Metode for brandteknisk vurdering af bygningsdele - Cases og forudsætninger

METODE FOR BRANDTEKNISK VURDERING AF BYGNINGSDELE Cases og forudsætninger

Juni 2021 1

EKSEMPEL 1:

Brandmaling af overflade til B-s1,d0 Case og forudsætninger: I en dagligvarebutik i 1 etage på 600 m2, er der et ønske om at benytte en træbaseret vægbeklædning, der ikke kan brandimprægneres. Beklædningen udgør et afsnit af butikkens vinafdeling (25% af den samlede væg overflade) og er klassificeret som klasse E (homogent materiale). Beklædningen kan derfor ikke udføres efter anvisninger om maksimalt 20% jævn fordelt overflade, klassificeret som D-s2,d2. Vægbeklædningen er monteret på en bagmur af beton uden hulrum. Øvrige vægge udføres med gips beklædning, klassificeret K1 10 / A2-s1,d0. I beklædningen kan ske montage af reoler og lignende.

Det ønskes at benyttes brandhæmmende maling, som på produktniveau kan føre beklædningen op til B-s1,d0 (leveret malet fra fabrik).

Dagligvarebutikken består kun af et rum til personophold.

TRIN 1 Identifikation af problemstilling og formål Formål Formålet med nærværende analyse er at vurdere om brugen af den aktuelle beklædning kan tilvejebringe et tilsvarende sikkerhedsniveau i tilfælde af brand, som det der er angivet i de præ-accepterede løsninger.

Brandteknisk problemstilling I denne aktuelle problemstilling kan en beklædning kun opnå klassifikationen B-s1,d0 på den samlede byggevare (end-use-condition) og ikke på materialeniveau (da det er et inhomogent/lagdelt materiale), hvilket ikke er en præ-accepteret løsning.

Ved udarbejdelse af nærværende analyse forudsættes det, at følgende er tilgodeset i byggeriet og er udført efter de præ-accepterede løsninger, og dermed ikke relevant for den konkrete problemstilling: • Forhold vedr. antændelse og brand- og røgspredning, med undtagelse af den omhandlende beklædning.

• Der er ikke øvrige afvigelser i projektet, der direkte har betydning for den omhandlende afvigelse (uafhængig afvigelse).

Derudover forudsættes følgende forhold for objektet (beklædningen): • Beklædningen består af et cellulosebaseret materiale (træ) • Beklædningen opsættes som et kompletterende materiale.

• Der foreligger dokumentation for klassifikationen i form af en klassifikationsrapport, både for beklædningen uden brandhæmmende maling (klassifikation E) og med brandhæmmende maling (klassifikation B-s1,d0).

• Beklædning og brandmaling, udføres og opsættes inden for produktets anvendelsesområde (field-ofapplication) samt leverandøren/producentens anvisninger. Det gælder også ved samling, hvor beklædning tilskæres/tilpasses.

• Beklædningen brandmales på fabrik (leveres som færdigt produkt).

• Beklædningen opsættes på en betonvæg uden hulrum, dermed er der intet bagvedliggende materiale beklædningen skal beskytte.

• Øvrige vægge i rummet udføres som beklædning K1 10 / A2-s1,d0.

• Bygningens vægge og tagkonstruktion udføres med isoleringsmaterialeklasse A2-s1,d0.

• Beklædning udgør højst 25 % af den samlende vægoverflade i rummet.

2

Regulerende bestemmelser relateret til den brandtekniske problemstilling Ved projektering og udførelse af indvendige overflader, angiver BR18 følgende funktionskrav:

I. § 87 Materialer, konstruktioner og bygningsdele aterialer, konstruktioner og bygningsdele, der skal bidrage til brandsikkerheden, skal anvendes og udføres M under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne.

II. § 104 Antændelse og brand- og røgspredning yggeriet skal projekteres og udføres, så det sikres, at der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og B røgspredning. Dette skal ske under hensyn til, at: 1. Risikoen for, at en brand opstår, begrænses.

2. Brand- og røgspredning begrænses i den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået.

3. Brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

4. Brandspredning til andre bygninger på samme grund begrænses.

5. Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund.

III. § 108 Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår I ndvendige overflader i rum må ikke bidrage væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed.

IV. § 109 Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår I ndvendige overflader skal designes og udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning som følge af overfladernes: 1. Antændelighed.

2. Brandspredning.

3. Produktion af varme og røg.

4. Produktion af brændende dråber og partikler.

V. § 137 Drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger Drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden i og ved bygninger skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele bygningens levetid, jf. § 82.

Omsætning af ovenstående funktionskrav, til detailløsninger, kan ske ved benyttelse af de præ-accepterede løsninger i afsnit 4.2.9 i Bilag 4 med præ-accepterede løsninger for forsamlingslokaler, butikker mv. i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, hvor følgende løsning fremgår af figur 14:

3

4.2.9 Indvendige overflader på væg, loft og gulv Det fremgår af BR18, kap. 5, § 108, at indvendige overflader i rum ikke må bidrage væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed.

For flugtveje gælder tilsvarende krav, jf. BR18, kap. 5, § 110.

I nedenstående Tabel 4.8 er der givet en række præ-accepterede løsninger for, hvordan indvendige overflader skal udføres afhængig af bygningens højde og brandmæssige opdeling.

Tabel 4.8. Præ-accepterede løsninger for udførelse af indvendige beklædninger for bygningsafsnit med forsamlingslokaler, butikker mv.

Placering

Vægbeklædning

Loftbeklædning

Gulvbelægning

Generelt

Beklædning klasse K1 10 / B-s1,d0

Beklædning klasse K1 10 / B-s1,d0

Gulvbelægning klasse Dfl-s1

Bygninger i 1 etage med brandceller på indtil 150 m2

Beklædning klasse K1 10 / D-s2,d2

Beklædning klasse K1 10 / D-s2,d2

Ingen krav til gulvbelægning

Overflader i flugtvejsgange og flugtvejstrapper.

Beklædning klasse K1 10 / B-s1,d0

Beklædning klasse K1 10 / B-s1,d0

Gulvbelægning klasse Dfl-s1

(..) Indvendig komplettering, som eksempelvis fast monteret listeværk, akustikregulering, forsatsvægge og tilsvarende, samt grønne vægge, må monteres uden på de indvendige overflader, hvis kompletteringen er udført af materialer med samme brandtekniske egenskaber som den bagvedliggende beklædning.

Uden på beklædning mindst som klasse K1 10 / B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] må psættes komplettering af mindst materiale klasse B- s1,d0 [klasse A materiale] og udenpå en beklædning mindst som klasse K1 10 / D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] kan opsættes komplettering af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], se Figur 4.20.

Opsætning af komplettering er under forudsætning af, at den aktuelle anvendelse og indbygning er i overensstemmelse med det anvendte materiales klassifikations- og anvendelsesområde.

Figur 14. Udsnit fra Bilag 4 (8) med præ-accepterede løsninger for forsamlingslokaler, butikker mv. i “Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand” ift. krav til indvendige overflader.

Det fremgår endvidere af afsnit 1.7.2 i kapitel 1: Generelt om sikkerhed ved brand i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, at efter det europæiske klassifikationssystem skal den samlede byggevare, som markedsføres, brandtestes og leve op til klassifikationen. Byggevaren prøves fra overfladen svarende til, hvordan de anvendes i det konkrete byggeri (end-use-condition). Ved anvendelse af de præ-accepterede løsninger i bilag 1-10 forudsættes det dog, at en byggevare eller bygningsdel lever op til den aktuelle klassifikation både for den samlede byggevare og på materialeniveau. Hvis en byggevare eller bygningsdel er lagdelt eller inhomogent, skal hver delkomponent/lag brandprøves for sig, og hver delkomponent/lag skal opfylde den beskrevne materialeklasse for reaktion på brand.

Relateret til denne konkrete problemstilling skal en beklædning med brandhæmmende maling i henhold til ovenstående, opnå materialeklassifikationen på baggrund af prøvning af det samlede produkt, beklædning med og uden brandmaling.

4

Afvigelsen består derfor i, at beklædning kun kan opnå den præ-accepterede løsning ”B-s1,d0” på for den samlede bygningsdel (end-use-condition) og ikke for hvert af de indgående lag.

Overflader og beklædninger

X

(X)

Evakuering og redning af personer

X

(X)

Konsekvens for værdi eller drift

Afvigelse fra

Konsekvens for personer i samme brandcelle

Skal kontrolleres op mod

Konsekvens for redningsmandskaber

Det antages i analysen at sammenhæng mellem indvirkning og den nævnte afvigelse kan opstilles som det fremgår af Figur 15.

X

Figur 15: Sammenhæng mellem afvigelse og det der kontrolleres.

Konsekvens for den samlede brandsikring I det indledende brandforløb (første 10 min.) hvor beklædningen, herunder den brandhæmmende brandmaling er intakt, vil der umiddelbart ikke være nogen konsekvenser for personer i samme brandcelle, set i forhold til de anvisninger de præ-accepterede løsninger i almindelighed tillader. Dog kan der være konsekvens for personer som opholder sig i samme brandcelle, hvis den brandhæmmende maling er beskadiget eller på anden vis påvirket og dermed ikke tilvejebringer de brandtekniske egenskaber, som er forudsat. Konsekvensen kan hermed være et hurtigere brandforløb samt en større brand- og røgudvikling.

Ved det sene brandforløb (efter 10 min.) og hvor evakuering af bygningen er tilendebragt, kan der være en mulig konsekvens for redningsberedskabet, idet beklædningens medvirken til branden ikke kendes.

Konsekvensen kan være et hurtigere brandforløb, en større brand og en øget røgudvikling, som kan resultere i at overtænding af rummet indtræffer tidligere end forventet. Foranstående kan potentielt få konsekvenser for værdisikringen og muligvis give et større driftstab.

Det vurderes dog at konsekvensen for redningsberedskabet og værdisikring herunder driftstab i det sene brandforløb er ubetydelig, set i forhold til den øvrige brandbelastning, der forekommer i en dagligvarebutik.

Det anses derfor ikke relevant at behandle det sene brandforløb i nærværende analyse.

Det antages ligeledes at den konkrete afvigelse kun vil have en mindre påvirkning på den samlede brandsikring, eftersom det kun er i en afgrænset del af bygningen/rummet, hvor det ønskes at benytte den aktuelle beklædning.

5

TRIN 2 Identifikation af farer og risici Det er vurderet at der er følgende farer og risici ved den brandtekniske problemstilling: • Dårlig vedligeholdelse, mekanisk påvirkning, ælde, slitage mv. (Beskadigelser eller påvirkning af den brandhæmmende malings brandtekniske egenskaber). Hvilket kan påvirke den tilgængelige tid til evakuering.

• Ved udsættelse af den brandhæmmende maling for en brandpåvirkning, som er større end den effekt som den brandhæmmende maling er testet efter, kan der være en fare for, at de brandtekniske egenskaber forringes hurtigere end en traditionel homogen beklædning, klassificeret B-s1,d0. Hvilket kan påvirke den tilgængelig tid til evakuering.

Det skal hertil bemærkes at beklædningen vil være særligt udsat under driften af bygningen, idet der ofte i en dagligvarebutik kan være varierende indretning, mekanisk påvirkning fra inventar og varer, medarbejdere og kunder samt større slitage sammenlignet med andre anvendelser.

Som tidligere nævnt forudsættes det at beklædning opsættes korrekt, men opmærksomheden henledes på at en fejlmontage vil tilvejebringe samme fare- og risikosituation som f.eks. dårlig vedligeholdelse, altså at den brandhæmmende malings brandtekniske egenskaber kan være påvirket.

De nævnte farer vurderes ikke at påvirke hinanden, fordi den ene ikke er en forudsætning for den anden.

Det vurderes ligeledes at ovenstående kun vil påvirke den brandcelle, hvor beklædningen er monteret, og dermed ikke vil påvirke brandspredning til andre bygninger på samme grund eller bygninger på anden grund eller som tidligere nævnt at få afgørende betydning for redningsberedskabets indsatsmuligheder.

TRIN 3 Identifikation af relevante scenarier relateret til risiciene Ved opstillingen af relevante scenarier for den brandtekniske problemstilling er der gjort følgende betragtninger: • Den brandtekniske problemstilling anses kun relevant i rummet hvor beklædningen opsættes.

• Brandens størrelse kan være relevant for den brandtekniske problemstilling.

• I det indledende brandforløb skal branden opstå i umiddelbar nærhed af den indvendige beklædning før det har betydning for den brandtekniske problemstilling.

• Den brandtekniske problemstilling anses kun relevant i det indledende brandforløb.

• Beklædningens bidrag til brand i det sene brandforløb anses ikke for relevant, set i forhold til den brandbe lastning der i almindelighed forekommer i en dagligvarebutik.

6

Med baggrund i ovenstående er der udarbejdet følgende scenarier:

A Der opstår en brand i inventar/oplag i umiddelbar nærhed af beklædningen.

Beklædningen påvirkes af flamme og/eller varmestrålingen, hvor beklædningen antænder og bidrager på samme niveau til branden som en anden indvendig beklædning klassificeret til B-s1,d0.

Det forventes at evakuering er tilendebragt inden for 10 min. og at der ikke opstår kritiske forhold for personer.

Beklædningen udsættes for videre brandpåvirkninger og medvirker dermed fortsat til branden. I det senere brandforløb vil brandmalingens brandbeskyttende egenskaber aftage og der kan forventes et større bidrag til branden end en traditionel homogen beklædning, klassificeret B-s1,d0. Bidraget anses dog ikke for væsentligt i forhold til mængden af oplag og brandbelastning der i almindelighed er i en dagligvarebutik.

B Brandforløb hvor beklædningen er beskadiget Der opstår en brand i inventar/oplag i umiddelbar nærhed af beklædningen. Beklædningen påvirkes af flamme og/eller varmestrålingen hvor beklædningen antændes og forventes i et større omfang at medvirke til branden. Dette kan resultere i en hurtigere røgfyldning og brandspredning i butikken.

Tid til evakuering kan derfor være reduceret på baggrund af den større røgafgivelse og hurtigere brandudvikling. Brandspredning i beklædningen vil være begrænset til afsnittet med beklædningen med den brandhæmmende maling og ikke til lofter og øvrige overflader, idet disse er udført som A2-s1,d0.

Det skal bemærkes at beklædningen er et cellulose baseret materiale og består dermed ikke af en oliebaseret (plastma teriale) kerne, som i et større omfang kan medvirke til brandspredning ved fx brændende dråbedanne se. Konstruktionen er ligeledes uden hulrum, hvorfor en skjult brandspredning i konstruktionen ej heller vil være relevant for scenariet.

C Branden er større end det der ligger til grund for klassifikationen (test efter SBI-metoden) og giver dermed en hurtigere eller mere voldsom brandudvikling.

Dette kan dog også forekomme for en beklædning der opfylder de præ-accepterede løsninger.

Der opstår en brand i inventar/oplag i umiddelbar nærhed af beklædningen. Beklædningen påvirkes af flamme og/eller varmestrålingen i et større omfang end normalt, hvortil beklædningen antændes og forventes i et større opfang at medvirke til branden end et homogent materiale klassificeret som B-s1,d0.

Dette kan resultere i en hurtigere røgfyldning og brandspredning i butikken.

Tiden til evakuering kan derfor være reduceret på baggrund af den større røgafgivelse og hurtigere brandudvikling. Brandspredning via beklædningen vil være begrænset til afsnittet med beklædningen med den brandhæmmende maling og ikke lofter og øvrige overflader, idet disse er udført som A2-s1,d0.

Det skal igen bemærkes at beklædningen er et cellulosebaseret materiale og består dermed ikke af en oliebaseret kerne, som i et større omfang kan medvirke til brandspredning. Konstruktionen er ligeledes uden hulrum, hvorfor en skjult brandspred ning i konstruktionen ej heller vil være relevant for scenariet.

om tidligere nævnt er problemstillingen afgrænset til det indledende brandforløb og det er i analysen S vurderet at problemstillingen ikke vil have en afgørende betydningen for de afledte konsekvenser for redningsberedskabet indsatsmuligheder.

7

TRIN 4 Evaluering af scenarierne Af Figur 16 vurderes de enkelte scenarier ud fra sandsynlighed og konsekvens, sammenlignet med den præaccepterede løsning, der er angivet ved middel sandsynlighed og middel konsekvens i risikomatricen.

De angivne scenarier A-C, er vurderet på både rumniveau (1) og objektniveau/bygningsdelsniveau (2), hvor objektniveau er materialets reaktion alene og rumniveau er hvorledes materialet indgår i rummet som helhed.

Konsekvens Meget lav

Lav

Middel

Høj

A1

C1

C2

Meget høj

Meget lav Lav Middel Høj

A2, B1 B2

Meget høj Figur 16: Evaluering af scenarioer

A1 Rumniveau: Sandsynlighed for antændelse af beklædningen er lav pga. omfanget af beklædning og den øvrige beklædning i rummet er A2-s1,d0. Konsekvensen af antændelse er lav pga. de overflader som i meget ringe grad vil bidrage til branden (A2-s1,d0) og dermed bedre end den præ-accepterede løsninger B-s1,d0 A2 Objektniveau (det indledende brandforløb) sandsynligheden for antændelse af beklædningen er sammenlignelig med de præ-accep-terede løsninger. Konsekvensen er ligeledes sammenlignelig med de præaccepterede løsninger B1 Rumniveau: Sandsynlighed for antændelse af beklædningen er øget til middel pga. omfanget af beklædningen og fordi den øvrige beklædning i rummet er A2-s1,d0, dog middel og ikke lav idet det antages at beklædning vil være lettere at antænde, når den er beskadiget.

Konsekvensen er, at der vil være større bidrag til branden samt røgudvikling i et afgrænset område. Øvrige bygningsdele vil i meget ringe grad bidrage til branden (A2-s1,d0) og dermed være bedre end den præ-accepterede løsning B-s1,d0 B2 Objektniveau: Sandsynligheden for antændelse af beklædningen er høj, pga. af de forringede brandtekniske egenskaber og konsekvensen vil ligeledes være høj, pga. det større bidrag til branden samt røgudvikling i det tidlige brandforløb.

C1 Rumniveau: Sandsynlighed for antændelse af beklædningen er lav pga. omfanget af beklædning og den øvrige beklædning i rummet er A2-s1,d0. Dertil antages det at sandsynligheden for en hurtigere og større brand end normalscenariet er lavere.

Konsekvensen i det indledende brandforløb er middel og sammenlignelig med de præ-accepterede løsninger.

C2 Objektniveau: Sandsynligheden for en hurtigere og større brand end normalscenariet antages som lav.

Konsekvensen er høj, idet de brandtekniske egenskaber ikke kendes, når det ikke er et homogent materiale.

8

Kompenserende tiltag Det fremgår af risikomatricen (Figur 16), at scenarie B2 ikke opnår samme sikkerhedsniveau som den præaccepterede løsning, hvorfor det anses nødvendig at tilvejebringe kompenserende tiltag.

Der opstilles følgende forslag: 1.

Driftsmæssige krav der skal sikre vedligehold, kontrol og evt. udskiftning/reparation af beklædning.

Konsekvensen og sandsynligheden føres dermed begge til middel (tilbage til scenarie A2) 2. Der etableres en ekstra flugtvejsdør direkte til terræn i det fri indenfor 5 m. fra området med beklædningen. Sandsynligheden er stadig høj, men konsekvensen ændres til lav, idet flugtvejslængden nedsættes fra 30 m til 5 m, hvilket vil reducere tiden til evakuering.

TRIN 5 Eftervisning af opfyldelse af formål og dokumentation BR18´s funktionskrav anses for at være opfyldt eftersom det er påvist at løsningen i samme grad opfylder de samme funktionskrav som den præ-accepterede løsning i det indledende brandforløb.

Analysen er udført på både rum niveau og objekt niveau. Hvor resultatet viser, at der behov for kompenserende tiltag i form af enten særlige driftsmæssige tiltag eller etableringen en af ekstra flugtvejsdør inden for en afstand af 5 m.

Problemstillingen er afgrænset til det indledende brandforløb og det er i analysen vurderet at problemstillingen ikke vil have en afgørende betydningen for de afledte konsekvenser for redningsberedskabet indsatsmuligheder.

Før kompenserende tiltag Risiko for personer

Konsekvens Meget lav

Lav

Middel

Høj

A1

C1

C2

Meget høj

Meget lav Lav

A2, B1

Middel

B2

Høj Meget høj

Efter kompenserende tiltag Risiko for personer

Konsekvens Meget lav

Lav

Middel

Høj

A1

C1

C2

Meget høj

Meget lav Lav

A2, B1 (B2 drift)

Middel Høj

(B2 dør)

Meget høj

9

EKSEMPEL 2:

Foldevæg uden krav til overflade og adskillende funktion Case og forudsætninger: Denne case omhandler en foldevæg, der ikke er brandadskillende. Vi tager udgangspunkt i en bygning der anvendes til undervisning, hvor hvert rum normalt skal udgøre sin egen brandcelle. Foldevæggen, som i denne case ikke er brandadskillende, vil i lukket tilstand, opdele rummet i to selvstændige rum.

Når foldevæggen opdeler rummet i to, imødekommes kravet om, at hvert rum skal udgøre sin egen brandcelle ikke. Den aktuelle case, tager udgangspunkt i et ellers ”præ-accepteret brandteknisk design” som beskrevet ved følgende: Bygningen er opført i 2 etager, det aktuelle rum er placeret på bygningens 1. sal og anvendes som undervisningslokale. Byggeriet er henført til anvendelseskategori 3 idet rummet anvendes af 60 personer samlet, men kan opdeles af en foldevæg, således at rummet opdeles i 2 rum med hver 30 personer. Hvert rum har hver en udgang til flugtvejsgang og redningsåbninger svarende til personbelastningen (3 stk. pr. rum svarende til højst 30 personer). Foldevæggen er udført i et plademateriale af træ i materiale klasse D-s2,d2 med isolering der er klassificeret D-s2,d2 .

Flugtvejsgangen er udført som egen brandcelle, hvor døre mellem undervisningslokale og gang er udført som dør klasse EI2 30-C, markeret som 1 og 3 på nedenstående tegning. Flugtvejsgangen er opdelt med en bygningsdel klasse EI 60 hvor døren er udført som dør klasse EI2 60-C [BD-dør 60] + ABDL-anlæg, dør 2 på nedenstående tegning.

Den samlede personbelastning for 1. salen er højst 150 personer. Flugtvejsgangen på 1. sal har udgang til terræn i det fri via udvendige trapper.

Stueetagen har direkte udgang til terræn i det fri. Der er derved ikke fælles flugtveje for de to etager.

2

3

Foldevæg

1

R

10

R

R

R

R

R

TRIN 1 Identifikation af problemstilling og formål: Formål: Formålet er at eftervise anvendelsen af den pågældende foldevæg til opdeling af de to undervisningslokaler, hvor foldevæggen ikke opfylder funktionskravet til en brandcellevæg samt overfladekravet til rum i anvendelseskategori 3.

Brandteknisk problemstilling: I denne aktuelle case kan den pågældende foldevæg ikke opfylde kravene:

Iht. Bygningsreglementets Vejledning til Kapitel 5 – Brand, Bilag 4 Præ-accepterede løsninger – Forsamlingslokaler, butikker mv. (9).

• Pkt. 4.2.6.7 – Brandceller, fremgår det, at undervisningslokaler skal inddeles i selvstændige brandceller.

– Den pågældende foldevæg er ikke dokumenteret til at opfylde EI 60 [BD-bygningsdel 60] • Pkt. 4.2.9 – Indvendige overflader på væg, loft og gulv, fremgår det, at vægbeklædning generelt skal opfylde beklædning klasse K1 10 / B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] – Materialet på den pågældende foldevæg er udført som D-s2,d2

Ovennævnte problemstillinger afviger fra følgende §§ i Bygningsreglement 2018: • §87, §91, §92, §104, §108, §109 samt §111

For at imødekomme Bilag 4, i BR18, skal foldevæggen opfylde: • Brandmodstandsevne: EI 60 [Bygningsdel BD-60] • Overfladekrav: K1 10 / B-s1,d0

Ved udarbejdelse af nærværende analyse forudsættes det, at følgende er tilgodeset i byggeriet og er udført efter de præ-accepterede løsninger, og dermed ikke relevant for den konkrete problemstilling: • Forhold vedr. evakuering og redning, med undtagelse af den omhandlende foldevæg.

• Forhold vedr. bærende konstruktioners brandmodstandsevne.

• Forhold vedr. antændelsesbrand og røgspredning, med undtagelse af den omhandlende foldevæg • Forhold vedr. redningsberedskabets indsatsmuligheder.

• Der er ikke øvrige afvigelser i byggeriet, der direkte har betydning for den omhandlende afvigelse (det er en uafhængig afvigelse).

Derudover forudsættes følgende forhold for objektet (foldevæggen): • Foldevæggen opsættes iht. montagevejledningen • Klassifikationsrapport eller klassifikation på materialeniveau foreligger: – Kan omfatte klassifikation ved kommissionsbeslutning.

Det antages, at den aktuelle foldevæg ikke har en brandmodstandsevne, da samlinger, samt foldevæggens skinnesystem, er udført uden brandmodstandsevne.

Pladematerialet i sig selv vil have en form for brandmodstandsevne. Men det samlede produkt er/vil ikke kunne dokumenteres svarende til funktionskravet.

11

Regulerende bestemmelser relateret til den brandtekniske problemstilling: Ved projektering og udførelse af indvendige overflader, angiver BR18 følgende funktionskrav:

I.

§ 87 Materialer, konstruktioner og bygningsdele . Materialer, konstruktioner og bygningsdele, der skal bidrage til brandsikkerheden, skal anvendes og udføres under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne.

II. § 104 Antændelse og brand- og røgspredning. Byggeri skal projekteres og udføres, så det sikres, at der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og røgspredning.

Dette skal ske under hensyn til, at: 1.

Risikoen for, at en brand opstår, begrænses.

2. Brand- og røgspredning begrænses i den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået.

3.

Brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

4. Brandspredning til andre bygninger på samme grund begrænses.

5.

Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund.

III. §108 Indvendige overflader i rum må ikke bidrage væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed.

IV. §109 Indvendige overflader skal designes og udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning som følge af overfladernes: 1. Antændelighed.

2. Brandspredning.

3. Produktion af varme og røg.

4. Produktion af brændende dråber og partikler.

V. §111 Byggeri skal opdeles i en eller flere brandmæssige enheder. Opdelingen i brandmæssige enheder skal sikre, at flugtvejene kan anvendes i den tid, der er nødvendig for evakuering og redning af personer i et byggeri, og så der ikke sker væsentlig brandspredning.

VI. §137 Drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden i og ved bygninger skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele bygningens levetid, jf. § 82.

Omsætning af ovenstående funktionskrav, til detailløsninger, kan ske ved at anvende de præ-accepterede løsninger beskrevet i Bilag 4 til Bygningsreglementets Vejledning til Kapitel 5 – Brand, hvor følgende løsning fremgår af figur 17:

12

4.2.9 Indvendige overflader på væg, loft og gulv Det fremgår af BR18, kap. 5, § 108, at indvendige overflader i rum ikke må bidrage væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed.

For flugtveje gælder tilsvarende krav, jf. BR18, kap. 5, § 110.

I nedenstående tabel 4.8 er der givet en række præ-accepterede løsninger for, hvordan indvendige overflader skal udføres afhængig af bygningens højde og brandmæssige opdeling.

Tabel 4.8. Præ-accepterede løsninger for udførelse af indvendige beklædninger for bygningsafsnit Undervisningslokaler.

Placering

Vægbeklædning

Loftbeklædning

Gulvbelægning

Generelt

Beklædning klasse K1 10 / B-s1,d0

Beklædning klasse K1 10 / B-s1,d0

Gulvbelægning klasse Dfl-s1

Overflader i flugtvejsgange og flugtvejstrapper.

Beklædning klasse K1 10 / B-s1,d0

Beklædning klasse K1 10 / B-s1,d0

Gulvbelægning klasse Dfl-s1

Figur 17: Udsnit fra Bilag 4 (8) med præ-accepterede løsninger for forsamlingslokaler, butikker mv. i “Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand” ift. krav til indvendige overflader.

Afvigelse fra

Konsekvens for personer i samme brandcelle

Skal kontrolleres op mod

Konsekvens for personer i anden brandcelle eller brandsektion

Iht. metodebeskrivelsens Figur 5 ses der en sammenhæng mellem indvirkning og afvigelse fra krav.

For den konkrete problemstilling er der følgende sammenhæng:

Brandspredning på anden grund Brandceller

X

X

Overflader og beklædninger

X

(X)

Evakuering og redning af personer

X

X

13

Konsekvens for den samlede brandsikring: Personerne, der opholder sig i det opdelte rum, er ikke i sikkerhed i 60 min, hvis branden opstår på modstående side af foldevæggen, som hvis foldevæggen opfylder funktionskravet til en brandcelle væg. Såfremt der er svigt i døren mod flugtvejsgangen i det brandramte rum samt af døren i flugtvejsgangen til opdeling af uafhængige flugtveje, vil flugtvejsgangen blive røgfyldt og kan ikke anvendes som flugtvej.

Derved fanges personerne i det ikke brandramte rum uden mulighed for at rede sig selv i sikkerhed. Personer forventes ikke at kunne anvende redningsåbninger, idet den manglende brandmodstandsevne fra foldevæggen, ikke tilgodeser at personer kan vente i sikkerhed på at blive reddet via redningsberedskabets stiger.

Afgrænsning af casen: Foldevæggen påvirker udelukkende de 2 rum og ikke resten af bygningsafsnittet. Der arbejdes derfor udelukkende med forholdene for de to rum og flugtvejsgangen.

TRIN 2 Identifikation af farer og risici Det er vurderet at der er følgende farer og risici ved den brandtekniske problemstilling:

Farer: • Branden kan udvikle sig med brand- og røgspredning i flugtvejsgang til følge.

• Opstår branden i nærheden af foldevæggen fx skraldespand, vil nedklassifikationen af overfladekravet iht. præ-accepterede løsninger, medføre en større røgafgivelse.

• Større brandbelastning ift. præ-accepterede løsninger, da foldevæggen ikke opfylder krav til materialer eller overflader.

• Brandspredning mellem rum, da foldevæggen ikke opfylder krav til brandcelle adskillelse.

Risici: • Brugen af redningsåbninger samt flugtvejsgang bortfalder, hvilket medfører at personer der opholder sig i rummene, ikke er i stand til at forlade bygningen på sikker vis.

Den pågældende case har ingen indvirkning for: • Redningsberedskabets indsats • Brandspredning til bygninger på samme grund/anden grund Det vurderes at foldevæggen ikke er særligt udsat i forhold til brand ift. udførelse, da der ikke udføres varmt arbejde eller lignende i forbindelse med opførelsen af foldevæggen. I daglig drift, vil der ikke være særlig risiko for antændelse i forhold til de præ-accepterede løsninger.

14

TRIN 3 Identifikation af relevante scenarier relateret til risiciene Ved opstillingen af relevante scenarier for den brandtekniske problemstilling er der gjort følgende betragtninger: • Der henvises til afgrænsningen af problemstillingen, der udelukkende omhandler de 2 undervisningsrum, der er adskilt af foldevæggen.

• Det har ikke betydning for problemstillingen om branden opstår i det ene undervisningsrum eller det andet, da de er identiske.

• Sikkerheden betragtes ud fra en standardbrand i 60 min, hvilket er sammenligneligt med de præ-accepterede løsninger.

• Der regnes ikke med ulmebrand i rummet.

• Efter 30 minutter vil døren til det brandramte rum iht. de præ-accepterede løsninger miste sin funktion.

• En mindre brand i fx en skraldespand, der er placeret ved den modstående væg ift. foldevæggen, vil ikke få konsekvens for problemstillingen.

• I tilfælde af en mindre brands opståen op af foldevæggen, vil der være en potentiel risiko for antændelse af foldevæggen.

• En brand der ikke når stadiet af overtænding, vil have mindre betydning for problemstillingen, kontra en større brand hvor der opnås overtænding.

• Branden vurderes ikke at påvirke den resterende del af bygningen i yderligere grad end hvad der er tilfældet ved brug af præ-accepterede løsninger.

• Derfor er påvirkningen af den øvrige del af bygningen ikke relevant for den pågældende problemstilling.

Med baggrund i ovenstående er der udarbejdet følgende scenarier: Hændelse: Opstået brand i skraldespand eller elektrisk installation, som er tæt på foldevæggen, hvilket medfører antændelse af foldevæggen.

Personer i det brandramte rum vil påbegynde evakuering ved registrering af brand.

I tilfælde af svigt i 2 døre (adgangsdør til rum samt dør i flugtvejsgang), vil der kunne ske brand- og røgspredning til flugtvejsgang, hvilket medfører, at personer i det ikke brandramte rum, ikke kan evakuere. ”Stop-hændelsen” for den pågældende problemstilling er 10 minutter for de personer der opholder sig i det brandramte rum grundet nedklassificering af beklædningen af foldevæggen. ”Stop-hændelsen” for personer i rummet på den anden side af foldevæggen er 60 minutter, grundet manglende brandcelleadskillelse. Med ”stop hændelsen” menes, hvor det tidsmæssigt ikke længere er relevant at behandle problemstillingen.

15

Afledte effekter af scenariet: En opstået brand i det ene rum, vil muligvis ikke opdages i naborummet. Personer, der opholder sig i naborummet, er ikke beskyttet fra det brandramte rum i 60 minutter, som vil være tilfældet i den præ-accepterede løsning. Dette betyder, at personer muligvis ikke har mulighed for at afvente på redningsberedskabets ankomst og derved kunne benytte redningsåbninger til at blive reddet ud.

En opstået brand op af foldevæggen, hvor foldevæggen antændes vi i større omfang bidrage til branden, idet foldevæggen er udført i D-s2,d2 materialer hvilket er ringere end materialer, der er klassificeret B-s1, d0.

Illustrativt hændelsestræ/hændelsesforløb: Det antages at sandsynligheden for en brands opståen indenfor 1 m af foldevæggen, er ca. 10%.

Antagelsen er lavet på baggrund af rummets udformning. I scenariet tages der ikke udgangspunkt i en overtændt brand, idet brandens varighed alene betragtes i de første 10 minutter

TRIN 4 Evaluering af scenarierne I dette trin er der opstillet en risikomatrice som de definerede scenarier indsættes i.

Scenarie 1: Foldevæg antændes Det antages at sandsynligheden for antændelse er ”lav”, da placeringen af branden skal være op langs væggen. Grundet brugen af foldevæggen, vil det være naturligt med et funktionsområde foran væggen, hvor der ikke opsættes inventar.

Grundet rummets størrelse, vil sandsynligheden for en brands opståen op ad foldevæggen være lille.

Konsekvensen af antændelse af foldevæggen indplaceres som ”lav”, da en brands opståen hurtigt vil blive opdaget og fordi rummet har en lav personbelastning. Der arbejdes med en ”stop-hændelse” på 10 minutter for evakuering af rummet.

Risiko for personer Konsekvens

Sandsynlighed

Meget lav

Lav

Middel

Høj

Meget høj

Meget lav Lav

(X)

Middel Høj Meget høj

16

Scenarie 2: Svigt i dør nr. 3+2 Sandsynlighed for en brands opståen anses som middel generelt. Kombineres sandsynligheden for en brands opståen med et svigt i dør 3 og dør 2, vil den samlede sandsynlighed være ”meget lav”.

Konsekvensen for scenariet anses som ”høj”, da der kan opholde sig 30 personer i rummet. Sammenholdt med de præ-accepterede løsninger for rum med personophold på op til 150 personer, hvor samme sikkerhedsniveau og svigtscenarier vil medføre et højere dødstal og vil scenariet indplaceres med en ”meget høj” konsekvens.

Risiko for personer Konsekvens

Sandsynlighed

Meget lav

Lav

Middel

Høj

Meget høj

(X)

Meget lav Lav Middel Høj Meget høj

De risici der evalueres med middel værdi/høj værdi beskrives og der introduceres eventuelle nye kompenserende tiltag for at reducere risikoen.

Scenarie 1 placeres i ”lav” område Scenarie 2 placeres i ”middel” område

Evt. supplerende tiltag: • Ekstra dør til andet rum, der er udført i egen brandmæssige enhed, hvorfra der er mulighed for redning via red ningsåbninger eller flugtvej der ikke er berørt af branden.

• ABA-anlæg eller AVA-anlæg for bygningsafsnittet • Visuel kontakt mellem de to rum.

• Der opsættes driftsmæssige begrænsninger for opsætning af inventar mod foldevæggen

Risiko for personer Konsekvens Sandsynlighed

Meget lav

Lav

Lav

Middel

Høj

Meget høj

Scenario 2

Meget lav Scenario 1

Middel Høj Meget høj

17

TRIN 5 Eftervisning af opfyldelse af formål og dokumentation BR18´s funktionskrav anses for at være opfyldt eftersom det er påvist at løsningen opfylder det samme niveau af sikkerhed som den præ-accepterede løsning i det indledende brandforløb. Analysen er udført på både rum niveau og objekt niveau. Resultatet af analysen viser, at der ikke nødvendigvis er behov for kompenserende tiltag i form af brandtekniske installationer, etablering en af ekstra flugtvejsdør mod anden brandcelle eller driftsmæssige begrænsninger i byggeriet.

Scenarie: Foldevæg antændes Det vurderes, at en nedklassificering af overfladekravet til foldevæggen ikke påvirker den aktuelle evakueringstid for det brandramte rum.

Scenarie 2: Svigt i dør 3 og 2 Det vurderes, at nedklassificeringen af den brandadskillende funktion for foldevæggen samt nedklassificering af beklædningskravet tilgodeser funktionskravene i BR18, og der kan foreta ges sikker evakuering for personer, der opholder sig i de pågældende rum.

Hvis der iværksættes kompenserende tiltag i form af dør til anden brandcelle samt driftsmæssige forudsætninger for opsætning af inventar i rummene vil konsekvensen kunne reduceres og risikoen dermed også blive reduceret.

Risiko for personer Risiko for personer Konsekvens Sandsynlighed

Meget lav

Lav

Lav

Middel

Høj

Meget høj

Scenario 2

Meget lav Scenario 1

Middel Høj Meget høj

18

EKSEMPEL 3:

Opgradering af facade med elementer, hvor isolering og vindspærre har reduceret klassificering Case og forudsætninger: Denne case er baseret på projektet REBUS. I forbindelse med REBUS, der er et system for opgradering af facader, hvor facaderne i størst mulig udstrækning skal være udført som elementer, samtidigt med at der i så høj grad som muligt anvendes bæredygtige materialer. Elementerne placeres uden på eksisterende facader, hvor der i mindst mulig grad foretages ændringer på den eksisterende facade.

Som en del af REBUS, er der et ønske om at benytte en vindspærre, bestående af et træbaseret materiale, og hvor det planlagte materiale kan klassificeres som klasse F, fordi densiteten af produktet er for lav til at blive klassificeret til noget bedre end F. Isoleringen i elementerne er klassificeret som materiale klasse E. Figur 18 viser princip for opbygning af REBUS-elementerne. Elementernes øvrige opbygning, består af træ som konstruktionsmateriale og en udvendig regn skærm med klassifikationen B-s1,d0.

Som case, er der valgt et etageboligbyggeri, med lejligheder (anvendelseskategori 4), hvor gulv i øverste etage er højst 22 meter over terræn. Etageboligbyggeriet er udført som en traditionel bygning, uden afvigelser fra de præ-accepterede løsninger, og hvor facaden opgraderes med REBUS-elementerne, dvs. med elementer som monteres på ydersiden af den eksisterende facade. Afstand til andre bygninger er mere end 5 meter.

Regnskærm, klassificering B-s1,d0

Vindsoærre, klassificering F

Isolering, klassificering E

Træplade, klassificering D-s2,d0

Eksisterende facade

Hulrum

Figur 18: Principskitse for opbygning af element (ikke målefast)

Indledningsvis vurderes det at en komparativ analyse er anvendelig som metode for eftervisning af de aktuelle byggematerialer/byggesystem, hvor der er et præ-accepteret alternativ. Opbygningen af REBUS-facaden medfører to afvigelser ift. de præ-accepterede løsninger, hvor metoden som udgangspunkt kan anvendes for enkeltstående afvigelser. Det forudsættes dog i nærværende eksempel at de to materialer som helhed kan vurderes som et system, og at afvigelsen efterfølgende vurderes som et system.

19

TRIN 1 Identifikation af problemstilling og formål Formål Formålet med nærværende analyse, er at vurdere om systemet med isolering, indvendig beklædning og udvendig beklædning (vindspærre) og regnskærm, kan tilvejebringe et tilsvarende sikkerhedsniveau i tilfælde af brand, som det er angivet i de præ-accepterede løsninger.

Brandteknisk problemstilling Funktionskravet i BR18, er i de præ-accepterede løsninger operative krav til hvert element/materiale, der indgår i bygningsdelen ”ydervæggen”. Kravene til en ydervæg i BR18 (se nærmere beskrivelse nedenunder), har fokus på: • Brand og røgspredning til andre brandmæssige enheder i samme bygning.

• Brandspredning til/fra andre bygninger på egen- eller nabogrund.

• Brandspredning i og på ydervæg, inklusive brandspredning i hulrum.

• Brand med brændende dråber og partikler.

• Nedfald af dele af ydervæg.

Risikoen for at brand opstår eller der sker brandspredning i en brandmæssig enhed, er i mindre grad afhængig af materialeegenskaberne for ydervæggen, og er ikke en del af problemstillingen for ydervæggen.

I denne aktuelle case kan vindspærren kun opnå klassifikationen F på materialeniveau. Vindspærren vil i begrænset grad beskytte bagvedliggende isolering, og isoleringen tilfredsstiller kun klassifikation E på materialeniveau, hvilket ikke er en præ-accepterede løsning for de enkelte indgående materialer.

En vindspærre med dårligere brandtekniske egenskaber end den præ-accepterede løsning, kan medføre at en brand i hulrum bagved regnskærm, kan føre til en hurtigere brandspredning til anden brandmæssig enhed.

Brandspredning til anden brandmæssig enhed kan være opad, nedad og til siden.

Isoleringen med dårligere brandtekniske egenskaber end den præ-accepterede løsning kan medføre en større brand i facaden, med hurtigere brandspredning i hulrum som konsekvens.

Umiddelbart er det en brand, der spreder sig fra en brandcelle i bygningen til facaden, der udgør risikoen.

En brand i en brandcelle kan sprede sig til hulrum bagved regnskærmen via fx vinduer og lignende åbninger i facaden.

Ved udarbejdelse af nærværende analyse forudsættes det, at følgende er tilgodeset i byggeriet og udført efter de præ-accepterede løsninger, og dermed ikke relevant for den konkrete problemstilling: • Forhold vedr. evakuering og redning.

• Forhold vedr. bærende konstruktioners brandmodstandsevne.

• Der er ikke øvrige afvigelser i byggeriet der direkte har betydning for den omhandlende afvigelse (uafhængig afvigelse).

20

Regulerende bestemmelser relateret til den brandtekniske problemstilling Ved projektering og udførelse af indvendige overflader, angiver BR18 følgende funktionskrav:

I. § 87 Materialer, konstruktioner og bygningsdele Materialer, konstruktioner og bygningsdele, der skal bidrage til brandsikkerheden, skal anvendes og udføres under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne.

II. § 104 Antændelse og brand- og røgspredning Byggeri skal projekteres og udføres, så det sikres, at der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og røgspredning.

Dette skal ske under hensyn til, at:

1.

Risikoen for, at en brand opstår, begrænses.

2. Brand- og røgspredning begrænses i den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået.

3. Brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

4. Brandspredning til andre bygninger på samme grund begrænses.

5. Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund.

III. § 115 Bygningsdele skal udføres på en sådan måde, at en brand ikke kan sprede sig fra en brandmæssig enhed til et hulrum, som passerer én eller flere brandadskillende bygningsdele.

IV. § 117 Ydervægge og tage skal projekteres og udføres, så det sikres, at: 1. Brandspredning i og på ydervægge og tage begrænses.

2. Der i bygninger med flere end én brandmæssig enhed ikke sker brandspredning mellem de forskellige brandmæssige enheder via ydervægge og tage i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

3.

Ydervægge ikke udvikler uacceptable mængder af brændende dråber og partikler.

4. Der ikke sker nedfald af dele af ydervæggen, som kan medføre risiko for skade på personer.

V. § 137 Drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden i og ved bygninger skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand er opret holdt i hele bygningens levetid, jf. § 82.

21

Omsætning af ovenstående funktionskrav, til detailløsninger, kan ske ved benyttelse af de præ-accepterede løsninger fra Bilag 2 til BR18 kapitel 5, hvor følgende løsning fremgår i kapitel

4.2.4 Udvendige overflader på vægge og tage: Placering

Operativt krav

Ydervæg

Beklædning klasse K1 10/ B-s1,d0

Regnskærm

Materiale klasse B-s2,d0

Isolering

Materiale klasse B-s1,d0 [Klasse A materiale]

Bemærkninger

Ophængningssystem for regnskærm kan udføres af materiale mindst som materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], hvis ophængningssystemets frie overflade udgør højst 10 % af den samlede frie overflade i det ventilerede hulrum

De præaccepterede løsninger, angiver også (kapitel 4.2.8), krav til brand og røgspredning via indvendige hulrum: • (…) det ventilerede hulrum bag lukkede regnskærme iagttages mod brandspredning mellem bygningens brand sektionsafgrænsende vægge og etageadskillelsers forbindelse med ydervæg ved etablering af brandstop.

Udførelse af brandstop er angivet som (kapitel 4.2.8): • Isoleringsmateriale, der mindst opfylder kravene til materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], eller • Træ eller træbaserede plader med densitet på mindst 400 kg/m3

Figur 19: Udsnit fra Bilag 2 (10) med præ-accepterede løsninger for etageboligbyggeri i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand ift. krav til udvendig ydervæg, regnskærm og isolering.

Isoleringsmateriale med klassifikationen F, dvs. dårligere end klassifikationen D-s2,d0 [klasse B materiale], skal iht. de præ-accepterede løsninger beskyttes med bygningsdele med en brandmodstandsevne på mindst EI 30 /A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 30].

Ophængningssystem for regnskærm udføres af materiale mindst som klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], hvor ophængningssystemets frie overflade udgør maksimalt 10 % af den samlede frie overflade i det ventilerede hulrum.

Figur 20 viser opbygningen af en traditionel præ-accepteret facade, med regnskærm og ventileret hulrum.

K1 10 / B-s1, d0 Ventileret hulrum

2xa≤

Regnskærm

2 x b x 10 100

b

Ophængssystem K1 10 / B-s1, d0 Ventileret hulrum

a

Regnskærm, B-s1, d0 Ophængningssystem, D-s2, d2

Figur 20: Præ-accepteret facade (Bilag 2 (10), figur 4.7 og 4.8)

22

Som udgangspunkt for den komparative analyse, er det valgt at sammenligne med en ydervæg, med følgende opbygning: • Regnskærm består af et træbaseret pladeprodukt med klassifikation B-s1,d0, hvor 20 % af regnskærm er træplader med klassifikationen D-s2,d0, og med en fordeling og indbyrdes placering som angivet i Bilag 2 figur 4.5.

• Ophængningssystemet for regnskærm har klassifikationen D-s2,d2, hvor den frie overflade på ophængnings-systemet udgør højst 10 % af den samlede frie overflade i det ventilerede hulrum.

• Det ventilerede hulrum udføres med brandstop, hvor brandstoppet udføres af isoleringsmateriale klasse A2-s1,d0.

Brandstoppet fastgøres ovenpå ophængningssystemet, se Figur 21.

• Beklædning bagved regnskærm har klassifikationen K110 / B-s1,d0

Brandstop Regnskærm Ophængssystem regnskærm Hulrum Vindspærre (bekledning)

Figur 21. Placering af brandstop ovenpå ophængningssystem.

Overordnet set er den analyserede bygningsdel udført med følgende afvigelser: • Ringere klassifikation ift. brændbarhed og mere afgivelse af røg fra regnskærmen • Ringere beskyttelse af isolering (fra ydersiden) • Ringere klassifikation af isoleringsmateriale.

Overflader og beklædninger

X

X

(X)

(X)

Konsekvens for værdi eller drift

Konsekvens for redningsberedskabet

Konsekvens for personer i samme brandcelle

Afvigelse fra

Konsekvens for personer i samme rum

Skal kontrolleres op mod

Konsekvens for personer i anden brandcelle eller brandsektion

Det antages i analysen at der er sammenhæng mellem indvirkning og den nævnte afvigelse som det fremgår af Figur 22.

(X)

Figur 22: Sammenhæng mellem afvigelse og indvirkning for den aktuelle afvigelse

23

Konsekvensen for personer i samme rum eller samme brandcelle vil være marginal, når afvigelsen ligger i ydervæggen/facaden. Umiddelbart er det de indvendige beklædninger eller overflader, der er relateret til konsekvenser for personer i samme rum/brandcelle, hvilket ikke er relevant i denne case.

Konsekvenser for personer i anden brandcelle og anden brandsektion, vil være relateret til eventuel brandspredning udvendig, hvor ydervæggen skal forhindre brandspredning, og ikke eventuel brandspredning mellem brandmæssige enheder inde i byggeriet.

Konsekvensen for redningsberedskabet vurderes umiddelbart at være marginal, hvor en brand i et hulrum ikke udgør en fare eller risiko, forudsat at branden ikke har konsekvenser for personer i en anden brandmæssig enhed. Hvis branden har konsekvens for personer i en anden brandmæssig enhed, dvs. større brandspredning via hulrum i facaden, kan afvigelsen have konsekvenser for redningsberedskabet, og må vurderes som en del af analysen.

Konsekvens for værdi eller drift, vil på lige linje med konsekvens for redningsberedskabet, være afhængig af eventuel brandspredning til andre brandmæssige enheder, og vil kun være aktuel at vurdere hvis der sker en stor brandspredning via hulrum i facaden.

Konsekvens for den samlede brandsikring Beklædning bagved en regnskærm har som udgangspunkt to funktioner: • Begrænse brandspredning via hulrum i facaden til andre brandmæssige enheder • Beskytte bagvedliggende konstruktion mod antændelse i 10 minutter, hvor bagvedliggende konstruktion kan være isolering og eventuelt brændbare konstruktioner, med efterfølgende mulighed for brandspredning til brandcellen bag facaden.

Som elementer, der placeres på en eksisterende facade, vil den eksisterende facade i udgangspunktet forhindre brandspredning fra elementerne og ind i den bagvedliggende brandcelle. Efter opgradering, vil ydervæggen bestå af en eksisterende ydervæg påmonteret et nyt vægelement med en tykkelse på ca. 200-250 mm, hvor den totale tykkelse af det nye vægelement, i brandteknisk henseende, vil forhindre antændelse af den eksisterende facade.

I forbindelse med åbninger til døre og/eller vinduer i facaden, kan elementet være eksponeret indefra, hvor eksponeringen kan medføre en fare for brandspredning ind i elementet.

Ved fastgørelse af elementet, kan det være aktuelt at fjerne dele af den eksisterende facadekonstruktion, for at få adgang til den bærende konstruktion. I de tilfælde, kan elementet være eksponeret fra bagsiden, hvilket giver mulighed for brandspredning inde i elementet.

24

Elementerne placeres på den eksisterende facade/bærende konstruktion, hvor der kan opstå et hulrum mellem den eksisterende konstruktion og det nye facadeelement. Hulrummets størrelse og udstrækning vil være umuligt at forudse eller beregne, idet den eksisterende facades udformning og beskaffenhed vil afgøre størrelse og udstrækning. Den eksisterende facade skal være udført af murværk eller beton og kan være forsynet med en regnskærm. Figur 23 viser princippet for muligt hulrum mellem eksisterende facade og nyt facadeelement.

Eksisterende facade

Hulrum mellem eksisterende facade og element

Nyt facadeelement

Figur 23: Principskitse for hulrum mellem facadeelement og eksisterende facade

Isolering

Elementerne har en opbygning med træ-profiler (hel- eller limet træ), hvor hvert enkelt element har en endeprofil (sidekant og top/bund) med en minimumstykkelse på 45 mm. Isoleringen i et element, er beskyttet af minimum 90 mm træ fra isoleringen i et andet element. Et enkelt element vil maksimalt dække én lejlighed.

Figur 24 viser princippet for opbygning af elementerne. Hvert element tilpasses eksisterende facade, med hensyn til åbninger ved vinduer, døre o.l.

Vindue

Facade element 1

Facade element 1

Figur 24: Principskitse for elementer

Konsekvensen ved en vindspærreplade med klassifikationen F, vil i det indledende brandforløb være at der kan ske en hurtigere brandspredning i hulrum, mens tykkelsen af pladen forventes at sikre mod antændelse af bagvedliggende materialer i det indledende brandforløb. I det sene brandforløb, vil bagvedliggende isolering og materialer blive eksponeret, og bidrage til en brand.

25

Det vurderes dog, at konsekvensen for redningsberedskabet og værdisikring herunder driftstab i det sene brandforløb er ubetydelig, set i forhold til mulig brandspredning i facaden ift. den præ-accepterede løsning.

Det anses derfor ikke for relevant at behandle det sene brandforløb i nærværende analyse.

Det antages ligeledes at de konkrete afvigelser har potentiale til at have ind virkning på den samlede brandsikring, eftersom hele facaden opgraderes med REBUS-elementerne.

TRIN 2 Identifikation af farer og risici Det er vurderet at der er følgende farer og risici ved den brandtekniske problemstilling: • Brandspredning mellem brandmæssige enheder via ventileret hulrum.

• Med klassifikationen F, vil vindspærren bidrage i større omfang end den præ-accepterede løsning med B-s1,d0.

• Med klassifikationen F, vil vindspærren ved antændelse afgive mere energi og mere røg end den præaccepterede løsning med B-s1,d0. Pladen vil ikke afgive brændende dråber.

• I solering med klassifikationen E, vil bidrage i større omfang sammenlignet med isolering der er klassificeret B-s1,d0.

• Isolering med klassifikationen E, vil afgive mere energi og mere røg end isolering klassificeret B-s1,d0.

• Brandspredning mellem brandmæssige enheder via hulrum mellem eksisterende facade og facadeelement.

Det antages at brandspredning fra en brandmæssig enhed til hulrum bagved regnskærmen, kun vil være aktuel i forbindelse med åbninger i facaden, som eksempelvis vinduer, døre og eventuelle åbninger til ventilation. Dvs. at gennembrænding i facaden ikke er en umiddelbar fare eller risiko.

Det antages, at det ikke er aktuelt med brandspredning mellem de enkelte elementer, dvs. fra isolering i et element til isolering i et andet element. Eventuel brandspredning mellem elementer er mulig i forbindelse med det ventilerede hulrum mellem regnskærm og vindspærre (udvendig beklædning). Dette begrundes med at 45 mm træmateriale vil have en gennembrændingstid på mere end 60 minutter, hvor der er 2 x 45 mm træmateriale mellem to elementer.

En brand i hulrum bagved regnskærm vil ikke påvirke brandspredning til andre bygninger på samme grund, eller bygninger på anden grund. Afstand mellem bygninger skal sikre, at der ikke er fare for brandspredning fra anden bygning.

Som udgangspunkt vil en brand kun påvirke den brandcelle, hvor beklædningen er monteret, og vil dermed ikke påvirke brandspredning til andre bygninger på samme grund eller bygninger på anden grund eller som tidligere nævnt få afgørende betydning for redningsberedskabets indsatsmuligheder.

26

TRIN 3 Identifikation af relevante scenarier relateret til risiciene Ved opstillingen af relevante scenarier for den brandtekniske problemstilling er der gjort følgende betragtninger: • Den brandtekniske problemstilling anses kun relevant for andre brandceller, end i rummet/brandcellen hvor branden starter. For den brandramte brandcelle, er problemstillingen ikke relevant, idet brandspredning til eller i facaden ikke påvirker personer i den brandramte brandcelle.

• Sent i brandforløbet kan brandens størrelse være relevant for den brandtekniske problemstilling, men det forventes at antændelse af udvendig beklædning vil være aktuelt ved flammer ud ad vindue eller andre åbninger.

• Den brandtekniske problemstilling anses kun relevant i det sene brandforløb, hvor brandspredning i facaden kan påvirke personer i andre brandmæssige enheder

Med baggrund i ovenstående er der udarbejdet følgende scenarier: A Der opstår en brand i en lejlighed, hvor branden bliver så stor, at der er flammer ud ad et vindue eller andre åbninger i facaden. Varm røg og andre gasser fra branden, der passerer åbninger i facaden, vil varme materialet i hulrummet (mellem regnskærm og beklædning) op, men antændelse forventes ikke aktuelt inden flammepåvirkning. Udvendig flamme vil antænde materialet i hulrummet, og branden spredes via hulrummet.

Regnskærmen vil også antændes, og bidrage til udvendig brandspredning, hvor også materialer med klassifikationen B-s1,d0 vil bidrage til branden.

Materiale med klassifikationen F, vil også afgive mere røg end et materiale med klassifikationen B-s1,d0 (eller s2), hvor klassifikationen vil være sammenlignelig med s3.

Brandspredning via hulrum bag regnskærmen kan ske til andre brandmæssige enheder over den brandramte brandcelle, og brandspredningen kan være hurtigere end brandspredning gennem konstruktionen ved nedfald af facade, hvor den adskillende konstruktion har brandmodstandsevne EI 60.

B En brand opstår udvendig, og spredes til hulrummet bag regnskærm. R egnskærmen og beklædningen i hulrummet medfører et brandforløb, hvor beklædningen er beskadiget.

Der opstår en brand i inventar/oplag i umiddelbar nærhed af beklædningen. Beklædningen påvirkes af flammer og/eller varmestrålingen, hvorved beklædningen antændes og forventes i et større opfang at medvirke til branden. Dette kan resultere i en hurtigere røgfyldning og brandspredning til rum inde i byggeriet.

Brandens forløb vil være sammenlignelig med en brand, der spredes fra en brand indvendigt i byggeriet, dog med den forskel, at branden der starter indvendigt forventes at være væsentlig større sammenlignet med en udvendig brand.

Med udgangspunkt i, at en brand der starter indvendigt i byggeriet, brandscenario A, vil give den største brand og dermed brandpåvirkning af facadeelementet, og udfaldet af brandscenario B efter antændelse vil være sammenligneligt med brandscenario A, medtages kun brandscenario A i den videre analyse. Det er ikke afgørende, hvad der starter en eventuel brand i hulrum, idet udfaldet er det vigtigste for den videre analyse.

27

Systemet som helhed, dvs. isolering og beklædning, vurderes op mod alle de elementer enkeltvis der indgår i den præ-accepterede facade.

Med den præ-accepterede løsning, vil der også være mulighed for brandspredning i hulrum, hvor materiale med klassifikationen B-s1,d0 og ophængningssystem med klassifikation D-s2,d0 (almindeligt træ), også vil bidrage til brandspredning.

Om materialet er klassificeret s1, s2, eller s3, vurderes umiddelbart ikke at være af større betydning, idet flammer ud ad et vindue (eller anden åbning) vil afgive væsentligt mere røg end beklædningen i sig selv.

Bidraget fra beklædningen vil være marginalt i denne sammenhæng.

Brandscenario A er delt op i tre, A1, A2 og A3, hvor: • Brandscenario A1 er det tidlige brandforløb, med brandspredning til hulrum og antændelse af vindspærre.

• Brandscenario A2 er det sene brandforløb, hvor isoleringen også bidrager til brandforløbet.

• Brandscenario A3 er brandspredning via hulrum mellem eksisterende facade og nyt facadeelement, hvor hulrummet er beskyttet med brandstop iht. de præ-accepterede løsninger. For dette scenarie er det en forudsætning at den eksisterende facade har en brandmodstandsevne svarende til EI 60.

TRIN 4 Evaluering af scenarierne I Figur 25 de enkelte scenarier vurderet ift. sandsynlig og konsekvens, sammenlignet med den præ-accepterede løsning, hvor den præ-accepterede løsning er angivet ved middel sandsynlighed og middel konsekvens i risikomatricen. De angivne scenarier A, er vurderet og evalueret udelukkende ift. risiko for personer. Det er dermed ikke på risikoen for redningsberedskabet og værdi/drift.

Risiko for personer Konsekvens Meget lav

Lav

Middel

Høj

Meget høj

Meget lav Lav

A3

Middel Høj

A1

A2

Meget høj Figur 25: Evaluering af risiko

A1 Sandsynlighed for et større bidrag til branden, er højere end den præ-accepterede løsning pga. klassifikationen (F) på vindspærren. Konsekvensen af et større bidrag til branden er høj idet der kan ske omfattende brandspredning til hulrummet.

Sammenlignet med den præ-accepterede løsning, vil konsekvensen være hurtigere brandspredning i hulrum og højere brandeffekt. Ophængningssystemet for regnskærmen vil bidrage til brandspredning og brandeffekt, hvor bidraget vil være højere end for den præ-accepterede løsning. Ophængningssystem for regnskærmen vil til sidst medføre at regnskærmen falder ned, og brandstop i den præ-accepterede løsning vil falde ned. Med den analyserede og præ-accepterede løsning, vil det da være muligt med videre brandspredning op til hulrum bagved regnskærm.

28

Brandspredning horisontalt vil være mindre for REBUS-elementerne, hvor hvert element kun dækker én lejlighed, og der ikke er fare for brandspredning til siden, dvs. til næste element ift. den præ-accepterede løsning.

Risikoen uden kompenserende tiltag vil ikke være acceptabel, da denne ligger i det røde område.

A2 Ved antændelse af isoleringen, vil isoleringen bidrage til større brandeffekt i hulrum i facaden, sammenlignet med den præ-accepterede isolering. Den præ-accepterede isolering vil have en meget mindre brandeffekt end isolering med klassifikationen E, hvor konsekvensen kan være højere end ved brug af en præ-accepteret isolering. Større brandeffekt kan medføre hurtigere brandspredning i regnskærm, med efterfølgende mulighed for hurtigere gennembrænding af regnskærm. Ved gennembrænding af regnskærm, vil der være brandspredning til overliggende hulrum, selv om brandstop ikke falder ned. Hvis beklædningen kan beskytte isoleringen i mindst 10 minutter, vil sandsynligheden for antændelse være sammenlignelig med en præ-accepterede løsning. Hvis beklædningen ikke beskytter isoleringen i mindst 10 minutter, vil sandsynligheden for antændelse være højere end for den præ-accepterede løsning.

A3 Den eksisterende facade vil mindst have en brandmodstandsevne svarende til EI 60, med traditionel opbygning. Hulrummet mellem det nye facadeelement og den eksisterende facade vil være beskyttet mod en brand både indefra og udefra. Hulrummet inde i væggen i en traditionel facade, er ikke beskyttet af andet end en indvendig beklædning og eventuel af isoleringen. Sandsynligheden for antændelse/brandspredning til hulrum ved den præ-accepterede løsning vil være højere, hvorfor det i den analyserede løsning vil være beklædning og eventuel eksisterende regnskærm i tillæg. Konsekvensen ved brandspredning til hulrummet vil være sammenlignelig for den analyserede løsning og den præaccepterede løsning, hvor brandspredning kun vil være aktuelt ved svigt i brandstop.

Kompenserende tiltag, beskrivelse Som det fremgår af risikomatricen (Figur 25), vil scenarie A1 og A2 ikke opnå samme sikkerhedsniveau, som den præ-accepterede løsning, hvorfor det er nødvendigt at tilvejebringe kompenserende tiltag.

Der opstilles følgende forslag: 1) Brandstop, der er fæstnes mekanisk mellem hvert element 2) Ikke brændbar regnskærm, dvs. klassifikation A2-s1,d0 3) Beskyttelse af isolering med beklædning klassificeret K1 10.

4) Beskyttelse af isolering med beklædning klassificeret EI 30 (K2 30) Kompenserende tiltag, vurdering af scenarier: B1 Ved brandstop fæstnet på hvert element, der hindrer brandspredning i hulrum, vil der ikke være øget sandsynlighed eller konsekvens for andre brandtekniske enheder, sammenlignet med den præ-accepterede løsning.

Mekanisk fæstnet brandstop på hvert element, vil reducere sandsynligheden og konsekvensen for brand- spredning i hulrum mellem de enkelte elementer, hvor sandsynlighed og konsekvens vurderes til middel.

B2 Med regnskærm der er klassificeret A2-s1,d0, forventes en lavere konsekvens, hvor regnskærmen ikke vil bidrage til brandspredning. Men brandspredning i hulrum kan ikke forhindres med en ubrændbar regnskærm og ophængningssystem for regnskærm vil sammen med beklædning give en hurtigere brandspredning, sammenlignet med den præ-accepterede løsning. Der vil sandsynligvis kunne observeres en forsinkelse ift. brandspredning, men til sidst forventes det at beklædningen (vindspærren) og hulrum medfører brandspredning i hulrum, hvor konsekvensen vil være høj.

Tiltaget vil derfor ikke medføre at risikoen bliver mindst lige god som den præ-accepterede løsning.

29

B3 Beskyttelse af isolering, hvor vindspærren kan beskytte bagvedliggende isolering med klassifikationen E, svarende til et materiale der opfylder K1 10.

Hvis isoleringen beskyttes i samme omfang som for den præ-accepterede løsning, vil tiden til isoleringen kan bidrage til branden blive forsinket (sammenlignet med den oprindelige REBUS-løsning), men isolering med klassifikationen E vil fortsat afgive samme energi og røg ved antændelse. Isoleringen vil bidrage til mulig brandspredning mellem brandmæssige enheder. Sandsynligheden vurderes som middel, mens konsekvensen er høj ift. personer i tilstødende brandmæssige enheder.

Tiltaget vil derfor ikke medføre at risikoen bliver mindst lige god som den præ-accepterede løsning.

B4 Beskyttelse af isoleringen, hvor vindspærre kan beskytte bagvedliggende isolering med klassifikationen E, svarende til et materiale klassificeret EI 30/K2 30. Beskyttelsen kan være med en tykkere vindspærre eller en kombination af to eller flere materialer fx træ-materialer for at opnå en klassifikation svarende til K2 30. Dog skal det system der vælges være testet til K2 30.

Hvis isoleringen beskyttes i samme omfang som den præ-accepteret løsning, vil konsekvens og sandsynlighed vil være sammenlignelig med den præ-accepteret løsning.

Konsekvens Meget lav

Lav

Middel

Høj

B1, B4

B2, B3

Meget høj

Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Figur 26: Evaluering af risiko for kompenserende tiltag

TRIN 5 Eftervisning af opfyldelse af formål og dokumentation BR18´s funktionskrav vurderes at være tilgodeset ved den opgraderede løsning af REBUS-facaden i den aktuelle case, hvor der enten anvendes mekanisk fæstnet brandstop eller beskyttelse af isoleringen med et 30 minutters beskyttelsessystem. De analyserede scenarier er udført for det sene brandforløb, hvor der er fare for brandspredning til anden brandmæssig enhed. Resultaterne viser, at der behov kompenserende tiltag i form af bedre sikring mod brandspredning i hulrum eller bedre beskyttelse af isolering.

Konsekvens Meget lav

Lav

Middel

Høj

Meget høj

Meget lav Lav Middel

B1, B4

Høj Meget høj

30

MERE INFO: Hvis du vil vide mere, ønsker matricer og andre hjælpeværktøjer til din analyse, eller hvis du har kommentarer, kan du kontakte projektleder Janne G. L. Frederiksen, +45 61 97 24 15 eller jgf@brandogsikring.dk

RISIKOMATRICE: Risiko for personer / Risiko for redningsberedskabet

Sandsynlighed

Konsekvens Meget lav

Lav

Middel

Høj

Meget høj

Meget lav

Lav

Lav

Lav

Middel

Middel

Lav

Lav

Lav

Middel

Middel

Høj

Middel

Lav

Middel

Middel

Høj

Høj

Høj

Middel

Middel

Høj

Høj

Høj

Meget høj

Middel

Høj

Høj

Høj

Høj

Denne metode er en del af DBI projektet ”Brandteknisk vurdering af bygningsdele”. Projektet er en del af DBI’s Resultatkontrakt 2019-2020, som er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Uddannelsesog Forskningsstyrelsen indgår resultatkontrakter med GTS-institutterne om udvikling af teknologiske services til gavn for danske virksomheder.

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre, +45 36 34 90 00, www.brandogsikring.dk 31