1 minute read

Højsikkerhed og -sikring

Next Article
Rejsesikkerhed

Rejsesikkerhed

Rådgivning om højsikkerhed og -sikring

Beskyt liv og værdier med helhedsorienterede løsninger

De fleste virksomheder og organisationer forholder sig i stigende grad til risikoen fx. terrorangreb. Selv om sandsynligheden statistisk set generelt er lav, er konsekvenserne store – potentielt med driftstop, total ødelæggelse og tab af menneskeliv til følge. DBI tilbyder uvildig rådgivning om terrorsikring til bl.a. bygherrer, bygningsejere, sikkerhedsansvarlige, virksomheder og kommuner. Udgangspunktet er typisk en risikovurdering af den pågældende organisation, bygning eller begivenhed. Baseret på den assisterer DBI med at nedbringe sandsynligheden og potentielle konsekvenser ved et angreb.

RÅDGIVNING TIL ALLE TRIN DBI kan bl.a. rådgive om og stå for udarbejdelse af private eller offentlige organisationers sikkerhedsstrategi og -politik, projektering af velfungerende terrorsikringsløsninger samt tilrettelæggelse af udbud. DBI kan også fungere som projektleder og udøve kvalitetskontrol, så de installerede løsninger lever op til udbudsmaterialet. Vi afholder også kurser i højsikkerhed og -sikring, som indeholder bl.a. risikovurdering og planlægning af f.eks. terrorsikring eller af højsikring i byggeprojekter.

HELHEDSORIENTERET SIKKERHED OG -SIKRING DBI har stor ekspertise på området for højsikkerhed og -sikring og råder over en række kompetencer med bl.a. teknisk, humanistisk og samfundsvidenskabelig, ingeniørmæssig samt forsvars- og sikkerhedsfaglig baggrund. Det giver en helhedsorienteret tilgang til området, som gør DBI i stand til at tilbyde gennemtænkte, effektive og funktionelle sikkerhedsløsninger. De kombinerer fysiske sikringsforanstaltninger med menneskelig adfærd og æstetik og fungerer i samspil med omgivelserne, eksisterende sikkerheds- og beredskabstiltag og de mennesker, de skal beskytte. VÆRDIEN VED HØJSIKKERHED OG -SIKRING

/ Defineret risiko medfører, at beslutninger om sikkerhedsniveau tages på et informeret grundlag

/ Bedre beskyttelse af mennesker og værdier

/ Uvildig og helhedsorienteret rådgivning, der tager højde for faktorer som menneskelig adfærd, daglig drift og æstetik

/ Skræddersyede løsninger, der er tilpasset virksomheden, organisationen eller kommunens behov

/RAMT

DBI har i samarbejde med Bertelsen og Scheving Arkitekter, MOE Denmark og Schønherr udviklet webplatformen RAMT (Risiko Arkitektur Mennesker Terror), der indeholder viden og værktøjer til terrorsikring af bygninger og byrum. Den henvender sig til bl.a. arkitekter, bygherrer, bygningsejere, entreprenører og konstruktører. Man kan bl.a. få hjælp til at udføre risikovurdering af bygninger eller events samt få mere at vide om terrorsikring. Læs mere på www.terrorsikring.nu

This article is from: