
7 minute read
Mindeord for Robin Kristiansen
Når et menneske dør bliver vore følelser ofte ramt, for pludselig er der ting, som vi i mange år har taget for givet, som vi aldrig mere kommer til at skulle forholde os til.
Robin Kristiansen har i mange år været en skattet medarbejder i Dansk Oplysnings Forbund og både blandt Robins kolleger i sekretariatet og ude i rigtig mange af DOF´s medlemsskoler bliver der helt sikkert både fældet en tåre, men der bliver lige så sikkert også trukket på smilebåndet, fordi Robin Kristiansen var eminent til at kombinere løsningen af vigtige problemer eller opgaver i skolernes dagligdag med sit fantastiske glimt i øjet og med sin evne til at kunne se og påpege den morsomme vinkel i sammenhængen.
Robin Kristiansen var med sin baggrund i folkeoplysningen som blandt andet skoleleder på den københavnske vestegn godt klædt på til at snakke med skolerne og til at forstå de problematikker, som skolerne havde brug for hjælp til. Det engagement og den indsigt, som Robin besad, vil aldrig kunne erstattes af én person, men som Robin selv ville have sagt:

”Så må der vel ansættes en tre fire stykker til at lappe hullet”.
Vi er helt sikkert mange, der har været spændte og måske også lidt usikre på, hvordan billedet til den næste artikel eller omtalen af landsmødet med tilhørende fotos ville blive præsenteret, for Robin lod altid en bemærkning falde om de fantastiske muligheder som tusindvis af billeder gav med øjne og ører og hår og fotomanipulation, og man var aldrig helt sikker, før Robin naturligvis landede et fotografisk mesterværk, der løftede både artikel og landsmøde.
Med tårer i øjenkrogen, men samtidig med masser af gode og heriblandt mange sjove minder om Robin Kristiansen vil vi mindes et helt unikt menneske, som vi var så heldige at møde og at være sammen med.
Efter en periode med sygdom tog Robin natten til den 28. januar 2023 afsked med livet. På en værdig og afklaret måde sagde Robin farvel og tak til livet og til sine nærmeste. Med glimtet i øjet intakt sagde han farvel til livet; han skyldte ikke noget og havde ikke noget til gode.
Nu lukker vi skatkisten over Robins liv:
”Det solide arbejde, den sjove bemærkning, det gode grin, glimtet i øjet, det varme menneske og meget mere.”
Men indimellem letter vi på låget for at genopleve – eller høre –eller smile.
Æret være Robin Kristiansens minde.
Bankdokumentation
Vores bank afkræver en masse dokumentation i forbindelse med vores aftenskolekonto. Det hele er meget besværligt. Men hvad kan de egentligt kræve, og hvordan gør vi det lettest?
Det letteste er at få banken til at fortælle præcist, hvad de forlanger og så følge deres plan. Det kan være bøvlet, og det vil omfatte, at bestyrelsen identificerer sig, da det er bestyrelsen, som er juridisk ansvarlig for foreningen og dermed også for foreningens bankkonto. Normalt vil identifikation kunne ske ved et login med MitID.
Vær altid opmærksom på følgende:
• En aftenskoleforening er altid en lavrisiko-forening.
• Nogle banker råder desværre aftenskoler til at ændre i vedtægterne omkring tegningsret, som forveksles med fuldmagt. Det skal I ikke gøre! Tegningsretten bør være hos to eller flere bestyrelsesmedlemmer, og disse kan efterfølgende meddele prokura, så skolelederen for eksempel kan få fuldmagt til skolens bankkonto. Spørg din DOF-konsulent, hvis du er i tvivl.
Den nye regering har lagt op til at lempe lovgivningen på området, så foreninger med lav risiko ikke skal leve op til helt så stramme krav, som det er tilfældet i dag. Dette arbejde følges tæt af Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) på vegne af blandt andre os i DOF.
Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)
DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.
Sygedagpenge
Hvornår skal aftenskolen udbetale sygedagpenge til en underviser?
En underviser i aftenskolen kan i nogle tilfælde være berettiget til sygedagpenge fra aftenskolen, nemlig når man opfylder det såkaldte ’beskæftigelseskrav’.
Beskæftigelseskravet indebærer, at man inden for de seneste otte uger skal have været ansat minimum 74 arbejdstimer, svarende til 46,25 undervisningslektioner (da en undervisningslektion tæller for 1,6 arbejdstime). Der må højst medregnes 37 arbejdstimer pr. uge, så der kan kun betales sygedagpenge for op til 23,13 lektioner pr. uge.
Hvis underviseren opfylder beskæftigelseskravet, skal aftenskolen betale sygedagpenge for de skemalagte timer i 30 kalenderdage fra første dags sygefravær. Forpligtelsen ophører, hvis ansættelsesforholdet ophører i arbejdsgiverperioden, for eksempel når kontrakten ophører ved kursusafslutning.
Hvis underviseren ikke opfylder beskæftigelseskravet, skal aftenskolen indberette sygeperioden på virk.dk, hvor eventuelle øvrige arbejdsgivere også indberetter. Medarbejderen kan derved eventuelt være berettiget til sygedagpenge fra sin hjemkommune.
Hvis underviseren får sygedagpenge fra aftenskolen, og der indhentes vikar til undervisningen, kan både løn og sygedagpenge medtages i det endelige tilskudsregnskab.
Kirsten Knudsen (ksk@danskoplysning.dk)
Mitid Erhverv
Hvornår skal aftenskolen over på MitID erhverv?
Der kommer brev til aftenskolen, når I skal i gang med processen med at komme på MitID erhverv. Det sker inden sommeren 2023. Følg eventuelt vejledningen på denne hjemmeside: mitid-erhverv.dk.
Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)
Ny Revisor
Vores revisor har forfald, så vi skal finde en ny til at revidere regnskabet. Hvordan gør vi, og hvad er reglerne?

I skal altid følge vedtægterne i forhold til valg af revisor. Det vil typisk være generalforsamlingen, som vælger foreningens revisor.
• Er der valgt en revisorsuppleant, vil denne skulle træde til og revidere regnskabet.
• Er der valgt et revisionsfirma, vil regnskabet kunne revideres af en anden medarbejder i firmaet.
Hvis der ikke er en revisorsuppleant, eller revisionsfirmaet ikke kan stille med en anden medarbejder, skal der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der vælges en ny revisor.
Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)
ROSA MODTAGER HANDICAPPRIS
Inden udgangen af 2022 nåede Handicaprådet i Roskilde Kommune at uddele handicappriser for første gang siden corona-nedlukningerne. Her modtog Rosa Dag- og Aftenskole 10.000 kroner til at gennemføre en større sansefestival til sommer for borgere med udviklingshandicap.
Lederskifte
Fredag den 31. marts stopper Ib Østergaard som skoleleder i Favrskov Aftenskole efter 13 år på posten. Det bliver samtidig et farvel til Ib i både Regionskredsbestyrelse, landsstyrelse og Teknologi- og Kommunikationsudvalget, hvor Ib også har siddet i en række år. Kirsten Bundgaard står klar til at overtage lederposten.
SKOLE NYT
Ny Skole I Dof
GOK Vestjylland er en fusion af GOK Ringkøbing og GOK Skjern-Tarm – og dermed to eksisterende medlemsskoler, der bliver til én.
Den Kreative Aftenskole og DOF Middelfart Musikaftenskole er fusioneret og hedder nu Musikaftenskolen Lillebælt. Kim Dupont er skoleleder.
Visdomsskolen Livets Træ, der holder til i Nykøbing Falster, er også blevet godkendt som aftenskole i Lolland Kommune, og dermed bliver DOF repræsenteret i en ny kommune –og kommer op på 84 i alt.
Ny Leder
Aase Høg er nu leder af Ballerup Kammerkor.
Visdomsskolen Livets Træ har fået Pernille Kolath-Møbjerg som skoleleder.
I Patchwork Egedal i Nordsjælland er Jytte Holdgaard blevet ny skoleleder.
Kirsten Bundgaard er ny skoleleder i Favrskov Aftenskole.
40-ÅRS JUBILÆUM
Musikskolen for Voksne i Odder fejrede 1. januar 2023 40-års jubilæum. De første 20 år med Lis Langberg Hansen som leder, og de seneste 20 år med Marianne Eriksen som leder.
15-ÅRS JUBILÆUM
Den 13. marts 2008 blev Jonna Ø. Bach konstitueret som formand og skoleleder i GOK Langå, senere GOK Randers. Hermed har Jonna i år 15-års Jubilæum hos GOK Randers, både som formand og skoleleder.
Jonna er en ildsjæl, som brænder for GOK Randers, og hun gør en stor indsats, for at få foreningen til at køre.
Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.
30-ÅRS JUBILÆUM
Den 14. januar fejrede Aftenskolen Fountain House i København 30-års jubilæum. Det skete med en begivenheds dag med en masse forskellige aktiviteter. Der var kunstsalg, udstillinger, poesi og workshops ved kursister og medarbejdere. Dertil var der mad, kagebord, musik og taler.
NYHEDSBREVE FRA DOF
Modtager du de nyhedsbreve, der er relevante for dig?
DOF sender tre forskellige nyhedsbreve ud:
KALENDER
Kurser for ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer
BESTYRELSESMØDE –REGION NORD
13. marts Aalborg
BESTYRELSESMØDE –REGION HOVEDSTADEN
17. marts København
BESTYRELSESMØDE –REGION SJÆLLAND
20. marts Online
BESTYRELSESMØDE –REGION MIDTYLLAND
20. marts Brande
BESTYRELSESMØDE –REGION SYDDANMARK
22. marts Kolding
Underviserkurser Medlemsmøder Politiske møder
ASA WORKSHOP
5. april Roskilde
På denne workshop vil der være mulighed for at få vist funktioner i, få svar på spørgsmål om og praktisk hjælp til ASA.
DOF’S LANDSMØDE
13.-14. maj Vejle
Årets landsmøde holdes på Munkebjerg Hotel ved Vejle.
Vi glæder os til, at samle alle DOF-folk til en god og lærerig mødeweekend.
LOV OG LEDELSE LIGHT FOR BESTYRELSER
29. marts Rønde
Kurset tager fat i de væsentligste dele af arbejdet i en aftenskolebestyrelse.
SUNDHED OG LIVSKVALITET I MENOPAUSEN
31. marts og 1. april Aarhus
2-dages intensivt kursus med grundlæggende viden, træning og hormonyoga
På dette intensive kursus vil der blive fokuseret på grundlæggende evidensbaseret viden, praktisk afprøvning og de udfordringer, man kan forbedre via fysisk aktivitet.
Sigtet er at give deltagerne en god faglig ballast - f.eks. til opbygning af holdtilbud.
LOV & ADMINISTRATION AF AFTENSKOLEN
12.-13. april Middelfart
Kurset tilrettelægges med henblik på at give deltagerne grundlæggende forudsætninger for at drive en aftenskole. Kurset består af oplæg om og opgaver i lov og bekendtgørelse, herunder foreningsstruktur og -vedtægter, regnskab og revisionsbestemmelser, lokaler, deltageradministration, anvendelse af tilskudstilsagn herunder 10 %- puljen. Desuden arbejdes der med løn- og ansættelsesvilkår.
LOV OG LEDELSE LIGHT FOR BESTYRELSER
20. april Ringsted
Kurset tager fat i de væsentligste dele af arbejdet i en aftenskolebestyrelse.
ASA WORKSHOP
26. april Kolding
På denne workshop vil der være mulighed for at få vist funktioner i, få svar på spørgsmål om og praktisk hjælp til ASA.
OSTEOPOROSE - DEN NYESTE VIDEN OG INSPIRATION TIL HOLDUNDERVISNING
3. juni Frøstrup
Dette kursus indeholder praktiske workshops med inspiration til bevægelse på både højt og lavt niveau. Der vil blive inddraget forskellige former for redskaber til inspiration.
DGI SMART TRAINING UDDANNELSE
25-27/8 + 16/9 Odense
SMART training er træning af hjernen via fysiske øvelser.
Lær hvordan du udfordrer dine deltageres hukommelse og koncentration samtidig med at de træner koordination, balance og samsyn.
Øvelserne stimulerer deltagerens motoriske, sensoriske og logiske formåen, ved samtidig at bringe disse i spil i udførelsen af øvelserne.
Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk