Delfinen #134 by Delfinen

# 134 august/september 2007

13-tal

agurketid?

nu kun for ulykkesfugle

SM pĂĽ SU

pĂ¸lsetest

find din indre frankfurter

tema

nydelse

LINIE 888

Fjerritslev Thisted Nykøbing Mors

Skive

Hobro

Viborg

JYLLAND

Aalborg

Løgstør Aars

Ans

Silkeborg Århus

Hadsund

KØBENHAVN

Randers Rønde

Grenaa Tirstrup Ebeltoft Odden København Holbæk Roskilde

TA’ BUSSEN

Århus

HAMBURG AIRPORT BERLIN

Vejle

Billige busrejser ind- og udland HURTIGT, BEHAGELIGT OG NEMT

MED BUSSEN FÅR DU PENGENE TIL

I TOPMODERNE BUSSER MELLEM

AT RÆKKE TVÆRS OVER DANMARK

JYLLAND OG : KØBENHAVN

- OGSÅ SIDST PÅ MÅNEDEN

HAMBURG AIRPORT OG BERLIN

Kolding

Flensburg

Neumünster Bad Segeberg

Hamburg Airport

Priser for stud. og seniorer: Århus - København

130 kr.

mandag til torsdag

Århus - Berlin

Abildskou står for bil380 kr. ligere rejse, men der er bestemt ikke slækket på Århus - Hamburg komforten. Vi kører med Airport helt nye luksusbusser, og 285 kr. samtlige pladser er indrettet som business class med ekstra meget benplads, flystole, fodstøtte og borde. Desuden er der aircondition, toilet m.v.

Telefon: 70 210 888 Online booking: www.abildskou.dk

Berlin

IndHOld

AUGUST/SEPTEMBER 2007

lykkerus når kroppen gør dig høj

kaffekender interview med sigfred

tysk feinsmächerei tæt på das palast orchester

lir på budget billige alternativer til dyrt sexlegetøj

nydelse i et politisk perspektiv kronik

hvilken pølse er du? pølsens gastronomiske univers

huset politisk kulturstrid i århus

manolo blahnik eller røjsere fordomme og stil på fakulteterne

endorfiner - naturlig doping

farvel til 13-skalaen ... og ind i den internationale konkurrence

studiestart andet og mere end øl

kaj-kage-kast idrætsdag på uni

lasse fair - en superhelt fødes

HVERT NUMMER 4

leder + siden sidst nyd studielivet! + ny ombudsmand på uni

anmeldelser - bøger - omtaler ny illustreret Paul Auster + Present Aarhus Festival

kultursiden

kulinarisk kaffe

verdensarkitektur i Århus

# 134

kalender festuge - police - lyskunst

klumme studenterhusets direktør byder velkommen

nyt fra studenterrådet

34 35

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf. 89425469 – fax: 89425474 - delfinen@sr.au.dk DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

fusionsfest

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke

debat

tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. DELFINEN påtager sig intet ansvar

delfinen sparker nyt diskussionsforum igang

for uopfordret indsendt materiale og forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg. næste deadline 18. oktober 2006

tegneserie find kemi-rektor i vores nye føljeton

Irene Sørensen Chefredaktør, ansvarshavende

Julie Rokkjær Birch Redaktionschef

Thomas Illemann Fotoredaktør/AD’er

Marc Grønlund Kulturredaktør

Skriv til delfinen@sr.au.dk

Doron Haahr Nyhedsredaktør

Mikkel Maltesen Illustrator

Ditte Ernst Skribent

Mathias Vestergaard Skribent

Signe Jochumsen Skribent

Tenna Eliasen Skribent

Desuden har følgende skrevet: Esben Rahr Gotfredsen og Jens Jørgensen Forside: Julie Rokkjær Birch

Louise Rasmussen Skribent

Jonas Lysgaard Skribent

Søren Knudsen Skribent

leder

NYD STUDIELIVET!

30 FÆRRE ANSØGNINGER END SIDSTE ÅR Færre havde Aarhus Universitet som førsteprioritet.

Studiestarten er over os, og de unge strømmer til Aarhus Universitet, hvor rekorden er sat med ca. 10 procent flere ansøgninger end sidste år. Der er fokus på os unge mennesker! Vi er Danmarks fremtid, og vi skal uddanne os og gøre karriere – gerne i en vældig fart. Samtidig med vores studier skal vi helst gafle relevante studiejobs på stribe og ikke mindst arbejde frivilligt for et eller flere godgørende formål oveni; det tager sig jo så pænt ud på cv’et. Desuden lægger mange virksomheder vægt på, at man har et udenlandsophold eller to med i bagagen, så det skal også lige med i planlægningen… Ikke underligt, at flere og flere af os er helt forpustede. For alle jer nye studerende vil der i de kommende måneder blive sluset nye indtryk, ansigter og gloser ind og ud gennem frontallapperne i jeres hjerne i en mængde og fart, som overstiger selv den mest hardcore informationscentral. Og hvis man allerede nu sidder i dybe overvejelser omkring eksempelvis studiejob, boligsituation og karriere, kan selve studiet og livet omkring det nemt komme til at træde i baggrunden – og det er farligt, når det i sig selv tager tid og energi at lære at studere og fordybe sig. Derfor skal der herfra lyde et opråb til jer, nye studerende: vær opsøgende, vær engagerede, vær frivillige – men vær det også og især på jeres eget studie, vær det på universitetet, hvor I skal residere de næste 5 år. Fordyb jer i jeres fag, besøg fredagsbarerne, meld jer ind i foreninger ; kort sagt, vær studerende! Man skal nyde studietiden, og det gøres bedst ved at være en del af – og yde sit til det sted, hvor den tilbringes. I dette nummer af Delfinen har vi sat fokus på nydelse i alle afskygninger. For en gang i mellem er det vigtigt, ja måske livs-vigtigt, at stoppe op og nyde det, man er i gang med – og vi mener, virkelig give sig hen. Om det så er lektielæsning, pølsespisning, en søndag eftermiddag med kæresten eller noget bobleplast. Og kære studerende: et studium kan være hårdt, ja, men også berusende, hvis man giver nydelsen lov til at rejse sig fra presset, som jo i virkeligheden er det, som nærer selve nydelsen. For hvor skønt er det ikke med ét at læse noget af lyst og ikke af pligt – og blive klogere af det? Nok er nydelse en momentan størrelse, men jagt den alligevel! Julie Rokkjær Birch, redaktionschef

d e l f i n e n 4 // 5 4 //4 5// 5d e dl ef il nf ie nn e n

30 færre har i år søgt om optagelse på Aarhus Universitet som deres førsteprioritet. Sidste år var tallet 5.186, mens det i år altså er krympet til 5.156. Dermed må Århus se sig slået af både RUC, Syddansk, Aalborg og København, der alle har oplevet fremgang i antallet af første prioritetsansøgninger. Trods den lille nedgang i antallet af førsteprioritetsansøgninger kan Århus glæde sig over, at det samlede antal ansøgninger er vokset med over 10 procent, og at Århus stadig har landets næststørste universitet målt på antal ansøgninger. Rektor ved Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen, tror på, at nye uddannelser og tværfaglige muligheder er årsag til, at antallet af ansøgere er steget så markant. Med fusionerne favner Aar-

hus Universitet nemlig næsten alle samfundsområder, og man kan derfor, mere eller mindre, sammensætte sin uddannelse som man ønsker, fremgår det af universitetets hjemmeside. Blandt fakulteterne er det Humaniora, der placerer sig på førstepladsen med den største fremgang i antallet af førsteprioriteter. Det Naturvidenskabelige Fakultet følger efter, mens både Det Samfundsvidenskabelige og Sundhedsvidenskabelige Fakultet må erkende en nedgang. Værst ser det ud for teologi, der oplever en nedgang på næsten 27 procent. Efter fusionen er Handelshøjskolen som bekendt blevet en del af Aarhus Universitet, og Uni på Viborgvej har oplevet et lille fald i førsteprioritetsansøgninger. Dog er det samlede antal ansøgninger steget med over 2 procent. Doron Haahr

HJERNE ELLER HJERTE? Med en naturvidenskabelig uddannelse er der stadig størst sikkerhed for at få job efter studiet.

sempelvis ingen, der havde hørt om oplevelsesøkonomi, som nu er det helt store. Man skal ikke lukke øjnene for ledighedstal, men de må ikke bestemme studievalget”, siger formand Ingrid Stage til Urban. Doron Haahr

Hvilken del af kroppen brugte du, da du valgte studieretning? Den evige debat, der byder på gode argumenter, både for det ene og det andet, lever i bedste velgående. Sommeren over har de nyeste ledighedstal vist, at vil man sikre sig et job og en løn efter endt uddannelse, skal man gå efter de naturvidenskabelige uddannelser. I tilfældig rækkefølge er også ingeniør-, økonom-, sygeplejerske-, jurist- og folkeskolelæreruddannelser noget, der burde sikre ens fremtid. Fra Dansk Magisterforening lyder dog også rådet om at tage sådanne oplysninger med et gran salt: ”Det er ikke til at vide, hvad der sker om fem år. Der sker altid overraskende ting. For fem år siden var der ek-

PRIVATE UNIVERSITETER I DANMARK? Konkurrence med udenlandske universiteters afdelinger i Danmark vil ifølge Venstre sikre bedre universiteter. Danmark skal have private udenlandske universiteter til at oprette afdelinger her. Ifølge Ritzau ønsker Venstre mere konkurrence og bedre kvalitet, og en måde at opnå dette på kunne være at invitere udenlandske universiteter indenfor. Fra Rektorkollegiet bydes private universiteter velkommen. Formand Jens Oddershede siger til JydskeVestkysten: ”Vi konkurrerer på livet løs i forvejen, så det er ikke noget, der skræmmer os.” Han tror dog ikke, at der er plads til flere universiteter i Danmark. Tanken om at få private universiteter til landet bakkes om af brancheorganisationen Dansk Erhverv, der i samme forbindelse opfordrer til at få diskuteret brugerbetaling: ”Hvis man siger, at man vil ligestille de private uddannelser med de offentlige, så går det ikke, at man har private universiteter, som må opkræve brugerbetaling og nogle danske, som ikke må”, bemærker forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann til Ritzau. Venstres forslag går imidlertid ikke ud på, at der skal indføres brugerbetaling. De udenlandske universiteter

skal i stedet have del i de penge, danske universiteter i forvejen deles om via taxameterordningen. Forslaget møder kritik fra Magisterforeningen og den politiske opposition. Socialdemokraternes videnskabsog forskningsordfører Rasmus Prehn skriver i Fyens Stiftstidende: ”At introducere private universiteter i Danmark vil utvivlsomt bane vejen for forslag om at begynde at opkræve brugerbetaling for de studerende.” På side 34 i dette nummer af Delfinen diskuterer Frit Forum og Liberale Studerende muligheden for private universiteter i Danmark. Doron Haahr

Ombudsmand skal sikre kvalitet i undervisningen. Aarhus Universitet ansætter ombudsmand, der skal sikre de studerende en ordentlig kvalitet. Aarhus Universitet ansætter som det første universitet i Danmark en ombudsmand. Ombudsmandens opgave bliver at kunne støtte de studerende med information om klageveje og andre relevante instanser. Den nye ombudsmand skal derfor ikke træde i stedet for allerede eksisterende klageinstanser om f.eks. karakterer eller bedømmelsen ved karaktergivning. Til gengæld vil ombudsmanden kunne sætte fokus på procedurer eller overflødige regelsæt og således også på dette område bidrage til at højne kva-

liteten i et studieforløb. Prorektor på Aarhus Universitet, Nina Smith, forklarer til Urban, at ombudsmanden er tiltænkt en vigtig rolle: ”Vi er meget opmærksomme på at tage ombudsmanden og de studerende alvorligt, og vi satser på at ansætte en stærk person.” Ombudsmanden får derfor også mulighed for at uddele næser i konkrete sager samt arbejde uafhængigt af bestyrelsen og universitetets daglige ledelse. Idéen om en ombudsmand for studerende kommer fra USA, hvor universiteterne længe har haft en person, som var de studerendes egen kvalitetssikring. Ønsket om et større fokus på kvalitetssikring er da også årsagen til, at Aar-

SIden SIdSt

STUDERENDE I ÅRHUS FÅR LANDETS FØRSTE OMBUDSMAND

hus Universitet tager skridtet til at ansætte en ombudsmand. Nina Smith udtaler således til Urban: ”Det er vigtigt at komme ud med det signal nu, at vi meget gerne på Aarhus Universitet vil sikre kvalitet i undervisningen på mange af de måder, der ikke direkte bliver målt.” Formand for Studenterrådet, Freja Boe-Hansen, er ifølge Urban glad for idéen: ”Der er ingen tvivl om, at det vil bidrage positivt til at styrke studiemiljøet for alle 34.000 studerende.” Hun påpeger dog også, at det er vigtigt, ombudsmanden holder sig uafhængig af ledelsen. Jens Jørgensen

DELFINEN SØGER FOTOGRAFER OG SKRIBENTER Danmarks sejeste redaktion søger ﬂere frivillige Kom til informationsmøde og hør mere om, hvad det vil sige at være frivillig på Danmarks fedeste studentermagasin. Vi søger studerende med engagement, mod og idéer. Du behøver ikke have forudgående erfaring som skribent og fotograf, og din uddannelsesretning er heller ikke relevant. Det vigtigste er, at du har flair for det skriftlige sprog eller øje for det gode billede, og at du ikke er bange for at gøre brug af dit netværk på uni. På Delfinen kan vi tilbyde et tværfagligt socialt miljø, en høj grad af medindflydelse på redaktionen og opgaver, som er et stort plus på CV’et. Vi har hjertet med i vores arbejde på Delfinen, men der er selvfølgelig også masser af tid til at passe sit studium og feste med os andre på redaktionen. Vil du være med, så mød op til informationsmøde den 17. eller 19. september kl. 19.00 på Studenterrådsgangen i Stakladen (Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C) Har du spørgsmål så skriv til ibs@sr.au.dk eller ring til Irene Berg Sørensen tlf. 25432804

NYT NETVÆRK SKAL HJÆLPE IVÆRKSÆTTERSTUDERENDE START Danmark er navnet på en ny forening, der vil skabe et forum for studerende, der ønsker at realisere sig selv som iværksættere. Ved en stiftende generalforsamling i november 2006 grundlagde en gruppe studerende fra hele Danmark det, der ifølge dem selv, skal blive samlingssted nummer 1 for studerende med interesse for kreativitet, innovation og iværksætteri. Disse ord går igen på hjemmesiden, og det fornemmes, at der er alvor og gåpåmod bag dette nye initiativ.

Konceptet bag er, at START Danmark er en studenterdrevet netværksorganisation for studerende ved landets videregående uddannelser. På sin hjemmeside skriver foreningen, at: ”Tværfaglighed er det væsentligste begreb i netværket, og om dette tilbydes et miljø, hvor studerende kan mødes med ligesindede og potentielle partnere. Herudover formidles kontakt til professionelle rådgivere og til andre, der kan bringe studerendes foretagsomhed tættere på realisering.” Det konkrete arbejde i foreningen vil være baseret på lokalfunderede underafdelinger, hvor den studerende vil få mulighed for at sparre med andre og dele tanker

og oplevelser om det at være, eller ønsket om at blive, iværksætter. START Danmark vil udover netværket også stille relevante forbindelser til rådighed, ressourcer, der kan hjælpe den studerende videre i processen med et projekt eller en idé. En anden af foreningens visioner er at påvirke de videregående uddannelser, så synet på iværksætteri bliver ændret. Kreativitet, innovation og iværksætteri skal anses som discipliner, og de skal dyrkes i tværfaglige og tværinstitutionelle sammenhænge. Se mere på START Danmarks hjemmeside: www.startdanmark.dk. Doron Haahr

Foto: Ophelia Cherry

Endorfiner - kroppens eget lykkehormon Har alle ikke på et eller andet tidspunkt hørt om endorfiner? At de hænger tæt sammen med vores følelse af nydelse og tilfredshed, og at de er kroppens eget lykkehormon? Men hvad er endorfiner egentlig, hvordan opstår de, og kan vi selv styre, hvornår vi vil have det næste skud af lykkehormoner?

ord > tenna eliasen

Ordet endorfin er dannet af to latinske ord: Endogen, som betyder inde fra kroppen, og morfin. Endorfin betyder altså morfin inde fra kroppen – eller kroppens eget morfin. Begrebet blev første gang brugt i midten af 70erne, da forskere identificerede morfinlignende stoffer i hjernen og i rygmarven. Kemisk er endorfiner peptider. Et peptid er en organisk kemisk forbindelse, som består af små kæder af aminosyrer bundet sammen af peptidbindinger. Endorfinerne er et såkaldt transmitterstof, der frigives fra hypofysen i hjernen og fra rygmarven og dannes, når store molekyler spaltes til mindre molekyler, for eksempel ved fysisk aktivitet. Virkningen af endorfiner ligner virkningen af det

smertestillende middel morfin, som det også har fået sit navn efter. Endorfinerne tilskrives dog flere positive bivirkninger, end det endnu er lykkedes at bevise, de har. En af dem er, at de er smerte- og stressdæmpende. De får dog hverken smerte eller stress til at forsvinde, men endorfinerne virker på receptorer i hjernen netop på samme måde som morfin, hvilket vil sige, de dæmper

og psykisk, man kan ligefrem føle sig ”høj” af endorfiner. Lav koncentration af endorfiner gør os derimod ængstelige og øger følsomheden over for smerte. En anden meget omtalt effekt af endorfinproduktion, som man især taler om inden for sporten, er det såkaldte ”runner´s high” - man bliver høj af at løbe eller udføre anden fysisk krævende aktivitet. Dette er grunden til, at mange taler om, at de ligefrem bliver afhængige af at træne, da de oplever en form for lykke-rus. ”Runner´s high” menes at opstå, når hård træning bringer en person over en tærskel, der aktiverer endorfinproduktionen. Endorfiner bliver udløst gennem lang, konstant fysisk aktivitet, hvor niveauet af intensiteten er mellem normalt og højt og vejrtrækningen er svær. Allerede efter 10 minutters

... hvis man føler sig lidt trist, så skal endorfinerne have et ordentligt spark, og man vil straks få det bedre.

6 // 7

d e l f i n e n

følelsen af smerte. En høj koncentration af endorfiner dæmper stress og forstærker immunforsvaret, desuden får de os til at føle tilfredshed og velbehag både fysisk

fysisk aktivitet ved maksimal intensitet, for eksempel en spurt, er mængden af endorfiner i blodet forhøjet. Men endorfinniveauet forhøjes også ved mere moderat fysisk udfoldelse, for også efter en halv time hvor der ikke bruges mere end 50 procent af ens ydeevne, kan man måle, at mængden af endorfiner i blodet er forøget. Med fysisk aktivitet menes der aktivitet, hvor der forekommer muskelsammentrækninger. Jo kraftigere sammentrækningerne er, jo flere endorfiner udløses der. Motion er altså ikke kun godt for kroppen, men også godt for humøret. Fysisk aktivitet, der giver størst chance for produktion af endorfiner, inkluderer løb, svømning, skisport, langdistanceroning, cykling, vægttræning, aerobics, eller sport som basketball og fodbold. Heldigvis er det ikke kun gennem sport, at kroppen producerer endorfiner. Endorfiner er nemlig altid til stede i vores krop, selv om vi ikke laver fysisk aktivitet. Det udløses lidt hver gang vi ler eller udfører andre hyggelige aktiviteter. Kroppen begynder altså også at producere endorfiner eller lykkehormoner i situationer, når vi har det godt og er glade, og udløses desuden ved intens latter, orgasme og forelskelse. Men det er også endorfinerne, der træder til, når vi ufrivilligt er udsat for lidelse, er syge og har det hårdt, eller når vi befinder os i en ny og uvant situation. Gennem akupunktur har man fundet frem til, hvordan produktion af endorfiner og smerte hænger sammen. For eksempel under en fødsel, når kroppen påføres stor smerte udskilles endorfinerne, for at dæmpe smerten. Når moderen føler sig høj af lykke efter en fødsel, har endorfinerne en del af skylden, da de har

kørt på højtryk under fødslen. Det er måske samme endorfinrus sadomasochisten drages mod, når han eller hun frivilligt lader sig påføre smerte? Det gode ved endorfinerne er, at vi, langt hen ad vejen, selv kan regulere dem. Så hvis man føler sig lidt trist, så skal endorfinerne have et ordentligt spark, og man vil straks få det bedre. Man kan nemlig selv skrue op for stoffet, for eksempel ved at dyrke motion, men også ved meditation, hvor der fokuseres meget på vejrtrækningen. Heldigvis forandres kroppens evne til at producere endorfiner sig ikke med årene, så det er altid muligt at få sit helt eget skud af endorfiner uanset alder.

Hvis man vil give endorfinerne de bedste livsbetingelser, skal man få sin søvn, kombinere sport med meditation – og så hjælper det også at træne lattermusklerne engang imellem.

Forstørret billede af den såkaldte betaendorfin, der skulle give den største rus af opstemthed og nydelse og være yderst effektiv mod smertelindring

MAN SKAL OMGIVE SIG MED SMUKKE TING...

8 // 9

d e l f i n e n

DIN EKSKLUSIVE I Sigfreds Kaffebar er kaffe mere end blot end drik. Vi mødte Sigfred i hans kaffebar i Vangsgaards Boghandel til en passioneret snak om kaffe.

MUST KNOW HOW AND TRY LISTE

Cross Café – hverdagsbrunch til 25 kr ord > ditte ernst + louise top rasmussen billede > esben rahr gotfredsen fascinationen af kaffe: I bogcafeens lille gårdhave breder duften af kaffe sig. ”Det er så nuanceret, du kan simpelthen få alt. Og hvis Sigfred - eller Thomas som han egentlig hedder - byder man gør det rigtigt, kan det gå op i en højere enhed. Jeg på kaffe. Vi får stempelkaffe og cappuccino, mens han er ret fascineret af selve håndværksdelen, for det er 80 selv tager en iskaffe. Sigfred er oprindeligt uddannet %. Det gør en forskel, hvis du lærer tingene ordentligt. møbelsnedker, men har også arbejdet som bartender i Så kan du lave noget fantastisk kaffe!” mange år og var en af de første i Danmark med en Netop det gode håndværk er decideret kaffebar. For nylig noget, som læremester Sigåbnede kaffepioneren også fred videregiver til sine ansatte: den første bogcafé i Århus: ”Selvfølgelig skal man arbejde ”Der gik rygter om, at den hurtigt, men der må aldrig nogamle boghandler Clausen gensinde sjuskes eller serveres ville stoppe. Så jeg gik op og noget, man ikke selv har lyst til spurgte ham, om jeg måtte at drikke. Vi skal være stolte over overtage butikken, men det alt, vi sætter over disken hernekunne der ikke være tale om de.” Vi har ikke svært ved at lade - jeg var jo ikke boghandler! os rive med af begejstringen for Men så en dag oppe i den kaffe – god kaffe vel at mærke. anden kaffebar (Ryesgade Vi puster til gløderne og spørger 28, red.) sad den nye ejer, kaffeprædikanten, hvorfor der Vangsgaard og drak kaffe. alligevel er så mange, der drikker Så hilste jeg på og sagde, du Nescafé. er godt nok heldig, tillykke ”Fordi det er nemt. Men sætter med din nye butik. Og han man sig ned og smager på den, ville enormt gerne have en er det måske ikke den helt store kaffebar i sin boghandel. Og Thomas - manden bag Sigfred. nydelse. Kiloprisen på vores bedste kaffe, tror jeg, er så gik det derfra.” lavere end på nescafe.” Kaffe med karma Sigfreds gode råd Sigfred er en afslappet og venlig mand med en karismaDet er aldrig for sent at opdage nydelsen ved kaffe. Til tisk udstråling. Man kan mærke, hvordan engagemendem, som gerne vil lære at drikke kaffe, har Sigfred føltet og kampen for den gode kaffe skinner igennem. Og gende råd: det smitter af på bogcafeen, der emmer af god karma; ”Sig det, når du kommer, så tager vi højde for det. Jeg her er roen, nærværet og ægtheden i højsædet. Vægvil anbefale en mild og rund kaffe, som ikke er for bitter gene er fyldt med bøger, som kunderne kan læse i og eller for kraftig. Man kan lave en latte med meget mælk evt. købe. Desuden er interiøret lækkert indrettet med i, men jeg vil næsten hellere, at folk skal smage på en skiftende billed- og fotokunst på væggene. Kombinatioren kaffe.” nen af kaffe og bøger er da heller ikke tilfældig: Kaffebaren tiltrækker alt fra skoleelever til 80-90årige ”Jeg synes jo, at bøger er fantastiske! Det er noget stamkunder med egen litteraturklub. Stedet besøges ægte, ikke noget på en skærm. Man sidder med dem. også af unge mennesker på date. ”Man kan jo ligeså ”Man skal omgive sig med smukke ting,” siger Sigfred, godt drikke noget godt, mens man flirter, man begynder og dette mantra synes at være en af hemmelighederne at smile mere i hvert fald”, siger Sigfred med et skævt bag den gode karma i kaffebaren. smil. Vi anbefaler et besøg i Sigfreds Kaffebar i kælderen Kvalitet frem for alt hos Vangsgaards Boghandel Ryesgade 3. Hos Sigfred er kvaliteten vigtig. Vi spørger ham, hvorfor www.sigfreds-kaffebar.dk det lige er kaffe, der er hans passion. Sigfred får nærmest små kaffebønner i øjnene, når han fortæller om

På Cross kan du til hverdag (man-fre) få morgenmad til kun 25 kr. for en lækker buffet. Her er både pølse, ost, æg, frugt og yoghurt med ahornsirup. Et oplagt sted at holde læsegruppemøde til en afveksling. www.crosscafé.dk

Dolce Vita – byens bedste is tæt på uni Byens bedste italienske is findes på Trøjborg hos Dolce Vita, som laver isen selv. Der er et utal af lækre varianter af både frugtsorbeter, mælkeis, yoghurtis og de særlige varme is, mousserne. Prøv lakridsisen, der kan få englene til at synge…! www.dolcevita-aarhus.dk

Århus Bymuseum – lær din by at kende for 20 kr. Bymuseet er et hyggeligt museum, der ligger smukt ned til åen. Museet giver dig alle tiders mulighed for at lære din studieby bedre at kende. Det rummer både en permanent udstilling om Århus samt spændende særudstillinger. www.bymuseet.dk

Øst for Paradis – mere end blot en biograf Den lille, hyggelige biograf i Paradisgade er et absolut must! I denne art cimema vises lidt skævere film og europæiske film. Men ikke nok med det – stedet oser af atmosfære, og man kan tage sin kaffekop med ind i biografsalen og synke ned i de røde plyssæder, der selv ligner noget fra en kunstfilm. Biografen afholder årligt kortfilmfestival og udenlandske filmfestivaler. www.paradisbio.dk

Juice Stop – byens lækreste juice I Badstuegade 4 ligger byens lækreste juice bar, der fører et bredt sortiment af friskpresset frugtjuice og grøntsagssaft, de rene vitaminbomber! Hvis du synes, dette lyder en anelse for sundt, kan du jo i stedet vælge en iskold cremet milkshake. Derudover er der også mulighed for at købe sandwiches og bagels, ligesom der er et fint udvalg af kaffe og the. www.juicestop.dk

Væksthuset – det eksotiske indslag Væksthusets lidt triste ydre bliver gjort til skamme fra første øjeblik, man træder indenfor og bliver slået omkuld af tropevarmen, de eksotiske fremmede dufte og synet af appelsintræer, enorme kaktusser, palmer og kæmpe åkander. Glæden ved at erhverve sig en portion botanisk dannelse bliver bestemt ikke mindre af, at der er fri entré. www.biology.au.dk/sysbot.greenhouses

Sct. Oluf – gourmetmad til 35 kr. Tag engang og planlæg din pause fra bøgerne så du kan nå forbi Sct. Oluf i Mejlgade 33, hvor du for 35 kr. (ml. kl. 12-15) kan få dagens varme frokostret, der er rustik, enkel og uden dikkedarer. Vi skulle hilse fra en af indehaverne og sige, at man ikke får bedre mad i Århus for pengene, og vi er tilbøjelige til at give ham ret.

GTE TYSK NYDELSE?!

Max Raabe, Das Palast Orchester

Tysk nydelse kan lyde som en selvmodsigelse, men Tyskland kan tilbyde meget mere end øl, pølser og hornmusik. Lad dig henføre til slut-20erne og start-30erne med intet mindre end et verdensorkester! ord > simon krøyer

abe selv har beriget genren med.

Musik fra før verden gik af lave Før verden gik af lave, før nazisterne degenererede tysk kunst, før FC Schalke 04s storhedstid1*; da fandtes ægte tysk feinsmächerei und salonfähigkeit. Hører De – som jeg – til dem, der finder nutidig popmusik plat, indholdsløst og i bedste fald døgnflueagtig, ja så vil De helt sikkert nyde genoplivelsen af musikken fra slutningen af 1920erne og starten af 1930erne. Hengiver De Dem til at stifte bekendtskab med Das Palast Orchester, vil De uden tvivl efter ganske kort tid føle Dem ført tilbage til en helt anden tid – før verden gik af lave.

Et verdensorkester Det er bestemt ikke kun tyskere, der nyder denne ”Wiederbelebung” af en længst svunden tid. Das Palast Orchster og Max Raabe turnerer det meste af året i store dele af verden. Alene i år er turen, ud over adskillige steder i hjemlandet Tyskland, gået til USA, Japan, Italien og Østrig. Jeg havde selv fornøjelsen af at overvære koncerten i Rostock i april, og mine om end meget høje forventninger blev til fulde indfriet. Det kan selvfølgelig være sin sag at rejse til Tyskland for oplevelser af denne karakter, men skulle De være interesseret kommer Das Palast Orchester og Max Raabe til Lübeck den 16. november i år – det skulle være overkommeligt for en dansker.

Das Palast Orchester mit Seinem Sänger Max Raabe Das Palast Orchester blev dannet tilbage i midten af 1980erne og sammen med orkestrets sanger, Max Raabe, har orkestret siden da genoplivet en epoke i musikhistorien – en epoke som desværre er alt for overset den dag i dag. Hits som ”Dein ist mein ganzes Herz” og ”Ich Küsse Ihre Hand Madame“ er nok ukendte for de fleste, men de rummer stadig den intensitet, kraft og lidenskab, som de i 20erne og 30erne blev så kendte for. At det hele foregår på tysk og præsenteres køligt ironisk, gør præstationen endnu mere gennemført; har De først oplevet orkestret og Max Raabe, vil De være solgt! Hvorfor 20erne og 30erne? Ja, hvorfor egentlig begrænse sig til et repertoire af melodier fra 20erne og 30erne? I bund og grund er der jo blot tale om en bestemt genre, som det desværre synes svært at give et selvstændigt navn. Det betyder nu ikke, at man ikke kan inkorporere moderne numre som ”Sex Bomb”, ”Oops… I Did It Again” og ”Super Trouper” i arrangementer, der gør den hedengangne periode ære. Dertil kommer nye kompositioner som ”Kein Swein ruft mich an” og ”Klonen kann sich lohnen”, som Max Ra// 15

d e l f i n e n

Oplev orkestret! Dette verdensorkester har naturligvis ikke tid til at besøge lille Danmark, men for en overkommelig pris kan De næsten få orkestret helt hjem i Deres stue. Orkestret har udgivet et væld af CD’er og tre DVD’er med live-koncerter. Her vil jeg helt klart anbefale DVD’erne, da det giver den bedste oplevelse, når De nu alligevel ikke er der. DVD’erne ”Palast Revue” og ”In der Berliner Waldbühne“ er mine klare favoritter og giver et bredt og velvalgt udvalg af orkestrets repertoire. Skulle De imidlertid ikke orke udsigten til i to timer at se på et orkester, der blot spiller, kan De skam også finde stor glæde blandt de mange CD’er, orkestret har udgivet. Prøv fx ”Mein kleiner grüner Kaktus“ eller 10-års-jubilæumspladen ”Die größten Erfolge“. På CD’erne får De dog ikke præsentationen af sangene med, hvilket i sig selv er en væsentlig del af oplevelsen. Skulle nærværende omtale af orkestret have vakt Deres interesse, tøv da ikke med at gå ind på Das Palast Orchesters hjemmeside (www.palastorchester.de). Her finder De alt, hvad hjertet begærer af diskografi, turneplan, link

til køb af CD’er og DVD’er og meget mere. Tag nu ikke denne artikel som et udtryk for vammel skamros. Se den hellere som et udtryk for undertegnedes begejstring for, at nogen har gjort noget for at genoplive en desværre længst svunden men på nogen punkter langt bedre tid. Held og lykke i ”Palast-og-Raabe-universet”!

FC Schalke 04s storhedstid faldt pudsigt nok i perioden 1933 til 1945!

Simon Krøyer, kæmpe Das Palast Orchster-fan

Fakta:

as Palast Orchester min seinem Sänger Max Raabe blev dannet i 1986 af 12 musikstuderende • fik sit gennembrud med filmen Der bewegte Mann, 1994 • har gennemført talrige turneringer i blandt andet Tyskland, USA, Italien, Kina og Japan • har udgivet over 15 cd’er og 3 musik DVD’er

jemmeside: www.palastorchester.de

SEX Feather Tickler

Øs ters

Pris:: den eksklusive udgave 149 kr. i Lust. Eller alternativt en støvkost til 10 kr. i Tiger Pris: 6-7 kr. stk.

Formål: De bløde fjer (billige hår) stryges over strategiske steder på din partner.

Formål:: at øge sexlysten hos din partner (østers er et afrodisium) eller signalere, at du gerne vil forføre.

Ulempe: Kostens udseende giver måske flere associationer til hotelrengøring end til hed lagengymnastik.

Ulempe: konsistensen minder lidt om en snotklat, og det vækker måske mere væmmelse end nydelse.

Blindfold

Pornovideo, blade og litteratur

Pris: Ca. 50 kr. for et pornoblad i en kiosk. Brugte pornoblade og DVD ca. 30 kr. Brugte lægeromaner 3 for 20 kr. Eller lån Boccaccios ”Decameron” på biblioteket. Den indeholder en masse saftige historier fra renæssancen, og så kan du samtidigt dyrke dine intellektuelle interesser. (Men pas på med de fedtede fingre!)

Pris: i satin med blonde fra 99 kr. i Lust. Gratis hvis du lige har et tørklæde ved hånden. Formål: at mystificere din partner om, hvad du gør ved ham eller hende. Ulempe: Du kan ikke se noget!

Sex Talk

Pris: En milliard hvis du ringer til en sexline. Gratis hvis I selv finder på det.

...søde snuttede grisebasse..... skal jeg ikke vise dig hvordan man bruger agurken..... har lyst til at smøre dig ind i chokoladesovs og lave en banannasplit med dig...

Formål: Hed storytelling.

Formål: Kom i stemning og få mere eller mindre gode idéer.

Ulempe: Det kan være utroligt kikset.

Ulempe: De er BRUGTE!

Håndjern

Dildo Pris: fra ca. 100 kr. til 799 kr. i Lust og på budget en agurk til 5 kr. i Netto.

Pris:: 39,75 kr. i BR eller med plyskant til ca. 50 kr. i Pariserhuset. Formål: at fastholde din partner så han/hun ikke stikker af eller følelsen af at være i en andens magt. Ulempe: evt. skarvesår, hvis du bruger dem for meget. Det er heller ikke smart at smide nøglen væk. 12 // 13

d e l f i n e n

Formål: det siger vist sig selv. Ulempe: Afhænger af størrelsen af dildoen…….

på SU

Er det sidst på måneden, og har du lyst til et lille svip i numsen eller noget andet pirrende, så se her, hvad du kan få for resterne af din SU. Ord + billede > johan flørting

Flødeskum, chokolade, bodypaint etc. Pris 134, 95 kr. for en krukke chokolade bodyPris: paint på guleroden.dk. På budget: køb evt. en chokoladesovs i Netto, en bagepensel i Føtex eller en dåse flødeskum i Netto. Formål: At få gang i en lille kinky leg, eller hvis du er lækkersulten og synes, det er pinligt at indrømme overfor din partner, at du er storforbruger af søde sager. Ulempe: Dit sengetøj bliver smattet, og du bliver nødt Ulempe til at skifte det. Derfor: do it in the kitchen baby!

Æteriske o lier

Kostumer

Pris: 29,50 kr. i Matas, som har mange forskellige dufte. Formål: at give sin partner en erotisk massage.

Pris: Prisen svinger meget alt afhængig af, om du køber det i BR, en sexbutik eller laver det selv.

Ulempe: Partneren skal være vild med duften, ellers kan det være lidt af et turn off. Du skal desuden være god til at massere.

Formål: at udleve dine fantasier. Klæd dig eksempelvis ud som sygeplejerske, hobbit eller håndværker, hvis det er det, din partner tænder på.

fakta

Ulempe: Din partner synes måske ikke, Darth Vader kostumet er det mest hotte, selvom du synes, han er den sejeste.

• Ordet dildo kommer højst sandsynligt fra det italienske ord ”diletto”, som betyder glæde/fryd.

Brystklemme Spankinginstrument Pris: 19.95 for en palet i Kvickly, eller for en fancy luksuspisk i Lust: 399,- kr. Formål: hvis du er til spanking og smerte, er det et must. Ulempe: Tjek lige om din partner er til det, inden du begynder at slå løs!

Pris: 149 kr. i Lust, og på budget 10 kr. i Tiger, hvis du er til sportsudgaven. Formål:: Hvis du er til pirrende smerte, er det super nice…? Ulempe: Det gør ondt.

• Salget af sexlegetøj er i år steget med 30 %, og danskerne køber ind i sexbutikker for 20 millioner kr. om året – men mest over nettet. Der er dog ingen tal på, hvor mange af pengene, der stammer fra Statens Uddannelsesstøtte.

Lust er en erotisk accessories-butik, som er et anstændigt og subtilt alternativ til de gængse klamme pornobutikker. Den findes på Vestergade 7, baghuset, 8000 Århus C. www.lust.dk

NYDELSE SOM FETICHISME Når nydelse gøres til fetich og mål for vores begær, og som sådan er med til at obstruere et socialt og politisk engagement hinsides kapitalismen, er det tid til at indstille det samfundskritiske perspektiv. Et relevant spørgsmål i den sammenhæng kunne være, hvordan man i en ideologikritisk optik kan anskue den overdrevne fokus på nydelse indenfor vores kultur? Denne kronik er et forsøg herpå.

kronik > marc grønlund I en artikel i Information fra den 17. juli, anmeldte René Rasmussen en bog af den franske psykoanalytiker Jacques Lacan. Heri fremkom han med den ide, at nydelse er så nærværende i vores kultur, fordi det simpelthen underbygger og komplementerer den dominerende økonomiske og sociale orden, hvilket vil sige en globaliseret form for kapitalisme, eller med en mere brugt vending; neoliberalisme. Rasmussen henviser i sin artikel til, hvordan Lacan ikke mente, at 60’ernes og 70’ernes revolutionære forestillinger ville medføre egentlige omvæltninger, men med tiden snarere føre til tilpasning og omvending. Den revolutionære diskurs var således bl.a. fokuseret på nydelse og jagt på lykke, hvilket følgelig er blevet en vigtig del af nutidens herskende diskurs (neoliberalismen), som netop lover de mange forbrugere opfyldelse af behov og nydelse. Heri ligger der en nær forbindelse mellem sandhed og oplevelse af nydelse, som dermed gøres til ledestjerne for samfundets udvikling, hvorved materialistisk livsstil ses som frigørende. Nydelsen er således både symbolsk og materiel, men i høj grad nærværende som betingelse i det sociale liv. Doping og lykkepiller er blot to eksempler derpå. Samtidig bortvises sociale forklaringer fra både videnskab og ideologi, hvorfor psykoanalysen i Lacans optik kan være med til at byde denne herskende diskurs trods, ved at gentænke socialt bestemte lidelser og symptomer i en ny og anden kontekst, som dermed omformer de sociale bånd og kan opløse den herskende diskurs’ totalitet. Dette udgør psykoanalysens omvæltende potentiale; gennem arbejdet med det ubevidste kan selve samfundets politiske og etiske grundlag udfordres. Nydelse og lykke er centrale komponenter i nutidens samfundsliv og søges udlevet gennem en konsumerende tilværelse, som de fleste ved ikke er holdbar, hverken for os selv eller for miljøet. Vi risikerer således i sidste ende egne og andres livsbetingelser, ved bl.a. at indgå på de præmisser, som neoliberalismen opstiller; nyd og forbrug, alt imens politik udhules og markedslogikken gennemstrømmer alt, sådan at det sociale knap nok kan tænkes udenfor kommercielle kategorier og samtidig med at sociale problematikker i højere og højere grad individualiseres. Deri består den neoliberalistiske totalitet; markedsgørelse af menneskelige relationer, hvorfor kapitalismens dominans sjældent har været mere udtalt eller taget mere for givet end nu. Det er her, at en kritik af nydelsen som del af dette ideologiske projekt bør udfolde sig, og hvortil en psykoanalytisk præget politisk teori kan være velegnet.

14 // 15

d e l f i n e n

Psykoanalyse og ideologikritik Lacans optik på freudiansk psykoanalyse retter sig mod at udfolde en potentiel radikalitet deri og gøre denne relevant for sociale studier. I forlængelse heraf har en nutidig teoretiker som Slavoj Žižek udformet en radikal kritik af moderne samfundsformer og ideologi er der imidlertid er mere direkte politisk orienteret. Nydelsen kan således anskues som en fetich, idet vi ofte mere eller mindre bevidst accepterer den gældende samfundsorden, eftersom denne er en mulighedsbetingelse for vores fortsatte nydelse og er med til at give vores begær en retning. En klassisk marxistisk teori om varefetichisme vil forholde sig til dette som værende et spørgsmål om falsk bevidsthed, hvor den enkelte er ubevidst om sin rolle i grundlaget for kapitalismen. En post-marxistisk kritisk teori, a la Žižeks, vil imidlertid i højere grad anskue dette forhold som et samspil mellem det bevidste og det ubevidste, i den forstand,at vi umiddelbart godt ved, hvad vores begærs opfyldelse grunder på, men på den anden side søger at fortrænge dette. Dermed sammentænkes psykoanalyse og politik i en mere dynamisk og samfundskritisk teori. Ideologikritik drejer sig derfor om i Žižeks optik at påvise, hvorledes en distancering fra ideologi uvægerligt vil dække over en tilslutning til selv samme. Nydelsesfetichismen er således i sig selv en tilslutning til verdens politiske indretning; jo mere, vi mener at være distanceret fra denne og blot er individuelle forbrugere, desto mere befæster og bekræfter vi den herskende diskurs. Ved at foregive at være ikke-ideologiske, er vi det ikke desto mindre alligevel, idet vi er med til at strukturere samfundets indretning, når vi bevidst undlader at samtænke de forskellige aktiviteter, som vi indgår i; uhildet nydelse kan derfor anskues som en, ganske vist lettere subtil eller ubevidst, tilslutning til en kapitalistisk ideologi, som de færreste kan undslippe. Lad os gå over til at se nærmere på, hvorledes det økonomiske system, som denne ideologi underbygger, både forandrer sig, men fortsat bibeholder visse træk, samt hvorledes nydelse indgår som en del af denne proces.

Kapitalismens omformende udtryk Det bør således bemærkes, hvorledes den vestlige økonomi i øget grad går bort fra at have en traditionel produktionel karakter, og i højere grad overgår til at være baseret på serviceydelser, som man kan tænke sig vil være tunet ind på f.eks. nydelse og tilfredsstillelse, jvf.

Jacques Lacan

et begreb som oplevelsesøkonomi. Men spørgsmålet er så i en ideologikritisk forstand, om dette ændrer nævneværdigt på samfundsformationen eller de gældende magtforhold? De bastante og udbredte paradigmer om videnssamfund og værdipolitik synes således ikke at repræsentere nogen synderlig forandring. Der skal stadig ydes, og hvem der kommer til at nyde, vil fortsat være et spørgsmål om enten materiel formåen, eller hvorledes man er i stand til at omsætte sin viden til kapital eller service. Fokuseringen på viden og værdier determinerer ikke samfundets udvikling, men er snarere med til at muliggøre kapitalismens overlevering til nye udtryk, uden basale ændringer. Heri består kunststykket; videnssamfund og værdipolitik er blot nye kategoriseringer, der forholder sig til den seneste udgave af den samme, gamle industrielle og hierarkiske samfundsorden. Jo mere indifferente vi agerer, ud fra en ide om at vi ingen andel har deri, desto mere vil vi være med til at sikre disse paradigmers succes og dermed befæste den herskende diskurs’ fortsatte levedygtighed. Kapitalismens iboende revolutionære potentiale består netop i konstante omstillinger. Parret med den neoliberale fordring om kapitalismens endegyldighed som socialt og politisk system, bliver det således let at se, hvorfor tidligere tiders historiske determinister relativt let kunne udskifte de revolutionære fraser fra 70’erne med markedsorienterede og identitetspolitiske fraser i 90’erne. Man bør ikke være så overrasket, at man ikke kan se, hvad en sådan bevægelse dækker over. I den forbindelse er det væsentlig, at kunne påvise, hvilken rolle nydelse spiller i hvad man kan kalde for menneskets begærsøkonomi. Begæret vil aldrig helt kunne opfyldes, hvorfor nydelsen kan siges at indgå i en akkumulation af behovsopfyldelse, og endvidere medvirke til at sløre de politiske og sociale konsekvenser, som vores handlinger kan have. Interessant bliver det så,når behovet for nydelse i en nær fremtid ikke længere kan opfyldes, idet tilfredsstillelsen af vores materielle begær i stadig større grad vil underminere selve samfundets overlevelse, hvorved nydelsens (og kapitalismens?) mulighedsbetingelser enten vil forvitre eller selve samfundet implodere. Forbrug og begær har altid en politisk dimension, hvad enten vi erkender det eller ej. Nydelsen kan således være medvirkende til at udsondre denne dimension og gøre, at mange ikke indser de sammenhænge, som de helt ned i deres dagligdag handler indenfor. I nydelsesfetichismen har kapitalismen fundet en tro væbner, hvem vil udfordre dette samarbejde?

PØ SEN

- DEN ULTIMAT

Pølsen overgår både sex, narko og rock’n’roll, når vi snakker nydelse. Det vigtigste er dog at gribe pølsen korrekt an og finde sin personlige pølse.

ord + billede > jonas lysgaard og søren knudsen Gennem de sidste 50 år har den danske madkultur været udsat for indflydelse fra fjerne områder som Thailand, McDonalds, Kina, Indien, Mexico og sågar så fjernt som Italien. Men hvorfor? Hvorfor suger vi til os fra så fjerne steder, når det mest delikate køkken stammer fra vores elskede nabo, Tyskland? Er det fordi det er blevet moderne at være globalt orienteret, eller er det fordi de danske smagsløg ikke fungerer ordentligt længere? I manges henseende er dansk og tysk madkultur et lavkulturelt tabu. Ikke mange er stolte over at servere eller blot tale varmt om flæskesteg, eisbein, schnitzel eller medister. Det er her, mange fejler og går glip af den virkelige nydelse indenfor den gastronomiske verden. Vores mission i denne måned er at opdrage den århusianske befolkning til en bedre madkultur. Vi skal back to basics, tilbage til dengang, hvor den eneste udefrakommende indflydelse var fra vores fædre syd for grænsen. Vi skal have danskerne til at spise pølser. Pølsen er en god spise af flere årsager. Hvis vi sætter pølsen op imod det klassiske asiatiske køkken, så er det asiatiske køkken proppet med grøntsager og sur-sød-sovs, det vil sige bambus og sukker, hvilket er grunden til, at store asiatiske mænd, som Djengis

Khan og Mao, har knækket nakken igennem tiderne. Pølsen, derimod, er med dens indhold af kød, ifølge ernæringseksperten Christine Høy, en proteinbombe med en udpræget evne til muskelopbygning. Vi har erfaret, at pølsen som sagt ikke er så populær. Derfor vil vi her komme med en udførlig guide over de mest gængse pølsetyper, så du kan finde ud af, hvilken pølse, der passer bedst på dig, hvilken pølse, der er 16 // 17

d e l f i n e n

mest trendy, og hvilken pølse, man absolut ikke skal byde på, når man er på date. Vi har valgt en række af de pølser ud, som vi er overbevist om enten er undereller fejlvurderet. Der er enkelte af vores egne favoritter i blandt. Med et kendskab til disse pølser er man godt klædt på til at begive sig ud på pølsernes sti. Carrywurst: Carrywursten er et glimrende eksempel på, hvordan det er lykkedes at mikse de forskellige madkulturer således, at mange af de gastronomiske kosmopolitter trygt kan bevæge sig ind på pølsemarkedet. Carrywursten har været stor i Tyskland i flere år, og som så mange andre ting, tyskerne har taget til sig, vil carrywursten ligesom sko, biler og huse løbe over den dansk-tyske grænse og tage danskerne med storm. Hvis du vil være forud for din tid og med på noderne bør du invitere på carrywurst. Enkelte snævertsynede vil nok rynke på næsen over den nye tysk-indiske ret. Men hvis du ønsker at signalere fremadsynethed og vil fremstå som kosmopolit, bør du ses med en currywurst og en trendy tysk øl. Chorizo: Tøzer, vatarme, typen med stor BMW og lyserød skjorte, her er jeres pølse. Chorizo er en sydlandsk specialitet, men som det meste andet fra det land, foruden Fernet Branca og Ferrari, så er der ikke meget punch bag. En pølse for vatarme! Det typiske valg for café lattedrikkeren. Man våger sig ikke på for dybt vand og ligesom at café latte er for folk, der i virkeligheden bedst kan lide varm mælk og egentlig ikke kaffe, så er chorizoen for den del af befolkningen der ikke har fundet den sande nydelse ved pølser. Hvis du som fyr bliver set med en chorizo i hånden, svarer det til at være blevet set i tylskørt og balletsko. Så kan du godt skyde en hvid pil efter de gode damer og i stedet gå efter naboens svedige tykke datter med naturlig hårvækst. Franfurter: Der König. Her har vi virkelig med kongen at gøre. Alle pølsers fader. Frankfurteren er blevet til målestok for samtlige pølsetyper. Frankfurter-pølsen

er ifølge ernæringseksperten Christine Høy rig på protein, B-vitamin, salt og kalium, hvilket sammen med noget kulhydratholdigt, f.eks. en gang pommes, gør den til et sundt og nærende måltid. Frankfurteren ligger dog en prisklasse eller to over de fleste andre pølser. Den signalerer økonomisk overskud og sans for kvalitet. Masser af kød og masser af smag gør den til en sikker favorit blandt både nyrige og folk, der har mulighed for at spise af murstenene og går på Rådhus Caféen. Med frankfurteren i hånden viser du indsigt, at du er trendy og at du har lommen fuld af guld. En frankfurter vil til hver en tid hive en date i land. Så hvis du er selvsikker og har personligt overskud, er frankfurteren lige pølsen for dig. Pølsernes Cran cru. Røde pølser: Fest og farver-pølsen. Pølsen er god som en starter, en isbryder. Hvis man har svært ved at komme i gang med pølserne, er dette et godt sted at starte. Den røde pøle er tit omgivet af meget had og foragt, men i bund og grund har vi alle gode minder om den røde pølse fra diverse børnefødselsdage. Og kært barn har mange navne; nissearme, skoldet svømmer eller død indianer – listen er lang, og den røde pølse vil, om man elsker det eller ej, vække den indre barne-pølse-føl’se. Den røde pølse anses også som den eneste politisk orienterede pølse; kommunist og arbejderpølsen. Hvis de gamle røde faner stadig hænger på væggen fra gymnasietiden, og du stadig render rundt i en laset OD- eller ungdomshusbluse, så er den røde pølse lige dig. Hvis du ses med en rød pølse i hånden anses du enten som nostalgiker eller som kommunist og frontløber indenfor en venstreorienteret organisation. Den røde pølse er konserveret med ascorbin, hvilket gør at den indeholder C-vitaminer. Bockwurst i glas: Bockwurst er endnu en tysk klassiker. Her har I B.S. Christiansen-pølsen, en surviver, en allround pølse. På grund af konserveringslagen, som bockwursten er lagret i, kan den holde sig i mange år og er derfor den foretrukne, når der skal bestiges bjerge, passeres indlandsise eller ved anden vildlife aktivitet i det hele taget. Dette er virkelig pølsen for dig, der vil signalere friluftsliv og adventure. Bockwursten er fremragende i diverse retter og lagen, som bruges til konservering er en udmærket fond til fremstilling af diverse saucer. Pølsefonden er dog for de øvede pølsespisere, men en eksklusiv delikatesse, det er den. Vi håber, at du nu har fundet din personlige pølse eller er begyndt jagten på den. Pølsen er ikke bare cocktail- og kyllingepølser. Pølser er en hel verden af gastronomiske lækkerier, en hel verden af nydelse.

MATIVE NYDELSE ”Med frankfurteren i hånden viser du indsigt, at du er trendy, og at du har lommen fuld af guld.”

Frankfurter med kulhydrater

CurryKing

tilbehør:

HUSET

- LUKNINGSTRUET

KULTURINSTITUT

Siden sidste efterår har Huset i midten af Århus været omdrejningspunkt i en politisk strid. Delfinen har søgt nogle svar på, hvad der ligger bag, samt hvordan fremtidsudsigterne ser ud. ord + billede > marc grønlund

Århus Kommunes kulturpolitiske dispositioner har igennem den senere tid været mere synlige end normalt, hvilket både har kunnet registreres i presse- og gadebilledet. Kulturcenteret Huset mistede sidste år sit drifttilskud som følge af byrådets budgetforlig og har været lukningstruet lige siden. For nærværende (juli) ser det ud til, at Huset lukker med udgangen af august måned, hvor stedet tilmed vil kunne markere sine indtil videre 35 leveår på Vester Allé 15. Disse omstændigheder har medført utallige protester i form af demonstrationer og underskriftsindsamlinger, ligesom en ny brugerforening for Huset har set dagens lys, etableret med det formål at sørge for, at Huset kan overleve den truende lukning. Delfinen har taget en snak med foreningens forkvinde Tina Hummelgaard.

Hvad er med til at gøre Huset til et vigtigt sted i Århus? ”Huset er kreativitetens vugge i Århus, alle folk har mulighed for at komme her og udforske deres kreativitet, hvad enten man er amatør eller halv-professionel. Det er måske ikke lige til at se, hvad stedet har rummet, men vi er ved at udforme et CV for Huset, som viser hvor mange kunstnere, der rent faktisk har haft deres gang i Huset. Det vil være et dødsstød for kulturens vækstlag, hvis Huset lukker, hvilket både teaterfolk og musikere i byen har meldt ud, eftersom de gør brug af Huset i vid udstrækning, og en lukning vil stække deres udfoldelsesmuligheder unødigt. Huset har altid været en medaktør i byens kulturliv. Mange projekter muliggøres, fordi man kan komme her og lave sine ting billigt. Rent principielt mener jeg at kommunen burde have råd til at ofre de penge, det koster at drive stedet, for det er alle byens borgere, der kommer her. Der kommer bl.a. en del indvandrere, som også har deltaget i protesterne mod lukningen. Stedet har en rigtig god profil i etniske miljøer. Flere siger, at det er det eneste sted, hvor de har oplevet ægte integration, for her kommer man rent faktisk på tværs af sprog og forskelle, idet kunsten og kulturen er udgangspunktet for samtalen, og ikke hvor man kommer fra. Den beslutning, som byrådet har taget, mener jeg, er udtryk for en meget fattig kulturpolitik, hvor man vil have folk til at være passive tilskuere i stedet for aktive deltagere. Jeg vil gerne se på kunst, men jeg vil også gerne være med til at skabe den. Hvis ikke man vil støtte vækstlaget, hvor skal de næste års kunstnere og kultur så komme fra?” Hvor konkret et tab vil det være? Findes Husets tilbud ikke andre steder?

6 // 7

d e l f i n e n

Tina Hummelgaard

”Der findes et par mindre værksteder rundt i byen, men intet der kan sammenlignes med Huset. For de fleste hernede er der ikke andre steder at gå hen.

I de seneste par år har det dog været planen, at Huset skulle flytte, fordi man havde planer for den nuværende adresse. Flere ville ikke flytte, men personligt er jeg ikke sentimental omkring mursten, det ville være fint at flytte og få noget bedre plads. Det er indholdet og den synergi, som stedet skaber med åbne værksteder, som er vigtig at fastholde. Men pludselig fik vi så taget vores driftstilskud. Jeg synes simpelthen, det er en eklatant svinestreg. Tilsyneladende vil man ombygge Huset til musikværksted, men der er få fra musikmiljøet, som bakker op om denne ide, eftersom stedet ikke er videre egnet til musik. Således regner man med at skulle bruge over 30 millioner på at udbygge Husets nuværende rammer, hvilket gør det lidt paradoksalt, at man åbenbart var nødt til at spare 4,6 millioner på Husets drift. Flere politikere har så fremført, hvorledes der er forskel på drift og anlæg, men det er jeg simpelthen så træt af at høre på, for det drejer sig om en vilje til at videreføre det her sted. Huset har 100.000 brugerbesøg om året, hvilket gør 4,6 millioner i drift til småpenge. Udgangspunktet for spareforliget har så været, at Husets værksteder skulle flyttes til beboerhusene, men kommunen har end ikke taget kontakt til beboerhusene endnu, selvom der i forliget er sat penge af til

RUET ITUTION I ÅRHUS

dette. Så det virker mest af alt bare som noget, de har sagt, for at undgå en storm, hvilket ikke er lykkedes.” Men er et sted som Huset noget, vi som borgere burde forvente, at der er i en by? ”Ja, det synes jeg da, byrådet siger selv, at de vil have en kulturelt stærk by, det får man jo ikke ved at lukke sådan et sted. Det virker helt forfejlet, at vi i et rigt velfærdssamfund ikke har råd til at sørge for, at der er et bredt dækkende kulturhus, som støtter byens kulturliv. Den officielle forklaring har været, at man var nødt til at spare, men efterfølgende er det kommet frem, at kommunen ikke mangler penge, tværtimod. Det virker derfor som en meget bevidst beslutning at ville lukke Huset, og vi havde ikke mulighed for at gøre indsigelse. I en vis forstand har demokratiet spillet fallit, for vi har ikke kunnet få svar på, hvorfor man holder fast i besparelserne, selvom de har vist sig unødvendige. Jeg fik brev fra borgmesteren for knap en måned siden, hvor han refererede til ’omlægningen af Huset’, men reelt er der jo tale om en nedlæggelse. Det er rent hykleri, når kommunen snakker om medbestemmelse og borgerindflydelse. Vi har afleveret over 40.000 underskifter, som blev indsamlet på 20 dage, og har intet hørt. Vi inviterede byrådet herned til en nytårskur, så de rent faktisk kunne se stedet, men der kom kun et par stykker, det synes jeg ikke er at opføre sig ordentligt. De lukker et sted uden at have kendskab til, hvad det er. Der skal meget snart ske noget, hvis Huset skal reddes, men jeg har mistet enhver tiltro til politikerne, for det her har ikke noget med besparelser at gøre, det handler om at holde et forlig, samtidig med at flere åbenbart synes, at Huset er en uvæsentlig kulturinstitution. Det væsentlige ved Huset er, at det er åbent for alle, uanset om man kommer fra Århus eller ej, det er her mangfoldigheden bor.” Hvad vil der ske i den nærmeste fremtid? ”Vi håber på at kunne samle 300.000 ind og få foreningen registreret som fond, for derved at sørge for at Husets inventar i det mindste ikke bliver spredt for alle vinde. Vi planlægger at afholde en støttekoncert til efteråret, og håber at få endnu flere medlemmer, som kan deltage i kampen for Husets overlevelse. Vi kan så håbe på, at byrådet på et tidspunkt indser, hvad de har gjort og fortryder deres beslutning, sådan at Huset kan leve videre, enten hvor det er nu eller på et helt nyt sted.”

Der kan kun opfordres til, at man besøger Huset, mens det endnu består, for dermed at danne sig et indtryk af, hvad byen er i færd med at miste. Til efteråret er det muligvis for sent. Se mere om Huset på: www.huset-aarhus.dk

   ord > gordon romfod illustration > mikkel smidt maltesen

På Det Teologiske Fakultet er der meget støvet. Dette skyldes, at bøgerne og alle biblerne er meget gamle. Teologistuderende kommer fra Thy og er ofte enten indremissionske, pinsemissionske eller bare fundamentalistisk kristne. De drikker ikke alkohol (med undtagelse af altervinen) og deres idoler er Jesper Langballe og Tove Fergo. Udtrykket er en udpræget unisex-stil: Både hanner og hunner bærer fodformede sko eller sandaler og fjällräven jakker og –tasker. De kører altid på cykel, men da de er ved at få baghjul af muslimerne, er de begyndt at gå igen. Når de er færdige med studiet, tager de fleste tilbage til Vestjylland for at prædike hver søndag for de 3-5 tilskuere, der er tilbage i den lokale kirke.

Humanisterne er et meget dovent folkefærd. De har kun to forelæsninger om ugen og bruger resten af tiden på at drikke øl og ryge bong. De gør en dyd ud af at bruge milliarder af skattekroner på ubetydelige ting som at læse romaner, lege med kameraer, klatte med maling, spille på guitar, snakke moral og tale tysk. Deres hår er langt og for det meste ret fedtet; for hannernes vedkommende fordi de tror, at de derved ligner Liam Gallagher eller en anden rock star – for hunnernes vedkommende fordi det tilføjer et tilpas laid-back bidrag til bedstemor-lookets blomsterkjoler. Fodtøjet er typisk gennemhullede Converse All Star, hvor den oprindelige farve er uidentificerbar pga. sidste års mudderbad på Roskilde festivalen. Alternativt bruges udtrådte sandaler fra den nærmeste genbrugs eller gamle militærstøvler. Dem fra Medievidenskab prøver nogen gange at skille sig ud fra den humanistiske flok – ofte ved at bære et par smarte briller eller sko til over 1000 kr. – men i virkeligheden afviger de ikke synderligt fra resten på Det Humanistiske Fakultet, idet de også altid har en termokande med i rygsækken. Når de humanistiske studerende efter mange udskudte eksaminer (og en orlov eller to) endelig bliver kandidater, er det normalt at de bruger de følgende 3-5 år på dagpenge. De skal nemlig bruge tid på at tilpasse deres excentriske færdigheder til den virkelige verden. Nogle bliver også gymnasielærere, men oftest er humanistiske kandidater svære at få øje på i samfundet.

20 // 21

d e l f i n e n

På det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet er de medicinstuderende i overtal. De lider tit af storhedsvanvid, fordi de har et ’license to cut’. Trods de hvide træsko er det på medicin-studiet, man finder de vildeste fester. Dette skyldes, at de har ubegrænset adgang til finsprit og andre euforiserende stoffer. En følgesygdom, man får af at studere medicin, er hypokondri – og medicinere går derfor tre gange så ofte til læge som andre studerende. Fag som Matematik, Datalogi og Kemi er præget af et rekordstort fra-

  

    

vær af kvindelige studerende. Noget kunne tyde på, at en så dårlig smag i sko kan skræmme de fleste hunkønsvæsner væk. Man ser ofte hvide sokker i sorte tennissko – gerne kombineret med en hårpragt som en mikrofon i blæsevejr. Disse studerende er dog så gode til at fordybe sig, at de får gået skoene til og ender med at le sidst.

Samfundsvidenskabelige studerende er en blandet ﬂok. Juristerne er dem, vi hører mest om, da de er længst fremme i deres sko, som typisk er et par Manolo Blahnik- eller Jimmy Choo stiletter. I den anledning er der rullet en rød løber ud i deres kantine. Hannerne går altid i jakkesæt. Jurister anvender oftest de godt 4000 kroners SU på aktiehandel, da deres forældre i almindelighed er meget velhavende. De bruger det meste af deres tid på at udtænke planer for, hvordan de kan tjene flere penge på mennesker i nød, og deres albuer er desuden meget spidse i forhold til gennemsnittet. Økonomi og samfundsfag repræsenterer gennemgående den mere nørdede del af det samfundsvidenskabelige fakultet. Vi har her at gøre med matematikduksene og elevrådsformændene fra gymnasiet, som drømmer om at blive direktører eller statsminister. Økonomerne prøver til tider at efterligne juristernes udtryk, men ender ofte i en halvhjertet yuppie-stil med udtrådte Prada-sko og logo-trøjer.

Handelshøjskole-folkene er der ikke grund til at skrive så meget om – men man kan grundlæggende kalde dem bistands-jurister, da de deler samme værdier som de jurastuderende, uden at de i praksis kan leve op til dette materielle livssyn. Deres sko koster i gennemsnit 2-3000 kr. mindre end juristernes, og de tror på, at lykken er at blive rig.

SYV, NI, TRETT

7-trins-skalaen overtager pr. 1. august 2007 1 alle danske uddannelser. ord > julie rokkjær birch Allerede sidste år trådte en ny ordning i kraft på de gymnasiale uddannelser. Det drejede sig om en helt ny karakterskala. Nu er turen også kommet til universiteterne. Fra d. 1. august vil den såkaldte 7-trins-skala have erstattet 13-skalaen på alle videregående uddannelser og udbudte uddannelser i øvrigt. For mange er forvirringen stor. Hvorfor er en ændring nødvendig, hvorfor netop dette alternativ, og hvad bliver der af 9og 13-tallene på afgangsbeviset? Konkurrencedygtige karakterer Globaliseringen har længe haft sit indtog på uddannelsesinstitutionerne i takt med, at flere og flere studerende kombinerer deres uddannelse i Danmark med uddannelser i udlandet. Såkaldte ’parallelforløb’, som gennemføres ved et eller flere universiteter i udlandet, kan godkendes som meritforløb og ækvivalerer altså et dansk uddannelsesforløb. Men samtidig er den studerende omfattet af de regler, der gælder for de udenlandske universiteters uddannelse – dette gælder også optagelseskaraktererne. Hidtil har det været vanskeligt at sammenligne den danske 13-skala internationalt. Og det er det så omstridte 13-tal, der volder problemer. 13 er i Danmark en ’undtagelseskarakter’, som kun gives for den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation. Derfor ligger danske studerende i internationale øjne lavere med få topkarakterer. Og mange steder i udlandet er det netop sådan, at man kun kan optages på en uddannelse, hvis man har topkarakterer. I Europa omregner man karakterer efter ECTS-skalaen, som er en del af Bologna-processen, og som har syv trin: A, B, C, D, E, Fx og F. Disse kommer til at stå sammen

7-trins-skalaen : ECTS : 22 // // 23 23 22

dd ee ll ff ii nn ee nn

med karaktererne, A=12, B= 10 osv. Det er derfor med 7trinsskalaen blevet nemmere at sammenligne danske og europæiske karakterer. Og på trods af springet fra 10 til 12 på 7-trins-skalaen, er 12 ikke anset som en undtagelseskarakter, som 13-tallet var det. Det burde altså nu være enklere for danske studerende at blive optaget på udenlandske uddannelsesinstitutioner og have udenlandske og danske eksamensresultater stående på samme eksamensbevis.

Kritikpunkter Optaget på udenlandske universiteter er den væsentligste grund til ændringen i karakterlovgivningen. En anden og mere uklar årsag er den, at 13-skalaen har været benyttet meget forskelligt fra fag til fag og fra uddannelse til uddannelse. Det har således været svært at vurdere den enkelte studerendes kompetencer uden at kende til de forskellige uddannelseskulturer. Derfor er definitionerne af de 7 trin særdeles absolutte i forhold til 13-skalaens mere relative estimeringer. Der har været heftig debat omkring netop dette forhold ved 13-skalaen, og på undervisningsministeriets hjemmeside skriver Peter Erling Nielsen, studieleder på økonomistudiet ved Københavns Universitet at: ”der kan iagttages mistænkelige forskelle i både karaktergennemsnit og –fordelinger”, og at der ”samtidig har været kraftige opadglidninger i de gennemsnitlige karakterer.” Et kritikpunkt i forbindelse med den markante trindifferentiering i 7-trins-skalaen er dog den, at karaktererne synes at miste deres formative, pædagogiske formål. 7-trinsskalaens middelkarakterer: 4 og 7 er langt fra hinanden, såvel i deres absolutte definitioner som rent numerisk. Man kunne frygte, at dette forhold og de

manglende alternativer vil skabe en meget ensidig karaktergivning – med 7-tallet som hovedperson – som fjerner det indlæringsmæssige udbytte i det at få en karakter. En brat opvågnen Der er ikke tvivl om, at uddannelsessystemet har trængt til et ansigtsløft med hensyn til karaktergivning. 13skalaen har klare indlæringsmæssige fordele, men er ligeså forældet set i lyset af globaliseringen. Men man kan undre sig over den direkte omskrivning af et rent europæisk system: ECTS-fordelingen, når de studerende som bekendt valfarter til alle verdens yderpunkter. De manglende gradueringsmuligheder og bundkarakteren -3 signalerer endvidere i manges øjne demotiverende konsekvenser. Bertel Haarder selv udtaler: ”Det er altså min holdning, at hvis man virkelig har sovet så meget i timen, at man får -3, så er det nok også meget godt, at man får en brat opvågnen”. Én ting er sikkert: nuværende studerende behøver ikke frygte for, at deres 13taller på afgangsbeviset forsvinder og erstattes af 12-taller. Overgangsordningen er sådan, at på alle eksamensbeviser udstedt d. 1. september 2007 eller senere konverteres karakterer givet efter 13-skalaen til karakterer efter 7-trins-skalaen. Men for konverterede karakterer skal karakteren efter 13skalaen også fremgå af beviset. Gennemsnitskvotienter beregnes fremdeles på baggrund af karaktererne fra 7trinsskalaen. En brat opvågnen eller ej, 7-trins-skalaen er nu den uigenkaldeligt gældende karakterskala. Held og lykke

12 10 7 4 02 00 -3 A B C D E Fx F

-3

TTEN?

2007 13-skalaen på

Stakkevis af viden

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

slavisk • 10 gives for den fortrinlige præstation = 10 på 13-skalaen

Studenternes Hus Ndr. Ringgde 3 8000 Århus C. tlf 86194522 slavic@stakbogladen.com www.russianbooks.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

• 7 gives for den gode præstation = 8 og 9 på 13-skalaen

naturfag

• 12 gives for den fremragende præstation = 11 og 13 på 13-skalaen

• 4 gives for den jævne præstation = 7 på 13-skalaen • 02 gives for den tilstrækkelige præstation = 6 på 13-skalaen

• 00 gives for den utilstrækkelige præstation = 03 og 5 på 13-skalaen

Matematisk Institut Bygning 1530 tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-torsdag 10.00-16.00 fredag 10.00-15.00

• • • • • • • • • • • • • • • • • • •

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater og hæftema skiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

I stakbogladen kan du • • •

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

Nudansk ordbog incl. CD-Rom før kr. 399,nu kun

• -3 gives for den ringe præstation = 00 på 13-skalaen

med den.

stakbogladen sælger bl.a.

10 stk. standard blokke A4 linier ell. tern

149,-

kr.

Begrænset antal

Husk din nye studiekalender!

Studiekalender med 2 dage pr. side kr. 29,95 Studiekalender med 1 dag pr. side kr. 34,95

70,The New International Webster’s Comprehensive Dictionary of the English Language. Encyclopedic edition 1946 sider kun kr.

179,95

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur

Stakbogladen A/S Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. Tlf 86128844 Fax 86209102 e-mail: books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

FÅ DIG E

Studenterliv er mere end bøger fra 9-16. Kend de fem fede fritids la dolce vita som studerende. ord > irene berg sørensen billede > udlånt af Studenterhus Århus og AUS Studenterhuset Studenterhus Århus er de studerendes kulturhus, spillested og fredagsbar. Her finder du alt fra bluffguides

Studenterpolitik Universitetets organisation og den studenterpolitiske indflydelse kan være en hård nød at knække for nye studerende – og er det stadig for mange, som nærmer sig enden på studierne. Det er som regel dem, der engagerer sig, som forstår mest af det hele, og faktisk er der i Danmark rigtig gode muligheder for som studerende at få indflydelse på, hvordan tingene foregår på ens eget institut og mere overordnet på universitetet. Organiseringen af studenterpolitik varierer fra studie til studie. Nogle steder har man flere studenterpolitiske organisationer med eksempelvis borgerlige og mere venstreorienterede politikker som eksempelvis på Jura. Andre steder har man bare ét fagudvalg som eksempelvis på Historie. Man kan også vælge at engagere sig i studenterpolitik uden at engagementet har rod i ens eget studie. Der findes fire store ”partier”, som beskæftiger sig med den generelle politik på Aarhus Universitet. I øjeblikket er Studenterrådet valgt til at repræsentere de studerende i universitetets bestyrelse.

Pakhuset er studenterhusets bar og spillested. Det kan rumme op til 450 gæster og har byens længste bar.

– fede foredrag med hurtig og imponerende viden om eksempelvis Mellemøsten - til koncerter med Murder og Utah i husets spillested Pakhuset. Pakhuset kan rumme ca. 450 festende gæster og tilbyder favorable øl-priser til studerende, som er medlemmer af studenterhuset. Et medlemskab koster 105 kr. om året og inkluderer også rabat på indgangen til de fleste arrangementer. Studenterhuset er derudover et samlingssted for de mange frivillige i huset, som har meldt sig som bartendere, arrangører af events, PR frivillige, frivillige i udvalget for de internationale studerende eller som tilrettelæggere i musikudvalget. Studenterhus Århus Nordhavnsgade 1 8000 Århus C (Toldboden på havnen) Læs mere på studenterhusaarhus.dk 24 // 25

d e l f i n e n

Læs mere på: Frit Forum - socialdemokratisk funderet studenterpolitik: fritforum.dk Konservative Studerende: dks.dk Liberale Studerende: studliberal.dk Studenterrådet (har intet partipolitisk ståsted, men er en interesseorganisation): sr.au.dk Studentermedier På Aarhus Universitet sørger en lang række studenterblade, en studenter TV station (UTV) og studenterradioen for, at du har fingeren på pulsen i det århusianske studenterliv. Studentermedierne er produceret af- og til studerende, og du har derfor rigtig gode muligheder for at få din historie i medierne. Hvis du har lyst til at snuse til et liv som reporter, layouter eller tekniker, så er studentermedierne også et godt sted at begynde. Ligesom alt andet frivilligt arbejde så er lønnen på studentermedierne lig med følelsen af at gøre en forskel og have indflydelse blandet med en masse sjove fester. Derudover er

G ET LIV!

ede fritidssyssler og kom godt i gang i det nye semester med

en indsats på studentermedierne en rigtig god start på et studenterliv med et socialt netværk på universitetet, som når ud over dit eget studie. Kontakt din egen institutavis eller en af de følgende studentermedier, hvis du vil være med til at sætte dagsordenen på Aarhus Universitet. Delfinen: delfinen@sr.au.dk Studenterradioen: post@aarhusstudenterradio.dk UTV: aarhus@utv.dk Studentersport Mens du træner hjernen med tunge teoretiske bøger, går din krop i forfald pga. af inaktivitet, lange og mange eksamensperioder med cola og junk food plus den aldring, der sker fra dit første studieår til det sidste. Hvis du håber på at have den nogenlunde samme lækre krop som i gymnasiet, når du engang skal ud og have drømmejobbet, så er du nødt til at bruge noget tid i Aarhus Universitets-Sport. Her kan du spille håndbold, volleyball, fodbold, gå til roning, svømning, jagt, gå i motionscenter, danse ballet , fægte og meget andet. Aarhus Universitets-Sport står også for en række arrangementer som for eksempel en årlig skitur og idrætsdag (i år den 14. september i Uniparken). Læs mere på aus.dk Fredagsbaren, Unibaren og Eforen Fredagsbaren kræver ikke nærmere introduktion. Den lærer de fleste at kende af sig selv. Et rigtig godt alternativ til den ugentlige fredagsbar på studiet er at tage på en ”tour de fredagsbar” med sine holdkammerater og gå fra fredagsbar til fredagsbar på Campus og opleve stemningen på de andre studier. Unibaren er universitetets studenterbodega. Den har et kæmpe udvalg af specialøl med tilhørende rigtig god service, hvilket har resulteret i, at unibaren er blevet prisbelønnet af Danske Ølentusiaster med et sølvmærke. Eforen er kollegierne i Uniparkens bar. Men det afholder ikke universitetets andre studerende fra at drikke sig endnu mere stive her efter en våd fest på studiet. Eforen er aldrig langt væk og er lig med den sidste chance for 10 shots for 100 kr. og den sidste chance for scoring, hvis ikke det lykkes til festen. Er man enten æstetiker, afholdsmenneske, romantiker, små-snerpet eller foretrækker man intellektuelle samtaler og anerkendt alternativ musik, så bør man holde sig langt væk fra dette sted.

Jysk Akademisk Fægteklub er også i år repræsenteret på idrætsdagen den 14. september.

Pensum Bør ikke fylde mere end 80 % af studenterlivet og ikke mindre en 50 %….. Lad det ikke tage overhånd og nyd din studietid.

IDRÆTSDAG I UNIPARKEN

Kom til fægtekonkurrence, rid på en rodeotyr, drik en fadøl og hep på ”Søstrene” fra Sygeplejerskeskolen. ord > irene berg sørensen Et lille rundt og grønt frøhovede på størrelse med en tennisbold ligger i din hånd. Den lille kajkage ser på dig med bedende øjne i håbet om, at du er den nådig. Men nej – du vil vinde! I det næste øjeblik flyver den igennem luften, hvorefter den kort tid efter tvinges mod jorden af tyngdekraften og splatter ud ved kollisionen med den hårde jord under græsset. Du befinder dig i Uniparken til den traditionelle Kaj-kaste-konkurrence, som er en del af den årlige idrætsdag – i år fra kl. 14.00 til 17.00 med fredagsbar og efterfølgende semesterstartsfest. Udover de lidt specielle konkurrencer, såsom sværdkamp eller kæmpeskak, så er der også mere traditionelle idrætsgrene repræsenteret til idrætsdagen. Man kan tilmelde sig selv og sine kammerater til holdsportsaktiviteter som for eksempel hockey, håndbold, fodbold og campus-stafet, men man kan også møde op selv og deltage i diverse aktiviteter uden forhåndstilmelding. Der vil desuden være mulighed for at nyde kolde fadøl i en af barerne, som i dagens anledning er stillet op i Uniparken. 10.000 studerende i Uniparken Aarhus Universitets-Sport (AUS) er arrangøren bag idrætsdagen, som hvert år tiltrækker ca. 1.500 deltagende studerende og ca. 4000 tilskuere. I år er arrangementet slået sammen med Studenterrådets semesterstartsfest, og derfor tror Thomas Højn, statskundskabsstuderende og idrætsdagsansvarlig i AUS, at festlighederne i år vil inkludere ca. 10.000 studerende fordelt over hele dagen og til festen om aftenen. Deltagelse i idrætsdagen er for alle de studerende i Århus og ikke kun universitetsstuderende. Thomas Højn fortæller, at blandt andre festforeningen ”Søstrene” fra Sygeplejerskeskolen i Århus og de handelshøjskolestuderendes forening ASB Sport er blandt udfordrerne, og hvis det bliver, som det plejer, så vil en del hold møde op i krea26 // 27

d e l f i n e n

tive spillerdragter, og der er derfor både lagt op til hård konkurrence og studentikos underholdning. Det sociale er i centrum Arrangøren AUS er en paraplyorganisation, som har en lang række studenteridrætsforeninger som medlemmer, som bl.a. står bag mange af aktiviteterne på idrætsdagen. Også mere løst tilknyttede foreninger er repræsenteret denne dag, og i år deltager også Århus Bordfodboldforening, der medbringer de helt rigtige Bonzini-borde, så deltagerne kan konkurrere på de mest optimale betingelser. Det er AUS’s formål at sørge for, at studenteridrætsforeningerne har gode forhold i Århus men også at gøre de studerende opmærksomme på deres eksistens bl.a. ved hjælp af den tilbagevendende idrætsdag, fortæller Thomas Højn og tilføjer: ”Det at være fysisk aktiv og have et socialt liv udover at gå i byen fredag aften er utrolig vigtigt for at have et sundt og varieret studieliv.” Thomas Højn siger, at fredagsbarer og fester er en rigtig vigtig del af det sociale liv på universitetet og vil således ikke promovere studenteridrætten som et helligt alternativ men blot som et af de mange udbud af sociale aktiviteter i studenterlivet. Udover det sportslige, så er de sociale aktiviteter i centrum i de århusianske studenteridrætsforeninger. ”Når man kommer et sted, hvor folk gider at lave noget sammen, så er det sådan set lige meget, om det er med en øl i hånden eller ej”, siger Thomas Højn og understreger således, hvor vigtigt det sociale aspekt er for AUS. Til Studenterrådets semesterstartsfest om aftenen den 14. september har Aarhus Universitets-Sport deres egen bar, hvor man kan få lov til at prøve kræfter med en rodeotyr, hvis man stadig har kræfter tilbage.

FAKTA Kajkage: Konditorkage som består af en makronbund med en lyserød crememasse omgivet af en grøn marcipanmasse. Bonzini: En fabrik som siden 1950´erne har produceret fodboldborde af høj kvalitet, da man på grund af korkbold, linoleums spilleplade og afrundede fødder på aluminiumsspillerne har en eminent kontrol med bolden.

MEDLEMSKLUBBER I AUS Badminton Basketball Bridge Dans Fodbold Fægtning Gymnastik Håndbold Jagt Roning Skak Skydning Svømning og vandpolo Volleyball Derudover er en lang række århusianske idrætsforeninger tilknyttet AUS. Læs mere på aus.dk

Studenterrådets Studiestartsmesse 2 0 10. - 12. september 0 kl. 10 - 16 i Aulaen på Aarhus Universitet 7

Mød:

- Linie 888

Besøg familien før den besøger dig!

125 KR.

Ta’ bussen - linie 888 Få stop – hurt igt frem www.xbus.dk

ÅRHUS- KØBENHAVN Vejen til en god karriere

for studerende mandag-torsdag

· www.linie888.dk

Universitetsstudier i Australien, New Zealand, og USA

www.aarhusteater.dk www.svalegangen.dk www.entrescenen.dk www.gruppe38.dk

ion Informat ram på og progdanmark.dk Mandag d. 10. september, w.eduww Århus Universitet (“studiestart”) Nordre Ringgade 3 Århus Tlf. 70 20 28 24 • www.edu-danmark.dk Kl. 10.00-12.00

Frederiksbjerg Afdeling • Frederiks Allé 43 • tlf. 7022 8043 www.sparostjyl.dk

Telemarketing

Kr. 100,- for 14 dages prøveperiode

BLIV GRATIS MEDLEM MENS DU STUDERER

 Intet oprettelsesgebyr  349,-/md.  Prøveperiode

“ TM Pa r t ner er en arbejdsplads, hvor det sociale liv er helt i top.” – Kamilla, salgskonsulent i TM Partner

Berlingske

LÆS MERE PÅ WWW.STUDERENDE.NU

Træning til super pris STAND nr. 4 Mejlgade 3, tlf. 79 24 70 01 Bruun’s Galleri, tlf. 79 24 70 02

UNGE OG STUDERENDE

Ecuadorfra 6.622· Tokyofra 6.755· Jakartafra 6.515· Argentinafra 7.055· Singaporefra 5.995 Rio de Janeirofra 6.365· Jorden rundtfra 8.490

Besøg os på stand nr. 26 og hør mere …

www.jysk-rejsebureau.dk

Århus 8618 2488 • Kbh 3311 1616 Aalborg 9812 3336 • Odense 6312 1216

Mød os på Studenterrådets Studiestartsmesse 2007

www.zap-in.dk

kUnSt & FIlM Kultur

MR. BROOKS Instruktør: Bruce A. Evans Medvirkende: Kevin Costner, Demi Moore, Dane Cook, m.fl. Wauw, den skal lige fordøjes, før jeg kan forholde mig til verden igen. Mr. Brooks er en flot psykologisk skildring af en succesrig fabrikant med en gruopvækkende afhængighed. Han er nødt til at slå ihjel. Og han er en virtuos til det, han gør. Han kæmper en opslidende og splittet kamp med sig selv i bogstaveligste forstand, da han er udstyret med et diabolsk alter ego. Som en indre Mr. Hyde, nærgående, spydig og fuldendt modbydelig (på den fede måde) pirrer og vejleder han Mr. Brooks med et skræmmende vid. Desuden leverer han sin hjælp med et afvæbnende skarpt humoristisk bid. Mr. Brooks forsøger desperat at holde sin familie lykkeligt uvidende om hans dystre anden side. – Det er svært ikke at leve sig ind i hans kamp for at bevare et normalt liv. Hvordan ville jeg tackle den udfordring?

Begivenhederne tager fart, da Mr. Brooks ved tilfældighedernes spil ufrivilligt får sig en ”lærling”, og tvinges ud i forhastede handlinger. Nettet strammes, da en ung, intelligent og meget vedholdende kvindelig kriminalbetjent sætter sig for at opspore ham. Pludselig har han ikke længere sin vante kontrol over situationen. Alt i alt et sjældent indblik i et plaget menneskes psyke, som får en til at fundere over, hvor mørk den kan være.

Man splittes uværgeligt mellem sympatien for hans kamp og væmmelsen ved hans handlinger; befriende at få rusket op i sit vante heltebillede. Mr. Brooks er en af Costners store præstationer. Jeg kan kun give filmen min varmeste anbefaling. Men lad være med at se den, hvis du er i dårligt humør eller blot vil have let glad underholdning. Hvis du derimod er ovenpå og gerne vil udfordres og bære en kartharsislignende følelse ud af biografen, så skal du se den! Esben Rahr Gotfredsen

Foto: SF film

GOBELINER, KARTONER & SKITSER Bjørn Nørgaard Kartoner til Dronningens gobeliner Aros, indtil 9. september

ne, er udstillet. Vævningen tog adskillige år, og denne imponerende proces kan betragtes i den ene af de to korte dokumentarfilm på udstillingen. Men derudover, og måske snarere i højere grad end selve kartonerne, er det mest fascinerende ved udstillingen, Nørgaards skitser og tegninger, som ligeledes er udstillet. Dette er vel at mærke ikke fordi selve gobelinerne mangler, kartonerne er sådan set blot et andet materielt aspekt af selve værket, nej, tværtom er oplevelsen den, at udkast og skitser kan have en værdi i sig selv. Her kan ideerne bag, samt detaljer i skabelsen af værket betragtes, hvilket blotlægger lag og fragmenter i de færdigmalede kartoner samt ydermere giver tilskueren et indtryk af den kunstneriske proces, som ikke ellers er tilgængelig. Dette er afgjort det mest interessante aspekt, som står tilbage fra udstillingen. Processen kan til tider være mere givende at beskue end det færdige resultat eller produkt. Alt afhængigt af værket, kan mellemrummet mellem påfund og udførelse være en sindrig oplevelse, som har lige så meget at sige som det indrammede og

ikoniserede værk. Det færdige værks primat er som regel et resultat af præsentation og iscenesættelse. I udkanten af den endelige fremstilling kan proces og idé være en udfordrende oplevelse, hvor perfektion er bortvist til fordel for detaljerigdom og forestillingsevne. Hvad enten man står overfor gobeliner eller kartoner, er skitseringen i dette tilfælde så afgjort et bekendtskab værd, og vel at mærke ikke kun i kraft af det endelige værk. Om ikke andet kan man trave videre på Aros og se andre resultater af Nørgaards kunst gennem tiderne, hvor både skulpturer og hesteofring tilbyder endnu flere facetter af en proces og vision, som muligvis kulminerer med gobeliner, men som passende afsluttes med skitser og udkast.

Processen kan til tider være mere givende at beskue end det færdige resultat eller produkt

teGnekOnkUrrenCe

De meget omtalte gobeliner til dronningen, som Bjørn Nørgaard (samt en skare af malere, vævere og mæcener) stod bag for nogle år tilbage, er indirekte til stede på Aros for tiden. Det vil sige, at de malede kartoner, som dannede forlæg for selve vævningen af gobeliner-

HVEM VIL VINDE EN KASSE ØL? Det vil du, som enten elsker at tegne eller er vild med delfiner og finder,, at begge dele kan/skal/bør forenes i kreativ udfoldelse. Delfinen vil gerne have tilsendt en række kreative bud på en tegning, der indeholder en delfin i sit motiv, derudover er der frit spil. Inspiration kan evt. fås her på siden, eller ved at besøge toilettet på Studenterrådets gang..

28 // 29

d e l f i n e n

Så fat en pen eller andet tegnegrej og send os et bud, så vil vores ekspertudvalg sidde klar og bedømme det indsendte. Den flotteste tegning vil blive præmieret med en kasse øl. Sidste frist for deltagelse er den 20. september. Send til: delfinen@sr.au.dk

Marc Grønlund

Lars Erslev Andersen, Søren Hove, Morten Valbjørn Syddansk Universitetsforlag Det internationale samfunds smertensbarn, Mellemøsten, granskes gerne længe og vedholdende af så godt som alle afskygninger af intelligentsiaen. Analyser af forholdene i Mellemøsten regner da også ned over

BY AF GLAS Paul Auster Bearbejdet af Paul Karasik og David Mazzucchelli Forord af Art Spiegelman Forlaget Per Kofod

Efter at have genlæst Paul Austers By af glas i den nye tegneserieudgave havde forfatteren til nærværende anmeldelse et mareridt, hvor alt var mørkt, og han selv mistede evnen til at tale. Uagtet om dette har noget

GAFFAS KULTURKANON Henrik Tuxen Gaffas Forlag

På hælene af de meget omtalte kanoner, som er blevet overstrøget både kulturliv og skole igennem den senere tid, har Gaffa nu i form af Henrik Tuxens bog udgivet sit bud på en kanon for dansk rockmusik.

enhver interesseret. At de fleste stadig ikke rigtigt forstår, hvad der foregår, er kun et sørgeligt hint om, at verden enten er mere kompliceret end som så, eller at vi ikke gider at sætte os ind i sagerne. Den velskrevne lille bog Nye kolde krige i Mellemøsten forsøger dog at ruske op i debatten og formulere en ny vinkel på udviklingen i Mellemøsten. Igennem tre essays argumenterer forfatterne for, at regionen er på vej ud i en situation, der på mange måder minder om den kolde krig imellem USA og Sovjetunionen. På internationalt plan opbygger USA en stærk alliance med venligtsindede lande for at kunne inddæmme modstandere som Iran og Syrien. Dette komplementeres af en regional udvikling, hvor landene i Mellemøsten selv kæmper for at markere sig som toneangivende. Lars Erslev Andersen skriver engageret og levende om konteksten for hele denne udvikling, hvor ikke-statslige aktører som

BØGer

NYE KOLDE KRIGE I MELLEMØSTEN

Hizbollah i stigende grad formår at sætte dagsordenen og samtidig svække de mellemøstlige stater. Søren Hove går ned på regionalt niveau og viser, hvorledes den ellers så fortærskede Muhammed-krise kan bidrage til forståelse af bl.a. Saudi Arabiens rolle i et Mellemøsten under forandring. Morten Valbjørn rager op i konflikten imellem shia- og sunnimuslimer og påpeger, hvorledes denne konflikt i stor grad er opildnet af regimer, der kan bruge interne modsætninger. Hele balladen kunne let have endt som endnu en omgang snæver fag-fest, men reddes på målstregen af de tre forfatteres tydelige engagement og evne til at sætte ord på de ofte komplicerede problemstillinger. Mellemøsten er ikke lige til højrebenet og bliver det nok aldrig, men bogen illustrerer tydeligt, hvorledes der indenfor den danske forskning findes kræfter, som kan formidle udviklingen. Jonas Greve Lysgaard

med bogen at gøre, så er det en gribende og spændende historie om forfatteren Daniel Quinn, der pga. et telefonopkald kombineret med en særlig indlevelse i sin egen romanfigur, påtager sig en detektivopgave. Der er mange forvekslinger, forvirringer og forviklinger, som Quinn skal forsøge at udrede, og plottet fungerer lige så godt i den grafiske udgave som i den oprindelige bogform. Samtidig med at bogen er tro mod originalen, tilfører den nye udgave et ekstra lag i kraft af de flotte, rene og til tider direkte uhyggelige tegninger. Bogen er således både velegnet til den inkarnerede Auster-læser, der vil have mere ud af forfatteren, men den er også god som en hurtigt læst introduktion til Austers univers, som ikke kommer til at tage tid fra studierne. Mathias Vestergaard

Inklinationen herom er således den, at en kanon er et fint indslag, fordi man derved kan besinde sig på det bedste ved ens nationale kultur, her mere præcist den del af kulturen, som Gaffa mener at repræsentere; rockmusikken. Her kunne utallige indvendinger og hovedrystende kommentarer fremføres i forhold til selve kanoniseringens ideologiske suppositioner, Uanset intentionerne bag, indskriver man sit eget projekt i en reaktionær strømning, der ikke ligefrem er i tråd med den, tendentielt set, pluralistiske og rebelske rockmusik, men nuvel, lad os i stedet fokusere på den konkrete bog. Kvalifikationen af udvælgelsen er lidt overordnet, men på ingen måde skematisk, idet der både figurerer danskog engelsksprogede plader på listen. Efter en yderst kort

indledning præsenteres de tolv udvalgte plader i hvert deres kapitel. Der er i hvert afsnit en gennemgang af omstændighederne for udgivelsen, samt interviews med en eller flere af de medvirkende. Dette giver et fabelagtigt indblik i baggrunden for pladerne, både i forhold til historisk kontekst og musikalsk proces. Desværre mangler der så en tilsvarende kritisk stillingtagen omkring valget af både kunstner og værk. Fokus er overvejende på tilblivelsesprocessen, ikke på pladens relevans i en videre sammenhæng; det tages nærmest for givet, at de udvalgte plader er væsentlige, både dengang og siden hen. Men tilbage står ikke desto mindre en spændende fortælling om moderne dansk rockmusik med fokus på en række af dennes udøvere gennem tiderne.

PRESENT AARHUS FESTIVAL 2007 Der vil som led i festugen igen i år blive præsenteret et væld af koncerter i Ridehuset, når Present Århus omdanner stedet til et koncert mekka. Festivalen bliver holdt under hele festugens periode, og byder på alt lige fra dansk garagerock, Reggae soundclash, ny elektronisk musik til heavy metal. Hver genre har simpelthen sin egen dag. Både danske og udenlandske navne deltager i denne hasitigt voksende festival, som et par garvede danske eventmagere står bag.

For mere info: www.presentaarhus.com

OMtaler

Marc Grønlund

Kultur

¤ FORUNDERLIGE FORMATIONER ¤ ord > signe cecilie nørgaard jochumsen Vi er i hverdagen omgivet af meget, forskelligartet arkitektur, men ofte glemmer vi at lægge mærke til, hvad vi egentlig ser på. Først når noget fanger øjets interesse, fæstnes vores blik, og vi begynder at undersøge det, vi ser på, nærmere. Vores sanser skal vækkes - vi skal drages og rystes for at kunne bryde vores rutineblik. Det konstante behov for at blive overrasket og forundret er medvirkende til, at arkitektur i det 21.årh i højere grad end nogensinde skal være en unik sanseoplevelse af både fysisk og visuel karakter. Den geometriske strenghed, der har præget arkitekturen de sidste 50 år, er så småt blevet overtaget af naturens egen geometri, af langt mere nuancerede og komplekse formationer. Den fabelagtige formgiver, Frank Den canadiske arkitekt Frank Gehry har med sine 78 år været vidne til flere markante paradigmeskift i arkitekturhistorien og er selv forgangsmand for et nyt skred i arkitekturen. Som en af vor tids mest revolutionerende arkitekter har han formået at skabe formsprog, der rækker langt ud over de eksisterende arkitektoniske grundprincipper. Normerne udfordrer og bryder han gang på gang ved hjælp af sit specialudviklede designprogram Digital Projekt, der tegner, beregner og skaber. Dermed optimeres hele arbejdsprocessen, fra de første håndtegnede skitser til selve byggefasen. Programmet er udviklet med inspiration fra de avancerede styresystemer, som konstruerer fly, og dette højteknologiske redskab kan med sine avancerede programmer føre arkitekturen ind i en ny tidsalder, hvor den tredje dimension og den virtuelle verden bliver hovedværktøj. Frank Gehry´s gennembrud med Digital Project var ”Barcelona Fish”, som blev opført i forbindelse med OL i 1992. Denne overdimensionerede guldglinsende fiskekrop kunne aldrig være blevet realiseret uden brug af Digital Project, som muliggjorde de indviklede krumninger i bygningskroppen. Huset uden døre Fremtiden flytter ind når Århus næste år kan prale af at have arkitektur bygget af en af vor tids mest anerkendte og revolutionære arkitekter. Frank Gehry skal nemlig med sine digitale redskaber og revolutionerende ideer omformulere den tidligere officersbygning fra 1908 ved Århus Sygehus til et center for kræftpatienter og deres pårørende. Et omfattende projekt, som bliver udarbejdet i samarbejde mellem de danske arkitekter, CUBO A/S og Gehry Partners. Huset har allerede inden opførelsen fået tilnavnet Mikado på grund af de mange forskudte og umiddelbart tilfældige træsøjler, som bærer konstruktionen. ”Træpindene” går på kryds og tværs og giver bygningen et let udseende på grænsen til det ustabile, på trods af, at det er stabilt. Projektet bygger ifølge Gehry på en strategi om ”et hus uden døre”, som giver størst rumlig virkning og maximalt lysindfald. Huset for Kræftens Be-

28 // 29

d e l f i n e n

kæmpelse bliver endnu et af arkitektens grænseoverskridende projekter, hvor rum, konstruktion og form bliver sat på prøve.

rkitekten Frank Gehry kan opleves på helt nært hold, når Århus næste år vil kunne bryste sig af at have en bygning af den verdenskendte formgiver.

Frank Gehry, Guggenheim Museum, Bilbao

Verdensarkitektur i Århus I anledning af byggeriet til Kræftens Bekæmpelse har ARoS i samarbejde med Dansk Arkitektur Center skabt udstillingen ”Digital Project – Frank Gehry´s Vision”, som over sommeren sætter fokus på Frank Gehrys forunderlige og højteknologiske arbejde og kreative processer. Det er i øvrigt første gang, ARoS præsenterer arkitektur inden for museets vægge og dermed sætter fokus på arkitektur i en mere kunstorienteret kontekst. Derudover vises reproduktioner af flere af Gehry´s fabelagtige amorfe bygninger, Guggenheim-museet i Bilbao er en af dem; Et arkitektonisk værk, som synes mere skulpturelt end egentlig praktisk, selvom det langt fra tilfældet. Et af arkitektens mere aktuelle tiltag er projektet om at færdigbygge Gaudi´s La Sagrada Familia i Barce-

lona, der blev påbegyndt i 1883, men som aldrig er gjort færdig. Ved hjælp af Digital Projects 3D-modellering og nøje udregninger, kan de manglende dele genskabes ud fra Gaudi´s egne skitser. Vi kan se frem til, at kirken om få år endelig vil komme til sin fulde ret og slippe titlen som ”den ufuldendte kirke”. Med udstillingen på ARoS formidles Gehrys særprægede arbejde for offentligheden, og med bygningen for Kræftens Bekæmpelse vil dette arbejde kunne studeres på nært hold. God fornøjelse.

Frank Gehry, Fish, Barcelona

kan hold, bryste f den r.

klumme

kulturkalender ord > marc grønlund

POP REVO FESTIVAL 2007

16. august - 19. august, Studenterhus Århus Årets festival bliver kaldt for den mest ambitiøse indtil nu og skulle eftersigende byde på musik til både hjerne, dansesko og almindelig festlighed. Der er i hvert fald linet et væld af interessante navne op fra både ind- og udland.

SAMMENSURIUM FEAT. MICHAEL BLAKE 20. august, Studenterhus Århus

Den lokale jazz-trio Sammensurium optræder denne aften sammen med den canadiske saxofonist Michael Blake, som i en dansk sammenhæng desuden spiller sammen med Blake Tartare. Der er dømt skæve jazz rytmer og svingende beats på studenterhuset, så trop op og nyd international musik for en symbolsk pris.

THE HISTORY BOYS

29. august - 29. september, Århus Teater På en engelsk kostskole forbereder otte drenge sig til universiteternes optagelsesprøver. Oprindeligt et prisbelønnet engelsk teaterstykke, nu omsat til en dansk scene.

ÅRHUS FESTUGE

31. august - 9. september Så er der endnu engang ti dages festuge i det meste af Århus, i år sker det under temaet ”I bevægelse”.

THE POLICE

1. september, Vestereng Efter en lang pause har et gammelt band fundet sammen igen og er taget på come back tour.

MISCHA KUBALL LIGHTCOMPLEX

1. september - 11. november, Århus Kunstbygning Århus Kunstbygning arrangerer en stor udstilling med den anerkendte lys- og mediekunstner Mischa Kuball. I forbindelse med udstillingen er der planlagt flere koncerter med ny elektronisk musik samt workshops og foredrag.

SUPPE, STEG OG POESI

3. september - 5. september, Gyngen Tre aftener i træk præsenterer Poetklub Århus poetry slam, spoken word samt kulturbattle på Gyngen, og der vil både findes musikalske indslag, gæsteoptrædener og andre kuriositeter sted. Hver dag starter løjerne kl. 21, mandag dog allerede kl. 19.

CO-EVOLUTION

20. september - 4. november, Aros Udstillingen præsenterer et prisbelønnet arkitekturprojekt fra 2006, som er udviklet i samarbejde mellem danske og kinesiske arkitekter. Projektet kommer med fire bud på, hvordan det kinesiske samfund kan håndtere udviklingen af de hastigt voksende byer.

JENS UNMACK

29. september, Voxhall Den tidligere Love Shop forsanger har i løbet af det forgangne år udsendt sit andet soloudspil. Det kommende efterår byder på en indendørs turné, som denne dag bringer Unmack og co. til Århus.

Kære rus, glæd dig… ord > anne thorø nielsen, direktør, studenterhus århus Du har netop taget hul på de 5, 6, 7 (?) år, som bliver de sjoveste, sværeste, mest lærerige, kort sagt bedste i hele dit liv. Aldrig vil du få så travlt og have så meget om ørerne. Aldrig vil du have så god tid og drikke så mange øl. Aldrig vil du lære så meget og dog være så usikker. Det bliver en rutsjebanetur af de helt store. Du kommer til at opleve forrygende, flyvende opture, som den eksamen, der klinger rent ind øverst på 12-skalaen. Og ham den dejlige fra årgangen over dig, som pludselig også synes, at du er dejlig. Optur over alle de spændende mennesker, du aldrig troede, du skulle have noget til fælles med, og som nu bliver dine venner for livet. Jeg kan lige så godt sige det som det er. Der venter dig også vanvidslignende, kulsorte nedture. De hjerteskærende kærestesorger, når den eneste ene ikke var hende alligevel, forsvinder ikke, fordi du nu går på universitetet. Tværtimod, de bliver meget værre, for der er mange flere at forelske sig i. Den nagende tvivl efter et eller to år på studiet, er det nu det rigtige, jeg har valgt? Præstationsangsten hver gang et nyt semester nærmer sig sin afslutning og dermed varsler eksamensperiodens alt for snarlige komme. Og den evige dårlige samvittighed, når du tilbringer endnu en tømmermandssøndag i kollegiets fællesrum sammen med dine bofæller, iført nattøj og fuldt tanket op med chips, cola og dvd’er. En søndag, hvor du burde kværne de 100 siders teori til mandagens forelæsning. Du vil i løbet af ingen tid oparbejde en alkoholtolerance, du aldrig nogensinde hverken før eller siden vil kunne matche, og du lærer hurtigt, at chips, cola og dvd’er er den eneste effektive behandling af tømmermænd. På den anden side er tømmermændene hele smerten værd, når man har stået kl. halv syv en torsdag morgen i kollegiebaren med armen om sine bedste venner og skrålet med på gamle slagere fra TV2 Greatest Hitsalbummet. Man har været enormt kikset, men samtidig haft en rigtig god mavefornemmelse. Og så er der selvfølgelig det, som det hele handler om, nemlig studierne og hele den verden af viden, der lige pludselig åbner sig for dig. Hen ad vejen snævrer den sig ind igen, og for mange bliver den ganske specifik, med specialet som den ultimative manifestation af din hårdt erhvervede faglighed. Undervejs vil du have oplevet undervisere, som inspirerer dig, provokerer dig, og for nogens vedkommende keder dig til døde. Men mindst én af dem vil på et eller andet tidspunkt, i overført betydning, tage din mødom. For det er det, studietiden handler om. At du møder livet i al dets skønhed, omskiftelighed og til tider brutalitet, så du er klar, når det hele starter forfra, og du skal starte i dit første job. Nyd det, elsk det, og kast dig ud i det!

Fusionsfest i Uniparken – en tradition er født! Den 25. maj var der fest i Universitetsparken. 9.000 festglade studerende fejrede deres nye universitet, der igennem en række fusioner er blevet en af landets største uddannelsesinstitutioner Af Sofia Rasmussen Fredag, forår og fest. Universitetsparken emmer af liv, fadøllene flyder, BLI’ GLAD råber kærlighed til folket, og det er da også kærligheden, der føles denne fredag eftermiddag, hvor eksamen er glemt, og det mest magtpåliggende emne er, hvorvidt man bedst kan lide Nephew eller Nik & Jay. Der er dømt undtagelsestilstand i Uniparken, hvor fadøllene deles med undervisere og medstuderende, der har smidt deres vante facade for sammen at fejre det, det hele handler om. Aarhus Universitet. Lækkert og nu også stort! En idé fødes At Fusionsfesten overhovedet blev en realitet skyldes til dels Svend Søborg, bestyrer af Klubben på Handelshøjskolen, der fik den idé, at fusionen måtte fejres med en fest. Det førte til samarbejdet mellem Studenterlauget på Handelshøjskolen og Studenterrådet på Universitetet, der i forbindelse med Fusionsfesten skabte foreningen ”De Studerendes Råd og Laug” (SRL) og i bedste fusionsånd fik stablet et kæmpe arrangement på benene. Universitetets ledelse var glad for idéen og kvitterede for initiativet med 750.000 kroner, hvilket var den bærende grund til, at Uniparken den 25. maj var stedet at opholde sig.

holdt sig tørre, skabte BLI’ GLAD den lækreste reggaestemning. Scenen var sat. ”Her er fedt, vi bliver sgu!” Grand Avenue sad i bedste uni-ånd og fik sig en enkelt fadøl foran scenen, inden de skulle på efter reggae-bandet. Der var gang i barerne, der var gang i madboderne, og der var gang i os alle sammen. Nephew skulle på scenen, og et inferno af mennesker indtog pladsen foran scenen for at juble med Simon Kvamm, når han roste Aarhus Universitet. ”Lækkert, Simon – mere af det, tak!”

Stemning var helt i top i universitetsparken fredag den 25. maj (Foto: Søren Kjelgaard AU-Foto)

En succes må gentages Den store succes, SRL har opnået med Fusionsfesten, har sat tankerne i gang hos hjernerne bag. Succesen må gentages. Og til alle os festglade studerende er der blot at råbe hurra, for det er nøjagtig, hvad den bliver. Studenterrådets næstformand, Mikkel Krogsholm, løfter sløret for idéen med en tilbagevendende event hver halve år under navnet ”Danmarks Største Fredagsbar”: ”Idéen med Danmarks Største Fredagsbar er affødt af den store succes, vi havde med Fusionsfesten. Idéen er, at det skal være en halvårlig event, hvor vi i september fejrer årsfesten samt byder nye studerende velkommen, og hvor vi i maj siger tak for endnu et studieår”, udtaler han. Danmarks Største Fredagsbar Den næste store fest i Uniparken bliver den 14. september i år, hvor et brag af koncerter bliver slået sammen med Idrætsdagen, der således bliver et samarbejde mellem SRL og AUS. ”Det bliver kæmpestort til september. Vi hegner hele området denne gang og tager søerne med”, oplyser Mikkel Krogsholm begejstret. De studerende på Aarhus Universitet kan altså se frem til en dag, hvor der vil være sportsaktiviteter af alle slags i den ene ende af Uniparken fra 10.00 – 17.00 og Danmarks Største Fredagsbar i den anden ende fra 13.00 – 23.00. Detaljerne omkring festdagen er stadig ikke på plads, men Studenterrådet informerer om arrangementet, så snart oplysningerne ligger klar. Til spørgsmålet omkring finansieringen af projektet, siger Mikkel Krogsholm: ”Det er en kamp op ad bakke, men vi gør, hvad vi kan. Når man laver noget så stort, så koster det mange penge. Vi håber, at eventuelle sponsorer kan se potentialet i at holde et stort arrangement for alle de studerende.” Tilbage er der bare at glæde sig til den 14. september, hvor nye studerende bydes velkommen til et universitet i verdensklasse, der langt fra kan kaldes kedeligt.

”Vi elsker jer, Nik & Jay” Universitetsparken er et smukt sted, og smuk er det bedste adjektiv at sætte på omgivelserne og stemningen den berømte dag i maj. BLI’ GLAD startede festen hen på eftermiddagen, og mens vi sad og skulede til de mørke skyer, der forbarmede sig over os alle og

Festen kulminerede til tonerne fra Nik & Jays nye album, der med et fedt sceneshow iført bar overkrop gav alle tøserne og vist nok også fyrene noget at danse til. Til det er der bare at sige: ”Vi elsker jer, Nik & Jay.”

Voxpop om Fusionsfesten

Hvorfor var du til Fusionsfesten? ”Jeg syntes, at det var et rigtig godt initiativ – en anderledes fest. Jeg elsker en god sommerfest, så selvfølgelig skulle jeg med.”

Hvad var det bedste ved dagen? ”Jeg synes, afslutningen med Nik & Jay var det allerbedste. De ved jo, hvordan man holder en fest!”

Hvordan var din oplevelse af dagen? ”Det var en meget fin dag – både sommerligt og hyggeligt.”

Hvad synes du om arrangementet som helhed – planlægning, musik, osv? ”Det var gennemført til mindste detalje – meget professionelt håndteret.”

Jane Schouborg Jensen, 26 år Kandidatstuderende i Virksomhedskommunikation på handelshøjskolen

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C 32 // 33

d e l f i n e n

Hvordan var stemningen? ”Fantastisk. Alle var i godt humør, og det var tydeligt, at folk nød dagen og det dejlige sommervejr.”

Vil du tage til Danmarks Største Fredagsbar igen den 14. september? ”Selvfølgelig! Jeg gentager gerne en succes!”

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk

Studenterrådet mener Sabbat nu? Af Simon Boas Jensen, Uddannelsespolitisk sekretær, Studenterrådet Det er juli, og for talrige unge er studenterhuen omsider i hus. Knap har råbene fra den traditionelle æresrunde med sejrsskål og to dusin forældrebesøg i sommerdekoreret lastbil lagt sig, før spørgsmålet melder sig: Hvad nu? For de akademiske gemytter står valget typisk mellem at fortsætte på universitetet efter sommerferien eller at tage en pause fra pensumlister og søge personlig udvikling. Men i år er valget bare ikke så lige til, idet nye regler tvinger studienævnene til at skærpe optagelseskravene i 2008 for de ansøgere, der foretrækker et sabbatår. I praksis betyder dette en devaluering af de resultater, man just har opnået i tiden på gymnasiet. Endvidere resulterer den nye praksis i en halvering af kvote II-optaget på nogle af de rigtig populære studier som jura, medicin og psykologi. Spildtid eller omtanke? Sabbatåret har aldrig været populært blandt dem, der mener, at valgene skal træffes hurtigt, og at uddannelsesårene blot er noget, der skal overstås. Dette varige negative billede bliver som nævnt nu fulgt op af ministeriel indgriben, og derfor må den aktuelle debat være en god anledning til at fremhæve dens goder. Selvom sabbatåret kan bruges på mangt og meget, så er det alt andet lige tiden for en pause, hvor fremtidsudsigterne tages op til overvejelse. Opholdet efter tre år på gymnasiet er med til at genoplade den boglige virketrang, og de mange forskellige oplevelser, som en lektiefri periode åbner op for, giver modenhed og selvtillid og sætter dermed valget af studie i perspektiv. Sabbatten yder derfor sit positive bidrag til den

Din kontakt i Studenterrådet Styrelsen varetager Studenterrådets daglige arbejde. Hvert medlem har nogle ansvarsområder, som du kan se herunder. Udover arbejdet i Studenterrådet er de fleste af styrelsesmedlemmerne også politisk aktive på deres studier. Styrelsen kan kontaktes ved henvendelse på Studenterrådets sekretariat, telefonisk på 8942 5464, eller på et af følgende mobiltelefonnumrene nedenfor.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C

bredde og dannelse, der fordres for et blomstrende og effektivt læringsmiljø. Desuden reducerer pausen risikoen for træthed og frafald, hvilket i sidste ende betyder en økonomisk besparelse og færre frustrerede studerende. Det er derfor ærgerligt, at der skal være repressalier for dem, der ikke ufortøvet indfinder sig bag universitetets gule mure. Det overordnede mål med samtlige retningslinjer for optagelseskrav på universitetet bør være at få de dygtigste studerende overhovedet, og det burde ikke komme som nogen stor overraskelse, at en sund afklaring med egne valg er en af hovedingredienserne til dette. Hastværk er lastværk Vi i Studenterrådet mener, at studievalget er for vigtigt til, at man i hast skal ansøge om optagelse af frygt for øgede krav. Folk kan ikke føle sig klar på kommando og træffer valg i et forskelligt tempo. Universitetet er ikke en legeplads, men hjemsted for nogle af de drøjeste uddannelser i Kongeriget, og derfor skal mavefornemmelsen være god, når man sætter sig foran bøgerne. Det kan i det hele taget undre, at et sabbatår, som er udnyttet konstruktivt på et højskoleophold eller en rejse, overhovedet kan medføre en højnelse af niveaukrav. Sabbat er ikke mental stilstand, men en tid hvor andre lærerige oplevelser udfoldes. Skyldes de skærpede regler, at folk mistænkes for et intelligenstab, hvis de ikke har haft et læsepensum i mere end tre måneder ad gangen? Eller fordi de bliver mindre kvalificeret af at tage på et dannende højskoleophold eller rejse ud og se verden?

Kalender Arrangementer med Studenterrådet • Studiestartsmessen den 10.12. sep. • Årsfest - Danmarks Største Fredgasbar + Idrætsdag den 14. sep.

Freja Boe-Hansen Formand 22 år, teologi Tlf: 2899 2313 E-mail: freja@sr.au.dk

Lars Therkelsen Medlem 40 år, hd-o, matematik Tlf: 2899 2297 E-mail: larst@sr.au.dk

Mikkel Krogsholm Næstformand, Organisationsansvarlig 24 år, statskundskab Tlf: 2899 2312 E-mail: mikkel@sr.au.dk

Simon Boas Jensen Medlem, Uddannelsespoltisk Sekretær 22 år, Religionsvidenskab Tlf: 6020 2715 E-mail: sbj@sr.au.dk

Jonas R. Elsborg Medlem, Studielivssekretær 25 år, statskundskab Tlf: 2422 3020 E-mail: jonas@sr.au.dk

Susi Nielsen Medlem, PR-ansvarlig 22 år, Jura Tlf: 6020 2714 E-mail: susi@sr.au.dk

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk

DEBAT

VELKOMMEN TIL SUND KONKURRENCE TIL DE OFFENTLIGE UNIVERSITETER ord > tej f. egefjord, formand, Liberale Studerende Århus Regeringens forslag om at tillade bl.a. taxametertilskud til private universiteter – danske som udenlandske – baseret i Danmark vil forhåbentligt øge den hårdt tiltrængte konkurrence mellem de videregående uddannelser. I dag findes der på flere universiteter en selvopfattelse, som nærmest umuliggør konkurrence. Nogle gange lader det til, at man for enhver pris vil undgå intern konkurrence blandt de videregående uddannelser her i landet. At give private universiteter retten til at konkurrere på

lige fod med de offentlige institutioner kan næsten kun blive et gode. Dette gælder også, selvom kommende private universiteter får lov til at opkræve brugerbetaling. Nogle (f.eks. Danske Studerendes Fællesråd) hævder imidlertid, at en sådan ordning vil føre til et A- og et B-hold blandt studerende, idet socialt velstillede studerende kan købe sig til de private ydelser. I Liberale Studerende mener vi, at det kun er godt, at velstillede studerende kan få lov at opkvalificere sig. Det sker nemlig ikke på bekostning af ringere stillede studerende, der stadig kan få den samme ydelse som hidtil ved de offentlige universiteter.

Umiddelbart har Harvard, Cambridge og Oxford svaret, at de ikke ønsker at benytte sig af en ordning af den art, som regeringen foreslår. Der findes dog andre private universiteter i verden, og i øvrigt er der også muligheden for dannelsen af helt nye universiteter, hvilket nogle forskningsafhængige virksomheder da også overvejer. Muligheden har ikke eksisteret før, og derfor er der lagt op til nytænkning og uforudsete initiativer. Grundlæggende vil konceptet være sundt for det danske uddannelsessystem, som på mange områder mangler seriøs konkurrence, så de studerende og samfundet hele tiden kan få det optimale resultat med de givne ressourcer.

” Nogle gange lader det til, at man for enhver pris vil undgå intern konkurrence blandt de videregående uddannelser her i landet.”

”De danske universiteter er i årevis blevet udsultet økonomisk, og det er her, problemet skal findes. Harvard bruger fx syv gange så mange penge om året som AU – og det med færre studerende.” illustration > mikkel smidt malthesen

PRIVATE UNIVERSITETER ER USOLIDARISKE OG UFORNUFTIGE ord > peter løhman, formand, Frit Forum Århus med alle de patienter, det koster kassen at behandle. Private løsninger vinder frem overalt i Danmark. Flere patienter behandles på privathospitaler og flere børn går i privatskole. Fælles for de private løsninger i Danmark er, at de ikke er så private endda. 80% af privatskolernes udgifter dækker staten, og patienter kan trække penge fra det offentlige sygehusvæsen med sig over i det private. Det offentlige betaler for, at det private efterlader det offentlige system med ”alle de besværlige”. Privatskolerne dræner folkeskolen for de ressourcestærke elever, og de offentlige hospitaler efterlades

Regeringen har længe truttet kraftigt i trompeten for tanken om eliteuniversiteter. Det er da også i forlængelse heraf, at man skal se glæden ved at få private universiteter: Universiteter, der er befriet for at skulle bøvle med for eksempel at sikre et socialt set bredere optag. Så ville man, ligesom med de private skoler og hospitaler, kunne få ét universitet for de ressourcestærke og ét for alle vi andre. Det er ikke vejen frem at tage penge fra de manges universiteter og give dem til de fås universiteter. De danske universiteter er i årevis blevet udsultet økonomisk, og det er her, problemet skal findes. Harvard bruger fx syv gange så mange penge om året som AU – og det med færre studerende.

Alle politiske partier er enige om, at 50% af en årgang skal have en uddannelse ud over ungdomsuddannelse. Universiteterne skal bidrage til dette. Det gør man ikke ved at lede penge over i private universiteter. Det gør man ved at finansiere de eksisterende universiteter ordentligt. Stolede man i Videnskabsministeret samtidig på, at de ledere, man havde ansat på universiteterne også gjorde det, som de var ansat til, ville de eksisterende universiteter i højere grad kunne skabe sig deres egen profil og konkurrere indbyrdes om studerende. Alt andet ville være både usolidarisk og ufornuftigt. Videnssamfundet skal være for os alle.

BLIV DEBATØR! Får du for lidt i SU, og synes du fagligheden er rådden på dit studie? Har du sur mave over Århus som studieby eller noget andet, så skriv til DELFINEN på debat@sr.au.dk, og send gerne et billede af dig selv med. Redaktionen forbeholder sig ret til at udvælge og forkorte indlæg. 34 // 35

d e l f i n e n