Delfinen #166

DELF!NEN #166 Ӏ SEPTEMBER 2011

NORTHSIDE

Da Aarhus fik en rigtig musikfestival

NY I AARHUS Delfinens guide til din nye by

VILDT KAOS ELLER VISIONÆR PROCES?

Delfinen stiller skarpt på det nye universitet

DANMARKS DANCEDRONNING

Interview med Camille Jones

Fri hjemtransport mandag - fredag for studerende 

KL I P BRU UD O G G KUP SOM ON

r e l b ø m Køb .

0 0 0 .

3 r e for ov m e j h i r f og få . t r o p s n a tr us EA.dk/Aarh IK å p e r e Læs m

Dit køb skal bestå af varer til en værdi af minimum 3.000.-. Leveringsdagen aftales med IKEA Aarhus og samarbejdspartnere. Tilbuddet gælder ikke varer som er bestillingsvarer eller varer som ikke er på lager. Hjemtransporten udføres af IKEAs samarbejdspartnere og gælder kun i Aarhus og omegn. Værdien af hjemtransporten udgør mellem 330.- og 1.250.- afhængig af leveringsstedet. Tilbuddet gælder kun i IKEA Aarhus i perioden 15. august - 01. oktober. Endvidere får du en gratis valgfri dessert, ved køb af en varm ret i restauranten. Velkommen(og velbekomme)!

INDHOLD

LEDER

4

KORT NYT FRA AU

6

GUIDE: NY I AARHUS

8

18 27

VILDT KAOS ELLER VISIONÆR PROCES? 14 INTERVIEW MED CAMILLE JONES

18

FREDAGSBARGUIDE

23

MÆLKEVEJEN PÅ ROSKILDE

27

FOTOREPORTAGE: NORTHSIDE

28

REGNBUEN OVER AARHUS

34

RINGRIDNING I SØNDERJYLLAND

36

ANMELDELSER

38

KULTURGUIDE

40

AU FESTER I EKSAMENSPERIODEN

41

NYT FRA AARHUS UNIVERSITETS-SPORT 42 NYT FRA STUDENTERRÅDET

43

34

36

8

28

LEDER Velkommen til en ny omgang af Delfinen.

Ligesom du forhåbentlig har glædet dig til at møde op på universitetet for første gang eller vende tilbage efter sommerferien (for gud ved hvilken gang), så har vi også glædet os til at kunne præsentere det her magasin for dig. ”Vi” hedder i øvrigt Søren og Martin og har fået æren af at videreføre den arv, som tidligere tiders chefredaktører for Delfinen har opbygget – ikke mindst vores direkte forgængere, Christoffer Hillgaard Pedersen og Villads Andersen.

Delfinen er, som du måske allerede ved, universitetets eneste uafhængige

studentermagasin – skrevet, fotograferet, layoutet osv. af studerende for studerende. Den rolle kræver en indsats – fra os og fra dig.

Som vores trofaste læsere muligvis har bemærket, har layoutet gennemgået et par ændringer i løbet af sommerferien.

Det, håber vi, du synes om. Lige nu vil vi bare gerne fremhæve én markant ændring, som symboliserer, hvad vi mener, Delfinens rolle på Aarhus Universitet bør og skal være.

Med udskiftningen af i’et i magasinets titel med et udråbstegn – eller et omvendt i – ønsker vi at signalere to vigtige op-

gaver for Delfinen: For det første skal vi ikke være bange for at vende tingene på hovedet og se virkeligheden i et alternativt perspektiv. For det andet skal vi sørge for at råbe op, hvis der er behov for det.

Men vi kan ikke klare det alene. Derfor er det vigtigt, at du også selv nogle gange vender op og ned på tingene, og at du råber vagt i gevær, hvis der er noget galt.

Uden dine øjne og ører bliver Delfinen et fattigere magasin – og det kan vi ikke have!

God læselyst og endnu engang velkommen til Delfinen – vores alle sammens magasin.

REDAKTIONEN SKRIBENTER Linnea Fonfara, Rasmus Bach Frandsen, Bonnie Hvillum, Simon Nørgaard Iversen, Marie Lundorff Kristensen, Magnus Scherman LAYOUTER Thomas Stabell CHEFREDAKTØRER Søren Rømer & Martin Møller Aamand FORSIDEFOTO Søren Rømer (Ben Bridwell, forsanger i Band of Horses, Northside Festival 2011 )

Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

OPLAG 9.000 ex.

TRYK Zeuner Grafik ANNONCER Tom Poulsen MOBIL 28 99 23 17 MAIL annoncer@sr.au.dk | #166 SEPTEMBER 2011 4 DELF!NEN

MAIL delfinen@sr.au.dk WEB delfinen-magasin.dk FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin Næste deadline er den 18. september 2011

Velkommen til et sjovere liv på SU

Få råd til andet end pastaskruer Hop op på cyklen og kom forbi Stofa butikken med dit studiekort. Så får du Stofas Startpakke med bredbånd, tv-kanaler og WebTv for kun 229 kr./md. og 99 kr. i oprettelse (Mindstepris v. 6 md. binding er 1473,-)**. Lige til at tage med hjem og gøre studielivet lidt sjovere! Hent den i butikken på Søren Frichsvej 34C, Åbyhøj.

Tilbuddet gælder kun ved fremvisning af gyldigt studiekort i butikken indtil 31.10.11. Pakkeprisen er gældende indtil den 31.07.12 herefter normal pris. Tilbuddet gælder kun kunder, der ikke har været bredbåndskunde hos Stofa de sidste 6 md. Bindingsperioden er 6 md. **Mindsteprisen for Startpakke i bindingsperioden: 1473,- = ((6x229,-)+99,- i oprettelse). Prisen gælder alle foreninger hvor tilslutning ikke er en del af huslejen. *Gælder udvalgte kanaler i din tv-pakke.

Vi er jo lige her

KORT NYT FRA AU

Nyt ansøgningsboom på AU Hvis du syntes, der var trangt i lokalerne sidste semester, kan du godt se frem til at komme dine medstuderende endnu mere ved i den kommende tid.

AU har nemlig fået 12 procent flere ansøgninger i år end 2010, og i alt har universitetet modtaget flere end 22.500 ansøgninger, hvoraf ca. 8.700 har søgt ind på AU som førsteprioritet.

Sidste år optog universitetet 6.236 nye bachelorstuderende, men i år forventer man, at endnu flere vil blive optaget. Tallet fra sidste år svarer til en fjerdedel af det samlede optag på samtlige af landets universiteter.

Ansøgningerne fordeler sig ifølge de første opgørelser således: • • • •

Arts: mere end 7.350 ansøgninger Science and Technology: mere end 2.500 ansøgninger Health: mere end 3.550 ansøgninger Business and Social Sciences: mere end 9.100 ansøgninger.

Studerende på AU er mindre stressede Hver tredje studerende på Københavns Universitet er stressede i dagligdagen. På Aarhus Universitet er det kun hver tiende.

Det viser undersøgelser af studie- og undervisningsmiljøet på de to universiteter.

Hos Danske Studerendes Fællesråd peger man på, at der skal sikres bedre forhold for de studerende, hvis man skal komme stressen til livs. ”Man skal sikre, at studerende har en sikker økonomi, og at man kan finde en bolig. Den høje stressfaktor i hovedstaden kan nok til dels skyldes, at rigtig mange har svært ved at finde en bolig,” siger formand Magnus Pedersen.

AU’s ledelse har afsat yderligere otte til 10 mio. kroner til at følge op på rapportens resultater.

Ritzau, 14-06-11

AU Kommunikation, 13-07-11

Humlebier – nu med radiosendere Børnelærdom siger, at humlebien på grund af forholdet mellem sin størrelse og sit vingefang slet ikke burde kunnne flyve – men det ved den heldigvis ikke, så den gør det bare alligevel. Nu får den takket være forskere på AU endnu mere at slæbe på.

Ved at montere små, 200 mg tunge radiosendere på humlebier, der selv vejer mellem 200 og 450 mg, kan forskere fra AU afsløre, hvor bierne søger føde.

Humlebier er blandt de vigtigste vilde bestøvere i Europa og Nordamerika, men der bliver færre og færre af dem. Håbet er, at hvis man kan kortlægge humlebiernes flyve- og fødeønsker, vil man kunne vende tilbagegangen af humlebier.

De første resultater viser, at humlebierne flyver op til 2,5 kilometer fra deres rede, og de hviler ofte på bestemte træer og buske under deres fødesøgning.

Måske hviler bierne sig, fordi vægten af senderne alligevel er en stor mundfuld for dem, og derfor arbejder forskerne nu målrettet på at lave endnu mindre radiosendere, så humlebierne kan flyve mere ugeneret.

AU Science News, 22-06-11

DanseakaDemiet - efterår 2011 Undervisning i · klassisk ballet · Contemporary ballet · modern jazz dance Danselokale: entréscenen, Grønnegade 93D, Århus C. se hele programmet på: www.danseakademiet.dk tilmelding: 6 DELF!NEN | #166 SEPTEMBER 2011 danseakademiet@danseakademiet.dk

sæsonstart: tirsdag, den 6. september

– vær med fra starten !

VIND EN T U NEW YORRK TIL FOR 2 PER SONER*

BLIV GRATIS MEDLEM AF IDA HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE: • ET ENESTÅENDE NETVÆRK

• FAGLIG STUDIEHJÆLP

• ARRANGEMENTER PÅ DIT STUDIESTED

• BILLIGE STUDIEFORSIKRINGER

• FAGLIGE NYHEDER LEVERET TIL DØREN

• ...OG MEGET MERE

IDA er sat i verden for at styrke vilkårene for teknisk og naturvidenskabeligt uddannede akademikere. Vi er flere end 83.000 medlemmer. *Læs konkurrencebetingelserne på ida.dk/studerende

Læs mere på ida.dk/au (AU), ida.dk/iha (AU-IHA) eller ida.dk/hih (AU-Herning)

KUN FOR OG INGEN STUD.SCIENT.ER IØRSTUDE RENDE

GUIDE: NY I AARHUS

September betyder for flere tusindes vedkommende studiestart og en ny by at færdes i. De fleste lykkes med at finde frem til Strøget, men det kræver en dedikeret indsats at når helt ind til de aarhusianske perler. Heldigvis har Delfinen gjort fodarbejdet for dig og fundet frem til nogle af de fedeste steder i byen.

SPISESTEDER Aarhus er leveringsdygtig i alt lige fra rullekebabber til gourmet af international klasse. Shawarmaerne skal du nok få stiftet bekendtskab med før eller siden, mens de finere restauranter typisk ligger uden for de fleste studerendes økonomiske formåen.

Der findes dog glimrende alternativer i en overkommelig prisklasse, hvor især Sct. Oluf (Mejlgade 33) har vundet en plads i mange studerendes hjerter med billige tre-retters menuer af en ganske udmærket kvalitet. Og at de ejer et bordfodboldbord og sælger store fadøl til 25 kr. natten igennem, har kun været med til at styrke statussen som en yndet studenterdestination.

Lige ved siden af Sct. Oluf finder man Olinico (Mejlgade 35), der tilbyder gourmetfastfood – eksempelvis blåmuslinger med

8

DELF!NEN | #166 SEPTEMBER 2011

fritter eller fish-and-chips på den traditionelle facon – til yderst favorable priser.

Et andet bud på en middag i byen kunne være en af Aarhus’ mange restauranter, hvor kunden selv medbringer de våde varer. Kif-Kif (Mejlgade 41) og Le Basilic (Mejlgade 85) er eksempler på denne type restauranter, og begge leverer middelhavsretter af en fin kvalitet, hvor man altså er fri for at betale voldsomme overpriser for drikkevarerne.

Og så bør man i øvrigt lægge vejen forbi Le Coq (Graven 16), hvis man skulle få lyst til at spise ude på en helt almindelig tirsdag.

Tirsdage er nemlig lig med ’Fad & Mad’ på Le Coq, hvor man for en beskeden 50’er får serveret et solidt måltid mad akkompagneret af en iskold fadøl.

CAFÉER OG BARER Aarhus er den by i Danmark med den relativt højeste koncentration af studerende, og det er derfor kun naturligt, at der er et livligt café- og natteliv. Og er man til kaffe, finder man flere gode bud rundt omkring i byen.

Kaffe og Co. (Tordenskjoldsgade 94) har rent faktisk papir på at være en del af verdenseliten med en barista, der er blevet nr.

3 til verdensmesterskaberne for baristaer.

Sigfreds Kaffebar (Ryesgade 3 og 28) er et andet bud på en glimrende kop kaffe på en lidt mere central adresse.

I Vestergade finder man LYNfabrikken (Vestergade 49B), som er blevet mødested for Aarhus’ kreative miljø. Her serveres der, foruden kaffe, et bredt sortiment af våde varer og en række lette anretninger.

Skal der lidt mere fart på drengen, vil de fleste hurtigt opdage de store steder såsom Train/Kupé, Social Club og Gaz Station.

Men der findes en masse glimrende alternativer rundt omkring i byen. Herr Bartels (Åboulevarden 46) tryller hver torsdag med voldsomt billige cocktails og 80’er- og 90’er-hiphop, hvilket også er ensbetydende

med, at der stort set altid er gang i den.

Er man derimod villig til at betale for sine drinks, finder man byens vel nok bedste af slagsen på Salon Salon (Vestergade 50), hvor et yderst kompetent personale brillerer med specielle, men fremragende cocktails.

Går man tilbage til Åen, finder man desuden Sway (under Clemens Bro), som er en af meget få rockbarer i Aarhus, hvor en rå industrikulisse danner rammen om bordfodboldborde og Tuborgs gulddamer i spandevis.

Vil man have en lidt anderledes oplevelse, er Café Casablanca (Rosensgade 12) et bud. Foruden at være Aarhus’ ældste café er det også blevet tilholdssted for det modne – og velhavende – publikum, og det er således den oplagte jagtmark for cougar hunters og golddiggers.

Men helt afslutningsvis skal det selvfølgelig understreges – og dette er faktisk sagt i ramme alvor – at Aarhus’ bedste gå i byen-sted utvivlsomt er de mange fester og fredagsbarer, der findes rundt omkring på Aarhus Universitet.

#166 SEPTEMBER 2011 | DELF!NEN

9

SHOPPING Når det kommer til shopping, er Aarhus bestemt ikke den værste by, og den er meget mere end bare Bruun’s Galleri og Strøget. Ei’Kon og Støy Munkholm kender de fleste pga. deres belejlige placering på Store Torv, men hvis man vil finde de allerbedste tøjbutikker i byen, bør man begive sig ned i Latinerkvarterets brostensbelagte gader.

Her finder man bl.a. Junk de Luxe (Studsgade 2), der foruden deres eget mærke fører en række internationale brands af den lidt mere kantede art, som eksempelvis Comme des Garçons og Fifth Avenue Shoe Repair.

Et par gader derfra finder man Works Unltd (Guldsmedgade 24), som for nylig har været nomineret i kategorien ’Bedste

10

DELF!NEN | #166SEPTEMBER #166 SEPTEMBER2011 2011

Retail Space’ til DANSK Fashion Awards.

Her føres mærker som Henrik Vibskov og Peter Jensen.

En anden aarhusiansk butik, der ikke bare var nomineret, men også vandt en Fashion Award i samme kategori, er Wood Wood (Guldsmedgade 22B), hvor de foruden eget mærke også fører en række andre både danske og internationale brands.

Er man til vintage-shopping er Dengang (Graven 24, baghuset) et godt bud på en shoppe-destination. Her er alle varer nøje udvalgt af et kompetent personale, og man slipper således for at skulle meje sig igennem forvaskede fleece-trøjer og plisserede blomsternederdele, når man går på jagt i genbrugsjunglen.

SPORT Sportsinteresserede aarhusianere har holdt lav profil det seneste års tid, da byens fodboldflagskib, AGF, måtte en tur ned og vende i 1. division. Nu er de imidlertid tilbage, og entusiasmen bobler på ny i denne fodboldgale by.

Men der er også andre hold end AGF i lokalområdet, og er det stemningen snarere end seværdigheden, man går efter, er en 2. divisionskamp med Aarhus Fremad ikke af

vejen. Her tilbydes i samarbejde med Studenterhus Århus studierabat på indgangen og billige fadøl i Studenterteltet.

Aarhus markerer sig dog også i andre sportsgrene. Med Bakken Bears er Aarhus således hjemmebane for et af landets absolut bedste baskethold, og med SK Aarhus på kvindesiden og Aarhus Håndbold på herresiden er Smilets By også repræsenteret i de bedste håndboldligaer.

SPILLESTEDER Med jævne mellemrum lægger spændende kunstnere vejen forbi Aarhus, og dette sker typisk på spillestederne VoxHall/Atlas (Vester Allé 15), Train (Toldbodgade 6), Studenterhus Århus (Ndr. Ringgade 3) eller Musikcaféen (Mejlgade 53). Der er dog alternativer, og på det seneste er V58 (Vestergade 58) begyndt at markere sig inden for den mere urbane musik. Skal det være lidt mere uprætentiøst, byder Fatter Eskild (Skolegade 25) på live-musik fra mindre kendte, lokale bands i hyggelige rammer og en gårdhave, der er lige i øjet på en varm sommeraften.

#166 SEPTEMBER 2011 | DELF!NEN

11

BIO & BØGER

* Studierabat gælder gælder alle ordinære forestillinger. 2 for 1 pris omfatter ikke iskaffe og i forvejen rabatterede tilbud.

Gratis popcorn gælder til og med 31. december 2011. Mod forevisning af gyldigt studiekort og gyldig biografbillet.

Som det sig hør og bør i en studieby, kan Aarhus også bryste sig af at lægge gader til nogle ganske glimrende boghandlere.

Stakbogladen er naturligvis det oplagte valg for studerende, men dribler man ned i byen, finder man i Kristian F. Møller (Store Torv 5) en glimrende boghandler med et solidt udvalg af kvalitetstitler på både dansk og engelsk.

Går man op i Ryesgade, finder man Vangsgaards (Ryesgade 3), der tillige er leveringsdygtige i spændende læsemateriale, og her kan man også nyde en kop go’ kaffe i in-store-caféen, som bestyres af

folkene fra Siegfreds Kaffebar.

Desuden har Vangsgaards for nylig åbnet en outletbutik i Frederiksgade 44, hvor man kan finde nye bøger til meget fordelagtige priser.

Er man mere til film end bøger, har vi i Aarhus, foruden de obligatoriske Cinemaxxog BioCity-biografer, Danmarks måske bedste biograf i Øst for Paradis (Paradisgade 7), hvor filmene bliver nøje udvalgt af et yderst kvalitetsbevidst personale. Og er filmene gode nok, er der intet i vejen for, at de forbliver på plakaten i både halve og hele år.

Studierabat GRATIS POPCORN Aflever annoncen i biografen og få 4,4 l popcorn*

Spar

15,-

på billetten*

– alle ugens dage!

Få 2 kaffe – betal for én!

Gælder alle typer kaffe eller te i caféen*

Følg os på BioCity & Metropol Aarhus

12

DELF!NEN | #166 SEPTEMBER 2011

biocity.dk

metropolaarhus.dk

www.stakbogladen.com Studenternes hus, Ndr. Ringgade 3, 8000 Aarhus C. tlf. 86128844 Naturfag tlf. 86128744

du os HerHer finderfinder du Stakbogladen

Stakbogladen sælger bl.a • bøger til sit studium • bøger om studieteknik • ordbøger • læsestativer • skønlitteratur • paperbacks • sprogkurser • studiekalendere • brevordnere og ringbind • registre og faneblade • elastikmapper • standardblokke • kollegieblokke • skriveredskaber • hulapparater • hæftemaskiner • lommeregnere • blækpatroner • printerpapir

Køb dine studiebøger i vores webshop eller besøg os i forretningen Vi fratrækker

10% studierabat på den anførte pris

I Stakbogladen kan du • kopiere dine opgaver i sort eller farve • få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg • blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

268,-

228,-

98,-

198,-

stakbogladen books@stakbogladen.com naturfag naturfag@stakbogladen.com

Wunder Card rabatkortet sælges i stakbogladen

VILDT KAOS ELLER

VISIONÆR PROCES? TEKST & FOTO Martin Møller Aamand

I løbet af sommerferien er ni fakulteter blevet til fire, og 55 institutter er blevet til 25 på Aarhus Universitet.

Den faglige udviklingsproces, som ligger til grund for den nye struktur, er for alvor trådt i kraft – og det er ikke alle, der er lige tilfredse med udviklingen.

Lektor i historie Anders Bøgh lukkede for alvor op for diskussionen om den faglige udviklingsproces, da han i en kronik i Politiken den 25. maj kritiserede ledelsen for at have skabt et ”vildt kaos” på AU. Kronikken affødte i samme avis et svar fra dekan for Arts Mette Thunø, som derimod kalder processen ”visionær og inddragende”.

Delfinen har interviewet Bøgh og Thunø om, hvad der egentlig er meningen.

INTERVIEW

D

elfinen: Prøv at beskrive, hvad du mener med det ”vilde kaos”, du skriver om i din kronik?

Anders Bøgh: Jeg opfatter den faglige udviklingsproces som noget, der først og fremmest er udtænkt i forhold til naturvidenskab. Men lad os nu forsøge at opfatte det positivt: Der er opfundet noget, som er rigtig smart og rigtigt at gøre på de ’våde’ (naturvidenskabelige, red.) fakulteter. Men det skal så partout trækkes ned over hovedet på de ’tørre’ (humanistiske og samfundsvidenskabelige, red.). Konsekvensen af det vil være katastrofal – i hvert fald på humaniora.

Det er muligt – jeg ved det ikke – at på naturvidenskab er det rigtigt og mest konstruktivt at organisere sig primært omkring forskning og interdisciplinært samarbejde.

Det er helt sikkert, at det vil være dødbringende for humaniora at gøre sådan noget, hvis man får rykket undervisernes primære opmærksomhed i helt andre retninger (end undervisning, red.).

Jeg har personligt været udsat for et forslag om, at jeg sammen med fire andre fra historie skulle flytte til Moesgård. Så skulle vi lave et forskningscenter derude, og så skulle vi i øvrigt pendle frem og tilbage og undervise ovre i Nobelparken.

Hvad ville det have fået af konsekvenser?

Jamen, det ville have fået den konsekvens,

14

DELF!NEN | #166 SEPTEMBER 2011

at for os, der sad derude (på Moesgård, red.), ville undervisning af historiestuderende blive sådan et eller andet fjernt – hvad skal vi kalde det – residualprojekt: ’Nå, nu skal jeg så køre med 6’eren i en time for at komme ind og hælde noget benzin på nogle unge, som jeg grundlæggende ikke kender og ikke har noget forhold til i det daglige. Jamen, så lad os da se at få det overstået hurtigst muligt og komme tilbage til min banebrydende artikel om, hvordan man kan kombinere middelalderlige mursten og middelalderlige skriftlige kilder og udstille dem på museer med en passende tilsætning af Bourdieu og forskellige andre Kloge Åger.’

Altså: Hvis vi ødelægger undervisningsmiljøerne, så vil ’maskinen’ for det første begynde at producere mindre, og nogle af de kvikkeste studerende vil tage til København og studere, fordi der er en rimelig bemanding, fx på historiestudiet.

Hvordan er det, at den faglige udviklingsproces ændrer det billede?

Så et ændret fokus fra undervisning til forskning vil efter din mening også være ødelæggende for studiemiljøet?

Det kan jeg svare ja til. Det er et overmenneskeligt ambitionsniveau, at jeg kan stoppe det. Men det, jeg tænkte, var, at så har jeg da i det mindste min samvittighed i orden: Jeg har sagt fra.

Helt klart. Og så kan man jo forestille sig, at tingene kommer ind i en ond cirkel, hvor produktionen falder, at ledigblevne stillinger ikke kan genbesættes, og så bliver det bare endnu værre.

Jeg har altid opfattet min rolle som primært underviser, og min vigtigste opgave er – så vidt det nu er mig muligt – at levere et kvalificeret bidrag til uddannelse af noget af landets bedste arbejdskraft.

Risikoen er den såkaldte matrixmodel, der lægger forskergrupper til grund for organiseringen og ikke studier. Hvis den bliver gennemført, så går det ad H til.

Fordi der kommer mere fokus på forskning i stedet for undervisning?

Jamen, så bliver vi opdelt i forskergrupper, og de i øvrigt forbløffende få mennesker, der udgør kernetropperne på historie, vil så blive spredt rundt på såkaldte interdisciplinære forskningsgrupper, og den fælles ansvarsfølelse, som vi hidtil har haft, vil forsvinde.

Er det den udvikling, du her beskriver, som du forsøger at stoppe med din kronik?

Har du fået nogen respons på din kronik?

Massevis. Det er væltet ind med e-mails og mundtlige tilkendegivelser fra forskellige folk på humaniora, også fra nogle af de ’våde’ fag, fra statskundskab, Københavns Universitet, CBS mv.

ikke har overblik over – så er jeg sikker på, at humaniora – og specielt det gamle humaniora på det gamle campus – i den grad er blevet sorteper i spillet indtil nu.

Hvordan har folk reageret?

Altså, det var alt sammen stor ros. Dekanen (dekan for Arts Mette Thunø, red.) kom med et svar på min kronik (Politiken, 5/6-11, red.), som jeg så skrev et svar til (Politiken, 17/6-11, red.), så jeg gudhjælpemig var i avisen med en kritik af ledelsen, samme dag som jeg skulle til fest med dem og gøre nar af dem (ifbm. en revy ved festen for fremtidens AU, 17. juni 2011, red.).

Og det er ikke bare, fordi du selv sidder på humaniora, at du synes det?

Ja, det spørgsmål kan man jo altid stille.

Men det mener du ikke?

Jamen, altså, det er jo latterligt at fusionere tre fakulteter til tre institutter, ikke? Altså frem og tilbage er lige langt, og så hedder det bare noget andet, og så har vi så fået en dekan og tre prodekaner indimellem i et ekstra niveau i systemet.

Hvordan havde du det med det?

[Bøgh griner] Jamen, spændende. Meget spændende. Men i mit svar skrev jeg, at det mest skræmmende respons, jeg havde fået, var alle dem, der havde rost mig for at turde.

Hvordan turde du det?

Hvordan turde jeg det? Man kan i hvert fald sige, at jeg er i en alder, hvor det er svært at ødelægge min karriere.

Så du var ikke nervøs for at blive fyret?

Nej, det var jeg ikke. Altså. Jeg anser dem godt nok ikke for at være så stupide, at de kunne finde på det.

Men hvad siger det dig, at folk reagerede på den måde ved at sige, det var flot, du turde kritisere ledelsen?

Det, man kan frygte, er, at folk tænker: ’Jamen, hvad kan der ske?’ Altså fx er der de her individuelle løntillæg – fedterøvstillæg, som det hed før i tiden – som lederne sidder og deler ud hvert år. Og hvordan med dem, hvis man kritiserer ledelsen? Det samme med forskningsmidler. Og bliver man nogensinde professor, hvis det nu er det, der er ens ambition? Osv. Hvad synes du om sådan en kultur, hvor man ikke tør sige sin mening?

Det, mener jeg, er fuldstændig dræbende for et universitet.

Det vil jo føre til, at der bliver truffet alt for mange alt for dårlige beslutninger, for hvis der ikke er åben og ærlig diskussion, jamen, så ender vi jo i værste fald i den situation, som man har sagt om den eksterne efterretningstjeneste under Stalin: De turde aldrig indberette noget til Stalin, som de ikke var 100 procent sikre på, at han var glad for. Så selvom han havde et kæmpemæssigt efterretningsapparat, fik han aldrig nogensinde noget, der var rigtigt, sandt og efter deres bedste overbevisning at vide, men altid kun, hvad de troede, han helst ville have at vide, af frygt for at de skulle få hugget hovedet af.

Det er sådan ligesom den yderste konsekvens af den frygtkultur.

Er der slet ikke noget godt i den faglige

Lektor i historie Anders Bøgh udviklingsproces?

Altså, jeg kan bestemt godt se muligheder i tværfagligt samarbejde. Det har jeg bestemt også deltaget i tidligere og gør det stadigvæk. Men forudsætningen for tværfaglighed er faglighed. Ellers ender man med, at der kun bliver ‘tvær-’ tilbage.

Så det tværfaglige samarbejde går du ind for?

Ja, det er der i den grad perspektiver i at opmuntre – eller incitere, som det vist hedder om den slags ting – til. Det har jeg bestemt ikke det fjerneste imod. Bare det ikke ødelægger den grundlæggende organisering omkring de studier, vi skal og må passe.

“

Hvordan turde jeg det?

Man kan i hvert fald sige, at jeg er i en alder, hvor det er svært at ødelægge min karriere

Og det er det, du mener, der er på spil her, hvis processen bliver gennemført?

Altså, hvis grundorganiseringen bliver efter interdisciplinære forskningsgrupper, så har vi misèren. Det gælder i stedet om at fastholde en organisering, hvor studierne er kernen – den røde tråd – i organiseringen af fakultetet og de her megainstitutter, som mærkeligt nok er kommet ud af det. Eller, det er ikke mærkeligt, men hvad skal jeg kalde det? Idiotisk, passer nok bedre; det er ærlig snak!

Er det kun humaniora, udfordringerne rammer?

Hvis vi ser bort fra de gamle sektorforskningsinstitutioner – som jeg ærlig talt slet

Er din kronik en akademisk måde at udtrykke din angst på for, at Historisk Fredagsbar skal lukke og slukke?

Jeg er tilhænger af fredagsbarer og et godt studiemiljø, men kernen i det hele er faglighed og en så stærk uddannelse som overhovedet muligt.

Men for at man kan trives og have det godt og ikke gå socialt i spåner i et eller andet kælderværelse hos en gammel dame ude i Hjortshøj, dér er fredagsbaren utroligt vigtig.

Så jo, jeg går ind for fredagsbar om fredagen [Bøgh griner] – men ikke om torsdagen, ikke om onsdagen osv.

Du kender sikkert det udtryk, der hedder konstruktiv kritik. [Bøgh griner] Hvori ligger det konstruktive i din kritik?

Jamen, det konstruktive ligger i, at jeg fremhæver, at undervisning er det vigtigste.

Eller at jeg i hvert fald altid har opfattet det sådan.

En del af kritikken kan nok kaldes konstruktiv, for i den bedste af alle verdener, ville det måske have ført til noget eftertanke visse steder. ’Hvad er det egentlig, vi har gang i?’ Og hvis det havde været tilfældet, så kunne det jo have været kaldt konstruktiv kritik, selvom kronikken bevidst har en rimeligt ironisk facon.

Har du fået det ud af din kritik, som du håbede på?

Jeg må nok sige, at jeg har fået væsentlig mere ud af det. Hvad det endelige resultat bliver, er der jo ingen, der ved endnu. Og hvis det endelige resultat skulle gå hen og blive fornuftigt med organiseringen internt i disse mastodontinstitutter, så ville det nok være lidt rigeligt, hvis jeg tager hele æren for det. !

Interviewet fandt sted den 29. juni 2011. #166 SEPTEMBER 2011 | DELF!NEN

15

have talt om kaos. I øvrigt er det ikke min opfattelse, at studerende og medarbejdere generelt opfatter deres hverdag som kaotisk. Der forskes, undervises og eksamineres som vanligt.

“

[I]ntentionen med de mange forandringer er jo ikke at lave om bare for forandringens skyld

Hvad er vigtigst for dig som dekan – undervisning eller forskning?

FOTO AU Dekan for Arts Mette Thunø INTERVIEW

D

elfinen: Hvordan kommer man som studerende konkret til at mærke den faglige udviklingsproces efter sommerferien?

Mette Thunø: Undervisningen vil være planlagt og starte som hidtil, så alle studerende kan være forvisset om, at alle undervisere er klar til at tage imod dem.

Studerende vil imidlertid også komme til at mærke den faglige udviklingsproces i efteråret, fordi de bliver involveret i mange studiemiljøfremmende aktiviteter og i anden runde af diskussionen om institutternes organisering. Vi satser på, at mange studerende vil bidrage aktivt til at drøfte, hvordan de kan sikres medindflydelse i Akademisk Råd, studienævn og de nye uddannelsesfagudvalg.

Hvad skal man som studerende glæde sig allermest over ved den faglige udviklingsproces?

Man skal glæde sig over, at vi sammen skal styrke udviklingen af uddannelser og forbedre studiemiljøet. I de nye, store institutter og i det tværgående studienævn bliver der muligheder for at udvikle nye uddannelsesmoduler. Og på fakultetsniveau sætter vi med etableringen af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier

16

DELF!NEN | #166 SEPTEMBER 2011

en stor satsning i gang for at forskningsbasere udviklingen af vores undervisning.

Har man som studerende nogen grund til at frygte negative konsekvenser af den faglige udviklingsproces?

Bekymringer skal naturligvis altid formuleres, så vi kan diskutere dem. Der bliver lavet ting om, og det er der formentlig nogle, der opfatter som negativt. Men intentionen med de mange forandringer er jo ikke at lave om bare for forandringens skyld, men at udvide vores mulighedsrum og sikre uddannelserne, både hvad angår indhold og antal timer. Når vi fx foreslår to studiecentre – et på hver campus i Aarhus og Emdrup – så er det for at styrke vejledning og studiestøtte samt for at skabe nye arbejds- og mødesteder for Arts-studerende.

Lektor Anders Bøgh beskriver den faglige udviklingsproces som ”vildt kaos”. Hvordan vil du beskrive den?

Som en visionær og inddragende proces. Hvis vi helt fra starten havde lavet en nøglefærdig masterplan, der foreskrev, hvor alt og alle skulle være, så kunne man kritisere os for centralisme og styring. Vi har i overensstemmelse med AU’s overordnede ambition udviklet en ramme, som nu skal udfyldes af de involverede parter, medarbejdere og studerende. Hvis der ikke havde været en sådan ramme, kunne man måske

Begge opgaver hører – sammen med talentudvikling og videnudveksling – til vore hovedopgaver. Det giver ikke mening at prioritere det ene frem for det andet. Uden forskning ville vores undervisning ikke have en berettigelse. Uden undervisning og studerende ville vi ikke være et universitet.

På Arts har vi en særlig udfordring omkring uddannelse, fordi vi har så mange studerende, vi skal uddanne til at løse væsentlige opgaver for det omgivende samfund. Derfor bruger vi megen energi på at diskutere, hvilke uddannelser vi skal have, og hvordan der skal undervises og vejledes på dem.

Vi satser med det nye Arts på, at vi direkte kan bruge vores egen forskning i undervisningsudvikling og læring til at undersøge og kvalitetssikre vore uddannelser. Bl.a. af den grund har vi oprettet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Vi har flere ting i posen, som vi godt vil diskutere med de studerende i det kommende efterår.

Hvad er efter din mening Bøghs primære funktion – underviser eller forsker?

Som sagt kan de to ting ikke skilles ad.

Undervisningen på universiteterne er forskningsbaseret, dvs. baseret på den nyeste viden og de nyeste resultater. Det kan man ikke få andre steder.

Bøgh frygter, at undervisernes fokus med den nye organisering flyttes fra undervisning til forskning. Hvordan opfatter du denne fordeling af fokus i den nye organisering?

Der er ingen tvivl i mit sind om, at intentionerne med den faglige udviklingsproces er at styrke både forskning og uddannelser.

Organiseringen af institutterne vil derfor tilgodese begge funktioner, og der vil ske strukturelle forandringer, der netop skal styrke forskernes muligheder for at samarbejde om undervisningsopgaverne.

Bøgh mener, at organiseringen med udgangspunkt i interdisciplinære forskningsgrupper på de nye institutter primært er udtænkt i forhold til de naturvidenskabelige fag, og at konse-

kvensen af denne organisering for de humanistiske fag vil være ”katastrofal” og ”dødbringende”. Hvad mener du om det?

Forskningsorganiseringen på institutterne kan være mere eller mindre flerfaglig. Det afhænger af forskerne selv. Hvis forskerne fx ønsker at etablere en forskningsenhed i idéhistorie eller middelalderhistorie, kan de blot gøre det. Hvis de derimod tænker mere flerfagligt og fx ønsker at oprette et forskningsprogram i kulturhistorie eller i kulturarv, kan de gøre det. Det er den sidste mulighed, som er ny i forhold til den eksisterende organisering. Jeg mener i øvrigt ikke, at flerfaglighed eller tværfaglighed er dødbringende. Nogle forskere orienterer sig primært monofagligt, andre fler- eller tværfagligt. Det afspejler forskellige forståelser af kulturvidenskabelig forskning, og der er sagtens plads til begge typer tilgange på Arts.

Bøgh er nervøs for, at studiemiljøerne vil blive forringet på grund af den faglige udviklingsproces, og at de kvikkeste studerende vil søge til andre universiteter, fx Københavns. Hvordan mener du, at studiemiljøerne på AU fremover skal sikres og videreudvikles?

Vi har allerede afsat midler til igangsættelse af initiativer, som skal fremme studiemiljøet på Arts. Det sker i forlængelse af den nyligt offentliggjorte rapport om studiemiljøet, som viste, at 84 procent af de studerende trives og er godt tilfredse på Arts. Disse initiativer følges op af andre. Studiecentrene er nævnt. Vi forventer, at den nye organisering af bibliotekerne vil have de studerende i centrum. Vi arbejder med at udvikle nye arbejds- og undervisningsformer. Vi satser på at brande Arts som et sted, der er

førende, hvad angår udvikling af undervisning og studiemiljø. Jeg tror ikke, studerende vil fravælge AU. Snarere tværtimod, hvad også de nye ansøgningstal vidner om. Arts er faktisk det hovedområde, som har størst vækst i antallet af ansøgere i år.

“

[Det er] ikke min opfattelse, at studerende og medarbejdere generelt opfatter deres hverdag som kaotisk

Bøgh mener, at man skal fastholde en organisering, hvor studierne er kernen i organiseringen af fakulteter og institutter. Er det ikke tilfældet med den faglige udviklingsproces?

Uddannelserne og fagene er stadig en pille, som institutterne hviler på. Men vi vil gerne styrke forskningen gennem en tydeligere og stærkere forskningsorganisering.

Efter Bøghs vurdering er humaniora blevet ”sorteper” i forhold til den faglige udviklingsproces. Er du enig i den vurdering?

Jeg er ikke klar over, hvad der menes med sorteper.

På det nye Arts vil de tre tidligere fakulteter kunne inspirere hinanden.

De tidligere teologiske og humanistiske fakulteter kan drage nytte af de erfaringer med forskningsledelse, som er udviklet på det tidligere DPU. På det tidligere DPU kan man trække på de erfaringer, som de to førstnævnte har med uddannelsesorganisering. Det er min klare overbevisning, at

alle vinder ved at komme sammen i det nye Arts.

Mange vil nok være enige i, at frem og tilbage er lige langt. Hvad er idéen i at omdanne tre fakulteter til tre institutter, som det er sket på det nye Arts?

Vi skal ikke glemme det nye Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier her.

Som det fremgår af rapporten fra 9. marts, er der mange grunde til at gennemføre den faglige udviklingsproces. De nuværende tre institutter, som naturligvis ikke kan sammenlignes med fakulteter, blev til efter diskussioner i task forces og på høringer.

På Campus Aarhus var der blandt et flertal af medarbejdere tilslutning til en model med to institutter, ikke med tre eller fire. I ledelsen tror vi, at de nye institutter vil være ideelle rammer til at indløse de ambitioner om samarbejde og om nyudvikling, som vi har for forskning og uddannelse.

Bøgh har modtaget megen ros for at turde kritisere ledelsen og kalder det ”fuldstændig dræbende for et universitet”, hvis ikke medarbejderne tør sige deres mening. Er det din opfattelse, at de ansatte ved Aarhus Universitet ikke tør kritisere ledelsen, hvis de er uenige?

Nej, det er slet ikke mit indtryk. Både i studenterrådene, i akademiske råd og samarbejdsudvalg, på cafémøder, på andre møder og på mails er der fremkommet mange meget forskellige synspunkter. Så jeg er helt tryg ved, at medarbejdere og studerende nok skal komme frem med deres meninger. !

Interviewet foregik per mail i juli 2011.

du har valgt en lang uddannelse. nu skal du ikke nøjes med en hvilken som helst a-kasse. ma-kasse.dk

Bliv gratis m studiemedle og vind en iPad

Vi kender vejen til dit drømmejob Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig.

Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.607 kr.

Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

#166 SEPTEMBER 2011 | DELF!NEN

17

I AUDIENS HOS DANMARKS DANCEDRONNING TEKST Linnea Fonfara FOTO Martin Møller Aamand

“

Jeg skal ikke opfinde den dybe tallerken, vel?

Den er opfundet.

FOTO Studenterrådet INTERVIEW

Med hårdt arbejde og kun ét aflyst job i karrieren værner Danmarks dancedronning Camille Jones tappert om sin trone. Delfinen har mødt sangerinden, som ikke tager noget for givet, er vild med matematik og skrev en sang til en dengang ukendt Medina.

D

elfinen møder det selvudnævnte sludrechatol Camille Jones i toppen af jurabygningerne, der ligger midt i Uniparken. Klokken er 17, og om tre timer skal hun på scenen for at forvandle Uniparkens græs til et stort, gyngende klubgulv. Anledningen er en kæmpe fest for at markere overgangen til det nye universitet.

For den nu 37-årige sangerinde er Aarhus bestemt ikke ukendt land. Hun tilbragte sin ungdom i Smilets By, før åen blev afdækket. De positive sider af sin aarhusianske tilknytning lægger hun da heller ikke skjul på: “Hold kæft, hvor var det egentlig fedt at være ung i Aarhus. Det var og er stadig en fed by. Men jeg synes, der blev sådan lidt – argh – for småt,” siger hun og illustrerer pladsmanglen med sine albuer.

“Eller måske ville jeg i virkeligheden bare prøve noget andet.”

Delfinen: Har du aldrig tvivlet på, at det var musikken, du ville?

Camille Jones: Nej, jeg har aldrig været i tvivl om, at det var musikken, jeg gerne ville. Men jeg synes, der er masser af andre ting, som også er interessante.

Jeg læser fx noget matematik ved siden af. Og det gør jeg, fordi jeg synes, det er

20

DELF!NEN | #166 SEPTEMBER 2011

enormt sjovt. Det er egentlig ikke, fordi jeg skal bruge det til så meget lige p.t.

Hele mit liv er fyldt af kreativitet, og mit arbejdsliv er så kreativt, og der er altså et eller andet inde i mig, som har lyst til mere struktur. Derfor synes jeg også, hele businessdelen ved at være selvstændig musiker er enormt interessant. Men det er altså lidt, fordi matematikken er mit frirum. Og der får jeg lov til at arbejde ud fra regler og opskrifter. Der er en rigtig og en forkert måde at gøre det på. Der får jeg lov til at slappe lidt af. Jeg skal ikke opfinde den dybe tallerken, vel? Den er opfundet. Jeg skal bare lære reglerne.

Men jeg har altid vidst, det var musik, jeg helst ville lave.

Hvad gjorde Fedde le Grand-remixet af ”The Creeps” ved din musik?

Det blev lidt mere kluborienteret. Jeg blev meget inspireret af hele klubscenen. Lige pludselig rejste jeg bare rundt alle mulige steder i hele verden og blev mødt med en masse fed musik, jeg aldrig havde hørt før. Så det har helt klart været en stor inspiration til at forfølge den genre.

Og det har jeg simpelthen også tænkt mig at blive ved med. Jeg kommer ikke til lige pludselig at lave en jazzplade eller en børneplade. Når jeg synes, at tiden er ved at være inde, så bliver det på klubben, jeg trækker stikket. Så jeg har helt klart fundet min hylde.

Du har rejst meget med din musik. Er der noget publikum, du føler dig mere hjemme hos?

Nej. Altså, så sent som i mandags kom jeg hjem fra St. Tropez, hvor jeg spillede til en 60-års fødselsdag. Mig og Ida Corr

skulle spille på den her restaurant, så vi endte med at stille os op på to stole, fordi der ikke var nogen scene. Så stod vi på to stole og sang – og så klip til Aarhus Universitetspark, hvor vi håber, der kommer flere tusinde mennesker. Og en kæmpe scene. Et kæmpe anlæg.

Jeg mener, nede ved den der restaurant (i St. Tropez, red.), var der jo kun lige hul igennem til mikrofonerne. Og så i næste weekend kan det være en klub i Tønder.

Altså, det er simpelthen så forskelligt.

Jeg synes, man bliver mødt med så mange forskellige mennesker, venues og konstellationer. Så længe publikum er med, føler jeg mig lige så meget hjemme til et privat arrangement som til et kæmpestort arrangement som det her.

Hvordan er forholdet mellem fornøjelse og forretning? Det er jo dit liv, dit job, din musik. Tænker du også forretning i det, eller er det bare...?

Ej, det er ikke ‘bare’! Det er det langtfra.

Det har det ikke været de sidste ti år. Hvis det bare var ‘bare’, så var man aldrig nået til, hvor man er. Der er så mange andre om buddet. Man kan jo sige, det er ligesom at sælge sand i Sahara. Der er nok musik derude. Så man skal også på en eller anden måde finde ud af, hvordan man kan gøre sig selv interessant nok, så folk de vil lytte til én. Og det er bl.a. at gøre sig hamrende umage, når man laver musikken.

Det er selvfølgelig også en forretning.

Men den udspringer af noget. Af en hobby. Så på den måde flyder mine hverdage, min hobby og mit arbejde ret meget sammen. Altså, jeg synes ikke, jeg kan tænde for tv’et uden at få dårlig samvittighed, for du kunne jo lige så godt sidde på nettet

og lave nogle ting, ikke? Poste nogle ting på Facebook. Et eller andet, som holder gang i maskineriet. En gang imellem skal man også bare have lov til at ligge på sofaen og se Sex and the City, eller hvad det er, man vil se.

Hvordan deler du arbejdet op?

Det er lidt forskelligt. Når man laver pladen, så er der jo enormt meget arbejde, der foregår i studiet. Så man er ikke så meget ude. Lige så snart pladen kommer ud, er der meget arbejde – du ved, interviews og alle de der magasiner, der vil vide, hvad der er i dit klædeskab og i din makeup. Alt det der, som ikke har særlig meget med musik at gøre, men for at holde mig synlig, er jeg nødt til det.

Så kommer der så turné lige efter en plade. Jeg vil sige, at halvdelen af tiden kan godt være enormt ensom. Der sidder man meget alene og skriver ting. Og den anden halvdel af tiden er man ude med sit band. Ude og møde folk. Og møde publikum. Det er jo super fedt. Det har jeg i hvert fald behov for. At komme ud og se, hvordan folk tager imod det.

Ensom, siger du. Producerer du det hele selv?

Det har jeg folk til. Jeg skriver tingene.

Jeg sidder og arbejder sammen med nogle producere, der måske sidder i udlandet. Dem møder jeg aldrig. Kun måske.

Fedde le Grand mødte jeg, tre måneder efter ”The Creeps” havde ligget på top-ti.

Bliver du aldrig træt af festen?

For mig er det jo ikke en fest. Jeg kan godt huske for 15 år siden, når man skulle ud og spille, så skulle man også ud og feste. Sådan er det ikke så meget længere. I dag er det meget sjældent, at jeg bliver hængende et sted.

Jeg synes godt, det kan være lidt hårdt at køre fra København kl. 23 om aftenen, fordi man skal til Tønder og Aabenraa og spille kl. to. Den er lidt hård, synes jeg.

Det er en af dem, man må tage med, hvis man også vil stå her i dag. Hvis man også vil til St. Tropez, og hvis man også vil til USA. Men jo, jeg kan godt blive træt af festen, men det er absolut heller ikke altid, jeg deltager i den. Jeg kommer og spiller. Folk bakker en op, og de er helt vildt glade. De giver den gas. Det er jeg ikke blevet træt af endnu. Så tænker man ikke på, at man lige har siddet i bil i tre timer og skal videre til næste show. Så er det bare sjovt. Det bliver man nærmest afhængig af. Den der følelse af, at folk bakker en op på den der måde. Det er bare fedt. Du kan nemlig godt mærke, når du får energi fra folk. Men det er jo også, synes jeg, min opgave at få folk til at give mig den energi. Dér er erfaring bare det gyldne ord, vil jeg sige.

Hvis du føler dig overbooket, tager du så nogensinde hjem og holder fri bagefter?

Ja, jeg vil sige, der skal rigtig meget til, før jeg bliver overbooket. Det er jo mit job, det her. Jeg skal jo også arbejde i hverdagene, og det gør jeg også. Men jobbene ligger i weekenderne. Og jeg synes, der skal meget til, før jeg aflyser. Jeg tror aldrig nogensinde det er sket, medmindre jeg har været hamrende syg. Og det har jeg kun prøvet en enkelt gang med et job i Rusland, jeg blev nødt til at aflyse.

Hvordan sørger du for, at folk stadig er interesseret i dig?

Jeg vil i hvert fald sige, man ikke skal hvile på laurbærrene. Man bliver sgu nødt til at kridte skoene, hvis man skal være med.

For der kommer hele tiden nye, rigtig dygtige talenter frem.

Hvis jeg skal blive ved med at fange nye mennesker, og de ikke bare skal høre alle de andre nye, der kommer, så synes

“

En gang imellem skal man også bare have lov til at ligge på sofaen og se Sex and the City

jeg også, jeg forpligter mig til på en eller anden måde at skabe noget, som de ikke bare kan få andre steder.

Jeg synes faktisk, det er enormt spændende. Jeg er ikke en af dem, der tænker: ‘Øv, hvorfor kan jeg ikke sælge 100.000 plader ved bare at spille på min akustiske guitar?’ Sådan har jeg det bare ikke. Så må jeg komme ind i kampen.

Jeg synes faktisk, det er en gave, at meget unge mennesker gider lytte til mig.

Det er sgu da fedt, altså. Den chance griber jeg og passer rigtig godt på den.

Og det har jeg lært af alle de her år: Jeg tager sgu ikke noget for givet. Fordi lige pludselig så siger det bare keeow! med den ene Medina og keeow! med den anden Medina.

Meget stor respekt og hatten af for hende. Det har jeg faktisk ikke set i min tid som musiker. En artist gøre det så skide godt. Men hun har jo også bare kløet på, ikke? Jeg skrev faktisk den første sang, der kom ud med hende. Den var til en tvserie. Jeg anede ikke, hvem hun var. Der var ingen, der vidste, hvem hun var. Jeg boede i New York og blev spurgt, om jeg ville skrive en sang til en tv-serie, der hed Pigerne fra Havdrup. Jeg skulle skrive på dansk og tænkte: ’Ja, det kan jeg godt.’

Men så handlede serien om teenagepiger, og de spurgte, om jeg ville synge den. ’Ej, altså! Det er da helt åndssvagt, jeg skal synge den,’ tænkte jeg. Jeg var måske 30. ’Det går altså ikke,’ sagde jeg. Og så havde de hende her Medina. ‘Ja ja, det er fint,’ sagde jeg. Det er bare meget sjovt at se hende gå fra ingenting og til så stor succes. Det er sgu ret tjekket.

Skriver du mange sange for andre?

Nej, ikke p.t. Det er helt sikkert noget, jeg vil bevæge mig mere ind på, for jeg kan ikke synge alle de sange selv. Og det er fedt nogle gange at få lov til. For eksempel med den sang, jeg har lavet med Ida (Corr, red.) og Kato, får jeg lov til at lege lidt. Gøre nogle ting, der ikke lige passer ind i mit koncept. Det, synes jeg, er rigtig sjovt. Mere af det, helt klart.

Inden Camille Jones skal videre og stryge sin kjole, før L.O.C. snupper strygejernet, må Delfinen lige høre, om hun har noget at tilføje. ”Nej, egentlig ikke. Så interessant synes jeg sgu heller ikke, jeg er.” !

Du kan opleve Camille Jones m. band live på Studenterhus Århus torsdag den 6. oktober 2011. Læs mere på studenterhusaarhus.dk

#166 SEPTEMBER 2011 | DELF!NEN

21

Bliv skribent!

Hvad er Delfinen?

Delfinen er det største studentermagasin på Aarhus Universitet.

Delfinen er skrevet af studerende – for studerende.

Delfinen sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv.

Magasinet har et oplag på 5.000 eksemplarer og udkommer otte gange om året. Netudgaven af Delfinen, delfinen-magasin.dk, opdateres løbende.

Hvad indebærer det at skrive for Delfinen?

At skrive for Delfinen giver praktisk erfaring med journalistisk arbejde.

Som skribent får du ikke løn, men du får en læserskare på tusindvis af studerende og andre med tilknytning til Aarhus Universitet.

Det er godt for dit CV – og din personlige udvikling!

Som del af Delfinens redaktion deltager du i redaktionsmøderne, der finder sted cirka en gang hver måned.

Her beslutter redaktionen i fællesskab, hvad næste måneds magasin skal indeholde.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du bliver skribent for Delfinen, kan du sende os en mail på: delfinen@sr.au.dk eller komme til næste redaktionsmøde, der finder sted: onsdag den 31. august kl. 19:00 i ”Styrelsen” på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C.

Delfinen har brug for dine idéer – og dit engagement!

Læs mere på delfinen-magasin.dk

DELF!NEN

DELF!NENS GUIDE TIL AU’s FREDAGSBARER

Hvor er det nu lige, den der vildt fede fredagsbar med billige øl og livemusik ligger? Og hvor er det nu lige, jeg aldrig tør vise mig igen efter det pinlige stunt, der involverede et kosteskaft, brækpletter og et brugt kondom?

Den slags spørgsmål har vi vist alle sammen stillet os selv, når vi har stået klar til at indtage campus’ forskellige barer fredag eftermiddag. No need to worry – Delfinen to the rescue!

Vi har udviklet dette lille, smarte hæfte, som ikke bare giver dig overblik over, hvor de forskellige fredagsbarer ligger, men også hjælper dig til at holde styr på, hvad du har lavet hvor.

Her har jeg lavet en dårlig scoring Her har jeg lavet en god scoring Her har jeg scoret bartenderen Her er jeg gået kold Her er jeg blevet smidt ud Her har jeg brækket mig Her har jeg dyrket sex Her har jeg spillet ølbowling Her har jeg strippet Her er jeg blevet hentet i ambulance (sæt X, når du har gennemført en aktivitet i en given bar)

gi lo io rb

g fa e

ylæ

isk

ol ek

i

et st Æ

m Ke

M

ie & Fi lo ol so og fi i De n So cia No le Hø rd isk jsk ol e Eu ro pæ isk Sa e & m In fu te nd r. sf st M a ud gl ed ig ier ici n Bi ol og i Et no gr afi & M An at em tro po at ik lo Fy gi sik

or

yk

ist

Ps

lsk

éh

En ge

Id

i lo g

gi lo ta

Te o

st Hi

Da

or ie

,i

t&

IM

V

For at gøre brugervenligheden total er guiden placeret på magasinets midterste sider, så du nemt kan rive den ud og tage den med i baglommen.

OVERSIGT OVER FREDAGSBARER

Dat., it & IMV / Fredagscaféen (Bush-bygn.)

Features: Ølkruslogen + bordfodbold

Teologi / Theos Bar (bygn. 1441, lok. 21 + 25) Features: Mulighed for græsk

Mø lle va ng s

All e

Historie / Historisk fredagsbar (hjemløs for tiden) Features: Den længste bar

IT-byen Katrinebjerg IT-huset Katrinebjerg

5795 Zuse 5522 5521 5343 Vannevar 5510 Bush 5344 5365 Benjamin 5520 Stibitz 5511 5345 5342 5340

Babbage

Ada

og

ne

bj

er

gv

589C

ej

Idræt

5350

5347

Schön

Wiener Parkering

5336

5789

Shannon

sg nd la

Innovation Lab

He

Fin

Storcenter Nord Palu

Mol. Biologi / Die Rote Zone (bygn. 3120, lok. 126) Features: Lækker loungestemning

Ka tri

5128

Codd-M

5126

ad e

Åb

Dreyer

5346

Hopper Codd-S

Turing

ad

e

5341

lsi

ng

fo r

sg

ad

5008

e

Adorno

dan

5114

Marinøkologi

lle -Mü

5112

ej rs V

5106

5247

5108

5107

Geofysik

Jens

5109 5104

s Vej esen Bagg

Vestre

Rin

Sta

Gustav

Forskerparken Molekylærbiologi B1 B2

P1

Vej Wieds

B3 1583

B4

1582 P2

B6

P3

1581

B5

Æstetiske Fag

3120

1584 1585

3017

Em

il A are

str

1

1580 Kasernescenen

up

sV ej

1586

1525

1523

e

Æstetiske fag / Kasernebaren (bygn. 1586, den gamle ridehal) Features: Ofte live bands

ge lan ds ga d rs

de

j Ve

ge l an ds g ad e Lan

24

DELF!NEN | #166 SEPTEMBER 2011

gade unke Ny M

lle -Mü dan

La n

Palu

15

Biologi 1540

Ærøga

Bispelund

vej

Moesgård Allé

Moesgå

Parkering

4233

4236

1:2.500

Mølle

vejen

Matematik / Kalkulérbar (bygn. 1530, lok. 202 + 226 ) Features: Udfordrende drikkespil

1530

1533

Kaser nebo ulevar den

Fysik / Fysisk Fredagsbar (bygn. 1520, lok. 731) Features: Åben HVER fredag

1520

1521

Matematik

Kemi / @lkymia (bygn. 1516, kemisk kantine) Features: Arnbitter i store mængder

K

151

Etno. & Antro. / Fredagsbaren (lok. kantinen) Features: Penisfutteral

4235

Engelsk / Anglia & Co. (bygn. 1463, lok. 216) Features: Småt, men godt!

nggade

1414

1

1193 lbe

1192

Danmarks Pæd.

1341

1330

1333

1320

1182

1180

Kollegier 1163

1541

1134

Molekylærbiologi

M F.

09A 07B

1311

1141

1213

1243

1211

Naturhistorisk Museum

1135 1140 1210 1212 Wil helm M 1221 1222 eyers Allé 1223

Biologi 1220 1232 1122

llé sA ler 1120 øl

1102

rg ve j

Kollegie- 1310 kontor

1130

1131

8

1312

9

1233

1100 Geologi

1241

1231

1230

1251

06D

1244 1245 1242

Bartholinbygningen 1240 03A

Søauditorierne 1250 1262

Nordisk / LeboNbar (bygn. 1451, lok. 515) Features: Ofte temafester

1252 1253

1235

Anatomi

1266

1267

18B

Retsmedicin

1265 1268 1260 Victor 1264 Albeck-Bygningen 1111 Folkesundhed Venne lys tB ou lev ar d 01E 1610

1234

C.

0

1535

1137

Biologi

7

Tr øj bo

10D

Peter Sabroes Gade

1536

Hols

1313

Bartholins Allé

1534

0

Carl

Biofysik

1160

Seminarium

Økonomi

1322 1331 1321

1332

1172 1170 1162 Fysik og Astronomi 1150 Klinisk epidemiologi 1532 Zoologi

550

Den Sociale

1323

nudsens Vej

1522

1351

t-K

1171

1325

1324

Jura 1340

Statskundskab

1185

llé sA rm Wo

1516 1515

Psykologi

1463

1326

1350

1342

1191

1181

Med. Biokemi

cks Vej

1190 Universitet

Ole

1514

5

1343

Kollegier

Vej

1511

1327

1411

Nørrebrogade

Jensens

6

1196

rA

Niels

Verners Vej

1195

1197

Aula

to Vic

Karl 1512

5

2

1495

1481-1483

1328

1413

1360 Antikmuseet1412 4 3

1194

1493

1465

1461 J Ve1444 1443 1440 Højskole ens Chr 1420 j . Skous Vej Teologi Konferencecenter Humaniora 1441 og boghandel 1455 1451 Humaniora Nordre Ri nggade 1415 1410 1453

atsbiblioteket

Kemi 13 1510

N

Randersvej

1431

ie 1445 l 1421 sen s

1423 1422

Administrationen

1491

1467

Psykologi / Café Kein Cortex (bygn. 1481, lok. 132) Features: Lots of ladies

Den Sociale Højskole (bygn.1483) Features: Rundbordshygge

Nobelparken

s in Tå

e ad Universitets- dsg ge ga lan forlaget de ge Informations1447 an 5177 LStudenternes 1442 centret Stakladen Hus Fr 1448 ed Fredrikshus rik 1430

Idéhistorie & Filosofi / HIK (bygn. 1465, lok. 515) Features: Tør, men dyb

1101

Steno Museet 1110 1090

1261

h eg Hø

1613

Århus Universitetshospital

Tandlægeskolen

db ul -G

1611

gs er

1612

d Ga

JCVU

1614

e

4209

Sygeplejevidenskab/Kollegium 1633

ård 4211

Pressens Uddannelsescenter 1674 1675

1672 1671

Europ. & Inter. studier / ESIS (bygn. 1422, lok. 329) Features: Salg af pølsebrød

1673

1670

Geologi

Biologi / Fredagsbaren TM (bygn. 1220, lok. 111) Features: Billige Thy-pilsnere

Medicin / Umbilicus (bygn. 1161, lok. 115) Features: Gratis udpumpning

Samfundsfaglig / Fredagsbar (bygn. 1320, lok. Foyeren) Features: AU’s største fredagsbar

#166 SEPTEMBER 2011 | DELF!NEN

25

KOM OG OPLEV DEN STØRSTE MESSE FOR STUDERENDE I DANMARK

2011

STUDIEMESSE 5-7. september

Linie 888: Århus - København Rejsetid: under 3 timer

Danmarks bedste udvalg af ungdoms- og studenterbilletter til hele verden

Bestil plads: www.linie888.dk - Tlf. 70 210 888

gratis

Vil du studere i udlandet?

EDU hjælper dig af sted!

medlemskab

www.edu-danmark.dk

www.jr.dk • tlf. 70 20 19 15

lÆs meRe på ma- kasse.dk

en verden af viden

Studierabat alle dage

rubrikannonce.indd 1

Drømmer du om at tage et semester i udlandet, som en del af din danske uddannelse?

biocity.dk · tlf. 70 13 12 11

70_25_Layout 1.pdf 1

20-05-2010 10:37:21

Vi er jo lige her

Kom ogs besøg o d 4. på stan

Studier i udlandet! tlf: +45 51 92 72 67 www.kulturstudier.dk

Få råd til en

sjovere studietid MØD OS PÅ MESSEN

www.katapult.dk – snart på Godsbanen

DELTAG I KONKURRENCEN OM: 1 Macbook Pro 2 billetter Aarhus-København 2 Weber Grill

Messeplakat 25x70mm.indd 1

31/05/10 UDDANNELSE I UDLANDET

Mød KILROY education til StudieMessen d. 12.-14. september og hør om dine muligheder for at studere i udlandet.

2010-06-24 09:14:18

Vind en MacBook Pro fra

Kig forbi vo res studie sta og deltag i konkurren nd cen

LINIE 8882

Vind billetter

dk www.linie888.

Se mere på pastaogketchup.dk

14:41

MÆLKEVEJEN PÅ ROSKILDE TEKST Bonnie Hvillum FOTO Privat

REPORTAGE

Roskilde Festival har længe været meget mere end musik, og i 2011 fik festivalen bidrag fra 125 arkitektstuderende fra Århus, der byggede en mælkevej af krydsfinér lige midt på festivalpladsen. Delfinen har mødt to af de studerende.

D

et er onsdag, og solen er på vej ned over de farverige – og for enkeltes vedkommende tvivlsomt opstillede – telte til årets Roskilde Festival. ”Du lugter som en 30-årig med den tissekone, du render rundt med!” lyder det pludselig, da jeg passerer en solstegt og formentlig godt bedugget drengecamp.

Roskilde er meget mere end musik.

Med en halvdød Tuborg i hånden er jeg på vej til Pavillion Junior for at mødes med 24-årige Sanne Kyed Jeppesen og 22-årige Christian Sally Jung Jensen, for hvem årets festival betyder mere end ølbowling og musik.

Sanne og Christian er studerende fra Århus Arkitektskole og bidrager i år til festivalen med deres helt egne konstruktioner.

Afslapning på Vintergatan Århus Arkitektskole indgik i år et samarbejde med Roskilde Festival om at opstille nogle nye og innovative installationer på festivalpladsen. Projektet blev støttet af Fonden for Entreprenørskab og endte ud med i alt tre forskellige installationer.

Den største af installationerne er placeret på pladsen foran Pavillion Junior og hedder Vintergatan, det svenske navn for Mælkevejen. Pladsen udfylder under festivalen ifølge Christian en dobbeltrolle: ”Roskilde (Festival, red.) går meget op

i 4+4. De fire første dage skal den her plads bruges til ophold og afslapning, og de fire sidste dage skal pladsen bruges til at komme op på Orange Scene.”

Vintergatan er lavet af krydsfinérplader med små huller og opstillet på uendelige måder, så der opstår et væld af funktioner og muligheder. Mere præcist er der tale om 27.000 små huller og 20.000 skruer, som holder alle pladerne samlet.

Langt fra idé til virkelighed Vejen til det endelige projekt har været lang. De i alt 125 bachelorstuderende udviklede en masse idéer til multifunktionelle konstruktioner og kogte dem derefter ned til kun et par projekter, der udgjorde crème de la crème.

Udvælgelsesprocessen krævede ifølge Sanne og Christian en enorm selvbeherskelse og selvkritik for at kunne fortsætte med idéudviklingen, selv om deres oprindelige idéer for længst var blevet skrottet.

Christian og Sanne tager det dog meget cool. De har haft langt større problemer at bakse med. Særligt hvordan projektet rent økonomisk skulle hænge sammen. ”Det var nok det sværeste ved det her projekt. Det var nemt nok at finde på en idé, men lige pludselig skal det jo også kunne lade sig gøre,” siger Christian.

Her blev de arkitektstuderende mødt af det entreprenørmæssige arbejde med organisering af værktøj, sponsoraftaler, arbejdskraft m.m.

En flok forvirrede wannabes Med så stor en gruppe af byggeivrige studerende kunne man med rette forvente en overordnet logistikansvarlig til at uddelegere opgaverne. Men nej, det har de

studerende selv sørget for.

Prøv at forestille dig 125 arkitektstuderende løbe forvildede rundt for at finde en stjerneskruetrækker. Det scenarie er dog ifølge Sanne og Christian udeblevet. ”Vi har været over 100 mennesker – og ikke én med det endelige ansvar.

Selvfølgelig har der været nogle gruppeledere, men man har indtaget den rolle, som man har haft det bedst med,” siger Sanne og indrømmer, at de ’rigtige’ håndværkere indimellem har stået og grint lidt af de forvirrede wannabes.

Tegnebrættet møder virkeligheden Christian har stået for de udførlige tegninger af konstruktionerne. Men selvom der er lavet præcise anvisninger, er det ikke sikkert, at benyttelsen bliver som tiltænkt. Konstruktionerne er eksempelvis ikke tænkt til at kravle op på, men ifølge Christian bruger folk alligevel installationerne på alverdens måder. ”Men det er jo noget af det sjove ved det. At du har en idé med det, du laver, og når du så kommer herud, kan det være, folk indtager det på en hel anden måde,” siger han.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er hårdt at se sit værk blive misbrugt af fulde festivalsgæster griner Sanne og Christian og svarer samstemmende: ”Man lærer jo utrolig meget af at se, hvordan mennesker bruger det, vi laver.”

Delfinen forlader de to meget stolte studerende, som endelig har fået ført deres idéer ud i livet. Ligesom den ukuelige fyr, der under interviewet har kæmpet for at komme op at sidde på Mælkevejen, har Sanne og Christian også doneret deres blod, sved og tårer for at bidrage til andres oplevelser på Roskilde Festival anno 2011. ! #166 SEPTEMBER 2011 | DELF!NEN

27

NORTHSIDE FESTIVAL TEKST & FOTO Søren Rømer

REPORTAGE

Den 11. juni 2011 skete der noget helt særligt i Aarhus. Det var nemlig på denne dag, at Northside Festival for første gang inviterede til to dage i rockens tegn, med et program som pendanten i Roskilde formentlig ikke ville have haft noget imod at adoptere. Med et kamera under armen tog Delfinen pulsen på festivalen, hvor navne som Band of Horses, The Streets og Suede spillede op til fest.

I

virkeligheden debuterede festivalen allerede sidste sommer, men dengang var det med et overvejende dansk program, der knapt nok ville have givet genlyd til Tuborgs Grønne Koncerter.

Men efter at have styrket samarbejdet med de tyske søsterfestivaler Southside og Hurricane kunne Northside altså i år præsentere en perlerække af internationale topartister, der hver og en var med til at sikre en både oplevelsesmæssig og økonomisk succes.

På trods af en række logistiske problemer, der primært var affødt af det overvældende besøgsantal, markerede weekenden 11.-12. juni realiseringen af en af landets bedste festivaler. Simon Kvamm sagde det ganske rammende i forbindelse med De Eneste Tos koncert: Nu er det endelig københavnernes tur til at tage IC3-toget over Storebælt!

#166 SEPTEMBER 2011 | DELF!NEN

29

30

DELF!NEN | #166 SEPTEMBER 2011

#166 SEPTEMBER 2011 | DELF!NEN

31

32

DELF!NEN | #166 SEPTEMBER 2011

#166 SEPTEMBER 2011 | DELF!NEN

33

REGNBUEN OVER AARHUS TEKST Marie Lundorff Kristensen & Rasmus Bach Frandsen FOTO Ole Hein Pedersen

Your rainbow panorama Š 2006-2011 Olafur Eliasson

34

DELF!NEN | #166 SEPTEMBER 2011

gyndelsen af det 14. århundrede - der beretter om Dante, som i påskedagene anno 1300 vandrer gennem Helvedes ni kredse og skærsilden, for til sidst at træde ind i Paradisets Have. Med indvielsen af Your Rainbow Panorama synes nu enhver museumsgæst på ARoS på et metaforisk plan at kunne opleve samme vandring.

De Ni Rum i museets kælder, som er en række installationsværker, der udgør en markant del af ARoS’ permanente udstilling, skal således ses som et billede på vandringen gennem Helvedes ni kredse. Opstigningen fra museets kælder til dets øverste etage er et billede på rejsen gennem skærsilden, og nu – for at gøre den danteske forbindelse mellem Helvede og Paradis komplet – står Your Rainbow Panorama på museets tag som et ikonisk billede på Eden. Kunstværket har således også været med til at samle hele museumsbygningen i en større narration. En – arkitektonisk set – flot bedrift.

REPORTAGE

Først skabte han et vandfald i New York, så fremkaldte han solen i London, og nu rejser Olafur Eliasson en evig regnbue over Aarhus. Delfinen var med til åbningen.

S

ammen med Danmarks Radio, TV 2 og stort set alle andre nævneværdige danske medier, står to af Delfinens skribenter klar på taget af Aarhus Kunstmuseum, ARoS, da den dansk-islandske kunstner Olafur Eliassons nye værk, Your Rainbow Panorama, en blæsende majdag – efter fire års hårdt og intenst arbejde – endelig skal indvies. Vi glæder os.

På denne kølige forårsdag bliver det langt om længe muligt for museets gæster at træde ind i den enorme cirkulære korridor, lade sig opsluge af de fantastiske farver og se både sig selv og Aarhus i et helt nyt perspektiv.

Arkitektur som kunst Ved det obligatoriske pressemøde indleder ARoS’ direktør, Jens Erik Sørensen, med at udtrykke, hvor begejstret han er for Eliassons værk. Han mener, at Your Rainbow Panorama på et kunstnerisk såvel som et arkitektonisk plan er med til at fuldende museet. På den ene side sammenfatter og symboliserer værket den farvekraft og energi, museets samling rummer, og på den anden side giver det mulighed for en udvidet forståelse af samspillet mellem kunst og arkitektur.

Olafur Eliasson selv fortæller, at han helt fra projektets begyndelse har haft en intention om at skabe et værk med en tæt forbindelse mellem det arkitektoniske og det kunstneriske. Et af hovedformålene med Your Rainbow Panorama er ifølge Eliasson at vise, hvordan kunst kan fungere som et effektivt middel til at nedbryde og ændre konventionelle forestillinger om, hvad

FOTO ARoS et byrum er og skal være. Your Rainbow Panorama udfordrer og tvinger sin beskuer til at forholde sig til klassiske grænser mellem arkitektur og kunst – noget, der i høj grad kan være med til at gøre byrummet mere dynamisk.

Et paradis er skabt Også projektets hovedsponsor, Realdania, udtrykker på pressemødet stor tilfredshed med Eliassons værk.

Realdanias direktør, Hans Peter Svendler, mener således, at de intentioner, som arkitekterne bag ARoS-bygningen, Schmidt Hammer Lassen, havde, da de i sin tid tegnede museet, nu træder tydeligere frem. Bygningen – med Your Rainbow Panorama på taget – synes nu mere komplet.

Schmidt Hammer Lassens oprindelige idé var, at museet skulle bygge på Dantes Den Guddommelige Komedie – det litterære mesterværk fra be-

Et vartegn for ARoS – og Aarhus Allerede inden sin indvielse syntes Your Rainbow Panorama at have fået status som et vartegn for ARoS – en status, den australske kunstner Ron Muecks skulptur, Boy, siden museet åbnede, har haft. Men til forskel fra Muecks værk, giver den farverige udkigsplatform ikke blot museet nyt liv; den ændrer med sin iøjnefaldende placering samtidig Aarhus’ skyline for tid og evighed.

På cykelturen hjemad er det tid til refleksion for Delfinens to udsendte skribenter. Den generelle begejstring for værket synes indiskutabel, og det skyldes formentlig i høj grad – foruden værkets kunstneriske værdi – at Your Rainbow Panorama er mere end blot et vartegn for kunsten og ARoS. Regnbuen over Aarhus er og bliver i højeste grad også et vartegn for hele byen - et vartegn, vi som aarhusianere kan være særdeles stolte af! !

Vi glæder os til at se dig indenfor.

Altid minimum 40 lækre tapas samt et spændende spansk (naturligvis) vinkort.

Læs meget info på www.cAnblau.dk #166 SEPTEMBER 2011 | DELF!NEN

35

Klosterport 2 • 8000 Århus C • Telefon: 86888819 • www.cAnblau.dk

RINGRIDNING I SØNDERJYLLAND TEKST & FOTO Magnus Scherman ARTIKEL

I Sønderjylland er tradition og historie vigtige, og i sommermånederne kulminerer de to i ringriderfester.

Delfinen har pakket rygsækken for at se nærmere på Danmark syd for Kongeåen, der for mindre end 100 år siden slet ikke var dansk.

”

En overstikker holder lansen over skulderen, og en understikker holder den langs hoften, mens han galopperer af sted mod galgen,” forklarer Peter Hansen foran ringriderpladsens 22 galger iført en klassisk sort jakke, hvide ridebukser, sorte ridestøvler, en lille hvid kasket med sløjfe samt skinnende ordner i sølv.

Den sjældne blanding af fest- og ridetøj skyldes, at Peter Hansen er formand for områdets største folkefest, Ringriderfesten i Sønderborg. Med over 40.000 gæster fordobler Ringriderfesten hvert år Sønderborgs indbyggertal den anden weekend i juli, og 2011 er ingen undtagelse. Mens ringriderne, som primært er sønderjyder, på hesteryg forsøger at penetrere en 22 millimeter bred ring med en lanse, nyder tusindvis af gæster det gode vejr, ringriderpølser og fadøl.

Sporten, der er en mindre blodig videreudvikling af middelalderens lansekampe på hest, er ganske monoton, så Peter Hansen fortæller videre om de to typer greb: ”Det er meget regionalt bestemt, om man er over- eller understikker. Nordpå er der en tradition for at være overstikker, og hernede er flertallet understikkere.

Mange af familiedynastierne skifter aldrig stil, fordi ringridning går i arv fra forældre til barn. Der er meget diskussion om, hvilken stil der giver det bedste resultat, men der er ingen tendens til, at én stil er mere succesfuld end den anden. Det afhænger af rutine, dagsform og om, hvor nervøs man er,” siger han og rammer samtidig ned i to vigtige sønderjyske værdier: historie og tradition.

Den dansk-tyske konflikt Ringridning er blevet en manifestation af den patriotisme, der lever i bedste velgående i det syddanske, og som i høj grad udspringer af egnens historie.

Således var Sønderjylland fra 1864 til 1920 tysk territorium, men selvom man skulle nord for Christiansfeld for at se Dannebrog vejre, var den danske kultur stadig i live i Nordtyskland trods stram tysk kontrol. ”I tyskertiden blev traditionerne særligt vigtige,” beretter den lokale byrundviser Peter Duus Andersen og fortsætter:

36

DELF!NEN | #166 SEPTEMBER 2011

”Møder blev forbudt, og de (tyskerne, red.) blev strengere og strengere med reglerne. Til sidst skulle der være to tyske observatører til stede under alle møder, så man ikke kom til at sige et eneste forkert ord. Man var meget opmærksom på, at der ikke blev talt imod Tyskland. Den tid har været med til at holde fast i ekstra mange traditioner, som man ikke kender nord for Kongeåen.”

Internationalt bliver kampen om Sønderjylland opfattet som en afsluttet konflikt med en fredelig udgang, hvilket i 1990’erne fik det krigshærgede Jugoslavien til at søge inspiration i Sønderjylland: ”De ville vide, hvordan man lever fredeligt ved siden af hinanden i et konfliktpræget område. Men deres problem var noget helt andet. Deres var en religionskrig, og vores er en politisk krig,” siger Peter Duus Andersen, der bevidst omtaler den dansk-tyske konflikt i nutid.

Når man besøger det rolige Sønderjylland, kunne man således lokkes til at tro, at konflikten med tyskerne er ovre, men sådan forholder det sig ikke. Der udspiller sig fortsat en historiebaseret og næsten lydløs, politisk kamp, som ikke er synlig for den udefrakommende, men som ved lejlighed blusser op. ”Til dansk-tyske sportsturneringer ser man stadig i dag, at det danske publikum råber ’Heil Hitler’, hvis tyskerne har spillet usportsligt.

Det er erindringen fra 2. Verdenskrig, der ligger meget tæt på danskerne, og derfor nedgør de tyskerne på den måde,” fortæller Peter Duus Andersen.

Stolt dansk uden at være DF’er Dannebrog indhyller især i Ringriderdagene Sønderborgs gader i en sådan grad, at flagfabrikanterne må slikke sig om munden. Det danske flag har en meget stor betydning på disse kanter, ligesom nationalmelodien også er populær. Faktisk er Der er et yndigt land fast inventar som aftenens sidste sang på nogle lokale

spillesteder. Alle disse nationalsymboler og det store engagement i at forsvare den danske identitet kan nemt misforstås af ”folk nord for Kongeåen”, som udefrakommende kaldes. ”Jeg har jo en del Dannebrogsflag til at hænge på jakken. Og det er lige før, jeg ikke tør gå med dem, fordi jeg så vil blive beskyldt for at være Dansk Folkepartitilhænger og på den måde blive kædet sammen med racisme,” siger Peter Duus Andersen, der med sine 77 års livserfaring repræsenterer den ældre sønderjyske generation.

Han mener, at de moderne tider har udvisket meget af det traditionelt sønderjyske, men spørger man de yngre sønderjyder, peger de ligeledes på nationalfølelsen som noget særligt sønderjysk: ”Først og fremmest er dialekten noget specielt, fordi den kun findes i Sønderjylland. Og så er nationalfølelsen nok også stærkere, fordi man ligger så tæt op af grænsen, så man er mere opmærksom på, at man er dansk frem for tysk.

Nationalfølelsen er helt sikkert tydeligere hos de ældre generationer, men man kan stadigvæk mærke den - ingen tvivl om det. Der er fx stadig tyske skoler, gymnasier og biblioteker,” siger 22-årige Sidsel Haaning Rømer fra Aabenraa, der i dag studerer Statskundskab på Aarhus Universitet.

Historien lever altså stadig syd for Kongeåen, og tilbage på den solbeskinnede Ringriderplads skriver Harry Clausen sig ind i historiebøgerne ved at blive den 123. Ringriderkonge af Sønderborg. Og fordi Harry Clausen er fra Holmskov på Als, brugte han traditionen tro understikkergrebet til at anskaffe sig kongetitlen. Naturligvis. !

Ringriderfesten i Sønderborg fandt sted den 8. til 11. juli 2011.

#166 SEPTEMBER 2011 | DELF!NEN

37

ANMELDELSER | MUSIK COLBIE CAILLAT ALL OF YOU

BAD MEETS EVIL HELL: THE SEQUEL

Er udkommet

Er udkommet

(Universal)

! ! ! ! ! !

Anmeldt af Martin Møller Aamand

Den nu 26-årige sangerinde fra Malibu leverer en helstøbt feelgood-plade uden de store armbevægelser Med sit tredje album ’satser’ Colbie Caillat på det sikre, og All of You er nærmest en tro kopi af debutalbummet fra 2008, Coco, og efterfølgeren fra 2009, Breakthrough. Hvis det ikke var for duetten med rapperen Common, ville det være svært at skelne nogen af sangene fra hinanden. Gaffa betegnede i 2008 debutalbummets sange som 12 dråber vand, og den beskrivelse passer også fint på Colbie Caillats seneste udspil.

Singleudspillet ”I Do” tager dog førertrøjen, når det kommer til størst potentiale for at blive et sommerhit i radioen. Hvis man er til sukkersød popmusik med vaskeægte østemning, er All of You et sikkert hit, men nyskabende musik er der bestemt ikke tale om.

KAISER CHIEFS THE FUTURE IS MEDIEVAL (Universal)

Er udkommet

! ! ! ! ! !

Anmeldt af Søren Rømer

Da engelske Kaiser Chiefs entrerede indiescenen tilbage i midt-00’erne, var det med stor succes - en succes, der kulminerede med ’07-udgivelsen Yours Truly, Angry Mob og storhittet “Ruby”. Man fulgte hurtigt op med Off with Their Heads i ’08, men siden da har der været ganske stille omkring Leeds-kvintetten. Nu, tre år senere, er de imidlertid klar med nyt materiale, og ventetiden har man brugt på at skrue op for synthesizerne og 80’er-udtrykket; noget, der ved en umiddelbar gennemlytning ikke klæder den vanligt guitardrevne gruppe. Et nummer som “Things Change” lyder som en prekær krydsning af Depeche Mode og Talking Heads, og Heard it Break går så vidt som til at inkludere vocoder.

Som lytter sidder man i første omgang lidt uforstående, og man savner den power, der i høj grad bar gruppens tidligere udgivelser. Men i takt med at gennemlytningerne bliver flere, begynder den lidt mere poppede 80’er-lyd faktisk at vokse på en, og et afdæmpet nummer som “Child of the Jago” viser sig egentlig at være ganske lytteværdigt. Og selvom lyden overordnet er en anden end på Kaiser Chiefs tidligere albums, demonstrerer numre som “Kinda Girl You Are” og “Dead or in Serious Trouble”, at man ikke helt har glemt det rockede udgangspunkt. Kaiser Chiefs når aldrig samme højder som genrefrænderne fra The Strokes og Arctic Monkey, men når man har vænnet sig til justeringerne, er The Future is Medieval stadig et hæderligt bidrag til indielandskabet.

Du kan opleve Kaiser Chiefs på spillestedet Train den 20. november i år.

38

DELF!NEN | #166 SEPTEMBER 2011

(Universal)

! ! ! ! ! !

Anmeldt af Søren Rømer

Når man sætter sig for at skulle vurdere Eminem og Royce da 5’9”s fælles udspil, Hell: The Sequel, bliver man som anmelder sat i lidt af et dilemma. For skal man vurdere albummet som den hardcore rap-plade, de to lyrikere selv mener at have skabt, eller skal man bedømme albummet som det kommercielle hip pop det i virkeligheden er? For Bad Meets Evil, som duoen har valgt at kalde sig med henvisning til deres første kollaboration på Eminems The Slim Shady LP, leverer en gedigen gang ordsmederi, men for langt størstedelen af pladen bliver det akkompagneret af en gang ufarlig og intetsigende lydsuppe, som produceren Mr. Porter for halvdelen af skivens vedkommende har haft ansvaret for. Enkelte steder bliver der skruet lidt op for banger-potentialet, eksempelvis med det Havoc-producerede åbningsnummer “Welcome 2 Hell”, men overordnet er det ikke produktionerne, der bærer Bad Meets Evil. Men så er det da også ganske belejligt, at både Eminem og Royce er ganske habile tekstforfattere, og fraser som ”on my way to the front door takin’ the scenic route to avoid this chick with a lace front lookin’ like Venus’ and Serena’s hoofs / I’m just saying, them chicks got horse asses, they been attractive / hope when they see me they don’t slap me with they tennis rackets” får unægtelig en til at trække på smilebåndet. Og det er, når humoren bliver bragt i fokus, at det fungerer, imens det modsat efterhånden bliver lidt trættende at høre om Detroit-duoens badass livsstil. For når alt kommer til alt, så kan man rappe om vold, druk og hor alt det man vil, men når førstesinglen har et omkvæd, hvor poppens nye pretty-boy Bruno Mars synger om ”a sky full of lighters”, så kan man bare ikke rigtig tage det så skide seriøst.

JONATHAN JEREMIAH A SOLITARY MAN (Universal)

Er udkommet

! ! ! ! ! !

Anmeldt af Martin Møller Aamand

Den 30-årige sangskriver fra det nordlige London leverer en velproduceret hyldest til 1970’ernes soul I modsætning til nogle af de mest populære stjerner i dag har den 30-årige sangskriver fra det nordlige London rent faktisk arbejdet hårdt for sit nu succesrige fundament. For at få råd til at indspille sine sange arbejdede han i syv år som nattevagt på Wembley. En halv million kroner senere lå debutalbummet klar, og efter en uge havde han hele syv tilbud om en pladekontrakt. Albummet lyder som en velproduceret plade fra 1970’erne, og Jeremiahs dybe, sjælede stemme og de fyldigt orkestrerede numre imponerer. Problemet er, at det hele kommer til at føles lidt som ny vin på gamle flasker. Men er man til god, gammeldags soul med storladne orkestreringer og en sjælefuld stemme, er A Solitary Man lige sagen.

ANMELDELSER | BØGER Niccolò Ammaniti VELKOMMEN TIL FESTEN

JONATHAN FRANZEN FRIHED

Er udkommet

Er udkommet

(Gyldendal)

! ! ! ! ! !

Anmeldt af Simon Nørgaard Iversen

Denne anmelder må indrømme, at han sjældent har beskæftiget sig med italienske forfattere og bøger. Indtil for ganske nylig har bekendtskabet været begrænset til Umberto Eco og Primo Levi, så det var derfor med stor glæde, at der blev åbnet op for Niccolò Ammanitis forfatterskab. Ammaniti er uden tvivl en af de mest populære forfattere i Italien for tiden, og efter mødet er det forståeligt hvorfor. I sin tidligere roman, På herrens mark, bliver man ved de karikerede personskildringer, der både fremkalder hovedrysten og latter, introduceret til en vildskab i forfatterskabet, som genoptages i Velkommen til festen, hvori det hele eskalerer yderligere, sådan at læseren efterlades næsten stakåndet af skiftevis latter og vantro indignation.

Bogen tager sit afsæt i vore dages Rom i en konstant vekselvirkning mellem den afdankede populære forfatter Fabrizio Ciba, som må siges at have udtømt inspirationens kilde, og en livstræt og fragmenteret møbelhandler, Mantos, der som leder af en uorganiseret, satanisk kult desperat forsøger at samle sine disciple om sig. Disse to - udadtil hinandens modsætninger, men indadtil såre ens - bliver ufrivilligt og lettere tilfældigt katalysatorerne, som starter den ene mere groteske begivenhed efter den anden, og resultatet efterlader læseren forarget.

Forfatteren og møbelhandleren finder deres frelse i en fest arrangeret af en italiensk rigmand, der må siges at være en dårligt skjult parodi på Berlusconi. Festen afholdes i en romersk park, lukket for offentligheden, hvori den italienske elite frit kan udfolde sine festlige personligheder. Mådehold er bestemt ikke en del af deres vokabular, og man støder således på en synsk, bulgarsk mesterkok, en gruppe afhoppede, sovjetiske atleter og en svært debil bedstefar med ønsket om hvervet som storvildtsjæger.

Niccolò Ammaniti skriver forrygende underholdende, og som læser sidder man tilbage med en følelse af, at denne bog må have været en torn i øjet på den italienske elite, for intet og ingen behandles nænsomt. Hvis ikke den var så pokkers morsom ville fortællingen være en tragedie. Når disse positive tilkendegivelser er blevet luftet, bør det dog nævnes, at bogen er alt for letlæst. Godt skrevet, javel, men lysten til at lege med sproget er nærmest ikke til stede. Med Velkommen til festen har Niccolò Ammaniti begået en bog af stor underholdningsværdi, der dog ville have nydt godt af en litterær fandenivoldskhed.

(Gyldendal)

! ! ! ! ! !

Anmeldt af Rasmus Bach Frandsen

The New York Times Book Review skriver i en anmeldelse, at den amerikanske forfatter “Jonathan Franzens nye bog, Frihed, er et hovedværk i amerikansk litteratur”. Jeg er helt enig.

Frihed er et mesterværk, der - fuldt fortjent - har fået status som den nye, store amerikanske samtidsroman, The Great American Novel.

Frihed skildrer en amerikansk middelklassefamilie, Berglund-familien, hvor ustabilitet, oprør, opbrud og undergang lurer lige under en ellers pæn og velpoleret overflade.

Patty er hjemmegående husmor og bruger det meste af tiden på at passe sine børn Joey og Jessica, der begge er ved at blive voksne. Da Joey, for at gøre oprør mod sin mor, vælger at flytte permanent ind hos naboen, er det som en dolk i hjertet på Patty. Hun føler, at alt, hvad hun har bygget op, smuldrer, og i løbet af kort tid får hun både alkoholproblemer og en større depression.

Walter, Pattys mand, er en idealistisk miljøforkæmper. Han elsker Patty over alt på jorden, men hendes depression tærer hårdt på hans kræfter. For at undslippe hjemmets dårlige stemning vælger han at fordybe sig i et arbejde med at sikre en lille truet spurvefuglearts overlevelse – et arbejde, der i høj grad synes at repræsentere Walters egen kamp for at fastholde et spinkelt håb for familiens fremtid.

Frihed – både økonomisk, politisk og individuel – har altid spillet en afgørende rolle i amerikansk selvforståelse, og som det hedder et sted i romanen: ”Folk kom til det her land for enten pengenes eller frihedens skyld.” Franzen viser i sin roman, hvordan den frihed, amerikanerne sætter så højt, kan have store menneskelige omkostninger, hvis den forvaltes uden omtanke. Frihed indebærer nemlig også, som Walter i romanen formulerer det, ”friheden til at ødelægge sit liv på enhver tænkelig måde”.

Og det er specielt Patty og Joey to glasklare eksempler på.

De tror fejlagtigt, at frihed handler om at gøre sig fri af fortiden for at kunne realisere sig selv. Men fortiden kan man ikke løbe fra. Det er derimod først når man erkender sine rødder, tager ansvar og forpligter sig over for dem, man holder af, at man bliver virkelig fri.

Hvis man interesserer sig for den tid, vi lever i, den kultur, vi er en del af, og i øvrigt synes om at læse vidunderligt velklingende prosa, kan Frihed på det kraftigste anbefales. Nok er bogen tyk som en mursten, men den er ikke et ord for lang.

#166 SEPTEMBER 2011 | DELF!NEN

39

KULTURKALENDER AARHUS FESTUGE

9. september | Danmarks største fredagsbar Uniparken Igen i år er der fest og idrætsdag i Universitetsparken. Husk studiekort – og se mere på storfredag.dk

26. august-4. september

Årets tema er ”Skønne fejl… og andre lykketræf”. Se mere på aarhusfestuge.dk Følgende arrangementer må du ikke gå glip af:

10. september | ALMOST FAMOUS TOUR Musikcaféen Minifestival med Waldo & Marsha, Mont Oliver, Quick Quick Obey og Rosenkrantz & Gyldenstjerne. Se mere på musikcafeen.dk

26. august | Festugeåbning i byens gader Store Torv, Klostertorvet, Bispetorvet, Åboulevarden Oplev bl.a. 250 festlige studerende, der har tænkt sig at gå over åen efter vand. Se mere på aarhusfestuge.dk

11. september | AGF – FC Midtjylland NRGi Park AGF tager imod medaljeaspiranterne fra FC Midtjylland i Superligaen

29.-31. august | Filmlab Aarhus Øst for Paradis (+ vandlærreder v. Skt. Clemens Bro) Et program spækket med små, nyskabende verdenspremierer af kendte instruktører, ny original musik og de største nye talenter

16.-17. september | RECession Festival Voxhall og Atlas For 11. år i træk er RECession klar til at præsentere alternativ musik for århusianerne.

Se mere på voxhall.dk

28.+31. aug. og 1.-3. sept. | Vild med ord Ridehuset, Århus Kunstbygning, Teater Katapult, Løves Bog- og VinCafé Oplev bl.a. Gyrðir Elíasson, Ib Michael & Rick Moody

TIP OS

Har du et tip til kulturkalenderen for oktober?

Så skriv til os på delfinen@sr.au.dk

NU ER VI FLYTTET ENDNU TÆTTERE PÅ DIG! Aarhus Lufthavn - din genvej til SU-venlige weekendture

Lavprisruter til London og Gdansk Flyv billigt til London og nyd storbyens pulserende ende liv eller elle elller ler snup en forlænget weekend med shopping, hyggelige fortovsc fortovscaféer vscaféer og et sprudlende natteliv i Gdansk. Se mere på www.aar.dk ww.aa .aar.dk

*

-nemt, hurtigt og bekvemt

* Gdansk, sidste flyvning 27. sept.

-tæt på dig • www.aar.dk

studenterhus AARHUS - HELE BYENS STUDENTERHUS LIVE AUg/SEPT 27 8gIANA FACTORY + DARKNESS FALLS aug ROXY JULES + MARIE FISKER DøR: KL. 21 PRIS: 70/110 (MEDLEM/IKKE-MEDLEM)

THE STORM

03 LØR

DANMARKS STøRSTE FREDAgSBAR

09 FRE

DøR: KL. 21 PRIS: 85/125 (MEDLEM/IKKE-MEDLEM)

AU FESTER I EKSAMENSPERIODEN

AFTER PARTY DJ LINE-UP: HELE VEJEN

DøR/PRIS: SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

BON HOMME

TEASER

Hvorfor var Aarhus Universitets fest for fremtiden placeret, så ikke alle studerende endnu var færdige med deres eksamener?

F

redag den 17. juni 2011 holdt Aarhus Universitet fest for at fejre, at man i fremtiden ”bliver et universitet med større sammenhæng”.

Festen, der bl.a. bød på koncerter med D-A-D, L.O.C. og Camille Jones i Uniparken, var efter intentionen ”for alle medarbejdere og studerende”.

Men det var tilsyneladende ikke alle, der kunne deltage.

Debat på Facebook På Aarhus Universitets Facebook-side skrev en studerende den 16. juni 2011 en kommentar til AU’s indlæg om festen den næste dag: ”[D]et skal siges der er tale om rigtig god planlægning, i og med alle studerende ved AU ikke har fået sommerferie endnu.”

Den kommentar var to andre personer åbenbart enige i og klikkede derfor på ”Synes godt om”-knappen.

Et kvarter senere skrev en anden studerende følgende svar til kommentaren: ”Hvis det skal nås inden folk tager på Roskilde og ferie er det denne weekend. [Jeg er] heller ikke færdig men så må man jo bare disponere sin tid :)”.

Det svar fik ligeledes to tommelfingre opad. Den ene, der syntes godt om svaret, var forfatteren selv, mens den anden var Aarhus Universitet – altså administratoren (eller en af administratorerne) på AU’s Facebook-side, som redigeres af AU Kommunikation.

Nogle dage senere tilføjede en tredje studerende sin mening om sagen og gav udtryk for sin manglende forståelse for den forklaring: ”Ja da, det er vigtigere at tage hensyn til at folk skal på Roskilde, end at de skal til eksamen. Wtf...”.

Den kommentar var der ingen, der reagerede på.

Må man kun holde fester uden for eksamensperioder? Hvis der er tale om dårlig planlægning, hvis skyld er det så? Og er Roskilde virkelig vigtigere end eksamen?

I næste nummer af Delfinen forsøger vi at få svar på nogle af de spørgsmål, som ovenstående hændelser har givet anledning til. !

DøR/PRIS: SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

NEWBEES FESTIVAL I SAMARBEJDE MED

DøR/PRIS: SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

OKTOBERFEST

BIER VOM FASS, SCHLAgER HITS UND ALLES

CAMILLE JONES M. BAND DøR: KL. 20 PRIS: 50/70 (FORSALg) 8

06 oKt

bliV medlem og spar penge som medlem sparer du penge på entréen til koncerter og events, du får rabatter hos vores samarbejdspartnere og der er penge sparet i baren.

du sparer: - 20-40 kr på koncerter og events - 105 kr på udvalgte kurser hos fo aarhus - 50 % på udvalgte arrangementer i musikhuset aarhus via klub halfprice.

- op til 40 kr på udvalgte forestillinger i bio City og metropol - op til 600 kr på sæsonkort til aarhus håndbold (normalpris 50 kr pr kamp) - 10 % på klippekort i dgi huset.

- 100 kr på en stand til vores secondhand bazar og meget mere...

hvordan?

- meld dig ind på www.studenterhusaarhus.dk - print kvitteringen og brug den som midlertidigt medlemskort indtil vi sender det rigtige kort med posten.

EVENTS tuEsdays

8INTERNATIONAL NIgHTS

DOOR: KL. 20 PRICE: SEE STUDENTERHUSAARHUS.DK

SøNDAgS SALSA

DøR: KL.18 PRIS: SE STUDENTERHUSAARHUS.DK DøR: KL. 20 PRIS: gRATIS

SECONDHAND BAzAR DøR: KL. 12 PRIS: gRATIS

DELFINEN@SR.AU.DK

01 oKt

DøR/PRIS: SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

PUB qUIz

Hvis du vil give dit besyv med, hører vi gerne fra dig på:

15 toRs 23-24 FRE-LØR

MIDDAg MED ERHVERVSLIVET DøR/ PRIS: SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

Hver sØn man dagE 03 LØR 22 toRs

priser og tider er med forbehold for ændringer tjek altid:

www.studenterhusaarhus.dk stakladen, nordre ringgade 3, 8000 Århus C

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

Aarhus Kommune

Velkommen til AUS Læserne af denne artikel er en broget flok. Der er de nye studerende, de mere rutinerede, der er tilbagevendte fra sommerferie, undervisere og ansatte på Aarhus Universitet i almindelighed og alle de andre. Forskellige, jo vist. Men alle har de et til fælles. Ønsket og behovet for gode, alsidige og (vigtigst af alt) billige idrætstilbud. Hos nogle er det lysten der driver værket, hos andre samvittigheden efter en lang og indholdsrig sommerferie.

Det er i denne sammenhæng fuldstændig uvæsentligt hvad der driver dig. Uanset hvad din grund måtte være så kan du være sikker på at Aarhus UniversitetSport (AUS) kan hjælpe dig med at finde et billigt og attraktivt idrætstilbud, der opfylder dine individuelle behov.

AUS er Aarhus Universitets officielle sportsforening. Vi er en paraplyorganisation for 14 selvstændige idrætsforeninger i Aarhus. Disse 14 foreninger udbyder tilsammen et bredt udvalg af forskellige idrætsgrene så der er både noget for boldspilleren, gymnasten, bodybuilderen, jægeren, roeren, fægteren og den intellektuelle idrætsmand. Hvis en specifik idrætsgren ikke udbydes af vores medlemsklubber har vi desuden et godt samarbejde med store dele af de århusianske idrætsforeninger. Kort fortalt kan vi hjælpe dig som har et behov for at dyrke idræt. Fælles for alle vores medlemsklubber er at der er mulighed for at dyrke idræt med jævnaldrene medstuderende på alle tænkelige niveauer.

AUS motionscenter tilbyder styrketræning og kardio-træning med løbebånd, crosstrainer, stepmaskine og motionscykler.

Motionscenteret er beliggende på Otte Ruds Gade 67 og indeholder selvfølgelig omklædningsfaciliteter og sauna. Der er desuden tilknyttet 2 instruktører som altid vil være behjælpelige med at sammensætte individuelle træningsprogrammer. Prisen for et års medlemskab, med ubegrænset adgang fra 7-22 alle ugens 7 dage er kun kr. 950,-

AUS tilbyder desuden en række idrætsorienterede rejser til udlandet.

Udover vores årlige skitur, vil der i samarbejde med USG (Københavns Universitets pendant til AUS) tilbydes kano- og kajakture til forskellige destinationer i Europa og mange andre ting. Hvis du er interesseret i at få en sjov og anderledes ferieoplevelse med andre studerende er dette en rigtig god mulighed for at komme af sted uden det økonomiske korthus vælter.

AUS modtager hvert år et tilskud fra Universitetet, som fordeles ud til medlemsklubberne, hvilket i sidste ende betyder lave priser på kontingentet for de studerende. Du kan læse mere om AUS og alle medlemsklubberne på vores hjemmeside aus.dk samt i vores årsprogram som er udleveret til alle nye studerende ved Aarhus Universitet. Derudover er du selvfølgelig altid velkommen på kontoret. Vores åbningstider fremgår ligeledes af hjemmesiden.

til stede fredag d. 9. september! Skynd dig ind og tilmeld et hold til en af de mange turneringer og deltag i denne fantastiske dag.

Om eftermiddagen starter de første Live koncerter og der fortsættes til kl. 24:00 på 2 scener. Det er ganske gratis at deltage i Danmarks største fredagsbar. Det eneste der koster noget er de kolde fadøl og hvad man ellers kan finde på at bestille fra baren.

Hvis man ønsker at stå bag baren eller hjælpe til på anden vis er der mulighed for at melde sig som frivillig. Besøg storfredag.dk for mere information og se hvordan du kan tilmelde et hold til en af turneringerne. Der er selvfølgelig massevis af fede præmier til vinderne.

Idrætsdagen & Danmarks største fredagsbar Fredag d. 9. september arrangerer AUS og Studenterrådet den årligt tilbagevendende begivenhed ”Idrætsdagen og Danmarks største fredagsbar”. Fra kl. 10.00 kan du deltage i forskellige turneringer i fodbold, håndbold, basketball, volleyball, roning, kaj-kage-kast og stærkmandskonkurrence og mange andre ting. Så hvis du drømmer om at opleve Universitetsparken fyldt med idræt, mad, øl og 8000 glade studerende, sjov og ballade, konkurrencer og SU venlige priser så kan jeg garantere for at alle de ting er

Jeg glæder mig til at se rigtig mange af jer på kontoret, til Idrætsdagen, ude i klubberne, i vores motionscenter eller på en af vores mange ture.

På vegne af hele AUS Rasmus Vibe, klubkonsulent

www.aus.dk

STUDENTERRÅDETS SIDER Kære nye studerende...

BOLIGKAMPAGNE PÅ FESTIVAL. Studenterrådet stod i bar og førte boligkampagne på dette års udgave af NorthSide Festivalen i Aarhus. Studenterrådets arbejde for bedre boligforhold for de aarhusianske studerende fortsætter det nye semester. Foto: Studenterrådet.

Vi i Studenterrådet ønsker at sende en varm velkomst til alle nye studerende. Vi ved, at AU kommer til at kræve en stor indsats fra jer, men fra Studenterrådets side vil vi bidrage til, at jeres studieliv bliver nogle af jeres bedste år.

Held spiller en stor rolle for nye studerende. Nogle vil sige, at de har været heldige med at komme ind på deres drømmestudie. Andre vil sige, at de har været heldige med at få et ordentligt studiejob. Men hvis nogen ny studerede har fundet en anstændigt prissat bolig i en rimelig afstand til deres studie, skal I vide, at vedkommende har været mere end heldig.

Som mange af jer sikkert har fundet ud af, er det ikke let at komme ind på det aarhusianske boligmarked. En del af jer

vil desværre blive snydt, så vandet driver, men hvorfor kan I spørge, hvorfor kan man som studerende i Aarhus ikke finde en ordentlig bolig til en ordentlig pris?

For dyr jord er et svar. At finanskrisen har sat en stopper for forældrekøb er et andet. Voksende optag af studerende har desuden resulteret i et øget behov for ungdomsboliger, som markedet har vist sig sørgeligt ude af stand til at levere.

Foruden at appellere til både rektor og rådhus om at gøre mere for de studerendes boligsituation, anbefaler Studenterrådet, at I gennem beboer- og lejerforeninger kræver jeres ret til en anstændig bolig. Vi ser en eksplosion i sager om svindel og uretfærdig behandling af unge nytilflyttere. Lette ofre for de bolighajer, der lige nu har gyldne tider i Aarhus.

Så stil krav og acceptér ikke unfair behandling. I Studenterrådet ved vi, at en ordentlig boligsituation er afgørende for succes på studiet. Hvis man konstant frygter for næste måneds husleje, uventede ekstraudgifter eller et utidigt opsigelsesvarsel, går det ud over ens studiemæssige præstation. Så håb på det bedste og forbered jer på det værste, når det kommer til jeres bolig. Et held og lykke og et ønske om et godt studium ved AU skal i hvert fald lyde herfra.

Niels Dyrholm Næstformand for Studenterrådet

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan.

Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: Fax: E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Facebook.com/studenterraad Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13

”

Kommunen proklamerer, at Aarhus skal være landets bedste studieby. Hvis det er målet, så bliver den nødt til at tage bedre og mere seriøst hånd om de studerendes boligproblem.”

- Anne Engedal, styrelsesmedlem i Studenterrådet

Massiv mangel på studieboliger Studerende risikerer at stå uden tag over hovedet ved studiestart, fordi der er mangel på studievenlige boliger i Aarhus. Studenterrådet vil have kommunen til at skaffe de unge flere boliger.

Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Et nyt semester er skudt i gang, og flere tusinde nye studerende har i den seneste tid skullet finde et sted at bo i deres nye by, Aarhus. Det vil for mange studerende have været en svær og måske umulig opgave, for Aarhus er i desperat mangel på studieboliger.

Antallet af studerende i Aarhus er over den seneste årrække vokset støt, og byens uddannelsesinstiutioner forudser, at udviklingen vil fortsætte. Forventningen er, at der i år 2028 vil være over 62.000 studerende i Aarhus. Det er 20.000 flere studerende end for blot to år siden.

For få studieboliger Mens antallet af studerende i de kommende år vil vokse eksplosivt, ser det anderledes ud med antallet af studieboliger i landets næststørste studieby. ”Borgmesteren har lovet, at der vil blive bygget 240 studievenlige boliger hvert år. I Studenterrådet er vi glade for, at kommunen er bevidst om, at der er et problem, men tallene viser, at det bare ikke er nok. Der skal tænkes meget mere radikalt, hvis der skal være studieboliger nok til de studerende,” siger Anne Enge-

Find en bolig på Studenterrådets boligpotal De populære boligportaler kan være dyre, men hvis du gerne vil holde boligjagten gratis, kan du prøve lykken på Studenterrådets boligportal. Her kan du uden at smide en krone annoncere udleje, bytte og søge boliger i Aarhus.

Portalen kan bruges af alle privatpersoner.

Du finder boligportalen på: www.sr.au.dk

dal, der sidder i Studenterrådets styrelse.

På grund af den store bolignød er mange studerende nødt til at finde en bolig på det oversvømmede, private boligmarked.

Fordi her er så mange om buddet, har udlejerne i Aarhus meget frit spil. ”Vi ved, at enormt mange studerende desværre ender i uholdbare lejesituationer. Ni ud af ti betaler for meget i husleje, og mange oplever, at udlejer ikke overholder lejekontrakten,” fortæller hun.

Kampagne for bedre boligvilkår I det kommende semester vil Studenterrådet med en boligkampagne sætte fokus på de studerendes urimelige boligvilkår i Aarhus og stille krav om flere, bedre og billigere boliger til de studerende. ”Kommunen proklamerer, at Aarhus skal være landets bedste studieby. Hvis det er målet, så bliver den nødt til at tage bedre og mere seriøst hånd om de studerendes boligproblem,” fastslår Anne Engedal.

Helt konkret foreslår Studenterrådet, at kommunen kan afhjælpe problemet ved at bygge studieboliger ved det gamle Amtshospital, renovere Skjoldhøjkollegiet og lade de studerende komme først i køen til flere af de almene boliger i byen.

For at sætte fokus på de studerendes boligsituation slår Studenterrådet i rusugen lejr i universitetsparken om dagen. Her kan alle boligløse studerende henvende sig, hvis de har brug for hjælp til at finde et sted at sove for natten.

Der vil være masser af hygge og gode boligråd at hente for alle. Studenterrådets Retshjælp kigger også forbi, så hvis du oplever problemer med din udlejer eller dit lejemål, kan de rådgive dig i forhold til, hvordan du skal gribe sagen an, og hvor du kan få hjælp.

3 GODE RÅD NÅR DU FLYTTER IND 1. Tænk fraflytning – når du flytter ind Vi ser eksempler på, at unge kommer til at betale 10.000 – 20.000 – 30.000 kr. til istandsættelse af lejligheder, som de kun har boet i meget kort.

Udlejer skriver kontrakten – og kalder alt ”nyistandsat”.

Du skal – medmindre du gerne vil punge ud senere – inden der er gået 14 dage beskrive, hvordan lejligheden egentlig ser ud.

2. Tjek lejen, når du er flyttet ind Mange lejere betaler for meget i leje. På www.ois.dk kan du finde ud af, hvor stor lejligheden officielt er. Divider det op i årslejen.

Ligger resultatet over 1.000 kr. pr. m², ligger lejen i det røde felt.

Kontakt Lejernes LO, de hjælper dig videre.

3. Kør skriftligt Ofte kan lejere ikke dokumentere deres kommunikation med udlejer. Skriv derfor, også når det handler om mindre ting.

Venligt og seriøst, hvis der ikke grund til andet, men skriftligt.

Kilde: www.lejerneslo.dk/aarhus www.facebook.com/Lejernes.

LO.Aarhus

Jeanets historie: Som at få en ny forælder Det skulle blive så godt. Jeanet kom ind på drømmeuddannelsen pr. 1. februar 2010 og skulle derfor flytte til Aarhus fra Horsens. Efter at have sovet på en venindes sofa nogle dage i studiestarten lykkedes det hende at finde et værelse på 12 kvadratmeter i midtbyen til 2.750 kroner.

På trods af prisen glædede Jeanet sig over sit nye hjem. Lejligheden lå godt, udlejeren virkede sød, og der var der en fælles spisestue i lejligheden, som Jeanet skulle dele med udlejer og en anden lejer.

Da Jeanet efter kun 10 måneder alligevel valgte at flytte, kunne hun se tilbage på et lejeforløb, hvor stemningen i lejligheden havde været utrolig dårlig. Fire forskellige samboer var i perioden rykket ind og ud af lejligheden, og tre af disse har senere lagt sag an mod udlejer i huslejenævnet.

Jeanet kom aldrig til at føle sig hjemme i lejligheden, og hun begyndte hurtigt at opholde sig mere hos kæresten i Horsens end hos sig selv. Jeanet oplevede, at udlejeren var meget pirrelig og blev blandt andet beskyldt for at have ”sladret til SKAT” efter at en tidligere lejer havde meldt udlejer. Udlejer havde åbenbart ikke opgivet til SKAT, at hun lejede værelserne ud. Jeanet fik besked på at betale kontant og ikke at fortælle andre i opgangen, at hun lejede værelset. Samtidig blev udlejeren sur, da Jeanet og hendes kæreste en aften spiste aftensmad i den fælles stue uden at have sagt det til udlejeren først.

Generelt oplevede Jeanet, at udlejer blandede sig alt for meget i hendes liv i lejligheden - lidt som at have en irriterende forælder. Hun blev via sms irettesat for at skrue op for varmen, og en aften hvor hun havde besøg, skældte udlejeren Jeanet ud for at ryge på sit eget værelse, selv om det ifølge lejekontrakten var tilladt.

Da Jeanet flyttede ud, kontaktede hun Lejernes Landsorganisation, og det viste sig hurtigt, at hun havde haft en urimelig høj husleje i forhold til loven. Derfor valgte Jeanet at lægge sag an i huslejenævnet, og for en måned siden kom afgørelsen.

Den årlige leje blev nedsat fra 33.000 inklusiv forbrug til 19.800 eksklusiv forbrug.

Selvom Jeanet har været dødtræt af sagen, er hendes råd til andre lejere, at tage kampen op – for det er altså ikke dig, der er den kriminelle, når du ikke gider betale for meget!

Jeanet Willecke, 29 år Læser til socialrådgiver Betalte for meget, tog kampen op - og vandt!

STUDENTERRÅDETS SIDER

DANMARKS STØRSTE FREDAGSBAR OG IDRÆTSDAG. Foto: Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

VI FESTER SEMESTERET I GANG

Studenterrådet og Aarhus Universitets-Sport inviterer igen i år alle universitetets studerende til en fed dag med sport og musik til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag d. 9. september.

Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Den 9. september kommer de grønne plæner ved Science-området i universitetsparken endnu engang til at danne rammerne for en kæmpe sports- og festdag. Studenterrådet og Aarhus Universitets-Sport (AUS) er igen i år gået sammen om at afholde Danmarks Største Fredagsbar- og Idrætsdag, og alle studerende ved Aarhus Universitet er inviteret!

Fællesskab på tværs af fag ”Vores mål med arrangementet er, at det kan give både nye og gamle studerende en følelse af at være en del af et større fællesskab. Vi vil gerne give de studerende en dag, hvor de på tværs af fag og årgange kan mødes og have det sjovt sammen i sportskonkurrencer og til nogle fede koncerter,” forklarer Per Dalbjerg, der sidder i Studenterrådets styrelse og er en af torvholderne på dette års Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag.

Om formiddagen starter de forskellige

idrætsforeninger under AUS idrætsdagen med forskellige turneringer. Som noget nyt universitetets mange fredagsbarer og festforeninger inviteret til komme og dyste mod hinanden i en helt ny disciplin: Ølbowling! ”Vi vil gerne samle festforeningerne og gøre dem til en endnu større del af Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag.

De gør et kæmpe stykke arbejde for studiemiljøet på universitetet, og de er altid med til at skabe en fantastisk stemning til arrangementer som det, vi holder her,” siger Per Dalbjerg. Årets musikprogram er forsøgt sammensat, så der er lidt for enhver smag, og årets hovednavne er When Saints Go Machine og The Blue Van. Foruden de to scener vil der også være et DJ-telt, og programmet for dette telt vil sammen med alverdens andre oplysninger om arrangementet være at finde på:

www.storfredag.dk

MUSIKPROGRAM Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag den 9. september STORE SCENE

13.00 DJ 15.30 Rummand og Krudtfar 16.00 Your laundry 17.00 DJ og ølbowling 19.00 Flashback 80’ 20.45 When Saints Go machine 22.00 The Blue Van STUDENTERHUS AARHUS’ TELT* Resident DJs Kids Of The Wood Why Don't We Love Lucy Everybody Loves Drums Zeitgeist Afterparty i Stakladen: Hele Vejen DJ Crew *Bemærk: Tiderne på programmet er endnu ikke fastlagte. Når det endelige program ligger klar, kan du finde det på www.storfredag.dk.

STUDENTERRÅDETS SIDER ATOER VIGTIGE D ER: I SEPTEMB mber 5. - 7. septe . e ss e m Studie er 9. septemb agsbar tørste Fred S s rk Danma g. og Idrætsda ber 13. septem 5i øde kl. 19.1 sm d å sr Fælle es Hus. Studentern

TAK FOR EN FE D

FEST!

Sammen med Aa rhus Universitet var Studenterråde arrangere univers t med til at itetets hidtil størs te fest i universite den 17. juni 2011 tsparken . Her festede 20.0 00 studerende og tonerne af bland ansatte til t andet L.O.C. og D-A-D. Studenterrådet vil gerne takke de m ange frivillige for indsats og de stu deres kæmpe derende for på tro ds af eksaminer at skabe en kæm at være med til pe fest for det ny e universitet!

Find billeder fra festen på www.fa cebook.com/stud enterraad.

ber 29. septem r et det afholde Studenterrå t vil re a in r. Sem introsemina ssion ku is d g o læg bestå af op end u rpolitik, st iteom studente rs e iv n u en og terbevægels r kan fås hos ge tet. Oplysnin iels Dyrholm på N d n a rm fo st næ u.dk. .a sr dyrholm@

FÅ EN GRATIS STUDIEKALENDER alle studerende ved Som et gratis tilbud til n giver Studenterrådet ige Aarhus Universitet ud som r, de en kal die l stu i år en fed og funktione nne overblik over det kan hjælpe med at da hente studiekalenderen travle studieliv. Du kan retaritat, ved Staklapå Studenterrådets sek iversitetets større un i g den og rundt omkrin kantiner.

STUDIEMESSE MED

GODE TILBUD

På en SU kan det godt være svært at få peng ene til at række, men det er der heldigvis råd for. Studenterråde t inviterer traditionen tro alle studeren de til Studiemesse i un iversitetets Aula.

Her kan du få gode tilb ud på alt fra aviser til for sikringer og møde mange virksom heder og butikker, som byder på forskellige studentertilbud og rabatter. Alt sammen no get, der kan være med til at skabe lidt ekstra luft i budgett et. I Vandrehallen kan du møde en lang række frivillige organisa tioner, du kan engagere dig i, og Stu denterrådet byder på kolde øl og vand til billige penge. På åb ningsdagen kommer rek tor Lauritz B. Holm-Nielsen og indvie r messen sammen me d Studenterrådets formand.

1.000 POSTK ORT TIL REKTOR I forbindelse m ed Studenterrå dets studiemiljøkam pagne ”Kære rektor, jeg ønsker mig... ” har 1.000 st uderende skrevet postko rt til rektor med deres ønsker for et godt studiemilj ø.

Studenterråde t har nu overra kt samtlige hilsner til re ktor, som love de at tage signalerne, so m postkortene samlet set sender, m ed videre i ar bejdet for studiemiljøet på Aarhus Uni versitet.