Delfinen #162

BARNDOMMENS GADE

FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING ...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT. Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er lave og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet kan du beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket!

Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende

IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed.

shc.dk

# 162 JAN.11

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Frederik Nielsens Vej 2-4, 8000 Århus. Tlf.: 89425469.

Oplag: 5000 ex.

Annoncer: Tom Poulsen. Tlf.: 28992317. Mail: annoncer@sr.au.dk

REDAKTIONEN SKRIBENTER Josefine Aggeboe, Marie Ahlburg, Iris Barbulescu, Louise Bodin, Vanessa Salome Christophersen, Thomas Erex, Linnea Fonfara, Rasmus Bach Frandsen, Simon Nørgaard Iversen, Vibe Kiil, Svend Lokjær, Anders Skeel, Laura Katrine Svenstrup, Astrid E. Sørensen, Sigrid O. Thygesen, Dobriyana Tropankeva FOTO Anne Bay Davidsen, Maria Maarbjerg, Anja Karup Nielsen, Elin Winther, Claudine Zia KLUMMESKRIBENT Rune Søndergaard LAYOUT Julie Vestergaard Nissen KULTURREDAKTØR Jannie Pallesen REDAKTIONSCHEF Villads Andersen CHEFREDAKTØR (ansv.) Christoffer Hillgaard Pedersen DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk BESØG DELFINEN PÅ: www.delfinen-magasin.dk DELFINEN er også på facebook

Næste deadline er den 13. februar 2011

LEDER Vi nåede ikke langt ind i 2011, før angrebne blev sat ind mod universiteterne og de studerende.

Det mest spektakulære angreb er indtil videre kommet fra faglig sekretær i 3F, Mattias Testafaye. Han vil halvere universiteternes forskningsbevillinger og bruge dem på centre for håndværksforskning. Der kan stilles mange spørgsmål ved Testafayes argumentation, men forslaget illustrerer, at de studerendes særstatus på ingen måde er sikker. Heller ikke hos de traditionelle forbundsfæller på venstrefløjen.

Det største ramaskrig blandt de studerende blev selvsagt vakt af forslaget om at fjerne SU på kandidatuddannelserne, signeret regeringens Vækstforum. Forslag om at skære i SU’en har det med at agere afledningsmanøvre for andre og ofte lige så gennemgribende tiltag. I Vækstforummets oplæg er det således lige så stor grund til at hæfte sig ved forslagene omkring universitetsuddannelsernes opbygning og fagudbud.

I Vækstforum sidder blandt andre administrerende direktør i A.P. Møller Mærsk, Niels Smedegaard Andersen. Han har næppe stået for oplæggets

konkrete udformning, men han kan helt sikkert nikke genkendende til indholdet. Det er samme øvelse, som Smedegaard tidligere har udført på Carlsberg og nu i A.P. Møller Mærsk: benchmarking, effektivisering og et konstant fokus på kundens behov. Kunden er i dette tilfælde det private erhvervsliv, der skal købe arbejdskraft af universiteterne.

På den baggrund taler Vækstforum meget om, at de færdige kandidater (der i visse tilfælde måske kan nøjes med at være bachelorer) skal passe til jobudbuddene i den private sektor. Det vil man opnå ved at få flere til at starte på for eksempel bioteknologi end på litteraturhistorie, men også ved få at flere studerende i praktik i private virksomheder undervejs i deres uddannelse.

de efterspurgte for fem år siden. De forpligter sig heller ikke nødvendigvis til at oprette relevante praktikstillinger for alle typer universitetsstuderende.

Det er prisværdigt og sikkert også nødvendigt, at universiteterne udbygger samarbejdet med det private erhvervsliv. Men det er endnu mere vigtigt, at universiteterne forlanger andet og mere af erhvervslivet end tomme løfter og laboratoriesponsorater. Angreb er det bedste forsvar. 

I dansk erhvervsliv er man god til at forlange, at universiteterne skal bygges op efter erhvervslivets hoved. Deres forslag og visioner maler et smukt billede af vækst og synergi, men er også helt omkostningsfri for virksomhederne. Det er altid universiteterne og de studerende, der skal rette ind og lægge til for virksomhedernes skyld. Virksomhederne forpligter sig derimod aldrig til at aftage de ingeniører og forskere,

KLUMME ”Hvad er nu det for noget hash?” tænker du straks. ”En ny klummeskribent i Delfinen? Er verden af lava?”

Velsagtens ja. Jeg er ganske rigtig ny skribent i både dette og de næste par numre, og jeg vil skrive uden omsvøb og direkte fra min skrumpelever.

Jeg vil hverken bruge min eller jeres tid på høflighedsfraser, og jeg gider heller ikke bruge energi på at fremstille mig selv som krukket eller excentrisk. Det er der nok af andre, der gør. Lad mig i stedet skære ind til lårbenet og være ærlig: Jeg er en afdanket student på 10. semester, og igennem de sidste mange år har jeg tumlet omkring på snart sagt alle afdelinger og kringelkroge af kongeriget campus. Jeg har mødt et utal af undervisere, medstuderende, pedeller

mennesker, der frem for at søge forståelse for livet, naturen og medmenneskets værdi lukker øjnene for samfundet uden for akademiet. De graver sig ned i bøger, pamfletter og teorier med næsen i sky, og deres sind fyldes af akademisk hovmod og selvfedme. Det pisser mig af.

Disse åndssnobber surmuler jævnligt over SU’en, der paradoksalt nok netop er medfinansieret af den slidsomme hob af arbejdere, de skyr. De rabler op om, at de studerer for at få et meningsfyldt job og et meningsfyldt liv – modsat vejarbejderen og tankpasseren.

Det er det dummeste, jeg har hørt. De fleste åndsstudier fører direkte ud i et meningsløst tomrum, mens håndværket og det slidsomme arbejde er rygraden i vores samfund. Det er netop vejlæggeren, der er uundværlig og lægger grund

og kantinedamer ikke mindst. De allerfleste har inspireret mig og motiveret mig med deres åbne indstilling over for andre og verden og deres begær efter viden (og vin). For pokker. Tak for det!

Gennem årene er jeg også stødt på en anden slags studerende, en degenereret afart. Forkælede

for enhver civilisation. Det er mere, end man kan sige om visse pseudointellektuelle parasitter.

I kan betragte dette som en hyldest til det tavse flertal af hårdtarbejdende mennesker, der bærer os andre på deres ryg. Vi er privilegerede, og vi ved det. De færreste af os er elitære røvhuller. Heldigvis

4

da. Alligevel springer de vamle undtagelser mig i øjnene, som små bunker af varm, våd hundelort på fortovet. Føj!

Nok galde for nu. Jeg mangler kun at løfte sløret for temaet på min næste, rigtige klumme. Emnet vil være ”Gør Danmark klogere, hor mere”. Jeg vil gerne udbasunere min konklusion allerede nu: Kvinde, del din krop. Skej ud og spred ben for et godt ord og en billig fadøl. Fød vores børn under uddannelse. 

4. Du går en tur i skoven. Du finder en død fisk ved et vandløb. Hvad gør du?

1. Du klemmer dine fingre i en bildør. Du er uheldig. Din pege- og langfinger bliver siddende i døren. Pis. Du putter fingrene i en pose og skynder dig til skadestuen. Lægen siger, hun kun har tråd nok til at sy én af fingrene sammen.

Forbandede nulvækst. Du må sige farvel til en finger. Hvad gør du?

2. Du kommer gående ad Nørre Allé en eftermiddag.

En gammel dame spørger om vej til Selinas, hvor hun skal mødes med en veninde. Hvad gør du?

3. Nazisterne kommer til magten. Hvad gør du?

FLEST A’ER: Tillykke. Du hører hjemme i ”magtens rugekasse”, ASB-Waffen-SS. Du drømmer om skillelinjer og skider komparative analyser. Men hold dig til de dyre drenge på Handleren. Det er dem, regeringens Vækstforum kan lide.

FLEST B’ER: De kalder det Aarhus Faculty of Health Science. En mere sandfærdig betegnelse ville være ”Olympen”.

Gudernes og dit hjem.

FLEST C’ER: Sæt dig ned og smid fødderne på bordet. Snup en cognac og en cigar. Du er, hvor du skal være, på Aarhus Faculty of Science and Technology. Og hvis ikke, går det nok. Spørg Vækstforum om du må skifte, og de smider 36 SUklip og et ph.d.-stipendium i nakken på dig.

FLEST D’ER: Erkendelsen rammer dig hårdt. Som lægen, der står med vatpinden i hånden og ryster på hovedet. Du hører hjemme på Aarhus Faculty of Arts, og det fører ingen steder hen. Men brug det konstruktivt. Skriv en sang om det.

UNIVERSITETSVALGET 2010

NAVN: SØREN LÆSER: ØKONOMI STEMTE IKKE I 2009. ”Jeg stemte i år, fordi det var vigtigt for mig at få en repræsentant fra AU i bestyrelsen, frem for en fra Handelshøjskolen. Så på den måde har sammenlægningen af ASB og SAMF haft betydning for mig.”

NAVN: MATTHIAS OG KATRINE LÆSER: STATSKUNDSKAB (MATTHIAS) OG ÆSTETIK OG KULTUR (KATRINE) Matthias: ”Jeg stemte også sidste år. I år stemte jeg, fordi jeg kendte ham, der stillede op.

Katrine: ”Jeg stemte, fordi jeg synes, vi har pligt til det som studerende. Men vi har ikke hørt ret meget til det nede på Kasernen, hvor jeg er til daglig. Jeg hørte først om det, da jeg var til fest på statskundskab, hvor der stod nogle fra en liste og delte drinks ud”.

NAVN: MARIE LÆSER: KINA STUDIER STEMTE IKKE I 2009 (første år på universitetet i år) ”Jeg stemte egentlig kun, fordi vi blev invaderet af en kandidat, da vi sad i kantinen. Så fortalte hun om valget, og derfor blev jeg opmærksom på det.”

8

NAVN: ANNE LÆSER: LITTERATURHISTORIE STEMTE OGSÅ I 2009. ”Jeg stemte i år, fordi jeg mener, det er vigtigt, at de studerende bliver hørt. Den faglige udviklingsproces har ikke haft nogen betydning for mig, jeg ville have stemt alligevel.”

NAVN: CHRISTIAN LÆSER: STATSKUNDSKAB STEMTE OGSÅ I 2009. ”Jeg stemte, fordi min sambo stillede op, og han er en klog fyr, så ham ville jeg gerne stemme på. Den Faglige Udviklingsproces har ikke gjort mig mere opmærksom på valget. Jeg ville have stemt alligevel, fordi jeg kendte ham, der stillede op.”

TOP 5 - PERSONLIGE STEMMER CHRISTIAN THYRRESTRUP, ASB Studenterforum: 737 Christian Rabjerg Madsen, Frit Forum Samfundsfaglig: 465 MARIA JUHLER-LARSEN, Studenterrådet : 372 Maja Viola Buskbjerg, Studenterrådet: 352 Anders Bank Blichfeldt, MFSR’s Liste på Fysik og Kemi: 126

9

Alliancen satsede alt... og tabte Valgforbundet mellem Frit Forum, Liberale Studerende og Konservative Studenter fik ikke den ønskede effekt.

Studenterrådet sidder også i 2011 på de to studenterpladser i universitetets bestyrelse.

Hverken Liberale Studerende eller Konservative Studenter vil dog kalde den uhellige alliance en fiasko.

to alliancepartnere i Konservative Studenter og Liberale Studerende. Emil Melchior Mikkelsen fra Konservative Studenter har svært ved at forklare deres tilbagegang. ”Vi gik en del tilbage i år. Det er svært at sige, hvad der er årsagen til det”, siger Emil Melchior Mikkelsen.

Han peger på, at Konservative Jurister (i listeforbund med Konservative Studenter red.) fik et rigtigt dårligt valg. ”Jeg ved ikke, hvad der er sket for dem, for jeg synes, de har ført en aktiv valgkamp”, siger Emil Melchior Mikkelsen.

Michelle Holst fra de Liberale Studerende forklarer deres tilbagegang med, at de slet ikke har ført valgkamp i år, da ingen i partiet havde tid til det.

V

Fiasko vendt til forhåbning Det nye valgforbund fik således ikke indfriet de

algkampen ved bestyrelsesvalget i november varslede fra starten om nye tider.

Et opsigtsvækkende valgforbund mellem det socialdemokratiske Frit Forum, Konservative Studenter og Liberale Studerende så dagens lys.

Selv om de tre studenterpartier ikke deler politisk overbevisning, kunne de dog blive enige om én ting: at skrabe nok stemmer sammen til at bryde Studenterrådets monopol på de studerendes to pladser i Aarhus Universitets bestyrelse.

Sidste års valg gav gode perspektiver for det nye valgforbund. Havde valgforbundet været dannet i 2009, manglede de kun 100 stemmer for at kunne få en af bestyrelsespladserne.

I år stemte 6361 studerende til bestyrelsesvalget. Heraf fik Studenterrådet 4479 stemmer. Det nye valgforbund måtte derfor se sig slået, da deres 1882 stemmer ikke var nok til at slå Studenterrådet af pinden. Selvom Frit Forum næsten fik 24 procent af stemmerne, var det ikke nok til at opveje det dårlige valg for de

håbefulde forventninger. De studerende har talt, og blandt de studerende er der størst tilslutning til Studenterrådet. Man kunne fristes til at erklære det nye valgforbund for en fiasko, og se valgresultatet som et udtryk for, at de studerende ikke ønsker et nyt studenterparlament – alliancens mærkesag.

Det er hverken Liberale Studerende eller Konservative Studenter enige i. ”Jeg tror Studenterrådet har lykkedes med at stille nogle kandidater op, som vækker mere tillid hos de studerende, end de har gjort i tidligere år”, siger Michelle Holst fra Liberale Studerende.

Emil Melchior Mikkelsen vender blikket indad og konstaterer, at det nye valgforbund ikke har formået at forklare sin sag godt nok for de studerende. Trods det skuffende resultat for det nye valgforbund er der stadig optimisme at spore hos de to partier. Hverken Konservative Studenter eller Liberale Studerende er afvisende over for at

indgå i samme valgforbund næste år. ”Når man går all in, og det så ikke lykkes, kan det selvfølgelig godt skræmme én lidt. Jeg kan ikke sige, om vi danner valgforbund igen næste år, på nuværende tidspunkt, da det skal tages op af den nye bestyrelse. Men jeg synes det har været et godt samarbejde, og jeg vil bestemt ikke udelukke det”, siger Emil Melchior Mikkelsen.

Nye tider Stemmeprocenten fik et gevaldigt nyk opad ved valget i november sidste år. I 2009 stemte kun 13,3 procent af de studerende, mens hele 21,2 procent stemte i 2010. Den øgede valgdeltagelse bifaldes af alle de opstillede lister.

Men derefter hører enigheden også op. Liberale Studerende og Konservative Studenter mener, at det nye valgforbund har æren for den øgede stemmeprocent. ”Der har været to valgdebatter, som har været velbesøgte. Det, tror jeg ikke, var sket uden valgforbundet. Folk har set, at der faktisk var mulighed for at stemme på nogle andre end Studenterrådet”, siger Emil Melchior Mikkelsen.

Det nyvalgte bestyrelsesmedlem fra Studenterrådet Christian Thyrrestrup mener, at den øgede stemmeprocent har en anden årsag. ”Jeg tror, det skyldes sammenlægningen af ASB og AU, hvor de studerende har bekymret sig om, hvor de skal være. Man kan måske bedre se, at det har betydning, at man stemmer”, siger Christian Thyrrestrup.

Alle opstillede kandidater er dog enige om, at valgkampen har været præget af mere debat og større konkurrence mellem listerne. De håber alle på at kunne øge stemmeprocenten endnu mere til næste valg. 

Stemmefordeling ved bestyrelsesvalget 4.479

*

Stemmetallet er anført, som hvis Liberale Studerende, Seriøse Jurister, Konservative Jurister, Konservative Studenter og Frit Forum også have været i valgforbund ved valget i 2009

2.576

1.882

1.195

Studenterrådets lister Valgforbund for studenterdemokrati

10 2009*

2010

Kilde: AU’s valgsekretariat

De studerendes mand i bestyrelsen Stemmeslugeren fra Handelshøjskolen, Christian Thyrrestrup, vil tale de studerendes sag i bestyrelsen. Men han vil ikke komme med løfter.

S

tudenterrådet fik igen de to studenterpladser i Aarhus Universitets bestyrelse. Den ene plads gik til Christian Thyrrestrup, som til daglig læser cand. merc. mac på Aarhus School of Business and Social Studies, ASBSS. Christian Thyrrestrup trak 737 personlige stemmer fra de studerende på Handelshøjskolen. Dermed er han den kandidat, der fik flest personlige stemmer ved bestyrelsesvalget.

Det er anden gang en studerende fra Handelshøjskolen sidder i Aarhus Universitets bestyrelse. Tidligere har Christian Jølck haft to perioder som den ene af de to studenterrepræsentanter i bestyrelsen. Som et led i den Faglige Udviklingsproces er Handelshøjskolen pr. 1. januar 2011 slået sammen med de samfundsvidenskabelige uddannelser.

Handelshøjskolen repræsenterer i sig selv kun 8000 af Aarhus Universitetsover 32.000 studerende.

Alligevel mener Christian Thyrrestrup sagtens, at

Selvom han blandt andet gik til valg på at bevare Erhvervskommunikations lokalitet nede på Handelshøjskolen, understreger Christian Thyrrestrup, at han er valgt ind for Studenterrådet.

Her aftaler de i fællesskab, hvad de vil fokusere på i bestyrelsesarbejdet.

han kan arbejde for de studerendes interesser som helhed. ”Mit personlige engagement ligger i at bevare en god foreningsstruktur og gode sociale rammer.

Det kommer alle de studerende til gode, ikke kun de studerende på ASB”, siger Christian Thyrrestrup

bestyrelsesmøderne i det kommende år. ”Vi vil ikke gå ud og love noget nu, fordi det før har været svært at få bestyrelsen til at tage de punkter op, som vi studerende har sat på dagsordenen”, siger Christian Thyrrestrup. 

Kampen om dagsordenen Det afgørende for de studerende er, at deres stemme bliver hørt i bestyrelsen. Studenterrådet vil kæmpe for, at de beslutninger, der træffes, er i de studerendes interesse. Det er særligt aktuelt i arbejdet med den Faglige Udviklingsproces, hvor de vil kæmpe for, at de studerendes organer bliver bevaret, hvad enten de er politiske eller sociale.

Men med to repræsentanter for de studerende ud af en bestyrelse på 11 medlemmer er det ikke altid let at komme til orde. Christian Thyrrestrup ønsker derfor ikke at præcisere, hvilke mærkesager Studenterrådet vil sætte på dagsordenen til

11

Mycard tilbød studerende et gratis rabatkort til forskellige butikker og restauranter som led i et kampagnefremstød på årets studiemesse. Men mange af de studerende, der tog imod tilbuddet, endte med at blive fanget i et betalingsabonnement.

S

olbritt Grønbæk er en af de studerende, som i januar 2011 blev opkrævet et gebyr på 99 kroner for fornyelse af sit Mycard. Hun var slet ikke klar over, at hun var tilmeldt et betalingsabonnement. ”Jeg fik kortet på studiemessen i 2010, og jeg fik ikke noget at vide om, at kortet var bindende”, siger Solbritt Grønbæk. ”Det er noget bondefangeri” Da Solbritt Grønbæk modtog fakturaen fra Mycard, kontaktede hun derfor straks virksomhedens ejer, Rasmus Cortsen. Hun fortalte Rasmus Cortsen, at hun ikke havde fået oplyst, at der var tale om et abonnement, da hun modtog tilbuddet om det gratis Mycard på studiemessen. ”Mycard påstod, at jeg både har fået fortalt og udleveret forretningsbetingelserne. Men det har jeg ikke”, fortæller hun.

Betingelserne for aftalen står ikke i den kontrakt, Solbritt Grønbæk skrev under på. De er derimod opført i nogle andre papirer, som hun aldrig fik at se.

Solbritt Grønbæk er ikke den eneste studerende, der ikke fik Mycards betingelser oplyst på studiemessen. Statskundskabsstuderende Ronja Torfing er 100 procent sikker på, at Mycard ikke fortalte, at tilbuddet var bindende. ”Jeg spurgte dem, om det var bindende, og de sagde nej”, fortæller hun.

Heller ikke statskundskabsstuderende Anne Schmidt Stolberg fik noget at vide om betingelserne, da hun tog imod Mycards tilbud.

Hun erkender dog, at hun selv har en del af ansvaret, men føler sig alligevel snydt. ”I princippet er det jo ens eget ansvar at læse betingelserne, inden man skriver under. Men jeg synes, det er noget bondefangeri”, siger Anne Schmidt Stolberg.

Mycards stifter Rasmus Cortsen har over for de studerende, der har klaget, hævdet, at alle har fået betingelserne oplyst, både mundtligt og skriftligt.

Derfor er det heller ikke muligt for de studerende at melde sig ud.

Advokat Kurt Jensen vurderer umiddelbart, at ”det kan være ulovlig markedsføring, hvis man ikke

12

kan sige aftalen op”. Han peger desuden på, at det er dårlig markedsføringsskik.

Mycard leverer ikke varen Ingen af de studerende, Delfinen har talt med, har brugt kortet i 2010. Solbritt Grønbæk har dog forsøgt at bruge kortet, efter hun havde betalt de 99 kroner til Mycard i januar. Hun besøgte Café Slabberas, som ifølge Mycards hjemmeside giver 15 procent rabat på Caffé Latte ved fremvisning af kortet. Til sin store skuffelse erfarede Solbritt Grønbæk, at hun ikke kunne bruge kortet. Aftalen mellem caféen og Mycard eksisterer nemlig ikke længere. ”Vi lavede en prøveaftale i et halvt år med Mycard. Men siden sommeren 2010 har vi kun haft tre kunder, der brugte Mycard”, fortæller barchefen på Café Slabberas, Michael Mezzi.

Mycard pressede ifølge Michael Mezzi på for at lave en betalingsaftale, som indebar, at caféen skulle betale et kvartalsgebyr på omkring 300 kroner. ”Det var en dårlig aftale, så vi afbrød samarbejdet”, fortæller Michael Mezzi.

Det har vist sig, at flere af de forretninger, Mycard ifølge deres egen hjemmeside samarbejder med, ikke har en aftale med Mycard i dag.

Carsten Jurik fra tapasbaren CANblau i Århus fortæller, at de havde en aftale med Mycard for noget tid siden, men at den hurtigt blev ophævet.

Både på Mycards hjemmeside og Facebook-side, som ikke er blevet opdateret siden oktober 2010, står der dog stadig, at man kan få rabat på Café Slabberas og CANblau.

Advokat Kurt Jensen finder det problematisk, at Mycard annoncerer med aftaler, der ikke længere eksisterer. ”Når man sælger en vare, som man ikke kan levere, ligner det bedrageri”, siger Kurt Jensen. ”Røvrendt på studiemessen” De studerende havde ikke drømt om, at det her ville ske på studiemessen.

”Man tror ikke, at man bliver røvrendt på studiemessen. Havde det været på gågaden i Århus, havde jeg været mere varsom”, siger Solbritt Grønbæk.

Studenterrådets generalsekretær, Jesper Hilsted Andersen, slår fast, at Studenterrådet, som arrangerer messen, ikke ønsker at samarbejde med virksomheder, der bevidst forsøger at snyde de studerende. ”Så kommer de ikke med. Det har vi ingen interesse i”, siger Jesper Hilsted Andersen.

Sagen vil dog ikke få konsekvenser for Studenterrådets samarbejde med Mycard, hvis der ikke forelægger konkrete juridiske beviser. ”Mycards forretningsbetingelser kan bestemt ikke accepteres, hvis det viser sig, at der er noget at komme efter, men der skal beviser på bordet, før vi vil gøre mere ved det”, siger Jesper Hilsted Andersen.

Nogle fik betingelserne oplyst Nogle af de studerende, der skrev under på, at de gerne ville modtage et gratis Mycard i september, fik at vide, at de skulle melde sig ud inden årsskiftet. Ikke alle har haft lige stor succes med at melde sig ud. Dea Jensen, som er

medicinstuderende, fik ikke udleveret materiale om betingelserne, men hun fik at vide, at hun skulle melde sig ud inden det nye år. ”Jeg gik derfor i november ind på hjemmesiden for at melde mig ud, men der stod ingen kontaktoplysninger, så jeg skrev i kommentarfeltet”, fortæller Dea Jensen.

Alligevel modtog hun en faktura fra Mycard i januar. Da hun efterfølgende tog kontakt til Mycard, påstod Rasmus Cortsen, at han aldrig havde modtaget hendes udmeldelse. Hun var derfor tvunget til at betale gebyret alligevel.

Studerende vil undersøge Mycard nærmere De studerende, der føler sig uretfærdigt behandlet, vil nu se Mycard efter i kortene. De har tænkt sig at gå videre med sagen til Forbrugerklagenævnet. ”Der kan være mange studerende, som er blevet fanget i Mycards net. Mycard skal ikke have lov til at bondefange folk på den måde”, mener Ronja Torfing.

Delfinen har gentagende gange forsøgt at få en kommentar fra Rasmus Cortsen, men det har desværre ikke været muligt. 

13

TEMA: BARNDOMMENS GADE ”Evigt bortsvandt helligdommen”. Det er sådan, Oehlenschlägers slutter sit digt, for Oehlenschlägers pointe er, at vi mister det, når vi vil gribe det, og det er præcis derfor, at guldhornene er blevet så store. Det er, fordi de er væk. Det var, fordi der var en tyv, der greb det før os. Og er det ikke sådan med alt det, vi forsøger at gribe?

Er det ikke sådan med naturen? Den fandt vi først på, da vi var ved at ødelægge den? Er det ikke også sådan med barnet? Barnet blev først omgærdet med alt mulig ulækker sentimentalitet, dengang de voksne begyndte at romantisere det og havde glemt, hvor forfærdeligt det er at være barn. Er det ikke sådan, det er med landbruget? Da man begyndte at glemme, hvor forfær¬deligt det var at vokse op på landet, hvor mange bank man fik i skolerne, hvor hårdt det var, hvor strengt det var fra morgen til aften, så begyndte man at hive alt mulig ragelse ned fra loftet og male det almueblåt og sige: det er en spinderok fra gode gamle dage, fra dengang verden hang sammen.

- uddrag af Rune Lykkeberg essay om Guldhornene for thirdear.dk

14

15

Vælter ned ad Skolegade

16

Det er snart 30 år siden, at Peter A.G. iført en stråhat-baseret koger tog sig en slentretur ned ad Vestergade i Gnags-hittet, som mange århusianere, i et anfald af kollektiv sindssyge, tog til sig som en hyldest til Jyllands hovedstad. Nu om dage består Vestergade mest af PC-pushere og latte-og-rucola-baserede udskænkningssteder. Byens reelle puls er i stedet rykket et velrettet stenkast i retning af Århus Havn.

17

K

ære læser. Nu hvor vi er nået forbi artiklens byline, og skriftstørrelsen er blevet en smule mindre, må jeg komme med en indrømmelse: jeg er en af de der indfødte århusianere, som ser Århus som både Danmarks og til tider verdens navle. En af dem, som begynder at stemme borgerligt, fordi Nicolai Wammen fjerner å’et i bynavnet. En af dem, som insisterer på, at Ceres Top bare smager bedre, også selv om Ceres-bryggeriet i Århus nu er dødt og borte. En af dem, som siger ’midtby’ i stedet for ’centrum’. En af dem, der udtaler prønuliåhørherikkå i ét ord. En af dem, der råber kom så de hvii’med stolthed i stemmen, mener København er en parkeringsplads lidt uden for Malmø og i øvrigt elsker alt Århus-relateret… næsten. Bortset fra Gnags. De er stadig en flok bønder fra Skjern.

Jeg er også en af dem, der smilte saligt, da min redaktør præsenterede månedens tema: Barndommens gade. Nu fik jeg en gylden mulighed for at lovprise min hjemby fuldstændig skamløst. Men hvordan? Jeg kunne nedgrifle et essay om min opvækst i toåfirs-tyyyyv, men prønuliåhørherikkå: hvem ville gide læse om det? Jeg valgte at skrive om det nærmeste, jeg kommer barndomsgaden, uden at det egentlig er det: Århus by Night. Mine damer og herrer, jeg præsenterer hermed en subjektiv guide til denne skribents anden ”Barndommens gade”: Skolegade.

Urin og hyldeblomstlikør Én ting synes at være sikkert i Århus: hver subkultur og type har sin gade. Har man eksempelvis lige købt sin første Rolex-kopi og kender man én, der har været med i Paradise Hotel, er Åboulevarden næsten altid et godt bud på en fest. Med få undtagelser en dyr, ligegyldig og indholdsløs sådan. Tilhører man ”åååårh-hvad-trornok-li’-hun-fik-finger-på-toilettet”-segmentet, og kalder man blandingen af urin og hyldeblomstlikør for Mokai, svarer Klostergade i reglen til en typisk tur i byen. Skulle man befinde sig så langt væk fra begge grupper, som det er menneskeligt

18

muligt, er man formentlig typen, der er tiltrukket af Frederiksbjergs omsiggribende bodega-bælte.

Her serveres øl kun i selskab med Arnbitter, og håndmadderne sidder en anelse løsere end i resten af byen. Og så er der gaden, der blander det hele i et absurd mix: Skolegade.

De 150 meter fra Aarhus Teaters bagindgang til midtbyens eneste benzintank på Europaplads er et sammenrend af alle tænkelige typer, mennesker; skæbner. Den unge smarte elite, kendisrockere, pseudo-intellektuelle, metalhoveder, homoseksuelle, stamalkoholikere, ludere, lommetyve, småkriminelle, morgenbranderter og deslige.

Kulturchok på første parket Første stop på vejen ind i Skolegade er Escobar.

Man kunne formentlig ikke komme til et mere aparte sted, når man kommer fra åens finpudsede smart-i-en-fart-steder og ditto klientel. Århus er metalmusikkens selvudnævnte hovedstad i Danmark. Hvis Århus er hovedstaden, er Escobar metalmusikernes fort. Det er her, byens hårde drenge foretrækker at hænge ud: Metal-kendisser, wannabes og almindelige fans mødes her.

Musikken er tung, lokalet er smadret, og folk er stive i en grad, man ikke finder på resten af byens beværtninger. Her er det mere reglen end undtagelsen, at der bliver væltet et par borde og en stak stole i løbet af en aften. Escobar er et de typiske steder i Skolegade, hvor det meste er tilladt, og der bliver set igennem fingre med resten.

Escobars næsten-nabo er et frimærke af en bodega, hvis blotte tilstedeværelse beviser, at selv aldrende stambranderter stadig har deres gang i Skolegade. Casino Bar har dog sit helt eget særkende, som mere end noget andet leder tankerne hen på ’Sommer i Sunny Beach’: Casino Bars legendariske røde- og grønne kander. De noget tvivlsomme blandinger, hvoraf i hvert fald den grønne primært er baseret på melonlikør og grøn sodavand, bærer ingen reelle navne. De

smager af plasticeret Fun-saftevand, og rammer som en hammer. Alene det faktum, at baren er i stand til at fremskaffe grøn sodavand i det politisk korrekte 21.århundrede er så prisværdigt, at den spøjse sammenblanding af havnearbejder-klientel og Ung Rejs-drinks er værd at støtte op om.

Den kedelige storesøster Casino Bars naboer kunne ikke være meget anderledes end denne. G-Bar er, så vidt det er skribenten bekendt, det eneste gå-i-byen sted fortrinsvis for bøsser og lesbiske i Århus. Ikke at det er særlig åbenlyst. Med en vis usikker på egen opfatteevne må skribenten indrømme, at han har frekventeret selvsamme biks to gange uden på nogen måde at gennemskue, at folk derinde skulle have en anden seksuel orientering. Måske siger det mere om skribenten og dennes evne til at drikke sig i hegnet end om barens generelle udtryk.

Hvis Escobar er klassens frække dreng med rebelske tilbøjeligheder i Skolegade, må Billabong Bar være klassens frække drengs otte år ældre og forlovede, lidt kedelige og bibliotekar-uddannede storesøster. De to appellerer langt hen ad vejen begge til det samme publikum, men den australske Liverpool-bar (ja, jeg forstår det heller ikke) spiller lidt tyndere musik, serverer lidt tyndere alkohol og har et lidt mere mawert klientel.

Billabong Bar havde, som den kedelige søster, sit højdepunkt for ti år siden. Det samme gælder langt hen af vejen for barens gæster. Synes du Escobar lyder sjovt, men kan du bedre lide Coca Cola Zero og mentolcigaretter end originaludgaverne, er Billabong Bar helt sikkert stedet for dig.

Cocktails, kendisser og kloge-Åger Krydser man over på den anden side af det smalle drukdistrikt, der er Skolegade, vader man direkte ind i endnu et eksempel på gadens mangfoldighed. Første åbne dør er Sidebar. En ganske eksklusiv cocktailbar, som formentlig må have lidt under en defekt GPS, da der skulle

findes et lokale at sælge ud fra. Baren ville have passet glimrende ind i rækken af de mange ens steder omme på den anden side af blokken på Åboulevarden. I Skolegade står den ud i rækken af lurvede, småsmadrede udskænkningssteder.

Dør om dør med Sidebar ligger den semilegendariske Fatter Eskil, der vel kan kaldes normalrockens svar på Escobar. Endnu et sted, der formår at trække inden- og udenbys musikere i byen, denne gang af den lidt mere mainstream slags. Skribenten mindes eksempelvis at have diskuteret indgående med en unavngivet guitarist fra et band, hvis navn rimer på Misneyland After Mark, om præcis hvor mawer han var. Og så i øvrigt at have tabt en omgang i et væddemål om, hvorvidt forsangeren fra et dansk funkrock-blev-tilpostgrunge-blev-til-klynkerock-band kunne holde til at få råbt omkvædet til Me & My’s ”Dub-I-Dub” ind i øret i tredive sekunder uden at blive voldelig. Åh ja. Tåberne er mange, minderne endnu flere.

Jeg skal lade dette være slutningen på min hommage til Skolegade. Et område, der hylder mangfoldigheden og sender tømmermænd med dig hjem hver gang. Min alternative Barndommens Gade. 

19

22

HUSKER DU...

Da bred ymer blev til godt shit

I 1983 var det bred ymer eller syret. I dag er det fedt eller noget fuck. Vi tager et smut tilbage til tiden, da Poul Nesgaard og Ungdomsredaktionen var ’knæhøj karse’, da Kim Schumacher gjorde det okay at være homoseksuel, og da Casper Christensen indgik en aftale med mandrillen og kaldte sin bedste ven for klovn.

23

V

i begynder i 70’erne og 80’erne, da begge vores forældre havde langt hår, og Bob Marley og Gasolin rockede Roskilde Festival. Dengang havde piben en helt anden lyd.

Linjerne blev udstukket i DR’s Ungdomsredaktionen. Det var et program for de unge af de unge. Det dér med at blive voksen var ikke noget, man tidligere havde behandlet i medierne som sådan.

Programmet var afdækkende, nærmest dokumentarisk. Det var en slags revolution for de unge, der endelig kunne spejle sig i andre jævnaldrende. Ungdomsredaktionen tog fat på alt fra kammersjukkerne, alkoholforbrug og sex, til hvad der rørte sig i den politiske andedam. Poul Nesgaard var i 70’erne og 80’erne, hvad Casper Christensen er for os unge i dag. Sammen med resten af Ungdomsredaktionen lagde han kimen til de tendenser, der viste sig på den tid.

Gi’ den et trut, Ruth På trods af sit nyskabende indhold var sproget i Ungdomsredaktionen holdt i en nogenlunde sober tone. Anderledes var det med en anden markant trendsætter i 1980’erne. Radio- og tv-værten Kim Schumacher var ikke bange for at eksperimentere med det danske sprog. Han stod bag populære programmer som 1999 og Labyrint. Han leverede blandt andet catchphrasen: Gi’ den et trut, Ruth – et citat af Samuel L. Jackson, som han havde oversat ”direkte” fra engelsk. Oprindeligt lød det: that’s

24

the truth, Ruth. Det var også Schumacher, der var med til at introducere amerikansk slang i det danske sprog. Han begyndte at bruge ordet nørd på samme måde som amerikanerne. Det var i det hele taget i Schumacher-æraen, at vi begyndte at indføre flere og flere engelske ord i vores sprog. At sige pis og lort er noget, vi har taget til os fra det engelske sprog. Pludselig var det nice i stedet for godt eller fedt.

Line Pedersen, som er kampagneleder for Dansk Sprognævn, pointerer dog, at vi har indoptaget engelske ord i 100 år, men at der på det sidste bare er kommet en signalværdi i at udtrykke sig på engelsk.

De knepper for åben skærm I 1991 stifter de fleste af os for første gang bekendtskab med Casper Christensen, da hans far ringer og forstyrrer ham i børneprogrammet Hvaffor en hånd.

Senere kom han med i ungdomsprogrammet, Den Harme Linje, der var en del af det populære program Transit. Christensen blev synonym med programmets ligefremme stil. Pludselig var det tilladt at sige alt på tv. Casper og Mandrilaftalen var næste skridt på sprogstien. De absurde karakterer i serien tøvede ikke med at sige ”kneppe” eller ”fucking” på tv.

Endnu værre er det siden blevet i serien Klovn, hvis sprog og tåkrummende scener har vist sig at være en stor udfordring for folkets tolerance,

over for hvad vi kan tåle at høre over aftenkaffen.

Mennesker, der taler om sex og har sex for åben skærm, er ikke længere tabubelagt, men bare god underholdning Mindre lort, mere godt shit Nutidens selektive ungdom har fået DR til at flytte ungdomsfladen over på internettet. Pirat TV er født. Sloganet lyder: ”Mindre lort, mere godt shit”.

Mange af de slangord, vi bruger i dag, har med seksualitet eller afføring at gøre. Shit, fuck, pis, lort. Vi bruger dem så meget, at vi næsten ikke betragter dem som bandeord længere.

Marianne Rathje, som er sprogforsker ved Dansk Sprognævn, offentliggjorde sidste år resultaterne af en større undersøgelse af brugen af bandeord i de danske aviser. I et interview med Dagbladet Politiken siger hun i den anledning, at der fra 1994 til 2009 er sket en fordobling i brugen af ord som ”fuck” og ”shit” i aviserne. ”Der er tale om en tale om en reel sproglig udvikling”, konkluderer Marianne Rathje.

I det hele taget er seksuelle og afføringsrelaterede ord blevet mere accepteret i medierne, fordi de er blevet en fast bestanddel i vores amerikaniserede sprog. ’Fuck’ og ’shit’ blev ligefrem optaget i Den Danske Ordbog i 2005.

Line Pedersen forklarer, at de unges sprog og især kraftudtryk koncentrerer sig om de nedre regioner: ”Det er det, der er tabu i dag. Det er krænkende

Semesterstart forår 2011 - Kom godt i gang

268,-

98,-

268,-

I Stakbogladen får du 10% studierabat på al studierelevant litteratur Brevordnere

10 stk.

179,-

Læse stativ

ord. I gamle dage var det sygdomsrelaterede ord, der var tabu. Derfor var det engang populært at sige ”pokkers”. Desuden er det stadig kun på bestemte kanaler rettet mod de unge, at det er okay at bande, som man vil i medierne. På en radiokanal som P1, vil man nok ikke finde det særligt acceptabelt ”, siger hun Line Pedersen forklarer også, at ”fuck” er et signalord, fordi det i mange ældre menneskers ører lyder forfærdeligt. Men det er ikke, fordi unge bander mere end ældre. ”Uanset hvilken generation vi er fra, bruger vi alle tre til fem bandeord i hver samtale”, fortæller Line Pedersen.

Hvis man selv ønsker at vurdere sprogudviklingen tilbage fra Poul Nesgaard & co. til i dag, kan man grave sig i ned DRs arkiver på Pirat TV, og se gamle klip fra blandt andet Ungdomsredaktionen og Casper og Mandrilaftalen. Gå ind og grin af det sjove hår og de flippede emner. Det er fucking bred ymer! 

Lille smart ting som holder bogen åben, mens du læser

25,-

198,Elastikmapper 3 stk

25,-

Nyt i Stakbogladen Tasker, hættetrøjer, T-shirt’s med lange og korte ærmer, tasker, krus m.m. påtrykt Aarhus Univertets logo

Stakkevis af viden

Stakbogladen

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 87128844 fax 86209102 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

25

”Hvis du har solgt limonade ved vejen som barn, kan du blive iværksætter”. Sådan sagde Ditte Bruun Laursens underviser en dag til hende. Det blev udgangspunktet for en faglig og personlig rejse, der har bragt hende omkring sin egen barndom, skoleelever i Finland og forældreløse børn i Niger.

ænge før hun startede på teologistudiet, har Ditte Bruun Laursen haft en spirende følelse i maven om at gøre noget andet end flertallet.

Som teologistuderende er valget om at blive iværksætter bestemt ikke oplagt. Langt de fleste starter på teologi med en drøm om at blive sognepræst. Det var også Ditte Bruun Laursens udgangspunkt. ”Men vejen dertil kan godt være mangfoldig”, forklarer hun.

For Ditte begyndte rejsen for mange år siden ved barndomshjemmets villavej, hvor hun solgte alverdens ting til forbipasserende. Blandt andet de lerting, hun havde lavet på fritidshjemmet. Ifølge Ditte Bruun Laursen er det vigtigt ikke at glemme det indre barn, der har lyst til at sælge limonade eller keramik til fremmede. ”Det er vigtigt, at man tager sig selv seriøst. Hvis man har en spirende nysgerrighed, skal man give den, den tid og tankevirksomhed den fortjener”, forklarer hun.

I gymnasieårene begyndte nysgerrigheden at tage form. Hun ville hjælpe forældreløse børn i Niger i Afrika. I mange år blev det ved tankerne.

På et travlt studie med læsning og eksamener er der ikke megen plads til store visioner. Ditte skulle både bruge tid og et skub i den rigtige retning for at føre visionen ud i livet.

”Jeg havde en vision, som endnu ikke var italesat, en fornemmelse, der ikke var udført”, fortæller hun.

Hendes idé skulle gøres konkret, for at den kunne blive til virkelighed. Planen manglede et led. Ditte ønskede ikke at samarbejde med andre humanitære organisationer, men hvor skulle pengene så komme fra? ”Man kan enten vælge at lave børnehjemmet som en slags medlemskasse, hvor alle betaler 50 kroner om måneden, eller man kan prøve at finde pengene ad andre veje”, forklarer Ditte.

Hun valgte den sidste løsning. Hun ville have et solidt økonomisk grundlag for børnehjemmene, så hun ikke skulle ligge søvnløs om natten. Derfor vil Ditte skabe et mellemled, der kan finansiere børnehjemmene. En slags økonomisk platform, hun kan bygge sine børnehjem på. Platformen skal bestå af et e-læringssystem til brug i folkeskolen.

Systemet skal være med til at reducere kulturelle og religiøse sammenstød igennem viden og tværkulturelt samarbejde.

Det giver god mening for Ditte at lave mellemleddet. Det giver hende nemlig både et solidt økonomisk grundlag, muligheden for at få sig egen faglighed i spil og chancen for at påvirke en masse børn. E-læringssystemet skal lære folkeskoleelever fra hele Skandinavien om fremmede kulturer og religioner. Ditte er for tiden i fuld gang med at udvikle e-læringssystemet, som skal dække både religions-, historie- og samfundsfagsundervisning. Hun har lavet aftale med to skoler, som skal afprøve systemet til næste år. Det er idéen, at børn på tværs af landegrænser skal besvare samme spørgsmål. Børn i for eksempel Danmark og Finland laver samme opgave og udveksler svar og erfaringer. Dermed opnår de både forståelse af de emner, spørgsmålene omhandler, og andre skoleelevers tilgang til spørgsmålene.

Drømmen om et børnehjem Gennem sit arbejde som studievejleder på Teologi fik Ditte kendskab til Aarhus Entrepreneurship Centers tilbud Sand Box, som hjælper studerende med at blive iværksættere. Ditte kom ind i Sand Box med en drøm om at bygge børnehjem i Niger.

Men hun fandt hurtigt ud af, at det ikke var så ligetil:

Trygge børn – hele mennesker Der er måske langt fra arbejdet som sognepræst i Danmark til at lede børnehjem i Niger, men for Ditte giver begge dele mening og faglig udfordring. Hun ser teologistudiet som et miks af religion, samfundsfag, etik, filosofi og historie.

Kompetencer, mange virksomheder kunne have gavn af. Allerede i Sand Box-forløbet følte Ditte, at

L

26

hun kunne trække på sin faglighed i forhold til det at være iværksætter. ”På teologi bliver vi undervist i at se alle problemstillinger fra tre vinkler: en historisk, en analytisk og en systematisk. Det gør, at jeg ofte ser sammenhænge og løsninger, hvor andre ikke gør”, forklarer hun.

Nogle af sine faglige kompetencer bruger hun direkte i projektet. Hun er selv ekspert i religion og kultur, og kan derfor udvikle en stor del af e-læringssystemets indhold selv.

Dittes plan virker måske ambitiøs, men hun regner med at kunne lancere systemet i Skandinavien inden for de næste fem år. Så snart systemet begynder at give overskud, skal pengene investeres i opbygningen af børnehjem. Ditte vil ikke selv stå i spidsen for børnehjemmene i Niger.

Det vil hun lade lokale kræfter om. ”Jeg vil ikke komme og fortælle dem, hvad de har brug for”, siger hun.

Hun har dog en fast idé om, hvilke værdier der skal ligge til grund for børnehjemmene. ”De skal have en holistisk tilgang til børnene.

De skal både give børnene den mad og lærdom, de har brug for, men også være et rigtigt hjem, der giver børnene kærlighed og tryghed. På den måde kommer børnehjemmene til at varetage hele mennesket”, fortæller hun.

Børnehjemmene skal, ifølge Ditte Bruun Laursen, som udgangspunkt ikke lave kristent missionsarbejde. ”Men e-læringssystemet og børnehjemmets grundlag bygger blandt andet på tolerance og forståelse, og det er værdier, som kan tilskrives kristendommen, og det er bestemt ikke et dårligt udgangspunkt at tage med i forholdet mellem mennesker", siger hun. Navnet på projektet er AVAR, hvilket står for Anerkendelse, Værd, Accept og Respekt. Det er de værdier, der skal være udgangspunkt for projektet. ”Det er måske nok kristne værdier, men også almindelige, menneskelige værdier”, mener Ditte.

Barnet, der startede med at sælge keramik ved vejen, er kommet langt fra udgangspunktet, men drømmen og gåpåmodet er det samme. Villavejen er byttet ud med verden, og håbet om at tjene ekstra lommepenge er byttet ud med drømmen om at hjælpe børn verden over. 

27

STUDERENDE BLIVER SNYDT I STUDIEJOB:

Mange studerende har et job ved siden af studierne for at få råd til lidt mere ketchup på pastaen og en ekstra øl i fredagsbaren. Nogle er heldige at finde et studierelevant arbejde, men mange tjener også deres penge i ufaglærte job som ekspedition, lagerarbejde eller rengøring. Har du et af de sidste job, får du måske ikke løn under sygdom, selvom du højst sandsynligt er berettiget til det. Der er også risiko for, at du ikke får alle de tillæg, du har krav på.

N

år samtalen falder på studiejob, har stort set alle studerende en historie om, hvordan de blev snydt for aftentillæg eller ikke fik udleveret nogen sikkerhedssko, selvom det var dybt uansvarligt at arbejde i de slidte, blå Converse sko.

En af de værre historier er Lasse Pedersens. Det lader ellers til at være det perfekte studiejob, da han blive ansat som latinlærer på Mentiqa, en specialskole for børn med særlig høj IQ. Jobbet er interessant, godt lønnet og meget studierelevant for en klassisk filologistuderende. ”Jeg holdt rigtig meget af mine unger. Selvom det da til tider var et pædagogisk udfordrende job, fordi mange af vores elever havde haft det svært i den almene folkeskole”, siger Lasse Pedersen Desværre er skolens rektor en langt bedre pædagog og lærer, end hun er administrator.

Hun har svært ved at holde styr på elevregisteret og løn- og pensionsindberetninger. Til sidst må hun kaste håndklædet i ringen og sige sit job op.

Skolen og dens kommende ledere står tilbage med et stort administrativt rod. Oprydningen slider flere rektorer op, og det kan på mærkes på lærerværelset. ”Den lidt kaotiske situation krævede, at vi alle lagde en ekstra indsats. Noget jeg gerne gjorde, da jeg satte stor pris på mine elever og kollegaer”, fortæller Lasse Pedersen.

Desværre er Lasse og de andres læreres indsats ikke nok, og i januar 2010 går Mentiqa konkurs.

Lasse Pedersen må tage afsked med sit studiejob og sine elever efter to et halvt års ansættelse. Et lille plaster på såret er, at han ifølge sin kontrakt har ret til tre måneders løn. Penge, som skolens sidste rektor da også lover Lasse og de andre lærere.

28

Pengene er forsvundet En måned efter konkursen har Lasse Pedersen stadig ingenting hørt. Han skriver en mail til sin tidligere chef for at høre, hvornår han kan regne med at få sine penge. ”Lige om lidt”, lyder det beroligende svar. Lasse Pedersen må dog et halvt år senere konstatere, at hans lønkonto stadig er gabende tom, og at chefen nu slet ikke svarer på mails eller telefonopkald længere.

Lønmodtagernes garantifond kan ikke hjælpe, da rektoren er forsvundet med ansættelseskontrakter og timeopgørelser. Fagforeningen er heller ikke en mulighed, da Lasse Pedersen ikke var medlem, da han var ansat på Mentiqa.

Et år efter skolens konkurs hører Lasse fra en tidligere kollega, at konkursboet er gjort op, og at deres tidligere chef selv har fået sin opsigelse plus noget ekstra løn, fordi han åbenbart har været ansat en måned længere end de andre. ”Det var bittert at erfare, at jeg ikke havde fået noget som helst, og han (chefen, red.) havde fået sin fulde opsigelse og mere til. Det er ikke så meget pengene, som det slag i ansigtet det er at opdage, at ens tillid er blevet så groft svigtet”, fortæller Lasse Pedersen Lasse har senere fundet ud af, at der også er fejl i hans lønsedler. Han mangler flere pensionsindbetalinger fra Mentiqa. Sagen er efterhånden ved at være forældet rent juridisk, men han håber stadig at få nogle af de penge, han til gode, så han kan dække den kassekredit, han var nød til at få oprettet, da han uden varsel mistede sit job. ”I bagklogskabens lys kan jeg godt se, at jeg har været for naiv. Men jeg var kun 21, og meget

begejstret for det seje og givende studiejob, så jeg gjorde ikke nok for at sætte mig ind i, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet”, fortæller Lasse Pedersen Unge løber ofte ind i alvorlige problemer Efter at have hørt Lasses og flere andres historier, beslutter jeg mig for at undersøge problemet.

Derfor sætter jeg mig selv i stævne med fagforeningen HK’s ungdomskonsulent Thomas Juhl. Jeg vil spørge ham, hvordan fagforeningen oplever problemet, og hvad man kan gøre ved det.

To dage efter, at jeg har henvendt mig, sidder jeg over for Thomas Juhl i et mødelokale med en stor skål småkager og varm kakao foran mig. Thomas Juhl er en karismatisk fyr først i 20’erne, der til daglig arbejder med at få unge ind i fagbevægelsen og med at informere unge om deres rettigheder. Et arbejde han tydeligvis brænder meget for. ”Det er min klare opfattelse, at de unge løber ind i relativt mange problemer. I min optik består en stor del af problemet også i, at mange ikke kender deres egne rettigheder”, siger han.

Problemet er altså, at vi studerende simpelthen ikke ved, hvad vi har krav på i vores studiejob. Vidste du for eksempel, at langt de fleste studerende, der er beskæftiget inden for ekspedition eller arbejder som receptionist, har ret til løn under sygdom? Jeg vidste det ikke, og det tror jeg ikke, ret mange andre gør. En uvidenhed, der hvert år betyder, at studerende snydes for en masse lønkroner.

ERordringer D E L EJSE ed udf

R t studiejob m -e

at u for , der d Bræn idle sprog g har form kultur o ie og ring, histor rejseerfa som du jobbet der så er svis rejsele ig. d d r e o h f lejlig e noget måsk

Vi skal bruge dig ca. 8 - 10 uger henover sommersæsonen fra april til oktober.

Se meget mere om jobbet på:

www.riisrejser.dk/om-riis-rejser eller kontakt Søren Riis på sr@riisrejser.dk Vi glæder os til at høre fra dig.

www.riisrejser.dk

29

Det er et problem, som Thomas Juhl synes, man skal tage meget alvorligt. Kender man ikke reglerne, kan en tre ugers lungebetændelse æde en stor del af den indtægt, man har brug for.

Otte dødsfald om året Nogle gange får lidt uvidenhed også store konsekvenser på den lange bane. 70 procent af de unge på arbejdsmarkedet anmelder aldrig deres arbejdsskader. Det betyder, at de ikke senere kan få forsikring eller kompensation for tabt arbejdsevne.

Så hvis ryggen driller på grund af en gammel løfteskade, er der ingen kære mor. Desuden bliver en fejl i sikkerheden ikke rettet, hvis den ikke påpeges. Dermed risikerer en anden ansat også at komme til skade.

Jeg kan ikke lade være med at spørge Thomas Juhl, om han har oplevet nogle grumme tilfælde i sit job: ”Fra mine kollegaer i 3F ved jeg, at nogle unge ikke får skridsikre sko til deres arbejde i grillbarer og burgerrestauranter, hvilket ellers er lovpligtigt. Det betyder, at der en betragtelig risiko for at folk glider på gulvet, som er fedtet af fritureolie. Et par manglende sko kan altså i yderste konsekvens medføre, at man falder med hovedet først i frituregryden. Vores undersøgelser viser, at der årligt dør otte unge under 25 år på grund af arbejdsulykker. Flere af dem kunne være undgået, hvis der havde været mere opmærksomhed på de sikkerheds- og arbejdsmiljøbestemmelser, der er sikret gennem henholdsvis lov og overenskomst”, siger Thomas Juhl og fortsætter: ”Indenfor HK’s område har vi ikke så dramatiske sager, men vi hjælper årligt flere unge, der er løbet ind i problemer på deres job. Et konkret eksempel er en pige, der har arbejde i en af de store dagligvarekæder. Hun fik udleveret en hel ny og meget mere omfattende vagtplan med en

uges varsel, fordi butikken ikke havde tænkt på at ansætte ekstra julepersonale. Men da hun også skulle passe sit studie og sine eksamener op til jul, var det jo mildest talt meget ubelejligt, og ifølge hendes overenskomst kan man heller ikke justere en ansats timetal så voldsomt med så kort varsel.

Gennem dialog med arbejdspladsen sørgede vi for, at hun fik en undskyldning samt sin gamle arbejdsplan tilbage”, fortæller Thomas Juhl.

Hold hovedet ude af frituren HK hjælper årligt mange unge medlemmer ud af problemer, der opstår på deres arbejdsplads. I de fleste tilfælde gennem dialog med arbejdsgiver, men i grelle tilfælde fører fagforening retssag på medlemmets vegne. Thomas Juhl gør opmærksom på, at man som medlem er meget velkommen til at ringe, hvis der er noget som helst, man er i tvivl om. ”Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt. Vi hjælper også gerne med at tjekke din første lønseddel, hvis du kommer ind med den eller sender den. Så behøver du slet ikke at vide noget som helst om tillæg eller lønsatser, for det klarer vi for dig”, siger han.

Mens jeg gumler på den sidste småkager, fortæller Thomas Juhl om sine ugentlige besøg på fritidsjobbernes arbejde og skole. Her fortæller han om den danske model, om rettigheder og pligter og om fordelen ved at organisere sig i et fællesskab. ”Men da der er stor udskiftning i disse studiejob, kan vi desværre ikke nå at tale med alle, så jeg vil opfordre folk til selv at tjekke deres rettigheder på vores eller en af de andre fagforeningers hjemmesider”, siger han.

Jeg siger pænt farvel og takker for småkager og kakao. På vej ud af døren får jeg to gode råd med på vejen fra fagforeningsmanden:

1. Husk at have hovedet med på arbejde. Er det arbejde, du bliver sat til, forsvarligt? Hvis ikke, bør du nok ikke gøre det.

2. Meld dig ind i en fagforening, så har du nogen i ryggen, hvis du oplever problemer.

Man bliver klogere hver dag. Hvis jeg nogensinde får arbejde i et køkken med frituregryder, skal jeg i hvert fald nok få gjort chefen opmærksom på, at jeg skal have et par skridsikre sko – så jeg ikke ender med at lave hovedspring ned til pomfritterne.

DI: Medarbejderen har selv et ansvar Jeg har også kontaktet både DI (Dansk Industri, red.) og Dansk Erhverv, som repræsenterer mange de af studerendes arbejdsgivere. Dansk Erhverv har desværre endnu ikke svaret på mine henvendelser, men DI skriver i en mail, at de ikke har indtryk af, at problemer er særlig omfattende.

De siger dog, at de opfordrer til og forventer, at deres medlemmer følger overenskomst såvel som gældende regler. Det er dog også deres holdning: ”at det grundlæggende er medarbejderens eget ansvar, at gøre sig bekendt med de rettigheder og pligter, der følger med ansættelsesforholdet.

Dette kan medarbejderen gøre, dels ved at læse sin ansættelseskontrakt og overenskomst, og dels ved at rådføre sig med sin fagforening”.

DI og HK er altså enige om, at man bør være i en fagforening, men uenige om, hvor ofte vi studerende oplever problemer. Spænd dine skridsikre sko og vær forsigtig, når du passer frituregryden. 

5 gode råd, hvis du har et studiejob: Skriv dine timer ned, og tjek at du får løn for dem alle sammen Hvis du er funktionær (typisk handel eller kontor), og arbejder mere end 8 timer om ugen, har du ret til løn under sygdom

Få din lønseddel tjekket – så er du sikker på, at du får dine tillæg

Husk at få en kontrakt. Det er dit eneste bevis på, at du har ret til din løn.

Arbejdsskader kan kun udløse forsikring, hvis de er meldt til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen

30

Ever wondered how to get a social security number? Or where the best beach in Aarhus is at? Well, wonder no more! Studentwiki.dk will provide you with the answers. The brainchild of Emanuel Ciosici, Studentwiki is written by students – for students.

I

t would seem that the New Year brought us, students around the campus, more than stress and exams. It brought help. And no, I am not talking about the secrets to successfully coining a 20 page essay in two hours. I am talking about another kind of help. It is a day-to-day guide on how to successfully survive as a student in Aarhus.

Even though the project is still in its development, it is said to encompass between its virtual pages guidelines to all the “how to”-s students might need. From renting a room to finding the perfect beach spot - in the summer, of course - be sure you’ll find what you’re looking for.

Even though I, like most students, have spent hours surfing the pages of Wiki’s worldwide and thus know how to handle such a website, I thought it would be better if I gave you the details straight from the horse’s mouth. Therefore I spoke to the man behind it all. His name is Emanuel Ciosici and he was more than enthusiastic to tell me all about it. So here goes.

Before becoming a website, the wiki was a project waiting to be accepted by the International Center. And it was. So, though the idea for the wiki

is a year old, as Emanuel told me, the website is up and and running since November. The minds behind the project are students, like us, who decided to make our lives a little easier, by putting together all the facts of interest.

The system works The site already contains information on the paperwork new international students have to go through like residence permit and social security number. But also a guide to traveling around and outside the city (they do not fail to mention how much you get fined, if you are caught without a ticked..Ah, experience) and many more things that I wish I knew when I first arrived here. Emanuel told me that quite soon the site will have a makeover to become more user friendly and personalized to our needs.

He also organized a special group of volunteers at the Studenterhus Aarhus, who will be writing and organizing the wiki. Of course, with the website being a wiki anybody can write in it. And from what I understood, personal experiences and details about the ways “the system” works in Denmark, are welcomed. I was also informed

that if you – the reader – want to contribute and don’t know how, the wiki is equipped with a list of subjects that need more information. So don’t worry. There’s room for everyone.

Also, starting this winter the Intro week “crash course” for every group of Erasmus Mundus students, will include a presentation of the Studentwiki. So they will find their way around things much faster.

And last, but not least, Emanuel wanted me to share with you two more of his ideas. The forum inside the Studentwiki and the plan for an interactive calendar with day-to-day events happening in Aarhus. The forum is created to help students in need to give or to get. Students who really need to find a reliable place to rent.

Or students who are leaving and no longer need books or furniture. Well, let’s say it covers the academic transactions area. And the calendar should include details to parties, concerts and other social events. All in one website. Sounds good to me.

31

T

, y A l l ct Loca a b o l G k lly n i h It is this time of the year again, when all shops are covered in every shade of pink and every object magically turns in the shape of a heart. Men are walking with roses in their hands and boxes of chocolates in their bags. Some hate it, some love it, but 14th of February marks the holiday that celebrates all of the people we love. It is for everyone.

So if you are single, don’t feel moody. Girls, get your best mates and make a nice women’s night with lot’s of candies, good wine and your favourite Hollywood romantic comedy! Guys, gather with your buddies and head out for a cold beer in some dive bar and don’t forget that St. Valentine is probably the best time to “hunt” for a new girlfriend. Or write a huge pink heart shaped card to your grandma, who always prepared your favourite cake every time that you visited her. Of course, if you are one of those lucky enough to be in love this 14th of February, we have collected ideas for great romantic surprises from around the world. This St. Valentine think globally, act locally.

Oil and Roses Marie from Paris, France I was in love with one of my roommates from the dorm. Once I decided to share my feelings, I was ready for action. I bought a nice big greeting card, which explained the meaning of his name, and I wrote lots of things on it, but in spiral so that it was quite hard to read. Right in the middle were the words “I love you”.

He knew that I’m quite clumsy. That’s why he was not surprised when I ran into his room saying: "Help! I need you! I spilled a whole bottle of oil on the floor! Can you please go bring me the cleaning liquid from the bathroom cupboard?”. It is hard to imagine finding a love letter in this messy and untidy cupboard. He came back with it in his hands, just discovering my words... This was the first time, when I told him that I love him.

He also did a quite romantic thing once. I was making internship in the Ministerial Service in France, a very formal and respectful working place, with serious colleagues and a demanding female boss. It was my 23rd birthday.

Then the receptionist called my chief saying that I had to go downstairs to pick something up. There I discovered a bunch of red roses. They were 23 roses, the same as my age. I went upstairs with it and my chief gave me a surprised look.

The bouquet was from the most beautiful flower shop in the area, on the 7th chic Arrondissement in Paris.

Love Treasure Hunt Irina from Moscow, Russia My current boyfriend surprised me last St. Valentine. He invited me to celebrate Chinese New Year (as it was at this day) and we were having a very nice cup of tea at a tea house. Then he said that I needed to find something and gave me a letter. It was a riddle. When I solved it, I understood that we were to go to a place in the middle of Moscow - an old building. There I found a second riddle. It pointed to a field on the north side of Moscow. There was a sign with the words "Go to building 57", and when I found that building there were other words written with black paint on the wall: "We are close even if we are far away".

After that he said "I love you and lets celebrate Chinese New year" and he took a Chinese lantern and we made a wish launching it together.

32

P.S. I love you John from New York, United States I was dating a Polish girl. Every summer she was travelling abroad. Then I would spend a lot of the time just thinking about her or missing her, while she was gone on a trip. I decided to prepare something for her for when she returned. What I did was to take the few hours we spent together on the night that she told me that she loved me and I wrote it out as a first-person short story about all the events and feeling that I had that evening. It was well over ten pages and I presented it to her when she came home. She was amazed and deeply moved when she read the story.

The Proposal Anusha from Calcutta, India One weekend as usual I met with my best friend for dinner and a movie. After that he suggested that we went for a long drive. But then suddenly I realized that, instead of hitting the highway he has taken another route. I started questioning him and pressurized him to tell me what the plans in his mind were. But he just smiled and said: “Trust me you will like it”.

After an hour drive we entered the Alankrita Resort - one of the best in India. I was happy and in the same time curious. All around the resort I could only find the employees of the resort, but no guests and this puzzled me even more.

We went inside and to my surprise (or in other words…to the shock of my life) I saw my name decorated on the walls. Lights, flowers in fact everything was in my favourite colour. Then I saw a huge cake at side of the pool, submerged in my favourite flower petals. I felt like it as a dream and I was actually pinching myself again and again trying to wake up, but in vain because that was not a dream but the beautiful reality of my life. I walked up to the cake, and then he kneeled and presented me a SOLITAIRE RING and proposed to me!

WOW!!! Everything was perfect! That is a moment that I can never ever forget...the moment when I felt the whole world was singing with me... I wished to pause that moment forever. I accepted him as my life partner and we spent the whole night hand in hand and looking up the sky and the water in the pool with flowing rose petals.

Conference Love Mihai from Craiova, Romania I met my girlfriend while I was studying in Lyon, France. She was an exchange student from Hungary. After the end of the term she moved back to her country. We were speaking on skype, but I really wanted to see her. Then she told me that she applied for a conference in Maribor, Slovenia. I wrote the organizers and send secretly my own motivation letter. We were both lucky to be accepted as participants. But I asked the organizers to hide my name from the list. We spoke in the morning on the first day of the conference before she set of traveling from Hungary to Slovenia. But I was the first to get there from France. Her train arrived pretty late and she had decided to go straight to the official opening dinner. Imagine her shock when she saw me there among the others participants. She burst out laughing and she was speechless for at least half an hour. Fortunately the dinner was in a nice old winery and she took a glass of the red liquid. When she finally managed to say something, it was: “I can believe that you are here and I can touch you!”. She was gazing at me and poking my shoulder with her finger. “But how…?” and she lost her words again here, while I revealed how my secret plan worked.

33

Med konfetti i lommen Stand-upper Kim Andersen vil allerhelst optræde til en begravelse. Efter en uheldig episode med en blind tilskuer er han blevet påpasselig med at lave jokes om handikappede. Han sætter ofte ild til sit eget skridt.

Han har ikke en back up plan. Delfinen interviewer en mand, der besluttede sig for at lære at være sjov.

D

elfinen er taget på Smagløs for at se noget sjovt. Noget stand-up. Så hipt, så hipt...

Selve showet, som er open-mike med en række forskellige komikere, der hver især får 5, 7, 10, 15 eller 20 minutter til at vise, hvad de kan (jeg lærer senere at fordelingen sker efter et særligt stand-up hierarki, hvor den, der får 20 minutter, er højest oppe) er præget af oprigtige, tøvende, overraskede, fnisende, dybt-ned-fra-maven grin.

De er sjove de stand-uppere, det er de. Nogle mere end andre. En, der er rigtig sjov, hedder Kim Andersen. Han har konfetti i lommen. Efter showet går jeg op på 1.sal på trods af skiltet, der proklamerer, at lokalet er reserveret på allerfornemste VIP-vis. Jeg føler mig allerede lidt VIP. Den allerførste, jeg støder ind i, som ellers er på vej ned i baren, er ingen anden end Kim Andersen.

Jeg spørger ham straks, om ikke jeg må interviewe ham til Delfinen, og den er han med på. Han giver tilmed fadøl og finder et bord til os. Galant type.

Med hat. Og skæg. Et imponerende et af slagsen.

Kim er stand-upper og tryllekunstner. Han har optrådt med trylleriet i 14 år og været stand-upper i to år. Derudover har han tidligere læst engelsk og gået på kaospilot uddannelsen, men tager for øjeblikket en pause for at koncentrere sig om sine shows. Jeg har glemt mine ellers så velforberedte spørgsmål i min så egnede skriveblok, og ender med at kaste diverse spørgsmål i hovedet på manden. Svarene skribles ned på en byttepengeoptællingsseddel fra baren. Resultatet bliver et interview med en hel del dybdegående (hvis jeg selv skal sige det) spørgsmål uden rød tråd - lidt a la stand-up, når det er bedst.

Hvorfor hedder det stand-up? ”Det må være noget med, at det er én mand på en scene uden kulisser...” (Han ved det ikke...)

Hvorfor stand-up? ”Jeg er ikke typen, der vil have et almindeligt, dødeligt job. Jeg elsker at underholde, og har været i branchen i 14 år. Jeg elskede at læse engelsk, men måtte alligevel indse, at det nok var en tand for bogligt for mig. Mit uddannelsesforløb hos kaospiloterne og min nuværende karriere som stand-upper har meget mere med det ”virkelige” liv og mennesker at gøre. Det tiltaler mig enormt. Jeg er en udpræget gøgler og fænomenal til at grine og hygge. Og så hører suset, man får ved at stå på en scene, selvfølgelig med til, hvorfor jeg har valgt at lave det, som jeg gør.”

34

Hvor sjov syntes du selv, du er? ”Det at være sjov kan både være noget, som man er helt naturligt, men stand-up som genre er også noget, man kan tillære sig. Jeg ved ikke, hvor sjov jeg er (temmelig sjov, egentlig), men jeg er da ved at lære det. Jeg begyndte at interessere mig for stand-up, fordi jeg netop ikke syntes, jeg var særlig sjov. Og så har ham Rune Klan jo bare hevet standarden for et trylleshow helt vildt meget op!

Det er ikke nok at trylle i dag. Man skal helst også være lidt sjov.”

Hvordan ved du om publikum, syntes du er sjov? ”Når de griner, tænker jeg da, at jeg har ramt plet. De rigtige dygtige stand-uppere kan lave indikatorjokes, som de bruger i starten af et show.

Så laver de lidt forskellige jokes om politik, sex og andre standardemner, og ser, hvad der giver den bedste reaktion. Jeg plejer at have en diktafon på mig, og så lytter jeg mit show igennem senere. Der er publikums reaktioner klart vigtigere end min egen mening.”

Hvad er hot indefor stand-up, og hvorfor er pædofili, incest og voldtægt sjovt?

De nævnte emner er blevet lidt standard i stand-up, fordi de er grænseoverskridende. Men de er jo også kun sjove, hvis komikeren formår at løfte det op på et lidt mere avanceret niveau end ”pik og patter”. Ellers er temaerne meget forskellige. Selvironi er altid en god ting. Og så er der klassikere som sex og politik, som de fleste kan genkende og relatere til. Jeg har personligt et trick med nogle kort mellem mine balder, som altid er et hit, og noget med spontan ildspåsættelse til mit skridt. Stand-up er jo også oftest sjovt, fordi det er i en bestemt kontekst. Folk kommer udelukkende for at grine og blive provokeret, og det har naturligvis skabt en vis jargon indenfor genren.

Apropos jargon. Er ”true stories” sjovere end ”not-sotrue-stories”? Og hvor tit er de overhovedet ”true”? ”True stories” er oftest sande. I hvert fald når jeg introducerer en joke med betegnelsen fra det ”virkelige liv”. Det er en god måde at introducere en joke, og skabe en rød tråd, som ellers ikke altid er der. De dygtige komikere kan dog sagtens fyre one-liners af uden egentlig introduktion. ”True stories” er tit sjove, fordi de giver et indblik i komikeren, og det bliver lidt mere intimt på den måde. Jeg har dog engang fortalt en joke om et opdigtet familiemedlems død, som jeg

introducerede som ”true story”, hvor publikum syntes, det var for meget. Grænsen er hårfin. Men det er noget, som vi komikere diskuterer internt lige for tiden. Om en joke nødvendigvis er bedre, hvis den er fra det ”virkelige liv”.

Værste joke/oplevelse på scenen? ”En gang kom der en mand ind her på Smagløs, mens jeg stod på scenen, og han gik så mærkeligt vaklende. Han gik direkte ned på toilettet, og jeg var sikker på, han var fuld, så det gjorde jeg grin med og efterlignede hans gang. Pludselig kom han op, og jeg husker, som var det i slowmotion, at han hiver sådan en fold ud blindestok op, og spørger, om jeg står der og gør grin med hans handicap. Han var blind! Jeg var ved at dø af skam, og spurgte, om han ikke ville komme op på scenen, så jeg kunne give ham hånden og sige undskyld. Der siger han bare ”jeg vil hellere famle mig frem til dørhåndtaget end din hånd!”. Siden har jeg været meget påpasselig med at gøre grin med, eller udstille, folk i publikum.”

Hvad er dit drømme-gig? ”Jeg har altid enormt godt kunne tænke mig at optræde til en begravelse. Der skal i hvert fald være noget tryl og noget stand-up til min begravelse!

Det er helt sikkert!”

Hvad er din plan B? ”Der er ikke nogen. Jeg burde vel sige, at jeg ville gøre min uddannelse færdig (som kaospilot) - især hvis der er nogle fra skolen, der læser det her. Men stand-up er det, jeg vil lave resten af mit liv, og i øvrigt mener jeg også, at man bliver sjovere med alderen.”

Interviewet ender her, men aftenen fortsatte med mangen en fadøl. Den lille gruppe af stand-uppere, som jeg fik fornøjelsen af at hægte mig på, er virkelig nogle seriøse drenge. Det slog mig, hvor meget teknik og tanke, der egentlig ligger bag det at lave stand-up. De brugte meget af aftenen på at analysere hinandens shows og give hinanden gode råd, og de var egentlig ikke så vittige, som jeg havde regnet med. Stand-up er et arbejde som alt muligt andet, og ikke noget man gør uden forberedelse og bearbejdning. Stand-up er (for det meste) sjov, men dælme ikke for sjov.

35

Når sulten erobrer mennesket D

a jeg havde læst Herta Müllers nyoversatte roman Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig færdig, sad jeg mest af alt tilbage med en trang til at glemme de sider, de sætninger og de ord, der som spidse projektiler, havde boret sig fast i min hukommelse. Bogen gjorde ondt. Det er sjældent jeg græder, når jeg læser en roman, men Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig ramte så dybt, at det var umuligt at lade være.

Bogen handler om den 17-årige tysk-rumænske dreng Leopold Augberg, der lige inden 2.

Verdenskrigs afslutning bliver tvangsdeporteret til en arbejdslejr i Ukraine. Leopold bærer, i Sovjets øjne, ansvaret for Hitlers forbrydelser, alene fordi han er af tysk afstamning.

I arbejdslejren er fangernes største fjende sulten.

Sulten, der med en tvetydig besjæling kommer til at hedde ”Sultenglen’, er romanens egentlige hovedperson. Sultenglen er allestedsnærværende, dødens klamme ånde i Leopolds og de andre fangers nakke: ”Sultenglen kigger på sin vægt og siger: Du er stadigvæk ikke let nok, hvorfor giver du ikke op”. Langsomt men sikkert tapper sultenglen livet ud af sine ofre. I det hjerteskærende kapitel ”Tingenes gang” bindes liv, død, kærlighed og tab sammen med sulten. I et forsøg på at overleve lejrens hårde hverdag kommer advokaten Paul Gast, uden egentlig at ville det, til at tage livet af sin kone Heidrun Gast: ”Den nøgne sandhed var, at advokaten Paul Gast stjal suppen fra sin kone

36

Heidrun Gasts skål indtil hun ikke rejste sig mere og døde, fordi hun ikke kunne andet, ligesom han stjal hendes suppe fordi hans sult ikke kunne andet”.

Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig er blevet til på baggrund af Müllers mange samtaler med vennen og digteren – den nu afdøde – Oskar Pastior, der var fange i en ukrainsk arbejdslejr fra 1945-1949. Romanen er således tæt knyttet til et virkeligt menneskes liv, men synes, det til trods, langt fra at være en biografisk beretning.

Heller ikke historiske fakta spiller nogen væsentlig rolle for Müller. Der er mere end blot biografi og historie på spil. Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig berører grundlæggende eksistentielle temaer, gør os opmærksomme på menneskets grundvilkår: at tabet er et fundamentalt vilkår ved livet, at livet ikke kan tænkes uden døden. Romanen er et studium i den menneskelige psyke, en undersøgelse af, hvordan mennesket reagerer, når det hver dag, gennem en udmarvende sult, står ansigt til ansigt med døden og mærker, hvordan den rykker tættere på.

Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig er skrevet i et enormt koncentreret sprog, og således opstår der i romanen et spændingsforhold mellem form og indhold. Müller beskriver den dræbende sult i en ekstremt mættet prosaform. Lejrens elendighed bliver gjort poetisk smuk med Müllers fabelagtige

sproglige rytmiske sans, der gennemsyrer hele bogen. Denne dobbelthed udgør en vigtig tematisk pointe for Müller: sproget og håbet er tæt knyttet til hinanden. Sproget kan mætte, få sulten til at blive mindre nærværende. Gennem hele romanen klamrer Leopold sig til den sætning, han hørte sin farmor sige, lige inden han rejste: ”Jeg ved du kommer tilbage”. Leopold har kun sproget at bære på, men ved at bruge sproget, trylle med det, forme det, gøre den dræbende sult til en sultengel, kan han fastholde håbet om, at han en dag vil ”komme tilbage”. Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig er, selvom den er utrolig smuk, ikke nogen rar roman at læse. Det gør den imidlertid ikke til et mindre mesterværk - det en nødvendig roman. For det første behandler romanen et vigtigt kapitel af den sovjetiske historie. Samtidig berører den almene eksistentielle temaer, som ethvert menneske til enhver tid kan spejle sig i. Og ikke mindst giver den et håb om, at fortiden – gennem litteraturen – kan bearbejdes, så verden bliver et bedre sted. 

Anna Calvi

D

er er bredde i lyden og højt til loftet, når Anna Calvi byder velkommen til sit musikalske univers på den selvbetitlede debut. Der har været en pæn hype omkring den unge englænder - godt hjulpet på vej af opvarmningstjanser for Arctic Monkeys og Grinderman i 2010. Og så er hun blevet udråbt som britisk rocks helt store håb. Rent hype, eller er der noget om snakken?

Anna Calvis musik er lidenskabelig, dramatisk og ambitiøs, og hun formår at imponere med

I digterens hus af Jan Brokken

”

Jeg er ung, jeg er speciel, jeg er ved at sprænges af vitalitet, og jeg skal dø.” I ’76 flygtede den russiske pianist Youri Egorov under et koncertbesøg i Italien. På trods af hans begyndende kultstatus i sovjetunionens musiske kredse, frygtede han for sit og sin families liv. Som homoseksuel i et fjendtligt og kontrollerende samfund, så han ingen anden løsning end at forlade sin familie. Tilfældet førte ham til Holland, hvor Youri udnyttede enhver mulighed for at nyde de friheder han ikke kunne i sit hjemland.

Den hollandske journalist Jan Brokken skrev i 2008 bogen, hvori han fortæller historien om Youri Egerovs dekadente liv i 70’ernes og 80’ernes Amsterdam. Bogen er netop blevet oversat til dansk, og er et kærkomment indblik i et

stemmekraft og guitarspil i et lydunivers, der emmer af romantik fra livets mørkere afkroge.

Derfra frembringer hun skønhed og patos med inspiration fra Morricone, PJ Harvey og Jeff Buckley, for at nævne nogen. Musikken vækker genklang af soundtracks til film af Tarantino eller David Lynch, når han bevæger sig ind i 60’er-klingende uskyldigheder med alt andet end en uskyldig agenda. Anna Calvis musik er tydeligvis filmisk i sit udtryk, og hun er ikke bange for at lade musikken tale sit eget storladne sprog.

Anna Calvi udfolder albummets 10 numre med en stemmepragt, der svinger fra lavmælt forførelse til operaagtige højder. Og ind imellem kommer stemmen direkte fra kroppen og rammer lytteren med en kraft, så man svinger bagover af benovelse. Det kan man høre på ”The Devil”, der sparsommeligt i sit umiddelbare udtryk bygger langsomt men sikkert op, og viser facetterne af hendes vokal. Forførelsen fortsætter på den Nick Cave-inspirerede ”I’ll be your man”, der står som et af albummets mest rockede numre. Nummeret efterlader dog lytteren en smule uforløst i omkvædet, hvor Anna Calvi holder sig lidt tilbage i vokalen til fordel for et lidt mere koket udtryk.

Udover at være sangerinde er Anna Calvi i høj grad også guitarist. Guitarlyden bevæger sig ubesværet fra skramlende støj til knivskarpe, støvede solostykker. Hendes guitarspil komplementerer

vokalen, og fungerer dermed både som musikalsk bund og som en fremtrædende stemme med fuldt ud samme sans for dramatik som vokalen.

Der er ganske få anker mod Anna Calvis yderst kompetente og overbevisende debutalbum.

Enkelte af numrene, eksempelvis ”Morning Light”, fremstår som et af albummets svagere udtryk, men det er ingenlunde dårligt af den grund. Det kommer blot til kort i sammenligning med den førnævnte ”The Devil”, den smittende ”Suzanne and I” og den frembrusende ”Desire”.

Om Anna Calvi vitterligt er rockens frelserinde, og det bedste, der er sket siden Patti Smith, som en vis Brian Eno har udtalt, kan man næppe bedømme på baggrund af et enkelt album.

Men faktum er, at der her er tale om en original kunstner med store musikalske ambitioner, talentet til at bakke dem op og et musikalsk udtryk, der ikke segmenterer hende benhårdt i en bestemt genre og markedsføringsprofil. Kort sagt er Anna Calvis debut en fortræffelig og besnærende plade, der giver forhåbninger om, at der her måske er tale om en kunstner, der kan gå hen og blive en af de helt store. 

musikalsk virtuost liv, og samtidig tegner bogen et stemningsbillede af et Europa præget af den kolde krig. Brokken skriver med en særlig indlevelse om de oplevelser, han havde med den russiske pianist på dennes famøse adresse på Brouwersgracht og i koncertsale rundt omkring i verden. Læseren trækkes ind i bogens univers, og man ender med, trods den historiske, geografiske og tekstlige distance, at blive en del af Youris entourage. Denne anmelder lod sig rive med af erindringerne om Youris stormombruste tilværelse; om hans søgen efter det perfekte; om popularitetens gabende tomhed, og fortællingen om en person, der for første gang følte, han kunne leve. da han kom til Amsterdam, men som i en ørkenvandring søgte den russiske sjæl og ånd, der blev ham nægtet af jerntæppet.

Efter Youris ankomst til Amsterdam begyndte hans karriere i særdeleshed at tage fart. Sammenligninger med Horowitz pegede i retningen af en sjælden storhed, der kun ventede på at blive indfriet. Mellem koncerter og indspilninger fyldte han sit liv med alkohol og stoffer, og til tider også mandlig adspredelse.

Nødtvungent blev det accepteret af hans faste partner, hvem, der i samtaler med Youris mor, kun blev omtalt Katerina. Tiden op til koncerter blev brugt til pedantisk at studere partiturer og diskutere russiske forfattere og komponister med bogens forfatter. Brokken indfletter således russisk lyrik i bogen, der elegant akkompagnerer fortællingen om Youris oplevelser som russisk eksilborger. Bogen kulminerer med Youris død, der varsler HIV-sygdommens ankomst, og vennegruppens dekadente og evige fest slutter brat, som havde virtuosen selv afsluttet et crescendo.

I digterens hus er ikke nødvendigvis for alle.

Dens tema er en klassisk pianist, og som sådan føres man igennem en verden, der er fremmed for mange i dag. Til tider trækkes man igennem, hvad der føles som en endeløs namedropping, og selv med et godt kendskab til russiske forfattere og komponister, føles det ofte irrelevant. Når det er sagt, skal det dog også siges, at bogen fortæller en rørende historie, der er læseværdig for alle med interesse i, hvilken skelsættende begivenhed det er at flygte fra sit hjemland – og længes hjem. 

37

Lad dig blive forført af

Black Swan

B

lack Swan er en detaljerig og spektakulær film, hvor der er en mening bag hver eneste scene og en storslået cinematisk sanselighed i hvert af de dramatiske øjeblikke. Der er således ikke et moments kedsomhed i historien om Ninas (Natalie Portman) stræben efter succes som ballerina. Opnåelsen af succes kompliceres af hendes samtidige personlige konflikter som både perfektionist og sexuel afviger samt et fortløbende voksende pres for at lade sit begær komme til udtryk i sit liv og i sin dans.

Svanesøen skal opføres i Ninas balletkompagni.

Rollerne bliver fordelt af balletmesteren, og der er kun én hovedrolle, som både skal danse den uskyldsrene hvide svane og den forførende sorte svane. Nina, som er en af de bedste dansere i balletgruppen, træner ihærdigt for at få rollen.

Hele hendes liv er centreret om at slå igennem som balletstjerne, og er indrettet derefter. Ninas forventningsfulde mor anretter en halv grapefrugt og et æg til morgenmad til Nina, som hun dog nogle gange kaster op, når presset fra moderen, balletmesteren eller de andre dansere bliver for stort. Samtidig dukker der af og til nogle uforklarlige sår op på Ninas krop, og den dirrende usikkerhed under Ninas perfektionisme tiltager.

Alt er heller ikke, som det skal være i balletten,

hvor Nina fanger balletmesterens opmærksomhed med sin kontrollerede og disciplinerede dans, som kendetegner den hvide svane, men som i følge balletmesteren ikke indfanger den sorte svanes forføriske væsen. Som dagene skrider frem mod den store aften, tiltager frekvensen af mystiske forvandlinger med Ninas krop og sind - ofte sat i værk af hendes dragen mod den altid mørkklædte danser Lilly. Både moderen, Lilly og balletmesteren vil hver især have noget fra Nina, og samtidig er der noget dystert inde i hende, som vokser i takt med hendes tab af kontrol over sig selv.

Et hav af spørgsmål både i og udenfor filmen rejser sig undervejs i dens tematisering af blandt andet anerkendelsesfiksering og sex, men som tilskuer forføres man først og fremmest af filmens æstetik og intensitet. Black Swan er præget af en utrolig flot og stemningsfuld kameraføring og lydside, der i den grad understreger Ninas sindstilstand, og lægger en dyb og mørk grundstemning i filmen. Denne tekniske overlegenhed skaber med Natalie Portmans eminente skuespil og instruktørens grænsesøgende makabre scener en virkelig gennemført, nærværende og nervepirrende film. 

kriminelle. Således får vi både udviklet en helt og en skurk.

Megaminds fortælling er dog på ingen måde den klassiske helt-mod-skurk-historie, og det kunne måske have været filmens redning at udfordre den klassiske opsætning. Desværre mangler der kontraster; Megamind er aldrig overbevisende ond, og Metro Man er aldrig den irriterende glansbilledeperfekte helt, som han ellers sættes op til at være. Hele filmindtrykket bliver tilsølet af en konstant strøm af punch lines. Filmen er simpelthen bange for at miste sit publikums opmærksomhed, og giver sig derfor aldrig tid til at hvile i øjeblikket.

Megamind føles mest som en forlænget udgave

af en sukkerhøj Cartoon Network-tegnefilm, sporadisk krydret med vittigheder til forældrene, som intet – absolut intet – har med resten af filmen at gøre. Endvidere stjæler DreamWorks fra sig selv, og filmen minder derfor alt for meget om deres tidligere udgivelser (især Monster vs. Aliens). Selv ikke Alan Menkens flotte arbejde på lydsiden kan redde det her sejlende rod. DreamWorks skal virkelig lægge kursen om, hvis de kunstnerisk skal nå op på siden af Disney og Pixar. Hold dig fra biografen i denne omgang og brug i stedet pengene på at anskaffe dig Disneys De Utrolige på dvd. 

Sukkerhøj ligegyldighed Anmeldelse af

Megamind J

eg klukkede mig gennem den første tredjedel af filmen. Megaminds polerede overflade af animationsarbejde i milliondollarklassen er nemlig yderst forførende ved første øjekast. Tempoet er højt, det flyver med punch lines og figurerne er visuelt flot designet.

Idéen til Megamind er også ret god. Skaberne fra DreamWorks har taget Supermands skabelseshistorie og spurgt, hvad der ville ske, hvis nu Supermand ikke var den eneste, der blev sendt til Jorden fra en fjern planet. De giver derfor Supermandefterligningen Metro Man et blåt sidestykke i Megamind. Mens Metro Man vokser op i fredelig familieidyl, udspiller Megaminds barndom sig bag tremmer med Metro Citys

38

Vinterbadning på Den Permanente

N

edenfor Risskov, lige ud til vandet, ligger Den Permanente. Om sommeren er stranden fyldt med badegæster, der nyder solen og vandet.

Vinterhalvåret er mere stille. Stranden er tom.

Iskiosken er lukket, og badegæsterne er væk. Men inde på badeanstalten er der liv. Her vinterbader en blanding af professorer, studerende, lektorer, håndværkere og andre med forkærlighed for iskoldt havvand. Delfinen har været på besøg på Den Permanente for at prøve vinterbadning.

Oplevelse: ****** Vandtemperatur: * Vinterbadning er en ganske særlig oplevelse. Man bader i det iskolde hav, og går bagefter i sauna for at få varmen.

Den dag, Delfinen besøger Den Permanente, er temperaturen et godt stykke under frysepunktet, og vandet er én grad. Luften er så kold, at badestigerne bliver fyldt med is, når de bliver ramt af vand fra de opstigende vinterbadere. Det gør op og nedstigning til et faretruende, glat foretagende.

Der er rig mulighed for at få et koldt gys.

Første tur i vandet er angstfremkaldende kold. Den efterfølgende tur i sauna en del mere behagelig. Efter anden tur i vandet begynder kroppen virkelig at slappe af. Efter tredje tur er kroppen så afslappet og veltilpas, at man kører hjem i en træt og behagelig endorfinrus.

Brusebadet efter vinterbadningen foregår under brusere, hvor der kun er koldt vand. Som den kuldskær landkrabbe jeg er, ville jeg have sat pris på et varmt brusebad efter den kolde badeoplevelse. Vinterbadning er, trods kulden, en anbefalelsesværdig oplevelse.

Dresscode: *** Vinterbadning foregår nøgen. Et faktum der måske kan afholde de mere generte fra at prøve.

Men da alle er nøgne, virker det overraskende naturligt, og efter ganske kort tid tænker man ikke særligt over det. De andre badende er høflige og holder blikket i øjenhøjde. Dog er den nøgne oplevelse nok bedst, hvis man undgår at løbe ind i chefer, svigerforældre og undervisere.

Vinterbadeklubbens medlemmer tæller en del lektorer, professorer og studerende, så risikoen for, at det sker, er uden tvivl til stede.

Faciliteter: ** Stedet råder over fire varme saunaer. Den sauna, Delfinen sad i, har den fine detalje, at der er udsigt over Århus-bugten.

Omklædningen foregår i åbne, udendørs skure uden lamper. En venlig sjæl havde dog, måske i anledning af at det var december, sat en lyskæde op i det skur, hvor undertegnede skiftede. Det var en fordel, da det forekom en smule besværligt at klæde sig af og på i mørke.

Omgivelserne på Den Permanente er primitive, men stemningen på stedet er behagelig, og folk er venlige.

Pris: **** Vinterbadning på den permanente kræver medlemskab af vinterbadeklubben Jomsborg.

Klubben har 4750 medlemmer, der tilsammen besøger Den Permanente 130.000 gange hver vinter. Medlemskab koster 500 kroner det første år og 300 kroner de efterfølgende. Men så har du også fri adgang til isnende koldt havvand hver dag fra kl. 6.00 til 23.00 hele vintersæsonen. Hvis du er så heldig at kende nogen, der allerede er medlem, må du have lov at komme gratis med som gæst en enkelt gang. 

39

Ting du ikke vidste, du skulle i forårssemesteret un Minj Yue .6 5 l i t 26.3 os - Ar g illin udst il en is v v h n , da e ud Hvor tid s i ores seum u om v m l et gsmå r på r a ø v p i v t s ke ? De is 9 s 0 e 0 kin år 3 den Yue øger fors tner s n u sk , og id e t r sam sva å t be ed p un a j m in t M ere invit r e du n. ejse tidsr

Udstillingen ”Sløringer” 19. feb til og med eet us m de in på Kv ge kunstner Oplev den un første Signe Kirks ling, der ser til ds kunstu syret, ud til at blive derlig un og ig rl eventy af sit t af dragende i kr mellem il sp e nt ta kons kelighed. illusion og vir m du endda so får n ge Indgan 30 kr. lle sø til studerende

Internationale Kampdag – 8. marts – bl.a. på Kvindemuseet Vær med til at fejre, at kvinderne har haft lige valgret med mænd i 96 år og lovmæssig ligeløn i 35 år, og vær ligeledes med til at kæmpe for reel ligeløn og ligestilling. Der er arrangementer for både mænd og kvinder flere steder

Sommeruniversitet – juli og august – på Aarhus Universitet Hvorfor ikke bruge din sommerferie på at blive klogere? Der er over 80 udbudte fag, og studerende fra hele verden deltager.

Hvis du vælger at gå til eksamen i dit fag, får du ECTS-point og kan så senere i et travlt semester klare dig med et fag mindre.

Vikingetræf- 30-31 Juli - Moesgaard museum Mjød, økser og drabelig slægtsfejder på islandske heste - oplev det hele, når Moesgaard Museum åbner portene for Nordeuropas største vikingemarked. Det er ganske gratis, ret kulturelt og garanteret morsomt.

40

i Århus. Blandt andet på Kvindemuseet.

St. Patricks Day 17. marts hele da og hele natten - Tir Na Nog Hvis der er nogen, som forstår at feste, så er det irerne, så selvfølgelig ska l du være med til at fejre den irske nationaldag! I Århus sker det på den irske pub Tir Na Nog, hvor de har lovet masser af irsk musik, grø nt pynt og endda grøn øl.

y agen

studenterhus århus t fes

8.5

-2 27.5

midtbyen Oplev de danske bands, der om 5 år modtager P3-prisen og åbner Orange Scene på Roskilde Festival…

Eller med andre ord: en chance for senere at kunne prale med, at du var fan, før de blev rigtig populære.

- hele byens studenterhus

liVe

ival

februar

8

Vinterjazz m

03 TORS

jakob bro trio & anderskoV accident dør: kl. 20 Pris: 60/80 (forsalg)

when saints go machine + broken beats

04 fRe

kasPer Vig & källing

10 TORS

dør: kl. 20 Pris: 60/80 (ikke-medlemmer) dansksProget, skramlet og Postkasse rødt

dør: kl. 21 Pris: 40/60 (forsalg)

babyloVe & the Van dangos

12 løR

reggae/ska

dør: kl. 20 Pris: 40/60 (forsalg)

murder

23 OnS

anmelderrost melankolsk indie/folk

dør: kl. 20 Pris: 100/80 (forsalg)

U21 finalekamp EM

among relatiVes + royal rePublic

25. juni

eVent

– Århus Stadion Her er en fantas tisk mulighed for at se en omgang kvalitetsbold, og samtidig spotte nogle af de talenter, der kommer til at dominere landsholdene og klubberne de næste par år.

Desuden er det intet så hyggeligt som sol, fadøl og lidt ”venskabeli g” råben af dommeren.

24 TORS

dør: kl. 21 Pris: 40/60 (forsalg)

8

international nights

alle er Velkomne til hygge med internationale studerende

door: kl. 20 Price: see studenterhusaarhus.dk

every TueSday

debatmøde m. anders samuelsen

03 TORS

Politisk iVærksætteri - leVebrød eller idealisme

dør: kl. 19 Pris: 50 (100 kr for ikke-studerende)

secondhand bazar

05 løR

dør: kl. 12 Pris: gratis

søndags salsa

hver Søn 06 Søn

dør: kl.18 Pris: se studenterhusaarhus.dk

suPer bowl

dør/Pris: se studenterhusaarhus.dk

Pub quiz

hver man 08 TiRS

dør: kl. 12 Pris: gratis

bogbazar sælg dine brugte studiebøger eller find en ny. dør: kl. 12 Pris: gratis

sPilaften

27 Søn

dør: kl. 15 Pris: gratis

oscar show På storskærm

27 Søn

dør/Pris: se studenterhusaarhus.dk

Priser og åbningstider er med forbehold for ændringer.

Tjek altid vores hjemmeside:

www.studenterhusaarhus.dk stakladen, nordre ringgade 3, 8000 Århus C Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

41 Århus Kommune

Tre forelæsere fra naturvidenskab dyster om titlen som ked.scient.

NB. ONSDAG DEN 2. MARTS. VERDENS KEDELIGSTE FOREDRAG. NATURVIDENSKAB.

Litteraturhistorisk Foredragsforening Variant afholder endagsseminar under overskriften: Gør fiktionen en forskel? Oplægsholdere: Henrik Skov Nielsen (Nordisk), Stefan Iversen (Nordisk), Karen-Margrethe Simonsen (Litteraturhistorie), Poul Bjergegaard (Litteraturhistorie).

GØR FIKTIONEN EN FORSKEL? LITTERATURVIDENSKAB

Sygeplejersker, fysioterapeuter, lærer og andet godtfolk folder sig ud til professionsparringsparty, som Studenterhus Aarhus kalder det. Dørene er dog åbne for alle og i løbet af aftenen spiller When Saint Goes Machine og Broken Beats op til dans.

VIA-FEST. STUDENTERHUS AARHUS.

UNIKALENDEREN FEB. 2011

Forfatter og litteraturanmelder Lars Bukdahl sparker liv i debatten om god og dårlig litteratur. Tilmelding på fof.dk.

Studerende får rabat og må lægge 125 danske dask i entré.

YNGLINGSAVERSIONER. RESTAURANT GYNGEN.

Efter den

januar

21. maj

marts

22.-22. januar

januar

23.-2. februar

26. ....

KULTURKALENDEREN FEB. 2011

KLUB6. TELEFONSMØGEN 6.

Håret er sat, handskerne glemt og vinterkulden rå. Udsigten til den obligatoriske gåtur ned i byen efter festen i privaten lægger allerede en dæmper på byturen. Gør noget de færreste SU-modtagere giver sig selv lov til. Tag en taxa. Hele vejen hen til KLUB6 i midtbyen og få refunderet din taxabon op til 200 kroner til drikkevarer i baren fredag og lørdag. Om torsdagen kan piger betale entré på 50 kroner og derefter inkassere 6 drinks i baren. Endelig et sted i midtbyen der taler SU-sprog.

JORN INTERNATIONAL. AROS. Asger Jorn har med sin klassiske nordiske kunst fået Danmark på verdenskortet i kunstbranchen. Nu bliver han hyllet på Aros, hvor mange af danskerens værker bliver samlet. Heriblandt værket ”Døddrukne danskere”. Interessant for enhver århusianer.

JEG HAR ALT. TEATRET GRUPPE 38 ”Jeg har alt, hvad jeg kan tænke på/Og mere kan jeg ikke få/For får jeg mere end som så/Får jeg alt for meget at tænke på” Gruppe 38 byder på ”biograf-teater” med skæve billeder og vrøvlerim i den selvdefinerede genre ”livsappetit”. Forestillingen er for alle, der elsker at blive mindet om, hvorfor livet er alt besværet værd.

THE NATIONAL. MUSIKHUSET. Anmelderne forguder dem. Københavnerne kan ikke få nok. Århusianerne er ligeglade.

Prisvinderne af årets album giver koncert i Århus. Der var udsolgt måneder før, bandet gav koncert i KB-Hallen sidste november, men sådan fungerer det åbenbart ikke i Århus. Der er stadig billetter at få. Og endda til kun 280 kr. Skynd dig!

ALTID: DANSK HYGGE. HJORTEN. Tag ind på den vaskeægte, danske bodega Hjorten på Vesterbro Torv og bestil kaffe. Bodegamutter serverer den glohed i små porcelænskopper til kun fem kroner koppen – og tro det er løgn, men der er gratis refill! Desuden får du selskab af yderst snaksaglige mennesker og deres medbragte hunde.

Studerende i Århus og idræt I december 2010 gennemførte an af Aarhus Universitets-Sports sekretariatsmedarbejdere i forbindelse med sit bachelorprojekt en undersøgelse af de studerende i Århus’ præferencer i forhold til idræt. Undersøgelsen blev gennemført med ønske om at finde ud af om AUS’s idrætstilbud var tidssvarende og attraktivt blandt de studerende. Det var de heldigvis! – i hvert fald i høj udstrækning! Undersøgelsen viste at de aspekter ved idræt, som er vigtigst for de studerende, var at det skal være sjovt og træningseffektivt at dyrke idræt.

Desuden vil langt fleste studerende gerne have at deres idrætsdeltagelse indeholder et socialt samvær – både på og udenfor træningslokalet. Syv ud af ti studerende foretrækker at der er en instruktør tilknyttet deres idræt og lidt over halvdelen vil gerne have et konkurrenceelement i idrætten i form af turneringer, stævne og konkurrencer.

Sjovt, hårdt, socialt, konkurrence og læring! Mine damer og herrer – må vi præsentere AUS’ medlemsforeninger!

Vores medlemsforeninger, der giver dig mulighed for at dyrke håndbold, fodbold, basket, ultimate, volley, vandpolo, roning, fægtning, gymnastik/ fitness, svømning og meget andet og kan lige netop tilbyde alle disse elementer. Der er knald på træningerne, men det er også sjovt og du får et smil på læben.

AUS…..who!?!!?

Der er masser af sociale arrangementer og gode klubfester, hvor du har mulighed for at feste med gamle og nye kammerater.

Der er i alle foreninger trænere og instruktører tilknyttet som også sikrer kvaliteten i træningerne og der er masser af kampe, hvor du kan få konkurrencelysten stillet.

Det eneste element hvor foreningerne kommer til kort er på fleksibiliteten i forhold til træningstiderne – det kan de ikke klare. Der har vi i stedet vores AUS motionscenter, hvor du for kun 950 kr. om året kan træne hver eneste dag fra 7.00-22.00! Vores motionscenter ligger på Otto Ruds Gade på Trøjborg 5 minutters gang fra Universitetet, og indeholder alt hvad du behøver for at få en god træning både i forhold til cardiomaskiner, frivægte, kettlebells og maskiner, og så kan du som sagt træne lige når det passer dig.

Andre AUS-tilbud med fleksibilitet mht. træningstidspunktet er i ASG Aerobic, hvor man med et medlemskab har mulighed for at træne på de 16 ugentlige forskellige fitnesshold, eller vores roklub, ASR, hvor medlemmerne efter intro har mulighed selv for at tage bådende på vandet.

Der er altså masser af muligheder i AUS i forhold til at dyrke idræt for de studerende i Århus, og undersøgelsen viste at AUS’ største problem ikke som sådan har noget med idrætstilbuddene at gøre, da de passer meget fint ind i de studerendes ønsker, men der er desværre alt få studerende, der kender til dem!

Faktisk har 40% aldrig hørt om Aarhus Universitets-Sport og yderligere 20% procent har hørt navnet, men ved ikke hvilke idrætstilbud, der er tale om. Det vil altså sige at over halvdelen af de studerende i Århus, ved intet om at disse idrætstilbud eksisterer! Det er vi kede af – for vi synes at vi har nogle rigtigt fede foreninger under vores paraply og desuden kan tilbyde de studerende byens billigste motionscenter.

Så hvis du er en af de mange, som ikke er helt med på hvad AUS egentlig kan tilbyde dig som studerende i Århus, så tag et kig på vores hjemmeside og se mere om vores tilknyttede medlemsforeninger og deres aktiviteter samt motionscenteret.

www.aus.dk

STUDENTERRÅDETS SIDER Tak for valget De mest engagerede studerende i hele Danmark. Den titel kan vi studerende på Aarhus Universitet smykke os af efter universitetsvalget i slutningen af november. Godt 21 procent af samtlige studerende stemte til bestyrelsesvalget. Det er den højeste stemmeprocent på landets universiteter og en markant forandring fra de sidste par års lave deltagelse.

I Studenterrådet er vi meget taknemmelige for, at I valgte at stemme på os. Med næsten 4.500 stemmer har vi fået begge pladser i universitetsbestyrelsen, og vi vil bruge disse pladser til at fortsætte vores arbejde for et bedre universitet.

I Studenterrådet synes vi, at det er ærgerligt, at de mange kræfter, der kæmper for at udvikle Aarhus Universitet til fordel for de studerende, ikke kan arbejde sammen. Vi påtager os vores del af ansvaret for fortidens ævl og kævl og ønsker at bruge 2011 til at se fremad.

Derfor har vi inviteret vores modkandidater fra universitetsvalget, Frit Forum og Konservative Studenter, til at kigge på, hvad vi kan gøre for de studerende i fællesskab. De præsenterede mange gode idéer i valgkampen, og vi håber i samarbejde at kunne få dem gennemført.

Invitationen om et samarbejde til fordel for de studerende gælder ikke kun Frit Forum og Konservative Studenter. Det er en stående invitation til alle; organisationer som individer. Vi håber på et 2011, der vil stå i samarbejdets og de studerendes tegn.

TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN. Eksamenstiden er ovre, og et nyt semester er begyndt. Mens du det kommende forår sidder på skolebænken, vil Studenterrådet arbejde for dig og dine medstuderende.

Foto: AU-foto.

Benjamin Bilde Boelsmand Næstformand for Studenterrådet ved AU

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan.

Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan.

Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: Fax: E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Facebook.com/studenterraad Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13

HER ER DINE NYE BESTYRELSESMEDLEMMER Det endelige resultat for universitetsvalget i november ligger nu klar. Studenterrådets kandidater, Maria Juhler-Larsen og Christian Thyrrestrup, skal det kommende år tale de studerendes sag i universitetsbestyrelsen.

Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Med en rekordhøj valgdeltagelse ved universitetsvalget i november stemte de studerende ved Aarhus Universitet igen to af Studenterrådets kandidater i universitetsbestyrelsen.

Maria Juhler-Larsen og Christian Thyrrestrup skal det næste år repræsentere de studerende i universitetets øverste organ og være med til at lægge retningslinjerne for landets næststørste universitet.

På Studenterrådets sider i Delfinen vil du fremover kunne følge de to studenterrepræsentanters arbejde, og for at du kan lære dem begge bedre at kende, bringer vi her et interview med de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer.

Hvordan oplevede I valgkampen?

Maria: Jeg synes, det var en rigtig spændende valgkamp i år, men også en intens valgkamp, hvor banen virkelig var kridtet op. Det mest positive ved valgkampen var dog at komme ud blandt andre studerende og diskutere politik over en kop kaffe eller øl og derigennem finde ud af, hvor mange der faktisk synes, det er fedt, at man kommer ud og drøfter politik med dem.

Christian: Jeg synes helt overordnet, at årets valgkamp var en spændende og lærerig proces – og så er jeg naturligvis meget tilfreds med resultatet. Det var dejligt at se en næsten fordoblet valgprocent, hvilket må ses som en stor sejr for demokratiet på det samlede AU. Hvad har I gjort for at forberede jer på arbejdet i bestyrelsen?

Maria: Gennem mit engagement i Studenterrådet har jeg fulgt Anna og Majas (de afgående studenterrepræsentanter, red.) arbejde i bestyrelsen på tæt hold, og jeg har deltaget i så meget som muligt omkring bestyrelsesarbejdet det seneste år. Det har givet mig stor indsigt i, hvordan der arbejdes i bestyrelsen, og hvordan bestyrelsesmedlemmerne tænker.

Herudover har jeg selvfølgelig sat mig ind i vedtægter, forretningsorden, universitetslov og lignende for på bedste vis at kunne udfylde min plads i bestyrelsen.

NYE BESTYRELSESMEDLEMMER. Christian Thyrrestrup, der læser Cand. Merc. MAC (management accounting and control) på 2. semester og Maria Juhler-Larsen, der læser statskundskab på 6. semester er de to nye studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen. Foto: Lea Laursen Pasgaard.

Christian: Jeg har, allerede før jeg blev kandidat til posten, sat mig ind i, hvad bestyrelsesarbejdet består af, og hvordan jeg bedst kan arbejde for de studerende gennem posten. Det er primært sket gennem samtaler med tidligere bestyrelsesmedlemmer og referater fra tidligere bestyrelsesmøder.

I er to studerende i bestyrelsen, der består af 11 medlemmer. Hvordan vil I sørge for, at de studerendes interesser kommer i fokus?

Maria: Jeg er ikke i tvivl om, at de andre bestyrelsesmedlemmer vil høre på, hvad de studerende har at sige, men udfordringen bliver at få dem til at synes det samme og stemme for vores forslag og indvendinger. Den udfordring vil jeg glæde mig til at tage op, og jeg vil primært gå den diplomatiske vej for at opnå resultater, for eksempel ved at lobbyere for de studerendes sag mellem møderne.

Christian: Jeg tror på, at vi som studerende står stærkere sammen. Derfor vil jeg arbejde for et bredt samarbejde på tværs af de partipolitiske og studenterpolitiske organisationer, så vi har mulighed for at sætte konsekvens bag vores mærkesager med opbakning fra alle studiegrupper.

Hvad bliver jeres mærkesager?

Maria: Jeg gik til valg på at få oprettet en centralt administreret pulje på en million kroner øremærket til studiemiljø, hvor alle foreninger og initiativer på AU kan søge midler til arrangementer, opstart af en ny forening eller lignende. Det vil være min mærkesag i bestyrelsen, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at få den gennemført.

Christian: Jeg har mange mærkesager, men som Managing Director i Studenterlauget kan jeg ikke lægge skjul på, at de studentersociale rammer ligger mit hjerte meget nært. Jeg har en stærk tro på, at faglig indsats og sociale muligheder hænger uløseligt sammen, og det vil helt sikkert præge mine holdninger og min indsats i bestyrelsesarbejdet.

Studenterrådet sidder i universitetsbestyrelsen for at repræsentere dig og dine medstuderende. Hvis du har spørgsmål til de to nye bestyrelsesmedlemmer eller ønsker at drøfte en sag med dem, er du altid mere end velkommen til at kontakte dem.

På www.sr.au.dk kan du finde deres kontaktoplysninger.

STUDENTERRÅDETS SIDER

DET SØGER STUDENTERRÅ SKRIBENTER

enterrådet start udgiver Stud Hvert år til studie delt til alle bog, som bliver ud en studenterhånd ite rs t. på Aarhus unive nye studerende universitetet og guide til byen en er n ge bo nd Hå e restauranter d om alt fra billig og giver gode rå læsesale og eder til de bedste og fede koncertst rsitetet. kantiner på unive m har lyst til ger skribenter, so sø t Studenterråde de studeguide de kommen at være med til at diebyen Aarhus. rende rundt i stu ld får du et, men til gengæ nn Arbejdet er ulø n og stor tio ika un m m tlig ko erfaring med skrif g. hold og udformnin indflydelse på ind onen til kti da re blive en del af at til t lys du r Ha blot høre erhåndbog, eller dette års student t, kan du kontakte mere om projekte sr.au.dk. ktion på event@ håndbogens reda

VIGTIGE DATOER I NO

VEMBER:

1. februar: Studenterrådets Maria Juhler-Larsen og Christ ian Thyrrestrup afløser Ma ja Viola Buskbjerg og Anna Bager som de studeren des to repræsentanter i universitetsbestyrelsen.

10. februar: Årets første fællesråd smøde i Studenternes Hus kl.

19.15. Find indkaldelse n på www.sr.au.dk.

HVEM VIL DU HØRE TIL DANMARKS STØRSTE FR EDAGSBA

R?

Hård rock elle r blid pop? Fa llalulah, Turbow Studenterråde eekend eller A t er for længst nalogik? gået i gang m Danmarks Stø ed at planlægg rste Fredagsb e dette års ud ar og Idrætsda I den forbinde gave g, der i år ligge lse vil vi meget r den 9. septem af gerne høre fra hvilke bands ber. vi skal invitere dig, hvis du ha r et godt bud til at komme og Mange bud er på, sparke gang allerede tikke i festen. t ind på Face Danmarks Stø book-gruppen rste Fredagsb ”Hvem vil DU ar 2011”, men hjælp os med høre på vi vil gerne ha at gøre festen ve endnu flere vildere ved at med os. Du ka . Så dele din viden n skrive dit fo om upcoming rslag på Face event@sr.au. bands book eller send dk. e det til

STUDIERELEVANTE KURSER: lighedsfølelse?, 8/2 kl. 15-18 Perfektionstrang og utilstrække kl. 10-15 Introduktion til InDesign, 26-27/2 7 14-1 kl.

28/2 , aler amt nss Eksame u.dk eller hent en kursusfolLæs mere om kurserne på www.sr.a der på Studenterrådets sekretariat.

SOCIAL CLUB www.socialclub.dk

CULT EXPERIENCE Hver torsdag hele februar 4 Mokaï/Kay-Sar Kr. 100,GRATIS entre* Kl. 23.00 - 02.00 GRATIS fadøl ad libitum Kl. 23.00 - 24.00 10 shots Kr. 100,* Mod forevisning af gyldigt studiekort