magasinet_02_12

magasinet R ø d e Kor s N R . 2 /2 01 2

Kan dine hænder redde liv?

Mikkel Viksø reddede et liv, fordi han kunne førstehjælp.

Hver fjerde dansker er ude af stand til at gøre det samme.

Politiken.dk har taget et stort skridt i retning mod øget seriøsitet og saglighed i debatten.

Vi har skærpet vilkårene for indlæg på Politikens debatsider på nettet, så alle debattører fremover skal stå ved det, de skriver.

Det er slut med anonyme kommentarer, som ikke gavner en sober, demokratisk debat.

Herudover vil debatsitet have hele 42 faste debattører tilknyttet. Du kan se nogle af dem her, og der er gjort plads til dig. For som noget nyt vil du også selv kunne starte en debat på politiken.dk. Vi skal bare først sikre os, at du er dig*.

Marlene Wind

Søren Schultz-Jørgensen

Anita Bay Bundegaard

Kasper Elbjørn

Dan Jørgensen

Daniel Skovhus

Christoffer Emil Bruun

Anette Claudi

Deltag i diskussionerne, og sæt dagsorden på politiken.dk/debat * Første gang du deltager i debatten, skal du tilmelde dig med navns nævnelse. Et anonymt alias er derfor ikke længere adgangsgivende. Denne tilmelding sikrer, at du altid ved, hvem du debatterer med, og at ingen udgiver sig for at være dig.

Johanne Schmidt-Nielsen

Rushy Rashid

Jakob Nielsen

Jakob Engel-Schmidt

Dig

Søren Søndergaard

Mette Østergaard

Mette Højbjerg

Anders Jerichow

Zenia Stampe

Ditte Giese

Rune Engelbreth Larsen

3

“Hvis Mikkel ikke var kommet den dag, var jeg død.”

INDHOLD

4

22

16

4

TEMA: Flere kan lære førstehjælp

14

En verden til forskel: Hør om såsæd, der kan tåle tørken

16

Portræt: Mød telefonpasseren fra hospitalsskibet Jutlandia

21

Ud og hjem: Randi fra Somalia lykkedes med operationsstue

22

Foto: Sultkatastrofe på vej i Vestafrika

26 Støt os ved at købe vores varer 28

Et øjeblik: Sygeplejerskes oplevelser fra sundhedsklinik i København

30

Kort nyt

Vi kan hjælpe dig med at hjælpe I mandags kårede vi 20-årige Mikkel Viksø som Årets Førstehjælper, fordi han reddede et andet menneskes liv. Han handlede resolut, da han så Knud Erik Pedersen ligge livløs i vejkanten. Omkring ham stod flere, der var ude af stand til at give førstehjælp.

Det må være en forfærdelig følelse at måtte se magtesløs til, når et andet menneske har behov for hjælp. Og derfor opfordrer vi alle til at tage et førstehjælpskursus.

+ Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Troels Donnerborg (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout).

Forsidefoto: Camilla Stephan. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 86.000, ISSN: 1904-2981. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde.

Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 13. marts 2012. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning.

Din nabo, dit barnebarn eller din ægtefælle risikerer at komme til skade og få brug for dig. Men vores undersøgelser viser, at hver fjerde dansker ikke vil være i stand til at hjælpe.

Hvis du er en af dem, håber jeg, at du vil melde dig til et af Røde Kors’ kurser. Vi uddanner 50.000 danskere i førstehjælp hvert år. Jeg ved, at vi også har tid til dig.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

redaktionen@rodekors.dk

4

TEMA 87 procent af alle hjertestop rammer danskere over 50 år. Men samtidig er næsten hver tredje dansker over 56 år ikke i stand til at give førstehjælp. Røde Kors anbefaler, at alle tager et kursus og opdaterer deres viden hvert andet år.

5

her gik Knud Eriks hjerte i stå Ingen vidste, hvad de skulle gøre, da 64-årige Knud Erik Pedersen faldt om på en løbetur på en landevej ved Ordrup Gadekær i Nordsjælland. Heldigvis kom en ung mand forbi.

– Af JULIE LORENZEN. Foto: CAMILLA STEPHAN –

6

TEMA: FØRSTEHJÆLP

Han bøjer sig ned og binder snørebåndene på løbeskoene. Som så mange gange før er 64-årige Knud Erik Pedersen ved at gøre sig klar til at løbe en tur ved Sejerø-bugten – det har han gjort hundredvis af gange, når han og konen har været på besøg i en venindes sommerhus.

Det er den 6. maj sidste år, en solvarm eftermiddag. Og Knud Erik Pedersen kan lige nå en løbetur inden aftensmaden.

Han løber ind gennem skoven og kommer til en stejl bakke. Det er hårdt, og Knud Erik sætter tempoet ned og går. Vejrtrækningen er tung og hurtig – han hiver efter luft. Da han er kommet op over bakken, bliver alting sort.

Han husker ikke mere.

Uden varsel sender et hjertestop ham i asfalten med hovedet først.

Ingen hjælper Lidt længere nede ad vejen kommer 20-årige Mikkel Viksø kørende. Han har netop fået fri fra Slagelse Kaserne, hvor han er værnepligtig.

Ud af forruden ser han tre mennesker stå rundt om en mand, der ligger livløs på kørebanen. Ingen af dem er i gang med at give førstehjælp. To af dem står bare og kigger på manden, mens en ældre herre er i færd med at ringe efter hjælp. ”De ved ikke rigtig, hvad de skal gøre,” husker Mikkel Viksø, der blev udnævnt til Årets Førstehjælper af Røde Kors i mandags.

Han ved godt, hvordan det er, når man ikke kan hjælpe. For fem år siden døde hans far af et hjertestop. Moderen forsøgte forgæves at genoplive ham, mens Mikkel stod ved siden

Knud Erik Pedersen

Mikkel Viksø

af og så på – dengang havde han ikke lært at give førstehjælp. Men det har han nu.

14 dage forinden har han afsluttet den store førstehjælpsprøve i militæret. Mikkel krænger selen af og løber ud af bilen.

Knud Erik Pedersen har blod i hele ansigtet efter mødet med asfalten. Øjnene er halvt åbne, ansigtskuløren ligbleg. Kroppen er kold, da Mikkel rører ved den. Der er ingen vejrtrækning. Mikkel kan med det samme se, den er helt gal. Han går omgående i gang med hjertelungeredning. Ingen tøven. ”Jeg handlede og tænkte først bagefter over, hvad der egentlig var sket,” fortæller

Mikkel Viksø.

Der kommer et gisp fra Knud Erik, hver gang Mikkel blæser luft i ham. Men fortsat ingen vejrtrækning. Flere folk er stimlet sammen og står og ser på. Mikkel hører ikke, hvad de taler om – ordene bliver kun til en mumlen i hans ører. Han trykker og trykker for at få Knud Eriks hjerte til at slå igen. Selvom det er hårdt at give hjertemassage, er Mikkel ikke træt – adrenalinen kører i kroppen.

Fed fornemmelse at redde liv ”Hvornår kommer ambulancen?” tænker Mikkel – han har det, som om der er gået mindst

7

Årets Førstehjælper Tre unge mennesker var nomineret til Årets Førstehjælper i 2012.

Se videoer med de nominerede på www.rødekors.dk/åretsførstehjælper Jacob Kjær var hurtigt på stedet, da hans elev Christoffer Andersen fik hjertestop på Korinth Spejderefterskole.

“Jeg tænkte: Hvorfor kunne min far ikke have fået sit hjertestop nu, hvor jeg havde kunnet hjælpe?”

Mikkel Viksø, Årets Førstehjælper

en time, siden der blev ringet efter hjælp – i virkeligheden varer det kun 10 minutter, inden to reddere står klar til at tage over.

Da ambulancen er kørt, kommer en overlæge fra Rigshospitalet hen til Mikkel, der står og sunder sig. Han har overværet den unge mands kamp mod døden, men ville ikke gribe ind, da Mikkel gjorde alt korrekt. ”Du har reddet et liv,” siger han.

Mikkel har en fed fornemmelse indeni – han er stolt og lykkelig over at kunne hjælpe, da det virkelig gjaldt. ”Hvis jeg ikke havde lært førstehjælp, havde jeg ikke handlet, som jeg gjorde. Så

havde jeg været en af dem, der bare stod og kiggede på,” fortæller han.

Endnu et kapitel til Knud Erik Dagen efter ringer Mikkel Viksø til hospitalet for at høre, om Knud Erik har overlevet – men det vil de ikke oplyse. Der går en måned, før han får at vide, at hans indsats har hjulpet.

Knud Erik lever. ”Jeg blev ekstremt glad for at høre, at han var i live og efter omstændighederne havde det godt,” husker Mikkel.

Men midt i glæden dukker de dystre minder om faderens død frem.

Benjamin Dahl fra Struer havde lovet sin klassekammerat, Simone Wamberg at han ville redde hende. Under studenterkørslen faldt hun om.

Mikkel Viksø lærte førstehjælp i Forsvaret. 14 dage efter ligger Knud Erik Pedersen livløs i vejkanten ved Hørve i Nordsjælland.

Scan denne kode med din mobiltelefon og se videoerne.

”Jeg tænkte: Hvorfor kunne min far ikke have fået sit hjertestop nu, hvor jeg havde kunnet hjælpe? Men jeg er glad for, at Knud Erik ikke endte som ham,” siger Mikkel Viksø.

Knud Erik Pedersen føler en stor taknemmelighed over, der var en, som kunne hjælpe, da han havde allermest brug for det. ”Hvis Mikkel ikke var kommet den dag, var jeg død eller endt som en grøntsag – det er der ingen tvivl om, for hjertet var holdt op med at slå. Og der var ikke andre, som kunne førstehjælp. For mig er hver ny dag en gave.

Jeg er dybt taknemmelig over, der var et kapitel mere til mig,” siger han.

8

TEMA: FØRSTEHJÆLP

For få ældre kan redde liv Danskerne over 60 år har den største risiko for at få et hjertestop. Men det er også den del af befolkningen, som er dårligst til at give førstehjælp. ­– Af Heidi Pedersen –

alle hjertestoppene. ”Vi ved, at 75 procent af alle hjertestop sker i hjemmet, og dermed er det ofte i de tætte netværk, at de ældre vil opleve at have brug for at kunne førstehjælp.

For eksempel hvis deres ægtefælle eller barnebarn kommer ud for en ulykke,” siger Ann Hjort Maltesen.

Den yngre del af befolkningen er væsentligt bedre til førstehjælp end den ældre del. Blandt de 35-55-årige kan 81 procent træde til i tilfælde af en ulykke, hvorimod det kun er 69 procent af de ældre, der er i stand til det samme, viser Røde Korsundersøgelsen fra 2009. Det har en naturlig årsag. ”De unge stifter bekendtskab med det i

90 % af 69-89-årige mener, at de bør være i stand til at yde førstehjælp.

Kilder: Capacent og Røde Kors 2009, M3 research og Røde Kors 2012, Center for Hjertekarforskning ved Gentofte Hospital, 2011, Privat Analyse Røde Kors 2011

FOTO: Henrik Bjerg

90 procent af de 69-89-årige mener, at de bør være i stand til at yde førstehjælp. Det viser en ny undersøgelse, som M3 research har gennemført for Røde Kors. Men det til trods viser tal fra 2009, at næsten hver tredje dansker over 56 år er ude af stand til at stille noget op i forbindelse med en ulykke eller andre kritiske situationer. Derfor er der et stort behov for, at flere ældre melder sig til førstehjælpskurser. Det mener både Ældresagen og Røde Kors, som begge udbyder kurser. ”Vi har behov for en holdningsændring, så flere af de ældre også bliver i stand til at yde førstehjælp og ikke er nervøse for at kunne hjælpe deres nærmeste,” siger sundhedsfaglig konsulent i Røde Kors Ann Hjort Maltesen.

Førstehjælp bliver brugt i forbindelse med frostskader, fyrværkeriskader, snitsår, bistik, indtag af syreholdige væsker og meget mere.

En halv million ulykker i hjemmet ender hvert år på skadestuen, og 20.000 mennesker kommer årligt til skade i trafikken. Og derudover er der

9

“Vi har behov for en holdningsændring, så flere af de ældre også bliver i stand til at yde førstehjælp og ikke er nervøse for at kunne hjælpe deres nærmeste” Ann Hjort Maltesen, Røde Kors

Risikoen for at få hjertestop stiger, jo ældre du bliver

28 % af danskere over 56 år er ikke i stand til at udøve førstehjælp i forbindelse med kritiske situationer.

50 40 30 20 10

KILDE: Center for Hjertekarforskning ved Gentofte Hospital

0

25 %

Antal hjertestop uden for hospital

18-34

skolerne, og når de skal tage deres kørekort.

Derfor er angsten for at gøre noget forkert bleår er gennemsnitsalderen for få et hjertestop. vet udryddet hos den gruppe. Men de ældre er vokset op i en tid, hvor førstehjælp 18-34 år: 7 procent 35-55 år: 28 procent udelukkende var en af danskerne ville tage et 56 år og derover: 42 procent ekspertviden og ikke førstehjælpskursus, hvis de noget, man bare gik automatisk blev indkaldt til Kilde: Røde Kors 2009 ud og gjorde. Derfor genopfriskningskursus. har de måske stadig en holdning om, at det ikke er noget, de behøver at lære,” siger hun.

af danskerne vil ikke være i stand til at give førstehjælp.

67,8

38 %

50 % af danskerne ville tage imod et førstehjælpskursus, hvis de fik tilbudt det af deres arbejdsgiver i arbejdstiden.

Brug for et skub Både Røde Kors og Ældresagen oplever, at de ældre er tilbageholdende med at deltage i kurser i førstehjælp. Ældresagen mener, det

35-55

56 og derover

kan skyldes, at man selv skal være meget opsøgende. ”Når man ikke længere er erhvervsaktiv, får man ikke tilbudt kurser via sin arbejdsgiver.

Så er det kun, hvis man tilfældigvis læser om det i avisen eller på nettet, at man får taget sig sammen til at melde sig til et kursus,” siger chefkonsulent i Ældresagen Olav Felbo.

Både Ældresagen og Røde Kors’ kurser tager hensyn til, at nogle kan have skavanker som for eksempel gigt eller nedsat mobilitet.

På den måde skal ældre ikke være bange for ikke at kunne ’følge med’, hvis de tager et førstehjælpskursus. Organisationerne så gerne, at flere meldte sig til kurserne.

Undersøgelser viser nemlig, at gruppen over 56 år også er dårligst til at få opdateret deres viden. Således har 42 procent af aldersgruppen taget deres førstehjælpskursus for mere end 10 år siden.

10

TEMA: FØRSTEHJÆLP

Større chance for at overleve i norge Langt flere svenskere og nordmænd får hjælp, hvis de falder om med et hjertestop.

Ekspert efterlyser flere obligatoriske kurser i Danmark.

– Af Heidi Pedersen –

I Norge er chancen for at overleve et hjertestop næsten tre gange så stor som i Danmark, viser et studie fra den norske region Stavanger. I broderlandet bliver omkring hver fjerde bragt til live igen. Og selvom overlevelsesprocenten i Danmark er steget fra fire procent i 2001 til 10 procent i 2010, er der stadig plads til forbedringer. Det mener læge og forsker ved Gentofte Hospital Mads Wissenberg, der lige nu arbejder på et projekt om hjertestop uden for hospital i Danmark i perioden 20012010. ”På trods af den positive udvikling har det fortsat en utrolig dårlig prognose. Derfor skal danskerne stadig blive bedre til at træde til og give livreddende førstehjælp, da det er afgørende for overlevelsen,” siger han.

Både Sverige og Norge har længe haft tradition for systematisk at undervise og oplyse befolkningen om vigtigheden af førstehjælp.

For eksempel har førstehjælp været obligatorisk i folkeskolen i Norge siden 1950’erne. I

44 %

fik foretaget hjertelungeredning i forbindelse med et hjertestop i Danmark i 2010. Men andelen er steget fra 20 procent i 2001.

Danmark er det først indført i 2005 som en del af faget færdselslære, og en undersøgelse fra 2010 viste, at det kun er omkring halvdelen, der har afholdt de obligatoriske timer. ”Det er rigtig ærgerligt, da det virkelig har potentiale til at gøre en vigtig forskel. Et forslag kunne derfor være at skemalægge undervisningen i førstehjælp i folkeskolerne og derved øge og sikre, at danskerne fra en tidlig alder kan træde til,” siger Mads Wissenberg.

Et skridt foran I Norge har det vist sig at være særligt udbytterigt, at elever i folkeskolen har haft førstehjælp. Det mener Thomas Werner Lindner, der er fagchef ved Norsk Luftambulanse i Norge. ”Det har haft stor betydning, at børnene kan tage et genoplivningssæt med hjem, som de kan bruge sammen med deres forældre.

Det har i høj grad øget bevidstheden om førstehjælp i familien,” siger han.

Et andet initiativ, som begyndte i 2010, er førstehjælp målrettet til mennesker på 50 år og derover, som er den gruppe, der oftest rammes af et hjertestop. På Livredderskolen, som er en del af et nyt forskningsprojekt ved Stavanger Universitetshospital, træner man således den ældre del af befolkningen i at blive bedre til at redde liv.

Også i Sverige findes lignende initiativer.

73 %

fik hjertelungeredning inden ambulancens ankomst i den norske region Stavanger i perioden 2006-2008.

Her har man siden 1989 undervist efter et såkaldt kaskadeprincip, hvor almindelige borgere bliver udtaget til instruktøruddannelse i førstehjælp og efterfølgende kan undervise andre borgere. Det har ført til, at over 2 millioner svenskere er blevet trænet i at redde liv. Og fra 1992 til 2007 er andelen med hjertestop, som har modtaget hjertemassage, steget fra 31 procent til 55 procent.

Uudnyttet potentiale På Bornholm har man forsøgt at følge i Sverige og Norges fodspor. Et nyligt forskningsprojekt her har påvist, at øget træning af befolkningen kan føre til en væsentlig forbedring af førstehjælps-kompetencer.

Baggrunden for projektet var, at der i 2003 og 2004 ikke var en eneste bornholmer, som overlevede hjertestop uden for hospital. Men projektets resultater har været overvældende.

Hvor der før kun var 20 procent af bornholmerne, der sprang til med førstehjælp ved

11

3.500 mennesker i Danmark rammes hvert år af hjertestop uden for landets hospitaler.

hjertestop, sker det i dag i over 50 procent af tilfældene. På baggrund af projektet og flere andre internationale studier anbefaler Mads Wissenberg, derfor, at vi i Danmark sætter ind med øget træning af befolkningen. ”Når over halvdelen af alle danskere med hjertestop uden for hospital ikke får foretaget hjertelungeredning, inden ambulancen ankommer, og kun under to procent bliver stødt af en hjertestarter, så ligger der fortsat et stort uudnyttet potentiale. Vi bør derfor styrke uddannelsen af danskerne, så de kan give hjertelungeredning og gøre brug af en hjertestarter. For eksempel ved at få oprettet flere obligatoriske førstehjælpsprogrammer,” siger han og henviser til, at det siden 2006 har været lovpligtigt at gennemgå livreddende førstehjælp i forbindelse med kørekort.

Ved at pålægge folk at tage et kursus, for eksempel i forbindelse med deres arbejde, kan man måske undgå, at folk passivt afventer, at den professionelle hjælp ankommer. ”Vi mangler stadig at undersøge nærmere, hvorfor nogen vælger at give livreddende

førstehjælp, mens andre afstår. Oplagt skyldes det manglende viden eller en generel frygt for at gøre noget forkert, og netop her er uddannelse og træning vigtig,” siger Mads Wissenberg.

En dyr forglemmelse Der findes ikke nogen større samfundsøkonomiske studier af, hvor mange penge Danmark kunne spare, hvis flere folk kunne førstehjælp.

Men i en rapport om hjertestartere i Danmark af Center for Folkesundhed fra 2008 anslås det, at 1700 mennesker i arbejdsstyrken dør af hjertestop uden for hospital om året i Danmark. Gennemsnitsalderen for de personer er 53 år svarende til knap 15 års mistet arbejdskraft. Det svarer til et beløb på mellem 5-10 mia. kroner per år.

I dag tilbyder flere arbejdsgivere deres medarbejdere et gratis førstehjælpskursus.

Det er glædeligt, men den enkelte dansker skal også sørge for at blive bedre, mener Mads Wissenberg. ”Det er afgørende, at danskerne tager et ansvar for at blive oplyst, så vi kan forbedre overlevelsen,” siger han.

Røde Kors mener, man bør genopfriske sin viden om førstehjælp cirka hvert andet år. Det er dog foreløbig kun hver fjerde dansker, som får gjort det, viser en undersøgelse fra 2011.

Hvorfor har du valgt at tage et kursus i førstehjælp?

Jørn Wegge, 68 år, pensionist Jeg er medlem af en roklub, hvor et andet medlem foreslog, at vi alle sammen skulle lære det. Vi har nemlig været udsat for, at der to gange er én, som er faldet om med et ildebefindende.

Jeg ville gerne lære førstehjælp, så jeg bedre kunne være i stand til at hjælpe, hvis det skete igen en anden gang.

Lis Madsen, 63 år, efterlønner Det er snart 10 år siden, at jeg tog et kursus, som jeg fik tilbudt i forbindelse med mit tidligere arbejde. Så jeg kunne godt tænke mig at få genopfrisket min viden. Jeg har ofte tænkt, at det kunne være godt at kunne, når jeg for eksempel går til fitness.

lær førstehjælp NU Røde Kors har kurser over hele landet og forskellige typer af kurser.

Du kan blandt andet lære at bruge en hjertestarter eller tage et kursus, der er målrettet førstehjælp til børn. Det kan også være, at du bare vil have genopfrisket din viden.

Læs mere og bestil kursus på www.rødekors.dk/førstehjælp Scan denne kode med din mobiltelefon, og se, hvor der er et kursus for dig.

Elly Jørgensen, 70 år, pensionist Jeg og min mand tog et kursus for et lille års tid siden. Når jeg ellers har tøvet med at få genopfrisket min viden, skyldes det, at jeg synes, kurserne tidligere har været dyre og har været langt væk fra vores bopæl. Jeg tog kurset, da vi bor langt væk fra sygehuset, og derfor ville det være godt at kunne gøre noget, inden ambulancen ankommer.

12

DIN HJÆLP GØR EN VERDEN TIL FORSKEL

Majs der kan modstå tørken

Tørke truer overlevelse og skolegang Majs giver mad på bordet i Afrika og skaber en indkomst, som kan sende børnene i skole, skaffe tag over hovedet og sikre livsvigtig lægehjælp. Men klimaforandringer betyder, at regnen ofte udebliver.

I nogle områder svigter høsten 40 procent af tiden. Derfor uddeler Røde Kors tørketolerant majs.

Majs, der ikke tørster Tørketolerant majs er en særlig type majs, der ved hjælp af forædlingsmetoder er udviklet til bedre at modstå tørke end normal majs.

Den særlige majs behøver mindre vand, hvilket gør den til en vigtig afgrøde for bønder i Afrika.

Da tørken ramte millioner af kenyanere i efteråret 2011, sørgede Røde Kors for at give akut nødhjælp. Men takket være de mange bidrag fra danske bidragydere, kunne Røde Kors også hjælpe på længere sigt ved at uddele den særlige tørketolerante majs til mere end 200.000 familier.

25-30 kilo majskorn rækker til en hektar land • De fleste bønder har mindre end én hektar jord •

FOTO: Corbis/POLFOTO

Uddeling af såsæd under katastrofen

Hve

13

“Jeg har allerede høstet noget majs, men der er stadig mere på marken, som jeg håber at høste snart.”

Maria Mwelu fra Kenya, mor til seks.

Marias høst slog alle rekorder – Mette Pind Jørum –

Bedre høst i Kenya

er familie får typisk 11-12 kilo korn.

regnsæsonen startede, og selvom det ikke regnede så meget, som hun havde håbet på, fik hun alligevel en god høst.

“Jeg har allerede høstet noget majs, men der er stadig mere på marken, som jeg håber at høste snart,” fortæller Maria.

Du kan hjælpe bønder som Maria Giv dit bidrag til Røde Kors på girokortet bagpå. Eller send RK100 til 1231 og støt med 100 kr. + alm. sms-takst.

Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100. Beløbet betales over telefonregningen.

FOTO: Jacob dall

I november faldt den sparsomme regn på de nye afgrøder i Kenya, og i januar gav de en bedre høst end tidligere år. Tørkeresistente majstyper kan give et udbytte, der er op til 25 procent højere end normalt. Der bliver forsket i afgrøderne, så udbyttet kan blive endnu bedre, og så de kan bruges flere steder.

Maria Mwelu bor med sine seks børn i i Ukambani-området i den sydøstlige del af Kenya. Et område, der er hårdt ramt af klimaforandringer, og hvor kun én ud af ti regnsæsoner giver vand nok til at kunne opretholde et landbrug. Derfor slår høsten ofte fejl, og befolkningen kæmper med stor fattigdom og med sult.

Maria og hendes familie har igennem mange år fået mad fra Røde Kors for at kunne overleve. Men at være afhængig af hjælp fra andre er nedværdigende. Og på sigt skal bønderne blive i stand til at brødføde sig selv. Derfor er Røde Kors begyndt at give tørketolerant majs til blandt andre Maria og hendes familie.

“Før i tiden såede jeg almindelig majs. Men majsen voksede ikke, og jeg kunne næsten ikke høste noget. Men sidste gang fik jeg majskorn fra Røde Kors og besluttede at prøve dem i stedet for. Og det har jeg ikke fortrudt. Fremover vil jeg altid bruge de korn.”

Maria er ikke længere bekymret for, om hun har nok mad til sine børn. Det var hun altid før i tiden. Nu har hun mad nok til familien til det næste år. Maria såede majsen, lige da

14

15

Portræt: Bent boisen

Telefonpasseren fra Jutlandia Lysten til at se verden sendte 20-årige Bent Boisen til Korea-krigen med det danske hospitalsskib Jutlandia. Det gav ham venner for livet og en kærlighed til cheeseburgere.

— Af Julie Lorenzen. Foto: camilla stephan —

Grrrrrrr. Grrrrrr. Grrrrrrr. Fra sækkelærredet på gulvet ringer en gråbrun telefon. Højt og insisterende – som en stor sanktbernhardshund, der knurrer. 20-årige Bent Boisen rækker hånden ned i sækken og tager røret. ”Danish Hospital speaking,” siger han.

En ophidset stemme i den anden ende råber: ”Hvor mange kan I tage? Vi har to hjernetilfælde, tre lungetilfælde, fire almenkirurgiske patienter og nogle med frakturer på benene.”

Det er Bent Boisens ansvar at tage felttelefonen på Jutlandia, når FN-styrkerne ringer for at spørge, om hospitalsskibet kan modtage sårede soldater fra fronten. Året er 1951, og Korea-krigen er i fuld gang. De allierede med amerikanerne i spidsen kæmper på sydkoreanernes side mod det kommunistiske nord – Jutlandia er det danske bidrag til FN-missionen og drives af Dansk Røde Kors.

Der er ikke plads til felttelefonen på Bent Boisens mørke træskrivebord – derfor står den på gulvet ved siden af pakket ind i sækkelærred for at beskytte mod eventuelle angreb.

Telefonen hedder Galvestone 254 og ringer døgnet rundt. Men den knurrer mest sidst på dagen – da kører togene med de sårede soldater fra fronten ved Seoul sydover til Pusan, hvor Jutlandia og tre amerikanske hospitalsskibe ligger ved kaj.

Når der er opkald fra fronten, skal Bent Boisen melde, hvor mange patienter Jutlandia kan tage og derefter give skibets hospitals-

personale besked om, at en ny ladning sårede er på vej.

Jutlandia var billetten ud Selvom det i dag er mere end 60 år siden, den nu 81-årige Bent Boisen tog imod opkald fra fronten, sidder den insisterende ringetone fast i erindringen. ”Du kan anbringe mig i 100 forskellige hotelværelser, med 100 forskellige telefoner deriblandt felttelefonen, og så kan jeg sige: Det er den. Jeg glemmer aldrig den knurrende brummelyd,” fortæller han fra sofaen i Østerbrolejligheden, hvor han nyder otiummet.

Han husker også stadig tydeligt den dag, han så omtalen i avisen – Røde Kors søgte mandskab til et hospitalsskib, der skulle til Korea.

Bent sad sammen med gutterne i vagtlokalet på Kadet- og Løjtnantskolen på Kronborg, hvor han på det tidspunkt var under uddannelse. For den unge mand lød avisomtalen som et eventyr. Han ville med om bord. Med en uddannelse i hospitalsadministration, fem forskellige kørekort og den store samaritterprøve var Bent klar til at tage af sted – selvom han dengang blot var 20 år.

Allerede i skoletiden var Bent Boisen optaget af, hvordan mennesker levede i andre lande, og han elskede geografi- og historieundervisningen.

Lysten til at se verden kom ikke fra fremmede. Faderen, der var sproglærer, drømte

Bent Boisen • Født 4. juli 1930 • Gift med Marianne, som han har børnene Gerda og Christian med.

• Har fire børnebørn.

• Var med om bord på Jutlandias første to togter fra januar 1951 til sommeren 1952.

• Blev siden uddannet lærer, skoleinspektør, konsulent i Undervisningsministeriet og senere præst.

16

Portræt: Bent boisen

“ Jeg kom fra et puslingeland og ville se, hvad koreanerne var for nogle.”

om at komme ud som missionær, men Anden Verdenskrig satte en bremseklods på udlængslen. I stedet lukkede faderen verden ind gennem de mange foredragsholdere, han inviterede til at overnatte i skoleboligen på Lolland, hvor Bent voksede op. Her mødte han blandt andet Victor Cornelins, der var født på Sankt Croix og blev den første sorte lærer i Danmark.

Også samtalerne med den britiskfødte Monica Wichfeld, der som den første modstandskvinde i Danmark blev dødsdømt af tyskerne, gav internationalt udsyn. Og hun lærte Bent Boisen at tale engelsk allerede som 13-årig – noget de færreste danskere kunne på det tidspunkt.

Da krigen sluttede, åbnede verden sig på ny, og for Bent Boisen var Jutlandia billetten ud.

Jutlandia og Røde Kors Da Korea-krigen brød ud den 25. juni 1950, sagde Danmark ja til at yde humanitær støtte til FN og de allierede styrker i Sydkorea. Hospitalsskibet Jutlandia blev sendt ud på tre missioner fra 1951-1953 for at behandle sårede soldater. Dansk Røde Kors stod for organiseringen og driften af hospitalsdelen – og for at ansætte personalet i hospitalsadministrationen. Der var 350 senge, fire operationsstuer, fire hospitalsafdelinger, røntgen-, øjen- og tandklinikker, laboratorier og apotek om bord. Jutlandia forlod Langelinie første gang den 23. januar 1951 og kom sidste gang hjem den 16. oktober 1953.

Kilde: Jutlandia – Danmark i Korea-krigen af Peter Frederiksen.

Engelskkundskaberne viste sig nyttige.

Ud af de i alt knap 4.000 ansøgninger slap Bent Boisen gennem nåleøjet som én af knap 100, der blev sendt af sted på skibets første mission. Og en iskold 23. januar i 1951 kunne han vinke farvel til sine forældre, da Jutlandia stævnede ud fra Langelinie – som den yngste Røde Kors-ansatte om bord. ”Jeg kom fra et puslingeland og ville se, hvad koreanerne var for nogle. Dengang vidste man ikke andet om Korea, end at det var en halvø skråt fra Malmø,” forklarer han.

En nat i kugleregn Ved siden af felttelefonen fik Bent Boisen også ansvaret for ambulancetjenesten – og dermed for at hente de sårede soldater og køre dem til behandling på skibet, når de ankom på stationen i Pusan med toget fra fronten.

Men det var ikke nok til at stille eventyrlysten. Sammen med kammeraten Jens ’Lyn’ rejste Bent Boisen flere gange på egen risiko til slagmarken 1.000 km væk for at pleje de sårede på den 14 timer lange togtur tilbage til Jutlandia. En ikke ufarlig tur på grund af den konstante risiko for at blive overdænget med nordkoreanske kugler.

Ud over røglugten fra soldaternes Lucky Strike og stanken af afføring fra patienter med ’uheld’ i sengen, husker Bent Boisen især én episode fra togturene.

Midt om natten var toget kørt af sted fra stationen i Seoul med sin last af sårede. Sammen med en sygepasser skulle Bent Boisen passe patienterne i tre vogne. Pludselig lød en knitrende lyd. Der blev en vældig tumult, og Bent røg ned på knæ. Soldaterne vågnede af deres morfin-døs og sagde: ”Nu er de her igen.” Fjendens fly havde smidt en kugleregn

over vognene, men mirakuløst kom ingen til skade. Angrebet tog under et minut. Så sænkede stilheden sig, kun afbrudt af gråden fra en skræmt soldat. Først forstod Bent ikke, hvad der skete, men hurtigt kom frygten. ”Min første tanke var: Hvad skal vi gøre, hvis de kommer igen?” Det gjorde de ikke, og toget fortsatte sin tur sydpå. Det var første og eneste gang, Bent Boisen oplevede at blive beskudt under sin tid på Jutlandia.

Selvom det var med livet som indsats, fortsatte han med at tage til fronten. Han fortalte dog aldrig sin mor om de natlige ekskursioner – hun var i forvejen ked af, han skulle til Korea, og der var ingen grund til at gøre hende bekymret.

Lune pølser med kammeraterne Hverdagen om bord på Jutlandia var knap så dramatisk som turene til fronten. Normalt vågnede Bent omkring kl. 7.30, medmindre han havde haft nattevagt.

Morgenmaden blev indtaget i spisesalonen og stod på hjemmebagt brød, cornflakes med mælk og grape – en eksotisk frugt, Bent Boisen aldrig før havde smagt.

Maden om bord var udsøgt med danske retter som hakkebøffer og smørrebrød. Derudover sørgede Jutlandias kokke for en spise, der var med til at gøre skibet yderst populært blandt de indlagte soldater: cheeseburgere.

Det var dog ikke kun soldaterne, der var begejstrede for bøfferne med ost. ”Jeg fik min første cheeseburger om bord på Jutlandia. Og jeg kunne lide den,” husker Bent Boisen.

Ud over at passe felttelefonen på kontoret gik en stor del af hans dag med administrative opgaver såsom at duplikere breve, hente tele-

17

grammer og hente posten til skibets ansatte.

Fritid var der ikke meget af, da Jutlandias personale skulle være til rådighed døgnet rundt. De få frie timer blev brugt på at læse i skibets bibliotek, skrive breve hjem, spille bordtennis eller besøge den amerikanske bar ’The Old Iron Side’ – et stort skur pakket ind i sandsække.

Her hang Bent ud med gutterne og fik chips, lune pølser, en Budweiser samt et slag dart. Sammenholdet var unikt. ”Det bedste ved at være med på Jutlandia var samværet med nogle brillante kammerater. Det var så tæt med kammeratskaber, at du ikke drømmer om det. Man var dus, lige meget om det var med professor Busch eller en af matroserne. Alle var i samme båd.”

Humøret fejlede aldrig noget om bord, selvom ingen vidste, hvornår de atter skulle gense familien derhjemme.

“Jeg kan ikke huske én, der var deprimeret,” siger Bent og griner, da han kommer i tanke om et digt, en kammerat skrev på kahytsdøren. “Sejl mig hjem til gamle Danmark, hvor der findes træk og slip. Jeg har fæces på min skjorte, jeg har fæces på min flip.” Det er da meget sjovt,” gnækker han.

McDonald’s får minderne frem At der står Jutlandia på CV’et har efterfølgende åbnet mange døre i Bent Boisens karriere som først lærer og siden præst. Deltagelsen i Korea-krigen har ført til mangeårige internationale job i bl.a. Grønland, Japan, Kenya, Bosnien og Kosovo.

På det menneskelige plan har krigseventyret givet livslange venskaber – venner, han stadig ser i veteranklubben. Og bunkevis af gode minder. Flere af dem er udstillet rundt omkring i lejlighedens fire værelser.

I entreen hænger et indrammet billede af Jutlandia med de store, røde kors på siden.

Og en massiv guldmedalje pryder væggen i spisestuen, ’Korean War Hero – the little angels’, står der på den. En tak for indsatsen fra de sydkoreanske myndigheder.

Og har han brug for flere minder, tager Bent Boisen gerne en tur på McDonald’s. ”Jeg spiser stadig en cheeseburger, hvis jeg kan komme til det – så mindes jeg den tid.”

Øverst til venstre: Bent Boisen foran sin sorte Erica rejseskrivemaskine på skibskontoret – felttelefonen stod på gulvet ved siden af. Øverst til højre: Et par dage inden afrejse var Bent Boisen i Hornbæk for at besøge sine forældre.

Moderen var ikke glad for, han skulle af sted og bad for sønnen hver dag.

Nederst: Der var ikke meget plads i skibskahytterne – fire mand boede sammen på cirka 16 m2.

På billedet sidder Bent Boisen på en køjeseng i kammeraterne Charles og Helges kahyt.

18

Debatten

Skal vi hjælpe i konflikter Frank Esmann, journalist og forfatter

?

I mange tilfælde er det problematisk, at uddele nødhjælp i konfliktområder. I Syrien lige nu er det principielle problem, at det er umuligt at komme til at give nødhjælp uden at forhandle med parterne i konflikten. Derved bliver nødhjælpsorganisationerne på en eller anden måde altid også selv part i konflikten. Det såkaldt ’humanitære rum’, hvor der ikke er nogen interesser ud over at hjælpe de ’neutrale’ nødlidende, findes ikke. I Mogadishu styrer fire forbryderiske klaner fordelingen af nødhjælpen på en måde, som sørger for, at de selv tjener på den. På den måde kommer nødhjælpsorganisationerne til at puste til konflikter i stedet for at arbejde imod dem. Man er altid på en eller anden måde politisk, når man laver hjælpearbejde.

Røde Kors gør et vigtigt stykke arbejde og er en af dem, der er godt klædt på til det, de laver. Men professionalisering gør det ikke muligt at uddele hverken nødhjælp i konfliktområder eller udviklingsstøtte neutralt. Der er sket meget siden Røde Kors’ humanitære principper blev formuleret i midten af 1800-tallet.

Blandt andet har krigen mod terror ændret det internationale fokus for hjælpearbejde.

De krigsførende nationer, heriblandt den danske, siger i dag åbenlyst, at hjælpearbejde også er sikkerhedspolitik – det vil sige et redskab, der bruges i den nationale interesse.

Samtidig peger eksperter på, at udviklingsstøtte i forbindelse med sikkerheds­ politik ikke virker efter hensigten.

19

Røde Kors hjælper mennesker i Syrien, Somalia og Afghanistan ved at tale med alle parter. Men kritikere mener, at organisationerne i højere grad burde holde sig væk, fordi hjælpen ikke altid virker i konfliktområder.

Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors

Det er ikke let at uddele nødhjælp i konfliktområder, men vi skal altid forsøge at hjælpe. Det handler om at redde liv. Der er intet alternativ til at hjælpe – det vil være en accept af, at folk lider og dør i konflikterne. Det kan Røde Kors ikke.

Vi lægger vægt på, at hjælpearbejderne kender og handler ud fra Røde Kors’ principper om neutralitet og upartiskhed. Jeg er enig i, at det neutrale, humanitære rum ikke findes af sig selv. Det er noget, vi skaber, og fortsat skal arbejde for eksistensen af.

I Syrien er Røde Kors åbent i dialog med begge parter i konflikten for at få lov til at uddele nødhjælp. Det er grunden til, at vi kan få lov til at være til stede i landet og hjælpe tusinder af de mennesker, urolighederne går ud over.

Røde Kors har fortsat udviklingsarbejde i både Zimbabwe og Afghanistan, selvom det er urolige stater. Vi har en forpligtelse til at forsøge at hjælpe, også her. Det kan være problematisk at samarbejde med militæret, og det gør Røde Kors ikke. Jeg mener ikke, at støtten skal trækkes ud af de her lande, men vi skal blive ved med at overveje, om den måde, vi gør det på, er den rigtige. Udviklingsbistand og nødhjælp er også to meget forskellige ting. I langsigtet udviklingsarbejde kan det i nogle tilfælde godt betale sig at tænke sikkerhedspolitiske interesser ind.

Men vi skal være neutrale. Røde Kors kontrollerer og fordeler hjælpearbejde med den erfaring, vi har opbygget, og ud fra de humanitære principper. Det er Røde Kors’ eksistensgrundlag.

FOTO: Aaron Taylor/jacob nielsen

20

www.volkswagen.dk

Oplev den nye Volkswagen up!

Kr. 89.990,-? Er det virkelig en ægte Volkswagen? Ja, den er god nok. Hvis du ikke tror os, så spørg en motorjournalist. De har alle sammen rost den til skyerne. Eller kontakt EURO NCAP som har sikkerhedstestet den og givet den 5 ud af 5 mulige stjerner. Eller ring til det tyske bilmagasin AutoBild, der har kåret den til årets bedste bil i miniklassen.

Du kan prøve den hos din Volkswagen forhandler allerede nu. For resten hedder den up! Det er ikke noget almindeligt navn. Men det er der ikke noget ved den bil, der er.

Alle fortjener en Volkswagen.

Den nye up! fås fra kr. 89.990,- ekskl. levering kr. 3.680,-.

Brændstofforbrug ved blandet kørsel 21,3 – 24,4 km/l. CO2-udslip 96 – 108 g/km Bilen er vist med ekstraudstyr.

Das Auto.

21

Ud OG HJEM

Randi etablerede hospitaler i Somalia Randi Jensen fordoblede antallet af sengepladser og oprettede en operationsstue på to hospitaler i Mogadishu.

— Af Camilla Simonsen, Isabel Bondy og Troels Donnerborg —

UDREJST Haiti Henning Præst – tekniker

Mozambique Peter Schleicher – landekoordinator

Pakistan Charlotte Jane Ashley – programkoordinator

Papua Ny Guinea Thomas Thorhauge – sundhedsarbejder

Cambodja Birgitte Bischoff Ebbesen – regionschef

Sudan Annette Louise Tvede – flyveleder

HJEMVENDT Afghanistan Charlotte Kjørup – programkoordinator

Haiti FOTO: polfoto/ Pelle rink

Jens Skaarup – tekniker

Zimbabwe Peter Lunding – udviklingsarbejder

Somalia Sårede, syge og mødre med underernærede børn i Somalia har fået steder at gå hen. Antallet af sengepladser på Røde Kors’ Madina Hospital i hovedstaden Mogadishu er steget fra 65 i år 2000 til 150 i dag. Og det er ikke mindst takket være den danske sygeplejerske Randi Jensens indsats.

Hun er netop vendt hjem til Danmark efter at have brugt de seneste to og et halvt år i Somalia. Fra sin position i Nairobis hovedstad er hun rejst ind til Mogadishu mindst et par gange hver måned. Hendes hovedopgave har været at uddanne sygeplejerskerne på stedet.

Men i virkeligheden har hun rådgivet om alt fra opbevaring af medicinalvarer til vigtigheden af fluenet for vinduerne. ”Jeg har været en slags altmuligmand,” siger hun.

Ud over sengepladserne er det lykkedes hende at få oprettet en tiltrængt operationsstue på et af byens andre hospitaler, som

Røde Kors også støtter. Den tanke havde hun ellers næsten opgivet. ”I 2009 fik jeg at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg kunne have grædt. Så da det lykkedes i 2011, var det også et kæmpe skulderklap. Det gør en stor forskel for folk.

Og man føler vitterligt, at man har udrettet noget.”

Randi Jensen har arbejdet i Somalia over fire omgange for Den internationale Røde Kors Komité, siden borgerkrigen brød ud i 1988. Første gang var i 1992, hvor hun var med til at indvie det første af de to Røde Kors-støttede hospitaler i Mogadishu. I dag ser hun med glæde tilbage på de mange år. ”Vi skulle virkelig bygge det hele op fra bunden. Folk fra Røde Kors i hele verden kom og underviste lokale i, hvordan man behandlede krigsskadede på den korrekte måde. Og det har vi så gjort lige siden,” siger hun.

Randi Jensen – sundhedsarbejder

Thailand Niels Juel – regionschef

Jordan Christian Robdrup Johansen – juniordelegat

HER ARBEJDER VI Se, hvilken type hjælpearbejde Røde Kors i Danmark laver ude i verden på verdenskortet på vores hjemmeside. www.rodekors.dk/det+gør+vi.

22

FOTO: Olav Saltbones

Fotoreportage

En ny sultkatastrofe truer mellem syv og 13 millioner mennesker i Niger, Tchad, Mauritanien, Mali, Burkina Faso og Senegal. I det nordlige Tchad har familier allerede mistet deres indkomstgrundlag, fordi deres kvÌg er død af tørst.

23

SNIGENDE SULT I det vestafrikanske Sahelbælte er familier begyndt at spise af såsæden, sælge dyrene og tage deres børn ud af skolen. Antallet af omkomne ventes at toppe mellem juli og august. Dette er vores første billeder.

— Foto: Sara Oughton og Djemadji Ndotar job —

24

Fotoreportage

Hjælp Vestafrika Giv dit bidrag til Røde Kors på girokortet bagpå. Eller send RK100 til 1231 og støt med 100 kr. + alm. sms-takst.

Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100. Beløbet betales over telefonregningen.

Regnen var meget ujævnt fordelt sidste år, så de færreste har føde­varer på lager. I det nordlige Tchad går folk mere end 10 kilometer for at få hjælp.

25

46-årige Mohammed Ingouda fra det nordlige Burkina Faso har 11 børn.

Han må sælge sit kvæg for at hjælpe sin familie.

Familier som hans får gavekort af Røde Kors, som de kan handle for på lokale markeder.

23-årige Alwilayat Mohamed har allerede mistet to døtre under fem år. Hun bor nu hos sine forældre i det nordlige Burkina Faso med sine to sønner på ni år og fem måneder. Hendes mand er taget til Elfenbenskysten for at forsøge at tjene penge.

26

RødeKors.dk/shop

Førstehjælpstaske Indeholder alle de vigtige hjælpemidler til både små og store skader. 220,-

Førstehjælp til Mor Lær en fattig mor førstehjælp, så hun kan hjælpe sin familie ved små og store ulykker.

220,-

Kähler armbånd Særpris hos Røde Kors.

149,-

Den Store Nordiske Malebog Farvelæg kunstværker af Michael Kvium, Olafur Eliasson m.fl.

199,-

Øreringe fra Susanne Friis Bjørner Copenhagen Forgyldt med hvid topas. Findes også i sølv.

299,-

Tilbud fra lokal Røde Kors webshop

Spar fra 50 % på varer fra Brio og Rice. Men skynd dig, for vi har kun et begrænset antal af hver vare.

Gå ind på rodekorsshoppen.dk

Lækkert tørklæde fra Charlotte Sparre Særpris hos Røde Kors.

349,-

Genbrug på nettet

Gå foråret i møde med en ny kjole. Gå ind på RodeKors.dk/butik

27

Bestil ferien nu – og glæd jer!

Du Får:

Annoncepris

1.215,pr. person i dobbeltvær.

• 5 overnatninger • 5 morgenbuffeter • Gratis trådløst internet • Indendørs swimmingpool • 20 km til Klitmøller • 30 km til Jesperhus Blomsterpark

Spar op til 360,-

Jesperhus Blomsterpark

1.923,pr. person i dobbeltvær.

Spar op til 402,-

• 5 overnatninger • 5 morgenbuffeter • 3 to-retters middage/ buffeter • Hotel beliggende i det fredede naturområde Vaserne • 15 min. kørsel til Københavns centrum • 19 km til Louisiana

Du Får: • 7 overnatninger • 7 morgenbuffeter • Aircondition og internet på værelset • 65 km til Venedig

Annoncepris

2.388,-

www.dtf-travel.dk

Det flotte, HHHH Comwell Holte har en storslået beliggenhed i det fredede naturområde Vaserne ved Furesøen og den skønne skov Rudeskov.

Hotellet ligger kun 15 minutters kørsel fra København med Strøget, Nationalmuseet, Tivoli, Nyhavn og Amalienborg. Men også nær hotellet findes spændende attraktioner som kunstmuseet Louisiana, Rosenborg Slot og Danmarks Akvarium, ligesom I indenfor en radius af 15 km finder 4 gode golfbaner. Efter en oplevelsesrig dag kan I glæde jer til at aflægge hotelrestauranten et besøg eller nyde en drink i den stemningsfulde bar.

Valgfri ankomst 24.06. - 05.08.2012.

Stemningsfyldte dage i Italien HHHH Hotel alla TORRE ligger centralt i middelalderbyen Castelfranco, 65 km fra Venedig. Veneto-regionen er frem for alt kendt for Venedig, men bør bestemt også kendes for bjergkæden Dolomitterne, den populære Gardasø og Romeo og Julies Verona. Indsnus lidt markedsstemning på markedet i Castelfranco hver tirsdag og tag på tur i det smukke landskab.

Golfbane 2 km. Venedig Lufthavn 55 km.

Hos DTF travel får du altid laveste pris på færgebilletter.

F.eks. Scandlines Gedser-Rostock t/r fra kr. 855,- pr. pers. v/2 personer + bil

Spar op til 380,-

– et gavekort til DTF travel

Natur og storby på Sjælland

Valgfri ankomst frem til 13.12.2012.

pr. person i dobbeltvær.

Den bedste gave året rundt

HHH Hotel Limfjorden ligger flot ved fjorden i Thisted og kun en halv times kørsel fra Vesterhavet. Gå jer en tur i den gamle købstad og tag på udflugt i Limfjordslandet. Her i området kan I opleve noget af Danmarks mest uspolerede natur, bl.a. i Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, med øde hede, søer og skov. Tag på udflugt til det lille surferparadis Klitmøller og til det spændende Bunkermuseum med kanonstillinger og ammunitionstog i Hanstholm. Besøg også de gamle fiskerlejer Stenbjerg og Vorupør langs kysten eller tag en tur til limfjordsøen Mors, hvor I kan opklare mordmysteriet på Højriis Slot og slappe af i flotte Jesperhus Blomsterpark.

Ankomst hver 5. dag fra 01.06. - 25.08.2012.

Du Får:

Annoncepris

Sommerferie ved Limfjorden

Sommerferier i Europa Fra

89,- pr. pers./nat

www.dtf-travel.dk /sommer

Afbestil uden grund – fortrydelsesforsikring fra 69,-.

www.dtf-travel.dk eller 70 23 14 10 Indtast eller oplys annoncekode: røde Kors dK Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Ekspeditionsgebyr fra kr. 59,-. Se børnerabatter og betingelser på www.dtf-travel.dk

2 dages ferie fra 99,-

+ masser af andre fordele Bliv PLUSmedlem i vores rejseklub

www.vielskerferie.dk/fordele

28 28

Et øjeblik 40-årige Marie Louise Nilsson er frivillig sygeplejerske på Røde Kors’ sundhedsklinik for udokumenterede migranter i det indre København. Klinikken har nu eksisteret i et halvt år. Ind til videre har klinikken hjulpet 222 mennesker med nødvendig behandling.

29 29

ET ØJEBLIK

“Jeg fornemmede, at noget ikke var, som det skulle være.” ­– Marie Louise Nilsson fortæller til Heidi Pedersen. Foto Helga theilgaard –

Det var først på aftenen en mandag i november 2011. Jeg havde vagt på sundhedsklinikken, og der var mange i venteværelset. Den næste, der skulle ind, var en afrikansk mand og hans veninde. Han så venlig og imødekommende ud, men jeg fornemmede også, at noget ikke var, som det skulle være. Han så træt ud, var gul i øjnene og meget tynd med få muskler på kroppen. Han var tydeligvis syg.

Manden havde en pose fyldt med medicin, hvor han hev det ene præparat frem efter det andet. Vi havde svært ved helt at forstå ham, fordi han talte med besvær og accent. Det var derfor lidt uklart, hvor han havde pillerne fra, men det var formentlig noget, han havde med sig fra Sverige, hvor han har haft ophold de sidste ni år.

På klinikken spørger vi ikke ind til migranternes baggrund.

Derfor ved jeg ikke, hvorfor han havde søgt tilflugt i netop Danmark, men det var igennem den danske veninde, at han havde hørt om os. Vi kunne godt spørge ind til, hvorfor han er her, og hvorfor han ikke kan rejse tilbage til Afrika. Men i stedet fokuserer vi på, at der her er et menneske, som har brug for hjælp, og som ikke har andre muligheder.

Da jeg så nærmere på manden, opdagede jeg, at han havde deforme og opsvulmede finger- og albueled, og han havde rigtig ondt. Det tydede på, at han havde leddegigt, en fremadskridende ofte invaliderende sygdom, der er meget smertefuld, og som kan gøre det svært at fungere i hverdagen. Man har brug for både smertestillende medicin og medicin, som måske kan bremse sygdommen lidt. Det er stærke præparater, som kan være skadelige for leveren.

Derfor er det vigtigt, at den doseres med forsigtighed, og at man jævnligt får taget blodprøver for at se, hvordan kroppen reagerer.

I værste fald kunne manden risikere at få leversvigt og dermed dø.

I mit professionelle virke som sygeplejerske har jeg flere gange stået med patienter, som har været alvorligt leversyge pga. den stærke medicin. Men her var en mand, som foruden sin stærkt kroniske sygdom stod helt uden sikkerhedsnet. Han havde ingen til at følge ham, føre hans journal eller tage blodprøver og dermed sikre en kontinuerlig og forsvarlig behandling. Han har en usikker fremtid, hvor han skal leve med en sygdom, som udvikler sig og med tiden vil gøre ham mindre og mindre funktionsdygtig. Derfor gjorde hans situation stort indtryk på mig.

Vi skitserede selvfølgelig ikke noget skrækscenarie for den afrikanske mand, men vi fortalte ham, at medicinen er meget skrap, og at han derfor skulle være opmærksom på, hvor meget og hvad han indtog.

Det gule i hans øjne kunne godt tyde på, at hans lever allerede var påvirket. Vi tog en del blodprøver, og det viste sig også, at manden havde en alt for lav blodprocent, og at han derfor skulle indlægges. Men det resultat fik han først næste gang, han kom på klinikken, da vi ikke på det tidspunkt havde udstyret til at kunne få svar på prøverne med det samme. Både veninden og manden var taknemmelige for vores råd og vejledning. Veninden sagde, at hun følte sig tryg, fordi han nu havde fået hjælp.

Siden manden for første gang kom ind på klinikken, har jeg tænkt rigtig meget på, hvor godt det er, at vi nu har et sted, hvor mennesker med uafklarede opholdsforhold kan komme og blive fulgt kontinuerligt. Fremover vil manden blive tilset regelmæssigt af en læge med særlig forstand på hans sygdom, og han har et sted, han kan få hjælp, indtil han igen kan søge om opholdstilladelse. Jeg håber næsten, at klinikken engang bliver overflødig, og at mennesker som ham får de samme muligheder som os andre i det etablerede system.

30

KORT NYT

Efter ønske fra Røde Kors bliver der lavet en fodgængerovergang, belysning og advarselsskilt ved asylcenter Sandholm. I december blev en ung asylansøger trafikdræbt, da han gik i mørke langs landevejen i nærheden af Sandholm.

Bedre sundhed i Pakistan Den uafhængige dr Naghma Rehan har evalueret Røde Kors’ sundhedsindsats efter jordskælvet i Pakistan i 2005, der var det værste i 100 år. ”Jeg imponeret over, hvor rent, der er. Der er bygget latriner i alle huse, og der er rent vand til sunde børn og voksne.”

Sundhedsklinik rammer stort behov Antallet af patienter er stigende på den sundhedsklinik i København for udokumenterede migranter, som Røde Kors og Lægeforeningen driver i fællesskab. Det viser en netop udgivet halvårsrapport.

I snit besøgte seks patienter klinikken hver aften, da den åbnede i august 2011. Men i dag er det gennemsnitlige antal patienter fordoblet til 12 per aften. Klinikken er således fyldt på de to ugentlige åbningsaftner.

Frivillige jordemødre, læger, sygeplejersker, psykologer og tandlæger har i alt behandlet 222 patienter. Og de ville ikke kunne gå andre steder hen. ”Mange af patienterne ville ikke have kunnet få hjælp af det offentlige, fordi deres sygdom formodentlig ikke ville blive betragtet som akut,” siger præsident i Røde Kors Susanne Larsen.

FOTO: JULIE LORENZEN

Fodgængerovergang ved Sandholm

TDC donerer base camps TDC har doneret to base camps til Røde Kors. Hver base camp indeholder felt-udstyr til ti katastrofe-arbejdere og er en vigtig brik i Røde Kors’ hjælpearbejde. TDC lægger vægt på, at de to base camps kan skabe en tryg base for de medarbejdere, der er udsendt til katastrofeområder.

Racerløb skaffer penge Den 21. og 22. april kan bilentusiaster koble deres interesse for racerløb med et godgørende formål, når Den Internationale Racing Festival løber af stabelen ved Carlsberg i København. Sidste år modtog Røde Kors efterfølgende en check på to millioner kroner.

Genbrugstøj efterlyses ”Vi kan sagtens sælge mere tøj i mange af vores genbrugsbutikker og i vores webshop, så vi er parat til at aftage alt det tøj, der kvalitetsmæssigt er i orden,” understreger kommerciel chef i Røde Kors Tina Donnerborg efter historier om, at nogle organisationer brænder tøjet.

Mange flere er døde af malaria Forskere fra Washington University har fundet ud af, at malaria i 2010 kostede 1,24 millioner mennesker livet verden over. Tallet er en fordobling af det antal ofre, som WHO hidtil har anslået.

Siden urolighederne brød ud i Syrien, har Syrisk Arabisk Røde Halvmåne og Den Internationale Røde Kors Komité hjulpet syge og sårede i landet.

Nødhjælpskonvojer har uddelt mad, medicin, tæpper, madrasser og hygiejne-artikler.

Røde Kors er i konstant i forhandling med parterne om en daglig pause i kampene på to timer.

Røde Kors og Politiken har startet en indsamling, der skal skaffe medicin og ambulancehjælp til de sårede.

Hjælp på rodekors.dk/syrien

Grønne pletter i Sahel I øjeblikket truer en ny tørke mellem syv og 13 millioner mennesker i Sahelbæltet i Vestafrika.

Men de steder, hvor Røde Kors har sat tidligt ind, er folk bedre i stand til at klare sig.

Et landbrugsprojekt, som fokuserede på at lære folk om nye dyrkningsmetoder i Mali, er netop blevet evalueret. Det er 12 år siden, Røde Kors stoppede kontakt og økonomisk hjælp til projektet, men hele 58 procent af aktiviteterne fra projektet er stadig i gang.

Indbyggerne kan i dag skaffe mad til deres familier modsat mange andre landsbyer, siger konsulent i katastrofeforebyggelse Anne Mette Meyer, der har undersøgt effekten af projektet. ”Vi så tydeligt, at landsbyerne, hvor projektet var, er bemærkelsesværdigt grønnere end nabo-landsbyerne,” siger hun.

FOTO: IFRC

Røde Kors hjælper syge og sårede i Syrien

31

Når Røde Kors ringer til dig …

Telefonen er en god måde at være i kontakt med medlemmer og bidragydere. I den personlige samtale kan vi både få sagt ordentlig tak for den støtte, du giver, og fortælle mere om hjælpearbejdet lige nu. Og du har mulighed for at stille spørgsmål eller komme med kommentarer til os.

Det er også relevant at tale om Betalingsservice. Du kan slippe for gebyrer i bank og på

posthuset, og vi kan opnå et større overblik over bidragene. Og naturligvis tager vi os af alt det praktiske ved at oprette aftalen.

Derfor beder vi om dit kontonummer og cpr-nummer, så vi kan oprette aftalen for dig.

Cpr-nummeret bruger vi sidenhen til at sikre, at du får skattefradrag for årets bidrag. Du kan altid meddele os, hvis du ikke ønsker at blive kontaktet telefonisk, på tlf. 3525 9200.

RABAT

50%

Sæsonen skifter Udvalgte Røde Kors-butikker holder netop nu sæsonskiftesalg. Hold øje med din lokale butik. Eller besøg os på www.rødekors.dk/butik, hvor der er sæsonskiftesalg helt frem til 9. april.

Overførsel fra kontonummer

8

7

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag.

250 kr. En måneds nødhjælpsrationer til 1 familie 350 kr. En måneds grødblanding til 10 underernærede børn 700 kr. Såsæd og landbrugsredskaber til 4 tørkeramte bønder Dette er eksempler på, hvor langt dit bidrag kan række.

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+

Indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2012-03-DB 27536

.

.

Øre

,

SKAB VÆKST

På et børnehjem i Kenya har Røde Kors bygget drivhuse, så skolen kan dyrke mad til børnene. De grøntsager, børnene ikke selv spiser, sælger de og køber skolematerialer for pengene.

Din hjælp sikrer vækst og liv. Giv dit bidrag på girokortet!

FOTO: FAYE CALLAGHAN, IFRC

Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+ Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2012-03-DB 27536

.

.

Øre

,

+7313233<

SKAB VÆKST

På et børnehjem i Kenya har Røde Kors bygget drivhuse, så skolen kan dyrke mad til børnene. De grøntsager, børnene ikke selv spiser, sælger de og køber skolematerialer for pengene.

Din hjælp sikrer vækst og liv. Giv dit bidrag på girokortet!

FOTO: FAYE CALLAGHAN, IFRC