Skip to main content

Delfinen #209

Page 1

DELFINEN #209 | DECEMBER

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

VIL INTELLIGENTE MASKINER KUNNE GØRE DIT ARBEJDE I FREMTIDEN?

NIKOLAJ SONNE

TAG MED SCIENCE FICTION RAKETTEN TIL FREMTIDEN

HVEM BETALER ROBOTBILERNES FÆRDSELSUHELD?

DRØMMER ROBOTTER OM GO? SKAM: UNG DRAMASERIE DER BRYDER MED VANETÆNKNING

THIS IS THE WAY THE WORLD ENDS MENTAL MOTION MIDT I EKSAMENSPERIODEN

STUDENTERRÅDET

ROBOTTER


S I T A R G L I T S BE F A G N I N T N AFHE D L A R K S R O T S DIT ld a r / k s r o t s k .d e m r a v ld www.affa


TEMA

ROBOTTER Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Mennesker tænker med kød. Kunstig intelligens tænker med algoritmer. Begge intelligenser kan tænke kreativt, og en del robotter er udstyret med sidstnævnte. Selvtænkende teknologi kommer i nær fremtid til at få markant indflydelse på samfundet. Det synes jeg er klamt og fascinerende på samme tid. Klamt i den forstand, at de kvalifikationer og evner jeg besidder, og de jobs, der er forbundet med disse, kan varetages af en robot, der sandsynligvis er væsentlig bedre til jobbet end jeg. Og det på trods af, at robotten ikke har brugt 6 år på en humanistisk uddannelse, som jeg, men nok snarer 6 sekunder. Hvis ikke dette kommer til at betyde en omvæltning af vores samfundsindretning, så ved jeg ikke, hvad gør!

Men som den lalleglade, overentusiast jeg er, så kan jeg ikke lade med at være fascineret af den teknologiske udvikling også. Tænk, at kød har kunnet få så abstrakte ideer, såsom neurale netværk, og så ovenikøbet få skidtet til at virke! Delfinen ser nærmere på robotter, teknologi og kunstig intelligens. Hvad kan det? Hvilken indflydelse har det allerede, og hvilke kommer det (måske) til at få? December betyder også eksamenstid og overophedede hjerner. Derfor bringer vi en kort artikel om mindfulness, så det forhåbentlig bliver lettere for dig, kære læser, at trække stikket ud, hvis du skulle have behov for det. Held og lykke med eksaminerne og god læselyst!

Anne Sophie Saugbjerg Redaktionschef

2016 december DELFINEN 3


REDAKTIONSCHEF Anne Sophie Saugbjerg LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Cecilie Nielsen SKRIBENTER Vassili Stroganov Jake Inlove Rasmus Norup Karoline Kjær Hansen Ditlev J. Elkær

KORREKTUR Anne Sophie Saugbjerg

FOTOGRAF Susanne Sommer Søren Vestergaard Pixabay DR pressefotos med tilladelse fra Nicolaj Sonne ILLUSTRATIONER Peter Følsgaard MAIL delfinen@sr.au.dk

WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk facebook.com/delfinenmagasin

OPLAG 5000

TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn en SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Næste åbne redaktionsmøde er den 14. december Næste deadline for annoncer er den 13. januar Næste deadline for artikler er den 15. januar Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

4 DELFINEN

december

2016


DELFINEN Studiemagasinet på Aarhus Universitet #209 | DECEMBER 2016

06 AUKLÆDT

Hvad ved du om det? Månedens tilfældige AU’er fortæller om sine erfaringer med månedens tema. I hvert nummer sætter Delfinen fokus på en studerende eller en underviser ved Aarhus Universitet, og prøver på at gå under huden på dem.

08

NIKOLAJ SONNE – EN VIGTIG FORMIDLER AF TEKNOLOGI

Vi ser nærmere på programmet, So ein Ding, med den teknologi-entusiasitske vært, Nikolaj Sonne.

12

VIL INTELLIGENTE MASKINER KUNNE GØRE DIT ARBEJDE I FREMTIDEN?

Mange stillinger, der eksisterede før i tiden, er blevet erstattet af maskiner.

16

TAG MED SCIENCE FICTION RAKETTEN TIL FREMTIDEN

Delfinen mødte assisterende professor i engelsk litteratur, Mathias Clasen, til en snak om science fiction, irriterende robotstøvsugere og verdens ende.

18

HVEM BETALER ROBOTBILERNES FÆRDSELSUHELD?

Computerstyrede biler bliver snart afprøvet på de danske veje. I løbet af foråret vil folketinget behandle ny lovgivning vedrørende denne type biler.

20

DRØMMER ROBOTTER OM GO?

24

SKAM: UNG DRAMASERIE DER BRYDER MED VANETÆNKNING

Skam er serierevolutionerende, men hvorfor?

30

THIS IS THE WAY THE WORLD ENDS

36

Kan robotter have intuition, være kreative og endda drømme?

Novelle af The English Writing Society

MENTAL MOTION MIDT I EKSAMENSPERIODEN

Hvordan kan de studerende fastholde den mentale træning, når eksamensdatoen nærmer sig, og presset øges yderligere?

38

RETSHJÆLPEN

40

HVAD SKER PÅ AU?

42

AU SPORT

43

STUDENTERRÅDET 2016 december DELFINEN 5


6 DELFINEN

december

2016

foto: SALLY SOMMER


AUKLÆDT NAVN ALDER STUDIE

KRISTIAN LANGHOFF SØRENSEN 26 SPECIALESTUDERENDE I UDDANNELSESVIDENSKAB

Du skriver speciale om, hvordan kreativitet og innovation muliggøres gennem hacking og fællesskaber. Hvad forstår du ved hacking? Jeg forstår hacking som en handling, hvor man forsøger at nedbryde eksisterende systemer, enten for at teste, hvad systemet kan, eller at bruge systemet i en anden sammenhæng end til det formål, det blev skabt. Her tænker jeg systemer og teknologi i bred forstand. Det er klart, at begrebet stammer fra computerteknologiske kredse, hvilket også er mit speciales primære omdrejningspunkt, men hacking kan også være en handling, hvor man sammenføjer mere analoge teknologier, fordi den teknologi man manglede, enten ikke er blevet udbudt eller ikke kan præcis det, man skal bruge den til, hvorfor man så udvikler teknologien selv af eksisterende dele. Jeg besøgte et hackerfællesskab, hvor de havde lavet et hack af gamle VHS maskiner, som de havde sat telefonmoduler i, så maskinen fungerede som sender og modtager af skriftbeskeder. Det display, hvor der normalt står play, pause, stop osv. havde de lavet til en rulletekst, så de kunne sidde i hver deres stue med de her VHS maskiner og sende beskeder til hinanden ved at rulle hen over skærmen.

Jeg vover den påstand, at hacking, for de fleste lægfolk, forstås som en egoistisk og potentiel ond handling udført af en lumsk programmør type, der udnytter sikkerhedssvagheder i computere såvel som i computernetværk for egen vinding. Hvorfor er det relevant at rykke ved denne forestilling? Det er i hvert fald relevant i forhold til kreativitet. Det jeg blandt andet forsøger i mit speciale er at vise, at der findes nogle mennesker med et kæmpe kreativt potentiale, fordi de formår- og tilsyneladende har en iboende lyst til at lege med teknologi og er i stand til at nedbryde de rammer, som teknologien er udviklet indenfor. Jeg forsøger at gøre op med den gængse forståelse af hackere, som enten de her halvnørdede fyre, der sidder gemt i en kælder og stjæler nem ID og dybest set er kriminelle, eller forestillingen om folkehelten, som Snowden er et eksempel på. Jeg vil hellere belyse hacking som en innovativ eksperimenteren med- eller modificering af teknologi. Hvis du besad de ypperste hackingevner, hvilken del af din specialeproces ville du så helst hacke? Hehe – det ved jeg sgu ikke. Måske en

teknologi til at begrænse mine overspringshandlinger. Eller et system til at udvikle bedre kaffe, der er lettere at lave, end den jeg laver nu. Hvordan kombinerer du teknologi og kreativitet? Det ved jeg ikke rigtig, om jeg gør. Men jeg forsøger at reflektere over min brug af teknologi i hverdagen, og hvad teknologien gør ved os. Den er en stor hjælp, men i visse sammenhænge også en begrænsning for mig. Eksempelvis i form af overspringshandlinger, ligesom det kan være en stressfaktor, at have teknologien så tæt på kroppen hele tiden. Hvis du var hacker, hvad skulle dit alias så være? Det er typisk for de her hacker individualister, at de bruger aliasser, fordi de ikke vil genkendes ved navn. Men hvis jeg var hacker, så tror jeg egentlig, at jeg ville stå ved det. Men nu er jeg jo ikke hacker, og min interesse for emnet og grunden til, at jeg skriver om det bunder i en faglig og personlig interesse for nørderi, og lysten til at skabe selv, mere end det handler om at skulle være en del af et hacker fællesskab selv.

2016 december DELFINEN 7


8 DELFINEN

december

2016


NIKOLAJ SONNE – EN VIGTIG FORMIDLER AF TEKNOLOGI

af VASSILI STROGANOV foto DR-Pressefoto

S

o ein ding muss ich auch haben – sådan en må jeg også have. Den tyske vending passer perfekt som titel på tv programmet om super seje gadgets, rappe robotter, selvkørende biler og meget mere. Her er selvfølgelig tale om programmet So ein Ding med den teknologi-entusiasitske journalist, Nikolaj Sonne, som vært. Meget fornuftigt har man skåret ”muss ich auch haben” væk og beholdt det cool

og catchy ”So ein Ding”. En væsentlig grund til, at programmet er ligeså catchy som titlen, er, at det ikke er forbeholdt ”teknologi-nørder”, men at lægfolk kan forstå de til tider videnstunge emner, som f.eks. artificial intelligence. Dette skyldes især den sproglige formidling, som Nikolaj Sonne vandt DR’s sprogpris for tilbage i 2011. So Ein Ding blev sendt første gang i 2009, men Nikolaj Sonnes interesse for elektronik startede længe før. I et email-interview med Delfinen sagde Nikolaj Sonne følgende: ”Jeg har været nysgerrig på teknologi og hvordan verden er skruet sammen så længe jeg kan huske. Og jeg har

skilt ting ad lige så længe som jeg har kunnet holde om en skruetrækker,” fortalte Nikolaj Sonne. Denne nysgerrighed førte til, at han tilbage i 2005 begyndte at lave Web-TV for gadgetmagasinet Gear og magasinets Web-Kanal - Gear-TV. Men i 2008 kom det store gennembrud, da han vandt en pris for Danmarks bedste Web-TV, en pris der uddeles af Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM. Herfra gik det hele pludselig stærkt, og inden længe ringede DR til den unge teknologi-journalist og kom med et tilbud, som han ikke kunne sige nej til. Resten er historie og nu, næsten 8 år senere, er der stadig fuld

2016 december DELFINEN 9


gang i ding-maskineriet og forhåbentlig bliver der holdt gang i ding-motoren i mindst 8 år til, hvor vi får mange flere afsnit at se med en masse nye dings. Programmet har flere gange haft robotter som tema og i et af afsnittene ser Nikolaj Sonne på fremtidens robotter, som favner alt fra bitte små mini-robotter, der kan spille fodbold, til kæmpe store bilindustri-robotter, der er så stærke, at man ikke skal komme for tæt på dem, hvis man vil undgå at komme til skade. Selvom der er kolossal forskel på

“SO EIN DING MUSS ICH AUCH HABEN!” 10 DELFINEN

december

2016

robotterne, så har de stadig nogle fællestræk, men kan en robot f.eks. være en computer og omvendt? Hvordan definerer man det ene og det andet? Her er Sonnes bud på en definition ”Jeg tænker det sådan, at en robot er noget, der på den ene eller anden måde agerer fysisk, mens computeren bare er en stillestående kasse. På den måde bliver robotstøvsugeren en robot, men mobilen en computer. På den anden side er der jo også robotter og bots der agerer rent digitalt, altså ligesom inde i det dersens internet, så reglen er jo ikke helt vandtæt.” Det er svært at afgrænse definitionen

på robot og computer præcist, men de to ”dimser” kommer uden tvivl til at præge vores hverdag i fremtiden. Og dimser der præger vores hverdag, har programmet haft mange af i de år, som det har kørt. Gennem disse år har programmet uden tvivl haft en effekt på den danske befolkning, og det har især gjort, at mange folk med ikke-teknologisk baggrund er blevet mere opmærksomme på forskellig teknologi og betydningen af den. Vi lever i en digitaliseret verden, hvor det er ekstrem vigtigt at følge med den teknologiske udvikling. Ny teknologi er vejen frem, og derfor er den bestemt værd at sætte sig ind i. I So ein


Nikolaj Sonne Nikolaj Sonne er født i 1977 og er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Fra 2005 til 2008 arbejdede han som journalist og vært på Gear-TV for gadgetmagasinet Gear. I 2009 har han været vært på DR2’s gadgetprogram So ein Ding, hvor han stadig er. Han modtog i 2011 DR’s Sprogpris for sin evne til at formidle det tunge stof til seerne på en levende og forståelig måde.

“AFRIKA-TECH, DRONER, SIKKERHEDHACKING, VR & AR, OG FIN-TECH.” Ding bliver man holdt up to date med den seneste teknologiske udvikling. Til spørgsmålet om, hvad der egentlig var målet med programmet fra starten, fik vi følgende svar: ”Puuuh - det bliver ren bakspejlskiggeri og efterrationalisering. Dét jeg håber at vi, dvs. mine pissedygtige kollegaer og jeg gør i dag, er at fortælle interessante og sande historier om hvor

teknologien er, og hvor den tager os hen. Os forstået på den helt store klinge - som i samfundet.” Den teknologiske udvikling går lynhurtigt, men hvor er den på vej hen? En forudsigelse, som robotforsker Neil Jacobstein kom med i et afsnit af So ein Ding var, at robotterne simpelthen vil stjæle en masse jobs fra os mennesker i fremtiden, men samtidig vil

robotter og kunstig intelligens skabe mere velstand i vores samfund. Så robotifiseringen af samfundet er ikke entydig godt eller skidt. Men hvad byder fremtiden på i den nye sæson af So ein Ding? ”Vi har 8 programmer i støbeskeen til foråret. Vi er først lige gået i gang, så der er endnu ikke noget der er hugget i sten, men det bliver noget med: Afrika-Tech, droner, sikkerhed-hacking, VR & AR, og Fin-Tech.” Der er altså mange gode dings i vente til foråret. Lad os håbe, at robotterne ikke har taget vores jobs til den tid.

2016 december DELFINEN 11


12 DELFINEN

december

2016


VIL INTELLIGENTE MASKINER KUNNE GØRE

DIT ARBEJDE I FREMTIDEN? Arbejdsmarkedet er en sær størrelse. Nogle har brug for at få opgaver løst, mens andre løser opgaverne – gerne mod betaling. Denne udveksling har traditionelt foregået mellem mennesker, men i dag foregår udvekslingen i stigende grad også med maskiner. Hvem ved? I de næste årtier kommer denne udveksling måske kun til at foregå mellem maskiner.

af JAKE INLOVE illustration PETER FØLSGAARD

E

n del arbejde bliver i dag varetaget af maskiner. Sortering af viden sker via databaser og søgningsmaskiner. Oversættelse kan diverse programmer efterhånden også klare fint, og produktion og manuelt arbejde bliver i høj grad varetaget af samlebåndsmaskiner. Mange stillinger, der eksisterede før i tiden, er blevet erstattet af maskiner. Eksempelvis var der engang noget, der hed en trykker – det var én person der lavede tryk, så bøger og plakater kunne laves i flere eksemplarer – han er blevet erstattet af kopimaskinen. Før trykkeriet blev opfundet, var der arbejde for folk, der sad og skrev bøger i hånden. Det er endnu et eksempel. Opgaver som førhen skabte mange arbejdspladser kan i dag klares af en maskine – og vi har ikke set enden. Tænkende robotter Lad os hurtigt gå igennem et par af de teknologiske frembringelser, der

i fremtiden kan komme til at koste arbejdspladser. Googles selvkørende biler er øverst på listen, da de sandsynligvis kommer til at erstatte samtlige chauffør jobs. Derudover er der teknologifirmaet NarrativeScience system, der har opfundet softwaret Quill, som er en kunstig intelligens, der kan analysere og fortolke sværttilgængelig data, hvorefter den skriver læservenlige artikler på baggrund af disse. Dette kan erstatte en del journalistiske og videnskabelige jobs. Et tredje oplagt bud er robotteknologien i Kiva robotten, der ordner lagerarbejde for Amazon og i fremtiden også kan lave lagerarbejde for de fleste andre. Det sidste bud på en teknologi, der

“OPGAVER SOM FØRHEN SKABTE MANGE ARBEJDSPLADSER KAN I DAG KLARES AF EN MASKINE”

potentielt kan tage arbejde fra mennesker, er Cleverbot, som er en kunstig intelligens, der kan chatte med folk. Hvis du prøver at chatte med Cleverbot, vil du erfare, at den endnu ikke er en stimulerende samtale partner, men at den til tider kan virke troværdig. Hvem ved, måske vil en opdateret udgave af teknologien bag Cleverbot kunne erstatte kundeservice personale og måske psykologer og lærere? Kunstig intelligens VS. menneskelig intelligens I 2013 lavede forskere fra Oxford University en undersøgelse af fremtidens arbejdsmarked. De konkluderede, at næsten hvert andet job er i stor risiko for at blive automatiseret af maskiner. En stor del af disse ændringer er skabt af maskinlæring, som er noget af det mest banebrydende indenfor kunstig intelligens. Maskinlæring består af algoritmer, der kan behandle store mængder data

2016 december DELFINEN 13


og lave forudsigelser på baggrund af denne data. Dette forklarer Anthony Goldbloom, som er CEO og grundlægger af virksomheden Kaggle i Silicon Valley. Kaggle bruger forudsigende algoritmer til at løse problemer for bl.a. Nasa, Wikipedia og Ford. Anthony Goldbloom’s firma har været med til at finde og udvikle algoritmer, der kunne bedømme gymnasiestile ligeså godt som lærere og diagnosticere specifikke øjensygdomme ligeså godt som læger. Anthony udtaler i sin TEDtalk, The jobs we’ll lose to machines and the ones we won’t, at maskiner er bedre end mennesker til at udføre ensformige opgaver, der skal laves hyppigt (såsom diagnosticering og karaktergivning), men han påpeger også, at mennesker fortsat er bedst til at håndtere nye situationer. Så ifølge Anthony Goldbloom vil dit arbejde i fremtiden være dit, såfremt det hovedsagligt består af at håndtere nye situationer og ikke har mange ensformige opgaver.

“VI ER SIMPELTHEN IKKE INTELLIGENTE NOK” Nick Bostrom, en svensk filosof fra Oxford University, har undersøgt, hvad verdens førende eksperter indenfor kunstig intelligens tænker og tror om emnet. I denne undersøgelse blev disse eksperter blandt andet spurgt om: ”I hvilket år tror du, at der er 50 procent sandsynlighed for, at kunstig intelligens er på menneskeligt niveau?” Menneskeligt niveau blev i undersøgelsen defineret som ’evnen til at udføre næsten ethvert job mindst ligeså godt som et voksent menneske’. Median-svaret var år 2040 eller 2050, alt efter hvilken gruppe af eksperter der blev spurgt. Dette peger i retning af, at alle jobs en dag kan blive klaret af maskiner, men måske kommer dagen tidligere end vi tror? Nick Bostrom spekulerer foruden over, hvad der sker, når maskiner kan klare

14 DELFINEN

december

2016

sig bedre end mennesker. I sin bog, Superintelligence, stille han spørgsmålet, Hvad sker der, når kunstig intelligens overgår menneskelig intelligens? Når det sker, så er mennesker ikke engang kvalificerede til at varetage arbejde mere – vi er simpelthen ikke intelligente nok. Maskiner - Fremtidens arbejdskraft? For at vende tilbage til artiklens titel: Vil maskiner kunne gøre dit arbejde i fremtiden? Så må svaret lyde: JA! Men sandsynligvis først i år 2040-50 eller senere. Hvis dit job består af at håndtere nye og uforudsigelige udfordringer, så vil der nok gå mange årtier før kunstig intelligens kan udføre jobbet på samme niveau som dig. Men hvis dit arbejde består af ensformige opgaver, der skal udføres på

samme måde hver gang, så er det sandsynligt, at dit job indenfor de næste årtier bliver automatiseret og i fremtiden varetaget af maskiner. For eksempel vil chauffør- og lagerarbejde ikke være menneskejobs fremover. Til slut bør det pointeres, at fremtiden stadig er uvis, på trods af at eksperter har kvalificerede bud på, hvad der vil ske. Eksempelvis skulle denne artikels forfatter vente 12 minutter, mens hans computer opdaterede, så han kunne nedfælde de sidste par linjer. Ikke ligefrem en faktor, der overbeviser én om, at teknologi kan erstatte os i fremtiden.


SOMMER AARHUS Tid til fordybelse 80+ sommerkurser

KOM FORAN MED

AU SUMMER UNIVERSITY DEADLINE: 15 MARTS 2017

AU

AARHUS UNIVERSITET

www.au.dk/summeruniversity

I


Tag med science fiction Delfinen mødte assisterende professor i engelsk litteratur, Mathias Clasen, til en snak om science fiction, irriterende robotstøvsugere og verdens ende.

af RASMUS NORUP illustration PETER FØLSGAARD

H

vorfor er science fiction en vigtig genre? ”Det science fiction genren kan, er at gøre naturvidenskab og teknologi relevant på en anden måde, end, tilfældet er, når man læser en videnskabelig artikel. For i science fiction er der en hovedperson, gennem hvis øjne, vi ser det, der skildres. Der er jo ingen, der kan forholde sig til klimaforandringer, når Greenpeace kommer og siger, at om 100 eller 200 år så er verdenshavene steget tre centimeter - ja ’who cares’? Men hvis man læser en roman, hvor der er en person, som man investerer sig følelsesmæssigt i, så bliver det pludselig anderledes relevant. Eksempelvis i en roman som: The Drowned World af J. G. Ballard, er verdenshavene steget, og vi følger de her personer, der sejler rundt og prøver at finde en mening med livet og tilværelsen, efter kloden bogstaveligt talt er under vand. Så bliver klimaforandringerne vedkommende på en anden måde.” Hvad bruger vi science fiction til? ”Rigtig mange af de videnskabsfolk, der var involveret i det amerikanske rumprogram, var science fiction nørder, som havde læst Jules Verne og H.G. Wells som tolvårige knægte, og

havde af den vej fået stimuleret en ’sense of awe’, og blevet fascineret af teknologiens muligheder. Da de blev voksne hyrede NASA dem til at bygge raketterne.” Bliver robotter brugt som allegori for underklassen? ”Litteraturhistorisk set, så har robotbetterne sit ophav i forestillingen om disse som undermennesker. Ordet robot kommer fra en tjekkisk forfatter ved navn Karel Čapek, der skrev Rosumovi Univerzální Roboti, der netop handler om slavearbejdere, som kaldes roboti på tjekkisk. Det er vel også den måde, vi bruger robotter på reelt? – Jeg har en robotstøvsuger, og den er da helt klart min bitch! Det er da min forhåbning, at den kan gøre noget for mig, som jeg ikke selv gider. Men den brokker sig så bare helt vildt meget – Den taler med en kvindelig stemme, og måske er det lidt antifeministisk at brokke sig over, at min robotstøvsuger er en dame, men den brokker sig hele tiden over en eller anden ting, der sidder fast inde i den.” Fortæl mig om frygten for robotter og kunstig intelligens. ”Jeg tror, at det var Stephen Hawkins [samt Elon Musk og Bill Gates red.] der for nylig sagde, at hvis man lavede

en kunstig intelligens, og gav den en instruktion om at lave så mange søm som muligt, så ville man umiddelbart sige ’fint nok, jeg har en robot der laver søm’. Problemet bliver så , når den fortsætter og tager alt jern i hele verden, og dræber mennesker for at ekstraherer jern fra vores blod, så kommer der nogle uforudsete konsekvenser. Så man skal tænke sig godt om, når man giver sig til at programmere kunstige intelligenser. Og der har science fiction genren advaret os gang på gang på gang.” Er der en sammenhæng mellem frygten for robotter og zombier, som en slags frygt for massen, hvis robotter ses som arbejdere? Eller graver jeg for dybt? ”Ja du er helt dernede, hvor Karl Marx’s lig ligger og rådner, men i nogle historier fremstår robotterne som den ansigtsløse masse, der lige pludselig vender sig imod ’os’, hvem ’vi’ så end er. Jeg tror, at der er visse paralleller mellem robotter og zombier i populærkulturen, hvilket er et felt, jeg selv har rodet lidt med . Det er interessant og kontraintuitivt, at jo mere menneskelignende en robot er, jo mindre synes vi faktisk om den. Dette fænomen kaldes ’the Uncanny valley’, som er en hypotese

“DER ER JO INGEN, DER KAN FORHOLDE SIG TIL KLIMAFORANDRINGER, NÅR GREENPEACE KOMMER OG SIGER, AT OM 100 ELLER 200 ÅR SÅ ER VERDENSHAVENE STEGET TRE CENTIMETER - JA ’WHO CARES’?”

16 DELFINEN

december

2016


raketten til fremtiden fremsat af en japansk robotforsker [Masahiro Mori red.], der lyder, at jo mere menneskelignende en robot bliver, jo bedre vil vi synes om den, men kun til et vist punkt, hvor den bliver for menneskelignende. Så dykker vores følelsesmæssige respons og danner en dal. Hvis jeg eksempelvis ikke vidste, at du var en robot - Vi har jo en fin og gensidig dialog, men hvis jeg lige om lidt opdager, at der stikker to ledninger ud af din sok, så ville jeg nok blive lidt bekymret ved situationen. Men du ligner jo et menneske, og det er det der tæller! ’The Uncanny valley’ er blevet empirisk dokumenteret efterfølgende, og der forskes i det på Aalborg Universitet. Der har de en forelæser, der har fået bygget en robot replikant, som han ruller ud til forelæsninger og undersøger hvor lang tid der går, før de studerende opdager, at det ikke er ham, men en robot der sidder og snakker!”

2016 december DELFINEN 17


HVEM BETALER ROBOTBILERNES af DITLEV J. ELKÆR illustration PETER FØLSGAARD

C

omputerstyrede biler bliver snart afprøvet på de danske veje. I løbet af foråret vil folketinget behandle ny lovgivning vedrørende denne type biler. Transportministeren Hans Chr. Schmidt har foreslået en ændring af færdselsloven, som er sendt i høring, så der kan gives tilladelse til forsøgsordninger med selvkørende biler på de danske veje enten med eller uden fører. ”Hele teknologien på det og andre transportområder udvikler sig så hurtigt, at det er svært at forestille sig. Det betyder, at der også er nogle begrænsninger, som vi skal være opmærksomme på, når vi arbejder med lovgivning på de områder,” udtaler Transportministeren til ministeriets hjemmeside. Den gældende færdselslov kræver, at enhver fører af et motorkøretøj har et kørekort, ligesom loven implicerer, at føreren er et menneske. Ansvars -og erstatningsreglerne forudsætter disse to principper. Derfor er det ikke muligt at teste selvkørende biler i dag inden for lovens rammer, eftersom bilerne mangler et menneske bag rattet.

“DET ER IKKE MULIGT AT TESTE SELVKØRENDE BILER I DAG INDEN FOR LOVENS RAMMER, EFTERSOM BILERNE MANGLER ET MENNESKE BAG RATTET” 18 DELFINEN

december

2016

Et væsentligt problem med de selvkørende biler er, at det endnu står uklart, hvem der skal stilles ansvarlig for de skader, som bilen er involveret i. Forestil dig eksempelvis, at Andy kommer cyklende ned ad Silkeborgvej en morgen, hvor morgentrafikken er særlig slem. Han cykler voldsom stærkt, for han skal nå til forelæsning ved Søauditorerne. Det er Andys yndlings forelæser, som denne morgen afholder årets vigtigste forelæsning. Andy skal over krydset ved Silkeborgvej og Ringgaden. Forrest i højresvingsbanen holder en testbil på niveau 3, fra Desla Motors A/S Danmark, som netop har foretaget et stop, fordi dens censorer har opfanget, at en cyklist kommer bagfra. Føreren inde i bilen forstår ikke det pludselige stop og overser advarselslampen, da Andy kommer farende i hans blinde vinkel, mens bilerne bagved dytter og gasser op. Føreren tager derfor kontrol med bilen og foretager et højresving, som Andy ikke kan nå at undvige, og han slynges voldsomt af cyklen. På mirakuløs vis er der ikke sket Andy noget (vi antager, at han havde hjelm på), men cyklen er smadret til ukendelighed. Hvem betaler for Andys cykel? Det objektive ansvar, som føreren er omfattet af, betyder, at denne har ansvaret for færdselsuheldet. Det er uomtvisteligt, at vedkommende har begået en tydelig kørefejl. Testbilen vil være omfattet af den lovpligtige ansvarsforsikring, som kompenserer for tabet af Andys cykel, så han kan købe en ny. Eksemplet skal illustrere, at testbilerne vil blive omfattet af lovpligtige forsikringer, men at et straffeansvar vil kunne idømmes en fører, hvis denne havde kontrol med bilen, da ulykken

skete. Det vil dog være den, der har tilladelsen til forsøgsordningen, som vil blive pålagt ansvaret, hvorved det er ”computeren” som kommer til at bære skylden for uheldet.

“FOLKETINGET STÅR OVERFOR EN DEL JURIDISKE DILEMMAER” Folketinget står overfor en del juridiske dilemmaer, når de i foråret skal diskutere en udvidelse af færdselsloven. Hvordan tackler vi sagen, når en computerstyret bil træffer en forprogrammeret beslutning, hvor en garanteret skade vil ske? Eksempelvis i en situation, hvor bilen skal dreje, men ikke har den optimale mulighed herfor, for til højre er en anden bil med en fører, hvis køretøj bliver smadret, hvis den automatiske bil drejer denne vej, men til venstre er en fodgænger, som bliver kørt over, hvis bilen gør det modsatte. Det bliver formentlig producenten af den selvkørende bil, som kommer til at stå med erstatningsansvaret. Præcis ligesom, når ens bærbare går i sort på grund af en produktionsfejl. Det er dog ikke afklaret endnu. Det forventes, at loven vil træde i kraft den 1. juli 2017, hvis man får bred politisk opbakning. Lovforslaget med bemærkninger kan i sin helhed findes på Folketingets hjemmeside.


FÆRDSELSUHELD?

Transportministeriet inddeler automatiseringen i seks niveauer fra 0. til 5. Niveau 0: Ingen automation. Bilen køres af et menneske med kørekort. Niveau 1: Begrænset automation, kræver fører som faktisk kører. Nivieau 2: Delvis automation, accelererer eller kører ligeud af sig selv, men kræver fører.

Niveau 3: En computer styrer bilen, men der sidder en person bag rattet, som kan overtage, når som helst. Niveau 4: En computer styrer bilen i enhver tænkelig trafikal situation. En operatør skal dog kunne overtage styringen.

Niveau 5: På dette niveau er teknologien så udviklet, at bilen kan det samme, som var det et menneske, der styrede bilen. Dette niveau vil ikke blive afprøvet på danske veje, og der vil ikke kunne gives tilladelse til et sådant forsøg endnu.

2016 december DELFINEN 19


Drømmer Robotter om Go?

20 DELFINEN

december

2016


Neurale netværk. Det nyeste skrig indenfor kunstig intelligens er neurale netværk. I stedet for at programmere robotten, laver man et virtuelt netværk af neuroner. Det minder om den måde dyr og menneskers hjerne fungerer på. Et neuralt netværk skal trænes i en opgave, og lidt efter lidt justerer den selv sine indre forbindelser og bliver bedre til opgaven. 2016 december DELFINEN 21


Drømmer Robotter om Go? af RASMUS NORUP

K

an robotter have intuition, være kreative og endda drømme? DeepMind har store ambitioner: at udvikle kunstig intelligens som kan tænke kreativt på samme måde som os, og bruge denne kreativitet til at løse alle problemer i verden. Men man må starte et sted, og DeepMind begyndte med at skabe kunstig intelligens, som kunne spille computerspil fra 80’erne, som nu har arbejdet sig op til det klassiske spil Go, hvor den slog den siddende verdensmester. Men hvis den kan tænke, kan den så også drømme? 60 millioner mennesker verden over så på da AlphaGo slog den kinesiske stormester Lee Sedon 4-1 i det ældgamle brætspil Go. Det var DeepMinds største bedrift, for Go er meget sværere end Skak for en robot at spille, da der er flere mulige udfald i et spil Go, end der er atomer i universet. Derfor er det ikke nok med rå regnekraft, det kræver intuition og kreativitet. Selvom Lee tabte, så er han glad for det han har lært af at spille mod robotten, han siger, at det har gjort ham mere kreativ i sit spil, og opflammede hans lyst til at udforske spillet dybere. Men hvordan kan robotter udvise intuition? Hvordan lærer en robot? Grundlaget for denne type kunstig intelligens er simulerede neurale netværk, som består af mange lag af neuroner som er forbundet på kryds

22 DELFINEN

december

2016

og tværs. Hver forbindelse har en såkaldt vægt, og det er disse vægte der justeres, når man træner det neurale netværk. I den ene ende er et inputlag, derefter mange såkaldte foldningslag og til sidst et outputlag, som er svaret på problemet. Det minder om den måde menneskers hjerne fungerer på, med input fra sanserne, bearbejdelse i hjernen, og output til muskler. Den træningsmetode, som DeepMind anvender, kaldes Reinforcement Learning og går ud på at belønne netværket for at udføre træningsopgaver korrekt. Med belønning forstås, at netop den vægtning får lov at overleve til næste træningsrunde. Livet for et

“PÅ DEN MÅDE KAN VI FÅ INDSIGT I, HVAD ROBOTTEN EGENTLIG FORSTÅR VED BEGREBET HUND, OG MAN BLIVER HURTIG KLAR OVER, AT DENS IDE OM HUNDE ER MEGET ANDERLEDES END VORES”

neuralt netværk er brutalt, og mange generationer fødes og dræbes hvert eneste millisekund. DeepMind drømmer Når du bruger Googles billedsøgning, så er det en af DeepMinds robotter der finder dem til dig. Den er trænet til at genkende mønstre, så en abstrakt sætning kan omsættes til et billede. Men hvad sker der hvis man kører netværket baglæns, drømmer den så? Det er konceptet bag DeepDream, hvor robotten får et billede og ændrer det, så den genkender mest muligt i billedet. Resultatet er de underlige billeder, der omgiver denne artikel. Robotten synes, at noget ligner en hundesnude lidt, eller en bil og ændrer herved billedet, så det ligner, hvad dens ide om en hund er. På den måde kan vi få indsigt i, hvad robotten egentlig forstår ved begrebet hund, og man bliver hurtig klar over, at dens ide om hunde er meget anderledes end vores. Den kere sig ikke synderligt om, at en hund har fire ben, et hoved og en hale, nej for robotten er en hund, med otte ben og fem hoveder, meget mere hund. Man kunne undre sig over, hvorfor DeepDream drømmer så meget om hunde og katte, men det er fordi, som vi alle ved, at internettet er opfundet til at dele billeder af sine kæledyr, og Google har millioner af dem liggende. Hvis jeg blev bedt om at kigge på millioner af hundebilleder, ville jeg nok også drømme om dem.


DeepMind DeepMind er stiftet i 2010 og forsker i kunstig intelligens. Udviklingen tog fart da Google købte DeepMind i 2014, og de fik Googles enorme serverkraft og datalagre stillet til rådighed.

Generel og smal kunstig intelligens En robot har smal intelligens, hvis den kan udføre en enkel eller få opgaver bedre end mennesker kan. Vi kender det fra skakcomputere, der let slår et menneske i dette spil, men kan tilgengæld ikke andet end det. Den kan ikke køre bil, genkende billeder eller spille andre spil end skak. En robot med generel intelligens kan derimod udføre en hvilken som helst opgave bedre end mennesker, hvis den er trænet i opgaven.

2016 december DELFINEN 23


UNG DRAMASERIE DER BRYDER MED VANETÆNKNING Skam er serierevolutionerende, men hvorfor? Forklaringen blev serveret til gæsterne på et sølvfad, da tre engagerede eksperter viste klip og samtalte om seriens succes på festivallen NORDISKE NäTTER på Moesgaard Museum. af KAROLINE KJÆR HANSEN foto SØREN VESTERGAARD

2016 december DELFINEN 25


“VI KAN GODT LIDE AT SE MENNESKER, SOM FORANDRER SIG OG GÅR IGENNEM EN ELLER ANDEN FORM FOR PROCES”

“

Hvor mange har set tvserien?”, spørger Lucia Odoom, journalist på Politiken, de gæster, som på denne mørke, regnefulde lørdag aften er samlet i det store auditorium på Moesgaard Museum. Splitsekundet efter udbryder hun: ”Hold da ferie!” På trods af at kun omtrent halvdelen hæver hænderne, er de utallige. I den brogede skare, som har indtaget auditoriesæderne, ses såvel unge piger og drenge som midaldrende mænd og kvinder. Allerede et kvarter før start kredsede snakken om det forestående samtaleemne, hvilket understreger Lucias karakteristik af serien som ”meget omdiskuteret,” da hun tager ordet og påbegynder samtalen med norske Vilde Schanke Sundet, postdoktor i film- og fjernsynsvidenskab, og Lynge Stegger Gemzøe, Ph.d.-stu-

26 DELFINEN

december

2016

derende i danske tv-serier ved Aarhus Universitet. Klassiske karakterudviklinger I panelet hersker bred enighed om, at Skam er nyskabende, men før sløret løftes, kaster Lynge lys på de velkendte elementer, som serien indeholder. For ikke alt er nyt ved Skam. Lynge fremhæver selve plottet og den dramaturgiske form og understreger, at den på mange måder er klassisk, idet individudvikling og menneskelige forandringsprocesser er i fokus: ”På tv kan vi kan godt lide at se mennesker, som forandrer sig og går igennem en eller anden form for proces. Løvernes konge handler i bund og grund om Simbas udvikling. Han skal lære, at han ikke kan løbe fra problemerne, men skal tage ansvar. Det samme ser vi i Skam. Karakterer-

ne skal ud på en rejse, hvor de ender med at blive klogere.” I første sæson konfronteres hovedpersonen Eva med sin egen usikkerhed. I anden sæson står Noora, som skal lære at bearbejde sin perfektionisme, for skud, mens Isak i tredje sæson udforsker sin homoseksualitet, som han forsøger at forstå og acceptere. Udviklingerne er centreret om almenmenneskelige og universelle følelser, som gør det muligt for den brede masse at relatere til og spejle sine egne følelser heri. Det er også én af grundene til, at den rammer så mange mennesker og så mega bredt lige nu, understreger Lucia. Men hvis ikke det nyskabende findes i karakterskildringerne eller i selve plottet, hvor findes det så?


Empirisk funderet Blandt publikum sidder Kamille Carstens Hansen, som er 24 år og medicinstuderende, og hun er blandt andet vild med Skam, fordi karaktererne virker ægte: ”De har principper, men bryder dem i deres handlinger, ligesom rigtige mennesker gør, men som man ellers ikke ser på film,” forklarer hun. Hun er ikke den eneste med følelsen af, at karaktererne virker ægte, for netop dette fremhæver Vilde. Det bunder ifølge hende i metoden, som manuskriptforfatter og instruktør Julie Andem har anvendt. Serien bygger nemlig på forskning, idet Julie er gået empirisk til værks og har ved seriens tilblivelse været i kontakt med mere end 1000 unge piger for at skabe et billede af deres verden og behov: ”Det har dannet rygmarven til karaktererne, så vi føler, de er ægte,” understreger

Lucia. Derudover har Julie hele tiden udvidet sit empiriske materiale. Mens hun skabte første sæson på baggrund af fokusgruppeinterviews med mere end 1000 piger på alle skoler i Oslo og omegn og castede bredt til serien, forsøgte hun i anden sæson at skærpe billedet af den unge generation ved at interviewe skuespillerne selv og gøre dem til medredaktører på replikkerne. I tredje sæson har hun forsøgt at trænge ned i konflikterne og har udforsket ungdommens minoritetsgrupper. ”Hun har altså lavet historien ud fra den verden, som de mange unge har beskrevet,” forklarer Vilde.

“HISTORIEN ER LAVET UD FRA DEN VERDEN, SOM DE MANGE UNGE HAR BESKREVET”

Vilde taler selvsagt norsk, og langt fra alle i det store auditorium har fanget alle pointer. ”Det er helt fair. Jeg har først lige lært norsk nu på grund af skam. Jeg kan forstå, hvad Vilde siger, fordi jeg har set Skam!” siger Lucia, mens latteren breder sig, og på dansk følger hun op, hvorefter fremhæver hun, at serien også er anbefalelsesværdig, hvis man ønsker at tilegne sig norsk. ”Kroppen din trenger potet” Skam er en ungdomsserie, og derfor synes fraværet af forældre i serien bemærkelsesværdigt. Om end det ikke er totalt, hvilket en ældre herre blandt aftenens publikum korrigerer panelet i, så er voksne karakterer næsten ikketilstedeværende. Dette fravær bidrager også til, at de unge karakterer fremstår ægte. Det giver dem nemlig

2016 december DELFINEN 27


dybde og mulighed for at vise flere af de roller, som de besidder. Panelet eksemplificerer denne pointe ved at vise et klip fra anden sæson, hvor Noora kærligt under madlavningen forklarer Vilde, der subtilt kæmper med en spiseforstyrrelse, om de forskellige madvarers kvaliteter. Hun konstaterer: ”Kroppen din trenger potet.” Lucia pointerer, at scenen bygger på erfaringer, som skuespilleren bag karakteren Vilde har. Netop den samtale har hun haft i virkeligheden med sin far, men i stedet for en voksen pegefinger, får de unge venner mulighed for at løse problemerne indbyrdes:

gelig. Jeg tror, at det bliver Sana, men derfor gør det helt sikkert ikke det.” Netop de vekslende hovedpersoner giver karaktererne dybde, fordi synsvinklen skifter, og seerne samlet set får både deres egne, men også de andre karakterers syn på dem. En parallelverden i baglommen Skam distribueres ikke som andre tv-serier. Ikke blot udkommer et afsnit hver uge, men derimod små dryp hver eller hver anden dag i form af korte filmklip, Instagram-fotos eller beskedudvekslinger på seriens hjemmeside. Derudover er den lavet i real-tid. Det vil

utallige fanfora på nettet, hvor folk diskuterer og fortolker i fællesskab. Skamfulde Skam-seere? ”Hvis man er film- eller musiknørd, så er serien en gave at se,” forklarer Lucia. Hun fremhæver nummeret ”Talk Show Host” af Radiohead, som optræder i serien, men som også blev brugt i Baz Luhrmanns farverige genfortolkning af Romeo & Juliet for 20 år siden. Der er utrolig mange referencer til gamle, kendte klip fra filmhistorien, og musikken favner også bredt: ”Der er ingen grænser for, hvilken musik hun vil bruge og hvorfor, for der er altid

”KROPPEN DIN TRENGER POTET” ”Kroppen din trenger potet” er blevet et slogan nu, fordi det kan ses som et symbol på venskabelig omsorg. I stedet for en voksen stemme som public service, bliver det noget, de unge siger til hinanden,” forklarer Lucia. Men fraværet af voksne karakterer lykkes i høj grad på grund af karakteren Sana. Hun er muslim og superskarp, og hun agerer til tider pegefinger og rådgiver de andre karakterer. Hun er opstået netop, fordi en ung, stærk muslimsk karakter blev efterspurgt under den store research. Panelet beskriver hende som en powerwoman, altid parat med svar, men hun er kimen til at så tvivl om, hvorvidt det er virkelighedsskildring eller længselsskildring? Sagt med andre ord: om det skildrer verden, som de unge rent faktisk oplever den, eller om det er en skildring af den verden, som de længes efter? Man kommer aldrig helt ind under huden på Sana, og derfor diskuterer panelet, om hun er en potentiel kandidat som hovedperson i sæson fire. Meget peger på det, men Vilde er i tvivl: ”Skam er så uforudsi-

28 DELFINEN

december

2016

sige, at når klokken er fire i serien, er den også fire i den virkelige – seerens – verden. ”Vi følger karaktererne, som var det en ven på nettet,” forklarer Vilde og uddyber, at det er et nyt fortællegreb, som gør noget helt specielt i forhold til seernes stærke relation til karaktererne: ”Generelt kommer serien tættere på os, fordi vi venter på fortsættelsen hele tiden. Vi sidder selv og venter på beskederne.” Lucia uddyber, at Julie bruger det digitale konstruktivt og herigennemskaber nærvær til karaktererne, deres følelser og plottet: ”Det er derfor, at det er en serierevolution. Fordi det griber så meget ind i kroppen.” Hun sammenligner sågar den bølge af kollektiv tristesse og psykose, som Skam har skabt i samtiden, med den bølge som udgivelsen af Den unge Werthers lidelser skabte i slutningen af 1700-tallet: ”Man har lidelserne i sin baglomme. Folk har sikkert også gået rundt med den bog og følt den som en parallelverden tæt ind til livet.” Og serien har også skabt et fællesskab blandt seerne, da der er opstået

ekstremt mange grunde bagved. ”Serien er altså også til dem, som vil løse rebusser eller nørde referencer. Det er mere end bare en ungdomsserie, for den har substans, og seriens navn kan derfor også være misvisende, hvilket en ældre kvinde blandt publikum pointerer ved at spørge undrende ind til dette. De to fyre, Gustav Aarup på 21 år og Lars Bacher på 20 år, på anden række er fra looket at dømme som taget ud fra serien. De er begge blevet introduceret for den gennem deres kærester, men de skammer sig slet ikke over, at de ser Skam: ”Overhovedet ikke,” betoner Gustav. Lidt anderledes forholder det sig hos Kamille længere oppe blandt publikum: ”Jeg skammer mig ikke længere, men det gjorde jeg i starten.” Hos Lucia i panelet er der dog ingen form for skam at spore, da hun afslutningsvis opfordrer de gæster, som endnu ikke har givet sig selv oplevelsen, at komme i gang med serien: ”Og hvis man allerede har set alle afsnit, kan man jo bare gense dem og forelske sig i de her fantastiske unge teenagere på ny,” afslutter hun.


39,95

200,-

150,-

350,-

300,-

228,-

200,Stakbogladen holder juleferie fra fredag den 23. december kl. 17.00 til mandag den 2. januar kl. 10.00 Vi ønsker en rigtig glÌdelig jul og godt nytür. Tak for 2016 :-)

Stakbogladen - Viden i stakkevis

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk


30 DELFINEN

december

2016


This is the Way the World Ends novelle af ANN BJERREGAARD ENGLISH WRITING SOCIETY AARHUS UNIVERSITY, EWS

So. When do you think we’re leaving?” I asked Matt. He didn’t answer. I tapped the marble step with my heels then moved my gaze from his reclining body to the grounds in front of us. I leaned back, brushing his cold hand with my fingertips. Everything was cold now, cooling, slowly freezing to death. We were sitting in the park, at the top of the hill on the marble steps that lead down to the green and the playground. The tall silhouettes of swings

“

were only just discernible through the murky twilight. What little light remained had a brown-yellowish tint that made everyone look sickly. Hell, what did that even matter now? We all were. I reached into the duffel bag at my feet and grabbed a can of coke. The tiny pop resounded in the eerily quiet air. The silence was almost like one of those classic Westerns, with the only sound being signs swinging, screeching in the wind. Except no wind blew. There was nothing to rustle the leaves that piled high around me and

Matt. Nothing but me and this stick I’d found. Closing my eyes, I sipped my coke and rustled the leaves. Almost there. I started humming between slurps, filling my mouth with sugar, carbon dioxide and pop lyrics. Then my mind snagged on the lyrics of “If the Lights Go Out,” and I stopped abruptly. But the tune kept playing on the inside; “Now, I’m gonna try for all I’m worth, to stay with you till the end of the earth.” A sideways glance at Matt told me that he was now lying almost fully on his side; his head resting on

2016 december DELFINEN 31


his bag. It couldn’t be very comfortable, for it was big and blocky – we’d packed all our food in that one. I forced my gaze away, scanning the horizon; the distant trees and the ocean just visible between their leafless branches. This place had been very beautiful. Once. It had been one of my favourite places. Still was. If you handled yourself just right – closed your eyes and sipped cola – you could almost convince yourself that everything was as it had been. That none of it had happened. Of course, the memory was still there. It wasn’t more than four days ago. And yet, how different the world was! How much had… changed. A sudden shifting of the leaves jangled me out of my reverie. I sat up straight and stared at the nearest pile, my left hand fumbling for the screwdriver, my right clutching the can like it was some kind of shield. Press it hard enough and everything will go away. I crouched low, surveying my surroundings. Then I stood up, brandishing the screwdriver like a knife. It was a torc, though – not very pointy. But no one need know that. I’d read somewhere that you had to make yourself look big. Spreading my arms in a sort of gorilla-way, I put my foot on the step above me, and barred my teeth, hoping it’d be enough. “Fuck off!” I yelled and gestured in the general direction of the sound. It was enough, at least to scare the shit out of the bony squirrel that stared at me, frozen. I relaxed my stance a little and it scampered away. Trying to unwind, I plumped down on the stone steps again. “That could

32 DELFINEN

december

2016

have been so much worse,” I said with a sigh, halfway relieved, halfway scared that the moment I said that, it would be. That would be so like the world today. Fuck everybody over twice, just when they think they’re safe. Matt, of course, didn’t comment. At least he didn’t snore, which I suppose was a relief. In a way. I’d always been so annoyed by his snoring. They’d said they’d meet us here at sun down, the rest of the survivors from my street. We’d packed every imperishable we could find, along with matches. Oh, the matches. And candles, batteries, everything. The clouds were thickening above our heads. And with them came the gritty sensation of dusty fall out on the skin. It wasn’t radioactive or anything like that. Of all the visions of apocalypse I’d seen in movies and books in recent years, this had never been one of them. Humanity faced the one end it had never really considered. We’d known, of course, on an objective level that that volcano had been way overdue. It could have happened any minute… or in a thousand years. But from all the vividly imagined endings of mankind, I’d always thought our end would be somewhat more… spectacular. I guess it was, in a way. For the Americans, at least. The whole of the Midwest blown away overnight. Quite a shock. But, with all their Hollywood blockbusters and countless countless visions of the end of the Centre of the World, I guess they had it coming. The ensuing earthquakes and tsunamis were only the beginning, I imagi-

ned. We’d already seen some of it. The eruption had upset the earth’s crust, dislodging huge pockets of noxious gasses. Ash drifting down all over the place, clogging our atmosphere. Always the pessimist, I was. Am. Matt was the optimist. But he wasn’t being very helpful right now. Figures. So, anyway. Big dramatic end for America. Just perfect, really. While old Europe slowly withered away in the aftermath. I drained my coke and sat it on the marble steps next to me. Turned it slightly so that its logo faced my way, silver letters picked out on red. Of course, I’m only saying that because I knew that’s the color it was supposed to have. The shiny aluminum surface caught the dying light of the sun. A fiery orange that slowly bled into mauve as the sun sank behind us. At least the sickly yellow color had gone. The world should end in fire. Not this slow decay. You didn’t want time to notice it happening! The can flew across the lawn, propelled by my boot. It rolled a little in the withered grass, snapping the brittle straws as it went. It would all be dust, soon. And we wouldn’t take long to follow. Even if we planned to travel south, to get some vestiges of heat. Too long. I’d been sitting here too long. We showed up early, to be sure to catch the transport when it came by. Matt had been here first, of course. I’d arrived maybe an hour after him. I knew my dad had had a torch in the basement – took me hours to find. But now I was ready for the darkness. Couldn’t really wait for it.


There were so many things I wish I couldn’t see. Standing up, I pocketed the screw driver and strode along the step, thrashing through the piles of leaves as I went. If the calendar hadn’t said July, you could almost convince yourself that it was just another regular autumn day. Except the leaves all lay neatly piled around the trees from which they’d fallen. No wind to blow them away, play with them, make them dance. They just died and fell down where they had once clung to their twigs. They weren’t even brown; the trees had had as little warning as the people. Less, perhaps. Ground just littered with crusty green leaves; brittle like someone had dipped them in liquid nitrogen. I remembered that experiment. Put something living in the smoky bucket, and it comes up all withered and dry. All life sucked out of it. Crunching through the leaves – like stepping on cornflakes – I jumped down to the next step and walked slowly all the way back to where Matt was lying with our stuff. On the other side of the column he leaned against I came across the crack. It tore down the flight of stairs in a jagged line, upsetting and pushing up the flag stones. With one hand on the marble column, I leaned forward. It wasn’t very wide, just a couple centimeters, in fact, but from it seemed to emanate a repulsive aura of… I’d say ‘menace’ except I don’t believe in personifying dead things. Turning my back on the crack, I walked up the steps to the deserted square.

For a couple days there had been panic. Everywhere. But when people realized that the earth wasn’t gonna fall away under their feet, they kinda stopped. Confused. The world was ending. And yet it was not. It was still here. How do you deal with an apocalypse that may be 4 years in the making? Catching no sight of any SUV full of familiar faces, I turned my back on the road again. That time would come, surely, they’d be here any minute now. Walking back towards the marble stairs, where the world seemed to end and fall away abruptly, I sat down next to Matt again. The glint of the can caught my eye. I wish I hadn’t drunk it so fast. Sticky tongue running over papery dry lips, grit between teeth. You got used to the grit surprisingly fast. Tiny particles of ash drifting down from the thick cloud layer above. They say that in America the ash is covering the ground like snow. Only dry, warm and powdery, and not at all Christmassy. Here it just turned the sunset into horizontal shafts of vermillion that cut through the air. It framed me, shaped itself around my arms, shoulders, head. A tiny shadow disappearing into the near distance. Looking at my outstretched arms, it felt almost like flying. Like sitting in the window seat by the wing, when the plane goes through the clouds, wisps of mist dancing over the wings, trailing after us. I pulled my arms in and hugged them close. As I sat there, the sun dipped below the horizon behind me. The rays

disappeared like someone had flipped a switch. Orange became ghoulish yellow, then dark brown. Cold came sweeping in surprisingly fast. I tugged my jacket closed, pulling stubbornly on the zip, driving it up and down to loosen the dirt in the tiny mechanism. The sky above me darkened, but no stars came out. It was a curious sensation, this. Watching night fall and not be sure if we would ever see the sun again. Not knowing if we’d have any more sunshine, or just… silver linings… if we were lucky. I was tracing invisible circles in the dust on the cold marble step, when my ears suddenly caught the sound of an engine. I stood, then bent to pick up my bag. Slinging it over my shoulder, I kicked Matt on the shin. “You coming or what?” He didn’t answer. Of course he didn’t. I lay my hand on his head, gently smoothing the bangs escaping from underneath his hoodie. Then I moved my hand down and pulled at the strap of his bag. When the bag came free, he flopped down on his back. Hoodie slid down, lifeless eyes reflecting darkness. “You coming or what?” came the call from the four wheeler parked by the entrance to the park. I stood up straight, heaving the bag of food onto the other shoulder. Then I turned, facing the last grayness of evening sky and the glaring of headlights. This is the way the world ends.

2016 december DELFINEN 33


I’d say ‘menace’ except I

don’t believe in

personifying dead things. I’d say ‘menace’ except I

don’t believe in

personifying dead things. I’d say ‘menace’ except I

don’t believe in

personifying dead things. I’d say ‘menace’ except I

don’t believe in

personifying dead things. I’d say ‘menace’ except I


2016 december DELFINEN 35


MENTAL MOTION MIDT I EKSAMENSPERIODEN af KAROLINE KJÆR HANSEN illustration: PETER FØLSGAARD

N

etop som eksamensperioden tager rigtig fart d. 1. december, pauses det ugentlige tilbud om gratis undervisning i mindfulness på Aarhus Universitet. Erfaring viser nemlig, at de studerende i denne periode ikke benytter sig af tilbuddet. Men hvordan kan de studerende fastholde den mentale træning, når eksamensdatoen nærmer sig, og presset øges yderligere? En del af skriveprocessen At være mindful betyder at være opmærksom på det, der sker her og nu uden at forholde sig fordømmende til det. Tine Agerskov er uddannet mindfulness-instruktør og står hver torsdag for undervisningen i mindfulness i Studenterhuset. I løbet af semestret oplever hun solid opbakning til timerne, men i eksamensperioden er hun vidne til en kultur, hvor de studerende fortaber sig selv i skriveprocessen og først husker at trække vejret, når den er overstået: ”Det er jo netop her, at det kan være godt at gå en tur, drikke en kop kaffe med en veninde eller tage til mindfulness, så det også er en del af skriveprocessen.”

AT VÆRE MINDFUL BETYDER AT VÆRE OPMÆRKSOM PÅ DET, DER SKER HER OG NU UDEN AT FORHOLDE SIG FORDØMMENDE TIL DET.

36 DELFINEN

december

2016

Ifølge Anne Mette Vester fra Dansk Center for Mindfulness ligger der dog muligvis en naturlig forklaring bag mandefaldet. De studerende kan på dette tidspunkt være bevidste om værktøjerne, som gør, at det øgede pres registreres, men ikke føder handling: ”De ved fra sidste eksamensperiode, at det ikke er farligt.” Små doser af opmærksomhed Tine Agerskov opfordrer de studerende til at strække de opmærksomhedsglimt, som de allerede har: ”Det


vigtigste er at være nysgerrig på ens opmærksomhed i små doser fremfor at gøre det til endnu en ting, der skal ind i skemaet”. Det kan gøres ved at stoppe op fire sekunder et par gange om dagen og mærke efter sin mavefornemmelse, registrere sine tanker eller temperaturen i sin krop og i de omkringliggende omgivelser. Rasmus Weber studerer antropologi og har erfaring med at inkorporere mental træning i dagsritualerne: ”I badet kan du for eksempel fokusere på det, du gør og føler under selve badet. Ved at registrere kropslige fornemmelser bliver du bevidst om øjeblikket.”

På lige fod med løbetræning Anne Mette Vester medgiver, at lidt træning er bedre end intet, men betoner, at man skal investere i træningen, hvis man vil blive rigtig god. Hun henviser først og fremmst til den simple øvelse at fokusere på sit åndedræt og sidenhen til at downloade guidende lydfiler fra psykiatrifondens hjemmeside. På længere sigt kan det dog være gavnligt at følge et kursus og se gruppen som en ”løbemakker”: ”Man bruger gruppen til at holde hinanden til ilden i at træne”, forklarer hun og uddyber: ”Så kan man også se, at der er andre, der har det som én selv. Det kan være en kæmpe hjælp og lettelse for mange at finde ud af.”

MINDFULNESS: - Studerende kan på naturlig vis opleve et pres i studielivet, fordi det at studere betyder hele tiden at skulle udvikle sig og blive klogere. Fokus er rettet mod at skulle flytte sig, og de studerendes analytiske og logiske sans trænes dagligt. - Mindfulness er mental træning og handler om at være opmærksom på det, der sker her og nu uden at forholde sig fordømmende til det eller handle efter det. - Rammen om mindfulness skabes ofte gennem udstrækningsøvelser, for det kan gøre de kropslige registreringer lettere. - Målet for mindfulness er ikke at gøre sig fri af noget bestemt, men at skærpe sin opmærksomhed og derved skabe en kropslig, dybere forståelse af accept.

2016 december DELFINEN 37


RETSHJÆLPEN Vidste du at Studenterrådet har en retshjælp? Det betyder at du som studerende – og alle andre – kan få GRATIS juridisk rådgivning inden for stort set alle områder. Så har du en urimelig udlejer, skal du giftes med kæresten eller er du blevet snydt på Den Blå Avis, så tag kontakt til os. Retshjælpen består af 16 engagerede jurastuderende, som brænder for at hjælpe mennesker igennem den til tider kringlede paragrafjungle. Vi har hver måned en brevkasse her i Delfinen, hvor vi giver svar på nogle af de juridiske spørgsmål, som er oppe i tiden. Mød os i Studenternes Hus, hvor vi har dagligt har åbent, eller send os en mail på ret@ sr.au.dk - P.S. Vi er også på facebook, så smid et like :-)

”Hej Retshjælp. Jeg vil gerne se den senest nye Star Wars-film, men jeg er lidt i tvivl om, hvordan reglerne egentlige er vedrørende download og streaming af film. Har I mulighed for at forklare mig hvad der er lovligt? - Hilsen Darth Vader” ”Kære Darth Vader Filmværker er beskyttet af ophavsretten. Producenten er derfor rettighedshaver og har eneret til at råde over filmen. Det betyder at man ikke må fremstille eksemplarer af filmen eller på anden måde gøre den tilgængelig for offentligheden uden ophavsmandens tilladelse. Hvis du downloader en film, gemmes der normalt en kopi af filmen på din computer, og du har derfor lavet et eksemplar af filmen, hvilket kræver ophavsmandens tilladelse. Det er derfor ikke tilladt at downloade film der er lagt ud på internettet uden ophavsmandens tilladelse uanset om det bare er til dig selv. I forbindelse med streaming bliver der ikke lavet en kopi, da du ser filmen direkte på internettet. Det er lovligt at streame film, hvis ophavsmanden har givet tilladelse hertil. Det vil eksempelvis være tilfældet ved betalingssider som Viaplay, Netflix og HBO. Hvis ikke der er givet tilladelse vil der være tale om ulovlig streaming. Hvis du burde vide eller ved, at der er tale om en ulovlig streaming, hvilket kunne være tilfældet, hvis du ikke skal betale for at se de helt nye film, vil det kunne medføre straf- eller erstatningsansvar. God fornøjelse med filmen!”

”Kære Retshjælp. Min ven og jeg har fået en virkelig god idé og går med overvejelser om at få vores produkt sat i produktion. Vi har dog hørt om mange, som er blevet snydt og ikke har fået betaling for deres ideer. Vi overvejer derfor om vi skal søge patent, men er lidt i tvivl om hvad der egentlig skal til for at få det. Kan I måske forklare os det? - Hilsen opfinderne” ”Hej Opfindere Et patent kan være en god idé, men der er nogle forhold I skal være opmærksomme på. Hvis I får patent på jeres opfindelse, så betyder det at I får eneretten til at udnytte jeres opfindelse, men til gengæld bliver den så også offentliggjort. I får en tidsbegrænset eneret, da et patent som udgangspunkt gælder i 20 år. Mange patenthavere vælger at give andre lov til at udnytte patentretten mod betaling, hvilket sker ved de såkaldte licensaftaler. Der bliver ved ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen stillet betingelser til jeres opfindelse; den skal være ny, adskille sig væsentlig fra eksisterede opfindelser og kunne udnyttes industrielt. Såfremt jeres opfindelse lever op til disse kriterier kan I som udgangspunkt få patentret på den. Et billigere alternativ til patent kan være at søge en brugsmodelbeskyttelse, som ofte omtales som det lille patent. Her er kravene til opfindelsen mere lempelig, beskyttelsestiden er kun 10 år, men det er billigere og nemmere at få end et patent. Held og lykke med opfindelsen”

38 DELFINEN

december

2016


DELFINEN SØGER

L A Y O U T E R Aarhus Universitets største studentermagasin, Delfinen, søger en ny layouter, der skal stå for den grafiske udformning af magasinet. Delfinens team består af to redaktører, en layouter, frivillige skribenter og fotografer. Det er layouterens opgave at designe og sætte magasinet op samt at stå for kontakten med trykkeriet. Hver udgivelse aflønnes med et honorar på 1700 kroner, og du skal regne med at arbejde i omegnen af 25 timer om måneden. Arbejdet er meget koncentreret omkring opsætningsweekenden. Du skal have... • Indgående kendskab til PhotoShop, InDesign • Kendskab til Illustrator • Et øje for grafiske løsninger • Lyst og tid til at arbejde koncentreret op til deadlines

GENERELT OM MAGASINET DELFINEN Delfinen er studiemagasinet på Aarhus Universitet. Delfinen er uafhængig og skabes af sine skribenter, fotografer og alle andre studerende, der er tilknyttet. D e l f i n e n udkommer otte gange om året i et oplag på 5.000 stk. Delfinen kan findes i en række standere rundt omkring på universitetet og andre uddannelsessteder i Aarhus. Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Delfinen sætter fokus på studierelevante emner på en væsentlig og vedkommende måde. DET PRAKTISKE Send din ansøgning til delfinen@sr.au.dk og vedlæg CV og eksempler på grafisk arbejde. Ansøgningsfrist: 7.december 2016. Samtaler afholdes snarest herefter. www.delfinen-magasin.dk www.facebook.dk/delfinen-magasin


HVAD SKER DER PÅ AU Newsroom AU 20.11.2016

Andreas Halgreen Eiset, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, har modtaget en pris fra Dansk Selskab for Folkesundhed for sin forskning. I sin forskning beskæftiger Andreas Halgreen Eiset sig med sundhed blandt flygtninge og asylansøgere, og undersøger hvordan deres helbred påvirkes i de forskellige faser af migrationsprocessen. Formålet med projektet er at belyse, hvordan man kan sikre den rette sundhedsindsats til den rette tid. Med prisen håber Andreas Halgreen Eiset at skabe opmærksomhed omkring flygtninges og asylansøgeres sundhedsbehov.

40 DELFINEN

december

2016

Fysioterapeut får doktorat ved Aarhus Universitet

Ny professor vil skabe internationalt universitetsmiljø

Fysioterapeut, lektor, ph.d. Inger Mechlenburg fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet bliver doktor i hofteoperationer på patienter med hoftedysplasi.

Axel Forman, ny klinisk professor ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, vil være med til at udvikle et stærkt, internationalt universitetsmiljø i Vestdanmark.

Inger Mechlenburg undersøger i sin forskning de biologiske ændringer i knoglevæv, ledbrusk og i blodgennemstrømningen i det afmejslede knoglefragment fra ledbevarende hofteoperationer hos patienter med hoftedysplasi. Forskningen viser, at størstedelen af de hofteopererede patienter ikke udvikler slidgigt. Det ses ved, at størrelsen af knoglecyster og tykkelsen af ledbrusken er uændret 10 år efter operationen. Denne viden er vigtig for ortopædkirurger, som udfører de ledbevarende hofteoperationer. Og ikke mindst for de patienter, som lider af hoftedysplasi.

Axel Forman har mere end 20 års erfaring som forsker og underviser, og ser sit nye professorat som frugten af flere års værdifuldt samarbejde med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. I sin nye stilling som professor vil Axel Forman have ansvaret for afdelingens faglige udvikling, herunder supervision af afdelingens forskere og ph.d.-studerende. Han ser frem til at bygge videre på afdelingens stærke fundament, og styrke forskningen i almen gynækologi på tværs af regionen.

FOTO JESPER RAIS


HVAD SKER DER PÅ AU Institut for kultur og samfund 20.11.2016

Millioner til forskning i menneskets interaktion med robotter Johanna Seibt har modtaget en Semper Ardens-bevilling fra Carlsbergfondet på 15. mio., der skal udvikle en ansvarlig social robotteknologi. ‘Social robotteknologi’ er en ny retning inden for robotforskning i det 21. århundrede, der vil skabe maskiner med social intelligens. Lykkes det, vil det medføre en ny teknologisk revolution med markante socioøkonomiske og sociokulturelle forandringer. Derfor er der brug for at forske i, hvordan man håndterer den nye teknologi ansvarligt. ”‘Sociale robotter’ er designet til at interagere med mennesker og i udseendende og opførsel præsentere sig som intelligente og sociale. Hvis vi begynder at interagere med sociale

robotter overalt, på arbejde og i hjemmet, vil det højst sandsynligt føre til sociokulturelle forandringer. Derfor er det vigtigt at investere forskningsmidler i at integrere humanistisk forskning allerede i de sociale robotters designfase. Det skal sikre, at deres anvendelse lever op til eller måske ligefrem forstærker etiske og kulturelle værdier, som vi ønsker at bevare. Ideen er at sociokulturelle præferencer skal drive udviklingen af sociale robotters anvendelse,” forklarer Johanna Seibt, der er professor MSO ved Aarhus Universitet og leder af projektet. Projektet vil udvikle en ny tilgang betegnet ”Integrative Social Robotics“ (ISR),der systematisk kombinerer forskning i social robotteknologi med humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, og som skal anvendes allerede i udviklingsfasen af nye sociale robotter.

Fakta Projektet med titlen ”What Social Robots Can and Should Do—Towards Integrated Social Robotics” skal skabe et nyt paradigme for, hvordan man regulerer sociale robotter og deres anvendelse. Ved at integrere robotteknologisk forskning med empirisk og konceptuel forskning forankret i humaniora og samfundsvidenskaberne vil projektet udarbejde det metodologiske fundament, der kan gøre det muligt at udvikle ansvarlig social robotteknologi. Projektet skal vise brugbarheden af den nye metode ved at designe og teste flere forskellige anvendelsesmuligheder, der fremmer sociokulturelle værdier og normer som retfærdighed, autenticitet, handlefrihed og kreativ selvrealisering.


AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

ET NYT MOTIONSCENTER TIL AUS? Aarhus Universitets-Sport (AUS) er Aarhus Universitets officielle sportsforening. AUS har i alt 16 forskellige sportsklubber, og fremover forventes det også, at AUS skal investere i maskiner og udstyr til et nyt motionscenter. af Kommunikationsansvarlig CAMILLE PEDERSEN

AUS’ formål ”AUS arbejder til fremme af mulighederne for udøvelse af idræt med særlig henblik på alsidig sports-, idræts- og motionsudøvelse blandt de uddannelsessøgende”. Sådan lyder formålsparagraffen i AUS’ vedtægter. Derfor forsøger vi i AUS som paraplyforening også at have en så ”bred” paraply som muligt, så vi kan tilbyde de studerende et stort udvalg af aktiviteter, samtidig med at vi sikrer, at vores sportsklubber gennem økonomisk tilskud bliver i stand til at udmærke sig særligt på pris og kvalitet. For AUS har det desuden i mange år været en prioriteringssag at have endnu en aktivitet for de studerende – et motionscenter. Desværre har der fra ledelsen på AU ikke været den ønskede og nødvendige opbakning hertil. I oktober 2016 opstod der dog pludselig en mulighed for, at et nyt motionscenter kan blive etableret. Benspænd for det gamle motionscenter AUS’ daværende daglige ledelse kæmpede en brav kamp for at bevare det motionscenter, der blev brugt af godt 400 studerende, men i januar 2014 desværre måtte lukke. I 2011 indledte

AUS i samarbejde med Studenterlauget (SL) en samtale med AU om at få støtte til at oprette et fælles motionscenter i nye lokaler. SL ønskede et motionscenter og AUS ønskede bedre lokaler, så et samarbejde var oplagt. Gennem Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS), der udlejer bygninger til Aarhus Universitet, blev der indgået en aftale om at forsøge at finde lokaler til formålet. Processen blev dog så langtrukken, at SL valgte at bakke ud af projektet, mens AUS fortsatte alene. I samme periode fortsatte AUS med at betale husleje til de lokaler, som centret dengang var placeret i. Dette var imod alt forventning, da AU siden 2011 havde givet udtryk for, at de ville støtte det eksisterende motionscenter, indtil det nye stod klar, gennem huslejefritagelse. Det kom til at tære meget på AUS’ økonomi, da der umiddelbart ikke kom nogen finansiel støtte fra AU. Da afgørelsen om huslejefritagelsen samt AU’s finansiering af et nyt og bedre motionscenter endelig faldt, var der dårligt nyt. AU ønskede, grundet dårlig økonomi, ikke at støtte hverken det gamle eller det nye center. AUS’ økonomi kunne ikke klare de krav, der dernæst blev stillet

til huslejebetaling for de eksisterende lokaler, og konsekvensen blev derfor, at AUS’ lokaler blev opsagt. ”Teaser” til et nyt motionscenter Ingen papirer er underskrevet endnu, men et projekt er blevet søsat! AUS har af AU fået tilbudt en gymnastiksal samt et lokale til et nyt motionscenter. Hvad gymnastiksalen præcis skal benyttes til er stadigvæk uklart, men helt sikkert er det, at den skal komme de studerende til gode. Lokalet til det nye motionscenter er hverken prangende eller særlig stort, men vi ønsker – præcis som i vores tidligere center – at tilbyde en lidt anderledes form for motionscenter. Det bliver et rum med en intim og afstresset atmosfære, hvor kun træningen er i fokus. Her kan du motionere i selskab med ligesindede studerende i dit eget tempo, til din egen musik og naturligvis også til en fremragende, lav pris. Hos AUS glæder vi os over, at AU nu tilbyder os et lokale til et lille motionscenter. Det er et skridt i den rigtige retning mod vores drømmescenarie om et stort motionscenter, der kan imødekomme de ønsker, som I studerende har til jeres helt eget center.

HOLD ØJE MED VORES FACEBOOK- ELLER HJEMMESIDE FOR MERE INFORMATION OM DET KOMMENDE AUS MOTIONSCENTER. TRAIN HARD, STUDY HARD! 42


Studenterrådets leder

Fortæl mig er jeg stresset eller doven?

af Sana Mahin Doost, næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

“Har du oplevet stærke stresssymptomer i forbindelse med dit studie i dagligdagen?”. Sådan lød det ene ud af to stressrelaterede spørgsmål til de studerende i Studiemiljøundersøgelsen 2014. Her svarede 17 pct. af de studerende ‘næsten altid’ eller ‘ofte’. Hele 34 pct. oplever de samme symptomer i eksamensperioden. Netop nu kan de studerende på Aarhus Universitet indgive deres svar til de samme spørgsmål, da man er i gang med dataindsamlingen til Studiemiljøundersøgelsen 2017. Hvis du spørger mig, så er det alt for mange studerende, der lever under et konstant pres ­ et pres om at klare sig godt på studiet, score 10­ og 12­taller, have det helt rigtige studiejob, lave frivilligt arbejde, samt være social og få det afgørende netværk, så man kan få sig det rigtige job, når man er færdiguddannet. Man bliver forpustet af bare at læse opremsningen højt, men det er faktisk de tanker, som mange studerende har og døjer med i deres hverdag. Jeg glemte forresten også at fortælle dig, at det er rigtig smart at få børn tidligt, så det kan du jo også lige skrive på din to­do­liste.

hvis du spørger mange politikere, menings­ dannere, journalister og endda også under­ visere på landets universiteter, der mener, at studerende er dovne. Et kvalitetsudvalg nedsat under Uddannel­ ses­ og Forskningsministeriet viste i 2014, at studerende bruger 20 pct. for lidt tid på studierne ift. en 37­timers arbejdsuge. Ydermere er Fremdriftsreformens eksistens og særligt den oprindelige rigiditet med tvangstilmelding på 30­ECTS hvert semester et eksempel på, hvordan politikerne mener at de kan tvinge “dovenskaben” ud af os, ved at tvinge os til at tage fag for at blive hurtigt færdige. SU­reformen kan også nævnes. Her lukkede man for kassen, hvis man blev mere end et halvt år forsinket. Sådan sikrer man et øget incitament til at gennemføre hurtigt, og at studerende ikke nasser på den generøse ydelse. Du har derfor ikke lov til at være stresset, du er jo doven I har glemt noget, venner Når Kvalitetsudvalget og politikere på begge sider af den politiske midte opstiller disse billeder af studerende, der ligger hjemme

Men er du i virkeligheden ikke bare doven? Kan det virkelig passe, at så mange stude­ rende i og uden for eksamensperioderne har reelle symptomer på stress? I hvert fald ikke,

ˮ

på sofaen ugen ud, i deres centralt placeret lejligheder inden for Ringgaden alt imens, at de sluger statens støtte, så kan jeg ikke genkende billedet. De studerende, som jeg møder i min hverdag på universitetet, er hårdtarbejdende, men samtidig underlagt et massivt pres, fordi man som ung i dagens Danmark aldrig må træde ved siden af. Man skal efterleve alle kravene og gøre det til UG, ellers har man tabt. Dermed glemmer man, at de forventninger, der er til unge mennesker i dag er radikalt anderledes end tidligere. Ydermere så får vi slet ikke nok undervisning, hvilket af gode grunde har betydning for vores arbejdsuges sammensætning. Og sidst men ikke mindst, så har Fremdriftsreformen skabt en syg kultur, hvor man ved enkelte fejltagel­ ser smides ud af universitetet. Samfundsdiskursen er i min optik afsporet på dette område. I stedet for at tale om, hvordan vi gør vores studerende dygtigere og hele mennesker, så bruger vi al for meget tid på umyndiggørelse, mistro og kontrol. Men hvor skal vi så hen? Man skal starte med at forstå, at studerende er mennesker. En gruppe af mennesker med vidt forskellige ønsker, ambitioner og udfordringer. Hvordan man ita­ lesætter en så stor gruppe er afgørende for, hvordan studerende anskuer dem selv, hvor hårdt de kører sig selv og i sidste ende, hvilken kultur som de giver videre til kommende studerende.

De studerende, som jeg møder i min hverdag på universitetet, er hårdtarbejdende, men samtidig underlagt et massivt pres, fordi man som ung i dagens Danmark aldrig må træde ved siden af.

HVEM ER STUDENTERRÅDET

Som studerende tager vi ansvar for os selv og for samfundet. Derfor er det uberettiget, når vi angribes med disse umyndiggørende påstande og tiltag, når vi ellers gør alt, hvad samfundet har pacet os til.

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

KONTAKT OS

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

gældende. Vi er desuden en del af Danske

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Studerendes Fællesråd, der arbejder for de

Fredrik Nielsens Vej 2­4 8000 Aarhus C

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

er endvidere arrangør af Danmarks Største

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser,

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Univer­

andre services, der er med til at hjælpe dig godt

sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indflydelse

igennem din studietid. StudiemagaSinet på aarhuS univerSitet

Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E­Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man­Tors: kl. 9:00­14:30 Fredag: kl. 9:00 ­ 13:00

43


Studenterrådets sider

selvdestrUKtionens 10 BUd - nÅr dU ØnsKer At Fejle Denne tekst er ment som en inspiration til dem, som synes livet er lidt for nemt – til dem, som inderligt ønsker at kende kunsten bag almen, selvnedbrydende praksis. Derfor indeholder denne tekst 10 bud, som kan give dig nogle kognitive redskaber til at nå den eftertragtede selvdestruktion. Teksten vil komme med eksempler og refleksioner fra en AU-studerende, der succesfuldt har gået langs vejen mod destruktion af fagligt selvværd og –respekt.

Foto: Søren Kjeldgaard

Af Emil Outzen, medlem af forretningsudvalget ved Studenterrådet på Aarhus Universitet

44

DELFINEN #195


Studenterrådets sider

Om teksten Selvdestruktionens 10 bud var oprindeligt trykt som en pjece distribueret gennem Studenterpræsten ved Aarhus Universitet. Til stor glæde for Studenterrådet, har den AU-studerende, der er forfatter til teksten, givet lov til at lade de 10 aktuelle bud genoptrykke her i tilpasset form.

Vi synes denne tekst har fortjent større udbredelse, fordi den på indsigtsfuld manér understreger, at vi selv spiller en stor rolle i at skabe vores studiekultur – sund som usund.

1. Stil umenneskeligt høje krav til dig selv. Du kan også kalde dette bud ”Skab den dybe tallerken”. Eksempelvist er det under udarbejdelse af en eksamensopgave utroligt vigtigt, at du beriger menneskeheden med noget, der aldrig er blevet tænkt på før; at du får vendt det på den mest finurlige måde, som er både humoristisk og også dybt saglig. 2. Overbevis dig selv om, at alle de ideer, som du får, til at færdiggøre en proces, er ubrugelige. Her kan du starte med en brainstorm. Du vil sikkert få en masse ideer, men husk på, at disse aldrig vil kunne leve op til bud 1, så du kan ligeså godt skyde dem ned – hver og én. 3. Stil dig selv spørgsmålet: ”Hvordan skulle du nogensinde kunne finde ud af det?” Dette paradoks er meget vigtigt at bære med sig i enhver situation, hvor du ønsker at excellere. Prøv at mærke efter, hvor utroligt ufrugtbart spørgsmålet er i sig selv, og deref­ ter i sammenhæng med bud 1 og 2. Kan du mærke, hvordan al selvværd rasler bort? 4. Sammenlign dig med dit bedre fortidige jeg. Her kan det være nyttigt, at minde dig selv om, at du plejede at være god, måske endda virkeligt god, til at skabe den dybe tallerken og generelt leve op til de høje forventninger, du stillede dig selv. Tag ikke højde for andre ændringer i dit liv; forsøg at overbevis dig selv om, at lige præcis på dette område bør du være præcis ligesom du var dengang. 5. Spørg under ingen omstændigheder om hjælp. Lev dig ind i følelsen af, at ingen ville kunne forstå dig; at du også bare er en byrde for, hvem du nu måtte spørge (hypotetisk set, selvfølgelig). 6. Til gengæld: hjælp alle andre, efter(!) du selv har opgivet din egen proces. Oplev, hvordan andres arbejde og processer giver dig en følelse af, at din egen uover­ kommelige proces, måske slet ikke var så uoverkommelig. Lad det derefter synke ind, at de nærmest overkommelige dage i denne proces er talte; det er for sent at hjælpe dig selv. 7. Sammenlign dig med nogle, hvem det er umuligt at sammenligne dig med. Dette bud kan være lidt svært at give sig i kast med, fordi du altid har fået at vide, at du ikke skal sammenligne dig med andre. Men det gør du jo. Acceptér det, dyrk det. Det er væsentligt at disse andre som oftest bærer på helt andre kvaliteter end dig, således din sammenligning gør dig rørende opmærksom på, hvor lidt du besidder de givne kvaliteter. Husk på, at dine kvaliteter er underdanige og nærmest ikkeeksisterende. 8. Overbevis dig selv om, at du er doven og uduelig: du og alle andre ved jo, hvor doven du er. Alle de ovenstående bud giver en afsindig følelse af mindreværd. Stop ikke her, fordi mindreværdet kan snildt lede til, at du ikke overskuer dine gøremål, hvor det er oplagt at begynde at beskylde dig selv for at være doven. Indse det, og destruktionen vil komme 9. Læg urealistiske planer. Dette bud giver stor mulighed for at dyrke bud 8, fordi de urealistiske planer som regel fører til, at de fleste ting på din afkrydsningsliste ikke bliver gjort, hvorfor du jo er doven. 10. Husk, du skulle have haft flere evner, end du har. Det sidste og tiende bud kan kaldes en slags opsummering, idet selvdestruktionen er uundgåelig, når du indser, at du aldrig bliver god nok.

StudiemagaSinet på aarhuS univerSitet

45


Repræsentanter i bestyrelsen

HVAD ARBEJDER AU’S BESTYRELSE MED?

Af Lieve Vermeulen og Sarah Yde Junge

I anledning af det årlige valg af studenterrepræsentanter til AU’s bestyrelse i november, giver vi her et mere detaljeret indblik i, hvad bestyrelsens arbejde består af. Bestyrelsen er Aarhus Universitets øverste organ, og har ansvaret for universitets langsigtede udvikling. Det betyder blandt andet, at vi beslutter de overordnede strategiske og økonomiske linjer for Aarhus Universitet. Bestyrelsen har blandt andet vedtaget den Faglige Udviklingsproces, som betød, at Universitet i 2011 gik fra ni til fire hovedområder. Denne beslutning havde enorme konsekvenser for organiserin­ gen af universitetets faglige miljøer, og betød at de lokale Akademiske råd, Studienævn og andre lokale udvalg måtte ændre deres arbejds­ former og tilpasse deres organisering til den nye struktur. Siden 2011 har bestyrelsen arbejdet med mange forskellige områder. Særligt har der været et behov for at reagere på de økonomiske besparelser og konsekvenser af tidligere strategiske beslutninger, implementeringen af fremdriftsreformen og dimensioneringen. Det seneste år har dog igen særligt stået i strategiens tegn. I foråret besluttede bestyrelsen nogle strategiske tiltag for de fire hovedområder, og ændrede dermed den overordnede strategiske retning for Aarhus Universitet. De strategiske tiltag lyder således:

betyder det, at de ansatte og studerende, som sidder i de lokale Studienævn og Akademiske råd må forholde sig til disse tiltag. Det er nemlig ikke bestyrelsens rolle at detailstyre ned på institut- eller fakultetsniveau. Det er derfor særligt vigtigt, at der sidder nogle engagerede studerende og ansatte i de lokale udvalg, som arbejder med, at de strategiske tiltag brydes ned, så de kan implementeres i de lokale miljøer. For at de lokale miljøer har de bedste forudsætninger for at im­ plementer og arbejde med bestyrelsens tiltag, er det vigtigt, at vi forbereder os grundigt, inden vi tager til bestyrelsesmøderne. Derfor snakker vi med de lokale fagråd eller ledelse, hvis vi er i tvivl om elementerne i de emner, vi skal diskutere og beslutte. Det gør vi for at sikre, at vi påvirker beslutningerne i en retning, hvor de lokale miljøer kan se dem selv, og for at sikre de bedste rammer for at implementere de strategiske tiltag. Så når bestyrelsen beslutter, hvilken profil og retning AU skal gå, er det vigtigt, at det formes og implementeres lokalt via arbejdsgrupper, høringsprocesser og arbejdsplaner. Det er særdeles vigtigt, at høringsprocessen startes inden bestyrelsen træffer beslutningen, så den træffes på et oplyst grundlag.

1) Styrkelsen af business området på BSS. 2) Åbningen af sundhedsvidenskab mod industrien. 3) Uddannelse af flere ingeniører. 4) Profil tilpasning af Arts. Vores rolle, som de studenterendes repræsentanter i bestyrelsen, har særligt været at, at besparelser og de strategiske tiltag ikke sker på bekostning af kernefaglighed, og bliver besluttet på grundlag af en god inddragende proces af både de ansatte og studerende. Vi er derfor særligt stolte af, at vi fik en garanti for, at besparelserne og de nye strategiske tiltag ikke må gå ud over kernefagligheden. Ligeledes arbejdede vi for at sikre en god inddragelse af de lokale miljøer. Derfor var det vigtigt, at beslutningen om sammenlægningen af Institut for Erhvervskommunikation med Institut for Virksomhedsle­ delse blev udskudt, så studerende og ansatte kunne inddrages, blive lyttet til og inddrages i processen om fremtiden af institutterne. Når disse beslutninger vedtages i Aarhus Universitets bestyrelse,

46

DELFINEN #195


Månedens aktivist

MÅNEDENS AKTIVIST

Line Dam 23 år Religionsvidenskab 5. semester

I Studenterrådet deltager Line aktivt i det interne AU-udvalg, AUPUS, mens hun lokalt er en del af sit studies fagråd samt ledelsen i Artsrådet, Studenterrådet på Arts-fakultetet. Line gør derfor et stort arbejde for at sikre Arts-studerendes stemme centralt på AU.

med andre emner, som har relevans for den interne studenterpolitik. Senest har vi eksempelvis talt om, hvordan vi synes, man skal bruge det nye campus på det gamle kommunehospital.

Hvordan blev du aktiv i Studenterrådet? Jeg deltog i mit første fagrådsmøde ved Religionsvidenskabeligt Fagråd på mit 3. semester efter længere tids overvejelser. En af mine medstuderende og gode ven Thomas var aktiv i fagrådet, og det var derfor en oplagt måde for mig at lave noget frivilligt arbejde, men samtidig være sammen med mine venner. Herfra kom jeg hurtigt med til mit første artsrådsmøde og herfra videre igen til fællesrådsmøde. Nu ca. et år efter er jeg menigt medlem i Artsrådets forretningsudvalg og Religionsvidenskab og Arabisk­ og Islamstudiers repræsentant i studienævnet på Institut for Kultur og Samfund. Du er en del af Studenterrådets AU-udvalg. Hvad laver I, og hvorfor er du med? Jeg har siden sidste vinter båret mandat i AUPUS, som står for AU Politisk Udvalg i Studenterrådet. Her taler vi om studenterpolitik inden for murene på AU. Vi diskuterer de emner der skal behan­ dles i bestyrelsen, hvad der sker i de akademiske råd og arbejder

Hvad er det vigtigste i studenterpolitik lige nu? For mig som Arts­studerende mener jeg, det er at få implementeret de mange fremdriftstiltag og nedskæringer på den bedst mulige måde, så det i mindst muligt omfang påvirker kvaliteten af vores uddannelser. Dette mener jeg bedst gøres gennem inddragelse af de enkelte studier og de studerende på studierne. Vi har ikke behov for generiske modeller, som skal indsættes på hele fakultetet, men overvejelser i de enkelte uddannelsesnævn på de forskel­ lige fag. Derfor er det vigtigt, at der sidder studerende med i alle uddannelses­ og studienævnene. Det er her, vi som studerende kan få indflydelse på vores uddannelser og sikre dem imod forringelser. Derfor er det vigtigt, at de studerende deltager og aktivt tager ansvar for, hvad der sker med deres studier. Om det er at bidrage med input i fagrådene eller at deltage højere oppe i systemet, er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at man er aktiv.

Vil du også være med?

VIGTIGE DATOER

Hvis du ligesom Line vil være med til at gøre en forskel for dit studie og studerende på AU, så mød op i dit lokale fagråd/­udvalg. Du kan finde en oversigt over alle råd og udvalg på: https://sr.au.dk/om-os/fagrad/.

FÆLLESRÅDSMØDE OG JULEFROKOST 8. DECEMBER

Fællesrådet er studenterrådets øverste myndighed, som bestemmer studenterrådets retning. Alle studerende er velkommen.

LANDSFORUMMØDE 10. DECEMBER

Landsforum udgør bestyrelsen i Danske Studerendes Fællesråd. Her mødes vi med repræsentanter fra de øvrige studenterråd og udstikker retningen for den nationale studenterorganisation

Efter mødet, vil vi afslutte året på bedste vis med en julefrokost.

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD WWW.SR.AU.DK

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

47


DELFINEN SØGER

R E D A K T Ø R Aarhus Universitets største studentermagasin, Delfinen, søger ny chefredaktør, der skal stå for udformning, udvikling og redigering af magasinet i samarbejde med Delfinens nuværende redaktionschef. Delfinens team består af to redaktører, en layouter, frivillige skribenter og fotografer. Det er redaktørernes opgave at være tovholdere, koordinatorer og sparringspartnere for hele teamet. Vi søger en studerende med redaktionel interesse for at udvikle et magasin med fingeren på studiepulsen. Erfaring med artikelskrivning og indgående kendskab til de journalistiske genrer, metoder og virkemidler er en fordel, men ikke et krav. Du skal dog have styr på diverse stave-, grammatik- og kommaregler. Du skal være parat til og indforstået med at arbejde i intense perioder op til udgivelse af magasinet (typisk sidst på måneden). - Jobbet er lønnet.

* Delfinen er de studerendes gratis magasin på Aarhus Universitet. * Delfinen sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv. * Delfinen er uafhængig. * Delfinen skabes af sine skribenter, fotografer og alle andre studerende, der er tilknyttet. * Delfinen kan findes rundt omkring på universitetet og andre uddannelsessteder i Aarhus. * Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitets-Sport står for én side af magasinet, mens Studenterrådet disponerer over de sidste fem sider i magasinet. * Delfinens uafhængige redaktion disponerer frit over de øvrige sider. * Delfinen udkommer otte gange årligt og har et oplag på 5.000 stk

Det praktiske Send din ansøgning til delfinen@sr.au.dk og vedlæg CV og eksempler på journalistisk arbejde. Ansøgningsfrist: 7. december 2016. NB! Du skal kunne deltage i redaktionsmødet d. 14. december 2016 kl. 19.

Besøg os på: www.delfinen-magasin.dk www.facebook.com/delfinenmagasin


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Delfinen #209 by Delfinen - Issuu