magasinet_03_11

RØdE KoRs magasinEt juni 2011

Nr

03

+

voLdsRamt – men uDen ReT TiL HJÆLp

kildemoes classic el-cykler

El-cyklEr Gø r cykElturEn lEttErE!

Kildemoes Classic cykler i den velkendte Kildemoes kvalitet forsynet med el-motor indbygget i forhjul, der giver hjælp op til 25 km/t. Batteriet kan genoplades på cyklen eller tages med indenfor. Rækkevidde op til 50 km.

7 gear dame el. herre

12.499,-

Danske cyklister er sande fightere, der som ægte helte trodser vejr og vej. Derfor er det heller ikke tilfældigt, hvilken cykel de vælger.

Hårdføre danskere skal have en hårdfør cykel.

Og det er dem, Kildemoes bygger cykler til.

3 gear dame el. herre

10.999,-

Vejl. priser pr. maj 2011

Find din forhandler på kildemoes.dk

3

indhold

4

4 22

tema: voldsramte kvinder

14

dit bidrag nytter

16

Portræt: Hilda Heick ville ikke ende som sin mor

21

nyt fra felten

22

foto: Tsunami­katastrofen i Japan

26

støt os ved at købe vores varer

28

Et øjeblik: Børnene var døden nær

30

kort nyt

16 EN LILLE ÆNdRINg – MEN EN SToR FoRSKEL Sidste år var Røde Kors-frivillige i kontakt med ca. 500 voldsramte kvinder. Kvinder, der fortæller grufulde historier om tæsk, ydmygelser og psykisk terror. Røde Korsfrivillige forsøger med snak, samvær og opbakning at hjælpe kvinderne videre til en normal tilværelse efter de barske oplevelser.

Men vi kan ikke gøre det alene. Lige nu har kvinderne ikke ret til gratis psykologhjælp i forbindelse med et ophold på et af landets krisecentre. Børn af voldsramte har retskrav på netop det – og voldsmænd kan få gratis behandling, hvis de ønsker det. En mærkelig forskelsbehandling, der bør ændres.

+

udgiver: dansk røde kors, blegdamsvej 27, 2100 københavn ø, Tlf.: 35 25 92 00, www.drk.dk. Redaktion: Tina donnerborg (ansv.), ulrik norup jørgensen (red.) Helle bjerre østergaard (layout). Forsidefoto: jakob dall. Tryk: k. larsen & søn, oplag: 90.000, ISSN: 1904-2981, artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 11. maj 2010. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med dansk røde kors’ holdning. redaktionen@drk.dk

Vi mener, at voldsramte kvinder skal have ret til psykologbistand. Få timers psykologhjælp vil gøre deres vej tilbage til en normal tilværelse lettere – og det vil gøre det lettere for dem at være mødre for deres børn.

Flere politikere er i dette blad positive over for ideen – og jeg håber, at de går videre med sagen. For en lille ændring af loven kan gøre en stor forskel for voldsramte kvinder.

anders ladekarl, GeneralsekreTær

4 Tema: voldsramTe kvinder

Jeg listede rundt i et minefelt Lone Keller fik aldrig talt med nogen om, hvad hendes første voldelige mand udsatte hende for. Hun skammede sig. Og en dag befandt hun sig i et nyt forhold, hvor hun igen måtte liste rundt for at undgå vreden fra sin mand.

af Troels donnerborg. Foto: jakob dall

FAKTA

Psykologhjælp til voldsramte Hvert år bliver ca. 28.000 kvinder udsat for vold af en kæreste eller en ægtefælle. 2.000 af dem ender på et af landets krisecentre. i øjeblikket har kvinderne på krisecentrene ikke ret til gratis psykologbistand, selvom eksperter vurderer, at det vil gøre dem bedre i stand til at hjælpe sig selv – og deres børn.

5

6

Tema: voldsramte kvinder

Hun stod alene i skoven. Klokken var fire om morgenen, og han havde smidt hende ud af bilen. De havde været på vej hjem fra en fest i Nordsjælland, og hun var forelsket.

Hun syntes, at han var flot og karismatisk.

Men han var pludselig begyndt at råbe om, at hun havde danset med hans ven til festen. Og måske havde hun svaret igen.

I hvert fald havde han slået hende i ansigtet, stoppet bilen, smidt hende ud og var kørt videre. Og nu så hun, at bilen kom tilbage i fuld fart. ”Jeg blev så bange,” siger den i dag 66-årige Lone Keller om sin allerførste oplevelse med vold. ”Jeg løb ind i skoven, men han løb efter mig og fangede mig. Han ramte mig på kæben, så jeg så stjerner. Og så husker jeg ikke så meget mere. Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på turen hjem.”

Lone Keller havde svært ved at tygge, da

hun vågnede næste morgen, og slagene var så hårde, at de havde forårsaget blødninger omkring øjnene. Men hun gik ikke til politiet for at anmelde manden. ”Jeg tror bare ikke, jeg kunne acceptere, det der var sket, og jeg var jo forelsket i ham,” siger hun.

Bortforklaringen bliver til I stedet bestemte hun sig for at fortælle sine to sønner på ni og 11 år, at hun havde slået hovedet mod instrumentbrættet i en hård opbremsning. Hun var sikker på, at de ­troede på hendes historie. Så da hun kom på arbejde, tog hun solbriller på for at skjule det, der var sket. Og gentog historien. ”Det værste, der kunne ske, var, at jeg skulle indrømme, at jeg var blevet slået. Jeg skammede mig helt vildt over, at det var sket for mig. Der var ingen, der måtte opdage det. Og da jeg først havde fortalt historien

igen, blev det sværere for mig at afsløre for mig selv og andre, at det var løgn.”

Ingen spurgte herefter ind til, om hun blev slået af sin mand, og i tre år levede Lone Keller med ham. Han var ofte sød og kærlig og tog hendes to sønner fra et tidligere forhold med til fodbold og i biografen.

Så på trods af hans mørke sider købte Lone Keller også senere hus med ham, fordi hun troede, at alting så ville blive bedre. ”Jeg havde slet ikke tanken, at jeg kunne forlade ham, eller at jeg kunne anmelde ham for noget.

Når der var sket noget, ville jeg bare glemme det og have det godt igen. Og det ville han jo også.”

Ydmygelser kommer snigende Men dagligdagen bestod ikke kun af fysisk afstraffelse. Langsomt kom de psykiske ydmygelser snigende og blev værre og værre,

7

i takt med at Lone Keller accepterede dem.

Han hævede for eksempel penge på deres fælles konto, uden at hun vidste det. I banken sagde de, at der ikke var flere penge på hendes kort, selv om hun vidste, hun havde sat penge ind. Og en dag fik de et brev om, at de skyldte en halv million kroner væk.

Hvis ikke de betalte, ville huset blive sat på tvangsauktion.

Det blev dråben.

Hun havde altid haft styr på sin økonomi, og det her var utilgiveligt. Hun besluttede sig for at gå fra ham. Og så skulle man måske tro, at det også var slut med volden i hendes liv. Men Lone Keller fik aldrig talt om ydmygelserne, tævene og manipulationerne. Og knap ti år efter kom de snigende tilbage. ”Jeg var tiltrukket af en bestemt slags mænd. Og jeg kunne ikke gennemskue, at de charmerende og varme fyre også havde

'

Jeg skammede mig helt vildt over, at det var sket for mig. Det værste, der kunne ske, var, at jeg skulle indrømme, at jeg var blevet slået. Der var ingen, der måtte vide, at jeg var blevet udsat for det.

8

Tema: voldsramte kvinder

'

I dag tænker jeg nogle gange, at jeg måske aldrig var faldet for den anden voldelige mand, hvis jeg havde fået noget psykologisk hjælp efter den første.

en mørk side i sig. I dag tænker jeg nogle gange, at jeg måske aldrig var faldet for den anden voldelige mand, hvis jeg havde fået noget psykologisk hjælp efter den første.”

Lone Keller var sammen med sin anden voldelige mand i to år. Og deres hverdag svingede med hendes egne ord som et pendul mellem himmel og helvede. Han kunne være charmerende og kærlig det ene øjeblik og rasende voldelig det næste. Han kunne invitere hende i teatret, være romantisk, vidende og karismatisk, men også finde på pludselig at stikke hende en lussing, mens hun kørte bil. Og i det hele taget måtte hun konstant liste af sted som i et minefelt, for at undgå, at han blev vred. ”Han ville gerne tidligt i seng, så når jeg gik i seng, måtte jeg endelig ikke vække ham. Han ville blive rasende, hvis jeg kom til det. Så jeg gik forsigtigt på gulvet. Og jeg kan huske engang, hvor jeg fik vækket ham, da jeg lagde mig ned. Han råbte op og for ud af sengen. Han trak mig i håret ud af sengen og for ud i køkkenet for at hente halvanden liter sodavand, som han hældte ud over mig.”

Bebrejdede sig selv I dag synes Lone Keller også, at det kan lyde grotesk, at hun kunne ende i et nyt voldeligt forhold og blive der i to år. Men skammen betød, at hun ikke turde tale med nogen om, hvad hun oplevede. Så når nogen ville vide, hvordan hun havde det, fortalte hun, at hun havde det fint. Og hun fortæller i dag, at hun ret hurtigt begyndte

at tænke, at der nok også var noget i vejen med hende. ”Jeg gjorde ikke noget ved det, når han lavede et overgreb. Ubevidst tog jeg skylden for det. Og jeg tænkte, at jeg jo også havde svaret ham igen. Man tænker slet ikke rationelt i sådan en situation.” ”Nogle veninder spurgte mig, hvorfor jeg blev ved med at være sammen med ham.

Men jeg kunne simpelthen ikke svare på det. Og jeg hadede, når de spurgte. Jeg forsvarede ham, og jeg sagde, at det også var mig, der var noget i vejen med. Fortalte noget godt og skubbede det væk. Der skulle ikke være nogen fejl.”

Men efterhånden kunne hun ikke holde det inde længere. ”Jeg fik ondt i hovedet og i maven, når jeg skulle møde ham. Jeg havde det, som om, jeg havde en jernring om hovedet. Og jeg fik smerter i kroppen. Det var, ligesom om, jeg sank glasskår.”

Lone Keller tænkte, at hun selv måtte gøre noget for, at forholdet blev bedre. Så hun købte et par selvhjælpsbøger, og gennem sin søns kammerats far kom hun med i tre måneders terapi hos en gruppe, der skulle skrive speciale om parforhold. Her fik hun indsigt i noget af det, der foregik inde i hende, og hun blev i stand til at tage det endelige skridt væk fra den slags mænd, hun var tiltrukket af.

Skammen forsvandt I dag er Lone Keller ikke bange længere.

Hun har taget en fire-årig psykoterapeutud-

dannelse oven på den første terapi og har efteruddannet sig i choktraumeterapi. I dag ernærer hun sig ved at hjælpe kvinder i samme situation. Og under sin uddannelse stod hun igen helt alene i den skov, hvor hun første gang oplevede vold. Her begravede hun ved et lille ritual de ting, hun stadig havde tilbage fra det sidste voldelige forhold. Og følte sig fri. ”Min historie kan jeg ikke løbe fra, men jeg kan forholde mig til den. Det har gjort mig til et frit menneske i dag. Jeg skammer mig ikke over det, jeg har oplevet, og for­trænger det ikke. Det er årsagen til, at jeg ved, at jeg ikke ender i sådan et forhold igen.”

Efterskrift: Lone Keller bor i dag i København sam­ men med sin kæreste. Hun er selvstæn­ dig psykoterapeut og hjælper kvinder i lignende situationer. Hun tager i dag ud og holder foredrag om sine oplevelser.

Den ene af hendes to drenge bor i dag på Hawaii, og den anden i Lynge. Hun har to børnebørn.

Det har ikke været muligt at tale med nogen af de to mænd, og de er derfor anonymiserede i artiklen, ligesom ek­ sakte årstal og byer ikke bliver afsløret.

Målet med artiklen er ikke at føre bevis for, at der har fundet en forbrydelse sted, men derimod at afdække, hvilke følelser Lone Keller har haft.

9

10

Tema: voldsramte kvinder

Volden isolerer og nedbryder Hvert år er ca. 28.000 kvinder udsat for vold i Danmark.

Volden kan føre til angst, lavt selvværd og selvbebrejdelse.

Og i sidste ende et liv i isolation.

Af Julie Lorenzen

Når lussingerne eller knytnæveslagene hagler ned over en kvinde, vil hun ofte bebrejde sig selv og ikke manden, der slår.

Vold i parholdet er over tid med til at nedbryde kvindens selvværd. ”Hvis der er fysisk vold, er der som regel også psykisk vold. Manden siger for eksempel, at kvinden er dum, fed og ikke kan finde ud af noget som helst. Og det er meget nedbrydende, fordi hun begynder at tro på ham og på, at det er hende, der er noget galt med,” fortæller psykolog Solvejg Østerlund, der i mange år har arbejdet med voldsramte kvinder.

Og kvinden er ikke alene om at bebrejde sig selv for volden. ”Vi har et samfund, hvor vi tror, at vold mod kvinder ikke længere finder sted, fordi vi jo er så ligestillede. Derfor må det være hendes egen skyld, hvis hun får bank. Og den holdning mærker kvinderne,” siger ­Bodil Maria Pedersen, der er lektor i psykologi på Roskilde Universitet og har forsket i vold mod kvinder.

Det gør det svært at fortælle andre om volden. Og efterhånden risikerer kvinden at blive mere og mere isoleret – både fordi hun selv trækker sig fra socialt samvær, og fordi manden, i forsøget på at bevare kontrollen, kan forhindre hende i at se familie og venner.

"Kvinderne er frygtelig ensomme og bliver helt afhængige af deres mand – og så bliver det sværere og sværere for dem at komme ud af forholdet," siger hun.

Evig angst Ud over skyldfølelsen lever voldsramte kvinder også med angsten – for hvornår slår han igen? ”Mange lider af posttraumatisk stress syndrom og går rundt i en kronisk angsttilstand, hvor hele nervesystemet er anspændt, og de er konstant på vagt. Det er meget alvorligt og kan ende med et totalt sammenbrud,” forklarer psykolog Solvejg Østerlund.

Angsten kan også give mareridt, søvnbesvær samt svække hukommelsen og koncentrationen. Og det kan føre til yderligere isolation, fordi kvinderne får sværere ved at bevare deres arbejde. ”De har svært ved at koncentrere sig og knytte sig til kollegerne, fordi de er bange for, at volden bliver opdaget. Det kombineret med et ofte højt sygefravær kan forhindre kvinderne i at fastholde et arbejde,” siger Solvejg Østerlund.

En undersøgelse, Servicestyrelsen udførte i 2009 blandt 162 voldsramte kvinder, viste, at knap hver fjerde enten var blevet fyret eller selv havde sagt op på grund af volden.

11

FAKTA

En kvinde udsat for vold kan forvente at leve 8,2 år kortere end en kvinde, der ikke har haft volden inde på livet.

Voldsmænd får hjælp – kvinderne må undvære Du har lettere adgang til psykologhjælp, hvis du uddeler lussinger, end hvis du modtager dem. Røde Kors, krisecentre og forskere anbefaler en lovændring, der skal give voldsramte kvinder ret til gratis psykologhjælp.

Af Troels Donnerborg, trd@drk.dk

En voldsmand kan få gratis psykologbehandling – men en kvinde, der får tæsk, har ingen ret til at få det samme. Folketinget har afsat penge til at hjælpe voldsmænd og børn i voldsramte familier. De kan få psykologhjælp, hvis de har behov for det. Men mennesker, der er udsat for vold, er endnu ikke blevet prioriteret. Mærkværdigt, mener både Landsorganisationen af Kvindekrisecentre og Røde Kors. ”Både voldsudøverne og børnene har gavn af den psykologhjælp, de får. Og vi mener, at de voldsramte, der typisk er kvinder, bør have samme muligheder. Det vil kunne gavne både kvinderne og deres børn,

19%

af kvinderne flyttede i 2009 tilbage til voldsudøveren efter krisecenter­ opholdet.

hvis de havde ret til gratis psykologhjælp,” siger konsulent for Røde Kors’ kvindenetværk, Qnet, Anne Karen Ursø.

Qnet hjælper voldsramte kvinder i hele landet, når de forlader krisecentrene og atter skal have en almindelig hverdag til at fungere. Og en rundringning til de frivillige ledere i de 18 frivillige netværk viser, at nødvendigheden af psykologhjælp på krisecentrene er stor. ”Sidste år var vi i kontakt med ca. 500 voldsramte kvinder i hele landet. Og over halvdelen af dem efterspurgte psykologhjælp, så de kunne komme videre. Men de har ikke ret til gratis hjælp – og de har ikke penge til at betale eller ressourcer til at søge om støtte til psykologbistanden,” siger Anne Karen Ursø.

Røde Kors bliver bakket op af Birgit Søderberg, der er formand for Landsorganisationen for Krisecentre. ”Det er bizart og påfaldende, at de, der har været udsat for vold og har følgevirkningerne, ikke har noget krav på at få hjælp, når både børnene og mændene kan

75%

af børn på krisecentre har oplevet, at mor er blevet udsat for vold. 97%. af mødrene har oplevet psykisk vold. få psykologhjælp, hvis de vil have det. Det synes vi, er rigtig mærkeligt,” siger hun.

I øjeblikket forsøger krisecentrene at hjælpe kvinderne på andre måder. Et lille antal får hjælp gennem fonde. Og det er desuden muligt at få tilskud til psykologbehandling, hvis man går til sin egen læge.

Men Birgit Søderberg påpeger, at man ikke kommer uden om en egenbetaling, og at mange af de kvinder, der kommer på krisecentrene hverken har råd eller overskud til at opsøge muligheden for tilskud. Derfor skønner Birgit Søderberg, at det er under halvdelen af de cirka 2.000 kvinder, der

12

Tema: voldsramte kvinder

'

Sidste år var vi i kontakt med ca. 500 voldsramte kvinder i hele landet.

Og over halvdelen af dem efterspurgte psykologhjælp, så de kunne komme videre.”

Konsulent for Røde Kors’ kvindenetværk, Qnet, Anne Karen Ursø.

82%

af de mænd, der udøver vold, har selv oplevet vold i barndommen.

hvert år kommer på krisecentrene, som ender med at modtage psykologbehandling. ”Det er mange penge for vores kvinder, hvis de skal betale 400 kroner pr. gang for at gå til psykolog. Og jeg mener, at det er en situation, hvor samfundet burde stille midlerne til rådighed. Vi ved bare, at husly, støtte og omsorg ikke er nok til at bryde voldens cirkel. Psykologbehandling er en vigtig del af den pakke, der skal afbøde følgevirkningerne og hjælpe kvinderne i gang igen.”

Flere eksperter er enige. Heriblandt Else Christensen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun har i mange år beskæftiget sig med at undersøge følgevirkninger af vold og omsorgssvigt hos børn og deres forældre og er blandt andet forfatter til flere rapporter om den psykologiske indsats i forbindelse med kvindernes ophold på krisecentrene. ”Jeg kan faktisk ikke se nogen argumenter for, at kvinderne ikke skal have et retskrav på psykologbehandling. De her kvinder er i en krisetilstand, som de risikerer at forblive i resten af livet. Og den

tilstand kan ganske kortvarig psykologbehandling hjælpe dem ud af,” siger hun. ”Man kan simpelthen se, at mange af kvinderne forbliver i en kaosfase. De har lettere ved at komme til at græde. Der er større risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet. Og hvis man virkelig vil hjælpe børnene, må man også hjælpe den vigtigste omsorgsperson i deres liv,” siger hun.

Speciallæge Karin Helweg-Larsen er medforfatter til Statens Institut for Folkesundheds seneste beregning af de omkostninger, der er forbundet med partnervold.

Rapporten ”Voldens Pris” viser, at vi hvert år bruger en halv milliard på konsekvenserne af volden, og at de ramte kvinder alene i tabt produktivitet koster samfundet 95 millioner kroner om året. Hun understreger, at det endnu ikke er muligt at sige præcist, om gratis psykologhjælp vil kunne betale sig samfundsøkonomisk. Men: ”Man kan da have den formodning, at nogle af de samfundsmæssige følgevirkninger, der skyldes vold, vil blive færre ved at sikre psykologbehandling til kvinderne. Vi

28.000

kvinder bliver hvert år udsat for vold af deres partner.

ved det bare ikke endnu. Men vi ved, at det er dyrt, at kvinder bliver uarbejdsdygtige og går på overførselsindkomst,” siger hun. ”Det er oplagt at prøve at gennemføre en beregning på, om vi som samfund kan spare noget i det lange løb ved at bruge penge på psykologbehandling på den korte bane. Men der er ingen tvivl om, at det vil være godt for kvinderne, og spørgsmålet er jo også, om vi kan være andet bekendt.” siger hun.

!

Kvinder efterspørger hjælpen En rundspørge til frivillige i Røde Kors' netværk for voldsramte kvinder, Qnet, viser, at mindre end ¼ af de voldsramte kvinder har modtaget psykologhjælp – og samtidig efterspørger mange af kvinderne netop muligheden for at få samtaler med en psykolog. Qnet består af ca. 100 frivillige, der mødes med de voldsramte kvinder og hjælper dem med at komme videre med deres liv efter et ophold på et krisecenter. I 2010 havde Qnet kontakt med ca. 500 kvinder.

Lederne af de lokale netværk vurderer, at der er risiko for, at voldsramte kvinder igen tiltrækkes af en voldelig mand, hvis de ikke får psykologhjælp – og det kan påvirke kvindernes evne til at tage sig af deres børn.

13

Skal loven udvides?

Ny undersøgelse bakker op

I 2008 udvidede Folketinget Serviceloven, så børn over seks år fik ret til gratis psykologhjælp i forbindelse med deres ophold på et krisecenter. I 2009 valgte Folketinget også at lade udvidelsen gælde for børn under seks år. Den kommune, hvor børnene kommer fra, betaler for behandlingen. Flere politikere anbefaler nu, at også de voldsramte får ret til at få gratis psykologhjælp.

En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Servicestyrelsen har kigget på erfaringerne, hvor kommuner og krisecentre har gjort brug af psykologer i arbejdet med voldsramte kvinder og deres børn. Projektleder Susanne Dal Gravesen løfter her sløret for et par af konklusionerne.

”Jeg er positiv over for en lovændring, hvis anbefalingen fra Servicestyrelsen også bliver det. Jeg ønsker, at krisecentrene ikke kun er opbevaring, men også centre, der behandler og giver disse kvinder den hjælp, der skal til for, at de kan klare hverdagen, når de kommer ud af centrene.” Özlem Sara Cekic, SF.

”Da der var og er begrænsede midler, fik de voldsramte kvinder ikke krav på psykologhjælp samtidig med børnene. Men det er klart, at der er behov for, at også kvinderne får hjælp.

Radikale Venstre er derfor positive over for, at kvinderne også får tilbudt hjælp.”

Lone Dybkjær, Radikale Venstre.

”Der er i øjeblikket en egenbetaling på psykologhjælp, som er et problem. Så overordnet set vil vi kæmpe for, at kvinderne får et retskrav på gratis psykologhjælp. Det koster selvfølgelig penge. Men jeg tror, at det på sigt vil kunne gøre, at man kan mindske udgifterne på andre områder.”

Er psykologhjælp til kvinderne en god idé? ”Meget tyder på, at det vil være en rigtig god ide at tilbyde kvinderne psykologhjælp. Både af hensyn til dem selv og af hensyn til, at de skal være ordentlige mødre for deres børn.

Hvad viser projektet?

Projektet er jo ikke afsluttet endnu, men erfaringerne peger på, at akut krisehjælp har en god effekt. Men det er vigtigt at huske, at kvinderne også har behov for psykologbe­ handling efterfølgende, når de har fået deres praktiske hverdag til at fungere. Vi kan se, at flere af de krisecentre i projektet, som har haft psykologer tilknyttet, nu forsøger at finde midler til at ansætte dem. Og det er der jo en årsag til.”

Hvad er udfordringen?

Vi kan se, at kommunerne er trængt på øko­ nomien, og at man mange steder ikke vil lave serviceudvidelser. Så det er rigtigt svært for kommunerne at forankre de gode erfaringer, der kommer fra et projekt som dette. Men det er ikke nok at skaffe penge centralt. Det kræver også, at kommuner, krisecentre og fagpersoner samarbejder om at løfte opgaven bredt.

Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

”Vi synes, at al psykologhjælp burde være gratis, ligesom lægehjælp er det. Og som minimum burde det være gratis for dem, der har været udsat for overgreb. Og pengene? Vi mener jo, at det er mere nødvendigt at give psykologhjælp til voldsramte kvinder end at have hjemmeværnsmænd til at rende rundt med geværer."

Line Barfod, Enhedslisten.

Vi har forgæves forsøgt at få kommentarer fra Socialdemokraterne, Venstre og Konservative.

Røde Kors mener: Voldsramte kvinder skal have ret til et of­ fentligt tilbud om psykologstøtte i forbin­ delse med deres ophold på et krisecen­ ter. I 2008 og 2009 udvidede Folketinget loven, så børn i dag har ret til mellem fire og 10 timers gratis psykologhjælp i forbindelse med deres mors ophold på et krisecenter. Vi anbefaler, at voldsramte kvinder får ret til det samme.

14

DIN HJÆLP NYTTER

danmark nepal Elfenbenskysten

FOTO: jakOb dall

stærk mor giver sit overskud videre ' En til næste generation. Derfor skal vi styrke verdens mødre.

Læs mere om mor til mor-kampagnen på RødeKors.dk/mor

Hvad er det: vandrens­ ningstabletter.

Hvad bruges de til: Til at rense forurenet vand, så det kan drikkes.

Hvor bruges de: i for­ bindelse med naturkata­ strofer, hvor drikkevan­ det er blevet forurenet. at drikke urent vand er ekstremt farligt, da det ofte fører til alvorlige sygdomme.

Hvor langt rækker det: 1 tablet kan rense 1 liter vand.

følg med i Røde Kors’ hjælpearbejde på RødeKors.dk

TAK

dit bidrag gør en verden til forskel for udsatte over hele verden.

Telsen

Elfenbenskysten: genforening Hvert år møder Røde Kors flere tusinde børn, der er kommet væk fra deres familier. Børn, der er blevet fanget og brugt som børnesoldater. Børn, der er blevet såret og behandlet. Og børn, der bare er blevet væk i krigens eller katastrofens kaos.

Lige nu genforener vi familier i Elfenbenskysten, der blev væk fra hinanden under den seneste konflikt i landet.

røde kors dia er med i en g fra Cambo f.eks. sund­ om en Kei Sreinean vid vigtig . Her får hun pe sund og up en gr re rn ød ba m sit hun kan give så , jne gie hy hed og tryg opvækst.

ber FOTO: TOMas

nepal: bjergambulancer Veje findes oftest ikke i bjergene i Nepal, så den eneste måde at komme rundt på er til fods eller på ryggen af et æsel. Gravide

FOTO: reuTers/beaWiHarTa

danmark: Unge mødre Hver uge mødes Røde Korsfrivillige med en gruppe unge mødre i Slagelse. Det er ikke let at være ung mor, og de har brug for hjælp til både praktiske og følelsesmæssige problemer.

Derfor handler snakken om problemer og udfordringer, som mødrene står over for i deres nye liv. De lærer også om f.eks. førstehjælp, sund mad, jobsøgning og fastholdelse i uddannelse. Alt sammen gør det en afgørende forskel i de unge mødres liv.

kvinder skal gå mellem en og fire timer for at komme til en klinik til undersøgelse eller evt. føde. Det er svært for kvinderne, og nogle gange umuligt. Røde Kors uddeler ”bjergambulance”, dvs. bårer, til disse kvinder og deres familier, så flere kvinder kan føde under bedre forhold og med hjælp fra kvalificeret personale.

vidste du, at ... vi for 220 kr. kan give to mødre en køkkenhave?

15

mor er den bedste i verden!

Glæd din mor med et kort i postkassen. Røde Kors sender det for dig, og du hjælper samtidig mødre i hele verden. når du sender kortet, er du med til at styrke verdens mødre. Du støtter nemlig Røde Kors’ arbejde med 50 kr.

Kendte kvinder samler ind i 6 uger sætter 7 kendte kvinder fokus på røde kors’ arbejde for verdens mødre.

Hver gang du støtter deres indsamling, del­ tager du i lodtræknin­ gen om én af kvinder­ nes præmier. i denne uge sætter signe svendsen 4 billetter til hendes efterårsturné på høj­ kant.

gå ind på RødeKors.dk/mor og send en hilsen til Mor eller giv et bidrag til kendte kvinders indsamling.

røde kors hjælper børn og mødre med at finde hinanden i verdens brændpunkter. saïda blev væk fra sin mor efter jordskælvet i Haiti, da hendes skole styrtede sammen. det var en lykkelig mor, der efter tre måneders eftersøgning endelig kunne holde om sin lille pige igen.

sådan fordeler vi din hjælp:

Førstehjælp 4% administration 9%

information 3% Udviklingsbistand 45%

Hjælpearbejde i danmark 10% katastrofe og nødhjælp 29%

STØT

Giv dit bidrag på girokortet bag på bladet eller på rødekors.dk.

16

PORTRÆT

17 Portræt

Hilda Heick

”Jeg var bange for at ende som min mor” Mens Hilda Heick husker sin tidlige barndom som lykkelig, er hendes unge år mere barske – moderen blev maniodepressiv og forsøgte flere gange at begå selvmord. Hilda har siden forsøgt at give de bedste ting fra sin opdragelse videre til datteren Annette.

Af Julie Lorenzen. Foto Tomas Bertelsen

Hun har en dårlig fornemmelse i maven, da hun lægger røret på. Opkaldet er fra psykiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital, hvor Hilda Heicks mor går i behandling.

Moderen er maniodepressiv og er ikke dukket op til sin aftale. Hilda er nervøs.

Det er ikke længe siden, moderen tog en overdosis piller og måtte til udpumpning.

Hun kører straks til forældrenes lejlighed, for hendes far er på arbejde, og moderen alene hjemme. Da Hilda låser døren op, får hun et chok. Denne gang er der ingen piller, men moderen kommer hende i møde med to store håndklæder viklet om håndleddene. Hun har forsøgt at skære pulsårerne over med et barberblad. Der er blodspor i lejligheden. ”Jeg har gjort noget forfærdeligt,” siger moderen tårevædet. Hilda drejer omgående 000 for at tilkalde en ambulance, mens hun grædende holder om sin mor. Som så mange gange før ender moderen på den lukkede afdeling efter et mislykket selvmordsforsøg. ”Det er forfærdeligt at se sin mor være så ulykkelig, at hun har lyst til at dø. Kunne man have gjort et eller andet?” siger Hilda, der netop har rundet 65 år – stemmen ryster lidt, da hun fortæller om det mere end tre årtier gamle minde om moderen.

Lykkelig barndom Barndommen begyndte ellers godt. Hilda voksede op i den lille midtsjællandske by Nyrup sammen med sine forældre. Pengene var små i arbejderhjemmet, hvor moderen var ufaglært og faderen uddannet mejerist,

men kærlighed var der nok af. Selvom moderen kunne være streng og ikke gik af vejen for at stikke hende en på kassen, når hun havde været uartig, var Hilda aldrig i tvivl om, at hun var elsket. Moderen var altid omkring hende, og hun var en munter kvinde, der konstant lavede skæg.

Et par gange om ugen gik hun i den lokale teatergruppe, for hun elskede at synge og optræde – ofte sang hun sammen med sin lille datter derhjemme.

Men tingene begyndte at ændre sig, da Hilda var otte år gammel. Faderen fik nyt job som laborant i København, og familien flyttede til en lejet lejlighed på Valby Langgade. Moderen mistede sine venner på landet og den elskede teatergruppe. I storbyen følte hun sig som en bondeknold – dialekten var midtsjællandsk, tøjet brugt og langtfra seneste mode. Langsomt gik det ned ad bakke, og Hildas mor blev mere og mere indesluttet – den glade pige blev afløst af en ofte snerrende og irritabel kvinde.

Elsker hun mig?

Sygdommen brød frem, da Hilda var i starten af tyverne. Hun var netop blevet gift med sit livs kærlighed Keld. Han kom fra en pæn middelklassefamilie på Frederiksberg, hvilket prikkede til moderens mindreværdskomplekser over sin landlige baggrund og manglende uddannelse. Som årene gik, blev hun mere og mere syg. ”Man kunne mærke, når det skete. Hun blev overgearet og skraldgrinede af fjollede ting. Så kom nedturen. Hun kunne ingenting, var fortvivlet og ville ikke se nogen.

Det hele gik fuldstændigt i hårdknude for hende,” husker Hilda.

Resten af moderens liv er en kamp mod sygdommen. I lange perioder har hun det godt, indtil de mørke tanker atter får overtaget, og hun ender på den lukkede afdeling.

Her besøger Hilda hende, men det er svært at se sin mor i dette miljø. Hun er ofte aggressiv og vred, og Hilda tvivler nogle gange på, om moderen stadig elsker hende.

En dag hun er på besøg, vender moderen al sin vrede mod datteren. ”Jeg kom ind til hende og sagde: Hej mor, hvordan har du det? Og så råbte hun så højt, at alle kunne høre det: Det er hende, der skyld i alle mine problemer, det er hende den forbandede kælling. Jeg vil aldrig se dig igen,” husker Hilda og efterligner moderens høje, skingre stemme. ”Jeg blev så flov og ulykkelig og gik ud og tudede. Når min mor havde det rigtig dårligt, kunne hun sige sådan nogle ting i afmagt. Jeg tror, hun var misundelig, for jeg har sikkert fået den tilværelse, hun inderst inde havde drømt om. Og så kom jeg der og så glad og pæn ud, mens hun følte afmagt over sin egen situation,” fortæller Hilda og tilføjer, at moderen aldrig var bleg for at give en undskyldning, når hun atter var ovenpå.

Hilda beslutter tidligt, at hun ikke skal være ligesom sin mor – sortsynet skal ikke få overtaget over hendes liv. Hun vil være positiv, tilfreds og taknemmelig for det, hun har. Bevares, man kan have en dårlig dag,

18

'

Man kan gøre alt i livet til et problem, hvis man vil. Det gjorde min mor.

Jeg har valgt, at jeg ikke vil være sådan, for jeg kunne se resultatet af min mors liv – det var jo et helvede i perioder.

men der er altid noget at være glad for. ”Man kan gøre alt i livet til et problem, hvis man vil. Det gjorde min mor. Havde hun købt grønne gardiner, ville hun alligevel hellere have de hvide, og det kunne hun gå helt i hundene over. Jeg har valgt,

I mange år arbejdede Hildas mor i en kiosk i Køben­ havn, hvor Hilda ofte var med efter skole. Så sad de og kiggede i dameblade, når der ikke var kunder.

Hildas mor elskede at optræde. Som lille sang Hilda meget med hende. Men Hilda havde aldrig drømt om, at hun skulle leve af at synge, før hun mødte Keld.

at jeg ikke vil være sådan, for jeg kunne se resultatet af min mors liv – det var jo et helvede i perioder.”

mor, da Annette kommer til verden.

Nu er det hendes tur til at opdrage en datter. Og til trods for at forholdet til moderen har været svært i mange år på grund af sygdommen, går det op for Hilda, at hun giver mange ting fra sin egen opdragelse videre til Annette. Nemlig alt det gode, hun trods alt fik med fra sin mor: Den ubetingede kærlighed, gavmildheden, taknemmeligheden og viljen til at hjælpe andre. Men også levereglen om, at man passer sit arbejde og altid gør en opgave færdig, hvis man har påtaget sig den. ”Min mor var streng med de ting, hun syntes, jeg skulle lære. Jeg skulle passe mine lektier, og havde jeg fået en opgave, skulle den også laves, og det skulle være ordentligt.”

Annette Vollmer Heick er i dag er 39 år og husker tydeligt et af sin mors råd, som hun stadig lever efter i dag. ”Hun sagde engang: Hold kæft og svøm videre. Med det mente hun, at når verden er imod en, og man er lidt selvmedlidende, så må man samle sig selv op. Det bliver ikke bedre af at sidde og have ondt af sig selv,” fortæller Annette, der er mor til Eliot på syv år og Storm på to år.

Men det er ikke kun fliden og pligten til at gøre sit bedste, hun har fået med fra sin mor.

En god mor betyder alt Den 12. november 1971 bliver Hilda selv

"Det betyder alt at være mor" Køb en gave og hjælp verdens mødre.

Annette og Hilda Heick, ambassadører for mor til mor-kampagnen

Hilda og Annette Heick er ambassadører for Røde Kors’ helt nye kampagne ’Mor til Mor’, der varer resten af året. Her kan danske mødre og andre interesserede på forskellig vis hjælpe mødre i verdens fattigste lande – blandt andet ved at sende en hilsen til deres egen mor eller købe en gave til en fattig mor. Læs mere på RødeKors.dk/mor

19 Portræt

Hilda Heick

Anette er Keld og Hildas eneste barn. Keld var ikke med til fødslen, da han var ude og spille, men han fløj til København dagen efter for at se sin lille datter.

Anettes første barn Eliot, blev født inden mormoderen døde. Anettes anden søn, Storm, blev født et par år efter hendes død.

Det er også troen på, at ingen nogensinde vil kunne elske hende så højt som hendes mor.

Lige meget hvad hun finder på. Og sådan har hun det selv over for sine to drenge. ”Det er en kærlighed så unik. Man bliver elsket, for den man er. Det er så fandens vigtigt, for det giver en masse selvtillid og tro på, at tingene nok skal lykkes. At have en god mor giver en tryghed og ballast, som følger en langt op i livet.”

Annette ved, hvordan det er virkelig at have brug for sin mor. Da hun var i starten af tyverne, led hun af en alvorlig spiseforstyrrelse. En aften var det rigtig slemt, og Annette var helt ude i tovene, da hun ringede til sin mor. Hilda sad til et middagsselskab hos nogle venner, men smed, hvad hun havde i hænderne og satte sig omgående ud i bilen. I løbet af et kvarter var hun hos Annette og blev natten over. Hun strøg sin datter over håret, hentede vand og passede på hende. De talte ikke sammen, Hilda var der bare. ”Det betød rigtig meget, at min mor kunne mærke, den var gal. Jeg behøvede ikke engang at spørge om hjælp, for hun sagde: Jeg tror, du har brug for, jeg kommer.”

For Hilda selv er det først, efter hun er blevet mormor, at hun rigtig forstår betydningen af at have en mor – hun kan

se, hvor vigtig Annette er for drengene. Og selvom hendes egen mor var syg i mange år, og forholdet mellem de to langtfra altid var lykkeligt, ved hun i dag, at moderen gav hende en masse med i bagagen. ”Hun passede på mig, sørgede for, jeg fik noget at spise, at jeg var ren i tøjet, at der altid var nogen i nærheden, jeg kunne kalde på. Der var ingen tvivl om, at hun elskede mig overalt på jorden. Hun lærte mig at sørge for min familie, og at man ikke svigter hinanden.”

Angst for at være syg Hildas mor døde i 2004, ikke af selvmord, men af sygdom. Hilda tænker ofte på hende, især når hun ser Storm og Eliot spille fodbold. Så ønsker hun, at moderen stod ved siden af, for hun ville have elsket at se drengene løbe rundt.

Barnebarnet Annette var hendes livs lys og den eneste person, der kunne få sygdommen på afstand for en stund. Når de var sammen, grinede og pjattede de i timevis, så moderen helt glemte al dårligdom og sortsyn. Hun var lykkelig den dag, Annette fødte Eliot, men glæden over den lille, velskabte dreng blev samtidig overskygget af de mørke tanker. ”Tror du, han er normal?” spurgte hun.

Og angsten for sygdommen kender Hilda godt til. Selvom hun har bestræbt sig på at have et positivt syn på livet, har hun alligevel frygtet, at moderens syge sind også ville ramme hende. ”Da jeg kom i overgangsalderen, sagde jeg til Keld: Nu må du altså sige til, hvis jeg bliver uudholdelig. Jeg var bange for ikke selv at opdage, at andre syntes, jeg var umulig.” ”Jeg var bange for at ende som min mor og få hendes sortsyn, hvor livet var sådan noget møg, at man lige så godt kunne dø. Men man må sige, at jeg har haft et helt andet liv, der har formet sig bedre end min mors.”

DEN BLÅ BOG Hilda Heick er født i 9. maj 1946 • Hun blev gift med barndomskæresten Keld i 1968. De har sammen boet i en villa i Holte de seneste 25 år.

• Hilda Heick er oprindeligt uddannet computerprogrammør og arbejdede som sådan i medicinalvirksomheden Lundbeck i 18 år, før hun kastede sig over sangkarrieren.

20

Hos os rækker pengene længere Billige hotelferier i hele Europa til uhørt lave priser Inkl. 1 to-retters middag

SE HVAD DU FÅR:

Annoncepris

575,pr. person i dobbeltvær.

Spar 224,-* Inkl. 3 to-retters middage

• 2 overnatninger • 2 morgenbuffeter • 1 forfriskning og chokolade ved ankomst • 1 to-retters middag/buffet • Tæt på havn og strand • Centralt beliggende ved gågade

SE HVAD DU FÅR:

Annoncepris

1.418,-

• 3 overnatninger • 3 morgenbuffeter • 3 to-retters middage/buffet • Hotel direkte ved den historiske markedsplads

3 dage i hyggelige Assens på Fyn med morgenmad og 1 middag ★★★ Marcussens Hotel er et hyggeligt hotel centralt i Assens, tæt på gågade, strand og havn. Assens er en charmerende by med historie tilbage til 1100-tallet, og sporene fra fortiden ses stadig i byens brostensbelagte gader og i de gamle bindingsværkshuse.

Ankomst: Søndag - onsdag frem til 22.06. & 28.08. - 14.12.2011.

Ekstra døgn med morgenbuffet kr. 299,-

1 barn t.o.m. 5 år gratis i forældres seng – dog skal der betales kr 50,- for aftensmad.

Afregnes på hotellet. 2 børn op til 11 år kr. 249,- pr. barn i forældres værelse.

4 dage i den nordtyske hansestad Wismar med halvpension ★★★★ Steigenberger Hotel Stadt Hamburg ligger i flotte Wismar, hansestaden med en af Europas mest velbevarede bykerner. Det er en seværdighed i sig selv bare at slentre rundt i de brostensbelagte gader og kigge på de gamle historiske bygninger.

Valgfri ankomst frem til 28.05.2011.

Ekstra døgn med morgenbuffet og middag kr. 429,-

pr. person i dobbeltvær.

Hansehafen © GNTB / Wismar, Tourismus Zentrale

Spar 271,-*

Inkl. 7 tre-retters middage

1 barn til og med 6 år gratis i forældres seng.

1 barn til og med 14 år 699,- i forældres værelse.

SE HVAD DU FÅR:

Annoncepris

2.655,-

• 7 overnatninger • 7 morgenbuffeter • 7 tre-retters middage • Aircondition på værelset • Gratis adgang til udendørs swimmingpool

8 skønne dage i flotte Toscana med morgenmad og middage ★★★★ Hotel Imperial Garden ligger i en af Italiens mest populære kurbyer, Montecatini Terme, i hjertet af Toscana. Hotellet er et af Montecatini Terme bedste og ligger kun få skridt fra byens mest kendte kurbad, ligesom I ikke bor mange meter fra byens shoppinggader og cafeer.

Valgfri ankomst 30.05. - 25.06. & 13.08. - 21.10.2011.

Ankomst sommer 2011: Juli: 2. 9. 16. 23. 30. • Aug.: 6.

pr. person i dobbeltvær.

Spar 560,-*

* i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud.Børnerabatter gælder ved to fuldt betalende voksne pr. værelse. Inkl. slutrengøring.

Opholdene kan bestilles t.o.m 27.04.2011. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Miljømærkat påkrævet i Tyskland. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.

GRATIS MED ALLE BESTILLINGER 2 flasker vin + 1 refleksvest eller Rejseguf hos Fleggaard

BESTIL NU – mens der er plads!

1 barn t.o.m. 7 år gratis i forældres seng. 2 børn t.o.m. 12 å kr. 1.399,- pr. barn i egen seng. Max. 2 børn pr. værelse.

KUN HOS DTF travel! Fortrydelsesforsikring RING og afbestil uden grund indtil kl. 12 dagen før ankomst. Fra 69,- pr. person

www.dtf-travel.dk • 70 23 14 10 Oplys annoncekode: Røde Kors DK

21

NYT FRA FELTEN

Carsten Lyhne, Tunesien Carsten Lyhne er taget til Tunesien, hvor han skal sørge for transport for Røde Kors’ hjælpearbejdere i landet.

Tunesien grænser op til Libyen, der i øjeblikket er plaget af konflikt. Røde Kors modtager flygtninge på den tunesiske side af grænsen. ”Det er min opgave at få vores eksterne og interne transporter sat i faste rammer. Der er f.eks. hyret ekstra chauffører, lavet vagtplaner og 24-timers transportservice til Røde Kors-ansatte. Derudover underviser jeg vores folk i at køre bil i terrænet,” siger Carsten Lyhne.

Flere af Røde Kors’ hjælpearbejdere bor i en dansk teltlejr. ”Lejren bærer meget præg af dansk ordenssans og fremsynethed i opstarten for at få det til at virke fremover,” siger han.

Pakistan Zara Sejberg, psykosocial støtte Tunesien Christen Monberg, IT- og Telekommunikation Christian Mark Munkel, tekniker i teltlejr Poul Henning Nielsen, leder af teltlejr for hjælpearbejdere Carsten Lyhne, logistiker

Charles Byamugisha, Zimbabwe Siden januar 2010 har 52-årige Charles Byamugisha arbejdet med at sikre, at fattige mennesker i Zimbabwe har kunnet overleve til næste høst uden at måtte sælge deres husdyr eller hjem. ”Mange er nødt til at sælge deres geder eller kyllinger for at kunne købe medicin eller mad. Det forsøger vi at undgå ved blandt andet at hjælpe dem med at skabe indtægter.”

Nogle steder er der blevet uddelt værdikuponer, og andre steder har folk fået hjælp til at lave grønsagshaver eller skaffe vand. Men alle steder gør den store inflation det svært at leve af landbruget.

Charles har arbejdet for Røde Kors siden sidst i 1980’erne og vender nu hjem til sit hus i Uganda.

Benjamin Andersen, Malaysia Det seneste halve år har Benjamin Andersen været udsendt til Malaysia. Her ligger et af Røde Kors' tre største nødhjælpslagre i verden, og herfra har han bl.a. sendt tæpper, telte og køkkengrej ud til katastrofer i hele Asien og landene ved Stillehavet. ”Da jeg kom, var lagrene helt tomme på grund af oversvømmelserne i Pakistan, så min første opgave var at fylde dem op igen.”

Siden har han bl.a. sendt hjælp til en lille øgruppe, der har været plaget af orkaner og minitsunamier. ”Det er nogle små øer med måske kun 200 indbyggere, der er ikke så mange, der kender dem, men de skal jo have hjælp alligevel.”

Ved at blive fan af Røde Kors på Facebook kan du løbende modtage beretninger fra felten. Find os på www.facebook.com/roedekors

Udrejst

Haiti Eigil Lønbæk Rasmussen, genopbygning af levebrød Uffe Ibh Iversen, tekniker i teltlejr

Hjemvendt

Haiti Karsten Dahl, genopbygning af levebrød Norbert Payne – Haiti, It- og telekommunikation Per Patterson – Haiti, tekniker Indonesien Danilo Atienza, katastrofeforebyggelse Liberia Else Marie Buck, udviklingsarbejder Nepal Jørgen Kristensen, landekoordinator Pakistan Jens Poul Madsen, genopbygning efter over­ svømmelser Sri Lanka Roderic M. Salve, katastrofeforebyggelse Zimbabwe Charles Godfrey Byamugisha, udviklings­ arbejder Hviderusland Kirsten Nøhr, udviklingsarbejder Malaysia Benjamin Sternberg Andersen, logistiker Tunesien Jesper Ranch Nielsen, team-leader Niels Thaning, leder af teltlejr Johnny Nødskou Andersen, tekniker i teltlejr Michel Malfilatre, tekniker i teltlejr Kim Ulskov Jørgensen, tekniker i teltlejr Jonas Struer Vinther, It- og telekommunikation Camilla Hansen, køkkenmedarbejder i teltlejr Per Brunse, tekniker i teltlejr

22 fotoREPORTAGE

EFTER FLODBØLGEN Et af historiens største jordskælv ramte Japan i marts. Efterfølgende kom en altødelæggende tsunami. I dag forsøger japanerne i katastrofeområdet at samle resterne af deres tidligere liv. Røde Kors forsøger at hjælpe.

Foto: Olav Saltbones, Norges Røde Kors

23

24

>>

fotoREPORTAGE

En kvart million mennesker står uden tag over hovedet i Japan. De bor nu hos pårørende, venner eller i et af de ca. 2.000 evakueringscentre.

Her er det en skole i Kamaishi. Røde Kors i Japan har været i stand til at klare hjælpearbejdet selv – og Røde Kors i Danmark har derfor udelukkende hjulpet med penge.

Øverst: Under skælvet lå højgravide >>

"Hele byen er alvorligt ramt, så det er >>

Nanae Katayam under et bord. Huset holdt, og den 31-årige kvinde flygtede op på en bakketop, da tsunamien kom. Knap to uger senere fødte hun en længe ventet pige på Røde Kors-hospitalet i Ishinomaki. Pigen har endnu ikke fået et navn.

ikke tidspunktet at beklage sig over, at man har mistet nogle ejendele," siger 84-årige Tsuyako, der mistede sit hus under katastrofen. I hendes lange liv har hun oplevet fire tsunamier. "Jeg kan ikke ønske mig mere hjælp. Folk er meget gav­ milde, og jeg er meget taknemmelig," siger hun.

25

26

SHOPPEN

nyheder på RødeKors.dk/shop

mor til mor-gaver

Halskæde fra susanne friis bjørner Copenhagen: Forgyldt med hvid topas.

Findes også i sølv.

Pris: 399 kr.

Øreringe fra susanne friis bjørner Copenhagen.

Forgyldt med hvid topas.

Findes også i sølv.

Pris: 299 kr.

silketørklæde designet af Charlotte sparre str.: 35 x 165 cm Pris: 499 kr. t-shirt fra Wheat Økotex bomuld.

Findes op til str.

12 år.

Pris: 149 kr

str.: 55 x 55 cm Pris: 249 kr.

bodystocking fra Wheat Økotex bomuld.

Findes op til str. 18 mdr.

Pris: 99 kr.

GENBRUG

Kun en af hver! køb unikt genbrugstøj online og støt røde kors.

Besøg RødeKors.dk/butik og gør et godt fund på nettet.

giv en gave direkte til en mor ude i verden. F.eks. køkkenhave til mor.

Pris: 220 kr.

LOKAL WEBSHOP

nYHEd: Hunden oscar af Hans bølling Pris 549 kr. Begrænset antal!

Gå ind på www.roedekorsshoppen.dk

27

DriLLer bloDomløbEt? er lEDDENE stivE? ØnSker Du øgEt vElværE?

D E H NY

KUN 399.-

Gratis forseNdelse

Banebrydende patenteret armbånd i lækkert italiensk design Stability er lavet af biokeramiske materialer og udnytter den infrarøde energi, du selv producerer, hvorved den • • • • • • • •

styrker din balance forbedrer din blodcirkulation reducerer træthed og stress afhjælper muskelspændinger og stivhed i led frigiver effektivt affaldsstoffer øger energiniveauet og præstationsevnen hjælper kroppen til hurtigere restitution styrker og forbedrer dit velvære

4 ekstra remme i farverne hvid, rød, grøn og blå medfølger uden beregning.

Bruges bl.a. af det italienske skilandshold, af Palermo’s Serie A fodboldhold, og af cykelholdet Lampre.

Køb dit armbånd og læs mere på

www.stabilityarmbånd.dk

28 28

ET ØJEBLIK 18­årige agnes bor i slumområdet mathare i nairobi. For tre måneder siden opstod der en brand i hendes hus. For første gang si­ den er hun tilbage i den sodede brandtomt, hvor krøllede bøger og legetøj stadig ligger i forkullede bunker. det var her, hendes dat­ ter Jane på seks måneder lå og sov.

29 29

'

De kunne høre børnene græde

Af Agnes Kavindu

Klokken var halv ti om aftenen. Og vi havde kun været væk i fem minutter.

Vi havde været ude at købe grønkål til aftensmaden. Og vi havde ladet børnene blive hjemme. Vi havde låst hængelåsen på døren, for at de ikke skulle løbe ud. Der er så meget kriminalitet og fuldskab i Mathare om aftenen. Derfor havde jeg også taget min mand med ud for at købe ind. Jeg turde ikke gå ud selv.

Da vi kom tilbage, var der store flammer omkring vores hus. Det første, jeg tænkte, var, at børnene nu var døde.

Men nogen sagde, at de kunne høre børnene græde. Så min mand og jeg fik låst døren op og brasede ind, mens ilden spredte sig til andre huse. Naboerne og frivillige fra vores brandsikkerhedskomité kæmpede mod branden. De brugte alle de spande, de kunne finde.

Børnene lå på en madras på gulvet. Der var flammer omkring dem. Min mand tog den ældste, og jeg fik fat i den yngste. Ilden brændte på hendes kind. Da vi kom ud, hjalp nogen med at slukke den.

nyt, og det koster penge. Især nye fødselscertifikater til børnene er dyre. Og de er nødvendige at have, for at de kan begynde i skole. Men det er et meget stort og dyrt projekt at komme igennem systemet. Det kan tage flere år at få lavet nogle nye certifikater.

13 huse er nu brændt ned ligesom vores. Men før vi fik en brandsikkerhedskomité var det ikke unormalt, at 150 huse brændte ned på en gang.

Min mand har et job som bygningsarbejder. Det var på grund af jobbet, vi flyttede til Nairobi fra landsbyen for seks år siden. Hvis jeg havde penge, ville jeg nok være taget tilbage til vores landsby nu. Men i stedet bor vi hos en ven på den anden side af floden. Det er ok, men jeg ved ikke, hvordan vi skal finde et nyt sted.

Jeg føler mig skyldig over, at det var vores hus, branden startede i. Og nogle af vore daværende naboer har allerede truet os. Vi er bange. Og i slummen er man nødt til at tage sine forholdsregler. Vi kan aldrig vende tilbage til det område, vi boede i før. Det tør vi ikke.

De pakkede hende ind i vådt klæde. Hun græd, så jeg var ret sikker på, at hun nok skulle klare den.

Jeg ved ikke, hvad der har tændt ilden. Vi havde ikke elektricitet, og ovnen var ikke tændt. Men vi havde en petroleumslampe, som var åben i toppen, og det kan sagtens være den, der er væltet.

En fra den lokale brandsikkerhedskomite sagde, at jeg skulle ringe efter en ambulance fra Røde Kors og en brandbil. Nogle gange vil ambulancer og brandfolk ikke køre ind i slummen om natten på grund al kriminaliteten. Men politiet var i nærheden og kunne hjælpe.

Straks ambulancen kom, kørte vi på hospitalet. Vi var der i tre dage. Det var dyrt. Vi har mistet alt det, vi havde. Tæpper, madrasser, mad, senge, tøj. Vi er nødt til at købe noget

ildebrande er et stort problem i slumkvartere først flammer r verden over. ne får fat, går når det stærkt. i ke kors­frivillige nya undervise i at forebygge r røde og be kæmpe brande har afsat peng ne. og røde e til at hjælpe kors brandofrene m ed tæpper, tø j og mad.

30

KORT NYT

Dagplejer redder lille piges liv

Røde Kors i motionscentret

25 år efter Tjernobyl

FOTO: niels due-boje

I 1986 eksploderede atomkraftværket Tjer­ nobyl i det daværende USSR. 25 år efter har befolkningen i området stadig brug for hjælp.

Røde Kors screener bl.a. mennesker for kræft.

FOTO: julie lorenzen

Røde Kors og SATS har indgået et samar­ bejde, der skal skaffe penge til hjælpearbej­ det. Fitnessudøvere kan aflevere deres brugte træningstøj til genbrug.

Ane Lene Frederiksen Mølbak handlede hurtigt, da Viktoria på halvandet år var ved at blive kvalt. Med førstehjælp reddede hun Viktorias liv. For den indsats blev Ane Lene Frederiksen Mølbak kåret som Årets Førstehjælper. Men langtfra alle, der arbejder professionelt med børn, kan førstehjælp – og derfor skal lovgivningen ændres, mener Røde Kors. ”Historien med Ane Lene og Victoria viser, hvor vigtigt det er, at de mennesker, der passer på vores børn, kan hjælpe, hvis uheldet rammer. Derfor skal alle, der arbejder professionelt med børn, kunne førstehjælp,” siger generalsekretær Anders Ladekarl.

Libyen: Situationen er kritisk Hundredtusinder af civile er fanget i kampene i Libyen. Bl.a. i byen Misrata er kampene voldsomme. Og her kan situationen udvikle sig endnu mere kritisk, da der kan opstå akut mangel på basale ting som vand, elektricitet, mad og medicin. ”Adgangen til vand er blevet et stort problem for civile, da den primære vandledning til byen er blevet afbrudt,” fortæller Simon Brooks fra Internationalt Røde Kors i Libyen. Internationalt Røde Kors har adgang til Misrata og øger hjælpearbejdet i byen. Bl.a. med uddeling af vand, mad samt besøg til fanger.

Samaritterne fylder 100 år I juni er det 100 år siden, at samaritterkorp­ set blev oprettet i Røde Kors i Danmark. Det begyndte i København i 1911 – i dag er der ca. 600 frivillige samaritter i Danmark.

180.000 har fået hjælp i Colombia I løbet af 2010 har 180.000 mennesker fået hjælp fra Røde Kors i Colombia. Mennesker, der har været berørt af konflikt og vold i landet.

Malaria er på tilbagetog

Hjælp til flygtninge Titusinder af flygtninge fra Elfenbenskysten har søgt tilflugt i nabolandet Liberia. De er flygtet fra optøjerne i forbindelse med valget.

Røde Kors hjælper dem med mad, vand og medicin.

FOTO: alertnet

Det har netop været international malariadag, og der er noget at fejre. For i løbet af de seneste 10 år er antallet af malariadødsfald blevet bragt væsentligt ned.

Røde Kors uddeler igen 30 hjertestartere

Vi sender løbende magasiner, breve og elektroniske nyhedsbreve med information om vores arbejde. Ønsker du at til- eller fravælge noget af infor­ mationen, kontakt os på 35 25 92 00 eller skriv til kontakt@drk.dk. Oplys meget gerne dit Røde Kors-nummer, som du finder sammen med adressen på bladet.

FOTO: røde kors

Hvad vil du modtage fra os?

Røde Kors gentager successen fra sidste år, hvor en række sportsklubber hver dækkede 50 ruter til Røde Kors-indsamlingen og til gengæld fik en gratis hjertestarter og et førstehjælpskursus til 10 personer.

Klubberne fik i 2010 samlet over en million kr. ind.

De 30 hjertestartere og førstehjælpskurserne, som bliver uddelt i år, er betalt af AP Pension, benzinselskabet Q8 og hjertestarterfirmaet Cardiac Science. Og hver hjertestarter samt førstehjælpskursus har en værdi af 30.000 kroner.

Læs mere på RødeKors.dk/redflereliv. Her kan din sportsklub søge om en hjertestarter.

31

Når Røde Kors ringer til dig…

Telefonen er en god måde at være i kontakt med medlemmer og bidragydere.

I samtalen kan vi sige tak for den støtte, du giver, og fortælle mere om hjælpe­ arbejdet. Og du har mulighed for at stille spørgsmål eller komme med kommentarer til os.

Du kan slippe for gebyrer i bank og på posthuset, hvis du bruger Betalingsservice. Derfor beder vi om dit kontonummer og cpr-nummer.

Cpr-nummeret bruger vi til at sikre, at du får skattefradrag for årets bidrag. Du kan altid meddele os, hvis du ikke ønsker at blive kontaktet telefonisk på tlf. 35 25 92 00.

Kun én af hver!

Køb unikt genbrugstøj online og støt Røde Kors.

Besøg RødeKors.dk/butik og gør et godt fund på nettet.

Overførsel fra kontonummer

8 7 Dette girokort kan ikke benyttes til meddelelser

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

Indbetaler

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Giv dit bidrag på girokortet og vær med til at styrke verdens mødre.

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

Betales nu

År

Sæt X 4031S (05-11)DB 485-27289

'

.

.

Det er rigtig vigtigt at støtte mødrene – for hvis vi, der har det godt, ikke skulle, hvem skulle så?

Hilda og annette Heick er ambassadører for røde kors’ mor til mor­kampagne.

RødeKors.dk/mor

Øre

,

Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00 Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

Betales nu

År

Sæt X 4031S (05-11)DB 485-27289

.

.

+7313233<

Giv dit bidrag på girokortet og vær med til at styrke verdens mødre.

'

Det er rigtig vigtigt at støtte mødrene – for hvis vi, der har det godt, ikke skulle, hvem skulle så?

Hilda og annette Heick er ambassadører for røde kors’ mor til mor­kampagne.

RødeKors.dk/mor

Øre

,