Drømmen om fællesskab

magasinet R ø d e Ko r s N R . 4 / 2 0 1 4

Drømmen om fællesskab Tusindvis af børn i Danmark mister afgørende venskaber, fordi der ikke er råd til at betale kontingent. Røde Kors mener, at alle udsatte børn bør have ret til en fritidsinteresse.

God jul til alle

REMA 1000 støtter Røde Kors’ juleindsamling til udsatte familier. Køb en støttekupon ved kassen i din lokale REMA 1000 og giv dit bidrag til julehjælp. Så er du med til at give en god jul til udsatte familier i Danmark.

Læs mere på rema1000.dk

Discount med holdning!

3

4

INDHOLD

4 TEMA: Fritidsliv giver fællesskab

20

24

12

Altid til stede: Sådan giver vi varme i Irak

14

Portræt: Mød Røde Kors’ yngste præsident nogensinde

19

Ud og hjem: Islamisk Stat ændrede Peters arbejdsvilkår

20

Fotoserie: Frivillige standser ebolasmitten

24

Dagbog: Charlotte om ensomhed: Sådan er det for mig

26

Støt os ved at købe vores varer

28

Et øjeblik: Ethel kæmpede for sin uddannelse

30

Kort nyt

Vi skal åbne vores fællesskab I Røde Kors oplever vi, at flere mennesker søger vores hjælp, fordi de føler sig sat uden for det fællesskab, mange af os tager for givet.

Vi ser, at flere børnefamilier må leve i fattigdom og ikke har råd til at holde en rigtig jul.

Vi møder mennesker, der føler sig ensomme hver eneste dag, men aldrig bliver set eller hørt. Og vi oplever udsatte børn, der glider ud af afgørende venskaber med andre børn, fordi deres forældre ikke har råd til at betale for, at de går til dans eller håndbold.

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www. rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Troels Donnerborg (red.), Helle Bjerre Østergaard og Rumfang (layout).

Forsidefoto: Camilla Stephan. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 75.000, ISSN: 22459901. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 13. november 2014. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. redaktionen@rodekors.dk

Det er min og vores ambition, at vi i højere grad skal turde tage fat i hin­anden og interessere os for, hvordan vores medmennesker har det. Vi skal dele med hinanden, så alle kan fejre jul. Og vi skal insistere på, at ethvert barn i ­Danmark skal have en adgangsbillet til en fritidsinteresse.

Vi vil i år bruge vores julemåned på at få skabt adgang til fællesskabet for tusindvis af børn og voksne. Så ikke bare julen bliver god, men også så den varer helt til påske og gerne meget længere. Det er en hjertesag for os. Vi håber, du vil hjælpe os.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

4

TEMA I 14.000 familier er der ikke råd til børnenes fritid. Røde Kors mener, alle kommuner bør hjælpe udsatte børn med et fritidsliv, for det giver børnene nye venner, øget trivsel og bedre selvværd. Ny lov gør det muligt.

5

TEMA: Fritidsliv hjælper udsatte børn

Den bedste dag i ugen Engang brugte 13-årige Liv det meste af sin fritid på sit værelse helt alene. I dag er hun elevrådsformand og træner andre i det, der forandrede hende.

Af Julie Lorenzen. Foto: Camilla Stephan

6

TEMA: Fritidsliv hjælper udsatte børn

“Det ville have været sværere at komme med i gruppen, hvis jeg ikke havde gået til dans. Nu føler jeg mig som en del af den og betragter dem som mine veninder.”

Klask, klask, klask. Utallige børnegummisko hopper frem og tilbage på det lystlakerede parketgulv i dansesalen hos Dancestudio M i Frederikssund. Hiphop-musikken b ­ rager igennem højtaleren, mens danselæren K ­ athrine råber instrukser til de dansende børn. ”I skal gå sammen to og to. Skulder mod skulder. Husk at holde øje med hinanden, ik’.”

13-årige Liv Chabert finder sammen med Stefanie. De danser sammen for første gang, men finder hurtigt melodien. De fniser til hinanden, mens de vrikker rundt på gulvet og kigger på hinanden i spejlet. Da der i slutningen af timen er fri dans, hvor børnene selv kan vælge, om de vil danse alene eller i par, bliver Liv og Stefanie ved med at danse sammen.

Liv har gået på danseskolen siden september, hvor et par piger fra klassen spurgte, om hun ville med til en prøvetime. Hun sagde straks ja. Det er rart at være sammen med dem om noget andet end bare skole og lek-

tier, synes Liv og føler sig heldig over, hun kan danse med dem.

Efter en times hip hop er Liv træt, rødkindet og har sved på panden, men humøret er højt. ”Mandag er den bedste dag i ugen, for der skal jeg til dans. Jeg glæder mig altid.” ”Jeg er bare glad og positiv, når jeg danser, det er rart. Jeg føler mig så fuld af energi," fortæller Liv. Røde Kors hjalp mig i gang Liv bor i et lille, lejet rækkehus i Frederiksværk med sine forældre og sin lillebror Lucas.

Hendes mor har været på kontanthjælp de seneste par år, mens faderen er på revalidering.

Derfor har Røde Kors i Halsnæs betalt kontingentet, siden Liv begyndte at gå til dans for et par år siden, fordi forældrene ikke har haft råd. ”Hvor er jeg taknemmelig for det,” siger Livs mor Vinca Chabert.

Røde Kors har netop betalt første rate af kontingentet til den danseskole, hvor Liv danser med pigerne fra klassen. Det har været afgørende for, at hun kunne starte, fortæller Vinca. ”Det er guld værd for os, det blev betalt. Vi havde ikke mulighed for at betale første rate, så havde det været sværere at få det hele til at hænge sammen sidst på måneden. Jeg tror ikke, Liv var kommet i gang med at danse der, hvis ikke vi havde fået det skub.”

Livs nye danseskole er dyrere end der, hvor hun dansede tidligere. Derfor er støtten fra Røde Kors ikke længere nok til at dække hele kontingentet, og Livs forældre skal selv spæde nogle hundrede kroner til hver måned.

Det kan mærkes sidst på måneden. ”Pengene mangler jo, så der bliver mere nej til andre ting. Vi spiser, hvad der er billigst,” siger Vinca, men forklarer, at der bare skal være penge til Livs dans.

Hun får tårer i øjnene ved tanken om, at det en dag måske ikke længere kan lade sig gøre

7

at finde pengene. At kontanthjælpen ikke kan slå til, eller Røde Kors løber tør for penge. ”Det ville gøre mig så ulykkelig. Det gør Liv så glad og er det, hun lever og ånder for – at skulle tage det fra hende, ville være det værste, der kunne ske,” siger hun og tørrer diskret øjnene med en finger.

Drømmer om Danmarksmesterskaber Dansen har spillet en vigtig rolle i Livs sociale liv. Hun skiftede til en ny klasse efter sommerferien, da hun blev mobbet i den gamle.

Her mødte hun de fire piger, hun nu går til dans med. Fordi Liv havde danset før, havde de dansen til fælles. ”Det ville have været sværere at komme med i gruppen, hvis jeg ikke havde gået til dans. Nu føler jeg mig som en del af den og betragter dem som mine veninder. Det er det, der gør det fedt at gå til dans – at jeg ikke bare kommer alene, men har nogen at tale med.”

Livs mor kan tydeligt mærke, datteren har

ændret sig, siden hun begyndte at danse med pigerne fra klassen. Før sad hun det meste af tiden alene hjemme isoleret på sit værelse.

Ensom. Og hun turde ikke kontakte klassekammeraterne af frygt for et nederlag.

Hendes nye veninder har brugt noget af deres frikvarter på at lære hende dansetrinene. ”Liv er blevet en helt anden – meget mere glad og udadvendt. Hun har fået nogle veninder, som ikke er ligeglade med hende. Det giver hende noget prestige, at hun har et sted at høre til,” siger Vinca.

I dag har Liv meget mere tro på sig selv.

Nu drømmer hun om Danmarksmesterskaber i hiphop, selvom hun godt ved, hun ikke kan være med endnu. Det ville hun ikke have gjort for et år siden, fortæller hendes mor. ”Der havde hun ingen selvtillid. I dag går hun selv ned i ungdomsklubben og tager alene til dans. Tidligere skulle vi følge hende, før hun ville ud.”

Siden sommerferien er det gået stærkt. Liv

er både blevet formand for elevrådet, hjælpetræner for puslingeholdet i dans samt kommet med i skolepatruljen. Hun vil ikke være sådan en, der bare sidder derhjemme uden at lave noget. Også skolearbejdet har fået et løft, og prøvekaraktererne består nu næsten udelukkende af 10- og 12-taller. Liv er ikke i tvivl om, det især er på grund af dansen. ”Det styrker min selvtillid at danse, fordi jeg er god til noget. Jeg har lært, det betyder meget for mig at gøre tingene ordentligt og vise mig selv og andre, at jeg har lært det. Og jeg går mere op i mine lektier. Man kan ikke bare gøre det ordentligt første gang, man skal øve sig,” siger hun og drømmer som den første i familien om at få en studentereksamen og siden en karriere som børnepsykolog.

8

TEMA: Fritidsliv hjælper udsatte børn

Her er der behov for hjælp Hvis du vil gå til noget i fritiden, er det afgørende, hvor du bor.

Det viser en ny rundspørge, som Røde Kors har lavet.

Ikke alle er så heldige, som 13-årige Liv fra Frederiksværk. En rundspørge, Røde Kors netop har foretaget blandt halvdelen af landets kommuner, viser, at næsten hver tredje kommune ikke betaler for socialt udsatte børns fritidsinteresser. 15 ud af 49 kommuner betaler ikke kontingent, og 67 procent af dem, har ikke andre muligheder for at støtte.

Det er ikke godt nok ifølge Røde Kors. ”Vi mener, alle børn bør have mulighed for at kunne gå til noget i fritiden, uanset hvor de bor i landet. Sådan er det ikke i dag. Det bør være kommunernes opgave at sikre, at alle børn får et aktivt fritidsliv, hvis de ønsker det.

I Røde Kors gør vi, hvad vi kan for at hjælpe børnene, men vi kan ikke løfte opgaven alene,” siger udviklingskonsulent Ziga Friberg.

Hun får ugentligt mails fra familier, som beder om økonomisk hjælp til alt lige fra medicin til husleje, fordi de ikke selv har råd – for tre år siden gik der måneder imellem disse henvendelser. Nu oplever hun, at det er svært at følge med. Og når økonomien er så stram, at der ikke er råd til at dække de mest basale behov, er der typisk heller ikke råd til,

270

børn har indtil nu i 2014 fået hjælp til fritidskontingent af Røde Kors og Egmont Fonden.

14.000 familier havde i 2013 ikke råd til at sende deres barn til en fritidsinteresse.

Kilde: Voxmeter & Røde Kors.

at børnene kan gå til noget i fritiden.

Røde Kors hjalp sidste år sammen med Egmont Fondens pulje ’En Håndsrækning’ 115 børn med et fritidskontingent og har i år indtil nu hjulpet 270 børn. Men en undersøgelse, analyseinstituttet Voxmeter udførte for Røde Kors i 2013, viste, at 14.000 familier i Danmark ikke havde råd til at sende deres barn til noget i fritiden.

Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at udsatte børn er mindre aktive i organiserede fritidsaktiviteter end børn generelt i Danmark. Og at det ofte skyldes forældrenes økonomi.

Det er blevet let for kommunerne En ændring af serviceloven trådte i kraft 1. oktober og gør det nu langt lettere for kommunerne at støtte udsatte børn og unges fritidsliv. Kommunerne behøver nemlig ikke længere oprette en social sag for at give støtte til udsatte børn og unges fritidsaktiviteter, oplyser Socialstyrelsen.

Ziga Friberg håber, kommunerne vil gøre brug af lovændringen og sikre, at alle udsatte

børn og unge nu får støtte til at kunne gå til en fritidsaktivitet, så længe de har behov for det. ”Det bør være lige så naturligt for kommunerne at bevillige penge til udsatte børn og unges fritidsliv, som det er for dem at give friplads i daginstitutioner og SFO’er til familier med stram økonomi. For man ved, at et godt fritidsliv har meget stor betydning for børns trivsel.”

I Kommunernes Landsforening byder man den nye lovændring velkommen. ”Det er rigtig positivt, at kommunerne nu har fået mulighed for at give økonomisk hjælp til fritidsaktiviteter til børn og unge med behov for særlig støtte. Det kan være et vigtigt led i det forebyggende arbejde, at de sikres adgang til at gå til noget i fritiden og blive en del af et fællesskab. Det er naturligvis op til den enkelte kommune, om man vil gøre brug af den nye mulighed,” oplyser formand for Social- og Sundhedsudvalget Thomas Adelskov (S) på mail.

7.900

børn i Danmark havde i 2011 levet mere end tre år i fattigdom.

Kilde: REGERINGENS FATTIGDOMSREDEGØRELSE

9

“Det bør være lige så naturligt for kommunerne at bevillige penge til udsatte børn og unges fritidsliv, som det er for dem at give friplads i daginstitutioner” zIGA FRIBERG, uDVIKLINGSKONSuLENT RØDE KORS

så mange betaler for fritiD I en rundringning har Røde Kors spurgt halvdelen af landets 98 kommuner, om de betaler for, at udsatte børn kan gå til noget i fritiden.

30 %

97 %

af kommunerne betaler ikke for kontingent (15 ud af 49).

af de kommuner, der betaler for kontingent gør det kun for 1 år ad gangen.

(33 ud af 34).

67 % af de kommuner, der ikke betaler for kontingent, har ikke andre støttemuligheder (11 ud af 15).

10

TEMA: Fritidsliv hjælper udsatte børn

Fritid modvirker ensomhed En interesse i fritiden kan give øget trivsel, selvtillid, nye venner og bedre præstationer i skolen, siger ekspert og flere kommuner.

I Fredericia Kommune behøver udsatte børn og unge ikke sidde derhjemme, hvis deres forældre ikke har mulighed for eller råd til at hjælpe dem med at gå til fodbold eller andre fritidsaktiviteter.

Kommunen har nemlig en såkaldt fritidspasordning, hvor udsatte familier kan få økonomisk hjælp og vejledning til børnenes fritidsinteresser. I kommunen havde udsatte børn og unge ikke samme adgang til at gå til noget i fritiden som andre børn. Det ville kommunen gerne ændre på, fordi et aktivt fritidsliv har mange fordele, fortæller projektleder Min Guldberg Hansen. ”Et meningsfyldt fritidsliv kan afhjælpe

Røde Kors-frivillige sikrer fritid Rundt om i landet hjælper Røde Korsfrivillige i dag udsatte børn med at kunne gå til noget i fritiden. Blandt andet hjælper de frivillige familierne med at søge penge til kontingent eller fritidsudstyr gennem forskellige fonde, bl.a. Egmont Fondens pulje ’En Håndsrækning’.

nogle af de udfordringer, disse børn og unge kan stå med som ensomhed, overvægt og overvindelse af social utryghed. Et aktivt fritidsliv giver mulighed for nye venner,” siger hun.

Fredericia er én af de 23 kommuner, som siden 2010 har været med i et fireårigt projekt med at udbrede fritidspas for udsatte børn og unge under Socialstyrelsen. I Fredericia har erfaringerne med fritidspasset været så gode, at man fortsætter ordningen for kommunale penge, når støtten løber ud næste år.

En midtvejsevaluering fra 2013 viste bl.a., at langt flere børn fortsatte i fritidsaktiviteten end forventet. Frafaldsprocenten var kun på 4,7 procent mod et succeskriterium på 15 procent. Evalueringen viste desuden en langt større efterspørgsel end forventet. I løbet af projektets første to år kalkulerede kommunen med at uddele 100 fritidspas, men endte med at uddele 170.

Gode erfaringer med fritidspas Fuldmægtig i Socialstyrelsen Holger Kristoffersen er projektleder for det fireårige projekt med fritidspas. Han håber, at hovedparten af de 23 projekter vil blive forankrede i kommunernes drift lige som i Fredericia. ”Der er gode erfaringer med ordningen med fritidspas for udsatte børn og unge. Man har fået en masse børn i gang med fritidsaktiviteter i foreningslivet. Det kan bidrage til et løft

“Det er meget forskelligt, hvad kommunerne gør for den her gruppe.

Jeg synes, der burde være indsatser for, at børn kan gå til fritidsaktiviteter i alle kommuner.”

Christian Grauslund, projektleder, Roskilde Kommune

for børnene og de unge, ved at de får et netværk, nye venskaber og bliver mere aktive.”

I 2015 søsætter Socialstyrelsen derfor et nyt projekt, der skal hjælpe kommunerne med at komme i gang med at opbygge en fritidspasordning.

Roskilde Kommune er en anden af de 23 projektkommuner, som har valgt at sætte

11

fritidspas på kommunens budget. 630.000 kroner årligt til kontingentstøtte og fritidsvejledning. Kommunen har gode erfaringer med, at et aktivt fritidsliv giver børn og unge nye netværk og venner. Derfor bør der være hjælp til, at børn og unge går til noget i fritiden i alle kommuner, mener fritidsvejleder og projektleder Christian Grauslund. ”Det er meget forskelligt, hvad kommunerne gør for den her gruppe. Jeg synes, der burde være indsatser for, at børn kan gå til fritidsaktiviteter i alle kommuner. Alle kommuner burde som minimum have en vejlederfunktion.” et aktivt fritidsliv styrker udsatte børn I 2009 udførte analyseinstituttet Oxford Research på vegne af Servicestyrelsen en større evaluering af ti kommuners erfaringer med et treårigt fritidspas-projekt til udsatte børn.

134 forældre deltog i evalueringen. ud af dem svarede 79 procent, at deres barn blev gladere efter at være startet til en fritidsaktivitet. Og 81 procent af de 282 adspurgte børn oplevede, at de havde fået nye venner.

Ph.d. Karen Margrethe Dahl fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har forsket i udsatte børns fritidsliv. Hun ved, at et aktivt fritidsliv netop kan være med til at give udsatte børn netværk til andre børn og voksne.

Det kan sætte gang i en positiv spiral. ”Succesoplevelser i fritidslivet er med til at sikre øget trivsel og højere selvværd. I bedste fald kan de gode oplevelser i fritiden give barnet energi til også at klare nogle af de udfordringer, de møder i andre dele af livet – for eksempel i skolen."

Derudover kan et aktivt fritidsliv give børnene et frirum. ”Her handler det ikke om, at jeg er barn af en alkoholiker eller har en masse problemer.

Her kan jeg bare være glad og være den person, jeg nu engang er. Børnene oplever, de kan noget og f. eks er gode til at synge eller spille fodbold og ikke alle steder er den, der er bagefter. Det giver energi og selvtillid,” siger Karen Margrethe Dahl og tilføjer: ”Derfor bør alle børn kunne gå til en fritidsaktivitet.”

indenfor i varmen Vi ved, at isolation er lige så farlig som at ryge. Derfor bruger vi i år vores julemåned på at hjælpe børn og voksne på kanten af fællesskabet indenfor i varmen. Vi hjælper med: Penge. Gennem vores julehjælp uddeler vi julemad og gaver til udsatte familier, der ikke har råd til at holde jul. Sidste år uddelte vi julehjælp til 5.500 familier. samvær. Gennem vores julevenner hjælper vi mennesker, der ufrivilligt skal være alene juleaften, med at finde nogen at holde jul sammen med. Sidste år hjalp vi 176 mennesker med en juleven.

Fritid. Gennem vores samarbejde med Egmont Fondens pulje ’En håndsrækning’ giver vi fritid til alle de udsatte børn, vi kan. I år har vi indtil nu hjulpet 270 børn.

Vi håber, du vil være med Se her, hvordan du kan hjælpe udsatte og ensomme indenfor i julefællesskabet: rodekors.dk/jul

12

AlTiD Til STEDE

SåDAn givE prESEnningEr En presenning skærmer for kold blæst, regn og slud. Presenningen er lavet af slidstærkt og vandafvisende vævet plast og bliver brugt til at forstærke de improviserede telte, mange familier bor i. En presenning kan også fungere som tag for dem, der bor under åben himmel.

TæppEr Et tæppe gør en vigtig forskel, når man skal forsøge at holde varmen om natten i en bygning eller et telt, hvor kulden trænger ind. Et termotæppe måler 1,5 x 2 meter og er lavet i et syntetisk materiale, der kan holde på varmen i et koldt klima.

vArMT Tøj Mange børn og voksne er flygtet uden andet end det tøj, de har på kroppen, og går vinteren i møde i sandaler, shorts og lette trøjer. Børn er særligt udsatte for at blive alvorligt syge med lungebetændelse, når kulden kommer, og har brug for tøj, der kan holde kroppen varm og tør.

MADrASSEr og UnDErlAg Mange familier har søgt tilflugt i tomme, ufærdige betonbygninger eller bor i midlertidige teltlejre, hvor jorden kan blive både kold og våd. Plastic-underlag og madrasser hjælper til at beskytte familierne mod kulde og fugt – ikke mindst om natten, hvor det er ekstra koldt.

13

er vi varme Denne vinter kæmper millioner af flygtninge i Syrien og Irak for at overleve minusgrader, slud og sne. Vi hjælper dem med at holde varmen.

Sådan kan du hjælpe For 600 kr. kan vi give en samlet vinterpakke bestående af 2 plastic-underlag, 2 madrasser og 5 tæpper, der kan hjælpe en hel familie igennem vinterkulden.

Giv dit bidrag på girokortet bagerst eller på rødekors.dk/ vinterhjælp. Du kan også støtte ved at sende en sms med teksten NØD til 1999. Så støtter du med 150 kroner + almindelig sms-takst.

14

porTræT HANNA LiNe JAKobseN

MoTivATor Hendes far inviterede både eksfanger og voldsramte med hjem, da hun var barn. Nu er 33-årige Hanna Line Jakobsen Røde Kors’ yngste præsident nogensinde.

AF RASMuS THIRuP BECK. FOTO CAMILLA SCHIØLER

Den ældre dame var så rørt over stykket, at hun hikstede af gråd. Et af hikstene tog fat i pastillen, der lå og hvilede på hendes tunge.

Den røg i luftrøret, og så kunne hun pludselig ikke trække vejret. Lige der midt under forestillingen på Betty Nansen Teateret sidste år.

Mens teatergængerne ved hendes side gik i panik, og skuespillerne lige som de fleste andre kiggede rådvilde ned på damen, der forgæves hev efter vejret, skete der pludselig noget bagfra. En ung kvinde lod hånt om lang nederdel, spidse stilletter og fine smykker og kravlede over stolerækken for at nå frem til den nødlidende. Fremme stak hun resolut en finger i halsen på hende for at fjerne ’fremmedlegemet’, som det hedder på førstehjælpssprog. Da det ikke lykkedes, fik hun bugseret sig selv ind under hende og gav hende et hårdt klem, en såkaldt Heimlichmanøvre. Så røg pastillen ud.

Den tililende unge kvinde hed Hanna Line Jakobsen. Hun havde lært førstehjælp som frivillig i Røde Kors, og selvfølgelig skulle den viden bruges, når et menneske havde brug for hende. Hun vidste desuden, at hun havde evnerne, for hun reddede også sin mands liv for 14 år siden, da han pludselig holdt op med at trække vejret i en bus i Egyptens ørken. ”Det kan sagtens være, at andre var trådt til, hvis jeg ikke havde, men tanken om, at vi sad i et helt fyldt teater og ikke kunne hjælpe, er da helt ubærligt,” konstaterer hun.

Hanna Line Jakobsen, der netop er blevet valgt til præsident for Røde Kors Danmark, er en handlingens kvinde. Hvis hun ser et behov for hjælp, går hun direkte og målrettet efter at hjælpe, og hun ønsker, at andre skal hjælpe

på samme vis. Det er en mærkesag for hende, at sårbarheden hos de mennesker, som Røde Kors hjælper, ikke må betragtes som en permanent tilstand, og at det er en stor gevinst, når de kommer så meget på fode, at de selv har lyst til at indgå i fællesskabet om at hjælpe andre.

Hjælpegenet skyldes, som hun selv ser det, både en brændende kærlighed til den forskel, Røde Kors gør hver dag og noget så gammeldags som opdragelse. Hun er opdraget til, at hvis man har evnerne, så skal man gøre en indsats og bidrage. Moderens slogan var: ”Hvad er det værste, der kan ske?” og faderen arbejdede som lærer i Horsens Statsfængsel, så hjemmet var ofte fuldt af tidligere fanger eller andre i udsatte positioner: ”Mine forældre har altid inviteret fremmede med brug for hjælp ind i vores hjem. Min far inviterede f.eks. tit fanger forbi for at få et godt råd, når de var ude igen. Vi havde også en overgang en kvinde og hendes lille barn boende, fordi hendes mand var voldelig, og hun havde lidt misbrugsproblemer. Det var ikke aftalt med kommunen – det var bare fordi, vi havde plads.” opdraget til at invitere alle Grundbudskabet i barndomshjemmet var, at fællesskabet er vigtigere end individet. For folkeskoleeleven Hanna Line Jakobsen betød det, at man også skulle invitere andre end yndlingsveninderne hjem at lege, og at man selvfølgelig bød hele klassen til fødselsdag.

Da hun nåede gymnasiealderen, var budskabet trængt så meget ind, at hun selv handlede på det. Det var indgangen til Røde Kors.

Da en ung pige fra det handicapcenter, hvor hun var medhjælper, betroede hende, at hun var nervøs, fordi hun ikke kendte nogen på den Røde Kors-sommerlejr, hun var blevet inviteret på, så svarede hun: ”Jamen, jeg har lang sommerferie. Jeg kan godt tage med.” ”Og så var det bare helt fantastisk at komme fra en medhjælperfunktion, hvor der var nogle regler og retningslinjer og vagtskifter og kaffepauser, ned til en sammenhæng, hvor alt kunne lade sig gøre: Hvor vi selvfølgelig lavede vandkamp, når vejret var varmt, og selvfølgelig krammede børnene, når de havde behov for det,” husker hun.

Næste sommer var hun af sted som frivillig.

Og året efter var hun på rekordtid forfremmet til lejrleder af den tidligere leder, der ville have hende eller ingenting. Hun blev leder i så ung en alder, at de var nødt til at søge dispensation i forhold til lejrlederkurset, fordi hun endnu kun var 17. Det blev accepteret, fordi hun var fyldt 18, da selve lejren skulle finde sted. ”Så var man pludselig den med ansvaret, og det har jo lært mig sindssygt meget som menneske – om at motivere uden at have noget som helst, der hedder 'skal', men med udgangspunkt i, at der er et team, der skal fungere – hvor det hedder 'det her kan lade sig gøre, hvis du har lyst til at være med'," fortæller hun om årene med ansvaret for de 45 frivillige og de udsatte børn, de skulle give en god oplevelse.

Hendes stemme skælver, og øjnene løber let i vand, når hun beretter om nogle af de tragiske børneskæbner, hun og de andre frivillige selvfølgelig knyttede sig til.

15

16

foto camilla schiøler

PortrĂŚt Hanna Line Jakobsen

17

“Jeg er aldrig tilfreds. Det betyder ikke, at jeg ikke er glad og taknemmelig, men jeg tænker altid på, hvordan det kan blive lidt bedre”

12-årig drenge, der blev lykkelige ved synet af nyredte senge, og mødre, der bare kørte fra børn, der lavede scener, når lejren var slut.

Allerede i ungdomslejrene agerede hun faktisk efter læresætningen om, at man skal se ressourcerne i andre, også dem, der ikke er lige så privilegerede som dig selv. Da der et år deltog en dreng, som af sin kommunale sagsbehandler havde fået prædikatet ’pyroman’, tog den unge lejrleder en beslutning: Hun gjorde ham til bålansvarlig med særligt fokus på sikkerhed. ”Og han blev simpelthen så stolt,” konstaterer hun.

Aha-oplevelsen Efter otte lærerige år som aktiv i lejrene kom næste skridt i Røde Kors-regi også næsten af sig selv. På et kursus fortalte den afgående landsformand for Ungdommens Røde Kors om embedets indhold. Hun tænkte: ”Det kan jeg godt løfte,” stillede op uden modkandidat, og så var hun pludselig øverste ansvarlig for et mindre sekretariat og et budget i millionklassen, der i øvrigt var i rødt.

Da hun med et par effektive indgreb havde skabt et overskud, var næste opgave eksekvering af Ungdommens Røde Kors-lands­ styrelsens nyligt besluttede målsætning om at få flere frivillige og flere medlemmer. Her fik Hanna Line Jakobsen en aha-oplevelse, der har fulgt hende lige siden. Det første, hun gjorde, da hun kom tilbage til sit sekretariat, var nemlig at proklamere, at de skulle arbejde på nogle helt andre mål: ”For vi bliver jo ikke motiveret af at blive flere – vi bliver motiveret af at vide, hvad vi gerne vil for børn og unge i Danmark. Da vi skiftede det fokus, begyndte det at vælte ind med medlemmer og frivillige!”

Mennesker kan godt lide at få at vide, at verden kan blive bedre, og det har Hanna Line Jakobsen ganske enkelt meget let ved at forestille sig. Hun gør det faktisk uafbrudt. ”Det kan virke naivt, men jeg er hele tiden i gang med at forestille mig verden som et bedre sted end det, jeg ser for mig lige nu,” konstaterer hun – helt nøgternt – og fortsætter, nu med et grin til sidst: ”Jeg er aldrig tilfreds. Det betyder ikke, at jeg ikke er glad og taknemmelig, men jeg tænker altid på, hvordan det kan blive bedre.

Måske er det meget godt for min mand og min familie, at jeg har Røde Kors, hvor jeg får lidt afløb for det.”

Præsidentvalget Hanna Lines sidste forklaring på sine egne lederevner er mere simpel: ”Måske har jeg også lidt et storesøstersyndrom – jeg vil gerne bestemme, hvad vi skal lege.”

Og det får hun i den grad lov til nu. Efter fem måneder som konstitueret præsident for Røde Kors Danmark blev hun nemlig formelt valgt til det ærefulde hverv på landsmødet den 25. oktober.

Efter valget fremhævede både Røde Kors’ egen kommunikationsafdeling og de journalister, der skrev om den nye præsident, et særligt forhold: hendes alder. Hun er nemlig kun 33 år gammel. Det er 20 år yngre end den hidtil yngste person i jobbet, Freddy Karup Pedersen. Langt de fleste præsidenter har været på den anden side af 60 ved tiltrædelsen.

Den unge præsident tager aldersopmærksomheden helt afslappet – og forstår den: ”For jeg synes da også, det er vildt, at jeg er

33 og har det ansvar.”

Dermed ikke sagt, at hun er usikker på at kunne bære det. Det er hun helt sikker på, hun kan.

På en af de første opgaver som formelt valgt præsident på Fyn, et foredrag for en række lokalforeninger i og omkring Brenderup på Fyn, bliver datoen på dåbsattesten også italesat af de frivillige besøgsvenner, der med meget få undtagelser er pensionister. Èn ældre dame udbryder spontant, at hun synes, præsidenten skal få taget et nyt billede, hvor hun ser ældre ud, og en anden skal lige, mistroisk, have repeteret alderen. Sådan vil det være, konstaterer Hanna Line Jakobsen bagefter. Hun vil svare med sine handlinger: ”Jeg har bare tænkt mig at gøre det godt.

Så bliver folk ligeglade med min alder.”

hanna line jakobsen • Født i 1981 • Er nyvalgt præsident for Røde Kors.

Før det vicepræsident og Landsformand for Ungdommens Røde Kors.

• Bor på Vesterbro i København med sin mand Jens.

• Er mor til Helena på 8 og Frederik på 6 år.

• Er ansat som projektchef i Det Obelske Familiefond.

• Har før det bl.a. arbejdet som chefkonsulent i DJØF og som eva­ lueringsassistent i EVA. • Er kandidat i Forvaltning (cand. scient.adm.) på RUC. Har derudover bl.a. en diplomuddannelse i lederskab fra DTU. • Vokset op i Odder i Østjylland.

18

SYNLIG ANSVARLIGHED MED MÆRKBAR EFFEKT - BLIV RØDE KORS ERHVERVSPARTNER For 8 ud af 10 danskere gør det en forskel om en virksomhed samarbejder med en humanitær organisation. Og 6 ud af 10 virksomheder med et etableret samfundsengagement kan lettere få kvalificeret arbejdskraft.

Kort sagt: At vise at du er til stede for andre og kæmper for en sag, skaber merværdi for din virksomhed - både på de indre og de ydre linjer.

Som Røde Kors Erhvervspartner kan du synliggøre din virksomheds ansvarlighed overfor kunder, medarbejdere, leverandører og ejere samtidig med, at I gør en verden til forskel.

25.000 kr.

Familienetværk til 10 udsatte familier i Danmark eller traumehjælp til 93 børn, der har oplevet en katastrofe på tæt hold.

10.000 kr.

Lektiehjælp til 50 børn i Danmark eller midlertidigt husly til 50 katastroferamte familier

6.600 kr.

Rent drikkevand til 48 familier eller del-tagelse på en Røde Kors ferielejr for 7 udsatte familier.

3.000 kr.

Mad til 7 børn i et år eller 4 besøgsvenner til ensomme mennesker i Danmark

Se hvordan jeres ansvarlighed kan skabe merværdi for din virksomhed på www.rødekors.dk erhvervspartner. Kontakt Røde Kors erhverv, hvis du vil vide mere på virksomheder@rodekors.dk eller tlf. 3525 9200

19

Ud OG HJEM

Ole delte nødhjælp ud i Irak Da folk begyndte at flygte fra Islamisk Stat i sommer, var Ole Timotej allerede til stede i Irak.

Han begyndte at uddele nødhjælp.

Af Simon Rune Knudsen

UDREJST Ukraine Randi Jensen – sundhedskoordinator

Libanon Charlotte Ife – sygeplejerske Om Prakash Murau – finansdelegat Zara Sejberg – psykosocial delegat

Liberia Tage Seier Mikkelsen – håndtering af døde

Myanmar Vivike Heelsberg Pedersen – sundhedsdelegat

Pakistan Asif Aman Khan – landeansvarlig

Sydsudan Niels Brøndum Lauritsen – katastrofe Bolette Strøander Løsekrug – sygeplejerske

Uganda Anders Steen Nielsen – finansdelegat FOTO: privat foto

Yemen Pitambar Aryal – støttedelegat

Ole Timotej var i juli og august i Irak for at forbedre hygiejneforholdene for landets flygtninge. Men pludselig blussede en intern konflikt op i landet, og Ole endte med at dele nødhjælp ud til irakiske flygtninge i den nordlige del af landet. ”Jeg skulle egentlig have arbejdet i Mosul, men den blev indtaget af Islamisk Stat i juni.

Da konflikten eskalerede, begyndte der at komme mange flygtninge til området, hvor jeg befandt mig. De var flygtet fra konflikten mod syd og havde brug for hjælp,” siger Ole Timotej.

Ole er 65 år og uddannet sygeplejerske, og selvom han har været udsendt flere gange før, har han ikke meget erfaring med at organisere en akut flygtningesituation. Men det var den udfordring, han måtte tage hånd om sammen med sine kolleger fra Fransk Røde Kors og Irakisk Røde Halvmåne. ”Når man er udsendt, er man der jo for at hjælpe. Og hvis situationen ændrer sig, bliver man jo nødt til at tilpasse sig og hjælpe på den måde, der er mest brug for. Så kommer

planerne hjemmefra i anden række,” siger Ole Timotej.

Et jaget folk Folk fra den irakisk-kristne befolkningsgruppe ved navn Yezidierne flygtede i starten af august op i Sinjar-bjergene i Irak, fordi organisationen Islamisk Stat truede med at slå dem ihjel, hvis de ikke konverterede til Islam. Det var især dem, som Ole hjalp, da de flygtede ned fra bjergene og til Dohuk-området i Kurdistan. ”Der var rigtig mange flygtninge, og mange af dem var meget medtagne af tiden i bjergene. De var tørstige, sultne, og de havde intet sted at tage hen. Vi måtte sørge for alt lige fra tallerkner og tøj til tæpper og toiletter,” siger Ole Timotej.

Mere end 1,8 millioner mennesker er i øjeblikket på flugt fra konflikten i Irak, der nu har bredt sig til Syrien. Størstedelen af dem befinder sig i den nordlige del af Irak, der kontrolleres af det kurdiske selvstyre.

HJEMVENDT Georgien Tine Tolstrup – praktikant

Irak Ole Timotej – sygeplejerske

Kenya Hanne Sørine Sørensen – rapportering Christian Robdrup Johansen – katastrofe

Libanon Asif Aman Khan – katastrofehåndtering Troels Mikkelsen – støttedelegat

Pakistan Jan De Waegemaeker – landeansvarlig

Senegal Souleye Ndao – finansdelegat

Somalia Karen Hvid – førstehjælp

Syrien Thomas Thorhauge – sundhed

20

Fotoreportage

Antallet af smittede fordobler sig selv hver tredje uge i verdens største udbrud af ebola. Særlige hold af frivillige sætter livet på spil for at stoppe ebolaen ved at finde dem, der smitter mest: de døde.

Af Katherine Mueller og Victor Lacken

Begravelse

21

redder liv

22

Fotoreportage

Døde mennesker smitter 10 procent mere end levende. Derfor er det afgørende, at de bliver fundet og begravet ordentligt og værdigt, og at lokalbefolkningen ved, hvordan de skal håndtere dem. 4.200 frivillige arbejder døgnet rundt for at undervise og informere om sygdommen og den måde den smitter.

23

Mindst 3700 børn er blevet forældreløse under epidemien.

Røde Kors tager sig af børnene og forsøger at finde familie til dem.

Flere end 13.000 er smittede, og 5.000 er døde af ebola, men der er også nogle, der overlever. Kadiatu på 11 år for eksempl. Da hun forlod felthospitalet kunne Røde Kors' sygeplejersker og læger endelig kramme hende uden beskyttelsesdragter og masker.

Hendes billede hænger stadig på hospitalet.

24

LOT FOTO: CHAR

TE BOHL

Den ensommes Dagbog, 29.oktober 2014

ENsOM MIDT I LIvET 51-årige Charlotte Bohl føler sig ensom.

Hun er oprindeligt fra København og har boet i England nogle år. Da hun blev skilt, bosatte hun sig uden for Brovst i Nordjylland. Hun oplevede, at det var svært at opbygge et socialt netværk, og at det blev endnu sværere efter et overfald, som betød en langtidssygemelding fra jobbet som socialpædagog. Charlotte Bohl står frem og fortæller om sin ensomhed for at bryde det, hun opfatter som et tabu.

I samarbejde med Mary Fonden skaber vi i begyndelsen af 2015 grupper for mennesker midt i livet, der mangler social kontakt. Kontakt Ea på easni@ rodekors.dk for mere information.

6.30

Jeg vågner altid tidligt – ofte omkring klokken seks. Jeg har ikke noget at stå op til, men jeg går alligevel altid lige ud og laver en kop kaffe, som jeg sætter mig ind i sengen med. Her tager jeg min computer og begynder at kigge på Facebook. Jeg deltager i alle mulige debatter.

Mange af dem er helt ligegyldige, men jeg har ikke andet at tage mig til. Det går formiddagen som regel med.

11.00

Nu har jeg klaret opvasken.

Jeg går ud til min cykel og cykler de 3,5 kilometer ind til Brovst. Jeg skal ind og handle. Jeg har besluttet mig for at forsøge at købe mad uden tilsat sukker. Jeg køber broccoli, brie, champignoner, pomelo, bacon og gær. Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til dem, der køber ind til noget hyggeligt – hvor ville det være dejligt, hvis det var mig, der blev overrasket med røde bøffer og rødvin. Efter indkøb og frokost lægger jeg mig til at læse. Jeg ved, at det sikkert vil ende med, at jeg falder i søvn. Ikke fordi jeg er træt, men mere fordi jeg er træt af det.

15.00

Jeg vågner fra min eftermiddagslur. Jeg har sovet i et par timer. At sove så meget midt på dagen gør en sløv. Jeg lægger bogen væk. Faktisk

25

ChArloTTE bohl

“Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til dem, der køber ind til noget hyggeligt – hvor ville det være dejligt, hvis det var mig, der blev overrasket med røde bøffer og rødvin.” læser jeg alt for meget – cirka fire-fem bøger om ugen. Noget skal tiden jo gå med. Jeg læser alt muligt. Både krimier, biografier, historiske bøger og romaner. For tiden læser jeg ”Den hundredårige”. Den er meget sjov, men jeg burde selvfølgelig lave noget andet end bare at sidde herhjemme, men jeg kender ikke rigtig nogen, selvom jeg har boet her i seks år. Oprindeligt flyttede jeg til Nordjylland, fordi jeg efter min skilsmisse bare skulle have et billigt sted at bo. Desuden bor mine forældre og bror ret tæt på, så jeg tænkte dengang, at vi så ville få en del med hinanden at gøre, men det er meget lidt.

Det er lidt underligt. Jeg har nævnt det over for dem, men de virker ikke interesserede i at se mig mere. Jeg tænker nogle gange på, om det er mig, der er noget galt med? Jeg ser jo heller ikke nogen fra mit gamle arbejde.

Måske kunne de bare ikke lide mig som menneske? Jeg synes jo egentlig selv, at jeg er et godt menneske. Men det har bare været rigtig svært at komme ind under huden på de her nordjyder og finde nogen med de samme interesser som mig. Jeg har forsøgt at lave en bogklub og en strikkeklub, men der har ikke været nogen, der var interesserede.

efterlod det. Der sker aldrig noget nyt eller uventet. Jeg går i gang med at male. Det er et abstrakt maleri. Det er det meste af det, jeg maler. Jeg synes, at det er sjovt at male, men jeg gør det også for slå tiden ihjel.

19.00

17.00

Nu ringer alarmen på min telefon. Det gør den hver dag klokken 17. Der har min datter nemlig fri.

Hun bor på Amager i København, men det er jo så langt væk, så vi ses ikke så tit. Jeg ringer i stedet til hende hver dag. Jeg tror, at hun indimellem synes, at det er et irritationsmoment. Det siger hun godt nok, det ikke er. Det ville selvfølgelig være godt, at jeg ikke var så afhængig af det daglige opkald, men de er min livline. Nogle dage er hun det eneste menneske, jeg taler med.

Jeg ser meget fjernsyn. Jeg ser alt muligt. Det meste er meningsløst. Jeg tænker på, at jeg på lørdag måske kommer til at møde nogle søde mennesker. Jeg har nemlig meldt mig som frivillig i Greenpeace, og de vil invitere til et informationsmøde i Aalborg. Det glæder jeg mig til. Jeg kommer sjældent til Aalborg. Det er nemlig ret dyrt – 120 kr. for en returbillet med bussen. Men på lørdag har jeg endelig en mulighed for at møde nogle mennesker.

For det meste er jeg jo kun sammen med mennesker et par gange om ugen, når jeg er ude at købe ind.

21.30

18.00

16.30

Jeg kigger rundt i stuen. En af de ting, der får mig til at føle mig ensom er, at alting ligger præcis, som jeg

Nu er det spisetid. Jeg kan egentlig godt lide at lave mad, men hvem gider stå og lege fransk kok, når man bare skal lave mad til sig selv? Derfor bliver det ni ud ti dage til rugbrødsmadder. Jeg spiser foran fjernsynet. Når jeg er færdig med at spise, finder jeg mit strikketøj frem. For tiden er jeg vild med at strikke huer.

Jeg har strikket ni huer, men jeg ved ved Gud ikke, hvem der skal have dem.

Jeg gør mig klar til at gå i seng. Jeg går altid tidligt i seng. Der er jo ikke andet at lave. Jeg læser en times tid. Nu er endnu en dag gået.

Godnat.

Kortet sælges til fordel for Røde Kors’ hjælpearbejde for udsatte mennesker over hele verden. rødekors.dk

26

+

rødekors.dk/shop

Kortet sælges til fordel for Røde Kors’ hjælpearbejde for udsatte mennesker over hele verden. rødekors.dk

årets julekort – nisselandskab seks hyggelige julekort med dejlig julestemning.

59-

+ + e

arbejd Røde Kors’ hjælpe . til fordel for hele verden Kortet sælges mennesker over for udsatte rødekors.dk

julekort – julehjerter seks stilrene julekort med det særlige Røde Kors-julehjerte.

54,-

giv en fattig mor sin egen køkkenhave.

220,-

Sæt røde Kors-frimærker på dine julekort Ark med 10 stk.

Røde Korsfrimærker.

100,-

EN HEL JULEKURV

giv skolegang til mor i julegave Giv to mødre et års skolegang, så de kan lære at læse, skrive og regne.

330,-

giv en kvart, en halv eller en hel julekurv til udsatte familier i Danmark.

Fra 225,-

rødekors.dk

se flere flotte julekort og gaver på rødekors.dk/shop

27

”Jeg er meget optaget af at gøre en forskel og finder det derfor helt naturligt, at Pointwork støtter Røde Kors.”

Peter Brinch Larsen SharePoint arkitekt og stifter af Pointwork

Løsninger Pointwork er et dansk IT-konsulenthus med erfaring og kompetence inden for SharePoint, skræddersyede .NET løsninger samt Cloud og generel IT-udvikling.

Vi har en pragmatisk tilgang til IT, og som sparringspartner sikrer vi dig et effektivt udviklingsforløb på dine præmisser. Vi rådgiver, udvikler og implementerer med fokus på den fleksible løsning og tager ansvar for at det vi leverer, passer ind i en større sammenhæng. Læs mere på www.pointwork.com

Pointwork A/S Fruebjergvej 3 DK-2100 København Ø +45 70 20 44 58 info@pointwork.com www.pointwork.com

PW_redcrossANN220x137_0713.indd 1

30/07/13 13.30

lær førstehjælp!

Som R KoRS-m øde ed fåR du lem 10 % ra nu bat

Læs mere og tilmeld dig et kursus på www.rodekors.dk/førstehjælp

28 28

Et øjeblik Som pige i Malawi er det altafgørende, at du får en uddannelse. Uden en uddannelse ender du på bunden af samfundet. Du vil blive gift og få børn, mens du stadig selv er et barn. Dette er historien om, da 14-årige Ethel Kena dumpede.

29 29

ET øjEbliK

”Jeg er så stolt af mig selv.”

ETHEL KENA FORTæLLER TIL LENE VENDELBO, FOTO: LENE VENDELBO

Det er en tirsdag i september for to år siden, og jeg er på vej ind på min skole for at se, om jeg har bestået min eksamen i grundskolen. Hvis jeg fuldfører, bliver jeg den første i min familie.

Jeg går alene ind på rektor Namalanyas kontor for at se mine eksamensresultater. Mine øjne skal lige vænne sig til det sparsomme lys. Rektor har en stor planche hængende på væggen, hvor alle afgangseleverne står listet i alfabetisk rækkefølge. Jeg finder mit efternavn: Kena, Ethel: Dumpet!

Dumpet? Det kan ikke passe. Jeg føler, jeg bliver ramt af en dyb smerte. Min mor vil blive så skuffet. Og mon Røde Kors stadig vil støtte min skolegang? Spørgsmålene fylder mit hoved. Jeg tumler ud af kontoret og finder min veninde Annie. Hun er også dumpet. Vi snakker om, hvad vi skal gøre. Annies forældre har penge, så hun kan få hjælp på en privatskole. Vi har ingen penge.

Jeg bor alene med min mor. Min far er død for længe siden, og mine seks ældre søskende er flyttet hjemmefra. Jeg går alene hjem fra skolen den dag og tænker på min mor, der aldrig har gået i skole. Hun har så store forhåbninger til mig. Jeg passerer små boder, hvor unge kvinder sælger småting. Hvis jeg ikke kommer i gymnasiet, kunne jeg gøre som dem? Måske kunne jeg sælge mandazier, nogle malawianske donuts, tænker jeg, men fortrænger med det samme den tanke. Det vil være en farlig fremtid. For hvis jeg ikke kan tjene penge nok, er jeg nødt til at gifte mig.

Ligesom min 22-årige storesøster, der har fire børn og sælger trækul inde på markedet i byen. Det er både ulovligt og meget dårligt betalt.

Da jeg træder ind på gårdspladsen foran de to hytter, som min mor og jeg bor i, er jeg både ked af det, fordi min fremtid med ét er blevet så usikker, og fordi jeg ved, at jeg kommer til at skuffe hende. Min mor reagerer, præcis som jeg havde frygtet, og siger: ”Jeg er så skuffet over dig.

"Hvorfor har du ikke været flittig nok? Du må tage skoleåret om!" Jeg tænker på, hvor meget tid jeg bruger hver dag på pligter, og på at jeg har leget for meget med mine venner i stedet for at læse lektier. Det har bare været svært at lade være med at lege, og pludselig er klokken 18, og så er det mørkt og for sent.

Jeg er nedtrykt, da jeg begynder med at gå klassen om.

Kort inde i skoleåret kommer Chisomo fra Røde Kors forbi.

Jeg regner med, at jeg så får at vide, at jeg alligevel ikke vil få støtte fra Røde Kors til at fortsætte i gymnasiet. Men jeg får en chance til! Jeg bliver helt glad i hjertet. Jeg pukler hele det skoleår. Da eksamenstiden nærmer sig, sælger jeg det eneste, jeg har af værdi: mine to høns. De cirka 50 kroner, jeg tjener på hønsene, bruger jeg på mad, som jeg kan tilberede på skolen. Her bor jeg de sidste seks uger inden eksamen. På skolen er der nemlig lys, så jeg også kan læse om aftenen. Og jeg klarer den.

Nu går jeg i gymnasiet. Her taler vi kun engelsk i timerne, og nu kan jeg føre samtaler på engelsk med enhver. Nu tør jeg tro på, at jeg kan blive sygeplejerske.

Alle de børn, som fad derne i barne landet støtter i gy nasiet h mar fået en solc ellelampe h ver. så nu kan Ethel Kena læ se lektiern e om aftenen .

30

KorT nYT

Endnu to frivillige dræbt i syrien Mohammed Othman og Ikhlas Suleiman blev dræbt af en mortergranat i Syrien i denne måned. De var en del af det psykosociale team, der hjælper børn med at klare krigssituationer. Til dato er 47 kollegaer dræbt i Syrien. Vi tager afstand fra drabene og opfordrer til at respektere vores mandat.

bekæmp ensomhed med Mary Fonden

FOTO: IFRC

I samarbejde med Mary Fonden laver vi nu netværksgrupper for mennesker mellem 25 og 54 år, der savner social kontakt. I første halvdel af 2015 starter et pilotprojekt syv steder i landet.

Antallet af ebolasmittede vokser Flere end 5.000 mennesker er døde, og mindst 13.000 er smittede med den dødelige virus ebola i Vestafrika. Vores frivillige og ansatte oplyser om sygdommen og hjælper med medicin, mad, psykosocial hjælp, begravelse og sporing af syge.

Det lykkedes cirka 20.000 frivillige indsamlere i Danmark at samle 20 millioner kroner ind til vores årlige Røde Kors Indsamling først i oktober.

Det er 15 procent bedre end sidste år, og de ekstra penge vil især komme til at gøre en forskel for frysende flygtninge i Irak og ebola-ramte i Vestafrika. ”Vi er meget taknemmelige for danskernes opbakning til vores arbejde – ikke mindst for de mange tusinde mennesker, som gik på gaden med indsamlingsbøsserne,” siger generalsekretær Anders Ladekarl. udover indsatserne i Irak og Vestafrika vil der også gå penge til nødhjælps-arbejdet i ukraine, Den Centralafrikanske Republik og til arbejdet med voldsramte kvinder i Danmark.

vores frivillige valgte ny præsident Vores 26.000 frivillige i Danmark valgte sidst i oktober ny præsident.

Valget stod mellem Hørsholms formand Svend Bak Jensen og daværende vicepræsident Hanna Line Jakobsen. Og her trak sidstnævnte det længste strå.

Hanna Line Jakobsen er med sine 33 år den yngste præsident i Røde Kors’ historie, men hun har stor rutine fra en tidligere post som formand for ungdommens Røde Kors. ”Den største succes for mig er, når de mennesker, vi hjælper, finder overskud og lyst til at hjælpe andre,” siger hun.

FOTO: JOHNNY WICHMANN

2,5 millioner mennesker vil mangle mad i Sydsudan de første tre måneder af 2015.

55.000 børn er allerede nu alvorligt fejlernærede. Vi deler mad og vand ud til så mange som muligt.

vinteren kommer i Irak 600.000 mennesker er flygtet til området omkring den nordirakiske by Dohuk og kæmper med minusgrader og sne og kulde.

Vi hjælper med ovne, tæpper og brændsel samt vand og telte.

Ny omdeling af Magasinet Måske har du oplevet, at dit Røde Kors Magasin er landet i postkassen på et andet tidspunkt, end det plejer. Det er der en grund til. Magasinet er denne gang blevet omdelt via Bladkompagniet i stedet for PostNord Danmark.

Det betyder, at du modtager bladet tidligt om morgenen. Har du haft problemer i den forbindelse, kan du skrive til os på redaktionen@rodekors.dk.

Færre bliver ofre for naturkatastrofer Mens antallet af store krigskatastrofer er historisk højt, og klimaet udfordrer stadig flere mennesker, har antallet af ofre for naturkatastrofer ikke været lavere i over ti år.

Naturkatastroferne påvirkede nemlig kun cirka 96 millioner mennesker sidste år, og det er det laveste antal ofre siden 1997.

I 2013 fordoblede vi vores investering i katastrofe-forebyggelse og nåede sidste år ud til dobbelt så mange mennesker som året før, inden katastrofen ramte.

FOTO: PRVIATFOTO

bedste indsamling i flere år

sultkatastrofe på vej til sydsudan

31

hjælp oSdit Husk MED AT fradrag!

SpArE porTo!

Må vi kontakte Fra dig ipå Det kanfor betyde gode besparelser på porto ogDet tryk, åre-mail? får du fradrag alle bidrag, du giver til Røde Kors. er hvis Røde Kors, der vi af og til kan bruge en e-mail stedet til forSKAT. et brev. på den måde er duatmed til at dit cpr-nummer. indberetter dinei bidrag OgOg derfor er det vigtigt, vi kender sikre, at din støtte gørdit mest mulig nytte, hvor behovet er størst.

Oplys cpr-nummer på der www.rodekors.dk/cpr eller på telefon 3525 9200.

Send os en e-mail navn og (og dit Kors-nummer, hvis du kender Du med får fradrag foradresse alle bidrag op Røde til 14.500 kr. Bundgrænsen på 500 kroner er fra i år det) til kontakt@rodekors.dk.

På forhånd tak for din hjælp at fåfradragsret. din støtte til at række faldet bort, så både små og store bidrag nutil giver Brug girokortet, og udnyt så langt som muligt. dit fradrag. På forhånd tak for støtten til verdens mest udsatte mennesker!

Leverandør af Sygeplejeartikler til hele Danmark - både til den professionelle sundhedssektor og direkte til private.

Besøg os på: www.mediqdanmark.dk

Committed to your care Mediq Danmark A/S • Kornmarksvej 15-19 • 2605 Brøndby

Overførsel fra kontonummer

8

7

hver en krone tæller. Tak for dit bidrag.

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

300 kr. Uldtæpper til 12 personer på flugt i vinterkulden 800 kr. Julehjælp til en hel familie i danmark 1.200 kr. Midlertidigt husly til 4 familier på flugt Din støtte er ikke øremærket, men hjælper der, hvor nøden er størst.

Indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

ReG: 4183 KoNTo: 731 3233

ReG: 4183 KoNTo: 731 3233

røDE KorS blegdamsvej 27 2100 København ø 35 259 200

røDE KorS blegdamsvej 27 2100 København ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2014-11 DS 485-28175

.

.

Øre

,

Sådan kan du støtte: Brug girokortet, gå ind på rødekors.dk, eller sms NØD til 1999, og støt med 150 kr.* julen står for døren, og for mange udsatte familier er det den sværeste tid på året. Lige nu har tusindvis af familier i Danmark brug for vores hjælp til at klare sig igennem julen.

DER ER R BRuG FO P L DIN HJæ GIV I JuLEN. AG På DIT BIDR TET. GIROKOR FOTO: PETER SØRENSEN

* Det koster 150 kr. + alm. sms-takt. Beløbet trækkes over telefonregningen. Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø.

Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

GIRO INDBETALING

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

REG: 4183 KONTO: 731 3233

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2014-11 DS 485-28175

.

.

Øre

,

+7313233<

Sådan kan du støtte: Brug girokortet, gå ind på rødekors.dk, eller sms NØD til 1999, og støt med 150 kr.* Julen står for døren, og for mange udsatte familier er det den sværeste tid på året. Lige nu har tusindvis af familier i Danmark brug for vores hjælp til at klare sig igennem julen.

Der er brug for lp din hjæ Giv i julen. på dit bidrag . girokortet FOTO: Peter Sørensen

* Det koster 150 kr. + alm. sms-takt. Beløbet trækkes over telefonregningen. Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø.