Forsikring nr. 5 2015

FORSIKRING Nr. 5 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

e! g a Karriere? d e l m ga i e g Un ve? i l b g e j n a Hvad k Fagfor ening?

DFL

Unge [ TEMA 4-17 ]

Fremtidens unge medlemmer vil have personlig service Eleverne: Vi vil have længere weekends [Side 6] DFL Ungdom: Fra socialt forum til politisk organ [Side 8]

Fremtidsprovokation – hvad skal vi gøre?

[Side 12] Uddannelsens mange veje [Side 18]

Kampagne i uge 45-46: Tjek din lønseddel! – side 21

Leder

Charlotte Hougaard Landsformand

Ungt fokus – uden ’tunnelsyn’ Det er ret banalt at sige, at de unge er fremtiden - der er de naturligvis. I DFL har vi et stort ønske om at inddrage alle medlemsgrupper i vores arbejde, og i særdeleshed ønsker vi en større inddragelse og involvering fra de unge – dem under 40 år – der faktisk udgør 36 pct. af vores medlemmer. Det understreger vigtigheden af, at vores faglige arbejde og aktiviteter giver genklang og værdi hos de yngre medlemmer. DFL Ungdom, vores forum for unge – i denne sammenhæng under 35 år – skal arbejde på at tiltrække nye og fastholde de unge, vi allerede har som medlemmer i dag. Men vi skal ikke få ’tunnelsyn’ og glemme vores øvrige medlemsgrupper.

DFL’s grundlag og vigtigste værdi, er fælleskabet. Vores fælleskab bygger på medlemmer med vidt forskellig baggrund,

både fagligt og personligt. Vi repræsenter unge og ældre, singler og børnefamilier, tykke og slanke – ja, kort sagt alle på vores overenskomstområde. Mangfoldigheden i vores medlemsskare er en stor styrke, som giver os en bred tilgang og et helhedsperspektiv i vores faglige arbejde. Og det vidner om, at DFL er rummelig fagforening med plads til alle.

Alle medlemsgrupper i DFL har hver især deres særlige behov og ønsker, og vi arbejder hele tiden for at sikre, at alle medlemmer oplever et værdifyldt medlemskab, hvor ingen bliver glemt.

det lokale arbejde, og i vores medlemmers dagligdag. I alle fora og faggrupper er der deltagere fra hovedbestyrelsen for at sikre en kort kommunikationsvej til og fra dér, hvor DFL’s centrale beslutninger tages.

Helt overordnet skal vi lytte til alle medlemmers ønsker og behov, også de unges, men vi skal samtidig huske, at DFL er en fagforening for alle.

Venlig hilsen

Formandskabet – Lone og jeg – lytter, og lytter meget. Vi har bl.a. indført møder med formændene fra vores mindre personaleforeninger, så vi kan få en bedre indsigt i

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K, tel. 33 12 42 42, dfl@dfl.dk, www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@dfl.dk. Næstformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@dfl.dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand. Diana Bengtsen (db@dfl.dk), studentermedhjælp. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 5 – 2015 er afsluttet den 29. september 2015.

2 | FORSIKRING 5/2015

Indhold

Fik du læst det seneste Forsikring?

FORSIKRING

FORSIKRING

Nr. 3 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Nr. 4 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Gå ind på dfl.dk og hent bladet Vi skal følge udviklingen i sektoren og i jobbene

Fleksibilitet [ TEMA 4-16 ]

DFL i udvikling

Fleksibilitet kan være godt – men der er grænser Vi spurgte medlemmerne: Hvor fleksibel er du?

[Side 8] A og B holdet – der er noget om snakken [Side 14]

[ TEMA 4-13 ]

Vær aktiv i arbejdstiden – for dit helbreds skyld [Side 16]

Formandskabet: Værdier kommer fra hjertet [Side 6] De nye tillidsrepræsentanter strutter af energi [Side 10]

Sådan knockouter du din modstander [Side 19]

Stress-af med Mindfullness-app [Side 22]

Fokus på ligebehandling – side 14-17

Social kapital har værdi for dig – side 22

»»» TEMA: Unge

Unge

04 Kunsten at være i øjenhøjde

De unge er et stort aktiv for både selskaberne og fagbevægelsen – men de stiller nye krav om personlige services og vurderer nøje, hvad de bruger pengene på.

04-17

Den succesfulde alkoholiker [Side 20]

06 Elever: Derfor er jeg med i DFL

8

08 DFL Ungdom: Fra socialt forum til politisk organ 09 Overraskende ung

Ungdommen vil være politisk organ

11 De unge vil udvikle sig

Der sker store ting i DFL Ungdom som er i en proces, der skal redefinere dette forum for medlemmer under 35 år.

12 Fremtidsprovokation 14 Fra arkivet: De unge før og nu 16 Alderen spiller ingen rolle 16 Forsikring blev drømmestudiet 17 I job på rekordtid: Det grønne guld

»»» Øvrige artikler 18 Uddannelsens mange veje

22

21 Kampagne: Tjek din lønseddel!

22 Design: Fra DFL til Forsikringsforbundet

Nyt logo Fra januar skifter DFL navn til Forsikringsforbundet, men hvordan skal navnet se ud? Det har vi nu fundet svaret på…

26 Ny organisation: Medlemmerne i centrum 27 Nye medarbejdere i sekretariatet

»»» INFO sider 23 Jura: Retten er sat

18

24 Profilen: Nordea Liv & Pension 25 Vi chatter med Per Gustavsson fra LB Forsikring 28 DFL Ungdom: Nordisk møde på Island 29 Nyt fra personaleforeninger og regioner 31 Sjov til pausen 32 Internet of Things / Brokkeri skader hjernen / Betaling for rygestop?

Uddannelsens mange veje Forsikringsuddannelsen er ikke en blindgyde, men åbner for et væld af uddannelses­veje for dem, der vil videre i karrieren.

FORSIKRING 5/2015 | 3

Tema Unge

»»» TEMA: Unge 04 Kunsten at være i øjenhøjde 06 Elever: Derfor er jeg med i DFL 08 DFL Ungdom: Fra socialt forum til politisk organ 09 Overraskende ung 11 De unge vil udvikle sig 12 Fremtidsprovokation 14 Fra arkivet: De unge før og nu 16 Alderen spiller ingen rolle 16 Forsikring blev drømmestudiet 17 I job på rekordtid: Det grønne guld

ØJENHØJDE Lone Clausen, næstformand for DFL

Kunsten at være i

Det er vitalt for os som fagforening at være i stand til at tiltrække de unge, både som medlemmer, men også som fagligt aktive. Nutidens og fremtidens medlemmer er kritiske forbrugere, der stiller krav til ydelser og services. Det handler om mennesket mere end medlemmet.

Fagbevægelsens rolle er under opbrud og den nye medlemsgeneration forventer langt mere end vores blotte tilstedeværelse og et medlemsblad.

Vi skal sikre, at vi ikke går hen og bliver en forening for midaldrende og derfor lytte til og forstå hvad de unge forventer af deres fagforening. De unge er fødekæden til vores virke og arbejdet med fortsat at sikre gode rammer for medarbejdere ansat i forsikring. Men vi skal gøre os umage og at gøre vores bedste, er måske ikke godt nok.

I DFL opererer vi med begrebet ’ung’ for medlemmer indtil 35 år, men i en undersøgelse, som LO har fået foretaget om ”Fremtidens fagforening” går grænsen ved 40 år. Undersøgelsen for LO er en analyse af de unges syn på og holdning til fagbevægelsen, og anses for at være repræsentativ – også inden for FTF området, som DFL er en del af.

4 | FORSIKRING 5/2015 TEMA

I DFL er det gennemsnitlige DFL-medlem ansat i forsikringsbranchen, kvinde, bosat i Østdanmark og mellem 45 og 48 år. Godt en tredjedel - 36 pct. – af vores medlemmer er under 40 år.

Use it or lose it!

De unge interesserer sig mindre for kollektive ydelser og er mere optaget af ”what’s in it for me” og om det giver værdi for pengene, at være medlem. De er rationelle i deres holdning til fagforeningen og rationalet handler i stadig stigende grad om hvad de får ud af at være medlem. Mange bruger deres fagforening alt for lidt, for de ved ikke hvad de skal bruge den til. Derfor har vi, som fagforening, en vigtig opgave i at oplyse de yngre om, hvad de kan bruge os til og i at udvikle vores produkter og serviceydelser, så de giver god nytteværdi for den yngre gruppe af medlemmer.

Fællesskab med individet i centrum De yngre generationer har svært ved at

identificere sig med fagforeninger, som de ser ud i dag. De har et problem med at se, hvad foreningen kan udrette for dem: ”Hvad kan vi opnå mere?” De ser ikke nødvendigheden af at ”kæmpe” for gode overenskomster og bedre vilkår. Det betragter de mere som et fundament, som nogen har skabt for dem – og som de efterfølgende selv har ansvaret for at få mest muligt ud af.

Så de vil have mere end overenskomster og sikkerhed, de vil serviceres på det individuelle plan. I grunden vil de gerne fællesskabet, men det er individet der skal være i centrum.

Det yngre medlem har ikke fokus på regler og sædvaner, men øje for den gode chef, den gode kollega, det faglige netværk og den personlige trivsel. De tænker ikke særlig meget i beskyttelse, men mere på udvikling af dem selv og deres job. Løn betyder altid noget, men unge har ikke rigtig en forståelse af, hvor den kommer fra og hvorfor den er som den er.

Der skal sættes grænser Til gengæld kunne vi som fagforening med fordel skabe rammer for arbejdet og rådgivning i at arbejde hensigtsmæssigt. I en

Unge

performance- og præstationskultur, som vi har mange steder i dag i selskaberne, er der brug for at nogle sætter grænser.

Uden grænser går det hurtigt ud over det psykiske arbejdsmiljø og trivslen for den enkelte på arbejdspladsen.

For de unge – altså dem under 40 år handler det i høj grad om at kunne se sig selv i fællesskabet og om det at skabe relationer og have relationer. Det er mennesket før medlemmet. Som det er i dag, har de unge generelt svage relationer til de faglige repræsentanter. Måske klinger betegnelsen ’tillidsrepræsentant’ ikke særlig godt i ørerne hos de yngre?

opleves som attraktive og relevante. Derfor er det så afgørende at forstå hvordan de unge tænker.

Kig på det hele menneske Ifølge den tidligere omtalte LO-rapport beskrives den moderne og fremtidsrettede fagforening, som en organisation der tænker mere præventivt end i at støtte op, når tingene er gået galt. Vi skal forebygge og oplyse i forhold til arbejdsmiljø og trivsel, tænke i samarbejde, dialog og løsninger snarere end i problemer og konflikter. De unge vil have positive vinkler og fagforeningerne skal have fokus på at nedtone konflikt-retorikken og fremhæve deres positive holdning til mæg-

Tema

ling. Der skal formidles positive historier fra arbejdslivet og fagforeningen skal udvikle individuelle faglige og serviceprægede tilbud til medlemmerne. Og så skal vi servicere det hele, individuelle menneske.

Fagforeningen skal være nærværende, være ude tæt på medlemmerne og støtte fællesskaber på arbejdspladsen.

Det er derfor nødvendigt, at vi tør tænker anderledes og nyt samtidig med, at vi sikrer de grundlæggende værdier, som ligger i den danske model. Og den må de unge have forståelse for, for den bygger jo netop på positiv dialog mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne.

At sælge et medlemskab på at det er en forsikring, virker ikke. Selv om mange af os til daglig sælger forsikringer, for at mennesker kan være dækket, når eller hvis der opstår skader, er det et dårligt salgsargument, når der skal ’sælges’ fagforening til de unge. De unge bekymrer sig ikke så meget for at miste deres arbejde og stoler på, at de selv kan finde videre til noget andet. De vil have mulighed for udvikling i jobbet, inspiration, og for at skabe relationer og så vil de have service ud over alle grænser.

Creme på toppen De unge lønmodtagere i dag er den første generation, der er vokset op med et alternativ til den traditionelle fagbevægelse. ”De gule” organisationer har skabt en bevidsthed om, at der eksisterer et alternativ til den etablerede fagbevægelse og faglig organisering er gået fra at være udbuds- til efterspørgselsorienteret.

I DFL skal vi derfor kunne forklare den trods alt ret lille prisforskel mellem os og ’de gule’ med argumenter, der kan trænge igennem til målgruppen og som

FORSIKRING 5/2015 TEMA | 5

Tema Unge

Derfor er jeg med i

Af Kim Faurdal

Skal man tro på eleverne Camilla og Mie fra Nordea Liv & Pension er DFL god til at henvende sig til de unge – men de vil nu gerne have at DFL skaffer dem en længere weekend.

»»» Camilla Bendstrup Poulsen (tv), 24 år, har rottweileren Liam på 2 år og ingen kæreste. Bor hjemme hos forældrene. »»» Mie Sørensen, 22 år, har ingen kæledyr eller kæreste og bor i egen lejlighed i Roskilde.

6 | FORSIKRING 5/2015 TEMA

”Vi vil gerne have at DFL arbejder for at skaffe de unge en længere weekend”, siger Camilla Bendstrup Poulsen og Mie Sørensen samstemmende. De er begge elever i Nordea Liv & Pension og ligger med 24 og 22 år aldersmæssigt helt i bunden af skalaen i DFL. Når Camilla og Mie bliver færdige med deres elevtid og springer ud som forsikringsmedarbejdere er det lige netop dem, DFL har brug for: De unge. Med 36 pct. af medlemmerne under 35 år er det ikke fordi DFL er en forening af ældre, men de unge er dem,

Unge

der skal videreføre det faglige arbejde som tillidsrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer i personaleforeningerne, som jo er DFL’s lokale repræsentation i selskaberne.

De længere weekender…

Så hvad siger Camilla og Mie til det at være medlem af en fagforening?

Det første de nævner er det med weekenden, som jo ”kun er to dage”. Camilla uddyber med, at hun ”godt kunne tænke sig

at arbejde mere de første fire dage og så holde fri om fredagen, og på den måde få en længere weekend”. Hvis det var en mulighed ville hun gøre brug af det, fortæller hun. Endnu er det uden for hendes muligheder, da hun er elev og dermed under oplæring. Hun skal derfor sørge for at være på arbejde nogenlunde samtidig med den, der står for hendes oplæring. Men med timebanken og fleksible arbejdstider i de fleste jobs er det rent teknisk muligt at arbejde mere og så holde fri, når man han lyst og der er plads til det. Camilla og Mie

Tema

mener dog ikke at det behøvede at være hver weekend, men nogle uger ville det være rart.

Det er dog ikke utænkeligt, at DFL Ungdom op til næste overenskomst vil have uddybet og udvidet begrebet ’fleksibel arbejdstid’, hvis det viser sig at de unge medlemmer generelt ønsker længere weekender, men ikke en kortere arbejdsuge.

Vil gerne hygge med andre unge Mie synes, at ”en fagforening er lidt gammeldags, men det må den også gerne være. For fagforeningen handler om sammenhold og solidaritet, for at opnå de bedst mulige vilkår”. De er begge enige om, at DFL gør meget for at henvende sig på relevant vis til de unge og er glade for DFL Ungdoms tilbud om arrangementer for unge: ”Det, der giver mig værdi, er spændende og hyggelige arrangementer, hvor jeg er sammen med mine kollegaer.

Det giver værdi, da jeg synes, det er rart at opleve noget andet end ’bare’ at arbejde sammen”, fortæller Mie. Opbakning hjemmefra De nyder begge elevuddannelsen hvor de kan arbejde, gå i skole og vende tilbage til arbejdet med deres nye viden og indarbejde det i deres daglige arbejde. Begge betragter deres medlemskab af DFL som en personlig forsikring i forhold til deres job og arbejdsplads. Og de har da også noget med hjemmefra, for Camillas forældre ”har altid prædiket om, at det er vigtigt at være medlem af en fagforening”. Mies forældre har begge været ansat i firmaer, der har været gået konkurs, og som resultat af det har hendes forældre fået hjælp fra deres fagforening til at få løn og feriepenge udbetalt.

De er begge enige om, at vi i forsikringsverdenen har gode ansættelsesvilkår, og de er glade for at være en del af branchen.

At elevlønnen også er højere end i andre brancher gør bestemt heller ikke noget.

FORSIKRING 5/2015 TEMA | 7

Tema Unge

DFL Ungdom:

Fra socialt forum til politisk organ Ungdomsformand Kim Faurdal omgivet af en del af bestyrelsen i DFL Ungdom (fh): Kathrine Jensen, Sandra Parsberg Pau Holmgaard og Stephanie Lesley Ogle

Af Diana Bengtsen

DFL Ungdom er i gang med en vigtig transformation fra at være et socialt forum til at sikre unge DFL-medlemmer politisk indflydelse. Vi vil være med der, hvor de politiske beslutninger bliver truffet, forklarer formanden for DFL Ungdom, Kim Faurdal.

Politik. Det er dét, det skal til at handle om i DFL Ungdom. Ikke at de ikke har været politiske før, men fokus er nu på at nytænke DFL Ungdom som et samlet ungdomsorgan med en politisk agenda, hvor de unge i dag snarere er individuelle ildsjæle omkring i de lokale personaleforeninger. ”Vi skal være mere seriøse end vi er nu,

8 | FORSIKRING 5/2015 TEMA

og vi vil gerne have mere at skulle have sagt”, siger Kim Faurdal, formanden for DFL Ungdom.

dem over 35 år, der diskuterer hvordan branchen og DFL skal se ud i fremtiden”, siger Kim.

Ungdommen er her nu!

Ungdommen er ikke kun fremtiden – den er her også nu. Det er budskabet hos DFL Ungdom: ”Vi vil gerne i tættere dialog med dem, der bestemmer, i stedet for at det er

I DFL Ungdom har det længe været på tale, at gruppen skulle være noget andet og mere, uden at der har været sat ord på præcis hvad ’andet’ er, forklarer Kim. Ifølge ham handler det om, at der skal være

Unge

et andet setup omkring DFL Ungdom, så det bliver mere interessant for de unge at være med, og således at DFL Ungdom kan få flere af de unge til at engagere sig i det fagpolitiske arbejde. ”De unge skal føle, at de får noget ud af at være aktive i DFL Ungdom. De skal føle at de har indflydelse. Derfor har jeg det seneste halve år arbejdet med at formalisere DFL Ungdom, så det kan blive et andet organ, end hvad det er nu. Lige nu er vi bare et forum – og det er bare for at kalde os noget”, siger Kim. En mand i hovedbestyrelsen Ønsket hos DFL Ungdom er, at ungdommen bør være repræsenteret i DFL’s hovedbestyrelse. ”Vi ønsker at ungdommen har nemmere ved at blive hørt i hovedbestyrelsen og vil gerne sidde med, hvor DFL’s politikker formuleres. Vi skal have en politisk agenda, som de unge kan nikke genkendende til, og

skal være med til at sikre at de unge kan identificere sig med deres fagforening”, forklarer Kim og tilføjer: ”Jeg siger ikke, at de unge ikke kan identificere sig med DFL nu, men jeg tror at vi kan gøre DFL endnu bedre for de unge”.

Klar på dialog Det er – og kan blive – en lang proces at omdanne DFL Ungdom fra i dag at være et mere socialt til et politisk organ og få en plads i hovedbestyrelsen, men bestyrelsen i DFL Ungdom tager gerne kampen op. Ellers ville det jo være useriøst, fremhæver Kim. ”Jeg vil slet ikke kalde det en kamp. Jeg synes faktisk, at den der kampretorik er kedelig og gammeldags. Jeg vil hellere kalde det, at vi skal i dialog, for det kan meget vel være at løsningen får en anden form, end vi oprindeligt havde tænkt”, siger Kim og tilføjer: ”Men det er jo ikke nødvendigvis dårligt.

Vi arbejder på en politisk vision som den ses med ungdommens øjne, og det skal vi

»»» Overraskende ung DFL er overraskende ung og viser dermed, at de unger finder fagforeningen relevant og ønsker at være en del af fællesskabet i sektoren.

Af Lars H. Knudsen

Når der er fredagsbar, stand-up og andre arrangementer for unge DFL-medlemmer, så strømmer de til, mens de er mindre synlige når der skal lejes ferieboliger og lyttes til foredrag. Eller når der holdes generalforsamlinger omkring i selskaberne.

For de unge er selektive omkring, hvad de bruger deres tid på, og mens de har fokus på at netværke med andre unge

fra sektoren, så lokker foredragene øjensynlig mindre.

Mange unge Men selv om de unge – i dette tilfælde dem under 40 år – ikke altid er lige synlige, så er de der bestemt. Ikke mindre end 36 procent af DFL’s medlemmer er under 40 år og de udgør dermed samme andel som de ældre, for 37 procent af medlemmerne er over 50 år. Sidste gruppe, de 40 til 49 årige, udgør så de resterende 27 procent.

Tema

gerne have til at harmonere med vision og strategier i DFL som helhed. Vores ideer og ønsker skal derfor ses som oplæg til en politisk debat i hovedbestyrelsen.

Bliver ungdommen repræsenteret i hovedbestyrelsen vil det være en udvikling, som for længst er set i andre faglige organisationer”.

Styr på sagerne Det kræver hårdt arbejde at omdanne DFL Ungdom til et politisk organ. Men det er arbejdet værd, mener Kim. ”Vi har arbejdet på et sæt vedtægter, og netop nu er jeg i gang med at formulere et oplæg til hovedbestyrelsen. Når det kommer til behandling vil jeg se frem til at fortælle hovedbestyrelsen hvorfor vi hos DFL Ungdom synes, at udviklingen til at være et politisk organ er vigtig. Så processen er i gang”, fortæller han.

»»»

Flere kvinder end mænd er medlem af DFL hvilket kan afspejle, at kvinder generelt tænker mere i fællesskab, tryghed og sikkerhed end mænd. 63 procent af medlemmerne er kvinder og dermed 37 procent mænd.

Et kig på DFL’s medlemsdata viser også, at langt flertallet af medlemmerne er bosat på Sjælland – hele 77 pct. bor i Østdanmark, 21 pct. i Jylland og blot 1 pct. på Fyn. Den sidste lille rest har deres bopæl i udlandet, primært Sverige.

Fordelingen afspejler, at hovedparten af arbejdspladserne i forsikringssektoren er placeret i hovedstadsregionen, hvor mere end 65 pct. af medlemmerne har deres arbejdsplads.

FORSIKRING 5/2015 TEMA | 9

Tema Unge

Hos DFL Ungdom har man en række mærkesager, som man ønsker, der skal sættes fokus på: ”Vi skal tiltrække og fastholde de unge medlemmer, og arbejde på at forbedre de unges vilkår. Det gør vi allerede, men det bliver lettere at komme igennem med vores tanker og ideer, hvis vi er repræsenteret i hovedbestyrelsen”, mener Kim.

videre på forslaget før det forhåbentlig lægges frem på landsmødet i maj 2016 til godkendelse”, forklarer Kim.

”Samtidig vil vi også gerne være med til at formulere DFL’s politik, især familiepolitikken. Mere konkret kunne det f.eks. være, at DFL skulle til at tilbyde rådgivning omkring barsel og budgetlægning.

Det kunne være et kursus i retning af ’Hjælp jeg skal have et barn’”, siger Kim.

Formanden vil fortsætte arbejdet ”Det falder mig naturligt som formand at være forgangsmand og arbejdshest for den her overgang, men det bygger på et ønske fra hele ungdomsgruppen. Det er hele gruppen, som har været med til at beslutte, hvad vi gerne vil have fokus på”, siger Kim.

Vi skal tættere på toppen ”På hovedbestyrelsesmødet i oktober skal bestyrelsen tage stilling til vores forslag, og det kræver nok mere end én behandling og der skal uden tvivl arbejdes

I hovedbestyrelsen kommer man tættere på indflydelse på forbundets beslutninger og politik, og det skal DFL Ungdom være en del af, mener Kim.

”Hvis det kommer til et nyt formandsvalg, så vil jeg stille op igen. Det vi er i gang med i DFL Ungdom er en af årsagerne til, at jeg blev formand i sin tid. Jeg har et fremtidsfokus på ungdom, hvor vi er mere politiske og bliver imødekommet med en plads i bestyrelsen.”

Hvis DFL Ungdoms nye politiske profil bliver godkendt i hovedbestyrelsen, så skal gruppen konstitueres på ny – og det betyder et nyt formandsvalg.

»»» Du bliver gammel, hvis du går i stå Af Lone Clausen

Man behøver bestemt ikke at gå i stå, når man bliver gammel – men man bliver gammel, hvis man går i stå! Du kan træne, spise sundt, og hoppe rundt til de nyeste pophits, men uanset hvor meget du stritter imod, så tikker uret.

Men giv alligevel ikke op: Klø på og gør en indsats, for det nytter noget og du kan et godt stykke hen ad vejen forebygge forfaldet.

95-årige fungerer fysisk og kognitivt væsentligt bedre i dag end i tidligere generationer – middellevetiden er steget dramatisk og de ældre i dag har det langt bedre i deres sidste leveår end nogensinde tidligere. I dag ved vi langt mere om ældning og sammenhængen med ernæring, motion og håndtering af de problemer og

10 | FORSIKRING 5/2015 TEMA

sygdomme, som dukker op før eller senere.

Professor Kaare Christensen fra Syddansk Universitet, der forsker i ældning, mødes ofte af spørgsmålet ”er det overhovedet værd at blive over 100 år?”

Spørger man de ældre selv, så er svaret ja, fortæller Kaare Christensen. Vel at mærke, hvis man kan bevare det aktive liv, som man ønsker.

De kommende ældre vil med udgangspunkt i et mere sundt og aktivt liv, bedre uddannelse og bedre mentale ressourcer, være en gruppe der kan trækkes på og som er klar til at yde en indsats.

Forskning viser, at 18 procent af de ældre har en hukommelse og kognitiv funktion,

der er bedre end de fleste 30-35-åriges.

68 procent af de ældre svækkes noget, mens blot 13 procent har en markant svækkelse af hukommelsen. Vi vil fremover, ifølge Kaare Christensen, skulle forholde os til, at mange ældre vil være en lige så god arbejdskraft som yngre.

Unge

Tema

»»» ”Hvis jobbet tilbyder tilstrækkeligt med udviklingsmuligheder bliver jeg i branchen”

De unge vil udvikle sig Af Lars H. Knudsen

Er forsikringsbranchen en ung branche, som tiltrækker unge mennesker med mod på en spændende og udfordrende karriere? Ja, det gør den, men branchen er nok ikke så god til at profilere sig selv, så de unges valg af netop denne branche skyldes ofte at den unge så branchen som tryg og stabil – og i øvrigt gerne ville hurtigt i job og tjene nogle penge. Eller var en ren tilfældighed.

Vi har chattet lidt med en stribe unge om deres valg af branchen og vejen til branchen er typisk gået hen over en studentereksamen, selv om vi også finder flere finansøkonomer. Det er nok ved at være mere reglen end undtagelsen, at de unge ankommer til branchen

med en bedre uddannelsesbaggrund end tidligere.

Vil udvikle sig De er også meget bevidste om deres fremtid i branchen. Selv om flere nævner at tryghed og gode jobs i en stabil branche er vigtigt for dem, så er det gennemgående at de ønsker at udvikle sig – og helst i branchen. Men en del vil ikke være bange for at skifte branche, hvis ikke jobbet i forsikring giver tiltrækkeligt med personlige udviklingsog karrieremuligheder.

Et vigtigt element i netop den personlige udvikling er hvad man har af muligheder for kurser og videreuddannelse.

Her ønsker de fleste umiddelbart at videreuddanne sig på Forsikringsakademiet, mens en mindre del forestiller

sig at tage en HD på et eller andet tidspunkt. Det er dog sikkert, at der ikke er mange, som forestiller sig at de vil læne sig tilbage på kontorstolen og slappe af – på den ene eller anden måde vil de have fokus på deres kompetencer og udvikle sig i jobbet.

Hold øje med dem Så hold øje med dem og tror ikke, at du bare kan sidder lunt og godt ved dit skrivebord. De unge kommer med stadig bedre uddannelser som udgangspunkt, har ild et vist sted og vil fremad, de ser sig som ansvarlige for deres egen karriere og tænker nok mere på sig selv end på fællesskabet. Så tænk dig godt om når du næste gang får muligheden for at forbedre dine kompetencer – det er bare om at tage for sig, hvis du ikke vil risikere at blive vippet af stolen.

FORSIKRING 5/2015 TEMA | 11

Tema Unge

Fremtids Af Lars H. Knudsen

Hvad skal DFL gøre for at sikre sig, at vi som fagforening for de forsikringsansatte vælges til af de unge - også i fremtiden?

De vil have personlig service, mulighed for selv at forme karrieren, interesserer sig ikke for hverken fag- eller partipolitik og tænker i dialog frem for konflikt. Det er de unge – dem, som nu kommer ind i branchen og som allerede nu udgør 36 pct. af medlemmerne. De ’unge’ er i denne sammenhæng alle mellem 20 og 40 år. Så er det slået fast: Er du 41 år, så er du ikke længere ung.

Informationen kommer fra Camilla Guldberg Andersen, partner i analysefirmaet Tranberg & Partners, og hun har mange

12 | FORSIKRING 5/2015 TEMA

gode spørgsmål – og sikkert også en del gode svar, i hvert fald når det drejer sig om unge og deres forhold til fagforeninger.

Baggrunden er, at Tranberg & Partners har gennemført en masse analysearbejde for LO-forbund, og Camilla er overbevist om, at billedet i DFL ville være det samme, hvis vi gennemførte en lignende undersøgelse.

de ikke mulighed for det, så kan de jo bare smutte videre til et nyt job, tænker de. Og det kan de da også typisk, for dygtige og ambitiøse unge er efterspurgte i selskaberne – og i andre brancher, hvis det skal være.

Ikke selvcentrerede Billedet er ganske klart. De unge i dag vil egentlig gerne fællesskab og ’netværk’, men ikke med udgangspunkt i solidaritet og pres på arbejdsgiverne. Deres fællesskab skal snarere være for at støtte dem i deres egen karriere.

Forsikring af arbejdslivet Så hvad skal de med en fagforening? Alene ordet lyder gammeldags og det med, at fagforeningen fungerer som en forsikring, hvis noget går galt i arbejdslivet, har de vel ikke brug for… De finder jo bare et andet job, firkantet sagt. Så selv om de måske arbejder med forsikringer i hverdagen er de ikke selv minded for at påtage sig den løbende udgift til en faglig forsikringsordning.

De er ikke selvcentrerede, men mener at de har krav på et spændende og udfordrende arbejdsliv, ikke mindst hvad angår det at lære nyt og øge sine kompetencer. Får

Camilla stiller situationen op rent sort og hvidt her. Sådan ser det naturligvis ikke ud i ’den virkelige verden’, hvor de unge er vidt forskellige og har forskelligt syn på jobsik-

Unge

Tema

provokation kerhed, karriere, familie, videreuddannelse og alt det andet. Men Camillas analysearbejde fortæller, at det er hvad mange unge tænker om fagforeningerne.

Transformation Men der er bestemt muligheder, for der er jo masser af ting de unge efterspørger. De vil netværke med andre, de vil videreuddanne sig og tage kurser i alt hvad de mener kan gavne deres karriere og så efterspørger de services, som kan hjælpe dem videre frem og op: Karriererådgivning, kompetencer og sådan noget. Og det skal være noget personligt, målrettet mod den enkelte, frem for at være en del af en stor flok.

Skal man følge Camillas oplysninger, så skal DFL – fra januar 2016 hedder vi ’Forsikringsforbundet’ – transformeres fra at være en faglig organisation til snarere at

være en serviceorganisation med individuel fokus. Sådan groft sagt. Som Camilla selv formulerer det: ”I skal være i øjenhøjde med de yngre medlemmer, tænke jer mere som relationsskabere end som forbund, lade være med at tale fagsprog og så skal I tænke menneske før medlem”.

De unge og de ældre Analyserne fra Tranberg & Partners sammenligner holdninger, ønsker og adfærd hos de unge mod de ældre, og her er tendenserne tydelige: De unge vil have mening i arbejdslivet – de ældre tryghed. De unge vil have veldefinerede grænser for deres virke som de kan handel frit inden for – de ældre vil have faste rutiner. De unge vil have karrieremæssigt springbræt i arbejdslivet – de ældre vil have sikkerhedsnet. De unge vil have anerkendt deres resultater – de ældre have anerkendelse for deres erfaring. De

unge vil have eksterne netværk – de ældre et internt fællesskab.

Forandring Camilla Guldberg Andersen deltog på DFL’s repræsentantskabsseminar i midten af september og her fik formænd og næstformænd fra DFL’s personaleforeninger mulighed for at diskutere hendes analyseresultater og vurdere, hvordan de kan bruges over for DFL som fagforening for forsikringssektoren.

Når hele 36 pct. af DFL’s medlemmer er i gruppen ’unge’ så skal der tænkes over, hvordan vi også i de kommende år vil være en god faglig organisation for de unge, og det er en naturlig del af den forandringsproces, som DFL har været i gang med de seneste år.

FORSIKRING 5/2015 TEMA | 13

Tema Unge

De unge før og nu Ungdommen har altid været en del af forsikringsbranchen – og de har helt klart altid haft en plads i DFL. Vi har taget et kig i vores gamle medlemsblade.

Af Diana Bengtsen

Engang kunne forsikringseleverne mødes til fest og farver i DFL for blot 5 kroner. Og når de unge mødtes til faglige diskussioner, så foregik det i jakkesæt og kjole og man titulerede hinanden med ”frøken Petersen” og ”overassistent Hansen”.

Vi er tilbage i tresserne. Eller rettere vi er gået en tur i bladarkivet for at se, hvad DFL skrev om ungdommen i gamle dage, hvor bladet hed ”Forsikringsfunktionæren” – hvilket det i øvrigt gjorde helt frem til november-nummeret i 2009, hvor navnet skiftede til ”Forsikring”.

Man får en sær deja-vu fornemmelse ved at kigge i de gamle blade, for bortset fra påklædningen, den formelle titulering og den lave betaling ved festerne, så er der ikke meget nyt under solen. Faktisk ser man mange af de samme temaer og udfordringer for ungdommen dengang som nu.

Men tilbage til elevfesterne. Allerede for et halvt århundrede siden talte man i DFL både om og til ungdommen. Ved datidens elevfester kunne de nye, unge elever rundt omkring i forsikringsselskaberne have en god aften i hinandens selskab for en rund

14 | FORSIKRING 5/2015 TEMA

femmer. For den fik de så pølser og sodavand samt dans til rigtigt orkester – ingen DJ’s og drinks dengang – men først efter at Skov Jensen, datidens DFL-formand, havde causeret over foreningens arbejde og appelleret til de unges retsind og fællesskabsfølelse samt manet til samling om DFL. De unge var nemlig et vigtigt aktiv i branchen og for fagforeningen. Også dengang.

Politisk har de unge altid været I selskaberne i dag møder man ofte unge, som ønsker at engagere sig i deres selskaber, blive tillidsrepræsentanter og tage del i det politiske arbejde i lokalforeningerne. Men det er der nu intet nyt i.

De unge har altid engageret sig i det fagpolitiske arbejde. Det vidner medlemsbladene om. Gennem årene har de unges politiske agenda været forskellig, men fokus på uddannelse synes altid at have været en vigtig sag for ungdommen. Allerede tilbage

Unge

i 1968 kom de unge i DFL’s medlemsblad med et fire siders langt opråb med krav om bedre uddannelse. Og budskabet fra de unge var klart: Forsikringsbranchen skulle hæve uddannelsesniveauet og skabe så gode uddannelser som muligt, så medarbejdernes standarder kunne høj-

nes i en tid i hastig forandring. Det kunne ungdommen såmænd lige så godt have skrevet i dag, hvor ’uddannelse’ dog er blevet til ’kompetencer’.

Men det er ikke kun forsikringsuddannelse som gennem tiden har ændret dig.

Tema

Det er godt at være i forsikringsbranchen Tilbage i tresserne fik de unge at vide, at de ikke skulle være bekymrede for deres valg af at blive forsikringsmand eller -dame, da det var et fast og sikkert arbejde. Men når det så var sagt, blev jobbet i forsikringsbranchen bestemt ikke rost til skyerne: ”Vi ved ikke, hvorfor De har valgt at søge ansættelse i et forsikringsselskab, men de kan roligt gå ud fra, at mange i Deres omgangskreds har den opfattelse, at det må være trivielt og kedeligt at være ansat sådan et sted.

Og vi ved også, at det næppe nogensinde er sket, at en plads på et forsikringskontor er blevet betragtet som en drømmestilling”. Sådan skrev DFL i en velkomsthilsen til selskabernes nye elever i 1967. Ikke ligefrem en salgstale, der siger spar to, vel?

Den slags velkomster er man heldigvis gået væk fra, og når DFL taler med selskabernes unge elever og ansatte i dag, opleves der generelt stor tilfredshed med arbejdet og karrieremulighederne i forsikringsbranchen. Så én ting havde man ret i allerede dengang: At de unge ikke skulle være kede af deres valg.

De noble unge DFL-medlemmer i 1968 talte blandt andre Tommy Næsborg, som en del år senere blev landsformand for DFL. Så det faglige engagement holdt og Tommy er et eksempel på at engagerede unge fører hele organisationen videre.

FORSIKRING 5/2015 TEMA | 15

Tema Unge

Af Diana Bengtsen

»»» Ung i forsikring »»» Alderen spiller ingen rolle Det hele er anderledes, når man er ung i forsikringsbranchen – eller er det? Vi har spurgt Awais Saleem fra Gjensidige Forsikring.

Awais Saleem er en af Gjensidiges unge medarbejdere og arbejder til dagligt sammen med en del, som er ældre end ham selv. Men ifølge Awais spiller alderen ingen rolle: ”Vi bliver ikke behandlet anderledes på grund af vores alder. Men de ældre

har selvfølgelig mere erfaring med skadebehandling, end vi unge har. Derfor sidder vi med forskellige arbejdsopgaver. Vi unge sidder med de enklere arbejdsopgaver, mens de ældre, sagsbehandlerne, sidder med mere komplicerede opgaver, der kræver indgående viden om produktet”, siger Awais.

Awais fortæller, at de hos Gjensidige har et godt sammenhold blandt medarbejderne – og at alle gladeligt hjælper hinanden: ”Vi spørger, hvis vi har udfordringer i konkrete sager, og vi samarbejder meget med hin-

anden – også på tværs af afdelingerne”, siger han.

Når det kommer til det sociale, er de ældre lige så friske som de yngre kolleger, fortæller Awais: ”Udover at vi har det sjovt sammen på arbejdet, så er de ældre lige så unge som os, når det gælder fester”, slutter han.

Awais Saleem er 24 år gammel og arbejder i autoskadeafdelingen i Gjensidige. Her har han arbejdet siden februar. I autoskade sidder de omkring 30 personer – og blandt Awais’ 29 kolleger er der otte, der ligesom ham er under 30 år.

»»» Forsikring blev drømmestudiet

andet uddanne sig som bankrådgiver, ejendomsmægler og forsikringsrådgiver.

At se kunder være tilfredse og blive glade for rådgivning var for Awais Saleem en øjenåbner – han ville bare være forsikringsmand!

2010. Men på daværende tidspunkt vidste jeg ikke, hvad jeg så ville og tog derfor et sabbatår. Jeg brugte året på at arbejde i Magasin som salgsassistent, og der fandt jeg ud af, at jeg i mit fremtidige erhverv skulle have kundekontakt”.

”Det var her jeg fik øjnene op for forsikring.

Jeg valgte forsikring, fordi jeg synes om forsikringens formål: Det at kunne hjælpe kunden økonomisk, når en uventet hændelse opstår. At kunne hjælpe og rådgive kunder, som er kommet galt af sted. Det er det perfekte job for mig”, siger han.

Awais Saleem voksede ikke op med drømmen om at arbejde i forsikringsbranchen.

Faktisk vidste han ikke rigtig, hvad han ville være, når han blev stor. Men da han fik prøvet kræfter af med at rådgive kunder, gik der et lys op for ham:

Awais oplevede i sin tid hos Magasin, at hver gang han betjente kunderne, så gik de derfra med et smil og var tilfredse med den rådgivning, han havde givet: ”Det blev startskuddet til mit drømmestudie. Jeg ville være rådgiver. Så derfor startede jeg på finansøkonomuddannelsen” fortæller Awais. Som finansøkonom kan man blandt

”Jeg afsluttede min gymnasieuddannelse i

16 | FORSIKRING 5/2015 TEMA

Awais afsluttede i år sin professionsbachelor i finans med speciale i forsikring. ”Jeg vil gerne læse en kandidat på et tidspunkt. Årsagen til at jeg arbejder nu – i stedet for at starte på en kandidatuddannelse – er, at jeg gerne vil have relevant erhvervserfaring”, afslutter Awais Saleem.

Unge

Tema

Af Lotte Kronholm Sjøberg

At have en kontrakt for fastansættelse i hånden mere end et halvt år inden elevtiden slutter, er noget af et privilegie.

Færdiguddannede elever er generelt en eftertragtet gruppe, som har ry for at være dygtige og engagerede medarbejdere.

Det grønne guld Amanda Korsgaard er 22 år og startede som skademedarbejder i ’personskade’ dagen efter hun blev færdiguddannet som elev. Hun fik nemlig job internt i Gjensidige Forsikring, mens hun stadigvæk var elev – og hun var tilsyneladende værd at vente på. Amanda startede som elev i september 2013 og blev færdig i august 2015.

Det var egentligt lidt tilfældigt at hun havnede i forsikringsbranchen, da hun som 20-årig skulle vælge om hun ville læse videre eller finde sig et arbejde. Amanda ville gerne begge dele og fandt et stillingsopslag på nettet som forsikringselev. Stillingen blev søgt og kort efter blev hun indkaldt til ’elevdag’ hos Gjensidige Forsikring, sammen med ti andre. De ti kandidater skulle så igennem en dag med tests, opgaver, samtaler og en masse information om det selskab, som hun håbede at blive udvalgt til at starte i som elev sammen med blot to andre.

Ti minutter efter at Amanda havde forladt selskabet, efter en lang og krævende dag, blev hun ringet op og tilbudt en af de tre elevpladser.

Gode fremtidsmuligheder Amanda har efterfølgende været glad for, at det blev forsikringsbranchen hun landede i, da branchen har en masse forskellige jobtyper at byde på – og dem får man rig mulighed for at snuse til i elevtiden.

I november 2014 skiftede Amanda afdeling som en del af elevuddannelsesforløbet, og rykkede ned i afdelingen for ’storkunde og mægler’, hvor hun skulle være i et halvt år. Men det blev kun til en to måneders periode, for hun havde nemlig tidligere siddet i ’personskade’ og da hun så et ledigt job i afdelingen, valgte hun at søge det – også selv om hun endnu ikke havde afsluttet sin elevtid.

Men friskhed betaler sig, og efter en samtale blev hun tilbudt jobbet, på trods af at hun først kunne starte 1. september 2015. Amanda byttede dog stol med en af de andre elever, som sad i ’personskade’ og som gerne ville til ’storkunde og mægler’ afdelingen.

Personskade-afdelingen kom således til at danne ramme for både Amandas sidste tid som elev, og for hendes første faste job i branchen.

Vejen fremad Antallet af elever indenfor forsikring har været opadgående de seneste par år. I 2014 blev der optaget 151 nye elever omkring i selskaberne. Amanda var en af de 150 elever der blev optaget i 2013, og hun har ikke fortrudt sit valg. Elevtiden betyder, at man kan kombinere det at læse og at være i job, og mulighederne efter elevtiden er mangfoldige.

FORSIKRING 5/2015 TEMA | 17

Kompetence

Af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

UDDANNELSE med hovedveje, sideveje og broer Måske har du allerede opdaget, hvor mange forskellige muligheder en karriere i forsikringsbranchen giver dig. Hvis ikke, så tag med Flemming Bonvang fra Forsikringsakademiet på en tur ud i uddannelseslandskabet, hvor der er flere veje at vælge imellem.

Forsikringsakademiet er forsikringsbranchens eget uddannelsessted, og alle uddannelser og kurser er derfor målrettet de mange jobfunktioner i selskaberne. Der er flere veje til at opnå de nødvendige kompetencer for at arbejde i branchen. Et fælles kendetegn er dog, at de sikrer, at du kan leve op til branchens egne standarder og myndighederne krav i forhold til at arbejde med forsikring.

”Dine første valg behøver ikke at være styrende for, hvad du senere har mulighed for at arbejde med.

Forsikringsbranchen har et fleksibelt uddannelsessystem, som gør det muligt at flytte sig fra A til B”, siger Flemming Bonvang fra Forsikringsakademiet.

18 | FORSIKRING 5/2015

Nogle af uddannelsesvejene er lagt ud helt tilbage i 1953, hvor Forsikringsakademiet blev grundlagt, andre er lagt ud inden

for de senere år. Det gælder eksempelvis muligheden for at blive certificeret inden for en række jobfunktioner, både nationalt og på europæisk plan. Og det gælder også muligheden for merit til offentlige uddannelser som HD og MBA. Hovedvejen kalder ”For mange af vores deltagere er uddannelsen en tur ud ad hovedvejen. De starter karrieren på den toårige finanselevuddannelse, som kræver en praktikplads i et forsikringsselskab eller mæglervirksomhed”,

Kompetence

»»» Europavejen er åbnet

»»» Tag broen til HD og MBA

Du har mulighed for at tænke ud over Danmarks grænser, når du planlægger din uddannelse. På flere af Forsikringsakademiets uddannelser er der tilknyttet en certificeret titel. Certifikatet er dokumentation for, at du lever op til nationale krav og branchenormer, men også europæiske.

Fleksibiliteten i forsikringsbranchens uddannelser kommer bl.a. til udtryk i det brobygningsforløb, som er etableret i et samarbejde mellem Forsikringsakademiet og Aalborg Universitet. Det betyder, at du har mulighed for at søge direkte ind på HD 2. del eller en MBA efter et otte måneder intenst uddannelsesforløb.

Det er blevet muligt gennem et samarbejde med den europæiske organisation Eficert, som arbejder for at skabe fælles standarder på tværs af den europæiske forsikringsbranche. Arbejdet kaster også andre tiltag af sig. F.eks. at Forsikringsakademiet med til at arrangere udvekslingsophold for finanseleverne, som giver indblik både i andre landes uddannelsessystem og arbejdskultur.

fortæller Flemming Bonvang, kundechef på Forsikringsakademiet.

Den start på karrieren vælger ca. 95 unge hvert år, og hovedparten bliver efterfølgende fastansat i selskaberne. ”Hovedvejen kan også føre igennem Forsikringsakademiets moduluddannelse. Skal du eksempelvis arbejde med forsikring til privatkunder, starter du på niveau 3, hvor modulerne sikrer, at du får alt det grundlæggende på plads i forhold til at kunne sælge forsikring. Næste stop

Broen til de offentlige uddannelser er bygget på, at en uddannelse fra Forsikringsakademiet giver de rette kompetencer. For at komme ind på brobygningsforløbet skal du derfor have bestået en række niveau 3 og 4-moduler og kunne dokumentere mindst fem års erfaring fra den finansielle branche.

Når du har bestået brobygningsforløbet kan du søge ind på HD 2. del på Aalborg Universitet. Det er også muligt at søge ind på MBA-studiet. Det kræver dog også ledererfaring.

er niveau 4, hvor du både kommer mere i dybden med det faglige stof og får fokus på formidling og kundekommunikation, lyder det fra guiden. Hvert niveau slutter af med en eksamen, og når de er på plads, opnår du titlen som certificeret privatkunderådgiver”, forklarer Flemming Bonvang. ”Herfra kan du så fortsætte ad hovedvejen mod titlen ’Eksamineret assurandør’, der kræver endnu nogle eksamener. Det er sjældent en tur deltagerne tager i ét hug – den er krævende og forløber over nogle år”.

Kør ad indfaldsvejene Flere af de godt 1.600 deltagere, som hvert år følger en moduluddannelse på

Forsikringsakademiet (2014-tal) har taget en indfaldsvej ind i branchen. De kommer typisk med anden uddannelse i bagagen og har nu fået job i forsikringsbranchen. ”Det kan være automekanikeren eller politimanden, som skifter til et taksatorjob.

Eller akademikeren, der har brug for forsikringsfaglig viden for at kunne udføre sit job som udvikler. I alle tilfælde vil vi gå ind og se på, hvilke kompetencer de har brug for i det aktuelle job og på den baggrund sammensætte modulerne”, forklarer Flemming Bonvang.

»»»

FORSIKRING 5/2015 | 19

Kompetence

Han understreger, at det netop er styrken ved den måde forsikringsbranchen har organiseret sig på uddannelsesområdet: ”Vores uddannelser er styret af output, det vil sige af, hvilke kompetencer deltagerne efterfølgende skal have, og på hvilket niveau de skal kunne bruge dem. Der er f.eks. forskel på, om man skal kunne gengive en tekst eller selv udarbejde den. På den måde har vi en struktur, som sikrer, at vores deltagere og branchen får det, de kommer efter.

Drej af ved næste sidevej De færreste kan gå igennem et helt arbejdsliv uden at dygtiggøre sig løbende eller måske helt skifte spor og jobindhold.

Når den situation opstår, er der heldigvis flere sideveje, du kan dreje af ved. ”Det kan være alt lige fra et ønske om nye udfordringer, bedre løn, andre arbejdstider eller mere komplekse opgaver, som

20 | FORSIKRING 5/2015

motiverer deltagerne til at afvige fra den slagne vej. Uanset årsag, er muligheden til stede. For eksempel hvis du har startet din karriere inden for skadeforsikring og gerne vil arbejde med pension. Så kan du – med accept fra dit selskab – tage de nødvendige moduler eller kurser”, fortæller kundechefen. ”Dine første valg behøver altså ikke at være styrende for, hvad du senere har mulighed for at arbejde med.”

Husk at tanke op på turen Når man så kører derude på landevejene, er det et lidt sørgeligt syn, at se biler der holder i vejkanten. Havareret. Eller måske bare løbet tør for benzin. Det samme gælder for medarbejdere, som føler sig ’parkeret’ et sted uden muligheder for at flytte sig. ”Men sådan behøver det ikke at være”, siger Flemming Bonvang med eftertryk.

”Det er muligt at flytte sig fra A til B, hvis man løbende sørger for at hælde ny viden på og opdatere den eksisterende. Det behøver ikke at være igennem lange uddannelsesforløb, men kan ske på korte kurser af en eller par dages varighed.

Kurserne på Forsikringsakademiet sikrer både forsikringsfaglig opdatering inden for skadeforsikring og pension, og udvikling af de personlige kompetencer. ”Ligesom vores uddannelser er kurserne bygget op om de kompetencekrav, som medarbejderne i forsikringsbranchen møder. Det vil sige, at du også her får noget med hjem, som du kan bruge direkte i jobbet”, lyder det fra Flemming Bonvang.

Så glad er man, når eksamenen er i hus! Hvert år bliver de seneste dimittender fejret på Forsikringsakademiet med taler, overrækkelse af bevis, taler og underholdning. Her er det glade dimittender fra 2014.

Kampagne

Tjek din lønseddel Af Lars H. Knudsen

”Er du OK? Løntjek” er en årligt tilbagevendende kampagne som opfordrer dig til at tage et ekstra grundigt kig på din lønseddel. På DFL-området giver fællesoverenskomsten mellem DFL og FA rigtig godt styr på lønningerne, men alligevel viser et nærmere kig på lønsedlerne, at der kan ske fejl og du er faktisk selv ansvarlig for at tjekke, at din lønseddel er korrekt.

Dels er det jo godt for dig, hvis du opdager at du faktisk har fået for lidt, og dels er det vigtigt at du reagerer, hvis du får for meget. Faktisk kan det få alvorlige konsekvenser for din ansættelse, hvis du åbenlyst har fået for meget udbetalt og ikke reageret. Grundlaget vil dog altid være, om du er i ”ond tro”, f.eks. ved at fejlen er oplagt og du alligevel ikke reagerer. ”Løntjek kampagnen er ikke tænkt som kontrol af, om du ligger på rette lønniveau eller om din indplacering i løntrinnene er korrekt. Dette kan du som medlem af DFL altid tage en dialog med din personaleforening om, hvis du er i tvivl. Nej, løntjek kampagnen er en opfordring til, at du tager et grundigt kig på din lønseddel og de enkelte tal og procenter. Er du i tvivl om, hvorvidt noget er korrekt, så skal du gå til dit selskabs lønafdeling, hvilket i mange tilfælde er HR-afdelingen”, forklarer Lone Clausen, næstformand i DFL. En rigtig fagforening indgår overenskomst ”Er du OK? Løntjek” er en del af den løbende oplysningskampagne ”Er du OK?”, hvor hovedorganisationerne LO og FTF sammen understreger hvor vigtigt det er, at vi værner om ”den danske model” for håndteringen af forholdene på arbejdsmarkedet, og derfor også værner om og støtter op om de ægte fagforeninger,

der sammen med arbejdsgiverne skaber overenskomsterne.

DFL er en sådan ægte fagforening, som forhandler fællesoverenskomsten på forsikringsområdet med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), således at en ny overenskomst kan træde i kraft i april 2017.

På grund af de forskellige lønsystemer og procedurer i selskaberne er det ikke muligt at skabe en egentlig vejledning for, hvordan netop du tjekker din lønseddel.

Men på DFL’s hjemmeside ligger en side som beskriver en række vigtige punkter, hvorpå du bør tjekke din lønseddel - op til kampagnen kommer du hurtigt til siden via direkte link på forsiden og på DFL’s Facebook-side.

Husk…

Husk i øvrigt at gemme din lønseddel i fem år, enten som papir eller elektronisk.

Lønsedlen er den eneste dokumentation du har, hvis der skulle opstå problemer med f.eks. at få udbetalt løn for overarbejde, feriepenge og pension.

Det er vigtigt, at du reagerer, lige så snart du opdager fejl eller mangler på din lønseddel. Du er selv ansvarlig for at tjekke din lønseddel, men du kan altid få hjælp eller vejledning af din tillidsrepræsentant – eller direkte hos DFL, hvis dit selskab ikke har en personaleforening.

Fem typiske fejl på lønsedlen • Forkert anvendt løntrin • Manglende tillæg for f.eks. over­ arbejde • Forkert pensionsindbetaling • Modregning i tillæg, som ikke er aftalt modregningsmulige • Forkert beregnet feriesaldo

I uge 45 og 46 kører en lang række faglige organisationer kampagnen ”Er du OK? Løntjek”, hvor du opfordres til at tage et ekstra grundigt kig på din lønseddel. Det kan i værste fald få konsekvenser for din ansættelse, hvis du ikke reagerer på åbenlyse fejl.

Vær særligt opmærksom på følgende områder: Løn Din lønsats og dit timeantal skal tydeligt stå på lønsedlen.

Skat Din bruttoløn, A-indkomst, trækprocent og arbejdsmarkedsbidrag skal tydeligt figurere på lønsedlen.

Pension Din pension afhænger af aftalen i din overenskomst. Men det skal tydeligt stå på din lønseddel, hvor meget af din løn du indbetaler til dit pensionsselskab, og hvor meget din arbejdsgiver indbetaler.

Husk løbende at tjekke hos dit pensionsselskab, at pengene også lander det rigtige sted.

Ferie Din lønseddel skal vise, hvor mange feriepenge der opspares hver måned, og så skal der også stå, hvor mange feriepenge du i alt har sparet op.

Tillæg Det skal tydeligt figurere på din lønseddel, hvilke tillæg du får til hvilken sats.

Desuden skal antallet af almindelige løntimer fremgå, ligesom overarbejdstimer og genetillæg.

FORSIKRING 5/2015 | 21

Forandring

»»» Fra DFL til

At DFL skifter navn til ’Forsikringsforbundet’ i januar 2016 ved de fleste.

Men hvordan skal det så skrives? Bliver der et logo?

Hvad med farver. Alt det har designeren Helle Krog svaret på.

Af Lars H. Knudsen

Ikke mindre end 40 forskellige forslag modtog DFL til den designkonkurrence, som sluttede sidst i august. Udvælgelsesprocessen var vanskelig, men DFL’s Kommunikationsudvalg fandt frem til to designs, som blev præsenteret for hovedbestyrelsen, der kårede den endelige vinder af designkonkurrencen – og dermed valgte vores navnetræk, som det skal se ud efter nytår.

Vinderne blev designeren Helle Krog, som havde valgt en skrifttype med cirkelrunde O’er og ladet ’forbundet’ have to O’er forbundet som en lille kæde. Helle havde valgt at bruge to af de nuværende logofarver, nemlig den orange og lyseblå, mens skriften er mørkegrå. Så sådan ser det ud.

På en gang enkelt og samtidig overraskende markant. ”De forbundne O’er siger meget om os, som faglig organisation. Det er noget med at være forbundne og så harmonerer de

22 | FORSIKRING 5/2015

godt med vores vision og med værdierne ’fællesskab’, ’nærhed’ og ’tryghed’”, forklarer landsformand Charlotte Hougaard.

Rundhed ”Når jeg kaster mig over en designopgave som ’Forsikringsforbundet’, så starter jeg med at læse oplægget grundigt og så bygge mine ideer op på de opstillede forudsætninger. Jeg ønskede, at navnetrækket skulle udstråle seriøsitet og samhørighed, men det måtte også gerne skabe kontrast til det nuværende navn og logo”, forklarer Helle Krog. ”Det skulle have vægt – ikke noget med spinkle bogstaver, som bliver blæst væk ved første pust – og bygge bro ved at be-

nytte nogle af de nuværende logofarver.

Skrifttypen hedder Avenir som på fransk betyder ’fremtid’, og dermed rummer navnetrækket også et budskab om den forandringsproces og fremtidsorientering, som DFL er i gang med”.

Omfattende projekt I starten af januar skal DFL være klar med det nye navn ’Forsikringsforbundet’. Næsten klar, i hvert fald, for navneskiftet er et meget omfattende projekt, som også omfatter design på hjemmesiden, på Forsikring og udskiftning af DFL til Forsikringsforbundet i alle mulige sammenhæng – undtagen i historiske tekster, for det er jo stadig DFL, der forhandlede overenskomst med arbejdsgiverne før i tiden.

»»» Om Helle Krog Helle Krog læste oprindelig fransk på CBS for at blive translatør. Men efter at have oversat tekniske tekster erkendte hun, at der i stedet skulle fokus på at arbejde kreativt. Det blev så til en karriere inden for grafisk design.

Helles eget bureau, Krog grafik & tekst, har gennem de seneste år løst opgaver for en række store og kendte virksomheder.

Blog

»»»

Af Lars H. Knudsen

Retten sat er »»» Vil du ikke hellere købe min private bil?

En kunde mødte op hos en bilhandler, og var interesseret i at købe en brugt bil af det mærke, som bilforretningen solgte.

Salgschefen ejede selv en sådan model, og han benyttede lejligheden til at sælge sin egen bil til kunden i stedet for at sælge en bil fra forretningen. Virksomheden blev senere bekendt med handlen, og bortviste derfor salgschefen med henvisning til illoyalitet.

Salgschefen lagde sag an mod virksomheden, og mente at handlen var i orden, fordi medarbejderne i virksomheden i et vist omfang tidligere havde haft lov til at handle private biler igennem virksomhedens salgsportal. Sagen kom for byretten hvor salgschefen påstod, at der var en kutyme for at medarbejderne frit kunne sælge private biler igennem virksomheden.

Byretten fandt det ikke bevist, at der var en kutyme for, at medarbejderne generelt og uden forudgående aftale med virksomheden kunne henvise mulige kunder til at købe egne, private biler. Virksomheden havde derfor haft ret til at bortvise salgschefen. Retten udtalte i den forbindelse, at det måtte stå klart for salgschefen, at handlen ikke var forenelig med hans stilling.

Kommentar til sagen Sagen viser, at man som medarbejder først og fremmest skal tjene sin arbejdsgivers interesser. Hvis medarbejderen – her tilmed på bekostning af virksomheden – vælger at tilgodese sine egne økonomiske interesser, bryder medarbejderen sin loyalitetsforpligtelse.

Hvis man som medarbejder mener, at der eksisterer en kutyme for at gøre tingene på en eller anden ”atypisk” måde, så skal man kunne bevise det, hvilket i praksis kan være meget vanskeligt.

Som medarbejder skal man sætte sig ind i de regler og retningslinjer, som ens selskab har opstillet. I DFL´s sekretariat møder vi jævnligt medlemmer, der er kommet i problemer, fordi de ikke har fulgt interne retningslinjer. Det kan f.eks. være omkring brug og registrering af flekstid, hjemmearbejde, bonusoptjening samt mulighederne for at tegne forsikringer eller behandle skader for familiemedlemmer osv.

»»» Held og lykke med den lille ny Ligebehandlingsloven siger, at en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på graviditet i forbindelse med ansættelser. I denne sag søgte en kvinde stillingen som controller i en virksomhed. Hun var gravid og skulle senere på barsel. Hun blev nu i en mail kaldt til jobsamtale og svarede hurtigt ’ja tak’. Hun skrev også følgende: ”Jeg vil venligst gøre opmærksom på, at jeg er gravid og skal på barsel den 1. april, hvilket nok har indflydelse på samtalen. Hvis det ændrer noget, så må du gerne sige til.”

Arbejdsgiveren svarede herefter: ” Tillykke med det. Vi skal bruge en medarbejder der kan starte hurtigt, så jeg bliver desværre nødt til at melde pas. Ærgerligt, da du var en af de kandidater, som jeg mener, var favorit til stillingen. Held og lykke med den lille ny.”

I en efterfølgende korrespondance mellem kvindens fagforening og virksomheden gjorde foreningen opmærksom på, at klager var forundret over, at hun - efter at have oplyst om sin graviditet - blev valgt fra som kandidat til jobbet begrundet i graviditeten, selv om hun var én af favoritterne til jobbet. Foreningen oplyste, at dette ikke var i overensstemmelse med Ligebehandlingslovens regler.

Virksomheden anførte på sin side, at der ikke stod noget i deres mail om, at klager ikke havde fået jobbet på grund af sin graviditet. Det blev sagt, at årsagen, til at klager ikke fik stillingen, ikke var, at hun var gravid, men at de havde modtaget rigtig mange ansøgninger, der ”gik mere op i jobbet og stillede spørgsmål til det frem for at fremkomme med ligegyldige personlige informationer, der intet havde med jobbet at gøre”. Informationen om at klager var en af favoritterne var nærmere en høflig tilbagemelding.

Det sagde Ligebehandlingsnævnet Virksomheden indkaldte ansøgeren til en personlig samtale på baggrund af hendes ansøgning. Det er nævnets opfattelse, at virksomhedens mail måtte opfattes som en aflysning af den planlagte samtale, og at denne aflysning kom som konsekvens af klagers meddelelse om, at hun var gravid.

Ligebehandlingsnævnet fandt på den baggrund, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin graviditet.

Virksomheden havde efter nævnets opfattelse ikke kunnet bevise, at klagers graviditet ikke havde betydning for, at hun ikke kom i betragtning til stillingen.

Kvinden fik dermed medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

FORSIKRING 5/2015 | 23

Profilen

Vi besøger Nordea Liv & Pension Hos Nordea Liv & Pension er der travlt. Her er man både i gang med at udarbejde et nyt pensionsprodukt og samtidig indføre et helt nyt it-system – og det kræver meget arbejde.

Af Diana Bengtsen

Med 330.000 kunder er Nordea Liv & Pension blandt de største pensionsselskaber i Danmark. Netop nu er man på samme tid i gang med at produktudvikle og indføre et nyt it-system, så der er ekstra pres på selskabets 470 medarbejdere. ”Vi er i gang med at indføre et helt nyt it-system til kundehåndtering. Det lægger naturligvis et stort pres på både forretningen og it-afdelingen, men når det nye system er klar, vil det give hurtigere ekspeditionstider og et bedre overblik for vores kunder, og det glæder vi os til”, forklarer Tommy Østerberg, som er formand for Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension – den lokale afdeling af DFL – og desuden arbejder i selskabets it-afdeling.

Ud over det nye it-system er de hos Nordea Liv & Pension også i gang med at udvikle et nyt pensionsprodukt: ”Vi arbejder på et alternativt pensionsprodukt, der tager hensyn til, at mange op imod pensionsalderen ønsker en kendt likviditet i den tredje alder og gerne vil have en pensionsordning med lav risiko og uden de store udsving”, fortæller Tommy.

24 | FORSIKRING 5/2015

Gør det muligt ”Selskabets vision er at være Danmarks mest succesfulde pensionsselskab, og derfor er vores mantra - ’Gør det muligt’. En af måderne, vi forsøger at leve op til det på, er ved at samarbejde med resten af Nordea-koncernen på flere områder, f.eks. ved rådgivning af kunder, ved investeringer og på HR-siden”, fortæller Tommy og nævner at Nordea arbejder ud fra de tre værdier: ’Positive kundeoplevelser’, ’Det handler om mennesker’ og ’Ét Nordea team’.

Tommy fortæller, at de hos Nordea Liv & Pension hele tiden arbejder på at udvikle nye og attraktive tilbud til kunderne: ”Det stiller krav til medarbejderne, og derfor sørger vi for, at de føler sig opdateret rent vidensmæssigt, f.eks. ved løbende at tilbyde uddannelse og udvikling”, siger han.

God kultur i selskabet Nordea Liv & Pension er et godt sted at arbejde, mener Tommy Østerberg og fortæller: ”Der er en god kultur i selskabet.

Selv om vi de senere år har oplevet, at der ikke helt ligesom tidligere er plads til de ’skæve eksistenser’, så er det stadig-

væk en arbejdsplads med plads til mange forskellige personligheder. Vi har mange goder her i selskabet og rimelige rammer til at udføre vores arbejde. Og så er vi begunstiget af, at ledelsen i selskabet lytter til medarbejderne”, afslutter han.

»»» Personalefor-

eningen i Nordea Liv & Pension

Personaleforeningen er DFL’s lokale repræsentation i selskabet og har ca. 200 medlemmer. De fire tillidsvalgte, som samtidig udgør personaleforeningens bestyrelse, står klar med hjælp og støtte til medlemmerne, håndterer forhandlinger med ledelsen i Samarbejdsudvalget og med HR-afdelingen. Gennem året afholdes der en række attraktive medlemsarrangementer foruden den årlige generalforsamling.

Chatten

Vi chatter ...

Af Diana Bengtsen

Vi chatter med Per Gustafsson fra LB Forsikring

Hvornår blev du formand for personaleforeningen i LB Forsikring?

Det gjorde jeg for 17 år siden – tilbage i 1998. Forinden havde jeg været i bestyrelsen i små ti år, hvor jeg et enkelt år også var næstformand. Så jeg har været en del af personaleforeningen i mange år.

Kan du få arbejdet som formand til at gå op med dit øvrige arbejde?

Ja bestemt. Jeg har nogle gode kolleger, som har god forståelse for min situation, og jeg synes også, at mine daglige ledere udviser forståelse for, at jeg både har mine funktioner i personaleforeningen og mit daglige arbejde. Så det giver mig ikke nogen problemer.

Hvad fik dig til at gå ind i bestyrelsesarbejdet?

Er LB Forsikring en god arbejdsplads?

Den tidligere formand kom og spurgte os nede i it-afdelingen, om vi kunne tænke os at komme med i bestyrelsen, da de godt kunne se, at it-afdelingen ville vokse. Og så valgte jeg at gå ind i bestyrelsen, da jeg havde lyst til at engagere mig mere i selskabet og få noget indflydelse.

Er der en specifik ting, du som formand brænder for?

Ja, det psykiske arbejdsmiljø. Det med at spørge: ’Jamen hvordan har vores medlemmer det. Har de det godt?’. Jeg sidder også med i selskabets arbejdsmiljøudvalg. Det er samtidig en svær ting at have at gøre med, synes jeg. Men det meste af personaleforeningens arbejder er spændende.

Man kommer rundt i krogene – helt fra lokalaftaler til meget individuelle aftaler. Og så kan jeg godt lide, at vi arbejder for at finde kompromisser i stedet for at skabe konflikter.

Ja, LB er bestemt en god arbejdsplads, men i kraft af at vi de seneste år er vokset meget, så kommer der jo nogle andre problemstillinger, som man skal tage hensyn til. Men det er en rar arbejdsplads med gode kolleger, og det hører jeg også altid andre sige. Samtidig er vi i personaleforeningen aldrig kommet til de helt store sværdslag med ledelsen, og det meste af tiden har vi et godt samarbejde.

Hvad går fritiden med?

Når jeg ikke arbejder som it-operatør eller arbejder for personaleforeningen, så bruger jeg det meste af tiden med min kone og på mit hus. Vi har et gammelt hus, så der er altid noget at reparere eller renovere. Derudover er jeg med i en sejlklub, hvor vi sejler rundt i Europas kanaler, og så står jeg på ski hver vinter.

FORSIKRING 5/2015 | 25

Forandring

»»» DFL ændrer organisationen i sekretariatet:

Medlemmerne i centrum Samfundet ændrer sig, selskaberne ændrer sig og DFL ændrer sig naturligvis også. For at sikre værdi for medlemmerne vil DFL’s sekretariat fra oktober blive opdelt i to teams af konsulenter, der alle arbejder for at sikre dit arbejdsliv.

Af Lars H. Knudsen

Hvordan kan DFL sikre, at organisationen også fremover er godt rustet til at hjælpe og støtte medlemmerne, tilbyde værdifulde services, spændende arrangementer og sikre en attraktiv overenskomst?

Et vigtigt element er udviklingen af DFL’s egen organisation. I sammenhæng med blandt andet pensioneringer blandt medarbejderne i sekretariatet er der indført en ny struktur i sekretariatet, som skal sikre en effektiv og kompetent servicering af dig som medlem. Den nye struktur falder sammen med, at der er tiltrådt to nye medarbejdere.

Og hvad sker der så?

Jo, hvor der hidtil har været en række sektioner for faglig assistance, forhandling, uddannelse, arbejdsmiljø etc. bliver sekretariatet fra oktober opdelt i to teams af konsulenter for henholdsvis ”Rådgivning og forhandling” samt ”Tillidsvalgte og medlemmer”.

Baggrunden for at sætte konsulenterne sammen i de to teams er i høj grad for at styrke vidensdeling på alle niveauer i DFL’s organisation. I det hele taget er vidensdeling, såvel centralt som lokalt, et vigtigt element i DFL’s fortsatte udvikling.

Rådgivning og forhandling Teamet for ’Rådgivning og forhandling’ står klar til at hjælpe personaleforeninger og medlemmer med behov for faglig- og juridisk assistance, er blevet afskediget, sygemeldt eller på anden måde har brug for råd og hjælp for at få det godt med deres arbejdsliv.

Teamet får også en central rolle ved den kommende forhandling af fællesoverenskomsten over for arbejdsgiverne, hvor der ligger et stort og kompliceret arbejde i at sikre den bedst tænkelige overenskomst. Desuden varetager teamet DFL’s internationale relationer, og skal dermed samarbejde med nationale og internationale interesseorganisationer – bl.a. FTF, NFU og UNI – arbejde for at sikre at forholdene i branchen ikke forringes på grund af national- eller EU-lovgivning.

Teamet ’Rådgivning og forhandling’ har først og fremmest kontakt til DFL’s lokale afdelinger – din personaleforening. Når du har knas i arbejdslivet eller spørgsmål, så skal du gå til personaleforeningen. Normalt kan de selv hjælpe dig, men i mere komplicerede sager og spørgsmål kan personaleforeningen trække på det centrale

26 | FORSIKRING 5/2015

teams viden og erfaring. Hvis du er medlem af DFL’s Landskredsen og dermed er i et selskab, som ikke har personaleforening eller ikke er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), så står sekretariatets konsulenter klar til at hjælpe dig.

Tillidsvalgte og medlemmer Din lokale tillidsrepræsentant er den, du som medlem af DFL skal henvende dig til for hjælp og støtte, hvis det brænder på i arbejdslivet. I DFL gør vi en stor indsats for at sikre, at vores tillidsvalgte altid har den rette viden og kompetencer til at kunne yde dig den bedste assistance, og det er en vigtig del af opgaverne hos teamet for ’Tillidsvalgte og medlemmer’.

I ’Tillidsvalgte og medlemmer’ står man for DFL’s kompetencecenter for ledige og forestår desuden arbejdet omkring kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, ligebehandling, trivsel, medbestemmelse og fokusområdet ”social kapital”.

Det er også dette team, som rådgiver og bistår ved spørgsmål om SU-aftalen med arbejdsgiverne omkring selskabernes samarbejdsudvalg, håndterer arbejdet med psykisk arbejdsmiljø, konflikter, stress mv. Og ikke mindst er det i dette team at DFL’s populære tilbud om karriere-rådgivning og udvikling er placeret.

Sidst men ikke mindst er det teamets opgave at sørge for, at DFL har de tilbud som medlemmerne efterspørger – såvel nu som i fremtiden.

Alt det andet Ud over disse to teams af konsulenter håndterer de øvrige medarbejder i sekretariatet funktioner som administration, it, kommunikation mv., som ikke er direkte tilknyttet rådgivning og støtte til medlemmer, men er en platform for sekretariatets arbejde generelt. ”Med den nye organisation baseret på de to teams bliver der mere fokus på servicering af medlemmerne og på at sikre, at vi til enhver tid tilbyder de rette services, kurser, arrangementer og andre ordninger. Lige så vigtigt er det, at konsulenterne har indsigt i hinandens arbejde og håndterer opgaverne i fællesskab. Det giver en fokus på at dele viden, såvel i sekretariatet som mellem sekretariat og personaleforeninger”, forklarer sekretariatschef Kenneth Sejlø Andersen. ”Men når dagen er omme handler det hele om at sikre endnu større fokus på, at man som medlem af DFL får værdi af sit medlemskab”.

Info

»»» Klar til udvikling

Tag din karriere til nye højder

DFL kan sige velkommen til to nye konsulenter i sekretariatet, Marie Haslev og Susanne Paulsen. Sekretariatet bliver dog ikke udvidet, idet ansættelserne kommer som følge af pensionering og jobskifte.

Marie Haslev, 32 år, er uddannet Cand.comm. fra RUC med speciale i psykisk arbejdsmiljø og organisationsudvikling. Marie har bl.a. arbejdet i CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse - med omfattende projekter inden for styrkelse af psykisk arbejdsmiljø. Derudover har hun været konsulent i Arbejdsmiljø København, hvor hun har rådgivet og undervist arbejdspladser i Københavns Kommune ift. samarbejde, konflikthåndtering og forandringsprocesser.

Bliv del af Danica Pension, og vær med til at udvikle vores produkter og services.

Vi vil møde kunderne i øjenhøjde og være det mest tillidsskabende pensionsselskab. Det kræver dygtige og engagerede medarbejder med lyst til at overgå vores kunders forventninger.

Susanne Paulsen, 37 år, er cand.mag. i historie og desuden MA i socialhistorie fra et engelsk universitet. Susanne har arbejdet i egen virksomhed med analyse af medlems- og brugerundersøgelser for faglige organisationer med det formål at udvikle på medlemstilbud og -service.

Det har bl.a. handlet om at inddrage medlemmerne og få deres bud på udfordringer i hverdagen gennem interviews og spørgeskemaundersøgelser. Susanne har også undervist faglærere på erhvervsskoler og arbejdet med kompetenceudvikling og trivselsundersøgelser.

Læs mere om dine muligheder hos os på danicapension.dk/job

I DFL – som jo snart hedder ’Forsikringsforbundet’ – skal Marie bl.a. arbejde med arbejdsmiljø og trivsel, mens Susanne skal arbejde med hvervning og medlemsservice.

engagement - erfaring - ekspertise

Overvejer du et jobskifte?

Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren: I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen.

Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder.

Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV på:info@centrum-personale.dk

5 7 8 1 2 4 6 3 9

2 9 6 8 7 3 1 5 4

4 3 1 5 6 9 2 8 7

1 2 3 6 9 8 7 4 5

7 6 5 3 4 1 8 9 2

9 8 4 2 5 7 3 6 1

81 53 75 4 17 62 9 28 36

36 18 2 93 89 5 4 7 61

67 4 9 76 31 28 5 12 83

54 7 8 1 2 46 63 39 95

2 9 6 85 73 37 1 54 48

43 35 1 58 64 9 27 86 72

15 2 34 67 96 81 78 43 59

79 61 53 32 48 14 86 95 27

98 86 47 29 5 73 32 61 14

1 32 58 45 79 23 96 87 64

63 87 26 38 91 54 49 72 15

75 4 9 67 12 86 58 21 3

42 76 85 14 27 61 3 98 59

24 91 63 59 36 78 12 45 87

39 58 17 83 45 92 74 6 21

57 23 41 76 68 19 85 34 92

98 15 34 2 83 47 61 59 76

86 69 72 91 54 35 27 13 48

2 8 5 9 3 6 7 4

7 6 8 1 4 9 2 5

4 9 7 2 6 8 1 3

6 1 8 3 5 9 5 3 7 1 4 2 Du 4 9 er 3 6også 2 1 altid velkommen til at kontakte Tine 7 6 5 Nissen 8 3 4 Kornum på: 33 24 40 80.

1 8 2 9 7 5 3 2 4 5 1 7 8 5 6 4 9 3 9 7 1 2 6 8 SUDCL_ 2025

6 4 9 7 3 2 5 1 8

Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på www.centrum-personale.dk under ”Ledige 1 3 5 stillinger”.

2 4 9 7 8 6

2023 SUDCL_ 2025

3 1 2 9 8 5 4 7 6

2021 SUDCL_ 2023

8 5 7 4 1 6 9 2 3

SUDCL_ 2021

»»» Sudoku løsning (Fra side 31)

FORSIKRING 5/2015 | 27

Ungdom

Nordisk møde på Island ’Samtök Fjármálafyrirtækja’ hedder den faglige organisation for finansansatte i Island, men navnet plejer af oplagte grunde at blive forkortet til det noget nemmere ’SFF’.

Af Kim Faurdal, formand for DFL Ungdom

Vi står i et vindomsust Island, hvor regnen vælter ned. Nej, nu stoppede den – og nu regner det igen. Vejret er hårdt og meget omskifteligt, og selv om Island er et spændende sted og vi er på besøg i starten af september, så er der bedre tidspunkter på året at vælge til besøget. Men vi kunne heller ikke selv bestemme, for vi er i Island for at deltage på områdemødet for Norden i det internationale samarbejde i UNI Europa.

Vi er Kim og Kathrine, og vi er formand og næstformand for DFL Ungdom. Og vi er vist enige med resten af deltagerne

om, at en paraply er en god ting i Island.

Vores vært var den islandske fagforening for finansbranchen Samtök Fjármálafyrirtækja, som vi nøjedes med at kalde SFF. Områdemødet stod især i uddannelsens tegn. Der blev diskuteret uddannelser for tillidsrepræsentanter i form af sommerskole, vinterskole samt en Nordisk skole i Genève i Schweiz. Vinterskolen, som ofte foregår i Bruxelles, samt den Nordiske skole i Genève giver begge et godt indblik i EU - hvordan det komplekse EU-system arbejder og hvilke mekanismer og organer, der kan bruges til hvad.

Uddannelsesfond betales af arbejdsgiverne Fagforeningen SFF har dannet en uddannelsesfond hvor arbejdsgiveren indbetaler 0,02 pct. af den samlede lønsum. SFF administrer fonden og deres medlemmer kan søge om alle slags kurser, universitetsuddannelser mv. både i den finansielle sektor og fra andre sektorer.

Erfaringen har allerede vist, at næsten alle der gør brug af fonden ønsker at uddanne sig inden for branchen, og kun 2 pct. ønsker en uddannelse, der potentielt bringer dem ud af branchen. Fonden betaler i dag 50 pct. af uddannelsen, og enten medlemmet selv eller arbejdsgiveren betaler så de sidste 50 pct. Det overvejes dog om andelen skal sættes op, for at få flere til at bruge fonden.

SFF kunne fortælle, at mange har brug for finansieringen således at man kan få uddannelse uden at udhule sit private budget.

Princippet er interessant og DFL Ungdom vil arbejde videre med tankerne bag og se om noget tilsvarende kan skabes i Danmark, da især unge medlemmer i DFL ønsker mere uddannelse.

De unge skal være med Hvor meget og hvor ofte skal ungdommen være repræsenteret på internationale arrangementer, og hvad kan ungdommen bidrage med? Dette var et emne, som blev debatteret og dannede basis for styregruppens forslag om at bidrage til, at der kan deltage flere repræsentanter for de unge på de internationale konferencer. Ønsket er at ungdommen inddrages, ligesom vi i DFL gjorde det ved seneste UNI Verdenskongres i december. Desværre er der ikke i alle fagforeninger samme velvilje over for ungdommen.

Der er ingen tvivl om, at vi i Skandinavien er godt stillet. Derfor har vi også et ansvar for at hjælpe vores unge kolleger i de sydog østeuropæiske fagforeninger med at vinde indflydelse, således at det solidariske gælder for alle aldre - ligesom i DFL.

28 | FORSIKRING 5/2015

Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne »»» Topdanmark

Region Syddanmark

Region Midtjylland

En stand-up’er blev en stand-in’er

Fodbold for alle

Tag ansvar for din egen motivation og glæde

Den 9. september skulle Jes Dorph-Petersen have holdt foredrag om ”Værtens bedste job”, men få dage før fik vi afbud på grund af sygemelding. Mange ”erstatninger” var i spil og valget faldt på den tidligere stand-up’er Mads Vangsø. Han var en absolut glimrende standin, og vi fik en god eftermiddag fyldt med grin, gode råd og eftertænksomhed.

Hvordan er det at være kvinde i Champions League? Det fortalte den danske sportsjournalist Luna Christofi om den 5. oktober til et medlemsarrangement i Odense, hvor det blev understreget, at fodbold er for alle.

Luna Christofi fortalte under sit foredrag om, hvordan det er at være kvinde i en mandeverden og aftenen bød både på anekdoter fra Champions League, oplevelser med de mange sportsstjerner og fortællinger om dét, du ikke lige vidste om Ronaldo og Mourinho.

Man skal tage sig selv seriøst og tage ansvar for sin egen motivation og glæde, hvis man vil opnå noget i sit liv. Så direkte var budskabet ved Lars Christiansens foredrag, hvor den tidligere håndboldspiller fokuserede på vigtigheden af aldrig at glemme at tage sig selv seriøst, kæmpe for det man vil og erkende, at man er herre i eget hus – og det er uanset om man er ung eller gammel. Arrangementet blev afholdt d. 8. oktober på Højslev Kro i Højslev.

»»» Nordea Liv & Pension Økologisk lakrids i massevis

Velgørenhed får gavn af ubrugte klippekort Medarbejderne i Topdanmark har rodet skuffer og tasker igennem og på den måde fundet gamle ubrugte og nu udgåede DSB klippekort frem. De har en værdi på tilsammen knap 20.000 kr., som blev doneret til Børnehjælpsdagen.

Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension inviterede den 9. september til smagsprøver og rundvisning på Johan Bülows fabrik i Hvidovre, hvor emnet naturligvis var lakrids. Her hørte vi blandt andet om deres nye økologiske lakrids, som endnu i skrivende stund ikke har ramt markedet. Vi fik indblik i hvordan selve lakridsen bliver til og hvordan de konstant eksperimenterer med nye smagsvarianter, både ud fra samfundstrends – hvor deres fokus er at gå

mod samfundstrenden. Så i dag, hvor vi ser at der f.eks. bliver blandet havtorn i alt, så skal vi netop ikke forvente en lakrids med havtorn. Fabrikken har et helt afsnit, hvor de ansatte kan eksperimentere med blandinger som de tror, vil smage godt, eller bare lige vil prøve en idé af.

På fabrikken lægger man meget vægt på, at alt er tilladt og alle ideer velkomne. Det var i øvrigt en sjov fornemmelse at smage på lakrids direkte fra lakridsbåndet, mens det stadig var varmt og blødt. Et besøg kan varmt anbefales.

I uge 43 tager medarbejderne igen velgørenheds-cykel/løbetrøjen på i forbindelse med kræftkampagnen ”Knæk cancer”. Medarbejderne kan dyrke tre former for motion – spinning, løbe- eller gåture. Topdanmark bidrager ligesom sidst med 10 kroner pr. 100 forbrændte kalorier på spinningcyklen, eller for hver løbet eller gået kilometer. Herudover sponseres trøjer fra Topdanmark Liv og Sund i Top, som medarbejderne får for deres 200 kr. i deltagergebyr, der i øvrigt går ubeskåret til kampagnen.

FORSIKRING 5/2015 | 29

Info

Danica Pension

GF Forsikring

Velkommen til to nye tillidsrepræsentanter

GF Træf i forandringens tegn

Der er kommet nye kræfter til i Personaleforeningen i Danica Pension i form af to friske nye tillidsrepræsentanter. Personaleforeningens bestyrelse siger velkommen til Andreas Poppe fra Skade og helbred og Rene Folchmar Skydsgaard fra Mødeservice og ser frem til et godt samarbejde.

Tryg Sensommerarrangement i Tryg Den 17. september afholdt Tryg et sensommerarrangement, hvor DFL-medlemmerne kunne møde personaleforeningens tillidsrepræsentanter og formand. Her var også lidt lækkert til ganen og friskpoppede popcorn.

Derudover var der en konkurrence, hvor medlemmer skulle tippe en 13’er – og vinderen af den flotte gavekurv fyldt med gode sager blev Stig Launbo.

mobning, markering af personaleforeningens 40 års jubilæum næste år samt havde et ordinært bestyrelsesmøde.

GF-Forsikring har afholdt GF Træf for ansatte på hovedkontoret og i klubberne. ”Træffet” er en blanding af foredrag, teambuilding og ikke mindst en fest om aftenen. Foredraget handlede om forandringer, hvorfor forandringer er nødvendige og hvilke fordele for den enkelte medarbejder, der kan være ved forandringer.

GF tager temperaturen på medarbejdertilfredsheden Et spørgeskema omkring MTU’en (medarbejderundersøgelsen) er udsendt, så nu venter vi på, hvordan ”temperaturen” er i huset. Som personaleforening og tillidsrepræsentanter har vi naturligvis en god fornemmelse for, hvordan vores medlemmer har det, så det bliver interessant at se om den stemmer overens med MTU’en.

Christiansminde dannede ramme om personaleforeningsseminar Personaleforeningen har afholdt det årlige seminar i Christiansminde. Her talte man blandt andet om emner som social kapital, ERFA-udveksling omkring bisidderrollen,

If Skadeforsikring If til nordisk seminar for tillids­ repræsentanter I slutningen af september var Personaleforeningen i If til nordisk tillidsrepræsentant-seminar i Oslo. Årets seminar tog udgangspunkt i en nordisk medlemsundersøgelse, som If Union Team havde sat i søen som en pendant til If’s ’Temper’-undersøgelse. If’s koncernchef Torbjörn Magnusson og HR-direktør Johan Börjesson var også med til seminaret og kom med indlæg til forsamlingen.

Bio & Guf Sommeren og efteråret har ikke vist sig fra sin bedste side i år, men det gør måske ikke Charlotte Mølgård og Pia Wolfsen helt så meget. De vandt nemlig biografbilletter med tilhørende guf i personaleforeningens konkurrence i henholdsvis juli og august måned – og det er næppe en dårlig gave til sensommerens og efterårets regnfulde dage.

N55 88 / Ø12 54 O

O

VEJEN TIL DIN UDDANNELSE

Tag en tur gennem uddannelseslandskabet på Forsikringsakademiet og find din egen vej. www.forsikringsakademiet.dk/uddannelsesveje

30 | FORSIKRING 5/2015

Pause

»»» Er det svært at

Region Midtjylland

lave flødeboller?

Kom og lær hvordan du husker Den 17. november klokken 17.30 til 21.30 afholder Region Midtjylland et foredrag om, hvordan man husker. Her kommer Ole Larsen og fortæller om husketeknik og hukommelsestræning, så du kan blive bedre til at huske navne, ansigter og vigtige pointer. Under foredraget vil du blive introduceret til nogle lette øvelser, der vil øge din koncentration, gøre dig bedre til at holde fokus og huske mere – og alt det forebygger samtidig demens. Så det gælder bare om at komme afsted!

Hvordan laver man flødebolleskummet og kommer chokolade på? Og hvad med bunden? Alt dette og meget mere fik medlemmerne af DFL Ungdom svar på efter at Kathrine, næstformand i DFL Ungdom, havde budt velkommen til flødebollekursus. Og så gik man ellers i gang – skummet blev lavet og sprøjtet på de færdige flødebollebunde, som så blev dyppet i chokolade. Man skulle være omhyggelig for at lave en flot flødebolle, som jo smager bedre end de grimme, mener Kathrine.

Arrangementet bliver afholdt hos Tryg Forsikring på Sommervej 31, 8210 Aarhus V, og alle medlemmer af DFL er velkomne.

Og HUSK NU - det var den 17. november fra 17.30 til 21.30. J Du kan læse mere og tilmelde dig arrangementet inde på dfl.dk under medlemsarrangementer.

Under kurset blev der også tid til at snakke om emner som fagforening, overenskomst, chokolade og skumtyper og om venner, kærester og meget mere. Den flotteste flødebolle blev skabt af Cecilie, som vandt gavekort på chokolade fra Ro Chokolade, der er håndlavet, frisk chokolade.

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

6

8

2 6 8

3 5 7 9 4 3 1 6 2 4 3 6 1 2

7

FORSIKRING 5/2015 | 31

SUDCL_ 2025

5 2

9 7 8 8 6 9 3 4 2 6 5 8 4 7 6 3 2 1 2 3 5 3

© www.pibfeatures.com

6 3 5 8 5 6 6 4 5 3 7 2 3 5 8 4 5 1

4

5

SUDCL_ 2023

8

9 8

© www.pibfeatures.com

1

SUDCL_ 2021

2 4 1 7

© www.pibfeatures.com

8 6 5 1 7 9 7 1 8 3 5 4 2 7 3 8 9

Afsender: DFL, Applebys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

»»» Internet of Things Når alt omkring os forbindes med internettet åbnes helt nye muligheder for de fleste brancher – ikke mindst forsikringsbranchen. Internet of Things (IoT) handler om, at alt forbindes til nettet: Dit køleskab, opvaskemaskine, lamper, radiatorer, dørlåse – alt! Markedet for netværksforbundne ting til hjemmet forventes at blive 71 mia. dollar værd i 2018, så teknologien buldrer frem.

Og hvad har det så med forsikringsbranchen at gøre? Jo, hvis IoT giver et forsikringsselskab adgang til data om brugen af hjemmet og tingene i det, så kan man tilbyde langt mere personlige produkter til den enkelte kunde. Når man ved nøjagtig hvordan en bestemt person bruger tingene omkring sig, så kan man regne på risici og tilbyde et forsikringsprodukt til en individuel pris. Men tingene kan naturligvis også gå den modsatte vej: Hvis systemet melder at du ofte glemmer at låse døren og lukke vinduerne, så øges muligheden for indbrud og din pris på forsikringen stiger – indtil du lærer at låse efter dig, i hvert fald.

»»» Brokkeri skader hjernen

»»» Betaling for rygestop?

Brokkeri og negativitet er skadeligt for vores hjerneceller viser ny forskning, men de fleste har et behov for at brokke og beklage sig – man er utilfreds med noget, men har alligevel ingen intention om at ændre det. Så vi brokker os.

Udsigten til penge kan få mennesker til at ændre adfærd, ser det ud til. I hvert fald har amerikanske forsøg med betaling for at stoppe med at ryge haft stor succes. Herhjemme har forsøgene interesseret TrygFonden, som står klar med penge til at afprøve metoden i Danmark.

Vores hjerne virker som en muskel og der betyder, at er vi i en negativ tilstand for længe er der stor sandsynlighed for, at det hænger fast, så brokkeriet bliver en normal tilstand. Og det er jo noget skidt…

Så hvad kan vi gøre, hvis vi vil forsvare vores hjerner mod negativitet og brok? Institut for Personaleudvikling har fire gode råd: 1. Skab afstand - Tænk på brok som var det passiv rygning. Din hjerne vil takke dig, hvis du kan komme på afstand af brokkeriet

Men hvor meget skal der til for at en garvet ryger dropper smøgerne? I USA har der været tale om en belønning på helt op til 2.000 dollar – ca. 13.500 kr. – og det har fået et stort antal ansatte i amerikanske virksomheder til at holde op med at ryge og også i høj grad at forblive røgfrie.

TrygFonden har erklæret sig parat til at finansiere forsøg med forskellige modeller for pengepræmier og såvel forebyggelseseksperter som Kræftens Bekæmpelse opfordrer også til at få afprøvet metoden, for der er meget at vinde: I den seneste opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2012 er det opgjort, at der hvert år dør knap 14.000 danskere som følge af rygning. Ca. 900 danskere dør årligt som følge af passiv rygning. Ifølge tal fra 2006 er rygning årsag til et tab i danskernes middellevetid på 3,5 år for mænd og tre år for kvinder.

2. Hvad har du tænkt dig at gøre ved det? - Dette simple spørgsmål kan let få en brokker til at klappe i, for svaret er ofte: ’Det ved jeg ikke’. Måske kan det tilmed få personen til at reflektere over, hvordan vedkommende kan gøre noget ved sit problem 3. Osteklokken - Er du fanget blandt brokkehoveder, som du ikke bare kan gå fra, så træk den mentale osteklokke ned over hovedet. Meditér dig væk fra situationen og tag en mental gåtur på din hemmelige strand, men husk at smile og nikke på de rigtige tidspunkter

KR

kindly.dk

4. Vær positiv - Vær det gode eksempel, drop brokkeriet og skab en positiv virkning på dine omgivelser