DOF Spektrum 12 2017

MARTS. 2017 ÅRGANG 04

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Danmarkskanon Er den overhovedet repræsentativ for danskerne?

Spektrum har bedt antropolog Dennis Nørmark kigge på den nye Danmarkskanon og give sin vurdering.



Foreningsliv kan eksempelvis dårligt kaldes en værdi, og hvad med det danske sprog?

N-º12

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

DANMARKSKANON

Er du eller jeg dansk nok?

Er DOF?

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.

Næste deadline 8. maj 2017 Forsidefoto: Dennis Nørmark ser i dette nummer på den nye Danmarkskanon.

... ved at være åben og ved at udvise respekt er der inviteret til dialog.



HVORDAN FORHOLDER VI os egentlig til det at være dansk?

Hvordan tænker vi, når vi planlægger vores undervisning i forhold til deltagergruppen?

EFTER GANSKE FÅ minutters slægtsforskning viste det sig, at mine rødder tager afsæt i Tyskland, og da vi forleden sad i en gruppe og berørte den sammenhæng, havde stort set alle gener, der rakte ud over landets grænser. Ikke desto mindre var vi alle enige om, at vi i den grad følte os som danske borgere, der alle er med til at løfte og udvikle den danske kultur.

NÅR POLITIKERNE TROR at man kan udforme en kanon, der lige præcist fortæller, hvad et vil sige at være dansk, og hvordan man skal opføre sig for at være en rigtig dansker, så tager de helt afgørende og fundamentalt fejl. Desværre sker det i mange lande rundt omkring os i øjeblikket, at yderliggående nationalistiske bevægelser forsøger at tegne skræmmebilleder af ’de fremmede’, så vi blive både fordømmende og berøringsangste.

MØDER MAN ANDRE mennesker med et åbent sind og med respekt, så er det første skridt taget til, at det kan lykkes et stykke hen ad den vej, der hedder integration. Hermed være ikke sagt, at vi skal acceptere alt, og heller ikke at integrationen altid vil lykkes.

Men ved at være åben og ved at udvise respekt er der inviteret til dialog. Bliver man inviteret ind, bliver man samtidig en del af et fællesskab, som ingen ønsker at ødelægge med hverken krig eller vold.

KAN VI SÅ slet ikke bruge politikerne? Jo i høj grad, for den danske model med Folkeoplysningslov og deltagerbetaling kan ofte i begyndelsen være en blokering, fordi flygtninge/indvandrere mange gange kommer fra kulturer, hvor tingene er skruet helt anderledes sammen. Så her kan de kommunale politikere i høj grad være med til at hjælpe integrationen i gang sammen med den lokale aftenskole.

I DOF SKAL vi naturligvis hele tiden have øjnene åbne og sørge for, at vores værdier og visioner er i overensstemmelse med den tid, vi er i lige nu. I den enkelte medlemsskole skal bestyrelsen hele tiden være klar på, hvordan og til hvem og sammen med hvem undervisningen skal bredes ud.

DOF ER I den grad et produkt af folkeoplysningens historie. Samtidig er vi åbne over for nye udfordringer, og jeg er helt sikker på, at vores skoler rundt omkring i landet altid har døren åben for nye grupper af deltagere. Selv om slægtstavlen måske nok trækker en tråd til Spanien eller Polen eller Tyskland, så er både du og jeg og DOF i så høj grad rundet af den danske kultur, at vi kan stå som gode ambassadører for den næste generation.

Ingolf Christensen Formand

2 DOF SPEKTRUM l MARTS 2017

MARTS 2017 ÅRGANG 04

INDHOLD

04 Stærkere aftenskoler

Gennem samråd og samarbejde vil alle stå stærkere.

06 Danmarks fingeraftryk

Dennis Nørmark giver sin vurdering af den nye Danmarkskanon.

10 Den digitale aftenskole

Få overblik over de forskellige digitale ydelser du kan få hjælp med gennem DOF.

12 Landsmøde 2017

16

Reserver datoen og se programets for årets landsmde i Vejle til maj.

14 Aftenskole = mental sundhed ABC for mental sundhed handler om, at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt.

16 Gimsing Sognehøjskole

Et gennemsnit på 194 mennesker til foredrag hver mandag formiddag er et klart eksempel på, at kulturlivet i provinsen lever i bedste velgående. Læs hvordan de gør!

23

06

14

20 Stabil fremtid sikret

En ny politisk aftale sikrer, at DOF får et stabilt og fremtidssikret indtægtsgrundlag fra Udlodningsmidlerne fremover.

21 DOF kursusdage 2017

Skal du med i år? Sæt kryds i kalenderen til september.

08 10

28 12

22 Sundhed og bevægelse

Årets inspirations- og udviklingsdag på sundheds- og bevægelsesområdet.

24 Fokus på bestyrelsesarbejdet

DOF har en række bestyrelsesværktøjer, og vi rykker også gerne ud på konsulentbesøg.

DOF SPEKTRUM l MARTS 2017 3

 Stærkere aftenskoler gennem samarbejde

Vi kalder til politisk vækkelse Aftenskolesamråd i kommuner, der ikke har. Og bedre aftenskolesamråd i de kommuner, der har. Det er målene med en ny indsats, som de fem oplysningsforbund er ved at søsætte.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

J

a, ja, overskriften er måske en kende overdrevet, men alligevel. I de landsdækkende oplysningsforbund (AOF, FOF, Fora, LOF og DOF) oplever vi ikke så sjældent endda, at aftenskoler er udfordret på rammerne og vilkårene i deres kommune. Aftenskolerne er i reglen både konkurrenter og kolleger, og netop i samspillet med kommunen har aftenskolerne ofte de samme interesser. Det har aftenskolerne i mange kommuner set i øjnene og har derfor organiseret sig i et fællesskab, som oftest kaldes et samråd. Men vi kan også konstatere, at der i mange kommuner ikke findes et samarbejde aftenskolerne imellem, og at arbejdet i nogle samråd godt med fordel kunne være mere fokuseret på de dagsordner og interesser aftenskolerne som branche har til fælles.

På den baggrund er vi på tværs af de landsdækkende oplysningsforbund i gang med at forberede en indsats, som har til formål at bidrage til en mobilisering og styrkelse af aftenskolernes lokale interessevaretagelse. Vi har som nævnt kunnet konstatere, at det nogle steder går rigtigt godt, men at skolernes udfordringer er FOR store FOR mange steder.

Indsatsen har overordnet set det formål at bidrage til at skabe en større lokalpolitisk opmærksomhed hos flere aftenskoler og i flere samråd. Indsatsen skal populært sagt gå på to ben. Dels vil vi søge at få etableret flere lokale samar-

... og netop i  samspillet med

kommunen har aftenskolerne ofte de samme interesser.

4 DOF SPEKTRUM l MARTS 2017

bejder på tværs af aftenskolerne – og gerne formelle samarbejder i form af samråd. Og dels vil vi søge at bidrage til, at aftenskolernes interessevaretagelse lokalt bliver bedre.

Direkte kontakt og argumenter Det betyder helt konkret, at konsulenter fra de forskellige forbund tager kontakt til skoler i kommuner, som ikke har et samråd. Hensigten er at finde en lokal tovholder-skole, som i samarbejde med konsulenten kan tage de første initiativer til, at aftenskolerne lokalt mødes for at etablere et aftenskolesamråd, som kan bruges til at styrke aftenskolernes kollektive interesser og fremføre de fælles dagsordner over for kommunen.

Det betyder også helt konkret, at der vil blive udarbejdet nogle materialer, ligesom allerede eksisterende materialer vil blive opdateret. Noget af det nye materiale har til formål at skitsere nogle af de muligheder og fordele, der kan være ved at være mere lokalpolitisk orienteret i sit samrådsarbejde, og så findes der i materialerne også en ”argumentbank”.

Ofte er det desværre sådan, at de lokale politikere og embedsfolk ikke automatisk synes, at aftenskolernes (så vel som mange andre organisationers) idéer og interesser skal gennemføres eller prioriteres. Derfor skal argumenterne files til, så de taler et sprog, som de lokale beslutningstagere forstår. Det er ikke nogen nem øvelse, men med forberedelse, opmærksomhed og ’træning’ kan det lykkes!

DFS hjælper Der ligger allerede i dag en række inspirationsmaterialer og guidelines på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside www.dfs.dk. Denne side opdateres og vil også fremad-

Argumentbank. Den første folder med argumenter for at prioritere aftenskolerne i kommunerne er på vej på gaden. Den sendes ud til alle aftenskoler i de fem oplysnngsforbund.

rettet blive anvendt som ’det fælles sted’ for inspirations- og vejledningsmaterialer med videre. DFS har også bidraget til indsatsen ud over arbejdet med hjemmesiden, idet de også har forestået en række telefoninterviews, som har bidraget til at afdække, hvilke udfordringer, ønsker og behov der er hos aftenskolerne lokalt.

Der er på tværs af de landsdækkende oplysningsforbund idéer til flere tiltag, som vi også forventer på sigt skal realiseres. Nogle af disse er:

ikke mindst det faktum, at der i kølvandet på kommunalvalget til efteråret vil komme en proces, hvor der skal vælges repræsentanter til folkeoplysningsudvalgene. Også her ser vi en fælles opgave i forhold til at understøtte og inspirere repræsentanternes arbejde og skabe et rum for erfaringsudveksling.

Samråd og lokal politisk interessevaretagelse vil derfor være noget, du kommer til at høre meget mere om, så vær gerne opmærksom på flere nyheder i DOF’s elektroniske nyhedsbrev Medlemsnyt. 

1) elektroniske nyhedsbreve til formænd for aftenskolesamråd, hvor tanken er, at nyheder, idéer og tips & tricks kan formidles målrettet, nemt og hurtigt.

2) Inspiration til interessevaretagelse, som kan bruges specifikt i forhold til kommunalvalget november 2017.

3) mindre regionale erfa-møder for samråd, hvor der vil være inspirerende oplæg, og hvor der faciliteres erfaringsudveksling.

Afslutningsvis giver det også mening at nævne, at der i samarbejdet mellem de fem landsdækkende oplysningsforbund også er stor opmærksomhed på de kommunale folkeoplysningsudvalg og aftenskolernes repræsentanter heri og DOF SPEKTRUM l MARTS 2017 5

 Danmarkskanon

Danmarks fingeraftryk Er det en sammenblanding af pærer og bananer? Er det overhovedet repræsentativt for danskerne? Spektrum bad Dennis Nørmark kigge på den nye Danmarkskanon og give sin vurdering.

Af Dennis Nørmark, Antropolog, foredragsholder, selvstændig konsulent og forfatter

For Haarder var det  vigtigt, at danskerne

forstod, at deres værdier ikke var faldet ned fra himlen ...

6 DOF SPEKTRUM l MARTS 2017

E

t folkeligt projekt”. Sådan beskrev daværende kulturminister Bertel Haarder sin idé om at skabe en Danmarkskanon for vores fælles værdier, da den første gang så dagens lys i 2015. I det følgende år fik projektet fart og form og endte med 10 værdier ud fra i alt 2.425 indsendte forslag. Heri bestod det folkelige. Hvor Brian Mikkelsens berømte ”Kulturkanon” fra 2006 blev til med hjælp fra eksperter, skulle værdierne denne gang udformes med hjælp fra almenheden. Det var Haarders hensigt at starte en samtale med befolkningen for derigennem at oplyse dem om, hvad de var dannet af.

For Haarder var det vigtigt, at danskerne forstod, at deres værdier ikke var faldet ned fra himlen, men resultatet både af historiske valg, begivenheder og endog tilfældigheder.

På den måde var Haarders værdikanon ikke tænkt som et selvoptaget dokument til fejringen af os selv, men snarere til en besindelse på, hvem vi var og en forståelse for, at vi ikke bare blev danske, fordi det var det klogeste at blive. Bertel Haarder har nemlig i flere af sine bøger, og ikke mindst sine sange, altid haft et kritisk øje til ukritisk dansk selvhævdelse. Som det står i teksten til ”Der er et

venligt lille land” (Haarders eget bidrag til Højskolesangbogen): ”Hvem der er god og ren og klog/det mener vist de fleste/der er vi selv, det ser vi vel/med udsigt fra vor sofa/- og ryggen til Europa!”.

Den der tror, at Bertel Haarder er en ukritisk nationalist, kan næppe have læst et ord af, hvad han har skrevet.

I mit eget arbejde med at beskrive og formidle den danske kultur, på alt fra højskoler til danske koncerner i ind- og udland, genkender jeg nemlig uden problem den danske tendens til at se vores kultur som et resultat af en rationel indsigt: Naturligvis fik vi de værdier, de er jo de bedste! En cirkulær logik, hvor det danske bliver godt, fordi det er dansk, og dansk, fordi det er godt. Det er det ubetinget gode ved den nye Danmarkskanon, at vi nu får styr på, hvor tingene kommer fra.

Listen er som sagt sammensat af befolkningen og ikke af ’eksperter’ som mig, men jeg vil nu alligevel, i det følgende, prøve at trykteste de ti værdier ud fra et mere komparativt antropologisk og sociologisk perspektiv. Med andre ord vil jeg se på, hvor danske disse værdier faktisk er og til dels korrigere dem.

Er de, som visse kritikere har hævdet, mere

DENNIS NØRMARK Dennis Nørmark er antropolog, foredragsholder, selvstændig konsulent og forfatter. Han har blandt andet udgivet bøgerne ”Kulturforståelse for Stenalderhjerner” og andre værker, der sætter fokus på den danske kultur og vores nationale særkende. Han er desuden bestyrelsesformand for Egå Ungdoms-Højskole og sidder også i DR’s bestyrelse.

vestlige værdier end unikt danske? Og, hvis overvejende ja, hvorledes kan de så overhovedet bruges til at sige noget meningsfuldt om vores nation?

Foreningsliv og Frivillighed Ved første øjekast er der noget underligt ved de ti værdier, da indtil flere af dem, slet ikke meningsfuldt kan kaldes værdier. Foreningsliv kan eksempelvis dårligt kaldes en værdi, og hvad med det danske sprog? Det er muligvis værdifuldt, men kvalificerer nok ikke til at blive kaldt en værdi. Det kan synes pertentligt, men hvis man skal forstå, hvorfra eksempelvis foreningslivet kommer, må man også forstå de værdier, der ligger til grund.

Derfor er det også udmærket, at ’værdien’ foreningsliv parres med en ægte værdi som frivillighed. Frivilligheden er nemlig kernen i en dansk tradition for at organisere sig frit og uafhængigt og ikke mindst uden statens hjælp. Danmark er nemlig i høj grad formet af en dygtig, dannet og oplyst bondestand, der igennem andelsbevægelser, højskoler, sportsforeninger, frikirker og et væld af andre frivillige organisationer fandt sammen i fællesskaber længe før ’solidaritet’ var noget socialdemokraterne tog patent på. For nok

kom sidstnævnte senere til med fagforeninger og nye sociale tilbud, særligt i de store byer, men det skal ikke skygge for, at de indledende civile fællesskaber opstod på liberal grund. Vores frie skolesystem er eksempelvis temmelig unikt og bygger på den danske pligt til at blive undervist, men ikke til nødvendigvis at gå i skole. Hvor mange andre lande valgte en meget central løsning, fik danskerne et langt mere decentralt skolesystem, der den dag i dag findes i form af lilleskoler, friskoler, efterskoler og højskoler.

Tillige er vores foreningsliv også noget, man med rette kan kalde unikt. 90 procent af danskerne er medlem af mindst én forening, og det er et ganske højt tal også i international sammenhæng. Ja, nogle gange er det nærmest som om, to danskere ikke kan være sammen i længere tid, førend der foreligger et sæt vedtægter inden aften!

Foreningsliv og frivillighed er altså absolut noget, der kendetegner det danske.

Det Danske Sprog At det danske sprog er unikt for Danmark, turde være en temmelig indlysende ting.

Sproget bruges ganske vist også som administrationssprog på blandt andet Grønland,

men ellers må man sige, at danskerne ikke har haft det store held med at få andre til at tale det. Alligevel kan man godt meningsfuldt tale om, at sprogbrugen i Danmark har sine egne unikke og særligt identitetsskabende karakteristika.

Først og fremmest er der noget stammeagtigt over det danske sprog. Det er overordentligt svært at udtale korrekt og er derfor også noget ’ekskluderende’ i sin form. Et stort antal vokallyde (estimeret til mellem 40 og 50) gør, at det næsten kun er indfødte, der kan høre forskel på visse ord. Bare tag et ord som dør (den slags med håndtag man går ind af) og dør (det sidste man gør her i livet). En nærmest ikke hørbar forskel i vokallyden skaber en betydelig, meningsmæssig distinktion!

Den samme indforståethed ligger i mange danske underdrivelser (det er ikke så ringe endda) og ikke mindst idiomer som ”der er ingen ko på isen” og ”hun er ikke helt tabt bag en vogn”, som begribes udmærket af danskerne, men som for udenforstående er tæt på at være totalt nonsens. Hvis det danske sprog havde haft 100 millioner brugere, var den slags meningsløse udtryk nok blevet udfordret (hvilken ko og hvilken vogn?),  DOF SPEKTRUM l MARTS 2017 7

 Danmarkskanon

 men i den danske stamme tillader man den slags indforståethed.

Nok taler de fleste nationaliteter deres eget sprog, men det danske modersmål har en særlig betydning, der nok også gør det til det mest afgørende element i den kulturelle integration. Har man ’for modersmålet øre’, så kan man komme ind i stammen. Ellers ikke.

Velfærdssamfundet Det mest eklatante eksempel på sammenblanding af værdibegrebet og alt mulig andet er nok ophøjelsen af velfærdsstaten til en værdi. Det er den ikke. Ej heller er den særlig dansk. Dele af den blev hentet som inspiration fra Tyskland, og andre elementer var også til stede i resten af Skandinavien.

Hvis man skal forsøge at redde stumperne, kan man sige, at velfærdssamfundet måske

vidner om en følelse af solidaritet og kollektivisme, der beviseligt står stærkt i Danmark.

Så måske havde det været bedre at referere til disse, end til en særlig samfundsindretning? Vi ved nemlig ganske meget om danskernes solidaritet med hinanden. Den store internationale værdiundersøgelse, GLOBE, forsøgte i 2004 at måle på 62 landes grad af ”institutionel kollektivisme” og fandt ud af, at Danmark og Sverige på dette punkt ikke lignede de øvrige europæiske samfund, men snarere havde mere til fælles med lande som Japan og Kina. Dette viser sig eksempelvis i en stor villighed til at betale en betydelig del af indkomsten til folk, man slet ikke kender, og således ville det nok have været mere rigtig at tale om solidaritet og kollektivisme som et ideal i Danmark, end dets afledte institution: velfærdssamfundet.

Tillid Kan man som udgangspunkt stole på andre medmennesker, eller kan man ikke være for forsigtig? Det spørgsmål har man stillet globalt, og i Danmark opnåede man den største antal af respondenter, der utvetydigt svarede ja til den første del af spørgsmålet. Således er der ganske rigtigt noget unikt over den danske tillid. Billedet af barnevogne med sovende babyer uden for restauranterne slår igen og igen udlændinge med undren, og ligeledes forstår de færreste fra andre kulturer, hvordan en lille selvbetjent bod med en pengekasse og poser med gulerødder eller jordbær nogensinde kan være en bæredygtig forretning.

Den høje danske tillid er blevet forsøgt forklaret med alt fra andelsbevægelsen og til vikingernes særlige tillidsfulde handel, men grundlæggende skal svaret nok findes i det velbeskrevne sociologiske forhold, at folk, der er meget ens, stoler meget på hinanden.

Og danskerne er et homogent folkefærd, som tilmed også er økonomisk meget ligestillede. Vi har i rigdom drevet det vidt, fordi få har for meget og færre for lidt, og derfor ligner vi hinanden. Tilliden er således delvist et udslag af vores dyrkelse af lighed, som også sagtens kunne være sat på som en ligestillet værdi.

Hygge Danskerne bryster sig ofte af, at denne særlige værdi ikke engang kan oversættes til andre sprog. Det kan den nu sagtens og findes både som cozy på engelsk og gemütlichkeit på tysk. Det særlige skal nok snarere findes i danskernes bastante hævdelse af fænomenet, og her er der også noget særligt dansk på spil. Ifølge den danske hyggeforsker og antropolog, Jeppe Trolle Linnet, er betingelserne for hygge et uformelt samvær, gerne siddende, i nære venners lag, hvor status og konflikter fordufter og alle illuderer en grad af enighed og tilstræbt enshed. Ligesom med tillid er hygge altså forbundet til det danske ideal om lighed, hvor man fokuserer mere på, hvad man har til fælles, end hvad der adskiller én fra de andre. Alle er eksempelvis enige om, at hyggen fordufter, hvis folk pludselig skændes. ”Nu havde vi det ellers lige så hyggeligt” lyder opfordringen, når konflikter presser sig på. Både konfliktskyhed og en vis grad af konformitet kan nemlig også genfindes i den danske stamme, men hygge er trods alt et pænere ord at hæfte på det …

Frisind 8 DOF SPEKTRUM l MARTS 2017

”Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede” stod der i sin tid over døren til redaktør Jørgen Schleimanns kontor på Jyllands-Posten. En avis, der også senere stod bag en af de mest berygtede aktioner i nyere publicistisk historie. Ikke alle opfattede Jyllands-Postens muhammedtegninger som frisind, men den lægger sig alligevel smukt i forlængelse af klassiske oplysningsidealer om at udfordre magt, dogmer og snæversyn. Denne oplysningstanke er ikke specielt dansk, men i Danmark har den fået form af særligt et seksuelt frisind og et frisindet syn på ytringer og holdninger.

På sin vis er danskerne dog ofte kommet lidt let til deres stolte frisind. I et land, hvor folk altid har været temmelig ens, er det nemlig ikke så svært at blive enige, og det er derfor først inden for de sidste 30-40 år, at det danske frisind for alvor er kommet på prøve. Derfor er Jørgen Schleimanns motto så vigtigt at læse grundigt og forstå. Er vi frisindede i Danmark, fordi vi alle er ligesindede, eller kan vores frisind reelt rumme dem, der er anderledes? Her kan jeg godt have min tvivl.

Frihed En slægtning til frisindsbegrebet er naturligvis friheden, og igen er de begge børn af oplysningstiden, der ikke var noget unikt dansk. Faktisk var Danmark langt op igennem århundrederne et relativt lukket og åndeligt tilbagestående samfund, der ikke som Tyskland, England, Holland og Frankrig havde sine åbenmundede oplysningsfilosoffer. Lige indtil den tyske livlæge Struensee forsøgte sig med et kup i 1770’erne. Først senere fik bønderne bugt med Stavnsbåndet, og intellektuelle som N.F.S. Grundtvig startede sin kampagne imod stændersamfundet og åndelig monopolisme i kongeriget.

Friheden var således en forudsætning for netop de frivillige organisationer, som også optræder på listen.

Frihedstrang er altså ikke noget unikt dansk, men danskerne har måske bedre end så mange andre formået at holde diktatur og sindelagskontrol fra livet lige siden.

Totalitære idéer fik aldrig ben at gå på i Danmark, hvor konsensus og enighed var foretrukne måder at låse konflikter på.

På mange måder er den danske frihed måske mere et udtryk for uafhængighed. Det kommer til udtryk i den store frihed, børn har fra deres familie. Vi flytter tidligere hjemmefra end noget andet sted i Europa, og der er også flere singlehusstande her end i noget

andet land. Måler man på folks afhængighed af deres forældre, har danskerne den laveste i verden. Danskerne dyrker nemlig også deres frihed som et ret til privatliv og en ret til i høj grad af selvbestemmelse. Og forældre kommer ikke uanmeldt på besøg i Danmark.

Kønsligestilling At kønsligestilling skulle være specielt høj i Danmark ligner efterhånden mere en myte end en sandhed. Til gengæld er det en meget sejlivet én af slagsen. Når danskere slipper afsted med ytringer om kvinder, der i USA ville give klækkelige bøder, afskriver vi den slags som politisk korrekthed, og når svenskerne forsøger sig med en tvungen barselvorlov til mænd, ryster vi forarget på hovedet. Nordmændenes kvindekvoter i bestyrelserne skal vi heller ikke nyde noget af på trods af, at der er langt færre kvinder i dansk topledelse end i de fleste lande omkring os. Danskerne har en fantastisk evne til at erklære sig selv for verdensførende på et område, hvor mindre og mindre tyder på, at vi er det. At kønsligestilling således er på vores værdikanon afslører derfor lidt af en afstand mellem forestillinger og realiteter.

Måske er det danskernes forbandelse, at vi nåede så langt i ligestillingskampen førend de andre, at vi siden har fundet det OK at hvile på laurbærrene i sikker forvisning om, at vi stadig var nummer et. At kønsligestilling er røget med på listen tyder i hvert fald på det.

Lighed for loven At der er lighed for loven turde være indlysende i et demokrati, så igen kan det virke som en smule overflødigt ligefrem at gøre det til en særlig dansk værdi. At vi skulle være specielt meget bedre end alle andre på det her område er i hvert fald ikke indlysende. Nok fik vi med enevælden afskaffet en del af den adelsmagt, som gjorde, at uduelige fjolser med ren stamtavle tidligere kunne sidde i positioner, de ikke havde fortjent, men vores konge forblev dog statsoverhoved længe efter, at det enevældige blev taget fra ham. Danskerne insisterer på, at deres monarki er en hyggelig og tilforladelig undtagelse fra princippet om lighed for loven, men ikke desto mindre er der rundt omkring os republikker, der fungerer glimrende og tager dette princip mere alvorligt, end vi gør det. At lighed for loven skulle være særligt praktiseret i Danmark, kan jeg derfor ikke se.

Havde der i stedet for ”Den kristne kulturarv” stået ”Den kristne tro” ville den tiende og sidste værdi have været rent til grin. For religiøsiteten står ikke særlig stærkt i Danmark.

Faktisk er vi det tredje mindst religiøse land i verden, kun overgået af Estland og Sverige.

Men når der står ”kulturarv”, er det sværere at være uenig. For kristendommen er nemlig snarere en kulturel arv end en egentligt religiøsitet. Der er i højere grad tale om traditioner end egentlig dybfølt tro. I hvert fald er det slående, at 77 procent er medlemmer af Folkekirken, mens et langt lavere antal hævder at være troende. Således er den danske kristendom snarere opkoblet på nationens identitet end på den religiøse praksis. Derfor synes mange danskere heller ikke, at en statskirke i et oplyst demokrati er noget problem. For det er jo ikke en rigtig religion!

Siden Harald Blåtand mejslede en kristusfigur ind i landets ’fødselsattest’ i år 960 har der umisforståeligt været en kobling til kristendommen i dansk kulturhistorie, men måske er det snarere en genkendelighed i symboler, traditioner og udtryk? Det kan man mene, men da dette altid afstedkommer en del debat, lader jeg det stå tilbage som et åbent spørgsmål.

Et særligt dansk værdisæt?

Der er masser af lande i verden, der dyrker frihed, lighed for loven, frisind og kønsligestilling mindst lige så meget – eller mere, end vi gør det. Derfor vil det være forkert at hævde, at nogen af de ovenstående værdier isoleret set er særligt danske. Når jeg alligevel vil konkludere, at de 10 værdier, eller begreber ovenfor samlet set siger noget meningsfuldt om at være dansker, er det fordi, at jeg næppe kan forestille mig, at noget andet land ville nå fra 2.425 forslag og frem til lige præcis disse 10. Det er lige præcis vores unikke kombination af foreningsliv, frisind, tillid, kristen kulturarv og alt det andet, der udgør os. Man kan sige, at de tilsammen danner vores unikke nationale fingeraftryk.

Så set i sin helhed er det ikke langt fra skiven, og de ti ’værdier’ siger faktisk noget ganske sandt om vores egenart, som der tilmed er et vist forskningsmæssigt belæg for at kunne understøtte.

Det samme kunne man dog også sige om værdier som pragmatik, funktionalisme, enighed, solidaritet, egalitarisme, selvironi og en masse andre. Men det må vi gemme til næste gang, stammen bliver bedt om at give et bud på sig selv. 

Den kristne kulturarv DOF SPEKTRUM l MARTS 2017 9

 Medlemsservice

Den digitale aftenskole For en moderne aftenskole er brugen af digitale værktøjer helt naturligt. Har du overblik over alle DOF’s gratis værktøjer – til enten administration, markedsføring og kommunikation eller undervisning?

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Digitale værktøjer er en meget central del af DOF’s tilbud til medlemsskolerne. Målet med dem er, at de enten skal lette skolernes hverdag eller give nye muligheder – og gerne begge ting på én gang.

Tilbuddene kan deles op i to grupper: De værktøjer vi selv udvikler og vedligeholder; og dem andre tilbyder, men som vi tilbyder hjælp til at bruge.

UDVIKLET AF DOF:

DOFPRO

VUPTIWEB

 DOFPro er udviklet til at være det centrale redskab i en aftenskoles drift. Systemet indeholder kartoteker til hold, deltagere, undervisere, lokaler med mere og kan styre tilmelding og deltagerbetaling. Har skolen en hjemmeside, kan DOFPro automatisk vise aktuel information om skolens kurser, ligesom deltagerne kan tilmelde sig og betale via Internettet.

 VuptiWeb er en færdig hjemmesideløsning, der stilles gratis til rådighed for medlemsskolerne. Med VuptiWeb kan man oprette en velfungerende, pæn og præsentabel hjemmeside uden noget som helst kendskab til HTML-programmering.

VuptiWeb er samtidig 100% integreret med DOFPro og derfor er onlinevisning af holdoversigter og tilmeldingsfunktionalitet en smal sag.

DOFPro er gratis for medlemsskoler, og vi afholder løbende kurser for både nye og øvede brugere.  Kontakt Martin Michel for at få mere at vide – eller for at få adgang til DOFPro. mm@danskoplysning.dk, 65 48 32 39

UNDERVISERNET  Et tilbud til medlemsskoler, hvor skolens undervisere kan få adgang til en række informationer vedrørende deres undervisning: De kan følge tilmeldingen på deres hold, printe deltagerlister, se timeskemaer (kalender), se løntimer og bruttoløn, og så kan de sende forslag til nye kurser til skolelederen.

Bemærk, at UnderviserNet kræver, at skolen anvender DOFPro. Derfor er det også skolelederen, der via DOFPro giver den enkelte underviser adgang til UnderviserNet.  Kontakt Martin Michel for at få mere at vide – eller for at få adgang til Undervisernet. mm@danskoplysning.dk,65 48 32 39

DOF afholder løbende kurser i VuptiWeb – og vi tilbyder også konsulenthjælp til at få skolens hjemmeside godt i gang.  Kontakt Martin Michel for at få mere at vide – eller for at få adgang til VuptiWeb. Eller kontakt Kathrine Egemar, hvis du vil have hjælp til at opbygge siden.  Martin Michel mm@danskoplysning.dk, 65 48 32 39  Kathrine Egemar, ke@danskoplysning.dk, 28 92 12 27

DEN DIGITALE UNDERVISER  Der findes en lang række digitale værktøjer, der kan hjælpe med at udvikle og forbedre undervisningen i alle aftenskolefag. Det drejer sig om brug af videoer, præsentationsværktøjer, spilværktøjer, smartphones og meget andet. DOF har sammen med de andre landsdækkende oplysningsforbund lavet hjemmesiden dendigitaleunderviser.dk, hvor alle undervisere kan få inspiration og vejledning.

DOF kommer gerne ud og laver inspirationsoplæg til lærermøder og lignende.  Kontakt Martin Thirstrup Hansen for at få mere at vide. mh@danskoplysning.dk, 23 44 88 69

10 DOF SPEKTRUM l MARTS 2017

UDVIKLET AF ANDRE:

EGET DOMÆNE OG MAILADRESSER

MAILCHIMP

 DOF kan oprette medlemsskolers domænenavne og mailkonti uden beregning for skolen. Denne gratisordning omfatter hosting af www-adresse og mailkonto.

 Direkte markedsføring via mail er en effektiv måde, at nå ud til mange potentielle deltagere på. Med MailChimp kan man nemt udsende flotte nyhedsbreve – eksempelvis til skolens medlemmer eller tidligere deltagere. MailChimp er et amerikansk firma, hvor man gratis kan benytte det, hvis man kan holde sig under 2.000 modtagere – hvilket er rigeligt for de fleste aftenskoler. Hvis man har behov for flere, er det ikke dyrt at få adgang til dette.

Årsafgift til DK-Hostmaster for selve domænenavnet betales direkte af den enkelte forening. (45 kroner om året).  Kontakt Martin Michel for at få mere at vide. mm@danskoplysning.dk, 65 48 32 39

FACEBOOK  Flere og flere danskere benytter Facebook – ikke mindst mange i aftenskolernes traditionelle målgrupper. Derfor bruger et stigende antal aftenskoler Facebook til at kommunikere og markedsføre kurser – og med held. Det gøres både ved at oprette facebooksider for skoler eller fag og hold og ved at annoncere.

DOF afholder løbende kurser i at bruge Facebook som skole, ligesom vi efterfølgende rådgiver og hjælper.  Kontakt Martin Thirstrup Hansen for at få mere at vide. mh@danskoplysning.dk, 23 44 88 69

DOF afholder løbende kurser i MailChimp, og vi har lavet en skabelon, så medlemsskoler hurtigt kan komme i gang med at udsende nyhedsbreve, ligesom vi efterfølgende rådgiver og hjælper.  Kontakt Martin Thirstrup Hansen for at få mere at vide. mh@danskoplysning.dk, 23 44 88 69

MANGLER DU ET KURSUS?  DOF afholder løbende kurser i de forskellige værktøjer. Men savner du et specielt kursus i dit lokalområde, så kontakt Lis Schlotfeldt, der er ansvarlig for DOF’s kurser.  Kontaktinfo: Lis Schlotfeldt, lis@danskoplysning.dk, 65 48 32 33

DOF SPEKTRUM l MARTS 2017 11

 Landsmøde 2017

LANDSMØDE 2017 20. – 21. maj på Munkebjerg Hotel ved Vejle

Årets overordnede temaer er ’Mental sundhed’ og ’Udvikling af folkeoplysningen’

Indbydelse med program og tilmelding udsendes til medlemsskolerne sidst i marts.

PROGRAM LØRDAG FORMIDDAG GENERALFORSAMLING  Vi indleder programmet med DOF’s generalforsamling. Hør om de foregående to år og om fremtiden.

Og vær med til at vælge DOF’s formand.

LØRDAG EFTERMIDDAG MENTAL SUNDHED

FOR MENTAL SUNDHED

 DOF er sammen med en række andre organisationer gået med i projekt ’ABC for mental sundhed’, som har til formål at løfte hele befolkningens mentale sundhed. Omfattende australske erfaringer og forskning har vist, at det at ”gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt” øger den mentale sundhed hos befolkningen generelt. Dette stempel vil vi gerne sætte på aktiviteterne i aftenskolen, både i de kurser, der allerede kører og i nye tiltag.

MØD BLANDT ANDRE:

Line Nielsen, forsker fra Statens Institut for Folkesundhed og Søren Lund Jensen, ABC-koordinator fra Aalborg Kommune, fortæller om baggrunden og praktikken vedrørende projekt ABC for mental sundhed. Vi snævrer med andre ord emnet ind, og finder ud af hvordan det kan leve i vores aftenskoler.

Chris MacDonald giver os et indspark til arbejdet med mental sundhed. Han har i en årrække arbejdet ikke blot med den fysiske sundhed, men også med motivation, trivsel og det mentale, fordi sundhed handler om det hele menneske.

SØNDAG FORMIDDAG MORGENSAMLING  Jakob Bonderup, der er forstander på Engelsholm Højskole, vil lave en god gammeldags morgensamling på ægte højskolemaner.

OM OS SELV I DEN FOLKEOPLYSENDE VERDEN  Folkeoplysningsområdet påvirkes af de ”politiske vinde”. Skal vi flyde med strømmen og lade andre sætte dagsordenen, eller skal vi være med til at præge den selv inden andre tager beslutningerne for os? I følgende tre workshops vil debattere ud fra forskellige, væsentlige emner: 1. Frivillighed – er det et nyt mantra eller en døgnflue? Vi afprøver hvordan vi måske kan udvikle aftenskoleområdet ved at ændre mønstre og tankegange om aktiviteter og organisering.

2. Handicapundervisning – når handicapundervisningen er under pres, fordi dens andel af rammen stiger, hvordan sikrer vi så, at de handicappede kan deltage på lige vilkår?

3. Partnerskaber – hvordan løser aftenskolerne opgaver for og i samspil med kommunerne, eksempelvis inden for sundheds- og socialområdet, og hvordan sikres der midler fra andre ”kasser”, så tilskudsrammen ikke udhules?

LARS AP  Lars har en mission: ”At vi danskere – verdens lykkeligste – også en dag skal blive verdens flinkeste folk.” Derfor har Lars startet foreningen og bevægelsen Fucking Flink, der skal sikre, at missionen kan lykkes. Et af midlerne er at udbrede det gode budskab om at være flinke ved hinanden – og nu kommer turen til DOF. Med humor og engagement vil Lars AP fortælle om sit projekt om at skabe bedre relationer mellem mennesker – noget aftenskolerne i forvejen i høj grad også bidrager til.

 ABC for mental sundhed

Aftenskoler = mental sundhed Mange mennesker får hvert år oplevelser for livet på de mange aftenskoler rundt i landet. Men derudover – om du er skoleleder, underviser eller deltager på et aftenskolehold – er du også med til at styrke din og andres mentale sundhed. Det viser den forskningsbaserede indsats ’ABC for mental sundhed’, som DOF er en del af. Her handler det om at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt – og det rimer på aftenskoler.

Af Sarah Vadgaard, Psykiatrifonden

D

et er vigtigt, at vores krop fungerer, men det er mindst lige så vigtigt, at vi trives og har det godt – altså at vi er mentalt sunde. Men mental sundhed kan for mange være diffust og komplekst, og derfor har den forskningsbaserede indsats ’ABC for mental sundhed’ kogt det ned til tre helt enkle huskeregler: Gør noget aktivt, gør noget sammen og gør noget meningsfuldt.

Aftenskoler styrker den mentale sundhed De tre huskeregler i ’ABC for mental sundhed’ er nærmest synonyme med aftenskoler, hvor ledere såvel som undervisere og deltagere indgår i meningsfulde aktiviteter og fællesskaber. Derfor er DOF en af partnerne på indsatsen sammen med en række foreninger, organisationer og kommuner.

Forskning viser, at mennesker, der holder sig fysisk, mentalt, socialt og spirituelt aktive, har bedre mental sundhed end dem, der ikke gør.

Fysisk aktivitet kan for eksempel være at gå til dans på en aftenskole, mental aktivitet kan være at lære et nyt sprog, social aktivitet handler om at gøre noget sammen med andre, og spirituel aktivitet kan være aftenskole-yoga. Sociale relationer har stor betydning for vores mentale sundhed fordi, de er med til at give os en følelse af at høre til, og derudover er det vigtigt at gøre noget, som giver en følelse af mening og formål i livet. Kreativitet er også med til at styrke den mentale sundhed, og det kan være alt fra kunst og musik til håndværk og fotografering.

Det at arbejde eller deltage i en aftenskole styrker altså ens egen og andres mentale sundhed. For mental sundhed er også noget, vi giver til hinanden.

Fællesskaber løfter trivslen Man kan groft sagt tale om tre stadier af mental sundhed – høj, moderat og dårlig. Udenlandske undersøgelser viser, at gruppen med dårlig mental sundhed har næsten seks gange højere risiko for at udvikle depression end dem med høj mental sundhed, og gruppen med moderat 14 DOF SPEKTRUM l MARTS 2017

mental sundhed har omkring tre gange øget risiko i forhold til dem med høj mental sundhed.

Men den gode nyhed er, at den mentale sundhed kan trænes og styrkes akkurat som vores fysiske sundhed – for eksempel ved at være en del af fællesskaber som det gør sig gældende på aftenskoler.

Positive resultater fra Australien ’ABC for mental sundhed’ er inspireret af det australske projekt Act-Belong-Commit, som er den første mental sundhedsfremme-indsats, der retter sig mod hele befolkningen, og her har indsatsen rykket både holdninger og adfærd over de 10 år, den har kørt. Blandt andet er 75 procent af befolkningen blevet bevidste om, at de selv kan gøre små ting for at styrke deres egen og andres mentale sundhed. 20 procent har ændret adfærd og engageret sig i aktiviteter, og derudover har indsatsen øget medlemstallet i mange foreninger.

I en dansk sammenhæng er formålet med ’ABC for mental sundhed’ blandt andet at skabe fokus på mental sundhed samt at få flere engageret i aktiviteter og meningsfulde fællesskaber – og det kan oplagt ske på landets aftenskoler, hvor man gør noget aktivt, gør noget sammen og gør noget meningsfuldt. 

TEST DIN MENTALE SUNDHEDSADFÆRD  At have det godt, trives og fungere i hverdagen – kort sagt at være mentalt sund – er mindst lige så vigtigt som at være fysisk sund, da det fremmer livskvaliteten og fx modvirker depression og angst.  På www.mentaltsund.dk kan du teste i hvor høj grad, du gør noget, der styrker din egen og andres mentale sundhed.

OM ABC FOR MENTAL SUNDHED  ABC for mental sundhed er et afprøvningsprojekt, der skal løbe over to år, og som er støttet af Nordea-fonden. ABC for mental sundhed er en ny måde at se tingene på. Fokus skal væk fra psykisk sygdom og risikofaktorer og i stedet rettes mod de ting, der gør og holder os mentalt sunde. ABC for mental sundhed har tre konkrete anvisninger: Gør noget aktivt, gør noget sammen, gør noget meningsfuldt. Det øger chancerne for mental sundhed og et godt liv.  Projektets afprøvningsfase sker i syv udvalgte kommuner: Gribskov, Odense, Aalborg, Jammerbugt, Slagelse, Læsø og Frederiksberg.  Se mere på www.abcmentalsundhed.dk (Foto: Henrik Sorensen)

GIMSING SOGNEHØJSKOLE Kontakt  Gimsing Sognehøjskole Fjordvejen 1, 7600 Struer  www.gimsingsognehojskole.dk  Startet i 1987

Nøgletal for 2015  126 undervisningstimer  22 hold  3.258 deltagere

(Foto: Lars Hvid)

16 DOF SPEKTRUM l MARTS 2017

 Portræt af Gimsing Sognehøjskole

Opskrift på succes Et gennemsnit på 194 mennesker til foredrag hver mandag formiddag er et klart eksempel på, at kulturlivet i provinsen lever i bedste velgående. Men hvordan får man egentlig så meget gang i en mindre aftenskole? Spektrum tog på besøg i Nordvestjylland for at finde svaret.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

E

n kold og blæsende vinterdag tager Spektrums udsendte turen til Gimsing, der vel nærmest kan betegnes som en forstad til Struer. Trods kulde og et indimellem barsk udseende landskab er der også noget smukt og dragende over vidderne herude i det nordvestjyske. Og selve Gimsing er en fin blanding af nyt og gammelt. Den kullede Gimsing Kirke – det vil sige uden kirketårn – trykker sig lidt i landskabet og er størrelsesmæssigt en ældre søster til nabobygningen, Gimsing Menighedshus. Et stykke ude i baggrunden troner B&O’s flotte hovedsæde på en mark – og vidner om områdets foretagsomhed. En foretagsomhed, som den stedlige DOF-skole ikke lader noget tilbage – om end i en mere lokal version.

I menighedshuset afholder Gimsing Sognehøjskole en stor del af sine aktiviteter. Huset lagde oprindeligt lokaler til kommuneskolen, men nu har kirken og menighedsrådet overtaget. Formand Gertrid Bysted og konsulent Edith Laustsen viser mig stolte rundt i lokalerne, der i udbygget og tilpasset aftenskolens behov. En stor foredragssal med plads til 140 mennesker er det centrale rum. Hertil kommer et mindre mødelokale, der via moderne teknik kan kobles op til salen med både video og lyd, så det samlede antal deltagere kan komme op på 170 mennesker. Desuden rummer huset et stort, lækkert køkken, så deltagerne kan også blive bespist. Huset stilles gratis til rådighed for aftenskolen af et meget velvilligt menighedsråd.

Til større arrangementer kan skolen – ligeledes gratis – trække på Gimsing Sognegård, der kan rumme op til 220 mennesker.

De flotte rammer matches så rigeligt af en række engagerede aftenskolemennesker, der driver en rigtig god aftenskole. Gimsing Sognehøjskole har valgt at koncentrere sig om foredrag og debatter og afholder cirka 22 af den slags om året. Alle er meget velbesøgte – med 150 til over 200 deltagere, og ofte må de oprette ventelister til enkelte arrangementer. Hertil kommer forskellige ture – gerne med overnatning – i Danmark, og hvert andet år en udlandstur.

Direkte adspurgt fortæller Edith Laustsen, at skolens succes kan begrundes med følgende:

Høj kvalitet Foredragene arrangeres i rækker af fem under et samlet tema, hvilket vil sige, at skolen afholder fire foredragsrækker hvert år – to i foråret og to i efteråret.

Der ligger et grundigt forarbejde bag ved alle skolens foredrag.

Forud for en ny sæson brainstormer hele bestyrelsen på emner. Når temaet er fastlagt, nedsættes to udvalg, der hver arbejder videre med hvert sit tema. På den måde bliver alle i bestyrelsen aktiveret – og er med til at få ideer, finde oplægsholdere og så videre.

Således kan skolen hvert år fremvise fire gennemarbejdede forløb, der ofte tager udgangspunkt i aktuelle temaer. Som eksempel kan nævnes efterårets foredragsrækker, der handler om henholdsvis Danmark og kolonierne – hvilket jo er aktuelt i forhold til årets 100 årsjubilæum for salget af Dansk Vestindien, samt om flugt – som i høj grad er aktuelt med den fortsatte flygtningeproblematik.

Og altid er det kompetente foredragsholdere med baggrunde som akademikere, forfattere, politikere med mere.

”Der ligger et grundigt forarbejde bag ved alle skolens foredrag. Forud for en ny sæson brainstormer hele bestyrelsen på emner”

• Høj kvalitet i skolens aktiviteter • Overkommelige priser • Socialt fællesskab • Trygge ture og rejser • Rigtig godt samarbejde i bestyrelsen

Overkommelige priser

Prisen for en hel foredragsrække med fem arrangementer er blot 250 kroner eller 60 kroner for et enkelt – uanset hvem foredragsholderen er. Det kan lade sig gøre fordi skolen er god til at søge eksterne fonde og puljer. Statens Kunstfond støtter op til seks forfatterforedrag á 5.000 kroner om året, hvilket skolen søger og normalt får. Desuden giver Etisk Råd ind imellem 3.000 kroner til enkelte debatter om etiske emner. Dertil kommer diverse lokale fonde og puljer, der hjælper til, at prisen ikke bliver et argument for at holde sig væk.

Priserne holdes også nede på grund af de gratis foredragslokaler.

Grundet forskellige udfordringer, herunder ombygning, har skolen været nødt til at leje sig ind i det lokale bowlingcenter, der råder over et stort festlokale. Men snart kan de vende tilbage til de vante – gratis – rammer.

Og så bruges der heller ikke så mange penge på markedsføring.

Hvert halve år annonceres det nye program i den lokale Ugeavis, og de to lokalaviser bringer gerne foromtaler af foredragene. Det årlige katalog deles ud af bestyrelsen til skolens medlemmer – og ydermere ud på kommunens biblioteker, museer med mere.

Socialt fællesskab Med et deltagertal på mellem 150 og 220 mennesker pr. arrangement kan det måske synes sært, at både Edith og Gertrid taler  DOF SPEKTRUM l MARTS 2017 17

 Portræt af Gimsing Sognehøjskole

Storskærmene tages i brug ved fordragene i Gimsing meninghedshus. (Foto: Frode Peitersen)

 om det sociale fællesskab som en styrke. Men da jeg besøger det udsolgte foredrag med Vibeke Marx med over 200 deltagere, er det meget tydeligt på stemningen og snakken i det store lokale, at deltagerne kommer hinanden ved. Skolen smører dem også med kaffe og rundstykker, der kan tilkøbes for beskedne penge.

problemer med at finde nye bestyrelsesmedlemmer.

Selvfølgelig bærer arbejdet lønnen i sig selv, når man ser, hvor mange mennesker der nyder at komme og være en del af aftenskolen. Men skolen giver også lidt frynsegoder i form af, at hjælperne deltager gratis til foredragene – og de inviteres også til en årlig julefrokost.

Trygge ture og rejser

Tilfreds aftenskole

Men der, hvor der rigtig skabes kontakt imellem deltagerne, er på turene, hvor folk rystes sammen. Dette års forårstur lyder på tre dage til Ærø – og der har som vanligt længe været en venteliste.

En-dages ture til en højskole eller til koncerter og teaterforestillinger er også meget populære. I foråret 2016 besøgte 60 deltagere Moesgaard Museum og derefter Testrup højskole. Og i oktober 2016 drog 55 deltagere til Svalegangen i Aarhus og så forestillingen ”I familien”.

Bestyrelsen arbejder så småt også på næste års udlandsrejse – og her er planerne i øjeblikket en uge til Færøerne.

Skolen benytter DOFPro, og benytter blandt andet programmet til at kommunikere med deltagerne. Sidste år fik de lavet en hjemmeside i VuptiWeb – og de kan allerede nu se, at flere og flere tilmelder sig via nettet.

Alt i alt er de – med rette – ganske tilfredse med tingenes tilstand i Gimsing Sognehøjskole. Kommunen er en god samarbejdspartner, og de har nogenlunde det aktivitetsniveau, de kan bære med arbejdskræfter og fysiske rammer. 

Rigtig godt samarbejde i bestyrelsen Det hele kan kun lade sig gøre, fordi skolen kan trække på de engagerede frivillige. Ud over arbejdet med at planlægge foredragsrækkerne stiller bestyrelsesmedlemmerne også op med ægtefæller – til stort set alle arrangementer – med over 20 sæt hænder. De sørger for at smøre rundstykker, brygge kaffe, sætte borde og stole op, tage imod deltagerne og deres betaling, rydde op bagefter og alt det andet, der dukker op undervejs.

Det er måske grunden til, at skolen kan have en bestyrelse på hele 9 personer plus tre suppleanter, som deltager på lige fod i bestyrelsesmøder og i praktisk arbejde. Hertil kommer skolelederen og Edith Laustsen, der har titel som konsulent. De er alle med til at løfte meningsfulde opgaver på alle niveauer. Både i den overordnede planlægning og i løsningen af praktiske opgaver. Der er i al fald aldrig 18 DOF SPEKTRUM l MARTS 2017

TÆNKEPAUSER  Et tip, som Edith Laustsen gerne vil give videre, er Aarhus Universitets ’Tænkepauser’. Tænkepauserne er en række små bøger om en masse forskellige, relevante emner, som er skrevet af universitetets egen forskere i et let forståeligt sprog. Aarhus Universitet formidler gerne en foredragspakke, der består af forfatteren som foredragsholder og en bog til alle deltagere. Det har ført til en rigtig god foredragsrække i Gimsing, hvor foredragsholderen kostede 3.000 kroner – og bøgerne 20 kroner stykket.

Konsulent Edith Laustsen og formand Gertrid Bysted foran menighedshus og kirke. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

Skoleleder Frode Peitersen med Edith Laustsen og Gertrid Bysted.

DOF SPEKTRUM l MARTS 2017 19

 Udlodningsmidlerne

Stabil fremtid for DOF sikret En ny politisk aftale sikrer, at DOF – og en lang række andre folkeoplysende organisationer – får et stabilt og fremtidssikret indtægtsgrundlag fra Udlodningsmidlerne fremover – til glæde for alle medlemsskolerne.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

Historisk har der  således været ganske

store udsving fra år til år, men med aftalen vil det fremadrettet ikke være tilfældet.

D

en 27. januar 2017 var en dag, vi havde ventet længe på. Den dag blev der indgået en politisk aftale om en ny model for fordeling af Udlodningsmidlerne. Aftalen er positiv for DOF og de andre landsdækkende oplysningsforbund, ligesom den er det for organisationer som DGI, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Ungdoms Fællesråd. Den nye model viste sig at være i tråd med de forventninger, som vi har haft, og lever ikke mindst op til ønsket fra foreningsverdenen om, at niveauet for Udlodningsmidlerne hæves. Niveauet for Udlodningsmidlerne hæves til 2013 niveau, men hvad siger det egentligt? Ja, det vender jeg tilbage til …

Faldende tilskud Udfordringen med Udlodningsmidlerne har igennem de senere år været et dalende niveau, som faktisk blev en negativ konsekvens af lovændringen i 2012. Det var den ændring, der også liberaliserede den danske spillelovgivning, så også udenlandske spiludbydere lovligt kunne udbyde spil og væddemål i Danmark.

Lovændringen dengang betød, at Udlodningsmidlerne fremover ’kun’ skulle bestå af overskuddet fra Lotto og Klasselotteriet og ikke som tidligere af alle spil. Det viste sig imidlertid, at danskerne forlod Lotto-spillene til fordel for Oddset, væddemål og de mere kasino-agtige spil. Resultatet har været et dalende niveau

20 DOF SPEKTRUM l MARTS 2017

for Udlodningsmidlerne og en lidt mere presset økonomi i modtagerorganisationerne. I DOF har medlemsskolerne dog ikke mærket ret meget til denne nedgang, idet landsstyrelsen i sin økonomiske strategi har lagt til side i de gode år og har haft is i maven og brugt af egenkapitalen i 2014 og 2015.

Højere og stabilt niveau Aftalen sikrer, ud over et højere niveau for Udlodningsmidlerne, også et stabilt niveau for samme. Historisk har der således været ganske store udsving fra år til år, men med aftalen vil det fremadrettet ikke være tilfældet.

Den del af Udlodningsmidlerne, som fordeles mellem de fem landsdækkende oplysningsforbund, fordeles primært med udgangspunkt i organisationernes relative størrelse målt ved medlemsskolernes undervisningstimer. Med udgangspunkt i det ’størrelsesforhold’, der lige nu er mellem de fem landsdækkende forbund, vil den nye model for Udlodningsmidlerne betyde mere end 600.000 kr. til DOF i 2018, end vi får i 2017. Den nye model har meget bred opbakning blandt Folketingets partier og behandles i Folketinget i løbet af 2017. Den nye model skal være gældende fra 1. januar 2018.

Med udsigten til at modtage flere Udlodningsmidler i DOF cementeres et positivt syn på fremtiden, således at landsorganisationen i endnu højere grad kan medvirke til at hjælpe skolerne med alt fra konsulentbesøg, inspiration og udvikling samt kompetenceudvikling til IT, hjemmesider og service i bred forstand. 

SKAL DU MED?

DOF kursusdage 2017 1.-3. september på Brandbjerg Højskole Deltagerne på sidste års kursusdage udtalte blandt andet:

”Har taget lidt af det hele til mig. Er svært at finde favoritten.”

Hvad er det mest anvendelige, du har taget med dig hjem fra weekenden? ”At træffe andre ligesindede, specielt inden for sit fagområde, men også i de fælles sessioner at få impulser fra andre grupper.” ”Alt i alt en dejlig måde at blive lidt klogere på – i godt selskab.”

TILMELDING?

Hold øje med medlemsnyt i april

Hvad var det bedste ved DOF Kursusdage?

”Vekselvirkningen mellem siddefag og bevægelsesfag, og moduler med søjler og fællestimer”

”Et skønt sted med en dejlig stemning, gode mennesker, et flot program.

Masser af inspiration til nytænkning. Fællesskabet med nye mennesker – en helt igennem fantastisk weekend – tusind tak”

”At være sammen. Være nær og del af en organisation, der ellers kan virke lidt fjern og i daglig virke lidt fraværende.

At sætte ansigter på og skabe netværk, få inspiration.”

 Sundhed og bevægelse

Noget at arbejde videre med Deltagerne fik en masse inspiration til nye praksis og aktiviteter med hjem fra årets inspirations- og udviklingsdag på sundheds- og bevægelsesområdet.

Af Lis Schlotfeldt, Kursusmedarbejder

D

en 20. januar inviterede sundheds- og bevægelsesudvalget til ”Inspirations- og udviklingsdag” på Mødecenter Odense. Målgruppen for dagen var skoleledere og bestyrelsesmedlemmer på skoler, der har sundhed og bevægelse som en del af deres tilbud.

Således mødtes 19 deltagere til en dag fyldt med en vifte af indslag, der kunne inspirere til nye tiltag på aftenskolerne og også se de nuværende tilbud i et nyt og måske bredere perspektiv.

ABC for Mental Sundhed Udvalget havde inviteret forsker Line Nielsen fra Statens Institut for Folkesundhed for at fortælle om ABC for Mental Sundhed, der er et nyt projekt, som DOF er en del af.

Det at gøre noget aktivt, noget meningsfyldt, og noget sammen er nøgleordene i dette projekt og det er om noget jo det aftenskoler står for. Projektet vil fremadrettet præsenteres for alle aftenskoler i flere forskellige sammenhænge. Det kan du blandt andet læse mere om andet steds i dette blad.

Inspirerende dagligdag Derudover var to undervisere inviteret til at fortælle om deres dagligdag som undervisere. Det var Maria Christensen fra DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole og Inge Bluhm fra Lille Skole for Voksne i Odense.

På inspirerende vis fik disse to undervisere fortalt om deres dagligdag som undervisere, hvilke fag de underviser i, hvordan denne undervisning er tilrettelagt og hvilke tanker man som underviser – og ligeledes skoleledelsen – bør og kan gøre sig før og under undervisningen.

Erindringsdans Som livsbekræftende og tankevækkende afslutning på dagen kom sygeplejerske og demenskonsulent Susanne Rishøj for at fortælle om Erindringsdanskonceptet. Foredraget beskrev de gode ressourcer, som kan benyttes i samværet med et menneske med demenssygdom og satte fokus på konceptet Erindringsdans®, og hvorfor dans er en velegnet aktivitet til mennesker med demenssygdom og hvordan det kan bruges til at øge livsglæden og styrke relationerne. 

22 DOF SPEKTRUM l MARTS 2017

SÆT KRYDS Kom med næste år  For ikke at gå glip af denne dag til næste år, kan du allerede nu sætte kryds i kalenderen!

Næste Inspirations- og udviklingsdag på sundheds- og bevægelsesområdet bliver afholdt – fredag den 2. februar 2018, kl. 10-16 i Odense.



Vi har plukket lidt i udtalelser fra deltagere: Børge Jensen, skoleleder DOF Lillebælt OplysningsForbund Hvordan kan du bruge de oplæg og indslag, der var på dagen?

Vi er allerede langt med at igangsætte ni lungekor i lige så mange kommuner. Fire hold kører allerede og fem mere forventes at starte i uge 16.

Vi har igangsat en proces hvor ABC for mental sundhed skal inkorporeres så optimalt som muligt i alle vores kursustekster, og selve projektet og den måde, vi vil arbejde med det på, bliver en særskilt side på vores hjemmesider.

Maj-Britt Zielke, skoleleder Yoga Being Hvorfor meldte du dig til Inspirations- og udviklingsdagen?

Jeg er lige blevet skoleleder for Yoga Being, og er derfor meget interesseret i at vide så meget som muligt inden for området. Derfor skulle jeg bare med.

Blev dine forventninger til dagen indfriet?

Jeg havde ingen særlige forventninger; men kom med min nysgerrighed og lærte rigtig meget. Socialt var det alletiders at møde nogle fra tidligere kurser og møde nye både fra DOF i Roskilde og inspirerende skoleledere. Jeg fik svar på mange spørgsmål fra min dagligdag, som kollegaerne havde hvert deres bud på.

Hvordan kan du bruge de oplæg og indslag, der var på dagen?

Der var gode tips til målrettet undervisning tilpasset lungesyge og psykisk sårbare; og jeg mener, at vi – især inden for yoga – skal målrette undervisning og oprette hold til særlige grupper, som ellers ikke ville finde yogaen.

Birgit Sprotte Hansen, formand GOK Ringsted Hvad var – i dine øjne – det mest inspirerende på dagen?

Det er svært at udvælge, men lungesyge med Maria Ramsdahl Christensen, nok også fordi hun var så engageret og smittende.

Også foredraget om erindringsdans ved Susanne Rishøj. Det interesserer mig, fordi jeg selv har arbejdet lidt med demente og pårørende.

Jeg bliver også nødt til at tage ABC for Mental Sundhed med, da det er noget jeg gerne vil høre mere om. Eventuelt kan det måske være et emne, man kan tage op i DOF-regionen.

DOF SPEKTRUM l MARTS 2017 23

 Foreningsudvikling

Pust liv i bestyrelsesarbejdet Alle aftenskoleforeninger – store som små – kan trænge til inspiration eller hjælp. DOF har en række bestyrelsesværktøjer, og vi rykker også gerne ud på konsulentbesøg.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

D

et er vist en gammel nyhed, at DOF-skoler er meget forskellige i opbygning, baggrund og tradition. Dette gælder også i høj grad, når man ser nærmere på foreningen og det demokratiske bagland. Nogle skoler har stort set alle deltagere som medlemmer, høj deltagelse til foreningens generalforsamling og en aktiv bestyrelse, som bidrager til det daglige arbejde. Nogle skoler har få medlemmer med en faglig profil, få der kommer til generalforsamlingen og en stærk skoleleder, som i høj grad tegner aftenskolen. Og så er der alle andre kombinationer og dem midt imellem.

Alle skoler fungerer under samme lov, og lad mig endelig fastslå, at der ikke er noget galt med hverken den ene eller den anden måde at organisere sig på. Det afhænger helt af, hvordan man selv synes, det fungerer bedst, og hvilken tradition man er rundet af.

Få eller mange medlemmer?

For nyligt deltog jeg i en drøftelse med forskellige skoler, hvor vi talte om at få mere gang i generalforsamlingerne. Det interessante var, at det i store træk var dem, som havde mange til generalforsamlingerne, der gerne ville være flere, og de, som var få, som syntes, det fungerede fint. Det er et eksempel på, at det kan være vanskeligt at drage alt for mange paralleller mellem forskellige skoler, og vi bør i stedet respektere og forstå den demokratiske opbygning og det bagland, de forskellige skoler har. Fælles for alle skoler er dog, at: 1.

2.

3.

4.

aftenskolen skal fungere i dagligdagen; bestyrelse og skoleleder skal vide, hvad skolen står for og hvor man vil hen; der skal være et rekrutteringsgrundlag, så man altid kan få valgt en kvalificeret bestyrelse; medlemmerne skal være årvågne og træde til med deres demokratiske indflydelse, hvis der er noget galt i aftenskoleforeningen.

24 DOF SPEKTRUM l MARTS 2017

I en velfungerende aftenskole er man opmærksom på, at alle – leder, bestyrelse, medlemmer – er aktiver og peger i samme retning.

Alle i bestyrelsen og lederen skal for eksempel kunne svare på simple spørgsmål om, hvad foreningen står for, og hvorfor den er her, og man skal kunne svare på, hvad arbejdet i bestyrelsen går ud på. Der skal helst også være enighed både i bestyrelsen og hos lederen om, hvordan arbejds- og ansvarsfordelingen er i aftenskolen, og hvordan man kan bruge hinanden konstruktivt. Det lyder måske banalt, men prøv at tjekke det i din egen skole og læg mærke til, om alles svar, om end de nok ikke er ens, så i hvert fald peger i samme retning.

Værktøjskasse I DOF får vi jævnligt henvendelser fra skoler, som gerne vil puste lidt nyt liv i bestyrelsesarbejdet, enten fordi man har mange gode idéer, som skal struktureres, eller fordi foreningens aktivitetsniveau er for nedadgående. Vi kommer altid gerne ud til et møde og hjælper til med en strategiproces, et udviklingsmøde eller krisehåndtering, hvis det er nået dertil. Vi har også udviklet nogle værktøjer, som man selv kan arbejde med, lade sig inspirere af eller bruge som udgangspunkt for et konsulentbesøg. Værktøjerne består blandt andet af: • Dagsorden- og referatskabelon • Gode råd til rekruttering • Hvem er vi? Elevatortalen • Opgavefordeling - bestyrelsen og leder • Strategi • SWOT-analyse - hjælpeværktøj til strategi og udvikling • Årsplan/årshjul Du finder bestyrelsesværktøjerne på hjemmesiden nederst under Inspiration/Konsulentydelser. 

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

REVISIONSPÅTEGNING Skal en foreningsvalgt revisor forsyne regnskabet med revisionsprotokollat?

 DOF har stillet spørgsmålet videre til Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, der har svaret: ”Nej det skal man ikke. Revisor er ikke en beskyttet titel, og man er derfor ikke omfattet af revisorloven. Derfor er der ikke krav om revisionsprotokol.”

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

LÆRERLØN VIA FAKTURA Må der udbetales lærerløn til virksomhed efter faktura ved almindelig folkeoplysning?

 Se svar på dette spørgsmål fra Kulturministeriet af 7. december 2016: ”I brev af 29. november 2016 har Oplysningsforbundenes Fællesråd henvendt sig til Kulturministeriet og spurgt om, en aftenskole kan afregne for tilskudsberettiget undervisning under folkeoplysningsloven gennem fakturering til en virksomhed (cvr.nr.).

Det følger af de almindelige principper for aflønning, at det er en fysisk person, der får betalingen som modydelse for sin personlige arbejdsindsats, og at lønnen således er et "honorar" for en personlig arbejdsydelse, og fx et firma kan derfor ikke modtage betalingen.

Endvidere må det offentlige ikke medvirke til "skattetænkning", og hvis det offentlige udbetaler løn via et firma, vil der svares

mindre skat, end hvis der udbetales til en, der er personbeskattet. Dette princip gælder også for folkeoplysningsområdet, hvor den enkelte forening træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse afledere og lærere efter reglerne i lønbekendtgørelsen (bkg. nr. 353 af 15. maj 2003), og disse lærere honoreres direkte af foreningen.”

DOF’s yderligere bemærkninger til ovenstående spørgsmål: Spørgsmålet drejer sig om undervisning, herunder almen, instrumental og handicapundervisning.

Ved foredragshonorarer kan aflønning også kun ske til et personnummer, dog gerne som B-indkomst ved enkeltstående ansættelsesforhold.

Ved debatarrangementer gælder ingen af de ovenstående regler. Der kan altså aflønnes til virksomhed eller til person, og honoraret kan udgøres af penge, gaver eller lignende.

Ved fleksible tilrettelæggelsesformer kan aflønning også godt ske efter faktura til virksomhed, idet de almindelige regler tilsidesættes ved denne tilrettelæggelse. Det må dog ikke være ønsket om at udbetale løn efter faktura, der alene betinger anvendelsen af fleksible tilrettelæggelsesformer.

Denne tilrettelæggelse kan kun anvendes, hvor det ikke er muligt at anvende de almindeligt kendt tilrettelæggelsesformer.

AFTENSKOLE SOM SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED? En aftenskoleleder, der også har ansat sig selv som lærer til at undervise i egne lokaler, har af sin fagforening fået underkendt et ønske om dagpenge, fordi skolelederen i fagforeningens øjne driver selvstændig virksomhed gennem sin aftenskole. Hvem har ret?

 En aftenskole er ifølge Folkeoplysningsloven en forening, der driver almennyttig virksomhed. En skoleleder kan altså ikke tage for sig af skolens overskud, som han ville kunne gøre, hvis det var en privat virksomhed. Det er skolens forening ved bestyrelsen, der råder over foreningens midler. Skolelederen/læreren er ansat af bestyrelsen, og derfor kan hans virksomhed ikke betragtes som selvstændig virksomhed.

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

DOF SPEKTRUM l MARTS 2017 25

KORTNYT

SKOLENYT NYE SKOLER I DOF

PÅ PLAKATEN

 DOF Nordfyn Aftenskole er en nyoprettet skole i Nordfyn Kommune og vil blive administreret af Lisbeth Lunding, der også er skoleleder i DOF Paarup Aftenskole.  DOF Lumsås Aftenskole er en ny aftenskole, der udspringer af byens husmoderforening. Karen Jensen er skoleleder, og skolen hører hjemme i Odsherred Kommune.

DOF OPGRADERER

 DOF’s webkonsulent, Kathrine Egemar, er

pr. 1. marts blevet fastansat i en fuldtidsstilling i DOF’s landssekretariat. Dermed kan vi ikke blot fastholde den gode kompetence på webområdet, men også udvide den. Kathrine skal nemlig ikke blot fungere som webkonsulent, men også som grafiker. Det vil komme både DOF og medlemsskolerne til gode.

MARIANNE GASBJERG 50 ÅR

 Rektor for Århus Kunstakademi, Marianne Gasbjerg, er fyldt 50 år og blev fejret ved en reception på skolen den 21. februar.

Marianne har været rektor i næsten 3 år og formand Ane Hejlskov Larsen omtalte blandt andet i sin tale de synlige forandringer, som er skabt i den periode. Mange var mødt op for at hilse på fødselaren, både lærer og elever fra skolen, repræsentanter fra det århusianske kunstmiljø, aftenskolekolleger i Aarhus samt venner og familie.

25 ÅR MED ORIENTALSK DANS

SKAL DU MED PÅ PLAKATEN?

 Fortæl om din skoles aktiviteter på DOF’s

hjemmeside Der sker så meget godt rundt omkring – og det synes vi herinde i DOF’s sekretariat, fortjener synlighed og opmærksomhed.

Vi vil gerne vise nogle af alle de spændende ting, der foregår ude i aftenskolerne – og det kan vi med din hjælp – og tilmed på forsiden af DOF’s hjemmeside, hvor du nederst i højre hjørne finder ’På Plakaten’.

Her kan du se, hvad andre medlemsskoler har gang i, og du kan få arrangementer eller andet fra din skole gjort synligt også.

Har du et særligt foredrag på vej i din aftenskole? En koncert – eller en udstilling?

Et weekend-kursus, som måske har en ny målgruppe i sigte – eller en fælles bustur ud i landskabet til en særlig begivenhed? Noget, der kan have interesse, også selv om man måske ikke har mulighed for at dukke op til begivenheden; noget, som kan tjene til inspiration og til, at vi alle kan blive klogere på de andre medlemsskoler, der er med i DOF. Se På Plakaten og få også dit arrangement med på hjemmesiden ved at åbne www.danskoplysning.dk og scrolle ned i højre hjørne.

Klik på ’På Plakaten’, så finder du, hvad du skal bruge.

FUSION  DOF Korup-Ubberud Aftenskole er lagt ind under DOF Paarup Aftenskole, der vil videreføre skolens aktiviteter i Odenseforstæderne.

 DOF’s DOF Skole for Orientalsk Dans fe-

jrede den 14. januar sit 25 års jubilæum. Det skete med en dag, der bød på danseoptræden af elever og undervisere – og børn blev inviteret til at danse med. Skolen er startet af Suzzane Potempa, der har ledet skolen alle årene – og også underviser.

26 DOF SPEKTRUM l MARTS 2017

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

 Aftenskolen Pas På Hovedet, der vandt Sundhedsprisen ved uddelingen af sidste års Aftenskolernes Pris, har valgt at melde sig ind i DOF. Nicolai Aaen er leder for en skole, der laver aktiviteter målrettet mennesker der har været ramt af hjernerystelse, og udbyder kurser i Københavns kommune.  Horne Aftenskole, der hører hjemme i Varde Kommune, har blandt andet madlavningskurser, bevægelseskurser, kreative kurser på programmet. Skolen ledes af Lise Jeppesen.  DOF Gentofte Aftenskole er en ny aftenskole, som har Karin Urskov som skoleleder.

NY LEDER  I SUK i Region Syddanmark har Hanne Isaksen valgt at gå på pension pr den 31. december. I stedet overtager Tenna Aamann roret. Hanne fortsætter i bestyrelsen – og dermed også i DOF’s landsstyrelse.  GOK Fåborg har fået Irene Jørgensen som skoleleder.  AROSIA i Aars har fået Petra Battefeld på skolelederposten.  Henriette Bundgaard er ny leder i Aftenskolen i Fountain House i København.  I Samsø Aftenskole er Pia Birkmand ny leder.  GOK Ringkøbing bliver fremover ledet af Preben Holm.  I Struer har koret Side by Side fået Lilian A. Goul-Jensen som ny skoleleder.

KALENDER U

QIGONG INTRODUKTIONSKURSUS

U Underviserkurser

U

L Lederkurser

DANCING YOLATES INSPIRATIONSWORKSHOP

17. marts  København

1. april  København

 Introduktionskurset denne dag vil give dig

 Workshop forløb: -Intro – ca. 30-40 min. inkl. intentions øvelse -Undervisning i dancing yolates 2 – 3 timer.

-Frokost -Opbygning af en dancing yolates time, valg af musik, forskellige trin, spørgsmål -Afslutning med dans og meditation"

en dybere forståelse for Qigong - og det ikke kun teoretisk. Vi vil arbejde i dybden med flere udvalgte øvelser.

L

FACEBOOK WORKSHOP 2

17. marts  Roskilde

 Få indblik i, hvordan du bruger din

aftenskoles Facebookside mere målrettet, og hvordan du kan skabe mere trafik, interaktion og opmærksomhed på siden.

Målgruppe: Skoleledere, bestyrelsesmedlemmer, administrative medarbejdere.

P

BESTYRELSESMØDE – REGIONKREDS SJÆLLAND

20. marts  P

BESTYRELSESMØDE – REGIONKREDS NORDJYLLAND

22. marts  Aalborg

L

DOFPRO UDVIDET KURSUS

M Medlemsmøder

P Politiske møder

BESTYRELSESMØDE – REGIONSKREDS SYDDANMARK

P

24. april  Kolding

M

ÅRSMØDE – REGIONKREDS SYDDANMARK

24. april  Kolding

M

ÅRSMØDE – REGIONKREDS MIDTJYLLAND

29. april  Højbjerg

12. april  Aarhus

 På dette kursus gennemgås en vigtig del

af de grundlæggende funktioner i DOFPro som bruges i forbindelse med den daglige administration af en aftenskole.

P

BESTYRELSESMØDE – REGIONKREDS SJÆLLAND

19. april  Roskilde

U

KLOG KOST

6. maj  Aarhus

 Vi sætter vi fokus på kostens rolle i forbindelse med disse lidelser.

Det er målet at give en forståelse af kostens rolle.

M

DOF LANDSMØDE

20-21. maj  Vejle M

ÅRSMØDE – REGION SJÆLLAND

19. april  Roskilde

L

SOMMERKURSUS

18.-21. juni  Ribe U

MOVE BETTER/Z-HEALTH WEEKENDKURSUS

24-26. marts  Odense

 Move Better er hjernebaseret træning.

Move Better træning vil forbedre kontakten til de områder af kroppen, der ikke længere arbejder optimalt. Det gøres via fokuseret neurologisk træning – dvs. proprioceptiv træning (hud, muskler, led mm) samt synsog vestibulærtræning.

L

DOFPRO GRUNDKURSUS

29. marts  Aarhus

 Du får på dette kursus lært de helt basale

funktioner i administrationssystemet DOFPro. Vi gennemgår den nødvendige grundopsætning af DOFPro, og ligeledes de daglige rutiner såsom at oprette undervisere, lokaler, hold, tilmelde deltagere m.m..

P

BESTYRELSESMØDE – REGION HOVEDSTADEN

19. april  Roskilde M

U

L

DOF KURSUSDAGE

1.-3. september  Brandbjerg Højskole

ÅRSMØDE – REGION HOVEDSTADEN

19. april  Roskilde M

ÅRSMØDE – REGIONKREDS NORDJYLLAND

20. april  Aalborg L

LOV OG LEDELSE AJOUR

21-23. april  Fredericia

 Kursus for alle virkelystne DOF-ledere ledere og bestyrelsesmedlemmer, der vil være ajour og udveksle erfaringer i et kollegialt forum.

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

DOF SPEKTRUM l MARTS 2017 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Af Finn Slumstrup, Forfatter og foredragsholder

Hvis jeg var aftenskoleleder ...

Foto: Anne Mette Holstein

DA JEG BEGYNDTE SOM UNG højskolelærer på Snoghøj ved Fredericia i 1966 blev jeg hurtigt indblandet i aftenskolearbejde. Egnen havde adskillige aftenskoler med ambitiøse ledere! Et fælles træk ved dem var, at de virkelig så aftenskolen som et meget vigtigt element i dansk voksenundervisning. De ville selv have foretrukket det hæderkronede begreb folkeoplysning.

For dem var det klart, at man på aftenskolen skulle kunne lære tysk og en række emner, som brugerne kunne have gavn af i deres hverdag. Fra madlavning over batik (det var jo i 1960’erne!) til tegning og blomsterbinding. Men kernen i aftenskolen var netop, at der var tale om folkeoplysning. At man behandlede emner af afgørende betydning for samfundsudviklingen og folkestyret.

Det er mit indtryk, at denne balance ikke længere på samme måde er til stede i aftenskolernes blomstrende virksomhed.

Der er masser af fagtilbud, som søger at ramme deltagernes personlige interesser. Men der er ikke længere omfattende tilbud som beskæftiger sig med, hvad man kunne kalde samfundets fælles anliggender. De emner, der har betydning for os alle, og som skal være til debat, hvis folkestyret skal holde sit rodnet levende.

Det er en mangel, og det er en alvorlig mangel, fordi vi lever i en helt anderledes usikker tid end 1960’ernes sidste halvdel. Dengang var der en meget betydelig homogenitet i samfundet. Sandelig kunne venstrefolk og socialdemokrater stå stejlt over for hinanden. Men de stod inden for en fælles forståelsesramme i en velfærdsstat under opbygning.

I dag er situationen helt anderledes. Befolkningen er blevet langt mere sammensat, og de fælles

Hvilke værdier  har vi, som kan binde os sammen i et stadig mere splittet Danmark?

28 DOF SPEKTRUM l MARTS 2017

værdier er kraftigt svækkede. I stedet for solide diskussioner inden for en fælles forståelsesramme har vi skænderier og uforskammetheder for åbent tæppe på Facebook og Twitter. Og vi har en politikerlede, som jeg aldrig har oplevet magen til. Vi har en hidsig diskussion om kløften mellem eliten og folket. Vi har et Danmark, som har fået en decideret udkantsproblematik i kølvandet på en centralisering uden sidestykke. Vi har et københavnsk mediemiljø som efter folketingsvalget i 2015 med dyb undren taler om ”det gule Danmark”, det vil sige de egne især i Sønderjylland, hvor Dansk Folkeparti blev det største politiske parti.

Nogle af vore politikere er klar over, at den er rivende gal. Det er eksempelvis den ”Danmarkskanon”, som Bertel Haarder tog initiativet til, et tydeligt tegn på. Hvilke værdier har vi, som kan binde os sammen i et stadig mere splittet Danmark?

En sådan kanon er et tegn på, at noget er galt, men den kan kun være et nærmest symbolsk bidrag til at få gjort noget ved miseren. Mange gode kræfter skal tage fat på opgaven, hvis vi skal få ændret den skæve udvikling, vi er inde i.

Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg derfor bestræbe mig på i mit programudbud at få et stærkt element af decideret folkeoplysning om de fælles anliggender. Jeg er helt med på, at den umiddelbare reaktion mange steder vil være, at noget sådant er tiden løbet fra. Det kunne være meget godt for 50 år siden, men ikke i dag.

Ikke desto mindre kunne jeg ønske mig, at aftenskolerne med fornyet kraft prøvede at tage en af deres gamle kerneopgaver op. Det er muligt, at den manglende tilmelding vil vise, at der ikke er tilstrækkelig interesse. Men det ved man jo ikke, før forsøget har været gjort! – Og tænk, hvis skeptikeren blev overrasket. 