Magasinet #5 2012

magasinet R ø d e Ko r s N R . 5 / 2 0 1 2

PUSTERUM Stadig flere børnefamilier har brug for et afbræk i hverdagen.

Røde Kors søger frivillige.

PSSST!

✁ Der er noget, du skal vide.

Der findes en avis for de nysgerrige og tænk­ somme. Der findes en avis, hvor diskussionen er udfordrende og fordomsfri.

Ja tak, jeg vil gerne bestille et gratis abonnement Navn:

Her gennemgås de mest presserende emner af landets bedste hoveder. Her skaber vi refleksion.

Her sætter vi fremtidens agendaer. Her går vi til de store spørgsmål med kritisk sans og glimt i øjet.

Adresse:

Hvis du nogensinde har drømt om at sidde med i et vidensøkonomisk, multikulturelt, flerfagligt og dagsordensættende åbent­for­alting­agtigt diskussionsfællesskab, så er et abonnement på Information det tætteste, du kan komme den drøm i virkeligheden.

P

E-mail:

Det er sjovt. Det er alvorligt. Det er vigtigt.

Information udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til 31.12.2012 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København.

Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto.

De første fire uger er gratis.

4

røv uge r grat is

Postnr. / By: Telefon:

Jeg er studerende (med henblik på senere rabat)

Information + + + 10383 + + + 0893 Sjælland USF B

Send kuponen, ring 70 10 19 30, SMS “TILBUD” til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratis

DRK

Store Kongensgade 40 C

3

4 INDHOLD

4

TEMA: Hjælp til udsatte børnefamilier

12

Debat: Skal Røde Kors bekæmpe kriminalitet?

14

Portræt: Musikeren L.O.C sagde stop for alkohol

18 En verden til forskel: Julehjælp

22

28

21

Ud og hjem: Elise tager til Mali

22

Foto: Se hvordan vores folk bor i Sydsudan

26 Støt os ved at købe vores varer 28

Et øjeblik: Genforenet efter 47 år

30

Kort nyt

Vi har brug for din hjælp Der er rigtig meget debat i disse år om, hvorvidt man kan være fattig i Danmark eller ej.

En debat, som har fokuseret meget på den økonomiske fattigdom. Men fattigdom handler ikke kun om kroner og øre. Det handler om så mange andre ting. Har du venner at snakke med? Har du en omgangskreds i dit lokalsamfund? Har du menneskeligt overskud til at give dine børn en tryg opvækst?

+ Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout).

Forsidefoto: Jakob Dall. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 75.000, ISSN: 1904-2981.

Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 6. november 2012. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. redaktionen@rodekors.dk

I Røde Kors har vi i flere år i familienetværk arbejdet med at hjælpe udsatte familier, der af den ene eller anden grund ikke kan få livet til at hænge ordentligt sammen. Nogen af familierne mangler penge, men lige så mange mangler blot nogle at snakke med og et sted at få gode råd.

Vores mål med familienetværket er at give familierne et lille, kærligt skub videre, så de fremover ikke får brug for vores hjælp. Det har vi stor succes med. For nylig fik vi en fantastisk besked; nemlig at Egmont Fonden i de kommende fire år vil støtte vores arbejde. Det betyder, at vi nu kan udvide arbejde til endnu flere byer og hjælpe endnu flere familier. Og her får vi brug for din hjælp.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

4

TEMA Vi hjælper udsatte familier Lige nu knokler frivillige landet over med at uddele julehjælp til udsatte familier. Men også resten af året hjælper vi familier, der har det svært. Men vi har brug for flere frivillige.

5

Indenfor i fællesskabet Den sidste tirsdag i måneden er der fællesspisning i familienetværket i Glostrup. Når familierne kommer, skal de kun sørge for at hygge sig med børnene og hinanden. Resten står Katrine og Rikke for.

Af jonas MAJCHeREK. Foto: JAKOB DALL

6

tema: familienetværket Rikke hygger sig med familierne (ø. tv.), mens Katrine laver mad i køkkenet (n. tv).

Milika og hendes tøjhund venter på maden (th.)

Det er hen på aftenen den sidste tirsdag i oktober. Katrine Sommer og Rikke Skov Schäfer kommer til beboerhuset Paraplyen efter at have købt ind til aftensmaden. De tænder lyset, bærer de mange indkøbsposer ud i køkkenet og går i gang med at uddele arbejdsopgaverne.

Mens løg og grøntsager bliver hakket i køkkenet, går Rikke ind i fællesrummet. Hun

DET FRIVILLIGE FAMILIENETVÆRK: Frivillige skaber fælles oplevelser og netværk mellem udsatte familier.

Frivillige støtter også familier enkeltvis ved at tage på besøg eller ved at være bisidder til møder i skolen, kommunen og hos lægen. Frivillige arrangerer familielejre om sommeren og uddeler julehjælp til jul.

hælder indholdet i en stor plastikpose ud på bordet. Bagefter samler hun kastanjerne i bunker og fordeler tændstikkerne og de forskelligfarvede garnnøgler. ”Vi sørger altid for, at der noget til børnene.

Nogle gange er det modellervoks, andre gange er det maling eller juledekorationer,” siger Rikke.

De første familier ankommer. De går ud i køkkenet og bliver hilst med et kram fra Katrine og Rikke. ”Er der noget, jeg skal hjælpe med?” ”Nej. Vil du ikke hellere lave kastanjedyr med børnene?” svarer Rikke.

Ingen bekymringer Røde Kors’ familienetværk i Glostrup henvender sig til unge forældre, som kommunen vurderer som sårbare. Det er kommunen, der finder familierne til netværket. Forældrene kan for eksempel mangle familierelationer, være under uddannelse eller være presset på

økonomien.

Hver sidste tirsdag i måneden har familierne mulighed for at komme i familienetværket, som Katrine og Rikke i fællesskab har stået for siden 2004.

I dag deltager to forældrepar og fem mødre med deres børn. En af brugerne er 25-årige Josephine Samsø Jantzen. Hun er kommet i familienetværket i tre år sammen med sin kæreste. ”Det er virkelig dejligt, at vi kan komme her sidst på måneden uden at skulle tænke på mad og penge. Vi skal ikke bekymre os om, hvad vi skal have handlet i dag, og sørge for at gå i gang med aftensmaden inden klokken 17,” siger hun. ”Vi skal bare koncentrere os om at være sammen med vores barn.”

Krokodillejagt og babysnak Mørbradgryden med kartoffelmos bliver stillet på bordet, og snakken går lystigt mellem

7

Kathinka leger med kastanjedyr, mens far og mor får lidt tid til sig selv, inden maden bliver sat på bordet.

de voksne. Mens de voksne stadig spiser, forvandler børnene sig til løver, tiger og krokodiller og jagter hinanden mellem bordene.

Rikke har sat sig sammen med tre af mødrene. De snakker om mulige babynavne og hospitalernes fødeafdelinger, for Josephine er en uge over terminen. Wilma er oppe at vende, som et muligt pigenavn. ”Vi lytter til hvad der sker i familiernes liv.

Vi har ikke bestemte emner på programmet, men hvis en af forældrene for eksempel har et kræsent barn, deltager vi gerne i samtalen.

Det er vigtigt, vi mødes som ligeværdige,” siger Rikke.

Normalt kommer der mellem 15 og 30 mennesker til arrangementet. Ofte kommer der også enlige fædre. Mange familier er blevet ved med at komme måned efter måned i fem-seks år. ”At folk bliver ved med at komme efter så mange år, viser bare, at det betyder noget for dem. Det kan jeg blive helt høj over. Selvom jeg tager direkte fra arbejde og kommer sent

hjem, kræver det kun en lille smule overskud, før jeg får det tidobbelte igen,” siger Katrine. ”Han snakker ikke om andet” Familierne begynder at bevæge sig hjemad.

Maverne er fyldt, og børnenes kroppe er trætte og kinderne røde efter at have ræset rundt hele aftenen. Men inden de går, har Katrine og Rikke sørget for en lille ekstra ting.

Den overskydende mad er blevet delt ind i små portioner, familierne kan tage med hjem til madpakken eller aftensmaden næste dag. ”En gang om måneden kan lyde af lidt. Men det her er da kun noget at se frem til,” siger Josephine. ”Jeg kan sige til min treårige søn, at vi skal til fællesspisning om fire dage, og så snakker han ikke om andet. Så handler hele verden om det. At se sit barn være så glad for noget, som et eller andet sted er så nem en ting for os. Vi skal jo bare møde op. Alligevel synes han, at det er det mest fantastiske i verden.”

Derfor blev Katrine frivillig: ”Jeg blev selv mor som 17årig, og jeg kan tydeligt huske, hvordan det var. Det kan være svært at få økonomien til at slå til, når man er under uddannelse. Samtidig følte jeg, at jeg skulle bevise noget. Folk skulle ikke kunne se skævt til mig og sige, at jeg ikke gjorde det godt nok.” ”Derfor gik der et sug gennem maven, da jeg første gang læste om familienetværket. Det skulle jeg være en del af. Det er da genialt, at de unge forældre kan møde ligesindede, som tumler med de samme problemstillinger som dem selv.”

8

tema: familienetværket

Flere børnefamilier har brug for hjælp Stadig flere børnefamilier i Danmark mangler hjælp til at få en skrøbelig hverdag til at hænge sammen. Røde Kors efterlyser frivillige i hele landet, der kan og vil gøre noget.

Af Troels Donnerborg

Antallet af udsatte børnefamilier i Danmark er nu så stort, at Røde Kors efterlyser flere mennesker, der vil hjælpe. I mere end ti byer har frivillige spottet børnefamilier, der er i fare for at gro fast i en sårbar position på kanten af samfundet, fordi de ikke får hjælp.

Og noget tyder på, at antallet vokser, siger Ziga Friberg, der er konsulent for Røde Kors’ netværk for udsatte børnefamilier i Danmark. ”Hver eneste måned er der mennesker, der skriver til mig, fordi de har brug for hjælp i hverdagen. Sådan var det ikke for bare få år siden. Så der er ingen tvivl om, at vi kan gøre en endnu større forskel, hvis der er flere frivillige, der har lyst til at hjælpe,” siger hun og fortsætter: ”Det kan lyde som små ting, men det er af afgørende betydning for de familier, vi møder, at der er nogen, der gider sætte sig ned og lave lektier med børnene, læse nogle papirer fra kommunen eller lave mad med familierne.

Det giver netværk og et overskud i hverdagen.”

Egmont Fonden støtter 375 børn og voksne fik sidste år hjælp gennem Røde Kors’ såkaldte familienetværk. Her skaber frivillige et netværk mellem udsatte familier ved for eksempel at lave mad sammen eller tage på ture. Men over de næste fire år skruer Røde Kors op for ambitionerne og hjælper endnu flere.

Egmont Fonden har nemlig netop valgt at støtte familienetværket med 8,7 millioner kroner. Målet er, at 40 nye byer skal have aktiviteter rettet mod udsatte børnefamilier, der i alt skal komme over 1800 børn til gode, siger Ziga Friberg. ”Det er en flot tillidserklæring, vi har fået, og vi er allerede i færd med at udvide vores netværk. Det er fantastisk at se, hvordan frivillige overalt i landet går i gang,” siger hun.

“Det er fantastisk at se, hvordan frivillige overalt i landet går i gang.”

Ziga Friberg, konsulent for familienetværk, Røde Kors.

Den konstituerede leder i Egmont Fondens støtte og bevillingsadministration, Grethe Nymark, glæder sig til at se, hvad Røde Kors’ frivillige er i stand til at gøre. ”Vi glæder os til at se netværket brede sig ud i lokalafdelingerne, og til at se, hvordan indsatsen skaber bedre trivsel og en sund udvikling for børn i hele landet," siger hun.

Fem faktorer er afgørende Det er ikke enkelt at definere, hvem der er socialt udsatte, fordi alt fra alkohol til økonomi kan være afgørende. Men for Røde Kors handler det om at hjælpe de familier, hvor børnene føler sig isolerede eller ensomme, fordi de ikke har mulighed for at gå til fritidsaktiviteter eller fejre en fødselsdag.

Det er Røde Kors’ erfaring, at forældrene til de børn ofte har dårlig tilknytning til både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet og måske endda befinder sig i en livskrise, der involverer kriminalitet, skilsmisse eller sundhedsproblemer.

I 2010 undersøgte Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, hvilke børn der hører til de særligt udsatte i rapporten ”Udsatte Børnefamilier i Danmark.” De udpegede de fem faktorer, som betød mest for, om børn blev anbragt uden for hjemmet af kommunen eller f.eks. kom i aflastning.

Konklusionen var, at du var særligt udsat som barn, hvis din mor er enlig eller ikke bor sammen med faderen. Men også, at kontanthjælp, et dårligt sted at bo, manglende uddannelse og kriminalitet hører til blandt de væsentligste elementer.

SFI understreger, at kombinationen af tre af de fem risikofaktorer er afgørende.

Risikoen stiger Netop kombinationen har analytiker Henning

9

Hvad laver de frivillige i familienetværket?

Antal udsættelser fra egen bolig om året 5000

4000

3000 2007

2008

2009

2010

2011 Kilde: Domstolsstyrelsen

Antal kontanthjælpsmodtagere om måneden (Målt i januar måned)

150000

120000

90000 2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: Danmarks Statistik

Hansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, beskæftiget sig med. Han er netop i gang med at lave en ny rapport om enlige mødres vilkår. Den skal følge op på den analyse, han udførte i 2005, der sagde, at gruppen af enlige mødre generelt set også havde ringere uddannelse og dårligere beskæftigelse end resten af befolkningen.

Dermed løftede han også sløret for, hvordan flere faktorer påvirker hinanden. ”Antallet af enlige mødre er steget gennem de sidste ti år. Nogle enlige mødre har masser af overskud – men der er også en stor del af dem, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Deres uddannelsesniveau og økonomi er ikke fulgt med resten af samfundets,” siger han

På flere områder i samfundet stiger risikoen for at befinde sig i en udsat position som familie. Stadig flere mennesker bliver sat ud af deres bolig, fordi de ikke kan betale huslejen.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere bliver større og større, og uddannelsesniveauet for de ufaglærtes børn falder.

Det får Ziga Friberg til at understrege, at vi i Røde Kors skal kunne hjælpe på mange niveauer. ”Vi skal have blik for de mange forskellige problemstillinger, som altid er en del af at være udsat. Derfor håber vi også, at mange forskellige typer mennesker vil melde sig som frivillige.”

Gitte Pedersen, frivillig i Brøndby ”Vi mødes en gang om måneden, hvor vi køber ind med familierne og laver maden sammen, mens børnene leger. Når man står og skræller kartofler, snakker man så godt sammen. Jeg kan se, at de får noget ud af det. Og børnene får tillid til os. I starten var nogle af dem tilbageholdende, men nu kommer de selv hen og snakker.”

Birgit Saaby, frivillig i Lyngby-Taarbæk ”Vi spiller spil, hører foredrag og laver mad.

Mange af kvinderne har brug for at komme ud og møde andre, få nye impulser og opleve at være en del af en gruppe. Forældre og børn får nogle hyggelige timer sammen med andre. Jeg tror, det giver lidt ny "fylde" i deres hverdag. Jeg lever et trygt liv i Birkerød, men har fået en større tolerance og bedre forståelse for, hvor kaotisk og utrygt man kan leve – og jeg er ikke så fordomsfuld mere.”

Gitte Jarlnæs, frivillig i Åbenrå ”Jeg har været med til at lave forarbejdet til familienetværket – f.eks. via en samarbejdsaftale med sundhedsplejen og familiecentret. Og så laver jeg plakater og foldere og kontakter jordmodercentret for at skaffe brugere.

Det er vigtigt at tage hånd om de unge, for de har et helt liv foran sig. Jeg er stolt af at arbejde i Røde Kors. Jeg elsker at fortælle om alt det, vi gør nationalt.”

10

tema: familienetværket

Her har vi brug fo NIBE har brug for 2-3-frivillige. De skal være positive og hjertevarme. Lokalkendskab vil være en fordel. Vil gerne udvide julehjælpen med at lave ture og fællesspisning.

HADSUND har brug for 5 frivillige til at være med i spisegruppe. Gerne kreative udemennesker. Vil gerne starte aktivitet, der tager børn eller voksne med i skoven eller ud at fiske.

Hvad kræver det at være frivillig?

Grenaa har brug for 4-5 frivillige.

Gerne fra idrætslivet og med erfaring med børn. Projekt Helping Hands skal udvide julehjælp til udflugter, besøg og hjælp til at blive en del af foreningslivet.

Hvordan skal man være?

Det vigtigste er, at man er psykisk robust og stabil. Man skal have overskud og komme fast, for man bliver det trygge samlingspunkt for familierne. Derfor er det optimalt, hvis man kan være frivillig i mindst et år ad gangen. Til gengæld bliver man en vigtig person i familiernes liv.

Hvad skal man kunne?

Man skal være god til at lytte uden at løfte pegefingeren. Man må også gerne have kendskab til eller en særlig interesse i arbejdet med familier og børn fra et tidligere job.

Men det er vigtigt at sige, at det ikke er et krav.

KOLDING har brug for 5-6 nye frivillige. Gerne med pædagogisk uddannelse. Sætter fokus på kostvaner og motion. Hjælper lige nu seks familier.

Hvad laver man?

Gerne til at være behjælpelig ved transport, praktiske gøremål og til at søge sponsorer. Vil gerne tage på flere ture med udsatte familier.

Ofte er ens rolle at arrangere aktiviteter og udføre dem. Det kan være alt fra at spille fodbold, lave modellervoks, arrangere en tur eller gå på legepladsen til at lave mad med forældrene eller tyde nogle svært forståelige papirer fra kommunen.

Ofte mødes man om et måltid. Det er et godt samlingspunkt. Man kommer typisk til at stå for et arrangement hver uge eller hver 14. dag.

HAderslev Har brug for frivillige.

?

11

for nye frivillige “Vi glæder os til at se netværket brede sig ud i lokalafdelingerne, og til at se, hvordan indsatsen skaber bedre trivsel og en sund udvikling for børn i hele landet.”

Grethe Nymark, Egmont fonden

KALUNDBORG har brug for 5 frivillige. Gerne frivillige, der har arbejdet med børn – eller har lyst til at hjælpe med at lave mad. Projekt for unge mødre.

ALBERTSLUND har brug for 10-15 frivillige. Vil give gode oplevelser til familierne. F.eks. fællesspisning, bål og weekendovernatning i skoven.

København har brug for 10 frivillige.

Gerne varme mennesker, der er gode til at samarbejde, arrangere og organisere. Skal starte familienetværk op med bl.a. fællesspisning.

ISHØJ har brug for 8-10 frivillige. Gerne erfaring med at arbejde med mennesker. Starter netværk op for udsatte familier.

Nakskov har brug for 4 frivillige.

Gerne unge mennesker. F.eks. gymnasieelever. Skal starte aktivitet for udsatte familier – gerne med lektiehjælp.

Gør en forskel lokalt – meld dig som frivil lig!

Skriv til Ziga Friberg på familienetværk@rodekors.dk, hvis du vil gøre en forskel for udsatte børnefamilier i dit lokalområde. Ziga Friberg har kontakten til alle Røde Kors-afdelinger i landet.

Du må gerne henvende dig, selvom du bor andre steder end i en by på kortet.

12

Debatten

Skal Røde Kors gøre mere for at bekæmpe kriminalitet i asylcentrene

?

Peter Skaarup, retsordfører Dansk Folkeparti

Jeg mener, at Røde Kors skal medvirke mere aktivt til at bekæmpe den kriminalitet, som asylansøgere begår. Politiet foretog for nylig en narkotikarazzia i Asylcenter Sandholm, fordi de vidste, at udenlandske pushere fra Vesterbro jævnligt opholder sig på centret. 38 mennesker blev anholdt, og 20 mennesker opholdt sig ulovligt på centret. Derfor mener jeg, at Røde Kors bør have særlige vagter, der foretager stikprøvevis visitation af såvel person som af køretøjer, så man kan se, om der er skjulte genstande og tyvekoster. Vagterne skal have en særlig uddannelse, der gør dem egnede til at kunne foretage visitation. Røde Kors bør i samarbejde med politiet foretage razzia ofte; både på værelser og i biler omkring centret. Og narkotikahunde skal medvirke.

FOTO: Tomas bertelsen

Jeg anerkender, at Røde Kors’ opgave er at skabe trygge rammer. Men netop derfor forstår jeg heller ikke, at Røde Kors kan leve med, at deres centre nogle gange optræder som rene hælercentraler, og at kriminelle under dække af at være asylansøgere bruger ophold på centret til at begå omfattende kriminalitet.

Det må da alt andet lige skabe utryghed for de børnefamilier, der bor i centrene. Derfor synes jeg også, at Røde Kors må have en interesse i at bekæmpe kriminaliteten i stedet for at se passivt til. Ifølge politiet er de lovlydige mennesker, der bor på asylcentret, jo godt og grundigt trætte af de kriminelle.

13

Politiet foretog for nylig en narkotikarazzia i asylcenter Sandholm. Spørgsmålet er, om Røde Kors bør gøre mere for at bekæmpe kriminalitet i centrene.

Anne la Cour, asylchef Røde Kors

Det vil være helt ude af proportioner at gå så drastisk til værks. Vi har 13 centre med 3.421 beboere, og det er kun ganske få, der er involveret i kriminalitet. I forbindelse med seneste razzia fandt politiet få gram hash og sigtede kun tre personer. I Røde Kors opfordrer vi beboerne til at sige til, hvis de oplever noget kriminelt, og vi melder det selvfølgelig til politiet, hvis vi får kendskab til det. Vores opgave er at skabe trygge rammer for nogle mennesker, der har behov for et hjem, mens de venter på, at deres sag bliver afgjort. Arbejdet med at bekæmpe kriminalitet er politiets opgave.

Jeg synes, du tegner et fordrejet billede. Vi reagerer, så snart vi får en mistanke om nogen, der begår noget kriminelt. Vi melder det til politiet og har den tillidsfulde dialog med beboerne, der sikrer, at de tør at gå til politiet, hvis de oplever noget. Beboernes værelser er deres private hjem, og vi må ganske enkelt ikke gå ind uden at have en anledning til det. Jeg synes, at flere vagter og mere kontrol vil være ude af proportioner i forhold til problemets størrelse. Vi driver ikke fængsler, men skaber hjem, hvor beboerne skal have lov til at færdes frit.

FOTO: Jacob nielsen

14

15

Portræt: Liam Nygaard O’Connor.

SELVGJORT Musikeren L.O.C. var i flere år alkoholiker, og det krævede et selverkendelsens chok at rykke sig ud af tågerne. Men han kom ud på den anden side. Senest har han besluttet at donere overskuddet fra sit nye album til Røde Kors.

Af Danni Travn. Foto: Camilla Schøiler

Nytårsmorgen 2005. Liam O’Connor slikker sårene efter at have skudt et nyt år ind med alt, hvad den kunne trække. Han er 25 år og under navnet L.O.C. en af de sangskrivere, som viser størst potentiale i Danmark. Men han er også en masse uforløst potentiale. Og det finder han snart ud af, for i løbet af dagen får han et anfald delirium.

"Det føltes, som var jeg pakket ind i plastik og rykket to centimeter fra virkeligheden.

Som om verden var lyd og billeder, men jeg var ikke selv en del af den. Der opdagede jeg, at jeg ikke var et menneske, jeg selv ville holde af. Pludselig så jeg de scener, hvor jeg sad med whiskyånde over for min mor og snøvlede ’Jeg har da ikke drukket i to uger’.

Jeg så mig selv som beskidt og som en løgner. Jeg var helt brudt sammen," husker han.

Han åbner en flaske rødvin. Drikker. Stikker fingrene i halsen. Drikker igen.

"Jeg kunne ikke synke lavere, og der så jeg valget: Vil du stoppe eller ikke?"

De første skridt mod det spørgsmål blev taget i hans vilde aarhusianske ungdom. Som 16-årig prikkede et hashforbrug hul på en ulmende paranoia og oversvømmede ham med mistro: Er vi her overhovedet? Hvem kan jeg stole på? Vil jeg risikere at gøre mig følelsesmæssigt afhængig af andre mennesker?

"Det gav mig følelsen af at være Palle Alene i Verden. Men det gjorde også, at jeg aldrig rørte hash igen. Men jeg skulle have noget andet, som forhindrede mig i at falde tilbage, og det blev alkoholen. Jeg blev ikke ragende alkoholiker som 16-17-årig, men festen blev højdepunktet, for der kunne jeg koble af og glemme alt. På den måde har jeg været en af de fem procent alkoholikere, som drikker på grund af angst," siger L.O.C. Da han flyttede til København og fik succes med sit andet album, voksede festen fra en weekendventil til et hverdagsritual. Han boede i et studie, hvor andre kunstnere kom forbi i en lind strøm for at skabe musik og

16

Portræt: Liam Nygaard O’Connor

fylde kroppen med alskens substanser. Og L.O.C. trivedes i det.

"Jeg adopterede hele bohemelivsstilen, og jeg kunne forsvare mig med, at jeg drak, fordi jeg var åh, så kunstnerisk, og ’vi laver jo bedst musik, når vi er fulde’ og jadajada. Jeg begyndte at turnere mere og mere, hvilket var ren druklejrskole. Alle steder fik vi stukket et par flasker sprut i hånden," siger L.O.C. Sideløbende var familien bekymret, og moren forsøgte at få ham med i sommerhus for at få ham lidt væk, mens lillesøsteren frygtede opkaldet, hvor hun fik at vide, at hendes storebror var raget ud foran en bil i fuldskab.

Faren havde også rynker i panden, men tog det lidt mere roligt. Med sin irske opvækst var han vant til, at alkohol fyldte en del, og at pubben var mødestedet. Sådan var relationen også til sønnen Liam i de år: De mødtes over en øl og et glas whisky.

Og uanset hvad familien gjorde, måtte L.O.C. selv indse problemet, før han kunne flytte sig.

"Fælles for alle, jeg har snakket med, som er kommet ud af et misbrug, er, at de på et tidspunkt har oplevet sig selv som værende totalt nedbrudt. Og jeg kom til erkendelsen,

L.O.C. – Døbt Liam Nygaard O’Connor – Moren er alternativ behandler, faren langturschauffør.

– Har en lillesøster.

– Opvokset i Aarhus. Bor nu i København.

– Kæreste med Christiane Schaumburg-Müller.

– Debuterede med ’Dominologi’ i 2001.

– Har i 2012 udgivet albummene ’Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1 + 2’.

– Dommer i tv-udsendelsen Voice på TV2.

– L.O.C. skænker sit overskud fra ’Prestige, Paranoia, Persona Vol. 2’ til Røde Kors.

at jeg måtte stoppe, fordi jeg så mig selv som den største taber i hele verden. Der fandtes intet remedium i landet, som kunne overbevise mig om andet. Jeg havde ikke lyst til at være sådan. Det er det, som er så svært at forstå ved at lægge et misbrug fra sig: Mange forsøger at finde en ydre motivation. De siger ’nu holder jeg op, fordi jeg har fået en søn’.

Men du kan ikke holde op for andre, kun for dig selv. Så du kan holde op, hvis din søn får dig selv til at indse, hvor ussel du er," siger han.

Efter fire times selvransagelse nytårsdag traf han sit valg. Derefter gjorde han relativt kort proces, hvor det blev til halvanden måneds forsøg med at nøjes med et par øl, når han var ude eller til receptioner. Men han var hele tiden ude eller til receptioner. I uge 7 skulle han til skisportsstedet Avoriaz for at optræde, og han vidste, at det ville gå amok.

Løsningen blev en indre kontrakt: ’Nu vælter jeg rundt en sidste uge.’ Da ugen var omme, sad han i Geneves lufthavn i et rygerrum på størrelse med et busstoppested. Han bestilte en dobbelt whisky og cola. Fik den, drak den, steg på flyet og lagde alkoholen bag sig.

Spis to mariekiks Dagen efter fik han fat i en kriseterapeut, en diætist og en kinesiolog. AA-møder havde han prøvet uden held, for et par timer om ugen og en coach var for lidt. Med L.O.C. er det alt eller intet. Så hvor kriseterapeuten løste de mentale knuder, satte diætisten ham til at spise små stykker agurk for at nulstille hele systemet, og kinesiologen arbejdede med at få ham i kropslig balance. Han måtte selv punge ud, så da han efter to uger stod til en ny reception med gratis øl, tænkte han: ’Det her har været for dyrt til at ødelægge’.

Endelig var hans mor en uundværlig støtte blot et telefonopkald borte. Hendes baggrund som alternativ behandler hjalp med råd som, ’du skal huske at slå rødder’, når han fysisk følte sig som en tumling. Og hendes rolle som mor holdt fast i replikken ’Det er lige meget.

Dem, der elsker dig, synes, det er det bedste, der er sket’, når han tvivlede på, om han som

ædru kunne holde fast i netværk og karriere.

"Det farlige ved alkohol er, at du stille og roligt bliver lullet ind i det, og det er socialt acceptabelt og derfor meget svært at bryde.

Altså, seriøst, hvad er nisseøl? Det er øl til børn! Når jeg kom rundt, blev jeg altid lige tilbudt en drink, og når jeg sagde nej tak, blev folk mistroiske og gjorde det til en diskussion: ’Jamen, du har sgu da altid været alkoholiker!’

Jeg fandt ud af, at jeg kun kunne greje den ved at bilde dem ind, at jeg var på antabus.

Så tænkte de, at det var en medicin, og det kunne man ikke fucke med. Kun enkelte gange har jeg oplevet, at nogle sagde: ’Du skal bare spise to mariekiks for hver genstand, så bliver du ikke syg’," siger han og skraldgriner.

Ind til kernen Sådan er det hele vejen igennem: L.O.C. taler åbent og uhøjtideligt om sin fortid. I åbenheden og refleksionen ligger også konturerne til den L.O.C., der steg op fra asken fra den alkoholiserede kunstner. Han tog eneansvar for sin karriere ved at oprette sit eget pladeselskab, SelvGjortMillionærDrøm, og lyriske temaer som fest og druk er gledet ud til fordel for temaer som meningsløshed og paranoia.

"Jeg har fået lov til at komme ind til kernen af mig selv som menneske. Jeg kan ikke længere undskylde noget med, at jeg var fuld.

Derfor må jeg acceptere, hvem jeg er. Så der er færre guirlander og mindre glasur: Hvis jeg skriver om noget, er det menneskeligt relevant,” siger han.

Den menneskelige relevans breder sig til flere aspekter end bare sangskrivningen. For i dag handler det om mere end blot at pudse hans eget ego, når han stiller sig på scenen.

Han tager sin position i andre menneskers bevidsthed alvorligt, og han sætter en del af sin indtjening til side til godgørende formål.

Senest har han besluttet at donere hele sit overskud fra sit seneste album til Røde Kors.

"Tidligere har jeg kigget på velgørenhed mere kynisk. Stiller du dig op på en rød løber, smiler og siger ’knæk cancer’, fordi du gerne vil være kendt og betragtes som et godt menneske, eller kommer du rent faktisk og

17

“Jeg har fået lov til at komme ind til kernen af mig selv som menneske. Jeg kan ikke længere undskylde noget med, at jeg var fuld. Derfor må jeg acceptere, hvem jeg er.”

gør noget? Nu ser jeg det anderledes: Når mennesker samles om min musik, pumper de en masse positiv energi ud med rene intentioner. Og fordi nogle vil betale for det, har den energi en virkelig værdi i kroner og øre. Derfor kan den positive energi faktisk gøre noget positivt for andre. Og for mig står Røde Kors som nogle, der på verdensplan har styr på sagerne. Som nogle mennesker, der rent faktisk gør en forskel," siger han, men pointerer også: “Jeg er ingen frelser. Jeg har ikke stiftet min egen organisation eller noget.”

“Samme pointe holder han op foran sig, når han rammer slutningen på fortællingen om sit misbrug. Nok er den vilde dreng fra Aarhus blevet mere tam. Nok har han overvundet et misbrug. Og nok har det mønsterbrud været med til at skubbe ham frem som både menneske og kunstner. Men han ser ikke sig selv som manden med de vises sten.”

“Jeg ville ønske, jeg kunne komme med et råd, som ville gøre det lettere at blive afklaret med, at det kan lade sig gøre at bryde et mønster. Men der findes ingen genvej. Man skal bare vide, at det nok skal blive okay på et tidspunkt. Derfor er mit bedste råd at blive afklaret med, hvad man vil og så tage det et skridt ad gangen,” siger han og konstaterer: “Helt kliche, men der er en grund til, at det er en kliche.”

FOTO: Tomas bertelsen

18

“At kunne fejre jul betyder alt” En skilsmisse og en ødelagt arm var begyndelsen på en voldsom nedtur for Rene Hansen. I dag er hverdagen en kamp. En julekurv gør det muligt for ham at holde jul med sin 11-årige søn.

Hvert andet år er Rene Hansen alene hjemme juleaften. Det foregår stille og roligt uden pynt og julemiddag. Men når Renes 11-årige søn hvert andet år kommer til jul, så bliver der pyntet op, tændt stearinlys og spist god julemad. Rene Hansen er blandt de mennesker, som Røde Kors hjælper med en julekurv i år.

"I mit hjerte betyder det alt, at min søn har mulighed for at følge traditionerne til jul. Han skal holde en almindelig jul med varme og stearinlys. Jeg vil gerne give ham hyggelige oplevelser til jul, som han kan bære videre med sig i livet," siger Rene Hansen.

Den tidligere farvehandlers liv tog for syv år siden en alvorlig drejning. Han blev skilt, og kort tid efter faldt han ned ad en trappe og ødelagde sin højre arm.

"Mit liv gik voldsomt ned ad bakke, da jeg ødelagde armen. Jeg kan ikke løfte den op over mit hoved, så jeg kan ikke finde et arbejde. Jeg kan f.eks. ikke gå og sætte ting op på hylder," fortæller Rene.

Og da han samtidig kom ud af skilsmissen med en stor gæld, er hverdagen hård for ham.

Han er på kontanthjælp, og i øjeblikket er han i en løntilskudsstilling i en børnehave. En stil-

ling han en dag håber, kan blive til et fast job.

Det er Halsnæs Kommune, der har indstillet Rene Hansen til julehjælp. Og Røde Kors, der uddeler julekurven. Kurven betyder, at René kan holde en hyggelig jul med sin søn lige som andre familier. Men samtidig har julehjælpen også været en indgang til et større netværk i Røde Kors. En gang om måneden mødes en gruppe familier i Hundested. Fælles for dem er, at de har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Rene deltager også. Han har ikke et stort netværk, men det kan han få gennem Røde Kors.

19

Hjælp os med at give min. 3.000 familier i Danmark en god jul

Sådan kan du give julehjælp til en udsat familie i Danmark HJEMMESIDE Gå ind på RødeKors.dk/julehjælp og giv et bidrag.

BANK Overfør dit bidrag til reg.nr. 9541 Konto: 511-5191

SUPERBEST Giv et bidrag ved kassen i din lokale SuperBest. * Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100.

Beløbet betales over telefonregningen.

MODELFOTO: Helga C. Theilgaard

SMS Sms JULEGAVE til 1231 og støt med 150 kr. + alm. sms-takst.*

20

Oplev livet...

www.billetnet.dk

21

Ud OG HJEM

Elise skal hjælpe flygtninge i Mali Uddeling af 600 tons ris og opførelse af køkkenhaver til kvinder. Det bliver nogle af opgaverne for Elise Bjerkrheim, der rejser et år til Mali.

— Af Julie Lorenzen —

UDREJST Cambodja Zara Elaine Sejberg – psykosocialt arbejde

Ungarn Lasse Nørgaard – kommunikationsmedarbejder

Sydsudan Niels Brøndum Lauritsen – katastrofemedarbejder Mike Wienberg – køkkenmedarbejder Michael Dupont – køkkenmedarbejder Mette Steen Petersen – lejrchef Mark Münkel – teknikker

Syrien Asif Aman Khan – landekoordinator

Kenya Frode Kirk – regionsansvarlig i det sydlige Afrika og Kenya

Uganda Stefan Islandi – regionsansvarlig i Østafrika

FOTO: Røde Kors

HJEMVENDT Israel og i de besatte områder Vivi Heelsberg Pedersen – sundhedsmedarbejder

Tørke, oversvømmelser og en blodig konflikt.

Der er nok at tage fat på, når 38-årige Elise Bjerkrheim i oktober skifter arbejdspladsen hos Røde Kors i Danmark ud med et år som hjælpearbejder i Mali. Det vestafrikanske land har siden marts 2012 været ramt af en væbnet konflikt, som har drevet flere end 350.000 mennesker på flugt.

Elise Bjerkrheim skal som nødhjælpskoordinator hjælpe med at uddele nødhjælp til 12.000 familier på flugt – hun skal blandt andet hjælpe med at uddele 600 tons ris, 48.000 kilo sukker og 48.000 liter olie. Ud over at hjælpe de mange flygtninge vil en del af hjælpen også gå til de værtsfamilier, som huser nogle af flygtningene. ”Det er vigtigt at uddele mad til værtsfamilierne, for de har lige pludselig mange flere munde at mætte. Så begynder de at sælge ud af deres kvæg og ejendele. Det kan de kun klare i et vist stykke tid, så er de nødt til at

smide flygtningene ud igen,” forklarer Elise Bjerkrheim. Og det er bedst, hvis flygtningene kan blive hos værtsfamilierne frem for at skulle bo i en flygtningelejr. ”Det er ikke rart at være i en flygtningelejr – her er de meget sårbare over for røverier og voldtægt. Og det er svært for børnene at komme i skole. Det er godt for familierne at bo privat hos en værtsfamilie og få en hverdag.”

Ud over at uddele nødhjælp til flygtninge og værtsfamilier skal Elise Bjerkrheim også hjælpe med at opføre køkkenhaver for kvinder. ”Kvinderne er ofte analfabeter, og med en køkkenhave får de mulighed for at brødføde sig selv og deres familier. De bliver ressourcestærke, og det smitter af på hele landsbyen. De finder ud af, at de kan en masse og sætter nye ting i gang.”

Sydsudan Alice Nielsen – sygeplejerske Jan Erik Krøyer – lejrchef Søren Tvingsholm – tekniker Thomas Teil Laustsen – køkkenchef Rasmus Noel Borg – tekniker

Syrien Peder Skånstrøm Damm – katastrofemedarbejder

Uganda Søren Hougaard Madsen – regionsansvarlig i Østafrika Charlotte Jane Ashley – programkoordinator

Syrien Karin Eriksen – landekoordinator

Uganda Sara Viskum – seniorkonsulent

USA Pytrik Oosterhof – humanitær diplomat

22

Fotoreportage

Et hjem i felten Hvordan bor Røde Kors' hjælpearbejdere i et katastrofeområde?

Tag med til Sydsudan. Her har vi siden september haft en teltlejr, hvor godt 40 hjælpearbejdere bor, spiser og bader. foto: Jan Erik Krøyer

En sovekabine måler cirka 2 x 2 meter.

Der er plads til en feltseng, et skab og en lille kasse som natbord. ”Man sover udmærket, men sengen er relativt smal, xxxxxxxxxxxxxxxx så man skal lære at rotere på den rigtige måde. Ellers ender man på gulvet,” siger Jan Erik Krøyer.

23

En konflikt mellem Sudan og Sydsudan har drevet tusindvis på flugt.

Knap 40 hjælpearbejdere arbejder lige nu i Sydsudan med at hjælpe 37.000 flygtninge med mad og rent vand. Fire danskere driver en stor teltlejr, hvor hjælpearbejderne bor.

Lejren har kontortelte, hvor hjælpearbejderne kan arbejde og gå på nettet for at skrive til familien derhjemme.

De bor i lejren i alt fra 14 dage og op til flere måneder. Der er varmt – om dagen op til 45 grader og om natten mellem 22 og 30 grader.

24

Fotoreportage

Hjælpearbejderne sover i små kabiner sat op inden i et stort telt. Når man sover to meter fra hinanden kun adskilt af teltdug, er de private stunder sparsomme. ”Folk snorker, prutter, smasker og snakker i søvne,” fortæller Jan Erik Krøyer, der leder teltlejren.

Lejren har et køkken, hvor det danske personale laver mad til hjælpearbejderne.

Om morgenen får de friskbagt brød, havregrød, juice og kaffe. Frokost og aftensmad står ofte på bønner, linser, ris og pasta. Kød og grøntsager er dyrt, så det får hjælpearbejderne ikke meget af.

25

I teltlejren er der både vaske og brusere, så hjælpearbejderne kan tage bad og vaske hænder. De knap 40 hjælpearbejdere, der bor i lejren, kommer fra hele verden bl.a. fra Belgien, Makedonien, Frankrig, Afghanistan, Uganda og Spanien.

26

RødeKors.dk/shop Juleklip med Røde Kors-ambassadører

Master Fatman Lotte Heise

tte Anne k Heic

tte Anne k Heic

Meget personligt julepynt, som små og Master Fatman store sammen kan fornøje sig med at Albe Wind rte ing klippe ud, folde, sætte hank på og pynte op med.

Uffe d Røde Kors Buchar Juleklip består af otte ark MasterAlberte og er dekoreret af Anette Heick, FatmBitz, an Uffe Winding, Lotte Heise, Christian Buchard, Niels Olsen og Master Fatman.

Albe Wind rte ing

Uffe Buchard

4995

Master Fatman

Alber Wind te ing

Uffe Buchard

Master Fatman

Christian Bitz

tte Anne k Heic

Alber Wind te ing

Uffe Buchard

Niels Olsen Lotte

te Annet Heick

Uffe Buchard

Christian Bitz

Heise Niels Olsen

React Now T-shirt.

Kamilla Byriel fra Lollys Laundry og Røde Kors Klub 10 har designet T-shirts til fordel for Røde Kors.

299,- voksne. 249,- børn. WAlberte

Master Fatman

Christian Bitz

indin g

Uffe Buchard

tte Anne k Heic Christian Bitz

JULEHJÆLP Kortet sælges

rbejde Røde Kors’ hjælpea til fordel for verden.

Kortet sælges ker over hele for udsatte mennes rs.dk RødeKo

n

n

Kortet sælges til fordel for Røde Kors’ hjælpearbejde for udsatte mennesker over hele verden.

RødeKors.dk

til fordel for for udsatte mennes Røde Kors’ hjælpearbejde ker over hele verden.

RødeKors.dk

RødeKors.dk

Årets julekort – fås også som til/fra kort og julemærker.

Niels Olsen Fra 25,Niels Olsen

Gavekort: Julehjælp til en udsat familie i Danmark.

225,-

Christian Bitz

Bodystocking i økotex bomuld Christian fra Wheat Bitz 49,-

Tilbud fra lokal Røde Kors webshop

Havfruen af Hans Bølling Havfruen er lavet til perfektion af ege- og ahorntræ.

839,Gå ind på rodekorsshoppen.dk

27

Jul til alle

SuperBest støtter Røde Kors’ juleindsamling til udsatte familier i Danmark.

Du kan støtte indsamlingen og give et bidrag i din nærmeste SuperBest.

Så hjælper du Røde Kors med at give udsatte familier i Danmark en god jul som alle andre.

Læs mere på superbest.dk

FOTO: NILS LUND PEDERSEN

28 28

Et øjeblik Gennem Røde Kors’ eftersøgningstjeneste blev 74-årige Joachim Grimm genforenet med sin datter efter 47 års adskillelse. Røde Kors hjælper med at opspore familiemedlemmer, der er blevet skilt ad under krig, konflikter eller naturkatastrofer. Tjenesten har eksisteret siden 1870. I 2010 blev mere end 1.600 børn genforenet med deres familier.

29 29

ET ØJEBLIK

“Hun ligner mig på så mange måder” Joachim Grimm fortæller til JONAS MAJCHerek. FOTO: NILS LUND PEDERSEN

Det er hen på eftermiddagen torsdag 21. juni. Solen skinner.

Jeg kan se bilen med min datter og hendes familie dreje om hjørnet for enden af vejen. Jeg har taget cowboybukser og en blå skjorte på. Men ikke noget slips. Det skal ikke være alt for fint. Alt er gjort klar til, at min datter kommer hjem.

Jeg er meget spændt. Vi har ikke set hinanden i 47 år.

Sidste gang jeg så hende, var i 1965. Hun var kun halvandet år gammel. Dengang flygtede jeg fra diktaturstaten Østtyskland efter skilsmissen med min datters mor. I Vesttyskland prøvede jeg at finde min datter, men myndighederne i DDR sagde, at hun var bortadopteret. Hun skulle vokse op til at blive en god socialistisk statsborger. Da jeg kontaktede dem igen, svarede de ikke. I 1973 flyttede jeg til Aabenraa og startede et nyt liv med en ny familie. Jeg var sikker på, at jeg aldrig skulle se hende igen.

Men 20. marts modtager jeg et brev fra Røde Kors i Tyskland. Min datter har fundet mig gennem deres eftersøgningstjeneste. Hun var aldrig blevet bortadopteret. Det var noget DDR sagde, fordi jeg blev betragtet som en landsforræder. Siden min datters 14-års fødselsdag, hvor hun fik at vide, at hendes stedfar ikke var hendes rigtige far, har hun forsøgt at finde mig. Nu er det endelig lykkedes. Da jeg læser brevet, bryder jeg sammen. Jeg tænker, at det er løgn. Vi aftaler over telefonen, at vi skal ses til juni. Havde jeg haft en bil, var jeg kørt ned til hende med det samme.

Mens de andre spiser og hygger, sidder jeg og tænker på, hvor fint det alt sammen er. Men jeg kan ikke spise noget, og en gang imellem begynder jeg at græde. Jeg tager min harmonika frem og spiller tyske folkesange, mens de andre synger med. På et tidspunkt tager min datter min guitar og begynder at spille. Det anede jeg ikke, at hun kunne. Hun må have arvet det fra mig. Hun spiller en sang, hun selv har skrevet. Den handler om, at hun endelig har fået sin far igen. Tårerne strømmer ned af mine kinder, mens hun spiller.

Når hun sidder og lytter, sidder hun på samme måde som mig. Hun ligner mig på så mange måder. Ikke bare musikken. Hun har også den samme mund som mig. Og når hun snakker, fugter hun læberne med sin tunge på den samme måde, som jeg gør.

De bliver hele weekenden og har allerede besøgt mig igen.

Næste gang skal min svigersøn også med. Ham har jeg ikke mødt endnu. Det er uvirkeligt, at jeg har fået min datter igen. Vi ringer sammen hver dag og taler sammen i en halv til en hel time. Så snakker vi om, hvordan vores dag er gået.

Jeg græder stadig nogle gange. Det kommer, når jeg sidder og kigger på billederne af min familie.

Vestkysten

Den 21. juni i år blev hele Jo achim Grimm Joachim og da s familie samle tteren havde t. været adskilt hans datter, Co i 47 år. Det er rinna, der står i midten med briller i håret.

Pedersen, Jydske

Hun når kun at stige ud af bilen, før vi falder hinanden om halsen. Vi kan ikke sige noget. Vi græder kun. Vi har endelig fundet hinanden.

:Foto: Ulrik

Ventetiden har været rigtig lang. Natten før kan jeg ikke sove. Jeg ligger og kigger på klokken og tænker, at der er lang tid til næste morgen. Under morgenkaffen er jeg heller ikke til stede. Jeg kan ikke begribe, at jeg endelig skal se hende. I brevet har hun skrevet, at jeg har tre børnebørn og et oldebarn. Nu skal jeg møde dem alle sammen. Og hun skal møde sin nye familie. Jeg har inviteret min danske familie og venner.

30

KORT NYT

Frivillige er hverdagens helte i Syrien

Ungdommens Røde Kors fik den Sociale Pris Ved et storstilet tv-show fik Ungdommens Røde Kors i oktober overrakt Kronprinsparrets Sociale Pris. Det var den 18-årige Leise Sandeman, der er frivillig i en lektiecafé på Nørrebro i København, som tog imod prisen, der hvert år bliver givet til et banebrydende initiativ for udsatte eller marginaliserede grupper. Leise Sandeman er blandt de 4500 frivillige ildsjæle i Ungdommens Røde Kors, som har været medvirkende til, at vi nu får tildelt den fornemme hæder for vores generelle arbejde med udsatte børn og unge. Med æren fulgte 500.000 kr.

Sandy er den største opgave nogensinde Amerikansk Røde Kors havde travlt efter orkanen Sandys hærgen i slutningen af oktober. Vores kolleger i USA har iværksat den største hjælpeoperation i organisationens historie.

Mere hjælp til Niger og Mali

foto: Røde Kors

Internationalt Røde Kors udvider arbejdet i Mali og Niger, hvor tørken stadig sætter sine præg. Der er brug for mad, vand og medicin.

Ung hjælp i Grønland Ungdommens Røde Kors har netop modtaget en bevilling på knap 5 mio. kroner fra Villum Fonden. Pengene skal bruges til at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge på Grønland.

85.000 evakueret i Vietnam Røde Kors i Vietnam har været med til at evakuere flere end 85.000 mennesker, før tyfoner ramte landet i oktober. Vietnam bliver hvert år ramt af flere tyfoner.

Frivillighedspris til sundhedsklinik Røde Kors’ sundhedsklinik for mennesker, der ikke kan få lægehjælp, modtog sidst i oktober Frivillighedsprisen 2012. Prisen uddeles af Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune.

Fantastisk Røde Korsindsamling Danskerne samlede godt 18 millioner kroner ind til Røde Kors ved den årlige indsamling. Det er en lille stigning sammenlignet med sidste år. Og det er ikke antallet af indsamlere, der er steget. Der er simpelthen kommet mere i bøssen. ”Jeg er stolt over den stabile opbakning, vi altid kan regne med at få fra danskerne. Vi var bekymrede for, at krisen ville spille ind på resultatet, men det ser faktisk ud, som om danskerne har været meget gavmilde i år.”

Der er allerede sendt penge fra indsamlingen til Syrien og Vestafrika.

600 patienter har fået hjælp i sundhedsklinik Den første årsrapport for klinikken er netop offentliggjort. I klinikkens første seks måneder fik 222 patienter behandling. Et halvt år senere er tallet mere end fordoblet til 597 patienter. ”Rapporten bekræfter vores bevæggrund for at åbne klinikken. Nemlig at der er et stort behov for lægehjælp blandt personer uden lovligt ophold i Danmark – uden klinikken kunne disse mennesker ikke få hjælp til eksempelvis diabetes og graviditet,” siger Røde Kors' præsident Susanne Larsen

FOTO: Jakob dall

foto: Røde Kors

foto: Ungdommens Røde Kors

Trods risikoen for at blive skudt og dræbt stopper Røde Kors’ frivillige i Syrien ikke arbejdet med at hjælpe ofrene for borgerkrigen. Hver dag behandler de syge og sårede i landet.

31

Husk dit

fradrag!

Fra i år får du fradrag for alle bidrag, du giver til Røde Kors. Det er Røde Kors, der indberetter dine bidrag til SKAT. Og derfor er det vigtigt, at vi kender dit cpr-nummer.

Oplys dit cpr-nummer på www.rodekors.dk/cpr eller på telefon 3525 9200.

Du får fradrag for alle bidrag op til 14.500 kr. Bundgrænsen på 500 kroner er fra i år faldet bort, så både små og store bidrag nu giver fradragsret. Brug girokortet, og udnyt dit fradrag. På forhånd tak for støtten til verdens mest udsatte mennesker!

watercircles.dk

FOTO: Tomas Bertelsen

Donér 4 procent af din årlige forsikringspræmie til forebyggelse af naturkatastrofer – uden at betale ekstra. Det er smart!

WaterCircles og Røde Kors giver dig en unik mulighed for at støtte forebyggelse af naturkatastrofer gennem dine forsikringer. WaterCircles tilbyder dig samme dækning, som du har på din nuværende forsikring – til en yderst attraktiv pris – og med det plus, at vi donerer 4% af hele din årlige forsikringspræmie til Røde Kors.

LET OG ENKELT At skifte forsikringsselskab er ikke besværligt, og slet ikke noget, som du som kunde skal tænke på – vi sørger for det hele, let og enkelt. Ring på telefon 70 25 00 62 eller skriv til info@watercircles.dk hvis du ønsker at gøre en livsvigtig forskel.

RENT VAND: 400 kr. rækker til 28571 liter rent vand

Overførsel fra kontonummer

8

7

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag.

330 kr. Livreddende førstehjælp til 3 personer 700 kr. Julehjælp til en udsat familie i Danmark 1000 kr. 20 myggenet, der kan redde 50 liv Dette er eksempler på, hvor langt dit bidrag kan række.

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+

Indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2012-03-DB 27536

.

.

Øre

,

Giv din julegave på på girokortet eller ul RødeKors.dk/j

MODELFOTO: Helga C. Theilgaard

Alt for mange familier i Danmark har ikke råd til at holde jul

Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+ Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2012-03-DB 27536

.

.

Øre

,

+7313233<

Giv din julegave på på girokortet eller ul RødeKors.dk/j

MODELFOTO: Helga C. Theilgaard

Alt for mange familier i Danmark har ikke råd til at holde jul