FODBOLD PÅ PIGERNES BETINGELSER

HVIS VI SKAL NÅ DE AMBITIØSE MÅLSÆTNINGER FOR PIGE- OG KVINDEFODBOLDEN I DANMARK, SKAL SPILLET UDVIKLES MED AFSÆT I PIGERNES FYSIK OG FORVENTNINGER, SÅ DET BLIVER ENDNU MERE ATTRAKTIVT AT GÅ TIL FODBOLD I BØRNE- OG UNGDOMSÅRENE.

Af: Dan Pedersen, Foto: Gaston Szerman

Pigefodbolden er inde i en positiv udvikling, men der er fortsat lang vej, hvis vi skal nå i nærheden af kvindekommissionens målsætning om 135.000 pige- og kvindespillere i 2025 (64.312 ved seneste DIF-optælling) på landsplan.

DBU København har de sidste tre år satset på pigefodbolden med ansættelsen af Anja Lethin som projektleder for pigefodbolden. Hun har i samarbejde med klubberne og DBU Københavns pigenetværk udviklet en række nye aktiviteter med fokus på rekruttering i de mindste årgange, bydelstræninger for teenagepiger i samarbejde med FC København (Projekt P) samt faciliteret et tættere samarbejde og vidensdeling mellem klubberne.

Alt sammen har medvirket til at samle og løfte klubbernes arbejde, hvilket også afspejles i medlemstallene. På tre år er antallet af pigeog kvindespillere i DBU Københavns område vokset fra 5.783 medlemmer til 7.380 medlemmer i den nyeste medlemsoptælling fra DIF. En flot fremgang, der viser, at klubbernes indsats i forhold til rekruttering og fastholdelse har gjort en forskel.

Omvendt er det langt fra de 18.751 pige-/kvindespillere, som skal løbe rundt på de københavnske fodboldbaner i 2025, hvis vi tager afsæt i den københavnske andel af det samlede medlemstal i dansk fodbold, og holde dem op mod kvindekommissionens ambitiøse mål.

– Der er ingen tvivl om at interessen for pigefodbolden er vokset blandt børn og unge, men også generelt i samfundet. Vi ser også flere af de store klubber, som satser på pige- og kvindefodbold, hvilket er positivt uagtet de holdninger, som folk har til klubbernes strategi, og i hvilket tempo det sker, forklarer Ida Perin, som er pigeansvarlig i Sundby BK, tidligere elitespiller og mangeårig fodboldleder.

Ifølge Ida Perin har DBU Københavns investering gjort en stor forskel, fordi der er blevet indsamlet og udbredt mere viden om, hvad der virker, ligesom pigeklubberne nu arbejder tættere sammen og har fået spilleregler i forhold til spillerrekruttering mv.

Ida Perin ser det som altafgørende, at den udvikling fortsætter og styrkes i de kommende år, men der er behov for at tage nye skridt i jagten på flere medlemmer.

– Vi skal fortsætte med de mange gode tiltag, men der er også et behov for at tænke endnu mere ud af boksen, hvis vi skal have fat i de piger, som måske aldrig har overvejet at gå til fodbold, vurderer Ida Perin.

Hun oplever, at skoler og institutioner er mere parate end tidligere, og kan være en oplagt samarbejdspartner for foreningslivet.

– Lige nu laver jeg rekrutteringsarbejde i Sundby BK, hvor jeg ringer rundt til skoler. Her oplever jeg, at både lærere, inspektører og de pædagogiske ledere gerne vil være med. Da jeg gjorde det samme i Fremad Valby for nogle år siden, var interessen meget mindre. Skolerne vidste ikke, hvad det var, de fokuserede på andre sportsgrene og kunne ikke afsætte ressourcerne. Nu er holdningen anderledes, forklarer Ida Perin.

I Sundby BK har man indgået aftaler med flere skoler, så man fremover kontinuerligt introducerer fodbold i indskolingen, således at fodbolden bliver en fast del af skolernes årshjul.

Der er stor konkurrence og mange foreninger og aktiviteter, der henvender sig til samme målgruppe. Derfor er det afgørende at få udviklet og tilpasset både træning og kampmiljø, så det passer til pigerne – fx med andre boldstørrelser, lettere bolde, flere spillere på banen i udvalgte årgange og større fokus på skadesforebyggende træning samt en mere fleksibel tilgang til træning, så pigerne kan kombinere fodbold med andre idrætsaktiviteter.

– Hvorfor skal en 15-årig pige spille med en tung 5’er bold? Pigefodbold er ikke drengefodbold. Kunne man forestille sig, at spillet blev bedre, hvis man havde 12 piger på banen ved overgangen til U14 eller eksperimenterede med 8 spillere i 7:7 kampe? Eller kan klubberne udvikle mere fleksible tilbud og lempe på kravene, så pigerne både kan gå til fodbold og håndbold? Den slags tiltag, tror jeg kan gøre en forskel, siger Ida Perin.

I stedet for udelukkende at fokusere på kampe opfordrer Ida Perin også til at man supplerer med andre aktiviteter som fællestræninger mellem klubberne, mixstævner, hvor drenge og piger spiller sammen, og helt generelt arbejde sig væk fra den resultat- og præstationskultur, der er fremtrædende i pigernes hverdag. Det handler måske om at turde ændre ved selve spillet, og dermed også om mere end fællesspisninger, biografture og sociale arrangementer for pigerne.

Derimod skal vi kigge på selve træningen og spillet – fx ved at tilpasse eller udvikle træneruddannelsen så den i højere grad har fokus på pigernes fysiologi, så pigerne gøres stærkere – og ikke større – for at forhindre dårlige knæ, ankler og rygskader i fremtiden.

Samlet set skal vi være parate til at eksperimentere mere, imødekomme pigernes behov og erkende at samfundet og verden ændrer sig.

– Jeg håber, vi ser en tilpasning af spillet. Pigefodbolden er jo bare fulgt med, og det tror jeg ikke er godt nok, hvis vi skal nå vores målsætninger. Jeg håber vi hen ad vejen får nogle aha-oplevelser og får justeret nogle ting, som gør spillet mere attraktivt for pigerne, og måske også gør det mere underholdende at se på, siger Ida Perin.

Et af de eksempler som Ida Perin nævner er Fodbold Fitness, som er en aktivitet, der har vundet større indpas hos kvinder end mænd, fordi formen og spillet tiltaler kvinderne.

Ida Perin blev ansat som pigeansvarlig i Sundby BK for 1 1 / 2 år siden. Den mellemliggende periode har hun brugt på at skabe struktur i pigeafdelingen, som nu har et solidt fundament at bygge ovenpå. Den nye struktur handler blandt andet om organisering af forældrenes opgaver ved at stille større krav.

I klubbens velkomstfolder introduceres forældrene for fire roller som de kan påtage sig i klubben; træner, forældretræner, holdleder eller hjælpeforældre. Under hver rolle har klubben beskrevet 10 arbejdsopgaver, som kendetegner hver funktion. De sportslige fuldtidsansatte ledere sikrer til gengæld den sportslige linje og vejleder forældrene.

– Det er svært at skaffe trænere fra U13 og ned. På drengesiden er der mange engagerede forældretrænere, som investerer rigtig meget tid i deres hold og har ambitioner på både egne og spillernes vegne. Sådan er det ikke helt på pigesiden, forklarer Ida Perin.

Løsningen med at skabe struktur med ansatte tovholdere kræver økonomi, og det åbner for spørgsmålet, om pigefodbolden primært skal udvikles i få ressourcestærke klubber med ansatte ledere, eller om strategien skal være at få endnu flere pigeafdelinger i de københavnske klubber.

– På den ene side kan det kun være godt, at flere klubber satser på pigefodbolden, men det er vigtigt, at nogle har det forkromede overblik, så vi ikke kæmper om de samme spillere og spænder ben for hinanden i vores iver for at samle nok spillere til et hold, siger Ida Perin.

I Sundby BK har man også haft problemer med smalle årgange og spillere, der forlod klubben til fordel for andre tilbud – og omvendt også spillere, som selv valgte at flytte til Sundby BK, og efterlod deres tidligere klub i en sårbar situation. Det er i det lys, man skal se tilblivelsen af Amager Q, som blev etableret sidste år, for at samle de mest motiverede piger på Amager i et holdsamarbejde mellem Sundby BK, BK Hekla, AB Tårnby, Kastrup BK, Dragør BK og Tårnby FF.

Samarbejdet har indtil videre været med til at sikre, at de mest ambitiøse spillere bliver på Amager og spiller fodbold tæt på deres hjem. Dermed har man undgået at miste tre eller fire af de bedste spillere ved overgangen til 11:11 fodbold. Samtidig får de spillere, som ikke ønsker ekstra træning og flere kampe et attraktivt alternativ med Projekt P, hvor der er større fokus på den sociale del og fællesskabet, som en vej til fastholdelse.

Nuværende job:

Pigeansvalig i Sundby BK

Aktiv karriere som fodboldspiller og tildigere semi-prof i BSF og U17 landsholdsspiller

Uddannet i kommunikation på RUC. Derudover uddannet projektleder med speciale i optimering af processer i foreningslivet. Indehaver af DBU B-licens.