DFL Forsikring 2-2012

Landsmødetillæg: 16 sider om resultaterne i landsmødeperioden på

Midtersiderne

n

side 8-19

fu

Tema: Samfundskrisen og forsikringsbranchen

a rise Temndsk

Overenskomst 2012 Er rigtig god og rammer bredt side 4-7

m

Medlemsblad for DFL – foreningen for ansatte i forsikring

Sa

Forsikring Nr. 2 - April 2012

INDHOLD

leder

April 2012 fu

a riSeN TemNdSk

m

Nr. 2 - April 2012

SA

Forsikring medlemsblad for dfL – foreningen for ansatte i forsikring

Alle taler om krisen og beskylder den for mange problemer i Europa, men der er bestemt også lysegrønne forårstegn

side 4-7

Tema: Samfundskrisen og forsikringsbranchen

side 8-19

Landsmødetillæg: 16 sider om resultaterne i landsmødeperioden på

Midtersiderne

Overenskomst 2012 Et kig på indholdet i overenskomsten

Landsmøde 2012

Hver andet år afholder DFL landsmøde. I landsmødetillægget på midtersiderne kan du læse om, hvad der er sket i DFL i indeværende landsmødeperiode – og om, hvad tankerne er for næste periode. Se midtersiderne

Ikke ét ord om krisen!

4-7

Landsmødetillæg 16 sider landsmødetillæg med status på DFL’s aktiviteter siden sidste landsmøde midtersiderne

Overenskomst 2012 Overenskomsten for 2012-14 er forhandlet på plads. Selv om det lønmæssige resultat er magert, så er der meget andet godt i overenskomsten, som du kan læse mere om på side 4 til 7

Samfundskrisen

Overenskomst 2012 Er rigtig god og rammer bredt

Siden 2008 har vi næsten ikke hørt om andet end krise i medier og fra politisk hold. Forsikring tager en pejling på, hvad krisen betyder for DFLmedlemmers hverdag – og om det virkelig står så skidt til. Læs side 8-19

Temasider: Samfundskrisen Hvilken krise?

Forår i krisens skygge Ledigheden er til at overskue Krisens lyksaligheder I job efter afskedigelse Krise skaber sammenhold Kradser krisen?

8 8 8 10 13 16 18

Øvrige artikler Snyd ikke dig selv – om efterlønnen

20

Infosider Med DFL Ungdom i Manchester 21 Danmark i fokus i Italien 21 Kort nyt 22, 24 Fagligt – Ret til erstatningsferie 22 Fagligt – Må en fritstillet gøre reklame? 23 Fagligt – Slankeophold er aktivering 23 Fagligt – Swingerklubber og hospitalsuniformer 23 Regionale arrangementer 24 Nyt fra personaleforeningerne 25-26 Krydsord og Sudoku 27 Sex og Facebook bagsiden Mørk chokolade er godt bagsiden

Min hund er begyndt at blive meget utålmodig om morgenen, når den vil ud. Ikke som i januar, hvor kulden og mørket betød, at den gerne puttede sig lidt længere i kurven og nogle gange skulle trækkes ud af døren.

Jo, der har været en tid, hvor det var mørkt og surt. Der var virkelig koldt derude, og som forsikringsansat har der uden tvivl været morgener, hvor man har skullet tage sig selv i kraven for at komme ind på kontoret i godt humør, og glæde sig til dagens mange opgaver.

Men at hunden nu står og venter ved døren er om noget et sikkert forårstegn. Når hunden glæder sig, så glæder jeg mig også – og hvis noget er vigtigt i denne tid, så er det at glæde sig over det, som faktisk er meget godt og går den rigtige vej.

Vi bliver alle påvirket, når vores omgivelser taler om dårlige tider, statsbankerot og øgede skatter.

For ikke at tale om forringede muligheder for at leve godt, hvis man af den ene eller anden årsag forlader arbejdsmarkedet. For hvor vil det føre hen? Er det overhovedet realistisk at drømme om rejser og familiehygge, når eller hvis vi ikke længere skal arbejde?

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren.

Produktion: Horisont Gruppen a/s.

Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer.

Forsikring udkommer 8 gange om året.

Oplag: 9.600. ISSN 1904-4836.

Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00.

Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk

Jeg synes, at man skal slå koldt vand i blodet og glæde sig over, at vi bor og arbejder i Danmark.

Selv om samfundet lige nu er inde i en opbremsning, så har vi ikke levet over evne og ramt en mur på samme måde, som vores naboer ved Middelhavet.

Med sund fornuft og lidt mådeholdenhed kan vi trygt glæde os over, at foråret ser ud til at slå rigtigt igennem nu. Vi sulter ikke, og kommer heller ikke til det, men det er dog blevet lidt dyrere at nyde livet og have det sjovt. Det har de fleste dog stadig overskud til.

I DFL slås vi for at sikre de forsikringsansatte de bedst tænkelige vilkår – såvel lønmæssigt, som når arbejdslivet slutter. På nogle områder må vi forsøge at påvirke lovgivningen, mens det på andre handler om positiv dialog med arbejdsgiverne.

Med venlig hilsen

Mette Bergmann, Landsformand for DFL

Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør.

Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem.

Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem.

Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem.

Rune Sixtus Bruhn (rsb@sos.eu), næstformand i SOS og formand i DFL Ungdom.

Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk Redaktionen af Forsikring nr. 2 – 2012 er afsluttet den 14. marts 2012

Vi vil mere

2

| Forsikring

Nr. 2 2012

www.dfl.dk

|3

2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overens-

Mager, men rigtig god og bred De færreste vil nok falde på halen over en overenskomst med lønstigning på 2 pct. over to år. Men når man ser det, som DFL har fået med ud over lønnen, så er det en rigtig god overenskomst, der rammer bredt hos medlemmerne. ”Ser vi udelukkende på lønrammen i overenskomsten, så er der tale om et magert resultat”. Sådan vil landsformand Mette Bergmann beskrive det forlig om overenskomst for 2012 og to år frem, som blev indgået med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i starten af februar. ”Men,” tilføjer hun, ”det er bestemt ingen dårlig overenskomst, for vi har opnået en række goder, som kommer mange DFLmedlemmer til gode. Det er en overenskomst, som rammer bredt og giver værdi for medlemmerne.”

Bredt funderet Arbejdet med at opstille DFL’s krav og ønsker til overenskomsten startede hen over sommeren 2011 og tog fart i efteråret. Det store arbejde tog udgangspunkt i overenskomst-medlemsundersøgelsen, som gav alle DFL-medlemmer mulighed for at prioritere deres ønsker og komme med forslag til krav.

Sammen med krav fra tidligere år, forslag fra personaleforeningerne og fra faglig

4

| Forsikring

Nr. 2 2012

afdeling i DFL’s sekretariat blev der opstillet en prioriteret liste over krav, som fik det blå stempel af både formænd og næstformænd fra personaleforeningerne, og fra DFL’s hovedbestyrelse.

Dermed er DFL’s krav til overenskomsten særdeles bredt funderet, og som medlem har man mange muligheder for at påvirke processen.

Hovedkravene På baggrund af forarbejdet blev følgende hovedkrav opstillet: • Sikring af reallønnen • Højere pensionsbidrag • Forhøjelse af ferietillæg • 6. ferieuge ved 36 timers overarbejde • Pension af udbetalt overarbejde • At sikre fleksaftaler mod udhulning • Ret til deltid ”Reallønnen for den kommende toårige periode kan ikke sikres. Til gengæld har vi siden 2008 sikret en stigning i lønnen på i alt 12,77 pct., mens inflationen (forbrugerpri-

serne) i samme periode har været 9,8 pct,” forklarer næstformand Lone Clausen.

Mange vigtige krav opfyldt Kigger vi videre ned over listen med hovedkrav, så er det lykkedes DFL at få indført et nyt timebank-system, som giver medlemmer en helt ny kontrol over deres tid og frihed – og økonomi. Med timebanken kan man selv spare op til en 6. ferieuge, eller måske finansiere flere måneders orlov. Timebanken sikrer også, at man får pension af overarbejde og kan også bruges til at sikre, at fleksaftaler ikke udhules.

I overenskomsten er der også indført en forbedret fratrædelsesgodtgørelse, mere fleksibel forældreorlov, pension til de unge samt ret til deltid – krav, som har været ønsket af mange medlemmer. ”Alt i alt har vi fået en række væsentlige hovedkrav gennemført, og det kommer en bred gruppe af medlemmer til gode,” fastslår Mette Bergmann.

Timebank:

Den bedste bank for tiden!

Sig goddag til timebanken, som tilbyder dig muligheden for at styre din tid og økonomi på en ny og fleksibel måde.

DFL og FA har som led i overenskomsten indgået aftale om, at selskaberne senest den 1. januar 2013 skal åbne for den timebank, som i fremtiden erstatter timeregnskabet i de nuværende fleksaftaler med et langt mere fleksibelt alternativ.

Bemærk, at timebanken indføres for alle under DFL’s generelle overenskomst, og dermed ikke for de medarbejdergrupper, som arbejder under lokalt aftalte overenskomster – typisk ekspeditionssekretærer, specialister og taksatorer. Man kan dog aftale lokalt, at disse grupper også er omfattet.

De konkrete aftaler omkring fleks skal fortsat forhandles lokalt, herunder fleks- og fikstider, muligheden for at have underskud i timebanken samt rettigheder i forbindelse med eksempelvis læge og tandlægebesøg.

Frit valg mellem fri eller penge Timebank systemet giver en lang række fordele, ikke mindst muligheden for at vælge at opspare timer til brug for længere ferier – eller måske til nogle måneders orlov?

Står man og har brug for penge, så har man ret til når som helst at kræve opsparede timer udbetalt, og det sker til medarbejderens aktuelle timesats. Er der sket en lønregulering siden man optjente timerne, kan man derfor få en pæn forrentning.

Til forskel fra fleksaftalerne lægges alle typer timer i timebanken – det vil være omsorgsdage, overarbejde, merarbejde, timer fra eventuelle seniordage samt naturligvis de timer, man måtte opspare på fleksen. Her bliver timerne så liggende lige så længe, man måtte ønske, og det betyder i praksis, at alle typer timer og dage nu uden videre kan overføres til senere, og ikke behøver afholdes eller udbetales.

Der er dog grænser Af hensyn til selskabernes drift er der aftalt et loft for antallet af timer i timebanken, så medarbejdere ikke pludselig står med ret til mange måneders betalt frihed. Loftet er på 300 timer, mens der allerede ved 250 timer skal indgås en aftale mellem medarbejdere og selskabet omkring afviklingen.

Selskabet har en stor interesse i, at grænsen ikke nås. Der gælder nemlig den regel, at timer ud over de 300 skal udbetales. Og ved tvangsudbetalinger skal der lægges 50 pct. timer oven i. Det vil sige, at man automatisk får et tillæg på 50 pct. oven i det, som man ellers skulle have udbetalt – og vel at mærke pensionsbidrag af hele udbetalingen.

Selskabet kan kun rent undtagelsesvis forlange at en medarbejder skal have timer udbetalt fremfor at sætte dem i timebanken. Kræves udbetaling, så vil det være med et tillæg på 50 pct. samt pensionsbidrag af udbetalingen.

Frihed Ønsker man sine timer i form af frihed, så gælder de regler, at frihed op til ni arbejdsdage skal varsles over for selskabet, som man i dag

Timebank vejledning er på vej DFL og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har siden overenskomstens indgåelse arbejdet på at afklare tvivlsspørgsmål omkring bl.a. timebanken. Dette arbejde udmunder i en vejledning, som vil være klar i slutningen af marts.

Indtil denne vejledning foreligger, kan der være spørgsmål omkring timebank, som ikke kan endeligt besvares.

varsler omsorgsdage. Frihed fra ti arbejdsdage og opefter skal varsles mindst to måneder før man ønsker den afholdt. Frihed kan afholdes såvel i timer som i dage.

Både ved varsel og ved accept af friheden skal arbejdsgiver opfylde ferielovens regler omkring aflysning eller ændring af aftalt ferie, hvis ønsket om frihed skal ændres. Det betyder, at det skal være væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn, der gør det nødvendigt.

Pension af alle udbetalinger En anden virkning er, at man med timebanken også kan få udbetalt timer fra seniordage, hvilket ikke har været muligt tidligere.

Endnu et plus er det, at man får pensionsbidrag af samtlige de udbetalinger, man får fra timebanken. Dermed får man pension af alle typer arbejdstimer, også overarbejdstimer, samt af omsorgs- og seniordage, hvilket opfylder et af DFL’s højt prioriterede krav.

Fritstilling og opsigelse Hvis man skal forlade selskabet og bliver fritstillet gælder de regler, at man skal have udbetalt saldoen på timebanken ved fratrædelse, dog uden 50 procents tillæg. Dette får ingen konsekvens for dagpengeberegningen, hvis man ellers har været ansat over et halvt år. Selskabet skal i et opsigelsesbrev anføre, hvornår timerne er optjent og dette er dokumentation for A-kassen.

Det er også aftalt, at der ikke kan ske modregning af en fritstillingsperiode i timer, der ligger i timebanken. I dag bliver overarbejdstimer, flekstimer og omsorgsdage modregnet i en evt. fritstillingsperiode. Ved opsigelse uden fritstilling kan man ikke tvinges til bruge opsparede timer til frihed. Skal timer herefter tvangsudbetales, vil det ske med 50 procents tillæg.

www.dfl.dk

|5

2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overenskomst 2012 • overens-

Ret til deltid

Billige B-dage til børnefamilierne

Forenkling af genebetaling

Urafstemning

Med tre års anciennitet har man nu ret til at gå på deltid i en periode på op til ét år. Der gælder, at man skal arbejde mindst 50 pct. af normal, fuld tid, og at det kun kan ske én gang i ansættelsesperioden. Der er virkelig tale om en ret, men selskabet kan dog give afslag, hvis der gælder særlige forhold omkring en afdelings størrelse eller geografi. Ved afslag til medlemmer af DFL, skal personaleforeningen inddrages i sagen.

Sjældent har noget givet anledning til så stor diskussion blandt medlemmerne, som den nye overenskomsts mulighed for op til fem B-dage – børnesygedage – mod hidtil to. Der har været spørgsmål fra medlemmer om, hvorfor noget af lønrammen er brugt til gavn for børnefamilierne, fremfor f.eks. til en ekstra omsorgsdag for alle?

På baggrund af overenskomst-medlemsundersøgelsen var det åbenlyst, at mange medlemmer ønskede at få større fleksibilitet i forbindelse med pasning af syge børn. B-dagene har været billige at få hjem, hvor en ekstra omsorgsdag ville have kostet 12 gange så meget, og dermed være alt for kostbar til at få med i denne overenskomst – selv hvis vi havde droppet samtlige andre krav.

For forældre til mindreårige børn er B-dagene en ret til at passe sine syge børn, og de gør situationen for børnefamilier mindre stresset. Men det er ikke alle og slet ikke hver gang, at det vil være nødvendigt at bruge alle fem dage. Erfaringer viser, at det samlede fravær ikke ændrer sig meget ved flere B-dage, da de typisk medfører en reduktion i antallet af sygedage hos forældre, som ingen anden mulighed har haft for at få passet deres syge barn.

For at kunne bruge de tre ekstra B-dage har medarbejderen pligt til at begrunde over for arbejdsgiveren, hvorfor der ikke er andre pasningsmuligheder. Medarbejderen skal selv overveje muligheden for at få familie eller andre til at passe barnet, men arbejdsgiver har i øvrigt ikke ret til at gøre indsigelse mod beslutningen om at passe det syge barn. ”Hver gang vi laver en overenskomst prøver vi at tilgodese alle grupper af medlemmer. Ved overenskomsten i 2008 fik seniorerne et stort løft, tidligere har visse grupper fået mere i pension og de unge/ eleverne har fået flere fridage. Denne gang så vi muligheden for at få børnefamiliernes ønske igennem,” forklarer Mette Bergmann.

Hvor der hidtil har været forskellige regler for genebetaling for telekoncepter, lørdagsarbejde, forskudt tid og holddrift, samles de nu i et fælles system for alle overenskomstgrupper, dog undtaget alarmcentraler.

Med det nye system udløser arbejde udenfor normal arbejdstid, som er fra 7 til 18, et tillæg som afhænger af situationen. Arbejde på hverdage mellem 18 og 22 udløser +45 pct., mellem 22 og 06 på +75 pct. og mellem 06 og 07 på +75 pct. Arbejde i weekender giver +100 pct. og på helligdage og overenskomstbestemte fridage giver det +100 pct. samt erstatningsfri.

De nye regler vil i nogle situationer give næsten den dobbelte udbetaling i forhold til den tidligere overenskomst.

Ved redaktionens slutning var urafstemningen om Overenskomst 2012 stadig i fuld gang, så derfor må vi henvise til DFL’s hjemmeside for information om resultatet. For første gang i DFL’s historie er benyttet elektronisk afstemning. Det giver en markant forenkling, idet der ikke skal produceres, uddeles, indsamles og optælles stemmesedler. Af samme årsag forligger resultatet af afstemningen kort tid efter at afstemningen slutter den 16. marts kl. 12.

Forhøjelse af arbejdstid i en afdeling Hvor et selskab længe har kunnet varsle generel opnormering af arbejdstiden fra 1865,5 til 1924 timer, kan dette nu også ske for dele af et selskab. Hvis arbejdstiden forøges, skal lønningerne samtidig hæves med en aftalt sats på 2,8 pct.

Med ”dele af et selskab” skal forstås organisatoriske afgrænsede enheder, f.eks. afdelinger med egen leder, men derimod ikke et team af medarbejdere i en afdeling, også selv om teamet har egen leder.

Inden selskabet sætter en enhed op til 1924 timer, skal det drøftes med personaleforeningen, om det er en organisatorisk afgrænset enhed.

Den øgede arbejdstid skal gælde for mindst 24 måneder, hvorefter selskabet kan beslutte om arbejdstiden igen skal reduceres til 1865,5 timer.

Nyt lønsystem skudt til hjørne Hvis der var noget, som arbejdsgiverne havde ønsket sig ved denne overenskomst, så var det et opgør med det eksisterende anciennitetsbaserede lønsystem til fordel for et nyt system, som vil muliggøre en mere individuel fordeling af lønstigninger blandt medarbejderne.

DFL er gået konstruktivt ind i arbejdet, da vi kan se, at der er nogle fordele i et lønsystem, som i større grad bygger på sammenhængen mellem den enkeltes løn, ansvar, kompetence og jobindhold.

Grundprincippet i et kommende lønsystem, som er døbt ’Forsikringsløn’, er et minimallønsystem, hvor det aftales at en del af den centrale ramme lægges ud til lokal forhandling. Det skal dog ske således, at der altid vil være en centralt aftalt lønstigning til alle, og at ingen vil gå ned i løn ved overgangen til nyt lønsystem.

Forsikringsløn var et af de store emner ved dette års overenskomst, og parterne kom meget langt i arbejdet, der dog til sidst strandede på uenighed om økonomien. Aftalen er nu, at DFL og FA nedsætter en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med rammerne for Forsikringsløn.

Og så vil det komme på banen igen ved næste overenskomstforhandling i 2014.

6

| Forsikring

Nr. 2 2012

Andre elementer i Overenskomst Blandt nyheder i overenskomsten er større frihed til at placere forældreorlov, at gruppelivsforsikringen hæves og udvides med dækning for børns kritiske sygdom, samt en præciseringer af, at selvstændig arbejdstilrettelæggelse betyder at selskabet ikke systematisk kan kræve bestemte komme- og gåtider.

Der er også sket præciseringer omkring inddragelse af tillidsrepræsentanter ved afskedigelser og sygesamtaler, samt i aftalen mellem DFL og FA om trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

Godtgørelse ved afskedigelse

Pension til de unge

Det er altid ulykkeligt at blive afskediget, men med den nye overenskomst kan situationen lettes lidt. Tidspunktet for mulighed for genansættelse eller godtgørelse rykkes fra 12 til nu 9 måneder efter uafbrudt ansættelse i selskabet.

Hvis man afskediges efter mindst 12 års ansættelse i selskabet vil man nu fra det fyldte 40. år få en særlig fratrædelsesgodtgørelse på én måneds løn. Når man er fyldt 45 år bliver godtgørelsen på to måneders løn. Overenskomstens nuværende regel om fire måneders godtgørelse ved 50 år gælder fortsat.

Reglerne for særlig fratrædelsesgodtgørelse gælder nu frem til man går på pension eller når folkepensionsalderen, hvor det før var til man fyldte 62 år.

Overenskomst 2012 giver de unge mellem 18 og 21 år pension. Selskaberne har ikke mange medarbejdere i denne aldersgruppe, men det er positivt at også elever og unge medarbejdere nu kommer godt i gang med pensionsopsparingen fra starten af deres karriere.

Ret til orlov Hvor du tidligere havde ret til op til 6 måneders orlov uden løn og pension efter 5 års ansættelse, har du med den nye overenskomst ret til ét års orlov allerede efter tre års ansættelse.

Har du spørgsmål til overenskomsten?

Med de nye begreber som timebank og ensartet genebetaling vil der uden tvivl være nogle, som har spørgsmål til de praktiske konsekvenser af overenskomsten. For at give mulighed for at få svar på disse spørgsmål har DFL oprettet en overenskomst-blog, som man finder her på nettet: overenskomst2012.wordpress.com Her er der allerede svar på mange spørgsmål omkring timebank, B-dage, lønregulering mv., og som medlem af DFL kan man fortsat sende sine spørgsmål til overenskomst@dfl.dk, hvis man ikke finder svar på bloggen.

Bemærk, at man skal angive fuldt navn, selskab samt helst også medlemsnummer, når man sender spørgsmål. Svaret vil blive lagt på bloggen.

www.dfl.dk

|7

Tema

Samfundskrise

Hvilken krise?

Forår i krisens skygge Alle taler om den, bekymrer sig om den, prøver at forstå den – og kæmper for at komme den til livs: Krisen. Vi er naturligt nok usikre på, hvor den fører os hen og hvilke konsekvenser den får for fremtiden.

Medierne elsker at finde de store overskrifter frem og tale om krise, og det påvirker os alle – ikke mindst til at tro, at alt bare er skidt.

Men det er det ikke, og ikke mindst de danske forsikringsselskaber har klaret sig ganske pænt, og leverer pæne overskud.

og centraliserer dele af driften og kundebetjeningen til større centre.

Det giver geografiske udfordringer for medarbejderne, som med lang og dyr transport til det nye arbejdssted ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, og derfor mister deres job.

Af Lone Clausen, næstformand i DFL Efterhånden som årsregnskaberne fra de danske forsikringsselskaber ruller ind står det klart, at det slet ikke ser så skidt ud for branchen.

Der er pæne tal på rigtig mange bundlinjer og godt styr på omkostningerne. Derfor har branchen også været forskånet for de store fyringsrunder, som vi har set i bankerne. Det skyldes, at selskaberne gennem årene har tilpasset organisationerne i takt med udviklingen.

Så branchen er ikke gået ram forbi: Vi har også mærket krisen kradse og oplevet stor fokus på omkostningerne i selskaberne, og jo, der er også blevet afskediget.

Vi ser, at man lukker små kontorer

8

| Forsikring

Nr. 2 2012

Selvbetjening Betjening og selvbetjening via internettet og mobile enheder findes allerede, men vil tage fart de kommende år. Vi har set udviklingen i bankerne, mens forsikring fortsat er langt bagud.

Udviklingen stiller krav om andre og nye kompetencer, så i DFL vil vi kraftigt opfordre arbejdsgiverne til allerede her og nu at være opmærksomme på, hvor jobbene udvikler sig hen – og sørge for at udvikle medarbejderne, så de kan bestride de nye job i forsikring. Det er både billigere og bedre for alle parter.

Forårstegn Med umiskendelige forårstegn i luften – både bogstavelig talt og i branchen - tror vi på, at det nu begynder at gå den rigtige vej. Det skyldes ikke mindst meldinger fra vores personaleforeninger om, at selskaberne igen ansætter medarbejdere.

Af Lone Clausen, næstformand for DFL Europa er rystet. Det går op af bakke i Sydeuropa og Grækenland får kunstigt åndedræt. I Danmark er vi også mærket af den økonomiske nedtur, men dog slet ikke i samme grad som Sydeuropa. For selv om vi har økonomisk krise, har vi meget godt styr på ”husholdningsregnskabet” herhjemme.

Umiddelbart kan det se skidt ud for dansk økonomi, men under overfladen gemmer sig flere positive detaljer, hvilket ses i en rapport fra EU's økonomer. Hvis vi vælger at se på den forventede vækst i dansk økonomi i år, så ser det faktisk helt fint ud: Når året er omme, forventes det danske bruttonationalprodukt at være 1,9 pct. højere end ved årets start. Det er en pæn vækst, som bringer Danmark op blandt de bedste i

Europa - hvis EU kommissionens prognose altså holder stik.

Danskerne har penge Et tegn på fremgang er vores forbrug. Nye tal for vores dankort-betalinger viser, at der allerede i december var en pæn fremgang, og i januar viste omsætningen en stigning på 2,2 pct. i forhold til året før.

En del af denne stigning skyldes at priserne er steget i den mellemliggende tid, hvorfor der skal betales mere for det samme forbrug i dag, som man havde for et år siden. Priserne på forbrugsvarer er steget med 1,5 pct. det seneste år og det mærkes naturligvis i husholdningsbudgettet. Derfor er der også en tendens til, at danskerne har ændret vaner fra forbrug af dyre varer til de lidt billigere – vi går i Netto i stedet for Brugsen.

Men de danske forbrugere er mere velkonsoliderede end nogensinde før, og derfor er det

ekstra bemærkelsesværdigt, at forbruget ikke udvikler sig mere positivt. Den svage udvikling i forbruget skyldes uden tvivl mediernes negative dækning af økonomien i Europa.

Synlige beviser for, at situationen ikke er så skidt, er et fald i antallet af tvangsauktioner samtidig med, at også ledighed falder og eksporten klarer sig bedre end forudset. Endelig betyder den meget lave rente, at udgifter til bolig er faldet for den store gruppe af boligejere, som har optaget deres lån med variabel rente.

Ikke alle danskere har penge, så vi skal passe på ikke at generalisere. De familier der har oplevet arbejdsløshed som følge af krisen, eller på anden måde ikke kan forsørge sig selv, har det svært. Og der er desværre rigtig mange, der har oplevet at blive afskediget fra deres job, fordi virksomhederne skal optimere deres indtjening.

Samfundskrise

Tema

Mod lysere tider Trods mediernes negative fokus på økonomien har forbrugernes tillid til fremtiden taget en vending til det bedre. Det antyder, at den fremgang vi så i privatforbruget i slutningen af sidste år vil fortsætte ind i det nye år. Det styrkes af den lave rente og udbetalingen af efterlønspengene, som måske vil få danskerne til ikke at holde helt så fast på deres penge de kommende måneder.

Hvornår det sker, er næsten umuligt at forudsige. Forbruget har det som med ketchup på en flaske. Det er svært at få lokket frem, men når det først kommer, så kan det gå meget stærkt.

Vi skal ikke lægge forsigtigheden på hylden, men bør finde optimismen frem igen og tro på, at det nu går mod lysere tider. Jo flere der gør det, desto hurtigere vil lyset bryde frem.

Ledigheden er til at overskue Ledigheden i Danmark ligger i gennemsnit på 6 pct., mens den i forsikringsbranchen er endnu lavere.

Dette er langt under ledigheden i Europa som helhed, der er ca. 10 pct.

Hver tiende EU-borger står uden job, svarende til 24,3 millioner europæere eller stort set som samtlige indbyggere i Danmark, Sverige, Finland og Irland tilsammen.

Ser vi på Danmark, så er ledigheden på DFL-området pr. 31. december 2011 på 2,5 pct. ifølge FTF-A’s ledighedsstatistik. Statistikken omfatter alene medlemmer af FTF-A, så tallet kan godt være en smule højere.

Generelt for hele FTF-A området lå gennemsnittet pr. 31. december 2011 på 3,6 pct., mens den pr. 1. marts 2012 er på 3,8 pct.. Det betyder, at der har været en stigning i antallet af ledige, men at niveauet fortsat er væsentlig lavere end de 6 pct., som er gennemsnittet for hele Danmark.

Fra slutningen af 2008 frem til marts 2012 har DFL registeret 580 afskedigelser i selskaberne, hvoraf de 350 er medlemmer af DFL. Størst fald i ledigheden for mænd Når vi ser på tallene for hele landet er der et fald i antal ledige fra december til januar, og det er kommet både mændene og kvinder til gode, idet ledighedstallet er faldet med 700 for mændene og 200 for kvinderne.

Siden januar 2011 er mændenes ledighed faldet med 11.000, mens kvindernes ledighed i samme periode er steget med 6.000.

Fra og med krisens start i anden halvdel af 2008 har mændenes ledighed ligget over kvindernes, men det seneste år har ledighedsprocenten for de to køn nærmet sig hinanden.

Flest ledige i aldersgruppen 25-29 år I januar steg ledigheden for de 25 til 29 årige med 300. Dermed var 9,4 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe ledig. Ledigheden faldt for alle andre aldersgrupper.

DFL-området For DFL-området svarer de 2,5 pct. til i alt 248 ledighedsberørte, og i tabellen nedenfor ses det hvordan tallene fordeler sig på kvinder, mænd og alder.

Der er generelt flest ledige blandt kvinder, og især kvinder mellem 45 og 54 år. Generelt er ledigheden størst blandt de 55 til 64 årige.

Dette er betænkeligt i en tid, hvor der ændres på mulighed for tilbagetrækning, og hvor der lægges meget vægt på, at man bliver længere på arbejdsmarkedet. Skal det være realistisk vil det kræve, at arbejdsgiverne viser vilje og giver mulighed for at seniorerne kan fortsætte med at arbejde.

www.dfl.dk

|9

Tema

Samfundskrise

Samfundskrise

Tema

Krisens lyksaligheder Gucci-tasker til spotpriser, græsk olivenolie til det halve og billige ferierejser til sydens sol. Det kan være konsekvensen for danskerne, hvis det går helt galt for økonomien i Sydeuropa. Det er dog tilbud, som vil komme med en ubehagelig efterbetaling.

Flere sydeuropæiske lande står med så store gældsproblemer, at de i yderste konsekvens risikerer en statsbankerot. Det vil ikke bare få betydning for landene selv, men i hele Europa.

Også DFL’s medlemmer vil mærke det.

Den økonomiske krise i Grækenland har kolossal indvirkning på den lokale befolknings dagligdag – massive nedskæringer i de offentlige budgetter, arbejdsløshed, faldende løn og pensioner. Landet har kæmpet for en aftale, hvor en del af gælden bliver nedskrevet mod meget skrappe økonomiske reformer.

Kontrolleret statsbankerot ”Det der er i gang nu i Grækenland er en kontrolleret statsbankerot. De kan ikke svare den gæld, de har optaget”, fortæller Peter Nedergaard, der er professor i økonomi på Københavns Universitet.

Fordelen for grækerne er, at det sikrer stabiliteten i landet. Hvis statsbankerotten var ukontrollabel, så ville der opstå et kaos, som ville være uoverskueligt.

Aftalen indeholder en nedskrivning af gælden, hvor bankerne må sluge betydelige tab på deres tilgodehavender, mens EU-landene stiller med en lånepakke på intet mindre end 130 mia. euro eller 960 mia. kroner.

Grækenlands statsgæld er nået op på 165 procent af bruttonationalproduktet – altså over halvanden gange værdien af landets samlede

10

| Forsikring

Nr. 2 2012

årlige produktion. Planen er at nå ned på 120 procent i 2020.

Til sammenligning er gælden i Danmark til trods for en eksplosiv stigning siden 2008 kun på 45 procent af BNP. EU stiller ellers krav om, at gælden ikke må overstige 60 procent, men det har politikerne i årevis set stort på.

Falske forudsætninger ”Grækenland er et særtilfælde. Gælden er langt større, og evnen til at komme ud af den er langt mindre end i andre lande. De skulle aldrig have været med i euroen. De kom ind under falske forudsætninger”, mener Peter Nedergaard.

Den græske regering skjulte store dele af landets gæld. Til trods for lånepakken, så advarer flere eksperter mod, at landet i løbet af 6-12 måneder kan stå i samme situation som nu, hvor det er løbet tør for penge. Det kan medføre et kollaps i landet, hvis der ikke er den politiske vilje i det øvrige EU til at låne flere penge. Resultatet vil være en udtræden af Euroen og indførelsen af en ny Drakmer.

Halvering af valuta I Danske Bank har de analyseret på konsekvenserne af en græsk udtræden af euroen. En devaluering er nødvendig for at genoprette den græske konkurrenceevne, så landets produkter bliver billigere og nemmere at sælge.

”En ny Drakmer vil i første omgang falde med 25-30 procent viser vores beregninger for en græsk euro-exit”, fortæller seniorøkonom hos Danske Bank Frank Øland Hansen.

Han ser store vanskeligheder for en ny valuta efter den første devaluering. Troen på, at en græsk regering vil rette op på landets budgetter efter et krak, vil efter hans vurdering være begrænset. ”Der vil være meget få købere til de nye Drakmer og mange sælgere. Så prisen vil sive og devalueringen vil nå 40-50 procent”, siger Frank Øland Hansen.

Det vil danskerne komme til at mærke.

Billige ferierejser ”Vi importerer ikke så meget fra Grækenland, så det vil - udover billigere olivenolie – især

Grækenland er kendt for sine fantastiske feriesteder, og med krisen er der tilmed mulighed for, at det bliver billigere at nyde den græske sol med en kold ouzo i glasset være ferierejser, der er tale om”, siger Frank Øland Hansen.

Selvom prisen på selve flyrejsen ikke vil blive påvirket, så kan udgifter til hoteller, leveomkostninger og andet på ferien altså falde med op mod det halve. Så 2013 kan være året, hvor danskerne for alvor får genopfrisket deres oldtidskundskab eller vågner op med rødvinstømmermænd og fetaost i næsen på en lille græsk ø. Og der er faktisk ikke den store omkostning for dansk økonomi, hvis Grækenland kollapser. Grækenlands bruttonationalprodukt – BNP – er på størrelse med Danmarks og kan ikke skabe bølger i Europa, der kan skylle op på de danske strande.

Italiensk forbrugsparadis Mens den græske tragedie kun vil have en ubetydelig effekt i Danmark, så vil den italienske komedie, der længe har haft Silvio Berlusconi i hovedrollen, kunne få en massiv effekt i hele Europa. Lande som Portugal og Spanien har også problemer, men Italien vil være en speciel udfordring.

Italiens statsgæld er på omkring 120 procent af BNP, men landets økonomi er EU’s fjerdestørste og næsten syv gange så stor som Grækenlands. Det gør, at man ganske enkelt ikke har penge nok i EU til at lave en lånepakke som med Grækenland. ”Går Italien statsbankerot, så vil det kun

kunne blive ukontrolleret. Landet er too big to fail and too big to save”, siger Peter Nedergaard.

Så hvis Italien går bankerot vil landet stoppe med at betale på sin gæld uden nogen aftaler, og situationen vil være kaotisk – ikke mindst for kreditorerne som ikke vil vide om de får nogen form for betaling på deres gæld.

Enden på fælles valuta Derfor vil landet efter en statsbankerot næsten ikke kunne undgå at træde ud af euroen og sandsynligvis forårsage en ende på den fælles europæiske valuta.

Danske Bank regner med, at en italiensk

www.dfl.dk

| 11

»

Tema

Samfundskrise

» euroexit betyder, at landets valuta vil blive

devalueret med 10-20 procent. Det vil kunne mærkes i mange danske butikker. Garderobeskabene kan glæde sig til billigere produkter fra middelhavslandet. Både på bøjlerne, der kan bære tøjmærker som Gucci, Armani eller Versace. Men også i bunden af skabet kan der sikkert blive råd til ekstra forkælelse til fødderne fra Prada, Valentino eller Sergio Rossi.

Italiensk bilindustri er legendarisk, men det er nok er de færreste, der har råd til en Ferrari

Samfundskrise

Specielt Tyskland er et stort eksportmarked for Danmark, og de danske eksporterhverv vil blive hårdt ramt. ”Nogen tror, at vi bare kan melde os ud, og at alt så går. En italiensk statsbankerot vil skylle gennem Europa som en tsunami, og kun nordmændene vil være i sikkerhed”, siger Peter Nedergaard.

Det er ikke de norske fjelde, men derimod en stor statsformue og nordsøolien, der sikrer Norge mod en ny økonomisk krise. Den

”70 procent af Danmarks eksport går til EU og op mod en halv million arbejdspladser er betinget af eksport. Danmark er dybt afhængige af, hvordan det går i resten af Europa. Vi kan ikke bare sige at det er noget, der foregår nede sydpå”

Peter Nedergaard.

- næsten uanset hvor meget den falder i pris.

En Alfa Romeo vil måske være mere overkommelig, og mange vil nok kigge en ekstra gang efter en Fiat 500 til omkring 160.000 kr., hvis den får barberet op mod 25.000 kr. af prisen.

Alt dette lyder måske paradisisk, men der er en ubehagelig bagside.

Massiv arbejdsløshed Danske Bank regner med, at et kollaps af euroen vil give et drop i BNP på 3-5 procent i Euroområdet, mens det vil være en smule mindre i Danmark. Til sammenligning var faldet i Danmark som følge af den økonomiske krise på omkring seks procent og op mod 160.000 arbejdspladser forsvandt. Analyserne er behæftet med meget stor usikkerhed, men et tilsvarende fald i beskæftigelsen er ikke urealistisk. Det er i første omgang især eksporterhvervene, der vil blive ramt. ”70 procent af Danmarks eksport går til EU og op mod en halv million arbejdspladser er betinget af eksport. Danmark er dybt afhængige af, hvordan det går i resten af Europa. Vi kan ikke bare sige at det er noget, der foregår nede sydpå”, forklarer Peter Nedergaard.

Bølgen skyller hen over Europa Selvom den danske samhandel med Italien ikke er stor, så vil vi blive ramt af en bølge, der vil gå fra nation til nation i Europa. Italien handler meget med Østrig, Frankrig og Tyskland og deres økonomi vil blive påvirket.

12

| Forsikring

Nr. 2 2012

spæde danske vækst og relativt lave gæld vil ikke kunne holde os fri.

Forsikringsbranchen påvirkes I forsikringsbranchen kan de ansatte heller ikke føle sig sikre. Kommunikationsdirektør i Topdanmark Steffen Heegaard fortæller, at man er kommet gennem den hidtidige krise uden kollektive fyringer, men at virksomheden bliver påvirket af udsving i markedet. ”Kommer der en yderligere nedgang i økonomien, så må vi som en ansvarlig virksomhed effektivisere efter vores forretningsvolumen”, siger Steffen Heegaard.

Han fortæller, at en økonomisk krise vil betyde færre forsikringsbare aktiver. Om en italiensk deroute vil medføre fyringer, kan han ikke give et svar på, men ”kan hverken afvise det ene eller andet”.

Professor Peter Nedergaard forventer, at det vil påvirke antallet af medarbejdere i branchen. ”Folks evne til at tegne forsikringer afhænger af om de har et job. Har de en god indtjening, så tegner de flere forsikringer. Så også jobs i forsikringsbranchen afhænger af, hvordan det går i Danmark, og det afhænger af Europa”, fortæller han.

Hussalg i fare Det er ikke kun arbejdslivet, der risikerer at blive ramt. Også det danske boligmarked står for skud. ”Italien er verdens tredjestørste udsteder af

statsobligationer, så hvis den italienske stat går statsbankerot, vil det kunne mærkes på verdensplan. Det vil ramme hårdt i den finansielle sektor i hele Europa. I første omgang vil det især gå ud over de italienske, men også franske banker, der ligger inde med mange italienske statsobligationer”, fortæller Frank Øland Hansen.

Det er altså kun USA og Japan, der har en større statsgæld målt i kroner og øre. Tabene vil være så store, at de europæiske banker, der ejer statsobligationerne, ikke vil kunne klare dem. Mange af disse pengeinstitutter vil gå konkurs, og der vil ske en ny nedfrysning af de internationale kapitalmarkeder. Bankerne vil ikke låne hinanden penge. Det vil have betydning for boligmarkedet og udlånene til huskøb.

Dyrere at låne ”Bankerne vil være nødt til at stramme kreditpolitikken. Det vil blive dyrere at låne i bankerne, fordi de vil have svært ved at skaffe likviditet”, fortæller Frank Øland Hansen.

Hos realkreditinstitutterne vil flexlånene stadig være billige, men det vil være svært at låne på grund af usikkerheden i økonomien. Så boligmarkedet vil blive ramt af lavere priser og en meget begrænset aktivitet.

Den bedste nyhed i forhold til det italienske scenario er dog, at det ikke er særligt sandsynligt, at Italien mister fodfæstet. Der har været en frygt for, at Grækenlands problemer ville kunne rive Italien med ned, men det scenario synes efterhånden at fortone sig.

Peter Nedergaard mener, at den nye teknokratiske regering med Mario Monti i spidsen, der har afløst Silvio Berlusconi vil sikre Italiens fremtid. ”Italien har en langt stærkere industri end Grækenland, og problemerne har i høj grad været af politisk karakter. Jeg føler mig 99 procent overbevist om, at Italien vil komme ud af problemerne”, siger Peter Nedergaard.

Det er en holdning, det store flertal af økonomer deler. Så i sidste ende må vi nok stryge de billige italienske jakkesæt, og de favorable græske ferierejser synes på vej til en aflysning – måske heldigvis.

Tekst: Jens Sillesen, freelancejournalist

Tema

I job efter afskedigelse Samfundskrisen har også kunnet mærkes i forsikringsselskaberne, der har lukket lokalkontorer og foretaget afskedigelser.

Heldigvis er DFL’s medlemmer generelt gode til hurtigt at finde sig et nyt job.

Som ansvarlig for området ’opsagte og ledige medlemmer’, har Ole Bilde, faglig sekretær i DFL, opbygget en bred viden om hvordan det går for de DFL-medlemmer som bliver opsagt.

Ole fortæller, at der i en normal måned går

formår at rejse sig op og komme videre,” forklarer Ole Bilde.

Er der forskel på reaktionen i forhold til, om medarbejderen har været ansat i længere eller kortere tid i selskabet? ”Det er ikke min fornemmelse, at der er en

”Hver gang et opsagt medlem igen kommer i job er det en succes, og her fra centralt holder hjælper vi meget gerne. Det er en rigtig god fornemmelse, at få en telefonopringning fra et medlem, som vi har haft kontakt til, og som nu kan fortælle, at han/hun har fået job.

omkring 240 til 270 medlemmer ledige. Omkring 70 pct. af dem, der bliver sagt op, finder ny beskæftigelse inden deres opsigelsesperiode er slut, hvilket vil sige inden for 3 til 6 måneder efter deres opsigelse. ”Det er min erfaring, at en stor del af vores opsagte medlemmer hurtigt får nyt job, mens andre først lige skal spores ind på processen, for det er ofte mange år siden, at de sidst har skrevet en ansøgning.”

Når de trygge rammer forsvinder ”De medlemmer, der er længe om at finde nyt job, er oftest dem der er mest psykisk belastet af opsigelsen. Den oplevelse, det er at blive afskediget, vil typisk printe sig ind i de berørtes hukommelse. Men det er så meget forskelligt fra person til person, hvor hurtigt man igen

Ole Bilde, faglig afdeling

sammenhæng. For nogle kan det være meget hårdt selvom de måske kun lige er blevet ansat, for den daglige forudsigelighed og tryghed bliver revet væk. Medarbejderen mister ikke kun sit økonomiske fundament, men også det sociale miljø på arbejdspladsen. Derfor føler nogle sig pludselig meget alene. Heldigvis oplever vi generelt gode afbødeforanstaltninger i selskaberne, ofte i form af outplacementmøder, hvor der er en psykolog til stede. Der gives også god støtte fra vores A-kasse, FTF-A, som ikke kun har tilbud til dem, der er blevet ledige, men også til opsagte som stadigvæk er i job. FTF-A tager fat hele vejen rundt, kan man sige, og FTF-A´s jobrådgiverordning, hvor man kan ringe og få gode råd omkring det at søge job, kan også give rigtig god værdi for det opsagte medlem,” siger Ole.

Søg job med hjertet Men hvad er det som de opsagte gør forskelligt – hvorfor formår nogle at komme så hurtigt videre i systemet? ”Jeg tror at dem, der forstår at markedsføre sig som en ’god vare’ overfor en kommende arbejdsgiver, kommer hurtigt videre. De er psykisk klar til at starte op igen. Men lige så værdifuldt er et stort netværk hvis man formår at bruge det aktivt. Dem, der har fået et godt outplacementforløb, og dermed god rådgivning om at søge på den optimale måde, og

www.dfl.dk

| 13

»

Tema

Samfundskrise

» dem der søger med hjertet er det også min erfaring kommer hurtigt

videre,” forklarer Ole. ”Jeg tror sagtens at en kommende arbejdsgiver kan fornemme på en ansøgning, om det er en person der brænder for det job, der søges, eller om det blot er en standardansøgning der er sendt. Det er bestemt hårdt arbejde at søge nyt job, og det tager tid – det skal man være klar til. Det er min fornemmelse, at dem der bruger meget tid på det, hurtigere kommer i job igen. Så lysten og ressourcerne skal være til stede,” konkluderer Ole.

DFL

landsmøde

2012

Geografiske udfordringer Bliver de opsagte medarbejdere i branchen – og er det noget, som blandt andet afhænger af geografien? ”Der er jo stort set ikke flere selskaber, som har lokalkontorer i provinsen, så det er i Storkøbenhavn, at langt størstedelen at forsikringsjobbene ligger. Så der er nok nogle som bliver nødt til at skifte branche, fordi der simpelthen ikke er forsikringsjobs at få inden for en acceptabel afstand.” ”Hver gang et opsagt medlem igen kommer i job er det en succes, og her fra centralt holder hjælper vi meget gerne. Det er en rigtig god fornemmelse, at få en telefonopringning fra et medlem, som vi har haft kontakt til, og som nu kan fortælle, at han/hun har fået job.

Man kan ligefrem høre smilet gennem telefonen, så et sådant opkald er altid en succeshistorie,” slutter Ole Bilde fra faglig afdeling i DFL’s sekretariat.

ER DU FÆRDIG ?

Det spørger vi vores børn om, når de er små.

Hvad med, at du stillede dig selv det spørgsmål som voksen?

Medlemmerne kom hurtigt videre Susanne Baden Weltz er næstformand i Personaleforeningen i Gjensidige Forsikring, der i sommeren 2010 opkøbte Nykredit Forsikring. I dette forløb blev en del medarbejdere afskedigede, her iblandt 35 af DFL´s medlemmer.

Susannes erfaringer fra det efterfølgende forløb stemmer fint overens med det, som Ole Bilde har fortalt: ”Vores 35 medlemmer blev opsagt i perioden fra midten af juni 2010, og i midten af august – det vil sige to måneder efter opsigelsen – lavede personaleforeningen en opgørelse som viste, at ti medlemmer allerede havde fundet sig et nyt job, mens yderligere fem var blevet genansat i selskabet,” forklarer Susanne. ”Jeg var faktisk positivt overrasket over, at så mange havde formået at finde sig et nyt job på blot et par måneder, men havde dog håbet på, at flere af de opsagte var blevet genansat. Det var på baggrund af, at der efterfølgende blev ansat en del vikarer rundt omkring, specielt i skadeafdelingerne. Men generelt syntes jeg at det var flot, at så mange hurtigt kom videre i deres arbejdsliv”. ”Det lykkedes nogle af de opsagte at blive fritstillet hen over sommeren, og det er min fornemmelse at de generelt kom hurtigt i job igen. Jeg tror at en fritstilling giver det overskud der skal til, for at komme hurtigt ud af starthullerne og finde den tid, det tager at skrive en masse ansøgninger. Og gør man det, så skal det nok give pote”, slutter Susanne Baden Weltz.

På Forsikringsakademiet kender vi værdien af at efteruddanne sig og hvad det kan betyde for dig, der ønsker at specialisere dig.

Vi er ret sikre på, at du har styr på det meste, men hvad med at lade os give dig et overblik over vores kurser?

Så kunne det jo være, at du bedre kunne svare ja til spørgsmålet ovenfor.

De mange forskellige kurser opdaterer din viden, tager kun få dage og er uden eksamen.

FIND DIT NÆSTE KURSUS PÅ WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK ELLER RING TIL ANDREA ALMBJERG PÅ TLF. 30 38 75 72 OG HØR NÆRMERE.

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER

Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg, redaktionen

Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107

» Formandskabet » S e k r e ta r i at e t » Arbejdsmiljø » Fa g l i g a f d e l i n g » K o m m u n i k at i o n » Uddannelse » W EB

2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00

6038_94x240_annonce.indd 1

14

| Forsikring

08/03/12 12.01

Nr. 2 2012

landsmøde 2012

|1

» Formandskabet

Verden har ændret sig Sandheden i, at ”det er svært at spå, især om fremtiden”, viser sig i alt for høj grad at holde stik. De seneste år har verden ændret sig markant, og det påvirker både Danmark, forsikringsbranchen, medlemmerne og DFL.

Da vi som formandskab for DFL stod i 2010 og kiggede to år frem mod dette års landsmøde var vi overbevist om, at efter finanskrisen i 2008-09 måtte den negative udvikling da snart være overstået.

Det var jo også baggrunden for forlængelsen af overenskomsten.

Og så kom det til at gå endnu dårligere i samfundet. Ja, faktisk i store dele af verden.

Hertil kom, at spekulationerne om valg og ny regering kom til at strække sig over en usædvanlig lang periode. Det skabte usikkerhed om pension, efterløn, fleksjobs, arbejdsmiljø og andre tiltag, hvor de politiske signaler var mange, men realiteterne få.

Forsikring er ramt, men…

Nu står vi i 2012, og hvis der er noget, vi ikke har tænkt os at gøre, så er det at spå om hvornår samfundet igen vil sprudle af optimisme og fremgang.

Kigger vi på situationen indenfor forsikring, så er det nok ikke den hårdest ramte branche, men den er naturligvis også meget påvirket af samfundssituationen.

Der har været afskedigelsesrunder i en række selskaber, og vi vil også fremover se selskaberne tilpasse sig markedssituationen. Det er der ikke noget nyt i.

2

| landsmøde 2012

Afskedigelser i vores selskaber påvirker os meget som forening.

Vi skal tage os bedst muligt af de afskedigede medlemmer og hjælpe dem videre – naturligvis helst som forsikringsmedarbejdere og DFL-medlemmer, men også til andre jobs. Praksis viser, at mange afskedigede hurtigt kommer i arbejde igen, og meldingerne ude fra selskaberne er da også, at der for tiden ansættes en del nye medarbejdere.

Medlemsfremgang Situationen påvirker også DFL, og her er det glædeligt at vi på trods af afskedigelser, har kunnet notere en regulær fremgang i medlemstal i perioden. Fremgangen skyldes en stor og succesfuld indsats i personaleforeningerne for at hverve medlemmer, ikke mindst under hvervningskampagnen i efteråret 2011. Tilgangen i 2. halvår af 2011 var ca. 450 medlemmer, men med den løbende afgang blev resultatet en nettofremgang på ca. 120 medlemmer. Tallene viser klart nødvendigheden af, at vi også fremadrettet har fokus på medlemshvervning.

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Samfundskrise, stigende leveom-

kostninger og en hverdag, hvor man konfronteres med store krav til effektivitet og fleksibilitet kan være en vanskelig cocktail. Selv om det ikke altid er lige åbenlyst, så kæmper mange medlemmer med problemer omkring dårligt psykisk arbejdsmiljø, mobning og stress. Emnet ’trivsel og psykisk arbejdsmiljø’ har derfor også fyldt meget gennem perioden, og det er nødvendigt, at såvel DFL som selskaberne, vores hovedorganisation FTF og regeringen vil prioritere området de kommende år.

Overenskomsten faldt på plads Nu er den nye overenskomst forhandlet på plads. Den er godkendt af DFL’s hovedbestyrelse og repræsentantskab, og går nu til urafstemning blandt medlemmerne. Afstemningen bliver for første gang i DFL’s historie elektronisk, og ud over besparelser omkring håndtering og trykning, så betyder det, at vi har afstemningsresultatet kort tid efter at afstemningen slutter den 16. marts kl. 12. Vi ved i skrivende stund ikke hvad resultatet bliver, men som formandskab er vi overbevist om, at medlemmerne kan se de mange positive elementer i det, som blev opnået, selv om

Formandskabet for DFL, landsformand Mette Bergmann (th) og næstformand Lone Clausen, genopstiller ved landsmødet det blev småt med egentlige lønstigninger.

Rammer bredt Kendetegnende for overenskomsten er, at vi med den får opfyldt en række af de hovedkrav, som var opstillet af medlemmer, hovedbestyrelse og personaleforeninger. Et af de vigtige elementer i overenskomsten er timebanken, som vil give den enkelte medarbejder et helt nyt niveau af kontrol over tid og

frihed. Med timebanken kan man vælge at opspare timer til brug for fridage og ferier, eller man kan vælge at få dem udbetalt – tilmed med fuld pension.

Af øvrige punkter kan nævnes, at man nu har ret til at få deltid, ret til orlov efter blot tre års ansættelse samt ret til op til fem B-dage til brug for pasning af sygt barn. Hele genebetalingsområdet er efter mange års arbejde omsider blevet revideret, hvilket i nogle situationer giver højere

timepris, men under alle omstændigheder gør det enkelt og gennemskueligt.

Så alt i alt vil vi mene, at den nye overenskomst giver medlemmerne god værdi og rammer bredt.

Der var dog også ting, som ikke faldt på plads i denne overenskomst – først og fremmest planerne for et nyt lønsystem, ’Forsikringsløn’. Her var arbejdsgiverne ikke villige til at skyde penge ind i sagen, og derfor er

» landsmøde 2012

|3

”

» Formandskabet

Der findes ingen andre organisationer, billigere eller ej, som kan tilbyde den store værdi for kontingentkronerne, som DFL kan for de forsikringsansatte.

4

| landsmøde 2012

» der i stedet nedsat et udvalg, som skal arbejde med planerne frem mod næste overenskomstperiode.

DFL internationalt Perioden har budt på en fortsættelse af det samarbejde omkring de større linjer i samfundet og EU, som vi har med FTF omkring danske forhold, med NFU på nordisk plan og med UNI på europæiskog verdensplan.

Ikke mindst EU-arbejdet kræver fokus som følge af, at EU i stadig højere grad lægger rammer og retningslinjer for arbejdsmarkedsforhold og virksomheders råderum. Derfor er det vigtigt at vi som DFL holder os orienteret og prøver at påvirke EU-apparatet, hvor det er relevant.

Kvalitet og faglighed Med fokus på økonomien i hverdagen vil nogle medlemmer måske overveje, om kontingentet til DFL er en post, som kan reduceres eller helt spares væk.

DFL ligger i konkurrence fra ”fagforeninger”, som vi på ingen måde ønsker at sammenligne os med, men som gennem deres markedsføring kan forlede mange til at tro, at de er et billigere alternativ.

Vi kan helt klart meget, som de alternative organisationer ikke kan, og det vil DFL i den kommende periode sætte en kraftig streg under med temaet ”Kvalitet og faglighed”.

Der findes ingen andre organisationer, billigere eller ej, som kan tilbyde den store værdi for kontingentkronerne, som DFL kan for de forsikringsansatte. Når overenskomsten skal forhandles,

S e k r e ta r i at e t

når det brænder på i selskaberne og når det gælder om at have fingeren på pulsen omkring det psykiske arbejdsmiljø i hverdagen, så er DFL’s branchekendskab, erfaring og lokale repræsentation uden konkurrence.

Vi kan blive endnu bedre Men vi kan naturligvis blive endnu bedre, og det skal vi arbejde på i den kommende landsmødeperiode under overskriften ”kvalitet og faglighed”.

Der skal fokus på at løfte vores tillidsrepræsentanters kompetencer endnu mere, for der er stigende forventninger og krav til dem. De skal kunne indgå i dialog og forhandling, de skal have viden om medarbejdere og om selskabets forhold og udvikling. Konkrete områder er psykisk arbejdsmiljø, bisidderrollen, sygesamtaler og støtte til medlemmer, som af den ene eller anden årsag er endt i en ulykkelig situation.

Et element i denne forøgelse af vores kvalitet og faglighed er en revision af DFL’s uddannelse for tillidsrepræsentanter, såvel grunduddannelsen som en løbende videreudbygning og efteruddannelse for at sikre, at vores viden ikke ’støver til’.

Synlighed Et andet vigtigt element i arbejdet er, at vi også gør vores omverden opmærksom på vores styrker – vores kvalitet og faglighed. Det skal ske lokalt i selskaberne gennem styrkelse af personaleforeningernes synlighed i medlemmernes hverdag, og det skal ske centralt gennem øget

information om vores virke for medlemmerne.

Som led i dette arbejde kan DFL snart introducere en helt nyudviklet hjemmeside, som mere end nogensinde tidligere har fokus på at gøre det nemt for medlemmer at få overblik over vores mange services – og for ikke-medlemmer at se, hvorfor de bør blive medlem af DFL. Den kommende hjemmeside vil, sammen med DFL’s øvrige kommunikation, afspejle en stadig udvikling af medierne og en stigende fokus på nærhed med medlemmerne.

Nærheden ses ikke mindst i vores arbejdsmiljøblog og – senest – i den overenskomst 2012 blog, hvor medlemmer har kunnet stille spørgsmål til den nye overenskomst. Det er godt at se, at der har været stor interesse for både at læse om overenskomsten, og for at stille spørgsmål.

Det videre arbejde Sammen med vores fokus på kvalitet og faglighed skal vi også kigge bredt i hele organisationen med det mål, at styrke netop kvaliteten og fagligheden. Det er vigtigt, at disse tiltag funderes bredt, og derfor bliver DFL’s faggrupper, udvalg og fora også involveret i arbejdet.

Fra formandskabet skal lyde en stor tak for opbakningen i indeværende landsmødeperiode.

Ved det kommende landsmøde genopstiller vi som formandskab, og vil se frem til at fortsætte arbejdet med at styrke og udvikle DFL i den kommende landsmødeperiode.

DFL’s sekretariat DFL’s sekretariat har haft en travl periode, der dels har været præget af det store arbejde

«

Søren Thorsen, sekretariatschef

omkring overenskomsten 2012, og dels af arbejdet med at vælge og implementere nyt websystem og hjemmesidedesign. Hertil kommer, at der har været en række ændringer på personaleområdet.

Personalet I DFL’s sekretariat er der sket en række ændringer på personalesiden, idet Annette Elong, sekretær for Personaleforeningen i Tryg, gik på pension i slutningen af 2011. Stina Hansen, der hidtil har arbejdet på sekretariatet, har nu overtaget hendes stilling.

I slutningen af 2011 ansatte sekretariatet Søren Mejer Hansen som assistent for dels kommunikationsområdet og dels itområdet, idet hans tid er ligeligt fordelt på de to funktioner.

Med udgangen af april måned i år går Birgit Vons på pension efter 42 års ansættelse som bogholder i DFL. Det forventes, at hendes afløser er på plads på dette tidspunkt.

Projekterne På såvel it- som kommunikationsfronten er sekretariatet i fuld gang med at redesigne og udvikle et nyt hjemmesidesystem og design på DFL’s hjemmeside, Dette bliver præsenteret på landsmødet den 27. april og tages i brug umiddelbart efter.

Sekretariatet har siden sommerferien 2011 og frem til marts

2012 brugt rigtig mange ressourcer på arbejdet omkring fornyelse af overenskomsten pr. 1. april 2012. Krisen kradser fortsat, og de egentlige lønstigninger er ikke prangende. Alligevel er det lykkedes at få mange af vore øvrige krav igennem, herunder etablering af en timebank, som giver ansatte under DFL’s overenskomst en hidtil uset fleksibilitet.

regnet med at året ville slutte med et lille underskud på driften.

Også i den kommende periode vil de faglige organisationer være presset af situationen i samfundet generelt, men med stadig opmærksomhed på medlemshvervning og nøje styring af omkostningerne, må DFL siges at være en særdeles sund organisation.

Medlemsfremgang I de seneste år er det glædeligt at kunne konstatere, at DFL har oplevet en pæn medlemsfremgang, således at vi primo 2012 har ca.

8.700 medlemmer. Det kræver hårdt arbejde og særlige initiativer for at opnå et sådant resultat i en tid, hvor netop fremgang ikke har været kendetegnende for de faglige organisationer i bred forstand.

Regnskabet Siden foreningsskatten (konsolideringsfradraget) blev et faktum, har DFL foretaget en del besparelser, og nu hvor 2011 regnskabet foreligger, kan man konstatere, at disse har givet et mindre overskud på bundlinjen, hvor der ellers var

landsmøde 2012

|5

» Arbejdsmiljø

Peter Kirkegaard, ansvarlig for arbejdsmiljø, medbestemmelse og ligestilling

Trivsel og indflydelse I 2010 til 2012 har vi arbejdet med mange aktiviteter omkring indflydelse, trivsel, arbejdsmiljø og ligestilling som er med til at skabe en positiv balance i din arbejdsdag.

» Arbejdsmiljø Der er stor fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø i disse år, hvor vi også i forbindelse med Overenskomst 2012 har justeret og forbedret på vores aftale med arbejdsgiverne om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Den tidligere aftale fungerede ikke hensigtsmæssigt, og derfor foreslog DFL en præcisering af aftalens omfang og initiativforpligtelse. Det blev accepteret af arbejdsgiverne, og er nu en del af den nye overenskomst.

Da trivsel og psykisk arbejdsmiljø er et fælles tema for både arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, har vi haft fokus på, hvor samarbejdsrelationerne kan styrkes mellem de to grupper.

Samtidig blev det understreget, at arbejdsmiljø ikke kun er psykologi og trivsel, men stadigvæk også fysisk arbejdsmiljø.

Mange arbejdsfelter Arbejdsmiljøudvalget har i landsmødeperioden gennemført arrangementer med temaerne ”Konflikter og deres løsning”, ”Vis mig dit kontor” og ”Hvad sker der, hvis vi ikke bevæger os?”.

På den politiske front har vi kommenteret og søgt indflydelse på regeringens arbejdsmiljøplan frem mod 2020.

Sygefravær har været et tema for både arbejdsmiljø- og medbestemmelsesudvalget.

6

| landsmøde 2012

Der er behov for at arbejdsmiljørepræsentanter i deres arbejde med APV, og tillidsrepræsentanter i deres arbejde omkring sygesamtaler, får større indsigt i, hvad der kan gøres for at forebygge og mindske sygefravær. Et skridt på vejen er, at den nye overenskomst kræver, at selskabet altid tilbyder et DFL-medlem, at der er en tillidsrepræsentant til stede ved sygesamtaler.

Blodbad i selskaber I flere selskaber foregår et regulært blodbad på arbejdsmiljøorganisationen. Her prøver vi af alle kræfter at holde fast i lovens hensigt: at hæve arbejdsmiljøindsatsen i selskaberne.

En del selskaber har været eller er i gang med store ombygninger, og det giver mange spørgsmål og opgaver for arbejdsmiljørepræsentanterne omkring den fysiske indretning af kontorerne samt støj og indeklima.

DFL og FTF har gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø.

Resultaterne foreligger i løbet af foråret 2012.

Sekretariatet har oprettet en blog om arbejdsmiljø, hvor der jævnligt oprettes nye indlæg og kommentarer, og som alle arbejdsmiljøinteresserede opfordres til at følge med i – og også gerne bruge til at give deres mening til kende.

» Trivsel og dialog I denne periode har indsatsen været rettet mod at få arbejdet med fysisk og psykisk arbejdsmiljø til at være et samarbejdsprojekt mellem ledelse og tillidsvalgte, hvad enten det er arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentanter. I DFL mener vi, at arbejdslivet skal give overskud samt skabe tryghed, trivsel og glæde.

Trivsel og dialogudvalget i DFL har fortsat som mål at sætte trivsel og dialog på dagsorden. Vi har i samarbejde med arbejdsmiljøudvalget gennemført to teaterarrangementer om trivsel og dialog.

» Ligestilling Vi viderefører arbejdet med kønsopdelte lønstatistikker, idet en del selskaber fortsat har store lønforskelle mellem kvinder og mænd. På nogle jobtyper er forskellen helt oppe på 11-12 pct., hvilket er uacceptabelt.

Ligestillingsudvalget har i den seneste periode arbejdet med en samarbejdskonference med Finansforbundet og FA om kønsbalance i finanssektoren, samt etablering af en taskforce omkring kønsbalance som led i den seneste overenskomst.

Der har været tre fælles møder med Finansforbundet, hvor der har været gensidig udveksling af information og drøftelse af aktuelle emner.

Udvalget har opfordret til, at arbejdskolleger taler meget mere om løn med hinanden, ikke mindst for at medlemmerne selv opdager og reagerer på uforståelige lønforskelle.

Udvalget har også drøftet kønskvotering i bestyrelser, men der er ikke opbakning i

DFL’s hovedbestyrelse til at fortsætte dette arbejde.

Endelig har et af udvalgets medlemmer udarbejdet et yderst pædagogisk og let forståeligt ”barselsklippekort”, som på en let måde fortæller om reglerne på området.

Arbejdet omkring en ny SU-aftale er afsluttet. Der kunne ikke skabes enighed om en ny fælles SU-aftale dækkende bank, sparekasser og forsikring.

Udvalget har gennemført en undersøgelse af medlemsdemografien i DFL, drøftet sundhed og livsstil og arbejdet med at kortlægge udvalgte selskabers praksis omkring hjemmearbejdspladser og

brugen af vores aftale på dette område.

Endvidere har vi deltaget i FTF undersøgelsen af de tillidsvalgtes vilkår på arbejdspladserne.

Endelig har sygefravær og inddragelse af tillidsrepræsentanter i dette arbejde været et stort område de seneste to år.

» Medbestemmelse Medbestemmelsesudvalget har i den seneste periode gennemført to SU-kurser og SU-seminarer med følgende emner: • Samarbejde mellem tillidsvalgte • Rammeaftale om organisering af arbejdsmiljø- og samarbejdsstrukturen • Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø • Sygefravær • SU og European Work Counsil (EWC)

landsmøde 2012

|7

» Fa g l i g a f d e l i n g

André Mersebak

Pæne erstatninger til afskedigede

Bent Halfdan Pedersen

Faglig afdeling hos DFL rådgiver personaleforeningerne og støtter deres lokale arbejde

» Hvad er der til mig, når jeg skal på pension?

Pensionsselskabernes interesse for pensionsmilliarderne er stor, hvorimod de stadig har en manglende indsigt og tillid, når det drejer sig om sikring af pensionstagernes indlysende rettigheder.

DFL fortsætter sit analysearbejde omkring pensioner, og stiller det til rådighed for medlemmer og selskaber i forbindelse med drøftelse af medarbejderordninger. Der er stadig plads til at sænke priserne, men der skal også mere fokus på omkostningerne og på selskabernes service.

På baggrund af DFL´s analyser og personaleforeningernes efterfølgende forhandlin-

med medlemssager. Desuden har arbejdet med overenskomsten fyldt meget i perioden.

Medarbejderne i faglig afdeling deltager også i arbejdet i DFL’s faggrupper og fora.

Ole Bilde

Torben Nylén

8

| landsmøde 2012

Selskaber, som er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, skal overholde arbejdsmarkedets aftaler og lovgivning.

Det betyder, at man kan forvente en ensartet reaktion og forudsigelighed, når det drejer sig om at afskedige medarbejdere.

DFL har også med arbejdsgivere at gøre, som vi ikke har overenskomst med, og hvor der ofte kun gælder ensidigt fastlagte regler fra arbejdsgiverside.

Men også hos arbejdsgivere uden overenskomst er der – eksempelvis omkring afskedigelse af gravide – regulær lovgivning, som skal overholdes. Omkring beskyttelse af tillidsrepræsentanter, er der på forsikringsområdet en DFL-norm, som skal følges.

I en sag omkring en arbejdsgiver, som ikke er medlem af FA, blev der i forbindelse med en kollektiv afskedigelsesrunde også afskediget en tillidsrepræsentant samt en gravid medarbejder.

Begge var medlemmer af DFL og der blev derfor gennem DFL’s advokat rejst erstatningssag.

Gravid fik ni måneders løn Selskabet var tilsyneladende godt klar over at afskedigelserne ikke var sagligt begrundet. Omkring afskedigelse af en gravid skal arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var saglig begrundet.

Praksis i andre sager viser, at dette kan være særdeles vanskeligt.

I denne sag var det DFL´s opfattelse at arbejdsgiveren godt vidste, at det ville koste dem penge at afskedige, men det var åbenlyst at konkret beløb og villighed til at indgå et forlig afhang af, hvad arbejdsgiveren troede en retssag ville give i erstatning.

DFL og arbejdsgiveren indgik efter lange forhandlinger et forlig, som gav medarbejderen 285.000 kroner i erstatning, svarende til ni måneders løn.

Tillidsrepræsentant fik ti måneders løn Omkring den afskedigede tillidsrepræsentant, som havde lang anciennitet i selskabet,

prøvede arbejdsgiveren at begrunde afskedigelsen med, at man overordnet havde bedømt tillidsrepræsentanten til at være den mindst værdifulde medarbejder. Desuden forelå der i øvrigt advarsler fra tidligere, og man havde ved MUS-samtaler påpeget, at medarbejderens kompetencer og udførelsen af arbejdet ikke svarede til niveauet hos de øvrige medarbejdere.

DFL kunne tilbagevise væsentlige elementer i arbejdsgiveren argumentation, og arbejdsgiveren kunne ikke bevise sine påstande. Der blev til sidst indgået forlig som gav den afskedigede tillidsrepræsentant en erstatning på 550.000 kroner, svarende til 10 måneders løn.

ger lykkedes det at få ekstra 30 millioner til pensionstagerne, og dette arbejde fortsætter med at komme medlemmerne til gode.

Desværre lykkedes det ikke i 2012-overenskomsten, at få arbejdsgiverne til at være med til at betale for disse analyser, så DFL skal fortsat sikre en fokus på udviklingstendenser i forbindelse med markedets prissætning på pensioner.

DFL´s medlemmer er for en stor del bundet til egne selskabsløsninger, når det drejer sig om placeringen af pensionsordninger.

Derfor er en nøje overvågning af disse ordninger nødvendig.

Gennem vores hovedorganisation FTF og øvrige samarbejdspartnere arbejder DFL for at finansiering af regeringens udgifter, samt den nye skattereform ikke vil ske gennem yderligere beskatning af pensionsmidlerne.

Den private opsparing til pension kommer endnu mere i fokus nu, hvor regeringen arbejder på at udfase efterlønnen. Pensionsordninger og lovgivning på det sociale og ældreområdet vil i endnu højere grad stille krav til borgerne og regeringen. Pensionsordningerne kan, hvis de får tilstrækkelig ro og langsigtede muligheder, blive et centralt redskab i en kommende tryghedsreform.

» Sundhedsforsikring uden fradragsret,

hvad indebærer det?

Da regeringen afskaffede den skattefrie sundhedsforsikring, måtte også DFL gøre sig nogle overvejelser. Ville vores medlemmer fortsat betale for en sådan forsikring?

Medlemmernes svar var et overbevisende ”JA”.

DFL og arbejdsgiverne har da også videreført vores minimumsbestemmelser i forhold til sundhedsforsikringens dækning

af medarbejderne, men der er imidlertid en stor prisforskel på, hvad medlemmerne tilbydes.

Det er endvidere DFL´s håb, at personaleforeningerne og selskaberne når de skal til at forhandle og indgå aftale om sundhedsforsikring vil overveje indhold og pris nøje nu da ordningen er blevet skattepligtig.

DFL kunne forestille sig løsninger som sæt-

ter en rimelig pris på minimumsproduktet, jf. overenskomsten, og gør øvrige muligheder for tilkøb frivillige.

Også i 2012 overenskomsten er sundhedsforsikring derfor blevet obligatorisk, og det ønsker DFL at bevare også fremover, men produktet skal være til at betale for alle medarbejdere.

» Socialrådgiverbistand DFL har i flere år været tilmeldt en socialrådgiverordning gennem vores hovedorganisation FTF. Ordningen betyder konkret, at medlemmer, der får nedsat erhvervsevne på grund af sygdom, kan få tilbudt socialrådgiverstøtte, indtil der er klarhed om fremtiden.

Støtten kan eksempelvis være bistand til at gennemgå sagsakter, eller deltagelse som bisidder i møder med socialforvaltningen.

I gennemsnit er der årligt mellem 15 og 20 medlemmer af DFL, som har gavn af socialrådgiverordningen.

Nærmere information om ordningen kan

fås hos faglig sekretær André Mersebak, som er visitator i ordningen.

landsmøde 2012

|9

» Fa g l i g a f d e l i n g » DFL vandt faglig voldgift om afskedigelse under

sygdom

DFL har vundet en sag for et medlem, der blev afskediget under sygdom. Der havde over flere år været afholdt adskillige samtaler vedrørende medlemmets sygefravær, som selskabet fandt som værende for højt.

Ved den seneste samtale tilkendegav selskabet (på ny), at man ville se på tingene efter to måneders forløb. Medlemmet blev herefter afskediget én måned senere – uden, at der havde været yderligere sygedage.

» Fremtidige ændringer i Funktionær- og Ferieloven Både Funktionær- og Ferieloven står foran ændringer, som kan få væsentlig betydning for mange af DFL’s medlemmer.

Der har gennem længere tid været rejst tvivl om, hvorvidt fortolkningen af Funktionærlovens § 2a om, at man kan miste sin optjente ret til fratrædelsesgodtgørelse for lang og tro tjeneste – alene fordi man

På trods af et anseeligt samlet sygefravær fik DFL medhold i, at man måtte kunne stole på selskabets konkrete tilkendegivelse om, at man ville følge op igen efter to måneder. Det var herefter ikke sagligt at opsige medlemmet blot én måned senere, når der ikke havde været nye sygedage i tiden efter samtalen.

I en konkret sag forsøgte et selskab at dække sig ind under, at der var tvingende omstændigheder, fordi medlemmet lavede alt for mange fejl ved udførelse af sine daglige arbejdsopgaver med skadesbehandling.

Selv om der givetvis var ”noget om snakken”, så lykkedes det ikke for arbejdsgiveren at dokumentere, at de påståede fejl skulle

I år har vi igen haft et par møder i taksatorfaggruppen, hvor tillidsrepræsentanter fra de fleste selskaber har mødtes. Det har været rigtig gode møder, hvor der bliver udvekslet erfaringer, man kan høre om de forskellige selskabers tiltag og diskutere taksatorernes arbejde inden for auto, bygning, løsøre m.v.

Der er udarbejdet en liste over medlemmer af faggruppen, så vi kan kontakte

give fuldt belæg for en afskedigelse, og sagen blev afsluttet forligsmæssigt, ved at medlemmet fik en godtgørelse svarende til 10 måneders løn i erstatning.

10

| landsmøde 2012

længde efter udløbet af (ferielovens) varslingsfrister. Altså, at lønmodtageren enten ikke har fået et nyt job eller rent faktisk får fri – og holder ferie hos den nye arbejdsgiver.

De nye regler gælder dog ikke i tilfælde, hvor den ”gamle” arbejdsgiver er afskåret fra at kunne modregne i lønmodtagerens

og hjælpe hinanden. Gruppen har også lavet et skema med oplysninger om løn og arbejdsforhold i selskaberne. Det er et godt udgangspunkt, når der skal forhandles særoverenskomster i selskaberne, for det er godt at kunne dokumentere hvordan taksatorer i andre selskaber er aflønnet og hvad de har af goder.

Men ikke mindst er det jo dejligt at mødes med kollegaer fra andre selskaber.

» DFL Ungdom – et aktivitetsforum

» Nye regler i ferieloven omkring fritstilling og ferie Hvis en lønmodtager er fritstillet, anses ferie for afholdt, hvis ferien kan ligge inden for fritstillingsperioden, og ferielovens varslingsperioder kan overholdes.

Efter nye regler i Ferieloven fra 2011 vil lønmodtagerens ferie kun kunne anses for afholdt, hvis lønmodtageren reelt har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens

lønmodtagere under visse betingelser kan opnå ret til erstatningsferie, hvis de bliver syge under deres ferie.

Hidtil har det været folks ”egen risiko”, hvis de blev syge under ferien – i modsætning til sygdom opstået før feriens påbegyndelse.

» Taksator faggruppen

» Godtgørelse til afskediget arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsmiljørepræsentanter (som tidligere hed sikkerhedsrepræsentanter) er beskyttet mod afskedigelse efter samme regler som tillidsrepræsentanter. Der skal efter reglerne betales en særlig godtgørelse, hvis de alligevel afskediges, medmindre afskedigelsen kan begrundes i tvingende omstændigheder.

kunne tage penge ud fra sin pensionsordning – var udtryk for aldersdiskrimination.

Det må derfor forventes, at loven ændres i løbet af 2012 – men formentlig alene gældende for fremtidige afskedigelser, der sker efter lovændringens ikrafttræden.

Regeringen har endvidere fremsat forslag til ændring af Ferieloven, således at

løn fra en ny arbejdsgiver – f.eks. fordi det som led i en fratrædelsesaftale/forhandling er aftalt, at den gamle arbejdsgiver overhovedet ikke kan modregne i den nye løn i hele opsigelsesperioden.

Aktuelt består DFL Ungdom gruppen af ni unge, der repræsenterer otte forskellige selskaber. Gruppen mødes ca. fire gange om året, og har som hovedopgave at planlægge og gennemføre aktiviteter og arrangementer for de yngre medlemmer af DFL – det vil sige medlemmer under 35 år – for der igennem at udbrede faglige drøftelser og ideer.

DFL Ungdom gennemfører hvert år en række arrangementer, som dels har en social og dels en faglig side. Det sociale islæt styrker netværket mellem de unge DFLmedlemmer, mens den faglige del blandt andet er med til at opstille ungdommens

DFL Ungdom til møde i UNI Youth Europa. Formand for DFL Ungdom, Rune Sixtus Bruhn, er nummer 4 fra venstre og Trine Zappe er nummer seks. krav og ønsker til brug ved overenskomstforhandlinger. Der annonceres løbende for aktiviteterne i DFL Ungdom i såvel DFL’s medier, som på ungdommens Facebookside.

Er man interesseret i at vide mere om

DFL Ungdom kan formanden, Rune Sixtus Bruhn, kontaktes på rsb@sos.dk eller næstformanden, Julie Majgaard Hansen, på abjush@almbrand.dk Besøg DFL Ungdom på Facebook: www.facebook.com/DFLungdom

landsmøde 2012

| 11

» Fa g l i g a f d e l i n g

K o m m u n i k at i o n

» Alarmfaggruppen Holddriftsmedarbejdere på alarmcentraler, tilknyttet DFL, har fået reduceret deres arbejdstid til den samme som øvrige ansatte i forsikringsbranchen.

Tillidsrepræsentanter, som arbejder døgnet rundt på alarmcentraler under DFL’s overenskomst, indgik i 2011 en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) om, at medarbejdere som arbejder på

holddrift på alarmcentraler, fremover får reduceret deres årlige arbejdstid med tiden for de overenskomstmæssige fridage samt søgnehelligdage. Deres arbejdstid kommer dermed på lige fod med de øvrige medarbejdere i branchen, som arbejder mellem 07 og 18.

Som betaling til arbejdsgiverne for den lavere årlige arbejdstid, blev bl.a. tiden for,

hvornår natten beregnes som at starte, mindsket med to timer.

Alarmfaggruppen har også ved de netop afsluttede overenskomstforhandlinger, fremsat overenskomstkrav, som især berører medarbejdere på alarmcentraler i SOS International, Tryg og Topdanmark.

Kommunikation skaber synlighed

«

Lars H. Knudsen, kommunikationsansvarlig

Ud over udgivelsen af medlemsbladet Forsikring, har kommunikationsfunktionen ansvaret for at producere DFL’s informationsbreve, indholdet på hjemmesiden, brochurer og andre opgaver.

» Ledighedsområdet

Også under arbejdet med den seneste overenskomster blev DFL’s konfliktberedskab gennemgået nøje. DFL har en ”Konfliktens ABC”, hvor alle nyttige informationer til brug for vores tillidsrepræsentanter og medlemmer findes, med henblik på at

berede dem bedst muligt på håndtering af en eventuel konflikt i deres selskab.

Under overenskomstforhandlingerne i 2011 blev det bestemt, at konfliktberedskabet skulle styres fra centralt hold, samt at DFL’s hjemmeside ville blive det centrale

omdrejningspunkt ved en eventuel konflikt.

Heldigvis fik DFL ikke ved de nu overståede overenskomstforhandlinger brug for beredskabet, men det ligger klar i skuffen.

» Det Regionale Forum Det Regionale Forum er det nye navn på DFL’s regionale netværk pr. 1. januar 2012.

Rundt om i landet har DFL’s Regionale Netværk/Fora arrangeret foredrag, virksomhedsbesøg eller anden informationsvirksomhed for DFL’s medlemmer.

Udvalget af temaer har været mange – lige fra foredrag med krigskorrespondenten

12

| landsmøde 2012

Rasmus Tantholdt, foredrag om erotik ”fra krig til kærlighed” og til velbesøgt make-up aften. Der har også været mulighed for at opleve Lisbet Dahl, besøge en TV-station og meget, meget andet. Rigtig mange af DFL’s medlemmer benytter sig af disse tilbud og med stor tilfredshed.

Også i den kommende landsmødepe-

riode, har DFL afsat økonomiske midler til, at bestyrelserne i de enkelte regioner kan arrangerer spændende foredragsaftener eller lignende for DFL’s medlemmer omkring i landet. Som hidtil vil et medlem fra DFL’s hovedbestyrelse deltage en gang om året i hver region for at kunne orientere de fremmødte om, hvad der sker i DFL.

Informationsbrevene DFL’s kommunikation suppleres af

en række informationsbreve, der udsendes på e-mail og lægges på hjemmesiden. Som medlem af DFL vil man modtage DFL Info, der ca. en gang om måneden informerer om aktuelle faglige emner, nyheder, kurser, arrangementer mv. I hver udgave har landsformand Mette Bergmann en kommentar, som sætter fokus på et aktuelt politisk og/eller fagligt emne.

Også Regional-Info udsendes bredt til medlemmerne og informerer om de regionale arrangementer med kendte indlægsholdere, spændende firmabesøg og lignende.

DFL udsender TR-Info til de tillidsvalgte i foreningen. Dette informationsbrev rummer meget specifik faglig information om regler, lovgivning og andre forhold, som de tillidsvalgte bruger til at sikre bedst mulige støtte til medlemmer.

Dialog i fokus Tidens løsen er dialog, og DFL ønsker også løbende at udbygge dialogen med medlemmerne.

Som konkrete tiltag er der oprettet DFL’s Arbejdsmiljøblog, hvor Peter Kirkegaard informerer og lægger op til dialog om arbejdsmiljøarbejdet.

Et lignende tiltag er sket omkring overenskomsten i 2012, hvor der i forbindelse med indgåelsen er oprettet en Overenskomst 2012 blog, hvor medlemmer kan stille spørgsmål, få svar og kommentere indholdet i overenskomsten.

Den konkrete erfaring med disse dialogbaserede tiltag er, at interessen for overenskomsten og for at læse spørgsmål og svar har været stor, mens det er vanskeligt at få gang i dialogen.

Den samme erfaring er gjort omkring DFL’s netværksgrupper (networking), hvor medlemmerne har vist pæn interesse, men når det kommer til den praktiske dialog i grupperne, så sker der ikke så meget.

Dialogen med medlemmerne er i fokus på den nye hjemmeside, som DFL er ved at udvikle – læs mere om den her i tillægget.

fu

» Konfliktberedskabet

Kommunikationsafdelingen har fortsat som høj prioritet at udgive otte numre af medlemsbladet Forsikring pr. år. Selv om anvendelsen af elektronisk kommunikation via computere, tablets og smartphones griber om sig, så er der stadig et stærkt ønske blandt medlemmerne om at få et ”rigtigt papirblad” til at orientere sig om, hvad der sker af nyt i branchen, på det faglige område og i deres faglige organisation.

Forsikring opdateres løbende, ligesom redaktionsudvalget sørger for at der er relevante og spændende temaer i hver udgave.

Hertil kommer information om, hvad der sker lokalt i selskaber og personaleforeninger.

Redaktionen af forsikring er altid på udkig efter gode historier fra medlemmer og tillidsvalgte, og man er velkommen til at sende forslag til artikler, kommentarer til bladet mv. til mailadressen: redaktionen@dfl.dk

a iSeN TemNdSkr

lemmer har hjulpet langt den overvejende del af de opsagte videre i nyt job – typisk i samarbejde med en psykolog, A-kassen FTF-A samt et outplacement-firma.

m

to opsigelser samtidig. Det er især i selskaberne Nykredit/Gjensidige, Alm. Brand, Skandia, Topdanmark, PFA, Europæiske, GF-Forsikring, Thisted Forsikring og i SOS International, der er sket afskedigelser af en flerhed af medarbejdere.

DFL’s forskellige tilbud til opsagte med-

Nr. 2 - April 2012

SA

I den forgangne landsmødeperiode – maj 2010 til april 2012 – har der desværre været god brug for DFL’s centrale hjælp til opsagte og ledige medlemmer.

I perioden har DFL registeret 359 opsigelser af en flerhed af medarbejdere – hvilket er hvor der har været mere end

Nyhedsbrevet kan også læses her: http://www.dfl.dk/sw46932.asp

Forsikring

DFLInfo /

December 2011

Medlemsinformation og fagligt nyt fra DFL  Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening  Applebys Plads 7  1411 København K Telefon 33 12 42 42  www.dfl.dk  dfl@dfl.dk  Ansvarlig: Lone Clausen, næstformand  Redaktør: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk

medlemsblad for dfL – foreningen for ansatte i forsikring

Ha’ nu en rigtig god jul!

Det er træls at høre og læse om, hvor skidt alting går lige nu.

Dansk økonomi er i en bølgedal, Europa smuldrer i kanterne, Euroen er truet og hvis man ellers skal dømme efter medierne, så er det faktisk småt med glade nyheder.

Så er julegaverne på vej!

Sekretariatet har stået på den anden ende i den seneste tid. Årsagen er, at der ankom ca. 160 store papkasser med de nye smarte DFL net, og vi skal hilse at sige, at det er et stort arbejde at skulle distribuere over 8.000 net. Der var indkaldt nogle unge mennesker til at hjælpe med pakningen, så indkøbsnettene kunne komme hurtigt ud.

Nu er det klaret, og selskaberne har modtaget deres DFL indkøbsnet for uddeling til medlemmerne. De medlemmer, som ikke er i et selskab med personaleforening, har fået deres DFL net sendt direkte med posten.

Der er tale om et helt nyt design, hvor selve tasken er i DFL-mørkeblå med logo, mens toppen er i lyseblå og gul-orange. Tasken er robust, firkantet og rummer virkelig meget. Foran er en praktisk lynlåslomme til pung eller nøgler. I DFL er vi sikre på, at du bliver glad for det nye, praktiske net og ønsker dig hermed glædelig jul.

Forsikring om forsikring før og nu Også medlemsbladet Forsikring er nu ude hos selskaberne, og har du ikke allerede modtaget det, så er det sikkert lige på trapperne. I mange selskaber benytter man lejligheden til at uddele Forsikring sammen med det nye net.

Overenskomst 2012 Er rigtig god og rammer bredt

Denne gang har Forsikring fokus på branchen før og nu, hvordan jobbene har ændret sig. Her kan du også læse historien om dengang i slutningen af 70’erne, hvor DFL’s medlemmer virkelig var oppe på barrikaderne for at sikre lønnen. Du finder bladet som pdf-fil her.

side 4-7

På vej mod overenskomsten 2012

Tema: Samfundskrisen og forsikringsbranchen

side 8-19

Landsmødetillæg: 16 sider om resultaterne i landsmødeperioden på

Midtersiderne

Julehyggen og roen har ikke bredt sig til forhandlingsgruppen hos DFL, som gennem et stykke tid har arbejdet med først at forberede DFL’s krav til den kommende overenskomst, og siden som deltagere i en række arbejdsgrupper, som forbereder kravene til selve forhandlingen.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har denne gang spillet ud med voldsomme krav om ændring af rammerne for arbejdstid. De kan komme til at påvirke det, som vi hidtil har betragtet som ’normal arbejdstid’. Der er tale om meget komplekse forslag med vidtrækkende konsekvenser, så der er nedsat en speciel arbejdsgruppe mellem DFL og FA, som forbehandler området ’arbejdstid’. Dette er blot én af flere arbejdsgrupper, som har travlt med at forberede kravene fra DFL og FA.

Nyhedsbrevet kan også læses på det lukkede område for tillidsvalgte på www.dfl.dk

TR●Info /

Information for tillidsvalgte Nr. 28 ● Februar 2012

DFL - Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening  Applebys Plads 7  1411 København K  Telefon 33 12 42 42  www.dfl.dk  dfl@dfl.dk

Indhold: (klik for direkte link)

Nyt fra HB-mødet den 26. januar 2012 • DFL’s budget for 2012 • Ingen kontingentforhøjelse

Øvrigt indhold • Medlemshvervning: Stor ros til hververne • Medlemstal for PF’erne

• Trykning af 2012 overenskomsten

•

• Elektronisk afstemning

• SU uddannelse er udsat

Indmeldelse skal ske elektronisk

• Bestyrelseskonference 2012 • DFL søger økonomimedarbejder • Lovforslag om ret til erstatningsferie

Nyt fra HB-mødet den 26. januar 2012 En meget stor del af HB-mødet i slutningen af januar blev naturligt nok benyttet til en status på overenskomstsituationen, herunder gennemgang af såvel egne som FA’s krav og ønsker. Nu er overenskomsten færdigforhandlet og blev natten til den 8. februar godkendt af HB, mens et enigt repræsentantskab godkendte den på mødet den 9. februar.

Næste skridt er urafstemningen blandt DFL’s medlemmer, som for første gang skal ske rent elektronisk. Der er en overenskomstfolder, som forklarer de forskellige punkter i overenskomsten, under udarbejdelse. Folderen vil være klar i uge 9 og bliver udsendt til personaleforeningerne, der skal håndtere den videre distribution ud til medlemmerne. Der bliver naturligvis også en grundig instruktion i, hvordan man som medlem håndterer den elektroniske afstemning, som vil foregå i ugerne 10 og 11.

Den øvrige del af HB-mødet i januar havde fokus på DFL’s budget, kontingenterne og medlemshvervning.

DFL’s budget for 2012 På HB-mødet gav sekretariatschef Søren Thorsen en orientering om foreningens budget for indeværende år. Budgettet er lagt således, at det ender i et lille underskud – stort set et nulresultat – efter at foreningens udgifter er reduceret noget i forhold til sidste år. De tidligere år har DFL nydt godt af et fint afkast på de investerede midler i bl.a. konfliktfonden, men grundet situationen på de finansielle markeder må forventes et noget dårligere resultat i 2012. Desuden er skatten steget efter at konsolideringsfradraget blev fjernet. Budgetterne kalkulerer med medlemstallet ved årsskiftet, men det tegner til at blive højere nu, hvor registreringen af nye medlemmer er ved at være inde i systemerne.

Og dog, for det går fortsat godt i forsikringsbranchen – også selv om arbejdsgiverne, repræsenteret ved Finanssektorens Arbejdsgiverforening, forsøger at tegne et dystert billede af situationen. Forholdet er faktisk, at de fleste af vores selskaber tjener penge og gennem fornuftig planlægning og stram styring af omkostningerne fortsat tjener penge på forsikringsforretningen.

Så selv om koret af økonomer og politikere, der klager sig over den samfundsøkonomiske situation, er stort og højlydt, så vil jeg opfordre til, at koret af glade stemmer her i juletiden bliver endnu højere.

Brug nu juletiden til at slappe af med familien, spis noget lækker mad og glem måske for et kort øjeblik, at der er fløde i sovsen.

Lad ikke spare-iveren gå for meget ud over gavekøbene, men glæd hinanden med noget dejligt, som kan varme – også i de kommende kolde vintermåneder.

Her i DFL arbejder vi hårdt på at sikre, at forholdene for de ansatte i forsikringsbranchen også fremover er gode og trygge, og at vi også fortsat får en løn for arbejdet som gør, at man er glad for jobbet og tryg ved fremtiden.

Ha’ nu en rigtig glædelig jul!

Med de varmeste julehilsner

Information om

Overenskomst 2012 Forliget om de kommende to års overenskomst faldt på plads mellem DFL og FA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, natten til 8. februar efter vanskelige og langvarige forhandlinger.

Når forhandlingerne var vanskelige skyldes det ikke mindst, at der ikke var meget at gøre godt med omkring økonomien. Samfundssituationen kender vi alle, og selv om forsikring som branche fortsat klarer sig godt, så er der benhård fokus på omkostningerne – og her er lønningerne den mest iøjnefaldende post.

Alt i alt må vi sige, at vi er tilfredse med resultatet, set i lyset af den økonomiske situation i verden omkring os.

Ser vi udelukkende på lønrammen i overenskomsten, så er der tale om et magert resultat. Vi havde håbet på mere, men arbejdsgiverne stod stejlt på et krav om én procent årligt i direkte lønstigning.

Men det er bestemt ikke en dårlig overenskomst, for ved siden af lønrammen har DFL opnået en række goder, som vil komme de fleste medlemmer til gode. Ser vi på finanssektoren som helhed, så er der et meget positivt ”forsikringsaftryk” i vores nye overenskomst.

Vi har opnået en række forbedringer på det sociale område, bl.a. en særlig fratrædelsesgodtgørelse, udvidet frihed til pasning af syge børn og en markant forenkling af betalingen for at arbejde uden for

normal arbejdstid. Hertil kommer hele timebank-aftalen, som giver nye muligheder for at tilrettelægge sit arbejde og at anvende sin opsparede frihed efter eget ønske.

Parterne kom også langt med rammerne for et nyt lønsystem i forsikringsbranchen – Forsikringsløn – og vil arbejde videre med det frem mod overenskomsten i 2014. Årsagen til at vi ikke kom videre med Forsikringsløn, var manglende økonomi fra arbejdsgivers side.

Forliget mellem DFL og FA er godkendt af en enig hovedbestyrelse og herefter enstemmigt godkendt af DFL’s repræsentantskab.

På de følgende sider kan du læse mere om indholdet i forliget om overenskomsten for de kommende to år. På bagsiden finder du information om urafstemningen, og her står også hvordan du kan stille spørgsmål til DFL om overenskomsten.

Formandskabet for DFL vil klart anbefale dig at stemme ’ja’ til forliget ved urafstemningen i uge 10 og 11.

Venlig hilsen

Mette Bergmann Landsformand

Lone Clausen Næstformand

Søren Thorsen vurderede, at DFL også i de kommende år vil komme ud med et resultat omkring nul, med mindre der sker væsentlige ændringer på de finansielle markeder. Et endnu uafklaret punkt er udlejningen af erhvervslokalerne i Vester Voldgade 100, når Ulandssekretariatet flytter sidst på året. Der arbejdes på at finde en ny lejer til lokalerne.

Budgettet for 2012 blev godkendt af HB skal nu forelægges for DFL’s repræsentantskab.

Ingen kontingentforhøjelse nu Der var fremlagt forslag om forhøjelse af DFL’s kontingenter for at ruste DFL’s bundlinje og for at have de fornødne midler til foreningens fortsatte udvikling og aktiviteter. Foreningen har de seneste år nedsat kontingentet – først skete en nedsættelse i 2008 for at gøre DFL mere konkurrencedygtig over for ”de gule” foreninger, og derefter blev der indført enhedskontingent, som for mange af medlemmerne også betød en kontingentnedsættelse. Endelig er pensionisternes kontingent på kr. 120 om året, hvilket er meget billigt og dårligt er nok til at dække tilsendelse af medlemsbladet.

HB meldte ud, at man ikke mener at kontingentet skal ændres på nuværende tidspunkt, hvor man bl.a. har fået mange nye medlemmer ind i foreningen. Beslutningen blev at holde kontingentet uændret, dog undtagen for pensionisterne, hvor HB godkendte forslaget om at forhøje det til 300 kr. om året.

Lone Clausen

Mette Bergmann

Trykning af 2012 overenskomsten

||

landsmøde www.dfl.dk 2012 27 13

» Uddannelse

Kurt Andreasen, uddannelsessekretær

Uddannelse og kompetenceudvikling Der er sket afgørende nyt omkring forsikringsuddannelserne idet de nu kan danne springbræt til de offentlige uddannelser. Uddannelserne for tillidsvalgte er videreudviklet med fokus på deres personlige ageren overfor medlemmer og ledelse.

» Tillidsrepræsentant-uddannelse Grunduddannelsen for DFL’s tillidsrepræsentanter (GO-uddannelsen) gennemgik en gennemgribende revision sidst i 2011. Det er sket i lyset af de stigende krav, der er til især tillidsrepræsentantens personlige færdigheder i form af ageren overfor medlemmer og ledere.

Uddannelsesafdelingen har indgået aftaler med et par kompetente undervisere, der tager sig af emnerne assertion og forhandling. Derudover

har vi fokus på tillidsrepræsentantens rolle inden for området psykisk arbejdsmiljø og stress, og som bisidder ved vanskelige samtaler som f.eks. opsigelser og advarsler.

De traditionelle områder, som en tillidsrepræsentant nødvendigvis skal have kendskab til – herunder overenskomst- og lovstof – er ikke blevet svigtet af den grund.

» Medbestemmelse Medbestemmelsesområdet får et løft, hvilket ikke mindst er initieret af FTF’s rapport ”Medhør uden medbestemmelse”. Rapporten handler bl.a. om tillidsrepræsentantens rolle i samarbejdsudvalgene (SU), og med den som baggrund er DFL i gang med en revision af vores uddannelsesaktiviteter på dette vigtige område.

SU skal være et ligeværdigt forum, hvor parterne diskuterer forholdene i selskabet – og ikke blot et efterretningsorgan, som det desværre ses nogle steder, også indenfor forsikring. SU-medlemmerne skal naturligvis være klædt ordentligt på til at kunne give et modspil indenfor områder som organisation, ledelse, økonomi og uddannelse.

Sammen med Finansrådet, Aalborg Universitet

14

| landsmøde 2012

og Finansforbundet har DFL afholdt en bestyrelsesuddannelse for medlemmer af selskabsbestyrelser. Der har deltaget omkring 50 fra forsikring på denne uddannelse, såvel medarbejderrepræsentanter (MAR) som aktionærvalgte. Fra et par selskaber deltog tilmed den samlede bestyrelse.

Da Finansrådet ikke længere udbyder uddannelser, er denne bestyrelsesuddannelse overgået til Finanssektorens UddannelsesCenter (FUC) i samarbejde med Forsikringsakademiet. Da FUC i forvejen har en uddannelse med samme titel – men dog ikke samme indhold og længde – er dens fremtid dog uvis. Men der er stigende krav til kompetencerne i selskabernes bestyrelser, så vi håber på det bedste.

» Forsikringsuddannelse I landsmødeperioden er der sket usædvanlig mange ting på uddannelsesområdet, både på Forsikringsakademiet (FOAK) og på det offentlige område – og som noget banebrydende, sammenhængen mellem disse.

FOAK har fået moduluddannelserne på niveau 3 og 4 til at køre på skinner efter teamkonceptet, og niveau 5 er på vej i en stærkt ændret udgave, der både kan tages med og uden afsluttende eksamen. Uden eksamen fungerer niveauet som efteruddannelse.

Certificering I den senere tid har FOAK arbejdet på at certificere deres uddannelser, både nationalt og internationalt. Det kan få stor betydning, når det nye EU-direktiv om forsikringsformidling (Insurance Mediation Directive 2 – IMD2) bliver implementeret i dansk lovgivning. Direktivet vil indeholde krav til uddannelse af forsikringssælgere, der vil være afhængigt af bl.a. hvilke typer produkter man sælger. FOAK håber, at certificeringerne vil modsvare kravene fra EU omsat til dansk lovgivning, men da de ikke er kommet endnu, vil det vise sig om det holder stik.

HD-uddannelsen HD-uddannelse i organisation og ledelse kan nu tages med merit fra FOAK, idet FOAK har indgået en aftale med Aalborg Universitet om, at gennemførelse af tre moduler på FOAK plus et forkursus kan træde i stedet for hele første del af HD-studiet (dvs. giver merit). Med denne kombination kan man derfor gå direkte til HD 2. del efter bestået forkursus.

Første hold, der gennemfører forkurset, er færdige i foråret 2012, og det bliver spændende at følge holdet, når det starter på HD 2. del. Der er ca. 45 deltagere på

holdet, og et nyt går i gang til eftersommeren.

Professionsbachelor Den nye uddannelse som professionsbachelor i finans (PB) er kommet godt fra start, og på første årgang er der et hold på 16, som tager speciale i forsikring. De bliver færdige med uddannelsen i år, og det bliver interessant at se, hvilke stillinger de nyuddannede får.

Også merit for PB Også for PB-uddannelsen er etableret en ordning, hvor bestemte moduler fra FOAK giver merit. Både det og aftalen med Aalborg Universitet om merit til HD 2. del er i den grad nyskabende, og et gennembrud af det skel, der til nu har været mellem forsikringsbranchens interne uddannelser og de offentlige.

DFL ser med stor glæde på, at det er lykkedes for FOAK at indgå disse aftaler med offentlige uddannelsesinstitutioner inden for videreuddannelse. Det har vi i DFL efterlyst i et par årtier, så det er virkelig ”breaking news”.

Elevuddannelsen Finansuddannelsen (elevuddannelsen) har fået omlagt måden, der uddannes på, så forsikringseleverne oplever en måde at gennemføre uddannelsen på, der ligner arbejdsmetoderne, som de kommer ud for senere hen på deres videreuddannelse på FOAK. Omlægningen er gennemført så vidt som det er muligt, idet lovgivningen hindrer en total omlægning. Finansuddannelsen er jo en offentlig erhvervsuddannelse, som har nogle lovgivne rammer. FOAK har stået for meget af det praktiske og hele det pædagogiske ved omlægningen. Den gennemføres i regi af International Business College, dvs.

IBC i Kolding, og er en følge af, at uddannelse overgik fra Finansrådet til deres regi i 2010.

”

Det er banebrydende, at Forsikringsakademiet har skabt sammenhæng til de offentlige uddannelser

landsmøde 2012

| 15

» W EB

Få klik er nok I slutningen af april lanceres DFL’s nye hjemmeside, hvor målet har været at den information, som du har mest brug for, sjældent er meget mere end nogle få museklik væk.

Det er med websider, som med aviser – tiderne og læsernes ønsker skifter, så engang imellem skal der ske en relancering med nyt design og indhold. For DFL’s vedkommende er sagen endnu mere presserende, for ikke blot er designet efterhånden lidt ude af trit med tiden, men den teknologiske platform for websystemet

– CMS, Content Management System – er forældet og skal ganske enkelt udskiftes.

En projektgruppe i sekretariatet, bestående af kommunikations- og it-funktionerne, har siden foråret 2011 arbejdet på at vælge ny platform og på baggrund af en række workshopper med personaleforeninger, tillidsvalgte, menige medlemmer og DFL-ansatte, er funktionaliteten i det kommende DFL-web besluttet.

Teknologisk er valget faldet på Drupal systemet, som nok er dagens bedste CMS-produkt til et web som DFL’s. Det er et ’open source’ system, som er gratis at bruge, men der skal dog betales for udviklingen af vores løsning.

Udviklingen af det nye design og struktur på hjemmesiden er sket ud fra et ønske om at den information, som er vigtigst for den enkelte bruger, kun er få klik væk.

Samtidig er det nye design friskt

DFL Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Applebys Plads 7 - 1411 København K Telefon 33 12 42 42 – www.dfl.dk - dfl@dfl.dk 16

| landsmøde 2012

4,45% Billån

, kun

Kan du spare penge på dit billån?

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Af Lars H. Knudsen, kommunikationsansvarlig

og baseret på, at man får en god og visuel oplevelse og et hurtigt overblik over, hvad DFL tilbyder sine medlemmer.

Nyt er det, at man skal logge sig ind, nøjagtig som på Facebook, for at få adgang til ’Min side’: en personlig side med den information, som er mest relevant for brugeren. Her ligger generelle nyheder, nyt fra de grupper, man er med i – herunder ens personaleforening – samt oversigt over, hvad man er tilmeldt af uddannelse og kurser. Fra ’Min side’ kan man også tilmelde sig arrangementer og rette i sine kontaktdata.

Når den nye hjemmeside dukker op på www.dfl.dk i slutningen af april, så skal det understreges, at den ikke er færdig. Faktisk bliver en webtjeneste aldrig færdig, for der skal løbende lægges nyheder og ny information på. Men selv om den nye hjemmeside ’går live’, så vil der være områder og services, som endnu ikke er komplette. Det håber vi på forståelse for og lover, at der løbende lægges mere information på.

variab

*

el ren te

Nu har DFL sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %*.

Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Ring til Lån & Spar på 3378 1978 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af DFL.

Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/dfl Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme.

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr.

Månedlig ydelse 2.164 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,57 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 4.950 kr.

Samlede renter i perioden 50.231 kr. Tilbagebetaling i alt 259.681 kr. *Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 12. januar 2012.

Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres.

Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

i samarbejde med

www.dfl.dk

| 31

Tema

Samfundskrise

Krise skaber sammenhold Thisted Forsikring har de sidste år været gennem en hård tid, som desværre også har været præget af fyringsrunder. Ikke bare en eller to, men hele fire fyringsrunder på blot fire år. Det har sat sine præg, men alligevel har medarbejderne formået at holde kampgejsten oppe og bevare optimismen.

Da Tanja Holland i 2007 blev ansat i Thisted Forsikring var der kronede dage i forsikringsbranchen. Desværre gik der kun godt et år, før den første fyringsrunde ramte som et lyn fra en klar himmel. På trods af, at hun og hendes kolleger har været gennem en turbulent tid siden da, har de alligevel formået at få skabt et godt sammenhold og en vedvarende tro på fremtiden.

Alt gik godt Dengang i 2007 blev der løbende ansat medarbejdere, og man mærkede intet til besparelser. I 2008 begyndte tingene at gå i stå, og andre virksomheder i Thisted havde allerede måttet fyre medarbejdere, mens så galt troede medarbejderne hos Thisted Forsikring dog ikke, at det kunne gå hos dem. Alligevel spredte der sig hurtig en rædselsstemning en formiddag, da alle var mødt.

Den dag blev der nemlig banket på nogle af medarbejdernes kontorer, og de blev bedt om at følge med. Herefter fik de besked på, at de var opsagt. Som en steppebrand bredte rygterne sig, og det stod hurtigt klart for medarbejderne, hvad der var ved at ske. Når man hørte trin på gangene, frygtede man, at det var ens dør, som der blev banket på næste gang. Tanja fortæller, at det både var en frygtelig og chokerende formiddag.

At have viden om, at en fyringsrunde er på vej, er nærmest ulideligt, mener Tanja Holland fra Thisted Forsikring

16

| Forsikring

Nr. 2 2012

Samfundskrise

Lettet og ked af det ”Man er selvfølgelig glad og lettet over, at det ikke er én selv, der er blevet opsagt, men man kan ikke få sig selv til at sige det. Samtidig er man også enormt ked af det på sine opsagte kollegers vegne. Vi vidste, at ægtefællen måske også var blevet fyret, og mange virksomheder i området fyrede folk, så det var en trist fremtid, de opsagte gik i møde”, siger Tanja.

Der bliver tit sagt ude af syne, ude af sind, men sådan har det ikke været hos Thisted Forsikring. Her har man ikke glemt de opsagte kolleger, og der bliver altid talt pænt om dem.

Nogle af de nuværende kolleger ses med dem privat, og Tanja fornemmer, at folk stadig interesserer sig for dem, der blev sagt op, og spørger pænt til dem.

I forbindelse med en anden fyringsrunde, valgte ledelsen at melde det ud et par uger på forhånd, at på en given dato, ville der ske fyringer. Tanja synes, at tiden op til var helt umenneskelig og ulidelig. Der var en enormt dårlig stemning, og der blev stort set ikke talt om andet end afskedigelser.

Som Tanja siger, så er der sikkert ikke nogen god måde at opsige medarbejdere på, men personligt foretrækker hun, at man ikke kender til datoen på forhånd.

Bør man søge væk? ”Efter flere fyringsrunder begyndte vi kolleger at tale om, hvorvidt man burde søge væk eller måske læse videre. Selvfølgelig tænker man, hvornår kommer næste runde, og kan vi nu stole på, at det her var sidste gang. Man bliver nemt usikker og bange, og fornemmer hurtigt hvis det ikke går godt. Det er især galt hvis tillidsrepræsentanterne begynder at tale sammen i krogene, og er til mange møder, når vi nærmer os den 20. i måneden,” indrømmer Tanja og siger, at ”alle disse ting gør selvfølgelig, at man tænker over sin fremtid.”

Alligevel er der stort set ingen, der har søgt væk. Grunden til dette er, at det stadig er en rigtig god arbejdsplads. Hun og hendes kolleger er glade for at være i selskabet, og glade for selve arbejdet. Der er også det aspekt, at medarbejderne hver gang har bevaret troen og håbet på, at det nu må vende til bedre tider igen.

Tema

at bevise, at man er sit job værd, men det har ikke været tilfældet. Her har fællesskabet heldigvis været stærkest”, siger Tanja.

Vi tror på fremtiden Det handler om at komme videre og tro på en lysere fremtid. Medarbejderne har været enige om, at man ikke skal hænge fast i alt det negative, da det skaber en dårlig stemning.

Man risikerer også at skabe nogle ”spøgelser”, som ikke er der. ”Efterhånden kommer man stille og roligt tilbage til en normal hverdag. I det daglige har vi ikke mærket så meget til besparelserne. Der er blevet skærpet lidt i forbindelse med uddannelse, og da jeg blev ansat, fik man gaver såsom sportstasker og så videre. Det gør man heller ikke i dag. Ellers er der ikke sket de store ændringer i dagligdagen.”

Senest i december 2011 blev der opsagt tre medarbejdere, men alligevel tror medarbejderne på, at det er begyndt at lysne lidt: ”Der er mange små lyspunkter i dagligdagen. Det kan for eksempel være, hvis der er blevet indtegnet en ny kunde, eller som nu hvor vores salgsafdeling er begyndt at have travlt igen. Alle har en kæmpe kampgejst og medvirker i kampen på at få skabt vækst. Vi er glade for vores arbejde og arbejdsplads, og der er derfor en stor vilje blandt medarbejderne til at ville selskabet,” slutter Tanja Holland.

Tekst og foto: Trine Zappe, redaktionen

Øget sammenhold Ledelsen i Thisted Forsikring har gjort meget ud af at forklare medarbejderne, hvad der har været årsagen til nedskæringerne, og hvorfor man har været nødsaget til at afskedige. Dette har været med til at bevare en smule optimisme blandt medarbejderne.

Tanja fortæller, at kollegerne internt har brugt meget tid på, at tale om hvad der er sket. På den måde bruger man hinanden til at komme igennem en svær tid. ”Vi er et forholdsvis lille selskab, hvor alle kender alle. Derfor har disse krisetider været med til at skabe et kæmpe sammenhold med masser af intern støtte, og det har helt klart været positivt i en ellers negativ tid. Man kunne sagtens forestille sig, at der i stedet blev skabt en øget intern konkurrence, for konstant

Thisted Forsikring har sat denne puslespilsbrik op omkring i selskabet for at minde om, at god trivsel kræver åbenhed

www.dfl.dk

| 17

Tema

Samfundskrise

Samfundskrise

Tema

Kradser krisen?

Bides hestene, når krisen kradser? Eller står kollegerne snarere sammen og tænker i solidaritet og fællesskab? Vi har prøvet at tage temperaturen på hvad krisen har betydet ’ude på gulvet’ i forsikringsbranchen.

Mon ikke, at vi alle vil opleve hårde tider af og til? Netop i disse ’kriseår’ oplever mange desværre modgang og utryghed, fordi tingene ikke er så lette, som de var for bare et par år siden.

Stephanie Oogle arbejder i salgsafdelingen hos Tryg, hvor medarbejderne har aftalt, at her vil man hjælpe hinanden. Det er dog blevet stadig sværere at få hjælp fra sine kolleger, når man har spørgsmål omkring det daglige arbejde. Før var det sådan, at man hjalp kollegerne, straks de kom og spurgte. Nu vil man stadig gerne hjælpe, men det bliver først, når man selv har tid til det.

Bonus påvirker hverdagen Der er kommet nye bonusregler i Stephanies afdeling, og de giver mere bonus på funktionen, men en individuel bonus. Samtidig er der færre kunder som ringer, og derfor mindre at lave. Når man så har en kunde og et tilbud der skal ud, ja så går tiden jo fra ens eget salg, når kollegaen står og ønsker hjælp. Samtidig har ledelsen stort fokus på salget, så det er ikke nær så vellidt at spørge om hjælp.

Nogle af de ældre kolleger kan godt være nervøse for at blive opsagt, nu hvor der ikke er så meget salg. Omvendt bliver der stadig ansat nye

medarbejdere, og der kører også flere kampagner, for salget skal jo holdes.

Generelt føles det som om, der er blevet kortere snor fra ledelsen, hvilket opleves, hvis en kollega laver fejl. Før kunne vi snakke sammen og spørge personen, om det mon ikke var en fejl. Nu føles det som om, at ledelsen hurtigere går videre, og gør det til en sag. ”I opgangstiderne var vi blidere ved hinanden, og mere hjælpsomme. Nu er det blevet meget sværere at få noget igennem og støtte fra sin omverden, siger Stephanie. ”Man er nok blevet mere sin egen lykkes smed, end tidligere.”

Vi tror på kunderne Bitte Nielsen Pedersen arbejder i en skadeafdeling hos Tryg. Her er tiden knap og arbejdspresset stort, med alle de skader der kommer ind i afdelingen. Det giver mindre tid til at høre, hvordan det går med kollegaens børn og børnebørn. Alligevel er der tid til, at man hjælper hinanden, når der er spørgsmål om skaderne og behandlingen af disse.

Ledelsen mener, at der også skal være tid til det sociale i hverdagen, men det er svært at finde tiden, når telefonerne ringer og det vælter ind med mails fra kunder, der har haft en

skade. Med indførelsen af mail-korrespondance følger at der nu kommer en strøm af mails, og kunderne forventer et svar med det samme. Ofte sendes der spørgsmål og svar frem og tilbage flere gange, og kunderne rykker hurtigere for svar.

Da Bitte blev ansat i 2008, var der penge nok. Man blev oplært i, hvordan man skulle behandle kunderne godt. Der var gode værdier at forholde sig til, og man troede på kunderne. ”Vi tror og stoler på kunderne,” siger Bitte, og fortsætter: ”Men det har dog taget en

drejning hen mod, at vi i dag beder om kvitteringer for flere typer skader, og er blevet lidt mere hårde i sagsbehandlingen. Det er nu ikke fordi kunderne får mindre i erstatning, men naturligvis heller ikke mere, end de er berettiget til.”

I skadeafdelingen hos Bitte er man ikke bange for en fyreseddel. Tværtimod er der kommet flere ansatte til de seneste år, så ingen føler sig presset i den retning. Jobsikkerheden og hjælpsomheden er fortsat høj, og Bitte vil gerne fremhæve, at sparringen med kollegerne i dagligdagen fungerer perfekt.

Modgang og utryghed Efter snakken med Stephanie og Bitte er der egentlig kun én konklusion, nemlig at modgang og krisetider ikke får medarbejderne i et forsikringsselskab til at spidse albuerne og tænke, at ’hver mand for sig selv’. Tværtimod ser vi, at nok kan man i pressede situationer være tvunget til at fokusere mere på sine egne opgaver og resultater, men at der fortsat er tid til at hjælpe kollegerne.

Dette er nok meget menneskeligt, for en fælles trussel ”udefra” har det med at styrke flokmentaliteten – sammenholdet – således at man støtter hinanden frem for at hænge de svageste ud og lade dem gå til grunde.

Men foråret står for døren. Solen skinner og blomsterne pibler frem overalt. Lad os glæde os over forårstegnene – også i samfundet – og se frem til at samfundskrisen er blevet historie.

Tekst: Suzanne Foverskov, redaktionen

Stephanie Ogle (tv) og Bitte Nielsen Pedersen, begge fra Tryg, mener at en mere travl hverdag gør, at man har mindre tid til at hjælpe andre.

Samtidig betyder øget brug af e-mail, at kunderne forventer svar hurtigere.

18

| Forsikring

Nr. 2 2012

www.dfl.dk

| 19

Infoside

Snyd ikke dig selv Netop nu skal du tage stilling til, om du vil have dine efterlønspenge udbetalt skattefrit mod at forlade ordningen. Det kan virke fristende. Men pas nu på, du ikke snyder dig selv, lyder advarslen fra a-kassen FTF-A. Måske er det allerede kommet – og ellers er det på vej. Brevet, der fortæller dig, hvor mange penge du igennem årene har indbetalt til efterlønsordningen. De penge har du nu mulighed for at få tilbage skattefrit, hvis du samtidig vinker farvel til efterlønnen.

Når der så dumper et brev ind af brevsprækken, der indeholder tusindvis af gode danske skattefrie kroner, så er det da fristende at sige ja tak og hæve alt, hvad der er. Men så enkelt er det langt fra, lyder advarslen fra a-kassen FTF-A. Alderen er afgørende Som udgangspunkt anbefaler FTF-A, at du bliver i efterlønsordningen, fordi den fortsat indeholder en række goder. Men den er ikke lige attraktiv for alle, og her spiller alderen ind.

FTF-A har derfor opdelt sine anbefalinger til medlemmerne i fire grupper efter alder. Der er nemlig stor forskel på at være 40 år og 59 år, når man skal tage stilling til, hvad der skal ske med ens efterlønspengene.

De fire grupper er: Over 58 år, 56-58 år, 4955 år og 48 år eller yngre.

Hvor den klare anbefaling til de to ældste grupper er at blive i ordningen, fordi der kun er små eller slet ingen ændringer, er det straks anderledes for de yngre.

For de yngste bliver efterlønsperioden gradvist forkortet til tre år mod i dag fem år.

Samtidig hæves efterlønsalderen også gradvist i takt med, at vi lever stadigt længere. I øjeblikket vil de yngste grupper kunne gå på efterløn som 66-årige, men det kan altså blive hævet yderligere.

Pensionsmodregning Foruden ændringerne i efterlønsalder og efterlønsperiode så bliver pensionsmodregningen i efterlønnen også større end tidligere, så du fremover modregnes i din efterløn igennem

20

| Forsikring

Nr. 2 2012

hele din efterlønsperiode, når den er fuldt implementeret. Det betyder, at hvor man i dag slipper for modregning ved at vente to år med at gå på efterløn, så bliver der fremadrettet modregnet i hele perioden. Samtidig øges pensionsmodregningen i din efterløn.

Eksempelvis bliver der for en pension på en million kroner fremover modregnet 40.000 kroner årligt i efterlønnen. Størrelsen af dine pensioner er altså afgørende for, om der er efterløn til dig. Derfor skal det også tages i overvejelserne om, hvorvidt du trækker dine efterlønspenge ud nu.

Skattefri præmie Til gengæld har du fortsat muligheden for at få den skattefri præmie, hvis du bliver i efterlønsordningen.

Det er en pose penge, der bliver udløst, hvis du arbejder, mens du kunne være gået på efterløn. Arbejder du helt frem til udløbet af din efterlønsperiode, så vil du alt efter din alder gå glip af op mellem 11.000 og 72.000 kroner, hvis du træder ud af efterlønsordningen nu.

du forlader efterlønsordningen. De ordninger nemlig bundet sammen med efterlønnen.

Seniorjobbet er et job, som kommunen skal tilbyde dig, hvis du fem år før, du kan gå på efterløn, har opbrugt din dagpengeret og derfor står til at miste dine ydelser. Men det er altså ikke muligt at få et seniorjob, hvis du har sagt farvel til efterlønnen.

Det samme gælder fleksydelsen. Det er kommunens svar på efterlønnen, som du kan få, hvis du har været i fleksjob. Den ryger også, hvis du forlader efterlønsordningen.

Vil du vide mere For at hjælpe dig videre har FTF-A har lavet større tema om efterlønsreformen. Det finder du på hjemmesiden www.ftf-a.dk. Her kan du se mere om konsekvenserne af reformen blandt andet kan du se hvornår du kan gå på efterløn, hvor længe og hvor meget du kan få i skattefri præmie.

Tekst: journalist Hanne Gaard Guldager, FTF-A

Seniorjob og fleksydelse Foruden den skattefri præmie så vinker du også farvel til både seniorjob og fleksydelse, hvis

Fakta: • Fra 2. april til 1. oktober 2012 kan du få dine efterlønspenge skattefrit • Efter 1. oktober 2012 stopper den mulighed • Din alder er afgørende for, om det er attraktivt at hæve pengene • Der er ingen ændringer for personer født før 1. januar 1954 • Modregningen af pensioner er højere nu end tidligere • Forlader du efterlønsordningen nu, kan du ikke komme tilbage. Der er ingen fortrydelsesret • Forlader du efterlønsordningen, siger du også farvel til seniorjob, fleksydelse og skattefri præmie • For de yngre grupper er efterlønsperioden fremover tre år mod i dag fem år

Nyt fra DFL UNGDOM

Med DFL Ungdom i Manchester I starten af februar afholdt UNI Europa Youth et seminar i Manchester med deltagelse af ungdomsrepræsentanter fra fagforeninger omkring i Europa. Seminaret satte fokus på brugen af vikarer samt ungdomsarbejdsløshed.

Sammen med formanden for DFL Ungdom, Rune Sixtus Bruhn, drog jeg af sted til mit første UNI-møde nogensinde. Mine forventninger var, at jeg skulle deltage i en masse erfaringsudveksling, og opbygge et netværk på tværs af landegrænser.

Derudover syntes jeg, at det lød rigtig spændende at skulle mødes med fagforeninger fra andre lande og høre mere om, hvilke udfordringer de står overfor, sammenlignet med hvilke udfordringer vi har i Danmark.

Speeddates Der var lagt et program for alle dagene, fra morgen til aften. Det omfattede

taler, oplæg, debatter og ikke mindst ”speeddates”, som gik ud på at dele sin viden om vikar-problematikker på blot tre minutter og med skiftende ”dates”.

Generelt om seminaret gjaldt, at talerne til tider var lige vel lange og fyldte lidt for meget i programmet i forhold til debatterne, der for mig gav det største udbytte.

Der er en tydelig forskel på situationerne i de forskellige lande og ser man på statistikkerne, har vi det ganske godt i Danmark. Deltagere fra flere af landende kunne melde om store udfordringer med både ungdomsarbejdsløshed og brugen af vikarer fremfor fastansatte. Det var tydeligt at mærke, at dette kunne være et ganske stort problem.

Stærkt sammenhold På trods af meget lange taler og ikke helt så mange debatter, var det en rigtig god tur. Det var fantastisk at opleve, at der kan være et så stærk sammenhold på tværs af landegrænserne og en stor respekt for hinanden og de udfordringer landene hver især har.

Jeg fandt især erfaringsudvekslingen relevant set i lyset af, at de emner vi diskuterede, vedrører både os selv og vores nærmeste nabolande. Det vil helt sikkert være noget, jeg kan tage med mig i mit arbejde omkring DFL Ungdom.

Tekst og foto: Katrine W. Ravn

Danmark i fokus I det sydlige Europa kæmper man med noget større problemer omkring ledighed, end her i Danmark – ikke mindst ungdomsledighed. I forbindelse med UNI Youth Europe sammenslutningen, hvor Danmark i denne periode er repræsenteret ved formand for DFL Ungdom, Rune Sixtus Bruhn, som tilmed er præsident.

UNI Youth Europe har fokus på ungdomsarbejdsløsheden og forholdene i Danmark er taget op af det italienske ungdomsmagasin ”MY generation”. Faktisk præger det danske flag det meste af forsiden, lederen handler om det fleksible arbejdsmarked i Danmark og så er der en stor artikel om arbejdsmarkedet i Danmark, hvor Rune udtaler sig. Desværre er det hele på italiensk, men en tur gennem Google Translate giver en fornemmelse af vinklen: ”Danmark er et perfekt eksempel på den

’skandinaviske model’, hvis hjerte er en velfærdsstat, der sigter mod at opretholde høj livskvalitet for mennesker, fra sundhedspleje til pensionering, arbejdsløshedsunderstøttelse til fri uddannelse for alle. En model, der udvikler sig gennem intens social dialog, hvor næsten alle i den erhvervsaktive befolkning repræsenteres af fagforeninger, der aktivt deltager i udviklingen af arbejdsmarkedet. Resultaterne er klare: arbejdsløshed på minimumsniveau (men dog stigende), høje niveauer af uddannelse hos mere end 90 pct. af befolkningen, og lige fordeling på arbejdsmarkedet af kvinder og mænd.”

Flot kommunikeret, Rune – også selv om den italienske sans for drama nok har skruet lidt op for retorikken.

A ttualità

… e iN rar ca o v la imar portunitào:ndo m p daN nza ed ooro nel v a el la sper tra grafie d foto

evolve llo che si logo un mode o un dia attravers le intenso, socia tà asi totali con la qu polazione della po

6

e o dell’Union za di turn rio nel mopresiden danese la gennaio 2012, prop eta unica mon da co della Europea a non adedrammati la Danimarc mento più e peraltro (alla qual masil o ha dichiarat uili Wannen più tranq risce). degli ester in acque capace un Il ministro riportare l’euro o di cui sarà o per faccia simo sforz , nel breve, il lavor resenta l’altra to oggi rapp le; vedremo mai quan ello Paese, che pio del “mod oa. tto esem prop dell’Europ fare che si a è un perfe -wel marc Stato La Dani cuore è lo vo”, il cui scandina

è

Attualità

www.dfl.dk

| 21

Infoside

Infoside

Kort nyt

Skuddag er 4,9 milliarder værd 4,9 milliarder kroner lige ned i kassen... og så på en helt almindelig onsdag.

Skudårets ekstra dag - onsdag den 29. februar - er en god forretning for Danmark viser beregninger foretaget af Dansk Erhverv.

- Det er nok de færreste, der vil kunne mærke en økonomisk effekt ved skuddagen. Men ser vi på dagen på makroøkonomisk niveau, så er det klart, at én ekstra dag i løbet af året til at producere og til at forbruge i - alt andet lige - hæver den samlede samfundsmæssige indtjening. Hvis vi ser på bruttonationalproduktet, så svarer en ekstra dag i året gennemsnitligt til en ekstra økonomisk vækst på 0,27 procent svarende til 4,9 milliarder kroner, forklarer Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Kan du læse det her?

Det er lidt utroligt, hvad vores hjerner kan gøre. Her er et sjovt teksteksempel på engelsk, som mange nok kan læse uden større besvær – kan du?

7H15 M355463 53RV35 70 PR0V3 H0W 0UR M1ND5 C4N D0 4M4Z1N6 7H1N65! 1MPR3551V3 7H1N65! 1N 7H3 B361NN1NG 17 W45 H4RD BU7 N0W, 0N 7H15 L1N3 Y0UR M1ND 15 R34D1N6 17 4U70M471C411Y W17H0UT 3V3N 7H1NK1N6 4B0U7 17, B3 PR0UD! 0N1Y C34R741N P30PL3 C4N R34D 7H15. R3P057 1F U C4N

Medlemsrabat på fitness DFL har indgået en firmaaftale med fitness-kæden Fitness World, som gør at du kan spare op til 10 pct. på deres normale pris - prisen for medlemskab pr. måned er kr. 224 for DFL-medlemmer. Hertil kommer et gebyr på 299 kr. for at blive meldt ind, men så får du også en flot Fitness World træningstaske.

Aftalen giver dig ubegrænset fitness- og holdtræning i Fitness World centre over hele landet.

Sådan kommer du i gang: For at få glæde af firmaaftalen, skal du købe dit medlemskab via www.fitnessworld.dk, under punktet ”køb el. konverter til firma”. Her skal du indtaste DFL-firmakoden, som er: 1q9dlAQ Hvis du allerede er medlem, så kan du overføre dit nuværende medlemskab via www.fitnessworld.dk, ”køb el. konverter til firma”. Overførslen sker automatisk ved køb af et nyt medlemskab. Pris for konvertering til DFLrabataftalen er kr. 99,00.

22

| Forsikring

Nr. 2 2012

FAGLIGT

Ny afgift plager forsikringsbranche Forsikringsselskaberne er meget kritiske over for regeringens lovforslag om at de skal betale afgift på 13 pct. af forsikringserstatninger for arbejdsskader. Tanken bag afgiften er, at det vil få virksomhederne til at passe bedre på deres medarbejdere.

Men det holder ikke, mener brancheorganisation Forsikring & Pension (F&P), for man tror ikke på, at de virksomheder, der sløser med sikkerheden, bliver ramt. Det er et forsøg på politisk indblanding på et område, som man ellers ikke har politisk kontrol over, for via lovforslaget prøver man at styre forsikringsselskabernes produkter og priser politisk.

Forslaget er nu i høring og tanken er, at afgiften skal indføres fra 1. september 2013.

FAGLIGT

Ret til erstatningsferie?

Du har længe haft ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg før din ferie starter og derfor ikke kan afholde den. Men hvad nu, hvis du bliver syg, mens du er på ferie?

Der har længe verseret en sag på EU-plan som har ført til, at EU-domstolen i en konkret sag fra 2010 fastslog, at det var en grundlæggende ret for lønmodtagere, at de har mulighed for at kunne ”rekreere sig” i mindst 20 dage om året.

Den kan dermed tolkes som, at hvis man bliver syg under en ferie, så skal man have erstatningsferie for sygedagene.

Det har nu ført til et dansk lovforslag om ret til ny ferie (erstatningsferie) ved sygdom under ferie. Forslaget vil betyde, at lønmodtagere under visse betingelser kan opnå ret til erstatningsferie, hvis de bliver syge under deres ferie.

For at det ikke skal ende med det rene ”tag-selv-bord” siger forslaget, at det bl.a. bliver medarbejderens ”problem”, at håndtere de i praksis vanskelige situationer, der kan opstå i forbindelse med at skulle skaffe – og betale - fornøden lægelig dokumentation i udlandet.

Lovforslaget er nu sendt i høring, og det påtænkes at træde i kraft fra starten af det nye ferieår – den 1. maj 2012.

Der bliver mere information, når eller hvis lovforslaget bliver til en ændring af ferieloven.

Må en fritstillet medarbejder gøre ”reklame” for en konkurrent?

Hvis en opsagt medarbejder udfører konkurrerende virksomhed, vil det normalt være i strid med medarbejderens loyalitetsforpligtelse, og kan begrunde en bortvisning. Det er denne dom et godt eksempel på.

En bank opsagde en chef med 6 måneders varsel. Parterne indgik en fratrædelsesaftale om fratrædelsesgodtgørelse på 6 måneders løn, når opsigelsesperioden udløb. Aftalen var betinget af, at chefen skulle stå til rådighed for virksomheden i opsigelsesperioden, og at han ikke måtte udøve konkurrerende virksomhed i perioden.

I opsigelsesperioden blev virksomheden opmærksom på, at den opsagte chef fik en del presseomtale.

Chefen udtalte sig i meget positive vendinger om en ny bank, hvor han – efter udløbet af opsigelsesperioden – skulle starte i en funktion, som svarede til den, han var blevet opsagt fra. Arbejdsgiveren mente det var illoyalt og bortviste chefen.

Retten fandt, at chefen havde handlet illoyalt over for den tidligere arbejdsgiver, så bortvisningen var berettiget. Man lagde bl.a. vægt på, at chefen skulle tiltræde i en tilsvarende funktion hos den nye arbejdsgiver, der var en direkte konkurrent. Med sine udtalelser til pressen havde chefen desuden aktivt reklameret for sin nye arbejdsgiver.

Den bortviste chef havde derfor hverken krav på løn i den resterende del af opsigelsesperioden eller de 6 måneders fratrædelsesgodtgørelse.

DFL’s bemærkning: Det ville muligvis have stillet sig anderledes, hvis der havde været tale om en ”menig” medarbejder, der jo ikke ville kunne forvolde den store skade hos den ”gamle” arbejdsgiver.

Der er dog endnu ikke retspraksis, som støtter op om denne opfattelse.

Derfor spiller loyalitetspligten – ikke mindst i opsigelsesperioden - også en væsentlig rolle på forsikringsområdet, hvor det er ret udbredt, at en opsagt medarbejder udtrykkeligt får at vide, at han ikke må tage konkurrerende ansættelse under en fritstilling.

Slankeophold er aktivering Et højskoleophold kan godt være en erhvervsrettet aktivitet, der kan gives som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at man som ledig og svært overvægtig kan få godskrevet slankeophold på en højskole som aktivering. Det har Ankestyrelsen netop afgjort rent principielt i en sag om en svært overvægtig arbejdsløs.

Baggrunden for afgørelsen var, at vægttabet formodentlig kan hjælpe den ledige til at få bedre livskvalitet og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Swingerklubber og hospitalsuniformer Det er til tider nogle ganske sjove emner, der bliver bragt ind for Ligebehandlingsnævnet. Selv om de sikkert ikke kan overføres direkte på forhold i forsikringsbranchen, så kan vi dog lære noget om ligebehandling.

Første sag var en klage over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en swingerklub havde væsentlig højere entrépriser for mænd end for kvinder.

Ligebehandlingsnævnet finder, at swingerklubben har overtrådt lov om ligestilling af mænd og kvinder, ved at opkræve forskellige entrépriser afhængigt af køn. Om de så har tilpasset entrépriserne melder historien ikke noget om.

En anden sag drejede sig om forbud for mænd mod at vise bare ben under en hospitalskittel. Klageren, der arbejder på et hospital, nævnte, at han sædvanligvis har lange bukser på under kitlen, men på varme og fugtige dage går med shorts under kitlen. En dag sagde lederen til ham, at det måtte han ikke, for når man ikke kunne se benklæderne under kittellinjen, så kunne man tro, at han ikke havde tøj på indenunder.

Det samme gjaldt dog ikke for kvinderne, som gerne må vise ben under kitlen. Lederen mente, at det også er et spørgsmål om professionalisme, som mænd med bare ben ikke kan udstråle i tilstrækkelig grad.

Ligebehandlingsnævnet finder, at lederens retningslinjer om klagers påklædning var i strid med ligebehandlingsloven, så klager fik medhold. Nævnet fandt ikke at det blev tilstrækkeligt begrundet, hvorfor det ikke fremstår som en professionel, troværdig og tillidsskabende påklædning, når mænd bærer korte bukser i arbejdstiden, mens det samme ikke er gældende for kvinder.

www.dfl.dk

| 23

Infoside

Infoside

Nyt fra personaleforeningerne

Kort nyt

Håndbog om fysisk aktivitet

Travlt med lokalforhandlingerne Personaleforeningen er for tiden meget optaget af de lokale forhandlinger om overenskomsten 2012. Den 7. marts bliver der udvekslet krav med selskabet, og den 1. april skulle der gerne foreligge et resultat.

Vi frygter nye vejrforhold, men vil ikke sikre os mod skader De senere års stadig mere barske vejrudsving med storm, skybrud, tungt snefald og hård frost betyder, at mindst halvdelen af danskerne bekymrer sig mere om skader på deres hus og ting. Alligevel får det dem ikke til at forebygge skader. Faktisk vil hele 83% ikke gøre noget som helst for at forebygge at der sker skader, viser en undersøgelse fra Gallup foretaget for Gjensidige Forsikring.

Regionale arrangementer

24

| Forsikring

Nr. 2 2012

Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren: I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen. Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder.

Nyt IT-system Den 1. marts overgår NEM Forsikring til et helt nyt IT system.

Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV i Word-format på: info@centrum-personale.dk

En tur på casino Fredag den 2. marts var samtlige ansatte med påhæng inviteret til personalefest med overnatning på Casino Munkebjerg i Vejle.

Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på www.centrum-personale.dk under ”Ledige stillinger”.

Codan Jubilæer 15. april Sonia Vejlø

25 år

SEB Jubilæer 1. april Olaf Kristiansen

Du er også altid velkommen til at kontakte os på: Tlf.: 33 24 40 80 · info@centrum-personale.dk Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C

Centrum Personale har mere end 20 års erfaring med rekruttering til forsikringsbranchen – både i form af vikariater og fastansættelser. Vi har således et stort netværk i branchen, og vores konsulenter har solid erfaring med forsikringsspecialet.

Vi har erfaring med rekruttering på alle trin af karrierestigen: fra kundeservicemedarbejderen, til sagsbehandleren og underwriteren samt stillinger på ledelsesniveau.

25 år

Topdanmark

Foredraget finder sted i Rønne, Bornholm den 16. april 2012 kl. 17.00.

Tilmeldingsfristen er den 10. april 2012.

Du kan læse mere og tilmelde dig på mitdfl.dk under ’Regionale arrangementer’.

25 år 25 år 25 år

Masser af forhandlinger Personaleforeningen har travlt for tiden med forhandling af de mange lokalaftaler og særoverenskomster, som gerne skal være klar til den 1. april 2012.

En epoke er slut Topdanmark lukkede de sidste af deres forsikringsbutikker den 1. marts.

I stedet er der oprettet nogle salgs- og kundeservicecentre. Heldigvis var der arbejde til samtlige butiksansatte.

Løsninger

Sudoko løsning fra side 27 ....den lette

....og den svære

sud_ss0109a.tif

Rasmus Tantholdt Mit liv som krigsrapporter

Lisa Koch Maria Larsen Majbritt Thrane

© & Distribution: www.knightfeatures.com/www.pib.dk

Jubilæer 1. maj 1. maj 1. maj

Mikrolån får ledige væk fra kontanthjælp I Aarhus har kommunen med succes lånt penge til folk, som ville prøve lykken som selvstændige og ellers typisk vil få et ”nej” til at låne penge i banken.

Ordningen er allerede afprøvet på tolv kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, som har modtaget et mikrolån af kommunen. Det er sket på betingelse af, at pengene bruges til at blive selvstændige.

Resultaterne har allerede vist sig, idet fire af lånemodtagerne har fået succes som erhvervsdrivende. Resten modtager fortsat offentlige ydelser, da deres forretning endnu ikke er kommet op at køre.

NEM Forsikring

Overvejer du et jobskifte?

sud_ss0106a.tif

Problemet med citater på internettet er, at det kan være meget vanskeligt at afgøre hvorvidt de er ægte.

H. C. Andersen

Danica

© & Distribution: www.knightfeatures.com/www.pib.dk

”

2011

FYSISK AKTIVITET – håndbog om forebyggelse og behandling

Sundhedsstyrelsen udgav i december 2011 en revideret udgave af ”Fysisk aktivitet - håndbog i forebyggelse og behandling”. I bogen fremlægges den nyeste viden om fysisk træning som behandling for 32 forskellige sygdomme.

En række nye kapitler handler om angst, stress, skizofreni og demens. I bogen kan man FYSISK AKTIVITET læse den nyeste viden om fysisk aktivitet som – håndbog om forebyggelse og behandling forebyggelse, samt en række anbefalinger for fysisk aktivitet. Generelt anbefales 60 minutters daglig fysisk aktivitet for børn og 30 minutters daglig fysisk aktivitet for voksne.

Bogen er gratis og kan bestilles via www.sundhedstyrelsen.dk eller downloades fra hjemmesiden.

engagement - erfaring - ekspertise

www.dfl.dk

| 25

Infoside

Infoside

sjov til pausen

Medlemsmøder i GF-Klubberne.

Så afholdes der medlemsmøder i GF-Klubberne med start mandag den 16. april kl. 17.00 i Kolding. Herefter er der møde tirsdag den 17. april kl. 17.00 i Viborg og onsdag den 18. april kl. 17.00 i Odense. Medlemsmøderne afsluttes med et møde hos DFL på Applebys Plads 7 i København torsdag den 19. april kl. 17.00.

Jette Randrup, fællestillidsrepræsentant i GF-klubberne nævner, at medlemmerne fra GF-klubberne skal se at få sig tilmeldt, hvis det ikke allerede er sket, så det kan afgøres om der er basis for at alle møder afholdes.

nr.284

Lækker chokolade Julen er for længst overstået, men vi vil da alligevel nævne at personaleforeningen i midten af december delte julegaver ud. De bestod af en lille sæk fyldt med lækre chokolader. Chokoladen må have smagt godt, da de tilbagemeldinger vi har fået har været rigtig positive.

præsident

Generalforsamling PFDC – Personaleforeningen i FDC – holder generalforsamling den 21. marts kl. 16.00 i kantinen. Der afholdes bespisning for deltagende medlemmer.

Nr. 2 2012

dovne

planteslægt tone

slag fremmede

1000

altså unormal

pigenavn

røg

overført

Lene Møller Jensen

30 år

larmede gruppe

Bornholms Brand Aktiv træning I Bornholms Brand har vi lavet en fælles løbeaften. Vi startede mandag den 5. marts med en træner.

Foredrag med krigskorrespondent I regionalnetværket skal vi have foredrag af Rasmus Tantholdt den 16. april – Invitationen er ved at blive lavet.

titel solgud

tone

evner

omkring ge(fork.) mene

tone

2

mønt (gl.) toget

"

—

tone

kort

edbudtryk spids

3

7

8

lands- kvinde del

vits foræring

pattedyrene

digtning gral

5

farve

6

underviser navn kraft

viljeløse nære

månefase

8

virksomheder

Sudoku ....en let

Krydsordsgevinsten for korrekt løst krydsord er et gavekort på 500 kr. og der trækkes 2 vindere. (Der trækkes ingen Sudoku vindere).

Sidste frist for indsendelse af løsningen er den 22. maj. Send kodeordet til konkurrence@dfl.dk og husk i mailen at skrive: Løsning (kodeordet), navn, medlemsnr., selskab, e-mail og den adresse, en evt. gevinst skal sendes til.

Du kan også sende din løsning med brev ved at udfylde kuponen nederst på siden og indsende til:

bagemiddel

bundt mål (fork.)

næste

Krydsord nr. 284

by på Bornholm

pigenavn påfund

4 ens nydelige

DFL, Applebys Plads 7, 1411 København K, Att.: Søren M. Hansen

Pia Esbensen 25 år Annette Egholm Larsen 25 år Jane Bergholdt 10 år

6

land

fagmand 2 ens

køretøjet firma

hed bilmærke

stat i Asien

serie forberedte

Lærerstanden Jubilæum 1. april 1. april 25. april

strategi

sele

7

5

hæld

50

4

residere led

gudinde vægt

mærke

1

klaver

Jubilæer 26. januar

| Forsikring

for evig

breve

Medarbejdervalg til Trygs bestyrelse I perioden fra 19. til 28. marts 2012 afholdes medarbejdervalg til bestyrelserne for Tryg A/S og Tryg Forsikring A/S. Tina Snejberg stiller op som kandidat til bestyrelsen, og Suzanne Foverskov stiller op som suppleant til bestyrelsen. Personaleforeningen håber at medlemmerne vil være med til at styrke dens indflydelse, ved at stemme på de to repræsentanter.

26

tysk flod

bevidst

FDC

Thisted Forsikring

Medarbejderbonus Efter to år, hvor Tryg ikke opnåede de økonomiske mål, der udløser bonus, er der nu gode nyheder til alle medarbejdere. Tryg har et så godt forsikrings-teknisk resultat, at det udløser bonus for 2011. ”Jeg er utrolig glad for, at vi i fællesskab har skabt et så godt resultat, at det udløser bonus. Hver eneste af vores medarbejdere har fortjent det klap på skulderen, som en bonus er,” udtaler koncernchef Morten Hübbe.

prinsesse

samtlige

Tryg

Jubilæum Formand for Personaleforeningen i Tryg, Tina Snejberg, har her i foråret 25 års jubilæum.

Dette fejres med en reception, fredag den 13. april, kl. 13.30 til 15.30 på hovedkontoret i Ballerup.

præslag/BGH sident mark

4

....og en svær

sud_ss0109.tif

GF Forsikring

Lejemål forlænget If har forlænget lejemålet på Stamholmen. I den forbindelse vil der ske en del indendørs renovering i 2012/2013, herunder skal bl.a. kantinen renoveres og ombygges.

3

© & Distribution: www.knightfeatures.com/www.pib.dk

Hos personaleforeningen i Sygeforsikring ”danmark” begyndte vi vores forhandlinger om virksomhedsoverenskomst den 21. februar og forventes færdig den 12. marts. Der er aftalt fire møder med ledelsen i selskabet.

2

Kodeord krydsord nr. 284

sud_ss0106.tif

Sygeforsikring ”danmark”

1

Krydsord 284

If

© & Distribution: www.knightfeatures.com/www.pib.dk

Nyt fra personaleforeningerne

Indsendt af: Krydsord 284

Vindere 282

Navn:

Medlems- eller Cpr.nr.:

Grethe Riis Andersen, Codan

Selskab:

Din mailadresse:

Andreas Blom Simonsen, Tryg

Adresse, Postnummer og By: Kodeord:

Kodeordet var: af Julegaver På grund g in tn e tilslu manglend , et krydsord til at løse bladet ne del af en d er p p 5. sto 28 r. n rd so efter kryd

www.dfl.dk

| 27

Afsender: DFL Applebys Plads 7 1411 København K Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 3312 4242

Magasinpost SMP Id nr: 42842

Kvinder vil hellere undvære sex end Facebook Hvad vil du helst undvære i en uge: sms'er, computer, fjernsyn - eller Facebook?

Det spørgsmål stillede det amerikanske dameblad Cosmopolitan sine læsere og ud af de ca. 2.000 svar, som de modtog, viste det sig, at 20 procent helst ville leve syv dage uden sex frem for at miste forbindelsen til Facebook.

Faktisk angav 57 procent, at deres computer var vigtigere for dem end sex. Selv om undersøgelsen ikke er særlig videnskabeligt funderet – bl.a. ved man ikke, om de adspurgte er singler eller folk, der lever i forhold – men alligevel hævder bladet, at de har spottet en trend.

Faktisk har forskere tidligere peget på, at Facebook og andre kommunikationsformer på nettet kan frigive hormoner, der minder om dem, der frigives ved orgasme - og sandsynligvis fremme en regulær følelse af forelskelse ved tasterne.

Mørk chokolade er godt Forskningen har længe kunnet påvise, at chokolade er sundt for hjertet og forebygger diabetes, og samtidig er der en formodning om, at mørk chokolade feder mindre end den lyse. Ny forskning fra Institut fra Human Ernæring på Københavns Universitet peger nu på, at det tilsatte mælkefedt i lys chokolade kan føre til vægtøgning. Årsagen er, at mælkefedt optages hurtigere i tarmene end fedt fra kakaosmør. Summa summarum er, at mælkefedt

fra lys chokolade feder, mens kakaosmør fra mørk chokolade nærmest ryger direkte igennem systemet. Jo mørkere chokolade, desto bedre, lyder det fra professor Dr. Med. Arne Astrup, som har udført undersøgelsen. Mørk chokolade øger mæthedsfornemmelsen og gør at man typisk spiser færre andre søde sager.