DFL Forsikring 3 2013

Forsikring Nr. 3 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Frihed [ TEMA 4-13 ]

Vi vil have frihed ...

Sofaforsikringsmedarbejder Gode råd, når du vil arbejde hjemmefra [ Side 6-7 ] Fri og forelsket Christina tog orlov til at være fem måneder hos kæresten på Kreta [ Side 13 ]

Når verden ramler …så er det vigtigt at have en bisidder! [ Side 18-19 ]

DFL’s orienteringsmøde: Et kig på fremtiden – side 20-21

Leder

Mette Bergmann Landsformand

Velkommen til 406 nye medlemmer S

iden 1. marts har DFL’s personaleforeninger i selskaberne haft fokus på at få flere medlemmer, og det har været en succes. Jeg kan derfor byde et varmt velkommen til 406 nye DFL-medlemmer, som har kunnet se værdien i et medlemskab af den fagforening, som forhandler deres overenskomst og sikrer trygheden i deres arbejdsliv.

Jeg er overbevist om, at mange har meldt sig ind for at kunne få støtten fra DFL’s lokale tillidsrepræsentanter og personaleforening i selskaberne, som har en direkte linje til ledelsen og ofte kan rede trådene ud til alles bedste, hvis der opstår problemer. Og sikre dine rettigheder, såvel i hverdagen som hvis du bliver nødt til at forlade selskabet.

Hvad de færreste medlemmer ser i deres hverdag er, at den markante støtten

op omkring foreningen bestemt også har betydning for vores forhold til arbejdsgiverne – jo flere vi er, desto mere lyttes der til DFL i den løbende dialog med arbejdsgiverorganisationen, FA, og ved overenskomstforhandlingerne.

I 2014 skal vi forhandle ny overenskomst med FA, og derfor gennemfører DFL netop nu en spørgeundersøgelse som bl.a. skal klarlægge, hvad du som medlem prioriterer af områder. Du har også mulighed for at skrive dine kommentarer og forslag, som sammen med dine svar på undersøgelsen bliver gennemgået og vurderet af sekretariatet og af os, der skal forhandle med FA. Hvis du er nyt medlem af DFL har du sikkert set ”Værdibevis” brochuren. I DFL gør vi alt for, at du kan få størst mulig værdi af dit medlemskab. Men du har også selv et

ansvar for at få størst muligt udbytte – jeg opfordrer dig til at bruge DFL’s medlemskurser, regionale arrangementer, ferieboliger, rabatordninger, Onlineskolen og andre tilbud.

Og jeg opfordrer dig til altid at bruge DFL’s tillidsrepræsentanter og personaleforeninger, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø, rammes af langvarig sygdom, ønsker orlov eller har brug for en støtte ved alvorlige samtaler med ledelsen. Det er her, du virkelig kan få værdi for dit medlemskab – en værdi, som kan sikre dig at godt arbejdsliv.

Venlig hilsen

Mette Bergmann

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Clausen Grafisk. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.700. issn 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 københavn k Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 15.00. Kontakt venligst sekretariatet ved ændringer af abonnementet. Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk. Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Lena Svarre (les@ipf.dk) næstformand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 3 – 2013 er afsluttet den 5. juni 2013.

2 | FORSIKRING 3/2013

Indhold

Forsikring Nr. 2 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Hjerteblod [ tEMA 4-15 ]

Fik du ikke læst det sidste forsikring?

Den bedste dag er en nat To stærke kvinder mødes om natten [ Side 6-9 ] Værdi for medlemmerne Læs om, hvordan DFL giver værdi [ Side 10-13 ]

Gå ind på www.dfl.dk og hent bladet

Frihed

Medlemmerne er DFL's hjerteblod – vi er til for jer!

Fremtiden kræver forandring Arbejdsgivernes bud [ Side 22-23 ]

Bliv en haj til it – brug Onlineskolen ganske gratis og få papir på dine iT-kompetencer – side 17

»»» TEMA – Frihed

13

At arbejde fylder naturligvis meget i vores hverdag, men friheden lurer lige om hjørnet ...

Fri og forelsket på Kreta

04

Vi vil have frihed

06

jemmearbejde: H Sofaforsikrings­medarbejder

08

Bliv lige lidt længere, tak

09

Frihed i arbejdsdagen: Gå en tur…

10

Frihed skaber grobund for stress

12

Nyt job: Hov, kan jeg også det?

13

Fri og forelsket – orlov på Kreta

»»» Øvrige artikler 18

04

Når verden går i sort

12

Danmark er nummer to i arbejdsglæde

14

Opskriften på god ledelse

15

ynspunkt: S Rygepauser er ikke arbejdstid

15

ynspunkt: S Godt med et sikkerhedsnet

16

Derfor bliver du stresset

18

Husk bisidderen: Når verden ramler

20

FL Orienteringsmøde: D Et kig mod fremtiden

22

Skal mænd tvinges på barsel?

23

IP – hvad er dog det?

24 Ferie og timebank er ikke det samme

»»» INFO sider

Et kig på fremtiden ...

20

25

Chatten: Torben Risager fra IP

25

Branchen styrker klimatilpasningen

26

Juristens blog

27

DFL Ungdom får ny formand

28

Nyt fra personaleforeningerne

30

Regionale arrangementer

30

Millioner til DFL-medlemmer

31

Vidste du at… (Barselsklippekort)

31

Sjov til pausen

32

Overenskomst 2014

FORSIKRING 3/2013 | 3

Tema Frihed

Tema: FRIHED 04

Vi vil have frihed

06 Hjemmearbejde: Sofaforsikrings­medarbejder 08

Bliv lige lidt længere, tak

09

Frihed i arbejdsdagen: Gå en tur…

10

Frihed skaber grobund for stress

12

Nyt job: Hov, kan jeg også det?

13

Fri og forelsket – orlov på Kreta

Vi vil have frihed At arbejde fylder naturligvis meget i vores hverdag, men friheden lurer lige om hjørnet ...

Af Lone Clausen, næstformand i DFL

Vi er vilde med frihed – ytringsfrihed, valgfrihed, tjenestefrihed, skattefrihed, organisationsfrihed, bevægelsesfrihed og meget, meget andet. Men hvad der er frihed for den ene, er det ikke nødvendigvis for den anden.

Det er nok meget forskelligt hvad vi tænker på, når vi hører ordet ”frihed”. Jeg selv tænker på friheden til at bestemme over mit liv – til at vælge at rejse ud i verden, til at sige og skrive hvad jeg måtte ønske, og til at arbejde med det, der virkelig interesserer mig, nemlig gennem arbejdet i formandskabet for DFL at sikre, at forsikringsbranchen er et godt sted at arbejde.

Hvad er frihed?

Hvis jeg kigger i et leksikon, så er der forskellige måder at definere frihed på, afhængig af om man har de politiske eller filosofiske briller på. Frihed kan ses som en tilstand, hvor man har immunitet over for vilkårlig magtudøvelse – altså, at du ikke lige kan blive tvunget til noget, du ikke ønsker. Frihed kan også ses som muligheden

4 | FORSIKRING 3/2013 TEMA

for at udfylde dit potentiale – at du kan forfølge dine ønsker og udnytte dine evner.

Mange vil nok tænke på ferie og fritid, som væsentlige elementer i deres frihed, men også det at arbejde skal være godt – det skal være et socialt rart og positivt miljø, hvor du også udfordres og har mulighed for at udvikle dig. Det kan være frihed at komme på arbejde, for her kan man glemme hjemmets udfordringer, snuppe en kop kaffe med kollegerne og tale om andet end hjem, børn og vasketøj.

Arbejdspause og frihed Tanken om at holde en pause fra arbejdet, måske et halvt eller helt år, er uden tvivl også en frihedsdrøm, som mange har.

Afhængig af ens arbejdssituation og personlige økonomi, så kan det være inden for rækkevidde. I hvert fald åbner DFL’s overenskomst mulighed for, at man kan aftale orlov i op til ét år med sin arbejdsgiver. Det skal varsles et godt stykke tid før – mindst tre måneder – og er uden løn og pension, men måske er tre måneders

vandretur i Tibet din drøm om frihed? Hvis ja, så er det bare at komme i gang med planlægningen…

Frihed kan også være kortere arbejdstid – deltid – som kan give dig tid til at være noget for din familie, for at hente dine børn eller børnebørn fra skole nogle dage om ugen, eller måske være mere sammen med ældre familiemedlemmer?

Eller for eksempel dyrke din interesse for kunst, teater, bøger, musik eller bare at pusle i haven…

Med DFL’s overenskomst i hånden og en forstående ledelse i selskabet har du rigtig mange muligheder for at få frihed allerede her og nu. Altså afhængig af, hvad du selv ser som frihed.

Frihed for nogle – problem for andre Teknologien giver i stigende grad frihed til at arbejde hvor og når vi ønsker det. Når arbejdsgiveren stikker dig en hjemmecomputer, smartphone eller tablet er det nok

Frihed

for at gøre dig mere effektiv og gladere, men åbner samtidig for at du kan arbejde uafhængigt af tid og sted.

ikke kun i arbejdslivet, men også på privatfronten, hvor vi nok har frihed, men dog også mange pligter og valg.

Det kan give dig frihed til at arbejde hjemmefra i ny og næ, men husk nu også på din frihed til ikke at arbejde: At du har den nye, smarte teknologi giver ikke krav om, at du står til rådighed 24 timer i døgnet, for så bliver teknologien ikke frihed, men et problem og en årsag til stress. Det vil være sundt at have nogle grænser for, hvad der er arbejde og hvad der er fritid.

Vi vil opleve, være sunde, smukke og være gode forældre, mænd og koner. Vi skal passe vennerne, motionere og lave sund og god mad. Det kræver sin mand og sin kvinde, og man skal ikke forveksle fritid med frihed.

Tema

I sidste ende er frihed, når du har dit valg til at vælge hvad du vil.

Frihed med konsekvenser Selv i arbejdslivet er der mange måder at have frihed på. Overenskomsten giver mulighed for frihed til at aftale sig til andre arbejdstider, til at spare timer op i timebanken og derefter vælge, om du vil have penge eller frihed.

Frihed til selv at tilrettelægge sit arbejde kan være et stort ønske, men dog ikke tilgængeligt for alle – det afhænger typisk af den jobfunktion, du har.

Man skal altid huske, at med frihed følger også ansvar – ansvar for at nå de mål, der kræves af ledelsen. Får man ikke styr på sin arbejdssituation og når målene, så er lunten hos ledelsen desværre blevet kortere, og andre står i kø for at vise, at de kan gøre det bedre.

Blandt dem, der står og banker på, er de unge og dem med højere uddannelser. Erfaring er en styrke, men kompetencerne skal holdes i top, hvis man vil bevare sin tryghed i jobbet. Husk på, at kompetenceudvikling og uddannelse også giver frihed til at vælge et andet job i selskabet, eller måske en helt ny karriere.

Tid til refleksion Det er vigtigt, at vi husker at puste ud mellem opgaverne og giver os selv tid til refleksion og restitution. Det giver i sidste ende de bedste resultater. Og det gælder

FORSIKRING 3/2013 TEMA | 5

Tema Frihed

forsikringsmed Sidder du godt i sofaen? Slapper du af med en kop kaffe og læser denne artikel? Så er du sikkert på arbejde. Det er i hvert fald sådan Marissa Mayer, der er topchef hos det amerikanske internetfirma Yahoo, opfatter hjemmearbejde. Den 38-årige kvinde har svunget pisken over de ansatte. Hjemmearbejde skal kunne ses positivt på bundlinjen, og det kan det altså ikke hos Yahoo.

"Det er vigtigt, at hjemmearbejde ikke bare er et personalegode, der kan give noget fleksibilitet for den enkelte medarbejder" Den kontroversielle leder af det amerikanske firma har siden hun tog over i juli 2012 fået aktierne til at stige med 50 procent, og i februar i år flænsede hun stuemøblerne og væltede kaffekoppen for medarbejderne. Hjemmearbejde er ifølge hende klart mindre effektivt end at arbejde på kontoret.

6 | FORSIKRING 3/2013 TEMA

Rådgivningschef Niels Henriksen hos organisationen Lederne kender godt til Marissa Mayers tiltag og har forståelse for argumentet bag afskaffelsen af hjemmearbejde hos Yahoo. ”Jeg kender ikke til danske undersøgelser på området, men det er vigtigt, at hjemmearbejde ikke bare er et personalegode, der kan give noget fleksibilitet for den enkelte medarbejder”, siger han.

Det nytter med andre ord ikke, at alle er glade på arbejde, hvis firmaet ikke har en god nok indtjening. ”I mange tilfælde er muligheden for hjemmearbejde en fleksibilitet, der kommer begge parter til gode – altså både arbejdsgivere og medarbejderne. Men der kan også være enkelte medarbejdere, der har svært ved at administrere det”, fortæller han.

Forretningen først I forsikringsbranchen har der i mange år været tradition for, at assurandører og taksatorer arbejdede hjemme, men de teknologiske landvindinger gør, at det i dag også er muligt at arbejde alle mulige andre steder.

Hos Topdanmark er der ikke et egentligt overblik over, hvor udbredt hjemmearbejde er, da det aftales decentralt. ”Det er med vilje, at vi ikke har lavet det formalistisk. Vi har en fin balance mellem hensynet til produktivitet og fleksibilitet. Vi ønsker ikke at lave faste regler for det. Vi vil hellere have at det ordnes i god samtale med den nærmeste leder”, siger HR-direktør Søren Pahl.

Det må dog ikke gå ud over forretningen.

Men selv om der er uheldige eksempler, så mener han ikke, at Marissa Mayers metode er den rigtige. Det er et spørgsmål om, at tage fat i den enkelte medarbejder og finde en bedre løsning.

”Vi er en meget kundeorienteret virksomhed. Det handler om tilgængelighed, Vi sørger for at kunderne får en god oplevelse, og det må hjemmearbejde aldrig komme på tværs af”. Forsikringsvirksomhederne kigger selvfølgelig på, hvor dygtige de ansatte er til at arbejde hjemmefra.

”Det drejer sig om kommunikation om hvilke opgaver, man forventer, at medarbejderen udfører”, siger han.

”Der kan være forskel på medarbejderne.

Der er nogle, der er meget modne og velstrukturerede, mens der er andre, hvor vi

Frihed

Kom på arbejde eller forlad firmaet. Så klar var beskeden til medarbejderne hos Yahoo i februar i år.

Topchefen mener, at der ikke bliver lavet nok, når de ansatte arbejder hjemme.

Af Jens Sillesen, freelance journalist

darbejder ser, at det er bedre, at de kommer på arbejde, for så har vi mulighed for at støtte dem”, fortæller Søren Pahl.

Selvom hjemmearbejde aftales med den nærmeste chef, så er der ingen forskel i forventningerne. ”En arbejdsdag hjemme er som en arbejdsdag på kontoret. Man skal selvfølgelig levere og sørge for at ordne sine opgaver professionelt”, siger Søren Pahl.

meget hjemmearbejde. Du kan ikke regne med, at kollegerne ved, hvad du laver. Så kan du undgå mistænkeliggørelse, som Yahoo-eksemplet måske er lidt udtryk for”, siger Niels Henriksen.

Søren Pahl

Tema

Niels Henriksen

»»» Gode råd til hjemmearbejde 1. Vælg det rigtige hjemmearbejde Skal du fordybe dig og koncentrere dig om en opgave, så tag den med hjem. Men kræver den input fra kolleger, så passer den måske bedre til kontoret.

2. Undgå afbrydelser Sørg for at fjerne ting, der forstyrrer dig. Sluk lyden fra din e-mail, din telefon eller hop af internettet.

3. Lav klare arbejdstider

Han mener, at en mail en gang eller to om dagen til kollegerne, der fortæller, hvad du laver, eller hvor langt du er nået, er en god idé. Det fortæller dem, at du har fuldt blus over arbejdskedlerne derhjemme – ikke kaffekedlen.

Hvis du ikke laver en klar tidsmæssig opdeling, så risikerer du, at arbejde og fritid flyder sammen. Så aftal for eksempel med dig selv, at du er på arbejde fra 8.00 til 16.00 og har frokost fra 12.00-12.30.

4. Arbejd om dagen

Sofaarbejde kan ramme karrieren Selvom du er lige så effektiv hjemme som på kontoret, så kan det have betydning for din karriere.

Men hjemmearbejde kan også betyde, at erfarne medarbejdere mister gode muligheder for at vise deres faglige kvalifika­ tioner.

”Du skal ikke undervurdere ’ude af øje, ude af sind’. Hvis du er meget væk fra din arbejdsplads, så skal du være opmærksom på, at du mister sociale relationer. Der er informationer, du kan misse”, siger Niels Henriksen fra Lederne.

”Der vil ofte være kolleger, der har brug for din know-how. Hvis du ikke er på kontoret, så er der ting, du ikke bliver spurgt om og får givet videre. Så hvis du er en erfaren forsikringsmægler, så er der måske nogle knap så erfarne kolleger, der har brug for din viden til dagligt, selvom du ikke tænker over det, siger han.

Du mister snakken ved kaffemaskinen og de uformellem møder, der opstår gennem en arbejdsdag. Samtidig vil kollegerne måske undre sig over, hvorfor du er så meget væk. ”Du har selv et ansvar for at få kommunikeret, hvad du går og laver, hvis du har

Så selvom Marissa Mayers skrappe kurs næppe får grobund i danske virksomheder foreløbigt, så er det alligevel vigtigt for den enkelte at lave en vurdering af sit hjemmearbejde.

Du arbejder mest effektivt om dagen, hvor du er udhvilet. Arbejder du sent, kan det også forstyrre din søvn.

5. Lav en liste over dine opgaver Det giver dig struktur i dit arbejde og et overblik over, hvilke opgaver du skal nå.

6. Lav et hjemmekontor Har du mulighed for det, så lav et rum specielt til hjemmearbejdet. Det gør, at du mentalt er mere ”på”, end hvis du bare sidder i din stue. Samtidig så kommer du også mere ”væk”, når du har fri.

7. Sørg for at dine kolleger ved, hvad du laver.

Det viser dem, at du stadig er en del af holdet og yder din del af arbejdsindsatsen.

FORSIKRING 3/2013 TEMA | 7

Tema Frihed

Arbejdstid:

Bliv lige lidt længere, tak!

Det er helt i overensstemmelse med DFL’s overenskomst, når arbejdsdagen i en enkelt afdeling i Topdanmark er blevet længere. Nu skal der arbejdes 58,5 time mere om året.

Af Mette Jensen, redaktionen

Har du ind imellem ønsket, at døgnet havde mere end 24 timer? Har du nogensinde hørt kollegerne sige ”jeg har så travlt”, så en time mere ville være rart”?

I Døgnservice afdelingen hos Topdanmark er dette næsten blevet en realitet – rent arbejdstidsmæssigt i hvert fald – for med virkning fra 1. maj er afdelingens årlige arbejdstid 1924 timer og ikke de 1865,50 timer, som fortsat gælder for resten af selskabet.

Døgnservice afdelingen er bemandet hele tiden – 24 x 7 x 365 dage om året.

Her tager man sig af redningshjælp til biler, satellitovervågning af de dyreste og mest attraktive biler, og alle telefonopkald til Topdanmark uden for normal åbningstid. Afdelingen skal svare på spørgsmål

8 | FORSIKRING 3/2013 TEMA

om forsikringer, give tilbud og håndtere skadesituationer. Døgnet rundt.

Skal matche samfundet Når ledelsen kan sætte arbejdstiden op, så har de benyttet sig af en bestemmelse, der kom med ved indgåelse af overenskomsten i 2012. Den siger, at selskabet kan vælge at sætte en organisatorisk afgrænset del af selskabet op i arbejdstid mod en lønstigning på 2,8 pct.

Begrundelsen i netop Døgnservice afdelingen er, at afdelingen skal matche det øvrige samfund. Samfundet ændrer sig hele tiden og med den nye lukkelov, hvor butikkerne holder åbent alle dage og til langt ud på aftenen, ændres også kundernes adfærd. Den udvikling ønsker Topdanmark at følge.

Medarbejderne kan godt forstå ændringen, men man er ikke ubetinget begejstrede for den længere arbejdsdag. Godt nok giver det lidt mere i lønningsposen, men penge er jo ikke alt – fritiden og dermed friheden er også meget værd.

Men så længe overenskomsten bliver overholdt, har ledelsen retten til at bestemme, hvornår, hvor længe og hvordan medarbejderne skal arbejde.

DFL’s lokale afdeling i selskabet – Personaleforeningen i Topdanmark – har ikke for nuværende hørt om lignende ændringer andre steder i organisationen, men man følger selvfølgelig udviklingen nøje.

Frihed

Tema

Frihed i arbejdsdagen

Gå en tur eller tag et slag bordtennis Det er vigtigt at holde pause i løbet af dagen, ud over frokostpausen. Måske er din pause at tjekke vennerne på Facebook, tage et slag bordtennis med en kollega eller gå en tur og få lidt frisk luft?

Af Suzanne Foverskov, redaktionen

Hvis man virkelig brænder for det man laver, så glemmer man hurtigt alt om tid og sted omkring sig. Det kan let føre til timelange arbejdsdage, der i sidste ende kører dig ned. Måske ender du med at få ondt i nakken og hovedet, sove dårligt om natten og savner energi i hverdagen…

Ved ikke at holde pauser opnår du ofte den modsatte effekt af hvad du ønsker: Du får efterhånden mindre fra hånden, leverer dårligere kvalitet og din krop bryder sig heller ikke om det, og begynder at synke

sammen. Dit humør vil sikkert også dale, og det kan hurtigt gå ud over både kolleger, familie og venner.

er god til at få klaret hjernen. Og det er i høj grad noget, som medarbejderne i Tryg værdsætter:

Så husk at holde pauser!

”Dejligt, at vi om sommeren har mulighed for at sidde ude og spise i frokostpausen.

Hvis dog bare vi kunne få nogle flere havemøbler, så endnu flere kunne komme ud og nyde frokosten i fri luft, når vejret er til det”, siger Lisbet Engholm, produktrådgiver privat hos Tryg.

En tur klarer hjernen Ikke alle er naturligvis så heldige, at deres arbejdsplads ligger i grønne omgivelser.

Som medarbejder på Trygs hovedkontor i Ballerup har man mulighed for at gå en lille tur i sin pause, måske lige efter frokost, og bare en tur på plænerne rundt om huset

FORSIKRING 3/2013 TEMA | 9

Tema Frihed

Der er sindssygt mange tidsrøvere i vores arbejdsliv, mener lektor ved RUC Henrik Lund. Studierne af vores opfattelse af og brug af tid kaldes for ”tidspsykologi” og handler netop om tidsrøverne.

Af Lone Clausen, redaktionen

Frihed skaber

grobund for 10 | FORSIKRING 3/2013 TEMA

stress

Frihed

I fremtiden bliver det en kernekompetence at vi kan styre vores tid som følge af, at vi vil kunne arbejde hvor som helst og når som helst. Påstanden kommer fra Henrik Lund, som forsker i arbejdsmarked, arbejdsforhold og arbejdsliv på RUC i Roskilde.

Arbejdet bliver mere og mere komplekst, kravene til performance og produktivitet bliver stadig større, og som medarbejder kan man opleve en voldsom travlhed og tab af kontrol, som betyder at det ”grænseløse arbejde”, som skulle give os frihed, reelt gør os fattige på tid.

Mere indflydelse Med de nye teknologier er vi online 24/7.

Som medarbejder har man mere indflydelse på arbejdet end tidligere, men det betyder også at man må optimere sit tidsforbrug, både arbejdsmæssigt og privat.

Mails og sms’er tikker ikke blot ind mellem 8.30 og 16.00, og hos afsenderne er forventningen, at der bliver svaret hurtigt.

Det gør, at man hele tiden bliver revet ud af det, man er i gang med. Det, man har sat sig for af arbejdsopgaver, da man mødte ind om morgenen, bliver skubbet af utallige andre gøremål, mails og forstyrrelser gennem dagen. Man kan let ende med at gå fra den ene opgave til den anden, uden at der bliver tid til pauser ind imellem.

Når man brænder for sit job, forventes at være tilgængelig det meste af dagen og har meget svært ved af afse tid til restitution, refleksion og omtanke, så er det at jobbet går hen og bliver meget mentalt krævende. Og ultimativt så krævende, at man er i farezonen for stress.

Mangel på rytmer i arbejdet Man hører ofte udsagn som: ”Hvis bare jeg kan få lov til at passe mit arbejde”. Men

hvad er egentlig mit arbejde? Det er ikke som i gamle dage, hvor døgnet var opdelt i en simpel rytme med otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn. Arbejdsdagen var struktureret med indlagte pauser.

I dag er det svært at sige, hvornår man er færdig med sit arbejde, og om det man har gjort er godt nok. Det er svært at definere, hvad arbejdet egentlig indebærer.

Samtidig snakker alle om, at familien er det vigtigste i deres liv, men når man ser nærmere på deres liv, så prioriterer de andeledes – nemlig arbejdet før familie, venner og fritidsinteresser.

Mange har grænseløst arbejde, men ikke frihedsgrader til selv at forvalte og tilrettelægge det. Flere har selvledelse, men tiden er altid begrænset og det kan medføre, at man taber kontrollen.

Mangler rytmer I dagens jobsituation er det ofte en graverende mangel på rytmer i arbejdet: Der mangler mellemrumstid og overgange fra den ene arbejdsopgave til den næste. Og ikke mindst mangler der tid til at tænke over, hvor man kommer fra og hvor man skal hen.

Henrik Lund er lektor og forsker ved RUC inden for arbejdsmarkedsforhold, og har blandt andet udgivet en publikation om ”det grænseløse arbejde” og vigtigheden af pauser.

Tema

Det er et paradoks, at medarbejderne efterspørger mere grænseløshed og samtidig mere beskyttelse af deres fritid.

Gode idéer opstår i pauserne Hjerneforsker Kjeld Fredens, der bl.a. har skrevet bogen Innovation og ledelse, arbejder med læringsprocesser og udvikling, blandt andet ved bevidst at gøre brug af pauser, sansninger, refleksion og erkendelse. Han mener blandt andet, at pauser er et rigtig godt redskab, når man er i gang med innovation, og det er videnskabelig bevist gennem en lang række af amerikanske undersøgeler, at medarbejdere, der jævnligt sætter sig ned og reflektere, får flere idéer.

Fysisk kan pausernes effektive virkning forklares med, at det er en anden del af hjernen, der bliver sat i gang, når vi holder pause. Pauser er derfor et helt afgørende element at have med i planerne, hvis man som leder ønsker at ens medarbejdere bliver mere innovative.

Pauserne kan bruges systematisk. En pause, der foregår i bevægelse – for eksempel en gå- eller løbetur – kan være med til at sætte tankerne i gang. Pauser, hvor man holder sig i ro og hviler, kan hjælpe til at sætte fokus på, hvad der er vigtigt og væsentligt.

Kjeld Fredens er læge og hjerneforsker. Han har været lektor og forsker ved Aarhus Universitet, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter samt vismand i Kompetencerådet.

FORSIKRING 3/2013 TEMA | 11

Tema Frihed

Hov, kan jeg også det?

Mange går overraskede ud af døren, når de har været til job- og karriererådgivning i a-kassen FTF-A. De får nemlig øjnene op for kompetencer, som de ikke anede, at de havde.

Af Hanne Gaard Guldager, FTF-A

”Jeg oplever, at mange kan have brug for én udefra til at synliggøre, hvad de faktisk har af kompetencer”, siger job- og karriererådgiver Kate Sørensen fra FTFA, som er den a-kasse, DFL samarbejder med og anbefaler til medlemmerne.

A-kassen tilbyder sine medlemmer gratis sparring hos job- og karriererådgiverne, som alle er uddannede som karrierecoaches. Både ledige og medlemmer i job, der måtte ønske et skift i karrieren over til et nyt job eller en helt anden branche, kan få individuel rådgivning.

”Det handler om at spørge sig selv, hvor man kan gøre brug af sine kompetencer.

Hvad er muligt, eller hvad det eventuelt kan kræve ekstra”, forklarer Kate Sørensen.

Hun opfordrer til, at man er nysgerrig og i første omgang ikke lader sig begrænse, men give plads til det, man brænder for og har lyst til. ”Mange er tilbøjelige til at vælge et arbejdsområde, selskab og branche, som de kender godt, også selvom de måske i virkeligheden ikke har det særligt godt med deres nuværende arbejde, der måske

er grunden til ønske om et karriereskift”, forklarer hun.

Hendes bedste råd er, at man i første omgang er nysgerrig og giver plads til drømmen. Derefter skal man kigge på, hvad det kræver, om det er realistisk, og så hente gode råd hos andre.

Hvis man spørger efter gode råd om, hvad der skal til for at komme ind i en branche eller en bestemt jobtype, kan det være nemmere end decideret at spørge efter ledige stillinger. De fleste arbejdsgivere vil nemlig gerne give gode råd.

Danmark er nummer to i arbejdsglæde På trods af krise og konflikter er danskerne stadig helt med i verdenstoppen, når det gælder arbejdsglæde.

kilde Universitet påpeger, at det er vanskeligt at sammenligne arbejdsglæde mellem forskellige lande på grund af kulturforskelle.

Men han anerkender samtidig, at der også kan være tale om ’rå’ arbejdsglæde.

Af redaktionen

Vi danskere har en del tilfælles med kolleger i Indien og Mexico.

Lønmodtagerne i disse lande har nemlig førstepladserne på en liste over størst arbejdsglæde, der omfatter 28 lande. Det viser det årlige European Employee Index, en undersøgelse gennemført af konsulentvirksomheden Ennova.

Arbejdslivsforsker professor Helge Søndergaard Hviid fra Ros-

12 | FORSIKRING 3/2013 TEMA

”Hvert femte år måler EU også arbejdsglæden i de 27 medlemslande. Her scorer Danmark højest af alle, efterfulgt af Norge, Sverige og Holland. Når man samtidig ser på nogle af de faktorer, der gør sig gældende i arbejdet, kan man se, at vi har mere indflydelse på arbejdet og tillægger det meget mening”, siger han.

Bundskraberne på listen over arbejdsglæde er Ungarn, Japan og Rusland.

Frihed

Tema

Fri og forelsket Christina fra Nordea Liv & Pension valgte friheden, kærligheden og fem måneder hos kæresten i det solrige Grækenland frem for skrivebordet på jobbet. Det står dog og venter på hende, når hun vender tilbage efter sin orlov.

Af Kim Faurdal, redaktionen

De fleste kender ordet ’orlov’, men har aldrig fået taget sig sammen eller haft lyst til at tage orlov. For 22-årige Christina Høgsted Jensen er sagen anderledes, for hun har benyttet sig af DFL’s overenskomsts mulighed for efter tre års anciennitet i selskabet at søge om orlov. Og fået den.

Det var ikke behovet for en arbejdspause efter mange års slid, der fik Christina til at søge orlov, men derimod kærligheden til Vasilis, der arbejder i restauranten på Christinas families foretrukne feriested, Kreta.

Christinas familie har gennem mange år holdt ferie i Grækenland. I sommeren 2004, var der en ny medarbejder, den i dag 27-årige Vasilis Jamagidze, på familiens yndlings restaurant på Kreta. Det bliver dog kun til nogle korte blikke mellem Christina og den nye medarbejder. Flere år og blikke senere i 2009 lykkes det via Facebook at etablere en mere vedvarende kontakt og fra 2011 og til nu er det blevet til mange rejser til Grækenland. Vasilis har også været på længere besøg i Danmark uden for turistsæsonen i Grækenland, og ellers har det været et langdistanceforhold. Indtil nu, hvor Christina er taget til Grækenland.

Savnede kærsten og et sabbatår Christina har savnet det sabbatår, som hun aldrig fik taget efter skolen. Det, kombineret med at Vasilis stammer fra Georgien og ikke er EU-borger betyder, at han ikke uden videre kan flytte til Danmark.

Alt i alt passede det derfor Christina fint at tage orlov hos Vailis på Kreta.

Fordi Vasilis ikke har europæisk statsborgerskab, er parret underlagt 24-års reglen samt reglerne for familiesammenføring. Endnu, for Vasilis er i gang med den afsluttende proces for at blive græsk statsborger og når det er på plads, kan han uden videre flytte til Danmark og tage et arbejde.

Det står i overenskomsten Muligheden for orlov blev indført med overenskomsten i 2012. Kravet er, at man skal have mindst tre års anciennitet i selskabet for at kunne søge om orlov. Med støtte fra hendes DFL-tillidsrepræsentant i afdelingen fik hun styr på hvordan processen fungerer og papirarbejdet. Som led i aftalen om fem måneders orlov, der er uden løn og pension, siger aftalen at hun kan komme tilbage til et job i Nordea Liv & Pension, når hun kommer tilbage fra orloven i november.

Skepsis og angst I starten havde familien og veninderne deres skepsis over for Christinas planer, men har dog altid støttet op om dem. Men

de havde dog ikke forventet, at hun efter tre års forhold ville flytte til Grækenland med Vasilis i fem måneder.

Christina beskriver det selv som enormt angstprovokerende, at hun for at få råd til og mulighed for orloven i Grækenland har solgt sin bil, opsagt sin lejlighed og har boet hos sin mor for at spare penge til orlovsperioden. Godt nok har hun sin kæreste i Grækenland, men når hun kommer tilbage til Danmark, skal hun opbygge en helt ny hverdag. Hun har dog også overvejet at finde et job i Grækenland, mens hun er hos Vasilis, men mulighederne er ikke de bedste på grund af den økonomiske krise i landet.

Netop nu sidder Christina og Vasilis under Kretas lune sol, men det er ikke godt at vide, hvordan fremtiden tegner sig for dem. De fem måneders orlov skal vise parret, om kærligheden og passionen under de korte besøg også kan holde til en hverdag sammen i en længere periode. Hvis det går godt, så flytter parret sammen i Danmark i slutningen af 2013. Her kan Christina vende tilbage til jobbet i Nordea Liv & Pension, og Vasilis skal kigge sig om efter et job i Danmark.

Parret er dog glade for de varme himmelstrøg og Christina kan ikke helt afvise, at de engang rykker teltpælene op og flytter til et mere eksotisk sted.

FORSIKRING 3/2013 TEMA | 13

Fagligt

Der er sket meget på 46 år i branchen

Opskriften

på god ledelse Af Lotte kronholm Sjøberg, redaktionen

”Vejen til succes som leder ligger i at have gode medarbejdere og være synlig i sin afdeling” konstaterer Jan Binderup, som ud af i alt 46 år i forsikringsbranchen har været involveret i ledelse i de 38.

Det var helt tilfældigt, at Jan kom til forsikringsbranchen, da han i juli måned 1967 afsluttede 10. klasse i folkeskolen.

Jan og kontorchefen røg sig en cigaret mens personalechefen tændte en cigar og meddelte, at Jan kunne få job i selskabets autoskadeafdeling. Det var starten på Jan´s karriere i autoskade og her har han været frem til afskedsreceptionen i Gjensidige Forsikring i maj, som markerede slutningen på 46 års karriere.

Jan Binderup har altid været medlem af DFL for han synes, at det er vigtigt at bakke op om det forbund, der er tilknyttet branchen. Han var tilmed tillidsrepræsentant engang i 80'erne.

Hans far bad ham tage sit konfirmationstøj på og gav ham penge til at gå til frisøren. Da det var klaret fik han besked om at gå ud og finde sig et job.

Jan tog hen til Kongelig Brand, hvor han et par år tidligere havde været i praktik.

Her blev han blev vist op til personalechefen, hvor han måtte vise sin karakterbog frem. Autoskade-afdelingen manglede tilfældigvis en medarbejder, og kontorchefen i Autoskade blev derfor kaldt ind på kontoret og sammen kiggede de på Jans karakterbog.

14 | FORSIKRING 3/2013

Opskriften på god ledelse ”Det var noget lettere at være leder i 70´erne end nu. Dengang var lederens vigtigste kompetence at være fagligt stærk, så man kunne støtte sine medarbejdere i sagsbehandlingen", fortæller Jan. Som leder er det er vigtigt at være til stede i afdelingen: ”Indtil min sidste arbejdsdag har jeg hver eneste morgen gået en runde i afdelingen for at sige god morgen til mine medarbejdere. Det bliver ofte til en snak og giver en god stemning i afdelingen samtidig med at du viser, at du er opmærksom

og interesserer dig for den enkelte medarbejder”, mener Jan. ”I dag er det ikke ualmindeligt, at du er leder for medarbejdere, som både er fagligt dygtigere og højere uddannet end dig selv. Ledelse handler nu mere om at være god til at coache og motivere, så hele afdelingen når sine mål. Netop motivation og medinddragelse mener jeg kræves for at få succes som leder. Jeg har selv sjældent taget vigtige beslutninger alene, men typisk haft medarbejderne med på sidelinjen. Så her på falderebet er mit råd til nye ledere helt klart, at man skal interessere sig for sine medarbejdere og inddrage dem i beslutningerne. Det skaber tillid og gensidig respekt.”

Fremtiden venter Efter afskeden i Gjensidige Forsikring kan Jan se tilbage på 46 gode og spændende år i den branche, som han nærmest tilfældigt landede i. Nu ser han frem til at bruge meget mere tid i sit hus, i sommerhuset og ikke mindst sammen med familien.

Alt sammen værdier, som uden tvivl værdsættes lige højt i dag som dengang i 70´erne. For der er visse ting, som ikke ændrer sig så meget på 46 år.

Synspunkt

Af Mette Jensen, redaktionen

Rygepauser er ikke arbejdstid Hos Topdanmark er rygepauser ikke arbejdstid, så fra januar 2012 har medarbejdere skullet flekse ud, når de tager en rygepause. Hvad siger medlemmerne til det?

Gør man forskel på folk, når rygere skal flekse ud for tage en pause og en smøg?

Rygning i arbejdstiden er et kontroversielt emne, men siden starten af 2012 har rygerne i Topdanmark skullet flekse ud i rygepauserne. Her er, hvad de selv siger til den sag: ”Jeg synes, det er en dårlig idé, at vi skal flekse ud, når vi skal ryge. Det er at gøre forskel på folk. Men man kan sige, at vi

på den måde bliver sikret at få pauser i løbet af dagen. Måske lever vi også op til rygterne om, at rygere generelt er mindre stressede.” ”Jeg synes, det er helt fair, at vi skal flekse ud, når vi holder en pause. Hvad vi så bruger vores pause til, kommer ingen ved. Om det er rygning, privat snak eller en gåtur i den friske luft. Jeg mener, at det bør være

ens for alle. Hvorfor skal rygerne betale for deres egne pauser, når ikke-rygerne holder lige så mange pauser?” ”Jeg synes, det er helt fint, at rygerne går udenfor og holder pause for egen tid. Ikke-rygerne er stadig tilgængelige for f.eks. telefonopkald, selvom de lige holder en lille pause ind imellem sagerne.”

Godt med et sikkerhedsnet Regeringen har skabt en midlertidig sikring af de personer, som falder ud af dagpenge­ systemet på grund af lang tids ledighed.

Af Mette Bergmann, landsformand

Det er trist for de mennesker, der går ledige så længe, at de falder ud af dagpengesystemet. Det gælder også et relativt lille antal DFL-medlemmer, og hvis man efter den lange tids ledighed tilmed mister dagpengene, så kan det hurtigt rive tæppet væk under ens hverdag.

Derfor hilser DFL også regeringens løsning velkommen, selv om der ikke er tale om en endelig løsning på problematikken omkring langtidsledighed. Her er der nemlig lang vej endnu, for i DFL ser vi gerne et udspil, som indeholder en målrettet aktiv indsats overfor ledige uden dagpengeret, og at genoptjeningskravet ændres tilbage til 6 måneder.

Regeringen har nu indført en lempeligere indfasning af dagpengeomlægningen frem til udgangen af 2016. Den giver langtidsledige mulighed for fremover at få en arbejdsmarkedsydelse, som størrelsesmæssigt svarer til den tidligere vedtagne uddannelsesydelse på mellem 60 og 80 pct. af dagpengesatsen. Denne økonomiske støtte er en positiv ting i en ellers ulykkelig situation.

Finansieringen af arbejdsmarkedsydelsen sker gennem en række justeringer i de offentlige budgetter, herunder en ændring af reglerne for danskundervisning til voksne udlændinge.

FORSIKRING 3/2013 | 15

Fagligt

Derfor bliver du Af Lena Svarre, redaktionen

”Jeg har sådan en mærkelig trykken for brystet som ikke rigtig vil gå væk. Jeg er helt holdt op med, at spise. Til gengæld skal jeg på toilettet hele tiden. Det kører heller ikke særlig godt med Anette og mig, og i fredags glemte jeg vores bryllupsdag. Jeg har stort set ikke sovet den sidste måned på grund af alle de opgaver der bliver ved, at havne på mit bord.”

De fleste kender nok reklamen fra TV, hvor chefen og medarbejderen Jacob står i elevatoren. Det Jacob fra reklamen fortæller, er nogle af de helt klare symptomer på galopperende stress.

Vi skal holde øje med os selv, vores kolleger og hvordan arbejdsmiljøet er på vores egen arbejdsplads – godt øje! Men hvad gør du, hvis du spotter en stresset kollega?

Svaret er, at du skal prøve at få sat fokus på problemet og gerne gå til personaleforeningen og/eller henvende jer til den stresscoach, som mange selskaber har tilknyttet.

»»» Eksempler på en række velkendte stressfaktorer er: • Lange arbejdstider • Natarbejde • Uklare rammer for hvilket ansvar man har • Højt arbejdstempo • Træk, støj, smerter, dårligt indeklima og for få pauser • Stort pres og krav i arbejdslivet • Ringe grad af frihed eller selvstændighed i arbejdet

16 | FORSIKRING 3/2013

Drop tabuet Det er ganske naturligt, at være stresset.

Man skal ikke skamme sig. Det er hverken noget du kan til- eller fravælge. Det opdages desværre bare ofte først, når skaden er sket.

De færreste mennesker er imod forandringer, men de fleste mennesker er imod usikkerhed.

Det du selv kan gøre er, at være tro mod din krop og lytte til de signaler, den giver dig. Bliver du ramt af stress, så husk at gøre brug af din sundhedsordning, hvis du har en. Du betaler jo for den.

En belastningstilstand Stress er det fælles navn for en række symptomer, der dukker op, når din hjerne er blevet presset for hårdt i tilstrækkelig lang tid. Stress er en reaktion på en belastning, og hvis den står på for længe, kan det udvikle sig til nogle alvorlige følgesygdom – herunder angst og depression, eller i værste fald til hjerte-karsygdomme.

Husk derfor, at holde pauser i løbet af arbejdsdagen. Det er vigtigt, at du forlader din arbejdsstation, når du holder din pause.

Hjernen kobler ikke fra, hvis du spiser leverpostejsmaden ved skrivebordet.

God og dårlig stress En af de største stressfaktorer er et for stort arbejdspres. Det kan enten være no-

get, som arbejdsgiveren har presset ned over hovedet på dig – men det kan også være noget du selv er skyld i, fordi du selv vil for meget og ikke får sagt fra.

Her er det også vigtigt at indskyde, at der både er god og dårlig stress. Det betyder, at hvis du oplever, at din hverdag er stresset, må du spørge dig selv: Er den stress jeg oplever altid dårlig, eller er den også god for mig og min arbejdsindsats i nogle sammenhænge?

DFL’s tillidsrepræsentanter har for nylig haft mulighed for at deltage på grundkursus i psykisk arbejdsmiljø, hvor de mødte Majken Blom Søefeldt. Majken er erhvervspsykolog og siger, at det er ekstremt vigtigt, at vi dropper tabuet omkring stress og får italesat problemet.

Forandring er kommet for at blive Vi lever i en verden af forandring. Usikkerheden opstår, når der ikke er klare udmeldinger. Kan jeg klare den nye forandring?

Hvad er det egentlig der skal forandres?

Har jeg kompetencerne der kræves? Hvad betyder det for mig?

Mennesker skal være fortrolige med forandringen, før de kan modtage en ny. En god leder skal forklare formålet med forandringen. Bliver budskabet modtaget, så kan man næsten være sikker på, at medarbejderne tager godt imod forandringen.

Vi accepterer bedre forandring, hvis vi har mulighed for selv at påvirke den.

Forandring opfattes ikke negativt fordi den kommer ubelejligt, men fordi vi er ude af stand til at forudsige og kontrollere forandringen. Det er usikkerheden, der skaber stress. Den samme forandring kan

Fagligt

stresset modtages negativt af én person, mens en anden opfatter den som positiv.

Der skal være plads til spørgsmål og underen fra medarbejderne, understreger Majken Blom Søefeldt.

Nå, hvordan går det så Jakob?

Jo tak, jeg har det ad helvede til.

Hun anser det for vigtigt at medarbejderne bliver involveret, så de ikke føler at det bare er noget, der trækkes ned over hovedet på dem. Majken finder det vigtigt at ledelsen fortæller så meget som muligt, så medarbejderne kan få svar på deres

spørgsmål og få bugt med usikkerheden.

Støtte, indlevelse og åbenhed er vigtigt for god trivsel og implementering af forandringer.

»»» Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Vi har spurgt Majken Blom Søefeldt, hvordan hun ser på psykisk arbejdsmiljø og definerer det: ”Psykisk arbejdsmiljø er den del af miljøet, der handler om medarbejdertrivsel på et helbredsmæssigt og mentalt plan. Det er det, at kunne gå glad hjem fra arbejde, når man har fyraften. Det er måden vi er sammen på, såvel på individniveau, gruppeniveau og ledelsesniveau. Og så handler det om den måde man kommunikerer på og hvordan man håndtere konflikter”.

Tager arbejdsglæden fra dig Et dårligt psykisk arbejdsmiljø påvirker i høj grad dig som medarbejder og tager typisk jobtilfredsheden og arbejdsglæden fra dig.

god åbenhed omkring problemerne. Hvis ikke de, som oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan sige det højt og blive taget alvorligt, så lukker de i og vil ikke komme ud med det.

Hvis det psykiske arbejdsmiljø er rigtig dårligt, eksempelvis hvis der er mobning, sladder eller folk bliver chikaneret, så kan det få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for den eller dem, det går ud over, både fysisk og psykisk.

Der er rigtig mange medarbejdere som bliver usikre på, om det får negative konsekvenser for dem, at sige højt, at de er ramt af stress og dårligt arbejdsmiljø.

Eksempelvis kan de frygte at blive afskediget eller blive holdt ude af fællesskabet.

Det kan være en stressbelastning, som gør én uarbejdsdygtig og måske tilmed skaber en depression. Sker det, så vil de ramte typisk trækker sig, blive isolerede, få ondt i maven og kan ikke holde ud hverken at tænke på eller udføre arbejdet. De får det fysisk dårligt, når de er på arbejde.

Der er et ansvar hos både kolleger og ledere i at vide, hvordan psykisk arbejdsmiljø ser ud på individplan. Hvad skal man kigge efter? Hvordan sikrer man sig, at der er fokus på at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor man forebygger at nogen får det dårligt? Hvis jeg bliver bekymret eller føler mig dårlig, hvor kan jeg så henvende mig, hvem vil lytte og gøre noget?

Hvem har ansvaret?

Majken Blom Søefeldt mener, at ansvaret er fordelt lige på dem, som er på arbejdspladsen. Det er rigtig vigtigt, at der er en

Det ansvar er lige delt for alle i virksomheden, mener Majken Blom Søefeldt.

FORSIKRING 3/2013 | 17

Fagligt

Af Lena Svarre, redaktionen

Nar

verden ramler

”Det her er en opsigelse”, sagde afdelingschefen og rakte et stykke papir over til dig.

Herefter hørte du ikke mere – du gik simpelthen i sort!

Du er nærmest chokeret, da du kommer ind i mødelokalet. Her sidder afdelingschefen, HR-chefen og din tillidsrepræsentant med alvorlig miner og ser på dig. Din første reaktion er, hvad pokker din tillidsrepræsentant laver der. Har de alle sammen rottet sig sammen mod dig?

Du er kaldt til samtale og afdelingschefen starter samtalen med at sige, at det her er en opsigelse. Samtidig rækker han et stykke papir over til dig.

Herefter hører du ikke efter mere, ikke med vilje, men du går simpelthen i sort,

18 | FORSIKRING 3/2013

mens du føler verden ramle ned omkring dig. Spørgsmålene vælter ind i dit hovede: Hvorfor er det lige mig der skal fyres?

Hvad har jeg gjort, eller ikke gjort? Der er da andre, som bør fyres før mig…?

Din støtte Det er heldigvis sjældent, at ens verden ligefrem ramler sammen om ørerne på én, men det kan ske – og så er det helt uvurderligt at have en støtte, en person, som kun er der for at hjælpe dig bedst muligt gennem den vanskelige situation.

Det er derfor, at du som medlem af DFL har

din tillidsrepræsentant med til en opsigelse, for det står i overenskomsten mellem DFL og arbejdsgiverne, at du ikke blot skal tilbydes en bisidder ved opsigelser, men tillidsrepræsentanten automatisk adviseres og møder op. Det er så op til dig at sige til, hvis du ikke ønsker, at vedkommende skal deltage – men lad være med det.

Din tillidsrepræsentant er der nemlig ene og alene for at støtte dig. Hun eller han er ved din side for at få dig til at føle dig tryg og for at høre det, som du måske ikke selv hører.

Fagligt

I sort Du kigger ned på papiret – det ligner bare en flok myrer på et stykke hvidt papir. Du kigger op på afdelingschefen igen. Hvor er han dog i grunden grim. Gad vide om hans kone ved han skulle have denne her samtale? Tankerne flyver rundt.

Du vågner lidt op, da din tillidsrepræsentant lægger en hånd på din skulder. Hun spørger om du er ok, og om I lige skal tage en pause. Det er nok meget godt.

Erfaringen fra mange situationer som denne er, at du som menneske ganske naturligt får slået benene væk under dig.

Du overvældes af tanker og spekulationer i en grad, hvor du faktisk ikke hører, hvad der ellers bliver sagt omkring dig.

Opsagt medlem Din tillidsrepræsentant er uddannet til at håndtere situationen bedst muligt, men det er en vanskelig rolle. Man skal både være noget for dig, og samtidig have fuldstændig styr på paragrafferne, så alt sker korrekt og tager størst muligt hensyn til dig og din situation. I nogle tilfælde kan grundlaget for en afskedigelse være diskutabel eller direkte forkert, og her er det tillidsrepræsentantens opgave at påpege det og forsøge at tage afskedigelsen op til diskussion med henblik på at få den ændret.

Husk, som medlem af DFL har du ret til at have din tillidsrepræsentant med ved alvorlige samtaler med ledelsen, herunder afskedigelser, advarsler, sygesamtaler og lignende.

Tillidsrepræsentantens historie ”Jeg sidder nu alene med mit medlem.

Han er dybt ulykkelig. Hele hans verden er ramlet sammen. Jeg spørger om han har forstået, hvad det hele går ud på, for jeg kan virkelig godt se på mit medlem, at han ikke har det godt. Pludselig begynder han at græde og så bliver han gal. Sådan rigtig gal. Han rejser sig voldsomt op, så stolen vælter. Han råber og skælder ud. Jeg kan godt forstå hans reaktion og siger, at jeg er der for at hjælpe ham. Han bryder grædende sammen og kan slet ikke forstå

klarer sig. Man vil typisk ringe op til medlemmet og høre hvordan det går og om der er noget, man kan gøre.

Over for ledelsen i selskabet vil tillidsrepræsentanten, afhængig af opsigelsens årsag, forsøge at få omstødt en bortvisning, som må anses som værende det mest alvorlige, til en almindelig opsigelse, eller en opsigelse til en advarsel.

”Det er den værste dag i mit liv. Jeg er netop blevet opsagt og jeg aner ikke hvorfor. Hele min verden styrter i grus. Min identitet er væk. Hvad vil min kone ikke sige? Hvad med børnene og resten af familien? Åh nej, der er jo også huset og den nye bil – skal I nu til, at sælge det hele?” det. Jeg læser opsigelsen op for ham og forklarer, hvad det betyder i praksis: Firmaet har opsagt dig og de har tilbudt dig 3 måneders løn og at du fritstilles”. ”Jeg vurderer, at han har en god sag og mener, at selv om opsigelsen ikke er til diskussion, så kan DFL nok forhandle mere hjem til ham. Vi aftaler, at jeg følger ham ned til bilen, og går derefter op og pakker hans ting sammen. Herefter tager jeg kontakt til min faglige sekretær i DFL og sætter ham ind i situationen. Han er enig med mig i, at medlemmet har en god sag. Vi aftaler, at jeg tager en forhandling med selskabet”.

Kun til for dig Som tillidsrepræsentant vil man holde fast i en sådan sag og sikre sig, at medlemmet

I tilfælde, hvor opsigelsen ikke er korrekt håndteret af selskabet eller de har overset nogle af dine rettigheder, er der gode muligheder for at medlemmet kan få noget ekstra som konsekvens af opsigelsen. Det kan være tre måneders ekstra løn – noget, der kan gøre en verden af forskel, når man er opsagt. Det kan give ro og energi til at komme videre i arbejdslivet.

Hvis medlemmet har det rigtig skidt omkring opsigelsen, så kan tillidsrepræsentanten få en psykolog til at ringe medlemmet op, og der er også mulighed for at arrangere samtale med en jobrådgiver. Én ting er dog sikker: Tillidsrepræsentanten vil altid kæmpe for din sag. Det er ganske enkelt dig, de er til for.

FORSIKRING 3/2013 | 19

Orienteringsmøde Niels Mortensen, Codan

Carsten Beck, Institut for Fremtidsforskning

Et kig mod fremtiden Det handler om kompetencer – det, at kunne noget, bliver det vi skal iscenesætte os med i fremtiden, påstod fremtidsforskeren Carsten Beck over for deltagerne på DFL’s orienteringsmøde.

Af Lars H. Knudsen, redaktionen

Hvordan ser fremtidens medarbejdere ud?

Og hvordan ser fremtidens forsikringsbranche ud? Det var de spørgsmål man havde bedt Carsten Beck fra Instituttet for Fremtidsforskning, og Niels Mortensen, COO for Codan (Chief Operating Officer) om at komme og give deres svar på.

DFL’s orienteringsmøde afholdes de år, hvor der ikke afholdes landsmøde i DFL, for at give organisationen en status på arbejdet og en orientering om, hvad der skal ske frem mod landsmødet. Og videre frem, for fremtiden var temaet for eftermiddagen på orienteringsmødet i år.

Først fremlagde landsformand Mette Bergmann dog sin beretning for arbejdet i DFL fra landsmødet i 2012 og frem til orienteringsmødet, hvorefter næstformand Lone Clausen præsenterede arbejdet i udvalget for kvalitet og faglighed. Den formelle del af orienteringsmødet blev rundet af med præsentationer fra en række andre udvalg, samt den formelle godkendelse af DFL’s regnskab for 2012 og budget for 2013, fremlagt af sekretariatschef Søren Thorsen.

Hvad giver status i fremtiden?

Fremtidsforskeren Carsten Beck var på efter frokost og indtog scenen foran de ca.

20 | FORSIKRING 3/2013

130 deltagere på orienteringsmødet med en hæsblæsende strøm af informationer, påstande og spørgsmål: ”Hvad giver status i fremtiden?”, ”Hvad vil vi fortælle andre, når vi praler med vores job?”, ”Hvad er vigtigt for vores børn og børnebørn?”. Han forventede ikke svar, men forklarede, at før finanskrisen handlede vores liv meget om, hvad vi kunne købe – hvad vi havde af værdifulde ting.

Med krisen kom debatten om forbrug, og i dag handler det hele meget mere om kompetencer. Det at kunne noget er det, vi skal iscenesætte os selv med i fremtiden – kompetencer har værdi og er svære at kopiere.

Verden bevæger sig hurtigt i disse år, men hvor godt er det lige? Er det sjovt og værdiskabende, eller giver det angst?

Carsten Beck forklarede, at vi har så meget om ørerne i vores liv, at vi ikke kan få tid til det hele. Vores interesser ønsker vi at bruge meget tid på og sætte os godt ind i – eksempelvis en sport, eller at vide alt om vin eller ristning af kaffebønner – mens andet bliver sekundært og bare skal klares så hurtigt og let som muligt, eksempelvis madlavningen.

Bedre og hurtigere Hvis man spørger kunderne, hvordan de vil have at verden og virksomhedens ydelser ser ud i fremtiden, så får man typisk et svar om ”bedre og hurtigere” – altså at de jordnært mener, at tingene vil ske hurtigere og nemmere. De kommer sjældent med innovative løsninger. I det hele taget kan det knibe for mennesker at se de innovative løsninger – også for virksomhedernes ledelser: Ud af de 25 virksomheder, der klarede sig bedst i 2001 er de 50 pct. enten i dårligste halvdel eller helt væk ti år senere. Kun 8 pct. var fortsat med i toppen. ”En ud af tre succesfulde virksomheder er død eller væk fra toppen om fem år”, konkluderede Carsten Beck og spurgte ud i salen hvem der så var væk om fem år var det Tryg, Topdanmark, Codan eller…?

Skræmmende!

Fortidsorienterede Ser vi på danskernes indstilling til udvikling og forandring, så er 32 pct. af den voksne del af befolkningen fortidsorienterede. Deres livserfaring er, at fremtiden er et møgsted med kriminalitet, miljøproblemer, brok og bøvl. De vil have tryghed og stabilitet, for verden går for hurtigt.

Orienteringsmøde Lone Clausen, næstformand for DFL

27 pct. er nutidsorienterede. De synes, at man skal lægge vægt på konkrete løsninger, men behøver ikke at tale så meget tryghed, for de er ikke bange for verden og accepterer forandring uden dog at presse på for at få den.

Og så er der 26 pct. som er fremtidsorienterede og gerne har den holdning, at ”det er kun seks måneder siden vi ændrede det hele, så lad os prøve igen”. De fremtidsorienterede kan risikere at blive så fremtidsorienterede, at de ikke får lavet noget: De vil ofte lægge tingene til side, fordi de hele tiden er på vej mod nye teknikker og smartere måder at gøre tingene på.

De tre gruppe er næsten lige store, men de senere år er der dog blevet flere fortidsorienterede, flere fremtidsorienterede og færre i midtergruppen.

Verden bliver digital og mobil ”Ja, verden bliver digital og mobil”, siger Carsten Beck. ”Der er ikke noget at rafle om. Lige meget hvad vi gør, så har vores aktiviteter en digital dimension. Det stiller det spørgsmål, om vi lige nu er online eller offline?”

En undersøgelser blandt smartphonebrugere viste, at det ikke er partneren, ægtefællen, tandbørsten eller kaffekoppen vi først rører om morgenen. 40 pct. rører først smartphonen. Så svaret på Carsten

Mette Bergmann, landsformand for DFL

Becks spørgsmål ovenfor er, at vi hele tiden er både online og offline. 90 pct. tager smartphone og nøgler med, når de forlader hjemmet om morgenen. 20 pct. tager en bog eller avis med. ”Det hele er ved at rykke over på smartphonen – hvad skal de fysiske butikker i Skælskør leve af i fremtiden?”

Carsten Beck afslutter sit indlæg med at fortælle, at 65 pct. af smartphone-brugerne tjekker deres mobil mens de tager til og fra arbejde, 30 pct. mens de laver mad eller spiser og 42 pct. mens de arbejder.

Tilbage på jorden Efter denne indsigt i udviklingen de kommende år, kom Niels Mortensen fra Codans ledelse på scenen, men ingen kunne dog ånde lettet op af den grund. For selv om Niels Mortensens informationer og fremtidsbud ikke var helt så højtflyvende, så var de dog ikke mindre alvorlige.

Som også Carsten Beck understregede, så er digitalisering en del af hverdagen – og bliver kun større. Niels Mortensen understregede dog, at forsikring ofte bliver samtaleemne, når man taler om sit job, og faktisk fylder meget i de flestes budget.

Men branchen sælger et produkt, som er svært at forstå for de fleste – og som man måske aldrig får brug for. Forsikringsbran-

chen har brug for at gøre produkterne forståelige, ligesom det er sket med mobilabonnementer. Ved at sælge et forståeligt produkt kommer det hele ikke til at handle om pris, men også om kvalitet og indhold, mener Niels Mortensen.

Men meget af fremtidens arbejde og kontakt til kunderne vil foregå digitalt.

Skadesanmeldelser kommer via nettet og dialogen med kunden vil i en vis grad blive håndteret direkte af selskabernes samarbejdspartnere – dem, der skal erstatte eller udbedre skaderne. Det kræver så, at selskaberne uddanner håndværkere og værksteder til at give en god kundeoplevelse.

Generelt skal vi – selskaberne - være meget mere kundeorienterede, nysgerrige, empatiske og lyttende, siger han. Og klar til at flytte os, håndtere kompleksitet, leve med den og formidle den. Selskaberne skal være relationsskabende og arbejde på tværs af alle interne siloer og skel. ”Og så kunne det jo være sjovt med lidt innovation - jeg vil nødig fortælle om innovationen i branchen de seneste tyve år”, siger Niels Mortensen spøgende som afslutning. Han antyder dog, at nogle af fremtidens forsikringer måske bliver biprodukter, der skal sælge flere biler, fjernsyn eller kameraer.

Fotos fra DFL's orienteringsmøde FORSIKRING 3/2013 | 21

Barsel

Skal mænd tvinges på barsel?

Skal mænd tvinges til at holde barsel? Det mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey, for udviklingen i mændenes andel af barslen går ganske simpelt for langsomt.

Af Lotte Kronholm Sjøberg, redaktionen

Tal fra Danmarks statistik viser, at de danske fædre kun har øget deres andel af barselsorloven med 13 dage i løbet af de sidste 8 år. Den samlede orlov for fædre steg således fra 25 dage i 2003 til 38 dage i 2010, altså lidt mere end 5 ugers orlov. Mændenes andel af barselsorloven udgjorde dermed kun omkring 12 procent i 2010. Øremærket barsel i resten af Norden Danmark er det eneste land i Norden, som ikke gennem lovgivning har øremærket barsel til mændene. Sverige var de første til i 2002 at øremærke 2 måneder til mændene, Island fulgte efter og øremærkede 3 måneder i 2003, Norge 2½ måned i 2009 og endelig Finland, som i 2010 øremærkede 1½ måned.

Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, mener at udviklingen går for langsomt, og opfordrer beskæftigelsesminister Mette Frederiksen til at få øremærket 3 måneders barsel til de danske fædre.

En individuel beslutning Flemming Damstoft Winther er 30 år gammel og arbejder som autoskadebehandler i Gjensidige Forsikring. Flemming blev sidste år i maj far til Villum og er netop

22 | FORSIKRING 3/2013

returneret efter at have holdt tre måneders barsel sammen med sin søn. ”Det var min egen beslutning at jeg holdt barsel med Villum, og heldigvis syntes min kæreste, at det var en god idé. Jeg tog derfor ti ugers barsel med fuld løn og så to ugers ferie oveni, så det blev til tre måneder i alt. Og det var fantastisk. Jeg har helt klart fået et tættere bånd til min søn, efter at have været sammen med ham 24 timer i døgnet i tre måneder”.

Synes Flemming, at der skal øremærkes tre måneders barsel til mændene?

”Jeg syntes ikke, at mænd skal tvinges til at holde barsel. Det må være op til den enkelte familie, at beslutte hvordan barslen bedst kan hænge sammen, da økonomien også kan være afgørende for beslutningen. Desuden er det ikke alle mænd, der syntes at det ville være fedt at gå hjemme på fuld tid med en lille krudtugle, ligesom det ikke er alle kvinder der er villig til at afgive barsel til mændene. Så nej, det må være en individuel beslutning i den enkelte familie”. ”Det er dog godt, at vi i vores branche har valgmuligheden for at gå på barsel med fuld løn som mand, og den mulighed skal bestemt bevares. Og jeg vil bestemt opfordre alle fædre til at holde barsel med deres barn, for det er fantastisk – og selv gør jeg det gerne igen”, slutter Flemming.

Tre måneder til mændene Regeringen har i regeringsgrundlaget lovet at undersøge mulighederne for at reservere tre måneder af barselsorloven til mænd. Og i januar måned udpegede regeringen en arbejdsgruppe, som skulle kigge på barsel i sin helhed. Det forventes at gruppen, på baggrund af deres analyser, i sommeren 2013 kommer med deres anbefalinger om øremærket barsel til mændene.

Profil

IP - hvad er dog det?

Industriens Pension – i daglig tale kaldet IP – administrerer knap 400.000 medlemmer og omkring 8.000 virksomheder.

Af Lena Svarre, redaktionen

Industriens Pension er et anderledes selskab, stiftet af ”industrien” i form af forbundene CO-industri og DI, Dansk Industri. I modsætning til de fleste andre virksomheder i denne verden, er IP ikke skabt til at give overskud til ejerne, men til at skabe forrentning til dem, der har pensionsordningerne, medlemmerne. Og det er lykkedes til fulde, idet medlemmerne siden 2008 har fået et samlet afkast på 60 pct.

Det skyldes ikke, at IP har fundet en magisk formel, men at man holder omkostningerne i bund, selv med stor fokus på god kundeservice, hvor sager typisk ekspederes fra dag til dag.

Sammenlignet med andre selskaber klarer IP sig rigtig godt. For nylig skiftede selskabet med stor succes fra gennemsnitsrente til markedsrente. Det resulterede i, at man i 2012 gav medlemmerne en forrentning på mellem 12 og 14 pct.

I dag er vi ca. 180 medarbejdere i IP og bor i en smuk, nyistandsat ejendom centralt i København. Selskabet tilbyder mange sociale aktiviteter på tværs af afdelingerne, herunder vinklub, kunstforening, personalefester og en personaleforening, der blandt andet arrangerer fastelavnsfest for børn.

Ned med omkostningerne De seneste fem år er omkostningerne til administration reduceret med ca. 25 mio. kr., som først og fremmest er et resultat af en velfungerende it-platform.

It-løsningen gør det relativt enkelt at tilpasse et medlems pensionsordning og er en af årsagerne til, at IP let og hurtigt har kunnet lancere et nyt livscyklusprodukt.

I det hele taget udnyttes it så meget man kan. Op imod 200.000 medlemmer i pensionsordningen får nu deres breve elektronisk i e-boks eller henter dem på selskabets hjemmeside med NemID.

Den udbredte anvendelse af elektroniske medier betyder, at medlemmer kun betaler ca. 30 kr. om måneden i administration. IP er dermed landets billigste pensionsselskab ifølge tal fra pensionsbranchens nye sammenligningsværktøj ”Fakta om Pension”.

Om Industriens Pension I 2012 var det 25 år siden, den daværende regering og arbejdsmarkedets parter indgik Fælleserklæringen, der lagde grunden til arbejdsmarkedspensionernes gennembrud på LO-området. Fælleserklæringen skabte grundlaget for, at DI og fagforbundene i CO-industri etablerede Industriens Pension, som i 2012 kunne fejre 20 års jubilæum.

Industriens Pension blev dermed stiftet i 1992 og er ejet af parterne bag Industriens Overenskomst, nemlig CO-industri med 65 % og DI med 35 %. Begge forbund er repræsenteret i bestyrelsen.

FORSIKRING 3/2013 | 23

Fagligt

Ferie og timebank er ikke det samme Er ferie ikke det samme som at holde fri med timerne fra din timebank? Nej, ferieregler og regler for brug af en timebank er to forskellige ting. Læs om, hvad forskellen er.

Af Susanne Foverskov, redaktionen

Er fri ikke bare fri, uanset hvorfor man her fri? Nej, for reglerne i ferieloven og reglerne for timebanken er to ganske forskellige ting.

Ferieloven gælder for alle lønmodtagere i Danmark, med få undtagelser for søfarende og folk i forsvaret. Timebanken er et system, der er aftalt mellem DFL og arbejdsgiverne, FA, og reglerne er en del af DFL’s overenskomst.

Timebanken omfatter medarbejdere, der er dækket af DFL’s overenskomst, samt eventuelt for taksatorer og ekspeditionssekretærer, hvis dette er aftalt lokalt i selskaberne.

Da de to typer frihed – ferie og timebank – har hver deres regler, kan man ikke overføre ferietid til timebanken, eller overføre timer fra timebanken til sin ferieopsparing.

Forskellene Her er oversigt over nogle af forskellene. Ønsker du flere detaljer, så må du læse i Ferieloven og Timebankvejledningen – eller spørge din lokale personaleforening eller tillidsrepræsentant.

Mange regler Bemærk, at sammenligningen i skemaet er ikke udtømmende. Timebank aftalen er så ny, at der fortsat er åbne spørgsmål omkring brugen af aftalen og om en række grænsetilfælde. Derfor er det altid godt at spørge hos personaleforeningen, hvis du er i tvivl om noget.

24 | FORSIKRING 3/2013

Ferieloven

Timebank

Optjening 1/1-31/12 Afholdelse 1/5-30/4

Optjening ➝ løbende Afholdelse ➝ løbende

Feriedage: • Ret til 5 ugers ferie om året

Opgørelse af timer: • Fleks, omsorgsdage, seniordage, mer­ arbejdstimer, overarbejdstimer • A lt lægges i timebanken og hedder nu afspadsering fra timebank.

• Max. 300 timer i timebanken

• Medarbejderens krav på hovedferie, udgør 15 dage sammenhængende. Hovedferien er i perioden 1/5-30/9.

• Restferien er de 10 dage

• Ret til at afspadsere fra sin konto, altså at afvikle opsparede timer som enkelt timer eller i dage og uger.

Selskabets varsel af ferie: • Hovedferie ➝ 3 måneders varsel • Restferie ➝ 1 måneds varsel • Medarbejderen skal aftale ferie og kan ikke varsle.

Medarbejderen kan varsle timer fra timebank: • 1-9 dage ➝ samme varsel som omsorgs­ dagene var - dvs. min. 1 uge • 10 dage og mere ➝ 2 mdr. varsel • Selskabet kan ikke varsle afspadsering.

Udbetaling: • Ferie er med løn (eller feriekort) • Ferietillæg udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Altså med lønnen i april, inden 1. maj, hvor ferieåret begynder.

Udbetaling: • Kan ske efter eget ønske. Se din lokale aftale for, hvornår og hvordan. Udbetales med den næste almindelige lønkørsel.

• Udbetalingen sker med den aktuelle timeløn inkl. pension.

Derfor er jeg medlem af Jørn, skadebehandler, 49 år

Charlotte, skadebehandler, 48 år

Jeg er fra en årgang, hvor det var naturligt at være med i en fagforening fra start. Det var man bare.

Jeg er medlem, fordi DFL kan varetage mine interesser. De forhandler rettigheder og ekstra goder hjem til medlemmerne.

Charlotte, skadebehandler, 51 år Jeg er medlem, fordi vi er stærkere i fællesskab.

Chatten Fagligt

Vi chatter ...

Af Lena Svarre, redaktionen

Chat med Torben Risager, formand for personaleforeningen i Industriens Pension Kan du få DFL-arbejdet til at hænge sammen med dit daglige job?

Torben, du er kundechef i afdelingen Information og Marketing, og relativt ny formand for personaleforeningen. Hvor længe har du været i branchen?

Jeg startede i 1989 i Topdanmark, efter jeg havde forsøgt mig på Aktuarstudiet. Jeg var i Topdanmark i 11 år, hvor jeg samtidig gik på Forsikringsakademiet og desuden tog en civiløkonomuddannelse. Herefter var jeg en tur rundt om Tryg og Sampension, og har i de sidst otte år været i Industriens Pension – så det er efterhånden blevet til en del år i branchen.

Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforeningen?

Jeg havde tidligere været med i personaleforeningen i Topdanmark, og da vi i IP stod uden personaleforening, syntes jeg det var naturligt at stille op. Min holdning er, at man ikke kan ytre sig og påpege ting uden at søge indflydelse. Samtidig føler jeg det naturligt, at støtte og hjælpe dem, som af en eller anden årsag, er kommet ud i et problem.

Jeg er meget ude af huset, men er altid at træffe på mail eller på mobil, og det er jeg også om aftenen eller i weekenden.

Så jeg ser ikke personaleforeningsarbejdet som et problem.

Opstår der en personalesituation, som kræver min tilstedeværelse, så må der aflyses et møde eller to. Mit job består i at holde møder med vores medlemmer, faglige organisationer samt selskabets ledelse. Jeg føler, at det har styrket min evne til at tale med alle typer mennesker i øjenhøjde.

Når jeg nu er meget ude, er det godt at vide, at min næstformand også er en ildsjæl, og et stort aktiv til sparring, praktiske opgaver og lignende.

Du kører motorcykel. Er det fordi du godt kan lide at der er fart over feltet?

Arbejdsmæssigt kan jeg godt lide nytænkning til gavn for processer og medarbejdere, men jeg synes ikke at man skal ændre bare for at ændre. Det risikerer at skabe utryghed. At jeg kører motorcykel har flere årsager. I forhold til bil giver det en anden frihed, hvor man mærker naturen. Men det skyldes også, at det oftest er nemt og gratis at parkere. Og så kommer jeg hurtigere hjem og hente børn. Og husk, at man godt kan køre langsomt på en hurtig maskine, siger Torben med et smil på læben.

Forsikringsbranchen styrker klimatilpasningen Alene i 2011 kostede skybrud mere end seks milliarder kroner i erstatninger. På den baggrund går foreningen Forsikring & Pension nu sammen med Miljøministeriet om tiltag, der skal styrke forebyggelsen af oversvømmelser og skybrudsskader i Danmark - med kommunerne i en nøglerolle. ”Vi skal finde nye løsninger, der kan sikre mere tryghed for boligejerne og virksomhederne i alle dele af landet. Her er vi nødt til at tænke i nye og også utraditionelle samarbejder, hvis

vi skal løse den mægtige udfordring. Derfor er jeg glad for dette meget konkrete partnerskab med Forsikring & Pension,” siger miljøminister Ida Auken.

Partnerskabet vil etablere et værktøj – en såkaldt hydrologisk højdemodel – som giver kommunerne bedre muligheder for at kortlægge oversvømmelser. Dermed kan de sætte ind netop dér, hvor risikoen for oversvømmelser og vandskader er størst.

FORSIKRING 3/2013 | 25

Blog

»»» Juristens blog Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til redaktionen@dfl.dk.

Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

Syg under sommerferien Sommerferien står for døren, og du skal huske på de ændringer der sidste år skete i Ferieloven. Efter de nye regler vil du under visse betingelser få mulighed for at få en erstatningsferie, hvis du bliver syg, mens du er på ferie. Du kan læse nærmere om reglerne på DFL´s hjemmeside under Fagligt / Job / Ferieregler (eller scan QR-koden med din mobil/tablet), hvor du skal klikke på dokumentet ”Kort om feriereglerne”. I dette dokument finder du reglerne omkring sygdom i ferien nøje beskrevet, ligesom der er information om ferieafholdelse generelt, samt om sygdom før ferien. Hvis du har spørgsmål til reglerne, så kan du også henvende dig til din lokale tillidsrepræsentant eller til DFL´s sekretariat.

Nye regler for vikarer på vej Der er fremsat lovforslag om at ligestille vikarer, der udsendes fra et vikarbureau, med de almindeligt ansatte i en virksomhed.

Tanken er, at der ikke må ske forskelsbehandling i forhold til væsentlige løn og ansættelsesvilkår, ligesom vikarerne også skal

have adgang til personalegoder. Disse ordninger kan eksempelvis være massage og frugtordninger, der stilles til rådighed for selskabets egne ansatte. Det er regeringens hensigt, at loven skal træde i kraft pr. 1. juli 2013.

Vil du helst se kvinder eller mænd dyrke sport?

Ligebehandlingsnævnet har taget stilling til, hvorvidt en TV-stations dækning af sport er udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Der var klaget over, at TV-stationen viste en ulige fordeling af sport med mandlige sportsudøvere i forhold til sport med kvindelige udøvere. Dette så klager som en diskriminering af kvinder og mente at TV-stationen som public service organ skal vise en ligelig fordeling af sport med mandlige og kvindelige sportsudøvere.

Det var Ligebehandlingsnævnets opfattelse, at selv om TV-stationen efter ligestillingslovens § 2 har en forpligtelse til ligebehandling af mænd og kvinder, så indebærer det ikke, at de også har en forpligtelse til at vise en ligelig fordeling af sport med mandlige og kvindelige sportsudøvere.

Klager fik derfor ikke medhold i sin klage og TV-stationen kan vise den fordeling af sportsudøvere, som de måtte ønske.

»»» Medlemssager Fik 200.000 plus pension

Manglende bevis gav 230.000

Et medlem blev opsagt med begrundelsen ’samarbejdsvanskeligheder’. Medlemmet har ingen advarsler fået forud for opsigelsen og DFL kunne derfor forhandle sig til en kompensation på 200.000 kr. plus pension, outplacementordning og fritstilling. Medlemmet var meget tilfreds med resultatet.

Et medlem afskediges på grund af mistanke om svindel. Selskabet kan ikke efterfølgende bevise mistanken klart, og DFL kan derfor sikre at medlemmet får udbetalt en kompensation på 230.000 kr. inkl. pension, outplacementordning og fritstilling i stedet for en bortvisning. Det sikrede, at medlemmet kom godt videre i sit arbejdsliv.

26 | FORSIKRING 3/2013

Info

»»» DFL Ungdom får ny formand Jesper Henrik Sørensen fra Tryg er valgt som formand for ungdomsforummet DFL Ungdom. Han ønsker at styrke arbejdet i DFL Ungdom og sikre, at der bliver flere aktive medlemmer i dette forum.

Af Kim Faurdal, Redaktionen

Flyvende assurandør med begge ben på jorden Har du lyst til at blive selvstændig forsikringsmægler?

Det vil være et stort plus, hvis du interesserer dig for flyvning, da en stor del af vores portefølje består af forsikringer til fly og piloter. Vi holder til på Roskilde Lufthavn i Tune – læs mere på vores hjemmeside: www.simons1.dk Er du interesseret? Så send en kortfattet ansøgning til torben@simons1.dk, hvor du fortæller om dig selv og hvorfor du er den rette til at blive en af os.

Efter flere år på posten som formand for DFL Ungdom, følte Rune Sixtus Bruhn fra SOS International, at han skulle hellige sig arbejdet i sin egen personaleforening, hvor han er næstformand.

Som ny formand er valgt Jesper Henrik Sørensen, som er 34 år og derfor allerede om et års tid falder for aldersgrænsen for at være ”ungdom”. Det giver dog Jesper et år som formand, og det vil han bruge til at styrke DFL Ungdom som netværk for de unge medlemmer af DFL.

Det skal heller ikke glemmes at, DFL Ungdom i de kommende måneder skal formulerer ungdommens ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger. De kommende måneder skal bruges til at finde ud af hvilke ønsker ungdommen har til overenskomsten.

Erfaren tillidsmand Jesper er på vej mod sit ottende år som tillidsmand i Tryg. Inden han gik til mødet i DFL Ungdom havde han forhørt sig hos Tine Snejbjerg, formand for personaleforeningen i Tryg, om hvad hun synes om, at han evt. stillede op som formand for DFL Ungdom. Det var hun meget positiv over for.

Allerede kort efter tiltrædelsen som formand, er de første spændende opgaver lagt i Jespers kalender. Han var således inviteret med til DFL’s Orienteringsmøde som ungdomsformand og var på talerstolen for at opfordre de fremmødte til at inspirere aktive unge medlemmer til at deltage i arbejdet i DFL Ungdom.

Pensionsmedarbejdere med stor serviceforståelse til længere vikariat Til vores kunde – en stor virksomhed med meget velordnede og moderne rammer – søger vi flere engagerede og uddannede pensionsmedarbejdere til at rådgive om omvalg i et længerevarende vikariat – med ansættelsesstart hurtigst muligt.

Der kan i vikarperioden også være back office opgaver.

Lyder det interessant for dig?

Så send os dit CV på: info@centrum-personale.dk Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på www.centrum-personale.dk under ”Ledige stillinger”.

Du er også altid velkommen til at kontakte Tine Nissen Kornum på: 33 24 40 80.

Centrum Personale A/S Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg

Og mange andre opgaver venter Jesper, der bl.a. har fået invitation til hovedorganisationen FTF’s studiepolitiske netværk.

»»» Sudoku løsning (Fra side 31)

”Hvis der sidder nogle derude og læser artiklen og kunne tænke sig at deltage i DFL’s ungdomsforum, så skal de endelig ikke holde sig tilbage, men gerne kontakte mig” slutter Jesper Henrik Sørensen.

839 467 215 465 123 789 712 895 643 274 651 938 391 784 562 586 932 174 948 216 357 623 578 491 157 349 826

657 218 349 318 749 652 294 356 718 769 425 183 183 697 524 542 183 976 435 972 861 826 531 497 971 864 235

SUDCL_ 8

SUDCL_ 6

For at deltage i DFL Ungdom skal man være medlem af DFL, men man skal altså være under 35 år ung.

467 931 528 951 628 347 823 745 916 394 157 682 576 283 194 182 469 735 715 894 263 249 376 851 638 512 479

FORSIKRING 3/2013 | 27

SUDCL_ 10

”Jo flere aktive i DFL Ungdom desto bedre. Hvis vi kan engagere de unge medlemmer i DFL-arbejdet er der god sandsynlighed for, at de bliver i foreningen – ikke mindst, hvis vi samtidig giver dem god værdi for deres kontingentkroner. Et stort og stærkt ungdomsforum, giver et stærkere DFL, da det kan sikre DFL en tilgang af aktive, engagerede medlemmer”, mener den nye formand.

engagement - erfaring - ekspertise

Info

»»» Topdanmark

Tryg

Blog med ledelsen

Fra 2. maj 2013 er kunder og medarbejdere i Finland overgået til if… Forsikring. Det er et farvel til Tryg i Finland efter mange måneders hektisk aktivitet og betyder, at Trygs finske forretning nu er en del af if…

Forsikring. Samtidig skifter medarbejderne i Finland arbejdsgiver, og er fra i dag en del af if… Forsikring.

Forretningsområdecheferne vil gerne i dialog med medarbejderne, så nu kan man blogge med ledelsen. Cirka en gang om ugen kommer ledelsen med et – til tider provokerende – oplæg, som medarbejderne kan kommentere på. Der er næsten 2.000 læsere hver gang, mens lysten til at give sin mening til kende er noget mere afdæmpet.

Hverve-slutspurt Den 22. maj mødte 12 morgenfriske tillidsrepræsentanter ind på hovedkontoret og satte gang i slutspurten på personaleforeningens hvervekampagne. Ved indgangene fik alle medarbejdere udleveret morgenbrød, DFL-materiale og en krammer, hvis man var heldig.

Eventen gav en god stemning fra morgenstunden på en ellers trist og regnvåd dag.

Endeligt farvel til Tryg Finland

Med dette farvel til Tryg Finland kan vi kun ønske vores kolleger i Finland held og lykke i fremtiden og håbe, at de får gode oplevelser hos if… Forsikring.

Morten Hübbe møder tillidsfolk Årets højdepunkt på Trygs tillidsrepræsentantseminar var, da koncerndirektør Morten Hübbe kom forbi på seminaret. Der var mange spørgsmål og kommentarer, så de tre timer hvor han deltog forsvandt som dug for solen.

Et af spørgsmålene var hvordan Morten ser på samarbejdet med tillidskorpset, som jo er et vigtigt spørgsmål for tillidsrepræsentanterne. Morten svarede:

Top lukkede skolebørn ind Selv om mange skoler gik i dvale, da lærerne blev lockout’et, blev mange børn heldigvis lukket ind omkring i selskaberne, så mor og far kunne komme på arbejde i stedet for at blive hjemme som børnepassere.

I nødens stund er der ikke kun DFL og de lokale personaleforeninger, der står klar til at træde til og hjælpe trængende medarbejdere. Også selskabernes ledelse viste samfundsansvar og lod mange steder børnene komme med på arbejde.

I Topdanmark blev der lavet en pasningsordning, hvor både forældre og et par vikaransatte pædagogmedhjælpere var med til at holde børnene beskæftiget i de næsten fire uger lærerkonflikten varede. Tiden gik med at lave tegninger, perleplader, spille computerspil, se film og spille fodbold på græsplænen. Hver dag var der frugt, grøntsagsstænger og vand ad libitum til de unge, ligesom den gratis mad fra kantinen naturligvis var tilpasset børnenes smagsløg.

”Før var jeg i et schweizisk-amerikansk ejet selskab. Det var meget let, for her bestemmer ledelsen, og sådan er det! Nu er jeg i Tryg, hvor vi samarbejder med fagforeningerne. Det er mere besværligt, men faktisk også meget lettere.”

Mortens forklaring var: ”Jeg går stærkt ind for samarbejdet, ledelsen og tillidskorpset imellem. Tillidskorpset skal formå både at give ledelsen nogle rap over fingrene, når vi i forbindelse med vanskelige forandringer kører over for rødt. Modsat har de en vigtig rolle med at hjælpe os med at lykkedes med forandringerne. Selskabet nyder et godt samarbejde i afdelingerne, og den lokale leder og tillidsrepræsentant imellem. Dette ønsker og fordrer jeg fortsætter i samme gode ånd.”

28 | FORSIKRING 3/2013

Info

Aros Forsikring Hovedsponsor for Classic Car Race I Aarhus Fredag den 17. maj afholdt man den årlige sommerfest i forbindelse med Classic Car Race i Aarhus, som Aros Forsikring i øvrigt er hovedsponsor for.

To nye vikarer Der er rigtig travlt i Aros Forsikring i øjeblikket og der er derfor ansat to vikarer. Sonja Lundstrøm Rath i Support gruppen og Lykke Smidth Petersen i Kundeservice.

Finanselev udlært Finanseleven Mark Bollerup bliver udlært den 14. august, og selskabet har tilbudt ham fast job efterfølgende.

Pension efter 47½ år Kirsten Andersen har, efter 47½ års ansættelse, valgt at gå på pension.

Industriens Pension Facaden er færdig Industriens Pension er nu færdig med den renovering af facaden, som har stået på i lang tid og givet en del gener.

IP-dag Der var IP-dag den 6. juni 2013, hvor emnet lagde op til den forestående arbejdspladsvurdering (APV) i selskabet. IP-dagen foregik i de dejlige omgivelser på Rungstedgaard.

Alm. Brand Generalforsamling i Kolding Allerede nu har personaleforeningen orienteret medlemmerne om den kommende generalforsamling den 5. oktober 2013. Medlemmerne er blevet bedt om at reserve dagen,

Nordea Liv & Pension Op i tid I Nordea Liv & Pension er alle ansatte under DFL’s overenskomst blevet varslet op på 1924 timer årligt med virkning fra den 1. september 2013.

Tvungen overarbejde En afdeling i Nordea Liv & Pension er netop blevet varslet 34 timers tvungen

hvor der er middag og fest om aftenen. Som altid vil der være mulighed for overnatning.

Opbakning til medlemsarrangementer Personaleforeningen i Alm. Brand er glade for at se den store opbakning til deres lokale medlemsarrangementer i København.

Dejligt, at kunne byde alle de nye medlemmer, som har meldt sig ind i løbet af vores hvervekampagne - velkommen! Alm. Band retter en stor tak til de medlemmer, der var aktive i kampagneforløbet. Godt gået - og god sommer til alle!!

NEM Forsikring Rivende udvikling NEM Forsikring er i rivende udvikling. Her i 2013 har selskabet overtaget ansvaret for salg af skadesforsikringer for Middelfart Sparekasse og Krifa. I kølvandet på dette har selskabet overtaget to medarbejdere fra Middelfart Sparekasse og tre medarbejdere fra Krifa.

GF Klubberne Medlemsmøder Der har i GF klubberne været afholdt medlemsmøder tre steder i landet.

Desværre blev der ikke afholdt medlemsmøde på Sjælland på grund af manglende tilslutning.

Det var tre meget forskellige, men ikke mindst meget gode møder. Det er altid rigtig rart at mødes med medlemmerne, for at høre hvad der sker i de forskellige klubber og hvordan de enkelte medlemmer har det i deres dagligdag.

Gjensidige Nye medarbejdere

Tilgangen af nye medarbejdere til NEM Forsikring har betydet, at antallet af DFL-medlemmer fra oktober 2010 til maj 2013 er steget fra 7 til 27.

Den 1. april ansatte Gjensidige ti nye autotaksatorer, som har tilknytning til autoskade. Desuden kunne selskabet d. 8. april sige goddag til 41 nye medarbejdere, som var 32 privatassurandører og 9 kunderådgivere. Der var her tale om medarbejdere, som blev overtaget fra Nykredit Forsikring. Baggrunden var at Gjensidige nu overtager det overordnede ansvar for kundebetjeningen af Nykredit Forsikrings kunder.

Socialt samvær

Generalforsamling

Den 19. april havde NEM Forsikring et arrangement efter arbejdstid, hvor alle skulle lære at køre på de tohjulede Segways. Det blev en sjov oplevelse med masser af grin og socialt samvær.

Torsdag den 13. marts afholdt personaleforeningen generalforsamling.

Dagen startede med besøg fra FTF-A, der blandt andet fortalte lidt om deres jobkonsulenter og hvad de kan gøre for medlemmerne.

NEM Forsikring udbygger også samarbejdet med ejendomsmæglere, og har derfor ansat en medarbejder til formidling af tilstandsrapporter.

Nye medlemmer

De 4. juni blev firmaturen afholdt. Alle sejlede en tur på Skanderborg Sø med turistbåden ”Dagmar”, og efterfølgende blev der hygget med grillmad.

overarbejde, timerne skal være lagt inden den 1. juli.

Nyt udbetalingssystem Nordea Liv & Pension har fået et nyt udbetalingssystem, som skal sikre en bedre og mere effektiv dokumentation af udbetalingerne. Systemet skal man, som altid med nye systemer, lige vende sig til, før selve sagsbehandlingen bliver rigtig effektiv.

Herefter var der valg af to tillidsrepræsentanter, og både John Pedersen og Pia Arhoff blev genvalgt. Efter en livlig debat sluttede generalforsamlingen med en god middag på Grand Vue på Fisketorvet.

TR post ledig Tillidsrepræsentant Jeanett Chrisdam er stoppet, da hun har fået et barselsvikariat som leder i selskabets kundesupport-afdeling.

Posten som tillidsrepræsentant forventes at blive besat ved generalforsamlingen i november.

FORSIKRING 3/2013 | 29

Info

»»» Regionale arrangementer Bowling på Bornholm Region Bornholm inviterer til en hyggelig og sjov bowlingaften sammen med dine kolleger. Efter bowlingen serveres der pizza. Arrangementet afholdes i Rønne den 18. juni fra kl. 17.00 og tilmeldingsfristen er den 13. juni.

Du kan læse mere og tilmelde dig på dfl.dk under Arrangementer.

Der tages forbehold for overbookede arrangementer.

Tip: Få hurtigt overblik over regionale arrangementer – klik på den gule boks nede midt på hjemmesiden!

Millioner til medlemmer Det har værdi at være medlem af DFL – ikke mindst, når arbejdsgiverne reorganiserer og afskediger.

Af redaktionen

35 millioner er hvad DFL har sikret medlemmer gennem diverse ydelser, godtgørelser, erstatninger og ordninger fra maj 2012 og til maj i år. Pengene stammer fra en lang række sager om afskedigelser, herunder en del som har krævet forhandling med et selskabs ledelse, en dialog mellem organisationerne eller ligefrem en tur i voldgiftsretten.

Det er ikke småpenge, som DFL på denne måde har sikret 224 opsagte og fratrådte medlemmer. Pengene er skaffet gennem overenskomstens regler og gennem forhandling med selskaberne. Hovedparten af beløbet er skaffet gennem lokale forhandlinger om vilkår for opsagte med-

lemmer, der herefter har modtaget særlige godtgørelser i forbindelse med afskedigelser. Hertil kommer så værdien af outplacementforløb, som afskedigede kan få tildelt.

Overenskomstens særlige tryghedsbestemmelser om godtgørelser og ekstra pensionsbidrag er også medregnet.

Når beløbet er så relativt højt det seneste år, så skyldes det flere ting. Vi har i 201213 set en del selskaber gennemføre egentlige opsigelsesrunder, og i nogle selskaber har der været forhandlet frivillige fratrædelsesaftaler som alternativ til opsigelser.

Og det summer sig altså op.

BRUG FOR ET FORSPRING? Med nyhedsbrevet fra Forsikringsakademiet er du altid et skridt foran.

• • •

Nye uddannelsestilbud Aktuelle kurser Spændende seminarer

... og mange andre tiltag Tilmeld dig på: www.forsikringsakademiet.dk/nyhedsbrev Vi glæder os til at holde dig opdateret !

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 - 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00 6554_Annonce_nyhedsbrev_180x112.indd 1

30 | FORSIKRING 3/2013

07/05/13 10.10

Pause

Vidste du at ...

Det står i din overenskomst Mor

4 uger - Fuld løn

Barselsklippekort

Tæller altid som 4 uger - uanset fødselstidspunkt 1. orlovsdag er dagen efter fødsel

Far

1 2 3 4

Varsel før fødsel

Graviditetsorlov

Fædre skal senest 4 uger før forventet fødsel oplyse at han ønsker at holde fædreorlov, samt hvornår og i hvor mange uger

A Fødsel

5 6

Varsel til arbejdsgiver om afholdelse af orlov senest 8 uger efter fødsel

Selv for ”professionelle” kan det være svært at overskue mulighederne omkring barselsorlov for såvel moderen som faderen. DFL har derfor udviklet et Barselsklippekort, der illustrer mulighederne.

Barselsklippekortet må ikke ses som svaret på alle spørgsmål omkring graviditets- og barselsorlov, så det anbefales altid at tage kontakt til den lokale tillidsrepræsentant ved tvivlsspørgsmål – eller til DFL’s sekretariat, hvis du ikke har en lokal DFL personaleforening.

7

14 ugers orlov - Fuld løn

9

Varsel før fødsel

Den gravide skal senest 3 mdr. før fødsel meddele, at hun er gravid, og oplyse hvornår hun påregner at begynde graviditetsorloven før fødsel

11 12 13

Fædreorlov - 2 uger

B

8

Tæller for 2 uger uanset om de afholdes eller ej og er øremærket alene til faderen

C

10

Forlænget fædreorlov - op til 2 uger

Alle 4 uger med fuld løn Forlængelsen fratrækkes de 32 ugers forældreorlov Kan placeres frit i hele barselsorlovsperioden, men skal holdes i sammenhæng

Barselsorlov (14 uger)

D

14 15 16 17 18 19 20 21 22

10 ugers orlov - Fuld løn

23 Forældreorlov 24 25 26 27 28

Dagpengeret i den resterende del af forældreorloven

29

10 ugers orlov med fuld løn

30 31 32 33

Bemærk: Rød tekst: det siger loven Grøn tekst: det siger DFL’s overenskomst

Såfremt ugerne holdes sammen med mor bruges 2 orlovsuger for hver uge man holder sammen

34 35 36 37 38 39 40

Beregning af uger brugt på forældreorlov

41

Bemærk også at ugerne der henvises til på klippekortet, er orlovsuger!

42 Forældreorlov op 43 til 32 uger 44 45

Når begge forældre holder orlov samtidig vil det tælle som 2 ‘klip’ - dvs. dobbelt antal uger.

Længden på forældreorloven skal beregnes ved at lægge antallet af uger sammen således:

F

46

Klippekortet

Beregning af orlov er som et klippekort til toget: Når man kører med sit barn bruger man 1 klip.

Kører to voksne med barnet bruges 2 klip.

Begge forældre hjemme med barnet koster altså 2 uge-klip, som så trækkes fra forældreorloven

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

47

A

48

51 53 Forlænget forældre54 orlov 55 minimum 56 8 uger...

C

+

D

+

E

+

F

= 52

Der er dagpengeret til 52 ugers barsel.

Man får 4.005 kr. pr. uge - i alt 208.260 kr. for 2013.

59 60 Forlængelse til 14 uger i alt maksimum 62 op ...og 14 uger 63 61

64

1

2

Hvis man benytter sig af forlængelsesretten falder beløbet for dagpenge udbetalingen pr. uge i alle ugerne.

8

4

6

4

SUDCL_ 8

5 1 6 2 8 4 5 9 6 5 6 2 6 8 4 9 3 5 7 4 3 9 3 6 8

6

© www.pibfeatures.com

SUDCL_ 6

Mulighed for at forlænge orlovsperioden med minimum 8 uger og maksimum 14 uger Dette betyder at dagpengene pr. uge formindskes, da man maksimalt har ret til summen af 52 ugers dagpenge

+

Forlængelse af dagpengeperioden

52

57

1

© www.pibfeatures.com

9 4 6 2 6 1 3 9 7 8 4 3 2 7 5 1 1 8 5 6 5 2 7 4 6 3 5 6 3 7 9 1 5 7 3 4

B

50

58

8

+

49

6 1 2 5 1 3 6 7 4 9 6 7 8 2 6 5 4 1 8 5

FORSIKRING 3/2013 | 31

SUDCL_ 10

Du kan også gå direkte ind på siden ved at scanne QR-koden med din mobil/tablet.

Placeres frit mellem uge 15 og 60 i forhold til barnets alder

E

© www.pibfeatures.com

Du finder barselsklippekortet på dfl.dk under Fagligt/Job/Orlov ved fødsel

Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 14 11 København K

Id nr.: 42842

»»» Overenskomst 2014 Spørgeundersøgelsen er en vigtig del af processen op til overenskomstforhandlingerne.

Af Lars H. Knudsen, redaktionen

I starten af juni udsendte DFL e-mails med personligt login til den elektroniske overenskomst-spørgeundersøgelsen. Undersøgelsen er din direkte måde at få indflydelse på overenskomstforhandlingerne, dels gennem dine oplysninger om din arbejdssituation, og dels i kraft af din prioritering af de områder, der er listet. Endelig er undersøgelsen en mulighed for dig til at kommentere og give dine forslag. Hvis du ikke allerede har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen, så kan du nå det frem til den 30. juni. Dine svar har

betydning for arbejdet. Hvis du ikke kan se, at du har modtaget en e-mail med login og link til spørgeundersøgelsen, så kontakt Hanne Beck på hb@dfl.dk Din nuværende overenskomst blev forhandlet med arbejdsgiverne i starten af 2012, og DFL’s arbejde med at forberede næste overenskomstforhandling, som finder sted i slutningen af 2013 og starten af 2014, er allerede startet.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer omkring den kommende overenskomst, så er du altid velkommen til at henvende dig til din lokale DFL personaleforening, til din tillidsrepræsentant eller lægge din kommentar på DFL’s hjemmeside eller Facebook-side.

»»» Kollega redder kollega En lidt for tør madpakke var nær ved at koste en medarbejder livet hos Topdanmark i Odense, da en krumme satte sig fast i den gale hals.

Af Trine Zappe, redaktionen

Yvonnes tørre madpakke havde netop været genstand for en gang latter i frokoststuen. Det er Yvonnes mand, der er sød til at smøre madpakkerne, men han kunne godt bruge lidt inspiration, da de som regel er temmelig tørre og kedelige.

Yvonne, der til daglig er skadebehandler, var den sidste, der var tilbage i frokoststuen, da hun fik en tør krumme i den gale hals.

Hun kunne mærke med det samme, at der var noget helt galt. Hun kunne ikke få luft men kommer på benene, blå i hovedet og med udstående øjne.

Ude på gangen kommer der heldigvis en kollega forbi. Han ser, at den er helt galt, og tager lynhurtigt om Yvonne og får givet hende det rigtige tryk om livet, så hun får hostet den tørre krumme op.

»»» Cykel af karton Cykelentusiast Izhar Gafni fra Israel, har fremstillet en fuldt funktionel cykel af genbrugspap. Den er vandresistent, utrolig holdbar og meget billig at producere.

”Det var en meget, meget ubehagelig oplevelse, og jeg er sikker på, at det var Kim, der reddede mit liv. Heldigvis er der kommet to positive ting ud af det. Der er for det første ikke længere nogen, der sidder alene og spiser i frokoststuen, og dernæst er mine smurte madpakker blevet knap så tørre”, slutter Yvonne smilende af.

Cyklen kan bære over 140 kg og klare sig igennem mindst to våde vintre. Salgsprisen ventes at ligge mellem 350 og 550 kroner.

Izhar Gafni fik ideen til papcyklen, da han en dag hos cykelhandleren hørte om en kano lavet kun af pap. Det gjorde dybt indtryk på ham, og da en af hans store hobbyer er cykler, spurgte han sig selv, om det ville være muligt at fremstille en cykel af pap.

Efter tre år og seks prototyper blev det til sidst til en fuldt funktionel cykel, der nu er klar til masseproduktion. Tiden må vise, om du en dag kan købe den hos cykelhandleren, eller måske snarere sammen med papirvarerne hos boghandleren?

on e2one. dk

Tre ingeniørvenner sagde at det var umuligt. Men Izhar Gafnis vedholdenhed fik ham til alligevel at prøve sig frem.