TEMA: SEX For alle, for evigt, forunderligt
DELFINEN #193 | DECEMBER
STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET
T E M A :
S E X
Når den hvide decembersne forhåbentligt begynder at falde, bliver vejene og stierne klædt behørigt på. Ligesom vinteren, der iklæder asfalten sit snesjal, ønsker Delfinen at klæde dig på til julen. I årets sidste magasinudgivelse sætter vi nemlig fokus på en af de allerstørste gaver, man kan udveksle: Sex. Den gave kan pakkes ind på mange måder. Ofte ses den svøbt i det samme gamle genbrugspapir, der prædiker om, hvordan 10 transformerende tips kan redde dit skrantende sexliv. Andre gange er den plastret til i svulmende pornografi, svimlende penisser og svingende patter. Men dette indpakningspapir bruger vi ikke. I stedet har vi bestræbt os på at vælge noget andet gavepapir og gavebånd, der kan indhylle sex på en måde, der er udfordrende og væsentlig for Aarhus Universitets studerende anno 2014: De skæve vinkler, de ubehagelige historier og de tankevækkende valg. Det er den indpakning, Delfinens skribenter har gjort brug af. Klippende og klistrende har de knoklet for at få gaverne klar. Og resultatet sidder du med nu. Læs den ærlige klumme fra offeret for professorens sexchikane. Lær mere om de religiøse studerende, der venter til bryllupsnatten. Eller bliv klogere på, hvorfor sexologistuderende ikke kan få SU. Til slut ønsker vi at bringe et stort tak til alle bidragsydere, der det seneste semester har gjort, at studiemagasinet for alvor har levet op til sin titel som Danmarks største og bedste af sin slags. Delfinen vender tilbage i det nye år med fornyede kræfter. Glædelig jul og god læselyst
Jacob Krag Linde Ansv. chefredaktør
Kristoffer Dahl Sørensen Redaktionschef
03
INDHOLD #193 | DECEMBER
KLUMME: SEXCHIKANE – 6 SEX–MATRIX – 10 MÆND, KVINDER, SEX OG KAOS – 12 STUD.JOMFRU – HVOFOR VÆLGER NOGLE SEX FRA? – 14 SEXNOVELLE: FILIPPA VAR DØENDE – 20 BILLEDSERIE: KVINDEN PÅ MADRASSEN – 22 SEXOLOGISTUDERENDE UDEN SU – 28 TINDER: DATING 2.0 – 32 FILMANMELDELSE: THE TRIBE – 34 SUGARMAMA-DRAMA: LØGNE OG FRISTELSER I KINA – 36 SEXSHOW I STAKLADEN – 40
SKRIBENTER Anna Eva Heilmann Camilla Søndergaard Andersen Eline Eggers Maria Breddam Slæggerup Marie Linde Mayer Mazdak Khosravi Trine Møller Vassili Stroganov KORREKTURLÆSERE Line Marie Veng-Taasti Stine Liberty Svenningsen FOTOGRAFER Freja Snedker, PinkPhoto Maria Breddam Slæggerup ILLUSTRATIONER Christian ”Rigo” Poulsen ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Jacob Krag Linde REDAKTIONSCHEF Kristoffer Dahl Sørensen LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Thea Renneberg ONLINEREDAKTØR Kaspar Ottosen MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Næste deadline for annoncer er den 16. januar Næste deadline for artikler er den 18. januar Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet
DA JEG MISTEDE MIN USKYLD Engang for ikke så længe siden var jeg, set i bakspejlet, ung og naiv. Det er jeg nok stadigvæk, men en lille flig af min lykkelige, godtroende naivitet over for nye bekendtskaber har jeg mistet. Det skete for to år siden som følge af et bekendtskab med en af mine undervisere på Aarhus Universitet. Tekst: Anonym & Foto: Maria Breddam Slæggerup
”Jeg var flov over oplevelsen, selvom jeg ikke havde gjort noget. Flov over, hvordan jeg kunne være så godtroende. Jeg følte mig nærmest udnyttet”
D
enne underviser var en karismatisk, midaldrende mand. Poetisk i tilgangen til sit fag, altid med et drømmende blik og en betagende fortælleevne. Han fortalte vittigheder og viste stor interesse for sine studerende. Og så var han charmerende. Der var et eller andet over ham, var vi nogen, der fniste. Men det var der jo i virkeligheden ikke, for han var vores underviser, professor i sit fag, og der ville jo altid være en professionel distance i mellem ham og dumme førsteårsstuderende som os. Det var dejligt betryggende at vide, at selv i modige vittigheder á la “hvis han var 10 år yngre!”, vidste vi allesammen godt, at han var vores autoritet og således i sikker, behagelig afstand fra os. Ham kunne man trygt fnise ad, når han var kæk i undervisningen, for hvad skulle der ske ved det? Ingenting. Han var sikkert territorium, nærmest en faderfigur. I øvrigt godt gift og far til to.
”
Facaden som hyggeonkel fungerede som skyklapper for mig. Jeg var bare glad for, at han havde valgt mig
08
Han var fyldt med gode anekdoter, og de studerende flokkedes om ham ved enhver lejlighed. I og med, at han ikke var dansk, var han næsten som en sjov og berejst onkel, der fortalte historier om verden på de sene timer til en familiesammenkomst – men i stedet for småkager og te var det med øl og musik i fredagsbaren. Så da han en eftermiddag i baren friskt spurgte, om jeg ikke ville hjælpe ham med at øve sit (meget dårlige) dansk, sagde jeg: “jo”. Facaden som hyggeonkel fungerede som skyklapper for mig. Jeg var bare glad for, at han havde valgt mig. 16 AFFÆRER OG ÉN KONE Denne beretnings udvikling er ikke svær at gennemskue. Jeg skulle have set det komme, men jeg var blændet af den familiære tone og min tiltro til hans rolle som autoritet. Allerede ved første møde – på hans opfordring et sted, hvor vi kunne drikke en øl – begyndte det at tage en drejning, jeg ikke havde forventet. Snakken gik, men ikke på dansk. Han stillede personlige spørgsmål til mit privatliv. Han fortalte mig om sine egne seksuelle eskapader med præcise tal over, hvor mange kvinder, han havde haft affærer med. Han var stolt. Og havde i øvrigt været gift med sin kone i over 15 år. Et ægteskab, der gik helt tilbage til dengang, de begge var jomfruer, da de var fra religiøse familier.
Jeg opfattede hans udsagn som en lidt sær måde at være social på, men kombinationen af hans venlighed og behagelige gemyt fik mig til at slå det hen. Det var mærkeligt, men måske havde han troet, at jeg flirtede med ham. Hvis jeg bare sørgede for at opføre mig mere professionelt, kunne vi sagtens mødes igen, tænkte jeg. Jeg er før blevet misforstået, så det var helt sikkert bare det. Det var bare mig. Han var en rar mand, og jeg ville jo gerne hjælpe ham. Måske kunne jeg endda skrive danskundervisning på CV’et.
for mig. Han var tydeligvis sur på mig over et eller andet, som jeg ikke forstod på det tidspunkt. Han var bitter og bidsk. Efter at have reflekteret over hans udsagn gik det hele dog op for mig: Han havde nogle helt andre forventninger, som jeg ikke havde opfanget og reageret på. Så nu troede han, at jeg var i færd med at droppe ham. Efter dette stoppede danskundervisningen. Først lod jeg det glide ud i sandet uden at give lyd, men sidenhen besluttede jeg at undskylde mig med, at jeg havde for travlt med studierne.
“JEG TROR IKKE, JEG VILLE FORSTÅ” Min indbakke begyndte nu at bippe med e-mails. Selvom mailene hver for sig var om neutrale ting, fx om jeg kunne lide klassisk musik, så afslørede hyppigheden noget andet. “Jeg sidder i møde, fortæl mig noget sjovt,” er i øvrigt en spøjs e-mail at modtage fra sin professor. Selvom jeg ikke svarede, kom der hurtigt et nyt spørgsmål. Han ville høre om mig, om mit liv og mine erfaringer, og ”døren var åben til at fortælle mere,” som han dristede sig til at skrive.
UGLÆDELIGT GENSYN Det absurde var, at jeg først længe efter forstod, hvad jeg havde overset. Jeg følte mig krænket og ked af det. Jeg var flov over oplevelsen, selvom jeg ikke havde gjort noget. Flov over, hvordan jeg kunne være så godtroende. Jeg følte mig nærmest udnyttet. En professionel, venskabelig relation, som jeg troede handlede om respekt for mig og min ageren som studerende, viste sig at være noget helt andet. Jeg har aldrig fortalt ham, hvordan jeg har det med det nu, og har mest bare haft lyst til at tie det ihjel. Jeg cyklede forbi ham i foråret. Samme aften sendte han en mail, hvor der stod, at det havde været godt at se mig, og at det var en skam, vi ikke havde tid til at stoppe op og sludre. Hvordan gik det ellers? Jeg svarede ham ikke.
Jeg tror På et af hyggelige nærmest
ikke, jeg ville forstå, hvad der foregik. vores danskundervisningsmøder var den tone pludselig erstattet af en fornærmet, barnlig og meget ubehagelig attitude over
09
LYKKEJAGT
SJOVT
INTIMT
FØLELSER
ALSIDIGT
SUNDT
ENERGISK
LEG
GLÆDE
NÆRHED
SANSELIGT
ALVOR
MANGFOLDIGT
VIGTIGT
STEARINSKYGGER SVEDIGT
LIV
NATURLIGT HUDDANS
VANEDANNENDE
POESI
UUNDVÆRLIGT
KVINDE
MAND
+
=
SEX
KAOS
Hvad er spillets regler, når det kommer til ligningen mand + kvinde + sex? Må man gå i seng med en fyr første aften? Må man virke interesseret, eller skal man spille kostbar? Og hvorfor er det, mænd får coolness-kapital, hver gang de adder en seksualpartner til synderegistret, hvorimod kvinder kommer tættere og tættere på skøgestemplet? Dette er fortællingen om et livs forsøg på at løse ligningen. Tekst: Trine Møller
Jeg har siden mine tidlige teenageår prøvet at regne spillet mellem mænd og kvinder ud. Det seksuelle spil. Som usikker, bebumset teenager ønskede jeg mere end noget andet at være en femme fatale. En selvsikker sirene som mændene faldt for på stribe. Jeg så for mig, hvordan jeg sad nonchalant på en barstol, iført rød kropsnær kjole, lange røde negle, sensuelle røde læber, med en cigaret nonchalant placeret i kæften og bejlere hvor end øjet kiggede hen. Men denne forestilling havde meget lidt med virkeligheden at gøre. Jeg så, hvordan min gode veninde snurrede den ene mand efter den anden om lillefingeren, men jeg kunne ikke gennemskue det. Jeg vidste tidligt, at man som kvinde havde forskellige former for kapital, som på mange måder adskilte sig fra den
12
mandlige kapital. Man skal ikke se ret mange amerikanske ungdomsfilm for at indse, at en altafgørende kapital, er skønhed. Et meget usikkert es, når man står med bumser, en ranglet krop og et udseende ikke eksakt formet efter den provinsielle formel for skønhed, hvor dukkeansigt, lyst hår og store bryster tog stikkene hjem. Jeg tilbragte mine første datingår i mørket, hvor jeg overfaldt fyre med min ivrighed og mine store kærlighedserklæringer, for både kæk og frembrusende kunne jeg være. Sjovt nok virkede det ikke. Jeg blev lidt ældre, og sex kom oveni og gjorde alting endnu mere besværligt. For lynhurtigt gik det op for mig, at sex ligeledes var en kvindelig kapital. At sex var noget, man skulle bruge på en snedig måde for at vinde mænds hjerter. Men jeg undrede mig. For hvis
sex er en kvindelig kapital, som man kan bruge som ”betaling” for kærlighed, er det så ikke noget, man nyder, men noget man giver, for at få noget andet? Og kan kvinden så ikke dyrke sex, bare fordi hun godt kan lide sex? Selvfølgelig kan hun det! Men dog tog jeg visse beregnende sex-som-kvindelig-kapitalregler med mig. For uanset hvor lidt jeg havde lyst til at acceptere sex som en kapital, var jeg bange for at risikere at miste potentielle livskærligheder, hvis jeg ikke accepterede de gængs accepterede regler. Regel nr.1: Gå aldrig i seng med en fyr første aften, hvis du gerne vil være kærestepotentiale. Om end jeg ikke forstod, hvorfor mænd stadig kunne være kærestepotentiale. Man er vel to om et samleje. Men ak, jeg havde slet ikke forstået, at mænds seksualitet opfattes anderledes end kvinders. Mænd jager, mænd begærer og mænd dyrker sex, fordi de har seksuelle behov. Og jo flere kvinder mænd scorer, jo bedre. For de er jægere. Kvinder derimod dyrker sex, fordi de vil have kærlighed. Og en kvinde, der har haft mange seksualpartnere, er en skøge, for hun må kunne lide sex og ikke bare give det i stedet for kærlighed. Really? Manden skal jage kvinden. Det er en del af legen. Og når han først har fået sex, mister han interessen. Derfor skal en pige spille kostbar. Hun må for alt i verden ikke virke interesseret. Disse ting fortalte en kammerat mig en aften, vi sad og drak øl. Jeg havde godt haft nogle af tingene på fornemmelsen. Jo længere jeg var om at svare en fyr, jo mere nonchalant og ligeglad jeg var, jo mere interesseret blev han. Så jeg lagde min scoringsstrategi om. Uanset hvor glad jeg var for en fyr, var enhver kontakt med ham nøje afstemt og afmålt. Ligesom ortorektikere, som nøje afvejer al deres mad, afvejede jeg, hvor meget interesse jeg nu viste. Jeg ventede gerne et par dage med at svare på beskeder, kom for sent til aftaler og lagde op til sex for derefter at blive nødt til at gå. Jeg legede isdronning og viste aldrig en eneste følelse over for en fyr. Hverken sex eller følelser skulle de få ud af mig, så var jeg jo ikke spændende længere. Nogle enkelte mænd med lavt selvværd og en svaghed for masochisme blev hængende, men jeg forvandlede mig ikke til den forventede femme fatale, jeg snublede ikke i et hav af røde roser på vej hen til min dør. Jeg forstod det ikke – hvad gjorde jeg galt? Jeg tror efterhånden, jeg efter et 25-årigt (gisp!) langt liv er ved at finde en smule hoved og hale i tingene. Der findes et hav af andre slags kapitaler i kærlighedens spil end skønhed og sex. Vi er mennesker på godt og ondt med fejl og mangler. Da jeg blev forelsket for alvor for første gang, faldt nogle brikker på plads. Det er ikke logisk, hvem man forelsker sig i. Det er ikke nødvendigvis den flotteste eller klogeste fyr, der er den mest spændende. Det handler om kemi. Og den vigtigste regel af alle regler er, at der ingen regler er. Jeg kender par, som ventede med sex til efter de blev gift. Jeg kender også par, som knap nok havde kendt hinanden en time, da de dyrkede sex første gang. Sex og kærlighed kan ikke sættes på formel. Så følg dit hjerte, dyrk sex med dem, du har lyst til og drop skuespillet. Og ved du, hvorfor fyrene faldt på stribe for min veninde? Fordi hun hvilede i sig selv.
STUD.JOMFRU ET ANDET VALG Jacob Munk Jensen har været seksuelt afholdende, siden han var 19. Anne er 23 og har endnu ikke haft sin seksuelle debut. Delfinen afsøger, hvordan det er at være ung og afholdende i Danmark anno 2014. Tekst: Maria Breddam Slæggerup Illustration: Redaktionen
Selve beslutningen indtraf lige før Jacob fyldte 20. Inden da havde han skudt spørgsmålet lidt i baggrunden og tænkt, at han godt kunne forene sit hidtil aktive sexliv med sin nyfundne tro. Det var dog en helt konkret begivenhed, der vendte det hele på en tallerken. ”Det var en rigtig, rigtig uheldig situation, som tvang mig til at tænke over, at der måske var en mening med at snakke om, at der er noget, der hedder seksualmoral”.
”
Jeg har bare ikke følt, at der har været en grund til at have sex, og så har jeg ikke følt mig klar til at tage det der skridt I modsætning til Jacobs trosmæssige overbevisning har Annes beslutning om at være jomfru aldrig været så determineret. ”Jeg har bare ikke følt, at der har været en grund til at have sex, og så har jeg ikke følt mig klar til at tage det der skridt”. Hun ser sig selv som en romantiker, og hendes forventninger og forhåbninger til sex er derefter. At hun stadig er afholdende er fordi, hun ikke har mødt den rigtige. MIDDELALDERLIGT OG REAKTIONÆRT For både Anne og Jacob har beslutningen om at være afholdende været forbundet med en vis skepsis fra omgivelserne. Annes gymnasieår var ikke negativt præget af, at hun stadig var jomfru, men hun følte dog altid, at hun var bagefter på et eller andet plan. ”De kunne jo stadig godt lide mig, men jeg var ikke helt som en af dem”. Jacob mødte efter sin beslutning stor uforståenhed fra sine ikke-kristne venner. Det sværeste for ham blev alle de snakke, der hørte med – alle forklaringerne. Alle spørgsmålene fra vennekredsen, som ikke forstod, at Jacob nu pludselig skulle til at lægge sex på hylden. Jacob mener dog ikke, at der var noget mærkeligt i hans venners reaktion. ”Jeg var da blevet lige så forarget, hvis jeg havde hørt om det. Der er simpelthen et eller andet i det, der bare lyder så utrolig reaktionært og middelalderligt, og dét skræmmer folk”. Til tider bekymrer Jacob sig om udsigterne til at finde en kæreste, der ikke har noget imod at vente med sex. De unge, der tager valget om at være seksuelt afholdende, hører ikke til flertallet, og Jacob erkender, at udvalget af potentielle livsledsagere er skrumpet en smule, siden han traf sin beslutning. ”Jeg har hørt
16
rigtig mange sige, helt åbent, at alene dét, at man ikke kan prøve det seksuelle af før man finder sammen, er nok til, at et forhold er udelukket fra starten”. Bekymringen er, at der er forholdsvis få, der lever med det samme valg som ham, og at det sandsynligvis også bliver blandt disse, at han skal finde en kæreste. Han forestiller sig ikke, at særlig mange uden for det kristne miljø vil være villige til at gå ind på præmisserne. UFORSTÅENDE VENNER Jacob påpeger, at seksualdriften fylder meget i mennesket og ikke mindst i ham selv. Beslutningen om at være afholdende fylder derfor meget i hans hverdag. Det var netop grunden til, at han ikke valgte afholdenhed fra starten, men havde brug for en helt konkret følelse af, at det var nødvendigt for ham. ”Det var ikke noget, der føltes naturligt for mig. Jeg havde brug for en lidt mere personlig erfaring og oplevelse af, at der faktisk var en mening med det”. At han selv har været seksuelt aktiv, før han blev afholdende, gør somme tider beslutningen endnu sværere, fordi han netop ved, hvad det er, han afholder sig fra, indtil han bliver gift. Beslutningen er blevet en afstand til det, der foregik, før han blev kristen. ”Jeg tror, at det særligt for mig har været en rigtig sund beslutning”. Hvor Jacob mærker, at hans ikke-kristne venner ikke forstår hans beslutning, føler han til gengæld stort sammenhold og åbenhed blandt kristne bekendte. Særlig vigtig er åbenheden, så de kan tale om, hvornår beslutningen om at være afholdende føles helt rigtig, og hvornår den føles irriterende og uendelig. Håbet er, at alt dette er ligegyldigt, når han møder den, han vil gifte sig med. ”Jeg tror sex kommer til at blive meget bedre af, at det virkelig er noget, jeg har gemt til den her helt særlige person. At jeg har givet løftet i ægteskabet om, at det KUN er dig resten af mit liv. Jeg tror, at det kommer til at gøre det endnu større”.
”
For halvandet år siden tog Jacob Munk Jensen en beslutning. Han skulle være seksuelt afholdende. Et halvt års tid inden havde han deltaget i en række forelæsninger på Idéhistorie om Søren Kierkegaards trosbegreb. En oplevelse, der åbnede hans blik for det kristne miljø på universitetet. I løbet af et halvt års tid blev han troende. Overgangen fra et liv i Odense med en far og en mor, der var radikalt afvisende over for religion til et nyt liv som studerende og kristen, beskriver Jacob selv som ”en kæmpe omvæltning, der gav en kæmpe meningsfuldhed og et kæmpe håb”. Samtidig begyndte han at stille spørgsmålstegn ved andre dele af tilværelsen, herunder seksualiteten.
Jeg tror sex kommer til at blive meget bedre af, at det virkelig er noget, jeg har gemt til den her helt særlige person
AT VENTE PÅ DET SÆRLIGE Anne forbinder ligesom Jacob enden på den seksuelle afholdenhed med noget ganske særligt. Ventetiden gør det hele bedre, og når den rette kommer, er den hidtidige afholdenhed blevet ligegyldig. Anne mener ikke, at hun går glip af noget i kraft af sin beslutning, men synes derimod, at alt for mange unge piger for hurtigt dropper jomfrutitlen og kaster sig ud i noget, de ikke er klar til. Selv har hun oplevet flere i venindegruppen udtrykke et ønske om, at de have ventet. Anne oplever gruppepres som et centralt problem i denne ligning. En frygt for at være udenfor. Hun har selv haft den følelse, men reagerede dog aldrig på den, og det har hun ikke fortrudt. ”Jeg tror, at der er den fordel, at man lærer sig selv bedre at kende. Både sin egen krop og sin egen personlighed. Det er i hvert fald den primære grund til, at jeg har ventet”.
MERE OM JOMFRUELIGHED Sundhedsstyrelsen lavede i 2003 en undersøgelse. Den viste, at ca. 33% af danske piger på 15 år har haft sin seksuelle debut, mens det tal for drengenes vedkommende kun er 25% Omkring 5% fik sin seksuelle debut, inden vedkommende var fyldt 14 år Den seksuelle lavalder er i Danmark 15 år Jomfruhinden bliver også kaldt ’mødommen’. Det er en slimhinde placeret nogle centimeter oppe i kvinders skede. Hinden kan sprænge, når en kvinde har samleje første gang. Alternativt kan den briste, når kvinden bevæger sig. Eksempelvis ved sport I ældre tid blev ordet “jomfru” brugt om unge, ugifte kvinder, mens “junker” betegnede mændene I flere religioner og kulturer har det været et krav for en kvinde at være “ren” indtil bryllupsnatten. I dag praktiseres dette stadig i en række mellemøstlige, muslimske kulturer og fundamentalistiske kristne kredse Første gang, jomfruelighed omtales i Bibelen, er i 5. Mosebog. Her fremgår det, at hvis en nygift kvinde anklages for ikke at være jomfru, og hun ikke er i stand til at modvise denne anklage, “skal man føre pigen hen foran døren til hendes fars hus, og byens mænd skal stene hende til døde, fordi hun har begået en nedrighed i Israel ved at bedrive hor i sin fars hus”. (Kapitel 22, vers 22)
FILIPPA VAR DØENDE Tekst: Mazdak Khosravi Illustration: Christian ”Rigo” Poulsen Filippa var døende. Lige siden hun havde smidt W.A.S.P’s ’Headless Children’ på vinylafspilleren og smurt sine øjne ind i kohl, havde hun kunnet mærke døden spire for kort efter at slå rod. Den var sikker hver gang. Blandingen af frostklar fredagsskumring og Blackie Lawless’ desperate skærebrænderbrøl fik det til at føles som fanden selv, der maste sin hvidglødende pumpestok langt op i hende. Filippa havde stået foran spejlet og nøjsomt penslet glimmer på det pentagram, hun havde tatoveret på sit venusbjerg. Hun kunne ikke lade være med at smile til sit spejlbillede, da hun trak i sit korte-
20
ste læderskørt og satte sølvsporerne på sine cowboystøvler. Døden var ensom, men drabet skulle deles. Der var begyndende rim på Kaserneboulevardens fliser, da Filippa trådte sin tredje Pall Mall ud med støvlesnuden og tømte Don Simon-kartonen for de sidste rester af harsk hvidvin. Minimaltechnoen gjaldede hult inde fra Kasernebaren, da hun drejede ind ad porten til Campus Ødipus, som Filippa yndede at kalde Kasernen. Hun festede ikke længere med sit eget statskundskabsstudie. Det sagde hende ikke længere noget at bruge en hel aften på at glo på landets veltrimmede fremtid snave hinanden i stykker
SEXNOVELLE
op ad kantinens rødteglsmure, blot ventende på at lyset blev tændt og morskaben, for et kort øjeblik, indtraf. Dette skete, når det gik op for staklerne, hvem det var, de faktisk havde savlet aftenen væk i, men dog febrilsk forsøgte at overbevise om, at det til stadighed var en god idé at tage hjem sammen, dø sammen, vågne sammen og blive sammen. Nu tog Filippa næsten udelukkende på Kasernens fredagsbar. Her følte hun sig velsignet af mørket. Et mørke, som syntes at sende hende uendelige horder af tynde, hungrende drenge, som i deres skrøbeligheds vold aldrig modsatte sig. End ikke når hun satte sig på deres ansigter, kvalte dem med inderlårene og først lod dem trække vejret, når hun igen selv kunne. Filippa var nået halvejs igennem sin fjerde smøg, da hun fik øje på Agnes. Yndige, bedårende og altid smilende Agnes’ Narrefisse, som kun kunne blive våd, når det i ny og næ lykkedes hende at forhindre Filippas martring af disse sortsindede drengebørn. Agnes, denne støvædende reptilkusse, som krybende på bugen, bed Filippas haser til blods, når hun
med nøjsom hånd arrede sig vej igennem dette paradis af spinkle sjæle. Agnes, som nu stod ved Kasernebarens glasdør og bommede cigarethvæs og opmærksomhed, og som ikke engang havde tænkt sig at kneppe disse stakler. Ved siden af hende stod en blond, skægget fyr, som Filippa genkendte, men ikke kunne huske at have haft oppe i sig endnu. Han tog et imødekommende skridt i hendes retning, men hans imødekommenhed blev erstattet af et fåret ansigtsudtryk, da Agnes trak ham i armen og så indforstået på ham. Han indfandt og indordnede sig igen ved hendes side og nøjedes med at se ned i jorden, da Filippa knipsede sit cigaretskod ud over Agnes’ stiletter. Fillipa tog koket sin hånd op til munden, da hun sarkastisk undskyldte sin klodsethed og bøjede sig ned for at børste asken væk. Omhyggeligt sørgede hun for, at den skæggede fyrs blik var, hvor det skulle være, og lod ham med et let svaj i ryggen vide, at døden ingen trusser havde på. Hun tændte sin femte Pall Mall, da hun ad Kaserneboulevardens rimglatte fortov førte ham til skafottet.
21
KVINDEN PÅ MADRASSEN Foto: Maria Breddam Slæggerup
LANG VEJ TIL ØKONOMISK STØTTE FOR SEXOLOGI-STUDERENDE Selvom sex er en naturlig del af vores liv, så er der stadig ikke mange, der vælger en karriere inden for faget. Sexologuddannelsen og læren om menneskets seksualitet er fortsat ikke statsstøttet, hvilket betyder, at man ikke kan få SU, mens man er i lære. Tekst: Vassili Stroganov & Foto: Freja Snedker, PinkPhoto
I Danmark er der en håndfuld sexologuddannelser, men ingen af dem er officielle, og titlen ‘sexolog’ er derfor ikke beskyttet og kan i princippet benyttes af alle. På denne uofficielle uddannelse er der intet SUkontor, man kan gå til, og netop dette kan være en af grundene til det lave antal studerende inden for sexologi. Sexologiskolen er en skole med “fokus på det hele menneske,” som uddannelsesbeskrivelsen formulerer det. Sexologiskolen udbyder tre forskellige uddannelser i form af sexologuddannelsen, parterapeutuddannelsen og tantra-sexologuddannelsen. Trods flere specialiseringsmuligheder som terapeut, ekspert eller forsker er det nok de færreste, der er villige til at være studerende uden at få SU eller anden støtte. Der er således også kun plads til 30 personer på uddannelsen i København, mens kun 23 personer optages på uddannelsen i Aarhus. På disse to uddannelser er der studerende i aldersgruppen 18-62 år. Gennemsnitsalderen er 31 år, og kønsfordelingen er 25% mænd og 75% kvinder. SEXDRIVE Udover SU’en, som de studerende må undvære, skal sexologspirerne slås med en større økonomisk udfordring – nemlig prisen på uddannelsen. 64.000 kr. og 59.000 kr., hvis man betaler i god tid, en såkaldt ‘Early Bird’-pris. Disse priser kan skræmme mange potentielle sexologer væk, men en af dem, der ikke var bange for at forfølge sin drøm og trodse selvbetalingen, er Helle Parmo. Hun kom levende igennem uddannelsen og blev sexolog. Hendes nysgerrighed og interesse for sex og seksuelle forhold gjorde det klart for hende, at det var det rigtige studievalg trods den manglende støtte. ”Min drivkraft er, at jeg har haft en naturlig tilgang og lyst til at spørge folk om deres privatliv, kærlighedsforhold og seksuelle forhold. Når man spørger folk, hvordan de har det, er det ofte uundgåeligt at komme ind på deres kærlighedsliv – det er noget, alle folk kan mærke, se, føle, høre og tale om. Jeg synes, sexlivet er vir-
28
kelig vigtigt for os alle sammen,” siger Helle Parmo. BARSK BRUGERBETALING Helle Parmo opnåede sin drøm, men vejen dertil var ingen dans på roser, og der skulle ofres mange resurser – både økonomiske og mentale. Det er ikke let at være en ung studerende, der selv skal betale for hele gildet. ”Det kommer nok til at lyde en smule forkælet, men jeg mener faktisk, at det var svært. Jeg synes jo selv, at jeg var studerende på det tidspunkt, men jeg kunne ikke få de samme goder som andre studerende. Jeg skulle selv betale fuld pris, når jeg skulle med offentlig transport; når jeg skulle tage moduler i København; eller når jeg skulle købe faglitteratur, siger Helle Parmo, der nævner, at hun føler sig snydt. Selvom det var hårde tider, var selve uddannelsen utrolig spændende og vældig lærerig. Det to-årige forløb, der består af 13 moduler, var meget bekosteligt, men for Helle Parmo var uddannelsen dog alle pengene værd: ”At gå på uddannelsen var fedt – det var sindssygt fedt! Både fordi jeg lærte noget rent fysiologisk, men jeg lærte også en masse om sex. Jeg fik helt klart udvidet min horisont,” siger Helle. LANGE UDSIGTER TIL STATSSTØTTE Uheldigvis er det ikke alle studerende, der har det samme drive eller den samme økonomi til at tage sexologuddannelsen, og de må derfor vælge en anden uddannelse, der er statsstøttet. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet kan sexologuddannelsen kun blive SU-berettiget, hvis den 1) foregår på et offentligt anerkendt uddannelsessted, 2) er tilrettelagt som heltidsundervisning, og 3) hvis den er ulønnet. Hvis minimum ét af disse krav ikke er opfyldt, kan de sexologistuderende ikke få SU. Og det er netop tilfældet, idet Sexologiskolens undervisning hverken foregår på et offentligt anerkendt uddannelsessted eller er tilrettelagt som heltidsundervisning. Derfor er der stadig lang vej til nogen form for økonomisk støtte til de studerende på uddannelsen.
BLIV EN FIN DEL AF DELFINEN SVØM SAMMEN MED OS! Uanset om du har erfaring eller ej, fisker Delfinen altid efter nye, søstærke studerende. Studerende, der interesserer sig for skrivning, fortælling, formidling, grafik, illustrationer, fotografering og video. Vi faciliterer det hele og giver dig muligheden for at vokse med opgaven. Delfinen leder altid efter nye aspiranter, så har du en god artikelidé eller bare lyst til at stikke til havs, er du velkommen til at: Sende os en mail på delfinen@sr.au.dk
Finde os på Facebook (facebook.com/delfinenmagasin)
Møde os til næste redaktionsmøde d. 10/12. Alle er velkomne til mødet, og det er helt uforpligtende!
DER ER FLERE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE SKRIBENT FOR DELFINEN! Du får et bredt netværk af studerende fra andre uddannelser på universitetet.
Du får din artikel distribueret rundt på AU’s campus i 5.000 eksemplarer samt på Delfinen digitale platforme.
Du får praktiske erfaringer og kvalifikationer fra Danmarks største studiemagasin.
Du får fri adgang til samtlige danske kulturbegivenheder såsom Roskilde Festival, NorthSide, Den Jyske Opera og Food Festival.
DELFINEN #191 | OKTOBER
STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET
TINDER – DATING 2.0 Dating har altid foregået, men formen har ændret sig væsentligt gennem tiden. Nyeste skud på stammen i datinguniverset er den fantastiske genialitet, Tinder-appen. Her kan man swipe igennem instagram-filtrerede selvprofileringer og skrotte de uattraktive. Er begge personer dog interesserede, opstår et ”match”, og en hed chat kan opstå. Denne datingform virker ekstremt forsimplet, men opleves den også sådan? Jeg satte en uge af til at teste Tinders tendenser. Tekst: Camilla Søndergaard Andersen
MANDAG Det er starten på en ny uge, men også starten på mit projekt om at komme dybere til bunds i datingwonderet Tinder. I dag forsøger jeg at foretage et telefoninterview med et ”match”, men nummeret, han oplyser, viser sig dog senere ikke at eksistere. Af de andre matches, jeg spørger, svarer ingen tilbage. Fedt! Projektet er allerede kuldsejlet første dag, men jeg må alligevel forsøge at vende skuden! TIRSDAG Trods en start i minus giver jeg ikke op! Jeg søger hjælp hos min ven Jakob, der gerne vil fortælle mig om sit forhold til det datingvidunder, som alle taler om. Det viser sig dog, at Jakob mest er interesseret i den slags kærlighed, man kun kan opstøve i den udigitale, virkelige verden. Han synes, det er en “amputeret oplevelse”. Jakob, Aarhus’ sidste romantiker, foretrækker altså i stedet et møde med en pige, hvor alle nuancerne kan komme med. Det er selvfølgelig meget smukt og så videre, men jeg er stadig ikke blevet klogere på appen... ONSDAG Efter en hård start har jeg indset, at der skal mere til. I alliance med min kønsfælle og veninde, Nadia, skal vi nu for alvor springe ud i det virtuelle datinghav. Hun har brugt Tinder i et år og må derfor kunne give en indsigt i, hvad hulen appen er for en størrelse. Hun opfatter måden at date på som et ”sjovt koncept” og væsentlig anderledes end almindelig netdating. Faktisk mener Nadia ikke, at det er urealistisk at finde den store kærlighed på Tinder. Fidusen er nemlig, at man lynhurtigt opdager, hvad folk vil
32
ha’ og ikke vil ha’. Selv har hun tidligere datet en fyr over længere tid, som hun mødte gennem Tinder. Hun har dog også fået mere specielle tilbud, som da en fyr spurgte, om han måtte slikke Nutella af hendes hals! Saftige sager! TORSDAG Ny dag, ny kilde: Bo, fresh guy, 23 og well-experienced Tinder-user. Bo har haft det røde flamme-logo i sin smartphones app-palet i mere end et år, så jeg siger bare: “Make some noise!” Bo sammenligner Tinder med at mødes i byen, hvor man ”swiper” folk med øjnene, men finder det samtidig også ret kunstigt. Personligt kender han dog et par stykker, som er blevet kærester efter Tindereventyret. Han har også selv været på date for at prøve det af. Tinder, som i øvrigt oversættes til ‘letbrændbart-materiale’, har dog også fået en anden anvendelse. Bo kommunikerer nemlig med sin ven, som har lavet en kvindelig profil som en spøg! *MATCH*! FREDAG Fredag står i bekendelsens tegn om mine personlige erfaringer med ‘talk-of-the-town’-appen. Tinders simple tilgang til dating virker tillokkende og gør brugen let og uforpligtende. De færreste match fører dog til en egentlig samtale, hvilket understreger appens overfladiske karakter. I nogle tilfælde er dates på dagsordenen, men ofte er sex omdrejningspunktet. Det giver mig indtrykket af, at app-designets lethed også kendetegner interaktionen, hvor de fleste søger noget let og hurtigt. Denne oplevelse har været gennemgående i de fleste interviews, men står du og skal på hunt i weekenden, er Tinder en god wingman!
DELFINEN ANMELDER SEX ER GRIMT OG SMUKT PÅ ÉN GANG Sex er alle steder: på TV, på film, i litteraturen, i kunsten, i soveværelset og på alles læber. Og nogle gange endda i gadebilledet. Det er de færreste, der bliver rigtig bange for den nøgne hud mere. Vi er simpelthen blevet vant til sex og til at se andre have sex. Og så alligevel. Måske er vi blevet vant til at se to mennesker have sminket film-sex, hvor sved kommer i form af vandforstøvere og sekreter ikke eksisterer. Men i den nye ukrainske film ‘The Tribe’ er intet sminket, dækket eller på nogen måde forsagt. Jeg besøgte i weekenden Jyllands hyggeligste og mest unikke biograf Øst for Paradis for netop at opleve dette ukrainske kropseksperiment. Tekst: Eline Eggers
Man siger, at sex sælger, og det er meget muligt, at det er sandt, men det gør desværre ikke en dårlig film god. The Tribe er uundgåeligt et eksempel på dette. Filmen vil rigtig meget. Den vil gerne vise bagsiden af et konfliktfyldt land. Den vil gerne lege med tanken om film uden ord. Den vil gerne vise, hvor meget kropssprog kan sige. Men i sidste ende er leveringen mangelfuld, og der kradses kun i overfladen af det potentiale, den står med. Når det er sagt, så handler denne artikel ikke om dårlige skuespillerpræstationer og usammenhængende handling – for ikke at sige helt uforståelig, da filmen hverken har undertekster eller voice-over, og desuden bruges der ikke andet end tegnsprog hele vejen igennem. Nej, lad os tale om sex. Og i særdeleshed sex på storskærm. I ‘The Tribe’ er sex et vigtigt omdrej-
34
ningspunkt, da filmen foregår på en kostskole for døvstumme unge, og her er de ældste involveret i al slags kriminalitet – fra prostitution til voldelige overfald og røveri. De enkelte sexscener er skrællet for al Hollywood-snerperi, her er ingen romantisk stemningsmusik eller strategiske kameravinkler. Alt, hvad der hører sex til af støn, klask, splat og svup, bliver smurt ud i ansigtet på de dødstille biografgængere. Alle betragter akten i stilhed. Som i filmen er vi – de røde biografstoles midlertidige indehavere – også blevet døvstumme. Ingen siger en lyd, mens de unge teenagere går til den på det 2x4-meter bredde lærred. Som publikum bliver man ekstremt bevidst om sig selv og sin egen krop. I stilheden er egne lyde ekstra tydelige, og det føles som om, man helst skal holde dem tilbage. Opbygningen af sexscenerne
THE TRIBE er gjort uden klipning og skiftende synsvinkler. De er optaget i lange stræk, og det hele bliver en lille smule pinligt og grænseoverskridende, men sex er og bliver også en dragende faktor. Ikke at man forestiller sig, at man lige pludselig selv ligger på et iskoldt betongulv et sted i Ukraine (eller gør man?), men det lokker alligevel – og pludselig rammes man af modstridende følelser. ”Jeg kigger lige. Bare lige lidt. Nej, nu er det for meget… Okay, bare lige lidt”. SEX SIDEN TIDERNES MORGEN Sex på film er set siden stumfilmens tidsalder og har til alle tider kunne holde både publikum og filmskaber i et dragende jerngreb. Det hele startede i begyndelsen af 1800-tallet, hvor kabaretdanserinden Louise Willy optrådte med et af sine stripteasenumre for første gang på film. Den blev siden censureret, som mange erotiske film gjorde i løbet af 1900-tallet. Op gennem 1970’erne og 80’erne blev sexscener og film indeholdende nøgenhed og erotik mere og mere almindeligt – også i mainstreamfilm. Stanley Kubriks kontroversielle kæmpesucces ‘A Clockwork Orange’ fra 1971 er et eksempel på, hvordan vold og sex kædes sammen og bliver
et omdrejningspunkt for handling og karakterer. Det samme er tilfældet med ‘The Tribe’, hvor det ødelagte østblokmiljø og handlingen omkring Sergey, filmens hovedperson, bliver krydret med volds-, voldtægts- og benhårde prostitutionsscener. Alt sammen blottet for følelser, ord og udtryk. Alt er nøgent i filmen; væggene, landskabet, de unge. Og efter nøgenheden kommer kulden; kulden i samfundet, i handlingerne, i forholdene mellem børn og voksne, i forholdet børnene i mellem. Alt dette spidser til i filmens sidste scene, som en af mine medpublikummer hvidskede i stilheden, mens rulleteksterne kørte til lyden af fodtrin: ”Dette er det modsatte af en feel-good film”. Mens en anden spurgte sin sidekvinde, om hun var okay. ‘The Tribe’ er ikke en god film. Den har store fundamentale mangler, og man mistænker instruktøren Myroslav Slaboshpytskiy for at give filmen så meget Den-Gyldne-Palme-faktor, at den mister finesse, kreativitet og efterlader den mærkværdigt for mærkværdighedens skyld. Men alligevel skete der noget i den biografsal, som det ikke helt er til at sætte fingeren på, og muligvis var det den dundrende stilhed, der satte alt på spidsen.
35
SUGAR MAMA-DRAMA Sean blev på sit udvekslingsår draget ind i et turbulent forhold med en kvinde, der betalte alt for ham: lejlighed, iPhone, ferier, tøj og regninger. Seans nye kæreste fungerede som en sugar mama for ham. De materielle goder blev betalt med sex og romance, men bytteforholdet havde en skyggeside. Pludselig var han indblandet i en kinesisk jetset-verden, hvor drama og løgne blev hverdag. Tekst: Marie Linde Mayer Illustration: Christian ”Rigo” Poulsen
STARTEN AF EN ROMANCE Som engelsklærer underskrev Sean en kontrakt, der blandt andet forbød ham romantiske relationer med sine elever. ”Første gang jeg så hende, vidste jeg, at noget kom til at ske mellem os, der var bare en kemi, man ikke kunne forklare”. Det var dog ikke før en aften i byen med elever og lærere, at der opstod romantisk kontakt. Store mængder alkohol var indblandet, og de to udvekslede et par kys. Den første gang de
36
havde sex, var en uge efter, da Sean var i byen. Han modtog en SMS om, at hun havde booket et hotel. ”Jeg var fuld, havde hullede jeans på og mødte op på det fineste fem-stjernede hotel, jeg har været på i hele mit liv. Der var lysekrone i loftet, champagne og det hele”.
”
I
sommeren 2013 flyttede Sean til Kina for at tage et semester i Beijing. I starten af sit ophold delte han et kollegieværelse sammen med en anden mandlig studerende, men efterhånden som han blev mere involveret med sin sugar mama, blev han indlogeret i sin egen lejlighed betalt af hende. Sean kommer fra Irland, er 30 år, i gang med en bachelor i kinesisk og tog sidste år til udlandet for at læse et semester kinesisk og business. Men udover at studere begyndte Sean kort tid efter sin ankomst at arbejde sort som engelsklærer for voksne. ”Mange udlændige arbejder ulovligt som engelsklærere i Kina. Ifølge mit visum måtte jeg ikke arbejde, men den kinesiske stat er ret ligeglad”.
De havde festet med andre rige kinesere og russere, haft masser af hed sex og lært hinanden bedre at kende. Sean blev introduceret til en verden af rige, unge kinesere bundet af gammel tradition Morgenen efter meddelte Sean, at det ikke kunne ske igen – at det var en engangsting. På trods af dette kunne Sean ikke holde sig væk. Han var fascineret af hende og den livsstil, hun havde. Derfor udviklede det sig til, at de mødtes jævnligt på fine hoteller over de næste par uger, og efter en måned tog hun ham med på luksusferie til Sanya, Kinas svar på Hawaii – på hendes regning.
kontrollerende og i nogle tilfælde også voldelig. De første måneder, romancen var i gang, slog de op næsten hver uge. Sean slog endelig op med hende, for good, troede han, men en uge efter havde hun lejet en lejlighed lige ved hans universitet til ham og ville have ham til at flytte ind. ”Hun sov i lejligheden 3-4 gange om ugen. Jeg var lidt som en hobby for hende, hos mig kunne hun lave mad og gøre rent – noget, hun ikke gjorde hjemme, fordi hun havde tjenere”. Seans kinesiske kæreste begyndte at tjekke hans mobil, hver gang de mødtes. Hun slettede alle beskeder fra piger og sørgede for, at han aldrig var i byen uden hende senere end kl. 01.00. Sean var ligeglad. Han begyndte at udvikle stærke følelser for hende og ville være med hende. Uanset prisen. ”Hun kunne ikke lide, at jeg havde venner, så jeg gik mest ud sammen med hende og hendes omgangskreds”.
Da han besøgte sin kærestes familie, havde hendes søster sin kæreste med. Han var gift med en anden, men ingen i familien reagerede på det. Det er en kultur, hvor tradition bliver sat højt – noget der gør, at folk finder andre måder at få udløb for deres lyster. ”At en rig kinesisk kvinde er sammen med sin engelsklærer er ikke usædvanligt. De er så rige, at de keder sig, tager et par engelskkurser og ender med at gå i seng med deres lærer, selvom de er gift”. Et resultat af Kinas et-barns-politik er blandt andet, at der fødes 18% flere drenge end piger. Manglen på kvinder betyder, at der er rift om de attraktive af slagsen, og adgangen til seksuelle partnere giver status. Sean fortæller om en bekendt i sin nye omgangskreds, der tog prostituerede med, når han skulle forhandle nye kontrakter til sit firma. Videre har han også hørt rygter om sex-orgier blandt den kinesiske overklasse, men aldrig deltaget selv. ”Hvis du er rig, kan du gøre, hvad du vil. Der er status i at have en elsker, og en hvid kæreste er lidt som at have en racehund”. ET KONTROLLERENDE FORHOLD Deres forhold blev mere og mere turbulent, de skændtes flere gange om ugen, og hun blev mere
38
”
SOM AT HAVE EN RACEHUND Efter ferien blev forholdet mere intenst. De havde festet med andre rige kinesere og russere, haft masser af hed sex og lært hinanden bedre at kende. Sean blev introduceret til en verden af rige, unge kinesere bundet af gammel tradition. Der er mange i den kinesiske overklasse, der har en elsker eller elskerinde ved siden af ægteskabet. Deres kultur er negativ over for skilsmisser, så i stedet for at gå fra hinanden har de en ved siden af.
Selvom Sean fik sin lejlighed betalt for sig, var der skår i glæden. De skændtes lige så meget som før, og deres forhold begyndte at gå ud over studierne. Sean pjækkede næsten hele andet semester og hans venner begyndte at blive meget bekymrede for ham. ”De var sikre på, at jeg ville ende på sygehuset, i fængslet eller det, der var værre”. Sean blev mere bevidst om den magt, hans kæreste nu havde. Hun betalte for hans lejlighed, hans regninger, hans mobil og købte tøj til ham. Hun havde magten, både økonomisk, men også i forhold til hans juridiske sikkerhed. Han frygtede, at hun kunne ødelægge hans ophold i Kina. Enten ved at anmelde ham for at arbejde sort eller trække i nogle tråde højere oppe i systemet i et korrupt Kina.
Hele vores forhold var fyldt med drama, men det skøreste er løgnen, det var bygget på
MERE OM SUGARDATING Det danske datingsite ’sugardating.dk’ faciliterer en slags markedsplads for samme slags forhold som Sean og Seans sugarmamas Sugardating.dk havde i maj måned 2014 omkring 8.000 brugere. Her er der registreret 4000 sugardads, 2000 sugerbabes, 23 sugarmamas, og de resterende er registreret som boytoys Det har blandt andet i Dagbladet Information, Politiken og på DR været diskuteret, om sugardating egentlig er prostitution, eller om det bevæger sig i en slags gråzone Socialstyrelsens Mogens Holm med ansvarsområde i prostitution har i en artikel på dr.dk fortalt, at sugardating-tendensens største problematik er, at det primært er socialt udsatte unge, der har erfaringer med at tage betaling for sex
Deres forhold fortsatte de resterende seks måneder, Sean var i Kina, men et par uger før afrejse blev de afsløret af hendes far, og Sean blev smidt ud af lejligheden. Hendes mors familie havde længe kendt til forholdet, men faren var den, der sad på pengene. Forholdet sluttede, og Sean vendte alene tilbage til Irland. Nu begyndte et net af løgne at komme frem i lyset gennem daglige telefonsamtaler. Hun havde udgivet sig for at være 28, men var egentlig 38. På samme måde havde hun aldrig nævnt, at hun var gift, eller at hun havde en søn på 12 år. Sean følte sig brugt og havde svært ved at acceptere, hvad hun sagde. ”Hele vores forhold var fyldt med drama, men det skøreste er løgnen, det var bygget på”.
”
Der var meget drama, men det var ikke kun negativt. Vi havde det også godt sammen
SEANS BAKSPEJL Sean var et år i Kina og ville have det sjovt og se en ny kultur. Hvad der startede som casual sex, udviklede sig til et opslugende forhold med en gift kvinde fra Kinas overklasse. Sean havde været mistænksom på, om hun havde et barn på grund af et ar på hendes mave – noget hun ellers benægtede. Set i bakspejlet vedkender Sean, at han burde have anet, at hun havde hemmeligheder. Hun kunne pludselig blive væk i flere dage uden at give besked, og hun sagde aldrig til sine venner, at han var hendes kæreste. Hun introducerede ham altid som sin lærer. ”Jeg føler mig lidt naiv, men jeg var forelsket, og jeg tror, vi begge havde følelser for hinanden. Vi kunne ikke holde os væk. Der var meget drama, men det var ikke kun negativt. Vi havde det også godt sammen.
Hun var intelligent, sjov og gav mig opmærksomhed”. På et tidspunkt var Seans sugar mama bange for, om hun var gravid, og de snakkede om, at han skulle blive i Kina, så de kunne være sammen som en familie. Men drømmen om et idyllisk familieliv brast. Sean og hans eks-kæreste har stadigvæk sporadisk kontakt og snakker sammen via en kinesisk pendant til Facebook, men Sean får forskellige beskeder fra hende. Nogle gange skriver hun, at hun elsker ham, og andre gange vil hun blive hos sin mand. Savnet er stort, men Sean ved, at han var i et usundt forhold, der kunne være endt meget værre. Han fortryder ikke sine valg, men skal nu arbejde sig igennem kærlighedssorgen oven på den tumultariske fortælling om en kvinde, der var en helt anden, end hun udgav sig for.
”En fuldstændig sexuel og socialistisk revolution”
40
PORNOSHOW I STAKLADEN Det er sikkert ikke gået den snu læsers næse forbi, at dette, årets julenummer af Delfinen, ganske passende reflekterer over emnet sex. Vi er, om end det måske kommer som et chok for nogen, ikke den første generation af studerende på Aarhus Universitet, der tumler med netop dette fænomen – noget, der fremgår tydeligt af et program udsendt af hedengangne ‘Studenterforeningen’ i 1969.
Tekst: Anna Eva Heilmann
Å
ret er 1969. ‘Akademisk Boghandel’ har en afdeling for porno lige ved siden af ‘Politikens Håndbøger’. Hvis ikke de kvindelige studerendes BH’er er brændt, er de i hvert fald lirket af, og Studenterforeningen annoncerer i september et ugeprogram, der skal fremme en ’Fuldstændig sexuel og socialistisk revolution’. Ungdomsoprøret er også nået til Aarhus. I dette ugeprogram indbydes der til en lang række herlige arrangementer i den seksuelle frigørelses tegn. Studerende ved Aarhus Universitet har mulighed for at deltage i sexseminarer, diskussioner med politikere og repræsentanter for seksuelle minoritetsgrupper samt mulighed for at opleve persisk striptease. Alt sammen skal det føre til en friere og mere liberal indstilling til alle seksuelle spørgsmål. ”Vi vil bekæmpe alle de fordomme, kønsrollemønstre og borgerlige institutioner som ægteskabet, der binder menneskets frie sexuelle udfoldelse i vort liberalkapitalistiske samfund,” erklærer Studenterforeningen i programmet. Et program, hvis absolutte klimaks må siges at være det porno-liveshow, der løber af stablen i Stakladen som et slags kækt alternativ til universitetsårsfesten. Dette liveshow på Stakladens scene bliver over-
været af omkring 400 mennesker og varer to en halv time. Det er et herligt, erotisk potpourri af lesbiske udfoldelser, trekanter i mange fantasifulde stillinger, samt top- og (delvis) bundløs go-go-dans mellem madrasserne på scenen. Også et uskyldigt kælderlokale inddrages i festlighederne. Indrettet med madrasser, stearinlys, røgelsespinde og hyggemusik tilbyder ’Young Lovers Room’ et fristed for par, der ikke kan styre de uregerlige lyster. “For værdigt trængende” står der på skiltet uden for døren – for folks muligheder skal ikke begrænses. Som én af aftenens arrangører udtrykker det: ”Hvis folk har lyst til elskov, skal de naturligvis også have mulighed for det”. En gennem-prima aften på Aarhus Universitet med andre ord. Lad dette være en opfordring fra en skribent, der nu ikke længere kan imponeres af halventusiastiske strippere til Kapsejladsen: Aarhus Universitet! Jeg foreslår, vi strammer os an. I den seksuelle frigørelses ånd! Mange tak til Universitetshistoriker Palle Lykke for kyndig og venlig assistance i forbindelse med dette tilbageblik.
41
”JEG FLØJTER, NÅR JEG ER I BRUNST” Kan du kende forskel på råger og måger? Ved du, hvor løfterne sidder på en hare? Og kan du gætte hvilket dyr, der fløjter, når det er i brunst? Så har du måske det, der skal til for at blive en del af Jydsk Akademisk Jagtforening (JAJ). Tag JAJs Jægerquiz og find ud af det. Af: Johanne la Cour, Klubkonsulent AUS Foto Klaus Simonsen, JAJ
KATEGORI 2: HVEM ER JEG? E. Jeg fløjter, når jeg er i brunst. F. Jeg ruger på jorden i 24 dage. G. Jeg knorter og pister. H. Jeg ligner melanita nigra, men jeg har en hvid streg under øjet. KATEGORI 3: RÅGE ELLER MÅGE? I. Jeg bliver kønsmoden som 3-årig? J. Jeg er en trækfugl? K. Jeg lægger 4 æg? L. Jeg er 40-46 cm?
Svar: A: Grævling, B: Ører, C: haren, D: Rå der ikke kan få lam, E: Sikahjort, F: Fasan, G: Sneppe, H: Fløjlsand, I: Måge, J: Måge, K: Råge, L: Måge.
KATEGORI 1: JÆGERLATIN A. Hvilket dyr dækker ordet brokken over? B. Hvor sidder løfterne på en hare? C. Hvilket dyr kaldes for en Morten? D.Hvad er en goldrå?
HVEM ER JAJ? Jydsk Akademisk Jagtforening er for jagtinteresserede studerende på videregående uddannelser i Aarhus. Foreningen arrangerer jagter til vands og til lands samt jagttegnsundervisning, da det er et krav at have jagttegn for at være en del af foreningen. Foreningen afholder desuden en årlig mågemiddag, hvor der er hjemmeskudt vildt og Jægerquiz på menuen. Læs mere om JAJ på: http://jydskakademisk.dk
Aarhus Universitets-Sport | Studenternes Hus, Nodre Ringgade 3, bygning 1420, 8000 Aarhus C | Tlf. 87 15 39 59 | www.aus.dk | e-mail: aus@aus.dk
Studenterrådets leder
G L Æ D E LIG JU L OG ÅRET GAKGAK
Af: Sune Koch Rønnow, Næstformænd for Studenterrådet v/ Aarhus Universitet Foto: Jesper Rais; AU-foto
Først og fremmest vil jeg på vegne af Studenterrådet øn-
primært blev behandlet i forbindelse med Studenterrådets pa-
ske glædelig jul og godt nytår, til alle studerende ved Aar-
neldebatter og i diverse forskerfora. Med den siddende regering
hus Universitet. Det har været et hæsblæsende år både for os
er uddannelsespolitik dog gået hen og er blevet ’high politics’.
i Studenterrådet, men også for alle andre studerende i Aarhus.
Ledende medlemmer af regeringen debatterer nu offentligt ud-
Sidste år var stadig markeret af forrige års kamp mod fremdriftsre-
dannelsespolitiske problemstillinger. Som sådan er det en po-
formen, men også de løbende udgivede delrapporter fra Udvalget
sitiv udvikling, at der er politisk fokus på uddannelsesområdet.
for Kvalitet og Relevans. Da den seneste delrapport netop er of-
Men samtidig må vi erkende, at det er en udvikling, der har gi-
fentliggjort og behandles i medierne i øjeblikket, vil jeg ikke komme
vet os, i Studenterrådet og som studerende generelt, store ud-
meget ind på den. Yderligere har året budt på undervisnings- og
fordringer. Retrospektivt mener jeg, at vi har været gode til
forskningsminister, Sofie Carsten Nielsens dimensioneringsudspil,
at håndtere udfordringerne. Men vi kan blive endnu bedre!
en finansieringskampagne med resten af elev- og studenterbe-
Næste år byder på yderligere udfordringer og deraf mulig-
vægelsen. Generelt synes året at have været præget af en ge-
heder. Blandt andet kan vi se frem til et folketingsvalg, et
nerelt negativ italesættelse af både universiteter og studerende.
eftertjek
Det har været et meget udfordrende og hæsblæsende år. Jeg
virak omkring Udvalget for Kvalitet og Relevans. Min helt op-
ville ønske, at jeg kunne sige, at vi efter vores mange politiske
rigtige holdning er, at alle disse begivenheder vil give os nogle
kampe, står tilbage med lutter sejre og positive resultater. Den
helt konkrette muligheder for, at diskutere studierelevante, ud-
sande historie er nok nærmere, at vi har kæmpet det godes
dannelsespolitiske
kamp, men blot vundet enkelte, for nogle lidt usynlige, sejre.
Til sidst, men bestemt ikke mindst, vil jeg ønske alle
For ikke ret mange år siden var uddannelsespolitik et relativt
studerende
’lille’ og udækket område i det danske politiske landsskab, som
Glædelig jul og et godt nytår!
af
universiteternes
held
taxametersystem
problemstillinger og
lykke
og med
vinde
samt
nogle
deres
Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes
gældende. Vi er desuden en del af Danske
rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus
Studerendes Fællesråd, der arbejder for de
Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi
studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet
er repræsenteret på alle niveauer for at sikre
er endvidere arrangør af Danmarks Største
størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er
Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser,
repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,
retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og
Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Univer
andre services, der er med til at hjælpe dig godt
sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indflydelse
igennem din studietid.
sejre!
eksaminer.
HVEM ER STUDENTERRÅDET Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.
mere
KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00
Studenterrådets sider
INTERNATIONALE STUDERENDE OG STUDIEMILJØUNDERSØGELSEN Internationale studerende har det generelt rigtig godt på Aarhus Universitet. Endda forholdsmæssigt bedre end de danske studerende. Det afslørede den seneste Studiemiljøundersøgelse. Studenterhus Aarhus, Internationalt Center, Studenterrådet og mange andre har arbejdet for at forbedre forholdende for vores udenlandske gæster, og det har med al tydelighed båret frugt. Af: Sune Koch Rønnow
I Studiemiljøundersøgelsen fra 2011 svarede hele 15 procent af
større procentdel af de internationale studerende ’Helt enig’ til
de internationale studerende ved Aarhus Universitet, at de følte
spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig godt tilpas på deres stu-
sig diskrimineret på grund af deres etniske baggrund. Et alt for
die end de danske studerende. Undersøgelsen peger dog på,
højt tal, der heldigvis er nedbragt markant i løbet af de seneste
at Aarhus Universitet skal blive bedre til at være inkluderende
tre år. Siden den seneste Studiemiljøundersøgelse udkom i år,
overfor studerende med andet modersmål end dansk – et punkt
har vi behandlet den en del. De følgende to artikel er derfor ment
der også blev påpeget i Studiemiljøundersøgelsen fra 2011.
som en opfølgning, hvor fokus ligger på de internationale stude-
Opsummerende må vi konkludere, at vi kan være godt til-
rende og vurderingen af deres studiemiljø på Aarhus Universitet.
fredse med Studiemiljøundersøgelsen, i forhold til de inter-
Som nævnt ser det heldigvis meget bedre ud med de internati-
nationale studerendes trivsel. Studenterrådet, Studenterhus
onale studerendes trivsel i år, i forhold til i 2011. Andelen af in-
Aarhus, International Center og mange andre har gjort meget
ternationale studerende der føler sig diskriminerede er således
for at forbedre forholdene for udefrakommende studerende,
nede på 3 procent, hvilket må anerkendes for, at være en alde-
og dette arbejde har med al tydelighed båret frugt! På trods
les markant forbedring. På trods dette, føler flere internationale
af de fremragende resultater, må vi dog stadig sørge for, at
studerende sig stadig forskelsbehandlet, hvilket vi naturligvis ikke
være gode til at stå sammen og nå det sidste stykke af vejen.
kan være bekendt og derfor er et problem, vi må tage fat om.
Studenterrådet har valgt at sætte fokus på af de arrangemen-
Andre ting, der er værd at bemærke i Studiemiljøundersøgel-
ter, der har til hensigt, at integrere internationale studeren-
sen, i forhold til internationale studerende, er, at de generelt fø-
de og hvilke ændringer disse arrangementer har undergået.
ler sig godt tilpas på Aarhus Universitet. Faktisk svarede en lidt
Følg med på næste side!
44
Studenterrådets sider
JULEAFTEN PÅ AARHUS UNIVERSITET Af: Sune Koch Rønnow
I flere år har Studenterpræsterne ved Aarhus Universi-
og aften. De får desuden mulighed for at sætte deres eget
tet
præg på aftenen ved at medbringe deres egne traditioner”.
afholdt
juleaften
på Aarhus
Universitet. Arrangemen-
tet har primært været et tilbud der henvendte sig til de internationale
studerende
ved
Aarhus
Universitet
og
har
HVAD ER JERES EGEN, PERSONLIGE MOTIVATION?
været meget intimt og småt, med mellem 10 – 40 deltagere.
I ER JO OGSÅ VÆK FRA FAMILIEN JULEAFTEN.
I år har Studenterpræsterne imidlertid slået pjalterne sammen
Loa Mortensen, studenterpræst ved Aarhus Universitet:
med Studenterhus Aarhus med det formål, at gøre arrangemen-
”Julen er et tidspunkt, hvor fællesskabet sættes i fokus. Men
tet tilgængeligt for flere studerende. Juleaften afholdes således
derfor udstilles ensomheden også. Det er enormt dejligt at være
i Studenterhus Aarhus’ café, med plads til 150 deltagere og til-
med til at holde kærlighedens fane højt og gøre en god gerning”.
bydes til alle studerende, internationale såvel som nationale. Studenterrådet ved Aarhus Universitet har, i anledningen af,
Steffen Hvid Hansen, frivillig i Studenterhus Aarhus:
at julen efterhånden står for døren, talt med arrangørerne af
”Jeg har haft mange juleaftener sammen med familien.
Juleaften på Aarhus Universitet Steffen Hvid Hansen, frivil-
For os er fællesskabet vigtigt og datoen underordnet. Der-
lig i Studenterhus Aarhus, Loa Mortensen, studenterpræst ved
for er det også dejligt at kunne dele ud af overskuddet og hol-
Aarhus Universitet og Tine Holst Agerskov, projektleder og
de jul sammen med nogle andre Vi glæder os rigtig meget!”
PR-ansvarlig hos Studenterpræsterne ved Aarhus Universitet. Vi spurgte dem blandt andet, om det først nu er blevet ’til-
Tilmelding til dette års Juleaften på Aarhus Universitet skal
ladt’ for danske studerende at holde juleaften på Aarhus Uni-
helst ske inden den 18. december. Her afholdes forbere-
versitet og får hurtigt fortalt, at arrangementet faktisk altid har
delsesaften, hvor der laves julepynt og -konfekt, og alle
været åbent for alle studerende ved Aarhus Universitet. Det
kan lære hinanden lidt at kende, inden den 24. december.
promoveres blot mest overfor de internationale studerende.
Du kan finde mere information om arrangementet på Facebook under begivenheden; Christmas for Students eller på
HVORDAN KAN DET VÆRE, AT I ÅBNER OP FOR NATIO-
hjemmesiden; http://www.spaa.dk/christmas-eve-2014.html.
NALE STUDERENDE I ÅR? Steffen Hvid Hansen, frivillige i Studenterhus Aarhus:
CHRISTMAS AT AARHUS UNIVERSITY 2014
”Det er hovedløst kun at lave arrangementer for internationale studerende, så går pointen fløjten. Internationale studerende vil
Where: The Studenthouse Café
gerne være en del af et fællesskab, også med danske studerende.
(Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C)
Vi må ikke isolere andre i bestræbelsen på, at skabe et stærkt og bæredygtigt fællesskab for de internationale studerende”.
church at 4 o’clock (optional). Dinner will be at 6 o’clock.
HVAD HÅBER I AT OPNÅ MED ARRANGEMENTET? Tine Holst Agerskov, PR-ansvarlig hos Studenterpræsterne: ”Vi ønsker at tilbyde alle de deltagende en sjov og stemningsfyldt
juleaften.
December
kan
være
en
When: 24th of December. We meet at 3 o´clock and go to
stressen-
Afterwards we dance around the christmas-tree, sing carols, open our presents - in short: We have a good and ‘hyggelig’ time. We expect to finish around midnight.
de tid med eksamener og gaveindkøb. De fleste studerende tager hjem til deres familier henover julen. Vi vil
Who is invited: Any student form Aarhus University,
meget gerne give dem et alternativ til det og håber også det gi-
internationals as well as Danish.
ver de studerende nogle muligheder for at reflektere over julen”.
Price: 100 DKKR
Loa Mortensen, studenterpræst ved Aarhus Universitet: ”Alle, uanset baggrund og religiøsitet, er mere end velkommen, og det er vigtigt, at alle der deltager får en god dag
For more information: www.spaa.dk/christmas-eve2014.html og www.facebook.com/#!/events/ 709605929126574/
Repræsentanter i bestyrelsen
UNIVERSITETET ER IKKE EN PØLSEFABRIK Universiteter med snævre erhvervsrettede uddannelser, uden tid til fordybelse og med øget konkurrence mellem studerende kan blive resultatet af vor tids uddannelsespolitik. Regeringen og folketingets øvrige partier respekterer ikke universiteternes autonomi. De ser ingen problemer i at lede et universitet, som man leder en pølsefabrik. Af: Heidi Klokker og Andreas Birch Olsen De studerendes repræsentanter i betyrelsen
Når politikere og meningsdannere omtaler studerende på bestem-
rende har forskellige faglige interesser, og det er forkert at bede
te uddannelser som ’stud.ubrugelige’ eller udtaler, at ’vi skal ikke
et ungt menneske om, at vælge en anden uddannelse, end
uddanne til arbejdsløshed’, italesættes studerende som et pro-
den vedkommende gerne vil have. Man bliver dygtigst inden-
dukt, der ikke kan afsættes på markedet og universitet som en fa-
for det område, hvor man har sine interesser. Og jo dygtigere
brik, der ikke er optimeret i forhold til aftagerne af dens produktion.
man bliver, jo mere vil man også kunne bidrage til samfundet. Både på økonomisk på arbejdsmarkedet, men også værdimæs-
Denne retorik er ødelæggende. Et universitet skal ikke kun ud-
sigt i forhold til, i hvilken retning samfundet skal bevæge sig.
danne til et snævert arbejdsmarked. Et universitet skal uddanne folk, der kan udvikle arbejdsmarkedet. Et universi-
Vi, de studerende, kan ikke optimeres ved at øge konkurrence
tet skal ikke kun undervise i de særlige IT-systemer, der
imellem os. Udvalget for Kvalitet og Relevans foreslår at fjerne
anvendes i virksomheder i nutiden. Et universitet skal give os
retten til en kandidatuddannelse. Det gøres ved, at indføre ad-
evnerne i, både at anvende og udvikle nye IT-systemer. Et uni-
gangsbegrænsninger, så vi skal konkurrere mere med hinanden
versitet skal ikke fokusere på gamle forskningsresultater, men
om de få pladser. Men øget konkurrence de studerende imellem
derimod introducere de studerende for den nyeste forskning.
betyder ikke optimering, men derimod stagnation. Resultatet bliver, at flere studerende vil holde sin viden for sig selv. Den åbne
Vi, de studerende, skal motiveres til at undersøge og udvikle
diskussion og dialog mellem de studerende ødelægges, og et væ-
nye og alternative muligheder. Det er os, der er fremtidens op-
sentligt bidrag til den enkelte studerendes uddannelse forsvinder.
findere. Det er os, der skal udvikle samfundet. Det er os, der skal udvikle arbejdsmarkedet i nye retninger. Netop derfor er
Hvis politikere og meningsdannere virkelig ønsker at sikre positiv
det forfejlet at tro, at universitetet kan ledes efter produktions-
samfundsudvikling, skal de fjerne Fremdriftsreformen. De skal hol-
principper, såsom at; jo hurtigere og billigere, jo bedre. Vi er ikke
de op med at tro, at man kan flytte studerende fra den ene uddan-
produkter der skal optimeres af en Fremdriftsreform. Det tager
nelse til den anden, og de skal arbejde for, at mindske konkurrencen
tid at blive klogere på, hvor og hvordan man selv kan bidrage.
mellem de studerende. Et universitet skal fordre dannelse af hele mennesker. Det skal fordre kritisk tænkning og demokratiforstå-
Vi er ikke produkter i en fabrik. Man kan ikke bare beslutte at
else. Kun hvis universitetet lykkedes med dette, får vi et samfund
producere færre af den ene slags og flere af den anden. Stude-
i udvikling. Et samfund vi, de studerende, vil foretrække at leve i.
46
Nyt fra Studenterrådet
MÅNEDENS AKTIVIST
LEON RIX HVORDAN BLEV DU AKTIV I STUDENTERRÅDET/HVAD ER DET FEDESTE VED AT VÆRE AKTIV? Jeg har været med i Studenterrådet ved Aarhus Universitet i to år og har altid tænkt, at det var et spændende og vigtigt arbejde. Senest er jeg blevet udvalgsleder for Studenterrådets politiske udvalg, LUPUS. Herefter er jeg for alvor begyndt at arbejde med uddannelses- og levevilkårspolitik. Det kunne jeg nok have gjort før, men mest har det nok i virkeligheden handlet om at få mig taget sammen til at tage del i mere arbejde.
HVORDAN HAR DET VÆRET AT BLIVE UDVALGSLEDER
HVAD ER DIT RÅD TIL DINE MEDSTUDERENDE?
FOR LUPUS?
Sørg nu for at nyde studielivet! Glem for en stund, at ek-
Herre fedt! Når man er aktiv i Studenterrådet, herunder i LU-
samenerne lurer lige om hjørnet og tag del i det so-
PUS, møder man studerende fra alle mulige uddannelser.
ciale,
kulturelle
og
faglige
liv
bag
de
gule
mure.
Som udvalgsleder har man dermed en særlig mulighed for at præge, i hvilken retning de studerende i Aarhus skal gå, forHVAD LAVER DU OM 10 ÅR?
gjort. Det er fedt at høre om andres studiehverdag og sam-
Jeg har købt mig en gård uden for lands lov og ret. Jeg le-
men være med til at rykke universitetet i den rigtige retning!
ver af hjemmetørret skinke, pastaretter og alt for meget rødvin.
VIGTIGE DATOER
di man snakker med flere studerende, end jeg ellers ville få
STRESSSEMINAR 3. DECEMBER
Universitetsledelsen, vejledningscentret og Studenterrådet afholder seminar for at komme stress hos de studerende til livs
EKSTRAORDINÆRT FÆLLESRÅDSMØDE 9. DECEMBER JULEAFSLUTNING 15. DECEMBER
Alle samarbejdspartnere inviteres til juleafslutning på Studenterrådet
LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:
WWW.SR.AU.DK FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD
47
DELFINEN SØGER
L A Y O U T E R Aarhus Universitets største studentermagasin, Delfinen, søger en ny layouter, der skal stå for den grafiske udformning af magasinet. Delfinens team består af to redaktører, en layouter, frivillige skribenter og fotografer. Det er layouterens opgave at designe og sætte magasinet op samt at stå for kontakten med trykkeriet. Hver udgivelse aflønnes med et honorar på 1700 kroner, og du skal regne med at arbejde i omegnen af 25 timer om måneden. Arbejdet er meget koncentreret omkring opsætningsweekenden. Du skal have... • Indgående kendskab til PhotoShop, InDesign og Illustrator • Et øje for grafiske løsninger • Lyst og tid til at arbejde koncentreret op til deadlines GENERELT OM MAGASINET DELFINEN Delfinen er studiemagasinet på Aarhus Universitet. Delfinen er uafhængig og skabes af sine skribenter, fotografer og alle andre studerende, der er tilknyttet. D e l f i n e n udkommer otte gange om året i et oplag på 5.000 stk. Delfinen kan findes i en række standere rundt omkring på universitetet og andre uddannelsessteder i Aarhus. Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Delfinen sætter fokus på studierelevante emner på en væsentlig og vedkommende måde. DET PRAKTISKE Send din ansøgning til delfinen@sr.au.dk og vedlæg CV og eksempler på grafisk arbejde. Ansøgningsfrist: 18. januar 2015. Samtaler afholdes i uge 4 NB! Du skal kunne deltage i redaktionsmødet d. 28. januar 2015 Yderligere oplysninger – kontakt: Generalsekretær, Sarah Momtaz, tlf. 51 72 41 24 Layouter, Thea Renneberg, tlf. 28 77 29 55 www.delfinen-magasin.dk www.facebook.dk/delfinen-magasin