4 minute read

FC UDFORDRINGEN

NÅR SPORTSLIGE AMBITIONER GÅR HÅND I HÅND MED FADERVOR

NÆSTEKÆRLIGHED ER OMDREJNINGSPUNKTET I DEN KRISTNE FODBOLDKLUB I VALBY, DER STØTTER GADEBØRN I BRASILIEN OG SOCIALT UDSTØDTE I LOKALMILJØET. KLUBBEN HAR FOR NYLIGT MÅTTET DISKUTERE VÆRDIGRUNDLAGET I TAKT MED 1. HOLDETS SUCCES.

Advertisement

Af: Hanne Kokkegaard

Næstekærlighed er omdrejningspunktet i den kristne fodboldklub i Valby, der støtter gadebørn i Brasilien og socialt udstødte i lokalmiljøet. Klubben har for nyligt måttet diskutere værdigrundlaget i takt med 1. holdets succes.

En ting er næsten lige så sikkert som amen i kirken om søndagen; man møder ikke hold fra FC Udfordringen i kirketiden, for klubben holder fast i sit kristne værdigrundlag.

I en tid hvor stadig flere klubber vil genopfinde sig selv med nye tilbud, har Valby-klubben med tre herre- og to damehold næstekærlighed som centrum, og det giver sig udtryk på flere måder bl.a. i sloganet: ‘Ikke blot en klub, men en familie’.

Klubben giver hvert år 10 pct. af kontingentindbetalingen til et velgørende projekt, i år til opsøgende arbejde blandt misbrugere. Og man holder en årlig auktion, hvor pengene går til et fodboldprojekt for gadebørn i Brasilien.

Anfører for 1. holdet Jonas Haugegaard (i midten med nummer 18 på shorts) er opvokset i et kristent miljø og har spillet i klubben siden 2013; lokket til af sin bror, der også spiller på holdet. Han har stort set ikke oplevet nogen spillere stoppe på 1. holdet, hvis det ikke var pga. alder, skader eller flytning.

Foto: Hanne Kokkegaard

Der er plads til alle, og nye spillere og gæster bliver budt velkommen med klapsalver til træningen, herunder DBU København denne blæsende aprilaften i Valby Idrætspark, hvor den næste halvanden times træning er fyldt med smil og glade råb. Her taler man pænt til hinanden og viser omsorg – også modstandere og dommeren under kampe.

FÆLLESBØN FØR KAMPE

Men de sportslige ambitioner fejler bestemt ikke noget, for gennem de seneste år er 1. holdet kravlet op gennem rækkerne og ligger i skrivende stund til oprykning til Københavnsserien.

– Når vi træner og spiller kamp, gør vi det for fuld skrald, og vi er ikke for fine til at sætte en beskidt tackling ind, når der er brug for det. Men fællesskabet i klubben er nok lidt anderledes end i andre klubber, fortæller 1. holdets anfører, 34-årige Jonas Haugegaard, før opvarmningen.

– Her støtter vi op om nogle værdier, der rækker videre end bare til at være en fodboldklub for medlemmernes skyld. Vi har også ambitioner på fællesskabets vegne om at være noget for andre, fortæller han med henvisning til førnævnte velgørenhed, men også et fast ritual før alle kampe, der helt konkret viser klubbens kristne værdier.

Efter at have talt taktikken på plads, holder hvert hold et lille minuts stilhed med en fællesbøn.

– Man beder for holdet, modstanderne, kampen, ingen skader – og hvad der ellers fylder i hjertet på den spiller, der frivilligt har valgt at stå for bønnen, forklarer klubbens kasserer og assistenttræner på 3. holdet Samuel Frimand-Meier i en pause på banen ved siden af.

– Vi stiller ingen krav om, at man skal tro på Gud for at være her. Men vi vil gerne vise, at vi er en kristen klub, der holder fast i vores værdier.

I dag har en tredjedel af spillerne nok ingen relation til kirken. Alligevel hænger de ved, og der kommer flere. Det er på mange måder et udtryk for, at vi er en klub, hvor folk føler sig velkommen, mener han.

FODBOLD VÆKKER FØLELSER

Samuel Frimand-Meier har tidligere spillet på hold, hvor man hakkede på hinanden, når det gik dårligt på banen.

– Det gør vi ikke hos os. Man må gerne give feedback, men det skal være på en konstruktiv måde. Når der kommer nye spillere til, skal vi sommetider forventningsafstemme, at vi altså taler ordentligt til hinanden, siger han, mens 1. holdets Jonas Haugegaard nuancerer billedet en smule:

– Vi råber også ad hinanden og dommeren, hvis han ikke dømmer rigtigt, men vi prøver at lade være … Vi øver os i hvert fald på at lade være …

SPORTSLIG SUCCES ER IKKE AFGØRENDE FOR AT LYKKES

I en tid, hvor stadig flere fodboldklubber går nye veje for at vokse og derigennem ofte ændrer profil, har bestyrelsen i FC Udfordringen været nødt til at tage en diskussion om de sportslige målsætninger, presset af 1. holdets gode resultater, hvor man begynder at øjne en oprykning.

Spørgsmålet var, om klubbens værdimæssige holdninger og grundsyn måtte vige for de sportslige målsætninger. Svaret blev ‘nej’.

– Vi tror på, at klubben er, hvor den er i dag, netop pga. vores værdier. Så det er også dem, der skal løfte os yderligere, siger Samuel Frimand-Meier.

– Det vil være fedt, hvis vi vokser og bliver dygtigere, men det er ikke dét, der definerer, om vi lykkes eller ej. Det handler om, at vi som klub >

I slutningen af træningen bemærker assistenttræner for førsteholdet Henrik Due (med kasket), at spillerne ikke bruger benskinner til træning: – Andre steder ville det have kostet i bødekassen. Men her man er mere omsorgsfuld over for hinanden til træning.

Foto: Hanne Kokkegaard

holder fast i vores velgørenhed, behandler hinanden godt og har et fællesskab på tværs af holdene, hvor vi bruger tid sammen, siger han.

– Vi taler ikke nedværdigende om andre på holdet, modstandere eller dommeren, og vi hjælper folk op, hvis de falder. Men når alt kommer til alt, er det fodbold, og det har en masse følelser – og det er altid sjovest at vinde, siger Nicolaj Florin, træner for 1. holdet.

I slutningen af træningen bemærker assistenttræner for førsteholdet Henrik Due, at spillerne ikke bruger benskinner til træning: – Andre steder ville det have kostet i bødekassen. Men her er man mere omsorgsfuld over for hinanden til træning.

KORT OM FC UDFORDRINGEN

-Grundlagt i 2004 som Exercitus FC (For Christ), udspringer af et frikirkeligt miljø. Skiftede navn til FC Udfordringen i 2010, da den kristne avis Udfordringen tilbød et sponsorat.

-Logoet indeholder et kors, der symboliserer klubbens kristne omdrejningspunkt.

-100 medlemmer, fordelt på tre herrehold og to damehold. Cirka en tredjedel af medlemmerne har ikke tilknytning til et kristent miljø.

-10 pct. af kontingentet går til et lokalt projekt for socialt udsatte. En årlig auktion sender penge til et kristent gadeprojekt med fodbold for børn i Brasilien.

DBU København har sørget for, at klubben stort set er friholdt for kampe søndag.

https://fcudfordringen.dk/

This article is from: