51,2 mio på flugt

MAGASINET R Ø D E KO R S N R . 1 / 2 0 1 5

51,2 MIO. PÅ FLUGT Ikke siden 2. Verdenskrig har der været flere mennesker på flugt.

Det har store konsekvenser at måtte flygte fra alt, hvad man kender.

Gør dig selv og andre en tjeneste. Giv dit brugte tøj til genbrug og hjælp mennesker i nød.

Aflever dit brugte tøj i en af Røde Kors’ butikker eller containere. Se hvor du finder os på smidtoejet.tv2.dk

3

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Julie Lorenzen (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Jalil Rezayee. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 75.000, ISSN: 2245-9901. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 12. marts 2015.

Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning.

14

INDHOLD

4 Sådan bliver genbrugstøj til nødhjælp 6 Portræt: Anh Lê – fra bådflygtning til karrierekvinde 11

Ud og hjem: Lene satte fokus på den oversete katastrofe

12

Foto: Rekordmange er på flugt

16

Dagbog: Tag med Christian i felten i Sydsudan

18

Støt os ved at købe vores varer

20

Et øjeblik: En bombe ramte Judis klassekammerater

32

Kort nyt

redaktionen@rodekors.dk

20

JEG SMIDER TØJET. VIL DU VÆRE MED? Smid ikke tøj ud. Genbrug er guld. Selvom kjolen er blevet lidt slidt, og bukserne er fra sidste års kollektion, har tøjet stadig stor værdi.

Med hjælp fra vores 8.000 frivillige indbragte salget fra vores genbrugsbutikker i 2014 cirka 50 millioner kroner til hjælpearbejdet herhjemme og ude i verden. Uden brugt tøj og de frivillige ville tusindvis af mennesker gå sultne i seng, syge ville ikke få medicin, og udsatte børn ikke komme på sommerlejr.

Men vi kan bruge meget mere brugt tøj. Her kan du hjælpe. Vi planlægger nemlig Danmarks største tøjindsamling i et enestående samarbejde med TV 2 og Coop. Fra 1. maj kan du aflevere dit brugte tøj i Coop’s butikker landet over. Og du kan naturligvis altid aflevere dit brugte tøj i vores butikker og containere.

Tøjindsamlingen kulminerer med et kæmpe indsamlingsshow på TV 2 lørdag den 9. maj.

Jeg smider tøjet og håber, du vil være med. Tusinde tak.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

4

ALTID TIL STEDE

FRA GENBRUG Salget af genbrugstøj indbringer millioner af kroner til hjælpearbejdet.

Men hvad sker der egentlig, når du afleverer dit brugte tøj i en Røde Kors-butik eller -container? Se med her.

ILLUSTRATION: ANNEKS DESIGN

Donation I 2014 donerede danskerne mere end 6.300 ton tøj i vores genbrugscontainere og butikker.

Røde Kors-butikker Noget af tøjet kommer ud i vores butikker. Her hjælper 8.000 engagerede frivillige med at ordne tøjet og sælge det i butikkerne.

Salg til udlandet Derudover køber internationale opkøbere tøjet af os og sælger det videre til genbrug eller anden genanvendelse rundt om i verden.

Sortering Når vi modtager tøjet, bliver det sorteret i forskellige varegrupper, for eksempel i dame- herre- eller børnetøj.

5

TIL NØDHJÆLP

Hjælpearbejde i Danmark Vi hjælper bl.a. med at sikre besøgsvenner til ensomme herhjemme og med at invitere udsatte familier på sommerlejr.

Penge til hjælpearbejde Sidste år tjente vi cirka 50 millioner kroner på salget af genbrug i butikkerne og til internationale opkøbere.

Internationalt hjælpearbejde Pengene går f.eks. til sundhedsklinikker i verdens fattigste lande, og til at vi kan rykke ud og hjælpe, når katastrofen rammer.

SMID TØJET FOR EN GOD SAG Sammen med TV2 og Coop lancerer vi nu Danmarks største tøjindsamling ’Smid Tøjet Danmark’.

Du kan altid aflevere dit tøj i vores butikker eller containere. Og fra 1.-9. maj kan du aflevere dit brugte

Nødhjælp En del af tøjet går til nødhjælp. I 2014 sendte vi tøj til lande som for eksempel Liberia, Malawi og Kirgisistan.

tøj i din lokale Coop-butik. Indsamlingen kulminerer med et kæmpe indsamlings-show på TV2 lørdag den 9. maj. Se mere på smidtoejet.tv2.dk.

Tak for hjælpen!

6

PORTRÆT ANH LÊ YEN HOANG

DEN STÆRKE Anh Lê er kendt for restaurantsuccesen LêLê. Men hun er også bådflygtning fra Vietnam. Her er fortællingen om pigen, der fik at vide, hun ikke måtte græde.

TEKST: LENE VENDELBO. FOTO: CAMILLA SCHIØLER

Anh er fem år og sidder i et styrhus og kigger på sin far. Han har bundet et tov om sig selv og det ror, som han er den eneste, der kan håndtere. Faren må ikke falde i søvn. Han er eneste styrmand på et skib med omkring 1.000 flygtninge. I styrhuset er også Anhs seksårige bror. De er på flugt fra det kommunistiske Vietnam. Året er 1979.

Faren var under Vietnam-krigen andenstyrmand i den USA-allierede sydvietnamesiske flåde. I flere år efter krigen formåede familien at leve i ubemærkethed, men det kommunistiske greb strammedes om dem. Faren skulle genopdrages. Han blev sendt ud for at rydde miner. Og indså snart, at hans liv ville blive kort, hvis han fortsatte.

Da Anh sidder i styrhuset, er de midt i familiens tredje flugtforsøg. Hendes mor og to mindre søskende ligger i lastrummet. Der var ikke plads andre steder. Og familien kom kun med, fordi Anhs far er en dygtig styrmand.

Skibet er bygget, så de flygtende kan ligge i lag. I begyndelsen er der mad, rent drikkevand, og folk forsøger at besørge så anstændigt som muligt, men som dagene går, lægger der sig en tung stank af afføring på skibet. Folk er svage af mangel på mad og vand. I styrhuset koger Anhs far ris på saltvand. Anh bliver meget tørstig af det. Hun er også bange. De første dage har hun kunnet gå lidt rundt, men nu må hun ikke forlade styrhuset. Et af de andre børn er nemlig faldet over bord. Ned til de hajer, der følger

skibet. Sulten, tørsten og frygten får Anh til at græde, men hendes bror siger: ”Du må ikke græde. Det må du holde op med.”

Fra den dag græder Anh ikke længere, hvis hun er ked af det eller bange. Lige indtil i dag, hvor hun sidder i sin succesrige restaurant Lê Lê på Vesterbrogade i København og for første gang fortæller detaljeret om flugten.

Anh undskylder sine tårer, som hun forsøger at tørre væk. ”I min familie lagde vi flugten bag os, da vi kom til Danmark. Vi talte aldrig om det. Vi havde fået en ny mulighed. Men med alle de syriske flygtninge, der kommer nu, synes jeg, det er vigtigt at fortælle, hvordan det egentlig er at være flygtning. At være flygtning ønsker jeg ikke for min værste fjende,” siger den nu 42-årige Anh med tyk stemme.

Rød er flugtens farve I 11 dage sejler faren fra land til land i håb om, at nogen vil tage imod skibet. Men alle steder bliver det afvist.

De første flygtninge fra Vietnam strømmede ud fra landet i 1975. Nabolandene er trætte. Mætte af flygtninge. Situationen bliver mere og mere desperat. Anhs far kan ikke blive ved med at holde sig vågen ved roret.

På et tidspunkt sejler de tættere på en kyst, og små handelsbåde med frisk frugt falbyder deres last til de sultne. Duften af æbler fylder Anhs næsebor. Men hendes far har ingen

penge. Anh må nøjes med duften. En duft, som stadig sidder i hendes næsebor i dag.

Anhs far beslutter at sejle skibet på grund en kilometer ud for Indonesiens kyst. Mange af mændene kan svømme. Børn og kvinder oftest ikke. Heller ikke Anh og broren. Faren finder en træplade, som han sætter dem op på, og svømmer dem ind til nogle klipper. Her placerer han dem. Det er koldt. Anh har en rød striktrøje på.

I dag kan hun ikke gå i farven rød.

Integration er lørdagsrengøring Familien havner i en flygtningelejr i Indonesien, hvor de er i tre måneder, før de som kvoteflygtninge får muligheden for at komme til Danmark. De havner i Nordjylland. Her bliver de mødt af Røde Kors, der serverer varm kakao og boller.

Anh lukker øjnene, snuser ind og genkalder sig den søde duft. ”Allerede da jeg kom til Danmark, var jeg taknemmelig. Taknemmelig over, at jeg havde fået en ny chance. Flugten skulle lægges bag os. Vi var de heldige.”

Anhs familie flytter ind i et socialt boligbyggeri i Nørresundby. Her får de en kontaktfamilie, der skal hjælpe dem i gang med deres nye liv i Danmark. ”Mine forældre var hurtige til at kopiere de danske vaner. Vi ville jo så gerne integreres og gøre som danskerne, så da familien fortalte os, at de gjorde rent hver lørdag, så

7

8

Anh Leh var kun fem 책r, da familien besluttede at flygte fra Vietnam. Her er hun sammen med sin familie. Anh er nummer 2 fra venstre.

9

PORTRÆT ANH LÊ YEN HOANG

“Jeg accepterede det. For jeg vidste jo, at mine forældre knoklede, fordi de ville have, at vi børn skulle have det bedste.”

gjorde vi det også,” smiler Anh. Anhs forældre knokler begge med to-tre jobs for at få det til at løbe rundt. Og Anh får i en alder af seks år ansvar for at hente sine små brødre i vuggestue og børnehave. Sammen går de halvanden kilometer hjem, hvor Anh støvsuger og koger ris. I andre familier er det anderledes. Det ved Anh godt. ”Jeg ville så gerne have råd til det samme.

Holde fødselsdag og have en mor, der tog imod en efter skole. Men sådan var det ikke hos os. Jeg accepterede det. For jeg vidste jo, at mine forældre knoklede, fordi de ville have, at vi børn skulle have det bedste.”

Håbet om at blive som de andre klassekammerater bliver slukket helt allerede i 2. klasse. ”Jeg inviterede en pige og hendes søskende med hjem fra skolen. De var alle adopterede fra Korea, så det var dem, som lignede mig mest. Men før vi kunne lege, så skulle vi jo lige hente mine brødre, gå de halvanden kilometer, og da vi så endelig kom hjem og kunne lege, var de sultne. Hos os skulle man spørge, om man måtte tage mad. Men min mor var jo ikke hjemme. Og vi havde kun to tomater i køleskabet. Pigerne begyndte at græde. Til sidst tog jeg en af tomaterne og skar den i fire stykker.”

Anhs øjne er atter blanke, da hun siger: ”Det lærte mig aldrig at invitere nogen hjem igen.”

Flygtningepigen skræmmer Det eneste tidspunkt på dagen, hvor Anh føler sig som et almindeligt barn, er sammen med sin lærer Jette, som hun havde ekstrati-

mer sammen med i dansk. For Jette spørger altid Anh og den anden pige på holdet: ”Hvad har I lyst til at lave i dag?”

Anhs øjne lyser altid af glæde. Tænk at blive spurgt, hvad man har lyst til! Pigerne svarer altid, at de har lyst til at få læst højt af Pippi Langstrømpe – verdens stærkeste pige – så det får de hver dag i et helt år.

Selv om det går rimeligt nemt med at lære at læse, så savner Anh hjælp til lektierne, men forældrene arbejder altid. Anh selv hjælper til i morens nye grillbar i Aabybro og bruger sin opsparing på at betale for lektiehjælp.

Hun accepterer, at alle skal hjælpe til, for at grillbaren skal lykkes, men mellem hotdogs og pommes frites formulerer hun sin egen fremtid: Hun vil rejse, være millionær, inden hun bliver 40 år, og giftes med en mand, som ikke er vietnamesisk. De er alt for traditionelle. Anh vil være selvstændig. Inspirationen kommer blandt andet fra bøgernes verden.

Da Anh er 12 år, læser hun Henry Miller og opdager en spraglet verden fuld af eventyr.

Hun bliver voldsomt fascineret af det eksotiske, af Paris, af foie gras – intet af det minder om det, kan hun finde i Aabybro og omegn.

Efter folkeskolen tager Anh derfor for første gang ud i verden. Hun arbejder som au pair i USA. Og et par år efter – i 1998 – forlader hun det nordjyske helt.

Anh fortsætter med at rejse, får en fransk mand, starter LêLê op sammen med sine brødre, bliver en succes, bladene skriver om hende, kronprinsparret spiser med. Og Anh fortsætter med at finde på nyt, forfine opskrifter og koncept. Da hun får et barn,

fortsætter hun 14 dage efter fødslen. Men inden i den succesrige karrierekvinde gemmer den lille pige på båden sig stadig. ”Jeg kan ikke slippe, hvad jeg kommer fra. At jeg er flygtning, og at jeg skal være taknemmelig for, hvad jeg har. Derfor har jeg så svært ved at slappe af og nyde det, jeg har nået. Det er ikke en rettighed, jeg har.”

Anh tørrer tårerne væk. ”Jeg har ikke grædt, fordi jeg var angst eller ked af det, siden dengang på skibet – kun når jeg har været vred eller frustreret. Det lyder ret sindssygt, kan jeg godt høre. Jeg bryder mig faktisk ikke om det, det betyder, at jeg er svag. Det er ikke mig. Jeg skal være stærk.

Den dag jeg giver slip, så ramler det hele sammen, så kommer den lille flygtningepige frem.”

ANH LÊ YEN HOANG • Født i 1973 • Bor i København • Mor til Thor på fem år • Født i Saigon, Vietnam • Uddannet markedsøkonom • Fra 2003 medindehaver af familieforetagenet LêLê, som består af en restaurant, fire gadekøkkener, kogebøger og catering-forretning.

• I 2015 åbner LêLê en deli, Banh Mi Daily, i Københavns Torvehaller. Her vil man kunne købe ’vietnamesiske baguettes’.

10

Bliv frivillig på Røde Kors familielejr Vil du være med til at arrangere leg og lejrbål for udsatte familier?

Så er du måske en af de frivillige vi mangler til Røde Kors familielejr. Lejren er et afbræk fra en trængt hverdag for 85 børn og voksne. Vi er 20 frivillige, der laver sport og hygge, mad og rydder op. Lejren er den 4.-8. juli 2015 på Strib Idrætsefterskole.

Vil du være med, eller høre mere, så kontakt lejrleder Anne Grethe på 2251 8412 eller Jakob på 4247 7959.

rødekors.dk

11

UD OG HJEM

LENE SATTE FOKUS PÅ DEN OVERSETE KATASTROFE Da oversvømmelser ramte Malawi, tog Lene Vendelbo af sted for at rapportere fra en af verdens stille katastrofer.

AF ANE WIBROE SONNE

UDREJST Mali Ialijaona Voaharisitrakiniaina Soamampiray – kommunikationsdelegat

Sydsudan Alice Nielsen – sygeplejerske Susanne Norby Bojesen – sygeplejerske

HJEMVENDT Afghanistan Fuad Al-Sabri – landekoordinator

Ungarn Carsten Mahnfeldt – regional delegat Mette Ulrich Petersen – seniorrådgiver

Israel AT/OT Hanne Sørine Sørensen – informationsdelegat Carole Daudelin – programdelegat

Kenya FOTO: PRIVAT

Dennis Kjeldsen – regional koordinator Poul Henning Nielsen – cash-delegat

Libanon Charlotte Ife – sygeplejerske

"Regnen silede ned. Flere steder måtte vi gå i vand til knæene."

Da journalist Lene Vendelbo ankom til det sydlige Malawi i februar, var halvdelen af landet i katastrofetilstand. Mange ugers kraftig regn havde sendt omkring 230.000 mennesker på flugt fra deres hjem. ”De familier, jeg mødte, har aldrig oplevet noget lignende. Det er nogle af de værste oversvømmelser i landets historie,” fortæller Lene, der blev udsendt til Malawi for at skabe opmærksomhed omkring katastrofen. Oversvømmelser er ikke så blodige og dødelige som jordskælv og tsunamier og derfor ofte svære at få på mediernes dagsorden. Selvom behovet for hjælp er massivt.

"Det er de fattigste familier i de mest udsatte områder, som er hårdest ramt af oversvømmelserne. Mange har mistet deres hjem og hele deres livsgrundlag – deres huse, afgrøder og husdyr er simpelthen skyllet væk.

Nu bor de stuvet sammen i skoler, kirker og

telte, og skal starte helt forfra," fortæller hun.

Lene Vendelbo har før været udsendt for at rapportere fra verdens brændpunkter.

Mødet med de lokale Røde Kors-frivillige gør hver gang et stort indtryk på hende. I Malawi mødte hun nogle af de mange tusinde frivillige, der har hjulpet med at pakke og uddele fødevarepakker til katastroferamte familier.

"Tænk engang at have det overskud. Det er kvinder og mænd, der selv er ramt af oversvømmelserne. Flere af dem har mistet alt. Alligevel står de der iført deres Røde Kors T-shirt og knokler for at dele nødhjælp ud til andre. Det er fantastisk at se."

Efter oversvømmelserne venter mange udfordringer. En del af Røde Kors’ arbejde består bl.a. i at give husly til de mange hjemløse og sikre rent vand og sanitet, så familierne kan undgå sygdomme som diarré og kolera. Derudover skal de have hjælp til at plante nye afgrøder, ellers risikerer de at sulte til sommer.

Myanmar Keya Saha-Chaudhury – sundhedsdelegat

Nepal Anders Skjelmose – landekoordinator

Sierra Leone Peter Uffe Hansen – logistiker Martin Vejsgaard Isaksen – logistiker Christen Monberg – teamleder Mikkel Faursby – teamleder Jens Sørensen – logistiker Anders Bæhring – logistiker

Sudan Nathalie Groom – landekoordinator

12

FOTO: SCANPIX/ UMIT BEKTAS

FOTOREPORTAGE

VERDENS FLYGTNINGE

51,2 millioner mennesker er lige nu på flugt – det er rekordmange. Syrien, Afghanistan, DR Congo, Sudan og Irak er de fem lande, hvor flest flygtninge kommer fra. På flugt fra krig og væbnet konflikt. Mød nogle af dem her.

Syrien. En syrisk-kurdisk kvinde går tur i en flygtningelejr i den tyrkiske by Suruc tæt på grænsen til Syrien. Hun er flygtet fra byen Kobane, hvor hårde kampe har fundet sted.

13

14

FOTOREPORTAGE

FOTO: SCANPIX: MADS NISSEN/ BERLINGSKE/ PANOS PICTURES

DR Congo: En 15-årig pige giver bryst til sin baby i en flygtningelejr for internt fordrevne i Kichanga i det østlige DR Congo. Barnet er resultat af en voldtægt.

Sudan: En kvinde går med sit barn i Zamzam-lejren for internt fordrevne i det nordlige Darfur.

FOTO: SCANPIX/CHEN XU

FOTO: SCANPIX MOHAMED NURELDIN ABDALLAH

Afghanistan: En internt fordreven ældre mand sidder foran sit telt i udkanten af byen Herat i det vestlige Afghanistan.

FOTO: SCANPIX AREF KARIMI

15

Irak: Lille, irakisk pige leger i en flygtningelejr i byen Erbil i den kurdiske del af Irak.

Hjælp børn og voksne på flugt. SMS NØD til 1999 og støt med 100 kr. (+ alm. sms-takst)

16

NØDHJÆLPS-KOORDINATORENS DAGBOG

FOTOS: PRIVAT

Sydsudan 19. februar 2015

NØDHJÆLPSKOORDINATOR I RØDE KORS Christian Robdrup er 33 år. Han er udstationeret for Røde Kors i byen Bor i Sydsudan, hvor en borgerkrig brød ud i december 2013. Selv om der langtfra er fred i området, er nogle af de mange flygtninge så småt begyndt at vende tilbage til landsbyerne omkring Bor. I samarbejde med det lokale Røde Kors skal Christian hjælpe børnene med at komme sig over flugten og krigstraumerne. Det gør han gennem det såkaldte psykosociale arbejde, der gennem forskellige aktiviteter får børnene til tale sammen og lege igen. I dag er han på vej ud for at se, hvilke børn, der har brug for hjælp.

6.50

Vækkeuret ringer. Det er stadig halvmørkt udenfor. Jeg står op for at spise morgenmad – cornflakes med langtidsholdbar mælk og rosiner. Det er min faste morgenmad. Det er begrænset, hvad der er at få på det lokale marked. Efter morgenmaden tager jeg et hurtigt brusebad og klæder mig på.

8.26

Jeg sidder i bilen på vej til lokalafdelingen. Vi skal ud i landsbyerne for at finde de første børn, som skal deltage i vores aktiviteter. Jeg er ret spændt, for jeg har ikke været derude før, og jeg ved, det er vigtigt at få talt ordentligt med de lokale. Det er dem, der ved, hvilke børn der har størst behov for hjælp. Men kan

vi overhovedet forklare, hvad vi vil? Og hvordan mon folk modtager det? Især mændene synes måske, det psykosociale arbejde med at få børnene til at lege og tale er for vattet?

Jeg håber, vi kan få dem overtalt.

17

“Vi ankommer til den første landsby og mødes med kvinderne i landsbyen. Det er chokerende, hvad de har oplevet. De fortæller, landsbyen blev angrebet og brændt ned. Alle måtte flygte.”

8.53

Da vi ankommer til lokalafdelingen, er de frivillige i gang med en højlydt og engageret diskussion. Skal vi involvere skolelærere fra lokalsamfundet, eller skal vi nøjes med børnenes forældre? Jeg beslutter mig for at holde mig lidt i baggrunden, for jeg er selv splittet. På den ene side spiller lærerne en stor rolle, men på den anden side er mange lærere i landsbyerne af den gamle skole. Vi vil lave et frirum, hvor børnene kan udtrykke deres tanker og følelser, og det må ikke komme til at ligne en skoledag.

12.03

Vi ankommer til den første landsby og mødes med kvinderne i landsbyen. Det er chokerende, hvad de har oplevet. De fortæller, landsbyen blev angrebet og brændt ned. Alle måtte flygte.

Dem, der kunne betale, flygtede over Nilen til en FN flygtningelejr på den anden side af floden. Mange gemte sig i sumpområderne nord for byen, hvor der både er malariamyg, slanger og krokodiller. Landsbyen blev plyndret, og mændene med våben tog stort set alt.

Kvinderne fortæller, de er meget glade for at se os, og at de håber, vi vil hjælpe deres børn med at få det bedre.

15.14

12.49

Da vi spørger ind til, hvordan børnene har reageret, fortæller en af de ældre, at børnene har ændret deres måde at lege på.

Før konflikten handlede legene om at drive køer eller være landmand. I dag leger børnene krig. De smider sten på bliktagene for at efterligne lyden af skud. De ældre er meget bekymrede. Jeg tænker på, at det måske er meget godt, børnene får udtrykt sig på denne måde, men jeg siger ikke noget. Det viser i hvert fald, der er et behov for, at nogen snakker med børnene og giver dem mulighed for at få luft for det, de har oplevet.

13.33

De ældste vil gerne have, at nogen hjælper deres børn og børnebørn, men de fortæller os også, at de mangler net og fiskestænger. Kvæget er blevet slået ihjel eller bortført, så familierne har mistet deres indtægtskilde. Jeg synes, det er en god ide at uddele fiskestænger, floden er fuld af fisk, og det vil gøre mændene i stand til igen at brødføde deres familier. Jeg lover dem ikke noget, men beslutter, at jeg vil gå hjem og kigge på mit budget.

Vi er kørt til dagens anden landsby. Landsbyen har modtaget en smule nødhjælp, men det er tydeligt, at ødelæggelserne har været så omfangsrige, at der stadig er stort behov. Mange af husene er blikskure med hvide presenninger henover.

Andre er bare mudder og brændt ned. Jeg får at vide, der i området er op mod 100 familier, der kun består af børn. Forældrene er døde eller blevet væk under flugten. Og i op mod fem hundrede familier, er der kun den ene forælder tilbage. Jeg tænker, at man som barn næsten skal være glad for at have bare én forælder. En bizar og uhyggelig tanke.

17.10

Jeg er sammen med de andre fra Røde Kors på vej hjem.

Det har været en god dag i felten. På trods af uhyggelige historier er de frivillige i godt humør. Det er hverdag for dem. En af dem vil gerne hurtigt hjem, fordi han skal til fodbold.

Det er første kamp, og sæsonen er kort, for regntiden begynder i april og varer til november. Jeg spørger, hvordan de landsbyer, vi har besøgt, ser ud i regntiden. De siger, man ikke kan komme dertil i bil, fordi der er vand og mudder over det hele. Så vi må hellere komme i gang med vores aktiviteter.

18.08

Hjemme igen. Jeg har ikke fået frokost og er hundesulten. Jeg går ud på en lokal restaurant. Her jeg støder jeg på en af de frivillige, og vi taler om dagen, der er gået. Bor er ikke så stor, så jeg møder ofte nogen, jeg kender. Efter middagen kører jeg hjem. Af sikkerhedsmæssige årsager skal vi være hjemme senest kl.

20. Jeg svarer på et par mails og ser en film, inden jeg går i seng.

18

rødekors.dk/shop

Gavekort – fire timers førstehjælpskursus Giv et førstehjælpskursus og forbered én, du holder af, på hverdagens små og store hændelser.

400,-

Smukke kort med motiver fra Malawi Fem farvestrålende dobbeltkort med kuverter.

40,-

Giv en fattig mor sin egen køkkenhave Så kan hun forsørge sin familie.

220,-

Unik kaffevarmer Røde Kors-nørklerne har strikket unikke kaffevarmere til stempelkander. Kaffevarmeren leveres i smukt indpakket cellofan med et lille kort.

100,-

Røde Kors førstehjælpstaske Tasken indeholder hele 84 artikler til små og store skader.

230,-

React Now T-shirt Kamilla Byriel fra Lollys Laundry har designet T-shirts til fordel for Røde Kors.

299,- voksne 249,- børn

Sær-tilbud til alle Røde Kors medlemmer 19

Vandspareløsninger, der virker % SPAR 20 shop webs e r o v på ve.dk a s t . w ww

Nedsæt dit vand- og energiforbrug med 40-50% når du bader, vasker hænder m.v.

På www.t-save.dk finder du enkle og effektive løsninger, der med det samme nedsætter dit forbrug - uden at du føler, det påvirker komforten.

Brusere, brusesæt, luftblandere til vandhaner m.v.

Indtast koden “Rødekors”, når du handler, så får du automatisk 20% rabat*.

Prøv f.eks. denne elegante bruser AiRex SlimLine EC 1F - med bløde, luftblandede stråler og kun 6 ltr. vand i minuttet. Normalpris: 325,- kr.

Røde Kors pris: 260,- kr.

Dansk miljø-teknologi

www.t-save.dk

Tandrup Water Solutions A/S Gydevang 1 • 3450 Allerød • Tlf.: 48 14 20 20 • www.t-save.dk

*) Gælder i 2015

20 20

Et øjeblik Judi var ti år, da hans familie flygtede fra Syrien for at komme væk fra borgerkrigen.

Dette er historien om det øjeblik, hvor Judis skole bliver bombet, og hans venner slået ihjel. Og den trygge middelklassehverdag, han kendte, for altid forandres. Judi er nu 11 år og bor nu på asylcenter i Danmark sammen med sin familie. De venter på at få at vide, om de kan blive i Danmark.

21 21

“Jeg ser arme og ben, der er flået af kroppene” JUDI FORTÆLLER TIL LENE VENDELBO. FOTO CAMILLA STEPHAN

Jeg sidder i klassen på min skole og venter på næste time.

Nogle af mine kammerater er stadig ude i skolegården. Der lyder pludselig et højt drøn. Hele skolen ryster. ”En bombe er sprunget,” farer det igennem mit hoved.

Krigen bliver hele tiden voldsommere og voldsommere, så jeg kender godt lyden, men alligevel løber jeg hen til rektors kontor og spørger: ”Hvad er der sket?”

Rektor fortæller, at bomben har ramt skolegården. Jeg løber ud for at se, hvad der er sket. Der er stadig tåget efter den røgbombe, som er blevet smidt for at forhindre folk i at stikke af. Tågen letter, og jeg kan se, at boden, hvor jeg plejer at købe de lækre, arabiske pizzaer, er splintret. Det samme gælder fodboldbanen, hvor jeg er midtbanespiller.

Klatrestativet er helt forvredet. Pigetoilettet er også væk.

Kun drengetoilettet står uskadt. Nu ser jeg også arme og ben, der er flået af kroppene. De tilhører Ahmad Mustu, hans bror og en til fra klassen.

jeg er bare træt, så jeg kan ikke koncentrere mig om, hvad de siger.

Den dag forandrer alt sig for min familie. Mine forældre fortæller, at det ikke længere er sikkert for os at være inde i byen. Vi er nødt til at forlade vores lejlighed og flytte ud til min onkel på landet. Det er ellers en god lejlighed. Stor.

Vi har et helt rum med PlayStation, IPad og den slags. Jeg elsker at spille wrestlingspil. Jeg elsker også softice, helst det med kiksekrymmel. Det er også i lejligheden, jeg har mine helt egne kæledyr. De fem små kyllinger, som bor ude på altanen. Her har jeg bygget et lille hus til dem. Jeg giver dem mad og drikke hver dag. Og jeg bader dem også, så de ikke kommer til at lugte. Jeg er rigtig god til at passe dem.

Nu skal vi sige farvel til alt det, vi kender. Jeg tager min Playstation og IPad med. Et par dage senere tager vi tilbage til lejligheden for at hente mere tøj. Men hele boligblokken er bombet i grus. Vi er nødt til at flygte ud af landet. Heldigvis har jeg stadig min IPad. Lige indtil jeg under flugten taber den i en bulgarsk skov.

”Jeg må væk!” er de eneste tanker, der er i mit hoved, og jeg begynder at løbe. Jeg følger den eneste rute, jeg kender i Damaskus. Det er den vej, hvor skolebussen kører fra min by, som ligger lidt uden for Damaskus. ”Judiii!” hører jeg pludselig min storebror kalde.

Jeg er lettet over, han har fundet mig. Flugten har allerede gjort mig ret træt. Min bror tager mig op og løfter mig. Vi løber op på toppen af bjerget Kasioun. Det virker som et mere sikkert sted. Væk fra bygningerne. Vi når toppen, og min bror ringer til vores far. Han møder os ved en benzintank og får os ud af byen. De andre snakker sammen, men

Judi boede i en stor lejlighed i Damaskus m og havde fem ed sin familie kyllinger som kæledyr på al hele familien tanen. Nu bor på et asylcent er i Danmark.

22

KORT NYT

Fire år med krig i Syrien

En vellykket Danmarks Indsamling 100.270.616 kr. gav danskerne, da Danmarks Radio i januar afholdt den årlige Danmarks Indsamling. Vi fik cirka 12,7 millioner kr. De skal gå til vores projekt i Madagaskar, der hjælper børn og unge i slumkvartererne.

FOTO: KATHRINE GARBERS

FOTO: IBRAHIM MALLA/IFRC

I marts gik borgerkrigen i Syrien ind i sit femte år. Konsekvenserne for civilbefolkningen er massive. I 2012 havde én million syrere brug for hjælp. Det tal er i dag steget til 12,2 millioner. Behovet ser desværre ud til fortsat at vokse, da der ikke er nogen forestående løsning på konflikten.

Hver måned uddeler Syrisk Arabisk Røde Halvmåne i gennemsnit nødhjælp til 3,5 millioner mennesker. 3.000 aktive frivillige sætter livet på spil for at uddele nødhjælp som mad, vand, tæpper og medicin samt yde førstehjælp til syge og sårede. Hen over vinteren har 50.000 familier fået hjælp til at overleve kulden i form af blandt andet varme tæpper, tøj og ovne.

Siden konflikten begyndte, har 47 Røde Kors-frivillige og -ansatte mistet livet.

Jimmi blev Årets Førstehjælper 24. marts uddelte vi prisen Årets Førstehjælper på 10.000 kroner til en person, der reddede liv med førstehjælp. I år gik prisen til Jimmi Nørregren fra København. Fordi han kunne førstehjælp, overlevede en lille dreng, der var ved at blive kvalt i et stykke gulerod.

7.100 ensomme i Danmark får hver uge besøg af en besøgsven fra Røde Kors. Men 197 mennesker står lige nu på venteliste. Derfor efterlyser vi nye besøgsvenner i alle aldre.

Næsten en kvart million danskere føler sig ensomme. Det er vores ambition at nedbringe tallet med 50 procent inden 2020. Det kræver ikke alene flere besøgsvenner, men også at danskerne begynder at tale mere sammen i hverdagen, forklarer generalsekretær Anders Ladekarl. ”Ensomheden har ingen alder. Vi opfordrer alle danskere til at starte samtaler med fremmede mennesker overalt hvor man mødes: i bussen, på gaden eller på cafeen. Bryd ensomheden og start snakken.”

Hjælp til oversvømmelsesramte i Malawi I starten af året blev Malawi ramt af de værste oversvømmelser i landets historie.

Omkring 230.000 mennesker måtte flygte.

Vi sendte tre millioner kr. af sted til mad og anden nødhjælp.

Vi ønsker ikke kontakt med flygtninge Syv ud af ti danskere har næsten ingen kontakt med flygtninge og indvandrere.

Det viser en ny befolkningsundersøgelse, Voxmeter har udført for os. Og de fleste ønsker heller ikke at få det. I 2001 ønskede en tredjedel af os tættere kontakt, mens det i dag kun er hver femte.

Læs mere om at blive besøgsven på: www.rodekors.dk/bliv-frivillig

Danskerne debatterede modtagelse af flygtninge

Massivt behov for hjælp i Ukraine Konflikten i det østlige Ukraine har drevet halvdelen af befolkningen på flugt og dræbt mindst 6.000 mennesker. Vi har blandt andet uddelt nødhjælp som mad, tæpper og hygiejnepakker til 80.000 mennesker i Donetsk og Lugansk.

FOTO: MATHILDE BECH

Konflikten eskalerer i Irak En eskalering af konflikten i Irak berører nu hundredtusinder mennesker. To millioner lever allerede som internt fordrevne, og behovet for humanitær hjælp vokser. Siden starten af året har vi uddelt nødhjælp som mad og medicin til 300.000 mennesker.

FOTO: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Vi bryder ensomheden

Hvordan kan vi sammen og bedre hjælpe de mange flygtninge, der lige nu kommer til Danmark? Det debatterede vi med cirka 1.300 engagerede danskere, der var mødt op til de fire humanitære folkemøder, vi afholdt for første gang i februar og marts i Sønderborg, Rønne, Aalborg og Aarhus. Formålet med møderne var at starte en bred dialog om, hvordan vi sammen kan hjælpe mennesker på flugt. Der kom en masse gode ideer på bordet og inspiration til nye løsninger.

Og det er der brug for. Verden er vidne til en global flygtningekatastrofe, hvor flere end 50 millioner mennesker er på flugt fra krig og katastrofe. Flere af disse mennesker ender i Danmark. Bag hver flugt gemmer der sig en menneskelig tragedie og et behov for hjælp.

23

HJÆLP OS MED AT SPARE PORTO!

Må vi kontakte dig på e-mail? Det kan betyde betydelige besparelser på porto og tryk, hvis vi af og til kan bruge en e-mail i stedet for et brev. Og på den måde er du med til at sikre, at din støtte gør mest mulig nytte der, hvor behovet er størst.

Send os en e-mail med navn og adresse (og dit Røde Kors-nummer, hvis du kender det) til kontakt@rodekors.dk. På forhånd tak for din hjælp til at få din støtte til at række så langt som muligt.

“

Til de sårbare og ensomme efterlader jeg medfølelse og håb

+

Når du skriver dit testamente håber vi, at du vil huske på Røde Kors’ arbejde.

Alle gaver gør gavn. Det koster dig ikke noget nu og her, og du sikrer, at vi også i fremtiden er klar til at hjælpe mennesker i nød verden over.

Du kan få skrevet dit testamente gratis, hvis du betænker Røde Kors.

Vi samarbejder med Bech-Bruun advokater.

Læs mere på rødekors.dk/arv.

Her kan du også bestille en huskeliste, så du er forberedt, inden du taler med din advokat.

rødekors.dk

Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

.

.

GIRO INDBETALING

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 06-03 – DS 485-28276

.

.

+7313233<

Sådan kan du støtte: Brug girokortet, gå ind på rødekors.dk, eller sms NØD til 1999, og støt med 150 kr.* Der har ikke været flere flygtninge siden 2. Verdenskrig – 51,2 millioner børn, mænd og kvinder er lige nu på flugt. Vi hjælper med nødhjælp som mad, rent vand, sundhed, tæpper, varmt tøj og psykosocial støtte.

HJÆLP BØRN OG VOKSNE PÅ FLUGT – GIV DIT BIDRAG PÅ GIROKORTE T

* Det koster 150 kr. + alm. sms-takt. Beløbet trækkes over telefonregningen. Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø.

Øre

,