DOF Spektrum 9 2016

JUNI 2016 ÅRGANG 03

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

N-º09

Årets landsmøde bød på god erfaringsudveksling mellem deltagerne

Landsmøde 2016 AFTENSKOLEN GAVNER PSYKISK SYGE:  Kan folkeoplysningen erstatte en pille?  Aalborg Kommune: Fritidstilbud til alle!  Fra gråd til mod på livet

KulturMix: En multikulturel aftenskole

Priser på vej: Seks nomineringer til DOF

Læs tema side 6-11

side 18

side 22

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

AFTENSKOLEN GAVNER PSYKISK SÅRBARE

Udbred de gode erfaringer

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk

JEG HOLDER MEGET AF folkeoplysningslovens formålsparagraf, som så smukt beskriver, hvad aftenskolen skal medvirke til. Men jeg er også ret stor fan af nogle formuleringer, der var i kommissoriet for det nationale folkeoplysningsudvalg, som arbejdede forud for den seneste ændring af folkeoplysningsloven.

Heri står der følgende: ”Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men i stand til aktivt at leve i et moderne samfund.”

Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Martin Thirstrup Hansen Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.500 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.

Næste deadline 15. august 2016 Forsidefoto: Kirsten Kaas fra Kofoeds Skoles Oplysningsforbund fortæller på landsmødet. Foto: Martin Thirstrup Hansen

... alle byer og kommuner med respekt for sig selv burde have et sådant tilbud.



I MIN – OG DOF’S – OPTIK gælder ovenstående fine formuleringer ALLE mennesker! Derfor er det relevant for mig at signalere, hvad vi forventer at sætte i søen, inden for dette nummer af Spektrums tema om mental sundhed og psykisk sårbarhed.

I dette blad kan du blandt andet læse, hvad deltagerne på en række DOF-skoler med fokus på psykisk sårbare mennesker får ud af at deltage i folkeoplysende voksenundervisning. Skolernes aktiviteter og undervisning giver kursisterne så meget, at alle byer og kommuner med respekt for sig selv burde have et sådant tilbud.

I en erkendelse af at det næppe er realistisk, er det vores ambition sammen med DOF-skoler og gerne også Landsforeningen SIND at etablere flere tilbud for psykisk sårbare i kommunerne som folkeoplysende voksenundervisning under folkeoplysningsloven. Vi forestiller os tre til fem byer inden for to år. Det kræver en indsats af flere parter, men ambitionen flugter så fint med folkeoplysningens kerneopgave, at den ikke kan negligeres. Vi skal have lokaliseret de rigtige byer og kommuner, så der er de bedste forudsætninger for at skabe det helt rigtige tilbud.

Motivation, ressourcer og kompetencer skal være på plads hos alle parter – DOF-skolen, SIND og ikke mindst den stedlige kommune, og som landsorganisation er vi naturligvis klar til at bidrage med inspiration og konsulentbistand.

VI SKAL OGSÅ i en bredere sammenhæng have spredt budskabet om, at det er vigtigt, vi som samfund ikke kun fokuserer på det fysiske helbred, men i den grad også på det mentale helbred! Med rapporten ’Aftenskolerne og psykisk sårbare’ fra ViFo har vi fået dokumentation for, at de folkeoplysende aktiviteter, som DOF-skolerne tilbyder, på adskillige parametre bidrager til deltagernes både faglige og personlige udvikling samt ikke mindst deres livskvalitet.

Den viden skal vi have spredt, og vi har derfor i samarbejde med SIND-skolerne Aalborg udarbejdet en let udgave af ViFos rapport, som vi efter sommerferien vil sende til beslutningstagere i kommunerne, i ministerier og på Christiansborg.

Henrik Christensen Sekretariatsleder

2 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

JUNI 2016 ÅRGANG 03

INDHOLD

04 Organisering af aftenskolen

Anne Refsgaard og Robin Kristiansen giver gode råd.

06 Aftenskolen gavner psykisk syge

18

04

14

 Kan folkeoplysningen erstatte en pille?  Aalborg Kommune: Fritidstilbud til alle!  Fra gråd til mod på livet  Alle DOF-skoler bør øge mental sundhed

12 Glimt fra et landsmøde

Se eller gense, hvad der skete i Vejle.

14 Inspirator og lysende fyrtårn Portræt af Ole Meldgaard.

16 Folkeoplysning er for alle Portræt af Anne Marie Hannberg.

24

16

12

18 En multikulturel aftenskole Portræt af KulturMix.

21 Vandt en gæsteinstruktør Fra Kor Dialis.

22 Seks nomineringer til DOF



Begejstring, glæde, gode oplevelser og stærke fællesskaber skal præge vores fritidsliv ...

06

08

Igen i år er DOF flot repræsenteret til Aftenskolernes Pris.

23 Du er, hvad du tænker

Livskalitet i Gladsaxe Oplysnings Forbund.

28

24 Den Digitale Underviser Værktøjer, der løfter undervisningen.

25 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

28 Hvis jeg var leder ...

Klumme af Anne Skare Nielsen.

22 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016 3

 Foreningen

Så skal vi have styr på vores aftenskoles organisation Det er en god idé at stoppe op engang imellem og se sin aftenskole efter i sømmene. Er grundlaget – vedtægterne – fulgt med udviklingen? Og har I lagt planer for fremtiden?

Af Anne Refsgaard og Robin Kristiansen, Konsulenter

4 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

K

ursusplanlægning, tilskudsansøgning, regnskab og tilskudsafregning er opgaver, der sagtens kan fylde hverdagen ud for en aftenskole. Bestyrelsens beslutninger om budget, lederansættelse, fagtilbud og udvikling lægger beslag på mødetiden og lederens arbejde. Det fylder årshjulet godt op med opgaver, selv om familie og venner ikke kan forstå, at man kan have travlt om dagen, når man arbejder i en aftenskole. De skulle bare vide!

Man kan have så rigeligt at se til og være så udfarende, at man af og til forsømmer at kigge lidt indad på sin egen organisation. Det kan man godt overleve et stykke tid, men man risikerer at blive indhentet af virkeligheden. Derfor vil det være godt med et servicetjek på et tidspunkt, hvor der er lidt luft i det almindelig arbejde med kursusafvikling med videre.

Hvad er det så, man skal kigge nærmere på i egen organisation?

Vedtægter Man kunne jo starte med vedtægterne. Det er ikke et papir, der er oppe af skuffen ret tit, og det burde heller ikke være nødvendigt.

Dog mindst en gang om året, har man brug for dem, når man planlægger generalforsamling, for i vedtægterne bør der stå alt om indkaldelse, dagsorden og valg. Men i et servicetjek, kommer også de øvrige paragraffer under lup, så man kan se om de er tidssvarende og hensigtsmæssige.

Formålsparagraf Er formålsparagraffen ok? Den bør indeholde noget om, at foreningen ønsker at tilbyde ”folkeoplysende voksenundervisning”.

Ikke bare ”folkeoplysning”, for det kan også være andet end aftenskolevirksomhed.

Det er fint, hvis formålsparagraffen sigter mere præcist på et fagområde, for eksempel musik og kultur, børn og familie, kunst eller lignende. I sådanne tilfælde vil det være en god ide til føje ordet ”primært” ind foran fagbetegnelsen eller foran den folkeoplysende voksenundervisning, fordi det giver skolen mulighed for at gå ind i for eksempel indtægtsdækket virksomhed, som ikke er folkeoplysende virksomhed, og måske kan det åbne for andre fagtilbud end det, der oprindelig blev sigtet imod.

Medlemmer I vedtægterne skal der også stå noget om medlemskab. Hvem kan blive medlem, og hvordan bliver man det? Det fører direkte

til spørgsmålet: Hvem er foreningens medlemmer? Kan foreningen præstere en aktuel medlemsliste? Det er ikke noget, kommunerne plejer at efterspørge, men det vil være pinligt, hvis en forening, der modtager tilskud, ikke kan redegøre for medlemskredsen. Derfor er det godt at tjekke op på, om formuleringerne i medlemsparagraffen er upto-date. Hvordan bliver man meldt ind? Hvor længe er man medlem? Hvordan bliver man meldt ud? Er det muligt for foreninger at blive medlem?

Valg til bestyrelse Valg til bestyrelse er standardstof for de, der er vant til foreningsledelse, men netop med aftenskoleforeninger er det vigtigt også at beskrive valg af deltagerrepræsentant til bestyrelsen. Det bør beskrives, hvordan deltagerrepræsentanten vælges, da dette ikke kan ske på generalforsamlingen, hvor kun medlemmer har adgang. Det er jo ikke sikkert, at alle deltagere er medlemmer.

Vedtægtsændringer eller ophør De paragraffer, der omhandler vedtægtsændringer og ophør, bør være lige juridisk ’stærke’. Det betyder, at de krav der stilles til vedtagelse herom, skal være ens. Hvis for eksempel kravene til ændringer af vedtægterne er ’svage’ eller nemme, så vil man blot kunne vedtage dem først, og derefter lettere kunne ændre ophørsparagraffen.

Virksomhedsstrategi Når det rent formelle omkring foreningen og vedtægterne er i orden, vil det være oplagt at gå mere ind i, hvilken retning, man synes, aftenskolens fremtidige arbejde skal gå i. Måske er der brug for helt at ændre kurs, måske skal der skrues op for nogle aktivitetstyper og ned for andre. Eller måske er der bare brug for at have større kendskab til, hvad det egentlig er, der foregår. Det er bestyrelsens opgave sammen med skolelederen at se på de store linjer i aftenskolens virksomhed og lave en strategi.

Der findes mange udtryk for sådan et arbejde; for eksempel ”at træde ud af hamsterhjulet”, ”at se fra helikopteren” eller ”at sætte det lange lys på”. Selvom det er floskler, giver det alligevel et billede på, at man engang imellem skal forlade hverdagens trummerum og se nyt på tingene, for at sikre sig, at det man gør, er det rigtige.

ene dag tager den anden, og ser på, om det, som foregår er hensigtsmæssigt. ’Helikopterperspektiv’ Hvilken virkelighed er det, vi er i, og hvordan ser omverdenen ud? Ved at hæve sig over sin egen aftenskole og se på hele landskabet kan det være, at man får øje på ting, der skal justeres eller tages hensyn til, eller måske ser man helt nye muligheder. ’Det lange lys’ Et kik ud i fremtiden. Hvad er aftenskolens rolle om tre-fem eller måske 10 år? Er der nogle tendenser, som er værd at forfølge, og som man skal begynde at tage højde for allerede nu? Eller vil aftenskolen selv sætte dagsordenen og sætte sig nogle mål for, hvor man ønsker at bevæge sig hen?

Strategien En klassisk strategimodel består af:  mission (hvorfor er vi her?)  værdier (hvad vil vi kendes på?)  vision (hvad vil vi opnå?)  indsatsområder (hvad sætter vi fokus på?)  handleplan (hvad gør vi?)

En strategi er et styringsredskab til at sikre, at aftenskolen også er tidssvarende og aktiv, og både som skoleleder og bestyrelse kan man følge med i, om de planer man har lagt for fremtiden, skrider rigtigt fremad.

Hjælp fra DOF Når der bliver tid til ’selvransagelse’ i aftenskolens egen organisation, er der hjælp og inspiration at hente hos DOF. Kontakt gerne Anne Refsgaard eller Robin Kristiansen med henblik på et konsulentbesøg i forbindelse med et bestyrelsesmøde med egen organisation på dagsordenen. 

’Hamsterhjulet’ Når man træder ud af hamsterhjulet, forlader man for en stund den daglige drift, hvor den DOF SPEKTRUM l JUNI 2016 5

TEMA  Aftenskolen gavner psykisk sårbare

Kan folkeoplysningen erstatte en pille?

Aftenskolen er god for psykisk sårbare – så det er ærgerligt, at alt for få aftenskoler har tilbud til denne målgruppe. Det vil DOF og Landsforeningen Sind gøre noget ved.

Af Knud Birk Pedersen, Forstander for Sind Skolerne i Aalborg

H

vad tjener mig bedst, hvis jeg i dagligdagen er udfordret af stress, depression, angst, selvskadende adfærd, ensomhed med videre?

Skal jeg gå til lægen og blive medicineret?

Eller skal jeg prøve at starte på en af de folkeoplysende skoler, som tilbyder hensyntagende undervisning, for at lære at håndtere de udfordringer og kriser som livet nu engang giver?

 Hvad er det som udvikler sundhed, trivsel og psykisk robusthed?  Hvad er det, de robuste kan?  Hvad har de lært – og hvordan har de lært det?  Hvor har de robustheden fra?

Sigtet med den folkeoplysende voksenundervisning er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Dette harmonerer rigtig godt med, at både WHO og Sundhedsstyrelsen definerer mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber.

6 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

Der er gennem de sidste årtier sket en markant stigning i udviklingen af stress, depression, angst, selvskadende adfærd, ensomhed med mere. Mange danskere må i dag leve med en diagnose. Dette har ændret sygdomsbilledet i Danmark, og vi er nødt til at finde nye måder at arbejde med sundhed på og i langt højere grad fremme den mentale sundhed.

Sundhed er meget mere end fravær af sygdom! Det er også en ressource, som omfatter livsmod, håb, glæde, handlekraft og psykisk robusthed. Sundhed er at have mening og sammenhæng i sin hverdag – at kunne mestre sin tilværelse, skabe trivsel, udfordre sine evner, håndtere dagligdagens problemer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber.

Det gælder os alle Vi er alle psykisk sårbare, men om vores sårbarhed skal udvikle sig til en sygdom er betinget af, om vi op gennem vores opvækst og voksenliv har lært at håndtere de udfordringer og kriser livet nødvendigvis vil give.

Stress, depression, angst, selvskadende adfærd, ensomhed med mere skal ikke nødvendigvis ses som en sygdom, men måske

snarere som et udtryk for manglende evne til at håndtere livets krav og udfordringer – altså manglende psykisk robusthed.

Løsningen skal måske i nogle tilfælde søges i ny læring og motivation til at arbejde med forandringer. På de folkeoplysende skoler er det muligt at lære nye strategier til at mestre livet i en mere positiv retning og dermed blive bedre til at håndtere de ting, som stresser og udfordrer en i sin dagligdag.

Den folkeoplysende voksenundervisning hverken kan eller vil tilbyde behandling, men vi kan gennem undervisningsaktiviteter tilbyde tryghed, trivsel, netværk og faglighed – både til dem, som ønsker indsigt og fordybelse i et bestemt interesseområde og for dem, der gerne vil opnå øget psykisk robusthed ved at lære at håndtere livets kriser og udfordringer på en ny måde. Alene det at melde sig til et hold på aftenskolen er et stort skridt for mange, men mange oplever snart at det er berigende på mange områder og bevarer tilknytningen til skolen gennem mange år.

Vi har undersøgt det DOF og Landsforeningen SIND har netop afsluttet et projekt, hvor Videncenter for

Tegning: Jette Svane

Folkeoplysning har undersøgt den folkeoplysende voksenundervisnings betydning for sindslidende og psykisk sårbare borgers mentale sundhed. 12 DOF-skoler over hele landet, som har psykisk sårbare som målgruppe, har deltaget i undersøgelsen og 622 kursister har besvaret de udsendte spørgeskemaer.

Evalueringsrapporten konkluderer, at aftenskoler og daghøjskoler er gode for sindslidende og psykisk sårbare, der blandt andet bliver klædt på til at arbejde med deres egen udvikling og bedre til at indgå i sociale sammenhænge, ligesom de oplever en øget psykiske robusthed i forhold til hverdagens udfordringer.

Resultaterne er klare de steder, hvor der er tilbud til denne målgruppe. Bedre rammer rundt om i landet kan sikre, at flere får adgang til sådanne tilbud – og dermed en forbedret mental sundhed.

En af den folkeoplysende voksenundervisnings stærke sider er skolernes anerkendende tilgang til sine kursister. Sindslidende og psykisk sårbare bliver stort set alle steder i samfundet mødt som klienter eller patienter med fokus på sygdom og symptomer, ligesom de ofte bliver udstødt af arbejdsmar-

kedet og uddannelsessystemet. For mange nedbrydes eller svækkes deres familiemæssige relationer også.

I den folkeoplysende voksenundervisning er pædagogikken rettet mod, hvad der udvikler sundhed, trivsel og psykisk robusthed, og kursisterne bliver mødt i et ligeværdigt miljø med fokus på personlig udvikling og interesser – uanset om de kommer for at udleve en interesse, eller de vil lære at håndtere deres stresssignaler i hverdagen.

Brug for flere tilbud Alternativet til et miljø, der kan og vil rumme de sindslidende og psykisk sårbare, kan let blive, at borgeren fastholder sig selv i en identitet som syg, afviger, ’ikke god nok’ med videre, og risikoen for, at vedkommende isolerer sig fra deltagelse i det almene samfundsliv, er stor med øget risiko for øget sygdom, indlæggelse og ’udstødelse’.

Der findes rundt om i landet folkeoplysende skoler, som er målrettet sindslidende og psykisk sårbare borgere, men der er brug for endnu flere. Selvom projektet nu er afsluttet, stiller DOF op med konsulentbistand for skoler og lokalafdelinger under SIND, som ønsker at starte folkeoplysende voksenunder-

visning for gruppen.

Det bør være et mål for Dansk Oplysnings Forbund og Landsforeningen SIND, at der skal være et tilbud om folkeoplysende voksenundervisning for sindslidende eller psykisk sårbare uanset, hvor i landet, de bor. 

INFO Mere at vide  Du er velkommen til at kontakte foreningskonsulent i DOF’s Anne Refsgaard på tlf. 27 12 09 39 eller mail: ar@danskoplysning.dk eller kontakte Knud Birk Pedersen, som gerne stiller op til et foredrag eller debatarrangement om emnet.

Kursus  For undervisere udbydes der den 28. og 29. august 2016 et kursusforløb i Odense.

Se mere på www.danskoplysning.dk/ DOF-underviser DOF SPEKTRUM l JUNI 2016 7

TEMA  Aftenskolen Farven på 'tema' gavner kanpsykisk skiftes.sårbare

Fritidstilbud til alle!

I Aalborg Kommune er det vigtigt, at alle har adgang til foreningsliv og aftenskole.

Det gavner demokrati, sundhed og det sociale. Det er nogle af pointerne, da Spektrum spørger rådmand for Sundheds og Kulturforvaltningen Mads Duedahl.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

H

vorfor prioriterer Aalborg Kommune at støtte folkeoplysningen, som I gør?

I Aalborg arbejder vi blandt andet for, at flere borgere bliver mere aktive i deres fritid og så vidt muligt i en organiseret sammenhæng. Vi vægter tilhørsforholdet til en forening, et korps eller en aftenskole højt. Her bliver deltagerne en del af en demokratisk tradition, og her foregår den folkelige samtale og de forpligtende fællesskaber, som udgør kernen i folkeoplysningen.

I de næste år vil vi gøre en ekstra indsats for at invitere borgere, som ikke er aktive, ind i foreninger, korps og aftenskoler. Vi vil gerne være med til at skabe relevante tilbud, som kan åbne dørene for denne gruppe. Både af demokratiske, sundhedsmæssige og sociale årsager er det vigtigt, at foreningslivet og aftenskolerne er for alle og bruges af alle og ikke kun de privilegerede. Vi vil i højere grad udnytte det potentiale, der er i menneskers lyst til at være aktive sammen med andre, så vi på en mere strategisk måde løfter nogle af de samfundsmæssige udfordringer.

Menneskers lyst til at være aktive og lære nyt sammen med andre giver gode vækstbetingelser for både fysisk og mental sundhed. Begejstring, glæde, gode oplevelser og stærke fællesskaber skal præge vores fritidsliv, og det vil vi styrke og udvikle.

Har I et specielt fokus på psykisk syge i forbindelse med jeres støtte af folkeoplysningen – eller er det rammerne, der giver skolerne mulighed for at forsøge sig med nye ting?

I Aalborg Kommune er der ikke specielt fokus på støtte til psykisk syge via folkeoplysningsloven, men vores retningslinjer sikrer en forhøjet støtte til kurser for handicappede, hvor der er færre deltagere på holdet, således at der kan være mere fokus på den enkelte kursist.

Kan I mærke en effekt? I så fald hvilken – og hvordan mærker I det?

Der har ikke tidligere foretaget effektundersøgelser på aftenskoleområdet i Aalborg. I Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 er mental sundhed en af fire centrale indsatsområder. Det er således højt på den politiske og forvaltningsmæssige dagsorden.

Som en udløber af dette, har Aalborg Kommune i samarbejde med 8 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

Folkeoplysningssamvirket – der er en paraplyorganisation for aftenskolerne i Aalborg – fået VIFO til at udarbejde en rapport vedrørende ”Mental sundhed og øget trivsel – aftenskolernes betydning for borgere i Aalborg Kommune”. Denne rapport vil, sammen med den rapport, Sind Skolerne i Aalborg, DOF og Landsforeningen Sind har fået udarbejdet vedrørende aftenskolerne og psykisk sårbare, være et godt arbejdsredskab i forhold til, hvordan aftenskolerne fremadrettet kan udvikle deres tilbud i forhold til at øge indsatsen for mental sundhed og trivsel.

Er der noget, I gør i kommunen, som andre kommuner med fordel kan lade sig inspirere af?

Generelt er Aalborg Kommunes retningslinjer udarbejdet således, at Aalborg Kommune yder lovens maksimalt tilskud til lønninger. Desuden har vi ”Aalborg Modellen” – hvilket i praksis betyder, at aftenskolerne er sikret en efterregulering, såfremt de igangsætter flere kurser – end de i første omgang har modtaget tilskud til.

Har du et råd til andre kommuner? Og i så fald hvilket?

I forhold til økonomien, så er det jo individuelt, hvordan man prioriterer i de enkelte kommuner! I Aalborg Kommune har man bibeholdt Folkeoplysningsudvalget, hvori der er fire repræsentanter for aftenskoleområdet. Desuden yder kommunen et tilskud til Folkeoplysningssamvirket, der er en paraplyorganisation for aftenskolerne i Aalborg, således de har haft mulighed for at ansætte en deltidsmedarbejder. Det betyder, at vi som kommune er i tæt dialog med aftenskolerne, og at de altid er med på ’sidelinjen’, når der sker ændringer eller man ønsker nytænkning på området!

Har du et råd til aftenskoler, der vil i gang med samme type aktiviteter?

Og i så fald hvilket?

Ligesom vi som kommuner lader os inspirere af hinanden, så må det da være det samme på dette område, altså at skolerne lærer af hinandens erfaringer. Men det er vel også det, disse undersøgelser om psykisk sårbare og mental sundhed skal bruges til, netop at inspirere andre! 

Begejstring, glæde,  gode oplevelser og stærke fællesskaber skal præge vores fritidsliv ...

Prioriterer. Rådmand Mads Duedahl og Aalborg Kommune vil fremover fokusere på, at få ikke-aktive borgere ind i foreningsliv og aftenskoler. (Foto: Lars Horn/Aalborg Kommune) DOF SPEKTRUM l JUNI 2016 9

TEMA  Aftenskolen gavner psykisk sårbare

Fra gråd til mod på livet DOF Næstved Aftenskole var en af de første til at udbyde hold i mental sundhed efter DOF’s kurser i samme. Vi har spurgt skoleleder Kirsten Ærø, hvordan det er gået.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

K

an du kort beskrive jeres aktivitet?

Vi har to forskellige hold under mental sundhed med titlerne: Socialangst og generthed samt Lever du det liv du ønsker?

Kurserne henvender sig til den almindelige borger, og der deltager både folk, der er i arbejde og nogle, som enten er arbejdsløse eller på pension. Undervisningen foregår på små hold af seks til otte deltagere.

Hvad krævede det at komme i gang?

Det krævede to engagerede undervisere, der begge havde deltaget i DOF’s kursus, og som var i stand til at overbevise deres skoleleder om at det var en rigtig god ide.

Jeg var meget i tvivl, da jeg syntes, at det var svært at vide, hvilken deltagerskare, der ville komme, og om det var noget, vi kunne håndtere. Derfor brugte vi meget tid på at snakke om mulighederne for, om der skulle være en eller to undervisere på holdene, men økonomien gjorde at det kun blev én.

En anden udfordring var/er at Næstved Sundhedscenter tilbyder noget lignede. Deres kurser er gratis og med frivillige undervisere.

Her mener vi dog, at vi kan gøre en forskel, da vores undervisere er godt uddannet.

Hvordan blev det finansieret?

Undervisningen er foregået som små hold under folkeoplysningsloven, og alle kursister betaler for at deltage.

Hvordan fik I fat i målgruppen?

Vi har annonceret i vores husstandsomdelte program i Næstved Kommune og på Facebook.

Vi løb ind i et lille problem, for i modsætning til andre hold, er det ikke muligt at få deltagerne på et hold til selv at skaffe flere deltagere, hvis det kniber med at få nok, for at kunne starte hold. Som en kursist sagde: ”Det er jo 10 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

ikke noget man praler med, at man har meldt sig til.”

Derfor tror jeg også at det er godt at undervisningen foregår på neutral grund. Så er der ingen, der kan se, hvilket fag man har meldt sig til.

Hvordan er det gået?

Det er gået godt. Vi har haft to hold i gang forår og efterår 2015 og to hold her i foråret 2016.

Er der andet, du har lyst til at fortælle om det?

Vi har brugt undervisningshæfterne fra Mental Sundhed (DOF’s kursus) som materiale. I

starten havde vi også nogle andre bøger med og en del fotokopier. Men kursisterne ønsker ikke at læse så meget, men vil have det fortalt – gerne med eksempler fra hverdagen.

Det er vigtigt, at det er små hold, da det kan være meget personlige ting, der kommer frem under forløbet.

Vil I fortsætte med den type aktiviteter?

Ja, det vil vi. Der er så mange positive oplevelser, nogle kursister har virkelig rykket sig og har gået fra at sidde og græde de første gange til at gå herfra med mod på at gå ud og søge et job. Mange har fået mere energi og overskud i hverdagen. 

Positiv. Skoleleder Kirsten Ærø var lidt forbeholden, men er blevet overbevist om, at kurser i mental sundhed er en god idé. (Foto: Robin Kritiansen)

Alle skoler i DOF bør øge danskernes mentale sundhed Af Knud Birk Pedersen, Forstander for Sind Skolerne i Aalborg

S

elvom projektet ’Mental Sundhed – en udfordring for folkeoplysningen’ nu er afsluttet, har DOF forsat fokus på området, og det er nu besluttet af foreningskonsulent Anne Refsgaard fremover varetager området.

Så går du eller din skole med tanker om enten af få mental sundhed tænkt ind i jeres vision for skolen, eller vil I gerne i gang med at udbyde kursusaktiviteter for en ny målgruppe, er I velkomne til at kontakte Anne. Hun vil kunne rådgive jer om betingelser for hensyntagende undervisning og eventuelt også hjælpe jer med at få kontakt til en lokal patientforening for eksempel en lokalforening under SIND.

Vær med i indsatsen I har også mulighed for at blive en del af en mere målrettet indsats, hvor DOF vil forsøge at få aktiviteter for psykisk sårbare i gang i flere af landets kommuner. Rapporten er lavet i en let tilgængelig version, der bliver sendt ud til alle landets kommuner efter sommerferien.

I kølvandet på den vil vi gå målrettet til værks i en række kommuner, hvor der findes interesserede DOF-skoler. Kontakt Anne Refsgaard, hvis din skole er interesseret i at være med.

Går I med tanker om at ville udbyde håndteringskurser – som for eksempel ’Lær at håndter din psykiske sårbarhed, ellers håndterer den dig’, kan det være ide at lade en medarbejder fra din skole deltage i DOF’s kursus omkring Mental Sundhed den 27. og 28. august 2016 i Odense. Ønsker du at arrangere et debatarrangement eller et foredrag omkring mental sundhed, er du velkommen at kontakte skoleleder mig (Knud Birk Pedersen telefon: 51 24 37 25, mail: birk@sindskole.dk).

DOF SPEKTRUM l JUNI 2016 11

 Landsmøde 2016

01

Glimt fra et landsmøde Tekst og fotos: Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

02 12 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

03

04

05 Fotos 01-10.

01. Bevægelse og sang hører til på et landsmøde i DOF.

05. Deltagerne diskuterede engageret.

02. Jesper Troels Jensen gav slagkraftige tips til god kommunikation.

06. De gode erfaringer fra medlemsskolerne blev delt.

03. Lisbeth Trinskjær fra Folkehøjskolerne satte gang i en debat om værdier.

07. Pludselig kom et jazz-band forbi middagen.

04. Jakob Bonderup fra Engelsholm Højskole, lavede morgensamling på ægte højskolemaner.

08. En synligt glad Steen Nørskov modtog DOF-prisen for sine 'Arabiske stemmer' på P1.

07

06

08 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016 13

 Portræt af et fyrtårn

Fyrtårn. Trods sit rolige og stifærdige ydre banker der en folkeoplysende ildsjæls hjerte i Ole Meldgaards bryst. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

O

le Meldgaards arbejdsliv er fortællingen om en midlertidig ansættelse, der kom til at vare 30 år. Han manglede arbejde, boede i nærheden af Kofoeds Skole og tænkte, de måske kunne bruge sådan en som ham.

Det kunne de.

Det blev til snart 30 år, og Ole Meldgaard har gennem årene haft flere forskellige kasketter på. Han startede som underviser, så informationsmedarbejder, afdelingsleder for socialrådgiverne, skolens grønlænderafdeling og boafdelingen for hjemløse og til sidst chefkonsulent. ”Jeg kunne lide at arbejde i det miljø, og hjælpe mennesker til et bedre liv. Det er, uden at lyde prangende, det, Kofoeds Skole vil. Gennem oplevelser, fællesskab og oplys14 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

ning gøre eleverne stærkere, dygtigere og lykkeligere,” fortæller Ole Meldgaard, der fylder 65 og snart går på pension.

Han har ikke kun arbejdet med socialt udsatte på Kofoeds Skole, siddet med i landsstyrelsen og Handicap- og Specialundervisningsudvalget i DOF. Ole Meldgaard har også været med til at bringe folkeoplysningen og Kofoeds Skoles værdier videre til en række østeuropæiske lande. Derfor blev han hædret med titlen som ’Fyrtårn i Folkeoplysningen’ ved landsmødet i maj og fik disse ord med på vejen af DOF’s landsformand, Ingolf Christensen: ”Kofoeds Skoles Oplysningsforbund er et unikt sted med en speciel mangfoldighed af mennesker, nationaliteter og aktiviteter, og det kræver en klippe eller et fyrtårn til at holde sammen på det hele og til at navigere efter. Ole er det faste ståsted, den sikre kap-

tajn, den gode inspirator. For at få Kofoeds Skole til at fungere, har man brug for mennesker, for menneskelighed, for varme, omsorg og orden, og det har Ole.”

Alt starter med samtale Vejen til Kofods Skole gik fra en opvækst på landet og kurser i landbrug over en journalistuddannelse og et teologistudie, før han blev underviser på Kofoeds Skole. I starten underviste han om aftenen og glædede sig over de mange elever, der kom til timerne. ”Undervisningen må være god, tænkte jeg, men det viste sig, at en del af elevernes motivation hang sammen med, at vi spiste sammen bagefter. Det blev jeg ikke fornærmet over. De var der, og så måtte jeg se, hvad jeg kunne give i de timer, vi var sammen,” siger Ole Meldgaard, der også er forfatter og blandt andet har skrevet en bog om Kofoeds

En inspirator og et lysende fyrtårn Efter snart 30 år på Kofoeds Skole takker Ole Meldgaard af.

Men fortsætter som ”Fyrtårn for Folkeoplysningen”.

Af Heidi Vesterberg, Journalist

Skoles historie.

Eleverne på Kofoeds Skole er socialt udsatte, men den pædagogiske tilgang er den samme som ved al undervisning, mener han.

Det handler om at starte en samtale og give eleverne en viden, forståelse og et sprog, der kan hjælpe dem frem til deres egne erkendelser. ”Mennesket er et aktivt væsen, der har brug for at foretage sig noget og skabe med sine hænder eller hjerne, og så har vi brug for at indgå i et fællesskab. Det gør mange af vores elever ikke, og de fortæller selv, at det er det, Kofods Skole giver dem: et fællesskab de kan indgå i og bidrage til. Når folkeoplysning bliver tilrettelagt rigtigt, giver det eleverne et løft, større overskud og en anden selvopfattelse,” Det blev fornyeligt dokumenteret i rapporten ”Aftenskolerne og psykisk sårbare” fra Vi-

dencenter for Folkeoplysning (sammen med Landsforeningen Sind og DOF). ”Den rapport vil jeg gerne have ud i alle kommunale socialforvaltninger. Så man får øjnene op for folkeoplysningens betydning for udsatte grupper.”

Fremtidens opgaver for Folkeoplysningen ”Fyrtårnet” Ole Meldgaard har ingen planer om at stoppe med at lyse. Han er medlem af det lokale menighedsråd og lokaludvalg, forskellige netværk og foreninger og fortsætter også sit internationale arbejde. Han har også et ønske om, at folkeoplysningen i fremtiden bliver vært for en folkelig debat. ”Vi står over for store udfordringer som stigende ulighed, flygtningeproblematik og nedskæringer. Problemstillinger der bør drøftes lokalt som i de gamle forsamlingshuse i stedet for på Facebook eller via medierne,

hvor debatten ofte bliver hård og konfronterende. Det er for mig at se en naturlig opgave for folkeoplysningen at tilrettelægge en lokal debat, hvor vi kan være i kontakt med hinanden og følge hinandens synspunkter,” siger Ole Meldgaard, der som pensionist ikke selv kommer til at sætte det i gang.

Overvældende afslutning Selv om Ole Meldgaard er meget glad for sine 30 forrygende år på Kofoeds Skole, er han tilfreds med, at blive pensioneret og få tid til andre opgaver. Med titlen som ”Fyrtårn i Folkeoplysningen” er det også svært at forestille sig en bedre afslutning. ”Jeg har aldrig set mig selv som et fyrtårn, men blev ærligt talt meget glad for den anerkendelse. Det var overvældende, og jeg er meget taknemmelig for at få den sortie.” 

DOF SPEKTRUM l JUNI 2016 15

 Portræt af et æresmedlem

Folkeoplysning er for alle Anne Marie Hannberg er nykåret æresmedlem af DOF. Efter en ekstraordinær indsats for at give mennesker med handicap adgang til folkeoplysning, er hun på vej til pension.

Af Heidi Vesterberg, Journalist

M

idt under den store festmiddag ved det årlige landsmøde i DOF fik Anne Marie Hannberg fornemmelsen af, at noget var på færde. Efter 26 år som leder af aftenskolen Suka for mennesker med handicap og mange års engagement i DOF’s handicappolitik, har Anne Marie Hannberg deltaget i mange landsmøder og festmiddage. Denne gang blev hun til sin store overraskelse udnævnt som æresmedlem. ”Ingolf Christensen plejer at holde tale, men pludselig får jeg fornemmelsen af, at det er mig, han taler om. Jeg anede ikke, at jeg ville få sådan en flot pris og blev simpelthen så overrasket, glad og rørt. Så har det da ikke været helt forgæves, selv om jeg gerne ville have gjort mere,” fortæller Anne Marie Hannberg.

Efter 26 år som fanebærer for handicappedes frie adgang til folkeoplysning trækker

16 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

Anne Marie Hannberg sig tilbage for at passe på sit helbred. Men med titlen som æresmedlem af DOF bliver fanen ikke pakket helt væk. Det er en hæder, der kun bliver givet til særlige ildsjæle, og sådan en er Anne Marie Hannberg. Som der står i begrundelsen for udnævnelsen: ”Udnævnt til æresmedlem for sit mangeårige engagement, og sin helt ekstraordinære store indsats for DOF’s og landsorganisationens arbejde med området for handicap- og specialundervisning.”

Undervisning sætter udvikling i gang Anne Marie Hannberg startede for 30 år siden med at undervise et hold på Suka, fortsatte som administrativ medarbejder og blev i 1990 leder af skolen. ”Jeg giver det nogle år, tænkte jeg dengang, men det blev til 26 år. Det har været en stor glæde at komme på arbejde hver morgen, Ikke kun på grund af mine dygtige medarbejdere og kolleger, men også fordi ar-

bejdet med at give handicappede mulighed for undervisning er så meningsfuldt. Jeg har haft verdens mest spændende job, hvor jeg kunne se den store udvikling, undervisning kan sætte i gang, og hvor meget det betyder for den enkelte, at kunne gå i skole ligesom alle andre.”

I dag har Suka hele 506 forskellige hold at byde på. Næsten 1.200 års-elever med udviklingshæmning, autisme eller synshandicap får hvert år mulighed for at gå til blandt andet musik, billedkunst og bevægelse eller deltage i debatter og temaaftner. Eleverne har givet mange sjove oplevelser med på vejen. ”Vi har mange unge og voksne med udviklingshæmning, autisme og lignende diagnoser, og det er et skønt folkefærd. De er så ærlige, spontane og dejlige at være sammen med. Det har været fantastisk, at se mennesker, der næsten ikke kunne noget fysisk eller havde svært ved at kommunikere, har udviklet sig så meget, at de er gået videre

Glad, overrasket og rørt. Ingolf Christensen har netop bekendtgjort, at DOF har fået et nyt æresmedlem. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

til andre områder blandt andet TV-Glad eller Billedskolen. Jeg har også set mennesker med helt forkrampede kroppe opleve glæden ved at sidde på en hest for første gang. Det har været fantastisk at følge.”

Lige adgang til folkeoplysning Anne Marie Hannberg har ikke kun haft fokus på ledelsen af sin egen skole. Som formand for DOF’s Handicap- og Specialundervisningsudvalg har hun også mere bredt kæmpet for handicappedes vilkår. Hun var med til at støtte op om starten af flere i dag veletablerede institutioner blandt andet ’Billedskolen for udviklingshæmmede’ samt TVGlad og har sammen med Sukas personale stået bag de store Suka-fester, hvor udviklingshæmmede kunne opleve tidens største musiknavne optræde. ”Det var fester med omkring 800 gæster, hvor udviklingshæmmede, pårørende, venner og personale hyggede sig med hjemmelavet mad og store musikalske oplevelser.”

I dag har området for kompenserende specialundervisning været igennem så mange besparelser, at der generelt ikke er ret meget ”at feste for” mere. Folkeoplysningens pligt til at tilbyde undervisning til alle borgere er vigtigere end nogensinde, mener Anne Marie Hannberg, der har kæmpet hårdt for, at kommuner og stat efterlever FN’s Handicapkonvention. ”Vi har skabt en fantastisk flot tradition for folkeoplysning, der giver alle borgere i Danmark mulighed for at udvikle sig og lære.

Det skal vi gøre alt for at bevare. Der er ikke mange tilbud tilbage til mennesker med handicap, så det er vigtigt, at alle aftenskoler er opmærksomme på de handicappede og prøver at inkludere dem.”

Samarbejde gør stærk Anne Marie Hannberg var igangsætteren bag det landsdækkende kontaktudvalg for den kompenserende specialundervisning for voksne, som alle oplysningsforbund stadig er

en del af. I DOF er der altid blevet arbejdet for at styrke samarbejde på dette område. Vejen til lovgiverne er meget lang, mange tilskud er skåret fra og det er svært at få en dialog i gang, mener hun. Derfor er samarbejde mellem aftenskolerne vigtigere end nogensinde ”Det er vigtigt, at vi deler erfaringer med hinanden og samarbejder, så vi sammen kan blive mere synlige og stærkere til gavn for de borgere, der har brug for os.”

Suka har fået en ny og dygtig leder, så Anne Marie Hannberg overlader tryg ansvaret til sin efterfølger. Hjemme i stuen har hun et staffeli stående, og hun håber at få mere tid til at male fremover. Hun glæder sig også til at være mere sammen med sin datter og sit barnebarn, men afviser ikke, at fortsætte arbejdet for handicappedes rettigheder. ”Lige nu skal jeg finde mig til rette i et nyt liv, så må vi se, hvad der sker. Som æresmedlem kommer jeg ikke til at give helt slip på DOF-familien og alt, hvad den har betydet for mig.”  DOF SPEKTRUM l JUNI 2016 17

 Portræt af KulturMix

En multikulturel aftenskole KulturMix er en helt almindelig aftenskole med madlavning, sprog, maling, klaver og så videre på programmet. Og så alligevel ikke helt almindelig, for bag skolen står en gruppe mennesker, der alle har udenlandsk baggrund.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

K

ulturMix er en af DOF’s nyeste medlemmer. Aftenskolen er stiftet i 2015 som et fælles initiativ fra en række organisationer for udlændinge og etniske minoriteter i Danmark. Til at begynde med, samarbejdede de forskellige organisationer sammen om en række enkeltstående projekter – og her begyndte tankerne om en aftenskole at rumstere. Alma Bekturganova Andersen, der er stifter af Verdens Kvinder i Danmark fortæller: ”Vi har i Verdens Kvinder altid ønsket at vise, at vi har meget at bidrage med, og at vi gerne vil gøre det i de former og rammer, der er tradition for i Danmark. Da en frivillig i vores forening gjorde mig opmærksom på, at mange af vores aktiviteter rent faktisk er typisk folkeoplysning, så var skridtet til at lave en egentlig aftenskole ikke så langt.”

Det sidste skub kom, da en række organisationer var til møde med den daværende kulturminister, Marianne Jelved. Alma Bekturganova Andersen fortæller om det møde: ”Det gjorde et stort indtryk på mig, da Marianne Jelved sagde, at kultur er noget, vi skaber i fællesskab. Hun gav udtryk for, at integration ikke var en passiv eller ensidig proces, men at vi også som indvandrere har et ansvar for at bidrage aktivt og stille vores egen kulturelle bagage til rådighed. De udtalelser bestyrkede mig i, at vi var på rette vej, når vi ville stifte vores egen aftenskole.”

Den 25. marts 2015 blev KulturMix stiftet i Københavns Kommune. Russiskfødte Julia Gubareva blev valgt til formand og Børge Jensen fra Aftenskolerne.dk blev valgt til skoleleder. Således fik skolen fra begyndelsen garvede kræfter til at danne et godt fundament.

Skoleleder Børge Jensen var begejstret for opgaven med at lede en helt ny skole: ”I virkeligheden ser jeg dette initiativ som en genopdagelse af nogle af de helt oprindelige rødder til folkeoplysningen.

Dengang, for 150 år siden, var der tale om helt almindelige mennesker, der havde nogle uddannelsesmæssige behov, der ikke var dækket ind af det formelle skolesystem, og som besluttede sig for selv at handle. Det er lige præcis det samme der sker her, og jeg er både ydmyg og smigret over at få lov til at være en del af dette.”

... at vi også som indvandrere har et ansvar for at bidrage aktivt og stille vores egen kulturelle bagage til rådighed.



18 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

Todelt formål Målet med skolen er klart – og todelt. Dels vil KulturMix skabe relevante tilbud til indvandrere, men samtidig også udnytte de ressourcer, som samme indvandrere har til at skabe tilbud til alle, både ny- og gammeldanskere.

Grundtanken er, at der blandt alle de mange tilflyttere fra forskellige hjørner af verden gemmer sig en masse uudnyttede ressourcer, som blot venter på at blive udnyttet.

Og samtidig at der blandt københavnerne er en nysgerrighed efter at lære noget om de mange spændende kul-

turer, som tilflytterne kommer med.

Noget tyder på, at Københavns Kommune kunne se perspektiverne for aftenskolen, for på baggrund af et omfattende kursusprogram bevilgede kommunen 151.000 kroner til skolen. Denne bevilling gjaldt for resten af 2015 og hele 2016.

Bredt fagudbud I september 2015 kom første aktivitet i gang. Kursuskataloget spænder vidt. Nogle af fagene er helt traditionelle aftenskolefag inden for musik, bevægelse og kreative håndværk. Dog med de twist, at underviserne er indvandrere med det input, det giver til undervisningen. Andre fag er målrettede specielle målgrupper, som eksempelvis engelsk for russisktalende eller engelsk for tamilsktalende.

Desuden tager en række af fagene udgangspunkt i de behov, nydanskere kan have. Et populært tilbud er et kursus i danske traditioner. Skolen leder i øjeblikket også efter en, der kan undervise i danskernes sære madvaner.

Bred baggrund Den store bredde i tilbuddene skyldes først og fremmest skolens brede fundering i en række organisationer.

Bestyrelsen består af repræsentanter for de forskellige medstiftende foreninger, og alle byder ind med ideer til

aktiviteter. Det har næsten været lidt overvældende for Børge Jensen: ”Jeg har deltaget i generalforsamlinger og bestyrelsesmøder i mange aftenskoler de seneste 20 år, men kan uden forbehold sige, at jeg aldrig har oplevet en entusiasme og iderigdom som i KulturMix. Hvis bare en brøkdel af de ideer der kom på bordet bliver ført ud i livet, så er der født en ny stjerne på den københavnske aftenskolehimmel. Og vel at mærke ikke på bekostning af andre aftenskoler, men ved at helt nye grupper bliver aktiveret både som undervisere og deltagere.”

Det første kursusprogram bød på en del aflysninger. 

HÆDRET Pris til KulturMix  På årets landsmøde i DOF modtog KulturMix Initiativprisen, ”… fordi KulturMix på eksemplarisk vis har formået at samtænke og forene en flerkulturel baggrund med aftenskole-ideen og har formået at skabe en ramme, hvor viden fra forskellige etniske miljøer bringes frem i lyset til videbegærlige og nysgerrige københavnere – uanset baggrund.”

Fælleskab. Formand for KulturMix Julia Gubareva fortalte, hvor glad hun var for at være en del af DOF - og for at få Initiativprisen. Her er hun på landsmødets scene sammen med landsformand Ingolf Christensen til venstre og Lars Faustino fra KulturMix til højre. (Foto: Martin Thirstrup Hansen) DOF SPEKTRUM l JUNI 2016 19

 Portræt af KulturMix

 Som ny aftenskole kræver det lidt tid at etablere sig i deltagernes bevidsthed. Især når man profilerer sig både med en række nye fag og fokuserer på nye målgrupper.

Men lige så stille kommer flere og flere aktiviteter i gang. Først og fremmest bruges KulturMix’ eget netværk af organisationer til at markedsføre sig, men Facebook bliver også benyttet. Det hele kredser sig dog om hjemmesiden, der er den primære kanal til tilmeldinger.

Formand, Julia Gubareva, har også haft stor fornøjelse af at blive en del af DOF-familien: ”Vi fik en masse inspiration med hjem fra vores første møde i DOF-regionen. Specielt Rødovre Kulturelle Aftenskoles aktiviteter til KOL-patienter har sat tankerne i gang. Vi vil undersøge, om der er sygdomme, der specielt rammer grupper af indvandrere, som vi kan lave indsatser for.”

INFO KulturMix  Københavns Kommune  info@aftenskolerne.dk  www.kulturmix.dk  Startet i 2015 Nøgletal for 2015:  150 undervisningstimer  10 hold  1 debatarrangement  54 deltagere Tallene er allerede højere for 2016

Forældreakademiet Baggrunden med at lave projekter fornægter sig ikke. Selv om KulturMix har fået en fin bevilling til aftenskoledrift, arbejder de stadig med projekter og alternativ støtte. Forældreakademiet er et nyt tiltag, hvor forældre til skolebørn får en introduktion til det danske skolesystem. Det handler om at lære, hvordan man agerer som nytilkomne forældre til skolebørn i en dansk skole. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen med 60.000 kroner.

Ideerne og planerne er mange, og en af de ting, der står øverst på ønskelisten er et sted, hvor skolen kan samle sine aktiviteter, og hvor deltagerne kan mødes ved siden af kurserne. Det lyder måske umiddelbart som et ønske, der bliver svært at opfylde, da Københavns Kommune i øjeblikket skærer voldsomt i tilskuddet til egne lokaler. Men med den påhitsomhed og fremdrift, der er i KulturMix, skal det ikke undre, om de alligevel kan løse den udfordring også. 

Skolebænken. Forældreakademiet har været en stor succes. (Foto: Leyla Mammadova)

INFO Organisationerne bag  Verdens Kvinder i Danmark  Irakisk Kulturambassadør Forening  Det Russiske Samfund i Danmark  Dansestudiet Fusion  Teater Kaleidoskop  Hertil kommer en række andre organisationer, der er kommet til senere og som indgår i KulturMix’ netværk.

20 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

Team bag Forældreakademiet. Enes Fatih Dogan, formand for Anatolien Sprog- og Kulturcenter, og underviser i tyrkisk; Astrid Fribo, Lykkebo Skole og oplægsholder på Forældreakademiet; Rune Riismøller, KulturMix samt Ertugrul Demirhan, formand for Danmarks Farver (medarrangør af Forældreakademiet). (Foto: Leyla Mammadova)

 Gæsteinstruktør

Kor Dialis Vandt en gæsteinstruktør Nye input udefra er altid sundt. Det giver inspiration, afveksling – og nogle gange også ondt i mavemusklerne.

Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

I

februar havde aftenskolen Kor Dialis øveweekend med gæsteinstruktør Karin Thulemark. Arrangementet blev til med midler fra DOF’s Musikpulje tilbage i 2014, hvor Kor Dialis vandt konkurrencen ’Vis os, hvad I laver – og vind en gæsteinstruktør’.

Karin Thulemark er fra Sverige, hun er klassisk uddannet sanger og blandt meget andet tilknyttet DR’s Pigekor og Korskolen, og da Kor Dialis med succes har arbejdet med Karin tidligere, var der ingen slinger i valsen, da koret vandt præmien på de 10.000 kr. til en gæsteinstruktør: Det skulle være Karin!

Kalendere skulle passe sammen, folk skulle lige have influenza og andre sten skulle flyttes fra vejen – men så lykkedes det heldigvis her i marts.

Skulle man være i tvivl om, om det er en god idé at få inspiration med en gæst udefra, så kan sangerne og dirigenten fra Kor Dialis kun bekræfte, at sådan en weekend, hvor alle bliver rusket op af deres vante plovfurer, giver noget helt særligt og fornyet kraft til både den enkelte sanger og til hele koret.

Vi lader billederne stå et øjeblik … 

Kordeltager: "Når jeg tænker tilbage på det, jeg oplevede i selskab med Karin, så er det lutter glæde der fylder mig, men også ømhed i mavemusklerne."

DOF SPEKTRUM l JUNI 2016 21

 Aftenskolernes Pris

Vindere. Igen i år vil der stå mindst en DOF'er på scenen, når årets prisvindere samles til gruppefoto. (Foto: Martin THirstrup Hansen)

Seks nomineringer til DOF Igen i år er DOF rigtig fint med, når vi ser på nomineringerne til Aftenskolernes Pris.

Hele seks ud af 27 mulige – og mindst én pris vil helt sikkert havne i en DOF-skole.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

D

er bliver flot repræsentation af DOF-skoler, når Aftenskolernes Pris deles ud for tredje gang den 23. september i Aarhus.

Begivenheden har vist sin værdi af flere grunde. For det første giver den et velfortjent klap på ryggen til en masse ihærdige og iderige aftenskoler. Men måske mere vigtigt er det, at prisfesten samtidig skaber synlighed omkring aftenskolerne – og de mange spændende initiativer, der sker rundt i landet. 2016 er ingen undtagelse, som listen over indstillede – og nu nominerede vidner om.

DOF markerer sig Alle tre nominerede til årets handicappris er DOF-skoler. Det drejer sig om Dalgas Skolen og Gallo Skolen, der begge har hjemme i Aarhus samt Sind Skolerne i Aalborg.

Desuden er KulturMix, der er portrætteret i dette blad, nomineret til Integrationsprisen.

Ulla Bundgaard, der er skoleleder i DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole er indstillet til Aftenskolens Ildsjæl.

Og sidst, men bestemt ikke mindst, er DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole indstillet til den fineste pris, Årets Aftenskole.

Af andre interessante nomineringer kan nævnes, at Gladsaxe Kom22 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

mune, Varde Kommune og Frederikshavn Kommune er indstillet til Årets Aftenskolekommune.

Nomineringerne er foretaget af en jury, der består af: Hans Stavnsager (Center for Frivilligt Socialt Arbejde), Malene Thøgersen (Vifo) og Kurt Smidt, (Idræts- og fritidschef, Vejle Kommune). De har læst alle 450 indstillinger igennem og skal senere finde den endelige vinder i hver kategori.

Priserne uddeles efter sommer til en stor fest. Her vil Sebastian Dorset lede slagets gang og der vil være underholdning og taler fra blandt andet Undervisningsminister Bertel Haarder. Alt i alt tegner det til at blive en både spændende og festlig dag, når priserne uddeles – så hold øje med invitationen, der sendes ud i nærmeste fremtid. 

INFO

Læs mere  På www.aftenskolernespris.dk kan du se alle nominerede – og samtlige indstillinger. Du kan også læse meget mere om Aftenskolernes Pris, ligesom du kan følge med på Facebook.

 Livskvalitet i Gladsaxe

Du er, hvad du tænker …

Tankens kraft er stærkere, end de fleste er klar over. Dette var et af budskaberne, da Gladsaxe Oplysnings Forbund inviterede til et helt nyt tiltag om livskvalitet i seniorlivet.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

M

ere end 80 interesserede mennesker dukkede op, da Gladsaxe Oplysnings Forbund en tirsdag i april inviterede til et helt nyt tiltag om ”Livskvalitet i seniorlivet”. Her gav psykologerne, Jane Bækgaard og Henrik Juul, et tankevækkende oplæg om blandt andet alder og tankens kraft. Én af deres pointer var, at den fysiske alder kun er en del af det samlede billede. Alt efter situation kan man føle sig både meget yngre – eller meget ældre. Det er ofte kun, når man ser sig selv i spejlet – eller ser på sit personnummer – at man husker, hvor gammel, man reelt er. På en forårsdag med sol og vinden i håret kan man sagtens føle sig som en 17-årig. Hvis man bliver irettesat, kan man endog føle sig endnu yngre. Omvendt er der også dage, hvor man kan føle sig meget ældre, end dåbsbeviset indikerer. Med andre ord er alder i vid udstrækning et spørgsmål om, hvordan man tænker om sig selv.

Og netop tankens kraft var en anden spændende pointe. Jane Bækgaard fortalte om nyere forskning, der tyder på, at selve frygten for en bestemt sygdom kan være med til at øge risikoen for, at man rent faktisk får samme sygdom.

oplevelser og så videre. Cirklerne mødes hver anden uge i alt otte gange – med mulighed for forlængelse. Emnerne bestemmes i gruppen, dog med udgangspunkt i livskvalitet, og deltagerne inspirerer hinanden til øget livsglæde og livskraft.

Interessen for cirklerne var overvældende, og på dagen var der tilmeldinger til mindst to hold. Begge hold er efterfølgende kommet i gang med i alt 17 deltagere.

Projektkoordinator Hanne Becker fortæller begejstret: ”De (deltagerne) har mange ideer - lige fra biografture, til jazz, cafebesøg, spisegrupper, kunst og håndarbejde. Men lige nu bliver der talt om det gode liv og livskvalitet og alle de emner, der ligger inden for der – og det er mange og store emner! Jeg er meget positivt stemt – og har nogle meget energiske deltagere. Og overraskende: ikke kun de kvinder der altid deltager i nye tilbud, men også nye der har våget sig ud ’på gyngende grund’.”

Det er oftest svært at starte helt nye aktiviteter op, men i Gladsaxe har de tydeligvis fundet frem til noget, der har været et behov for fra begyndelsen. 

Optimisme avler optimisme På det mentale plan er konklusionerne endnu mere overbevisende.

Vores hjerner fungerer på samme måde som kroppen. Jo mere vi gør en bestemt ting, desto bedre bliver vi til netop denne ting. Det gælder også tanker. Hvis vi tænker mange vrede eller frygtsomme tanker, bliver vi rigtig gode til det. Desværre ind imellem så gode, at det kan være svært at lade være igen. Hvis vi omvendt tænker lyse og optimistiske tanker, bliver vi rigtig gode til netop det. Selvfølgelig kan det nogle gange være så trist, at det kan forekomme umuligt at tænke glade tanker. Men Jane Bækgaard havde i sit psykologvirke afprøvet en simpel lille øvelse, der rent faktisk hjalp. En stærkt deprimeret patient var meget fastlåst i sine dystre tanker og havde selvsagt ikke den store trang til at udtrykke glæde. Jane bad derfor patienten om at lukke øjnene og smile – også selv om det var et tvungent smil. Efter et minuts tid åbnede patienten igen øjnene – nu med en tåre løbende ned ad kinden. Men smilet blev siddende! Vedkommende blev selvfølgelig ikke helbredt fra sin depression af den grund, men fik et lille redskab, der rent faktisk viste, at det er muligt selv at skabe glæde.

Så den helt store pointe i det meget inspirerende foredrag er, at du i meget vid udstrækning selv er herre over, hvordan du har det. Det betyder noget, om du vælger at fokusere på det lyse eller det mørke.

Cirkler af livskvalitet Foredraget var samtidig opstarten af et helt nyt tiltag, Livskvalitets-cirkler, som Gladsaxe Oplysnings Forbund inviterer til. Her mødes seniorer og definerer i fællesskab, hvad der er livskvalitet for dem. Der vil være mulighed for gode snakke, socialt samvær, ture,

Begejstret. Hanne Becker er overrasket over antallet af interesserede i hendes og GOF's projekt omkring livskvalitetescirkler. (Foto: Martin Thirstrup Hansen) DOF SPEKTRUM l JUNI 2016 23

 Den Digitale Underviser

Værktøjer, der løfter undervisningen Digitale værktøjer kan være en stor gevinst for undervisningen. Brugt rigtigt kan deltagerne eksempelvis bruge den vigtige tid sammen på det gode folkeoplysende samvær – og terpe øvelser hjemme.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

M

arc trykker på optageknappen på sin smartphone og filmer sig selv, mens han spiller en teknisk krævende akkord. Det tager et halvt minut, og straks han er færdig, lægger han den ud på holdets fælles mappe i fildelingssystemet Dropbox – igen via smartphonen. Så retter han igen opmærksomheden på holdet, der sidder og øver: ”Nu har jeg lagt den i fællesfolderen med navnet ’Højrehåndsrytme’.

Så kan I se den, når I kommer hjem.”

Det er blot et enkelt eksempel på, hvordan musikunderviser på Rytmisk Center, Marc Ekelund, bruger forskellige digitale værktøjer i sin undervisning. Det falder ham helt naturligt, for det letter både læringen og hans arbejdsbyrde: ”Hele motoren i aftenskolen er jo, at vi er sammen. Når kursisterne kommer hjem, er vi ikke sammen mere. Og så savner de det lydbillede, og derfor har det været en fordel at kunne optage det. Mange optager også det, vi spiller sammen, på deres egen telefon, og så kan de øve til det, når de kommer hjem. Jeg kan mærke, at når vi mødes næste gang, så er de kommet meget længere.”

Forskellige fag Marc Ekelund var blot en af superbrugerne i projektet Den Digitale Underviser. Projektet var et samarbejde mellem de fem landsdækkende oplysningsforbund og Daghøjskoleforeningen. Målet har været at få flere undervisere til at benytte digitale værktøjer – ud fra en grundtanke om, at de beriger og giver nye muligheder.

Projektets superbrugere er valgt, fordi de har formået at integrere digitale værktøjer i deres undervisning. Superbrugernes fag har dækket over musik, sprogundervisning, ordblindeundervisning, filtning og bevægelse. Med andre ord kan stort set alle fag have glæde af digitale værktøjer.

En ny tilgang I tidligere lignende projekter har omdrejningspunktet i højere grad været at lave fine systemer og platforme eller kursusforløb, men det har vist sig svært at brede ud og give liv. Den digitale Underviser tager udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er blandt nogle få aftenskoleundervisere. Disse undervisere har selv og uden ekstern hjælp fundet frem til værktøjer og metoder, der har givet mening for dem og deres deltagere.

Denne evne og vilje til selv at finde nye veje har givet dem en række nye muligheder, som mange andre kan få glæde af. Måske er det ikke store forkromede platforme eller lange kurser, der skal til?

Teknologien ændrer sig alligevel så hurtigt, at den slags ofte bliver hurtigt forældet. Måske handler det blot om at se nogle muligheder, så man som underviser selv finder vej i det digitale landskab. Det har i al fald været udgangspunktet for projektet Den Digitale Underviser.

24 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

Målet har været at motivere og inspirere – og dele god baggrundsviden og erfaringer. Derfor har projektet også truffet nogle valg omkring målgruppen. Den alt for teknologiforskrækkede underviser er valgt fra til fordel for dem, der har lidt mere mod på selv at prøve sig frem. Det betyder også, at der i første omgang ikke er så meget instruktion – og så alligevel.

En masse videoer Projektets slutprodukt er hjemmesiden www.dendigitaleunderviser. dk. Her kan undervisere finde inspiration til at prøve digitale værktøjer af – og få tips og tricks til, hvordan man gør. Sidens bærende element er tre videoer, der giver en generel introduktion til digitale værktøjer i aftenskoleundervisningen. Disse videoer er flot produceret og kan deles via nettet – eller vises til lærermøder.

Desuden er der en række mere primitive instruktionsvideoer, der forklarer mere praktisk omkring en række værktøjer. Der er indtil videre film om at optage og bruge videoer, om Facebook, om fildelingssystemet Dropbox og markedsføring på sociale medier. Men planen er, at denne samling af instruktioner løbende udvides – blandt andet med input fra undervisere, der selv laver nye videoer. For håbet er, at mange flere undervisere ser nye muligheder for at udvikle aftenskolen. Det er giver en masse til et aftenskolehold, og det går underviserens arbejde nemmere. For som Marc Ekelund siger: ”Det er for eksempel meget lettere at optage en rytme, end at skulle forklare den på skrift. De digitale værktøjer sparer mig for en masse tid.

Og jeg synes selv, det er meget sjovere … fordi det, der var før, det er der stadig, men der er bare blevet tilført nogle nye dimensioner.”

SPRED BUDSKABET Fortæl det til underviserne  Fortæl om Den Digitale Underviser til dine undervisere! Præsenter hjemmesiden for dem – eller brug videoerne, når du holder lærermøder.  DOF vil også gerne komme ud og lave oplæg på lærermøder eller lignende. Kontakt Martin Thirstrup Hansen for flere informationer (mh@danskoplysning.dk eller 65 48 32 34)

PROJEKTET Den Digitale Underviser  Et projektsamarbejde mellem de fem landsdækkende oplysningsforbund, DOF, AOF, LOF, FOF og Fora samt Daghøjskoleforeningen.  Projektet er støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

ARBEJDSGIVERFORSIKRINGER Hvem dækker skolens lovpligtige arbejdsgiverforsikringer – og hvordan?  Som medlemsskole i DOF får man automatisk dækket de lovpligtige arbejdsgiverforsikringer. Det drejer sig om arbejdsskadeforsikring og erhvervsansvarsforsikring.

Forsikringerne dækker alle, der er ansat og har et ansvar inden for aftenskolens virke.

Ikke alene dem, der er lønnet, men også frivillige, herunder bestyrelsen, er dækket af de omtalte forsikringer.

Forsikringen dækker ikke ansvarspådragende beslutninger i bestyrelsen. Det vil sige beslutninger, der er truffet i strid med, hvad man må og skal. Til det formål kan man tegne en særskilt forsikring. Det bruges dog sjældent i aftenskoler, dels på grund af prisen og dels, fordi man ikke får problemer med økonomisk ansvar, såfremt man er opmærksom og agtsom omkring bestyrelsesarbejdet.

DOF’s forsikringer for medlemsskolerne dækker ikke løsøre/tyveri med videre, men skolen kan gennem DOF få henvisning til et forsikringsselskab, der kan klare opgaven.

Lars Refsing (lr@danskoplysning.dk)

foreningens virksomhed – også den del, der ikke vedrører tilskud.

Alle aftenskoler skal indsende tilskudsregnskabet hvert år, og mange mener så, at koncernregnskabet ikke kommer kommunen ved. Mange kommuner ønsker heller ikke at se det. Imidlertid har kommunerne hjemmel i lovgivningen til at bede om indsigt i alle økonomiske forhold hos aftenskolerne, og i nogle kommuner er det sædvane at få koncernregnskabet indsendt hvert år. Det kan man ikke indvende noget imod. I nogle kommuner laver man stikprøvekontrol, idet der hver år udvælges én af de tilskudsmodtagende aftenskoler, som så skal indsende alle oplysninger og bilag, som kommunen beder om.

Hvis man i øvrigt selv har rent mel i posen, kan man være glad for, at der holdes godt øje med området fra kommunens side. Dette fremgår uheldigvis klart af jævnligt forekommende aftenskoleskandaler på grund af tilskudsmisbrug med videre.

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

MINDREÅRIG UNDERVISER Må en aftenskolelærer være under 18 år?

 Umiddelbart fremgår der ikke begrænsnin-

REGNSKAB TIL KOMMUNEN Skal aftenskolen sende hele sit regnskab til kommunen hvert år?

 Man taler gerne om to slags regnskaber i aftenskolesammenhæng: Et tilskudsregnskab, der sendes til kommunen for at vise afregningen af tilskud i forhold til løn med videre, og et koncernregnskab, der dækker hele

ger i en lærers alder i folkeoplysningsloven eller lønbekendtgørelsen. Således er det muligt at ansætte en lærer på for eksempel 17 år. I nogle tilfælde er unge mennesker i den alder på et højt fagligt niveau, når det for eksempel gælder undervisning i brug af smartphones eller IT. Spørgsmålet er, om det unge menneske har de pædagogiske forudsætninger for

at forestå undervisning tilrettelagt for voksne.

I det tilfælde, at en skole ansætter en lærer under 18 år, tilrådes det at føre et godt tilsyn med undervisningen og at tilbyde læreren vejledning og sparring ud over, hvad der er normalt, indtil lederen har forvisset sig om, at læreren fungerer godt med sit hold.

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

NEMREFUSION Hvem skal indberette til NemRefusion?

 Alle arbejdsgivere/aftenskoler skal indberette sygefravær til NemRefusion, men der er forskel på, hvornår sygefraværet skal indberettes: Hvis der udbetales sygedagpenge under sygdom: Arbejdsgiveren skal indberette sygefravær til NemRefusion senest én uge efter, at arbejdsgiveren er stoppet med at udbetale sygedagpenge, og kun i de tilfælde, hvor fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden (30 kalenderdage).

Hvis der ikke udbetales sygedagpenge under sygdom: Arbejdsgiveren/aftenskolen skal indberette sygefravær fra første sygedag, uanset hvor længe medarbejderen er syg. Indberetning skal ske senest 14 dage efter første sygedag.

Er du i tvivl, så ring til Jytte Andersen i DOF, eller meld dig til det næste kursus i Lov og ledelse.

Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk) DOF SPEKTRUM l JUNI 2016 25

KORTNYT

SKOLENYT NY LEDER  Joan Hem er ny skoleleder for Fandango i Odder.  Thinna Michelsen har overtaget ledelsen i Samsø Aftenskole.  Ann Dorthe Wie er nu skoleleder i Voksenskolen i Albertslund.  GOK Faaborg har fået Stine Lauridsen som leder.  I DOF Helsingør Aftenskole har Henning Wettendorff overtaget lederjobbet, og Poul Erik Kandrup er samtidig blevet formand.  Det Grå Guld i Tønder har fået Gitte Petersen som ny leder.

Kopi. Det berømte Bayeuxtapet findes i en flot kopi på Børglum Kloster. (Foto: Mogens Pilgaard)

KULTURELT ARRANGEMENT I REGION NORD

 Første april mødtes 16 morgenduelige bestyrelsesmedlemmer og skoleledere fra regionen til en historisk dag i det nordligste af Danmark. Dagen startede med morgenkaffe på Stygge Krumpens gamle bispesæde Børglum Kloster ikke så langt fra Løkken.

Herefter viste klosterfruen Anne Rottbøll rund i det gamle kloster. Familien Rottbøll, som er de nuværende ejere, og som driver klosteret, har åbnet for et rigt udvalg af oplevelser og udstillinger i klosteret. Lad mig blot nævne Legetøjsmuseum, Den helgerske kostumesamling, Julemandens værksted, historisk samling i 3 etager og en forbløffende stor maleriudstilling med udlån fra nær og fjern. Særlig kendt er nok derudover den berømte danske kopi af Bayeuxtapetet.

Efter Børglum gik turen til Danmarks spids, Skagen, hvor deltagerne efter indtagelse af frokost på det kendte hotel Brøndum fik en interessant rundvisning på det nyindviede Skagen Museum med blandt andet de store skagensmaleres værker.

Efter rundvisningen var det formelle arrangement slut og man kunne fortsætte med at studere malerierne, eller hvad man nu havde lyst til. Denne dag lugtede byen meget af penge, som skagboerne siger, når fiskemelsfabrikken udsender en ildelugtende stank af sildeolier. Men den oplevelse 26 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

gav man ikke ekstra for.

Alt i alt en god og oplevelsesrig dag.

Af regionsformand Mogens Pilgaard

 I Fårevejle har Kontakt og Miljø fået Kirsten Friis Thrane som skoleleder.  I apa i København er Helle Magh ny skoleleder.  Suka i København har fået Vibeke Jessen som skoleleder.

GOK-THISTED FEJRER 25 ÅRS JUBILÆUM

 3. september inviteres til en hel dag i folkeoplysningens ånd. Der vil blandt andet være debat om skolens fremtid og underholdende debat med Hugo Mortensen. Tilmelding senest 18. august til gok-thisted@ mail.dk. Se mere på www.gok-thisted.dk.

 Morten Nilsson er tilbage som leder i Fatamorgana.

PERSONALE

 Landssekretariatets projektmedarbejder Line Høgh er stoppet, da hun er flyttet til Nuuk med familien. Webkonsulent Kathrine Egemar har fået forlænget sin ansættelse til sommerferien 2017.

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

Line Høgh er stoppet.

Kathrine Egemar fortsætter.

KALENDER L

'VUPTIWEB WORKSHOP

5. juli 2016  kl. 10.00  Aarhus

 For brugere, som enten har været på Vup-

tiWeb introduktion eller på anden måde har kendskab til det nye VuptiWeb. L

DOF KURSUSDAGE

U Underviserkurser

U

L Lederkurser

MENTAL SUNDHED – ET UNDERVISNINGSKONCEPT

27. til 28. august 2016  Odense

 Kunne du tænke dig at blive underviser i

Mental Sundhed?

L

FACEBOOK WORKSHOP 3

19. til 21. august 2016  Jelling

31. august 2016  kl. 10.00  Aarhus

 For skoleledere og bestyrelsesmedlemmer, musikundervisere og undervisere i sundhed og bevægelse.

 Få mere ud af din skoles Facebookside.

U L

STÅ FAST! ET OPGØR MED TIDENS UDVIKLINGSTVANG

19. august 2016  15.45  Jelling

 Særpladser udbydes nu til foredrag ved

Svend Brinkmann!

KOL-LØB I RØDOVRE  Lørdag den 30. april gennemførte 39 deltagere KOL-løbet rundt om Damhussøen i Rødovre, og dertil kom omkring 100 ’medløbere’ – venner og familiemedlemmer.

Løbet, der var på 3,4 km, var specielt tilrettelagt for mennesker med lungesygdommen KOL. Således var det tilladt at bruge hjælpemidler i form af stok, stavgangsstave eller rollator, hvis det var nødvendigt. Desuden var ’løberne’ delt op i to forskellige grupper alt efter tempo: gang eller løb. Tilmed var der trænere med rundt til at hjælpe de mest udfordrede deltagere. Så alle uanset fysisk form kunne deltage. Startnummer kunne købes for beskedne 20,- og alle modtog efterfølgende under klapsalver et diplom overrakt af Sundheds- og Socialudvalgsformand i Rødovre Kommune, Britt Jensen.

Arrangementet var et samarbejde mellem DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole, Lungeforeningen og Rødovre Kommune – og det var så stor en succes, at det allerede er vedtaget at gentage næste år! Der var lidt flere udgifter end indtægter på dagen, men skoleleder Jan Howy Rasmussen var meget tilfreds, da det var en fantastisk reklame

HALLIWICK VIDEREGÅENDE KURSUS

3. til 4. september 2016  Snedsted  Dette kursus er til alle, som har et Halliwick Grundkursus.

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

for aftenskolen og dens aktiviteter for KOL-ramte. ”Motion er én af måderne at forebygge og behandle lungesygdomme på. Alle mennesker har godt af at holde sig i fysisk form, men for lungepatienter er det særligt vigtigt

M Medlemsmøder

U

P Politiske møder

NATURLIG TRÆNING

17. september 2016  kl. 10.00  Horsens  Workshoppen er en introduktion til ’Natur-

lig Træning’.

P

LANDSTYRELSENS TO-DAGESMØDE

17. til 18. september  Middelfart M

AFTENSKOLERNES PRIS 2016

23. september  Aarhus L

LOV OG LEDELSE

28.-30. okt. og 11.-13. nov. 2016  Fredericia  For kommende, nye og allerede fungerende aftenskoleledere, administrative medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer. 

at træne, fordi øget kondition gør, at slidte og syge lunger ikke skal arbejde lige så hårdt for at få den vigtige ilt ud i kroppen. Derfor er KOL-løbet i Rødovre et helt fantastisk initiativ”, siger Lungeforeningens direktør Anne Brandt.

Opvarmning. Nogle af aftenskolens bevægelsesundervisere stod for fælles opvarmning – og hjalp til undervejs i løbet. (Foto: DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole ) DOF SPEKTRUM l JUNI 2016 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Anne Skare Nielsen, Fremtidsforsker, fordragsholder og tv-vært

Hvis jeg var aftenskoleleder ...

Anne Skare Nielsen Foto: Future Navigator



HVIS JEG VAR AFTENSKOLELEDER ville jeg være begejstret. Jeg ville tænke: Hold da op, hvor har jeg mange muligheder. Hvor er det dog fantastisk. Tænk, hvis jeg havde været revisor!

For i modsætning til revisorerne har aftenskolen vinden i ryggen. Det er en god start, men det fører ikke automatisk til succes. Det Konservative Folkeparti og vores mediehuse har for eksempel også tidens trends med sig, men de kører ind i fremtiden med nogle usandsynligt store bakspejle og en meget lille forrude.

Som leder skal man altid turde at give slip på det gamle for at kunne gribe det nye.

Og det nye er både farligt og spændende: Dele-økonomi der på den ene side gør os rigere, og på den anden overflødiggør rigtig mange jobs. Ensomhed, der truer med at blive den næste store samfundssyge. Kompleksiteten der er vor tids største fjende, og polariseringen af samfundet der tvinger os allesammen til hele tiden at skulle være i overskud – vi vil få meget lidt plads til at være de svage, uduelige undermålere, vi også er. Og derfor får vi ufattelig meget brug for frirum, hvor vi kan være uden hele tiden at skulle gøre.

Jeg ville være stolt af at kalde mig selv leder, og jeg ville gå foran med den store selvlysende ja-hat på. Jeg ville støve de gamle principper fra fortiden af. For i en verden, der er så rig på muligheder, får jeg brug for noget at kunne navigere ud fra. Jeg ville finde ud af, at det, der definerer min skole, er lysten og trangen til at lære, uanset alder, køn, kultur og formåen. Og jeg ville se det som min pligt at hjælpe dem, der gerne vil, med at opgradere det, de ved og kan.

Ligesom alle opdagelsesrejsende ville jeg investere i min besætning. Få dem til at se visionen og tænde på fremtiden, så de kan se sig selv som ledere, når vi skal stikke kursen ud mod nye horisonter. Vi ville gå ture og drikke vin og bruge mange timer på at skabe det forpligtende fællesskab, der er afgørende for, at vi kan lykkes med noget som helst. Jeg ville give dem plads til eksperimenter og overraskelser og sige som Pippi Langstrømpe: Det har vi aldrig prøvet før, så det

Og med dygtige mennesker i dedikerede fællesskaber kan det kun gå godt.

28 DOF SPEKTRUM l JUNI 2016

kan vi godt finde ud af.

Jeg ville læse tidens trends og forstå, at vi er dømt til frihed. Vi kan regne med at vi bliver mellem 80 og 120 år, og derfor skal vi blandt andet omdefinere, hvad det vil sige at blive ’gammel’. Gammel betyder intet andet end dårligt software. Vi kan lære nyt, aflære gammelt og dygtiggøre os hele livet igennem. Jeg ville gøre min skole til et sted, hvor dygtigheden blev omdrejningspunktet forstået som det at kunne mestre noget. Dygtighed består af 3 ting: teknik, metode og vedholdenhed. Teknik er den rigtige måde at gøre tingene på. Teknikken tager ofte få minutter at lære, for eksempel at køre på cykel. Metoden er din personlige og unikke måde at udføre teknikken på, og det kan tage dage og måneder, og vedholdenheden er evnen til aldrig at give op på en dårlig dag.

DYGTIGHED BLIVER AFGØRENDE for at klare sig godt i fremtiden. Og jeg ville være fuldstændig ligeglad med til hvad. Jeg ville skabe en renæssanceskole, hvor vi dyrker dygtighed “bare fordi”. Om det er at bage en kage, meditere eller bygge en vindmølle.

For det giver en fantastisk ro i maven at vide, at man mestrer noget. Så sover man godt om natten. Og så smitter det. Dygtige mennesker vil gerne være sammen med andre dygtige mennesker. Og med dygtige mennesker i dedikerede fællesskaber kan det kun gå godt. 

Foto: Stine Heilmann