3 minute read

IPSC: INTERNATIONAL PRACTICAL SHOOTING CONFEDERATION

Next Article
SPORTEN KORT

SPORTEN KORT

IPSC:

INTERNATIONAL PRACTICAL SHOOTING CONFEDERATION

Advertisement

AF: CLAUS DYRHOLM SJØHOLM

IPSC sportsskytter holder til under Dansk Sportsskytte Forbund (DSF) og skyder efter internationale konkurrenceregler, der reguleres af IPSC-organisationen. Regelsættet er endnu ikke godkendt som olympiske disciplin, men der arbejdes på det.

Der er rigtig mange skytter, der bliver super engageret i sporten – fordi den både drejer sig om præcision, bevægelighed og tid, samt ingen baner er ens. De kan for traditionelle skytter virke meget anderledes.

Der er ikke en skydebane, som er ens i målopstillingen. Banerne kan skydes efter skyttens eget valg (rækkefølge af skiver er underordnet), men alle skiver skal skydes inden for et afgrænset område og hurtigst muligt. Afstande til skiver varierer fra bane til bane og der er forskellige skiver (papir og metal). Det er op til skytten at vælge det optimale gennemløb af banen.

IPSC tager højde for alder og for handikap – skytter med skader som følge af eksempelvis ulykker er der også plads til, selv døve kan skyde sporten (dog ikke blinde). Der er en klar og præcis regel om hvorledes dette gennemføres.

Mange skytter er både medlem af traditionelle skytteforeninger og foreninger der kun skyder IPSC. Typisk anvender de skytter IPSC som et godt supplement til deres sport.

HVORDAN BLIVER JEG IPSC-SKYTTE?

Man skal være medlem af en skytteforening under Dansk Sportsskytteforbund (DSF). Kun foreninger under DSF kan skyde IPSC sporten i Danmark.

Trin nr. 1 er at melde sig ind i en af DSF sportsskytteforeninger (Foreningslisten kan findes her). Når man er medlem kan man referer til en autoriseret sportsskytteforening.

Trin nr. 2 er efter indmeldelse at tilmelde sig Sikkerheds- og Licenskursus på DSF.DK hjemmesiden (Licensansøgning) Den ønskede dato for Sikkerheds- og Licenskursus kan findes under stævnekalender (Stævnekalender) enten A-Licenskursus eller B-Licenskursus.

Trin nr. 3 er at gennemfører det internet ”online” kursus som er forudsætningen for gennemførelse af Sikkerheds- og Licenskursus (Praktisk kursus).

Trin nr. 4 er at man modtager en mail fra Sikkerheds- og Licenskursus udvalget vedr. status og ønsker for fremtiden.

Så er man i gang.

NROI SIKKERHEDS- OG LICENSKURSUS 2020

Der blev uddannet 58 nye IPSC skytter i 2020 — på trods af CORONA og forsamlingsforbuddet. Vi glæder os meget over den store interesse og nysgerrighed for IPSC sporten.

IPSC har uddannelsesafdelinger både i vest (Jylland) og i øst (Sjælland) - (typisk ved Dall skyttecenter, Engesvang og Hanebjerg skyttecenter). Der er uddannes efter et uddannelsesgrundlag, som er godkendt af myndighederne – Sikkerheds- og Licenskursus er et kursus der har til formål at gøre sporten så sikker som mulig – Dette gennemføres på et obligatoriske todages praktisk kursusforløb.

Forudsætningen for at kunne starte på det praktiske todages sikkerhedskursus er det beståede online teori forløb. Dette kursus har til formål at gøre skytten bekendt med de strenge regler for IPSC. Det kræver stramme regler, for på tid at kunne trække et ladt våben fra et hylster og efter eget valg skyde skiver under bevægelse.

IPSC Skydninger kræver særdeles gode skydeledere (disse kaldes Range officers). Der er altid flere RO til en enkelt bane for at sikre at sikkerheden overholdes. Skytterne løber med skarpladte våben og skyder efter eget valg skiverne og efter en rækkefølge de selv vælger – Skydelederen sikre sig, at skytten altid peger våbnet i en sikker retning og at aftrækkerfingeren altid er væk fra aftrækker under bevægelse.

RO Uddannelsen kræver handledygtighed, hurtige opfattelsesevner og reaktionsevne, da skydelederen skal stoppe skytten ved fejl eller brud på sikkerheden – øjeblikkeligt under konkurrencer. Skydelederen skal dog også altid være garant for sikkerheden i IPSC skydesporten. Derfor bære skydelederen også ansvaret for sikkerheden uden for skydebanen – herunder hvor og hvordan skytten må håndterer sit våben før og efter skydningen. Brud på sikkerheden kan medføre øjeblikkelig bortvisning/diskvalificering.

Skydeledere (RO) optræder altid i røde T-shirts eller stribede T-shirt (IROA) og de overvåger altid sikkerheden omkring skydning på baner.

EGEN SKYDELEDER UDDANNELSE

This article is from: