Skoleblad dec 2022 (Det Fri og Hør)

Det Fri Det Fri og Hør og Hør November 2022

Redaktionens klumme

Julestemningen har indfundet sig i Det Fri og Hørs redaktion!

Det er jule kalender ranking liste, jule films quiz og Det Fri og Hørs helt egen Spotify jule playliste til den kommende tid. Julestemningen har også været på besøg hos Det og Hørs trofaste podcast duo.

Men det hele handler trods alt ikke kun om jul.

Vi har også fornøjelsen af, at bringe en debat artikel om mødetiden på Det Fri

Der er indlæg fra Gladiatorskolen på Det fri, hvor du kan læse om, hvordan man kommer i gang med at blive forfatter Der er såmænd også en artikel om fobier (blandt andet for huller!) Vi har lavet et interview med en valgtilforordnet fra DFG, der var med til at tælle stemmer op til folketingsvalget.

I kan også se nogle tegneserier om Nørrebros historie, der er blevet lavet af DFG elever Musikken er også tilstede i måneds faste musikanmeldelse, hvor der ikke bliver lagt fingre i mellem! Derudover kan I blive klogere på, hvad DGS er for en størrelse

Sidst og ikke mindst kan vi med store glæde præsentere jer for Det Fri og Hørs Insta profil, hvor I kan kan holde jer ajour med det seneste nye fra skolebladet og give jeres kommentarer til bladets historier:

dfg_skoleblad

Det er med andre ord lidt for enhver smag.

Det bliver den sidste udgave af Det Fri og Hør i 2022, da december måned er ret pakket for alle med eksamener og andet.

Det Fri og Hør vender selvfølgelig frygtelig tilbage i 2023

Så tak for år. God jul og godt nytår til jer! Vi ses i 2023

af Frida og Clara, 2x

Skal vi møde kl 9?

af Gaberiel, 2x

Dog er der også nogle dårlige ting ved det. Fx ville vi først få fri kl 16:15 og det ville gøre at mange ikke kan nå på arbejde. Derfor foreslår jeg at vi indfører det først næste år så folk har massere af tid til at give besked til deres arbejdsgivere.

Der er selvfølgelig også den mulighed at gøre spisepausen lidt kortere så den var 30 min og dermed ville vi få fri kl 16:00 men så ville der ikke være tid til udvalgsarbejde, gå en tur og at spise.

Vi på det frie gymnasium har i lang tid mødt senere end andre gymnasier nemlig kl 08:30. Men kan vi ikke møde endnu senere som fx kl 09:00?

Det er bevist at jo senere teenagere møder jo bedre karakterer får de. Det er fordi, at forskningen viser, at vi er bedre til at senere på dagen.

Det ville også gøre at lærerne også ville have det sjovere med at undervise os fordi vi faktisk er vågne og undervisningsparate.

Vi ville få det bedre socialt for det er meget nemmere at socialisere sig når man har fået noget ordentligt søvn.

Vi unge har bare en anden døgnrytme end dem som er over 50 eller stadig yngre end 10 år. Prøv at tænk over hvor dejligt det ville være at sove lige en halv time længere hver dag.

Derfor foreslår jeg at vi rykker mødetidspunktet til kl 09:00 men først til næste skole år. Hvis i har nogle holdninger eller andre synspunkter må i meget gerne skrive til mig eller direkte på vores Insta, hvor vi har lavet et opslag på om punktet her.

Har du også fobi for hollændere og jomfruer?

Af Uma, 1w

Jeg kan mærke det helt ude i mine albuer, når jeg ser på mange huller –særligt huller i hud kan vise sig i mine mareridt. En fobi er en betegnelse for sygelig frygt eller afsky for noget bestemt, og jeg har trypofobi. Folk med trypofobi er ikke nødvendigvis bange for huller, men har en fobi overfor mange huller i forskellige størrelser samlet. Trypofobi blev først opdaget i 2005, da folk reagerede dårligt på, at der kom mange fotolinser på nye smartphones, og faktisk har omtrent hver sjette person trypofobi i en vis grad. Man ved ikke helt hvad fobien skyldes, men en teori er, at mange huller i huden minder hjernen om fare, f.eks. slangeskin eller en fugleedderkops øjne. Jeg var inde og læse om fobier i håb om at bearbejde min egen, og her har jeg fundet nogle interessante, om jeg så må sige, fobier:

2. Eufobi

Fobi - angst for at høre gode nyheder Fobien skyldes dårlige oplevelser og livserfaringer, men dem skal der alvorligt mange til for at opbygge sygelig frygt mod gode nyheder og positivitet, tænker jeg.

3. Dikefobi

Fobi angst for retfærdighed Mennesker med dikefobi kan få angstfyldte panikanfald bare ved tanken om retfærdighed. Man ved ikke helt hvorfor, der er et par teorier med miljø og gener der kan påvirke det, men det gav ikke mening for mig, da jeg læste om det.

4. Parthenofobi

Fobi angst for jomfruer eller unge piger Folk med denne fobi kan ofte godt forstå, at det er ulogiske og irrationelle følelser, men kan ikke styre dem. Hvis de er tæt på unge piger, kan de føle sig helt paralyseret, helt panikslagen Jeg ved ikke, hvorfor den opstå, men jeg tænker, det er meget heldigt, at jeg ikke har den.

5. Dextrofobi

1. Dutchfobi

Fobi angst for hollændere

En rimelig tarvelig fobi, hvis du spørger mig, der opstod for længe siden på grund af Hollands rolle i krigene osv, men som nu bare betyder had og frygt for hollændere

Fobi angst for objekter i højre side af kroppen. Denne kompulsivitet kan minde om OCD, og derfor er det også meget normalt at folk med dextrofobi også har OCD. De vil gå meget langt for, at der ikke står noget til højre for dem, og hvis ikke det kan undgås, kan de opleve slemme angstanfald. Det samme findes for ting til venstre for kroppen Jeg aner ikke hvorfor

6. Papafobi

Fobi frygt for paven.

Folk med papafobi afskyer paven og autoriteten ved det. Så vil jeg egentlig ikke sige mere om den.

7. Novercafobi

Fobi angst for stedmødre.

Med alle de historier om stedmødre man har hørt, og så med dårlige oplevelser oveni, kan jeg godt sætte mig ind i, at man opbygger en frygt for stedmødre. Og dog. Der findes også en fobi for stedfædre.

8. Counterfobi

Fobi angst for tilstedeværelse af en fobi for angstfylde situationer . Fobien for ikke at være i angstfyldte situationer, så folk med counterfobi vil bevidst søge hvad folk er bange for, for at skabe en angstfyldt situation.

9. Panofobi

Fobi angst for alt

Din fobi kan behandles ved eksponering for fobien, så nogle folk bør stille en masse ting til højre for dem, nogen bør tage på en endagstur med paven (og evt. en masse hollændere?), og jeg bør egentlig gå hjem og glo på en masse huller.

Gladiators forfatterskole på Det fri!

Du har nok set Døde Poeters Klub i din folkeskoletid, ikke? I hvert fald har Gladiators forfatterskole her på Det fri været næsten lige sådan selvfølgelig bare 60% federe.

Siden september har holdet som er en god blanding af elever fra alle vores afdelinger mødtes en gang om måneden i M30 og lavet forfatterskole sammen med gode folk fra Gladiatorskolen, som også driver Forlaget Gladiator

Det har været suverænt; en ø af ro og fordybelse, hvor det er blevet tydeligt, at hver af jer rummer et særligt blik på verden og et lysende skønlitterært sprog, og hvor vi har oplevet, at alle har værdifulde ting at byde ind med i den fælles respons. På holdet er der vokset et meget intimt og respektfuldt fællesskab op på tværs af vores afdelinger, og det har været meget særligt at være vidne til.

Jakob Sandvad, der er redaktør, direktør og underviser på Gladiator, siger sådan om sin oplevelse her på Det fri:

“I undervisningen og efterfølgende slog det mig gang på gang, hvor vilde de her elever er, hvor skarpe og eftertænksomme og kærlige og overraskende deres perspektiver på hinandens tekster er, og hvor originalt og fantastisk de skriver, bare sådan helt ubesværet og naturligt, sådan en flok helt almindelige, unge mennesker.

Hvor har det været en fornøjelse at læse med jer. Jeg synes, jeg er blevet klogere på, hvad litteratur er og skal være Og jeg håber, I vil tage jeres begejstring for sprog og litteratur med videre ud i verden, lige som den er nu.”

Og det er ikke slut endnu alle på Det fri kan glæde sig til d. 13/12 kl. 18.30, hvor vi i Møllegades kantine inviterer til oplæsningsaften samt reception for at fejre udgivelsen af holdets antologi som holdet selvfølgelig selv har været med til at sætte op og præge med det grafiske udtryk.

Vi ses!

Af Tanja Cordero, lærer i Dragen

Demokratiet i praksis: Det Fri og Hør interviewer valgtilforordnet fra DFG

Fotograf: Celia Bak Thomsen

Folketingsvalget er nu vel overstået, mandaterne er endeligt fordelt, og det nye folketing kan nu træde sammen for første gang

Men hvordan foregår stemmeafgivningen og stemmetællingen egentlig i det danske demokrati?

Det er nok de færreste, der ved noget om det. Det gælder ikke mindst Det Fri og Hør redaktionen!

Men det er jo rigtig vigtig, at det foregår på en ordentlig måde, da det er selve forudsætningen for, at demokratiet kan fungere efter hensigten. I de seneste par måneder at vi har set mange eksempler på, at denne del af den demokratiske proces er kommet helt på afveje i USA. Mange amerikanske vælgere har haft problemer med at få registreret deres stemme, og flere amerikanere føler sig truet af bevæbnende personer, der cirkulerer truende rundt omkring valgstederne.

Men hvordan foregår stemmeafgivningen og stemmetællingen så i det danske demokrati? Er det muligt for alle at stemme, og hvordan sikrer man sig, at stemmerne bliver talt korrekt op.

Det Fri og Hør har fanget Molly fra 3x, der havde meldt sig som valgtilforordnet på valgdagen.

Valgtilforordnede er danske vælgere, der hjælper valgstyrerne med afviklingen af afstemningen ude på de forskellige valgsteder.

Molly var valgtilforordnet på Oehlenschläger gade skole på Vesterbro.

Hej Molly. Tak for at stille op til interviewet her. Lad os begynde helt fra starten. Hvor lang tid var du egentlig på arbejde på selve valgdagen?

Vi mødte op klokken 7 00 på valgstedet, og vi var færdige med at tælle stemmer op klokken 24.00. Så vi nåede det lige til tiden.

Hvordan stemte du selv, når du nu var der hele dagen?

Jeg brevstemte på Vanløse bibliotek om torsdagen. Altså fem dage før selve valgdagen. Jeg mødte bare op på biblioteket med mit valgkort. Så skrev jeg mit parti og kandidat navn på en udleveret seddel, og så var nogle piger, der tog imod sedlen, der blev lagt i en konvolut og derefter puttet i stemmeboksen.

Tilbage til valgdagen. Hvor mange valgtilforordnede var der på valgstedet, og var der andre unge?

Der var rigtig mange tilforordnede Vi var mindst 45 personer. Vi var tre unge, og mindst halvdelen var over 60 år.

Hvem havde ansvaret på jeres valgsted?

Der var to valgstyrere En mand og en kvinde.

Hvilke regler gjaldt der på valgstedet?

Det er ikke tilladt at føre nogen form for last minute valgkamp på selve valgstedet

Der var en enkelte vælger, der havde et klimamærke på sin jakke, men jeg gjode ikke noget. Det var jo rimelig upolitisk, og der stod jo ikke ligefrem ”Stem Ø eller dø!”

Derudover var der en regel om, at børn ikke måtte være over fem år, hvis de skulle være med ind med deres forældre i selve stemmeboksen

Molly i aktion på valgstedet

Lagde du mærke til om der var mange unge vælgere, der stemte?

Der var rigtig mange unge mennesker, der stemte I det hele taget var alle aldre og etniciteter godt repræsenteret. Og så var der utrolig mange, der havde deres børn med ind at stemme. Der var på alle tidspunkter altid et barn i stemmesalen

Hvordan foregik stemme optællingen efter, at alle stemmer var blevet afgivet?

Først blev der stillet nogle store borde op, og så blev stemmekasserne løbende åbnet Vi blev derefter bedt om at laver seks bunker med stemmesedler.

En bunke med stemmesedler hvor der var stemt på Enhedslisten, en bunke med stemmer til Socialdemokratiet og en bunke til dem, der havde stemt på Moderaterne. Så var der en bunke til de øvrige partier. Samt en bunke til ugyldige stemmer og så en bunke til blanke stemmer

Oehlenschlägergade valgsted

Fra USA hører man jo tit, at ventetiderne er meget lange, hvilket jo kan risikere at nogle vælgere afholder sig fra at stemme. Hvor lang var ventetiden hos jer?

Den var ret kort Da der var allerflest mennesker, i de sidste timer inden stemmestedet lukkede klokken 20.00, var ventetiden på max. 30 min.

Grunden til at det blev gjort på den måde var af rent praktiske grunde. Det gjorde det lettere at tælle op, når der var ikke 14 15 bunker, som man skulle gå rundt at fordele stemmesedlerne i mellem. Det var lettere at få overblik ved at sortere de store partier i deres egne bunker først.

Men valgbestyrelsens forudsigelser passede dog ikke. Alternativet havde fået langt flere stemmer end Moderaterne. Så det endte med at forsinke os lidt.

Hvad skete der efter, at I havde lavet selve sorteringen?

Så begyndte selve tællingen. Man fik en bunke med 100 stemmesedler, hvor man så talte stemmerne. Derefter skulle tre andre personer tælle stemmerne fra den samme bunke. Og der var først, da alle kom frem til samme tal, at den bunkes stemmer blev registret

Der var flere gange, hvor fire personer ikke nåede frem til samme tal. Og så måtte vi starte forfra med at tælle den bunke

Da vi var helt færdige fandt vi ud af, at der manglede syv stemmer i vores oversigt. Da vi fortalte det til Rådhuset, som skulle tage imod tallene fra valgstederne, fik vi vide, at vi måtte tæller hele dynen om igen. Det var derfor, at vi var en af de sidste valgsteder, der blev færdig.

Spændende sager! Hvad fik dig egentlig til at melde dig som valgtilforordnet?

Da jeg læste, at der manglede tilforordnede tænkte jeg, at det lød sjovt og spændende, samtidig med at man kunne møde nogle nye mennesker. Og så er det jo en helt særlig begivenhed i et demokrati, som jeg godt kunne tænke mig at være en del af

Kan du anbefale det til andre?

Det kan jeg helt sikkert Det var en lang dag, men der var en virkelig god stemning. Der var gode snacks og mad hele dagen til os. Jeg havde mange spændende samtaler om politik, og jeg synes, at jeg lærte en masse på selve dagen.

DGS? DGS?

Af Gabriel, 2x

Hvad er DGS vil I så nok spørge. Ja, DGS står for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Det er et langt og kedeligt ord. Men bagved det lange og kedelige ord er der en kompetent, dygtig og dejlig organisation.

DGS står nemlig for at vores rettigheder som elever på STX, HF og HFe bliver overholdt. De kæmper for vores mærkesager som fx mental trivsel, klima, fravær, karakterer, seksual undervisning og meget mere.

De laver desuden massere af demoer, events og komsammener. Fx stod de for seksuel strejken sidste år hvilket gjorde at der kom noget reel seksualundervisning på skemaet. Men de kan også blive brugt til hverdagslivet.

F.eks. kan man ansøge om penge til et projekt gennem DGS-fonden eller man kan skrive en klage om ens rektor til deres forperson: Madeleine.

Til alle deres arrangementer bliver der godskrevet fravær og tilbage betalt transport afgifter. Der er også ofte snacks + kaffe og interessante workshops og/eller foredrag!!

DGS har hvert år nogle nationale arrangementer hvor folk fra hele landet kommer og beslutter DGS’s politik. F.eks. var der en den 16-18 nov, og den næste kommer til at være omkring februar men ellers hold øje med deres Insta: @gymnasieelever

Eller en mere lokal profil hvor der er nogle fælleselevrådsmøder: @dgskbh

Og hvis man vil vide mere om DGS kan man bare tage fat i Gabriel 2.x eller Bertil 2.w Eller man kan læse videre på gymnasieelever.dk

En tynd kop te fra de arktiske aber.

Albumanmeldelse – Arctic Monkeys: “The Car”

af Jacob – 2.B

Man kan roligt sige at britiske Arctic Monkeys har udviklet sig siden deres debutalbum ”Whatever people say, that’s what I’m not” fra 2006. Sammen med efterfølgeren ”Favourite worst nightmare” gav de os to af de bedste indie rockplader fra 2000’erne Efter to ”ørkenrock” plader i henholdsvis 2009 og 2011, udgav de i 2013 pladen ”AM”, som blev et kæmpestort album, der gjorde dem til internationale stjerner

PÅ ”AM” lykkedes det Arctic Monkeys at kombinere støjende, beskidt rock med radiovenlig pop rock produktion. Men nu er det jo desværre ikke AM vi skal tale om 5 lange års ventetid efter AM’s udgivelse udgav de i 2018 albummet ”Tranquility Base Hotel And Casino”.

Det album trak bandet over i en helt ny retning. Væk var de støjende guitarer og underholdende, catchy melodier De var blevet udskiftet med…..Loungemusik?

Bandets nye lyd var en stor overraskelse for mange fans, på trods af, at albummet blev godt modtaget, især pga forsanger Alex Tuners tekster. Så gik der 4 år igen, og nu står vi altså med det nye album, ”The Car”, som fortsætter lounge pop lyden fra Tranquility base albummet. Og lad mig være helt ærlig The Car er sgu ret så kedeligt.

Albummet lægger ud med førstesinglen ”There better be a mirrorball”. Med en mildt interessant intro byder den lytteren ind i albummet. Men bare 1 minut inde i nummeret er vi tilbage i loungen. Der sker en lidt fancy rytme på ride-bækkenet fra trommeslagerens side, men ellers kører hele nummeret i den samme lyd Intet omkvæd, ingen variation, what so ever, ud over nogle strygere hen mod slutningen. Og de strygere kommer vi til at høre rigtig, rigtig mange gange i løbet af albummet, tro mig

Sang nummer 2 er ”I ain’t quite where i think i am”. Sangen er båret af en funky guitar, og nogle markeringer på taktslag 2 og 4, hvilket er lidt af en kliché, når det kommer til at give en sang en funky stemning, for slet ikke at tale om det utroligt akavede kor i omkvædet.

Næste sang er ”Sculptures of anything goes”, som faktisk prøver noget nyt, og begynder med nogle lidt spacy synth lyde. De her synths fortsætter så bare desværre igennem hele nummeret, uden rigtig at ændre sig super meget. Det giver trods alt nummeret en atmosfære, der skiller sig ud fra resten af det, vi har hørt indtil videre, men efter at det har kørt i 2 minutter, bliver man lidt træt af det. Til sidst i nummeret, vender strygerne tilbage. Gad vide hvor mange gange, vi skal høre de strygere i løbet af albummet?

Næste døde billede er ”Jet skis on the moat”. Det første vi hører, er en funky ydende guitar, og et klaver. Og nå ja, så er det helt ekstremt kedeligt, da det ligesom de andre sange på albummet, fortsætter den samme lyd igennem 4 minutter. ”Body paint” er med gode chancer den ”bedste” (læs: mindst kedelige) sang på pladen, fordi den faktisk udvikler sig med sine 5 minutter. Stadig en lidt kedelig lyd, men i det mindste lyder det som om, at Arctic Monkeys faktisk prøver noget på den her sang.

Jo mindre vi siger om tittelnummeret ”The car”, jo bedre. ”Big ideas” og ”Hello you” smelter sammen i den samme monotone pærevælling af strygere. ”Mr. Schwartz” forsøger at være en klaver/stryger ballade, men når man har hørt strygerne så mange gange efterhånden, mister de bare deres effekt. Sangen har en interessant stemning over sig, men ligesom med resten af albummet, så bliver den samme stemning i sangen bare ved, uden rigtigt at gå nogle steder hen.

Sidste sang er ”Perfect sense”, som begynder med…..du gættede det: flere strygere! Nu er strygerne bare irriterende, og man bliver glad for, at det hele snart er overstået. Sangen fortsætter som forventet igen, som resten af albummet, uden at gøre noget nyt, men bare gentage sig selv i 3 minutter

The car er det værste album, Arctic Monkeys har lavet. Bandet, der ellers altid har være innovative, er faldet ned i et hul af ikke at gøre noget nyt, og i stedet for bare scanne og kopiere den samme sang 10 gange, og kalde det et album. Forsanger Alex Turner sagde vist engang noget i retningen af ”I once fell asleep, while listening to a Radiohead album” Det eneste jeg kan sige til det er, at man ikke skal kaste med sten, når man selv er Arctic Monkeys og lige har udgivet The Car.

The Car af Arctic Monkeys får 1 ud af 5 stjerner.

The car er udgivet den 21. oktober, og kan fås på LP, CD Kassettebånd og Streaming

DET FRI OG HØR DECEMBER PODCAST DET FRI OG HØR DECEMBER PODCAST DET FRI OG HØR DECEMBER PODCAST

I denne måneds episode af det fri og hør snakkes der om alt fra Christians store cykel eventyr til lidt juleopvarmning

Følg podcasten på Instagram: detfrioghor

Find linket til Podcasten på Insta eller scan koden her:

Tegneserier om Nørrebros historie

Flere elever fra Det Fri deltog i november i workshoppen "En tegneserie over Nørrebros historie" Eleverne tegnede ivrigt, kreativt og i en rasende fart Og ud af det hårde arbejde kom der lang række flotte tegneserier, der hver især beskriver et nedslag i Nørrebros brogede historie

I tegneserierne bevæger os gennem århundredernes tåger og mærker pulsen fra de mange oprør, råb om retfærdighed, blodige konflikter og varme fællesskaber, der netop kan findes i vores lokalområde

I kan se et udvalg af nogle af tegninger her, hvor vi kommer forbi BZernes besættelse af Allotria bygningen, rydningen af Ungdomshuset, de spaniensfrivillige der tog til Spanien for at kæmpe i den spanske borgerkrig og indvandringen til Danmark

Af Lin og Kevin, lærere

AFFALDSSORTERING!!

Af Gabriel, 2x

Så er der kommet affaldssorteringsspande i jeres klasse! Det har vores pedeller stået for så giv dem et stort tak!

Husk at putte papir og karton i den blå kasse hvor der står papir på. Husk at putte restaffald i den sorte kasse hvor, ja wow, der står rest affald. Og til sidst husk at putte plastik i den røde spand hvor der står plastik på

Vi gør det her for klimaet og hvis vi bare bliver ved at fylde den ene rest affaldsspande op så den flyder over så bliver vores muligheder, for at gøre lidt mere for klimaet, mindre og de affaldsspande bliver fjernet.