Delfinen #175

DELFINEN #175 | OKTOBER 2012

18

32

08

DELFINEN

36

#175 | OKTOBER 2012

04

Leder

26

Gør studiet til dit

07

Tro, håb og ansvarsforsikring

30

Akademisk outsider

08

At begynde på noget nyt

32

Jørgen Leth og stolelegen

12

En læsesal som ingen anden

36

Anmeldelser

14

In vino veritas

40

Kulturkalender

16

Imellem visioner

41

Teaser

18

Reportage: Madmadmad

42

Nyt fra Aarhus Universitets-Sport

43

Nyt fra Studenterrådet

LEDER I år blev et rekordstort antal nye studerende optaget på Aarhus Universitet. Sådan var det også tilfældet på alle andre af landets store Universiteter. Først og fremmest: Tillykke til alle jer, der kom ind. Velkommen til et nyt og spændende kapitel i jeres liv.

Det er godt, at flere end tidligere nu får mulighed for at opleve, hvor fantastisk det er at være universitetsstuderende. Men de seneste års rekordstore optag på Universiteterne har desværre vist sig at have en bagside. For det er ikke svært at gennemskue, at det får en uheldig indflydelse på det

samlede uddannelsesniveau, når regeringen kræver, at flere unge skal have en universitetsuddannelse uden at ville tilføre tilsvarende flere penge til universitetssektoren.

Mindre undervisning, læsesale, der er proppede, undervisningslokaler, der er overfyldte, og auditorier, der ikke kan rumme de studerende. Det er bare nogle af problemerne, man som studerende på Aarhus Universitet oplever i hverdagen. Det kan ikke være rimeligt.

Hvis ønsket er, at flere unge skal gennem-

føre en universitetsuddannelse, må regeringen også sørge for, at der afsættes penge til, at uddannelserne kan gennemføres på et stadigt højt niveau.

Lad denne leder være udtryk for et håb om – og en opfordring til, at der hurtigst muligt tilføres universitetssektoren økonomiske midler, så vi som studerende igen kan være på vores læsesale, i vores undervisningslokaler og i vores auditorier uden at føle os som sild i en tønde. Det er ingen tjent med. Hverken os eller resten af samfundet.

Rasmus Bach Frandsen Ansv. Chefredaktør

REDAKTIONEN Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

SKRIBENTER: Anne Katrine Restrup Bonnie Hvillum Christina Svendsen Cilia Thybo Andersen Claus Linddahl Hansen Helle Breth Klausen Jeppe von Tangen Sivertsen Mette Breth Klausen Niklas Boel Kristensen Rasmus Bach Frandsen Rasmus Lund Nielsen Thomas Schumann FORSIDEFOTO: Bonnie Hvillum LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR: Thomas Stabell REDAKTIONSCHEF: Helle Breth Klausen

4

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

ANSV. CHEFREDAKTØR: Rasmus Bach Frandsen

MAIL: delfinen@sr.au.dk WEB: delfinen-magasin.dk FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin DEADLINE Næste deadline er den 14. oktober 2012 OPLAG 5.000 ex.

TRYK : Scanprint A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 annoncer@sr.au.dk

SKRIBENTPORTRÆTTER

Rasmus Bach Frandsen, ansv. chefredaktør

Helle Breth Klausen, redaktionschef

Anne Katrine Restrup, skribent

Bonnie Hvillum, skribent

Christina Svendsen, skribent

Cilia Thybo Andersen, skribent

Claus Linddahl Hansen, skribent

Jeppe von Tangen Sivertsen, skribent

Rasmus Lund Nielsen, skribent

Thomas Schumann, skribent

Mette Breth Klausen, skribent

Niklas Boel Kristensen, skribent

KORT NYT FRA AU

Millionprojekt skal forske i udviklingen af det intelligente elnet

Hvem har ret til velfærd?

Et internationalt forskerhold sætter nu gang i arbejdet med at udvikle en intelligent platform, der kan monitorere og regulere forbruget af el. Det skal give el- og forsyningsselskaberne et detaljeret øjebliksbillede af strømproduktionen og -forbruget i et afgrænset geografisk område. For de enkelte husstande betyder det bedre muligheder for at bruge strømmen, når der er mest af den, og den er billigst.

El skal forbruges i det øjeblik, det produceres, ellers går det til spilde. Samlet set kan samfundet derfor opnå store besparelser med en intelligent løsning, der tilpasser strømforbruget og forbrugernes adfærd til den aktuelle el-produktion.

En dansk forsker har sammenlignet to af den vestlige verdens mest forskellige velfærdssystemer. På trods af det viser forskningen, at USA og Danmark faktisk vurderer retten til velfærd overraskende ens. Det er en af konklusionerne i en forskningsartikel, der er offentliggjort i det anerkendte American Journal of Political Science.

- Spørgsmålet om en person har fortjent hjælp eller ej, vækker nogle psykologiske systemer dybt inde i menneskets bevidsthed. Og det er uanset hvor vi er fra, om vi er højre- eller venstreorienterede - det ligger så at sige i vores gener, fortæller ph.d. Michel Bang Petersen, der har undersøgt de grundlæggende mentale genveje mennesker gør brug af, når det handler om at vurdere retten til velfærd.

I en artikel netop publiceret i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Structure, præsenterer forskere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet helt nye resultater, der afdækker detaljerne i toksinernes reguleringsmekanisme.

Forskerholdet har ved at isolere og krystallisere toksin-molekylerne og deres molekylære følgesvende, anti-toksinerne – og ved efterfølgende at udsætte krystallerne for kraftig røntgenstråling – fået et unikt indblik i, hvordan bakterierne styrer mængden af toksin i cellen.

De nye resultater vil på sigt muliggøre nye former for behandling af bakterielle infektioner, hvor blokering af toksinernes funktion og produktion kombineres med traditionelle antibiotika til at bekæmpe sygdomsbakterierne.

AU Nyheder, 20-09-12

AU Nyheder, 19-09-12

AU Nyheder 14-09-12

AU-professor skal være med til at sikre grundrettigheder i EU

Nyt materiale kan halvere stålforbruget i bygninger

Aarhus Universitet indvier den ultimative røntgen-kilde

Når de europæiske borgeres fundamentale rettigheder i fremtiden skal sikres, sker det med bidrag fra professor Jens Vedsted-Hansen fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet. Grundet hans lange forskning og ekspertise inden for menneskerettigheder, er han i juli 2012 blevet udpeget som nyt medlem af bestyrelsen i ’European Union Agency for Fundamental Rights’ (FRA).

- Jeg er rigtig glad for at være blevet udpeget til Grundrettighedsagenturets bestyrelse. Ikke kun fordi det er positivt, at Danmark har udpeget en person med relevant forskningsbaggrund til posten, men også fordi udpegningen er med til at understrege, at vi på Juridisk Institut på Aarhus Universitet sagtens kan være med internationalt, fortæller Jens Vedsted-Hansen.

I et treårigt projekt skal forskere fra Aarhus Universitet udvikle retningslinjer for sikker anvendelse af det nye stålmateriale i bygninger. Deres arbejde skal muliggøre en revision af de nuværende fælles standarder for byggevarer i EU. - Vi har allerede forskningsresultater, der tyder på, at materialet er sikkert at anvende i bygninger. Det skal vi nu demonstrere med en række eksperimenter og beregninger, siger Kuldeep Virdi, professor ved Aarhus Universitet.

Stålet er så stærkt, at man kan nøjes med at bruge helt ned til den halve mængde til opførelse af bygninger, og derfor er det både miljømæssigt og kommercielt interessant.

ASTRID2 bliver en af verdens bedste røntgenkilder. Den kan bruges inden for en bred vifte af videnskabelige fag. I fremtiden vil anlægget blandt meget andet bruges til at teste ny medicin, samt kortlægge egenskaberne i nye komplekse og eksotiske materialer, der kan bidrage til samfundets teknologiske udvikling.

- Der vil kun være ganske få steder i verden, der vil kunne måle sig med det anlæg, vi nu indvier her i Danmark. I det bølgelængdeområde, som ASTRID2 vil operere i, kommer Aarhus Universitet blandt verdens absolut førende. Vi vil kunne tilbyde den internationale forskningselite den ultimative kilde til synkrotronstråling, forklarer centerleder, dr. scient. Søren Pape Møller.

AU Nyheder 12-09-12

AU Nyheder 10-09-12

AU Nyheder 10-09-12

6

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

Røntgenstråler skyder hul i bakteriers selvforsvar

TRO, HÅB OG ANSVARSFORSIKRING

- OM AT FÅ TILSKIKKET EN NY BANKRÅDGIVER FOTO Dave Dugdale KLUMME

TEKST Helle Breth Klausen

I

forbindelse med min banks sammenlægning af afdelinger i Aarhus fik jeg for nylig et brev om, at både min afdeling og bankrådgiver snarest ville flytte til en anden afdeling i byen. Den nye beliggenhed generede mig egentlig ikke, men da det viste sig, at min bankrådgiver gennem de seneste fem år (og det er lang tid, når man er 22 år) ikke flyttede med, vidste jeg ikke, hvad der skulle blive af mig. Hvem skulle så berolige mig, når jeg kom stormende ind i banken med kontoudskrifter ’en masse’, kassekreditkontrakter og spørgsmål til min gamle bankbog (for der VAR jo stadig 12,85 kroner på den)?

Min gamle bankrådgiver var god til det der med at smide en ”du er jo ung, så du skal også huske at leve livet”-kommentar, når de røde tal på netbanken begyndte at danse – og sådan en kommentar havde jeg indimellem brug for.

Især sidst på måneden.

Det var derfor med en smule hjertebanken, jeg fik en mail fra bankens nye afdeling, underskrevet af en ”M” (i tilfælde af, at min nye bankrådgiver – mod al forventning – skulle finde på at slå op og læse denne klumme, holdes hans navn hemmeligt.) I mailen introducerede han sig selv og opfordrede mig til

”lige at komme ned i den nye afdeling for at sige hej”. Jeg skyndte mig at undersøge sagen og søgte på hans navn på bankens hjemmeside. Det er helt seriøst ikke løgn, at jeg var i tvivl om, hvorvidt manden (drengen?) var ældre eller yngre end mig. Eller også var det et ret forældet billede, der var blevet lagt op på

“

Hvem skulle så berolige mig, når jeg kom stormende ind i banken med kontoudskrifter ’en masse’, kassekreditkontrakter og spørgsmål til min gamle bankbog

hjemmesiden. Magen til konfirmandlignende slipsedreng skal man lede længe efter. Især når man nu har spørgsmål til alvorlige økonomiærinder så som det mystiske gebyr på fem kroner, der er blevet trukket to(!) gange

inden for det seneste år.

Da jeg endelig var kommet mig efter chokket over at have fået tilskikket en ny (ung!) bankrådgiver, tog jeg ”M” på ordet og slentrede ned i banken for ”lige at skulle sige hej”. Jeg fandt ud af at det åbenbart ikke er noget, folk gør så tit, hvis man skal dømme ud fra de forvirrede udtryk på bankens ansattes ansigter, da jeg trådte ind i afdelingen og ”bare lige skulle sige hej til M”. Han så ud som på billedet, men var dog en smule højere end forventet. Man siger jo også, at drenge i konfirmationsalderen skyder hurtigt i vejret. Men noget sagde mig, at ”M” måske trods alt var lidt ældre. I hvert fald lød han som om, han faktisk havde styr på både kassekredit og ansvarsforsikring. Sidstnævnte var et fænomen, min tidligere bankrådgiver aldrig fik konverteret mig til, hvorfor den nye bankrådgivers meget enkle og jordnære forklaring af, hvad det gik ud på, overraskede mig (på den dér ”aha”-måde).

Mine fordomme om den unge bankrådgiver, der ikke har styr på hverken penge, papirer eller stemmen i overgang, blev gjort til skamme efter mødet med ”M”. Han har vist mere styr på det der med rentesatser og gebyrer, end jeg nogensinde får. Heldigvis for det! #175 OKTOBER 2012 | DELFINEN

7

AT BEGYNDE PÅ

NOGET NYT FOTO Dennis Jarvis

FOTO We are chapter one

ARTIKEL Nyt. Alt er nyt. Nye indtryk. Nye omgivelser.

Nye vaner. Nye mennesker. Det at begynde på noget nyt kræver meget. At begynde på Universitetet er på ingen måde en undtagelse.

Især ikke når begyndelsen er en rusuge.

TEKST Jeppe von Tangen Sivertsen

M

andag morgen. Jeg vågner. Drikker en kop kaffe, imens jeg prøver at forstå, hvad der skal til at ske.

Leder lidt efter programmet, læser i det. Vi skal mødes i kantinen klokken ni til fælles morgenmad. Tager et hurtigt bad og trækker en T-shirt over hovedet. Jeg er på vej.

Jeg har ikke langt, og solen skinner. Derfor går jeg. Et væld af mennesker cykler forbi mig, og jeg ser ikke bare en, to eller tre men mange, rigtig mange søde piger race forbi.

Jeg smiler.

En ung fyr i læderjakke går imod mig, han ser forvirret ud. Han stopper mig: ”Undskyld, du ved vel ikke hvor Peter Houlkær stuen ligger?” Det ved jeg ikke, men jeg finder ud af, at han skal læse Filosofi, og det ved jeg, hvor er.

De har nemlig en hyggelig fredagsbar, med billige øl. Vi slår følge. Begiver os mod det, der i øjeblikket virker til at være universets centrum. Stedet alle myrerne i lange rækker slavisk bevæger sig imod: Nobelparken.

Jeg er lidt sent på den. Jeg tager afsked med min ven i læderjakken, og vi ønsker hinanden held og lykke. Jeg når et par trin op mod den røde stenlignende skulptur, før jeg bliver stoppet af en dreng i hvid universitetstrøje med påskriften ”TUTOR”. Han spørger mig, om jeg ved, hvor jeg skal hen. Det gør jeg egentlig, men det forhindrer ham nu

10

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

ikke i at pege og forklare. Ved indgangen til bygningen bliver jeg endnu engang stoppet, denne gang med besked om at vores mødested er rykket. Noget jeg i løbet af ugen erfarer, ikke er et enkelttilfælde.

Indenfor er det nu en pige i sort tutortrøje, der peger og forklarer. Jeg gør, som hun siger.

Nu jeg fremme. Nervøsiteten sniger sig langsomt ind på mig, mens jeg går mod den anselige flok af mennesker, der i en lettere akavet tavshed sidder omkring morgenbordet. Ikke én har morgenhår eller en snavset T-shirt på – det vil tidsnok komme. Foran dem er engangsservice, kaffe, te, juice, rundstykker og smør stillet frem. Alt sammen urørt.

“

Jeg ser ikke bare en, to eller tre men mange, rigtig mange søde piger race forbi. Jeg smiler.

Jeg får tilkæmpet mig en af de sidste ledige pladser og kommer til at sidde mellem en dreng og en pige. Jeg præsenterer mig, og vi snakker lidt. De er begge noget ældre og har væsentlig mere universitetserfaring end mig, men de er flinke, og vi er uden problemer i stand til at holde samtalen kørende. Bag mig går vores tutorer smånervøst rundt. ”Hvorfor spiser de ikke noget,” spørger den ene.

Den anden griner bare lidt.

Efter morgenmaden I et overfyldt lokale skal vi efter morgenmaden bruge de næste timer på at lære hinanden at kende. Nede i hjørnet sidder en dreng og ryger. Han er tutor forklædt som ‘rus’, men det ved vi ikke endnu. Så indtil videre lyser folks blikke af tanker som ”idiot” og ”fjols”.

Efter frokosten samles vi i Universitetsparken til parkløb; en begivenhed, der skal give vores nye hold en følelse af sammenhold, men også har til formål at løsne stemingen lidt op og måske provokere en enkelt eller to til at gøre noget uventet i et desperat forsøg på at vinde anerkendelse.

Jeg kan godt lide at begynde på noget nyt. Her er mulighed for at møde en masse mennesker på et fælles grundlag. Ingen ved noget, men alle vil gerne vide alt, alle er opmærksomme på at være sociale og snakker så meget som muligt. Det er sjovt. Endvidere er det en enestående chance for at skabe et nyt ”jeg”, en mulighed for at fremstå som den person, man godt kunne tænke sig at være.

Selv vil jeg gerne fremstå som en sjov, sød, klog, lækker og social fyr. Derfor kravler jeg op i et træ med den forklædte ‘rus’ – jeg er altså den desperate person, der søger anerkendelse.

Det er blevet aften. Vi har drukket øl og mødes i ‘fredags’-baren til pizza, hygge og mere øl. Vi bliver lidt fulde og har det sjovt – præcis som jeg ville blive det med de venner, jeg har haft i flere år. Parkløbet har haft den ønskede effekt.

Tirsdag Jeg vågner. Nattens udskejelser kan mærkes,

FOTO Christian Senger

men det opvejer ikke mængden af endorfiner i min krop. Jeg er glad, har gode tømmermænd. Så langt så godt. Mine holdkammerater virker søde, og jeg har en god følelse af tingene. Nok engang søger jeg mod rusprogrammet. Jeg tror, jeg har gennemskuet systemet. Dagtimerne skal gå med introduktion af de nye fag, aftentimerne med sociale arrangementer. I aften skal vi på pubcrawl.

Udenfor regner det. Men vi er ligeglade. For vi skal ikke være ude, men inde i overfyldte auditorier, hvor fagene præsenteres.

Om aftenen mødes vi ved Domkirken, jeg er forsinket. En enkelt tutor står tilbage til efternølerne. Vi skal på cocktailbar og have mojito. Rom, sukker og lime. Hvorfor ikke?

I løbet af aftenen er der rig lejlighed til at få en lille stund med dem, der endnu ikke er blevet besludret. Der er konkurrencer, og vi møder et væld af mennesker fra andre studier - Aarhus er i sandhed levende på en tirsdag.

Vi ender på V58 i Vestergade. Jeg bryder mig ikke synderligt om stedet, da det er svært at finde en krog at snakke i, og jeg endnu ikke føler mig sikker på min evne til at kommunikere gennem dans. Jeg er måske også blevet en kende beruset og forvilder mig ind på en restaurant, hvor jeg får en guldøl med ejeren og hans ven.

I løbet af natten kommer jeg hjem. Mit hoved snurrer, jeg er træt. Derfor sover jeg.

Onsdag Av. Tømmermænd. Denne gang af den mindre glade slags, men humøret er dog ikke totalt ødelagt. Vi kan sove længe og har en kort dag. På Universitetet virker holdet til at dele mit sindelag. Det hjælper.

Om aftenen mødes vi i fredagsbaren for at se en film. Over indgangen hænger et stykke papir, hvor der med toush står skrevet ”FILMHYGGE”. Jeg træder ind. Vi skal åbenbart hygge, det er jo en god ting.

Egentlig finder jeg arrangementet lidt mærkeligt, da jeg kun når at snakke med min sidemand i fire minutter, før filmen går i gang, og stilhed synes påkrævet. Efter filmen spredes folk hurtigt. Trætte og søvnlystne.

Tutorerne tager i byen. Rusugen er vist lige så meget til for dem, som den er til for os.

“

Så indtil videre lyser folks blikke af tanker som ”idiot” og ”fjols”

Torsdag I dag skal vi faktisk lære noget. En professor gennemgår, i et lummert og fyldt auditorium, en aarhusiansk forfatters forfatterskab.

Senere på dagen kommer selv samme forfatter og holder et oplæg. Om aftenen er der gyserquiz. Mit hold har allerede fået for vane at tabe den slags konkurrencer, hvilket vi da også gør igen. Så har vi det at samles om.

Fredag La grande finale! I aften skal det store sociale slag stå. I aften er den sidste aften i rusugen.

Det er nu, endnu ukendte holdkammerater skal gøres bekendte; alt sættes på et bræt.

Vi mødes i en baggård, spiser grillet kød og drikker øl. En pige foreslår en navneleg, det er en god idé. Når ugen er omme, er vi ude af den zone, hvor det er okay at spørge om navne. Vi står i en cirkel. Hver person siger sit navn, knytter et ord med samme forbogstav til det, hertil en bevægelse. Alle fra holdet gentager navn, ord og bevægelse, samt de navne, ord og bevægelser, der allerede er blevet præsenteret. 36 mennesker er mange, og legen tager tid. Tid nok til, at jeg mange gange når at fortryde at have knyttet ordet ”jævning” til mit navn.

Vi skal på Social Club. Et sted jeg aldrig har været før. Hele årgangen får tildelt et ”niveau”, hvor vi kan holde fest. Der er en lille ”svævende ø”, hvorpå vi kan danse.

Hvilket vi gør. Der er mange mennesker.

Rigtig mange mennesker. Det går op for mig, at vi ikke kun er ét hold, der er startet på årgangen, men fire. Det vidste jeg egentlig godt, men siden vi blev fordelt, har jeg ikke skænket de andre hold en tanke. Der er med andre ord mange ukendte ansigter, mange brudstykker, relationer og situationer, jeg ikke føler, jeg har andel i. Jeg holder mig så vidt muligt til de ansigter, jeg kender. Alle er fulde, alle er glade, alle har gennemgået rus-ugen. Alle har vist sig fra deres bedste side og forsøgt at lære så mange som muligt at kende. Vi har gjort, hvad der forventes af os, og vi glæder os til at opleve, hvad et universitetsliv også indebærer.

Jeg vågner næste dag med sygdom i kroppen og tager uden større omtanke imod kroppens opfordring til at holde en rolig weekend. #175 OKTOBER 2012 | DELFINEN

11

EN LÆSESAL

SOM INGEN ANDEN FOTOS Claus Linddahl Hansen

ARTIKEL Hvis du mangler en læseplads, skal du prøve at tjekke på Statsbiblioteket. Som en af de højeste bygninger på Aarhus Universitet overgår den ikke alene i højde andre læsesale, men også i indhold, fornødenheder og mængder af gratis muligheder. Det er en komplet læsesal, med mere end der forventes.

TEKST Claus Linddahl Hansen

S

tatsbiblioteket. Navnet signalerer ikke ligefrem, at det er en oase for studerende. Nærmere at der er tale om et offentligt bureaukratisk udlåningssystem, hvor man skal igennem en masse forskellige stivstikkere og skrankepaver for at låne en bog.

Det er heldigvis ikke tilfældet. Medgivet, det er ikke den mest moderne bygning på Universitetet, men man skal ikke skue hipsteren på skægget.

Fra gammelt til nyt Statsbiblioteket er den høje gule bygning i toppen af Universitetsparken, hvor omkring hvilken det meste af Aarhus Universitet er centreret. Biblioteket er dækket af de karakteristiske grønne slyngplanter, der også pryder mange af Universitetets andre aldrende bygninger. Den gule murstensbygning er dog netop blevet renoveret og moderniseret ind-

12

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

vendig, og det nyder mange studerende allerede godt af.

Dét, du forventer af en læsesal Statsbibliotekets studiepladser har alt, hvad den studerende har brug for. En behagelig stol, masser af bordplads, stikkontakt, lampe og vigtigst af alt: masser af ro. Statsbiblioteket henviser på deres hjemmeside til at ”overtøj og tasker anbringes i garderoben”, og samtidig er det forbudt at spise og drikke på læsesalen.

“

Hvis du leder efter Edens Have for studerende, er dette stedet

Hvis du leder efter Edens Have for studerende, er dette stedet. Læsesalen befinder sig på 1. sal og er det første øjet ser, når trappen bestiges (kig en anelse mod højre). Inde bag dobbeltdøren, som selvfølgelig ikke smækker, når den lukker, findes der 78 læsepladser med rigtig gode, boglige omgivelser. Der er nemlig 23.000 bøger, som omgiver læsepladserne, og de kan frit benyttes på læsesalen, hvis du altså

kan finde den bog, du mangler. I stueetagen kan du låne garderobeskabe i op til en måned, hvis du er daglig gæst på læsesalen. Statsbiblioteket har også en kantine, der serverer dagens ret, salatbar og kagebord. De søde sager kan efter sigende købes til meget favorable priser.

Et (for) populært studiemiljø Statsbiblioteket har omkring 120 individuelle studiepladser, foruden dem på læsesalen, hvor studiemiljøet er mere afslappet. Så hvis du vil have din læsegruppe med, er der også rig mulighed for at finde plads til den. Der er over 250 pladser, hvor det er muligt at arbejde i grupper, og der kan reserveres aflukkede lokaler, så studiegruppen kan arbejde i fred.

Med et så godt studiemiljø tiltrækker Statsbiblioteket rigtig mange studerende, og derfor kan det være problematisk at finde både læsepladser og læsegruppepladser. En god idé er at komme sidst på dagen eller møde tidligt, hvilket nogle studerende notorisk har svært ved. Derfor kunne Statsbiblioteket godt udvide deres kapacitet. Et andet problem, som kan ramme nogle studerende, måske de samme som de føromtalte, er, at Statsbiblioteket har faste åbningstider. Det er altså ikke muligt at lave en all-night’er med bøger, kaffe og tunge øjenlåg.

Dét, du ikke forventer af en læsesal Statsbiblioteket er muligvis den bedste læseplads, fordi den er en medieoase for de studerende. Udover at have det basale som en læseplads skal have, har Statsbiblioteket også aviser, magasiner, film, tv, musik og spil, som kan benyttes frit og uden beregning. Du får altså både fordelene ved en god læsesal, men også fordelene ved et moderne bibliotek. Udvalget af tidsskrifter, magasiner, månedsblade og aviser varierer over danske, udenlandske, faglige og populære. Selv Delfinen er der blevet plads til.

Med et login til Statsbiblioteket kan du desuden benytte mange studierelevante databaser som for eksempel Ordbogen.com, Filmstriben. dk og Infomedia.dk. Fra nogle topmoderne designerstole med indbyggede højtalere og iMac touchskærme kan du også lytte til alverdens musik via Bibzoom, som er bibliotekernes svar på Spotify. I relax området har du sågar mulighed for at spille Playstation 3 eller få en omgang massage i massagestolen. Endelig kan du også opsige dine tv-aftaler. For på samme etage som kantinen kan du via nogle skærme se den store tv-pakke – men husk, biblioteket lukker kl. 18.00.

Den bedste arbejdsplads for studerende Som studerende har du en atypisk hverdag

sammenlignet med et 8 til 16 job. Det er i høj grad op til dig selv at skabe en arbejdsplads.

Nogle studerende har dog undervisning, der minder om en 8 timers arbejdsdag, men i eksamensperioder mangler også de deres eget kontor.

“

Fra nogle topmoderne designerstole med indbyggede højtalere og iMac touchskærme kan du også lytte til alverdens musik

Derfor er det vigtigt at skabe sig nogle faste rammer at arbejde i, som ikke er i hjemmet – for at undgå de berygtede overspringshandlinger. De kan selvfølgelig også opstå uden for hjemmet, bevares, men det tager trods alt kortere tid at tjekke Facebook end at vaske vinduer og tælle hullerne i ens loftsplader. Og når du nu skal vælge en læsesal, er Statsbiblioteket et godt valg. Statsbiblioteket er en komplet læsesal med rigtig mange tillægsgoder, som man umiddelbart ikke forventer.

OM STATSBIBLIOTEKET • • • •

Adresse: Victor Albecks Vej 1 8000 Aarhus C Åbningstider: man. til fre. 8-18, lør. 11-14 og søn. lukket Opret bruger på statsbiblioteket. dk De har læsesal, studiepladser, grupperum, lounge, relax room, garderobeskabe og kantine

MED ET LOGIN TIL STATSBIBLIO TEKET KAN DU FÅ ADGANG TIL: • • • • •

Danske og udenlandske databaser. Fx Ordbogen.com, og Infomedia.dk 29 computerpladser Ubegrænset streaming af fagrelevante film fra Filmstriben.dk Lån af musik, e-bøger, reklamefilm fra Bibzoom.dk At printe artikler ud med en printkonto

#175 OKTOBER 2012 | DELFINEN

13

IN VINO VERITAS

I VINEN ER SANDHEDEN FOTOS Tim Brandt Photography

ARTIKEL Hver lørdag kan man i Aarhus opleve en af livets store glæder. Og så koster det kun 50 kroner. Delfinens chefredaktør tog sammen med en af magasinets skribenter til vinsmagning på den hyggelige Løve’s Bog- og VinCafé og havde en forrygende eftermiddag i vinens vidunderlige verden.

TEKST Rasmus Lund Nielsen og Rasmus Bach Frandsen

H

jertet er den muskel i kroppen, der arbejder mest, og derfor skal den simre længe for at blive mør. Men med tid og tålmodighed bliver det en både rustik og delikat ret.

Stærkt inspireret af gårsdagens ’Brødrene Price’-program har vi købt ind til at lave svinehjerter i paprikasauce senere på aftenen. Men inden vi giver os i kast med at dissekere og tilberede hjerterne, føles det naturligt at begynde et helt andet – men dog ikke alt for fjernt – sted: Nemlig ved forkælelsen af vore egne hjerter. For det kræver hjerte at tilberede hjerte.

Klokken er halv tre og regnen pisker ned uden for vores kollegievinduer. Vejret er rustikt, men beslutningen er taget: Denne eftermiddag skal vi til vinsmagning på Løve’s Bog- og VinCafé. På med regntøjet, op på cyklen og så af sted. Vi når at blive temmelig våde, inden vi når derned, men

14

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

det gør ikke noget. For på den hyggelige café får man hurtigt varmen – og i dag er ingen undtagelse. Omgivet af gode bøger står stearinlysene tændt på bordene, og jazzen summer stille i baggrunden.

“

Omgivet af gode bøger står stearinlysene tændt på bordene, og jazzen summer stille i baggrunden

I hjørnet sidder nogle folk med en kop kaffe og arbejder, mens andre – ligesom os – er kommet i et tilsyneladende mere løssluppent ærinde: Vinsmagningen. Der er tæt pakket i caféen, så vi finder først et bord tæt ved døren. Men da et bord længere inde i rummet og varmen pludselig bliver ledigt, søger vi hurtigt derhen.

Det begynder let og slutter tungt Et af de privilegier man har, når man går til vinsmagning, er, at man i halvprætentiøse vendinger kan få lov at sidde og kloge sig på både vinen, man drikker og ikke mindst

livets store spørgsmål. For det er undertegnedes erfaring, at indtag af vin og en undren over tilværelsens – om man så må sige – ulidelige lethed er to uadskillelige størrelser!

Vinsmagningen koster beskedne 50 kroner, og i dag guides vi igennem fem vine fra den italienske vinproducent Luigi Giusti.

Det begynder let og slutter tungt. Vi skal smage en hvidvin, en rosévin og tre rødvine.

Vi henter det første glas hos den storsmilede kyper, der altid står for vinsmagningerne hernede. Han står godt gemt blandt cafeens mange gæster, og vi skal næsten helt ind i baglokalet for at finde ham. Hvidvinen er både frugtig, fin og følende, men forsvinder desværre for hurtigt fra glasset. Den næste vin, rosévinen, anses af undertegnede som et hyggeligt lille intermezzo, inden vi bevæger os over til det, vi egentlig kom for.

Anden akt: Det krydrede, det rustikke, det storslåede, det røde.

Rødvin og en tapastallerken Til det første glas rødvin bestiller vi en af cafeens lækre tapastallerkener. Tallerkenen er fyldt med gode oliven, paté, oste, parmaskinke, artiskokhjerter(!) og et rustikt brød.

Den er som et præludium for aftenens senere måltid og går godt i spænd med vinen, vi drikker, der har tydelig eftersmag af både

røg og hyldeblomst. Igen forsvinder vinen uheldigvis for hurtigt fra glasset, og vi må krybe op til kyperen og bede om den fjerde påfyldning.

Omkring os er stemningen høj. Folk nyder at diskutere vinen, de drikker, og der må snart meldes udsolgt til vinsmagningen.

Vi bekræfter hinanden i, at det var godt, vi kom tidligt. Efter det fjerde glas vin, som var aldeles fremragende, – tørt – henter vi eftermiddagens femte og sidste glas. Det har vi glædet os til. Og vi skuffes på ingen måde. Der er stor forskel mellem den første og den sidste af de røde vine. Vinen, vi får nu, er mørk og intens. Den har en kompleksitet og dybde, som de to foregående vine ikke har haft – men rummer stadig tonerne af den friske hyldeblomst. Den er en ren fornøjelse.

I takt med, at vinene er blevet mørkere og mere intense, er også vi begyndt at diskutere dybere og mere komplekse anliggender. Mens vi sidder med det sidste glas i hånden, kigger vi rundt i lokalet og ud på gaden, hvor regnen nu er blevet afløst af solen. Skal vi virkelig allerede hjem nu? Vi bliver enige om, at der stadig er for mange uafklarede filosofiske spørgsmål til, at vi med sindsro kan begive os hjem for at dissekere vores svinehjerter. Vi skynder os at finde vinkortet og bestiller en kraftig, tysk rød-

vin at fortsætte diskussionen med. Og da flasken et par timer senere er tom, føler vi os langt bedre rustet til vores næste projekt – middagen.

“

I takt med, at vinene er blevet mørkere og mere intense, er også vi begyndt at diskutere dybere og mere komplekse anliggender

Hjem til hjerterne Vi putter det nu tørre regntøj i tasken og går ud i aftensolen for at finde vores cykler.

Derhjemme ligger hjerterne klar. Og kniven. Det første, vi gør, da vi kommer hjem, er at skære hjerterne i små tynde skiver og brune dem i en stor gryde. De får følgeskab af forskellige grøntsager og krydderier. Og lidt rødvin – naturligvis. Mens hjerterne simrer sig møre, summer vi videre i sofaen om dagens begivenheder. Vi åbner en flaske rødvin mere og venter. Om et par timer vil middagen være klar.

For at opsummere: Hvad har svinehjerter med vinsmagning at gøre? Mere end man umiddelbart skulle tro. Vinen bringer os tættere på – og understreger med sin kompleksitet, intensitet og dybde – livets store spørgsmål. Ved vinsmagningen i dag fik vi åbnet vore hjerter, kom tættere på os selv.

Vi fik skåret livet i små stykker, som vi måtte bruge tid på at analysere og forholde os til.

For at lave hjerte kræver hjerte. Og det gælder både menneskehjerter og svinehjerter. Men med tid og tålmodighed bliver svinehjerterne såvel som livet en rustik og delikat ret. #175 OKTOBER 2012 | DELFINEN

15

IMELLEM FUSIONER

FLYTNING OG FORVIRRING

FOTO Thomas Schumann ARTIKEL Flytninger og fusioner på Aarhus Universitet har det seneste år skabt forvirring og frustration blandt mange studerende. Der hersker stadig tvivl om formålet med flytningerne, samt hvor længe de vil vare.

er blevet flyttet til Tåsingegade, og fag er rykket fra den ene ende af Vestre Ringgade til den anden. Især har fag som Økonomi og Teologi været ramt, idet begge nu hører ind under nye fakulteter. Flytningerne begyndte i oktober sidste år og slutter i oktober i år. Det hele kommer

TEKST Thomas Schumann

“

M

ange studerende har ved semesterstart oplevet en del forvirring. Kontorer er blevet flyttet, hele studier har skiftet placering og er blevet flyttet fra en ende af Universitetet til en anden. Nogle studerende har oplevet ikke at være skrevet op på hold og har derfor ikke vidst, hvor og hvornår de skulle møde op til undervisning.

Hvad er meningen?

Formålet med den historisk store omstrukturering blev fremlagt i marts 2011, da rektor Lauritz B. Holm-Nielsen holdt en tale for de ansatte ved Aarhus Universitet: ”Vi skal skabe et Universitet, der forener dyb faglighed med interdisciplinært samarbejde i tæt og fleksibelt samspil med omverden.”

Tanken er, at fagenes faglighed bevares, samtidig med at de flytter tættere sammen og skal samarbejde mere. Det er imidlertid denne tanke, der har ført til flyttemænd, flyttekasser og administrative systemer på Aarhus Universitet, der ikke fungerer.

Den har også betydet en fusion af de forhenværende ni fakulteter til de nuværende fire: Arts, Business and Social Sciences, Health og Science and Technology. Herunder hører 26 institutter, som er blevet lagt sammen af de forhenværende 55. Institutternes administration

16

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

Det er denne tanke, der har ført til flyttemænd, flyttekasser og administrative systemer på Aarhus Universitet, der ikke fungerer.

til at koste cirka 1,25 milliarder kroner.

Kritik og erkendelse Kritik har der været fra mange studerende.

Per Dalbjerg, der er formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet, bryder sig ikke om de større institutter: ”At vi er imod flytninger, kommer ligeså meget af, at vi er imod, at man har lavet de her kæmpe institutter. Vi kan bedre lide, at man har mindre enheder, hvor man sikrer et godt netværk imellem studerende og forskere,” forklarer han.

Per Dalbjerg fortæller også, hvad han anser som ulempen ved flytningen: ”Vi tror, at den forringer studiemiljøet og medfører et øget frafald. Studiemiljø og frafald hænger jo sammen.”

At der er sammenhæng mellem studiemiljø og frafald er Svend Hylleberg enig i. Han er de-

kan på Business and Social Sciences og sammen med de tre øvrige dekaner på Universitetet ansvarlig for flytningerne. ”Der er ingen tvivl om, at nogle ting er gået galt. Jeg vil blankt erkende, at der er nogle ting, som ikke har virket, og der er også noget, som stadig ikke virker,” siger Svend Hylleberg.

Og han fortsætter: ”Det er også helt klart, at hvis studiemiljøet ikke fungerer, så er der nogle studerende, der vil forsvinde. Og ud fra en ren forretningsmæssig holdning er det en dårlig forretning. Så studiemiljøet skal fungere.”

Lys for enden af tunnelen Svend Hylleberg mener samtidig, at når hele omstruktureringen er på plads, så vil det være en fordel for de studerende i forhold til studiemiljøet: ”Vi er ved at betale for et kæmpe læsepladsrum i Nobelparken, der også skal være fredagsbar for nogen. Sådan er der en hel række initiativer.”

Også fagligt vil omstruktureringen komme de studerende til gode, mener Svend Hylleberg: ”En af tingene, vi arbejder på, er at undersøge, om man kan skabe nye fagkombinationer. Lige nu arbejder man indenfor Business and Social Sciences med fagkombinationer af Statskundskab, Jura og Økonomi. Med Arts diskuterer vi, om man kan lave en kombination af filosofi, politik og økonomi. Men det er noget, hvor vi må tænke os meget grundigt om. Er det en kombination, der har en efterspørgsel, eller er det bare noget, vi finder på?”

Det er svært at vide, hvor det hele ender. Men indtil videre er omstruktureringen et ’work in progress’, og vi må vel væbne os med tålmodighed. I hvert fald lidt endnu.

Infomøde onsdag den 24. oktober kl. 19.00 i mødesal 1, Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Aarhus C.

Vil du med på pilgrimstur på Caminoen i sommeren 2013, den 1. juli til d. 11. august?

• Seks uger med både fysisk og psykisk udfordring.

• Vi arbejder på højtryk for at gøre turen så billig for dig som mulig.

• Det er op til dig, om du vil gå i en gruppe eller alene – kun busturen er fastlagt af os.

• Du er ikke bundet til at deltage på hele turen.

Mere info på facebook.com/pilgrimstur og

smaa.dk/pilgrimstur.html Tilmelding til turen og mere info: Husk at skrive: Navn - adresse - email - mobilnr. til: infomedarbejder Allan Wien på 20 65 81 54 eller pilgrimstur@smaa.dk

Studentermenigheden i Århus

Studenterpræsterne tilbyder: Samtaler • Om det du har brug for at få vendt. Det kan f.eks. være ensomhed, parforhold, angst, sygdom, socialt besvær, perfektionisme, tomhedsfølelse, eksamensnervøsitet, tro og tvivl samt utilstrækkelighedsfølelse.

• Udgangspunktet for samtalerne er altid det, du kommer med.

• Et trygt rum – med tavshedspligt.

• Gratis tilbud for alle studerende i Aarhus.

Hvem er vi:

Studenterpræst Jens Munk, cand. theol., parterapeut, gestalt terapeut samt indenfor kognitiv psykologi Mobil 60 20 26 40 Email studenterpraest@au.dk

Studenterpræst Elisa Morberg Wejse, cand.theol., efteruddannelse i samtaleterapi Mobil 21 68 55 95 Email pastor@au.dk

Mere info: www.studenterpraest-aarhus.dk

REPORTAGE

MADMADMAD TEKST Bonnie Hvillum Ung som gammel og høj som lav var repræsenteret ved årets Food Festival, der løb af stablen på Tangkrogen mellem fredag den 7. og søndag den 9. september. Weekenden var spækket med herlige gastronomiske oplevelser, som havde mennesker bag, der virkelig brændte for at udfolde deres ekspertise.

FOTOS Bonnie Hvillum

18

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

Frisk grønt og økologisk rabarbersaft fra Skyttes Gartneri #175 OKTOBER 2012 | DELFINEN

19

Anne Hjernøe i aktion

Var det noget med lidt århusiansk byhonning?

Bien er et truet dyr, og det har foreningen BISTAD valgt at sætte fokus på ved at udnytte byens bier til fremstilling af honning ved bistederne opsat rundt omkring i byen.

20

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

AnneMad Anne Hjernøe fra DR’s AnneMad tager en frivillig tjans ved en af de mange workshops. Her bliver der eksperimenteret med en æblesalat med chili og koriander.

Der bliver leget med maden på kontroversiel manér

Stinna & Maja smager på en af de mange lækre retter

Carsten Lunding og Christine Bille Nielsen

Oplevelser Stinna (th.), uddannet gastronom, og Maja (tv.) har taget turen fra Horsens til madfestivalen for at få en spændende og anderledes oplevelse sammen.

Smag til Smagsløgene bliver udfordret hos Carsten Lunding og Christine Bille Nielsen, som netop har udgivet bogen Smag til. ”Alle kan blive en bedre kok, hvis man bliver bevidst om at smage til”, fortæller Christine.

#175 OKTOBER 2012 | DELFINEN

21

Jeppe Gronemann Christensen fra Geranium

Jeppe Gronemann Christensen fra Geranium

Wassim Hallal & Mette Hvarre Gassner

Geranium Kokkeelev Jeppe Gronemann Christensen fra Geranium færdiggør sin dessert i den landsdækkende konkurrence for kokkeelever med præcision.

Dommerpanelet Wassim Hallal fra Restaurant Frederikshøj og køkkenchefen Mette Hvarre Gassner fra Brasseriet Ti Trin Ned i Aalborg sidder blandt dommerpanelet, som skal udpege den bedste af de 10 af landets top-tunede kokkelever.

22

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

Jens Skovgaard

Der bliver smagt på rygeosten

Steffen fra Tranbjerg Røgeri

Malus X Jens Skovgaard fra Brænderiet Cold Hand Winery skænker smagsprøver på dessertvinen Malus X til nysgerrige gæster.

Tranbjerg Røgeri Steffen fra Tranbjerg Røgeri guider gæsterne i, hvordan man kan lave sin egen rygeost derhjemme.

#175 OKTOBER 2012 | DELFINEN

23

Jacob nyder ”Verdens bedste Sildemad”

“Verdens bedste Sildemad” Jacob nyder ”Verdens bedste Sildemad” i selskab med en Gravballe Kvanøl og Krondildsnaps – og med udsigt over Marselisborg Bugt.

24

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

Selv de mindste viste interesse for maduniverset

En flot afslutning på Aarhus Food Festival 2012

LED-lys

Adopt a box

“Plantedyrkning med LED lys” Aarhus Universitets Institut for Fødevarer viser deres bud på fremtidig indendørs plantedyrkning ved hjælp af LEDlys i forskellige bølgelængder.

#175 OKTOBER 2012 | DELFINEN

25

GØR STUDIET TIL DIT! FOTO Lars Kruse

FOTO Heine Pedersen

ARTIKEL Når man begynder på Universitetet, begynder et nyt liv som studerende. Jeg er sikkert ikke den eneste, der op til flere gange har stillet mig selv spørgsmålet: ’Hvordan bliver man en god universitetsstuderende?’ Grib dagen og spørgsmålet – og skab dig en god hverdag som studerende.

TEKST Cilia Thybo Andersen

J

eg synes, det var svært at starte på Universitetet. Det tog mig lang tid at lære at skrive opgaver, lave læseplaner, tage noter, styre dagene, hvor der var undervisningsfri.

For slet ikke at tale om tilegnelsen af det akademiske sprog. Jeg kan stadig ikke finde rundt i Uniparken og sveder ved tanken om bygningsnumre og røde og gule murstenslabyrinter.

Det er en kunst at gå på Universitetet Jeg vil mene, at det er en kunst at gå på Universitetet. En kunstform, der for nogle er meget vanskelig at lære. De fleste, der begynder på Universitetet, kommer lige fra gymnasiet.

Måske efter et eller to sabbatår, hvor man har fået en masse rejseoplevelser og andre erfaringer med sig i rygsækken.

Erfaringer som at begå sig i alverdens lufthavne, omregne fremmede valutaer, undgå solskoldninger, møde mystiske religioner, hudfarver og madvaner, tilegner vi os, når vi kaster en backpack over skulderen, og bevæger os ud i verden. Men når sensommeren står for døren, og vi kan synge om septembers himmel, der er så blå, skal rygsækken krølles ned i en Roller Bed, og en ny hverdag som universitetsstuderende begynder.

28

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

Hvordan bliver man en god studerende?

Forleden zappede jeg forbi TV 2 NEWS, hvor man debatterede, hvordan de unge gør sig bedst mulig parate til at vælge den rigtige uddannelse. ”Undersøg de forskellige uddannelsessteder, opsøg nogle, der har læst eller læser, og find ud af, hvad du er god til”, lød nogle af de mange råd.

Det at vælge en uddannelse er et stort og for mange også vanskeligt valg. Men når beslutningen er taget, velkomstbrevet fra Universitetet åbnet og rusugen forbi – hvad så?

“

Men når sensommeren står for døren, og vi kan synge om septembers himmel, der er så blå, skal rygsækken krølles ned i en Roller Bed, og en ny hverdag som universitetsstuderende begynder.

Fra klasse til hold Når vi kaster os ud i nye udfordringer, trækker vi på de erfaringer, vi har. Når jeg ser tilbage på mig selv og mine medstuderende, da

vi i det første stykke tid som studerende sad bag Nobelparkens røde mure, ser jeg stadig studenterhuens aftryk i håret og mig selv med en ivrig pegefinger, der nærmest vifter for at svare på lærerens spørgsmål. Ræset om en årskarakter sad stadig i mig, og jeg havde helt lyst til at spørge lidt ind til, hvor denne lærer boede, om han var gift, hvad hans børn hed, og hvad han lavede i sin fritid. Vel ligesom man kendte en smule til sine gymnasielærere. Langsomt blev ’lærer’ imidlertid til ’underviser’, ’klasse’ til ’hold’ og ’lektier’ til ’studie’. Og så var vi ellers i gang.

Jeg købte en ny ’skoletaske’, som blev til ’rygsæk’, og jeg knoklede for at nå at læse og overstrege og tage rigtige noter og holde orden og system i alle mine papirer og bøger.

Derudover var jeg lige flyttet hjemmefra, så jeg skulle også lære at tænde vaskemaskinen, lære hvor havregryn og makrel står i forhold til hinanden på hylderne i Netto, koge pasta (så det ikke koger over) og lære at finde rundt i byen, samt at det er for dyrt at drikke café latte hver dag. ”Gå hen til det, I elsker!”

Efter et semesters tid sad jeg lidt træt, men nysgerrig, og lyttede til min Studium Generale-underviser, Ove Petersen. Han sagde: ”Hvis I ikke brænder for det her, skal I finde på noget andet. Hvis I ikke elsker litteratur, skal I gå et andet sted hen. Gå hen til det, I elsker! Livet er for kort til andet.” Jeg husker, at jeg rettede ryggen og mærkede, det brændte i maven.

Han havde fat i noget helt afgørende og essentielt. Og det er det, jeg vil frem til:

Nyhed!

Kirkens Historie bind 1-2 af Carsten Bach-Nielsen og Jens Holger Scjhørring Et gennemillustreret værk på 1600 sider, som henvender sig til alle med interesse for kristendommens rolle i den europæiske kulturhistorie.

Samlet pris 698,Ved fremvisning af studiekort er prisen kun 628,-

Godt tilbud - men begrænset antal!

De berømte sagaer samlet i èt bind, flot indbundet og illustreret Normalpris 300,Pris fratrukket 20% Dyrk det, du studerer! Læs og skriv, så det driver ned ad væggene på læsesalen. Gør det, du skal, og dyrk så det, der driver dig ved faget. Du skal ikke stille hverken underviseren, dine forældre eller dine medstuderende tilfredse. Du skal være studerende.

Ræk ikke hånden op for andres end din egen skyld. Jeg kunne ønske mig flere, der udbrød: ”Hey, hør lige her! Jeg har lige læst noget rigtig spændende!” Eller: ”Der er noget, der optager mig for tiden. Hør lige...”

Eller: ”Jeg har skrevet noget, jeg gerne vil have respons på.”

Byd ind og bidrag med det, der optager dig. Fyld noget i undervisningen og brug læsegruppen til at debattere det, som interesserer dig, og som måske rækker ud over pensum. Interessér dig og nyd, når du støder på noget, som du brænder for.

Engang imellem er det hårdt – livet. Både studielivet og det liv, der udspiller sig udenfor de røde og gule mure. Men tag så din yndlingsbog ned fra hylden og mærk, hvad der driver dig i dine studier.

Gør studiet til dit!

Det er hårdt at starte på Universitetet, og dét husker jeg mig selv på og smiler varmt og opmuntrende til de nye studerende, der ivrigt går gennem Universitetsparken og byens centrum med et kort i hånden og en ny rygsæk, klar til at blive fyldt med nye erfaringer. Jeg håber, at nye og gamle studerende vil åbne munden og råbe op om det, der får det til at brænde så rigtigt i maven: Nysgerrighed, passion og videbegær! Gør studiet til dit!

kun 240,-

Danmarks natur: Svampe.

God svampeguide til kun 79,95

Spar 20%

Godt, stærkt læsestativ i hårdt egetræ 199,-

Studenternes Hus Frederik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åbent alle hverdage kl. 10 - 17 #175 OKTOBER 2012 | DELFINEN

29

AKADEMISK OUTSIDER!

OM UDFORDRINGERNE (OG FORDELENE) VED AT KOMME ‘UDEFRA’ FOTO Mette Breth Klausen

ARTIKEL Bogorme, læseheste og andre former for læsekære skabninger forbindes ofte med studerende på Universitetet. Og allerede her falder jeg lidt uden for kategori. Så hvordan kan det være, jeg påbegynder en universitetsuddannelse på kandidatniveau, når jeg (sat lidt på spidsen) hellere vil illustrere bogen end at læse den?

TEKST Mette Breth Klausen

I

2009 kunne man første gang søge ind på kandidatuddannelsen i Æstetik og Kultur, selvom man ikke havde en traditionel adgangsgivende BA. At vælge den boglige vej er måske en smule ulogisk, eller i hvert fald utraditionelt, når man som jeg altid har været den praktisk anlagte type. Alligevel søgte jeg af egen fri vilje ind, og efter en motiveret ansøgning samt en BA i Industriel design fra TEKO i Herning blev jeg optaget. Yay! Min begejstring blev imidlertid afløst af en anelse panik, da det gik op for mig, hvilken udebane jeg egentlig befandt mig på. Som taget ud af en filmscene stod jeg på kanten af 10-meter vippen og skulle springe. Jeg fik mest af alt lyst til at kravle ned igen, hvad der nok er en meget menneskelig reaktion (trøster jeg mig selv med).

30

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

Jeg havde lidt svært ved at tro på, at jeg i det hele taget var sluppet gennem nåleøjet. Måske var der tale om en fejl fra administrationens side. For kunne det virkelig passe, at jeg var sluppet igennem den akademiske port, som året forinden ikke så skyggen af udefrakommende ansøgere? Det kunne det – og så begyndte udfordringerne på godt og ondt for alvor at melde sig.

“

Som taget ud af en filmscene stod jeg på kanten af 10-meter vippen og skulle springe

‘Bourdieu for begyndere’ Begreber som ’geniæstetik’ og ’det altermoderne’ var pludselig en forventet del af ens almene ordforråd. Gisp! – det var noget af et kulturchok. Her ville ’Bourdieu for begyndere’ have været en tiltrængt håndsrækning. Til sammenligning vakte min viden om Brand Equity og mine (synes jeg selv) flotte grafisk opstillede PowerPoint-præsentationer ikke umiddelbart nævneværdig begejstring.

Den eneste form for introduktion, eller redningsvest, om man vil, som skulle holde mig ”oven vande”, var i form af et valg mellem fagene Æstetik teori eller Studium Generale. Jeg valgte det første – og valgte åbenbart forkert. Personligt ville jeg nok have kaldt det for Udvidet Æstetikteori, og jeg kunne efterhånden fornemme, hvordan luften langsomt forlod den såkaldte redningsvest.

Til trods herfor, og med min nu selvudnævnte konstatering af en titel som akademisk outsider, tog jeg springet, og hoppede ud i den dybe ende af det akademiske svømmebassin – i håb om at jeg snart ville mestre den påkrævede svømmestil.

Mit akademiske svendestykke I ren eventyrstil ender min historie heldig-vis godt, og om blot fire uger færdiggør jeg mit akademiske svendestykke – mit speciale! Det er da heller ikke tilfældigt, at specialet handler om kreativitet, og at jeg (indrømmet) især ser frem til at udforme den grafiske opsætning af mine snart 80 siders videnskabelige analyse.

Muligvis fordi det betyder, at jeg snart er i mål.

På Universitetets hjemmeside står der, at man som studerende inden for Æstetik og Kultur får en ”bred og tværfaglig

PÅ [GODS] BANEN

50% RABAT TIL STUDERENDE BILLETTER & INFO » KATAPULT.DK //8620 2699

KIERKEGAARD COMEDY SHOW 3.-5. oktober 2012

»Intelligent, filosofisk spil med muntert overskud. Underholdende Kierkegaard-show...begavet og tankevækkende” Information

BILLETTER & INFO » KATAPULT.DK // 8620 2699

TØRST

af Tomas Lagermand Lundme

9.-17. oktober 2012

kulturprofil”. Det må man sige, jeg efterhånden besidder – og det er jeg rigtig stolt af. Selvom jeg nok stadig tyr til ‘Bourdieu for begyndere’ fra tid til anden, har jeg uden tvivl udviklet mig fagligt og mentalt på den forholdsvis korte tid, jeg har været indskrevet på Aarhus Universitet.

At have en anderledes og ikke-akademisk baggrund, har ganske vist betydet et væld af udfordringer og ikke mindst kulturelle chok. Men samtidig har det også været en fordel at jeg har haft en anden og måske en mere praktisk indgangsvinkel til opgaverne.

“

Jeg valgte det første – og valgte åbenbart forkert

Så til de, der skulle være i tvivl om de nu er gode eller akademiske nok til Universitetet, kan jeg – med fare for at lyde som en kliché – kun sige: Man kan, hvad man vil!

At være akademisk outsider har for mig været en force, og er samtidig det, der gør, at jeg skiller mig ud fra mængden.

Lone samler alkoholikeren Buster op på gaden og tager ham med hjem.

Et møde, der forandrer noget i dem begge.

Tør du møde det du ikke forstår?

BILLETTER & INFO » KATAPULT.DK // 8620 2699

THE LOVE COACH

She knows stuff

24.-26. oktober 2012

En satire over management-kulturen og selvudviklingsbølgen, der er trængt helt ind i vores privatliv.

BILLETTER & INFO » KATAPULT.DK // 8620 2699

MIKAEL WULFFs nye onemanshow MAND I PROBLEMER 2. november 2012

Et (relativt) romantisk Comedy Show. Skal man altid bare gøre hvad man har lyst til..?

KATAPULT PÅ [GODS] BANEN SKOVGAARDSGADE 3-5 » · 8000 AARHUS C

JØRGEN LETH OG STOLELEGEN INTERVIEW Vi kender ham som digter, som filmmager og som den uundværlige cykelkommentator under Tour de France. Men vi kender ham også som manden, der gik danskheden på klingen med selvbiografien Det uperfekte menneske – scener fra mit liv. Delfinen har mødt lektor i Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, Dan Ringgaard, der for nylig har udgivet bogen Stoleleg – Jørgen Leths verdener, til en snak om Jørgen Leth og dét at skrive en bog om hans værk.

TEKST Rasmus Bach Frandsen

J

eg har aftalt at mødes med lektor i Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, Dan Ringgaard, på hans kontor en fredag eftermiddag klokken 14.

Vi skal snakke om hans seneste bog Stoleleg – Jørgens Leths verdener, der udkom i forbindelse med Jørgen Leths 75 års fødselsdag i juni måned i år. På vej ned af kontorgangen får jeg øje på Dan Ringgaard ude i gangens lille tekøkken. Han er i færd med at gøre en gul espressokop ren: ”Vil du have en kop kaffe?,” spørger han. Jeg takker ja, og imens en – efter mine standarder – ret så raffineret kaffemaskinen brygger en velduftende espresso, forklarer han mig: ”Før vi fik den her maskine, var jeg nødt til at have min egen espressokande med for at få en ordentlig kop kaffe”.

At tage sin egen espressokande med på arbejde for at få en ordentlig espresso

32

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

udtrykker en stærk kvalitetsbevidsthed. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at en sådan må være vigtig at have, når man skal skrive en bog om Jørgen Leth og hans i eksemplarisk grad æstetiske værk.

Vi går ind på kontoret, og da jeg har taget en slurk af den velsmagende espresso, kan interviewet begynde.

Hvordan opstod din interesse for at skrive en bog om Jørgen Leth?

Et karakteristisk træk ved Leths værk er, at det bevæger sig i mange forskellige rum – både digtets, filmens, sportens, journalistikkens og musikkens.

“

En tanke bag bogen er, at den i et vist omfang mimer Jørgen Leths egen metode

Og jeg kunne godt tænke mig at skrive om en kunstner, der ikke kun bevægede sig indenfor litteraturens grænser. Det syntes jeg, var en udfordring.

En anden grund er min interesse for 1960’erne og modernismen. Tresserne var et eminent moderne årti, og jeg mener, Jørgen Leth er en af de kunstnere, der stadig i

dag viser os, hvor moderne de egentlig var.

Hvad har du følt som den største udfordring ved at skrive bogen?

Som litterat kan jeg naturligvis ikke skrive så indsigtsfuldt om Jørgen Leths film, som jeg kan om hans digte. Jeg kan hverken filmhistorie eller filmteori lige så godt, som jeg kan lyrikkens teori og litteraturhistorien.

Men jeg mener, der ligger en væsentlig udfordring i, at den moderne æstetikforsker eller kulturforsker faktisk kan bevæge sig mellem flere områder. Derfor var det at skrive Stoleleg også en art selvuddannelse for mig, et forsøg på at blive bedre til at bevæge mig mellem kunstarter.

Din bog tager udgangspunkt i fire møder mellem dig og Jørgen Leth. Hvordan har det været at komme så tæt på den mand hvis værk, du som analytiker skal forholde dig til?

Der er mange, der har spurgt mig undervejs i skriveprocessen, men jeg har ikke oplevet det som et problem. En tanke bag bogen er, at den i et vist omfang mimer Jørgen Leths egen metode. Bogen er med andre ord fascineret før den er kritisk.

Den er et fascinationsprojekt, mere end den er et kritikprojekt. Men jeg har i bogen selvfølgelig forsøgt at pege på nogle grænser for værket: Hvad kan værket, og hvad kan det ikke. Og jeg har hele tiden følt en klar kontrakt med Jørgen Leth om, at jeg kunne

være kritisk uden det gik ud over vores relation til hinanden, hvis blot kritikken handlede om værket.

Så du har med andre ord været bevidst om din egen fascination af Jørgen Leths værk, da du skrev bogen?

Ja. Men det handler også om at se fascinationen som en metode. Det kan ikke nytte noget at være kritisk fortolkende i forhold til Jørgen Leths værk. For så misforstår man hele værket. Værket rummer ikke den form for dybde, der gør, at man kan være hermeneutiker eller ideologikritiker på det.

Men hvad gør man med den type kunst, man ikke på traditionel vis kan fortolke?

Man gentager den, skriver oven på den. Og dét har været en vigtig metode for mig i arbejdsprocessen. Jeg har prøvet at skrive oven på Jørgen Leths værk for derigennem at fremhæve, hvad det kan. Og derfor har jeg været nødt til at bruge en fascinationsstrategi. For det er den eneste måde, hvorpå den type værk, som Jørgen Leths er, kan åbne sig.

Du har kaldt bogen Stoleleg – Jørgen Leths verdener. Hvad skyldes den titel?

Italieneren Umberto Eco skriver i en pamflet med titlen En efterskrift til Rosens Navn, at det gælder om at finde på titler, der er så almene, at de ikke tvinger en bestemt tolkning igennem. Og Stoleleg er tænkt som en sådan titel. Den er tænkt som

en titel, man forhåbentlig kan arbejde med undervejs i læsningen af bogen, og som ikke umiddelbart lader sig udtømme, fordi den ikke er indlysende.

Men når jeg synes, titlen Stoleleg passer godt til en bog om Jørgen Leths værk, skyldes det, hans værk netop handler om at bevæge sig imellem stole. Man sætter sig på én stol og kigger og flytter så over på en anden, hvorfra verden ser anderledes ud. Det er én type stoleleg.

“

Jørgen Leth er og bliver et barn af sentressernes avantgarde, af popkunsten og minimalismen.

En anden grund til, jeg synes, titlen passer godt, er, at Jørgen Leths kunst ikke er den type kunst, hvor man opfinder. Jørgen Leths værk skaber ikke verdener, men indrammer verden. Det vil sige: Hans værk prøver at arrangere den verden, der er, på en anden måde. Og det er en anden betydning af ordet stoleleg.

Hvis man slår op i den seneste danske litteraturhistoriske fremstilling fra 2007, kan man se, at Jørgen Leth levnes væsentlig

mere plads og opmærksomhed end tilfældet er i den lidt ældre litteraturhistorie fra 1985. Der er med andre ord tilsyneladende sket en vending i synet på Jørgen Leths værk gennem de sidste tyve år. Hvorfor tror du, en mand som Jørgen Leth oplever en art renæssance i disse år?

Der er flere forklaringer på det. Hvis vi først kigger bredere kulturelt på det, så er han først og fremmest kendt for at kommentere cykelløb. Derfor er der generationer af danske cykelentusiaster, der er blevet opdraget af Jørgen Leth, og som har hans stemme i ørerne. #175 OKTOBER 2012 | DELFINEN

33

FOTO Poul Ib Henriksen

Lektor i Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, Dan Ringgaard

Den anden grund til, han fylder så meget i mediebilledet, som han gør, er selvfølgelig hele sagen omkring selvbiografien Det uperfekte menneske – scener fra mit liv, som markedsføringsmæssigt var en gave. Her blev han en helt for dem, der har det svært med den politiske korrekthed.

Oveni de forklaringer kommer så nogle mere smalle, æstetiske begrundelser. Jørgen Leth er og bliver et barn af sentressernes avantgarde, af popkunsten og minimalismen. Og jeg tror, avantgarden simpelthen fylder mere i dag, end den tidligere har gjort. Avantgarden er blevet mere accepteret, fordi den måde at tænke kunst på efterhånden dominerer vores måde at tænke ikke bare billedkunst på, men også litteratur og film.

Jørgen Leth har været praktiserende kunstner siden 1960’erne. Hvilke forskelle mellem den tidlige Leths og den sene Leths værker ville du pege på som væsentlige?

Der er et fundament fra tresserne, som han bliver ved med at arbejde med. Og der er en enorm grad af gentagelse i værket, hvilket der er nogle æstetiske årsager til. Så helt grundlæggende arbejder han stadig med de samme metoder, som han gjorde i tres-

34

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

@1*)

serne. Men der er alligevel en tydelig udvikling fra det mere formalistiske, serielle, ’verfremdungs’-effektsøgende, som for eksempel ligger i de tidlige halvfjerdserfilm eller tresserdigtsamlingerne Sportsdigte og Lykken i Ingenmandsland, og så til det mere notatagtige, fænomenologiske, registrerende og selvinddragende.

“

Stemmen er så at sige det vandmærke, der får et ellers fragmenteret værk til at hænge sammen.

Det bliver især tydeligt fra og med filmen De fem Benspænd fra 2003, der for mig at se markerer begyndelsen på hans sene stil.

Herfra bliver Jørgen Leths person og krop sat markant tydeligere i fokus i hans værk.

Det ses i selvbiografierne, i filmen Det erotiske menneske fra 2010 og i de to seneste digtsamlinger.

I din bog skriver du flere steder om Jørgen Leths stemme. Hvilken betydning mener du, Jørgen Leths stemme har i hans værk?

Stemmens primære betydning er, at den holder værket sammen. Når man, som Jørgen Leth, arbejder med meget åbne værker, er det stilen, der må strukturere værket. Og Jørgen Leths stil har meget at gøre med en bestemt diktion.

Så ind-begrebet af Jørgen Leths stil er i høj grad Jørgen Leths stemme. Stemmen er så at sige det vandmærke, der får et ellers fragmenteret værk til at hænge sammen.

Her til sidst. Nu er du ansat som litterat på Aarhus Universitet. Er der et af de medier eller en af de genrer, Jørgen Leth beskæftiger sig med, der rører dig mest?

Det er jo i virkeligheden et spørgsmål, der går kontra bogens intention om at vise, hvor tæt kunstformerne hos Jørgen Leth hænger sammen, og at hans værk derfor må ses som en helhed. Men jeg synes nok alligevel, når boet skal gøre op, at filmene står som hans væsentligste indsats – tæt forfulgt af digtene.

ANMELDELSE | KUNSTUDSTILLING TONY MATELLI “A Human Echo” Særudstillingsgalleriet ARoS, Aarhus Kunstmuseum 31. august til 30. december 2012

FOTO presse

Dette efterår præsenterer ARoS den amerikanske kunstner og skulptør Tony Matelli. Matelli bor og arbejder til daglig i Brooklyn, New York, men har i de senere år haft en længere række soloudstillinger udenfor USA – blandt andet i Berlin, Venedig og Tokyo. Udstillingen ”A Human Echo” er en samling af Matellis arbejder fra de seneste femten år af hans karriere og er, med sine omtrent et halvt hundrede værker, den største soloudstilling med Matelli nogensinde.

TEKST Anne Katrine Restrup og Bonnie Hvillum ”A Human Echo” er et bombardement af sanseindtryk der bevæger sig i mange forskellige retninger. Udstillingen rummer alt fra makabre selvportrætter lavet af kød og grøntsager til ørlende chimpanser, spejderdrenge, byldebefængte vanskabninger, brændende spillekort, beskidte spejle og en blomsterbuket støbt i bronze.

At bryde forsvaret ned ARoS har siden 2006 haft Matellis installation Fucked (Couple) som en del af deres permanente nutidskunstssamling, og mange vil sikkert kunne genkende den karakteristiske skulptur af et ihåndenholdende, tydeligt såret par, der har fået et Steinway-flygel i hovedet.

Tragisk og dramatisk, men også på sin egen måde komisk og absurd.

Meget karakteristisk for særudstillingens leg mellem det fjollede og livets store spørgsmål mødes man ved indgangspartiet til udstillingen af en lille bronzestøbt mælkebøtte, placeret helt nede ved en lille sprække

36

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

mellem gulv og væg. Et drillende modsvar til, hvad man umiddelbart forventer at møde, når man kender til et værk som Fucked (Couple).

Mælkebøtten kalder på en ny stillingtagen til resten af udstillingens værker.

Aber og opkast En central del af udstillingen er skulpturerne af aber, som er en del af Matellis tidlige værker.

Om man springer til den umiddelbare konklusion, at aberne tjener som et symbol på mennesket eller ej, så er de sammenhænge, som aberne sættes i, interessante, eller – om ikke andet – ganske underholdende. Her møder man blandt andet aber i brydningskamp, og i skulpturen Ancient Echo ses en tydeligt lidende chimpanse med klatter af opkast foran sig.

Brækket og det frastødende ved kroppen, menneske eller abe, løber som en klar rød tråd gennem udstillingens første del, hvor tematikken er klar og budskabet ligeså. Som Matelli selv forklarer det, er det ikke opkastet som sådan, der er det interessante. Det er derimod dens repræsentation af en afvisning: ”The idea of vomiting is really appealing to me. It’s a literal rejection of the body saying no to something, and I think your body does things, it manifests the ideas in your mind in strange ways,” fortæller Matelli, der er vores guide rundt på udstillingen i dag.

Kunsten findes i spejlet Det makabre og kødelige forlades i anden del af udstillingen, som rummer Matellis nyere værker. Det er her, man for alvor mærker ’det menneskelige ekko’. Her er mennesket og aberne

forsvundet, og tilbage er kun alt det rod, de har efterladt sig efter festen. Her findes pizzabakker, cigaretskodder, tomme øldåser og en verden, der trænger til en gevaldig lørdagsrengøring.

Denne del af udstillingen er helt anderledes underspillet end første del. Det nærmest karikerede og groteske er sat lidt til side.

I rummet er blandt andet opstillet en række støvede spejle med fingeraftryk. At der således bliver spillet mere op til beskueren, synes klart: ”The work sets up the perimeters but the take-away is your responsibility. All the artist can do is to set up the framework. The rest is out of our hands,” forklarer Matelli.

Lidt for lidt ekko At udstillingen repræsenterer forholdsvist mange år af Matellis karriere er tydeligt at mærke. For hvor især den første del har sin humoristiske og bizarre charme, er den samtidigt også næsten lidt for udpenslende i forhold til, hvad den forsøger at repræsentere og udtrykke. Selvom det bestemt er både aparte og underholdende med kødfigurer i bronze og ørlende chimpanser, kan det også blive en lille smule anstrengende, at bombardementet af indtryk er så stærkt, som det er. Når det så er sagt, er udstillingen klart et besøg værd – og det ikke kun for dens anden halvdel.

For som Matelli så fint illustrerer med Fucked (Couple), så kan det godt være, at menneskeheden er i forfald, og dommedag er nær, men før det hele ramler, og der kun er ekkoet tilbage, må vi tage hinanden og kærligheden i hånden og begive os ud i verden.

FOTO presse

#175 OKTOBER 2012 | DELFINEN

37

ANMELDELSE | BØGER HENRY JAMES “Skruen strammes” Forlaget Rosenkilde & Bahnhof, 150 sider.

Er udkommet

Henry James’ lille uhyggelige genistreg, Skruen strammes, er nu tilgængelig i en flot udgave, så den igen kan skræmme og fascinere læsere. Historien handler om uskyld, naivitet, nervøsitet og – vil nogle sikkert hævde – fortrængt seksualitet. Men det mest bemærkelsesværdige er alligevel den gordiske fortolkningsknude, som bogen udgør for dens læsere. Denne specielle oplevelse skabes ved at læseren drages i tvivl om skellet mellem fantasi og virkelighed. For spøger det på det gamle landsted, eller er det blot fantasiudslag af et nervøst og skrøbeligt sind?

TEKST Niklas Boel Kristensen

F

orlaget Rosenkilde & Bahnhof har de seneste år udgivet flere af den amerikanskfødte forfatter Henry James’ (1843-1916) bøger i dansk oversættelse, og i år udkom så Skruen strammes, der nok er et af hans bedst kendte værker. Den lille bog om præstedatteren, der bliver hyret som guvernante for to ikke helt uskyldige børn, er en klassiker indenfor horrorgenren.

38

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

Efter sigende regnede Henry James ikke selv historien for et højdepunkt i sit litterære virke, hvor især kulturforskellene mellem Europa og Amerika står som et vigtigt omdrejningspunkt. Ikke desto mindre bliver den uhyggelige historie ved med at fascinere og tiltrække læsere (og litteraturkritikere), der forsøger at få greb om den unge bly guvernantes oplevelser på det fornemme landsted Bly i Essex. Her bliver hun nemlig gradvist overbevist om, at det spøger, og at de unge og åh!-så-indladende børn på en eller anden måde står i forbindelse hermed.

Stof til analyseglade læsere Historien begynder dog et andet sted, idet den er nedskrevet af guvernanten, og manuskriptet, betroet til Douglas, der i bogens første kapitel lidt nølende indvilliger i at læse den op. Han deler den med en mindre forsamling, der tilbringer juletiden i et gammelt hus foran en kamin, mens de lader sig forføre og skræmme af spøgelseshistorier, som de skiftevis beretter for hinanden. Vi berettes herom af en anonym jeg-fortæller, og vi fornemmer, at historien, der følger, er

noget helt særligt. Den følger nemlig ovenpå en anden gruopvækkende historie om et spøgelse, der har vist sig for en lille dreng, og Douglas’ beretning trumfer denne ved, at hele to børn er blevet udsat for spøgeri.

Det er netop her, at skruen strammes, og den ene fortælling overgår den anden i rædsel.

Hele fortællesituationen vækker læserens nysgerrighed, og sammen med forfatterens sirlige og detaljerige sætninger opbygges læserens forventninger. Personbeskrivelserne antyder hele tiden en dybde, og der gemmer sig flere lag alene i bogens indledningskapitel (som er rammen for fortællingen). Der er med andre ord stof nok at tage fat på for analyseglade læsere, selvom fortællingen styres i en bestemt retning.

Er det hele hallucinationer?

Præstedatteren, der ikke er meget ældre end 20 år, bliver antaget som guvernante for den otteårige pige Flora og den lidt ældre dreng Miles, der begge er blevet efterladt i deres rige onkels varetægt. Onklens

omsorg for børnene er menneskeligt set begrænset, idet han har sendt dem i tjenestefolks varetægt på familiens landejendom Bly i Essex. Han ønsker derfor en guvernante, der kan forestå den lille piges opdragelse og i det hele taget udvise den omsorg, han ikke selv formår.

Præstedatteren charmeres af onklen, der beskrives som ekstravagant og beleven, og hun går med til jobbets særlige betingelser, der går på, at hun må klare alting selv og undlade overhovedet at plage ham med børnenes trivsel eller andre spørgsmål.

Jobbets store ansvar og potentielle ensomhed fordrer således en offervilje, som kun en ung og uprøvet præstedatter kan være i stand til at mønstre. Hun tager selvfølgelig imod jobbet og tænker ofte på dette som det mest ærværdige, en kvinde kan byde en mand, hvilket siger ikke så lidt om hendes naivitet.

Langsomt – men sikkert – drages læseren sammen med guvernanten ind i denne fantastiske og uhyggelige fortælling, hvor hun

selv stiller sig tvivlende overfor de ting, hun oplever. Først viser der sig genfærd af tidligere tjenestefolk, og siden bliver hun overbevist om, at børnene er vidende om det og måske endda i en eller anden form for forbindelse med dem. For er det hele hallucinationer og et udslag af hendes tiltagende nervøse og ubalancerede tilstand?

Eller hjemsøges Bly virkelig af disse forhenværende skikkelser, som efter sigende var fordærvelige og uskikkelige mennesker?

Denne uafgørlighed er netop det afgørende punkt i historiens urovækkende karakter, der aldrig giver læseren en afklaring. Dette tilspidser gennem fortællingen, og hermed gemmer sig en anden motivation til bogens titel.

Guvernanten bliver gradvist mere oprørt af de syn, hun ser, og forsøger at afdække så meget, som muligt, men hun bliver også gradvist mere tvivlende overfor sine erkendelser og må knibe sig i armen og tale højt for sig selv for virkelig at fatte de ting, hun har været vidne til. Dette er et gribende spil

som læser at være medspiller i. Endvidere bliver man inddraget ved, at det uhyggelige beskrives på en måde, hvor læserens fantasi må være med til at udfylde hullerne. Hvordan det ender, skal ikke afsløres her, men det skal nævnes, at slutningen hælder benzin på bålet og lader læseren stille endnu flere spørgsmål.

TEKST Christina Svendsen

ærinde med romanen. Kortet og Landskabet er en undersøgelse af de menneskelige relationers skrøbelighed og livets ligegyldighed.

Michel Houellebecq optræder selv som figur i historien. Jed Martin har, i forbindelse med en ny udstilling, brug for en til at skrive teksten i kataloget og hyrer eneboeren Houellebecq til jobbet. På denne måde får forfatteren en mulighed for at lege med myten om forfatteren som figur i romanen. Han får mulighed for at indgå i en dialog med sit eget værk.

Houellebecq får en stor indflydelse på Jed Martin og kommer til at fungere som en parallelfigur til faderen, der også har oplevet betydelige skuffelser i sit liv. Faderen er en aldrende arkitekt, der havde store kunstneriske ambitioner, som blev bremset, da Jed Martin kom til verden, og hans elskede kone kort efter begik selvmord. Faderen kom i stedet til at designe lidet inspirerende feriehuse og badehoteller.

Kortet og Landskabet er en meget interessant bog, der dog ikke påvirker meget på det følelsesmæssige niveau. Derimod virker den som et tankeeksperiment fra forfatterens side, som bestemt er en læsning værd. Det var denne anmelders første møde med Houellebecq, men bestemt ikke det sidste.

M

MICHEL HOULLEBECQ “Kortet og landskabet” Forlaget Rosinande, 319 sider.

Er udkommet

ichel Houllebecqs nye roman Kortet og Landskabet handler om kunstneren Jed Martin, der bor og arbejder i Paris. Han er en stilfærdig mand, der lever et liv i ensomhed. Hans vigtigste personlige relation er den til sin far, med hvem han dog ikke har et særligt godt forhold. Alle andre relationer, han har haft, er yderst skrøbelige, og han ser apatisk til, mens kvinder og venner passerer igennem hans liv.

Jed Martin reflekterer på et tidspunkt over, at han har haft chancen for at blive lykkelig, men aldrig har grebet den, før det var for sent.

Jed Martin er derfor mere en tilskuer til livet end en, der deltager i det.

Temaet i Jed Martins kunstværker er i begyndelsen billeder af brugsgenstande, som for eksempel svensknøgler, der udvikler sig til mennesker, som udfører forskellige arbejder. For eksempel som medarbejder i et call center eller som prostitueret. Han oplever et gennembrud, da han begynder at tage billeder af Michelin-kort. Igennem sit arbejde kortlægger han verden og livets mekanik, og det virker som om, det også er Houellebecqs

En intens og kompakt roman I det hele taget er Skruen strammes en intens og kompakt roman, som det bestemt er anbefalelsesværdigt at give sig i kast med.

Selvom den ikke fylder mere end 150 sider, er der nok at tage fat på, og det kan bestemt være værd at holde tungen lige i munden under de mange indskudte sætninger for at få hver enkelt lille detalje på plads. Der er nemlig vægt bag de mange detaljerede og forfinede distinktioner, som er med til at gøre læseoplevelsen endnu mere gribende og interessant. Det er ikke så underligt, at denne publikums- og kritikerfavorit bliver ved med at fascinere. God fornøjelse!

#175 OKTOBER 2012 | DELFINEN

39

KULTURKALENDER 5. oktober-7. oktober: Madmasse i Ridehuset Ridehuset, Vester Allé 1

14. oktober: Gypsy Jazz Jamsession Løve’s Bog- og Vincafé, Nørregade 32, (kl. 13.30)

Hvis du ikke fik nok mad til Food Festival, har du nu chancen for at mæske dig til madmesse i Ridehuset mellem den 5. og 7. oktober. Foreningen ‘Mit Autentiske Danmark’, (MAD) afholder messen for sjette gang, og alle madglade mennesker er velkomne. Til messen vil der være fokus på kvalitetsfødevarer fra dygtige MAD-producenter i Danmark.

Der er dømt parisisk caféstemning anno 1930’erne og 1940’erne, når to aarhusianske gypsy jazzgrupper sætter hinanden stævne denne eftermiddag. Musikken tager udgangspunkt i den legendariske sigøjnerguitarist Django Reinhardts

Entré: 50 kr.

6. oktober 2012 – 27. februar 2013: Edvard Munch – Angst/Anxiety ARoS, Aros Allé 2 Fra 6. oktober åbner ARoS dørene for efterårets ARoS Classic udstilling: Angst/Anxiety. I en række tematiske og delvist kronologiske rum kan du følge, hvordan angsten livet igennem har ligget latent i den norske kunstner Edvard Munchs mange skildringer af det moderne, fremmedgjorte menneskeliv: Angsten for livet, angsten for kærligheden og angsten for døden.

Entré: 80 kroner for studerende (gratis ved årskort) 12. oktober: Kulturnat 2012 Se tider og steder på kulturnataarhus.dk

40

univers.

Entré: Gratis 18. oktober: Tænkepauser – Netværk Hovedbiblioteket, Møllegade 1 (kl. 16.00) Hør lektor Jens Mogens Olesen tale om netværk og de dynamikker, der styrer dem – og find ud af hvorfor der kun er seks håndtryk mellem dig og Obama. Arrangementet er en del af en længere foredragsrække, der har til formål at formidle forskning i øjenhøjde.

Entré: Gratis 25. oktober: Spil Dansk Dagen Train, Toldbodgade 6 (kl. 20.00)

Kulturnat Aarhus – med temaet ‘Den Samarbejdende By’ – løber af stablen fredag d. 12. oktober. Kulturnatten vil i år byde på masser af aktiviteter for både store og små, og et af de steder, hvor du kan se temaet udfoldet (i bogstavelig forstand), er på Bispetorv.

Train har inviteret tre ærkedanske orkestre, der om nogen benytter sig af det danske sprog.

Denne tirsdag fejrer Frodegruppen40, Folkeklubben og Den Fjerde Væg dansk musik og alle dens mange nuancer. Foreningen KODA er initiativtager til dagen.

Billet til kulturnatten: 100 kr.

Entré: 20 kr.

DELFINEN | #175 OKTOBER 2012

8

studenterhus aarhus events

oktober

klimacafé 8

02 TiRS

aarhus - bæredygtig by

v. bünyamin simsek, teknik og miljørådmand

dør: kl. 16.30 pris: gratis

huxi bach

stand up

dør: kl. 19.00 forsalg: 110/130 (medlem/alm)

02 TiRS

karaokee i caféen

02 TiRS

specialedating - skriv for en virksomhed

03 onS

birk storm + lydmor + everybody loves drums

04 ToRS

dør: kl. 20.00 pris: se studenterhusaarhus.dk tema: sociale medier & digitale platforme

pop/elektro

dør: kl. 20.00 forsalg: 50/70 (medlem/alm)

klub nacht

dj/fest

- nyt klubkoncept hosted af vores dj’s!

05 fRe

fredagsbar blir fredagsfest

secondhand bazar

06 løR

oktoberfest

06 løR

dør: kl. 12.00 pris: gratis dør: kl. 20.00 pris: se studenterhusaarhus.dk comedy zoo on tour

stand up

thomas hartmann +anders stjernholm mfl.

08 man

dør: kl. 20.00 forsalg: 80/120 (medlem/alm) 09 TiRS på vej mod det ungdommelige samfund dør: kl. 17.00 pris: gratis, tilmelding påkrævet

augustus debat

all nations party - cultural exchange

09 TiRS

dm/ma

10 onS

dør: kl. 20.00 pris: se studenterhusaarhus.dk

vil du være gymnasielærer? få indsigt og gode råd!

dør: kl. 16.15 pris: gratis newbees night

metal

all trays for venom + stone + siamese fighting fish

11 ToRS

dør: kl. 20.00 forsalg: 20/40 (medlem/alm)

game night i caféen

16 TiRS

50’s party i caféen

23 TiRS

dør: kl. 20.00 pris: se studenterhusaarhus.dk dør: kl. 20.00 pris: se studenterhusaarhus.dk

FRA HUM-FAG TIL HARVARD TEASER

D

rømmer du om at komme til at læse på et af verdens mest prestigefyldte Universiteter? Og om at blive undervist af verdens dygtigste professorer? Alt sammen i smukke, historiske omgivelser.

Det gjorde Pernille Clemmensen, der til daglig læser Idéhistorie på Aarhus Universitet. I næste nummer af Delfinen tager hun os med på en rejse over Atlanterhavet til Harvard University, hvor hun tilbragte sommeren som studerende på Project Summer School. Det blev en uforglemmelig oplevelse.

spil dansk dagen

rock/indie

before the show + rum 37 + petrus kapell

25 ToRS

dør: kl. 20.00 forsalg: 50/70 (medlem/alm)

vanir + iron guard + faanefjell

vikingemetal

27 løR

dør: kl. 21.00 forsalg: 50/70 (medlem/alm)

fredagsbar • hver fredag fra kl. 12.00 i caféen og baren

8

følg os på

eller www.studenterhusaarhus.dk

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

Aarhus Kommune

________

AARHUS UNIVERSITETS-SPORT Studenternes hus, Frederik Nielsens Vej 2-4, Byg. 1420, 8000 Århus C, Tlf. 89 42 22 00 www.aus.dk, E-mail: aus@aus.dk

Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag 2012

V

i var mange, der holdte vejret - og holdte øje med vejret - i dagene op til Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag 2012. Når man har brugt så mange måneder på at planlægge årets største festdag for sine medstuderende, så håber man på vejrgudernes gunst. Derudover var dette års udgave af Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag også en fejring af Studenterrådets 80 års fødselsdag, hvilket betød at arrangementet var vokset og musiknavnene var større end de forgående år.

H

eldigvis er DMI’s metrologer og vejrgudernes evner intet i forhold til den mængde af fest og farve som Aarhus’ samlede korps af studerende kan mønstre. Nuvel vi fik en del regn om formiddagen, men den udeblev om eftermiddagen, mens den varslede blæst aldrig fik tag i arrangeme ntet. Og den regn der kom, syntes blot at opildne de aktive sportsudøv ere til at give den endnu mere gas.

I

år oplevede vi en enorm efterspørgsel på vores turneringer i fodbold, volleyball, basketball, ultimate og håndbold. 6 ud af 7 turneringer var fyldt helt op og havde endda flere hold på reserveliste. Det betød at 128 hold og ca. 750 studerende var forhåndstilmeldte til en af turneringerne ved Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag. Dertil kommer de mange, der deltog i de øvrige idrætsaktiviteter.

Ø

l-Bowling var for andet år i træk på programmet. I år dystede 16 festforeninger om æren, pokalen og præmien under kyndig ledelse af dommere fra Dansk Øl-Bowling Union. Efter en lang række spændende kampe endte finalen med en sejr til Idéhistorier, mens Idræt måtte nøjes med 2. pladsen. Vi havde i år opstillet en storskærm, der viste Live billeder fra kampene, hvilket gav publikum en endnu bedre mulighed for at følge med i denne ædle disciplin. Med et kyndigt produktionshold, et par entusiastiske kommentatorer og en fantastisk stemning har Øl-Bowling udviklet sig til et arrangement, der ville gøre selv KASI-Jesper grøn af misundelse.

M

usikken om aftenen var fordelt på 4 forskellige scener. Den største af dem alle havde besøg af I Got You On Tape, WhoMadeWho samt Veto. Alle 3 bands leverede fantastiske shows og udtrykte efterfølgende stor begejstring for det århusianske publikum. Derudover var der Live musik fra Studenter Hus Aarhus scenen, mens forskellige DJ’s spillede op til fest i DJ Royalicious Teltet samt i Sportsbaren.

S

portsbaren var et nyt tiltag i årets udgave af Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag.

Ambitionen var at skabe et Pub-miljø under åben himmel og at bedømme efter besøgstallet så lykkedes det til fulde. Der var rigtig mange, der fik sig et spil Pool eller bordfodbold, forsøgte sig med sumowrestling eller blot slog søm i en stor træstub. Alt sammen til musikken fra en af landets mest udholdende DJ’s, der leverede festmusik i 8 timer i streg.

Vi ses næste år til Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag!

www.storfredag.dk

sr.au.dk facebook.com/studenterraad

PÅ VEJ MOD ET STÆRKERE DANMARK Af: Bo Tranberg

Sådan lyder titlen på regeringens udspil til

at det samlede tilskud til universiteterne pr. hel-

For at udtrykke vores dybfølte utilfredshed med

finansloven for 2013. Vi har i Studenterrådet

tidsstuderende falder fra 2012 til 2013. Dette er

regeringens foreslåede nedskæringer i finans-

som altid ventet i spænding på dette udspil og

dog ikke hele historien. Kigger man blot et par

lovsforslaget arrangerer Studenterrådet i sa-

det særligt i år, da Globaliseringspuljen udløber

år tilbage, ser man hurtigt en uheldig tendens.

marbejde med blandt andre Velfærdsinitiativet

og derved efterlader store huller i finansiering

I perioden fra 2009 til forslaget for 2013 er det

og Elev- og studenterbevægelsen et Fælles

af både uddannelse og forskning. Regeringen

føromtalte tilskud støt faldet med hele 11,2 %.

Fagligt Folkemøde på Folketingets åbningsdag

lægger op til at dække disse huller ved at

d. 2. oktober. Det finder sted i Mølleparken i

poste yderligere ca. 900 mio. kr. i basismidler

Det er for dårligt! Med faldende finansiering

løbet af eftermiddagen og aftenen. Studenter-

til universiteter og forskningsinstitutter. Det

kan vi se frem til flere overfyldte auditorier,

rådet inviterer hermed alle til at møde op på

er positivt, men det er også her Studenter-

mindre undervisning og billigere undervisn-

dagen og vise sin støtte til den vigtige kamp

rådets positive indstilling stopper med hensyn

ings- og eksamensformer. Det er på tide, at vi

mod bl.a. forringelser af uddannelse og dårlige

til finanslovsforslaget. Overordnet set stiger

får knækket kurven og politikerne begynder at

vilkår for dagpengemodtagere.

de samlede tilskud til universiteterne, men de

investere i uddannelse! Studenterrådet mener

følger ikke stigningen i optag af studerende.

at regeringens finanslovsforslag er uambitiøst.

Dette skyldes flere effekter og i høj grad at

Regeringen skal se de studerende på univer-

taxametertaksten står til at blive reduceret med

siteterne som en investering i stedet for en

godt 2 % i 2013 sammenlignet med 2012. Reg-

udgift for samfundet. Kun på denne måde kan

ner man efter vil man ifølge DSF få det resultat

vi bevæge os mod et stærkere Danmark!

Sammen står vi stærkest!

HVEM ER STUDENTERRÅDET

KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser, Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Univer-

sitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Tlf.: 8942 5464 Fax: 8642 5474 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekratariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

1

DANMARKS STØRSTE FREDAGSBAR OG IDRÆTSDAG

Fashion edition

Fredagens fest viste sig at være et sandt modemekka for Studenterrådets sultne trendspottere, hvor mange af efterårets kommende tendenser manifesterede sig. Derfor er denne side dedikeret til en reportage med nogle af Aarhus’ mest modige trendsettere.

Milanoblå og hotdog Helt genialt, finder vi denne unge herres subtile udtryk, som med fransk finesse formår at kombinere den kommende ”statementfarve”, milanoblå, med et diskret touch af forarbejdet svinekød.

Dyreprint trenden fortsætter

Ironisk spil med årstiderne

Besættelsen fra foråret fortsætter, faktisk så vi til fredagens fest flere udgaver, som tyder på en heftig udvidelse af trenden. Her ses en modig version, vi gætter på, at der er tale om en vintage sag, højst sandsynligt fra Berlin. En anden mulighed kunne være, at der er tale om nærværende blads maskot.

Ironisk spil med årstiderne Her luftes et bud på den ironiske distance til årstiderne, som i høj grad præger 2012.

2

Trods silende regn, et vekslende fast til mudret terræn, og ikke mindst den noget lunefulde september sol, kan fredagens arrangement absolut klassificeres som en succes.

Flere tusinde studerende deltog i festlighederne, som både inkluderede diverse sportsaktiviteter (heriblandt også gråzone-sporten, ølbowling) og aftenens koncerter med blandt andre: VETO, WhoMadeWho, I Got You On Tape og GoGo Berlin.

Dagen var arrangeret af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, og formand Per Dalbjerg var da også svært tilfreds med forløbet: ”Jeg synes, vi har haft en forrygende dag. Der har været god stemning lige fra morgenstunden, og selv regnen har ikke kunnet sætte en stopper for festlighederne. Jeg tror godt, jeg tør sige, at vi i Studenterrådet allerede glæder os til næste år.”

I anledning af Studenterrådets 80års fødselsdag, ønsker Studenterrådet at fejre de studerende, som i høj grad har muliggjort fødselsdagen. Læs eksempelvis om Danmarks Største Fredagsbar-og Idrætsdag på side 4, hvor formand Per Dalbjerg opfordrer til fest.

3

Månedens aktivist Som noget nyt kårer Studenterrådet månedens aktivist, som har ydet en særlig indsats for Studenterrådet. I denne måned har vi valgt Sune Koch Rønnow, der til daglig læser klassisk arkæologi og er næstformand i Artsrådet og udvalgsleder i Studenterrådets AU-politiske udvalg.

Hvorfor blev du aktiv i studenterpolitik?

Jeg startede med at være aktiv i fredagsbaren på mit studie. På et tidspunkt manglede der en repræsentant i studienævnet. De spurgte mig og jeg sagde ja. Det var under den faglige udviklingsproces, så der opstod en masse problemer der skulle løses. Derfor blev jeg aktiv i Artsrådet og det ledte senere videre til Studenterrådet.

Hvor mange timer bruger du på studenterpolitik?

Jeg bruger mellem 10-15 timer om ugen på studenterpolitik i Artsrådet og Studenterrådet.

Hvad er det fedeste ved at være aktivist i Studenterrådet?

Det er helt sikkert at drikke bajer og elske damer. Men generelt er det det store sociale netværk man tilegner sig og så bliver man også rigtig god til at være omstillingsparat.

Hvor er du om 10 år?

Der graver jeg et sted i Grækenland og har en græsk lille brun kone.

Kurser Ord på kompetencer 2. Oktober 15-18 Studieteknik og lynlæsning 6. Oktober 09-17 Super-memo 7. Oktober 09-1630 Perfektionstrang 9/10 og 13/11 15-18 Introduktion til indsigt og pdf 20-21/10 09-15

Kursusvirksomhed

4

FÅ EN GRATIS STUDIEKALENDER

Studenterrådets Forretningsudvalg har fået nyt medlem.

Som et gratis tilbud til alle studerende ved Aarhus Universitet udgiver Studenterrådet igen i år en fed og funktionel studiekalender, som kan hjælpe med at danne overblik over det travle studieliv.

Du kan hente studiekalenderen på Studenterrådets sekretariatet.

Christian Søgaard-Jensen, som til daglig læser Geologi, glæder sig til det politiske arbejde ved Studenterrådet.

HIGHLIGHTS FRA DANMARKS STØRSTE FREDAGSBAR OG IDRÆTSDAG

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK 5

MacBook Air Alle burde have en bærbar, der er så avanceret.

Og nu har alle muligheden. Studiepriser fra kr. 7.613,-

Få mass er

af forde le

Meld dig in d i dag på hu i mac.dk /me dlem

Større smil

Mere for mindre

Personlig service Relevant information Bedre vilkår

Rabat på din fødselsdag Facebook auktioner Medlemstilbud

Flere venner Hjælp dine venner Henvisningsgaver Konkurrencer

70215353 / humac.dk / shop.humac.dk

Aarhus Fredens Torv 2

Dybere indsigt Skræddersyede kurser Nyhedsbreve Unikke tips

Humac tager forbehold for trykfejl, prisændringer samt svigtende leveringer.

abat Studier e l på App ter produk