Delfinen #184

DELFINEN #184 | NOVEMBER 2013

INTERVIEW MED

DOVNE

ROBERT

“JEG SNAKKER GERNE

OM MIG SELV

HVIS FOLK VIL

B E TA L E

FOR DET”

FOR STUDERENDE AF STUDERENDE

Hvis alle bare var...

SKRIBENTER Anders Grønborg Andersen Cecilie Risager

Som os studerende. Ikke meget, på den måde ville ølbowling og Kapsejlads hurtigt komme på OL-programmet, men bare lidt. For eksempel er den viden, vi tillærer os, blevet modelleret utallige gange for at blive til den masse, den er nu.

Igennem en videnskabelig tradition er viden noget, der bevises. Den har ikke, den form den har, fordi nogen siger, at ”sådan er det”, men fordi vi er blevet enige om, at sådan må det faktisk forholde sig. I hvert fald indtil nogen kommer med et bedre forslag.

Det er noget af det mest fantastiske ved at være studerende. Viden er noget, der forhandles. Hvis du har et videnskabeligt holdbart resultat, er andre nødt til at købe den – eller i det mindste forholde sig til den. Det er selvfølgelig muligt at være uenig, men kun på en faglige og produktiv måde. Sådan former vi studerende, og de tidligere studerende især, trylledejen af viden.

Alt det ville jeg ønske, galt for hele befolkningen.

Det er især relevant her i november, hvor både kommunalvalg og universitetsvalg afholdes. Den meget omtalte ’Dovne’ Robert Nielsen stiller op til kommunalvalg og fortæller blandt andet på side 8 om, hvilke ændringer han gerne ser ske.

Det kan vi som studerende passende forholde os til både åbent og kritisk.

På side 28 kan du læse om Jeppe Mikkelsen, yngste folketingsmedlem og studerende på Aarhus Universitet. Han fortæller om, hvordan ingenting rykker sig i Folketinget. Det er ikke muligt at blive enige om alt, langt fra, men hvis man var mere åben – måske bare en smule – kunne de politiske og rigide æsler måske rykke sig lidt mere. Jeg synes netop, at denne åbne og kritiske holdning er værd at have in mente, når du læser om soldaten Anders Olesen på side 32, der har været udstationeret i Afghanistan. Artiklen giver et nuanceret billede af en helt anden uddannelse, end den vi får her på på Universitetet.

Vi læser og lærer om liv og død. Han oplever det.

Det er beundringsværdigt at holde fast i sit standpunkt, så længe det skyldes klar overbevisning fremfor stædighed. Men det er endnu mere beundringsværdigt, at have viden, mening og tro, som er lavet af modellervoks og ikke af sten.

Claus Linddahl Hansen ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Daniel B. Hakimi Kent Toft Nielsen Louise Juhl Andersen Malene Madsen Christensen Paul Greiner Signe Klange Thomas Schumann FORSIDEFOTO Bonnie Hvillum LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Bonnie Hvillum REDAKTIONSCHEF Rasmus Lund Nielsen ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Claus Linddahl Hansen MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Scanprint A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste deadline for annoncer er den 15. november Næste deadline for artikler er den 17. november Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

INDHOLD #184 | NOVEMBER 8

F O R D OV E N T I L AT G Å I

HUNDENE -INTERVIEW MED

DOVNE ROBERT 16

18

SKÆGMODE

BLANDT STUDERENDE

DEN SIDSTE BETONKOMMUNISTISKE B A S T I O N I E U R O PA

LIGGER I

UNIPARKEN 28

DEN YNGSTE MAND

PÅ BORGEN “KALD MIG BARE MAGTLIDERLIG!”

32

S O L D AT TUR RETUR

EN ØJENVIDNESKILDRING

FRA AFGANISTAN LEDER - KORT NYT FRA AU - ORDET ER DIT - BILLEDSERIE - DELFINEN ANMELDER

DELFINEN | KORT NYT

KORT NYT FRA AU

NY FOND SAMLER STRATEGISK FORSKNING OG INNOVATION

VI FÅR DET BEDSTE FRA TO VERDENER

POLITISKE BUDSKABER, DER VIRKER

Samtlige Folketingets partier er blevet enige om at etablere en ny samlet innovationsfond med et årligt budget på omtrent 1,5 milliarder kroner. Fonden, der har fået navnet, ‘Danmarks Innovationsfond – Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation’, sættes i verden i 2014. ”Jeg forventer, at vi får en slagkraftig fond, der kan styrke sammenhængen mellem forskning og erhvervsliv. Og jeg synes, der ligger et utrolig vigtigt signal i, at der er så bred politisk opbakning til aftalen. Det betyder, at der bliver stabile rammer for det arbejde, vi som universitet laver med strategisk forskning og innovation”, siger dekan for vidensudveksling på Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg.

Bopæl på Sjælland. Uddannelse på universitetet i Aarhus og arbejde i Måløv. Det er virkeligheden for Mette Ladefoged og Lise Høj Thomsen. De er begge indskrevet som erhvervs-ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og ansat i Novo Nordisk A/S. Mette Ladefogeds ph.d.-aftale var startskuddet til den samarbejdsaftale, som Aarhus Universitet og Novo Nordisk A/S har underskrevet. Hun forsker i diabetisk øjensygdom. Også Lise Høj Thomsen, som forsker i diabetisk nyresygdom, er ansat i Novo Nordisk A/S. Hun er startet på sin erhvervs-ph.d. og var specialestuderende i virksomheden, da hun blev opmærksom på muligheden for et forløb med det særlige erhvervsfokus.

I det moderne samfund møder vælgerne dagligt budskaber fra politikere og meningsdannere. Nogle af disse budskaber har en afgørende indflydelse på vælgernes holdninger, andre ikke. Men hvad afgør, om et budskab rammer os eller ej? Vi ved fra psykologien, at vi mennesker instinktivt reagerer mere på nogle ting fremfor andre. Vi ved dog overraskende lidt om, hvad der præcist afgør, om politisk kommunikation overbeviser vælgerne. Med en næsten seks millioner stor bevilling fra Velux Fonden vil lektor Michael Bang Petersen og adjunkt Lene Aarøe fra Aarhus Universitet nu undersøge sammenhængen mellem vores psykologi og effekten af politisk kommunikation.

AU-nyheder den 04.10.2013

AU-nyheder den 09.10.2013

AU-nyheder den 14.10.2013

Fotos: Colorbox

STUDERENDE BYGGER DANMARKS STØRSTE 3D-PRINTER

SKATTELOFT SKÆVVRIDER VELFÆRDSSTATEN

NYT RODET PLANETSYSTEM GØR OPRØR MOD TEORIERNE

En hel kubikmeter stor og fuldt funktionsdygtig 3Dprinter står nu klar til brug på Aarhus Universitet. Det er Danmarks største af sin art, og den er bygget på en weekend af 18 ihærdige ingeniørstuderende. 3Dprint er en af fremtidens mest fascinerende teknologier og er af mange blevet udnævnt til katalysator for en ny industriel revolution. ”Udviklingen på området går stærkt, og nye open source platforme på internettet gør teknologien tilgængelig for mange”, forklarer Christian Perti, adjunkt ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. Han har beskæftiget sig med 3D-printteknologier i de seneste fem år: ”Der er sket meget i de seneste par år. Printerne er blevet hurtigere, mere præcise, og printmaterialet er blevet væsentligt billigere.”

Statens stramme styring af kommunernes økonomi er et problem for demokratiet, mener professor Jens Blom-Hansen. De danske velfærdsgoder bliver støt og roligt fordelt mere og mere ulige mellem landets kommuner. Den udvikling har været i gang siden starten af 2008, hvor man med hård hånd begyndte at styre kommunernes udskrivning af skatter.

De enkelte kommuners skatteindtægter er reelt låst fast, mener professor Jens Blom-Hansen, der forsker i forholdet mellem stat og kommuner på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. ”Skatten er krumtappen i det politiske arbejde. Når retten til at tilpasse skatten til en kommunes behov er sat ud af kraft, kan man jo spørge, hvad der så er tilbage,” siger Jens Blom-Hansen.

Planeterne om vores egen Sol kredser i et velordnet system. Inderst ligger de små klippeplaneter, yderst finder vi de store gasplaneter, bl.a. kæmpeplaneten Jupiter, og alle planetbanerne ligger i næsten samme plan. I følge astronomernes teorier for planetdannelse er det oftest sådan. Men et nyt planetsystem udfordrer teorierne. En international forskergruppe med aarhusiansk deltagelse har for første gang observeret et planetsystem, hvor værtsstjernen er skæv i sin rotation i forhold til planeternes kredsløb.

Opdagelsen har mere eller mindre rystet grundvolden i astrofysikernes teori for, hvordan solsystemer skabes, da dette system er meget anderledes end vores eget – og stort set alle andre kendte systemer for den sags skyld.

AU-nyheder den 16.10.2013

AU-nyheder den 17.10.2013

AU-nyheder den 17.10.2013

5

u Har d dele u vil d , t e ende? r nog e d u t ndre s N giver a d e m INE DELF ordet! dig

Ordet er dit

Delfinen giver ordet til Paul Greiner. Han er udvekslingsstudent og kommer fra Berlin, hvor han læser nordiske studier og økonomi. Hvordan ser udvekslingsstuderende os danskere? Og hvad har det med skumfiduser at gøre? Paul Greiner har svarene Paul Greiner

Erasmus-syndromet

6

Forstil dig, at du bliver kidnappet, kastet i en lastvogns mørke indre med en pose over dit hoved og skumfiduser i ørene. Og så bliver du smidt ind i et andet land, helt alene og uden at vide, hvor du egentlig er. Måske lyder det lidt åndssvagt, men der findes gode grunde til at påstå, at det ligner princippet i det europæiske mobilitetsprogram, ERASMUS. Uanset hvor meget en verdensborger man er, når vi tager til et andet land, har de fleste af os en forestilling om, hvordan den lokale kultur og befolkning er. En forestilling, som ikke bygger på egne erfaringer. Disse forestillinger er nærmere udtryk for en fælles social repræsentation af “de andre”. At lukke ørene for dem er næsten umuligt. Stereotyperne er som en klæbrig masse, en blanding af rygter og vitser samt fremstillinger i kunst, litteratur og som smagsstoffer i de nye medier. Ikke andet end skumfiduser. Filtre, der sorterer vores sanseindtryk. Når vi fjerner posen fra hovedet, blinker til Banegårdspladsen for første gang og spidser ørerne, sidder kliché-skumfiduserne også stadig i vores udvekslingsører. Og det, vi sanser, passer jo også meget

godt: For det første er der lugten af ristede hotdogs fra en af Danmarks utallige pølseboder. I næste øjeblik suser en flok meget lækre cyklister forbi. Lette som ingenting. Som om de var på jagt efter den prikkede bjergtrøje. Og dy jer, når I løber på cykelstien. Så runger det i et sprog, der igennem skumfidusørerne lyder som en blanding af japansk og en øre-næse-hals lægebehandling: “For helvede! Pas dog på, røvhul!” Takket være skumfiduserne tager det ikke lang tid før hjernen realiserer: “Alright, das ist also Dänemark, n’estce pas?” Måske er bortførelsesmetaforen alligevel lidt skæv.

“Stereotyperne er som en klæbrig masse, en blanding af rygter og vitser samt fremstillinger i kunst, litteratur og som smagsstoffer i de nye medier” Som regel bliver man jo ikke kidnappet. I hvert fald ikke af andre mennesker. Oftest er det snarere eventyrlysten og nysgerrigheden, som sætter os i bevægelse. Det, der får os

trænger du til noget at rive i? til at skue frem mod nye horisonter. At stille spørgsmål. Og at lytte. Det passer næppe sammen med skumfidusørerne.

Mit møde med Morten Menigmand Idéen med dette skriv var at kaste et blik på Aarhus og den typiske dansker, udefra. Som udvekslingsstuderende.

Problemet var bare: Hvor finder jeg den typiske dansker?

Jeg lå på lur og ventede på et karakteristisk eksemplar: En studerende på samfundsfag med en asymmetrisk, lidt smørrebrøds-agtig frisure, neon-grønne kondisko og bevidst afslappede DBU-bukser, han var desværre anti-alkoholiker, og det kunne ikke være særlig eksemplarisk i Kapsejladsens hjemby. En ven fra kollegiet, som er verdensmester i at skabe hygge, brød sig ikke om den angivelige danske tilbageholdenhed. Og selv de mest traditionsbevidste rugbrøds-, wienerbrøds- og julefrokosttilhængere kunne ikke blive enige om at kalde Dansk Folkeparti for enten en vigtig forsvarer for de danske værdier eller en fandens stor pain-in-the-ass. Det slog mig, at jeg forsøgte at finde den størst mulige overensstemmelse mellem stereotyperne og realiteten. Jeg havde selv skumfiduser i ørene, mens jeg ledte efter min drømme-dansker. Men hvis der var en ting, stereotyperne aldrig vil kunne forklare, så er det samfundets mangfoldighed. Desværre, må jeg sige med hensyn til min artikel, fordi jeg nu intet andet valg havde end abstraktion.

Så få dig et spændende studiejob i hjertet af Aarhus. Bliv en del af et ungt salgsteam med et ekstremt stærkt socialt sammenhold.

“Så runger det nemlig i et sprog, der igennem skumfidusørerne lyder som en blanding af japansk og en øre-næse-hals lægebehandling” På Danmarks Statistiks webside fandt jeg endelig min eksemplariske dansker. Han er 39,7 år gammel, blev gift for 4,7 år siden og skilt igen efter 3 år af ægteskab. Han bor alene i en lejlighed på 52 kvm, kan godt lide velfærdsstaten, men hader at betale skat og skal dø som 77,3-årig. Kort sagt er han temmelig gennemsnitlig. Og selvom jeg ved en hel masse om hans privatliv, har jeg aldrig snakket med ham.

Det gør ærlig talt Morten Menigmand yderst uinteressant.

Burn, skumfiduser, burn!

Selvfølgelig er det ikke bare udvekslingsstuderende, som lider af skum-ørebetændelse. Danskerne har i mange tilfælde selv en forestilling om en fælles identitet. Det kan føre til, at klichéerne bliver en selvopfyldende profeti. Jeg tror ikke, at man kan ødelægge stereotypernes indflydelse på vores verdenssyn. Og det er da heller ikke nødvendigt. Men hvis vi kunne indtage et kritisk standpunkt hver gang, der er tale om den typiske dansker, kunne det gøre den gensidige udveksling rigere. Bare for at sparke diskussionen i gang. Og sørge for, at skumfiduserne kommer lidt i ilden. Det vil sige, at de karameliserer på overfladen og smelter indeni. Det er nemlig lidt kedeligt at tale om gennemsnitsdanskere som Morten Menigmand. Og lidt misvisende at tale om typiske danskere. I den forstand: Ha’ det sjovt med grilningen!

en med Scan kod g mød mobilen o gaer olle dine nye k o! ide på vores v

studiejobiaarhus.dk · telefon 8620 6969

For doven til at gå

I HUNDENE Kommunalvalg og universitetsvalg. De studerende får en travl stemmemåned.

Delfinen har fanget én af de mest interessante og excentriske kandidater, der stiller op til valg her i november. Med store armbevægelser, fed københavnsk accent og ensmøg i kæften gav ’Dovne’ Robert Nielsen svar på tiltale, udspurgt om selviscenesættelse, kommunalvalg og privatliv. Tilbage står spørgsmålet: Politiker og kunstner eller plattenslager og gøgler?

Malene Madsen Christensen

Bonnie Hvillum

Robert Nielsen blev landskendt som Dovne Robert i 2012, da han i tv-programmet På den 2. side stod frem og fortalte, at han foretrækker at leve af kontanthjælp fremfor at tage et lavtlønnet job. Programmet satte gang i en heftig debat om det danske velfærdssystem. For Dovne Robert er der dog løbet meget vand under broen siden 2012. Han stiller nu op til kommunalvalget i København den 19. november. Delfinen tog en snak med Robert Nielsen på en café i hans vante omgivelser midt på Nørrebro.

Robert Nielsen eller Dovne Robert

Hvordan har det været at gå fra at være ukendte Robert Nielsen til at blive kendt som Dovne Robert?

10

“Det har været en spændende, men også til tider hård proces, som jeg stadig ikke er færdig med. Jeg har ikke haft nogen langsigtede planer med det, der er sket, men jeg vil prøve at anvende det bedst muligt. Det synes jeg også, at jeg har gjort. Jeg synes, at jeg prøver at lægge noget

indhold i navnet Dovne Robert, som ligger ud over den overfladiske betragtning.”

Kan man sige, at du skelner imellem dig selv som Robert Nielsen og så det her image, du har fået som Dovne Robert?

“Man kan sige, at alle de attributter, der henviser til morgenstjernen og aftenstjernen, de henviser til Venus.

Sådan er det også med Robert Nielsen og Dovne Robert.

“Altså, “Kig på mig, jeg er en lille dreng”.

Opmærksomhed, sådan er jeg sgu, og det indrømmer jeg. Det er en stor del af det” De ting man kan hæfte på Robert Nielsen, kan man også hæfte på Dovne Robert og omvendt. Men der er alligevel

Delfinen tog en snak med Robert Nielsen på en café i hans vante omgivelser midt på Nørrebro

en forskel. Når du kommer her, er det for at interviewe Dovne Robert, men det er Robert Nielsen, der sidder og svarer. Jeg prøver netop ikke at spille en rolle som Dovne Robert, men når man taler om mig og behandler mig i en kontekst, så er jeg Dovne Robert, fordi jeg er det billede, som folk har af mig. Jeg prøver sådan set at glemme det billede. Jeg forholder mig til det, men jeg prøver også at lade være med at leve i det.”

Er du begyndt at kunne udnytte rollen som Dovne Robert til noget af det, du i virkeligheden gerne vil?

“Præcis! Jeg får mulighed for at medvirke i nogle ting, som er pisse interessante. For eksempel Robinson. Nu er jeg jo også begyndt at lave nogle reklamer og oven i købet tjene nogle penge. Det er et meget lidet flatterende øgenavn, men det har medført en masse positive forandringer i mit liv.”

Er der tidspunkter, hvor du spiller en slags skuespil?

“Selvfølgelig gør man det nogle gange, når der er kamera på. Altså, jeg kan sgu godt lide at være i centrum. Det er også derfor, at jeg bliver ved med at køre det her spil.

Altså, “Kig på mig, jeg er en lille dreng”. Opmærksomhed, sådan er jeg sgu, og det indrømmer jeg. Det er en stor del af det.“

Du er jo blevet kendt for din udtalelse om, at du hellere vil være arbejdsløs og uddannet end at vende burgere på McDonald’s.

“Mantraet er, at vi skal producere mere og arbejde så meget som muligt. Det er alment accepteret og oven i købet på venstrefløjen. Det er jo helt uhørt! Der findes andre ting i mit liv end at opføre mig på den måde, der er mest hensigtsmæssig for samfundsøkonomien. Der findes også det hensyn, der hedder mit eget liv og min egen personlige stolthed som menneske. Så vil jeg kraftedeme

Det undrer nok ikke nogen, at Robert Nielsens foretrukne transportmiddel er en Christianiacykel

hellere sidde derhjemme og gnave rugbrødsskorper i min fattigdom, end jeg vil bøje nakken og finde mig i hvad som helst på McDonald’s.”

mig at have. Men at være en betydningsfuld person, som folk lytter til og så oven i købet at få penge for det. Det er et højt ambitiøst mål, som jeg tror, at alle gerne vil.”

Hvad er din holdning til studerende i dag? Skal de så droppe studiet og gå på kontanthjælp, er det bedre?

Er det ikke tømt for indhold at ville være en betydningsfuld person i sig selv? Man skal vel også have noget, man vil udrette – ellers er det vel ikke noget værd?

“Nej, overhovedet ikke. Altså, jeg har aldrig droppet nogen af mine studier, fordi jeg ville have kontanthjælp. Når jeg har droppet mine studier, har det enten været fordi, at de var for svære - altså ligesom kinesisk, det var kraftedeme svært. Der havde jeg fejlberegnet arbejdsmængden i at lære at snakke kinesisk. Så læste jeg samfundsvidenskab på RUC, men det blev jeg ligesom træt af. Jeg blev træt af de der wannabe-akademikere. Så fik jeg et helt almindeligt fabriksarbejde, men det var så absolut ikke federe.

Jeg er ikke typen, der er i stand til at bukke nakken, når værkføreren står og er fucking urimelig. Sådan fungerer jeg bare ikke, vel.”

“Så vil jeg kraftedeme hellere sidde derhjemme og gnave rugbrødsskorper i min fattigdom, end jeg vil bøje nakken og finde mig i hvad som helst på McDonald’s”

Kan man forvente et fedt job, når man ikke har færdiggjort en uddannelse?

Hvad er det for en form for kunster, du er? En tanke- og idéskabende kunster, måske?

“Jeg synes, at den tekniske og organisatoriske udvikling i samfundet er kommet så langt, at der ikke behøver at være særligt mange lortejobs.”

“Ja, præcis! Jeg har jo skrevet en masse digte. Jeg kunne dog ikke få dem udgivet sidste år. Der var jeg åbenbart ikke berømt nok. I Danmark aner man ikke, om digte er gode nok eller ej, fordi der er så få, der læser digte. Det er et filantropisk marked. Digtsamlinger udgiver man for at være flink. Desuden har jeg idéer til en masse installationskunst, som alt sammen koster mange flere penge, end

Så hvad er drømmejobbet for dig, hvis du selv måtte vælge?

12

“Det ved jeg ikke. Jeg betragter mig selv som en kunstner i mere end én forstand. Jeg kunne godt tænke mig, at andre mennesker tog hatten af og sagde: “Fuck mand, han har et sygt verdensbillede. Respekt!””

“Der er en masse jobs, som jeg sagtens kunne forestille

Studieboliger til alle

jeg gider at skrabe sammen. Men når jeg siger kunster, mener jeg det også i mit syn på verden. Samfundet burde overveje, at der findes andre former for nytte end direkte økonomisk produktivitet. For eksempel sådan noget med at gå rundt og være en flink fyr, der ikke vil misbruge naturens ressourcer.”

Så hvad er det for nogle værdier, vi skal have?

“Vi skal nøjes med at producere det nødvendige i stedet for at producere mest muligt. På den måde har vi meget mere tid til hinanden. Til at slappe af og finde en identitet, der lægger udover, hvad jeg kan skabe, og hvor meget jeg kan få for det. Der mangler noget selvrefleksion hos det arbejdende folk. Det der produktivitetsflow er helt skørt. Det kunne være, at der var nogle andre parametre på, hvornår folk er glade. Danmark har verdens højeste skattetryk, men vi har også verdens lykkeligste indbyggere. Er der nogen, der gider at lave en sammenhæng imellem de to? Vores problem med fritidssamfundet er, at folk ikke laver det, de vil. De sætter sig bare ned og laver passiv afslapning foran tv’et. Og det er fordi, at de knokler sig ned på deres job!”

Politikeren Robert Nielsen?

Og nu stiller du så op til kommunalvalget i København.

“Ja, folk går helt amok. Især på venstrefløjen hvor de godt kan se, at jeg kan hente en masse utilfredse stemmer. Jeg har altid været politisk interesseret, men hadet de forskellige politiske partier af forskellige årsager.”

Hvad kan du bibringe med, hvis du bliver valgt?

“Jeg kan bibringe med et andet syn. Det er jo det, der er hele mit formål, at bringe et andet syn op og få almindelige mennesker ind i debatten igen. Og så vil jeg gerne gøre op med de mange fremherskende løgne. For eksempel at der skulle være en krise, og at vi er på røven. Alle parametre siger, at det er løgn. Jeg synes også, at borgerløn er en fantastisk idé både på et nationalt og et internationalt plan.

Det er min kæphest rent konkret. Jeg synes, at mennesket skal være i centrum. Vi har et meget fremmedgørende og menneskefjendsk system i Danmark over for syge og svage borgere. Jobcentret skal for eksempel hellere være et serviceorgan end et autoritært organ. Flere arbejdspladser, mere skat. Vi skal dele det arbejde, der er, så de arbejdsløse kan få noget at lave, og dem der arbejder i forvejen kan få lidt mindre at lave. Det eneste saliggørende

er ikke, at vi alle sammen er i arbejde. Det er en politisk løgn. Et moderne omstillingsparat samfund har brug for en arbejdskræftreserve.”

Tror du også, at de arbejdsløse tænker “Yes, nu er jeg en ressource for samfundet”?

“Problemet er, at de arbejdsløse ikke ser det sådan. En anden del af problemet er, at der heller ikke bliver set på de arbejdsløse som sådan. Da vi fik fuld beskæftigelse der midt i 00’erne, så gik det bare ned ad bakke. Bum! Så eksploderede boligboblen, og samfundsøkonomien røg helt ad helvede til. Det er rent lort det der med fuld beskæftigelse i den model, vi kører med i dag.”

“Jeg kunne godt tænke mig, at andre mennesker tog hatten af og sagde: “Fuck mand, han har et sygt verdensbillede. Respekt!””

Så hvad skal vi konkret ændre ved samfundsmodellen, som den er i dag?

“Altså, man skal jo læse økonomi i mange år for at svare på de der spørgsmål, men det er politikernes opgave at udstikke en kurs og derefter spørge eksperterne til råds.

Man kan sige, at der er nogle embedsmænd, som jeg føler svigter på nogle punkter, simpelthen fordi de ved mere og er klogere end deres politiske ministre. Det betyder, at embedsmændene har en enorm magt. Deres personlige holdninger og den konsensus, der er omkring embedsværket, er for styrende. Når almindelige mennesker og andre står af, bliver der lejlighed til, at folk som Pia Kjærsgaard kan stille sig op og sige: “Jeg har nogle holdninger, og dem har jeg ret til at have og bahbah”. Det kan jo ikke passe, at det kun skal være medlemmer af DJØF, der kan passe en politisk post i det her samfund.”

Hvad er din langsigtede plan, hvis du bliver valgt til kommunalvalget?

“Jeg kunne skidegodt tænke mig at sidde i folketinget.

Jeg vil gerne have næsen helt ned i papirdyngerne og se, hvordan det foregår derinde. Når man sidder her som almindelig borger, har man jo på fornemmelsen, at der foregår alt muligt lort bag ved de lukkede døre. Der er et misforhold imellem det politikerne siger og gør. For eksempel de vedtagne terrorlove, der gør, at man kan

Dovne Robert har haft god tid til at overveje livets og samfundets helt store spørgsmål

DELFINEN | INTERVIEW

blive sigtet uden at ens forsvarer får adgang til alle oplysningerne imod én. Samtidig laver man en offentlighedslov, der forhindrer almindelige borgere i at få indsigt i, hvad man sidder og aftaler.”

Privatlivet – hvem er Robert også?

Hvorfor tror du, at du har kunnet skabe så megen debat? Har du ramt noget bestemt i tidsånden?

“Jeg tror, at der er to ting i tidsånden, som jeg har ramt.

Jeg er faldet ned i et hul, hvor folk er meget skuffede over den røde regering. Der er en masse unge mennesker, som er meget skuffede over, at verden ikke er blevet særlig meget anderledes, efter at vi har fået en rød regering.

Den anden ting er, at nu har vi haft reality-tv i mange år, hvor alle stjernerne har været udvalgt på grund af, at de er nogle freaks i deres privatliv. Jeg kom ind i det, fordi jeg har nogle holdninger, og det var dem, der blev udstillet. Så jeg føler, at jeg har lidt mere at byde på end de der almindelige reality-tv-stjerner. Det er også den respons, jeg får.

Jeg gør mig ikke til for at være på tv. Folk synes, at jeg er vildt autentisk og ægte.”

“Jeg synes, at borgerløn er en fantastisk idé både på et nationalt og et internationalt plan. Det er min kæphest rent konkret” Er der noget i forbindelse med Dovne Robert og berømmelsen, som du har fortrudt?

“Jeg ville gerne have haft en mere velopbygget strategi og nogle delmål, men jeg vidste jo ikke, at alt det her ville ske. Jeg er begyndt at overveje, om jeg skulle samle mig sammen med nogle andre kræfter. Blive en del af noget større end bare Dovne Robert. For eksempel Forenede Demokrater eller Demokratisk Centrum. For at opstille et alternativ til det nuværende system.”

Tror du, at du ville brænde lige så stærkt igennem, hvis du ikke var den her lidt originale ener?

“Nej, det tror jeg nemlig ikke. Der er fordele og ulemper ved det. Lige nu skal jeg lave det hele selv, men altså.

Talk is cheap. Vi må se, hvor mange penge, der kommer ind på valgkampskontoen.”

Hvad lever du af nu?

14

“Lige nu lever jeg af de penge, jeg tjener på at lave reklamer og deltage i forskellige ting i medierne, foredrag og så videre. Jeg holder foredrag om mine holdninger, og om hvordan det har været for mig personligt. Jeg snak-

ker gerne om mig selv, hvis folk vil betale for det. Jeg har siddet derhjemme og råbt af tv’et i 25 år, nu er jeg bare lykkelig for at få lov til at sige min mening.”

“Jeg har siddet derhjemme og råbt af tv’et i 25 år, nu er jeg bare lykkelig for at få lov til at sige min mening” Du har en datter på 9 år, hvordan har hun taget det?

“Jeg har hende fire dage hver anden uge. Hun var træt af det i starten, fordi de andre sagde “Dovne Robert, haha”, når jeg hentede hende nede på fritidshjemmet. Men det er gået hurtigt væk, fordi, hvor mange har kendte forældre?

Hun er stolt og glad over, at far er på tv. Men hun skælder mig ud, hvis folk kommer hen og giver hånd, når jeg står og snakker med hende. Nogle gange, når vi er ude, kan hun finde på at sige “Dovne Robert” højt, så de nærmeste lige kan høre det.”

Er der nogen, der har inspireret dig som menneske?

“Jeg har altid været meget eksistentialistisk i forhold til Gud og mennesket. Jeg har virkelig været sur over, at der ikke var nogen at være sur på. Jeg kan ikke forlige mig med verdens ondskab. Uanset om den er universelt betinget via en manglende Gud, eller det er samfundets skyld. Jeg har altid været inspireret af de store forfattere.

Dostojevskij, Tjekhov, Rousseau, Sartre og Camus. Jeg elskede de franske eksistentialister, da jeg var ung. Men det er et problem at læse dem som ung, fordi man har en tendens til at tage sig en tyveårig druktur bagefter. Tom Kristensens karakter, Ole Jastrau, fra Hærværk er en helt for mig. Han er skidesur over, at mennesket ikke har en sjæl og drikker sig ihjel. Jeg har det lidt på samme måde, men jeg evner ikke at gå i hundene.”

Har du forsøgt at gå i hundene?

“Ja, det har jeg, men min selvopretholdelsesdrift er for stor. Jeg får for mange tømmermænd. Jeg drikker ikke nok, tager ikke hårde stoffer og kan ikke ryge min instrumentelle fornuft helt væk i hash. Og så sker der noget, når man får et barn. Der er en masse ting, der bliver fuldstændigt ligegyldige. For eksempel om der er nogen større mening med livet. Svaret på alle mine eksistentialistiske problemer var simpelthen at få et barn. Det viste sig også at være svaret på mange af mine instrumentelle problemer. For eksempel det der med, at man er tvunget til at tage sig af ungen, ik?! De skal jo have mad og tøj. Det har tvunget mig til også at tage mig sammen på det personlige plan.”

Hvad er dit bedste råd til én, som vil begynde at gro et skæg? ”Jeg tror, det ligger i generne. Bare bliv ved med at prøv.”

Hvad er dit bedste råd til én, som vil begynde at gro et skæg?

“Lad være med at barbere det. Så enkelt er det. Men klip det efter form.”

Sune, kinesisk

Kasper Madsen, religionsvidenskab, læser tilvalg på engelsk.

Hvad er dit bedste råd til én, som vil begynde at gro et skæg? ”Du scorer ikke på skægget. Pigerne vil bare gerne flette det.”

Hvad er dit bedste råd til én, som vil begynde at gro et skæg? ”Keep a balance between roughness and tightness.”

Thor Ivan Nielsen, filosofi, læser tilvalg på religion, politik og samfund

Jan Hein, kognitiv semiotik

DELFINEN | VOXPOP

SKÆGMODE BLANDT STUDERENDE November eller Movember?

Det er ligegyldigt. Det er under alle omstændigheder måneden, hvor mange mænd eksperimenterer med skægget. Delfinen har mødt nogle studerende, som har erfaring på området, og som giver råd til, hvordan sådan et skæg skal gros Kent Toft Nielsen & Louise Juhl Andersen

Kalexanderson

DELFINEN | ARTIKEL

Den sidste betonkommunistiske bastion i Europa ligger i Uniparken Kammerater!

Gik man og troede, at kommunismen forsvandt i Europa, da Berlinmuren faldt, har man ledt de forkerte steder. Bevæger man sig ind i universitetsparken, et stykke sydvest for søen, kommer man til et lille hus, hvor kommunismen har gemt sig de sidste mange år. I hvert fald hvis man kommer en fredag eftermiddag. Her, i Biologiens Hus, har Biologisk Fredagsbar hjemme, og deres ædle mission er at bringe øl til de trængende horder

Signe Klange

Revolutionen er i morgen Når man træder ind i Biologisk Fredagsbar, oplever man straks et sus af solidaritet med arbejderklassen. Dugene på bordene er røde, fanen der vejer over baren er rød, medlemmerne er røde – og har også rødt tøj på. En flok piger sidder og maler neglene røde, med hammer, sejl og stjerner ovenpå i gult, mens fyrene henter ølkasser op fra kælderen eller fortæller anekdoter. Fra højtalerne lyder ”Born to be wild” og ”Avanti Popolo”, som de mere garvede bargæster synger med på, mens de nyligt ankomne kigger forundrede rundt. Her bliver folkesundheden hævet hver eneste fredag – selv imellem jul og nytår. I baren sider alt fra friske, unge russere til sure, gamle mænd og kvinder samt en enkelt professor eller to, som har ladet sig lokke frem af de mange øl, som sælges i proletarernes bar.

“Det blev besluttet, at de måtte sørge for, at Biologisk Fredagsbar skulle være en kommunistisk bastion. Selv hvis den skulle blive den sidste i hele Europa!”

18

Historien bag valget af barens kulør og tilhørsforhold skal findes helt tilbage i firserne. Her sad en flok barmedlem-

mer en sen aften og diskuterede tidernes ugunst over en lunken håndbajer. Det blev besluttet, at de måtte sørge for, at Biologisk Fredagsbar skulle være en kommunistisk bastion. Selv hvis den skulle blive den sidste i hele Europa! Og som sagt, så gjort. Biologisk fredagsbar har holdt den røde fane højt hævet lige siden! Fra de var henvist til en trappegang foran informationskontoret før år 2000, til deres nuværende, glorværdige position i Biohusets køkken blandt gulvklude og køleskabe med tvivlsomt indhold.

Fordeling af produktionsudbyttet Fredagsbaren har en stolt tradition for at give alt hvad de tjener tilbage til folket. Når året går på hæld, bliver alle de tjente penge skrabet sammen i en stor pulje, og den årlige fødselsdag arrangeres. Dette går livligt for sig med festtelt foran Matematisk Kantine, live bands, fadøl og øl-stafet, som Fredagsbaren sætter en ære i at vinde. Her kan man mærke, at Fredagsbaren er til for folket – og at folket er til for Fredagsbaren. Alle barens medlemmer arbejder frivilligt for fællesskabet ud fra den ide, at det er vigtigt, at der findes forskellige fora, som de studerende kan mødes I – også nogle som ikke er faglige. Denne frivillige arbejdsvillighed udmunder sig blandt andet i det mest imponerede

Der er et stærkt sammenhold blandt det hårdtarbejdende folk i den Biologiske Fredagsbar

øludvalg på det meste af universitetet. Afhængigt af årstid kan der købes omkring 20-25 forskellige slags flaske-øl, hovedsageligt fra Thisted Bryghus og Refsvindige. Økologiske øl bliver udvalgt frem for meget andet, dog har smag også stor betydning. Fredagsbarens medlemmer er altid gode til at hjælpe uerfarne øldrikkere med at vælge en Bedstemors Stout eller en Limfjordsporter. Udvalget for folk, som ikke kan lide øl, består af Gammel Dansk, Sport Cola og en cider eller to, hvilket er en ret god indikator for hvor mange, der kan lide øl i denne bar. At kaste sig ud i så stort et udvalg vil for mange være en herlig øjenåbner, og det bliver svært at gå tilbage til gæret æblemost. Prisen for en almindelig øl er 10 kroner, mens alle guldøl koster 12 kroner. Disse priser gøres mulige, fordi baren ikke går ind for kapitalisme og derfor prissættes varerne så tæt på indkøbspris som muligt. Og så selvfølgelig fordi Fredagsbarens medlemmer også selv betaler fuld pris for øl – alle er vel lige!

gang hver halvanden måned. Til Lang Bar kan man finde live bands, dartturneringer eller lykkecykelhjul. Ølludo med ganske særlige regler er også en hæderkronet disciplin, og mangen en kombattant har måttet bukke under for det hellige bræt. Især indførelsen af den frygtede komodovaran, som lige så stille sniger sig ind på sit svækkede bytte, har gjort spillet særligt vanskeligt at gennemføre.

“Disse priser gøres mulige, fordi baren ikke går ind for kapitalisme og derfor prissættes varerne så tæt på indkøbspris som muligt” Den årlige kagekonkurrence er også et stort tilløbsstykke, hvor Propelpadden Pelle, Biologisk maskot, skal udformes i kage og bedømmes på smag, udseende og mængden af inkorporeret Gammel Dansk og bacon.

Biologisk Fredagsbar værner om underklassen Folket hylder den behagelige fadøl Til Lang Bar bliver der solgt fadøl frisktappet fra hanen.

Disse er Høker og Hancock Black, som nydes til langt ud på natten. Lang Bar ligger på udvalgte fredage, omtrent en

Er man studerende og fattig, kan det være svært at have råd til andet end øl. Dette prøver Biologisk Fredagsbar at afhjælpe ved årligt at arrangere en bustur til Tyskland, hvor slik og chokolades indkøbspriser er underklassen

Foto: UJMi

Hammer og segl har været symbol for kommunisme siden 1923, hvor det blev en del af Sovjetunionens flag

mere gunstige. Her kan studerende gå amok, mens barens medlemmer ser anerkendende til. Man møder op på parkeringspladsen foran Biologiens Hus en dag i november, hvorefter en hæsblæsende bustur ned gennem Danmark finder sted. I bussen spilles der banko om en pose rødløg, en karamel eller en universalklud, inden turen slutter ved grænsebutikkerne. Her udspiller sig endnu en tradition, for netop som bussen ankommer, er der sluppet en dræberkanin i menneskestørrelse ud. Den skal fanges hurtigst muligt, og det sker nemmest inde i Fleggaard ovre ved øllerne.

“Her er det også vigtigt at få gjort klart, at Fredagsbaren ikke er tilhænger af folkemord, ondskab eller diverse diktatorer og partier” Et varigt tema Det kan ske, at en sagesløs studerende kommer ind i baren og føler sig trykket eller ubehageligt til mode af den røde stemning. Barens medlemmer hælder ofte selv til den røde side af det politiske spektrum, men dette er ikke et krav, og Fredagsbaren selv er ikke et politisk parti. Her er det også vigtigt at få gjort klart, at Fredagsbaren ikke

er tilhænger af folkemord, ondskab eller diverse diktatorer og partier, men selv bestemmer hvilke dele af den kommunistiske ideologi, der passer ind i baren. Og så snart dette er gjort klart, og en øl er blevet skænket, plejer freden af sænke sig. I værste tilfælde bliver parterne enige om at være uenige i god fordragelighed.

Biologernes bar er, som biologerne gør!

I Biologisk Fredagsbar skal man ikke lede længe efter gummistøvlerne og sommerfuglenettene. Slipper et stankelben ind, stimler der sig straks en flok studerende sammen rundt om den og observerer og følger efter den.

Hvis ikke den kommunistiske del har vakt folks opmærksomhed, skal dette nok gøre det. Er det dejligt vejr, flytter Fredagsbaren ud på græsplænen foran Biologiens Hus, hvor Universitetsparkens diversitet kan beskues. Forsøger man at få et indtryk af Biologisk Fredagsbar på anmeldelsessider som mangospot.dk, går det hurtigt op for en, at biologer er nogle utroligt hyggelige psykopater, som opfører sig som vilde aber, når de tror, der ikke er nogen udefrakommende, der kigger. Dette passer forbløffende godt.

Christmas Eve with other students

Would you like to spend Christmas Eve together with other students?

Is your family far away, maybe even in another country? Or maybe you just want to try another way of spending this evening?

The Student Chaplain invites you to join us for a traditional Danish Christmas celebration on Christmas Eve, Tuesday December 24th (exclusively for students).

Place: the Student Chaplain Jens Munk’s home at Blåmejsevej 14 8210 Aarhus V. Time: We meet at 3 PM, but you may also join us at a later time, if you prefer so.

Price: 100 Dkr. Sign up: kontor@smaa.dk. Please let us know that you are coming before Friday the 20th of December. If less than 10 students sign up, we have to cancel the event.

More info at www.studenterpraest-aarhus.dk/in-english.html

HØJDE

Man føler sig underligt lille, når man står ved siden af en høj bygning. Det er vel derfor, man forsvinder i New York. Fordi alting er så højt, at man selv bliver mindre, end man var, da man kom. Det er den uheldige konsekvens ved storbyer, at man risikerer at blive væk sådan for alvor. Omvendt er der noget fascinerende ved bygninger tæt på skyerne. Det er nærliggende, at de repræsenterer en art modernitetens transcendentale stræben. Hvis vi bare kunne bygge langt op over skyerne, ville vi, kunne se, hvad der foregår – og helt sikkert mere klart end igennem en flyrude.

Det griber sikkert alt sammen tilbage til myten om Babelstårnet, når vi samtidig kan konstatere, at det der oftest tales i høje bygninger, er engelsk. Det er et billede på globalitet og en forsvindende ensartethed som en naturlig konsekvens. Alligevel er det kun godt at stræbe højt. Det er det, vi gør på universitetet og heldigvis mere nuanceret end mange andre steder. Store bygninger er jo også en fallos: store smarte mænd bygger store smarte bygninger. Det er ikke sådan, vi ser billederne – og heldigvis. Det ville have været en sørgelig og fuldstændig ligegyldig pointe!

Rasmus Lund Nielsen

Cecilia Dybris Marini

DELFINEN | BILLEDSERIE

DEN YNGSTE MAND PÅ BORGEN:

“KALD MIG BARE MAGTLIDERLIG!” DET YNGSTE MEDLEM AF FOLKETINGET HEDDER JEPPE MIKKELSEN. SOM 20-ÅRIG BLEV HAN VALGT IND FOR DET RADIKALE VENSTRE OG INDTOG DERMED PLADSEN SOM DEN TREDJE YNGSTE MF’ER NOGENSINDE. SAMTIDIG LÆSER HAN STATSKUNDSKAB PÅ AARHUS UNIVERSITET

Thomas Schumann

Studierne sluger såvel tid som overskud fra de fleste.

Nogle har måske tid til frivilligt arbejde eller et deltidsjob ved siden af studiet, men de færreste ville nok kunne se sig selv arbejde 60-65 timer, pendle frem og tilbage mellem Aarhus og København og tilmed være i mediernes søgelys. Det er imidlertid realiteten for Jeppe Mikkelsen, der læser Statskundskab på Aarhus Universitet, samtidig med at han hver uge repræsenterer Østjyllands Storkreds i Folketinget.

“Folketingsmedlemmer kan påvirke hist og her. I ny og næ kan man få sat et aftryk” Jeg møder ham i hans lejlighed på Nørre Allé i Aarhus.

Det første jeg ser, da jeg træder ind i stuen, er et stort elghoved, der hænger på væggen. Jeppe har opkaldt det efter en kendt dansk politiker. Det fulde navn må man selv læse på dén guldplade, der hænger under hovedet, men jeg får lov til at røbe, at fornavnet på politikeren er Mogens.

og jeg kunne se, at jeg var valgt ind. Det er mærkeligt, for der er ikke nogen, der ringer og siger: ”Tillykke, du er valgt ind i Folketinget.” Det bliver offentliggjort igennem medierne. Lige pludselig begyndte min telefon at ringe helt vildt. Den gik faktisk ned. Den crashede simpelthen, fordi der var så mange sms’er, beskeder på Facebook og så mange opkald på én gang. Imens løb jeg forvirret rundt, var inde at hoppe i min seng og vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde. Vi havde holdt fest på valgaftenen, men ikke tænkt på, om der også skulle være fest dagen efter.

Der havde udviklet sig en spontan fest hos min mor, så jeg blev nødt til at tage hjem til hende. Jeg kan huske, at jeg klokken to om aftenen stod med et glas champagne i hånden og fik et opkald: ”Det er Magrete (Vestager, red.)” og så sagde hun: ”Tillykke, det var fandeme imponerende!

Jeg vil godt se dig i København i morgen klokken ti.”

“Der er måske også nogle sætninger i regeringsgrundlaget, der er relativt tæt på noget, jeg har skrevet”

”Jeg vil godt se dig i København i morgen klokken 10”

28

Tilbage i 2011 havde Jeppe ikke regnet med at blive valgt til Folketinget. ”Jeg troede kun, vi fik to mandater i Østjylland, og så kunne jeg måske blive førstesuppleant. Så kunne man komme ind og snuse lidt til det. Det var det, jeg turde håbe på. Det var først klokken seks om aftenen, dagen efter valget, at resultaterne fra Aarhus endelig kom,

Fingeraftryk på regeringsgrundlaget Således gik Jeppe fra blot at være den radikale fra Nim, en lille by lidt udenfor Horsens, til at blive Folketingsmedlem fra Østjylland. Det politiske arbejde tog fat med det samme: ”Vi gik direkte ind i forhandlingerne om regeringsgrundlaget, og vi var faktisk ret involverede i forløbet. Vi kom

DELFINEN | INTERVIEW

med indspil i løbet af processen, og der er måske også nogle sætninger i regeringsgrundlaget, der er relativt tæt på noget, jeg har skrevet. Hvilke der er tale om, kan jeg selvfølgelig ikke røbe, men det var en fed proces. Samtidig havde jeg lige haft de tre hårdeste uger i mit liv på grund af valgkampen, og jeg gik så direkte ind i de to næst hårdeste. Jeg har egentlig et meget godt helbred, men jeg måtte faktisk lægge mig nogle dage.”

sidste år på Statskundskab - på trods af en i forvejen hård arbejdsuge. ”Min uge ser typisk sådan ud, at jeg tager til København enten sent mandag aften eller meget tidligt tirsdag morgen. Så er jeg i København tirsdag, onsdag, torsdag som minimum. I løbet af de dage knokler jeg virkelig. Jeg kan snildt arbejde 40 timer i de dage. Det gør jeg så også, for at jeg bedre i weekenden kan tage til fredagsbar eller være sammen med familien.”

”Kan snildt arbejde 40 timer på tre dage”

Hvorfor valgte du at læse statskundskab? Er det for at blive en dygtigere politiker?

Man skulle tro, at Jeppes lykke var gjort. En plads i det politiske systems maskinrum er noget, kun de færreste 22-årige kan skrive på deres CV. Alligevel startede han

”Hvis jeg bare ville have en hardcore politisk karriere, så skulle jeg helt lade være med at studere. Så skulle jeg

“Lidt groft kan man sige, at der foregår flere politiske forhandlinger i Snapsetinget end i Folketinget”

flytte til København. Jeg studerer af to årsager. For det første fordi den gode politiker er den, som har et alternativ.

Du skal ikke stille op til Folketinget fordi, det er det eneste, du kan. Jeg ville for eksempel have det godt med bare at studere. Jeg misunder mine holdkammerater helt vildt.

Det er den ene årsag, at den gode politiker er den, der kan vælge politik fra. Den anden er, at jeg synes, det er fedt at være sammen med nogen på min egen alder og gå til fredagsbar i ny og næ. Det handler ligeså meget om det personlige og sociale.”

”Jeg er magtliderlig, alt andet ville sgu da være mærkeligt” Som folketingsmedlem konkurrerer man med 178 andre medlemmer af Folketinget om at få indflydelse, og det er her, Jeppe ser sin største udfordring i at være folketingspolitiker. ”Folketingsmedlemmer ændrer ikke verden. De ændrer heller ikke Danmark. De kan påvirke hist og her. I ny og næ kan man få sat et aftryk. Noget af det sværeste er nok at finde ud af, hvordan man kan få sat sine aftryk.

Hvordan man får udøvet og maksimeret sin indflydelse.

“Du skal ikke stille op til Folketinget fordi, det er det eneste, du kan”

30

Man er valgt til at have indflydelse, og det kræver magt.

Magt ses ofte som sådan et grimt ord. Jeg er magtliderlig, alt andet ville sgu være mærkeligt som politiker. Jeg gider ikke så meget ævl og kævl. Ofte drukner man i alt muligt andet. Der er meget rugbrødsarbejde på Christiansborg.

Det er for eksempel rugbrødsarbejde i Folketingssalen.

Salen er langt hen ad vejen et skuespil. Jeg har ikke så meget fidus til salen, hvilket måske er kontroversielt at sige, men vi ved i 99 procent af tilfældene, hvad vi og de andre vil sige. Det er fint, at salen findes og bliver brugt, for det er stedet, hvor partierne kan markere deres standpunkter overfor offentligheden – og det er vigtigt. Men det er ikke det, der flytter noget. Hvis man tror det, så er man naiv. Lidt groft kan man sige, at der foregår flere politiske forhandlinger i Snapsetinget end i Folketingssalen.”

“Folketingsmedlemmer kan påvirke hist og her. I ny og næ kan man få sat et aftryk” 141 millioner kroner er mange penge Som medlem af Folketinget for et regeringsparti har Jeppe dog haft mulighed for at få indflydelse på en række punkter. Selv er han mest stolt af, at den kriminelle lavalder er hævet og for at have rullet besparelser på efterskoleområdet tilbage. ”Jeg har været stolt af at have stået i spidsen for at få rullet VKO-regeringens værdikatastrofer tilbage.

Det er groft sagt, men der er bare stor forskel på de to regeringer. At hæve den kriminelle lavalder igen er en fundamental forskel i værdiopfattelsen. Det er fantastisk, at vi har fået det rullet tilbage. Og så har jeg jo arbejdet som efterskolelærer et enkelt år på Vandel Efterskole. Efterskolebladet skrev, at jeg var den yngste efterskolelærer.

Jeg har derfor meget fidus til det område, hvilket resulterede i, at jeg fik rullet besparelserne på efterskoleområdet tilbage. Man ville have sparet 141 millioner kroner. Det, synes jeg sgu, er mange penge!”

HVEM?

Jeppe Mikkelsen er 22 år og folketingsmedlem. Han kommer fra Nim, en lille by nær Aarhus, men bor i øjeblikket i Aarhus. Han er stifter af og formand for Radikal Ungdom Horsens og Skanderborg i 2007-2009.

298,-

10% Studierabat fratrækkes ved kassen

POLITIK

Jeppe Mikkelsens politiske forbillede er Svend Auken. I hans parlamentariske karriere har han fungeret som Retsordfører, ordfører for Færøerne og Grønland og ordfører for efterskoler, højskoler og friskoler. Han har desuden haft forskellige udvalgsposter, For eksempel har han siddet I Børne – og Undervisningsudvalget.

HADEBREV

Skønt Jeppe Stadig er ny i politik, så får han sin del af danskernes galde. Her er indholdet er en hademail med anonym afsender, som Delfinen har fået lov at vise: Emne: Pikhoved Du er squ da det dummeste, der kan gå på to ben.

Når jeg har mulighed, så pisser jeg dig i dit grimme fjæs.

Håber du IKKE bliver genvalgt.

VIDE MERE?

Hvis du vil vide mere om Jeppe, så er han at finde digitalt på Facebook og i kantinen på Statskundskab – eller måske i fredagsbaren.

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åbningstider man-fre kl. 10.00-17.00

soldat

t u r retur Det er populært blandt nogle akademikere at være imod krigsførelse, fordi det viser, at de er reflekterende, fredelige og dannede mennesker. ’Krig er aldrig løsningen’, siger de, men hvad er så løsningen?

Anders er soldat, og han har taget stilling Cecilie Risager

Cecilie Risager & Anders Olesen

DELFINEN | INTERVIEW

KRIG

Danmark har deltaget i krigen i Afghanistan siden 2001. 43 danske soldater har mistet livet og heraf 37 i kamphandlinger.

Efter 12 års krig er danske soldater nu begyndt at forlade kampzonen. I alt har 9500 danske soldater været udsendt.

ARMADILLO

Filmen Armadillo udkom i 2010. Det er et dokumentaristisk drama, der undersøger, hvad det vil sige at være i krig og som forsøger at forstå den komplekse situation.

Filmen skabte massiv debat i diverse medier først og fremmest nationalt, men også internationalt.

Anders Olesen var i Forsvaret i fem år. Han er nu 27 år og har været udstationeret i både Afghanistan og Kosovo.

Det er tre år siden, han var i Afghanistan, hvor han var udstationeret i Helmand-provinsen og boede i lejren Armadillo – ja, den samme som i filmen.

hjælpe mennesker. Jeg siger ikke, at grunden til at vi er med i krigen, er korrekt, og det er heller ikke mig, der skal forsvare det. Det har vi nogle politikere, der gør – eller burde gøre.

Hvorfor gik Danmark ind i krigen i Afghanistan?

Det bedste, der skete, var, at jeg udviklede mig personligt.

Jeg vil ikke sige, at jeg gik med skyklapper før, men de har åbnet sig meget, dem jeg nu havde. Jeg ser tingene i et større perspektiv. Jeg nyder det, jeg har i stedet for at være træt og ked af det, jeg ikke har. Jeg tager ikke ting for givet. Noget af det bedste, der skete dernede, var, at vi hjalp folk. Jeg føler, at vi hjalp folk. Og når man spurgte dem, sagde de, at de var glade for, at vi var der. Bare det, at jeg kan komme hjem og vide, at jeg har hjulpet ét menneske, mens jeg var der, det retfærdiggør min mission.

Det værste, der skete, var, at jeg så mine venner og kammerater blive skudt og sprunget i stykker. Jeg var blandt andet hjemme og begrave en af mine gode veninder.

Hvad var det bedste og værste, der skete dernede?

Jeg vil gerne tro, at formålet med den danske indsats var at skabe demokrati, men det ved jeg nok inderst inde, at det ikke kun var. Det havde at gøre med politik og penge.

Fra Anders Foghs personlige synspunkt kunne han blive NATO’s generalsekretær ved at støtte George Bush i krigen. For USA’s vedkommende kunne en af grundene være, at Afghanistan har 95 procent af alt opiumsalg i verden. Det er også en af grundene til, at de er taget derned: For at brænde det af.

“Jeg har altid følt, at jeg havde den rette ideologi: Jeg ville hjælpe mennesker”

Hvordan føles det at se sine venner såret eller dræbt?

Hvorfor deltog du i krigen?

34

Jeg har altid følt, at jeg havde den rette ideologi: Jeg ville

Man får en følelse af afmagt og vrede. Vrede rettet mod dem, som har gjort det. Specielt fordi det er en irregulær krig. Det er ikke sort mod hvid, det er ikke en uniformeret

styrke imod en anden uniformeret styrke. De klæder sig ud som lokale og prøver at snyde os. Det er frustrerende, når vi skal følge nogle love, som vi har skrevet under på.

Det kunne godt føles som om, at vi var bundet på hænder og fødder, mens de havde frit lejde til at gøre det, de havde lyst til.

“Jeg har haft en evne til at lukke af for det følelsesmæssige, når jeg arbejdede. Så når jeg gik ud af porten, slukkede jeg for knappen, der hedder følelser, og så arbejdede jeg” Hvordan føltes det at komme hjem?

Dagene efter den store velkomst i lufthavnen, da den umiddelbare glæde havde lagt sig, havde jeg det rigtig skidt. Jeg sov ikke i et par dage, jeg vågnede op med en tomhed, fordi livet går videre herhjemme. Og man vågner op til ingenting. Dernede har man været vigtig for nogen og noget, man har haft en opgave, og hvis man ikke udførte den, kunne det have konsekvenser. Herhjemme stod jeg op, men hvorfor? Jeg havde ikke nogen position, jeg var ikke vigtig – i hvert fald ikke på samme måde.

Tidligere blev soldater hyldet som helte. Hvorfor er det ikke tilfældet i dag?

Det er fordi, at krigen ikke er i befolkningens umiddelbare nærhed. Under 2. verdenskrig foregik tingene i de lokale folks baghaver. Det, tror jeg, er en stor del af det. Afghanistan, det er så langt væk. Irak, det er så langt væk. Det ligger perifært for dem. Hvis vi er der eller ikke er der – det betyder ikke noget for folk herhjemme.

Hvis man antager, at den naturlige reaktion for et menneske, der ser et andet menneske skyde ens ven, er at se dem som fjenden, tror du så, det er muligt ikke at opstille fjendebilleder?

Nej, for hvis man ikke skulle gøre det, så skulle man sætte sig ind i deres kultur. Så skulle man kende til deres historie; hvorfor situationen er, som den er. Det gør man også i store træk, men der er ikke tid til at lære at forstå præcist, hvorfor tingene er, som de er. Det er jo noget, man skal bruge fem år på universitetet for at sætte sig 100 procent ind i.

Har du fortrudt, at du tog af sted?

Nej, ikke et sekund. For det har gjort mig til den, jeg er.

Det har præget mit liv på en positiv måde, det har åbnet

min tankegang og synsvinkler på en masse ting og fjernet nogle skyklapper. Jeg tænker på en helt anden måde nu.

Tror du, at din tid i Afghanistan har ændret dig?

Ja, men kun til det positive. Man kommer til at sætte pris på de små ting og nyde de små øjeblikke. Man nyder den tid, man har i stedet for hele tiden at gå og vente på den tid, man måske ikke får. Jeg har haft en evne til at lukke af for det følelsesmæssige, når jeg arbejdede. Så når jeg gik ud af porten, slukkede jeg for knappen, der hedder følelser, og så arbejdede jeg.

Tror du, at der er nogle negative følgevirkninger ved at slå følelserne fra?

Ja, det kan der være, og jeg tror bestemt, at det er et problem i militæret. Men jeg tror, at det har meget at gøre med indstillingen til, hvad man skal lave dernede, og hvorfor man tager af sted. Jeg har været af sted med en del mennesker, som bare skulle af sted for at komme ned og pløkke. Jeg er ikke taget af sted for at skyde mennesker, jeg er taget af sted for at hjælpe mennesker.

Synes du, at det er forsvarligt at lade den slags mennesker tage af sted?

Nej – eller det kommer an på, hvad man vil. Hvis du tager derned for at hjælpe nogle mennesker, så nej, og vi er jo taget af sted for at hjælpe den afghanske befolkning.

Hvordan kan det være, at det danske militær ikke forhindrer det?

36

Jeg synes, at der mangler noget helt basalt som for eksempel en mental screening af soldater, at man taler med psykologer, inden man tager af sted. Det er der over-

hovedet ikke noget af. Jeg har ikke på ét tidspunkt talt med en psykolog, inden jeg tog af sted. Det, synes jeg, er grundlæggende forkert. Det kan godt være, at du er en god soldat, men du skal også have de rigtige bevæggrunde til at gøre det, du gør.

Armadillo i virkeligheden og på film Danske soldater anno 2013. Skydegale drengerøve, der ikke kunne få en anden uddannelse. Det er det, vi tænker, er det ikke? Var det ikke det, Armadillo viste os? Og hvad viste den os ikke?

“Jeg er ikke taget af sted for at skyde mennesker, jeg er taget af sted for at hjælpe mennesker” Mange, der har set Armadillo-filmen, har været forargerede over den måde, soldaterne taler om deres arbejde på. Hvad siger du til det?

Mange ting, der siges i den film, er taget ud af en kontekst.

Det er bare den omgangstone, der nu engang er. Det er en overlevelsesmetode. Man kan ikke gå og være gravalvorlig i seks måneder i streg. Man er nødt til at komme af med nogle af sine spændinger og frustrationer. Det gør man for eksempel ved at bruge sort humor. Man gør det for at lægge afstand til det, der er sket.

Mener du, at filmen giver et forkert billede af virkeligheden?

Jeg kender nogle af de gutter, der er med i den film, og de er ikke tilfredse. Det er jo i realiteten en dokumentarfilm, som er lavet om til en spillefilm. Så er det klart at for, at det skal sælge, så tager man det med, der er mest dramatisk.

Der er mange i Forsvaret, der er frustrerede over, at det er den eneste skildring af krigen dernede. Men det er et af nyhedskriterierne. Hvis det skal være relevant for en dansker, skal det enten være noget, der omhandler dem selv eller noget, der omhandler noget i deres nærhed.

De kaldte ham mand 5.- 7. november

Danmark trækker sig ud

Kvinden har erobret verden statsministerposten de høje uddannelser og hjemmet patenteret forældreskabet beslaglagt følelserne og konfiskeret kønsrollerne.

Hvad gør mænd, når nok er nok?

De fleste danske soldater forlod Afghanistan for lidt over en måned siden og blev ikke afløst af en ny. Det på trods af, at Danmark først skulle trække sig ud af Afghanistan i løbet af 2014. Men har vi i løbet af de ti års tilstedeværelse udrettet det, vi satte os for?

Hvad har de sidste ti års dansk tilstedeværelse i Afghanistan betydet?

Jeg tror, det har haft nogle konsekvenser for resten af verden, at vi har været dernede. Man har for eksempel ikke set mange terroraktioner, mens vi har været der. Det er nok noget af det, der frustrerer mig, at den lokale borger herhjemme i trygge, lille Danmark ikke kan se det store billede, som er, at jeg egentlig også tager derned for at beskytte ham eller hende. Når det er sagt, er jeg egentlig ligeglad med at få vist påskønnelse. Hvorfor er vi så anderledes, fordi vi har et erhverv, der er farligt? Det er jo bare et erhverv, man har valgt.

“Hvorfor er vi så anderledes, fordi vi har et erhverv, der er farligt? Det er jo bare et erhverv, man har valgt” Tror du, den militære indsats var løsningen på Afghanistans problemer?

I Lie Down with a Crocodile 12.- 15. november Med afsæt i den sande historie om seriemorderne Fred og Rosemary West, tager forestillingen os ud på en vanvittig tur rundt i den kriminelle hjernes yderste og mest dysfunktionelle afkroge.

Casper Christensen Komplekset 20.- 23. november

Ja, men hvis man kunne have undgået at gå i krig og have løst det på en fredelig måde, så ville det da klart være at foretrække. Jeg tror ikke, vi ville have fået meget ud af at indgå i en dialog, og jeg tror heller ikke, at vi bare kunne sende penge derned, for så ved man godt, hvor de penge ville havne. Og hvem skal uddanne de lokale, og hvor skal de uddannes? Det var også en del af vores job. Vi gik patrulje med ANA (Afghan National Army) og uddannede dem og politiet.

En komedie om manden, der vil være som en mand- ikke så langt fra Bremen - der vil gøre alt for at få folk til at grine. Ingen joke er for ubehagelig, intet offer for helligt, og vi elsker ham.

The House

Synes du, at det var den rigtige beslutning at trække sig ud før tid?

For mig ville den rigtige beslutning være, at man trækker sig ud på et tidspunkt, hvor man har uddannet de lokale til et punkt, hvor de er kompetente nok til selv at kunne varetage opgaven. Det ved jeg ikke, om de er, for det er tre år siden, jeg var dernede. Hvis man skal uddanne en hel hær på tre år fra det stadie, de var på for tre år siden, så ville jeg ikke synes, at det var rigtigt at trække sig ud, for så ville jeg ikke mene, at de er kompetente nok. Så nej, jeg synes nok ikke, at det er det rigtige tidspunkt. Men jeg tror også, at man er nået til et punkt, hvor der er sådan lidt damage control over det. Man har måske indset ikke bare fra Danmarks side, men hele koalitionsstyrkens side, at det nok er en krig, vi ikke kan vinde. Og det handler jo også om kroner og ører.

21.- 26. november Hemmelighederne siver ud gennem sprækkerne i de gamle vægge, og råddenskaben træder frem.

En kamp mellem det gode og onde begynder i dette cartoon-puppetry-drama.

TEATER KATAPULT, GODSBANEN, SKOVGAARDSGADE 3, 8000 ÅRHUS C.

INFO & BILLETTER: WWW.KATAPULT.DK // TLF: 86202699

50% RABAT TIL STUDERENDE SPONSORER:

Hver måned udvælger Delfinens kulturredaktion aktuelle og uaktuelle udgivelser på tværs på kulturelle platforme og medier. Daniel B. Hakimi har udset sig GTA V, Daft Punk’s nye album og filmen Cloud Atlas. Anders Grønborg Andersen har kastet sig over bogen Jeg - en Fodboldhipster

Grand Theft Auto, eller GTA, er efterhånden en veletableret spilserie, som man enten kender eller ganske enkelt er komplet ligeglad med.

Ikke desto mindre har udvikleren Rockstar nu udgivet det femte nummer i serien. Som spiller følger du endnu engang jagten på “The American Dream”, men som noget nyt introduceres vi i GTAV ikke for én, men hele tre nye hovedkarakterer.

Det giver selvfølgelig også en ny form for dybde, da du i missionerne frit kan skifte fokus fra den ene karakter til den anden og dermed opnå flere taktiske muligheder end nogensinde før. Der er Michael, en pensioneret bankrøver med selvværdsproblemer, så er der Franklin, som prøver at komme væk fra tilværelsen som ghettogangster og så er der Trevor, narkoproducent og psykopat. Hvor om alting er, så er spillet ikke uden problemer. Historien har nogle gange svært ved at skabe empati for protagonisterne og skabe et balanceret tempo i handlingen.

Dog vil jeg sige, at det ville være en skam ikke at prøve det, da den enorme verden og mulighederne uden for selve hovedhistorien er noget nær svimlende.

Alt i alt et fantastisk spil med en god omgang satirisk socialkritik af den amerikanske infrastruktur og mange timers underholdning.

Foto: craigCloutier

De fleste kender dem, og alle andre har i hvert fald hørt dem. Det er duoen fra Frankrig, Daft Punk, som har gjort det igen. Deres nyeste album, Random Access Memories, viser et overskud af intelligent design og gennemtænkt lyrik. Lige fra start med nummeret ”Give Life Back To Music” og resten af vejen igennem til det store klimaks ”Contact”, inviterer Daft Punk dig på en rutsjetur af sjove, enestående toner, som med stor sandsynlighed kommer til at stå tilbage som en af årets bedste musikalske oplevelser.

Cloud Atlas er en finurlig film. Instrueret af Andy Wachowski (manden bag Matrix-trilogien) og med Halle Berry og Tom Hanks i hovedrollerne. Det er uden tvivl en visuelt stimulerende ode til idéen om, at vores handlinger definerer både os og generationerne efter os. Den er både filosofisk tung og meget let på tå. Både alvorlig og humoristisk. Det er altså kort sagt en film fuld af kontraster, men det er lige netop det, der gør, at den fungerer så utroligt godt. Det skal dog siges, at filmen først rigtig bliver kickstartet, efter du er blevet introduceret til de forskellige problemstillinger i protagonisternes verden.

Handlingen i sig selv er delt op i sub-historier, som alle foregår i forskellige tidsperioder, men som har ’the ripple effect’ i fokus. Knappenåle fra den ene æra som findes i en anden, og revolutionshelte fra én epoke der tilbedes i den næste. Det hele er ganske enkelt forbundet igennem disse små detaljers tilstedeværelse. De små detaljer som gør, at man hele tiden sidder og bliver lidt selvtilfreds, når man fanger dem. En varm anbefaling herfra.

Den “rigtige” fan Det åbner for et større typologisk projekt, når journalist Asker Hedegaard Boye lader ordet ”hipster” indgå som en del af denne bogs titel. 50 små, men præcise tommelfingerregler for, hvordan man optræder som en ægte fodboldhipster. Man kan være fan på den mere ordinære måde, og man kan være den ”tænkende” fan. Ham, for hvem en tur på NRGI Park på ingen måde kan ende med intellektuelle foredrag om det smukke spils nuancer. Ham, der for længst har erklæret Belgien for Europas nye kæledægger, og som ikke kan stoppe sin begejstring for træner Marcelo Bielsa og Southamptons talentarbejde. Fodboldhipsteren, den tænkende fan, har det svært med kasser. Målet er at være unik, opsamle masser af obskur (historisk) viden og frem for alt ikke at blive associeret med spillets mainstream og mere kommercielle side.

Øget polarisering Som anmelder startede jeg med at kigge indad. Undertegnede kan ikke skjule, at han bruger meget fritid på taktiske analyser fra Zonal Marking, kampreferater fra Barcas juvenil-kampe, og at han har en komplet samling af tidsskriftet (!) The Blizzard stående på hylden blandt diverse fodboldbiografier og ”biblen” Inventing The Pyramid af Jonathan Wilson. På ferier hives El Mundo Deportivo ned fra avisstanden, og det nærmeste stadion kan altid retningsbestemmes.

I denne bog ser jeg sort på hvidt, at jeg selv er en af disse typer, der absolut skal skille sig ud fra mængden. Spørgsmål presser sig nu på: Hvem gør jeg det egentlig for – og hvorfor skal du overhovedet vide alt dette om mig, kære læser? Gør jeg det for min egen fornøjelses skyld, eller prøver jeg at efterleve et større ideal? Jeg kan spejle mig i ca. 90% af bogens karakteristika, og det er hård selverkendelse. Jeg, fodboldhipsteren, føler mig ”læst” ud af banen, sat i skak, udstillet – og udspillet! Og jeg reflekterer videre over, om fodbold er et skalkeskjul for noget større. For et konkurrencefelt hvor individets viden skal overstige de andres, og hvor fællesskabet ikke længere er det bærende. En tendens, der bedst illustreres i nedladende kommentarer på bold.dk og i overdetaljerede beskeder på Twitter i jagten på followers.

For bag de rammende fremstillinger gemmer sig også beviset på, at fodbold undergår en større og større opdeling imellem det forfinede, ”det sande” og fællesskabet, som måske endda, hvem ved, illustrerer en større ændring på samfundsplan.

“Jeg kan spejle mig i ca. 90% af bogens karakteristika, og det er hård selverkendelse” For de få Nå, ned på jorden igen. Jeg har med vilje undladt at gennemgå karaktertræk omkring hipstertypen, da eventuelle købere bør nyde maksimerne bid for bid.

Asker Hedegaard Boyes bog er virkelig underholdende i en selvironisk tone, og jeg grinede højt over flere af beskrivelserne, vel vidende at kun en meget lille skare af potentielle læsere vil gøre det samme.

Fremstillingerne og illustrationerne er indforståede og kaster om sig med personer, begreber og klubber uden for det gængse flertals kendskab. Samtidig udstiller de en daglig højkulturel levevis, hvor den oprigtige glæde ved fodbold let kan forsvinde i bestræbelsen på at være firstmover og informeret om alt. Det vil jeg tænke på, næste gang jeg twitter om et tre-mandsforsvar i en eller anden ligegyldig spansk segunda-kamp.

Studenterhus AARHUS EVENTS

CHAMPIONS LEAGUE

NOV/DEC

8

STORSKÆRM

TIRSDAGE OG ONSDAGE

INFO: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

NETVÆRKSBAR

MØD BYENS VIRKSOMHEDER OG SKAB ET NETVÆRK!

08 FRE

DØR: KL. 14.00 GRATIS ADGANG

VINYLBAZAR

09 LØR

KØB FEDE OG SJÆLDNE PLADER!

DØR: KL. 12.00 GRATIS ADGANG

MIDDAG MED ERHVERVSLIVET SPIS DIG TIL ET JOB OG FÅ EN VIRKSOMHEDSPARTNER TIL DIT SPECIALE!

11 MAN

INFO: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

JULEØLSMAGNING

SMAG 7 SÆRLIGT UDVALGTE JULEØL!

11 MAN

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 99/119 (MEDLEM/ALM)

MELLEMBLOND + JACOB ERIKSEN & KOLDSTART

16 LØR

MELODISK DANSKSPROGET POP/ROCK

DØR: KL. 21.00 FORSALG: 70/90 (MEDLEM/ALM)

MEXICANSK TEMAFEST FEST I CAFÉEN!

19 TIRS

DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

PAPER TIGERS + SYREREGN BLUESET OG RETROROCK

23 LØR

DØR: KL. 21.00 FORSALG: 40/60 (MEDLEM/ALM)

JULEKLIP HYGGE I CAFÉEN! DØR: KL. 16.00 GRATIS ADGANG

OPEN MIC NIGHT

SCENEN ER ÅBEN FOR INDSLAG I CAFÉEN!

26 TIRS 26 TIRS

DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

COMEDY ZOO ON TOUR:

TOBIAS DYBVAD + RUBEN SØLTOFT + ELIAS EHLSERS

28 TORS

DØR: KL. 20.00 FORSALG: 80/120 (MEDLEM/ALM)

HEADBANGERS BALL TOUR LINE UP: HELHORSE + SOLBRUD + BY THE PATIENT

30 LØR

DØR: KL. 21.00 FORSALG: 60/80 (MEDLEM/ALM)

BOHO DANCER + DANGERS OF THE SEA

14 LØR

DØR: KL. 21.00 FORSALG: 60/80 (MEDLEM/ALM) FØLG OS PÅ

ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

Aarhus Kommune

VÆRK NO. 01. I EN SERIE AF IKKE-SERIELLE VÆRKER AF BONNE HVILLUM UDSTILLINGEN FRA 2013 BLEV LAVET I FORBINDELSE MED LUNGA FESTIVAL, IS.

STUDENTERNES HUS, NDR. RINGGADE 3, BYG. 1420, 8000 AARHUS C TLF. 87 15 39 59 WWW.AUS.DK E-MAIL: AUS@AUS.DK

Tilmeld dig sport og motion online

Flotte resultater fra Aarhus Ultimate

Aarhus Universitets-Sport vil gerne gøre det endnu lettere for dig at melde dig til sport og motion. Dette efterår har vi derfor implementeret det nye bookingsystem Klub-Modul på vores hjemmeside, så du frem over kan tilmelde dig og forny dit medlemskab til motionscenteret der.

Lørdagen efter Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag plejer frivillige fra alle AUS medlemsklubber at stille op til oprydning. De frivillige fra Aarhus Ultimate havde imidlertid været i gang med det frivillige arbejde tidligere på ugen, da de lørdag den 14. september skulle dyste ved det udendørs Danmarksmesterskab i Ultimate i Holbæk.

Flere af vores 17 forskellige medlemsklubber arbejder ligeledes med implementeringen af det nye system. Skulle du opleve problemer med Klub-Modul, er du selvfølgelig altid velkommen på Aarhus Universitets-Sports kontor i Studenterhuset, hvor vi står klar til at guide dig indenfor kontorets åbningstider.

Aarhus Ultimate havde fra starten sat næsen op efter sejr, og de aarhusianske freesbeekastere vendte bestemt ikke tomhændede hjem. Efter hårde, men retfærdige kampe blev det til bronze til herrerne, sølv til pigerne og guld til talentholdet. Stort tillykke med resultaterne fra hele AUS. Vi er stolte over at repræsentere en klub som jeres. Har du også fået lyst til at komme med på vinderholdet, så besøg Aarhus Ultimates hjemmeside på: www.aarhusultimate.dk.

sr.au.dk facebook.com/studenterraad

BESTYRELSEN SKAL TAGE ANSVAR ELLERS ADSKILLES FORSKNING OG UDDANNELSE! Af: Heidi Klokker og Andreas Birch Olsen

Uddannelsesministeriet fortsætter nedskæring­

oftest til projekterne, hvilket reelt set betyder, at

Alt sammen noget der modvirkes af frikøb af

erne på de danske universiteter. Dette har fået

videnskabeligt personale ikke underviser men

forskere.

bestyrelsen på Aarhus Universitet til at beslutte,

arbejder på at hive penge hjem til universitetet.

at universitetet i fremtiden skal satse massivt

Dette kan vi som studerende ikke være tjent

Hvorfor har vi ikke en bestyrelse, der tager

på midler fra offentlige og private fonde såsom

med! Hvis vi skal have en uddannelse af høj

ansvar for vores uddannelser og skaber

Høj Teknologi­ og Novofonden. Vi skal altså

kvalitet, så skal vi undervises af de bedste

retningslinjer for frikøb af forskere? En be­

leve af eksterne midler!

forskere på vores område! Vi skal kende de

styrelse, som ser bekymret på den stigende

nyeste tendenser indenfor vores forskningsfelt,

frakobling mellem undervisning og forskning.

Eksterne midler gives til specifikke forsknings­

vi skal kunne koble de nyeste teorier med

Udviklingen er allerede i gang, og den kræver

projekter, og kan derfor ikke kanaliseres over i

praksis, og vi skal opnå kendskab til de sek­

handling NU!!!

uddannelse. Derudover frikøbes forskere som

torer, hvori vi i fremtiden skal finde vores job.

HVEM ER STUDENTERRÅDET

KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Fredrik Nielsens Vej 2­4 8000 Aarhus C

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

indflydelse gældende. Vi er desuden en del af

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

for de studerendes vilkår på landsplan.

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

Studenterrådet er endvidere arrangør af

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag og

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

tilbyder kurser, retshjælp, studenterhåndbog,

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus

studiekalender og andre services, der er med til

Universitets bestyrelse, hvor vi gør vores

at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E­Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man­Tors: kl. 9:00­14:30 Fredag: kl. 9:00 ­ 13:00

1

HUSKER DU AT STEMME TIL UNIVERSITETSVALGET? Af: Sune Koch Rønnow

Jeanette sidder og stirrer håbløst ind i skærmen på hendes Mac­ Book. Datoen har ramt den 25. november og Jeanette er klikket ind øjeblik distraheret ­ hun kom i tanke om at hun stadigvæk mangler at læse 50 sider til den efterfølgende dag. Hun lukker sin MacBook og finder sin bog frem. Jeanette fik altså ikke stemt i denne omgang.

To måneder senere oplever Jeanette problemer med tilmelding til hendes undervisning, og i den forbindelse kommer hun i tanke om at hun glemte at stemme til universitetsvalget. Pludselig ærgrer hun sig over at hun ikke fik valgt nogen ind i studienævnet, for hvis hun havde gjort det, så havde der været nogen til at hjælpe hende nu.

Venner, lad os da få valgt de rette personer, før problemerne opstår!

Vi studerende oplever tit at blive forsinket, og i løbet af vores studie­ tid møder de fleste af os mange små forhindringer. Nogle gange kan det være svært at få lov til, at aflevere en opgave. Andre gange får underviserne ikke meldt rettidigt ud når undervisningen er flyttet.

Det kan sågar være en prøve i sig selv at blive tilmeldt et fag!

Universitetet kan virke som en labyrint af bureaukratiske bånd og administrative faldlemmer, der ikke lader en komme igennem til den anden side.

Derfor er det også utroligt vigtigt at du husker at tage stilling og stem­ me til universitetsvalget! Det er nemlig nu du har muligheden for at være med til at sætte dagsordenen for Aarhus Universitet, og det gør du ved at stemme på Studenterrådet til studienævns­, akademisk råds- og bestyrelsesvalget.

Valget giver dig en unik mulighed for at have indflydelse på din hverdag som studerende og for at blive hørt og sikre de studerendes indflydelse på universitetet – så hvorfor dog ikke gribe denne mulighed? Din stemme gør en forskel, og sikrer at vi som studerende har et stærkere fundament.

Så meld dig ind i kampen og stem til valget, når det starter den 25. oktober! Det værste der kan ske er at du får blod på tanden, og får lyst til at være mere aktiv – i så fald gælder det blot om at kontakte dit fagråd eller Studenterrådet.

HVAD STEMMER DU EGENTLIGT TIL?

på au.dk/valg for at stemme til universitetsvalget. Jeanette bliver et Studienævn Alle fag på AU er tilknyttet et studienævn.

Studienævne arbejder med uddannelsesrammerne, dispensationssager, klager og studieordninger for bachelor­ og kandidatuddannelserne på deres respektive fagområder.

Akademisk råd Hvert fakultet har deres eget Akademisk Råd, som tager sig af idéudvikling, kvalitet, gennemsigtighed og legitimitet i alle akademiske beslutninger på fakultetsniveau.

Universitetsbestyrelsen Bestyrelsen varetager de overordnede rammer for universitets udvikling og økonomi. Bestyrelsens nuværende studenterrepræsentanter er Heidi Klokker og Benjamin Bilde, som begge er valgt ind i bestyrelsen gennem Studenterrådet. Ved dette valg genopstiller Heidi Klokker sammen med Andreas Birch Olsen, som stiller op for første gang.

Ph.d.-udvalget Dette udvalg fungerer som et slags studienævn for ph.d. studerende. I Ph.d.­udvalget arbejdes der med tilrettelæggelse og evalueringer af Ph.d.­kurser og studieordninger.

Hvem kan stemme til valget: Alle studerende og Ph.d. studerende, som endnu ikke har afleveret deres speciale, kan stemme til valget.

Her kan du stemme: au.dk/valg Her kan du få mere information om valget og Studenterrådet: stem­sr.dk

2

UNIVERSITETSVALG – HVAD RAGER DET MIG? Uanset antallet af stemmer i det kommende

for at få indflydelse – bare mød op! Med os er

FUP og faktiske resultater

universitetsvalg, får de studerende kun to af

der garanti for, at alle faggrupper bliver hørt,

Bestyrelsens arbejde har været varierende gra­

de elleve pladser i bestyrelsen. Studenter­

når universitetsbestyrelsen skal beslutte noget,”

der af usynlig for den almindelige studerende

rådet håber på en solid stemmeprocent, for

siger han.

på AU, bortset fra kalamiteterne omkring den

at sikre et bredt funderet mandat.

faglige udviklingsproces, som desværre hverken Det gælder om at kunne spille sammen

har været usynlige eller til det bedre. Derfor

Studenterrådets repræsentanter er ikke de

er det også svært, uagtet gode intentioner

Demokrati er en sjov størrelse og kommer i

eneste, der stiller op til valget. Også andre

fra kandidaternes side, at komme op med

mange former og farver. Vinder man folke­

studerende har meldt sig ind i kampen, men for

eksempler på succeshistorier.

tingsvalget med blot 50,1 pct. af stemmerne,

Studenterrådet vil det være en fordel for, hvis

tager man alle ministerposterne, mens man i

begge poster går til rådet.

Af: Thøger Raun

Aarhus Kommune sagtens kan kapre sig en

”Vi har for eksempel sat opkvalificering af un­ dervisere på dagsordnen. Samtidig har vi haft

rådmandspost med blot 8,9 pct. af stemmerne,

”Sammen står vi stærkest. Jeg ved, det er et

stor indflydelse på strategien, således at vi ikke

som De Konservative gjorde det i 2009.

fortærsket udtryk, men det er ikke desto mindre

ender med eliteforløb, hvor kun få studerende

Begge dele kaldes demokrati. Ligeledes har

sandt. To poster vil give os mere taletid, sikre at

får mulighed for at interagere med forskere,”

Aarhus Universitet en form for demokrati. Dog

vi bedre vil kunne overføre opsparet erfaring, og

siger Heidi Klokker, og fortsætter; ”Nogle gange

ikke en, der opfordrer til deltagelse. Til det

desuden vise de andre bestyrelsesmedlemmer,

ville man ønske, at den politik Studenterrådet

kommende valg er der kun to pladser i spil for

at vi taler med én stemme for de studerende.

går ind for bare kunne indføres kompromisløst

de studerende, uanset stemmetal, da hele seks

Signaler af den slags er vigtige at sende i det

og i en fart, men det er desværre sjældent

pladser er forbeholdt til udnævnelse. Alligevel

regi,” forklarer Heidi Klokker, der dog påpeger,

tilfældet.

er der dog noget på spil! De studerendes

at samarbejde selvfølgelig vil blive praktiseret

bestyrelseskandidater er nemlig det tætteste

uanset valgets udfald.

bestyrelsen kommer på noget så lavpraktisk som studerende.

At det er et arbejde, hvor tingene tager tid er heller ikke Andreas Birch Olsen ubekendt, og

Særegent for studenterrådets arbejde er,

han forklarer at bestyrelsesarbejde er en svær

at studenterrådets repræsentanter sam­

balancegang.

”Vi er hverdagens eksperter i bestyrelsen. Vi

arbejder med studerende fra andre univer­

ved, hvad der rør sig blandt de studerende, fordi

siteter. Der samarbejdes altså på nationalt

”I den her slags arbejde, kan man kun tage

vi har vores netværk i det studenterpolitiske

plan for derved at erfaringsudveksle og

museskridt. Vi lirker og manøvrerer, det vi kan

og modtager input fra alle fagråd. Uden os

koordinere lobbyarbejdet, både i forhold til

inden for rammerne af en bestyrelse, der er sat

som repræsentanter ville bestyrelsen mangle

uddannelsesministeriet samt andre eksterne

op, så vi har et minimum af indflydelse. Med

evnen til at se en given beslutningseffekt i det

interessenter.

seks eksterne repræsentanter har, hverken de

daglige, fordi hovedparten af medlemmerne er

studerende eller de ansatte ret meget at skulle

eksterne,” forklarer Heidi Klokker Andersen, der

”Oftest består vores arbejde i at afmontere tiltag,

have sagt, da vi tilsammen kun kan mønstre

har siddet i bestyrelsen i et år, og dermed er

der har potentiale til at forringe studiemiljøet

fem medlemmer,” siger han.

Studenterrådets seniorrepræsentant.

eller selve uddannelsen. Det mener vi, har størst chance for at lykkedes, hvis vi kan

Er man i tvivl om, hvem Studenterrådets kan­

Det bakkes op af Heidis ’running mate’ og for­

koordinere nationalt i stedet for bare lokalt.

didater er, eller skulle man have behov for at se

mand for artsrådet, Andreas Birch Olsen, der

Derfor ville det også være kritisk, om det

dem ved selvsyn, er undertegnede skribent vis

påpeger, at man ved at vælge studenterrådets

skulle ske, at Studenterrådet stod uden for

på, at de kan træffes rundt om på campus, op til

repræsentanter ind i bestyrelsen sikrer bredden

indflydelse i Aarhus Universitets bestyrelse.

og sandsynligvis også efter, universitetsvalget.

og gennemskueligheden i repræsentantskabet.

Dermed ville information fra bestyrelsen på AU blive utilgængelig for studerende på andre

”Den politik, vi beslutter og kæmper for i be­

universiteter,” siger Andreas Birch Olsen.

styrelsen, er offentligt tilgængelig. Det er ikke en klub eller et parti, man skal melde sig ind i,

3

LYKKEN ER POLITIK OG ÆBLEKAGE Man tager udgangspunkt i nogle politisk

maverne knurrer på de fleste. Programmet er

SU-systemet skal reformeres, samt hvordan

interesserede mennesker. Så tilsætter

heldigvis sat op, så denne fredag ikke bliver

man bedst lader forskernes viden komme de

man lidt workshop, en håndfuld debat,

særligt krævende, før mad og øl kommer på

studerende til gode. Disciplinen er mærkbar,

et par gode oplæg og blot en knivspids

bordet.

og ingen lader sig mærke med eventuel træt-

alkohol. Resultat: Et styks fremragende fagrådshyttetur.

hed fra gårdsdagens arrangement. Dagen Popcorn og tandstikkere

slutter med et oplæg, om det palæstinensiske

Efter en hed chili con carne samles folk i

universitet Birzeit University en tidligere

den endnu kølige pejsestue. Aftenen står i

Studenterrod har været nede at besøge, og

Gruset knaser under dækkene mens bussen

teambuildingens tegn. Rundt omkring på stedet

efter en eftermiddag med gedigent arbejde

sniger sig de sidste meter op mod hytten, og

er opstillet poster med forskellige aktiviteter.

lader det til, at de deltagende finder oplægget

med kirurgisk præcision formår chaufføren

Et sted skal man forberede kategorier til

velkomment.

at undvige træer og buske, der for mindre

morgenen dagens Jeopardy, et andet smage

erfarne billister ville være en sikker billet til en

forskel på temmelig syntetiske karameller, en

Dessert og tak for denne gang

pladesmed. Årets fagrådshyttetur er nemlig

twister-dyst varmer musklerne op, og en anden

Dagen rundes af med god mad, quiz og fest –

lagt an i civilisationens udkant – i Messing ved

øvelse lader til at hede temperamenterne:

og her genoptager vi det springende element,

Skanderborg, hvor der skal diskuteres, dineres,

Sæt popcorn og tandstikkere sammen til den

med hvad naturen gemte. De entreprenante

drikkes, danses og dases. Følgende beretning

højeste struktur I kan. Prøv selv kære læser

piger havde fundet æbler og brombær, og

skulle gerne illustrere, at det var præcis, hvad

– det er ikke noget, man skal foretage sig i,

med næsten udelukkende forhånden værende

der skete denne weekend i september.

hvis ens tålmodighed ikke er at sammenligne

remedier kokkereret en særdeles delikat

med en helgens. Nogle frugtesløse og enkelte

æblekage, der lod til at blive konsumeret med

Velkommen til Borgmestergården

geniale forsøg senere mærkes det dog, at

tilfredsstillelse.

Den nu tømte bus vender på en tallerken.

deltagerne er netop her – lige så meget for at

Efterladt er vi på ’Borgmestergården’ – et

komme hindanden ved, som for at diskutere

Hvad aftenen ellers bød på, vil vi lade stå

grandiost klingende navn for hvad der ligner

politik.

usagt. Nogle ting har bedst at forblive en

Af: Thøger Raun

en FDF-hytte. Der organiseres, og maden

hemmelighed. Men det hele sluttede som

ryddes ud i køkkenet. Blandt de deltagende

Det er politik, vi er her for

det begyndte med bus hjem søndag til

findes endda enkelte særligt initiativrige piger,

Politik bliver det dog til. Lørdagen tager sin

kendte omgivelser. Trætte og tilfredse kan de

der bevæger sig ud for at fouragere. Hvad

begyndelse med et oplæg om, hvad god

deltagende se frem til en gentagelse på årets

naturen gemte, vender vi tilbage til. De fleste

uddannelse er. Mens kaffen bliver fordelt i brunt

nationale politikkonference. Tag med kære

står dog midt i det hele med en halv øl, og

70’er porcelæn, bliver der heftigt debatteret,

læser, hvis du vil blive klogere på dit universitet

venter på, at aftenens arrangement skal tage

hvorvidt redskabsfag er anvendelige for hu-

– og dem du studerer med.

sin begyndelse. Klokken er omkring 19.00, og

manister kontra sprogfag og økonomi. Om

4

MÅNEDENS AKTIVIST personligt, at det er fedt at sidde med i de udvalg, der er, og være med til at træffe nogle strategiske beslutninger på både fakultets- og universitetsniveau. Når jeg fx ser på den faglige udviklingsproces eller AU’s strategi, så kan jeg direkte se sætninger, som er mine formuleringer - det, synes jeg, er sjovt.

Hvorfor sidder du i Akademisk Råd?

Det er et organ, der, selvom det ikke har officiel beslutningskraft, er et rådgivende organ for dekanen. Ifølge vedtægterne skal vi have medindflydelse på alle beslutninger på fakultetsniveau, så det er jo der, man skal sidde, hvis man vil have den indflydelse. Hvis man holder ved nogle standpunkter, så kan man også få dem skrevet ned i officielle papirer. Man kan se, at der bliver flyttet nogle holdninger, især i dekanatet.

I november har Studenterrådet kåret Christian Kraglund Andersen som månedens aktivist. Christian studerer fysik på 11. semester, er formand for Mat/Fys Studenterråd, MFSR, og sidder blandt andet i Akademisk Råd.

Hvorfor gik du ind i studenterpolitik?

Fordi jeg gerne ville have et indblik i rammerne omkring mit studie, og hvordan ting blev besluttet – og et håb om at ændre det, der blev besluttet, så man kunne få et bedre studie og et bedre studiemiljø.

Hvad er det fedeste, I har opnået i MFSR? Vores tilbagevendende arrangementer; eksamensforedrag, Linuxforedrag, LaTeX osv., der giver redskaber til studerende, så de kan komme bedre igennem deres studier. Derudover synes jeg rent

Har du et råd til nye aktive i Studenterrådet?

Duk op! På MFSR er vi i hvert fald meget åbne over for nye mennesker – de fleste af os vil gerne snakke, og også snakke længe.

Der er masser af muligheder for at lave noget både på fagnært niveau og universitetsniveau - Det spænder bredt - Hvis man har lysten, er der masser af muligheder!

Hvor er du om 10 år?

Forhåbentlig er jeg stadig i universitetsverdenen. Så 10 år – hvis jeg regner lidt på det, så vil jeg være i slutningen af et Tenure Trackforløb. Det betyder, at man er tæt på at have en fastansættelse på et universitet. Det kalder de Tenure Track i USA, så som noget nyt kalder vi det, det samme på AU.

NYT MEDLEM I FORRETNINGSUDVALGET På Fællesrådsmødet den 19. november blev Sissel Sørensen valgt ind som nyt medlem i Studenterrådets forretningsudvalg. Sissel er 23 år og studerer uddannelsesvidenskab på 5. semester. Udover arbejdet i Studenterrådet er Sissel formand for De Studerendes Råd på Institut for Uddannelse og Pædagogik. Et af Sissels fokusområder vil være at få involveret og integreret flere i Studenterrådet. Hun vil blandt andet forsøge at styrke samarbejde med de studerende på Aarhus Universitet i Herning - for jo flere vi står sammen desto mere kan vi udrette!

Sissel kan kontaktes på: sissel@sr.au.dk

VIGTIGE DATOER Politikkonference i DSF 8.-10. november

Fællesrådsmøde 20. november

Paneldebat til kommunalvalget 14. november

Juleafslutning 13. december

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK

5

Viden der styrker ida.dk

Ingeniørforeningen, IDA er en interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Herefter koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Læs mere på ida.dk/studerende

DELFINEN WWW.DELFINEN-MAGASIN.DK WWW.FACEBOOK.DK/DELFINENMAGASIN DELFINEN@SR.AU.DK

Bliv medlem på ida.dk