Spektrum 30 - 2021

SEP 2021 ÅRGANG 08

N-º30

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

TEMA: AFTENSKOLENS BESTYRELSE Hvad driver os til at arbejde frivilligt i bestyrelser? Læs om motivation og om de forskellige faser i en aftenskoles liv.

Side 06-13 FRA ILDSJÆL TIL FORANDRINGSAGENT På årets landsmøde fortalte Eva Boxenbaum og ildsjæle – og om hvordan de skaber forandringer.

Side 16

Ambitioner i Lydens By I Struer går ambitioner og fællesskab hånd i hånd i, Side by Side, et af landets bedre amatørkor. Side 20

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.

Næste deadline 1. november 2021 Forsidefoto: Side by Side er både en aftenskole og et af de mange kor i Struer.

Foto: Side by Side

GENVALG AF FORMAND

En helt ny start DOF´S LANDSMØDE I 2021 vil altid komme til at stå som noget helt særligt.

For det første fordi situationen omkring Corona betød, at vi måtte aflyse vores landsmøde i 2020.

For det andet fordi usikkerheden og restriktionerne omkring pandemien også i 2021 gav store og svære overvejelser i forhold til mulighederne for at kunne gennemføre et landsmøde.

For det tredje og som den allervigtigste brik fordi det lykkedes at gennemføre landsmødet i Horsens den 11. september på tværs af mange nedskrevne regler.

For det fjerde fordi gejsten og energien og glæden ved igen at kunne være sammen for at knytte gamle og også nye tråde til det netværk, som også er med til at gøre det til noget helt særligt ved at være en del af DOF. Dagens program ramte i den grad lige midt i skiven. Vi blev inspireret og inddraget til overvejelser og tanker nuancer om det at arbejde med ildsjæle; om nødvendigheden af at have ildsjæle, og om de problemer, man også skal være opmærksom på, når flere ildsjæle ryger på banen med modsatrettede interesser.

Og vi blev i den grad udfordret i forhold til vores arbejdsliv, eller til vores liv i al almindelighed. Eller til os selv og til vore tanker og handlinger, når vi skal skilles, når børnene flytter hjemmefra, når livet pludselig kun er møder og arbejde.

På den helt personlige bane vil jeg gerne takke for valget som landsformand i en ny periode på to år. Det er ikke – og vil aldrig være nogen selvfølge for mig – og jeg er både glad for den tillid, I har vist mig, og samtidig meget ydmyg over for de krav, der er forbundet med hvervet.

Og nu står vi på rigtig mange måder over for en helt ny start. Alle restriktioner er ophævet; vi må mødes igen uden at skulle vise pas eller anden legitimation; vi må være sammen og kan nyde at være en del af et fællesskab, hvor vi kan dele glæder og sorger, og hvor vores sociale liv igen får indhold og mening gennem samværet med andre mennesker.

Samtidig giver det et fantastisk afsæt til at tænke i nye baner ude i medlems skolerne. Naturligvis skal de gode, solide, sikre og vigtige hold på banen igen.

Men der er også god mening i at tænke i nye baner og i at kigge på nye tendenser, for der er ingen tvivl om, at der er mange danskere, der længes efter at lave noget meningsfuldt sammen med andre.

Pandemien har måske på nogle områder gjort os nervøse eller næsten bange for den fysiske kontakt, men samtidig har den også givet os et andet og mere nuanceret syn på vores liv. Vi skal naturligvis udvise den største respekt for den nervøsitet, så de aktiviteter, vi sætter i gang, både tager hensyn til den enkelte og samtidig giver hele holdet en oplevelse af godt socialt samvær, hvor ny viden også er en del af vejen ind i det nye fællesskab.

NU skal vi i gang! En helt ny start med muligheder og masser af nytænkning.

Ingolf Christensen Landsformand

2 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

SEPTENBER 2021 ÅRGANG 08

INDHOLD

04 ASA i fuld fart

Udrulningen af ASA kræver samarbejde mellem sekretariat og medlemsskoler.

06 TEMA Aftenskolens bestyrelse 06 Motivation er nøglen 09 Spørg, lyt og lær 10 Fleksibilitet og samfundsansvar 12 Aftenskolens livsforløb

14 Forandring fryder

Billeder fra årets landsmøde i Horsens.

16 Fra ildsjæl til forandringsagent

14

På landsmødet fortalte Eva Boxenbaum om ildsjæle og forandringer..

18 Kreativt kraftcenter i Fredericia Ny skole har fået flyvende start.

20 Ambitioner i Lydens By

Portræt af koret Side by Side i Struer.

25 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

06

16

27 Kalender

Kommende kurser og møder.

24 Fremtidens aftenskole ...

Klumme af fremtidsforskeren Marianne Levinsen.

20 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021 3

 AftenSkoleAdministration

ASA

i fuld fart ASA rulles ud for fuld kraft, og det betyder pres på IT-supporten.

Men hvis alle hjælper til, kan vi sagtens få alle DOFPro-skoler over på det sikrere ASA. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

D

et nye administrationssystem til aftenskolerne er nu for alvor ude og virke i virkeligheden, både hos skoler i DOF og hos skoler i de andre landsdækkende oplysningsforbund. For hver uge, der går, kommer der i DOF flere skoler på ASA. Mere end 70 skoler er nu oprettet i ASA og har fået flyttet data over fra DOFPro. Ikke alle, der har været på kursus, har taget ASA i brug, hvilket er problematisk, men det vender jeg tilbage til sidst i artiklen. Mange skoler er heldigvis kommet godt i gang, og mere end 20 skoler driver deres virksomhed i ASA og har endegyldigt sagt farvel til DOFPro. Yderligere 15-20 skoler er godt i gang med at tage ASA i brug og lægger data såsom hold, undervisere og lokaler ind, så der er fuldt ud styr på hverdagen, når ASA bliver omdrejningspunktet for administrationen i hverdagen.

Der er en del skoler, der er klar til kursus og overgangen til ASA, men der er plads til flere



Tryk på kurserne

Siden det atter blev muligt at mødes flere i fysiske forsamlinger, har der været fuldt tryk på ASAkurserne, idet der gennemføres cirka et kursus om ugen – og planen er, at den kadence vil fortsætte!

Forud for kurserne sættes den enkelte skoles ASA op, og der overføres nogle af de data, skolen har liggende i DOFPro, så alt er klar, når man kommer på kursus. Efter en lang dag (der afsættes seks timer til intro-kurset) er man som kursusdeltager klar til at sætte gang i arbejdet med ASA, men det er først her, den vigtigste læring sker! Det er den læring, vi kalder ”learning by doing”! Det er helt essentielt, at man som skoleleder eller administrativ medarbe4 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

jder ser overgangen til ASA, som meget mere end at tage på kursus.

Når man går i gang, skal det være med hud og hår og med den klare forudsætning, at man går i gang med at anvende ASA allerede dagen efter, man har været på kursus.

Der er en del skoler, der er klar til kursus og overgangen til ASA, men der er plads til flere. Så tag gerne kontakt til landsorganisationen, så vi kan få en konkret dialog om opsætning, kursus og anvendelsen af ASA.

Ingen garanti for DOFPro

Jeg bliver også nødt til at nævne, at DOFPro kører, men ikke udvikles, ligesom leverandøren ikke længere eksisterer og kan rette eventuelle fejl. Dermed siger jeg også, at der ikke er garantier for, at der vil kunne findes løsninger på eventuelle problemer med DOFPro, samt at DOPros levetid lakker mod enden.

Både for skolernes og landsorganisationens skyld vil det være en fordel, at alle skoler, som ønsker at anvende et administrationssystem, snarest muligt kommer over på ASA. Det vil skabe tryghed for alle …

Der er også en ekstra gulerod ved at gå over til ASA. Der er nemlig udviklet en ny version af VuptiWeb, populært blot kaldet Vupti, som fungerer hurtigt og nemt sammen med ASA. Den nye Vupti har fået tilført nogle nye features og er blevet mere moderne, ligesom den er fuldt responsiv i forhold til smartphones og tablets, så deltagere på optimal vis kan købe et kursus på mobilen. Den nye Vupti fungerer ikke sammen med DOFPro.

Support er oprustet I landsorganisationen har vi tidligere i år oprustet på IT-supporten, så skolerne ofte får fat i Cecilie Lunding Korsgaard, som gerne hjælper med spørgsmålene til ASA. Martin Michel står for blandt andet opsætning og intro-kurserne i ASA. For at sikre hjælpen til skolerne på en måde, hvor alle kan trække vejret, og hvor skoler ikke kommer til at stå i vejen for hinanden, skal vi hjælpe hinanden og være smarte. Og hvad betyder det så, spørger du måske? Og jo, her vender jeg en lille smule tilbage til starten af artiklen, ligesom en pointe gentages. Det er enormt vigtigt, at man som skole går i gang med at anvende ASA lige efter, man har været

på kursus. Gør man ikke det, er der for mange ting, man glemmer eller bliver usikker på, og dermed stiger kontakten og presset på supporten. Er der pres på supporten, opstår der ventetid. Derfor er det også problematisk, at en del skoler allerede har været på kursus, men af forskellige årsager ikke er kommet i gang med ”learning by doing”.

Når disse skoler vil i gang, vil det enten betyde mange spørgsmål til supporten eller et nyt kursus. Her har vi alle glæde af, at ressourcerne anvendes bedst muligt, så lad os sammen få lagt konkrete planer for din skoles overgang til ASA. 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021 5



TEMA: Aftenskolens bestyrelse

Motivation af frivillige er nøglen til det gode bestyrelsesarbejde Motivation er et af de bærende elementer, når vi engagerer frivillige bestyrelsesmedlemmer. Alligevel er det oftest ikke det, der står øverst på agendaen til bestyrelsesmøderne. Det burde det, hvis du ønsker en engageret bestyrelse, der reelt er med til at løfte opgaver og gøre en forskel.

Af Marie Baad Holdt, Chefkonsulent i Ingerfair

D

anmark er kendt som et foreningsland med store og små foreninger, bestyrelser og fællesskaber, der løfter opgaver og gør en forskel for deres forskellige mærkesager. Nøglen hedder motivation, og denne artikel handler om, hvordan motivation i det frivillige arbejde opstår og daler, og hvorfor motivation af frivillige bør være et højt prioriteret fokusområde for alle bestyrelser.

Frivilligheden er stagneret Siden vi i Danmark begyndte at måle på danskernes frivillige engagement i 2004, har andelen af danskere i alderen 16-86 år, der årligt engagerer sig i frivillige aktiviteter, ligget stabilt på omkring 40 procent. Det kan man se som noget positivt; at vi fortsat er et meget engageret folkefærd, eller som mindre positivt; nemlig at der ikke er kommet flere frivillige på trods af fokus på området, specifikke indsatser for at få flere med og et generelt voksende behov.

I de snart 20 år, der er gået siden un-

6 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

dersøgelsen af det frivillige engagement i 2004, er der kommet mange nye foreninger og organisationer til. Kommuner rekrutterer egne frivillige, og derudover vælger nogle frivillige selv at organisere sig i fællesskaber uden for det traditionelle forenings-Danmark.

Og alligevel er der procentvis ikke kommet flere frivillige.

Kigger man på befolkningsændringen siden 2004, er der kommet flere frivillige.

En forøgelse, der i de mere end 100.000 foreninger landet over svarer til, at der i gennemsnit kun er kommet cirka to flere frivillige i hver forening på 17 år. Samtidig med, at der ikke er kommet betydeligt flere frivillige, ser vi, at frivillige i gennemsnit bruger færre timer på det frivillige engagement (fra gennemsnitligt 17 til 15,5 timer om måneden i samme periode). Det betyder, at mens nogle foreninger har stor succes med at rekruttere flere frivillige, har andre ikke har fået flere med.

Gør det noget? Tænker du måske, hvis antallet af de frivillige, du søger for eksem-

pel til en bestyrelse, ikke har ændret sig. Ja, det gør det. For med flere muligheder for at engagere sig, samt organisationer der støt vokser deres frivilliggruppe, betyder det, at mange foreninger ser et fald i antallet af frivillige, eller at det er blevet sværere at rekruttere flere, særligt til de opgaver, der ikke er enkeltstående og tidsmæssigt begrænsede.

Med rift om de frivillige bliver det de enkelte foreningers vigtigste opgave at gøre sig attraktive både for potentielle og eksisterende frivillige. Og det er her, motivation bliver et vigtigt fokusområde.

Motivation, det bærende element i frivilligt engagement Helt grundlæggende handler motivation om at få nogen til at gøre noget. Vi motiveres dagen igennem til at spise, købe, arbejde, besøge venner og familie, motionere, se tv, læse bøger, tjekke Facebook, ja strengt taget alt, vi foretager os. Noget bliver vi motiveret til af andre, andet motiverer vi os

selv til, og som det fremgår af eksemplerne, vil noget være nemmere at motivere os selv og andre til end andet.

Motivation er altså noget, der sker hele tiden, oftest på det ubevidste plan, og det gør motivation både nemt og svært at arbejde med. Nemt, fordi det ligger os så nært, hvad der motiverer os og til dels andre, og svært, fordi det er noget, vi oftest gør uden at tænke over det.

Men med en opmærksomhed på motivation kan du forvandle den frivillige bestyrelse, der møder op de obligatoriske fire gange om året, spiser othellolagkage, mens de bliver opdateret på den forgangne tid, inden de går hver til sit uden at have engageret sig yderligere til en bestyrelse, der tager ansvar, engagerer sig og som bruger sig selv og deres netværk til at fremme sagen.

Individuelt, situationsbestemt og foranderligt Tilbage i 2001 udførte Ulla Habermann, forsker og tidligere leder af Center for frivilligt socialt arbejde, det hidtil største motivstudie blandt mere end 4.500 frivillige i Danmark.

De frivillige, der var engageret i forskellige

civilsamfundssektorer, blev spurgt ind til, hvorfor de var frivillige. Studiet viste, at der på tværs af de mange frivillige var otte motiver, der gik igen: Værdier. Den frivillige er drevet af nogle indre værdier om for eksempel at hjælpe andre og gøre en forskel lokalt.

Læring. Den frivillige engagerer sig med et ønske om at lære noget for eksempel om en sag eller målgruppe, sig selv eller en specifik faglighed.

Identitet. Det frivillige engagement er med til at bygge den frivilliges egen identitet om at være en, der gør noget.

Sociale forventninger. Den frivillige kommer fra en familie eller omgangskreds, hvor alle engagerer sig i en vigtig sag.

Magt og indflydelse. Den frivillige engagerer sig med et ønske om at påvirke en sag eller vilkår for en målgruppe.

Karriere. Den frivillige engagerer sig med henblik på at sætte sine kompetencer i spil på en ny måde.

Kammeratskab. Den frivillige søger selv eller motiveres af at være en del af et netværk eller fællesskab.

Sagen. Den frivillige engagerer sig fordi,

selve sagen er vigtig for dem.

Habermann fandt, at motiverne er individuelle og uden hierarki for den enkelte frivillige. Der er altså som sådan ingen motiver, der er bedre end andre. Motiver er forskellige fra person til person, og det, der motiverede en person til at engagere sig i en sag, er formegentlig ikke det, der motiverer dem til stadig at være engageret tre år senere, fordi mennesker med tiden forandrer sig. Derudover vil nogle frivillige motiveres blot af en enkelt faktor, mens andre af flere.

Men kan vi så arbejde med så flygtig en størrelse, tænker du måske. Ja, er det korte svar. Det kan vi, og det skal vi, hvis vi fortsat gerne vil engagere frivillige.

Motivation er nemlig det, der får de frivillige op af sofaen, væk fra tv’et og telefonen og de hjemlige omgivelser og ud for at gøre en forskel for en sag eller en målgruppe. Det er nøglen til, at folk siger ja til at blive frivillig.

Og nøglen til, hvorfor de stopper igen.

Skal føle, det er rigtigt at engagere sig Ser vi historisk tilbage på frivilligheden, ser vi en frivillighed, der har ændret sig fra pligt

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021 7





TEMA: Aftenskolens bestyrelse

(nogen bør gøre noget) til at være lystbetonet (jeg har lyst til at gøre noget). Det at engagere sig frivilligt, ligger altså tæt op ad den frivilliges egne interesser og lyster og ikke nødvendigvis, hvad der udefra er behov for.

Det betyder, at vi som ledere af frivillige ikke kan tænke en-for-alle-princippet, når det kommer til at motivere nogen til at gøre noget frivilligt. Vi skal have fokus på den enkeltes motiv og årsager for at engagere sig netop i vores forening. Motivation af frivillige er situationsbestemt ledelse på højeste plan.

Derudover er den nye frivillighed præget af en overflod af muligheder for at engagere sig i alt fra affaldsindsamling, skolebestyrelser, fodboldklubber, rådgivningslinjer, festivaler, besøgstjenester og meget andet og en følelse af, at tiden (stadig) ikke slår til.

Der skal altså prioriteres hårdt, når vi hver især beslutter os for, hvordan årets 8.765 timer skal bruges, og om der i det hele taget er tid til frivilligt arbejde.

Dette fokus på egen tid, betyder, at vi, der gerne vil engagere frivillige til for eksempel en bestyrelse, skal være sikre på, at dem, vi engagerer, føler, at de bruger deres tid rigtigt, og derfor er det vigtigt at have fokus på motivation af frivillige.

Den lystbetonede frivillighed handler i høj grad også om at kunne se en mening med at engagere sig. At have en følelse af, at tiden er givet godt ud, fordi man er med at gøre en forskel eller arbejde mod et bestemt mål. Derfor er det vigtigt ikke blot at have fokus på, at der er et reelt behov for flere frivillige, fordi der tilfældigvis engang blev besluttet, at der skal sidde syv bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen, men at have fokus på, hvorfor det giver mening for den enkelte frivillige at engagere sig. Hvad de reelt er med til at skabe og forandre, fordi de sidder med i bestyrelsen.

Hvis for eksempel Pernille gerne vil støtte op om den lokale skole og have indflydelse på, hvordan den ledes sammen med nogle andre interessante mennesker, vil hun blomstre i en bestyrelse, hvor der er fokus på det gode sammenhold, plads til nye ideer og til, at dem, der har interesse for en specifik sag, kan løbe med bolden i mindre arbejdsgrupper. Og lige så let kan hun demotiveres, hvis hun møder en bestyrelse, der taler indforstået, ikke lytter til ideer og ikke selv engagerer sig.

Arbejdet med motivation af frivillige handler oftest om at se indad på den måde, bestyrelsen er organiseret, smide ’plejer’ for døren, invitere nye ind til en central plads rundt om bordet og lytte til deres tanker og ideer. Som leder af frivillige er det altså både vigtigt at have fokus på den enkeltes motiver og forsøge at imødekomme disse og samtidig proaktivt arbejde med motivation i praksis.

I Ingerfair arbejder vi med fire former for motivation i praksis: ejerskab, ansvar, resultatorientering og påskønnelse. De fleste, der engagerer frivillige, er vant til at arbejde med påskønnelse: At sige tak til den frivil-

lige. Men faktisk viser flere undersøgelser, at selv om frivillige værdsætter påskønnelse, så er det ikke det, de mest efterspørger.

Derimod er det særligt resultatorientering, altså det at høre om den forskel den frivillige er med til at gøre, der virker motiverende for den frivillige.

Ud over påskønnelse og resultatorientering, som de fleste frivillige motiveres af, virker det at få ansvar og ejerskab motiverende for mange frivillige. Særligt selvbestemmelse over opgaveløsning og for nogen at tage førerpinden, er praksisser, der bør ligge i enhver frivilligleders værktøjskasse.

Motivation i frivilligheden handler altså ikke blot om at huske at sige tak og sende en hilsen til jul. Motivation af frivillige – og særligt motivation af bestyrelsesmedlemmer, hvor sagen nogle gange ligger fjernt – handler om at være nysgerrig på, hvad der motiverer den enkelte, hvad der kan imødekommes og hvordan motivation praktiseres før, under og efter bestyrelsesmøderne. 

Nøglen til det gode bestyrelsesarbejde Med den viden kan vi se tilbage på Habermanns otte motiver for frivilligt engagement. Dem skal vi nemlig bruge til at være nysgerrige på, hvorfor dem, der allerede er engageret, er det, og til at se på, hvad vi som forening tilbyder dem, der gerne vil engagere sig.

De otte motiver kendetegner det, der motiverer frivillige til at engagere sig, og hvad der demotiverer frivillige, hvis det mangler.

8 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

Kilde: Ingerfairs model for anerkendelsesteknikker, Hunt et al.

Sådan leder du frivillige, Forlaget Ingerfair 2020





TEMA: Aftenskolens bestyrelse

Spørg, lyt og lær 

Vi har spurgt Marie Baad Holdt, hvordan man helt praktisk arbejder med motivation i sin bestyrelse? Svaret er ret enkelt: spørg, lyt og lær af svarene.

Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent

"

Start med at se på dig selv!” Sådan siger Marie Baad Holdt, at du bør begynde, hvis du vil arbejde med motivation i din bestyrelse. Og derefter skal du spørge dine bestyrelsesmedlemmer hver for sig: ”Hvorfor har du sagt ja til at sidde med i denne bestyrelse?”

Er det for at få indflydelse? Interesserede emnet dig? Var det for det sociale? Lyt til svarene og vær ikke bange for at spørge lidt ind bag de første automatsvar. Marie Baad Holdt understreger, at der ikke er motiver, der er bedre end andre.

Hun minder om, at det er mindst lige så vigtigt at spørge garvede bestyrelsesmedlemmer, som det er at spørge nye. Det er sjældent det samme, der motiverer gennem flere år. Men det er lige så vigtigt, at hver enkelt stadig oplever, at de får ’noget ud af det’.

Egoistiske frivillige ”Nogle gange oplever jeg, at folk beslutter sig for at stoppe i bestyrelsen, når de bliver bedt om at reflektere over, hvorfor de sidder der,” indrømmer Marie Baad Holdt. ”Men det er faktisk positivt. For det bringer sjældent positiv energi ind i arbejdet, hvis folk kun sidder der af vane eller pligt. Så er det bedre at få nye kræfter ind.”

Marie understreger, at de frivillige betaler med noget af det dyreste, de har – nemlig deres tid. Og derfor er det meget vigtigt, at de føler, den bliver brugt til noget, der giver mening. Vel at mærke mening for dem selv.

Frivillighed er nemlig også et egoistisk projekt. Vi gør frivilligt arbejde, fordi det

giver os noget igen. Udadtil kan det give anerkendelse og godt omdømme, men indadtil kan det være så simpelt, at det føles godt at gøre noget for andre.

Lær af svarene Når du så får en masse gode svar på, hvorfor dine bestyrelsesmedlemmer har meldt sig til bestyrelsen, skal du bruge din viden aktivt. Sørg for, at det enkelte bestyrelsesmedlem får opfyldt sine ønsker. Hvis han eller hun brænder for at styre små projekter, skal vedkommende have mulighed for dette. Er der en, der er vild med at snakke med mennesker, er det måske oplagt at benytte personen til at opsøge nye samarbejdspartnere. Er det det sociale, der trækker, skal I sørge for, at der også er tid til kaffe og hyggesnak.

Og er der modsatrettede motiver, så snak om, hvordan I håndterer dem. Hvis nogle for eksempel gerne vil have effektive, hurtige møder, mens andre gerne vil have plads til at hyggesnakke, så indret møderne, så selve mødet bliver afviklet rimeligt stramt og afsæt så tid af til, at dem der vil, kan hyggesnakke før eller efter selve mødet. Hvis nogle godt kan lige at diskutere specifikke emner ned i detaljen, mens andre mister tålmodigheden, så lav små underudvalg, hvor de diskussionslystne kan diskutere – og vende tilbage til resten at bestyrelsen med konklusionerne.

Spørg igen Da vores motiver løbende ændrer sig, er det en god ide at undersøge bestyrelsens motivation med jævne mellemrum. For ek-

sempel en gang om året? Det kunne oplagt ske efter generalforsamlingen, hvor den nyvalgte bestyrelse alligevel skal konstituere sig og afstemme forventninger. ”Bestyrelsesarbejde skal ikke blot være en sponsoreret kaffeklub,” understreger Marie Baad Holdt. ”Hvis det er, tiltrækker I ikke mennesker, der kan gøre en forskel. Men hvis I omvendt skaber en kultur, hvor medlemmerne er motiverede, spreder det ringe udadtil. Så vil de blive gode ambassadører for både foreningen og bestyrelsen – og gøre det meget nemmere at rekruttere nye medlemmer.” 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021 9



TEMA: Aftenskolens bestyrelse

Fleksibilitet og samfundsansvar Der er mange gode grunde til at blive frivilligt bestyrelsesmedlem i en aftenskole. Vi har talt med to formænd, der fortæller om deres bevæggrunde til at lægge frivillige timer i en lokal forening.

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

2

80 medlemsskoler er der i skrivende stund i Dansk Oplysnings Forbund, og i spidsen for dem hver især sidder der en bestyrelse. I hver bestyrelse sidder der minimum fem personer, og groft regnet bliver det i omegnen af 1400 bestyrelsesmedlemmer alene i DOF. Mennesker, som hver især har taget et aktivt valg om at bruge tid på at bidrage til aftenskolernes eksistens.

Når man som bestyrelsesmedlem nikker ja til at stille op på generalforsamlingen, har man samtidig anerkendt aftenskolens formål og ikke mindst, at man er villig til at påtage sig et ansvar for, at aftensko-

len lever op til sit formål, at aftenskolen har gode tilbud til deltagerne, og at der løbende holdes øje med tilskud og regnskaber. Derudover er man arbejdsgiver for en skoleleder, med de forpligtelser det indebærer.

Det tager tid, fritid vel at mærke, og dermed ikke tid, man får løn for. Men hvordan finder man så sin belønning? Hvad er det, der driver værket?

Her kommer to eksempler fra den virkelige verden på rekruttering og motivation for bestyrelsesarbejde i aftenskolen.

Birgitte Prior er formand for Aftenskolen GOK Fredericia, der tilbyder undervisning for mennesker med funktionsproblemer i muskler og led. Undervisningen foregår i varmtvandsbassiner i Fredericia Idrætscenter. GOK står for Gigtforeningens oplysningskreds, men undervisningen er ikke kun forbeholdt deltagere med gigt.

10 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

Kodeordet er fleksibilitet Indtil for et par år siden var Birgitte Prior en helt almindelig deltager på et aftenskolehold i GOK Fredericia. Nu er hun bestyrelsesformand, men direkte adspurgt mener hun, at hun nok ikke selv ville have fundet på at melde sig til denne form for frivilligt engagement. Hun havde godt nok forestillet sig, at hun ville involvere sig i noget frivilligt arbejde efter at være gået på pension fra sit job, men aftenskolens bestyrelse var ikke lige med i overvejelserne; de gik mere i retning af en genbrugsbutik eller lignende.

Det blev en direkte opfordring fra en underviser, der fik hende til at overveje at stille op. I første omgang som suppleant, men allerede året efter avancerede hun til bestyrelsesformand.

Det er nu ikke helt nyt for Birgitte at involvere sig, men for år tilbage var det primært relateret til hendes børns aktiviteter, og da de blev større, blev engagementet omsat i faglige interesser og udvikling relateret til jobbet. Birgitte har haft en lang karriere som sygeplejerske, sundhedsplejerske og underviser, hvor hun undervejs har videreuddannet sig og meget interesseret i den faglige udvikling. Hun udtrykker selv sammenhængen således: ”Frivilligt arbejde giver jo indflydelse, og det vil jeg gerne. Jeg vil ikke nødvendigvis være leder, men meget gerne have indflydelse, og på den måde er der en sammenhæng mellem min faglighed og min tilgang til frivilligt arbejde” Nu blev hun så alligevel leder i en vis forstand, og der er mange opgaver, hun

Kasper Boye er formand for Mamma Mia Naboskolen, som er en aftenskole for psykisk sårbare voksne. Skolen ligger i Københavns Nordvestkvarter, hvor undervisningen foregår i lokaler på værestedet Mamma Mia. Skolen tilbyder forskellige fag, som for eksempel madlavning, maleri, skrivning og musik.

ikke har prøvet før. Drivkraften er, at der skal være ordnede forhold: ”Det dræner min energi, hvis der er uklarheder. Der skal være orden i forholdene. Formalia skal være i orden, når vi er en forening, der får offentligt tilskud”, siger Birgitte, som finder en stor tilfredsstillelse at få tingene i orden, så bestyrelsen kan bruge mere energi på nogen andre ting og tænke i udvikling af skolen. Det er tidskrævende, men til den positive side har Birgitte erfaret, at den fysiske bundethed i andre former for frivilligt arbejde – for eksempel i en genbrugsbutik – ikke giver den fleksibilitet, hun også gerne vil have i sit liv, nu hvor der ikke er et lønnet job med faste arbejdstider længere: ”På den måde er det her mere noget for mig. Jeg vil selv bestemme over min tid og have fleksibilitet.”

Birgittes engagement er primært selve sagen og opgaverne i bestyrelsen, og hun mener også, at det er den del af hendes personlighed, der har gjort, at hun blev opfordret til at stille op. Heldigvis er der andre i bestyrelsen, der giver en praktisk hånd med, når der er brug for, at andre end skolelederen står for de praktiske arrangementer. Hun bor selv et stykke fra skolens lokaler, men understreger, at det er en meget stor værdi, at der er et godt lokalkendskab:

”Det er en selvfølgelig en kæmpe fordel, at vores skoleleder har kendskab til de lokale forhold. Det har jeg ikke altid, så jeg er afhængig af, at de relevante ting kommer videre til mig”.

Samfundsansvaret som motor Kan man rekruttere bestyrelsesmedlemmer på Facebook?

Ja, det kan man i hvert fald hos Mamma Mia Naboskolen i København. Et opslag på Facebook i en lokalgruppe for Københavns Nordvestkvarter blev nemlig Kasper Boyes indgang til en post som bestyrelsesformand i aftenskolen. Derudover kom der yderligere to bestyrelsesmedlemmer til ad samme kanal.

Og Kasper selv har det fint med den form for rekruttering. Han har ikke boet i Nordvest så længe, men vil gerne være aktiv i sit lokalmiljø og har derfor været nysgerrig og opsøgende.

Selv om Kasper er forholdsvis ny i lokalområdet, er han det bestemt ikke i forhold til frivilligt arbejde. Han har med sine 41 år allerede et fyldigt cv på det område. Det følger primært to spor, som fortæller en del om drivkraften og motivationen hos ham.

Det ene spor følger musikken, hvor Kasper, siden han var i 20’erne, har været aktiv på diverse musikfestivaler, og nu er formand for den nu fire år gamle Høst Møn

Festival, som han selv har startet sammen med nogle gode venner.

Det andet spor følger det sociale, blandt andet som frivillig skribent for diverse sociale magasiner, og nu altså med en formandspost i en aftenskole for psykisk sårbare.

Engagementet i det frivillige har en parallelitet til Kaspers professionelle liv. Ikke at han arbejder med hverken psykisk sårbare eller musik i sit daglige liv, men der er indlejret en interesse for samfundsforhold i hans arbejde som kommunikationsansvarlig i en byggevirksomhed, som renoverer og laver bæredygtigt byggeri.

Udover samfundsansvaret finder Kasper selv en naturlig udvikling, hvor mere ansvar i det faglige og professionelle liv også smitter af på det frivillige: ”Mit arbejde inden for kommunikation og som frivillig i musik har manglet tyngde, noget der ikke handler om mig selv. Og den ny rolle som bestyrelsesformand var jeg klar til efter erfaringen med alt det andet. Man vil gerne føle man bidrager med noget, og jeg har nogle ideer til, hvordan jeg kan bidrage.

Aftenskolen vil gerne skabe mere synlighed, og det er helt oplagt, at jeg kan bruge mine erfaringer der.” 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021 11



TEMA: Aftenskolens bestyrelse

Aftenskolens livsforløb Der er mange grunde til, at en aftenskole dannes og føres videre – eller forsvinder igen. Vi har kigget på en række af DOF’s medlemsskoler, der har ganske forskellige baggrunde – og dermed motivationer fra bestyrelserne bag.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

A

ftenskoler dannes, fordi der er et behov. Det kan være, at nogen andre mangler noget, eller at man selv mangler noget. Behovet kan både være helt konkret faglig læring og interessefællesskab, eller det kan være det at have noget at gå op i. Uanset hvilket motiv, der ligger bag, så er det hér, drivkraften findes til at danne en ny aftenskole. For det kommer ikke af sig selv. Der skal idé, engagement og en god portion tid til, men det overskygges oftest med flerfold af glæde, når man ser det, som man har skabt, gro.

Herfra kan aftenskolen have forskellige livsforløb. Jo mere det er præget af følelser og personligt ejerskab, desto større er sandsynligheden for, at aftenskolen lever og dør med de mennesker, som engagerer sig i den. Omvendt kan aftenskoler være levedygtige i mange generationer, når der gives plads til udvikling, udskiftning og forandring.

Af forskellige årsager har nogle aftenskoler således sin tid, mens andre er særdeles langtidsholdbare, og nogle har måske brug for en ’saltvandsindsprøjtning’ for at kunne leve videre i en ny konstellation. Vi har fundet nogle eksempler her.

DOF NÆSTVED AFTENSKOLE Man skal helt tilbage til 1908 for at finde starttidspunktet for DOF Næstved Aftenskole, der stiftedes af på initiativ af byens socialdemokratiske borgmester. Næstved Aftenskoleforening havde til formål at fremme oplysning blandt Næstveds borgere, 12 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

og fagene var dansk, skrivning, regning og bogføring. I 1938 overgik aftenskolen til kommunal administration, indtil de kommunale aftenskoler blev nedlagt i 1991 med indførelsen af Folkeoplysningsloven. Navnet Næstved Oplysningsforbund så dagens lys, og den gamle aftenskole var nu igen ren foreningsdrevet med udgangspunkt i folkeoplysning, demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. På foreningens 100-års fødselsdag skiftede man navn til DOF Næstved Aftenskole.

Aftenskolen har gennem alle årene haft et bredt fagudbud og er stadig i dag, det man måske kan kalde en klassisk aftenskole.

Motivation for at drive aftenskolen, led et ordentligt knæk under Covid-19, men nu er man i gang igen med fornyede kræfter.

Motivationen til at drive en aftenskole, er den samme, som driver alle de frivillige i foreningslivet. Det er at se kursisterne blomstre, når de får lov at fordybe sig i lige netop det, der har deres interesse, og at man via dygtige undervisere kan være med til at forbedre både den mentale og fysiske sundhed.

I DOF Næstved Aftenskole ser man lyst på skolens fremtid. Efteråret 2021 bliver nok præget af behovet for lige at ryste Covid-19 af, inden man for alvor kan komme tilbage til der, hvor man var i marts 2020. Udbud af fag ændrer sig hele tiden, og fornemmelsen er, at fremtiden vil bringe flere kreative fag – selv om man må konkurrere med YouTube.

Heldigvis er der mange, der også vægter

fællesskabet højt, for det er ikke sjovt at dyrke sin interesse alene.

GJERN AFTENSKOLE Fårvang Aftenskole, som senere blev til Gjern Aftenskole, udsprang i 1986 af den lokale husholdningsforening, der allerede i 1937 startede en køkkenskole. Med oprettelsen af aftenskolen udvidede man kursusprogrammet til også at omfatte håndarbejde, sprog og gymnastik. Foreningen har flere gange fusioneret, skiftet navn og ændret kursusprogram. Fra 2001 har den heddet Gjern Aftenskole og udbudt kurser i hele det område, som tidligere var Gjern kommune, og som nu er en del af Silkeborg kommune.

Nogle fag lever og dør med lærerne og deltagerne, mens andre fornyr sig eller ligefrem får en genopstandelse med en ny lærer eller nye deltagere. Så det enkelte fag i aftenskolen har også sit eget livsforløb.

Mange kurser løber over flere gange i både forårs- og efterårssæsonen, mens andre kurser er en enkelt dag eller en weekend hvert år. Nye kurser kommer løbende til og bliver måske med tiden faste og tilbagevendende, mens andre kun bliver til noget den ene gang.

Gjern Aftenskole er et eksempel på en stærk lokalforankret aftenskole, som i sin levetid har forandret sig både fagligt og organisatorisk, og som givetvis også ændrer sig i fremtiden. Folkene bag engagerer sig i aftenskolen i en kortere eller længere periode og giver derefter stafetten videre til

Billeder fra arkivet i DOF Næstved Aftenskole dengang mænd lærte håndværksfag og kvinder madlavning.

andre, som sætter nye mål og rammer for skolens udvikling. Senest har bestyrelsen og skolelederen arbejdet med aftenskolens udvikling og blandt andet sat sig et mål om at blive bedre kendt i lokalsamfundet og nå ud til nye målgrupper, og det har allerede har båret frugt i form af flere kurser målrettet mænd og yngre deltagere, ligesom aftenskolen har fået nye samarbejdspartnere.

ROSKILDE AFTENSKOLE Roskilde Aftenskole blev dannet i 1973 fordi Roskilde Kommune valgte at nedlægge den kommunale aftenskole. Lærerne, som følte sig ’smidt på porten’, etablerede deres egen aftenskole, som de kaldte Roskilde Aftenskole, og siden dengang har lærerne været en stor drivkraft i aftenskolens virke både i undervisning og organisation. Der har altid været stort ejerskab i lærerstaben, og derfor er det også med vemod, at man i 2021 grundet manglende likviditet har besluttet at fusionere med en anden DOF-skole, nemlig Roskilde Oplysningsforbund (ROF). Fagene, værdierne og engagementet fra begge aftenskoler videreføres under ROF, som vil sikre den videre ansættelse af Roskilde Aftenskoles lærere. Derfor er en fusion med til at sikre Roskilde Aftenskoles fremtid som en underafdeling af ROF. Det er ikke første gang, at der sker

fusioner i Roskilde Aftenskoles historie. I 2009 blev DOF Ramsø Aftenskole en del af Roskilde Aftenskole, hvilket også dengang bevirkede en rationalisering af administrationen.

VISDOMSSKOLEN LIVETS TRÆ I foråret 2020 midt under Corona-nedlukningen blev Visdomsskolen Livets Træ dannet. Initiativtagerne ønskede en forening i Guldborgsund kommune med et spirituelt værdigrundlag, men med plads til alle overbevisninger, interesser og fag. Så skolens aktiviteter har en bred appel og begrænser sig ikke til en smal målgruppe. Med aftenskolen kan man både tilbyde helt almindelige aftenskolefag med tilskud og de mere spirituelle fag uden tilskud fra kommunen.

Entusiasme, frivillighed og en vis portion stædighed er grundstenen for at aftenskolen er kommet i gang, og forhåbentligt har en lang og lys fremtid foran sig.

KOR NUCOPIA Kor Nucopia udspringer af et aftenskolehold i korsang for begyndere under FOF, og efter et par sæsoner var der i 2004 tilstrækkeligt mange interesserede til, at man oprettede en sangforening med aftenskoleunderviseren som korets første dirigent. I 2007 oprettede koret sin egen aftenskoleforening med

ét hold, da det, blandt andet takket være kommunalt tilskud, gav mulighed for flere koraktiviteter. Aftenskolen og koret var på mange måder synonym med hinanden. Dog foregik de sociale arrangementer uden for aftenskoleregi, og al aktivitet blev drevet af korets bestyrelse. Men administration af en aftenskole, uanset om man er lille eller stor, er tidskrævende, navnlig for korets kasserer, der skulle holde styr på mange regler og procedurer. Kor Nucopia valgte derfor i 2020 at blive en del af MUA (Musikaftenskolen) og fortsætte korets virke i en korforening.

Derved bevarer man sin selvstændighed, mens aftenskoleholdet administreres af MUA, som til gengæld har bedre mulighed for at effektivisere driften ved at administrere mange kor i samme fælles aftenskoleforening.

I korets bestyrelse løftes der i flok, når korets aktiviteter med øveaftener, korlørdage, koncerter og sociale arrangementer planlægges og løber af stablen.

For koret er det en fornøjelse selv at kunne tilrettelægge indholdet for den kommende sæson og samle koret om hyggeligt, socialt samvær. Som et ambitiøst amatørkor vil man fortsat gerne vil udvikle sig og blive dygtigere samtidig med, at sangglæden og samværet er i højsædet. 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021 13

 Landsmøde 2021

Forandring fryder Endelig kunne vi samles igen! Lørdag den 11. september mødtes DOF's medlemsskoler til landsmøde i Horsens. Det blev en dag med inspiration, gode snakke og hyggeligt samvær.

Fotos: Martin Hansen

1

2

3

14 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

2

4

6

8

5

7

1. Eva Boxenbaum i samtale med Henrik Christensen om ildsjæle og forandringer.

2. Deltagerne debaterrede om ildsjæle og delte deres gode pointer på små, farvede sedler.

3. Gruppearbejde behøver ikke være kedeligt - og vejret var tilmed lunt.

4. Dagens oplæg gav anledning til god debatter i salen.

5. Karin Lukowski blev udnævnt til æresmedlem, og Annemari Rommedahl modtog diplomet på Karins vegne fra Ingolf Christensen.

6. Michael Brautsch var mere standup'er end sognepræst, da han på underholdende vis fortalte om trivsel på arbejdet – og i livet generelt.

7. Landsmøde er altid lig med gode snakke mellem engagerede DOF'ere.

8. Der var mulighed for at se lidt nærmere på ASA og VuptiWeb. DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021 15

 Landsmøde 2021

Fra ildsjæl til forandringsagent Ild var det gennemgående metafor, da vi snakkede om ildsjæle på årets landsmøde. Ilden er stærk, men kan gå ud. Den skal næres, men den kan også brænde ting ned. Så det er vigtigt at omgås ilden med varsomhed, men så kan den også være til stor nytte.

Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

E

va Boxenbaum er professor ved CBS og forsker i ildsjæle og hvordan, de lykkes. Hun fortalte engageret om sin forskning på landsmødet. Men i stedet for et traditionelt stående foredrag efterfulgt at spørgsmål fra salen, var der dækket op til spørgsmål på scenen og refleksioner fra salen.

Fra de bløde lænestole på scenen tog sekretariatsleder Henrik Christensen teten og fik Eva til at sætte ord på, hvad begrebet ’ildsjæl’ egentlig rummer, og førte os derfra videre til hvilken relevans det har for aftenskolen.

Hvad er en ildsjæl?

Eva hjalp os på vej med at karakterisere en ildsjæl som en ”der brænder rigtig meget for at ændre noget i for eksempel en organisation, men det kan også være andre steder i samfundet” eller personer, som ”generelt er ekstremt passionerede omkring en alternativ måde at gøre tingene på og klar til at kæmpe for at skabe en strukturel ændring”.

Med ilden som metafor tog Eva os videre med ind i oplevelsen af drivkraften hos ildsjælen. Ilden er stærk, men ikke uendelig; ilden skal næres, hvis den fortsat skal brænde; man kan brænde sig på den; og med ilden kan der både opstå noget nyt og fjernes noget eksisterende.

16 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

Panden mod muren Ildsjælen brænder for noget og går på med krum hals, men for de fleste vil der være barrierer undervejs. Evas forskning viser, at når ildsjælene er bevidste om, hvilke barrierer de er oppe i mod, så er sandsynligheden for at lykkes langt større. Men måske opdager man først barriererne, når man rammer panden mod muren og ikke kan komme videre – og hvad så?

Her ramte Eva noget, som mange i aftenskolerne nok kan genkende. Et projekt, en idé, et ønske om udvikling stopper eller løber ud i sandet, uden at man nødvendigvis kan sætte fingeren på, hvorfor. Mange drømme og visioner er stoppet her, projektet blev lagt i skuffen eller smidt ud, og måske blev den brændende flamme lidt mindre.

Men hvad er det egentlig for barrierer, og hvordan kan man, så at sige, opdage dem på forhånd?

Myten om ildsjælen Den hårdføre myte om, at ildsjæle arbejder alene og får ting til at ske alene, punkterer Eva med fasthed i stemmen: ”Der skal være et fællesskab bag det”, og uddyber, at samspillet mellem ildsjælen og den organisation og de mennesker, vedkommende er en del af eller tæt på, er en nødvendig faktor for at lykkes.

Aftenskolens ildsjæl kan findes på alle niveauer, men hvis ønsket om forandring skal have gennemslagskraft, skal ildsjælen inddrage og engagere andre. Det kræver, at ildsjælen er god til at kommunikere og har en vis karisma, som kan aktiveres i arbejdet med at rekruttere det rette fællesskab.

Ingredienser: Tid, sted og placering Evnen til at placere sig på det rigtige sted, med det rigtige emne, på det rigtige tidspunkt, med den rigtige opbakning, er helt central for ildsjælen som forandringsagent.

Eva sammenligner det med en bølge, som ruller, når der er samlet vand nok. Man skal time sin entre, ikke komme for tidligt og ikke komme for sent. Tænker man tilbage på kuldsejlede projekter gennem tiden, vil vi nok alle kunne genkende noget af billedet.

Man var for tidligt ud, man var for sent ude, man var alene om at se problemet, man kunne ikke engagere de mennesker, der havde en god position i feltet og så videre.

Og hermed nærmer vi os nogle af de mange gode refleksioner, som landsmødets deltagere bød ind med.

Hvordan kan man for eksempel overkomme den barriere, der hedder ’tid som ressource’? Man kan hurtigt brænde sit lys i begge ender, hvis man både er en ildsjæl og samtidig skal have driften til at fungere. Og

konsekvensen vil være, at et af områderne kommer til at lide. Enten får ildsjælen ikke næring nok, eller også sejler driften og hele grundlaget for forandringen.

Besværlige ildsjæle Og faktisk kan det godt være lidt besværligt, det der med ildsjæle, lød nogle af kommentarerne fra salen. Man kan brænde så meget, at man ikke kan få afstand nok til at se det samlede billede. Man kan blive sur og gal på de mennesker, der forhindrer ens projekt, fordi man ikke kan se, hvad deres rolle og opgave er.

Evas forskning peger på vigtigheden af

at kunne analysere situationen og lave en handleplan, og det er her, ildsjælen har brug for hjælpere. Det handler om at skabe ressourcer nok til at sætte bølgen i bevægelse, så man, uden at brænde ud, får aktiveret de rette omgivelser og skabt et netværk, der kan være med til at bære projektet, så man

ikke selv skal gøre det hele.

Når ilden slukker Som en supplerende pointe bemærkede Eva, at man skal være opmærksom på, at man som ildsjæl skal kunne se og mærke flammen og vide, hvad den består af, og hvordan man giver den ilt.

Netop det er også årsagen til, at man ikke bare kan give faklen videre til en anden.

Jo, hvis den er slukket, så skal den tændes igen med en ny ild. Men den brændende fakkel brænder forskelligt hos en anden person. Ildsjælen er unik, og når bestyrelsesformanden, skolelederen, underviseren ikke længere kan mærke sin ild, vil en ny skulle til. Med en ny ild. Der kræver en anden slags næring. Og så er der forhåbentlig nogen, der vil hjælpe med at gøre ildsjælen til forandringsagent, så aftenskolen finder nyt liv og nye veje i verden. 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021 17

 Genstartspuljen

Nyt kreativt kraftcenter i Fredericia Ny skole har fået en flyvende start. Det skyldes blandt andet en god blanding af genstartspulje, grundige forberedelser, en velvillig kommune og hårdt, fysisk arbejde.

Af Rune Riismøller, Projektleder hos aftenskolerne.dk

I

weekenden 28-29 august strømmede det ind med mennesker på Indre Ringvej 51 i Fredericia. Den lille bygning for enden af en boligblok har tidligere huset købmandsforretning, bager og kiosk og senest en butik for brændeovne, men nu hænger der et nyt skilt over facaden: Keramik- og Tegneskolen. Her var der åbent hus med gratis workshops lørdag og søndag – et arrangement, der var blevet muligt takket være en bevilling fra genstartspuljen for aftenskoler. Over de to dage var der omkring 90 personer forbi og se på faciliteterne og få en gratis smagsprøve på undervisningen. Nogle var kommet langvejs fra, fordi de havde set reklame for arrangemen-

18 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

tet, andre var beboere fra lokalområdet, der var nysgerrige efter at se, hvad der nu skulle foregå i lokalerne, hvor de tidligere har købt mælk, morgenbrød og aviser.

Fælles initiativ Keramik- og Tegneskolen i Fredericia er et splinternyt fælles initiativ, der drives i et ligeligt partnerskab mellem to eksisterende aftenskoler: Magnum Opus og DOF Lillebælt. De første kurser går i gang i starten af september, men forud for dette er gået et over to år langt forløb. Det er ikke kun Corona, der har gjort at tiden fra idé til åbning har været lang – der har også været masser af praktiske udfordringer undervejs. Til gengæld har denne planlægningsfase også givet tid til at arbejde grundigt med den overordnede vision for skolen samt ikke mindst at få sammensat et hold af undervisere, der er i stand til at føre denne vision ud i livet.

Jette Rosenfeldt fra Magnum Opus uddyber: ”I løbet af de to år, vi har arbejdet med at forberede skolen, er det blevet mere og mere klart for os, at der skulle lægges et højt ambitionsniveau, hvis projektet skulle give mening. Dette begynder allerede ved lokalernes indretning – det frisætter simpelthen mere energi til at være kreativ, når man er i de rette omgivelser. Som en af deltagerne i åbent hus formulerede det: Der er ikke meget inspiration ved at gå til tegning i et klasselokale, der er indrettet til, at der næste morgen skal være biologi for 7. klasse. Det høje ambitionsniveau handler også om undervisernes kompetencer, både som kunstnere og som formidlere. Det har været en lang og til tider sej proces, hvor vi har været ude i både tredje og fjerde led af det netværk, jeg har i byens kreative og kunstneriske miljøer, og undervejs i processen har vi også haft kandidater inde over, som er blevet frasorteret. Til gengæld står vi nu med en gruppe undervisere, der dækker et bredt spektrum af kompetencer inden for keramik og tegning, og som er i stand til at formidle deres faglighed på en måde, der også bliver til en god oplevelse for deres elever.”

Måtte selv i arbejdstøjet En af de praktiske udfordringer, der skulle overvindes, før ideen kunne blive til virkelighed, var at finde et egnet lokale. Fredericia Kommune har fra starten været en aktiv og positiv medspiller og forsøgte i første omgang at finde en løsning i form af lokaler, der tilhører kommunen, men måtte på et tidspunkt kaste håndklædet i ringen og erkende, at de ikke havde noget egnet at tilbyde. I stedet gav de tilsagn om et lokaletilskud, og med det tilsagn i hånden begyndte Jette Rosenfeldt sammen med Børge Jensen fra projektets anden halvpart, DOF Lillebælt, at afsøge byen for egnede steder. Denne søgning foregik ikke via hjemmesider og annoncer fra ejendomsmæglere, men helt bogstaveligt ved at de to bevægede sig rundt på byens gader og pladser og trykkede næserne flade mod ruder ind til lokaler, der så ubenyttede ud og derefter undersøgte, hvem disse lokaler tilhørte. De tidligere butikslokaler på Indre Ringvej så passende ud, både med hensyn til størrelse, beliggenhed og indretning, og efter at de sidste forhindringer var ryddet af vejen blev der i starten af 2021 indgået lejekontrakt med den boligforening, der ejer bygningen.

Ud over at være skoleleder i DOF Lillebælt har Børge Jensen en fortid som håndværker inden for byggeri og møbelproduktion, og han har personligt lagt rigtig mange timers fysisk arbejde i at få lokalerne gjort klar til at modtage kursister i den nye skoles to fagområder. ”De lokaler vi overtog, var meget langt fra at kunne anvendes til formålet, og hvis vi skulle have løst opgaven hovedsagelig ved hjælp af håndværkere hyret ind udefra til almindelig markedspris, så var projektet strandet på økonomien længe inden det var kommet i gang,” fortæller Børge Jensen og forsætter: ”Selvfølgelig har vi brugt

professionelle til alle installationer, men med mig selv og endnu en faglært håndværker blandt aftenskolens egne medarbejdere er der rigtig meget, vi har kunnet ordne selv med den elastik, der nu engang er i arbejdsugens længde, når man arbejder i aftenskoleverdenen. Og der er stadig masser af ting, der kan optimeres og forbedres, så jeg er slet ikke færdig med at rumstere i lokalerne endnu. Ud over de sparede penge er der også en vis tilfredsstillelse ved at være direkte involveret i selv at skabe de fysiske rammer for vores aktiviteter.”

Ny konstruktion Også hvad angår det administrative har Fredericia Kommune udvist stor velvilje. De har sagt ja til en model, hvor den nye skole ikke oprettes som selvstændig aftenskole, men hvor tilskud og afregninger fordeles ligeligt mellem de to bagvedliggende aftenskoler.

Denne model er helt ny og ikke tidligere afprøvet, så det er muligt, der opstår situationer undervejs, som der ikke er taget højde for, men såvel kommunen som de to aftenskoler er sikre på, at der nok skal blive fundet løsninger på alt.

I skrivende stund er alle keramikhold for efteråret allerede fyldt, flere af dem med venteliste, og også tegneholdene har et fornuftigt antal tilmeldinger. Børge Jensen og Jette Rosenfeldt er enige om, at det bliver rigtig spændende at se, hvordan det går, når skolen skal i gang med at samle tilmeldinger til foråret 2022. Det er først til den tid, det kan ses i hvilket omfang de mange tilmeldinger nu skyldes nyhedens interesse, og i hvilket omfang de er udtryk for en stabil efterspørgsel efter kurser af den type, som Keramik- og Tegneskolen tilbyder. 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021 19

 Portræt af Side by Side

SKOLEINFO SIDE BY SIDE Ølbyvej 52. 2. th.

7600 Struer www.sbs.mono.net

NØGLETAL 2019

172 undervisningstimer 68 deltagere

Side by Side optrådte i Struers gader i begyndelsen af september i forbindelse med lydfestivalen 'Struer Tracks'. (Foto: Side by Side) 20 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

Ambitioner i Lydens By I Struer går ambitioner og fællesskab hånd i hånd i et af landets bedre amatørkor. Side by Side har rødder i B&O og høj kvalitet er stadig en del af korets DNA. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

N

år Struer kalder sig ’Lydens By’ er det ikke et kunstigt, påklistret prædikat. Med store stemmegafler på byens torv og lydinstallationer i bybilledet er der hold i påstanden. Det understreges yderligere af, at Struer er hjemsted for Bang og Olufsen, der er verdensberømt for god lyd. Og så har Struer flest korsangere per indbygger i forhold til resten af landets kommuner.

Derfor er det ikke sært, at Struer også er hjemsted for et ambitiøst amatørkor, Side by Side. Koret er et af de mange i DOF, der samtidig har organiseret sig som en aftenskole. En aftenskole med blot dette ene kor som sin aktivitet.

Optagelsesprøve Side by Side er åbent for alle, som al aftenskole skal være. Dog har deltagerne været forbi en optagelsesprøve, for at sikre, at de kan være med i det ambitiøse kor. Det handler naturligt om en test af deltagernes sangevner, rytme samt placering i stemmegrupperne – men dirigenten og formanden tager også en snak med ansøgerne for at afklare indstilling og tilgang til korsang. ”Det er ikke nok at synge godt, hvis man ikke kan synge sammen med andre,” forklarer Aino Skou Jensen.

Det betyder også, at medlemmerne bliver løbende vurderet. For stemmer forandrer sig med alderen, så det kan betyde, at man flytter stemmegruppe i koret. Og i sjældne tilfælde har de også måttet bede et medlem om at stoppe i koret, hvis stemmen ikke længere kunne følge med. ”Det er lidt ligesom i fodbold,” fortæller Anders B. Wulff og forklarer: ”Hvis et hold vil spille i bedste division, må man finde spillere, der kan være med til det niveau. Og så må spillere, der ikke kan eller vil, spille i andre divisioner. Men der er heldigvis mange kor i Struer, så 

Målet er at gøre koret til et samlet instrument, ikke en samling enkelte sangere.



Ambitioner med musikken

en international lydfestival i byen. Et andet godt eksempel på kvaliteten er, at Anna Lystbæk også bruger koret som backinggroup til en koncert, når hun udgiver et nyt musikalbum.

Kvaliteten betyder, at koret kan tage honorar for optrædener, så dirigent og pianist kan blive lønnet for disse. Det betyder også, at koret tiltrækker medlemmer fra de omkringliggende kommuner.

”Vi vil lave korsang – ikke fællessang.”

Sådan beskriver formand Aino Skou Jensen og netop afgåede formand Anders B. Wulff målsætningen for Side by Side. Der skal være kvalitet i undervisningen, og der er fokus på intonation, timing og harmoni. Dette sikres ikke mindst af dirigenten gennem over 20 år, Sisse Skovbakke, og pianisten Anna Lystbæk, der skaber rammerne.

Og dirigenten kræver mødedisciplin og respekt for fællesskabet. ”Målet er at gøre koret til et samlet instrument, ikke en samling enkelte sangere,” siger Aino.

Det har betydet, at koret er anerkendt for sin dygtighed. I en egn med mange kor er det et klap på skulderen, når kommunen gang på gang beder koret om at optræde ved forskellige arrangementer.

Senest optrådte koret i byen i forbindelse med Struer Tracks, der er

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021 21

 Portræt af Side by Side

der er noget for enhver smag og ambition.”

Men ambitioner og kvalitet er ikke på bekostning af det sociale og fællesskabet. Det holdes altid 15 til 20 minutters pause midtvejs på øveaftenerne. Her har deltagerne kaffe og kage med, og der synges fødselsdagssang, når den slags lejligheder opstår. Koret afholder også fester, hvilke et særligt festudvalg garanterer.

Corona-udfordringer Ligesom alle andre aftenskoler, var Side by Side udfordret under Coronaens nedlukninger. I begyndelsen lukkede de ned for aktiviteterne, og en planlagt 30 års jubilæumskoncert for koret måtte aflyses. Men heldigvis søgte skoleleder Lilian A.B. Nielsen råd hos DOF’s musikkonsulent, Pernille Marstrand: ”Pernilles sprudlende energi gjorde, at jeg fik vores korleder med på ideen om at tage DOF’s kursus i brug af Zoom. Derved kunne koret bestå under Corona, trods besværlighederne med IT og ingen samklang.”

Nedlukningen betød alle tænkelige krumspring for at holde kortræningen i gang. De mødtes på Zoom, i mindre grupper og udenfor, og det hjalp lidt. Men alligevel reducerede perioden i den faste skare på normalt 30 til 35 medlemmer. Til sidst dukkede blot 12-13 op til mødegangene. Men nu vender det heldigvis tilbage til normale tilstande igen, og både gamle deltagere og helt nye er begyndt at dukke op.

Skiftende tider Den seneste tid har dog været omskiftelig for Side by Side på andre områder end Corona og nedlukning. Sisse Skovbakke har nemlig valgt at stoppe, fordi hun er flyttet til Skotland. Selvom hun allerede har erfaring med at undervise online, er det naturligvis ikke holdbart

Koret fortsatte med at træne så godt, det kunnelade sig gøre under Corona-restriktionerne. (Foto: Lilian A.B. Nielsen)

22 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

i længden. Derfor har koret ansat Laurie Otto, der med en master i rytmisk korledelse har kvalifikationerne på plads. Både Aino og Anders er spændte på, hvordan det bliver at få en ny dirigent efter så mange år med Sisse. ”Laurie har sin egen måde at gøre tingene på, så det bliver ikke det samme som med Sisse,” siger Anders. ”Men ambitionerne er stadig intakte.”

Og samtidig har Aino Skou Jensen netop afløst Anders B. Wulff på formandsposten. Men det synes dog som et mindre markant skifte, da Aino har været med i bestyrelsen i nogle år.

I Side by Side er bestyrelsen aktiv. Skoleleder Lilian A.B. Nielsen står for det rent administrative, mens korets musikalske udvikling og standard klares af dirigenten og pianisten i fællesskab. Og de mere praktiske opgaver som at sætte stole frem, arrangere bespisning og så videre klares af resten af bestyrelsen med hjælp fra medlemmerne. På den måde er det normalt heller ikke svært at finde nye til bestyrelsen blandt medlemmerne, der jo er vant til at give en hånd med.

Startede på B&O Side by Side hed oprindeligt BeoKoret og blev startet i 1990 af og for medarbejdere i B&O. Med tiden vokser evnerne og selvtilliden, og koret begyndte at optræde lokalt. I 1998 ansatte bestyrelsen Sisse Skovbakke som dirigent, og det blev starten på en udvikling, der har bragt koret op blandt de bedre amatørkor i Danmark.

I 2005 ønskede B&O ikke længere at have et virksomhedskor, og frabad sig brugen af B&O’s navn i forbindelse med koret. Derfor dannede koret sin egen, selvstændige forening og skiftede navn til Side

by Side.



Anders B. Wullf har været formand i 13 år, men er netop afløst af Aino Skou Jensen. De har begge sunget i koret i flere år. (Foto: Lilian A.B. Nielsen)

”Det var ikke kønt.”

Men den kvalitet, der kendetegner B&O, hænger som skrevet stadig ved Side by Side. Og det gør nytænkning også. Dog kan nogle af korets projekter ind imellem blive lige nytænkende nok. Den tidligere omtalte optræden i forbindelse med Struer Tracks, var en nyopførelse af et særligt korværk komponeret til lejligheden. Værket var bygget op af teknisk udfordrende disharmonier, hvor kormedlemmerne overhovedet ikke kunne støtte sig op ad hinanden. Det var ikke de harmoniske og rytmiske toner, som koret er mere vant til og kendt for.

Da værket blev opført i byrummet, var det tydeligt at se, at det ikke helt var noget, lokalbefolkningen satte så stor pris på. Som Aino Skou Jensen fortalte, var reaktionen fra tilhørerne flere gange på syngende vestjysk: ”Det var ikke kønt.”

Hvortil svaret fra koret var: ”Det er ikke sikkert, det skulle være kønt!”

Flere af kormedlemmerne var da også lidt skeptiske. Med til deres optræden hørte også, at de skulle bevæge sig rundt i byrummet, og det er de heller ikke vant til. ”Det blev lidt for avantgarde,” beretter Aino. ”Vi er et kor – ikke en teatertrup, og selv om det var sjovt at få flyttet på vores grænser, kan det godt være, at vi fremover vil holde os til lidt mere traditionelle og melodiøse optrædener.” 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021 23

Inspirationsdag – Motivation og trivsel Kom og vær med til en inspirerende dag i selskab med kolleger fra hele landet, hvor vi sætter fagligt fokus på motivation og trivsel, ikke mindst blandt deltagere med handicap.

På dagen får vi et spændende oplæg fra Anne Kirketerp om foretagsomhed, og vi sætter fokus på skolernes aktuelle udfordringer gennem debat og dialog.

Anne Kirketerp giver os et indblik i psykologien bag ’foretagsomhed’ som grundlag for at arbejde pædagogisk med motivation og trivsel. Foretagsomhed er kompetencen til at gå fra tanke til handling – og den gode nyhed er: Det kan læres!

Hør, hvordan man som leder eller underviser kan understøtte læringslyst og foretagsomhed gennem seks strategier, som giver inspiration og overblik over motivationsteori, handlingstillid, ’næste bedste skridt’ og flere andre vigtige teorier.

Foredraget er krydret med konkrete eksempler på, hvordan man som leder og/eller underviser kan anvende teorierne i ledelse, undervisning og bredt i hverdagen.

Anne Kirketerp, Psykolog, Ph.d. er fri forsker, forfatter, foredragsholder og underviser på en lang række uddannelser herunder ekstern lektor på Aarhus Universitet. Ekspert i Foretagsomhed og motivation og har udviklet området Craft-psykologi. Har tidligere været forskningsleder på VIA UC og udviklingsleder på Center For Innovation og Entreprenørskab på Aarhus Universitet.

DET PRAKTISKE Tid og sted

 Onsdag den 27.oktober 2021 Kl. 9.30-15 Der er morgenmad fra kl. 9.00 Mødecenter Odense Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C

Tilmelding  Senest den 29. september på www.danskoplysning.dk – under ’Kurser i DOF’

24 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

LOKALFORENINGSPULJEN Er der flere ansøgningsrunder til Lokalforeningspuljen i år?

 Ja, det er der. I år har vi indført to runder, og deadline for ansøgning til 2. runde er 1. oktober 2021.

Puljen støtter initiativer, aktiviteter eller materialer, der kan medvirke til at styrke aftenskolen. Det vil med andre ord sige, at aftenskoler kan få støtte til udvikling af undervisning og nye aktiviteter, de ansatte (undervisere, ledere og administration), bestyrelsen, frivillige eller aftenskolen som sådan. Det kunne også være støtte til indkøb af værktøj, materialer eller lignende.

Du kan læse mere om puljen og dens retningslinjer på www.dansoplysning.dk under Medlemsservice/Puljer fonde og tilskud.

Lars Refsing (LR@danskoplysning.dk)

I GANG MED ASA Hvornår og hvordan kommer man bedst i gang med ASA?

 Så hurtigt som muligt! ASA er klar til brug, og vi er klar til at hjælpe dig i gang. Og hvis din skole i dag bruger DOFPro, er det ekstra aktuelt. DOFPro bliver nemlig ikke længere videreudviklet, vi kan kun yde begrænset mail-support af det og desuden er der ingen garanti for, at fejl i DOFPro kan rettes.

Der er ikke noget tidspunkt, der er bedre end andet at overgå til ASA. Og der er tilmed mulighed for en overgangsperiode, hvor der både administreres igangværende hold i

DOFPro, mens nye hold oprettes i ASA. Du kommer i gang ved at deltage i kurset ’ASA for begyndere’ – der er planlagt kurser hele efteråret, cirka et om ugen, spredt i hele landet.

På kurset gennemgås de basale funktioner i ASA. Vi gennemgår den nødvendige grundopsætning af ASA og ligeledes de daglige rutiner såsom at oprette undervisere, lokaler, hold, tilmelde deltagere med mere. Det er af største vigtighed, at du lige efter kurset går i gang med at bruge ASA i hverdagen. Til gengæld er der masser af hjælp at hente – både på support.danskoplysning.dk og på supporttelefonen.

Cecilie Lunding Korsgaard (clk@danskoplysning.dk)

TILLÆG TIL LEDERLØN Hvad må man give en skoleleder i ekstra løn for en særlig indsats?

 Bestyrelsen kan vælge at honorere en aftenskoleleder med et engangsvederlag for en særlig indsats. Det har vi oplevet en del aftenskolebestyrelser gøre i forbindelse med skoleledernes krævende opgaver under Covid-19.

Engangsvederlaget må højst være på kr.

36.441,75 (pr 1. april 2021). Det gælder både timelønsansatte, deltids- og fuldtidsansatte skoleledere. Der er nemlig ikke krav om, at vederlaget skal gradueres efter timetal. Der er dog en øvre grænse for den samlede løn, og derfor skal vederlaget kunne rummes inden for den maksimale løn (skalatrin 48 +

tillæg). Får man i forvejen den højeste løn + tillæg, kan man altså ikke samtidig honoreres med engangsvederlaget.

Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)

HOLD MED FLERE UNDERVISERE Hvor meget tilskud må man bruge, når der er flere undervisere/ansatte på et hold?

 En del skoler har holdtyper, hvor der er mere end én person, der skal have løn. Det kan for eksempel være undervisning i bassin, hvor der både skal være en underviser og en bassinhjælper/livredder, eller et kor, hvor man både har en dirigent og en pianist.

Løncirkulæret for aftenskoler dikterer, at der i tilskudsregnskabet kun kan medtages løn for én underviser pr. hold. Det betyder, at hvis der er flere på lønningslisten, skal det finansieres på anden vis, for eksempel ved mere deltagerbetaling, og holdes udenfor tilskudsregnskabet.

Den tilskudsberettigede lektionsløn for undervisning er også dikteret af løncirkulæret, og udgør pt. kr. 288,61 + feriepenge 12½ procent (pr. 1. april 2021). Den løn inkluderer forberedelse, pauser og andre opgaver relateret til undervisningen og aftenskolen. Hvis I vælger at give jeres underviser mere end den takst, kan I ikke bruge af jeres tilskud til lønnen.

De aktuelle satser for lærer- og lederløn finder du i Aftenskolehåndbogen på DOF’s hjemmeside.

Kirsten S. Knudsen (ksk@danskoplysning.dk)

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021 25

KORTNYT

SKOLENYT NY SKOLE I DOF

Syng med Parkinson – efteruddannelsesforløb for korledere

Den 29. til 30. januar 2022 i Odense + online opfølgningsdag den 2. april Kurset henvender sig til erfarne korledere, der vil opstarte kor for Parkinsonramte.

Få indblik i og viden om Parkinsons sygdom, og konkrete redskaber i forhold til at blive underviser i korsang for mennesker med Parkinson.

På kurset bliver du blandt andet klogere på: Parkinsons sygdom – symptomer, konsekvenser og behandling Ved neurolog Anne Korsgaard og audiologopæd Maria Nysom Kjærgaard.

Kor-arbejdet – teori og praksis Ved Ann Dybdal Eriksen, statsautoriseret musikpædagog, kandidat i kor- og ensembleledelse mm. og med 25 års erfaring i korledelse.

Parkinsonforeningen og projekt ”Syng med Parkinson” Ved Christian Ditlev Reventlow, Formand for Parkinsonforeningen, Kreds Fyn Tid Den 29. til 30. januar 2022, 9.30 lørdag til klokken 13.15 søndag + online opfølgningsdag den 2. april via platformen Zoom Sted Dalum Landbrugsskole Landbrugsvej 65 5260 Odense S Pris for undervisere i DOF 800,- kr. inkl. overnatning i enkeltværelse og forplejning 700,- kr. uden overnatning, inkl. forplejning Tilmelding Senest fredag den 10. december på www.danskoplysning.dk – under ’DOF Undeviser’

 Vendsyssel – fritid for alle i Hjørring er en helt nystartet aftenskole, der allerede har kreative fag, bevægelsesfag, it og en række foredrag på programmet. Målet er at favne bredt, og Maj-Britt Zielke leder skolen.  Slangerupkoret med Marianne Husum som skoleleder er et kor med mere end 80 år på bagen. Koret beskæftiger sig primært med det klassiske repertoire.

NY LEDER  Læsø Liv har fået Anamet Magven skolens nye leder.  Pia Krogh er ny leder i Håndarbejdsskolen i Ringsted.  I Glostrup Sangforening har Peter Baunsøe overtaget lederskabet.  APA Roskilde og APA Egedal har ny skoleleder: Rikke Rønneberg.  DOF Center for krop og bevægelse har midlertidig indsat Karin Lukowski som leder.  Christian Glass er ansat som skoleleder i Folkeslag i Hellerup.  I DOF Nørhald Aftenskole er Anna Mette Bladt er tilbage som leder.

20-ÅRS JUBILÆUM  Den 1. september 2021 kunne Finn Jensen, skoleleder på DOF Yogaskolen i Nyborg, fejre 20-års jubilæum. Dagen blev fejret ved en intern begivenhed på skolen, hvor det også blev markeret, at skolens stifter, Dagny Saalbach, trådte ud af bestyrelsen efter 34 år. ”I en alder af 92 år, må det vel også siges, at hun har aftjent sin værnepligt,” fortæller skolens formand, Ulla Pagh Pedersen, og fortsætter: ”Men hun er æresmedlem, så vi har heldigvis stadig glæde af hendes viden og deltagelse.”

Spektrum ønsker tillykke!

26 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

KALENDER L Kurser for ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer

M

MEDLEMSMØDE – DOF REGION MIDTJYLLAND OG SYDDANMARK

2. oktober  Kolding

P

U Underviserkurser

M Medlemsmøder

P Politiske møder

BESTYRELSESMØDE – DOF REGION NORD

25. oktober  P

BESTYRELSESMØDE – DOF REGION SJÆLLAND

25. oktober  P

BESTYRELSESMØDE – DOF REGION SYD

26. oktober  U

L

ANATOMI OG SMERTEVIDENSKAB FOR YOGAUNDERVISERE

20-21. november  København

 Du vil blive klogere på, hvad der sker i nervesystemet, og hvordan du som yogaunderviser bedre kan rumme og vejlede mennesker med smerter i en undervisningssituation.

SMART I VAND

9. oktober  Odder

 Lær at udfordre og stimulere dine deltageres hukommelse og koncentration samtidig med at de træner koordination, balance og motorik – og samtidig har det sjovt.

U

SMART I VAND

21. november  Odder U L

VuptiWeb L

VUPTIWEB WORKSHOP (VUPTI 8)

11. oktober  Roskilde

 Vi vil gennemgå systemet for at se, hvad man kan, og lære hvordan det bruges. Efter gennemgangen vil hver enkelt kursist arbejde videre med egen side og få hjælp og sparring af underviseren ved behov.

P

BESTYRELSESMØDE – DOF REGION HOVEDSTADEN

13. oktober  P

BESTYRELSESMØDE – DOF REGION MIDT

25. oktober 

INSPIRATIONSDAG: MOTIVATION & TRIVSEL

27. oktober Oktober

 DOF’s udvalg for Handicap og særlig tilrettelæggelse (UHS) inviterer alle medlemsskoler til inspirationsdag.

Temaet for mødet er Motivation og trivsel og har særligt fokus på deltagere med handicap.

L

LOV & ADMINISTRATION AF AFTENSKOLEN

5-6. november  Fredericia

 Kurset består af oplæg om og opgaver i lov og bekendtgørelse, herunder foreningsstruktur og -vedtægter, regnskab og revisionsbestemmelser, lokaler, deltageradministration og anvendelse af tilskudstilsagn m.m.

U

DGI SMART TRAINING – OPSAMLINGSKURSUS

 Lær at udfordre og stimulere dine deltageres hukommelse og koncentration samtidig med at de træner koordination, balance og motorik – og samtidig har det sjovt.

U

SYNG MED PARKINSON EFTERUDDANNELSESFORLØB FOR KORLEDERE

29-30. januar 2022  Odense

 Lær at udfordre og stimulere dine deltageres hukommelse og koncentration samtidig med at de træner koordination, balance og motorik – og samtidig har det sjovt.

L

LOV OG LEDELSE AJOUR

4-5. februar 2022  Fredericia

 Kurset er dels en opfølgning af tidligere afholdt kursus i Lov og ledelse, men henvender sig også til dem, der ikke for nylig har deltaget i dette.

12. november  Middelfart

 For undervisere der er certificerede SMART

training instruktører

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Marianne Levinsen, Fremtidsforsker ved Fremforsk

Fremtidens aftenskole i en ny tid!

NU GÅR VI MOD LYSERE tider. Ikke desto mindre er afgørende som udbyder af kurser fysisk som digitalt at tænke nyt. Som aftenskole skal man se fremad og komme med nye og bedre bud på aktiviteter i danskernes fritidsliv. Den nye tid skal mærkes på de tilbud, som aftenskolen står for.

Fritidslivet har fået større betydning for os, fordi fritiden er det, vi vælger at engagere os i og bruge vores ’private tid’ på. Det stiller store krav til underviser, aktivitet og det fællesskab, som tilbydes.

De fleste danskere kan ikke skelne mellem aftenskolens og de mange andre tilbud, som findes i fritidslivet. Selv om vi endnu ikke er tilbage på niveau før Corona, så vil der fremadrettet være stor konkurrence om opmærksomheden og muligheder i byer og lokalområder.

Danskerne vil efter Corona nøje overveje, hvilken aktivitet, der reelt vil kunne skabe merværdi i tilværelsen, når de skal vælge til og fra på fritidsmarkedspladsen.

Måske har nye mennesker fået mulighed for at deltage i en aftenskoleaktivitet, fordi de har fået adgang til at arbejde delvis hjemme.

danskereDekanfleste ikke skelne mellem aftenskolens og de mange andre tilbud, som findes i fritidslivet.

Selv om vi endnu ikke er tilbage på niveau før Corona, så vil der fremadrettet være stor konkurrence om opmærksomheden og muligheder i byer og lokalområder.

28 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2021

Fremtidens megatrend på fritidsarenaen Flere trends alene og i samspil med hinanden har betydning for vores valg af fritidsaktiviteter i fremtiden.

For det første ’gør det selv’-trenden, hvor vi selv skaber et produkt. Det kan være at hækle, dyrke økologiske grøntsager, sy og lave egen keramik.

Det vi gør og skaber, definerer os som mennesker og giver os identitet i en forvirrende og usikker verden.

Denne bølge forstærkes af Coronakrisen, som vi også så det efter finanskrisen. Når verden viser sig fra den grimme og usikre side, så får vi brug for at skabe noget selv og føle,

at det, har vi i det mindste indflydelse på. Så glæden over det, som man selv skaber, får ekstra betydning i de kommende år.

Digitalisering ændrer nu for alvor vores kommunikation, systemer og organisationer. Corona har kun forstærket trenden og erfaringer herfra skal udvikles og forfines i ’next level’ for aftenskolen. Som kursist skal man føle sig holdt i hånden og have adgang til hjælp og information, uanset hvor man befinder sig.

Den store Sundhedsbølge har været i gang de sidste 20 år, men fortsætter med fornyet styrke, og danskernes sundhed handler ikke kun om den fysiske men i højere grad om den mentale sundhed.

Derfor vælger mange en aktivitet, som giver balance i livet såvel fysisk som mentalt.

Den store længsel efter naturen vokser og vokser.

Vi kan ikke få nok af naturen og de mange uderum i vores liv. Derfor er uderummet i skoven, haven, parken så attraktiv til afslapning, bevægelse og hygge.

Vi vil gerne lære noget nyt, selv samle svampe og urter, fiske, bevæge os og lade batterierne på ny i udeuniverset.

Endelig har vi moderne mennesker har et enormt behov for at høre til lokalt og gerne i et fællesskab, hvor vi deler en interesse eller en aktivitet. Mennesket lever af at indgå i fællesskaber livet igennem og vi ønsker som aldrig før at møde reelt engagement, dialog og forståelse fra andre i vores ’hood’ (lokalområde, red.).

God arbejdslyst til jer alle! 