Liv og værdier

Liv og vĂŚrdier

74

Liv og vĂŚrdier

Indhold Mere end 100 år med liv og værdier .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5

Dansk Brandværns-Komité: brandrådgivning fra dag ét . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Dantest: cement, brandprøvning og standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 SKAFOR: fra faste forsikringspræmier til skabelsen af Dansk Brandteknisk Institut . . . 21 Tre organisationer bliver til ét institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Skæbneårene for DBI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Nyt brandlaboratorium og hovedkvarter i DBI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 ‘Myndighedens forlængede arm’ bliver til en virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Videndeling udvikler forretningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 F&U former fremtidens forretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 God økonomi giver ekspansion .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

61

Digitalisering giver nye produkter og nye muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Værdier sætter kursen .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

69

DBI’s fremtid tager udgangspunkt i nutiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 3

Udstillingsplakat fra Brandværns Udstilling i Tivoli. Motivet bliver efterfølgende det første logo for Dansk Brandværns-Komité.

Mere end 100 år med liv og værdier DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

sikringsområdet. I alle årene har målet været

er en højt specialiseret, moderne videnvirk-

det samme: at beskytte liv og værdier. Og i

somhed – og det er en viden, der er bud efter.

alle årene har midlet været det samme: en høj

Stadig flere kunder får fordel af DBI’s viden

faglighed i alt, hvad DBI siger og gør. Dog har

og efterspørger den, og DBI stiller gerne sin

måden, hvorpå fagligheden kommer til udtryk,

viden til rådighed og er sparringspartner for

forandret sig markant.

kunderne.

DBI er en virksomhed i vækst, og for at

Denne bog tager dig gennem virksomhedens spæde start i det forrige århundrede over fusio-

bevare den position skal der udvikles ny viden

nen i 1991 imellem Dansk Brandværns-Komité,

hele tiden. Morgendagens solgte løsninger skal

SKAFOR Brand og Dantest Brand til den moder-

udvikles af DBI i dag. Den forretningsmodel

ne videnvirksomhed, som DBI er i dag.

kan kun lade sig gøre med en massiv investering i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Og

Rigtig god læselyst.

investeringen er ikke kun en god forretning, men også DBI’s fornemste opgave og forplig-

Jesper Ditlev,

telse som GTS-institut.

administrerende direktør, 2018

Investeringen giver nemlig viden, der forbedrer danske små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, og den giver indtjening til DBI, som kan investeres i endnu mere viden.

Der ligger mere end 100 års historie bag den funktion, som DBI har i det danske samfund i dag. 100 år, hvor DBI fra start var med til at præge udviklingen på brand- og senere også

Foto: Torben Åndahl/Polfoto

Rådgiver på Danmarks højeste bygning I 1966 beslutter Københavns Kommune at opføre et nyt storhospital i Herlev, og Dansk Brandværns-Komité er med som brandrådgiver fra start. Rådgivningssagen strækker sig over næsten ti år, og da Herlev Hospital bliver indviet i 1976, er det med sine 120 meter Danmarks højeste byggeri.

Det tilraades efter endt Arbejdstid at lade Lokalerne efterse af een eller f lere paalidelige Funktionærer

Foto: Holger Damgaard/Polfoto

Brand på Vester Fælledvej i København i 1930.

Dansk Brandværns-Komité: brandrådgivning fra dag ét Hensigten med Dansk Brandværns-Komité var klar i 1920: Begræns brandskader og forsikringspræmier for danske virksomheder og institutioner. En ydelse, der har været efterspurgt lige siden.

I slutningen af januar 1920 var der møde i

saafremt den ubeskyttede Aabning dækkes

Industriforeningen – i dag bedre kendt som

med en Trælem, bedst hvis den er jernbe-

Dansk Industri. Rundt om bordet sad pro-

klædt, og saa vidt muligt holdes lukket.”

minente herrer fra myndigheder og industri,

“Det tilraades efter endt Arbejdstid at lade

bl.a. direktøren for De Danske Spritfabrikker,

Lokalerne efterse af een eller flere paalidelige

Chr. H. Olesen. På dagsordenen stod ét punkt:

Funktionærer.”

dannelsen af en komité, der gennem inspektioner skulle nedbringe antallet af brande på de danske fabrikker, spare liv og sikre værdier og samtidig gøre forsikringspræmierne lavere.

Brandsikkerheden var miserabel, og konsekvensen af en brand på en fabrik var ofte, at den brændte ned til grunden, gik konkurs og lukkede. Men med inspiration fra lignende komitéer i udlandet skulle det nu være slut. Ideen om en dansk udgave kom fra N. Chr. Hafn, der var direktør for Brandforsikringsselskabet Danske Phønix. Da herrerne forlod mødet, var Dansk Komité til Bekæmpelse af Brandfare skabt. N. Chr. Hafn var den eneste ansatte i den nye komité, og han havde en gigantisk opgave foran sig.

I maj 1920 fik De Danske Spritfabrikker foretaget danmarkshistoriens første brand­ inspektion. Og inden året var omme, var der foretaget brandinspektioner på yderligere 31 virksomheder. I de første rapporter kunne det bl.a. læses: “Værdien af den brandfri Etageadskillelse

Portæt af den første ansatte og siden første direktør for Dansk Brandværns-Komité, N. Chr. Hafn, malet af August Tørsleff.

mellem Stue og 1. Sal vil forøges væsentligt,

9

DBI’s røde hane I 1922 tegner en af datidens kendte plakatkunstnere, Sven Henriksen, en plakat for Dansk Brandværns-Komité til ‘Brandværns Udstilling i Tivoli’, der er en oplysningsudstilling om brandfare og -bekæmpelse rettet mod den brede befolkning.

Plakatens motiv er en rød hane, der bliver ramt af en vandstråle. Hanen bliver efterfølgende logo for komitéen, og først i slutningen af 1980’erne bliver den skiftet ud med det stiliserede røde hanehoved med den flammende hanekam. Hanens årvågne øje er en reference til den altseende titan Argus fra den græske mytologi, der med sine mange øjne kan holde øje med alt. I 2017 bliver logoet opfrisket og får desuden tilføjet ‘brand og sikring‘.

I 1924 skiftede Dansk Komité til Bekæmpelse af Brandfare navn til det mere mundrette Dansk Brandværns-Komité. Udover inspektioner af virksomheder ydede komitéen brandrådgivning på projekter og udgav kampagne­materiale til den brede befolkning samt tekniske vejledninger til installatører og industri – f.eks. om hensigtsmæssig brug af jernbeklædte trædøre.

Fra at have været forbeholdne i de første år godtog forsikringsselskaberne komitéens arbejde og begyndte at yde rabat, hvis virksomheder fik foretaget regelmæssige brandværnsinspektioner.

Den forandring betød, at komitéens arbejde med ét slag blev attraktivt for alle virksomheder, og forretningen voksede hurtigt. I 1924 omsatte Dansk Brandværns-Komité for 24.000 kr., hvilket svarer til cirka 650.000 kr. i dag. I 1925 var omsætningen steget til 43.000 kr., hvilket svarer til 1,2 mio. kr. i dag.

Cirka 100 virksomheder havde en inspekti-

Motivet fra udstillingsplakaten bliver det første logo for Dansk Brandværns-Komité.

onsaftale med Dansk Brandværns-Komité, og også ydelserne udviklede sig. I 1925 blev det første kursus afholdt, og i 1926 blev Dansk Brandværns-Komité for første gang involveret i udarbejdelsen af lovgivning i forbindelse med brandpolitiloven, der skulle reducere brandfaren på landet.

Forretningen voksede støt gennem 1930’erne,

DBI’s logo fra 1980’erne til 2017.

hvor komitéen desuden begyndte at arbejde målrettet med kampagnemateriale til børn og unge, ligesom komitéen kom på besøg i skoleklasser.

2. verdenskrig betød, at der blev behov for rådgivning om brændsel af lav kvalitet, f.eks. tørv, der kunne give løbesod og skorstensbrande, samt gasgeneratorkøretøjer. Så Dansk Brandværns-Komités fremgang fortsatte, og i 1960 havde knap 1.000 virksomheder en aftale om inspektion.

Sideløbende med ydelserne engagerede komitéen sig internationalt i 1960’erne og 1970’erne.

DBI’s logo i dag.

Bl.a. var den med til at danne CFPA (Confederation of Fire Protection Associations) i 1965; en

10

Branden på Hotel Hafnia i 1973, hvor 35 personer omkom, ledte til undervisnings- og informationsaktiviteter.

organisation, der siden har arbejdet for at forbedre brandsikkerheden i hele verden. Men også i Danmark var der aktivitet.

I 1972 systematiserede komitéen kursus­ arbejdet og indgik et samarbejde om det med Jysk Teknologisk Institut. Året efter brændte Hotel Hafnia i København, hvor 35 personer omkom.

Katastrofen resulterede i en ny bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i forbindelse med hoteller, som ledte til en række undervisnings- og informationsaktiviteter fra Dansk Brandværns-­ Foto: Polfoto

Komité.

I 1978 udførte Dansk Brandværns-Komité for første gang undersøgelser af brandårsager, da man begyndte at hjælpe politiet med at undersøge elinstallationer i forbindelse med brande. I dag

De elektriske installationer bliver undersøgt som led i en brand­ undersøgelse, som Dansk Brandværns-Komité foretager.

er servicen udvidet og omfatter brandundersøgelser af bygninger, anlæg, køretøjer, skibe og fly.

Samme år blev Dansk Brandværns-Komité i samarbejde med Statsprøveanstalten et GTS-­ institut (Godkendt Teknologisk Service). I den forbindelse blev Akademiet for Tekniske Videnskabers (ATV) Brandgruppe året efter indlemmet i Dansk Brandværns-Komité. Gruppen var blevet oprettet i starten af 1970’erne og havde siden bl.a. undersøgt større brandtomter for at lære, hvordan brande udviklede sig, og hvordan byggematerialer opførte sig under brand. De aktiviteter fortsatte i Dansk Brandværns-Komité, hvor ATV’s Brandgruppe også dannede grundlaget for en ny afdeling, Forskning og Udvikling (F&U).

Som GTS-institut forpligtede Dansk Brandværns-­ Komité sig til at opbygge og formidle teknologiske kompetencer til gavn for det danske erhvervsliv

udviklede man simuleringsprogrammer for røg­

– en opgave, som den nye afdeling var central

spredning. Hertil kom risikovurderingsprogram-

for. Dermed var Dansk Brandværns-Komité og

met Argos, der blev markedsført internationalt i

Statsprøveanstalten nu en del af den anerkendte

1991 og anvendt af rådgivere og bygherrer til at

teknologiske infrastruktur, som gav ret til at søge

designe brandsikkerheden i bygninger. Samme år

om tilskud fra diverse statslige puljer.

fusionerede Dansk Brandværns-Komité med Dan-

I slutningen af 1980’erne fik Dansk Brand-

test Brand og SKAFOR Brand og blev til DBI

værns-Komité de første computere. Med dem

– Dansk Brandteknisk Institut.

11

En række af de forsknings- og udviklings­­aktiviteter, som DBI udfører, er EU-støttede projekter. Det gælder f.eks.

DISASTER-projektet (2012-2015).

Formålet er at forbedre kommunikationen mellem forskellige beredskabstjenester i tilfælde af en katastrofe på tværs af landegrænser – såsom et flystyrt eller en naturkatastrofe. Dels ved hjælp af en data­ model, der oversætter kortdata mellem beredskabstjenesterne, dels ved at udvikle et træningsprogram, hvor et scenarie kan gennemspilles, og deltagerne kan øve kommunikation. Fotoet stammer fra en øvelse i Amsterdam Airport Schiphol, hvor datamodellen blev anvendt.

Foto: Javier Collado Valle

Bedre kort og kommunikation ved katastrofer

Ved hjælp af et par trækonstruktioner og et bål testede ingeniørerne to typer tagpaps modstand mod ‘f lyveild’

Udover materialer foretog Dantest også afprøvninger af slukningsudstyr.

Dantest: cement, brand­prøvning og standarder Det startede med undersøgelser af cement i 1800-tallet, men endte med en organisation, som havde indflydelse på nationalt og internationalt standardiseringsarbejde, og som kunne foretage brandprøvninger, der var accepterede verden over.

Mandag 4. marts 1907 stod en lille gruppe

Da bomberne begyndte at falde over Europa

ingeniører og tekniske assistenter fra Stats­

under 2. verdenskrig, blev brandfare et varmt

prøveanstalten på en plads bag Glyptoteket i

emne, og det gav travlhed på anstalten. Der

København. Ved hjælp af et par trækonstruk-

blev imprægneret mange produkter for at

tioner og et bål testede ingeniørerne to typer

modstå brand, og det førte til flere brandprøv-

tagpaps modstand mod ’flyveild’. Da testen var

ninger.

overstået, var Danmarks første brandprøvning en realitet. Statsprøveanstalten havde eksiste-

STORT INTERNATIONALT ARBEJDE

ret siden 1896; først som en del af det, der i

Da krigen endte, var der fortsat fokus på

dag hedder Danmarks Tekniske Universitet, og

materialer og konstruktioners brandtekniske

siden som et selvstændigt laboratorium. For-

egenskaber både nationalt og internationalt,

målet med anstalten var at foretage tekniske

og der var bud efter Statsprøveanstaltens

og mekaniske undersøgelser af byggemateria-

kompetencer. I 1948 blev Statsprøveanstalten

ler, f.eks. kalk, mursten og tømmer. I det før-

medlem af komitéen for brandsikkerhed under

ste år undersøgte man bl.a. den cement, der skulle benyttes til udbygningen af Københavns kloakker.

BRAND BLIVER PRIORITERET Selvom der ikke var en egentlig brandteknisk afdeling i Statsprøveanstalten, afholdt det ikke ingeniørerne fra at sætte ild til ting i videnskabens navn. I 1919 flyttede Statsprøveanstalten til nybyggede lokaler på Amager Boulevard, som blev brugt indtil 1994. Bygningerne var opført til formålet, og med de faciliteter fortsatte Statsprøveanstalten med at undersøge, hvordan nye materialer og konstruktioner op-

Ingeniører fra Statsprøveanstalten prøver cements trykstyrke i 1946.

førte sig under brand.

15

En brandprøvning på Statsprøveanstalten.

Ved at udføre prøvninger på samme måde kunne prøvningsresultater gælde i alle nordiske lande

IMO (International Maritime Organization), ligesom Statsprøveanstalten var repræsenteret i ISO (International Organization for Standardization) Fire Safety. Herhjemme havde Statsprøveanstalten pladsen som formand for Dansk Standards udvalg for Bygningsbrand-

Statsprøveanstaltens bygning fra 1919 på Amager Boulevard fotograferet i 1945.

teknik.

I starten af 1950’erne var de brandtekniske aktiviteter stadig beskedne, og forsøgene blev foretaget i et skur i haven og i nogle udendørs ovne. Men det øgede fokus på brandteknik ledte til, at Statsprøveanstalten i slutningen af 1950’erne oprettede en brandteknisk afdeling, der fik sit eget laboratorium på Amager Boulevard og dermed kunne dække industriens behov for prøvninger.

I 1973 var Statsprøveanstalten med til at etablere standardiseringsarbejde på tværs af landegrænser i regi af Nordtest. Ved at udføre prøvninger på samme måde i de nordiske lan-

16

Brune kitler og blåt arbejdstøj Typisk for tidsånden er der i 1970’erne en klar adskillelse af medarbejderne på Statsprøveanstalten. Den kommer bl.a. til udtryk i farven på medarbejdernes tøj: Ingeniørerne går i hvide kitler, maskinmestrene i brune kitler, og det tekniske personale i blåt arbejdstøj.

de kunne prøvningsresultater, der var opnået

navn til Dantest, Dansk Institut for Prøvning

i ét land, gælde i alle nordiske lande. Sam-

og Justering, og som samtidig blev en selv­

arbejdet stod ved magt, indtil de fælleseuro-

ejende institution. Gennem 1980’erne var

pæiske regler for området, som siden Dantest

antallet af årlige underskud, der blev dækket

og senere DBI også var dybt involverede i at

af staten, dog i overtal. På trods af den dårlige

udvikle, kom til mange år senere.

økonomi nød Dantest international respekt for fagligheden. I 1985 blev man anerkendt af de

SKIFTEDE NAVN TIL DANTEST

russiske maritime myndigheder, og i 1989 af

I slutningen af 1970’erne rullede en privati-

de amerikanske.

seringsbølge ind over Danmark, og mange

I 1991 indgik den brandtekniske afdeling

statslige institutter blev privatiseret. Det gjaldt

fra Dantest i fusionen med SKAFOR Brand og

også Statsprøveanstalten, der i 1980 skiftede

Dansk Brandværns-Komité og blev til DBI.

17

DBI sætter standarden for fremtidens højlagre i Danmark DBI er brandteknisk rådgiver, da JYSK i 20062008 opfører et nyt højlager ved Uldum.

Byggeriet sprænger rammerne for, hvad man før har set i Danmark, ved at inkludere tre haller, der hver især er tre gange så høje og syv gange så store som tidens typiske højlagre. Byggeriet udfordrer stort set samtlige krav i datidens brandtekniske forskrifter for højlagre. Derfor byder arbejdet på en lang række unikke udfordringer, der kræver nye løsninger. Det betyder blandt meget andet, at bygningerne er fuldt sprinklet, at der er installeret vandkanoner på tagene, som kan overrisle lagrene for at hindre brandspredning, og at der er gravet en kunstig sø, som kan fungere som vandreservoir. JYSK og DBI’s arbejde med projektet skaber rammerne for de regler, der senere bliver udarbejdet på området.

Reglerne for brandsikkerhed er historisk udviklet og udbygget som en reaktion på datidens brande. Når røgen havde lagt sig, begyndte arbejdet med at sikre, at en lig­n­ ende brand blev forhindret fremover.

Foto: Holger Damgaard/Polfoto

SKAFOR: fra faste forsikrings­præmier til skabelsen af Dansk Brandteknisk Institut SKAFOR blev etableret i 1896 for at sikre ens priser i forsikringsverdenen. Men udviklingen medførte, at man kom til at inspicere tekniske anlæg, skrive forskrifter og certificere virksomheder.

Virksomheder skulle have en brandforsikring

ske tiltag som f.eks. tarifdøre – som branddøre

og kontaktede derfor flere forsikringsselska-

hed dengang – virksomheden havde, og hvil-

ber. Fremfor forskellige forsikringsagenter

ken præmie de udløste.

fik virksomheden imidlertid kun besøg af en

I 1920’erne begyndte virksomhederne at

enkelt person. Vedkommende gennemgik de

installere sprinkleranlæg og ønskede derfor,

brandtekniske tiltag, og efterfølgende modtog

at deres præmier blev nedsat. Det var fair,

virksomheden tilbuddene fra de forskellige

sagde forsikringsselskaberne – så længe

forsikringsselskaber. De var alle helt ens.

kvaliteten var i orden. Derfor udarbejdede

I dag lyder den type karteldannelse og kar-

medarbejderne på Dansk Tarifforenings kon-

telpriser uærlige – ja, ligefrem ulovlige. Men et

torer i 1930’erne de første regler og tekniske

kartel var netop formålet i 1896, da de danske

forskrifter for installation og projektering af

forsikringsselskaber i fællesskab skabte Dansk

sprinkleranlæg. En virksomhed, der ville have

Tarifforening. Man ønskede faste tariffer for

nedsat sin præmie, skulle projektere og instal-

forsikringspræmierne, så der kun skulle kon-

lere efter reglerne, benytte godkendte firmaer

kurreres på service.

og materialer samt lade anlægget inspicere en gang om året af Dansk Tarifforening.

REGLER FOR SPRINKLERANLÆG

I 1944 fulgte de første forskrifter og regler

Medarbejderne fra Dansk Tarifforening tog på

for brandalarmanlæg, ligesom også brandven-

vurderingsbesøg hos de danske virksomheder,

tilation kom til i de følgende år. Kravene om

når forsikringspræmien skulle fastsættes. Modsat Dansk Brandværns-Komités regelmæssige

I dag lyder den type karteldannelse og kartelpriser uærlige – ja, ligefrem ulovlige

brandværnsinspektioner udløste det enkelte besøg fra Dansk Tarifforening ingen rabat. Det handlede udelukkende om, hvilke brandtekni-

21

I 1981 blev Dansk Tarifforening nedlagt. I stedet blev Dansk Forening for Skadesforsikring (SKAFOR) oprettet

godkendte installatører medførte desuden, at kurser – i samarbejde med Dansk Brandværns-Komité – og virksomhedscertificering blev en del af ydelserne hos Dansk Tarifforening.

SKAFOR OPSTÅR I takt med at markedet blev mere frit i 1970’erne, blev synet på kartelpriser ændret. Nu var det uacceptabelt, at en virksomhed sendte sin forsikring i udbud hos fem forsikringsselskaber for derefter at få besøg af én medarbejder fra Dansk Tarifforening. Samtidig ville forsikringsselskaberne konkurrere frit, og i 1981 blev Dansk Tarifforening nedlagt. I stedet blev Dansk Forening for Skadesforsikring (SKAFOR) oprettet som en del af Forsikring & Pension, der er brancheorganisation for de danske forsikrings- og pensionsselskaber. Tarifferne var lagt i graven, men SKAFOR udarbejdede stadig vejledende satser i forhold til brand, men også bl.a. tyveri- og maskinforsikring. En underafdeling var SKAFOR Brand, der håndterede inspektion, tekniske forskrifter og kurser for de brandtekniske anlæg indtil 1991. Det var året, hvor SKAFOR Brand blev udskilt fra Forsikring & Pension og indgik i fusionen med Dansk BrandDen første forskrift for automatiske brandalarmanlæg fra 1944 udgivet af Dansk Tarifforening.

Forskrifterne stillede krav om godkendte installatører, og det ledte til kursusaktivitet.

22

værns-Komité og Dantest Brand, der blev til det nye DBI.

Foto: Holger Damgaard/Polfoto

Brand i Langeliniepavillonen i 1929. Pavillonen brænder ikke ned, men står indtil 1944, hvor den tyske besættelsesmagt sprænger den i luften.

Et års forbrug af sprinklerhoveder DBI udfører årlige inspektioner af brandtekniske anlæg i hele Danmark. Bl.a. i JYSKs højlager ved Uldum.

Stålreolerne i bygningen udgør også den bærende konstruktion, og indbygget i dem er i alt 75.000 sprinklerhoveder. Det svarer til antallet af sprinklerhoveder, der bliver installeret hvert år i hele Danmark. Udover sprinklerne inspicerer DBI også det automatiske brand­alarmanlæg, hvilket inkluderer 1.500 detektorer samt rumslukningsanlæg.

Her ses sprinklercentralen.

Hovedkontoret for Dansk Brandværns-Komité på Datavej 48 i Birkerød. Kontoret var i brug fra 1981 til 1997, hvor det samlede DBI flyttede ind på Jernholmen i Hvidovre.

Dantests brandlaboratorium på Amager Boulevard. Efter fusionen blev laboratoriet i 1994 flyttet til Industriholmen i Hvidovre og til Jernholmen i 1998.

Tre organisationer bliver til ét institut Økonomien var dårlig, prøvningsfaciliteterne umoderne, og de danske brandtekniske kompetencer skulle samles. Argumenterne stod i kø, da Dansk Brandværns-Komité, SKAFOR Brand og Dantest Brand fusionerede til DBI – Dansk Brandteknisk Institut i 1991.

Hvad gør man, når brandkompetencerne i

område, bl.a. ved en skole. Med andre ord var

Danmark er spredt mellem et laboratorium, en

en ny løsning påkrævet.

brancheorganisation og en komité, og økono-

TIGGERGANG TIL STATEN

mien er stram? Man fusionerer.

Dantest havde ikke selv de fornødne midler,

Dantest, der havde brandlaboratoriet, var blevet privatiseret i 1980, men flere gange

så man gik til staten i et forsøg på at få penge

dækkede staten underskuddet. Samtidig var

til et nyt laboratorium. Her var begejstringen

der brug for nye lokaler og prøvningsfacilite-

dog til at overse, da man ikke havde lyst til at

ter, hvis Dantest Brand skulle opretholde sin

kaste endnu flere penge efter Dantest.

I samme periode arbejdede staten på at

stærke position på området for brandprøvning.

Der var fælleseuropæiske prøvningsstandar-

samle mindre institutter til større centrale

der på vej, som det gamle laboratorium ikke

organer. Fra 1989 til 1993 blev antallet af

levede op til. Siden 1919 havde Dantest ligget

GTS-institutter halveret fra 30 til 15, så da

på Amager Boulevard, hvor faciliteterne ikke

Dantest henvendte sig, så staten en mulig-

kunne udvides. Og røgen fra Dantests brand­

hed for at tage et skridt i den retning. Derfor

laboratorium blev udledt i et tæt bebygget

var beskeden, at der ikke var flere penge til

Ydelser i det nye DBI ·· Regelmæssig Brandværns­inspektion (RBI) ·· Inspektion af sprinkler- og ABA-anlæg ·· Brandrådgivning og kursus ·· Brandprøvning og certificering ·· Brandundersøgelse ·· Forskning og udvikling Peter Johansen fra Statens Brand­inspektion blev DBI’s første direktør efter fusionen.

27

Dantest. Det var der til gengæld til en samlet

SKAFOR Brand var et atypisk område i branche­

dansk brandteknisk organisation.

organisationen Forsikring & Pension, og en

Der var gang i drøftelserne mellem de

udskillelse gav god mening. Hos Dansk Brand­

respektive organisationer i slutningen af

værns-Komité vurderede man, at en fusion

1980’erne, og staten lagde dermed yderligere

kunne forbedre forretningen. Samtidig fristede

pres på dem for at få én samlet organisation,

staten parterne med et løfte om et større årligt

som skulle være både fagligt og økonomisk

tilskud.

stærkere.

Resultatet blev, at Dantest Brand, SKAFOR

I forbindelse med dialogen mellem organi-

Brand og Dansk Brandværns-Komité fusio-

sationerne blev der udarbejdet en revisions-

nerede den 8. august 1991 og blev til den

rapport, der redegjorde for effekterne af en

selvejende nonprofitorganisation, DBI – Dansk

fusion. Resultatet var nedslående læsning:

Brandteknisk Institut. Den resterende del af

Selvom driften ville blive optimeret, var det

Dantest fusionerede med FORCE Instituttet,

tvivlsomt, om en ny samlet organisation ville

mens resten af SKAFOR forblev en del af For-

overleve økonomisk.

sikring & Pension.

DBI BLIVER SKABT

fusionen cirka 70 ansatte og cirka 40 mio. kr.

På trods af de dunkle fremtidsudsigter blev der

i samlet omsætning. Peter Johansen, der var

i 1990 nedsat en midlertidig bestyrelse med

teknisk chef for Statens Brandinspektion, blev

repræsentanter fra Dansk Brandværns-Komité,

ansat som administrerende direktør for den

SKAFOR, Dantest og staten. Målet var klart:

nye organisation, og den store opgave for

Bliv enige om en sammenlægning.

ham og DBI var klar: Bliv en større og fagligt

Det nye brandtekniske institut havde ved

Alle havde interesse i fusionen. Dantest

stærkere organisation, der kan klare sig øko-

havde brug for penge til nye faciliteter.

nomisk.

Lederen fra magasinet Brandværn, september 1991, om dannelsen af DBI.

28

Sammen, men adskilt Selvom de tre organisationer nu var samlet i én organisation, fik de ikke umiddelbart samme adresse. Medarbejderne fra SKAFOR Brand flyttede ud til Dantest Brand på Amager Boulevard, hvor der var god plads, efter de andre afdelin­ger i Dantest var flyttet til FORCE Instituttet i Brøndby, mens Dansk Brandværns-Komité blev på adressen i Birkerød. Først syv år senere kom der samling på medarbejderne på adressen på Jernholmen, hvor DBI også har hovedkvarter i dag.

Foto: Per Løchen/Scanpix

DBI undersøger Scandinavian Star Natten til 7. april 1990 bryder passagerskibet Scandinavian Star i brand på vej fra Oslo til Frederikshavn. Skibet bliver evakueret og slæbt i havn, hvor det viser sig, at 159 af de 482 ombordværende er omkommet. Dansk Brandværns-Komité og senere DBI får til opgave at undersøge skibets varslingsanlæg.

DBI’s arbejde kommer siden til at indgå i granskningsudvalgets rapport om brand­ katastrofen. Rapporten leder til, at kaptajnen, direktøren og ejeren af skibet bliver idømt maksimumstraffe for overtrædelse af lov om skibes sikkerhed.

Tekniske undersøgelser, når skaden er sket DBI’s brandundersøgere undersøger et brandsted. Ved hjælp af tekniske under­ søgelser giver de så mange svar som muligt på en lang række spørgsmål, når skaden er sket. Bl.a. hvor branden er opstået, hvordan den er opstået, og om sikringsanlæg og andre tekniske installationer har fungeret efter hensigten.

Udover undersøgelser af brændte bygninger udfører DBI også brand­under­søgel­ ser af bl.a. biler, entreprenørmaskiner, maritime installationer og skibe. Fotoet er fra Revinge i Sverige, hvor DBI’s afdeling for brandundersøgelser er på en øvelse med politiets teknikere.

Inspektion af et ABA-anlæg.

I de første år efter fusionen stod inspektion for over halvdelen af DBI’s omsætning, bl.a. pga. en stor tilvækst af ABA- og sprinkleranlæg.

For at gøre arbejdet mere lønsomt blev forretningsgangene ændret

Skæbneårene for DBI Skru op for priserne, maksimer lønsomheden og hold igen med udgifterne.

Sådan lykkedes det i starten af halvfemserne for DBI at levere et driftsoverskud.

Det så sort ud. Revisionsrapporten, der var

brandværnsinspektioner faldt, blev nedgangen

udarbejdet i forbindelse med fusionstankerne,

langt overgået af tilvæksten af nye ABA- og

fastslog, at det var tvivlsomt, om det nye sam-

sprinkler­anlæg. I en lang periode udgjorde

lede DBI kunne overleve økonomisk. Derfor

inspektion af brandtekniske anlæg over 50

var den store udfordring at skabe en økono-

procent af DBI’s samlede omsætning.

misk bæredygtig drift.

For at gøre arbejdet mere lønsomt blev for-

Arbejdet begyndte allerede, da den nye

retningsgangene også ændret. Inspektørerne

bestyrelse skulle udpeges i 1991. Traditionelt

fik tildelt et geografisk område, så de blev

havde formændene i Dansk Brandværns-

knyttet tættere til deres kunder. Nye kontorer

Komité haft stor erfaring fra beredskabet. Men

i Jylland betød, at rejseudgifterne – især over

den nye formand blev Knud Rasmussen, der

Storebælt – blev minimeret, samtidig med at

var direktør i NKT Holding A/S. Som cand.-

inspektørerne brugte mindre tid på transport

merc. havde han kun ringe brandteknisk erfa-

og mere tid på inspektioner. De enkelte afde-

ring, men til gengæld havde han stor erfaring

linger mærkede også økonomistyringen. F.eks.

med økonomi og virksomhedsdrift.

fik de deres budgetter retur fra ledelsen i

Målet om en fornuftig drift betød, at man

skrabede udgaver. Resultaterne udeblev ikke. I

ikke havde travlt med at foretage store inve-

1994 præsterede DBI et overskud på 1,3 mio.

steringer. F.eks. kastede man sig ikke umiddel-

kr. ud af en samlet omsætning på 63 mio. kr.

bart over at finde et nyt fælles domicil. Først skulle driften sikres ved at få DBI til at fungere på kommercielle vilkår – dog stadig med et

Storebæltsforbindelsen

basistilskud fra staten.

Fusionen førte til, at nogle administrative funktioner blev lagt sammen og fik en overhaling, bl.a. med nye IT-systemer. Der blev også ændret ved indtægtssiden. Her var inspektionsområdet en god forretning. InspektionsFoto: Bo Tornvig/Scanpix

området fra SKAFOR Brand havde monopol på inspektioner af ABA- og sprinkleranlæg, og inspektionsområdet fra Dansk BrandværnsKomité havde stort set monopol på regelmæssige brandværnsinspektioner. Det gjorde det muligt at justere priserne og øge indtjeningen. Og selvom antallet af regelmæssige

33

Millioner af passagerer i bil og tog krydser hvert år Store­bæltsforbindelsen, som DBI er med til at realisere i 1990’erne. DBI’s brandrådgivere beregner og vurderer en række sikkerhedsforhold for broen. Og efter en voldsom brand i en af boremaskinerne undersøger DBI’s brandundersøgere den store maskine, mens den stadig befinder sig under Storebælt.

Kreative løsninger realiserer arkitektoniske ambitioner Under opførelsen af Fiberline Composites fabrik i Middelfart er DBI brandrådgiver.

Byggeriet byder på en række brandtekniske udfordringer. Fabrikken er tegnet af Jan Søndergaard, og arkitekturen er spektakulær. Bl.a. er tagkonstruktionen af ubeskyttet stål, hvilket kræver et kraftigt brandventilationsanlæg. Bygningen omfatter både produktion, lager og administration. For at skabe en oplevelse af sammenhæng og åbenhed er der en tre etager høj glasvæg inde i bygningen mellem produktion og administration. For at sikre væggens brandtekniske egenskaber udvikler og tester man en unik sprinklerløsning til glasvæggen. Det sker bl.a. ved en avanceret brandprøvning i DBI’s laboratorium, hvor vinduerne brandtestes, samtidig med at de sprinkles med vand inde i ovnen. Resultatet er, at de arkitektoniske og produktionsmæssige ambitioner bag byggeriet bliver mødt.

De nye ovne ankommer til DBI’s nye laboratorium på Industriholmen på Avedøre Holme i 1994.

Nyt brand­laboratorium og hovedkvarter i DBI Nye prøvningsfaciliteter var et af de store argumenter for fusionen. Men de blev ikke en realitet før i 1994 – tre år efter fusionen. Og der gik endnu flere år, før hele organisationen blev samlet på én adresse.

Umiddelbart efter fusionen i 1991 flyttede

efterleve. Man fandt de egnede lokaler i indu-

SKAFOR Brand fra Forsikring & Pension til

striområdet Avedøre Holme, der ligger sydvest

Dantest Brand på Amager Boulevard. Dansk

for København. Her lejede man en ejendom

Brandværns-Komités medarbejdere, der var

og påbegyndte indretningen. Området var

den største gruppe, blev på Dansk Brand-

perfekt. Motorvejen gjorde det nemlig nemt at

værns-Komités hovedkvarter i Birkerød. Den

bringe komponenter og materialer til prøvning,

store plan var dog at samle alle medarbejdere

og lufthavnen gjorde det nemt for udenland-

på samme adresse, men først når økonomien

ske kunder at komme til laboratoriet.

var til det.

KONKURSBO MED PLADS TIL ALT

Derfor ledte man i første omgang efter lokaler, der sidenhen kunne blive til et topmoder-

Efter investeringer på 20 mio. kr. stod et nyt

ne brandlaboratorium. Efter fusionen deltog

brandlaboratorium klar i 1994. Men samtidig

prøvningsafdelingen fortsat i udarbejdelsen af

var man opmærksom på, at laboratoriet mu-

fælles europæiske prøvningsstandarder, som

ligvis skulle flytte igen, og derfor aftalte man

det nye laboratorium skulle være klar til at

med entreprenøren, at det store udstyr på

Mødebord med et strejf af danmarkshistorie Da DBI overtager lokalerne på Jernholmen i Hvidovre, følger der et stort bord med i et af møde­ lokalerne. Det er et levn fra de tidligere ejere, KS Entreprise, der var entreprenørdelen af den hæderkronede rådgivende ingeniør­virksomhed Kampsax A/S, som senere blev opkøbt af COWI A/S. Under den tyske besættelse havde Kampsax kontor på Dagmarhus på Rådhuspladsen i København, som tyskerne beslag­ lagde og gjorde til deres eget hovedkvarter. Og ved det bord, der stadig står i et mødelokale på Jernholmen, underskrev den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best 5. maj 1945 den tyske kapitulation i Danmark.

37

Mødebordet på Jernholmen er et ­historisk arvestykke fra de tidligere ejere.

Det nye laboratorium Da laboratoriet står færdigt i 1994, er det Nordens mest moderne. Det nye udstyr inkluderer bl.a.: ·· Vertikalovn ·· Kombiovn med tilhørende overbygning ·· Gasbetonhus til fuldskalaforsøg ·· Moderne udluftning og røgrensning ·· Kran

Laboratoriet er holdt opdateret, så det i dag fortsat lever op til kravene til et moderne brandlaboratorium. Der er bl.a. tilkommet: ·· Modelovn ·· Miniovne ·· Højtemperaturovn ·· Prøvestand for røgtæthed af døre ·· SBI-prøvestand ·· Slukningshal ·· Faciliteter for prøvning af gasapparater ·· En lang række mindre udstyr

Det nye brandlaboratorium blev bygget på Industriholmen og sidenhen flyttet til Jernholmen, som ses her på fotoet.

Man aftalte med entreprenøren, at det store udstyr på laboratoriet skulle kunne f lyttes relativt nemt

laboratoriet skulle kunne flyttes relativt nemt.

’Fluerne på væggen’ fra Nordisk Film.

Allerede to år efter fandt man et konkursbo

DBI som filmstjerne

på Avedøre Holme, der havde plads til både brandlaboratoriet og samtlige medarbejdere.

I 2005 bliver DBI’s hovedkontor på Jernholmen en del af dansk film­ historie. Det bliver nemlig brugt som filmkulisse, da Nordisk Film optager filmen ‘Fluerne på væggen’ med Trine Dyrholm, Lars Brygmann og Kurt Ravn i hovedrollerne. Bl.a. må DBI’s direktør rømme sit kontor, der for en stund fungerer som borgmesterkontor.

Så i 1997 flyttede DBI hovedkontoret fra Birkerød til det nye kontor på Jernholmen på Avedøre Holme, og året efter fulgte brandlaboratoriet. På det tidspunkt havde 88 medarbejdere deres daglige gang i DBI. I dag har DBI cirka 200 medarbejdere.

KONTORER I JYLLAND Samtidig med at brandlaboratoriet stod klart, blev der oprettet lokalkontorer. I 1994 opret-

mens størstedelen af DBI’s aktiviteter stadig

tede DBI et kontor i Fredericia, og i 1995 kom

var samlet i omegnen af København og senere

endnu et kontor til – denne gang i Aarhus. De

på Jernholmen. I dag tilbyder de jyske konto-

nye kontorer tjente primært som baser for de

rer alle DBI’s ydelser og services med undta-

inspektører, der arbejdede vest for Storebælt,

gelse af brandprøvning.

Kontoret i Fredericia, da det lå på Vesterballevej.

Jernholmen, før der blev bygget om.

39

Kontoret i Aarhus lå først i Skejby.

Verdenskendte prøvninger Et skibsloft bliver løftet fra ovnen efter en prøvning af en times varighed. Loftet bliver udsat for en temperatur på over 900 grader og er derfor rødglødende, når prøvningen slutter. DBI’s brandlaboratorium er populært blandt internationale kunder. Også på det maritime område. En brandprøvning fra DBI er anerkendt af en lang række søfartsorganisationer og nationale myndigheder, så prøvningen hos DBI kan give godkendelser til brug på verdenshavene.

Som et led i arbejdet med at blive akkrediteret til inspektioner blev det klart, at DBI mĂĽtte stramme op, hvis man ville vĂŚre kundeorienteret.

‘Myndighedens forlængede arm’ bliver til en virksomhed Hvor dygtige er virksomheder med monopol og offentlige institutioner til kunde­pleje? Det lå ikke ligefrem i den nye virksomheds DNA. Men erhvervslivets værdier om kundefokus og effektivitet smittede af på DBI.

Hvis DBI skulle blive en veldrevet forretning,

Erhvervslivets påvirkning af den unge organisation blev grundlaget for DBI’s kulturforandring mod en virksomhed, der navigerede med udgangspunkt i kundernes virkelighed

var der behov for en kulturforandring. Både Dansk Brandværns-Komité og SKAFOR Brand havde monopoler, og Dantest Brand havde en fortid som offentlig institution. Kunderne opfattede dem som myndighedens forlængede arm, og begrebet kundeservice stod ikke øverst på dagsordenen. Kunder og økonomi kom i anden række i forhold til det højere mål: at sikre den bedst mulige brandsikkerhed gennem en høj

Behovet for at ændre kulturen blev meget ty-

faglighed.

deligt, da man udarbejdede en kvalitetshåndbog. Det skete i 1996-1997 som led i DBI’s

KARTOFFELKUREN SATTE AFTRYK

arbejde for at blive akkrediteret til inspektioner

Ledelsen besluttede hurtigt efter fusionen, at

af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond).

der skulle en ændring til. DBI skulle droppe

Da den skulle skrives, gennemgik arbejdsgrup-

rollen som ‘myndighedens forlængede arm’

pen alle procedurer og processer i inspektions-

og agere som en virksomhed med fokus på

forretningen. Her blev det klart, at bestræbel-

bundlinje, effektivitet og kundetilfredshed.

serne på at holde fokus på kundeservice ikke

Stolene i bestyrelseslokalet var besat af repræ-

var lykkedes tilfredsstillende. Derfor indrettede

sentanter fra erhvervslivet, der lige havde gen-

man nu forretningen og de kunderelaterede

nemlevet stigende konkurrence og faldende

processer, som om der var konkurrence. F.eks.

efterspørgsel som konsekvens af 1980’ernes

begyndte DBI at sende skriftlige tilbud, og

kartoffelkur. Og deres virkelighed smittede

kunderne fik en fast kontaktperson og indgang

langsomt af på DBI’s kultur. Den forandrede

gennem en salgsafdeling.

sig ikke på en måned og heller ikke på et år.

Men erhvervslivets påvirkning af den unge

NYT FOKUS PÅ KUNDERNES BEHOV

organisation blev grundlaget for DBI’s kultur-

Processen med at blive akkrediteret til inspek-

forandring mod en virksomhed, der navigerede

tion og certificering af brandtekniske anlæg

med udgangspunkt i kundernes virkelighed.

af DANAK var i sig selv et udtryk for, at DBI

43

Årsmøde i Dansk Brandværns-Komité i 1991 kort før fusionen. På det tidspunkt havde organisationen ry for at være ‘myndighedens forlængede arm’.

Kulturforandringen kom også til udtryk i DBI’s stillingsopslag. Der blev nu efterspurgt en ny type medarbejdere, der fandt et mere konkurrencepræget miljø med fokus på bundlinje, effektivitet og kunder attraktivt

opprioriterede kundernes behov. I erhvervsli-

MONOPOLET BLIVER BRUDT

vet opstod et behov for at være certificeret og

På sigt var konkurrencen uundgåelig, og i

tilbyde certificerede løsninger, og det behov

2000 skete det så, da en gruppe tidligere DBI-

ønskede DBI at imødekomme.

medarbejdere skabte en direkte konkurrent til DBI’s inspektionsforretning. Selvom DBI

NY TYPE MEDARBEJDERE

havde forsøgt at opføre sig som en virksomhed

Kulturforandringen kom også til udtryk i DBI’s

i konkurrence, blev det en barsk opvågnen.

stillingsopslag. Der blev nu efterspurgt en ny

Konkurrencen betød, at priserne blev presset.

type medarbejdere, der fandt et mere konkur-

Med et lille setup og en mere agil organisation

rencepræget miljø med fokus på bundlinje,

tilbød den nye konkurrent lavere priser, og det

effektivitet og kunder attraktivt.

kostede DBI kunder.

Samtidig blev DBI’s fokus i endnu højere

Da DBI ikke på kort sigt havde udsigt til at

grad rettet mod virksomheder efter i mange år

vinde en priskrig, blev der i stedet fokuseret

også at have været rettet mod brandforebyg-

på at levere bedre service og løsninger, der

gende kampagner, der var målrettet den brede

bl.a. lettede arbejdet for kunderne og på den

befolkning.

måde skabte ekstra værdi.

44

Nr. 1 Marts 2014

BRAND & SIKRING 1/2018 Storbrand truede historiske træhuse i Norge ÅRSAG TIL

P-HUS-BRAND I LIVERPOOL

Den Gamle By er godt sikret mod brand

STADIG UKLAR

Manglende brandteknisk viden om nye materialer ARKITEKTERS

BATTERIPROJEKT VISER STORT

FOKUS PÅ BRAND GIVER

BILLIGERE PROJEKTE

R

BEHOV FOR RETNINGSLINJER

DBI’s mange magasiner DBI har en lang tradition for at udgive magasiner. Allerede i 1934 udgiver Dansk BrandværnsKomité sit første magasin, ‘Brandværn i Virksomheder’, som senere får selskab af ‘Brandvæsenet paa Landet’. I 1970 bliver de to slået sammen til månedsmagasinet ‘Dansk Brandværn’, og i 1975 bliver det til ‘Brandværn’, som udgives i samarbejde med Brandinspektørforeningen. Magasinets indhold er fagligt og sendes bl.a. til DBI’s kunder og interessenter, hvor der er interesse og brug for DBI’s viden. I 2003 bliver ‘Brandværn’ nedlagt, og DBI starter udgivelsen af ‘Brand & Sikring’, der er DBI’s eget magasin. ’Brand og Sikring’ udkommer i dag fire gange om året.

PAS PÅ, HVIS DU

BRUGER STRØM OM NATTEN

Unik brandsikring til det våde element Da efterfølgeren til Danmarks Akvarium, Den Blå Planet, bliver opført, er arkitektur og formidling i centrum.

Bygningen er tegnet af 3XN, og DBI er brandrådgiver på projektet og sikrer løsninger, der muliggør både iøjnefaldende arkitektur, og at publikum ikke bemærker brandsikringen. F.eks. er bygningens brandsektioner indarbejdet i arkitekturen, og en række luft­puder, der til daglig tjener som tag, vil brænde væk og fungere som røgudluftning i tilfælde af brand. På den måde spares bygningen for ovenlys og røgoplukke.

Kurser bliver populære i 2000’erne. Her trænes med brandtæppe.

Videndeling udvikler forretningen DBI’s store faglige viden blev for alvor eftertragtet i første del af 2000’erne.

Det betød, at de eksisterende forretningsområder voksede, og at nye kom til.

Det gik stærkt i 2000’erne. Den danske bygge­

gang til kundernes behov og ønsker. Derud-

branche kørte på fuld damp, og i 2004 blev

over blev decideret opsøgende salgsarbejde

der smidt yderligere kul på, da man efter flere

igang­sat. De jyske kontorer begyndte også at

års forberedelse indførte funktionsbaserede

tilbyde rådgivning, så ydelsen nu var lands-

brandkrav i bygningsreglementet. Det gav byg-

dækkende. I samarbejde med arkitekter deltog

herrer mulighed for at se bort fra de hidtidige

rådgivningsafdelingen i konkurrenceprojekter

præskriptive krav til brandsikring. Nu accepte-

og business-to-business-arrangementer for

redes mere fleksible brandtekniske løsninger,

at positionere sig som en kreativ og løsnings­

hvor man kunne være mere kreativ rent arki-

orienteret partner. Indsatsen bar frugt. Siden

tektonisk – blot skulle et fuldt ud forsvarligt

de funktionsbaserede brandkrav blev indført,

brandsikkerhedsniveau dokumenteres.

er omsætningen i Brandrådgivning mangedob-

Mange benyttede sig af mulighederne, og

let.

derfor voksede behovet for brandteknisk dokumentation. DBI var i forvejen kendt for sine

TILTRÆKKER GLOBALE KUNDER

fagligt dygtige brandrådgivere, så nu steg ef-

Prøvningsområdet mærkede også en forandring

terspørgslen på den nødvendige rådgivning og

i konkurrencen, da asiatiske og østeuropæiske

dokumentation. Samtidig begyndte mange af de store rådgivende ingeniørvirksomheder at tilbyde brand­rådgivning. Så selvom der var flere opgaver, var der flere om buddet og kamp om at ansætte kompetente rådgivere, og DBI leverede i disse år mange kompetente brandrådgivere til de rådgivende ingeniørvirksomheder.

DBI SOM KUNDENS PARTNER Den nye konkurrence betød, at DBI’s brand­ rådgivere ændrede deres arbejdsmetode. Hvor DBI’s Brandrådgivning tidligere var et sted, man gik til for at få svar på alle tænkelige spørgsmål vedrørende bygningsreglementet,

Trods øget konkurrence i de senere år betyder vidensniveau og kvalitet, at DBI’s brandlaboratorium forbliver populært.

tog rådgiverne nu en kreativ og proaktiv til-

49

konkurrenter kom ind på markedet og tilbød la-

OPKØB AF NUSA

vere priser. De kunne imidlertid ikke konkurrere

Det var ikke kun Brandrådgivning og Prøvning,

på vidensniveau eller kvalitet. I 2000’erne ac-

der havde travlt med at øse ud af DBI’s viden.

celererede DBI det forberedende arbejde med

Kursus, der indtil 2005 var en del af Brandråd-

at blive førende og først til at kunne leve op

givning, blev udskilt som selvstændig afdeling,

til de kommende fælleseuropæiske prøvnings-

og forretningen blev intensiveret. Der blev

standarder og de globale standarder på skibs-

for alvor gjort en dyd ud af løbende udvikling

området. Målet var at skabe et laboratorium i

af kursusudbuddet og dét at være på forkant

verdensklasse, der var på forkant med udvik-

med kundernes behov. Det betød bl.a., at DBI

lingen, så kunder så hurtigt som muligt kunne

ved indførelsen af de funktionsbaserede brand-

hjælpes ud i verden på bedste vis. Arbejdet

krav stod klar med en stribe kurser på områ-

resulterede i, at en bygningsprøvning fra DBI

det. Kurserne blev de følgende år populære

gav adgang til hele det europæiske marked.

blandt ingeniører, arkitekter, byggesagkyndige

Og da en skibsprøvning fra DBI var anerkendt

og kommunale byggesagsbehandlere. Fra 2000

af stort set alle verdens søfarts­autoriteter –

til 2008 steg omsætningen i kursusafdelingen

bl.a. US Coast Guard, det russiske skibsregi-

fra tre mio. kr. til 21 mio. kr. takket være po-

ster og andre søfartsmyndigheder under IMO

pulære kurser til boligforeninger, opbygningen

(International Maritime Organization) – kunne

af uddannelser som CFPA Brandteknisk diplom-

skibselementer, der var prøvet og godkendt af

uddannelse og Eksamineret Sikringsleder samt

DBI, bruges på skibe i hele verden. Det gjorde

opkøbet i 2006 af Danmarks førende udbyder

DBI’s brandlaboratorium attraktivt for interna-

af sikringstekniske uddannelser, NUSA (Nordisk

tionale kunder, som i højere grad begyndte at

Uddannelsescenter, Sikrings- og Alarmteknik) i

få foretaget prøvninger hos DBI.

Frederikshavn.

Med de øgede aktiviteter voksede certificeringsaktiviteterne så meget, at de i 2013 blev

BRANDUNDERSØGELSE

udskilt fra DBI i datterselskabet DBI Certifica-

I samme periode lancerede DBI kurser i brand-

tion A/S. Samtidig kom DBI’s viden og erfaring

undersøgelse til forsikringsbranchen. DBI

kunderne til gode i form af vejledning og råd-

havde betydelig erfaring med at foretage un-

givning med udgangspunkt i deres specifikke

dersøgelserne, og den viden havde forsikrings-

produkter.

branchen stor gavn af, når man skulle fastslå, om der var grundlag for yderligere undersøgel-

Med baggrund i den store viden om fælleseuropæiske prøvningsstandarder begyndte

ser ved en brand, og hvordan man undgik at

DBI’s brandlaboratorium at udbyde EGOLF-­

ødelægge eventuelle beviser.

Brandundersøgelse udvidede desuden om-

træningskurser på området til laboratorie­ personale. I dag har brandlaboratoriet flek-

fanget af deres services. DBI havde under-

sibel akkreditering med hensyn til valg af

søgt brande i bygninger siden 1978 og havde

prøvningsmetode, og det tiltrækker dagligt

et godt navn på området. Derfor begyndte

kunder fra hele verden. En prøvning fra DBI’s

man at udbyde undersøgelser af brande i

gas­laboratorium, der kom til i 2004, gav lige-

køretøjer og siden på skibe. Derudover udbød

ledes adgang til hele det europæiske marked

man farlighedserklæringer – en brandteknisk

og har gjort laboratoriet populært i bl.a. Kina

vurdering af risici i tilfælde af en eventuel

og USA.

brand.

50

Publikationer spiller en vigtig rolle for videnformidlingen Siden Dansk Brandværns-Komité og SKAFOR blev etableret, har videnformidling altid været højt prioriteret i form af forlagsaktiviteter og publicering af en lang række tekniske vejledninger og retningslinjer. Materialet fra de to organisationer dannede reference­ rammen for brandsikkerhed i hele den danske byggesektor. Og den vigtige rolle har DBI påtaget sig som GTS-institut og videreført lige siden fusionen i 1991.

I 2004 udgiver DBI sin første håndbog, ‘Håndbog om Brandsikring af Byggeri’. Håndbogen bliver hurtigt populær blandt alle, der arbejder med brandteknisk projektering. Bogen er med til at sprede DBI’s viden og gøre DBI’s fortolkning af, hvad der er acceptabel brandsikring, til alment teknisk fælleseje inden for området. Håndbogen følges i 2011 op af ‘Håndbog om brandsikring af småhuse’ og i 2013 af ‘Brandsikring af Lager- og Industribygninger’.

Tryk på brandsikkerheden En High Ventilation Valve til skibe bliver testet med henblik på en certificering af DBI Certification A/S, som er DBI’s datterselskab. Ventilen skal forhindre en brand på dækket af et tankskib i at sprede sig til skibets last under dækket. Ved testen blander man luft og gas, som sættes under tryk. Det tryk får ventilen til at åbne sig, og en pilotflamme sætter ild til blandingen af luft og gas, som var der brand på et skibsdæk. Når trykket er aflastet, skal ventilen lukke, uden at ilden spreder sig til lasten under dæk.

Det øgede fokus på F&U-aktiviteter om­fatter samarbejder med en lang række danske og europæiske virksomheder, universiteter og organisationer. Det handler om at udvikle morgendagens løsninger.

F&U former fremtidens forretning Det, der var computersimuleringer i starten af 1980’erne, er blevet en vigtig del af fremtidssikringen af DBI. F&U-aktiviteter er i dag en central del af DBI’s arbejde.

Historien om DBI’s fremtid begynder i forti-

række tiltag, der skulle sikre, at DBI kunne

den. Helt præcist i 1978, hvor Dansk Brand-

løse de opgaver, som erhvervslivet stillede.

værns-Komité med et samarbejde med Dan-

Midlerne gik bl.a. til DBI’s arbejde med at op-

test Brand blev godkendt som teknologisk

bygge kompetencer og forberede sig teknisk

serviceinstitut (GTS) af staten – bl.a. for at

på at efterleve de fælleseuropæiske prøvnings-

samle den danske brandtekniske ekspertise.

standarder, der blev implementeret i Danmark

Derfor fik man et nyt område i Dansk Brand-

i 2004. Det bagvedliggende standardiserings-

værns-Komité, Forskning og Udvikling (F&U),

og infrastrukturarbejde blev medfinansieret

som gjorde, at man med det samme kastede

af resultatkontraktmidlerne. På tilsvarende vis

sig over forskningsopgaver støttet af staten.

blev der arbejdet med de kommende funk-

Computere blev til virkelighed i 1980’erne,

tionsbaserede brandkrav, som ligeledes blev

og det gav muligheder på det brandtekniske

indført i 2004.

område. I 1988 udvikledes det første danske

Udviklingen af nye projekter var relativt

brandtekniske simuleringsprogram, der simu-

beskeden i starten af 2000’erne. DBI foku-

lerede og beregnede røgspredning. Samme

serede F&U-indsatsen på at leve op til de

år blev brandsimuleringsprogrammet ARGOS

nye systemer i prøvning og brandrådgivning,

påbegyndt. Første version var færdig i 1991, og nyere versioner bliver stadig anvendt den

Et slukningsanlæg med inert gas bliver afprøvet.

dag i dag. DBI undersøgte også, hvilke alternativer der var til halonslukningsanlæg. Det ledte til løsninger som vandtåge og slukningssystemer baseret på inert gas.

ERFARING OG FORSKNING Gennem 1990’erne fortsatte F&U-aktiviteterne.

Bl.a. medvirkede DBI i et europæisk projekt til bekæmpelse af skovbrande, ligesom arbejdet med at udvikle og udbrede erstatninger for halonslukningsanlæg fortsatte. Udover de større projekter fik DBI også støtte til en række mindre aktiviteter gennem resultatkontrakter med staten. Aktiviteterne bestod af en lang

55

som i den periode ville medføre markante

kun skulle handle om standardiseringsarbejde

ændringer for byggebranchen. Med et nyt

og kompetenceopbygning. Derfor intensivere-

regelfundament og internationale klassifika-

de DBI arbejdet med forskningsprojekter fra

tionsstandarder på plads var der et naturligt

slutningen af 2000’erne. Grundtanken var, at

udviklingspotentiale for forskningsarbejdet i

projekterne skulle munde ud i produkter og

DBI. I slutningen af 2000’erne lagde man en

services til erhvervslivet og dermed skabe for-

strategi, så F&U-­arbejdet i DBI ikke længere

retning for DBI. Projekterne handlede f.eks. om, hvordan man anvender nye byggematerialer med svage brandtekniske egenskaber.

3 projekter i F&U PROAKTIVE LØSNINGER

1 Prototype Fire Lab (PROFIL) Computersimulering og skalerede brandtests er to centrale værktøjer i projektet, som skal give producenter en indikation af deres produkts brandtekniske evner undervejs i koncept- og udviklingsfasen af nye produkter. Det skal sikre, at produkterne er på det ønskede niveau inden brandtesten og gøre det billigere og nemmere at tilrette niveauet af brandsikkerhed i løbet af produktudviklingen.

Den øgede investering i F&U betød, at DBI begyndte at indgå i samarbejder med en lang række danske og europæiske institutter, universiteter og andre organisationer for i fællesskab at udvikle morgendagens løsninger til erhvervslivet. I 2016 indgik DBI ydermere et samarbejde med det sydkoreanske institut KICT (Korean Institute of Construction Tech­nology).

Foruden resultatkontrakter kommer finansieringen fra en række institutioner, heriblandt

2 Beslutningsstøtte til nem digital ­projektering af brandsikkerhed Projektet udvikler et IT-program til de digitale bygningsinformationsmodeller (BIM), som angiver, om en 3d-model af et byggeri med brandtekniske løsninger lever op til de præskriptive krav. På sigt skal løsningen også kunne foreslå løsninger, når et byggeri bevæger sig uden for det præskriptive system.

EU, private fonde og offentlige puljer, og ikke mindst stammer den fra en stor egen­ finansiering. DBI’s medarbejdere fra afdelingerne er tilknyttet de forskellige projekter, og med deres viden om, hvordan hverdagen ser ud for kunderne, sikrer de, at forskningen er anvendelsesorienteret og brugbar for kunderne. Universiteterne foretager grundforskningen og bidrager med en viden, som i projekter med

3 Femern SafetyLab Projektet skal give to ydelser, der kan anvendes i forbindelse med den kommende Femern Bælt-forbindelse: dels et virtuelt testmiljø til sikringsteknologier og dels en digital beredskabssimulator, der både giver et overblik over risikoniveauet og kan simulere virtuelle nødsituationer for at træne og styrke det operationelle og taktiske beredskab, f.eks. i forbindelse med infrastruktur.

DBI bliver omsat til erhvervslivets behov – og DBI’s forretning. Det gælder f.eks. PROFIL-projektet, som omhandler simulering og skalering i forbindelse med brandprøvning. Forskningsprojekterne er et udtryk for en ny strategi, hvor DBI i langt højere grad ønsker at være på forkant med udviklingen for hele tiden at kunne levere og hjælpe kunderne i udviklingen af deres virksomhed.

56

DBI var vært, da CFPA Europe holdt generalforsamling i København i 2014.

DBI’s administrerende direktør, Jesper Ditlev, er formand for organisationen.

Dedikeret til brandteknisk udvikling Udover de større projekter, der skal skabe nye løsninger, er DBI dybt involveret i den løbende udvikling af det brandtekniske område.

I samarbejde med myndigheder og brancheorganisationer står DBI bl.a. for at vedligeholde og udvikle Retningslinjerne 001–006. De indeholder bl.a. krav til personcertificering, virksomhedsgodkendelse af installatørvirksomheder, tredjepartskontrol og systemvedligeholdelse af alle typer brandtekniske anlæg.

Retningslinjerne sikrer en ensartet høj kvalitet af de danske brandtekniske anlæg, og de er et nyttigt værktøj

57

for både installatører, bygherrer, forsikringsselskaber og myndigheder.

Derudover er DBI repræsenteret i en lang række komitéer og udvalg, der har med brandteknik at gøre.

Herhjemme gælder det bl.a. de brandtekniske udvalg i Dansk Standard, mens DBI internationalt bl.a. deltager i CEN (European Committee for Standardization), ISO (International Organization for Standardization), CFPA (Confederation of Fire Protection Associations), Insurance Europe og EGOLF (European Group of Organisations for Fire Testing, Inspection and Certification).

DBI og Danmarks største videosystem DBI rådgiver i 2009 Københavns Politi om etablering af Danmarks hidtil mest omfattende og avancerede kameraovervågningssystem i det offentlige rum. 34 videokameraer, der optager i HD-kvalitet, dækker den vestlige del af Strøget i København fra Gammeltorv til Rådhuspladsen.

Det betød, at DBI i 2000 inkluderede det sikringstekniske område og skiftede navn til Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Slukningsforsøg ved DBI på Jernholmen.

Fornuftig økonomi inden for bl.a. prøvning, inspek­tion og brandrådgivning betød, at DBI begyndte at overveje nye områder.

God økonomi giver ekspansion DBI’s økonomiske situation var god og stabil igennem 1990’erne. Derfor begyndte DBI at spejde efter mulige opkøb og udvidelser.

Ambitionen om en fornuftig drift blev indfri-

og DBI Egenkontrol til egenkontrol af brand-

et gennem 1990’erne. Hvert år leverede DBI

sikkerhed og senere også Digitalt Beredskab.

overskud i driften, og ekspansion blev et emne

I 2016 åbnede DBI et kontor i Norge, som har

i bestyrelseslokalet. Det betød, at DBI i 2000

fokus på brandundersøgelser, og i perioden

inkluderede det sikringstekniske område og

2014-2018 havde DBI også kontor i Esbjerg.

skiftede navn til Dansk Brand- og sikringsteknisk

Certificering af produkter var siden fusionen

Institut – dog holdt man fast i forkortelsen DBI.

blevet udført af prøvningsafdelingen. Men da

I den forbindelse flyttede SikkerhedsBranchen sit

området gennem årene oplevede en stigende

sekretariat, og NUSA (Nordisk Uddannelsescenter,

efterspørgsel, blev tjenesten i 2014 udskilt fra

Sikrings- og Alarmteknik) sit sjællandskontor til

DBI til datterselskabet DBI Certification A/S.

DBI, som nu fik navnet Sikkerhedens Hus. DBI arbejdede tæt sammen med NUSA, der havde kursusfaciliteter i Frederikshavn. NUSA var grundlagt i 1989 for at udbyde AMU-kurser for låsesmede og alarmteknikere, men centret udbød også specialuddannelsen til eksamineret sikringsleder. I 2003 overtog EUC Nord NUSA, og i 2006 købte DBI NUSA og føjede de sikringstekniske uddannelser til kursuskataloget.

Som et led i satsningen på sikringsområdet købte DBI i 2013 Group Confidences efterforskningsafdeling. Dermed kunne DBI tilbyde bl.a. efterforskning af kopivarer, genskabelse af tabte computerdata, sikkerhedsundersøgelser

Prøvning af gasforbrugende udstyr

og awareness-ydelser i forbindelse med Social

I 2004 overtog DBI de kommercielle aktiviteter fra Dansk Gasmateriel Prøvning i forbindelse med oprettelsen af Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Dermed kom DBI til at stå for prøvning og certificering af gasapparater som gasgrill og gasblus til campingvogne til det danske og europæiske marked. DBI samarbejder med en lang række prøvningslaboratorier i bl.a. Kina, USA og Italien om certificering til det europæiske marked.

Engineering.

DBI holdt desuden øje med områder inden for brand, og med henblik på udvikling af et brandsynsprogram blev IT-virksomheden Taulov Datas beredskabsaktiviteter købt i 2013. I samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer blev det til løsningen FRIDA, som kom i 2013.

Samme år introducerede DBI Digital Driftsjournal

61

FREDERIKSHAVN

DBI’s kontorer Efter fusionen i 1991 udbygger DBI tilstedeværelsen i hele Danmark. I 1994 åbner det første områdekontor i Fredericia, og i 1995 kommer kontoret i Aarhus til.

I 2006 opkøber DBI NUSA (Nordisk Uddannelsescenter, Sikrings- og Alarmteknik) i Frederikshavn, og i 2016 åbner DBI også et kontor i Oslo.

OSLO

AARHUS

HVIDOVRE

FREDERICIA

Hos kunderne bliver processer digitale. DBI arbejder pĂĽ at gribe mulighederne og udvikle dem.

Digitalisering giver nye produkter og nye muligheder Digitaliseringen, den fjerde industrielle revolution, giver også helt nye muligheder på det brand- og sikringstekniske område. Og DBI arbejder på at gribe mulighederne og udvikle dem.

En gammel idé blev vakt til live i 2011. Her ud-

til brandtest, fordi det reducerede antallet af fejl-

formede DBI en EU-ansøgning om støtte til et

test. Ved hjælp af beregning og skalering er DBI

projektsamarbejde med Lund Universitet og fem

derfor i en række tilfælde i stand til at producere

Ph.d.-studerende. Ideen var at undersøge, om

tilstrækkelig dokumentation til at godkende nye

man ved hjælp af data og modeller kunne simu-

varianter af byggematerialer uden fysiske brand-

lere, hvad der sker med et produkt, som udsæt-

tests.

tes for brandpåvirkning, fremfor at brandteste produktet for at finde ud af det. Metoden kræver

DIGITAL BRANDSIKRING

megen regnekraft, og med den hastige teknolo-

Hos kunderne bliver processer digitale, og DBI føl-

giske udvikling var den regnekraft tilgængelig for

ger med. F.eks. anvender tegnestuer i dag digitale

DBI i starten af 2010’erne. EU godkendte ansøg-

3D-modeller af hele bygninger. DBI udvikler derfor

ningen, og i 2013 indledte fem Ph.d.-studerende

en løsning til de IT-programmer, tegnestuerne

FIRE TOOLS-projektet, som blev virksomhedens

anvender, som trækker brandsikring ind i model-

første store forskningsprojekt, som udnyttede de

lerne. I første omgang får man dermed at vide,

nye digitale muligheder. Over de næste fire år

om de brandtekniske løsninger i en 3D-model af

blev der indsamlet data, opsat modeller og efter-

et byggeri lever op til de præskriptive krav. Men

prøvet hypoteser, og dermed var de indledende

ultimativt skal løsningen ved hjælp af machine

skridt til simulering af brandtest taget.

learning/kunstig intelligens og den viden, den opsamler fra godkendte løsninger, selv kunne komme

VIDEN GIVER SERVICES

med brandtekniske løsningsforslag, når et byggeri

Den viden, som projektet genererede, dannede

bevæger sig uden for det præskriptive system.

grundlag for en række associerede projekter i DBI. For at sikre, at den nye viden kom ud og arbejde,

IT-KRIMINALITET

dannede DBI i 2016 afdelingen Advanced Services,

Også på det sikringstekniske område spiller digi-

som kombinerede den teoretiske viden med be-

taliseringen en vigtig rolle. I takt med at danske

hov fra kunder i byggebranchen og den maritime

virksomheder bliver stadigt mere digitale, er de

sektor. Det ledte bl.a. til projekter om skalering,

også blevet mere sårbare over for hackere, IT-kri-

hvor små brandtests af materialer kombineret

minalitet og Social Engineering, som går ud på at

med simulering blev brugt til at vurdere og opti-

manipulere medarbejdere til at udlevere fortrolig

mere nye produkters brandtekniske egenskaber,

information. Den risiko er derfor omdrejnings-

før kunderne investerede i en fuldskala-brandtest.

punktet for en række projekter og services fra

Det gav markante fordele for kunderne i form af

DBI, der tester og forbedrer virksomheders mod-

kortere time-to-market og lavere omkostninger

standsevne mod den type angreb.

65

Miniovn sparer tid og penge DBI’s miniovn er et læringsværktøj, som kunderne kan benytte i koncept- og udviklingsfasen af nye produkter.

Ved at teste materialer og bygningselementer i miniskala får producenterne nyttig viden om deres produkters brandegenskaber. Det sparer dem for forkerte konstruktionsvalg og giver en indikation af, hvornår det kan betale sig at investere i en klassifikationstest i fuld skala.

Produktudvikling bliver dermed hurtigere og billigere.

ÉT DBI DBI fremstår over for kunderne som én virksomhed.

UDVIKLING OG VÆKST Det er vigtigt at prøve nyt, og det er tilladt at tage fejl, hvis vi husker at lære af det.

UDEFRA OG IND Hos DBI prøver vi efter bedste evne at sætte os ind i kundens behov.

EN TIL EN Der er mennesker inde i kunder og kolleger, og DBI er selv forpligtede som mennesker i det forhold.

KØBMANDSKAB Der skal to til en god handel, og vi vil gerne give kunden en god oplevelse ved at imødekomme kundens forskellige behov.

Værdier sætter kursen I 2009 formulerede DBI en række værdier, der fik gennemgribende betydning for virksomheden. De har bl.a. givet en ny struktur og øget interesse for kunder, ledelse og strategier.

De værdier, der støttede DBI’s arbejde gennem

Strategiarbejdet blev udformet som lærepro-

100 år, var baseret på en dyb faglig interesse

cesser, der inkluderede både ledelse og medar-

og teknisk omhyggelighed. I 2009 gentænkte

bejdere i jagten på svaret på fremtidens udfor-

og formulerede ledergruppen DBI’s værdisæt,

dringer. Takket være en stor kontaktflade med

så det blev tidsvarende og konkret.

kunder og indsigt i deres hverdag blev strate-

Værdierne blev påtrykt kaffekopper, sat ind

gien holdt jordnær, og arbejdet udmøntede sig

i det daglige arbejde og dannede grundlag for

som løbende forbedringer fremfor bombastiske

beslutninger. Værdierne forpligtede beslut-

kursskifter. Sådan er det stadig i dag.

ningstagerne i organisationen på en ny måde

Målet med strategiarbejdet er tydeligt: DBI

og motiverede til ansvarlighed i hele organisa-

leverer viden, der forbedrer kundernes mu-

tionen. Samtidig blev interne regler nedtonet,

ligheder, og strategiarbejdet skal sikre, at det

da de ikke måtte stå i vejen for at skabe den

fortsætter. Hvis DBI ikke gør det, skal strategi­

rigtige kultur og den fornuftige forretning, som

arbejdet medvirke til at finde og rette fejlen,

værdierne lagde op til.

så kunderne igen får den rigtige viden i forhold

Det betød, at medarbejdernes arbejdsform

til deres situation.

blev forandret. I stedet for at efterleve en regelmanual for, hvordan de udførte deres job,

STRATEGI OG STABILITET

skulle medarbejderne udleve værdierne i deres

Fra start var strategiarbejdet en læringsproces.

daglige arbejde, hvilket stillede større person­

Det betød, at fejltagelser, manglende data og

lige krav til dem.

forkerte konklusioner var accepteret, mens

Samtidig betød værdierne, at DBI som hel-

fordomme, rigid tænkning og defensiv attitude

hed fik fornyet interesse for markedets efter-

ikke var det. Læring blev grundlaget for strate-

spørgsel og kundernes problemstillinger. Det

gierne og fremtiden, men det blev også essen-

ledte til, at de interne udviklingsprojekter blev

sen over for kunderne.

Strategiprocesserne har medvirket til en

suppleret med markedsanalyser og øget kun-

stabil vækst siden 2008 – både hvad angår

dedialog.

økonomi, medarbejderkultur og personlige

Den værdibaserede tilgang indførte treårige strategiprocesser, der har fokuseret virksomhe-

karrieremuligheder. Der er meget tankekraft

den som et videncenter på brand- og sikrings-

i DBI, og det er naturligt at bringe den i spil,

området. Desuden blev virksomhedens orga-

når fremtidens kurs skal lægges. Det er med-

nisation forandret som resultat af værdierne

arbejdernes kontakt med kunderne, som ska-

for at tilgodese kundeværdi fremfor blot gode

ber en agil virksomhed.

produkter, salg, service og udvikling.

69

Værdifuld morgensang En af værdierne i DBI er ’ét DBI‘. Den bliver bl.a. underbygget her, hvor der efter et månedligt morgenmøde for alle medarbejdere på hovedsædet på Jernholmen er fælles morgensang omkring flyglet i foyeren.

DBI har stigende fokus pĂĽ F&U-aktiviteter.

Desuden ønsker DBI at vÌre permanent til stede i udlandet.

DBI’s fremtid tager udgangspunkt i nutiden DBI har haft mange roller i de mere end 100 år, virksomheden har eksisteret.

Fælles for dem alle er, at de løbende er blevet afstemt, så organisationen passede ind i sin samtid og tilbød det, som markedet efterspurgte.

DBI producerer i dag løsninger, som erhvervs-

at opnå permanent tilstedeværelse i udlandet.

livet i ind- og udland efterspørger. Ved at

De services, DBI i dag tilbyder markedet,

være en virksomhed, der ikke blot udfører en

kommer ikke kun fra opkøb og nye områder,

god prøvning eller inspektion, men leverer

men også fra virksomhedens eget arbejde

værdi til kunderne og hjælper dem med deres

med Forskning & Udvikling. Alle dele af for-

udfordringer, er DBI vokset på trods af den

retningen er afhængige af, at der udvikles ny

økonomiske krise. I 2008 havde DBI 130 med-

viden, og at F&U bidrager med nye services

arbejdere. I dag er der cirka 200 placeret på

og produkter. Derfor bliver de senere års in-

fire kontorer i Danmark og et kontor i Norge.

vestering i Forskning & Udvikling fulgt op af

Virksomheden er i vækst, og der bliver skruet

yderligere investeringer i fremtiden.

yderligere op for blusset fremover. Arbejdet med at blive en endnu mere kundeorienteret

VIDEN TIL GAVN FOR ALLE

virksomhed og en samtalepartner for kunder-

Fremtidens F&U-arbejde, orienteringen mod

ne intensiveres, og sideløbende forventer DBI

kunderne, opkøb af virksomheder og udvik-

at fortsætte med at levere et tocifret væksttal

lingen af nye områder bliver ikke kun inten-

i omsætningen de kommende år.

siveret og udbygget af hensyn til DBI’s for-

De seneste års vækst skyldes også, at

retning. DBI er et GTS-institut, og den viden,

efterspørgslen på de traditionelle services

som DBI udvikler, skal sikre et højt niveau af

fra DBI stiger i takt med den generelle sam-

brandsikkerhed og sikring i fremtiden, som

fundsudvikling. Samtidig er der tradition for

skal komme det danske samfund til gode. Det

at være opmærksom på nye områder, hvor

er omdrejningspunktet for alt DBI’s ­arbejde i

DBI’s viden også kan anvendes. Det har f.eks.

dag og i fremtiden. Viden er godt, men som

ledt til, at DBI i dag udvikler digitale services

GTS-institut er målet for DBI ikke kun, at den

og omfatter bl.a. efterforskningsområdet.

viden bliver skabt. Den skal også bruges – til

Den tradition vil DBI videreføre i fremtiden.

gavn for det danske erhvervsliv og samfund.

Og byder chancen sig, vil DBI også opkøbe virksomheder, der ligger inden for spektret af brand og sikring. DBI’s viden er ikke kun relevant i Danmark, og det er derfor ambitionen

73

DBI er specialiseret i brandsikkerhed og

DBI er et af Danmarks GTS-institutter (God-

VORES KOMPETENCER OMFATTER:

tyverisikring og arbejder ud fra en mission

kendt Teknologisk Servicevirksomhed), der

• Rådgivning om brandsikkerhed og sikring

om at sikre liv og værdier. Med mere end

har til opgave at understøtte innovation og

• Forebyggende brandtekniske inspektioner

100 års praktisk erfaring og den nyeste

vækst i danske virksomheder og sikre vi-

• Brandtest og certificering

teoretiske viden udvikler DBI de bedste

denspredning til erhvervslivet. Det sker bl.a.

• Forskning og udvikling

sikkerhedsløsninger for at skabe værdi for

i rollen som bindeled mellem forskningsmil-

• Brandundersøgelser

virksomheder, institutioner og myndigheder.

jøet og erhvervslivet og ved at inddrage ny

• Efterforskning

Vi har desuden en omfattende kursusvirk-

international viden.

• Kurser og uddannelse

somhed, som udbyder kurser og uddannel-

DBI beskæftiger cirka 200 højt kvalificerede

• Publikationer om brandsikkerhed

ser inden for brand og sikring.

medarbejdere fordelt på kontorer i Hvidovre, Fredericia, Aarhus, Frederikshavn og Oslo.

788793 103733 103771 99 788793

2. udgave 2018

Læs mere på: www.brandogsikring.dk