Mit Røde Kors 01 2019

MIT RØDE KORS

NUMMER 1/2019

Fællesskabet tog fusen på Tina

2

Der skal være fællesskab til alle!

Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.)

Mathilde Risvig (red.)

Miriam Meister Kasper Bøgsted Kristensen Anne Skovgaard Søren Berggren Toft Julie Lorenzen Brian Pabst Ib Lundby Helle Bjerre Østergaard (Design og layout) Forsidefoto: Camilla Shiøler

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 30.000 ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde.

Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammen­faldende med Røde Kors’ holdning.

Redaktionen for dette nummer er afsluttet 13. marts 2019.

Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til frivillighotline@rodekors.dk Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer juli 2019.

Vi kender vist alle sammen følelsen af ensomhed, og også den glæde og styrke det giver at komme ind i et fællesskab. For mit eget vedkommende oplevede jeg det som ung student, da jeg flyttede til en by, hvor jeg ikke kendte et øje. Gennem fællesskabet i en studenterrevy fik jeg nye venner og faldt til i den nye by. Jeg oplevede det også, da jeg arbejdede i en lokal Røde Kors butik og mærkede, hvordan de frivilliges fællesskab er grundlæggende for både en god forretning og et værdifuldt socialt samvær.

Desværre er det langtfra alle forundt at føle sig som en del af et fællesskab. En ud af fem danskere føler sig uden for, viser en nylig undersøgelse.

Det er simpelthen ikke godt nok. Derfor skal vi åbne nye døre, så vi kan leve op til vores ambition om et samfund og en verden, hvor medmenneskelighed og fællesskaber binder os sammen.

Fællesskaber er på mange måder krumtappen i Røde Kors’ arbejde, og vores mange Røde Kors-fællesskaber er vokset i de senere år. Vi er blevet flere, vi når flere, og det gør vi i stigende grad med fællesskaber som bindeled. Og i fællesskab med andre.

Men vi skal nå endnu flere, og vi skal gøre det ved også at gå nye veje og bruge nye metoder. Derfor har Røde Kors netop indgået samarbejde Boblberg, som er Danmarks største digitale platform til at skabe fællesskaber. Målet er at bringe mange flere danskere sammen, så færre bliver ensomme og føler sig udenfor.

Vi tilbyder nu alle i Danmark muligheden for at skabe fællesskaber på Boblbergs platform. Og ved at bruge den store styrke, der ligger i 204 lokalafdelinger og 34.000 frivillige i Røde Kors, vil vi skabe et unikt samspil mellem det digitale og de fysiske fællesskaber. På den måde kan vi bidrage til, der er fællesskab for alle.

Bliv klogere på vores samarbejde med Boblberg på mitrødekors.dk/boblberg

Sven Bak-Jensen, præsident

3

6

4 Altid til stede Korlederen aflyste, fordi konen var dement. Så startede Else pårørendestøtter 6 Tema Når fællesskabet fungerer, flytter mennesker sig 14 Annonce Vi smider tøjet igen

16 Internationalt fokus Branden på færgen Scandinavian Star i 1990 blev startskuddet til vores psykosociale arbejde 18 ­ Portræt Bryan Rices første optræden var for Røde Kors 20 Aktiviteter

15 Verden i følge Anders Jeg har også været udenfor fællesskabet

Vi er gået i samarbejde med platformen Boblberg om at få flere med i fællesskaber. Det synes vi, du skal være med til!

OPRET DIG PÅ MITRØDEKORS.DK/BOBLBERG

4

ALTID TIL STEDE

Else fra Halsnæs støtter pårørende Else Johansen, en af aktivitetslederne i Pårørendestøtte i Røde Kors Halsnæs, besøger et ældre ægtepar i 90’erne. Kvinden er dement, og det er hårdt for hendes mand. Han skal gøre alt i hjemmet og også holde øje med konen. Han har brug for et pusterum. Derfor tilknytter Else to frivillige til familien.

STØT DE PÅRØRENDE 25 afdelinger har Pårørendestøtte.

Kunne du også godt tænke dig den aktivitet, så kontakt projektleder Ulla Sthen Hansen på ulhan@rodekors.dk

Else oplever, det skaber tryghed og stabilitet, at det altid er de samme, der kommer. Nu er der en frivillig ved det ældre ægtepar et par timer hver uge, så manden trygt kan komme væk hjemmefra. Det har han brug for, og det behov deler han med mange andre pårørende. Det tærer på energien, når ens nærmeste er alvorligt syg.

“I starten var jeg selv på besøg hos en mand og fandt hurtigt ud af, hvor hårdt og krævende det er for de pårørende. De demente glemmer så hurtigt, hvad der er talt om. Derfor er vores arbejde virkelig vigtigt, så de pårørende til demensramte og andre alvorligt syge får en pause,” siger Else.

Korleder aflyste kortime Else blev frivillig i Røde Kors for ti år siden.

Hun var med til at starte Familienetværket, og senere hen kom Vågetjenesten til. Det var i Vågetjenesten, at idéen om Pårørendestøtte sidste år opstod. En af de frivillige skulle til kor, men hendes korleder måtte aflyse for at være sammen med sin demente kone.

De frivillige i Vågetjenesten blev herefter enige om, at de måtte gøre noget for sygdomsramte familier. Kort efter startede de Pårørendestøtte i Halsnæs, der i dag tæller 11 frivillige. Pårørendestøtte er en aktivitet i Røde Kors målrettet pårørende til sygdomsramte støttet af Trygfonden.

Sandsynligheden, for at tre frivillige fra samme aktivitet hver især bliver indstillet af tre forskellige personer til at modtage buketten, må være lille.

Det er ikke desto mindre tilfældet med tre aktivitetsledere fra Primus Motor i Hovedstaden.

Primus Motor er et tilbud, hvor indsatte efter løsladelse får støtte fra frivillige mentorer til at komme ind i et liv uden kriminalitet igen.

“Kriminelle står over for ufattelige udfordringer ved overgangen fra indsat til løsladt – og der er så mange ting, som kan gå galt,” forklarer Dorthe og fortsætter: “Typisk mangler den løsladte en bolig, har ofte ikke en uddannelse eller et job, er udsat for at falde tilbage i gamle misbrugsproblemer eller har en gæld, som det kan være

svært at se sig ud af. Det er til kæmpe inspiration at opleve vores mentorer kaste sig over at hjælpe den løsladte med de udfordringer.”

Sasha siger, at aktivitetslederrollen er et miks af administrative opgaver og at hjælpe med at skabe relationer mellem løsladte og mentorer. Aktiviteten giver også et unikt indblik i livet i forskellige fængselsmiljøer.

For Line Frederiksen, der er socialrådgiver og den eneste med en professionel tilknytning til Kriminalforsorgen, er det et højdepunkt i aktivitetslederrollen, når hun ser løsladte Kender du og blive mere så en, der ligesom Li ne, Sasha selvstænog Dorthe fort jener en dige. buket? In dstil dit forslag på mitrødekors.d k

KØBENHAVN Fremtiden i spil 5.500 nørklere har et stærkt fællesskab og laver også ting til sårbare i Danmark. Seneste nye er varme tæpper, sokker o. lign. til hjemløse. De første tæpper blev uddelt i februar, og siden er det gået stærkt. Se mitrødekors.dk/ nyheder/foerste-taepper-til-hjemloese

BALLERUP Ung våger stjæler sendefladen Historien om den 27-årige Amalie, der våger ved døende og fortæller om det, slog alle rekorder på de sociale medier med mere end en million visninger. Et vigtigt budskab om, at ingen skal dø alene, nåede på denne måde ud til rigtig mange. Se indslaget på mitrødekors.dk/nyheder/amalie FOTO: JULIE BERGSTRAND-CHRISTENSEN

Line, Sasha og Dorthe støtter løsladte i København

FOTO: CONNIE FRICKE JENSEN

5

FAXE Venner Viser Vej Den danske familie Acs gjorde tanke til handling og meldte sig som venner for en syrisk familie. I starten handlede det om skole og støtte til familiens børn, men det har udviklet sig hen ad vejen til at være meget mere end det. Se mitrødekors.dk/nyheder/vi-grinermed-hinanden

6

TEMA Et fællesskab kan inspirere mennesker til at ændre deres livsbane.

Omvendt er værdien af et fælles­ skab lig med summen af de mennesker, der indgår i det. Derfor skal fællesskaber have et servicetjek af de mennesker, der er en del af dem.

Som alt andet i denne verden, skal de plejes for fortsat at have værdi.

7

TEMA FÆLLESSKAB

Fællesskabet sendte Tina ud på en rejse

8

TEMA FÆLLESSKAB SIG JA!

Det har været op ad bakke personligt og økonomisk i Tinas familie. Som frivillig i familienetværket har hun fundet en platform, hvor hun hjælper andre familier ind i fællesskabet. Og hvor hun selv bliver stærkere.

– Af Anne Skovgaard. Foto: Camilla Utke Schiøler –

“Jeg er utrolig glad for, at jeg er nået dertil i dag, at jeg kan støtte andre familier. At jeg kan mærke, at de kan bruge mig til noget.”

Ordene kommer med roligt eftertryk fra 37-årige Tina Rasmussen. Et fast og venligt udtryk i de klare, brune øjne henover den blomstrede dug, kaffekrusene og skålen med Bastogne-kiks på spisebordet i den midtjyske lilleby Klovborg er med til at understrege udsagnet.

En familie i strid modvind Tina er med-aktivitetsleder for familienetværket i Nørre Snede-Ejstrupholm. Det havde været utænkeligt for bare to-tre år siden. Dengang modtog Tina, hendes mand og deres to børn på nu ni og ti år, julehjælp fra Røde Kors.

Familien var stærkt presset både økonomisk og personligt. Tina kunne se tilbage på udmattende indlæggelser og udredninger som følge af årelang fejlmedicinering for epilepsi. Læg dertil blandt andet en ADHDdiagnose, som hun deler med begge børn.

Tina er uddannet socialpædagog, men sygdomsforløbene satte mulighederne for at bruge uddannelsen på vågeblus. I dag er hun i flexjob på et plejecenter som socialpædagog. Hendes mand, der er uddannet smed, er ligeledes i flexjob efter en trafikulykke.

“Jeg har været tæt på at opgive det hele.

Vi har i perioder ikke vidst, om vi kunne beholde huset. Julehjælpen var et stort lyspunkt i nogle meget mørke perioder,” fortæller hun.

Fra julehjælpsmodtager til frivillig I forbindelse med julehjælpen havde Tina set en folder om familienetværket, men hun så ikke umiddelbart sin familie i målgruppen: “Jeg havde en forestilling om, at det mest

var flygtninge, der mødtes, og jeg blev ikke rigtig fanget af det. Men en bekendt, som kom i netværket, spurgte, om vi ikke ville med til et julearrangement, så det gjorde vi, og det var rigtig hyggeligt.”

Efter julen deltog Tina og hendes familie blandt andet i en svømmehalstur, og der startede en god og løbende kontakt til aktivitetslederen: “Hun stod og manglede frivillige i netværket og spurgte, om det ikke kunne være

noget for mig at være med. Det havde jeg slet ikke tænkt på, og på det tidspunkt var jeg også optaget af at finde et flexjob.

Men snakken satte noget i gang hos mig,” husker Tina.

Kæmpede for en plads i fællesskabet Hun oplevede en glæde over at blive set som en, der kunne bidrage til fællesskabet.

Det var en følelse, der ikke havde været mange af i Tinas liv:

Tina er blevet stærk af at indgå i Familienetværkets fællesskab.

9

“Det giver mig bare så meget energi at lykkes med noget, og samtidig er der rigtig meget grin og hygge i vores fællesskab i netværket.”

“Jeg har ofte, ikke mindst i meget af min skoletid, kæmpet for at blive en del af det fællesskab, kammeraterne havde. Det har bare været svært, og der har været mobning og langt mellem veninderne.

Når nogen så får øje på én og spørger, om man vil være med og hjælpe, så bliver man rigtig glad.”

Så Tina sagde ja til opgaven som frivillig og blev skridt for skridt introduceret til Røde Kors. Hun tog aktivitetslederkurset samt kurset Medmenneskelighed i praksis og blev fra sommeren 2017 med-aktivitetsleder for familienetværket.

Bruger egne erfaringer Tina er blandt andet med til at organisere og planlægge udflugter for de ni familier, der kommer i netværket. Det passer godt til hendes evner og ønsker som frivillig.

“Jeg er god til at skabe struktur og organisere, og jeg oplever, at jeg får bedre og bedre kontakt til familierne. Det er vel udtryk for, at de har tillid til mig. Nogle har for eksempel spurgt mig om muligheden for at få en familieven.”

Tina føler, hun i kontakten med familierne

Tina gør sig umage med at fordele sin tid mellem familie, arbejde og frivilligt arbejde.

kan bruge sine egne erfaringer: “Det gælder for eksempel, når en familie overvejer at droppe ud af netværket, fordi det af den ene eller anden grund ikke er hele familien, der kan komme. Der svarer jeg, at det er helt acceptabelt, at kun en del af familien deltager i en periode, hvis det er det, familien har brug for. De bliver ikke dømt ude af den grund. Man skal hele tiden huske på, hvordan man kan hjælpe familierne til at få et overskud.”

Man kan ikke bare ’tage sig sammen’ Tina synes, der mange steder i samfundet er en forventning om, at alle mennesker skal yde 100 procent hele tiden. Den tendens vil hun gerne udfordre, og de venlige øjne får et sjældent og uventet hårdt glimt, mens hun uddyber: “Det værste, man kan sige til mennesker, er, at ’de bare skal tage sig sammen’. Jeg har selv hørt det en del gange, og det er noget af det mest nedbrydende, man kan få slynget i hovedet, når man føler, man kæmper hver eneste dag. Det har jeg altid i baghovedet, når vi er sammen med familierne.”

Det giver energi at lykkes For Tina har springet til at blive frivillig skærpet tankerne om, hvordan hun fordeler tiden og overskuddet mellem familien, flexjobbet, familienetværket og som leder af den spirende aktivitet, familievenner. Samt pladsen i den lokale afdelingsbestyrelse, som også kom til undervejs.

“Min mand siger nogle gange, at jeg vist har lidt rigeligt at se til, og han har nok ret.

Men det giver mig bare så meget energi, at jeg lykkes med noget. Samtidig er der rigtig meget grin og hygge i vores fællesskab i netværket,” smiler hun.

Tina er ikke bleg for at beskrive sin bevægelse fra deltager til frivillig i Røde Kors som en ’personlig udviklingsrejse’.

“Jeg er blevet betydelig mere sikker på mig selv og tør for eksempel rejse mig og tage ordet og styre et arrangement i familie­netværket. Jeg kan da stadig blive smadder usikker, men forskellen fra tidligere er nok, at nu tør jeg kaste mig ud i situationen og gribe nuet.”

10

TEMA FÆLLESSKAB SIG JA!

HANNE HANSEN

KAARE FREITAG

Holdleder med ansvar for smykker

CARIN THORN EKSTRØM

Holdleder for sortering af tøj, kørsel samt klargøring af møbler

LIS NIELSEN

Butiksleder

Holdleder for sortering af tøj

MARIANNE ANDERSEN

Holdleder med ansvar for tasker

Musketerånd gennemsyrer butikken i Taastrup Åbenhed, hjælpsomhed og struktur har lagt fundamentet for et godt butiksfællesskab.

– ≠Af Anne Skovgaard. Foto: Camilla Utke Schiøler. –

Det er Superman-dragter og prinsessekjoler, der fylder godt op som slagtilbud op mod fastelavn i vinduerne på genbrugsbutikken i Taastrup.

Måske skulle man i stedet for sælge velourjakker og fjerprydede hatte a la ’De 3

Musketerer’?

Der synes nemlig at herske en ’én-foralle-alle-for-én’-ånd i blandt de frivillige, som cirkulerer rundt mellem møbler, boghylder og tøjstativer i den 450 kvadratmeter store butik.

Næsten ingen melder fra Lis Jensen er ved at gennemgå grydelapper i det 80 kvadratmeter store baglokale kaldet ’Maskinrummet’. Hun står i spidsen for 14 frivillige i tøjsorteringen, som hun føler et godt fællesskab med:

11

“Min kongstanke er, at rammer og kasser giver frihed. Det er en målestok for mig, om de frivillige har lyst til at være med.

Og der er næsten ingen, der er stoppet, tværtimod er der jævnligt venteliste.”

– Carin Thorn Ekstrøm –

“Det er rart at komme her, og pigerne møder utrolig stabilt op. Der skal virkelig meget sygdom til, at nogen melder fra. Jeg tror, alle oplever, at der er brug for dem, og at vi er gode til at hjælpe hinanden. Det er vi i hele butikken,” siger Lis Nielsen.

Hun har lige som de fleste af butikkens 70 frivillige været med fra starten i maj 2015.

Og så skulle der lægges et nyt gulvtæppe Lis var en af de frivillige, der gav et nap med, da der i efteråret skulle lægges nyt gulvtæppe i butikken.

En kæmpe opgave, som krævede mange hænder til at flytte alt fra keramikvaser over sofaer til tøjstativer rundt i den store butik, så gulvlæggeren kunne komme til.

Fredag eftermiddag smøgede en gruppe frivillige ærmerne op, og mandag morgen kunne butikken åbne planmæssigt igen.

“Det blev ikke så slemt, som jeg troede, for det var rigtig godt organiseret,” siger Lis Nielsen.

Hanne Hansen var som medlem af gulvtæppe-udvalget med til at få styr på weekenden. Hun er holdleder for smykker, med i bestyrelsen og mener, butikken i dag har et stærkt fællesskab, som er kommet over tid: “Vi har fra butikkens åbning snakket meget om, hvordan man kan føle sig velkommen, og den ånd prøver vi at passe på.

Mange kommer også forbi og vil hjælpe, selvom de ikke har vagt.”

Strukturer giver frihed Ifølge både Lis, Hanne og Marianne Andersen, der er holdleder i butikken, skal en del

af roserne for det gode fællesskab sendes videre til butiksleder Carin Thorn Ekstrøm: “Det er i høj grad Carins fortjeneste, det kører godt. Alle er selvfølgelig ikke altid enige, men tingene bliver lagt åbent frem, og jeg oplever, at folk tør komme med forslag. Og så sørger Carin for, at der er en klar struktur,” siger Marianne Andersen.

Efter et langt arbejdsliv som skoleinspektør havde Carin Thorn Ekstrøm egentlig forsvoret, at hun skulle være andet end menig frivillig.

Men mange pile pegede på hende som ny butiksleder, hvilket hun så blev efteråret 2016.

I dag vidner snorlige vagtskemaer om Carins styring i butikkens køkken, et billedgalleri af de frivillige samt hyppige mails om alt lige fra butikkens voksende omsætning til invitation til fælles udflugter.

“Min kongstanke er, at rammer og kasser giver frihed. Det er en målestok for mig, om de frivillige har lyst til at være med. Og der er næsten ingen, der er stoppet, tværtimod er der jævnligt venteliste,” fortæller Carin, som selv er i butikken det meste af åbningstiden.

Fester i møbelhjørnet Hun betoner, at det sociale liv i butikken er en uvurderlig brik for fællesskabet. Det er en af butikkens få mandlige frivillige, Kaare Freitag, helt enig i.

Han står blandt andet for kørsel af møbler og er med til at arrangere butikkens årlige fødselsdagsmiddag. Den blev tidligere holdt i lejede lokaler: “Nu holder vi festen i butikkens mø-

belhjørne, hvor vi skubber de møbler, der skal sælges til side, og så dækker vi op på borde udefra. Det giver en helt særlig stemning og fællesskab og en masse grin, når vi kigger ud gennem vinduerne. Vi kan næsten se de forbipasserende tænke “Hvad i alverden sker der derinde?” storsmiler Kaare.

“Vi har fra butikkens åbning snakket meget om, hvordan man kan føle sig velkommen, og den ånd prøver vi at passe på.

Mange kommer også forbi og vil hjælpe, selvom de ikke har vagt.”

– Hanne Hansen –

12

TEMA FÆLLESSKAB SIG JA!

Fællesskaber har også brug for servicetjek Stærke fællesskaber rummer ofte forskellige typer mennesker. Men fællesskaber rummer også risikoen for at være ekskluderende, siger psykolog Andreas Nikolajsen.

–Af Anne Skovgaard –

Et stærkt fællesskab kan komme til udtryk på mange måder. Det kan være den midaldrende gruppe mænd, der gennem årtier mødes om interessen for gamle biler, eller gruppen af kvinder, der trofast mødes til banko hver onsdag.

Ofte vil det stærke fællesskab være defineret af, at man ikke bare er fysisk sammen, men sammen om noget, man kan kalde ’det fælles tredje’, siger psykolog Andreas Nikolajsen.

“Her deler man noget, eller man skaber noget, eller måske begge dele. Man er en del af noget større, der ligger udenfor én selv,” siger psykologen, der til daglig er projektleder og videnskabelig medarbejder i Fonden Ensomme Gamles Værn (EGV) og tilknyttet Røde Kors igennem blandt andet aktiviteten ’Værket’.

Faren for eksklusion Men fællesskabet bærer også kimen i sig til at blive ekskluderende, påpeger psykologen og nævner et eksempel: Efter et langt tilløb opsøger en enlig og ensom kvinde et aktivitetscenter for at være med i en kreativ gruppe. Det har været en udfordring at komme op ad trappen og ind ad døren. Da kvinden vil sætte sig ved et bord, hvor der allerede sidder en håndfuld ældre, bliver hun mødt med et ’her kan du ikke sidde, det er Oles stol’.

“Hvis den situation ikke bliver fanget af dem, der faciliterer aktiviteten, kan en sådan oplevelse virke direkte ensomhedsfremmende på et sårbart menneske og altså have den modsatte effekt af intentio-

13

nen,” siger Andreas Nikolajsen.

Han tilføjer, at det er såre menneskeligt, at vi på den måde beskytter det fællesskab, vi selv er en del af og glade for.

Det være sig på arbejdet, på gymnastikholdet, blandt frivillige i en genbrugsbutik eller et helt fjerde sted.

“Det er sjældent noget, der sker bevidst eller af ond vilje. Men man skal være opmærksom på hvordan, og om man reelt inviterer til fællesskabet. Det kan være nogle umiddelbart banale, men basale ting, der skal være på plads; at nogle siger goddag, byder på en kop kaffe osv.”

Skab rammerne for noget nyt Det gør man i EGV, hvor ældre i aktiviteten ’Fortæl for livet’ fortæller personlige beretninger i lukkede grupper med et begrænset antal deltagere. Hvis nye banker på, bliver de sluset ind i nye grupper.

“På den måde tager vi både hensyn til det fællesskab, der er i gang, og skaber samtidig rammerne for, at nye kan opstå,”

siger Andreas Nikolajsen.

Men grobunden kommer ikke af sig selv. Ifølge psykologen er det overordnet afgørende, at der er personer, som tager en ledende rolle, hvis man vil opbygge eller pleje et fællesskab.

Forskellige typer mennesker er en styrke “Der skal være nogle, der kan sikre, at der er en struktur og ligeledes kan sikre, at der sker en bevægelse i fællesskabet. Det er frivillige ofte gode til. Stærke fællesskaber vil ofte også have et mix af forskellige mennesketyper, som supplerer hinanden,” siger Andreas Nikolajsen.

Han trækker et eksempel mere frem – et spisefællesskab for ensomme: Her er der brug for både den, som kan sætte indkøb og madlavning i system, nogle, der laver maden, men også i høj grad nogle, der med glæde spiser maden: “Pointen er, at et godt fællesskab ikke nødvendigvis kræver, at alle er lige aktive i traditionel forstand. Det kan for nogle

“Hvis man vil opbygge stærke fællesskaber. Så må man være parat til at tilpasse sig fællesskabet og forpligte sig. Det kræver igen, at man vil investere noget tid i hverdagen og mødes ansigt til ansigt.”

– Andreas Nikolajsen –

være en aktiv og fællesskabende handling blot at være til stede. Det afhænger ofte af formålet med fællesskabet, og at man er bevidst om, hvad der skaber trivsel for den enkelte,” siger Andreas Nikolajsen.

Individet må tilpasse sig fællesskabet Psykologen ser generelt et negativt skred i samfundet omkring, hvordan man på nogle områder behandler fællesskaber.

Et eksempel er SoMe- og Facebookkulturen, hvor folk i et væk melder sig til den ene eller andre gruppe, for derefter at udeblive, når man skal mødes fysisk.

Ifølge Andreas Nikolajsen bygger den udvikling på et tankesæt om, at fællesskabet skal tilpasses det enkelte individ: “Jeg mener, det er lige omvendt, hvis man vil opbygge stærke fællesskaber. Så må man være parat til at tilpasse sig fællesskabet og forpligte sig. Det kræver igen, at man vil investere noget tid i hverdagen og mødes ansigt til ansigt. Med de mange, mange udsatte mennesker, som i dag står uden fællesskaber, er det også det, tiden kalder på.”

14

KURSER/ÅRSMØDE/TEMADAG

Det er nemt at tilmelde sig kurser via Mit Røde Kors Du kan i ro og mag sidde og få et overblik over udbuddet af kurser, læse om indholdet og tilmelde dig.

Det kræver blot, at du har et login til Mit Røde Kors. Hvis du ikke har et login, eller ikke kan huske det, du havde, kan du nemt få et nyt ved at skrive en mail til frivillighotline@rodekors.dk De vil hurtigst muligt sende dig et nyt login, så du kan komme i gang.

Vi har lavet en vejledning til, hvordan du tilmelder dig, som du kan se herunder, men du er også altid velkommen til at kontakte kursusafdelingen, som kan hjælpe dig igennem de første gange.

Du kan ringe til kursuskoordinator Marianne van Hauen på 3525 9323 eller 2136 1968.

Sådan tilmelder du dig kurser via Mit Røde Kors:

TRIN 1

TRIN 2

TRIN 3

Åbn internettet på din computer.

Klik på ’Kurser’ på den lyserøde bjælke i toppen af billedet (ikke ’Onlinekurser’).

Nu kan du se en oversigt over alle de kurser, som Røde Kors udbyder. Du skifter side nederst på billedet.

Hvis du ønsker at tilmelde dig kurset, trykker du på ’Tilmeld’ og udfylder dine kontaktoplysninger.

Åbn siden: mitrodekors.dk Tryk på login, skriv din email og din adgangskode.

Kurserne er listet op i datoorden, men du kan også sortere i dem ved at vælge type eller region.

Hvis du vil vide mere om kurset, klikker du på ’Læs mere’. Hvis du gerne vil tilmelde dig, klikker du på ’Tilmeld’.

Herefter trykker du på ’Tilmeld kursus nu’.

Du vil modtage en mail med en bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding.

Ca. 14 dage før kursusstart vil du modtage en endelig bekræftelse med program mm. for dagen.

Hvis kurset aflyses, vil du også modtage en mail ca. 14. dage før kursusstart.

NB! Hvis du senere ønsker at afmelde kurset, klikker du på ’Min side’ og derefter ’Min kalender’ og kan her afmelde dig.

15

Anders: Jeg har også været uden for fællesskabet Hvis man er ressourcestærk, bugner

Kamp agnen kører igen

DU KAN OGSÅ VÆRE MED Skab plads i dit klædeskab og smid tøjet i din lokale Røde Kors-butik.

Danmark med fællesskaber, man kan kaste sig over. Der er bare mange mennesker i Danmark, for hvem det at banke på fællesskabets dør er en uoverstigelig handling.

Da jeg var barn, var jeg indimellem ensom.

Jeg følte mig udenfor i skolen, jeg havde ikke rigtigt nogen venner. Min far var skoleinspektør på min skole, og min mor var lærer. Jeg var udsat, fordi de børn, der var sure på skolen eller min far, udså mig som deres prygelknabe. Jeg er én gang blevet truet med en luftpistol efter skole.

Heldigvis fandt jeg et fællesskab, da jeg blev bogopsætter på biblioteket i Vorup ved Randers. Jeg kom ind i et fællesskab, hvor jeg blev set, hørt og anerkendt. Jeg gik fra at være alene til at høre til.

En af Røde Kors’ fornemste opgaver er, vi tilbyder fællesskaber til alle. Om de er ressourcestærke, udadvendte, indadvendte, sorgramte, ensomme, skoleinspektørens søn eller noget syvende, så skal Røde Kors være det sted, hvor fællesskabet har plads. Finder folk os ikke, finder vi dem.

Gode fællesskaber giver livskraft til den enkelte og er fællesskabende for hele samfundet.

Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors

16

INTERNATIONALT FOKUS

Mental sundhed skal anerkendes på lige fod med fysisk nødhjælp Kimen til Røde Kors’ psykosociale arbejde blev lagt med branden på Scandinavian Star i 1990. I dag deltager Røde Kors i Danmark i et projekt, som skal sætte internationalt fokus på vigtigheden af psykosocialt arbejde.

– Af Søren Berggreen Toft og Julie Lorenzen –

På en fodboldbane af kunstgræs omringet af ståltrådshegn i den palæstinensiske by Hebron løber en gruppe drenge i neonfarvede veste og spiller fodbold. Ved siden af fodboldbanen ligger en sandkasse.

Her sidder femårige Farah i en gul Minnie Mouse-trøje. Hun har klatter af turkis maling i ansigtet.

“Jeg har malet et hus i dag, men jeg kan bedst lide at lege med sandet,” fortæller hun.

Børnene i Hebron er født og opvokset under den israelsk-palæstinensiske konflikt – en af verdens længstvarende.

De har aldrig oplevet en barndom uden konflikt. Fodboldbanen og sandkassen er en del af et psykosocialt program, som vi støtter sammen med Palæstinensisk Røde Halvmåne.

Psykosocialt arbejde er en hjørnesten i vores indsats. Vi samarbejder netop nu med Svensk Røde Kors, Det Internationale Røde Kors Forbund og Den Internationale Røde Kors Komité på et projekt, der skal harmonisere det psykosociale arbejde i hele Røde Kors-bevægelsen og skabe internationalt fokus på vigtigheden af det.

“Vi vil etablere en fælles politik for, hvordan vi i Røde Kors-bevægelsen arbejder psykosocialt. Hvis vi kan harmonisere den måde, vi arbejder med psykosocial støtte, så alle nationale selskaber følger de samme værdier og grundlæggende principper, kan vi højne standarden og kvaliteten,” siger Anja Bjerregaard Christensen, der er koordinator på projektet.

“Det handler også om at mobilisere

“Jeg har malet et hus i dag, men jeg kan bedst lide at lege med sandet,” fortæller Farah, der kommer i vores psykosociale tilbud i Hebron.

Kom med til Hebron: mitrød ekors.dk/ nyheder/farah

414.000 Så mange mennesker havde i 2017 gavn af vores psykosociale projekter

verdenssamfundet. I krisesituationer er der generelt størst fokus på fysiske behov som mad, vand, lægehjælp og husly. Vi arbejder for, at mental sundhed og psykosocial støtte bliver anerkendt på lige fod med fysiske behov.”

Tryghed, håb og fællesskab Psykosocialt arbejde handler om, at man i krisesituationer ikke blot fokuserer på fysiske behov, men også på psykologiske aspekter som et menneskes adfærd og handlinger og på sociale aspekter som kultur, samfund, familie og venner. Det handler om at støtte mennesker til at håndtere deres livssituation og støtte deres handlemuligheder, fortæller Louise VintherLarsen, kompetenceudviklingskonsulent hos Røde Kors i Danmark.

“Selvfølgelig skal man have mad og tag over hovedet. Men hvis du ikke trives og kommer dig ordentligt efter en krise, kan du ikke fungere i din hverdag. Det har store konsekvenser ikke bare for den enkelte person, men også for familien og hele samfundet, hvis folk bliver ved at have det svært efter en krise,” siger hun.

Hvad enten det drejer sig om vores psykosociale aktiviteter i Danmark eller in-

17

ternationalt, er tilgangen ens. Her arbejder vi for at fremme fem principper: tryghed, ro, handleevne, fællesskab og håb, fortæller Louise Vinther-Larsen: “Vores nationale og internationale psykosociale aktiviteter er forankret i samme principper, selvom aktiviteterne kan være forskellige. I Kenya er der måske kvindegrupper, der mødes og laver sæbe, der kan sælges på markedet, mens de støtter hinanden socialt. I Danmark kan det være familieudflugter, spiseaftener eller besøgstjenesten, hvor ensomme kan blive en del af et fællesskab. Principperne er de samme, for selvom vi er forskellige, har vi alle brug for fællesskab og for selv at kunne mestre vores livssituation.”

Det handler om at genvinde fodfæstet Røde Kors i Danmark er en frontløber inden for det psykosociale arbejde. I 1993 oprettede Det Internationale Røde Kors Forbund et såkaldt referencecenter i København på landskontoret. Centeret støtter nationale selskaber med at fremme psykosocial støtte i krisesituationer. I 2017 støttede Røde Kors i Danmark psykosociale projekter i 24 lande foruden Danmark, og 414.000 mennesker havde gavn af vores psykosociale arbejde.

Kimen til dette arbejde blev lagt i forbindelse med den tragiske brand på færgen Scandinavian Star i 1990, hvor det blev meget tydeligt, at de berørte havde brug for mere end blot fysisk omsorg, fortæller Ea Suzanne Akasha, faglig rådgiver på referencecenteret og tidligere udsendt som psykosocial delegat i blandt andet Myanmar, Haiti, Pakistan, Nepal, Libanon og Syrien.

“Hvad enten det foregår i Danmark eller ude i verden, handler psykosocialt arbejde om at hjælpe folk med at genvinde fodfæstet efter en krise. Det handler om at give forståelse og praktisk hjælp og at hjælpe folk med at finde ud af, hvilken hjælp de har brug for. Det er aktiviteter, der genskaber troen på deres lokalsamfund.”

Røde Kors’ psykosociale model Det handler om fem simple elementer, men det er vigtigt, de alle fem er i spil.

HÅB

TRYGHED

FÆLLESSKAB

RO

HANDLEEVNE

“Hvad enten det drejer sig om vores psykosociale aktiviteter i Danmark eller internationalt, er tilgangen ens. Her arbejder vi for at fremme fem principper: tryghed, ro, handleevne, fællesskab og håb.”

– Louise Vinther-Larsen, kompetenceudviklings­konsulent hos Røde Kors –

Her har vi projekter, som arbejder med psykosocial støtte (2017) DANMARK HVIDERUSLAND UNGARN MONTENEGRO

UKRAINE RUMÆNIEN BULGARIEN GEORGIEN ARMENIEN

GRÆKENLAND

LIBANON PALÆSTINA

SYRIEN IRAK

AFGHANISTAN NEPAL BANGLADESH

GUINEA LIBERIA

YEMEN

SUDAN SYDSUDAN RWANDA

KENYA

ZIMBABWE

18

Bryan Rice har melodien til medmenneskelighed Han er en af Danmarks største musiknavne, men i en verden af glimmer står 40-årige Bryan Rice op for medmenneskelighed og omsorg for andre.

– Af Brian Pabst. Foto Philippe Jessen –

Bryan Rice glemmer aldrig, da han for første gang optrådte under sit kunstnernavn.

Det var tilbage i december 2005 ved Røde Kors’ store velgørenhedskoncert for ofrene for jordskælvet i Pakistan i Cirkusbygningen i København. Den store sal var fyldt til bristepunktet.

Blandt de øvrige kunstnere på plakaten var navne som Outlandish, Saybia, Søs Fenger og andre stjerner, der alle optrådte gratis for at støtte jordskælvsofrene og Røde Kors.

Og på første række sad Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary. Forventningerne var kæmpe store.

Få måneder forinden var Brian Risberg Clausen fra Viby Sjælland blevet landskendt som Bryan Rice med monsterhittet ’No Promises’, der var filmmelodi til årets store filmsucces ’Nynne’ med Mille Dinesen.

Og nu stod han her. For første gang foran flere tusinde tilskuere sammen med andre danske musikberømtheder.

Og foran Kronprinsparret.

“Jeg var pænt nervøs. Det var lidt af en debut, og derfor glemmer jeg aldrig, at det samtidig var for Røde Kors,” smiler Bryan Rice.

Omsorg og spejderliv For den nu 40-årige sanger og sangskriver var det dog ikke helt tilfældigt, at netop han gik på brædderne til fordel for Røde Kors.

Han er opvokset i et hjem, hvor faren var ud af en familie af spejdere. Bryan Rice kom med i Det Danske Spejderkorps som seksårig, hvor faren var spejderleder.

Moren var plejer på Sct. Hans Hospital i Roskilde og havde et stort omsorgsgen.

“Så det ligger dybt i mig at hjælpe og være der for

andre,” siger han.

Men det er naturligvis musikken, der har fyldt mest i livet for Bryan Rice.

“Jeg husker, at jeg som barn optrådte derhjemme, når der var gæster. Jeg kunne alle numrene fra Melodi Grand Prix, som jeg havde optaget på kassettebånd. I timer kunne jeg lytte til mine forældres plader, og når min søster var væk, snuppede jeg også hendes plader og kassettebånd og lyttede. Især Bryan Adams,” husker Bryan Rice.

Musik er følelser Siden sang det unge talent på ungdomsskolens dramahold, og da han flyttede til København for at læse erhvervssprog på Copenhagen Business School, blev han hurtigt solist i det store gospelkor ’Sound of Gospel’.

Han blev spottet til TV-talentshowet ’Stjerne for en aften’, og efter hittet ’No Promises’ i 2005 er det blevet til seks albums, deltagelse i flere Melodi Grand Prix’er som sanger eller sangskriver, masser af koncerter, TV-optræden og musicals.

Netop nu er Bryan Rice aktuel i showet ’Disco Tango’; en hyldest til Dansk Melodi Grand Prix gennem 40 år, hvor han optræder med navne som Annette Heick, Silas Holst, Lonnie Devantier og selveste kapelmester Henrik Krogsgaard.

Senere på året går han i studiet med tekster og musik til det syvende album.

“For mig er musik en måde at udtrykke følelser. Jeg elsker at optræde, og når jeg er ude og spille på sommerlejre for børn til lokal velgørenhed eller for Røde Kors – så er det for mig en måde også at udtrykke medmenneskelighed, empati og respekt for mangfoldighed,” siger Bryan Rice.

19

PORTRÆT BRYAN RICE

“For mig er musik en måde at udtrykke følelser. Jeg elsker at optræde, og når jeg er ude og spille på sommerlejre for børn til lokal velgørenhed eller for Røde Kors – så er det for mig en måde også at udtrykke medmenneskelighed, empati og respekt for mangfoldighed.”

BRYAN RICE Født 29. maj 1978 Sanger og sangskriver Bachelor i erhvervssprog (spansk og engelsk) Gift med Mads Enggaard Sammen har de datteren Liv på tre år Med i Røde Kors Klub 100

20

AKTIVITETER

GENBRUG Lad os dele vores data Hver dag sælger de knap 240 Røde Korsbutikker tusindvis af varer til tusindvis af kunder. Hvis vi har nogle fælles overordnede varekategorier, kan vi bruge hinandens viden om salg på tværs af butikkerne og inspirere hinanden – blandt andet i forhold til prissætning og sortiment. Læs mere her om fælles varekategorier her: mitrødekors.dk/ nyheder/nyt-om-faelles-varekategorier

Butikslederens Dag og Storbutikkernes Ledernetværk Husk at tilmelde dig! Invitationer er sendt ud og på mitrødekors.dk. Gå ikke glip af seneste nyt på genbrugsområdet, når vi holder de første ni møder rundt om i landet med forretningsudvikling som tema: mitrødekors.dk/aktiviteter/genbrug/butiksledernesdag_storbutikkernesledernetvaerk

Videoer tiltrækker frivillige

Få gode råd til arbejdet med tøjet

Videoer er gode til at vise, hvad det betyder at være frivillig i en Røde Kors-butik.

Derfor har vi lavet videoportrætter, der passer til forskellige frivilligtyper. Blandt andet til kørsel-/møbelteam, ledelse, unge og butiksfrivillige generelt. Videoerne er allerede brugt flittigt, og de virker! Find dem på mitrødekors.dk under Genbrug – dokumenter – Videoer.

Hvis du ikke allerede har set videoerne på mitrødekors.dk, hvor Charlotte fra centeret i Horsens giver gode råd til bl.a. sortering af tøj, kan de klart anbefales. Hun giver nemlig fif til, hvordan sorteringsprocessen kan blive både nemmere og mere succesfuld. Se videoerne her: mitrødekors.dk/ gode-raad-til-toejsorteringen

Vi smider tøjet igen

NØRKLERNE

Årets Smid Tøjet-kampagne er i fuld gang.

Vi håber, at rigtig mange danskere støtter op og smider tøjet i vores containere og butikker. Del jeres gode historier og erfaringer på mitrødekors.dk, så vi kan inspirere hinanden og få det bedste ud af kampagnen. Læs mere her: mitrødekors.dk/nyheder/vi-koerer-ogsaa-smid-toejet-i-2019

Sy og strik til hjemløse Nørklerne har gennem vinteren strikket og syet ting til hjemløse. Der er både kommet store og små tæpper, sutsko, vanter, håndvarmere, sweatre og ikke mindst sokker. Alt er taget vel imod på Røde Kors’ omsorgscentre for hjemløse, der er udskrevet fra hospitalet. Læs alle historierne på mitrødekors.dk/aktiviteter/norklere/seneste-nyt

21

AKTIVITETER

Regionale temadage Vi har de seneste tre år holdt årsmøde for nørkleaktiviteten sammen med de øvrige sociale aktiviteter i Horsens. Fremmødet er stigende, men stadig langt fra tidligere deltagerantal på de regionale temadage. Ønsket om regionale møder er stort, så det efterkommer vi i efteråret 2019 med fem regionale temadage for nørkleledere landet over.

Midlertidig pause i gade­ hvervningen Hvis du hen over foråret savner vores gadehververe i bybilledet rundt omkring i landet, så er det fordi, vi i øjeblikket holder en pause med gadehvervningen. Vi prioriterer telemarketingindsatsen i år, men genoptager naturligvis gadehvervningen, når der bliver behov for det på et senere tidspunkt.

Opskrifter uden snore

Vi samler ind til feriehjælp

For at overholde myndighedernes krav til børnetøj har vi besluttet at fjerne snore om halsen på vores modeller. Det betyder, at vi i samarbejde med nørklere justerer opskrifterne, så de ligner vores modeller – bare uden snor. Opskrifterne vil løbende blive lagt på mitrødekors.dk, og de kan fås ved at skrive til norkler@rodekors.dk

Den 8. april skyder vi Røde Kors’ feriehjælp-kampagne i gang. Kampagnen varer tre uger, hvor vi samler ind, så vi kan hjælpe børn og deres familier til at få en pause i hverdagen og komme med på en af Røde Kors’ ferielejre rundt om i landet.

Læs mere om indsamlingen på mitrødekors.dk/feriehjælp

Bamser til Q-net De populære bamser til børn af indsatte gør nu også gavn i vores Q-net, som er netværk for kvinder, der har været på krisecenter. I projektet ’mor + barn’ får børnene udleveret en pose med forskellige remedier i forhold til alder, og her får børnene med bamsen en tryg ven i en svær tid. Læs om Q-net samarbejdet på mitrødekors.dk/nyheder/bamser

INDSAMLING Pengene fra Danmarks Indsamling hjælper udsatte piger på flugt Der blev samlet næsten 72 mio. kr. ind, da Danmarks Indsamling 2019 løb over skærmen på DR1 i februar. Vores andel af pengene bliver brugt til at skabe trygge rammer for pigerne i verdens største flygtningelejr, Cox’ Bazar i Bangladesh. Pigerne er meget udsatte i den kæmpestore lejr, men gennem fællesskab, psykosociale aktiviteter og undervisning vil vi styrke pigernes fremtid.

AFDELINGERNES INTERNATIONALE ARBEJDE Formidlingsklare frivillige klar til Malawi I starten af maj måned tager 12 frivillige på studierejse med Afdelingernes Internationale Arbejde for at besøge venskabspro-

jektet i Malawi. De frivillige skal se nogle af de aktiviteter, som Røde Kors-afdelingerne har støttet de seneste år.

I Malawi underviser vi blandt andet lokale Røde Kors-frivillige i, hvordan de skal formidle fra hus-til-hus og oplyse beboerne om sundhed og ernæring.

Lokale Røde Kors-frivillige trænes i også også i førstehjælp for at styrke deres katastrofeberedskab.

Når det danske hold er hjemme igen, vil det være muligt at booke dem til at holde oplæg gennem rødekors.dk/foredragsholder

Du er flytning. Hvad gør du?

Røde Kors’ nye interaktive undervisningsmateriale giver skoleelever mulighed for at være en syrisk flygtning.

Undervisningsmaterialet ’Brothers Across Borders’ er en blanding af film, computerspil og undervisning, hvor eleverne selv kan styre handlingen som den unge flygtning Ismael, der leder efter sin bror Muhammad i Tyrkiet.

Gå selv på opdagelse og hjælp Ismael med at finde sin bror på brothersacrossborders.com

22

AKTIVITETER

Se filmen på www.dk4.dk/item/4247/ ramt-af-livet-en-film-om-at-vaere-parorende-til-en-kronisk-syg

FAMILIEN I FOKUS Første forløb med uddannelsesmentorer sat i gang

Foto: Peter Sørensen

Ronni og Yousef blev matchet gennem Venner viser vej og har et flyvende venskab. De mødes på Flyvergrillen på Amager, hvor de kigger på flyvemaskiner, fortæller historier og træner dansk.

INTEGRATION Det betyder noget at have en frivillig ven Det har stor betydning for flygtninge at have en frivillig ven eller netværksperson.

Det viser evalueringen af de første tre år med indsatsen Venner Viser Vej, der matcher flygtninge og frivillige.

Flygtningene bliver bedre til dansk, lærer om den danske kultur og får et større lokalt netværk. Samtidig kan støtten fra en frivillig ven også øge flygtningens chance for at komme i arbejde.

Evalueringen bygger på viden fra både kommuner, flygtninge og frivillige, og den understreger vigtigheden af det store arbejde, der foregår i afdelingerne. Et arbejde, som også er blevet bemærket af politikerne på Christiansborg, der før jul valgte at bevillige penge til, at Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp kan fortsætte Venner Viser Vej de næste fire år.

ASYL Røde Kors hjælper kommuner Mange kommuner har fået en ny, stor opgave, fordi et stort antal somaliske familier får inddraget deres opholdstilladelser.

Derfor er der stor søgning til Røde Kors’ temadage, hvor fx lærere, pædagoger og familiekonsulenter kan få viden og værktøjer til at hjælpe de mange børn og voksne, der er i en svær situation, når deres opholdstilladelser bliver inddraget, ofte efter en del år i Danmark.

Den første temadag blev holdt den 6. februar 2019.

Læs mere på: rødekors.dk/roede-korsakademiet

PÅRØRENDESTØTTE 200.000 mennesker har set filmen om behov for støtte til pårørende Røde Kors har med midler fra Trygfonden fået lavet en film om pårørendestøtte.

Filmen viser, hvordan Røde Kors-frivillige hjælper pårørende, der har svært ved at bevare deres tilknytning til sociale fællesskaber i en hverdag præget af sygdom. I Filmen ’Ramt af livet’ fortæller de pårørende i sygdomsramte familier om følelser og behov for støtte og om hvordan, Røde Kors’ pårørendestøtter gør en verden til forskel. Filmen er i januar 2019 blevet vist for godt 200.000 seere på DK4. Dertil kommer talrige visninger lokalt i Røde Kors. Filmene er tilgængelige på nettet.

I indsatsen Familien i Fokus er Røde Kors i fuld gang med at udvikle uddannelsesmentortilbud, som skal understøtte, at forældre med børn fastholdes i deres uddannelse.

Der er et højt frafald på mange uddannelser, og 58 pct. af dem, der falder fra, stopper pga. social eller personlig mistrivsel. Mennesker, der ikke får gennemført en ungdomsuddannelse, har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har mentorindsatsen stor betydning, når vi ønsker at hjælpe familierne i Røde Kors’ aktiviteter til øget social mobilitet.

Vi afprøver i første omgang tilbuddet i Storkøbenhavn, hvor et korps af uddannelsesmentorer forankres på landskontoret.

Røde Kors har indledt et samarbejde med Niels Brocks erhvervsuddannelser. Deres studievejledere er glade for samarbejdet, da de mener, det er et supplement til deres indsats. I fællesskab skal vi arbejde for, at frafaldsprocenten falder. Både frivillige, forældre og studerende er klar, så i løbet af den kommende måned har vi de første forløb i gang.

QNET Bamser bringer glæde hos børn i voldsudsatte familier Nørklerne har lavet bamser til kvindenetværket til støtte for voldsudsatte kvinder (Q-net), hvor bamserne indgår i projektet Mor+barn. At være barn i en tidligere voldsudsat familie er en voldsom og traumatisk oplevelse. Nu bidrager nørklerne med at producere bamser til en pose med ting og sager til det enkelte barn, som bruges i samtalesituationer, til at trøste

23

KOM PÅ KURSUS I MAJ 4. maj 2019: Flygtninges vej til beskæftigelse – afholdes i Aarhus 11. maj 2019: Dialog og konflikthåndtering – afholdes i København Tilmelding via mitrødekors.dk/kurser

mm. Bamserne er blevet taget rigtigt godt imod af børnene, og det er et helt nyt område, hvor nørklerne bringer glæde med produkter i Danmark.

FØRSTEHJÆLP

Region Hovedstadens Akutberedskab, Linn Andelius, vil præsentere data fra det første forgange år med Trygfondens Hjerteløberprojekt. Linn holder oplæg om ’Kan Hjerteløberne øge brugen af hjertestartere?’ og ’Psykisk belastning og individuelle forskelle blandt Hjerteløbere’. Vi glæder os!

Pakketilbud – sampak førstehjælpskursus og hjertestarter

BEREDSKAB

I december 2018 lancerede Røde Kors et målrettet pakketilbud til virksomheder, hvor køb af en hjertestarter også indeholder et førstehjælpskursus. På den måde sikrer vi, at hjertestarteren ikke blot hænger til pynt, men også kan bruges af de ansatte. Er du Røde Kors medlem, får du 10 % rabat på kurset!

Årets Førstehjælper for 28. gang For 28. gang afholder Røde Kors Årets Førstehjælper, hvor udvalgte virksomheder og privatpersoner hyldes for at have ydet en ekstra og afgørende førstehjælpsindsats. Begivenheden finder sted i Frivillighuset på landskontoret den 4. april. Alle er velkomne.

I forbindelse med Årets Førstehjælper følger, traditionen tro, et møde for vores førstehjælpsinstruktører – og andre interesserede. Emnet for mødet er forskning om Hjerteløbere og brugen af hjertestartere, hvor læge og ph.d. -studerende for

Beredskab I starten af året har vi monitoreret og forberedt indsatser i forbindelse med vintervejret og mulige stormfloder og oversvømmelser. Vi lykkedes også med at mobilisere og tilbyde frivillige til at assistere efter den tragiske togulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Der var dog ikke behov for vores assistance, men vi kan konstatere, at tilbuddet blev værdsat af myndighederne: mitrødekors.dk/nyheder/en-haard-startpaa-2019

Overførsel fra kontonummer

8

7

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag.

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

270 kr. Giver mad til en familie i en måned 430 kr. Giver midlertidigt husly til en familie 1000 kr. Giver rent vand til 37 mennesker i ét år Din støtte er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst.

Indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 02-19 – PNS 485-28955

.

.

Øre

,

Sådan kan du støtte: brug girokortet, gå ind på rødekors.dk, eller sms NØD til 1290, og støt med 150 kroner (+ sms-takst) Syrisk barn i flygtningelejr.

Foto: IRCS / Safin Ahmed

Hjælp Syriens børn!

MAGASINPOST SMP ID. NR.: 46152