På vej mod jordskælvet

MAGASINET R Ø D E KO R S N R . 2 / 2 0 1 3

PÅ VEJ MOD JORDSKÆLVET Tema om de næste store naturkatastrofer.

I Kathmandu gør de sig klar til jordskælvet.

Afrikansk ordsprog

”TID ER IKKE NOGET, DER GÅR. DET ER NOGET, DER KOMMER”

En safari sætter livet i perspektiv

Hvordan vil du bo?

Hvad med at slutte safarien på en fantastisk badestrand?

Tiden kommer helt af sig selv på en safari.

For du er trådt ind i en ny virkelighed, som er uendelig gammel. Langt væk fra mobiler, fladskærme, butikker og andre distraktioner.

Men meget tæt på den rene, uforfalskede og ægte naturoplevelse. Hvor livet og dyrelivet leves i sin mest intense form. Rovdyr på jagt.

Byttedyr på vagt. Liv eller død. Hos Bravo Tours sætter vi oplevelserne i perspektiv…

Vi går aldrig på kompromis med rejsekvaliteten. Og slet ikke komforten på en safari.

Netop en safari stiller store krav til den ønskede komfort – og her findes naturligvis forskellige standarder. Ofte er vores safarier kombineret af forskellige typer indkvartering – og den naturnære beliggenhed er altid det vigtigste valgkriterium for vores safarirejser.

Ryst bare savannestøvet af kroppen med en forlængelse af dit livs drømmerejse. Drøm gerne videre på en uforglemmelig daseferie på Kenya-kysten ud til Det Indiske Ocean.

Safari i Kenya og oplevelser i Dubai - 10 dage fra kr.

Blixens Storvildtsafari, inkl. badeferie - 15 dage fra kr.

I Rovdyrenes Paradis - 13 dage fra kr.

13.450 22.950 25.750

Kærlighed og kildevand til Afrika Rent drikkevand er en selvfølge for de fleste. Vandet er lige ved hånden. Derfor tænker vi måske ikke over, at vand er vitalt for at vi alle kan fungere til dagligt. Mere end 884 millioner mennesker verden over mangler rent drikkevand hver dag og det medfører sygdomme og dødsfald.

Med kampagnen 3literrentvand retter vi søgelyset på problemet med rent drikkevand i Afrika.

Hos Bravo Tours donerer vi 50 kroner for hver solgt safarirejse til kampagnen. For det beløb kan der renses 6.250 liter drikkevand, og det er naturligvis med til at gøre en konkret forskel.

Ring 70 10 10 77 eller bestil på www.bravotours.dk

3

16

4

INDHOLD

4 TEMA: Den næste store naturkatastrofe.

22

14

Debatten: Krav til nødhjælp?

16

Foto: Nye danskere lærer at cykle.

20 En verden til forskel: Mangroveplanten forhindrer katastrofer.

22

Portræt: Abdul spås en fremtid som den nye Mikkel Kessler.

26 Støt os ved at købe vores varer.

27

Ud og hjem Cherise arbejdede i fængsler i Yemen.

28

Et øjeblik: Kirsten så hjælpen virke i Malawi.

30 Kort nyt

LAD OS REAGERE, FØR KATASTROFEN SKER Alt for mange gange har verdenssamfundet først reageret, når katastrofen er sket, og de grumme billeder vises i fjernsynet. Røde Kors er som regel blandt de første på stedet, når en katastrofe rammer. Det er jeg stolt af. Men jeg husker også jordskælvet i Haiti og tsunamien i Sydasien, hvor vi kunne have hjulpet endnu flere, hvis vi alle havde været bedre forberedt.

+ Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Troels Donnerborg (red.). Layout: Rumfang. Forsidefoto: Kishor Sharma. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 75.000, ISSN: 1904-2981.

Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 11. april 2013. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning.

Løsningen er at handle, før katastrofen sker, og i Røde Kors har vi besluttet at gå forrest. Over de næste år vil vi styrke vores arbejde med at bygge diger, lave varslingssystemer, uddele særlig tørkeresistent såsæd og uddanne mennesker i at redde hinanden ud af murbrokkerne.

Vi kan se, at vores forberedelse redder liv og sætter mennesker i stand til hurtigere at komme på fode igen. Og så koster det syv gange så lidt at handle før end efter katastrofen.

Vi har brug for, at du går ind på rødekors.dk/katastrofeaktivist og hjælper os med at sprede budskabet. Jeg håber, du har lyst til være med.

redaktionen@rodekors.dk ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

4

Nepals hovedstad Kathmandu er den by i verden, hvor indbyggerne er i størst fare for at dø i et jordskælv. Tag med til stedet, der allerede inden katastrofen er blevet kaldt:

JORDSKÆLVENES BY

AF TROELS DONNERBORG FOTO: KISHOR SHARMA

5

TEMA Jordskælv kan ikke undgås – katastrofer kan. Derfor arbejder Røde Kors netop nu på at forebygge og begrænse skaderne, som vil opstå i forbindelse med jordskælv.

Det er nu, vores arbejde gør den største forskel.

6

TEMA: DEN NÆSTE STORE NATURKATASTROFE

De smalle gyder i Kathmandu er et spindelvæv af kringelkroge. Vi bukker os gennem porte, stiger ned ad glatte trapper af ler, snirkler os ad snævre, mørke gange og ind i baggård efter baggård efter baggård. Her dufter af udstødning, urin og små tempura-brød, der sprutter i olie. En kvinde i orange tørklæde er på vej til sit hinduistiske morgenritual og titter frem fra en mørk døråbning med et lys i hånden, mens en krumbøjet mand okser sig vej gennem porten med en sæk på ryggen.

Høje råb og hyl fra drenge på en fodboldbane blander sig med tikkende lyde af små hamres slag på souvenirs af metal. ”Det her kalder vi en vej,” smiler Mannish Dhungel om den gyde, vi går ad i kobbersmedenes kvarter. ”Pas på hovedet.”

Her er cirka 1,20 i bredden og 1,60 i højden, og da vi dukker os igen, fortæller fotografen, at de lave døråbninger er blevet til med inspiration i Nepals paladsers hårdkogte modtagelse af deres fjender. ”Når fjenden bukkede nakken, stod de klar med sablen indenfor,” griner han og laver et hug i luften.

Det næste Haiti I dag er indbyggerne truet af et andet, men lige så pludseligt fænomen som sablen, der skiller hals fra hoved. Kathmandu topper den

60%

af de mennesker, der blev dræbt af en naturkatastrofe mellem 2000 og 2009, omkom i et jordskælv. Dermed er jordskælv den mest dødbringende naturkatastrofe.

KILDE: CENTRE FOR RESEARCH ON EPIDEMIOLOGY OF DISASTER

amerikanske organisation Geohazards liste over de byer, hvor indbyggerne er i størst risiko for at blive dræbt af et stort jordskælv.

Historisk set har jordskælv, der måler otte på Richterskalaen, ramt byen cirka hvert 75. år.

Og i år er det 79 år siden, et skælv i den kaliber fik halvdelen af byens huse til at kollapse.

Eksperterne anslår, at et tilsvarende jordskælv i dag vil såre 200.000, gøre 700.000 hjemløse og dræbe mellem 40.000 og 100.000 mennesker. Og Kathmandudalen har foruroligende meget tilfælles med den haitianske hovedstad Port-Au-Prince, da Haiti blev ramt af et voldsomt jordskælv i 2010. Nepal er Asiens mindst udviklede land. Regeringen og den offentlige administration er svag, og kun tre tosporede, men hullede adgangsveje fører ind til dalen, byen ligger i. Mindre jordskred og trafikuheld kan lukke både veje og broer ind til byen i flere timer. Og her er kun en enkelt international lufthavn. I mange gader i centrum vil det være umuligt at køre med et udrykningskøretøj, og el-ledningerne er allerede et sammensurium, der truer med at falde ned og give stød. Befolkningstallet i hovedstaden er fordoblet på ti år og er nu på en million indbyggere ligesom København. Hele dalen rummer tre til fire millioner mennesker.

6000 nye boliger skyder op hvert eneste år, og husene er ikke bare blevet flere. De er også blevet skævere, højere og smallere. ”Se der,” siger Mannish og peger på et besynderligt hus, der kun er en meter bredt, men fem etager højt og ligger klemt inde mellem to bredere huse, som om det var et stykke pålæg mellem to boller.

Sandwich-huse ”Vi kalder dem sandwich-huse,” smiler han og forklarer, at huse ikke bliver delt på langs, men på højkant, når den ældste søn skal arve sin far.

SÅDAN LEVER VI MED JORDSKÆLVET

For at blive i analogien er de en slags husenes fastfood, der godt nok ser flotte ud på overfladen, men i virkeligheden består af ler, cement og andre dårlige råvarer, som murere uden uddannelse har bikset sammen.

Beboerne i sandwich-husene er blandt de mest udsatte i byen, fordi deres bolig ikke støtter sig til andre huse, og fordi de sjældent er bygget efter den opskrift, som myndighederne vedtog i 1993. ”Huset vil ramme mig, hvis jeg står her,” siger Mannish, der har stillet sig ud på et åbent torv for at vise, at det ikke kun er beboerne i huset, der er udsatte, men også forbipasserende – og eventuelt fodbolspillende drenge på de få store pladser, der er tilbage i byen.

I den rigtige retning Men ingen myndigheder kontrollerer, at regler for husbyggeri bliver fulgt, og derfor samarbejder Røde Kors med organisationen NSET, der har ekspertise i at jordskælvssikre huse med massive stål- og cementbjælker, der bliver bygget ind i eksisterende bygninger. Opgaven med de private boliger er for uoverskuelig på kort sigt, og NSET vurderer, at der ikke er mere end en håndfuld huse i Kathmandu, der er blevet bygget om. Det samme gælder mobiltelefonmaster, der med garanti vil falde.

Og hvad angår hospitalerne, vurderer NSET, at 85 procent af dem vil være ude af stand til at fungere i tilfælde af et stort jordskælv. Som en begyndelse er organisationen derfor gået i gang med at sikre skolerne. ”Der har ikke været et stort jordskælv her, så længe folk kan huske. Det betyder, at det er svært at få folk til at forstå, hvad der kommer til at ske,” siger vicedirektør i NSET, Ramesh Guragain. ”Men vi bevæger os i den rigtige retning med skolerne.”

“ Jeg ved, jeg skal kravle

ned under sengen, hvis det kommer. Men jeg har ikke lyst til at tænke på det, for så sker det sikkert bare.”

ASHIS MAHAREJAN, 16 ÅR.

7

“ Jeg var fem år, da sidste

“ Selv om jeg skal

store jordskælv ramte.

I dag er der ingen åbne pladser at løbe ud på, og det bekymrer mig.”

til afsluttende eksamen lige om lidt, tænker jeg mere på jordskælvet end på eksamen.”

CHIRI MAIYA BYANJANKEY, 84 ÅR.

RUSHNA TAMRAKAR, 16 ÅR.

8

TEMA: DEN NÆSTE STORE NATURKATASTROFE

SHRISTIS HUS ER IKKE KLAR TIL JORDSKÆLVET 13-årige Shristi går på en jordskælvssikret skole i Kathmandu-dalen.

Men hun bor i et hus, der er lavet af ler og bambusrør.

“Jeg er bange for, at ting eller bygninger vil ramme mig.”

SHRISTI 13 ÅR

9

Tykke bjælker af cement og stål stikker frem som gulmalede fremmedlegemer på den gamle, hvide væg i klasselokalet, hvor 7. klasse har matematikundervisning. Forrest sidder 13-årige Shristi ved siden af sin bedste veninde Junu.

For de kan godt lide at gå i skole. Mest fordi bjælkerne sikrer skolen mod at kollapse. ”Jeg vil helst være i skolen, når det sker,” siger Shristi, da hun er på vej hjemad med Junu.

De skal bare lige hen ad stien gennem de gulblomstrede sennepsmarker og op på bakketoppen, så er de der. De pjatter lidt på vejen. Men de ved godt, at katastrofen kan komme på et øjeblik. ”Jeg ved, at alting vil begynde at ryste, når jordskælvet kommer,” siger Shristi. ”Jeg er bange for, at ting eller bygninger vil ramme mig. Der vil måske være nogen, der får sår i hovedet, og der vil være grene på træer, der falder ned på os. Vi har lært, at vi skal skynde os ud af vores hus. Enten det eller stå ved siden af en stærk væg.”

Hendes hus er tre etager stort og delt i to.

Etagerne er lavet af bambusrør, gulvene af stampet ler og murene af ler-sten. Det er den slags huse, jordskælvssikringsorganisationen NSET karakteriserer som de svageste huse i Kathmandu, og selv om pippende kyllinger, forårssol og hvidløgsranker til tørre på muren tilfører stedet en vis grad er idyl, kan det hele være borte på et øjeblik. Shristis far ved det godt. ”Du kan se alle revnerne i vores hus udefra, og der er jo virkelig mange, for det er gammelt. Jeg er selvfølgelig bange for, at det falder sammen, når jordskælvet kommer. For at være ærlig er jeg bange helt ind til benet,” siger den 32-årige Jarak Sukubhattu, der ikke er i tvivl om, hvad han frygter mest. ”Det værste vil være, hvis det kommer om natten og i regntiden. Leret på jorden vil være glat, og huset vil ikke kunne holde så godt sammen, fordi det er lavet af ler,” siger han.

Jarak er landmand og tjener kun lige nok til at brødføde familien, der ud over Shristi også tæller hendes lillebror Shretish på syv år, hendes mor Sobha på 30 år og hendes bedstemor.

Men Jarak ville ønske, at han kunne give sine børn et bedre hus. ”Jeg ville ønske, jeg kunne give dem den samme sikkerhed her som i skolen. Men jeg ved ikke, hvordan man bygger, og jeg har ikke penge til det.”

Shristi laver lektier hver dag i sit værelse på 1. sal.

Hun drømmer om at blive sygeplejerske.

Se billedserie af Shristis hus, skole og dagligdag på rødekors.dk/Shristi.

10

TEMA: DEN NÆSTE STORE NATURKATASTROFE

VERDEN FORBEREDER SIG PÅ KATASTROFEN Verdenssamfundets øjne har vendt sig mod Kathmandu, og der er ingen tvivl: Jo bedre forberedelse, jo flere liv bliver reddet.

Shristi, Junu og de andre børn i Kathmandu får nu måske hjælp til at grave hinanden ud af murbrokkerne og give hinanden førstehjælp i tilfælde af et stort jordskælv. Efter flere års borgerkrig og politisk ustabilitet er Nepals myndigheder og verdenssamfundet nemlig nu begyndt at få øjnene op for, hvor slemt det kan blive. Det siger Dansk Røde Kors’ udsendte i Nepal, Anders Skjelmose. ”Hvis jordskælvet sker i morgen, er verdens­samfundet ikke ordentligt forberedt endnu,” siger han. ”Men mange organisationer er gået i gang, og det er det vigtigste.”

Fra monsunregn til kulde Anders Skjelmose forklarer, at organisationerne er nødt til at lægge en meget fleksibel beredskabsplan, fordi man ikke ved, hvilken tid på året jordskælvet vil ramme. Det kan både ske om sommeren, hvor der er monsunregn og risiko for kolera. Eller i vintermånederne, hvor det er ekstremt koldt. Men han understreger, at erfaringerne fra Haiti allerede har vist sig nyttige, og at de internationale organi­ sationer er blevet bedre til at fordele opgaverne, så man hver især gør det, man er bedst til. ”Ingen var i gang med at forberede sig på

katastrofen, inden Haiti blev ramt. Det er vi her,” siger han. ”Graden af forberedelse hænger uløseligt sammen med antallet af omkomne. Flere end 200.000 mennesker døde under jordskælvet i Haiti.

En måned senere ramte et endnu kraftigere jordskælv Chile, men her døde kun cirka 500 mennesker, fordi forberedelserne var langt bedre.”

Byen lukker ned Røde Kors arbejder i øjeblikket med det scenarium, at Kathmandu vil være lukket for udefrakommende hjælp i tre uger, hvis det store jordskælv rammer, fordi veje og broer kollapser. Eksperter er stadig i tvivl om, hvor mange der vil stå uden hjem. Men Røde Kors arbejder på at sikre 40.000 mennesker et midlertidigt husly, mad og rent vand, og her tager man erfaringer med fra Haiti. ”Noget af det, der gik galt i Haiti, var, at man fik samlet folk i lejre. Og problemet var, at det var vanskeligt at få folk ud af lejrene og tilbage i deres egne boligområder igen.

Derfor skal vi sørge for at hjælpe folk i nær­ heden af det, der tidligere var deres hjem,” siger Anders Skjelmose.

SÅDAN FORBEREDER VI OS • Opbygger lagre i Kathmandu, der skal sikre husly til 40.000 mennesker.

• Arbejder på at sikre rent drikkevand til 40.000 mennesker.

• Træner 14.460 mennesker i førstehjælp inden år 2015.

• Underviser 4752 mennesker i at redde folk ud af murbrokkerne.

• Bygger en blodbank med en kapacitet på 1000 poser blod om dagen.

”Vi ved, det bliver afgørende, at mennesker kan redde hinanden ud af ruinerne og udøve førstehjælp, hvis jordskælvet kommer. Derfor satser Røde Kors meget stærkt på den del af opgaven. Og jo flere folk, vi kan uddanne i førstehjælp, inden jordskælvet kommer, jo flere vil vi være i stand til at redde.

“ Ingen var i gang med at forberede sig på katastrofen, inden Haiti blev ramt.

Det er vi her.”

ANDERS SKJELMOSE, NEPAL, RØDE KORS

11 Se hvad Røde Kors gør lige nu for at forhindre katastroferne på kortet på rødekors.dk/ katastrofekort

ET KIG I KRYSTALKUGLEN

HER KAN DEN NÆSTE STORE KATASTROFE RAMME NAPOLI, ITALIEN KATHMANDU, NEPAL PORT-AU-PRINCE, HAITI

CHITTAGONG, BANGLADESH MOGADISHU, SOMALIA

BENGKULU, INDONESIEN

JAKARTA, INDONESIEN

YOGYAKARTA, INDONESIEN

ORKAN

VULKANUDBRUD

JORDSKÆLV

TØRKE

CYKLON

OVERSVØMMELSE

TSUNAMI

VULKANUDBRUD

De cirka 2 mio. indbyggere i Port-Au-Prince er hvert år truet af orkaner fra juni til november, og mange bor stadig kun i midlertidige huse på grund af jordskælvet i 2010.

I 1944 omkom 26 mennesker, da Vesuv sidst var i et større udbrud, og eksperter frygter, at mindst 1 mio. mennesker vil blive berørt i dag.

Napolis 3 mio. indbyggere er truet.

Eksperter for­ udser, at et jordskælv på over 8 på Richter­ skalaen risikerer at ramme Kathmandudalen.

Mellem 40.000 og 100.000 risikerer at omkomme.

Regnfaldet mellem februar og maj er i øjeblikket langt under normalen, og millioner af mennesker er truet af sult.

Bangladeshs næst­største by Chittagong ligger ned til deltaet. De 4,5 mio. indbyggere er truet af efterfølg­ende oversvøm­ melser, mudder­skred, storm­ floder og sygdomsudbrud.

Mange tusinder af Jakartas 15 mio. indbyggere bor på de mest udsatte steder i byen, og store oversvømmelser fra december til februar kan koste familier alt, hvad de har.

I 2000 dræbte en tsunami cirka 100 mennesker, og igen i 2007 var der tsunami­ varsel. Meget større skælv for­ ventes at ramme de cirka 2 mio. indbyggere i området.

Vulkanen Mount Merapi ligger op ad den tæt befolkede by Yogyakarta. I 2010 omkom flere end 350 mennesker i et udbrud, og tusindvis af mennesker er blevet evakueret flere gange.

7

Det er i gennemsnit syv gange så billigt at forberede sig inden katastrofen som at reagere efter den.

KILDE: VERDENSBANKEN

3500

5000

ANTAL KATASTROFER 4000

3000 2500

3000

2000 1500

2000

ANTAL OMKOMNE PR. KATASTROFE

1000

1000 500

1960'erne

1970'erne

1980'erne

1990'erne

2000'erne

KILDE: DEN INTERNATIONALE KATASTROFEDATABASE EM-DAT. FOR AT EN KATASTROFE BLIVER REGISTRERET I DATABASEN, SKAL DER ENTEN VÆRE TI MENNESKER RAPPORTERET OMKOMMET, 100 MENNESKER VÆRE BERØRT, VÆRE UNDTAGELSESTILSTAND ELLER EN APPEL OM INTERNATIONAL ASSISTANCE.

12

TEMA: DEN NÆSTE STORE NATURKATASTROFE

3

KATASTROFER RØDE KORS HAR FOREBYGGET

MOZAMBIQUE I 2000 døde 800 mennesker i oversvømmelser i Mozambique. I lignende oversvømmelser i 2007 omkom kun 30, og i 2008 var antallet nede på seks. Frivillige i Røde Kors havde i de mellemliggende år sat myndighederne i stand til at advare befolkningen i tide.

VI HAR BRUG FOR DIN HJÆLP Vi vil gerne have udbredt historien om, at det nytter noget, når tusindvis af frivillige i hele verden lige nu bygger diger og underviser i livredning, inden katastroferne sker.

Det kan du hjælpe os med.

Som noget nyt kan du nemlig arbejde som katastrofeaktivist for Røde Kors herhjemmefra.

Det eneste, du skal gøre er at melde dig til og stille dit netværk til rådighed.

Dit bidrag kan være en youtubevideo, en indsamling, et læserbrev eller noget helt fjerde.

Vi hylder de mest informative, humoristiske og skarpe måder på vores Facebookside.

FÅ MERE AT VIDE PÅ: rødekors.dk/katastrofeaktivist STØT ARBEJDET DIREKTE PÅ: rødekors.dk/katastrofeforebyggelse

BANGLADESH I 1970 dræbte en cyklon cirka 500.000 mennesker i Bangladesh. I en lignende cyklon i 2007 reddede alle livet i byen Kuakata, hvor cyklonen ramte hårdest. Røde Kors’ frivillige havde hele natten forinden alarmeret de mennesker, der boede i området.

VIETNAM Ingen af de 350 beboere var hjemme, da tyfonen Damrey ødelagde samtlige 96 huse i byen Hai Ly i Vietnam. To år forinden havde Røde Kors’ frivillige flyttet indbyggerne til nye huse på den anden side af nogle diger og bygget nye latriner og en ny skole.

For 540 kr. kan vi uddele fire førstehjælpspakker.

Gør en forskel 13

- køb og støt Røde Kors

Gør en forskel!

Hver gang du køber et af disse produkter, støtter du Røde Kors. 60% af overskuddet går direkte til Røde Kors’ hjælpearbejde i forbindelse med katastrofer. I Danmark er vand til bad, opvask og drikke en naturlig del af hverdagen, men under en katastrofe er rent vand ofte en mangelvare. For bare 10 kr. kan Røde Kors fx sørge for 700 liter rent vand til mennesker, der mangler.

Du kan købe produkterne i alle Magasin varehuse, på www.puredotdot.com og www.rodekors.dk Uden ammoniak, klor, parabener, ftalater, formaldehyd, kunstige farvestoffer, fosfater eller petroleum destillater. Ikke testet på dyr.

Serien består af: Personlig pleje: Shampoo kr. 44,50, Balsam kr. 44,50, Shower gel kr. 44,50, Bodylotion kr. 54,50, Håndsæbe kr. 24,50, Håndcreme kr. 54,50 Rengøring: Universalrengøring kr. 29.50, Glasrens kr. 29.50, Opvask kr. 19.50, Køkkenrengøring kr. 29.50, Badrengøring kr. 29.50

14

DEBATTEN

SKAL DER VÆRE STØRRE KRAV TIL UDDELINGEN AF NØDHJÆLP?

Udviklingsminister Christian Friis Bach vil skærpe kravene til de organisationer, der uddeler nødhjælp, så færre får støtte fra staten. Tanken er, at organisationerne skal certificeres, så de lever op til bestemte krav. Men spørgsmålet er, om det vil gøre nødhjælpen bedre eller dårligere?

15

JAKOB ELLEMANN-JENSEN, UDVIKLINGSORDFØRER, VENSTRE

Jeg tror, certificering kan medvirke til at bevare tilliden til de folke­lige organisationer. Grimme historier, hvor hjælpen bliver misbrugt, smitter af på alle nødhjælpsorganisationer. Hvis vi kan modvirke det, er det godt. Når vi certificerer, så fokuserer vi også på at hjælpe, og så spilder vi ikke ressourcerne. Det vil helt sikkert medføre færre nødhjælpsorganisationer, som så til gengæld er professionelle.

STIG JENSEN, CENTERLEDER VED AFRIKASTUDIER, KBH. UNIVERSITET

En certificering vil betyde, at organisationerne bliver meget ens. Det bliver nødhjælpsfirmaer frem for nødhjælpsorganisationer. Jeg mener i stedet, det er godt med en mangfoldighed af organisationer, for alt efter katastrofens karakter er der behov for forskellige indsatser. Og de små organisationer som måske ikke kan leve op til kravene, kan sagtens være eksperter på det, der er vigtigt i en given katastrofesituation.

ALICE MOLTKE, NØDHJÆLPSCHEF I RED BARNET

De mennesker, vi ønsker at hjælpe, har krav på, at den nødhjælp, vi leverer, er relevant, har en forudsigelig kvalitet og ydes effektivt. Det kan certificering ikke alene garantere, men øget fokus på ansvarlighed og professionalisering kan bidrage til, at niveauet højnes. Certificering bør kunne få en positiv effekt på den folkelige opbakning, hvis vi tilpasser certificeringen til virkeligheden og ikke omvendt.

Ny debat Magasinet afprøver et nyt debatformat, hvor flere mennesker kommer til orde. Vi tager problemstillinger op, som ligger Røde Kors på sinde, uden at vi nødvendigvis har en løsning. Kan du lide det? Send redaktionen en mail på redaktionen@rodekors.dk, eller debatter videre med os på www.facebook.com/roedekors

16

FOTOREPORTAGE

17

FRIHED

Røde Kors’ frivillige hjælper flygtninge og indvandrere med at lære at cykle.

Det giver frihed og øger chancen for at få arbejde.

FOTO: CAMILLA STEPHAN

18

FOTOREPORTAGE

25-årige Donna Delijencia fra Filippinerne er til cykeltræning for første, men bestemt ikke sidste gang. Hun går på sprogskole for at lære dansk, og det vil gøre det nemmere for hende at komme i skole, hvis hun kan cykle.

19

33-årige Smita Khanal fra Nepal har boet i Danmark i otte år. Hun har netop fået arbejde som hjemmehjælper og har nu brug for at kunne cykle.

“ Når jeg er blevet god til at cykle, vil jeg købe min egen cykel, så jeg kan få motion.”

MANITA UPRI, 28 ÅR, FRA NEPAL

For mere information kontakt aktivitetsleder Cecilie Herløw på telefon 2291 5962.

20

DIN HJÆLP GØR EN VERDEN TIL FORSKEL

MANGROVEPLANTEN Mangroveplanter er et effektivt værn mod over­svømmelser og flodbølger.

Derfor planter Røde Kors mangrove i områder, der er særligt truet.

KAN BLIVE 60 METER HØJE Der findes omkring 8o mangrove­arter i verden. Lige fra små, lave buske til 60 meter høje træer. Fælles for dem alle er, at de er ekstremt robuste og tilpasningsdygtige.

BLADE OG STÆNGLER BESKYTTER Mangroven beskytter folk, der bor langs kysten.

De robuste planter bremser de store flodbølger, som ofte rammer kysten i tyfonsæsonen. Efterhånden som bølgen skyller ind over mangroven, bliver den mindre og mindre, fordi de mange blade, rødder og stængler tager kraften ud af bølgen. Bølgen er derfor mindre ødelæggende for menneskerne, deres huse og deres afgrøder.

RØDDER HOLDER JORDEN FAST

FOTO: PETER HOVE

Mangrovens rødder har tilpasset sig de ekstreme leveforhold på forunderlig vis. Nogle planter har støtte- eller stylterødder, der i forbindelse med det skiftende tidevand holder planten fast i det løse bundfald, som den vokser i. Andre har udviklet luftrødder, der stikker lodret op igennem slammet, som planten kan ånde igennem.

DET ENE BEN I VANDET Mangrove­planterne lever i tropiske og subtropiske egne med det ene ben i vand og det andet på land, ofte ved flodmundinger. På steder med meget salt, kun lidt ilt, meget tidevand og masser af slam og mudder. De lever, hvor andre normale planter ville dø i løbet af kort tid.

21

STØT FØR KATASTROFEN RAMMER Røde Kors hjælper lokalsamfund og familier, som f.eks. trues af oversvømmelser, jordskælv eller tørke.

or 150 kr. kan vi plante F 276 m2 mangrove­skov, der forebygger oversvømmelser.

BREDER SIG HURTIGT 33.000 fodboldbaner. Så meget mangroveskov har Røde Kors plantet ved kysten i Nordvietnam siden 1994.

Mangroven har hjulpet op mod 350.000 vietnamesere, dels som værn mod oversvømmelser, og dels fordi det har betydet en stigning i fangsten af de fisk og skaldyr, der lever i mangroven.

or 300 kr. kan vi udF dele 3 varslings­radioer til en katastrofetruet befolkning.

Brug girokortet bag på bladet eller sms NØD til 1999 og støt med 150 kr. + alm. takst.*

* Beløbet trækkes over telefonregningen. Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø.

TILTRÆKKER MAD Mangrovens veludviklede rodnet udgør et fantastisk levested for mange fisk og krebsdyr, der igen giver føde til et rigt fugleliv. Krabber, østers og snegle lever på rødderne, nogle over vand, andre under vand. Alle dyrene fungerer som spisekammer og indtægtskilde for den lokale befolkning.

22

23

PORTRÆT: ABDUL KHATTAB

ENDELIG HJEMME 20-årige Abdul Khattab flygtede som lille med sin familie til Danmark. Nu spås han en fremtid som den nye Mikkel Kessler.

Et opkald fra et af Røde Kors’ asylcentre startede drømmen.

AF LENE VENDELBO. FOTO: HELGA THEILGAARD

Abdul Khattab tilbringer helst sin ugentlige fridag i den sorte lædersofa foran fladskærmen i familiens rækkehus i Vangede ved København. Han har gule joggingbukser og en hvid T-shirt på. Man aner de muskler, der allerede har slået fire modstandere ud, siden den 20-årige blev professionel bokser for et år siden. Men ud over næsen, der synes lidt fladere over næseryggen, end den blev skabt, så er der ikke meget bokser over knægten.

Han byder på hybente. ”Skal du have sukker?” spørger han høfligt med en let nasal stemme, mens han selv pøser i sin egen the og afslører en sød tand.

Det er især sodavand, Abdul Khattab har et svagt punkt for. ”Alle slags – bare den er med brus.” Den last må han skære kraftigt ned på i dagene op til en professionel kamp, hvor hans kampvægt maksimalt må være 72,6 kilo. I månederne mellem kampene ligger den ofte fire-fem kilo over, og han tænker altid, at han aldrig når derned inden indvejningen, men så er det,

at træneren svinger pisken, og sodavandene bliver på hylden, og så går det alligevel.

Træneren, der svinger pisken, er Ricard Olsen.

Eller faktisk er det ikke en pisk, men et kosteskaft, som han kan finde på at svinge i luften, når han råber ”Kom nu!” til Abdul Khattab, Mikkel Kessler og de andre, der træner i bokseklubben CIK på Christianshavn. Og det er netop hos Ricard Olsen, at Abdul Khattabs forunderlige historie på mange måder begynder. Eller faktisk snarere med et telefonopkald fra familien Khattabs kontaktperson på Røde Kors’ asylcenter Kongelunden til netop Ricard Olsen.

Verdensmester om to år Abdul Khattab er på det tidspunkt ti år og har boet to år på forskellige asylcentre i Danmark.

Den seneste tid på asylcenteret Kongelunden på Amager. Og sammen med sine fem brødre trænger han til at gå til noget i sin fritid.

Svend Mikkelsen var ansat på asylcentret dengang og husker tydeligt, hvordan tiden var. ”Drengene var meget livlige. Vi var aldrig i

24

PORTRÆT: ABDUL KHATTAB

tvivl om, hvor de var.” Der er mange børn på Kongelunden på det tidspunkt, og de fleste går enten til fodbold eller karate, men det er ikke noget for Abdul Khattab. Han ser i stedet op til sin far, der engang var ung og stærk, men nu er syg og haltende efter at være blevet skudt i benet, da de boede i Ein el-Hilweh, den største palæstinensiske flygtningelejr i Libanon. ”Min far boksede lidt som ung og syntes, at det var en god idé, at vi også kom til at bokse,” husker Abdul Khattab tilbage.

Familiens kontaktperson på asylcentret tager kontakt til bokseklubben CIK og træner Richard Olsen, og en aftale kommer i stand.

ABDUL KHATTAB Alder 20 år Job Professionel bokser siden 2012 (mellemvægt) Uddannelse 2-årig hg Fortid Asylansøger (statsløs palæstinenser fra Libanon) Fremtid Verdensmester, og hvis det ikke lykkes, så noget med smykker.

Familie Familien Khattab fik i 2005 opholdstilladelse i Danmark efter at have tilbragt fire år på asylcentre.

Familien består af mor, far og seks sønner – de fem af dem bokser.

”Hun var så sød,” husker Abdul Khattab smilende om familiens kontaktperson.

Abdul Khattab og de to større brødre lærer hurtigt selv at tage bussen hen til bokseklubben. De betaler for billetten den ene vej, mens Røde Kors betaler den anden. Talentet hos brødrene bliver snart spottet af Ricard Olsen, som ser noget særligt i drengene. ”Jeg havde aldrig mødt nogen som Abdul og hans brødre før. De kæmpede på en helt anden måde, end jeg var vant til at se. Og selv om Abdul i starten fik så mænge tæv af sine større brødre, så han gik tudende herfra hver gang, kom han altid igen,” siger Ricard Olsen.

Når Abdul Khattab tænker på sin træner og tiden dengang, får han et blidt udtryk i de brune øjne. ”Jeg kunne slet ikke finde ud af højre og venstre. Når Ricard sagde: Slå med venstre, så slog jeg med højre.”

Det har han fået styr på. Et kig rundt i hjemmet dokumenterer succesen. Her står pokaler, diplomer og medaljer linet op i stuens to vindueskarme og på hylden over fladskærmen.

Abdul Khattab er overbevist om, at der kommer flere – mange flere. ”Jeg er verdensmester om to år ... To til tre år.” ”Nej,” retter han så sig selv. ”Jeg er verdensmester om to år!”

Og han har noget at have det i. De sidste to år er det kun gået fremad.

Foreløbig har Abdul Khattab bokset fire kampe som professionel og vundet dem alle.

Der skal cirka 15 – vundne – kampe til, før han får mulighed for en titelkamp om verdensmesterskabet. Den næste kamp venter om en måneds tid. Og når Abdul Khattab træder ind i ringen, er han ikke nervøs. Han ved, han er stærk, hurtig og har et godt overblik. Men de store forventninger fra forældre, træneren og ikke mindst ham selv kan godt give sommerfugle i maven. ”Abdul har et fantastisk talent, og han og faktisk også storbroren Ahmad har det begge i sig til at gå hele vejen. Til at blive verdensmestre. Til at blive den nye Mikkel Kessler,” siger Ricard Olsen.

Ret fed asylbarndom Men selv om fremtiden ser lys ud, så startede den helt anderledes hårdt ud for Abdul Khattab, der i 1993 bliver født i flygtningelejren i Libanon. Familien – far, mor og de tre sønner Ahmed, Jehad og lille Abdul – bor på to værelser. Ikke en lejlighed. Ikke et hus. ”Bare en bygning, som man bygger ovenpå, når man får flere penge,” som han beskriver det i dag, når han skal fortælle om de få ting, han kan huske fra de første otte år af sit liv.

Familien når aldrig at bygge ovenpå, for

25

faren frygter så meget for sit liv, at familien ender med at tage flugten til Danmark, hvor livet på to værelser fortsætter i asylcentre: ”Det var psykisk hårdt som familie at bo så tæt og leve med uvisheden. Kan vi få lov til at blive? Bliver vi smidt ud? Men for os børn, så var det sgu ret fedt,” husker Abdul Khattab om en tid, hvor han lærte at cykle, og de frivillige fra Røde Kors tog ham og brødrene med på en masse ture og i svømmehallen hver uge.

Da familien i 2005 endelig får opholdstilladelse efter fire år på lige så mange forskellige asylcentre, bliver det fejret over en middag sammen med alle Røde Kors’ ansatte på asylcenter Kongelunden. En middag, som Abduls Khattabs mor har lavet for at sige tak og for at glæde sig sammen med dem, der har hjulpet familien og været en del af deres hverdag de seneste to år.

Efter afskeden fortsætter det tætte familieliv, og siden 2006 år har familien boet i det lille rækkehus i Vangede med tre små soveværelser på førstesalen.

Sover på sofaen Abdul Khattabs to ældre brødre er flyttet hjemmefra, men bor i gåafstand derfra i ungdomsboliger i Gentofte, og de kigger forbi mindst hver anden dag.

Abdul Khattab har imidlertid ingen planer

“Danmark er et dejligt land at bo i, og jeg savner det, hvis jeg er væk i mere end en uge.

I Danmark er der tryghed” ABDUL KHATTAB, BOKSER OG TIDLIGERE ASYLANSØGER.

om selv at sige farvel til den trange tryghed, selv om han nu sover på sofaen i stuen – det er rart at være tæt på fladskærmen. Han kunne ellers godt finde pengene til det, men så skulle han samtidig sige farvel til morens gode mad og al den praktiske hjælp, der gør, at han kan koncentrere sig fuldstændig om sin træning.

Bøf bearnaise På spørgsmålet om, hvad der venter, når han en dag tager pokalerne under armen og forlader rækkehuset, er Abdul klar i mælet. ”Jeg bliver ved med at bo i Vangede. Eller i Gentofte. Her er trygt. Vi kender alle sammen hinanden.”

Han ser stadig flere kammerater fra folkeskoletiden, og når de mødes, er det ofte enten over et spil backgammon eller en køretur

ind til København for at spise god mad. Gerne en hakkebøf med kartofler og bearnaise.

Men selv om Abdul Khattab godt kan lide at tage ind til København, så vender han altid tilbage – væk fra larmen og hjem til Vangede og det velkendte. ”Jeg kan godt lide at komme på Nørrebro.

Jeg har familie der og også venner, men jeg ville ikke bo der. Det er ikke noget for mig,” slår Abdul Khattab fast, og atter falder snakken på vigtigheden at kunne føle sig tryg. ”Danmark er et dejligt land at bo i, og jeg savner det, hvis jeg er væk i mere end en uge.

I Danmark er der tryghed,” som han konstaterer uden at kunne (eller ville) sammenligne med den utryghed, han levede i Libanon: ”Jeg kan kun se billeder af min familie for mig fra den tid. Ikke rigtigt noget andet.

Danmark har overtaget.”

26

rødekors.dk/shop

ALFREDO skål og salatsæt fra Georg Jensen Porcelænsskål og egetræs­bestik.

SÆRPRIS: 499,-

Halskæde fra Susanne Friis Bjørner, Copenhagen Smuk forgyldt halskæde med hvid topas.

Fås også i sølv.

399,-

Tørklæde fra Charlotte Sparre Smukt håndprintet og håndsyet silketørklæde.

KAMPAGNEPRIS: 199,-

til Mor KøKKenhave

k

RødeKors.d

Skolegang til Mor Giv to mødre et års skole­ gang, så de kan lære at læse, skrive og regne.

330,-

Køkkenhave til Mor Giv en fattig mor sin egen køkkenhave.

220,-

Forretning til Mor Giv en mor en start­pakke, så hun kan starte sin egen forretning.

275,-

TILBUD FRA LOKAL RØDE KORS WEBSHOP Nordic krukker fra Trip Trap Fås i 3 forskellige størrelser.

Fra 129 kr.

Gå ind på rodekorsshoppen.dk

27

UD OG HJEM

CHERISE SKABTE EN HVERDAG FOR KVINDER I YEMENS FÆNGSLER 28-årige Cherise Chadwick er netop kommet hjem efter to og et halvt år som delegat i Yemen.

AF CHRISTINE EVERS

UDREJST Afghanistan Britta Louise Olsen – børnelæge

Afghanistan Palle Crone Christiansen – psykosocialt arbejde

Georgien Lauge Neimann Rasmussen – trainee

Grækenland Jerome Grimaud – psykosocialt arbejde

Jordan Tina Agerbak – organisations udviklingsdelegat

Mozambique Annette Bokkenheuser – delegat i forbundets koordineringsteam

Nepal Ea Suzanne Akasha – psykosocialt arbejde

Pakistan Ea Suzanne Akasha – psykosocialt arbejde

Sydsudan Charlotte Ife – afdelingssygeplejerske

Syrien Jonas Skovrup Christensen – programstøtte delegat

Ungarn Mette Ulrich Petersen – rådgiver for nationalt selskab

Myanmar Keya Saha-Chaudhury – sundhedsdelegat

I Yemen bliver kvindelige fanger ofte stemplet af samfundet. Det betyder nogle gange, at de slet ikke bliver løsladt, fortæller Cherise Chadwick, der netop har været udsendt som udviklingsdelegat i Yemen. ”Hvis der ikke er nogen, der vil kendes ved dem, bliver de ikke løsladt,” siger hun. ”En del af målet med vores hjælpe-program var derfor at finde nogen, der vil tage ansvar for kvinderne. Men det var også at forbedre de daglige forhold for kvinderne i fængslet.”

De frivillige benytter sig af simple midler som læse-, skrive- og sy-klasser for kvinderne, samt leg og læseøvelser for kvindernes børn. Og fængselsmyndighederne værdsætter programmet, for antallet af slåskampe og selvmordsforsøg er blevet færre, siger de.

Ud over at rådgive Yemens Røde Halvmå-

nes ansatte og frivillige i at drive programmet, har Cherise hjulpet dem med at skaffe midler fra EU til at sikre, at det ti år gamle program kan fortsætte minimum to år endnu.

De 250-300 indsatte kvinder og de 40 kvindelige frivillige er lettede over, at programmet fortsætter. ”De indsatte og de frivillige er som søstre til hinanden. Hvis de frivillige ikke havde adgang til fængslerne, ville det være som at adskille en familie,” fortæller Cherise, der er imponeret over de frivillige, hun har mødt. ”Jeg vil savne de frivilliges store engagement. De sætter meget på spil,” fortæller Cherise om, hvordan de frivillige risikerer at blive udstødt af deres egen familie, fordi de hjælper kvinder, der er i fængsel.

Til maj skal Cherise udsendes for Hollandsk Røde Kors’ klimaprogram i Stillehavet.

HJEMVENDT Grækenland Jerome Grimaud – psykosocialt arbejde

Indien Om Prakesh Murau – finansdelegat

Libanon Randi Jensen – sundhedsmedarbejder

Mozambique Annette Bokkenheuser – delegat i forbundets koordineringsteam

Pakistan Steen Frederiksen – sikkerhedsansvarlig

Pakistan Sadia Bundgaard – programkoordinator

Papua Ny Guinea Thomas Thorhauge – sundhedsmedarbejder

Togo Cecilie Ørsnes – trainee

28 28

ET ØJEBLIK

Et øjeblik Kirsten og Erik Klarsø er faddere til de forældreløse børn i Malawi, som Røde Kors’ projekt Barnelandet støtter. De er begge 68 år, tidligere skolelærere og nu frivillige i Røde Kors. De har de seneste tre år holdt mange foredrag om forældreløse børn.

I efteråret købte de flybilletter til Malawi for at møde børnene der og se, hvordan Røde Kors hjælper dem.

Læs mere om at være fadder i Røde Kors på RødeKors.dk/fadder.

29 29

”Det er tydeligt, at hjælpen nytter.”

KIRSTEN KLARSØ FORTÆLLER TIL LENE VENDELBO FOTO: POUL MADSEN

Tårerne melder sig ofte. For det meste bliver de i øjenkrogene. Men hvis jeg kommer til at kigge på Erik, ved jeg, de vil fortsætte ned ad kinderne. Måske er vi sådan nogle, der let bliver rørte?

Det er især fortællingen om Gift på 14 år og hans to år ældre bror, Christopher, som gør os følelsesladede, når vi holder foredrag.

Vi møder drengene en tidlig efterårsmorgen. Skyggerne er stadig lange. De bor alene langt ude på landet i det sydafrikanske land Malawi. Deres hus er kun cirka 15 kvadratmeter og uden vinduer. Brødrene fortæller os, at deres forældre døde af sult for to år siden. Nu er de helt alene.

Deres lillesøster bor hos noget familie, men de har ikke plads til brødrene. Som vi sidder der på sivmåtten foran deres ydmyge hus, er det svært at få en snak i gang. De er så fattige. Deres tøj er laset, og de må reparere sandalerne med ståltråd hver dag. Erik og jeg virker så velbjærgede, og fotoalbummet med vores børn og børnebørn, som vi har taget med hjemmefra for at bryde isen, virker helt malplaceret og bliver ikke taget frem.

I skolen er drengene ikke blandt de mest aktive, men de deltager og ser ud til at klare sig pænt. På vejen hjem sidder Erik sammen med dem på bilens lad. Da vi kommer tilbage til deres hus, får de en sæk majsmel, sukker, salt, madolie, masser af sæbe, tandbørste og tandpasta og forskelligt andet af Røde Kors. Tidligere på dagen har vi givet dem skolehæfter og kuglepenne. De modtager tingene lidt generte, men det er alligevel tydeligt, at de bliver meget glade. Desuden får de to hængelåse til deres dør.

Den frivillige fra Røde Kors vil hjælpe dem med at montere låsen, da de ikke selv har noget værktøj. Drengene smiler og siger, at låsene er den bedste gave, de nogensinde har fået. De betyder, at de fremover begge to kan komme i skole hver dag.

Efter en hel dag sammen med drengene, er det svært at sige farvel, men da de først har fået maden, kan vi ikke nænne at blive der længere. For de trænger så meget til at spise, og sæt nu de vil begynde at lave mad til os af de ingredienser, de har modtaget? Vi tager afsked med knus.

De knus kan vi stadig mærke, når vi holder foredrag.

Som skolelærere er vi jo vant til at snakke med børn, og langsomt åbner drengene sig op og fortæller os om deres liv. De daglige gøremål: feje, lave mad, hvis der er noget at lave mad af, og så videre. De viser os også en lille hjemmelavet fodbold, og Erik spiller lidt med dem.

En lokal frivillig fra Røde Kors kommer forbi for at se, om drengene har det godt. Han kommer hver morgen. Det er tydeligt, at hjælpen fra Røde Kors har stor betydning for brødrene.

De fortæller, at de skiftes til at gå i skole, fordi de er bange for, deres mad ellers bliver stjålet. Men i dag skal de begge i skole. Der er ikke noget mad at stjæle. De har ikke fået noget at spise den morgen. Vi ved ikke, hvornår de sidst har fået noget overhovedet.

se hvilken Malawi for at Klarsø tog til ik Er viteret in og n de te Kirs r. Her blev Kors’ hjælp gø forskel Røde e. en lokal famili indenfor hos

30

KORT NYT

Frivillig vinder Benny Andersen-pris

Hver fjerde i Syrien er på flugt FN opjusterede i begyndelsen af april antallet af internt fordrevne mennesker i Syrien fra 2,5 millioner til 4 millioner mennesker.

Dermed er næsten hver fjerde syrer på flugt.

Man regner med, at halvdelen er børn. Røde Kors uddeler blandt andet mad, vand og medicin.

FOTO: TOMAS BERTELSEN

Benedicte Bodilsen fra Røde Kors vandt sidst i marts Benny Andersen-prisen for sit arbejde som forældremyndigheds­ indehaver for den 16-årige dreng Safi, der flygtede alene til Danmark fra Afghanistan for tre år siden.

Benedicte Bodilsen er glad for den anerkendelse, prisen giver det frivillige arbejde for uledsagede flygtningebørn. Hun mener, at hvis børnene bare får chancen, kan de blive en ressource for samfundet.

Sammen med prisen fulgte 10.000 kr. Og Benedicte Bodilsen ved allerede, hvad pengene skal gå til. ”Det er en fantastisk følelse at stå med ansvaret for 10.000 kr. Pengene skal gå til Røde Kors-indsamlingen Støt Syriens Børn, for det er netop de børn, vi kæmper for her i Danmark – børn, der er ofre for krigshandlinger, de er uden skyld i.”

Behov for fødevarehjælp i Europa Behovet for hjælp i Europa er det højeste i seks årtier. Røde Kors uddelte i 2012 fødevarehjælp til mellem 2,5 og tre millioner mennesker i Europa, og nogle lande har tredoblet deres hjælp siden 2009.

Flere vil besøge fængsler

Røde Kors’ nødhjælpsarbejde i Mali fik i begyndelsen af marts en saltvandsindsprøjtning fra Udenrigsministeriet. En ekstrabevilling på 10 millioner kroner skal blandt andet gå til vedligeholdelse af det eneste hospital i byen Gao i det nordlige Mali.

6000 ensomme fik besøg i 2012 En ny statusrapport viser, at 6000 ensomme mennesker i 2012 fik besøg af Røde Kors’ 4700 frivillige besøgsvenner. Dermed er besøgstjenesten Røde Kors’ største aktivitet i Danmark.

Informationsmøder om arv Vi afholder løbende informationsmøder om arv og testamente. Ved møderne deltager en advokat med speciale i arveloven. Han fortæller, hvordan du bedst sikrer dig, at din arv fordeles, som du ønsker det. Se mere på rødekors.dk/arv, eller kontakt Mette Pind Jørum på 3525 9214.

Cirka 4000 børn i Danmark har en mor eller far, der sidder i fængsel. Men i langt de fleste store byer findes der ikke nogen tilbud for børnene. Derfor starter Røde Kors nu samtalegrupper op og efterlyser børn, der har lyst til at deltage.

En ny evaluering fra Røde Kors viser, at børn af indsatte ofte oplever at føle skam, skyld, usikkerhed og angst.

Og den store udfordring er, at mange oplever det som tabubelagt at tale om. Men det er Røde Kors’ erfaring, at samtalegrupperne giver børnene et større overskud til at følge deres skolegang og generelt opnå større trivsel i hverdagen.

Hvis du vil vide mere om tilbuddet, kan du skrive direkte til Røde Kors’ konsulent Mette Kepp Nielsen på menie@rodekors.dk .

Årets førstehjælper kåret 32-årige Tue Skov fra Stavtrup Stationsby vandt, da Røde Kors kårede ”Årets Førstehjælper” blandt tre nominerede livreddende førstehjælpere.

Hans indsats reddede liv, da moderens mand fik hjertestop på øen Fur. Tue Skov gav hjerte­ massage og kunstigt åndedræt i 30 minutter, indtil helikopteren kom, og hvis ikke Tue Skov havde lært førstehjælp, ville 65-årige Per Larsen ikke være i live i dag.

For første gang kårede Røde Kors også en arbejdsplads, som har gjort en særlig indsats for at uddanne medarbejderne i førstehjælp. Her løb Dong Energy af med sejren, fordi virksomheden har taget initiativ til et førstehjælpsteam på 150 medarbejdere, som bliver tilkaldt, når en medarbejder kommer til skade. Få et førstehjælpskursus på rødekors.dk/førstehjælp

FOTO: PETER SØRENSEN

Hjælp til hospital i Mali

Børn af indsatte er overladt til sig selv

FOTO: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

FOTO: DAOUDA SAMAKE

Siden vi skrev om fængselsbesøgstjenesten i seneste Magasin, har 80 mennesker meldt sig som frivillige besøgsvenner. Derudover har to indsatte efterlyst besøgsvenner i fængsler, hvor Røde Kors endnu ikke er til stede.

31

HUSK ENDELIG …

Hvor taknemmelige vi er for din støtte. Det er takket være din og andres støtte, at vi kan hjælpe de mennesker, du har læst om her i bladet – og mange andre.

i en blodig krig. Derfor bliver vi nødt til at bede om de bidrag, der skal sende nødhjælp til verdens katastrofer, sikre besøg til ensomme og syge eller hjælpe verdens fattigste til et bedre liv. Og derfor spørger vi hellere en gang for meget end for lidt. Og når du svarer ja til at støtte, er du endnu en gang med til at gøre en forskel for dem, der har allermest brug for det. Tusind tak.

Vi håber, at du ikke synes, vi spørger om din støtte for tit. Vi forstår godt, at du ikke kan svare ja hver gang, vi spørger. Men det er svært ikke at dele vores bekymring med dig, når vi ser mennesker dø af sult eller blive ofre

.dk |

fitliving marts 2012

★ ★ ★ ★

116 R E RSSID RÅ RT FO ER

fit LIV sund

ere,

STO MM NU

ING

ne skøn

vere re, sjo

INDER

4 KV LEV AN B OR SÅD GLAD F JEG KROPs til dig IN M bedste tip

PÅ TæT

✚ de

UP NDER HE TA DORT ANNE

old s forh en „Vorede medox” te s det starån ed m

I

OLOG ål rker PSYK iNe m der vi Nå dkle trin, HED 5 en SKØN

?

ER OM o på MYT Du tr skal HVaD ME TE AR D FLOT KORDTI PÅ RE

15

od erfo w o p

d k me lan d&s gi sun ener • ny Bliv rifter • plan l kost enke ✚

opsk lækre

ER LØB DEN: NY VI

DER! KVIN FOR NDT RA SU EKST

/12

03/02

10.47

MENI

NGEN

nr.

MED

217

3.indd

LIVET

– huM o

Det enes

SIDE

te origi

nale

mag

asin

til mæn

r oG VIsDo

M fra 10 k L oG

d

L.O.C .

DE n MAnDSÅr EDE SEJ rE r

SÅD An LIB ErT rÆ KKE HIPHO InE r UD r En STr PPE n EETOVEr

MAR

ME nIn GE n ME D LIVE

nE DE

T

nG SE

www. eurom

_03RUN

carha

_E2158

17.pdf

an.dk

TS 201 2

MAr

rtt store cope carha rtt store nhagen city / cope kryst onlin algad e shopnhagen / e7 elme www .carh gade 13 artt-w ip.dk

2,EUM2

fit e

nogEnsindE

7

.indd

e_final

_Forsid

ew168

2

marts 2012

10.4

2 13.31

31/01/1

dEt størstE nummEr

2/12

ts 2012 mar

03/0

e nog

Eurowoman.dk

læk re o psk rifte

r•n EKST y en RA erg SUN i DT FOR KV IND ER!

e

ned me old sla s de d en nk tox me ” d

Historien om

✚N YV IDEN : LØ B ER

indE Ens nog

pow et rste erf oo D ø d sntummnesrinDe

enk el k ostp lan •

dem

AN NE

„V DORT sta ores HE TANDER mårtede forh UP

sen ristensling a Ch Helen Ryan Go lsen Terke Ulla deriksen Fre Most MetteStanley nsen fl.

Jørge Bodil ddie m.

Fre tte Lo

31/01/12 13.31

mEr E num rst stø

En a talE mtE d

Hver onsda g får Inge Broch-Niels er så heldig en e. Lige nu venter 726 besøg af Røde Kors. ensomme på at få en Men ikke alle besøgsven.

Bliv sun d&

den findfekteion per ndat fou

mød:

1

iNterview

.indd

dEt

IDE3

Dior

ORS

Fra New Look tiL porN chic

K_F

Om n og døde

8 klassikere du skal eje

r kvian0-100deån, t t ande fr kærlighe alt de

+ sådan bruger du

CMY

ere ssikl eje a du dem 8 kla r u sk dan bruge : + såd mød

view iNter der

kig med i 9 ultimative klædeskabe

g

15

virk HV MY er aD skaTER O FLO l D M SK ut PÅ TTE A REK RM ro ØNHED på?

OR DTIDE

om

Dior

orien Hist

Look ic New Fra porN ch tiL

kig skabe klæde

DanMaRkS BeDSTe GaRDeROBeR

til di

STOR T NU FORÅ MM RS ER -

an.dk

S MaRk Dan Te BeR O ative BeDS im RDdeR i 9 ult Game

Helena Christensen Ryan Gosling Ulla Terkelsen Mette Frederiksen Stanley Most Bodil Jørgensen Lotte Freddie m.fl.

5 en iN kle e m trin ål , der

wom Euro

2

tips

nr. 168

YK Nå OLOGI d

1 SID16 ER

G

sjov ere

man owo

re,

Eur

IN

skøn ne

Om kærlighede døden og alt det andet

2

ere,

SÅ 4 K JE DAN VINDE M G GL BLEVR ✚ deIN K AD beds RO FO P R te PS

kvinder fra 0-100 år n,

201

LIV

sund

Tæ T PÅ

find den perfekte foundation

rts

k | ma

★ ★ ★ ★

Det største nummer nogensinDe

g.d

ew168_Forside_final.indd

fitlivin

magasin Et

Røde KoRs NR. 3/201 2

Nr.187 Nr.217

r

LSF LUG T

ÆGT KÆ E

MÆ nDrLIG OG HE D DE rE S Ur E

• 27.08.

09.02.

> > 24.09.

08.03.

•• Pris Pris

64,50 67,50

kr.

’blA De Run THo neR MAS ’ – løb kluG eRen e • uDe uFFe n ben elbÆ • nok k • iAS TAnD coM bleG ninG

TS 2012

KÆ rLIVO rE S GH ED SLI DS TIL DE STO TÆ rK E FFE UE nD r Er ELI G

nE STI nATS IOn Er

MOTOr CYKLE Er

CO OL Sådan dem tager vi tilbage

E Mæ ND

MAS SE AF D EnIMr

VE rD BE DS EnS TE ST AT EDEr EKS CYKL EG PErTEr E

BrAG G UM ET Fr A DAnM M IG ED BE rØ Ar KS MTE ME ST En FÆ

Eurowoman nr. 168

_FOR

CMYK

1

FISK ErS nYE SPO rTS FESTEn VOG n MED WH O MAD E EVA WHO HAr LOU (hold da op!) ebAc elle

k • TRoe lS lYbY R ej S7 • ’THe viDu nDe boS Re S’ oG Sex

Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

GIRO INDBETALING

7

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+ Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

.

.

,

+01<

+

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

REG: 9541 KONTO: 731 3233

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2013-02 DB 485-27728

.

.

+7313233<

GIV DIT BIDRA G FØR KATASTR OFEN RAMMER. BRUG GIROKO RTET OG RED LIV

Vi kan ikke forhindre katastrofer i at ske, men gennem forebyggelse kan vi forhindre, at de ender katastrofalt. Vi redder liv og mindsker omfanget af katastrofers ødelæggelser f.eks. gennem effektive varslingssystemer, der sikrer, at folk kommer væk i tide, inden en oversvømmelse rammer deres landsby.

Læs mere på rødekors.dk/forebyg

Øre

,