magasinet_03_10

RØdE KORS MaGaSInET juli 2010

Nr

03 PorTrÆT aF sØren Pind udviklingsministeren fortæller om frihed, helvedesangst og udvikling

liveT sPirer i haiTi se fotoserie et halvt år efter jordskælvet

Da Familien sØrensen

LØB TØR

+

AnsvArlighed er vores fundament

Forudseenhed gør det muligt

innovAtion er essensen

Grundfos er et selskab, der ændrer sig i takt med verden omkring os, men vores fundamentale værdier Be responsible – Think ahead – Innovate forbliver konstante.

De er grundpillerne for vores handlinger.

De inspirerer os til at yde vores absolut bedste for kunder, ansatte og partnere, og har gjort os til en af verdens førende producenter af pumper og pumpeløsninger.

Læs mere om vores værdier og løsninger ved at kontakte os på tlf. 87 50 14 00 eller besøg www.grundfos.com.

3

Indhold

4

4

Tema: Vand er udvikling: Læs tema om, hvor besværligt det er at mangle vand

13

14

16

Nyt fra felten

20

28

22

22

Din hjælp gør en forskel i Liberia Portræt: Udviklingsminister Søren Pind. Om frihed, helvedesangst og udvikling Debat: Skal Røde Kors handle ind for ensomme?

Foto: Haiti et halvt år efter katastrofen

26

Køb varer i shoppen

28

30

Et øjeblik: Tag intet for givet Kort nyt

Vand til alle Forestil dig, at din nabo løb tør for vand, og han bankede på din dør. Du ville formentlig invitere ham indenfor og tilbyde ham et glas fra hanen. Du ville måske endda putte lidt is i. Det er svært at forestille sig et liv uden rent vand lige ved hånden. Men det er situationen for mange afrikanere.

+ d

Udgiver: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, www.drk.dk. Redaktion: Hans Beck Gregersen (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.), Rumfang (layout). Forsidefoto: Kaare Viemose. Tryk: K. Larsen & Søn, oplag: 75.000, ISSN: 1904-2981, Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 12. juli 2010. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors’ holdning. redaktionen@drk.dk

For at vise, hvor svært det er at leve uden rent drikkevand, har vi ladet en almindelig dansk familie leve af den mængde vand, som en afrikansk familie har til rådighed. Vi lader dem gå flere kilometer efter rent vand, og man kan vel ikke beskrive tidsforbruget og trætheden tydeligere, end den yngste datter Ane gør det: ”Det må være nederen at være afrikaner.”

Og det ER hårdt at leve uden vand. Så det forsøger vi at gøre noget ved. Hver uge indvier vi en ny brønd i Afrika – og for tyve kroner kan vi sikre, at et menneske får rent vand et helt år. Dermed er du med til at reducere antallet af syge mennesker i Afrika, du sikrer mere mad på bordet, og du giver børnene mere tid til skolegang. Adgang til rent vand giver adgang til udvikling.

4 Tema: VaND eR UDViKLiNg

FAKTA

Vand er udvikling 443 millioner skoledage og 40 milliarder arbejdstimer tabt syd for sahara hvert eneste år som følge af manglen på rent vand. Timerne bliver brugt på at hente vand og på at ligge syg med diaré og parasitinfektioner. røde Kors sætter fokus på rent vand i afrika, fordi rent vand betyder udvikling.

se mere på www.drk.dk

Et liv uden van

5

ndhane Klokken er lidt over fem om morgenen, og familien Sørensen er på vej ud for at hente vand. Den afrikanske virkelighed har i to dage været forbi den lille by Alrum ved Ringkøbing.

Troels Donnerborg, trd@drk.dk Foto: Kaare Viemose

6 Tema: Vand er udvikling

En afrikansk familie klarer sig for 20 liter vand om dagen og går seks kilometer om dagen for at skaffe det. Vi bad en dansk familie om at leve sådan i to dage.

Dette er Jette Sørensens dagbog.

Eksperimentet Familien Sørensen bor i Alrum nær Ringkøbing og består af de hjemmeboende Ane på ni, Laura på 12, Emilie på 19, Henrik på 48 og Jette på 44.

• F amilien skal i to dage gå til Stadil Købmandsgård 3, 5 kilometer væk for at hente vand.

• Familien må maksimalt bruge 20 liter vand om dagen.

• Den nærliggende fjord indeholder i denne forbindelse "urent" vand.

• Familien må drikke vand på job eller i skole.

Dag 1: 05.00: Uret ringer. Pyh, det er tidligt. Har sat plastikposer over vandhaner og brusere samt over toiletcisternen.

05.15: Emilie og jeg går efter vand. 10 liter er stillet ud ved Stadil Købmandsgård. Vi nyder at høre rørdrummen slå i rørskovene og gøgen kukke. Afrikanerne skal gå langt for at hente vand, sikkert barfodede og på grusvej. Emilie er lige blevet student. Hun tror ikke, hun var gået med, hvis hun skulle have været i skole i dag.

06.00: Vi er ved "brønden". ”Nu kunne jeg godt drikke noget vand,” siger Emilie, men hun gør det ikke.

Vi har fyldt en rygsæk og en skuldertaske med flasker. Det er ret tungt.

06.45: Hjemme med vandet, godt sultne og lidt trætte.

07.00: ”Hvordan børster jeg tænder,” spørger Ane? ”Du kan få et glas og en deciliter, så kan du dyppe deri,” siger jeg.

Hun skyller ikke mund.

7

Ved "brønden" hos Stadil Købmandsgård fylder familien vanddunkene klokken 6 og begiver sig hjemad.

Foran Henrik, Jette og Laura på 12 er en tur på 3,5 kilometer hjem.

Ane og Laura spørger, om de må gå på toilettet. Det må de godt. Men det er en udfordring. Jeg beslutter, at vi ikke skal bruge rent vand til det. Vi kan bruge det fra fjorden, selvom vi har fået at vide, at vi skal betragte det som forurenet. Problemet er, at vandet endnu ikke er hentet, og når man skal, så skal man jo. Det er ikke populært nu. Der er både lille og stort i kummen.

Ikke rigtigt fedt. ”Jamen sådan er det i Afrika, hvor de ikke har træk og slip,” prøver jeg. ”Det er godt nok nederen for dem,” siger Ane. 07.30: Halvdelen af det hentede vand er allerede brugt.

Vi kommer ikke i bad. Det bliver kun etagevask uden ret meget sæbe.

Henrik skal på arbejde. Han synes ikke, det er det allersjoveste, jeg har fundet på gennem tiderne. ”Vi kan bade i fjorden,” siger ungerne.

Vi tænker ikke rigtigt på, at den er forurenet, og giver lov. Men der er ikke nogen, der gør det. Der er ikke tid.

eller bruge til tøjvask. De 30 liter vand vejer godt til, så jeg kan tydeligt mærke hvert bump og hver sten. Men nu kan vi få skyllet ud!

9.30: Først nu kan jeg komme af sted. Jeg er freelancer og plejer at være på kontoret klokken ni. Hvis jeg havde skullet møde et sted, ville jeg synes, det var træls. Emilie og jeg brugte halvanden time til at hente vand ved købmanden, og bagefter brugte jeg ca. en time på at hente vand ved fjorden. Bøvlet!

17.55: Af sted til ”brønden” igen. Har seks liter i rygsækken, og Laura har fire hjemad. Vi snakker ikke så meget. Men Laura siger: ”Hvis de ikke skulle bruge så meget tid på at hente vand i Afrika, kunne de bedre arbejde eller gå i skole.”

9.05: Jeg henter vand ved fjorden. Trækvognen skumpler hen over grusvejen. Vandet er gulligt og fyldt med små alger og planterester, ikke umiddelbart lækkert at drikke

19.00: Vi spiser. Er meget sulten og træt. Benene værker efter sammenlagt 16 kilometers uvant travetur.

Der er en lidt irriteret diskussion om, hvem der skal hente vand i morgen tidlig klokken fem. Laura ved ikke, om hun orker det. Ane gør ikke, og syv kilometer til fods, inden hun skal i skole, er nok også for meget, tænker vi.

Jeg siger lidt i trods, at jeg bare må hente

Familien Sørensen rationerer morgenkaffen. Det bliver kun til fi re kopper kaffe direkte i termokande.

Henrik skyller salat blad for blad i en skål og vasker kartofl er i en halv liter vand.

det selv. Laura får ondt af mig. Og også Henrik tilbyder at gå med.

20.30: Ane og Laura går i seng. Jeg er også klar til at gå i seng inden længe. Da vi stadig har ”masser” af vand, flotter jeg mig og varmer to liter vand til at etagevaske mig i. Det føles som luksus. Det beskidte vand gemmer jeg til toiletskyl.

Dag 2:¨ 05.00: Uret ringer. Føler mig dødtræt. Men vi skal jo af sted. Vækker Laura og siger, at hun godt må slippe. Men hun vil med.

06.10: Rygsækkene føles tunge. Laura bærer fem en halv liter, Henrik syv liter og jeg syv en

en dryppende vandhane bruger ca. 20 liter vand i døgnet – det samme som en afrikansk familie klarer sig for.

ane og Laura børster tænder i en deciliter vand, og toiletkummen er fyldt, inden de får hentet vand.

8 Tema: VaND eR UDViKLiNg

Familien går de godt 1200 meter til Stadil Fjord for at hente vand til toiletskyl. Laura på 12 år og emilie, der lige er blevet student, slæber de mange liter hjem i en tønde på en trækvogn, mens hunden Unique gør dem selskab.

halv liter. Mine ben og fødder begynder at blive ømme og trætte allerede halvvejs. Jeg kan mærke i lårene, at jeg ikke er vant til at gå så meget. Vores maver rumler, og vi er tørstige.

Laura har ondt i sit knæ, siger hun.

Henrik siger, at det ikke er noget at snakke om. En rigtig afrikansk oppakning er jo på tyve kilo. Det, synes hun ikke, er spor sjovt.

Laura siger, at hun er glad for, at det ikke er hver dag inden skoletid, hun skal det her.

12.10: Frokost.

De brugte tallerkner og bestik stiller vi på køkkenbordet. Fluerne, som vi jo har en

Én person i Danmark bruger 19 liter vand i døgnet alene på tøjvask.

del af på landet, sætter sig på det beskidte service.

Ret ulækkert.

Den beskidte opvask står lige der, hvor vi laver mad. Nedenunder står opvaskemaskinen. Forbudt område! Det ville være rart at få det vasket op.

13.00: Føler mig mere træt end ellers. Overvejer middagslur.

17.30: Vi skal grille lammekoteletter. Vi skrubber kartofler i en halv liter vand. Henrik skyller salaten i halvanden deciliter vand. Retter med beskidte pander egner sig bedst til at have rigeligt med vand.

Men der er gået sport i at spare, og vi har heldigvis nok vand tilbage at vaske op i. Skønt at få det beskidte service væk fra køkkenbordet.

21.30: Efter bål i haven, sender vi ungerne i seng.

Vi flotter os. Laver en kande kaffe af én liter vand.

Vandforbruget for én person i Danmark er ca. 130 liter i døgnet.

Dag 3: 06.30: Uret ringer halvanden time senere.

Lækkert. Men vasketøjskurven bugner. Vi har ikke kunnet vaske hår, og vi har ikke brugt vand på rengøring. Jeg føler mig meget træt, selvom vi har brugt rygsække og ikke har båret 20 liter alene. Men det mest overraskende har været, at det tager så meget tid at leve af 20 liter vand. Ikke bare, fordi man skal hente det, men også fordi man skal stå og fedte med at skylle salat i stedet for at lade vandet løbe. Det er tid, der er gået fra mit arbejde. Jeg ville slet ikke have overskud til at deltage i andre ting, hvis familien skal køre. Og det er det vigtigste.

9

Vand er kilden til udvikling En nem adgang til rent vand skaffer millioner af ekstra skoledage og sparer milliarder af arbejdstimer. Derfor er rent vand helt centralt for udviklingen i Afrika. troels Donnerborg / trd@drk.dk

Det er en god idé at satse på rent vand og gode toiletter, hvis udviklingen skal fortsætte syd for Sahara.

Vand bekæmper fattigdom på så mange måder, at det er en hjørnesten i udviklingsarbejdet. Hver uge indvier Røde Kors to nye brønde. ”De giver ikke bare rent vand, men også mulighed for at arbejde i stedet for at bruge timer og kræfter på at hente vand,” siger Dansk Røde Kors’ internationale chef, Jesper Gerner Jensen.

40 milliarder arbejdstimer fordamper hvert år fra det afrikanske kontinent på grund af den tid, der bliver brugt på at hente vand. De afrikanske børn mister 443 millioner skoledage om året på grund af de sygdomme, som urent vand forårsager.

Så hver eneste krone, der bliver brugt på at etablere rent vand og ordentlige toiletter, giver derfor mindst tre kroner og op til 34 tilbage til samfundet. ”Ved at investere i rent vand kan vi få utroligt meget udvikling for pengene. En

brønd tæt på bopælen betyder mindre sygdom og øget skolegang. Det er helt centralt for samfundets produktivitet og bekæmpelsen af fattigdom, at vi kan få børnene til at gå mere i skole,” siger Jesper Gerner Jensen og pointerer, at Røde Kors ikke blot borer huller i jorden og afleverer en pumpe. ikke bare en brønd Organisationen underviser i generel hygiejne, da det ikke nytter at have rent vand, hvis det bliver forurenet, efter det er kommet op af brønden. Men ellers overlades resten til de lokale. Den manglende vedligeholdelse af brønde gennem årene skyldes nemlig i høj grad, at lokale ikke har følt ejerskab til projektet. Derfor sigter Røde Kors i dag efter at give initiativet til lokale, der ofte har bedre forstand på interne stridigheder og jordbundsforhold end udefrakommende organisationer.

Kun derigennem kan FN’s mål nås, mener Jesper Gerner Jensen. ”Vi skal halvere andelen af mennesker, der

lever uden adgang til vand og toiletter. Men vi skal også sikre, at alle får en grunduddannelse, formindske børnedødeligheden og sikre et bæredygtigt miljø, hvor folkevandringer undgås. Det gør vi nemmest og bedst ved at fokusere på at skaffe rent vand.”

FAKTA

2015-målene FN har forpligtet sig til at halvere fattigdom på kloden inden 2015.

Derfor danner otte mål i dag grundlaget for det internationale udviklingsarbejde. målene omfatter bl.a. en halvering af fattigdom og sult i verden, grundskoleuddannelse for alle, og en reduktion i børnedødeligheden.

Se, hvordan det går med målene på www.un.org/millenniumgoals/

FoTo: JAKoB DALL

Hvis verden nåede FN's mål for rent vand i 2015, ville det skaffe 272 millioner skoledage.

mere end halvdelen af pigerne syd for sahara dropper ud af skolen på grund af manglen på separate toiletter – eller fordi de skal gå efter vand.

10 Tema: VaND eR UDViKLiNg

Der er masser af vand i Af I Afrikas undergrund findes enorme mængder rent vand. Alligevel har hver tredje afrikaner ikke adgang til rent vand. Hvorfor når det ikke op til overfladen? michelle tubæk gram / mga@drk.dk Dybt under sanddyngerne og jordens tørre sprækker i Afrika findes enorme reserver med rent vand. Forskere fra Tyskland har i samarbejde med FN-organisationen Unesco påvist, at særligt området omkring Sahara gemmer på oceaner af vand i undergrunden. Men hvorfor når vandet ikke op til de mange millioner afrikanere, der har brug for det? ”Der er jo masser af vand. Men dels har man ikke ressourcer til at hente vandet op, og dels bliver det ikke prioriteret fra statens side. Politikerne vil hellere støtte bybefolkningerne, for her kan man hente flere stemmer,” siger Mikkel Funder, der forsker i naturressourcer og fattigdom ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Brønde er ubrugelige Nødhjælpsorganisationer har i årtier – Dansk Røde Kors siden 1985 - bygget brønde i Afrika, men en rapport fra The International Institute for Environment and Development afslørede i 2009, at mindst 50.000 af donorbrøndene ikke er blevet vedlige-

FoTo: JAKoB DALL

Flere får rent vand Der er sket store fremskridt i forhold til at forbedre adgangen til rent vand. 87 procent af verdens befolkning har i dag adgang til rent vand – det er 1,6 milliarder flere end i 1990. FN’s målsætning om at halvere antallet af mennesker, der ikke har adgang til rent vand, ser ud til at lykkes for størstedelen af verdens regioner.

Men i Afrika syd for Sahara kniber det med at følge den hastige udvikling. 330 mil-

lioner mennesker har stadig ikke adgang – og langt flere mennesker skal have adgang til rent vand for at nå FN’s mål inden 2015.

Lange tørkeperioder og klimaforandringer giver mange steder på landet i Afrika en hård og tør jord, hvor man skal bruge uhyrlige summer og bore dybt for at finde vandet. Mange regeringer prioriterer derfor mere håndterlige problemer først, hvor resultaterne kommer hurtigere.

Sådan skaffer vi rent vand Vi sørgede for rent vand til 1.200 mennesker i tre landsbyer ved Niger-fl oden i mali, Vestafrika. i området er høj grad af diaré og underernæring hos børn. Beskidt vand er en del af forklaringen.

Forundersøgelse: i samarbejde med indbyggerne fi nder vi ud af, at der skal bores dybere end andre steder for at nå det rene vand.

Det er dyrt. Landsbyer og myndigheder har ikke råd.

START

3-6 MDR.

Undervisning: Sammen med landsbyerne udvælger vi fi re frivillige pr. landsby. De skal undervise andre i renholdelse af brønde og latriner, transport og opbevaring af drikkevand, hygiejne i hjemmet samt sygdomme og smitteveje. Undervisningen går i gang.

11

frika

Sæt vand på dagsordenen

holdt og er reduceret til ubrugelige statister i den daglige kamp for vand. De lokale har enten ikke haft råd til reservedele, ikke haft tilstrækkeligt kendskab til reparationer og i nogle tilfælde ikke følt ejerskab over for vandprojektet og derfor i stedet

fundet vej til andre vandkilder – som mange gange er urene. ”Tidligere har hjælpeorganisationerne ikke været så gode til at inddrage og uddanne lokalbefolkningen i byggeriet og vedligeholdelsen, men det er man meget opmærksom på i dag,” siger Malene Pontoppidan, teknisk rådgiver i Dansk Røde Kors.

Det er et større og komplekst arbejde at sørge for rent vand. Eksperter vurderer, at man bør blive i et bestemt område i flere år, hvis man vil sikre sig, at vandprojekterne bærer frugt. ”Vi er meget bevidste om, at vandprojekter tager tid. Det er et langt, sejt træk at skabe adgang til rent vand i områder med så mange forhindringer. Det går langsomt, men det går fremad,” siger Malene Pontoppidan.

Siden 1990 har ni procent flere afrikanere fået adgang til rent vand.

resten af året sætter røde Kors fokus på behovet for rent vand i afrika med en række begivenheder. se her, hvordan du kan være med til at sætte rent vand på dagsordenen.

Hold balancen?

Fra juli til september besøger vi 14 byer i hele landet – bl.a. esbjerg, aalborg og Odense – hvor forbipasserende kan prøve en udfordrende forhindringsbane med en vanddunk på hovedet. Kom forbi, og lad os tale om, hvordan vi skaffer vand til afrika.

Se alle byerne på www.afrikaskilde.dk

Spil på mobilen Prøv det lille, underholdende og oplysende spil om vandmangel i afrika. Det er gratis, og du kan hive det ned fra hjemmesiden på www.drk.dk/afrikamanglervand applikationen er udviklet gratis af Springfeed. SmStjenesten udbydes af Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø. Når du bidrager via SmS, bliver du samtidig trukket almindelig SmS-takst

mangel på rent vand og ordentlige toiletforhold i afrika resulterer årligt i et tab på cirka 25 milliarder dollars.

1

6

ÅR

MDR.

Boring: Vi borer tre brønde. Sideløbende uddannes lokale murere i at bygge latriner.

De hjælper de lokale med at bygge endnu fl ere brønde.

6

MDR.

Vandkomité: Hver landsby vælger syv personer, der har ansvaret for vedligeholdelse af pumpen. De opsætter regler for brugerbetaling. en af dem fungerer som tekniker og skal vedligeholde brøndene.

afslutning: Tre landsbyer har i dag rent vand, bedre toiletforhold og større kendskab til hygiejne og sundhed. Det betyder, at langt færre får vandbårne sygdomme.

Tag hele klassen med i uge 38 og 39 kan elever fra 0.-9. klasse lære om afrikas vand i emneugen ”Børn gør en forskel for afrika”. De kan være med i konkurrencen om at gøre den fedeste gode gerning. Læs mere på www.børngørenforskel.dk eller ring til skoletjenesten på 35 25 92 00.

Saml ind Søndag den 3. oktober er der Røde Korsindsamling, hvor vi bl.a. samler penge ind til arbejdet for at skaffe rent vand i afrika. meld dig allerede nu som indsamler på www.indsamler.dk

12

8 8 8 E LINI and

l l y J m e l l me n v a h n e b og Kø

Fra

140 kr.

og nemt.

Rejs hurtigt nhavn på Århus-Købe er. under 3 tim

k ww.linie888.d w : g in k o o b 88 · Online Tlf. 70 210 8



å til Berlin Vi kører ogs g Airport og Hambur

13

NYT FRA FELTEN

Thomas Thorhauge, Afghanistan Sygeplejerske Thomas Thorhauge skal frem til november følge og hjælpe de lokale sygeplejersker på et hospital i Kandahar, Afghanistan. Hverdagen i det krigshærgede land er travl og hektisk. ”I sidste uge kom 84 hårdt sårede bryllupsgæster ind på hospitalet på grund af en selvmordsbomber. Udenfor lå 20 døde i en bunke. Mine knæ rystede under mig, men det var bare om at tage fat.”

Thomas Thorhauge bor bag fire meter høje mure med andre Røde Kors-medarbejdere og kører i konvoj til arbejdet på hospitalet. ”Jeg ser ikke meget af Afghanistan på grund af sikkerheden.”

Udrejst

Haiti: Helge Fasting, kirurg Alex Diallo Thierno, logistiker Per Vinther Castello, leder af teltlejr for hjælpearbejdere Winnie D. Jørgensen, sygeplejerske Jens Poul Madsen, nødhjælpsarbejder Derek W.B. Pells, køkkenansvarlig Lars Henrik Nielsen, logistiker Ragulan Nadarasa, køkkenansvarlig Søren Tvingsholm, tekniker Henrik Ortved, logistiker Sydafrika Roberto Christensen, sikkerhedsmedarbejder Uganda Poul Henrik Lassen, landekoordinator

Poul Henning Nielsen, Haiti

Myanmar Jon Kristiansen, landekoordinator

I tre måneder arbejdede Poul Henning Nielsen som leder af Røde Kors’ teltlejr for hjælpearbejdere.

De bruger adskillige timer i felten hver dag, og bruger lejren som base, når de har fri. Poul Henning Nielsen stod både for at indkvartere folk og få lejren til at fungere, men også for det sociale. ”Jeg sørgede for, at det sociale behov blev dækket ved f.eks. at arrangere filmaftener. Og jeg holdt øje med, hvem der var ved at brænde ud og tog en snak med dem, så de kunne læsse af,” fortæller han. ”Der skal lægges mærke til hver enkelt, så folk ikke bare føler sig som et tandhjul i et stort maskineri.”

Afghanistan Thomas Thorhauge, sygeplejerske

Karen Hvid, Angola Karen Hvid er netop hjemvendt efter to års arbejde med at styrke og organisere Angola Røde Kors. Hun var landekoordinator for Internationalt Røde Kors i landet.

Angola er hårdt ramt af ødelæggelser efter 27 års borgerkrig, der endte i 2002. ”Det påvirker mig dybt at se størstedelen af landets indbyggere leve i så stor elendighed. Folk bor på flodbredder og lever fra hånden til munden,” siger Karen Hvid.

Røde Kors underviser de lokale i katastrofeforebyggelse og sundhed. ”Der er et stærkt ønske blandt folk om selv at bevæge sig fremad. Det er en meget stolt nation.”

Ved at blive fan af Røde Kors på Facebook kan du løbende modtage beretninger fra felten. Find os på www.facebook.com/roedekors

Hjemvendt

Haiti: Finn Bennike, nødhjælpsarbejder Camilla Hansen, køkkenansvarlig Rita Ramona Høgh, køkkenansvarlig Kirsten Abdalla psykosocialarbejder Tina Agerbak, nødhjælpsarbejder Claus Hemmingsen, narkoselæge Ida Andersen, psykosocialarbejder Hanne Larsen, sygeplejerske Susanne Klitgaard, logistiker Lars Henrik Nielsen, nødhjælpsarbejder Poul Henning Nielsen, leder af teltlejr Henrik Ortved, logistiker Annelise Wendelboe Petersen, sygeplejerske Vibeke Thamdrup, psykosocialarbejder Palle Horn, tekniker Yemen Kirsten Andersen, organisationsudvikler Angola Karen Hvid, landekoordinator Sri Lanka Carin Corfitz Nielsen, sundhedsmedarbejder Irak Alice Nielsen, sygeplejerske

14

en spand der rummer

nyt liv

Lanterne til nætter uden strøm

Foto: Røde Kors

Lommelygte med batterier

'

Jeg er stolt over at kunne hjælpe mor og barn sikkert gennem fødslen. Det kan jo betyde forskellen på liv og død".

Annie Gomtee, nyuddannet lokal fødselshjælper, hvis datter tidligere har født et dødfødt barn og nu endelig er blevet mor.

I Afrika dør tusindvis af kvinder og børn i barselssengen hvert år. I Liberia uddanner Røde Kors lokale fødselshjælpere, der kan hjælpe til en sikker fødsel. Fødselshjælperne får en spand med livsvigtige ting, som de bruger til at hjælpe et barn sikkert til verden.

Vil du hjælpe os med at uddanne endnu flere fødselshjælpere i Liberia og hjælpe andre udsatte mennesker overalt i verden?

Brug girokortet bag på bladet. Tak! Plastikhandsker og en pipette til at rense babys luftveje Barberblade til at skære navlestrengen over med

Balje til babys første bad

15

Det får en fødselshjælper i Liberia

Spanden med det livsvigtige udstyr koster i alt 367 kr.

Notesbog og pen Måtte og lagen, så der er et rent underlag

Steriliserende alkohol

Sæbeskål, fordi hygiejne er afgørende Snor til at binde navlestrengen med

Børste til at rengøre udstyret

Håndklæde

Lille balje til at sterilisere navlestrengs-snoren i

16

PORTRÆT

"Jeg er ikke humanist" I sin barndom var udviklingsminister Søren Pind bange for at blive udslettet. I dag hader han dommedagsprofetier og mener, at frihed kan skabe udvikling for alle.

Men han skelner benhårdt mellem, hvem han vil hjælpe.

Troels Donnerborg / trd@drk.dk. Foto Camilla Stephan

17 Portræt

SØREN PIND

Søren Pind har været bange for helvede, for atomkatastrofer og for aids. I dag preller dommedagsprofetierne af på ham. Han tror på, at alle problemer har en løsning.

Langs den ene væg i ministerkontoret står flyttekasserne stablet, og kun en enkelt hylde i reolen er taget i brug. Endnu er der ingen, der ved præcis, hvad den nye udviklingsminister Søren Pind har medbragt. Men på reolen ligger et indrammet udklip. Det er en karikaturtegning af Roald Als og forestiller en afrikansk kvinde i et primitivt blikskur. Der er ingen naboer at se i miles omkreds. Men på dørtrinnet står Søren Pind. ”Nu kommer der andre boller i suppen,” siger han til hende på tegningen. ”Vi indfører minimalstat, så du bliver et frit menneske.”

Kvinden siger ikke noget.

Hun virker lidt forbløffet.

Det er Søren Pind selv, der gør opmærksom på tegningen. Han synes, den er sjov.

Men det er næsten for nemt at tegne ham: Han har idealerne siddende uden på tøjet, og hans kantede, ligefremme, farvelagte udmeldinger må være en drøm for enhver satiretegner. Han har kaldt sig frihedsminister fra dag et. Og virkelighedens Søren Pind forsvarer gerne den tegnede. For han kan godt lide at have skarpe holdninger. ”Jeg er ikke humanist,” siger han og banker sin hånd i bordet. ”Jeg synes ikke, at alle mennesker har krav på alting. Der er magthavere, jeg ikke kan lide og ikke ønsker at hjælpe. Så derfor har jeg et andet udgangspunkt end Røde Kors har. Røde Kors har besluttet sig for at være i et land, uanset om det er ledet af tyranner. Jeg kunne ikke være i sådan en organisation.”

Bør vælge side Han er fast, nok skarp, men urokkelig. Og gennem tiden har han derfor fået ry af at være en enfant terrible internt i partiet Ven-

stre, men det vil han ikke have siddende på sig: Han gør bare sit job som politiker. ”Når jeg bliver ilter over at blive kaldt enfant terrible hele tiden, så er det fordi, jeg ikke forstår, at det er så svært at forstå, hvorfor jeg siger min mening. Men vi har levet i en glat tid. Ingen har turdet have en holdning til noget som helst. Men det er jo netop meningen, at man skal have en holdning som politiker.”

Overbevisningerne slog rod allerede i barndommen, mener Søren Pind. Han lærte hurtigere end de fleste, at verden er delt op i noget godt og noget dårligt, og at det gjaldt om at være på den rigtige side. ”Man skal bygge ordentligt,” sagde hans far, da han kom til at kvase det legohus, Søren Pind havde bygget, da han var tre-fire år.

Og netop angsten for at blive udslettet har formet udviklingsministeren, siden han var helt lille.

Angsten for helvede ”Jeg havde helvedesangst som barn,” siger han. ”Jeg fik set en film alt for tidligt, uden at mine forældre vidste det, som handlede om Dantes inferno. Jeg kan huske, at der var et stort djævlehoved, der spiste mennesker.

Det havde jeg mareridt om i 10 år.”

Familien boede i Schweiz, og Søren Pind var ikke ældre end fem-seks år, da han besøgte en gammel dame i opgangen, der fortalte ham om, hvordan gud var. Han sad oppe i sin himmel og satte minusser og plusser i en stor, sort bog. Var der for mange streger i den negative kolonne, var der kun et sted at komme hen.

18 Portræt

SØREN PIND

I den nye strategi for udviklingssamarbejde vil Søren Pind satse på økonomisk vækst, erhvervsindsatser og privat ejendomsret.

Det skal bringe frihed og udvikling til de fattigste.

”Det gjorde stort indtryk, og ud af sådan nogle oplevelser kommer jo meget idealistiske og rene ting. Jeg tror til dels, at min idealisme stammer fra den der opvækst i Schweiz med meget renhjertede værdier.”

Ville være den bedste Søren Pind havde ikke svært ved at sætte sig ind i guds karakterbogssystem. I den schweiziske skole blev der stillet store krav.

FAKTA

Det vil Søren Pind gerne nå som udviklingsminister: • Få bragt debatten om udviklingsbistanden ud af sit mere eller mindre lukkede miljø for særligt interesserede og ind i danskernes dagligstuer.

• Sikre en mere velovervejet og effektiv anvendelse af Danmarks udviklingsbistand på 15,2 mia. kr. om året.

Se mere om den nye strategi for udviklingssamarbejde ”Frihed fra fattigdom, frihed til forandring” på www.um.dk

Man skulle vise de stykker, man havde regnet derhjemmefra, og man skulle læse et stykke op for læreren. Så Søren Pind slugte bøgerne og lavede sine lektier. Og han kunne godt lide det. ”Jeg ville gerne være den bedste. Jeg har fra tidlig alder været indpodet med, at det at yde sit bedste og det at levere er en vigtig bestanddel af det at have selvrespekt. Jeg har villet gøre alting godt og har villet ses.”

Men Søren Pinds liv slog tidligt et sving, og det var måske netop det, der konsoliderede værdierne. I tredje klasse flyttede familien fra Schweiz til Bornholm. Søren Pind husker stadig fornemmelsen af at være helt alene i en tom skolegård, fordi ingen havde fortalt ham om, hvor formningslokalet var. Han var ikke den stærkeste, men tog rollen som den kloge dreng, selvom mange af lærerne hverken gik op i karakterbog eller konkurrence. Det blev en karseklippet drengs møde med en ”udflippet hvordan går det-pædagogik.”

Hash og rockmusik ”Den virkelighed, jeg mødte i Danmark, var så vital anderledes. Det var som at lande i et eksperimentarium for hash og rockmusik.

Så jeg vidste meget tidligt, hvor jeg hørte hjemme i det politiske verdensbillede.”

Men selvom han var kommet væk fra det katolske Schweiz og ikke havde djævlens ånde i nakken længere, var der stadig nok at være bange for. I telefonbøgerne stod der, hvordan man skulle forholde sig i tilfælde af et atomangreb. Sirenerne hylede om onsdagen, så man kunne øve sig ved at gå i kælderen. Og i radioen roterede den tids helt store hit ”De voksne kan også være bange og synge lange, lange, bange sange.” ”Jeg hader den der rådne sang den dag i dag. Det var ikke lige det, man havde brug for at vide som barn: At ens forældre også kunne være bange. Hvad i alverden ligner det at fortælle børn sådan noget,” siger han.

Absurd fredsbevægelse Billederne i fjernsynet var sorthvide. De fortalte Søren Pind om Lech Wałe˛ésa i Polen, der ikke kunne få lov at oprette en fagforening i noget, der skulle forestille at være arbejdernes paradis. Og de fortalte ham om valget af Reagan, som hans forældre var overbevist om ville blive begyndelsen på tredje verdenskrig. ”Jeg var 11 år gammel, da Reagan blev

19

'

Røde Kors har besluttet sig for at være i et land, uanset om det er ledet af tyranner. Jeg kunne ikke være i sådan en organisation.”

valgt, og jeg styrtede ned ad trappen. Mine forældre meldte sig ind i fredsbevægelsen, og jeg syntes, det var absurd. Jeg syntes, det var ligesom at give op.””

Søren Pind gjorde det modsatte. ”Jeg var virkelig bange for at blive udslettet, og så må man gøre noget. Det var ikke et oprør mod mine forældre, men et oprør mod verden. Anker som statsminister, come on. Jeg ville gøre noget.”

Som 15-årig blev Søren Pind medlem af Venstre Ungdom. Han var fan af Schlüter, men blev tiltrukket af Ellemanns udenrigspolitik. Han steg hurtigt i graderne og endte som bygge- og teknikborgmester i København. Den yngste borgmester nogensinde.

Talegaverne, og de skarptskårne meninger gav ham en kometkarriere i politik. I flyttekasserne på ministerkontoret i dag ligger billeder af Lech Wałe¸ sa og Ronald Reagan og venter på at blive hængt op.

Frihed skaber udvikling ”Jeg er blevet kureret for dommedagsprofetier i min barndom. Og derfor tror jeg på, at alting kan løses. Edison sagde, at for hvert eneste problem, Vor Herre har skabt, har han også skabt en løsning.”

Og løsningen på udviklingen af de fattigste lande? Det er mere frihed. ”Helt bestemt,” siger han. ”Jeg taler om frihed fra undertrykkelse.

Frihed fra, at nogen tager noget fra dig. ­Frihed fra, at nogen begår noget imod dig, som du ikke må begå imod dem, og man kan sagtens bekæmpe fattigdom med frihed.”

Søren Pind mener, at udviklingshjælpen i alt for høj grad har fastholdt fattige i fattigdom i en misforstået trang til at beskytte dem. Og de fattigste skal således ikke regne med bistandshjælp i klassisk forstand under Søren Pind. Til gengæld er økonomisk vækst, erhvervsindsatser og den private ejendomsret væsentlige omdrejningspunkter, og han pointerer, at selv de fattigste kan kapitalisere, belåne og investere, så længe de har adgang til jord. Han peger igen på kvinden på Roald Als’ tegning. Hun skal op på væggen ved siden af de andre. ”Hun har jo ikke lov til at eje noget som helst. Hun har ikke lov til at uddanne sig.

Og hun har formentlig heller ikke lov til at udtale sig om ret meget. Den første betingelse, for at hun kan udvikle sig, er frihed”.

DEN BLÅ BOG Søren Pind er: • Født 20. november 1969 i Herning • Uddannet cand. jur.

• Udpeget til udviklingsminister 23. februar 2010.

• Far til Theodore og Johan-Emil. Er fraskilt.

Han blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation for Venstre Ungdom i 1994, og blev efterfølgende den daværende yngste borgmester nogensinde. Var bygge- og teknikborgmester fra 1998-2006. Medlem af Folketinget for Venstre siden 2005.

Han har skrevet bøgerne ”Friheden duer til alt godt”, ”Lise Nørgaard – et portræt” og ”Kære Søren – en brevveksling om det nye Danmarks kurs” (i samarbejde med Søren Krarup.)

Han har i flere år dannet musikalsk duo med det tidligere medlem af Folketinget SF’eren Pelle Voigt. Han er vild med Elvis Presley og hører det gerne på ministerkontoret.

Han har været en fast del af panelet i radioprogrammet Mads og Monopolet.

20

sKal Den FriVillige KØBE Ind nEJ

?

Janne gry Poulsen, national chef i dansk røde Kors

Kommunerne sparer i øjeblikket, og de drømmer om, at f.eks. rengøring og indkøb blandt svage ældre skal løses gennem en frivillig indsats. Det er vi imod i Røde Kors.

Styrken i den frivillige indsats er, at den sker med så få bindinger som muligt. Det drejer sig om at yde nærvær, der modvirker ensomhed og isolation – ikke at overtage en opgave, som kommunerne burde løse. Besøgsvennen skal selvfølgelig give en hånd med, hvis der mangler en liter mælk, eller opvasken er blevet uoverskuelig. Men den frivillige skal ikke tage ansvaret uge efter uge. For hvem skal borgeren klage til, hvis køleskabet og brødkassen er tom? Og hvordan skal vi kunne engagere frivillige, hvis de indirekte arbejder for kommunen?

Frivillige skal ikke systematisk løse kommunale opgaver. For hvad betyder det for forholdet mellem en ensom og en frivillig, at der kommer en ”professionel” relation mellem dem? Hvem klager den ældre til, når hjælpen udebliver? Det er et skråplan at overlade kommunale kerneopgaver til frivillige.

Drivkraften i det frivillige arbejde vil svækkes – det er drevet af lysten til at gøre en forskel og ikke af at opfylde kommunale målsætninger. Og det vil skabe usikkerhed om en kerneydelse til de svageste, da den ældre bliver afhængig af den enkelte frivilliges ressourcer og formåen. Jeg anerkender, at grænsen mellem, hvad der er en offentlig opgave, og hvad der løses af frivillige over tid, ændrer sig – men vi bliver ikke et frivilligt indkøbsselskab i nær fremtid!

en besøgsven er en frivillig, der besøger en ensom. Typisk en gang om ugen til en kop kaffe, en gåtur eller blot en snak. Dansk Røde Kors har ca. 5.000 frivillige besøgsvenner.

21

Hvis vi forestiller os, at en frivillig besøgsven i Røde Kors besøger en ensom en gang om ugen. Personen, der får besøg, er gangbesværet og kan ikke selv gå i supermarkedet.

Skal den frivillige da hjælpe med at handle ind en gang om ugen?”

ole Pass formand for Foreningen af socialchefer og socialdirektør i rødovre Kommune

Ja

Frivillige skal ikke hjælpe kommunerne, men de svage ældre – og ikke mindst berige sig selv med den oplevelse, det er at yde en betydningsfuld indsats for et andet menneske.

Den aktuelle økonomiske situation, og ikke mindst den demografiske udvikling med flere ældre og færre på arbejdsmarkedet, betyder, at vi må nytænke. Det er en dynamisk ting, hvad der er en kommunal opgave, og vi har gennem mange år været vant til, at flere og flere opgaver er blevet pålagt kommunerne – men vi må også vænne os til, at opgaveglidningen kan gå den anden vej.

Indkøb er en både praktisk og tryghedsskabende handling, der ikke kræver stor faglig viden, og derfor er et oplagt område for en frivillig indsats.

Den frivillige skal ikke hjælpe kommunen, men den pågældende ældre borger. Ønsker den frivillige ikke at forpligte sig, går grænsen så der – vi hverken kan eller vil tvinge nogen til at udføre kommunale opgaver. Mit syn på frivillige er dog langt mere positivt end dit, og jeg formoder, at langt de fleste frivillige vil indgå i et forpligtende fællesskab med den ældre og kommunen. Der skal ikke være tvivl om, at kommunen under alle omstændigheder er ansvarlig for, at borgernes basale krav opfyldes. Men jeg tror, det er nødvendigt med et langt mere fleksibelt syn på frivillighed, og ikke mindst nødvendigheden af partnerskaber mellem kommuner og frivillige organisationer. Sådanne aftaler vil selvfølgelig være bygget op omkring den frivilliges temperament og engagement.

FoTo: JeNS ASTRUP

22 fotoREPORTAGE

EFTER

skælvet

23

Overalt i hovedstaden er teltlejre skudt op. I lejrene har Røde Kors uddelt presenninger, værktøj og træbjælker. Og hverdagen er begyndt igen.

Margaret Michelle bor sammen med sine fire børn i en primitiv hytte lavet af presenning.

Det er regntid, og familien kan ikke sove, fordi der konstant kommer vand ind.

I januar lagde jordskælvet store dele af Haiti i ruiner. I dag er livet tilbage på den caribiske ø. Genopbygningen går stille fremad.

Foto: Jakob Dall

24 fotoREPORTAGE

STØT

Støt vores arbejde Ring på tlf. 9056 5654, så støtter du med 100 kr. Eller brug girokortet på bagsiden af bladet. Tak!

600.000

presseninger har Røde Kors uddelt som midlertidigt ly til hjemløse. Og 67.000 telte.

Hver søndag tager haitianerne deres søndagstøj på og går i kirke. Denne kirke styrtede sammen og består i dag af et stort telt med plads til hundredevis af mennesker.

Der er 18 børn på det børnehjem, hvor pigen leger.

Ingen af børnene kom til skade, men de er stadig bange.

Dansk Røde Kors har uddelt tre telte til børnehjemmet.

Røde Kors har siden katastrofen behandlet flere end 135.000 patienter. Nu er det også fødende kvinder, der kommer på felthospitalet.

25

'

Jeg tænker på det hele tiden og er bange for, at der kommer et nyt skælv. Hver gang der kommer en lyd, så vågner jeg om natten.

Margaret Michelle

26

Shoppen

Håndflettet taske Unik taske fl ettet af Røde Korsbrochurer og -magasiner. Pris 342 kr.

Tørklæde Designer-tørklæde med mening fra Designers Remix Collection. Pris 300 kr.

Pris 400 kr.

Rent vand hele livet Indkøbsnet miljøvenlige indkøbsnet i stof skabt af en række kendte danske designere.

Pris 50 kr.

Beskidt vand er en af de største dræbere i fattige lande som Cambodja og Nepal. Sygdomme som diaré, dysenteri, kolera og tyfus relaterer sig direkte til manglen på rent vand og dårlige sanitære forhold. Barnedødeligheden er 35 gange højere end i Danmark. Og børn dør ofte af netop diarré. Adgang til rent vand redder liv.

Når du køber denne gave, er du med til at etablere en brønd og drik-

kevandsforsyning i en landsby. Brønden sikrer rent vand til op imod 30 familier. Med det rene vand nedsætter vi risikoen for sygdomme. Og samtidig bliver vejen til brønden kort, så kvinderne ikke skal bruge så mange timer på at skaffe vand til familien.

De, der bruger brønden, er selv med til at bygge og vedligeholde den.

Det betyder længere levedygtighed for selve brønden.

En glad dag for to udsatte børn giv to børn i Danmark et afbræk fra en svær hverdag. Pris 200 kr.

Køb alle varerne på www.drk.dk/webshop

Lesotho og Garden Route En rejse der introducerer dig for det autentiske Sydafrika! Oplev bl.a. de dramatiske Drakensbjerge, vinlandet, Cape Town, den berømte Garden Route og det fattige bjergland Lesotho, der har bevaret sin egenartede kultur.

17 dage. Pris pr. pers. v/2 personer fra

16.750.-

Inkl. fly, rundrejse, overnatning og forplejning.

Afrejse: Indtil 9. dec. 2010.

Oplev forunderlige Afrika Nature’s Africa

Tag på kør-selv ferie i Sydafrika og få unikke kultur- og naturoplevelser. Kør igennem de storslåede bjergområder ved Blyde River Canyon og Soutpansberg, hvor du bl.a. oplever oprindelige stammefolk. Rejsen krydres med 5 nætters safari.

12 dage. Pris pr. per. v/2 personer fra

18.485.-

Inkl. fly, billeje, overnatninger, safarikørsel, helpension på safari.

Afrejse: Indtil 31. okt. 2010.

Luksus safari i Botswana

Føl dig som en opdagelsesrejsende, når du sejler igennem Okavango-deltaet, imens de vilde dyr drikker i vådområdet. Turen er én lang sanseoplevelse med fremmedartede dufte og lyde. “Ekspeditionen” fortsætter i åben landrover. Oplev bl.a.

Chobe floden og fantastiske Victoria Falls.

12 dage. Pris pr. pers. v/2 personer fra

35.995.-

Inkl. fly, overnatning i luksustelte, helpension, drikkevarer, safariaktiviteter og al transport.

Afrejse: 1. dec. 2010 - 28. feb. 2011.

Kontakt vores Afrika-specialister på 77 33 55 00 eller send en mail til rejs@profilrejser.dk Læs mere om rejserne på www.profilrejser.dk

Kom tættere på...

28

ET ØJEBLIK

antallet af uledsagede fl ygtningebørn, der kommer til Danmark, har aldrig været så stort som nu. i 2009 kom i alt 469 uledsagede mindreårige til landet. De fl ygter fra krig, fattigdom og forfølgelse. en af dem er 16-Årige Feraidoon Rezai.

29

Tag intet for givet En sommerdag for to år siden ændrer mit liv sig for altid. Bag mig holder min brors brændende varevogn. Ved min side står min bror, bagbundet som jeg, med ryggen til nogle bevæbnede mænd. Vi skal dø nu. af Feraidoon rezai Foto: Jakob Dall

Min flugt begynder en varm eftermiddag i Afghanistan i 2008. Min bror og jeg bliver truet på livet af nogle oprørere, som har taget os til fange. Vi må ikke køre med medicin i deres område. De vil dræbe os. Pludselig dukker militæret og politiet op. Skyderier begynder. Min bror råber ”Løb!”.

Jeg forstår, at vi ikke kan blive sammen, for hvis de fanger os, dør vi begge. Hvis de kun fanger den ene, har den anden en chance for at overleve.

alt. Jeg ved ikke, hvor min familie er. Og de ved ikke, at jeg er her og er i god behold.

Siden den dag har jeg ikke set min bror. Jeg ved ikke, om han nogensinde fandt vej tilbage til vores familie. Jeg gjorde ikke. Den dag drog jeg på flugt. Jeg havde bare ikke forestillet mig, at jeg skulle løbe så langt for at slippe væk. Min flugt var ikke planlagt eller kortlagt.

Nu tænker jeg kun på at gå i skole og uddanne mig, for i Danmark har man lov at blive til noget. Men lige nu drømmer jeg kun om at lære dansk. Drømme er én ting – virkeligheden er en helt anden.

Efter en uge havnede jeg i Pakistan, hvor jeg talte med min familie. De sagde, at alt var meget uroligt hjemme i vores landsby, og at jeg ikke skulle komme tilbage. Stemningen i byen var meget anspændt, og de frygtede for, hvad der ville ske. Der var kommet fremmede til byen, og selvom de ikke gik med navneskilte, så vidste min familie godt, hvem de fremmede var.

De ved heller ikke, at jeg for to måneder siden lå i min seng og ikke kunne sove. Asylcentret fortalte mig, at jeg havde fået opholdstilladelse, men det kunne jeg umuligt tro på.

Jeg brugte mange dage på at overbevise mig selv om, at det var sandt; endelig fik jeg lov at blive et sted.

Og så vil jeg gerne skrive alle mine oplevelser ned på godt og ondt i en dagbog. Når jeg får børn, skal de kunne kigge i bogen og forstå, hvad jeg gik igennem for at nå hertil. De skal uddanne sig og ikke sige nej til alle mulighederne. De skal ikke tage noget for givet - det vil jeg gerne lære mine børn.

Jeg overvejede at blive i Pakistan. Få mig et arbejde. Leve stille og roligt. Men livet er meget svært for afghanere i Pakistan, og jeg vidste egentlig ikke, hvordan jeg skulle klare mig der. Min familie arrangerede en menneskesmugler til mig, så jeg kunne komme væk fra Pakistan. Siden den sommerdag i 2008 har jeg været igennem otte forskellige lande.

For syv måneder siden kom jeg til Danmark.

DALL

Jeg var 14 år, da jeg flygtede fra Afghanistan, og jeg vidste intet om, hvad livet var. Men nu forstår jeg, at jeg har mistet

Lis nørbo er kontaktperso n for Feraid Lige nu søge oon r vi frivillige, de r ligesom Lis asylansøgere, har lyst til at s der er kommet tøtte unge al ene til Danmar hos Niels S. C k. Få mere at v hristiansen på ide Nch@redcros s.dk.

FoTo: JAKoB

Jeg har kørt i en lastbil med 200 andre flygtninge hele vejen til Istanbul, jeg har krydset bjergpas til fods, jeg har skjult mig i en stald med dyr i Iran, jeg har hængt under en lastbil i Grækenland i forsøget på at nå til Italien.

30

KORT NYT

Trods kritik fortsætter Røde Kors med at undervise Taliban i førstehjælp. ”Vores neutralitetspolitik siger, at alle, der har brug for hjælp, skal hjælpes,” siger rådgiver i humanitær folkeret, anne Sofi e Lauritzen.

Fonde støtter ferielejre augustinus Fonden og arbejdsmarkedets Feriefond har doneret henholdsvis 200.000 kr. og en million kr. til Ungdommens Røde Kors’ ferielejre. i år er der 18 ferielejre for udsatte børn og unge.

Per Vers donerer hip hop til Haiti Han regnes som Danmarks bedste freestylerapper, og han donerer overskuddet fra sin nye udgivelse til ofrene for jordskælvet i Haiti. Bestil det på www.tityvetredive.dk

Tørke og tung regn Somalia Klimaet er uforudsigeligt i Somalia, og vejret har givet store problemer. Tørke og efterfølgende massiv regn giver problemer med mad og sygdomme.

Hjælp til 4,6 mio. fordrevne i 2009 hjalp internationalt Røde Kors (iCRC) 4,6 millioner internt fordrevne i 33 lande. Det er 20 pct. fl ere end i 2008. modtagerne af hjælp var fl ygtet pga. konfl ikter eller uroligheder.

ÅBEnHEd er aFgØrenDe Overgreb, svindel og korruption kan ramme alle organisationer, specielt når man som Røde Kors arbejder i meget fattige og sårbare stater. Vi slår hårdt og konsekvent ned på uregelmæssigheder, når vi opdager dem. Bl.a. har vi været nødsaget til at stoppe vores arbejde i Burkina Faso i 2005 på grund af korruption. Vi tager åbenhed alvorligt ikke mindst i forhold til de mange danskere, der støtter Røde Kors. Derfor kan du se en samlet oversigt over mindre og større sager gennem årene på vores hjemmeside www.drk.dk/rapport

URIMELIG STRaMnInG aF asYlpraKsis Integrationsministeriet vil sende endnu flere asylansøgere tilbage til Grækenland, selvom Røde Kors dokumenterer, at de bliver udsat for umenneskelig behandling. ”Vores psykologer har vurderet, at ud af 300 familier er mindst hver fjerde blevet udsat for en umenneskelig behandling i Grækenland. Derfor er jeg rystet og uforstående over for, at integrationsministeren nu vil sende endnu flere tilbage," siger generalsekretær Anders Ladekarl. Familierne beretter om sult, hjemløshed og tæsk. Læs mere på www.drk.dk/graekenland

FoTo: ToMAS BeRTeLSeN

Førstehjælp til Taliban

Få fradrag for din støtte Du får fradrag for dine bidrag, hvis du støtter med min. 500 kr. i løbet af i år. Oplys dit cprnummer til os på tlf. 35 25 92 00, så indberetter vi automatisk dit bidrag. eller på www.drk.dk/ cpr

Jagten pÅ aFRIKaS KilDe Hvad vil du modtage fra os?

Vi sender løbende magasiner, breve og elektroniske nyhedsbreve med information om vores arbejde. Ønsker du at til- eller fravælge noget af informationen, kontakt os på 35 25 92 00, eller skriv til kontakt@drk.dk. Oplys meget gerne dit Røde Kors-nummer, som du fi nder sammen med adressen på bladet.

I år sætter Røde Kors fokus på Afrika. Vi vil have danskerne til at diskutere de udfordringer og muligheder, som Afrika står over for. En vigtig aktivitet i denne kampagne er konkurrencen "Jagten på Afrikas kilde", hvor der skal svares på både interessante og overraskende spørgsmål om livet på det afrikanske kontinent.

Du kan være med i konkurrencen om en rejse til Sydafrika sponsoreret af Profil Rejser. Enten på www.afrikaskilde.dk eller ved at få fat i et af de 500.000 skrabelodder, der gratis vil blive delt ud hen over sommeren i Røde Kors' genbrugsbutikker, på Røde Kors' Vandkaravane, hos Statoil og ved Hjem-IS-bilerne.

31

Fordi gen­ opbygning tager tid ...

Dansk Røde Kors Vær med, når vi giver en hjælpende hånd til mennesker, der har mistet alt.

Støt os fast med Betalingsservice på www.drk.dk/pbs

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

GIRO INDBETALING

8 7 Dette girokort kan ikke benyttes til meddelelser

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel afl æsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2010-06 DB 485-27032

.

.

Øre

,

Rent vand redder liv. Giv dit bidrag på girokortet, og hjælp os bl.a. med at bygge brønde i afrika. Tak! For 160 kr. kan vi sikre rent vand til otte børn i afrika i et år.

For 250 kr. kan vi rense ca. 42.000 liter vand under en katastrofe.

For 520 kr. kan vi bygge latriner til to familier i Kenya, så deres drikke vand ikke bliver forurenet.

afrikanske kvinder og børn går i gennemsnit seks kilometer om dagen for at hente vand. med adgang til rent vand kunne de bruge tiden på uddannelse.

KVITTERING

Overførsel fra kontonummer

8

indbetaler

GIRO INDBETALING

7

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel afl æsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2010-06 DB 485-27032

.

.

Øre

,

+7313233<

Rent vand redder liv. Giv dit bidrag på girokortet, og hjælp os bl.a. med at bygge brønde i afrika. Tak! For 160 kr. kan vi sikre rent vand til otte børn i afrika i et år.

For 250 kr. kan vi rense ca. 42.000 liter vand under en katastrofe.

For 520 kr. kan vi bygge latriner til to familier i Kenya, så deres drikke vand ikke bliver forurenet.

afrikanske kvinder og børn går i gennemsnit seks kilometer om dagen for at hente vand. med adgang til rent vand kunne de bruge tiden på uddannelse.