Alle spiller en rolle

ALLE SPILLER EN ROLLE

Design af Sikker Medicinadministration

01

TITEL

Alle spiller en rolle (2018)

REDAKTION

Joan Pedersen, Elsebeth Gerner Nielsen, Sara Breitenbauch

KORREKTUR

Anne Louise Bang, Kirsten Bohl

LAYOUT

Tomoki Hirano

FOTOS & ILLUSITATION

Joan Pedersen

ISBN

978-87-93416-26-0 (print) 978-87-93416-27-7 (e-udgave)

Udgiver

Designskolen Kolding, Ã…gade 10, 6000, Kolding Lab for Social Design

02

03

07

F orord

11

Res u m ĂŠ

21

Ram m en

29

D e 6C’er

37

Proces s en

59

Res u l tat et

04

ALLE SPILLER EN ROLLE

Design af Sikker Medicinadministration

05

06

Forord

Forord 07

Udvikling af velfærdsstaten med design som løftestang Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommu-

til både hjerte og hjerne.

ne har gjort design til et af flere satsningsområder

I projektet ”Design af Sikker Medicinadministration”

i arbejdet med at skabe fremtidens velfærd. Kom-

har designerne undersøgt, hvad der skal til, for at

munens strategi er: At dyrke nye veje til at sætte

medicinhåndtering bliver mere sikker. Baggrunden

ressourcer i spil og til at fremme borgernes selv-

er selvfølgelig, at fejlmedicinering, herunder glemt

stændige liv; dyrke samarbejdsrelationer præget af

medicin, hvert år koster samfundet milliarder af kro-

nærvær, ansvarlighed og respekt; være en involve-

ner, men også – og vigtigst – at fejlene kan koste

rende og kompetent organisation, der drives af at

menneskeliv og livskvalitet.

gøre en forskel for borgerne. Kort sagt: At være ba-

Hvorfor opstår disse fejl? Hvorfor bliver de udmær-

nebrydende inden for nye måder at skabe velfærd

kede procedurer for sikker medicingivning ikke bare

på.

fulgt? Og hvad kan vi gøre for at komme fejlene til

Det er godt set af Aalborg kommune, at socialt de-

livs? Det har vi undersøgt sammen med medarbej-

sign kan bidrage til at nå disse målsætninger. At de-

dere og ledelse på to plejehjem i Aalborg kommune:

sign og designere kan være med til at udvikle de

Plejecentret i Mou og Otiumgården i Hasseris.

offentlige tilbud på en måde, som sikrer, at brugerne

I nærværende rapport giver vi f.eks. svar på, hvad

reelt får de løsninger, der giver mening for dem. Og

det betyder:

ikke blot hvad ”systemet” tror er bedst.

- At sikker medicinadministration i den hersken-

På Designskolen Kolding definerer vi socialt design

de diskurs defineres som et domæne for de kolde

som et empatisk og æstetisk redskab til udvikling af

hænder (i modsætning til de varme hænder).

meningsfulde løsninger. Empatisk, fordi designerne

- At ligeværdighed er en essentiel værdi blandt per-

tager udgangspunkt i det hele menneske, dets re-

sonalet på plejehjemmene, men medicinadministra-

lationer, følelser, værdier, kultur, identitet. Brugerne

tionen opleves ikke som et område, alle er ansvar-

medtænkes, udspørges og inddrages i udviklingen

lige for.

af løsningerne. Æstetisk, fordi design er stærkt for-

- At det kan være vanskeligt for personalet at finde

ankret i det kunstneriske.

den ro og regelmæssighed, som understøtter den

Med den empatiske tilgang og den æstetiske form-

sikre medicinhåndtering.

givning sikres således løsninger, som er meningsful-

- At der mangler et ensartet og let forståeligt form–

de, det vil sige, de er intuitivt lette at forstå. De taler

sprog/visuel guiding for indretning af medicinskabe

08

Forord

og de steder, hvor medicindoseringen foregår.

bekostning af ”jeg”. Frygten for at begå fejl er i et vist

Ud over fire konkrete designløsninger, som nu er i

omgang blevet afløst af modet til at bede om hjælp.

gang med at blive implementeret på to plejehjem i

Samtidig har organisationen fået nye redskaber til at

Aalborg, har en stor gruppe medarbejdere og ledere

involvere medarbejdere og borgerne i udviklingen af

i Aalborg lært at arbejde med designmetoder og vil

fremtidens velfærd. Set ud fra et designperspektiv

kunne bruge disse, når de i fremtiden skal arbejde

er ”Projekt Design af Sikker Medicinadministration”

med at udvikle deres arbejdsplads og beboernes

et godt eksempel på, hvorledes designtænkning og

hjem på en måde, som giver mening for alle. Sam-

design i mere traditionel forstand kan forenes til for-

tidig er der udarbejdet en guide til , hvordan ”sik-

del for endnu mere meningsfulde løsninger.

ker medicinadministration” kan udrulles til resten af

Mange tak til Aalborg kommune for at give Design-

kommunen.

skolen Kolding denne mulighed for at lave et udvik-

Aalborg kommune har fået en prototype på, hvor-

lingsarbejde, som vi fremadrettet vil bruge som en

dan design og designere kan støtte kommunen i at

del af vidensunderbygningen af vores uddannelse.

realisere sin vision og strategi. Der er blevet anvist

Og tusinde tak til alle Jer medarbejdere, som har

nye vej til, hvordan man kan bringe nye ressour-

stillet Jeres viden og kompetencer til rådighed for

cer i spil. Det er f.eks. blevet synligt, at personalet

os. Tak for Jeres åbenhed og mod. Tak for, at vi har

i køkkenet kan være med til at forhindre fejl i medi-

fået lov til at være en del af Jeres hverdag. Vi er dybt

cinhåndteringen. Der er blevet udviklet nye samar-

imponeret over Jeres dygtighed og dedikation.

bejdsrelationer, præget af respekt og ansvarlighed.

Medicinhåndteringen er blevet personificeret og det

Elsebeth Gerner Nielsen

fælles ansvar synliggjort. ”Vi” er blevet stærkere på

Rektor for Designskolen Kolding 09

10

ResumĂŠ

ResumĂŠ 11

”

Jeg kan ikke fremhæve nogle af prototyperne for de andre.

Det er det samlede arbejde – prototyperne, arbejdet med at skabe fællesskab, understregningen af at vi har forskellige

kompetencer, men er ligeværdige, den nye åbenhed, der gør

det legalt at sige ”Jeg er lidt usikker på det her” – det er det, der øger patientsikkerheden og vores arbejdsglæde.

Social- og sundhedshjælper

Det var en af de konstateringer, der faldt, da 16 ledere og medarbejdere fra plejehjemmet i Mou, Otiumgården i Hasseris og Aalborg kommune var samlet til workshop i Kolding d. 7. november 2017.

Projekt Sikker Medicinhåndtering har til formål at nedbringe antallet af utilsigtede hændelser i kommunens plejetilbud. Især ”kategorien” ”ikke givet medicin fylder i statistikken. Aalborg kommune bad på den baggrund Designskolen Kolding afdække og undersøge kategorien ”ikke givet medicin” med henblik på at designe minimum en løsning. Samtidig skulle designprocessen tilrettelægges således, at en række medarbejdere lærte at bruge designmetoder i adresseringen af problemstillinger, knyttet til deres arbejde. Målet var ligeledes at skabe en case – et godt eksempel på – hvordan design kan bruges i udviklingen af fremtidens velfærdssamfund.

12

Resumé

”

Papfigurerne har været med til at understrege, at alle spiller en rolle i forhold til medicinen!

Social- og sundhedsassistent

1. Designløsninger Fire prototyper er nu i gang med at blive implementeret på to plejehjem i Aalborg kommuner. Det drejer sig om: En kampagne hvor nogle af de lokale medarbej-

I kraft af bakkerne er beboerne nu i stand til at tage

me tekst foran sig ”Jeg tager hånd om dig og din

bedre overblik over de enkelte doseringer af den

medicin”. Kampagnen kræver modeller fra alle fag-

simple grund, at de bedre kan se pillerne. Og per-

grupper på stedet. Efterfølgende printes modellerne

sonalet har ligeledes et bedre visuelt overblik over

i mandshøje papfigurer, og man vil kunne møde dis-

den uddelte medicin. Kontrastfarverne i bakkerne

se ”mennesker” rundt omkring på plejehjemmene.

skaber større sikkerhed i forhold til medicinhåndte-

De skaber diskussion om formålet med kampagnen

ringen. Bakkerne skaber kontrast til hvide piller og

– nemlig at alle er lige vigtige! Uanset om du va-

hvide tallerkner og gør det nemmere at se både mad

sker tøj eller leder plejehjemmet. Kampagnen med

og piller for beboerne. Mange får et dårligere syn

papfigurerne skaber forståelse hos de forskellige

med alderen, og nogle bliver decideret svagtseende

faggrupper og er med til at nedbryde hierarkier og

på grund af sygdom og alder. De små sorte bakker

fordomme. Alle ER lige vigtige. Kampagnen sætter

er udelukkende til piller. De har en forhøjet kant og

fokus på plejehjemmet som ”øko-system” – der er

er lavet af et blødt materiale. De store farvede bak-

brug for alle kræfter, og alles indsats er lige vigtig.

ker er til maden, hovedsagligt til de beboere som får

dere optræder som modeller. De har alle den sam-

et større ansvar for deres egen medicin, de har et

maden serveret på bakker.

13

Den indretning af medicinskabene, personalet nu møder, er identisk alle steder. Der er skabt overblik

Doseringsbordet skaber ro og overblik, to forudsætninger for sikker medicinhåndtering, som per-

og struktur ved hjælp af farvekodning. Sedlen med

sonalet efterlyser. Doseringsbordet giver dem mu-

den grønne kant sætter fokus på den enkelte be-

lighed for at dosere, hvor det er tjenligt, enten i fred

boer. Her bliver beboerne individualiseret. Den røde

og ro i et ledigt lokale, eller hvis beboeren kan drage

farve symboliserer den medicin, som ikke bruges

nytte af det, hos beboeren selv. Doseringsbordet

længere, men som skal tjekkes for udløbet dato.

signalerer doserings-aktiviteten og skaber respekt

Den gule farve indikerer, at der her er tale om de

omkring opgaven hos både beboere og kolleger.

medicinpakninger, der opdoseres fra, altså den me-

Bordet er udstyret med de remedier, der skal til for

dicin, der bruges til dosering. Og endelig fortæller

at håndtere doseringen sikkert og hygiejnisk, og det

den grønne farve, at her er der tale om den medicin,

kan højde-justeres, så alle kan bruge det.

beboeren pt. indtager. Det er her, pilleæsken befinder sig. Skabene skal være ens på de forskellige plejehjem, således at man møder den samme struktur uanset hvilken beboer, man kommer ind til. På sedlen er der et vellignende foto af den pågældende beboer, stamoplysninger og hvordan netop denne beboer foretrækker at indtage medicinen. Skemaet sættes på indersiden af lågen til medicinskabet, sådan at det er synligt for alle med adgang til skabet.

14

Resumé

�

Projektet har vĂŚret med til at skabe respekt omkring vores arbejde

Social- og sundhedsassistent

15

2. Uddannelse i designmetoder Udviklingen af designløsningerne er sket i tæt sam-

udvikling af nye løsninger (medarbejderdrevet inno-

arbejde med medarbejdere og ledere fra Aalborg

vation) som resultat. De medarbejdere, som har væ-

kommune. I løbet af projektperioden har der været

ret med i projekt design af sikker medicinhåndtering

afholdt ti større workshops med udgangspunkt i

vil kunne igangsætte nye designprocesser på deres

den designmodel – 6 C modellen – som Designsko-

egne arbejdspladser, men vil også kunne fungere

len Kolding bruger og som er udviklet af forskere på

som ambassadører, når projektet udrulles til andre

skolen. Det betyder, at en række medarbejdere har

plejehjem.

lært at indsamle materiale om en given problemstil-

Som det fremgår af citatet side 10 har denne in-

ling (her medicinhåndtering); at analysere materia-

volverende arbejdsform samtidig sikret en større

let og udvikle mulighedsrum; at udvikle prototyper

fællesskabsfølelse på de udvalgte plejehjem og en

(forslag til løsninger); at udvælge de bedste og af-

kulturforandring, hvor en O-fejlskultur er blevet afløst

prøve disse. Dermed har medarbejderne fået nye

af modet til at være usikker; modet til at bede om

kompetencer, som kan bruges i adresseringen af

hjælp og sige, at der er noget, som er svært. Pro-

andre problemstillinger på et andet tidspunkt med

jektet har skabt grobund for at tænke anderledes.

16

Resumé

3. Design som løftestang til udvikling af velfærdssamfundet.

Med projektet har Aalborg kommune fået en case på, hvordan design kan bruges som løftestang til udvikling af velfærdssamfundet. Konkret har projektet bidraget til, at antallet af fejl i kategorien ”medicin ikke givet” på de to plejehjem er halveret i forhold til kommunens resterende plejehjem i projektperioden. Projektet er et eksempel på, hvordan design kan være med til at sikre, at medarbejdere og beboere får nye redskaber til udvikling af identitet, værdier og fællesskab. ”Bløde faktorer”, som er vigtige, i udviklingen og tilrettelæggelsen af fremtidens velfærdsydelser. Casen vil også kunne bruges som eksempel til efterfølgelse i andre sektorer og i andre kommuner.

4. Guide i design af Sikker Medicinadministration Endelig har projektet resulteret i en guide (eller kogebog), som kan bruges, når forvaltningen går i gang med at udrulle design af sikker medicinadministration til de øvrige plejehjem i Aalborg kommune.

I guiden finder man en generel introduktion til projektet, gode råde til udrulningen og gode råd til hvordan man kan kommunikere projektet ud til flest mulige så der bliver størst mulig forståelse for de nye tiltag.

Endelig indeholder guiden ”opskrifter” på de fire prototyper.

17

18

ResumĂŠ

Konklusion Design af sikker medicinadministration har resulteret i fire testede prototyper og i en begyndende implementering af designtÌnkning som arbejdsredskab for udvikling af kompetencer og innovation i Aalborg kommune. Der er skabt en case, som viser hvordan kulturforandring og Ìndring af mindset kan designes pü lige fod med konkrete, praktiske designløsninger.

19

20

Rammen

RAMMEN 21

Afsæt for projektet

De fleste (87 % i 2015) af de utilsigtede hændel-

eksisterende sikkerhedsforanstaltninger, bl.a. brug/

ser (UTH’er), der rapporteres til Aalborg Kommune,

kontrol af medicinkort og kørelister, kunne være

omhandler medicinering. Særligt et problemområde

med til at forebygge hændelserne.

vedr. medicinering forekommer hyppigere end an-

Det er uvist, hvorfor så mange hændelser om glemt

dre: Lidt mere end halvdelen af alle de utilsigtede

medicin opstår på trods af, at der findes sikkerheds-

hændelser, der er rapporteret til kommunen i 2015,

procedurer, som i vid udstrækning burde forhindre

er kategoriseret som “medicinering herunder væ-

dem. Det er således relevant at undersøge, hvorfor

sker” - “administration” - “medicin ikke givet”. Det

eksisterende procedurer ikke bliver fulgt i tilstræk-

er særligt på kommunens plejehjem, i hjemmeplejen

kelig omfang eller ikke er dækkende. Hvorfor er de

og på botilbud, at problemstillingen gør sig gælden-

ikke meningsfulde for brugerne? Og hvad kan der

de. På plejehjemmene udgør ‘medicin ikke givet’ 63

gøres for at sikre, at de bliver meningsfulde? Eller er

% af alle rapporterede hændelser. I hjemmeplejen er

der behov for en helt anden tilgang?

det 52 %, og på botilbuddene er det 46 %.

I forbindelse med rapporteringer om “medicin ikke givet” peger en stor andel af rapportørerne på, at 22

Rammen

Projektbeskrivelse Projektperioden løber fra januar 2017 til januar 2018.

Formål

Fokus

Formålet er at udvikle en medicinadministration med

Det primære mål er at designe minimum én løsning,

færre fejl. Derudover skal den konkrete case tjene

som kan formindske medicineringsfejl inden for æl-

som afsæt for øget brug af design i Aalborg kom-

dresektoren samt udvikling af designkompetencer

mune, bl.a. i form af kompetenceopbygning blandt

blandt medarbejdere på plejehjemmet Otiumgår-

medarbejderne, samt skabe større viden om, hvor-

den, Mou Plejecenter og Ældre- og Handicapforvalt-

dan design kan bruges som løftestang til udvikling af

ningens medarbejdere.

velfærdssamfundet.

23

”

Nu er der større fokus og åbenhed omkring den fælles indsats

Assisterende plejehjemsleder

Samarbejdsparterne Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommu-

Designskolen Kolding er en videregående uddan-

ne løser sociale og sundhedsmæssige opgaver for

nelsesinstitution med et trebenet videns-grundlag:

ældre samt børn, unge og voksne med handicap.

Viden fra forskning, viden fra kunstnerisk/designfag-

Kvalitet- og Innovationsenheden arbejder bl.a. med

ligt udviklingsarbejde og viden fra praksis.

udfordringer ift. færre ressourcer og flere opgaver,

Skolen udbyder en bachelor-, kandidat og Ph.d.-ud-

samt løsninger på komplekse problematikker vedr.

dannelse inden for design med specialerne: Indu-

borgere i eget hjem og på plejehjem, kronikere og

strielt design, mode og tekstil, accessoires og kom-

multisyge.

munikationsdesign. På tværs af de fire specialer er

Derfor skal der tænkes kreativt og innovativt. Aal-

vidensopbygningen organiseret i forhold til skolens

borg Kommune mener, der skal brydes med vante

strategiske satsninger. Social design - herunder vel-

tankegange, og man skal turde gå nye veje for at

færdsdesign, leg og design samt bæredygtighed og

forbedre og udvikle livskvaliteten for borgerne og

design. For hvert af de tre områder er der opbyg-

ansatte. Kvalitets- og innovationsenheden i Ældre-

get et “laboratorium”, som er bemandet af forskere

og Handicapforvaltningen er oprettet for at fremme

og udviklere. I forhold til samarbejdet med Aalborg

den innovative udvikling i Ældre- og Handicapfor-

Kommune er det være skolens laboratorium for vel-

valtningen - og gerne i samarbejde med andre, pri-

færdsdesign (social inklusion), som forestår arbej-

vate eller offentlige.

det.

24

Rammen

Projektramme Aalborg kommune og Designskolen Kolding indgik

løft og udvikling af konkret designløsning vil gå hånd

en projektaftale inden for velfærdsdesign. Målet var

i hånd.

tredelt: 1. Det primære mål er at designe minimum en løsning, som kan formindske medicineringsfejl inden for ældresektoren.

2. At bruge den konkrete case som afsæt for øget brug af design i Aalborg kommune, bl.a. i form af kompetenceopbygning blandt medarbejderne.

3. At skabe større viden om, hvordan design kan bruges som løftestang til udvikling af velfærdssamfundet.

Der vil være tale om et ligeværdigt samarbejde, hvor en gruppe medarbejdere på et til to udvalgte plejecentre følger og opnår læring i designprocessen, der gennemføres og ledes af Designskolen Koldings professionelle designere og udviklere. Kompetence25

Forløb Projektforløb

Målgruppe

- Identifikation af relevante interessenter

I sidste ende er målgruppen Aalborg Kommunes

- Identifikation og udpegning af ambassadører

borgere.

blandt plejepersonalet

Når der kigges separat på medicinadministration bli-

- Kortlægning af plejecenterets nuværende proce-

ver målgruppen borgere på Aalborg Kommunes for-

dure for medicinadministration

skellige plejeinstitutioner, men i den sammenhæng,

- Kortlægning af barrierer og udfordringer ift. god og

at projektet bruges til at skabe viden om design som

sikker medicinadministration

løftestang for udvikling af samfundet, bliver mål-

- Udvikling af bud på løsninger til god og sikker me-

gruppen alle borgere generelt i Aalborg Kommune.

dicinadministration

For Designskolen Kolding er målgruppen de kom-

- Afprøvning på plejehjemmet Otiumgården og Mou

mende designere og designfaget. Designskolen

Plejecenter

Kolding ønsker at underbygge vidensgrundlaget for

- Implementering af endelig løsning på plejehjemmet

designprofessionen og udvide designernes arbejds-

Otiumgården og Mou Plejecenter

marked. Det er skolens opfattelse, at design i høj grad kan bidrage til at videreudvikle velfærdsstaten til fordel for mere meningsfulde løsninger.

” 26

Rammen

Projektet gør, at man er mere bevidst om de utilsigtede hændelser, vi har.

Plejehjemsleder

27

28

De 6C’er

De 6 Cér 29

En iterativ proces 6C-modellen er udviklet af Silje Kamille Friis, tidligere

Navnet stammer fra modellens seks faser: Collabo-

lektor, på Designskolen Kolding. Den er lavet som et

rate, Communicate, Collect, Comprehend, Concep-

værktøj til at producere og forstå viden i design–pro-

tualize og Create,– dvs. samarbejde, kommunikere,

cessen. Designskolen Kolding benytter modellen i

indsamle, forstå, konceptualisere og udvikle. Sam-

alle design-sammenhænge pga. dens fleksibilitet og

arbejdet mellem parterne er centralt for modellen,

store værdi inden for pædagogik, bl.a. fordi dens

og det samme er kommunikation. Det gælder både

grundlæggende tilgang til design har mennesket

udadtil, dvs kommunikation rettet mod omverde-

i centrum. I dette projekt bruges modellen som

nen, og internt i projektet, altså kommunikation ret-

grundlag for servicedesign.

tet mod samarbejdspartnere.

30

De 6C’er

Designprocessen er ikke en lineær model, hvor op-

nok. Man må derfor indsamle mere viden, og man

deling af faserne forløber fortløbende. Designpro-

går tilbage til indsamlingsfasen. Dette er helt almin-

cessen er iterativ. Det vil sige, at man vender tilbage

deligt i designprocessen og er det, der gør, at man

til tidligere faser for at kvalificere det, man er i gang

hele tiden bliver klogere på både det, som er nu, og

med. Man finder fx relevant viden om det, der er, i

det, som kan være i fremtiden. Modellen skal derfor

indsamlingsfasen, analyserer det i forståelsesfasen

nærmere ses som en dartskive, hvor man placerer

og på baggrund heraf udvikles der koncepter, som

sin pil i forhold til, hvor man er, hvad man har brug

testes. I disse tests vil man ofte opleve, at man end-

for, og hvad der giver mening lige nu.

nu ikke ved nok, at konceptet endnu ikke er stærkt

31

6C i Projekt Sikker Medicinadministration COLLABORATE // Samarbejde

COMMUNICATE // Kommunikere

Projektet er organiseret omkring Aalborg Kommu-

Der pågår kommunikation internt i projektet gennem

nes Ældre- og Handicapafdeling og Designskolen

hele projektperioden med henblik på at administrere

Koldings Lab for Social Inklusion, som begge bidra-

aktiviteter og resultater bedst muligt. Det sker både

ger med en projektleder. Der er udpeget to pleje-

i styregruppen, hvor erfaringer og vigtig information

hjem, hvor ledelsen og udvalgte medarbejdere tager

deles, overordnede beslutninger tages og retnings-

del i designprocessen. I projektet er der oprettet en

linjer for projektet udstikkes. Det er fx i sidste ende

administrativ gruppe, en styregruppe, som består af

styregruppen, der træffer beslutning om, hvilke pro-

ledende medarbejdere fra Ældre- og Handicapafde-

totyper der skal udvælges og sættes i funktion hos

lingen, Aalborg Kommune, og designere og ledere

alle beboere på de to plejehjem. Der pågår en lø-

fra Designskolen Kolding.

bende og hyppig kommunikation mellem projektle-

De udpegede medarbejdere skal fungere som am-

derne, plejehjemmenes ledere og ambassadørerne.

bassadører for projektet på plejehjemmene blandt

Samarbejde og kommunikation vil være tæt forbun-

beboere og kolleger. Det sker i bestræbelserne på at

det og finde sted gennem hele processen. Det er

sikre projektet så stor rækkevidde og gennemslags-

kerneelementer i at skabe ejerskab og forståelse for

kraft som muligt. Det øger projektets muligheder for

projektet, i at koordinere indsatserne og designar-

at finde fodfæste, og for at designerne fra DSKD og

bejdet og i en god og succesfuld implementering.

projektet bliver set som et aktiv.

Kommunikation drejer sig også om at få erfaringerne fra de to plejehjem formidlet til andre plejehjem i kommunen, således at der skabes størst mulig værdi for hele plejesektoren i Aalborg kommune. Denne sidste del vil kommunen selv stå for.

32

De 6C’er

COLLECT // Indsamle

COMPREHEND // Forstå

Designskolen Kolding indsamler viden i denne fase.

Med baggrund i materialet, der blev indsamlet i den

Designeren opholder sig på Otiumgården, følger ar-

foregående fase, opnår designerne indsigt i og over-

bejdsgange og rutiner og afdækker hermed både

blik over medicinhåndteringen på stedet. Materialet

kulturen og funktionerne omkring medicinhåndte-

analyseres, og indsigterne danner mønstre/grup-

ring. Ambassadørerne inddrages og bidrager til vi-

peringer. Grupperingerne er fokusområder, hvorfra

densindsamlingen med egne observationer, tager

overskrifter for løsninger udvikles - for at opnå færre

fotos og bidrager med viden om medicinhåndte-

fejl med glemt medicin. Disse overskrifter kaldes i

ring på stedet. Rækken af workshops startes op.

dette projekt for kerneord.

I disse workshops deltager ledere, ambassadører

Ved hjælp af kerneordene identificeres mulighederne

og projektets medarbejdere fra den kommunale ad-

for hvor, der kan igangsættes positive forandringer i

ministration. Indsamlingsfasen er grundlaget for det

medicinhåndteringsprocessen. Samtidig er ambas-

videre arbejde og forudsætningen for at skabe ejer-

sadørerne en aktiv del af processen, via workshops

skab blandt medarbejderne. Endvidere danner de

deltager de i analysearbejdet og verificerer og kor-

omtalte workshops basis for oplæringen/træningen

rigerer på denne måde designernes analyser. Dette

i designmetoder og designtænkning.

samles og bliver til en konkret leverance i form af en række mulighedsrum, dvs. en række temaer og områder, som danner basis for at udarbejde mulige fremtider.

33

CONCEPTUALIZE // Udtænke

CREATE // Skabe

Koncept- og prototypeudviklingen foregår i en sam-

Create-fasen er der, hvor der udvikles - både med

skabende proces med ambassadør-gruppen gen-

hoved og med hænder. Her udtænker ambassa-

nem flere workshops i august og september. De-

dørerne mulige fremtider, her gives i første omgang

signeren reviderer indsamlingsarbejdet og vurderer,

konkrete bud på løsninger, og der eksemplificeres

om der skal laves endnu en kort indsamlingsrunde

ved hjælp af materialer og simple prototyper. De-

i forhold til den viden der foreligger. Ambassadører-

signskolen Kolding færdigudvikler prototyperne, så

ne idéudvikler ud fra de fremkomne mulighedsrum

de kan fungere i tests på plejehjemmene. Denne

og laver simple prototyper. Idéudviklingsarbejdet

fase kan være den afsluttende i form af en funge-

bygger på designmetoderne, og gennem konkrete

rende prototype. Fasen kan også udgøre en række

øvelser opnår ambassadørerne forståelse for og op-

mere eller mindre færdige prototyper, som skal igen-

læring i at udvikle og omsætte løse idéer til simple

nem designprocessen en gang til for at færdigud-

prototyper. Denne fase slutter med udvælgelsen af

vikles. Denne fase udgør det led i designprocessen,

en eller flere prototyper, som senere skal testes på

hvor man kommer tættest på det nye - det være

de to plejehjem.

sig service, produkt eller begge dele. Prototyperne i dette projekt er begge dele. Dvs. at der både er indblandet genstande/produkter og services. Til slut i denne fase udvælges de bedst fungerende prototyper, og disse bliver til fungerende løsninger i medicinhåndteringsprocessen.

”

Vi er blevet bedre til at turde afprøve idéer – også selv om nogen ryster på hovedet!

Social- og sundhedshjælper

34

De 6C’er

6C$Model$$

Co mm u

Producing knowledge by experience

Co mm

te ca i n Create Skabe

Producing knowledge about what might be

Collect Indsamle

te ica un Producing knowledge about what is

Collaborate Samarbejde

te ica

Conceptualize Udtænke

Viden om hvad der er nu

Comprehend Forstå

te ca ni

Viden om hvad der kunne være i fremtiden

C o mm u

Com m un

9102015$

Viden gennem oplevelse

Producing knowledge by thinking

Viden gennem tænkning

The$6C$Model$&$the$Co5Crea8on$Cards$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$Silje$Kamill

35

36

Processen

Processen 37

Collect-fasen Otiumgården glemt medicin 14

13 12

12

10 8 7 6

6 5

Otiumgården: antal glemt medicin

jan/17

feb/17

dec/16

2

okt/16

1

nov/16

2 1

sep/16

apr/16

mar/16

jan/16

feb/16

3

2

jul/16

2

dec/15

jul/15

jun/15

apr/15

mar/15

jan/15

2

1

feb/15

dec/14

okt/14

nov/14

sep/14

jul/14

aug/14

jun/14

apr/14

maj/14

mar/14

jan/14

1

3

aug/16

2 1

3

jun/16

3

maj/16

3

2

feb/14

5

5

4 3

2

6

5

okt/15

4

sep/15

4 4

0

6

5

aug/15

5

nov/15

6 6

maj/15

8

Median

35 datapunkter. Krydser medianen 13 gange, længste serie 6. Tilfældig variation.

Statistik og indberetninger fra Aalborg

kommune

De fleste (87 % i 2015) af de utilsigtede hændelser,

Statistikken er letpåvirkelig af enkeltpersoner. Det

der rapporteres til Aalborg Kommune, omhandler

kan eksempelvis være, at udslag i statistikken sker,

medicinering, og på plejehjemmene udgør ’medicin

når én enkelt beboer kræver særlig opmærksom-

ikke givet’ 63 % af alle rapporterede hændelser på

hed, fordi et præparat har en indkøringsfase, før

trods af, at der findes sikkerhedsprocedurer, som i

beboeren forstår, hvorfor det er vigtigt, eller når der

vid udstrækning burde forhindre dem. Når man ser

flytter en ny beboer ind.

på områderne for fejl ift. medicinhåndtering, er området for “ikke givet medicin” langt det største område. Området er ift. de andre områder ikke veldefineret.

38

Processen

”

Beboerne har været overraskende gode til at tage medejerskab over projektet.

Social- og sundhedsassistent

Observationer på plejehjemmet Otiumgården Det hjemlige er kendetegnet ved personlige karakteristika, forskellige mennesker og identiteter over for systemer, data, labels, det kliniske, enkelhed og funktionalitet. Broderier, guldrammer, mønstrede tæpper og tunge bløde møbler over for hvide lofter, slidmarkeringer på vægge, hjul på stole og andre hjælpemidler, kitler m.m.

39

Opgaveprioritering I forhold til prioriteringen af arbejdsopgaver er det tydeligt, at nogle opgaver regnes for ”tættere på” og dermed mere vigtige – og interessante – end andre. Adspurgt mener både social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, at deres vigtigste opgave er ”omsorg”. Omsorg betyder for medarbejderne, at de er i direkte kontakt med beboerne. Og under omsorg hører bl.a. opgaven med udlevering af medicinen. Medicindosering ligger i en anden opgave-kategori, nemlig ”kontorarbejde”, da man her ikke er i direkte kontakt med beboerne.

40

Processen

Pillens rejse – den direkte medicinhåndtering

Herudover er der andre faktorer, der spiller ind på medicinhåndteringen:

Håndtering af medicin i hverdagen kan inddeles i fire

- Systemet i medicinskabene.

overordnede kategorier; modtagelse, dosering, ud-

- Flere forskellige medicinkategorier i medicinskabe-

levering & registrering. I rummet mellem dosering og

ne; ikke ordineret medicin, ordineret medicin, doce-

indtagelse, altså i udleveringsfasen, er der brug for

ret medicin og for gammel medicin.

særlig opmærksomhed ift. kategorien “glemt medi-

- Medicineringsundtagelserne som piller, der klippes

cin”.

ud, fordi de tages hver 14. dag, medicin, der ikke

Ofte er det personale, der møder ind på den efter-

fysisk passer i medicinæskerne, PN-medicin (be-

følgende vagt eller fx rengøringsassistenten, der op-

tegnelsen for medicin som må gives efter behov, fx

dager “glemt medicin”. Det vil sige, at de fx opdager,

panodil) m.m.

at piller fra morgendosis ikke er udleveret, at der er

- Varierende opbevaring af medicin, fx poser, kasser

piller tilbage i medicinglasset eller piller, der ligger på

eller ingen ydre emballage.

gulvet.

- Doseringsforholdene er meget uensartede. Dosering kan foregå mange steder og under varierende forhold, der kan være forstyrrelser fra omgivelserne, kollegaer, beboere, telefon mm.

- Forskellige beboere med forskellige behov. Nogle ønsker pillerne i jordbæryoghurten hver morgen, andre skal “fanges hvor de er”. Nogle tager altid deres medicin, andre skal ses indtage medicinen. Mange personaler kender ikke de forskellige beboeres behov eller ønsker.

”

Det har været en øjenåbner at kortlægge medicinens vej gennem systemet – det er ikke noget under, at der sker fejl, når der er så mange ind over!

Sygeplejerske

41

”

Nu arbejder vi sammen om at sikre indtaget af medicinen.

Social- og sundhedsassistent

Indsamling af viden Gennem en række workshops har medarbejderne i denne fase bidraget til indsamlingen af materiale. De er blevet interviewet og bedt om at bidrage i form af spørgeskemaer, fotoregistrering og generelle observationer. De har blotlagt pillens rejse gennem plejehjems-systemet, og nogle har videoregistreret deres oplevelser. På denne måde har ambassadørerne ikke blot bidraget til feltarbejdet, men også opnået forståelse for og træning i at indsamle viden.

42

Processen

Interviews med beboere Gerda, 102 år, (meget svagtseende) ”Det er ikke svært, jeg tager selv mine piller. De ligger det samme sted hver morgen på bordet – så kan jeg se dem, de er taget ud af posen. Hvis de er i posen er det for svært. Jeg tager to ad gangen, og det ved jeg, at jeg skal gøre 3 gange – jeg får 6 piller.

Engang fik jeg piller mod for meget mavesyre, men jeg ved ikke, hvad jeg får dem for nu?”

Ole, 102 år ”Pillerne bliver serveret sammen med morgenmaden, de er sat frem. De ligger i en fin glasæske. Jeg tømmer æsken over i min hånd, og drikker saftevand til. Pillerne er i medicinskabet, og der kommer en sygeplejerske og doserer dem op – hver 14. dag, tror jeg måske?! Engang var der en større pille med – den ville jeg ikke have!! Det er jo lægen, der skal beslutte det! Så den tog jeg ikke! Jeg ved ikke, hvad jeg får dem for?”

Hans, 80 år ”Morgenpillerne – det er det rene svindel!!! Jeg ved ikke, hvad de er for – jeg fejler ikke noget!! Men det er vist noget med mit befindende... Jeg sluger 2 piller – og jeg taber dem IKKE på gulvet!”

43

Comprehend-fasen Findings/indsigter Der er en bevidsthed om, at social- og sundheds-

gen, og der kan skelnes mellem de, der indimellem

assistenterne er dem, der har mest med medicin

har med det at gøre, fx ved ændringer eller kontrol,

at gøre”, da de er autoriserede til også at dosere

over for dem der dagligt har med medicinhåndte-

medicin, og social- og sundhedshjælperne kun må

ring at gøre, altså i hverdagen, og her er det primært

udlevere medicinen. Der er ikke en bevidsthed om,

SSA (sosu-assistenter) og SSH (sosu-hjælpere)

at der ift. medicinhåndteringen både kan påvirkes

samt beboerne selv.

direkte og indirekte. Selvom man ikke er den, der

På de to pågældende plejehjem (Otiumgården og

doserer medicin, kan man sagtens have stor indfly-

Mou Plejecenter) er indrapporteringerne for “medi-

delse på situationen alligevel. Fx ved at være den,

cin ikke givet” med tilfældig variabel. Dvs. der er er

der skaber ro imens ved at bade hr. Jensen eller gå

indikation på mange små faktorer som årsag til fejle-

en tur med fru Hansen.

ne omkring “medicin ikke givet”

I forhold til assistenternes holdning til ”omsorg” og ”kontorarbejde” anskueliggøres det her, at det værdimæssige og følelsesmæssige fokus ift. medicinhåndtering er forskellig alt efter, hvor tydelig den menneskelige og personlige faktor er.

Der er mange mennesker indover medicinhåndterin44

Processen

Medarbejdernes bud på 4 hovedårsager til ”glemt medicin”

Bud på andre årsager

1. Medicinen bliver sat frem, men personalet kigger

Én beboer tager selv pillerne, der er de fundet på

ikke på, at beboeren tager det.

gulvet mindst 3 gange.

2. Vi (medarbejderne) glemmer at finde medicinen

Folk (kolleger) kigger ikke i kørelisten.

frem – og nogen faggrupper må ikke udlevere den.

Helt nyuddannede må ikke give medicin, og heller

3. Beboeren tager i byen – de eller deres pårørende

ikke elever og afløsere.

glemmer at få medicinen med.

Der mangler et sted at dosere.

4. Nogen skal have en anden form for medicin, fx

It/nettet går ned.

dryppet øjne eller have salve.

”Vi sætter flueben på papir, på kørelisterne, som er printede ud. Det er for besværligt og vanskeligt med

Den hyppigste grund, tror medarbejderne selv, er

Ipads”

nummer 2. Det er især, når der er nogen på afdelin-

Personalet ligger ”vandret”.

gen, der ikke må udlevere medicin, dvs. springere

Beboerne er gået i seng, og man vækker dem ikke,

og afløsere/vikarer.

hvis de er faldet i søvn.

Vikarer kan være ufaglærte. ”Social- og sundhedshjælperne skal komme og sige, når en borger er klar til at få medicin – men de glemmer det ind imellem”.

45

”

Projektet bød på glitter og piberensere! I starten var det volapyk, men senere blev det til en åbenbaring!

Sygehjælper

Workshops Gennem en række workshops er det indsamlede materiale fra feltstudierne gennemgået og bearbejdet sammen med ambassadørerne. Gennem analyser er der sorteret og grupperet, og resultatet er overordnede temaer for det observerede og indsamlede materiale. Dette for både at verificere og korrigere materialet og for at ambassadørerne ud fra egen virkelighed har mulighed for at arbejde med og gennem designmetoder. Gennem dette praktiske analysearbejde sammenholdt med designerens observationer fremkom en række kerneord.

46

Processen

Kerneord

Kerneordene fra analysen

Kerneordene kan beskrives som essensen af ana-

Personificering

lysearbejdet. Kerneordene beskriver de temaer, der influerer på eller er vigtige for sikker medicinhånd-

Overblik

tering på stedet, og de er et udtryk for analysens samlede resultat. Kerneordene fremkommer ved at

Individualitet

sammenholde både de objektive (observationer) og de subjektive (personlige) data. I grupperingen af

Teamansvar

det indsamlede materiale/data danner der sig mønstre og ligheder, som til sidst i grupperingen samles

Respekt

i klynger. Kerneordene fremkommer, når disse klynger navngives, og på denne måde opnås en række

Kontinuitet

temaer eller overskrifter, som angiver forskellige løsningsretninger, eller ord som kunne blive overskrifter

Tryghed

for en række løsninger. Kerneordene udgør en form for ”rygrad” for det videre arbejde, da de samler col-

Åbenhed

lect- og comprehend-faserne og udstikker retningen for den fremadrettede proces.

Livskvalitet

47

”

Medarbejderne er nu bevidste om, at det med medicinadministrationen er en opgave, som er tæt på beboeren med mulighed for nærhed, kvalitet og høj faglighed

Sygehjælper

Conceptualize-fasen Triangulering I denne fase arbejdes der med de mulighedsrum, som opstår ud fra kerneordene. Kerneordene blev gennemarbejdet ved hjælp af triangulering. I trianguleringen blev der kigget på kerneordene i forhold til medicinhåndtering ud fra tre forskellige parametre.

1. Medicinhåndtering i forhold til det udvalgte tema/ord i dagligdagen på Otiumgården.

2. Det udvalgte tema/ord i personlig /eller generel betydning for medarbejderne.

3. Designerens observationer i forhold til temaet.

48

Processen

Mulighedsrum Ved hjælp af denne analysemetode fremkom en række spørgsmål og muligheder knyttet til hvert tema. Disse spørgsmål kaldes samlet for mulighedsrum.

LIVSKVALITET kan fremhæves i forhold til medicin-

ÅBENHED - kan personalet være åbne, når det fx

håndtering, da det er nemt for personalet at forholde

handler om arbejdets tilrettelæggelse og ansvarsfor-

sig generelt til livskvalitet. Medicin fremmer/sætter i

deling? Kan der skabes en løsning på en rolleforde-

stand til at gøre de lystbetonede ting. Skal der i do-

ling, som sikrer åbenheden?

seringssituationen gøres opmærksom på de lystbetonede ting? Kan dosering gøres lige så vigtig som

TRYGHED - Hvordan kan denne værdi fremhæves/

udlevering? Kan ”kolde hænder” blive til varme?

tydeliggøres? Skal den det? Og kan/skal beboerne selv tage større del i ansvaret for medicinen?

PERSONIFICERING - Her er det interessant, om dosering og udlevering kan personificeres. Hvordan

TEAMANSVAR - Hvordan kan jeg-ansvaret tydelig-

kan det tydeliggøres, at her er tale om et menne-

gøres på en måde, så den enkelte medarbejder føler

ske og ikke en pilleæske? Hvordan kan markører for

et større positivt ansvar til gode for teamansvaret?

personlighed bygges ind, så dosering og udlevering får personlig karakter?

RESPEKT - Hvordan synliggøres mennesket i fx medicin-doseringen?

INDIVIDUALITET - Mange måder at praktisere god medicinhåndtering – hvor mange? Er der mange?

OVERBLIK - Hvordan kan overblik gøres til et ”jeg-”

Eller kunne der arbejdes med én måde at gøre det

og et ”vi”-anliggende for alle medarbejdere?

på – fx demensafsnittets måde? Eller sygehusets?

Kunne alle beboere have vaner, som fremhæver in-

KONTINUITET - Hvordan kan der skabes gentagel-

dividualiteten og personligheden? Og hvordan syn-

ser, som sikrer kontinuiteten?

liggøres disse vaner?

49

Størst potentiale

De udvalgte

Designskolen Kolding lagde det ud til ambassadø-

Egenkontrol

rerne at arbejde videre med mulighedsrummene.

Udlevering

Det gjorde de på en workshop, hvor de blev bedt

Lære af hinanden

om at udvikle idéer til de mulighedsrum, hvor de

Tale med beboer

kunne se det største potentiale. Dermed blev mulighedsrummene konkretiseret, en del af dem æn-

Styregruppen valgte fire/fem mulighedsrum/temaer:

drede overskrift og karaktér, og nogle mulighedsrum

KULTUR

blev slået sammen med andre.

PERSONIFICERING TALE MED BEBOER

Styregruppen skulle herefter vælge mellem følgende

DOSERING/UDLEVERING

mulighedsrum: Og nogle af begrundelserne lød: Systemer og regler Personificering

“Medicinhåndtering skal gøres til noget særligt, som

Visualisering af opgaver

alle ser og værdsætter”

Medarbejderforståelse

“Det er vigtigt, at de beboere, som kan, bliver ind-

Kultur

draget”

Dosering

“Identifikation. Et medmenneske som har behov for

50

Processen

Mulige løsninger at leve et godt liv. Vi skal mindske det anonyme ved

Ambassadørerne arbejdede på den følgende work–

pille-dosering”

shop videre med de idéer og forslag, der knyttede

“Forståelse for at alle er ligeværdige, men har for-

sig til de udvalgte mulighedsrum. Ud af dette arbej-

skellige kompetencer. Alle er en forudsætning for, at

de kom fire idéforslag. 1. En kampagne med titlen

alle lykkes, og borgeren får optimal omsorg på alle

”Stolthed & ligeværdighed”, 2. Et doseringsbord,

niveauer”

3. Indretning af medicinskabe og 4. Samtalen ”Din medicin”. Sideløbende arbejdede designeren videre med de mange idéer, der fremkom under arbejdet med mulighedsrummene.

Ud af det samlede idé-arbejde kom 7 forskellige prototyper. 7 bud på at forbedre sikkerheden omkring medicinhåndteringen.

51

Create-fasen Workshops Prototyperne i dette projekt er både genstande/produkter og services. Ved nogle af prototyperne bruges allerede fremstillede genstande, som fx snapseglas, ved andre tænkes der i nye produkter, som fx et doseringsbord, og endelig er der prototyper, som har fokus på den service, medarbejderne yder, fx at kigge på indtagelsen af medicin.

Ambassadørerne arbejdede med idéudvikling allerede i forrige fase og kom med en række løse bud på og ønsker til forskellige prototyper. I denne fase arbejdes der videre med skitserne, der gås mere i dybden - hvordan ser det ud? Hvad betyder det, hvis det skal være nemt? Hvem bliver påvirket af det? Hvad skal den laves af? Kan vi lave en prototype af andre materialer eller produkter? Kan vi teste noget af, som ikke nødvendigvis ligner en færdig model? Ambassadørerne kom bud og idéer, byggede mock-ups (simpel prototype) og lavede skabeloner til en form for ”drejebøger” til udrulningen af prototyperne.

52

Processen

”

Der er udviklet spændende og konkrete løsninger, der vil kunne spredes og forbedre medicinhåndteringen på flere plejehjem end dem, der var med i projektet

Kommunal administrerende leder

Prototyper Med udgangspunkt i ambassadørernes idéer, øn-

boeren om dennes velbefindende, medicinering og

sker og behov udviklede Designskolen Kolding en

eventuelle bivirkninger.

række prototyper, som kunne testes på de to plejehjem. Ud over selve prototypen, fx kasser med farvet

4. Indtagelse af medicin – en regel på en hel afdeling

tape (medicinskabet), blev der også udviklet guides

om at kigge på alle beboerne, når de indtager deres

til opsætning og testperiode og informationssedler

medicin.

til beboere, pårørende og kolleger.

De første prototyper blev præsenteret i slut septem-

5. Medicinskabet – farvekodning af udgået medicin,

ber og blev sat i test på Otiumgården og Mou Ple-

doseringsmedicin og medicin i brug, samt oplys-

jecenter i løbet af oktober. I første runde var seks

ningsseddel med foto.

prototyper til hvert plejehjem, og det var primært ambassadørerne, der stod for at udføre testningen

6. Doseringsbordet – rulleborde udvikles til mobile

af prototyperne. Det var ledernes opgave at introdu-

doseringsborde vha. tape, sedler, poser mm.

cere prototyperne til den samlede personalegruppe.

Disse seks prototyper kunne relativt hurtigt sættes 1. Serveringsbakken – tests af farvede bakker som

i verden og testes. Nr. 4 og nr. 6 blev foldet ud på

skaber kontrast til pillernes hvide farve.

hele afdelinger, og til de resterende tests blev der udvalgt 3 beboere til hver prototype. De fleste tests

2. Snapseglasset – udskiftning af kedelige plastik-

løb over 2 uger, men nr. 3 og nr. 5 ville kun give

glas med fine gamle snapseglas for at give udleve-

mening, hvis de blev testet over længere tid, da der

ringssituationen status og værdi.

var tale om ugentlige test-aktiviteter, og ikke daglige.

Derfor blev der aftalt en testperiode på to måneder

3. Din medicin – en opskrift på en samtale med be-

til netop disse to.

53

”

Papfigurerne har givet positive reaktioner på vores projekt. Fx har en beboer taget min papfigur med ind i lejligheden!

Sygehjælper

En kampagne I forhold til ønsket om at arbejde med kulturen blev der udtænkt og udviklet en kampagne, som omfattede 1:1 papfigurer af de forskellige fagligheder på plejehjemmene. Der blev udvalgt seks medarbejdere fra hvert plejehjem som modeller til kampagnen.

Fælles for alle figurerne var teksten på skiltet foran dem - “Jeg tager hånd om dig og din medicin”. Medarbejdere fra de forskellige faggrupper blev spurgt/ bedt om at være modeller, og de repræsenterede faggrupperne social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent, serviceleder, rengøringsassistent, leder/assisterende leder, fysioterapeut og sygeplejerske. Designskolen Kolding stod for fotografering, redigering, print og aflevering/opsætning.

54

Processen

Tidlig evaluering af prototyper i test I starten af oktober afholdtes den første analy-

Medicinskabene er overskuelige – det ser professi-

seworkshop. De to plejehjem havde inden startet

onelt ud!

enkelte prototypetests op, og workshoppen skulle

NU findes der et ”rullebord”, et doseringsbord, som

indfange de første spæde erfaringer med prototy-

er overskueligt, og som mindsker oprydningen.

perne. Deltagerne kom fra både plejehjemmene, sy-

Det var en god oplevelse at deltage i udviklingen af

geplejen og Ålborg Kommune. Hovedopgaven lød

prototyperne.

på at sætte ord på de første oplevelser, bl.a. det

Der manglede tid til at starte det op.

bedste ved prototyperne og der, hvor der var plads

Svært med koordinering af hvem, der holder i hvem

til forbedringer.

og hvilket projekt/hvilken prototype (-om det interne

Konklusion blev, at det var vigtigt med tid til opgaver-

arbejde på plejehjemmet).

ne, tid til at forberede tests og tid til at udføre dem.

Der kræves meget af plejehjemslederne og assiste-

Det blev også fremhævet, at forståelsen af projektet,

rende leder i forhold til at holde fast i trådene og

og herunder prototyperne, afhænger meget af den

informere alle medarbejdere.

enkelte medarbejders engagement og deltagelse i

Om kampagnen: ”Der kommer mange gode snakke

workshops. Der var enkelte forslag til små-rettelser

- nøjagtigt, som vi ønskede, omkring vigtigheden af

til selve prototyperne, men generelt var der tale om

alles tilstedeværelse og kompetencer. Vi er glade”.

positiv feedback fra de første tests.

Nogle af kommentarerne lød således: 55

Udvalgte prototyper I starten af november udvalgte styregruppen fire prototyper, som blev grundlaget for det videre arbejde. Prototyperne blev udvalgt på baggrund af både medarbejdernes umiddelbare feedback på tests, og på baggrund af styregruppens samlede indtryk af prototyperne.

De fire prototyper: Medicinskabet – med farvekodning på hylderne samt infoark på skabslågen.

Doseringsbordet Farvede bakker – både lille og stor bakke Kampagnen Det blev besluttet, at disse prototyper i første omgang skulle foldes fuldt ud på de to plejehjem, Otiumgården og Mou Plejecenter. Denne udfoldelse foregik i løbet af december og januar.

56

Processen

”

Jeg har oplevet, at en beboer har taget papfiguren under armen – nu skulle den med hjem!

Social- og sundhedshjælper

57

58

Resultatet

Resultatet 59

Medicinskabet

Doseringsbordet

Medicinskabet adresserer flere af mulighedsrum-

Doseringsbordet skaber overblik og kontinuitet.

mene. Infosedlen på skabslågen personificerer og

Medarbejderne skal ikke længere skabe/rydde plads

skaber individualitet, da det nu er muligt at identi-

til optælling og dosering. De kan fokusere på dose-

ficere beboeren ved hjælp af et opdateret foto, li-

ringsopgaven, og det er muligt at trække opgaven

gesom man på denne seddel har mulighed for at

et sted hen, hvor der er ro og rum for denne opgave.

læse, hvordan netop denne beboer ønsker at ind-

Bordet er udstyret med de, for opgaven, nødven-

tage medicinen. Farvekoderne for udgået medicin,

dige remedier. Dette skaber sikkerhed og tryghed i

doseringsmedicin og medicin i brug skaber overblik,

optællingen, og i sidste ende bidrager dette til be-

og på sigt skaber dette kontinuitet, da alle skabe er

boernes livskvalitet. Doseringsbordets synlighed er

indrettet ens med ens kodning.

med til at skabe respekt omkring doseringopgaven.

60

Resultatet

Bakkerne

Kampagnen

Bakkerne skaber overblik for beboerne og skaber

Kampagnen adresserer i høj grad teamansvar og re-

herved også tryghed. Mange beboere har svagere

spekt. Her tydeliggøres både det faktum, at alle fag-

syn pga. alder og sygdomme, og især den lille sor-

ligheder på et plejehjem spiller en vigtig rolle i forhold

te bakke kompenserer for dette. De farvede bakker

til sikker medicinhåndtering, samt at alle medarbej-

skaber kontrastfarve til de oftest hvide piller og gør

dere har et ansvar i forhold til medicinhåndtering.

det nemmere at se pillerne og adskille dem i form

Det, at kampagnen tager udgangspunkt i det enkel-

og størrelse. Derved skabes rum for, at beboerne

te plejehjem, og de ansatte der netop arbejder her,

individuelt kan tage større del i og ansvar for sikker

gør kampagnen vedkommende og skaber rum for

medicinhåndtering. Den lille sorte bakke har yder-

debatten om sikker medicinhåndtering i hverdagen.

ligere en forhøjet kant, som gør, at pillerne ikke så nemt tabes.

61

Ejerskab og udbredelse

I en række små interviews er både ledere og am-

ret doseringsbordet – det er så oplagt! Men de an-

bassadører blevet bedt om at give deres bud på en

dre har været sværere”

række kriterier, som kunne sikre de fire prototypers succes både internt og på de resterende plejehjem

”Mht udbredelse så er det bedst at få fat i personer

i Aalborg Kommune. Disse interviews tog udgangs-

som VIL det her!! Sådan nogen som mig!! Og ja, det

punkt i ordene ejerskab og udbredelse.

ville være godt at få personalet til at fortælle om det – det har kommunen også brugt før!”

”Jeg vil gerne være med til at udbrede prototyperne – men ikke alene!”

”Mht udbredelsen til andre plejehjem; der skal være billeder til personalemøderne, og så skal der laves

”Hvis det skal startes op andre steder, så HUSK at

film, som viser, hvordan det fungerer. Jeg vil ELSKE

de ikke må gå for hurtigt frem! Vi har været langsom-

at komme ud og fortælle om det!!”

me, vi har haft brug for tiden – det skal være i små steps! Der skal være én, der har ansvar for tests, og

”Mht udbredelse, så tror jeg, det kunne være godt

måske skal det være én beboer ad gangen, og lige

at holde møder med andre plejehjem – så kunne vi

som hos os, 3 borgere i første omgang. I forhold til

fortælle om prototyperne og vores oplevelser med

udbredelse, så skal der være facilitator på, og det er

dem!”

da oplagt, at det er os, der har været med (ambassadørerne)! ”Jeg tror, det vil tage flere år at få indført på alle plejehjem – de skal også selv have lov til at teste af!” ”Det er svært for mine kolleger at tage ejerskab over prototyperne. Det eneste, der har været let, har væ-

”

Der har været stort engagement og glæde i projektgruppen. En kæmpe stolthed over at få lov til at prøve egne udviklede idéer af i praksis

Sygeplejerske

62

Resultatet

Kommentarer om de testede prototyper ”Vi har stadig utilsigtede hændelser. Og generelt er

har nu forstået, at alle er vigtige!”

der mere fokus hos os på medicinhåndteringen nu.

(Sosuassistent)

Pludselig var der 6 utilsigtede hændelser på 14 dage i hus 6 – det undrede os! Så vi tænkte - kunne det

”Alle, der kan, får nu deres medicin inde i lejligheden.

have noget at gøre med, at køkkendamen har været

Det er vi blevet skrappe til heroppe. Det er bedre at

syg i de 14 dage? Skaber hun i virkeligheden ro og

få den inde i lejligheden – uden der er nogen, der

stabilitet?! For et år siden ville jeg ikke have tænkt

kigger på eller hører, at man får piller mod blærebe-

på den måde og måske slet ikke set det! Det har

tændelse eller psykofarmaka!! Det er flovt, hvis de

åbnet øjnene for os alle. Der er ingen, der bryder sig

andre med-beboere hører det. Og det er min for-

om nederlag, heller ikke i form af glemt medicin. Det

nemmelse, altså bare min egen fornemmelse – for vi

er ikke sikkert, at vi havde taget snakken for et år

har ikke fået de data endnu – at der heller ikke bliver

siden, men nu snakker vi åbent om det og har fokus

glemt så meget medicin nu!!”(Sosuassistent)

på ”bolden”, og ikke personerne! Sjovt for øvrigt; det forebygger (prototyperne), at der findes for gammel

”Mht ejerskab, så ja, det bliver der taget i forhold til

medicin – jeg ved ikke helt hvorfor! Sosuhjælperne

de sorte bakker – fordi det virker! Så tager man ejer-

siger, at det nu er lettere at finde medicinen (om me-

skab! Det er ikke sket, at nogen piller er forsvundet

dicinskabene). Vi har snakket om, at vi vil prøve at

efter bakken er indført!” (hos dem der bruger den lille

opfinde nye prototyper, vi tænker, at vi kan arbejde

sorte bakke) (Sosuhjælper)

på en anden måde og give personalet lov til at komme med nye idéer.” (Assisterende leder) ”Alle ved, der er noget på færde. Og doseringsbordet er faktisk blevet brugt! Af min makker bl.a. Jeg har kun hørt godt om skabene - de er til at forholde sig til – og så er det mere sikkert!” (Sosuassistent) ”Mht papfigurerne, så er der én beboer, der går rundt og siger goddag til dem alle sammen! Vi har tidligere haft dem oppe på personalemøder, og alle

63

”

Orden i medicinskabet giver overblik for hjælperne og giver den nødvendige tryghed for at medicinen gives rigtigt

Sygehjælper

”

Det med medicinskabet er RIGTIG godt! (udført på den afdeling, hvor hun er hos 3 beboere) Og de blå bakker er helt fantastiske!! Mht kampagnen, papfigurerne, så er folk nysgerrige, og de reflekterer over, hvem der gør hvad – også selv om man ”bare” vasker tøj!

Sosuhjælper

64

Resultatet

Anbefalinger For at disse tiltag kommer til at gøre gavn på alle kommunens relevante plejehjem, er det vigtigt at skabe en struktur for dem. Her kommer nogle gode råd til, hvordan det gøres:

- Vælg ét nyt tiltag ad gangen.

- Brug ambassadørerne fra de to test-plejehjem, lad dem komme og fortælle om prototyperne og deres erfaringer.

- Afsæt god tid til at implementere.

- Find de medarbejdere som kan og vil.

- Indkøb små notesbøger, hvor medarbejderne kan skrive deres erfaringer ned i.

- Giv tid til at forberede og sætte i værk.

- Start langsomt op.

- Ledelsen skal gå forrest. Informér om de nye tiltag på fællesmøder og vær grundig i informationen – og entusiastisk.

- Lad de udvalgte medarbejdere forsøge sig frem, måske kræver nogle af tiltagene små justeringer, for at det kommer til at virke bedst på det pågældende plejehjem.

- Start op med at prøve hos 3 beboere, dvs. gør nogle erfaringer, inden I sætter i værk på hele plejehjemmet.

- Insistér på at de nye tiltag skal gennemføres. Ellers bliver det ikke til gavn for beboere eller medarbejdere.

- Hold fokus på bolden. Hvis noget ikke virker, så kig på hvorfor og ikke på hvem, dvs. tal åbent om ”glemt medicin” og skab en kultur, der ikke bygger på fejlfinding, men på muligheder.

65

Involvering Erfaringerne viser, at det er vigtigt, at medarbejderne

det ikke gjorde nogen forskel, at beboerne troede,

på nye plejehjem selv involveres i designprocessen

de skulle have snaps og blev skuffede, og at det

og selv er med til at udvikle de løsninger, der skal

var ekstraarbejde. Der var ingen positive tilbagemel-

bruges på netop deres plejehjem. Medarbejderne

dinger. Hvorimod medarbejderne alle fortæller med

skal opleve sig selv som med-opfindere. Det er gen-

størst entusiasme om netop den prototype, de selv

nem ”opfindelsen”, de udvikler de værdier og den

- med størst succes - har været med til at sætte i

kultur, som er det afgørende outcome, hvis målet er

verden. Ejerskabet og dermed opfattelsen af succes

mere sikker medicinhåndtering. Det indebærer ikke,

er markant i forhold til egen prototype vs ”de andre”

at man hver gang skal bruge alle designmetoder,

tests.

men nogle af dem skal bruges, og det kan nogle af de medarbejdere, som har været involveret i det nuværende projekt, helt sikkert hjælpe med.

Det er markant, hvordan medarbejderne føler ansvarlighed og ejerskab for netop den prototype, de selv har været med til at udvikle. Det er tydeligt, at denne involvering af medarbejderne i idéfasen giver et udkomme i sidste ende. Den prototype, som udelukkende blev udtænkt af designerne, snapseglasset, fik fx aldrig liv. Tilbagemeldingerne gik på, at

”

Det er en plejer-kultur, og den har vi før givet op over for. Det har vi ikke gjort i dette projekt.

Social- og sundhedshjælper

66

Resultatet

”

67

Proces og implementering Adspurgt til slut i processen synes flere af de delta-

foregå, svarede samtlige adspurgte ambassadører,

gende medarbejder- og ledelsesrepræsentanter, at

at de selv skal involveres i denne proces. Det er ikke,

de har fået nye tilgange til det at arbejde udviklen-

når kommunen, designerne eller lederne fortæller, at

de. Mange beklager, at deres kolleger ikke har haft

der lyttes mest intenst – det er, når kollegerne folder

denne mulighed, da det både har været givende for

historien og erfaringerne ud.

dem som personer, men også fordi det har været

Vi er lykkedes med at skabe ikke mindre end fire vel-

svært for deltagerne at forklare processen for kol-

fungerende prototyper, som hver især sætter fokus

legerne. Og dermed også svært at implementere

på sikker medicinhåndtering. Prototyperne er teste-

tankegangen i det kollegiale fællesskab. Én leder

de og klar til at møde nye plejehjem i Aalborg Kom-

pointerer, at implementering starter i og med ledel-

mune. Ambassadørerne har deltaget aktivt gennem

sen. Det er blevet tydeligt, at ledelsesengagementet

hele processen og har opnået en forståelse for de-

smitter ”nedad”.

signtænkning og for brugen af designmetoder. Aal-

Da medarbejderne blev spurgt om, hvordan en im-

borg Kommune og Designskolen Kolding har bevist

plementering til andre plejehjem i kommunen skal

at ”design matters”.

68

Resultatet

69

70

Resultatet

Data Når man kigger på diagrammet ”Utilsigtede hæn-

50% færre indrapporterede utilsigtede hændelser

delser” er det tydeligt, at projekt ”Design af sikker

i kategorien ”medicin ikke givet” end kommunens

medicinadministration” har gjort en forskel på de to

øvrige plejehjem. Det øgede fokus på medicinad-

plejehjem. Og det samme gør sig gældende i dia-

ministration og kategorien ”medicin ikke givet” har

grammet ”Medicin ikke givet”. I det sidst nævnte

været med til at nedbringe de utilsigtede hændelser

diagram kan man undre sig over den store gene-

i denne kategori. Der er sat fire prototyper i verden,

relle stigning i ”medicin ikke givet”-kategorien. Dette

som gør det samme - nedsætter antallet af utilsigte-

skyldes et nyt indrapporteringssystem, dermed en

de hændelser omkring medicinadministration.

ny praksis omkring indrapportering og et øget fokus

Design har været drivkraften i ”Design af sikker me-

på de utilsigtede hændelser.

dicinadministration”, og projektet viser at designfa-

Sammenligner man de to plejehjem med alle ple-

get skal være en del af dagsordenen, når fremtidens

jehjem i Aalborg Kommune, er der under projekt ”Design af sikker medicinadministration” en markant

velfærd skal give mening for borgerne og samfundet.

forskel - Plejecenter Mou og Otiumgården har over

”

Vi er blevet meget klogere af at være en del af projektet!

Social - og Sundhedshjælper

71

72

Resultatet

ALLE SPILLER EN ROLLE Design af Sikker Medicinadministration Appendiks

73

75

In d l ed ning

76

Ny vi d e n

77

Bru gerinddrag else o g co -desi g n

78

D es i gn eren som guide

79

F øl el s en af ejerskab

80

Kon ku rrence o g designf orstĂĽe ls e

81

D es i gn eren som den pro f ession e lle u dvik le r

82

Rel ati oner

84

E n gage ment o g succes

87

Kon kl u sion

74

Resultatet

Indledning At bruge designfaget og designfagligheden i både

af designprocessen - hvilken indflydelse har det på

komplekse sammenhænge og uden for de gængse

designerens rolle?

designdiscipliner, er grundlaget for Laboratoriet for Social Design. Designerne i laboratoriet afprøver fa-

Projektet udmærker sig ved at fokusere på medar-

gets metoder i forhold til omverdenen og de samar-

bejderinddragelsen over længere tid, ved at have

bejdspartnere, der er indgås aftaler med. Gennem

et primært og et sekundært hold medarbejdere, og

disse afprøvninger indsamles der erfaringer med

ved at lade medarbejderne deltage aktivt gen-

design og designmetoder uden for de designfagli-

nem alle faser. Set med disse briller er det et stort

ge rammer. Dette bidrager både til skolens videns

projekt, og for så vidt kunne de tre ovennævnte

grundlag samt til designfaget generelt.

faktorer hver for sig udgøre et projekt/fokusområde. Dermed også sagt, at dette projekt kan danne

I dette projekt er der fokus på design som motor –

baggrund for nye kunstneriske udviklingsarbejder,

hvordan kan design og – og kan design overhove-

og at dette projekt kun afdækker dele af perspekti-

det – bidrage til andre fagligheder og deres daglige

verne i de ovennævnte spørgsmål.

tilgang til arbejdet? Hvad sker der, når medarbejdere med andre fagligheder inddrages i alle faser

75

Ny viden: Projekt Design af sikker medicinadministration har

sign-forløb inden for komplekse problematikker

produceret ny viden på flere niveauer.

(wicked problems) som fx medicinadministration i

Det første niveau, Kortlægning af mulighedsrum

kommunalt regi. Dvs. at designeren er den profes-

ift. medicinadministration, herunder kortlægning

sionelle udvikler, der undersøger hvornår og hvor-

af faktorer for hvor, hvornår og hvorfor utilsigtede

dan brugere/medarbejdere inddrages – hvornår er

hændelser i kategorien ”glemt medicin” sker, ana-

denne inddragelse relevant ift. brugernes/medar-

lyse, udvikling, test og implementering, er grundig

bejdernes følelse af ejerskab, designforståelse samt

beskrevet i hovedrapporten, Alle spiller en rolle.

direkte udviklingsbidrag.

Det andet niveau, ny viden om brugerinddragelse,

Designerne vil løbende reflektere over roller og

beskrives i nærværende appendiks. I ansøgningen

co-creation, og der udover vil der som en del af

til dette KUV-projekt står der:

opsamlingen på projektet være samtaler med og refleksionsopgaver til brugerne, hvor deres forstå-

Med det foreslåede kunstneriske udviklingsarbejde

else af egen rolle og bidrag italesættes. Således vil

vil der blive mulighed for at få ny viden om, hvordan

projektet forløbe som ”normalt”, uden at brugeren

skolens forskning i designmetoder (6 C-modellen)

er bevidst eller påvirket af det ekstra fokus på roller

kan bruges i forhold til et brugerdrevent/co-de-

ift. professionel designer vs. bruger.

76

Resultatet

Brugerinddragelse og co-design Designeren som omsætter, oversætter og

hvordan?! Designeren spurgte, om det kunne være

idégenerator

noget med 1:1 papfigurer af medarbejdere, der siger det samme – rigtige medarbejdere? JA, det er

Det er flere gange i hovedrapporten beskrevet,

en god idé!! Det gør vi!

hvordan medarbejderne har udviklet idéer og prototyper. Designerne har udviklet opgaver til medar-

Designeren får en rolle, som er mere end at være

bejderne, som tager udgangspunkt i deres daglige

facillitator. Designeren skal oversætte og omsæt-

arbejde på plejehjemmet. Dermed har designerne

te medarbejdernes overordnede idéer til konkret

tilpasset designmetoderne og opgaverne til netop

handling og produkt. Designeren skal være ”over-

denne gruppe medarbejdere.

sætter” mellem de to personalegrupper fra hver sit plejehjem, og endelig skal designeren i denne

Det har været nemt for medarbejderne at beskrive

situation også agere ”idégenerator” for den samle-

de hindringer og problemstillinger, der kan spænde

de løsning.

ben for sikker medicinhåndtering. Og de har været gode til at se, hvor der kan sættes ind, fx omkring ligestilling forstået som, at alle er lige meget værd – uanset profession. Men hvordan formidler man det budskab? En gruppe – fra det ene plejehjem lavede i første omgang en lille prototype, der viste forskellige fagligheder, der sagde det samme – udmøntet symbolsk i form af ens geometriske figurer.

På næste workshop skulle der arbejdes videre på idéerne. Her var det en anden gruppe – fra det andet plejehjem – der ville arbejde med ligestillingskulturen. Men hvordan? De var blevet præsenteret for den anden gruppes arbejde. Alligevel kunne de ikke komme videre. Designeren foreslog dem, at lave en kampagne? JA, det er en god idé! Men

77

Designeren som guide Ved metoden ”thinkering” blev medarbejderne på

at både kolleger og beboere skal behandles med

en workshop bedt om at udvikle abstrakte objekter

respekt, blot er det vanskeligt at definere denne

over kerneordene (fokusordene fra analysearbej-

respekt og hvordan den udmønter sig. Vha. desig-

det). Opgaven med at omsætte fx ordet ”teaman-

nerens guidning munder snakken om og arbejdet

svar” til et abstrakt objekt faldt umiddelbart naturligt

med begrebet ”respekt” bl.a. ud i prototypen ”Tale

for medarbejderne. Ordet teamansvar blev iklædt

med beboer”, hvor nogle medarbejdere ønskede at

skum og snor, formet som en boldt, og påhæftet

inddrage beboerne mere i egen medicinhåndtering,

ordene ”forbundet, rød tråd, sammen kan vi rulle,

og i det hele taget bruge mere tid på beboerens

ordentlighed (sløjfen)”. Dette var kendetegnende for

velbefindende gennem samtale om den enkeltes

alle grupper, det var ikke svært at omsætte ord til

medicinering.

abstrakt form. Efterfølgende blev grupperne bedt om at omsætte det abstrakte objekt til den konkrete betydning, det har i deres daglige arbejde.

Denne opgave var for svær. De kunne ikke overføre fra det abstrakte til konkret hverdag.

Det at transformere fra et konkret ord med flertydig betydning til abstrakt form blev opfattet som en form for leg, men det at vende denne proces syntes meget svær for medarbejderrepræsentanterne.

For designeren er det nemt at spørge: ”Hvad betyder ”respekt” så i hverdagen? Hvordan kommer dette til udtryk?”, men for medarbejderne var det en svær øvelse. De blev bedt om at give konkrete eksempler fra hverdagen på fx ”respekt”, og skrev ”hvad lægen – og kun lægen – har ordineret”, ”på sengekanten/givning”, ”hvis beboer siger blankt nej” m.fl. Der er ingen tvivl hos medarbejderne om,

78

Resultatet

Følelsen af ejerskab Dette projekt startede med at undersøge og analy-

på, og får stor succes med testningen. Det primæ-

sere det ene af de to plejehjem i projektet – hvilket

re plejehjem rammes af sygdom, og prototyperne

var aftalen med Aalborg Kommune. Det var på det

holdes bedst i live der, hvor de involverede medar-

ene plejehjem primært, der blev lavet interviews,

bejdere har taget ejerskab på prototyperne. På en

samtaler, observationer mm. Det var her, desig-

workshop fortæller en medarbejder fra det sekun-

neren brugte timer på at undersøge den daglige

dære plejehjem begejstret om én af prototyperne,

medicinhåndtering, følge pillens rejse gennem

som de har testet i brug, hvilket får en anden

systemet, og spørge ind til årsager og forklaringer.

medarbejder fra det primære plejehjem til at række

Designeren knyttede bånd til de udvalgte med-

hånden op og sige, at hun gerne vil starte forfra

arbejdere, og fik på denne måde inddraget disse

med hendes test af prototypen, da hun kan høre,

som ”medspillere”. Konsekvensen af det tætte

at det kan gøres bedre! Der opstår altså en form for

bånd til det primære plejehjem var, at det andet

konkurrence mellem de to plejehjem, hvor begge

plejehjem følte sig overset, og ikke forstod deres

plejehjem ønsker at præstere i forhold til projektet.

rolle som ”sekundært” plejehjem. Dette resulterede i en lidt ”lunken” holdning fra det sekundære plejehjems side, samt manglende forståelse for deres rolle i projektet. Inden sommerferien besluttes det, at inddrage de to plejehjem på lige fod i de sidste to faser af designprocessen. Og det bliver aftalt, i et forsøg på en mere ligelig fordeling, at et par af de planlagte workshops, skal afholdes på det ”sekundære” plejehjem. Fra da af skifter rollerne. Her får det sekundære plejehjem mulighed for at ”vise sig frem”, knytte bånd til designerne, og dermed føle sig knyttet til projektet. Det primære plejehjem mister ”hovedrollen”, og fra ledelsens side her daler interessen for projektet lidt. I den sidste fase, testning af prototyperne, klør det sekundære plejehjem

79

Konkurrence Ofte får vi som udefrakommende designere anvist de bedste spillere. Alle vil gerne fremvise det bedste de har, og har langt mindre lyst til at vise frem der, hvor det er svært og mindre godt. I dette tilfælde var der tale om to plejehjem, som begge har fået ros, ét i byen og ét på landet, fra den samme kommune. Begge plejehjem lå lavt (positivt) i statistikken over utilsigtede hændelser(UHT’er). Måske på dette grundlag opstår konkurrencemomentet?

Designforståelse

Og måske kan der ligge en designmæssig gevinst i dette konkurrenceforhold? Det har været tydeligt, at man har sammenlignet sig med hinanden og ønsket at præstere.

Der ligger mange designfaglige muligheder og betragtninger i denne beretning. Når man beder to eksterne spillere om at gå med i en designproces, er det vigtigt at inddrage begge spillere. Ingen bryder sig om at spille anden violin, og være sekundær. Det smitter åbenlyst af på både engagement og lyst.

Mere skjult, men grundlæggende vigtigt for projektets levedygtighed og succes, er medarbejdernes forståelse af projektet. Det er gennem processen, at medarbejderne tilegner sig projektet, og langsomt opnår den fulde forståelse for både mål og metoder. Det er medarbejderne, der skal formidle projektet til deres kolleger, og det er i sidste ende den samlede medarbejderfloks indsats der afgør, om prototyperne bliver til levedygtige løsninger.

Derfor spiller medarbejderinvolvering en afgørende rolle i disse projekter.

80

Resultatet

Designeren som den professionelle udvikler Skal man opnå designfaglig succes i et projekt

skal inddrage medarbejderne i designprocessen, er

som dette, er det afgørende at knytte stærke bånd

det vigtigt at kunne oversætte materialer, opgaver

til de medarbejdere, som både skal tage del i og

og instruktioner til ”deres” sprog eller til noget, der

være ambassadører for projektet. Designeren vil

ligger inden for disse menneskers identifikations-

aldrig være i stand til alene at undersøge, forstå,

ramme.

udtænke og udvikle hverken services eller objekter

Dette kan måske beskrives som den professionelle

til et projekt som dette. Det er af afgørende betyd-

empati, man som designer skal være i besiddelse

ning, at designeren er i stand til at skabe tillid og

af. Her bevæger man sig over i andre fagligheder,

virke troværdig. Det er vigtigt, at tale det sprog,

og bruger dele af den pædagogiske og psykologi-

medarbejderne taler. Det er vigtigt, at præsentere

ske tilgang til mennesket/mennesker. Det kræver

projektet på en måde, der er forståelig for netop

almene menneskelige kvalifikationer at mestre

den medarbejdergruppe, der er udvalgt. Det er vig-

denne rolle.

tigt at sætte sig i deres sted, og forsøge at forstå arbejdsgangene. Alt dette gør man som designer ved at spørge ind til, afkode, aflæse, tolke, forstå og sætte sig i andres sted. Når man som designer

81

Relationer Dette projekt udstiller tydeligt designerens rolle i et

som ”motor” for denne udviklingsproces. Det er op

projektforløb med fokus på mennesker og menne-

til designeren at nedbryde fordomme som ”Jamen,

skers handlinger. Designeren skal ikke blot udvikle

hvad har de nu fundet på?!”, ”Hvad skal det gøre

og designe færdige løsninger. Der er mange flere

godt for?!” og ”Er design ikke noget med tøj?!”.

kasketter i spil. Social design handler om relati-

Gennem udviklingsprocessen bliver det designe-

oner. Designeren skal mestre relationer på kryds

rens rolle at skabe sammenhæng, vise vejen og

og tværs gennem hele projektet. Disse relationer

facillitere. Og designeren skal gennem processen

skal være tillidsfyldte og troværdige. Brugbar viden

vedligeholde relationerne. Dette kræver, at man kan

opnås ved hjælp af tillid og tålmodighed. Et projekt

indgå i mange sammenhænge og flere roller. Nogle

der er båret af mennesker, skal hele tiden gennem-

mennesker har brug for at føle sig ”tæt på”, andre

syres af disse begreber. Flest mulige skal ses og

har brug for tydelig struktur, nogen behersker kaos,

høres, og der skal udvikles en fælles platform. Den-

nogen opsøger og andre skal opsøges. Et hvert

ne platform bæres oppe af fælles forståelse og fæl-

projekt byder på disse forskellige menneske-typer.

les mål. Det er i høj grad op til designeren at skabe

Designeren skal rumme dem alle.

denne platform. Det er op til designeren at skabe den røde tråd, og forklare hvorfor design er valgt

82

Resultatet

83

Engagement og succes Medarbejderne var medudviklere på de fleste af

af de testede prototyper. Det engagement og den

prototyperne. Nogle enkelte prototyper stod helt for

indlevelse medarbejderne lægger i den enkelte

designerens egen regning. Efter den første runde

prototype afgør, om den kommer til at leve eller ej.

af prototypetests evaluerede medarbejderne de

Prototyperne i dette projekt er ”små”, det er mindre

forskellige prototyper. Deres tilbagemeldinger på

justeringer, som ikke kun afhænger af et objekt/

de prototyper, designeren alene havde udviklet

genstand, men i høj grad af de mennesker, som

lød bl.a. ”De (beboerne) tror, de skal have snaps”

skal forvalte prototypen, og som sætter baren for

og ”De (beboerne) forstår det ikke”. Der var ingen

den kultur, objektet/genstanden er afhængig af.

positive tilbagemeldinger, og ambassadørerne

Prototyperne er konkrete anvisninger på, hvordan

vurderede, at det ikke kunne betale sig at gå videre

der kan arbejdes grundigere og mere systematisk

med disse tiltag. De prototyper, som medarbejder-

med medicinadministrationen. Men de er i lige så

ne selv havde været med til at udvikle, havde større

høj grad ”kommentarer” til plejehjemskulturen. De

succes. Faktisk ”virkede” de alle. Og da der skulle

er udtryk for en ”glemt” respekt for medicinkulturen,

evalueres efter anden runde prototypetests, blev

og bliver sammen med medarbejderne katalysa-

successen ligefrem proportional med ejerskabet.

torer for en ønsket ny medicinkultur på plejehjem-

De (medarbejderne) vurderede individuelt, at den

mene. Og dermed arbejdes der i dette projekt i høj

prototype, de selv havde udtænkt (og som var vi-

grad med de menneskelige faktorer, relationerne

dereudviklet af designeren), var den prototype, der

mellem menneske, og relationerne mellem menne-

havde været mest succesfuld i test!

sker og objekter. Disse relationer er nødvendige, for

Medarbejdernes eget engagement i de enkelte

at prototyperne kan overleve, og blive til de konkre-

prototyper bliver altafgørende for levedygtigheden

te visuelle bærere af en ny medicinkultur.

84

Resultatet

85

86

Resultatet

Konklusion Designeren skal mere end at designe. Designeren

den professionelle empati. En størrelse som er

skal også være oversætter af medarbejdernes

svær at beskrive, sætte på formel og videregive.

sprog og kultur, og omsætte dette til oplæg og

Denne rolle kræver viden om psykologiske og pæ-

opgaver. I dette projekt bliver designeren også

dagogiske processer, samfundsmæssige aspekter

oversætter mellem to personalegrupper, og om-

og forståelse af det enkelte menneskes situation og

sætter af gruppernes spæde idéer. At arbejde på

abstraktionsniveau.

det abstrakte plan kræver stor forestillingsevne,

I disse projekter bliver medarbejderne de afgøren-

og i dette tilfælde krævede det at omsætte fra

de bærer af ny kultur, af den ændring, der ønskes.

abstrakte former til konkret handling designerens

Prototyperne er den fysiske manifestation af en

mundtlige bearbejdning og italesættelse af fx den

ønsket situation, men de deltagende medarbejdere

”uhåndgribelige” respekt.

er mentale og kulturelle bærere af en ny virkelighed.

For at forstå egne roller og hele idéen med design–

Og dermed bliver relationer altafgørende for graden

processen, var det nødvendigt at inddrage de to

af succes.

plejehjem konkret - det er ikke nok at være med på

Som designer skal man kunne rumme det hele.

sidelinjen. Det er vigtigt, også i denne proces, at

Man skal kunne rumme modstand, frustrationer,

føle sig set og hørt. Og her skal designeren spille

splittelser og forvirring. Man kommer til at stå på

på mange strenge. Mennesker er forskellige, må-

mål for politikken og de overordnede strategier bag

derne de danner relationer på er forskellige. Man

projektet. Men man står også på mål, når tingene

skal være fintfølende og håndtere mange forskellige

lykkes, når medarbejderne smilende fortæller, at

personlighder. Alt dette kan måske beskrives som

prototyperne virker!

87

88

Resultatet