

Kirsch© har leveret solafskærmning siden 1920 og har i årenes løb leveret løsninger til tusindvis af tilfredse kunder. Vi er din pålidelige partner, når du skal skabe funktionelle og komfortable udendørsområder.
Solafskærmning handler om mere end at skærme for solen. Den forlænger udesæsonen, skaber hyggelige rammer for samvær og forbedrer samtidig dit indeklima.
Vi har samlet alt, du skal vide om vores markiser, pergolaer og screens – løsninger, der skræddersys til dine behov. Hver eneste model er fremstillet i slidstærke materialer, designet til det nordiske klima og skabt med præcision for at sikre dig en smuk og holdbar løsning i mange år.
Velkommen til Kirsch© – og god læsning!
Når du vælger udvendig solafskærmning, er det vigtigt, at den passer til dit hjem og dine behov. For at sikre det bedste resultat skal der tages højde for bygningens konstruktion og omgivelser, så løsningen monteres korrekt og fungerer optimalt.
En markiseekspert giver dig et klart overblik over dine muligheder og hjælper med at finde den rette løsning ud fra solens bane, vindforhold og monteringsmuligheder.
Hver bygning er unik. En grundig opmåling sikrer, at din solafskærmning passer perfekt og holder i mange år.
Med rådgivning og opmåling fra en markiseekspert får du en skræddersyet løsning, der passer perfekt til din bolig og dine behov.
Find din Kirsch-forhandler på kirsch.dk og få professionel vejledning.
Fra solopgang til solnedgang – nyd livet under åben himmel.
Drømmer du om at nyde sommeren i skygge og ro? Med en markise får du et behageligt uderum, hvor du kan slappe af og skærme dig mod solens stråler.
Markisen skaber en hyggelig ramme for samvær med familie og venner, selv når solen står højt. De lune aftener kan forlænges, uden at aftendug eller let regn sætter en stopper for hyggen.
• Mere skygge og et køligere hjem: En markise giver behagelig skygge på terrassen og hjælper samtidig med at holde temperaturen nede inde i boligen ved at blokere for solens stråler.
• Et ekstra uderum: Markisen skaber flere brugbare kvadratmeter i hjemmet og forvandler terrassen eller altanen til et hyggeligt opholdssted.
• Forlænget udesæson: Ved at skærme mod sol, let vind og regn kan en markise give flere timer udendørs – både på varme sommerdage og kølige aftener. Med integreret lys kan stemningen forlænges, selv når solen er gået ned.
• Mere komfort og fleksibilitet: Markiser kan justeres efter behov og tilpasses forskellige situationer – fra fuld skygge på solrige dage til en delvis åben løsning, der stadig giver lysindfald.
• Æstetik og ejendomsværdi: En markise fås i mange designs og farver, så den kan matche boligens stil. Samtidig kan et veldesignet uderum øge boligens samlede værdi og gøre den mere attraktiv.
At vælge en markise kræver lidt planlægning for at sikre, at du får den bedste løsning til dit hjem. Der findes mange modeller, farver og funktioner, og det kan være en fordel at overveje dine behov grundigt, inden du beslutter dig. Her får du nogle gode råd til at finde den rette markise.
Det danske vejr kan være omskifteligt, og det er vigtigt at vælge en markise, der passer til forholdene på din terrasse eller altan.
Er området udsat for meget vind? Så vælg en model, der kan modstå belastningen. Hvor bevæger solen sig i løbet af dagen? Placeringen skal sikre, at markisen giver optimal skygge, når du har brug for det.
Markisen skal monteres korrekt for at fungere optimalt. De fleste huse kan have væg- eller spærmontage, men i nogle tilfælde er et specialbeslag nødvendigt.
Husets konstruktion og underlag spiller en vigtig rolle – det er vigtigt, at det kan bære markisen. Er du i tvivl, kan en markiseekspert hjælpe med rådgivning og opmåling.
Hvad skal markisen kunne?
Inden du vælger afskærmningstype og -model, skal du overveje dine ønsker og daglige behov.
Hvad skal løsningen kunne? Hvor ofte skal den bruges?
Og hvad er dine ønsker til design?
Markisen er en del af boligens udtryk, så farve og design har stor betydning. Ønsker du et klassisk eller moderne look?
Skal dugen være ensfarvet eller mønstret? Mulighederne er mange!
Markisen kan opgraderes med smart tilbehør, der øger komforten. En trådløs sensor kan automatisk trække markisen ind ved kraftig blæst, mens integreret LED-belysning skaber hygge på terrassen langt ud på aftenen.
Det danske vejr skifter hurtigt, og derfor er vores løsninger udviklet til at modstå både sol, vind og regn. Hver eneste detalje er nøje udvalgt og testet for at sikre høj kvalitet og lang holdbarhed.
Vores fokus på kvalitet er integreret i alle aspekter af vores produkter. Hvert element er omhyggeligt udvalgt og testet for at sikre, at det lever op til vores høje standarder. Det betyder, at din solafskærmning fra Kirsch er funktionel og pålidelig, så du får glæde af den i mange år.
Markiser fra Kirsch er designet til at holde i mange år. De fleste modeller har en hellukket kassette, der beskytter dugen mod fugt og snavs, samtidig med at den giver et stilrent og diskret udtryk.
For maksimal holdbarhed er dugen fremstillet af 100% akryl, et materiale der er modstandsdygtigt over for sol, vind og vejr. Det sikrer en høj lysægthed, så farven holder sig flot i lang tid.
Kassetten er lavet af 100% aluminium med skruer og bolte i rustfrit stål, hvilket giver en robust og vejrbestandig konstruktion.
Farver og design spiller en stor rolle for markisens samlede udtryk. Derfor findes der mere end 150 forskellige dugfarver og mønstre at vælge imellem. Afhængigt af modellen kan kassetten leveres i op til fem standardfarver, og for et perfekt match med facaden eller vinduerne er der også mulighed for specialbestilling i RAL-farver.
Det rette tilbehør gør din markise mere brugervenlig og forlænger dens levetid. Afhængigt af markisemodellen findes der smarte løsninger, der øger komforten og beskytter mod vejret.
Du kan også gøre markisen til en intelligent del af dit udendørs rum. Med smarte sensorer kan en elektrisk markise automatisk køre ind ved dårligt vejr eller rulle ud for at skærme mod solens varme og holde hjemmet køligt. På den måde får du både ekstra komfort og en løsning, der tilpasser sig vejret.
• LED-lys:
Kan integreres i arme og/eller forbom på de fleste modeller. Skaber en hyggelig stemning og gør det muligt at nyde terrassen længere. Lysstyrken kan justeres efter behov.
• Vibrasensor:
En vibrationssensor beskytter markisen i blæsevejr ved at registrere bevægelser i frontbommen. Når vibrationerne når det valgte niveau, ruller markisen automatisk ind for at forhindre skader. Sensoren er trådløs, batteridrevet og kræver ingen elinstallation.
• Sol- og vindvagt:
En vindvagt med solsensor og vindmåler sikrer automatisk justering af markisen efter vejret. Når solen skinner kraftigt, ruller den ud og hjælper med at holde hjemmet køligt. Ved kraftig blæst trækkes den automatisk ind for at beskytte markisen mod skader.
En motoriseret markise giver en nem og bekvem hverdag, hvor udelivet kan nydes uden besvær. Med forskellige betjeningsmuligheder kan markisen styres præcis, som det passer dig –fra en simpel tænd/sluk-kontakt til avanceret app-styring.
Alle specialmålsmarkiser leveres med motorstyring og tilpasses dine ønsker. Afhængigt af model og behov kan der vælges mellem forskellige motorer fra Somfy, som er en af de førende producenter inden for motoriserede løsninger.
Somfy tilbyder ekstra støjsvage IO- eller RTS-motorer samt flere betjeningsmuligheder, herunder fjernbetjening og app-styring via TaHoma Switch – en smart hub, der samler og styrer alle hjemmets Somfy-produkter. Systemet kan også integreres med smartprodukter fra bl.a. Alexa, Google Home, Sonos, IHC og Philips, hvilket giver fuld kontrol over markisen, uanset hvor du befinder dig.
Med en TaHoma switch fra Somfy kan du forbinde dine digitale enheder og styre dem centralt i dit hjem.
Hvor ”smart” skal din dagligdag være? Med app-styring kan du betjene din markise, uanset hvor du er.
Lette briser, lune aftener – gør din terrasse til sommerens samlingspunkt.
Montage:
Når du køber en markise gennem vores samarbejdspartnere, kan du enten vælge at montere den selv eller få hjælp fra professionelle montører. Korrekt montage er afgørende for både funktion og holdbarhed, så det er vigtigt at sikre, at markisen bliver installeret rigtigt fra starten.
Er du i tvivl om, hvorvidt din facade eller tagkonstruktion egner sig til en markise? Vores montører har erfaring med alle typer bygninger og kender de vigtigste faldgruber og bygningsregler, så du får en sikker og holdbar løsning.
En markise skaber ikke kun skygge og et behageligt uderum – den spiller også en vigtig rolle for indeklimaet. Ved at blokere for solens varmestråler, før de rammer ruden, forhindrer markisen, at varmen trænger ind i boligen og opvarmer luften.
Effektiv udvendig solafskærmning reducerer behovet for nedkøling på varme dage, hvilket både forbedrer indeklimaet og sænker energiforbruget.
Katja og hendes familie fandt hurtigt ud af, hvor meget en elektrisk markise med motor faktisk betyder for hverdagen på terrassen. Markisen har givet dem et ekstra uderum, hvor alle nemt selv kan justere skyggen med en fjernbetjening. En af de største fordele er ifølge Katja, at familien nu slipper for besværlige solsejl og tunge parasoller. Børnene kan også selv styre solafskærmningen, og det giver ekstra frihed og gør hverdagen lettere.
”Den første sommer vi boede i huset, brugte vi den eksisterende markise meget mere, end jeg havde forventet. Så vi var slet ikke i tvivl om, at vi skulle have en markise med motor til forsiden af huset også.” – Katja Jackson Nylander, @katjajacksonnylander
For Katja var det vigtigt, at markisen var diskret, når den ikke blev brugt. Derfor valgte hun en Kirsch Sigma markise med lukket kassette i aluminium. Den er både diskret og beskytter markisen mod vejr og vind. Valget faldt på en hvid markise med imprægnering, som holder sig flot og ren i mange år.
”Mine børn kan ikke selv slå parasoller eller solsejl op, så det er virkelig rart at alle i husstanden selv kan styre skyggen” – Katja Jackson Nylander, @katjajacksonnylander
Det er virkelig rart, at alle i husstanden selv kan styre skyggen.
- Katja Jackson Nylander
Sigma er en hellukket kassettemarkise i et flot strømlinet design.
Den fremstilles i 4 standardstørrelser og 3 farver.
Markisen oser af moderne eksklusivitet og leveres inklusiv motor, fjernbetjening og LED-belysning i frontbommen.
Bredde: 400, 450, 500 og 550 cm
Udfald: 300 cm
Pris: fra kr. 25.000,-
Priseksempel:
Sigma markise 400 x 300 cm
Rådgivning, levering og standard montering
Vejl. pris: kr. 29.995,-
Alfa er en alsidig, stærk og fleksibel markise, der fås med 3 forskellige kassettetyper; åben, semi-åben og hellukket. Det gør markisen velegnet til f.eks. montering på stern eller under udhæng. Den fremstilles med elektrisk eller manuel betjening og med mulighed for integreret LED-lys i arme og frontbom. Markisen er velegnet til nichemontering på f.eks. u-huse.
Bredde: 204 - 700 cm
Udfald: 150 - 400 cm
Pris: Med drejestang fra kr. 23.986,Med Somfy motor fra kr. 26.767,-
Priseksempel:
Alfa markise, 400 x 300 cm Åben kassette og Somfy motor. Rådgivning, levering og standard montering. Vejl. pris: kr. 38.954,-
Omega er en stærk og elegant markise af højeste kvalitet. Kassetten er kompakt og designet moderne. Komponenterne er ekstra kraftige hvilket gør, at der er mulighed for et dugareal på op til 500x300 cm. Modellen egner sig til både privat- og erhvervsbrug. Fremstilles efter individuelle mål.
Bredde: 243 - 500 cm
Udfald: 200 - 300 cm
Pris: fra kr. 27.507,-
Priseksempel:
Omega markise 400 x 300 cm
Rådgivning, levering og standard montering. Vejl. pris: kr. 38.268,-
Omega Max imponerer med sit elegante udseende og stærke konstruktion. Vi kalder den storesøsteren til Omega, da der er mulighed for et dugareal på helt op til 600x400 cm. Markisen er ideel til den store terrasse eller altan og er velegnet til både privat- og erhvervsbrug. LED-belysning i arme og/eller frontbom kan tilvælges. Fremstilles efter individuelle mål.
Bredde: 243 - 600 cm
Udfald: 200 - 400 cm Pris: fra kr. 36.593,-
Priseksempel:
Omega Max markise 400 x 300 cm Rådgivning, levering og standard montering. Vejl. pris: kr. 49.025,-
Omega Max+ er en unik model, der giver maksimal skygge og privatliv. Den har et praktisk, indstilleligt rullegardin i frontbommen, som kan betjenes manuelt eller med motor. Markisen er velegnet til dig, som har brug for ekstra afskærmning mod lavtstående sol eller ønsker at skærme mod nysgerrige blikke. Rullegardinet er integreret i frontbommen, og ses derfor ikke, når det er kørt op.
Bredde: 243 - 600 cm
Udfald: 200 - 350 cm
Pris: fra kr. 42.954,-
Priseksempel:
Omega Max+ 400 x 300 cm Rådgivning, levering og standard montering. Vejl. pris: kr. 57.115,-
Med rådgivning og opmåling fra en markiseekspert får du en skræddersyet løsning, der passer perfekt til din bolig og dine behov.
Find din Kirsch-forhandler på kirsch.dk og få professionel vejledning.
Ved at bruge din markise korrekt og udføre regelmæssig vedligeholdelse kan du forlænge dens levetid og få glæde af den i mange år fremover. Følg disse enkle råd for at holde din markise i topform:
• Rul markisen ind ved kraftig vind eller regn. Hvis dugen bliver våd, skal den tørre helt, inden den rulles ind for at undgå pletter og fugtskader.
• Fjern blade, grene og snavs fra dugen. Vægt og ophobet skidt kan tynge dugen, så den mister spændingen over tid.
• Justér motorens indløb og evt. markisens hældning. Dette er for at sikre, at markisen lukker optimalt og stopper korrekt.
• Smør de bevægelige dele i knækarmene regelmæssigt. Brug et par dråber syrefri olie for at sikre jævn og problemfri bevægelse.
• Vask markisens dug og stel, når sæsonen er forbi. Vi anbefaler, at du bruger en blød børste og lunken vand til at vaske dugen, inden du ruller den ind til vinter. Brug ingen rengøringsmidler, da det fjerner dugens imprægnering. Husk at skylle dugen grundigt bagefter, og lad den tørre helt, inden markisen rulles ind.
En pergolamarkise er en mere permanent og robust løsning end en klassisk markise. Den kombinerer fleksibiliteten fra en markise med stabiliteten fra en pergola, takket være sin faste konstruktion med lodrette stolper og en udtrækkelig dug. Det giver en vindstærk løsning, der dækker et større område og forlænger udesæsonen.
Pergolamarkisen skaber en flydende overgang mellem inde og ude of skærmer effektivt mod sol og vind. Den danner et stilfuldt samlingspunkt, uanset om det er til afslapning på en varm sommerdag eller en hyggelig aften.
Skab et rummeligt uderum med skygge og hygge
• Effektiv skygge: En pergolamarkise dækker et større område end en klassisk markise og giver både skygge og læ for let vind og regn, så uderummet kan bruges i endnu flere timer.
• Undgå overophedning: Pergolamarkisen gør mere end at skabe skygge udendørs. Ved at blokere solens stråler, før de rammer vinduerne, reducerer pergolamarkisen varmeophobning i boligen og mindsker behovet for nedkøling på varme dage.
• Robust og stilfuld løsning: Med sin faste konstruktion og elegante design bliver pergolamarkisen en naturlig forlængelse af boligen. Den fås i forskellige farver og materialer, så den kan tilpasses enhver stil.
• Indbygget lys for ekstra hygge: Integreret LED-lys skaber en stemningsfuld atmosfære, så terrassen kan nydes både dag og aften.
• Stabil og vejrbestandig: Den faste konstruktion med lodrette stolper giver en mere stabil og vindstærk løsning end en traditionel markise, hvilket gør pergolamarkisen ideel til det omskiftelige nordiske vejr.
Med Sigma pergolamarkisen kan du skabe det perfekte udendørs miljø, der forener elegant design med avancerede funktioner. Den minimalistiske æstetik passer smukt ind i enhver udendørs indretning og tilføjer et moderne udtryk til din terrasse. Pergolaen fås i to standard størrelser og inkluderer et væld af eksklusive funktioner; bl.a. manuelt betjent rullegardin i forbommen, integreret LED-lys og justérbare ben.
Bredde: 400 og 500 cm
Udfald: 400 cm
Pris: fra kr. 42.000,-
Priseksempel:
Sigma pergola 500 x 400 cm
Rådgivning, levering og standard montering
Vejl. pris: kr. 53.495,-
• Integreret LED-lys: Pergolaen har integreret LED-lys i rammen. Med to lysstyrker (50% og 100%) kan du skabe den perfekte stemning til både afslapning og sociale sammenkomster – uanset tidspunkt på dagen.
• Justérbare ben: De manuelle justeringsmuligheder gør det muligt at ændre hældningen på dugen, så du altid får den bedste skygge og beskyttelse mod solen, afhængigt af solens position.
• Vindstærk zip-system: Den stramme og sikre fastgørelse af dugen sørger for, at pergolaen står stabilt, selv under blæsende forhold.
• Mindre belastning: I modsætning til traditionelle markiser fordeler Sigma pergolaen vægten via de lodrette ben, hvilket gør den ideel til montering på vægge af træ eller gasbeton, hvor en markise kan være for tung.
• Større dækning: Med et større udfald end en almindelig markise dækker pergolamarkisen et større areal, så du får mere skygge og et større udendørs opholdsrum.
Screens er en diskret og effektiv løsning til at beskytte dit hjem mod solens varme. Som udvendige rullegardiner monteres de direkte foran vinduet og blokerer solens stråler, før de når ind i rummet. Det reducerer varmeophobning og giver et mere behageligt indeklima – uden at gå på kompromis med udsigten.
Det særlige screen-væv filtrerer størstedelen af solens strålevarme, samtidig med at dagslyset bevares. Denne løsning er ideel til boliger med store vinduespartier og bidrager til lavere energiforbrug, da behovet for nedkøling mindskes.
• Effektiv varmebeskyttelse: Reducerer varmeophobning ved at blokere solens stråler, før de rammer vinduet.
• Energibesparende: Screens reducerer varmeindtrængningen og sænker dermed behovet for nedkøling, hvilket skaber et mere behageligt indeklima og mindsker behovet for aircondition.
• Bevarer udsigten: Det perforerede screen-væv filtrerer lyset, samtidig med at du stadig kan se ud.
• Diskret og stilfuld løsning: Integreres elegant på facaden uden at forstyrre boligens udtryk.
• Robust og vejrbestandig: Fremstillet i slidstærke materialer, der tåler sol, vind og regn.
Vores screenduge er fremstillet af perforeret glasfiber med en PVC-belægning, der sikrer en slidstærk og vejrbestandig løsning, perfekt til det danske klima. Dugene filtrerer effektivt sollys og varme, samtidig med at de bevarer udsigten.
For at imødekomme forskellige behov fås screenduge i et bredt udvalg af farver og med varierende lysgennemtrængning. De fleste har en åbningsfaktor på 5%, hvilket giver en god balance mellem solafskærmning og naturligt lys. Til rum, hvor mørklægning er nødvendig, tilbyder vi også screenduge med en åbenhedsfaktor på 1%.
Alle screenduge er smudsafvisende, farveægte og flammebestandige i henhold til DIN 4102-B1. Uanset om du ønsker temperaturkontrol, lysreduktion eller diskret afskærmning, findes der en løsning, der passer til dit hjem.
Den semitransparente dug bevarer lyset og din udsigt samtidig med, at den begrænser solens strålevarme.
De udvendige screens integreres elegant på husets facade.
Nyd sommerens glæder uden at bekymre dig om overophedning i dit hjem
Transparent screen med optisk komfort. Reducerer intensiteten af sollyset uden at skabe et mørkt indendørsmiljø.
Speciel legering sikrer langvarig holdbarhed. Flere motormuligheder – f.eks. batterimotor med solfanger eller app. Forstærket screenstof fremstillet af materialer af høj kvalitet, der sikrer stor modstandsdygtighed. Zipp-lås giver stor holdbarhed og beskytter mod insekter og hårde vinde. Størrelse op til 700 x 600 cm.
Bredde: 69 - 700 cm
Højde: 15 - 600 cm
Pris: fra kr. 4.625,-
Priseksempel:
Smart Screen 140 x 140 cm
Rådgivning, levering og standard montering
Vejl. pris: kr. 12.281,-
Find din forhandler på kirsch.dk