Delfinen #197

DELFINEN #197 | MAJ

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

INTERVIEW MED

JOOKS OM AT VÆRE FAMILIEFAR OG RAPPER

JOOKS - AU KRITIK - REPORTAGE FRA KAPSEJLADSEN - AUKLÆDT - TEDx DRUK & TAMPONER - SIMON JUL & RASMUS BJERG - STUDENTERRÅDET

INDHOLD #197 | MAJ

INTERVIEW: JOOKS SÆTTER FAMILIEN PÅ DAGSORDENEN - 6 KUNST, IVÆRKSÆTTERI OG FREMTIDSUDSIGTER - 10 AU UNDER DEN KRITISKE LUP - 12 HVAD SKER DER, NÅR DANSKE DRENGE LEGE NORSKE LEGE? - 15 SUPERHELTE-REVY OG BAJER PÅ MOESGAARD - 18 TEDX TALER UD - ENGELSK - 20 TIL GRØNLAND MED POESI - 22 TIDSPERSPEKTIV: STUDERENDE - 27 AV-I-RØVEN-CYKELTUR GENNEM USA - 29 STUDENTEROPRØR I AMSTERDAM - 31 DET TOSSE-SKØRE INTERVIEW MED SIMON JUL OG RASMUS BJERG - 33 KAPSEJLADSEN TÆT PÅ - 36 FÆGTE-REPORTAGE: EN GARDE! - 38 AUS - 42 STUDENTERRÅDET - 43

Delfinen #197

TEMA: FRI LEG

Frihed har gennem alle tider været en essentiel del af det at være menneske. Lige fra primaterne rejste sig, børstede støvet af knæene og frigjorde sig fra dyrene. Overalt i verden kæmper befolkninger, subkulturer og religiøse og seksuelle fællesskaber for friheden. At slippe fri for tyranni, udryddelse og fangenskab. Ja, selv i Danmark, råber vi højt for friheden. Frihed til at leve som vi finder bedst, sige det vi mener og handle efter det, vi tror på.

Også rappere må frigøre sig engang i mellem. Frigøre sig fra stereotyperne og den vante lyrik om fri sex og druk. Jooks slår en gang for alle fast, at han kæmper for at udvide rapgenren på sine præmisser og være den han er. Familiefar, rapper, forfatter. Ja, kært barn har i den grad mange navne. Og det er friheden til at være alle disse, der får det hele til at give mening.

Så sæt dig selv fri og tag med på cykeltur tværs over USA, lad lattermusklerne arbejde i det skøre interview med Kapsejlads-konferencierne Simon Jul og Rasmus Bjerg og lad dig inspirere af det engelske interview med TEDxVennelystBlvd.

Når Delfinen byder på fri leg bobler nye ideer frem og spændingsfelter opstår, som når poesi og billeder forenes i en symfoni af vild grønlandsk landskabsfotografi. Laboratoriet er åbent, og vi udforsker, sammenfatter og udfordrer. Ja, vi boltrer os faktisk i det frie tema. Så tag et kig i Delfinen, leg, drøm og tag en øl med ud i solskinnet og glæd dig til den kommende frihed på den anden side af de skræmmende eksamener! Delfinen holder sommerferie, men vi ses igen til september.

Held og lykke med eksamen, god sommer og god læselyst!

Eline Eggers Ansv. Chefredaktør

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Trine Møller Redaktionschef

3

AUKLÆDT

På AU findes et hav af mennesker, der myldrer rundt, som myrer i en gigantisk myretue. Anonymiteten lurer lige om hjørnet. Delfinen klæder nu AU af og prøver at komme ind under huden eller i hvert fald tøjet på denne store institution.

Sille Kirketerp Berthelsen fra Nordisk Sprog og Litteratur var frisk på opgaven og lod Delfinen fotografere sig. Vil du gerne klæde en af dine venner, veninder, studiekammerater eller forelæsere af?

Så send dit forslag til delfinen@sr.au.dk.

4

Delfinen #197

8

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

FOTOGRAFER

Eline Eggers

Agnete Schleicher Bønnerup

Studenterhus AARHUS

IBRAHIM ELECTRIC

Anna Eva Heilmann REDAKTIONSCHEF

Ida Bæk

Trine Møller

J. Rahbek Jesper Rais

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR

Karen M. Andersen

Casper Blæsbjerg

Kristian Jensen Lars Kruse

WEBREDAKTØR

Lasse Yde Hegnet

Karina Morsing

Linnea Sørensen Marie Linde Mayer

SKRIBENTER

Ove Hansen

Agnete Schleicher Bønnerup

Søren Steensig Jakobsen

Anna Eva Heilmann

Tobias Sandfeld

Camilla Søndergaard Andersen

Vassili Stroganov

LIVE @ STAKLADEN

Ida Bæk Julie Lindhardt Høimark Sørensen

MAIL

Kristian Jensen

delfinen@sr.au.dk

21. MAJ KL. 20.00

Kristoffer Skovgaard Jakobsen Lasse Yde Hegnet

WEB - FACEBOOK

Marie Linde Mayer

delfinen-magasin.dk

Søren Steensig Jakobsen

facebook.com/delfinenmagasin

Tobias Sandfeld Vassili Stroganov KORREKTURLÆSERE Agnete Schleicher Bønnerup Rikke Hector Degner

OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER

EUROVISION

SONG CONTEST

- på storskræm!

STUDENTERHUS AARHUS LØRDAG D. 23. MAJ

JACOB BELLENS

Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

LIVE @ STAKLADEN

Åbent redaktionsmøde er den 27. maj Næste deadline for annoncer er den 10. juli

17. SEPTEMBER KL. 20.00

Næste deadline for artikler er den 19. juli Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

FØLG OS PÅ

ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

Aarhus Kommune

NÅR FAMILIELIV HAR LIGESOM MEGET POTENS SOM SINGLEPIK

Delfinen møder Jooks aka. Johan Forsby en kølig solbeskinnet eftermiddag på Statsbiblioteket. Helt klædt i sort, med hætten over hovedet og med store sorte læderhandsker på sine hænder ligner han en ren Darth Vader. Men der er ikke meget mørkets fyrste over den smilende imødekommende rapper, som på det seneste både har begået en plade om at have familien som sin styrke og en bog om de skrøbelige unge mænd, og de udfordringer de står overfor i dag.

Tekst & foto: Trine Møller & Eline Eggers Jooks griner lidt, da vi komplimenterer de rå biker-agtige læderhandsker: ”Nu er jeg efterhånden blevet så vant til gå rundt med dem, at jeg fryser, hvis jeg ikke har dem på. Jeg har fået sådan nogle sarte hænder.”

Jooks smiler ikke bare med munden.

Det gennemstråler også hans øjne.

Bag det maskuline ydre gemmer sig en drenget charme. Han er i Aarhus sammen med medskribenten Tarek Omar. De skal interviewes om deres nye bog ”Sønner af mænd” om aftenen. Han fortæller, at de ankom dagen før og har været et smut forbi Den Gamle By. Han synes, Aarhus er en fed by.

TIDEN PÅ UNIVERSITETET Johan kommer fra et akademikerhjem, og det lå i kortene, at en universitetsuddannelse var en god ide. Dog var det først efter fem fjumreår med fest, rap og røgtåger, at hans kæreste og nuværende kone opfordrede ham til at søge ind. For hvad kunne der ske ved at prøve? Johan startede på Dansk på KU og startede efterfølgende på en overbygning i Kommunikation. Han

6

fik aldrig gjort overbygningen færdig, for midt i det hele kom ”Hun vil have en rapper” på gaden, og Johans liv førte ham ad andre veje. Men tiden på universitet har lært Johan noget: ”Jeg tror helt overordnet studiet gav mig det, at det lærte mig nogle helt basale redskaber, Man lærer at forholde sig til et stort kompliceret stof, og tage det ud af det, man ligesom kan bruge selv. Jeg tror, der er 90% kedsomhed på et studie, og så er der 10%, som så virkelig også fucker med dig, altså som går ind og påvirker dig og som gør ind og giver dig nogle nye perspektiver. Hvor du virkelig forstår, hvad er postmodernisme og går ind og mærker det fysisk. Så man kan kigge på verden med et andet sæt briller. Og det tror jeg er sindssygt vigtigt, det der med, at man bliver tvunget til at forholde sig til, hvordan andre mennesker ser verden og har set verden. Det giver grobund for en tolerance og mangfoldighed, at man sætter sig ind i, hvad andre har tænkt og følt.” For Johan var det også en vigtig læreproces på studiet at blive mindre autoritær, og ikke sluge alt, hvad teoretikere og forskere siger råt.

Delfinen #197

En lektie som folk oftest først lærer til allersidst i deres studietid: ”Det ville klæde en, hvis man var lidt mere antiautoritær fra starten.”

Johan har det fint med, at han aldrig fik gjort sit speciale færdigt: ”Det har ikke begrænset mine muligheder.

Nu er jeg selvstændig ved siden af og har et kommunikationsbureau med min kone. Der er ikke nogen dér, der beder om et speciale. Det er kun det første job, hvor du er afhængig af det der speciale. Der var nogle år, hvor mine venner blev færdige, og jeg så var ham ikke-akademikeren. Det var ret ufedt. Men i dag er det komplet ligegyldigt.”

Så eksamensbeviser er måske ikke så vigtige?

“Jeg tror, at man i det hele taget er meget fri til at skabe noget selv.

Mennesker er forskellige. Nogle har brug for et højt snit for og få et speciale, der står tolv på for at komme ind på drømmejobbet. Sådan et slags menneske er jeg ikke. For mig har det gavnet mere at fokusere på det, jeg generelt har lært på universitetet end på de eksaminer, hvor jeg lige fik 12.

“

Alt det der romantik, hvor alting er pakket ind i billeder, nĂĽr manden i virkeligheden bare vil sige, at han fucking elsker hende.

Kom nu ud af pappet! Og det gjorde mig nok mere direkte i min musik.

Studiemagasinet pĂĽ Aarhus Universitet

7

Når familieliv har ligesom meget potens som singlepik

Det er jo ikke, det du tager med dig videre. Det er den samlede mængde.

Johan har nogle flere gyldne ord, som han gerne vil give de universitetsstuderende med på vejen: ”Jo hurtigere, man kan finde noget på studiet, som tænder en, og som man kan omsætte til den virkelige verden udenfor studiet, jo bedre. Man skal bruge det, man lærer til noget. Ikke bare til at lave flere opgaver. Det er en dannelsesproces. Man skal tage det, man kan bruge og finde sig selv i det. Det er ikke meningen, at man skal kunne det hele. Ligeså snart det kilder i maven og i hovedet, så forfølg det.

MUSIKKEN Universitetet trak ikke voldsomt meget i Johan, som egentlig hellere bare ville spille musik men i bakspejlet kan han også se, at det gav noget i forhold til musikken: ”Det var så vigtigt, at jeg gjorde det. Det der med at få udvidet perspektivet, gjorde også virkelig meget for min musik. Det der med at sidde og læse et fast pensum af den danske litteraturskat og så tænke - sikke noget fucking lort. Ikke at jeg kan gøre det bedre selv nødven-

8

digvis. Men der var meget af det, som jeg synes var fuldstændig forfærdeligt.

Det der raseri over at være tvunget til at læse noget, man ikke kunne lide, er benzin på et bål, hvor man brænder for at skabe sit eget. Hvorfor gør I det sådan der? Alt det der romantik, hvor alting er pakket ind i billeder, når manden i virkeligheden bare vil sige, at han fucking elsker hende. Kom nu ud af pappet! Og det gjorde mig nok mere direkte i min musik. Johan valgte rappen som sin udtryksform, og han synes netop den rummer muligheden for at være mere umiddelbar.

Her behøver man ikke pakke tingene ind i floskler: ”Der er ikke så mange filtrer. Der er plads til ekstreme udtryk. Det hele skal ikke være pænt som i en popsang. Der er plads til hele spektret af følelser.

et produkt af det. Jeg sidder selv med telefon-tics og tjekker Facebook hele tiden. Og med hvilken grund? Selv når jeg sidder sammen med mine børn, kan jeg trække telefonen op og stirre på andre menneskers liv, mens mit eget udspiller sig lige foran mig.

Det bliver en refleks. Det bliver en tankeflugt. Vi lever i et konkurrencesamfund, hvor vi alle sammen har travlt, vi er pressede, vi vil gerne gøre det godt, vi vil gerne have et godt job, vi vil gerne præstere. Så vores hoveder de banker derudaf. Og så bruger vi det der som helle. Hvor det kunne være mega fedt, hvis vi kunne finde nogle andre former for helle. Nogle mere konstruktive fristeder. For når vi går på Facebook, så bliver hjernen jo bare sat på pause.

FACEBOOK-KULTUREN

DEN SKRØBELIGE UNGE MAND OG DE NYE KØNSROLLER

Når man lytter til Jooks tekster, får man en fornemmelse af, at han opfatter vores kultur som værende privilegeret, forkælet og en anelse overfladisk, men sådan ser Johan det ikke: ”Jeg synes, at vi bruger rigtig meget tid på overflade. Og jeg er selv

Johan Forsby og Tarek Omars nye bog ”Sønner af mænd” omhandler en generation af unge mænd, som har svært ved at finde deres ståsted i en forandret verden. Hvilke problematikker er det unge mænd i dag står overfor? ”Noget af det som jeg

Delfinen #197

Når familieliv har ligesom meget potens som singlepik

“

Jeg sidder selv med telefon-tics og tjekker Facebook hele tiden. Og med hvilken grund? Selv når jeg sidder sammen med mine børn, kan jeg trække telefonen op og stirre på andre menneskers liv, mens mit eget udspiller sig lige foran mig. har mærket selv, og som Tarek og jeg har set, er at vores fædre og måske især vores farfærdre, det er vokset op i en tid, hvor det at være mand var noget, der blev defineret af nogle ydre strukturer. Du bliver konfirmeret, du bliver gift, du får et job, som du har hele livet, og så er du en mand. Det findes ikke længere. Vi lever i en fragmenteret tid, vi rykker fra job til job.

Du er ikke prædefineret som mand.

Du skal selv vælge at definere dig selv som mand. Det er et nyt ansvar. Du skal selv stå for at blive en mand og træffe nogle valg selv. Mandeidentiteten er ikke bare længere det, vi kalder maskulint.

Hvordan kommer det konkret til udtryk? ”På hjemmefronten er manden kommet mere i spil. Manden må gerne

Faktaboks: Johan Forsby (Jooks) f. 5. marts 1980.

Det hele startede i 1997, hvor han med rapgruppen Rent Mel i Posen vandt DM i Rap. I 2009 udsendte han sin første soloplade, “Privilegeret”, hvor hittet “Hun vil have en rapper” gjorde Jooks landskendt.

Siden 2012 har Jooks udgivet sin musik i kapitler på Youtube. Afslutningsvis vil videoerne danne én sammenhængende fortælling.

I januar 2015 udkom så Jooks’ andet album, “Dyr”.

passe børn. Manden må gerne være til stede i det private liv. Der er nogle områder, hvor kvinden traditionelt var, og hvor manden nu kan være.

Mandens kvindelige side er ligeså potent i dag. Før var ens maskulinitet meget afhængig af, hvad man præsterede på arbejdsmarkedet. Nu skal du også kunne præstere i de private rammer. Køn er ikke bare en ting. Kønnet giver dig ikke længere soloadgang til nogle områder af livet. Og det er jo også en ny slags pres. Grænserne mellem kønnene er blevet blødere. Der er en masse ting, der er til forhandling” Har du følt det som et pres? ”Nej, jeg har set det som en frihed.

Min kone og jeg vil gerne være med til at definere tingene. SÅ for os er det en frihed.

Hvordan har du bevaret din maskulinitet i din rolle som familiefar? ”Jeg har set det som en styrke i stedet for en svaghed. Jeg ser det som en åbenlys styrke at være sammen med min familie, med min flok, Det giver energi at være sammen med mine børn. Det giver mig styrke at vide, at jeg kan være med til at opdrage dem og også kan trøste dem, når de er kede af det.

FRA SINGLEPIK TIL FAMILIEFAR Det er lidt af et spring, der er sket fra ”Privilegeret” og til ”Dyr”, hvad er der sket? ”Jeg er blevet ældre. Jeg har fået børn.

Og så var jeg nede i et hul, hvor jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle definere mig selv som musiker. Jeg prøvede at lave en kommerciel plade, som blev næsten færdig. Heldigvis bestemte jeg mig for, at det ikke var vejen at gå.

Jeg kunne mærke, at det bare ikke var rigtigt. Jeg blev ked af at have lavet noget musik, som i virkeligheden ikke

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

var det, jeg havde lyst til, men som var lavet på en affyringsrampe af noget kommercielt. Da jeg så begyndte at skrive om det hul at have tabt sig selv, så mærkede jeg en frigørelse. Jeg lavede tre kapitler, som jeg lagde ud, som handlede om det her med at have tabt sig selv, og forsøge at komme tilbage. Det fik jeg god respons på.

Den der ærlighed, den virker altid.

SÅ spurgte Emil (Orgi-E); om jeg ville lave ”Mand 2.0” med ham, som handler om børn og kone, og om hvor fucking sejt, jeg synes, det er. Og at det har ligeså stor potens, som det at have singlepik. Og så tog jeg i studiet og byggede videre på det. Det er ikke en familieplade, jeg har lavet, men familien er en stor del af det. Det er en rapplade, hvor familien er en potens del af hele universet. Jeg var fucking træt af, at en familiefar er sådan en blød Citroen-Berlingo-type. Gu er det ej! En familiefar er en, der har forstået at kunne have en flok og finde styrken i det. Og samtidig være ude. Det er ikke enten-eller. Du kan sagtens være til stede hjemme og være maks på ude.

DYR ER IKKE ET OPGØR MED DEN TRADITIONELLE RAPPERVERDEN? “Nej, den er mere en tilføjelse. Hvad skal dansk rap kunne, når vi bliver ældre. Hvis jeg skal blive ved med at rappe, så skal jeg kunne rappe om det, jeg står i. Det liv jeg lever. Interviewere spørger tit - jamen hvor længe skal du så blive ved med at rappe endnu?

Og jeg svarer: Hvornår stopper Kim Larsen? Der er plads til meget mere i genren. Det er blevet en meget tolerant genre.”

Vi slutter snakken af med en selfie og glæder os at opleve Jooks udfordrer genren endnu mere i fremtiden.

9

ET KUNSTNERISK STÆVNEMØDE

Fire kunsthistoriestuderende fra Aarhus Universitet har startet en ny frivillig forening, som skal styrke samarbejdet og netværket mellem de kunstneriske uddannelser i Århus. De har udsendt et Open Call, og til august laver de deres første pop-up-udstilling.

Tekst & foto: Agnete S. Bønnerup Bag det nye udstillingsinitiativ i Århus, Rendezvous, står fire kunsthistoriestuderende. Jeg har snakket med tre af de fire ildsjæle; Søs Bech Ladefoged, Amalie Marie Laustsen og Stine Skjødt Mygind om konceptet bag og vigtigheden af at samarbejde på tværs af de kunstneriske uddannelser.

Konceptet går ud på, at uetablerede kunstnere kontakter foreningen og viser deres kunst i porteføljer eller gennem links til deres hjemmesider.

Så vælger Rendezvous mellem de interesserede og finder et bindeled mellem dem: ”Vi håber på at finde måske 10 stykker til at starte med, som har

10

noget, der binder dem sammen. Det kunne være en lille detalje eller et materiale, de har tilfælles.” siger Søs Bech Ladefoged. Målet er at lave halvårlige pop-up-udstillinger med lokale og uetablerede kunstnere rundt omkring i tomme butikslokaler i Århus midtby.

Det udsendte Open Call har deadline d. 1. maj, og gruppen håber, at de får samlet en solid gruppe kunstnere til den første udstilling.

EN GENSIDIG AFHÆNGIGHED Rendezvous’ formål er at skabe et tidligt samarbejde mellem kunsthistoriestuderende og kunstnerne: ”Der er

Delfinen #197

ikke rigtig noget link, som det ser ud lige nu, mellem de to forskellige typer uddannelser. Her tænkte vi, at vores projekt faktisk kan gøre en forskel.” siger Stine Skjødt Mygind. Ideen til Rendezvous startede, da de fire studerende sad sammen til en venskabelig middag og ærgrede sig over, at deres studie ikke gav praktisk erfaring i at lave udstillinger: ”Når vi engang skal finde et job, så er det et krav, at vi skal have erfaring med at lave en udstilling. Vi besluttede, at hvis vi vil have erfaring med at lave udstillinger, så må vi selv gøre det. Der er ikke nogen, der kommer og spørger os.” siger Søs Bech Ladefoged.

Pop-up-udstillingen foregår mellem d. 21.8-13.9, 2015.

Rendezvous’ bestyrelse: Søs Bech Ladefoged Amalie Marie Laustsen Mathilde Renberg Stine Skjødt Mygind Følg Rendezvous på Facebook og Instagram.

E-mail: rendezvouscurators@gmail.com

Rendezvous mener, at samarbejdet mellem de kunstneriske uddannelser er vigtigt, fordi de er gensidigt afhængige af hinanden: ”Vi er afhængige af kunstneren, kunstneren er afhængige af os som kunstformidlere. Vi kan få italesat og brandet deres kunst.” siger Søs Bech Ladefoged.

POSITIV RESPONS Rendezvous har indtil videre fået god respons både fra kunstnere og folk fra kunstverdenen: ”Vi har fået fin respons fra Århus Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi og Byhøjskolen.

Underviserne har været gode og ivrige

efter at bruge vores koncept.” siger Søs Bech Ladefoged. Gruppen er blevet spottet i forbindelse med OFF2017, som er en del af Aarhus Europæisk Kulturhovedstad i 2017. OFF2017 vil skabe et netværkssamarbejde mellem kreative unge iværksættere inden for vækstlaget i Århus. I iværksætter øjemed har Studentervæksthus Aarhus også vist interesse for gruppen.

Rendezvous har fået en kontorplads hos Studentervæksthus Aarhus, og de har på den måde mulighed for at dyrke foreningens iværksætteri i et dynamisk og levende miljø.

Trods den gode opbakning så er Rendezvous en frivillig forening,

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

der først og fremmest er afhængig af sponsorater og fonde, fordi hele projektet går udenom kommercielle interesser. Indtil videre har de fået støtte fra Kulturforvaltningen i Århus Kommune og venter i øjeblikket svar fra Statens Kunstfond. De fire studerende er opsatte på at få Rendezvous til at fungere, og man kan tydeligt mærke deres passion for kunsten: ”Vi synes der mangler et tættere samarbejde, og vi brænder for projektet” siger Amalie Marie Laustsen.

11

MERE SUPPORT TIL STUDIENÆVNENE VIL HJÆLPE DE STUDERENDE MED HVERDAGENS ADMINISTRATIVE PROBLEMER Tekst: Vassili Stroganov Foto: Vassili Stroganov, Lars Kruse, Jesper Rais Der er ingen tvivl om, at de studerende oplever administrative problemer i hverdagen på Aarhus Universitet, men de er ikke de eneste, der har det svært. Før man begynder at skyde skylden på administrationen, skal man forstå hvad der egentlig foregår her på universitetet. Aarhus Universitet står i dag overfor større udfordringer end nogensinde før.

Indtil videre har centraliseringen og dimensioneringen sat sine tydelige spor, hvor både studerende, administratorer, undervisere, forskere og

ledere har betalt prisen på den ene eller anden måde. Oven i de oceanstore udfordringer, kommer der fra den 1. september 2015 en kaotisk tornado, der på paradoksal vis kaldes for fremdriftsreformen i stedet for tilbagedriftsreformen. Faktum her er, at Aarhus Universitet er ejet af staten, og derfor kan ministeriet komme med den ene kontraproduktive reform efter den anden. Forhåbentlig vil politikerne snart indse, at Aarhus Universitet ikke er en dåsefabrik, men et universitet. Indtil da må man gøre

det bedste, for at klare de problemer, som ministeriet har været med til at skabe.

DET DECENTRALISEREDE UNIVERSITET Efter 8 måneders observationer på Aarhus Universitet, er det tydeligt at se, hvad især konsekvenserne af centraliseringsmodellen har betydet for de studerendes hverdag. Modellen, der blandt andet førte til nedskæringer af administrativt personale, har betydet, at der er studerende, der fra tid til anden, ikke får den hjælp, de har brug for. De studerende kan nemlig let blive rundtossede i det gigantiske og uoverskuelige system. Derfor er det ekstremt vigtigt, at de får den rette hjælp. Den nye ledelsesmodel, der er vedtaget på universitetet skal blandt andet give institutterne og studienævnene mere support, få decentraliseret universitetet og samtidigt gøre det nemmere for administrationen at hjælpe de studerende. Hvis de lokale administrative organer som studienævnene ude på institutterne, får mere support, er det kun logisk, at de kan give den support videre til de studerende.

Uden mere support til studienævnene, kan man ikke forvente, at især de studerende, der er i en speciel akademisk situation, altid får den hjælp, de skal have. Der er ikke ressourcer nok til, at studienævnene, der Jamilla Vang

12

Delfinen #197

i forvejen er stærkt underbemandede, kan yde den maksimale hjælp til studerende med særlige anmodninger.

Studerende Jamilla Vangs case er et stærkt eksempel på, at det er altafgørende for de studerende med specielle anmodninger, at studienævnene får mere support fra ledelsen, så de kan behandle disse cases på den mest effektive måde.

JAMILLAS KAMP Jamilla Vang, der læser matematik og økonomi på Science and Technology, var i den særlige situation, at hun fik lov til at starte på sin kandidat, selvom hun manglede 5 ETCS point for at afslutte sin bachelor. Herefter søgte hun en midlertidig indskrivning på kandidatstudiet via sit studienævn.

Det var vigtigt for Jamilla Vang, at få godkendt sin midlertidige indskrivning på kandidatstudiet, da hun ellers ikke kunne komme op til de to fag på hendes kandidat, som hun var ved at tage. Da hun opdager, at der er problemer med hendes ansøgning, kontakter hun sit studienævn, men ingen svarer hende:

”Da jeg opsøger både administrationen og studienævnet, er der ikke rigtig nogen kontakt, og jo længere det tager dem at svare, jo tættere kommer jeg på den eksamen, som jeg jo gerne vil til. Jeg e-mailer til dem, ringer til dem og fysisk møder op på deres kontor, uden at kunne få nogen som helst kontakt. Den første rigtige kontakt opstår efter 30-40 dage, hvor jeg får at vide, at min ansøgning er behandlet og godkendt. Men der har mine eksamener ligesom været, og jeg har ikke været godkendt til at gå til eksamen,” siger Jamilla Vang.

Den e-mail hun får er kortfattet og forklarer hverken, hvordan hun skal håndtere de eksamener, hun nu mangler, eller om hun kan gå til en reeksamen. Denne langsomme og mangelfulde proces betyder, at Jamilla Vang har fulgt to fag på kandidaten, som hun ikke har fået lov til at afslutte, da afgørelsen om den midlertidige indskrivning kom for sent. I dag læser Jamilla Vang videre på sin kandidat, men på grund af situationen, er hun et semester bagud. ”Efterfølgende var jeg nede og snakke med chefen for studienævnet,

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

fordi jeg synes, at det var en meget uretfærdig behandling. Han nævner, at grunden til, at det tager så lang tid at behandle min sag dels er på grund af nedskæringer af personale og dels på grund af, at der er så mange kvinder i hans afdeling, der er på barsel,” siger Jamilla Vang. Chefen for Jamilla Vangs studienævn har ikke ønsket at kommentere sagen.

SUPPORT SKAL DER TIL Netop nedskæringer af personalet og manglende support til dem, er det der gør, at denne utænkelige situation opstår. Hvis studienævnet i Jamilla Vangs sag havde haft den rigtige support, så var der aldrig opstået et problem. Tillidsrepræsentanten for det ikke-akademiske personale på AU, Aase Pedersen er helt enig: ”Vi mangler virkelig folk til driften, og det er netop nogle folk, der tager sig af de studerende. De studerende skal føres lidt i hånden nogle gange, og det synes jeg er helt fint. Der skal være nogen til at tage sig af dem og få dem videre både på den ene og på den anden måde,” fortæller Aase Pedersen.

13

Mere Support til Studienævnene vil Hjælpe De Studerende med Hverdagens Administrative Problemer

Heldigvis er man nu fra ledelsens side ved at rette op på situationen, hvor man arbejder på at give mere support til både institutterne og studienævnene, så de lettere kan løse de lokale problemer. Her er man ved at arbejde med kompetenceudvikling, og samtidig er der fokus på, at administrationspersonalet skal føle en tættere tilknytning og forbindelse til det arbejde, der er på et universitet, fortæller dekan på BSS Svend Hylleberg:”Administrationspersonalet skal ikke kunne føle, at de ligeså godt kunne sidde i langbortistan. De skal føle, at de er en del af universitetets hjerte, kan man næsten kalde det. Det er den forbindelse, der til en vis udstrækning blev brudt under centraliseringen”, siger Svend Hylleberg.

Administrationen er en stor del af kernen på universitetet, som vi alle har en kommunikation med i vores hverdag. Det er administrationen, der hjælper til, når de studerende har et problem, og selv om det kan tage lang tid, at få et svar på et spørgsmål, så kan man trygt regne med, at de mennesker der sidder i administrationen, har de studerende som førsteprioritet. Uddannelseschef på Science and Technology Kim Kusk, der arbejder i administrationen, er ikke i tvivl om, hvem der kommer først på her på Aarhus Universitet, når der skal gives administrativ hjælp: ”Jeg har en pri-

oriteringsliste, og hvis ikke jeg kan få lov til at følge den, så vil jeg ikke være chef her. De studerende er nummer et, underviserne er nummer to og ledelsen er nummer tre. Så når jeg skal bruge mine ressourcer, så servicerer jeg først de studerende. Det der er tilbage går til underviserne, og hvis der er noget tilbage, så får ledelsen det,” siger Kim Kusk.

DE STUDERENDE FØRST Selvom det kan være svært for studerende, at navigere sig igennem systemet og klare de lavpraktiske processer her på Aarhus Universitet, skal man huske på, at administrationen gør alt for at hjælpe de studerende, og det skal man sætte pris på. Der er altid en risiko for, at noget går galt, men det er vigtigt at vide, at administrationen gør det bedste for, at det ikke sker.

Med mere support fra ledelsen vil administrationen uden tvivl blive endnu mere effektiv. Pilen peger opad, men vi ved alle at processer tager tid. I mellemtiden handler det om at være åben over for de konstante forandringer her på AU, og få det bedste ud af det, mener universitetsdirektør Jane Kraglund: ”Man er nødt til at være positiv. Hvornår vi er der, hvor alting er godt, det ved jeg ikke. Jeg synes bare man skal arbejde på det, og så tage de fremskridt der kommer. Det er en konstant udviklingsproces i forhold til at gøre hinanden gode.”

Aase Pedersen

Svend Hylleberg

14

Delfinen #197

NOR DRU SKE OG KLEGE TAM PON ER

En vårlig aften i april udsatte Delfinen fem danske studerende for norske traditionsprægede druklege. Villige, men uvidende, gik de fem fyre med til at efterligne de norske studenter.

Tekst & foto: Marie Linde Mayer Når danske studenter skal have huen på, bliver det fejret med stil. Vores nabo i nord har derimod en anden måde at gøre det på, for i Norge er festen i en langt større skala. Det er en tradition, der er forbundet med mange ritualer omkring påklædning, druk, fester og regler, som man skal følge i den gældende periode. Fejringen foregår før eksamen og starter typisk omkring d. 1. maj og varer til den 17. maj, som også er Norges nationaldag. De norske studenter bliver kaldet russ og kan genkendes på, at de går i røde eller blå overalls.

Vi udsatte vores forsøgskaniner Niels Bak, Jacob Seirup, Thor Pedersen, Mathias Brandt og Christian ‚Rigo’ Poulsen for, hvad man i Norge ville kaldt russeknuder, som er forskellige udfordringer, man forsøger at udføre i løbet af den tid, man er russ. Drenge-

ne blev smidt ud i det ved at få et helt nyt forhold til et godt kendt feminint hygiejneprodukt, nemlig tamponen.

Udfordringen gik ud på at have to super-tamponer i munden, mens man bunder en øl. Efter lidt udforskning, fandt de hurtig ud af hvilken vej tamponerne skulle vende og fik startet på deres øl. Det skulle vise sig at blive en nem udfordring for de øl-konsumerende danske drenge som nemt fik drukket deres øl og smidt tamponerne.

Det er ikke kun russeknuderne, der indgår i den norske fejring af endt skolegang. I de større byer er der tradition for, at flere studenter går sammen og køber en bus eller bil, som de bruger til at komme rundt til fester og specielle festivaler, kun beregnet til dem, der er russ. Der bliver investeret mange penge i den periode og da skrivende journalist var russ, løb beløbet for den dyreste bus op på over 2 millioner norske kroner.

“

Andre udfordringer, der blev taget denne aften var blandt andet at sidde med to the-poser i munden i 20 minutter og se en episode af Postman Per og drikke hver gang han giver forkert - noget han gør en del.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

15

Norske Druklege

og

Tamponer

Tilbage til vores brage drenge. Næste udfordring var at drikke en dåseøl uden at bruge hænderne eller andre hjælpemidler. Det viste sig at være en del mere udfordrende, særligt for Mathias og Niels, der havde valgt at udføre to udfordringer samtidig, hvilket førte til at de skulle sidde under et bord i en time. Andre udfordringer, der blev taget denne aften, var blandt andet at sidde med to the-poser i munden i 20 minutter og se en episode af Postman Per og drikke hver gang han giver forkert - noget han gør en del. Vi opsummerede aftenen med en hyldest til den imponerende indsats fra forsøgskaninerne og en samtale om at russeknuderne kunne gennemføres som en del af festivalunderholdning.

Den norske studentertid adskiller sig fra den danske på mange måder, men stammer i udgangpunktet fra Danmark. Den har de sidste mange år været præget af et stort pengeforbrug, men det stopper ikke nye generationer af gymnasieelver fra at deltage i denne årlige markør for skoleårets afslutning. Udfordringerne man går igennem som russ, var noget vores danske studerende klarede med bravour, og der er mange flere at tage af. Hvis du selv kunne tænke dig at prøve, ligger der et link i faktaboksen.

16

Faktaboks: • Russ = norsk student.

• Russeknuder= En liste over forskellige udfordringer, man bestræber sig på at udføre mens man er russ.

• Den norske studentertid varer ca. fra 1. maj til 17. maj • Studentertiden er før eksamen.

• Link til årets russeknuder: http:// www.russenshovedstyre.no/russeknuter/

Delfinen #197

1 stk. 39,95

3 stk. 100,-

Stakbogladen - Viden i stakkevis

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk

DER ER UGLER I MOESEN Tekst: Lasse Yde Hegnet Foto: Lasse Yde Hegnet, Linnea Sørensen

Hvad sker der på de dele af Universitet, der ikke ligger omkring Universitetsparken? Delfinen har taget bus 18 til Moesgaard for at besøge antropologernes og arkæologernes gemmested i Skåde Bakker.

Foråret er kommet til Aarhus og forvandlingen fra den døde og triste vintertid til det smukke, grønne forår er ganske nem at se, når man er studerende inde omkring Universitetsparken. Men nogle studerende har et noget bedre blik på naturens forvandling: I skovene syd for Aarhus, i det smukke guldalderlandskab, læser nogle hundrede studerende på Moesgaard. Dybt i skovens stille ro, bliver fremtidens arkæologer og antropologer uddannet. Og hvad sker der så ellers derude i skovens skjul?

Er det rigtigt at alle arkæologer bærer sølvpapir på hovedet og klæder sig i islandske sweatre, inden de leger vikinger på stranden? Og er antropo-

18

logerne en flok hippier, der ofrer høns i selvkonstituerende ritualer? Måske.

Da der sjældent kommer andre studerende på besøg i skoven, kan rygterne løbe hurtigt. De nyeste rygter går på, at en superhelt har set dagens lys på den gamle herregård…

Den maskerede frelser går under navnet ”Anthroman” og er frontfiguren for den første udgave af Moesgård Revyen, der løber af stablen d. 5. maj.

Som heltens navn antyder, er han og revyen skabt af nogle studerende på antropologi. Hans superkræfter kommer til udtryk i en frygtelig, fabulerende dekonstruktion og en super-relativerende snik-snak, når han forsøger at løse konflikter i kulturmø-

Delfinen #197

der og i kampen for at redde verden.

Hans identitet er hemmelig, men på et planlægningsmøde i slutningen af marts, afsløres det, at Anthroman kan være alle antropologer. Han afspejler alle antropologers dybe, dybe ønske om at redde verden, men som en anden Batman må man gøre det med masken over hovedet.

KULTUR FOR INITIATIV På Moesgaard (eller ”i Moesen” på det lokale slang) er de studerende vant til selv at skabe initiativerne, for at få noget til at ske i studielivet. Således er traditionen på antropologi, at nye studerende knapt har været studeren-

de i et år, inden de får ansvaret for at drive fredagsbarer og festudvalg. Vil man gerne noget mere kreativt end at arrangere en øl-stafet, så ved man, hvis det ikke er der i forvejen, at man må lave det selv. Det har en lille kerne på små 10 antropologistuderende sat sig for. De har siden efteråret kæmpet for at få opbakning nok til revyen, og nu er de klar til at vise de kreative sketches frem for deres medstuderende. Da det er de antropologistuderende, der står for revyen, har den naturligt nok sit kreative fokus på mærkelige begreber, teoretikere og tendenser indenfor faget. Men bagmændene insisterer på, at det skal være hele Moesgaards revy. De håber, at en vellykket første opsætning kan lokke arkæologerne til, så der både kan komme flere skuespillere, initiativtagere og ikke mindst et større publikum.

I første omgang handler det dog om at få nok frivillige kræfter til at stable revyen på benene. Den lille hårde kerne kæmpede hårdt for at få hentet flere kræfter ind igennem efteråret.

Bl.a. gav de prøver på deres kunnen i samarbejde med den antropologiske fredagsbar, BarBaren, der arrangerede en revy-bar i november 2014. Det øgede kernen, men ikke med mange.

Linnea Sørensen, der har været med fra starten, mener at det er fordi revyen stadig er ny og uprøvet at flere ikke er gået helhjertet ind i arbejdet.

Anthroman - Moesgaard Revyens frontmand og fabulerende frelser.

SIDSTE HÅND PÅ VÆRKET Nogle uger inden premieren har de engagerede valgt at lukke øjnene og gøre revyen færdig med de hænder de nu engang har. Det betyder, at nogen kan stå med en guitar i hånden i et nummer, være backstage i et andet og stå på scenen i det tredje. Der er mange strenge at spille på. Der øves både på Moesgaard, på Kasernen og i kollegiers fælleslokaler. Replikkerne skal sidde i skabet når Sofie Carsten-Nielsen og den onde Dr. Djøf, som et andet Team Rocket vil fange humanisterne som Pokémon og putte dem i kasser, når der skal danses stammedans over avunkulat-begrebet og Smilende Susie er lavet om til Læsende Lasse.

Frivillige har hængt flyers op, også på det store universitet, og udover en pris på to 20’ere (én til bus, én til entré) lover de, at der er øl. Jeg kommer!

Afslutningssketchen hvor Sofie Carsten Nielsen og den onde Dr. Djøf fører nådesløs kamp mod humanisterne.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

19

VennelystBlvd - IDEAS WORTH SPREADING HAVE FINALLY ARRIVED IN AARHUS Text & photo : Ida Bæk Anyone familiar with TED talks knows that it is hard not to be inspired when confronted with the slogan ”Ideas worth spreading”. With Aarhus being a university city with a large influx of internationals as well as being appointed European Capital of Culture 2017, it is quite surprising that the TEDx* has not yet arrived in Denmark’s second biggest city.

But TEDx-conferences do not just arrive at a city – they are started and developed there by highly-motivated individuals. And now, thanks to two Aarhus-based internationals and a team of 8 other volunteers, TEDx is finally coming to Aarhus on the 9th of May under the name of TEDxVennelystBlvd. Delfinen went to meet the dedicated core-team and to ask Galuh Wulandari, official spokesperson and Communication Specialist for TEDxVennelystBlvd, about their effort to create Aarhus’ very first TEDx conference. *x = independently organised TED event First off, can you tell me a little about how the idea of having a TEDx conference in Aarhus came to mind?

The initiative came from the co-organisers, Belén and Andrea, because they thought it was about time for Aarhus to have fresh ideas and trigger the minds of the community. It is quite surprising, actually, that there hasn’t been a TEDx event here in Aarhus before because it is the second biggest city and has a lot of international students and start-ups. Both of

them thought “Well, okay, it’s about time for Aarhus to actually experience TEDx,” and they applied for a license at TED - I think it was in May - and then in December they started looking for volunteers for the core-team and here we are, trying to realise the dream!

So the volunteer core-team consists of 10 people who have different roles.

How do you make it work and what does a typical week the TEDx volunteers look like?

We all have different tasks and, aside from our weekly meetings, we communicate through a facebook-group.

Once someone has an update they share it in the group. Here in TEDx, everyone is equal and so everyone has the same opportunities to share ideas and opinions about the topic and we’re helpful towards one another if someone is having difficulties with a task. We apply what we call a 15-to-5 report where each person has to write something for 15 minutes and then another person reads it for 5 minutes.

It’s basically what you’re doing, what you have completed this week and what you’re going to do the following week. This is very helpful for us to check up on each other and the tasks we need to complete. We also have something called TEDxHub, a platform where all the organisers around the world who are planning a TEDx-event can share ideas and discuss how to organise the TEDx-events.

It seems like you work a lot of hours everyday to make TEDxVennelystBlvd

Galuh Wulandari, a native of Indonesia, is studying for a Master’s Degree in Corporate Communication at Aarhus University as well as spending up to 4 hours per day as TEDxVennelystBlvd’s communication specialist.

20

Delfinen #197

happen – and you do it all for free.

What do you hope to gain from an experience like this? Why do you do it?

First, it’s because it’s TED - it’s a big community and I really want to be a part of it. It’s also a good way for me to actually improve and update my knowledge. But the volunteer-basis can be a challenge because it’s not a full-time job and there’s no such thing as obligation. It’s driven by yourself.

But it’s a good thing that here, everyone has the same vision and everyone has the same mission which is to create the first TEDx in Aarhus and we’re all like: ”This is what we’re going to do. Let’s do it!” We’re quite an international group and that makes it very very interesting.

Now let’s talk about the conference itself. The theme is ”Time and Timing”.

How come you chose this theme?

Here in Denmark, time is very precious. Everyone is very punctual but

The TEDxVennelystBlvd team on the Navitas rooftop Front row (left to right): Belén Jiménez-Mena, Andrea Klassen, Alexandra Neczliová, Galuh Wulandari, Roberta Vavzenaviciute Back row (left to right): Steffen Marziniak, Juraj Pal, Edgár Zillmann, Alfonso Redondo.

time keeps ticking and you can’t stop it. Also, pretty much everything relies on timing; like good ideas – they’re also reliant on time and timing and this will visible at the event itself and in the speakers. They have all had their own precious experiences with time whether it regards a project or their personal experiences. The message that we also want to deliver to the attendees is that we sometimes think: ”Okay, I’m gonna put that off and maybe do it later,” and you just keep thinking that until the deadline is tomorrow. So we think that this time will be relatable for everyone and so it is perfect for TEDx.

conference in May. We have only 100 spots available and the event will be pretty intimate. We have to select our participants to have a diverse group because we want you to be able to expand your network and gain new knowledge. You won’t find that all of them are students or professors or entrepreneurs because we want it to be like a community where different aspects from Aarhus are represented.

We hope that the people who come to the conference will not only experience the ideas for themselves but that they will also spread the ideas to their respective communities.

Facts about TEDxVennelystBlvd: • TED stands for technology, entertainment, and design.

• TEDx is run on a volunteer basis.

• TEDxVennelystBlvd will take place at Peter Bøgh Auditorium on Saturday May 9th under the theme “Time and Timing”.

• The conference will be an intimate event of 100 attendees and 5 guest speakers including a AU professor, a disaster historian and a student – check out the full program at http:// www.tedxvennelystblvd.com/speakers/ • Delfinen will be present at the event so make sure to follow us on instagram @delfinen_magasin and twitter @DelfinenMagasin and our website.

What are your hopes for the conference?

We had an event in March called TEDxLive where we aired the TED talks from the annual conference at Studenterhuset which was sort of a teaser for the event in May. The TEDxLive event was pretty succesful; we had 200 seats available and it was all full. We want to maintain that spirit and excitement for the

• You can also follow TEDxVennelystBlvd on instagram @tedxvennelystblvd and twitter @TEDxVennelyst • TED’s network of YouTube channels has almost 7 million subscribers, 57.650 videos and over 1 billion plays.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

21

EN POETISK BILLEDSERIE Tekst & foto: Tobias Sandfeld

QIVITTOQ Jeg går gennem natten med næsen mod nord og ansigtet badet i midnatssol. Under mig hyler hundene.

Fordums granit bryder denne grønne verden af dværgvækst. Lyng, blåbær, revling, birk, pil.

Støvbolden lyser op og eksploderer, med rørhatten som tilskuere. Blåklokken nikker anerkendende.

En silhuet med glødende øjne strækker ryg og lunter afsted. Noget hvidt hopper i det fjerne.

Den tørre luft river i næsen og vinden pisker mine øjne til tårer. Kulden fra én døende kæmpe bider i mine kinder.

22

Delfinen #197

EFTERMIDDAG I AUGUST, DISKOBUGTEN Stålgråt slår mod den brændte kyst.

Skumtoppe formes i bugtens vugge.

Himlens kavaleri ruller frem.

Skærene viser tænder og fremmaner fortidens spøgelser. Forpinte fangere tabt i stormens vold.

Majestætiske får af gasblåt, turkis og hvidt drives frem. Kursen er sat mod nord med polarstrømmen som hyrde.

Stormfuglene er gået på vingerne. Vimplen slår piskesmæld. Salt står ind i ansigtet.

Fiskerbåde retræten.

Nu kommer det store pust. Melville har fyldt sine lunger. Retning nordvest. Mærk dig hans ord.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

23

En Poetisk Billedserie

ILULISSAT De ruller, vælter og falder fra hinanden.

De knurrer. De truer. Med ét eksploderer de i en eksotisk torden. Styrter i døden i det kolde hav. Splintres til de atomer, de er gjort af.

Blå, hvid, grå, sort, grøn og violet. De smukkeste ædelsten. Tonstungt skåret ud i en verden for længe siden.

De føder morgengryet og sluger solen igen. I den nedgang, der rammer dagen ind.

Ilulissat – de ensomme kæmper.

24

Delfinen #197

En Poetisk Billedserie

HAVETS MODER Jeg er havet moderen din. Fra mit væsen strømmer alle salige skabninger. Jeg, din herskerinde. I, mine børn.

Jeg har født dig. Jeg kommer at føde dine børn, den rasende blæst. Stormen, du som kigger stjerner i den mørke nat.

Jeg bølger grønt i den klare polarnat. Hvalrossen flager på halvt og varsler tømmermænd. Ansigter i en pirrelig grimasse, et magiskrealistisk skær.

Jeg føder de levende og tager de døde. Uden jeg, er du ikke. Red mit filtrede hår. Gyd olie på mine vande og glem dig selv.

Stormende drøm, stormens drømme, drømmende storm.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

25

En Poetisk Billedserie

SOMMERFORNEMMELSER Smeltevandet var her for ganske nyligt. Tog vinteren og mørket med sig. Det er juli. Solen varmer min ryg.

Gederams blomstrer om kamp med teenagerne. Smilene stråler som isbjergene i bugten.

Hundene samles i fælles kor. Lugten af sten og hundelort kommer fra sletten. Hvalpene stemmer i. De overraskes.

Fra fjorden siver rimtågen. En fløjlsblød dyne, der indhyller byen. Kølig, hvid, fugtig.

Den nedgående sol vejrer fra hvert et hus. En brusende glæde ruller ned af gaden. Midnatssolen hylder de tørstige.

Indbydelser til efterfest med venligt folk strømmer fra værtshusets dør. Morgen kommer snart. Sommerens uendelige dag.

26

Delfinen #197

TIDSREJSE STUDERENDE GENNEM TIDEN

Mit liv som studerende på Aarhus Universitet har de sidste par år både været en berigende og udfordrende tid. Undervejs har jeg oplevet en tendens til både at skulle udvikle en stigende selvstændighed, men min studieaktivitet har samtidig været under konstant overvågning. I løbet af processen er jeg ligeledes blevet gjort opmærksom på vigtigheden af uddannelse for min egen og samfundets fremtid, hvor der til trods ses stigende stramninger og besparelser på uddannelsesområdet. Et blik på udviklingen for livet som studerende kan måske hjælpe med at give en bedre forståelse af hvor vi er i dag.

Tekst: Camilla Søndergaard Andersen Foto: Ove Hansen, Karen M. Andersen (AU Universitetshistorie, Palle Lykke)

UDDANNELSE – ET BEGREB I UDVIKLING Livet som studerende har ændret sig betragteligt gennem tiden, hvor det tidligere var forbeholdt de få privilegerede, er det i dag blevet alment tilgængeligt. Synet på uddannelse har ligeledes bevæget sig fra at være et kristent dannelsesprojekt, vejen til lighed og retfærdighed, over til i dag at udgøre et nødvendigt redskab til at begå sig i globaliseringens konkurrenceprægede tidsalder. Denne udvikling bærer både muligheder og udfordringer med sig. Adgangen til uddannelse er på den ene side blevet demokratiseret og sikrer en større social lighed, men uddannelsens udbredelse har

samtidig gjort det til en nødvendighed at uddanne sig for at kunne begå sig i samfundet. På den måde har kravene til de studerende ændret sig gennem tiden.

onen. På den tid var skolegang ikke udbredt, den enkelte elev blev i stedet holdt hjemme for at bidrage med arbejdskraft. Det var derfor tidligere primært forbeholdt de velhavende at give deres børn en uddannelse.

INTERESSEN FOR UDDANNELSE VÆKKES

SU’ENS INDFØRELSE

Tilbage i 1500-tallet var undervisning en kirkelig opgave, som blev løst i forbindelse med opdragelsen.

I 1700-tallet voksede interessen for uddannelse, hvor der var en statslig og kirkelig interesse i opdragelsen af børn til læsende kristne. Det var dog først i 1814, at der blev gennemført en landsdækkende undervisningspligt fra 6-7-årsalderen indtil konfirmati-

En vigtig faktor, der var med til at sikre ligelig adgang til uddannelse var Statens Uddannelsesstøtte, også bedre kendt under forkortelsen SU. Ydelsen blev oprettet efter 2. Verdenskrig, for at give økonomisk støtte til de unge, der ville fortsætte en videregående uddannelse. I 1988 blev SU’en hævet, for at begrænse de studerendes erhvervsarbejde og give dem mere

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

27

Tidsrejse

tid til studiet. På den måde var der skabt et bedre grundlag for at tage en uddannelse, som kan forklare det stigende antal af studerende.

UDDANNELSE SOM VEJEN TIL SAMFUNDSVÆKST OG PERSONLIG UDVIKLING En ny central påvirkning er det globale aspekt, der kommer til udtryk i et fokus på at skabe resultater for at sikre en konkurrencedygtighed. Der har siden 1990’erne derfor været gjort et forsøg på at styrke de studerendes faglighed for at imødekomme den internationale konkurrence.

FRIHED ELLER TVANG? Uddannelse har gennem tiden været et middel til at skabe lige muligheder, bryde den sociale arv og skabe større social retfærdighed. Velfærdsstaten har i princippet gjort det muligt for alle samfundslag at få en uddannelse og bryde med deres miljø. Der viser sig dog stadig de samme grundlæggende uligheder i forholdet mellem de bedst uddannede og dem længere nede i uddannelsessystemet. Udviklingen kan opsummerende siges at være gået fra et kristent dannel-

28

sesprojekt, til et håb om frihed og lighed over til i dag at være blevet en nødvendighed for at kunne begå sig i samfundet. I den forbindelse er det paradoksalt at vejen til frihed og demokrati opnås gennem vedvarende strammere reformer, som den nylige fremdriftsreform kan ses som et eksempel på.

FREMTIDEN? Hvordan ser fremtiden så ud? Et vigtigt aspekt er balancen mellem at give de studerende frihed i deres uddannelse over for at skabe nogle velordnede rammer, der skal sikre en struktur på uddannelsen. En måde at håndtere dette kan være at fortsætte den udvikling, der er påbegyndt med at give de studerende medbestemmelse på deres uddannelsesstruktur, hvor der foregår en dialog mellem underviser og studerende. På den måde vil man være i kontakt med de studerendes behov, samtidig med at underviseren skaber retningen.

Slutteligt er det ikke mindst værd at nævne universiteternes fremtidige reaktion på den stigende internationale konkurrence, hvor man, efter min mening, skal forsøge at modsatte sig en for resultatorienteret tilgang.

Delfinen #197

Det er nødvendigt at være bevidst om menneskerne i processen, som er afgørende for at sikre de studerendes trivsel. Kun på det grundlag kan de studerende sikre sig selv og samfundet en lys fremtid.

NEW YORK – SAN FRANCISCO PÅ CYKEL

Vi er to studerende fra Aarhus Universitet, der lige om lidt pakker vores trofaste cykler i kasser og drager mod USA. Latterligt langt fra professionelle cykelryttere, er det lidt af et ”vanvidsprojekt” ifølge både forældre og venner, men ideen opstod allerede sidste år på en cykeltur fra Milano til Athen.

Tekst & foto: Anna Eva Heilmann ”Jeg kan ikke, for helvede,” lyder det opgivende fra den bageste cykel. Den græske sol bager nådesløst ned på os, og den bjergside vi i øjeblikket kæmper os opad, virker så uendelig stejl. Det er 28 dage siden vi steg på cyklerne i Milano, og vi står små 30 kilometer fra vores endemål, Athen.

Det har været sindssygt hårdt - både mentalt og fysisk. Vi har krydset flere bjergkæder, set det skæve tårn i Pisa, drukket espressoer i små søvnige bjerglandsbyer, vadet rundt i ruinerne i Pompeii, og overlevet at køre ind i Napoli i myldretiden. Vi har slået

teltet op i venlige folks baghaver, overnattet på græske party-hostels, og oplevet samtlige tyskerfyldte, karaoke-glade campingpladser i Italien. ”Vi kunne cykle tværs over USA næste gang,” foreslår én af os, da vi, den sidste aften, sidder på en tagterrasse med en uforskammet god drink i hånden og nyder udsigten over Akropolis i aftensolen.

At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen jo - men at cykle flere tusinde kilometer er at overleve. Vejret, maden, vejen og røvcremen; alt bliver kogt ned til basale behov og instink-

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

ter. Dette betyder også, at oplevelserne står så meget desto skarpere; solnedgangen er smukkere, pastaen er lækrere og de fantastiske folk vi møder på vejen er endnu rarere. Ingen af os havde prøvet noget lignende før, men vi var hooked!

Derfor pakker vi 6. maj 2015 igen vores trofaste cykler forsvarligt ned i kasser, og sætter kursen mod USA.

CYKELRUTEN: NEW YORK - SAN FRANCISCO. “I må være fuldstændig sindssyge” har op til flere forældrende enheder

29

New York – San Francisco på Cykel

hvislet, men vi er bare høje på tanken om eventyr. Kvinder udskiller vistnok efter fødslen et hormon, der får dem til at glemme smerten, så de derved frejdigt kaster sig ud i at få flere børn.

Noget af det samme må uden tvivl være på spil her; jeg synes svagt at erindre værkende kroppe, ødelagte liggeunderlag og regn i apokalyptiske mængder - men det må helt bestemt have været en ond drøm.

Vi bare glæder os til at opleve USA på hjul; cykle gennem barsk ørken, udforske fantastiske nationalparker, gå til gospelgudstjenester og blive fortryllede af kæmpemæssige storbyer. Den foreløbige rute fører os fra New York mod Washington DC, og derefter kraftigt mod vest. Meget kan ske undervejs har vi lært, men vi regner med at rulle gennem Virginia, Tennessee, Arkansas, Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona, Nevada og endelig Californien. Cykeltaskerne skal pakkes godt med bananer og proteinbarer, kortene skal studeres, orkan-udsigterne skal tjekkes, femten liter vand drikkes dagligt. Vi skal cykle gennem endeløse midtstater, gennem skov, over ørken, krydse Rocky Mountains. I Las Vegas kommer champagnen til at flyde, inden vi rammer den berømte Highway 1, hvor vi langs kysten kører de sidste par hundrede kilometer op mod vores endemål - San Francisco.

fing-profilen oprettet, kort-app’en downloadet og afskedsmiddagen på kollegiegangen planlagt. Vi er klar.

Næsten.

For der er meget, man ikke kan planlægge på forhånd, en stor usikkerhed og uforudsigelighed - men det er i grunden jo nok også det, der lokker os ud på landevejen.

I en overmodig rus har vi kontaktet rejseselskabet KILROY, der specialiserer sig i drømmerejser og studieophold for unge og studerende, og de er så fantastiske, at de sponsorerer vores flybilletter - turen kommer vi til at fortælle løbende om på deres hjemmeside og sociale medier.

Vores cykler får sig i øjeblikket en kærlig make-over og top-tuning sponsoreret af Jensen Cykler, men ellers ligger alle tingene parat i en bunke på kollegieværelset, klar til at blive pakket sirligt ned i cykeltaskerne. Teltet, trangiaen og Go-Pro kameraet, liggeunderlag, røvcreme og cykelpumpe. Derudover er Couchsur-

30

Delfinen #197

Ruten er inspireret af den originale ”Transamerican Biking Trail”.

Vi regner med at cykle igennem 12 stater og runde 6000 km.

RØRE I

N E M M A D TER

AMS

Studenterbevægelser har besat to universitetsbygninger i over en måned i Amsterdam.

Protesterne har tvunget Universitetsbestyrelsens direktør til at træde af, og de studerende får nu lov til at lave en uafhængig undersøgelse af universitetets økonomi og være med til at udtænke en ny og mere demokratisk ledelsesstruktur.

Tekst & foto: Søren Steensig Jakobsen Studiemagasinet på Aarhus Universitet

31

Røre i Amsterdammen

Spuistrat ligger inde i midten af Amsterdam. På karréens bagside løber en af de uendeligt mange kanaler, som både forbinder, adskiller og karakteriserer byen.

På denne dag i februar er det overskyet, og kanalens rolige overflade spejler himlens grå toner.

På karréens modsatte side, der hvor gaden Spuistrat løber, hersker til gengæld langt fra den samme melankolske idyl. Op mod 200 mennesker er samlet, og de råber taktfaste smædesange mod de talrige politimænd, der også er mødt op i dagens anledning.

To betjente fører en ung kvinde ud af universitetsbygningen Bungehuis, da hun når ud i dagslyset bifalder demonstranterne hende med høje klapsalver og råb. Hun bliver ekspederet ind i et af de medbragte salatfade, hvorefter bifaldet igen skifter over i en højlydt smædesang mod Amsterdams Universitet og specielt lederen af bestyrelsen, Louise Gunning.

De hovedsageligt unge protesterende synger nogle af de samme sange, som de andre studenteroprør i bl.a.

London og Vancouver: ”No ifs, no buts, no education cuts”.

Studenterbevægelsen De Nieuwe Universitiet har nu været inde i Bungehuis i 11 dage, fra d. 13. februar til d. 24., hvor politiet er mødt op fra morgenstunden for at rydde huset.

Louise Gunning er i mellemtiden blevet ekstra upopulær, eftersom bestyrelsens advokater har forsøgt at få idømt besætterne en bøde på intet mindre end 100.000£ pr. person pr. dag. Et strategisk fejltrin skulle det vise sig.

32

De overdrevne konsekvenser mod en flok fattige studerende blev gnisten, der antændte den store flammekaster mod bestyrelsen og specielt Louise Gunning. Adjunkt i filosofi Robin Celikates skrev et åbent brev, hvori han underskrev, at han også havde været inde i det besatte hus, og at han altså også skulle modtage samme bøde.

Brevet fik hurtigt over 150 underskrifter fra andre ansatte ved universitetet, hvilket var medvirkende til, at bestyrelsens advokater formindskede konsekvenserne betragteligt. Men det symbolske aspekt skulle vise sig at være endnu vigtigere, i hvert fald ifølge Celikates: ”Det viste, hvor usympatisk og udemokratisk bestyrelsen opfører sig.

Deres krav mod de studerende var helt ude af proportioner, og så virker det også absurd, at et universitet vil behandle sine egne studerende på den måde.”

MAGTKAMPEN I MAAGDENHUIS D. 25. februar, dagen efter Bungehuis blev ryddet, organiserede de to studenterbevægelser De Nieuwe Universitiet og Humanities Rally en march i protest mod, hvad de anså for en udemokratisk magtanvendelse mod deres ret til at ytre sig og protestere.

Marchen startede ved det affolkede Bungehuis og bevægede sig langs gaderne og kanalerne i Amsterdam mod en anden universitetsbygning, Maagdenhuis. Protestmarchen var dog blot en afledningsmanøvre, for da dagen var omme, var en ny besættelse etableret, nu i Maagdenhuis.

Delfinen #197

Besættelsen blev opretholdt indtil d.

11. april, og tiden blev brugt på foredrag og diskussioner om alternative og mere demokratiske ledelsesstrukturer på universitetet.

Bevægelserne kæmper imod de nye tiltag og reformer på universiteterne, hvilke de anser som problematiske, fordi de dels er et udtryk for universiteternes manglende demokrati og deres stigende kommercialisering.

Derudover omfatter kritikken også en modstand mod budgetnedskæringer på de humanistiske fakulteter og en sammenlægning af de fysiske fakulteter mellem to universiteter i Amsterdam.

Besættelsen var ifølge talsperson Ziggy en succes, dels fordi en masse nye ansigter begyndte at tage del i studenterbevægelserne, og dels fordi bestyrelsen gik med på en række af de studerendes krav. To kommissioner er nedsat; en der uafhængigt skal undersøge universitetets økonomi med henblik på at vurdere, hvor reelle budgetnedskæringerne er, og en anden kommission, der skal være med til at udarbejde en ny og mere demokratisk ledelsesstruktur, hvor universitetet i højere grad styres af de studerende og ansatte.

Klimakset på magtkampen kom dog først efter besættelsen var slut. Symbolet på universitetets manglende demokrati, bestyrelsesformand Louise Gunning, valgte at trække sig tilbage fra posten d. 19. april, og det kan måske være starten på et universitet med lidt mindre røre i andedammen.

MERE RØV I KLASKEHØJDE OG MOD TIL AT FEJLE

Klokken er tolv. Det er fredag d. 24. april 2015. Om en time skal Rasmus Bjerg og Simon Jul skyde den officielle Kapsejlads 2015 i gang foran 25.000 forventningsfulde studerende.

Inden da tog de sig på fornemmeste vis tid til at tale med Delfinen om modet til at fejle, om deres ungdom og om at blive ældre, og om hvorfor Kapsejladsen er så skønt et arrangement.

Tekst: Julie Lindhardt Høimark Sørensen Foto: J. Rahbek, Jesper Rais Hvorfor har I sagt ja til at være konferenciers ved Kapsejladsen? ”Det er jo som at vende hjem,” svarer Rasmus Bjerg begejstret, ”og så stiver det selvtilliden af, at man er omgivet af unge mennesker. Vi gjorde det for fem år siden, og der havde vi en rigtig sjov dag. Og vi blev fulde. Og så er vi blevet fem år ældre, og så tænkte vi: Gud, jamen har vi det stadig i os?”.

Det bliver Simon Jul, der må erkende, at ”det ved vi jo godt, at vi ikke har, men vi overbeviser selvfølgelig os selv gang på gang om, at det har vi. Sådan her i vores livs efterår, der ser vi jo gerne, at man får det bedste ud af livet, og at man på en eller anden måde glemmer sin cancer, og man glemmer sin øjensygdom og sin blodsygdom,

ja man glemmer i det hele taget, hvor syg man er, når man får lov til at træde op og mærke publikums gunst.

Jeg synes, at det er rigtig, rigtig sjovt, fordi det jo er blomsten af Danmarks intellektuelle ungdom, som brænder fuldstændig sammen! Det elsker jeg.

Jeg kan godt lide det der kaos, hvor man slipper tingene,” som Simon Jul beskriver det. Rasmus Bjerg griner og tilføjer, ”ja, lur mig, om der ikke er en kommende statsminister imellem de unge mennesker derude… Der er jo noget anarki over det og en improvisations-del, som vi begge to holder meget af, og som vi ikke får brugt så meget på den her måde i hverdagen”.

Både Simon Jul og Rasmus Bjerg er tydeligvist i højt humør og har ingen

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

planer om en stille eftermiddag. ”Jeg skal bare låses fast i InterCity-toget ved syvtiden” får Simon Jul fastslået.

TO GANGE OTTEOGTREDIVE Hvad var kendetegnende for jeres ungdom? ”Jeg tror i virkeligheden, at det var meget som dét derude,” svarer Rasmus Bjerg og vender sig om i sofaen for at kigge ud i den fyldte Universitetspark: ”Jeg kunne nærmest heller ikke stå på mine ben i de år. Man kunne jo ikke dø for det første!” Det kan Simon Jul godt nikke genkendende til: ”Jeg læste på det tidspunkt på Danmarks Radio, og var på talentholdet,

33

Mere Røv i Klaskehøjde og Mod til at Fejle

og var faktisk i tide og utide herovre på Journalisthøjskolen. Jeg var tit på Masken eller på Fatter Eskil, og ikke så meget på Journalisthøjskolen, kan man sige. Jeg var meget optaget af bare at drikke, feste og læse, og bare være de der 20 år”. ”Jeg var jo sådan en, der allerede havde min første kæreste”, siger Rasmus Bjerg så. ”Jeg havde haft min kæreste længe, da jeg var 20 år – og jeg har hende endnu! Er det ikke vanvittigt? Jeg har været sammen med hende over halvdelen af mit liv nu, og jeg er jo ikke mere end 38 – og det er jo ungt, trods alt”. ”Jeg har intet, og jeg er også 38,” siger Simon Jul med et smil på læben, men erkender hurtigt, at ”det er selvforskyldt”. ”Jeg var faktisk til eksamen hele dagen igår og blev slagter”, fortæller han så stolt. ”Sidste år købte jeg en bondegård og et slagteri, og selvom der er slagtere ansat, så virkede det som en meget fin ide, at jeg selv kunne slagte de dyr, jeg skal sælge”, forklarer han. Juls slagteruddannelse kommer i forlæn-

gelse af projektet Spis min gris, som med al tydelighed er ét, der står hans hjerte meget nær. ”Hvis jeg kigger helt nøgternt på det, så er det også en midtvejskrise, jeg er jo på vej mod de 40. Nu har jeg ikke nået børnene og familien, og det synes, at jeg er for dårlig til kompromisser og for narcissistisk til at kunne være god i et forhold, så nu skal jeg kaste mig over et eller andet, som ikke slår igen. Det bliver noget med at være god ved dyr og så i sidste ende slagte dem”.

Rasmus Bjerg har ikke et slagteri at prale af, men til gengæld slår han for tiden sine folder på Det Kongelige Teater med forestillingen Heksejagt.

Selvom Bjerg havde styr på kærligheden i en tidlig alder, var der andre ting i livet, som han siden hen begyndte at tvivle på. ”Da jeg var omkring de 30, begyndte jeg virkelig at blive i tvivl, om teateruddannelsen nu også var det rigtige valg. For gud, hvad kunne man ellers have gjort? Hvad synes man ellers var spændende? Og hvad indeholder man ellers? Engang

Om Simon Jul: Komiker, musiker og skuespiller.

Født 12. Marts 1977.

Kendt fra bl.a. tv-programmerne Banjos Likørstue og Mørk & Jul. Aktuel i radioprogrammet Bæltestedet på Radio24syv sammen med Jan Elhøj.

Nyuddannet slagter i forbindelse med projektet ”Spis min gris” (http:// spismingris.dk), der har fokus på dyrevelfærd, økologi og bæredygtighed.

34

Delfinen #197

ville jeg for eksempel gerne have læst økonomi. Det synes jeg var spændende, og så tænkte jeg på, at jeg kunne være blevet børsmægler” siger han så, hvilket på ny fremkalder den kendetegnende latter fra både Simon Jul og Rasmus Bjerg.

FREDDIE MERCURY OG KIM JONG-UN Interviewet sættes for en kort stund på standby, så ingen går glip af det famøse nøgenløb, der netop er skudt i gang. ”Sådan noget havde jeg ikke turdet i den alder. Nu er jeg ligeglad”, fortælle Rasmus Bjerg. ”Ja, det er jeg også – fuldstændig! Men jeg var også ligeglad dengang. I dag ser jeg selvfølgelig mest på den sportslige præstation”, får Jul pointeret. Herefter bliver de to konferenciers enige om, at Kapsejladsen må være intet mindre end deres Wembley. ”Du kunne faktisk godt være blevet en lidt kraftig Freddie Mercury med det hår” siger

Mere Røv i Klaskehøjde og Mod til at Fejle

Simon så pludselig. ”Ja, det kunne jeg godt – og det vil jeg muligvis blive henover eftermiddagen” svarer Rasmus, hvortil Simon griner højt og konkluderer, at han i den konstellation ville blive ”den utrolig langhårede Kim Jong-Un”. Det gode grin og den afslappede stemning er generelt kendetegnende for hele interviewet. Simon fortsætter med at fortælle: ”Jeg hørte dig forresten i Café Hack på P4 her for noget tid siden, og så tænkte jeg: Hold da kæft mand, nej, nu er han fandme kommet i Café Hack! Så er vi ved at være der, hvor man skal til at tænke på nogle af de lidt voldsommere mærkedage, og hvor man kommer til at tænke på sin alder. Så gik der en uge, så lå der en mail…” Rasmus bryder grinende ind; ”om DU ville i Cafe Hack?!”. Det får på ny Freddie og Kim til at knække sammen af grin, hvorefter Bjerg med en snert af nostalgi i stemmen siger, ”Jamen for fanden, og på den måde, så hænger tingene jo sammen! Så jo, vi er nået derhen, hvor vi bliver inviteret i Café Hack. Og nu

i Delfinen!”. ”Ja, nu er vi faktisk ved at være der, hvor man kan sige: Fik du set det, du ville?”, som Jul så smukt får rundet af.

FYR OP FOR DE FALSKE TONER Hvad ville være jeres råd til de studerende, der har svært ved at håndtere det pres, der følger med både dimensionering og fremdriftsreformen? ”Jeg er ikke overbevist om, at fremdriftsreformen er nyttig”, svarer Simon Jul først.

Til det tilføjer Bjerg hurtigt, ”nej, hele princippet i at måle og veje alting og sætte folk på hylder og i kasser, det strider imod hele mit syn på, hvad det vil sige at være menneske”. ”Der er blevet større og større behov for at administrere det kreative rum”, fortsætter Simon Jul så, ”og det er jo forfærdeligt ad helvedes til! Det hele ender med aflæsning, anvisning, fodnoter og fælleslektioner, der er for uvedkommende. Man skal også

passe på med ikke at drive folk ud på normeret tid, men i stedet give plads til noget praktisk erfaring. Jeg tror på, at man får noget rigtig positivt ud af at sige: Lad dem smage lidt på livet og finde ud af, om de faktisk vil det her.

Så kommer man tilbage med en fornyet styrke, til dét man egentlig rigtig gerne vil. For alle unge mennesker må det jo handle om at få noget lort op under neglene – og alt behøver ikke at være fagrelevant eller studierelevant – fuck det! Gå ud og mærk den virkelige verden på en ny måde”. Rasmus Bjerg synes at være meget enig og siger så: ”Det er et samfund i overskud, der tillader at mennesker kan komme ud og mærke livet. Noget af det vigtigste er jo modet til at fejle! Det er kun, når du tør at sætte røven i klaskehøjde og spille nogle falske toner, at du kan få nogle erfaringer og lære noget!” De ord bakker Simon Jul kraftigt op om, og får afslutningsvist gentaget det vigtige budskab: ”Så mere røv i klaskehøjde og så masser af falske toner!”.

Om Rasmus Bjerg: Skuespiller, uddannet fra Statens Teaterskole i 2000.

Født 28. Juli 1976.

Kendt fra bl.a. tv-serien Mr. Poxycat & Co., Alle For Én-filmene og musikvideoen ”Fugt i Fundamentet” med Nikolaj Lie Kaas.

Arbejder for tiden på Det Kongelige Teater med forestillingen Heksejagt og er snart aktuel med sit første soloshow ”Endelig alene”.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

35

KAMPEN OM DET GYLDNE BÆKKEN Universitetsparken lagde endnu engang kulisser til Kapsejladsen, og den løb – som så ofte før – af stablen med et brag af både mennesker og aktiviteter.

Tekst: Kristoffer Skovgaard Jakobsen Foto: J. Rahbek

Kapsejladsen 2015 blev afholdt fredag d. 24/4.

12 foreninger kæmpede i fire heats for sejren, æren og udødeligheden, repræsenteret ved Det Gyldne Bækken. Men før muligheden for denne moderne kleos aphthiton, skulle der dog lige twerkes og løbes om kap, klædt som kejseren i H.C. Andersens eventyr. Twerkingkonkurrencen blev bedømt af Anne Kathrine Gjessing, der udpegede en mediciner som vinder efter flere nervepirrende twerk-offs. Men medicinerne var ikke færdige med at dominere. Traditionen tro var der nøgenløb, hvilket blev afholdt klokken 12. Først blev banen gennemløbet af en tysk studerende med en oppustelig and, hvorefter det egentlige nøgenløb blev skudt i gang.

Her kunne medicinerne gøre krav på ikke kun førstepladsen, men sørme også sidstepladsen, hvor Jacob Nedermark underholdt tilskuerne ruten rundt med champagne og en lyserød badering om livet. Denne ”livring” var nødvendig, da han ”druknede i damer” sidste år. Alt dette kommentere-

36

de årets konferencierer Simon Jul og Rasmus Bjerg lystigt på. Sidst de var med til Kapsejladsen var i 2010, hvor de tilsyneladende gjorde alle de tilstedeværendes mødre gravide i krattet. I sandhed nogle effektive herrer!

KONGEN ER DØD, KONGEN LÆNGE LEVE! Efter medicinerne var færdige med at dominere opvarmningskonkurrencerne, blev det tid til den egentlige konkurrence - nemlig den hæsblæsende, hjertebankende sejlads over søen - en sejlads, hvis sidestykke ikke eksisterer andre steder på det afro-eurasiske kontinent. Her sejlede Ambrosia, Siffos, UMBI og Beerceps Maximus i første heat, Humbug, Kein Cortex, Alkymia og TÅGEKAMMERET i andet heat og PF, JUS, Apolonia og ØF i sidste heat. FUT, Ingeniørhøjskolen, Kurt Strandbar og Journalisthøjskolen var dommere. I år markeredes første år, hvor Kurt Strandbar var deltager i Kapsejladsen. Om dette vil skabe en ”ryste-posen” effekt blandt de Delfinen #197

gamle foreninger eller ej, vil tiden vise. Måske bliver de mere etablerede foreninger nu i sandhed nødt til at kæmpe om retten til at deltage?

Hvert af de første tre heats startede med, at de kæmpende foreninger introducerede sig ved fabelagtigt opførte introer. Her kan i flæng nævnes Shrek, Peter Pan, Skønheden og Udyret og Power Puff Pigerne, for bare at nævne nogle få. Fjerde heat blev udkæmpet af UMBI, Kein Cortex og ØF, hvor UMBI vandt. Herved stadfæstede de sandelig deres dominans over deres egen event. Fornemmer man her, at fordelene er tippet i UMBIs favør? Det vil vi lade de analytiske læsere om at bestemme. Ved denne sejr generobrede UMBI Det Gyldne Bækken fra PF og har nu endnu engang ret til at hovere over alle os andre stakkels studerende. Efter UMBIs sejr og behørig fest/gravøl, alt efter situationen, gik de deltagende foreninger i gang med det lange, seje træk – oprydningen. Og traditionen tro er Uniparken endnu engang blevet en smuk park.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

37

SKAK MED 120 I TIMEN Tekst & foto: Kristian Vessø Jensen

EN GARDE! Jysk Akademisk Fægteklub er en af de sportsforeninger, som hører ind under AUsport. Delfinen har fulgt den molekylærmedicinstuderende fægter Jasper Carlsen rundt i fægteland. En tur, som startede i klubbens træningslokale i Aarhus og sluttede i en hal på Østerbro i København til de Danske Mesterskaber i kampsporten, som bliver kaldt ”vanvittig intens” og ”skak med 120 i timen.”

Bag banegården, ved siden af Bruuns Galleri, en mandag aften i marts: Fægtemester Krzysztof havde med sin lyse stemme og polske accent ledt aftenens deltagere gennem benøvelserne: ”Booeejjj… boejjj … straeeek … straeeek.” Og gjort det klart at fægtning kræver både styrke og smidighed.

Nu var pisterne - det kalder man banen i fægtning - sat op og træningskampene var i gang. Krzysztof sad på sin stol og overværede det hele. Ind imellem rejste han sig og slentrede hen til fægterne, rettede på dem og

38

tøffede roligt tilbage mod stolen igen.

Alt i alt en fredelig aften lige indtil en mand klædt i fuldt fægteoutfit – hvid jakke og sort maske - vendte sig om og råbte: ”FOR HELVEDE ET L-OR-T-E-V-Å-B-E-N!!!”samtidigt med, at han smækkede sin kårde ned i DGI-husets lakerede trægulv, så alle i hallen vendte sig.

Inklusiv Jasper Carlsen som fra sin plads nær ved, i det stille, konstaterede: ”Sådan er det tit”, så manden, der straks satte kurs mod våbenskabet for at finde sig en anden kårde, ikke hørte det. Derefter uddybede Jasper:

Delfinen #197

”Til turneringerne er det meget værre.

Der råber folk hele tiden.” Sagt på en sådan måde, at man i hvert fald ikke skulle tro, at Jasper hører til dem, der råber. At den unge mand på 20 år, oprindeligt fra Varde-kanten, er afslappet omkring sin sport og derfor distancerer sig fra at lade sine frustrationer komme til udtryk i brøl. Det skulle vise sig at være en helt forkert antagelse af Jaspers temperament i forhold til sporten. En antagelse som flere gange blev afkræftet i løbet af den næste måneds tid frem mod DM.

fægterne hver især sætter på højkant.

Og det er altså som sagt mere end rigeligt til at få en voksen mand sidst i 20erne, der i øvrigt er rutineret fægter og en internationalt godkendt dommer, til at råbe og skrige højlydt. ”Det er en vanvittig intens sport.”

Jasper sidder en uge senere og kigger ud over Aarhus skyline set fra 7. sal i Fysisk kantine: ”Jeg er sindssygt koncentreret under kampene. Jeg lukker fuldstændigt af og hører slet ikke, hvad folk råber til mig.”

IND I GAMET Set udefra med briller, som prøver at danne sig et indblik i sporten, må et af de helt afgørende øjeblikke i fægtningens historie være filmatiseringen af den amerikanske instruktør Stanley Kubrick i filmen Rumrejsen år 2001 i scenen, hvor en af vores behårede forfædre samler en knogle op fra et kadaver og for første gang bruger det som våben. I begyndelsen til at skaffe mad, senere til at til at rydde en rival af vejen med.

Mange tusind år senere, en hel del hår færre, men stadig med det samme brøl har kampen mellem to rivaler udviklet sig til at være en moderne sport, der udøves uden blodsudgydelser inden for tre våbentyper: fleuret, kårde og sabel. Begge duellanter lever altså videre, og læser man rundt omkring i forskellige bøger om moderne fægtning, er indsatsen skåret ned til at være den respekt og ære, som

Hvad tænker du på under kampene? ”Jeg prøver at lægge en taktik for det næste point. Og jeg prøver at vurdere, hvad modstanderens taktik er.

Der var en periode, hvor jeg havde et problem med, at jeg nogle gange koncentrerede mig så meget om det, at jeg helt glemte at fægte kampen. Så går modstanderen bare hen og stikker en. Så kokser man helt i det… ’Igge taeenke’ ”Jasper efterligner fægtemester Krzysztofs accent. ”Man skal heller ikke tænke for meget.” Kroppen og hjernen arbejder på højtryk for at arbejde sammen på den mest effektive måde. Som en af deltagerne ved mandagens træning formulerede det: ”Fægtning bliver kaldt kroppens skak.” Og Jaspers gamle fægtemester i Varde kaldte sporten for: ”Skak med 120 i timen.”

Det var Jaspers far – den to meter høje politimand i Varde, Claus Carlsen, – som sendte sine to sønner til fægtning i byens nystartede fægteklub. Hurtigt fandt Jasper sit våben fleuretten, som egentlig startede med at være et træningsvåben for kårdefægtere, men som senere blev en selvstændig disciplin. Forskellen mellem kårdefægtning og fleuret er blandt andet, at angrebsretten skifter i fleuret og at træffeltet er reduceret til kun at udgøre bryst, mave og ryg.

Hvad synes du er svært ved fægtning? ”Jeg har altid syntes, at jeg har haft svært ved at angribe, i forhold til mit forsvar. Dengang jeg startede med at fægte og mange år frem, var jeg en meget defensiv fægter. Jeg angreb overhovedet ikke. Jeg tror også angreb handler meget om, at man tror på det, og det gjorde jeg nok ikke så meget dengang. Forsvaret virkede nem-

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

mere:… få modstanderen til at gøre arbejdet og så være god i sit forsvar.

Og det var jeg også god til. Men altså - man kan ikke blive ved med at leve i sin lille niche. ” Det er også Jaspers far, som har flere timers film med sønnens kampe stående, som dokumenterer at Jasper ingen problemer har med at råbe.

Hvorfor råber fægtere så meget? ”Jeg tror på en eller anden måde det [red. kampene] er meget overvældende. Man kommer virkelig til at have sine følelserne uden på. Man ser tit fægtere græde efter en kamp. Det har jeg også selv gjort, også efter jeg er blevet ældre. Nogle råber bare som et udtryk for en frustration over ikke at kunne få det til at fungere, og man kan råbe, fordi man netop får et eller andet til at fungere: At man laver en eller anden rigtig god aktion, som gik lige efter planen, hvor man virkelig snød modstanderen. Men også for at psyke modstanderen, og samtidigt psyker man jo også sig selv.”

VARDE VS. AARHUS Overgangen fra at bo i Varde til at befinde sig i Aarhus betegner Jasper som ”mild”. Godt nok blev han og vennerne ”røvrendt” af en udlejer, men derudover har han ikke følt sig dårligt behandlet i Jyllands hovedstad. Og på studiet i Molekylær Medicin kører det også godt ”i en social klasse, som er med på den værste.” Fagligt er Jasper særligt nysgerrig efter at blive klogere på hjernen. ”Både hvordan den virker, og hvordan den ikke virker.” Hvilke konsekvenser mikroorganismerne i neurosystemet har for, hvordan vi er som mennesker.

Er der slet ikke noget, som er træls ved Aarhus? ”Når man skal hjem fra byen om aftenen. I Varde der kunne jeg jo gå hjem. Nu bor jeg i ude Risskov. Der er lidt længere mellem tingene, men det er jo ikke noget, man kan tillade sig at klage over. ” Heller ikke skiftet fra Varde Fægteklub til Jysk Akademisk Fægteklub har været svær. Tværtimod har det udviklet hans evner som fægter.

Krzysztof, som er uddannet fægte-

39

Skak med 120 i Timen

mester ved universitet i Lodz i det centrale Polen, og som er det man på vardensisk kalder ”en hård banan” presser Jasper til at yde mere. Han har blandt andet forbedret Jaspers angreb gennem individuelle lektioner.

Det kan godt være fægtesporten skylder tak til de primater som på et tidspunkt blev intelligente nok til at bruge våben, men sporten har sin kulturelle arv i den verdslige overklasse.

Det var Christian d. 4., som engang omkring år 1600 lokkede en italiensk fægtemester ved navn Salvator

Fabri til at krydse alperne for at give kongen og hans mænd lektioner. Hvis ikke den var det før, så blev fægtning i hvert fald derefter en del af den dannelse, som kongens og adelens sønner skulle igennem for at blive ”rigtige mænd”.

Det er tydeligt, at den ranke holdning, den fremskudte hage og de forskellige hilseritualer giver sporten et nobelt udtryk, som man ikke finder i en kampsport som for eksempel boksning, der har sine rødder i arbejderklassen. Bevægelserne i fægtning

er finpudsede ned i mindste detalje og har alle sammen et fransk-klingende navn: Countre attaque, attaque au fer og rompé er bare nogle af navnene. Ligesom fleuret betyder ”lille blomst” på grund af den lille farvede knap, som sidder på spidsen.

I FÆGTERNES LAND Jasper havde siddet sammenkrøllet over Storebælt i en alt for lille bil fyldt op med alt for meget fægtegrej; masker, fleuretter, jakker osv… Han havde sovet på køreturen ud til en kammerats lejlighed på Amagerbro.

Nu stod han til de Danske Senior Mesterskaber over for sin første modstander i puljekampene, der skulle afgøre seedningerne i udslagningskampenes ”vind eller forsvind” struktur.

På sidelinjen sad sidste års danske mester Hellerup-fægteren Philippe Jørgensen med en ung blond pige ved sin side og lignede en, der havde vundet igen. Han var i samme pulje som Jasper og blev dagen igennem vartet op af den unge pige, der blandt andet sørgede for at tørre sveden af den forsvarende mesters pande, når der var pause i kampene. Philippe Jørgensen røg ud i semifinalen, men det vidste han selvfølgelig ikke, da den skotske dommer – som naturligvis var iført kilt(!)- sagde Allez og Jaspers kamp gik i gang.

Jasper dominerede sin modstander og vandt den indledende kamp med komfortable 5-2, men i den senere kamp mod Philippe Jørgensen blev han pelset 0-5. ”Det er en gulerod, som jeg simpelthen har alt for svært ved at sige nej til.” Jasper sad svedigt, foroverbøjet med store pupiller og fik luften igen. Den 6 år ældre Philippe havde lokket ham ud i et countre attaque, angreb i modstanderens angreb, og straffet ham for det alle 5 gange. ”Han er god. Han er rigtig god. Men for fanden… Jeg sku’ ha’ haft nogle points.” Dermed blev Jasper seedet som nummer 8 i udslagningskampene, hvor der tydeligvis blev skruet op for de orale udsigelser: ”POOUW!!!” ”JOOUW!!” ”JAAAA--A!” begyndte han at råbe, hver gang han

Jasper Carlsen

40

Delfinen #197

Skak med 120 i Timen

lavede touché (scorede points) i ottendedelsfinalen. Og den unge modstander, der hele tiden skiftede våben så ud til langsomt at miste modet.

Det hele foregik i fægteklubben Trekantens faciliteter på det ydre Østerbro, hvis fægtesal har lagt kulisse til flere af scenerne i TV-succesen Klovn, og hvor det danske OL-håb for Rio de Janeiro 2016, kårdefægteren Frederik von der Osten, gik rundt med hænderne i lommen. Han skulle først på næste dag. Endestationen for Jasper blev kvartfinalen. Det var den senere bronzevinder, som sendte ham ud af mesterskaberne med en top-8 placering – Jaspers bedste DM-resultat til dato. ”I daag var det naaesten godt nok.” Krzysztof havde fat om begge Jaspers skuldre efter kampen.

0-5 nederlaget knagede stadig i ham.

Han undgik fægtemesterens øjne - så skiftevis til højre og venstre. De begyndte at gøre klar til finalen, da han gik ned i omklædningsrummet og tog sig et bad.

JYSK AKADEMISK FÆGTEKLUB: … studerende bør være aktive idrætsudøvere, står der i studenterhåndbogen fra 1959. Det er første gang Jysk Akademisk Fægteklub er nævnt i universitetssammenhæng.

Dronning Margrethe har – da hun stadig var kronprinsesse og studerede statskundskab på universitetet – modtaget fægtelektioner i klubben.

Der gives i dag fægtelektioner til børn, unge og voksne – desuden er der rig mulighed for konkurrence på både amatør og eliteniveau til stævner Julius Sørensen og Jasper Carlsen fra JAF er begge i top-8.

Det bedste JAF resultat i mange år.

Klubbens 2 elitefægtere Christian Pors og Julius Sørensen rejser til World cups i hele verden, senest har Julius deltaget i VM på hold i Uzbekistan.

Der trænes mandag, onsdag og fredag fra klokken 18 i DGI-huset på Værkmestergade. Alle er meget velkomne. Info om klubben og træning på www.jaf.dk

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

41

BLIV FIT TIL EKSAMEN

Lån idrætsudøvernes strategier fra boldbanen og motionscenteret og bliv bedre til eksamen Af Johanne la Cour, Klubkonsulent AUS Eksamenstiden er over os, og for mange betyder det mere tid foran bøgerne og mindre tid på boldbanen eller i motionscenteret. Men ifølge stressrådgiver og eksamenstræner Thomas Pape er det ikke nødvendigvis den bedste strategi, hvis du vil yde dit bedste i din skriftlige opgave eller ved

din mundtlige eksamen. Som fysioterapeut og tidligere stressrådgiver for det danske svømmelandshold opfordrer han i stedet studerende til, at bruge de samme strategier som sportsudøvere bruger, når de træner op til en vigtig kamp eller mod et bestemt mål i motionscenteret.

Sådan kommer du i form til eksamen • Visualisér dit mål og sig det højt.

• Læg en fornuftig læseplan og brug intervaltræning som forbillede for den måde du læser op på: Skift for eksempel mellem 50 minutters læsning og 10 minutters aktiv pause hvor du får pulsen op, og giver din hjerne tid til at bearbejde det, du har læst.

• Det er i hvileperioderne, at du bliver god. Din krop kan ikke holde til at træne uafbrudt, uanset om du løfter tunge vægte eller læser tunge bøger – giv hjernen tid til at restituere og blive stærkere.

• Kost, motion og søvn er afgørende, når du vil yde dit bedste. Lad derfor være med at droppe motion og søvn i eksamensperioden eller at nøjes med at få din energi fra cola, kaffe og slik.

• På selve eksamensdagen: Stå op 3-4 timer før eksamen og varm op med en gå- eller løbetur så din hjerne vågner.

Husk også at strække ud bagefter. Afspænding og vejrtrækningsøvelser virker dæmpende på nervøsitet. Sidst men ikke mindst bør du visualisere din kampplan til eksamen, så du på forhånd har tænkt din eksamenssituation igennem, og forudset censor og eksaminators spørgsmål og hvordan du vil reagere på dem.

Få inspiration til din træning i eksamensperioden på www.aus.dk

42

Delfinen #197

Studenterrådets leder

ER STEMNINGEN VED AT VENDE PÅ CHRISTIANSBORG? I den seneste tid er problemerne med Fremdriftsreformen for alvor begyndt at vise sig.

Eksplosion i antallet af reeksamener, universitetsuddannelser der privatiseres for at undgå at blive underlagt reformen, forkortede specialetider og meget, meget andet.

Problemerne hober sig ærlig talt op.

Af Bertil Moesgaard Andersen, Næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Problemernes omfang kommer ikke bag på os, hos Studenterrådet

været forslaget om en udvidelse af retskravet, så studerende, i

ved Aarhus Universitet. Derfor har vi da også brugt rigtig mange

stedet for blot et, kan få lov til at tage en pause på to år mellem ba-

kræfter på at bekæmpe Fremdriftsreformen. Den seneste udvikling

chelor- og kandidatuddannelse. Det er naturligvis gode nyheder.

har dog betydet, at det nu også er ved at gå op for politikerne, hvor

Men det illustrerer samtidig, hvordan regeringens forsøg på at løse

alvorlige konsekvenser reformen medfører. Flere af de borgerlige

problemerne med Fremdriftsreformen er kortsynet. Ensretning af

partier, heriblandt især Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Allian-

studerende kan ikke undgås via ensrettede løsninger.

ce, har set en vindersag i at kritisere reformen. Blandt andet blev

Alt i alt kan man konkludere, at virkeligheden tilsyneladende er

Uddannelsesministeren kaldt i samråd den 28. april. Dansk Folke-

ved at gå op for politikerne. I hvert fald for de borgerlige partier.

parti og Venstre har foreslået lempelser af reformen, mens Liberal

Først nu forstår de for alvor, at et universitetsstudium kræver flek-

Alliance helt har foreslået, at den skal afskaffes. Forslagene er helt

sibilitet. Og at Fremdriftsreformen umuliggør et fleksibelt uddannel-

igennem positive takter, især fordi de borgerlige politikere synes at

sesforløb.

være nået ind til selve kernen af problemet med Fremdriftsreformen.

Det kommende folketingsvalg har skabt et såkaldt ’race-to-the-

Nemlig hele tankegangen om, at man kan regulere de studerende

top’ blandt partierne på Christiansborg om, hvem der kan og vil

ved at lægge den samme tvang ned over dem alle. Pointen med et

love den bedste og mest omfangsrige reparation af Fremdriftsre-

universitetsstudium er jo netop, at alle studieforløb skal være unik-

formens åbenlyst negative konsekvenser for de studerende i Dan-

ke. Man skal kunne tage drømme-studiejobbet uden store konse-

mark. Konsekvenser der er så uomtvistelige, at de også uden for

kvenser for ens studie. Man skal have mulighed for at finde den per-

et valgår ville være højt på den politiske dagsorden. Hos Studen-

fekte fagpakke på 25 ECTS og ikke nødvendigvis de obligatoriske

terrådet ved Aarhus Universitet fortsætter vi uden tvivl presset på

30 ECTS. Man skal ikke tvinges til at gennemføre et fuldt semester,

politikerne, indtil reformen er afskaffet. Først da vil man kunne tale

hvis man har personlige problemer.

om fleksible uddannelser igen.

Regeringen derimod gør et stort nummer ud af at forsvare Fremdriftsreformen. Modsvaret til de borgerlige partiers kritiske røster har

HVEM ER STUDENTERRÅDET Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

gældende. Vi er desuden en del af Danske

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Studerendes Fællesråd, der arbejder for de

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

er endvidere arrangør af Danmarks Største

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser,

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Uni­­ver­

andre services, der er med til at hjælpe dig godt

sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indflydelse

igennem din studietid.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

43

Studenterrådets sider

FEEDBACK, HVO Én ting er værre end at få negativ feedback på en øvelses- eller eksamensopgave på universitetet: Ikke at få feedback overhovedet. Om end det kan være ubehageligt og frustrerende at modtage negativ feedback, er det en vigtig del af enhver læringsproces. Ikke bare for universitetsstuderende, men for alle mennesker. Objektiv og grundig evaluering af ens præstationer er essentielt, hvis man som studerende har ambitioner om at forbedre sig. Derfor bør mere og bedre feedback være en topprioritet på Aarhus Universitet.

Af Mads Kristian Warming, Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Universitetets kernefunktion er at uddanne de studerende.

En eksamen vurderes ikke udelukkende på baggrund af den

Det indebærer udvikling fra start til slut. En konstant faglig

studerendes faglige viden. Også andre faktorer, såsom (mere

dannelse, der er med til at skabe de kompetente professio-

eller mindre uheldige) formuleringer, skrivehastighed, nervø-

nelle akademikere, som erhvervslivet og resten af det danske

sitet og forventningspres fra andre eller en selv. Både den

samfund skal nyde godt af i fremtiden. Denne dannelse er

studerendes faglige viden og formuleringsevne, er det som

i høj grad betinget af både kvantiteten og kvaliteten af den

undervisere kan give direkte feedback på, og det er noget af

feedback, som den enkelte studerende modtager gennem sit

det, som den studerende forholdsvis nemt kan forbedre. En

studieforløb.

uheldig formulering kan nemt blive en vane, hvis den ikke bli-

På mange studier udgøres feedback desværre helt eller

ver rettet, og det, den studerende mener, er faglig viden, kan

delvist blot af de givne eksamenskarakterer. Karakterer er

jo vise sig at være forkert.

glimrende til, at give den studerende en opfattelse af, hvor-

Universitetet er åben for, at studerende egenhændigt kan

dan vedkommende overordnet klarer sig på sit studie. Men de

opsøge deres undervisere for feedback. Realiteten er dog, at

fortæller intet om, hvordan den studerende mere specifikt har

underviserne har travlt og ofte beder de studerende om kun at

præsteret. Hvad er gået godt? Hvad er gået dårligt? Hvilke

opsøge feedback, hvis den studerende mener at have fået til-

formuleringer var uklare? Hvad har den studerende misfor-

delt en forkert karakter. Med en så ikke-konstruktiv indstilling

stået? I eksamener, hvor der kun findes ét gældende facit

til feedback efterlades de studerende til dem selv. Studiemil-

til en given opgave, er karakterer ofte tilpas sigende for den

jøundersøgelsen dokumenterer, at studerende efterspørger

studerendes præstation. Men til langt de fleste eksamener

mere og bedre feedback.

vil en korrekt besvarelse kunne bestå af mange forskellige

Der findes flere gode eksempler på, at undervisere skriftligt

elementer. Derfor er det vigtigt for den studerende at få indi-

orienterer et kursushold om generelle fejl ved en eksamen.

viduel feedback. Efter eksamen kommer der nye kurser; nye

Ligeledes findes der eksempler på opgaver hvorpå undervi-

fag, som skal følges, nye teorier, der skal forstås. Ny viden.

seren har skrevet noter, der oplyser den studerende om fag-

Derfor er det ofte svært for den studerende selv, slavisk at

lige fejl eller misforståelser. Hvorfor er disse feedbackformer

gennemgå tidligere eksamensopgaver, for at forstå, hvordan

ikke reglen, mere end det er undtagelsen?

vedkommende kan forbedre sig. Blot et par notater fra eksa-

Som studerende kan man hurtigt blive demotiveret eller

minator vil kunne gøre væsentlig gavn!

tvivle på sig selv, hvis man præsterer dårligere end man hav-

I seneste Studiemiljøundersøgelse på Aarhus Universitet

de forventet. Det kan sætte spor på fremtidige præstationer.

svarede blot 40 procent af de aarhusianske studerende, at

God og tilstrækkelig feedback vil kunne udbedre de faglige

de modtager tilstrækkelig feedback på deres faglige bidrag i

misforståelser og forbedre de mangelfulde formuleringer,

løbet af et semester. Alene 38 procent mente, at der er gode

som måske gjorde sig gældende i den studerendes forrige

muligheder for at få tilbagemelding ved eksamen og større

opgave eller eksamen. Derfor skal de studerendes arbejde

opgaver. De tal er alt for lave, da feedback er det, som giver

ikke kun resultere i et, mere eller mindre, intetsigende tal. Fe-

den studerende en tilstrækkelig forståelse for, hvad der kan

edback skal være en hjælpende hånd, der konstruktivt peger

forbedres. En forståelse der er grundlaget for vedkommendes

den studerende i den rigtige retning. Der gør den studerende

faglige dannelse.

opmærksom på individuelle styrker og svagheder. Ikke som

En karakter skal afspejle den studerendes samlede præ-

en dom over, hvad den studerende lærte i går, men for at vi,

station i det pågældende fag, og derfor, i teorien, afspejle

som studerende, kan lære mere i morgen.

vedkommendes læringsforløb i løbet af semestret.

44

Delfinen #197

Studenterr책dets sider

R ER DU HENNE?

Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

45

Repræsentanter i bestyrelsen

FEEDBACK BØR VÆRE

ET FOKUS Af Sarah Junge og Andreas Birch Olsen

Det øgede nationale fokus på uddannelseskvalitet og den forestående institutionsakkreditering medfører ogsået større strategisk fokus.

Selvfølgelig mener vi, at uddannelseskvalitet løbende bør være en topprioritet, men vi hilser i den grad den aktuelle debat velkommen.

46

Vi mener, at faglig fordybelse forankret i stærke forsknings-

else samt sikre, at vedkommende har de bedst mulige for-

miljøer udgør grundlaget for kvalitet. Mere konkret ser vi

udsætninger for løbende at kunne højne sit faglige niveau.

gerne, at vi bliver langt bedre til at styrke det løbende ar-

Det bør være en prioritet, at alle studerende får respons

bejde med den enkelte studerendes studium, og at kontak-

på deres faglige arbejde. Her tænker vi ikke blot på, at

ten mellem forskere og studerende styrkes. Vi mener, at

man skal have mulighed for at mødes med en undervi-

et øget fokus på feedback-praksis ville kunne styrke dette.

ser og få et par kommentarer med på vejen. Vi skal sikre

De færreste mener, at løbende feedback ikke bør være en

en praksis, der tilgodeser alle studerende, og ikke kun ’de

del af enhver universitetsuddannelse. Desværre viser stu-

stærke’ studerende. Vi bør derfor undersøge, hvordan man

diemiljøundersøgelsen fra sidste år, at adskillige uddannel-

gennem studiegrupper og forskerkontakt kan sikrer løben-

ser halter bagefter, når det kommer til at facilitere løbende

de konstruktiv feedback, til gavn for alle studerende. En

feedback for de studerende. På de uddannelser hvor de

praksis der fordrer selvrefleksion og evaluering af egen

studerende angiveligt tilbydes feedback, får man desuden

faglig indsats. Feedback skal ikke blot være en mulig-

indtryk af, at den i praksis udelukkende består af en skriftlig

hed. Det skal være et aktivt redskab, der styrker den stu-

eller mundtlig begrundelse for en given karakter. I enkelte

derendes individuelle udvikling og sikrer faglig tilknytning.

tilfælde eksisterer feedbacken blot i selve karakteren – det

På Aarhus Universitet bør løbende udvikling af feed-

enkelte tal. Men ordentlig feedback er ikke blot et tal. Feed-

back-praksis derfor være højt på prioriteringslisten. Vi

back skal pege fremad. Konstruktiv dialog mellem underviser

bør som minimum være lige så ambitiøse, som lan-

og studerende skal give den studerende faglig selvforstå-

dets øvrige universiteter – og gerne mere ambitiøse.

Delfinen #197

Nyt fra Studenterrådet

MÅNEDENS AKTIVIST Søren Sandager Sørensen er 22 år og læser lingvistik på 6. semester og er nuværende medlem af Artsrådet. Han har været aktiv i Studenterrådet ved Aarhus Universitet siden han mødte Artsrådet til Studienævnsseminar i 2014. Udover at lave fagrådsarbejde, er Søren aktiv i Studenterrådets politiske udvalg AUPUS og LUPUS. Hvordan blev du aktiv i Studenterrådet ved Aarhus Universitet?

Da jeg begyndte på universitetet, valgte jeg, at jeg ville være med i studiets UFU. Så jeg endte til studienævnsmøder, og da jeg officielt blev valgt ind, blev jeg så inviteret til Studenterrådets studienævnsseminar. Her kom jeg til at kende folk og blev så inviteret til flere møder.

Hvad er det fedeste ved at være aktiv?

At drukne i bilag, men stadig kunne trække vejret. Jeg er blevet så meget mere effektiv, når jeg skal forberede mig til møder, og jeg har fået en virkelig god institutionel forståelse. Hvis man er heldig, får man også andet end bilag. For eksempel gratis mad.

Hvad er dit råd til dine medstuderende?

Vær ikke bange for at melde dig til noget, du ikke føler dig som ekspert i. Da jeg kom med i institutprocessen på Arts, var det fordi, jeg synes, at struktur og inddeling lød spændende. Men det kom hurtigt til også at handle om ledelse, og det vidste jeg ikke noget om. Det gør jeg så nu.

Hvad laver du om 10 år?

Der er jeg fuldtids- og fuldblods-samtalegrammatiker og formodentlig ekspert i mødeinteraktion. Men på det tidspunkt er

VIGTIGE DATOER

jeg nok så træt af møder, at jeg prøver at skjule det.

SAMME TEKST?

STUDIENÆVNS- OG AKADEMISK RÅDSSEMINAR 9.-10. MAJ

Studenterrådet inviterer alle studenterrepræsentanter i studienævn- og akademisk råd til seminar omkring deres arbejde

POLITIKKONFERENCE 15.-17. MAJ

Alle landets Studenterråd i Danske Studerendes Fællesråd. Denne gang på SDU

FÆLLESRÅDSMØDE 20. MAJ

Alle AUs fagråd mødes og diskutere, hvad der skal ske i Studenterrådet.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

47

Besøg os pü: www.delfinen-magasin.dk www.facebook.com/delfinenmagasin