BestPraxis 2

INSPIRATIONSKATALOG FOR ETNISK ERHVERVSFREMME · udgivelse nr. 2 · 2012 ENGELSKTALENDE

KVINDER

UNGE

METODER

REDSKABER

BÆREDYGTIGT DESIGN FRA AUSTRALIEN Lauren Bowey bruger sin viden fra Australien til at drive virksomhed i Danmark Læs side 10

Danske eksportvirksomheder får hjælp fra nydanske virksomheder Læs side 18

FORORD BestPraxis er udarbejdet af det nationale initiativ Etnisk Erhvervsfremme, der sætter fokus på iværksætteri og forretningsudvikling blandt nydanskere.

Målgruppen er nydanske iværksættere og virksomhedsejere, herunder unge under uddannelse, kvinder samt medfølgende ægtefæller, som tilbydes vejledning og sparring i forhold til etablering, overlevelse og vækst af deres virksomheder.

Etnisk Erhvervsfremme indsamler og formidler viden, skaber netværk og samarbejde på tværs af organisationer inden for erhverv, beskæftigelse og integration og tilbyder kompetenceudviklingsaktiviteter.

BestPraxis’ 2. udgave bygger videre på 1. udgaves råd og guidelines til, hvordan du kan gribe vejledningen af nydanske iværksættere og virksomhedsejere an.

Du kan downloade både 1. og 2. udgave på www.etniskerhvervsfremme.dk.

Både 1. og 2. udgave samler erfaringer fra de seks kommuner, som er en del af Etnisk Erhvervsfremme - København, Odense, Slagelse, Vejle, Aalborg og Aarhus. Desuden har vi i 2. udgave valgt også at fokusere på andre initiativer inden for etnisk erhvervsfremme som for eksempel internationale erfaringer, der er samlet i en rapport udgivet i juni 2012 og tilgængelig på www.etniskerhvervsfremme.dk.

Et af de internationale initiativer, vi har valgt at tage med i BestPraxis’ 2. udgave, fokuserer på eksportfremme, nemlig det svenske projekt Kosmopolit. Projektet bygger bro mellem svenske eksportvirksomheder og personer født uden for Sverige med kompetencer, der gavner den svenske eksport og bidrager til landets bundlinje. Et lignende netværk, Global Trade Network, er i øjeblikket ved at blive etableret i Slagelse. Læs om projekterne på s. 18-21.

Andre initiativer dækker også det danske Mind Your Own Business projekt for unge udsatte nydanskere (s. 17) og Aarhus Kommunes tilbud til ledige om at starte virksomhed og i den forbindelse få et mikrolån (s. 28).

Vi håber, at denne udgave af BestPraxis vil motivere dig samt klæde dig og dine kollegaer på til at give erhvervsvejledningen af nydanskere et boost med nye initiativer og metoder i bagagen. ✻

side 2 · BestPraxis 2. 2012

ETNISK ERHVERVSFREMME BESTÅR AF SEKS LOKALE ENHEDER OG ET NATIONALT VIDENSCENTER

INDHOLDSFORTEGNELSE ENGELSKTALENDE

✻ ✻

Nå ud til engelsktalende iværksættere

4

International iværksætter med stort “I”

6

KVINDER

✻ ✻

Netværk gør kvinder klogere på virksomhedsdrift

8

Bæredygtigt design fra Australien

10

UNGE

✻ ✻ ✻ ✻

Lav iværksætterforløb for unge

12

Bliv en god vejleder for unge

14

Skolen tænder gnisten

16

Mind Your Own Business fortsætter succesen

17

METODER

✻ ✻ ✻ ✻ ✻ ✻ ✻

Danske eksportvirksomheder får hjælp fra nydanske virksomheder 18 Kom i gang med eksportnetværk

20

Kosmopolit bidrager til svensk eksport

21

Mere nærkontakt mellem banker og etniske iværksættere

22

Priser booster motivationen

24

Mentorordninger er guld værd

26

Mikrolån baner vejen i Aarhus

28

REDSKABER

✻ ✻ ✻ ✻ ✻ ✻

Inspiration til produktions- og erhvervsskoler

30

Brug de sociale medier til markedsføring og iværksætternetværk

30

Rollemodeller

30

Værktøjer og viden oversat til engelsk

31

Mentor-værktøjer

31

Spørg eksperten

31

BESTPRAXIS BestPraxis er udgivet af: ETNISK ERHVERVSFREMME INCUBA Science Park Katrinebjerg Bygning II, etage 3 Åbogade 15 8200 Aarhus N Telefon: 70 22 01 96

Redaktion: Lisbet Friis Laursen Mette Boel Journalister: Lotte Winkler, Winkler Kommunikation Marianne Gregersen, mg-kommunikation

Grafisk design og produktionsledelse: Carsten Skovlund, Designwerk A/S Trykning: PJ Schmidt Grafisk A/S Trykoplag: 1.500 stk.

September 2012 Publikationen i elektronisk form er tilgængelig på www.etniskerhvervsfremme.dk. Den trykte version kan også rekvireres gratis hos Etnisk Erhvervsfremme, så længe lager haves.

BestPraxis 2. 2012 · side 3

ENGELSKTALENDE

NÅ UD TIL ENGELSKTALENDE IVÆRKSÆTTERE Bredt samarbejde gør det lettere at nå ud til engelsktalende iværksættere og iværksætterspirer i Danmark med events og netværksmøder.

Interessen for arrangementer på engelsk

gang fra videnscentret. Forhåbentlig bety-

arrangementet på møder, kurser, hjemme-

er stor. Det viser tilslutningen til en event i

der det, at engelsktalende i det nordjyske

sider, i nyhedsbreve og via sociale medier.

Aarhus arrangeret af Etnisk Erhvervsfrem-

får mod på at starte egen virksomhed”,

me i samarbejde med Aarhus Universitet,

siger konsulent Karsten Boddum-Olesen,

3. Engelsktalende iværksættere efterlyser

International Community og Karlbak. Over

Etnisk Erhvervsfremme.

events med både danske og nydanske

180 engelsktalende strømmede til, ligesom

deltagere. De vil gerne lære dansk virk-

HANS BEDSTE BUD PÅ AT NÅ MÅLGRUPPEN AF ENGELSKTALENDE LYDER SÅDAN:

somhedskultur at kende og skabe netværk.

holdningen også i Nordjylland, hvor et nyt

1. Det lønner sig at samarbejde på tværs

4. Events med erhvervsfolk som ledere af

initiativ er skudt i gang af Etnisk Erhvervs-

om events og arrangementer på engelsk,

workshops giver dig mulighed for at møde

fremmes lokale enhed i Aalborg, Aalborg

da du måske ikke selv har fat i målgruppen

og rekruttere mentorer til de nydanske

Samarbejdet i samarbejde med kommu-

af engelsktalende iværksættere. Samar-

iværksættere.

nernes velkomstcentre og sprogcentre,

bejd for eksempel med organisationer

Aalborg Universitet, Workindenmark West

som Workindenmark, Expat in Denmark,

5. Ved tilmelding til events kan det være

og International Citizen Service North.

International Community og International

en god idé at bede deltagerne om informa-

Samarbejde og fælles markedsføring når

Citizen Service.

tion om, hvilket stadie, de er på, i forhold

der var fuldt hus til opfølgningsarrangementet.

Det er lettere at løbe nye tilbud i gang, hvis

Danskere kan til gengæld få viden om specifikke udenlandske markeder.

flere trækker læsset sammen. Sådan er

ud til flere engelsktalende, og til informa-

til virksomhedsopstart og –drift. Så kan

tionsmøder og netværksarrangementer i

2. Det er vigtigt at være opsøgende over

du nemlig lave netværksgrupper med

Aalborg får potentielle iværksættere i hele

for de engelsktalende iværksættere, når

deltagere, som er på nogenlunde samme

Nordjylland mulighed for at mødes med

du vil markedsføre dit arrangement. Del

stadie og kan dele viden/sparre med andre

ligesindede, netværke og idéudvikle.

programmer ud til flere organisationer og

på deres idéer. ✻

”Sådan et initiativ sparker vi meget gerne i

bed samarbejdspartnere om at fortælle om

side 4 · BestPraxis 2. 2012

Samarbejd bredt om events for engelsktalende iværksættere og få succes med både rekruttering af deltagere og netværk mellem iværksætterne.

SUCCES I AARHUS MED INTERNATIONAL ENTREPRENEUR´S NIGHT OUT Mød både andre engelsktalende iværksættere og internationalt orienterede danske iværksættere. Sådan lyder et tilbud fra vejleder Mogens Thomsen, STARTVÆKST Aarhus og Melle Zijlstra, som er iværksætter med hollandsk baggrund.

De har planlagt fem gange International Entrepreneur´s Night Out, og til de to første dukkede 30 deltagere op og gik høje hjem. ”De engelsktalende iværksættere sidder meget alene, og det er tydeligt, at de har stor fornøjelse af at mødes med andre i samme situation”, siger Mogens Thomsen.

Målet med International Entrepreneur´s Night Out er at inspirere og skabe samarbejdsrelationer. Møderne foregår en hverdagsaften fra kl. 20-22 i en dansk virksomhed. På programmet er max. en halv times ekspertoplæg f.eks. om billig onlinemarkedsføring. Derefter er der en hurtig runde, hvor hver deltager får ordet, inden der er erfaringsudveksling på kryds og tværs. ✻

MERE VIDEN OM MÅLGRUPPEN De engelsktalende er typisk veluddannede med mange ressourcer. De er ofte enten internationale studerende eller medfølgende ægtefæller til eksempelvis udstationerede medarbejdere.

Idéen er at præsentere engelsktalende for muligheden for at skabe deres eget arbejdsliv ved at blive iværksætter og dermed forhindre, at de forlader Danmark igen og tager tilbage til deres hjemland eller tager videre til et andet land. ”At starte for sig selv er en oplagt mulighed. Engelsktalende iværksættere med en international baggrund har for eksempel en exceptionel viden om markedet derhjemme eller nogle af de andre markeder, som de har kendskab til, hvis de før har boet i udlandet. Den kan de bruge som en konkurrencefordel”, siger konsulent Karsten Boddum-Olesen, Etnisk Erhvervsfremme.

Det er let at starte virksomhed i Danmark, ligesom der er unikke muligheder for vejledning. Den viden spreder Etnisk Erhvervsfremme blandt de engelsktalende, mens arrangementer og events skal inspirere til iværksætteri. ✻

Kontakt:

Mogens Thomsen · Konsulent STARTVÆKST Aarhus Mobil: 25 32 40 30 E-mail: mt@startvaekst-aarhus.dk

BestPraxis 2. 2012 · side 5

ENGELSKTALENDE

INTERNATIONAL IVÆRKSÆTTER MED STORT “I”

Når Cagri Han Karatas rekrutterer ledere og specialister inden for it- og konsulentbranchen i København, er hans internationale baggrund en stor fordel.

Cagri Han Karatas ser det som en fordel at kunne trække på sin viden om både det skandinaviske og tyrkiske marked og tænkemåde, når han rekrutterer danske specialister til tyrkiske virksomheder.

Cagri Han Karatas driver rekrutteringsvirksomheden Agile

finde ud af, om den kunne bære”, siger Cagri Han Karatas, som

Search sammen med en partner i Stockholm og en i Helsinki.

er opvokset i Istanbul i Tyrkiet og har boet i Spanien og Sverige,

Sammen rekrutterer de ledere og specialister inden for it- og

hvor han har taget sin master. Siden 2006 er basen København.

konsulentbranchen til internationale virksomheder.

Kontoret, hvor Cagri Han Karatas holder forretningsmøder tre dage om ugen, ligger midt i byen. To dage om ugen arbejder

”At starte min egen virksomhed har været en drøm for mig,

han på kontoret i hjemmet, som han deler med sin kone, der er

siden jeg var 12 år gammel”, fortæller Cagri Han Karatas.

kemiker.

Efter fem år i Danmark besluttede han sig for at forfølge iværk-

GOD KOMBINATION MELLEM DANSK OG TYRKISK

sætterdrømmen.

Cagri Han Karatas ser sin internationale baggrund som en fordel.

”Det var på tide at udfordre mig selv og leve drømmen ud. At

”Min tyrkiske baggrund gør, at jeg er kreativ og god til at

side 6 · BestPraxis 2. 2012

Kontakt:

Cagri Han Karatas Agile Search Ved Kanalen 3-6 1413 Copenhagen Mobil: 26 62 45 51 E-mail: cagrihan@agilesearch.dk

håndtere kriser, mens mine år i Skandinavien har givet mig en

VIRKSOMHEDEN SKAL VOKSE

skandinavisk tænkemåde. Det er en god kombination og betyder,

Cagri Han Karatas’ internationale baggrund har også sikret ham

at jeg er god til at tænke ud af boksen”.

masser af kontakter og netværk i mange lande, og han er vant til at begå sig i internationale virksomheder og kan derfor lettere

Den tyrkiske baggrund er også en fordel i forhold til konkurren-

hyre specialister, der også har en international baggrund.

terne, når Cagri Han Karatas rekrutterer specialister fra Dan-

Og hans mål er klart: Virksomheden skal vokse.

mark til Tyrkiet eller andre lande i Europa.

Han håber at kunne ansætte medarbejdere de kommende år, og ”Det marked vil vokse, for Danmark har mange dygtige speciali-

de skal selvfølgelig også have en international baggrund.

ster inden for bioteknologi og energi, som for eksempel Tyrkiet

”Hvis man vil skabe et Manchester United-hold, kan det ikke nytte

har brug for”, mener han.

noget kun at rekruttere spillere fra Manchester”, siger han. ✻

BestPraxis 2. 2012 · side 7

KVINDER

NETVÆRK GØR KVINDER KLOGERE PÅ VIRKSOMHEDSDRIFT For få kvinder starter egen virksomhed, og det forsøger Københavns Erhvervsservice at forbedre med et netværk for nydanske kvinder med iværksætterdrømme.

Kvindelige iværksættere har brug for sparring med hinanden i kvindenetværk og får på den måde gode råd ud over dem, som vejlederne kan give, viser erfaringer fra Københavns Erhvervsservice og Aalborg Samarbejdet.

BestPraxis 2. 2012 · side 8

300 kvinder er nu klogere på at drive egen

fra mig”, siger Minata Traore Elmquist.

ring. Og derudover er der tid til at udveksle

virksomhed, og foreløbig er 30 startet for

Personligt har hun prøvet at starte en

og udvikle ideer.

sig selv. Andre er i gang med en uddan-

restaurant, men ikke en virksomhed med

nelse, mens nogle er i praktik for at snuse

import og eksport i modsætning til nogle

MINDRE FACADE I KVINDENETVÆRK

mere til den branche, de overvejer at starte

af kvinderne i netværket.

At der er behov for netværk kun for

inden for.

”De kom med bud på, hvordan de helt kon-

kvinder, er Nathalie Godthaab ikke i tvivl

Det er resultatet af kvindenetværket Q2 i

krete udfordringer, man møder i hverdagen

om. Hun er projektleder på et landsdæk-

København. Formålet med projektet, som

som nystartet, tackles. I netværket kan de

kende projekt ”Kvinder kan” finansieret

er afsluttet efter et år den 31. december

lære meget af dem, som har prøvet tingene

af Erhvervsstyrelsen. Knap 100 kvinder

2011, har været at inspirere og ruste flere

i det virkelige liv”, mener Minata Traore

på landsplan har i regi af væksthusene

nydanske kvinder til at tage springet som

Elmquist.

foreløbig deltaget i projektet, som udløber

iværksættere og forvandle deres forret-

i april 2013.

ningsidéer til virksomheder.

VIGTIGT MED MANGE DELTAGERE

”Vi hører, at netværk kun for kvinder bety-

En kombination af individuel rådgivning

Hun understreger, at det er vigtigt at have

der vildt meget for deltagerne. Kvinderne

og netværk med tematiske workshops og

mange potentielle deltagere i et netværk,

er mere åbne, når de kun er sammen med

”kom-i-gang-camps”, hvor kvinderne i grup-

for kun omkring 25 procent dukker op til

andre kvinder, der driver virksomhed.

per har givet hinanden input, sparring og

hvert arrangement. Derudover anbefaler

De oplever, at tingene kommer på bordet

støtte, har tiltalt kvinderne.

hun, at det faglige indslag rammer bredt

straks. Der er ikke så meget facade som i

”Generelt har deltagerne været rigtig glade

for at trække flest muligt til.

netværksgrupper, hvor der også deltager

for at sparre med andre kvinder, der vil

”Det kan for eksempel handle om google-

mænd. Mænd vil gerne markere sig for nu

starte forretning. De står typisk med de

annoncer, for det er relevant for alle uan-

at generalisere, og det gider kvinder ikke”,

samme udfordringer, og de har udbytte af

set branche. Det nytter ikke noget at vælge

siger Nathalie Godthaab.

at udveksle erfaringer”, siger erhversråd-

et emne, som kun er relevant for dem, der

Den pointe illustrerer en udtalelse fra

giver Minata Traore Elmquist, der har kørt

driver en butik”, fremhæver hun.

en kvindelig virksomhedsejer med 50

kvindenetværket Q2.

ansatte.

VENUS NETVÆRK I AALBORG

”Hendes melding er, at det tager for lang

KVINDER MØDES STADIG

I Aalborg findes også et netværk for kvin-

tid at bryde facaden ned i en blandet

Flere af de kvinder, som er startet for sig

delige iværksættere. VENUS hedder net-

netværksgruppe, og det har hun ikke tid til.

selv, mødes stadig. Og nogle laver også

værket for både danskere og nydanskere,

Hun har benhårdt fokus på at drive forret-

forretning sammen. For eksempel er en

og kvinder, som har startet virksomhed og

ning”, fortæller Nathalie Godthaab.

grafisk designer hyret til at hjælpe flere

kvinder, der drømmer om det.

Kvinderne deltager ikke i netværk for at

andre med deres hjemmesider.

Formålet er, at deltagerne støtter hinanden

dyrke socialt samvær men for at få faglig

”Individuel vejledning synes de fleste

og vender udfordringer og muligheder ved

sparring, påpeger hun. De har brug for

af kvinderne er bedst, men nogle har en

at være kvindelig iværksætter i Danmark,

at vende deres tanker med andre, mens

viden, jeg ikke har som rådgiver, og som

oplyser konsulent Edin Hajder.

mænd typisk straks går i løsnings-mode. ✻

andre kan lære af. Når de kommer til møder i netværket, får de mulighed for at få

Møderne har altid et tema. For eksempel

viden fra 10-30 andre kvinder og ikke bare

præsentationsteknik, salg og markedsfø-

START ET KVINDENETVÆRK OG VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT: ✻ Have mange potentielle deltagere til

– fokuser f.eks. på emner som salg, markedsføring og præsentationsteknik

✻ Fokusere bredt fagligt, så emnerne

Minata Traore Elmquist - Erhvervsrådgiver København Erhvervsservice Mobil: 24 22 58 30 E-mail: a28g@erhverv.kk.dk

netværket – ikke alle møder op hver gang

✻ Have en dagsorden for møderne

Kontakt:

har relevans for alle

Edin Hajder – Konsulent Aalborg Samarbejdet Mobil: 28 96 55 72 E-mail: eh@plusconsult.dk

Nathalie Godthaab - Projektleder Projekt Kvinder Kan Mobil: 25 50 53 08 E-mail: ng@vhsyd.dk

BestPraxis 2. 2012 · side 9

KVINDER

BÆREDYGTIGT DESIGN FRA AUSTRALIEN Lauren Bowey bruger sine australske rødder og viden om bæredygtige australske brands til at drive virksomhed i Danmark.

I 2008 mødte Lauren Bowey fra Australien danske Jacob, og udover starten på en kærlighedshistorie, blev det også starten på hendes virksomhed i Danmark: The Green Suitcase Copenhagen.

VIRKSOMHED GIVER MANGE KONTAKTER I NYT LAND Lauren Bowey er uddannet inden for medier, men da hun flyttede til Danmark vurderede hun, at det vil være for svært for en australier at få et job inden for det felt. Og da hun altid har ønsket at få sin egen virksomhed, besluttede hun at føre drømmen om at blive sin egen boss ud i livet. ”Jeg har hørt fra mange expats, at det er svært at finde arbejde i Danmark. Derfor tænkte jeg, at det at starte for sig selv må være en perfekt start i et nyt land, fordi det skaber mange kontakter at springe ud som selvstændig”, siger Lauren Bowey.

BÆREDYGTIGE PRODUKTER ER HOT Forbindelsen til Australien ønskede hun at bevare i sit nye liv i Danmark, og det er fundamentet i hendes virksomhed. I Australien har bæredygtige produkter været hot igennem flere år, og den viden blev hendes forretningsidé. ”Når bæredygtighed fylder så meget i Australien, må det også blive stort i Danmark, tænkte jeg, og det ser ud til at være sandt”, siger Lauren Bowey.

FORRETNING RYKKEDE FRA AUSTRALIEN TIL DANMARK De første tre måneder drev Lauren Bowey virksomheden fra Australien. Hun brugte tiden på nøje at udvælge de helt rigtige bæredygtige produkter og fik aftaler med de designere, hun helst ville forhandle.

Derefter flyttede hun og Jacob til Danmark. De første par år har hun haft kontor i privaten, men i juni har hun åbnet kombineret kontor og forretning i Nansensgade 38 i det indre København. To dage om ugen holder hun åbent i forretningen, og hun har også netop fået en samarbejdspartner.

BRANDS FRA HJEMLANDET Lauren Bowey er stolt over at præsentere favoritbrands fra sit hjemland. Det vigtigste for hende er ikke at præsentere flotte tasker, smykker og tøj i australsk design. ”Det vigtigste er, at det er produceret på bæredygtige præmisser, for det er en hjertesag for mig og hele filosofien i The Green Suitcase”, siger hun.

Kontakt:

BestPraxis 2. 2012 · side 10

Lauren Bowey The Green Suitcase Copenhagen, Denmark Mobil: 23 35 51 02 E-mail: lauren@thegreensuitcase.dk

Lauren Bowey (t.v.) forudså, at bæredygtighed blev stort i Danmark, og har nu succes med virksomheden The Green Suitcase. Hendes engelsk-danske samarbejdspartner Rebecca Harvey (t.h.) flyttede til Danmark sidste år med sin mand.

BestPraxis 2. 2012 · side 11

UNGE

LAV IVÆRKSÆTTERFORLØB FOR UNGE Der er masser af iværksætterenergi i unge nydanskere på produktions- og erhvervsskoler. Med engagerede lærere og gode råd fra erhvervsvejledere kan iværksætter-forløb blive en succes og være med til at fastholde de unge i et uddannelsesspor.

BestPraxis 2. 2012 · side 12

Kontakt:

Michael Fjeldsted – Regionsleder Tietgenskolen i Odense Mobil: 20 14 36 75 E-mail: mfpe@tietgen.dk Mogens Thomsen - Konsulent STARTVÆKST Aarhus Mobil: 25 32 40 30 E-mail: mt@startvaekst-aarhus.dk

Engagementet vokser hos unge nydanskere, og færre dropper ud

”Skolerne ser vejlederne som rigtig gode sparringspartnere, og vi

i utide, når iværksætteri kommer på skemaet. Det er erfaringerne

bliver modtaget meget positivt, når vi foreslår, at iværksætteri kan

hos produktions- og erhvervsskoler, der underviser unge i at blive

komme på skemaet,” siger Carsten Fricke.

selvstændige.

VÆKKER DE UNGES INTERESSE ”Iværksætteri er et emne, der kan tænde en hel klasse. Alle har

Underviser Michael Fjeldsted fra Tietgenskolen i Odense er netop

en eller anden form for skabertrang, og når bare læreren er en

én af de ildsjæle, som har sat fokus på iværksætteri. Han har i

ildsjæl, som har gejst og energi og selv synes, at det er sjovt, så

flere år sat iværksætteri på skemaet, og gennem de seneste fem

kan det blive til alle tiders forløb,” siger Mogens Thomsen.

år har han været tovholder på et iværksætterforløb af to års va-

Som vejleder ved STARTVÆKST Aarhus har han hjulpet Århus Pro-

righed for unge – både danskere og nydanskere – der er tæt på at

duktionsskole i gang med et vellykket forløb på to uger, hvor unge

være skoletrætte.

har udviklet egne forretningsidéer, lagt budgetter og udarbejdet markedsføring.

”Vi startede iværksætterlinjen, fordi vi vil tilbyde et praktisk forløb, der vækker de unges interesse, og som de kan se et formål

GODE VÆRKSTEDER TIL PRAKTISKE IDEER

med. Og det er lykkedes”, forklarer Michael Fjeldsted, der også kan

”Især produktionsskolerne er meget velegnede til iværksætterfor-

fortælle om mindre fravær og mindre frafald i iværksætterklassen.

løb, fordi de ikke er bundet af et fast pensum og stramme skema-

Især unge med anden etnisk herkomst har en god forståelse for

er. Samtidig har de ofte gode faciliteter som værksteder, hvor de

iværksætteri. De har næsten alle en eller flere selvstændige i

unge helt praktisk kan gå i gang med deres idéer,” siger Mogens

familien, og de kan genkende og forholde sig til det, som de lærer

Thomsen, der ud over et par møder på Århus Produktionsskole

på iværksætterlinjen.

har bidraget med gode råd og vejledning over telefonen.

“Der sker noget med de unge undervejs. Pludselig oplever vi, at de Carsten Fricke, konsulent hos videnscenter for Etnisk Erhvervs-

taler om skoleopgaver i frikvartererne. Det gjorde de ikke før. Det

fremme, har besøgt undervisere og ledere fra produktions- og

bliver ligesom legalt at gå op i noget fagligt, og jeg tror slet ikke,

erhvervsskoler, og sammen med vejlederne i Etnisk Erhvervs-

at de selv er bevidste om skiftet”, fortæller Michael Fjeldsted.

fremme har han samlet erfaringer til et inspirationsmateriale til andre undervisere og ledere. Han har også hjulpet nye skoler med

Også Hvidovre Produktionsskole har sat iværksætteri på skemaet i

at få fokus på iværksætterforløb.

samarbejde med CPH West.

✻

Læs mere om skolernes erfaringer og få gode råd på www.etniskerhvervsfremme.dk

KUNNE EN PRODUKTIONS- ELLER ERHVERVSSKOLE I DIT OMRÅDE SÆTTE IVÆRKSÆTTERI PÅ SKEMAET? SOM VEJLEDER SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ, AT: ✻ Det kræver en engageret underviser på

✻ Du kan hjælpe med at arrangere virksom-

hedsbesøg

skolen – en ildsjæl

✻ Du kan bidrage med gode råd og sparring til

✻ Du kan besøge klassen og fortælle om

undervisere og ledere

iværksætteri krydret med gode eksempler

✻ Gode rollemodeller i nærmiljøet gør under-

✻ Underviseren kan hente inspiration til for-

løbet på www.etniskerhvervsfremme.dk og Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise www.ffe-ye.dk

visningen mere levende for de unge, og dem kan du hjælpe med at finde

BestPraxis 2. 2012 · side 13

UNGE

BLIV EN GOD VEJLEDER FOR UNGE NYDANSKERE Mange unge drømmer om at blive millionærer på en brandgod idé. Og nogle bliver det måske også. Chancen for at blive en succesrig iværksætter vokser, når unge har en god vejleder i ryggen.

Vejlederen kan gøre det klart for de unge, at uddannelse giver vigtige redskaber til at starte sin egen virksomhed.

BestPraxis 2. 2012 · side 14

Unge nydanskere kan bære kimen til at blive dygtige iværksæt-

opsøge professionelle netværk, som kan give dem en anden type

tere. I rollen som mentor kan du forberede de unge på livet som

hjælp end fædre og onkler.

iværksættere, så de ved, hvad de går ind til og har bedre forudsætninger for at lykkes.

Det er en god idé, hvis du introducerer de unge for de mange muligheder for gratis vejledning og hjælp, som det offentlige

Etnisk Erhvervsfremmes vejledere Muhsin Türkyilmaz i Vejle

stiller til rådighed for iværksættere. Vær også opmærksom på,

og Ridha Shimi i Odense har begge erfaring i at arbejde med

at etniske unge ofte har arvet en skyhed over for myndigheder.

helt unge – både nydanske og danske – som måske en dag tager

Den må du hjælpe dem af med, for de får brug for at kunne tale

springet og bliver selvstændige.

med både kommune, bank og skattemyndigheder, hvis de en dag bliver selvstændige.

Her deler de ud af deres bedste råd om at være vejleder for unge:

4. DER FINDES IKKE DÅRLIGE IDÉER 1. UDDANNELSE ER VIGTIGST

Skyd aldrig de unges idéer ned. Måske er det netop drømmen

Pas på, at du ikke bevidst eller ubevidst inspirerer en ung til

om at blive selvstændig, der motiverer en ung til at gennemføre

at droppe ud af uddannelsessystemet i utide. Uanset hvor god

en uddannelse. Eller giver mål og retning i den unges liv. Du

iværksætter-idéen er. En uddannelse modner og giver vigtige

kan bruge idéen som udgangspunkt for jeres dialog. Tal med

redskaber til at kvalificere en idé og føre drømmen ud i livet.

den unge om markedet for idéen, konkurrenter, priser og andre vilkår, som bliver afgørende for succes.

Find derfor den hårfine balance i din rolle og forklar de unge, at en uddannelse giver grundlæggende forudsætninger for at kunne

Lad den unge selv undersøge muligheder og kvalificere idéen ud

blive en succesrig iværksætter senere, og at det ikke er realistisk

fra, hvad han eller hun kommer frem til. Undervejs får den unge

både at gå i skole og etablere virksomhed på samme tid.

en forståelse for, hvad det vil sige at etablere en virksomhed, og han eller hun bliver i stand til selv at konkludere, om det er en

2. KENDSKAB TIL LIVET SOM SELVSTÆNDIG

idé, der er værd at forfølge, eller om den er for svær at realisere.

Som mentor har du fokus på den unge person – ikke iværksætter-idéen. Det er din opgave at sikre, at den unge får forståelse

5. PRES IKKE DE UNGE

for, hvad det vil sige at blive selvstændig. At han eller hun får

Undgå at presse en ung til at arbejde videre med en idé, som han

kendskab til udfordringer og muligheder i livet som iværksætter,

eller hun ikke længere tænder på. Selvom idéen er god, dur den

og ved hvor der er professionel vejledning at hente.

ikke uden den unges engagement. Og glem alle moraltaler om, at landets økonomi har brug for unge iværksættere med gode idéer.

Dit mål er at klæde den unge på til selv at kunne tage en velover-

Det mind-set siger ikke de helt unge noget.

vejet beslutning, når han eller hun en dag skal vælge mellem job eller egen virksomhed.

Accepter i stedet, at du er vejleder på de unges præmisser, og at kærester, venner og fritidsaktiviteter også kræver tid i den alder.

3. BRUG DE PROFESSIONELLE NETVÆRK

Det vigtigste er, at du bevarer de unges tillid, så de igen opsøger

Specielt nydanske unge har ofte stærke familienetværk og flere

dig, når en ny og måske bedre idé melder sig, og engagementet

selvstændige i familien. Det er en styrke. Men de unge skal også

er tændt igen. ✻

Kontakt:

Muhsin Türkyilmaz – Etnisk iværksætterkonsulent Vejle Erhvervsudvikling Tlf.: 76 81 19 06 E-mail: muhtu@vejle.dk

Ridha Shimi – Virksomhedskonsulent Udvikling Fyn A/S Tlf.: 63 75 95 00 Mobil: 30 89 72 91 E-mail: rsh@udviklingfyn.dk

BestPraxis 2. 2012 · side 15

UNGE

SKOLEN TÆNDER GNISTEN Martin, Mahmoud og Cem vil være selvstændige. Et iværksætterforløb på deres skoler har tændt gnisten i de tre unge mænd, som har fået konkrete mål med deres skolegang.

Et rejsebureau, et tøjmærke og en mekanikervirksomhed. Så forskellige er fremtidsdrømmene for tre unge nydanskere, som stiler mod at blive selvstændige om få år.

Alle tre deltager i undervisningsforløb med fokus på iværksætteri, og det har givet retning og mål i deres tanker om fremtiden. Og motivation for uddannelse. ”Alt det jeg lærer i skolen, skal jeg jo bruge til at starte min egen forretning”, siger 18-årige Mahmoud Safar, der følger iværksætterlinjen på Tietgenskolen i Odense.

EGET REJSEBUREAU OM FEM ÅR Om fem år planlægger han at have sit eget rejsebureau i København, hvorfra han vil sælge flybilletter til Europa og Mellemøsten. ”Min fætter har eget rejsebureau, og det er ham, der har givet mig idéen. Jeg har også arbejdet for ham og har allerede god erfaring fra branchen”, fortæller Mahmoud Safar, hvis familie stammer fra Palæstina.

Beslutningen om at ville være selvstændig tog han for et år siden. Derfor var han heller ikke i tvivl om, at han skulle vælge iværksætterlinjen, da han var færdig med 10. klasse.

Mahmoud Safar

Uddannelsen passer rigtig godt ind i hans fremtidsplan. ”Det er det, jeg vil, og jeg er sikker på, at jeg har mit eget bureau, når jeg er 24 år”, siger han. ✻

LYST TIL AT PASSE SKOLEN NU Et to uger langt iværksætter-forløb på Århus Produktionsskole har for alvor givet 18-årige Martin Kruse blod på tanden i forhold til at få foden under eget bord.

Han er født i Uganda i Afrika, men har boet i Danmark i seks år med sin afrikanske mor og sin danske adoptiv-far. ”Jeg ved ikke endnu, om jeg helst vil være smed eller mekaniker. Men jeg ved i hvert fald, at jeg gerne vil være selvstændig”, understreger Martin Kruse.

Som led i iværksætterforløbet lavede han et projekt om at starte sin egen mekanikerfor-

Martin Kruse

retning, og nu starter han på teknisk skole, for en uddannelse er nødvendig, hvis drømmen skal realiseres. ”Jeg har fået mere lyst til at passe min skole, for jeg ved, det kræver hårdt arbejde at blive selvstændig. Der er mange ting, jeg skal lære”, siger han. ✻

KAN GODT LIDE DET PRAKTISKE Også 17-årige Cem Celik er blevet mere motiveret for at gå i skole. Han var lidt træt af skolen efter 10. klasse, men iværksætterlinjen på Tietgenskolen i Odense passer ham godt. ”Vi arbejder meget mere praktisk og med forskellige projekter, og det kan jeg rigtig godt lide. Hvis ikke det var for den her uddannelse, var jeg måske droppet ud af skolesystemet nu”, siger han.

Cem Celik, hvis familie stammer fra Tyrkiet, vil gerne starte sit eget tøjmærke. Han er allerede langt med at udvikle et godt logo, og på skolen lærer han, hvad der skal til for at

Cem Celik

blive en succesrig sælger. ”Hvis ikke det var fordi, at jeg har mit eget projekt, så ville jeg måske ikke gå helt så meget op i fagene. Men nu kan jeg bruge det, vi lærer i fag som markedsføring, service og økonomi direkte til at arbejde videre med mine egne planer”, fortæller han. ✻

BestPraxis 2. 2012 · side 16

UNGE

MIND YOUR OWN BUSINESS FORTSÆTTER SUCCESEN Mind Your Own Business-projektet har været en stor succes, og fortsætter nu to år mere.

Dansk Flygtningehjælp søger nye kommuner – og nye drenge – at samarbejde med.

Bedre samarbejdsevner, større selvsik-

skolen”, siger Maria Kavita Nielsen.

ningehjælp håber på at kunne fortsætte

kerhed og højere karakterer i skolen. Det

Projektet henvender sig til drenge mellem

initiativet – også når den nye bevilling fra

er nogle af de positive effekter for 80

13 og 17 år med en anden etnisk baggrund.

TrygFonden løber ud. ”Håbet er, at koncep-

nydanske drenge, der har deltaget i Dansk

Drenge, som gerne vil blive til noget,

tet bliver så efterspurgt, at vi på sigt kan

Flygtningehjælps iværksætterprojekt, Mind

men som samtidig kan være udfordret i

sælge det som en ydelse til kommunerne”,

Your Own Business (MYOB).

nærmiljøet.

siger Maria Kavita Nielsen.

Efter to år er resultatet otte mikrovirksom-

Det skulle der være gode muligheder for.

heder. Bl.a. Gadepulsen, som i pinsen 2012

SYV MÅNEDER MED KLART FOKUS

For konceptet kan integreres direkte i kom-

stod bag Nørrebroløbet, eventfirmaet Ice-

Gennem syv måneder udvikler drengene

munernes egen indsats for udsatte unge.

breakers, der har arrangeret en velgøren-

i grupper egne mikrovirksomheder med

hedskoncert og G for Gentlemen, der har

fokus på klare mål, ansvarsfordeling og

KOMMUNER BLIVER KLÆDT PÅ

designet og produceret en t-shirt.

kommunikation. Undervejs er drengene i

”Vi kommer med hele konceptet og klæder

Alle virksomheder er udviklet og drevet

tæt kontakt med lokale mentorvirksom-

kommunerne på til at gennemføre MYOB-

af drenge med anden etnisk baggrund.

heder og lokale frivillige, også kaldet

forløb. Via kommunens eget netværk taler

Forløbet har været så stor en succes, at

venturepiloter.

vi med interesserede virksomheder og

Dansk Flygtningehjælp har fået tilsagn fra

”Idéen er at invitere drengene ind i et

instruerer frivillige i, hvad det vil sige at

TrygFonden om støtte i yderligere to år.

anderledes læringsrum, hvor de bliver ud-

være venturepiloter. Det vigtigste er, at alle

fordret på nogle andre evner og kan dyrke

er villige til at engagere sig i målgruppen

FLERE KOMPETENCER I RYGSÆKKEN

individuelle ressourcer og kompetencer,

og tager drengene seriøst”, siger Maria

Nu vil projektchef Maria Kavita Nielsen

som skolesystemet ikke har haft fokus på.

Kavita Nielsen.

gerne i kontakt med nye drenge fra nye

Jeg er dybt imponeret over, hvor meget de

kommuner, der kan få glæde af projektet.

rykker på syv måneder”, siger Maria Kavita

Hidtil har MYOB-forløbene koncentreret sig

”Målet er ikke at starte børsnoterede virk-

Nielsen.

om Storkøbenhavn, men i den nye runde er

somheder, men at bruge iværksætteri til at

også Aarhus Kommune involveret. Maria

putte flere sociale og faglige kompetencer

EFTERSPURGT KONCEPT

Kavita Nielsen opfordrer andre interes-

i rygsækken hos udsatte drenge, så de får

Omdrejningspunktet er learning busi-

serede kommuner til at henvende sig til

troen på sig selv og egne evner. Og bliver i

ness by doing business, og Dansk Flygt-

hende. ✻

Kontakt:

Maria Kavita Nielsen – Projektchef Mind Your Own Business Dansk Flygtningehjælp Mobil: 26 11 71 83 E-mail: maria.kavita@drc.dk

HVAD KRÆVER ET MYOB-FORLØB I DIN KOMMUNE? ✻ 8-15 drenge fra etniske minoritetsgrupper i alderen 13-17

✻ 10-20 frivillige, der er villige til at afsætte timer hver uge i

år, som er i fare for at droppe ud af skolesystemet

syv måneder på at udvikle drengenes faglige og sociale kompetencer og få drengenes potentiale i spil

✻ Samarbejdspartnere, som kan afsætte tid til at indgå i for løbet og fungere som bindeled mellem drengene og venture piloterne

✻ Lokaler, hvor drengene kan udvikle deres mikrovirksomhed

✻ 1 virksomhed, der er villig til at tage et socialt ansvar og være mentor for drengene i deres arbejde med at skabe en mikrovirksomhed

Læs mere: www.myob.dk

BestPraxis 2. 2012 · side 17

METODER

DANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER FÅR HJÆLP FRA NYDANSKE VIRKSOMHEDER Nydanskere kan give eksportvirksomheder ekstra ordrer i bogen. Og selv få fordele ud af det. Global Trade Network er nøglen.

BestPraxis 2. 2012 · side 18

Fremmede kulturer, skikke og sprog bremser især små og mel-

Virksomheder kan så søge efter specifikke profiler i databasen og

lemstore danske virksomheder i at få fodfæste på internationale

få navn og kontaktoplysninger på etniske erhvervsdrivende, der

markeder.

matcher ønskerne.

”Det kan vi gøre noget ved”, mener Etnisk Erhvervsfremmes vej-

Virksomhederne og de etniske eksperter aftaler selv, hvordan

leder i Slagelse Kommune, Jonas Ghiyati.

samarbejdet skal foregå, og hvordan eksporthjælpen honoreres.

Efter en kommunal workshop om mulige samarbejder mellem

Det blander Global Trade Network sig ikke i.

danske og nydanske erhvervsdrivende har han fået idéen til Glo-

Netværkets rolle er at sørge for, at parterne kan finde hinanden,

bal Trade Network.

og medlemmerne bliver opkvalificerede til at kunne agere som

Initiativet er et erhvervsnetværk, der kobler danske eksportvirk-

konsulenter for virksomhederne.

somheder med etniske erhvervsdrivende og højt uddannede nydanskere med specifik viden om attraktive markeder.

DOKUMENTERET EFFEKT Jonas er overbevist om, at netværk kan have en positiv betydning

FORDELE FOR BEGGE PARTER

for både danske og etniske virksomheder. Og for eksporten.

”De nydanske erhvervsdrivende i Danmark kan bruge deres kul-

Et speciale fra Aarhus Universitet dokumenterer desuden, at virk-

turelle baggrund til at skabe en ekstra indtjening og udvide deres

somheder kan øge eksporten med 1,7 procent, hvis de inddrager

netværk med danske kontakter. Og eksportvirksomhederne får

nydanskeres kulturelle kendskab til at nedbryde handelsbarrierer.

råd og vejledning, der kan forbedre deres muligheder for at lykkes på de fjerne markeder”, siger Jonas Ghiyati.

MØDER I NETVÆRKET

DI har tidligere på året anbefalet eksportvirksomheder at overvin-

I løbet af efteråret 2012 vil Global Trade Network invitere til net-

de handelsbarrierer på fjerne markeder ved at ansætte medarbej-

værksmøder, hvor deltagere kan udveksle erfaringer. Planen er

dere med sprogkompetencer og forståelse for de lokale kulturer.

fire lokale møder i Slagelse og måske en konference.

Men ifølge Jonas Ghiyati kan professionelle kontakter via et net-

”Der opstår altid nye muligheder, når mennesker mødes. Bare det

værk også være en stor hjælp. Især for mindre virksomheder, der

at sidde over en kop kaffe sammen kan få nye idéer til at komme

ikke har mulighed for at ansætte en eksportmedarbejder.

frem. Eller man får talt om fælles udfordringer. Den dialog har stor værdi”, siger Jonas Ghiyati og tilføjer, at personlige møder

PORTAL PÅ NETTET

også kan føre til nye markeder eller nye kunder.

Global Trade Network har nu fået sin egen portal på nettet, hvor alle med internationale kompetencer gratis kan oprette en profil,

Han arbejder nu med markedsføring af Global Trade Network, så

hvis de ønsker at blive medlemmer og bidrage til netværket.

der kan komme rigtig mange kompetente profiler i databasen. Og

I profilen oplyser de, hvilke relevante kompetencer de stiller til

mange virksomheder på jagt efter nydanske samarbejdspartnere. ✻

rådighed for eksportvirksomheder. For eksempel: - Branchekendskab - Markedserfaring - Kulturel baggrund - Sprog - Uddannelse - Forretningsforbindelser

Læs mere: www.globaltradenetwork.dk

Kontakt:

Jonas Ghiyati – Iværksætterkonsulent Slagelse Kommune Tlf.: 58 57 90 14 Mobil: 24 78 98 88 E-mail: jonas@slagelse.dk

Iværksætterkonsulent Jonas Ghiyati (t.v.) sammen med en af de nydanske iværksættere i Slagelse, Salih Elaldi, direktør for Norden Trade Danmark ApS. BestPraxis 2. 2012 · side 19

METODER

KOM I GANG MED EKSPORTNETVÆRK

Kender du nydanske iværksættere, der både har kompetencer og

Husk derfor på at opfordre forskellige typer af etniske erhvervs-

motivation til at samarbejde med danske virksomheder om øget

drivende til at melde sig til netværket, så mangfoldigheden bliver

eksport?

styrket. Professionalisme og motivation er det vigtigste. Der-

Så anbefaler vi, at du opfordrer dem til at netværke med danske

udover er alle brancher, uddannelser, kulturelle baggrunde og

eksportvirksomheder eller blive en del af Global Trade Network

erfaringer velkomne.

via denne fremgangsmåde:

3. REGISTRERING I NETVÆRKET 1. SCREENING

Registrer og synliggør nydanskerens kompetencer. Vis iværksæt-

Aftal et møde med den etniske iværksætter og fortæl om idéen

teren Global Trade Networks hjemmeside og hjælp eventuelt

med netværket. Vejled om, hvad det indebærer at agere som

ham eller hende med at registrere sig som kompetenceperson i

konsulent for en dansk eksportvirksomhed. Husk også at sikre

netværkets database.

dig, at iværksætteren har en professionel tilgang til opgaven og er motiveret.

4. MINIKURSUS OG NETVÆRKSMØDER Efter registreringen kan du invitere iværksætteren til et mini-kur-

2. FÅ BREDDE I KOMPETENCERNE

sus i at være konsulent og evt. netværksmøder, hvor eksportvirk-

Et godt netværk består af en bred vifte af kompetencepersoner.

somheder og nydanske eksportkonsulenter kan mødes.

Kontakt:

BestPraxis 2. 2012 · side 20

✻

Jonas Ghiyati – Iværksætterkonsulent Slagelse Kommune Tlf.: 58 57 90 14 Mobil: 24 78 98 88 E-mail: jonas@slagelse.dk

METODER

KOSMOPOLIT BIDRAGER TIL SVENSK EKSPORT Svensk eksport nyder godt af etniske iværksætteres netværk og viden om internationale markeder. Kosmopolit-projektet bidrager direkte til landets bundlinje.

Immigration gavner eksporten. Det ved svenskerne, som har beregnet, at når indvandringen stiger med 12.000 personer, stiger eksporten med syv milliarder svenske kroner.

Den kendsgerning fik i 2007 den svenske handelsminister til at etablere seks regionale netværk, som bygger bro mellem svenske eksportvirksomheder og personer født uden for Sverige med kompetencer, der kan gavne den svenske eksport.

I dag er de seks regionale netværk samlet i Kosmopolit-projektet, som er en stor succes.

Omkring 700 virksomheder deltager i projektet, og på projektets hjemmeside kan man læse en stribe succeshistorier om virksomheder, der har fået fodfæste på fjerne markeder via Kosmopolit. Og om etniske iværksættere, der har fået gode forretninger ud af at vejlede svenske virksomheder.

BANK PÅ NETTET Kernen i Kosmopolit er en internetbaseret kompetencebank, hvor eksportvirksomheder kan finde frem til personer med særligt kendskab til bestemte markeder, sprog og handel generelt.

Under kategorierne ”Land”, ”Sprog”, ”Industri” og ”Kompetence” kan interesserede søge efter egnede kontaktpersoner. Og søgningen er altid lige ved hånden, da Kompetencebanken også findes som en app til smartphones.

Kompetencepersoner indtaster selv relevante data i banken, og derefter er det op til interesserede virksomheder at afgøre, om det er kompetencer, de kan bruge eller ej.

SUCCES BREDER SIG Der er ikke foretaget en egentlig evaluering af Kosmopolit, men ifølge det svenske Eksportråd er trafikken på databasen stigende.

Den svenske succes har inspireret til lignende netværk andre steder i verden. Bl.a. det irske projekt, Global Irish Economic Forum, der er et såkaldt ”omvendt” Kosmopolit-projekt.

Irerne ser nemlig et potentiale i at netværke med landsmænd, der er bosat i udlandet, da de kan åbne døre for irsk eksport.

Og i Danmark er et lignende netværk netop blevet etableret under navnet Global Trade Network - se foregående artikel her i magasinet. ✻

Læs mere: www.projektkosmopolit.se

Læs desuden mere om projektet Kosmopolit på side 35-38 i en rapport vedr. international viden og bedste praksis udgivet af Etnisk Erhvervsfremme juni 2012.

Find rapporten her: www.etniskerhvervsfremme.dk Klik på “For vejledere ”og herefter “International viden”.

BestPraxis 2. 2012 · side 21

METODER

MERE NÆRKONTAKT MELLEM BANKER OG ETNISKE IVÆRKSÆTTERE Lær af bedste praksis i England og nedbryd finansielle barrierer.

BestPraxis 2. 2012 · side 22

Erfaringer fra England viser, at iværksæt-

Omvendt har de bankansatte, som har del-

tere og virksomhedsejere med anden et-

taget, også fået større viden om, hvordan

nisk baggrund møder større finansierings-

virkeligheden ser ud for etniske iværksæt-

udfordringer end engelske iværksættere

tere.

og virksomhedsejere. Desuden mangler de engelske banker forståelse for iværksæt-

OGSÅ RELEVANT I DANMARK

ternes virkelighed.

Erfaringerne fra England kan overføres

Offentlige og private aktører kan heldigvis

til Danmark, for også her i landet peger

gøre noget ved dette, viser et nyt projekt

vejledere på, at etniske iværksættere har

”Banking on Break Out” i den engelske

de samme finansieringsudfordringer.

West Midlands-region. Projektet har vist, at det kan betale sig at kontakte lokale

”Vi oplever, at nydanske iværksættere og

filialer af banker i områder med mange

virksomhedsejere i Danmark har mange af

potentielle etniske iværksættere og virk-

de samme udfordringer, som iværksættere

somhedsejere for at stable et samarbejde

med anden etnisk baggrund har i Eng-

på benene.

land”, siger Shahriar Shams Ili, som er er-

Målet med ”Banking on Break Out” er

hvervsrådgiver hos Københavns Erhvervs-

at fremme etnisk iværksætteri i West

service, en del af Etnisk Erhvervsfremme.

Midlands-regionen. Og få bankernes for-

”Det vil være en god idé at satse på at

ståelse for etniske iværksættere og deres

skabe relationer mellem bankerne og de

behov for finansiering til at vokse.

nydanske iværksættere og virksomhedsejere, så bankerne kan udvikle produkter,

WORKSHOPS, SEMINARER OG EVENTS

som også kan tilpasses denne målgruppe.

De lokale banker har som en del af

Derfor kan der være et stort potentiale i at

projektet forpligtet sig til at udvikle og

starte noget lignende i Danmark.”

gennemføre et program af aktiviteter som workshops, seminarer og events.

Projektet ”Banking on Break Out” er sat

Projektet har blandt andet budt på en

i gang af en række offentlige og private

række workshops i Birmingham arrangeret

aktører, bl.a. Minority Ethnic Enterprise

af revisor-organisationen ACCA og Bar-

Centre of Expertise (MEECOE), Associa-

clays Bank. Det har givet etniske iværksæt-

tion of Chartered Certified Accountants

tere og virksomhedsejere større indsigt i,

(ACCA) og Barclays Bank, Business in the

hvordan det finansielle system fungerer, og

Community. ✻

hvordan de opnår finansiering af deres eksisterende eller potentielle virksomheder.

Læs mere: Briefing fra Minority Ethnic Enterprise Centre of Expertise www.csk-strategies.co.uk/pdf/MEECOE_Briefing5Mar10.pdf Artikel af Monder Ram, David Smallbone, David Deakins og Trevor Jones: www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/1369183032000123440#preview

INTERNATIONAL VIDEN OG BEDSTE PRAKSIS

Kontakt:

Etnisk Erhvervsfremme har udgivet en rapport med en kortlægning af inspirerende initiativer og bedste praksis inden for etnisk erhvervsfremme i udlandet.

Du kan læse mere om erfaringerne fra England på side 32-34 i rapporten.

Find rapporten her: www.etniskerhvervsfremme.dk Klik på ”For vejledere” og herefter ”International viden”.

Professor Monder Ram Organisation: Centre for Research in Ethnic Minority Entrepreneurship, De Montfort University, Leicester, UK E-mail: mram@dmu.ac.uk

BestPraxis 2. 2012 · side 23

METODER

PRISER BOOSTER MOTIVATIONEN Flere erfaringer fra hele landet viser, at prisuddelinger både hjælper iværksættere i gang og booster motivationen for videre udvikling af virksomheder.

BestPraxis 2. 2012 · side 24

foregår på engelsk. Mange internationale studerende melder sig derfor også til konkurrencerne. Venture Cup har to prisuddelinger hvert år: Idea Competition i efteråret og Startup Competition i foråret.

I idékonkurrencen findes en vinder inden for kategorierne: Cleantech & Environment, Life Science & MedTech, Mobile & Web, People & Society og Product & Technology. Vinderen findes især ud fra en vurdering af idéen, de første udviklingsstadier og vækstpotentiale.

I Startup-konkurrencen findes en vinder inden for hver kategori og en vinder af alle kategorier. Her vurderes deltagerne på forretningsmodellen, virksomhedens potentiale, innovation, teamet bag og vækstpotentiale.

Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise afholder alle deres konkurrencer på

Vinder af Q-prisen i 2011 var Elife Tireli med tyrkisk baggrund. Hun har startet virksomheden Genarrayt Diagnostics Laboratory, som i Danmark har eneret på en analysemetode, der afslører overfølsomhed over for fødevarer

en dag i november ved Danish Entrepreneurship Award. Her konkurrerer elever og studerende på alle uddannelsesniveauer: Både grundskole, ungdomsuddannelser

Både Københavns Erhvervsservice, Fonden

skere. Derfor har vi besluttet at uddele en

for Entreprenørskab og Venture Cup har

ny national pris”, siger konsulent Karsten

oplevet den positive indvirkning, som pri-

Boddum-Olesen, Etnisk Erhvervsfremme.

ser har, og den gejst, det giver hos iværk-

Det er ikke afgørende, hvor langt deltager-

sættere. Derfor har Etnisk Erhvervsfremme

ne er i at føre deres iværksætterdrøm ud i

nu også valgt at uddele en ny national pris,

livet. Både eksisterende virksomheder og

Entrepreneurship in Denmark Award 2012.

potentielle iværksættere med en god idé,

Prisen bliver uddelt i uge 46 og bygger

som de er ved at udvikle, kan melde sig til

videre på erfaringer fra København.

konkurrencen.

Københavns Erhvervsservice, som er

VINDER FÅR 80.000 KR.

en del af Etnisk Erhvervsfremme, har to

Videnscentret, Københavns Erhvervs-

gange tidligere uddelt en pris til årets

service og de andre fem enheder i Etnisk

internationale kvindelige iværksætter i

Erhvervsfremme samarbejder om den

Københavnsområdet. Målet med konkur-

nye nationale pris, og revisions- og råd-

rencen var at få flere til at tage iværksæt-

givningsfirmaet Deloitte, som hidtil har

terspringet og forvandle forretningsidéer

sponsoreret Q-prisen i København, er også

til levedygtige og succesrige virksomheder.

sponsor af den nationale pris. Vinderen får

✻ Blandt de indsendte forretnings-

”Når der er en pris at vinde, får iværksæt-

80.000 kroner til at udvikle virksomheden.

terne virkelig lyst til at gøre en indsats.

Publikum vil også få chancen for at

Niveauet for forretningsplanerne bliver

stemme på deres favorit, hvor den af de no-

simpelthen højere, når deltagerne ved, at

minerede iværksættere med flest stemmer

planer bliver de 10 bedste valgt ud, som går videre og får pitch-træning, hvor de lærer at præsentere sig selv og deres forretningsidé bedst muligt.

de konkurrerer med andre”, siger erhvervs-

vinder en audience award på 25.000 kr.,

rådgiver Minata Traore Elmquist, Køben-

som Etnisk Erhvervsfremme sponsorerer.

havns Erhvervsservice

Priserne bliver uddelt på et stort anlagt award show i København, og forventningen

HYLDER GÅ-PÅ-MOD OG VÆKSTPOTENTIALE

er, at 200-300 deltagere vil møde op og

og videregående uddannelser. Elever og studerende har mulighed for at deltage i forskellige konkurrencer, bl.a. idékonkurrencer og Science and Technology for ungdomsuddannelserne. ✻

SÅDAN UDVÆLGES VINDEREN VED ENTREPRENEURSHIP IN DENMARK AWARD 2012 ✻ Deltagerne henter en forretningsplan på www.entrepreneurshipindenmark.dk udfylder den og sender den ind til Etnisk Erhvervsfremme.

✻ De nydanske iværksættere bliver bedømt af en uvildig, professionel jury, når de pitcher deres idé. Juryen vælger fem finalister.

hylde vinderne.

Etnisk Erhvervsfremme vælger derfor at udvide konkurrencen ved at uddele en

ANDRE PRISUDDELINGER

pris til nydanskere, som vil starte eller har

Venture Cup og Fonden for Entreprenør-

virksomhed hvor som helst i landet.

skab har også haft succes med at uddele

”Vi vil gerne hylde en iværksætter eller

priser.

virksomhed med vækstpotentiale, hvor

Venture Cups konkurrencer er for stude-

en eller flere af iværksætterne er nydan-

rende på videregående uddannelser, og alt

✻ Fem af iværksætterne pitcher på sce nen til award showet. Juryen udvæl ger vinderen af prisen på 80.000 kr., og publikum vælger deres favorit og dermed vinderen af de 25.000 kr.

BestPraxis 2. 2012 · side 25

METODER

MENTORORDNINGER ER GULD VÆRD Med en mentorordning kan du give iværksættere inspiration, motivation og mulighed for at sparre med en specialist og hjælpe dem med at udvide deres netværk.

Mentor og mentee afstemmer forventninger, bl.a. ved at udfylde kontrakter, og mødes herefter ca. to gange om måneden.

BestPraxis 2. 2012 · side 26

En mentor er guld værd for nydanske

DET ER UMAGEN VÆRD

1. Gå i gang med at finde mentorer. Men-

iværksættere, viser et samarbejde mellem

Det er et stort arbejde at få en mentorord-

tees kommer af sig selv. De vil stort set

Københavns Erhvervsservice, som er en

ning op at køre, men det er umagen værd,

alle gerne have en mentor. Den største

del af Etnisk Erhvervsfremme, og Forenin-

lyder det fra Foreningen Nydansker og

udfordring er at få samlet et mentorkorps.

gen Nydansker.

Københavns Erhvervsservice.

Annoncer for eksempel hos organisationer,

De har søsat en mentorordning i efteråret

”Når du først har fået mentorer i hus, bre-

der arbejder med frivillige, i lokalaviser og

2011, og foreløbig har 20 iværksættere

der det sig. Og desuden gør det livet lettere

hør i dit eget og kollegers netværk, for en

fået sparring af deres mentor. Foreningen

for dig som vejleder, fordi iværksætterne

personlig opfordring siger mange ja til.

Nydansker og Københavns Erhvervsservice

bliver mere målrettede og afklarede i kraft

matcher i fællesskab mentor og mentee, så

af forløbet med deres mentor. Det betyder,

2. Når de rigtige mentorer er i hus, så brug

de passer sammen både professionelt og

at der kommer mere ud af dine samtaler”,

tid på at finde perfekte match mellem

personligt.

påpeger Susie Skov Nørregård.

mentor og mentee. Det er en god idé både

Første runde har været så vellykket, at

Det er også Minata Traore Elmquists

at tage faglige og personlige hensyn. Det

parterne snart går i gang med en ny runde,

erfaring fra hendes virke som erhvervs-

skal selvfølgelig være professionelt, men

hvor planen er, at 40 iværksættere får en

rådgiver i Københavns Erhvervsservice.

det bliver også personligt, og forhåbentlig

mentor, efter at de har været på et forbere-

Iværksætternes spørgsmål bliver meget

får mentoren lyst til at åbne sit netværk for

dende kursus.

mere konkrete, siger hun.

sin mentee. Men det sker kun, hvis kemien er god.

TAG INITIATIV TIL EN MENTORORDNING

”En mentor har helt konkret viden, som

Susie Skov Nørregård fra Foreningen Ny-

en vejleder ikke har. Jeg kan informere og

3. Som vejleder skal du mindst hver anden

dansker anbefaler varmt vejledere i andre

give en brochure, men jeg har ikke selv

måned ringe til mentor og mentee for at

kommuner at tage initiativ til en mentor-

startet for eksempel en webshop eller

høre, hvordan det går. Opfølgning er meget

ordning. Det samme gør erhvervsrådgiver

importeret varer fra Sydamerika”, siger

vigtig, og hvis du har tid to gange om

Minata Traore Elmquist fra Københavns

Minata Traore Elmquist.

måneden er det bedst, for de mødes typisk

Erhvervsservice, hvor mange nydanskere

et par gange om måneden. Det er også

kommer med drømmen om at starte for

ANBEFALER TRE TRINS-RAKET

en god idé at stille redskaber til rådighed,

sig selv.

Hun anbefaler denne tre trins-raket til vej-

f.eks. skabeloner til kontrakter mellem

ledere, der vil starte en mentorordning:

mentor og mentee (se mere nedenfor). ✻

”Det, vi hører fra vores mentees, er, at de er særlig glade for den specifikke viden, de får af en mentor om lige netop den branche, de gerne vil arbejde inden for. Og mange mentorer vælger at åbne deres netværk

ERFARINGER FRA CANADA

for deres mentee, og det betyder virkelig meget”, siger Susie Skov Nørregård.

For iværksættere med en klar forretningsidé rykker det at få en mentor, fordi mentoren giver iværksætteren et skub fremad.

Ofte skal mentee forberede sig til næste møde, og det er med til at skubbe til processen med at springe ud som selvstændig.

Det betyder også meget, at mentoren arbejder frivilligt og med sit personlige enga-

Også i Canada er der gode erfaringer med mentorordninger. Ikke mindst en stram struktur med en fast drejebog for møderne mellem mentor og mentee sikrer udbytterige møder, og at parterne ved, hvad der skal ske på de enkelte møder. Ligesom mentor og mentee på forhånd indgår en ”kontrakt”, hvor de afstemmer forventninger.

Samtidig er holdningen, at iværksætterne ikke skal have en mentor for tidligt, men først efter de har fået undervisning og vejledning.

Rapport om canadiske initiativer: http://www.wise5.ca/wp-content/uploads/Wise5-MAR2012-web.pdf Se også http://www.wise5.ca/ for en lettilgængelig gengivelse af ovenstående rapports konklusioner, inkl. relevante links og korte videoer.

gement vælger at bruge tid på en mentee. ”Det har meget stor signalværdi. Det får iværksætterne til at føle sig taknemmelige og forpligtet til at rykke. Ligesom det betyder meget for deres selvtillid og troen

Læs også om mentorordning i Canada på side 38-41 i en rapport om international viden og bedste praksis udgivet af Etnisk Erhvervsfremme juni 2012.

Find rapporten her: www.etniskerhvervsfremme.dk Klik på “For vejledere” og herefter “International viden”.

på, at de kan lykkes”, siger Susie Skov Nørregård.

Læs mere:

Find skabeloner til kontrakter mellem mentor og mentee på www.etniskerhvervsfremme.dk.

Klik på “For vejledere” og herefter “Værktøjer for vejledere”.

BestPraxis 2. 2012 · side 27

METODER

MIKROLÅN BANER VEJEN I AARHUS

Kontakt:

BestPraxis 2. 2012 · side 28

Steen Rehoff Larsen – konsulent Tlf.: 8713 2146 Mobil: 26 40 20 28 E-mail: srl@aarhus.dk

Aarhus Kommune har succes med at yde mikrolån til arbejdsløse, der vil være selvstændige. Men en sortering er nødvendig, og kun få kommer gennem nåleøjet.

En palæstinensisk kvinde, der har åbnet egen frisørsalon, og tre an-

som en benhård udvælgelse, hvor forretningsidé og motivation hos

dre borgere i Aarhus Kommune er ikke længere på offentlige ydel-

hver enkelt iværksætter bliver grundigt tryk-prøvet.

ser. Det er effekten af et kommunalt projekt med rentefrie mikrolån til borgere på kontanthjælp og førtidspension.

”Der er tale om marginaliserede borgere, der allerede er udfordret,

Ud af 60 interesserede er kun 12 kommet gennem nåleøjet og har

og derfor er det ikke målet at binde flest muligt op på et lån, som de

modtaget lån på i gennemsnit 30.000 kr. Til gengæld er succesra-

senere vil få svært ved at tilbagebetale”, fortæller han.

ten stor.

Udvælgelse og kvalificering af låntagerne er derfor vigtig. Og med Konsulent Steen Rehoff Larsen er leder af projektet, der efter som-

en succesrate på 33 procent ser det ud til at være lykkedes Aarhus

meren 2012 er blevet til et fast tilbud. Han beskriver processen

Kommune at finde en brugbar metode. ✻

FREMGANGSMÅDE I AARHUS KOMMUNE 1. GROVSORTERING

andre iværksætterprogrammer, og nogle

netværk og et stort behov for at spejle sig i

Borgere, der kun går efter pengene, bliver

bliver fravalgt.

andre, der er i samme situation.

Undervejs opbygges tillid og kendskab

straks sorteret fra. Deltagerne skal have en forretningsidé og et reelt ønske om at blive

3. KOMPETENCEUDVIKLING

mellem iværksætter og vejleder, som er

selvstændige for at komme i betragtning.

Den resterende gruppe fortsætter til selve

afgørende for, at vejlederen kan coache

kernen i tilbuddet: Personlig vejledning,

iværksætteren til at forme sin forretnings-

2. INDLEDENDE CAFÉMØDER

erhvervscoaching og finansiel rådgivning

idé, så den matcher hans eller hendes

Vejlederen møder hver borger individuelt.

over en periode på 2-4 måneder. Målet er

kompetencer og ressourcer.

F.eks. på en café eller i et lejet mødelokale

at opbygge både faglige og sociale kompe-

Efter modningsprocessen vælger kom-

– langt væk fra de kommunale skriveborde.

tencer, inden lånet udbetales.

munen nogle, som skal fortsætte til det

Det skal foregå som et forretningsmøde

Deltagerne får hjemmeopgaver som

afsluttende seminar.

mellem to potentielle samarbejdspartnere

f.eks. at beskrive forretningsidé, udar-

– ikke en samtale mellem en klient og en

bejde SWOT-analyse, budget, definere

4. AFSLUTTENDE SEMINAR

sagsbehandler.

kundegrundlag osv. Opgaveløsningen er

De tilbageværende deltagere slutter af med

udgangspunkt for de jævnlige, individuelle

fire dages seminar. Gerne i en anden by.

Det indledende møde varer ca. 45 minutter

møder med vejlederen, som også hjælper

Her gennemgår de et hårdt program med

og tager udgangspunkt i en spørgeramme,

med det skriftlige.

gruppeopgaver, oplæg fra professionelle erhvervscoaches og egne fremlæggelser.

der giver vejlederen et grundlæggende kendskab til borgerens baggrund, ressour-

Desuden samles deltagerne på fælles

Her får fag- og personlighedsudviklingen

cer og udfordringer.

kurser i f.eks. regnskab, skat og forsikring.

virkelig et boost.

Enkelte borgere vælger at stå af efter det

Fællesskabet er en vigtig del af forløbet, da

Det er også her, det bliver endeligt afgjort,

indledende møde. Nogle bliver henvist til

der ofte er tale om mennesker med spinkle

hvem der er moden til at få et mikrolån. ✻

MIKROLÅN I SPANIEN Idéen om rentefrie mikrolån til arbejdsløse, der vil starte virksomhed, stammer fra Bangladesh, og den har nu bredt sig til flere lande.

Bl.a. Spanien, der har opnået gode resultater ved at tilbyde ressourcesvage immigranter – især kvinder – i regionen Galicien lån mod at gennemføre iværksætterkurser. Herhjemme vil også Københavns Kommune indføre rentefrie mikrolån til arbejdsløse.

Læs mere:

Læs mere om projektet i Galicien på side 17-20 i en rapport vedr. international viden og best practices udgivet af Etnisk Erhvervsfremme i juni 2012.

Find rapporten her: www.etniskerhvervsfremme.dk Klik på “For vejledere” og herefter “International viden”.

BestPraxis 2. 2012 · side 29

REDSKABER

REDSKABER

INSPIRATION TIL PRODUKTIONS- OG ERHVERVSSKOLER Foreslå din lokale produktions- eller erhvervsskole at sætte iværksætteri på skemaet. Muligheden for at udvikle egen forretningsidé vil appellere til mange unge – ikke mindst de nydanske unge. På Etnisk Erhvervsfremmes hjemmeside kan undervisere lære af andre skolers iværksætterforløb og finde inspiration og praktiske råd om, hvordan de kan skabe et motiverende forløb for eleverne.

Læs mere: www.etniskerhvervsfremme.dk

BRUG DE SOCIALE MEDIER TIL MARKEDSFØRING OG IVÆRKSÆTTERNETVÆRK Bruger du de sociale medier til at skabe iværksætternetværk som vejleder? Etnisk Erhvervsfremme har god erfaring med at oprette grupper og sider på f.eks. Facebook og LinkedIn og markedsføre kommende arrangementer og kurser. Iværksættere og virksomhedsejere fra hele landet kan udveksle erfaringer, stille spørgsmål til hinanden eller vejledere og få gode råd.

Se Etnisk Erhvervsfremmes engelske Facebook-side her (for engelsktalende iværksættere): Læs mere: www.facebook.com/EntrepreneurshipInDenmark

ROLLEMODELLER Når du bruger rollemodeller og succeshistorier i din vejledning, kan det give etniske iværksættere og virksomhedsejere troen på, at det kan lade sig gøre. Erfaringen viser, at det ofte får den enkelte til at tænke: ”Hvis de kan, så kan jeg også.”

Hvis du ikke selv har gode eksempler på lager, finder du iværksætterhistorier fra forskellige brancher på forsiden af www.etniskerhvervsfremme.dk Læs mere: www.etniskerhvervsfremme.dk BestPraxis 2. 2012 · side 30

REDSKABER

VÆRKTØJER OG VIDEN OVERSAT TIL ENGELSK Nu kan engelsksprogede iværksættere finde hjælp på nettet ligesom dansktalende. Hjemmesiden www.entrepreneurshipindenmark.dk er udbygget med relevante værktøjer og viden fra den vigtigste portal for iværksættere og virksomheder i Danmark, Startvækst.dk.

På www.entrepreneurshipindenmark.dk kan iværksættere bl.a. finde hjælp til: ✻ Udarbejdelse af forretningsplan ✻ Budgetter, planlægning og kontrakter ✻ Økonomi i virksomheden ✻ Finansiering ✻ Jura Læs mere: www.entrepreneurshipindenmark.dk

MENTOR-VÆRKTØJER En dygtig mentor er guld værd for en iværksætter eller virksomhedsejer. På Etnisk Erhvervsfremmes hjemmeside kan du finde værktøjer til at etablere et mentorforløb og klæde mentor og mentee på. F.eks. kan du finde skabeloner til:

✻ Kontrakt mellem mentor og mentee med forventningsafklaring og spilleregler ✻ Salgsbrev til rekruttering af mentorer ✻ Aftale mellem deltager og udbyder af mentorordning ✻ Mentor- og menteeprofiler Læs mere: www.etniskerhvervsfremme.dk under “For vejledere” og herefter “Værktøjer for vejledere”.

SPØRG EKSPERTEN Der er hjælp at hente via Spørg Eksperten, hvis en iværksætter eller en virksomhedsejer har et spørgsmål, som du ikke kan svare på.

Spørg Eksperten er en web-baseret brevkasse, hvor et panel af eksperter gratis og inden for 24 timer svarer på spørgsmål om etablering af egen virksomhed, regnskab, finansiering, forsikring og meget mere.

Du kan henvise iværksættere og virksomhedsejere til Spørg Eksperten, som de får adgang til via www.startvækst.dk og www.etniskerhvervsfremme.dk.

Læs mere: www.startvækst.dk og www.etniskerhvervsfremme.dk

BestPraxis 2. 2012 · side 31

BestPraxis er udgivet af: ETNISK ERHVERVSFREMME INCUBA Science Park Katrinebjerg Bygning II, etage 3 Åbogade 15 8200 Aarhus N Telefon: 70 22 01 96

INSPIRATIONSKATALOG FOR ETNISK ERHVERVSFREMME BestPraxis er et inspirationskatalog, der giver et bud på bedste praksis inden for etnisk erhvervsfremme. Artiklerne i kataloget er skrevet på grundlag af erfarne vejledere i de seks kommuner, som er en del af det nationale initiativ Etnisk Erhvervsfremme, nemlig København, Odense, Slagelse, Vejle, Aalborg og Aarhus.

Håbet er at gøre andre vejledere mere bevidste om deres betydning for nydanske iværksættere og virksomhedsejeres overlevelse og succes, samt at de gode eksempler, personlige fortællinger og billeder må inspirere til forbedring og udvikling af vejledningspraksis rundt i hele landet. ✻

VOXPOP Hvorfor er det en god idé for kommuner at satse på etnisk erhvervsfremme?

Iværksætterkonsulent Jonas Ghiyati INNOVATION OG ERHVERVSUDVIKLING, SLAGELSE KOMMUNE

Konsulent Edin Hajder AALBORG SAMARBEJDET

”De fleste etniske iværksættere søger for lidt vejledning, og det betyder, at deres overlevelsesrate er dårlig, og de må dreje nøglen om.

Det er ærgerligt, for med fokus på etnisk iværksætteri kan kommunerne både medvirke til at fastholde eksisterende virksomheder og skabe nye. Og det giver flere skattekroner i kommunekassen.

Kommunerne skal arbejde for at få vækst. Den kommer ikke af sig selv. Heller ikke når det gælder etnisk erhvervsfremme”.

”Mange nydanskere har stor lyst til at starte for sig selv, men de mangler hjælp til hurtig afklaring, og et stort potentiale går til spilde, for de ved ikke, at de kan få rådgivning.

Ofte ved sagsbehandlere i kommuner og på jobcentre heller ikke, at der eksisterer specialiserede tilbud om etnisk iværksætteri. Men hvis for eksempel ledige kommer i kontakt med nogle, som har den nødvendige viden, vil det spare både tid og ressourcer.

Det handler om en grundlæggende tro på mennesker, og på at de kan lykkes. I stedet for fokus på det, der kan gå galt”.