Issuu on Google+

: HOVEDRAPPORT

UNDERVISNINGS MILJØ VURDERING DESIGNSKOLEN KOLDING 2006

DESIGNSKOLEN KOLDING Å G A D E 10 D K -6000 KO L DI N G

BS5020207

dk@designskolenkolding.dk www.designskolenkolding.dk TE L +45 76 30 11 00 FAX +45 76 30 11 12


INDHOLDSFORTEGNELSE: Indhold Kortlægning, baggrund og metode. Æstetik, faciliteter og funktionalitet.

3 5

Sociale forhold.

10

Ergonomiske forhold.

11

Sikkerhedsforhold.

12

Indeklima og gener.

14

Undervisning, indhold, omfang og form.

16

Information, planlægning og indflydelse.

18

Vejledning.

21

Handlingsplan.

23

Undersøgelsen er udarbejdet af Morten Cramer. Designskolen Kolding.

SIDE 2

Side.


KORTLÆGNING,BAGGRUND OG METODE: LOVPLIGTIG VURDERING

Undersøgelsen har sit udgangspunkt i lov nr. 166 af 14.03.2001, ”om elevers og studerendes undervisningsmiljø”. Heri fremgår det, at alle uddannelsesinstitutioner skal gennemføre en undervisningsmiljøvudering, der som minimum skal omfatte en vurdering af de fysiske, psykiske og æstetiske forhold, herunder sikkerheds- og sundhedsforhold. KORTLÆGNING

Undersøgelsen omfatter alle studerende ved Designskolen Kolding ved hjælp af en kvantitativ skemaundersøgelse, med det formål at identificere positive og negative forhold, og disses omfang. Undersøgelsen er opbygget i spørgeskemaundersøgelsesprogrammet SurveyXact, og omfatter spørgsmål i kategorierne: ”Baggrund”, ”æstetik, faciliteter og funktionalitet”, ”sociale forhold”, ”ergonomiske forhold”, ”indeklima og gener”, ”sikkerhedsforhold”, ”undervisning, information, planlægning og indflydelse”, og ”vejledning”. RESPONDENTER

Svarprocenten anses for at være tilfredsstillende og repræsentativ. Spørgeskemaet er udsendt samtlige studerende på Designskolen Kolding i alt 362 studerende. 166 studerende har valgt at besvare spørgeskemaet, hvilken svarer til en svarprocent på 45,8 %. Undersøgelsen har været åben for besvarelse fra den 5. december 2005 og til den 22. december 2005. BESVARELSESFORDELING

Ujævn besvarelsesfordeling. Analyseresultatet viser en fordeling af besvarelser på Institut for Visuel Kommunikation på 40 %, Institut for Mode og Tekstil på 30 %, Institut for Industrielt Design og Interaktive medier på 28 % og Afdelingen for Keramik på 2 %. Den meget lave besvarelsesprocent på Afdelingen for Keramik kan til dels begrundes med, at afdelingen er under afvikling, og derfor kun har studerende på 4. og 5. årgang.

SIDE 3


KORTLÆGNING,BAGGRUND OG METODE: STUDERENDES TIDANVENDELSE

Analyseresultatet viser, at studerende på designskolen er meget engageret i deres studium, og at det hovedsagelig foregår ved brug af designskolens faciliteter. 17 % bruger 50 timer eller derover på designskolen. 31 % 40-50 timer. 31,3 % 30 til 40 timer. 40 % er på designskolen 5 gange om ugen og 47 % er her 6 eller 7 gange om ugen. 75 % af studerende benytter designskolens faciliteter i weekenden. Desuden bruger 38 % af studerende 10-20 timer ugentlig på deres studium hjemme. UDVALGTE KOMMENTARER

Mine venner synes jeg er her for meget!!! Om jeg er på skolen afhænger lidt af om der er undervisning eller ej, nogle uger bor jeg nærmest på skolen og er kun hjemme for at sove, andre er jeg her næsten ikke fordi jeg arbejder så meget derhjemme, afhænger af projekt og mit humør.

SIDE 4


ÆSTETIK, FACILITETER OG FUNKTIONALITET: ARKITEKTUR

Arkitekturen bidrager positivt til designuddannelsen. 61 % af respondenterne anser arkitekturen for ”god” eller ”særdeles god”. 12 % anser den for ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”. UDSMYKNING

Studerende synes generelt, at udsmykningen er uinspirerende, og at der udstilles for få skoleprojekter. 47 % mener at udsmykningen på designskolen generelt er ”dårlig” eller ”meget dårlig”. 30 % synes ”hverken eller”. Kun 20 % vurdere den som ”god” eller ”særdeles god”. Billedet er det samme på alle institutter. Studerende fra Institut for Mode og Tekstil og Institut for ID og IM, er de mest kritiske. Lidt mere positiv holdning til, hvad der hænger på væggene og udstillede genstande, findes hos studerende fra Institut for Visuel Kommunikation og fra Institut for Form og Teori. VEDLIGEHOLD

Studerende bedømmer Designskolen til at have en høj vedligeholdelsesstandard. Den generelle vedligeholdelse på Designskolen bedømmer 67 % af respondenterne med karakteren ”god” eller ”meget god”. Det samme billede tegner sig på institutterne. RENGØRINGSSTANDARD

Høj standard. Over 70 % af respondenterne anser den for at være god eller meget god. Det samme billede tegner sig på institutterne. OPRYDNING

Studerende synes selv, de er gode til at rydde op! Omkring 40 % synes, at de er gode til at rydde op i fælles arealer. Omkring 37 % synes oprydningsstandarden er ”hverken eller”. Omkring 18 % den for ”dårlig” eller ”meget dårlig”. Over 50 % af de studerende fra Institut for Visuel Kommunikation vurderer oprydningsstandarten som ”god” eller ”særdeles god”. Kun 8 % den som ”dårlig” eller ”meget dårlig”. Større selvkritik findes blandt studerende fra de tre andre institutter hvor 17 % til 23 % anser oprydningen for ”dårlig" eller ”særdeles dårlig”.

SIDE 5


ÆSTETIK,FACILITETER OG FUNKTIONALITET: AKUSTIK OG STØJ

Dårlig akustik og problemer med støj. Over 60 % af respondenterne har en oplevelse med dårlig akustik og støj på designskolen generelt, og på alle institutter. Under 10 % af respondenterne har ingen eller få problemer med akustikken eller støj. De største problemer findes blandt studerende fra studerende de tre faginstitutter, hvor 40 % til 67 % vurderer spørgsmålene om akustik og støj med karakteren ”dårlig” eller ”særdeles dårlig” INDRETNING, PLADSFORHOLD OG PRAKTISK FUNKTION

Forskellige holdninger til indretningen. Omkring 30 % af respondenterne, mener at indretningen på designskolen generelt er ”god” eller ”særdeles god”. Omkring 30 % synes ”hverken eller”, og omkring 30 % mener den er ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”. Markant negativ holdning findes blandt studerende fra Institut for Visuel Kommunikation og Institut for ID og IM. Her vurderer 38 % til 45 % af respondenterne, indretningen som ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”. Kun17 % til 27 % bedømmer den som ”god” eller ”særdeles god”. Studerende fra Institut for Mode og Tekstil vurderer deres instituts indretning som vurderingen af designskolen generelt. Den mest positive holdning findes blandt 1. års studerende ved Institut for Form og Teori, hvor 50 % giver bedømmelsen ”god” eller ”særdeles god”. Kun 22 % ”dårlig” og 0 % ”særdeles dårlig”. BELYSNING

Generel tilfredshed med belysning, dog med undtagelse af Institut for Mode og Tekstil. Markant negativ holdning findes blandt studerende fra Institut for Mode og Tekstil. 64 % vurderer belysningen som ”dårlig” eller ”meget dårlig”, og kun 13 % vurdere den som ”god” eller ”særdeles god”. Institut for Visuel Kommunikation, Institut for ID og IM, Institut for Form og Teori, vurderes med karakteren ”god” eller ”særdeles god” af 40 til 46 % af respondenterne. Vurderingen ”dårlig” eller ”særdeles dårlig” gives af mellem 20 og 25 %.

SIDE 6


ÆSTETIK, FACILITETER OG FUNKTIONALITET: PLADSFORHOLD

Trange forhold på institutterne. Der er en markant oplevelse af mangel på plads på alle institutter. Værst ser det ud på Institut for ID og IM, hvor 57 % af respondenterne giver karakteren ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”. Kun 24 % karakteren ”god” eller ”særdeles god”. På Institut for Visuel Kommunikation giver 48 % af respondenterne karakteren ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”. 38 % giver karakteren ”god” eller ”særdeles god”. På Institut for Mode og Tekstil giver 44 % af respondenterne karakteren ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”. 32 % giver karakteren ”god” eller ”særdeles god”. Blandt 1. års studerende ved Institut for Form og Teori holdningen til dette spørgsmål den samme. 37 % vurderer pladsforholdene som ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”. 30 % den som ”god” eller ”særdeles god”. KANTINEN, ADMINISTRATIONEN, BIBLIOTEKET OG AUDITORIET KUC

Positiv respons til kantinen, administrationen, biblioteket og auditoriet KUC. Over 55 % udtrykker tilfredshed med indretning, pladsforhold og praktisk funktion i kantine, administrationen, biblioteket og auditotiet KUC. Især auditoriet KUC må anses for at være forbilledligt med 96 % positive tilkendegivelser. Auditorierne på institutterne anses for mangelfulde med over 50 % vurderinger som ”dårlig” eller ”meget dårlig”. Kun 5 % bedømmer disse auditorier som ”gode”, og 11 % dem som ”særdeles gode”. VÆRKSTEDSFACILITETER

Markant tilfredshed med værkstedsfaciliteter. 59 % af alle respondenter vurderer værkstedsfaciliteterne som ”gode” eller ”særdeles gode”. Anerkendelsen er helt i top blandt studerende fra Institut for Mode og Tekstil, hvor hele 87 % giver karakteren ”god” eller ”særdeles god”. På de to andre faginstitutter vurderer omkring 50 % forholdene med karakteren ”god” eller ”særdeles god”, 23-27 % giver karakteren ”hverken eller”. 23-26 % giver vurderingen ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”.

SIDE 7


ÆSTETIK, FACILITETER OG FUNKTIONALITET: IT VÆRKSTEDER

Blandet tilfredshed med IT værksteder med hensyn til med indretning, pladsforhold og praktisk funktion. Respondenterne fordeler sig således at cirka 1/3 anser forholdene for ”gode” eller ”meget gode”, cirka 1/3 anser forholdene for ”hverken eller”, og cirka 1/3 anser forholdene for ”dårlige” eller ”meget dårlige”. STUDIEAREAL

Blandet tilfredshed med studiearealer. Studerende på Institut for Visuel Kommunikation er meget delte i deres vurdering af deres studiearealer. 29 % af respondenterne giver karakteren ”god” eller ”særdeles god”. 34 % karakteren ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”, og 37 % synes ”hverken eller” eller ”ingen mening herom”. På Institut for Mode og Tekstil er tilfredsheden med studiearealerne større. 45 % af respondenterne giver karakteren ”god” eller ”særdeles god”. 34 % karakteren ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”, og 21 % synes ”hverken eller” eller ”ingen mening herom”. Blandt 1. års studerende ved Institut for Form og Teori holdningen til dette spørgsmål markant mere positiv. 56 % af respondenterne giver karakteren ”god” eller ”særdeles god”. Kun 18 % karakteren ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”, og 26 % synes ”hverken eller” eller ”ingen mening herom”. Værst ser det ud på Institut for ID og IM, hvor 48 % af respondenterne giver karakteren ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”. Kun 26 % karakteren ”god” eller ”særdeles god”. 26 % synes ”hverken eller” eller ”ingen mening herom”. FREDAGSBAR

Barbar men hvor? Indretning og plads af fredagsbaren får følgende skudsmål af studerende: 29 % af respondenterne giver karakteren ”god” eller ”særdeles god”, 38 % synes ”hverken eller” eller ”ingen mening herom”. 32 % giver vurderingen ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”.

SIDE 8


ÆSTETIK, FACILITETER OG FUNKTIONALITET: UDVALGTE KOMMENTARER

Vil gerne se flere af elevernes ting udstillede... Det vil gøre miljøet på skolen meget interessant at være i... Det er meget beklageligt, at en designskole ikke hele tiden har elevernes ting hængende uanset æstetik. Der bør hele tiden være projekter på væggen, uanset kvalitet. Dette viser, at der sker noget på skolen. De mange åbne arealer fungerer godt rent æstetisk men giver mange problemer mht. støj/undervisning Nogen gange larmer fredagsbaren lidt.. men det er til at leve med, fordi man selv nogengange er der nede og larme. Biblioteket er jo fantastisk. Auditorierne på afdelingerne er rigtigt dårlige med hensyn til lyd, luft og indretning. Jeg syndes det er utroligt vigtigt, at skolen ikke bliver en klinisk kasse i det smarte Apple design, men mere et sted hvor man ikke er bange for at klatte på gulvet.

SIDE 9


SOCIALE FORHOLD: ARKITEKTUR OG INDRETNING

Markant tilfredshed med arkitektur og indretning. Arkitekturen, indretningen og kantinen får karakteren ”god” eller ”særdeles god” af 40-60 % af respondenterne. INSTITUTTERNE

Det sociale fungerer på Institutterne 55-62 % vurderer det sociale miljø på Institut for Form og Teori, Institut for Mode og Tekstil, og Institut for Visuel Kommunikation som ”godt” eller ”særdeles godt”. 17-19 % bedømmer det med karakterene ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”, og 17-22 % synes ”hverken eller” eller ”ingen mening herom”. En mere negativ holdning findes blandt studerende fra Institut for ID og IM, hvor 35 % af respondenterne giver karakteren ”dårlig” eller ”særdeles dårlig”. 37 % karakteren ”god” eller ”særdeles god”. 27 % synes ”hverken eller” eller ”ingen mening herom”. FREDAGSBAR

Fredagsbaren er vigtigt socialt omdrejningspunkt. 50 % af respondenterne har dette synspunkt. Mange skriver i deres kommentarer, at fredagsbaren mangler bedre forhold. STUDERENDE

Over 70 % anser deres medstuderende og deres klasse/hold som vigtige. Dog har 8 af respondenterne det dårligt med deres medstuderende.10 studerende angiver at de har det dårligt i deres klasse/hold. UDVALGTE KOMMENTARER

Jeg synes at skolens opbygning er perfekt i en social sammenhæng - den store, åbne kantine bringer alle institutter sammen. Jeg synes de sociale forhold på skolen er overordentlig gode da det er en flok af entusiastiske elever der går der. Desuden er der ikke så meget andet at lave i Kolding, end at hænde ud på skolen med de andre studerende. På skolen er næsten alle tilflyttere derfor er næsten alle meget afhængige af skolen som netværk, og det faktum skaber noget helt unikt socialt.

SIDE 10


ERGONOMISKE FORHOLD: STOLE

Blandet tilfredshed med sidekomforten. Der er en generel tilfredshed med stolene i kantinen, på studiepladserne, i it-værkstederne, og især med KUC auditoriet. Institutternes auditorier bedømmes sidekomforten af 30-40 % af respondenterne som ”dårlig” eller ”meget dårlig”. Stolene i faginstitutteternes værksteder får blandede karakterer. 34 % bedømmer stolene som ”gode” eller ”særdeles gode”, mens 22 % bedømmer dem som ”dårlige” eller ”meget dårlige”. BORDE

Et bord er et bord? Tilfredshed med bordene i kantinen, i it- og i faginstitutternes værksteder. Bordene ved studiepladserne vurderes meget forskelligt. Vurderingen varierer institutterne imellem. Størst tilfredshed findes blandt studerende fra Institut for Visuel Kommunikation, og modsat er studerende fra Institut for ID og IM mest kritiske. Vurderingen ”god” eller ”særdeles god” gives af henholdsvis 53 og 35 %. 27 % henholdsvis 35 % synes ”hverken eller” eller ”ingen mening herom”.19 henholdsvis 35 % synes ”dårlig” eller ”særdeles dårlig” UDVALGTE KOMMENTARER

Ville være dejligt med justerbare borde flere steder på skolen. Det kunne nu være rart, om man kunne stå ved bordet, i stedet for at sidde hele dagen.

SIDE 11


SIKKERHEDS FORHOLD: BRAND

Brandalarm??? 50 % af respondenterne har i ”ringe” eller ”meget ringe” grad kendskab til sikkerhedsregler og procedurer ved brand. 47 % af respondenterne har i ”ringe” eller ”meget ringe” grad kendskab til hvordan brandalarmen lyder. 35 % af respondenterne har i ”ringe” eller ”meget ringe” grad kendskab til flugtveje. UHELD

Stor uvidenhed hvis uheldet indtræffer. Over 40 % af respondenterne ved ikke hvordan de skal handle eller hvor de finder en førstehjælpskasse, hvis de selv eller en med studerende kommer til skade. 49 % har ikke kendskab til førstehjælp. 44 % har i ”ringe” eller ”meget ringe” grad kendskab til hvorfra på skolen de kan ringe 112. SIKKERHEDSREGLER

Stor ukendskab til sikkerhedsregler. 70 % af respondenterne har i ”ringe” eller ”meget ringe” grad kendskab til generelle sikkerhedsregler på skolen. 59 % har ”i ringe” eller ”meget ringe grad” kendskab til sikkerhedsregler på faginstitutterne. 37 % har ”i ringe” eller ”meget ringe grad” kendskab til sikkerhedsregler på de værksteder de benytter. 63 % har ”i ringe” eller ”meget ringe grad” kendskab til hvor de kan finde viden om sikkerhed. 60 % har ”i ringe” eller ”meget ringe grad” kendskab til arbejdspladsbrugsanvisning/sikkerhedsdatablad på de værksteder de benytter. SIKKERHEDSREGLER VED INSTITUT FOR VISUEL KOMMUNIKATION

Stort ukendskab. På spørgsmålet om sikkerhedsregler i de benyttede værksteder besvarer 72 % af studerende på instituttet med vurderingen ”i ringe grad” eller ”meget ringe grad”. På spørgsmålene om hvor de kan finde viden om sikkerhedsregler eller arbejdspladsbrugsanvisning/ sikkerhedsdatablade besvarer 82 % med vurderingen ”i ringe grad” eller ”meget ringe grad”.

SIDE 12


SIKKERHEDSFORHOLD: SIKKERHEDREGLER VED INSTITUT FOR MODE OG TEKSTIL

Udbredt ukendskab til arbejdspladsbrugsanvisninger. På spørgsmålet sikkerhedsregler i de benyttede værksteder besvarer 22 % af studerende på instituttet med vurderingen ”i ringe grad” eller ”meget ringe grad”. 20 % svarer ”delvis”, og 58 % svarer ”i nogen grad” eller ”i høj grad”. På spørgsmålene om hvor de kan finde viden om sikkerhedsregler eller arbejdspladsbrugsanvisning/ sikkerhedsdatablade besvarer henholdsvis 56 og 61 % af studerende på instituttet med vurderingen ”i ringe grad” eller ”meget ringe grad”. SIKKERHEDREGLER VED INSTITUT FOR ID OG IM.

Udbredt ukendskab til arbejdspladsbrugsanvisninger. På spørgsmålene om sikkerhedsregler i de benyttede værksteder besvarer 10 % af studerende på instituttet med vurderingen ”i ringe grad” eller ”meget ringe grad”. 33 % svarer ”delvis”, og 56 % svarer ”i nogen grad” eller ”i høj grad”. På spørgsmålene om hvor de kan finde viden om sikkerhedsregler eller arbejdspladsbrugsanvisning/ sikkerhedsdatablade besvarer 32 % af studerende på instituttet med vurderingen ”i ringe grad” eller ”meget ringe grad”. UDVALGTE KOMMENTARER

Førstehjælps kursus ville være godt. Kunne godt tyde på, at der er brug for lidt orientering her Kunne se på min egen besvarelse, at jeg måske burde overveje, at finde ud af det. Det er svært at vide hvor man kan få en uvildig vurdering af visse kemiske stoffers giftighed. HJELP!!

SIDE 13


INDEKLIMA OG GENER: TEMPERATUR

Nogle steder for høj temperatur, andre for lav. På spørgsmålet om, at være generet af for høj temperatur på designskolen generelt, svarer 28 % ”dagligt” eller ”flere gange ugentlig”. 34 % svarer ”af og til”. 38 % svarer ”sjældent” eller ”aldrig”. Tendensen er den samme ved spørgsmålet om oplevelse af for lav temperatur. På Institut for Visuel Kommunikation er billedet det samme som på designskolen generelt. En gruppe studerende er generet af både for høj eller lav temperatur. Studerende ved Institut for ID og IM er oftere generet af for høj end for lav temperatur. Modsat oplevelse har studerende ved Institut for Mode og Tekstil. 1. års studerende ved Institut for Form og Teori synes er ikke så plaget af enten for høj eller lav temperatur. TRÆK

Studerende ved Institut for Mode og Tekstil og ved Institut for Visuel Kommunikation synes mest udsat for træk. Over 25 % ved de to institutter svarer ”dagligt” eller ”flere gange ugentlig”. Majoritet af studerende angiver dog, at de ikke er generet af træk. 38 % svarer ”sjældent” eller ”aldrig”. 35 % svarer ”af og til”. FODKULDE

Ganske få plaget af fodkulde. 62 % svarer ”sjældent” eller ”aldrig”. 24 % svarer ”af og til”. 14 % ”dagligt” eller ”flere gange ugentlig”. LUFT

Dårlig luft. Dagligt eller flere gange om ugen er 67 % af respondenterne generet af dårlig luft på skolen generelt. Tilsvarende er 47 % af respondenterne generet af tør luft. Tendensen med dårlig eller tør luft kendetegner forholdene på alle institutter. STATISK ELEKTRISITET/STØD

Ganske få er generet af statisk elektricitet. 65 % har ingen gener heraf. Dog angiver 16 ud af 166, at de oplever denne gene ”dagligt” eller ”flere gange ugentlig”.

SIDE 14


INDEKLIMA OG GENER: STØV OG SNAVS

Høj rengøringsstandart. På spørgsmålet om støv og snavs på designskolen generelt, besvarer 50 % af respondenterne ”sjældent” eller ”aldrig”. 30 % svarer ”af og til”. 20 % svarer ”dagligt” eller ”flere gange ugentlig”. Studerende ved Institut for Mode og Tekstil er oftest generet af støv og snavs. UDVALGTE KOMMENTARER

UDLUFTNING UDLUFTNING UDLUFTNING hvor svært kan det være. I Mayarummet er der et forfærdeligt klima. Ulideligt varmt om sommeren og helt stillestående elektrisk luft. Dette højner ikke koncentrationen. Det kan ikke undgås at det støver, og at der er tør luft, når man arbejder med garn. Alle skal blive bedre til at rydde op efter sig… og gulvene bør vaskes oftere.

SIDE 15


UNDERVISNING,INDHOLD, OMFANG OG FORM: STUDIET SAMLET SET

Stor tilfredshed med indlæring på studiet. På spørgsmålet om, at vurdere det indlæringsmæssige udbytte af studiet samlet set, giver 59 % af respondenterne karakteren ”stor” eller ” meget stor”. 37 % vurdere den som ”middel”. Kun 6 ud af 152 respondenter bedømmer den som ”lille”. FORELÆSNINGER

Mange studerende har lavt udbytte af forelæsningerne. På spørgsmålet om læringsmæssigt udbytte af forelæsningerne besvarer 26 % af respondenterne ”lille” eller ”intet” udbytte. 38 % har et ”middel” udbytte, og 33 % har et ”stort” eller ”meget stort” udbytte af denne undervisningsform. Skepsis til forelæsningerne er især udbredt blandt studerende ved Institut for Visuel Kommunikation og Institut for ID og IM. Markant er det, at 57 % af alle respondenter vurderer antallet af forelæsninger som tilpas. 29 % vurderer der er for få. KLASSE/HOLDUNDERVISNING

Attraktiv indlæringsform. På spørgsmålet om læringsmæssigt udbytte af klasse/holdundervisning vurderer 55 % at de har et ”stort” eller ”meget stort” udbytte. 26 % har et ”middel” udbytte 12 % har et ”lille” eller ”intet” udbytte. 48 % vurdere mængden af klasse/holdundervisning som tilpas. 41 % synes, at der er for lidt klasse/holdundervisning. GRUPPEARBEJDE

Markant tilfredshed med gruppearbejdsmodellen. På spørgsmålet om læringsmæssigt udbytte af gruppearbejde besvarer 47 % at de har et ”stort” eller ”meget stort” udbytte af denne undervisningsform. 34 % har et ”middel” udbytte. 10 % af respondenterne ”lille” eller ”intet” udbytte. 48 % vurdere mængden af gruppearbejde som tilpas, og 41 % synes at der er for lidt gruppearbejde. KONSULENTVEJLEDNING

Stor tilfredshed med konsulentmodellen. På spørgsmålet om læringsmæssigt udbytte af konsulentvejledning, besvarer 41 % af alle respondenter, at de har et ”stort” eller ”meget stort” udbytte af denne undervisningsform. 34 % har et ”middel” udbytte. Dog angiver15 % af respondenterne ”lille” eller ”intet udbytte”. 31 vurdere antallet af konsulent-vejledninger som ”tilpas”. Hele 55 % synes, der er ”for få”.

SIDE 16


UNDERVISNING,INDHOLD, OMFANG OG FORM: VÆRKSTEDSINTRODUKTION

Værkstedsintroduktioner efterspørges. Studerende på Institut for ID og IM svarer på spørgsmålet om omfanget af værkstedsintroduktion således, at 30 % bedømmer dem som ”tilpas”. Vurderingen ”for lidt” gives i 47 %, og ”ikke tilstede” gives af 17 % af respondenterne. Den samme tendens findes hos Institut for Visuel Kommunikation. På Institut for Mode og Tekstil er tilfredsheden med værkstedsintroduktionerne større. Her vurderer 61 % af respondenterne omfanget som ”tilpas” og 32 % som ”for lidt”. TEORETISK FAGLIGT OG PRAKTISK INDHOLD

Kritiske studerende. Studerende på Institut for Visuel Kommunikation er meget delte i deres vurdering af det teoretiske, faglige og praktiske indhold i studiet. Vurderingen ”tilpas” give af henholdsvis 49 %, 56 % og 65 % af respondenterne. Vurderingen ”for lidt” gives af henholdsvis 32 %, 39 % og 32 %. 4 ud af 40 respondenter bedømmer det teoretiske indhold som ”ikke tilstede”. En mere kritisk holdning findes hos studerende på Institut for ID og IM. På spørgsmålet af det teoretiske, faglige og praktiske indhold i studiet gives vurderingen ”tilpas” i henholdsvis 30 %, 44 % og 44 % af respondenterne. ”for lidt” synes henholdsvis 52 %, 54 % og 51 %. 5 ud af 40 respondenter bedømmer det teoretiske indhold som ”ikke tilstede”. En mere positiv holdning findes hos studerende på Institut for Mode og Tekstil. På spørgsmålet af det teoretiske, faglige og praktiske indhold i studiet gives vurderingen ”tilpas” i henholdsvis 61 %, 64 % og 72 % af respondenterne. ”for lidt” synes henholdsvis 32 %, 26 % og 16 %. UDVALGTE KOMMENTARER

Mere undervisning. Flere gæstelærere. Flere konsulenter. Til dem der stadig har chancen. Er generelt godt tilfreds, med kan til tider være lidt ærgerlig over, at der er skåret i timestillingerne. Især ved afsluttende projekter, hvor det er ønskværdigt, at linielærerne deltager.

SIDE 17


INFORMATION,PLANLÆGNING OG INDFLYDELSE: INFORMATION

Mails, opslagstavler og institutmøder fungerer som informationsveje, men alligevel hopper kæden af. 96 % af respondenterne læser mails fra DK. Ligeledes svarer 79 % at de i ”høj” eller ”nogen grad” læser information på opslagstavlerne. Hjemmesiden er dog et sted som de færreste bruger som informationskilde. 82 % giver svaret ”i ringe” eller ”meget ringe grad”. På spørgsmålet om studerende går til institutmøder, er billedet det samme for alle institutter. Samlet set besvares spørgsmålet med ”i høj grad” af 57 %. ”I nogen grad” af 29 %. ”delvis” af 10 %. ”i ringe grad” af 5 %. ”i meget ringe grad” af 0 %. På spørgsmålet om det er let at få informationer, svarer 23 % ”i ringe” eller ”i meget ringe grad”. 29 % svarer ”delvis”. Dog angiver 47 % ”i nogen” eller ”høj grad”. Værre ser det ud, når der spørges til information om praktiske forhold eller vigtig information. 24 % svarer ”i ringe grad”. 9 % og henholdsvis 15 % ”i meget ringe grad”. Over 30 % svarer ”delvis”. Tendensen er den samme på alle institutter. Eksempelvis svarer 17 ud af 38 respondenter på Institut for ID og IM ”i ringe” eller ”meget ringe grad” på spørgsmålet om information om vigtige beslutninger. PLANLÆGNING

Meningsfulde uddannelser på DK. Sammenlagt vurderer 83 % af de studerende uddannelsen som meningsfuld. 14 % giver vurderingen ”delvis”. Kun 4 ud af 150 respondenter svarer ”i ringe grad”. Ingen svarer ”i meget ringe grad”. FORVENTNING

Forventninger er som en tåge over havet. Til spørgsmålet om, hvordan uddannelsen lever op til de studerendes forventninger, besvarer 29 % af respondenterne ”delvis”, 43 % ”i nogen grad” og 21 % ”i høj grad”. Studerende oplever en vis uklarhed til de forventninger designskolen har til dem. Til dette spørgsmål svarer hele 17 % ”i ringe” eller ”meget ringe grad”. 27 % svarer ”delvis”. 55 % svarer ”i nogen” eller ”i høj grad”. Billedet er det samme for alle institutter.

SIDE 18


INFORMATION,PLANLÆGNING OG INDFLYDELSE: PLANLÆGNING

Overvejende tilfredshed med planlægningen af studiet. Fælles for alle institutter er det, at hovedparten af respondenterne svarer ” i nogen grad” eller ”delvis”, til spørgsmålet om institutledere og lærere er gode til at planlægge studiet. Dog er der på Institut for Visuel Kommunikation 9 ud af 55 studerende der giver bedømmelsen ”i ringe” eller ”meget ringe grad”. Tilsvarende er der på Institut for ID og IM 8 ud af 39 studerende, der har samme pessimistiske holdning. Når spørgsmålet går på om det er mulig at få en diskussion om undervisningens kvalitet med institutledere, synes hovedparten af studerende ved alle institutter, at det er muligt. Bemærkelsesværdigt er det dog, at 13 ud af 39 studerende på Institut for ID og IM giver bedømmelsen ”i ringe” eller ”meget ringe grad”. 18 ud af 55 studerende på Institut for Visuel Kommunikation har samme negative oplevelse. Billedet er det samme, når spørgsmålet omhandler lærerne. En mere positiv holdningenstilkendegivelse til disse spørgsmål, findes hos studerende ved institut for Mode og Tekstil og 1. års studerende ved Institut for Form og Teori. INDFLYDELSE

DSR har ikke nok indflydelse. 42 % bedømmer DSR indflydelse som ”ringe” eller ”meget ringe”. 37 % mener ”delvis”. 19 % vurderer den som ”i nogen grad”. Kun 3 ud af 139 studerende bedømmer den som ”høj”. STUDIENÆVN

Studerende oplever at de ikke har nok gennemslagskraft i studienævnene. Tendensen er den samme ved alle institutter. De studerende har en oplevelse af ”delvis”, ”ringe” eller ”meget ringe” indflydelse. Mest negative holdninger findes hos studerende på Institut for ID og IM, hvor12 ud af 37 studerende bedømmer de studerendes indflydelse som ”delvis”, og18 ud af 37 studerende den som ”ringe” eller ”meget ringe”.

SIDE 19


INFORMATION,PLANLÆGNING OG INDFLYDELSE: INTRODUKTION TIL STUDIET EFTER SOMMERFERIE

En lunken affære! Studerende ved alle institutter synes at have den samme oplevelse af manglende introduktion. Eksempelvis svarer 22 ud af 44 studerende ved Institut for Mode og Tekstil ”Delvis”, og 6 studerende svarer ”i ringe” eller ”i meget ringe grad”. Den dårligste introduktion oplevede studerende ved Institut for Visuel Kommunikation at have modtaget. Her giver 13 vurderingen ”delvis”, 18 vurderingen ”ringe”, og 4 ”meget ringe” ud af 55 studerende. DEN ENKELTE STUDERENDES STUDIUM

Studerende oplever deres studium som meget meningsfuldt. Hele 77 % giver karakteren ”tilfredsstillende” eller ”meget tilfredsstillende” på spørgsmålet om deres studie, alt taget i betragtning. Til spørgsmålet om sværhedsgrad finder 76 % det ”tilfredsstillende” eller ”meget tilfredsstillende”. Kun 14 ud af 150 studerende finder sværhedsgraden ”utilfredsstillende” eller ”meget utilfredsstillende”. FREMTIDSUDSIGTER

Exciting times ahead! 61 % anser deres arbejdsmæssige fremtidsudsigter som ”tilfredsstillende” eller ”meget tilfredsstillende”. Dog er der en gruppe som giver udtryk for en vis nervøsitet. 24 % besvarer spørgsmålet med ”hverken eller”. 13 ud af 150 respondenter vurderer deres fremtidsudsigter som dystre med besvarelsen ”utilfredsstillende” eller ”meget utilfredsstillende”. JOBMULIGHEDER

Ansat, selvstændig - who knows? Halvdelen satser på en ansættelse, og 4 ud af 10 satser på at blive selvstændige. En tredjedel aner ikke hvad fremtiden bringer. UDVALGTE KOMMENTARER

Hvad angår mail, er det ikke alle der tjekker sin mail dagligt, og det er rart hvis det bliver skrevet sig bag øret af jer. Spændende spørgsmål hvad angår forventninger. Mit indtryk er at eleverne brokker sig uforholdsvis meget her på stedet. Spørgsmålet om DSR kan jeg ikke besvare, da jeg ikke aner hvad de laver, og hvad de står for. Først ansat, så selvstændig. SIDE 20


VEJLEDNING: INSTITUTLEDERNE

Overvejende tilfredshed! Studerende ved alle institutter udtrykker en positiv attitude til den rådgivning og støtte de får fra deres institutledere. Vurderingen ”tilfredsstillende” eller ”meget tilfredsstillende” gives af 39 til 61 % af respondenterne. Dog afgives vurderingen ”Hverken eller” af cirka hver fjerde respondent. Markant er det især ved Institut for Mode og Tekstil, hvor 9 ud af 44 vurdere denne som ”meget tilfredsstillende”, og 18 ud af 44 som ”tilfredsstillende”. Ved Institut for Visuel Kommunikation bedømmer13 ud af 56 studerende rådgivningen ”utilfredsstillende” eller ”meget utilfredsstillende”. Det samme er tilfældet ved Institut for ID og IM. Her bedømmer 6 ud af 39 studerende rådgivningen ”utilfredsstillende” eller ”meget utilfredsstillende”. LÆRERNE

Overvejende tilfredshed! Tendensen fra institutlederne går igen. Majoritet af de studerende udtrykker tilfredshed, omkring hver fjerde giver vurderingen ”hverken eller”. Ganske få studerende på faginstitutterne udtrykker utilfredshed. VÆRKSTEDSASSISTENTERNE

Overvejende tilfredshed! Majoritet af de studerende udtrykker tilfredshed med den rådgivning og støtte der gives. STUDIEVEJLEDNING OG -ADMINISTRATION

Kompetent rådgivning. 68 % af alle respondenter, giver studievejledning og studieadministrationen karakteren ”tilfredsstillende” eller ”meget tilfredsstillende”. Hverken eller mener 20 %, og kun 3 ud af 150 respondenter finder de den ”utilfredsstillende”. ØVRIGE PERSONALE

Overvejende tilfredshed! På spørgsmålet om rådgivning og støtte, vurderer 56 % af respondenterne, at de svar de får fra designskolens øvrige personale, som ”tilfredsstillende” eller ”meget tilfredsstillende”. Kun 5 uf af 150 respondenter giver svaret ”utilfredsstillende” på dette spørgsmål. MEDSTUDERENDE

Studerende anser hinanden som et væsentligt aktiv. Hele 86 % svarer ”tilfredsstillende” eller ”meget tilfredsstillende” på spørgsmålet om rådgivning og støtte fra deres medstuderende. Kun 5 uf af 148 respondenter giver svaret ”utilfredsstillende” eller ”meget utilfredsstillende”.

SIDE 21


VEJLEDNING: UDVALGTE KOMMENTARER

Institutleder og lærer har for lidt tid til rådgivning og støtte. Det er vigtigt at der er tid til denne type rådgivning. Der er simpelt hen for mange studerende der mangler denne rådgivning - specielt vigtigt i denne type uddannelse. Synes at folk er indstillet på at svare på et spørgsmål eller andet.

SIDE 22


HANDLINGSPLAN: DESIGNSKOLEN KOLDING

SIDE 23

Aktivitet

Ansvar

Tidshorisont

Udsmykning.

DK’s ledelse.

Ultimo juli 2006.

Akustik og støj.

Skolerådet.

Ultimo juli 2006.

Pladsforhold.

DK’s ledelse.

Ultimo juli 2006.

It værkstedernes indretning. Fredagsbar. DSR rum. Manglende kendskab til sikkerhedsregler.

It udvalget.

Ultimo juli 2006.

DSR. DSR. Sikkerhedsudvalget.

Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006.

Luft/dårlig indeklima. DSR indflydelse tydeliggøres. Optimere udbytte af forelæsninger.

Skolerådet.

Ultimo juli 2006.

DSR.

Ultimo juli 2006.

Skolerådet.

Ultimo juli 2006.


HANDLINGSPLAN: INSTITUT FOR FORM OG TEORI

Aktivitet

Ansvar

Tidshorisont

Udsmykning og udstilling af projekter. Udstillingsplan. Akustik- og støjproblemer på instituttet. Pladsforhold.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Og sikkerheds-udvalget.

Ultimo juli 2006.

Informationsflow på Instituttet. Intro efter sommerferie Bevidstgørelse af mål i lyset af uklare forventninger hos studerende. Indeklima. Hvad kan vi gøre? Studerende indflydelse i Studienævn tydeliggøres. Intro sikkerhedsregler.

SIDE 24

Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006.

Ultimo juli 2006.


HANDLINGSPLAN: INSTITUT MODE OG TEKSTIL

Aktivitet

Ansvar

Tidshorisont

Udsmykning og udstilling af projekter. Udstillingsplan. Akustik- og støjproblemer på instituttet. Pladsforhold.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Til diskussion og beslutning i Studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Informationsflow på Instituttet. Intro efter sommerferie Bevidstgørelse af mål i lyset af uklare forventninger hos studerende. Sikkerhedsregler og arbejdspladsbrugsanvisninger. Indeklima. Hvad kan vi gøre? Intro til værkstederne. Studerende indflydelse i Studienævn tydeliggøres. Belysning.

It værkstedernes indretning.

SIDE 25

Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006.

Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006.

Ultimo juli 2006.


HANDLINGSPLAN: INSTITUT FOR INDUSTRIEL DESIGN OG INTERAKTIVE MEDIER

Aktivitet

Ansvar

Tidshorisont

Udsmykning og udstilling af projekter. Udstillingsplan. Akustik- og støjproblemer på instituttet. Pladsforhold.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Til diskussion og beslutning i Studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Informationsflow på Instituttet. Intro efter sommerferie Bevidstgørelse af mål i lyset af uklare forventninger hos studerende. Sikkerhedsregler og arbejdspladsbrugsanvisninger. Indeklima. Hvad kan vi gøre? Intro til værkstederne. Studerende indflydelse i Studienævn tydeliggøres. It værkstedernes indretning.

SIDE 26

Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006.

Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006.


HANDLINGSPLAN: INSTITUT FOR VISUEL KOMMUNIKATION

Aktivitet

Ansvar

Tidshorisont

Udsmykning og udstilling af projekter. Udstillingsplan. Akustik- og støjproblemer på instituttet. Pladsforhold.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet. Instituttets ledelse. Til diskussion og beslutning i studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Til diskussion og beslutning i Studienævnet.

Ultimo juli 2006.

Informationsflow på Instituttet. Intro efter sommerferie Bevidstgørelse af mål i lyset af uklare forventninger hos studerende. Sikkerhedsregler og arbejdspladsbrugsanvisninger. Indeklima, herunder træk hvor? Hvad kan vi gøre? Intro til værkstederne. Studerende indflydelse i Studienævn tydeliggøres. It værkstedernes indretning.

SIDE 27

Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006. Ultimo juli 2006.

Ultimo juli 2006.

Ultimo juli 2006.


/Undervisningsmiljoevurdering