Delfinen #185

DELFINEN #185 | December 2013

FOR STUDERENDE AF STUDERENDE

DEN FORSØMTE

VF ÅI sNt yTrEpRå

ØKONOMIEN,

EKSAMEN OG FÅ RO I SJÆLEN

B O G STAVELIGT

TALT

10

INDHOLD #185 | December 2013

10

EKSAMENSRÅD HAR DU RÅD TIL AT

LADE VÆRE? 12

12

HVOR BLEV

PENGENE AF

FÅ S T Y R PÅ ØKONOMIEN MED

18

SPIIR

28

HVOR GODT KENDER DU JULEN?

TR I V I A O M

DEN KÆRE JULETID

28

STUDENTERPRÆSTEN, STILLERUMMET

OG DEN GODE

SAMTALE 34

DALE´S CAFE

ET HYGGELIGT

ALTERNATIV TIL SKRIVEBORDET

OG EKSAMEN

34

LEDER - KORT NYT FRA AU - ORDET ER DIT - BILLEDSERIE - DELFINEN ANMELDER - AARHUS UNIVERSITETS-SPORT - STUDENTERRÅDET

SKRIBENTER

Alletiders hadegave Vintertiden er for os studerende en særlig tid. En blanding af studier, eksamener, økonomisk pres og jul bliver en helt speciel sammenkogt ret, hvor det er svært at afgøre, om hovedingrediensen består af stress, juleglæde eller studiegæld. Selvom vinterperioden kan være hård nok i sig selv, har vi studerende fået en tidlig hadegave af regeringen i form af studiefremdriftsreformen – eller mere passende: vi-er-ligeglade-med-de-studerende-viskal-bare-fremlægge-gode-resultater-reformen.

Du har måske hørt om reformen, som delvist skal implementeres allerede den 1. juli 2014. Det mest kritiske punkt i reformen er, at hvis man blot er et halvt semester bagud i forhold til den normerede tid, er man ikke længere studieaktiv og mister sin SU. Et dumpet fag og dit levebrød bliver taget fra dig. Snak om et pres, når man skal til mundtlig eksamen.

Regeringens mål er at få den bedst uddannede generation nogensinde, men samtidig vil den spare to milliarder kroner på SU-reformen. Hvordan kan man tro, at hvis vi uddanner flere og uddanner bedre, så kan vi samtidig spare to milliarder kroner? Effektivisering, sikke en ide.

Ja, hvis du vil lave tændstikker eller Ikea opvaskebørster.

En universitetsuddannelse er ikke et produkt, der kan produceres på samlebånd. Uddannelsessystemet skal ikke være en kæmpe industrigigant, der sænker prisen per studerende ved at presse dem hurtigere igennem produktionsmaskinen. En færdiguddannet studerende er et unikt håndlavet stykke dansk håndværk af høj kvalitet, som det tager tid at forme og frembringe.

Der er lige pludselig ikke så længe til jul, og endnu kortere til den 1. juli 2014, hvis reformen bliver vedtaget. Hvis du også længes efter de gode gamle dage, kunne du passende tage i Den Gamle By i Aarhus, som vi på Delfinen har gjort, hvor vi skød forsidebilledet. Der er gratis entré for studerende fra mandag til torsdag fra kl. 16 til 18 (18. nov. til 23. dec.) Så kan du rigtig længes efter de gode gamle dage.

Anders Grønborg Andersen Cecilia Dybris Marini Cilia Thybo Andersen Daniel B. Hakimi Line Sass Malene Madsen Christensen Mona Møller Sørensen FORSIDEFOTO Bonnie Hvillum LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Bonnie Hvillum REDAKTIONSCHEF Rasmus Lund Nielsen ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Claus Linddahl Hansen MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Scanprint A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Ansvarshavende chefredaktør Claus Linddahl Hansen

Næste deadline for annoncer er den 17. januar Næste deadline for artikler er den 19. januar Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

DELFINEN | KORT NYT

KORT NYT FRA AU

Få styr på blodtrykket med din iPad

Knæk Cancer-millioner til prostataforskning

Aarhus udveksler hospitalspersonale med superhospital i Kina

Danskere, der måler blodtrykket derhjemme, kan nu sende resultaterne direkte fra lænestolen til lægen via iPad, pc eller smartphone. Det giver præcise tal og bedre muligheder for målrettet behandling. Mange danskere med forhøjet blodtryk tager regelmæssigt turen til lægen for at få tjekket blodtrykket, men flere og flere er begyndt selv at måle derhjemme, for de vante omgivelser giver et bedre billede af blodtrykket og sparer besøget hos lægen. Nu skal resultaterne ikke længere afleveres hos lægen, men kan sendes hjemmefra via en iPad, pc eller smartphone. Det sker ved hjælp af det elektroniske værktøj, Sundhedsmappen.dk, der er udviklet af forskere ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Aarhus Universitet.

Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har modtaget seks millioner kroner til at forske i mere individuel behandling af prostatakræft. Bevillingen kommer fra de penge, danskerne gav til Kræftens Bekæmpelse under sidste års Knæk Cancer-kampagne. Hvert år rammer prostatakræft godt 4.200 danske mænd. Mere end 1.100 mænd dør hvert år af sygdommen på trods af kræftbehandlingen. Professor Michael Borre ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har sammen med hospitalets MR-center og Afdeling for Nuklearmedicin, Patologi og Onkologi fået lidt over seks millioner fra Kræftens Bekæmpelse til projektet: ”Individuel behandling af prostatakræft - Ortogonale tumorbiologiske aspekter ved prostatakræft.”

Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital indgår samarbejdsaftale med et af Kinas førende universitetshospitaler. Læger og sygeplejersker fra Aarhus får nu mulighed for at komme på studieophold på et gigantisk hospital i Kina. På det højt specialiserede hospital, som ligger i Henan Provinsen med ca. 100 millioner indbyggere, er der unikke muligheder for at dygtiggøre sig hurtigt i behandlingen af sjældne tilstande. I sidste uge underskrev ledere fra Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, en samarbejdsaftale med First Affiliated Hospital of Zhengzhou University. Aftalen gælder de næste fem år og giver øget mulighed for udveksling af både viden og ansatte fra alle faggrupper.

AU-nyheder den 6.11.2013

AU-nyheder den 7.11.2013

AU-nyheder den 11.11.2013

Fotos: Colorbox

6

HE-support forbedrer opgaveløsning

Når vores celler ikke kan beskytte sig

Nyt forsøg vil sende parforhold til årligt tjek

It-supporten på Health får nyt system til registrering af brugerhenvendelser. Det skal sikre en bedre opgaveløsning, en mere sammenhængende it-organisation og it-supportere, der har mere tid til den direkte brugerkontakt. Tirsdag den 12. november 2013 tager it-supporten på Health (HE-support) et nyt sagssystem i brug. Det nye system giver blandt andet it-supporterne et bedre overblik over henvendelser og løsningstider, og så sikrer det smidigere arbejdsgange. Det nye system skal implementeres i hele AU IT, og it-supporten på Health er valgt som pilotprojekt. Når systemet er færdigimplementeret, vil du som bruger få oplevelsen af en mere sammenhængende it-organisation.

Kroppen er et fantastisk maskineri. Milliarder af celler arbejder hele tiden sammen for at sikre, at vi har det godt. I cellerne skal de rette stoffer ind, mens andre skal ud. Balancen skal være den helt rette. Men nogle gange går det galt. Medfødte genfejl eller sygdom kan medvirke til, at kroppens celler ikke længere har styr på transporten af stoffer. Og så kan der opstå alvorlige sygdomme som eksempelvis Alzheimers og Parkinson. Men hvad er det helt præcist, der sker når transporten ikke fungerer – og kan vi gøre noget ved det? Det vil Pontus Gourdon undersøge. Med midlerne fra sit fellowship i hånden vil den 35-årige forsker fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet samle et team, som de næste fem år skal nærstudere de såkaldte membranproteiner og den stoftransport, de udfører.

Nyt forskningsforsøg skal finde ud af, om det kan styrke parforholdet at gå til en årlig undersøgelse hos en psykolog eller par-tjek vejleder. Studier fra USA peger på i hvert fald kortsigtede positive effekter.

Nu vil et nyt forsøg undersøge effekten af et dansk tilbud. “Parterapi er ofte noget, folk går til som en sidste løsning, inden de går fra hinanden. Forsøget her skal finde frem til, om et årligt partjek er en god idé. Hvis effekten er positiv, kan man forestille sig at denne slags tilbud kan vinde indpas på lige fod med et årligt tjek hos tandlægen”, fortæller forsker Tea Trillingsgaard, der er initiativtager til forsøget og postdoc i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet.

AU-nyheder den 12.11.2013

AU-nyheder den 15.11.2013

AU-nyheder den 15.11.2013

Collage af Louise Lindvig Andersen, lavet i forbindelse med stil -og kulturprojekt ved Århus Designskole: “Jeg har altid været kreativ og kunstnerisk og min fremtid er forhåbentlig Kolding Designskole 2014 på kommunikationslinjen. Lige nu er jeg på Århus Designskole på linjen Arkitektur, mode og deisgn, hvilket jeg er super glad for. Mine værker bærer oftest præg af spræld og farver. Her er jeg blevet stillet den opgave at illustrere ‘finkultur’ via en collage. Mine tanker om det var ord som lækkert, kvalitet og dæmpet farver. Jordfarverne og det blanke synes jeg gav en god illustration og afspejler ‘finkultur’ på min egen måde.”

7

u Har d dele u vil d , t e ende? r nog e d u t ndre s N giver a d e m INE DELF ordet! dig

Ordet er dit

Delfinen giver ordet til Anders Grønborg andersen. Han er studerende ved Religionsvidenskab - dog af omveje. Det er nemlig ikke let at overvinde den bureaukratiske administration, hvis man skal forene én uddannelsesstruktur med en anden Anders Grønborg Andersen

Som det har været kutyme i mange år, får man undervisningskompetencer ved at kombinere to fag på den til formålet udformede B-linje. Det gør man, hvis man efter 5-6 år på universitetet gerne vil ud og lære fra sig som gymnasielærer. Det bliver alt i alt til et hovedfag og et tilvalg, der går ind over både BA- og KA-forløbet. Kombinationerne kan være mange, bare begge fag indgår i gymnasiefagrækken. Det burde i princippet være nemt og lige til, og det er det måske også, medmindre man har sin daglige gang på tilvalg på Religionsvidenskab.

“I løbet af oktober finder vi ud af, at visse KA-uddannelser ikke er at finde på det elektroniske ansøgningssystem” 8

På Religionsvidenskab (og på andre sproguddannelser) skal man både som hovedfags- og sidefagsstuderende

gennemføre propædeutik. Propædeutik er et sprogkursus i fag som græsk, latin eller norrønt, der er fordelt på to semestre af BA-tilvalget til en samlet værdi på 30 ECTS point. Pro-blemet med propædeutikken er ikke det faglige indhold; sådan er omstændighederne, og det indretter vi os fint efter. Problemet opstår derimod i den forskydning, det medfører. Når studiet bliver forlænget med et halvt år, ramler det sammen med det KA-forløb, der er på hver enkelt studerendes hovedfag. KA-uddannelserne starter som regel op om sommeren, hvor vi på grund af propædeutikken først er færdige med vores BA denne vinter.

Det skøre hus

Flere af os gennemgik ansøgningsprocessen i foråret, hvor fristen for KA-ansøgninger blev klart og tydeligt annonceret af Arts. Vi fik i den forbindelse at vide, at vi grundet vores særlige forskydning skulle vente til efteråret med at sende ansøgningerne. I løbet af oktober finder vi ud af, at visse KA-uddannelser ikke er at finde på det

8

elektroniske ansøgningssystem. I forvirringen får vi så at vide, at vi skulle have søgt ind i foråret. Allerede her irriteres man over modsigende informationer. Undertegnede bliver dog enkelttilfældet, der gør det hele mere komplekst. Som undtagelse sendte jeg nemlig ansøgningen af sted allerede i foråret og fik for dette betinget optag.

Der skulle dokumenteres for endt BA-forløb inden den 31. oktober, ellers blev jeg automatisk udskrevet fra AU. Her var problemet selvfølgelig, at BA-tilvalget først afsluttes nu til januar, og det kunne derfor ikke dokumenteres. Jeg tog hurtigt kontakt til studievejlederen på mit hovedfag. Efter konsultation med kolleger kunne hun viderebringe informationen om, at jeg ikke skulle bekymre mig. Ansøgningen vil automatisk gå videre i systemet, så den blev ændret til vinter-optag grundet min specielle situation med propædeutik. Det var derfor i god tro, at jeg ikke foretog mig noget yderligere, inden jeg sidst i oktober fik en rykker for manglende dokumentation.

Herefter kunne jeg sætte mig til rette som medpassager i bussen for forvirrede religionsstuderende, der skulle indfri en umulig deadline. Processen vil influere på vores fagtilmelding i foråret (heriblandt valgfag med først-tilmølle tilmelding) samt potentielle eksamener og SU.

“Det var derfor i god tro, at jeg ikke foretog mig noget yderligere, inden jeg sidst i oktober fik en rykker for manglende dokumentation” Inden Asterix indtog Rom, måtte han og Obelix overvinde Det Skøre Hus. Inden kommende religionslærere på de danske gymnasier indtager lærerværelserne, må de i jagten på den gennemførte kandidat overvinde administrationen på Arts. Vi var nok stadig den dag i dag fanget i dette limbo, hvis vi ikke i samlet flok havde taget disse ture frem og tilbage mellem bygninger og krævet at snakke med nogen konkret.

Et bureaukratisk rod Det lykkedes alt sammen til sidst – og heldigvis. Det kan vi alt sammen takke søde folk på Informationscentret for. De hjalp og fik os optaget manuelt udenom systemet. Vores sager blev kollektivt behandlet, så vi ikke individuelt skulle ansøge om midlertidig indskrivning hos Studienævnet. Vi ved dog med sikkerhed, at uden dette fælles pres og hjælp fra enkeltpersoner havde vi som i en anden dystopisk roman tabt slaget til det elektroniske system.Hvis man overhovedet kan sikre, at de kommende årgange på Religionsvidenskabeligt tilvalg undgår samme forvirring og bekymringer som os, må det ses som et stort og bekvemt skridt i den rigtige retning.

Man kunne håbe på et mere strømlinet elek-tronisk ansøgningssystem til sidefagsstuderende, der forbigår ansøgninger om dispositioner til Studienævnet. Religionsvidenskab er fagligt en fremragende uddannelse, men lige netop forløbet i forbindelse med kandidatoptagelse har været et bureaukratisk rod med en masse besværlige og meget lidt opmuntrende uklarheder.

Studenterhus AARHUS EVENTS

DECEMBER

PUB QUIZ

8

- DANMARKS MÅSKE SVÆRESTE!

02 MAN

DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

NEWBEES NIGHT PRÆSENTERER:

MONT OLIVER + SUPPORT

05 TORS

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 20/40 (MEDLEM/ALM)

SECONDHAND BAZAR

07 LØR

MY HEART THE BRAVE + QUICK QUICK OBEY

07 LØR

DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

DØR: KL. 21.00 FORSALG: 50/70 (MEDLEM/ALM)

CHAMPIONS LEAGUE FODBOLD PÅ STORSKÆRM

10 TIRS

CHAMPIONS LEAGUE FODBOLD PÅ STORSKÆRM

11 ONS

BOHO DANCER + DANGERS OF THE SEA

14 LØR

DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

DØR: KL. 21.00 FORSALG: 60/80 (MEDLEM/ALM)

PUB QUIZ

- DANMARKS MÅSKE SVÆRESTE!

16 MAN

DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

STUDE NTERBARE N Landets største udvalg af jule- og vinterøl - mere end 69 forskellige!

--------------------------------------------------Åbningstider: Mandag til torsdag: 12-02 Fredage: 12-03 lørdage fra 20-03 Søndag holder vi lukket!

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx FØLG OS PÅ

ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

Aarhus Kommune

Hans Hauge, lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation - Nordisk Sprog og Litteratur “Følg med i og vær forberedt til timerne, det gør eksamenslæsningen meget lettere. Tag orlov fra alt arbejde. Læs en god roman eller lignende som godnatlæsning - den skal intet have med eksamenslæsningen at gøre. Skriftligt: Skriv hver dag, så det bliver en vane. Slut aldrig med et punktum, men midt i en sætning, for så er det let at komme i gang. Mundtligt: Medbring bøgerne, brug dem, henvis til dem og ikke til citater, du har på papir. Se ikke i dine papirer.”

Amalie, 23 år, KA æstetik og kultur Skriftlig eksamen: Det er så nemt at gå i panik og forsøge at læse en hel masse på kort tid. Læs hellere spørgsmålet én gang til. Tag et stykke papir og skriv, hvad der falder dig ind, når du læser spørgsmålet.

Så får du en form for disposition, der tager afsæt i al den viden, du allerede har lagret i hovedet. Nogle gange skal man bare koble hjernen fra for at kunne komme i gang.

Mundtlig eksamen: Det jeg gør, for at kunne huske mit talepapir bedre, er, at jeg skriver “u-akademisk”. Nogle gange kan man gå for meget op i at ville få det hele til at lyde klogt, men det skal også lyde som dig. Så jeg skriver mit talepapir, som jeg ville sige det højt. Jeg kan endda finde på at skrive “øh” ind i min tekst.

Cecilie, 22 år, Litteraturhistorie Lad være med at hyle dig selv ud af den ved at sammenligne dig med andre. Det er din opgave, så hav tillid til dit eget arbejde og din egen arbejdsproces. Det plejer jo at gå meget godt.

Foto: Hash Milhan

Har du råd til ikke at læse disse råd om eksamen? Det tror jeg ikke! Her er nogle gode af slagsen fra både en underviser og nogle medstuderende. Selvom nogle eksamner ikke går efter bogen, så kan du sagtens få et godt liv, ende i dit drømmejob, have gode venner, en sød kæreste og være rigtig velfornøjet med livet alligevel. Jeg ved det, for det er sådan, det har været for mig Cecilia Dybris Marini

Jens Munk, Studenterpræst Det er bedre at nøjes med at være dig og kunne det, du kan, end at ville være bedre, end du er. Eksamen er en enestående mulighed for at øve dig i at nøjes med at være dig, grib den!

Eksamen handler ikke om, at du som person skal testes. Den er kun et øjebliksbillede af, hvad du var i stand til den dag i netop det lille udsnit af stoffet, du tilfældigvis kom op i.

Der er ingen katastrofe i at dumpe, du kan bare sætte dig hjem, læse op på det, og så gå op og bestå næste gang.

Det er i virkeligheden bare et udslag af selvoptagethed at tro, at verden går under, fordi du klarer dig mindre perfekt til en eksamen.

Hvad er dine forventninger - og hvad er dine forældres, dine venners, din kærestes, alle andres forventninger? Bruger du andres forventninger til at gøre dig ekstra nervøs? Hvis du gør, hvorfor?

Det er dit liv og ikke alle mulige andres!

Katrine, 24 år, Nordisk sprog og litteratur som hovedfag, Historie som tilvalg Flere gange bliver størstedelen af mine opgaver skrevet natten inden afleveringsdatoen og for at hjælpe mig selv i den stressede situation, tænder jeg nogle gange stearinlys og tager højhælede sko på. Stearinlysene er for at bilde mig selv ind, at det faktisk er hyggeligt og de højhælede, som jeg ellers aldrig går i, er for at bilde mig selv ind, at jeg faktisk er sådan én, som har styr på tingene. Det hele er løgn (det er ikke hyggeligt, og jeg har ikke styr på tingene), men det giver et godt skrive-boost. Både høje hæle og stearinlys burde kunne erstattes af dét, som man selv synes hjælper på hyggen og selvtilliden.

Selvom det måske virker fjollet, så synes jeg også, at det kan være en god idé at have en maskot. Dét kan være en bamse eller lignende, som man f.eks. kan navngive efter hovedteoretikeren eller en vigtig person fra ens opgave/ pensum. Det kan vel kun have en opmuntrende virkning at have en bamse ved navn Foucault eller Hans Christian (Andersen) ved sin side, tænker jeg? Så kan man jo også kaste med den, hvis man er meget frustreret!

Belønninger er en god motivation. Det kan være et afsnit af en tv-serie, som man må se efter at have skrevet/læst et antal sider eller måske en kop kakao. I forhold til det, så er det også en god ting at sætte tid af til at have helt eksamensfri - det er både tilladt og nødvendigt.

Få styr på økonomien med Spiir Er du træt af at tumle med privatøkonomien? Er tallene på kontoen rødere end den ketchup, du hælder ud over pastaen sidst på måneden?

Har du ondt i maven over breve fra banken? Det kan være, at onlinetjensten Spiir er det, der kan give dig det længe ventede (gratis!) overblik over din økonomi Claus Linddahl Hansen & Malene Madsen Christensen

Foto: Quinn.anya

Hvor blev pengene af?

Foto: Spiir

Debateksplosion

De studerendes økonomi var i går, er i dag og er sikkert også i morgen et ømtåleligt debatemne. Det kan pludselig eksplodere, hvis nogen tager det op. Får de studerende nok i SU? Får de studerende for meget i SU? Er de studerende for fattige eller for privilegerede? Tilbage i januar 2012 skete den sidste debateksplosion i Danmark. Sofie V. Jensen, en studerende fra RUC, skrev et læserbrev til Politiken, hvor hun talte for retten til at kalde sig fattig.

Hun havde et rådighedsbeløb til sig selv, efter indkomst og udgifter var gjort op, på 300 kroner.

“Spiir er en gratis onlinetjeneste, som hjælper private med at få overblik over økonomien”

14

Hun havde dog ikke noget studiejob. Hun stoppede med at bijobbe som ekspedient, fordi det ikke var fleksibelt og derfor svært at kombinere med hendes uddannelse. Læser-

brevet blev det mest kommenterede på Politiken, og Sofie V. Jensen blev så eksponeret i medierne, at Fetterlein og Bjerrehus nok ville kalde hende en medieluder og bede hende om at skrue det en tak ned. Hun har bagefter udtalt: ”Måske skal man bare lade tabu være tabu”.

Hvordan fungerer det

Måske brugte Sofie V. Jensen Spiir til at regne hendes rådighedsbeløb ud, til at få overblik over udgifter og indkomster og til at konstatere, at hun faktisk ikke havde ret mange penge, hun kunne bruge. Spiir er en gratis onlinetjeneste, som hjælper private med at få overblik over økonomien. Her kan du samle hele din økonomi ét sted og nemt få styr på bank, forsikring, kvitteringer, forbrug, lån og kontanter. Spiir gør det nemt at se, hvad du bruger dine penge på. Dit forbrug bliver nemlig sat op i meget pædagogiske grafer. De har i den grad taget højde for, at økonomi kan være både tungt, gråt og kedeligt, og at man hurtigt kan stå af, når fagtermer og udregninger kommer indover. Med deres grafik, layout og udeladelsen af alt

DELFINEN | ARTIKEL hvad der forvirrer mere end det gavner, har de formået at lave en onlinetjeneste, som ikke taber én efter spørgsmål som: ”Er du insolvens?” Når man først har fodret Spiir med ens oplysninger, regner den hurtigt ud, hvad du har haft af overskud eller underskud de sidste år – vi fraskriver os retten for eventuelle depressioner, som måtte følge af denne indsigt. Men hvordan virker det så. Det kræver ikke den store indsats eller kendskab til økonomi at få Spiirmaskinen til at regne på ens økonomi. Det første man skal gøre, er at downloade alle ens posteringer fra ens netbank og så uploade dem til Spiir.

“Dit forbrug bliver nemlig sat op i meget pædagogiske grafer” Det giver allerede et overblik over balancen i ens økonomi.

Derefter kan man kategorisere sine udgifter og indtægter for at se, hvad pengene bruges til, og hvor de kommer fra.

Planlæg dig ud af det

Hvis du finder Spiir brugbart, er der sikkert også mere at hente, hvis du opretter et budget. Et budget hjælper med at finde ud af, hvordan ens fremtidige økonomi forventes at se ud. Det er selvfølgelig ikke så nemt at følge, som det er at lægge. Det er nemt at sige, at man vil have et overskud hver måned, men realistisk set ender det måske for mange med et underskud. Spiir kan måske ikke trylle et underskud om til et overskud, men det hjælper en til at se, hvordan man klarer sig i forhold til budgettet.

“Det er nemt at sige, at man vil have et overskud hver måned, men realistisk set ender det måske for mange med et underskud” Direktøren for Spiir, Rune Mai, er ikke i tvivl om, hvor vigtigt et budget er: “Det er det vigtigste styringsredskab,

Vestergade 49 –8000 Aarhus C www.labtech.dk

Direktøren for Spiir, Rune Mai, fortæller om foredelene ved at lægge et budget

Foto: Spiir

hvis man ønsker at have råd til at gøre de ting, som gør en glad i livet. Derfor skal det også være nemt at gå til og så automatisk som overhovedet muligt. Spiirs budget er intelligent og tager udgangspunkt i den enkelte brugers økonomidata, og så er det utroligt nemt at følge op på, da det opdaterer sig selv, så du altid kan se, hvordan det går med planen i forhold til virkeligheden.” Der er ingen tvivl om, at et budget er en god idé, men det kan være svært at få det oprettet. Det kræver mere tid, end det gør at få overblikket over ens økonomi, som Spiir klarer for en.

Gør det til et spil

Udover et overblik over økonomien og et budget kan Spiir også være et online lager for dine bonner og kvitteringer.

Ved at scanne eller bruge en mobilapp til at uploade billeder af kvitteringerne har du dem gemt et sikkert sted.

“Så er det meget lettere at få en følelse af sejr, når man står i slutningen af måneden og kan se, at man har vundet over sidste måned”

16

Desuden er en kopi af en bon ligeså brugbar som selve originalen, så man kan samtidig smide papirudgaven ud og slippe for rodet. Flere studerende har gjort brug af tjenesten Spiir. Jeppe Krog studerer matematik og økonomi og

det til trods, så bruger han Spiir som redskab: ” Til dagligt bruger jeg Spiir til at skabe mig et overblik og - ikke mindst - bevare det.” Samtidig forsøger Jeppe Krog at gøre det mere spændende, end det umiddelbart synes at være. ”Jeg tjekker nok Spiir oftere, end jeg egentlig behøver, men det spil, som jeg føler, at min økonomi er blevet til, gør, at jeg slet ikke kan lade være”, fortæller Jeppe Krog, mens han tilføjer: ”Hvis jeg i én måned bruger et givent beløb, så skal udgifterne i den næste gerne være lidt mindre.

“Det er så simpelt at bruge og forstå, at det bliver decideret sjovt at følge med” Når man får en simpel og overskuelig graf med ens resultater præsenteret, så er det meget lettere at få en følelse af sejr, når man står i slutningen af måneden og kan se, at man har vundet over sidste måned. Det betyder utrolig meget for mig, at jeg kan have den konkurrence med mig selv, da det virker utrolig motiverende.” Der er heller ingen tvivl om, at Jeppe Krog er fan, og han konkluderer, hvad det bedste ved Spiir er: ” Det bedste ved at bruge Spiir er den simple tilgang til økonomi, som Spiir giver. Jeg kan se en masse simple grafer, der giver et fantastisk overblik, og som gør det muligt at se, hvor jeg eventuelt kan spare penge henne. Det er så simpelt at bruge og forstå, at det bliver decideret sjovt at følge med.”

50% RABAT TIL STUDERENDE Historien om ALT Reumert-prisvindende succesforestilling

2. - 4. december Én mand og 37 roller - en monolog som du aldrig har set den før!

“Vittigt og virtuost” Jyllands-posten “En sjældent helstøbt lille perle af en forestilling” Berlingske Tidende

Q and A med Rune Mai, direktør for Spiir På jeres website skriver I, at I lavede Spiir for at hjælpe. Var de studerende en særlig målgruppe I ville hjælpe? ”Vores målgruppe er 18-45 årige. Grundideen har været at gøre privatøkonomien til en mere visuel oplevelse, som appellerer til unge mennesker. Derfor er Spiirs brugergrænseflade også tænkt ud fra at være en simpel, hurtig og nem oplevelse - fremfor taltung, kompleks og fuld at indstillingsmuligheder. Vi har altid set unge som en væsentlig brugergruppe, når det kommer til vores produkt. Vi er derfor også i gang med at skitsere en ny mobiloplevelse, som i større grad gør det muligt at få styr på pengene on-the-spot, hvor man nu er. Vores mål med Spiir har netop været at få flere til at gå op i deres penge og heriblandt specielt også unge.”

Luften imellem os 6., 7., 12. & 14. december

I stiller gratis en onlineservice til rådighed.

Hvordan får I Spiirs økonomi til at hænge sammen uden at brugerne skal betale?

“Vi har modtaget investeringer som har gjort, at vi kunne fokusere på opbygning af platform og brugerbase. Målet er nu at gøre Spiir rentabelt. Dette skal ikke ske ved betalingsmodeller, men ved at finde partnere, som kan levere merværdi til vores brugere, samtidig med at vi tjener lidt. For eksempel er vi lige nu i gang med at finde en partner på forsikringsområdet, som kan tilbyde forsikringer til fordelagtige priser til brugere af Spiir.”

Er der fremtidige tiltag på vej? ”Der kommer hele tiden nye ting. Vi har en alen lang liste over tiltag, som vi mener Spiir mangler. Vi lancerer automatisk synkronisering med tre af de største banker i Danmark samt en lang række mindre banker her i november.

Vi begynder at kigge på, hvordan vi kan hjælpe med at optimere folks forsikringer. Der kommer en ny og suveræn app til mobiltelefoner. Vi har et ide-forum hvor vores brugere selv kommer med ideer, og her er der livlig aktivitet. Det handler ikke om, at vi ikke har ideer nok, men nærmere om at vi har så mange, at vi konstant må foretage hårde prioriteringer. Vi hører derfor også gerne fra studerende, som vil kunne hjælpe med udvikling, kommunikation, statistik og så videre.”

Hverdagsdrama med humor og argentinsk tango

10. december Billetter i døren!

Kom i god tid!

INFO & BILLETTER: WWW.KATAPULT.DK // TLF: 86202699 TEATER KATAPULT, GODSBANEN, SKOVGAARDSGADE 3, 8000 ÅRHUS C. SPONSORER:

Hvor godt kender du julen?

Det er december i vores lille, kolde land langt mod nord. Måneden, der mere end nogen andre luller os i triviaitetssøvn med dets alt for genkendelige, gennempløjede traditioner. Grød med smør, nåletræer, mærkelig små fæ med røde huer. Vi kender det kun alt for godt.

Eller hvad? Delfinen har samlet trivia om den kære juletid Mona Møller Sørensen

Foto: Ian Wilson

1050: I følge myten skulle Odin have været Valhallas pendant til selveste julemanden. Gode, gamle vikingefar skulle i vintertiden have fløjet over den skandinaviske himmel på sin ottebenede hest, Sleipner, og have uddelt såvel gaver som straf til børnene

900: De første nordiske julefester stammer fra vikingetiden. Med kristendommens indtog i Danmark blev den kristne jesusfejring og den hedenske jöl lagt sammen - og jul blev et begreb og en tradition

1880: Grød af byg, rug og havre skulle have en gevaldig overhaling. Man forsøgte sig med en ret af importerede ris og vupti! - risalamanden var født

1808: Dette var året, hvor tændingen af det første juletræ i Dannevang angiveligt fandt sted. Det skete på et sydsjællandsk gods

1942: ”Lys i mørket” fik en anden betydning i besættelsestiden og også værdien af at mødes med sine kære. Den danske tradition for julefrokoster opstod i denne periode 1962 og 1969: Julen var bare mere idyllisk i gamle dage – den var i hvert fald oftere hvid. Der var hvid jul hele to gange i de glade 60’ere; i 1962 og 1969. Det har kun gentaget sig to gange siden, nemlig i 1981 og 1995

2010: ”Det er en pligt at forsage djævlen og dermed nisser. Det er nødvendigt, for jeg mener, at nisser er sundhedsskadelige for børn«. Sådan lød det fra præst Jon Knudsen som svaret på, hvorfor han havde klynget en nisse op i en galge foran frikirken i Løkken

2011: Danskerne valfarter væk fra andesteg og juletræsdans; 30.000 rejser på charterferier i juledagene dette år. De blege nordboer flyver primært til de Caribiske øer, Thailand og Egypten for at få stillet deres hunger efter sol og varme

M Å G E N Rasmus Lund Nielsen

Bettina Gade Pedersen

Fugle er et gentagende motiv i litteratur og kultur. Især solsorten er et tilbagevendende billede i dansk poesi.

Det er indlysende nok, da ordet i sig selv besidder en række betydningspotentialer, der fungerer poetisk. I solsorten er solen sort og vingen et billede på det høje. Det er på en gang det gode og det onde, det lyse og det mørke og derfor tilbagevendende. Det er genopstået som motiv så mange gange, at Thomas Boberg så sig nødsaget til at sige stop! Det g jorde han ved at “skyde” de danske solsorte i dansk litteratur.

Hvis solsorten er et gentagende motiv, er mågen det modsatte. Den er ikke engang uhyggelig som fuglene i Alfred Hitchcocks The Birds, men tværtimod irriterende og i bedste fald lidt ligegyldig. Det kan være, det er fulgens lidt tiggende tendens, der har g jort den forhadt. Den plager og går i skraldespande, men trods alt kun som direkte konsekvens af en trist historie, det man kunne kalde en tragedie.

20

21

Da menneskene blevet udvist fra Edens Have, satte Gud engle, de såkaldte keruber, til at vogte indgangen. De stod som et flammende lys, til evigt minde om det paradis mennesket havde tabt.

Af forskellige grunde begyndte keruberne at blande sig med mennesker.

Det g jorde de så meget, at de til sidst blev udstødt af gud. Senere forvandlede de sig til buttede babyskikkelser, dem vi kender fra renæssancen og barokken, for at indynde sig og få mad af mennesker. Englene havde mistet deres selvrespekt for et en skive brød, hvilket medførte noget dobbelt i deres inderste. De blev utilregnelige og til sidst fordrevet fra byerne.

22

DELFINEN | BILLEDSERIE

26

I slutningen af 1700’tallet kunne man ikke genkende dem fra bibelen, og englene fremstod som fugleagtige. De havde bevæget sig ud til kysterne, og her levede de (og lever!) som en overlevende art.

Fortællingen står i Karl Ove Knausgårds Alting har en tid. Jeg er ikke bibelkyndig nok til at kunne vurdere, om den er sand, og jeg er også ligeglad. Jeg tænker på den, hver gang jeg ser en måge, og således også når jeg bladrer nærværende billeserie igennem. For mig er mågen en tragisk skæbne og et flot billede på det moderne: den dobbelte bevægelse i det inderste.

27

StudenterprĂŚsten, stilleru

Foto: StudenterprĂŚsten

ummet og den gode samtale

Jeg træder ind i Stillerummet, som det kaldes.

Etagen over Stakbogladen, hen ad gangen på højre hånd. Et stort billede af Kristus i varme farver hænger på væggen, og på en hylde under billedet står stearinlys.

Jeg tænder et. Her dufter svagt af røgelse. Jeg sætter mig på en stol, og kontrasten er slående: Udenfor drøner Nordreringgade, på gangen er der snak og ivrig arbejdsomhed, byen pulserer og studerende er i fuld gang med studierne. men hér er der helt stille Cilia Thybo Andersen

“Ekstentielle spørgsmål om meningen med livet, fremtiden eller identitet, død og sorg.

Helt gratis kan man mødes til en samtale med Jens på hans hyggelige kontor”

Døren er åben

På hjemmesiden om studenterpræsterne i Aarhus beskrives Stillerummet som et rum, hvor du ikke behøver at præstere og performe. Her kan du hvile et øjeblik og mærke dit eget nærvær og nuet. Jeg benytter selv Stillerummet og gerne en gang om ugen. For mig er stilheden på en læsesal ikke den samme som stilheden i Stillerummet. På læsesalen skal jeg nå en masse, jeg skal præstere, opnå viden, dygtiggøre mig, være koncentreret og fokuseret. Jeg tager mig ikke altid tid til at trække vejret dybt eller mærke min krop. For mig er det godt at træde ind i dette rum. Her kan jeg trække vejret frit og trække mig væk fra universitetets høje puls og mine egne høje forventninger.

Præstationstrang og den gode samtale

30

Stillerummet er åbent for alle uanset religiøst tilhørsforhold. Det er alle arrangementerne og samtaler med studenterpræsten også. Jens Munk står til rådighed for alle studerende, uanset om man er troende, ikke-troende eller et sted midt i mellem. Mange har en opfattelse af, at det er meningen, at samtalen skal dreje sig om religiøse spørgsmål, men det skal den ikke nødvendigvis. Du kan opsøge ham med hvad som helst, du har på hjerte. Jens

er uddannet ved Aarhus universitet og har udover sit nuværende job et indholdsrigt CV. Han er uddannet inden for teologi og psykologi, samt inden for kognitiv psykologi og gestaltterapi. Han har tidligere været ansat i Nattjenesten og undervist på seminariet og i højskoleverdenen.

Jens er altså fagligt rustet til, og har god erfaring med, at møde mennesker. Alle kender vel til præstationsangst, eksamens-nervøsitet, kærestesorg, skilsmisse, skriveblokade eller eksistentielle spørgsmål om meningen med livet, fremtiden eller identitet, død og sorg. Helt gratis kan man mødes til en samtale med Jens på hans hyggelige kontor.

“Her kan du hvile et øjeblik og mærke dit eget nærvær og nuet.

Jeg benytter selv Stillerummet og gerne en gang om ugen. For mig er stilheden på en læsesal ikke den samme som stilheden i Stillerummet” Med kunst på væggene og to bløde lænestole minder rummet nu mere om en lille stue. Jens er ansat af folkekirken, men alle er som sagt velkomne til en samtale. Om alt hvad

DELFINEN | ARTIKEL

Studenterpræsten er et godt sted at parkere dine problemer. Det er en upartisk samtalepartner, der vil snakke om alt, ikke kun religion

Foto: Nidhug

der rør sig. For Jens er den gode samtale vigtig, og han har fokus på at være sparringspartner i de spørgsmål, som er vigtige for den enkelte. I det fordomsfrie møde og i den autentiske samtale opstår der en helende kraft. Udover individuelle samtaler kan man også deltage i hans kursus om perfektionstrang. Her mødes man i en mindre gruppe og deler erfaringer om destruktive tanker, ydre og indre forventninger, jagten efter gode karakterer og presset om at klare sig godt. Til kurset får man redskaber til at håndtere perfektionstrangen. Jens Munk leder kurset, der for eksempel sætter fokus på, hvordan man kan komme til at arbejde lystbetonet og frit. Føler du dig presset over de kommende eksamener? Så er sådan et kursus måske noget for dig.

Mindfulness og meditation - at tage sig tid til at være nærværende

Tre dage om ugen er der mindfulness og meditation i Stillerummet i Studenternes Hus. De er alle uforpligtende og kræver ingen tilmelding. Man kan kigge ind en enkelt gang eller vælge at komme til flere af de gratis arrangementer.

Jeg havde kun lidt erfaring med meditation, da jeg selv

mødte op en efterårsaften efter en lang studiedag.

“Her mødes man i en mindre gruppe og deler erfaringer om destruktive tanker, ydre og indre forventninger, jagten efter gode karakterer og presset om at klare sig godt ” Åbensindet og lidt nervøs blev jeg godt modtaget af nogle, der havde været der før, men andre var også nye som jeg selv. Jens Munk fortalte, at vi denne aften skulle have fokus på hjertebønsmeditationen. Vi satte os til rette på stole eller på bønneskamler, og bagefter guidede Jens de fremmødte, mig selv inklusiv, igennem en lille halv times meditation. Vi lagde en hånd på vores eget bryst, og jeg kunne fornemme mit hjerte, der bankede. Tanker, lyde, følelser, impulser. Stilhed, opmærksomhed, mit åndedræt.

Duften fra røgelsespinden havde en afslappende virkning.

31

Kærlighed og Samliv – UniversitetETs nye brevkasse Jens Munk har sammen med Charlotte Marcell åbnet en brevkasse, hvor du anonymt kan henvende dig med spørgsmål inden for kærlighed o g samliv. Charlotte Marchell arbejder med ledelse o g konf likthåndtering o g er uddannet org anisationspsykolo g o g som par- o g g ruppeterapeut fra Institut for Gestaltanalyse. Med faglighed o g god erfaring vil Jens o g Charlotte sammen besvare din mail.

Er du i vedvarende konf likt i dit parforhold? Er du ikke i ordentlig kontakt med din kæreste? Har du kærestesorger? Eller har du problemer med dit sexliv? Det skrevne ord fylder me get i hverda gen med medier o g tekstfora. Måske er det g rænseoverskridende at rette henvendelse til en terapeut, o g da er denne brevkasse en mulighed. Hvad end du har på hjer te, kan du skrive i en mail o g sende til Jens o g Charlotte

JUL PÅ EN NY MÅDE? Jens Ved du ikke, hvem du skal holde jul sammen med? Skal du arbejde eller studere d. 24. december? Eller har du har lyst til at prøve at holde jul på en ny måde? Der ar rangeres juleaften med fællesskab o g dansk julemad, hvor alle er hjer teligt velkomne! For tilmelding eller nær mere infor mation skal du skrive en mail til: kontor@smaa.dk

KURSUS I PERFEKTIONSTRANG Du skal skrive en mail til kurser@ sr.au.dk for at tilmelde dig til kurset i mar ts. Kurset forløber over 3 g ange, hhv. d. 4/3+18/3+1/4 2014.

Alle da ge fra kl. 16-19. Den samlede pris er 50 kr. Infor mation om studenterpræsten o g alle ar rangementer ne kan findes på: http://www.studenterpraest-aarhus.dk

32

Jeg var glad for, at jeg havde fulgt min nysgerrighed, glad for at prøve noget nyt og glad for den ro, som jeg cyklede hjem med.

“Her kan du hvile et øjeblik og mærke dit eget nærvær og nuet.

Jeg benytter selv Stillerummet og gerne en gang om ugen. For mig er stilheden på en læsesal ikke den samme som stilheden i Stillerummet” Hver onsdag kl. 12.12 er der Kristen Andagt. Det er en lille pause midt på dagen, hvor et tema belyses i digtoplæsning, fortællinger, salmer eller musik, og der er desuden mulighed for at deltage i nadver. Denne seance er ligesom alle de andre tiltag åben for alle. Jeg har selv deltaget nogle gange i løbet af flere semestre. Her får jeg en pause fra bøgerne, tid til refleksion og overskud til resten af dagen.

Derudover er der Mindfulness meditation, som ledes af mindfulness-instruktør Øyvind Borgsø. Her gennemgås øvelser, der mindsker stress og øger nærvær i øjeblikket.

Her lærte jeg at lave kropslig afspænding, som jeg for eksempel kan bruge i pressede situationer, eller hvis jeg har brug for slappe af. Det er lærerigt både om mindfulness og om en selv.

Jeg kan godt lide, at der er åbne tilbud som disse midt i de travle universitetsbygninger, at der findes et rum, hvor jeg kan have fokus på noget helt andet og udfordre mig selv på andre områder.

Foto: Aalborgstift

TA’ET PUSTERUM FRA STUDIERNE PAUSE

II

TA’ PÅ U L D U M H Ø J S KO L E M E D S T U D I E R A B AT

U L D U M H Ø J S KO L E

WWW.ULDUM-HOJSKOLE.DK

DELFINEN | ARTIKEL

Dale’s Café Et hyggeligt alternativ til skrivebordet og kantine

Dale’s Café er en international café, der er åben for alle.

Som en del af Studenterhusfonden har den eksisteret i knap tre år, og her kan du møde studerende fra hele verden, samtidig med at du forsøder dine læsestunder med cafélivets varme og kolde glæder Line Sass

Som studerende på SU kan det være svært at finansiere dyre cafébesøg som ellers, særligt i kolde og mørke perioder, frister. Fornemmelsen af en kop varm chokolade mellem frostbidte hænder. Duften af friskbrygget kaffe, der damper og får næseborene til at sitre. Smagen af blødt mælkeskum på overlæben, som trækker spor af stødt kanal. Det er ren kærlighed lige ned i halsen, og på Dale’s Café kan du nøjes med at betale under 20 kroner for en god kop kvalitetskaffe. No muss, no fuss.

“Smagen af blødt mælkeskum på overlæben, som trækker spor af stødt kanal. Det er ren kærlighed lige ned i halsen” Roen sænker sig

En grå og lettere tung tirsdag eftermiddag sætter jeg kursen mod Dale’s Café, der er smukt placeret i Vennelystparken på Høegh-Guldbergs Gade nummer 4. Med under armen har jeg min veninde Stine, som skal hjælpe med at give en stemningsrapport fra den lille café, ingen af os har hørt om før. Da vi træder ind i cafeen ved 15.30 tiden, overrasker det os, hvor få mennesker der er, og hvordan alle stille og koncentrerede sidder med computere, papirer og kropsvarmende drikke foran sig. Bag baren står Kirstine Kragh. Hun tager venligt imod os, mens vi med tørstige blikke undersøger udvalget af drikkevarer, sandwiches, salater og varme retter. De farvestrålende bøtter Chai-

the på disken er særligt iøjnefaldende. Som hun fortæller, mens hun rutineret steamer mælk til to kopper Elephant Vanilla, er Dale’s Café åben for alle: ”Alle er velkomne her, og vi har et meget blandet publikum. Vi er en lille cafe, der udskiller sig ved at være lidt billigere. Mange kommer her for at læse eller spise frokost som et hyggeligt alternativ til kantinen og læsesalen”, siger Kirstine Kragh.

”Det er en hyggelig mellemstation”

Ved bordet til højre for mig sidder kandidatstuderende Maria Lützen. Hun venter på sin vejleder: ”Det er et mere hyggeligt og uformelt sted at mødes. Det er min vejleder selv, der har foreslået at ses her, og det er i den sammenhæng, jeg har fået introduceret stedet. Men jeg vil helt sikkert også bruge cafeen i fremtiden”, siger Maria Lützen.

“Det er en studiecafe, hvor funktionalitet, ro og arbejdsmiljø kommer forud for sprællende råhygge og socialt samvær” I sofaen længst mod indgangen sidder sundhedsfaglig medarbejder, ph.d., Bodil Noe, som er ansat på Aarhus Universitet. Hun bruger caféen som et lille ventested efter endt arbejdsdag: ”Her kan jeg sidde afslappet og ordne de sidste småting, mens jeg drikker kaffe og venter på, at

35

min mand får fri, så vi kan køre sammen hjem til Viborg.

Det er en hyggelig mellemstation”, siger hun. Set udefra er den lille café til at overse, hvis man ikke ved, den er der.

Og det er lidt en skam, da den på mange måder er både studieegnet og imødekommende. Udover det prisværdige faktum, at caféen har yderst studievenlige priser, så er den også et oplagt sted at mødes med sin studiegruppe eller vejleder. Her er bordplads, god belysning, dæmpet musik og stearinlys, der muligvis gør det lidt sjovere at læse og skrive opgaver.

En café du kan bruge

36

Hvis du ønsker et socialt og mentalt afbræk fra studiet, hvor du hvinende kan vende verdenssituationen, kærligheden og weekenden med vennerne, risikerer du at blive skuffet over Dale’s Café. For som jeg oplever stedet, er det en studiecafe, hvor funktionalitet, ro og arbejdsmiljø kommer forud for sprællende råhygge og socialt samvær. Har du omvendt svært ved at koncentrere dig om lektierne

derhjemme, eller trænger du til at skifte læsesalen

“Det er min vejleder selv, der har foreslået at ses her, og det er i den sammenhæng, jeg har fået introduceret stedet” og skrivebordet ud med mere hyggelige omgivelser, bliver du glædeligt overrasket! Og så er det bare hyggeligere at tage en smut på cafe fremfor at observere de teskefulde Gevalia, man skolder og rører sammen i koppen derhjemme. Derudover er det en bonus, at du har mulighed for at sammensætte og forudbestille din mad på nettet, så du ikke spilder tid på at stå i kø. I baren kan du låne skak og backgammon til fri afbenyttelse, så det er selvfølgelig også muligt at slappe af og hygge sig i cafeen, som har længe åbent op til weekenden.

DALE’S CAFÈ

Dale’s Café har åbent alle dage undtagen søndag. Mandag til onsdag lukker cafeen kl. 17, torsdag-fredag kl. 23 og lørdag kl. 15.

Du kan læse mere om cafeen på: http://www. studenterhusfonden. dk/dale’s-café.aspx

Christmas Eve with other students

Would you like to spend Christmas Eve together with other students?

Is your family far away, maybe even in another country? Or maybe you just want to try another way of spending this evening?

The Student Chaplain invites you to join us for a traditional Danish Christmas celebration on Christmas Eve, Tuesday December 24th (exclusively for students).

Place: The parish community centre at Møllevangskirken, Møllevangs Allé 49 8210 Aarhus V. Time: We meet at 3 PM, but you may also join us at a later time, if you prefer so.

Price: 100 Dkr. Sign up: kontor@smaa.dk. Please let us know that you are coming before Friday the 20th of December. If less than 10 students sign up, we have to cancel the event.

More info at www.studenterpraest-aarhus.dk/in-english.html

Hver måned udvælger Delfinens kulturredaktion akutelle udgivelser og uaktuelle udgivelser på tværs af kulturelle platforme og medier. Daniel B. Hakimi tager i denne måned fat i Eminems seneste udspil samr en relancering af et klassisk spil. Anders Grønborg Andersen har gransket spillet Football Manager 2014.

Og så har vi en teaser for en anmeldelse af Karl Ove Knausgårds essaysamling, som du kan læse på Delfinens hjemmeside www.delfinen-magasin.dk

Den anmelderroste norske forfatter Karl Ove Knausgård har alligevel ikke helt opgivet forfattergerningen, som han ellers proklamerede, efter det 6. bind udkom af Min Kamp. Han har samlet en række essays, som er blevet til samlingen, Sjelens Amerika. Kan han holde det høje niveau eller kan succesforfatteren også ramme ved siden af? Vi har lavet en længere anmeldelse af essaysamlingen, som du kan finde på vores website www.delfinen-magasin.dk.

Foto: craigCloutier

Da Eminem i sin tid udgav The Marshall Mather LP, sagde man, at han var blevet voksen. Hvis dette i sandhed var tilfældet, så må man med dette nye album sige, at han har formået at peake i topform. The Marshall Mathers LP 2 har alt, hvad der definerede ham som et hvidt hip hop ikon og viser en utrolig vækst, både personligt og lyrisk. Der er referencer til ældre hits, musikalske sekvenser, som er på lige fod med Biggie Smalls og ikke desto mindre en undskyldning hist og her, for de sjæle han i løbet af sin karriere har såret. Alt i alt en fremragende produktion, som, givet at man kan lide hans musik, nok skal formå at holde spændingen fra start til slut.

Kingdom Hearts er en spilserie, som startede tilbage i 2002 i forbindelse med et samarbejde mellem Disney og Square Enix, skaberne af den kendte Final Fantasy serie. Nu har de så valgt at finpudse det grafiske og sammensætte en re-release af deres gulddreng til det formål at give nye spillere en mulighed for at opleve Disney/Final Fantasy magien til denne konsolgeneration. Det er ganske enkelt historien om en dreng, Sora, som lærer at tøjle våbnet the keyblade.

Han slår pjalterne sammen med Anders And og Fedtmule, og så går den vilde skattejagt ellers derfra. Det skal ganske vist siges, at det bestemt ikke er så barnligt, som det måske kan lyde. Sværhedsgraden er forholdsvis høj, og historien lægger på mange måder op til et noget mere ”voksent” spil. I denne HD collection følger der to spil; Kingdom Hearts 1 og Kingdom Hearts: Chain of Memories, såvel som en cinematisk oplevelse i form af Kingdom Hearts 358/2 Days. Det er et af de eventyr, man burde opleve, hvis man har den mindste forkærlighed for udviklernes tidligere værker og/eller kan se det fornøjelige ved et godt gammeldags eventyr.

fra spillernes humør og dit forhold til dem. Dog skal det hele balanceres. Du kan ikke se gennem fingre med noget, hvis du vil have succes. Det er Football Managers kunst og kun muligt, fordi du ikke selv er direkte herre over spillet. Det er fængende, voluminøst, uoverskueligt og enormt krævende, men samtidig dragende. At klare sig godt er tilfredsstillende på en helt særlig måde, da du dermed har vundet kontrollen over de computerstyrede spillere. Og med spillerne også selve spillet.

Så er den kommet. Overspringshandlingen over dem alle! Nok engang kan fodboldhungrende studerende råbe: ”Bare én enkelt kamp mere!”, når kæresten kalder fra sengen. Football Manager (FM) er det nørdede og mindre spektakulære alternativ til FIFA. Det spilles primært alene, kræver endeløse mængder af tid og ligner grafisk et levn fra 90’erne. Det er passende at spørge: Hvorfor vender computerspillene tilbage år, efter år, efter år?

Blandt de tydeligste nyheder er det mere strømlinede interface, en kærkommen simplificering af spillets taktiske facetter og ikke mindst tilføjelsen af flere interaktionsmuligheder med spillere, stab og presse. Sidstnævnte antyder et fokusskifte og underbygger den valgbetonede del af spillet.

Der er stadig ingen større visuel opdatering, men udvidelsen af samtalesystemet er opgraderet mærkbart. En forbedring, der gør begge spektrer i fodboldens kultur synlige: Den kalkulerende fløj og den råbende træner på sidelinjen, der står klar med skulderklap til spillerne. Udvidelsen af det affektive gør spillet om muligt endnu mere fængende og realistisk. Som træner kan du vælge at køre en hård, tør stil og ud fra et hav af analysemodeller stille det på papiret bedste hold, eller du kan udvælge startformationen alene ud

Helt fra start er dine valg afgørende for spiloplevelsen. Valg af klub og filosofi, taktik, ungdomsholdene - alle beslutninger får betydning. I FIFA kan du regulere sværhedsgraden. Her er den relativ. Dine mål og udfordringer er ikke givet på forhånd, de udarbejdes gennem de historier, du selv tillægger dit spil. På den måde er hver session også en ny udfordring. Var det for let at vinde Premier League med Chelsea? Så prøv med Stoke - eller Leamington fra Conference North. Forsøg at få Skovbakken i Champions League inden 2010 eller Bendtner til at præstere for Arsenal. Skal du tænke økonomisk fornuftigt og satse på talenter, eller må du gå på kompromis med dyre indkøb? Antallet af scenarier er potentielt uendelige. Sværhedsgraden defineres ud fra dine ambitioner. Det er seriens force.

Spillets fremdrift kræver både en indsats fra din indre statistiker og fantast – men vigtigst af alt, så drives det frem af de refleksioner, du foretager dig i et spændingsfeltet herimellem. Helt ligesom en ægte manager. Spil som disse vil få universitetslektorer til at bemærke en stigende grad af mentalt fravær, idet du dagdrømmer dig væk til transfervinduer og dødboldsspecialister.

AUS | ARTIKEL

Måger - dem spiser man da!

Hele sommeren var Aarhus plaget af måger. Alligevel har miljøminister, Ida Auken, valgt at frede de højlydte fugle. Begrundelsen er, at man ikke jager mågerne for at spise dem. Denne betragtning er Jysk Akademisk Jagtforening (JAJ) dog ikke enig i. AUS er inviteret til mågemiddag Johanne la Cour, Klubkonsulent, Aarhus Universitets-Sport

”Nogen vil måske mene, at det er lidt kontroversielt, det her med at spise måger. Men det har jo vist sig, at det faktisk er en rigtig lækker spise. Det vil I også finde ud af i aften.” Jysk Akademisk Jagtforenings formand, Jacob Nielsen, byder for tredje gang medlemmerne velkommen til foreningens årlige mågegilde. Årets mågegilde er dog lidt specielt, da det er sidste gang, at jagtforeningen lovligt kan have mågerne på menuen. I september foreslog Vildtforvaltningen nemlig Miljøministeriet at frede mågearterne svartbart, sildemåge og sølvmåge. Forslaget blev efterfølgende vedtaget blandt andet med den begrundelse, at måger ikke er noget, man spiser. Det vil således ikke længere være lovligt at drive jagt på Danmarks i alt fem mågearter fra den 1. januar, 2014.

“Årets mågegilde er dog lidt specielt, da det er sidste gang, at jagtforeningen lovligt kan have mågerne på menuen” Ris til egen røv

40

”Det er nok lidt ris til egen røv for os jægere, fordi vi ikke har været gode til at bruge mågerne, efter at vi har skudt dem”, påpeger JAJs formand, da AUS’ udsendte fanger ham til et interview senere på aftenen.”Ud fra et biologisk og økonomisk synspunkt er der ikke nogen grund til at frede mågerne. Men jeg kan godt se, at der ikke er nogen grund til at jage dem, hvis man ikke bruger dem”, siger Jacob Nielsen. I JAJ har foreningens medlemmer dog altid spist de måger, som de har skudt. Denne mulighed vil også være tilstede i fremtiden, dog ikke i forbindelse med regulær jagt. ”Altså, vi må gerne skyde mågerne i fremtiden, hvis det er for at regulere dem. På den måde er vi også med til at løse et samfundsmæssigt problem” forklarer Jacob Nielsen, og henviser til Aarhus Kommunes opgave

Marie Lindholm Stoltze Rasmussen

med at regulere bestanden af de generende fugle i byen.

Jacob Nielsen mener dog ikke, at regulering vil være en opgave, som jagtforeningens medlemmer vil have en interesse i: ”Det at være jæger er i høj grad en livsstil, hvor man jagter sit bytte på egne præmisser. Regulering handler derimod om at løse et samfundsmæssigt problem, og det tror jeg ikke, at der er særlig mange jægere, som har lyst til at bruge deres fritid på.”

En dyr fornøjelse

Det, at jægerne ikke vil skyde måger på kommunens præmisser og ikke kan få lov til det på egne, kan få store konsekvenser for de mange studerende medlemmer i Jysk Akademisk Jagtforening. Hvis man skal gå på jagt i Danmark, skal man nemlig betale jagtleje, når man jager på landjorden, og det kan let blive en dyr fornøjelse. Mange studerende har derfor ikke råd til at komme på jagt, medmindre de jager på havet. ”Det er en rigtig god mulighed for de studerende at komme ud på fiskeriterritoriet og jage måger, for der er det gratis at gå på jagt. Der er masser af måger ude på havet, og der er derfor næsten garanti for, at vores jægere får noget med hjem. Det er der ikke, hvis man for eksempel jager ænder. Derfor synes jeg, at det er ærgerligt, hvis vi ikke længere kommer til at have den mulighed”, begrunder Jacob Nielsen. Han hæfter sig ved vigtigheden af, at de studerende fremover fortsat vil kunne jage gratis på havet.

“Der er masser af måger ude på havet, og der er derfor næsten garanti for, at vores jægere får noget med hjem. Det er der ikke, hvis man for eksempel jager ænder”

Aarhus Universitets-Sport Studenternes Hus, Nodre Ringgade 3, bygning 1420, 8000 Aarhus C Tlf. 87 15 39 59 www.aus.dk e-mail: aus@aus.dk

”Kulturen omkring havjagten er noget, som er helt unik for Danmark. Man kalder det faktisk for fattigmandsjagten, fordi man på sin vis demokratiserer jagten, ved at alle kan jage gratis på havet. Det synes jeg, at vi bør værne om.”

Heldigvis er der intet, der tyder på, at de øvrige byttedyr på havet bliver fredet, men fra 2014 er det altså slut med mågerne.

“Jeg synes, at måge smager rigtig godt, og jeg kan kun anbefale, at man prøver det”, siger jagtforeningens formand” Er du så heldig at få fat i en måge inden forbuddet træder i kraft, opfordrer Jacob Nielsen til, at du smager på fuglen. ”Jeg synes, at måge smager rigtigt godt, og jeg kan kun anbefale, at man prøver det”, siger jagtforeningens formand. ”Det er svært at forklare, hvordan det smager. Hvis man tilbereder den ordentligt, kan måge godt smage lidt som noget godt oksekød.”

42

MÅGEGRYDE

Brug 0,5 kg mågebryst (helst fra unge måger) og skær mågebrystet ud i små stykker. Tilsæt 1 tsk. paprika til lidt varm olie i en gryde og brun mågen sammen med paprikaen. Steg 2 løg klare i gryden sammen med kødet og tilsæt 0,25 liter bouillon. Lad det hele simre i en times tid.Tilsæt herefter 2 dl fløde og kog det op sammen med en dåse flåede tomater.

Smag mågegryden til med salt og server den varm med en god rodfrugtmos og en kold øl.

Du kan læse mere om Jysk Akademisk Jagtforening på www.jydskakademisk.dk

sr.au.dk facebook.com/studenterraad

INGEN QUICK-FIXES Af: Per Dalbjerg

Quick-fixes er hurtige og smarte løsninger,

Fremdriftsreformen er nu på vej til at blive

I Studenterrådet har vi brugt 2013 til at for-

som løser problemerne lige nu og her. Som

implementeret i form af en række bekendt-

klare alle, der gider at høre på det, at quick-

udgangspunkt er det ikke en dårlig idé,

gørelser. Bekendtgørelser, der kort sagt

fixes skal erstattes med gennemtænkte og

men når det bliver et mantra, at man altid

smadrer vores muligheder for fleksible og

gennemarbejdede forslag. Hvis det sker,

putter et plaster på såret og så lader som

individuelle studier. På Københavns Universitet

så skal vi nok både blive hurtigere færdige,

om alting er fint, så begynder det at være et

er der allerede meldt om drastisk reducerede

og i øvrigt være flere, der gennemfører en

problem, og lige netop dette mantra har stået

muligheder for orlov og hurtigere udsmidning

uddannelse. Vores første forslag er ligetil –

på dagsordenen hos både politikerne og

fra universiteterne. Gennemførelsestiden skal

Indfør universitetsdemokrati på universiteterne

universitetsledelserne i 2013.

ned og det nemmeste quick-fix til det problem

og smid de eksterne ud af bestyrelserne.

er at smide problembørnene ud.

Giv os frihed under ansvar til at indrette

Først kom SU-reformen og fremdriftsreformen,

universiteterne, så skal vi nok udvise mærkbare

der skulle få os hurtigere igennem uddannel-

På Aarhus Universitet har man endnu ikke

serne og spare en masse penge, som man så

meldt noget ud, men vi frygter at man også her

kunne bruge på andre quick-fixes. I finans-

benytter quick-fixes. Det forlyder allerede nu, at

loven bibeholder man de 2 % nedskæringer

man også på AU ryger hurtigere ud af studiet,

på taxameterbevillingerne, som forsøg på at få

hvis man ikke overholder de nye aktivitetskrav.

resultater – hver dag!

universiteterne til at spare på administrationen.

Et quick-fix, der desværre får den konsekvens

Men kære politikere og universitetsledere –

at vores uddannelser bliver ringere!

quick-fixes er ikke løsningen!

HVEM ER STUDENTERRÅDET

KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

indflydelse gældende. Vi er desuden en del af

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

for de studerendes vilkår på landsplan.

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

Studenterrådet er endvidere arrangør af

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag og

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

tilbyder kurser, retshjælp, studenterhåndbog,

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus

studiekalender og andre services, der er med til

Universitets bestyrelse, hvor vi gør vores

at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

1

DANS, DISKUSSIONER OG DR. NIELSEN Af: Dorte Effersøe og Sissel Sørensen Fotos: Anton Moesgaard

Disse tre ting har normalt ikke alverden med

Derudover foregik der en masse løjer i løbet af

hinanden at gøre, men den 8.-10. november

hele weekenden. Lørdag havde vi besøg af to

oplevede 28 delegerede fra Aarhus Universitet

superhelte, der uddelte lidt til både hovedet og

imidlertid det hele i skøn forening. Da var vi

ganen i form af Pamol og Dr. Nielsen. Lørdag

nemlig på politikkonference i Danske Stude-

aften afholdt RUC en fest, hvor adskillige fest-

rendes Fællesråd, DSF, på Roskilde Universitet.

lige indslag fik sneget sig ind – ikke mindst dans.

På konferencen skulle vi have vedtaget to

Således kom vi i store træk rundt om

politikpapirer og en arbejdsplan, lære hinanden

weekendens strabadser – hvis du vil læse

at kende på tværs af landets studenterpolitiske

mere, kan du gå ind på dsfnet.dk og finde de

organisationer og selvfølgelig holde en stu-

vedtagne papirer. Eller spørge i krogene – der

denterpolitisk kæmpefest. I alt deltog omtrent

gemmer sig sikkert en god historie derude.

120 studerende, der alle gik på med krum hals i diskussioner om studenterpolitik. Heldigvis endte alle diskussionerne med, at vi fik vedtaget både et politikpapir på SU- og eliteområdet samt arbejdsplanen. Det kan vi godt være stolte af!

2

3

EN SEJR FOR OS STUDERENDE! Af: Marko S. Stokic Heibøll

Alle, der har gået på Aarhus Universitet

være at få styr på universitetet igen” udtaler

en nødvendig og tiltrængt opprioritering

de sidste par år, har kunnet mærke de

bestyrelsesmedlem Benjamin Bilde Boelsmand.

af uddannelsesområdet” fortæller stats­

store ændringer, der kaldes den faglige

”Derfor er det en sejr for os studerende, at

kundskabsstuderende Heidi Klokker, der også

udviklingsproces! Fag blev flyttet, sekretærerne

bestyrelsen har vedtaget, at der skal foretages

sidder i bestyrelsen på AU, og fortsætter:

blev væk fra arbejde, og som studerende,

en evaluering af den faglige udviklingsproces.”

”Der er masser at tage fat på for den nye

fandt vi os selv stå frustrerede i midten af

fortsætter han. Evalueringen skal ledes af

prorektor: underfinansierede uddannelser,

problemerne.

et panel af medarbejdere og studerende, og

minimumstimetal, regeringens ”hurtigere­ud­

kommer til at løbe hen over vinteren og i det

reform”, der truer med at presse studerende

Derfor har en af de vigtigste opgaver, for

tidlige forår, sådan at de nødvendige ændringer

til at droppe studierne og ikke mindst eva­

Studenterrådets repræsentanter i AU’s

kan foretages med virkning fra næste studieår.

lueringen af den faglige udviklingsproces.”

udviklingsproces på dagsordenen: ”Det kan

På sidste bestyrelsesmøde vedtog bestyrel­

Så de to studerendes arbejde i univer­

være fint med strategier og høje målsætninger,

sen ligeledes at ansætte en prorektor for

sitetsbestyrelsen gør altså en betydelig forskel

men hvis dagligdagen ikke fungerer, må fokus

uddannelse i det nye år: ”Vi ser det som

for os som studerende på Aarhus Universitet!

bestyrelse, været at sætte den faglige

INTERNATIONALISERING OG UDDANNELSE Af: Christian Søgaard-Jensen

Der bliver snakket om internationalisering

Bevæggrunden bag denne strategiformulering

på at tiltrække dygtige forskere og studerende,

alle steder! De færreste tager sig dog tid til

ligger blandt andet i de sager, der kom i

hvilket gavner kvaliteten af undervisningen,

at forklare, hvad internationalisering egentlig

kølvandet på SU­reformen. Men hvorfor skal

hvis altså de forskere, der tiltrækkes så bliver

er. Det bunder måske i, at internationalisering

flere egentlig tage et studieophold i udlandet?

brugt til at undervise!

mere er en tendens og en proces, end det er

Det korte svar er: Det er det, erhvervslivet

Uanset, hvordan man vender og drejer

en konkret ting.

efterspørger. Men giver det overhoved

internationaliseringen, dukker der

Studenterrådet, er som alle andre, også

mening, at flere skal tage på et studieophold?

altså en masse spørgsmål op. Vigtige

meget optaget af internationalisering.

Ja, det gør det måske nok. Endvidere kan

spørgsmål, som man skal blive ved med

Især internationalisering som en tendens

et essentielt spørgsmål, som desværre ikke

at stille, så implementeringen af nye

på Aarhus Universitet og i det danske

dækkes af uddannelsesministeriets strategi,

undervisningsmetoder, strategier mv., bliver så

uddannelsessystem. Internationalisering bliver

dog være, hvor alle disse studerende så skal

god som mulig.

nemlig ofte brugt, som et argument i sig selv, af

tage hen på deres ophold. Det giver ikke

I Studenterrådet er vi meget opmærksomme

både politikere og af universitetsledelsen, til at

nødvendigvis mening at tage på studieophold

på at sikre den bedste undervisningskvalitet

indføre en masse nye tiltag.

på et udenlandsk universitet, hvor niveauet er

for de studerende på AU, og derfor er det

Uddannelsesministeriet (FIVU) kom i sommer

ringere end det, der tilbydes på universiteterne

væsentligt for os, at der bliver afsat midler af

med en internationaliseringsstrategi, hvormed

herhjemme. Så hvis politikerne gerne vil gøre

til at sikre en god undervisningskvalitet. F.eks.

de ønskede at få flere studerende til at tage på

noget ved udenlandsopholdsproblematikken,

er vi meget opmærksomme på opkvalificering

studie­ eller praktikophold i udlandet. Pointen

bør de sørge for, at der kommer nogle bedre

af undervisere, så de er i stand til at undervise

med flere studie­ og praktikophold i udlandet er

aftaler i hus!

på engelsk, på et højt niveau. Vi arbejder også

at skabe stærkere internationale læringsmiljøer

Aarhus Universitet var også hurtige til at se

ihærdigt for at sikre ordentlige boligforhold for

og ikke mindst styrke de studerendes

fordele ved internationaliseringen. Især bliver

internationale studerende, der studerer ved

fremmedsprogskompetencer.

der, fra universitetets side, brugt mange midler

Aarhus Universitet.

4

MÅNEDENS AKTIVIST Du har lige været med Studenterrådet på politikkonference – hvad syntes du om det?

Det var fedt! Det var inspirerende at se så mange aktive studerende, der tager del i politikudviklingen om, hvad de studerende skal mene, og som repræsenterer deres medstuderende. Det er ikke mit første stormøde, det havde vi også i DGS, så oplevelsen som sådan var ikke ny. Det er nogle større ting, man kan ændre ved som studerende, og vores ord vejer tungere i den offentlige debat.

Hvorfor har du valgt at stille op til Akademisk Råd?

Studenterrådet har i dette nummer af Delfinen kåret Rasmus Slot til månedens aktivist. Rasmus studerer økonomi på 1. semester, men han har allerede nået at blive både mandatbærer i fællesrådet og repræsentant i LUPUS. Derudover stiller han op til Akademisk Råd på BSS. Det synes vi er ret sejt!

Hvorfor blev du studenterpolitisk aktiv?

Jeg var aktiv i DGS i gymnasiet, og i mit elevråd, så det virkede som en naturlig forlængelse af det. Jeg blev aktiv i første omgang, fordi jeg syntes, det var vigtigt, at eleverne havde en stemme og det ændrer sig jo ikke, bare fordi man kommer på universitetet. Så det er det der med at have en stemme og bruge den!

Det er vigtigt, at økonomi bliver repræsenteret, fordi vi er en af de største studieretninger på BSS. Det er nogle spændende beslutninger, der bliver truffet i Akademisk Råd. Det er en lidt anden vinkel end det, jeg tidligere har lavet. Man ”mænger” sig lidt mere med dem, der sidder på magten. I stedet for at stå og råbe udenfor, så sidder man indenfor i en behagelig stol.

Har du et råd til de gamle aktive?

At studenterpolitik ikke går ud på at sidde og snakke om, hvad der kunne være godt at gøre, men faktisk gå ud og gøre en forskel for sine medstuderende!

Hvad laver du om 10 år?

Enten sidder jeg i et ministerium og nørder tal, eller også sidder jeg i en interesseorganisation af en eller anden art – en fagforening eller noget.

KURSUSKALENDER

VIGTIGE DATOER

Perfektionstrang 4/3+18/3+1/4 2014 - Kursusnummer S50 50 kr.

Studieøkonomi 18/3 2014 - Kursusnummer S53 50 kr.

Introduktion til InDesign og Photoshop 5/4+6/4 2014 - Kursusnummer S55 350 kr.

Dig og dit CV 8/10 2013 - Kursusnummer S43 50 kr

Stresshåndtering 16/4 - 2014 - Kursusnummer S56 50 kr.

Argumentation i teori og praksis 23/3 - 2014 - Kursusnummer S54 100 kr.

Studieteknik, Lynlæsning og Memoteknik 8/3-9/3 2014 - Kursusnummer S51 500 kr.

Akademisk Råds-seminar 5.december kl. 16-22 Juleafslutning 13. december kl.13.30-16.30

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK

5

299,-

499,-

299,-

150,-

269,-

129,-

150,-

199,-

150,-

49,-

Magnetbogmærker 19,95 3 stk. 50,-

Fredrik Nielsens Vej 4, Studenternes Hus 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com

Glædelig jul og godt nytår

69,95