DFL Forsikring 2-2013

Forsikring Nr. 2 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Hjerteblod [ TEMA 4-15 ]

Den bedste dag er en nat To stærke kvinder mødes om natten [ Side 6-9 ] Værdi for medlemmerne Læs om, hvordan DFL giver værdi [ Side 10-13 ]

Medlemmerne er DFL's hjerteblod – vi er til for jer!

Fremtiden kræver forandring Arbejdsgivernes bud [ Side 22-23 ]

Bliv en haj til it – brug Onlineskolen ganske gratis og få papir på dine it-kompetencer – side 17

Leder

Mette Bergmann Landsformand

Brug og smid væk?

H

ele ”brug og smid væk” mentaliteten repræsenterer i mine øjne bagsiden af vores forbrugersamfund. Der er grundlæggende noget usympatisk ved at anskaffe noget, bruge det et stykke tid og så ellers bare kyle det ud ved første svaghedstegn – for sådan at ridse det lidt groft op.

Og det bliver kun endnu mere usympatisk, når ”brug og smid væk” handler om mennesker.

ge års rutine og viden om selskabets drift – alt sammen værdier, der ikke mindst er med til at skabe de utallige millionoverskud, vi ser i denne tid.

Nogle ledere mener åbenbart, at det kan være billigere og bedre for selskabet, at kassere en mangeårig medarbejder og tage en ny ind, frem for at investere i at sikre den nuværende medarbejders kompetencer.

Jeg ser en trist, men desværre stigende tendens til, at ledere i nogle selskaber mener, at det er bedre og billigere at afskedige mangeårige, loyale og effektive medarbejdere, og så ansætte nye, der typisk er yngre og har en højere uddannelse.

Denne ”brug og smid væk” tendens omkring medarbejderne understreger hvor uhyggeligt vigtigt det er, at man holder sine kompetencer i top. Hvis man i dag tager lidt for let på sin kompetenceudvikling, så kan det hurtigt give en plads på listen over de næste, der skal ud.

Når en mangeårig medarbejder tvinges til at forlade sit job forsvinder samtidig man-

Som faglig organisation har DFL som vigtigt mål, at støtte op om medlemmernes

jobs og kæmpe for, at selskaberne får alle med i udviklingen ved at tilbyde den nødvendige kompetenceudvikling. Forandringsvillighed og lysten til at lære er det, der kan sikre trygheden i jobbet. Men tilbuddene skal også modtages med åbent sind og en positiv holdning.

Jeg vil derfor virkelig opfordre til at tage mod alt, hvad du kan få af læring og kompetenceudvikling. Selv om du måske ikke lige kan se formålet med ny viden i dag så stol trygt på, at den vil få værdi. Med en verden i stadig og hurtig forandring kan vi risikere, at åbenhed for forandring og lyst til læring bliver egenskaber, der regnes højere end den viden og erfaring, du allerede har.

Venlig hilsen

Mette Bergmann

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Clausen Grafisk. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.700. issn 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 københavn k Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 15.00. Kontakt venligst sekretariatet ved ændringer af abonnementet. Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk. Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Lena Svarre (les@ipf.dk) næstformand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 2 – 2013 er afsluttet den 10. april 2013.

2 | FORSIKRING 2/2013

Indhold

Fik du ikke læst det sidste forsikring Gå ind på www.dfl.dk og hent bladet

Hjerteblod

»»» TEMA – arbejdstid

10

Temaet ser på hvad der driver dem, som midt i en travl hverdag er klar til at gøre en særlig indsats

04

Medlemmerne er DFL's hjerteblod

06

Interview: Den bedste dag er en nat

09

Derfor er jeg medlem af DFL

10 Hvordan giver DFL værdi for dig?

Sissel og Helle fortæller 11

Din tillidsrepræsentant er tæt på dig

12

Her er vores hjerteblod To tillidsrepræsentanter i DFL

12

Derfor er jeg medlem af DFL

13

Lokal tryghed giver god mening

14

ommentar: Skat på lønninger K sender medarbejdere på gaden

14

Derfor er jeg medlem af DFL

15

hat med personaleforenings­ C formand Tommy Østerberg

»»» Øvrige artikler

04

17

26

Bliv en IT haj med Onlineskolen

16

Deltid og hvad så?

17

Bliv en haj til it med Onlineskolen

18

Ledelsen af ægte mennesker

20

Medarbejdere sættes under pres

21

En helt anden hverdag Fra forsikring til SOSU

22

Fremtiden kræver forandring

25

Derfor er jeg medlem af DFL

»»» INFO sider 24

Ligestilling: Børn øger chefens løn

25

Timebank og seniorfridage

26

Juristens blog

27

Medlemssager – DFL gav god værdi

27

Refusion af medlemmers transport

28

Sjov til pausen

29

Vidste du at… (om kapitalpension)

30

Nyt fra personaleforeningerne

31

Regionale arrangementer

31

Medlemsfordele

32

Velkommen i DFL

FORSIKRING 2/2013 | 3

Tema Hjerteblod

Tema: Hjerteblod 06

Den bedste dag er en nat

10 En fleksibel arbejdsplads og hjælp til det svære 11 Din tillidsrepræsentant er tæt på dig 12 Tillidsrepræsentanter i DFL: Her er vores hjerteblod 13 Medlemshvervning: Lokal tryghed giver god mening 14

Skat på lønninger sender medarbejdere på gaden

hjerteblod Medlemmerne er DFL’s

For alle os, der har det faglige arbejde i DFL som hele eller del af vores hverdag, er det, der ligger os mest på hjertet, at vi er der for jer – for medlemmerne. Det gælder såvel lokalt ude på arbejdspladserne som centralt i sekretariatet.

Af Lone Clausen, næstformand i DFL

DFL er medlemmers organisation, og vi ønsker at give jer værdi for jeres kontingentkroner. Faktisk ønsker vi intet andet, for DFL har som eneste mål at sikre medlemmernes interesser – vi har ingen ejere eller aktionærer, der skal trække overskud ud, så hver en krone i DFL bruges til medlemmernes bedste.

At stå sammen i et fagligt fællesskab giver værdi for den enkelte, ganske simpelt fordi det er lettere at løfte i flok, end at stå alene med de stigende udfordringer, som vi ser på arbejdspladserne. I DFL arbejder vi for gode og stabile vilkår i branchen og for at sikre gode lønninger, attraktive arbejdsforhold og muligheden for en god tilværelse, også når arbejdslivet er slut.

4 | FORSIKRING 2/2013 TEMA

Det opnår vi gennem forhandling af lønforhold og genebetaling, gode pensioner, bedre vilkår ved afskedigelser, sociale bestemmelser ved f.eks. børns sygdom og barsel, og aftaler med arbejdsgiverne om håndtering af psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen.

Flere medlemmer – stærkere DFL Det er vigtigt at så mange medlemmer som muligt er med i foreningen, så derfor har vi igangsat en hvervekampagne, der startede i marts og løber frem til juni. Kampagnens mål er at få endnu flere med i foreningen, for det vil styrke DFL og dermed vores position over for arbejdsgiverne.

Der er en god grund til at kampagnen byg-

ger på begrebet ”værdibevis”, for den skal synliggøre værdien af et medlemskab.

Samtidig sætter den fokus på fordelen ved at være medlem af en rigtig fagforening – en forening, der ikke tænker på overskud, men alene har fokus på at hjælpe dig, og står klar i dit selskab med både personaleforening og tillidsrepræsentanter.

Dit arbejde er vigtigt At gå på arbejde spiller uden tvivl en meget stor rolle i dit liv. Vi arbejder for, at arbejdslivet er indrettet på en sådan måde, at det giver dig overskud, skaber tryghed, trivsel og glæde.

Som fagforening skal vi sikre, at medlemmerne har reel indflydelse på eget arbejds-

Hjerteblod

liv, og at de bevarer deres værdi på arbejdsmarkedet. DFL skal derfor være garant for, at aflønning og arbejdsforhold opleves som gode, retfærdige og udviklende. Det er en opgave, som vi tager meget alvorligt – så alvorligt, at vi ikke alene arbejder for det i branchen, men også på politisk plan og i EU. Meget af dette arbejde sker gennem vores hovedorganisation FTF, og i en række internationale foreninger.

Tema

Er vi på rette spor? Hvad kunne du tænke dig mere eller mindre af, og hvad er det der lige præcis betyder mest for dig som medlem? Kort sagt: Hvad giver dig værdi?

Det giver nemlig DFL værdi.

Det er en forudsætning for fortsat beskæftigelse, at vi har en konkurrencedygtig forsikringsbranche, som fungerer under ordnede forhold.

Tilstedeværelse og nærdemokrati DFL støtter fuldt og fast op om den danske model, som for tiden er stærkt under pres.

Vi hylder dialogen frem for lovgivning fordi vi mener, at arbejdsmarkedets parter er bedst til at løse arbejdsmarkedets problemer. Det er ikke en opgave for den danske regering, og da slet ikke for EU. DFL er centralt forankret, men lokalt funderet. Det betyder, at vi er til stede ude på jeres arbejdspladser i selskaberne og er repræsenteret gennem vores lokale tillidsrepræsentanter, som er til stede på din arbejdsplads. Tillidsrepræsentanten er en af dine kolleger, som har ønsket at gøre en indsats for at I alle skal få en bedre hverdag. Gennem grundig uddannelse sørger DFL for at klæde tillidsrepræsentanterne på til at udføre deres hverv.

Medindflydelse er et andet værdifuldt element i DFL, der har en meget flad struktur, som gør det nemt at præsentere ideer, forslag og kritik, så det bliver hørt og taget til efterretning. I DFL er vi altid modtagelige for input og feedback, og ønsker at være nærværende og tilgængelige, både lokalt og centralt.

Før vi skal forhandle overenskomst med arbejdsgiverne, bliver du spurgt om dine ønsker, og med jævne mellemrum vil vi bede om din opfattelse af DFL og foreningens arbejde via medlemsundersøgelser.

FORSIKRING 2/2013 TEMA | 5

Tema Hjerteblod

Den bedste dag er en nat De sene nattetimer en gang hver andet år, er dem både Mette Bergmann, DFL, og Mariane Dissing, FA, brænder mest for. I mørket er de sammen som hårde modstandere.

Af Jens Sillesen, freelance journalist

”Den nat, hvor vi har skrevet overenskomst, og vi går hjem, det er en god dag”, siger Mette Bergman.

Hun sidder i et lille mødelokale i Amaliegade 7 i Finansrådets Hus. Til højre for hende sidder Mariane Dissing. Mette er formand i DFL, og Mariane blev 1. januar udnævnt til direktør i FA. Hun har været i FA i 20 år nu. Den nye direktør er enig med formanden. ”Det er altid en god dag, når vi slutter overenskomsten, og det er som regel en sen nattetime. Det er jo et af de største momenter, fordi man har knoklet for det i meget lang tid. Jeg har det i hvert fald rigtig godt bagefter. Der er en god stemning, både blandt dem man har arbejdet sammen med, og dem man har forhandlet mod”, siger Mariane.

Mette er enig i, at konfrontationen mellem dem er en naturlig ting. De ved begge, at det er vigtigt, at de kommer ud med et godt resultat, når de er til overenskomstforhandlinger. Deres medlemmer vurderer dem i høj grad på, hvilket resultat de skaffer. Fagforeninger og arbejdsgivere har kæmpet mod hinanden i mere end 100 år. Det er en evig kamp. ”Det, vi laver derinde, er jo vores arbejde.

Det er det, vi er sat her for og mødes for.

Så bølgerne kan gå højt. Absolut. Fem minutter efter et møde kan blodtrykket godt være højt. Jeg kan godt komme over på mit eget kontor bagefter og tænke, at ’det kan ikke være rigtigt’”, siger Mette.

De to har siddet overfor hinanden ved forhandlingsbordet flere gange, og linjerne er naturligt tegnet op.

Respekt er vigtig Alligevel er der en venlig atmosfære mellem de to kvinder, som sidder med en kop kaffe. Da der skulle tages fotos før interviewet, lagde Mette mærke til, at Marianes krave sad lidt skævt og rettede den for hende.

”Mette vil have en højere løn, og jeg vil have en lavere. Det er en interessemodsætning, og den er der per definition”, siger Mariane.

”Der er jo forskel på, hvordan man er sammen, når man sidder inde i forhandlingslokalet og udenfor. Mariane og jeg kan jo godt smalltalke sammen en sen natteti-

6 | FORSIKRING 2/2013 TEMA

me til forhandling over et stykke pizza. Så snakker vi slet ikke forhandling, men om næste weekend eller hvor ferien går hen”, siger Mette.

Mariane nikker genkendende. ”Ja, det er vigtigt at have de der gode, personlige og professionelle relationer, så vi også ser hinanden som et menneske. Vi kommer lidt væk fra den rolle inde ved forhandlingsbordet og respekterer hinanden.

Gensidig respekt er vigtig for at kunne levere gode resultater”, siger Mariane.

Selvom begge taler med passion om overenskomstnatten, så falder de hinanden i munden, da de bliver spurgt, om de ville ønske overenskomstforhandlinger hvert år. ”Nej, nej, vi taler jo om et meget stort arbejde”, siger Mariane.

Mette supplerer: ”Vi har lige været til opfølgning på overenskomsten fra 2012, men samtidig skal vi til at tage fat på den næste i 2014. Så man når dårligt at blive færdige med den ene, før man begynder med den næste”.

Hjerteblod

Tema

Mariane Dissing

Mette Bergmann

FORSIKRING 2/2013 TEMA | 7

Tema Hjerteblod

Men der er andre ting, der tænder den indre ild i det daglige arbejde. ”Der er de faglige succeser, og når ting lykkes. Når vi i FA vinder en sag, eller lykkes med at forandre noget. Jeg kan vældig godt lide at skabe forandringer”, fortæller Mariane, som beskriver sig selv som et menneske, der lægger stor vægt på det faglige.

Ikke underligt har Mette samme glæde, når en sag falder ud til fordel for DFL. ”Der var en sag for nylig, hvor jeg var rigtig glad. Vi fik ret i, at sygdom ikke kan være en del af en bonusordning. Det var en rigtig stor og principielt vigtig sag”, siger Mette.

Størrelsen på bonus kan altså ikke være afhængig af medlemmerne af DFL’s fravær. Og netop forholdet til medlemmerne betyder meget for Mette. ”I går var jeg oppe og deltage i Topdanmarks seminar for tillidsrepræsentanter.

De var 30 deltagere, og jeg kunne mærke, at de virkelig brænder for det. Det var en god dag”, siger hun.

8 | FORSIKRING 2/2013 TEMA

Musikken binder det sammen Begge går meget op i deres arbejde. De har et stort ansvar, og det kan være meget svært at lægge fra sig, når de kommer hjem.

Mariane forklarer, at hun altid har arbejdet med sig i tankerne, men at hun også forstår at sænke tempoet ind i mellem. ”Når man brænder for noget, så er det vigtigt at holde gejsten oppe. Det kræver, at man nogle gange kommer lidt væk fra det og lader op. Man kan ikke køre i 5. eller 6. gear hele tiden”, siger Mariane.

Som hos så mange andre, er det i privatlivet, hun får ny strøm på batterierne. ”Ligeså dejligt det er, når der sker noget positivt nyt på arbejde, ligeså dejligt er det når min søn spiller et stykke musik fantastisk godt. Når det rykker eller lykkes for nogen, kan det være fagligt, men så sandeligt også privat”, fortæller Mariane.

Hendes søn, Lukas, spiller guitar og klaver.

Den 13-årige dreng fylder hjemmet med alt fra rockmusik til romantisk musik fra

Titanic. Mariane mødte sin mand i et kor, og hun synger stadig. Dog kun derhjemme og for sjov. Så musikken binder familien sammen. ”Jeg er helt misundelig. Vi har ikke en tone i livet i vores familie. Vi kan hverken synge eller spille instrumenter. Jeg er dybt imponeret over folk, der kan det”, udbryder Mette og fortsætter: ”Modsat min papfar, han er musikalsk. Juleaften synger vi højt og med hjertet - så får vi ”lov”, og han holder ud. Men han synes ikke, at vi er fantastiske”, smiler Mette, og de to kvinder bryder ud i latter. ”Det dejlige ved at synge er, at det er fuldstændigt umuligt at være sur. Når man gør det, så er man i en egen dejlig lykkeverden”, siger Mariane.

Skvalderkål og telt Mettes manglende sangstemme opvejes af hendes lyst til at ordne haven hjemme i Tåstrup. Havearbejdet har en terapeutisk virkning på hende, og hun slapper af og kan lade tankerne flyve, når hun ordner skvalderkål eller gulerødder.

Hjerteblod

Men det er arbejdet i FDF – Forenede Danske drenge og pige Forbund – hun virkelig bruger sin fritid på. Det var der, hun mødte sin mand, og hendes børn er også FDF’ere.

Sammenholdet og fællesskabet i FDF betyder meget for Mette. Hun har været FDF’er, siden hun var syv år og holder meget af arbejdet med børn og unge. ”Når jeg er på lejr om sommeren, så står jeg op kl. 7 om morgenen og går i seng kl.

1 om natten – og har lavet mad hele dagen.

Og det omringet af børn i fuld aktivitet, plastre der skal sættes på, og masser af udendørsliv. Jeg bruger også weekender på det. Det er en livsstil”, fortæller Mette.

Den appellerer ikke til Mariane. ”Jeg er vild med naturen, men jeg gider ikke sove i telt. Det er livet simpelthen for kort

til”, siger Mariane, og de begynder begge at grine igen.

Men der er også en mere alvorlig side ved FDF for Mette. ”For mig er FDF også det med at hjælpe børn på rette vej. Vi har mange børn fra belastede hjem, som har brug for faste retningslinjer, og voksne de kan stole på”, siger hun.

Hus i Sverige Selvom de er forskellige, når det drejer sig om sang og friluftsliv, så er der et sted, hvor de er ens. De har begge et hus i Sverige. ”Det er skønt at tage ud og nyde stilheden og den svenske natur”, siger Mariane.

Tema

der ligger næsten uden naboer. Der er en flot udsigt ud over terrænet. Mette har den samme glæde ved deres hus, der blot er to timers kørsel fra København. ”Kan du se en forårsmorgen, hvor man åbner døren og står med en kop kaffe og kigger ud over landskabet?”, spørger Mette. ”Ja, der er helt stille”, nikker Mariane indforstået.

De bliver begge fjerne i blikket. Øjnene drømmer sig nordpå, men virkeligheden banker på. Interviewet er slut, og de skal holde et af de mange møder, som leder op til næste gang, de skal indgå overenskomst. Respekten er der mellem dem, der er en forståelse. Men begge brænder for deres arbejde, og de vil igen stå som modstandere en mørk vinternat tidligt i 2014.

Hun fortæller om deres gamle møllegård,

Derfor er jeg medlem af Forsikring har spurgt en række medlemmer hvad det er ved DFL, der giver størst værdi for dem. Her er, hvad de svarede…

Mere kan jeg ikke ønske mig Det er vigtigt for mig, at jeg til enhver tid kan kontakte DFL og vende en problemstilling. Det var en stor hjælp, da jeg havde brug for det. Mere kan jeg ikke ønske mig. Efter 47 år i branchen og samme antal i DFL, har jeg på intet tidspunkt overvejet at melde mig ud. Det er en sikkerhed for mig, at have DLF i ryggen, hvis arbejdslivet slår knuder.

Inddraget i beslutninger Jeg mener det er vigtigt, at hvis et medlem får ansættelsesproblemer, og advarsler, at der er nogen til at støtte vedkommende og hjælpe med det videre forløb. For mig selv er det vigtigste, at personaleforeningen varetager medlemmernes interesser, og at der bliver indgået gode samarbejdsaftaler lokalt. Her tænker jeg især på, at foreningen bliver inddraget i de beslutninger, som mit selskab tager - og er med på, hvordan de bedste løsninger er - både for selskabet og medarbejderne.

Derefter kommer så løn og andre medarbejdergoder, f. eks. fleksaftaler, pension etc.

I det omfang at der ikke kan forhandles mere løn, så ønsker jeg mere frihed. F.eks. er jeg meget glad for de fem omsorgsdage som vi har. Timebanken er også rigtigt god. Så mere af sådanne goder, som gør det bedre at være ansat i forsikringsbranchen.

Stilles til ansvar Jeg er medlem for min rettigheders skyld og for sammenholdet. Det vigtigste ved DFL er, at fastholde vores gode rettigheder og frihed til at være de mennesker vi hver især er. DFL skal sørge for, at selskaberne bliver stillet til ansvar for deres handlinger i de svære situationer, medarbejderne i selskaberne kan komme i.

DFL gør det godt, inden for de rammer der er. Men måske DFL skulle skrue lidt ned for goderne til børnefamilierne. De har fået og fået i mange år, og nu skal der gøres noget for dem, der ikke har børn, og for seniorerne.

FORSIKRING 2/2013 TEMA | 9

Tema Hjerteblod

Man skal ikke snylte på andre, mener Helle fra Nordea Liv & Pension

Tillidsrepræsentanterne står klar, siger Sissel fra Nordea Liv & Pension

Af Kim Faurdal redaktionen

En fleksibel arbejdsplads og hjælp til det svære DFL giver os frihed til en masse ting, som f. eks. orlov hvis man vil rejse i længere tid. Vi spørger to medlemmer, Sissel og Helle fra Nordea Liv & Pension, hvordan de synes at DFL giver dem værdi i hverdagen.

Spørgsmål til Sissel:

og kæmper for at vi er en del af en god og fornuftig overenskomst.

Hvordan giver DFL værdi for dig?

te informationer fra DFL – hvis der er faglige ting vi skal være særligt opmærksomme på.

Hvad brænder du for?

Det er vigtigt for mig at være med i en forening, der taler ens sag og kæmper for medarbejdernes vilkår på arbejdspladsen.

DFL giver også værdi for mig, fordi jeg kan få hjælp i forskellige situationer, blandt andet hvis jeg skulle være så uheldig at stå uden job en dag, skal til fraværssamtale eller en anden ubehagelig situation.

Hvad synes du er det vigtigste ved DFL? Det er rigtig dejligt, at man altid kan komme i kontakt med tillidsrepræsentanterne.

Hvis man har spørgsmål til noget, er det altid let at få et svar. Det bedste og vigtigste er at der er nogle, der kæmper for os,

10 | FORSIKRING 2/2013 TEMA

Hvorfor er du medlem af DFL? Jeg elsker at rejse! Det er helt sikkert én af de ting, jeg brænder mest for. Jeg tror helt sikkert på, at rejser og ferier er med til at skabe et sundt afbræk i en til tider lidt triviel hverdag – og i det hele taget bare at kunne gøre lige præcis det, som jeg har allermest lyst til.

Spørgsmål til Helle: Hvordan synes du DFL giver værdi for dig?

Jeg synes, at DFL lytter til vores forslag, og giver vores input videre ved overenskomstforhandlinger. Vi får også relevan-

Jeg er medlem, fordi jeg synes ideen om en stor samlet enhed er det bedste udgangspunkt for forhandling af vores overenskomst. Og så synes jeg ikke, at man skal snylte på andre, som jeg godt kan føle at ”ikke-medlemmerne” gør.

Hvad brænder du for?

At jeg har en fleksibel arbejdsplads, med plads til forskelligheder. Og jeg vægter frihed højt frem for overarbejdsbetaling, så det bliver spændende med den nye Timebank, da den tilbyder begge muligheder.

Hjerteblod

Tema

Din tillidsrepræsentant er tæt på dig DFL er ikke en stor og tung centraliseret organisation, men aktiv, nærværende og med vægt på at være til stede og klar til at rådgive og hjælpe lokalt i selskabet.

Af Suzanne Foverskov, redaktionen

Det er helt centralt for DFL, at vi arbejder lokalt i selskaberne dér, hvor du har din arbejdsdag. DFL’s administration håndteres af et lille sekretariat på blot ca. 20 medarbejdere, mens den aktive indsats i selskaberne varetages af de lokale personaleforeninger og de kolleger, der har valgt at påtage sig opgaven at være tillidsrepræsentant.

forskel – for at kunne stille medlemmerne bedre i svære situationer og sikre dem en god hverdag i selskabet.

Brænder for at hjælpe DFL’s tillidsrepræsentant er den, der er tættest på dig i hverdagen. Det er en god kollega, som har valgt at gøre noget ekstra for dig. De har glæden ved et stort fagligt netværk og skal gennemgå en række udviklende kurser, som lærer dem at håndtere dine udfordringer og hvad de støder på i selskabet.

”Jeg kan jo ikke lave mirakler, men spørg mig, og jeg vil prøve”, siger Stephanie og fortsætter: ”Jeg gør meget for at være synlig og informere, men skulle jeg ikke lige være i nærheden, så skal medlemmerne bare tage kontakt – de kan skrive, chatte eller ringe, for jeg er altid klar til en dialog”.

Det er en kollega, som du kan have fuld tillid til i enhver situation, og nyde godt af fortroligheden ved at de naturligvis har tavshedspligt om alt, hvad de hører.

Stephanie Lesley Ogle fra Tryg er tillidsrepræsentant, og hun brænder for at gøre en

Hvis man som medlem kommer i en svær situation, ofte en alvorlig samtale med lederen, deltager Stephanie gerne som bisidder. Hendes mål er at prøve at gøre en altid ubehagelig oplevelse lidt mere rimelig:

Påvirket af situationen Der er for nylig blevet forhandlet bonusaftale og Stephanie har på demokratisk vis spurgt medlemmerne om deres holdning til den. Herefter har hun været med til at ændre aftalen, og har haft mulighed for at påvirke aftalen i positiv retning. ”Det påvirker mig, når jeg er med som bi-

sidder ved personsagerne”, fastslår Stephanie. ”Det er oftest meget alvorlige situationer, som kan have stor betydning for medlemmets fremtid, så her er jeg rigtig glad for at kunne hjælpe. Det gir én noget godt, at kunne gøre noget for en kollega – og måske at kunne gøre en afgørende forskel – at give dem en chance og måske også en øjenåbner.”

Tilliden Stemningen blandt Stephanies medlemmer er typisk fin, men hun arbejder dog i et område, hvor der sker mange ændringer.

Her er det godt at have en tillidsrepræsentant, som man kender og har fuld tillid til.

Det er helt i orden bare at tage fat i Stephanie, hvis man har behov for en snak eller lige at vende en situation i hverdagen: ”Som medlem af DFL er man altid velkomne til at tage fat i mig, og fortælle om, hvad der brænder på. Så vil jeg prøve at tage det op hos ledelsen og være talerør for medlemmet, der naturligvis kan vælge at stå frem eller være anonym.”

FORSIKRING 2/2013 TEMA | 11

Tema Hjerteblod

Tillidsrepræsentanter i DFL:

Her er vores hjerteblod Hvad er det, der får en kollega til at ønske at gøre en ekstra indsats midt i en ellers travl hverdag? Forsikring har talt med tillidsrepræsentanterne Kathrine Jensen og Mogens Hansen.

Af Lena Svarre, redaktionen

Den nye tillidsrepræsentant ”Jeg blev medlem af DFL da jeg i 2009 startede som elev i Topdanmark Forsikring”, fortæller Kathrine Jensen fra Topdanmark. ”Personaleforeningens formand Charlotte Hougaard kom og fortalte alle os nye elever om DFL og uddelte materialer. Charlotte tog også en snak med os om det at være medlem, og hvad DFL kunne tilbyde. Jeg og de fleste andre elever meldte os straks ind.

Allerede fra første dag som medlem fik jeg et rigtig godt indtryk af DFL. Det bedste ved DFL er, at foreningen står 100 procent bag medlemmerne og undersøger tingene til bunds.”

Om sit virke som nybagt tillidsrepræsentant forklarer Kathrine Jensen: ”DFL er gode til at klæde tillidsrepræsentanterne på, så vi har en god solid baggrund for at håndtere evt. problemstillinger eller personsager, det virker også mere troværdigt overfor medlemmet.” ”Det har allerede været nogle utrolig spændende måneder som tillidsrepræsentant, for der er meget at se til og holde styr på – og man får et andet indblik i tingene. Der er en spændende opgave i det at være et godt forbillede, og jeg sætter det meget højt at kunne hjælpe mine kolleger.” ”Jeg brænder for at skabe et godt arbejdsmiljø og sørge for at medlemmerne har det godt, prøver at komme snakken i kro-

Derfor er jeg medlem af Er til for branchen Det er rart at være medlem af DFL fordi foreningen er branchebestemt. Derfor føler jeg også at DFL er dem, der bedst kan hjælpe, hvis der en dag bliver brug for det.

Gode til at forhandle DFL har været gode til at forhandle mere ferie, gode arbejdsforhold og frihed til at passe syge børn. Det er rart at kunne få en bisidder, hvis jeg kommer i stridigheder med min chef. Jeg kunne blive ved, men især ved afskedigelser kan man have stor glæde af at være medlem af DFL.

12 | FORSIKRING 2/2013 TEMA

gene til livs og tage fat i en kollega, hvis han eller hun hænger lidt med mulen. At kæmpe min kollegas sag og føle at jeg har gjort en forskel både for medlemmet, men også for virksomheden.”

Autotaksator og tillidsrepræsentant ”Jeg er autotaksator i Topdanmark og i denne gruppe er vi alle medlem af DFL. Så det er jo ganske naturligt. Samtidig mener jeg, at det er vigtigt at stå sammen, for så bliver det nemmere at blive hørt hos selskabet”, forklarer Mogens Hansen, taksator og tillidsrepræsentant i Topdanmark. ”Det vigtigste ved at være medlem af DFL er, at vi er sammen om at forhandle overenskomst, hvor medlemmerne bliver spurgt om ønsker til hvad man skal lægge vægt på at få forhandlet igennem. Det er også godt at vide, at der altid er en god personaleforening man kan gå til, hvis man har spørgsmål eller problemer.” ”Hvad jeg brænder for? Jeg kan godt lide at sikre mig, at problemer og spørgsmål, som jeg får fra kollegerne, bringes til selskabets ledelse på en god og positiv måde.

Men dog stadig på en måde, så der ikke er tvivl om, at det er noget der skal tages alvorligt.”

Hjerteblod

Tema

Velkommen til Lola

Lokal tryghed giver god mening Der skulle ikke mere end ti minutters god snak til, for at kunne byde Lola Thams velkommen som medlem af DFL. Lola var allerede medlem af KRIFA, men så fordelene ved at skifte.

Af Lotte Kronholm Sjøberg, redaktionen

Den første marts lød startskuddet for en kampagne i DFL for at hverve flere medlemmer omkring i selskaberne. Formålet er at stå stærkest muligt, når DFL i starten af 2014 skal forhandle ny overenskomst med arbejdsgiverne.

de ikke har forhandlingsretten på vores overenskomst og ikke har nogen lokal tilstedeværelse.

Derfor kan du som medlem af DFL se, at DFL’s tillidsrepræsentanter omkring i selskaberne har travlt med at dele hvervningsmateriale ud, planlægge møder og tage en snak med de kolleger, der ikke er medlem af foreningen.

Hvorfor skifte?

Vi har efterfølgende spurgt Lola hvad der fik hende overbevist om, at det var rigtigt at skifte:

Farvel til Krifa Lola Thams er 53 år og har arbejdet som receptionist i Gjensidige Forsikring siden 2006. Hun besluttede sig for at deltage i et af de frokostmøder som den lokale personaleforening havde indkaldt til, for at høre lidt mere om hvad DFL kunne tilbyde hende. Lola har været medlem hos Krifa siden 1981, og var for så vidt tilfreds med det.

Men hun syntes alligevel det kunne være spændende at høre lidt mere om, hvad DFL og den lokale personaleforening i Gjensidige havde at tilbyde.

Skæbnen ville at Lola alligevel ikke fik tid til at deltage på mødet. Derfor tog personaleforeningen kontakt til Lola og fortalte hende om fordelene ved at være medlem af DFL, og om styrken i at have en lokal tilstedeværelse i selskabet. Og ikke mindst, hvad det er DFL kan tilbyde sine medlemmer som Krifa eller andre ikke kan, da

Lola kunne godt se fordelene, og besluttede at skifte fra Krifa til DFL.

”Jeg har valgt at skifte fra Krifa til DFL, da jeg syntes det er rigtig rart, at jeg kan få hurtig hjælp hvis jeg har spørgsmål eller lignende. Nu sidder jeg i samme hus som tillidsrepræsentanterne og vi kender hinanden. Som medlem af Krifa ville det tage længere tid at behandle mine spørgsmål, da de først skal sætte sig ind i vores overenskomst og lokalaftaler. Dem kender vores personaleforening jo allerede. Så efter en snak med personaleforeningen var jeg ikke længere i tvivl om, at det var det rigtige at gøre,” fortæller Lola.

medlem af DFL og dermed af den lokale personaleforening, sikkert ikke er klar over hvilke fordele DFL og den lokale tilstedeværelse har i forhold til ”konkurrerende” faglige organisationer. En meget vigtig faktor er, at personaleforeningen har dygtige tillidsrepræsentanter i selskabet som medlemmerne kan gå til, når de har brug for hjælp og vejledning.

DFL byder et stort velkommen til Lola og alle de andre nye medlemmer – vi er til for jer og glæder os til at hjælpe!

Forventninger til DFL Hvad forventer Lola sig så af DFL og den lokale personaleforening fremadrettet? ”Jeg forventer naturligvis at de står 100 procent bag mig som medlem, hvis jeg skulle få brug for hjælp”.

Personaleforeningen i Gjensidige må konkludere, at mange af dem, som ikke er

FORSIKRING 2/2013 TEMA | 13

Tema Hjerteblod

Skat på lønninger sender medarbejdere på gaden Kommentar fra næstformand Lone Clausen.

Medierne melder om jubel i erhvervslivet over regeringens såkaldte ’Vækst DK’ plan, der sigter mod at øge det private erhvervslivs konkurrenceevne ved bl.a. at nedsætte selskabsskatten med 3 pct.

Men der er ikke meget jubel i finanssektoren. Som eneste branche pålægges de finansielle virksomheder nemlig samtidig en tilsvarende øget skat på lønninger der tilmed kommer oven på en i forvejen planlagt stigning i skatten på lønninger frem mod 2021.

Dermed rammer Vækst DK pakken finanssektoren hårdt og på et område, som strider mod al sund fornuft: Afgifter er noget, der skal påvirke vores adfærd. Da fedt- og sukkerafgifterne i sin tid blev indført var det for at få os til at spise mindre fedt og sukker. Når man indfører en afgift på medarbejdere – lønninger – så må regeringens mål vel være at få virksomhederne til at bruge færre af dem.

Hvis ikke, så er det svært at forstå, at man ikke i stedet har lagt afgiften på eksempelvis finanssektorens transaktioner – et tal som vil stige i gode år og dermed være langt nemmere for virksomhederne at acceptere.

Men hvordan var det lige det gik med fedtog sukkerafgifterne, da nogen begyndte at tænke sig om?

14 | FORSIKRING 2/2013 TEMA

Hvorfor skal selskaberne inden for forsikring og pension i det hele taget rammes af lønsumsafgiften? Disse virksomheder regnes som en del af finanssektoren, men har i modsætning til bankerne klaret sig godt gennem krisen og er præget af sunde, overskudsgivende virksomheder.

Så hvor er logikken?

Udgifter til lønninger er den dominerende driftsomkostning for et forsikrings eller pensionsselskab. Derfor vil enhver lønsumsafgift få ledelsen til at sætte fokus på at reducere antallet af medarbejdere.

En øget lønsumsafgift vil øge fokus yderligere, for sammen med reduceret selskabsskat bliver gevinsten ved at afskedige nu endnu større.

I DFL mener vi, at medarbejdere i forsikring og pension har det langt bedre ved at være i arbejde, frem for at stille sig i køen af ledige.

Hvis regeringens ambition er at skaffe flere arbejdspladser, så går disse elementer i Vækst DK pakken efter DFL’s mening stik imod den plan.

Derfor er jeg medlem af Talerøret Det er vigtigt at være medlem af en fagforening, lærte jeg hjemmefra. Og nu tør jeg da slet ikke lade være, da det er mit eneste talerør over for selskabet. Det er vigtigt at DFL varetager medlemmernes interesser, men dog også skal være realistiske – for det sker jo, at selskabet har ret. DFL må gerne lægge mere vægt på andre personalegrupper end børnefamilierne.

Solidaritet Det er en indlysende fordel, at stå sammen for at kæmpe for tingene. Med andre ord, at man er solidarisk. DFL skal kæmpe for medlemmerne, så overenskomsten bliver overholdt, og sikre at den følger med tiden, i forhold til overenskomsterne på det øvrige arbejdsmarked.

Chatten

Vi chatter med Tommy Østerberg, formand for Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension

Tekst: Kim Faurdal, redaktionen

Jeg bryder mig ikke meget om nettene – men elsker bolsjerne!

Vi fangede Tommy Østerberg, ny formand for Personale­ foreningen i Nordea Liv & Pension, til en hurtig uformel chat om stort og småt.

Hej Tommy Du er for nylig blevet formand for Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension. Er der nogen ting, store som små, du vil ændre i den forbindelse?

Nej, jeg vil ikke lave den store revolution.

Her i foreningen har vi tradition for at søge fornuftige kompromiser, og den linje vil jeg følge. Hellere et fornuftigt kompromis, end et ødelagt samarbejde.

Hvorfor valgte du i sin tid at blive tillidsmand?

Jeg blev tillidsmand, fordi jeg syntes det lød spændende. Samtidig er jeg en meget udadvendt og social person, så jeg synes det er skønt at tale med andre mennesker og hjælpe med at løse deres problemer. Det giver mig energi at være med til at løse problemer og stridigheder.

Hvad synes du om de DFL-indkøbsnet, som vi fik sidst?

Helt ærligt, så hader jeg udseendet på DFL nettene. Jeg ved godt at mange medlemmer godt kan lide nettene, men jeg synes de er grimme. Det må da være på høje tide at finde på noget andet! Men jeg elsker virkelig DFL bolsjerne.

Kan man sige om dig, at du er madelsker?

Hvad er din livret og hvem laver den bedst?

Jeg er en stor madelsker – desværre. Min livret er en stor côte de boeuf, købt hos Slagter Lund på Frederiksberg. Sådan rigtig blodig og saftig. Jeg griller den helst selv, både om sommeren og om vinteren. Det bedste tilbehør er grillede rodfrugter med balsamicoeddike og honning hen over. For mig er sagen virkelig bøf!

»»» Tommy Østerberg er 44 år og ansat i it-afdelingen hos Nordea Liv & Pension.

Han er gift på 16. år med Sussi, som også er ansat indenfor IT, blot inden for det offentlige. Tommy og Sussi har en søn på 15 år og bor i Smørum.

FORSIKRING 2/2013 | 15

Fagligt

Deltid

– og hvad så?

Kender du konsekvenserne ved, at gå ned i tid? Og er du godt klædt på af din arbejdsgiver, eller er det dig selv som skal undersøge, hvad det vil betyde for dig?

Af Lena Svarre, redaktionen

Du har måske kæmpet en lang kamp for, at få lov til at gå ned i tid. Til hver eneste samtale med din leder har du spurgt ind til sagen – og har fået samme svar hver gang: Selskabet tæller hoveder og ikke timer, så det er ikke en mulighed.

Endelig en dag sker der noget. Du får den længe ventede besked om, at du er bevilliget nedsat tid. Lykken vil ingen ende tage, og du får oven i købet tilbudt forskellige valgmuligheder.

Det der passer bedst for dig er en ugentlig fridag, så den vælger du. Konsekvensen ved nedsat tid er en lønnedgang.

Det er jo ærgerligt, men det vidste du jo godt – men er det nu også alt?

Efter et par måneder bliver deltiden endelig en realitet og det er bare skønt med en ugentlig fridag. Der er tid til at klare alle de gøremål, det ellers kneb med – rengøring, indkøb, tøjvask, tandlægebesøg og hvad der ellers måtte byde sig.

Børnene kan hentes tidligt – det er ren nydelse!

Større konsekvenser end ventet Der går et par måneder og du kan nok

16 | FORSIKRING 2/2013

mærke den lavere løn, men det er det hele værd.

Månederne går og det bliver forår. Det er tid til at planlægge ferie.

Feriedagene planlægges og der er jo nok at tage af, da du har været på fuld tid hele det foregående år. Der er jo et optjeningsår og afholdningsår.

Du regner på, at du har 25 feriedage, som sammen med dine ugentlige fridage jo bare er total luksus.

Maj kommer, og der bliver tilskrevet feriedage. Hov! Der er kun tilskrevet 20 dage.

Det må da være en fejl.

Lønningskontoret får da lige en mail. Du ved jo godt, at du kun skal have 20 dage tilskrevet til næste år, men i år skal du da have dine 25 dage. Du har jo arbejdet fuld tid hele det foregående år.

Svaret er rystende, for lønningskontoret har ret. I følge ferieloven ”mister” man 5 feriedage, når man vælger, at have en fast ugentlig fridag.

Ingen udbetaling Men hvad så med de dage du har optjent?

Får du dem udbetalt?

Nej, det gør du ikke.

Reglerne er nemlig, at kun hvis man går mere end 20 procent ned i tid, kan man kræve, at få sin gamle fulde løn udbetalt på de dage, hvor man som deltidsansat holder ferie.

Når du har en ugentlig fridag, så er den nedsatte tid præcis på 20 procent. Derfor skal der ikke ske nogen regulering, når du holder ferie. Du får med andre ord din nuværende normale deltidsløn udbetalt under ferien.

Hvis du var gået bare én procent mere ned i arbejdstid, så kunne resultatet have været anerledes.

Det er ikke sjældent, at en medarbejder ønsker at gå ned i arbejdstid. Eksemplet her understreger vigtigheden af at tænke sig rigtig godt om – og altid at kontakte din personaleforening for hjælp og vejledning, hvis du er det mindste i tvivl om konsekvenserne af dine valg.

Medlemsfordel

Onlineskolen giver dig nyttige kompetencer:

Bliv en haj til it Nej, vi kommer ikke uden om digitalisering og it som værktøj, både i arbejdsdagen og hjemme. Hvis du ønsker at skærpe dine it-kompetencer, så kan det nu ske ganske gratis med Onlineskolen.

Af Lars H. Knudsen, redaktionen

”Er du skrap til PowerPoint? Excel? Kan du navigere rundt i de sociale medier? Er du helt tryg ved Windows?” – spørgsmål, der ikke utænkeligt vil dukke op under en jobsamtale, for it er i dag det uden sidestykke vigtigste værktøj i vores hverdag – og efterhånden også i hjemmet.

Der er ingen undskyldning for ikke at score højt i testen, for hvis den viser at der er områder, du lige skal lære lidt bedre, kan du bare gå tilbage til kurset og tage disse

03/04/13

Skolebørn laver ”blækregning” i Excel regnearket, skriver stil i Word og afleverer det hele elektronisk via Skoleintra. Er du klar til at hjælpe dem med at skrive formler eller lave et søjlediagram? Eller med at sætte en tekst op i flere spalter og med billeder?

Microsoft Powerpoint 2007 | Bliv En Haj!

Test dig selv - slut

Diplom MS PowerPoint 2007 - grundlæggende del I Redaktionen

afsnit igen. Herefter kan du tage testen igen, og så udskrive diplomet, når du er tilfreds med din score.

Uanset, om du vil være bedre til Microsoft Office kontorprogrammerne, Windows, Google Docs online kontorprogrammerne, brugen af sociale medier eller de mere avancerede Adobe programmer Photoshop og InDesign, så er der gratis kurser du bare kan gå i gang med.

har gennemført kurset den 3-4-2013.

Scorer i den afsluttende test: 100 % Kursusindhold: Opret den første præsentation

5/5

Arbejd med tekst

5/5

Indsæt billeder og tegning

5/5

Onlineskolen er med til at give dig god værdi af dit DFL medlemskab.

Onlineskolen er svaret på it-udfordringerne, for her kan du i dit helt eget tempo tage de it-kurser, du måtte have brug for. Skolen findes på nettet og via DFL’s hjemmeside logger du ind og kan så kaste dig over kurser i alle de mest brugte kontorprogrammer, Windows styresystemer og sociale netværk.

Du kan tage et enkelt kursus, eller du kan tage alle dem, du måtte ønske. Der er ingen adgangskrav og ingen betaling, blot du er medlem af DFL. Der er heller ingen, som kigger dig i kortene undervejs – dine kurser er helt dine egne, og hverken DFL eller andre kan se hvordan du klarer dem.

Ved slutningen af et kursus kan du tage en afsluttende test og udskrive et diplom, som bevis for dine færdigheder.

ftf.blivenhaj.dk/powerpoint-2007/

1/1

Ledelse

Af Kim Faurdal, redaktionen

Ledelse af

ægte mennesker Ledelse må være det vigtigste i ethvert firma med ansatte. God ledelse kan gøre hele forskellen på, om man som medarbejder har et trygt og godt arbejdsliv, eller lever hver dag i frygt for, hvad den måtte bringe.

Vi tager et kig på, hvad god ledelse er.

Forsikringsbranchen er en vidensbranche, hvor det er mennesker og deres evne til at håndtere opgaverne, som skaber resultaterne, snarere end at maskiner spytter produkter ud. Derfor har ledelse helt afgørende betydning for, om tingene fungerer.

Gennem de sidste par hundrede år, er ledelse blevet italesat, undersøgt, forfinet, raffineret, specialiseret, generaliseret og ændret.

I forsikringsbranchen har man også set lyset. Når man beskæftiger mennesker, giver god ledelse en bedre og mere effektiv produktion. Det har i spøg været sagt, at god ledelse er, når chefen kan bede dig om at ”gå ad helvede til” på en måde, så du ligefrem glæder dig til turen. Kommunikation er nøglen.

Men oven på disse skiftende tiders ledelsesteorier, hvad har vi så lært?

18 | FORSIKRING 2/2013

I Center for Ledelse peger man på kommunikation, som det vigtigste en leder skal mestre. Lederen skal forstå vigtigheden af at kommunikere, vel at mærke tilpas – ikke for lidt, men heller ikke for meget. At spamme medarbejdernes mailbokse motiverer ikke.

Der kræves også tovejs kommunikation, dialog, hvor lederen er åben for at medarbejderen løser relevante problemstillinger på lederens vegne.

Situationsbestemt ledelse hos Nordea Liv & Pension I Nordea Liv & Pension, har ledelsen valgt at prøve en specifik ledelsesmodel - Situationsbestemt Ledelse 2 (SL2). Den tager udgangspunkt i to typer af adfærd, som lederen kan bruge: Den instruerende adfærd og den støttende adfærd.

Via den instruerende adfærd fortæller og viser lederen medarbejderen hvor, hvordan og hvornår tingene skal gøres, samtidig med at der gives regelmæssig feedback, så medarbejderen kan udvikle sine kompetencer.

Den støttende adfærd har til formål at udvikle medarbejdernes engagement og initiativ. Lederen lytter, opmuntrer og skaber en positiv indstilling til opgaverne samtidig med, at medarbejderen involveres i sine opgaver.

Ledelse Mennesker er forskellige I Nordea Liv & Pension tager SL2 udgangspunkt i, at mennesker er forskellige, og at menneskers udgangspunkt for at kunne løse deres opgaver er forskellige. Ved at arbejde med den situationsbestemte ledelsesadfærd får lederen mulighed for at arbejde med sine egne ledelsesmæssige ressourcer, så hun eller han i samarbejde med medarbejderne kan opstille og følge afdelingens og organisationens mål hele vejen.

Med SL2 har lederen en teoretisk platform, at arbejde ud fra. Det kan være både en fordel og en ulempe. På den ene side giver det lederen et holdepunkt, at arbejde ud fra. Den teoretiske baggrund, er dermed en stødpude, som lederen altid kan falde tilbage på.

Men det kan også være noget, som forplumrer lederens billede af virkeligheden. Der er risiko for, at lederen i et forsøg på at handle 100 pct. i overensstemmelse med teorien, overser at et menneske er komplekst og måske ikke passer ind under forud definerede kompetenceniveauer. Ledelsesmodellen sætter både leder og medarbejder i system, og det minimerer graden af nytænkning.

Stort arbejde for lederen SL2 er en meget krævende ledelsesform. Medarbejderens kom-

petenceniveau skal fastlægges hver gang en situation opstår og herefter skal lederen beslutte, hvilken lederstil, der passer til situationen. Gøres det forkert, kan det give et rigtig dårligt resultat og også føre til ineffektiv ledelse.

Det er SL2’s force, at den tager udgangspunkt i kompetenceniveauer, for det er en accept af, at mennesker er forskellige, at deres adfærd varierer efter situationen og at det samme må gælde for måden at lede dem på. Men en sådan individuel lederstil kan være med til at udvikle medarbejderen og vil ændres i takt med medarbejderens kompetencer.

SL2 er i det hele taget en ledelsesform, som indordner sig under forholdene. Lederen leverer hvad medarbejderen har behov for, uanset om det er støtte og vejledning eller regler og styring. Lederen skal altså regulere sin adfærd efter medarbejderens behov og adfærd.

Glimrende – eller dårligt Som ledelsesværktøj kan SL2 være glimrende, men også det modsatte. Der findes mange fine ledelsesteorier, men det er langt fra alle, som gør det bedre og tryggere at være den, der bliver ledet.

I sidste ende afhænger rigtigt meget af lederen selv, for en dårlig leder bliver sjældent god ved at følge en given teori eller model. God ledelse kommer i høj grad indefra og ligger i personligheden. Men noget kan man selvfølgelig lære. Hvis ledelse var simpelt, havde man nok for længst fundet ud af, hvilken ledelsesmodel og teori der passer til netop vores sektor.

Udvikling af lederne, så de virkelig kan støtte og videreudvikle afdelinger og medarbejdere, er nok det drømmescenarie, som vi alle kunne ønske.

Det er ikke muligt her at konkludere, om der er god eller dårlig ledelse i vores branche. Virkeligheden er mere kompleks, og selv om der uden tvivl praktiseres en god ledelse rigtig mange steder, så hører vi fortsat eksempler hvor man kan komme i tvivl om, hvad ledelsen dog har tænkt på. Og nej, det er sikkert ikke nemt at være leder, men de har nu engang ansvaret for vores arbejdsdag, så vi må også kunne stille nogle krav om, at de tager opgaven alvorligt og gør hvad de kan for at lede på en god måde. Kun på den måde vil vi yde optimalt.

Føler du, at ikke har en ordentlig ledelse, så tal med din leder om det, selv om det måske kan være en overvindelse. Du skal huske på, at uden din og dine kollegers tilbagemeldinger opdager lederen måske ikke problemerne, og kan derfor heller ikke ændre på tingene.

Per Jacomo, HR-partner i Nordea Liv & Pension, har været en af drivkræfterne bag lederudviklingsprogrammet SL2 – Situationsbestemt Ledelse 2 – som lederne i Nordea Liv & Pension har gennemgået.

Er du bekymret for dit job, hvis du går til lederen med kritik eller forslag, så tal gerne med din tillidsrepræsentant eller gå til personaleforeningen. Her vil man lytte og rådgive – og kan eventuelt tage det op som et generelt problem på de jævnlige møder i samarbejdsudvalget.

FORSIKRING 2/2013 | 19

Synspunkt

Af Carsten Jørgensen journalist

Medarbejdere sættes under pres Lunten er blevet kortere over for både assurandører og forsikringsfunktionærer, og selskaberne presser svage medarbejdere ud, lyder det samstemmende fra Assurandør Kredsen og DFL, der efterlyser mere åben og ærlig dialog om trivslen på arbejdspladserne.

Kigger man udelukkende på regnskaberne, er der ingen tegn på krise i forsikringsog pensionsselskaberne. Snarere tværtimod. Men ifølge Assurandør Kredsen og DFL er billedet et andet, når det handler om medarbejdernes velbefindende på arbejdspladserne. Begge organisationer får meldinger fra tillidsfolk og medlemmer om, at tiderne er ændret, kravene er høje, og at flere sættes under pres af deres ledere. ”Der er ingen tvivl om, at kravene til medarbejderne skærpes for tiden. Mange assurandører bliver i langt højere grad end tidligere målt og vejet på deres salgstal og på antallet af besøg, og i det hele taget er der en strammere styring fra salgscheferne”, siger Carsten Niel-

20 | FORSIKRING 2/2013

sen, formand for Assurandør Kredsen.

Han peger på, at der stort set ingen sekretærer er tilbage i selskaberne, hvilket betyder, at assurandørerne skal bruge en stigende del af deres arbejdstid på administrativt arbejde frem for at sælge. Det er med til at presse mange assurandører. ”I forhold til folk som er syge er det også tydeligt, at snoren ikke er så lang, som den var tidligere. Selskaberne har stor fokus på effektivitet, kontrol og ikke mindst indtjening for at tilfredsstille aktionærernes krav. Medarbejdernes trivsel, kommer her i anden række”, mener Carsten Nielsen.

Frygter fyring I DFL oplever landsformand Mette Bergmann også, at lunten er blevet kortere over for medarbejderne. ”Siden slutningen af 2008 har vi i alt mistet 870 medarbejdere i selskaberne, hvilket er mange for en forholdsvis lille branche som forsikring. Blandt de opsagte er der mange personer, som enten er psykisk sårbare eller som ikke har fået den nødvendige kompetenceudvikling i tide, og vi ser også flere afskedigelser, der sker på baggrund af adfærd og attitude. Det er mit indtryk, at der i dag er mindre plads til svagere personer på arbejdspladsen end tidligere”, siger Mette Bergmann.

”Selskaberne har stor fokus på effektivitet, kontrol og ikke mindst indtjening for at tilfredsstille aktionærernes krav. Medarbejdernes trivsel, kommer her i anden række”, siger Carsten Nielsen.

”Arbejdsgiverne bør have forståelse for, at konstruktiv kritik er positivt og medvirkende til at udvikle virksomheden”, siger Mette Bergmann.

Synspunkt

De mange afskedigelser, der har ramt forsikringsfunktionærerne drypvist, har ifølge DFL’s landsformand betydet, at de tilbageværende medarbejdere i høj grad er bekymret for, om de kan beholde deres job. ”Folk bliver mere forsigtige med at beklage sig eller at sige fra overfor ledelsen af frygt for repressalier. Det er forståeligt nok, men det betyder også at selskabernes undersøgelser af medarbejdertilfredsheden ikke altid giver et retvisende billede”, siger Mette Bergmann.

Ikke plads til konstruktiv kritik Carsten Nielsen oplever samme tendens blandt assurandører. ”Når vi rejser en problemstilling over ledelsen i et selskab, svarer de, ’ det hører

vi ikke’ med henvisning til deres interne undersøgelse af trivsel og medarbejdertilfredshed. Folk er nervøse for at sige noget”, siger han.

Ideelt set bør man som ansat kunne svare ærligt og anonymt i disse undersøgelser uden at risikere repressalier fra den nærmeste leder, men både Assurandør Kredsen og DFL kender til eksempler, hvor ledere har identificeret medarbejdere med mindre positive svar og efterfølgende har konfronteret medarbejderen med det. ”Det er ærgerligt, at klimaet på mange arbejdspladser er sådan, at det reelt ikke er muligt for medarbejdere at kritisere arbejdsforholdene. Arbejdsgiverne bør have forståelse for, at konstruktiv kritik

er positivt og medvirkende til at udvikle virksomheden”, siger Mette Bergmann.

En forklaring på den ledelsesmæssige hårdere kurs over for medarbejderne kan være, at der i de seneste par år er sket et magtskifte internt i selskaberne, så kommercielle direktører med benhårdt fokus på bundlinjen er kommet i vælten på bekostning af mere HR-orienterede ledere.

Og de kommercielle ledere har stor succes, for selskaberne tjener rigtig mange penge.

Bagsiden af medaljen er, at der tages mindre hensyn til medarbejderne. ”Selvfølgelig skal der skabes værdi for aktionærerne, men man skal huske, at det er medarbejderne, der skaber værdien”, siger Carsten Nielsen.

Jimmy skiftede fra forsikring til plejeassistent

En helt anden hverdag Hvis man nu ikke skal fortsætte som forsikringsfunktionær, hvad skal man så lave – lastbilchauffør, brandmand eller måske SOSU-assistent?

Af Suzanne Foverskov, redaktionen

Sådan tænkte Jimmy Mortensen på 53 år, da de i Sygeforsikringen ”danmark” meldte ud, at der skulle spares ti medarbejdere væk. Det var i oktober sidste år.

Her i marts 2013 er Jimmy så startet på en 14 måneders uddannelse som socialog sundhedsassistent.

Når nu chancen bød sig, ville Jimmy gerne skifte erhverv og prøve noget helt andet, og det skulle ikke være noget med at sidde på et kontor. Efter at have talt med konen og tænkt meget over sagen fandt han ud af, at han ønskede at arbejde med socialpsykiatrien og udstødte mennesker. Vejen

dertil kræver så godt et års uddannelse, og det fylder godt i hverdagen, men absolut en spændende og sjov hverdag.

Ros til personaleforeningen ”Det var et godt tilbud vi fik fra selskabet og et tilbud, som personaleforeningen har været med til at forhandle. Ros til dem”, siger Jimmy og fortsætter: ”Den lange opsigelsesperiode gjorde, at jeg ikke bare kom ud i arbejdsløshed, men havde tid til at finde et andet erhverv”.

til selskabet. Men da mere og mere bliver elektronisk, er der ikke behov for samme antal medarbejdere. Før kom folk selv ind til selskabet med deres tandlægeregninger, men i dag bliver de sendt elektronisk, direkte fra tandlægen. ”Det er da nostalgisk”, slutter Jimmy om det at skulle forlade arbejdspladsen gennem 26 år, men lover, at han vil kigge forbi kontoret og hilse på, når lejlighed byder sig.

Og så er det ellers videre med lektielæsningen.

Jimmy har været i Sygeforsikringen Danmark i 26 år, og har kun rosende ord

FORSIKRING 2/2013 | 21

Fremtiden

Fremtiden kræver forandring HR-direktør Bo Romme fra Tryg satte sammen med direktør Mariane Dissing fra FA sindene i kog, da de for nylig tog et kig i krystalkuglen på et DFL-seminar.

Af Lars H. Knudsen, redaktionen

”Vi skal have alle med” lagde Bo Romme, HR-direktør i Tryg, ud med på et DFL seminar for alle formænd og næstformænd i DFL’s personaleforeninger omkring i selskaberne. Bo Romme havde sammen med direktør Mariane Dissing fra FA – Finanssektorens Arbejdsgiverforening – fået til opgave at tage et kig på fremtiden i forsikringsbranchen, og gerne provokere de fremmødte på seminaret.

Og det blev de.

Det med at ”vi skal have alle med” viste sig at være mere et positivt slagord end en realitet. For Bo Romme understregede, at nok skal selskabet vise ansvarlighed, men ”alle” omfattede først og fremmest dem, der har de rette kompetencer og lysten til forandring. Han antydede også, at der bliver færre medarbejdere de kommende år, primært fordi kunderne og deres ønsker til kontakt med selskabet ændrer sig – bliver mere digitalt baseret.

22 | FORSIKRING 2/2013

Agil eller overflødig Faktisk ser Bo Romme alle typer digitale services i spil for selskaberne – chat, blogs, mail, støtte til kunderne gennem fjernstyring af deres computere og meget andet.

En medarbejder skal dermed være i stand til at jonglere med alle disse tjenester, og det er ikke simpelt – indrømmede Bo – men heller ikke umuligt.

Det skal ske med hidtil uset fleksibilitet, mener han, idet de digitale værktøjer stiller krav om et nyt syn på arbejdstid og genebetaling. Han mener ikke, at alt uden for 8-16 behøver at være gene.

Bo Romme konkluderede, at kontakten mellem mennesker altid vil være der, men være faldende. Den elektroniske kontakt vil derimod være stigende. Om medarbejderne siger han, at der altid vil være behov for generalister til håndtering af simple opgaver, men at der bliver færre medarbejdere i denne gruppe. Derimod bliver der i stadig højere grad ansat akademikere og generelt ønsker selskaberne medarbejdere som kommer med ”tungere” uddannelser – ikke mindst til at være med til at skabe de nye måder at servicere kunderne på.

Nye veje Mariane Dissing støttede efterfølgende op om Bo Rommes spådomme. Hun ser en øget regulering af forsikringsbranchen, skærpede krav fra dansk og EU side samt ikke mindst en rivende digitalisering, hvor branchen vil gå nye veje, som endnu ikke er set og prøvet. Måske bliver der kundeservice og skadesbehandling helt uden menneskelig involvering, spår hun, hvis ikke kundeservicen outsources til Indien eller Polen. Her er kun de sproglige forhold en hindring, mener hun.

Hans afslutningssalut var, at ”fremtiden er for de agile, som er klar til konstante forandringer”.

Fremtiden

Omkring regulering forudser Mariane, at dørsalgsloven måske bliver ændret, så selskaberne ikke længere har lov til at ringe op og sælge forsikringer, som det sker i dag. Hindres det, så vil der ske store ændringer i selskaberne. Også fra EU kan der komme reguleringer, som kan påvirke selskabernes virke i Danmark. Af samme årsag har FA egen lobbyist i Bruxelles, som arbejder for at få de danske synspunkter ind i lovgivningsarbejdet.

Akademikerne kommer ind Mariane kalder forsikringsmedarbejderne for en bred, blandet skare. 41 pct. har en elevuddannelse, mens 13 pct. er akademikere og 10 pct. udelukkende har en folkeskolebaggrund – jo ældre medarbejdere, desto lavere uddannelser har de typisk.

Ligesom Bo Romme spår også Mariane Dissing, at akademikerne vil trænge sig på inden for mange områder. Forsikringsuddannelserne er her dog endnu, og der bliver fortsat taget elever ind i selskaber-

ne. Dog går udviklingen mod, at folk med højere uddannelser overtager de jobs, som de forsikringsuddannede forlader. Forsikringsuddannede bliver ganske enkelt fremtidens B-hold, siger Mariane provokerende. Men det var jo også hendes opgave.

Digitalisering bliver en konkurrenceparameter for selskaberne, mener hun. Der sættes strøm til stadig flere funktioner, men hvor stor en betydning digitaliseringen får for selskaberne havde Mariane ikke svaret på.

Derimod spurgte hun retorisk, hvorfor DFL har fokus på at skaffe seniorfridage?

Gennemsnitsalderen er 42,7 år i branchen, og hun mener at fokus på fordele for de ældre medarbejdere er et problem, og at DFL’s store udfordring er at få de unge og de højtuddannede med i foreningen.

udfordringer for DFL: Faldende beskæftigelse i branchen, truslen fra nye typer medarbejdere og problemer med at motivere de unge til at gå med i det faglige sammenhold. Kort sagt vil der blive stadig færre at organisere og kan DFL så i fremtiden forblive en relevant forhandlingspartner for FA? Der var en udpræget spørgelyst efter disse indlæg, som helt uden tvivl opfyldte deres formål: At provokere formænd og næstformænd fra personaleforeningerne til at tænke frem og tænke anderledes.

Diskussionen om fremtiden har en markant plads i DFL’s arbejde frem mod landsmødet i 2014, og også her i Forsikring kommer vi tilbage til fremtiden.

Mariane Dissing rundede af med et kig i krystalkuglen, som hun mener har flere

FORSIKRING 2/2013 | 23

Ligestilling

Ligestilling:

Børn øger chefens løn Mens mandlige chefer belønnes i lønposerne, når de bliver fædre, bliver kvinder omvendt hårdt ramt økonomisk, når de bliver mødre.

Af Lone Clausen, redaktionen

Som mandlig topchef får man i gennemsnit 6 pct. mere i løn, hvis familien øges med en dreng, mens det i gennemsnit giver 3,5 pct. mere ved en pige. De overraskende tal skal ses i lyset af, at kvinder typisk taber både penge og karriere, når de bliver mødre. Uligheden ses i en undersøgelse, foretaget af professor Michael S. Dahl fra Ålborg Universitet blandt 10.000 danske topchefer.

Professoren konkluderer, at en familieforøgelse får ur-generne frem i chefen, som typisk vil gøre meget for at fortjene mere i lønningsposen, og dermed bedre kunne forsørge familien.

Det er vanskeligt at forklare kvindernes manglende lønfremgang ved familieforøgelser, men nogle af forklaringerne kan være, at de opfattes som mere ustabile og prioriterer deres liv anderledes som mødre. Måske tager de længere barselsorlov, har oftere fravær ved barns sygedage, ønsker ikke så meget overarbejde og opfattes generelt som mindre fleksible.

Selvom flere fædre tager del i barselsorlov og børns sygedage, er det stadig kvinderne, der tager

24 | FORSIKRING 2/2013

langt det meste. Det kan være forklaringen på, at mødre i gennemsnit tjener 20 pct. mindre end fædre, i hvert fald indtil børnene bliver ti år gamle. Undersøgelser viser, at en mor i gennemsnit får 7,4 procent lavere løn end en ikke-mor.

Børnestraffen Hvis man sammenligner to kvinder, hvis situation i øvrigt ligner hinanden fuldstændigt – samme alder, uddannelse og område – så kan man konstatere den såkaldte ”børnestraf”, der giver en mor mindre i løn end den tilsvarende barnløse kvinde.

Noget af forklaringen på børnestraffen skal hentes i kvindernes adfærd på arbejdsmarkedet – deres arbejdshistorik: Hvordan de har perioder med arbejdsløshed, orlov, sygdom eller bare mangel på deltagelse. En mor forlader jo arbejdsmarkedet for en kortere eller længere periode, når hun får et barn, og det adskiller hende fra ikke-moderen.

Når man forlader arbejdsmarkedet af en eller anden grund, følger man jo ikke med den lønudvikling, der sker, mens man er væk.

Det er fortsat ofte sådan, at det er kvinden der vælger at tage en lang orlov i forbindelse med en fødsel.

Samtidig er det typisk hende der bruger mest tid på arbejdet i hjemmet. Man må gå ud fra at det er et bevidst valg, når kvinden prioriterer andre forhold end løn, og at manden til gengæld arbejder mere og også tjener mere som nybagt far.

Fagligt

Tildeling af seniorfridage i

timebanken, når man er deltidsansat Af Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL

Timebanken er i langt de fleste selskaber igangsat som planlagt den 1. januar, og har ganske naturligt givet anledning til nogle spørgsmål. Et af dem er, hvordan man håndterer seniorfridage som deltidsansat.

Hvordan håndterer man seniorfridage i timebanken som deltidsansat?

Som typisk for nye systemer opstår der også spørgsmål og tvivl omkring timebank-systemet, som DFL og FA ved seneste overenskomst besluttede at indføre fra 1. januar 2013. Disse spørgsmål skal naturligvis afklares, og det sker som oftest i dialog mellem DFL og FA. Tildeling af seniorfridage Det er aftalt med FA, at en medarbejder får seniordage tildelt på baggrund af vedkommendes ansættelsesprocent. Er man ansat på 80 pct. arbejdstid, så har man ret til at få 80 pct. seniordage. Antallet af seniordage reduceres altså i relation til den nedsatte arbejdstid. Ved etableringen af timebanken er der ikke ændret på dette.

DFL ser dog, at nogle selskaber ikke i tidligere år har foretaget en forholdsmæssig reduktion af seniorfridagene for de deltidsansatte, som derfor har fået fulde

seniordage og dermed mere end de var berettiget til. Selskaberne har nu i forbindelse med timebanken rettet op på dette, og tildelt medarbejderne det korrekte antal timer. I de pågældende selskaber kan det betyde en forringelse af, hvad man som medarbejder har været vant til.

Op- og nedrunding I selskaber, der allerede har fulgt den korrekte fremgangsmåde med en forholdsmæssig tildeling af seniordage, kan der også blive en mindre ændring. Tidligere har man nemlig foretaget en op- eller nedrunding til hele/halve dage, hvor man med timebanken tildeler præcis det antal timer, som man er berettiget til.

Ny vejledning DFL og FA udarbejder en opdateret udga-

ve af timebankevejledningen, som giver svar på endnu flere af de normalt forekommende spørgsmål.

Ud over spørgsmålet omkring seniorfridagene, er der også sket en præcisering af reglerne for afholdelse af frihed, opsparet i timebanken, fra 1 til 9 dage. Friheden skal aftales på samme måde som ved den gældende vejledning for omsorgsdage.

Kontakt din tillidsrepræsentant Hvis du som medlem af DFL er i tvivl om timebankens regler og funktion i forhold til din situation, så tag kontakt til din lokale tillidsrepræsentant. Hvis du ikke har en lokal tillidsrepræsentant, så kan du få hjælp fra DFL’s sekretariat. Du finder kontaktinformation på DFL’s hjemmeside: www.dfl.dk

Derfor er jeg medlem af DFL er min tryghed Betina Kjærsgaard Sørensen: ”Jeg er medlem af DFL, da jeg ser det som en tryghed. Her tænker jeg på, at der kan opstå nogle situationer, hvor man har brug for sin lokale tillidsrepræsentant og DFL. Herudover sætter jeg stor pris på, at jeg har indflydelse. Der kommer spørgeskemaer i forbindelse med forhandling af overenskomsten, og min lokale personaleforeningen efterspørger også ønsker og ideer i forbindelse med forhandling af lokalaftaler. Alt i alt synes jeg, at DFL gør det meget godt”.

FORSIKRING 2/2013 | 25

Blog

»»» Juristens blog Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til redaktionen@dfl.dk.

Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

Godtgørelse for usaglig afskedigelse Det har konsekvenser hvis man vælger at fortsætte hos samme arbejdsgiver i en ny, men ringere stilling.

Hvis en medarbejder imod sit ønske sættes væsentlig ned i tid og løn, kan det betragtes som en opsigelse, og man kan så vælge at fratræde med sit opsigelsesvarsel. Det åbner mulighed for at rejse krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse.

En voldgiftssag skulle afgøre, om en tillidsrepræsentant, der af arbejdsgiverne blev varslet ned i tid og løn havde ret til erstatning. Tillidsrepræsentanten mente, at varslingen af netop hende havde været et usagligt valg.

Tillidsrepræsentanten valgte dog at fortsætte i den nye stilling, men under protest. Arbejdsgiveren krævede frifindelse, for man mente nemlig ikke, at tillidsrepræsentanten både kunne fortsætte i den nye stilling og samtidig kræve en godtgørelse for usaglig afskedigelse.

I voldgiftsretten fremhævede opmanden, at det tidligere er fastslået af Højesteret, at funktionærer, der vælger at forblive i en ændret stilling, som udgangspunkt ikke kan få en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a. Opmanden mente endvidere, at samme vurdering måtte gælde ved godtgørelse for usaglig afskedigelse.

Opmanden bemærkede dog at det ville være en undtagelse, hvis en medarbejder i forbindelse med stillingsændringen mister sin funktionærstatus, eller mister sine muligheder for at varetage tillidshvervet.

Tillidsrepræsentanten i sagen kunne imidlertid fortsætte med at være tillidsrepræsentant, ligesom hun fortsat var funktionær. Kommunen blev derfor frifundet.

Det siger juristen: Afgørelsen slår - noget overraskende - fast, at en medarbejder, der væsentligt får ændret sine ansættelsesvilkår, som udgangspunkt ikke kan få en godtgørelse for usaglig afskedigelse, hvis vedkommende accepterer den ændrede stilling.

Omvendt er det forståeligt, at man ikke kan kræve godtgørelse efter funk-

tionærlovens § 2a, når man bevarer sin funktionærstatus og anciennitet i virksomheden.

“Sidst ind, først ud” princippet er i strid med Ligebehandlingsloven Hvis en medarbejder bliver opsagt under graviditet eller barselsorlov, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten.

En økonomisk dårligt kørende virksomhed skulle foretage en kollektiv afskedigelsesrunde. Samarbejdsudvalget besluttede, at afskedigelserne skulle ske efter SIFU-princippet – det vil sige, at de medarbejdere, der var blevet ansat sidst, skulle afskediges først. Som følge heraf blev en medarbejder på barselsorlov afskediget.

Medarbejderen mente, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, og klagede til Ligebehandlingsnævnet.

Arbejdsgiveren forklarede, at man ved at lægge vægt på anciennitet på samme tid også lagde vægt på erfaring og kvalifikationer, så de tilbageværende medarbejdere var de bedst egnede.

Ligebehandlingsnævnet gav medarbejderen medhold og tilkendte hende en godtgørelse på 170.000 kr., svarende til 9 måneders løn.

Nævnet lagde vægt på, at afskedigelsen alene var begrundet med SIFU-princippet, og at virksomheden ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at vedkommende var medarbejderen, der bedst kunne undværes.

Det siger juristen: Afgørelsen viser at Ligebehandlingslovens regler slår meget kraftigt igennem og at den beskyttelse loven giver, ikke kan tilsidesættes af andre principper, som eksempelvis SIFU. Dette gælder alle, som er særligt beskyttet. Ud over gravide kan det også være tillidsvalgte eller folk i en særlig aldersgruppe, trosretning, etnisk oprindelse etc.

Flyvende assurandør med begge ben på jorden Har du lyst til at blive selvstændig forsikringsmægler?

Det vil være et stort plus, hvis du interesserer dig for flyvning, da en stor del af vores portefølje består af forsikringer til fly og piloter. Vi holder til på Roskilde Lufthavn i Tune – læs mere på vores hjemmeside: www.simons1.dk. Er du interesseret? Så send en kortfattet ansøgning til torben@simons1.dk, hvor du fortæller om dig selv og hvorfor du er den rette til at blive en af os.

26 | FORSIKRING 2/2013

Forsikringsmæglerne på Roskilde Lufthavn

Info

»»» Medlemssager Opsagt efter 17 år Et medlem med 17 års anciennitet blev opsagt efter et længere sygefravær. Over de sidste to år havde medlemmet godt 150 sygedage, hvoraf noget af det skyldes en operation i henholdsvis en arm og et knæ. I henhold til Funktionærloven har personen seks måneders opsigelse. Medlemmet har endvidere på grund af sin alder og lange anciennitet ret til yderligere tre måneders godtgørelse i henhold til Funktionærloven.

Herudover kommer der fire måneders godtgørelse samt 18 måneders pensionsbidrag i henhold til overenskomsten.

Udover de ting som medlemmet havde krav på i forhold til Funktionærlov og overenskomst, lykkes det DFL’s tillidsrepræsentant at forhandle yderligere fire måneders godtgørelse.

Bortvist for snyd En medarbejder bliver kaldt til samtale, da lederen opdager, at medarbejderen snyder med sin tidsregistrering. Det viser sig, at medlemmet ikke flekser ud ved rygepauser, som selskabets politik siger, at man skal og medlemmet regulerer endvidere manuelt på komme og gåtider. Dette sker altid i medlemmets favør. Selskabet har desværre ret i sine påstande, og ledelsen ser altid meget kritisk på snyd, svindel og bedrag, hvorfor medlemmet også blev bortvist omgående. I sådan et tilfælde er det meget begrænset hvad DFL’s tillidsrepræsentant kan gøre, udover at være med til samtalen og forsøge at støtte medlemmet. Moralen er, at hvis man snyder er der ikke megen hjælp at hente, heller ikke hos DFL.

»»» Refusion af

medlemmers transport

Der er arbejdet på at skabe et sæt regler for refusion af udgifter fra DFL, som gælder for samtlige personaleforeninger. De nye regler, som er vedtaget af hovedbestyrelsen, har bl.a. baggrund i ændring af skattelovgivningen, således at man som medlem af DFL skal opgive refusion af transportomkostninger på sin selvangivelse.

Ydermere er det DFL centralt, som har ansvaret over for skattemyndighederne, så derfor vil al refusion af medlemmers transportomkostninger fremover ske centralt fra sekretariatet, som samtidig sørger for indberetning af refusionen.

Ifølge de nye regler har medlemmer af DFL mulighed for at få refusion for transportomkostninger i forbindelse med deres personaleforenings afholdelse af generalforsamlinger, også ekstraordinære, samt orienteringsmøder. For at begrænse det administrative arbejde med indberetning og udbetaling gives kun refusion for transportomkostninger på over 100 kr., men så af hele beløbet.

Personaleforeningerne skal nu indføre de nye refusionsregler, som trådte i kraft den 1. april.

Overvejer du et jobskifte?

Opsigelse ændret til advarsel

Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren:

Et medlem i en salgsafdeling bliver kaldt til en samtale, da ledelsen har opdaget, at medlemmet ofte lægger røret på, når kunderne ringer. Udgangspunktet for samtalen var en opsigelse, men det lykkes DFL’s tillidsrepræsentant at forhindre opsigelsen, således at medlemmet i stedet fik en skriftlig advarsel, og blev bedt om omgående at rette op på sagen.

I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen. Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder.

Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV på: info@centrum-personale.dk Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på www.centrum-personale.dk under ”Ledige stillinger”.

»»» Sudoku løsning (Fra side 28)

Du er også altid velkommen til at kontakte Tine Nissen Kornum på: 33 24 40 80.

SUDCL_ 5

341 876 259 265 943 781 789 125 346 472 561 893 916 438 527 538 792 614 857 314 962 694 287 135 123 659 478

SUDCL_ 3

654 978 321 981 342 765 732 165 498 518 726 943 329 814 576 476 593 812 265 487 139 897 231 654 143 659 287

SUDCL_ 1

321 974 658 974 586 132 658 231 497 586 397 214 149 628 573 732 145 986 867 459 321 493 712 865 215 863 749

Centrum Personale A/S Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C

FORSIKRING 2/2013 | 27

Pause

»»» Små dyr med kendte navne Der opdages til stadighed nye dyrearter, ofte blandt havdyr og insekter, men også i ny og næ et hidtil ukendt pattedyr. Og alle dyr skal jo have et navn, og her har den person, som har opdaget eller identificeret det nye dyr et ret frit valg.

Det har betydet, at personlige interesser for kendte musikere, skuespillere, politikere og rigmænd har betydet, at nye dyrearter har fået kendte personers navne hæftet på. Ifølge webstedet theweek.com har følgende dyr fået kendis-navne: Bob Marley har lagt navn til parasitten ’Gnatia Marly’, sangerinden Beyonce har lagt navn til hestefluen ’Scraptia Beyonceae’ mens Rolling Stones forsanger Mick Jagger har fået det forhistoriske dyr ’Aegrotocatellus Jaggeri’ opkaldt efter sig.

På den politiske front har den kendte amerikanske politiker Dick Cheney fået slimbillen ’A. Cheneyi’ opkaldt efter sig, mens samme ære er overgået Bush og Rumsfeldt med varianterne ’A. Bushi’ og ’A. Rumsfeldi’. Navngiveren hæver, at det ikke har sammenhæng med, om de måtte ligne biller…

Tv-værten Stephen Colbert har fået dykke-billen ’Agaporomorphus Colberti’ opkaldt efter sig, mens Sting fra The Police har lagt navn til frøen ’Dendropsophus Stingi’.

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

28 | FORSIKRING 2/2013

4

1

2

3

9 7 2 6

9 4 7 6 5 8 9 1 3 6

9 3

5 2 1 6 8 7

SUDCL_ 3

5

5

4 7 1

3 8

5 4 9

5 9 1

6 9 7 1 3 5 7

6 3 SUDCL_ 5

2

© www.pibfeatures.com

2

7

© www.pibfeatures.com

9

5

SUDCL_ 1

4 7 3

6 1 3 2 1 9 7 6 3 1 9 6 2 3 5 9 8 4 9 2 3 1 5 5 8 7 9

© www.pibfeatures.com

9 6 5

9 7 4 5

Info

Udbetaling fra kapitalpension Efter vedtagelse af tilbagetrækningsreformen, hvor efterløn for mange ikke længere vil være en mulighed, er det blevet aktuelt at kigge på pensionsordningen og muligheden for at bruge af de opsparede midler til at nedtrappe sin arbejdstid og eventuelt vælge at gå på deltid, efter at man fylder 60 år.

DFL´s holdning er stadig den, at man så vidt muligt skal bevare sin pensionsopsparing til man reelt går på pension. Vi kan være bekymrede for, at der i den sidste ende ikke er penge nok til den egentlige pensionstilværelse, og at der kan komme et pres fra arbejdsgiver om at gå på deltid og finansiere det med pensionsmidler. Men DFL står naturligvis ikke i vejen for, at den enkelte kan bruge sin lovmæssige ret til at få sin pensionsopsparing udbetalt.

Vores pensionsregulativ i overenskomsten regulerer ikke denne mulighed, så hvis man i de enkelte selskaber kan finde et fornuftig ordning accepteres dette.

Udbetaling fra en ordning indebærer imidlertid, at man ikke kan indbetale til samme ordning. DFL har derfor kun taget stilling til en udbetaling fra kapitalpensionsordninger. Dette giver så en mulighed i forhold til indbetaling til rate- og livrente-ordninger. Det er vigtigt for DFL, at man som medarbejder får en grundig rådgivning inden beslutningen om udbetaling træffes.

Gode pensionsordninger skal opbygges over mange år, men kan hurtigt miste deres værdi, hvis de går til en deltidsfinansiering.

HAR DU VÆRKTØJSKASSEN I ORDEN? Du kan hurtigt opdatere dine kompetencer med et af vores mange kurser, eksempelvis: • • •

Pensionsaftalen – teknik og udbytte (0.61) den 30.-31. maj 2013 Forsikringsregnskabet (9.00) den 10.-13. juni 2013 Motorkøretøjsforsikring – til den erfarne skadebehandler (8.88) den 10.-12. juni 2013 Byggeskadeforsikringen (0.42) den 29.-30. maj 2013

•

Eller brug den nye ”Kursusfinder” på hjemmesiden til at finde netop det, du har brug for. www.forsikringsakademiet.dk

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 - 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00 6537_Annonce_180x112.indd 1

18/03/13 14.12

FORSIKRING 2/2013 | 29

Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne

Topdanmark Aktiesplit

Danica

SEB

I gang med Lean

Kick-off dag med selskabet

Danica har netop afsluttet den første pilotgruppe, der har været gennem et 18 ugers forløb med Lean. Det betyder, at Lean fortsætter, og næste gruppe skal nu til at i gang.

Fredag den 8. marts afholdte SEB Pension sin årlige kick-off dag, hvor alt personalet var samlet i DGI Byen. Her fremlagde direktionen det flotte årsresultat for 2012, men så også på fremtidens udfordringer.

Nordea Liv & Pension Medlemshvervning Nordea Liv & Pension har godt gang i hvervekampagne, og de første nye medlemmer har allerede meldt sig ind.

Herefter var der gruppearbejde blandt personalet, hvor de skulle arbejde med selskabets performancekultur frem til 2018.

Det blev en god dag, hvor alles meninger blev hørt, og man kom hinanden ved på tværs af afdelingerne.

Topdanmark valgte onsdag den 13. marts at lave aktiesplit. Det vil sige, at aktien er splittet fra en stykstørrelse på 10 kroner pr. stk. til 1 krone pr. stk. Sagt med andre ord, så har aktionærerne nu ti gange så mange aktier. Heldigvis for Topdanmark og aktionærerne tog aktiemarkedet godt imod aktiesplittet.

Nye tillidsrepræsentanter Det er med stor glæde at personaleforeningen kan byde fem nye tillidsrepræsentanter velkommen: Saira Kaur (intet foto)

Generalforsamling i personaleforeningen Nye computere Derudover bruges der bl.a. kræfter på at skifte de ansattes pc’ere, så alle får en bærbar pc med Windows 7. Målet er, at man ikke som nu skal have flere stationære computere pr. medarbejder, men at de kan tage pc’erne med sig rundt.

Torsdag den 13. marts afholdt personaleforeningen generalforsamling. Dagen startede med besøg fra FTF-A, der blandt andet fortalte lidt om deres jobkonsulenter og hvad de kan gøre for medlemmerne.

Herefter var der valg af to tillidsrepræsentanter, og både John Pedersen og Pia Arhoff blev genvalgt. Efter en livlig debat sluttede generalforsamlingen med en god middag på Grand Vue på Fisketorvet.

Kathrine Jensen

Tina Gaarn Nielsen

Lene Von Thun

Vibeke Thomsen

GF Forsikring Generalforsamling Personaleforeningen afholdt generalforsamling tirsdag den 12. marts, hvor der blev valgt to nye medlemmer ind i bestyrelsen. Der var en vakant plads, og herudover havde Rie Baastrup valgt at trække sig. De to pladser gik til Thomas Andersen og Lillian Bojsen.

FDC Generalforsamling Personaleforeningen i FDC holdt generalforsamling onsdag, den 20. marts 2013.

Bestyrelsen for personaleforeningen blev genvalgt.

Opkøb af firma I audiens hos dronningen Susanne Hovesen har efter 40 års ansættelse i GF Forsikring modtaget dronningens fortjenst­medalje.

30 | FORSIKRING 2/2013

FDC er blevet udvidet med et selskab som hedder Process Factory. Det nye selskab bydes velkommen i FDC og vi glæder os til at se medarbejderne her i personaleforeningen.

Info

Tryg Tryg vinder sølv for god kundeservice En stor måling gennemført af Dansk Industri Service og konsulent- og analysehuset Wilke har set på kundeservice i telefonen og på nettet hos 37 store danske virksomheder, og kårer Tryg som næstbedst til kundeservice.

Vinderen blev teleselskabet TDC, mens Canal Digital løb med bronzeplaceringen.

Kåringen udløste jubel i Kontaktcenter DK, hvor en lille del af medarbejderne lod telefonerne hvile i ét minut for at fejre sølvmedaljen. ”Det er vildt flot! Medarbejderne kan være

stolte”, jubler Lena Bielefeldt, direktør for Kontaktcenter DK. ”Tænk, at vi har præsteret så flot midt i en stor organisationsændring. Jeg er imponeret over medarbejderne i Kontaktcenter DK og Online”.

Målingen af kundeservice er gennemført i januar og februar 2013, og omfatter både telefonservice og onlineservice. Der er gennemført mellem 25 og 50 såkaldte ”mystery calls” til hver af virksomhedernes kundecentre og 10-20 ”mystery visits” på deres hjemmesider. Desuden er der gennemført 1000 interviews med danskere om deres holdning til kundeservice.

»»» Regionale arrangementer

Operation Spiegelhauer Kom og hør Morten Spiegelhauer fortælle om arbejdet som vært på det populære dokumentarprogram - Operation X, på TV2. Hør om hvad der driver ham, om de sjove oplevelser, men også om de oplevelser han helst ville have været foruden.

Arrangementet afholdes i Skive den 23. april kl. 18.00.

Tilmeldingsfrist er 22. april.

»»» Medlemsfordele Spar penge med dit medlemskort

Billigere benzin med ny rabataftale Jens Gaardbo – Journa­ listik & kommunikation

Som medlem af DFL kan du nu få rabat på benzin, diesel, vask, auto-produkter og fyringsolie hos Statoil A/S. Du skal blot bestille et Statoil Privat Kort.

Til glæde og værdi for medlemmerne har DFL indgået en aftale med Statoil, der giver DFL-medlemmer rabat på benzin, fyringsolie, bilvask og andre ting på Statoil og 1-2-3 service- og benzinstationerne. Med aftalen kan du få et Statoil Privat kort, der giver dig følgende besparelser: • • • • •

7 øre pr. liter benzin (på pumpeprisen) 21 øre pr. liter diesel (på pumpeprisen) 30 % på vask (se rabatvilkår) 5 % på auto-produkter Kr. 468,75 pr. 1.000 liter fyringsolie

Klik ind på dfl.dk og læs meget mere om rabataftalen, rabatvilkår og hvordan du online bestiller et kort under Medlemsservice/Medlemsfordele/Rabatordninger.

Kom og hør Gaardbos spændende foredrag om hans lange karriere og vores land set gennem kameraet - men også om TV-mediet selv, der skal forsøge at udkomme døgnet rundt i et land, hvor der strengt taget ikke rigtigt sker noget!

Arrangementet afholdes i Kolding den 8. maj kl. 17.30.

Tilmeldingsfrist er 1. maj.

Du kan læse mere og tilmelde dig på www.dfl.dk under Arrangementer.

Der tages forbehold for overbookede arrangementer.

Tip: Få hurtigt overblik over regionale arrangementer – klik på den gule boks nede midt på hjemmesiden!

FORSIKRING 2/2013 | 31

Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 14 11 København K

Id nr.: 42842

kampagnen, men DFL kan allerede nu byde hjertelig velkommen til over 150 nye medlemmer, som vi glæder os til at hjælpe og støtte, og dermed sikre et tryggere og bedre arbejdsliv. ”Vi taler om værdien af et medlemskab af DFL i kampagnen, og vil opfordre alle, både nuværende og nye medlemmer, til at benytte sig af alle de værdifulde tilbud og services, som DFL har”, siger Lone Clausen, næstformand i DFL.

»»» Velkommen i DFL DFL har sat fokus på værdi og hvervning af nye medlemmer i en kampagne, som startede 1. marts og kører frem til udgangen af maj. Kampagnen omfatter ”Værdibevis” brochuren samt materiale og forskellige aktiviteter, som personaleforeningerne omkring i selskaberne selv beslutter. Centralt i kampagnen er tilbuddet om tre måneders gratis medlemskab samt karensfrihed som betyder, at nye medlemmer kan få fuld støtte fra DFL fra første dag.

I skrivende stund – primo april – er der stadig god tid tilbage af

”Hvis du er i tvivl om dine rettigheder og muligheder, kaldes til samtale med din leder, skal på barsel eller måske har problemer med dårligt arbejdsmiljø, så står vi klar til at lytte og rådgive – og til at tale din sag for ledelsen i selskabet og måske videre, hvis det er nødvendigt.”

Lone Clausen minder også om de øvrige fordele ved at være medlem, herunder adgang til ferieboliger, rabatordninger, medlemskab af Forbrugsforeningen og meget mere.

Så velkommen i DFL – vi giver dig reel værdi og ikke bare besparelser.

»»» De unge gambler gerne Hvorfor bruge penge på forsikringer, når man i stedet kan bruge dem på mad, studiebøger, computerspil og fredagsbar?

Jo ældre man bliver, desto mere forsigtig og måske også lidt pessimistisk… I hvert fald har unge mennesker tendens til at gamble med deres værdier ved at droppe forsikringer til fordel for at bruge pengene til så meget andet. Men hvis tyven kommer forbi, eller ulykken rammer, kan det blive dyrt for mange unge.

Andelen af unge mellem 18 og 34 år, der ikke har en indboforsikring, ligger nemlig på 21 pct., mens 33 pct. i samme aldersgruppe ikke har en ulykkesforsikring. Til sammenligning ligger tallene for de 35- til 39-årige på henholdsvis 9 pct. og 20 pct. Tallene stammer fra en undersøgelse, udført af analyseinstituttet YouGov for brancheforeningen Forsikring og Pension. ”Som ung har man det ikke nemt rent økonomisk. Mange har svært ved at få det hele til at hænge sammen, og de betaler kun til det, som de mener er allermest nødvendigt,” siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea.

Forsikring - Foreningen Nr. 2 / 2013 | DFL

Hjerteblod

1204

Tekst: Kim Faurdal,

er Medlemmerne DFL's hjerteblod – vi er til for jer! r Fremtiden kræve forandring Arbejdsgivernes bud på din fremtid [ Side 22-23 ]

Vi fangede Tommy Østerberg, ny foreningen i formand for Nordea Liv & Personale­ Pension, til en om stort og småt. hurtig uformel chat Hej Tommy

ganske gratis – brug Onlineskolen Bliv en haj til it dine iT-kompetencer – side 17 og få papir på

Nej, jeg vil ikke lave den store revolution.

Her i foreningen har vi tradition for at søge fornuftige kompromise r, og den linje vil følge. Hellere et fornuftigt kompromis, jeg ødelagt samarbejde. end et Hvorfor valgte du i sin tid at blive tillidsmand?

Jeg blev tillidsmand, fordi jeg syntes det lød spændende. Samtidig er jeg en meget vendt og social udadperson, så jeg synes det er skønt at tale med andre mennesker og hjælpe med at løse deres problemer. Det giver mig energi at være med til at løse problemer og stridigheder.

Fremtiden kræver ng forandri Af Lars H. Knudsen,

Agil eller overflødig alle typer digitale Faktisk ser Bo Romme – chat, blogs, services i spil for selskaberne gennem fjernstymail, støtte til kunderne og meget andet. ring af deres computere dermed være i stand En medarbejder skal og alle disse tjenester, til at jonglere med – men – indrømmede Bo det er ikke simpelt heller ikke umuligt.

hidtil uset fleksibilitet, Det skal ske med stiller digitale værktøjer mener han, idet de på arbejdstid og genekrav om et nyt syn for ikke, at alt uden betaling. Han mener gene.

8-16 behøver at være lut var, at ”fremtiden Hans afslutningssa er klar til konstante er for de agile, som forandringer”.

Nye veje , at kontakten støttede efterfølgende Mariane Dissing Bo Romme konkluderede ser altid vil være der, spådomme. Hun op om Bo Rommes mellem mennesker Den elektroniske af forsikringsbranchen, en øget regulering men være faldende.

Og det blev de. samt være stigende. Om dansk og EU side skærpede krav fra kontakt vil derimod vil digitalisering, hvor han, at der altid have alle med” viste ikke mindst en rivende medarbejderne siger Det med at ”vi skal ikke end en til håndtering veje, som endnu et positivt slagord branchen vil gå nye være behov for generalister bliver færre sig at være mere kundeunderstregede, at men at der Måske bliver der er set og prøvet. af simple opgaver, realitet. For Bo Romme men Derimod dling helt uden gruppe. vise ansvarlighed, service og skadesbehan medarbejdere i denne nok skal selskabet akadem, spår hun, hvis højere grad ansat først og fremmest menneskelig involvering, bliver der i stadig ”alle” omfattede til Indien selskaberne og lysten til ønsker outsources kompetencer generelt ikke kundeservicen demikere og der har de rette også, at der blikommer med ”tungekun de sproglige forhold eller Polen. Her er medarbejdere som forandring. Han antydede være de kommende år, hun. ikke mindst til at en hindring, mener re” uddannelser – ver færre medarbejdere og deres ønsker til nye måder at servicere med til at skabe de primært fordi kunderne ændrer sig – bliver kunderne på. kontakt med selskabet mere digitalt baseret.

22 | FORSIKRING

2/2013

1204

Hvad synes du om de DFL-indkøbsn et, som vi fik

sidst?

Fremtiden

Helt ærligt, så hader jeg udseendet på DFL nettene. Jeg ved godt at godt kan lide nettene, mange medlemmer men jeg synes grimme. Det må de er da være på høje tide at finde på noget andet!

Men jeg elsker virkelig DFL bolsjerne.

Kan man sige om dig, at du er madelsker?

Hvad er din livret og hvem laver den bedst?

Jeg er en stor madelsker – desværre. livret er en stor Min côte de boeuf, købt hos Slagter Lund på Frederiksber g. Sådan rigtig blodig og saftig.

Jeg griller den helst selv, både om sommeren og om vinteren.

Det bedste tilbehør er grillede rodfrugter med balsamicoeddike og honning hen over. For mig er sagen virkelig bøf!

»»»

Tommy Østerberg er 44 år og ansat i it-afdelingen hos Nordea Liv & Pension.

Han er gift på 16. år med Sussi, som også er ansat indenfor IT, blot inden for det offentlige.

Tommy og Sussi har en søn på 15 år og bor i Smørum.

FORSIKRING

at forudser Mariane, Omkring regulering bliver ændret, så dørsalgsloven måske at rinlængere har lov til selskaberne ikke som det sker ge op og sælge forsikringer, ænså vil der ske store i dag. Hindres det, Også fra EU kan der dringer i selskaberne. som kan påvirke selkomme reguleringer, årDanmark. Af samme skabernes virke i som lobbyist i Bruxelles, sag har FA egen de danske synspunkter få at for arbejder bejdet. ind i lovgivningsar

mod, at folk med ne. Dog går udviklingen som overtager de jobs, højere uddannelser Fordannede forlader. de forsikringsud bliver ganske enkelt sikringsuddannede siger Mariane provokefremtidens B-hold, jo også hendes opgave. rende. Men det var

kommer ind Akademikerne darbejderne Mariane kalder forsikringsme pct. har en skare. 41 for en bred, blandet 13 pct. er akademielevuddannelse, mens har en folkekere og 10 pct. udelukkende , jo ældre medarbejdere skolebaggrund – har de typisk. desto lavere uddannelser spår også Mariane Ligesom Bo Romme vil trænge sig Dissing, at akademikerne Forsikringsområder. på inden for mange der her dog endnu, og uddannelserne er elever ind i selskaberbliver fortsat taget

DFL: Faldende beskæfudfordringer for truslen fra nye typer tigelse i branchen, moproblemer med at medarbejdere og at gå med i det faglige tivere de unge til sagt vil der blive stadig sammenhold. Kort og kan DFL så i fremtifærre at organisere forhandlingspartden forblive en relevant

aen konkurrencep Digitalisering bliver mener hun. Der rameter for selskaberne, stadig flere funktioner, sættes strøm til betydning digitaliserinmen hvor stor en havde Mariane gen får for selskaberne ikke svaret på. hun retorisk, hvorfor Derimod spurgte at skaffe seniorfridage?

DFL har fokus på er 42,7 år i branGennemsnitsalderen for at fokus på fordele chen, og hun mener er et problem, og at de ældre medarbejdere er at få de unge og DFL’s store udfordring e med i foreningen. de højtuddanned

2/2013 | 15

1218

Men der er flere nyheder i Forsikring, bl.a. Juristens Blog, hvor DFL’s jurist Bent Halfdan Pedersen skriver om sager og afgørelser – og gerne svarer på dine juridiske spørgsmål. Også Chatten, hvor en DFL-person svarer på spørgsmål, er ny.

Hvis du har kommentarer til det nye udseende på Forsikring og/eller ideer til bladet – herunder forslag til artikler – så skriv til redaktionen@dfl.dk

fra FA sindene i

redaktionen

med” lagde Bo Romme, ”Vi skal have alle seud med på et DFL HR-direktør i Tryg, og næstformænd minar for alle formænd i ninger omkring i DFL’s personalefore havde sammen selskaberne. Bo Romme Dissing fra FA – med direktør Mariane – Arbejdsgiverforening Finanssektorens tage et kig på fremtiden fået til opgave at og gerne provokere nchen, i forsikringsbra seminaret. de fremmødte på

redaktionen

Du er for nylig blevet formand for Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension.

Er der nogen ting, store som små, du vil ændre i den forbindelse?

»»» Nyt, forårsfriskt Forsikring Hvis du synes, at Forsikring denne gang ser lidt anderledes ud, så har du ganske ret. I efteråret 2009 skiftede bladet navn fra ”Forsikringsfunktionæren” til ”Forsikring” og fik samtidig nyt layout. Og nu, godt tre år senere, er det igen tid for en fornyelse af bladet – og tilmed med en duft af fynsk forår, for DFL har allieret sig med Clausen Grafisk/one2one i Odense, der har skabt det nye layout og fremover producerer bladet.

Jeg bryder mig meget om net ikke men elsker boltene – sjerne!

Fremtiden

Dissing med direktør Mariane fra Tryg satte sammen ar.

HR-direktør Bo Romme len på et DFL-semin tog et kig i krystalkug kog, da de for nylig

1146

Vi chatter med Tommy Østerb erg, formand for Personalefore ningen i Nordea Liv & Pension

[ tEMA 4-15 ]

mmerne Værdi for medle DFL giver værdi Læs om, hvordan [ Side 10-13 ]

Mens de unge bor hjemme, er de dækket af forældrenes forsikring.

Men når de flytter hjemmefra, er de kun dækket, indtil de fylder 21 år – og kun, hvis de bor i Danmark.

for ansatte i forsikring

Chatten

er en nat Den bedste dag mødes om natten To stærke kvinder [ Side 6-9 ]

Hun mener, at konsekvensen af manglende forsikringer kan blive en økonomisk knockout til den unge, hvis uheldet eller ulykken rammer.

ner for FA? spørgelyst efter Der var en udpræget helt uden tvivl opfyldte disse indlæg, som og provokere formænd deres formål: At personaleforeningerne næstformænd fra og tænke anderledes. til at tænke frem marfremtiden har en Diskussionen om landsarbejde frem mod kant plads i DFL’s også her i Forsikring mødet i 2014, og kommer vi tilbage

til fremtiden.

et kig i rundede af med Mariane Dissing hun mener har flere krystalkuglen, som FORSIKRING 2/2013

| 23

Venlig hilsen Redaktionsudvalget