DFL Forsikring 1-2012

Tema: Sprog og kunsten at forstå hinanden

side 4-13

Overenskomst 2012 – hvad siger arbejdsgiverne?

side 14

Pas på: 36 timers arbejdsuge kan koste dyrt

side 20

a Tem rog

Medlemsblad for DFL – foreningen for ansatte i forsikring

Sp

Forsikring Nr. 1 - Februar 2012

INDHOLD

Februar 2012 Sp

Nr. 1 - Februar 2012

a Tem rog

Forsikring Medlemsblad for DFL – foreningen for ansatte i forsikring

Hos SOS International svirrer det med alt fra dansk til svensk, norsk, tyrkisk og persisk, når kunder over hele verden skal hjælpes.

Tema: Sprog og kunsten at forstå hinanden

side 4-13

Overenskomst 2012 – hvad siger arbejdsgiverne?

side 16

Pas på: 36 timers arbejdsuge kan koste dyrt

side 20

Temasider: Sprog Temaindledning: Kunsten at forstå hinanden

4

Do you speak English?

5

Tal dig frem – sprog kan styrke karrieren

6

Et sandt væld af sprog

8

I skole igen hos Tryg

10

Centralt er godt, men lokalt er bedst

11

Engelsk i en nordisk organisation hos if

12

Øvrige artikler

Nu vil arbejdsgiverne modernisere

Vi har talt med Lars Bonde, som forhandler på arbejdsgiversiden ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Han mener at såvel lønsystem som arbejdstidsbegrebet trænger til at moderniseres. Læse side 14

Ét klik er nok

Arbejdsgiverne: Nu skal der moderniseres!

14

CARMA: Medarbejderne vil have indflydelse

16

Medlemsfremgang i DFL

17

Medlemstilbud: Dejlige feriehuse til leje 18

DFL skal have nyt websystem hvor fokus er på at gøre det meget nemmere og hurtigere for alle at finde den information, som de har brug for. Læs om det på bagsiden

36 timers arbejdsuge kan koste dyrt

20

Smalltalk øger trivslen

21

Infosider Kort nyt

Kunsten at forstå hinanden

I flere selskaber er det officielle sprog blevet engelsk, og det er ikke uden udfordringer for medarbejderne.

Men selv inden for Danmarks grænser kan der være sproglige og forståelsesmæssige vanskeligheder. Læs temaet om sprog på side 4 til 13

2

| Forsikring

Nr. 1 2012

4-5 og 22-23 og bagsiden

Nyt fra DFL Ungdom

23

Regionale arrangementer

23

Jura: Bortvisning var i orden

23

Nyt fra personaleforeningerne Krydsord og Sudoku DFL får nyt websystem: Ét klik er nok

24-25 27 bagsiden

leder

Alt er i spil På min kalender står der 24. januar og det er kun få dage siden, at vi havde vores 2. forhandlingsmøde med arbejdsgiverne. Efter overenskomsten i 2008 har vi haft fire år, hvor der har været ro på overenskomstområdet – men absolut ikke i samfundet. Overenskomsten i 2008 afspejlede i høj grad det opsving hele arbejdsmarkedet oplevede i anden halvdel af ”nullerne”, og med forlængelsen i 2011 håbede vi på stabilisering og bedring i samfundets økonomiske situation.

Overenskomsten her i 2012 har nogle helt andre rammer, for det er længe siden at forventningerne til vækst, indtjening og samfundsøkonomiske forhold har været skruet så langt ned.

Som medlem af den gruppe, som sidder over for arbejdsgiverne og forhandler den kommende overenskomst, er det umuligt ikke at være påvirket af den strøm – nærmest syndflod – af kommentarer, som medierne flyder over med. Arbejdsgiverne har leveret deres bidrag til de negative toner, men de omfatter jo også både bank og forsikring. Dette er vigtigt at huske, for når vi ser isoleret på forsikring – og specielt på skadesforsikring – så er de fleste selskaber sunde og veldrevne, og tjener gode penge på forretningen.

Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at det i høj grad skyldes branchens dygtige, engagerede og effektive medarbejdere. De skal ikke glemmes

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren.

Produktion: Horisont Gruppen a/s.

Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer.

Forsikring udkommer 8 gange om året.

Oplag: 9.600. ISSN 1904-4836.

Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00.

Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk

midt i strømmen af dårlige budskaber fra arbejdsgiverne.

De største udfordringer for os i forhandlingsgruppen ligger i de kommende års lønregulering, og i arbejdsgiverne forslag om et nyt lønsystem og ændring af rammerne for hvad ”arbejdstid” er.

Omkring lønnen er det vigtigt for DFL at købekraften for vore medlemmer holdes intakt.

Af øvrige forbedringer i overenskomsten er det væsentligt, at der bliver noget til alle – både unge, deltidsansatte, børnefamilier, dem midt i mellem, og til seniorerne. Og også forbedringer ved fratrædelser og opsigelser, for selv om mange af selskaberne allerede har været gennem opsigelsesrunder, vil der også fremover blive løbende tilpasninger af organisationerne.

Men som sagt viser kalenderen den 24. januar, og forhandlingerne er kun godt i gang. Endnu er alt i spil og intet er afgjort, men vigtigst er, at dialogen er åben og positiv, og at begge parter virkelig ønsker at få den kommende overenskomst på plads.

Med venlig hilsen

Mette Bergmann, Landsformand for DFL

Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør.

Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem.

Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem.

Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem.

Rune Sixtus Bruhn (rsb@sos.eu), næstformand i SOS og formand i DFL Ungdom.

Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk Redaktionen af Forsikring nr. 1 – 2012 er afsluttet den 25. januar 2012

Vi vil mere

www.dfl.dk

|3

Tema

Sprog

Kunsten at forstå hinanden Verden bliver mindre, vi kommunikerer med lysets hast og hen over alle grænser, og behovet for at kunne gøre os forståelige på andre sprog er større end nogensinde før. Men at kunne sprog er ikke det samme som at forstå hinanden.

Af Lone Clausen, næstformand i DFL I dette nummer af Forsikring ser vi på sprog.

Men sprog er meget mere end at kunne tale engelsk på ferien, svensk på indkøbsturen eller norsk, når man er på ski. Når selskaberne går ud over Danmarks grænser, fordi de får udenlandsk ejerskab, arbejder hen over norden eller måske begge dele, så bliver det officielle sprog i virksomheden ofte engelsk.

Og ja, det kan virke kluntet i en nordisk organisation, at man skal gå og tale engelsk til hinanden, og det gør man da også sjældent i hverdagen. Her taler danskere dansk og svenskere svensk, men når man så skal være sammen med de finske kolleger, hvad så?

Lone Clausen, næstformand i DFL.

Både godt og skidt Ja, så må man bide tænderne sammen og tale engelsk med hinanden, men det kan faktisk være både godt og skidt. Godt på den måde, at alle stilles lige, da alle jo skal tale et fremmedsprog. Da engelsk ikke er vores modersmål bliver sproget typisk meget basalt og simpelt, men til gengæld kan det forstås

Er din mobiltelefon forsikret?

Selv om mobiltelefonen efterhånden er folkeeje i Danmark, så viser en ny undersøgelse fra Gallup og Gjensidige Forsikring, at hver tredje dansker ikke ved, om deres dyre gadget er dækket af deres forsikring eller ej.

Gjensidige er et af de selskaber, hvor kunderne allerede er dækket mod tyveri af mobiltelefoner gennem deres indboforsikring. Det er en god idé at undersøge, hvad ens forsikring dækker, så man ved, hvordan man står, hvis man får sin telefon stjålet, eller den går i stykker.

Et godt råd er også at tænke på de mange data, der i dag ligger i en typisk mobiltelefon – alt fra personlige data til virksomhedens adressekartoteker. Der findes systemer, som via mobilnettet kan gemme alle data på en telefon, og dem bør man overveje.

4

| Forsikring

Nr. 1 2012

af alle. Det kan knibe med fagudtrykkene, for hvad er det lige at ’samarbejdsudvalg’ eller ’tillidsmand’ hedder på engelsk? Men så er kollegerne flinke til at hjælpe. Der er også mange svenskere, som har kvaler med det danske sprog, og for dem er det en stor hjælp, hvis tingene foregår på engelsk.

Humor og kompetencer Men det kan også være skidt, for noget af det, som forsvinder først når sproget bliver forenklet, er humoren og de mange nuancer, som vi kan lægge i vores ordvalg og betoning.

Det kræver mange års rutine med et fremmedsprog, hvis man skal kunne det.

Sproglige udfordringer kan forrykke de faglige kompetencer, for når man skal diskutere arbejdsmiljø på engelsk med en flok finner, er det så den mest kompetente og erfarne, der fører ordet, eller den, der er friskest til at tage det på engelsk?

Lokalkendskab Selv inden for landets grænser kan der være sproglige udfordringer. Der er en grund til, at

Mænd tænke-tanker mest Tænketanke skyder op som paddehatte og præger i stigende grad udviklingen – ikke mindst politisk – herhjemme, ligesom deres stemme ofte høres i den offentlige debat. Det er tænketanke som bl.a. CEPOS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kraka, Cevea og Concito. Netop tænketankene er et område, hvor ligestillingen slet ikke er slået igennem, for syv af tænketankene er overbefolket af mænd både i bestyrelser, på chefplan og blandt medarbejderne. Og det er jo synd, for en større deltagelse af kvinder ville klart nuancere tænketankenes bud på fremtiden. Det er Ugebrevet A4, som har kigget tænketankene i kortene.

Sprog

Tema

Do you speak English?

Arbejdet i en moderne fagforening i en branche der går over landegrænser stiller yderligere krav til de faglige repræsentanter om at beherske bornholmere, nordjyder og sønderjyder – for bare at nævne nogle eksempler – er glade for lokale afdelinger og selskaber, for her forstår man ikke blot hvad de siger, men også hvad de taler om. Sprog er nemlig meget mere end ord – det er også miljø og baggrund.

Hvis ikke rådgiveren på hovedkontoret forstår de særlige forhold ved vestkysten, så vil mange nok foretrække at tale med en lokal. Derfor er selskabernes lukning af de små lokale kontorer måske nok økonomisk fornuftig, men det kan også åbne forretningsmuligheder for dem, der tør satse lokalt.

Ingen vej uden om Uanset, hvordan vi personligt har det med sprog og lokalkendskab, så går verden mod at arbejde hen over både landegrænser og sproglige grænser, og også mod en øget centralisering, hvor det lokale islæt forsvinder.

Mit bedste råd er derfor, at være åben for at lære sprog og at tale sprog. De unge gør det nærmest uden at tænke over det, men det er aldrig for sent at kaste sig ud i at lære noget.

General fik 500 geder Hvad gør man, når man i fødselsdagsgave får 500 ’Giv en ged’ gaver? Det spørgsmål er aktuelt for Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Henrik Stubkjær, som til sin 50 års fødselsdag fik 500 geder foræret af en af organisationens støtter. Men svaret giver nu stort set sig selv: "Gederne skal indkøbes i Etiopien, hvor de skal være med til at sikre livsbetingelserne for nogle af de nomadefamilier, som er truet af hungersnød. Geder kan blive et vendepunkt for fattige familier, der med dem kan vende en negative fattigdomsspiral til en positiv spiral, som leder familierne langsomt ud af fattigdom, så de får bugt med underernæring og overskud til at sende børnene i skole," siger Henrik Stubkjær.

fremmede sprog – og som minimum

møder i flere selskaber foregår på engelsk.

Her er det typiske skole- og turistengelsk ikke nok, og det tager tid at blive fortrolig med engelske ord og udtale, når der tales fagforenings- og forretningsteknisk om den finansielle sektor.

engelsk.

I arbejdet som faglig repræsentant i en fagforening og en branche der går over landegrænser, bliver de faglige repræsentanter mødt med stadig flere sproglige udfordringer. Ikke mindst kræver fagligt arbejde ud over landegrænser, at man behersker engelsk i skrift og tale, således at man kan begå sig i internationale forsamlinger. I hvert fald hvis man ønsker at være aktiv, påvirke beslutninger og deltage i debatten.

Skandinavisk ikke nok Selv i det nordiske faglige samarbejde er arbejdssproget blevet engelsk. Dette skyldes, trods vores skandinaviske tilhørsforhold, at det åbner for at alle kan deltage på lige fod, ikke mindst vores finske og islandske kolleger.

Også for en del af DFL’s tillidsrepræsentanter kræves det, at de behersker engelsk i skrift og tale, idet bl.a. samarbejdsudvalgs-

Globaliseret verden Og tro mig, det kan være svært at få udtrykt lige præcis det man gerne vil, og få nuancerne med på et fremmed sprog. En forhandling kan i sig selv være vanskelig, men når den også skal foregå på andet end ens modersmål, skal man virkelig have fokus.

I en globaliseret verden forventes det, at du kan håndtere indlæg og diskussioner på engelsk, hvad enten det er DFL’s deltagelse i verdenskongressen i Japan eller i sammenslutningen af fagforeninger for bank og forsikring på europæisk eller verdensplan.

Når man så står i en presset situation og skal svare på engelsk, så vil det fleste nok have forståelse for, at der kan snige sig lidt ”danglish” med i ny og næ – f.eks. ”motherfarther”, som vores ”out of country” minister kom til at sige om det at snuppe sig en lur.

Tekst: Lone Clausen

Praktikplads blev til flot sponsorat Den lovende 15-årige højdespringer Sandra Bokvist Christensen fra Amager Atletik Klub kom i erhvervspraktik hos Købstædernes Forsikring. Det skabte en interesse hos selskabet, som nu har tegnet en étårig sponsoraftale med Sandra. Aftalen giver Sandra optimale muligheder for at træne de nødvendige 6-7 gange om ugen, hvilket bl.a. foregår i Malmø - målet er deltagelse i OL i 2016.

www.dfl.dk

|5

Tema

Sprog

Tal dig frem Sprogkundskaber kan være med til at styrke karrieren, når virksomhedssproget er engelsk. Det drejer sig i høj grad om at turde springe ud i det – ikke så meget om evnerne.

“I would like one Squaaash” ”Så gerne” “I would like one Squaaash” “Spis nu brød til” ”Hello and good morning. I would like one…”

Squash-reklamen med Finn Nørbygaard som kunde i Jacob Haugaards kiosk blev folkeeje, da den i 90’erne rullede hen over billedrørene i de danske stuer. Den er en humoristisk vinkel på sprogproblemer, men den er på flere måder også et godt billede på de problemer vi møder i forbindelse med et skifte til engelsk mange oplever.

Engelsk er blevet en del af næsten alle danskeres hverdag. For en del virksomheder er det også blevet virksomhedssproget. Selskaber som Tryg, If og Codan har skubbet æ, å og å lidt til side og gjort plads til, at det bedste fra Gyldendals røde dansk-engelsk ordbog kan stå ved siden af. Det vil sige, at en stor del af kommunikationen i disse selskaber nu foregår på et andet sprog, end det vi er vokset op med.

Det betyder ændrede spilleregler – både for virksomheden og den enkelte medarbejder. Årsagerne til at skifte sproget kan være mange, men det sker typisk i virksomheder, der har en stor international berøringsflade og medarbejdere i flere lande.

lige sproglige områder. Derfor kan det være nødvendigt, for at få en effektiv kommunikation”, siger hun. ”Det er meget afgørende om der er et reelt behov for engelsk som virksomhedssprog eller det reelt er en ledelse, der ønsker at se internationale ud. Er det en fiks ideologisk idé, der skal se godt ud på papiret?”, spørger Hanne Tange.

Smart eller naturligt med fælles sprog Lektor Hanne Tange fra Institut for erhvervskommunikation på Aarhus Universitet ser det som en naturlig ting for mange virksomheder, at have et fælles sprog i flere lande. Er der mange forskellige nationaliteter i en virksomhed, så er det naturligt at begrænse antallet af sprog. ”Multinationale virksomheder har et behov for et fælles sprog. De har folk fra flere forskel-

Kortlægning af behovene Hun pointerer, at der skal ske en kortlægning af behovene, før en ledelse skifter virksomhedssproget. Mange medarbejdere kan have et meget lille behov for at bruge fremmedsprog, selvom de sidder i en international organisation. ”Der er forskel på hvilket repertoire en leder og en receptionist skal have. En leder skal måske kunne tale på engelsk foran store grupper,

6

| Forsikring

Nr. 1 2012

Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard stod for Tuborg Squash tv-reklamen, som var blandt 90'ernes bedst kendte mens en receptionist ikke har samme behov”, forklarer Hanne Tange.

Når kunderne er danske, som det er typisk for dem, som DFL’s medlemmer kommer i berøring med, så bliver det naturligvis kun internt i selskabet, at det kan være relevant at tale engelsk.

Her bør ledelsen ifølge Hanne Tange tage hensyn til kernemedarbejdere, der måske ikke har de sproglige evner, men sidder med store faglige kompetencer. ”Der er ingen grund til at skille sig af med en 55-årig medarbejder med kerneviden, fordi hun eller han ikke kan engelsk. Medarbejderen skal nok tjene sin løn ind karrieren ud. En mulighed er at opbygge grupper, der fungerer på dansk”, siger Hanne Tange.

Karrieresprog Selvom ledelsen tager hensyn til medarbej-

Sprog

Hanne Tange, lektor på Aarhus Universitet

derne, når de skifter virksomhedssproget ud med engelsk, så kan det alligevel påvirke karrieren for de ansatte. Fagligt kompetente medarbejdere kan træde i baggrunden, når der skiftes til engelsk. På møder holder de sig måske tilbage, fordi de er usikre på deres formuleringsevne på et andet sprog. Andre får mulighed for at brillere, selvom deres faglige kompetencer ikke er så store. ”Det er ikke sprogkurser, der er behov for.

Folk skal turde bruge engelsk mere for at blive bedre til det. Det er den daglige brug, der er afgørende”, forklarer Hanne Tange.

Men selvom vi føler os flydende på engelsk og springer ud i det, så vil der næsten altid ske en påvirkning som følge af skiftet. Hvor Finn Nørbygaard får smilet frem med sin Squaaash, så rammer de færreste lattermusklen.

Humoren skæres væk ”Det ændrer budskabet, når vi taler på et andet sprog. Humoren skæres væk. Jeg har oplevet personer levere et levende oplæg på dansk, men på engelsk har det været en tynd kop te. Det bliver ofte mere tørt, firkantet og staccato”, fortæller Hanne Tange.

Det medfører, at møder bliver kortere, hvilket kan være positivt. Men den sproglige tilbageholdenhed kan være med til at give et forvrænget billede af, hvem der har de reelle kompetencer i en organisation. Det er sket i amerikanske virksomheder. ”Der er eksempler fra Korea, hvor dem, der blev forfremmet ikke har været de dygtigste, men dem der var bedst til engelsk”, siger Hanne Tange.

Der er større risiko for, at det sker, hvis der er stor afstand, mellem dem der har ledelsesansvaret og deres medarbejdere.

Der er ikke lavet forskning, som kan underbygge, at sproget også ændrer forfremmelser i Danmark. Hanne Tange tror ikke, at det har så stor en betydning i Danmark. ”Vi snakker over kaffen og ved godt, hvem der er dygtige. Men vi går måske til den engelske ekspert, der kun er næsten ligeså dygtig som den italienske ekspert”, fortæller Hanne Tange.

Udlændinge mangler sproget Evnen til at skabe netværk kan have stor indflydelse på karrieren. Engelsk er vigtig for de sociale relationer, hvis der er mange i organisationen, der ikke taler dansk. Smalltalk er vigtig, når man skaber kontakter. Så frygten for at snuble i ”squaaashen” skal overvindes. For de færreste danskere er det en reel sprogbarriere.

Det er det til gengæld for mange udlændinge, som arbejder i Danmark.

De kan klare deres arbejde på engelsk, men de sociale relationer opbygges i høj grad på dansk. Derfor er de nødt til at lære dansk,

Tema

hvis de vil være en aktiv del af fællesskabet i virksomheden. Så sprogkurser er næsten en nødvendighed. For ligesom Jacob Haugaard, så slår danskere typisk over til dansk i kantinen eller i kaffepausen, selvom der sidder en udlænding i flokken. Det kan være svært for en italiener eller bulgarer at bryde ind på engelsk.

Så der kan ske en isolation af udlændinge, og det er hverken godt for virksomheden eller medarbejderne. Men selvom det tager lang tid, før de kan deltage i en almindelig samtale, så sender det et positivt signal.

Det viser høflighed når man kan sproget ”Det er som når man tager til Japan eller Kina.

Selv hvis man kun kan få gloser, så viser det høflighed. Man siger ’vi ved godt, at I har et andet sprog’ og respekterer det”, siger Hanne Tange.

Men det er ikke kun udlændingene, der skal forsøge at være åbne over for det nye land de kommer til. Det er også vigtigt, at de danske ansatte er opsøgende overfor kolleger, der ikke taler dansk. ”Det at finde fælles interesser er meget afgørende. Det at tale om fodbold eller gå til gymnastik sammen giver et bedre socialt liv”, siger Hanne Tange.

De fælles interesser bryder de sproglige barrierer lettere, end hvis der ikke er oplagte emner at tale med udlændingene om.

Men selv om virksomheder indfører engelsk som virksomhedssprog på alle niveauer, så vil dansk aldrig forsvinde ifølge Hanne Tange. ”Dansk vil altid leve under overfladen. Det vil være det uformelle netværkssprog”, siger Hanne Tange.

Så selvom engelsk bliver indført som virksomhedssprog, er det altså begrænset, hvor mange Squaaash’er, der dukker op i kantinen.

Tekst: Jens Sillesen, freelancejournalist

www.dfl.dk

|7

Tema

sprog

Et sandt væld af sprog Hos SOS International i København er der et ægte multi-sprogligt miljø, hvor det

svirrer med dansk, spansk, fransk, tyrkisk, svensk og et utal af andre sprog.

8

| Forsikring

Nr. 1 2012

Sprog

Bo Uggerhøj, CEO for SOS International

Hos alarmcentralselskabet SOS International tales der op til 40 forskellige sprog blandt kollegaerne, alene på kontoret i Danmark. Selve koncernsproget er engelsk, således man kan kommunikere på lige fod mellem kontorerne i Finland, Sverige, Norge og Danmark, samt de mange servicekontorer rundt om i verden.

Men ifølge CEO Bo Uggerhøj, så er det ikke nødvendigt at kunne tale og skrive et fejlfrit engelsk, det vigtigste er at man kan forstå hinanden. Så kan man klare sig på et skandinavisk sprog eller måske spansk, persisk eller japansk i stedet, så må man gerne det: ”Vi er jo multikulturelle om noget her i SOS. Vi lever af, at vores ansatte kender kulturen og sproget ude i verden, så de f.eks. ved hvornår de skal skrue bissen på overfor en embedsmand”, forklarer han – og ser ligefrem en fordel i at man kommer fra et ikke-skandinavisk land: ”En almindelig dansker ville ikke kunne kende til de samme ting, som én der er vokset op med kulturen og normerne i et andet land.”

Tema

Det er ok at holde fast i sit modersmål Bo Uggerhøj har selv en god forståelse for, at man ønsker at holde fast i sit modersmål – også selvom man har valgt at bosætte sig i et andet land med et helt andet sprog: ”Jeg har noget familie, der emigrerede til Canada for mange år siden og de holder stadig fast i sproget, selv om de taler engelsk i det land hvor de bor. Man kan næsten sige, at de er mere danske end os herhjemme, for de holder mere fast i deres kultur end vi selv gør, og fejrer endda mærkedage vi ikke selv ville.”

Der kan dog også opstå misforståelser, når de forskellige kulturer og normer betyder, at man har en forskellig opfattelse af ting. Det kan f.eks. være opfattelsen af tid, når der skal overholdes aftaler. Men Bo mener ikke, at det er noget større problem: ”Langt hen af vejen handler det jo om at bruge sin sunde fornuft og den sejrer som regel.”

Nogle gange skal tingene bare siges på spansk Til daglig er medarbejderne delt op efter kundegrupper, og således er der både svenske, norske, danske og finske teams på SOS’ alarmcentral. Men mange ansatte kommer oprindeligt fra helt andre dele af verden, så det er ikke unormalt at en dansk og en svensk kollega sludrer på det modersmål, de har med sig fra før de drog til Skandinavien – måske italiensk, tyrkisk eller spansk.

Der hersker som regel en god stemning og der er god forståelse blandt kollegaerne for at, hvis der bliver talt spansk ved kaffemaskinen, så er det fordi man enten ønsker at tale lidt privat eller fordi det simpelthen bare giver bedre mening at formulere sig på spansk frem for en blanding af norsk og svensk.

Mange ansatte dyrker ligefrem det at lære nye sprog at kende og bruger derfor de små pauser i arbejdsdagen til at blive bedre til et fremmedsprog. Det sker ofte ved at de kaster sig ud i en samtale med en kollega, der behersker det nye sprog.

Det skal ikke være perfekt Det med det perfekte sprog i dagligdagen på SOS spiller ikke nogen større rolle, for det handler ganske enkelt om at kunne forstå hinanden – ikke om at grammatikken er korrekt.

Blandt kolleger tales der om, at man taler ”skandinavisk” ikke dansk, svensk eller norsk alene. Der lånes lidt fra de forskellige sprog når der skal tales i kantinen, men det vænner man sig til.

Som ansat i selskabet har de fleste i ny og næ moret sig over situationer, hvor man kløjes i de andre skandinaviske sprog – f. eks når en mandlig kollega hiver fat i en for at ”bolle idéer” ude ved kaffemaskinen, og man bliver helt rød i hovedet og tænker ”hva’ pokker bilder du dig ind”. Men det er jo blot et svensk udtryk for at diskutere idéer.

Sådanne eksempler findes der i hobetal, her i blandt mange som ikke tåler dagens lys i disse spalter. Men der er ingen tvivl om, at det bestemt kan være en morsom oplevelse, at skulle lære at gøre sig forståelig på sine kollegers sprog og udtryk.

I nervecenteret hos SOS International i København har medarbejderne forskellig etnisk baggrund og taler et utal af sprog

Tekst: Rune Sixtus Bruhn Foto: Lars H. Knudsen og SOS International

www.dfl.dk

|9

Tema

Sprog

I skole igen I takt med fusioner og at selskaber bliver tvær-nordiske, stilles der i dag større krav til medarbejdernes sprogkundskaber. Dette mærkes også i forsikringsbranchen, hvor nogle af medarbejderne i Tryg Forsikring har fået testet deres engelskkundskaber.

Jesper Sørensen, der er tillidsrepræsentant hos Tryg, har selv oplevet både at blive testet i engelsk, vente på svaret og efterfølgende blive pålagt at modtage engelskundervisning.

Dumpede i testen Da Tryg Forsikring er et tvær-nordisk selskab er det officielle sprog nu engelsk, og det har betydet, at lederne, nogle specifikke medarbejdergrupper samt alle tillidsrepræsentanter skulle have testet deres engelsk. Lederne skulle det af den simple årsag, at engelsk er det officielle sprog, og diverse ledermails skrives og udsendes på engelsk. De medarbejdere, der arbejder i afdelinger hvor man arbejder på tværs af landegrænserne, som for eksempel IT afdelingen, er også testet. Herudover blev tillidsrepræsentanterne testet, da det er vigtigt, at de kan hjælpe alle og kommunikere både lokalt og nordisk.

Testen foregik via mail. Jesper fik ganske enkelt tilsendt en mail med opgaver samt nogle lydfiler med engelsk tale. Det var præget af forretningsengelsk, og dermed et noget andet engelsk end det han var vant til. Han var meget tæt på, men bestod desværre ikke testen. Det irriterede ham en del i starten, og han var rigtig ærgerlig over det. Især fordi han synes, at han taler godt engelsk, og har venner i England som han kommunikerer fint med.

Blandede reaktioner I dag er Jesper i fuld gang med et uddannelsesforløb i Tryg, og er endt med at blive rigtig glad for det. Det foregår på den måde, at han i alt skal lave 30 opgaver, og han får tilsendt to nye opgaver hver uge. Lederne har alle fået tilstedeværelsesundervisning

10

| Forsikring

Nr. 1 2012

mens tillidsrepræsentanterne har fået fjernundervisning.

Reaktionerne har været mange, og der har været dem, der har sagt, at det er en naturlig del af arbejdet, og især når man arbejder i en tvær-nordisk virksomhed. Andre bryder sig ikke så meget om det, da de mener, at de arbejder i en dansk virksomhed og kan have svært ved at se sammenhængen. Dog er det primært blevet taget positivt imod, og langt de flestes udgangspunkt har været, at det aldrig kan skade, at blive klogere og dygtigere til engelsk.

Jesper, der i dag selv er meget glad for forløbet, har oplevet flere af de kolleger der bestod testen sige, at de også gerne ville have gennemgået et uddannelsesforløb.

En ny fremtid Alt efter hvad ens daglige arbejdsfunktion er, er det begrænset hvor meget det engelske bliver brugt. På Trygs intranet kan sproget ændres til engelsk, ellers er der ikke noget som viser de store omvæltninger.

Personligt tror Jesper, at brugen af engelsk i hverdagen på sigt bliver mere og mere udbredt, og i Tryg føles afstanden mellem kollegerne i de nordiske lande heller ikke så stor. ”Det er en del af hverdagen, at vi har kolleger i Norge, Sverige og Finland, men alt efter hvad ens arbejdsopgave er, så er det forskelligt, hvor meget kontakt man har. Jeg tror ikke kun det er sproget, som ændrer sig, men det er en blanding af mange ting. I forbindelse med ombygningen af Trygs hovedkontor i Ballerup er der mange flere mødelokaler med faciliteter til videomøder, og afstanden mellem kollegerne i de andre nordiske lande føles dermed også mindre”, slutter Jesper.

Jesper Sørensen, DFL tillidsrepræsentant i Tryg Forsikring Finnerne sætter rammerne Vi har også spurgt koncerndirektør Lars Bonde om, hvordan det engelske koncernsprog påvirker hverdagen i ledelsen. Han forklarer, at det meste af kommunikationen foregår på dansk eller ”nordisk”, så længe der er tale om kolleger med dansk, svensk og norsk baggrund.

Anderledes stiller sagen sig, når der også er finner med, for så er det givet at alle taler og skriver engelsk. Lars Bonde forklarer, at man også har valgt at tale engelsk ved en del videomøder, også selv om der ikke er finner med i mødet, fordi det viser sig at stille alle mere lige rent sprogligt og sikre, at alle kan følge med i diskussionerne – noget, som bestemt ikke kan tages for givet, selv blandt danskere, svenskere og nordmænd.

Tekst: Trine Zappe

Sprog

Tema

Centraliseringen breder sig:

Centralt er godt men lokalt er bedst Betyder det noget for kunderne om de bliver modtaget med et “go’ awtan” på syngende bornholmsk ved et personligt møde på lokalkontoret – eller er et “god aften” på rigsdansk i telefonen fra hovedkontoret i København lige så godt?

Lokale forsikringskontorer skrumper. Fakta er, at forsikringsselskaberne i stadig større grad vælger at nedlægge kontorerne i provinsen til fordel for større kontorer i hovedbyerne. For at nævne et par eksempler reducerer Topdanmark deres næsten 30 lokalt placerede butikker, til fordel for 8-9 større salgs- og kundecentre. Og Alm. Brand lukkede 9 ud af 20 filialer rundt omkring i landet i 2010.

Men om det påvirker kunderne er vanskeligt at måle. Der er i forvejen en del rotation blandt forsikringskunderne, og det er vanskeligt at vide, om en kunde vælger at flytte fordi deres lokale kontor lukker, eller om de flytter til et andet selskab på grund af gode tilbud eller utilfredshed med servicen.

I de mindre byer er det dog lidt lettere at spore en effekt, når et selskab vælger at lukke deres lokalafdeling. Der kan medarbejderne på forsikringskontorerne nemlig fortælle deres historie om, hvordan kunderne reagerer når et lokalt kontor lukker. De kan også fortælle om

den personlige kontakt reelt betyder noget for kunderne.

Lokal kontakt er vigtig Pia Lysegaard er formand for personaleforeningen i Bornholms Brandforsikring, som har kontor i Rønne. Og Pia kan fortælle følgende: ”Her hos Bornholms Brandforsikring kunne vi godt mærke, da for eksempel Alm. Brand lukkede sit kontor i Rønne. Vi havde nemlig en del kunder, som efterfølgende kom til os for at få et forsikringstilbud, da vi jo er repræsenteret lokalt. Vi har også kunnet mærke at Tryg Forsikring, som stadigvæk har kontor på Bornholm, ikke længere kan tilbyde at kunderne kan kigge ind forbi kontoret, hvilket betyder at de skal ringe og aftale en tid. Så hvis kunderne har købt en ny bil og skal have et forsikringsbevis, kan de ikke få det med det samme. Og så kommer de her og vil have flyttet deres forsikringer over til os. Så jo, vi har også fået en del kunder fra Tryg” fortæller Pia. Hun konkluderer, at ”en del kunder ønsker ganske enkelt at blive betjent lokalt. De er glade for at de kan komme ind til os og tale med os, samt få hjælp til at udfylde en skadeanmeldelse eller lignende”.

Gamle kundeforhold ruster ikke Lene Knudsen Kure var ansat på Alm. Brands kontor i Rønne i 25 år, da det i 2010 lukkede. Lene arbejder i dag hos Bornholms Brandforsikring. Lene fortæller her om nogle

af kundernes reaktioner, da det blev officielt at Alm. Brand ville lukke deres kontor: ”Vi oplevede en del kunder, som kom ind på kontoret og var både kede af det og frustrerede. Størstedelen af kunderne vil jeg tro var bankkunder, men vi oplevede også forsikringskunder, som var ærgerlige over at vi skulle lukke. En del af de kunder vi talte med gav udtryk for, at de var glade for at have muligheden for personlig kontakt. Efter lukning af kontoret oplevede jeg også af og til, at jeg blev stoppet på gaden af tidligere kunder, som fortalte at de som konsekvens af lukningen havde flyttet deres forsikringer til Bornholms Brandforsikring. Jeg kan også genkende nogle af de ’gamle’ kunder, som nu kommer forbi kontoret her, fordi de har flyttet deres forsikringer, og det er egentligt ret hyggeligt”.

Personkontakt i en elektronisk verden Så i en tid med øget fokus på betjening af kunderne via telefon, elektroniske skadeanmeldelser og bestilling af forsikringer og forsikringsbeviser online, kan det til en vis grad konkluderes, at den personlige kontakt til medarbejdere, som ”taler deres sprog” bestemt betyder noget for kunderne. Faktisk så meget, at en del kunder er klar til at flytte til et andet selskab, hvis muligheden for den lokale kontakt forsvinder hos det selskab, hvor de er kunde.

Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg

www.dfl.dk

| 11

Tema

Sprog

Engelsk i en nordisk organisation:

Moikka, puhut Claus If. Mitä voin auttaa?

Ja, det kan være svært med finsk i Danmark. Derfor har If som nordisk organisation valgt at have engelsk som koncernsprog. I øvrigt står der: Goddag, du taler med Claus fra If. Hvad kan jeg hjælpe med?

12

| Forsikring

Nr. 1 2012

Sprog

Tema

« Claus Hansen er formand for personaleforeningen i if og kender alt til konsekvenserne af at være en nordisk organisation med engelsk som koncernsprog

Hvad betyder det, at man har engelsk som koncernsprog? Hos if, som er et nordisk selskab, betyder det at man taler dansk i Danmark, svensk i Sverige og finsk i Finland. Så snakken i kantinen foregår på dansk, og muligvis på svensk, når der er en svensker på besøg.

If har været en nordisk virksomhed i mange år, så efterhånden forstår man hinanden, og taler et nordisk sprog sammen, på tværs af grænserne. Dog kan det være svært at forstå finner og estere – såmænd også når de taler engelsk. Mange gange siger man noget, som bliver opfattet anderledes end ment. Det kan så være en udfordring at skulle forklare sig, måske på flere måder, inden alle har forstået budskabet rigtigt.

Som hovedregel taler man nordisk sammen mellem Danmark, Sverige og Norge. Engelsk bliver nødvendigt, når man taler med dem fra Finland og Estland. Og det fungerer bedst på denne måde.

Intranettet er opdelt efter lande, og man har derfor mulighed for at vælge sit eget sprog, eller udfordre sig selv lidt og læse på engelsk eller et af de andre landes sprog. Eksempelvis er kvartalsafslutningen udgivet på lokalt sprog i alle lande.

Hvad er så på engelsk Har man brug for at kende If’s politikker, skal man læse dem på engelsk. Som f.eks. etiske retningslinjer og ligestillingspolitikken. Alligevel er der også ting på dansk, som hvordan man skal forholde sig, når man bruger mobiltelefonen.

Alt om arbejdsmiljøet er skrevet på det lokale sprog samt på engelsk, så man sikrer sig, at alle kan forstå og forholde sig til, hvordan arbejdspladsen skal være indrettet og hvad man skal gøre, hvis man har udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø lokalt i afdelingen.

If Union Team If Union Team er If’s fælles nordiske fagforening. Her sidder to svenskere, to danskere og én fra henholdsvis Norge, Finland og Estland.

Så når man mødes og skriver sammen, er det på engelsk. Der er en fast struktur, hvor man mødes fem-seks gange om året, og hertil kommer så flere video- og telefonmøder. Så her er man vant til at bruge det engelske sprog både mundtligt og skriftligt.

Claus Hansen, formand for personaleforeningen i If, har selv fået undervisning et par gange: ”Det er godt at få grammatikken og vendingerne trænet, når man som jeg bruger det engelske jævnligt,” siger han.

Fælles konference I september 2011 afholdt ’If Union Team’ en fælles konference i Danmark, med deltagelse af 44 fra de tilknyttede faglige organisationer i

Som hovedregel taler man nordisk sammen mellem Danmark, Sverige og Norge. Engelsk bliver nødvendigt, når man taler med dem fra Finland og Estland.

Og det fungerer bedst på denne måde.

Det fælles nordiske arbejde i virksomhedens samarbejdsudvalg (SU) foregår også på engelsk. Forberedelsen til disse møder, så som emner og formuleringer, er på engelsk. Når der er nye politikker som skal læses, drøftes disse og man drøfter indholdet og kommer frem til en fælles holdning, inden SU mødet.

Det hænder, at man glemmer et ord på engelsk, og så må forklare sig med flere ord, for at gøre sig forståelig. Her hjælper man hinanden, og når ordet dukker op, tænker man: ”Nååå ja, det var jo det, det hed”, og det sker som en naturlig del af kommunikationen.

Undervisning Har man brug for lidt undervisning i engelsk, er der mulighed for jævnligt at få nogle timer, når der er behov for det. Det er godt, hvis man er blevet ”lidt rusten” rent sprogligt. Der kommer både undervisere til If, og man har også mulighed for online e-learning, hvis det bedre passer ind for den enkelte.

norden. Emnet var: ”Everything but the word!

Cracking the code and international communication in English”.

På konferencen talte man om, hvad sprog er, om det flyder som en flod og har flow og fokus. Kultur er også en del af kommunikationen hvilket er meget vigtigt, når man har samarbejde med andre lande. At kunne sproget er noget man skal have fokus på, og øve sig i, før man deltager i møder.

Der var meget gruppearbejde under konferencen, hvor man kunne få øvet sit engelske, bl.a. lidt smalltalk om vejret, som er en rigtig god øvelse. Der blev også talt engelsk om sport og om valget i Danmark, om selskabet og om hvad der var sket siden sidst. Også emner som branchen og det at forhandle og lave aftaler med ledelsen var blandt emnerne.

Tekst og foto: Suzanne Foverskov

www.dfl.dk

| 13

Lars Bonde, FA:

Nu skal der modernis Forsikring har talt med Lars Bonde fra Tryg, der er forhandler for arbejdsgiverne ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Han forventer vanskelige forhandlinger omkring lønnen.

Nu skal forsikringsbranchen moderniseres, mener arbejdsgiverne, der stadig ser mange muligheder for effektivisering, og også forventer at der indføres omfattende kundeselvbetjening og automatiserede processer. Det kommer til at ændre branchen og relationen til kunderne på samme måde, som vi har set det i bankverdenen – siger arbejdsgiverne.

Forhandlingerne mellem DFL og arbejdsgiverne – repræsenteret ved Finanssektorens Arbejdsgiverforening, i daglig tale bare ’FA’ – begyndte i december 2011 og slutter ifølge den officielle tidsplan i starten af februar i år.

Altså, hvis forhandlingerne går som de skal og parterne opnår enighed.

Her i Forsikring ville vi gerne have bedre indblik i, hvordan arbejdsgiverne ser på situationen i branchen, på dens muligheder de kommende år og på de igangværende overenskomstforhandlinger. Vi har derfor talt med Lars Bonde, som er koncerndirektør i Tryg med ansvar for hele privatforretningen samt Proces & IT. Lars Bonde er forhandler for FA ved overenskomstforhandlingerne med DFL og det var i den egenskab, at vi talte med ham.

Kerneforretningen går godt Hvordan går det egentlig i forsikringsbranchen? Ifølge Lars Bonde, så går det faktisk meget godt: ”Efter en række udfordrende år har de fleste selskaber haft fremgang i 2011 og nærmer sig en acceptabel indtjening på kerneforretningen. Samtidig oplever branchens liv- og pensionsselskaber, at indtjeningen er meget afhængig af investering af kundernes midler. Når såvel aktiekurser som renter rasler ned, er det vanskeligt at sikre indtjeningen på denne del af forretningen.”

Han understreger, at for forsikringsbran-

14

| Forsikring

Nr. 1 2012

chen gælder, at lønnen til medarbejderne er den væsentligste omkostning: ”Hvor bankerne har været i stand til at flytte væsentlige opgaver over på kunderne selv, står forsikringsbranchen endnu ved den spæde start på en lignende udvikling. Selskabernes internet-løsninger halter også typisk bagefter og hertil kommer, at kunderne i det daglige ikke interesserer sig så meget for deres forsikring – slet ikke på niveau med interessen for saldoen på bankkontoen” mener han.

Udviklingen kommer ”Men udviklingen kommer”, siger Lars Bonde, der også mener at branchen fortsat har mange manuelle arbejdsgange, som kan automatiseres: ”Der ligger et stort arbejde i at bygge nyt it-løsninger, for ikke mange selskaber er på forkant. Fremtiden er, at kunderne skal gøre mere selv og denne effektivisering vil samtidig betyde, at de smallest uddannede medarbejdere er dem, som har størst risiko for, at deres job forsvinder. Derimod vil der også fremover være brug for medarbejdere til at håndtere de komplekse jobs, hvor kunderne har brug for service og rådgivning.”

I øvrigt mener Lars Bonde, at forsikringsmedarbejdere i dag har et godt lønniveau i forhold til deres uddannelse og jobs – og at lønudviklingen de senere år har været meget høj med 4-5 pct. årligt. Selskaberne kan faktisk ikke vise en tilsvarende udvikling i deres indtjening. Det siger han ikke mindst for at understrege arbejdsgivernes holdning om, at der ikke er basis for lønstigninger.

Lønsystem fra halvfjerdserne Men lønstigninger er ikke arbejdsgivernes eneste fokus. De tager nu et opgør med branchens lønstruktur, som Lars Bonde udtrykker ”er udtænkt i halvfjerdserne og

at man gerne vil over til et mere moderne koncept”.

Han forklarer, at det nuværende lønsystem tager udgangspunkt i en medarbejders anciennitet, hvor arbejdsgiverne ønsker et system der åbner for en højere grad af individuel lønforhandling. Kort sagt: Arbejdsgiverne vil gerne have mulighed for at belønne nogle medarbejdere og lade andre stå i stampe. ”Det er svært at forklare de yngre medarbejdere, at der i det nuværende system ikke er særlig stor mulighed for at belønne den ekstra indsats og personlige udvikling. Et nyt lønsystem er ikke for at vi som arbejdsgivere

seres!

skal spare penge – blot for at kunne gøre tingene på en anden måde. Og der skal naturligvis være overgangsordninger, så det også kan lade sig gøre i praksis.”

Et mere individuelt lønsystem vil stille krav til lederne i selskaberne om, at de skal kunne forklare deres syn på den enkelte medarbejders præstationer og situation, og kunne forhandle løn individuelt. Det mener Lars Bonde ikke er nogen større udfordring, for emnet er ofte en del af en normal medarbejderudviklingssamtale.

Og så er der arbejdstiden Arbejdsgiverne har også kig på arbejdstiden.

Hvad siger DFL? På grund af de igangværende overenskomstforhandlinger kan Mette Bergmann, landsformand for DFL, ikke gå i detaljer omkring udfordringerne i forhandlingerne med arbejdsgiverne. Men hun understreger, at DFL er gået aktivt ind i drøftelserne om et nyt lønsystem, hvilket – hvis det udformes rigtigt – kan være i både medlemmernes og selskabernes interesse.

Flere DFL-medlemmer, ikke mindst de yngre, giver udtryk for, at de er interesseret i muligheden for mere individuel lønforhandling. Man kan så spekulere på, om selskaberne er klar til at håndterede sådanne forhandlinger på en måde, som stiller alle lige og er tilstrækkelig fremtidssikret. Det er blandt andet dette, som DFL gennem overenskomstforhandlingerne arbejder på at sikre.

Fra vores side er hovedfokus, at alle kan få en positiv lønudvikling de kommende år og at ingen går ned i løn.

Et andet hovedområde i overenskomstforhandlingerne er spørgsmålet om arbejdstid – hvad er normal arbejdstid og hvad ligger uden for? Der er uden tvivl medlemmer, som ønsker en større fleksibilitet omkring arbejdstiden, men også her er der mange sten på vejen. For i DFL vil vi sikre, at en øget fleksibilitet omkring arbejdstid kommer både medarbejdere og arbejdsgivere til gavn – og en af stenene er netop betalingen.

Så også i DFL’s forhandlingsgruppe ser vi vanskelige forhandlinger forude, men er også positive og tror på, at vi finder en vej.

De ønsker definitionen af tidsrummet for ’normal arbejdstid’ ændret, så det åbner for en højere grad af individuelle aftaler med den enkelte medarbejder – og bliver billigere og mere fleksibelt for arbejdsgiverne. Det er naturligvis et af de varme emner på forhandlingsbordet, for allerede i dag rummer DFL’s overenskomst stor fleksibilitet, men også at en arbejdsgiver skal betale for det. ”I forsikringsbranchen betaler man typisk for medarbejdernes tid, mens man i mange andre brancher betaler for deres arbejde. Vi vil gerne ud af stivheden i det nuværende system og lettere kunne tilpasse os kundernes behov, sæsonsvingninger og lignende.

Det kan vi godt klare Men er arbejdsgiverne klar til at kunne håndtere en sådan ændring af lønsystem og arbejdstid?

Ja, mener Lars Bonde, som er overbevist om at i langt de fleste selskaber benyttes standard it-løsninger, som relativt nemt kan omlægges. Eller der kan indkøbes nye og bedre løsninger.

- Og i øvrigt er jeg overbevist om, at de fleste medarbejdere er klar til en modernisering af lønsystemet, tilføjer Lars Bonde.

Tekst og foto: Lars H. Knudsen

www.dfl.dk

| 15

CARMA undersøgelsen fra FTF:

Medarbejdere vil have indflydelse – arbejdsgiverne vil undgå det Ansatte bliver ikke inddraget i vigtige beslutninger på arbejdspladsen om økonomi og besparelser. Det oplever en stor del af tillidsmændene ifølge en ny undersøgelse fra hovedorganisationen FTF.

Hidtil største danske undersøgelse

og af strukturreformen i 2007, hvor antallet af kommuner blev reduceret og amterne blev omdannet til regioner. Forandringer og omstillinger oplever vi også meget i forsikring og pension.

For hele FTF-området gælder, at 43 pct. af tillidsfolkene oplever, at de er sat uden for indflydelse, når det kommer til de overordnede strategiske spørgsmål om budget, økonomi, besparelser og rationaliseringer. De oplever, at de formelle samarbejdssystemer med lokale samarbejdsudvalg (SU) mest bruges til at give lønmodtagerne sager til orientering – og ikke som et forum for reel indflydelse.

Tillidsfolkenes oplevelse er, at de ikke inddrages, når der skal træffes beslutninger om vigtige strategiske spørgsmål, primært omkring budget, økonomi og normeringer. Det kan f.eks. være i forbindelse med effektiviseringsog rationaliseringskoncepter, omorganisering af arbejdsgange, nye ledelsesformer og brug af ny teknologi.

Tillidsfolkene oplever størst indflydelse i forhold til nære, arbejdsrelaterede områder i hverdagen, herunder konkrete tiltag omkring arbejdsmiljø samt omkring personalepolitikker – eksempelvis graviditetspolitik, rygepolitik, sygefraværspolitik og personalehåndbøger.

CARMA undersøgelsen er den hidtil største undersøgelse i Danmark af, hvordan det danske samarbejdssystem opleves og fungerer. Den er foretaget blandt 8.562 tillidsfolk – fordelt på 5.538 tillidsrepræsentanter, 2.561 arbejdsmiljørepræsentanter og 463 fællestillidsrepræsentanter.

Undersøgelsen dækker hele FTF-området med repræsentanter fra både kommuner, regioner, staten og den finansielle sektor på det private område.

Arbejdsgiverne smyger sig udenom ”Man kan godt have romantiske forestillinger om, at arbejdsgiverne lever op til aftalen om medindflydelse, fordi vi i Danmark har et arbejdsmarked, hvor samarbejdet er sat i faste rammer med aftaler, procedurer og personalepolitikker. Det ser godt og reguleret ud på papiret, især i det offentlige. Men det viser sig, at en del af arbejdsgiverne rent faktisk smyger sig udenom”, siger professor ved CARMA, Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

Netop nu, hvor arbejdspladserne kæmper med flere og større udfordringer, end de har gjort i årtier, er lønmodtagere og arbejdsgivere dårlige til at løse problemerne sammen. Det viser en ny stor undersøgelse fra hovedorganisationen FTF foretaget af Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet blandt ca. 8.500 tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser. DFL deltager i undersøgelsen med 218 besvarelser, hvilket er en flot svarprocent på 74 blandt vores tillidsfolk.

Præget af forandring I denne tid er arbejdspladserne præget af forandringer, effektiviseringer og besparelser.

Det er en konsekvens af den økonomiske krise

16

| Forsikring

Nr. 1 2012

Samarbejdssystemet er ganske vist mere ’blødt’ end overenskomstsystemet. Det er baseret på den gode vilje og uden konfliktret. Men begge parter på arbejdspladserne har rent faktisk skrevet under på, at de vil samarbejde.

Arbejdsgivere: Ja, vi strammer op Undersøgelsen peger på flere årsager til medarbejdernes manglende indflydelse. Arbejdsgivernes indstilling er én af dem. De har i løbet af de senere år trukket deres ledelsesret i en retning, hvor de ikke deler mere ud af den end højst nødvendigt.

Men det er ikke godt nok at leve op til aftalens ordlyd – arbejdsgiverne må også leve op til ånden i aftalen, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

"Arbejdsgiverne er nødt til at give mere indflydelse og medbestemmelse til medarbejderne - ikke for deres blå øjnes skyld, men fordi medarbejderne er en ressource og en vidensbank. Det er simpelthen en vej til en bedre og mere effektiv opgaveløsning ", siger hun.

Mangler kompetencer En årsag til at medarbejdernes repræsentanter ikke får indflydelse er, at de ikke er klædt godt nok på til deres arbejde i samarbejdssystemet.

Ifølge undersøgelsen føler hele 61 procent sig i mindre/ringe grad uddannet omkring budgetter og regnskaber. I spørgsmål om ledelses- og styreformer føler 56 procent sig ikke godt nok uddannet.

Forskerne konkluderer i undersøgelsen, at tillidsvalgte overordnet set mangler kompetencer i at kunne læse udviklingen for arbejdspladsen, i at kunne afkode ledelsesstrategier og i at opstille alternativer.

Tekst: FTF og redaktionen

Medlemsfremgang i DFL Med udgangen af 2011 sluttede DFL’s hvervningskampagne med et flot resultat som gør, at vi kan sige velkommen til flere hundrede nye medlemmer.

Af Lone Clausen, næstformand i DFL I en tid hvor blandt andet LO-forbundene oplever stor medlemstilbagegang, er det en stor glæde at kunne konstatere, at DFL har en tilgang af nye medlemmer. Dette skyldes ikke mindst, at DFL’s medlemshvervningskampagne har været en succes.

Kampagnen var planlagt for hele DFL, men det har været de lokale personaleforeninger, der har drevet processen med forskellige tiltag ude i de enkelte selskaber. Kreativiteten og opfindsomheden i de lokale kampagner har været stor, og det har fået potentielle nye medlemmer til at få øje på os. Og ikke mindst til at se fordele i et medlemskab af DFL.

Der var f.eks. personaleforeninger, der gav kage til hele afdelingen, når der blev hvervet et nyt medlem i den pågældende afdeling.

Der blev lavet flag med DFL- logo i et selskab, og uddelt cupcakes med DFL-logo i et andet.

Kampagnen blev rundet af med uddeling af et nyt DFL-net (indkøbsnet), som er blevet taget rigtig godt imod af de fleste medlemmer.

Vi mangler i skrivende stund at få de sidste medlemsopgørelse fra personaleforeningerne, men allerede ved opgørelsen midt i november kunne vi notere en medlemsfremgang på 305 nye medlemmer siden kampagnens start i september 2011.

Personaleforeningerne har nu nomineret deres ”superhververe”, hvoraf en del kan se frem

til en belønning for deres indsats.

Ved årsskiftet havde DFL er medlemstal på i alt 8.728 medlemmer. Det er en fremgang på 259 siden kampagnen startede og omfatter også afgang i forbindelse med afskedigelser, pensionering og medarbejdere, der forlader branchen.

Det er DFL’s håb, at de gode takter fortsætter i 2012 – kampagne eller ej.

De beDste står stærkest - nu og i FremtiDen Derfor er det idag vigtigere end nogensinde at holde sig på forkant med den nyeste viden. Faglig kompetence er i fremtiden din tryghed for udvikling, og det spændende job.

Styrk din viden - og Find dit næSte kurSuS under uddannelSeSveje www.ForSikringSakademiet.dk

Forsikringsakademiet A/S Rungsted Strandvej 107 2960 Rungsted Kyst Telefon 45 16 50 00

5837_FOAK_ann_forsikringsfunktionæren.indd 1

23/09/11 14.04

www.dfl.dk

| 17

feriehuse

Hold da helt ferie til attraktive priser Den 18. januar 2012 klokken 10.00 åbnes for resten af feriesæsonen 2012.

Ferieboligerne kan kun bookes via Finansforbundets hjemmeside, www.finansforbundet.dk/feriehuse • Sommerhusene: Uge 22 til og med uge 46 • Boligerne på Bornholm og ferielejlighederne i København og Berlin: Uge 22-52 • Ferieboligen i Provence: Uge 22 til og med uge 43 Du kan med det samme se, om du har fået tildelt en af ferieboligerne, med undtagelse af uge 22-34 og uge 42, hvor tildelingen sker ved lodtrækning.

Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen vil foregå den 1. februar 2012. Alle vil få direkte besked om resultatet af lodtrækningen.

Året er opdelt i tre ferieperioder: Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 35-41, 43-52 Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 ved lodtrækning Højsæson: Ugerne 22-34 ved lodtrækning For lejlighederne i København og Berlin er der ens priser hele sæsonen.

Sommerhusene kan kun lejes for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11.00. Lejepriserne er anført under de enkelte huse. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden.

Læs, hvordan du kan booke en feriebolig, på www.finansforbundet.dk/ feriehuse under vejledning, samt – hvis boligen er optaget – hvordan du kommer på en venteliste. Her kan du også se, hvordan du kan deltage i lodtrækningen i uge 22-34 samt uge 42.

Lejlighederne i København og Berlin kan lejes hele året. I højsæsonen samt uge 7, 8 og 42 udlejes lejlighederne primært for en uge ad gangen fra søndag klokken 16 til den følgende søndag kl. 14.00. Resten af året kan lejlighederne også lejes fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14 eller fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14. Lejlighederne i København er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden. I Berlin er elforbrug inkluderet.

Lejebeløbet skal indbetales senest fem dage efter modtagelse af en skriftlig bekræftelse på leje af ferieboligen. Har vi ikke modtaget indbetalingen rettidigt, vil lejemålet blive annulleret, men det er vigtigt, at du selv retter henvendelse til Feriefonden og annullerer ferieboligen, hvis du alligevel ikke ønsker at leje denne.

Ferieboligerne på Bornholm og i Provence kan kun lejes hele året for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11. Lejen er eksklusive elforbrug på Bornholm og afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden. I Provence er elforbrug inkluderet.

Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere en feriebolig, dog foreskriver lovgivningen, at det først kan ske, tidligst en måned før du ønsker at bruge den.

48

18

| Forsikring

Finans januar 2012 Nr. 1 2012

eBeLtoFt: Stenagervej 57 a, Øer

eBeLtoFt: Stenagervej 57 C, Øer

eBeLtoFt: ØreFLaK 11 a, Øer

ÅLBÆK: MuSvÅgevej 15, LoDSKovvaD

BornHoLM: HaSLe MarIna 31, HaSLe

ÅLBÆK: MuSvÅgevej 176, LoDSKovvaD

ÅLBÆK: oKSevej 61, HvIDeKLIt

ÅLBÆK: urFugLevej 18, LoDSKovvaD

BornHoLM: HaSLe MarIna 49, HaSLe

oDSHerreD:

oDSHerreD: HØjBY LYngvej 29, HØjBY

engSvInget 5, HØjBY

KØBenHavn: FreDerIKSBorgvej 17, KBH nv

www.finansforbundet.dk /feriehuse KØBenHavn:

BerLIn:

gaSvÆrKSvej 13, KBH v

SCHreInerStraSSe 32

Finans januar 2012

49

www.dfl.dk

| 19

36

timers arbejdsuge kan koste dyrt

Det kan ramme dine dagpenge, hvis din arbejdsgiver ikke indberetter dine timer korrekt. A-kassen FTF-A har oplevet flere sager, hvor medlemmerne kommer i klemme.

Tag fat i din leder, lyder rådet.

En arbejdsuge – den er da på 37 timer. Eller er den? Forsikringsfunktionærernes arbejdsuge er ifølge overenskomsten på 36 timer, men det giver problemer, hvis man mister jobbet og skal have dagpenge. Mange arbejdsgivere indberetter nemlig – som deres ansatte jo også har – en 36 timers arbejdsuge. ”Selvom arbejdsnormen er 36 timer, så skal arbejdsgiveren indberette det som ’normalfuld tid’, som er 37 timer på det danske arbejdsmarked, så medlemmerne får de fulde rettigheder. Problemet er, at arbejdsgivere ofte kun indberetter de timer, der faktisk er arbejdet, nemlig 36 timer,” forklarer Lars Toft Simonsen, der er chefjurist i a-kassen FTF-A. Skattefrie præmier Det er alvorligt for lønmodtageren at blive indberettet med for få timer, for mister man jobbet, så betyder det, at man ikke har alle sine rettigheder i a-kassen som andre fuldtidsforsikrede. Det kan i yderste konsekvens betyde, at man ikke kan få dagpenge.

I praksis er det største problem dog særligt de skattefrie præmier, man kan opnå, når man forlader arbejdsmarkedet for at gå på folkepension. Her optjener man præmier af alle arbejdstimer, og derfor kan manglende timer betyde, at man mister præmieportioner, som hver især kan udgøre op mod 11.000 skattefrie kroner.

Derfor er det meget vigtigt, at arbejdsgiverne bliver gjort opmærksom på, at de skal indberette 37 timer. ”Vi har den pædagogiske udfordring at skulle ud og slås med arbejdsgivere og bogholdere for at forklare dem, at de skal indberette 37 timer,” konstaterer Lars Toft Simonsen.

Men FTF-A opfordrer også den enkelte til

20

| Forsikring

Nr. 1 2012

at kontrollere, om arbejdsgiveren indberetter korrekt. Det kan man gøre ved at gå ind i sin skattemappe på Skats hjemmeside. Opdager man en fejl, så skal man gøre arbejdsgiveren opmærksom på det, så den kan blive rettet.

Du kan også få hjælp i FTF-A, hvis du finder en fejl. I øvrigt er de ændrede indberetninger ikke noget, der koster arbejdsgiveren penge. Det er alene en administrativ opgave.

E-indkomsten er synderen Problemet er opstået, efter den såkaldte Eindkomst er blevet indført som et led i loven om indkomstregister fra 2008, hvor indberetningerne sker elektronisk. Der er det nødvendigt at indberette et timetal, der faktisk ikke er korrekt, for at det i sidste ende bliver rigtigt.

Fuld tid er i det system 37 timer, og det er

a-kassens system koblet op på. ”Vi oplever, at arbejdsgiverne bagatelliserer det her, men de skal gøre det,” fastslår Lars Toft Simonsen.

FTF-A har gjort både Beskæftigelsesministeriet og Skat opmærksom på de problemer, der er indbygget i systemet. Men det gælder altså om, at arbejdsgiverne indberetter korrekt, så medlemmerne ikke kommer i problemer.

Derfor kan det være en god investering selv at tjekke efter.

Tekst: Hanne Gaard Guldager, FTF-A

Kommentar fra DFL ”DFL har rejst problematikken overfor FA. I dag har de fleste selskaber, som er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), en aftalt årlig arbejdstid på 1865,5 timer. Skat har orienteret arbejdsgiverne om, at fuld tid altid er 1924 timer, uanset om der er aftalt en lavere arbejdstid.

Nogle selskaber har indberettet den lavere årlige arbejdstid. I faglig afdeling hos DFL har vi haft henvendelser om, at medlemmer ikke kunne modtaget de fulde barselsdagpenge, ikke kunne få alle de skattefrie portioner ved efterløn m.v. grundet ukorrekte indberetninger til Skat.

FA har nu skrevet til sine medlemsselskaber og bedt dem rette i deres indberetninger, hvis selskaberne har indberettet mindre end 1924 timer om året, svarende til 160,33 timer pr. måned.

Er din indberetning korrekt?

Du kan selv tjekke om dit selskab har indberettet dine timer korrekt ved at gå ind på følgende: www.skat.dk/tastSelvBorger/aktuelle indkomstoplysninger/eSkattekort/ Sæt en stjerne (*) i Indkomstoplysninger m.v. detaljeret / løntimer: Her skulle gerne stå 160,33, hvis du er fuldtidsansat eller et forholdsmæssigt timetal, hvis du er deltidsansat.

Hvis der ikke er anført det korrekte antal timer, skal du rette henvendelse til dit selskabs regnskabsafdeling / lønafdeling.

Smalltalk øger trivslen Smalltalk er et vigtigt redskab til at forbedre arbejdslivet eller til at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis man står uden for.

at det er nemmere for mig at gå til den rette person med det, jeg laver. Undersøgelser viser også, at dem, vi går til i vores job, også er dem, vi godt kan lide, og ikke nødvendigvis dem, der er fagligt kompetente", forklarer Birgitte Sally.

Det handler vel også om at forbedre mulighederne for at avancere?

"Ja, man kan sige, at der jo er meget networking eller lobbyisme i smalltalk, altså det her med at snakke med de rette personer på rette tidspunkt og på rette sted. Men det kræver jo, at man hele tiden ved hjælp af småsnakken ved, hvornår det er det rigtige tidspunkt at

Fokuserer vi mere på smalltalk i dag, end vi gjorde tidligere?

"Begrebet networking er blevet meget vigtigere i dag, fordi vi zapper meget mere rundt i job. Folk har mange forskellige job.

Det netværk, du får skabt i dit job, det tager du med dig, og det kan du også trække på i et nyt arbejde. Arbejdsmarkedet har ændret sig dels på den måde, at vi har flere forskellige job, og dels at vidensniveauet er steget enormt. Vi kan ikke nå at vide alting, og det, der er væsentligt, er at vide, hvem der ved hvad. Der er ikke nogen tvivl om, at networking er kommet for at blive", mener Birgitte Sally.

Birgitte Sally Smalltalk er den kommunikationsform, som vi har til fælles som mennesker. Når vi smalltalker, handler det ikke om indhold, men om forholdet mellem mennesker. Det mener Birgitte Sally, foredragsholder og forfatter til bogen "Tag kontakt".

"Hvis jeg for eksempel går hen til en person og taler om vejret, så er det ikke, fordi jeg tænker, at personen er specielt interesseret i vejret, men jeg gør det, fordi jeg gerne vil i kontakt med personen. Jeg plejer at kalde det menneskeligt hundesnuseri. Vi prøver at ’tune’ os ind på hinanden ved at spørge til løst og fast for at finde ud af, hvilket menneske vi står over for", siger hun.

Hvad kan vi bruge smalltalk til i arbejdslivet?

"Smalltalk er indgangen til andre mennesker på en arbejdsplads. For det første får den os til at trives bedre på arbejdspladsen, og for det andet får vi gode relationer, så er det også nemmere at få arbejdet gjort. Det, at jeg ved, hvem der sidder i de forskellige afdelinger, og hvad der rører sig i min organisation, gør,

Smalltalk er den kommunikationsform, som vi har til fælles som mennesker.

Når vi smalltalker, handler det ikke om indhold, men om forholdet mellem mennesker.

rykke videre i karrieren, eller man ved, at der er en stilling ledig. Så udgangspunktet er at vedligeholde snakken og sørge for, at begge parter føler sig godt tilpas. Det er ikke noget, du kan være beregnende omkring".

Hvordan er smalltalk relevant for ledige?

"Når du er ledig, så er det væsentligt at finde ud af, hvilket netværk du har, og hvordan du kan trække på det. Også når du er i alle mulige sammenhænge, som ikke har noget med arbejde at gøre, hvor du kan skabe kontakt, for at finde ud af, hvad folk laver, og om der er en indgang for dig. Så det er i høj grad også en kompetence at have, når man ikke har et arbejde".

Fem gode råd til smalltalk • Smil, søg øjenkontakt, og tænk over dit kropssprog • Vis noget af dig selv, det skaber tryghed • Vær den gode vært, og vis indlevelse i din samtalepartners snak, liv og gøremål • Komplimenter folk, hvis du kan • Husk navnet på den, du taler med Tekst: Mette Tolling Kilde: Magasinet Finans samt www.sallykommunikation.dk

Hvilken smalltalktype er du?

Test dig selv på www.sallykommunikation.dk

www.dfl.dk

| 21

Infoside

Kort nyt

Sejere at være forsker end faglært

Blandt de hverdags-elbiler, som er på vej, er Ford Focus Electric og varevognen Transit Connect Electric.

Bilerne bliver helt elektriske Mange af bilproducenterne knokler for at skabe elektriske biler, beregnet for daglig transport – primært i nærområdet. Bilerne har dog fortsat kun strøm til højst ca. 160 km. En løsning på dette problem er at benytte udskiftelige batterier, som så kan byttes på en batteri-tankstation. Her er bl.a.

Better Place klar med en løsning, der bygger på en elbil fra Renault, men flere mærker med udskiftelige batterier er på vej. Nu må vi bare håbe, at bilfabrikkerne kan enes om faconen på batterierne, så vi ikke skal have lige så mange forskellige typer, som til vores mobiltelefoner…

Hvad har en pilot, en universitetsprofessor og en skuespiller til fælles? Deres job er blandt de mest prestigefulde, set med danskernes øjne. Derimod har danskerne ikke meget tilovers for det faglærte arbejde, hvor ikke mindst håndværksfagene har lav status. Det viser en omfattende rundspørge, som Ugebrevet A4 fra LO har foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Her har danskerne givet 99 forskellige stillinger karakterer på en skala fra 1 til 10, alt efter hvor meget status de tillægger dem.

Forsikringsfunktionær er ikke direkte nævnt, men kontormedarbejder placerer sig på plads nr. 50 mens ’forsikringsassurandør’ sniger sig op på nr. 48. Se hele Top 99 på http://tinyurl.com/7f6uhw9

En arbejdsdag i børnehøjde hos Gjensidige Onsdag den 28. december var en ganske særlig dag for ni børn mellem fire og otte år. De var nemlig inviteret med på arbejde af en forælder eller bedsteforælder, som arbejdede i Erhvervscentret.

De ni børn mødte meget forventningsfyldte op på kontoret fra morgenstunden. Og i erkendelse af, at et forsikringskontor ikke er det mest børnevenlige sted at opholde sig, blev et mødelokale omdannet til biograf og et andet blev udstyret som Nintendo Wii spillerum.

Forplejning til de små var der også tænkt på, så kantinen leverede udskåret frugt og grønt til formiddagssulten, og en børnevenlig buffet med dessert til frokost. Og så bød eftermiddagen naturligvis på varm kakao og lidt sødt.

Bag initiativet stod policechef Anders Monberg, som selv havde taget sin datter på seks år med på arbejde. Han fortæller hvilke overvejelser der ligger bag børnedagen: ”Ideen opstod fordi, jeg i mit gamle job oplevede, at egne og kollegaers børn, koner og mænd ofte kom ind forbi kontoret for at hilse på. Det har jeg i mit halve år i Gjensidige ikke oplevet endnu, og det synes jeg, er en skam, for så kender vi ikke de hele mennesker lige så godt”, fortæller Anders.

Og en succes, det var dagen bestemt. Nye venskaber blev knyttet, og Anders er sikker på at børnene gik derfra med en god, om end lidt ”romantisk” oplevelse af, hvordan det er at arbejde i forsikringsbranchen.

DFL søger medarbejder til at håndtere foreningens økonomi Da vores økonomimedarbejder går på pension, søger DFL en person til at overtage posten.

Der er tale om en fuldtidsstilling på sekretariatet, og økonomimedarbejderen vil få et tæt samarbejde med sekretariatschefen.

Se stillingsopslaget på www.dfl.dk

22

| Forsikring

Nr. 1 2012

Infoside

Nyt fra DFL UNGDOM

Ny næstformand Tanja Juul Sondrup fra Lærerstandens Brandforsikring har valgt at fokusere på sit arbejde i personaleforeningen og trak sig derfor i december fra posten som næstformand i DFL Ungdom.

Tanja har været et stort aktiv for DFL Ungdom i mange år, så en stor tak for indsatsen skal lyde fra DFL Ungdom.

Ny næstformand i DFL Ungdom er Julie Majgaard Hansen fra Alm Brand Liv & Pension.

FAGLIGT

60 sekunder på internettet De fleste ved, at internettet er enormt og meget levende, men hvad sker der egentlig på blot 60 sekunder ude på nettet? Det kan man gøre op, og resultatet viser bl.a. at der på 60 sekunder sendes 168 mio. e-mail, udføres 694.445 Google-søgninger, registreres 70 nye domæner, er over 370.000 samtidige samtaler via Skype, lægges 600 videoer på Youtube og uploades over 6.600 fotos på Flickr. Og meget, meget mere…

Regionale arrangementer 100% Joan Ørting

Foredraget afholdes i Højslev den 27. februar 2012 kl. 18.00.

Tilmeldingsfrist er 22. februar.

At overkomme livet – foredrag af Lisbet Dahl Afholdes i Odense SV den 6. marts 2012 kl. 17.30.

Tilmeldingsfrist er 21. februar.

Afholdes i Aarhus den 12. marts 2012 kl. 17.30.

Tilmeldingsfrist er 27. februar.

Marianne Florman – foredrag med en jernhård lady

Afholdes tre gange: 27. februar, 6. og 14. marts kl. 17.30 i København Ø.

Tilmeldingsfrist er henholdsvis 20. februar, 28. februar og 7. marts.

Jura: Bortvisning efter to ugers ”undersøgelser” var i orden Afskedigelsesnævnet har afgjort en sag, hvor en kassemedarbejder i et supermarked blev afløst af en kollega ved frokosttid.

Kassemedarbejderen tog sin kasse med sig, men opdagede hurtigt, at der manglede 500 kr. Hun gik derfor tilbage til kollegaen ved kassen og spurgte, om hun havde fundet pengene.

Det havde kollegaen ikke. Til gengæld oplyste kollegaen, at hendes egen kasse passede. Supermarkedets videoovervågning viste, at kollegaen ved kassen havde fundet de 500 kr. og lagt dem i sin egen kasse.

Kassemedarbejderen gik til ledelsen, som indledte en mere formel undersøgelse af sagen, og godt 14 dage senere forelå resultatet, og efter en samtale med ledelsen blev den anden kassemedarbejder bortvist.

Afskedigelsesnævnet fandt, at bortvisningsgrundlaget var på plads, da der var tale om en betroet medarbejder. Det var også berettiget, at supermarkedet havde foretaget yderligere undersøgelser af sagen og herefter skred til handling, da der var et tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag.

Afgørelsen fastslår, at arbejdsgivere godt må anvende en vis rimelig tid til at sikre sig et fuldt tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag, førend der skrides til bortvisning – her altså godt 14 dage – uden at bortvisningen dømmes uretmæssig på grund af passivitet.

Du kan læse mere og tilmelde dig på mitdfl.dk under ’Regionale arrangementer’.

www.dfl.dk

| 23

Infoside

Nyt fra personaleforeningerne Alm. Brand Thisted Forsikring To opsagte Thisted Forsikring blev desværre ramt af en mindre fyringsrunde den 30. november 2011, hvor to medarbejdere blev fyret. I samme runde blev salgschefen også afskediget, og der blev samtidig ansat en ny salgschef pr. 1. januar 2012.

Seminar for tillidsrepræsentanter Der arbejdes på arrangement af det årlige seminar for tillidsrepræsentanter i Alm. Brand, som afholdes i slutningen af februar.

Nordea Jubilæer 1. februar 2012

Overenskomstforhandlinger Lige nu er vi meget optaget af de igangværende overenskomstforhandlinger. Lokalt har vi afsluttet forhandlingerne om bonus til alle vores salgsmedarbejdere. Aftalen er trådt i kraft den 1.1.2012. Herefter er vi i øjeblikket ved at forberede os og indhente medlemsmeninger på vores lokal- og særoverenskomster. Der er afsat forhandlingsdatoer i kalenderen og strategien er ved at være færdig.

Connie Borgen 25 år

Topdanmark Jubilæer 1. marts 2012 Jytte Boesen 1. marts 2012 Jan Nygaard 1. marts 2012 Benny Rømer Olsen 15. marts 2012 Gitte Kufeld Olesen

40 år 40 år 25 år 25 år

Runden for medlemmer Derefter afholder personaleforeningen "Runden" – hvor formanden sammen med den lokale tillidsrepræsentant holder et aftenmøde for vores medlemmer på kontoret. Det bliver derfor et travlt forår – men sikkert også et sjovt og spændende forår.

SEB Medlemsmøde med masser af grin Torsdag den 5. januar havde personaleforeningen inviteret til medlemsarrangement med pizza og stand-up. Efter pizzaen var indtaget gik stand-up komiker Niels Peter Henriksen på scenen. Medlemmerne havde en sjov aften, hvor de fik rørt lattermusklerne.

Jubilæer 1. februar 2012

Lillian Olsen 40 år

GF Forsikring En gratis fridag til alle i skade Medarbejderne i skadeafdelingen har i meget lang tid været hårdt belastet af overarbejde på grund af vejrligskader og nyt IT-system. Som tak for medarbejdernes store hjælpsomhed og fleksibilitet fik alle medarbejderne i skadeafdelingen en ekstra fridag i december måned.

Gå hjem møder med direktionen.

Direktionen er i gang med deres årlige gå-hjem-møder, som afholdes over hele landet. Her fortæller direktionen om, hvordan det går for Topdanmark og branchen, samt hvilke fokusområder der er særlig opmærksomhed på.

Årsmøder for alle ansatte I december afholdt ledelsen heldagsmøder for alle ansatte i GF huset samt de klubansatte. Her blev der givet en orientering om økonomien, hvordan året er gået samt hvilke fokusområder der er i 2012. Efter frokost var der gruppearbejde om emnet: ”Hvilke muligheder har GF i den digitale verden?”. Det var et spændende emne, som gav mange gode debatter og interessante input.

FTF-A Medlemsmøde for Erhverv & Industri Tirsdag den 17. januar afholdt personaleforeningen et medlemsmøde for de ansatte i Erhverv & Industri på hovedkontoret i Ballerup.

24

| Forsikring

Nr. 1 2012

Jubilæer 5. januar 2012 1. februar 2012

John Lund Pedersen 25 år Ulla Bundgaard 15 år

Infoside

engagement - erfaring - ekspertise

Tryg Generalforsamling Personaleforeningen holdt generalforsamling i november 2011, hvor hele bestyrelsen blev genvalgt idet dog Henrik Anker blev erstattet med Lone Andersen. Bagefter bød personaleforeningen på en skøn middag, hvor Mr. Mox kom og ’forstyrrede’ os med tryllerier sammen med papegøjen Houdini. Man sluttede med det traditionelle bankospil, og var først færdig ved 23-tiden, så det blev en lang og rigtig god dag.

Hvervekampagne i Tryg I kampagneperioden fra 1. september og 2011 ud, har personaleforeningen fået 81 nye medlemmer. En stor tak til alle de tillidsfolk og medlemmer, der har hvervet så mange nye. Og et stort velkommen til alle jer nye medlemmer. Her er billeder fra nogle af Trygs hvervearrangementer rundt om i landet.

Property skadebehandler Fastansættelse og vikariater Er du klar til nye spændende opgaver?

● Du har min. 3 års erfaring med bygning/løsøre skader ● Du er uddannet på Forsikringsakademiet niveau 4 ● Du er vant til at være i dialog med taksatorer ● Du kan selvstændigt opgøre og forhandle en erstatning ● Du har god forretningsforståelse ● Stærke sprogkundskaber på dansk/skandinavisk og engelsk Din baggrund kan være byggeteknisk med forsikringsuddannelse eller erfaring som sagsbehandler på erhvervskade, evt. privatskade på vej til at lære mere. Ring og hør mere om stillingen.

SOS Personaleforeningen delte 200 DFL-cupcakes ud til sine medlemmer i december som en del af hvervekampagnen. De fine kager bar DFL’s logo.

Personaleforeningen i SOS ligger lige omkring de 300 medlemmer, så hverve-indsatsen kører fortsat på fuld styrke, så man kan komme over på ’den rigtige side’ af de 300 medlemmer.

Kontakt chefkonsulent Tine Nissen Kornum på Telefon 33 24 40 80. Eller send os dit CV på dansk til: info@centrum-personale.dk. Læs mere om stillingen på www.centrum-personale.dk (under ledige stillinger/Forsikring)

Gjensidige

Lone Rosenkilde

25 år

....og den svære

sud_ss0104a.tif

Jubilæer 1. januar 2012

....den lette

© & Distribution: www.knightfeatures.com/www.pib.dk

Lærerstanden

Sudoko løsning fra side 27 sud_ss0101a.tif

Travlt med lokale forhandlinger Personaleforeningen har travlt med lokale forhandlinger af politikker og aftaler samt det arbejde, der ligger i at få sammenlagt alle aftaler efter ægteskabet mellem Gjensidige og Nykredit Forsikring.

Løsninger

© & Distribution: www.knightfeatures.com/www.pib.dk

Tilbage efter barsel Formanden for personaleforeningen i Gjensidige, Lotte Kronholm Sjøberg, er netop vendt tilbage som formand, efter hun har været på barsel.

I Lottes barselsperiode har Susanne Weltz, der normalt er næstformand i personaleforeningen, været konstitueret formand.

www.dfl.dk

| 25

Selvom man ikke er så gammel, kan man godt gøre en stor forskel Danmarks højeste rente fylder to år!

Som medlem af DFL, kan du stadig få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som holder hvad den lover, og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

Få en lønkonto med 5% i rente. Det er Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også når du ikke bruger dem.

SåDan Får Du 5% på Din lønkonto ring:

Ring til os på 3378 1978

online: Gå på dflbanken.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Se mere om, hvordan du får 5% på din lønkonto

For at få den høje rente skal du være medlem af DFL, og du skal samle

og alle de andre fordele på dflbanken.dk

hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn får du på

Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar så

baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og

kontakt din rådgiver og hør, om du også kan få

gældende pr. 14. november 2011.

5% i rente på din lønkonto.

Infoside

sjov til pausen 1

Krydsord 283

skrift pigenavn

dansk ø

belægning

1

republik

støtte stederne fartøj

sigte biord

brygge vikle

giften

8

række

kikke

kort

pattedyr fugt

grundig

tal

2 ens

rejseledere

drengenavn

mand

lever

igen

2 ens

kendeord (eng.)

tone

"

langsom post omkring opnå

fisk

indtog område

også kaldet

3

standse op sal

7

hule

monster 3 ens

unge

kæle pustelyd

madret

ignorere

retning bibelsk navn led med kammertonen

6

2

audiensen

4 5

romertal bøj

del af hånd navn

general dyr

plantedel

sam- 8 ling

6

komponist vokaler

tidsang. dyr

madret

træghed

navn (fork.)

7

2 ens løb

besvær

Krydsord nr. 283

Sudoku ....en let

Krydsordsgevinsten for korrekt løst krydsord er et gavekort på 500 kr. og der trækkes 2 vindere. (Der trækkes ingen Sudoku vindere).

Sidste frist for indsendelse af løsningen er den 10. april. Send kodeordet til konkurrence@dfl.dk og husk i mailen at skrive: Løsning (kodeordet), navn, medlemsnr., selskab, e-mail og den adresse, en evt. gevinst skal sendes til.

Du kan også sende din løsning med brev ved at udfylde kuponen nederst på siden og indsende til: DFL, Applebys Plads 7, 1411 København K, Att.: Søren M. Hansen

Indsendt af:

....og en svær

sud_ss0104.tif

2 ens

overraskende

nemt

5

© & Distribution: www.knightfeatures.com/www.pib.dk

jubilar (40 år) genskaber

4

sud_ss0101.tif

retred- troenskab de

3

© & Distribution: www.knightfeatures.com/www.pib.dk

nr.283 landsfore/BGH ning

2

Kodeord krydsord nr. 283

Krydsord 283

Vindere 281

Navn:

Medlems- eller Cpr.nr.:

Dorthe Larsen Rødovre

Selskab:

Din mailadresse:

Svend BaumgartnerTaarup, Greve

Adresse, Postnummer og By: Kodeord:

Kodeordet var: REJSERUTEN

www.dfl.dk

| 27

Afsender: DFL Applebys Plads 7 1411 København K Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 3312 4242

Magasinpost SMP Id nr: 42842

Ét klik er nok!

DFL arbejder på at designe en helt ny hjemmeside hvor hovedfokus er på at den information, som man har brug for i det daglige, skal kunne nås med blot ét klik.

Kan du huske dengang i 70’erne, hvor alt skulle være orange og damernes hår sat højt op på hovedet, mens drengenes var skulderlangt? De færreste vil gå rundt og se sådan ud i dag, for design har en utrolig evne til at tegne tiden – og forældes. På samme måde med design af hjemmesider. Her går udviklingen bare endnu hurtigere, og hvad der var god tone for 2-3 år siden er helt forældet i dag.

DFL’s nuværende hjemmeside bygger på et websystem, hvor leverandøren for længst er lukket og det er slut med opdateringer og støtte for nye teknologier. Derfor skal systemet skiftes og efter et grundigt forarbejde har DFL valgt websystemet Drupal – som i øvrigt er et af markedets mest populære systemer.

Drupal er godt nok ’open source’ og dermed gratis for DFL, men vi skal dog betale

Vrede fugle i Kina Spilhittet Angry Birds, der hærger skærmene på smartphones og computere over hele kloden, er nu blevet virkeliggjort i en forlystelsespark i Changsha i Kina. Kineserne er i forvejen helt vilde med spillet og nu kan de tilmed skyde grønne grise ned med vrede plydsfugle, som fyres af i kæmpe slangebøsser – nøjagtig som i spillet. Grisene er store balloner, der baldrer, når de rammes rigtigt af fuglene. Spillet findes i forvejen til iPhone, Android, web og meget andet – og nu altså også i virkeligheden.

for programmering af de specielle funktioner, som vi har behov for.

Der skal også betales for design, for sammen med det nye websystem bliver hele

DFL’s web redesignet fra bunden ud fra et princip om, at de informationer, som du har brug for i det daglige, kan nås med meget få museklik – helst blot et enkelt.

Når den nye hjemmeside lanceres her i foråret vil den derfor blive langt mere visuel og ikke mindst, så kender den dig og din

tilknytning til DFL, når du har logget ind. For at få fuld glæde af systemet skal du nemlig logge dig ind, nøjagtig som på Facebook, men så ved systemet også hvilken personaleforening, du er medlem af, om du er tillidsrepræsentant, hovedbestyrelsesmedlem, medlem af et forum, en faggruppe eller et interessenetværk.

Det bruger systemet til at vise dig netop den information, som du har brug for, og gør det nemt for dig at følge med i det, som interesserer dig.

Selv om det endnu er for tidligt at løfte sløret for detaljerne i det kommende websystem, så lover webgruppen at det bliver skinnende nyt og topmoderne – så længe det nu varer.

Tekst: Lars H. Knudsen, webgruppen