DFL Forsikring nr. 2-2015

FORSIKRING Nr. 2 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Seniorer

[ TEMA 4-19 ]

Seniorer er en styrke, ikke en byrde Juristens blog: Om aldersdiskrimination [side 23]

Seniormøderne: Vi er bestemt ikke gamle! [side 6-9]

Hold hoved og krop ung [side 12-13]

Råd til pension: Har du penge kan du gå [side 10]

DFL holder ekstraordinært landsmøde – side 20

Leder

Charlotte Hougaard Landsformand

Udnyt seniorpotentialet Finanssektoren – og ikke mindst forsikringsbranchen – er et godt sted. Her kræves godt nok, at medarbejderne kan løbe hurtigt og løfte tunge byrder, men det er kun sjældent i rent fysisk forstand. Som oftest ligger de tunge byrder på skrivebordet eller står på skærmen.

Kravene er store, måske for store, for når man kommer op i årene, kaster man sig ikke helt så kritikløst over tingene. Man ønsker at gøre tingene grundigt og sætte sig ordentligt ind i ændringer. Hvor de unge måske bare siger ”hvordan skal jeg gøre det?”, så vil mange af de ældre også sige ”hvorfor skal jeg gøre det?” og stille krav til ledelsens kommunikation.

Hos de ældre medarbejdere er loyaliteten i top og de er en god, stabil og effektiv arbejdskraft for selskabet. Men ledelsen skal også være fleksibel og klar til at tilpasse arbejdssituationen til den enkelte medarbejder. Der skal være tilbud om livslang læring og udvikling af jobbet, men også åbenhed over for muligheden for at give dem ændret jobindhold, overgang til deltid og hvad lovgivning og overenskomst ellers åbner mulighed for. Der kræves kort sagt, at lederne ser muligheder i stedet for blot at krumme fingeren på aftrækkeren af fyringspistolen.

Og lige til sidst, kære leder: Husk at vise dine ældre medarbejdere, at du påskønner dem og deres arbejde. Det er alt for sjældent, at man får ros og påskønnelse i hverdagen. Selv om man skulle tro, at de ældre er blevet mere hårdhudede med tiden, så har de faktisk et stort behov for at høre, at de gør en god indsats. Og det har de yngre forresten også!

Venlig hilsen

Åbenhed, indsigt, tillid og fleksibilitet er nøgleordene her, og det kan vi godt tænke os mere af. Det hele.

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K, tel. 33 12 42 42, dfl@dfl.dk, www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@dfl.dk. Næstformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@dfl.dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand. Lena Svarre (les@ipf.dk), formand i personaleforeningen i Industriens Pension. Diana Bengtsen (db@dfl.dk), studentermedhjælp. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 2 – 2015 er afsluttet den 27. marts 2015.

2 | FORSIKRING 2/2015

Indhold

Fik du læst det seneste Forsikring?

FORSIKRING

FORSIKRING

Nr. 1 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Nr. 6 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Hvor gik Gerda hen?

Status på de digitale forsikringsselskaber [side 6]

Gå ind på dfl.dk og hent bladet

De er dygtige, men hvad kan den digitale generation egentlig? [side 8]

Humanistnørd brænder for CSR [Side 10] Fleksjob – en guds gave eller en fandens plage? [Side 14] Kend faldgruberne på de sociale medier [Side 20] Nye regler om fratrædelsesgodtgørelse [Side 31]

Udvikling

[ TEMA 4-15 ]

Socialt ansvar

[ TEMA 4-19 ]

Udviklingen inden for digitalisering får store konsekvenser...

Har selskaberne fokus på social ansvarlighed?

Du er selv den største trussel mod ITsystemerne [side 18] Chefen skal styre sig ved julefrokosten [side 22]

DFL Lønsikring giver dig tryghed: Læs side 30 og se indstik midt i bladet

UNI World Congress: Vi er ikke alene – side 17, 22 og 26

»»» TEMA: Seniorer Seniorer

21

DFL’s medlemmer føler sig ikke gamle og bliver gerne i jobbet.

Men der skal alligevel tænkes i efterløn og pension

04 Seniorer er en styrke – ikke en byrde 06 DFL Seniormøder: Vi er ikke gamle!

10 Råd til pensionen: Har du penge kan du gå 12 Forbliv ung og stærk hele livet

04-19

35 år for medlemmerne

”Medlemmerne spørger stadig om de samme ting” mener Torben Nylén, som forlader DFL efter 35 år i medlemmernes tjeneste

13 Husk at holde gang i de små grå 14 Hvornår er du gammel nok?

16 Alder er ikke længere bare alder 18 Tobias: Når jeg bliver gammel…

19 Gør dig klar til tredje runde

20

»»» Øvrige artikler 20 DFL holder ekstraordinært landsmøde 21 Torben Nylén: 35 års indsats for medlemmerne 22 FOAK: Alle kan da tale med mennesker

Ekstraordinært landsmøde

Den 8. maj afholdes ekstraordinært landsmøde hvor det bl.a. skal afgøres, om DFL skal skifte navn til ’Forsikringsforbundet’

»»» INFO sider 23 Juristens blog 24 Profilen: GF Klubberne 25 Vi chatter med Lotte Schütt Schultz fra Sønderjysk 26 Medlemsarrangementer

14-15

27 DFL Ungdom – Netværksaften 28 DFL Lønsikring: Hvad spørger medlemmerne om?

29 Nyt fra personaleforeninger og regioner 30 Regionale arrangementer 31 Sjov til pausen 32 Arbejdsmiljø: Det går – men kunne gå bedre

Grænseløs alder

Hvad siger love, regler og DFL’s overenskomst om at blive gammel nok?

FORSIKRING 2/2015 | 3

Tema Seniorer

»»» TEMA: Seniorer 04 Seniorer er en styrke – ikke en byrde 06 DFL Seniormøder: Vi er ikke gamle!

10 Råd til pensionen: Har du penge kan du gå 12 Forbliv ung og stærk hele livet 13 Husk at holde gang i de små grå 14 Hvornår er du gammel nok?

16 Alder er ikke længere bare alder 18 Tobias: Når jeg bliver gammel…

19 Gør dig klar til tredje runde

Seniorer er en STYRKE - ikke en BYRDE Vi skal have de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis vi fortsat vil have velfærdssamfundet til at fungere mener politikerne. Men så skal det også sikres, at medarbejderne kan udvikle sig gennem hele arbejdslivet.

Af Lone Clausen, næstformand i DFL

I DFL er vores holdning omkring ældre medarbejdere klar: Alder må aldrig være en hindring for at forblive på arbejdspladsen, og en ældre medarbejder er ikke en større byrde end andre medarbejdere.

Tværtimod er der ofte en større fleksibilitet og stabilitet blandt seniorerne. Mister selskabet de ældre medarbejdere, går det glip af en loyal og stabil arbejdskraft, der har lang erfaring og stor loyalitet.

Vi står over for en tilbagetrækningsreform som betyder, at man i 2050 først kan få folkepension som 72-årig, mens man i 2065 skal være 77 år gammel. Derfor skal specielt de yngre DFL-medlemmer indstille sig på, at de skal være væsentlig længere tid på arbejdsmarkedet.

Aldersdiskrimination Spørgsmålet er så om selskaberne virkelig ønsker at beholde de ældre, om de

4 | FORSIKRING 2/2015 TEMA

har tilliden til at de ældre kan bestride jobbet, også fremover, og derfor vil bruge ressourcer på efteruddannelse. De ældre har værdifuld erfaring, som selskabet kan få glæde af ved at give dem ansvar og spændende opgaver, og det også selv om de måske ikke længere arbejder på fuld tid.

tion, som er særlig åbenlys for medarbejdere over 65 år. De kan få udfordringer med ikke at komme til ansættelsessamtaler, hvis de mister deres job, og kun få arbejdsgivere står klar med jobtilbud, uanset kvalifikationer, erfaring, eksamensbeviser og certifikater.

Det er et stort ressourcespild, at funktionsdygtige ældre ikke bliver fastholdt på arbejdsmarkedet.

Samtidig bliver man i dag smidt ud af a-kassen, når man er 65 år samtidig med, at folkepensionsalderen gradvis forhøjes og kommer over de 65 år. Det hænger kort sagt ikke sammen.

En undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at stadig flere ældre føler sig tvunget ud af arbejdsmarkedet, selv om de er i stand til at arbejde længere. Heldigvis er gruppen af 60-64-årige på arbejdsmarkedet dog steget i antal de senere år, så der er bestemt også mange, som fortsætter med at arbejde.

En af udfordringerne er aldersdiskrimina-

Hold dig på banen Seniorerne må også selv komme på banen. Den ældre må ofte selv tage initiativ til at tale med arbejdsgiveren om jobbet og forventningerne. Det kan være svært, men hellere dét end at forlade arbejdsmarkedet før man ønsker det. Man skal også selv sikre, at man holder sine kompetencer

Seniorer

skarpe og flytter sig i takt med at jobbet og arbejdsopgaverne ændrer sig.

Vi har et arbejdsmarked, hvor det bør være den med den højeste produktivitet og de bedste kompetencer, der får jobbet – uden skelen til om man har børn eller ej, er sort eller hvid, mand eller kvinde, ung eller gammel.

Ledelsesmæssig dovenskab Begreber som ’ældrebyrde’ hænger stadig ved, og den aldersdiskrimination, der finder sted i samfundet generelt, smitter også af på arbejdsmarkedet.

Der er virksomheder derude, der langtfra er lykkelige for at skulle ”slæbe på medarbejdere i den tunge ende” til disse bliver 70 eller mere. De tør ikke sige det højt, men de findes og der er mange. Tidligere har disse virksomheder pustet lettet ud, når folk gik på efterløn, pension eller måske blev fyret i de tilbagevendende sparerunder. Den indstilling er en falliterklæring - og vidner alene om ledelsesmæssig dovenskab. Ældrebyrde - ældrestyrke I dag handler det for ledelsen mere end nogensinde om at udvikle medarbejderne hele livet. Det er virksomhedernes opgave at sikre rammerne for livslang udvikling og at skabe mening med at være netop dér på arbejdspladsen. På den måde gør man ældrebyrde til ældrestyrke, og det er en udvikling, vi skal arbejde for. Det er i den grad dumt og overfladisk at afskrive de ældre medarbejdere som tunge, som at kalde de unge for dynamiske. Det vil altid afhænge af den enkelte.

Det er problematisk, at vi efter at have arbejdet med aldersproblematikken gennem så mange år stadig ser et negativt, forfaldspræget billede af det at blive ældre.

Det er bestemt ikke de ældre selv, der taler om ældrebyrde. Det er folk i deres ’bedste’ alder på 30 til 50 år, som tillader sig at udråbe den efterfølgende livsfase som noget, hvor man ligger andre til byrde. Ældre føler sig yngre Vi bliver stadig friskere og holder os ’fit for fight’, både mentalt og fysisk. Forskere kan konstatere, at en 70-årig i dag har en fysik og en psyke, som en 60årig havde for 20 år siden. Det gør, at de aldersgrænser, man indførte for 20 til 50 år siden, ikke længere er relevante.

Ifølge Ældre Sagen er der i Danmark cirka en million folkepensionister. Det vil der også være i år 2050, men til den tid vil de

Tema

blot være over 72 år gamle. Belastningen på økonomien vil derfor blive stadig mindre relativt set, fordi danskerne bliver længere tid på arbejdsmarkedet.

Det kræver naturligvis også, at virksomhederne er villige til at give de ældre en chance. For det er arbejdsgivernes ansvar at også de ældre har et godt arbejdsliv. Arbejdsgiverne skal forstå, at vi ikke længere kan tale om forældelse, når så få reelt er nedslidte. De ældre har erfaringer, der kan skabe værdi, men arbejdsgiverne har en vigtig opgave at løfte, nemlig at skabe en dialog med deres ældre medarbejdere om at blive længere. Selv om stadig flere ældre ønsker at forblive på arbejdsmarkedet, ved vi fra undersøgelser at det er afgørende, at arbejdsgiverne ønsker dialogen og viser anerkendelse.

»»» Hvad mener de ældre?

Her er nogle resultater fra en undersøgelse som analysefirmaet YouGov har udført for Ældre Sagen i 2013. 1.145 efterlønsmodtagere og pensionister har deltaget i undersøgelsen. De har alle forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste tre år og var lønmodtagere, umiddelbart før de fyldte 60 år.

27 procent angiver, at de trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af tvungne årsager. I de fleste tilfælde knytter årsagerne sig til problemer på jobbet. Mulighederne for at fortsætte på jobbet er således enten mindre gode eller direkte dårlige for tre ud af fire af dem, der føler sig tvunget til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Kun hver tredje angiver, at de har dårligt helbred, der dermed kan være blandt årsagerne til at forlade jobbet.

De virksomheder, der formår at bevare lysten til udvikling og meningen og motivationen på arbejdspladsen, vil profitere af det og finde ud af, at erfaring kan være lig med uerstattelig kompetence, der skal udnyttes.

FORSIKRING 2/2015 TEMA | 5

Tema Seniorer

SENIORMØDER H

Nej, vi er ikke gamle!

DFL’s kommende seniorer har rigtig mange spørgsmål om pension og efterløn, men én ting er de alle enige om: De er bestemt ikke gamle!

Da DFL indbød medlemmerne til de første seniormøder, havde man slet ikke ventet en så overvældende interesse. Møderne blev straks overtegnede og nye måtte hurtigt arrangeres. Og det blev der, så nu har omkring 450 medlemmer fået mere viden om overgangen fra arbejdsliv til seniortilværelse. Det har også åbnet for nye ting der skal tænkes over og besluttes. Ingen vil påstå, at

Seniortilværelsen handler i høj grad om pension og penge, og her kan Jan Olsen fra Risk rådgive

det er sjovt at blive ældre, men at det også rummer så mange valg, gør det hele langt mere kompliceret: Hvornår og hvordan med efterløn? Hvad med skattepræmie og fradrag for pensioner?

Skal jeg gå på deltid og fortsætte med at arbejde? Hvornår skal jeg pensioneres og hvad er der så tilbage at leve for? Og meget, meget mere.

På seniormøderne deltog en faglig rådgiver fra DFL’s sekretariat sammen med Tina Aistrup fra FTF-A og pensionsrådgiver Jan Olen fra konsulentfirmaet Risk. Tina Aistrup er i stand til at forklare regler og overvejelser omkring efterlønsordningen, så man virkelig forstår, hvor mange valg man selv har, og Jan Olsen ved alt hvad der er værd at vide om pensionsordninger.

Hvis man ikke nåede til et DFL Seniormøde, så er der alligevel god hjælp at hente hos såvel DFL, som hos FTF-A (www.ftf-a.dk) og Risk (www.risk.dk), og der er også mange nyttige informationer og værktøjer på pensionsinfo.dk. Men først og fremmest bør man gå til sin lokale personaleforening – for medlemmer af DFL’s Landskreds skal man kontakte DFL’s sekretariat direkte – som er klar til at vejlede dig.

Forsikring talte med nogle af deltagerne på DFL Seniormødet den 5. marts i København. Fælles for dem var, at ingen af dem så sig selv som gamle, og når man fornemmer energien og arbejdsglæden, er det også svært at forestille sig dem i en seniortilværelse.

Der lyttes intenst mens Torben Nylén indleder på seniormødet

6 | FORSIKRING 2/2015 TEMA

Seniorer

Tema

HOS DFL Efterlønnen er helt din egen:

Pengene eller livet?

Efterlønssystemet er ikke enkelt, men det lykkedes for Tina Aistrup fra FTF-A at gøre det forståeligt

Det er ikke muligt at regne sig frem til, hvilken efterlønsløsning der er den rette for dig.

Hvis du ellers har ret til efterløn, så baserer netop din efterløn sig på nogle meget personlige valg: Pengene, livet og friheden eller noget, der ligger et sted imellem?

arbejde helt eller delvist frem til folkepensionsalderen og hvornår det er, afhænger af ens fødselsdato. Der er intet, der er enkelt.

Hvem har dog fundet på det efterlønssystem, fristes man til at tænke, når man hører Tina Aistrup fra FTF-A fortælle om de overvældende mange regler og muligheder. FTF-A er den A-kasse, som DFL anbefaler medlemmerne. Tina er fast indlægsholder på DFL’s Seniormøder, som har været en overvældende succes og helt klart har ramt et behov hos DFL’s medlemmer. Når man oplever interessen og spørgelysten på seniormøderne er det åbenlyst, at mange er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til efterløn, pension og ikke mindst længden af arbejdslivet. Og det er bestemt heller ikke enkelt.

Tina Aistrup kunne derfor konkludere, at ikke to medlemmer i lokalet vil få nøjagtig den efterlønsløsning. Alle har personlige præferencer, formue – eller manglen på samme – familie, fritidsinteresser og større eller mindre lyst til at være sammen med kollegerne, også de kommende år, hvor efterlønnen ellers lokker.

De mange åbne muligheder omkring efterlønnen kan koges ned til, hvor meget frihed man ønsker og hvor mange penge man har brug for. Det hele afhænger dog også af, hvornår man overhovedet ønsker at forlade arbejdsmarkedet. Her viser det sig, at DFL’s medlemmer har det godt i deres job og overhovedet ikke har travlt med at komme over i seniortilværelsen. Rigtig mange ønsker at

»»» Snup et halvt år i

Thailand

Må man tage efterlønnen med til udlandet?

Ja, det kan man frit gøre, hvis det pågældende land er med i EØS samarbejdet – dvs. det meste af Europa. Men tjek lige før du flytter.

Hvis du nu er helt fortabt i Thailand eller anden eksotisk destination, så er reglen den

Så hvor meget frihed ønsker du? Vil du have tid til børnebørnene, haven, hunden, rejserne eller golfspillet? Hvis du har mange interesser, så trækker de sikkert i den ene retning, men i den anden trækker, om du nu også får råd til det hele, hvis du vælger friheden?

For jo mere frihed til dig selv, desto mindre vil du få udbetalt.

Hvis du ikke nåede at deltage på et af DFL’s seniormøder, så er der andre muligheder for at få styr på personlige præferencer og økonomi. En af dem er at gå ind på Pensionsinfo.dk, hvor der ligger en pensionsberegner som kan svare på, hvad du har ret til af efterløn ud fra, hvad du ønsker af arbejdsliv og frihed. Man kan også finde information på ftf-a.dk som typisk også er stedet, hvor man sidenhen skal søge om at få sin efterløn. Har man det bedre med et personligt møde, så står FTF-A også til rådighed, men start med at læse mere på deres hjemmeside.

for ikke-EØS lande, at du højst må opholde dig i udlandet i 3 måneder om året. Men husk på, at du har lov til at rejse i oktober-november-december, hvorefter det så bliver et nyt år, så du kan blive i Thailand frem til slutningen af marts – i alt 6 måneder. Det kan du så gøre hvert andet år. Og du kan sikkert leve godt af din efterlønsudbetaling i Thailand.

»»» Pas på: Arbejde,

efterløn og pension

Man kan godt få udbetalinger fra sin pension mens man fortsat arbejder, men hvis man stopper med at arbejde og lever af sin pension, så har man forladt arbejdsmarkedet og er pensioneret. Det betyder, at man mister retten til efterløn.

FORSIKRING 2/2015 TEMA | 7

Tema Seniorer

SENIORMØDER »»» Susanne fra PFA:

Jeg er så glad for mit job Der er en rigtig god grund til det, hvis man har været over 42 år i samme selskab. Og det er der for Susanne Skjold, som bare er så glad for sit job i PFA. Susanne fylder 60 til maj i år og føler sig slet ikke gammel, og hvorfor skulle hun dog også det: Hun udstråler positiv energi, træner flere gange om ugen i fitnesscenteret og kunne ikke drømme om at stoppe med at arbejde før pensionsalderen. Det må i øvrigt være noget, der ligger til familien, for hendes søster var 45 år i PFA. Spørger man Susanne, så er man da tidligst gammel, når man fylder 67 år. Den eneste årsag til at hun sidder med til DFL’s Seniormøde er da også, at en kollega fik hende lokket med – hævder hun.

»»» Benny fra SEB:

Ikke træt af at arbejde Jeg giver det i hvert fald et par år mere, for jeg er bestemt ikke træt af at arbejde, forklarer Benny Frydensberg, der arbejder i SEB Pension. Benny er seks år ældre end sin hustru, så det varer lidt, inden de kan nyde livet sammen som pensionister. Når den tid kommer, så glæder Benny sig til at få bedre tid til at passe sit hus og sin have og måske til i højere grad at benytte sig af sit medlemskab af Ældre Sagen. For man skal holde sig i gang, ellers går det galt, mener Benny Frydensberg.

8 | FORSIKRING 2/2015 TEMA

»»» Joan fra Alm Brand:

For meget krudt i røven til at sidde stille Joan Majgaard Poulsen har egentlig besluttet sig for at gå på pension, når hun bliver 65 år. Det betyder, at hun har to år tilbage på arbejdsmarkedet, da hun i dag er 63 år. Men Joan kom til DFL’s Seniormøde for at høre om sine muligheder, hvis nu hun skulle skifte mening.

Joan har i mange år arbejdet frivilligt for Kræftens Bekæmpelse, og hun er overbevidst om, at hun kommer til at bruge endnu mere tid på det, når livet som pensionist begynder.

Men der skal også være plads til at lære spansk, rejse til Spanien og også bruge noget mere tid i sommerhuset.

Joan er begyndt at vænne sig til tanken om, at der ikke går så lang tid, før hun skal på pension. Men én ting er sikkert: ”Jeg kommer ikke til at sidde derhjemme dagen lang. Det har jeg for meget krudt i røven til, og man kan slappe af, når man bliver gammel” fortæller Joan. Og gammel? Det mener Joan i hvert fald ikke, at hun er.

Seniorer

HOS DFL

Tema

Af Lars H. Knudsen

»»» Jette fra Danica:

Ikke klar til at stoppe endnu 56-årige Jette Stigaard Hansen har arbejdet i Danica Pension i 13 år – og det har hun det rigtig godt med. For Jette er bestemt ikke klar til at gå på pension endnu – selv om hun dog glæder sig til at få noget mere tid sammen med familien og særligt børnebørnene.

Jette kom til DFL’s Seniormøde for at høre om reglerne omkring efterlønnen, og hvordan pensioner påvirker ens efterløn. Hun har nemlig en livslang pension, og ville derfor gerne vide, hvad hendes muligheder var i forhold til efterlønnen. Efter at Tina Aistrups under sit oplæg fortalte, at man ikke ’straffes’ for sine pensioner, hvis man udskyder efterlønnen, overvejer Jette nu at gøre netop det.

»»» Ulrik fra LB:

Sølvmedaljerne Intet mindre end Dronningens sølvmedalje kunne gøre det, da Ulrik Jacobsen i sin tid afsluttede sine studier på DTU. Ulrik er i dag en ung mand på 64 år, der har været ansat i LB koncernen i næsten 40 år. Selskabet er i samme periode gået fra at være 30 medarbejdere til nu ca. 600, så der er sket en enorm udvikling i den tid, Ulrik har været ansat i LB. Faktisk kan man med god ret sige, at LB har været omkring ham gennem hele hans arbejdsliv, for han bor tilmed i LB’s ejendom ved søerne i København. Nu, hvor 40-års jubilæet i LB nærmer sig, glæder Ulrik sig til at kunne runde af med en sølvmedalje for lang og tro tjeneste.

»»» Et rigt arbejdsliv og et rigt otium Efter et par dage dumpede der pludselig et lille, fint brev ind af DFL’s brevsprække…

Bent Juul Andersen er blandt DFL’s ældre medlemmer, og han fortæller, at det for ham stadig er vigtigt at være en del af DFL, så han kan modtage bladet Forsikring og følge med i, hvad der foregår i forsikringsverdenen. Den har han været en del af, siden han begyndte sit arbejdsliv tilbage i 1957.

Bent er i dag 75 år gammel, men alderen betyder ikke så meget.

Det var faktisk først i 2013, at Bent for alvor lagde arbejdet på hylden.

Selvom han gik på efterløn som 60-årig i år 2000, fortsatte han med tjansen som kasserer i Personaleforeningen i Danica Pension frem til han blev 73 år for to år siden. Og faktisk har Bent endnu ikke sluppet kasserertjansen helt, for han er nemlig stadig kasserer for de otte medlemmer af Trygs frimærkeklub. Bent er ikke kun aktiv i frimærkeklubben. På hjemmefronten har han ikke mindre end 23 små tropefugle, som han hygger om, og i vinterhalvåret bruger han også tid på at skyde med salonriffel.

For Bent Juul Andersen er der ingen tvivl – han har haft et fantastisk og godt arbejdsliv, men nyder i dag også den mere tilbagetrukne tilværelse som pensionist.

FORSIKRING 2/2015 TEMA | 9

Tema Seniorer

Har du PENGE kan du gå…

Undersøgelser viser, at kun få faktisk har råd til at gå på pension, når de ønsker det - og at mange ikke har taget stilling til økonomien omkring deres pension, for det ses som et både kedeligt og fjernt emne.

Af Kim Faurdal

Pension er svært at gøre sexet og det er et helt reelt problem, som pensionsbranchen kæmper med. Og hånden på hjertet: Der er jo ikke grund til at tjekke pensionen på f.eks. pensionsinfo.dk så ofte, som du tjekker saldoen på din lønkonto. Pension er noget fjernt noget så længe man er ung, og samtidig er lovgivningen kompleks og ændres ofte.

ning, som ikke nødvendigvis dækker netop dit behov.

At tænke pension betyder også, at man må tænke på ubehagelige emner som ’hvordan ønsker jeg at leve, når jeg bliver gammel?’, ’hvor længe vil jeg arbejde?’, ’hvor gammel tror jeg, at jeg bliver?’ og ’hvad sker der når jeg dør?’ – hvis jeg får en kritisk sygdom som f.eks. kræft, har jeg/familien så penge nok?

Derfor kan rådgivning være en rigtig god idé, og det kan man få gratis hos sin bank og pensionsselskab. Men som uvildig rådgiver Jan Olsen udtrykker det, så har de ofte en skjult dagsorden. Han mener at alle burde gå efter uvildig rådgivning, men det betyder at man må betale for det.

Da DFL holdt Seniormøder blev det også nævnt, at man skal huske på at der ”ikke er gratis måltider”.

Ikke sjovt og hyggeligt at tænke på, vel?

Det er langt nemmere blot at tænke at ”det går nok”. Pensionsbidraget trækkes automatisk fra min løn, så jeg har sikkert rigeligt når jeg skal på pension. Men sådan er det desværre ikke altid.

Standard er måske ikke godt nok Pensionsordningerne i vores branche er rigtig gode. Vi har en høj indbetalingsprocent af vores løn og har mulighed for gode og billige dækninger. Men hvis vi ikke selv aktivt er med i beslutningerne, så sættes forsikringsdækningerne til standarddæk-

10 | FORSIKRING 2/2015 TEMA

Det samme gør sig gældende med vores opsparing. Nogle har gennemsnitsrente, andre har markedsrente. Nogle har valgt det aktivt, mens mange bare ikke har valgt og derfor ikke ved om det de reelt har fået nu også passer med hvad de vil.

Er du millionær – eller bare nær?

Danica Pension har regnet ud, at hvis man går på pension som 65-årig, bør en mand have sparet 3,7 millioner op, under forudsætning af en årsløn på 450.000 kr. En kvinde med samme årsløn bør have sparet 4,2 millioner op, da hun gennemsnitlig lever længere. En beregning fra SEB Pension fortæller, at man bør have opsparet mellem fire og otte gange sin årsløn, når man skal på pension.

Det handler om at kunne fastholde sit for-

brug, som når man er i arbejde. Forbruget afhænger af lønnen, så hvis man tjener 250.000 kr. om året kan man klare sig med fire gange sin årsløn (1 million kr.), mens personen med 1 million kr. i årsløn skal op på otte årslønninger (8 millioner kr.), for at kunne fastholde forbruget.

Skal du gennem dit arbejdsliv nå at opspare mellem fire og otte gange din årsløn til pension, så skal du tidligt i gang – jo tidligere du starter, jo mindre har du behov for at indbetale eller jo nemmere bliver det at nå op et fornuftigt niveau. Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet, påpeger at pensionsionsselskaberne dog ofte har lidt for høje anbefalinger til hvor meget du skal have sparet op når du går på pension.

Kan du spise mursten?

Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet og den uafhængige rådgiver Susanne Arvad mener, at det kan være svært at benytte friværdien i din eventuelle ejendom som pensionsopsparing. Mursten kan ikke spises, hvis banker ikke accepterer, at man bruger sin friværdi. Hvis boligmarkedet eksempelvis er i nedgang, så kan man ikke altid regne med friværdien. De peger også på, at mange ikke tænker på, hvor dyrt det kan være at bo i huset, selv om boliglånet er betalt ud. I dag udgør skatter en stadig større post i boligbudgettet, hvor det tidligere var boliglånet, der var den

Seniorer

tunge post. Derfor kan det være klogt at sælge og dermed forvandle murstenene til likvide midler.

Jan Olsen, pensionsrådgiver i konsulentfirmaet Risk, peger på at man også som pensionist skal sende pengene ud at arbejde, dvs. investere dem i noget, som giver en forrentning – i dag er det typisk på aktiemarkedet. Man skal selvfølgelig sikre sig mindre risiko i forhold til da man tjente penge på anden vis, men mellem 15 og 25 procent af pengene i aktier mener han er godt investeret og kan sikre, at værdien af pengene så kan holde trit med samfundsudviklingen.

Pengene skal holde hele livet Det, at pengene skal holde hele livet, er vigtigt. Mange har midler stående som kapitalpensioner eller alderspensioner, og disse udbetales som udgangspunkt som engangsbeløb. Derudover findes der rateopsparing, som udbetales hen over 10 til 25 år med en typisk varighed på 10 til 15 år, hvis man ikke selv ændrer det. Og så er der livrenter, som udbetales med beløb resten af livet.

Tema

Vores gennemsnitsalder er steget markant de sidste mange år. For nyfødte forventes det statistisk, at mænd bliver 86 år og kvinder 91 år gamle. For de 50-årige gælder, at mænd kan forvente at blive 83 år og kvinder 87 år gamle.

ring tid til at konsolidere sig og blive forrentet yderligere. Når man så begynder udbetalingen af pensionsopsparingen, vil man nemlig med overvejende sandsynlighed se, at folkepensions tillægsbeløb bliver modregnet.

Hvis man går på pension som 67-årig og ens ratepension har en udbetalingsperiode på 15 år, løber man altså tør for penge som 82-årig. Den livsvarige livrente bliver udbetalt resten af livet, så den strøm tørrer ikke ud. Mange anbefalinger går derfor på, at man skal have både ratepension og livrente, som sikrer, at man har penge til man dør. Det er dog ikke store beløb, men mon ikke også forbruget sættes ned, når man er 77 eller 82 år?

Jan Olsen er enig med de fleste pensionsselskaber om hvilken type investeringer man skal vælge. De anbefaler alle en form for markedsrente. Selvfølgelig skal man have en god mavefornemmelse, og en person på 55 år skal have en mere forsigtig investering end én på 30 år. Morten Bruun Pedersen mener, at man skal kigge på selskabets omkostninger, da de er styrbare.

Han nævner, at utallige undersøgelser viser, at selskaberne ikke på sigt kan blive ved med at slå markedet. En forskel på 1 % i omkostning i et givet selskab kan nemt blive til 500.000 kr. mindre udbetalt på en større pensionsordning, mener Morten Bruun Pedersen. Han mener, at man bør placere sine penge i de passivt forvaltede (computerstyrede investeringer) fonde, da de er billigere – og det slår positivt igennem på opsparingen.

Spis friværdi først Jan Olsen har endnu en vigtig pointe, nemlig at det er en fordel at bruge eventuel friværdi og frie midler – kontanter og værdier – først. Hvis man gør det, så minimerer man modregningen i folkepensionens tillægsbeløb, da der ikke er modregning i allerede opsparede frie pensionsmidler.

Samtidig giver man sin pensionsopspa-

»»» De grundlæggende pensionsordninger og -former Arbejdsmarkedspensionen

Folkepensionen

Det er den pensionsordning, du som lønmodtager har i kraft af dit arbejde. Ca. 90 % af alle fuldtidsbeskæftigede er omfattet af en arbejdsmarkedspension (ifølge borger.dk). Arbejdsmarkedspensionen er oprettet på baggrund af den kollektive overenskomst som DFL har forhandlet.

Du kan få folkepension fra du er mellem 65 og 67 år afhængigt af, hvornår du er født. Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Pensionstillægget reguleres i forhold til indkomsten som pensionist. Grundbeløbet er det sammen for enlige og samlevende, mens pensionstillægget er større for enlige. Din økonomiske situation har også betydning for, hvor meget du kan få i pension. En enlig på folkepension vil med grundbeløb og tillæg modtage 12.258 kr. om måneden før skat i 2015.

Privat pensionsordning Private eller individuelle pensioner er pensioner, som du slev opretter ud fra dine ønsker og behov som et supplement til de dækninger, du har i din arbejdsmarkedspension, folkepension, ATP og LD.

ATP Livslang Pension Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP) er en lovpligtig pensionsordning for næsten alle danskere. Ordningen sikrer, at du får en ekstra

pension ved siden af din folkepension. Pensionen bliver udbetalt når du når folkepensionsalderen, men kan udskydes. Hvor meget du får afhænger af hvor meget du har indbetalt i løbet af dit arbejdsliv. Den maksimale årlige pension for personer, der begynder udbetalingen ved 65 år, vil i 2015 være 24.800 kr.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) LD er en lovbaseret pensionsordning som du er omfattet af, hvis du var lønmodtager og i arbejde mellem 1977 – 1979. Arbejdede du fuld tid i hele perioden, blev der indsat 4.368 kr. på din LD konto. Det lyder ikke af det store men ved udgangen af 2013 var beløbet vokset til 118.000 kr. Udbetalingen sker som et engangsbeløb og kan ske fra når du fylder 60 år.

FORSIKRING 2/2015 TEMA | 11

Tema Seniorer

FORBLIV K R Æ T S G O UNG HELE LIVET Af Kim Faurdal

Vil du holde dig frisk og ung samtidig med at din livserfaring vokser? Ja, vil de fleste nok svare og det er skam muligt langt hen ad vejen – men du kommer til at arbejde for det.

Desværre. Der findes bare ikke en pille, som kan gøre det hele for dig. Heller ikke træningsmaskinerne på TV-shoppen, der lover dig en fantastisk krop med blot syv minutters træning om dagen, klarer sagen. Hvis du gerne vil holde dig stærk og ungdommelig, så kræver det viljestyrke og energi. Du skal nemlig spise sundt, holde dig aktiv og gerne sove mellem seks og otte timer i døgnet.

Den sunde livsstil kan være svær at overholde. For det er jo meget rart med vin til maden og en god, rød bøf – og det må man da også gerne. En gang imellem, i hvert fald. Men skal kroppen holdes i topform

12 | FORSIKRING 2/2015 TEMA

må man overholde gængse kostråd om at spise frugt og grønt, spare på fedtet, vælge fuldkorn, passe på med sukkerindtaget og så videre. Du kender dem jo godt.

Varieret mad er vejen frem Er man oppe i årerne og har god appetit, så skal man spise som alle voksne. Groft brød, pasta, ris, kartofler, frugt og grønt samt fisk og magert kød - gerne suppleret med magre mælke- og mejeriprodukter.

Og så skal du drikke vand, altid vælge fuldkornsprodukter og i øvrigt spare på saltet.

En rig, varieret kost er nemlig den bedste måde at sørge for, at kroppen får det, den skal bruge for at holde sig frisk og ung.

Hvis appetitten er begyndt at falde med alderen, er det vigtigt, at det, man spiser, er fuldt af proteiner og kalorier.

Er man virkelig ’småtspisende’ skal man altså sørge for at få fedt- og kalorieholdig mad, så kroppen får energi nok til at fungere og musklerne ikke svækkes. Samtidig anbefales det af Fødevarestyrelsen, at alle over 65 år tager et tilskud af D-vitamin for at mindske risikoen for svage og skøre knogler.

Motion er også vigtig Vi ved det: Motion er vigtig for vores krops ve og vel. Men det er ofte svært at motivere sig selv til at komme i gang – også selv om mange nyder det, når formen begynder at være dér. Særligt når man bliver ældre er motionen vigtig, for i jo bedre fysisk form man er, desto lettere klarer man hverdagens gøremål, både fysisk og mentalt. Og dertil holder man kroppen frisk, stærk og sund. Selv mindre ting – som at tage trappen frem for elevatoren, cyklen frem for bilen eller at stå af bussen et stoppested før – hjælper. Det vigtigste er at holde kroppen i bevægelse, for det er motionen, som styrker det gode helbred.

Ingen regler uden undtagelse Mon ikke, at vi alle kender én som hele livet har siddet i sofaen og levet af kaffe og smøger, og alligevel er blevet meget gammel? Man skal ikke lade sig forblænde af disse enkeltstående eksempler, for sund kost og fysisk aktivitet – specielt når man er oppe i årene – er virkelig med til at støtte og bevare et godt helbred og en ungdommelig krop.

Hvis du normalt har en sund livsstil med gode kostvaner og fysisk aktivitet, så er der naturligvis også plads til at du med god samvittighed kan skeje ud en gang i mellem med kage og chokolade eller et par øl en fredag aften. Livet skal jo heller ikke blive for kedeligt, vel?

Seniorer

Tema

Husk at holde gang i de små grå Hjernen kan bedst lide det, som den kender og er vant til.

Men skal vi holde hjernen ung og i god form også som ældre, er det vigtigt, at vi udfordrer den.

Af Diana Bengtsen

Vi kan bedst lide det, vi kender og plejer. Vi tager altid den samme rute til og fra arbejde. Nøglerne skal gerne ligge det samme sted hver gang, og vi bliver irritererede, hvis de pludselig har rykket rundt på varerne nede i den lokale Netto.

Selvom forandringer kan være irriterende, er de sunde for hjernen. For det er vigtigt, at vi holder gang i de små grå, mener Poul Røpke, som er ekspert i seniorpsykologi og arbejder som psykolog for behandlingscenteret Hjernecentrum. Han forklarer: ”Den menneskelige hjerne kan udvikle nye celler og forbindelser hele livet – det er bevist. Men hvis man fylder sit liv med rutiner, går den mere eller mindre i stå”.

Det er derfor utroligt vigtig, at hjernen får sin daglige motion, mener han.

Brug hovedet!

Jo mere vi læser, lærer nye ting og får nye indtryk, desto bedre betingelser giver vi vores hjerne for at holde sig i topform – for ligesom med resten af kroppen, bliver man typisk kun bedre til det, som man træner aktivt. ”Noget af det bedste man kan gøre for sin hjerne, er at give den opgaver, den ikke er vant til, både på sit arbejde og i fritiden.

Hvis man er ansat i et forsikringsselskab i en funktion, hvor man mest beskæftiger sig med tal, skal man finde udfordringer,

der træner det sproglige og visuelle. Måske er der arbejdsopgaver, som har den type elementer i sig, som man kan byde ind på. Ellers kan man løse krydsogtværs eller andre ordopgaver og se på billeder af den gådefulde slags, som ikke lige kan afkodes. Det sikrer, at man kommer godt rundt i hjernen og aktiverer forskellige dele”, forklarer Poul Røpke.

Kom sovende til den gode hukommelse Ja, det lyder måske lidt for fantastisk. Men en god hukommelse og skarp hjerne er faktisk en af de få ting i livet, som vi kan komme sovende til. Stress, travlhed og for

lidt søvn spiller nemlig ind på, hvor godt man husker. Søvn har en kæmpe betydning for, hvor effektivt hjernen lagrer det, vi har lært og erfaret i løbet af dagen.

Thomas Thaulov Raab og Peter Lund Madsen, som begge er hjerneforskere, har fortalt om dette til magasinet Fit Living: ”Mens vi sover, defragmenterer og samler hjernen den nye viden sammen, så det i fremtiden bliver nemmere at fremkalde hvert enkelt minde. Selv en kort lur på 1-2 timer kan gøre underværker for hukommelsen”.

Om Poul Røpke og Hjernecentrum Cand. psyk. aut. Poul Røpke har siden 1980 arbejdet med hjernens funktioner i forbindelse med forskellige former for træning af hjernen, herunder i særlig grad træning, der anvender biofeedback.

Hjernecentrum er et behandlingscenter, der tilbyder individuelle træningsforløb for børn, unge og voksne med kognitive vanskeligheder, eller ældre som mærker at hjernen har brug for gymnastik.

Poul Røpke står også bag et tilbud om seniorpsykologisk rådgivning og træning for ”de unge ældre”, samt bag bogen Seniorpsykologi, der er lige på trapperne fra forlaget Systime.

Mere information på www.hjernecentrum.dk og www.brainfitness.dk

FORSIKRING 2/2015 TEMA | 13

Tema Seniorer

: r de al s ø el ns æ Gr

HVORNÅR ER DU Fra 1. januar 2016 er det slut med at blive smidt ud af arbejdsmarkedet, når du fylder 70 år. Samtidig rykkes folkepensions- og efterlønsalderen opad, så uanset om du vil eller ej, skal du i fremtiden være stadig ældre, for at være ’gammel nok’.

Hvornår skal du forlade arbejdsmarkedet?

Hvis du tidligere blev spurgt, så var svaret enkelt; 70 år. Når du fyldte 70, så ophørte din ansættelse automatisk, med mindre du selv havde lavet anden aftale med arbejdsgiveren. Samtidig kunne du se frem til at modtage folkepension fra du fyldte 65 år, men i dag gælder det kun for dem, der er født før 1. januar 1954. Er du yngre end det, så rykker folkepensionsalderen opad og er nu 69 år, hvis du er født i 1967 eller senere. Og der er lagt op til, at den kan rykke videre op.

Ændre ansættelseskontrakt Hvis der står i din ansættelseskontrakt, at du slutter med at arbejde ved en bestemt alder, typisk 70 år, så skal du senest 1. januar 2016 have kontrakten ændret, så alderskriterier slettes. Bemærk, at den ikke skal genforhandles men udelukkende rettes til, f.eks. i form af en tilføjelse til kontrakten, som ophæver alderskriteriet.

Din ansættelse bliver dermed uden ’bagkant’, og hvornår du skal overgå til en seniortilværelse, bliver dit valg – med mindre du opsiges.

Alder er efter efterhånden ret grænseløs og kommer til at afhænge af den enkeltes situation og muligheder. Det er danskernes gennemsnitlige levealder, der i fremtiden bestemmer, hvornår vi kan få folkepension.

Selskabet har aldrig kunnet opsige dig på grund af alder, men kun på kriterier som eksempelvis dine præstationer, kvaliteten af dit arbejde, manglende samarbejdsevner, kompetencer eller omstillingsparathed. Som ’senior’ må du altså forvente på

14 | FORSIKRING 2/2015 TEMA

et tidspunkt at få en opsigelse, med mindre du går selv. Du kan altid henvende dig til DFL – din tillidsrepræsentant, personaleforening eller sekretariatet – med spørgsmål og ønske om hjælp ved eventuel opsigelse.

Hvis du stadig er i arbejde, når du opnår en alder, der giver dig ret til folkepension, så bliver pensionen udskudt og du får ingen kompensation for det.

Hvad du har krav på I DFL’s overenskomst med din arbejdsgiver er der gennem årene indarbejdet en række goder for ældre medarbejdere. En af dem er ’seniordeltid’, som du har ret til, fra du fylder 58 år. Her kan du maksimalt gå ned til 80 pct. af fuldtid, mens du ved en alder på 60 år kan gå ned til 70 pct. Fra 62 år er tallet ned til 60 pct. af fuldtid.

Et særligt plus er, at din arbejdsgiver fortsat skal indbetale pensionsbidrag ud fra din beskæftigelse før deltiden. Hvis den var 100 pct. så kan du få indbetalt fuldt pensionsbidrag i op til 7 år på deltid.

Tema

Seniorer

GAMMEL NOK? Der er dog et ’smuthul’ for selskabet, som kan modsætte sig deltiden, hvis der gælder særlige forhold. Tag derfor din personaleforening med på råd, hvis du ønsker seniordeltid.

Du får også tildelt seniorfridage, som giver dig 2 dage ekstra fri, fra du fylder 50, endnu en dag fra 58 – til nu 3 – og så hele 4 ekstra dage, når du fylder 60. Som 60årig har du altså hele 7 ekstra fridage om året. Nyd dem!

Bemærk, at du ikke kan både-og. Hvis du udnytter muligheden for seniordeltid, har du kun ret til 2 seniorfridage. Se overenskomstens bestemmelser for mere information.

Ekstra penge Overenskomsten giver dig også ret til ekstra fratrædelsesgodtgørelse ved opsigelse, når du har været ansat i selskabet uafbrudt i mindst 12 år. Den ret kan du trække på, fra du fylder 40 år og får så 1, 2 eller 4 måneders ekstra løn, afhængig af din alder.

En anden ret, som findes i overenskomsten, er at fra du fylder 60 år kan bede om at få dit pensionsbidrag lagt oven i din løn og udbetalt. Det giver naturligvis en større her-og-nu udbetaling, men pas på, for du indbetaler så ikke til pensionen og det kan give dig problemer senere. Søg derfor altid rådgivning, før du griber til denne mulighed.

Ikke alt er lysegrønt På nogle punkter halter tingene dog, idet der er en række ydelser og muligheder, som forringes eller falder helt bort når du bliver ældre. Et eksempel er muligheden for at tegne lønsikring: Den kan ikke tegnes, efter at du fylder 60 år og kan vælges til udløb ved 62 eller 65 år, men ikke senere.

Gruppeforsikringen rækker heller ikke ud over at du fylder 70 år. Dækningen for denne forsikring falder dramatisk, efter du er fyldt 60 år og fra 70 år er den nul.

Dækningen ved kritisk sygdom halveres, fra man fylder 65 år og ophører fra 70 år.

Så pas på helbredet!

Af Lars H. Knudsen

Når tiden er inde Når du en dag af den ene eller anden årsag forlader jobbet, har du muligvis ret til Funktionærlovens fratrædelsesgodtgørelse, foruden hvad du ellers har ret til ifølge overenskomsten. Dette kommer oven i, hvad du ellers måtte få fra selskabet.

Fratrædelsesgodtgørelsen vilkår er ændret, så du nu altid har ret til den, hvis du har en anciennitet på mindst 12 år. Den bliver tilmed højere, hvis du har mindst 17 års anciennitet og skal ses som en tak for lang og tro tjeneste i selskabet.

Alder i dag 25 år 30 år

Pensionsalder 65 år 67 år 8,6 % 8,2 % 10,0 %

9,4 %

35 år

11,9 %

11,1 %

40 år

14,6 %

13,4 %

45 år

18,6 %

16,7 %

50 år

25,2 %

22,1 %

55 år

38,5 %

31,8 %

Skemaet viser hvor mange procent af din løn du skal spare op for at have 4 gange din årsløn, når du pensioneres.

FORSIKRING 2/2015 TEMA | 15

Tema Seniorer

Alder er ikke længere bare alder Hvornår er man ’ældre’ eller måske ligefrem ’gammel’? Er det når kalenderen siger 65 år, når kroppen begynder at få skavanker og stiller større krav til vedligeholdelse, eller når ’computeren’ på øverste etage begynder at snurre langsommere, og man mister lysten til at lære nyt?

Af Diana Bengtsen

Hos Ældre Sagen er man, ifølge deres undersøgelser, ældre, hvis man er over 65 år. ”Det at være ældre er ikke en uforanderlig størrelse fra generation til generation.

Forståelsen af, hvad det vil sige at være ældre er præget af, at ældre lever længere end tidligere generationer og med et bedre helbred. Begrebet ældre er en meget bred betegnelse for noget, som dækker både krop og sind og måden at tackle livet på”, forklarer Margrethe Kähler, chefkonsulent hos Ældre Sagen. ”Ens livsituation er ikke kun aldersbestemt. Man kan ikke længere sige: ’Fortæl mig din alder, og jeg skal sige dig, hvem du er, og hvordan du er’. Det er så forskelligt fra person til person. Nogle 70-årige kan f.eks. være afhængige af hjemmehjælp, mens andre på 75 år stadig løber halvmaraton”, fortæller hun. Så det at være ældre eller gammel har altså meget at gøre med den enkelte selv.

Mads Greve Haaning, som er psykolog og formand for Gerontopsykologisk Selskab, bekræfter dette: ”Ved bestemmelsen af en persons alder må man skelne mellem biologisk, psykologisk og social alder. De tre niveauer udgør tilsammen en persons ’funktionelle alder’, som dog ikke kan bestemmes præcist med et tal”.

16 | FORSIKRING 2/2015 TEMA

Hvad mener ’de ældre’ selv? Ældre Sagen har spurgt mere end 4.000 danskere mellem 50 og 84 år om, hvad aldersbetegnelse de synes, der passede dem. Her tegner sig et klart billede af, at ’de ældre’ ikke ville dømmes på deres alder og have en ’aldersetiket’ i panden. Særligt betegnelsen ’gammel’ er et no-go for alle aldersgrupper – det er man bare ikke. Størstedelen ønsker ikke at tale om kategorier baseret på alder.

"Folk mener, at der er noget negativt over at blive puttet i en bestemt kasse, baseret på ens alder. Det at være 'gammel' eller 'ældre' er ofte knyttet til en forståelse om, at man så også er svag", fortæller Margrethe.

Hun forklarer: "Vi oplever en helt ny generation af ældre, som har en anden og langt mere aktiv måde at se tingene på. Mange arbejder stadig, efter de er nået en alder, hvor de ellers har mulighed for at gå på pension. Denne nye generation af ældre er fra tiden med ungdomsfrigørelsen, og de kommer med en attitude, hvor man siger, at det er os selv, som har ansvaret for vores liv og os selv, som skal give det værdi".

Trodsig optimisme Den biologiske alder har selvfølgelig en

betydning for vores livsudfoldelse og den måde, vi lever på, forklarer Margrethe.

"De ældre ved godt, at der kommer en periode, hvor svækkelsen tager overhånden.

De er bange for det og frygter afhængigheden af andre. Men trods det oplever jeg noget, som jeg kun kan kalde for trodsig optimisme. De siger: 'Okay, jamen det er vores vilkår - men lad os få det bedste ud af livet'. Fordi kroppen måske på et tidspunkt giver op, så behøver sindet jo ikke at gøre det", understreger hun.

Væk med de stive stereotyper Samme pointe finder man hos den forskningsorienterede, humanitære fond, Ensomme Gamles Værn. Her forklarer direktør Christine Swane: ”Det er ufatteligt svært at komme igennem med det vigtige budskab, at ældre mennesker er vidt forskellige. Vi bliver mere og mere forskellige, jo ældre vi bliver, fordi vores livserfaringer er unikke. De fleste mennesker er psykisk robuste, håndterer livets kvaler og tab og er i alderdommen stadig godt tilfreds med livet”.

Og ifølge Christine Swane kan man ikke bruge begreberne om ”de ældre” til andet end målinger: ”Kronologisk alder er ikke en markør for noget som helst i det

Seniorer

Tema

Margrethe Kähler

enkelte menneskes liv, kun i statistikken.

Her bruger man folkepensionsalderen, som for nutidens ’ældre’ aktuelt er 65 år, men fremover gradvist hæves. Dermed er det at blive ældre socialt, økonomisk og kulturelt knyttet til arbejdsophør. I stedet for at se på det at være oppe i årene som noget negativt og placere folk i forskellige kasser på baggrund af deres alder, skal man i stedet glæde sig til seniorlivet med de mange muligheder for livsudfoldelse”, afslutter hun.

Og alt tyder på, at de ældre kan se frem til

seniortilværelsen med glæde: ”Ældre mennesker rapporterer, trods fysiske og psykiske skavanker om større livsglæde end de yngre. Selvfølgelig kan alderdommen være en meget udfordrende livsfase, da man kan opleve mange tab, og derfor er der en gruppe af ældre, som har brug for professionel hjælp for at klare det. Men vi ser samtidig en tendens til et stigende positivt selvforhold og velbefindende med alderen. Et stort flertal udvikler en robusthed, der gør, at de klarer alderdommen fint. Og generelt set har de ældre simpelthen aldrig haft det bedre”, slutter Mads Greve Haaning.

»»» Vi er de

lykkeligste ældre

Selvom man ofte hører historier om ensomme og ulykkelige ældre, så maler en ny undersøgelse nu et lidt andet billede af ældre i Danmark.

I Danmark har vi de lykkeligste ældre. Det viser en ny undersøgelse fra den europæiske statistikbank Eurostat. Når tiden er kommet til, at man skal pensioneres, bliver der mere tid til børnebørnene, rejser og til at dyrke kulturlivet. Det resulterer i, at livsglæden ryger helt til tops hos de danske ældre.

Undersøgelsen er foretaget blandt de europæiske lande, og her er det europæiske gennemsnit 7,1 på en skala fra et til ti. Danmark indtager dog en sikker førsteplads, idet de danske ældre i aldersgruppen 65 til 74 år vurderer deres egen tilfredshed med livet til at være 8,6 – og dermed har Danmark officielt nu den lykkeligste gruppe af ældre i hele Europa. Noget kunne altså tyde på, at det slet ikke er så skidt at blive gammel.

Christine Swane

FORSIKRING 2/2015 TEMA | 17

Tema Seniorer

Når jeg bliver gammel…

»»» Navn: Tobias Duer »»» Alder: 23 Arbejder i Nordea Liv & Pension.

Tobias bor sammen med kæresten Lise-Lotte og deres fælles hund Carla. I sin fritid spiller han fodbold tre gange om ugen, træner til maraton og bruger tid med kæreste, familie og venner.

De færreste tænker over, hvad de skal, når de bliver gamle. Har de penge nok til at gøre det, som de tænkte, de ville? Og hvornår er man egentlig gammel? Hvad siger Tobias på 23 år om udsigterne til at blive gammel?

Af Kim Faurdal

Tobias Duer på blot 23 år regner med, at han nok først kan komme på folkepension om mindst 47 år. Han regner tidligst med at kunne gå på pension som 70-årig, så på plussiden er, at han har endnu 47 år til at indbetale på pensionsordningen. Tobias er tilmed et af de fornuftige unge mennesker, som faktisk har haft et møde med en pensionsrådgiver, hvor de har gennemgået hans nuværende pensionsopsparing og indbetalinger. Her nåede de frem til, at han vil få råd til at på pension som 67-årige, hvis det er hvad han vil – og kan.

Alder er kun et tal Tobias synes at man er gammel, når man er omkring 65 år. Og man er da i hvert fald gammel, når man går på pension. Han nuancerer det dog lidt: ”Jeg synes ikke, alle mennesker virker lige gamle. Selv om to mennesker måske har den samme alder, kan den ene godt virke meget gammel, mens den anden virker helt ung. Grænsen for, hvornår man synes, folk er gamle, er flydende, og jeg tror, at den bevæger sig opad i takt med, at man selv bliver ældre”.

Skal have en aktiv alderdom Tobias forestiller sig, at han skal rejse, når han en dag går på pensi-

18 | FORSIKRING 2/2015 TEMA

on. Men han kunne også godt tænke sig at lave noget foreningsarbejde, f.eks. i en fodboldklub. Han spiller selv en del fodbold, og det er det, som er med til at holde ham i god form - og også det, som fremadrettet skal være med til at holde ham ung og i god form, mener han. ”Det er vigtigt for mig at blive ved med at være aktiv og dyrke forskellige former for motion, uanset min alder. For hvis man holder sig i gang, så holder man sig også ung”, siger Tobias.

Bevar sammenholdet i familien Tobias forventer, at han en dag selv skal have børn og det er vigtigt for ham, at de kommer til at hjælpe hinanden, ligesom hans familie gør i dag. Tobias’ farmor er plaget af gigt og en nedslidt ryg, så familien træder ofte til, når hun har brug for hjælp med både store og små ting. Sådan håber Tobias også, at det bliver for ham, hvis han en dag får problemer med helbredet.

Tobias har endnu ikke lagt nogen planer for de næste 47 år på arbejdsmarkedet. Han tager det lidt, som det kommer – hvilket nok gælder de fleste i hans aldersgruppe. Han er glad for sit arbejde, og vil arbejde så længe som både han selv og hans arbejdsgiver vil have det.

Seniorer

Tema

Af Diana Bengtsen

Gør dig klar til tredje runde Vi ved alle, at en dag vil dagen komme – også selv om vi kan gøre meget for at udskyde den. Men en dag skal vi altså forlade jobbet og gå på pension – og hvad så?

De fleste af os har tilbragt det meste af vores liv på arbejdsmarkedet, men på et tidspunkt, når vi til et sted i livet, hvor arbejdet ikke længere er en del af hverdagen – og hvad skal tiden så gå med?

Hvis man ikke aktivt gør sig nogle tanker om, hvordan man vil leve sit liv som pensionist, kan man risikere at opleve ensomhed. Og i dag vil hver fjerde ældre føle sig ensom. Det viser en rapport fra den forskningsorienteret, humanitær fond Ensomme Ældres Værn. Derfor er det vigtigt, at man forbereder sig til tilværelsen som pensionist. ”For nogle ældre er hverdagen fyldt med fritidsaktiviteter og sociale begivenheder.

De ser eller taler jævnligt med familien og har hyppig kontakt med vennerne. For andre er livet efter pensionsalderen præget af tab; det kan være tab af arbejdsidentitet, ægtefælle eller førlighed”, skrives det i rapporten.

Direktør for Ensomme Gamles Værn, Christine Swane, understreger dog, at det ikke er datoen på ens fødselsattest, der afgør, om man føler sig ensom: ”Ensomhed hænger sammen med hvilke forhold, man udsættes for som ældre. Så myten om pensionschokket holder ikke. Mange ældre glæder sig til at kunne bruge deres tid og ressourcer til alskens aktiviteter, frivilligt arbejde, at lære nye ting og bruge tiden med børnebørn og venner”, fortæller hun.

Stadig vigtigt med forberedelse Selvom man måske glæder sig til pensionen, så er det stadig vigtigt, at man

forbereder sig på en tilværelse, hvor arbejdet ikke længere fylder mange timer af dagen. Og nøglen til at undgå ensomhed ligger i samtalen, nærværet og fortroligheden. Socialt samvær og aktiviteter er i sig selv ikke nok til at mindske ensomhed.

Det handler om nærværet og kvaliteten i relationerne. ”Vores forskning i Ensomme Gamles Værn viser, hvor utroligt vigtig den sociale dimension af livet er. Man skal huske at dyrke sine venskaber og blive ved at lære nye mennesker at kende. Der er brug for at sætte ind på ’relationskontoen’ hele livet.

Bare fordi man er fyldt 70, er det ikke for sent at få nye venner eller måske en ny kæreste”, fortæller Christine.

Samme pointe finder man hos Ældre Sagen. Her forklarer chefkonsulent, Margrethe Kähler, at det er vigtigt, at man sætter sig ned og gøre sig nogle overvejelser om, hvad tiden skal gå med, når man forlader arbejdsmarkedet: ”Man skal spørge sig selv, hvad man har lyst til at lave i sin tredje alder. Hvilke muligheder man har, og hvilke mål man gerne vil nå”, forklarer Margrethe og tilføjer: ”Selvom arbejdet måske ikke har betydet alt for en, så falder strukturen ved arbejdslivet stadig væk, og så er det vigtigt, at man har noget andet, som udfylder det hul, som kommer, når man går fra”.

Familie, ferie og frivilligt arbejde Mange ældre ser pensionen som en mulighed for at tage en gammel hobby op, begynde at læse og uddanne sig eller at dyrke det kulturelle. Nogen vælger at bruge tiden på ferie, kultur og sport, men der

er også mange, som vælger at foretage sig noget, som har nytteværdi for andre. ”Der kommer flere og flere, som siger: ’Det er godt med opera og golf om søndagen.

Men det kan ikke fylde hele ugen ud’, så derfor er der mange ældre i dag, som begynder på en eller anden form for frivilligt arbejde”, fortæller Magrethe og tilføjer: ”Hos Ældre Sagen har vi f.eks. mere end 16.000 frivillige. Der er flere og flere, som gerne vil lave noget, hvor de har nytteværdi for andre”.

De fleste forbinder også livskvalitet med de relationer, de har til deres familie og venner samt et godt helbred – i hvert fald så godt, at det ikke afholder dem fra at gøre det, de har lyst til. Om den enkelte ældre har det godt og glad for tilværelsen, har derfor meget at gøre med, om man oplever, at ens liv passer til den levemåde og de værdier, som man gerne vil se sig selv som en del af. Alt tyder dog på at relationerne til familien og vennerne er den vigtigste livsværdi for alle, konkluderes det i rapporten fra Ensomme Gamles Værn.

Nye tider for de ældre Hvor det før i tiden var naturligt, at man som ældre blev mere indadvendt og ønskede at trække sig lidt tilbage, hersker der i dag en helt anden mentalitet hos de ældre. De fleste ønsker at være aktive og holde sig gang, og de lever et liv, hvor meningsfulde aktiviteter fortsætter, til man er langt op i alderen. Og her tilbyder pensionen noget helt særligt – nemlig tid.

Derfor er det bedste råd til, hvordan man forberede sig til ’dagen, der kommer’ helt kort. Gør dig klar til tredje runde i livet: Spring ud i livet og brug alle dine kompetencer og nyd det nye, du har fået i dit liv – nemlig oceaner af tid til at gøre præcis, hvad du har lyst til.

FORSIKRING 2/2015 TEMA | 19

Fagligt

DFL holder

ekstraordinært landsmøde DFL’s personaleforeninger er indkaldt til ekstraordinært landsmøde, hvor der blandt andet skal tages stilling til ændring af DFL’s navn.

Nogle gange er to år lang tid at vente på en beslutning, og nogle beslutninger i DFL skal godkendes på et landsmøde, der ifølge vedtægterne holdes hvert andet år.

Siden landsmødet i 2014, hvor Charlotte Hougaard og Lone Clausen blev valgt som formandskab for DFL, er der bl.a. arbejdet med et navneskifte, som kræver ændring af DFL’s vedtægter. Vedtægtsændringer kan kun ske på et landsmøde, så derfor holdes der ekstraordinært landsmøde den 8. maj.

Mundret og forståeligt ”Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening” er vores korrekte navn, og ud over at det ikke er særlig mundret, så er det de færreste som ved, hvad der ligger i begrebet ”funktionær”. Derfor har formandskab og hovedbestyrelse med input fra resten af organisationen beslut-

20 | FORSIKRING 2/2015

tet at lægge op til, at man på landsmødet godkender et navneskifte til ”Forsikringsforbundet”.

Navnet ”Forsikringsforbundet” er mundret, forklarer stort set sig selv og skal ikke forkortes. Navneskiftet er en af de vedtægtsændringer, som fremlægges på det ekstraordinære landsmøde i maj.

Forenkling Der foreslås også en udvidelse af repræsentantskabet – som nu består af formænd fra personaleforeningerne – til også at omfatte næstformænd. Der holdes i dag seminarer for formænd og næstformænd, og ved at udvide repræsentantskabet forenkles organisationen. Det vil fortsat være sådan, at hver personaleforening har én stemme i repræsentantskabet, undtaget er store personaleforeninger, som har to

medlemmer i hovedbestyrelsen, de har også to stemmer i repræsentantskabet.

Bredere fokus Endelig foreslås en ændring af formuleringen af vedtægten om DFL’s formål og organisationsområde, som i dag siger, at ” DFL`s organisationsområde er alle ansatte i og med relation til forsikringssektoren”. Den foreslås ændret til ” DFL`s organisationsområde er alle ansatte i og med relation til den finansielle sektor.” Ændringen understreger, at DFL organiserer bredt, herunder også pensionsselskaber, pensionskasser, alarmselskaber, mæglere og andre typer finansielle virksomheder.

Hvis ændringerne vedtages af landsmødet den 8. maj, bliver de straks gældende.

Navneskiftet kræver dog omfattende forberedelser og nærmere information om, hvad der skal ske, vil følge efter en vedtagelse på landsmødet.

Socialt

35 års

indsats for medlemmerne

Verden ændrer sig, men DFL’s medlemmer spørger stadig om de samme ting, som de gjorde for 35 år siden. Det er i hvert fald hvad Torben Nylén påstår, og efter 35 års trofast arbejde i DFL ved han, hvad han taler om. Nu siger Torben Nylén farvel til DFL for at gå på pension – sådan da.

Af Diana Bengtsen

I 1980 startede Torben Nylén sin karriere i DFL, og hvad han ikke vidste dengang var, at han skulle bruge de næste 35 år af sit arbejdsliv her. Gennem årene har han arbejdet som faglig sekretær, været redaktør for medlemsbladet Forsikring, arbejdet som faglig konsulent med fokus på arbejdsmiljø og været international sekretær og forhandlingschef. Trods de mange forskellige poster, har Torben dog altid holdt fast i én ting – nemlig at medlemmerne skal støttes og sikres så godt som muligt – uanset om det var gennem personlig rådgivning eller i form af gode resultater af overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne.

Alle problemer har en løsning Og Torben har oplevet meget gennem sine 35 års arbejde for medlemmerne, men kan konstatere, at medlemmerne da stadig spørger om meget af det samme, som de gjorde for 35 eller for 20 år siden.

”I dag oplever jeg dog, at der er flere medlemmer end tidligere, som har mentale problemer – har ondt i sjælen. Men som jeg altid har sagt: ’I alle problemer ligger en løsning, og det er mit job at finde den. Det er vores opgave at hjælpe medlemmerne og vejlede dem i, hvordan de kommer videre i deres liv - næsten uanset hvad problemet er”, fortæller Torben.

gamle dage var der tid til mennesket, men i dag bliver medarbejderne mere set som en ressource og produktionskraft”, tilføjer han.

Fra håndslag til jura Forhandlinger har altid været en central del af Torbens arbejde. Fra starten af sin karriere i DFL har han siddet med ved alle forberedelser af overenskomsterne, og de seneste 15-20 år har han været fast deltager ved hovedforhandlingerne med arbejdsgiverne.

”Dette har altid motiveret mig, selv om det også forpligter meget. Sociale og sjove stunder med kolleger og tillidsrepræsentanter har altid fået sammenholdet, tilliden og åbenheden til at fungere hele vejen rundt. Jeg har altid arbejdet sammen med meget engagerede mennesker. Det kan jeg kun have respekt for”, fortæller Torben.

”Jeg er aldrig gået af vejen for et godt verbalt slagsmål, hvis holdninger og fortolkninger ikke helt kunne afstemmes. Men ellers har der altid været en behagelig og omgængelig tone. Dog har forhandlingerne særligt de seneste år ændret form. Vi er gået fra håndslag til jura. Før var et ord et ord. I dag skal alt skrives ned og fortolkes. Ingen står ved dét de har sagt, men holder sig kun til, hvad der står på papiret.

Det har nok gjort forhandlingerne mere professionelle, men den slags bureaukrati kan være usundt for forhandlingsklimaet”, mener Torben.

Torben beretter om, hvilken fantastisk rejse det har været, at være en del af DFL gennem så mange år og tilføjer: ”Og jeg kunne ikke være mere enig i det, som Keld Holm (tidl. formand for DFL, red.) i sin tid sagde om DFL: ’Ikke en udvikling der bare er kommet af sig selv – men en udvikling skabt af mennesker’”.

”Der er også blevet længere mellem medarbejder og ledelse. Arbejdsgiverne er kommet længere væk fra mennesket på gulvet og tættere på aktionærerne, og det kan godt mærkes under forhandlingerne. I

En udvikling skabt af mennesker Torben har i sin tid i DFL’s organisation altid oplevet, at der var plads til det enkelte menneske, og at man fik stort medansvar.

Det er måske nok derfor, at han endnu ikke er klar til et endeligt farvel. Og derfor vil DFL i en periode kunne trække på hans store ekspertise. ”Selv om jeg bestemt ikke er afklaret med at skulle stoppe helt med at arbejde i DFL, så glæder mig til at gå ned i tid, for jeg vil gerne ud og rejse og opleve nogle ting. Men jeg følte nok også lidt, at tiden var inde til at skrue lidt ned”, afslutter Torben Nylén.

FORSIKRING 2/2015 | 21

Fagligt

r e k s e n n e m d e m e l a t a d n Alle ka

Men det er ikke alle, som kan kommunikere målrettet og effektivt med 30 - 40 forskellige kunder om dagen – og samtidig skabe høj kundetilfredshed. Kunsten at kommunikere er dog helt nødvendig at mestre i forsikringsbranchen, hvor kundeservice i stigende grad er et afgørende konkurrenceparameter. Uddannelserne på Forsikringsakademiet er gearet til udfordringen.

Efter år med fokus på lønsomhed og lave omkostninger er der i stigende grad (også) fokus på høj kundetilfredshed i forsikringsbranchen. Det er bl.a. i kontakten med kunderne, at selskaberne kan skille sig ud fra flokken, og det giver branchens medarbejdere en central rolle. Det er evnen til at lytte, spørge ind og formidle som er afgørende for, hvem der vinder kampen om kundernes gunst. ”Vi ser, at mange af vores deltagere ønsker redskaber, der kan styrke deres kontakt med kunderne, fx spørgeteknik, samtalestyring og kropssprog. Konflikthåndtering bliver også efterspurgt. Det kan være taksatorer og sagsbehandlere, der oplever at skulle formidle budskaber, som kunden ikke altid ønsker at høre”, fortæller Mette Aagaard. Hun er ansvarlig for Personlig kompetenceudvikling på Forsikringsakademiet og underviser bl.a. selv på modulet ’Professionel kundekontakt i hverdagen’. ”Det er helt tydeligt, at deltagerne er be-

22 | FORSIKRING 2/2015

vidste om kommunikationens betydning for kundetilfredsheden. Når de kommer på vores uddannelser, er det typisk fordi, de har ’mødt muren’ nogle gange i dialogen med kunden og gerne vil videre. Og da alle vores kurser og uddannelser er meget praktisk orienteret, kan deltagerne umiddelbart gå hjem og bruge deres nye viden i hverdagen”, siger Mette Aagaard.

række andre platforme, så kunderne fortsat får en god oplevelse, når de har brug for deres forsikringsselskab”, siger Mette Aagaard.

Du kan læse mere om uddannelser og kurser inden for personlig kompetenceudvikling på Forsikringsakademiets hjemmeside her: www.forsikringsakademiet.dk/pku

Kundekontakten er gået online En stor del af kundekontakten er igennem de senere år flyttet fra de fysiske møder til møder pr. telefon, mail, chat eller skærm.

Det afspejler sig også i uddannelsesbehovet. ”Der er selvfølgelig nogle helt grundlæggende elementer inden for kommunikation, som går igen, uanset hvilken platform du er på. Men når du ikke står direkte over for kunden, skal du kunne flytte vægten fra kropssprog til stemmeføring eller fra det talte ord til skrift”, lyder det fra Mette Aagaard.

Kursusoversigten på Forsikringsakademiet er da også udvidet med flere nye kurser, som ’Det virtuelle kundemøde’ og ’Skriv professionelle mails’. ”En medarbejder, der kan skabe stærke personlige relationer, er sin vægt værd i guld. I dag er det bare ikke nok at være dygtig ansigt-til-ansigt. Du skal også kunne etablere kontakt og skabe tillid fra en

”En medarbejder, der kan skabe stærke personlige relationer, er sin vægt værd i guld. I dag er det bare ikke nok at være dygtig ansigt-til-ansigt. Du skal også kunne etablere kontakt og skabe tillid fra en række andre platforme”, siger Mette Aagaard, ansvarlig for personlig kompetenceudvikling på Forsikringsakademiet.

Blog

»»» Juristens blog Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til redaktionen@dfl.dk.

Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

Kun yngre ansøgere blev indkaldt til jobsamtale Denne sag fra Ligebehandlingsnævnet drejede sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder da en 60-årig ikke blev indkaldt til jobsamtale. Loven siger, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgerne på grund af alder.

Hvis klager kan påvise omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har været forskelsbehandling, så skal modparten bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Sagen vedrørte en kommune, der søgte en juridisk medarbejder. Den 60-årige modtog et afslag fra kommunen, som skrev, at der havde været 28 ansøgere til stillingen, hvoraf seks blev indkaldt til jobsamtale.

Valget faldt på en af de seks udvalgte ansøgere. Kommunen uddybede over for den 60-årige at man havde indkaldt de kandidater til samtale, som bedst svarede til kommunens forventninger.

De seks indkaldte ansøgere var mellem 24 og 28 år, mens kommunen ikke indkaldte ansøgere i alderen 34 år til 60 år. Ligebehandlingsnævnet fandt på den baggrund, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var tale om forskelsbehandling på grund af alder.

Kommunen kunne ikke uddybe hvilke faglige kompetencer der førte til udvælgelsen og nævnet gav derfor den 60-årige klager medhold. Han blev tilkendt en godtgørelse, der blev fastsat til 25.000 kr.

Juristens kommentar Afgørelsen er ikke overraskende, da kommunen åbenbart ikke var i stand til at godtgøre, hvorfor de ansøgere, der blev indkaldt til samtale var mere velkvalificerede end de øvrige. Når der samtidigt var tale om en aldersmæssig skævhed mellem dem, der blev indbudt og de øvrige kandidater, så kunne arbejdsgiveren ikke løfte bevisbyrden for, at alderen ikke har spillet ind – og det er ulovligt efter forskelsbehandlingsloven.

For medarbejderne gjaldt at omkring 22 pct. var 55 år eller derover.

Der blev afskediget 24 medarbejdere i denne aldersgruppe svarende til ca. 44 pct. af alle de afskedigede. Primært på baggrund af den store forskel i disse procentuelle andele fandt Ligebehandlingsnævnet, at klageren havde påvist omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han i forbindelse med sin afskedigelse blev udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

En arbejdsgiver har som udgangspunkt et frit skøn til at vurdere, hvilke medarbejdere der bedst kan undværes som følge af pålagte besparelser. Der er dog også en pligt til at sikre sig, at der ikke i beslutningsgrundlaget indgår kriterier, som er ulovlige.

Ministeriets hovedsamarbejdsudvalg havde besluttet, at vurderingen af de enkelte medarbejdere skulle foretages efter fem kriterier: Faglige kompetencer, opgavevaretagelse, omstillingsevne, personlige kompetencer og ansættelsesforløb. På den baggrund var der sket en tværgående vurdering af medarbejderne og vurderet, hvem der bedst kunne undværes.

De enkelte enhedschefer udarbejdede indstillinger om afskedigelse hvor det skulle fremgå, hvilke kriterier, der var lagt til grund for udvælgelsen af den enkelte medarbejder. Der forelå således en skriftlig vurdering af klager forud for afskedigelsen. Under sagen redegjorde ministeriet for, hvorfor de fandt at klager var blandt dem, der bedst kunne undværes.

Arbejdsgiver havde dermed dokumenteret, at der forud for afskedigelsen af klager på baggrund af fastsatte kriterier blev foretaget en konkret vurdering af klagers faglige og personlige kvalifikationer samt opgavevaretagelse i forhold til de øvrige medarbejdere.

Ligebehandlingsnævnet fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte arbejdsgiverens vurdering af, at klager var en af dem der bedst kunne undværes. Arbejdsgiveren havde dermed løftet bevisbyrden for, at alder ikke helt eller delvist indgik ved beslutningen om at afskedige klager – og blev frifundet.

Juristens kommentar

Aldersdiskrimination ved afskedigelsesrunde Ligebehandlingsnævnet skulle tage stilling til en påstand om forskelsbehandling på grund af alder ved en kollektiv afskedigelsesrunde.

Klageren er 66 år og ansat i et ministerium fra 1974 til 2012. Ligebehandlingsnævnet fik forklaret at arbejdsgiveren, på grund af en væsentlig nedgang i bevillingerne, var nødsaget til at nedlægge cirka 90 stillinger. Der blev indgået en frivillig fratrædelsesaftale med 40 medarbejdere, men skulle afskediges yderligere 54.

Afgørelsen viser, at det på den ene side er vigtigt for arbejdstagersiden at have øje for, om der i forbindelse med en afskedigelsesrunde er en aldersmæssig skævhed set i forhold til det samlede antal medarbejdere. Hvis dette er tilfældet er der skabt en formodning for, at alder er indgået i beslutningen om opsigelse, og dette vil som hovedregel være ulovligt.

Omvendt viser afgørelsen, at formodningen om aldersdiskrimination kan tilbagevises, hvis arbejdsgiveren på et tilstrækkeligt fyldestgørende og sagligt grundlag kan påvise, at der er sket en konkret individuel vurdering af den enkelte – baseret på saglige kriterier.

FORSIKRING 2/2015 | 23

Profilen

Af Lena Svarre Jette Randrup, fællestillidsmand for GF Klubberne

Vi besøger GF Klubberne Hvordan er det at være ansat i GF? GF Forsikring er et anderledes forsikringsselskab, der er bygget op omkring selvstændige juridiske forsikringsklubber, som hver især har overskudsdeling på bilforsikringen. Klubberne er så igen ejere af selskabet GF Forsikring, der tilbyder et bredt udvalg af forsikringer til såvel klubbernes medlemmer som til markedet generelt. Det gør GF til noget ganske særligt i forsikringsbranchen.

Forsikringsklubberne er dermed det fundament, som selskabet GF Forsikring hviler på. Klubberne har til formål at formidle produkterne fra GF Forsikring og varetage medlemmernes – altså forsikringstagernes – interesser over for selskabet. Det er klubberne, der har den daglige kontakt til kunderne, både når forsikringerne tegnes, og når kunderne løbende serviceres.

Hvad er det, der gør det særligt at arbejde hos jer?

Klubberne er små, selvstændige juridiske enheder, som har hver sin bestyrelse og formand, der sætter mål, visioner og handlingsplaner op for den enkelte klub. Det gør, at arbejdsforholdene og arbejdsvilkårene kan være meget forskellige fra klub til klub.

Hvad har I af personalegoder?

Der er nogle personalegoder, der gælder

24 | FORSIKRING 2/2015

for ansatte i GF Huset, som er hovedkontoret i Odense, og nogle der også gælder for de medarbejdere, der er ansat i klubben.

Men ellers er det meget forskelligt, hvilke personalegoder der er i de enkelte klubber.

Hvordan arbejder DFL for medlemmerne?

Da GF Klubberne er selvstændige juridiske enheder, er der ingen DFL personaleforening i selskabet, for de enkelt klubber er ikke medlem af arbejdsgiverforeningen, FA – hvilket dog en enkelt klub har gjort.

DFL har derfor ikke en personaleforening for medlemmerne i klubberne som helhed, men alene for de ansatte i det centrale selskab GF Forsikring.

I stedet har DFL’s medlemmer i GF klubberne en fællestillidsmand, Jette Randrup, som støtter og hjælper medlemmerne.

Desværre har Jette Randrup ikke mulighed og tjenestefrihed til at rejse rundt til klubberne omkring i landets mange GF klubber og mødes med medlemmerne.

Men Jette Randrup har dog - med hjælp og støtte fra DFL –fået mulighed for at samle medlemmerne en gang om året til fællesmøder rundt omkring i landet. Dette tilbud har klubmedlemmerne taget meget positivt i mod.

GF Klubberne GF Klubberne består 68 forsikringsklubber, der alle er selvstændige økonomiske enheder med egne bestyrelser og vedtægter. Forsikringsklubberne har deres egne skaderegnskaber, hvilket betyder, at udgifterne til skader gøres op hvert år, og overskuddet herefter udbetales kontant til medlemmerne.

Hvis man f.eks. tegner en bilforsikring, bliver man samtidig medlem af en af forsikringsklubberne. Man skal betale et indskud på 100 kr., som investereres i aktier i GF Forsikring. Til dækning af klubbernes interne administrationsomkostninger opkræves et årligt kontingent.

Chatten

Vi chatter ... … med Lotte Schütt Schultz fra Sønderjysk Forsikring

Af Diana Bengtsen

Når du ikke laver foreningsarbejde, hvad laver du så?

Jeg havde faktisk 10-års jubilæum i Sønderjysk her i februar, og har gennem tiden siddet i forskellige afdelinger. Men i dag sidder jeg som kunderådgiver i vores salgsafdeling, hvilket også er den afdeling, som jeg har været længst i.

Kan du få arbejdet som formand til at hænge sammen med dit almindelige job?

Hvornår og hvorfor blev du formand for personaleforeningen?

Jeg startede min tid i personaleforeningen i 2010 som kasserer. I 2012 blev jeg så valgt som næstformand, og så her i august 2014 blev jeg konstitueret formand, da vores daværende formand fik nye udfordringer.

Hvad laver man som formand i Sønderjysk Forsikrings personaleforening?

Jamen vi har heldigvis ikke de store problemer eller uoverensstemmelser mellem medarbejdere og ledelse i firmaet, så jeg får mest forespørgsler fra medlemmerne. Selvfølgelig skal ”formandskasketten” på en gang imellem, men indtil videre har vi klaret eventuelle gnidninger i fred og fordragelighed.

Det skal til tider løbes lidt stærkt for at få det hele til at hænge sammen. Skal vi fra det sønderjyske til DFL-møder, skal der rykkes en hel dag ud af ens kalender, hvilket ikke altid er muligt, så derfor må det – desværre – nogle gange vælges fra.

Er der en specifik ting, som du virkelig brænder for i forhold til personaleforeningen?

Der er ikke noget specielt, som jeg brænder for. Men jeg vil gerne have, at vores medlemmer har det godt.

Hvad bruger du tiden på, når du har fri?

Når jeg har fri, så bruger jeg meget af tiden sammen med min familie og venner. Derudover bruger jeg også en del tid på vores hund og tre ponyer – og i perioder også en del tid på ridestævner.

»»» Google går ind i forsikring Den stigende digitalisering af finanssektoren øger fokus på direkte salg til forbrugere og omfattende individuel tilpasning af produkterne. Denne udvikling gør, at søgegiganten Google har annonceret, at virksomheden vil gå ind i forsikringsbranchen.

De regner med, at i år 2020 vil 75 pct. af alle forsikringsprodukter blive solgt via digitale platforme, og her ønsker Google sig altså en bid af kagen.

FORSIKRING 2/2015 | 25

Info

»»» Medlemsarrangementer Du finder DFL medlemsarrangementer og medlemskurser med alle oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding på dfl.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlems­ arrangementer’. Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser.

Karriereudviklingskursus Du kan sagtens planlægge din karriereudvikling på egen hånd. Men mange oplever, at det er svært at komme i gang, hvis man sidder alene derhjemme, og at det også er svært at sætte den nødvendige tid af til processen.

Målet med dette todages kursus er at lære dig at arbejde i en mere struktureret form med dine karriereovervejelser, så du kan træffe bevidste valg.

Afholdes hos DFL i København den 20. - 21. maj kl. 10.00 - 16.00. Tilmeldingsfrist er 7. maj.

Netværk - sådan kommer du i gang Rigtig mange har svært ved at komme i gang med at skabe et professionelt netværk. Hvad er et netværk og hvad har man at byde ind med? På dette arrangement får du konkrete redskaber og enkle metoder til at netværke mere strategisk.

Du får en masse brugbare tips og inspiration til hvordan du udvikler, bruger og plejer dit netværk både i den virkelige verden og på de elektroniske netværk.

Arrangementet afholdes hos DFL i København den 4. maj kl. 16.00 - 19.00. Tilmeldingsfrist er 27. april.

Få jobbet - vejen til den gode ansøgning Kurset giver overblik over, hvordan en moderne jobansøgning med tilhørende målrettet CV kan skrives. Udfordringen ligger i, at ansøgningen skal være personlig, konkret, virksomhedsrettet og handle om din fremtidige plads i virksomheden. Det kræver, at du bruger kræfter på research, da stillingsopslaget i sig selv ikke giver dig tilstrækkeligt at arbejde med. Vi har tips til hvilke informationer du skal lede efter og hvordan.

LinkedIn - dit digitale visitkort

Afholdes hos DFL i København den 26. august kl. 15.00 - 19.00. Tilmeldingsfrist er 24. august.

Afholdes hos DFL i København den 10. juni kl. 17.00 - 19.00. Tilmeldingsfrist er 1. juni.

26 | FORSIKRING 2/2015

Flere og flere virksomheder bruger LinkedIn til at finde nye medarbejdere. Kom og få indsigt i, hvordan du kan optimere dine gevinster som LinkedIn-bruger. For at få mest muligt ud af kurset, er det en god idé, at du allerede har oprettet din profil på LinkedIn.

Info

»»» DFL Ungdom

»»» Død forsikringssvindler afsløret

Fredagsbaren i Aarhus blev aflyst, men så er der netværksaften for de unge i april.

Den store udvikling inden for software har nu afsløret en forsikringssvindler. Via ansigtsscanning og software, der kan genkende ansigter på video og billeder fandt man i Florida en mand, som havde forfalsket sin død for at familien kunne få pengene fra livsforsikringen. Samtidig forsøgte han med sin død at stikke af fra gæld på flere millioner, så der var virkelig noget at score ved at gå bort. Han blev afsløret, da han under nyt navn ville have et pas. Hans pasfoto gik gennem en database med ansigtsgenkendelsessoftware, som altså fandt hans rigtige identitet. Og så blev han ellers anholdt af politiet.

Af Kim Faurdal

Er der uheld ved fredag den 13.? I hvert fald skulle det have været dagen for en hyggelig fredagsbar i Aarhus, men med blot tre tilmeldte måtte den desværre aflyses. Så meget for det med ”hvorfor sker der aldrig noget vest for Storebælt?”. Men vi giver nu ikke op og gruppen bag DFL Ungdom regner med at prøve en Aarhus fredagsbar på et senere tidspunkt.

Den 21. april er de unge medlemmer i DFL indbudt til en aften i netværkets tegn – og unge er altså under 35 år. Netværkseventen er den første af forhåbentlig mange kurser og arrangementer i samarbejde med DFL’s uddannelsesafdeling. Det betyder at DFL Ungdom fremover vil forsøge at tilbyde mere uddannelsesrelevante arrangementer målrettet til de yngre medlemmer af DFL.

»»» De sprudler af lære-

og virkelyst

DFL Ungdoms formand Kim Faurdal vil meget gerne modtage input til hvilke emner medlemmerne kunne tænke sig at høre om, således at DFL Ungdom i samarbejde med uddannelsesafdelingen kan tilbyde værdifulde og eftertragtede arrangementer og kurser. Kim Faurdal kan kontaktes på kim.faurdal@nordea.dk eller 2691 8216.

DFL byder velkommen til ikke mindre end 21 tillidsrepræsentanter, der fyldte med lærelyst har deltaget i den grunduddannelse i organisation – GO-uddannelsen – som sikrer, at DFL’s tillidsrepræsentanter er godt rustet til at hjælpe medlemmerne. ”De sprudler af lyst til at lære om det faglige system, og til at gøre en positiv indsats for medlemmerne”, fortæller Pernille Fahlmann Kristensen, faglig konsulent for karriere og kompetence i DFL.

engagement - erfaring - ekspertise

Overvejer du et jobskifte?

Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren: I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen.

Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder.

Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV på:info@centrum-personale.dk

7 2 8 3 6 9 5 4 1

3 1 5 4 7 2 9 8 6

9 6 4 8 5 1 2 7 3

2 8 1 7 9 6 3 5 4

4 3 7 1 8 5 6 9 2

5 9 6 2 4 3 7 1 8

8 54 37 9 26 43 15 61 72

62 49 21 54 15 78 86 3 97

13 76 95 62 31 87 4 29 58

79 27 8 31 63 96 52 4 15

35 13 56 48 72 24 9 87 61

94 61 42 85 57 19 28 76 3

26 82 14 7 98 61 3 5 49

47 35 73 16 89 52 61 98 24

51 98 69 23 4 35 7 12 86

81 45 73 97 62 39 58 16 24

29 97 14 48 56 85 61 32 73

32 68 56 23 1 74 49 97 85

97 71 89 12 34 63 26 45 58

5 3 68 81 29 46 97 74 12

4 16 2 5 78 97 83 61 39

6 2 41 79 85 18 34 53 97

73 59 35 64 97 21 12 8 46

18 84 97 36 43 52 75 29 61

5 3 7 2 9 8 6 4

7 4 8 6 5 1 2 3

8 6 3 1 4 9 7 5

1 3 6 2 9 4 9 8 2 1 5 7 Du 2 1 er 5 9også 4 6 altid velkommen til at kontakte Tine 4 9 8Nissen 5 7 3 Kornum på: 33 24 40 80.

3 6 7 8 1 2 6 7 3 4 2 5 5 4 1 3 8 9 8 2 9 7 6 1 SUDCL_ 2010

1 7 9 6 3 8 4 2 5

Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på www.centrum-personale.dk under ”Ledige 1 9 2 stillinger”.

7 5 4 6 3 8

2008 SUDCL_ 2010

6 4 2 5 1 7 8 3 9

2006 SUDCL_ 2008

8 5 3 9 2 4 1 6 7

SUDCL_ 2006

»»» Sudoku løsning (Fra side 31)

FORSIKRING 2/2015 | 27

Medlemsfordel

»»» DFL Lønsikring:

Hvad spørger medlemmerne om?

Medlemmerne har mange gode spørgsmål til DFL Lønsikring, som DFL tilbyder i samarbejde med Topdanmark. Medarbejderne hos Topdanmark sidder klar på telefon 4474 3501 og kan svare på (næsten) alt omkring lønsikring – her er svar på det, der oftest spørges om.

»»» Hvor meget billigere er DFL Lønsikring end FTFA’s tilsvarende lønsikring?

DFL Lønsikring er ofte billigere end FTF-A´s tilsvarende lønsikring. Husk at se på økonomien i det lange løb, da der kan være introduktionstilbud af en vis varighed.

»»» Jeg skifter til en anden branche, men vil fortsat være medlem af DFL. Kan jeg stadig tegne DFL Lønsikring?

Du kan tegne en lønsikring uanset branche, så længe du er medlem af DFL.

»»» Jeg har allerede en lønsikring hos FTF-A, hvor-

»»» Kan præmiebetalingen til DFL Lønsikring træk-

dan skifter jeg til DFL Lønsikring?

kes direkte fra min løn af personalekontoret i mit selskab?

Du opretter en tilmelding på www.topdanmark.dk/DFL og udfylder den fuldmagt til opsigelse af lønsikring i andet selskab, du finder under fanen ”Kontakt”.

»»» Jeg er på deltid, så hvad har jeg af muligheder med DFL Lønsikring?

Du har mulighed for at tegne DFL Lønsikring, selvom du er ansat på deltid. Forsikringen stiller dog krav om, at du arbejder mindst 16 timer om ugen. Udbetalingen kan maksimalt udgøre 85 % af, hvad du får i dag inkl. alle ydelser og forsikringsdækninger. Tal med Topdanmark om din konkrete situation.

»»» Jeg har allerede en lønsikring i et andet selskab.

Nej, præmien for DFL Lønsikring opkræves af Topdanmark.

»»» Skal jeg selv sørge for, at jeg får skattefradrag for præmien til DFL Lønsikring?

Nej, Topdanmark har indberetningspligten og sørger for at indberette præmiebetalingen til din årsopgørelse.

»»» Kan min ægtefælle også tegne DFL Lønsikring, selv om han/hun ikke er medlem af DFL? Det kræver medlemskab af DFL at kunne tegne en DFL Lønsikring.

Vil DFL Lønsikring overtage min anciennitet, så jeg fortsat er fuldt dækket fra dag ét?

»»» Hvor lang tid efter, at jeg melder mig ud af DFL, vil

Ja, såfremt du ikke er bekendt med ledighed på overførselstidspunkt og i øvrigt ikke har modtaget udbetaling fra din lønsikring inden for de seneste 2 år.

DFL Lønsikringen ophører ved udgangen af den måned, hvor medlemskab af DFL ophører.

»»» Jeg skal på barselsorlov og vil forlænge den til

ring fra Topdanmark, hvis jeg ikke længere er medlem af DFL?

det maksimale. Hvordan påvirker det min DFL Lønsikring?

Barselsorlov tæller med til optjening af dit beskæftigelseskrav. Dette under forudsætning af, at du er omfattet af en ansættelseskontrakt under din barselsorlov. Læs om beskæftigelseskrav på www.topdanmark.dk/DFL.

28 | FORSIKRING 2/2015

jeg miste min dækning fra DFL Lønsikring?

»»» Hvad vil det koste mig at fortsætte med LønsikSåfremt dit medlemskab af DFL ophører, kan du vælge at fortsætte din lønsikring i Topdanmark, efter Topdanmarks til enhver tid gældende priser, betingelser og virkemåder for individuel lønsikring.

Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne GF Forsikring

Nordea Liv & Pension

Alm Brand

Bankospil med kollegerne

Årsmøde

Ude og køre ræs med Alm Brand

Den 18. marts 2015 afholdt man det årlige bankospil i GF Forsikring, hvilket er en god lejlighed til at mødes med kolleger fra andre afdelinger. Der blev grinet og råbt af hinanden, når sidemanden rendte med gevinsterne. En dejlig aften, og det er helt utroligt, hvor meget vi kan gå op i at vinde en flaske vin eller lignende.

I Nordea Liv & Pension har der været afholdt årsmøde for alle medarbejdere. På årsmødet gennemgik ledelsen de vigtigste regnskabstal, og sløret blev løftet for nogle ønsker til fremtiden. Der var sjove aktiviteter omkring hvordan man kan spise, så man har energi til hele dagen, hvorefter medarbejderne forsøgte sig med New Zealandsk Aboriginal stammedans til stor morskab for alle. Mødet blev lukket med et underholdende indslag af Anders Lund Madsen.

Den 8. april afholdte personaleforeningen i Alm Brand et gokart-arrangement for sine medlemmer. Arrangementet blev afholdt på Danmarks hurtigste og Sjællands største indendørs gokartbane, som findes på Vesterbro i København. Medlemmerne blev delt op i hold à to og kørte ræs mod hinanden i bedste Le Mans-stil.

Generalforsamlingen blev krydret med foredrag Personaleforeningen i GF Forsikring afholdt generalforsamling den 23. marts 2015 med efterfølgende spisning og foredrag omkring stress. Det var et foredrag om at forebygge stress, og det gav de fremmødte medlemmer inspiration og redskaber til, hvordan man holder balancen i en travl hverdag og undgår at komme i farezonen med stress.

Tryghedsgruppens milliarder For tiden er der skriveri i medierne om at Tryghedsgruppen har planer om at udskille godt 8 mia. kr. i en særskilt forening for Nordea Liv & Pensions kunder. De mange milliarder kan så udbetales som bonus til medlemmerne. Hvad der kommer til at ske med Tryghedsgruppen i fremtiden bliver derfor ekstra spændende, hvis man er ansat eller kunde i Nordea Liv & Pension.

Årsoversigterne giver travlhed

Fynsk brunsviger Da personaleforeningen i GF Forsikring i Odense sammen med medlemmerne skulle fejre, at man kunne byde velkommen til 14 nye medlemmer af DFL i selskabet, blev der naturligvis købt fynsk brunsviger. For som eksperterne ved, så er der to typer brunsviger: Den fynske og så alle de andre. Den fynske er netop så fugtig og snasket, som en brunsviger bare skal være. Brunsvigeren blev serveret på dagen for personaleforeningens generalforsamling og var pyntet med M&M’s chokolader. Mums! (Vil du selv bage en fynsk brunsviger, så se på bage-bloggen sesamsesam.com under ’opskriftsregister’)

Region Midt/Vest Torsdag den 19. marts havde Region Midt/ Vest inviteret til et medlemsarrangement på Højslev Kro med Jon Kjær Nielsen, der holdt foredrag om emnet ’Personlig effektivitet’.

Kundeservice mærker travlheden efter at SKAT har frigivet årsoversigterne til danskerne. Der er som vanligt mange kunder, der skal have rettet deres indberetning af den ene eller anden årsag. Det medfører mange henvendelser både på telefon, mail og post.

Thisted Forsikring

Fokus på arbejdsglæden Hos Alm Brand bliver der nu sat fokus på arbejdsglæden. Siden 2011 har Alm Brand oplevet fremgang i hele koncernen, når man har målt på kollegernes arbejdsglæde. Men trods fremgangen sættes der nu endnu mere fokus på arbejdsglæden. Medarbejderne har efterspurgt endnu flere arbejdsglædesinitiativer – for selv om tallene viser, at medarbejderne er glade for deres arbejde, kan man aldrig få for meget arbejdsglæde.

Region Syd Morten Spiegelhauer på podiet Den 22. april afholdt Region Syd et arrangement med Morten Spiegelhauer. Den modige Operation X vært kom og fortalte om sine mange afsløringer igennem programmet.

Han fortalte, hvordan det var at arbejde ’under cover’, hvilket omkostninger det har haft for både ham og hans familie, og hvad han får ud af at afsløre de korrupte danskere.

Arrangementet blev afholdt på Restaurant E3 i Kolding.

Der blev afholdt medarbejdervalg til selskabets bestyrelse den 23. marts 2015.

»»» Topdanmark En underholdende aften i godt selskab TV2-korrespondenten Simi Jan gav den 10. marts 2015 et sjovt, medrivende og spændende foredrag for ca. 90 fremmødte medlemmer. Hun fortalte om sine personlige oplevelser med livet i Mellemøsten, både som journalist og som kvinde. Spørgelysten fra publikum var stor, og der var ingen spørgsmål, der var for små eller store til at blive besvaret. En rigtig god aften – hun kan varmt anbefales!

FORSIKRING 2/2015 | 29

Info

Tag din karriere til nye højder

»»» Regionale arrangementer

Bliv del af Danica Pension, og vær med til at udvikle vores produkter og services.

Vi vil møde kunderne i øjenhøjde og være det mest tillidsskabende pensionsselskab. Det kræver dygtige og engagerede medarbejder med lyst til at overgå vores kunders forventninger.

Læs mere om dine muligheder hos os på danicapension.dk/job

Region Hovedstaden Rundvisning på Christiania Den 29. april og 5. maj indbyder DFL's Region Hovedstaden medlemmerne til en rundvisning på Christiania, der siden 1971 har fungeret som et alternativt minisamfund i hjertet af København. På rundvisningen vil medlemmerne blandt andet komme forbi kendte steder, såsom Gallopperiet, Pusherstreet, den Grønne Genbrugshal og meget, meget mere. Inden rundvisningen byder DFL på lette forfriskninger i form af bagels, muffins og en flaske vand. Rundvisningen vil foregå i tidsrummet 17.00-20.00 begge dage. Meld dig til arrangementet på DFL's hjemmeside under medlemsarrangementer.

BRANCHEN UDVIKLER SIG – GØR DU?

DIN UDVIKLING?

DIN UDVIKLING?

Forsikringsbranchen er i en udvikling, hvor det ikke er nok at satse på heldet og håbe på, at morgendagen ligner i dag. Dit job er helt sikkert ikke det samme om fem år.

Bliv bevidst om din markedsværdi og sæt ind der, hvor du bliver udfordret i fremtiden. Det giver tryghed, udvikling og frihed.

Gør dig klar til fremtiden på forsikringsakademiet.dk

Få inspiration på forsikringsakademiet.dk

30 | FORSIKRING 2/2015

Fagligt / Pause

»»» Millioner i bonus

»»» De digitale indfødte gider

ikke MUS

Som medlem af DFL kan du også blive medlem af Forbrugsforeningen og dermed spare penge på mange typer indkøb. Hver gang du benytter Forbrugsforeningskortet i en af de ca. 4.600 forretninger, som er med i samarbejdet, vil du optjene en bonus på typisk 9 pct. – og nogle steder helt op til 30 pct.

Den nye generation af digitale indfødte – de unge, der er født med et tastatur og en mus i hånden – ser forandringer som et krav i deres hverdag. Men de forventer samtidig, at de får en umiddelbar belønning frem for et klap på skulderen ved den årlige MUS-samtale. At styre en sådan medarbejdergruppe kræver en ny generation af ledere på arbejdspladsen, mener erhvervsforsker Søren Schultz Hansen.

Jo mere du bruger kortet, jo mere bonus optjener du, og det kan godt betale sig. I 2014 kom Forbrugsforeningen nemlig ud med en opsætning på over 3,2 milliarder krone, hvilket gav medlemmerne af Forbrugsforeningen en samlet udbetaling af bonus på mere end 194 millioner kroner. Et medlemskab af Forbrugsforeningen koster 132 kr. årligt.

De digitale indfødte ser planlagte samtaler, herunder den årlige MUS, som ubrugelige. Tingene sker hurtigt i den digitale verden, og vejen til nærhed og tilgængelighed går for digitale indfødte via løbende og kvantitativ anerkendelse – det, som de kender fra de sociale medier.

Han har de seneste syv år fulgt den første generation af unge, som har levet hele deres liv i en digital verden, og har netop præsenteret studier af, hvad der sker, når de bliver voksne. Det gør han i bogen ’Digitale indfødte på job’, som netop er udkommet.

9 6 5

6 8 2

3 2 7

7 4

6 2

1 8 3 9 4

9 8 3 9 4

8 2 6 5 6 4

1 3 9 8 4 9 7

2 1 5 9 8 3

4 7 6 3 2

4 2 9

FORSIKRING 2/2015 | 31

© www.pibfeatures.com

7

5

SUDCL_ 2008

6 2 4

8 2

© www.pibfeatures.com

5 3 2 9 8 4 1 5 4 2 6 8 4 8 9 1 6 1 8 4 2 2 8 5 9 7 1 6 2

5

SUDCL_ 2006

3 9 2

© www.pibfeatures.com

1

SUDCL_ 2010

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

Smil!

Det var mig, lyder det spagt fra én. spist direktører, Din idiot. Nu har vi de sidste fire uger og projektledere, uden underdirektører, afdelingschefer lle du absolut æde at nogen har opdaget det - og så sku en, der laver noget!

(tv) Mariane Dissing, direktør for FA, sammen med Charlotte Hougaard, landsformand for DFL

»»» Det går

– men kunne gå bedre Tillid til medarbejderne er vigtigt, så fjern målsætninger og opnå et bedre psykisk arbejdsmiljø og højere produktivitet.

Så klar var udmeldingen fra landsformand Charlotte Hougaard på konferencen om psykisk arbejdsmiljø, som var arrangeret af DFL, Finansforbundet og FA og fandt sted midt i marts. Udmeldingen kom efter indlæg fra Mariane Dissing fra FA, som i deres statistikker over brug af sundhedsforsikringen kun kunne læse, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet bedre. Det fik Solveig Ørteby fra Finansforbundet til at blive skarp i tonen, da deres trivselsundersøgelser viser, at det står stadigt dårligere til med det psykiske arbejdsmiljø. Charlotte Hougaard oplever, at ledelsen mangler tillid til medarbejderne, hvilket udarter sig i kontrol, kontrol og mere kontrol. Hun anbefalede arbejdsgiverne at have tillid til medarbejderne og deres ønske om at yde det bedste og foreslog, at man tog ved lære af forsøg i bl.a. Topdanmark og fjernede præstationsmål. Det har vist sig at kunne give bedre kundeoplevelser, øge produktiviteten og forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

»»» DFL’s konferencecenter

sætter fokus på CSR

Kobæk Strand Konferencecenter, som DFL ejer sammen med Finansforbundet, har længe haft fokus på at være en god samfundsborger, men vil nu iværksætte en særlig indsats inden for Corporate Social Responsibility – CSR. Selskabet har derfor indgået samarbejde med Slagelse Kommune og Jobcenter, som betyder, at man åbner for medarbejdere fra integrationsenheden, medarbejdere som har været på kontanthjælp i en længere periode, eller medarbejdere med et lettere handicap som skal i arbejdsprøvning. Det har stor betydning og værdi for den enkelte person, men har ligeledes positiv betydning for konferencecenteret selv, at man nu har en spændende mangfoldighed i medarbejdersammensætningen. kindly.dk

ikringsselskabet og Fem kannibaler bliver ansat i fors arbejde, tjener godt chefen formaner dem: I har nu fast de andre være i fred. og kan spise i vores kantine. Så lad efter kommer cheDet lover kannibalerne, men fire uger fra policeafdelingen. fen igen og siger: Der mangler en er blevet af hende?

Er der nogen af jer der ved, hvad der t og sværger, at de Alle kannibalerne ryster på hovede ikke har noget med sagen at gøre. nibalerne de andre: Da chefen er gået, spørger én af kan fra policeafdelingen?

Hvem af jer fjolser har spist hende