KOM HJEM UDE
VI VENDER DET SIDSTE BLAD
SÅDAN STØTTER DU OS
PÅ VEJ TIL BRASILIEN
STATUS PÅ SØFART
DANSK-CANADISKE UNGE
EN BEDRE SAMTALE
Af Jakob Kvist, bestyrelsesformand · Foto: Sisse Blay
Det er en meget lang tradition, der slutter med dette blad. Efter at være udkommet i mere end 150 år i forskellige former, har vi besluttet os for at lukke det trykte magasin, og dette nummer bliver det sidste, som ankommer i din postkasse.
Det er selvfølgelig vemodigt. Det er der ingen grund til at skjule. Og for mange læsere vil det sikkert umiddelbart føles som et savn. Men beslutningen er ikke truffet af nød. Den er tværtimod taget, fordi vi ønsker at styrke kommunikationen og samtalen.
Både den mellem de danske udlandskirker og omverdenen, og den indbyrdes mellem alle os, der arbejder og virker indenfor kirkerne over hele kloden.
Et blad tager lang tid at producere og distribuere. Når du læser disse linjer, er det flere uger siden, at jeg skrev dem. Og man kan ikke umiddelbart svare på dem. Pladsen er også begrænset, og der er kun mulighed for at dække en lille udvalgt del af de initiativer og begivenheder rundt om i verden, som vi gerne vil fortælle om, høre om og måske lære og inspireres af. Derfor sadler vi nu om.
For fremtiden vil vi udkomme på digitale nyhedsbreve, som bliver sendt direkte til din mail-adresse.
Og det vil ske langt, langt oftere end de tre gange om året, som har været dette trykte blads rytme. På den måde kan vi fortælle meget mere og også meget mere aktuelt om livet både hjemme og ude – både i tekst, lyd og billeder - og vi både tror og håber på, at det vil styrke den indbyrdes samtale på kryds og tværs. Det kræver kun, at du skriver dig op til at modtage e-mails fra os. Det kan du enten gøre på hjemmesiden eller helt nemt
KOM HJEM UDE
Dette er sidste udgave af bladet
OPLAG
7.600 eksemplarer ISSN 2794-8439
DEN DANSKE KIRKE I
UDLANDET
Smallegade 47, 2000 Frederiksberg +45 7026 1828 kontor@dendanskekirke.dk www.dendanskekirke.dk
ved at benytte den QR-kode, som er trykt andetsteds i dette blad.
Vi kommer også til at øge vores tilstedeværelse på de sociale medier markant. Sådan at mange flere end bladets faste læsere kommer til at se og høre om alle de gode ting, der finder sted, uanset om de er af kulturel, kirkelig eller ren medmenneskelig art. På den måde vil vi øge kendskabet både til kirkerne og til Den Danske Kirke i Udlandet og forhåbentlig give flere mennesker lyst til at deltage og bidrage – ude eller hjemme.
Derfor kommer vi også til at række mere ud i verden til kirkerne og menneskene derude for at finde og få fortalt alle de gode historier, der kan inspirere og oplyse os alle sammen.
Det vil der forhåbentlig komme en meget bedre samtale ud af, og derfor er det ikke trist, at dette blad er det sidste i rækken. Vemodigt ja, men ikke trist, for omlægningen til de moderne medier vil give os mulighed for at rykke meget tættere sammen. Og det er kun godt.
Det kræver blot, at du skriver dig op og giver os din mailadresse og siger ja til at modtage nyhedsbrevene fra os. Så vil vi sige tak for det og gøre vores bedste for at styrke samtalen og forbedre kommunikationen fremover og dermed i sidste ende befæste hele grundlaget for vores fælles arbejde.
REDAKTION
Selma Ravn, ansvarshavende redaktør
Anne Meldgaard, redaktør +45 7026 1828
media@dendanskekirke.dk
LAYOUT
Sisse Blay
TRYK
Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern
ANNONCER
Eva Brøsted: eb@dendanskekirke.dk
FORSIDEFOTO
Første udgave af "Havnen" fra 1871
INFORMATION
Danske Bank
Reg. nr: 4400
Konto: 4525 2100 49
SWIFT-BIC DABADKKK
IBAN nr.
DK 91 3000 4525 2100 49
MOBILEPAY
11980
TILMELD DIG VORES
NYHEDSBREV
Gå ind på www.dendanskekirke.dk og find tilmeldingsformularen i bunden på enhver side. Eller ring til os på +45 7026 1828.
10 TAG MED TIL NYBORG
22. AUGUST
Næste kapitel i vores historie skrives, når vi mødes til en indholdsrig dag på Hotel Nyborg Strand. Lands- og repræsentantskabsmødet bringer hele verden sammen, og du er meget velkommen.
16
I TRÅD MED TIDEN
Kreativitet og fællesskab er kommet til fysiske udtryk i både London, New York og Bruxelles. Der har der været gang i nål og tråd og væv.
23
LÆNGST VÆK, MEST HJEMME
Sela og Malene fandt et stykke Danmark i Singapore og blev tilfældige frivillige.
26
PÅ VEJ TIL BRASILIEN
Danskere rundt omkring i verden ønsker sig udsendte præster. Derfor pustes nyt liv i rejsepræstordning med første stop São Paulo i Brasilien.
TANKER FRA EN VISITATSREJSE
Af Peter Skov-Jakobsen, tilsynsførende biskop for europakirker og sømandskirker · Foto: Henrik Dons Christensen
Udlandsprovsten og jeg forsøger at besøge udlandskirkerne i Europa og sømandskirkerne hvert fjerde år.
Når man som jeg begyndte sit “kirkelige liv” i en sømandskirke, er det en særlig glæde at opleve det, der engang var min hverdag: Skibsbesøg. Gæster i kirken.
Basar. Kirkerådsmøder. Fejring af nationale mærkedage. Foredrag og koncerter. Altid bøvlet – for dér, hvor man vil fællesskaber, er der altid noget bøvl. Men det gør ikke noget – det hører sig til og er en del af arbejdsmetoden.
Et af mine højdepunkter er desuden besøg på ambassaderne. Her bliver vi briefet om situationen i landet, og om hvordan det ser ud mellem vores lande – på denne tur Nederlandene og Danmark. Denne politiske, kulturelle og sociale indflyvning er meget nyttig at bære med sig til møderne med kirkeråd og menighed, men sandelig også, når man er hjemme igen. Det er et lille indblik i den herligt komplicerede verden.
Mødet med kirkerådet giver klarhed om hverdagens problemer – både de store og de små. Man man ser arbejdet ved kirken og får et indtryk af, hvor vi, Den Danske Kirke i Udlandet, kan være behjælpelige, og hvor vi skal tænke nyt og anderledes.
Ved denne lejlighed besøgte vi også Europol og fik en fornemmelse af politisamarbejdet i Europa. Man bliver glad for retsstaten, når man besøger sådan en institution, og mærker at et politisamarbejde kræver stor respekt for nationale og internationale regler. I disse tider, hvor internationale konventioners gyldighed betvivles, er det
godt at opleve en institution, der varetager en lovlig kriminalitetsbekæmpelse.
En dejlig ”førstegangsoplevelse”
Vi var med i Utrecht for at synge fra Folkehøjskolens Sangbog med dem, der havde lyst til at synge på dansk. Det var både hyggeligt og rørende. De lovede hinanden, at der også kommer en “næste gang”.
Alderen giver en lyst til at tale om erfaringerne. Men det er vist lidt træls for tilhørerne. Der er så meget, der forandrer sig. Man lærte engang noget om besøgets, mødets, nationens, kulturens og det politiskes mysterium, og det kan nok stadig bruges til at forstå det dybtliggende og det vigtigste: Vi er alle sammen fælles om at være på vejen, og derfor handler det ofte om at forstå, at historien ligger bag os. Den skal ikke genskabes i fremtiden. Fremtiden skal have lov til at komme dansende og legende imod os, og så må vi se, om trinene er på rygraden, så vi frit kan gå ind i den med alle de skønne udfordringer.
Og hvis man er lige ved at blive overmandet af en længsel efter det, der var, kan man tage det, der duede med ind i dagene, der kommer.
Jeg synes, samtiden gør mig klogere. I hvert fald gør den mig nysgerrig på fremtiden. Og skulle nostalgien og sentimentaliteten erobre mig, håber jeg, at fremtiden og nysgerrigheden får mig til at slå en latter op, for vi bør vare os for vores erfaringer. De har forhåbentligt lært os noget. Men vi må ikke tro, at de bliver ved med at lære andre noget.
OM AT BYGGE BROER
Brooklyn Bridge ligger fem minutter fra Sømandskirken. Den er sammen med Frihedsgudinden et ikonisk vartegn for byen New York. På konfirmandweekenderne tager jeg teenagerne med derned, så vi sammen kan beundre broen og Manhattans skyline i tusmørket. Den lyser som en borg i det fjerne med sine nygotiske tårne, mens hængekablerne spreder sig som et fint edderkoppespind, der fæstner sig til broens krop. Den er livslinjen over East River fra Wall Streets hektiske puls til det roligere hjerteslag i Brooklyn.
Broer er essentielle. De er forbindelser og overgange mellem bydele og lande, mellem stilstand og udvikling. De spænder over kløfter og gør bevægelse mulig, hvor der før var adskillelse.
Den fornemste opgave for Sømandskirken i New York –udover selvfølgelig at udbrede evangeliet – er at være en bro for danskere i New York, uanset om de skal være her tre måneder, tre år eller tre årtier. Broer udsletter ikke forskelle, men skaber mobilitet, så Sømandskirken er stedet, hvor danskere kan bevare deres danske identitet, samtidig med at de slår nye rødder i New Yorks smeltedigel.
Det er godt at være brobygger. Man skal stikke fingeren i jorden, kende begge sider og finde ud af, hvordan man etablerer forbindelsen på tværs af kulturelle forskelligheder, der ellers nemt kunne forblive adskilte.
Kristendommens brobygger personificeret er apostlen Paulus. Den stolte jødiske lærde, som blev missionær for den nye tro blandt hedningene.
Efter i begyndelsen at have forfulgt de kristne blev han omvendt og tilbragte resten af sit liv med at holde sammen på to ting, der ellers let kunne flyde fra hinanden: troens jødiske rødder og den fulde inklusion af hedninge i kristendommen.
Paulus gjorde sig store anstrengelser for at overskride intellektuelle, kulturelle og sproglige barrierer for at bringe evangeliet ud til folk. Det fremgår tydeligt af
hans første brev til menigheden i Korinth:
”Det er belønning nok i sig selv at få lov til at udbrede budskabet, og jeg gør det uden at tage betaling og uden at stå fast på mine rettigheder. Det er det, jeg er stolt af. Selvom jeg er en fri mand, har jeg gjort mig til slave for alle andre, så jeg kan omvende så mange som muligt.
Når jeg er sammen med jøder, opfører jeg mig som en jøde. Når jeg er sammen med folk, der er underlagt loven, opfører jeg mig, som om jeg er ligesom dem –selvom jeg i virkeligheden ikke er det.
Når jeg er sammen med nogle, der ikke kender loven, opfører jeg mig, som om jeg er ligesom dem – selvom jeg i virkeligheden er underlagt en lov. Jeg følger jo Kristus’ lov.
Når jeg er sammen med dem, der er for svage til at tage konsekvensen af deres kristne tro, opfører jeg mig som en af dem. Ja, jeg tilpasser mig alle og enhver for at kunne redde bare nogle af dem. I det hele taget gør jeg alt for budskabets skyld i håb om selv at få del i de glæder, der kommer.”
De danske kirker i udlandet er bygget på den faste klippegrund, der hedder Kristus. Vi er her som et tilbud til børnefamilien, den unge alene på eventyr og den gamle, som sidder tilbage efter ægtefællen, der er gået bort.
Vi er her, når terrorangreb, pandemier og tilfældig gadevold river hverdagen itu.
Vi er her, når barnebarnet, der ikke taler dansk, skal konfirmeres og kærligheden velsignes.
Det er stærkt at være dansk kirke verden over side om side med nogle af klodens smukkeste broer, største havne, imponerende tårne og tropiske strande.
Vi bygger bro fra hele verden hjem til Danmark. Og den anden vej ud i verden.
Af Julie Sløk, dansk præst i New York · Foto: Tine Harden
TÆTTERE PÅ LIVET TIL SØS
Af Pia Hansen, Projektleder· Foto: Nick Andersen, SIMAC
Arbejdet for de søfarende fylder meget i Den Danske Kirke i Udlandet. Rundt om i verden møder vores kirker og medarbejdere søfolk, der lever et liv langt hjemmefra – og på sekretariatet står to medarbejdere for at drive vores to store søfartsprojekter. De er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og Norden//Orient’s Fond, og en ekstra bevilling fra A.P. Møller har gjort det muligt at løfte det omfattende administrative arbejde, der følger med.
Et globalt fællesskab i Barcelona
En stor oplevelse var deltagelsen i International Christian Maritime Association’s årsmøde i Barcelona. Takket være en bevilling fra A.P. Møller kunne sømandspræster, assistenter, udlandsprovsten og projektlederen rejse af sted og møde kolleger fra hele verden. Her blev der udvekslet erfaringer, delt bekymringer og talt om, hvordan vi bedst støtter søfarende – uanset hvor i verden de sejler. Deltagerne kom hjem med både ny viden og nye relationer, som allerede nu styrker vores arbejde.
De unge møder os – og fortæller, hvad de har brug for SøfartsNetværket, som blev sat i gang i 2023, begynder for alvor at tage form. En vigtig del af projektet er at være synlige på søfartsskolerne, så de unge får et naturligt forhold til os, før de overhovedet går ombord på deres første skib.
I 2025 mødtes vi med rektorkollegiet og holdt workshops med elever fra Marstal Navigationsskole og SIMAC. De
unge gav ærlige og konkrete bud på, hvordan vi kan blive bedre – både i vores tilbud og i vores kommunikation. Det er input, vi tager direkte med videre i arbejdet.
Sømandspræsten i Rotterdam (billedet) har besøgt både MARTEC og SIMAC, og assistenten i Algeciras har været ombord på Skoleskibet Danmark, som overvintrer i Malaga. For mange elever er det første gang, de møder Den Danske Kirke i Udlandet – og netop derfor er skolebesøgene en klassisk og vigtig del af sømandspræstevirket.
Fra strategi til handling
Efter to år med vidensindsamling og strategiarbejde –støttet af Norden//Orient’s Fond – begyndte vi i 2025 at omsætte planerne til konkrete handlinger. Et af de første skridt var et pilotprojekt i Hamborg, hvor en assistent nu rejser til Bremerhaven to weekender om måneden for at besøge så mange skibe som muligt. Indsatsen er forankret hos sømandspræsten i Hamborg, som sørger for, at assistenten er godt klædt på til opgaven.
Samtidig har vi sat gang i et større arbejde med at styrke rekruttering og onboarding af nye sømandspræster, assistenter og volontører. Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling, så kvaliteten i mødet med de søfarende bliver endnu bedre. Og samarbejdet mellem præster og assistenter er blevet styrket, så opgaven løftes som én samlet indsats – uanset hvor i verden den udføres.
Endelig er vi begyndt at undersøge, hvordan vi bedst er til stede i området omkring Gibraltarstrædet. Det arbejde fortsætter ind i 2026, sammen med de øvrige indsatser.
BLIV GODT KØRENDE, NÅR TUREN GÅR HJEM TIL DANMARK
Som udlandsdansker får du adgang til tax free billeje hos Europcar, hvor du får attraktive priser og ekstra gode vilkår på din lejebil. Samtidig støtter du Den Danske Kirke i Udlandets vigtige arbejde for danskere i udlandet. En nem og fordelagtig måde at starte dit ophold i Danmark på.
Vi tilbyder dig
• 20% introrabat på billeje
• Fri kilometer i op til 59 dage
• Gratis ekstra chauffører
• Stort udvalg af alle biltyper og størrelser inkl. premium brands ... og flere gode fordele.
Scan QR-koden og læs mere. Her finder du også information om rabatter på billeje i andre lande.
DE BOKSER OVER DERES VÆGTKLASSE – OG DE ELSKER DET
Af Anne Meldgaard, redaktør
Volontørerne – unge i alderen 20-30 år – rejser hvert år ud i verden for at være en del af livet i vores kirker. Her løser de alt fra madlavnings- og kommunikationsopgaver til skibsbesøg og arrangementer. Det er et år fyldt med ansvar, oplevelser og personlig udvikling – og de tager imod det hele med imponerende mod og energi.
Fra venstre øverst: Estrid, Mira, Emilie. Forrest: Michala, Wilma og Preben.
Når man beder dem beskrive deres oplevelser med ét ord, lyder det:
Vanvittigt
Udfordrende
Emotionelt Sindssygt
Smilene fylder rummet i Benediktekirken, hvor de – et halvt år inde i ansættelsen – mødes til assistenttræf for at dele erfaringer. Og der er masser af gode historier at fortælle.
Et år med mod, mening og store opgaver Michala, der tidligere selv brugte kirkens tilbud i Bruxelles, fortæller om samarbejdet med den anden assistent, Othilia: “Vi er de bedste veninder. Vi griner hver dag og kan også støtte hinanden, hvis noget bliver svært.”
I Hamborg står de første skibsbesøg som noget helt særligt. Emilie siger: “Det var enormt rørende… Der er så meget tiltro til os, der kommer fra kirken, at de søfarende åbner helt op og fortæller om deres liv.”
Mira fra Rotterdam oplever samme stærke møder: “Så er vi dagens helte, når vi kan køre dem ind til byen eller kirken. Det er fedt og meningsfuldt.”
Og i Berlin blev Wilma rørt over en frivillig, der kom med en stor buket blomster efter en sensommerfest: “Vi får generelt stor anerkendelse og møder meget hjertevarme.”
Årets største opgave er uden tvivl julemarkederne, som trækker tusindvis af gæster. Et sted nåede omsætningen 1 mio. kroner, et andet sted kom 6.000 gæster forbi på to weekender.
Michala siger med et smil: “Ingen ord ville kunne forberede mig på, hvad julemarkedet gik ud på rent arbejdsmæssigt… alle sagde, at jeg gjorde det virkelig fantastisk.”
Når kulturmøder kræver mod
Arbejdet bringer dem tæt på mennesker fra hele verden – også i situationer, der kræver ekstra styrke. Mira fortæller om et skibsbesøg, der udfordrede hende. Det understreger, hvor vigtigt det er, at assistenterne har et stærkt bagland og gode kolleger omkring sig.
Wilma fra Berlin peger på, at frivilligkulturen er i udvikling: “Hvis det skal være sjovt oveni, at det er hårdt, skal man føle ejerskab.” Preben supplerer: “Det er en kunst at blande ældre frivillige med nye – men nødvendigt.”
At bo og arbejde sammen – et unikt fællesskab
At bo og arbejde samme sted giver en helt særlig dynamik. Som en af dem siger: “Fordi vi bor tæt, bliver det nærmest en familiær ramme.” En anden tilføjer: “Vi er viklet ind i hinanden, og man kan ikke rigtig gå hjem.”
Alle er enige om, at året er både udviklende og dybt meningsfuldt.
Gode råd til næste hold
De kommende assistenter får flere råd med på vejen: “Søg i en by du gerne vil opleve – det er der, du finder pausen.” “Opsøg også netværk uden for kirken og få en hobby.” Preben runder af: “Tag selv ansvar for det år, du er afsted.”
Assistenterne 2025/2026 – Emilie, Preben, Wilma, Estrid, Mira og Michala – står tilbage med et fælles indtryk: Det er et vildt år. Og et år, de ikke ville have været foruden.
Den Danske Kirke i Udlandet sender hvert år et antal assistenter ud til kirkerne. De er typisk afsted i 10 måneder som volontører med diæter, betalt rejse og bolig. Udover de europæiske destinationer er der også assistenter i Sydney, Hong Kong og Singapore.
REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2026
Når udland og hjemland mødes, opstår det helt unikke fællesskab, som kendetegner Den Danske Kirke i Udlandet. Kom og vær med!
LØRDAG 22. AUGUST 2026
STED:
Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
PROGRAM:
Kl. 09.30 Registrering og kaffe
Kl. 10.00 Velkomst og andagt
Kl. 10.30 Repræsentantskabsmøde
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.00 Repræsentantskabsmøde
Kl. 15.00 Dagen slutter med tre fortællinger fra kirkerne ude i verden
Kl. 16.00 Tak for i år
DAGSORDEN:
1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af bestyrelsens beretning for arbejdet i det forløbne år
3. Godkendelse af det reviderede årsregnskab for 2025
4. Indkomne forslag
5. Godkendelse af handlingsplan for 2027 og rammebudget
6. Valg af formand samt øvrige medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
7. Valg af statsautoriseret revisor
8. Eventuelt
På valg er: Kirsten Biering, Anders Vestergaard og Marianne Gyldenkærne
Frist for opstilling af kandidater og forslag til vedtagelse:
Kandidatforslag til bestyrelsesvalg skal indsendes til formanden senest seks uger før repræsentantskabsmødet, dvs. lørdag den 11. juli. Kandidatforslag skal være tiltrådt af mindst seks medlemmer af repræsentantskabet. Hvert medlem kan kun tiltræde ét kandidatforslag. Øvrige forslag skal ligeledes indsendes seks uger før.
VIL DU MED?
Kom og tag del i samtalen om de danske kirker i udlandet.
Pris pr. person inkl. frokost kr. 400,-
Medlemmer af Den Danske Kirke i Udlandet kr. 200,-
Du kan tilmelde dig på tilmelding@dendanskekirke.dk, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Helene Bratved på tlf. 7026 1828.
Vi glæder os til at se dig.
FORTSÆT SAMTALEN
Du kan også skrive dig op ved at scanne QR-koden her:
Hvis alt fejler, så ring til os, så sørger vi for at du kommer på listen:
Tlf-nr.: +45 70 26 18 28
Telefontid: Man–fre: Kl. 10.00–14.00
BLIV EN DEL AF VORES FÆLLESSKAB
HM Kongen er vores protektor
Foto: Dennis Stenild
SOM MEDLEM STØTTER DU:
Muligheden for dansk kirkelig betjening
Kulturelle mødesteder for danskere langt væk hjemmefra
Unge danskere på rejse, under uddannelse eller job i udlandet
Danskere i vanskelige situationer i udlandet
Skibsbesøg og mulighed for at komme i land som søfarende
Et medlemskab koster 350 kr. for enkeltpersoner og 450 kr. for familier og par.
Tegn et medlemskab på www.dendanskekirke.dk eller ring på 7026 1828.
NYT:
20% introrabat når du lejer bil i Danmark og adskillige andre fordele.
PÅ MOBILEPAY
Send en gave til 11980, og husk at give dig til kende med en mailadresse, så vi har mulighed for at sige tak.
I den danske kirke i udlandet, dér møder du den grundfortælling, der er den danske. Og når du møder en præst – uagtet om du er i fængsel eller skal have konfirmeret dit barn – så bliver du forbundet med dét, du kommer fra. Det er kirken den eneste, der kan gøre.
Dansk ambassadør
SÅ SYNG DA DANMARK
GIV EN GAVE
De danske salmer – de gode gamle og også de nye.
Danskerne i udlandet ønsker at følge med i fællessangens udvikling. Det er den fælles tone, kulturarven, der rører dem, som er langt væk.
Flere steder ønsker kirkerne sig salmebogstillægget 100 salmer. Vi har samlet dem her.
Foto: Christianskirken i Berlin.
LONDON
75 stk. salmebøger og 2 nodebøger
VÆRDI: 13.650 KR.
BRUXELLES
50 stk. salmebøger og 2 nodebøger
VÆRDI: 9.400 KR.
SÅDAN GØR DU
SYDNEY
36 stk. salmebøger og 2 nodebøger
VÆRDI: 7.020 KR.
HAMBORG
40 stk. salmebøger og 2 nodebøger
VÆRDI: 7.700 KR.
Hvis du vil give et bidrag til et af kirkernes ønsker, skal du kontakte: Eva Brøsted på eb@dendanskekirke.dk eller +45 7026 1828
HUSK at gavebeløb er fradragsberettiget, og vi indberetter din gave til SKAT, hvis vi har dit CPR-nummer. I 2026 er beløbsgrænsen 20.000 kr.
Ovenstående er et udsnit af kirkernes ønsker. Du kan altid kontakte os og høre om andre ønsker.
Præst Julie Sløk bærer ny messehagel påskesøndag.
Foto: Torsten Sløk
Frivillige i Bruxelles skaber væv og vævning.
Fotos og tekst: Den Danske kirke i Bruxelles
KREATIVITEN LÆNGE LEVE
Af Marianne Beresford, fmd. for kirkerådet i New York
Guldtråde fra Japan over Danmark til New York
Påskesøndag, fik sømandskirken en ny messehagel – skabt med hjerte, håndværk og en dyb forståelse for troens sprog af tekstilkunstneren Makiko Kuramochi Christensen.
Messehaglen fortæller om vandets bevægelse, om strømmen i East River – urolig, barsk og stærk – som samtidig peger mod lys, håb og fremtid. Vand i bevægelse, der på den ene side er farligt, men det er også det, som historisk danner grundlaget for en storby som New York i rivende udvikling.
Messehaglen spinder guldtråde fra Japan over Danmark til New York. Den hvide bund og de gyldne tråde peger mod opstandelsen, mod Kristus.
I samspil med Maja Lisa Engelhardts altermosaik skaber messehaglen et visuelt rum af farve og tro – et møde mellem kunsthåndværk og liturgi, som løfter hele gudstjenesten.
Bliv ven med væven i Bruxelles
I anledning af kirkens 50-årsjubilæum har kirken i Bruxelles startet et fælles væveprojekt for hele menigheden. Man kan væve en enkel tråd eller 10 i forbindelse med kirkens arrangementer og åbningstider.
Væven er hjemmelavet, konstrueret af kirkens frivillige- og ansattes hænder. Væven har stået i kirken i et par måneder nu, og menighedens medlemmer, unge og ældre, væver et stykke stof, når de har lyst. Resultatet skal blive som et hav, hvorpå der til slut skal sættes fisk i træ.
ET FÆLLESSKAB, DER TRÆKKER TRÅDE I LONDON
Af Merete Benedikte Johansen, beklædningsdesigner · Fotos: Den Danske Kirke i London
Et fællesskabsprojekt, der har samlet menigheden på tværs af alder og erfaring om at lave en ny påskemessehagel, har fundet sted gennem vinter og forår i London. Det sætter spor efter dem, der bruger kirken her og nu. For hvad er kirken, hvis ikke det er de mennesker, der bruger den?
Gennem en række broderiworkshops samledes frivillige ved kirken og Dansk KFUK for at brodere det valgte motiv til messehaglen. Det skete alt sammen under kyndig vejledning fra broderistuderende Freja Malle Høyer, som også var leder af projektet. Konstruktion og opsyning skete i København ved mig, som udover at være beklædningsdesigner også er teolog og tidligere præst.
Traditionen med at lave nye, smukke messehagler til de danske kirker er lang og en vigtig del af, hvad man kan kalde den moderne kirkehistorie. De tager tråden op fra det, der var, og giver alle i kirken en ny fortolkning af den grund, kirken står på. Det ønskede vi også med påskemessehaglen til Den Danske Kirke i London, men her blev processen i høj grad også en del af værket – her skabtes betydningen i fællesskab, og her blev sy-fællesskab til menighedsfællesskab.
Bæredygtighed og samhørighed
Den nye messehagel er blevet skabt stort set kun af over-
skudsmaterialer, og den nye messehagel er vi gået i en anden retning, her blev stort set kun anvendt overskudsmaterialer, og udgifterne blev holdt på et minimum. Fokus på bæredygtighed er således også en vigtig del af projektet.
Det handler om samhørigheden i kirken og om at blive en del af et fællesskab, som det for nogle måske er en udfordring at komme ind i på traditionel vis.
Så ønsket om, at når projektet var færdigt, og messehaglen klar til brug, ville alle deltagere i projektet kunne udpege den enkelte lille del, som netop de havde bidraget med – dét aftryk, som netop de satte i den historie, som fremover kan fortælles om Den Danske Kirke i London.
FAKTABOX
Projektet er primært støttet af Manufakturhandler-Foreningen i Kjøbenhavns Almene Fond og delvist af kirken selv.
Messehaglen blev indviet påskedag i Den Danske Kirke i London.
Merete Benedikte Johansen har arbejdet som assistent ved kirken i London i 1997-98.
VI BÆRER DANSK KULTUR
Af Anne Meldgaard, redaktør · Fotos: Julien Mouffron-Gardner og Anne Meldgard
Tag med på en virtuel tur til Bruxelles, Paris, Berlin og Hamborg, og oplev den vidunderlige danske kunst, som er integreret i de fire danske kirker. Hør kunstnerne selv fortælle om deres værker og glæden ved at skabe til et dansk kirkerum i udlandet.
Vi er meget taknemmelige over, at Peter Brandes, Jesper Christiansen, Eske Kath og Erik A. Frandsen har delt deres visioner med os på disse videoer. Se med her og scan QR-koden for at se videoerne med de fire danske kunstnere.
PARIS
Altertavlen ”Skyggeflor – Gethsemane
Have” er skabt af JESPER CHRISTIANSEN. Det monumentale værk måler 4x5 meter og blev muliggjort gennem en donation fra Ny Carlsbergfondet og indviet i 2021.
BRUXELLES
Altertavle, alterbord, prædikestol og døbefont skabt af PETER BRANDES og indviet i 2021. En donation fra kirkegænger Nina Paaskesen startede den omfattende fornyelse.
UD I VERDEN
BERLIN
Den trefløjede altertavle er skabt af ESKE KATH. Værket i Christianskirken blev muligt på baggrund af en privat donation og indviet i 2015.
HAMBORG
En gennemgribende renovering af Benediktekirken førte til en ny udsmykning, som involverer alter, prædikestol, lamper, vinduer m.m. skabt af ERIK A. FRANDSEN. Ny Carlsbergfondet og private donorer gjorde den nye udsmykning mulig, og kirkerummet blev indviet i 2007.
S’MORES MØDER SNOBRØD
Af Carsten Mølgaard Hansen, dansk præst i Vancouver
Hvordan forener man canadiske s'mores* og dansk snobrød?
Og kan man ved at gøre det nå ud til unge voksne?
Det lykkedes vi med i Vancouver, hvor et af vores første events i vores nye ’College and Career Group’ var et kulturelt møde rundt om et bål.
*S'more = skumfidus og chokolade mellem to kiks.
Da jeg blev ansat i Vancouver, kastede vi os over en masse nye tiltag i håbet om at tiltrække nye til kirken. Dette arbejde viste sig yderst interessant sociologisk, da det kom til de unge voksne. De unge voksne var på én måde godt funderet
som canadiere med danske rødder. Men på en anden måde havde en form for rodløshed i større eller mindre grad også indfundet sig hos flere af dem.
Som 2. og 3. generationsimmigrant står man med sine ben i to kulturer. Den kultur, man er en del af, og den kultur, ens forældre og bedsteforældre er en del af. Det unikke ved Canada er, at langt størstedelen af borgerne er immigranter. Det vil sige, at den kultur, man har tilfælles, er præget af alle de andre kulturer, som folk også står på.
I mit møde med de unge voksne i Vancouver erfarede jeg, hvad det betød: Hvis din nedarvede kultur ikke havde stor ballast, så kunne det være svært at finde sig til rette, for hvad bragte du helt præcist med i fællesskabet? Hvordan passede du ind i mosaikken? Hvordan spiste man s’mores uden også at have snobrød med sig i bagagen?
Menneske først …
Da danskerne i 50’erne kom til Canada, oplevede mange af de medrejsende børn at blive kaldt DP’s. Det stod for ’Displaced People’ og var ren mobning. For at passe ind valgte mange derfor at tage afstand til deres kultur og sprog. Senere genfandt de fleste begge dele, men deres børn – 2. og 3. generationsimmigranterne – havde dårlige rammer for at finde danskheden. Deraf opstod en rodløshed hos nogle.
Da dette langsomt gik op for mig, at det var denne større eller mindre følelse af rodløshed, der gjorde vores tiltag blandt de unge voksne populært, tænkte jeg straks på Grundtvig: ”Menneske først.” Hvor er det bare sandt. Vi skulle lave noget dansk højskole, skulle vi.
Gruppen blev startet ved en saltvandsindsprøjtning. Vi hyrede en person til at være tovholder på projektet i et års tid, for at sikre kontinuitet, høj kvalitet, og en målrettet PR. Aktiviteterne blev også fuldt dækket af kirken.
Det var ikke uden kritik, at der blev brugt så mange penge på en enkelt gruppe. Men da vi i dag har en fra gruppen i kirkerådet, en anden som kirketjener og flere af dem som aktive – fx da udvidelsen af vores mindelund skulle udgraves – stod det klart for de fleste, at projektet havde givet både mening og pote.
… Kristen så
I dag styres gruppen af en frivillig, Cydney, der selv siger om gruppen: ”Én ting er de aktiviteter, vi gennem gruppen får mulighed for at lave. Det vigtigste er dog de venskaber, der vokser måned for måned, som giver mulighed for samtaler om alt fra kultur og alder til religion.”
Udover hvad gruppen giver lokalt, er det også et fantastisk netværk at have til rådighed, når udvekslingsstuderende eller au pairer, expats og danskflagede skibe kommer til byen. Unge herfra bliver inviteret med for den tid, de måtte være her. Det giver nyt liv til gruppen, og gør at de midlertidigt udsendte kan føle sig hjemme ude.
Om gruppen siger en tidligere au pair i Vancouver, Lisa: ”Jeg følte lidt, jeg
“
Jeg følte lidt, jeg havde fundet et hjem væk fra Danmark, og at jeg blev taget imod med åbne arme, hvilket virkelig hjalp mig til at føle mig hjemme i Vancouver
havde fundet et hjem væk fra Danmark, og at jeg blev taget imod med åbne arme, hvilket virkelig hjalp mig til at føle mig hjemme i Vancouver. Især til jul var det en ekstra trøst, da jeg savnede Danmark og min familie mest.”
Med gruppen opfyldte vi et behov lokalt – både socialt, sociologisk og åndeligt. Måske eksisterer samme behov ikke lige dér, hvor du er, men et andet behov eksisterer garanteret.
Må vi altid stræbe efter at finde disse behov, så vi kan fylde dem med mere kultur og mere tro. Må vores undren altid vække en lyst til at gøre en forskel.
Fra
venstre Maren, Pedro, Cydney, Jacob, Ian, Shawn, Östen og Carmi
INGEN SKABER ALENE
Af Anne Meldgaard, redaktør. Fotos: Frederikskirken og Galerie Michael Andersen
Den 8. marts i år gik en drøm i opfyldelse. Kirke og kunst forenedes på smukkeste vis i Frederikskirken i Paris ved indvielsen af skulpturen ”Tiggerkongen”. Den er skabt af den fremtrædende danske kunstner Sonja Ferlov Mancoba i årene 1972-73. Skulpturen er blevet kirkens ejendom gennem en generøs donation fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Tiggerkongen - eller ”Le Roi des Gueux”, som den hedder på fransk - passer indlysende godt i en kirkelig sammenhæng. Det samme gør Sonja Ferlovs mantra om, at ”ingen skaber alene”, og hendes insisterende kamp for at bidrage relevant, smukt og begavet i en kunstnerisk sammenhæng.
Indvielsen i marts
En glædelig dag, som startede i våbenhuset, blev markeret med taler af dels formand for kirkerådet i Paris, Ib Jensen, og udlandsprovst Selma Ravn fra Den Danske Kirke i Udlandet. Siden blev afsløringen af Tiggerkongen fejret under sol på terrassen og med musik fra kirkens torsdagskor.
Konge og tigger side om side
Den lutherske tros særpræg er netop, at i kirken sidder konge og tigger side om side, den frydefulde og den fortvivlede deler bænk, og tiden og rummets begrænsninger er ophævet for alle.
I Frederikskirken kan Tiggerkongen fremover inspirere kirkens mange brugere til at reflektere over fællesskab, historie og tro, uanset om de træder fra våbenhuset ind i kirkens rolige gudstjenesterum eller ind i den mere larmende læsesal, der huser alt fra børnehave og ungdomsmøder til foredrag, fællesspisning og sang. Den er et udtryk for kirkens rolle, ikke kun som åndeligt rum, men i høj grad også som kulturbærer.
Forenet i kirken
Sonja Ferlov Mancoba tilbragte store dele af sit liv i Paris sammen med sin mand, sydafrikaneren Ernest Mancoba, og parrets søn Wonga Mancoba. Hun var en kunstner, hvis arbejde rakte langt ud over de rent æstetiske rammer og ind i refleksioner om fællesskab, kultur og identitet. Hendes tilgang til kunsten, som ofte var præget af en dyb forbindelse til både det åndelige
Foto til venstre:
Afsløring ved kirkens samt Den Danske Kirke i Udlandets formænd Ib Pedersen og Jakob Kvist.
Foto til højre: Værk af Wonga Mancoba.
og det menneskelige fællesskab, har fortsat en stor relevans i verden i dag.
I kirken hænger i forvejen Ernest Mancobas litografier Woman og Man samt et maleri af sønnen Wonga Mancoba, der blev bisat fra Frederikskirken i 2015. Wonga Mancoba arbejdede ud fra de samme værdier som sine forældre, og sammenstillingen af værkerne understreger deres fælles betydning.
SONJA FERLOV MANCOBA (1911-1984).
Uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København, hvor hun var samtidig med blandt andre Ejler Bille og Richard Mortensen. Hun debuterede i Odense i 1932 og fortsatte sin uddannelse på Kunstakademiet i Paris.
Skulpturen er skabt i årene 1972-1973.
LÆNGST VÆK FØLTE HJEMME
Sela er 26 år og fra Jelling. Malene er 22 år og fra Vildbjerg. Deres relation er gennem
Selas lillebror, som Malene er kæreste med. De har begge drømt om en længere rejse til Sydøstasien og har derfor arbejdet og sparet sammen gennem lang tid. På deres tur – som endnu ikke er afsluttet – kom de forbi sømandskirken i Singapore og blev tilfældigt frivillige.
Af Malene Mejdahl Jeppesen og Sela Guldahl Lund
For et år siden til et familiearrangement kom vi på idéen om at rejse ud i verden sammen. Vi havde begge manglet en rejsemakker, men nu blev drømmene en realitet. Vi tog afsted 26. januar med en flybillet til Nepal, et hostel de første to overnatninger og et fly til Laos 10 dage senere.
Ellers var vores plan at se, hvor vinden blæste os hen. Efter en uges tid i Laos (hvor vi bl.a. fløj i luftballon), tog vi natbussen til Vietnam. Her lejede vi to små motorcykler og kørte fra nord til syd på 14 dage. Så endnu en natbus
videre til Cambodia, hvorfra vi fløj til Thailand, hvor vi også var i 14 dage, inden turen gik til Singapore. Undervejs havde vi set den danske sømandskirke i Singapore i tv-programmet “Først til Verdens Ende”, og det blev vi nysgerrige på.
“ Vi skrev til kirken og fik hurtigt en sød besked tilbage om, at vi var meget velkomne
Vi skrev til kirken og fik hurtigt en sød besked tilbage om, at vi var meget velkomne. Da vi kom, blev vi taget vildt godt imod, spiste rugbrødsmadder med spegepølse og leverpostej og følte os hjemme med det samme. Vi tilbragte et par dage i kirken, inden vi tog til vores sidste fælles destination – Indonesien.
I kirken hjalp vi til med at gøre klar til et arrangement nogle dage efter, vi deltog i “kaffemorgen”, hvor vi mødte en flok andre danskere. Vi fik lækkert rugbrød og frikadeller, og dem, som arbejder i kirken, hjalp os med, hvad vi kunne se i byen.
Malene og Sela i luftballon over Laos
FØLTE VI OS MEST
“ Singapore et det land på jorden, som ligger længst væk fra Danmark via land, men alligevel var det her, vi følte os allermest hjemme på hele vores rejse.
Singapore et det land på jorden, som ligger længst væk fra Danmark via land, men alligevel var det her, vi følte os allermest hjemme på hele vores rejse. Det var dejligt at mærke genkendeligheden, og vi oplevede, det er megavigtigt at have steder som dette ude i verden. Et godt samlingspunkt og et imponerende arbejde, der gøres.
Lachlan, Melissa og Herney, som holder kirken kørende, mens de afventer en ny præst fra Danmark, er virkelig nogle hjertevarme mennesker og vildt engagerede i kirken. Det kan mærkes tydeligt på den stemning, som er der.
Selvom det er vildt spændende at rejse rundt og opleve en masse, så har vi alligevel snakket om vores savn til Danmark, som dukker op en gang imellem. Vi har fået små glimt af syv lande, og det har været ekstremt lærerigt. Vi er meget taknemmelige for at bo i et land som Danmark, hvor det rent faktisk er en mulighed for os at rejse ud i verden! Det er der ikke mange i de syv lande, som nogensinde få chancen for.
Vores rejse sammen var fyldt med uforglemmelige oplevelser, mange fantastiske og hjælpsomme mennesker, storartet natur og ikke mindst spændende kulturmøder.”
Sela og Malenes rejse sammen varede 61 dage, inden Sela tog til Indien i en måned og mødtes med sin kæreste, og Malene tog videre til Australien og New Zealand i en måned på egen hånd.
Når de to kommer hjem igen, flytter Malene til Aarhus i en kollegielejlighed, og til sommer begynder hun på tandlægestudiet. Efter de mange oplevelser i udlandet glæder hun sig til det nye kapitel, der venter derhjemme.
Sela skal til sin lillebrors konfirmation og så afsted i yderligere to måneder til Frankrig for at gå camino ind i Portugal. ”Og så er pengepungen nok ved at være tømt,” slutter Sela. ”Så til den tid skal jeg have fundet ud af, om jeg er klar til at studere, eller om jeg skal have sparet nogle penge sammen til flere eventyr. Det må tiden vise. Indtil da studerer jeg livet.”
Kirkeklokken i Singapore
DANSKE PRÆSTER ER EFTERSPURGTE
Af Eva Brøsted, seniorkonsulent, Den Danske Kirke i Udlandet · Foto: Den skandinaviske kirke i São Paulo @Paulo Matheus
Mange danskere i udlandet savner en dansk præst til de særlige øjeblikke i livet, hvor sproget, traditionerne og fællesskabet betyder ekstra meget. Gennem det seneste år har henvendelser fra danske fællesskaber verden over bekræftet, at ønsket om danske gudstjenester og kirkelige handlinger langt fra er forsvundet, selvom afstanden til Danmark er stor.
Desværre er det sjældent muligt at sige ja. Alligevel har henvendelserne de seneste år gjort et stort indtryk. De peger alle i samme retning: Behovet er der.
I de områder, hvor ønskerne kommer fra, er der ikke grundlag for at udstationere en præst. Det kræver både økonomi og et større lokalt fundament. Derfor har vi været nødt til at tænke i andre løsninger.
En ordning genopstår – i ny form
Der har tidligere eksisteret en besøgspræsteordning, hvor præster rejste ud et par gange om året for at betjene danske fællesskaber forskellige steder i verden. Besøgene var ofte båret af personlige relationer mellem menigheder og engagerede præster, som tog opgaven på sig. Men danske fællesskaber i udlandet er i bevægelse: Nogle steder forsvinder de, andre steder opstår nye behov.
Derfor ønsker vi at igangsætte en ny besøgspræsteordning i en mere struktureret form. Fremover koordineres besøgene fra sekretariatet, så vi bedre kan sikre en sammenhængende og kontinuerlig dækning dér, hvor behovet er størst. Målet er at give flere danskere i udlandet mulighed for at tage del i danske gudstjenester og kirke-
lige handlinger. Et vigtigt skridt på vejen er den generøse støtte på 160.000 kr. fra Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, som gør det muligt at starte op.
Præster, der kommer igen
Den nye ordning bygger på en enkel idé: kontinuitet. I stedet for enkeltstående besøg dannes et team af præster, som forpligter sig til at besøge de samme steder flere gange om året. På den måde kan relationer vokse, både mellem præst og fællesskab, men også mellem folkekirken og danskerne i området.
Første aftale er på plads
Sognepræst Steffen Ringgaard Andresen fra Københavns Domkirke har sagt ja til at rejse til São Paulo i Brasilien et par gange om året for at holde danske gudstjenester.
Biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, siger:
”For den udenlandske menighed er det vigtigt, at man møder en præst, der kender hverdagen i folkekirken, den kulturelle, sociale og politiske situation i Danmark. Kirke er ikke en sentimental omgang med fortiden, men et indblik i samtiden, der efterlader håb til nutiden og fremtiden.”
Den nye ordning er stadig i sin begyndelse, men ambitionen er klar: at gøre det muligt for flere danskere i udlandet at mødes om dansk sprog, tradition og kirkeligt fællesskab. Erfaringerne fra de første besøg skal bruges til at forme ordningen videre med fokus på kontinuitet, nærvær og stærke relationer på tværs af landegrænser.
LAD DE SMÅ BØRN KOMME TIL MIG
– OGSÅ NÅR DERES FORÆLDRE BOR I
UDLANDET
Vi føler os aldrig mere danske, end når vi er væk fra Danmark.
Den Danske Kirke i Udlandet leverer ord, rammer og ritualer til livets betydningsfulde øjeblikke.
Derfor kan I få jeres barn døbt på dansk – også når I er langt hjemmefra.
Vi har kirker i 5 verdensdele og sender præster ud til mere end 40 steder verden over.
SCAN KODEN
Bliv medlem som privatperson eller som menighedsråd. Så sikrer du, at danskere verden over har en kirke at komme til.
Festdag i kirken 2024 med temaet "vand".
ET FYRTÅRN AF
GÆSTFRIHED
Af Thomas Lindegaard Madsen, kaptajn på containerskibet Venta Mærsk · Foto: Benediktekirken og Thomas Lindegaard Madsen
Der har været tidspunkter i starten af min karriere, hvor jeg har følt mig meget langt væk hjemmefra og hvor tiden, til man skulle afmønstre, har virket uendelig lang. Der har også været skibe, omend ganske få, hvor jeg ikke har haft lyst til at tale om andet end arbejdet.
De første år var man ung og uerfaren, der var intet internet, ingen e-mail eller mobiltelefoner. Kommunikationen med familie og venner foregik med papirbreve. der var længe undervejs. Det var muligt at ringe hjem via satellit, men det kostede en formue. Udmønstringerne var længere, end de er i dag, så det sociale live om bord var
vigtigt, at man havde nogen at tale med, og at man kunne komme i land.
Mental sundhed er det vigtigste
Uanset hvad, man kæmper med, så er det ikke sikkert, man har nogen at dele det med, ikke engang selvom, der er frit internet, og man kan se familien derhjemme på FaceTime. De forstår måske heller ikke altid de vilkår og udfordringer, vi har om bord. Derfor tror jeg det - i sidste ende - er den mentale sundhed i en travl hverdag om bord, der er den største udfordring.
Sømandspræster og kirker gør en forskel
Som kaptajn er det de menneskelige udfordringer med besætningen, der fylder mest. Selvom jeg har været på
flere ledelseskurser - og tror - jeg er en god lytter, kan det være svært. Jeg siger altid, ”min dør er åben døgnet rundt.” Men kommer de og banker på? Har de nogen at tale med om bord? Så er det rart, når der kommer en sømandspræst om bord, som jeg ved, de også kan tale med. Eller som tager besætningen med en tur på land. Så er de glade, når de kommer retur, og det er noget, de kan leve højt på i flere dage.
Sømandskirker og sømandspræster er en stor hjælp for os alle om bord, det være sig med praktiske ting, man mangler, transport i land eller bare en at tale med. Vi får tit besøg fra de forskellige sømandskirker rundt omkring i havnene, også fra flere forskellige trosretninger. Det kan være lutheranske, katolske, Jehovas Vidner, Pinsekirken etc. På Venta Mærsk er de alle velkomne om bord, hvis de kommer for at hjælpe og lytte til besætningen.
Et smut i Hamborg
Vores skib kommer normalt ikke til Hamborg, men sømandspræst Sune Haubek og hans assistenter har været rigtig flinke til at køre helt til Bremerhaven for at besøge os. Da vi fik besked om, at vi skulle sejle til Hamborg, var det dejligt at kunne invitere Sune til frokost om bord.
Da der var mange i besætningen, der gerne ville i land i Hamborg, havde Sune arrangeret ikke mindre end to minibusser med hjælp fra den lokale sømandsmission Duckdalben, så besætningen kunne besøge den fine nyrestaurerede Benediktekirke og bagefter gå en tur i Hamborg.
Jeg var heldig at få en rundvisning i Benediktekirken og høre dens historie. Det var en fantastisk dag for mig og hele besætningen, og personligt følte jeg mig virkelig velkommen. Benediktekirken er ikke kun et smukt hus men et “fyrtårn" af gæstfrihed!
I hele verden
Jeg har gennem årene besøgt danske sømandskirker og klubber i Los Angeles, Algeciras, Singapore og Tanjung Pelepas, der alle har været som oaser for os søfarende. Jeg har haft megen glæde af alle de besøg, jeg har haft af sømandspræsterne, og det er altid endt med, at vi er kommet til at tale om alt mellem himmel og jord - og alt for længe. For selvom man ikke tror, man har behovet, så
åbner man op og kan få luft for stort og småt, når så der sidder et menneske overfor en, der faktisk også ved lidt om de udfordringer, vi har til søs.
At mødes i øjenhøjde
Det vigtigste i sømandskirkernes arbejde er, efter min mening, at komme ombord i skibene og møde søfolkene i øjenhøjde om bord. At være til rådighed og klar til at hjælpe og lytte i al fortrolighed, selv under et travlt havneophold, hvor alle har nok at se til. Det behøver ikke være længe. Selv et kort besøg kan være en stor hjælp for den enkelte, der har behovet.
Om bord på Venta Mærsk
VELKOMMEN – OG PÅ GENSYN
Hjertelig velkommen i Den Danske Kirke i Udlandet og held og lykke i jeres gerning.
Til de, der er fratrådt, siger vi hjertelig tak for jeres indsats i Den Danske Kirke i Udlandet.
ALGECIRAS
SYDSLESVIG
Erik Graumann
Tiltrådt som seniorassistent ved Sømandskirken i Algeciras pr. 1. juni 2026
FREDERIKSBERG
Bent Erling Jakobsen
Fratrådt som seniorassistent i Algeciras pr. 30. juni 2026
Peter Hjulmand
Tiltrådt som kommunikationsmedarbejder på sekretariatet pr. 1. juni 2026
Anne Meldgaard Ryhl
Fratræder som kommunikationsmedarbejder på sekretariatet pr. 31. august 2026
Pia Abery Jacobsen
Tiltrådt som præst for Ugle Herreds danske menighed pr. 1. april 2026
DØDSFALD
Claus Viggo Harms 29.11.1931-24.2.2026
Fhv. orlogspræst og provst for Holmens Provsti Formand for Dansk Sømandskirke i fremmede Havne 1977-2003
Claus Harms forenede i sin person som Holmens provst og orlogsprovst og som mangeårig formand for Dansk Sømandskirke i fremmede havne mere end nogen anden samvirket mellem Folkekirken og dansk søfart i det 20. århundrede.
Han kunne både læse kortet og føre skibet. Han kunne sætte kursen uden at miste blikket for mandskabets velfærd. Han isolerede sig ikke på broen. Den personlige relation var hans styrke, og han sørgede netop for, så vidt muligt, at være til stede, tale med folk, forhøre sig ikke blot om præstens, men også familiens, tillidsfolkenes, søfolkenes og menighedens velbefindende.
Ære være hans minde.
Anne på Himmelske Dage i Silkeborg sammen med bl.a. Simon Kangas Larsen og Flemming Kloster Poulsen.
TAK ANNE!
I et årti har redaktør og kommunikationsmedarbejder
Anne Meldgaard haft sin gang i det hus på Frederiksberg, hvor hele verden på en måde bor. Herfra har hun rapporteret fra kirkernes liv i hverdag og fest. Hun har fortalt om menneskene bag, om de relationer der opstår og driver de fine fællesskaber, der lever i de danske kirker i udlandet.
Anne har altid haft et stort hjerte for organisationen, og vi vil savne hende i Smallegade. Hun stopper med udgangen af august måned, hvilket giver mulighed for at sige pænt farvel ved årets repræsentantskabsmøde.
VIL DU LÆRE AT LAVE FILM?
TILMELD DIG
2025—2026 NU
International højskole i Danmark
1 år med filmundervisning
Undervisning på engelsk
Elever fra hele verden
Elever og lærere bor på skolen
Find formularen i bunden af www.dendanskekirke.dk
NÅR VERDEN E OG STOR PÅ SA
Af Lars Storm Rasmussen, sømandspræst i Rotterdam, og Anne Meldgaard, redaktør
Hvordan støtter vi danske, kirkelige fællesskaber i et land som Argentina? Små menigheder, der fastholder deres danske arv, selvom hverdagen foregår på spansk. Kirker, der er fuldt selvfinansierede og båret af frivillighed blandt danske efterkommere sammen med spansktalende lokale præster.
I februar og marts sendte vi sømandspræst Lars Storm Kristensen på en tre uger lang rundrejse til de seks danske kirker og menigheder. Her styrkede han samtalen om dansk folkekirkelig teologi og liturgi i gudstjenesten samt pastoral identitet – og gav samtidig opbakning til en kirkelig tradition med rødder mere end 150 år tilbage.
Mellem 1848 og 1930 udvandrede omkring 15.000 danskere til Argentina. De søgte bedre levevilkår i en tid præget af fattigdom i Europa. I 1870’erne grundlagde de deres første menighed i Tandil. Senere fulgte den danske kirke i Buenos Aires i 1920’erne. Mange af efterkommerne bor stadig i områder som Tres Arroyos og Necochea, hvor de danske efternavne Hansen, Jensen, Mikkelsen og Christensen fortsat præger landskabet.
Her fortæller Lars Storm Kristensen om sin rejse.
Hvilken glæde, hvilket eventyr at være ”udlånt” til Argentina, mens sømandskirken i Rotterdam er i gode hænder hos Birgitte Grøn!
Fastelavn i sommerheden
Rejsen begyndte i Buenos Aires med møder i Den Danske Kirke i San Telmo. Her tog sekretær i kirkerådet Maggie Tolderlund imod sammen med lokale kræfter. Siden gik turen til Tandil, hvor menigheden arbejder på at tiltrække en deltidspræst. Trods udfordringerne
Fastelavnsfejring i Tandil
R LILLE MME TID
fastholder menigheden både gudstjenesteliv og danske traditioner.
Under opholdet blev der afholdt fastelavnsfest – midt i den argentinske sommervarme. Arrangementet begyndte først kl. 19, tilpasset lokale vaner. Der blev sunget danske sange, slået katten af tønden og serveret fastelavnsboller. En tradition fra Danmark, der har overlevet gennem generationer.
Et aktivt kirkeliv i Necochea Næste stop var Necochea, hvor præst Martin Olesen tog imod. Han kom direkte fra en sommerlejr med børn og unge – et eksempel på det arbejde, der udføres lokalt. Menigheden i området dækker også kirkerne i San Cayetano og La Dulce. Alle steder spiller frivilligheden en afgørende rolle, og aktiviteterne spænder fra gudstjenester til sociale arrangementer og aktiviteter for børn. Organist Matias Caroni, der er uddannet på konservatoriet og også arbejder som skoleleder, har desuden taget initiativ til et kirkekor – et tegn på et levende kirkeliv trods begrænsede ressourcer.
Under opholdet deltog jeg i samtaler med menighedsrådsformand Cristina Bisp og resten af menighedsrådet. Samtalerne kredsede om både aktuelle udfordringer og fremtidsperspektiver.
Dansk identitet i en spansktalende hverdag I områderne omkring Necochea og Tres Arroyos møder man stadig en masse danske efternavne, men det danske sprog er ikke længere en selvfølge. Alligevel er spørgsmålet om identitet centralt: Hvad gør en kirke dansk? Er det sproget, salmesangen eller gudstjenestens form?
I praksis er svaret sammensat. Der synges fortsat danske salmer – ofte side om side med spanske. Gudstjenesterne følger luthersk tradition. Og mange har en stærk kulturel tilknytning til Danmark, selvom de aldrig har boet der.
Møder med lokale nøglepersoner som Riccardo Albeck og Judith Flensborg vidner om et engageret netværk,
VI FORBINDER DIG MED
DET, DU KOMMER FRA
der gennem årtier har holdt forbindelsen til Danmark levende. Riccardo Albeck har fx mange gange modtaget danske gæster – fra kulturpersonligheder til politikere og kongehus.
Frivillighed under pres Et gennemgående tema på hele rejsen var frivillighed. Kirkerne er i høj grad afhængige af lokale kræfter. Samtidig er økonomien en vedvarende udfordring. Argentina har i mange år været præget af økonomisk ustabilitet, og det sætter sine spor. Kirkerne formår alligevel at opretholde et bredt aktivitetsniveau – med meget begrænsede midler.
Gudstjeneste ved Martin Olesen i San Cayeta
Fugl (født Hans) En berømt dansk pioner, som grundlagde byen Tandil, hvor han senere blev borgmester.
Tres Arroyos: et dansk-hollandsk centrum
I Tres Arroyos blev jeg modtaget af den danske konsul, Eduardo Dam, og hans bror, José Dam, samt menighedsrådsformand Rita Abel og præst Juan Darlinger. Også den tidligere præst Aldo Vidan deltog i møderne.
Programmet omfattede blandt andet en økumenisk gudstjeneste med den hollandske kirke, gudstjenester i både by og opland samt deltagelse i byens store Hvedefest, hvor man kan opsnappe sønderjysk accent fra 3. generationsindvandrere, og hvor overraskende mange taler et godt dansk.
Der blev tid til besøg på det dansk-hollandske plejehjem Amanecer og samtaler om alt fra liturgi til organisationsformer og kirkegårdsdrift.
Området bærer tydelige spor af dansk og hollandsk indvandring – Dannebrog, dansk kirke og konsulat samt møller, tulipaner og træsko, så på en måde blev ringen sluttet her for en dansk sømandspræst fra Nederlandene. San Telmo – en international menighed
Rejsen sluttede, hvor den begyndte: i Buenos Aires. Her er menigheden mere sammensat, og dansk spiller en mindre rolle i det daglige end i ”danskertrekanten” på pampaen. Her kommer mange for en luthersk gudstjeneste med et dansk præg.
Men den danske identitet er stadig tydelig. Kirken er tæt knyttet til det danske plejehjem Hogar Danés og har forbindelse til Club Danés samt det danske generalkonsulat.
Menighedsrådsformanden og Maggie Tolderlund tog godt imod sammen med præst Mariano Salgado. Samtalerne kredsede – som resten af rejsen – om teologi, liturgi og ikke mindst frivillighedens vilkår.
En levende tradition Rundrejsen tegner et billede af små, men robuste kirkelige fællesskaber. På tværs af store afstande og forskellige lokale vilkår fastholder de en dansk kirkelig identitet. Det er en balance mellem arv og fornyelse. Mellem dansk tradition og argentinsk hverdag. I de danske kirker i Argentina er verden både lille og stor på samme tid, og jeg har mødt dét, både de og vi alle brænder for: danske kirker og fællesskaber i udlandet.
Besøg i Tres Arroyos, hvor Juan Darlinger er præst.
Juan
FIND OS
EUROPA
BELGIEN
BRUXELLES
T +32 2 660 93 34 www.dankirke.be
ENGLAND
HULL
T +44 1462 225469 www.nordichousehull.co.uk
LONDON
T +44 207 935 1723 www.danskekirke.org
LONDON, DANSK KFUK*
T +44 207 435 7232 www.kfuk.co.uk
FRANKRIG
NICE
T +33 6 6081 6448 www.eglisedanoise.org
PARIS
T +33 6 52 10 56 41 www.frederikskirkenparis.dk
HOLLAND
ROTTERDAM
T +31 10 714 2626 www.kirken.nl
LUXEMBOURG
LUXEMBOURG
T +352 691 325 035 www.dankirke.lu
SCHWEIZ
GENÈVE
T +41 22 798 8018 www.dankirke.ch
BERN
BASEL
CHÂTLET ST-DENIS ZÜRICH
SPANIEN
ALGECIRAS
T +34 696 822 751
MALAGA ØST
T +45 2910 1953
MIJAS
T +34 952 587 481 www.dsuk-spanien.dk
SVERIGE
GØTEBORG
T +46 72 037 2811 www.folkekirken.se
STOCKHOLM
T +46 72 037 2811
SKÅNE
T +45 3147 6947 www.dankirke-skane.se
TYSKLAND
BERLIN
T +49 30 873 4430 www.christianskirken.de
HAMBORG
T +49 4037 1300 www.dankirke.de
SYDSLESVIG
T +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk www.praestisydslesvig.dk
MELLEMØSTEN
ISRAEL
JERUSALEM** www.israel.dk
ASIEN
HONG KONG + KINA
HONG KONG
T +852 9490 8562 www.soemandskirken.org
MALAYSIA
PELEPAS
T +65 8986 1303 www.churchsg.dk
SINGAPORE
SINGAPORE
T +65 8869 4828 www.churchsg.dk
THAILAND
BANGKOK
PATTAYA
T +66 (0) 63 191 7501 www.danishchurch.in.th
OCEANIEN
AUSTRALIEN
SYDNEY
BRISBANE
MELBOURNE
T +61 299 80 8223 www.danishchurch.org.au
SYDAMERIKA
ARGENTINA
BUENOS AIRES
NECOCHEA
TANDIL
TRES ARROYOS www.iglesiadanesa.com.ar
NORDAMERIKA
USA
NEW YORK
T +1 718 875 0042 www.dskny.org
CANADA
CALGARY
T +1 403 277 5804 www.danishlutheranchurch.ca
EDMONTON
T +1 780 422 8777 www.ansgar.ca
TORONTO
T +1 416 222 2494 www.danishchurchtoronto.ca
VANCOUVER
T +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver.bc.ca
Her finder du danske præster og kirker.
I disse byer besøger vi danske søfarende på havnen.
Her er der en dansk menighed, og der holdes gudstjenester med fast interval.
Højtidsgudstjenester holdes desuden mange andre steder.
Dansk KFUK i London er et hostel for unge, organiseret hos Den Danske Kirke i Udlandet.
Kirken i Jerusalem hører under Israelsmissionen.
TAK FOR NÆSTEN 160 ÅR
SAMTALEN
FORTSÆTTER ONLINE
Skriv dig op til vores nyhedsbreve på www.dendanskekirke.dk eller scan QR-koden.
Hvis alt fejler, så ring til os, så sørger vi for at du kommer på listen:
Tlf-nr.: +45 70 26 18 28
Telefontid: Man–fre: Kl. 10.00–14.00