Delfinen #135

DELFINEN # 135 OKTOBER 2007

cykeltyv nyt studiejob?

afsløring

handelshøjskolens kendingsmelodi

party-politik ny formand lover mere fest på uni

undercover tema

Studenterrådets Studiestartsmesse 2 0 Tak til vores annoncører 0 for en god messe 7 - Linie 888

Besøg familien før den besøger dig!

125 KR.

Ta’ bussen - linie 888 Få stop – hurt igt frem www.xbus.dk

ÅRHUS- KØBENHAVN Vejen til en god karriere

for studerende mandag-torsdag

· www.linie888.dk

FOR DIN SUNDHED

TRØJBORG APOTEK TORDENSKJOLDSGADE 30 8200 ÅRHUS N

Universitetsstudier i Australien, New Zealand, og USA

www.aarhusteater.dk www.svalegangen.dk www.entrescenen.dk www.gruppe38.dk

ion Informat ram på og progdanmark.dk Mandag d. 10. september, uwww.ed Århus Universitet (“studiestart”) Nordre Ringgade 3 Århus Tlf. 70 20 28 24 • www.edu-danmark.dk Kl. 10.00-12.00

Frederiksbjerg Afdeling • Frederiks Allé 43 • tlf. 7022 8043 www.sparostjyl.dk

Telemarketing

Kr. 100,- for 14 dages prøveperiode

BLIV GRATIS MEDLEM MENS DU STUDERER

 Intet oprettelsesgebyr  349,-/md.  Prøveperiode

“ TM Pa r t ner er en arbejdsplads, hvor det sociale liv er helt i top.”

– Kamilla, salgskonsulent i TM Partner

Berlingske

LÆS MERE PÅ WWW.STUDERENDE.NU

Træning til super pris STAND nr. 4 Mejlgade 3, tlf. 79 24 70 01 Bruun’s Galleri, tlf. 79 24 70 02

UNGE OG STUDERENDE

Ecuadorfra 6.622· Tokyofra 6.755· Jakartafra 6.515· Argentinafra 7.055· Singaporefra 5.995 Rio de Janeirofra 6.365· Jorden rundtfra 8.490

Besøg os på stand nr. 26 og hør mere …

www.jysk-rejsebureau.dk

Århus 8618 2488 • Kbh 3311 1616 Aalborg 9812 3336 • Odense 6312 1216

Mød os på Studenterrådets Studiestartsmesse 2007

www.zap-in.dk

Irene Sørensen Chefredaktør, ansvarshavende

indhold

AUGUST/SEPTEMBER 2007 OKTOBER 2007 6

detektiven fra viby når kroppen gør dig høj

8

hemmelig reportage fra handleren vi fandt ”nik og jay”

10

de tohjuledes fjende jurastuderende snupper vores cykler

12

inspect our gadgets se, hvad vi har fundet af detektiv gejl!

14

mediemogul i mongoliet praktik i langbortistan

16

26

eksamenssnyd, svindel og bedrag underviserne gør det også...

18

sæt dig selv i bås brændemærkning virker

20

kultur kræves

en festlig fætter portræt af studenterrådets nye formand

22

endnu en omgang knallert følg drengene fra teufelskerle på deres færd

26

er kulturen for århusianerne marc grønlund gennemgår kommunens politik

8

sådan er en en rigtig kræmmer

HVERTNUMMER NUMMER HVERT 4

22

leder + nyheder de gamle styrer + kritik af karrierecenter

24

anmeldelser - bøger - omtaler ud med huntington - ind med maddokumentar

27

on the road again...

klumme kloge ord fra studenterpræsten

28

studenterrådet

30

ny styrelse debatten

# 135 DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 3, 8000

for meget skvaldrende ordskvalder i vejledning

31

Århus C, tlf. 89425469 – fax: 89425474 - delfinen@sr.au.dk DELFINEN redigeres af

lasse fair

en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

på vej til fuldendelsen som superhelt

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. DELFINEN påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale og forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg. næste deadline 17. oktober 2007

Skriv til delfinen@sr.au.dk

Irene Sørensen Chefredaktør, ansvarshavende

Julie Rokkjær Birch Redaktionschef

Thomas Illemann Fotoredaktør/AD’er

Marc Grønlund Kulturredaktør

Doron Haahr Nyhedsredaktør

Mikkel Maltesen Illustrator & forsidemodel

Ditte Ernst Skribent

Mathias Vestergaard Skribent

Signe Jochumsen Skribent

Tenna Eliasen Skribent

Louise Rasmussen Skribent

Øvrige skribenter: Louise Hagemann, Line Gylling, Ann Line Thode, Camilla Brumé Rasmussen,

Jonas Lysgaard Skribent

Søren Knudsen Skribent

leder

DE GAMLE STYRER!

UNIVERSITETET BRYDER DEN SOCIALE ARV Flere børn af forældre med kort eller ingen uddannelse kommer på universitetet

Kender du de gamles bord? Det er det ene bord blandt tyve borde i fredagsbaren, hvor de specialestuderende sidder. De spytter i deres øl og starter den sædvanlige snak om, at musikken i fredagsbaren var meget bedre i gamle dage. Det vil sige, dengang de var bachelorstuderende. Man har lidt ondt af dem, når man er rus. Disse specialestuderende var engang et rigtig hold, hvor alle boede på kollegium, gik på Social Club, spiste pasta med ketchup og gav den gas til hver eneste fest på instituttet. Nu sidder dem, der er tilbage af Rusholdet fra år 2001 og har fået børn, studiegæld og rødvinsaftener. Det ser sørgeligt ud i en bachelorstuderendes optik.

Men kære nye studerende. I tager helt fejl. Faktisk bliver studenterlivet sjovere og sjovere jo længere man går på universitetet, og når det først bliver rigtig rigtig sjovt, så er det hele forbi.

De første år på uni er fyldt med fester og arrangementer, hvor man kan komme hinanden ved. Man er med på den værste til festerne og giver den hele armen til eksempelvis Danmarks største Fredagsbar. Men man kender ikke rigtig andre end dem fra holdet.

Universitetet virker i det hele taget lidt som en storby, hvor man som individ bare forsvinder ind i mængden af de andre studerende, der vader rundt i parken. Ingen af dem, du møder på Statsbiblioteket eller i Universitetsbaren, kender dit navn eller har set dig før, medmindre de altså går på dit hold.

Men det ændrer sig heldigvis. Man bliver godt nok træt af den billige tun i Netto og Tour de Chambre flere gange om måneden, men bevidst eller ubevidst så udvider man efterhånden sit sociale netværk og sit engagement på uni. Det gør hverdagen som studerende tusinde gange sjovere. Når man som kandidatstuderende ikke lige skal drikke rødvin, så kan det da være rart at lægge vejen forbi Universitetsbaren og helt tilfældigt møde kammeraterne fra sidefag eller de to sjove, man kender fra sin fodboldklub. Eller det kan være rart at møde en bekendt fra studenterhuset i kantinen, når man har en dag på læsesalen uden undervisning.

Nu slutter festen som studerende også snart for mig. Jeg synes også, musikken var bedre i fredagsbaren i gamle dage, og jeg kan da også sidde og hænge med mundvigene nedad ved de gamles bord. Ikke fordi man gerne vil være rus igen men mere ved tanken om, at livet som kandidatstuderende snart er slut. For hvorfor skal det slutte nu?

Nu hvor det først lige er blevet sådan rigtig sjovt.

Irene Berg Sørensen, chefredaktør

Socialforskningsinstituttet dokumenterer med en ny undersøgelse, at andelen af en ungdomsårgang, der kommer på universitetet er vokset fra syv procent til atten procent i perioden 1985-2005.

For piger gælder det, at seks procent i 1985 kom på universitetet, mens det tyve år senere gælder for nitten procent. Seniorforsker Martin Munk, der står bag undersøgelsen siger til Berlingske Tidende: ”Det er første gang, vi har kunnet dokumentere, at den sociale arv er under opbrud. Hidtil har det ellers set ud til, at den evige afstand mellem børn fra akademikerhjem og børn fra ufaglærte hjem var urokkelig.”

Der er flere mulige forklaringer på, hvorfor tallene er opadgående. De universitetssøgende årgange disse år har været de første til at have et ’liv’ blandt andre.

De har været i daginstitution, folkeskole og gymnasium, hvor de alle steder har mødt andre fra andre sociale lag og har påvirket hinanden. Martin Munk forklarer, at han ligeledes tror overvægten af kvindelige rollemodeller i børnehaver og skoler påvirker pigerne.

Dog viser undersøgelsen ikke noget om graden af gennemførelse. ” Desuden ved vi ikke, om personerne fra vores undersøgelse virkelig klarer deres studier. Min forventning er, at lidt flere fra de ikke-akademiske hjem falder fra midt i uddannelsen, men det ved vi først i 2010 og 2012,” siger Martin Munk ligeledes til Berlingske Tidende.

Doron Haahr

KRITIK AF KARRIERECENTER Erhvervslivet er utilfreds med at betale for at komme i kontakt med de studerende på Handelshøjskolen Aarhus Universitet.

$

Den ellers gode idé med et karrierecenter, der skal sikre og styrke forbindelsen mellem de studerende og erhvervslivet, møder i gratisavisen metroXpress kritik.

Handelshøjskolens karrierecenter har siden foråret taget op mod 200.000 kroner for at indgå et partnerskab med virksomheder. Dette beløb får nu brancheorganisationen Dansk Erhverv til at råbe op. De finder det ganske fornuftigt at skabe samarbejde mellem erhvervsliv og studerende men mener, at det er at gå for langt at tage betaling for det.

De små og mellemstore virksomheders organisation, Håndværksrådet, mener på samme måde, at betaling ikke fremmer arbejdet med at øge kommunikationen.

At forene studerende og de mindre virksomheder er en stor opgave, og: ”…det giver en yderligere barriere for dem (virksom-

hederne, red.), hvis de skal betale for at komme i direkte dialog,” siger vicedirektør hos Håndværksrådet, Ane Buch, til metroXpress..

I avisen fremgår det, at store virksomheder som Arla, Dansk Supermarked og Danske Bank alle har betalt for at indgå i et partnerskab. HR-manager hos Dansk Supermarked, Hanne Puggard, er tilfreds og siger til metroXpress: ”Alting har en pris, og vi ser dette som en langtidsinvestering, hvor flere studerende får kendskab til os.”

Karrierecenteret selv finder ikke ordningen problematisk. Ved at få penge for partnerskaber øges nemlig de økonomiske muligheder for at give flere tilbud til de studerende og erhvervslivet, lyder forklaringen fra karrierecenteret på Handelshøjskolen Aarhus Universitet.

Doron Haahr

REDAKTIONSCHEF SØGES Vi søger en ny redaktionschef, der vil være en del af det team af frivillige skribenter, redaktører og fotografer, som producerer Delfinen. Du skal være studerende, kreativ og engageret samt have erfaring med artikelskrivning. Derudover skal du kunne mikse arbejde med fornøjelse. Evt. oplæring i InDesign finder sted. Arbejdet er delvist frivilligt, men du får et symbolsk honorar for hver udgivelse af magasinet. Arbejdstiden er forenelig med et studium, men det er ikke realistisk med et studiejob ved siden af.

Din profil:

Dine arbejdsopgaver:

Du har erfaring med artikelskrivning og kender de journalistiske genrer.

Du har styr på stave-, grammatik- og kommaregler.

Du har evt. erfaring med koordinering af frivilligt arbejde.

Du læser på en fleksibel uddannelse (noget af arbejdet på Delfinen skal udføres i almindelig kontortid)

At tilrettelægge den redaktionelle linie og evt. selv skrive artikler til hvert nummer.

At rekruttere og motivere fotografer/ skribenter.

Organisering af den månedlige produktion samt distribution.

Korrekturlæsning.

Send en ansøgning og dit CV til delfinen@sr.au.dk senest onsdag den 10. oktober. Jobsamtaler vil finde sted de følgende dage. Har du spørgsmål, så spørg efter Julie Birch på Delfinens kontor (tlf. 89425469) eller send os en mail på ovennævnte adresse.

4 // 5

d e l f i n e n

København står klar med begge dele munen har lanceret en portal, der skal sætte studerende og erhvervsliv i kontakt med hinanden: ”Portalen skal desuden skabe kontakt mellem erhvervslivet og uddannelsesmiljøet i byen. Det skal bl.a. ske via formidling af studiejobs, praktikpladser og erhvervsrelaterede projekter.”

”Sådan et job finder man ikke i Århus, og i det hele taget er det lidt begrænset, hvad der er i Århus”

Århus halter gevaldigt bagefter København, når det gælder om at tilbyde studerende muligheder for at skaffe sig noget relevant erhvervserfaring. Alle er ellers enige om, at det skal der laves om på. Århus Kommune skriver på sin hjemmeside, at kom-

I JP Århus langer Studenterrådets formand, Mikkel Krogsholm, dog ud efter kommunens arbejde: ”Er kommunen kun interesseret i at fremme studierelevante job, når der holdes pressemøder, eller vil man afsætte penge til området?”

Studerende tager til København for at få relevante praktikpladser og statskundskabsstuderende, Anna Gram, siger til JP Århus om sin praktikplads hos LO:

nyheder

ÅRHUS MANGLER STUDIEJOBS OG PRAKTIKPLADSER

”Sådan et job finder man ikke i Århus, og i det hele taget er det lidt begrænset, hvad der er i Århus” Kritikken rettes også mod universitetet, der ifølge cand. mag. Jens Clausen, ikke har påtaget sig opgaven om at tilbyde brugbar erhvervsvejledning til de studerende. ”Der herskede en uudtalt men grundlæggende berøringsangst, nærmest foragt, over for den ikke-akademiske verden…” skriver Jens Clausen i sit debatindlæg i dette nummer af Delfinen (se side 30).

I JP Århus fortæller Svend Hylleberg, dekan for samfundsvidenskab, at han mener, at studiejob er overvurderet. Ikke fordi han ikke ønsker flere af dem, men han udtrykker kritik af studiejobs for studiejobbets egen skyld: ”Vores studerende har brugt deres tid på at studere i stedet for at være kaffebrygger eller stik-i-rend-dreng i et ministerium.”

Doron Haahr

UDDAN DIG UDENLANDS Regeringen giver flere penge, så man nu kan tage en hel kandidatuddannelse i udlandet. ”Det er vigtigt for os, at så mange som muligt får muligheden for at tage til udlandet,” siger Venstres forskningsordfører, Torsten Schack Pedersen, til gratisavisen metroXpress.

Der er blevet afsat dobbelt så mange penge end tidligere, så det nu er muligt, for eksempel at få en hel kandidatuddannelse i udlandet betalt. En anden ting, der ændres, er den regel, at det udenlandske universitet skal have en udvekslingsaftale med ens danske universitet. Fremover er sådan en udvekslingsaftale ikke et krav, og danske studerende får derfor nu muligheden for at rejse nøjagtigt hvorhen de ønsker.

Denne umiddelbare gode nyhed bliver dog modtaget med skepsis fra flere sider. Danske Studerendes Fællesråds formand, Mads Svaneklink, frygter, at de danske universiteter får færre penge, hvis danske studerende rejser til udlandet, og at ta-

xameterpengene således også følger med til udlandet – forbi danske universiteters pengekasser.

Fra Rektorkollegiets formand, Jens Oddershede, lyder kritikken i Information: ” Jeg tror, at der er rigtig mange, der ikke kommer hjem fra udlandet igen. Derfor kalder jeg ordningen for ’statsfinansieret brain drain.’”

Frygten for brain drain og manglen på arbejdskraft får også Dansk Industri til at rynke brynene: ” Vi støtter op om mere internationalisering, men den største udfordring lige nu er arbejdskraft. Derfor skal vi sikre, at det her ikke fører til øget brain drain,” siger Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef for Dansk Industri til Information.

Andre ser dog mere optimistisk på de nye muligheder.

John E. Andersen, leder af det internationale kontor på Københavns Universitet, ser potentialerne: ”Nu får man muligheden for at komme ud til nogle fagmiljøer i udlandet, hvor der rent faktisk sker noget. Og så regner vi med, at det nok skal lykkes at trække dem hjem til Danmark igen,” siger han til Information.

Doron Haahr

AARHUS UNIVERSITET VIL UDDANNE FOLKESKOLELÆRERE Aarhus Universitet vil næste år tilbyde at uddanne lærere og dermed bryde seminariernes hidtidige monopol Den nye uddannelse kan ses som et praktisk eksempel på den fusion, der tidligere på året fandt sted. Uddannelsen skal nemlig udvikles i samarbejde med universitetets nye fusionspartner Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og naturligvis seminarierne.

Som planerne er lige nu, skal uddannelsen tage mindst fire år og afsluttes med en overbygning og kandidatgrad.

Prorektor Mette Bock siger til Morgenavisen Jyllands-Posten: ”Vi vil komme med et bud på, hvordan en læreruddannelse kan se ud med et løft på både det pædagogiske, faglige og praktiske område.”

Ifølge samme avis er universitetets ledelse i færd med at

udarbejde en ansøgning til både Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet.

verbygning til lærere og en tydeligere vej fra universitet til læreruddannelsen via kortere meritforløb.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, ser også positivt på et samarbejde. Til Morgenavisen Jyllands-Posten siger han: ”Det handler først og fremmest om at genskabe respekten for læreruddannelsen og lærerarbejdet, og et samarbejde med universiteterne vil være et godt element. Vi skal kigge nærmere på, hvordan vi kan knytte læreruddannelserne tættere til universiteterne. Jeg har allerede haft kontakt til flere universiteter, og jeg kan mærke, at interessen er til stede.”

Doron Haahr

”Det handler først og fremmest om at genskabe respekten for læreruddannelsen og lærerarbejdet..”

Disse nye tiltag falder i tråd med Undervisningsminister Bertel Haarders ønske om at skabe sammenhæng mellem seminarier og universiteter. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten ser han gerne en tydeligere vej fra læreruddannelse til universitetet i form af en kandidato-

På sporet af whisky og sm Det er lykkedes Delfinen at få et interview med en vaskeægte privat detektiv, og han indvilliger i at møde mig på et kontor i Hadsten til en snak om hans arbejde. Jeg kan ikke sige mig fri for at være en smule nervøs for at møde Villy, da jeg fra diverse kriminalserier og kriminalromaner ved, at detektiver plejer at være nogle lidt menneskesky sære eksistenser. Da han åbner døren, tror jeg et øjeblik, jeg er gået forkert, for han ser ikke særlig top-hemmelig ud men ligner mest en jovial forretningsmand.

www.shc.dk

Ord > ditte ernst Illustration > mikkel schmidt maltesen Hvad er din baggrund? Man går vel ikke ud af folkeskolen fast besluttet på at blive detektiv?

Villy fortæller, at han som barn læste detektiv bøgerne om drengen Jan Helmer, hvilket gav ham inspiration til selv at lege detektiv og skygge mistænkelige personer i byen, men som knægt havde han ingen anelse om, at han engang skulle leve af at opklare ægte forbrydelser.

Da han blev voksen, arbejdede han i mange år som management konsulent i en stor konsulentvirksomhed, hvor han stiftede bekendtskab med adfærdspsykologien som et redskab til at rekruttere de rigtige medarbejdere og afsløre illoyale medarbejdere. I 2001 startede han eget detektiv bureau op.

Hvornår starter en typisk arbejdsdag? ”Jeg har åbent døgnets 24 timer. Jeg har ikke noget, der hedder fritid - for mig svæver det hele.”. Jeg fisker efter, om han er en ensom ulv, ligesom detektiverne i serierne, der ikke kan finde ud af det med kærligheden, fordi de er gift med jobbet, men han afbekræfter prompte mine gisninger om hans kærlighedsliv. ”Jeg skal da erkende, at jeg er godt hjulpet, for de nætter jeg ligger derude, har min kone smurt en madpakke og lavet en kande termokaffe til mig. Og hun står og vinker, når jeg stikker af sted om natten.”

Hvor meget fortæller du din kone og dine venner om dit arbejde? ”Intet! Det er 100 % ’confidential’. Det forholder sig sådan, at vi er underlagt en lovgivning omkring privatdetektiver.”

6 // 7

d e l f i n e n

S

g smarte damer Kan du fortælle lidt om en farlig sag?

Der var rent faktisk en ung pige, der henvendte sig til mig i kraft at, at hun var blevet truet på livet af sin far - de her æresdrab. Og det endte med, i vores efterforskning, at vi var nødt til at lade hende gå under jorden tre måneder, så hun ikke skulle komme til skade, og der arbejdede vi tæt sammen med politiet i Vejle og på Sjælland, og så har jeg afsløret både et narkotika forhold og et våbenlager på Amager.”

Villy lægger vægt på, at privatdetektiver ikke er en kontrast til politiet, men et supplement. Hvis en virksomhed gentagne gange bliver bestjålet, tager politiet, i følgeVilly, fingeraftryk og skriver en rapport, der havner i skuffen på grund af ressourcemangel. ” Og når det firma er blevet røvet 2-3 gange på en uge, så henvender virksomheden sig ofte til et privatdetektiv bureau. Sådan en opgave løser vi hver gang. Det er jo kun en tålmodighedssag.”

Bliver dit arbejde nogensinde farligt? ”Jeg vil jo sige, at det altid er farligt. Men når man er ude og har en fornemmelse af at være spottet, så stopper jeg og kører hjem. Så kommer jeg i en eller anden situation, hvor jeg bliver overrasket, pakker jeg sammen.

Der er ingen grund til at skabe mistanke. Jeg spørger, om han i bedste James Bond stil skifter køretøj, når han

skal tæt på folk uden at blive opdaget? ”Det er jeg nødt til. Så skifter jeg køretøj. Jeg har tre muligheder. Kunsten med at gøre sig usynlig i en menneskeflok betyder meget. Det vil sige, kunsten er at arbejde med sig selv, så der ikke er én, der ved hvad du er. Det vil sige, så der ikke er lige nogen, der umiddelbart tænker, du er privatdetektiv. Det er klart, at hvis du ligger i et krat og ser tre mænd begå et indbrud, så er det klart, at det er farligt, hvis du på en eller anden måde bliver afsløret.”

Hvilken personlighedstype bliver detektiv?

Villy svarer; ”Det er nok folk, som har en holdning af at være retskafne. Folk, der er lidt ærlige, og som synes, vi skal leve i et samfund, hvor alle kan have deres værdier i fred.”

Er det glamourøst at være detektiv? ”Mange forestiller sig, at det at være i branchen er whisky og smarte damer, og indimellem er det da også glamourøst. For eksempel op imod jul, hvor fruen skal af sted til julefrokost, og manden sidder derhjemme og er bekymret.. Så får man da lidt af den slags oplevelser.” Villy fortæller uddybende, at man i sagens tjeneste er nødt til at blande sig lidt med gæsterne, så man ikke skiller sig ud. Villy slutter derefter interviewet med at sige, jeg altid er velkommen med en sag…

fakta • Indenfor fiktion kom detektivgenren frem i midten af 1800-tallet, hvor gysermesteren Edgar Allen Poe banede vejen for senere forfattere, heriblandt Arthur Conan Doyle og dennes berømte fortællinger om Sherlock Holmes og Agatha Christies Miss Marple og Hercule Poirot, der stadig huserer regelmæssigt på tv.

• Noir stilen indenfor film og litteratur i midten af det 20. århundrede gjorde den hårdkogte privatdetektiv uhyre populær. I silende regnvejr og med frakke, hat og smøg på læberne blev Sam Spade, Philip Marlowe og Mike Hammer ikoniske detektiv figurer, der balancerede på kanten af loven mellem storbyens fatale kvinder og fæle skurke. Indenfor tegneserier blev Dick Tracy en arketype på politidetektiven.

• Udtrykket ’detektiv’ betyder at afdække og opdage.

• Herhjemme er privatdetektiv-figuren mest kendt for, at være én, der holder øje med utro ægtemænd/ kvinder, og så i form af Haugaards og Nørbygaards film om Jydekompagniet, hvor det umage par opklarede forbrydelser med lige dele held og jysk intuition.

• På www.wikihow.com/be-a-detective findes en guide, der giver tips og advarsler, hvis man overvejer detektivfaget. Bl.a. skal man altid have et kamera med sig, læse masser af detektivhistorier, øve sig i at stille spørgsmål og passe på de andre detektiver!

• Foreningen Danske Detektiver og Erhvervsefterforskere har 18 medlemmer, i Århus er der tale om ’Bureau Shadow Detect’. For at blive medlem skal man have været momsregistreret i to år og være rede til at højne de etiske standarder indenfor branchen.

www.shc.dk

SCOR KIC K- OFF FR E DAG DE N 5. 0KTOB E R

T EN

DE

IDA P

R

T DE

R

O M BO

P 2007 CU

8 /0

EN

SPI L M E D I I DAs BOR DFODBOLD TU R N E R I NG

K AM

K AM

P

P 2007 CU

8 /0

IDA

I F R E D A GS B A R E N

O M BO

Se turneringsplan og tilmeld dig på www.bordfodbold.nu

Undercover r é d t på de Handler Ord > louise hagemann Illustration > mikkel schmidt maltesen

Nogen har bestemt, at de der gule bygninger nede på Viborgvej må være med i uni. Helt uden at spise en skovsnegl.

Så hvis de absolut skal lege sammen med os, ville det jo være rart at vide, hvad de egentlig er for nogle. Derfor tog en fra Delfinens slæng af skribenter ned til Handelshøjskolen og sneg sig ind til en forelæsning.

Som undercover-agent skal man helt klart kunne blende ind i flokken. Jeg er dog overbevist om, at mine hullede baggy-jeans og slidte Converse ikke rigtig kan klare rollen som handelshøjskolestuderende.

Problemet er, at næsten alt andet er til vask den her mandag eftermiddag, hvor jeg har aftalt at mødes med min allierede insider foran skolen. Faktisk er jeg allerede sent på den og må ty til en hurtig løsning: De strammeste bukser, jeg kan finde, en sort cardigan, et pink Burberry-tørklæde (heeelt ægte fra strandbiks på Rhodos) og et par blå ankelstøvler med hæl (fra Føtex, men hvem tæller?)! Jeg erklærer mig klar til dagens mission, hopper på cyklen og hamrer nedad Viborgvej Min insider-kilde står ganske rigtigt og venter på mig. Faktisk står hun og tripper, for vi er jo sent på den, og det er åbenbart ikke en af den slags forelæsninger,

8 // 9

d e l f i n e n

hvor man bare kommer dryssende. Gad vide, om jeg har haft nogle på uni, hvor man ikke bare kunne det? Årsregnskab med kendingsmelodi Nå, men vi iler gennem trenchcoats, taljebælter og Louis Vuitton-tasker og når til sidst frem til Vestas-auditoriet, hvor dagens lektion skal foregå. Ville nu hellere have været i Tuborg-auditoriet, hvis jeg endelig skulle være i et sponsoreret lokale, men får ikke rigtig lov at vælge.

Vi placerer os på en af de nederste rækker – så har jeg også prøvet at sidde dér – og gør os klar til ’Ekstern Årsregnskab’…hvad end det så er!

Underviseren, som er en kvindelig revisor, er iført gråt jakkesæt og stiletter. Hun har langt glat hår, en skrift, der faktisk kan læses og ingen problemer med det tekniske aspekt af forelæsningen. Jeg overvejer, om jeg

nogensinde har været til en forelæsning, hvor powerpoint på storskærm bare gav sig selv. Mens underviseren fortæller forsamlingen om faget, kan man ovenover os på gangen høre Handelshøjskolens kendingsmelodi ”klik klik, klik klik” – et par stiletter har travlt med at komme til forelæsning.

Lokalet, vi sidder i, er egentlig meget lignende universitets lokaler. Der er dog ikke tegnet særlig meget på bordene, måske fordi størstedelen af de studerende bruger laptops. Ellers er bordene primært kendetegnet af en overflod af flasker med kildevand. Altså ikke genbrugte sodavandsflasker, men ægte købte kildevandsflasker. Og ingen kaffe. Handelshøjskolestuderende har åbenbart så spændende fag, at de formår at holde sig vågne uden brug af kunstige hjælpemidler. Og så alligevel, jeg spotter faktisk et par enkelte kaffekrus rundt

omkring – med en reklame for abonnement på Børsen trykt på siden. Der ligger heller ingen blade eller dagens avis på bordene – og der er heller ikke nogen, der sidder og skriver beskeder. Ved min sidemand ligger til gengæld en 700 sider lang bog ’Financial Accounting and Reporting’. Det der Ekstern Årsregnskab må altså ligefrem være interessant, eller også ved de Handelshøjskolestuderende noget, vi andre ikke ved. Som for eksempel hvad det er, man skal lære, hvis man skal have job bagefter.

... vi iler gennem trenchcoats, taljebælter og Louis Vuitton-tasker og når til sidst frem til Vestas-auditoriet, hvor dagens lektion skal foregå. Ville nu hellere have været i Tuborg-auditoriet...

Periodisering og tusindben Underviseren er nu godt i gang. Hun snakker om regnskabsordbøger, pengestrømsopgørelse, koncernregnskab, Equity-regnskab, regnskabsmæssig behandling af enterprisekontrakter og en række andre ting, som ligger mig lige så fjernt som Munthe+Simonsens sidste kollektion. Hvad skete der med de anvendelige og fremtidsorienterede temaer, vi i Ekko-sko og islandske sweatere behandlede på uni - som for eksempel dekonstruktionstolkning af Frankenstein, lyden schwa i det fonetiske alfabet eller en analyse af kostumerne i filmen Shakespeare in Love?

Jeg griner lidt indeni mig selv, da underviseren påpeger, at fagets gennemgående eksempel vil være Parken Sport and Entertainments regnskab. Et eller andet sted vidste jeg jo bare, at Handelshøjskolen i virkeligheden var Don Ø’s små soldater.

Bagved sidder et par blondiner med meget lige pandehår, hvis lakerede negle flyver over tastaturet. Faktisk er der ikke en eneste pige med opsat hår. En fyr på rækken foran os har et tørklæde med store pink bogstaver på. Det samme har en pige to rækker over mig. Min allierede, der sidder ved siden af mig, nikker bagud mod en fyr med kasket, der sidder og kigger op i loftet, og siger: ”Ham der kalder vi Nik og Jay.” Jeg skal til at svare, at det er forståeligt, men jeg bliver afbrudt af underviseren, der spørger, om vi har noget imod, hvis hun bare peger på én, når hun gerne vil have et svar. Jeg ryger hurtigt ud af min observationstrance, eftersom jeg befinder mig på tredje række, ikke har særlig meget klogt at sige om Eksternt Årsregnskab og derfor bestemt har noget imod det. Underviseren fortsætter med at spørge, hvad vi tænker, når hun siger periodisering. Ja, umiddelbart tænker jeg, at det egentlig er mærkeligt, at et tusindben ikke har tusind ben(??)! Men periodisering er åbenbart noget med at flytte omkostninger og indtægter til den periode, det vedrører. Der kan man bare se; det er jo ligefrem logisk. ”Det er væsentligt at kigge på vores gæld,” siger det grå jakkesæt nu. Tænk, jeg vidste slet ikke, at jeg havde gæld. Jakkesættet fortsætter med noget om indtægtsopgørelseskonventioner (er det virkelig et ord?), at man skal kunne foretage elimineringer (er åbenbart lidt ligesom Robinson at gå på Handelshøjskolen – ingen Gucci og blingbling, ingen grisinnistænger fra caféen), og at det med at skylde hænger sammen med noget med passiv. Gid det altid var sådan. Altså at man kunne være passiv, når man skyldte noget.

leren

De må have vidst det På Aarhus School of Business siger man shareholder i stedet for aktionær, konsøøn i stedet for koncern og pojnte i stedet for pointe. Og pludselig siger jakkesættet også pause. Min allierede hvisker noget til sin veninde og vender sig bagefter om mod mig og siger med et grin: ”At bagtale er en vigtig del af det her.” En pige, jeg kender, trisser forbi og spørger mig undrende, hvad jeg laver her. I ægte undvigende undercoverstil må jeg svare: ”Jeg leger!”. Pigen godtager og går videre med et lettere mystificeret ansigtsudtryk.

Et stykke inde i anden lektion begynder folk så småt at gabe, sidde uroligt og sende sedler rundt. Det begynder næsten at ligne universitetet…eller børnehaveklassen. Underviseren slutter af med en multiple choice test. Vores underviser på uni plejer at slutte af med en lille sang. Jeg prøver ihærdigt at snakke med, som om jeg har forstået en masse i løbet af de sidste par timer, men det falder ligesom lidt til jorden, når jeg bare sidder og pipper dividende og mikro-makro i tide og utide. I stedet sætter jeg mig til at tegne blomster på mine papirer, men det virker næsten blasfemisk at sidde og tegne blomster på noget så seriøst.

Lektionen er overstået, og vi bliver sluppet fri. Jeg kigger mig omkring en sidste gang.

Egentlig er folk slet ikke så anderledes end dem på uni, og egentlig har vi lige siddet og lært noget, som faktisk kan bruges ude i samfundet i fremtiden. Det er mærkeligt, for i virkeligheden er det jo Handelshøjskolen, der er underlige og ikke os. Mens jeg pakker mine ting sammen og lister ud, kan jeg derfor konstatere, at min tilstedeværelse er blevet lækket: Handelshøjskolen har simpelthen vidst, at jeg var gået undercover til en af deres lektioner, og de har altså formået at få alle forholdene til at se helt normale ud. Lusket!

DELFINEN

Bliv en ægte Delfin!

CYKELTYV PÅ SU Studenterlivet er dyrt. En jurastuderende har valgt livet som cykeltyv for at få mad på bordet og benzin på bilen ord + billede > jonas lysgaard + søren knudsen Ifølge Danmarks statistik bliver der stjålet 14 cykler i døgnet i Århus. En stor del af disse bliver stjålet til tyvens egen nytte, men der er også en del, der nøje udvælges og stjæles kun med det formål, at sælge dem videre. Vi har fundet frem til en af de tyve, som stjæler cykler til videresalg og bringer her en skildring af et liv på den forkerte side af loven. Den 26årige jurastuderende, der her går under navnet Kenneth, lever på den forkerte side af kridtstregen.

”De beder selv om det, når de ikke sikrer deres cykler ordenligt, de ved, det er en stor by.”

En fed fidus Det kan være svært at skaffe penge nok til livet som studerende i en by, hvor fadølspriserne nærmer sig de 50 kroner, og damerne nærmest slikker foret i pottemånen. Som jurastuderende er Kenneth godt klar over, både hvad der er rigtigt og forkert og konsekvenserne af at bevæge sig på samfundets skyggeside. Alligevel ser han det ikke som et stort problem at stjæle cykler.

Sådan lirker man en cykel op 10 // 11

d e l f i n e n

”Jeg har fundet den bedste fidus i verden,” påstår han og fortsætter med en forklaring om de utallige fordele, der er ved livet som cykeltyv. Ved salg af de stjålne cykler kan Kenneth spæde SU’en op med 500-1500 pr. cykel og med to til tre cykler i ugen kan de løbe op i en del penge, som hverken skattefar eller damen nede på SUkontoret får besked om. ”Det er svært at få det til at løbe rundt, hvis man skal holde sig under indtægtsgrænsen for SU,”siger han Ingen protesterer Kenneth stjæler flest cykler om natten, og oftest bliver det koncentreret til weekendnætterne, hvor mange har deres cykel med, når de er i byen. ”Det er her, godterne er ude,” siger han og griner.

Især fredagsbarer, banegården og åen er gode steder at spotte dyre cykler. Wire- og ”skub ind”-låse er hurtige at lirke eller klippe op. Dem der ikke er så lette at få op, ryger ind bag i golfen og får en tur med vinkelsliberen hjemme i kælderen. Det er sjældent, at nogen siger noget til ham, og hvis de gør, så siger han bare, at han har smidt nøglen væk, beretter han.

Deres egen skyld Selvom Kenneth er stor fortaler for den private ejendomsret, så kan han ikke se det forkerte i at stjæle cykler. Han ser sig selv som cykelverdenens Robin Hood; tager dyre cykler fra de rige cyklister og sælger dem til fattige studerende for et beskedent beløb. Og som han siger; ”Vi skal jo alle overleve i junglen. Spidse albuer og lange fingere er nærmest et must for at klare sig igennem vores samfund.”

Kenneth mener selv, at de to-tre cykler han stjæler om ugen, er en meget lille lovovertrædelse, sammenlignet med alle de lovovertrædelser, der sker hver eneste dag i Århus. Han forstår ikke, hvorfor mange folk bliver stødt over hans ”arbejde”. Som han selv siger, så træder han jo ikke rigtig nogen over tæerne. ”De beder selv om det, når de ikke sikrer deres cykler ordentlig. De ved, det er en stor by.”

Kenneth står helt uforstående overfor andres kritik af sin lyssky virksomhed. Hans levevis har kostet ham flere parforhold, hvilket Kenneth igen ryster på hovedet af. ”De vil gerne spise den gode bøf og køre golfen, men når de hører, hvor pengene til begge dele kommer fra, så er de lige pludselig ikke så interesserede.”

Pengene skal jo komme et sted fra Både huslejen og Golfen er betalt af cykeltyverierne. ”Sådan en VW Golf er jo dyr i benzin, og hvordan skulle jeg ellers få råd til den,” siger Kenneth, der fortsat vil leve det gode liv som jurastuderende og cykeltyv.

FAKTA Har du ikke lyst til at købe din næste cykel af en cykeltyv, så tag på politiets Cykel & Knallert Auktion. Her kan du den første onsdag i hver måned kl. 12 købe brugte, lovlige og meget billige cykler.

1 Auktion A/S Skanderborgvej 104-106 8260 Viby J

UNDERCOVER GADGETS ord+billede > louise ha gemann

ITEM #2 SOLBRILLER Morke, store og umulige at se igennem. Mennesker genkendes p책 ojnene, alts책 er solbriller nodvendige.

H&M 49,75

ITEM #1 HAT Helst denne mafia-agtige type. Alternativt en sixpence. Skygger ansigt et og skjuler eventuelle kendetegn.

H&M 69,75

ITEM #3 HALSTOERKLAEDE Helst ternet (aner ikke hvorfor, men det siger Sherlock selv). Hvorfor?

Fordi det er detektiv-agtigt!

H&M 69,75

ITEM #4 TRENCHCOAT Et must-have.

Paradoksalt nok kendetegner trenchcoaten efterh책nden detektiven s책 meget, at han ikke laengere er undercover.

H&M 398,-

ITEM #5 HANDSKER Gerne laeder.

Fordi det er tjekket. Goer, at du ikke efterlader fingeraftryk. Og ser cool ud!

H&M 149,-

12 // 13

d e l f i n e n

al En lup sk man bare kan have. Man �lge f vist nok d e fodspor m men den (?!), den ellers er Det bare sej. lock r siger She selv.

Tiger 10,

BRILLER + LUP I ED HUL M S I V A

om uflerer s nne m a k r e l l de Bri et. Isaer . intet and klarer skaerene g a s g r o laekre kamuflere se dine e d å b e s n s a Di at man k aldeles r e r d n i h de for suden er oejne. De at have på. e behagelig , 0 Tiger 1

ler. drig fej fa l a r e d , i so trick, Gammelt l brug på baenk e at k i Ideelt t cafe. Pas på ik å eller p let for stort. s og i l goere hu tag en gratisav s Grati saks. medbring

når man Praktisk, omme k ikke kan let. å m å taet p god t g I oevri ordriv til tidsf e g i den lan om s ventetid agent r e v o underc ektiv. t eller de s sag k Her en fi auls P fra Sct. lbud i t å Foto p til 89,

FON

DIKTA

r ilståelse t å f g o lommen Denne Hav den i rninger på bånd. ona og kan e F og kendsg version er fra ,y d a n um f 499 s e t superha t e n r den koebes fo

OVERSKAEG

KIKKERT

en sker, at aget og Hvis det agent bliver opd som r t undercove ver identificere n sikker i e l senere b erskaeg, er det nkt v e havende o is man som mista de v n h e l , g r vinde eget man emskue s n e e g e n gen kan påp Ingen kan ges med måde, . g e a k s r u br ove boer det det! Dog . e r kvind hvis du e rvarer 22,75 i Elbek Pap

Fra studerende til international ekspert i Mongoliet Gobi-ørkenen er verdens fjerde største af slagsen og strækker sig fra det sydlige Mongoliet og ind i Kina

Dennis tog chancen og arbejdede fire måneder i Asien som specialist i public service. ord > tenna eliasen billede > dennis’ egne billeder Dennis er specialestuderende på Medievidenskab og skriver om medier og demokrati i Mongoliet - et emne han har haft tæt inde på kroppen i form af et fire måneders studieophold flere tusinde kilometer fra Danmark.

Egentlig var det sent i sit studie, at Dennis fandt ud af, i hvilken retning han ville gå. Det var en underviser, der havde specialiseret sig inden for medier i tredjeverdenslande, der inspirerede ham til at tage et år på RUC for at læse internationale udviklingsstudier.

Tilbage på Aarhus Universitet året efter havde samme underviser igen et fag om demokrati i udviklingslande, som Dennis valgte at følge. Pludselig er chancen der for at få et studieophold i udlandet. En dag spørger underviseren ud på holdet, om der er nogen, der kunne tænke sig at komme til Mongoliet som hans assistent i et medieprojekt? ”Jeg skyndte mig straks at sige ’yes me’!”, fortæller Dennis. Faktisk var der kun en anden på holdet, der meldte sig, som dog trak sig med det samme. Men Dennis kunne ikke lade den chance gå sig forbi og sprang til, selvom han ikke rigtig kendte noget til Mongoliet.

Senere fandt han ud af, at det faktisk er meget nemt at søge om og få rejsebevillinger til feltstudier i udlandet.

Det kræver, at man indleverer en overordnet beskrivelse af ens bevæggrunde for at tage til udlandet, man får sin SU med og op til 6000 kr., når rejsen er uden for EU. Ingen løftede et øjenbryn over, at han skulle bruge fire måneder på feltstudier.

Vejrudsigten har flest seere Projektet, Dennis skulle deltage i, gik ud på at lave en evaluering af public service kanalen Mongolian National Broadcasting Television. I 2005 gik Mongoliet fra statsautoriseret tv til public service, og der blev

oprettet en særlig public service lov. På samme måde, som da vi her i Danmark gik fra statsautoriseret tv til public service, var det ikke uden problemer specielt i et så politisk klima som i Mongoliet, der er yderst præget af korruption. Den statsautoriserede station blev før stort set kun brugt til propaganda, hvad enten det var det kommunistiske parti MPRP, eller Det Demokratiske Parti der sad i regeringen. Sammenlignet med de mange privatejede TV- og radiostationer, der med en liberalisering af markedet var sprunget frem, stod public service-stationen noget tilbage.

Dette vakte utilfredshed blandt nogle NGO’er, der ikke mente, der var sket forandringer siden transitionen til public service, og derfor ønskede en uafhængig evaluering af stationen, for at undersøge om den levede op til kravene i public service loven. Men ud over en evaluering udviklede projektet sig til også at give nogle værktøjer til de ansatte, som de kunne arbejde videre med for at lave bedre tv.

Særligt nyhedsdelen var udgangspunktet for projektet. En stor del af befolkningen i Mongoliet er ikke medievante, da de som nomader ofte ikke har adgang til andre medier end public service stationen. Dette betyder, at de ikke er så kritiske, men har en tendens til at tage det, de ser og hører, for gode varer. ”Det mest relevante for nomaderne i nyhedsdækningen er faktisk vejrudsigten - hvor skal de tage deres får og geder hen i morgen? Internationale nyheder har slet ikke samme interesse som herhjemme,” fortæller Dennis om nogle af de helt tydelige kulturelle forudsætninger for nyhedsmediet. ”The real thing” Som ”international ekspert” skulle Dennis være med til at holde projektet på rette kurs gennem de første fire måneder. Hvad der især overraskede ham var, hvor meget af sin faglighed han rent faktisk kunne

bruge derude, for selvfølgelig havde der været en del nervøsitet over at skulle stå med sådan et ansvar i et fremmed land: ”Der er en lidt anden vægt bag, når det er et rigtigt projekt med rigtige mennesker og rigtige penge. Nogle gange i løbet af studiet kan man godt komme i tvivl om, hvad man egentlig kan med sin faglighed. Men det viste sig så, at jeg kunne trække på langt flere ressourcer, end jeg regnede med. Det var vildt fedt at opleve.”

Der blev også taget godt imod Dennis og hans ideer.

Noget af det, han især fik brug for, var sine kompetencer fra universitetet med at få overblik over en stor datamasse. De er ikke vant til at tænke så strategisk i Mongoliet, så det var noget, de satte stor pris på.

En anden ting, der gjorde tingene lidt nemmere, var, at Dennis gik under titlen ’junior konsulent’. I mange udviklingslande, er der en stærk autoritetsfølelse. Så i forhold til indflydelse viste denne titel sig at være en fordel, da status og stilling har stor betydning i Mongoliet.

Tag chancen alene På baggrund af sine erfaringer kan Dennis give et godt råd, hvis man overvejer at tage et semester til udlandet: At tage af sted alene. Det kan være skræmmende at stå alene i et land, hvor der stort set ikke er nogen, der taler engelsk, men samtidig tvinger det dig til lynhurtigt at skabe nogle sociale relationer. Selv var Dennis tvunget til at sætte sig hen til folk i kantinen, og i starten kunne de ikke andet end at smile til hinanden og sige ”yes and no”. Men efter et stykke tid blev de bedre til at tale sammen, og Dennis endte også med at undervise i engelsk. De andre på kontoret tog ham med ud på ture og præsenterede ham for deres venner og familie.

I de fire måneder han var der, talte han stort set kun med lokalbefolkningen, hvilket gjorde opholdet til en helt speciel oplevelse. En oplevelse han er sikker på, at han vil gentage, lige så snart specialet er færdigt, og chancen for at tage af sted igen dukker op.

Fakta: • Mongoliet ligger mellem Rusland og Kina, og er 1.565.000 km2 eller 36 gange større end Danmark • Hovedstaden i Mongoliet er Ulaanbatar.

Ca. en tredjedel af landets 2,8 mio. indbyggere bor i hovedstaden.

• Landet var kommunistisk indtil 1990, hvor det første demokratiske valg fandt sted.

• MPRP (det tidligere kommunistiske parti) og Det Demokratiske Parti har siden 1990 skiftevis siddet på magten.

Mongolske nomader foran deres hjem

På feltarbejde

a

Ord > julie rokkjær birch

Illustration > mikkel schmidt maltesen

sor, der opdagede snyderiet.

Han havde observeret, at den ene af tvillingerne havde en lille vorte på halsen, som den anden ikke havde.”

Gennem tiderne har mangt en universitetsstuderende hutlet sig igennem uddannelsen med brug af det kendte fænomen: snyd.

Og det er skam ikke kun de studerende, der snyder.

Snyd er tabu, og derfor når selv de rigtigt gode fupnumre sjældent ud i universitetets offentlighed.

Delfinen har mødt professor, dr. phil. David Favrholdt fra Syddansk Universitet, som her fortæller om sine erfaringer med studendikos svindel og humbug.

’Himlens rødder’ ”En anden sag husker jeg lige så tydeligt. Da jeg var blevet færdig med mit filosofi-studium var jeg i et år manuduktør til Filosofikum. Filosofikum var en prøve i filosofi, logik og noget psykologi, som alle studerende skulle bestå i deres første studieår - eller i hvert fald før de kunne gå op til 1. del i deres fag. Det omfattede 4 timers forelæsning hver uge i to semestre. Det var blevet indført i år 1675 og blev afskaffet på grund af studenteroprør m.m. i 1971. Jeg husker, at jeg havde nogle skægge fyre til manuduktion - en 5 stykker, der kaldte sig ”himlens rødder”, og som lavede happenings rundt omkring i København. Der var allerede da tusinder af studerende, og det betød, at der var 4 forskellige lærere med hver deres hold til filosofikum. Da al tilmelding til eksamen foregik med pen og blæk i store protokoller, meldte de sig over et par dage til eksamen hos alle 4 lærere - det var der jo ingen, der kunne kontrollere. Så

Delfinen er gået undercover på Syddansk Universitet og får historisk insider-viden om snyd og bedrag på uni.

Tvilling, undercover ”I gamle dage - dvs. i 1950’erne - hvor jeg studerede i København, var der ikke noget, der hed studiekort. Og der var jo heller ingen computere, så al registrering på universiteterne foregik med pen og blæk i store protokoller.

Der husker jeg en sag fra Tandlægehøjskolen, hvor der var to fyre, der var tvillinger. De skulle op i to fag mundtligt, så den ene - vi kalder ham Torben - havde læst fag 1 (fysiologi eller hvad det nu var), og den anden - vi kalder ham Søren – havde læst fag 2 (anatomi).

Først var der eksamen i fysiologi, hvor Torben så gik ind

16 // 17

d e l f i n e n

og klarede sig fint. Så gik han ud og ”blandede” sig med Søren, og så gik han - altså Torben ind til eksamen igen og sagde, at han hed Søren - og klarede sig igen fint. Senere på dagen var de oppe i anatomi, og der gik Søren så ind og sagde, at han hed Torben og efter at have bestået ”blandede” han sig med Torben og gik så til eksamen igen og sagde, at han hed Søren. Så vidt jeg husker - jeg var selv eksamensvagt til de skriftlige prøver på Tandlægehøjskolen dengang - var det en vågen cen-

gik de op hos alle fire, huskede lige, hvor de havde fået deres højeste karakter, og henvendte sig så på eksamenskontoret for at få beviset hos den lærer/det hold, hvor de havde klaret sig bedst. En af dem havde fået topkarakter, før han var oppe hos den sidste af de fire - en gammel professor, så her lavede han happenings ved at forklare, at alt hvad professoren sagde, var forkert - og så blev han selvfølgelig smidt ud - dumpet, men det kunne jo være lige meget.

Copy-paste ”Men selv efter indførelse af studiekort, elektroniske kartoteker osv. er der stadigvæk snyd. På Syddansk Universitet, Odense, hvor jeg har været professor i 35 år, har jeg oplevet en del snyd, især med skriftlige hjemmeopgaver, hvor nogle studerende har skrevet hele opgaven af fra forskellige værker. Det kan en trænet lærer hurtigt opdage ved at se på sproget, der skifter undervejs i opgaven og undertiden indeholder ”gamle” udtryk som ”i hvor vel”, eller ”al den stund”, og hvis man er meget belæst kan man endda se, hvilke bøger der er skrevet af efter. Jeg har endda oplevet, at et helt speciale var den rene afskrift. Det medfører naturligvis bortvisning fra universitetet, men det er ikke den store straf, for den studerende kan så bare melde sig ind på et andet universitet. Vi har ikke nogen lovgivning, der forbyder det. Jeg har altid gjort det, at jeg ved vejledning i det hele taget har sørget for tæt vejledning – det vil sige snakket med den studerende hver 2. uge, læst hvad vedkommende har skrevet stykke for stykke osv. Det, mener jeg, er en god måde at forhindre snyd på.”

...en vågen censor opdagede snyderiet. Han havde observeret, at den ene af tvillingerne havde en lille vorte på halsen, som den anden ikke havde.

Når lærerne snyder ”Det sker desværre også, at lærere snyder, dog ikke i den store udstrækning. Men her i Danmark SKAL lærerne publicere for at vise, at de forsker, og så er der altså nogen, der finder et eller andet i et fjernt tidsskrift, som ingen kender, og skriver lidt af hist og her med passende parafrasering. Det sker, at det bliver opdaget - og det kan så medføre fyring.

Men der er et andet sted, hvor lærerne snyder - til den studerendes fordel. Og det sker på grund af taxametersystemet. I filosofi på uni i Odense, fik instituttet sidst jeg havde med regnskabet at gøre 24.000.- kr. for hver studerende, der bestod alle 4 prøver på 1. år i studiet. Når man så sad og eksaminerede en studerende, der havde bestået de 3, men nu var oppe til den fjerde, var man altså klar over, at hvis han fik 5 i stedet for 6 i karakter, ja så mistede instituttet de 24 tusind.

Så fristelsen var jo stor til at ”hjælpe” en studerende op over dumpegrænsen.

Jeg sværger på, at vi på mit institut altid modstod fristelsen, men jeg ved, at man andre steder faldt for fristelsen. En anden måde at undgå at ens institut skulle gå nedenom og hjem har været at gøre prøverne lettere, så man fik de nødvendige taxameterpenge. Det har man åbent tilstået på Engelsk på Københavns Universitet – hvilket jeg har skrevet om i min bog Forskning under Hammeren.

Læs mere: David Favrholdt: Forskning under Hammeren, Husets Forlag, 2005

Professor, dr. phil. David Favrholdt fra Syddansk Universitet

DU ER ET PRODUKT

- BRAND DIG SELV

Virksomhedsledere såvel som medarbejdere brander sig, kendte menneske, såvel som almindelige mennesker brander sig – du bør også brande dig og gå undercover som dig selv! ord > camilla brumé rasmussen At skille sig ud fra mængden er nødvendigt, fordi de færdigheder, vi tilegner os på vores studie, ikke partout er unikke. I og med vores faglige forudsætninger er ens, er det essentielt at finde frem til, hvad du har at tilbyde frem for andre.

Med andre ord: man skal finde sin niche, være bevidst om det og kommunikere det til omverdenen. Personlig branding handler om at have kendskab til sig selv og sine kvaliteter, finde sine styrker og synliggøre sig. Det handler altså om at sælge sig selv som et produkt.

stammer fra 1700-tallets USA, hvor køerne på prærien blev brændemærket, ”brandet”, så de kunne skelnes fra hinanden. Personlig branding udspringer fra brandingfænomenet og fungerer som en metode, hvorved man kan skabe et brand omkring ens egen personlighed. Det er i den forbindelse centralt at svare på spørgsmålene:

situationer. Hvordan reagerer jeg eksempelvis, når jeg er stresset, og arbejder jeg bedst alene eller sammen med andre osv. Derudover kan man få in-put fra sin familie, venner, kæreste eller hos ens arbejdsgiver.

Som en del af brainstormen skal man også inddrage de drømme, håb og ambitioner, man har til fremtiden, hvilket har indflydelse på og er en indikator for, hvad man ønsker at opnå med ens personlige brand.

”Det er i den forbindelse centralt at svare på spørgsmålene: hvem er jeg, hvad står jeg for og hvad er mit budskab til omverdenen”

Personlig branding Branding er gennem tiderne blevet anvendt som en strategi, hvormed organisationer kendetegner og differentierer deres produkt eller service fra konkurrenterne på markedet. Formålet er at give produktet eller servicen en unik positionering i forbrugerens bevidsthed i forhold til konkurrerende produkter. Selve ordet branding

18 // 19

d e l f i n e n

hvem er jeg, hvad står jeg for, og hvad er mit budskab til omverdenen?

Disse tunge spørgsmål kræver indsigt og ærlige svar, hvis man skal nå frem til de værdier, man besidder. For at lette processen er det en idé at foretage en brainstorm over de respektive spørgsmål. Man kan blandt andet se nærmere på, hvordan man interagerer med sin omverden, ens typiske karaktertræk og reaktion på forskellige

Frem med fordelene Ud fra denne brainstorm kan man udrede hvilke værdier, der skal optræde som ens kerneværdier. Kerneværdierne adskiller sig fra de resterende værdier i og med, at de er en konstant del af dit personlige brand.

Et personlig brand skal ikke opfattes som værende statisk men derimod en afspejling af ens naturlige udvikling. En bevaring af - og fokus på kerneværdierne i det personlige brand vil dog forhindre, at det samlede kommunikative udtryk virker forvirrende på omverde-

nen. Dette genkender vi selv, når vi f.eks. handler ind. Her vælger vi produkter, bevidst eller ubevidst, ud fra, hvor klart et brands identitet er. Det er således altafgørende, at din identitet optræder troværdigt, så dit samlede kommunikative udtryk stemmer overens med virkeligheden.

Personlig branding er dit eget personlige værktøj, hvormed du kan fremhæve dine styrker, undersøge dine svagheder og se på dine muligheder. Gennem personlig branding har du mulighed for bevidst at forme og ændre omverdenens opfattelse af dig selv, af netop den årsag, at du kender dit brands navn, slogan og har kendskab til din egen varedeklaration.

Når én ko brander sig, så gør de andre også Problematikken omkring branding, og for så vidt også omkring andre aspekter af livet, er, at hvis alle begynder at brande sig, så kan der herske tvivl om effekten af det. Det unikke ved personlig branding kan der herske skepsis om, men konsensus om eksistensen af forskellige afskygninger af menneskelige personligheder er faktum. Dette betyder i teorien, at det burde være muligt at skabe vidt forskellige personlige brands, da vi alle har hvert vores enestående fingeraftryk. Uanset om du er tilhænger af branding eller ej, så er bevidstheden omkring hvem du er, hvad du står for, og hvad dit budskab er til omverdenen, anvendeligt i din hverdag. Hvad enten det er mødet med svigerforældrene, eksamen eller din nye arbejdsgiver kan bevidstheden om dine egne styrker og værdier benyttes til egen fordel, idet bevidstheden omkring dig selv og dine værdier skiller dig ud fra mængden. Personlig branding handler ikke kun om at brændemærke sig selv, men også om personlig udvikling gennem selvransagelse og selvrealisering.

ELV!

Ny formand lover flere af de store fester Formand for Studenterrådet Mikkel Krogsholm vil have mere liv på campus, hvor han også selv udlever et hårdt studenterliv fyldt med politik, pensum og tømmermænd.

20 // 21

d e l f i n e n

Ord > irene berg sørensen ”Er det ok, hvis jeg lægger mig ned”? Det er lørdag formiddag, og Studenterrådets nye formand Mikkel Krogsholm er som altid klar til et interview men smider sig alligevel på en brun udgave af universitetets mange Børge Mogensen sofaer. Øjnene er lidt matte. Lidt flere knapper er åbnet i den sorte skjorte, end hvad der bare ser afslappet ud, og hans lidt svedige hår krøller lidt mere end sædvanligt. Mikkel har endnu ikke været hjemme i sin lejlighed på Skjoldhøjkollegiet efter festen på Statskundskab aftenen før, hvor han hjalp til som

frivillig. Han har sovet her på Statsrådets kontor, hvor tyve bananfluer nu kredser over nogle halvfyldte dåseøl på sofabordet.

To små blev til én stor Umiddelbart skulle man ikke tro, at manden på sofaen er den samme Mikkel, som den 25årige Mikkel Krogsholm der har været primus motor i to af årets store events i Uniparken – Fusionsfesten i foråret og Danmarks største Fredagsbar den 14. september. Men

E

det er ham. Denne lørdag morgen har han bare svært ved at træde i karakter som den iværksætter-politiker, han har vist sig at være i de foregående år. De store fester i Uniparken er det mest synlige resultat af Mikkels to år lange medlemskab af styrelsen i Studenterrådet på Aarhus Universitet, hvor han som studielivsordfører blandt andet også har stået for en stor underskriftindsamling mod medielicens og har arbejdet med gennemførelsen af fusionerne.

Sammen med en gruppe ihærdige studenterpolitikere og frivillige studerende har Mikkel i år stået bag både idé og koordinering af både Fusionsfesten og Danmarks største Fredagsbar. Da den første fest blev en succes, kom idéen hurtigt til den anden: ”Vi fik idéen i toget på vej hjem fra et DSF møde (red. Danske Studerendes Fællesråd), hvor der var en, der foreslog, at vi slog pengene til de to traditionsrige fester Semesterstartsfesten og TV2 koncerten sammen til én stor fest i Uniparken.”

Pengene blev festet væk Det lykkedes derefter Studenterrådet at få Aarhus Universitet til at forhøje den underskudsgaranti, der hvert år samlet bevilges til de to fester. Derudover fik studenterpolitikerne trykt en række læserbreve i JP Århus, hvilket pressede Århus Kommune til også at stille 150.000 kr. til rådighed som underskudsgaranti, fortæller Mikkel. Pengene er nu brugt. På trods af en vellykket fest løb økonomien kun lige nøjagtig rundt, fordi salget af øl ikke gik som forventet. ”Der var vist nogen, der fik lidt for mange gratis bajere,” siger Mikkel med ærgrelse i stemmen. Han er skuffet over, at arrangementet ikke gav overskud som først ventet.

Udover det dårlige ølsalg, så spillede det kolde og våde vejr heller ikke godt sammen med en kombineret idrætsdag og udendørs fredagsbar, siger han.

”Til gengæld var jeg kanon stiv til Fusionsfesten, hvor mit arbejde mest var gå rundt og tale med journalisterne,” fortæller han og tilføjer med et blink i øjet, at han af en eller anden grund taler bedst med pressen, når han er fuld eller bagstiv.

Det hårde studenterliv Der blev danset på bordene til fredagsbaren på trods det dårlige vejr, men Mikkel var ikke selv med til at piske stemningen op. Han var i stedet at finde bag en af de mange barer iført et head set og rollen som koordinator. ”Til gengæld var jeg kanon stiv til Fusionsfesten, hvor mit arbejde mest var gå rundt og tale med journalisterne,” fortæller han og tilføjer med et blink i øjet, at han af en eller anden grund taler bedst med pressen, når han er fuld eller bagstiv. Efter den fest faldt han i søvn på et bord. Det var meget heldigt, at han ikke sov så godt, for han skulle op allerede kl. syv og rydde op efter festen i parken.

Han griner lidt, da bemærkningen falder. Måske fordi han godt kan se, at det for andre kan virke som et lidt hårdt studenterliv. Tidligere formand Freja Boe Hansen beskriver Mikkel som en dedikeret studenterpolitiker, og hun siger, at han sjældent tager hjem fra universitetet. Han afviser dog selv, at han ofte han direkte sover mellem de gule mure.

På trods af det meget arbejde, der ofte ligger bag de store fester, klarer Mikkel indtil videre sit studium på Statskundskab på normeret tid. Det regner han med at blive ved med som formand for Studenterrådet. ”Der er jo ingen idé i at være studenterpolitiker, hvis ikke man er studerende,” siger han.

Fremtiden med Mikkel som formand Indtil nu har Studenterrådet ved Aarhus Universitet mest varetaget de studerendes interesser ved at føre studenterpolitik. Med Mikkel som formand vil der for fremtiden blive arbejdet mere for at få tværfaglige sociale arrangementer op at stå på universitetet. ”Vi er den eneste forening på universitetet, der samler alle de studerende. Derfor skal vi selvfølgelig også lave nogle aktiviteter, der ikke kun er for de hardcore studenterpolitiske interesserede, ” siger Mikkel.

Han understreger dog, at det politiske arbejde stadig er det vigtigste for medlemmerne af Studenterrådets styrelse, men at han personligt vil lægge flere kræfter i at forbedre det sociale miljø. Næste år vil han arbejde for, at de studerende kan få endnu en af de store fester, der skaber den helt rigtige campus stemning, der efter hans mening skal være på et universitet. Nu siddende på Børge Mogensen sofaen siger han med et fast blik og myndig stemme: ”I år 2008 fylder Aarhus Universitet 80 år, og så skal vi vide, hvor meget det betyder for universitet – hvor meget vil de gi’?” Mikkels tanker kredser allerede om finansieringen af den næste fest på campus, selvom han i dette øjeblik rejser sig for at tage hjem og hvile sit trætte hoved i Skjoldhøj.

AARHUS UNIVERSITETSSPORT Hvem er Aarhus Universitets-sport?

Aarhus Universitets-Sport er Aarhus Universitets officielle sports forening. Formålet med AUS er at sikre de studerende mulighed for udøvelse af sport og idræt på gode vilkår. AUS er en paraplyorganisation for i alt 14 selvstændige medlemsklubber. AUS tilbyder dermed et bredt udvalg af idrætsaktiviteter.

Kontaktinformationer på vores klubber finder du på vores hjemmeside www.aus.dk.

Samtidig formidler AUS også udlejning at haller og gymnastiksale til billige priser for de studerende. AUS arrangerer en række aktiviteter, f.eks. indendørs fodbold turnering, Idrætsdag, motionscenter og skitur.

For info venligst kontakt os på aus@aus.dk, tlf. 89 42 22 00 eller tjek www.aus.dk

Hvad kan Aarhus Universitets-sport gøre for dig?

AUS kan hjælpe dig hvis: • Du gerne vil dyrke sport men ikke kender mulighederne • Du sammen med venner vil leje en hal eller gymnastiksal • Har spørgsmål vedr. sport og idræt i Århus • Du vil starte i motionscenter • Du vil deltage i den store indendørsfodbold turnering • Vil med på årets bedste skitur • Og meget mere

Instruktør i vores motionscenter?

AUS søger en ny dygtig instruktør til vores motionscenter. Vores center har ca. 800 medlemmer, og du vil indgå i et team på i alt 4 instruktører. Du vil få en fast ugentlig vagt i centeret. Arbejdstiden er 10 timer om måneden, og lønnen er frit medlemskab i centeret samt 1.000 kr. pr måned.

Ansøgningsfrist fredag den 5. oktober 2007 Se hele stillingsopslaget på vores hjemmeside www.aus.dk

Indendørs fodboldturnering

AUS inviterer endnu engang alle fodboldfreaks, læsegrupper og alle andre til at deltage i den store traditionelle turnering i indendørs fodbold. Turneringen løber over 9 uger her i efteråret med start i uge 39. Hvert hold spiller én hverdag efter eget valg om ugen mellem kl. 13 og 15. Vi spiller i Bellevue Hallen efter almindeligt regelsæt til indendørs fodbold. Turneringen afsluttes med stort finalestævne med gode præmier.

Mere info på vores hjemmeside.

Tilmeldingen foregår på vores kontor eller via mail, og deadline er senest onsdag den 19. september.

Studenternes hus • Ndr. Ringgade 3 • Byg. 1420 • 8000 Århus C • Tlf. 89 42 22 00 www.aus.dk • e-mail: aus@aus.dk

PILGRIMSFÆRD Den århusianske veteran-knallertscene er i kraftig vækst. Forrest i feltet findes klubben Teufelskerle, der i år drog på tur igennem hovedlandet imod det tillokkende pølseland. ord > søren knudsen + jonas lysgaard billede > olle mølgaard De tre veteranknallerter står på linie ved en streg i sandet, den sene aftensol bager bag dem og strandluften er ladet med to-takts os og højspændt koncentration.

Foran dem står en fyr med et ternet startflag hævet højt over hovedet. Maskinerne gasser op, rytterne sender hinanden nervøse blikke og læner sig forover på de spinkle knallerter. Med et fejende sving med flaget, sættes ræset i gang. Alle tre maskiner skydes frem i et virvar af hjulspin, skrigende motorer og kaskader af sand.

Det er tredje dag på veteranknallertklubben Teufelkerles store sommerferietur fra Århus til Rosenkrantz i Tyskland. Vi er nået til den brede faste sandstrand på Fanø, hvor det skal afgøres hvem, der er den hurtigste mand i klubben over en kvart-mil med stående start, og livet som inkarneret knallertrytter har aldrig været bedre. Turen har indtil videre været en stor succes, med stop i Brande og Hvidesande, er der både blevet knust damehjerter og fartgrænser.

ideen om en ordentlig fællestur opstod. Vi skulle ud og køre langt på de gamle maskiner, men ikke længere end at vi var nogenlunde sikre på, at de kunne få os frem. En uge blev sat af, og målet for turen blev den Nordtyske pølsemand Lude, hvis Imbiss (tysk pøsle-spisested red.) var et yndet udflugtsmål for mange af medlemmerne i teenageårene.

Efter indædt forberedelse stævnede 10 knallerter ud fra Århus mandag d. 20 august, og startede den langsomme tur sydpå. Første dag skulle himmelbjerget og den jyske højderyg bestiges for at skille de uværdige knallerter fra. Alle maskinerne viste sig dog operationsdygtige, og turen fortsatte ud til Vesterhavet, hvilket førte slænget sydpå, først til Fanø og sidenhen Ribe og Tønder.

35 km/t, med 10 af de fineste gutter man kan opstøve ved ens side. Der blev snapset hver aften, lavet ballade og ingen så sæbe en hel uge. Der blev så afgjort støbt venskaber for livet.”

Udover turen til himmelbjerget blev hver dag på turen krydret med et actionpræget indslag. I Hvidesande blev der badet i det buldrende Vesterhav kun iført bar røv og læderjakke, på Fanø blev der kørt om kap på stranden og i Ribe skulle Klubbens ny-komponerede Rock’n’Roll nummer indspilles i Riamufs fine studier. ”Dagen i studiet var et rent helvede. Vi drak Bjørnebryg og skulle skråle omkvædet på vores nummer et utal af gange i et stegende hedt studie,” fortæller en glad Bjarne.

Resultat blev dog et sikkert hit, der derefter blev spillet på alle barer, banden besøgte.

”Dagen i studiet var et rent helvede.

Vi drak Bjørnebryg og skulle skråle omkvædet på vores nummer et utal af gange i et stegende hedt studie.”

Teufelskerle Knallertklubben er grundlagt af en flok studerende fra Århus. I starten var der kun 3-4 medlemmer, men på under et år er slænget vokset til 15 mand. ”Selvfølgeligt ser vi gerne damer oppe ved klubhuset, men der er visse krav. Polkaprikkede kjoler, højhælede og rød læbestift er afgørende, hvis man vil hænge ud med de hårde nitter,” siger en af de gamle i klubben, Bjarne, også kendt som Hamburgerryggen. ”Det handler naturligvis ikke kun om gamle knallerter, men også om at genopleve den sande Rockabilly-feeling. Slidte læderjakker, Rock’n’Roll fra før den blev tøset og en ordentlig Elvis-fritz (frisure red.) er nødvendig, hvis man vil være en ordentlig Teufelskerl.”

Teufel-tour 2007 Efterhånden som knallertklubben samlede nye medlemmer over sommeren, steg også ambitionsniveauet, og

22 // 23

d e l f i n e n

”Det lyder umiddelbart ikke så smart at hive 35 år gamle, misvedligeholdte maskiner ud af en lade og prompte fare tværs over landet på dem.Og det er det fandme heller ikke!”

Knallerthit og Bjørnebryg Klubbens mekaniker og selvudråbte Præsi (præsident red.) fortæller med en hovedrysten om de mange mekaniske problemer under turen: ”knækkede kabler, sprængte kæder, punkteringer, elektriske problemer på hvert gadehjørne, maskiner der kun fungerede ved bundgas og andet godt, fulgte os hele vejen ned igennem landet. Det giver dog tid til at få drukket lidt øl og skudt med slangebøsserne.”

Det er ikke let at være knallertbølle på fart, men fordelene er mange. ”Der er noget specielt ved at suse gennem landet med

Modtaget som helte Efter Ribe var både det værste regnvejr og de mest graverende mekaniske problemer overstået, og turen imod Tønder og Tyskland gik som smurt. I Tønder blev der kørt knallert-ringridning og indtaget rigelige mængder af klubbens favoritdrik: Dobbelt vodka med Whiskey, serveret i 5 liters benzin dunk.

Den afsluttende dag, med det sidste ridt til Lude’s Imbiss nær Rudbøl grænse, gik over al forventning, og slænget blev modtaget som sande helte af den rutinerede pølsemand. Præsi opsummerer: ”Turen er noget af det største, jeg har været med til, oplevelsen var et rent brud med den studerendes lallende monotome sommertrummerum. Rejser til Asien med vatarmede backpackere, kano-ture på gudenåen og andet fis kan godt pakke sammen, når Teufelskerle dukker op. Vi stod ikke tilbage for nogen og sled os igennem en overset del af Danmark med panden højt hævet, fuld fart på knallerten og garanti for eventyr.”

.

D PÅ KNALLERT

Mere Teufelskerl?

Har du en Teufelskerl i maven? Kig ind på www.teufelskerle.dk, hør hittet ’ Teufelrockers ’ og lær mere om knallerter og rock’n’Roll.

Kunst, teater & film

UEGNET FOR MINDRE BØRN OG ’DYRENES VENNER’ Vort daglige brød Instruktør: Nicolaus Geyrhalter Manuskript: Wolfgang Widerhofer og Nicolaus Geyrhalter Der skal kigges langt efter den leende ko og håndplukkede, håndpressede delikatesser i Nicolaus Geyrhalters film, ’Vort Daglige Brød’, der vises i biografen Øst for Paradis. I denne kvalitets dokumentarfilm præsenteres vi for dødsangste grise på vej til opsprætning og for pippende kyllinger, der spyttes ud på sorterende samlebånd, som tennisbolde der fyres ud af boldmaskiner.

Mænd med gasmasker og hvide beskyttelsesdragter oversprøjter peberfrugter på fabriksstore gartnerier, mens monstrøse mejetærskere rydder kornmarken på rekordtid.

Geyrhalter slår ned på vores forestilling om mad og

OM EN TIME ER JEG STIV! - Et lydunivers af smerte Medvirkende: Emmanuel Limal Oversættelse: Jesper Kjær Instruktør: Bo Stendell Larsen Stilheden i mørket, en sax og lyden af et svingende sjippetorv – dette er blot det første af de mange sanseindtryk, som tager os gennem vores hovedpersons vej fra chok til erkendelse, da han en dag får at vide, at han skal dø af kræft.

Udover den røde løber fra trappeindgangen, som løber gennem den lille foyer og stopper ved indgangen til teatersalen, bliver man i den halvkolde sensommer budt velkommen med stearinlys og tæppeklædte bænke.

Entré Scenen, som ligger oppe ad bakken på Grønnegade, lagde i festugen hus til denne moderne og kropslige udfoldelse af en forestilling.

Idéudvikler, dramatiker og skuespiller Emmanuel Limal tager med denne forestilling fat om kræften, som bliver

MISCHA KUBALL LIGHTCOMPLEX Århus Kunstbygning, indtil 11. november Uden for Kunstbygningen på J. M. Mørks gade er lyset skærende efterårs skarpt, så øjnene bliver straks kastet ud i en ny udfordring, når man træder indenfor den

24 // 25

d e l f i n e n

Foto: Øst for Paradis

madproduktion, dyrevelfærd og bæredygtighed. Vort samfunds daglige efterspørgsel på føde og kolossale konsumering fordrer en produktion, der er højfunktionel, effektiv, steril og kvantitativ. Er vi uvidende overfor disse forhold, eller ved vi det godt og accepterer det?

Han slipper glimrende af sted med sit forehavende gennem de talentfulde, rene billeder, uden at han på

en ung mands realitet - en realitet, som Emmanuel selv blev ramt af for nogle år tilbage.

Afsavede stole står plantet på det asymmetriske scenegulv afdækket af Kræften - et tykt lag af bittesmå stykker sort plastik – en konstant smerte der i vildrede vades, løbes og væltes rundt i.

Fra loftet hænger boksepuder – håbet og erindringen om overvindelsen, mens lys og lyd præger scene- og stemningsbilledet fra forskellige vinkler - fra hjemmelavede musikinstrumenter til plastik børnebåndoptagere.

Men med to scenografer i baghånden er det ikke så mærkværdigt.

Der sættes gennem den halvanden times lange monolog, med afstikkere i den kræftdøde Jacques Brels franske sange, ord på følelsesregisteret med sort humor.

Hvordan man som et lille barn genopdager trygheden ved en kvindes bryst, sensualiteten - som ved mødet med den fedeste og grimmeste luder bliver en udfordring for den indre Jesus, og håbet om den smukkeste cirkelbue som venter derude.

Hvornår vågner man op og lærer at elske – er det først i sekundet inden man alligevel er borte – og kan det overhovedet betale sig, for når man elsker, bliver

mørklagte bygning. Selv på vinduerne er der sat film, så Mischa Kuballs lysinstallationer kan stråle og gnistre i fred for solen.

Når øjnene først har vænnet sig til mørket, udsættes de for mangt og meget på vej gennem bygningen, for Mischa Kuballs udstilling leger dygtigt med vores forståelse af rum og perspektiv som for eksempel i videoinstallationen City thru’ Glass, hvor kunstneren har filmet en storby gennem bunden på et vandglas, hvilket bryder byen op i en regn af lyssignaler og bygninger.

Værket tvinger beskueren til at se fænomenet ”by” på en fundamentalt anderledes måde.

Går man ned ad trappen til underetagen, stifter man bekendtskab med værket space-speech-speed, hvor tre ophængte disco-kulgler drejer rundt og belyses, så deres reflektioner kastes ud over det store lokale og giver tilskueren en på én gang skræmmende- og fascinerende oplevelse af at være helt helt alene i universet.

Udstillingen er et besøg værd, men se den for stem-

noget tidspunkt moralprædiker eller kommer med løftede pegefingre. Det helt særlige for denne film er, at der ikke siges et ord undervejs. Der er ingen kommentarer, forklaringer, musik eller understøttende tekster. De ’flotte’ klip får lov til at tale for sig selv, når det vises råt for usødet, hvor vi i en industrialiseret verden får vores frokost fra. Så kan man ellers gå fra biografen, og synes om det, hvad man vil.

Det er ikke nødvendigt at være en rendyrket økolog for at finde filmen interessant. Tværtimod er det et emne, der vedkommer alle, og som man efterfølgende ikke kan undgå at have en holdning til.

Forestillingen kunne med fordel have været 10 minutter kortere, da man efter en god times tid har fanget pointen og ved, hvordan en ko fremstår med vrangen udad. Alt i alt er det dog en anbefalelsesværdig, professionel og yderst tankevækkende dokumentarfilm.

Line Gylling

man jo såret.

Som der står på hjemmesiden ”Kræftens vilde poesi lever for en kort stund på Entré Scenen”.

Ann Line Thode

ningens skyld onsdag aften, hvor udstillingen har åbent til kl. 21, for så er det også muligt at se nærmere på to udendørs installationer, som kun er synlige efter mørkets frembrud.

Ditte Ernst

bøger

IDENTITET OG VOLD Amartya Sen Informations Forlag

Civilisationerne knalder dagligt imod hinanden. Islamister hader kristne. Kristne rynker på næsen af jøderne og hinduisterne ligger på lur med prikken i panden. Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød er en fæl omgang, der dikterer vold og krig over hele linien, da vi grundlæggende er forskellige og mistroiske. Fogh, Bush og andre af samme kaliber abonnerer på teorien, men der findes heldigvis også nogle, der har en mere subtil opfattelse af verdenssituationen.

En af dem er inderen Amartya Sen. Ud over at have vundet nobelprisen for sin økonomiske forskning er han en stærk agitator imod en forsimplet ”civilisatorisk” forståelse af verden og den tågede historieopfattelse, der følger heraf. Vi er ikke slaver af en mere eller mindre tilfældigt defineret ”civilisation”, men derimod udsat for et utal af konkurrerende tilhørsforhold.

Man kan på samme tid være dansker, studerende, rødhåret, fattig, interesseret i ukrainsk litteratur, overvægtig, kristen, have jødiske svigerforældre og lytte til heavy, uden at nogle af disse forhold etablerer sig som en dominerende kollektiv identitet.

Amartya Sen argumenterer for, at vi ikke alene til alle tider vil være udsat for vidt forskellige påvirkninger, der influerer vores liv, men at vi på samme tid ikke er slave af nogle af disse.

Alt efter om man er til koncert med Konkhra, til møde i banken, i kirken eller spiser bøf med svigerforældrene, vil man blive påvirket forskelligt og foretage forskellige valg. Amartya Sen understreger, at alle har muligheden for og forpligtigelsen til at foretage fornuftige valg, indenfor de naturlige begrænsninger der altid vil danne rammerne. At inddele jordens befolkning efter den dominerende religion i deres område er et tillokkende valg, men ikke af den meningsfyldte skuffe. Huntingtons tese er muligvis godt nyt for våbenindustrien, men for os andre er det på tide at tænke os lidt om. Her er Amartya Sens nye bog en fremragende hjælp.

omtaler

Jonas Lysgaard

Stakkevis af viden

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

stakbogladen Studenternes Hus slavisk Ndr. Ringgade 3

8000 Århus C. Studenternes Hus tlf 86128844 Ndr. Ringgde 3 books@stakbogladen.com 8000 Århus C. www.stakbogladen.com tlf 86194522 Åben mandag-fredag 10.00-17.00 slavic@stakbogladen.com www.russianbooks.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

slavisk Studenternes Hus naturfag Ndr. Ringgde 3

8000 Århus C. Matematisk Institut tlf 86194522 Bygning 1530 slavic@stakbogladen.com tlf 86128744 www.russianbooks.com naturfag@stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00 www.stakbogladen.com Åben mandag-torsdag 10.00-16.00 fredag 10.00-15.00

ÅRHUS TEATER UNDER BELEJRING

naturfag

I januar 2007 begejstredes politikerne over Anders Rønnow Klarlunds spillefilm, mens anmelderne så rødt og debatten blev tændt. Hvordan vi slipper af med de andre er Aarhus Teaters totalteaterversion af den provokerende filmsatire, som under sloganet ’Råderum til skattelettelser’ allerede har skabt røre. Lars Bom spiller hovedrollen og teaterchef Madeleine Røn Juul står for iscenesættelsen. Se mere på: www.aarhusteater.dk

Matematisk Institut Bygning 1530 tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-torsdag 10.00-16.00 fredag 10.00-15.00

Hvordan vi slipper af med de andre spiller indtil 20. oktober

Samlet pris

999,-

stakbogladen sælger bl.a.

• bøgerne til dit studium • bøger om studieteknik • ordbøger Stakkevis af viden • kompendier • læsestativer • skønlitteratur • paperbacks sælger bl.a.

•stakbogladen sprogkurser • studiekalendere bøgerne til dit •• brevordnere og studium ringbind • bøger om studieteknik • registre og faneblade ordbøger •• elastikmapper • kompendier • standardblokke læsestativer •• kollegieblokke skønlitteratur •• skriveredskaber paperbacks og hæftema •• hulapparater • sprogkurser skiner studiekalendere •• lommeregnere brevordnere og ringbind •• blækpatroner registre og faneblade •• printerpapir • elastikmapper • standardblokke I stakbogladen kan du • kollegieblokke skriveredskaber •• udskrive og kopiere dine • hulapparater og hæftema opgaver i sort eller farve skiner • få indbundet dine opgaver • i lommeregnere spiralryg eller limryg blækpatroner •• blive udsat for de mest • printerpapir fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

I stakbogladen kan du

• udskrive og kopiere dine Copleston: opgaver i sort eller farve History of Philosophy • få indbundet dine opgaver 1-11 i spiralryg eller limryg •

blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

Copleston: History of Philosophy 1-11

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur

KULTURNAT I ÅRHUS Temaet for årets kulturnat er ’Møder i natten’, dette efterhånden udbredte fænomen involverer dusinvis af arrangementer og tilbud, hvor byens kulturliv kan opleves på nye og usete måder. I år er der fokus på de mange møder mellem folkekultur, finkultur, børn, voksne, religioner, kunst og erhvervsliv, så vel som kulturlivets møde med folk i al almindelighed. Se mere på: www.kulturnataarhus.dk

Kulturnat Århus 2007 foregår 12. oktober

Samlet pris Stakbogladen A/S

999,-

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. Tlf 86128844 Fax 86209102 e-mail: books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag kl. studierabat 10.00-17.00 på studierelevant litteratur Vis dit studiekort og få 10%

Stakbogladen A/S Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. Tlf 86128844 Fax 86209102 e-mail: books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

REKLAME fremfor

ku r

Foto: Poul Erik Østergaard

ltu Århus kommune har for nylig udsendt et oplæg til kulturpolitik for de kommende år. Oplægget byder på en række spændende ideer, men disse tager sig dog noget tvivlsomt ud set i lyset af sagen omkring kulturcentret Huset. kronik > marc grønlund Det ser i øjeblikket ud til, at Huset er blevet reddet på stregen. Der er blevet fundet en midlertidig løsning, sådan at nye lokaler i en periode bliver stillet til rådighed for værkstederne. På sigt skal der så udarbejdes en permanent plan for stedet, som (måske) kan føre til, at Huset bliver en del af det såkaldte ’godsbaneprojekt’ engang i 2009.

Det har således krævet en lokal mæcen, Jørgen Tækker som har faciliteter til rådighed, samt opsparede midler fra kommunens side, at sørge for at Huset ikke blev spredt for alle vinde.

Nuvel, hvad er målene i det fremlagte kulturoplæg, er det en del af planen at sætte hindringer i vejen for udfoldelse af kultur på græsrodsniveau?

Tilsyneladende indirekte, modvilligheden i sagen omkring Huset har været noget nær total.

Planen for de næste par år siger noget om hvorfor.

Vision og mål Kommunens plan lægger op til, at Århus skal blive Europæisk kulturhovedstad i 2017, hvilket der skal sættes penge af til i de kommende år. Dette er visionen.

Derfor er der opstillet en række kulturpolitiske mål og satsningsområder, som udgør arsenalet i indfrielsen af denne ambition.

Kulturen skal således agere sammenhængskraft for byen og borgerne, men hvorledes disse skal inddrages er straks mere uvist, sagen om Huset giver muligvis et ildevarslende praj herom. De kulturpolitiske mål i kommunens oplæg er; høj kunstnerisk kvalitet, kulturel mangfoldighed, aktive produktionsmiljøer og en markant kulturel profil.

En central bestanddel i planen går på, at man først og fremmest skal sikre kvaliteten og en bedømmelse deraf.

Til dette formål er en model blevet udviklet i samarbejde med universitetet, som definerer den gode kunst, der ikke må være ligegyldig, tilfældig eller uvedkommende.

Det bliver interessant at se hvordan dette konkret skal 26 // 27

d e l f i n e n

virke i praksis, andet end som en indsnævring af alt hvad der kan tænkes at være upassende i den overordnede strategi. Eksempelvis ved at bortskære et aktivt kulturhus, som er åbent for mange slags brugere, både professionelle og amatører.

Mangfoldigheden skal komme til udtryk ved diversitet i tilbud, brugere og udøvere, dette betragtes som en værdi i sig selv og en berigelse af byens kulturliv.

Det er derfor pudsigt, at man åbenbart har fundet det passende at indsnævre udfoldelsesmulighederne ved at lukke Huset.

De aktive produktionsmiljøer, som der ifølge planen skal skabes, skal bl.a. være rum for eksperimenter og være med til at sikre vækstlagets muligheder. Der skal altså ikke kun være formidling og præsentation af kunst, der skal også i øget grad finde produktion af kunst sted.

Valget om at skære ned på Huset, snarere end at videreudvikle det allerede aktive miljø, giver denne hensigt et noget ironisk skær.

Til sidst ønsker kommunen at byen skal fremstå med en unik og markant kulturel profil.

De tre andre mål er altså led i denne profilering, som skal skabe et ry for Århus og styrke eventuelle unikke træk ved byen. Det er væsentligt her, at bemærke hvorledes sikring af kvalitet og ikke mindst profilering danner rammerne for mangfoldighed og aktiv produktion.

Dette virker som de styrende elementer, hvilket ikke kan være helt tilfældigt når man betænker den ambitiøse vision. Men spørgsmålet er hvilke konsekvenser det får for byen på længere sigt, når udfoldelsesmuligheder underordnes det at kunne posere på en bestemt måde?

Det står ligeledes åbent hen, hvorledes det skal gå med samhørighed og såkaldt sammenhængskraft. Der står flere steder i oplægget, at borgerne gerne skulle identificere sig med byens kulturliv, men dette virker mest af alt som en taktisk præmis, snarere end et egentligt værdisæt for denne kulturplan, udover på det retoriske plan.

Tidens tand i kulturpolitikken Her er det værd at bemærke, hvorledes kommunens kulturpolitiske tænkning ikke er særligt overraskende, men tværtom passer fint ind i nutidens paradigme om kvalitetskultur.

Kulturpolitik i Danmark startede i 60’erne ud som en slags demokratisering af finkulturen, for derefter i 70’erne og 80’erne at blive til ideen om et kulturelt demokrati, som ikke udelukkende indeholdte én form for kultur og havde plads til amatører.

Nutidens fokus er derimod rettet mod kvalitetskultur og sikringen af en sådan. Det medfører løbende strategiske satsninger på kulturelle projekter, gerne storstilede og prestigefyldte, men samtidig løbende nedprioritering af alt hvad der ikke kan betale sig i form af den rette opmærksomhed. Rent faktisk indeholdte kommunens forrige plan en kulturpolitisk mission om, at sikre det kulturelle demokrati, men sjovt nok er det den nuværende plan, som virker missionerende, med et instrumentelt kulturpolitisk fokus.

Festugen var ren branding Det rigtig interessante er så, hvordan den strategiske tænkning faktisk kunne aflæses i den seneste udgave af festugen. En del kritik af festugen gik netop på, at festen nærmest var forsvundet, og der tilbage var en hel masse begivenheder samt en stilsikker brandingkampagne. Mens dette muligvis er nyt og forbipasserende i festuge sammenhæng, ser kommunens kulturpolitiske oplæg ud til, at være skruet sammen med netop sådanne mål for øje; borgerne skal være tilskuere, ikke deltagere, opmærksomhed er kun godt under en præmis om branding. Dermed underordnes kulturen en PRkampagne. Hvor visionært…

Klumme

KulturKalender ord > marc grønlund

KNALD PÅ CyKLEN

Frem til 30. december, Den Gamle By

LER BEFA

VI AN

I anledning af Industrikulturens år sætter Den Gamle By spot på et af hverdagens vigtige transportmidler, i form af en særudstilling om knallerten og cyklen.

Udstillingen vises i kælderen i Udstillingsfløjen bag Møntmestergården.

ÅRHUS TOOK IT 2007 4. oktober - 6. oktober, Train

Så er der endnu engang hiphop festival i Århus. For syvende gang afholdes den største danske festival dedikeret til rapmusikken, hvor navne fra både ud- og indland optræder.

Udover koncerter om aftenen, er der hver dag workshops om eftermiddagen, hvortil der er gratis adgang.

ET KVAJERUM PÅ GUL STUE ord > studenterpræst steen h. andreassen

ByENS STEMME

7. oktober, Studenterhus Århus Er der en rød tråd mellem hvad Århus Kommune og vi som borgere har på hjerte for byen?

Strong Bright Hearts, som er et netværk, der arbejder for at gøre Århus til et forbillede i verden, inviterer til i alt tre dialog-caféer om byen og dens fremtid. Denne søndag er den anden i rækken og temaet er Det Gode Byliv. Det sidste arrangement finder sted 14. oktober under temaet Den Gode Bolig.

REGGAE BASH TOUR 2007 13. oktober, Voxhall

Voxhall byder på en aften, hvor reggae rytmer, dyb bas og positive vibrationer vil strømme ud af højttalerne. Chin, Wendy Wonder og Mystic MC optræder, mens Universal sound system varmer op til showet med et svedigt mix af dancehall, ska, dub og rocksteady.

MARIKO MORI

Vi beundrer og ser op til de stærke - og vi berøres af de svage. Beundringen og interessen for de kendte, de rige, de smukke, de kloge - altså de stærke - sælger ganske vist mange ugeblade. Men det er mødet med de svage og mødet mellem svage, der kalder på følelserne, på omsorgen, på samhørigheden og fællesskabet.

På universitetet går det for mange ud på at være stærk forstået som klog og intellektuel. Præstationskulturen hersker. Jo bedre karakterer og jo bedre akademisk karriere, jo mere vil man vinde andres beundring og anseelse. Inden for de gule mure vil mange gerne gøre en forskel for at blive set, anerkendt og respekteret. Instinktivt tror de, at de kan præstere sig til andres kærlighed. Gul er som bekendt falskhedens farve: De bedrager sig selv, for de kan måske nok præstere sig til andres respekt og beundring (samt misundelse!), men ikke til deres kærlighed.

13. oktober - 27. januar, AROS For første gang præsenterer et dansk museum en større udstilling med den japanske kunstner Mariko Mori, som i sin højteknologisk præget kunst eftersigende forener det spirituelle med det spektakulære. Udstillingen byder på en række interaktive skulpturer og sågar et rumskib, og er blevet til i tæt samarbejde med kunstneren selv samt Groninger Museum i Holland.

MOURITZ/HØRSLEV PROJEKTET 19. oktober, Musikcafeen

LER BEFA

VI AN

Musikeren Mads Mouritz og forfatteren Lone Hørslev udkom i 2006 med et markant album, der inkorporerer både poesi og musik i en række dansksprogede sange. I øjeblikket turnerer de rundt i Danmark og rammer denne aften Århus.

FRISTED

23. oktober - 1. november, Entré Scenen Fristed udspiller sig i et totalitært Danmark, hvor demokratiet er blevet opløst, som følge af et terrorangreb. Stykket er en empatisk fabel om forsoning og fjendskab i en frygtsom tid, og er iscenesat af den nye århusianske teatergruppe Teater På Vej.

DIGTERRUM

28. oktober, Århus Kunstakademi Denne søndag eftermiddag arrangerer Poetklub Århus digterrum, et uformelt samlingssted, som former sig efter de fremmødtes ideer og initiativer. Der vil være oplæsning og alle er velkomne til at deltage, ligesom interesserede kan hente information om og indlevere tekster til tidsskriftet M gasin.

En beskrev sit liv som et siv, der svajer for vinden. Hun oplevede sig selv som skrøbelig og utilstrækkelig, indtil det gik op for hende, at det var OK at have det sådan - og at det som sivet måske netop er på grund af dets svaghed, at det er muligt at vokse op og bære frugt. Det gik op for hende, at der var en vældig styrke i svagheden.

Der var en vældig styrke i at se sine egne begrænsninger i øjnene og acceptere dem, for da var det pludseligt muligt at leve oprigtigt og ædrueligt som et helt menneske med såvel solsiderne som skyggesiderne.

På gul stue er der brug for et kvajerum – et sted eller en kultur, hvor det er OK at dumpe, hvor det er OK at være usikker, dum og sårbar, ja, hvor det er OK at være den, man er. Et sådant kvajerum vil hurtigt blive det mest højstemte sted på stuen. For her vil der knyttes bånd mellem studerende, og her vil der skabes et unikt læringsrum, for dér, hvor det er legalt at stille dumme spørgsmål, får man udfyldt sine dummehuller. Et kvajerum vil fremme såvel indlæringen som det sociale fællesskab.

Som en professor har sagt: ”Fællesskaber uden svage er svage fællesskaber”. Lad disse ord stå over kvajerummet på gul stue!

Succesen der vendte tilbage!

Et nyt koncept og flere tusinde festglade studerende gav Danmarks Største Fredagsbar liv for anden gang Da klokken slog ti fredag den 14. september, så Danmarks Største Fredagsbar dagens lys for anden gang. Denne gang var det et samarbejde mellem foreningen De Studerendes Råd og Laug (SRL) og Aarhus Universitets-sport (AUS,) der gjorde Danmarks Største Fredagsbar til virkelighed. Studenterrådets formand, Mikkel Freltoft Krogsholm, er hovedkraften bag arrangementet, og han er begejstret for, at det endnu en gang lykkedes at samle de studerende i universitetsparkens fantastiske omgivelser.

Robie Williams Jam åbnede scenen

Nyt koncept Den 14. september var konceptet lidt anderledes end vi så det i maj, da sport og musik gik hånd i hånd.

Dagen var fyldt ud med diverse sportslige konkurrencer rummende alt fra fodbold til kajkagekast og en lang række events var blevet planlagt. Fra klokken fem satte musikken for alvor sit præg på Danmarks Største Fredagsbar, hvor Robbie Williams Jam åbnede scene til alle dem der elsker Robbie’s numre. HITS overtog scenen og fik folk op på dupperne og fællessangen overdøvede pludselig snakken i det enormt store cirkustelt, der var stillet op specielt til anledningen.

Der var sat øvrige to telte op på det afgrænsede område, hvor Danmarks Største Fredagsbar blev afholdt, og her skruede DJ’s højt op for alt fra 90’er hits, Himmelhunden, Nik og Jay’s det bedste til techno senere på aftenen. Aftenen blev rundet af med Tennis på scenen i cirkusteltet, som for alvor satte gang i de studerende. De mange borde gik fra at være underlag til ølspil til at blive brugt som dansegulv. Alle dansede og alle sang med.

Mission accomplished Mikkel Freltoft Krogsholm står nu tilbage med følelsen af, at det endnu en gang var en stor succes at afholde et arrangement for alle de studerende i Aarhus. ”Stemningen var helt fantastisk, og de mange studerende der deltog er kommet med positive tilbagemeldinger om, at de synes, det var en gennemført fest”, udtaler Mikkel Freltoft Krogsholm. ”Mange talte om hvordan stemningen fra Skanderborg Festivalen vendte tilbage med musik i de forskellige telte og universitetsparkens omgivelser – hvilket netop var vores ønske med Danmarks Største Fredagsbar”, tilføjer han. Både stemningen af festival, men i al-

lerhøjeste grad også stemningen af fredagsbar er hvad arrangørerne havde lagt vægt på. Det meter lange fodboldbord, kolde fadøl til 20 kr. samt borde og bænke vidner om at missionen lykkedes. ”Det er en fantastik følelse, at det endnu engang er lykkedes at skabe et arrangement, som de studerende har bakket op om”, siger Mikkel Freltoft Krogsholm, ”,men vi skylder også en stor tak til de mange frivillige, som har lagt et stort arbejde i at få arrangementet til at lykkedes. Det er klart, at det kræver mange hænder at stable sådan et arrangement på benene, og vi kan kun være tilfredse med den flok frivillige, der har troet på projektet og været med til at føre det ud i livet”, slutter han.

Nu kan vi kun håbe på at se jer alle igen næste gang Danmarks Største Fredagsbar vender tilbage – for Danmarks Største Fredagsbar er kommet for at blive!

Ny generalsekretær på Studenterrådet Den 1. oktober starter Studenterrådets nye generalsekretær, Louise Ydemann Jensen. Louise Ydemann Jensen har tidlige været ansat som speditør hos Mærsk, hvorfra hun har opbygget en masse erfaring, som hun kan trække med ind i sit nye arbejde hos Studenterrådet.

Studenterrådet ser frem til det kommende samarbejde og byder Louise Ydemann Jensen hjertelig velkommen.

Nye kræfter i Studenterrådet Danmarks Største Fredagsbar kræver et ordentligt fodboldbord

Ceres-teltet bød på fantastiske DJ’s, dansepiger og dejlige øl

HITS satte for alvor gang i stemningen i det store cirkustelt

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C 28 // 29

d e l f i n e n

Ny formand og nye medlemmer i den daglige ledelse ved Studenterrådet er nu klar til at tage arbejdshandskerne på for at skabe gode vilkår for de studerende ved Aarhus Universitet.

En formand siger farvel Efter tre aktive år inden for studenterpolitik vælger Freja Boe-Hansen at nedtrappe sit engagement inden for det politiske og i højere grad hellige sig sit studie på teologi. Hun sidder stadig med som observatør i universitetsbestyrelsen og slipper derved ikke helt det studenterpolitiske arbejde. Freja Boe-Hansen har været både næstformand og formand i Studenterrådet, og hun overleverer nu den sidstnævnte post til tidligere næstformand, Mikkel Freltoft Krogsholm. ”De sidste tre år i Studenterrådet har været enormt spændende. Studenterpolitik på Aarhus Universitet har udviklet sig kraftigt de seneste år, således at Studenterrådet nu er blevet en professionel og yderst slagkraftig organisation. Jeg er rigtig glad for at have været med i denne lærerige

proces, men trænger efterhånden til at se mit eget studie som fuldtidsbeskæftigelse, frem for fritidsinteresse”, udtaler Freja BoeHansen.

de studerende på universitetet”, fortæller Mikkel Freltoft Krogsholm. ”Der er hele tiden aktuelle sager at arbejde med i forhold til at forbedre vilkårene for de studerende, og jeg mener, det er vigtigt, at Studenter… en ny træder til rådet går forrest og tager aktiv del i Mikkel Freltoft Krogsholm er kandi- de diskussioner, der har relevans for datstuderende på Statskundskab og de studerende”, slutter han. Og der en erfaren mand i faget efter to år er ikke nogen tvivl om, at hans drivi studenterpolitik. Han er endvidere kraft og innovative tankegang nok en mand med stor drivkraft, gå på- skal få sat gang i den nye styrelse. mod og ikke mindst stor dedikation til studenterpolitikken med stor De nye kræfter fokus på at forbedre de studerendes Styrelsen varetager Studenterrådets vilkår – dels gennem politiske tiltag, daglige arbejde. Hvert medlem har men i lige så høj grad gennem et ansvarsområde, som ses i boksen sociale arrangementer som eksem- på næste side. Når alle kontaktoppelvis Danmark Største Fredagsbar, lysninger er fastlagt, kan de findes som er et koncept, den nye formand på www.sr.au.dk. Udover arbejdet står bag. ”Jeg ser frem til i sami Studenterrådet er de fleste af arbejde med den nyvalgte styrelse styrelsesmedlemmerne også politisk fortsat at skabe bedre forhold for aktive på deres studier.

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk

Bliv Studenterrådets nye annoncesælger!

Er du på jagt efter et studiejob med udfordring, spænding og ansvar? Så bliv annoncesælger hos Studenterrådet.

Studenterrådet mener Private universiteter

Vi søger en medarbejder til Studenterrådets salgsafdeling. Du vil indgå i et spændende og varieret team af dedikerede studenterpolitikere og engagerede sekretariatsansatte. Du har forståelse for vigtigheden af at sætte fokus på de studerendes vilkår og interesser, og du vil arbejde hårdt på at skaffe den kapital, der understøtter netop det fokus.

Dit job vil være, på sigt, at indgå et parløb med vores nuværende, meget travle, annoncesælger. Det er en fordel hvis du har kendskab til opbygning og vedligeholdelse af databaser, samt indsigt i administration af hjemmesider. Arbejdsopgaverne bliver at assister og aflaste vores annoncesælger, arbejde med annoncesalg og fundraising, opsøgende og innovativt arbejde i forhold til at finde nye annoncører og sponsorer og endeligt vedligeholdelse af kundedatabase, samt projekt scorecard på hjemmesiden.

Læs hele stillingsopslaget på www.sr.au.dk. Ansøgningsfristen er den 15. oktober, så klik dig ind på vores hjemmeside allerede i dag!

Sammensætningen af den nye styrelse Mikkel Freltoft Krogsholm formand Simon Boas Jensen, næstformand og uddannelsespolitisk sekretær Mickael Bomholdt Nielsen, studielivssekretær Niels Erik Glæsner, fagrådssekretær Svend Dyhrholm, projekt- og eventsekretær Lea Rosa Kvist, brand manager Troels Bo Knudsen, valgsekretær

Af Simon Boas Jensen, Uddannelsespolitisk sekretær

Kernen er, at vilkårene for de studerende og for forskningen ikke må forringes I den senere tid har der været stor medieopmærksomhed på muligheden at indføre private universiteter i Danmark, og hvilken betydning dette eventuelt vil have kvalitetsmæssigt. Studenterrådets uddannelsespolitiske sekretær, Simon Boas Jensen, ønsker ikke kategorisk at afvise oprettelsen af private universiteter i Danmark, men understreger: ”Diskussionen bør gå på, hvorledes substansen af et privat universitetet skal udarte sig. Studenterrådet er for så vidt uinteresseret i, om universitetet er ejet eller forvaltet af den danske stat, en privat organisation eller virksomhed. Kernen er, at vilkårene for de studerende og for forskningen ikke bliver forringede.” Simon Boas Jensen understreger, at det betyder en total afvisning af deltagergebyr og diskriminerende optagelsespolitik – uanset forvaltningsmodellen. Uddannelse skal med andre ord forblive et offentligt tilgængeligt gode for det enkelte individ. ”Et privat universitet, der ønsker at slå sig ned i Danmark, skal vedkende sig det ansvar, som alle uddannelsesinstitutioner bærer. Hvis et privat universitet ikke kan indordne sig under de nuværende danske forhold, er det uønsket. Omvendt skal positivt bidragende private universiteter have lov til at indlemmes i den eksisterende danske uddannelses- og forskningssektor”, afslutter han.

NYHED! De studerende får deres egen ombudsmand Studenterrådet byder initiativet om en ombudsmand til de studerende ved Aarhus Universitet velkommen Formålet med at de studerende ved Aarhus Universitet nu får deres egen ombudsmand er at styrke de studerendes retssikkerhed og kvalitetssikre uddannelserne yderligere.

Aarhus Universitets ønske er, at ombudsmanden generelt sætter fokus på de studerendes rettigheder i det formelle system, som deres uddannelser administreres af. Ombudsmanden vil f.eks. kunne foreslå forbedringer i det omfang, det er muligt inden for lovgivningens rammer.

Ombudsmanden skal være uafhængig Den ny ombudsmandsinstitution ved Aarhus Universitet skal være uafhængig af bestyrelsen og den daglige ledelse og kan, ligesom Folketingets ombudsmand, tage sager op på eget initiativ, pege på uhensigtsmæs-

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C

sig forvaltning og administration samt – om nødvendigt – uddele ”næser” i konkrete sager.

Ombudsmanden vil derudover kunne støtte de studerende med information om klageveje og andre relevante instanser. Den ny ombudsmand skal derimod ikke træde i stedet for allerede eksisterende klageinstanser om f.eks. karakterer eller bedømmelsen ved karaktergivning. Til gengæld vil ombudsmanden eksempelvis kunne sætte fokus på procedurer eller overflødige regelsæt og således også på dette område bidrage til at højne kvaliteten i et studieforløb.

En national instans?

De studerendes ombudsmand er endnu ikke fundet, men de studerende ved Aarhus Universitet er repræsenteret ved Studenterrådets formand, Mikkel Freltoft Krogsholm, i det udpegningsudvalg, der skal vælge den nye ombudsmand.

Desuden arbejdes der på at gøre studenterombudsmanden til en national instans, idet Syddansk Univer-

sitet (SDU) og Københavns Universitet (KU) har vist stor interesse i et samarbejde om én ombudsmand, således at denne i højere grad vil blive uafhængig af et specifikt universitet.

Det vil styrke studiemiljøet Freja Boe-Hansen, der repræsenterer Studenterrådet og de studerende i universitetsbestyrelsen, udtaler at, ”der er ingen tvivl om, at en ombudsmand vil bidrage til at styrke studiemiljøet på universitetet endnu mere. En ombudsmand er et positivt tiltag i forhold til alle 34.000 studerende, som også kan søge råd og vejledning”.

Det er afgørende for Studenterrådet, at ombudsmanden er en uafhængig instans af den daglige ledelse på Aarhus Universitet, således som det er besluttet. ”Hvis en studerende eksempelvis har nogle problemer eller kritikpunkter som vedkommende ikke tør fremlægge for sit eget fakultet, af fare for at blive stillet i et dårligt lys, så er en uafhængig ombudsmand et rigtig godt alternativ”, slutter Freja Boe-Hansen.

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk

debatten

VI VIL HAVE BEDRE ERHVERVSVEJLEDNING Som studerende får vi at vide, at nøglen til et job er innovation, evnen til iværksætteri og kreativitet. Men ingen fortæller os hvad ordene betyder. Hvad dækker de over?

Studerende Julie Rokkjær Birch spørger, om universitetet selv kender svaret. Fra den anden side, ude i virkeligheden, efterlyser cand.mag. Jens Clausen, at universitetet dropper snobberiet og giver de studerende en reel, brugbar er­ hvervs­vejledning.

STORE ORD ord > Julie Rokkjær Birch, cand. stud. Nordisk og Kunsthistorie

”de værste ord er projekt og vision / jeg bliver fuldkommen udkørt ved synet af dem”. Sådan skriver Søren Ulrik Thomsen i sin seneste digtsamling, Det værste og det bedste, fra 2002.

Jeg kan også blive træt i hovedet, når jeg hører store ord som ’kompetencer’, ’projekter’, og ’iværksætteri’.

Det er nogle populære ord at slynge om sig for tiden, og også universiteterne har opdaget effekten af dem. Det oplyses, at studerende skal være kreative – nå nej, jeg mener selvfølgelig: ’innovative’ – for at få job, og det kan enhver da kun være enig i. Og gu’ er det da vigtigt at have kompetencer. Det er sådan set heller ikke selve meningen i ordgalskaben, jeg er ude efter, blot det, at meningen efterhånden er svær at finde frem til. De store ord er som en snydepakke, der nok er stor, men som man skal pakke op igen og igen for til sidst at finde frem til den lille, ægte gave inde i midten.

De store ord bruges gradvist i et omfang og i sammenhænge, så betydningen er forsvundet, og udslaget

”...udslaget er studerende, som tror de skal være rene genier for at få job – for hvordan bliver man innovativ nok?” er studerende, som tror de skal være rene genier for at få job – for hvordan bliver man innovativ nok? Ved universitetet overhovedet, hvad ordene dækker over? Hvis jeg her skulle prøve at pakke et ord som ’innovativ’, ’kompetencer’ eller ’iværksætteri’ ud, ville mit resultat (forhåbentligt) blive forskelligt fra uddannelse til uddannelse. Universitetet og hermed de enkelte institutter har

således et ansvar, der er større end at formidle disse store snyde-pakke-ord; for dem kender vi udmærket fra tv’s nyhedsudsendelser.

Hvis universitetsstuderende skal have succes i erhvervslivet, må der analyseres godt og grundigt i forhold til de store ord, og universitetet skal spille en større rolle i denne analyse. Vi må hjælpe hinanden med at få pakket de små værdifulde ord ud af de store. Ellers bliver man, som Søren Ulrik Thomsen, fuldkommen udkørt ved synet af dem.

OSTEKLOKKEN ord > Jens Clausen, cand. mag. Historie. Arbejder i Nordeas områdesekretariat i Århus Universitetet er en osteklokke. Det fandt jeg ud af, efter at have afleveret mit speciale. Der skulle skrives ansøgninger, og jeg var ved godt mod – indtil jeg skulle beskrive mine kompetencer. De flotte ord fra institut og fakultet om kompetencer skulle omsættes til noget, en mulig arbejdsgiver kunne bruge til noget. Jeg skulle kort sagt skrive ikke-akademisk, og manglede en akademisk/dansk ordbog, så jeg kunne skrive til folk uden for ”murene”.

”Det er dig selv, der skal gøre benarbejdet, men derfor bør institutterne og fakulteterne komme på banen og vedkende sig deres ansvar for at hjælpe de studerende videre,....”

Problemet, oplevede jeg, med hjælpen fra institut og fakultet var, at langt hovedparten af de ansatte ikke har erhvervserfaring fra andet end netop den akademiske verden. Der herskede en uudtalt men grundlæggende be-

røringsangst, nærmest foragt, over for den ikke-akademiske verden på grund af manglende personlige erfaringer tilsat beskyttende akademisk snobberi: Osteklokken Studiejobs er vejen frem Jeg er uddannet historiker og arbejder i Nordeas områdesekretariat i Århus. Ikke ligefrem en forudset karriere, heldigvis! Jeg har altid haft studiejobs. Både det studierelevante i Den Gamle By, det sjove på en café og det tilfældige med at opdatere Nordeas lokale hjemmeside.

Studiejobbet i Nordea fik jeg gennem mit netværk, og jeg tog det, selvom jeg allerede havde et job. Det var en ny udfordring. I bund og grund handler det om at søge udfordringer, se muligheder samt at opsøge heldet.

Hvordan opsøger man heldet?

Først og fremmest må man gøre sig nogle ting bevidst: 1) Det er dig, der skal overbevise en arbejdsgiver om, at du skal ansættes. Han kan ikke læse ud af din titel, hvad du kan. a. Forslå konkrete arbejdsopgaver, du kan udføre, som

p.t. ikke bliver udført i firmaet.

2) Det er vigtigt, at du kan vise, at du har noget erfaring enten fra jobs, foreningsarbejde eller studieophold i udlandet.

3) At du er realistisk i forhold til, hvad du kan tilbyde i det konkrete job. a. Selvom man ikke er skræddersyet til et job, kan man jo godt vise, at man har potentiale og visioner. b. Bed andre om at vurdere dine stærke og svage sider generelt og i forhold til et konkret job. Helst en fra et andet studie eller en fra det jobområde du søger.

4) Søg bredt! Det kan overraske positivt.

Hvor er hjælpen?

Hjælpen er som altid nærmest. Det er dig selv, der skal gøre benarbejdet, men derfor bør institutterne og fakulteterne komme på banen og vedkende sig deres ansvar for at hjælpe de studerende videre, og ikke blot efterlade dem i et tomrum efter endt uddannelse. Men det kræver altså selverkendelse og nytænkning af både studerende og studium.

BLIV DEBATØR!

Får du for lidt i SU, og synes du fagligheden er rådden på dit studie? Har du sur mave over Århus som studieby eller noget andet, så skriv til Delfinens ’Debatten’ på debat@sr.au.dk, og send gerne et billede af dig selv med.

Redaktionen forbeholder sig ret til at udvælge og forkorte indlæg.

30 // 31

d e l f i n e n