Christian Kelm-Hansen, præsident 1993-1997

Christian Kelm-Hansen blev på landsmødet i 1993 valgt som præsident for Røde Kors i Danmark. Op til landsmødet havde den tidligere statsminister Poul Schlüter og tidligere minister, nuværende medlem af Folketinget, Bertel Haarder været i spil som kandidater, men trak sig inden mødet. Kelm-Hansen blev således valgt uden modkandidat. På grund af sygdom stillede Kelm-Hansen ikke op til genvalg på landsmødet i 1997.

Christian Kelm-Hansen var den første præsident for Røde Kors i Danmark, som blev valgt af landsmødet. Alle tidligere præsidenter var valgt af hovedbestyrelsen, og hovedbestyrelsen kunne også afsætte præsidenten. Præsidenten var nu i alle forhold ansvarlig overfor landsmødet, og kun landsmødet kunne afsætte præsidenten. Det gav præsidenten tyngde og handlekraft i forhold til hovedbestyrelsen, landskontoret og landsforeningen. For Kelm-Hansen var der tale om en styrkelse af demokratiet i Røde Kors.

Hovedbestyrelsen blev i 1992 organiseret med udvalg for alle aktivitetsområder. Nogle udvalg var permanente, andre midlertidige, og nogle udvalg havde underudvalg. I løbet af de følgende år blev der færre udvalg, og deres ansvar og opgaver blev overført til hovedbestyrelsen. I 2012 blev den nuværende model for udvalgsarbejdet besluttet af landsmødet på initiativ af præsident Susanne Larsen. Alle aktiviteter blev forankret i hovedbestyrelsen og hos præsidenten, og ikke i et udvalg. Hovedbestyrelsens økonomi- og revisionsudvalg er hovedbe-

styrelsens eneste udvalg. Hovedbestyrelsen kan efter behov nedsætte udvalg, men alle udvalg er tidsbegrænsede og ophører automatisk, når det ordinære landsmøde afholdes.

Præsidenten – fører tilsyn med generalsekretær og landsforening – har kontor på landskontoret En væsentlig opgave for Christian Kelm-Hansen var at sikre sammenhængskraften i landsforeningen. Kontakten til den enkelte Røde Kors-afdeling blev derfor prioriteret højt, og en Røde Kors-afdeling med problemer kunne altid med udbytte henvende sig til præsidenten.

Det var også en væsentlig opgave at sikre, at landskontorets indsats blev effektiviseret efter vedtagelsen af landsforeningens nye centrale beslutningsstruktur. Det er hovedbestyrelsen med præsidenten som formand, som har det overordnede ansvar for alle landsforeningens aktiviteter og for landsforeningens økonomi.

Kelm-Hansen boede i Silkeborg, men havde mange opgaver for Røde Kors på landskontoret. Der blev derfor organiseret et praktisk arrangement, så han fik mulighed for at overnatte på et værelse i en lejlighed i København. Han fik også eget kontor på landskontoret i landsforeningens nye domicil på Blegdamsvej i København. Kelm-Hansen havde i perioder sin daglige gang på landskontoret, og han udnyttede muligheden for at føre et grundigt tilsyn med generalsekretærens og landskontorets virksomhed. Senere blev ’præsidentens kontor’ afskaffet af Bodil Nyboe Andersen, der var præsident 2005-2009, med henvisning til, at det kunne være med til at skabe uklarhed om hvem, der styrede landskontoret, og at medarbejdere på landskontoret kunne søge at misbruge præsidenten fx imod generalsekretæren.

På dette tidspunkt var der drøftelser med regeringen om finansieringen af landsforeningens opgave med at organisere ophold m.v. for asylansøgere. Forhandlingerne havde mediernes store opmærksomhed, og der var beskyldninger om, at Røde Kors i Danmark tjente statspenge på asylopgaven. Staten forudbetalte beløb til Røde Kors, og Røde Kors beholdt den renteindtægt, som påløb frem til, Røde Kors havde brugt det forudbetalte beløb. Selvom dette var helt lovligt, var det ikke acceptabelt for offentligheden. Resultatet af Røde Kors’ forhandlinger med staten, som for Røde Kors’ vedkommende blev ført af præsidenten, blev, at ordningen

ophørte. Røde Kors tilbagebetalte 14 millioner kroner til staten, også dengang et betragteligt beløb, og forudbetalingerne i asylarbejdet ophørte. I stedet blev der i de årlige finanslove afsat ca. fem millioner kroner til Røde Kors’ beredskab.

Resultatet af forhandlingerne blev også en aftale mellem Finansministeriet og præsidenten om, at Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartement, skulle foretage en undersøgelse af administrationen i Røde Kors i Danmark. Undersøgelsen blev gennemført i perioden juni-september 1992, og rapporten med anbefalinger var et fast punkt på hovedbestyrelsens møder fra september 1993-august 1994. Præsidenten var den hovedansvarlige for opfølgningsarbejdet.

For landsforeningen var det vigtigt, at Administrations- og Personaledepartementets rapport konkluderede, at Røde Kors i Danmark grundlæggende var en velfungerende organisation.

Centralt i rapporten var en række anbefalinger om at skabe klarhed over hvilket ansvar og opgaver, som lå i det politiske system, dvs. hos præsidenten og hovedbestyrelsen, og hvilke hos generalsekretæren. Det viste sig vanskeligt at nå frem til en fælles forståelse mellem præsidenten, hovedbestyrelsen og generalsekretæren, selvom præsidenten arbejdede ihærdigt for, at det skulle lykkes. Undervejs i forløbet blev der etableret et udvalg, som havde Folketingets formand, Henning Rasmussen, som formand, og hvor præsidenten og generalsekretæren var de eneste øvrige medlemmer af udvalget. Dette tremandsudvalg fik en såkaldt instruks for generalsekretæren på plads, men enden på anstrengelserne blev, at generalsekretæren fratrådte sin stilling. Derefter blev han leder af Røde Kors Forbundets faste repræsentation ved FN i New York.

Hovedbestyrelsen kunne i marts 1995 godkende forslag fra Christian Kelm-Hansen og den nye generalsekretær Jørgen Poulsen dels til en ny ledelsesstruktur for landskontoret, dels til retningslinjer for generalsekretærens ansvar og betjening af det politiske system. Forslagene var i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten fra Administrations- og Personaledepartementet.

Christian Kelm-Hansen har om den toårige proces fortalt, at arbejdet med opstramninger i administrationen og udskiftninger i den administrative ledelse til tider var smertefuldt, men at de var nødvendige for at sikre en optimal anvendelse af de midler, som befolkningen i Danmark stiller til rådighed for Røde Kors, for at sikre en fortsat positiv udvikling af arbejdet i Røde Kors’ afdelinger og for at fremme motivationen for arbejdet hos Røde Kors’ mange tusinde frivillige.

Den socialistiske republik Jugoslavien brød sammen i juni 1991, og resultatet blev flere blodige krige frem til 1998. Krigssituationen førte til internationale reaktioner, og Røde Kors-bevægelsen blev også involveret. Bevægelsens internationale arbejde blev koordineret af Røde Kors Komitéen i Genève, da der var tale om krig. Humanitært arbejde under krig er farligt, men det var et chok for Røde Kors-bevægelsen, da chefen for Røde Kors Komitéens arbejde i området i 1993 blev myrdet under udførelsen af sine humanitære opgaver.

Samtidig var Røde Kors-forenigerne i Europa samlet til den 4. europæiske Røde Kors-konference, som blev afholdt i Holland. Mordet på Røde Kors Komitéens chefdelegat blev fordømt af konferencen, som samtidig opprioriterede den humanitære indsats i Europa. Christian Kelm-Hansen sagde ja til, at Røde Kors i Danmark skulle være vært for et europæisk møde, hvor temaet skulle være Røde Kors-bevægelsens arbejde for at fremme respekten for krigens folkeret og hjælp og beskyttelse til ofre for krig. Konferencen blev afholdt i 1995 med støtte fra Udenrigsministeriet.

For Christian Kelm-Hansen var 1995-mødet begyndelsen på et stærkere internationalt Røde Kors-engagement, og han sikrede, at Røde Kors i Danmark i 1997 blev vært for den 5. europæiske Røde Kors- konference. Dengang var der stadig krig i det nu tidligere Jugoslavien, men Røde Kors-foreningerne i alle de krigsførende områder fik, med henvisning til Røde Kors’ neutralitet, adgang til indrejse til Danmark og til at deltage i konferencen. Også denne konference blev støttet af Udenrigsministeriet.

Europakonferencen i Danmark resulterede i mere end 100 konkrete aktivitetssamarbejder, partnerskaber, mellem de europæiske Røde Kors- og Røde Halvmåne-foreninger.

Et andet resultat var iværksættelsen af et globalt Røde Kors-arbejde om udarbejdelse af fælles retningslinjer for, hvordan de nationale Røde Kors-foreninger kunne indrette deres vedtægter. Christian Kelm-Hansens efterfølger, Freddy Karup Pedersen sikrede vedtagelsen af retningslinjerne efter drøftelse på Røde Kors og Røde Halvmåne Forbundets generalforsamling i 1998. I 2018 var præsident Sven Bak-Jensen medlem af Forbundets forretningsudvalg, og han var leder af et arbejde, som førte frem til, at retningslinjerne er à jour i forhold til de krav,

som en Røde Kors-forening skal leve op til i nutiden.

Et tredje resultat af Europakonferencen i Danmark var, at Røde Kors i Danmark i 1998 blev valgt som medlem af forretningsudvalget i Forbundet af Røde Kors- og Røde Halvmåne-foreninger. Da Christian Kelm-Hansen forlod Røde Kors i 1997, blev det hans efterfølger, Freddy Karup Pedersen, som fortsatte det internationale foreningspolitiske arbejde for Røde Kors i Danmark.

Christian Kelm-Hansen var den afgørende kraft for den nye organisering af den centrale beslutningsstruktur for Landsforeningen Røde Kors i Danmark i 1992-1993. Arbejdet op til vedtagelsen, selve vedtagelsen på landsmødet og den efterfølgende gennemførsel af reformen var inkarnationen af Kelm-Hansens eget motto: Kamp må der til! Dette er også titlen på Kelm-Hansens erindringer, som udkom i 2009. Christian Kelm-Hansen døde i 2012, og daværende præsident Susanne Larsen skrev i Røde Kors’ mindeord over Kelm-Hansen bl.a.:

”Et varmt, helhjertet og sjældent engageret menneske er gået bort med Christian Kelm-Hansen. Hans virke i Røde Kors forandrede Røde Kors fra en tung, topstyret organisation til en organisation, der er styret af medlemmerne … I sit virke som præsident var Christian Kelm-Hansen særdeles lydhør i forhold til den enkelte frivillige og mødte den frivillige i øjenhøjde. Særlig bevågenhed havde han for det omfattende arbejde for asylsøgere, hvor han var med til at sikre integriteten i asylindsatsen … Christian Kelm-Hansens sygdom betød imidlertid ikke, at kontakten til Røde Kors ophørte. Til det sidste var Christian Kelm-Hansen engageret i vores arbejde med skarpe kommentarer og forslag. Vi vil savne Christian Kelm-Hansen i Røde Kors.”