Spektrum nr. 16 2018

MARTS 2018 ÅRGANG 05

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Tema om den digitale aftenskole Ny databeskyttelsesforordning. Side 04 Google Analytics. Side 05 Nyt administrationsprogram. Side 06

STJERNESTUNDER MED DEMENS I DOF Paarup Aftenskole er er tabu om demens afløst af åbenhed, rådgivning og et mål om at skabe et indholdsrigt liv for demente.

Side 18 KAMPGEJST OG NYTÆNKNING I FREDERIKSHAVN

Portræt: DOF Frederikshavn Aftenskole er en moderne skole, der udvikler og tænker i nye baner.

Side 08

N-º16

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

IT I AFTENSKOLEN

Digitalisering … og mennesket i balance

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.

Næste deadline 7. maj 2018 Forsidefoto: Istock.com

Når vi så sidder med telefonen eller pc’en for at finde den næste åbenbaring, husker vi ”mennesket”, når vi suser af sted?



VI SKAL SÅMÆND ikke så mange år tilbage – jeg har da i hvert fald oplevet det – hvor aftenskolen havde 20 ringbind stående klar til at tage imod tilmeldinger, hvor alle de hundrede hold med undervisere, lokaler, priser og rabatter til pensionister var listet op.

Så var der orden på tingene; nu kunne deltagerne bare ringe eller komme ind, så vi kunne sende girokort ud, så vi kunne få penge i kassen. Masser af undervisning, masser af aktivitet, masser af arbejde til postbuddet.

Er DOF så fulgt med tiden? Har skolerne fulgt med den digitale udvikling, der er foregået i et tempo, som ingen af os hverken kunne beskrive eller drømme om?

Svaret er både enkelt, og samtidig en kompleks og mangfoldig størrelse at forholde sig til. For på den ene side er der ingen tvivl om, at vi gennem DOFPro har et administrationssystem, der tilgodeser de ønsker, krav og behov, som skolerne stiller. Vi er samtidig opmærksomme på, at udviklingen kræver en konstant opdatering og nyudvikling.

For udviklingen gør os jo også krævende i forhold til en række andre forhold, som den digitale udvikling kan give os svar på. Hvor kommer deltagerne fra? Hvordan virker vores markedsføring? Er det Facebook? Eller kataloget? Eller annoncer i avisen? Hvordan rammer vi bestemte aldersgrupper? Hvornår melder deltagerne sig? Hvad skal vi bruge vore kræfter på? Og hvor kan vi godt spare energien?

Effektivitet!! – og ikke stress!!

Når vi så sidder med telefonen eller pc’en for at finde den næste åbenbaring, husker vi ”mennesket”, når vi suser af sted og bliver grebet af mulighederne oppe i skyen?

Når man tænker på de krav og det tempo, som både familielivet og arbejdsdagen byder på, så er der i den grad brug for at holde fast i ”mødet mellem mennesker”. Der er ingen tvivl om, at folkeoplysningen med sin historie og med sin rod i netop oplysning, læring, diskussion fra menneske til menneske i det direkte møde i øjenhøjde er helt afgørende vigtig at holde fast i.

Det er klart, at digitale redskaber er med til at gøre mange ting nemmere at håndtere og overskue. Men folkeoplysningen er og har altid været båret fra menneske til menneske, så vi tager med glæde imod nyeste teknologiske udvikling, både fordi den giver nye muligheder, men også fordi den giver indsigt og mulighed for at diskutere, hvordan vi sikrer, at det stadigvæk er os, der bestemmer over vores egen hverdag. Det er vigtigt, at mennesket og folkeoplysningen og de nye digitale muligheder sammen går fremad og med åbne øjne byder fremtiden velkommen.

Mennesket i balance.

Ingolf Christensen Landsformand

2 DOF SPEKTRUM l MARTS 2018

MARTS 2018 ÅRGANG 05

INDHOLD

04 Har I styr på jeres data?

Bare rolig - DOF har hjælp og vejledning på vej!

05 Google Analytics

Få viden om, hvem der besøger din hjemmeside.

06 AftenSkoleAdministration

Nyt fremtidssikret administrationsprogram skal gøre arbejdet lettere og hurtigere.

08 Kampgejst og nytænkning

Portræt af DOF Frederikshavn Aftenskole

12 Hvem har ansvaret hos jer?

08

Det er vigtigt at kende sin rolle i foreningens ledelse.

14 Samråd og samarbejde

I Thisted er det lykkedes at få etableret et samråd, hvilket har resulteret i fordele for alle skoler i området.

16 En brobygger fra Thisted

En historie om den trange vej mod aftenskolernes brugerindflydelse,

18 Demenskor i Odense

Livskvalitet, åbenhed og rådgivning.

20

05

20 Hvordan har du det?

Trivsel og arbejdsmiljø er en vigtig del af vores arbejdsliv.

22 Aftenskolen som brobygger

Den mentale sundhed dykker i disse år, men aftenskolen har redskaberne.

08 06

28 18

25 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

28 Klummen

Læs hvad Tor Nørretranders ville gøre, hvis han var aftenskoleleder..

DOF SPEKTRUM l MARTS 2018 3

TEMA  EU’s databeskyttelsesforordning

Styr på skolens data EU’s nye databeskyttelsesforordning har spredt en del uro blandt aftenskoler – og andre. Ikke mindst grundet en række advokater og revisorer, der har set den som en mulighed for at sælge ydelser. Men der er ingen grund til at købe dyr rådgivning. DOF har hjælp og vejledning på vej!

Af Dejan Fontana, IT-ansvarlig

S

om annonceret før, er vi i DOF i fuld gang med at udarbejde vejledninger, anbefalinger og skabeloner med relation til den kommende EU databeskyttelsesforordning. Dette arbejde udføres delvis sammen med andre forbund, så vi i nogle bestemte sager har en fælles holdning og politik på tværs af alle aftenskoler i Danmark.

Forordningen har som sit primære mål at beskytte mit og dit privatliv, og derfor skal det ikke ses som en unødvendig administrativ opgave for aftenskoler.

Meget lidt nyt Det er klart, at forordningen primært er rettet mod store virksomheder, som har person-

INFO- OG DIALOGMØDER DOF afholder fire info- og dialogmøder om databeskyttelsesforordningen rundt om i landet, hvor DOF-skoler kan høre nærmere om forordningen og om DOF’s materiale til at imødekomme den.  Lørdag den 14. april, kl. 15-17 i Aarhus  Mandag den 16. april, kl. 14-16 i Roskilde  Onsdag den 18. april, kl. 15-17 i Kolding  Tirsdag den 24. april, kl. 15-17 i Aalborg Læs mere og tilmeld dig på www.danskoplysning.dk

4 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2017

databehandling som deres hovedbeskæftigelse, og at de små virksomheder bør belastes så lidt som muligt. Da dansk lovgivning på området allerede dækker en god portion af det, som EU databeskyttelsesforordning indeholder, så handler det bare om at overholde lovgivningen – og være klar over det.

På nuværende tidspunkt har Datatilsynet udarbejdet en række vejledninger, som forklarer de vigtigste aspekter af forordningen.

Dog mangler der stadigvæk en del vejledninger og samtidigt er Justitsministeriet og Folketinget i gang med både betænkning om databeskyttelsesforordningen samt lovforslag (L 68) om supplerende bestemmelser.

Derfor er vi i DOF varsomme med at udmelde noget konkret til skolerne, før lovgiverne i Danmark er færdige med deres behandling af forordningen. Vi kan dog allerede afsløre, at vores materiale til skolerne stort set er på plads, og at vi ikke vurderer, at det vil kræve nogle store ændringer i skolernes eksisterende arbejdsgange.

Kan kopieres af skolerne Det, som vi blandt andet kommer til at publicere, er: - Vejledning om fortegnelsen over behandlingsaktiviteter.

- Skabelon til Persondatapolitik i DOF-skoler.

- Skabelon til Datasikkerhed i DOF-skoler.

- Databehandleraftale mellem skolerne og DOF. - Anbefalinger om indhentning af Samtykke.

Ideen bag disse dokumenter er, at de vil kunne bruges af skolerne som de er – med ingen eller med meget få justeringer. Bortset fra Databehandleraftalen, som er en

juridisk bindende aftale mellem DOF og en medlemsskole, er det op til de enkelte skole at vurdere, om skolen vil bruge DOF’s vejledninger/skabeloner.

Ingen grund til nervøsitet Til sidst vil jeg lige nævne, at vi dagligt får henvendelser fra skolerne, som er bekymrede over, om de nu overholder lovgivningen.

Det kan man ikke sige noget til, idet mange bombarderes med forskellige varsler og advarsler om store bøder og straffe efter den 25. maj. Det er klart, at visse brancher har en stor interesse i at piske stemningen op og udnytte den generelle usikkerhed, som EU-forordningen har skabt.

Vi vil derfor anbefale skolerne om at tage det med sindsro og vente på en officiel udmelding fra forbundet. På hjemmesiden (www.danskoplysning.dk) vil vi løbende opdatere vejledning og materiale. 

TEMA  Hjemmesideanalyse

Hvem besøger din butik?

Google Analytics giver dig værdifuld viden om, hvem der besøger din hjemmeside, hvordan de finder den og hvad de laver. Du kan forholdsvist nemt lære, hvordan du finder de rigtige data Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

G

oogle Analytics er en gratis service, der overvåger trafikken på hjemmesider. Med Google Analytics kan du følge med i, hvem der besøger din skoles hjemmeside, hvor de kigger – og endda om de tilmelder sig jeres kurser. Det er rigtig god viden, hvis du vil vide, om din hjemmeside fungerer efter hensigten – og især hvis du laver digitale kampagner på Facebook, Google Adds og lignende steder.

De rigtige koder For at komme i gang med Google Analytics skal man først oprette en konto. Det gøres via en Google-konto, der også giver adgang til andre Google-serviceses som for eksempel Gmail, YouTube og Google Photo. Så mange mennesker har i forvejen sådan en konto.

Dernæst skal man oprette sin hjemmeside i Google Analytics, hvorefter man får en kode, der lægges på hjemmesiden. Det lyder muligvis mere kompliceret, end det egentlig er.

Nu kan Analytics i udgangspunktet kun se, hvad der sker på selve hjemmesiden – og kun meget overordnet, hvad der sker umiddelbart før, de besøgende kommer ind på siden. Men med lidt ekstra koder kan du også finde ud af, om de for eksempel kommer fra dit nyhedsbrev. Google Analytics samarbejder nemlig med en lang række andre programmer, så det er nemt at få mere detaljerede oplysninger.

MailChimp er et godt eksempel herpå. Og DOF’s eget administrationsprogram, DOFPro, er et andet eksempel. Med en velplaceret kode i DOFPro kan Google Analytics fortælle, om hvor mange af de besøgende der rent faktisk tilmelder sig et kursus på hjemmesiden,

hvor de kommer fra – og hvor mange penge de bruger.

Med de rette koder vil Analytics begynde at samle en masse data om de besøgende. Naturligvis ikke, hvad de hedder, men en masse andet brugbart.

Hvilke oplysninger viser Google Analytics?

Følgende er eksempler på data, der kan findes om din hjemmesides besøgende.

• Hvilken teknologi bruger de? (fx computer eller smartphone, browsertype) • Hvornår? (dato og tid) • Hvor kommer de fra? (fx Googlesøgning, links på andre hjemmesider eller nyhedsmail, sociale medier) • Hvilke sider kigger de på?

• Gør de, hvad vi gerne vil have dem til? (fx klik på ’Tilmeld’)

Integreret med DOFPro DOFPro er forberedt, så der kan sættes en Google Analytics-kode ind, der gør, at du kan følge de besøgendes tilmeldinger på kurser.

Kontakt it-supporten for hjælp. 

FÅ HJÆLP  Google Analytics kan forekomme lettere uoverskueligt, når man kigger på det første gang. Og opsætningen af de forskellige koder kræver lidt viden.  DOF arrangerer kurser i Google Analytics, og it-supporten kan hjælpe med at få koderne på rette plads.

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2017 5

TEMA  AftenSkoleAdministration

Nyt administrationssystem på vej DOF er gået sammen med AOF, Fora og LOF om at udvikle ASA, der vil blive aftenskolernes nye, fremtidssikrede administrationssystem.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

T

o hoveder tænker som bekendt bedre end et. Og fire landsorganisationer kan løfte opgaver bedre end en enkelt. Det er en af de væsentligste årsager til, at DOF sammen med AOF, Fora og LOF er i fuld gang med at udvikle et nyt it-system til administration af aftenskoler. Planen er, at det nye system med tiden skal afløse DOFPro. ”DOFPro er stadig et solidt program, men på grund af mange knopskydninger er det ved at blive besværligt at vedligeholde,” fortæller Dejan Fontana, der er it-ansvarlig i DOF. ”DOFPro er bygget på en måde, der gav mening tilbage i 2005, og det er stadig samme kerne af koder, vi kører med. Selvfølgelig er der kommet en masse rettelser til, men tænk på, hvor mange gange du har fået en ny version af Windows siden 2005. DOFPro er grundlæggende det samme program, som blev lavet dengang.”

Fælles projekt Det nye administrationsprogram bliver udviklet i et samarbejde mellem fire oplysningsforbund, og det giver en lang række fordele.

Først og fremmest er der flere til at betale for udvikling og vedligeholdelse. Sekretariatsleder Henrik Christensen forklarer: ”Indtil nu har vi i oplysningsforbundene siddet hver for sig og udviklet hvert vores system – selvom vores behov er stort set ens.

Derfor er vi gået sammen om opgaven.”

Samarbejdet betyder også, at forbundene i fællesskab kan udbyde flere kurser for skoleledere og administratorer mere lokalt rundt

FORDELE VED ASA  Driftssikkert (baseret på Microsoft Dynamics NAV)  Genkendelig brugergrænseflade  Integreret regnskabsprogram  Kan betjenes via Mac-computere (og de basale funktioner også med tablet og smartphone)  Mulighed for bedre markedsføring (sociale medier med mere)

6 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2017

i landet. Og dertil kommer, at supporten til det nye system også vil blive koordineret, hvilket vil give bedre support – ikke mindst fordi, der er planer om udvidet online hjælp til programmet.

Dogmer for udviklingen Udviklingsarbejdet blev indledt ved, at cheferne i de fire oplysningsforbund udstak de overordnede retningslinjer for det nye administrationsprogram. Det skete ved hjælp af 10 dogmer, der beskriver målsætninger for, hvordan det færdige program skal opleves og fungere. Dogmerne indledes af følgende: ”Vi har et fælles ønske om, at kunne frigive en stor del af de ressourcer, aftenskolerne i dag bruger på at administrere, til, at de i langt højere grad får tid til at udvikle deres virksomhed og øge deres aktiviteter for og med kursisterne.”

Dogmerne er med andre ord de grundlæggende principper, som udviklingsarbejdet skal sigte efter og en rettesnor, der kan bruges, når der skal træffes de mange uundgåelige valg undervejs. Nogle af dogmerne er ret tekniske, men alle kan ses i faktaboksen ved siden af.

AftenSkoleAdministration Det nye program er døbt ASA, hvilket står for AftenSkoleAdministration. Udviklingen har budt på udfordringer, men er nu kommet godt i gang. ”Vi forsøgte først at udvikle et nyt system helt fra grunden, men det faldt desværre til jorden sidste år,” fortæller Henrik Christensen. ”På trods af klare aftaler på basis af SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice, red.) viste det sig, at vores leverandør ikke havde forstået opgaven, og at det ville blive meget dyrere end aftalt. Derfor afsluttede vi samarbejdet og begyndte forfra.”

Belært af erfaringerne besluttede de fire landsforbund sig i stedet for at satse på et eksisterende administrationsprogram, der så skulle tilpasses aftenskolernes verden. Valget faldt på udviklingshuset Capto, der laver it-løsninger baseret på administrations- og regnskabsprogrammet Microsoft Dynamics NAV. Det betyder helt oplagt, at aftenskolerne kan få regnskabet helt integreret i administrationen. Men samtidig også, at brugergræn-

10 DOGMER BRUGEROPLEVELSER:

 Større overblik og mere effektivitet – mindre proces og bureaukrati  Lettere dynamisk interaktion med kursisterne – mindre manuel administration for aftenskolen  Flere interaktionsmuligheder – færre manuelle systemomgåelser

TRANSAKTIONSHASTIGHED:

 Hurtigt at booke kurser – mindre at holde styr på for kursisterne og aftenskolerne  Kort fra idé til handling – langt fra bureaukrati og processer

TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER:  Automatiser – frem for manualiser  Standardiser og simplificer – frem for specialtilpasning og bureaukrati  Centraliser services – minimer s ystemvedligeholdelse i aftenskolen

DATAINTEGRITET:

 Altid valide og rene data – frem for mangelfulde ufuldstændige informationer  Data beskyttelse og fortrolighed – frem for hurtighed og tilfældighed.

sefladen vil minde om noget, de fleste har set før. Det er nemlig den samme, som man kender fra Word, Excel og andre Microsoft-programmer.

Klar til 2019(?)

Udviklingen af ASA er i fuld gang, og målet er, at programmet skal være klar til at blive taget i brug af aftenskoler 1. januar 2019. Undervejs vil udvalgte skoler blive inddraget – både til at give feedback på de tidlige funktioner og til at teste systemet af i praksis. Men tidsplanen skal tages med alle de forbehold, der hører til, når man udvikler meget komplekse it-systemer. ”Vi håber på, at ASA bliver klar, så vores skoler kan bruge det fra starten af 2019, og indtil videre er der luft nok i tidsplanen til, at det ser ud til at holde,” siger Henrik Christensen, ”men alle erfaringer viser desværre, at den slags projekter kan skride. Én ting er dog sikkert: Vi beder ikke vores skoler om at begynde med et system, uden at både systemet og de er helt klar til det!”

Henrik Christensen henviser til nogle helt grundlæggende ting, der skal være på plads, før skolerne kan bruge ASA. Først og fremmest skal ASA kunne de ting, som skolerne kan forvente af et administrationsprogram. Dernæst skal alle fremtidige brugere naturligvis have grundig uddannelse i ASA forud. Og de skal have hjælp til at få overført relevant data fra DOFPro til ASA. Sidst men ikke mindst skal skolerne kun skifte system på et tidspunkt, der ikke skaber unødigt besvær. Det vil i princippet sige, at der kun er to egnede tidspunkter: ved et årsskifte eller efter sommerferien. Så hvis 1. januar 2019 ikke kommer til at holde, vil næste tidspunkt for et skifte være sommeren 2019.

Det betyder samtidig, at DOFPro fortsat vil blive vedligeholdt, så det fungerer, indtil ASA er klar til at tage over.

Masser af hjælp ”Under alle omstændigheder kan skolerne regne med, at vi vil gøre alt for at hjælpe dem med at skifte til ASA”, beroliger Henrik Christensen.

Der er ved at blive lagt planer for overgangsforløb for alle skoler, der skal skifte til ASA. Forløbet begynder i god tid, inden skolen skal starte med at administrere i ASA. De handler både om uddannelse og klargøring af ASA til den enkelte skole. ”Vi ved, at den daglige administration fylder meget i den enkelte aftenskole, og derfor prøver vi at informere mest muligt om det nye program,” slår Henrik Christensen fast, ”Men vi opfordrer også til at spørge, hvis man har den mindste tvivl om noget.” 

FORDELE VED SAMARBEJDET ASA er baseret på et samarbejde mellem AOF, DOF, Fora og LOF. Fordele ved samarbejdet:  Flere ressourcer til udvikling og drift  Flere kurser i hele landet  Bedre support  Større indflydelse på integrationer til de kommunale IT-systemer, portaler med mere

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2017 7

 Portræt af DOF Frederikshavn Aftenskole

Mogens Pilgaard foran Krudttårnet, der var en del af Frederikshavns befæstning og i dag et vartegn for byen. (Foto: Martin Thirstrup Hansen) 8 DOF SPEKTRUM l MARTS 2018

Kampgejst og nytænkning DOF Frederikshavn Aftenskoles historie har budt på både medgang og modgang, og i dag er aftenskolen en moderne institution, hvor der hele tiden udvikles og tænkes i nye baner.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

I

1971 blev søofficeren Mogens Pilgaard ansat som engelskunderviser på den lille LOF-skole i Frederikshavn. Efter fire år, blev han overtalt til at blive deltids skoleleder. Det gjorde han så godt, at skolen efter få år voksede fra blot otte-ti hold om året til at kunne ansætte en fuldtidsleder. Tilmed begyndte aftenskolen også at sprede sine aktiviteter med en skole i nabokommunen, Skagen.

Den store aktivitet betød meget arbejde. Når Mogens kom hjem fra sit arbejde på flådestationen, havde hans kone Lillian samlet alle de opgaver, der var opstået i løbet af dagen i form af breve, telefonbeskeder og så videre og lagt dem frem på stuebordet. Mogens Pilgaard fortæller: ”Stuen lignede ofte en markedsplads. Der kom også mennesker, der skulle tilmelde sig kurser eller lave aftaler. Men som regel tog jeg min lille datter i hånden, hundesnoren i den anden og gik ned til stranden for at finde rav.” Det hører med til historien, at Mogens og Lillian Pilgaard bor i et hus direkte ud til vandet i Frederikshavn. Et hus, Mogens selv har tegnet.

Mogens fandt dog også på nye arbejdsgange, der sparede ham selv. Dengang var det mange steder normalt, at skolelederen besøgte alle hold for at modtage deltagergebyr. Det mente Mogens ikke var nødvendigt, så i stedet lavede han en aftale med banken, som betød, at han kunne aflevere en pose med holdets data udenpå samt et postkort til underviserne. Så samlede underviserne selv pengene ind i posen, som de afleverede i banken, og samtidig sendte de postkortet med angivelse af antal deltagere til Mogens. På den måde kunne Mogens holde styr på, om holdene blev fyldt op uden at bruge en masse timer på det.

Med den øgede aktivitet fulgte øget lokal bevågenhed – ikke mindst fra den lokale afdeling af Venstre, som er det parti, LOF er knyttet til. Det blev starten på en lille kamp, hvor Mogens Pilgaard muligvis måtte trække på sin erfaringer fra Søværnet.

På kant med baglandet ”Vi havde de mest liberale vedtægter, man kunne tænke sig, idet bestyrelse og udvalg skulle sammensættes, så der blev taget hensyn til alder, køn og geografi. Dog havde Venstre ret til to pladser i udvalget,” beretter Mogens Pilgaard.

Men da skolen voksede, ønskede de to venstrefolk i bestyrelsen, at alle bestyrelsesmedlemmer skulle være medlemmer af Venstre. Derfor stillede de nogle år i træk forslag om dette på generalforsamlingen, men det blev hver gang nedstemt, og så spirede konflikten. LOF’s daværende landsforbund endte med at kræve, at skolen i Frederikshavn ændrede sine vedtægter, så bestyrelsen blev udpeget af Venstre. Hvis ikke, måtte skolen ikke længere bruge navnet LOF. Ved en stor feberredning lykkedes det Mogens at få ændret kataloget, der ellers var sendt til tryk, og dermed skiftede skolen navn. I første omgang til Frederikshavn Aftenskole.

Konflikten blev dog ikke bilagt af den grund. Lokale folk omkring Venstre følte sig øjensynlig stødt over at have ’mistet’ deres aftenskole, og det førte blandt andet til en ubehagelig historie i lokalaviserne.

En dag, hvor Mogens Pilgaard var på øvelse og lå med sin fregat i en nordnorsk fjord, blev han ringet op af flådestationen i Frederikshavn. Egentlig var det ikke tilladt at have kontakt med omgivelserne under en øvelse, men Mogens fik lov til at tage til genmæle om beskyldningerne om urent trav. Heldigvis kunne Mogens hurtigt tilbagevise alle beskyldninger, og aviserne bragte snart efter dementier.

Striden blev herefter bilagt, og Mogens Pilgaard har da også senere stillet op til kommunalvalg for Venstre, men i tiden omkring blev der trukket hårdt på både Mogens’ og familiens veksler.

”Men som regel tog jeg min lille datter i hånden, hundesnoren i den anden og gik ned til stranden for at finde rav”

Svævefly førte til DOF Mogens Pilgaard var ivrig svæveflyver og forhandlede ved siden af sit officersjob et tysk svævefly. Det betød, at han kom til at ken-  DOF SPEKTRUM l MARTS 2018 9

 Portræt af DOF Frederikshavn Aftenskole

Samarbejde. Sammen med Sæby Svømmebad udbydes hold i blandt babysvømning. (Foto: Sæby Svømmebad)



de en anden svæveflyver ved navn Niels Aundal. Niels Aundal var igennem mange år en central skikkelse i DOF, hvor han blandt andet har været landsformand flere gange. Det var derfor helt naturligt for Mogens Pilgaard at melde skolen ind i DOF. Da skolen voksede sig til en fuldtidslederstilling, måtte Mogens finde på råd. Han havde ikke tid ved siden af sit job i søværnet, så det blev hans kone, Lillian Pilgaard, der overtog tjansen. Dengang krævedes det, at en fuldtids aftenskoleleder havde diverse kurser i ledelse og voksenpædagogik, men disse kurser havde Lillian på forhånd taget. Mogens og Lillian havde delt opgaverne indtil da, og nu kunne Mogens blive medhjælper og fik titel af pædagogisk assistent.

Aktiviteterne spredte sig, og en dag dannede Mogens og Lillan også en skole i nabokommunen, Skagen Fritids- og Aftenskole. Denne skole blev i løbet af kort tid lige så stor som Frederikshavn Aftenskole.

Skolens vækst var kommet på baggrund af en masse, gode ideer, der ofte opstod tilfældigt. Eksempelvis blev Mogens’ interesse en dag fanget af et elorgel i vinduet af byens musikbutik. Et øjebliks inspiration førte til et succesfuldt samarbejde, hvor aftenskolen fik en masse hold i elorgel – og butikken ikke overraskende fik et godt salg af samme.

Med tiden ønskede Mogens og Lillian at trække sig fra det daglige, administrative arbejde i skolen. De fortsatte dog i bestyrelsen – hvor

de begge stadig sidder – og ansatte skoleledere. Af forskellige årsager faldt aktiviteten dog gradvist, og efter en årrække var skolens aktivitetsniveau tilbage på det niveau, den havde, da Mogens overtog den – og skolen i Skagen blev nedlagt.

”I DOF Frederikshavn mener vi, at vi … har været med til at sætte dagsordenen for, hvad en moderne aftenskole skal kunne.”

10 DOF SPEKTRUM l MARTS 2018

Et heldigt møde

Mogens, der hurtigt efter indmeldelsen i DOF var blevet aktiv i regionskredsen og landsstyrelsen, blev en dag omkring årtusindskiftet ringet op af Ole Vig Jensen, der var direktør for DOF. Ole havde brug for gode folk, der kunne hjælpe Finansrådet med at informere om indførelsen af den kommende Euro. Mogens sagde ja, og skulle i den forbindelse arbejde sammen med en anden DOF’er. Denne DOF’er viste sig at være Børge Jensen, og de to blev straks gode venner. Børge var dengang skoleleder for DOF Lillebælt Aftenskole, men han legede med tanken om at sprede sine aktiviteter til flere steder i landet. Mogens var dog usikker på tanken om en skoleleder, der sad på Fyn. ”Hvor mange gange mødes du egentlig med dine undervisere om året?” spurgte Børge så. ”Og hvad med dine bestyrelsesmedlemmer?”

Mogens kunne ved eftertanke godt se, at det måske ikke var flere gange, end at man godt kunne køre fra Fyn, når det skulle ske. Derfor ansatte Frederikshavn Aftenskole Børge Jensen som skoleleder.

”I begyndelsen vakte det lidt modstand rundt omkring i DOF, men snart viste det sig, at modellen sagtens kan fungere,” fortæller Mogens, der peger på, at ikke blot Børge Jensen, men også andre, er begyndt at være skoleleder for flere skoler fordelt rundt i forskellige kommuner.

Frugtbart samarbejde Samarbejdet viste sig hurtigt at give pote. Der gik ikke lang tid, før Frederikshavn Aftenskole igen øgede sine aktiviteter. I dag er DOF Frederikshavn Aftenskole igen byens største.

Fremgangen skyldes iderigdom i både udbud og markedsføring.

Det var blandt andet en af de første aftenskoler, der stoppede med at udsende et katalog og i stedet markedsførte sig med hjemmeside og annoncer i lokalaviserne.

I dag er DOF Frederikshavn Aftenskole en såkaldt bred aftenskole, med en lang række meget forskellige fag, samarbejdspartnere – og målgrupper. Lige fra babysvømning over KOL-kor til rideundervisning for handicappede. Skolen har også sit eget hus centralt i Frederikshavn, hvor der undervises i musik og navigation – og hvor der også drives en babycafé.

På aftenskolens hjemmeside skriver de blandt andet: ”I DOF Frederikshavn mener vi, at vi … har været med til at sætte dagsordenen for, hvad en moderne aftenskole skal kunne. Samtidig med dette er vi bevidste om, at folkeoplysningens traditioner rummer meget værdifuldt arvegods, som skal bringes helskindet igennem alle omvæltninger.”

Om det er Mogens’ officersuddannelse, Lillians utrættelige støtte, udfordringerne, evnen til nytænkning eller noget helt femte skal være usagt, men der er ingen tvivl om, at folkeoplysningen bliver smukt forsvaret i en af landets nordligste kommuner. Med Mogens som formand, Lillian i bestyrelsen og Børge som skoleleder er rammerne på plads.

Mogens fyldte i øvrigt 80 år den 5. februar, hvilket Mogens og Lillian fejrede med en måned i Palm Springs, Californien sammen med gode amerikanske venner. 

INFO DOF Frederikshavn Aftenskole Rugårdsvej 226 5464 Brenderup info@aftenskolerne.dk www.doffrederikshavn.dk

Nøgletal 2017

 3.624 undervisningstimer i alt heraf  812 handicaptimer  1.301 instrumentaltimer  223 hold  25 undervisere

DOF SPEKTRUM l MARTS 2018 11

 Bestyrelse og skoleleder

En klar ansvarsfordeling En forening fungerer bedst, hvis alle kender deres egne opgaver og ansvar – og ikke overskrider grænserne til andres. Det er derfor vigtigt at kende sin rolle i foreningens ledelse.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

M

åske har du oplevet, at en i din bestyrelse har lavet aftaler med en underviser uden om dig som skoleleder. Måske synes du som bestyrelsesmedlem, at det er svært at få regnskabstal ud af din skoleleder. Det kan også være, at en gruppe af bestyrelsesmedlemmer har lavet et arrangement, som løb langt over det budget, du som skoleleder er ansvarlig for at overholde. Disse og mange flere eksempler finder faktisk sted i DOF-skoler.

Det, der sker, er, at nogen træder over grænsen for, hvad der er andres ansvarsområde. Løsningen er at have en klar ansvarsfordeling mellem politisk og administrativ ledelse – og at overholde den. Til sammenligning er der for eksempel ingen i tvivl om, at borgmesterens og kommunalbestyrelsens rolle og ansvar er markant forskellig fra kommunaldirektørens, selvom de alle er ledere i kommunen.

udpeget af samarbejdspartnere, skal tage beslutninger om aftenskoleforeningens virke på veldefinerede og overordnede områder.

• Den har ansvar for, at der afholdes generalforsamling og et passende antal bestyrelsesmøder.

• Den har ansvar for at godkende budget og regnskab.

• Den har ansvar for at ansætte en skoleleder til at varetage den daglige drift.

• Den kan arbejde med og tage beslutning om aftenskolens virke på et overordnet strategisk niveau.

• Den kan repræsentere aftenskoleforeningen i for eksempel folkeoplysningsudvalg, udvalg i DOF og lignende.

Det er helt almindeligt, at bestyrelsen vælger at uddelegere opgaver til skolelederen som for eksempel at indkalde til møder og generalforsamling og at repræsentere aftenskolen eksternt.

I nogle aftenskoler har man tradition for, at bestyrelsen deltager i praktisk arbejde i for eksempel arbejdsgrupper. Dette skal altid aftales konkret, så ingen er i tvivl om, hvem der har opgaven og ansvaret.

Generalforsamling

Skoleleder

Den øverste myndighed i en aftenskoleforening er generalforsamlingen. Generalforsamlingen er både et udtryk for en myndighed (i dette tilfælde alle medlemmer) og et møde. Generalforsamlingens rolle er, at tage beslutninger i henhold til vedtægterne herunder at godkende regnskab og vælge medlemmer til bestyrelsen.

Skolelederen er ansat af og refererer til bestyrelsen. Det betyder, at skolelederen har ansvar for at overholde det budget, som bestyrelsen har vedtaget, og køre driften og udviklingen af aftenskolen i den retning, der er vedtaget. Enhver beslutning inden for disse rammer er skolelederens.

Det er således lederen og ikke bestyrelsen, som ansætter og er arbejdsgiver for lærere og administrativt personale.

Det er også lederens ansvar at disponere al økonomi inden for det vedtagne budget.

Bestyrelse Bestyrelsen, som er valgt af generalforsamlingen, valgt af deltagerne og eventuelt 12 DOF SPEKTRUM l MARTS 2018

Endelig er det lederens ansvar at oprette og nedlægge hold og aktiviteter, lave markedsføring, udviklingsarbejde og helt generelt sørge for ledelse og administration af den daglige drift.

Med ansvaret følger selvfølgelig forpligtelsen til at overholde de aftalte rammer og oplyse bestyrelsen om, hvordan det går, så bestyrelsen kan tage beslutninger og være ansvarlige for den samlede økonomi og strategi.

Ansvarsgrænsen Groft sagt kan man sige, at der er en grænse mellem bestyrelsens og skolelederens ansvarsområder, som man ikke overskrider hverken den ene eller den anden vej, med mindre man har en aftale om det.

Og hvorfor pointere dette så kraftigt? Hvis alle ved hvor ansvaret og opgaverne er placeret, så burde arbejdet og samarbejdet fungere uden problemer, men så snart nogen blander sig (bevidst eller ubevidst) i andres opgaver og overtager andres ansvar, opstår der problemer typisk i form af en åben konflikt eller fnidder i krogene. Så er du i tvivl om, hvor grænsen går, er det bedre at spørge end at gøre. Tal om det på et bestyrelsesmøde, hvis I er i tvivl.

I DOF anbefaler vi, at I laver og nedfælder klare aftaler omkring ansvarsfordelingen. På DOF’s hjemmeside under ”Aftenskolehåndbogen/Foreningen/Foreningens organisation” kan du læse mere om bestyrelsens rolle og ansvar. 

DOF SPEKTRUM l MARTS 2018 13

 Værdien af dialog

”De er nok ude på at rage til sig…”

En forening fungerer bedst, hvis alle kender deres egne opgaver og ansvar – og ikke overskrider grænserne til andres.

Det er derfor vigtigt at kende sin rolle i foreningens ledelse.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

N

år vi indgår i nye sammenhænge med mennesker, vi ikke kender, er noget af det første, vi gør, at danne vores egne billeder og forestillinger om dem. Og selvom de fleste af os nok ville ønske at kunne møde fremmede med et helt åbent sind og uden fordomme, så er virkeligheden den, at fremmede oftest bliver målt på, hvordan vi tror, de er, og hvilke hensigter vi tror, de har. Det er først i mødet, hvor vi lytter til hinanden og lærer hinanden at kende, at vi får justeret billedet og får skabt et mere retvisende indtryk.

Alt dette ved du sikkert allerede i forvejen, så hvorfor skrive om det? Jo, fordi noget tyder på, at vi af og til glemmer det. Et godt eksempel på dette er processen med at få lavet en ny tilskudsfordeling for aftenskoler i Thisted kommune.

Lad mig slå fast med det samme, at ingen har på noget tidspunkt haft dårlige hensigter, selvom det i processen nok blev opfattet sådan. Hovedproblemet har været en blanding af uvidenhed, fastlåste forestillinger, antagelser, berøringsangst og dårlig kommunikation.

Forkert fordeling I flere år forløb fordelingen af tilskud til aftenskolerne i Thisted kommune efter en plan, som var udarbejdet i forvaltningen og godkendt af kommunalbestyrelsen. Aftenskolerne fik bevilliget et tilskud i form af et forhåndstilsagn med to udbetalinger baseret på de seneste to hele års aktiviteter. Det så altså umiddelbart fint ud.

Det viste sig dog, at puljen blev fordelt til skolerne i forhold til lønudbetaling uden at være vægtet med de forskellige tilskudsbrøker.

Alle fik således det samme udbetalt i tilskud, uanset om de havde afviklet almene timer, handicaptimer eller instrumentaltimer. Det betød, at nogle skoler hvert år ramte tilskudsloftet på 1/3 af lønudgiften og derfor måtte tilbagebetale forholdsvist store beløb i for meget udbetalt tilskud. Andre skoler – dem der primært tilbød handicap- og instrumentalundervisning – fik forlods udbetalt for lidt i tilskud, men der blev ikke foretaget en efterregulering. De tilbagebetalte uforbrugte midler blev blot overført til næste års pulje til trods for, at der var skoler, som ikke fik fuldt tilskud jævnfør den vedtagne tilskudsbrøk.

Mistro og usikkerhed Connie Wissing Larsen fra GOK Thisted gjorde opmærksom på denne problematik, og det satte gang i en lang proces med man14 DOF SPEKTRUM l MARTS 2018

ge spekulationer og antagelser, men også nervøsitet omkring, hvad det ville betyde for tilskuddet til aftenskoler, der primært har almene hold, da de i forvejen følte sig presset.

Der var stor velvilje i folkeoplysningsudvalget til at imødekomme aftenskolernes behov, og forvaltningen arbejdede hårdt på at få lavet en ny håndterbar og retfærdig tilskudsfordeling. Den indkaldte til stormøder og til arbejdsgruppemøder, så idéer og muligheder kunne drøftes. Problemet i hele denne proces var dog, at alle vogtede på alle. Indtil flere har uomtvistelig tænkt tanken, at de andre var ude på at rage til sig. Ingen blev hørt i forhold til deres individuelle behov, og reelt blev der ikke flyttet et komma i de oplæg, der blev lagt frem. Mange var tydeligvis bange for at miste tilskud, så ingen, hverken forvaltningen eller aftenskolerne, kom hinanden i møde, men holdt stædigt fast på sit. Resultatet var, at en kompliceret og uigennemskuelig model for tilskudsfordeling var ved at blive godkendt, fordi der ikke var et andet reelt alternativ.

Samråd var løsningen Vendepunktet kom, da aftenskolerne i Thisted kommune endelig fik dannet et samråd. Der var virkelig brug for, at man kunne drøfte og samarbejde om de fælles interesser, man har som aftenskole, og ikke modarbejde hinanden i en økonomisk slåskamp. Det var dog ikke uden en vis tøven og usikkerhed på hinanden, at det stiftende møde blev afholdt, for det var midt i, at man i et år havde mange diskussioner med forvaltningen. Omvendt stod det klart, at skulle man komme igennem med aftenskolernes synspunkter i forhold til forvaltningens forslag til ny tilskudsfordeling, så var det nødvendigt med dialog, og i øvrigt at man begyndte at lytte til hinandens behov og bekymringer.

Samrådets bestyrelse, som består af repræsentanter fra AOF ThyMors, Thyboernes Aftenskole og GOK Thisted, satte sig sammen og fik udarbejdet et konkret forslag til tilskudsfordeling, som tog hensyn til alle de udfordringer, de forskellige skoler gav udtryk for, men som også indeholdt kompromisser.

En af de større knaster var for eksempel, at det er svært at få deltagere nok på hold i de mere tyndt befolkede områder, hvilket koster nogle skoler mange penge. Derfor var de naturligvis nervøse for at gå ned i tilskud. Det blev løst med et forslag om, at give en højere tilskudsbrøk til små hold i landdistrikterne, helt som det er muligt ifølge Folkeoplysningsloven. Denne og andre problematikker blev

stille og roligt drøftet og løst i arbejdsgruppen, og et endeligt forslag blev sendt til høring i samrådet, som alle bakkede op.

Forslag og dialog Resultatet blev derfor, at samrådet nåede at indsende et nyt forslag til fordeling af tilskudsmidlerne. Dette forslag blev vedtaget endeligt i kommunalbestyrelsen, så der fremover skal udbetales tilskud efter modellen om maksimalt løntilskud (anbefalet af KL og alle landsforbund), med 1/3 i tilskud til almene hold, 5/7 til instrumentalhold og hold i tyndt befolkede områder samt 7/9 til handicaphold.

Samrådet indbød også til at ville styrke dialogen og samarbejdet med forvaltningen, da man i processen desværre havde været lidt på kant med hinanden, og det blev vel modtaget. Alle har nemlig den samme interesse i, at give aftenskolerne de bedste og mest retfærdige betingelser for at udbyde folkeoplysende voksenundervisning til

glæde for borgerne i kommunen.

Moralen er, at det lønner sig at have dialog, hvor man faktisk lytter til og prøver at forstå hinanden. Det gælder både i aftenskolesamråd, men også med andre spillere på området, forvaltninger, idrætssamvirker, biblioteker og så videre. 

HJÆLP OG RÅDGIVNING DOF’s konsulenter hjælper gerne medlemsskolerne med at få kommunen i tale omkring lokale rammer for folkeoplysningen, ligesom vi også giver råd og vejledning omkring dannelsen af samråd.

ANNE MARIE MUNK Thyboernes Aftenskole ”Jeg oplevede et overraskende godt arbejdsklima i samrådet. Alle var klar til at gøre noget for et bedre samarbejde i aftenskoleregi.

Jeg føler også, at vi er forpligtede til at stå sammen, så vi kan styrke aftenskoleområdet, hvad der er bydende nødvendigt, hvis vi skal overleve i fremtiden. Der er dog stadig ting, der skal arbejdes rigtigt meget med. For eksempel så

skal vi have fritidsforvaltningen til at bruge de mest aktuelle tal i forbindelse med acontoudbetalingen. Det var vores hensigt, at der blev udbetalt efter de mest aktuelle og nyeste regnskaber, så vi undgik noget af tilbagebetalingerne. Det optimale for mig er, at alle får den samme procent i tilskudsdækning.”

CONNIE WISSING LARSEN GOK Thisted ”Jeg oplever, at vi alle har et klart ønske om at få gennemskuelige og retfærdige retningslinjer, som tilgodeser alle. Vi kan komme frem til nogle rimeligt gode resultater, når vi giver os tid til at tale

sammen. GOK-Thisted skylder DOF en stor tak for uvurderlig og vedvarende hjælp gennem hele forløbet.”

PREBEN DAHLGAARD AOF For en del år siden oplevede jeg selv en del intern konkurrence om kunderne aftenskolerne imellem.

Her 30 år senere kan jeg konstatere, at nogle aftenskoler er ophørt, andre er nødlidende og enkelte har ændret væsentligt indhold. I Thy er befolkningen ikke så optaget af det ideologiske islæt. Vi skal bare have det til at fungere. Derfor er det vigtigere, at folkeoplysningen også har mulighed for at nå ud i de fjernere tyndtbefolkede kroge. Den forståelse, fornemmer

jeg, bliver delt aftenskolerne imellem, men også ind i folkeoplysningsudvalget og helt ind i det politiske system.

Derfor tror jeg, at samrådet er blevet lyttet til og har fået sine ønsker igennem. Til gengæld har aftenskolerne så også forpligtet sig på at være med til at hjælpe til at få det til at fungere. Og det gør vi.

DOF SPEKTRUM l MARTS 2018 15

 Brugerindflydelse i Thisted

Højt mod nord og langt mod vest En historie om den trange vej mod aftenskolernes brugerindflydelse, om en gæv nordjyde – og om at Spektrum kan sætte skub i udviklingen.

Af Robin Kristiansen, Skolekonsulent

I

DOF’s medlemsblad gives der jævnligt plads til vejledning om lovstof, administrativ praksis, løn og ansættelsesvilkår med videre. Siden DOF’s blad hed DOF Nyt har der været en spalte med ”Spørg bare”, hvor især tidligere administrationschef Hanne Andersen kunne komme med god vejledning om alle de ting, skolerne ofte stiller spørgsmål om. Nu hedder spalten ”Spørg DOF”, og i den besvares forskellige spørgsmål fra konsulenternes hverdag, lige som der også i Spektrum leveres artikler om generelle problemstillinger, som for eksempel kommunernes praksis omkring tilskudsfordeling, der jævnligt giver anledning til grå hår i hovedet.

Betyder det så noget, at konsulenterne giver gode råd i Spektrum? Ja faktisk, og et godt eksempel på det var artiklen ”Så skal der fordeles tilskud!” i Spektrum fra december 2015.

For efter at have læst den artikel fik en af DOF’s skoleledere mistanke om, at kommunens tilskudsfordelingen måske ikke var lige efter bogen.

Skolelederen var Connie Wissing Larsen fra GOK Thisted. Hun ringede til DOF’s sekretariat og luftede sine overvejelser. Det blev begyndelsen på en længere proces, og det er et lærestykke i, hvor vanskeligt det kan være at få lavet noget om. Men det vidner også om, at en lokal aftenskole har mulighed for at påvirke og øve indflydelse på forholdene i kommunen.

Det er en vigtig pointe, fordi alt for mange aftenskoleledere holder sig tilbage og mener, at ”det er noget, de bestemmer oppe i kommunen, og det kan vi ikke gøre noget ved!”

Nu er Connie heller ikke en helt almindelig skoleleder. Hun er ikke bange for at udtrykke 16 DOF SPEKTRUM l MARTS 2018

sin mening, og det skorter heller ikke på ord, når hun gør det. Allerede da Connie fik sin skole indmeldt i DOF omkring 2002 blev hun et medlem med markante synspunkter. Hun havde på det tidspunkt to skoler at varetage, men der gik ikke så længe, før de to blev lagt sammen. Connie kunne sagtens se det praktiske ved at rationalisere administrationen.

Selv om hendes bopæl i ’vandkantsdanmark’ ved Lild oppe i Jammerbugten ikke ligger særlig centralt, er hun på plads på kursusbænken eller til andre møder i DOF og også på forkant, når skolen skal have lavet fotos eller videopræsentation til hjemmesiden. Det kunne heller ikke undre andre end hende selv, da DOF’s landsformand Ingolf Christensen

på organisationens landsmøde 2017 tildelte hende DOF’s hædersbevisning ”Fyrtårn i Folkeoplysning”. Han motiverede tildelingen med ord om, at enhver organisation har brug for frontløbere – spydspidser – fyrtårne. Brug for dem, der skaber udvikling. De findes der, hvor tiden ikke står stille. Højt mod nord og langt mod vest. Hvor man får sand i øjnene og vand i håret. Hér finder man Connie og hun har styr på tingene!

Nu har Connie endnu en gang vist vejen, for nu er der så vist kommet bedre styr på tingene i Thisted. Den lange vej startede med en artikel i Spektrum og det endte med stiftelse af et aftenskolesamråd og nye boller på suppen i tilskudsreglerne. 

En idsjæl .Connie Wissing på Landsmødet i 2017.

Landsmøde 2018 26. og 27. maj på Munkebjerg Hotel ved Vejle

TEMA: ER AFTENSKOLEN BEDRE END SIT RYGTE? Mød blandt andre:  Tor Nørretranders (Forfatter, foredragsholder og tænker) fortæller om at gå fra opløsning til oplysning – med baggrund i hans seneste bog ’Se frem’.  Sebastian Dorset (Standupkomiker, debattør, foredragsholder) vil underholde efter festmiddagen lørdag aften.  Jakob Bonderup (Højskoleforstander) er vært for morgensamling på ægte højskolemaner.  Jeanette Varberg (Museumsinspektør på Nationalmuseet – tidligere Moesgård Museum) fortæller, hvordan man formidler historie på en levende og underholdende måde.

Vi skal også

 Diskutere etik i handicapundervisningen  Nyde omgivelserne, den gode mad og hinandens selskab

Indbydelse med program og tilmeldingsskema udsendes til medlemsskolerne først i april.

DOF SPEKTRUM l MARTS 2018 17

 Demenskor

Stjernestunder med demens På Kallerupvej 58 i Odense har tabu og trøstesløshed omkring demensdiagnosen længe været aflyst og i stedet afløst af åbenhed, rådgivning og et mål om at skabe meningsfulde aktiviteter og et indholdsrigt liv for demente.

Af Pernille Marstrand, konsulent

N

eeej! – Husk nu, hvad vi har aftalt: I skal ikke synge ”og så vid’re” - I skal kun synge ”Solen synker” – og så stoppe. Husk det nu! Jeg skal altså have en kasse bajere, hvis I plumper i!!”

Klare beskeder, tydelig styring og en seddel på opslagstavlen med brede bogstaver: SANGKOR. Så er scenen sat. Vi er i Odense M, nærmere bestemt på Kallerupvej 58. Her ligger ’Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og deres pårørende’, og i ikke mindre end 17 (sytten!) år har Heimerkoret og korleder Jytte Damholm torsdag efter torsdag mødtes og sunget demensen på afstand for en stund – med glæde, energi, gode grin og en hyggelig, men bestemt også koncentreret og arbejdsom stemning. Kun afbrudt af helligdage og (de aaalt for lange) ferier.

Jytte er benhård og fra sin skanse bag det brune el-klaver herser hun kærligt men bestemt med sine 16 sangere, der denne vinterkolde eftermiddag er kommet til kor i det lavloftede fællesrum. Der er lysegrå nålefilt på gulvet, blødt lys fra de hvide pendler i loftet – og plancher og store skifterammer på væggene med fortællinger, fotos og minder om de mange fynboer, der har haft deres daglige gang på stedet.

Ferier? – nej tak!

Sangerne i Heimerkoret vil nødig gå glip af en øvegang: ”Jeg elsker at komme her til kor. Vi vil simpelthen ikke undvære det for noget. Og sommerpausen er alt for lang – det var slemt nok i sidste uge med vinterferien!” fortæller Mona og Hanne som med én stemme!

Heimerkoret er et hold i DOF Paarup Aftenskole – lige som 22 andre kor og orkestre er det. Og Jytte og hendes sangere knokler med repertoiret til den næste koncert – akkurat som man gør det i de utallige kor rundt omkring i det ganske land: Der arbejdes både med ty-de-lig tekst-ud-ta-le, pauser de rigtige steder og med flerstemmighed. For det er jo ikke et fællessanghold, men et kor, der tager ud og giver koncerter og optræder mindst én gang om 18 DOF SPEKTRUM l MARTS 2018

måneden (!), så det skal lyde ordentligt. Ligesom ethvert andet kor har som mål.

Smil og spas – og tusinde gentagelser Når Heimerkoret alligevel skiller sig ud fra kor, som de er flest, så er det fordi, sangerne alle enten selv har fået stillet diagnosen demens, eller også er de pårørende til en af de dementramte. Det er dog umiddelbart ikke særlig let hverken at se eller høre, når musikken spiller, og stemmerne er kommet på gled. Til gengæld er det ikke svært at fornemme, at sang gør godt, og at synge sammen med andre er virkelig dejligt. Humøret er højt og stemningen hyggelig, og der er plads til smil og spas, selv når Jytte haler en af de nyere sange i kormappen frem og går i gang med at indstudere de forholdsvis ukendte tekst- og melodilinjer med sangerne: ”Ja, sådan går dén sætning – og den tager vi så lige igen, sådan cirka tusind gange!” lyder hendes stemme myndigt ud over forsamlingen, så ingen er et øjeblik i tvivl om, at det er lige præcis dét, vi gør.

DEMENSKOR I JERES AFTENSKOLE?  Hvis du er interesseret i at vide mere, så er Jytte Damholm klar til at give gode råd og også mulighed for, at du kan komme på besøg og overvære en korprøve. Kontakt DOF’s konsulent Pernille Marstrand for mere info på tlf. 31 69 32 48, mail til pm@danskoplysning.dk

Solosang. Preben indleder smukt 'Edelweiss' fra Sound of Music. (Fotos: Pernille Marstrand)

Demens på dagsordenen Demens er blevet folkeligt samtaleemne, og sygdommen har trukket mange forsider og fundet vej ind på en del dagsordner i det sidste halve år.

Stadig oftere bliver tidligere tiders opgivende holdning til den umiddelbart trøstesløse tilstand og uundgåelige vej ind i ensomhed heldigvis byttet ud med en indstilling, der byder det demente menneske på medmenneskelig varme og forståelse. Og – nok så vigtigt – flere og flere demente gives mulighed for at glædes og lindres i samvær med andre gennem musik og dans, hvor kroppen og stemmen slippes fri, og hjernen bliver stimuleret til så at sige at ’sende på nogle andre frekvenser’.

Mange demente, også i koret her, oplever, at det talte sprog, de har mistet, får liv i sangen; at den demente kan udtale alle ordene ubesværet, når det ikke skal ske som tale, men kan finde vej ud gennem sangen. Det er nærmest magisk at opleve.

Heimerkoret hed i begyndelsen ’Alzheimer-koret’, men da demens har mange andre variationer, syntes sangerne, det var lidt misvisende. Så med et glimt i øjet, strøg man ’Alz-’ og kører nu i bedste street-stil under forkortelsen Heimerkoret og ’heimerne’. Og koncerterne markedsføres under sloganet ”Heimerkoret – stjernestunder med demens”.

Herregruppen er i dag lidt underbemandet på grund af forkølelser, men de seks mænd, der er mødt frem, holder skansen op mod de ti damer – og en smuk solo i ’Edelweiss’ fra musicalen Sound of Music får luft under vingerne af Preben, og lidt efter bakker resten af herrerne og damerne ham op, så Spektrums udsendte får en klump i halsen.

Stabilitet og overskuelighed Jytte Damholm, Heimerkorets leder og dirigent, der som sagt startede det hele for 17 år siden, har en klar plan for hver øvegang, og hun arbejder tæt sammen med sine faste tre frivillige, Hanne, Ulla og Søren, der hjælper de sangere, der er mest udfor

drede, for eksempel i forhold til at finde rundt i teksten: ”Det er vigtigt, at vi er de samme få mennesker, der er omkring de demente hver gang. Det duer ikke, hvis der er for mange, der blander sig – så er der for mange ansigter og meldinger at forholde sig til for den demente.” Jytte slår ud med armene og siger med fast stemme og et smil: ”Så det er mig, der bestemmer, hvad der skal ske og hvordan vi gør, ellers bli’r det alt for forvirret!”

Stjernestunderne med Heimerkoret er ikke forbeholdt koncertpublikummet, for Jytte er med egne ord helt høj, hver torsdag eftermiddag, når hun kører hjem efter korprøve med Heimerkoret: ”Jamen, det er simpelthen sådan en dejlig oplevelse! Jeg er også totalt mør – men bare så opløftet. De gør det jo bare. Nærmest alt, jeg kan sætte dem til. Tit sidder jeg derhjemme og skal forberede mig til næste korprøve, og så tænker jeg, ’hvad skal jeg nu finde på for at udfordre dem’ – for de synger altså bare derudaf. Der er ikke så meget ’uh, Jytte, den sang ligger for højt’ eller ’ihh altså, det kan jeg ikke finde ud af’, som man kan høre i ’almindelige’ kor.

Det er SÅ godt!” siger korlederen med eftertryk – og kører hjem efter endnu en korprøve uden en kasse bajere.” 

OM KORET  Heimerkoret har været et hold hos Lisbeth Lunding i DOF Paarup Aftenskole siden 2010, og aftenskolen tilrettelægger også andre kurser, som kontaktcentret efterspørger.  Korets leder er aflønnet underviser; deltagerbetalingen afholdes af ’Rådgivnings- og kontaktcentret for demens’. Undervisningen afholdes som almen undervisning.  Søgningen til Heimerkoret er stabil til svagt stigende. Deltagerne kommer typisk til koret efter først at være kommet i kontakt med Kallerupvej 58.

DOF SPEKTRUM l MARTS 2018 19

 Arbejdspladsvurdering

Hvordan har du det?

Trivsel og arbejdsmiljø er en vigtig del af vores arbejdsliv. Arbejdspladsvurderingen (APV) er et arbejdsredskab, der kan hjælpe os på vej til at sikre det.

Af Kirsten Strandbygaard Knudsen, Foreningskonsulent

F

or de fleste af os er arbejdet en væsentlig del af vores liv. Ikke kun fordi vi bruger mange timer på det og har behov for en indtægt, men fordi vi på mange måder næres og udvikles gennem opgaverne og samværet med både kolleger og kursister. Men trives du egentlig på dit arbejde, og ved du, hvordan det går derude på undervisningsstederne?

I aftenskolerne er en stor del af arbejdet drevet af mennesker med stor faglighed og høj grad af engagement, og derfor er det væsentligt at holde trivsel for øje. Vores faglighed og trivsel er det, vi i sidste ende leverer til vores kursister, det smitter nemlig af på læringsmiljøet.

Engagementet, lysten til at lære fra sig, energien til at være sammen med mange kursister og lysten til at dele viden med sine kolleger er i høj grad båret af den stemning, ånd og kultur, der hersker på et arbejdssted.

Og når vi snakker om arbejdsmiljø, så handler det faktisk lige så meget om sociale og psykiske miljø, som om det fysiske.

Derfor er arbejdsmiljø vigtigt at beskæftige sig med. Og det er så vigtigt, at vi skal arbejde med det, selv om der ikke er noget iøjnefaldende galt.

Som arbejdsgiver har man pligt til at undersøge og eventuelt forbedre arbejdsmiljøet.

Det kan man gøre med en arbejdspladsvurdering. Den kan lyde som en stor mundfuld, men det behøver den ikke være.

Hvad er APV? APV står for ArbejdsPladsVurdering. Det er en skriftlig vurdering af det fysiske og psy20 DOF SPEKTRUM l MARTS 2018

kiske arbejdsmiljø, som arbejdspladser skal lave mindst hvert tredje år, samt når der sker ændringer (flytning, nye lokaler med mere).

APV skal altså løbende være et tjek på de fysiske og psykiske udfordringer, sådan at I kan forhindre, at de vokser sig store.

Kravet til en APV er, at den skal forholde sig til sociale, psykiske og fysiske forhold, og at der indgår behandling af sygefravær.

Der skal laves en skriftlig rapport, som ligger tilgængelig for alle i virksomheden, men der er metodefrihed i forhold til, hvordan man vil gennemføre undersøgelsen. Det er er altså op til skolen selv, om man vil lave spørgeskema eller en dialogbaseret undersøgelse. Det giver gode muligheder for at få arbejdet til at give mening i en travl hverdag.

Hvordan gør man?

Der er mange måder at gennemføre sin APV på. Jo større skolen er, desto mere omfattende er det naturligvis, og jo mere er der behov for at gå systematisk til værks, så man er sikker på at få hørt alle.

På en lille arbejdsplads, kan man starte med noget så simpelt som at sætte fysisk og psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen til et personalemøde. At APV skal være skriftlig betyder nemlig blot, at der skal ligge et dokument, der beskriver gennemgangen og handlingsplanen. Det vil sige, at et referat af en diskussion med afsæt i et sæt spørgsmål vil kunne fungere som dokumentation for, at I har behandlet det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det skal naturligvis følges op med en liste over, hvad der kan ændres, og hvem der følger op, og så er I allerede nået

langt. På den måde får I taget diskussionen og snakken med hinanden, og samtidig lever I op til arbejdsmiljøloven.

Der er mange andre måder, som for eksempel mere eller mindre omfattende spørgeskemaer udformet efter branche, som også kan tages i brug, og der er ikke en måde, som er mere rigtig end andre. Det helt væsentlige er, at man gør noget, og at man gør det på en måde, der giver mening.

Arbejdsgiver og ansat Som skoleleder er man arbejdsgiver, og har dermed et ansvar for at sørge for ordentlige arbejdsforhold. Man kan derfor ikke vælge at ignorere arbejdsmiljøet eller APV’en. Men man kan være i dialog med underviserne og andre medarbejdere og lytte til, hvad der er deres udfordringer i dagligdagen. Nogle steder er det belastende at være alene, fordi man har behov for en pausesnak med en kollega, andre steder kan det være der er træk og kulde i lokalet. Hvis man bruger kommunale lånte lokaler, er en del af løsningen altid at være i dialog med ejerne, da det

5 GODE GRUNDE TIL AT LAVE APV  Det er en god anledning til at stoppe op et øjeblik og reflektere over hverdagen  I får tjekket jeres fysiske sikkerhed  I får tjek på om der er god trivsel  Det giver anledning til at få rettet små ting inden de bliver store  Det er lovpligtigt!

jo er begrænset, hvad man som aftenskole kan stille op med en folkeskole.

Men man er også selv ansat og har ret til ordentlige arbejdsforhold. På mange skoler kniber det for lederne at holde arbejdet inden for den tidsramme, der er til rådighed, og mange arbejder fra et hjemmekontor. Også her er det væsentligt at gennemgå, hvilke ændringer man kan lave i arbejdsgangene, så man reducerer belastningen. Helt almindelig hverdagsting, som hvordan man får sorteret sine mails eller besvaret telefonhenvendelser, kan vokse sig store, hvis man ikke begrænser sit tidsforbrug og sætter nogle grænser.

APV kræver vedholdenhed Undersøgelser viser, at mange organisationers udfordring med at leve op til loven om APV er at komme videre, når spørgeskemaet er lavet, eller dialogen er taget, og der skal handling på bordet. For hvad gør man med de problemer, der ikke kan løses med at hænge ledninger op under bordene og lave

aftaler om oprydning i lokalerne?

Det er altid sværere at håndtere problemer med at få arbejdstiden til at harmonere med opgavemængden, eller komme mobning til livs og erstatte den af arbejdsglæde. Der findes ingen standardsvar, men det man helt sikkert kan vide er, at hvis man ikke gør noget, så går det ikke væk, og man risikerer at miste gode medarbejdere.

For nogle arbejdspladser er blot det at få gang i dialogen om at passe lidt bedre på hinanden nok til at ændre hverdagen. Andre gange skal der mere til, og som arbejdsgiver må man også tage ansvaret for de svære samtaler med medarbejdere, der overskrider almindelige normer for kollegial adfærd eller ikke lever op til aftaler.

APV’en.

Sidder man derefter tilbage med svar, som er svære at håndtere, er det altid muligt at henvende sig til en af DOF’s konsulenter.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer godt i gang, er du altid velkommen til at kontakte os, vi står klar med råd og vejledning til, hvordan man kan arbejde med en APV-løsning, der passer til skolen. 

SE REGLERNE  På DOF’s hjemmeside finder du Aftenskolehåndbogen. Her er der et kapitel om arbejdsgiverforpligtelser, hvor reglerne for arbejdsmiljø og APV gennemgås.

Søg hjælp Uanset hvilke problemer, man oplever i forbindelse med arbejdsmiljø, er der hjælp at hente. For det første er Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø gode kilder til skemaer og råd om at gennemføre selve DOF SPEKTRUM l MARTS 2018 21

 Psykisk sårbarhed og aftenskole

Aftenskolen som brobygger Danskerne bliver sundere og sundere. Men desværre kun fysisk sundere.

Den mentale sundhed er for nedadgående. Det kan aftenskolerne dog være med til at ændre på.

Af Louise Østergaard og Knud Birk Pedersen, Sind Skolerne i Aalborg

A

ftenskolen kan blive en vigtig brobygger mellem de offentlige behandlings- og rehabiliteringstilbud og civilsamfundet og herved bidrage positivt til psykisk sårbare menneskers recovery og mentale sundhed.

Stress, angst, depression og andre psykiske lidelser fylder desværre meget i mange danskeres liv. Men aftenskolerne kan bidrage positivt til større livsmod, håb, glæde, handlekraft og psykisk ro-busthed ved at tilbyde fællesskaber og meningsfulde aktiviteter i et samfund, som ellers i stigende grad er blevet individorienteret.

Gennem de seneste 30 år er vi i Danmark blevet sundere. Vi ryger mindre, bevæger os mere og spiser sundere. Den gennemsnitlige levealder er stigende. Men den mentale sundhed har desværre ikke fået samme positive løft, snarere tværtimod. Siden 1980 er antallet af danskere med stress, depression, angst, spiseforstyrrelser, ADHD og andre psykiske lidelser steget, og ifølge WHO vil stress og depression i år 2020 være en af de største sygdomsfaktorer i de vestlige lande.

Men aftenskolerne har en lang række tilbud, som kan være en modpol til den voldsomme individualisering, vi ser i samfundet i dag, hvor meget handler om at skabe resultater for at opnå social anerkendelse. Mental sundhed handler ikke blot om at undgå stress, men i lige så høj grad om at få de rigtige redskaber til at klare hverdagens udfordringer.

Fællesskaber og meningsfulde aktiviteter 22 DOF SPEKTRUM l MARTS 2018

At mødes om en fælles interesse og ad den vej skabe nye menneskelige relationer er et godt udgangspunkt for mental sundhed. Det kan være et kor, hvor man sammen med andre øver til en koncert, et madlavningskursus, hvor man tager sine nyerhvervede kulinariske evner med hjem til kødgryderne i familien eller en studiekreds omkring, hvordan man lærer at håndtere et liv med en bipolar lidelse. Uanset, hvad man melder sig til og har interesse for, bliver man en del af et fællesskab og gør noget aktivt, der føles værdifuldt og meningsfuldt.

Aftenskolerne er ikke en del af det offentlige undervisnings- og behandlingssystem og kan derfor være det sted, hvor man kan mødes på tværs af sociale og kulturelle skel. Man er ikke klient eller patient men kursist. Man mødes, fordi man selv har lyst og ikke fordi offentlige instanser har krævet det eller visiteret en. Dette giver grobund for at mødes i meningsfulde og ligeværdige fællesskaber. På alle aftenskoler findes eksempler på kursister, som har gået på et bestemt kursus i årevis og ser fællesskabet som en mindst lige så vigtig del af kurset som det faglige udbytte. Fællesskaber er med til at give dybde og retning i livet.

Recovery – at komme sig Skal man komme sig efter psykisk sygdom, er det vigtigt, man gør en indsats selv. ’Recovery’ er et begreb, der tales meget om inden for psykiatrien i disse år, og recovery betyder netop ’at komme sig’. Hvor patienter tidligere hen kunne se frem til en tilværelse med medicin

og muligvis førtids-pension, arbejdes der nu bevidst med at hjælpe patienter videre i livet ved hjælp af meningsfyldte aktiviteter, da det har vist sig, at det på den måde er muligt at komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom.

Også her kan aftenskolerne bidrage positivt.

Personlig recovery skal ses som en proces, som fører til, at patienten lever et godt liv uden nødvendigvis at undgå symptomer på sygdom, og det er i høj grad op til den enkelte selv at definere, hvad et godt liv er. Recovery er altså ikke noget, man bliver påført eller får ’ordineret’, men derimod noget man selv vælger. Det kan være yoga, meditation, håndarbejde eller noget helt andet, der giver mening i tilværelsen, og det fællesskab, aftenskolerne tilbyder i den forbindelse, kan være både berigende og værdifuldt i den personlige recoveryproces.

Salutogenese Recoverytanken udspringer af en forholdsvis ny måde at se på selve sundhedsbegrebet.

Hvor sundhed tidligere hen blot har været et spørgsmål om fravær af sygdom, ser man nu på sundhed som en måde at mestre sit liv på. Recoverytanken bygger på den nyeste forskning på det område, og teorien er udviklet af den amerikanske professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky, som interesserer sig for, hvad det er, der holder mennesker sunde og robuste livet igennem.

Antonovsky definerer tre forhold der er af betydning for den enkelte, nemlig: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Begribelighed handler om, hvorvidt man kan forstå det, der sker med en. Altså om man føler, man har informationer til sin rådighed og på den måde kan begribe, hvad der sker.

Håndterbarhed handler om, hvorvidt man føler, man har kontrol med, hvad der sker med en selv, eller om der er legitime andre, der kan have kontrol på ens vegne.

Meningsfuldhed handler om, hvorvidt man føler, at det, man er i gang med, giver mening i forhold til det, som betyder noget for en.

Forskningen kaldes salutogenese (salud = sundhed og genese = årsagen til), og herhjemme har Peter Thybo, master i læreprocesser med mere, udviklet grundmodellen kaldet ’Det dobbelte KRAM’ som et bidrag til netop den forskning. Bogen af samme navn har undertitlen ’et tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhed, helbred og trivsel’, og heri stilles skarpt på nogle få, men meget afgørende faktorer, som har indflydelse på vores mentale sundhed, fysiske helbred og trivsel i hverdagen.

Sindslidende og psykisk sårbare mennesker er sjældent selv opsøgende over for fællesskaber og foreningsliv. Der er brug for, at der bliver

bygget bro mellem de offentlige behandlingsog rehabiliteringstilbud for psykisk syge og sårbare borgere og civilsamfundet. En dygtig brobygger er aftenskolen, hvis sigte er at øge deltagernes almene viden, faglige indsigt og praktiske færdigheder for dermed at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Aftenskolen i en ny rolle På aftenskolerne er det muligt at lære nye strategier til at mestre livet i en mere positiv retning og dermed blive bedre til at håndtere de ting, som stresser og udfordrer en i dagligdagen. Aftenskolen hverken kan eller vil tilbyde behandling, men vi kan tilbyde undervisningsaktiviteter både til dem, som ønsker indsigt og fordybelse i et bestemt interesseområde, og for dem, der gerne vil opnå øget psykisk robusthed ved at lære at håndtere livets kriser og udfordringer på en ny måde.

En af aftenskolernes stærke sider er skolernes anerkendende tilgang til deres kursister.

Sindslidende og psykisk sårbare mennesker bliver stort set alle steder i samfundet mødt

som klienter og patienter med fokus på sygdom og symptomer, ligesom de ofte bliver udstødt af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, og for mange nedbrydes eller svækkes deres familiemæssige relationer. I aftenskolen bliver man mødt som kursister i et ligeværdigt miljø med fokus på fællesskab, interesse og meningsfuldhed.

Aftenskolen kan være med til ændre kulturen på et område, som hidtil har haft en meget klassisk struktur, hvor patienten er blevet visiteret til en behandling eller et tilbud. Patientens nye rolle er langt mere aktiv, og i en aftenskole der bygger på recoveryprincippets grundtanke indtræder man ikke i et behandlingsforløb, men derimod i et undervisningsforløb, som komplementerer de eksisterende tilbud om behandling og rehabilitering. 

DOF SPEKTRUM l MARTS 2018 23

 Mindeord

Mindeord for Sven Bøgely Af Ingolf Christensen, Landsformand i Dansk Oplysnings Forbund

S

ven Bøgely er gået bort.

Hvad er det for tanker, der løber gennem hovedet på én, når den besked kommer ind, og hvordan får man styr på disse tanker, så de i Sven Bøgelys ånd kan være med til at bringe os videre i det liv, hvor Sven Bøgely i udpræget grad har forstået at sætte fokus på, at vi selv må gøre en indsats?

DOF Smørum Naturskole skriver om sig selv: Vi deler de positive aspekter af livet.

Som skoleleder i DOF Smørum Naturskole har Sven Bøgely gennem mange år været med til at sætte sit præg på lokalområdet, og både som skoleleder og som underviser har han hele tiden haft sig hovedoverskriften for øje: ”Vi deler de positive aspekter af livet”.

Sven Bøgely har gennem sine mange år i Dansk Oplysnings Forbund altid formået at fremstå som en person, der både havde sine meningers mod, men også som en person, der hele tiden gik efter at skabe enighed og sammenhold til glæde for alle skolerne i DOF. Der har derfor også altid stået stor respekt om Sven Bøgely, og Sven har været med til at skabe mange fornemme resultater gennem sit arbejde både i DOF Smørum Naturskole og i Dansk Oplysnings Forbund.

Sven Bøgely var et menneske, som mange spurgte til råds, og den tillid, han fik opbygget omkring sin person, gjorde ham højt værdsat i aftenskoleverdenen.

Personligt har jeg haft den store glæde at kende Sven Bøgely gennem rigtig mange år.

Det skarpe øje for at finde positive og brugbare løsninger. Evnen til at gå fra problem til løsning. Og det aldrig svigtende glimt i øjet var alt sammen karakteristika, som gjorde

24 DOF SPEKTRUM l MARTS 2018

Sven Bøgely dejlig at være sammen med.

Fredag den 19. januar ringede Sven Bøgely til mig, fordi han skulle til møde i Landsstyrelsen om lørdagen. Mødeaktivitet dagen i forvejen gjorde, at Sven Bøgely var nødt til at melde afbud. Vi snakkede om situationen, og fuld af energi fortalte Sven Bøgely om forløbet og om status; og om den fremtid og de tanker, der lå og som stadigvæk var et særdeles levende bud på udvikling og samarbejde.

Vi var begge helt klar over, at det var en alvorlig opgave, som Sven Bøgely helbredsmæssigt stod overfor, men Sven Bøgely var både afklaret og klar. Og man kan vel sige, at det billede, som Sven Bøgely gennem årene havde tegnet af sig selv i Dansk Oplysnings Forbund, blev kun forstærket og understreget. Vi vil helt sikkert savne Sven Bøgely i vores midte i lang tid fremover. Æret være Sven Bøgelys minde. 

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

OFFENTLIGGØRELSE AF REGNSKABER Kommunen har bedt os om at indsende aftenskolens fuldstændige regnskab med henblik på offentliggørelse. Baggrunden skulle være de nye regler som følge af ændringen af Folkeoplysningsloven med virkning fra 2017. Må de det?

 Kommunen er i denne sammenhæng galt afmarcheret. Der skal ikke offentliggøres fuldstændige regnskaber fra aftenskolerne, men derimod kun selve tilskudsregnskaberne.

Folkeoplysningsloven siger: ”§ 29. Foreninger aflægger regnskab for tilskud efter lovens kapitel 4, 5 og 7, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling ved virksomhed efter kapitel 4 og 5. Regnskabet skal underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 2. Regnskabet skal dokumentere, at foreningen har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf.”

Heraf fremgår det, at det er tilskudsregnskabet, som man skal indhente og offentliggøre.

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

BØRNEATTEST VED MOR/BARNUNDERVISNING IKKE NØDVENDIG Skal aftenskoler indhente børneattester for deres lærere?

 Alle aftenskoler har pligt til at afgive en

erklæring om, at de vil indhente børneattester, såfremt de ansætter lærere eller andre personer, der som led i deres udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt til børn under 15 år. Denne erklæring afgives hvert år, i mange kommuner i forbindelse med tilskudsansøgning.

Dog skal der ikke indhentes børneattester ved den særlige tilrettelæggelsesform for børn og voksne sammen, oplyser skoleleder Kirsten Ærø, der har fundet nedenstående formulering på KL’s hjemmeside. Tak for det! ”Spørgsmål: Skal aftenskoler indhente børneattester for deres lærere?

Svar: Kun i de ret sjældne tilfælde, hvor der deltager børn under 15 år på et aftenskolehold. Undervisningsministeriet har endvidere udtalt, at for den særlige tilrettelæggelsesform ”undervisning for børn og voksne sammen” (jf. folkeoplysningslovens § 2, stk. 2) har aftenskolen ikke pligt til at indhente børneattester.”

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

GENERALFORSAMLING Hvem må være tilstede ved en generalforsamling??

 Den enkelte forening bestemmer selv, hvem der kan møde til generalforsamlingen, og i nogle tilfælde er det skrevet ind i vedtægterne, hvem der er møde- og stemmeberettigede. Men hvis man ikke har vedtaget noget om det, så er en generalforsamling principielt for medlemmerne.

Det er jo foreningens højeste myndighed, og dér kan man ikke bare lukke alle og enhver ind.

Nogle skoleledere siger: ”Vi indbyder alle

lærere og elever, og det er så hyggeligt.”

Meget vel, men det dur ikke, hvis en eller anden i forsamlingen holder tale og fremlægger synspunkter eller stiller spørgsmål til beretningen, hvis de ikke er medlemmer.

Lærerne har heller ikke noget at gøre på en generalforsamling, medmindre de er medlemmer af foreningen. Dog kan man naturligvis selv bestemme, om man inviterer gæster, men disse skal så ikke deltage aktivt i mødet, medmindre de bliver opfordret til det.

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

HVEM MÅ DIRIGERE? Kan et bestyrelsesmedlem være dirigent på en generalforsamling?

 Nogle juridiske eksperter siger, at et bestyrelsesmedlem godt kan være dirigent på en generalforsamling, medmindre der fremgår noget andet af vedtægten.

Men på den anden side skal dirigenten varetage generalforsamlingens interesser over for bestyrelsen og dens arbejde, der fremlægges under beretning og regnskab, og et bestyrelsesmedlem vil i princippet være inhabilt i forhold til dirigenthvervet.

Hvad skal man så gøre? Prøv at finde en god dirigent, der ikke er medlem af bestyrelsen, men kan det ikke lykkes, så vær sikker på, at vedtægterne ikke forbyder et bestyrelsesmedlem at være dirigent. Vælger I et bestyrelsesmedlem som dirigent, så er det jo forsamlingen, der vælger dirigenten, og dermed godkender ham.

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

DOF SPEKTRUM l MARTS 2018 25

KORTNYT

SKOLENYT NY SKOLE I DOF  Vestegnens Voksenundervisnings Center i Albertslund Kommune har kurser og tilbud målrettet ledige og sygemeldte. Der undervises i it, kreative fag, sundhedsfag med mere, og Lone Rytsel er skoleleder.

10 ÅRS JUBILÆUM

 10 års jubilæum i Bjergsted yoga. Billedet

er af skoleleder Liselotte Stoltze ved receptionen fredag 19. januar.

 Mogens Pilgaard rundede den 5. februar 80 år. Mogens er blandt andet formand for DOF Region Nordjylland, medlem af Landsstyrelsen og omtales yderligere i portrættet af DOF Frederikshavn Aftenskole tidligere i dette blad.

NY LEDER  Anne Grethe Nørgaard har skiftet formandskasketten ud med lederditto i DOF Brædstrup Aftenskole.  Torben Engberg er konstitueret skoleleder i Rytmisk Center i København.

NAVNE

 Louise Jægersborg er udnævnt til ny skoleleder på apa i København.  GOK Aabenraa har fået Lisbet Dalsager som skoleleder.  Jette Pekilidi blev 70 år den 26. februar.

 Skoleleder Gladsaxe Oplysnings Forbund

og for SMYK 2000, Jens Thomsen, fyldte den 13. december 2017 70 år.

Jette er skoleleder i DOF Bramsnæs Aftenskole og DOF Skibby Aftenskole, formand for DOF Region Sjælland og medlem af Landsstyrelsen.

PRIS TIL BØRGE JENSEN

 Fredericia Kommune uddelte i forbindelse

 Ellen Margrethe Sørensen fyldte 60 år den 25. januar. Hun er skoleleder i Spøttrup Aftenskole, GOK Skjern-Tarm og Gigtskolen i Odder.

med den årlige nytårskur en række priser til fritidslivet. Heriblandt modtog DOF’s Børge Jensen Aftenskolernes Pris for sit arbejde som primus motor, da aftenskolerne gik sammen om et husstandsomdelt fælleskatalog. Med prisen fulgte 1.000 kroner og et kunsthåndværk udført til lejligheden af den lokale kunsthåndværker Gurli Hjort.

SALTO ÅBNER CAFÉ

 Leif Urhøj, der er skoleleder i Den Kreative Skole i Fredericia og medlem af Landsstyrelsen fyldte den 2. februar 75 år.

26 DOF SPEKTRUM l MARTS 2018

 SALTO Familieaktiviteter i Hillerød er flyttet til nye, centrale lokaler i Hillerød. Her kan skolen samle sine aktiviteter og samtidig opfylde en drøm. SALTO overtager samtidig driften af en cafe, der skal køres som en socialøkonomisk virksomhed. Målet er at være tilholdssted for småbørnsfamilier – men cafeen er åben for alle. Lokalerne er i Støberihallen og deles med byens musikskole. Så det bliver et sted, der kommer til at emme af aktivitet

 Marianne Christensen har overtaget skoleledelsen i GOK Horsens ved siden af sit job som leder af Sundhedsteamets Kurser og Projekter.  GOK Middelfart har fået Tenna Aamann, der også er leder af SUK Syddanmark, som skoleleder.  I DOF Smørum Naturskole er Janne Kølle indsat som midlertidig kontaktperson.

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

KALENDER L

FUNDRAISING WORKSHOP

21/3 og 4/4  Kl. 10-13  Birkerød

 Kom på en to-delt workshop faciliteret af

en erfaren fundraiser fra www.Fundraiseren. dk L

SKAB DET GODE WEBSITE

U Underviserkurser

P

L Lederkurser

ÅRSMØDE – REGION HOVEDSTADEN

12. april  Kl. 16-21  Roskilde P

ÅRSMØDE – REGION MIDTJYLLAND

U

DIALOGMØDE OM PERSONDATAFORORDNINGEN

STÆRK, SIKKER OG TYDELIG STEMME

21. april  Kl. 10-14.30  Aarhus

SKAB DET GODE WEBSITE

U

GMB FOCUSED FLEXIBILITY WORKSHOP

14. April  Kl. 10-15  København

 På denne workshop går vi i dybden med

BEVÆGELSESUNDERVISNING I NATUREN

 Et kursus for alle virkelystne DOF-ledere og bestyrelsesmedlemmer, der vil udveksle erfaringer i et kollegialt forum.

24. April  Aalborg

4. april  Kl. 13-16  Aarhus

U

LOV OG LEDELSE AJOUR

20.-22. april  Fredericia

L

 Få mere viden om brugervenlighed, at skrive til web, brug af billeder samt generelle tips til de muligheder VuptiWeb rummer.

 Få mere viden om brugervenlighed, at skrive til web, brug af billeder samt generelle tips til de muligheder VuptiWeb rummer.

L

P Politiske møder

14. april  Kl. 11-15  Aarhus

22. marts  Kl. 13-16  Roskilde

L

M Medlemsmøder

stræk, fleksibilitet/bevægelighed og mobilitet.

 For dig, der ønsker en stemme med styrke og klang, og en formidling der er tydelig og sikker.

P

ÅRSMØDE – REGION NORDJYLLAND

24. april  Kl. 17.30-21  Aalborg

6. april  Frøstrup

 Vi sætter fokus på, hvad det er, naturen kan - og hvilke sanser, der kommer i spil, samt vores komfortzone og det at have tryghed i aktiviteten.

U

STÆRK, SIKKER OG TYDELIG STEMME

6. april  Kl. 10-14.30  Frøstrup

 For dig, der ønsker en stemme med styrke og klang, og en formidling der er tydelig og sikker, hvad end du bruger din stemme til tale eller sang.

L

14. April  Århus L

L

DOFPRO – UDVIDET KURSUS

 På dette kursus gennemgås en vigtig del af de grundlæggende funktioner i DOFPro som bruges i forbindelse med den daglige administration af en aftenskole.

DIALOGMØDE OM PERSONDATAFORORDNINGEN

16. April  Roskilde P

ÅRSMØDE – REGION SJÆLLAND

16. april  Kl. 16-21.30  Roskilde P

10. april  Kl. 9-15  Roskilde

DIALOGMØDE OM PERSONDATAFORORDNINGEN

ÅRSMØDE – REGION SYDDANMARK

18. april  Kl. 17-21  Kolding L

DIALOGMØDE OM PERSONDATAFORORDNINGEN

18. April  Kolding

U

M

L

DOF LANDSMØDE

26.-27. maj  Vejle

 Årets Landsmøde afholdes i maj i Vejle.

Læs mere inde i bladet.

U

KUNSTFAGLIG INSPIRATIONSDAG

2. juni  Aarhus

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

DOF SPEKTRUM l MARTS 2018 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Tor Nørretranders, Forfatter, foredragsholder og tænker

Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg ...

Foto: Andreas Bergmann

HVIS JEG VAR aftenskoleleder, ville jeg lade eleverne undervise hinanden.

Således forstået: Aftenskolerne kan spille en rolle som mødested og udvekslingsplatform for de mange talentfulde og dygtige mennesker, der findes i lokalsamfundet. Fra grafikere og svinebønder til finansfolk og kleinsmede findes der færdigheder, indsigter og viden, som alle kan have glæde af. Samtidig er mange fagfolk blevet freelancere og løsansatte, som savner et miljø, hvor de kan drikke kaffe, dele ideer og få inspiration. Aftenskolen kan skabe en sådan platform, hvor mennesker hjælper hinanden og giver hinanden nye horisonter.

Næsten alle mennesker kan et eller andet nørdet, som er sjovt for andre. De skal ikke hver især holde et langt kursusforløb, men man kan lave aftener, hvor alle på et eller andet tidspunkt er på. På den måde kan aftenskolen blive til en kraft i lokalsamfundet, der får borgerne til at oplyse hinanden. Det betyder ikke at de traditionelle kurser med ét emne og én lærer skal forsvinde. Tværtimod.

Aftenskolens rolle i lokalsamfundet vil kunne vokse.

Dermed kan aftenskolen også blive en moderne maskinstation for de mange, der har brug for adgang til en 3D-printer, bedre bredbånd, opslagstavler med mulige samarbejdspartnere. Idrætsklubberne kan levere viden og afprøvninger af de forskellige sportsgrene. Kommunens ansatte kan lave studiekredse om kommende udspil fra kommunen. Energikonsulenter kan fortælle om opvarmningsmuligheder i moderne boliger. Cykelhandleren kan vise nye dimser frem, og børnehaverne kan udstille tegninger.

Aftenskoler handler om at lære uden for arbejdstiden. Det behøver ikke at være et traditionelt curriculum eller et veldefineret fag. Det kan også handle om den dagligdags virkelighed, om håndværk og om

Ved at blive en mødeplads, en basar, hvor folk kan lære af hinanden, placerer aftenskolen sig centralt i lokalsamfundets liv og bliver en stolthed og en mulighed for alle mennesker.

28 DOF SPEKTRUM l MARTS 2018

praktiske erfaringer og viden.

Ved at blive en mødeplads, en basar, hvor folk kan lære af hinanden, placerer aftenskolen sig centralt i lokalsamfundets liv og bliver en stolthed og en mulighed for alle mennesker. Det vil øge interessen for de mere traditionelle aftenskoletilbud.

20 procent af alle mennesker er dybt optagede af tilværelsens store spørgsmål og universets indretning. Det gælder efter min erfaring alle typer af mennesker, i meget høj grad pølsemænd og i lidt mindre udstrækning professorer (de tager sig selv for højtideligt til at stille de virkelig store og derfor dumme spørgsmål). Det er disse mennesker, aftenskolen skal forsyne med undren og med anelser baseret på faktisk, fælles viden mellem mennesker.

Men det skal ikke være for akademisk, ikke for teoretisk. Det skal handle om hverdagens i al sin rigdom og komplicerethed. Det er meget sværere at beskrive hverdagsfænomenerne i al deres sammensathed end at beskrive en enkelt videnskabelig disciplin. Årsagen er, at et hverdagsfænomen (som et hestevæddeløb eller en kaffekops design) kræver virkelig mange videnskabelige discipliner, hvis man vil beskrive det ordentligt (hesteveterinærvidenskab, menneskeadfærd og ludomanistudier, væddeløbsbaneteknologi, rytterpsykologi, kost og ernæring for hest og rytter; keramisk teknologi, ergonomiske kophåndtag, glasur, produktionsteknologi, æstetik, opvaskemaskine-teknologi).

Der er meget der skal til, hvis man vil beskrive hverdagen. Det er lettere at beskrive det, man lærer på universitetet.

Men hverdagens viden findes i hverdagen – i de mennesker der skaber hverdagen hver dag.

Derfor skal aftenskolerne bruge løs af lokalsamfundets ressourcer og bruge eleverne som lærere.

Det kan være at det vil stride mod principperne for god aftenskoleforvaltning og lovene om aftenskoler.

Det ved jeg virkelig ikke. Jeg er jo ikke aftenskoleleder. 