Vores fælles
FREMTID Hvor bevæger vi os hen?
Vi skal ruste os til fremtiden
Side 2
Evnen til at lære bliver afgørende i fremtiden
Side 4
Nye tider kræver anderledes mindset af medarbejderne Din arbejdsdag i år 2037
Side 5
Side 6
Spændende opgaver skaber arbejdsglæde
Folderen er udgivet af FA og Forsikringsforbundet, februar 2017.
Bagsiden
Vi skal ruste os Mariane Dissing
Charlotte Hougaard
2 | Vores fĂŚlles fremtid
Vidste du...
at antallet af forsikringsselskaber i Danmark (under dansk tilsyn) er faldet fra 138 selskaber i 1999 til 71 selskaber i 2015?
Vidste du...
at antallet af beskæftigede i forsikringsbranchen er steget fra knap 12.000 i 2000 til godt 13.200 i 2015?
Vidste du...
at 66 procent af Forsikringsforbundets medlemmer under 34 år føler sig meget sikre i deres ansættelse, mens det kun gælder for 34 procent af medlemmerne på 55 år eller derover?
til fremtiden F
orsikringsbranchen er inde i en rivende udvikling. Det skyldes blandt andet, at ny teknologi har medført en øget digitalisering og automatisering af arbejdsopgaver. Selv om udviklingen allerede er i fuld gang, har den endnu ikke samme kraft, som det ses i andre dele af finanssektoren, eksempelvis i bankerne. Det giver os bedre tid til at forberede os på de grundlæggende forandringer, vi kommer til at se. Forandringer, som vil ændre branchen gradvist, men markant. I forsikringsbranchen har vi – såvel virksomheder som medarbejdere – et stærkt afsæt til at imødegå fremtidens udfordringer. Det kan vi ikke mindst takke medarbejdernes høje kompetenceniveau for. Men vi skal arbejde for at undgå, at det gode udgangspunkt bliver en sovepude. Kompetencekravene vil nemlig ikke bare stige de kommende år, de vil også ændre sig fundamentalt. Forandringsparathed skal gå hånd i hånd med viljen til hele tiden at lære nyt og til at gøre tingene på nye og anderledes måder. Vi skal omfavne teknologien. Det vil være afgørende for både virksomheder og medarbejdere i fremtiden. For medarbejdernes vedkommende handler det i høj grad om at stå klar til at efteruddanne sig og også selv tage et ansvar, mens virksomhederne skal turde satse endnu mere på innovation og udvikling. Det er helt naturligt, hvis nogle opfatter udviklingen som en trussel. Men går selskaber og medarbejdere fremtiden i møde med en åben og positiv indstilling, så ligger der løfter om, at branchen fortsat vil være
Charlotte Hougaard Landsformand for Forsikringsforbundet
sund og trives. Og om at medarbejderne kan bruge deres kompetencer på nye interessante, udfordrende og udviklende arbejdsopgaver. I Forsikringsforbundet og FA har vi valgt at fokusere på mulighederne. Vi skal i fællesskab gøre, hvad vi kan for at gribe udviklingen og få mest muligt ud af den. Til gavn og glæde for både medarbejdere og virksomheder. Derfor har vi i FA og Forsikringsforbundet afholdt fælles seminar om fremtidens forsikringsarbejdsmarked, og vi har drøftet fremtidens udfordringer i vores respektive bestyrelser. Denne vinter ser vi på, hvordan vores to organisationer i positiv dialog kan bygge fremtidens overenskomst. Den skal være fleksibel nok til at imødegå udviklingen og de nye muligheder for både medarbejdere og selskaber. Og så skal den være med til at sikre vores arbejdspladser ved at fastholde dygtige medarbejdere og bevare selskabernes konkurrenceevne. Folderen ”Vores fælles fremtid”, du nu sidder med, er endnu et eksempel på vores samarbejde om fremtidens forsikringsarbejdsmarked. Det er vores ønske, at artiklerne giver dig en øget forståelse for udviklingen i branchen og dermed også en bedre forståelse for den kommende overenskomst.
Finanssektorens Hus i Amaliegade er stedet, hvor FA og Finansforbundet som oftest mødes til forhandlinger. Forsikringsforbundet holder til i Fondenes Hus i Otto Mønsteds Gade (th.) sammen med en række godgørende fonde.
Rigtig god læselyst!
Mariane Dissing Adm. direktør i FA
Vores fælles fremtid | 3
”Jeg tror, det er vigtigt at have lysten til at samarbejde på tværs. På tværs af organisationer og virksomheder, niveauer og landegrænser – og på tværs af kompetencer og perspektiver.”
Evnen til at lære bliver afgørende i fremtiden For Karen Tobiasen, HR-chef i Nordea, er der ingen tvivl om, at fremtidens vigtigste kompetence er evnen til at lære nyt og være parat til forandring.
4 | Vores fælles fremtid
S
ærligt én kompetence står frem som afgørende i fremtiden, og det er vores evne til at lære. For det er ikke organisationerne i sig selv, der forandrer sig. Det er menneskene, der forandrer sig,” forklarer Karen Tobiasen, der er HR-chef i Nordea. Hun har omfattende erfaring med store forandringsprojekter hos teknologivirksomheder som SAP og Philips. Erfaring, der nu skal bringes i spil i Nordea. ”Der kan ikke finde en transformation af forretningen sted uden en menneskelig transformation,” siger Karen Tobiasen og fortsætter: ”Med menneskelig transformation mener jeg forandring, vækst og udvikling. Det kan i første omgang virke lidt udefinerbart, men tag en sommerfugl som eksempel. Tænk over, hvordan dens forvandling sker fra puppe over larve, før den til sidst kan lette som en smuk sommerfugl. Sommerfuglen og analogien er indbegrebet af den transformation, jeg taler om, og én ting er sikker: Sommerfuglens perspektiv på verden forandres markant i det øjeblik, den letter.” Karen Tobiasen påpeger, at hvor der for sommerfuglen ikke er nogen vej tilbage til dens tidligere liv, så har vi mennesker en tendens til at falde tilbage til vores rutinemæssige adfærd, og den er vanskelig at forandre.
Fremtidens medarbejdere Menneskelig transformation betyder for Karen Tobiasen, at vi som mennesker flytter os så markant, at der ikke er nogen vej tilbage. Hun ser ledelsen som en central spiller, der skal skabe et trygt og sikkert læringsmiljø. Det skal være okay at sige, ’det ved jeg ikke’ og ’jeg har brug for hjælp’. Der skal være plads til at fejle og at lære af fejlene. ”Jeg tror, det er vigtigt at have lysten til at samarbejde på tværs. På tværs af organisationer og virksomheder, niveauer og landegrænser – og på tværs af kompetencer og perspektiver. Lysten til at bidrage i en større sammenhæng og til fællesskabet er nogle af de ting, jeg værdsætter hos medarbejdere. Derudover står åbenhed og parathed til at tage ejerskab også højt på min liste.” Selvpositionering og selvcentrering er derimod ikke med på Karens liste over de menneskelige egenskaber, som tæller i fremtiden. ”Der skal stilles et læringsmiljø til rådighed for medarbejderne. Den enkelte leder har ansvaret for at hjælpe hver enkelt medarbejder ved – i fællesskab med teamet – at klarlægge, hvilke kompetencer der er vigtigst at udvikle. Så er det medarbejderens tur, for det
Vidste du...
at 76 procent af Forsikringsforbundets medlemmer jævnligt får idéer til, hvordan tingene kan gøres bedre på deres arbejdsplads?
Vidste du...
at andelen af kvindelige ledere i finanssektoren er stigende? 26 procent af lederne i finanssektoren i 2006 var kvinder, mens den andel i 2015 var steget til 31 procent.
Nye tider kræver et anderledes mindset af medarbejderne Forsikringsselskaberne vil fremover udvikle produkter, der i højere grad er tilpasset den enkelte kunde, lyder vurderingen fra Jacob Tovborg-Jensen, nordisk direktør for Forsikring i Accenture.
I
Karen Tobiasen, som siden juli 2016 har været HR-chef i Nordea, har omfattende erfaring med store forandringsprojekter hos teknologivirksomheder som SAP og Philips (PR-foto).
er den enkelte medarbejder, der står med ansvaret for at gribe mulighederne. Ingen kan lære for andre: Man skal selv ville – det er en forudsætning for at lykkes.” Faglighed alene gør det ikke Medarbejdernes faglighed er fortsat en efterspurgt kompetence, men i fremtiden er det bare ikke nok. Der skal være en balance mellem faglige, sociale og kreative kompetencer – afhængig af den enkelte stilling. Karen Tobiasen ser nøglen som balance og alsidighed. Der skal andre kompetencer til end ren faglighed, mener hun. ”Når den enkelte person har en vilje til forandring, er der et stort håb for, at transformationen kan realiseres. Det er ikke størrelsen af den enkeltes kompetencemæssige gab, der er afgørende, men derimod evnen og viljen til at lukke dette gab. Det er den udfordring, der skal skabes de bedste rammer for – nemlig et sted, hvor vi alle tør at tage et kritisk blik på os selv og gå efter at indfri det personlige og faglige potentiale, som vi rummer,” slutter Karen Tobiasen.
takt med at danskerne tager nye teknologiske muligheder til sig, vil landets forsikringsselskaber udvikle nye produkter. Faktisk er udviklingen allerede i gang. Det vurderer Jakob Tovborg-Jensen, der er nordisk direktør for forsikring i Accenture, og som har beskæftiget sig med området i en årrække. ”Forsikringsselskaberne er blevet hurtigere til at adoptere nye idéer. Især er der stor interesse for mulighederne i det forbundne hus,” siger Jacob Tovborg-Jensen. Det forbundne hus er en bolig, hvor helt almindelige ting kan kommunikere med hinanden og med beboerne over internettet. Et eksempel kunne være, at låsen i hoveddøren registrer, hvornår beboerne forlader boligen, og sender en besked til termostaterne om at skrue ned for varmen. Det kan også være vandrør, som via sensorer advarer beboerne om, at der er opstået en vandskade. Netop de teknologiske muligheder vil i stigende grad påvirke forsikringsbranchen, mener Jacob Tovborg-Jensen. ”Den største forskel, som den teknologiske udvikling har ført med sig, er, at der stort set ikke er den ydelse i dag, som ikke kan realiseres. Sådan var det ikke for fem år siden. Derfor tror jeg, at vi i fremtiden vil se forsikringsprodukter, der er mere holistiske. Det handler om at forstå den enkelte kunde og prøve at skræddersy nogle løsninger, der passer til vedkommendes behov og adfærd,” siger Jacob Tovborg-Jensen og understreger, at udviklingen også stiller nye og anderledes kompetencekrav til fremtidens forsikringsmedarbejder: ”Udviklingen kræver et andet mindset af medarbejderne i fremtiden. Først og fremmest skal de væk fra at fokusere meget på de historiske data omkring risiko, eksempelvis risikoen for oversvømmelse eller brand. Derimod skal medarbejderne i højere grad prøve at forstå mulighederne i realtidsdata, eksempelvis i form af sensorer ude i forsikringstagernes boliger. Det handler om at udvikle produkter, der baserer sig på dét.” Jacob Tovborg-Jensen pointerer, at det i fremtiden ikke er afgørende, at forsikringsmedarbejderne kender hver eneste lille detalje i forsikringsaftalerne. Den del vil teknologien nemlig overtage.
Jacob Tovborg-Jensen er nordisk direktør hos Accenture med fokus på forsikringsbranchen (PR-foto). Vores fælles fremtid | 5
Vidste du...
at kundeservice-robotten Amelia kan tale op til 20 sprog samtidig og ligner en smart, ung forretningskvinde – hvis det er, hvad man ønsker?
Et fremtidskig på forsikringsbranchen Tag med på en tur til fremtidens forsikringsbranche, hvor mennesker, robotter og computere har lært at leve sammen og udnytte hinandens styrker på bedste vis.
Din arbejdsdag i år 2037 ’Fremtiden kommer i spring’ er titlen på en bog, som fremtidsforsker Maria Therese Hoppe har skrevet. Og ja, fremtiden kommer i spring. I nogle perioder løber udviklingen hurtigt, mens den i andre perioder går langsomt. I forsikringsbranchen er den digitale udvikling gået relativt langsomt de seneste år. Men nu tager tiden et spring. Udviklingen i selskaberne løber i dag stærkt. Rigtig stærkt. Ingen ved, hvordan forsikringsbranchen ser ud om eksempelvis tyve år. Det er jo som bekendt svært at spå, især om fremtiden. Men vi har gjort forsøget.
6 | Vores fælles fremtid
Vidste du...
at kundeservice-robotten Amelia kan forstå, hvad kunderne siger, og lære gennem at lytte med på samtaler mellem mennesker? Og så kan den opfatte følelser og humørsvingninger hos den, som den taler med.
Vidste du...
at kunstig intelligens – AI – blev grundlagt som forskningsområde tilbage i 1956 på en konference på Dartmouth College i England? Man forudsagde dengang, at en maskine lige så intelligent som et menneske ville være en realitet inden for en generation, men så hurtigt kom det dog ikke til at gå.
Kundeservice-robotten Amelia (PR-foto).
V
elkommen til Futura Forsikring” står der med store bogstaver over indgangspartiet. Året er 2037, og vi har taget en af de gratis selvkørende biler ud til selskabet, der har hovedkontor i et malerisk bindingsværkshus fra 1700-tallet på en kunstig ø midt i Øresund. ”Ja, det var ikke billigt at få huset flyttet fra Smørumnedre her til NewHavn, men vi synes, at det giver medarbejderne nogle trygge, rolige rammer for arbejdet,” forklarer Ning Xua Svendsen, da han tager imod os ved indgangen. ”Vores trivselssystem, TrivIA, følger medarbejderne overalt og sørger for, at alle har det godt, holder deres pauser og får den motion, den enkelte har behov for,” fortsætter han. Ning Xua Svendsen er vejleder af 1. niveau i Futura Forsikring. Titlen svarer til det, der i gamle dage blev kaldt ’direktør’. ’Vejleder’ er en mere korrekt betegnelse i en tid, hvor medarbejderne leder sig selv.
bløde stole, som er placeret i spredte øer. Her møder vi Amanda Hansen, der er vejleder af 3. niveau. ”Vi har placeret stolene, så kollegerne stadig kan mærke hinandens fysiske nærvær,” fortæller Amanda Hansen og fortsætter: ”I bund og grund er vi mennesker jo sociale væsener. Vi fandt ud af, at vi – ved at placere Workspace- stolene, som de står nu – fik optimeret medarbejdernes kreativitet, produktivitet og innovationsevne”.
Trivsel er det vigtigste ”Du kan se trivselsarmbåndene hos alle, der arbejder her. Armbåndene tjekker medarbejdernes fysiske tilstand, eksempelvis puls, blodtryk og blodsukker. Sammen med rumovervågningen på kontorerne rapporterer de også om fysisk aktivitet, hvad medarbejderne spiser, og hvordan de fungerer socialt,” fortsætter Ning Xua Svendsen og tilføjer: ”Det kan måske virke lidt grænseoverskridende, men vores løbende målinger viser, at medarbejderne arbejder bedst, når de er sunde og glade. Deres arbejde er fejlfrit, og de når deres mål.” Ifølge Ning Xua Svendsen kan alle medarbejdere ’naturligvis’ selv planlægge deres arbejde. ”TrivIA er et intelligent system, der analyserer alle typer data og hjælper den enkelte medarbejder med at planlægge arbejdet. Der skal være en god blanding af forskellige opgaver og ikke flere end, at de kan nås uden stress,” pointerer han og understreger: ”Hvis der er tegn på problemer, eksempelvis at TrivIA opfanger, at en medarbejder er trist og holder sig meget for sig selv, så kan TrivlA kommunikere med medarbejderens hjemmesystem, FamilIA, for at undersøge om det skyldes knas med familielivet. Det giver os de bedste muligheder for at hjælpe hver enkelt medarbejder til at være glad og produktiv.”
Overordnet robotsystem Amanda Hansen fortæller, at Irisvision-brillen håndterer alle kommunikationsformer. Både med kunder, kollegaer, vejledere og de mange robotsystemer, der dog styres centralt af BOSS. BOSS er det overordnede robotsystem, som lever i alle selskabets computere. BOSS holder øje med, at alle processer fungerer optimalt, og at samarbejdet mellem mennesker og robotter fungerer. I denne sammenhæng betyder det, at robotterne støtter, hjælper og hele tiden lærer af menneskene. Hvis BOSS opdager, at en funktion kan håndteres mere effektivt af en robotløsning, bliver medarbejderen bedt om at oplære robotten og hjælpe den i gang. ”Vi mennesker har nogle færdigheder og erfaringer – og ikke mindst kreativitet og empati – som robotterne stadig har lidt svært ved at håndtere. Derfor er et samspil mellem robotter og mennesker det helt rigtige, og hver enkelt af vores medarbejdere kan via Irisvisionbrillen styre og overvåge en hel hær af robotter. Det er medarbejderens ansvar, at der fra tid til anden gøres noget usædvanligt og særligt for en kunde. De positive overraskelser er jo dét, der adskiller Futura Forsikring fra de mange andre online-selskaber,” understreger Amanda Hansen.
Fysisk nærvær Det er overraskende, så lille hovedkontoret for det verdensomspændende forsikringsselskab er. Der er ikke mange medarbejdere, og de ser ikke ud til at have særlig travlt. Det kontorlokale, Ning Xua Svendsen fører os ind i, er et hyggeligt, ja nærmest hjemligt rum. Der er lyst og stille. Rundt omkring i lokalet ligger folk på
Tryg sameksistens En enkelt medarbejder rejser sig op, fjerner den Iris vision-brille, hun har haft på, og går os i møde. ”Dejligt at møde jer,” siger hun, da hun rækker os sin fremstrakte hånd. ”Jeg har lige fået besked fra TrivIA om at tage mindst et kvarters pause og gå en tur på 350 meter inden mit næste kundemøde,” siger hun forklarende, inden hun går ud af den dør, vi netop er kommet ind af.
Koder er bare så meget 2017 Hun forklarer, at der i Irisvision-brillen ligger en irisscanner, der overflødiggør brugen af koder og lignende for at tilgå firmaets systemer og informationer. Systemerne er dermed mere sikre end nogensinde. ”Koder er bare så meget 2017,” griner hun. Ved hjælp af øjenbevægelser styrer hun robotsystemer og den kommunikation, der gør det let for hende
at hjælpe de få kunder, der henvender sig frem for at bruge selskabets app. ”Jeg har været sagsbehandler siden 2017. Sommetider kan jeg godt savne at bruge min stemme, når jeg taler med kunden,” indrømmer Amanda Hansen. ”Men omvendt er sagsbehandlingen også bare så meget hurtigere overstået, når jeg ikke længere skal sidde og skrive alt ind på et tastatur,” tilføjer hun, mens hun viser os videre ind i et rum, hvor det flyder med legetøj og touchskærme. Plads til hele familien Lokalet er selskabets børneafdeling, og her møder vi vejleder af 5. grad, Anders Johannesen, der er særligt uddannet omkring børn og ældre. ”Medarbejderne har det bedst, når deres børn og unge er i nærheden. Børnene og de unge lærer gennem leg og systemer med kunstig intelligens, der tilpasser niveauet og emnerne til dét, som den enkelte interesserer sig for,” forklarer Anders Johannesen og understreger: ”Uden dog at glemme, hvad de i øvrigt har brug for at lære. På samme måde har vi integreret vores ældre, som dels går til hånde i forretningen med dét, som de kan og har lyst til, og dels er tæt på familien, så alle lærer af hinandens erfaringer”. Futura Forsikring arbejder med livslang ansættelse af medarbejderne. Det giver familierne sikkerhed, og samtidig skaber det en unik loyalitet til selskabet. Den livslange ansættelse giver også selskabet mulighed for at uddanne unge medarbejdere med kompetencer, som de senere skal bruge til at gøre karriere i selskabet. Kommandocentral Turen er ved at være færdig, for der er ikke så langt rundt i Futura Forsikring. På mange måder kan selskabet sammenlignes med en kommandocentral, der sender opgaverne rundt til robotsystemer – eller måske til samarbejdspartnere i Danmark og udlandet. Grænser og sprog har ikke nogen betydning, fordi de automatiske oversættelser af både tale og tekst sørger for, at medarbejderne kan samarbejde med alle overalt. Vi takker Ning, Amanda og Anders for deres tid, men de smiler bare og siger, at det var skam deres fornøjelse, og at TrivIA i øvrigt havde sagt, at de skulle gøre det for at træne deres sociale evner. Og dét kan jo være nødvendigt i en verden, hvor næsten alt kan klares via nettet!
Vores fælles fremtid | 7
Forsikringsansatte:
arbejdsglæde I
en medlemspejling har Forsikringsforbundet spurgt sine medlemmer om, hvad der giver dem størst arbejdsglæde. Hele 735 af forbundets over 8.000 medlemmer deltog i pejlingen, og konklusionen er klar: Spændende arbejdsopgaver og gode kolleger skaber arbejdsglæde for de fleste forsikringsansatte. Faktisk peger hele 96 procent af deltagerne på spændende arbejdsopgaver som deres førstevalg. Og det er positivt, lyder det fra Mariane Dissing, der er adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). ”Flere og flere rutineprægede opgaver automatiseres i forsikringsselskaberne. Netop derfor vil det i stigende grad være de mere anderledes og udfordrende opgaver, som arbejdsdagen byder på. Derfor er det positivt, at det netop er spændende opgaver, de ansatte peger på som kilde til arbejdsglæde,” siger Mariane Dissing. Det gode samarbejde og indflydelse på egne opgaver tæller Ifølge pejlingen er også kollegerne og den sociale kontakt på jobbet ikke bare en meget vigtig del af de for-
sikringsansattes hverdag, men én af de vigtigste kilder til arbejdsglæde. Vigtigere end ros fra chefen, forfremmelse og kontant belønning i form af bonus og lønforhøjelse. Også indflydelse på egne arbejdsopgaver og arbejdstid ligger blandt topscorerne på arbejdsglæde. ”Resultaterne er et godt råd til lederne om at finde de spændende opgaver frem, slippe medarbejderne mere fri, give dem større medbestemmelse og lægge rammerne for et godt samarbejde i hverdagen,” siger Charlotte Hougaard, Landsformand for Forsikringsforbundet. I øvrigt viser pejlingen, at de gode relationer til kollegerne betyder mest for kvinderne. For hele 52 procent af kvinderne er gode relationer i meget høj grad vigtige, mens det hos mændene gør sig gældende for 34 procent. Unge går all in – de erfarne er tilbageholdende Forsikringsforbundets pejling viser også, at der er forskel på, hvad der skaber og skader arbejdsglæden hos forskellige medarbejdergrupper. Mest udtalt er forskellene mellem de unge medarbejdere, det vil sige
Om Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Om Forsikringsforbundet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er arbejdsgiverforeningen for forsikringsselskaber, pensionsselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter, finansielle it-virksomheder og andre virksomheder i finanssektoren.
Forsikringsforbundet er fagforeningen for ansatte i forsikringssektoren, herunder også pensionsselskaber og alarmcentraler. Forsikringsforbundet har lokal tilstedeværelse i 30 selskaber.
Finanssektorens Hus Amaliegade 7 1256 København K Telefon +45 33 91 47 00 fa@fanet.dk www.fanet.dk
Fondenes Hus Otto Mønsteds Gade 5 1571 København V Telefon +45 32 96 46 00 info@forsikringsforbundet.dk www.forsikringsforbundet.dk
Spændende opgaver og et godt fællesskab på arbejdspladsen skaber arbejdsglæde for forsikringsansatte. Det viser en medlemspejling, som Forsikringsforbundet har foretaget blandt forbundets medlemmer.
medarbejdere under 35 år, og de ældre medarbejdere, der i undersøgelsen defineres som 56 år over derover. Der er især forskel på de to gruppers ønsker til forfremmelse, uddannelse og sociale aktiviteter med kolleger. Her går de unge all in, mens de erfarne er tilbageholdende. Dog er unge og erfarne medarbejdere enige om, at den ubetingede største dukkert for arbejdsglæde er, hvis de går ned i løn. Også en nedgang i antal fridage tæller højt for de unge, hvor det for de mere erfarne snarere er mangel på indflydelse på egne arbejdsopgaver og arbejdstid, der tærer mest på arbejdsglæden. ”Forsikringsforbundets pejling efterlader det positive indtryk, at selv om det er forskellige faktorer, der skaber arbejdsglæde for forskellige medarbejdergrupper, så har medarbejderne i forsikringsbranchen generelt en god arbejdsglæde i hverdagen,” konkluderer Charlotte Haugaard.
2896
Spændende opgaver skaber