Delfinen #176

DELFINEN #176 | NOVEMBER 2012

NetvĂŚrk kr. 20,-

Alle har ret kr. 299,95

Frihed 20,-

Borgerlig offentlighed Nu i Pb kr. 149,-

Studenternes Hus Frederik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com

18

14

10

DELFINEN

34

#176 | NOVEMBER 2012

04

Leder

28

Tillykke med fødselsdagen, Charles Dickens!

07

Du bliver, hvad du køber!

31

Månedens Opskrift

08

Fra HUM-fag til Harvard

32

Next stop: Cape Town

10

Meget mere end bare genbrug

34

Pricy beer, rainy days and how Aarhus still attracts

14

Gellerup - et godt sted at bo?

38

Boganmeldelse

16

Imellem visioner

39

Anmeldelse: Kunstudstilling

18

Aarhus‘ kunstneriske rugekasse

40

Kulturkalender

21

Det akademiske svendestykke

41

Teaser

22

En upcoming teaterinstruktør får ordet

42

Nyt fra Aarhus Universitets-Sport

23

Se min kjole

43

Nyt fra Studenterrådet

24

Fotoreportage: Kasernen

LEDER Universitetet befinder sig ved en korsvej, hvor vi som samfund må spørge os selv, hvad vi vil med universiteterne i fremtiden. Hvad skal deres rolle i samfundet være?

Historisk set har universitetet altid været en dannelsesinstitution – her blev man uddannet.

Men funktionen som centrum for dannelse er begyndt at vakle og har siden begyndelsen af det nye årtusinde været under hårdt pres fra politisk hånd.

I stadig højere grad har politikere krævet effektiviserende reformer i universitetssektoren, og man er ligefrem begyndt at tale om universitetet

som et kompetenceuniversitet. Nu skal de studerendes uddannelse fungere som et springbræt til et senere job ude i det såkaldt ’virkelige liv’ snarere end at have en dannende effekt. Universitetet skal med andre ord primært gøre de studerende klar til arbejdsmarkedet.

På kort sigt er fordelen ved denne udvikling, at vi får en stor mængde højtuddannet arbejdskraft ud på arbejdsmarkedet, der har specialiseret sig i en for tiden efterspurgt viden. Det skaber en umiddelbar økonomisk gevinst.

På lang sigt synes konsekvenserne ved udviklingen imidlertid stærkt problematiske. For hvis

politikerne stirrer sig blinde på forestillingen om, at universitetets primære funktion er at levere arbejdskraft til et sultent arbejdsmarked, risikerer vi at miste en for universitetet helt central værdi: Fordybelsen og forskningen i emner, der ikke for øjeblikket er interessante på arbejdsmarkedet eller i erhvervslivet.

Det er en illusion at tro, at arbejdsmarkedet bærer nøglen til, hvad der er vigtig, og hvad der er ligegyldig forskning. Universitetets vigtigste opgave er at forske og akkumulere ny viden – også selvom forskningen går på tværs af erhvervslivets interesser.

Rasmus Bach Frandsen Ansvarshavende Chefredaktør

REDAKTIONEN Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

SKRIBENTER: Christina Holm Hansen Christina Svendsen Clara Maier Emilie Lukman Nielsen Helle Breth Klausen Katja Lund Sohl Line Sass Mette Breth Klausen My Maya Tvarnø Niels Top Pernille Clemmensen Rasmus Bach Frandsen Subaasini Thambyaiyah Thomas Schumann Trice Hansen FORSIDEFOTO: Mette Breth Klausen LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR: Thomas Stabell REDAKTIONSCHEF: Helle Breth Klausen

4

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR: Rasmus Bach Frandsen

MAIL: delfinen@sr.au.dk WEB: delfinen-magasin.dk FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin DEADLINE Næste deadline er den 18. november 2012 OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK : Scanprint A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 annoncer@sr.au.dk

SKRIBENTPORTRÆTTER

Rasmus Bach Frandsen, ansvarshavende Chefredaktør

Helle Breth Klausen, redaktionschef

Thomas Stabell, layouter & billedredaktør

Christina Holm Hansen, skribent

Christina Svendsen, skribent

Clara Maier, skribent

Emilie Lukman Nielsen, skribent

Katja Lund Sohl, skribent

Line Sass, skribent

Mette Breth Klausen, skribent

My Maya Tvarnø, skribent

Niels Top, skribent

Pernille Clemmensen, skribent

Subaasini Thambyaiyah, skribent

Thomas Schumann, skribent

Trice Hansen, skribent

KORT NYT FRA AU

Ny tænketank sætter fokus på global sundhed

Nyt tæt samarbejde med kinesisk universitet

Endnu en AU-forsker til tops på bestsellerliste

Den nye tænketank, Global Health Minders, vil arbejde for at sætte fokus på sundhed og fattigdom. Lektor Christian Wejse ved Aarhus Universitet og læge ved Afdeling for Infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital er en af deltagerne: ”Ekstrem fattigdom er faldende i alle regioner. Men blot en enkelt forkert beslutning, der ikke er baseret på evidens og forskning, kan bremse eller rulle den positive udvikling tilbage. Det er for eksempel afgørende, at effekten af donorpolitik og -aktiviteter bliver løbende analyseret og vurderet med hensyn til effekt og mål. Det er en central opgave for Global Health Minders”, siger han om baggrunden for initiativet.

Mandag d. 15. oktober 2012 underskrev Brian Bech Nielsen, dekan for Science and Technology, Aarhus Universitet en bilateral samarbejdsaftale med et af Kinas bedste universiteter, Jinan University. Aftalen omhandler lærer- og studenterudveksling mellem de to institutioner samt akademisk samarbejde i øvrigt.

I forbindelse med underskrivelsen besøgte Præsidenten for Jinan University, Prof. Hu Jun sammen med en delegation, Aarhus Universitet.

Jinan University blev grundlagt i 1906 i Guangzhou provinsen og er et af de ældste universiteter i Kina og medlem af ”211 key national universities in China”. Universitetet har knap 43 000 studerende.

Først var det idehistorikeren Hans-Jørgen Schanz, der røg direkte ind som bedst sælgende fagbogsforfatter med bogen Frihed. Nu har biologen, professor Jens Mogens Olesen, gentaget succesen efter bare en uge på markedet.

Hans bog Netværk i Aarhus Universitetsforlags formidlingsserie Tænkepauser var i uge 40 øverst på boghandlernes bestsellerliste, hvor Hans-Jørgen Schanz’ Frihed efter tre uger som 1’er gled ned på fjerdepladsen.

Netværk er ligesom Frihed til salg i både boglader og samtlige Netto-butikker, hvor den sælges for 20 kroner. Det er dog ikke muligt at få oplysninger om, hvor stort salget er i discountkæden, ligesom der endnu ikke er opgørelse over antallet af downloads af lyd- og e-bøger.

AU Nyheder, 19-10-12

AU Nyheder, 18-10-12

AU Nyheder, 15-10-12

Studerende vinder Financial Times MBAturnering En gruppe studerende fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences, har vundet Financial Times MBA Challenge 2012.

Det gjorde de med deres idé til at ændre holdningen til at bære briller i Indien gennem spil.

Teamleder for team RiteSight Rajiv Vaid Basaiawmoit, MBA fra Aarhus Universitet, er både glad og ydmyg: “Vi er rigtig glade for at blive kåret som delt vinder af denne fine konkurrence. Det er altid dejligt at vinde, men det vigtigste ved prisen er, at vores ideer og forslag til løsninger vil blive brugt i en eller anden form til at skabe nogle positive fremskridt i den verden, vi lever i og alle sammen deler,” siger Rajiv Vaid Basaiawmoit.

Med munden fuld af 30 tons vand

Ny gen-viden kan hindre hjertedød

Hvalernes imponerende måde at skaffe sig føde på har mange gange sendt professor Peter Teglberg Madsen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, ud på dybt vand. Nu offentliggør han og kollegaen Malene Juul Simon resultater fra Godthåbsfjorden ved Vestgrønland, som bryder med tidligere teorier om, hvad der foregår nede i dybet.

“Vi har målt på hvalernes fødesøgningsadfærd. Vores målinger viser, at hvalerne faktisk svømmer videre, mens de fylder munden med 30 tons vand. Det er utroligt, at det kan lade sig gøre, uden at kæben bliver vredet ad led,” fortæller Peter Teglberg Madsen.

Med de nye resultater kan man nu endelig regne de store rovdyr med i klimamodellerne.

Når toptrænede sportsfolk eller raske børn rammes af pludselig hjertedød uden påviselig grund, kan det skyldes en genfejl, der kan give farlige uregelmæssigheder i hjerterytmen, hvis man bliver påvirket af stress og adrenalin.

Det har forskere fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitet nu påvist ved for første gang at identificere mutationer i det såkaldte calmodulin-gen.

Det videnskabelige gennembrud, der er sket i samarbejde med Statens Serum Institut, svenske og engelske hjertelæger, er netop blevet offentliggjort i det ansete tidsskrift The American Journal of Human Genetics.

AU Nyheder, 11-10-12

AU Nyheder, 12-10-12

AU Nyheder, 05-10-12

6

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

KLUMME

Feinschmeckervilla versus håndværkertilbud

- du bliver, hvad du køber!

Vi kender hende alle sammen. Hende, der bare altid har styr på alting. Hun er boligfeinschmecker – men på den dér ungsmarte måde. Det er hende, der på trods af en travl hverdag tager mentalt økologitilskud i form af bolig-get-togethers, hvor hun kan fremvise sin ’Kay-Bojesen-abe-og-ægteskibsplanker-på-gulvene-inspirerede-dele-liebhaver-villa’. Hun står op klokken 05.45 på en mandag morgen og drikker café au lait fra sin nyindkøbte espressomaskine, der i øvrigt også kan brygge livskvalitet.

TEKST Helle Breth Klausen

K

ontrasten er til at få øje på. På mit køkkenbord står et monstrum af en 70-kroners-Melissa-elkedel fra Bilka, hvis håndtag jeg altid får andengradsforbrænding af, når jeg fejlagtigt tror, at håndtag were made for holding.

Jeg bor i noget, der ifølge Post Danmark åbenbart klassificeres som en ’villa’ (læs: Modtager månedligt ’Idényt – Vi i villa’-bladet), men jeg tvivler på, at de knap 40kvm, jeg er i besiddelse af, i virkeligheden selv føler sig som en villa. Hvis jeg var min beboelsesejendom, ville jeg – på en tvivlsom mandag morgen – karakterisere mig som ’et håndværkertilbud’.

Mit mentale tilskud består af rigeligt med søvn mandag morgen og instant kaffe med så meget mælk (på trods af, at man faktisk skal bruge vand), at der praktisk talt ikke er tale om den sorte tjæredrik længere.

jeg, i modsætning til hende med skibsplankerne, ikke er indehaver af samme arsenal boligrekvisitter, der tilsyneladende er blevet idealet for unge, udeboende kvinder – også selvom de er (fattige?) studerende.

’IKEA med en knivspids JYSK’ ”Du bliver, hvad du spiser”-devisen har vi hørt før. Men kan man tale om et lignende livsstilsmotto anno 2012?

Mit bud er, at man ikke længere bliver, hvad man spiser, men i højere grad, hvad man køber. I hvert fald bliver man ofte i andres øjne stemplet som følge af den grand tour, man tager folk med på, der for nogles vedkommende indbefatter farvekoordinerede HAY-puder og formfuldendte Royal Copenhagen-samlinger.

For mit vedkommende består den store rundvisning måske nok mere af en mini tour à la ”på højre hånd ser vi soveværelset, og ti centimeter til venstre er så stuen”. Og det samme er gældende for det indbo, jeg har proppet ind på mine små 40kvm. Jeg kan ligeså godt sige det, som det er: Jeg er mere ’IKEA med en knivspids JYSK’, end jeg er’ Kay Bojesen og HAY-inspireret’. Det betyder, at

I min lejlighed er der ingen rumklang, da jeg har både stue, køkken, garderobe, kontor og soveværelse på selvsamme kvadratmetre. Jeg har vindueskarmene fyldt med ting og bøger, stakkevis af arbejdspapirer på skrivebordet – og nå ja, et par stamnullermænd on the go henover gulvet er der da også blevet plads til.

Det er muligt, at jeg selv er ret glad for at bo i min lille hule af en ’villa’, men det er tankevækkende, at jeg, trods min ironiske distance til ’de perfekte home living-standarder’, sjældent inviterer folk ind i mit hjem – af frygt for at blive bedømt ud fra ’du er, hvad du køber’-devisen.

Men spørgsmålet er, om jeg har lyst til at være hende, der skal have sin espressomaskine til at brygge livskvalitet, – eller om jeg vil skabe den selv – eventuelt delvist færdigkøbt (hvis vi snakker mandag morgen), men ellers tilsat 2-3 spsk. selvtillid og resten ’på slump’?

Et par stamnullermænd on the go Jeg ser en tendens til, at den ’rigtige måde’ at indrette sit hjem på er den der museums- og udstillingsagtige måde, hvor man befinder sig i ét stort rum med rumklang som følge af det sparsomme (men udvalgte) møblement.

»Hvis jeg var min beboelsesejendom, ville jeg – på en tvivlsom mandag morgen – karakterisere mig som ’et håndværkertilbud’«

#176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

7

FRA HUM-FAG TIL HARVARD

Fra HUM-fag til Harvard Hvis du tror, det er vanskeligt at komme på studieophold på et prestigefyldt Universitet som Harvard, så tro om igen. Muligheden er faktisk større, end du tror.

TEKST Pernille Clemmensen Som ny studerende på Aarhus Universitet er man udsat for et bombardement af nye indtryk, regler, rammer og ikke mindst informationer. Det kan være en stor mundfuld at forholde sig til. Sidste sommer begyndte jeg på Idéhistorie, og termer som HUM-fag, tilvalg, instruktorundervisning og mentorordninger smeltede sammen og resulterede i stor forvirring.

De berømte udlandsophold En af de ting, jeg husker tydeligst fra mit første møde med Aarhus Universitet, var ét oplæg der handlede om udlandsophold. Jeg husker, det blev fortalt, at et udenlandsophold krævede meget planlægning, masser af penge og en god portion held. Og så kunne det først realiseres på bacheloråret eller på kandidatuddannelsen. Kort sagt: Et udenlandsophold lå langt ude i fremtiden for en førsteårsstuderende som mig.

Når man lukker en dør…

Alle mine planer og tanker om at tage på et udlandsophold blev derfor midlertidigt sat i bero. Men skæbnen ville mig det anderledes, og da jeg hørte om muligheden for at tage et enkelt fag i min sommerferie, blev jeg nysgerrig. Jeg havde været af den opfattelse, at et udlandsophold som minimum skulle vare et semester, men pludselig blev der fremlagt et alternativ, som ikke krævede, at jeg skulle rykke alle mine ‘teltpæle’ op. Det krævede blot en smule planlægning og syv uger af min sommerferie, som ellers skulle være brugt på et sløvt tjenerjob. Og sådan blev idéen om at tage på sommerskole født.

Project Summer School Til mit held bliver der på tredje semester på Idéhistorie udbudt et såkaldt HUM-fag, der i studieordningen beskrives således: ”Et tværhumanistisk valgfagstilbud rettet mod alle humanistiske bachelorstuderende på tværs af deres centrale fag”. En beskrivelse, der åbner et væld af fagkombinationer. Men efter at have nærstuderet de 8

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

omkring 30 udbud af fag uden at finde det helt perfekte match begyndte en ny plan at spire i mig: Hvad skulle forhindre mig i at tage mit HUM-fag i udlandet?

På Harvard University, der ligger i Cambridge, Massachusetts, udbyder de hver sommer en endeløs række af fag, hvor det simpelthen er umuligt ikke at falde pladask for mindst 20 af dem.

Jeg snakkede frem og tilbage med min daværende studievejleder, som sendte mig videre til Administrationscenter Arts. Jeg fandt en række fag, der lød spændende, og som kunne kaldes humanistiske. Jeg tog et valg, og efter yderligere korrespondance havde jeg min forhåndsgodkendelse i hus. Med forhåndsgodkendelsen i hånden gik resten af planlægningen stærkt. Først tilmelding, så SU-stipendium, legater, bolig i USA, flybilletter, visum, vacciner og lignende.

»Jeg husker, det blev fortalt, at et udenlandsophold krævede meget planlægning, masser af penge og en god portion held« Mødet med Harvard Med alt det praktiske på plads fløj dagene af sted. Først kom læseferien, dernæst eksamenstiden. Min sidste eksamen blev afviklet, og umiddelbart derefter gik turen til Boston – med studiestart på Harvard mandagen efter. I flyveren gik det op for mig, hvad der skulle til at ske. Jeg skulle begynde på Harvard. Et af verdens mest prestigefyldte universiteter, en akademisk højborg, der kan bryste sig af at være med i Ivy League og have formet ikke mindre end 75 nobelprismodtagere. Det var ærefrygtindgydende på alle tænkelige måder. Især for én, der kun lige havde afsluttet sit første år på Universitetet.

Men Harvard er på ingen måde ubarmhjertig, og allerede fra første møde følte jeg mig velkommen. Og man kan ikke undgå at føle sig utrolig privilegeret, når selv gå-

Sider til inspiration: • summer.harvard.edu • legatnet.dk • au.dk/fakulteterinstitu termv/adm/sukontor/u landsstipendium/

FRA HUM-FAG TIL HARVARD

Adams House (Harvard): Library

FOTO Paul Lowry

Harry Elkins Widener Memoria Library, Harvard University(1915)

FOTO Will Hart

turen til og fra skole - over Charles River - danner ramme for en perlerække af historiske bygningsværker, som emmer af både viden og æstetisk charme. Det er simpelthen umuligt ikke at blive smaskforelsket i Harvard og Boston-området i det hele taget. Det vrimler med fascinerende mennesker og personligheder, gratis foredrag og workshops. I min verden vil jeg mene, at man skylder sig selv en tur til Boston - hvad enten det er på sommerskole eller som ren ferie. Det er en fortryllende og betagende by, som jeg altid vil drømme mig tilbage til.

Min undervisning foregik to gange om ugen, tre timer ad gangen, og var diskussionsbaseret. Der blev lagt vægt på aktiv deltagelse, og med et hold på 11 personer var der ikke mulighed for at gemme sig. Udover den mundtlige indsats krævede faget ugentlige skriftlige afleveringer.

Denne undervisningsform var radikalt anderledes, end det jeg var vant til, men for mig var det en gave at blive kastet ud i denne form for undervisning. Og hertil kom at de fantastiske professorer nærmest bjergtog en med deres enorme viden.

Information til dig Mit ophold har været intet mindre end uforglemmeligt og afmystificerende på flere niveauer. Jeg håber, at mit ophold kan være en kilde til inspiration og være med til at skabe fokus på muligheden for at komme ud i verden med sit studie allerede de første år af bacheloruddannelsen.

»I flyveren gik det op for mig, hvad der skulle til at ske. Jeg skulle begynde på Harvard.«

Den faglige verden står åben med muligheder, hvis man blot er bevidst om, at de findes. Sommerskolerne rundt omkring i verden er en fantastisk måde at få indblik i andre universitetsformer, og de giver mulighed for at tage på et udlandsophold, der både økonomisk og tidsmæssigt kan hænge sammen for de fleste studerende. Selvfølgelig er det ikke gratis, men man kan komme langt med at søge diverse legater. Det er også vigtigt at nævne, at SU-styrelsen giver nogle flotte udlandsstipendier, der helt eller delvist dækker studieafgifterne for godkendte studieophold. Turen kan gå til USA, England, Frankrig, Indien, Norge, eller hvor ved jeg – det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Det eneste, der er vigtigt at vide, er, at et sommerophold giver smag efter et mere! #176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

9

MEGET MERE END BARE GENBRUG

Støvede lampeskærme og antikke porcelænsdukker

- meget mere end bare genbrug Let’s face it. Højst sandsynligt vil de ting og sager, vi gennem livet køber og kasserer, overleve os.

Det kan nok være, at vi her spekulerer i døde ting, men efterhånden får disse ting en historie og en sjæl, som de ad snoede omveje bærer med sig videre - eksempelvis til studerende og unge, der - ligesom os - elsker at gå på genbrugseventyr.

FOTOS OG TEKST Line Sass og Katja Lund Sohl

J

eg spotter det allerede gennem butiksruden, da jeg en torsdag eftermiddag sjosker hvileløst omkring i en provinsby uden for Aarhus. Som det står der så vakkelvornt og fint bedækket med nips, kan jeg ikke lade være med at gå ind i genbrugsbutikken og sætte mig ved det – dameskrivebordet, jeg umuligt kan få øjnene fra.

Nok er mit 60’er fund ældet med ynde, men dets flossede overflade afslører det stadig som gammelt og godt brugt.

Det kilder i mine fingre af bare iver efter at sætte mig ved det og i luften lege, at jeg skriver på et usynligt tastatur placeret en armslængde fra bordets kant. Jeg bliver simpelthen nødt til at købe det. Og gør det.

Gemt inde bag skrivebordets otte skuffer finder jeg efterfølgende stakkevis af personlige papirer – lige fra gamle håndskrevne noter dateret til sidst i 1800-tallet og apoteks- og telefonregninger til små krusedulle-tegninger, bibeltekster og diverse indkøbslister. Jeg kan forbavset konstatere, at den tidligere ejer, Erna, en tirsdag formiddag i februar for små 20 år siden købte en neglesaks. Det gjorde hun på det apotek, jeg tusindvis af gange er gået forbi, og hun boede faktisk kun et stenkast fra, hvor jeg bor nu.

Tydeligvis var Erna, ligesom jeg selv, lidt af et rodehoved – hendes skrivebordsrod taget i betragtning. Jeg bygger videre på historien om hende og forestiller mig, hvordan hun stryger ind på apoteket med rødmossede, kolde kinder; hvordan hun dufter af februar-regn og ryster sin paraply med udsigt til at stå i kø, og samtidig kan jeg ikke lade være med at spekulere over, hvor galt det mon stod til med de tånegle, og om hun stadig lever i dag?

10

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

»med faldende kæber må vi konstatere, at der reelt set er tale om en kæmpe terminal – eller en Secondhand Megastore«

MEGET MERE END BARE GENBRUG

Oceaner af varer langs de mange reolsystemer

Et genbrugseventyr med alt hvad hjertet begærer

Og sådan skete det, at jeg på en kedelig og grå torsdag ikke alene erhvervede mig et skrivebord, men også en følelse af (ufrivilligt) at have fået en ny indflytter med masser af sjæl, historie og mystik. Måske fik jeg endda lidt mere med i købet, end jeg egentlig brød mig om. Skrivebordets sjæl kom næsten for tæt på, og efter en søvnløs nat med indprentede bibelcitater på nethinden brændte jeg den følgende morgen alle papirer i toilettet og afsluttede ceremonien med et stort: Amen!

Jeg er sikker på, at Erna – hvor end hun er – forstår.

Brugtvare Terminalen – en (overset) genbrugsperle En perle af en genbrugsbutik i Aarhus, der fører secondhandsjælen helt derud, hvor savl og begejstring står ud af mundvigen, er det knap så kendte handelssted Brugtvare Terminalen i Viby, Øllegårdsvej 3.

En kølig oktoberonsdag sætter vi med bus 1A kursen mod Brugtvare Terminalen – komplet uvidende om hvilket fortryllende genbrugsmekka, der venter os forude. Forventningsfulde slår vi døren op, og med faldende kæber må vi konstatere, at der reelt set er tale om en kæmpe terminal – eller en Secondhand Megastore, som det hedder på deres hjemme-

side.

Money, Money, Money - på jagt efter et scoop Da vi træder indenfor, flyder tonerne af Abbas klassiker Money, Money, Money behersket ud af højtalerne, alt imens en yngre kvindelig ekspedient smilende byder os velkommen. Musikken bevæger sig i bølger over os og får nærmest karakter af at være en ironisk pegefinger, der prikker os i siden, da vi med bankende hjerter og øjne så store som tekopper indleder vores skattejagt.

»Jeg er sikker på, at Erna – hvor end hun er – forstår.«

Med det samme står det klart for os, at dette ikke er en helt almindelig genbrugsbutik, hvor en sødladen gammelmandsduft nærmest på forhånd sidder i næsen. Ej heller er der her trangt med pladsen. Tværtimod overvældes vi af de mange kvadratmeter. Hvor begynder og slutter vi?

Hylde op og hylde ned er proppet med skønne ting og sager, og på hver en kvadratmeter fristes øjet til at kigge #176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

11

MEGET MERE END BARE GENBRUG

Retrolamper i lange rækker

Porcelæn, billedrammer og ure er at finde blandt de mange brugtvarer

12

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

MEGET MERE END BARE GENBRUG

nærmere på de i alt over 20.000 genbrugsvarer.

De håndskrevne prislabels afslører også, at vi her ikke har at gøre med det typiske to- og femkroners genbrugsmarked. Mange af tingene er lidt dyrere end normalt.

Til gengæld er det garanteret, at butikken ikke byder på aflagte trusser og hullede sko. Afhængig af, hvor din nysgerrighed fører dig hen, kan du enten tage den lige vej ned ad terminalens loppetorv fyldt med nips eller gå på opdagelse i dets afkroge og finde større møbler til hjemmet.

rekvisitter. Pigerne skal snart flytte sammen i en lejlighed, og de er derfor på jagt efter genbrugsting til indretningen. Da vi spørger Line, hvorfor hun vælger at købe brugt frem for nyt, svarer hun med et smil, ”at det er fordi, der ligger en historie bag. Det er meget hyggeligt at vide, at den lille kop, man sidder og drikker af, har været brugt af en gammel dame, som sad og hyggede sig”. Marlene tilføjer, hvor dejligt det er, at genbrugen også giver anledning til bare at ”gå lidt rundt, sidde lidt, kigge lidt – uden så meget stress”.

”Jeg skal da købe den her, skal jeg ikk’?”

Inde i en af afkrogene blandt støvede lampeskærme og antikke porcelænsdukker støder vi på Mia og Dennis, som står og roder i gamle tinskilte. De er begge herude for første gang og fik stedet anbefalet af en fælles veninde. Til spørgsmålet om, hvad de er på jagt efter, svarer Mia: ”Noget der kan dekorere vores respektive lejligheder” og slutter af med at tilføje, at det forhåbentlig også er noget, man kan betale sig fra. De er begge meget overrasket over stedets størrelse, for ikke at glemme alle de tusinde ting hylderne er fyldte med.

Da vi halvanden time senere møder parret igen, har de været nødt til at hente en indkøbsvogn til deres indsamlede varer, som nu også indbefatter gamle Tuborg trækasser. ”Jeg skal da købe den her, skal jeg ikk’?,” spørger Mia og peger på en lampe til højre for vognen.

Vi går tættere på og opdager, at dens finurlige sammensætning er udgjort af en arkitektlampe integreret med et staffeli. Der skal ikke den store overbevisning til, før vi nikker anerkendende i hendes retning.

Vi møder også Line og Marlene, som har hørt om stedet fra et teater, der ofte tager herud og køber deres

»Vi går tættere på og opdager, at dens finurlige sammensætning er udgjort af en arkitektlampe integreret med et staffeli« Mindre IKEA-larm – mere mormor-morfar-stemning På trods af, at Brugtvare Terminalen er en overvældende stor genbrugsbutik, så er den hjemlige atmosfære ikke til at tage fejl af. På alle måder giver den følelsen af at ’komme hjem’ til noget trygt, rart og genkendeligt.

Genbrugsbutikker af enhver art har typisk det strejf af ’dengang’, som på nostalgisk vis bringer minder frem.

Minder om dengang man blev passet hos mormor og morfar, fik lov at lege med slukkede piber og fik serveret syltetøjsmadder og te i sengen.

Så hvis man har brug for en pause fra hverdagens IKEA-larm, lektie- og præstationspres, er Brugtvare Terminalen med dens interessante og uforudsigelige indhold et glimrende bud på et hverdagens pusterum.

Selv et besøg uden et endeligt køb gør underværker for humøret og fantasien.

Billedrammer i alle afskygninger

#176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

13

TEMA | FORDOMME OM AARHUSIANSKE BOLIGOMRÅDER

TEMA: Fordomme om aarhusianske boligområder

Gellerup - et godt sted at bo?

Gellerup har længe haft ry som et dårligt sted at bo. Imidlertid er der mange tiltag, der både forbedrer og forandrer området.

14

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

TEMA | FORDOMME OM AARHUSIANSKE BOLIGOMRÅDER

Et af Gellerups lukkede områder.

FOTOS OG TEKST Thomas Schumann

I

efterhånden mange år har vi hørt dårligt om den aarhusianske bydel Gellerup. Medierne har været fyldt med historier om kriminalitet og sociale problemer i området, hvilket nok har gjort det endnu sværere for studerende at få sig selv til at flytte derud. Især historier som den om Kurt Windich, en brasiliansk studerende, der på sin fødselsdag fik stjålet alt inventar fra sin lejlighed, er med til at forstærke billedet af Gellerup som et utrygt sted at flytte til.

På trods af, at betegnelsen ’ghetto’ har fået mange studerende til at holde sig væk fra Gellerup, er der for studerende flere gode grunde til at bosætte sig i området. På Hejredalskollegiet, der ligger i Gellerup, udgør huslejen sølle 2.081 kroner, og transporten ind til Universitetet tager ikke mere end 20-30 minutter med bus – cirka den samme tid som det også tager at cykle derind. Alligevel vil de fleste studerende trods kollegiets lave ventetid i boligkøen ikke bo derude.

Ghettoen i Gellerup Der er da også noget om snakken. Gellerupparken har gennem de seneste år figureret på den såkaldte ‘ghettoliste’, der klassificerer de danske ghettoer ud fra følgende tre kriterier: 2,7 % af beboerne over 18 skal være kriminelle, 40 % af beboerene i alderen 18-64 år skal stå uden for uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal overstige 50 %. Er to af disse tre kriterier opfyldt, kan området kaldes en ghetto, eller mere politisk korrekt: ”et særligt udsat område”.

»det er til at rive sig i håret over, at folk ikke vil bo herude, når der er mangel på ungdomsboliger i Aarhus« René Skau Björnsson, der er tidligere formand for Hejredalskollegiet, sagde sidste år til Skræppebladet, at ”det er til at rive sig i håret over, at folk ikke vil bo herude, når der er mangel på ungdomsboliger i Aarhus”. Især den store fraflytning fra kollegiet er med til at skabe en ond spiral, idet kollegiet mister penge, som ellers kunne gøre det mere attraktivt. #176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

15

TEMA | FORDOMME OM AARHUSIANSKE BOLIGOMRÅDER

Den nye helhedsplan for Gellerupplanen.

Læs mere på: helhedsplangellerup.dk

Camilla flyttede til Gellerup Camilla Nielsen, der studerer på Aarhus Universitet, flyttede til Gellerupparken for lidt over en måned siden. Hun bor i en lille lejlighed til 3.000 kr. om måneden i en grå boligblok ikke så langt fra Bazar Vest.

Også hendes tanker kredsede om Gellerups dårlige ry, før hun flyttede dertil: ”Da jeg fandt ud af, at jeg skulle bo i Gellerup, og jeg var ude at se lejligheden, kunne jeg godt se, at området er rimelig fattigt. Men jeg blev egentlig meget positivt overrasket, første gang jeg var herude og bese lejligheden. Simpelthen fordi jeg kunne høre, at ungerne talte dansk med hinanden.

Det blev jeg utrolig positivt overrasket over og syntes egentlig også, at der var en utrolig god stemning herude,” fortæller Camilla.

»Beboerne herude er ofte lidt længere fremme i skoene i forhold til, hvad danskere normalt er« Hvad har du haft af negative oplevelser, mens du har boet i Gellerup? ”For eksempel oplevede jeg i går, at min nabo kom herind og var ked af det, fordi der var nogen, der stod og chikanerede hende – kaldte hende en luder og ringede på hendes dør. Jeg er også blevet spurgt, om jeg ville købe noget ecstasy, men jeg gik bare videre”.

16

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

Hvordan har din omgangskreds reageret på, at du skulle bo i Gellerup? ”Min far er ikke glad for det, skal jeg hilse og sige. Min far vil ikke sende mig hjem med en bus, hvis jeg er hjemme hos ham om aftenen. Så giver han mig en taxa i stedet. Jeg har også fået mange negative kommentarer fra folk, der er skeptiske overfor området i det hele taget.

Hvad har været dine positive oplevelser ved at bo i Gellerup? ”Da jeg flyttede ind, var de utrolig hjælpsomme her i opgangen. De kom ned og så, hvem der skulle flytte ind og hjalp med at bære mine ting op. Det var jeg positivt overrasket over. Jeg har også lige været syg, hvor de kom med noget mad til mig. Det har været rigtig hyggeligt.

Beboerne herude er ofte lidt længere fremme i skoene i forhold til, hvad danskere normalt er. Danskerne hilser ikke på hinanden, hvis de bor i en ganske normal opgang. Her er det sådan, at man lige skal vide, hvem de andre er”, fortæller Camilla og smiler.

Skulle godkendes af kommunen Camilla fortæller desuden, at der stilles krav til at bo i Gellerup: ”Jeg skulle faktisk godkendes af kommunen for at komme herud at bo, fordi de ikke vil have kontanthjælpsmodtagere. Det er jo den store plan, at de gerne vil have flere unge og ressourcestærke mennesker herud.

Og det ville jeg egentlig gerne være en del af. Det er sådan i dag, at hvis du er på kontant – eller starthjælp, så kan du ikke få noget herude.

Hvad skal der ske herude for at gøre stedet bedre?

TEMA | FORDOMME OM AARHUSIANSKE BOLIGOMRÅDER

”Der skal startes en eller anden form for revolution.

Jeg var nummer 30, da jeg fik et brev om, at jeg kunne bo herude. Der var altså 29, der sagde nej til at bo her. Så jeg tror, det er noget med at få noget mere diversitet i området. Nogle flere danskere eller nordmænd, eller hvad ved jeg. Nogle, som kan bidrage med ressourcer til Gellerup-parken.

Vil du anbefale studerende at flytte til Gellerup? ”Det vil jeg helt sikkert. Der er både positive og negative aspekter ved området, men sådan er det jo alle steder. En mønt har altid to sider. Her får du din egen lejlighed, og det er billigt. Der findes desuden utrolig mange venlige mennesker herude. Hvis vi bor flere studerende herude, så bliver det altså også bedre.”

Gellerup er lige så sikkert som resten af Aarhus Gellerup vurderes faktisk slet ikke som et så usikkert område, som de fleste går og tror. Aarhus Stiftstidende bragte i 2009 en artikel om, hvordan forsikringer i Gellerup enten koster det samme som i resten af Aarhus – eller endda er billigere. I artiklen udtalte kommunikationschef for Alka, at ”risikoen for at få indbrud er større i 8000 C, end den er i Gellerup”.

Det går fremad Også kriminaliteten er faldet i området. Sidste år kunne Aarhus Stiftstidende berette om et fald på hele 34 % som følge af effektivt socialt arbejde. I stedet for at tilkalde politiet hver gang der er unge mennesker, der har virket truende, har boligsociale medarbejdere taget kontakt til de unge. Det har hjulpet, hvilket også kan ses på udgifterne til udbedrelse af hærværk.

Et hegn til 600.000 kr. rundt om Hejredalskollegiet har også haft en positiv effekt. Her er kriminaliteten faldet med 80 %, og de førhen høje udgifter til reparationer er også faldet – til fordel for de studerende.

Gellerup for studerende Hele Gellerup står over for en større omvæltning. Helhedsplanen, der skal bryde Gellerupparkens klassificering som ghetto, har også de studerende med i tankerne.

Brabrand Boligforening overvejer et nyt ungdomscampus, der skal give plads til 1000 studerende i Gellerup.

Man mener, at dette vil have en positiv effekt på området i forhold til blandt andet caféer og arbejdspladser.

Der er ingen tvivl om, at Aarhus Kommune gerne vil invitere unge studerende til at bosætte sig i Gellerup. Og Gellerup har da også en masse kvaliteter at byde på, hvis blot man tør udfordre sine fordomme om området.

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_210x120_ver4.indd 1

01/02/10 13:08:1

BAG OM KASERNEREVYEN 2012

Bag om KaserneRevyen 2012

Aarhus’ kunstneriske rugekasse På Kasernen er holdet bag årets KaserneRevy allerede i gang med at øve. Og vi er kun i starten af oktober. Ambitionerne er høje. Og med et hold udelukkende bestående af dramaturgi- og musikvidenskabsstuderende er forventningerne til deres præstation så store.

TEKST My Maya Tvarnø

D

e fleste fakulteter og store institutter har en årlig revy, hvor de studerende får mulighed for at udfolde sig kreativt ved siden af studierne. Også på de Æstetiske Fag, der er tilknyttet Kasernen, står de studerende hvert år i december på de skrå brædder. Sidste år slog KaserneRevyen dørene op til showet ’Verdens dårligste revy – kendt fra TV’. I år spiller de fire aftener med showet ’Dommedag’. Men KaserneRevyen er ikke en helt normal revy.

På Kasernen er det for de studerende ikke et afbræk fra studiet at være med i revyen – det er snarere en mulighed for at bruge deres kompetencer i praksis. Det er nemlig udelukkende dramaturgi- og musikvidenskabsstuderende, der tager sig af henholdsvis skuespil og musik. Hvad der helt præcist foregår inde bag murene, når dramaturgistuderende udfolder sig som skuespillere og dansere, er

FOTO Presse

18

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

Delfinen taget en tur forbi Kasernen for at undersøge.

Lektion i diskoskast Det er en helt almindelig torsdag eftermiddag i starten af oktober, og på Kasernens Store Scene er en pige utålmodigt i gang med at lære en dreng at kaste med en usynlig linseformet skive. Den bliver noget klodset kastet ud i horisonten af nybegynderen, da den imaginære lektion i diskoskast bliver afbrudt af et ”Frys, frys. FRYS!” fra sidelinjen. Her står syv andre dramaturgistuderende og morer sig over deres medstuderendes opvisning. Den ene diskoskaster bliver udskiftet, og scenen udvikler sig i stedet til to piger, der flygter fra en UFO, der kommer mod dem fra samme sted, hvor diskoskuglen få sekunder forinden forsvandt i horisonten.

KaserneRevyen spiller på Kaserne Scenen (Langelandsgade 139, 8000, Aarhus C) onsdag den 28. november kl. 19.30, torsdag den 29. november kl. 19.30, fredag den 30. november kl. 19.30 samt lørdag den 1. december kl. 16.00. Billetter koster 50 kroner. Hold desuden øje med ’KaserneRevyen’ på Facebook for info om billetsalg.

BAG OM KASERNEREVYEN 2012

Kreativ improvisering Jeg er med Simone på rundtur og er netop trådt ind til skuespillernes opvarmning. Simone er PR-ansvarlig og får, efter et mindre fodarbejde med at få lukket os ind i revyens tophemmelige øvelokaler, introduceret mig til et friskt skuespillerhold bestående af en instruktør og otte skuespillere. De er alle dramaturgistuderende, ligesom Simone, der læser på 3. semester. ”Senere på studiet spredes folk på sidefag og får mindre tilknytning til instituttet, så det er primært første- og tredjesemesterstuderende, der er med,” forklarer Simone mig, mens skuespillerne skiftes til at danse i midten af en cirkel til lyden af Hella Joofs og Peter Frödins sang Kærlighed er godt.

»der er ingen tvivl om, at der på Kasernen er en unik privilegeret mulighed for at udnytte faciliteter og kompetencer, andre studenterrevyer kun kan drømme om. «

Efter danseopvarmningen sætter instruktøren Aileen skuespillerne i gang med den første improviseringsøvelse – en øvelse, der senere udvikler sig til en lektion i diskoskast. Aileen sidder på en stol og giver instruktioner til den første scene, der skal forestille at foregå i en slagterbutik. Hvordan det kan udvikle sig til diskoskast og afprøvning af bryllupskjoler må tilskrives dramaturgens kreative væsen.

Improvisationerne fortsætter, og jeg bliver tilskuer til både scener med håndværkere, kortdistance-telefonopkald, en tur på institution samt en ubehagelig afprøvning af en brudekjole.

Misforstået fotosession Skuespillerne fortsætter deres improviseringsopvarmning, da vi fortsætter ind på Lille Scene. Her ligger syv andre dramaturgistuderende og vrider sig på gulvet til lyden af Rihanna. De er fuld gang med at øve en koreografi og griner lettet, da Simone præsenterer mig som Delfinens udsendte. Det er nok ikke hver dag, en fremmed person kommer uanmeldt forbi mens de ryster røv til Rihanna, der synger ”You can have me all you want”.

Koreografen Alexandra danser selv med i rutinerne og filmer deres optræden på en computer, så de bagefter kan se sig selv danse ’rutinen’.

Bagefter snakker de i fællesskab om, hvad der kan forbedres. Der er en enkelt dreng med som danser i år, resten er piger. ”Både skuespillere, dansere og musikere har været i gang med at øve siden september. Sidste år var vi meget sent ude med manuskriptet, så i år har det været vigtigt at komme i gang tidligt,” fortæller Simone, imens hun prøver at aflure de nye trin, der er blevet tilført danserutinen, mens hun har vist mig rundt. Udover hendes arbejde som PR-ansvarlig er Simone nemlig også med som danser i år. Sidste år var hun med som skuespiller. #176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

19

BAG OM KASERNEREVYEN 2012

FOTO Presse

Aarhus’ kunstneriske rugekasse Mens de fleste andre studenterrevyer stadig er i gang med at skrive sketches, har de på Kasernen været i gang med at øve i flere uger. Manuskriptet lå i år klar inden sommerferien, og alle ansvarsroller har også været på plads siden sidte semester sluttede.

Instruktøren Aileen har derefter indledt det nye semester med at afholde auditions og har således kunnet udvælge de studerende, der passede bedst til de specifikke roller i manuskriptet. Også koreograf og kapelmester har afholdt auditions og udvalgt de største danse og musiktalenter.

Da musikerne ikke øver på denne ellers inspirerende oktober eftermiddag, har jeg desværre ikke mulighed for at aflure dem. Men med musikere fra musikvidenskab lover niveauet mindst lige så højt som ved skuespil og dans.

»den imaginære lektion i diskoskast bliver afbrudt af et ”Frys, frys. FRYS!” fra sidelinjen« Kasernen er vant til at levere talenter i massevis til den aarhusianske scene. Både musikere og dramaturger udfolder sig i løbet af året både på og bag scener rundt om i Aarhus med musik, teater og underholdning. I en tid, hvor den ellers så etablerede Økonomisk Revy måtte lukke produktionen på grund af manglende skuespillere, har Kasernen en evig talentmasse at tage af. Revyen startede i sin tid som et ønske om vidensdeling og netværk på tværs af den kreative kultur, der hersker på Kasernen.

Og der er ingen tvivl om, at der på Kasernen er en

20

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

unik privilegeret mulighed for at udnytte faciliteter og kompetencer, andre studenterrevyer kun kan drømme om.

Jorden går under til december Netop fordi KaserneRevyen er for alle studerende på Æstetiske Fag, er det vigtigt for Simone og de andre medvirkende, at revyen ikke bliver for intern. Der er med andre ord ikke jokes om ‘ham den sjove’ forelæser i Teaterhistorie eller om ‘det der tåbelige forløb for 1. semester på Musikvidenskab’, der kommer til at udgøre fundamentet for revyen.

»jeg bliver tilskuer til både scener med håndværkere, kortdistancetelefonopkald, en tur på institution samt en ubehagelig afprøvning af en brudekjole« ”Vores institut er ikke så stort, så det er vigtigt at komme udover det interne og være mere universelle. Og så bliver revyen lidt mindre intellektuel, end den var sidste år,” fortæller Simone om årets revy.

Og mayaerne forudsagde for hundreder af år siden, at jorden ville gå under i december 2012. KaserneRevyen har premiere den 28. november og spiller til og med den 1. december. Om mayaernes forudsigelse egentlig hentydede til årets KaserneRevy vil jeg lade stå ubesvaret hen.

Jeg forlader Kasernen, og lader Simone vende tilbage til sine dansefæller for at indhente de tabte dansetrin. At KaserneRevyen kommer til at være en stor oplevelse, er jeg ikke i tvivl om.

Andre studenterrevyer, der er åbne for alle studerende i november: • Medicinerrevyen spiller på Studenterhuset den 6.-9. november, tirsdag og onsdag kl.

19.30, torsdag og fredag kl. 16 og kl. 19.30. Billetterne koster 75 kroner.

• Psykologisk Revy spiller på Studenterhuset den 15.-16. november, torsdag og fredag kl. 20.00. Billetterne koster 40 kroner

DET AKADEMISKE SVENDESTYKKE

Det akademiske svendestykke

– om de høje (og unødvendige!) forventninger til specialet Hjertebanken, svedige håndflader og præstationsangst. Følelserne er velkendte for de studerende, som enten står eller har stået over for deres afsluttende speciale. Og angstens sved er heller ikke uden grund, for forventningerne til dette ’akademiske svendestykke’ er ofte skyhøje. Spørgsmålet er, om de mange svedperler er nødvendige?

TEKST Mette Breth Klausen

U

dover at være ’kronen på værket’ har specialeskrivende ofte en forhåbning om, at de mange siders gennemarbejdede speciale skal agere døråbner til det for tiden magre jobmarked. For det er vel her, vi som nyuddannede – og relativt ’erfaringsfattige’ – har et konkret produkt at trække på.

Og hermed opstår den første store udfordring, endnuf før det første komma er sat. For hvordan finder man et emne, der både indfrier de mange forventninger, er aktuelt, fagligt relevant og ikke mindst spændende? Dette er spørgsmålet, de fleste bruger rigtig mange kræfter på.

»Og det tidligere kølige (meta) overblik bliver overhalet af en generel frygt for, om man nu har misforstået det hele?« Maniodepressive symptomer Når emnet er fundet, og fingrene langt om længe danser rytmisk hen over tastaturet, opstår ofte følgende – og for mange velkendte – scenarie: De sætninger, man med stolthed har produceret, fremstår ved nærmere eftersyn som lidt for kreative sprogblomster. Og det tidligere kølige (meta)overblik bliver overhalet af en generel frygt for, om man nu har misforstået det hele?

Disse ’humørsvingninger’ – som skræmmende nok tangerer til en maniodepressiv tilstand – er daglig kost for de fleste specialeskrivende, har jeg erfaret. Det er måske derfor heller ikke så underligt, at ambitionsniveauet ofte svinger fra ’mesterværk’ til ’bestået’, som forløbet skrider frem, og deadlinen nærmer sig. Men måske bør vi ikke være så fokuserede på det endelige

resultat, men derimod på den proces vi gennemgår, når specialet skal udformes.

Døråbner – men aldrig dørlukker Specialeemner er nødvendigvis ret snævre, hvorfor målgruppen da heller ikke altid er lige stor. Vi må nok erkende, at det ikke er alle, der finder en undersøgelse af resistenskulturen i Venezuelas Bolivianske Revolution lige så interessant, som vi selv gør. Ikke desto mindre skal man som specialeskrivende huske på udbyttet af den proces, man igennem længere tid har gennemgået.

»Vi må nok erkende, at det ikke er alle, der finder en undersøgelse af resistenskulturen i Venezuelas Bolivianske Revolution lige så interessant, som vi selv gør« Alene evnen til at kunne omsætte ens efterhånden enorme (og specifikke) viden til en relevant problemstilling er en kompetence i sig selv, som man ikke må undervurdere. Dermed ikke sagt, at et specialeemne ikke kan agere springbræt til drømmejobbet – for det kan det.

Men selvom du måske ikke har specialiseret dig i et – for alle andre – særlig ’spiseligt’ emne, så er der ingen grund til at fortvivle. For alene at tage den udfordring op det er at skrive et speciale, siger noget om dig som person – og er noget en kommende arbejdsgiver både vil forstå og anerkende.

Så rådet herfra må derfor lyde, at du sparer lidt på svedperlerne og husker, at specialet kan være en døråbner, men aldrig en decideret dørlukker. #176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

21

EN UPCOMING TEATERINSTRUKTØR FÅR ORDET

En upcoming teaterinstruktør får ordet Den 20. november har dramaturgistuderende Jeanette Munzerts teaterforestilling Når Mennesket Græder premiere på aarhusianske Teater Katapult. En forestilling, der er inspireret af hendes liv i Aarhus samt af de menneskeskæbner, hun her har stiftet bekendtskab med. Samtidig vidner samarbejdet med Teater Katapult også om det talent, den unge dramatiker besidder.

TEKST Niels Top

A

t ville være dramatiker er hårdt arbejde. Egentlig ville Jeanette Munzert gerne have været elev på dramatikeruddannelsen, men efter venners anbefalinger blev hun dramaturgistuderende på Aarhus Universitet – en halv praktisk og halv teoretisk uddannelse, hvilket passer perfekt til Jeanette Munzert: ”Lige siden jeg startede i fjerde klasse har jeg skrevet og instrueret teater og havde måske brug for en mere teoretisk ballast samtidig med, at der stadig var plads til at lave projekter ved siden af,” fortæller hun.

Jeanette Munzert har altid været bevidst om, at dét at være dramatiker er hårdt, fordi der er kamp om teaterscenerne. Derfor har de seneste to år også været enormt travle, og det har handlet om at bevise sit værd og udvikle sin stil. Ikke mindre end to forestillinger er det blevet til: En Kødelig Historie og Vejen Til Hullet. Den sidste skulle vise sig at få stor betydning for Jeanette Munzert som manuskriptforfatter og instruktør.

»Faktisk ved jeg ikke helt, hvordan det er lykkedes at gennemføre to år på studiet og samtidig lave to forestillinger« Amatør, professionel eller noget midt imellem Forestillingen Vejen Til Hullet blev lavet sammen med andre dramaturgistuderende og blev taget virkelig godt imod. Den spillede for fulde huse de tre aftener, den spillede i Aarhus. Blandt publikum var en dame fra Kulturskolen i Esbjerg, der gerne ville have forestillingen til Esbjerg Festuge. Det endte med en miniturné, hvor forestillingen også kom til København.

Efterfølgende viste det sig, at også repræsentanter fra Teater Katapult havde overværet forestillingen og var så begejstret for den, at de inviterede Jeanette Munzert til at lave en forestilling hos dem. ”Det har altid været vigtigt for mig at komme ud og bygge et godt netværk op og engagere mig i det, som jeg

22

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

Få mere info om forestillingen (Når Mennesket Græder) på produktionsbloggen www.naarmennesketgraeder.wordpress. com eller se forestillingen, når den har premiere den 20. november og spiller frem til den 27. november på Teater Katapult.

Der kan købes billetter på www. katapult.dk.

FOTO Maria Malmø

nu engang elsker at lave. For mit vedkommende er det teater. Det har været en stor cadeau, at Teater Katapult har åbnet op for én som mig, og jeg er glad for de nye muligheder, det fører med sig. Teaterbranchen kan være ekstremt lukket – især i København. Derfor er det dejligt, når nogen rækker hånden frem og viser, at de tror på det, man laver,” fortæller Jeanette Munzert.

Studieliv, fritid og teater Hvordan får man fuldtidsstudium, et socialt liv og en spirende karriere som instruktør til at gå op i en højere enhed? ”Ja, det er også svært. Faktisk ved jeg ikke helt, hvordan det er lykkedes at gennemføre to år på studiet og samtidig lave to forestillinger. Men jeg må indrømme, at jeg tror, det handler om, – i hvert fald inden for teaterbranchen – at den erfaring man opbygger, spiller en større rolle end det teoretiske eller de karakterer, man får. Jeg knokler vildt meget med begge dele, men det er det praktiske arbejde, der har min førsteprioritet. Sideløbende bruger jeg skolen til at få noget viden og nogle begreber, som jeg kan bruge som instruktør, så jeg bedre kan formidle det, jeg gerne vil have. Og så er det bare benhårdt arbejde op til eksamen, hvor jeg må indhente alt det, jeg ikke har nået i løbet af året. Det er en hård proces, hvor man hver gang tænker: Vil jeg egentlig det her? Men så glemmer man det igen, fordi der også er så mange fantastiske oplevelser forbundet med det,” slutter Jeanette Munzert.

SE MIN KJOLE

Se min kjole Kjolen springer frem i modebilledet, i butikkerne og derfor selvfølgelig også på de kvindelige studerende på Aarhus Universitet. Delfinen har mødt tre kvindelige studerende til en snak om deres syn på kvindens brug af kjolen.

FOTOS OG TEKST Trice Hansen

Karoline (Nordisk Sprog og Litteratur):

Nanna (International Virksomhedskommunikation):

Katrine (Fransk Sprog, Litteratur og Kultur):

Hvad forstår I ved Donnatella Versaces udtalelse: ”En kjole er en kvindes våben”?

Karoline: ”Jeg kommer til at tænke på Audrey Hepburns ord om ’den lille sorte kjole’. For ja, kjolen er et godt våben. Det fungerer næsten altid at tage en kjole på”.

Nanna: ”Jeg føler mig mest feminin i kjole.

Jeg tror, at Versace mener, at kvinder kan bruge kjolen til at understrege deres femininitet og styrke, så kjolen dermed bliver et slags forblændingsvåben.”

Katrine: ”Jeg kan umiddelbart godt forstå, hvad Versace mener, men så bliver det også meget politisk og kønsrollefokuseret. Det er ikke af de årsager, jeg tager en kjole på.”

Har I nogensinde brugt kjolen bevidst som påklædning i bestemte situationer for at opnå noget? Måske over for en fyr, til en jobsamtale eller lignende?

Karoline: ”Ja, kjole bruger jeg altid til fine arrangementer. Det sender et signal, som jeg godt kan lide. Jeg vil mene, at de fleste piger på et tidspunkt har taget en smuk kjole på for at imponere en fyr, og det samme har jeg selv gjort. Men generelt bærer jeg kjole, fordi det får mig til at føle mig mere feminin”.

Nanna: ”Ja, jeg bruger kjolen til at styrke mig selv og understrege min femininitet. Derudover har min kæreste fortalt mig, at han for alvor var solgt den dag, han så mig i en gul/grå, kort og tætsiddende kjole. Den understregede åbenbart alt det, han godt kunne lide ved mig – ikke kun fysisk, men også fordi jeg havde modet til at gå i den.”

Katrine: ”Nej, det har jeg ikke. For mig handler det udelukkende om at føle mig tilpas og ikke om at ‘please’ andre.”

Mener I, at det er en styrke hos en kvinde, hvis hun konsekvent ’spiller’ på sin femininitet ved altid at bære kjole?

Karoline: ”Nej, det er ikke nødvendigvis en styrke. Man skal ikke iklæde sig en kjole for at vinde noget eller narre nogen. Men hvis der menes indre styrke, så ja, måske? Jeg går med kjole næsten hver dag, fordi det gør mig glad.

Men i sidste ende kommer det an på personlighed og smag.”

Nanna: ”Jeg synes, at man skal passe på med at overspille det. Man skal klæde sig efter situationen – for eksempel til undervisning eller forelæsning. Derfor tænker jeg meget over, hvad jeg tager på, så jeg kan føle mig tilpas uden at sende forkerte signaler.”

Katrine: ”Nej, men dog heller ikke en ulempe.

Det er op til den enkelte kvinde, mener jeg.”

#176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

23

FOTOREPORTAGE | KASERNEN

Fotoreportage

Kasernen FOTOS Mette Breth Klausen

24

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

FOTOREPORTAGE | KASERNEN

#176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

25

FOTOREPORTAGE | KASERNEN

26

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

FOTOREPORTAGE | KASERNEN

#176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

27

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, CHARLES DICKENS!

Tillykke med fødselsdagen, Charles Dickens!

Den victorianske forfatter Charles Dickens blev født den 7. februar 1812 i Portsmouth, England. I år, 200 år senere, bliver Dickens hyldet som en af litteraturhistoriens vigtigste forfattere.

TEKST Subaasini Thambyaiyah

I

nstitutioner og organisationer over hele verden har sammen skabt projektet ‘Dickens 2012’ i anledningen af forfatteren Charles Dickens’ 200 års fødselsdag. Dickens 2012 arrangerer aktiviteter og events med fokus på Dickens’ liv og arbejde, for stadig i dag inspirerer hans værk den akademiske verden og almindelige læsere.

1800-tallets London Det var Dickens’ samtid, 1800-tallets England, der blev inspirationen til hans værker. Industrialiseringen førte for nogle hurtig rigdom med sig, mens andre forblev fattige og oversete.

Dickens selv kom fra et middelklassehjem, men familien plagedes af økonomisk usikkerhed. Faderen stiftede så stor gæld, at familien endte i et gældsfængsel – undtagen den 12-årige Charles Dickens. Han fik i stedet et arbejde på en skosværtefabrik og levede sammen med de fattigste børn i London. For Dickens var hans tid på fabrikken traumatiserende, men efter tre måneder på fabrikken modtog Dickens’ fader en arv fra sin moder og blev dermed i stand til at sende den unge Dickens i skole. Som 17-årig begyndte Dickens som freelance journalist, og dette blev begyndelsen til hans liv som forfatter.

Great Expectations I sin litteratur portrætterer Charles Dickens 1800-tallets mennesker – både dem fra overklassen, middelklassen, arbejderklassen og underklassen. Hans samfundssyn var ikke særlig optimistisk og hans kritik var bidsk, men endte altid med et budskab om hjemmets værdi.

I sine romaner beskriver Charles Dickens mennesket fra dets bedste og værste sider. Han sætter ord på følelser og længsler. Han skaber karakterer og gør dem unikke med deres tics og skøre navne. Charles Dickens’ Great Expectations (1861) er én af de romaner. Great Expectations er en dannelsesroman, som beretter om den unge 28

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

Pips udvikling fra dreng til voksen. Pip er forældreløs og vokser op hos sin storesøster og hendes mand, Joe. To mennesker er afgørende for udviklingen af Pips liv: Magwitch og Estella. Deres roller i Pips liv er dog vidt forskellige. I romanens første kapitel møder 7-årige Pip en fange på flugt, nemlig Magwitch. Han truer Pip, og tvinger ham til at hente mad og en fil til at løsne sine lænker med. Da Magwitch mange år senere opsøger Pip, har han stadig ikke glemt Pips godhed: ”You acted noble, my boy, said [Magwitch]. Noble, Pip! And I have never forgotten it!”

»I sine romaner beskriver Charles Dickens mennesket fra dets bedste og værste sider.« Pip møder Estella første gang, da hendes adoptivmor, den rige Miss Havisham, beder Pips onkel om at finde en legekammerat til Estella. Trods hendes snobberi og hensynsløse fornærmelser bliver Pip håbløst forelsket i smukke Estella. Dette fører til Pips ønske om at blive Estella værdig, og snart bliver opfyldelsen af dette ønske mulig. Pip modtager penge fra en anonym velgører, som vil sende ham fra landsbyen til London, så han kan blive en ’gentleman’.

I sin stræben efter at blive god nok for Estella tager Pip afstand fra mennesker, han holder af. Dette forstærkes af en voksende foragt for hans gamle liv og menneskerne derfra. Pip tror, at det er Miss Havisham, som står bag de store forventninger til ham, og dette udnytter Miss Havisham og Estella. Pips følelser for Estella bliver kun stærkere, men Estella har ingen skrupler ved at lege med Pips følelser.

Efter nogle år i London dukker Pips sande velgører op. Pip bliver så overrasket over, hvem velgøreren er, at han beslutter sig for ikke at modtage flere penge. Pip konfronterer efterfølgende Miss Havisham og Estella.

Mere information: dickens2012.org

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, CHARLES DICKENS!

Charles Dickens

#176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

29

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, CHARLES DICKENS!

Miss Havisham benægter fejl fra sin side, og da Pip erklærer sin kærlighed for Estella, afviser hun ham koldt: ”It seems, said Estella, very calmly, that there are sentiments, fancies–I don’t know how to call them–which I am not able to comprehend. When you say you love me, I know what you mean, as a form of words; but nothing more. […] I don’t care for what you say at all. I have tried to warn you of this; now, have I not?”

Pip går derfra med et knust hjerte.

Den Etiske Fordring ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt […]. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”

Disse er den danske teolog og religionsfilosof K. E. Løgstrups ord. I sin bog Den Etiske Fordring skriver Løgstrup om et menneskes forhold til et andet. Som menneske er tilliden til hinanden afgørende nødvendig. Dette gælder både mennesker vi kender og fremmede. Det hører menneskelivet til, og andet ville ifølge Løgstrup være livsfjendsk.

I mødet med et menneske udleveres noget af dette menneskes liv til én, og kendsgerningen er således, at vi har en magt over den andens liv.

I mødet mellem mennesker opstår der også et krav om forventninger til hinanden. Disse fordringer udsiges ikke, men forbliver tavse. Det er op til den enkelte, fra forhold til forhold, at afgøre, hvad fordringen går ud på. Man går fra ”er” (kendsgerning) til ”bør” (fordring). Det betyder ikke, at man kan tildele fordringen hvilket som helst indhold – man kan ikke komme uden om at skulle tage vare på det andet menneske.

Kommunikationen mellem mennesker kan udarte sig på to måder.

Den første er med en eftergivenhed, som forlanger meget lidt. Et samvær, hvor man viger uden om konflikter af hang til hygge. Den anden er med overgreb – en hensynsløs anmaselse, hvor man vil lave om på den anden.

Men hvad der ikke er udleveret til én, er den andens individualitet.

Man kan påvirke den andens stemning, men man kan ikke styre, hvorledes den anden reagerer på misstemningen. Det andet menneskes vilje er stadig dets egen. Ansvaret for at tage vare på den del af det andet menneskes liv, som er én afhængigt, består dermed ikke i at overtage den andens eget ansvar.

Hvad lærer Dickens os i dag?

Hvad har alt dette med Dickens at gøre? Romanfiguren Pip har naturligvis ansvaret for sig selv og sine reaktioner, men det er tydeligt, at Estella holder en stor del af Pips liv i sin hånd, og at hun er klar over det. Estella advarer direkte Pip mod sit hjerteløse selv, men samtidig udnytter hun også Pips usikkerhed. Pips knuste hjerte forbliver knust, men som Magwitch og Pips forhold udvikler sig, bliver Pip mindet om, hvad ærlighed og godhed kan medføre. Han indser, at for ham er en påtaget rolle som gentleman og penge ikke vejen til lykke. De store forventninger har nu fået en ny betydning.

»I mødet med et menneske udleveres noget af dette menneskes liv til én« Tanken om, at et menneske kan have så stor en magt eller indflydelse på et andet menneske er næsten for stor at rumme. Pip er så forelsket i Estella, at hendes opfattelse af ham ændrer hans selvopfattelse, og han glemmer sin individualitet. Vores individualitet og vilje er vores helt egen, og vi må stå ved den. Vil vi opleve oprigtighed, må vi trodse hyggen, når det kræves. Både Dickens’ Great Expectations og Løgstrups teori om menneskets forhold til hinanden udfordrer læseren til at reflektere over sine egen forhold.

Frem for alt bliver vi gennem Pips forhold til Estella og Magwitch mindet om ansvaret for hinandens liv. Og det er forhåbentlig ikke for sent at lære af Pips fejl.

DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE.

NU SKAL DU IKKE NØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE.

ma-kasse.dk

Vi kender vejen til dit drømmejob Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis.

Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.997 kr.

Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig.

(Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

30

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

Scan og bliv ringet op af MA

StudieMAD | Månedens Opskrift

Stærk og cremet gulerodssuppe FOTOS OG TEKST Christina Holm Hansen Efter en lang dag på studiet vil du nok helst slippe for det store besvær med indkøb og madlavning. Derfor præsenterer vi i Delfinen et nyt indslag, nemlig Månedens Opskrift, hvor vi hver måned vil give dig en opskrift, selv en fattig og tidspresset studerende kan overskue.

I anledningen af efteråret får du denne gang opskriften på en hurtig suppe, der er som skabt til mørke og kolde aftener, snottede næser og forfrosne tæer.

Tid: 25-30 minutter.

Du skal bruge (forret til 4, hovedret til 2): 800 g gulerødder 2 persillerødder (andre rodfrugter som pastinak og rødbede kan anvendes) 1 frisk rød chili 30 g ingefær (kan udelades) 2 fed hvidløg 1,5 spsk. karry 3 spsk. smør (olie kan også bruges) 7 dl grøntsagsbouillon (2 terninger passer med 1 liter, og man kan sagtens bruge 1 liter – det gør blot suppen en smule tyndere) Salt og peber Evt. lidt mælk

1. Skræl gule- og persillerødder og skær i skiver.

2. Pil og hak hvidløg.

3. Rist karryen i en tør gryde, tilsæt smør, hvidløg og grøntsager.

4. Tilsæt bouillon og kog i et kvarter.

5. Fjern kernerne fra chilien og snit den fint.

6. Skræl og snit ingefæren. Kom ingefær og chili i suppen.

7. Blend suppen og kog videre igen til det bobler lidt.

8. Justér konsistensen med bouillon, hvis den er for tyk, eller mælk, hvis den er for tynd. Hvis du tilsætter mælk, skal den koge lidt op igen.

9. Smag til med salt og peber og pynt med forårsløg, purløg eller hvad du har lyst til.

Vil du have mere gods i suppen, kan du koge og blende linser sammen med grøntsagerne. Pasta og ris kan også bruges som fyld. Suppen kan varieres med hvilke grøntsager/rodfrugter, du har i køleskabet, og det er således muligt at bruge diverse rester. Har du kun et par enkelte slatne gulerødder, kan du tilføje flåede tomater. Næsten alt kan bruges – det vigtigste er krydderierne og at få justeret konsistensen til sidst.

Ønsker du tips til at undgå madspild, kan du tjekke Forbrugerrådets app ”For Resten”.

#176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

31

NEXT STOP: CAPE TOWN

Next stop: Cape Town I jagten på erfaring med international journalistik fandt jeg mig selv siddende i et fly på vej til Sydafrika. Med en netop overstået bachelor i Antropologi og en betydelig overvægt af rejselyst i bagagen var jeg på vej på et to måneder langt ophold i et land, der, udover at ligge i samme tidszone, ikke har mange ligheder med Danmark.

TEKST Emilie Lukman Nielsen

M

ed hjælp fra organisationen Projects Abroad havde jeg fået arrangeret et arbejde som frivillig journalist på en redaktion i Cape Town. Men ligeså svært det var at falde til i det sydafrikanske samfund, ligeså svært var det at forlade landet uden bekymring og frustration over dets fremtid.

Sydafrika, here I come Det var torsdag den 3. maj 2012. Samme dag som kapsejladsen blev afholdt i Universitetsparken. Men i stedet for at have taget plads på skråningen ved søen for at heppe på vores festforenings kamp om Det Gyldne Bækken sad jeg i en flyver på vej mod Sydafrika og heppede mest af alt på mig selv.

Som jeg stod og kiggede efter min taskes fremkomst på bagagebåndet, tikkede det ind med beskeder hjemme fra Aarhus: ”Hvor sidder I henne?”, ”Skal vi mødes ved ølteltet om en time?”. Med et stik af hjemve, hævede ankler og klattede øjne snuppede jeg min taske og traskede ud i ankomsthallen. Velvidende at der de næste to måneder ikke ville blive gensyn med venner, kæreste eller familie.

Velkommen til vinter I ankomsthallen blev jeg mødt af Denver, en storsmilende sort mand med et skilt i hånden: ”Emilie Lukman, Projects Abroad”. Han var pakket ind i en stor jakke og lange bukser. Imens vi bevægede os ud af lufthavnen, undrede han sig højlydt over, at jeg havde valgt at rejse til Sydafrika netop som vinteren nærmede sig. Ikke nok med at jeg var rejst om på den anden side af jorden, jeg var også rejst ned til et land, der tydeligvis ikke havde begreb om, hvad det vil sige at have vinter.

Der var 18 grader og let overskyet. Åbenbart kan det rene sommervejr for nogen være en varsling om vinterens komme for andre.

32

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

Tremmer og pigtrådshegn Min snakkesalige chauffør satte mig af foran huset, der skulle være mit hjem det næste stykke tid. Vi befandt os i en forstad til Cape Town, og husene lignede nogle fra en lille dansk landsby, hvis man lige ser bort fra en enkelt, men iøjnefaldende detalje: Samtlige af husene havde tremmer for vinduerne og var indhegnede af tykke mure ovenpå hvilke, der snoede sig frygtindgydende pigtrådshegn.

»Åbenbart kan det rene sommervejr for nogen, være en varsling om vinterens komme for andre.«

Da jeg bankede på døren ind til det lille lysegule hus med de tykke gitre for vinduerne, blev jeg mødt af en varm og hjertelig kvinde – min nye værtsmor, Eleanor. Der var blevet redt op og gjort klar til min ankomst. Og jeg lærte hurtigt at låse haveporten samt de tre låse i døren, hver gang jeg kom og gik, som var det det mest naturlige i verden.

Jeg delte hjem med frivillige fra hele verden. I mit hus kunne jeg tælle to canadiere, en englænder, to tyskere og en australier. Alle unge mennesker, som havde forladt den trygge hjemlige hverdag for at arbejde frivilligt og hjælpe til i det sydafrikanske samfund.

En sydafrikansk hverdag Næste morgen blev jeg fulgt hen på redaktionen, som lå cirka 15 minutters togtur derfra. Her blev jeg mødt af et venligt personale og en flok eventyrlystne frivillige journalister, der skulle danne rammen om mit daglige arbejde som journalist for det lokale Cape Town-baserede

NEXT STOP: CAPE TOWN

Billede af Emilie Lukman Nielsen på trappen foran University of Cape Town

FOTO Anna Katharina

magasin Cape Chameleon.

Journalistkontoret lå i en lille forstad til Cape Town.

Også her skilte vi vestlige frivillige os konstant ud fra mængden. Men jeg lærte hurtigt at begå mig og havde vel at mærke ingen ubehagelige oplevelser under mit ophold.

I et forsøg på at falde til i min nye omgivelser meldte jeg mig ind i det lokale træningscenter og begyndte at komme fast i den lokale kaffebar. Over de næste par uger faldt jeg i snak med den generte parkeringsvagt Mike, vores snakkesalige receptionist Mr. Davids og kaffebarens kække tjener Patrick. Lige så langsomt fik jeg involveret mig i området og menneskerne i en sådan grad, så jeg begyndte at føle, at jeg hørte til.

Journalisten i felten Da de første par uger var gået, og jeg var faldet til på redaktionen og blandt de andre frivillige, kunne jeg for alvor begynde at fokusere på det, jeg i første omgang var kommet for: Arbejdet som journalist. Min erfaring hjemmefra begrænsede sig til lidt ubetalt freelance arbejde for vores fagblad, og derudover havde jeg på min bachelor taget et semester på Journalisthøjskolen. Så mine måneder i Sydafrika var mit første egentlige møde med et dagligt arbejde som journalist. Og det var fantastisk.

Det gik hurtigt op for mig, at det frivillige arbejde som journalist for et magasin var en ideel måde at kombinere arbejde med oplevelser. Til trods for, at der var dage på kontoret, hvor jeg skulle ringe til kilder, sende mails og skrive artikler, var der på redaktionen en holdning til, at jo mere vi kom ud af kontoret desto bedre. Så med pen og

papir under armen fik jeg researchet mig frem til historier, der involverede interviews med mennesker fra alle dele af Cape Town.

Mit arbejde inkluderede alt lige fra et interview med en anerkendt antropologiprofessor på University of Cape Town til en samtale med den godhjertede, men underbemidlede kvinde, Bernie, der forsøgte at tilbyde dagpleje for børnene i sit township.

»Og jeg lærte hurtigt at låse haveporten samt de tre låse i døren, hver gang jeg kom og gik« Et splittet Sydafrika Jeg lærte hurtigt, at Sydafrika er et land med store kontraster. Den rige og fattige sydafrikaner lever i vidt forskellige virkeligheder og har usammenlignelige liv. De fattige børn, som jeg af og til var ude og besøge i townshipsene, havde en fremtid, der uden tvivl vil blive præget af gangstermiljøer, kriminalitet og stofmisbrug. Det er den virkelighed, de vokser op i, og som de ser deres forældre og ældre søskende blive opslugt af.

To måneders frivilligt arbejde som journalist har naturligvis ikke ændret noget for de mennesker, jeg mødte. Men jeg ynder at tænke på mit ophold som en del af en større fortælling, der forhåbentlig kan hjælpe omverdenen til at åbne øjnene op for, hvad der sker i Sydafrika; et land, jeg kom til at holde af og ikke mindst bekymre mig for. #176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

33

Pricy beer, rainy days and how Aarhus still attracts

Pricy beer, rainy days and how Aarhus still attracts

A week in Aarhus seen through the eyes of the austrian exchange student Clara They cycle all the time and everywhere. They read on high speed. They can prepare delicious smørrebrød and drink Carlsberg. They are used to high prices and rainy days. They are Danes. I am an Austrian girl, studying in Aarhus for one semester. Life here is quite different, so I am pleased to introduce you to my Danish highlights during my first time in Aarhus.

FOTOS OG TEKST Clara Maier Monday After moving in to the dormitory and settling down in my new home one thing had by far highest priority: Buying a bike was simply obligatory, thus it was not easy to find! After spending hours and days on guloggratis.dk and dba.dk I finally found a couchsurfer who sold me his oldfashioned but well-working bike for 400 kr.

Next step was introducing myself to the Danish bike community! While I, an Austrian girl, is used to narrow, quite weak frequented cycleways besides the streets, my first bike trip from Risskov to Aarhus ended up on a real two-track „bike highway“ (rush hour at 7.30am included)! Also, I have never had a red-light-small-talk with ten other cyclers, nor have that many people overtaken me on my daily way to school. But once you get used to it, it’s just amazing!

Tuesday My first class was about „Political Communication in New Democracies“, and I immediately realized that this course (as well as the others) would demand loads of my time in the upcoming semester. The preparations were tough: Tuesday I consumed more than a thousand A4 sheets (for printing the required articles for this semester), probably a whole black printer toner, a hole puncher that lost his life during my print orgy and about four hours of my time – well, the printing was the easy part though.

Rushing through the required literature in the given time was much more exhausting.

While I was used to either sit two hours muted in class listening to a wise grey-haired professor or to do some small group projects, I now had to adapt to reading on 34

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

»I have never had a redlight-small-talk with ten other cyclers, nor have that many people overtaken me on my daily way to school«

Pricy beer, rainy days and how Aarhus still attracts

high speed and being able to discuss the texts later in class.

But: All together, it did, in fact, lead to interesting discussions! The interest in self-improvement among Danish students is (according to my experiences from Austria) outstandingly high and it’s a pleasure studying with you guys!

»Stop saying ‘yes, please’ or ‘nice to meet you’ – that doesn’t exist in Denmark« Tuesday night Two times a week, two hours each session, I follow my Danish courses. One of the first things I learned from my teacher Hanne was: „Stop saying ‘yes, please’ or ‘nice to meet you’ – that doesn’t exist in Denmark.“ Well, ‘Værs’go’ (please) exists, but its use is by far not as common here as back home, not implying that Danes are unfriendly though! In contrast: Never before has a mum offered me the carrier of her bike to help transporting

my heavy suitcase, nor have random people asked me if I needed help. Anyway, I still had to delete these expressions from my daily vocabulary.

Wednesday Since I am living in the dormitory at the harbour, I had to use this unique chance and start my Wednesday morning with a run. It’s gorgeous to enjoy the sunrise while watching the sailing boats in the harbour and fresh air in the forest or along the seacoast (keep in mind that Austria has no access to the sea, it might help to better understand my enthusiasm about the sea). Breathing quickly got quite difficult though, since I tried to keep up with the average Danish jogging speed! Also other sports here are taken quite seriously as I found out later: After the first Danish fencing training, which was professionally really fun, my muscle hangover was insane!

Wednesday night Well, Wednesday provides a special motivation for all kinds of sports though – the success has later been cele-

Clara Maier

#176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

35

Pricy beer, rainy days and how Aarhus still attracts

Clara’s unspectacular, yet lovely, bench at the harbour

Nice and cozy atmosphere at the harbour

brated with a delicious cold beer: Skål! Instead of just sitting in a common bar and sipping on a beer, we found something much more fun: The combination of pubquiz, karaoke and Carlsberg. We had an amazing night – although our vocal organs are not the best. Anyway, many people tried it, and I am seriously impressed how many Danes are brave enough to sing in public!

think you get a fancy meal served, but that’s just until you find the little slice of bread below which enables the chef to call it „smørrebrød“. I fell in love with this bread and I will definitely recommend every exchange student to never leave Denmark without having tried this delicious bread from one of the bakeries. It’s worth it, although it’s admittedly a bit expensive.

Thursday IKEA! Moving into a new apartment always requires a trip to IKEA, right? I went there on Thursday, and I was positively surprised how much furniture I got for only 190 kroner. In the afternoon I had my first stop in a bakery.

Not only the Wienerbrød – which produced nice flashbacks to my lovely hometown Vienna (= Wien) – but also the rugbrød is just amazing. Thanks to my local friends I already knew that Danes know much more about bread than how to bake it: Starting from shrimps-salat with lemon-slices, they put all different kinds of food on top of the dark bread – chicken-breast combined with pineapple, beef with sauce or even fried fish with salat. First you

Friday Rain. Tons of rain. Friday convinced me that functional rain clothes definitely had to replace my lovely „Dirndl“ – a beautiful traditional Austrian dress. The black combination of jacket, pants and gummiboots was highly needed for my (dry) survival – the weather has been changing up to ten times a day: From foggy to sunny to pouring rain. Add a strong rainstorm to the daily weather mix, cycle back to the windy area around the harbour and you can easily feel as if the world is coming to its end.

The worst thing is that my body’s defences are definitely not use to it and I have already been sick in my first week here. But since I know that Danes have already survived

36

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

Pricy beer, rainy days and how Aarhus still attracts

quite a lot of these weather spectacles and people are not permanently down with influenza, I think I might be able to handle it in the future. And the (only one and honestly not very high weighted) good point on the crazy weather: It once enabled the sky to produce the most beautiful and biggest rainbow I’ve ever seen!

Saturday Start the fight against going broke: While I realized that preparing smørrebrød at home won’t empty my purse, Danish restaurants need to be treated with a little more caution. Going out can be twice as expensive as in Austria, while the price level in supermarkets in both countries is quite the same. Well, I still fought against ending up as a painstaking money-saving couchpotato at home and I found some affordable places. This Saturday was my friend’s birthday. We celebrated first at home and then went to Social Club and the Australian Bar: At both places the entrance is free until midnight and free beer is included between 11 and 12.

Additionally I got many hints for affordable spots from my friends and my lovely mentor about a beer-food-combination at Le Coq or an affordable three-course-menu at Kif-Kif. Apparently you just have to find the right spots, and you can still be able to enjoy meals and drinks when

going out.

Sunday Sun on Sunday! Although a little hangover from Saturday night was unavoidable I found a perfect way to get over it: We jumped on our bikes and cycled down to the South of Aarhus, to Dyrehaven. After walking around, watching the kids clapping the deer and feeding them with carrots and apples, we found a nice spot to sit down, rest and soak up the sun (prophylactically, to be prepared for another tough period of raindays). On my way back I finally found my personal spot in the city, – a quite unspectacular bench at the harbour – and I got the feeling that settling down had now been completed.

»I am seriously impressed how many Danes are brave enough to sing in public!« While watching sailors come home from a daytrip, runners doing their daily workout or couples enjoying a nice walk, I realize that despite awful weather, high demands at the University and the expensive beer, Aarhus has a lot to offer, and it is in fact a quite nice place to stay.

tn n io s e at u deg h u r r t ng A So A Cn i

Would you like to spend Christmas Eve together with other students?

Are you going to work or study?

Is your family far away, maybe even in another country?

Don’t you have anyone to spend Christmas with? Or maybe you just want to try another way of spending this evening?

The Christian Student Congregation invites you to join us for a traditional Danish Christmas celebration on Christmas Eve with dinner, dance, presents and hymns, Monday December 24th (exclusively for students, international as well as Danish).

Place: the Student Congregation house, Rødkløvervej 3 8200 Aarhus N. Time: We meet at the Student Congregation house on Monday the 24th of December at 3 PM, but you may also join us at a later time, if you prefer so.

Price: 100 Dkr.

Christmas Eve with other students? more info: smaa.dk/christmas Allan Wien - 20 65 81 54 sign up: kontor@smaa.dk

Preparations: Join us for preparations on Wednesday December 19th at 7 PM (same place). Together we will make sweets and get in the right mood for Christmas.

ANMELDELSE | BOG

PATTI SMITH “Drømmespinderi” Forlaget Klim Bogen er udkommet

FOTO Presse

Patti Smiths selvbiografi Just Kids fra 2010 var et lille mesterværk, så det var med store forventninger, at denne anmelder gik i gang med hendes nye bog Drømmespinderi. Bogen er dog ikke helt ny – dele af den blev udgivet i 1992 som en mini-bog af forlaget Hanuman Books.

TEKST Christina Svendsen Drømmespinderi er en erindringsbog, men bestemt ikke en, som man er vant til. Patti Smith serverer brudstykker af sit liv i små fragmentariske drømmescenarier, og bogen er en forunderlig blanding af poesi og prosa.

Det er barndommen, der er det store fokus i denne bog. Patti Smith begynder bogen med at fortælle om de glaskugler, hun puttede i sine strømper, så alle strømperne blev uformelige. Glaskuglerne var hendes største sejr i barndommen, fordi hun var god til dette spil, men ikke rigtig god til så meget andet.

Historien om glaskuglerne er det tydeligste billede i romanen på den lille piges usikre famlen efter livet. Igennem bogen har man på fornem38

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

melsen, at denne lille piges sind aldrig helt har forladt Patti Smith som voksen. Hun har, som få andre, formået at blive i grænselandet mellem virkelighed og drøm. Det er også bogens styrke, fordi den netop befinder sig i dette grænseland.

I introen fortæller Patti Smith, hvordan hun er blevet spurgt om, hvorvidt Drømmespinderi er et eventyr, hvortil hun svarer, at det desværre ikke er. Det er dog ikke helt sandt. Bogen er så eventyrlig og atmosfærisk i sit sprog, at den sagtens kan kaldes et eventyr – lige meget om indholdet er sandt eller ej.

Patti Smith skriver, at hun i 1991 brugte Drømmespinderi som en metode til at skrive sig ud af en depression. Bogen er gennemsyret af refleksion over en tid, der ikke længere er, men uden at den bliver melankolsk eller dyster – ikke engang da hendes hund mister livet ved at løbe ud foran en bil for at gøre plads til hendes astmaplagede lillesøster.

Da er det stadig den eftertænksomme lille pige, der råder, og selv om det er sørgeligt, er det mere smukt end melankolsk.

Som forfatter er Patti Smith en eminent betragter af verden, og dette får også lov til at røre læseren. Når bogen er læst færdig, er det svært ikke at se verden igennem Smiths drømmende slør.

ANMELDELSE | KUNSTUDSTILLING

EDVARD MUNCH “Angst/Anxiety” ARoS, Aarhus Kunstmuseum 06. oktober til 17. februar 2013

FOTOS Presse

Delfinen stod klar, da Aarhus Kunstmuseum, ARoS, den 6. oktober åbnede dørene til deres nye store projekt: En særudstilling med værker af den norske maler Edvard Munch. Udstillingen giver et fascinerende indblik i angstens univers.

TEKST Rasmus Bach Frandsen To høje sikkerhedsvagter byder mig og min ledsager velkommen, da vi ankommer til ARoS’ nye særudstilling, Angst, med værker af den norske kunstner Edvard Munch.

Vi glider stille ind i udstillingens første rum. Væggene er mørke, og vi bliver enige om, at det næppe er tilfældigt. For en rejse ind i Edvard Munchs univers er også en rejse ind i det menneskelige mørke, hvor angsten, melankolien og døden lurer lige under kærlighedens, forelskelsens og elskovens papirtynde overflade.

Munch og ekspressionismen Udstillingen Angst handler – ikke overraskende – om angst og viser, hvordan Munch gennem hele sit liv havde angsten som grundmotiv i sin kunst. I Munchs tidligste malerier fra 1880’erne brugte han naturalismen som afsæt for psykologiske skildringer af mennesket, men allerede fra begyndelsen af 1890’erne bevægede Munch sig i retning mod en mere ekspressionistisk stil. Og med sin berømte bemærkning: ”Jeg ser alle mennesker bag deres maske” formulerede Munch indirekte hele det ekspressionistiske kunstprojekt: at vise, hvad der gemmer sig bag menneskets tilsyneladende rolige ydre.

I et af Munchs hovedværker, maleriet Aften på Karl Johan fra 1892, udstilles i intense penselstrøg menneskets ensomhed og angst. Maleriet forestiller et menneskemylder, der strømmer ned ad hovedstrøget i Oslo.

Men menneskerne på maleriet ligner mest af alt blege lig, som rastløst bevæger sig rundt i storbyens vrimmel, og de dødningelignende ansigter fremkalder således en følelse af både panik og rædsel hos beskueren.

Den tiltrækkende, men farlige kvinde Munch var glad for kvinder og havde gennem hele livet mange forskellige forhold. Men kvinden bliver i Munchs værker altid afspejlet som et ambivalent væsen, der både tiltrækker og vækker uro og angst.

I billedet Madonna fra 1895 skildres kvinden som et erotisk objekt. Med halvt lukkede øjne og en inviterende kropsholdning er hun fanget i elskovens rus. Hendes hoved er omkranset af en rød glorie – en farve, der står i modsætning til gloriens normalt gyldne farve i religiøse madonnamotiver. Den røde farve synes i billedet at have en dobbelt symbolsk betydning, hvor den repræsenterer både det erotisk tiltrækkende, men også farlige og angstprovokerende ved mødet med kvinden.

»en rejse ind i Edvard Munchs univers er også en rejse ind i det menneskelige mørke, hvor angsten, melankolien og døden lurer lige under kærlighedens, forelskelsens og elskovens papirtynde overflade.« Angsten som eksistensvilkår At angsten ikke blot løber som en rød tråd, men også fungerer som en decideret drivkraft for Munchs værker, understreges af, at der midt i et af udstillingens rum står en montre med Munchs eget eksemplar af den danske filosof Søren Kierkegaards værk Begrebet Angest fra 1844. Munch var i høj grad inspireret af Kierkegaard, hvis hovedpointe i Begrebet Angest er den, at angsten skal ses som en drivkraft i mennesket fremfor alene som et resultat af en syg, neurotisk sjæl. Angsten er fundamental – et eksistentielt vilkår, som vi må forholde os til. Denne pointe deler Munch, og derfor må angsten ifølge Munch skildres i kunsten.

Ved udstillingens udgang er der placeret et centralt citat af Munch, der i grove træk indkapsler hans kunstsyn: ”Min kunst er egentlig en selverkendelse og et forsøg på at klargøre mig mit forhold til livet. Den er altså egentlig en slags egoisme, men jeg håber stadig, at jeg derigennem kan hjælpe andre til at komme til klarhed”.

Min konfrontation med Munchs malerier bragte mig afgjort tættere på lag i mig selv, jeg ofte ser bort fra. Men ved netop gennem Munchs billeder at blive gjort opmærksom på livets skyggesider: angsten, skrøbeligheden, ensomheden og melankolien blev jeg mindet om, hvor vigtigt det er, at vi omfavner hinanden med kærlighed og livsglæde, så længe vi kan. #176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

39

KULTURKALENDER

10. november: Stort musikshow i Aarhus NRGi Arena, Stadion Allé 70 (kl. 19.00)

15. november: Generalprøve på ’Figaros bryllup’ Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé (kl. 12.00)

Eve, Shontelle og Alexander Brown er blot nogle af de internationale navne, der sammen med et dansk lineup bestående af blandt andre Ida Corr og Wafande, optræder til Extreme Entertainment i NRGi Arena lørdag d. 10. november. Showet er det første af sin slags herhjemme, men formatet har allerede haft stor succes i udlandet. Pelle Hvenegaard er vært.

Efterårets store turné, Figaros bryllup, byder på et gensyn med Mozarts mesterværk i Jan Maagaards succesfulde iscenesættelse i 1780ernes Sevilla. I denne smukke, klassiske forestilling bliver der rig lejlighed til at nyde da Pontes skønne komedie og Mozarts geniale musik.

Entré: 379 kr. for unge under 25 år (ellers 419 kr.)

11. november: Gypsy Jazz Jamsession Løve’s Bog- og Vincafé, Nørregade 32 (kl. 13.30)

17. november 2012: DM i Beatbox på Godsbanen Godsbanen, Skovgaardsgade 3 (kl. 20.00)

Der er dømt parisisk caféstemning anno 1930’erne og 1940’erne, når to aarhusianske gypsy jazz-grupper sætter hinanden stævne denne eftermiddag. Musikken tager udgangspunkt i den legendariske sigøjnerguitarist Django Reinhardts univers.

I anledningen af, at der skal findes en dansk repræsentant til de internationale battles, afholdes DM i Beatbox på Godsbanen i Aarhus lørdag 17. november. Mød nogle af Danmarks dygtigste beatboxere til arrangementet, hvor også hiphopperen Julaw vil spille live.

Entré: Gratis

Entré: 50 kr.

10., 11. og 18. november: Opera i biffen ’Verdi – Otello’ BioCity, Skt. Knuds Torv 15 (alle dage kl. 10.30-21.45) Fra The Metropolitan Opera i New York kommer i 2012/13 en særdeles imponerende sæson med nogle af de mest kendte og elskede operaer opført i et af verdens førende operahuse. OperaBio vises i sale, som leverer de helt rette rammer for en storslået operaoplevelse. Med store lærreder, optimalt udsyn, ny digital teknologi og fantastisk lyd er det næsten som at være der selv.

Entré: 185 kr.

40

Entré: 50 kr. for studerende (studiekort påkrævet)

DELFINEN | #176 NOVEMBER 2012

8

studenterhus aaRhus EVENts

NEwBEEs Night 8 MasON LEaguE + thE ROsiE way

NOVEMBER ROCk

01 ToRS

døR: kL. 20.00 fORsaLg: 20/40 (MEdLEM/aLM)

sVøM i PRaktikOPsLag - fiNd dRøMMEPRaktikkEN MERE iNfO På www.studENtERhusaaRhus.dk

øLENtusiastERNEs j-dag

01 ToRS 01 ToRS

juLEBRyg fRa hELE VERdEN RELEasE kL. 20.59

j-dag + kLuB NaCht

dj/fEst

juLEsNEEN faLdER kL. 20.59

02 fRe

kLiMaCafé - daNMaRk sOM EL-BiLNatiON

06 TiRS

MEdiCiNERREVyEN 2012 - taBt Bag EN kLOVN!

06 - 09

V. thOMas tROELs-sMith, BEttERPLaCE døR: kL. 16.30 PRis: gRatis

MERE iNfO På www.studENtERhusaaRhus.dk

BLaCk & whitE PaRty

06 TiRS

døR: kL. 20.00 PRis: sE studENtERhusaaRhus.dk

tiPs tiL jOBsaMtaLEN - V. daNsk MagistERfORENiNg døR: kL. 16.15 PRis: gRatis

studiEjOB - skiLLER du dig ud fRa fLOkkEN?

08 ToRS

MERE iNfO På www.studENtERhusaaRhus.dk

takO LakO + afENgiNN

07 onS

BaLkaN

døR: kL. 21.00 fORsaLg: 50/70 (MEdLEM/aLM)

Bad tastE PaRty

10 løR 13 TiRS

døR: kL. 20.00 PRis: gRatis

LittERatuREN På sCENEN

15 ToRS

døR: kL. 19.00 PRis: sE studENtERhusaaRhus.dk

yOu.yOu.yOu. + EMiL faLk døR: kL. 21.00 fORsaLg: 40/60 (MEdLEM/aLM)

COMEdy zOO ON tOuR hEiNO haNsEN + tORBEN ChRis + MiChaEL sChøt

ELEktONisk 17 POP løR staNd uP

19 man

døR: kL. 20.00 fORsaLg: 80/120 (MEdLEM/aLM)

hat/Mask PaRty

20 TiRS

døR: kL. 20.00 PRis: gRatis

LiVEt EftER studiEt

20 TiRS

PEtER BastiaN - MEstERLÆRE

21 onS

- ER du kLaR tiL at OMsÆttE diN VidEN tiL PRaksis? døR: kL. 16.15 PRis: gRatis FOTO Anne Ranegaard Clausen

døR: kL. 19.00 PRis: sE fOf.dk

NEwBEEs Night Mø + COLORkaLEidO ELEktONisk 22 POP ToRS

døR: kL. 20.00 fORsaLg: 20/40 (MEdLEM/aLM)

Interview med Jørgen Leth

hELsiNki POEtRy whEN City sLEEPs + tELEstjERNEN

TEASER

døR: kL. 21.00 fORsaLg: 50/70 (MEdLEM/aLM)

Han er kendt som både digter, filmmager og journalist. Og ikke mindst som selviscenesætter. Men han er også kendt som manden, der ved alt om Frankrig og cykelsportens historie, når han hvert år med sin velkendte og stilfulde diktion kommenterer Tour de France for TV 2’s seere.

Læs med i næste nummer af Delfinen, hvor magasinets chefredaktør tager en snak med Jørgen Leth om litteratur, kunst og – selvfølgelig – passionen for den gule trøje.

Mads BjöRN suPP: EsthER MaRia + jEt fLOwER

ROCk

24 løR

POP/ROCk

29 ToRS

døR: kL. 21.00 fORsaLg: 55/75 (MEdLEM/aLM)

fREdagsBaR • hVER fREdag fRa kL. 12.00 i CaféEN Og BaREN

8

følg os på

eller www.studenterhusaarhus.dk

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer: #176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

Aarhus Kommune

41

AAR AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

________

____________________________________________

Studenternes hus, Ndr. Ringgade 3, Byg. 1420, 8000 Aarhus C, Tlf. 87 15 39 59 www.aus.dk, E-mail: aus@aus.dk

Skitur 2013 - med Aarhus Universitets-Sport Den årlige skitur med Aarhus Universitets-Sport for alle studerende i Aarhus. Fra fredag d. 25. januar til søndag i d. 3. februar 2013 for kun 2995,I år går Aarhus Universitets-Sports tur til Risoul i de franske alper.

Turen kommer til at foregå fra den 25. januar til den 3. februar (uge 5). Det er vores mål at lave en tur, som både er udfordrende rent skimæssigt, og som byder på forskellige sociale aktiviteter, der forhåbentlig vil skabe et godt sammenhold mellem de forskellige deltagere. Ved at holde deltagerantallet nede på 50 personer har vi erfaring med, at vi får det bedste sammenhold mellem deltagerne på turen. Men det betyder også er der er rift om pladserne så det er en god idé at tilmelde sig hurtigt. For at udfordre folk rent skimæssigt vil vi - hvis der er opbakning til det blandt de deltagende - lave off-pist ture med guider fra området.

Turen koster 2995,- og i den pris er følgende inkluderet: 

Transport tur/retur med 4 stjernet bus



Indkvartering i lejligheder på 4-7 mands værelser med eget bad, toilet og køkken



7 dages liftkort i hele området med i alt 180 km piste



Skatter og afgifter

Tilmelding til turen foregår via Aarhus Universitets-Sports hjemmeside (www.aus.dk) eller ved hjælp af følgende webadresse: www.danski.dk/grupperejser/aus.aspx Hvis man har ønsker til hvem man vil bo med skal de sendes til okonomi@aus.dk efter tilmelding.

På Aarhus Universitets-Sports hjemmeside kan der ses flere billeder fra sidste års tur.

Vi håber at se dig og dine venner til en fed uge i de franske alper.

sr.au.dk facebook.com/studenterraad

Universitetet taget til gidsel af rektors socialt uansvarlige holdninger Af: Heidi Klokker

Studenterrådet har endnu engang måtte erfare,

og kompetente studerende, men også da

kan medføre et uddannelsessystem, hvor alle

at rektor Lauritz B. Holm Nielsen tager på tur

det er i direkte strid med vores universelle

ikke længere har lige muligheder for at tage

for at promovere brugerbetaling på landets

velfærdssystem. At rektor udnytter sin position

universitetsuddannelse. Vi vil ikke være med at

universiteter. Denne gang på en konference

og titel til, at missionere for mere brugerbetal-

afskære dygtige studerende med økonomiske

i Estland. Rektor har af flere omgange, både

ing er derfor under al kritik. Det har aldrig været

barrierer og vi vil ikke være med til, at politikere

inden- og udenrigs, talt varmt for brugerbetaling

universitetets holdning, at der skal indføres

og bestyrelsen forholder sig passivt. Det er på

på universiteter i al almindelighed. Studenterrå-

brugerbetaling og vi vil ikke finde os i, at univer-

tide, at tage afstand fra rektors holdninger - det

det mener, at udmeldingerne er dybt problema-

sitetet på den måde tages til gidsel for rektors

er på tide, at tage ansvar!

tiske, da de for det første er socialt uansvarlige,

egne socialt uansvarlige holdninger.

og for det andet risikeres at blive opfattet som universitetets generelle holdning.

Vi har i Studenterrådet længe kæmpet for, at universitetsbestyrelsen vedtager en principiel

Det er et kendt faktum at brugerbetaling er

holdning imod brugerbetaling. På samme måde

socialt skævridende. Brugerbetaling bety-

har vi gennem Danske Studerendes Fællesråd

der, at kun unge fra økonomisk velstillede

kæmpet for, at Folketinget vedtog en lov imod

hjem vil kunne starte og gennemføre en lang

brugerbetaling. Det er på tide, at politikerne

videregående uddannelse. Det er i sig selv et

og bestyrelsen tager de studerendes holdning

problem, da det udelukker potentielt dygtige

alvorligt, og tager afstand fra holdninger der

HVEM ER STUDENTERRÅDET

KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser, Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Univer-

sitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Tlf.: 8942 5464 Fax: 8642 5474 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekratariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

#176 NOVEMBER 2012 | DELFINEN

43

1

De studerendes repræsentanter i Aarhus Universitets bestyrelse år 2012 Benjamin Bilde Boelsmand og Karen Marie Kjeldsen.

Årets gang i Universitetsbestyrelsen Beretning af Benjamin Bilde Boelsmand

Arbejdet i bestyrelsen er et spørgsmål om pri-

Et andet fokusområde de seneste ni måneder

i ansættelsesudvalget og det er heldigvis

oritering af alle de vigtige sager, vi som studer-

har været Aarhus universitets strategi. Den

lykkedes. Rektors indflydelse på universitetet

ende kunne tænke os, at der bliver taget hånd

nuværende strategi der varer fra 2008-2012

er unik, og ansættelsesudvalget har derfor en

om. Her ni måneder inde i bestyrelsesåret skal

har været afgørende for mange af de æn-

enestående chance for at bestemme univer-

der ikke herske nogen tvivl om, hvad vores

dringer vi har set på universitetet. Derfor har

sitetets udvikling. Det er et stykke arbejde vi

vigtigste indsatsområde har været: Vi har først

vi taget opgaven, med at formulere den nye

går til med stor seriøsitet og ydmyghed.

og fremmest haft fokus på at universitetet

strategi, meget alvorligt. I tæt samarbejde med

fungerer.

medlemmerne af de akademiske råd, har vi

Vi har været glade for at repræsentere

arbejdet for at flytte noget af ledelsens fokus

samtlige studerende i bestyrelsen, og ser

Mange studerende har oplevet problemer i

fra EU-midler og eksterne forskningsmidler, til

fortsat frem til arbejdet de næste måneder.

forbindelse med den faglige udviklingsproces

bedre uddannelser.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til

og de medfølgende flytninger og administra-

vores arbejde, så kontakt os endelig gennem

tive omlægninger. Dette har især været synligt

Til bestyrelsens to-dags seminar blev der

studenterrådet eller på vores facebookprofil.

i forbindelse med den presseopmærksomhed,

sendt klare signaler til ledelsen om at have

omkring universitetet i vinter, og i forbindelse

fokus på høj kvalitet i både uddannelse og

På vegne af de studerende i bestyrelsen

med studiestarten.

forskning. Der er dog stadig brug for hårdt

Benjamin Bilde Boelsmand

arbejde for at sikre en god strategi for vores Vi har arbejdet for at holde bestyrelsens

universitet.

opmærksomhed på de konkrete udfordringer Aarhus universitet står overfor. I den forbindelse har vi sikret et fast punkt på hvert bestyrelsesmøde omkring ændringerne. Det

Om bestyrelsen på AU

“

Vi har kæmpet for en studerende i an-

har betydet at både ledelsen og de øvrige

sættelsesudvalget og det er heldigvis

bestyrelsesmedlemmer til hvert møde, skal

lykkedes.

overveje hvordan det går og hvad der kan

Bestyrelsen består jf. vedtægten af 11 medlemmer. To medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale, ét medlem vælges af og blandt universitetets teknisk-administrative personale, to

gøres bedre.

Et sidste fokusområde er ansættelsen af

medlemmer vælges af og blandt

Et andet konkret resultat vi har opnået er en

Aarhus universitets nye rektor. Lauritz B.

universitetets heltidsstuderende og endelig

mere uafhængig universitetsavis, UNIvers, der

Holm-Nielsens kontrakt udløber til august og

er seks medlemmer udefra kommende.

forhåbentlig bliver mere interessant at læse for

vi er allerede gået i gang med at finde en ny

Kilde: au.dk

både studerende og ansatte.

rektor. Vi har kæmpet for at få en studerende

2

Heidi Klokker er 23 år og læser Statskundskab. Benjamin Bilde Boelsmand er 25 og læser Historie.

Studenterrådets nye hold til Universitetsbestyrelsen Af: Benjamin Bilde Boelsmand og Heidi Klokker

Efter er et års hårdt arbejde, er det nu igen

Fællesråd den nationale interesseorganisation

ordentlige vilkår for at kunne studere. Der

blevet tid til valg til universitetsbestyrelsen.

for studerende på videregående uddannelser i

skal være klare demokratiske rammer, og

Vi, Benjamin Bilde Boelsmand og Heidi

Danmark. Heidi startede som aktiv i Statsrådet

studerende skal kunne sige fra, når ledelsen

klokker, melder os klar som det nye hold

på Statskundskab, og har siden været aktiv i

beslutter at nedlægge IT-systemer eller flytter

for Studenterrådet.

Studenterrådets forretningsudvalg, AU Forum

den lokale fredagsbar. Derudover skal vi sikres

for Uddannelse, Dansk Center for Under-

mindst 12 timers undervisning om ugen på

Sidste år brugte op mod 9000 studerende

visningsmiljø og har lavet uddannelsespolitik

bacheloren, og vores undervisere, skal have

deres stemme til universitetsvalget. Univer-

i landsorganisationen Danske Studerendes

gode kompetencer til at undervise.

sitetsvalget er således en unik mulighed for at

Fællesråd. Vi har således begge indsigt og

I kan læse mere om vores politik og personer

snakke studenterpolitik på hele universitetet,

viden om studenterpolitiske problemstillinger

på stem-sr.dk

og for at man som studerende kan tage stilling

på universitetet, i bestyrelsen og på landsplan.

til, hvad der kan forbedre vores hverdag. Vi

Kort sagt har vi centrale erfaringer, der gør os

Vi glæder os rigtig meget til at møde jer rundt

glæder os derfor meget til at diskutere politik

i stand til sammen at kunne repræsentere de

omkring på gangene og i universitetets kan-

og fortælle om Studenterrådets idéer for det

studerendes interesser i bestyrelsen.

tiner. Her er I også mere end velkommen til at

næste bestyrelses år: Vi vil som spidskandi-

stoppe os og diskutere eller spørge, hvis der

dater kæmpe for aktiv medbestemmelse i din

er noget I gerne vil vide.

nelse af undervisere, kollegier på kommune-

“

hospitalet og et bedre og mere kvalificeret

hold til universitetsbestyrelsen. Vi går der-

kvote 2 optag.

for også til valg på vegne af Studenterrådet

hverdag, flere undervisningstimer, efteruddan-

Vi går til valg som Studenterrådets samlede

Kærligst Benjamin og Heidi

og med organisationens vedtagne politik Vi, Benjamin og Heidi, har begge været

som grundlag.

studenterpolitisk aktive i mange år. Benjamin har en lang erfaring i studenterpolitik, der

Læs mere om valget og Studenterrådets to spidskandidater her:

startede som elevrådsformand i folkeskolen

Vi går til valg som Studenterrådets samlede

og gymnasiet, og er kulmineret med plad-

hold til universitetsbestyrelsen. Vi går derfor

www.au.dk/valg

sen i universitetsbestyrelsen ved sidste års

også til valg på vegne af Studenterrådet og

universitetsvalg og hans tid som næstformand

med organisationens vedtagne politik som

www.stem-sr.dk

for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

grundlag. På den baggrund kæmper vi altså

www.fb.com/StemHeidi

fra marts 2010-marts 2011. Benjamin har

samlet for bedre vilkår, for bedre uddannelser:

www.fb.com/StemBenjamin

derudover været aktiv i Danske Studerendes

Vi vil kæmpe for et universitet, hvor der er

3

Jeanette Hamer læser Spansk og lider af dysleksi.

En universitetsstuderendes hverdag Interview med Jeanette Hamer af Heidi Klokker

Universiteterne optager hvert år flere og

Hun sidder typisk på læsesalen fra 8.30 til 17.30

ville også gavne øvrige studerende, da der er

flere studerende. Aarhus Universitet optog i

hver dag, oftest også i weekenderne, hvilket

vidt forskellige måder at studere på, uanset

år, 7130 nye studerende. At optage så mange

kræver en enorm selvdisciplin. På trods af

hvilke styrker og svagheder de studerende

studerende medfører en væsentlig mere

dette mener Jeanette ikke, at hun er så meget

måtte have. Jeanette oplever ofte, at under-

divers universitetsbefolkning end den vi ek-

anderledes end andre studerende. “Vi har alle

visere gerne vil udlevere undervisningsmateriale

sempelvis så i 1930’erne. Her var studerende

vores styrker og svagheder. Min svaghed er

personligt til hende, men det skildrer for det

oftest mænd og et produkt af overklassen.

bare min dysleksi.” At være dyslektiker er, ifølge

første en klar forskel på hende og andre stud-

I dette interview skildres hverdagen som

Jeanette, derfor ikke nødvendigvis en hindring

erende, og kommer for det andet ikke de øvrige

universitetsstuderende og dyslektiker.

i studietiden, men blot en udfordring man må

studerende på hendes hold til gavn.

forholde sig til.

Jeanette Hamer er 23 år og læser Spansk på 3.

Jeanette er en ung studerene med forskellige

semester. Hun er tidligere startet på Statskund-

styrker og svagheder præcis som andre stud-

skab og har læst et år på Engelsk. Jeanette

“

erende. Der er ikke tale om noget særtilfælde,

Undervisere kan hjælpe ved at lægge ting ud

da der i dag er en større gruppe af studerende

startede på Statskundskab i 2009. Hun havde

inden undervisningen, og her er forelæseres

på AU der lider af dysleksi. Der findes sågar

svært ved at følge med, og følte at hun altid var

gammeldags holdning måske lidt uholdbar.

et netværk for studerende med dysleksi, der

er ordblind og fandt først ud af dette da hun

et skridt efter sine studiekammerater. Det var

kæmper for bedre forhold. Spørgsmålet er der-

der imidlertidig en god grund til. Jeanette lider

for blot, om universitetet er gearet til en divers

nemlig af den type ordblindhed hvor man har

Selvom Jeanette mener, at dysleksien blot er

studenterbefolkning eller om undervisningen i

svært ved at huske de ting man læser. Jeanette

en udfordring for hende selv, så er der alligevel

virkeligheden kører som den gjorde i 1930?

bruger ganske enkelt så meget energi på at få

mange elementer i undervisningen, der kan

ordene til at give mening, at hun glemmer hvad

understøtte og gøre livet som dyslektiker nem-

der står i sammenhængen. Dette betyder også,

mere. Nogle undervisere har i Jeanettes øjne

at Jeanette er nødt til at bruge længere tid på

en gammeldags holdning til undervisning og

“

sin læsning end andre studerende.

stiller eksempelvis ikke slides til rådighed for

er gearet til en divers studenterbefolkning

de studerende. “Undervisere kan hjælpe ved

eller om undervisningen i virkeligheden

at lægge ting ud inden undervisningen, og her

kører som den gjorde i 1930?

“

Spørgsmålet er derfor blot, om universitetet

er forelæseres gammeldags holdning måske

Vi har alle vores styrker og svagheder. Min

lidt uholdbar.” Undervisere ville altså i de fleste

svaghed er bare min dysleksi.

tilfælde kunne hjælpe den studerende ved at gøre undervisningsmaterialet tilgængeligt. Dette

4

VIGITGE DATOER

UNIVERSITETSVALG

Politikkonference i Danske Studerendes Fællesråd 9-11. november i Aalborg Fællesrådsmøde 22. november Valg til Universitetsbestyrelsen, Studienævn og Akademiske Råd 26-29. november Læs mere på www.stem-sr.dk

Valgfest for alle aktive i valgkampen 29. november

Husk at bruge din stemme til Universitetsvalget d. 26-29. november.

Læs Studenterrådets valgkampsgrundlag og bliv klogere på vores to spidskandidater på: WWW.STEM-SR.DK

Juleafslutning på Studenterrådet 14. December Læs mere på sr.au.dk

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK 5

MacBook Air Alle burde have en bærbar, der er så avanceret.

Og nu har alle muligheden. Studiepriser fra kr. 7.613,-

Få mass er af fo rdele Meld dig in d i dag på hu i mac.dk /me dlem

Større smil

Mere for mindre

Personlig service Relevant information Bedre vilkår

Rabat på din fødselsdag Facebook auktioner Medlemstilbud

Flere venner Hjælp dine venner Henvisningsgaver Konkurrencer

70215353 / humac.dk / shop.humac.dk

Aarhus Fredens Torv 2

Dybere indsigt Skræddersyede kurser Nyhedsbreve Unikke tips

Humac tager forbehold for trykfejl, prisændringer samt svigtende leveringer.

abat Studier e l på App ter produk