Den BlĂĽ Planet Hele Danmarks akvarium Ă…rsberetning 2017
1
Dette er en overskrift
Den Blå Planet er inspireret af naturens hvirvelformer: vandets strømme, fiskestimers bevægelser, stæreflokkes færd på himlen. Den Blå Planet er tegnet af arkitektfirmaet 3XN og åbnede i marts 2013.
Seniatum conecerum et enis volut doluptur, ant lamus. Ferata poreperum nihitius mod qui offici odis des dem nempor autem in consed ex, poreperum nihitius mod qui offici odis des dem nempor autem in consed
2
Indhold 07 10 12
Tak for 2017 – endnu et år på Danmarks nationale akvarium Den Blå Planet, Danmarks Akvarium 2017 i tal “Gæsten skal gå herfra med følelser for naturen”
16 18 20 26 27
Udstillingen er fundamentet for al vores formidling Døde elementer vækker udstillingen til live Dybhavet – En særudstilling om havets dybeste hemmeligheder Projekt FiSK En weekend i killifiskens tegn
28 30
Program og Event Gæsteoplevelsen rykker online
32 34
Skoletjenesten En skoledag med festival, faglighed og fisk
38 44 46 49
Videnskab og naturbevarelse En aktiv naturambassadør Den Blå Planet talte naturens og Amager Fælleds sag Plastikudstilling på Europaturné
50 51 54 56 60 62 63
Miljøprofil CSR – vores ansvar Vores brand står stærkere end nogensinde hos børnefamilierne Et partnerskab med værdi Nøgletal Organisationsdiagram og medlemsskaber Bestyrelse og ledelse
3
Storbuget søhest
Indopacifisk hammerhaj
Dette Detteererenen overskrift overskrift Seniatum conecerum et enis Seniatum conecerum volut doluptur, ant lamus. et enis volut doluptur,nihitius ant lamus. Ferata poreperum mod qui poreperum offici odis des dem Ferata nihitius nempor autem in consed ex, dem mod qui offici odis des poreperum nihitius mod nempor autem in consed ex, qui offici odis des dem poreperum nihitius mod nempor autem in consed qui offici odis des dem nempor autem in consed
Mission Vi får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv.
6
Vision En anerkendt oplevelsesdestination, der udfordrer opfattelsen af naturens universer.
Værdier Professionelle Modige Enestående værter Autentiske Empatiske.
Tak for 2017 – endnu et år på Danmarks nationale akvarium
Én ny direktør. 3882 formidlingsshows. 553.000 gæster, heraf 30.000 skoleelever, lagde vejen forbi. Og intet mindre end 55 milliarder liter vand løb gennem pumperne. Vi lagde hus til en succesfuld egenproduceret særudstilling om dybhavets dybeste hemmeligheder, mens vores vandreudstilling ”Et hav af plastik” besøgte fire europæiske lande. For nu bare at nævne et par enkelte højdepunkter fra 2017. Den Blå Planet har åbent 365 dage om året og ofte også efter almindelig lukketid. Her kunne vores gæster supplere besøget med en lang række horisontudvidende foredrag om alt fra den potentielt 512 år gamle grønlandshaj til elektriske ål og fiskesex. I vinterferien satte vi fokus på “Fabeldyr og fantastiske fortællinger”, og i efterårsferien sendte vi vores gæster på jagt efter svaret på
spørgsmålet: Hvem har ædt hajen? Vi var stolte over igen at blive nomineret som Børn i Byens bedste museum for børn. Desværre vandt vi ikke prisen som i 2016, men vi nupper den igen i 2018. Den Blå Planet er Danmarks nationale akvarium. Men vi er mere end det. Vores prisvindende, arkitektonisk smukke hus danner også rammen om privat- og firmaarrangementer. På årets første dag i 2018 fik vi en ny spiller med på holdet, nemlig Madkastellets cafe og bistro TANG, som både serverer lækkerier til vores gæster i åbningstiden og er madleverandør til vores over 100 årlige interne og eksterne arrangementer. Holdet bag TANG har – som vi – en klar holdning til naturbevarelse og bæredygtigt fiskeri. Matchet kunne ikke være bedre, og vi glæder os meget til det fortsatte samarbejde.
Inden vi kom så langt, blev 2017 også året, hvor Den Blå Planet for alvor tog rollen som proaktiv naturambassadør på sig. Vi engagerede os i kampen om Amager Fælled og ikke mindst i debatten om plastikforurening i verdenshavene. Vores miljøprofil afspejler dette standpunkt. Vi har fx nedsat vores elforbrug med 757.000 kWh siden 2014, svarende til cirka 1,5 millioner kroner eller 170 familiers energiforbrug pr. år. I 2017 blev organisationen tilpasset, og med en ny langsigtet strategi og masterplan for udvikling af akvariet vil vi fremover arbejde målrettet for at højne gæsteoplevelsen og stabilisere og udvikle besøgstallet. Et besøg på Den Blå Planet skal aldrig ligne det forrige, og gæstetilfredsheden er som altid vores største og vigtigste aktiv. Vi skal sikre variation i alle dimensioner af besøget og udfordre 7
Stor tak til følgende bidragsydere, som støttede Den Blå Planet i 2017: Astra Augustinus Fonden Beckett-Fonden Den amerikanske ambassade i Danmark Familien Hede Nielsens Fond Frimodt-Heineke Fonden Furi Appel & Gunnar Niskers Fond Hempel Fonden Knud Højgaards Fond Nordea-fonden Realdania
Arapaimafodring i Regnskoven 8
“Den Blå Planets mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv, og vores engagerede og topprofessionelle dyrepassere personificerer missionen på fornemste vis.”
gæsterne på alle sanser. Undersøgelser bekræfter vores formodning, nemlig at gæsterne ikke ønsker tom underholdning, men fortsat forventer kvalificeret viden formidlet på bedste og mest engagerende vis. Autenticitet og ildsjæle er nøgleord. Derfor skal dyrepasserne helt naturligt inddrages mere i den levende formidling i det faste dagsprogram. Den Blå Planets mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv, og vores engagerede og topprofessionelle dyrepassere personificerer missionen på fornemste vis. Vores lange liste med ambitiøse udviklingsplaner indebærer blandt andet, at gæsterne skal have mulighed for at deltage mere aktivt – der skal være et strejf af ”hands on” i alle oplevelser, og besøget skal være meget
mere end blot passivt at beskue fisk og havdyr bag glas. Med andre ord: Ambitionerne fejler ikke noget. Det første flueben sætter vi i efteråret 2018, når særudstillingen om verdens sårbare koralrev – produceret og udviklet af vores udstillingsteam – åbner for gæsterne. Vi vil fortsat styrke vores stærke relationer til de stiftende fonde, men vi ønsker samtidig at knytte bånd til andre store og små fonde i Danmark. Vi producerer og prioriterer løbende projekter, der kan udvikles i et samarbejde og sikre en gensidig stærk dialog. Beretningen, du læser lige nu, afspejler i høj grad denne målsætning. Det er blåt og godt historien om Den Blå Planet i 2017. I korte træk. Nu er et nyt år i gang, og i marts 2018 fejrede vi akvariets fem års fødselsdag. Som ny mand ved roret glæder jeg
mig til at styre Den Blå Planet i en fremtidssikret retning. Én ting ligger dog fast: Vi vil altid være hele Danmarks Akvarium.
På gensyn under overfladen.
Bjarne Klausen Direktør 9
Den Blå Planet, Danmarks Akvarium 2017 i tal
0,8
80+
625
milliliter havslangegift tappet på i alt fire tapninger
arrangementer i Salg & Booking, bl.a. for sponsorer, firmaer og private
liter sprit blev den 6 meter lange kæmpeblæksprutte udstillet i
1 ny direktør. Bjarne Klausen tiltrådte 1. oktober 2017
144 børn mellem 7-12 år deltog i vores Sommercamp
2
365
1259
nye forskningsprojekter (Genmutation og Sælorme i Østersøtorsk)
blæksprutter blev dissekeret
timers undervisning i Skoletjenesten
10
1000+ nye blæksprutteæg så dagens lys. De stolte forældre er vores to sepiablæksprutter
4
512 år
1570
europæiske lande lagde hus til vores vandreudstilling “Et hav af plastik”
– så mange år kan grønlandshajen potentielt blive
fribilletter til 45 forskellige foreninger med fokus på udsatte og/eller syge børn og unge
3882
105.000.000
formidlingsshows i vores dagsprogram
kilometer svømmede hammerhajerne i Oceantanken
30.067
25.000
55.000.000.000
kilo is nedkølede vores to havoddere Agnes og Mojoe (og et par kilo blev også snacket med god appetit)
liter vand løb gennem pumperne
skoleelever fik våde fingre i skoleåret 2016/17 – en stigning på 20 %
150.000.000 gram salt blev hældt i vores tropiske saltvandsakvarier
552.983 gæster lagde vejen forbi
11
“Gæsten skal gå herfra med følelser for naturen” Ingen Blå Planet uden afdelingen for Dyr og Anlæg. Hvordan gik det så i 2017? Og hvad skal der ske fremover? Den Blå Planets tre fiskeeksperter: Administrerende direktør Bjarne Klausen, kurator og teknisk chef Lars Skou Olsen og dyrlæge Kasper Jørgensen får ordet og ser tilbage på 2017 og ikke mindst: Frem.
Vi fik mange nye dyr i 2017 – hvilke vil I især fremhæve? ”Vi er de første i Danmark som har haft succes med førstegangsopdræt af fuglearten gulnakket trupial fra Venezuela. Da vi observerede de første reder, lagde vi dyrenes kost om. De fire unger, der er kommet indtil videre, lever alle i bedste velgående. Nu har vi nået det maksimale antal, så fuglene kommer på overskudslisten og kan snart flytte ind i et andet zoologisk anlæg. Vores to sepiablæksprutter fra Afrika er også værd at fremhæve. Sprutterne lever i koralvandsanlæg med vores bedste vandkvalitet. 750 unger er klækket, og der er stadig 200, som endnu ikke har set dagens lys. Størstedelen skal rejse videre ud i verden til andre europæiske akvarier. Også en alligatorskildpadde flyttede ind i 2017 og er i 2018 klar til at komme ud i udstillingen. Skildpadden kom i øvrigt fra en privatperson.”
Hvad har højdepunkterne været i Dyr & Anlæg i 2017? ”Vi rejste til Kenya for at dele ud af vores viden hos vores samarbejdspartner Kenya Sealife Center, blandt andet inden for vandkvalitet og det veterinære område. I sidste ende er det dyrene, fx skildpadder og fisk, der får allermest ud af at, de lokale medarbejderes viden er blevet større, da vi er med til at øge chancen for, at dyrene overlever. I 2017 har vi også brugt ressourcer på træningen af hajer og rokker i Oceantanken og fortsætter arbejdet i 2018. Det gør vi, fordi det i fire millioner liter vand er svært at styre foderet til det enkelte individ. Targettræning er også en fordel i forhold til vitaminer, medicin og få målt og 12
vejet dyrene. Mange gæster ved ikke, at man faktisk kan træne fisk. Vi er også glade for, at det er lykkedes at få korallerne til at vokse i koralrevet. Det har krævet meget tid og tålmodighed.”
Hvad har overrasket jer i løbet af 2017? ”Gang på gang overrasker det os – trods sammenlagt 61 år i felten – at man kan dele nok så meget viden og erfaring med kollegaer i branchen om hold af bestemte arter, og alligevel kan det vise sig ikke at stemme overens med virkeligheden. Dyr er en kilde til evig forundring, og man kan ikke tage noget for givet. Vi er også meget positivt overraskede over, hvor godt regnskoven i udstillingen vokser, selv om den endda ligger forkert placeret i forhold til solen. En anden, der også har haft vokseværk, er vores havtaske, som er vokset fra 30 til 74 cm. Vi skal nu finde nogle nye, bedre og større rammer til den.”
Hvad er vi blevet klogere på? ”2017 har igen understreget, hvor gode kollegaer vi har i branchen. Det så vi fx, da vores havodder Mojoe var på Karlslunde Dyrehospital til en CT-scanning, og en flok fagfolk stod klar med assistance. Der er stor hjælpsomhed at hente blandt “konkollegaer”, og vi er taknemmelige for havet af udstrakte hænder. I andre brancher holder man kortene tæt til kroppen, men i zoobranchen er kulturen funderet på videnskabelighed. Vi vil gerne dele – både viden og dyr.”
Hvad skal der ske i afdelingen i 2018 og frem? ”I slutningen af 2017 lagde vi planerne for, at vores ambitiøse dyrepassere skulle mere på gulvet, og fra 2018 er de nu allerforrest i den daglige formidling til gæsterne. Vi nævner ofte, at vi vil bryde glasset ned. En måde at gøre det, er at give gæsterne førstehåndsberetninger om dyrene. Dyrepasserne er dem, der kender dyret allerbedst. Det er et ekstremt vigtigt og autentisk element og passer godt til vores mission: Hvis der er nogle hjerter, der banker for vandets forunderlige liv, så er det i høj grad dyrepassernes. Fra efteråret 2018 lægger Den Blå Planet hus til en særudstilling om koralrev. Mangrove og koraller har samme funktion – en slags beskyttelsesområder i naturen. Derfor vil det være relevant at reetablere vores mangroveanlæg i forbindelse med særudstillingen. Vi har høje ambitioner om at skabe forandringer og variation i gæsteoplevelsen. Vi kan bringe gæsternes sanser mere i spil, ved fx at fjerne halvdelen af en akvarierude: Man kan høre larmen i miljøet, opleve duftene og komme helt tæt på de levende dyr. Så vi vil bryde glasset ned både i overført betydning og helt konkret. I 2018 får gæsterne også fornøjelsen af havskildpadder, som det eneste sted i Danmark.”
Hvor skal vi blive endnu bedre? ”Både i selve udstillingsområdet og i egne kanaler vil vi være bedre til at informere vores gæster og samarbejdspartnere om konkrete handlingsændringer, så vi kan passe bedre på miljøet. Og så vil vi engagere os yderligere i den danske biodiversitetsdebat. Ålen forholder man sig fx ikke til i Danmark, selv om den er mere truet end tigeren. Sandsugning i Øresund – havets Amager Fælled
Administrerende direktør Bjarne Klausen, kurator og teknisk chef Lars Skou Olsen og dyrlæge Kasper Jørgensen har et tæt samarbejde om dyrene og udvikling af anlæggene. 13
Dette er en overskrift Seniatum conecerum et enis volut doluptur, ant lamus. Ferata poreperum nihitius mod qui offici odis des dem nempor autem in consed ex, poreperum nihitius mod qui offici odis des dem nempor autem in consed
14
Dyrepasser viser kornsnog frem for børn i Regnskoven.
”Dyrepasserne er dem, der kender dyret allerbedst. Det er et ekstremt vigtigt og autentisk element og passer godt til vores mission: Hvis der er nogle hjerter, der brænder for vandets forunderlige liv, så er det i høj grad dyrepassernes.
– er en anden overset debat. Mere eksotiske mærkesager er havskildpadder, truede koralrev og den globale plastikforurening. Vi vil altid være naturens stemme. Og den stemme vil vi hæve endnu mere i 2018.”
Hvad er Den Blå Planets ’sag’ – i tre ord? ”Formidling. Fascination. Bevarelse. I vores formidling vækker vi en fascination, som retfærdiggør, at nogle dyr må være ambassadører for sin egen art. Når gæsterne går fascineret herfra, er der en større chance for, at de vil agere mere bevidst og ansvarligt – og være med til at bevare naturen.”
Hvad er vores eksistensberettigelse i en verden af konkurrenter og øget mulighed for ’stærke’ digitale oplevelser, virtual reality, fantastiske naturfilm o.l.? ”Den altafgørende forskel er de levende dyr: Det må godt lugte lidt af fisk. Vi viser et udsnit af virkeligheden, som den ser ud lige nu og her. Det kan filmmediet ikke – selv om det kan meget. Vi tror på, at trods nye teknologier og digitale muligheder vil der altid være et behov for naturoplevelser som det, vi kan tilbyde på Den Blå Planet.”
Hvorfor overhovedet holde dyr i fangeskab? ”Vi kan ikke slæbe alle folk med ud i den virkelige natur, men vi kan tænde en flamme ved at præsentere dyrene i så naturtro omgivelser som muligt. Alt fra koraller over hammerhajer til sildestimen er med til at skabe netop den fascination, der skal til for at skabe handling hos gæsterne. Du skal gå herfra med følelser for naturen: Du
skal FØLE, at du vil naturen det godt. Vi ønsker at øge respekten for naturen, og vi ønsker især at skabe forandring. Derfor giver vi også vores gæster relevante værktøjer og lavpraktiske råd, så der er så kort vej som muligt fra tanke til handling.”
Hvad er de væsentligste etiske overvejelser? ”Vi giver vores fisk et godt liv og en god død. Mens dyrene lever, gør vi alt, vi kan, for at give dem det bedst mulige liv. Og når det er tid, sørger vi for, at fiskene dør på en ordentlig måde. Selv når dyrene er døde, benytter vi dem i forsknings- eller undervisningssammenhænge. Som minimum følger vi altid den gældende lovgivning, og i flere tilfælde stiller vi skrappere krav til os selv, end hvad lovgivningen kræver. Vi bliver hele tiden klogere, og det skærper vores faglighed. Vi sikrer, at vores dyr er fri for unødig smerte, sult og mistrivsel. Forhold, som dyr i naturen ikke er fritaget for.”
Hvordan sikrer vi, at vi holder dyr på dyrenes præmisser og ikke på gæsternes? ”Pattedyr viser tydelige signaler ved mistrivsel. Det er sværere med fisk, og det stiller store krav til vores faglighed. Zoologiske haver ligger måske mere under for folks nåde. Men i akvarier holder vi dyr på dyrenes præmisser. Et eksempel: Vi hører fx fra gæster, at sildeakvariet er uinspirerende; at sildene har for lidt plads og svømmer for tæt. Til det er vores svar: Det er sådan, sild lever – de svømmer sammen og oplever stort set intet. Andre levevilkår ville få dem til at dø af stress. Vi sender to arapaimaer til hhv. Odense Zoo og Randers Regnskov,
da dyrene er blevet for store til anlægget. Antal kvadratmeter er dog ikke nødvendigvis lig med højere trivsel. Det væsentlige er, at dyret kan agere, som det gør i naturen.”
Direktøren får det sidste ord: Hvor er Den Blå Planet på vej hen? ”Jeg glæder mig til at præge udviklingen og så en masse nye frø. Jeg har landets bedste job – det er ekstremt spændende, og jeg lærer noget nyt hver dag. Jeg vil fremtidssikre Danmarks nationale akvarium og skabe en ny Blå Planet. Vægge skal brydes ned, og oplevelsen skal være større og mere varieret. Der er nok at tage fat på.” Følg dyrepassernes hverdag på Instagram @denblaaplanet #denblåplanet #blåhverdag
Antal dyr og arter på Den Blå Planet:
Gruppe Pattedyr Fugle
Antal arter
Antal individer 4
25
16
60
Krybdyr
11
78
Padder
14
663
530
12.047
4
113
Fisk Insekter Invertebrater Total
97
1.585
676
14.571 15
Udstillingen er fundamentet for al vores formidling Den Blå Planets mission er at få gæsternes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv, og missionen starter og slutter med udstillingen. Opskriften er faglighed, læring og personlig historiefortælling, når vi supplerer de flotte fisk i imponerende akvarier med magiske fortællinger om havets forunderlige liv. I 2017 kunne gæsterne ikke blot nyde vores faste, digitale udstilling men også opleve særlige ferietemaer om fabeldyr og fødekæden. Gæsterne dykkede langt ned i dybet i den dunkle særudstilling om dybhavets hemmeligheder, og i særudstillingen “Projekt FiSK” mødtes familier i ’Det Levende Køkken’ og legede sig klogere på spisefisk og deres sunde egenskaber.
16
“Med en udstilling uden begyndelse og slutning tager vi hensyn til gĂŚsternes forskellige behov og skaber fĂŚlles, men individuelle oplevelser og historier,â€? siger udstillingsansvarlig Rasmus Jakobsen. 17
Døde elementer vækker udstillingen til live Intet akvarium uden en velfungerende udstilling. Uden den, ville de gode historier gå i glemmebogen. Udstillingsansvarlig Rasmus Jakobsen arbejder med de ’døde elementer’ i udstillingen, hvor han med alt fra artsskiltning til interaktive planktonvægge fortæller gæsterne de gode historier, der findes om alle vores dyr – fra de største til de mest usynlige.
De levende dyr er det vigtigste indhold på Den Blå Planet. Ingen tvivl om det. Men det kan ikke stå alene, og derfor bruger vi en lang række andre elementer til at fortælle de gode historier, der gemmer sig bag arterne. Vi bruger blandt andet digital artsskiltning for at besvare gæsternes spørgsmål i mødet med dyrene. ”I stedet for at fokusere på knastørre fiskefakta som længde og vægt, forklarer vi, hvorfor én fisk fx har så stor en mund og en anden slet ingen øjne har. Den slags formidling husker man bedre – og så er det langt mere spændende,” siger udstillingsansvarlig Rasmus Jakobsen. Udover skiltning møder gæsterne også moderne formidling fx i form af et digitalt cichlidespil, de kan skrælle en haj eller gå på opdagelse i dyrenes sanser. Unikt lys- og lyddesign fuldender formidlingsoplevelsen.
Udstillinger med indhold Servicefunktionen er en stor del af udstillingens cirka 5.000 kvadratmeter. For Rasmus Jakobsen har det været et puslespil at skabe en overskuelig og relevant rute i et akvarie udformet som en strømhvirvel med fire vandtyper og 50 akvarier. Med farvekoder, akvarienumre og områdenavne nudges gæsterne til at sejle en særlig rute under overfladen. Vi opfordrer gæsterne til at starte i ’Nordlige søer og have’ – her er det nære og lokale, og gæsterne har ofte et naturligt fokus på læring og viden om dyr, de kender. Udstillingen bliver i løbet af ruten mere eksotisk og farvestrålende, og til slut bliver gæsterne opslugt af oplevelsen foran den fire millioner liter store Oceantank, hvor der er plads til fordybelse, pause og refleksion. ”Men ruten er kun et forslag. Vores gæster er alle for-
18
skellige, og de vælger selv, hvordan de hver især vil færdes i akvariet. Med en udstilling uden start og slutning, tager vi hensyn til gæsternes forskellige behov og skaber fælles, men individuelle oplevelser og historier,” siger Rasmus Jakobsen. Udstillingsteamet kunne i 2017 levere høje gæstetal til vores egenproducerede særudstilling, der bestod af flere konserverede dyr end levende. Atypisk, men med ”Dybhavet – en særudstilling om havets dybeste hemmeligheder” formåede vi at fortælle de gode historier om dyr, der lever for dybt til at bringe levende ind i vores akvarium.
Den Blå Planet stod bag tre store udstillingssucceser i 2017: • Dybhavet – en særudstilling om havets dybeste hemmeligheder. • Et hav af Plastik – vores særudstilling om plastikforurening drog på turné i fire europæiske lande. • Projekt FiSK – et interaktivt køkken, der både deler og skaber viden. Projektet består af en formidlings og en forskningsdel.
I 2018 opbygger udstillingsteamet endnu en særudstilling fra bunden. Udstillingen bliver en kærlighedserklæring til korallernes rolle i naturen og menneskets syn på havet. Gæsterne vil få viden om de mange farvestrålende og fantastiske arter, som lever i koralrevet og de miljømæssige forandringer, områderne er truet af.
Den interaktive fisk er et godt eksempel på, hvordan udstillingen formidler faktuel viden på en anderledes og inddragende måde.
19
Særudstillingen om dybhavets hemmeligheder blev besøgt af cirka 160.000 gæster.
20
Dybhavet – En særudstilling om havets dybeste hemmeligheder På Den Blå Planet tror vi på, at der bor en længsel i os alle. En længsel efter at udforske det ukendte, undersøge det nye og kaste lys over alt det, der stadig befinder sig i mørket. Med særudstillingen om dybhavet åbnede Den Blå Planet i 2017 et vindue ned til mystikken i det allerdybeste for at få gæsternes hjerter til også at banke for dybhavets særprægede og forunderlige liv.
Årets særudstilling om dybhavet blev endnu et spændende kapitel i fortællingen om naturens vilde verden. I sommeren 2017 kunne gæsterne på Den Blå Planet opleve det mystiske og utrolige liv, der findes i havets allerdybeste – dér hvor mennesker sjældent kommer ned. Hele 12 mennesker har gået på månen, mens det menneskefjendske dybhavsmiljø kun har gjort det muligt for tre eventyrere at rejse ned i den dybeste del af vores hav. Udstillingen ‘Dybhavet – havets dybeste hemmeligheder’ trak gæsterne ind i et drømmeagtigt og gådefuldt dybhavsunivers. Den forundrede med både levende og konserverede dybhavsdyr og utrolige fortællinger fra den mindst udforskede del af vores klode, hvor det spe-
cielle miljø på havbunden danner ramme for helt unikke livsformer.
På rejse i dybhavet “Vi valgte at skabe en udstilling om dybhavet, fordi den del af havet er så anderledes end den natur, vi normalt oplever. Dybhavet er stadig et mysterium for os, og derfor er det så magisk at se dybhavsdyrene i virkeligheden,” siger biolog og udstillingsansvarlig Rasmus Jakobsen. At skabe en særudstilling var igen en kæmpe udfordring, men gav samtidig en god mulighed for at tilpasse udstillingen helt specifikt til Den Blå Planets unikke rammer.
Særudstillingen om dybhavet ‘Dybhavet – havets dybeste hemmeligheder’ kunne opleves 1. juli – 27. august 2017 og bestod både af levende og konserverede dybhavsdyr samt fortællinger fra dybet. En stor tak til • Knud Højgaards Fond • Augustinus Fonden • Hempel Fonden • Beckett-Fonden som alle støttede dybhavsudstillingen.
21
Kæmpeblæksprutten på imponerende seks meter blev udstillet i 625 liter sprit.
22
En kæmpemæssig blæksprutte Udstillingen viste, hvor menneskefjendsk dybhavsmiljøet er med sit ekstreme tryk og intense mørke. Den viste til gengæld også, at det ufremkommelige miljø er fyldt med alle mulige finurlige livsformer: Dybhavstudsefisken med pandelygte og sylespidse tænder, kæmpeisopoden, der ligner en bænkebider på størrelse med en kattekilling eller kæmpeblæksprutten, der er kendt for at kæmpe mod kaskelothvaler i dybet. Den Blå Planets gæster tog særligt godt imod udstillingens seks meter lange konserverede kæmpeblæksprutte, der skyllede i land ved Skagen i 1965.
Et drømmende og gådefuldt dybhavsunivers forundrede store og små gæster.
23
Det hemmelige hav Udstillingen bestod af tre forskellige temaer: ‘Introduktion til dybhavet’, ‘Dyrenes tilpasning’ og ‘Menneskets påvirkning’. Rød, dæmpet belysning, fotos af dybhavsdyr og lydoptagelser fra dybet samlede temaernes udtryk til ét fælles og gav følelsen af at være på rejse i dybet. Flere steder blev oplevelsen forstærket med film fra dybhavet og med konserverede dybhavsdyr udlånt af Statens Naturhistoriske Museum. Rasmus Jakobsen håber, at dybhavsudstillingen har gjort gæsterne nysgerrige på havets mange dybe hemmeligheder: “En del af udstillingens formål var at inspirere vores gæster til at forstå, at der stadig er behov for at undersøge den verden, vi lever i og at lære havets ukendte dyr og miljøer at kende.” Mange tak til Statens Naturhistoriske Museum for udlån af konserverede dybhavsdyr.
De yngste gæster kunne gå ombord i en ubåd – og udstillingselementet var så stort et hit, at ubåden er blevet en del af den permanente udstilling. 24
Illustrationer, lyd og lys var med til at give gæsterne et indblik i dybhavets mystik.
”70 % af vores jord er dækket af vand, men vi har udforsket mindre end 5 % af havet. Der er så mange fantastiske opdagelser, der venter. Edith Widder – havbiolog og forsker i kæmpeblæksprutter
25
Projekt FiSK Mellem tusindvis af farvestrålende fisk, hurtige hammerhajer og majestætiske rokker står et stort gult, digitalt køkken. I særudstillingen “Projekt FiSK” kan familier mødes om spisefisk og lege sig klogere på fiskens sunde egenskaber. ”Hvorfor er der et køkken på akvariet?”, spørger en dreng forvirret, før han tænder for den digitale kogeplade og begynder at kokkerere. I det interaktive køkken kan gæsterne ”tilberede” fede fisk og lære om effekterne på hjerne og hjerte, blive klogere på bæredygtighed og samtidig støtte det tilknyttede forskningsprojekt med dataindsamling.
Mere end en udstilling Den digitale udstilling er indrettet som et rigtigt køkken, og selv om den legende tilgang til læring om fisk hitter blandt børnene, tjener det samtidig et andet formål. Udstillingen er en del af et forskningsprojekt, der vil undersøge, hvordan fisk påvirker børns sundhed og kognitive evner. Samtidig giver det danske børn og forældre viden om og oplevelser med fisk og sundhed på en sjov, utraditionel og involverende måde. I projektet undersøger forskerne, hvordan 200 8-9 årige børns sundhed og indlæring ændrer sig ved at indtage fed fisk som eksempelvis makrel og laks. 26
Om Projekt FiSK: Nordea-fonden har støttet projektet med 17,9 mio. kroner. Forskningsprojektet udspringer fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Formidlingsdelen i Projekt FiSK sker på fire danske akvarier – Den Blå Planet, Kattegatcentret, Nordsøen Ocenarium og Fiskeri- og Søfartsmuseet.
”Det er vores første samarbejde med en virksomhed som Den Blå Planet, men bestemt ikke det sidste. Vi var yderst tilfredse med samarbejdet, glade for faciliteterne og den gode vandkvalitet. Det var det 36. internationale killishow og den flotteste udstilling, vi nogensinde har lavet. Mogens Juhl, udstillingsansvarlig og arrangør
En weekend i killifiskens tegn Hundredevis af killifisk indtog Den Blå Planet og fascinerede både akvariegæster og -entusiaster. I september 2017 åbnede Den Blå Planet dørene for det 36. internationale killishow og transformerede i en weekend picnic-området fra hyggelig spisestue til killi-paradis med 400 fisk fordelt på 126 arter. Killifisken findes i mere end 600 forskellige arter, er en farvestrålende ferskvandsfisk og en sand akvarieyndling. Entusiaster fra hele verden opstillede mere end 200 små akvarier og gav vores gæster et ekstraordinært smugkig ind i fiskenørdernes verden. Skandinavisk Killiselskab arrangerede et foredrag og en særlig miniudstilling om den truede sumpfisk, pragtguramien, og til den efterfølgende fiskeauktion kunne gæster og akvarister byde på og investere i deres helt egen killifisk.
Skandinavisk Killiselskab er en frivillig organisation med cirka 175 medlemmer fra Skandinavien. Foreningen arbejder blandt andet for at støtte truede killiarter og fremme interessen for killifisk. Foreningen afholder en årlig international udstilling, hvor killientusiaster udveksler både viden og fisk. I 2017 blev udstillingen afholdt på Den Blå Planet. Blå lyrehale 27
Program og Event Udover 3882 formidlingsshows i dagsprogrammet, sparkede fortællerne liv i intet mindre end 70 aktiviteter i 2017, fx succesfulde mandagsforedrag, dissektion af krokodiller og mytiske havfrueshows. To spritnye programpunkter blev tilføjet det faste dagsprogram: Blue News, der serverer friske fiskenyheder og Dagens Overraskelse, der lader gæsterne høre store fortællinger om selv de mindste dyr og akvarier. Vores fortællerteam leverede igen i 2017 formidling, der er indbegrebet af Den Blå Planets DNA.
28
Sommercamp Natur, leg og viden var i højsædet og ikke mindst i børnehøjde, da Program & Event afholdt Sommercamp 2017. 144 børn i alderen 7-12 år udforskede Den Blå Planet med et hold fortællere, der i løbet af dagen serverede fiskeviden med sommersmil. Dagen bød på blækspruttedissektion, krabbefangst, fodring af hajer og piratfisk og rundvisning bag facaden med det formål at give særligt fiskeinteresserede et indblik i livet som fiskenørd. Sommercampen vender tilbage i sommeren 2018 for at skabe endnu flere små akvarieambassadører.
Børneteater på Fisketorvet
Blå Mandags foredrag
Science i Forum
Havfruen – Fakta om myten
Det var ikke kun gæsterne på Den Blå Planet, der kunne lade sig underholde af akvariets maskot i 2017. Hammerhajen Hik tog ud af huset og optrådte for et publikum, der ikke nødvendigvis har besøgt Den Blå Planet tidligere. Med sin drillende, opmærksomhedskrævende og skøre facon underholdt Hik børn og barnlige sjæle i teaterstykket om hajens sanser den første søndag hver måned på Fisketorvet. Imens Hik optrådte for centrets yngste gæster, profilerede og eksponerede han Den Blå Planet og lokkede nye gæster til.
TV-kokken Nikolaj Kirk opildnede publikum med krav om mere bæredygtig spisefisk, Ph.D.-studerende Julius Nielsen delte førstehåndsberetninger om sin skelsættende forskning i grønlandshajens ufattelige alder på op til 512 år, og eksperter fra Den Blå Planet aflivede myter om kæmpeblæksprutter og fortalte chokerende historier om elektriske ål. Blå Mandags foredragene er for alle betalende gæster og afspejler Den Blå Planets ønske om at formidle svært tilgængeligt stof og engagere gæsterne i en verden af viden. I 2018 byder vi igen foredragsholdere og gæster velkommen med et stærkt program om vandets forunderlige liv.
”Aaaaaaad” lød det fra publikum, da fortælleren vendte den vestafrikanske dværgkrokodille om. Han havde snydt hjemmefra og klippet krokodillen op inden dissektionen på scenen til Science i Forum. Mens fortælleren guidede publikum gennem krokodillens indre, kunne børnene glæde sig til at besøge Den Blå Planets stand på Danmarks største science-messe, hvor de både kunne røre og dufte krokodillens lemmer helt tæt på. På messen demonstrerede Den Blå Planet sit engagement i forskning og videnskab, og fortællerne greb muligheden for at inspirere kommende haventusiaster til engagement i naturens universer.
Oceantankens blå skær har lørdag efter lørdag spejlet sig i gæsternes øjne, mens den yndefulde havfrue svømmede blandt hammerhajer, rokker, hestemakreller og hundredevis af andre fisk. Gæsterne blev taget med på en rejse fra Columbus til Kong Christian den 3. og til sidst til Karin fra Østerbro, som er skuespiller, fridykker og havfrue på Den Blå Planet. Kombinationen af fakta, fiktion og fortælling har været med til at sikre formidling på faglig og underholdende vis og med stort gæstetal. Havfruen – Fakta om myten fortsætter i 2018.
29
30
Gæsteoplevelsen rykker online Et udpluk af gæsternes Instagrambilleder fra besøget på Den Blå Planet. Følg os: @denblaaplanet #denblåplanet
31
Elever i alle aldre fĂĽr vĂĽde fingre, nĂĽr Skoletjenesten underviser om livet i vand. 32
Skoletjenesten
Partnerskaber og samarbejde skaber stigning
På Den Blå Planet, kan børnehavebørn, skole- og gymnasieelever lade sig fascinere af vandets dyreliv og fordybe sig i dyrenes tilpasninger til det våde element. I 2017 lærte 33.067 elever og lærere om alt fra alverdens hajer, fiskenes evolution til saltforhold i vand – enten på egen hånd eller gennem en lang række forskellige undervisningsforløb.
Næsten halvdelen af de besøgende elever og lærere gjorde i 2017 brug af Skoletjenestens tilbud om gratis undervisning. Det mest populære forløb ’Fra Øresund til Oceantank’, der er udviklet i samarbejde med lærere fra Frederiksberg Kommune, handler om vandets rejse fra hav til akvarium og bygger på faglighed fra både biologi, geografi, fysik og kemi. Mere end 6.000 elever og lærere fra Frederiksberg Kommune fik glæde af akvariebesøget, hvilket er mere end syv gange flere end forrige skoleår. Det nye undervisningsforløb har ramt plet i forhold til den nye skolereforms skærpede krav til lærerne, men også undervisningsforløb som ’Skjulte skabninger’, ’Under blækspruttens kappe’ og ’Form og fart’ var i høj kurs i løbet af skoleåret. Nye partnerskaber betyder også, at skoler i fem lokale kommuner nu besøger akvariet i undervisningsøjemed. Udover Frederiksberg Kommune er elever og lærere fra Københavns-, Tårnby-, Dragørog Ballerup Kommune hyppige gæster på akvariet.
33
En skoledag med festival, faglighed og fisk Den Blå Planet var med til at fejre naturfagene, da Naturvidenskabsfestivalen 2017 løb af stablen i oktober. Mere end 400 elever fra forskellige skoler i Danmark besøgte Skoletjenesten og lærte, hvordan man kan fiske på bæredygtig vis. Med flotte fisk, fyldte akvarier og våde fingre fik eleverne en skoledag ud over det sædvanlige.
I al hast bliver pladserne på forreste række taget, for i dag gælder det om at være med helt oppe foran. Maria Elisabeth Laursen fra Skoletjenesten står klar til at byde eleverne fra 5.b fra Skelgårdsskolen i Tårnby velkommen til en helt særlig skoledag, hvor de skal lære om fiskeri og bæredygtighed. For hvordan passer man bedst på naturen, når man fisker? Det skal klassen undersøge ved at lave fiskeriforsøg ved lokalets akvarieborde. Forsøget skal gøre eleverne klogere på, hvad fangsttid og netstørrelse betyder for en fisketurs udbytte og for de fisk, man efterlader i naturen. Med forskellige slags fiskenet skal 5.b. på tid forsøge af fange så mange af Skoletjenestens glitrende guppyer som muligt. Underviseren Maria forklarer eleverne, at havet bliver ødelagt, hvis vi ikke fisker bæredygtigt. Al småsnakken i lokalet forstummer et kort øjeblik – for hvis naturen bliver ødelagt, hvor skal fiskene så leve?
Fra hjerne til hjerte Udover undervisning året rundt, sætter Den Blå Planet hvert år særligt fokus på naturfagsundervisning i anledning af Naturvidenskabsfestivalen. Festivalen afholdes i uge 39, hvor naturfagene bruges på nye og kreative måder rundt om i Danmark. I år var mere end 150.000 elever en del af de videnskabelige løjer på landets skoler, museer, biblioteker og virksomheder. Årets festivaltema ’Min nye verden’ blev fortolket landet over med forskellige undervisningsforløb om blandt andet ressourcer, naturen og mennesket. På Den Blå Planet handlede det om spisefisk og bæredygtigt fiskeri under overskriften ‘Sund fisk med god samvittighed’. 34
Naturbevarelse er en hjertesag for Den Blå Planet, og Naturvidenskabsfestivalen er altid en god anledning til at vise eleverne, hvordan man kan passe på naturen. Formidlingschef Frederikke Krabek Friholm brænder for at gøre videnskab og naturbevarelse mere håndgribeligt for børn og unge: “På Den Blå Planet er en af vores vigtigste opgaver at udbrede viden om dyr, som lever i vand. Vi tror på, at vores undervisning er med til at give en forståelse for naturen, og at man har mere lyst til at deltage aktivt i naturbevarelse, når man forstår naturen bedre.”
Som fisk i vand På Den Blå Planet er der altid levende dyr med i undervisningen, så alle sanser kommer i brug. “Jeg synes, man lærer mere her, fordi der er så mange fisk, man både kan se på og røre ved,” fortæller Ea fra 5.b, og klassekammeraten Paprika er enig: “Det er meget sjovere end en normal skoledag.” Ved et af akvariebordene hænger tre piger ind over kanten og stikker fingrene i vandet – de griner lidt og modet svigter. Rundt omkring i de forskellige akvarier fører eleverne langsomt fiskenettene rundt. Tilsyneladende en smule for langsomt, for de fleste af de hurtige guppyer undslipper. Trods det beskedne fangstudbytte er der stadig beslutsomme rynker i panderne og spænding i stemmerne hos 5.b. Da fiskeriforsøget er ovre, fremlægger grupperne deres resultater. Én gruppe påstår at have fået en særdeles stor mængde guppyer i nettet, og der lyder en skeptisk mumlen fra resten af klassen – heldigvis
Levende dyr er omdrejningspunktet for Skoletjenestens undervisning.
er forsøget ikke en konkurrence. Underviser Maria viser eleverne mærkatet for bæredygtigt fiskeri – det blå MSCmærke – så børnene kan kigge efter det på rejebøtten eller makreldåsen i supermarkedet. Så er der kun tilbage at sige tak for i dag. 5.b myldrer ud ad lokalet og videre ud til resten af de smukke akvarier på Den Blå Planet, hvor flere fisk og mere viden venter.
Populær destination for skoleklasser Besøgstallet boomer i Den Blå Planets Skoletjeneste. I alt 33.067 elever og lærere – en stigning på 20 % – strømmede i skoleåret 2016/17 til akvariet for at lære om livet under overfladen og få fingrene i vandet. På Den Blå Planet kommer eleverne helt tæt på livet under overfladen og hører om naturvidenskabelige emner på et højt fagligt niveau og på en sjov og anderledes måde.
35
Den BlĂĽ Planet, Danmarks Akvarium er tegnet af arkitektfirmaet 3XN og ĂĽbnede i marts 2013. 36
37
Videnskab og naturbevarelse På Den Blå Planet involverer vi os i forskningsprojekter, der har fokus på naturbevarelse og etiske aspekter, som vi kan stå inde for. Forskningsprojekterne spænder bredt, og metoderne er ikke altid letforståelige for menigmand. Forskerne kigger grønlandshajer dybt i øjnene og undersøger ferskvandsfisk i saltvand. Men hvilken betydning har engagementet, og hvorfor insisterer Den Blå Planet på at bidrage til forskning og naturbevarelse? Kort sagt: Hvem, hvad, hvornår, hvorfor, hvordan… og hvad så?
38
Igangværende projekter
Havslangegift
Tornekroners synssans
Hvem? Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Køben-
Hvem? Biologisk Institut, Marinbiologisk sektion, Køben-
havns Universitet og Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole Hvad? Forskere undersøger havslangegift for at finde ud af hvilke stoffer, giften indeholder. Hvornår? 2014Hvorfor? Målet er at lave en modgift, der reducerer konsekvenserne af havslangernes dødsensfarlige gift. Hvordan? Havslangerne på Den Blå Planet bliver jævnligt tappet for gift. Slangerne bider i et stykke ”film” og sprøjter gift ned i et glas. Giften bliver analyseret, så forskerne får viden om bestanddelene. … Og hvad så? De hyppigste ofre for slangebid er sydøstasiatiske fiskere, der ikke har midler til at betale den dyre modgift. Når forskerne kan skabe modgiften i et laboratorium, bliver den billigere at producere og kan på sigt redde tusindvis af menneskeliv.
havns Universitet Hvad? Forskerne undersøger om søstjerne-arten tornekroner orienterer sig på koralrevene ved hjælp af synssansen. Hvornår? 2014Hvorfor? Forskningen forsøger at blive klogere på arten og undersøger muligheder for at bekæmpe den på koralrevene. Hvordan? Vi har importeret tornekroner fra Afrika og Australien for at undersøge tornekroners bevægelser afhængig af havbundens konturer. … Og hvad så? Tornekronerne truer store dele af verdens koralrev. De er svære at bekæmpe og kan på kort tid rydde havbunden for koraller. Forskningen bidrager til at finde en løsning på det stigende problem.
39
Genmutation gennem generationer
Projekt FiSK
Sælorme i Østersøtorsk
Hvem? Center for Social Evolution, Department of Biolo-
Hvem? Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Uni-
Hvem? Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab,
gy, Københavns Universitet Hvad? Grundforskningen af zebrafisk skal undersøge generne i forældrefisk og fiskeunger for at finde ud af, hvor mange genændringer, der sker på to generationer. Hvornår? 2017-2019 Hvorfor? Svaret kan bruges til anden forskning, fordi resultaterne kan sammenlignes. Forskningen kan fx bruges til at undersøge, hvad der kan forårsage arvelige sygdomme som demens eller kræft. Hvordan? Vores gode vandkvalitet sikrer, at zebrafiskene ikke påvirkes, og at andre faktorer ikke spiller ind. Fiskene parrer sig og får unger, og forskerne kortlægger DNA fra både fiskemor- og far og deres unger. ... Og hvad så? Arbejdet skaber et solidt fundament for fremtidens forskere. Selvom undersøgelserne foregår på fisk, er det sandsynligt, at de kan danne grundlag for forskning i menneskelige gener. 70 % af menneskets gener findes i fiskeversion, så det er – til en vis grad – rimeligt at sammenligne fisk med mennesker.
versitet
Københavns Universitet Hvad? Sælormenes liv starter og slutter i sæler, men i mellemtiden lever parasitten i maverne på krebsdyr og torsk. Projektet undersøger, om og hvor meget sælorme påvirker østersøtorskenes krop, størrelse og adfærd. Hvornår? 2017-2018 Hvorfor? Når man ved, hvordan sælorme påvirker torsk, kan man også blive klogere på, hvordan flere sæler i Østersøen påvirker den faldende torskebestand. Hvordan? På Den Blå Planet lever der torsk både med og uden sælorme. På den måde kan man sammenligne fiskene og undersøge forskellene. … Og hvad så? Forskningen skaber et videnskabeligt grundlag for fiskerikvoter og lovgivning på fiskeriområdet. Når man kender til sælernes påvirkning på torskebestanden, er der bedre grundlag for at regulere sælbestanden.
40
Hvad? Projekt FiSK (Fisk, børn, Sundhed og Kognition)
undersøger, om det gør en forskel for børns sundhed og indlæring at spise fed fisk, og om fed fisk påvirker børns adfærd og følelser. Hvornår? 2017-2019 Hvorfor? Projekt FiSK har både en formidlingsdel og en forskningsdel. Projektet handler dels om at skabe ny viden om effekterne ved at spise fed fisk, og dels at formidle om spisefisk på en sjov og involverende måde. Hvordan? 200 børn i alderen 8-9 år deltager i forsøget og skal spise enten meget fed fisk eller kylling i 12 uger. Børnene undersøges før og efter forløbet, hvor forskerne kigger på alt fra blodtryk og hjerterytme til koncentrationsevne og hukommelse. På den måde kan forskerne undersøge effekterne af at spise fed fisk. … Og hvad så? Forskningen vil give vigtig viden, der blandt andet kan bruges, når der laves kostanbefalinger til børn.
Havskildpaddeprojekt i Kenya
Protokol for hajsæd
Hvem? Den Blå Planet og Kenya Tropical Sealife Center Hvad? Kenya Turtle Rescue Center modtager skadede
Hvem? Dyrlæge Kasper Jørgensen, Den Blå Planet Hvad? Målet er en fuld protokol til insemination af hajer.
havskildpadder, mærker og behandler dem inden de genudsættes. Et hold fra Den Blå Planet besøgte centret i 2017, og før årsskiftet var de første tre skildpadder i behandling. I 2018 forventer vi at tilknytte et Ph.D.-projekt. Hvornår? 2017Hvorfor? Når flere skildpadder bliver mærket, og vi får et større datasæt, bliver det muligt at se havskildpaddernes færden i verdenshavene. Hvordan? Et såkaldt flipper-TAG bliver placeret på skildpadderne. Når skildpadderne bliver fanget eller observeret, får man mere data om deres vandringsmønster.
Hele processen skal kortlægges – alt fra udvælgelse og bedøvelse, til inseminering og fosterpleje. Hvornår? 2018Hvorfor? Det er besværligt at transportere hajer mellem akvarier, og for nogle arter kan det ikke gøres forsvarligt. Projektet løser problemet, fordi man i stedet vil kunne transportere sæd mellem akvarier til inseminering. Hvordan? I begyndelsen af projektet bruges bambushajer. Når protokollen for bambushajerne er på plads, kan vi på sigt udbrede metoden til flere hajarter.
... Og hvad så?
Viden om, hvor skildpadderne befinder sig på forskellige tider af året er vigtig for fremtidig lovgivning. Når man ved, hvor skildpadderne svømmer hen for at yngle, vil man mere præcist kunne frede dyrene i rigtige områder og på det rigtige tidspunkt.
Vores dyreetiske kodeks er højere, end hvad dyreforsøgslovgivningen kræver, og vi kvalitetssikrer selv alle projekter. Forskningsprojekter, der indebærer smerte og stressfaktorer hos de involverede dyr, er på forhånd godkendt af Rådet for Dyreforsøg.
... Og hvad så?
Protokollen vil hjælpe med til at skabe en bæredygtig branche. Vi undgår indavl – og når akvarier kan forsyne hinanden med dyr bliver indfangning fra naturen unødvendig. Den Blå Planet tjener ikke penge på projektet men kan til gengæld sikre en mere bæredygtig branche.
41
Afsluttede projekter
Sortmundede kutlinger
Hvem? DTU Aqua Hvad? Forskningen undersøgte stofskiftet hos sortmundede kutlinger i vand med forskellige saltindhold. Fisken lever oprindeligt i fersk brakvand, men forskerne undersøgte, om og hvordan de lever i saltvand. Hvornår? 2015-2017 Hvorfor? Sortmundet kutling er en invasiv art, der kom til Bornholm i 2008 og siden har spredt sig til store dele af Østersøen. Når man ved, hvordan arten klarer sig i saltvand, vil man med større sikkerhed kunne forudsige deres indtog af de danske farvande. Hvordan? Kutlingerne var i akvarier med forskelligt indhold af salt, som gjorde det muligt at undersøge og sammenligne fiskene og dermed undersøge deres evne til at tilpasse sig forskellige vandtyper. ... Og hvad så? Det er altafgørende for dansk fiskeri, hvordan kutlingerne vil sprede sig. Økosystemet bliver påvirket, hvis de svømmer ud i danske farvande, da de efterlader havbunden øde for liv. Ædegildet vil efterlade andre rovfisk i fødemangel, indtil de begynder at æde kutlingerne. 42
Grønlandshajen
Hvem? Marinbiologisk afdeling, Københavns Universitet og projektgruppen Old & Cold Hvad? Forskerne undersøgte grønlandshajens levealder og færden, jagtmetoder og yngleområder. Hvornår? 2014-2017 Hvorfor? Grønlandshajen er en af verdens største kødædende hajer, men man ved utroligt lidt om dem. Grønlandshajen er svær at følge og undersøge, fordi den lever afsides og på dybt vand ned til 2.200 meter. Hvordan? Ved at undersøge hajernes øjenlinser, regnede forskerne sig tilbage til hajens fødselsår og konkluderede, at én af de undersøgte grønlandshajer potentielt har levet i op mod 512 år. ... Og hvad så? Forskningen er med til at give relevant viden om et af de største og mest ukendte dyr og har samtidig vist spændende resultater om alder og aldring. Grønlandshajernes lange levetid kan måske være med til at kaste lys over drømmen om evigt liv.
Zebrahajer – en ny art?
Læs mere om vores forskningsprojekter på denblaaplanet.dk Følg os på Twitter @DenBlaaPlanet
Hvem? Specialeprojekt ved Københavns Universitet, Zoologisk Museum Hvad? Samarbejdspartnere i Kenya indfangede en gruppe zebrahajer, der havde en anderledes farve end normalt. Forskningen undersøgte, hvorvidt der var tale om en ny art, eller om farveforskellene bundede i andre forhold. Hvornår? 2015-2018 Hvorfor? Hvis farveforskellene bundede i en ny art, ville forskerne have mulighed for at undersøge artsforskelle imellem den nyfundne art og den kendte art. Hvordan? Ved hjælp af undersøgelser, opmålinger og DNA-test blev de to arter af zebrahajer sammenlignet. Undersøgelserne viste, at der ikke var tale om to arter, men derimod en farvemorph. ... Og hvad så? Selv om Den Blå Planet og forskningsholdet ikke opdagede en ny art, er farvemorphen stadig interessant. Forskningen undersøger, hvilke faktorer der kan være årsag til farveforskellene, og hvad det betyder for hajerne. Et udvidet datasæt for zebrahajer kan også gavne fremtidig forskning. 43
En aktiv naturambassadør Den Blå Planet er havets stemme. Vi vil påvirke miljødebatten i ind- og udland og styrke naturbevarelsesindsatsen. I udstillingen taler vi altid naturens sag og forsøger at skabe forståelse, respekt og handling til gavn for naturen. Men vi er også aktive uden for vores våde og vante rammer.
44
Den Blå Planet er en proaktiv naturambassadør, og i 2017 involverede vi os bl.a. i kampen om Amager Fælled.
I årets løb var vi synlige i debatten om Amager Fælled, da vi opfordrede danskerne til at tage stilling i den omstridte sag om det oldgamle og artsrige naturområde tæt på Rådhuspladsen.
45
Den Blå Planet talte naturens og Amager Fælleds sag Det grønne åndehul på Amager med den store biodiversitet og oldgamle, vilde natur var længe i fare for at blive erstattet af boligområder og motorvejstilkørsler. I 2017 blev sagen om Amager Fælled heftigt debatteret, og Den Blå Planet talte naturens sag sammen med en lang række andre naturambassadører. Resultat: Det kan stadig betale sig at tage naturens parti.
”Bevar Fælleden! Paddebrigaden – fælles om Fælleden!” råber den kulørte folkemængde, der er samlet på Amager en søndag formiddag, hvor alt fra strøgne skjorter til store skørter er fælles om én ting: De ønsker alle at bevare de knap 19 hektar natur, der er planlagt til et byggeprojekt, der vil markere slutningen på et af de sidste oprindelige naturområder i København. ”Det planlagte byggeri vil sætte naturen under voldsomt pres; et pres, den ikke kan holde til. Og både naturen og eftertiden fortjener, at vi griber ind!”, lyder det på talerstolen fra Lars Skou Olsen, kurator og chef for forskning og naturbevarelse på Den Blå Planet. Som naturambassadør er Den Blå Planet dybt engageret i naturbevarelse: ”Den Blå Planets mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv. Og hvis de hjerter skal banke, skal der være noget at banke for. Derfor forsvarer vi naturen uden hensyntagen til det politiske spil, der også er en del af Amager Fælled-sagen. Vi er upolitiske, og vores solidaritet ligger udelukkende hos naturen,” lyder det fra scenen.
Et omstridt byggeri Den Blå Planet gik ind i kampen om Fælleden tilbage i 2016, men slaget har i lige så høj grad stået i 2017, hvor byggeplanerne heftigt blev diskuteret: Medierne har dækket sagen intenst, bekymrede københavnere har demonstreret for Fælleden og tv-kokken Nikolaj Kirk har med en håndfuld andre kendisser råbt politikerne an. Den Blå Planet opfordrede vores knap 50.000 facebookfølgere og 45.000 nyhedsbrevsmodtagere til at tage stilling til 46
Fælleden, og både på de sociale medier og til demonstrationer og folkemøder har Den Blå Planet bidraget med et fagligt perspektiv i debatten om den omstridte natur og demonstreret vores engagement i naturbevarelse.
Fælleden består Hånd i hånd strækker den kilometerlange menneskering sig rundt om Strandengen som et bevis på, hvor stor interesse der er for at bevare den unikke natur og biodiversitet midt i Københavns storbyliv og -larm. Samtidig er menneskeringen en påmindelse om, at man med fælles front kan kæmpe naturens sag succesfuldt: I september måned 2017 blev byggeplanerne droppet – den vilde natur får forsat lov at være vild.
Byggeriet på Amager Fælled var planlagt for at finansiere Metro-linjen mod Vestamager. Både boliger, havnetunnel, afkørsler og en campingplads har indgået i planerne om bebyggelsen af Københavns ældste naturområde. Knap 70.000 facebookbrugere så opslagene, da Den Blå Planet opfordrede til at tage stilling og redde Fælleden. TV2 Lorry så også opslaget og bragte det i en nyhedsudsendelse. Omkring 6.000 borgere deltog i demonstrationen den 14. maj 2017 og skabte en kilometerlang menneskekæde omkring Amager Fælled. Efter stort pres på beslutningstagerne blev byggeplanerne droppet i september 2017.
“Amager Fælled er unikt på national skala. Biodiversiteten i området er enestående med en lang række sjældne arter, der ikke findes ret mange andre steder. Planten brændeskærm har sin måske største bestand på Fælleden, og der vokser en særlig svampeart som det eneste sted i Danmark. Hvis vi bygger på Amager Fælled, er det helt sikkert, at der er en række arter, der pludselig vil blive meget sjældnere. Det meste af det oprindelige Amager Fælled er allerede bebygget, og derfor er der allerede arter, der er gået tabt – men det er ikke noget godt argument for ikke at bevare den resterende del.” Hans Henrik Bruun, lektor i biologi ved Københavns Universitet
47
‘Plastik Pletskud’ er en del af projekt Plastfrit Hav og et samarbejde mellem Plastic Change, Det Økologiske Råd og Plastindustrien. Den Blå Planet har siden 2015 samarbejdet med organisationen Plastic Change, og i 2017 etablerede vi et formelt partnerskab. Fotokonkurrence var åben for alle fra 1. maj – 1. oktober 2017.
48
Fotografier stillede skarpt på havforurening Våde hunde i strandkanten. Legende børn i solnedgangen. En farvepalette af plastiklegetøj. 20 billeder med vidt forskellige motiver prydede indgangen på Den Blå Planet. Én ting havde de dog til fælles: De kastede lys over plastik i og omkring vores hav- og vandmiljø og var med til at sætte plastikproblemet på den miljøpolitiske dagsorden. Billederne har også det til fælles, at de alle var finalister i fotokonkurrencen ’Plastik Pletskud’, der modtog mere end 1000 fotos og løb af stablen foran Den Blå Planets Oceantank. Juryen, der udvalgte de 20 bedste billeder, bestod blandt andre af kurator på Den Blå Planet Lars Skou Olsen og tidligere miljøminister Ida Auken. Præmieoverrækkelsen var startskuddet til en debat om, hvad politikere, industri og almindelige borgere kan gøre ved plastikproblemet. I panelet sad miljøordførere, Plastindustrien og Plastic Change og konkrete løsningsforslag blev diskuteret.
Plastikudstilling på Europaturné Den Blå Planets vandreudstilling gæstede i 2017 Estland, Portugal, Italien og Malta. Udstillingen satte fokus på den globale plastikforurening, og turneen understregede vores rolle som aktiv naturambassadør.
Mere end otte millioner tons plastik ender hvert år i verdenshavene, og hvis udviklingen ikke stoppes, vil tallet stige til det dobbelte. En del af Den Blå Planets rolle som vidensinstitution og naturambassadør er netop at formidle om truede havmiljøer og aktuelle miljøproblemer. Derfor udviklede vi i 2016 udstillingen ”Et hav af plastik” i samarbejde med den danske NGO Plastic Change. Udstillingen understregede den globale problemstilling med katastrofale konsekvenser for havets dyreliv og kom samtidig med helt konkrete og jordnære forslag til, hvad man selv kan gøre for at stoppe udviklingen. Under mottoet: ”Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget” opfordrede udstillingen gæsterne til at forpligte sig ved udstillingens commitment wall med løfter om f.eks. at samle plastik op i naturen eller at bruge genanvendelige drikkeflasker. Udstillingen blev i Danmark åbnet af den daværende amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, og grundlægger af Plastic Change, Henrik Beha.
Vandrede rundt i Europa ”Et hav af plastik” var en stor succes på Den Blå Planet i Kastrup og var fra udviklingsfasen planlagt som vandreudstilling. Med støtte fra De Amerikanske Ambassader, EU og FN skabte udstillingen international medieomtale, og til åbning af udstillingerne i 2017 deltog blandt andre generaldirektør for Maritime Anliggender og Fiskeri i Europa-kommissionen Joao Aguiar, estisk miljøminister Marke Pomerants og flere amerikanske ambassadører i udstillingslandene. På Malta blev udstillingen tillige startskud til en EU-konference om havforurening. Udstillingslandenes ambassader var særligt involverede i processen, så døre til vigtige netværk af højtprofilerede beslutningstagere blev åbnet, ligesom vi demonstrerede vores kompetencer udi vandreudstillinger for de øvrige europæiske akvarier.
Naturmødet 2017 Som aktiv naturambassadør holder Den Blå Planet skarpt øje med den miljøpolitiske debat. Derfor deltog vi i 2017 på Naturmødet, et årligt nationalt folkemøde i og om naturen. Her mødtes økologer med naturvejledere, politikere og videnskabsfolk, og naturinteresserede af alle arter troppede op i Hirtshals for at debattere og dele et utal af forskellige natursyn. På mødet var Den Blå Planet repræsenteret af kurator og chef for forskning og naturbevarelse Lars Skou Olsen, der oplevede programmet og blandede sig i debatten. Når vi ved, hvad der rører sig på området, har vi muligheden for at skride til handling, hvor det giver mening i forhold til vores mission og mærkesager.
49
Miljøprofil Som naturambassadør er indsatsen på miljøområdet en naturlig del af Den Blå Planets virke, og vi arbejder kontinuerligt på at minimere vores ressourceforbrug. Vores strømforbrug er siden åbningen reduceret markant med 14 % svarende til en besparelse på cirka 1,5 millioner kroner årligt.
I 2017 implementerede vi alle anbefalede energispareforslag fra en energioptimeringsrapport udarbejdet af Force Technology; en rådgivningsvirksomhed inden for energiområdet. Det har medvirket til, at vi har nedsat vores årlige energiforbrug væsentligt siden åbningen i 2013. Vores samlede forbrug af elektricitet er siden åbningen faldet med cirka 757.000 kWh, svarende til en besparelse på 14 % eller cirka 1,5 millioner kroner årligt. Energioptimering af vores strømforbrug vil fortsat være et vigtigt pejlemærke. På ønskesedlen er også opsætning af solpaneler på vores parkeringsplads, så vi på sigt selv kan producere strøm.
50
Vores miljøtiltag: • Den Blå Planet er CO2 neutral på strømforbruget gen- nem en investering i RECS landbaseret vindstrøm. • Vi benytter de omgivende ressourcer som opsamlet regnvand, vand fra Øresund og lignende til brug i vores akvarier og til køling af anlæg. Vi renser og genudleder vandet fra vores processer til Øresund for at minimere spildevandsbelastningen. • Vi praktiserer en grøn indkøbspolitik, og alle tryksager er printet på miljøvenligt papir, der opfylder alle kravene til ISO 14001 og bæredygtigt skovbrug. • Gennem formidling og uddannelse søger vi at påvirke vores medarbejdere, gæster og samarbejdspartnere til en miljøbevidst adfærd. • Vi vil indgå i en åben dialog med omverden om resultatet af vores miljøindsats.
Den Blå Planet arbejder kontinuerligt på at minimere vores egen miljøbelastning og ressourceforbrug.
CSR – vores ansvar
Den Blå Planet uddelte fribilletter til blandt andre følgende organisationer og foreninger i 2017:
Den Blå Planets mission om at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv gælder i høj grad også udsatte og syge børn og unge i Danmark. Derfor er vores CSR-fokus primært rettet mod denne målgruppe.
I 2017 sponsorerede vi mere end 1.500 billetter til en lang række foreninger og organisationer, der arbejder med og for udsatte og/eller syge børn og unge. Fælles for disse er, at de med fribilletter til Den Blå Planet kan give børn og unge en positiv oplevelse. En af de organisationer Den Blå Planet støttede i 2017 er Mødrehjælpen, som vi donerede 250 billetter til i forbindelse med særudstillingen om Dybhavet i sommeren 2017. ”I Mødrehjælpen vil vi gerne give udsatte børn en sommerferieoplevelse, fordi en voksende gruppe af børn har udsigt til at være hjemme hele sommeren. Det handler om at give børnene et afbræk, et pusterum og et godt ferieminde – både sammen med familien og en oplevelse de kan dele med deres kammerater, når ferien er slut. Det ved vi, har stor betydning for barnet.” Annette Thorup, leder af fundraising i Mødrehjælpen
Vores CSR fokus er primært målrettet udsatte og/eller syge børn og unge.
Alfa-Fredensborg, Asylcenter Kongelunden i Dragør, Blå Kors, Børnehjemmet Wibrandtsvej, Børnehjælpsdagen, Børns Voksenvenner, Dansk Flygtningehjælps Ungdom (DFUNK), Dansk Folkehjælp, Eventyrjul, FFUD, Frederikshavn Produktionsskole, HR BERG, Indvandrer Kvindecenteret i Blågårdsgade, Julehjælpen.dk, Julemærkehjemmet Kildemose, KidsAid, Kvindehuset i Lyngby, LGBT Asylum, Lukashuset børne- og ungdomshospice, Mentorprojektet i Ungdommens Røde Kors, Mødrehjælpen, Nordsjællands Krisecenter, Red Barnet familieoplevelsesklubben, Mimersgadekvarteret, Red Barnet Holbæk, Red Barnet Sandholmlejren, Ronald McDonald Hus, Røde Kors, Røde Kors Asylcenter Esbønderup, Sej Sommer URK, Sorø Flygtninge, Ung i Samleren Hvidovre Kommune, Ung til Ung (DFUNK), Ungdommens Røde Kors STRØM, U-Turn, Ventilen Roskilde, VIA Family.
51
Koralrevet på Den Blå Planet er 16 meter langt og hjem for et mylder af farvestrålende væsener. 52
53
Vores brand står stærkere end nogensinde hos børnefamilierne Vi modtager hvert år den årlige brandanalyse med stor spænding. Her får vi mulighed for at se, hvordan Den Blå Planet som brand udvikler sig inden for fire væsentlige parametre. Den Blå Planet benytter sig af forskellige analyse- og målemetoder for hele tiden at være informeret om, hvordan vores gæster og omverdenen oplever Den Blå Planet. En af de metoder er den årlige brandanalyse, som på flere parametre måler styrken af en række brands.
Udviklingen på de fire byggesten for Den Blå Planet Husstand med børn 0-11 år
2012 2013 2014
100%
Verdens største mærkevaredatabase Den Blå Planet har siden 2012 været en del af Brandasset™ Valuator (BAV), som er verdens største mærkevaredatabase. Målingen gennemføres i 51 lande og omfatter mere end 50.000 mærker. Den danske database består af 800 mærker – både danske og internationale. Nogle af de ord, der i særdeleshed driver en virksomheds brand er ord som: Anderledes, enestående, skille sig ud, sjov, charmerende, social, bedre end konkurrenterne, fremsynet og aktiv – alt sammen nøgleord for Den Blå Planet, som også afspejles i vores værdier. Brands bliver i undersøgelsen målt på fire parametre: Særpræg, Relevans, Anseelse og Dominans. 54
80%
60%
40%
20%
0% Særpræg
Relevans
Anseelse
Dominans
2015 2016 2017
Stærk blandt børnefamilier De nyeste resultater viser, at Den Blå Planet ligger stabilt på Særpræg, Relevans og Anseelse med et lille fald på Dominans. Til gengæld er vi er vokset på alle parametre hos den primære målgruppe børnefamilier, og vores brand står her stærkere end nogensinde. Vi arbejder målrettet på at fastholde disse positive resultater, bl.a. gennem øgede marketingtiltag og større fokus på værdiskabende partnerskaber af kommerciel og faglig karakter. Den Blå Planets brand skal være kendt i hele Danmark som et af landets stærkeste og mest vitale brands – hvilket også kommer vores sponsorer og samarbejdspartnere til gode.
Levende formidling er en del af Den Blå Planets DNA.
”Resultatet fra årets BAV mærkeanalyse viser, at Den Blå Planet endnu engang har realiseret ny vækst på rejsen mod toppen af det danske MærkeLandskab. Senest bemærkes særligt vækst blandt familier med børn i alderen 0-11 år. Set i forhold til brands i oplevelsesøkonomien er der tale om en ganske attraktiv placering i MærkeLandskabet. Søren Svarre, indehaver af BrandsAhead, som varetager Brandasset™ Valuator-undersøgelsen i Danmark.
55
Et partnerskab med værdi På Den Blå Planet arbejder vi hårdt for at skabe mest værdi for vores sponsorer. I 2017 fik vi et nyt værktøj, der skal gøre os endnu bedre. Resultatet: Styrkede og mere værdifulde samarbejder. SponsorOptimizer er et strategisk værktøj, der hjælper med at lave de bedst mulige partneraftaler. Det giver mulighed for at sammenligne Den Blå Planets værdiprofil med potentielle sponsorers. Den Blå Planets værdiprofil fortæller fx, at vi er ”familieorienteret”, ”underholdende” og ”populær”. Ved at lave en sponsoraftale med Den Blå Planet kan en virksomhed bruge vores værdiprofil til at styrke sine egne værdier. Det får både Den Blå Planet og vores nuværende 30 sponsorer og ambassadører glæde af.
Værdibaserede partnerskaber Analyseværktøjet bygger på en årlig undersøgelse af den danske befolkning, der kortlægger, hvilke værdier danskerne forbinder med en lang række virksomheder – heriblandt Den Blå Planet. Det er denne undersøgelse, der fortæller, hvordan en given virksomheds værdiprofil ser ud. Med SponsorOptimizer kan vi dokumentere, 56
hvilke værdier Den Blå Planet forbindes med, og hvilken værdi, det kan give vores eksisterende og potentielle sponsorer. Det er en hurtig måde at sikre et værdimatch på, når vi indgår sponsoraftaler. Resultatet er stærkere partnerskaber med større værdi.
Om SponsorOptimizer SponsorOptimizer er et strategisk analyseværktøj, der er udviklet af danske Gersdorff Research og kom på markedet i 2014. SponsorOptimizer indeholder mere end 400 værdiprofiler på både virksomheder og potentielle sponsorer i Danmark.
”En sponsoraftale med Den Blå Planet gør os i stand til at ramme vores målgruppe på en ny og anderledes måde. Vi har for eksempel lavet et fint samarbejde på Den Blå Planet med bObles, en af vores leverandører, og har derigennem styrket vores brandposition som Danmarks førende udstyrskæde til de yngste. Som sponsor har vi også haft mulighed for at afholde leverandørarrangementer i Den Blå Planets fantastiske omgivelser. Det har været en oplevelse ud over det sædvanlige. Christine Gjødsbøl, marketingchef i BabySam
Guld
Sølv
Bronze
Ambassadør
Mini
Sponsorliste pr. 31. 12. 2017 57
Den Blå Planet er inspireret af naturens hvirvelformer, vandets strømme, fiskestimers bevægelser, stæreflokkes færd på himlen.
58
59
Nøgletal Økonomiske hoved- og nøgletal
Indtægter og omkostninger
Fordeling i indtægter 2017 8%
1%
5%
100
Entréindtægter 79% Offentlige tilskud 7% Tilskud fonde og legater 5% Øvrige indtægter 8% Sponsorater 1%
Indtægter Omkostninger
90
7%
80 70
Mi0.kr.
60 50 40 30 79%
20 10 0 2017 60
2016
Fordeling i omkostninger 2017
Andre nøgletal
16% Lønninger og uddannelse 38% Husleje, vedligeholdelse og anskaffelser 31% El, vand og varme 10% Dyrehold, udstillinger og events 5% Øvrige omkostninger 16%
5%
10%
Nøgletal
2017
2016
552.983
592.133
13.462
13.049
Ansatte (antal)
96
99
Ansatte (årsværk)
57
59
Gæster (antal) Solgte årskort (antal)
38%
31% 61
Organisationsdiagram
Medlemskaber Den Blå Planet er medlem af:
Direktør Bjarne Klausen
62
Dyr og Anlæg
Salg og Marketing
Økonomi og IT
Formidling og udstilling
Lars Skou Olsen
Tony Jørgensen
Jesper Toustrup
Frederikke Krabek Friholm
Biologiforbundet CPSG, Conservation Planning Specialist Group Dansk Erhverv Dansk Facilities Management Netværk DAZA, Danish Association of Zoos and Aquaria EAZA, European Association of Zoos and Aquaria Erhvervsnetværket Meetingplace, Wonderful Copenhagen EUAC, European Union of Aquarium Curators IZE, International Zoo Educators Kulturklubben i København MPI – Meeting Professionals International NICE, New Innovative Customer Experience SPECIES360: Global Information Serving Conservation Top Attraktioner WAVMA, World Aquatic Veterinary Medical Association WAZA, World Association of Zoos and Aquaria
Bestyrelse
Ledelse
Bestyrelsen består af:
Ledelsen består af:
Formand: Flemming H. Tomdrup Professionelt bestyrelsesmedlem Formand: Niels Axel Nielsen (frem til 1. april 2018) Næstformand: Thomas Martinsen Partner/konsulent Implement Consulting Group Anja C. Andersen Professor Thomas Kiørboe Professor Jørgen Honoré Professionelt bestyrelsesmedlem Henrik Zimino Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Tårnby Kommune Jonas Amund Zingenberg Medarbejdervalgt Daniel Flendt Dreesen Medarbejdervalgt
Bjarne Klausen Direktør Jesper Toustrup Økonomichef Frederikke Krabek Friholm Formidlingschef Lars Skou Olsen Chef for dyr og anlæg, teknisk drift og videnskab og naturbevarelse Tony Jørgensen Salgs- og marketingchef
Pr. 1. maj 2018
Oceanet på Den Blå Planet rummer cirka 40 forskellige arter og over fire millioner liter vand.
63
Alligatorpansergedde 64
Stornæset næsehornsfisk
Langnæset høgefisk 65
Den Blå Planet Hele Danmarks akvarium Årsberetning 2017
Dette er en overskrift
Redaktion Lise Rønfeldt Bagger
Tekst Mille Baun Frederiksen Jens Fibæk-Jensen Josefine Søndergaard Lise Rønfeldt Bagger
Seniatum conecerum et enis Foto volut doluptur, ant lamus. Jens Bangsbo Ferata Michael Bonnevieporeperum nihitius Anders Engrob mod qui offici odis des dem Per Fløng Jonathan Filskov autem in consed ex, Millenempor Baun Frederiksen Christiane Helsted Juul poreperum nihitius mod Jesper Kikkenborg Juliusqui Nielsen offici odis des dem Bjarke MacCarthy Lea Meilandt nempor autem in consed Samt øvrige pressebilleder Design Its all about, Sofie Engel Tryk Rosendahls a/s Papiret opfylder alle kravene til ISO 14001 og bæredygtigt skovbrug.
Udsnit af facaden, som er beklædt med harlekinformede aluminiumsplader, der tilpasser sig bygningens organiske former. Aluminiumfacaden spejler i høj grad farver og lys fra himlen – ligesom havet – og har derved et meget varieret udtryk. 67
Følg os
Dette er en Få kreative opslag på Facebook, der får dig til at blæksprutte af grin Følg dyrepassernes hverdag på Nordeuropas mest ambitiøse akvarium overskrift På Twitter serverer vi viden om videnskab og naturbevarelse Tilmeld nyhedsbrev på denblaaplanet.dk
Seniatum conecerum et enis #denblåplanet volut doluptur, ant lamus. #blåhverdag Ferata poreperum nihitius #ethavudenplastik mod qui offici odis des dem #anoceanfreeofplastic nempor autem in consed ex, poreperum nihitius mod qui offici odis des dem
På På Twitter Twitter serverer serverer vi vi På Twitter serverer vi På Twitter serverer vi
nempor autem in consed
68