ET JOB PÅ HAVNEN, GØR DIG KLOGERE PÅ LIVET

Tekst og foto: Anne Meldgaard

Juniorassistent Mikkel Skov i Rotterdam fortæller om sine opgaver og oplevelser både i forhold til søfartsindsats og omkring sømandskirkens fastboende menighed.

Hvordan er det at besøge de søfarende?

Det er en stor oplevelse, og jeg får rigtig mange gode snakke med de søfarende. Det er altid på deres præmisser, og de har ofte meget travlt. Indimellem er der nogle, der har virkelig brug for at snakke. Her er et lyttende øre og det, vi i kirken kalder sjælesorg, meget værd. Det er samtaler om alt – stort og småt. De søfarende er isolerede som følge af deres arbejdsplads, og der er typisk meget få danskere ombord. Jeg vil sige, at jo færre danskere, jo vigtigere bliver sømandskirken. For det er hårdt at være afskåret fra sine nære og det almindelige liv – trods internettet. Jeg har mødt flere kadetter, der siger, at det er for hårdt at være til søs og ekskluderet fra det derhjemme. Kontakten med pårørende er dobbeltsidigt, for det kan være svært ikke at være med i det, man læser eller hører om.

Hvad tror du, besøgene betyder for dem ombord?

Besøgene er betydningsfulde, fordi de kan få en savnet samtale og måske en tur i land. I Rotterdam er der mulighed for besøg både fra os i sømandskirken og fra Sea Health and Welfare*, og danskflagede skibe får besøg næsten hver gang, de lægger til kaj – det betyder helt sikkert meget. Vi har jævnligt søfarende på en tur til sømandskirken, hvor de kan slappe lidt af i andre omgivelser. Vi har f.eks. arrangeret beachvolley-turnering og grillaftner. Det sættes der enormt stor pris på.

Er assistentjobbet det, du havde forventet?

Både ja og nej. Besøg og samtaler med rigtig mange folk ombord, det havde jeg forventet. Men jeg havde ingen idé om, hvor mange opgaver der er rundt om det! Mails, planlægning og møder m.m.

Min tid er nogenlunde ligeligt fordelt mellem kirken og havnen, med undtagelse af ugerne omkring virkelig store arrangementer i sømandskirken. Omkring sankthans brugte jeg nok 80 % af tiden gennem 1,5 uge i kirken, og nu er jeg vældig spændt på tiden omkring julebasar.

Hvordan oplever du de fastboende danskerne, der bruger kirken?

Det er en spændende flok med fascinerende liv og mange historier.

Det er meget søde og velvillige mennesker, der gerne vil kirken. Måske omkring 120 faste brugere, og deraf 120 meninger om, hvordan tingene skal være. Indimellem må man være ”diplomat” imellem den gamle og den nye garde så at sige. Sømandskirken har altid brug for flere frivillige, og det kan være en udfordring, når der ikke bor så mange danskere i området.

Hvilken betydning har kirken for dem?

Det er stedet, man mødes. Frivillige, der styrer aktiviteter sammen, bliver ofte venner derigennem og laver så alle mulige andre aktiviteter. For nogle er det et stærkt formål i livet at komme i sømandskirken. Mange er gift med hollændere, men de har brug for at møde andre danskere, hvor man ikke behøver forklare sig, og hvor man forstår hinanden umiddelbart. Danskere holder langt bedre fast i deres kultur sammenlignet med hollændere – formentlig som følge af landets historie. For danskerne er det at se fodbold sammen og synge på dansk bare vigtigt. Det er positivt, hvor meget stedet betyder for folk. Jeg håber, at sømandskirken kan bestå i mange år frem.

Hvad har det sjoveste været?

Uh! Der har været rigtigt mange sjove ting. Der var en fantastisk sankthansfest med 100 til spisning og 120 gennem aftenen. Jeg hentede søfolk og var ”hvor-ergo-to person”. En super dejlig dag for mig. En masse frivillige havde styr på køkkenet, og ”den hårde kerne” sad til ud på natten og snakkede.

Engang på et kulskib mødte jeg en stor flok søfarende, primært indere og filippinere, som ønskede at komme i land. De var ekstremt ivrige, for de havde sejlet i tre måneder i træk. De blev virkelig længe i kirken og kom alle dage i en uge. Det glemmer jeg aldrig.

En anden særlig oplevelse var på ambassaden i juli til en afskedsreception. Her var jeg en fuldstændig ”nobody” i forhold til mange andre med fine titler. Jeg snakkede længe med en interessant og rar mand, som viste sig at være Hollands udenrigsminister. Det var lidt vildt.

Hvad tager du med dig fra tiden i Rotterdam?

En personlig udvikling og kæmpe oplevelser. Det har været, og er fortsat, fantastisk at møde så mange mennesker! Det kan føles som efterskole 2.0, bare lidt hårdere. Jeg tager også en viden om danske kirker i verden med mig, og jeg vil helt bestemt opsøge andre kirker på andre rejser. Jeg kunne godt finde på at søge et lignende job, evt. mellem bachelor og kandidat.

Hvad er dine fremtidsplaner?

Det er jeg ikke afklaret omkring, men måske læse antropologi. Sømandskirken havde besøg af en antropolog i relation til det søfartsprojekt, Den Danske Kirke i Udlandet arbejder med. Det var rigtigt interessant. Men erfaringerne herfra giver mig et fundament til stort set alt.

Hvad vil du sige til andre unge om kirkerne i udlandet?

Ikke ret mange unge ved, at der er danske kirker i udlandet. Så mit væsentligste budskab er: ”Opsøg kirken, når du rejser! Det vil du ikke fortryde.”

For nylig kom en yngre kvinde, som endelig havde taget sig sammen, og hun kom dagen inden, hun skulle hjem. Jeg siger: ”Tag afsted uge 1, og man kan godt få en øl.”

• Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd (SEA HEALTH & WELFARE) er en selvejende institution, der er nedsat ved lov.

• Den Danske Kirke i Udlandet samarbejder med SHW omkring søfart.