Svanemærket, allergimærket og EU-Blomsten. Mærkerne viser forbrugerne vej. De sikrer os, at varerne i indkøbskurven er klima- og miljøvenlige, eller at de ikke indeholder stoffer, der er skadelige for os selv og vores børn. Sådan er det også med pantmærket. Det viser også vej. For det er din garanti for, at vi passer på miljøet.
Når du køber en flaske eller dåse med et pantmærke, er du garanteret, at din emballage bliver genanvendt – hvis du afleverer den tilbage.
Din dåse bliver ikke til en cykel, og din plastikflaske bliver ikke brændt. Nej, de bliver til noget endnu bedre – nemlig en ny dåse, flaske eller andre emballager, som din fødevare trygt kan opbevares i. Og det kan den igen og igen og igen.
Det er pantmærket din garanti for.