Delfinen #179

DELFINEN #179 | MARTS 2013

du har valgt en lang uddannelse. nu skal du ikke nøjes med en hvilken som helst a-kasse. ma-kasse.dk

Vi kender vejen til dit drømmejob Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig.

Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis.

Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 14.235 kr.

Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig.

(Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

18

34

34

14

DELFINEN

04 Leder 07

#179 | MARTS 2013

28

Fra gule mursten til grå beton

New kids on the block - da Nobelparken fik sig en ny revy

08 Studenterhus Aarhus fylder rundt

32

Alene en lørdag aften

10 Hvad kom først: Den studerende eller

34

Delfinens ‘Særlige Weekender’ - På curlingbanen

forfatteren?

en søndag aften

12 Dansk Naturvidenskabsfestival 2013

38

Månedens opskrift

14 Vinyl - det nye sort!

39

Boganmeldelse

18 Fotoreportage: Amsterdam

40

Kulturkalender

24 Fire fakulteter - fire studerende - fire

41

Teaser

42

Nyt fra Aarhus Universitets-Sport

43

Nyt fra Studenterrådet

interviews - fire syn på studielivet

LEDER Regeringen skriver i indledningen til deres nye SU-udspil, at ”unges uddannelse er et af regeringens højest prioriterede mål”. Hvor skønt at regeringen tilsyneladende har forstået vigtigheden i at prioritere unges uddannelse højt. Det er trods alt veluddannede unge, Danmark i fremtiden primært skal leve af.

I indledningen til SU-udspillet hedder det desuden, at den nye reform skal få de stude-rende ”bedre gennem uddannelserne”. Og det lyder jo egentlig også godt. (Faktisk – ifølge regeringen – så godt, at de har valgt denne bemærkning som overskrift for hele udspillet).

Jeg er fortrøstningsfuld.

Men så knækker filmen desværre. For da jeg begynder at nærlæse SU-udspillet, opdager jeg hurtigt, at den ikke er andet end en simpel spareøvelse, der handler om at frigøre kolde kontanter til statskassen. For eksempel bliver de seks års SU-berettigelse skåret ned til fem, hvis man vel at mærke er så fræk at tænke mere end to år over, hvad man gerne vil bruge resten af sit liv på, inden man begynder at læse. Ligeså vel skal den takst, som SU’en i dag re-guleres med, sættes ned fra år 2016. Denne ændring vil på grund af den almindelige prisudvikling reelt betyde, at de studerende i fremtiden vil opleve at have mindre købekraft.

Regeringen kalder reformen for en ”målretning

af SU’en”. Og det kan de gøre nok så meget, de vil. Bundlinjen taler sit eget tydelige sprog, som end ikke dunkel politikerretorik kan skjule.

Regeringens svar er klart: Vi kommer ’bedre gennem uddannelserne’ ved at spare på de studerende.

Som jeg ser det, kræver det ikke mere end almindelig sund fornuft at gennemskue, at frafaldet på uddannelsesinstitutionerne vil stige, hvis man presser de studerende hårdere økonomisk, end man i forvejen gør. Og så kan regeringen godt skyde en lang pil efter deres målstæning om, at 60 procent af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse.

Rasmus Bach Frandsen Ansvarshavende Chefredaktør

REDAKTIONEN Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

SKRIBENTER Christina Holm Hansen Cilia Thybo Andersen Claus Linddahl Hansen Emil Nikolajew Rasmussen Emilie Lukman Helle Breth Klausen Malene Madsen Christensen My Maya Tvarnø Niklas Boel Kristensen Rasmus Bach Frandsen Rasmus Lund Nielsen Sille Kirketerp Berthelsen Thomas Schumann

MAIL delfinen@sr.au.dk

FORSIDEFOTO Bonnie Hvillum

TRYK Scanprint A/S

KORREKTURLÆSER Mette Damsgaard Christensen

ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 annoncer@sr.au.dk

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Thomas Stabell REDAKTIONSCHEF Helle Breth Klausen

4

DELFINEN | #179 MARTS 2013

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Rasmus Bach Frandsen

WEB delfinen-magasin.dk FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin DEADLINE Næste deadline er den 17. marts 2013 OPLAG 5.000 eksemplarer

SKRIBENTPORTRÆTTER

Rasmus Bach Frandsen, ansvarshavende chefredaktør

Helle Breth Klausen, redaktionschef

Mette Damsgaard Christensen, korrekturlæser

Bonnie Hvillum, fotograf

Christina Holm Hansen, skribent

Cilia Thybo Andersen, skribent

Claus Linddahl Hansen, skribent

Emil Nikolajew Rasmussen, skribent

Emilie Lukman, skribent

Malene Madsen Christensen, skribent

My Maya Tvarnø, skribent

Niklas Boel Kristensen, skribent

Rasmus Lund Nielsen, skribent

Sille Kirketerp Berthelsen, skribent

Thomas Schumann, skribent

KORT NYT FRA AU

Rugbrød som våben mod prostatakræft

Forsker finder nyt kolesterolsænkende stof

Brystbørn risikerer mangel på vigtigt vitamin

Undersøgelser tyder på, at indtagelse af fuldkornsrug kan holde prostatakræft i ave. Nu vil forskere fra Aarhus Universitet kortlægge de indholdsstoffer, der ligger til grund for rugens gavnlige effekt. I sit arsenal mod potentielle fjender som insekter, svampe, bakterier og ukrudt har rug nogle stoffer, der tilhører gruppen benzoxazinoider. Disse stoffer øger kornets modstand mod angreb og infektioner og påvirker væksten af ukrudt – men de har også vist sig at hæmme væksten af prostatakræftceller i laboratorieforsøg. Forskerne vil undersøge, hvilken kemisk form benzoxazinoiderne har, når de optages i prostatavæv og beskrive, hvad der sker med de andre molekyler i prostatavævet, når stofferne fra rug er til stede.

Forskere er enige om, at plantesteroler fra blandt andet frugt og grønt er nøglen til at sænke blodets indhold af kolesterol. Men den naturlige forekomst i en almindelig kost er langt fra tilstrækkelig.

I laboratorierne på Aarhus Universitet er det nu lykkedes en ph.d.-studerende fra Institut for Ingeniørvidenskab at fremstille et nyt, højkoncentreret og let optageligt stof med de samme sundhedsgavnlige egenskaber.

Håbet er, at stoffet på sigt kan komme flere mennesker i verden til gavn, fordi det er billigt at fremstille og har en høj udnyttelsesgrad.

Modermælk kan formentlig ikke opfylde behovet for vitamin B12 hos spædbørn, når børnene runder de fire måneder. Det indikerer et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet. ”B12-vitaminet er så vigtigt, at vi mener, at man bør overveje, om spædbørn skal have suppleret modermælken med modermælkserstatning eller almindelig føde, fra de er cirka fire måneder,” siger molekylærbiolog og ph.d.-studerende Eva Greibe, som står bag studiet.

Forskerne kan dog ikke sige noget om årsagen til, at indholdet af B12 i modermælken falder så meget i løbet af barnets første måneder.

AU Nyheder, 30-1-13

AU Nyheder, 5-2-13

AU Nyheder, 11-2-13

Bakterier kan styre lugt og drivhusgasser fra gylle

Universets – foreløbigt – mindste planet er fundet

Nyt SARS-virus sætter forskerne i alarmberedskab

Danmark producerer mere end 30 millioner ton svinegylle om året. Ny detailviden på mikroskala om bakterielle processer i gyllen kan hjælpe med at mindske afgasning af uønskede produkter. For selvom gylle er rig på næring til markens planter, er en uheldig sidevirkning til de frodige marker en række uønskede stoffer. Det gælder blandt andet de giftige gasarter ammoniak og svovlbrinte, samt drivhusgassen dinitrogenoxid – bedre kendt som lattergas.

Det skal nu undersøges nærmere hvor, hvornår og hvordan svovlbakterierne på gyllens overflade er mest effektive, så opbevaring af gyllen kan blive mere optimale.

Et internationalt forskerhold har fundet den mindste planet, man endnu har registreret i Universet. ’Stellar Astrophysics Centre’ på Aarhus Universitet har deltaget i arbejdet med at finde og karakterisere den lille planet, der er på størrelse med vores Måne.

Den lyder det klingende navn Kepler 37b og er på størrelse med vores egen Måne og en del af et stjernesystem 212 lysår fra os. Med dens høje temperaturer og mangel på atmosfære er den på alle måder ugæstfri for sådan nogen som os. Men den er et historisk fund.

Opdagelsen viser os nemlig for første gang, at solsystemer rummer ikke blot gigantiske planeter – men også planeter, der er langt mindre end de, vi har i vores eget solsystem.

Et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har konstateret, at et nyt SARS-lignende virus er dukket op i Mellemøsten. Flere mennesker er døde, og mange er indlagt med alvorlige luftvejsinfektioner. Virusset er et såkaldt coronavirus, som ligner en almindelig influenzavirus, men som er langt mere alvorlig. Det centrale spørgsmål er nu, om virusset vil brede sig til hele verden, ligesom vi så det i 2003, hvor omkring 8.000 mennesker blev syge og 800 døde. Sygdommen kan kureres med en behandling, der stimulerer immunforsvaret, men da spredningshastigheden af virusset endnu er ukendt, tager sundhedsmyndighederne verden over ingen chancer og holder et vågent øje med, om sygdommen spreder sig.

AU Nyheder, 13-2-13

AU Nyheder, 20-2-13

AU Nyheder, 20-2-13

6

DELFINEN | #179 MARTS 2013

KLUMME

Fra gule mursten til grå beton - om at skifte rammerne for sit studium ud et semester

For få måneder siden bestod min hverdag af lige dele selvdisciplin, selvstudium og Saussure. Sådan er det ikke længere. Jeg har i dette forårssemester valgt at tage bachelortilvalget i Journalistisk Formidling – og det har vist sig, at det ikke kun er de fysiske rammer, jeg har skiftet ud.

TEKST Helle Breth Klausen

H

yppige deadlines og undervisning fra kl.

9-15 er blevet hverdag for mig; en Akademiker med stort A, der før i tiden brugte dage(!) på at læse pensum og måneder(!) på at skrive opgaver. De gule mursten er skiftet ud med grå betonmure. De 100 siders pensumlæsning er skiftet ud med artikelskrivning. Notatteknikkerne er erstattet med interviewteknik og de teoretiske forelæsninger er trådt i baggrunden for praktiske øvelser. Jeg står nu op hver morgen og drager nordpå – til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Jeg er blevet venner med mit vækkeur. Og det er noget nyt. For faktisk har mit vækkeur og jeg skullet lære hinanden at kende helt forfra. De sidste to et halvt år har vi kun lejlighedsvist stødt på hinanden i ny og næ. På det seneste har vi set hinanden hver dag – ja, jeg har sågar skiftet batterierne, da den lille fyr var blevet træt af al den bimlen og bamlen morgen efter morgen. Jeg er blevet introduceret for morgentimer, afleveringsøvelser fra dag til dag og fyldte busser i morgenmyldretrafikken. Med andre ord er jeg i en integrationsfase: Fra eftermiddagsakademiker til formiddagsstuderende.

Kaffe/mælkedrik fra Netto og ’faren-vild-i-Bunkeren’ Det er ikke kommet som nogen overraskelse for mig, at morgentimerne har været hårde for et inkarneret B-menneske som mig. Hvad, der til gengæld er kommet bag på mig, er, at jeg, så snart jeg er ude af fjerene, har været tilpas frisk til hverken at blive kørt over i morgentrafikken eller

– indtil videre – misse nogen af mine deadlines.

Så kan det godt være, at jeg har ’snydt lidt’ med Ginsing-kosttilskud og koffeinholdig, præfabrikeret Starbucks kaffe/mælkedrik fra Netto. Ikke desto mindre har det fungeret.

»Så kan det godt være, at jeg har ’snydt lidt’ med Ginsingkosttilskud og koffeinholdig, præfabrikeret Starbucks kaffe/ mælkedrik fra Netto« Men det er ikke kun de fysiske rammer, der har ændret sig. Det har interiøret også – og her taler jeg ikke om interiør som i borde, stole og vægdekorationer, men som i visioner og værdier. For når man skifter kulissen og (studie)kammeraterne ud, sker der noget. Da jeg påbegyndte tilvalget i januar, var første tegn på en ny hverdag og tilværelse udgiften til bussen og min konstante ’faren-vild-i-Bunkeren’ (hvor bunkeren hentyder til Journalisthøjskolens grå betonmure). Men nu, hvor prisen for periodekortet har tjent sig selv ind, er der andre tanker på tapetet. Tanker om hvad jeg har villet og vil, og hvad jeg har kunnet og kan.

Og så er det måske ikke mærkeligt, at jeg fredag eftermiddag finder mig selv mere eller mindre slået omkuld på sofaen – af ren og skær udmattelse over de mange nye indtryk. #179 MARTS 2013 | DELFINEN

7

STUDENTERHUS AARHUS FYLDER RUNDT - 10 ÅR I DE STUDERENDES TJENESTE

Studenterhus Aarhus fylder rundt - 10 år i de studerendes tjeneste Har du været til en fængslende koncert eller en mindeværdig fest i Stakladen? Nydt en øl eller to i den dunkle Studenterbar? Eller været til et event, hvor du mødte studerende fra vidt forskellige uddannelser? Er svaret ja, har du højst sandsynligt også stiftet bekendtskab med Studenterhus Aarhus, der i år kan fejre 10-års jubilæum som de studerendes samlingspunkt.

TEKST Claus Linddahl Hansen

S

tudenterhus Aarhus eller blot Studenterhuset er en forening for alle studerende på de videregående uddannelser i Aarhus. Studenterhuset er et socialt vandingshul for de studerende, hvor der finder mange både kulturelle og faglige arrangementer sted.

En varieret kalender Den første uge i marts i år fylder Studenterhus Aarhus for første gang rundt. De fejrer deres 10-års jubilæum med en festuge, og diversiteten i denne uges events er et eksempel på, hvor vidt foreningen spænder. De kan blandt andet byde på tømmermandsbanko, Ordets magt, som er et freestyle show bestående af Danmarks bedste freestylerappere som Ham den lange og Kejser A og Secondhand Bazar, der er et tilbagevendende arrangement i Studenterhuset. Ej at forglemme giver Turboweekend koncert, som også bliver afslutningsfesten på jubilæet.

I forlængelse af at være mødested for studerende gør Studenterhuset også meget for at inkludere de internationale studerende, så de kan skabe et netværk i Danmark, både socialt og fagligt. Studenterhus Aarhus har også selv et netværk, et netværk til erhvervslivet. Virksomhederne er en integreret og stor del af foreningen. Blandt andet sidder flere erhvervsrepræsentanter i bestyrelsen for foreningen.

Studenterhus Aarhus formidler også kontakten mellem de studerende og virksomhederne og har en ”Studiejob- og praktikbørs” på deres hjemmeside, som er værd at holde øje med, som jobsøgende studerende.

Det er frivilligt Foreningen drives primært af frivillige studerende.

Der er over 180 frivillige medarbejdere i Stud8

DELFINEN | #179 MARTS 2013

enterhus Aarhus. Udover nogle personalegoder får de frivillige også meget andet ud af at hjælpe Studenterhuset. Der er et stort socialt aspekt i de frivilliges arbejde, hvor studerende kan møde andre studerende og på den måde få nye bekendtskaber.

Mange af de frivillige er udvekslingsstuderende, og det at møde andre studerende er blandt andet en af årsagerne til, at nogle af dem melder sig som frivillige i Studenterhuset. Det gælder blandt andet for Eva Ruiz fra Spanien. Hun læser for tiden på Business and Social Sciences.

»Jeg har været frivillig ved siden af studiet før, hvilket var rigtig positivt. Derfor er jeg frivillig igen, denne gang hos Studenterhuset« ”Jeg har været frivillig ved siden af studiet før, hvilket var rigtig positivt. Derfor er jeg frivillig igen, denne gang hos Studenterhuset,” fortæller en smilende Eva. For Eva spiller det sociale også en stor rolle. ”Jeg har været med til nogle arrangementer kun for frivillige, hvor jeg har mødt andre studerende,” siger Eva. En anden studerende har valgt at blive frivillig af en anden grund end det sociale. Knirf, som er navnet hun går under, der også er udvekslingsstudent, har valgt at blive frivillig for at oparbejde erhvervserfaring. Hun vil gerne have et job som bartender, og får i Studenterhuset mulighed for at lære noget om faget. ”Jeg har primært valgt at blive frivillig for at få erfaring med at arbejde, så jeg kan blive kvalificeret til

STUDENTERHUS AARHUS FYLDER RUNDT - 10 ÅR I DE STUDERENDES TJENESTE

et bartenderjob. Det er også en god mulighed for at skabe et netværk,” fortæller den yderst aktive og karismatiske Knirf, der taler fire sprog flydende, og blandt andet tager guitar- og karateundervisning ved siden af studierne på Kognitiv Semiotik.

En stor organisation Det er dog ikke udelukkende frivillige, der holder hjulene i gang. Den store forening har også fastansatte til at stå for de administrative rammer for de frivillige. Der er ansat en direktør, som har fire fultidsansatte, to på deltid og en ti studerende, der er timelønnet, til at holde styr på de omkring 8.500 medlemmer og 180 frivillige, som Studenterhuset har. Medlemmer tæller både studerende, uddannelsesinstitutioner og erhvervsmedlemmer.

Den daglige drift er styret af direktøren og de ansatte, men da det er en forening, er øverste myndighed en valgt bestyrelse, som årligt holder generalforsamling. Bestyrelsen består af tre repræsentanter fra de studerende, tre fra uddannelsesinstitutionerne og tre erhvervsmedlemmer. At det er en forening betyder også, at et eventuelt overskud går til foreningens arbejde og ikke til andre. Indtægterne kommer fra fonde, sponsorater og kontingent fra medlemmerne. Prisen for at medlemskab for studerende er 105 kr. for et år. Som medlem får man rabat på koncerter, fester og øl. Så nogen vil sikkert kunne ’tjene’ deres medlemskab ind i baren.

De faste vandingshuller Studenterhus Aarhus holder til i Studenternes hus, som er en bygning over for Statsbiblioteket, hvor også andre foreninger – såsom Studenterrådet, Stakbogladen og sågar Delfinen – har tilholdssted.

Studenterhuset giver rig mulighed for at nyde en café- og barstemning, som sagtens kan hamle op med miljøet langs åen. Studenterbaren, førhen kendt som Unibaren, er således et sandt øl-mekka for dem, hvis ølhund for alvor glammer. De fører over 150 forskellige øl. Tilmed har Studenterhuset fået brygget deres egen jubilæumsøl til anledningen.

Eller etiketten er i hvert fald deres, øllet er brygget af Hancock. Og da de har et lokale, hvor der ingen

vinduer er, har Studenterbaren altid en barstemning uanset tidspunktet.

»Studenterbaren, førhen kendt som Unibaren, er således et sandt øl-mekka for dem, hvis ølhund for alvor glammer. De fører over 150 forskellige øl« På etagen over Studenterbaren ligger Caféen, hvor der er mere rolige og lyse omgivelser, der er velegnet til læsegrupper eller lignende. Caféen holder desuden fredagsbar med DJ’s og drinks samt forskellige foredrag.

Et legendarisk spillested Udover at drive Studenterbaren og Caféen, lejer foreningen ofte Stakladen til koncerter, søndagssalsa og andre lignende oplevelser. Stakladen er et gammelt spillested helt tilbage fra 1964, hvor det stod færdigt som en del af Studenternes Hus. Selvom det først og fremmest var kantine i dagtimerne blev det flittigt brugt til koncerter, og mange store navne har optrådt på scenen. I begyndelsen var det især jazzorkestre, men siden har også mange store danske navne optrådt i Stakladen. Navne som Gnags, Tøsedrengene, C.V. Jørgensen, Rugsted Kreutzfeldt Band, Kim Larsen, TV2, Lars HUG, Lars Lilholt, Johnny Madsen og Michael Learns To Rock. Det ophørte dog næsten helt som spillested fra 1991, men er altså siden blevet genoplivet af blandt andre Studenterhuset. De har pustet nyt liv i Stakladen og fået tiltrukket store navne, men Studenterhuset gør også meget ud af at give plads til upcoming bands, som er ved at skabe sig et navn.

Med så mange medlemmer og frivillige og en konstant tilstrømning af studerende til uddannelserne er der et godt grundlag for Studenterhuset.

Så at foreningen har i sinde at runde endnu et jubilæumshjørne i fremtiden, er der vist ingen tvivl om.

Delfinen ønsker Studenterhus Aarhus tillykke med de 10 år. #179 MARTS 2013 | DELFINEN

9

HVAD KOM FØRST: DEN STUDERENDE ELLER FORFATTEREN?

Hvad kom først: Den studerende eller forfatteren?

Daniel Boysen Pedersen har de sidste par år følt sig splittet mellem at være studerende og skønlitterær forfatter. Han er 26 år og læser Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. Men med udgivelsen af romanen Forudsat, at du har lyst til at fortsætte i januar måned i år, ser det endelig ud til, at forfatteren kan få lov at dominere. Delfinen har mødt Daniel Boysen Pedersen til en snak om balancen mellem at læse andres tekster og skrive sine egne.

TEKST Sille Kirketerp Berthelsen

”Forudsat, at du har lyst til at fortsætte” var den første sætning, Daniel Boysen Pedersen skrev på sin roman af samme navn. Og det havde han. Uden mål gik han i gang, indtil han kunne mærke, at den sidste sætning var skrevet. Det blev romanens første del. Skrevet af nødvendighed eller som en overlevelsesmekanisme.

Men romanen var ikke færdig, og anden del gik ikke så let som den første. Daniel Boysen var frustreret og kunne ikke komme videre. Men så lagde han sin livsstil om, droppede alkohol og fester i en periode, og så kom det. For skriveblokeringer er nemlig ikke et begreb, der eksisterer i Daniels verden. Kommer der ingen ord, er det fordi, de ydre rammer skal laves om. Så dem ændrer han, om det så betyder, at han skal flytte rundt på møblerne i lejligheden eller spærre sig inde i et skab. Otte måneder tog det at skrive romanen. Seks måneder tog det at få den udgivet. Og en torsdag i februar mødte Delfinen Daniel Boysen blandt Nobelstuens mange bøger.

Du er 26 år, og har allerede fået udgivet din første roman. Hvornår og hvordan begyndte du at skrive?

Jeg begyndte at skrive, da jeg var 14 år gammel. Jeg havde nogle tanker, jeg var nødt til at gøre noget ved. Først skrev jeg digte, men henover efterskoleog gymnasietiden udviklede det sig til længere tekster.

Jeg har altid været meget undrende. Jeg kommer fra en typisk vestjysk kernefamilie, hvor man ikke snakker så meget om tingene. Alle har det altid ’fint nok’, uanset hvad der sker i deres liv. Skriveriet blev en måde at bruge min frustration og kedsomhed på.

Jeg har altid kedet mig enormt. Det var ikke nok at lege politi og røvere. Min familie har undret sig over, hvor min skrivetrang kommer fra. Faktisk har min farmor gennemsøgt vores stamtræ for at finde ud af, om der var andre, der skrev. Det var der ikke.

10

DELFINEN | #179 MARTS 2013

»Min familie har undret sig over, hvor min skrivetrang kommer fra. Faktisk har min farmor gennemsøgt vores stamtræ for at finde ud af, om der var andre, der skrev. Det var der ikke.

Hvilke tanker har du gjort dig om, hvem du kunne tænke dig skulle læse din bog?

Forlaget (Mellemgaard, red.) har lavet en relativ bred målgruppe, der hedder ’20- til 50-årige’. Jeg tænker, at bogens målgruppe er folk, som er i kontakt med deres følelser og har behov for at tænke mere over livets usikkerhed. Når jeg er ude at læse op, får jeg tit at vide, at jeg sætter ord på noget, som tilhørerne har manglet ord for. De kender den følelse, jeg beskriver og ved ikke, hvordan de skal håndtere den. Mit budskab er, at det er okay at være usikker.

Du fortæller, at du, siden du var 14 år, har haft et behov for at skrive. Hvordan kan det være, at du valgte at læse Nordisk Sprog og Litteratur i stedet for eksempelvis at satse på forfatterskolen?

Forfatterskolen ligger i København. Jeg kunne ikke finde på at flytte til København, selvom jeg ikke har noget imod byen. Jeg går ind for decentralisering af kunsten.

At skrive er at skabe. Studiet på Nordisk beskæftiger sig med at analysere litteratur – ikke med selv at skrive den. Hvordan har det været?

Forfærdeligt. Jeg rummer to personer: den studerende og forfatteren. Men efter jeg skrev Forudsat, at du har lyst til at fortsætte er de to personer begyndt at blive forenet. Jeg glæder mig til, mit speciale er færdigt, så jeg kan lade de to personer sammensmelte helt.

HVAD KOM FØRST: DEN STUDERENDE ELLER FORFATTEREN?

Daniel Boysen Pedersen Foto: Bo Kofoed (tv.) & Simon Skipper (th.)

»Jeg rummer to personer: den studerende og forfatteren. Men efter jeg skrev Forudsat, at du har lyst til at fortsætte er de to personer begyndt at blive forenet« Hvilke fordele har der været ved at læse Nordisk?

Jeg har fået den litteraturhistoriske dannelse på universitetet, som jeg ønskede mig. Det er også godt at finde ud af, at mange af de største forfattere ikke har haft succes fra begyndelsen.

Hovedpersonen i Forudsat, at du har lyst til at fortsætte er en ung universitetsstuderende, som bor i Aarhus og skriver små tekster. Hvor tæt er hovedpersonen på dig selv?

Det er ikke mig selv. Nogle af de situationer, han er i, er taget fra mit eget liv. For eksempel når han vælter på cyklen. Det har jeg selv oplevet, men de tanker han har, mens det sker, er ikke mine.

Jeg bor i Aarhus, så Aarhus er en naturlig ramme. Det er vigtigt for mig at kende det, jeg skriver. Ligesom Svend Åge Madsen skriver om sit Aarhus, skriver jeg om mit.

Du beskriver flere episoder, hvor hovedpersonen reflekterer over barnet, som indhentes af voksenlivets tungsind. Er overgangen fra barn til voksen også et tema?

Det har nok ligget ubevidst i baghovedet. Gang på gang tænker vi tilbage til dengang, vi var børn og må indse, at vi er blevet voksne. Hver gang der sker store ændringer i vores liv, som når vi får en ny kæreste eller holder op på vores studium, bliver vi nye mennesker. Hovedpersonen var jo voksen, men så gik hans kæreste fra ham, og han var nødt til at bygge sig selv op til et voksent menneske igen.

Under skriveprocessen har jeg også været tilbage i den by, jeg er vokset op i. Gået en tur og set på skolen. Så det har nok også været en proces i mig selv.

Mange af dine afsnit slutter med sætninger som disse: ”Jeg vil have min hat på. Som om den kan beskytte mig. Som om den er nok mod det forestående.” ”Som om” går altså igen. Hvad er det et udtryk for?

Min hovedperson er god til at erkende ting, men han kan ikke bruge sine erkendelser til noget. Han lyver for sig selv – ikke i sine tanker, men i sine handlinger. Det har jeg valgt at gøre, fordi jeg ikke vil have, man skal have medlidenhed med ham. Han er bevidst om, at han begår fejl. Men han gør det På et tidspunkt tænker hovedpersonen: ”Det er alligevel. mig selv, jeg burde glemme”. Er det et af bogens budskaber, at vi skal glemme os selv og være Har du noget nyt på tegnebrættet? mere orienterede mod vores omverden?

Det har jeg. Mit mål er at udgive en bog om året, inMin hovedperson har et problem. Han vil ikke dtil den dag jeg ligger i graven. Lige nu skriver jeg på dele det med andre, når han er ulykkelig eller romanen Mælkebøtte Antræk. Den er helt anderledes. lykkelig. Han er skrækbilledet på, hvad der sker, Jeg har planlagt hele processen fra begyndelsen. Den når vi går med vores problemer selv. Han eksperi- handler om en kunstmaler, som bor i Aarhus. Men menterer med tanken om, at hvis han forsvinder, virkeligheden har fået en twist. Lidt som hos Svend så vil ingen opdage det. Når han endelig åbner op, Åge Madsen. Jeg tror ikke, man kan mærke, at det krænger han hele sin sjæl ud. Så ved hans omver- er den samme forfatter, som har skrevet Forudsat at den ikke, hvordan de skal håndtere det. De ’liker’ du har lyst til at fortsætte. Jeg har en helt anden ro nu. bare hans status, så at sige. Egentlig gad jeg ikke skrive om Facebook og sociale medier, men måske Daniel Boysen Pedersen forventer at få udgivet er det det, der slår igennem hos ham.

Mælkebøtte Antræk i løbet af 2014. #179 MARTS 2013 | DELFINEN

11

“ENERGI TIL LIVET” - DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2013

“Energi til livet”

Dansk Naturvidenskabsfestival 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival, der løber af stablen for 12. gang sidst i september måned, har temaet ”energi til livet”. Festivalens formål er at skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge i Danmark. Og du kan som studerende være med til at formidle budskabet.

TEKST Malene Madsen Christensen FOTOS Dansk Naturvidenskabsfestival

G

ennem sjove og anderledes oplevelser, hvor over 100.000 elever fra grundskole- og gymnasieniveau deltager, bliver naturvidenskaben gjort vedkommende og opfordrer til yderligere fordybelse. Festivalen afholdes på museer, biblioteker, folkeskoler, ungdomsuddannelser og virksomheder i hele landet. Allerede nu er forberedelserne til festivalen i gang, og banker dit hjerte for naturvidenskaben, har du nu muligheden for at formidle din passion til engagerede tilhørere som foredragsholder.

Kunsten at formidle Anja Bjerregaard Christiansen, specialestuderende ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, deltog som foredragsholder på sidste års festival.

Emnet for Anjas foredrag var depression og tog udgangspunkt i hendes speciale, hvor hun arbejdede med neurotransmittere i hjernen, såsom serotonin, dopamin og noradrenalin: “I forbindelse med mit speciale modtog jeg et Novo Scholarship og blev dermed tilknyttet Dansk Naturvidenskabsformidling som foredragsholder. Det har været en kæmpe oplevelse at få lov til at holde foredrag på folkeskoler og gymnasier. De unge, jeg mødte, var utroligt engagerede og deltog aktivt i den efterfølgende diskussion,” fortæller Anja.

12

DELFINEN | #179 MARTS 2013

»Det har været en kæmpe oplevelse at få lov til at holde foredrag på folkeskoler og gymnasier. De unge, jeg mødte, var utroligt engagerede og deltog aktivt i den efterfølgende diskussion«

“ENERGI TIL LIVET” - DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2013

Som foredragsholder vælger du selv din målgruppe samt hvor mange dage, du vil deltage. Du kan tilmelde dig festivalen og læse mere på naturvidenskabsfestival.dk

Giv passionen for dit fag videre Foredragsordningen ’Videnskaben på besøg’ rekrutterer igen i år foredragsholdere til at fortælle den gode historie inden for natur- og sundhedsvidenskab. Så er du forsker eller studerende, og brænder du for formidling af naturvidenskab, kan du således være med til at skabe spændende og lærerige oplevelser for en masse unge mennesker. Udover at prøve dig selv af som underviser, får du også styrket din faglige selvtillid og dit CV. Ifølge Anja Bjerregaard Christensen opnår du kompetencer, som du kan bruge videre i erhvervslivet: “Jeg er blevet taget godt imod alle de steder, jeg har været – både af de voksne og især af de unge. Det var en stor personlig udfordring at stå overfor 100 gymnasieelever, og jeg har lært utroligt meget af disse oplevelser, som jeg kan tage med videre. Jeg har flyttet grænser og indset, at jeg er i stand til meget mere, end jeg lige troede. I dag arbejder jeg for Novo Nordisk og bruger aktivt mine erfaringer som foredragsholder, når jeg sidder til møder og skal præsentere mit arbejde for større forsamlinger,” slutter Anja.

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

VINYL - DET NYE SORT!

Foto: M. Pincus

Vinyl - det nye sort!

De store sorte skiver sniger sig ind på kollegier og studieværelser. Men til en højere pris end cd’er og musiktjenesterne iTunes, Spotify og YouTube kan det undre, hvor mange pladespillere, pick-ups og dyre skiver studerende køber. Delfinen har set nærmere på fænomenet vinyl.

TEKST Thomas Schumann

14

DELFINEN | #179 MARTS 2013

VINYL - DET NYE SORT!

Foto: David Gallard

J

eg sidder hos min ven Frederik med en tjæresort kop kaffe fra hans monstrum af en espressomaskine. Han finder et pladecover frem: The Clash med London Calling. Det knaser, da nålen rammer pladens vuggende blanke overflade. Så begynder musikken.

Side A – Den følsomme lyd Aldrig før har jeg mødt så mange, der lytter til lp’er, som da jeg begyndte på Aarhus Universitet. Pladebutikker i Aarhus melder om, at interessen for og salget af lp’er de seneste år er steget. Det viser sig blandt andet i de mange nyudgivelser. Beatles’ samlede albums er således blevet genoptrykt på vinyl. I Hi-Fi klubben er salget af pladespillere også steget.

Men hvordan kan et gammeldags medie, der er så meget dyrere og besværligere end digital musik, vække så stor og fornyet interesse?

Frederik Ingvardt Pedersen, der studerer Idéhistorie på Aarhus Universitet, introducerede mig til lp’en. Han begyndte selv at lytte til lp’er ud fra en romantisk idé om vinylen. Nu lytter han næsten ikke til andet. Det er følelsen forbundet med at lytte til lp’er, der tiltaler ham: ”Jeg synes, lp’en har en meget varm lyd, som er mere følsom og autentisk end den digitaliserede. Der skal ikke så meget til, Fortsættes på næste side...

før den bliver slået ud af fatning. På samme måde skal der ikke så meget til, før pladen lyder helt anderledes, hvis ikke man sørger for at holde den ren,” fortæller Frederik.

»Jeg synes, lp’en har en meget varm lyd, som er mere følsom og autentisk end den digitaliserede. Der skal ikke så meget til, før den bliver slået ud af fatning.« Netop lydkvaliteten på en plade i forhold til cd eller mp3 er meget omdiskuteret. Enten hører man en forskel, eller også hører man den ikke. I Badestuegade møder jeg Bjørn, ejer af Badestuerock. Han mener godt, han kan høre forskel: ”Det er noget som bliver debatteret meget, og det er nok en smagssag, men jeg synes generelt, der er en bedre lyd på lp’er. Helt teknisk kan jeg ikke beskrive det, som andre måske kan, men jeg synes, der er en større dynamik i vinyl. På cd og mp3 er lyden mere statisk.

Hvis man sammenligner nogle af de ældre cd’er, så vil man tydeligt kunne høre forskel.”

Der lyder en stille knasen fra højtalerne og musik#179 MARTS 2013 | DELFINEN

15

VINYL - DET NYE SORT!

ken er stoppet. Frederik rejser sig, vender pladen, og sætter nålen i rillen. B-siden på London Calling siver ud gennem højtalerne.

musik og især salget af cd’er. Hvis musikken som fysisk genstand forbliver, så tror jeg, det er i form af lp’en,” siger Juha

Side B – Vinyl vinder frem Badestuerock har solgt musik siden 1973. Fra 2008 gik man over til udelukkende at sælge cd’er, men siden marts sidste år åbnede Bjørn igen for pladesalget. Grunden var, at folk i stadig højere grad efterspurgte lp’er. Ganske vist står der flest cd’er på hylderne i Badestuerock, men baggrundsmusikken kommer fra en pladespiller. I løbet af interviewet bliver Bjørn nødt til at vende pladen et par gange. ”Jeg holder selv meget af vinyl, så da jeg overtog butikken, var det meget naturligt at indføre vinylen igen,” fortæller Bjørn.

Hvem køber typisk lp’er hos jer? ”Hos os er det faktisk de unge. Vi har ikke så mange af dem på min egen alder, omkring de 50 eller 60 år.

De ældre, der køber her, er samlere som går mere op i bestemte udgivelser end musikken.”

Hvem har efterspurgt vinylen? ”Det har været alle slags mennesker. Men siden vi begyndte at sælge lp’er igen, har jeg set lidt flere unge mennesker komme ind i butikken. Der er ingen tvivl om, at der er nogen, der synes, det er ekstra fedt med en vinyl.”

Mulighederne for at skaffe og fordybe sig i vinyl er mange i Aarhus. På Godsbanen afholdes for eksempel pladeauktioner, caféen La Cabra har en pladespiller, hvor gæsterne selv kan vælge plade, og cafeen Stardust er både pladebutik og café i én. Jeg møder finske Juha, der sammen med sin kone Jette, åbnede Stardust for tre år siden. Juha ville gerne åbne en pladebutik, men han troede ikke, det kunne løbe rundt alene. Derfor blev det også til en café. Nu stiger lp-salget imidlertid, fortæller han på engelsk med tyk finsk accent. ”Vi vokser, men jeg kan læse mig til, at pladesalget også vokser i USA, Storbritannien, Europa og Skandinavien. Samtidig falder salget af downloadet 16

DELFINEN | #179 MARTS 2013

Juha undskylder pludselig. For musikken er stoppet, og han bliver nødt til at vende pladen.

Side C – Lp’ens alsidighed Når man køber en lp, køber man også en brugsgenstand. Forskellige dekorative covers hænger på Frederiks væg, og han har skåle af smeltede plader.

Andre bruger skiverne til at skabe musik, som når DJ’s scratcher til alverdens hiphop-beats. De ekstra penge, man giver for en lp, er altså investeret i den alsidighed, der følger med produktet. Bjørn forklarer, hvad man får, når man køber en lp: ”Det yder musikken mere retfærdighed. Der er et større cover, man kan kigge på. Der er måske en anden følelse af værkfornemmelse, fordi man typisk hører en lp fra start til slut. Man skal passe på den, pleje den, og der ligger en oplevelsesdimension i at sætte en lp på, og at den skal vendes. Mange synes, det er en charme, som man godt vil investere i.”

Hjemme hos Frederik kan man ikke overse pladerne. At musikken er tilstedeværende er vigtigt for ham. ”Det er ikke så ofte, man kommer hjem til nogen og spørger, om man må se deres mp3-samling på computeren. Men når jeg har venner på besøg, så kan de godt finde på at bladre igennem min pladesamling for at se, om der er nogle fede plader,” fortæller Frederik med et skævt smil.

VINYL - DET NYE SORT!

Til gengæld mener han ikke, at lp’erne egner sig til fester: ”Til en fest skal det gerne gå hurtigt, og man skal have så meget forskellig musik igennem som muligt. Det er stik imod lp’ens ånd. Når man sætter den på, så hører man den også færdig. Mens lp’en kører, er du ideelt set hundrede procent fokuseret på musikken. Du smelter sammen med den og får en fornemmelse af tidløshed.”

»Der er måske en anden følelse af værkfornemmelse, fordi man typisk hører en lp fra start til slut.« Det knitrer henne fra Frederiks højtalere. Det er besværligt med lp’er. I modsætning til cd’er skal de vendes, og har man et dobbeltalbum, skal man vende fire gange i alt. Men lp’erne vinder på charme.

Lidt som hjemmelavet konfekt ved juletid. Processen er muligvis lang og omstændelig, men det er ritualet og hyggen, der er vigtigt. Sådan er det også med pladevendingen. Frederik vender pladen en sidste gang.

Side D – Vinylen som det eneste musikmedie?

Produktionen af vinyl er steget på verdensplan.

Der findes nærmest ikke musikudgivelser, som ikke også findes på vinyl. Er det så enden på den digitale dominans? Det er nok usandsynligt, at vinylen udkonkurrerer iPod’en, Spotify og YouTube. Men værre ser det ud for cd’en. Nogle kunstnere udgiver udelukkende på lp samt en kode, hvorfra man digitalt kan downloade musikken. Således springer de cd-leddet over. Bjørn mener dog ikke, at vinylen vil udkonkurrere cd’en:

”Jeg holder meget af begge medier. Generelt er jeg ikke nogen fan af forfaldsmyter. Den var der også omkring lp’en. Man mente, vinylen ville forsvinde helt, men den har alligevel været levedygtig og har nu fået en revival. Cd’en har hængt ved i mange år nu, også hvor den har været dømt ude, lidt ligesom med vinylen i sin tid,” siger Bjørn.

For Frederik er det heller ikke et enten-eller mellem digital musik og vinyl. Da jeg spørger, om han nogensinde lytter til musik på Internettet, svarer han: ”Ja, hvis jeg skal høre en ny sang. Der kan jeg tit høre det, hvis jeg er i tvivl om, jeg skal købe en plade. Sidste gang var det for at høre David Bowies nye single, som jeg egentlig er ret vild med. Jeg hørte singlen på YouTube og besluttede så at købe den på plade.”

Musikken er forstummet. Lp’en er spillet til ende.

Jeg siger farvel til Frederik og begiver mig hjemad.

Lp’ens nyvundne coolness synes at være en del af en større strømning. En strømning, der handler om autenticitet og nærvær. Det er på mode at bage sit eget brød, købe ind hos den lokale slagter og tage på ferie til lokale og uspolerede steder. Denne strømning blev beskrevet i et afsnit af DR 2’s program So f***ing special med betegnelsen ”slow living”. Hverdagens stress og jag skal opvejes med tid til fordybelse, for eksempel ved at bage sit eget brød. Samme attitude gælder i forhold til lp’er. Måden at lytte til musik på skal ned i tempo og forholdet til musikken skal være tæt og autentisk. Juha fra Stardust gav det bedste billede af, hvorfor lp’en vinder frem igen: ”Når jeg vælger en lp, håndterer den og sætter den på, så forbereder jeg mig selv til at modtage musikken. Men når jeg lytter til iPod eller lignende, så bliver det til en slags baggrundsmusik, og jeg koncentrerer mig ikke om den. Lp’en er en anderledes og nærværende måde at bruge musikken på.”

fået stjålet din cykel??

studieforsikring kun Som IDA-StuDIemeDlem kAn Du tegne DAnmArkS nok bIllIgSte og beDSt DækkenDe StuDIeforSIkrIng – som også dækker under laboratorieforsøg

Î læs mere og beregn din pris på idaforsikring.dk

FOTOREPORTAGE - AMSTERDAM

Fotoreportage

Amsterdam FOTOS Bonnie Hvillum

18

DELFINEN | #179 MARTS 2013

FOTOREPORTAGE - AMSTERDAM

Fortsættes på næste side...

#179 MARTS 2013 | DELFINEN

19

FOTOREPORTAGE - AMSTERDAM

20

DELFINEN | #179 MARTS 2013

FOTOREPORTAGE - AMSTERDAM

Fortsættes på næste side...

#179 MARTS 2013 | DELFINEN

21

FOTOREPORTAGE - AMSTERDAM

22

DELFINEN | #179 MARTS 2013

FOTOREPORTAGE - AMSTERDAM

#179 MARTS 2013 | DELFINEN

23

FIRE FAKULTETER - FIRE STUDERENDE - FIRE INTERVIEWS - FIRE SYN PÅ STUDIELIVET

Fire fakulteter – fire studerende – fire interviews – fire syn på studielivet I denne interviewrække med fire universitetsstuderende fra de fire forskellige fakulteter på Aarhus universitet får du et indblik i forskellige syn på det at være studerende. De fortæller ærligt om studiemiljø, faglighed, deres drivkraft og drømmejobs.

TEKST Cilia Thybo Andersen

Arts: Camilla Thygesen, Engelsk og Religionsvidenskab, 7. semester

Foto: Privat

Hvad er det bedste ved dit studium?

Det bedste ved humaniora er den forståelse for mennesket, som jeg synes, man opnår gennem studiet.

På humaniora bliver vi præsenteret for en masse forskellige indgangsvinkler til den menneskelige natur. De mange indgangsvinkler kan dog også virke frustrerende, fordi der altid er mere end ét svar på de spørgsmål, vi stiller til livet og vores omgivelser: Hvad er religion? Hvad er videnskab? Hvad er etik?

Humaniorastudiet kræver, at jeg selv tager stilling og involverer mig personligt.

Desuden betyder det sociale rigtig meget. På Engelsk havde vi et rigtig godt hold, hvor vi også så hinanden uden for undervisningen. Vi ses stadig indimellem.

Hvornår bliver du særligt grebet?

Humaniorastudiet lægger op til aktiv stillingtagen.

Det er umuligt ikke at have følelser med i diskussioner, så man bliver hurtigt personligt involveret. I løbet af semestret bliver jeg grebet af den dybe, teoretiske gennemgang af tekster, hvor nærlæsning er i fokus. I læseferierne får jeg en følelse af at komme i dybden med fagene. Her kan jeg virkelig mærke, at jeg gennemgår en faglig udvikling, så teorierne og fagets mening fremstår helt tydeligt. Hver dag har jeg en følelse af at have lært noget nyt – det er en rigtig god motivation og drivkraft. Desuden kan jeg rigtig godt lide at læse romaner af Jane Austen, hvorfra min interesse for engelsk litteratur nok stammer. Jeg elsker at leve mig ind i det smukke, gamle 1700-tals univers.

Er der nogen bagside eller noget du savner?

Jeg trives bedst, hvis jeg har undervisning at stå op til og blive inspireret af hver dag. Derfor savner jeg generelt flere timer, hvilket nok er typisk for humaniorastuderende. Nogle gange savner jeg mere konkrete opgaver med et facit. På Religionsvidenskab kan næsten alt diskuteres. Og når det så er sagt, er det jo også noget, som jeg værdsætter højt.

24

DELFINEN | #179 MARTS 2013

På Engelsk var der sjældent tid til at komme nok i dybden med pensum. For eksempel havde vi kun to undervisningstimer til at diskutere en roman på 400 sider. Det gjorde desværre, at gennemgangen og forståelsen blev overfladisk.

Har du et studierelateret job?

Nej, desværre.

Hvad er dit drømmejob?

Jeg har valgt undervisningsvejen, men jeg er åben for alle muligheder. Jeg synes, det er sejt at blive ekspert inden for noget bestemt. Østlige religioner interesserer mig meget, og jeg har en drøm om udveksling i Indien, så lige nu tyder det på, at min fremtid går i den retning.

FIRE FAKULTETER - FIRE STUDERENDE - FIRE INTERVIEWS - FIRE SYN PÅ STUDIELIVET

Foto: Privat

Science and Technology: Mads Ingersgaard Jørgensen, Biologi og Religionsvidenskab, 7. semester Hvad er det bedste ved dit studium?

På Biologi, som er mit hovedfag, er det omgivelserne i ”Biologiens Hus”. Det er studenterdrevet, og der er et rigtig godt studiemiljø, hvor vi studerer og hænger ud. Miljøet er det fedeste. Jeg kan godt lide, at der på studiet er mange laboratorieopgaver, og blandingen mellem teori og praksis er god. Når vi udfører de praktiske opgaver, oplever vi det, som vi har læst om i bøgerne. Det er virkelig spændende.

Hvornår bliver du særligt grebet?

Det er super fedt, at jeg kan bruge det, jeg lærer.

Jeg har i virkeligheden lidt et pragmatisk forhold til biologien. Jeg synes, det er givende at forstå verden omkring mig, for eksempel hvorfor blade er grønne. Det er både elementært, men også meget berigende. Min interesse kom af, at jeg godt kan lide at være i naturen, så jeg ville gerne beskæftige mig mere med den og lære mere om den.

Er der nogen bagside eller noget du savner?

Jeg er lidt akademisk skizofren. Jeg kan slet ikke forestille mig at læse det samme fag i fem år. Jeg har behov for at tænke på en anden måde og blive præsenteret for noget helt nyt. Mange synes, at Biologi og Religionsvidenskab er en mærkelig kobling, men jeg synes, den giver god mening. Metoderne og måden, man beskæftiger sig med emner på, er meget forskellige, så jeg skulle lige vænne mig til overgangen. Mine nye medstuderende på humaniora var inde i tankegangen og sproget, hvilket jeg både skulle vænne mig til og tillære mig. Overgangen var hård, men spændende. Det gode ved at koble naturvidenskab og humaniora, er, at jeg nu har begge perspektiver. Der er facit på naturvidenskab og diskussioner på humaniora, og jeg har virkelig brug for begge dele. Sammenhængen mellem de to fag er, at de begge giver mig viden om den verden, vi lever i – men på vidt forskellige måder.

Det gavner mig at være begge steder. Både min biologiske og religionsvidenskabelige tilgang har styrket mig, og jeg synes, tværfagligheden fungerer rigtig godt

Har du et studierelateret job?

Ja, jeg er studentermedhjælper og guide på Kattegatcentret. Jeg kan rigtig godt lide at formidle.

Jeg skal blandt andet stå for de offentlige fodringer af dyrene, mens jeg står foran mange mennesker og forklarer, hvad jeg gør. Jeg er også med til arrangementer som for eksempel Skoletjenesten, hvor børnene sover ved siden af de store akvarier med hajerne i forbindelse med et undervisningsforløb.

Hvad er dit drømmejob?

Jeg vil gerne være underviser, så mit studiejob giver rigtig god mening. Jeg er åben for noget andet, men lige nu ved jeg ikke, hvad det skulle være. Jeg vil rigtig gerne ud at formidle og undervise, det brænder jeg for.

»Når vi udfører de praktiske opgaver, oplever vi det, som vi har læst om i bøgerne. Det er virkelig spændende.«

#179 MARTS 2013 | DELFINEN

25

FIRE FAKULTETER - FIRE STUDERENDE - FIRE INTERVIEWS - FIRE SYN PÅ STUDIELIVET

Foto: Privat

School of Business and Social Sciences: Johanne Fyhn, Økonomi, 7. semester, Hvad er det bedste ved dit studium?

Jeg kan rigtig godt lide, at studiet kredser om teorilæring. Vi lærer mange teorier, som efter nogle år på studiet giver mening og overblik.

I begyndelsen kan de virke langt fra den virkelige verden, men når vi begynder at forstå dem, kan vi sortere i dem og bruge dem som redskab til at se de store linjer i for eksempel verdensøkonomien.

Fordelen ved at lære om komplekse begreber, teorier og metoder er, at den viden kan bruges til at få en dybere forståelse for det politiske fundament som eksempel.

Hvornår bliver du særligt grebet?

Lige nu er jeg grebet af selve det ’at studere’. Jeg nyder at lære noget. Lære en masse forskelligt, lære om verden og dens økonomi, som er min særlige interesse. Det er en stor drivkraft, at vi på kandidatniveau selv kan sammensætte vores fag og uddannelse afhængigt at interesse. Det øger klart min drivkraft, at jeg deltager i fag, som jeg selv har valgt.

Er der nogen bagside eller noget du savner?

Jeg kan godt irriteres over de konservative eksamensformer. Uden hjælpemidler og med en blyant er langt fra virkelighedens verden og fremtidens kommende jobs. Det teoretiske kan som sagt også virke virkelighedsfjernt. På bachelordelen var alle fag tvungne og generelt lidt kedelige, synes jeg. Men nu, på kandidaten, er det blevet meget bedre i og med, at jeg selv kan vinkle min uddannelse.

Har du et studierelateret job?

Ja, jeg laver regnskab for en lille NGO-organisation, hvor jeg blandt andet udarbejder årsregnskaber. Det er ikke den type job, jeg gerne vil arbejde med, når jeg er færdig, men det er godt med noget erhvervserfaring. Her får jeg et lille indblik i udenrigspolitik og organisationsarbejde, men jeg stopper snart, da jeg skal på udveksling. Mine fag kommer i den periode mere til at have en national økonomisk karakter, hvilket er meget mig.

26

DELFINEN | #179 MARTS 2013

Fortsættes på næste side...

Hvad er dit drømmejob? Økonomi åbner mange døre, lige fra konsulentstillinger til lederjobs i både private og offentlige virksomheder. Jeg forestiller mig noget i retningen af samfundsøkonomi-analytiker, hvor jeg arbejder med makroøkonomi. Jeg er meget fortrøstningsfuld, men sandsynligheden for et drømmejob, når jeg er færdig, er ikke stor. Jeg vil gerne finde et job, hvor jeg er glad og tilfreds, og skal jeg forbi flere jobs inden, gør det ikke noget.

»Det er en stor drivkraft, at vi på kandidatniveau selv kan sammensætte vores fag og uddannelse afhængigt at interesse. Det øger klart min drivkraft, at jeg deltager i fag, som jeg selv har valgt.«

FIRE FAKULTETER - FIRE STUDERENDE - FIRE INTERVIEWS - FIRE SYN PÅ STUDIELIVET

Health: Andreas Gammelgaard Medicin, 5. semester

Lauritsen,

Foto: Privat

Hvad er det bedste ved dit studium?

Jeg kan godt lide, at der med medicinstudiet følger en konkret titel til sidst. Jeg ved, jeg bliver læge. Senere i studiet bliver det dog svært at vælge hvilken specifikation, men det er som at lære at udføre et konkret håndværk. Studiet er meget bogligt, og det passer godt til mig. Studiemiljøet er rigtig godt, og det sociale er vigtigt, fordi studiet er så tidskrævende.

Når man starter på Medicin, er det som at komme med i en særlig klub, fordi der er mange forskellige foreninger, der kun er for medicinerne. Det er fedt!

Men jeg gør faktisk en del for at møde mennesker, som ikke studerer Medicin. Jeg går blandt andet til Lindy Hop, FDF, arabisk på aftenskole og hænger ud på mit kollegium.

Hvornår bliver du særligt grebet?

Jeg bliver grebet, når vi lærer om de små detaljer. Jeg startede på Medicin, fordi jeg ville finde ud af, hvad pokker der er bag navlen. Det er en sjov og finurlig lille detalje, som der ironisk nok kun stod halvanden spalte om i lærebogen. Det er fedt, når kabalen går op. Fysiologien, mekanismerne i hjernen, cellerne - det er så fantastisk, utroligt komplekst. Min drivkraft er styret af nysgerrighed og ’detektivarbejdet’ – jeg elsker at finde ud af, hvordan kroppen hænger sammen.

Er der nogen bagside eller noget du savner?

Fagligt kan jeg frustreres over, at mange medicinstuderende ikke tager sundhedspsykologien særligt seriøst. På Medicin er der en tendens til at se på mennesket udelukkende fra en biologisk synsvinkel, men som jeg ser det, er det i sundhedspsykologi og inden for det psykiatriske felt vigtigt at have andre aspekter med som for eksempel det sociale og psykologiske.

Har du et studierelateret job?

Udover at være FADL-vagt, søger jeg et studiejob hos DanMission. Jeg har rejst til og boet i Tanzania i et år i samarbejde med organisationen. De arbejder med nødhjælp, uddannelse og kirkeligt arbejde i mere end 11 lande. Udover at et studiejob hos DanMission vil være spændende, er det også godt til CV’et.

Hvad er dit drømmejob?

Det er svært at svare på. Jeg brænder virkelig for neurovidenskaben, det er vildt spændende. Jeg har også overvejet psykiatrien, måske som børnepsykiater, men det overvejende fokus på medicinering er ikke lige mig. Almen praktisering også spændende, men hvis jeg vil ud med Læger uden Grænser, er det oplagt med kirurgi. Der er så mange muligheder, så det må tiden vise.

»Jeg kan godt lide, at der med medicinstudiet følger en konkret titel til sidst. Jeg ved, jeg bliver læge.«

#179 MARTS 2013 | DELFINEN

27

NEW KIDS ON THE BLOCK - DA NOBELPARKEN FIK SIG EN NY REVY

New kids on the block

– da Nobelparken fik sig en ny revy Campus Aarhus – nærmere bestemt Nobelparken – er fyldt med nye ansigter. Mange tidligere handelshøjskoleelever er nemlig flyttet dertil fra Fuglsangs Allé efter Aarhus School of Business og universitets Faculty of Social Sciences blev slået sammen. Det har budt på store forandringer for det ellers etablerede studiemiljø. Blandt andet er BSS-revyen, tidligere kendt som ASB-revyen, ny på universitetets ellers allerede veletablerede revyscene. På trods af flytterod åbner BSS-revyen snart for billetsalget til næste show, og folkene bag glæder sig til at se nye ansigter, når de slår dørene op til årets forestilling.

TEKST My Maya Tvarnø

J

a, der er sket store forandringer på universitetet. Flytninger og sammenlægninger – med tilhørende forvirring og vrede – har det sidste års tid præget hverdagen for både studerende og medarbejdere på Aarhus Universitet. Campus Aarhus har blandt andet sagt farvel til Den Sociale Højskole og Økonomi, og i stedet budt velkommen til Business Communications, som efter Handelshøjskolens sammenlægning med universitetet er blevet en del af det nye fakultet Business and Social Sciences (BSS).

Business Communications har nu hjemme i Nobelparken ligesom fagene Historie og Teologi. Men hvor Historie og Teologi ved flytningen kunne nøjes med at smutte over et lyskryds mellem Ringgaden og Randersvej, er de tidligere Handelshøjskoleelever helt nye på Campus Aarhus.

Farvel til Handelshøjskolen, goddag til universitetet Signe Jost, der læser Engelsk og Europæiske Studier på BSS, er en af de studerende, der siden sommerferien har måttet flytte sin studentertilværelse til Nobelparken. Hun begyndte på studiet i 2011 og nåede altså at læse et år på Fuglsangs Allé, inden de skulle rykke teltpælene op og flytte til Nobelparken. ”Jeg synes, det var svært. Nu havde man lige vænnet sig til en skole, og så skulle man herop – og det er jo ikke kun i Nobelparken, vi er. I begyndelsen virkede det som om, vi blev plottet 28

DELFINEN | #179 MARTS 2013

ind der, hvor der lige var plads. Det var lidt ærgerligt, men på den anden side er det vel også, hvad man kan forvente, når der er så store flytninger,” siger hun, da jeg møder hende i Nobelparkens nyistandsatte kantine.

Signe fortæller, at der generelt er forståelse for, at flytningerne har været problematiske for alle involverede parter. Hun lægger vægt på, at de ikke er de eneste, der har fået hevet teltpælene op: ”Der er jo også mange, som har været utilfredse med at rykke ned på Handelshøjskolen, fordi der altid har været den der ’Handelshøjskole versus Uni’opdeling. Der er mange økonomistuderende, som har haft det svært med at skulle læse sammen med os handelshøjskoleelever, fordi vores fag ikke bliver betragtet som ’rigtig universitets-økonomi’.

Så fordommene eksisterer stadig,” siger hun og griner.

»Heroppe i universitetsregi er vi lidt på udebane og bliver måske ikke i samme grad som Medicinerrevyen betragtet som en studenterrevy« Manglende socialisering Efterhånden som sidste semester er skredet frem, er der kommet mere styr på logistikken i forhold til flytningerne, men den sociale integration har været begrænset. Signe er generelt glad for både sammenlægning og flytning, men mener, at der

Billetter til BSS-revyen kan allerede nu købes via hjemmesiden bss-revyen.dk. Desuden sælges billetterne i ’håndkøb’ fra den 25. februar i Nobelkantinen mellem kl. 10 og 14. Der er grupperabatter – og hvis man ikke synes, man får nok for pengene, kan billetten indløses til en fadøl på Heidis ugen efter revyen.

NEW KIDS ON THE BLOCK - DA NOBELPARKEN FIK SIG EN NY REVY

More Than a Game!

sideløbende har været for lidt fokus på de studerendes socialisering på tværs af institutterne.

Selvom de sprog- og kommunikationsstuderende efterhånden har læst i Nobelparken i mere end et halvt år, fylder de gamle lokaler på Fuglsangs Allé stadig meget i deres liv: ”Det er lidt mærkeligt,” siger Signe. ”Det er ikke sådan, at jeg er med til fredagsbarer og den slags heroppe. Det der med at blive socialt inkorporeret på skolen har været ret mangelfuldt. Nu har de nye, der startede i sommers, haft rusuge heroppe, men vi andre, der ikke var russere, har ikke fået nogen introduktion, og har jo måttet lære at finde rundt af os selv.”

På trods af ombygninger og nye faciliteter i Nobelparken – blandt andet et kæmpe bibliotek og lækre studiepladser – har flytningen altså ikke haft større betydning for handelshøjskoleelevernes sociale liv, der stadig har Fuglsangs Allé som sin højborg. Men dette vil Signe gerne ændre. Ved siden af studiet er hun PR-ansvarlig for BSS-revyen.

Gammel revy, nye græsgange BSS-revyen er den tidligere ASB-revy, der har skiftet navn efter sammenlægningen. ”I starten opfattede vi nok BSS som værende den nye Handelshøjskole, men efterhånden er vi blevet klar over, at BSS har rigtig mange andre studieretninger i sig, der også har hver deres revyer – det er jo ikke meningen, vi skal favne det hele, så det er måske lidt sjovt, at vi hedder BSS-revy,” ind-rømmer Signe. Revyforeningen blev sidste år kåret som den bedste studenterforening på BSS og har mere end 70 medlemmer, der hjælper til i årets revy.

Signe anslår, at over halvdelen af de hjælpende hænder er kommunikationselever, der ligesom hende selv er rykket op i Nobelparken.

Sidste år vandt BSS-revyen til DM i Revy i kategorien ’Bedste sketch’. Sketchen hed ’TrodsFortsættes på næste side...

JANUAR 2013 D. 6.

D. 16.

D. 27.

D. 31.

kl. 15.00 kl. 19.00 kl. 15.00 kl. 19.15

Bakken Bears – SISU Bakken Bears – BC Aarhus Bakken Bears – Værløse Bakken Bears – Horsens IC

FEBRUAR 2013 D. 18.

D. 28.

kl. 19.00 kl. 19.00

Bakken Bears - Randers Cimbria Bakken Bears – Aalborg Vikings

SLUTSPILLET STARTER 7. MARTS FØLG OS PÅ WWW.BAKKENBEARS.COM OG PÅ WWW.FACEBOOK.COM/BAKKENBEARS

NEW KIDS ON THE BLOCK - DA NOBELPARKEN FIK SIG EN NY REVY

bekendelsen’ og kan ses på YouTube, hvis man er nysgerrig. Her blev revyen også udvalgt til at skulle deltage i det svenske revymesterskab senere på året som repræsentant for dansk amatørrevy.

Så selvom BSS-revyen måske nok er ny på universitetet, er den ikke nystartet – faktisk er det i år 28. gang, at revyen løber af stablen.

Generelt har flytningen budt på en del problemer for medlemmerne af BSS-revyen. Nye aftaler har måttet laves i Nobelparken og på universitetet for at supplere de gamle aftaler på Fuglsangs Allé.

Finansieringen har desuden været problematisk, efter revyen mistede sin hovedsponsor, hvilket har været en stor udfordring for studenterforeningen.

Samtidig har revyen efter sammenlægningen med universitetet stået overfor et stort nyt potentielt publikum. ”Sammenlægningen er på mange måder godt for os, for vi har aldrig været en intern revy,” fortæller Signe om revyen. ’Forløsningen - det’ ren showBiSS’ Og der er virkelig ikke tale om en intern revy. Der er ingen krav om, at hverken skuespillere, dansere eller musikere skal være fra BSS – eller fra universitetet for den sags skyld. Tidligere har der været både efterskolelærere og pædagogmedhjælpere med. På samme måde er både instruktør, koreograf og kapelmester hentet udefra, og de betales for deres medvirken. Men der er alligevel et spor af usikkerhed at finde for den ellers veletablerede

revy, der tidligere har haft op til 1800 publikummer til deres revyforestillinger fordelt over fire dage. ”Heroppe i universitetsregi er vi lidt på udebane og bliver måske ikke i samme grad som Medicinerrevyen betragtet som en studenterrevy,” forklarer Signe og tilføjer: ”Vi vil rigtig gerne have, at alle, der for eksempel har et tilhørsforhold til Medicinerrevyen eller Kasernerevyen, skal vide, at vi i BSS-revyen også er sjove at lege med.”

»Signe håber, at revyen kan hjælpe til med at sætte skub i den sociale integration, der har manglet mellem den tidligere Handelshøjskole og universitetet. « I år hedder showet ’Forløsningen - det’ ren showBiSS’ og revyen spiller fra den 6.- 9. marts i Aulaen på Fuglsangs Allé. Signe håber, at revyen kan hjælpe til med at sætte skub i den sociale integration, der har manglet mellem den tidligere Handelshøjskole og universitetet. ”Vi vil rigtig gerne gøre opmærksom på, at der er kommet nye studerende til universitetet og i Nobelparken – og at de nye kommer med en revy,” siger hun, og fortæller, at revyen glæder sig til at udvide publikummet.

HELLO ROOMMATE! Udlej dit ledige værelse i en privat bolig til en international forsker ved Aarhus Universitet 30

DELFINEN | #179 MARTS 2013

Internationalt Center Aarhus Universitet

Aarhus Universitets internationale forskere har brug for et sted at bo.

Igennem Internationalt Centers Housing Site kan du gratis udleje/ fremleje din bolig til højtuddannede internationale forskere. Der er brug for boliger i både kortere og længere perioder og både til enlige, par og familier.

Gem vores kontaktoplysninger ic-staff-housing@adm.au.dk www.au.dk/housingsite

Bliv skribent!

Hvad er Delfinen?

Delfinen er det største studentermagasin på Aarhus Universitet.

Delfinen er skrevet af studerende – for studerende.

Delfinen sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv.

Magasinet har et oplag på 5.000 eksemplarer og udkommer otte gange om året. Netudgaven af Delfinen, delfinen-magasin.dk, opdateres løbende.

Hvad indebærer det at skrive for Delfinen?

At skrive for Delfinen giver praktisk erfaring med journalistisk arbejde.

Som skribent får du ikke løn, men du får en læserskare på tusindvis af studerende og andre med tilknytning til Aarhus Universitet.

Det er godt for dit CV – og din personlige udvikling!

Som del af Delfinens redaktion deltager du i redaktionsmøderne, der finder sted cirka en gang hver måned.

Her beslutter redaktionen i fællesskab, hvad næste måneds magasin skal indeholde.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du bliver skribent for Delfinen, kan du sende os en mail på: delfinen@sr.au.dk eller komme til næste redaktionsmøde, der finder sted: onsdag den 03. april kl. 19:00 i ”Styrelsen” på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C.

Delfinen har brug for dine idéer – og dit engagement!

Læs mere på delfinen-magasin.dk

DELFINEN

ALENE EN LØRDAG AFTEN

Alene en lørdag aften TEKST Rasmus Lund Nielsen

J

eg forestiller mig, at Jonathan Franzen skrev How to be alone (2002) en lørdag aften, hvor han var alene. Udenfor var det mørkt og koldt, og selvom han boede, og vist stadig bor, midt på Manhattan – the capital of dreams – følte han sig underligt modløs og alene. Det var derfor, han begyndte at skrive. For at finde en mening med tilværelsen og aftenen i det hele taget.

Måske var grunden til, at han var lidt modløs, at han netop året forinden havde færdiggjort og udgivet sin store roman, The Corrections (2001).

For hvad gør man så? Hvor begynder man, når man som en træk-op-fugl, der har mistet mælet, skal trække sig selv op og begynde forfra? Franzen begyndte, der hvor han var: alene i New York.

Han havde været ude aftenen inden, det forestiller jeg mig, et lidt intellektuelt sted. Han havde snakket og ført sig frem og endda drukket lidt rigeligt. Ikke nok til at han slingrede og snakkede upassende, men lige tilpas og så én for meget. Nok til at gøre dagen derpå lidt tung og svær at danse med. Det var derfor, alle lydene og stemmerne i storbyen blev for meget dén lørdag, at han følte, han var den eneste, der sad alene hjemme, at alle andre var ude undtagen ham. Det var derfor, han begyndte at skrive, og bagefter forsøgte at udfolde problemstillingen: “the question of how to be alone.” Her kunne han med fordel være fortsat og spurgt sig selv: Hvordan er man alene, når det er lørdag?

Det er ikke nogen kunst at være alene i hverdagen, men lørdagen er på mange måder weekendens underlige mellemrum. Fredag er fredagsbar og søndag læser man, vasker tøj og gør rent. Det gør man måske også lørdag, men det er på en anden måde. For søndag er den sikkerhedsventil, hvor man kan nå det, man ikke nåede dagen før; og det lægger en naturlig dæmper på lørdagsihær32

DELFINEN | #179 MARTS 2013

digheden! Det er derfor, lørdag aften kan føles meget lang, hvis man ikke har været forudseende og arrangeret et aftenarrangement.

Følelsen af at alle andre er ude, kan være svær at slippe. For selvom man gerne vil være enestående, vil man meget nødigt være en original, en særling. Trods alt hellere en kopi af andre end en særpræget og lidt latterlig person.

»Det er ikke nogen kunst at være alene i hverdagen, men lørdagen er på mange måder weekendens underlige mellemrum« Det er kopierne, Franzen taler om som et problem, når han skriver om at være alene. I Franzens optik kan kopierne forstås som den larmende og distraherende massekultur og som en kritik af det postmoderne i det hele taget. Og han har ret i, at det i høj grad er massekulturen, der er med til at ødelægge vores lørdag aften, men det kan samtidig sættes mere generelt i forbindelse med det sociale.Mads Rosendahl Thomsen, der er litteraturhistoriker, skriver i Modernitetens Verden (2009), at det sociale er ”alt, der er tillokkende, samtidig med at det nedbryder ideen om, hvem man selv er.” Det virker umiddelbart paradoksalt, men er under alle omstændigheder meget rammende. Det er lettere at være en kopi end enestående – især i sociale sammenhænge. For det er tidskrævende at være sig selv, hvis det overhovedet er muligt, og derfor er det fint at kopiere lidt i hverdagen for at få det hele til at hænge sammen.

Problemet opstår først, når man sidder en lørdag aften, pludselig tvunget til at være alene med sig selv, og ikke længere kan spejle eller skjule

ALENE EN LØRDAG AFTEN

trænger du til noget at rive i? sig i sociale rammer. Det er den slags lørdage, hvor man bliver klar over, at man er nedbrudt af massekulturen og det sociale, at Thomsen havde ret. Den følelse kender undertegnede, Franzen og alle andre. Det forestiller jeg mig i hvert fald.

Det er den slags lørdage, hvor man er alene, at man skal give sig selv lov til at være en original og ikke en kopi. Hvor man skal acceptere det særprægede og latterlige, det afvigende og asociale, der ligger i at sidde alene en lørdag. Det, tror jeg, er en bedre strategi end at satse på det enestående. For har man først spurgt sig selv, hvad det enestående er, kan man være sikker på, at man ikke finder svaret.

Så få dig et spændende studiejob i hjertet af Aarhus. Bliv en del af et ungt salgsteam med et ekstremt stærkt socialt sammenhold.

»Problemet opstår først, når man sidder en lørdag aften, pludselig tvunget til at være alene med sig selv, og ikke længere kan spejle eller skjule sig i sociale rammer«

Det er på mange måder som med narren og helten, at de fleste bedre kan identificere sig med narren. For hvis man peger på sig selv som helt, er man ikke bare arrogant, man er også en løgner. For de få helte der findes, de tænker slet ikke over, at de er det. De er det bare. Det er derfor, det er bedre at satse på originalen. Fordi de helte, der findes, findes i litteraturen og på film. Vi må huske, at der også i ordet ’original’ er indlejret betydningen: noget oprindeligt. Vi er ikke født sociale, men som enestående væsener, med alt hvad dertil hører af sære og afvigende tendenser.

Mit hurtige svar på Franzens komplekse problemstilling må være, at originalen er bedre end kopien. Man kan kopiere, når man ikke er alene og således sløre, at man på bunden er helt sin egen. Om ikke andet har vi vel det til fælles, at vi er helt forskellige på bunden, selvom der er langt derned, og så er det måske ikke så sært alligevel.

Franzen vil give mig ret, det er jeg sikker på. Det er i hvert fald min erfaring, og under alle omstændigheder er det mørkt udenfor og koldt, og selvom jeg skriver fra Risskov, er stemningen lidt modløs, men trods alt bedre, end da jeg begyndte at skrive. Om et øjeblik er den helt tip-top. Det forestiller jeg mig.

en med Scan kod g mød mobilen o ollegaer k e y n e in d ideo! på vores v

studiejobiaarhus.dk · telefon 8620 6969

DELFINENS ‘SÆRLIGE WEEKENDER’ - PÅ CURLINGBANEN EN SØNDAG AFTEN

Delfinens ‘Særlige Weekender’

På curlingbanen en søndag aften Har du brug for nye ideer til en unik weekendaktivitet, der ikke hører under kategorien ’gængse beskæftigelser’, kan du fremover finde inspiration i Delfinens artikler med temaet ’Særlige Weekender’. Følg med, når Delfinens skribenter afprøver sportsgrene, hobbyer og aktiviteter, som kunne være et fornuftigt alternativ til den klassiske biograf- eller bytur. Denne uge har Delfinen været på curlingbanen for at kaste med sten og feje med koste.

TEKST Emilie Lukman FOTOS Emilie Lukman, Rasmus Bach Frandsen & Rasmus Lund Nielsen

34

DELFINEN | #179 MARTS 2013

DELFINENS ‘SÆRLIGE WEEKENDER’ - PÅ CURLINGBANEN EN SØNDAG AFTEN Taktik er afgørende, når man spiller curling. Her er Delfinens chefredaktør, Rasmus Bach Frandsen, fanget i svære taktiske overvejelser med en af klubbens garvede curlingspillere.

Fortsættes på næste side...

#179 MARTS 2013 | DELFINEN

35

DELFINENS ‘SÆRLIGE WEEKENDER’ - PÅ CURLINGBANEN EN SØNDAG AFTEN

Delfinens skribenter, Emilie Lukman og Rasmus Lund Nielsen, gør klar til at “sætte en sten”, og feje den helt ind i huset.

D

en første søndag i hver måned holder Aarhus Curlingklub åbent hus for potentielle fremtidige curlingspillere med lyst til at udforske curlingspillets enestående, og måske for mange, ukendte facetter.

Delfinen på Glatis Efter aftale med Aarhus Curlingklubs formand Thorbjørn Jørgensen troppede tre af Delfinens skribenter og bladets chefredaktør op i Aarhus Skøjtehal med varm påklædning og høje forventninger.

»Uden nogen anelse om, hvad vi havde i vente, blev vi bedt om at iføre os en look-alike curlingsko med glidesål« Uden nogen anelse om, hvad vi havde i vente, blev vi bedt om at iføre os en look-a-like curlingsko med glidesål. Dette udstyr er et must i curl36

DELFINEN | #179 MARTS 2013

ing, da det karakteristiske curling-slide kun kan udføres med et fodtøj, der tillader dig at glide hen over isens overflade, inden du ’sætter stenen’.

Iført en glat skosål, der gjorde det ene ben langt mere ustabilt end det andet, og taknemmeligt klingende til en curlingkost for støtte var vi klar til vores livs første møde med curling. Et hjælpsomt team af erfarne curlere stod til rådighed og var klar til at indføre os i curlingspillets univers. Hver især fik vi lov at prøve kræfter med den delikate blanding af glat is, fejning i løb og kunsten ’at sætte en sten’. En sportsgren der, i sin grundessens består af at kaste med sten og feje med koste, skulle vise sig at byde på rigeligt med udfordringer og anledning til højt humør blandt delfinerne.

Spillets tempo var overkommeligt, men intensiteten steg for hver sten, der blev sendt af sted mod ’huset’ – den zone, som den erfarne curlingspiller er i stand til at placere stenen indenfor. I de par timer, som introduktionen og det efterfølgende spil varede, blev vi overraskende opslugt

DELFINENS ‘SÆRLIGE WEEKENDER’ - PÅ CURLINGBANEN EN SØNDAG AFTEN

på [Gods]banen

50% rabat til studerende BILLETTER & Info » katapult.dk //8620 2699

»Hver især fik vi lov at prøve kræfter med den delikate blanding af glat is, fejning i løb og kunsten ’at sætte en sten’«

Himlen af ole Bornedal 28. februar - 8. marts

Victor står ved Rigmors kiste i kirken.

Narkoluderen Anne kommer ind. Præsten er ude at pisse. I Himlen vil Bornedal udstille de forældre, som svigter eller forgriber sig på deres børn.

Appetizer!

the race Called life - en selvhjælpsperformance for mennesker i markedsøkonomier af spillet. Curlingsport, der for undertegnedes vedkommende ikke vækker megen begejstring, når det vises i fjernsynet, er en helt anden og sjov oplevelse, når man spiller den selv.

Petanque 2.0 Den største udfordring ligger formentlig i at gennemskue spillets strategier og teknikker samt at placere og curle stenene som ønsket. Med den rigtige indstilling, kan curling forstås som en avanceret udgave af petanque, hvor energisk og strategisk meningsudveksling hører sig til. Også her havde vi stor glæde af de erfarne medlemmer af Aarhus Curlingklub. For maksimalt udbytte af spillet kan det med andre ord stærkt anbefales at alliere sig med nogle, der kender spillet bare en smule.

Delfinen havde en yderst underholdende aften, og curling er helt sikkert en oplevelse værd. Så næste gang lysten til en ’særlig weekend’ melder sig, kan det anbefales at have en tur på curlingbanen med i overvejelserne. Måske ses vi?

19. - 21. marts Mens performeren dansede en stikkontakt, tænkte hun: “Hvorfor gør jeg det her? I en hybrid mellem performance og comedy stiller Tora Balslev spørgsmålstegn ved penge og reklamebranchen.

Story Slam 3. april + 2. maj + 6. juni Katapult bringer storyteller-genren til Aarhus med Story Slam fra The Bitter End i New York med Mathias Bundgaard som vært. Din historie! 5-6 min. på scenen! Dåseøl i døren!

Appetizer!

37

#179 MARTS 2013 | DELFINEN

KAtApult på [Gods] bAnen sKovGAArdsGAde 3 8000 AArhus C

StudieMAD | Månedens Opskrift

Squash-pasta med skyr og friske krydderier TEKST Christina Holm Hansen Denne måneds opskrift er rigtig hurtig, sund og billig at lave. Squash-pastaen kan spises for sig selv eller som tilbehør til kød eller fisk. På grund af skyrens høje proteinindhold mætter den rigtig godt i sig selv, hvilket også gør retten velegnet til madpakken. Som bonus kræver den et minimum af opvask!

Det skal du bruge: (Til 2 personer som tilbehør eller 1 person som hovedret) 1 squash 1 peberfrugt Skyr (alternativt crème fraîche) 1 citron Krydderurter, for eksempel purløg eller persille Salt, peber og eventuelt chili

38

DELFINEN | #179 MARTS 2013

Sådan gør du: 1. Varm en smule olie på en pande ved middel varme.

2. ”Skræl” squashen i strimler ved hjælp af en almindelig kartoffelskræller eller et mandolinjern.

3. Vend squashen på panden. Den skal ikke stege, men blot falde sammen og blive blød.

4. Imens snitter du peberfrugt og rører skyr sammen med krydderierne. Smag til med salt og peber. Hvis du synes, kan du blande en smule chili i skyren.

5. Anret squash, skyr og peberfrugt på en tallerken. Drys med salt, peber og citronsaft.

6. Voilà og velbekomme!

BOGANMELDELSE

Kristian Bang Foss Døden kører Audi Forlaget Gyldendal Bogen er udkommet

Kristian Bang Foss’ nye roman er både spændingsfyldt, underholdende og fuld af fremdrift. I romanen møder vi den fallerede reklamemand, Asger, verdens sygeste menneske, Waldemar, og døden, som naturligvis kører Audi. Det er uhøjtideligt og begavet, så forhåbentlig går der ikke fire år inden næste udgivelse.

TEKST Niklas Boel Kristensen Døden er et klassisk tema for litteraturen. Forklaringen er vel ligetil: Det eneste vi med sikkerhed ved om livet er, at vi skal dø. Døden er uomgængelig. Den er et vilkår, vi må leve under.

Men hvis nu døden var en litterær karakter, hvilken bil ville han så køre? Dette spørgsmål er der til gengæld ikke en lang tradition for at behandle i litteraturen. Ikke desto mindre er det den slags sammenkoblinger og skævheder, der gør læsningen af Kristian Bang Foss’ nye roman til en fornøjelse.

Man skal et godt stykke ind i Døden kører Audi, før døden dukker op. Som karakter har han ikke mange replikker og fylder i det hele taget ikke meget i handlingen. Døden dukker kun sporadisk op i sin Audi, men optræder altid på strategiske tids-punkter. Han er uformelig, mørklagt, kold og lugter jordslået. Det er dog ikke kun Audien, der har evnen til at accelerere, for romanens handling er generelt præget af fremdrift og bliver fortalt gennem karakteren Asger. Asger er tættere på fyrre end på tredive, hvilket gør nedturen endnu værre, da han i romanens begyndelse bliver fyret fra sit reklamejob midt i en krisetid. Dette starter en mindre lavine af omvæltninger i Asgers liv: Han bliver smidt ud af både kærlighedsforholdet og ejerlejligheden, kommer på dagpenge, men mister igen retten til pengene, fordi en spiral af sløvhed får overtaget over ham.

Alt dette sker vel at mærke inden side 20!

Asger får et job som handicaphjælper hos Waldemar, der er i starten af 20’erne og beskrives som verdens sygeste menneske.

Waldemar er lav af vækst, sidder i rullestol og tåler næsten ikke fysisk aktivitet. Desuden bor Waldemar i den fiktive vestegnsforstad Stentofte, der bedst kan karakteriseres som helvede på jord. Selvom han egentlig ikke har brug for en fuldtidsmedhjælper, griber han chancen for selskab ved udsigten til Asgers hjælp. Dagene går langsomt med indkøb, opsætning af en knage og et besøg i den lokale hashbule, hvor Waldemar henter forsyninger til selvmedicinering. Samtidig underholdes de begge af masser af reality-tv, som de elsker at hade og parodiere. De to drenge (ja, selvom Asger er oppe i 30’erne, må han stadig kategoriseres som en dreng) udvikler hurtigt et venskab, fordi de begge befinder sig på kanten af et samfund, som de ynder at vrænge ad. Asger og Waldemar skaber sammen et skævt og levende univers, hvor avisoverskrifter og reklameslogans vendes på hovedet og afsløres som meningsløse. Som læser

mores man ustyrligt over vennernes påfund, der ofte har en indbygget satirisk og kritisk brod. Vennerne dyrker det dumme i en sådan grad, at det faktisk bliver genialt – eller “dumialt”, som passende bliver ordet, de anvender. Eksempelvis ser Asger og Waldemar et reklameskilt for IKEA med skriften “høje puder til sideliggere”. I ramme alvor ansøger de kommunen om tilskud til en sådan pude og anskaffer tilmed en lægeerklæring.

Hverdagsscenen bliver et eksempel på, hvordan borgerservice, et betonhelvede af en forstad, behandlersystemet og hele velfærdsstaten får en tur igennem maskinen på satirisk vis. Det er simpelthen lårklaskende sjovt at følge vennernes absurde påfund på en måde, der stilmæssigt minder om sit.com-litteratur.

Hverdagens eskapisme, der gør den grå tilværelse i Stentofte tålelig, suppleres af en roadtrip til Marokko. Waldemar har nemlig fundet en healer, der måske kan kurere hans mange sygdomme. Duoen skraber penge sammen til en folkevogn og rejser gennem Europa med kurs mod Afrika. Der bliver både plads til et besøg hos et kollektiv af danske eksilkunstnere (som har forladt Danmark i protest over systemskiftet i 2001), en tur på Casino i Monte Carlo og andre oplevelser undervejs. Hvordan det går dem på turen, skal ikke afsløres her. Som læser underholdes man på denne rejse, men samtidig varsler romanens titel, at morskab hurtigt kan indhentes af en Audi – med døden bag rattet. Bag ved komikken og drengenes morsomheder lurer alvoren, sygdommen og døden.

Romanen indeholder overdrev og ironi, men også flere lyriske passager med beskrivelser af landskaber og himmelen over Stentofte. Og netop sproget og skildringerne er fantastiske, hvilket giver bogen en enorm fremdrift og gør den svær at slippe. Handlingen ender selvfølgelig helt afsporet i en ørken i Afrika, men det er præmissen for bogen og bør tages som en del af dens charme. Romanens fordel er, at den giver muligheden for at anskue hverdagen gennem et nyt og absurd perspektiv.

Dog kan det disktures, om romanen til tider går for langt i sit forsøg på at være syret. Det er nok mest af alt en temperamentssag.

Romanen er under alle omstændigheder en page-turner, der let kan hjælpe et grineflip på vej, og den gør med garanti denne anmelders næste tur i IKEA mere underholdende. Endelig skriver Kristian Bang Foss simpelthen så fremragende, at det er en fornøjelse at læse. Sproget glider let, og timingen er perfekt. Derfor får bogen en klar anbefaling herfra, og har man appetit på mere, kan man roligt gå ombord i Foss’ forrige roman Stormen i 99, der spiller på mange af de samme tangenter som Døden kører Audi. Skulle man være blevet hooked på skæve litterære værker, kan man også kaste sig over Lars Frosts Smukke biler efter krigen, der indeholder lidt af samme ironiske sproglige drive. #179 MARTS 2013 | DELFINEN

39

KULTURKALENDER TEKST Emil Nikolajew Rasmussen

8. marts: Turboweekend fejrer Studenterhuset Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3, kl. 21 I anledning af Studenterhus Aarhus’ 10 års jubilæum bliver en række spændende arrangementer sluttet af med et brag af en fest. Et af landets bedste livebands – Turboweekend – giver den nemlig gas hele natten i skøn musikalsk forening med forskellige DJ’s.

Entré: Alm. 200 kr./medlemmer 0 kr.

12. marts: Ung Jazz – musikkonkurrence Atlas, Vester Allé 15, kl. 19 Ung Jazz er Danmarks største talentkonkurrence for unge jazzmusikere. Konkurrencen giver en enestående mulighed for de danske musikere til at afprøve talentet over for et interesseret publikum og en fagligt velkvalificeret jury. Så hvis du er interesseret i at finde ud af, hvordan fremtiden ser ud for dansk jazz, eller bare vil have en hyggelig aften med spændende mennesker, er Atlas absolut et besøg værd på denne dag.

Entré: Gratis 15. marts: Jysk Musikkonservatorium og Prinsens Musikkorps Skt. Lukas Kirke, Skt. Lukas Kirkeplads 1, kl. 19.30 De studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium får fornemt selskab, når Prinsens Musikkorps gæster byen til en fælleskoncert i Skt. Lukas Kirke. Under ledelse af dirigent Michael Bojesen spiller nogle af landets mest talentfulde musikere sammen under ét tag. Tilsætter man kirkens fantastiske akustik, er der lagt op til en musikalsk oplevelse af de helt store.

Entré: Gratis

40

DELFINEN | #179 MARTS 2013

16. marts: St. Patrick’s Day Centralværkstedet, Værkmestergade 9, kl. 11-04 Der er mange gode måder at fejre St. Patrick’s Day på, men det nok bedste tilbud i Aarhus må være på Centralværkstedet, som åbner dørene allerede kl. 11, hvorefter den grønne fest fortsætter resten af dagen – og natten med. Over seks forskellige live-optrædener og en hel del Guinness bliver serveret sammen med god irsk stemning. Så find det grønne tøj og den uforståelige accent frem og kom til Danmarks største St. Patrick’s Day-fest.

20. marts: Danish Open i Stand-Up Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3, kl. 19 Der åbnes igen i år op for en direkte duel mellem nogle af landets sjoveste mennesker, når Studenterhus Aarhus inviterer til komik og skæve kommentarer i den første indledende runde af Danish Open i Stand-Up. Det rygtes, at sidste års vinder, den underholdende studerende Mark le Févre, stiller op igen, men han må forvente hård modstand fra andre komikere fra lokalmiljøet. Kom og få et godt grin til billige penge.

Entré: Alm. 60 kr. / medlemmer 40 kr.

8

studenterhus aarhus events

marts

10-års jubilæum 1.- 8.

8

ordets magt + kaliber

01 fre

dør: kl. 21.00 forsalg: 70/90 (medlem/alm)

secondhand bazar

02 lør

dør: kl. 12.00 pris: gratis

tømmermændsbanko

03 søn

vind en cykellapning, ½ l. cola mm.

dør: kl. 12.00 pris: gratis konference:

04 man

aarhus - danmarks bedste vidensby? dør: kl. 12.00 pris: se studenterhusaarhus.dk symposium:

06 ons

de studerende og kulturen dør: kl. 10.00 pris: gratis

06 ons

oplæg & oplæsning

samarbejder om litteratur dør: kl. 19.00 pris: se studenterhusaarhus.dk newbees festival præsenterer

07 tors

asbjørn + mathilde savery dør: kl. 20.00 forsalg: 70/90 (medlem/alm)

turboweekend

08 fre

jubilæumsafslutning med fest til den lyse morgen!

dør: kl. 22.00 forsalg: 0/200 (medlem/alm) comedy zoo on tour:

11 man

carsten eskelund + jacob tingleff dør: kl. 21.00 forsalg: 80/120 (medlem/alm) filmvisning

13 ons

the ghost of piramida efterklangs nye musikfilm

dør: kl. 19.30 pris: gratis

pil & liv supp: alex canasta

14 tors

danish open i stand-up

20 ons

dør: kl. 20.00 forsalg: 40/60 (medlem/alm)

Delfinen tester kantinemad TEASER

Hvor spiser du som fattig studerende godt og billigt i kantinerne på Aarhus Universitet? Delfinen er blevet sulten og har sat sig for at prøvesmage maden, stemningen og prisen i et udvalg af kantiner.

Hvor finder du eksempelvis universitetets bedste kage? Hvor får du den varme ret billigst? Og hvor langt kan det betale sig at bevæge sig fra sin studiemæssige hjemstavn for at få stillet sulten? Læs med i næste nummer af Delfinen, hvor der kigges, smages og føles på maden i universitetets kantiner.

- 1. indledende runde

dør: kl. 19.00 forsalg: 40/60 (medlem/alm)

mouritz/hørslev - releasekoncert

21 tors

support: the nielsen sisters

dør: kl. 20.00 forsalg: 50/70 (medlem/alm)

mike hawkins mfl.

23 lør

dør: kl. 22.00 pris: 50/70 (medlem/alm) følg os på

eller www.studenterhusaarhus.dk

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer: #179 MARTS 2013 | DELFINEN

Aarhus Kommune

41

________

AARHUS UNIVERSITETS-SPORT Studenternes hus, Frederik Nielsens Vej 2-4, Byg. 1420, 8000 Århus C, Tlf. 89 42 22 00 www.aus.dk, E-mail: aus@aus.dk

M

ed indgangen til 2013 blev Aarhus Universitets-Sport udvidet med en ny medlemsklub således vi nu er oppe på 17 medlemsklubber. Team Århus Floorball – eller TÅF som de kalder sig selv i daglig tale er en ambitiøs, velfungerende og meget social forening. TÅF blev dannet i 1995 og vandt deres første DM guld i 2010 for Herrer. De er stadig repræsenteret i den bedste danske række samt i 2. division for Herrer, mens damerne har et enkelt hold der spiller i den bedste række.

Derudover er der også et motionsdamehold samt et ungdomshold. TÅF træner primært i NRGI Arena, hvor holdet også spiller sine kampe. TÅF har plads til alle der vil prøve kræfter med floorball uanset om du er begynder eller øvet.

Du kan læse mere om TÅF på www.taaf.dk eller kontakte formanden på formand@taaf.dk.

A

arhus Universitets-Sport og Aarhus Håndbold har indgået et interessant samarbejde, der blandt andet betyder at ALLE der er medlem af AUS – det vil sige enten medlem af Motionscenteret, Aktivitetsforeningen, Skiklubben eller en af vores medlemsklubber – er inviteret til gratis håndbold søndag d. 17. marts kl. 16.00 når Aarhus Håndbold

skal spille mod Viborg. Eneste krav er at man lover højt og helligt at heppe alt hvad man har lært på Aarhus Håndbold. Kampen vil blive oprettet som en begivenhed via vores Facebook gruppe, og alle der tilmelder sig begivenheden får en billet til kampen. Skulle man have interesse i at gå til håndbold mere regelmæssigt og give den gas med opbakningen så er Aarhus Håndbold meget interesseret i at få tilført flere kræfter til deres fangruppering. Der arbejdes løbende på at tilbyde fans gode oplevelser og tilbud før og efter hjemmekampe. Kontakt AUS for mere information.

I

gen i år var Aarhus Universitet-Sport vært for en fremragende skitur i uge 4. Turen gik til Risoul og var fuldt booket op med 50 glade studerende fra forskellige dele af Universitetet. Der blev stået på ski, stiftet nye bekendtskaber – nogle mere ”venlige” end andre – og hygget især på den efterhånden legendariske tour des chambres som er et tilbagevendende indslag når AUS er på tur.

A

arhus Universitets-Sport glæder sig til resten af foråret. Lur mig om ikke vi afholder AUS Open igen i år.

Billeder venligst udlånt af TÅF samt Iben

sr.au.dk facebook.com/studenterraad

Studenteransatte har også rettigheder Af: Christian Søgaard-Jensen

I Studenterrådet har vi gjort det klart, at

de studerende kan tilbyde. Men der mangler

vi ikke ønsker SU-forringelser eller andre

ordentlig kommunikation mellem de implicerede

forringelser, der påvirker de studerende

partnere; de studerende, kommunen og

negativt i deres uddannelsesforløb. Dette

universitetet.

gælder også arbejdsforholdene for de mange

mellem de studenteransatte og universitetet.

Ganske få studenteransatte er klar over, at der faktisk findes en fagforening, der forhandler deres overenskomst og sikre

Manglen på studiejob kan være medvirkende

ordentlige arbejdsforhold for dmem. Derfor har

til udviklingen af en negativ tendens, der

Studenterrådet indgået et samarbejde med

I foråret 2012 stadfæstede Studenterrådet

gør, at de studerende ikke tør stille krav,

SUL - StudenterUndervisernes Landsforbund,

gennem politikpapiret ”Studiejob, ikke

og derfor anerkender at blive bespist med

der skal øge de studenteransattes kendskab

arbejdsløshed”, at der skal skabes flere

dårlige arbejdstider, mindre løn, færre betalte

til deres rettigheder og muligheder for at klage

studiejob, da dette ifølge AC’s rapport ”Det

forberedelsestimer etc. En del studenteransatte

over dårlige arbejdsforhold.

frie valg eller det frie fald” i højere grad giver

vil sikkert besvare spørgsmål om, ”hvorfor de

SUL har eksisteret i mange år og har i

arbejde efter endt uddannelse. Derfor har

ikke bare stiller flere krav?”, med, at ”hvis de

tilsvarende år kæmpet for studenteransattes

Studenterrådet taget en beslutning om at

stiller krav eller sætter fokus på uretfærdig

rettigheder.

sætte fokus på de manglende studiejob. Der

arbejdsforhold, så mister de deres arbejde”.

bliver bl.a. stillet et krav om 1000 permanente

Der er jo altid en anden studerende, der gerne

studiejob i kommunalt regi. Dette kan lyde

vil æde en lidt dårligere ansættelsesaftale,

overvældende, men flere steder i landet

for at få drømme studiejobbet. Dette er en

bl.a. i Aalborg har man været rigtig dygtige

skidt tendens, og har ingen gang på Jorden!

fra kommunens side til at oprette studiejob

De studerende bør måske ikke kræve mere,

i samarbejde med det lokale erhvervsliv.

men det må være naturligt at forvente det,

Aarhus har et stort erhvervsliv, der kunne nyde

der står nedfældet i ens overenskomst. En

godt af al den arbejdskraft samt potentiale,

overenskomst der trods alt er en aftale indgået

studenteransatte på universitetet.

Vi ser det derfor som en vigtig arbejdsopgave i Studenterrådet, at de studerende ikke arbejder under dårligere forhold end det, der er beskrevet i deres overenskomst.

Christian Søgaard-Jensen

HVEM ER STUDENTERRÅDET

KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser, Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Univer-

sitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Tlf.: 8942 5464 Fax: 8642 5474 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekratariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

1

En psykologistuderendes syn på SU-reformen Af Pernille Melander

Lad mig starte med at slå én ting fast: det er dyrt at være studerende. Pensum er dyrt (1500 kr. til et semester er ikke højt sat), mad er dyrt, boliger i studiebyer som Aarhus og København er meget dyre. Selv blev jeg nødsaget til at bo i lejlighed, da jeg ventede forgæves i halvandet år på kommunale studieboliger, som jeg aldrig blev tilbudt.

Heldigvis er min lejlighed billigere end flere af de kommunale studieboliger, så på det punkt var det ikke det store nederlag.

man er færdiguddannet.

Tid brugt på andet end uddannelse er ikke nødvendigvis spildtid, men en udvidelse af ens horisont, der kan hjælpe til bedre forståelse af sit fag eller som en praktisk øvelse i sit håndværk. Jeg ved personligt ikke, hvilke studier, der bliver bedre af, at man gennemfører fagene hurtigere. Jeg har i hvert fald ikke haft fag, jeg har tænkt tilbage på med tanken ”Det var godt nok. Jeg skulle bare have haft mindre tid til at læse.” Snarere synes jeg,

“

Som det ser ud nu skal jeg som studerende på vej mod arbejdsmarkedet: Have et fuldtidsstudie (der skal gennemføres hurtigst muligt), Have et (studierelevant) frivilligt job, have et fritidsjob (der vel at mærke kan rumme at have en fuldtidsstuderende ansat) og gøre mit bedste alle steder.

Og det er faktisk ikke det nemmeste at skaffe

at man savner tid til fordybelse, da det godt

sig studiejob i disse tider. Flere arbejder

kan virke forjaget at tærske sig igennem 4000

frivilligt, blot for at markere på sit CV, at man

siders teoretiske, og ofte temmelig komplekse

Det er da ikke så sært, at stress er blevet en

faktisk ikke er doven, men gerne vil arbejde.

artikler, på fire måneder. I nogle tilfælde

folkesygdom, der rammer yngre og yngre.

Er man så heldig at få et studiejob, er det tit

med en 1000-siders udenadslære. Var jeg

og ofte ikke studierelevant, hvorfor man for at

Uddannelsesminister, ville jeg være bekymret

overleve som studerende med en måske lidt

for, om jeg genererede en generation af

for dyr bolig i en by, hvor der er boligmangel –

nyuddannede, der måske ikke var så gode til

med andre ord: for at sikre ens livsgrundlag,

sit fag, som de kunne være, hvis de havde haft

må bruge ressourcer i sin studietid på noget,

ro til fordybelse.

der måske ikke er det mest ”attraktive”, når

Min uddannelse kræver, at man lægger en masse arbejde udenfor sit studie, for at ruste sig til at komme i betragtning som jobansøger efter studiet. Det kommer måske bag på mange, at jeg, når jeg bliver færdig cand. psych, kun har haft 10 ects praktik, eller 50

2

arbejdsdage, ud af de 300 ects-point, der til

Man kan af den ene eller anden årsag blive

flere af, nu Morten Østergaard appellerer

sammen udgør min uddannelse. Og da vi de

forsinket, uden at man er ”mindre værd” end

til at få flere unge i uddannelse. Jeg ved, at

senere år er blevet lokket til at starte tidligere

de, der fuldfører hurtigt. Hvem siger også,

studerende er nemme ofre – de magthavende

på universitetet (bl.a. i kraft af 1,08-bonussen),

at de, der tager flere fag og gennemfører en

har (i de fleste tilfælde) fuldført deres studie,

betyder det, at flere færdiguddannede ikke

uddannelse hurtigere nødvendigvis gør det

og nedskæringer går derfor kun ud over dem

er mere end 25 år. Derfor er det indenfor

bedre?

med færrest penge og som er mest afhængig af andre – modsat de ældre, mere velhavende,

mit felt ikke unormalt at tænke, at man ikke skal skynde sig at blive færdig, da det for det første virker unaturligt for nogen, at man skal ud og være rådgiver for andre i så ung en alder, uden nogen reel erfaring. En af mine medstuderende sagde i dag ”Hvad er

“

Enhver kan jo tage flere fag, og akkurat bestå, men det udgør jo ikke nødvendigvis bedre færdiguddannede, bare flere.

som nødigt skulle flytte deres skattepenge til et andet land, hvis nedskæringer ville ramme dem. Heller ikke de ældste har nogen lyst til at ramme, da vi alle skal den vej og ikke har lyst til at leve med udsigten til et hårdere liv som gammel, hvilket jo er meget forståeligt.

meningen i at skynde sig at blive færdig, når der ikke er nogle jobs at komme ud til?

Så står vi tilbage med en større mængde

Det der gør mig harm er at have spildt en

Det er da ikke billigere for dem at give os

akademikere, der måske ikke er ligeså gode,

stemme på et parti og en regering, som i

kontanthjælp i stedet?” En fjernelse af det

som der potentiale kunne have budt dem,

sidste ende også vil straffe vi studerende.

sjette SU-år vil gå ud over cand.psychere, da

men som ikke har udnyttet potentialet pga.

Jeg har ikke overvejet, at vi studerende skulle

nærmest ingen gennemfører til normeret tid,

en såkaldt ”tidsbonus”. Endvidere er det også

have mere i SU, så længe der er boliger

da uddannelsen er så teoretisk og upraktisk,

lidt en stor magt at lægge i hænderne på

med lejepriser der svarer til SU-indkomster

at man må lægge en masse kræfter udenfor

eksaminatorerne på uddannelserne, at de

nok til de/vi, der behøver det. Men ligefrem

studiet, for at samle erfaring. En fjernelse af

derved kan afgøre, hvorvidt den studerende,

at skulle stå overfor en forringelse, er stærkt

det sjette SU-år vil gå ud over kvinder, da

ikke bare dumper, men dermed også med

bekymrende for mig. Det ville give mere stress

det anbefales at få barn under studiet, hvis

nogen sandsynlighed mister sit levegrundlag.

og måske dermed dårligere studieindsats. Og

man kan. Både af tidsmæssige årsager, men

Muligvis er regeringens håb, at de allernådigst

jeg valgte universitetet for at lære, fordybe mig

også for at øge attraktiviteten på jobmarkedet

vil lade dem bestå.

i et felt og gøre mit bedste. Det mener jeg i

bagefter (selvom flere nægter, at dette er en

Vi ER afhængige af SU pga. høje boligpriser,

sidste ene kommer mine fremtidige klienter og

betragtning ved jobsamtaler). Og vi ved, at

madpriser, og en forringelse af SU’en vil

samfundet mest til gavn.

mennesket biologisk ikke er skabt til at få børn

ramme hårdest ved de studerende, hvor

sent i livet, så heri ligger en yderligere mulig

forældrene ikke har økonomisk overskud til at

negativ effekt.

hjælpe deres børn – og dem vil der komme

3

Bliv aktiv i Studenterrådet Af Per Dalbjerg

Studenterrådet var ingen ting uden

beskæftiger sig med studieforholdene på de

være fedt at være frivillig og at man som frivillig

de mange aktive frivillige, der hver

enkelte fag, men mange arrangerer også

skal have ansvar.

dag gør et kæmpe stykke arbejde ud

foredrag og andre faglige arrangementer.

Kunne du tænke dig at give en hånd med til

i fagrådene, i studentermagasinet

Vil du bare gerne være med til at lave verdens

at arrangere disse arrangementer, så kontakt

Delfinen, i Studenterrådets Retshjælp, i

fedeste kampagne, så er vi i øjeblikket i gang

Studenterrådets event manager Helene From

Studenterrådets udvalg og kampagner og til

med SU kampagnen, vil du være med her, så

på event@sr.au.dk.

vores store arrangementer. At være frivillig

skriv til Christian Søgaard-Jensen på christian@

i Studenterrådet giver netværk og værdifuld

sr.au.dk. Kunne du tænke dig at være med i

Frivillig i Retshjælpen

erfaring med planlægning, kommunikation

en fremtidig kampagne kan du også skrive til

Studenterrådet oprettede for mange år siden

og teamworking.

Christian.

en frivillig retshjælp drevet af jura studerende på AU. Dette blev gjort i erkendelse af at

Studenterpolitik

Skribent

I Studenterrådet søger vi altid nye frivillige.

Er der ikke gemt en studenterpolitiker i dig, men

problemstillinger, hvor de ikke har råd til dyre

Har du lyst til at forbedre undervisnings- og

i stedet en skribent, kan du også blive frivillig

advokatregninger. Som jura studerende kan

studiemiljø vilkårene for de studerende

skribent for Studenterrådets studentermagasin

du blive frivillig i retshjælpen og få værdifuld

på Aarhus Universitet, eller kæmpe imod

Delfinen. Delfinen skriver bredt om emner der

indsigt i det praktiske juridiske arbejde. Kontakt

nedskæringer i SU’en så kan du være med i

berører de studerende, og de holder op til hvert

retshjælpen på ret@sr.au.dk, for at hører

vores politiske udvalg. Du kan også stille op

udgivelsesnummer åbne redaktionsmøder, hvor

nærmere.

til Studenterrådets Forretningsudvalg, der

du kan deltage. Du kan altid kontakte delfinen

er den daglige ledelse i Studenterrådet, og

på delfinen@sr.au.dk og hør nærmere.

som står for organisering og planlægning af det politiske arbejde, samt er ansvarlig for

Arrangement frivillig

Studenterrådets Sekretariat. Der er valg til både

Studenterrådet arrangerer hvert år

forretningsudvalget og de politiske udvalg den

Studiemessen og Danmarks Største Fredagsbar

10. april på det konstituerende fællesrådsmøde.

og Idrætsdag. Her har vi brug for rigtig mange

Kontakt Studenterrådets formand på formand@

frivillige, både til praktisk arbejde, barsalg, og

sr.au.dk eller dit lokale fagråd for at høre

organisering og planlægning. Som frivillig får

nærmere.

du et værdifuldt netværk på tværs af AU, og

Er du mere til det lokale arbejde, kan du også

arbejdet er også fyldt med en masse sjov og

engagere dig i dit lokale fagråd. Alle fagråd

ballade. I Studenterrådet mener vi at det skal

mange studerende ofte står med juridiske

Links: Læs mere om Studenterrådet og Studenterrådets retshjælp på sr.au.dk Læs mere om Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag på www. storfredag.dk Du kan altid skrive til Studenterrådet på sr@sr.au.dk , hvis du har nogen spørgsmål omkring Studenterrådet og fagrådene.

4

VIGTIGE DATOER

STuDEnTERRåDETS kuRSER

Fællesrådsmøde 27. Februar

Perfektionstrang 26. Marts

Studienævnsseminar 9.-10. Marts

Introduktion til Photoshop og InDesign 16.-17. Marts

Konstituerende fællesrådsmøde 10. April

Studieøkonomi 12. Marts

Politikkonference 12.-14. April

Stresshåndtering 13. Marts

Læs mere på sr.au.dk

Læs mere på sr.au.dk

MånEDEnS AkTIVIST

Hvad er det fedeste ved at være aktiv?

Efter min mening bliver man en bedre studerende af at engagere sig i sit universitet. Desuden møder jeg igennem studenterpolitik en masse fede, ligesindede mennesker.

Det er en kendt sag at du skiftede fra fysik til italiensk, men hvorfor?

Det er et godt spørgsmål og svaret er ganske simpelt. Der er meget færre undervisningstimer på Arts i forhold til ST så efter mit skifte har jeg nu meget mere tid til at

Studenterrådet kårer månedens aktivist, som

Hvorfor blev du aktiv?

har ydet en særlig indsats. I denne måned har

Jeg blev aktiv i studenterpolitik

vi valgt Peter Andreas Bergqvist Heuch, der til

på grund af den faglige

Hvor er du om 10 år?

daglig læser italiensk. Udover at være aktiv i

udviklingsproces. Den gjorde mig

Jeg kunne godt forestille mig

Studenterrådet er Peter for nylig blevet valgt i

harm og motiverede mig til at

selv som vicevært i en Huset På

Artsrådets forretningsudvalg.

kæmpe de studerendes sag.

Christianshavn-agtig opgang.

engagere mig i studenterpolitik.

LÆS OM STuDEnTERRåDETS ARBEJDE På:

WWW.SR.Au.Dk 5

200,-

170,-

Husk lige det, nĂĽr du tjekker bogpriser!

129,

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Ă…bningstider man-fre kl. 10.00-17.00