DOF Spektrum nr 8-2016

MAR 2016 ÅRGANG 03

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

N-º09

FOLKEOPLYSNING FOR FLYGTNINGE:  Folkeoplysningen kan integrere ...  DOF-netværk  Erfaringer i DOF-skoler Læs tema side 6-13

I Horsens har en aftenskole tæt samarbejde med byens behandlere

Huset fuld af sundhed

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

FOLKEOPLYSNING FOR FLYGTNINGE

Aftenskolerne – og flygtninge

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk

HVORFOR ER DET, at Danmark og danskerne er blevet malet op i et hjørne, hvor en stor del af den omverden, som vi helt nødvendigt skal være en del af, opfatter os som egoistiske, snæversynede og helt uden plads til varme, omsorg og empati for mennesker, der er drevet på flugt?

Situationen er bestemt ikke entydig sort/hvid.

Blandt de mange tusinde mennesker, der strømmer op mod og ind i Europa, er der helt sikkert også masser af mennesker, der søger mod et område eller et land, hvor levestandarden er højere, hvor lønnen for arbejde er højere, og måske ikke mindst hvor de sociale ydelser er betragtelig højere, end der hvor man kommer fra.

Det miks mellem migranter og flygtninge, der herved opstår, gør det selvfølgelig meget sværere for politikerne at manøvrere. Men vi bør vare os for at tænke og agere, som om alle fremmede mennesker omkring os vil os det værste, eller som om alle med mellemøstlige eller afrikanske træk kun er ude på at underminere og ødelægge vores trygge og velfungerende samfund.

Min bøn til politikerne er, at de tager en lidt mere rummelig vest på. Måske er vi bare begunstiget af, at vi har været forskånet for altødelæggende krig i for lang tid, for hvem af os kunne med familie og børn klare en tilværelse i Syrien med ruiner, maskingeværsalver og bombesprængninger om ørerne døgnet rundt?

Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Martin Thirstrup Hansen Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.500 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.

Næste deadline 9. maj 2016 Forsidefoto: Marianne Christensen foran det hus, som hun også står bag. Foto: Martin Thirstrup Hansen

2 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

Overvej om det kunne være en mulighed, at en flygtning kunne deltage (gratis) på et af holdene.



ER DET SÅ AFTENSKOLERNE, der skal løse migranternes og flygtningenes ophold i Danmark?

Nej, naturligvis ikke, men vi har alligevel en mulighed for at vise et mere menneskeligt ansigt, og for at være med til at give opholdet i Danmark indhold og varme.

Både via DOF´s egen hjemmeside og via DFS´ hjemmeside er der god mulighed for at få kontakt til og at blive en del af nogle af de initiativer, der er sat i søen gennem ”Folkeoplysning for flygtninge”. Det starter helt i det små. Sig ”Hej”, nik eller smil og lad være med at gå over på det modsatte fortov, fordi der kommer fem syrere gående imod dig.

Hvad kan den enkelte aftenskole så gøre?

Find først og fremmest ud af, hvad der sker i dit lokalområde. Er der iværksat initiativer, som din aftenskole kan løse, eller som den kan være en del af?

Overvej om det kunne være en mulighed, at en flygtning kunne deltage (gratis) på et af holdene. Grænserne sætter I naturligvis selv i din aftenskole, men tænk over, hvordan vi kan være med til at vise, at vi støtter op og er parate til at være med til at gøre en svær dagligdag lidt lettere.

Ingolf Christensen Formand

MARTS 2016 ÅRGANG 03

INDHOLD

04 Vitaminer til aftenskolen DOF's landsmøde 2016.

06 Folkeoplysning for Flygtninge

18

12

17

04

28

12 Folkeoplysningens Grundkursus

Om folkoplysningens sjæl, historie, værdier og mange forskellige metoder.

14 Et hus fuld af sundhed



... hvis vi omgiver os med umage og gør os umage for hinanden, så gør vi os også selv mere umage.

 Folkeoplysningen kan integrere ...  Netværk & Gode ideer i støbeskeen  Erfaringer indtil nu

Portræt af SundhedsTeamet Kurser & Projekter.

17 DOF Kursusdage

Et nyt og spændende tilbud.

18 En stolt borgmester

14

Aftenskolerne inviterede den ansvarlige.

19 Samtale på lige kår

Kommentar af Martin Thirstrup Hansen.

20 Godt for psykisk sårbare

Ny undersøgelse viser den nyttige effekt af aftenskole.

21 Et stort DOF er et stærkt DOF Om hvervning af nye medlemsskoler.

06

28

22 Så skal der planlægges ...

Robin Kristiansen om kursusplanlægning.

25 Hvad kan vi gøre for dig?

Om DOF's kursusvirksomhed.

25 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

28 Hvis jeg var leder ...

22

Klumme af Signe Wenneberg.

DOF SPEKTRUM l MARTS 2016 3

 Landsmøde 2016

Vitaminer til din aftenskole Årets landsmøde i DOF finder igen sted i Hotel Munkebjergs skønne rammer. Her kan du få inspiration, ny viden, vende holdninger og mødes med andre gode DOF’ere.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

I

weekenden den 21. og 22. maj åbnes dørene til DOF’s landsmøde i 2016 på Hotel Munkebjerg ved Vejle. I år er det uden generalforsamling, valg og beretninger, men udelukkende med folkeoplysende vitaminer til aftenskoletilværelsen.

I denne weekend vil der være gode muligheder for at blive både klogere og inspireret – dels gennem oplæg og workshops og dels gennem samtaler med gode kolleger fra skolerne i DOF. I år vil begrebet ’deltagerinvolverende underholdning’ blive introduceret.

Det er ikke farligt – snarere tværtimod, men det dækker over, at vi ved landsmødet i år skal bruge lidt flere sanser og muskler, end vi måske plejer … Det er ikke nok, blot at tage sit hoved med. Fællesskabet er som bekendt vigtigt i aftenskolen, og derfor vil vi på bedste folkeoplysende vis basere både sang og bevægelse på fællesskabets præmisser. Det bliver ikke kedeligt!

Retorik og humor Det bliver ej heller kedeligt at opleve Jesper Troels Jensens underholdende foredrag om kommunikation. Jesper er blandt andet forfatter og retoriker, og han vil med sin særlige 4 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

baggrund, indsigt og erfaring gøre os klogere på, hvordan vi gennem bedre kommunikation kan styrke vore relationer og skabe større arbejdsglæde. Det behøver ikke nødvendigvis at være svært at kommunikere bedre og tydeligere, måske er det nok blot at dykke ned i den retoriske værktøjskasse og ellers huske humoren. Nogle kan have stiftet bekendtskab med Jesper på sidste års sommerkursus, og så vidt jeg har hørt, kan de kun opfordre til, at man spidser ører og lader sig inspirere.

Aftenskoler kan bidrage Flygtningesituation i Danmark skal vi også have på dagsordenen på landsmødet, men ikke kun generelt. Aftenskolerne skal gerne fremme demokratiforståelse og øge deltagernes almene og faglige kundskaber og færdigheder, samt styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv. Ja, det er lidt forenklet, hvad der står i formålsparagraffen for den folkeoplysende voksenundervisning i folkeoplysningsloven, men det er ikke desto mindre relevant i forhold til de flygtninge, der kommer og er kommet til Danmark.

Derfor får vi besøg af Dansk Røde Kors for at få viden om, hvad de og flygtningene har

af behov, og hvilke muligheder der kan være for, at aftenskolerne bidrager med undervisning og folkeoplysende aktiviteter. En række DOF-skoler laver allerede aktiviteter for, med og om flygtninge, og disse skolers arbejde vil der også være mulighed for at lade sig inspirere af.

Vores fælles værdier Igennem de senere år har der været en del debat om, at det er værdier knyttet til konkurrence, effektivitet og arbejdsmarked, der er de altdominerende, og at disse værdier skubber andre og måske mere ”bløde” værdier ud. Måske vi skal spørge os selv, om vi i folkeoplysningen har et behov for en værdimæssig oprustning? Er de folkeoplysende værdier klare og tydelige for os selv i et omfang, så vi kan bringe dem ind i debatten om konkurrencestatens (-samfundets) værdimæssige overherredømme? På landsmødet vil vi på baggrund af et rammesættende oplæg arbejde i nogle workshops med blandt andet aftenskolernes værdier, identitet og fællesskab. Jeg tror, at selvom skolerne i DOF på mange måder kan være ganske forskellige, så vil det også blive tydeligt, at der

Udsigt. Vejret har tradition for at arte sig aldeles fantastisk på DOF's landsmøder på Hotel Munkebjerg – og så fejler udsigten heller ikke noget. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

er en række værdier, der er sammenfaldende og danner fundament for fællesskabet.

Underholdning og netværk På programmet er der også gjort plads til en kendt, ældre herre ved navn William. Manden er udødelig, men har alligevel været borte i 400 år. Det er naturligvis Shakespeare, vi taler om! I 2016 markeres 400 året for Shakespeares død, og det vil vi også på underholdende vis gøre ved landsmødet.

Ved landsmødet vil der selvfølgelig også være tid og plads til det sociale samvær, hvor man møder både nye og gamle venner. Vi glæder os til at se rigtigt mange til en givende og underholdende weekend med masser af god stemning. 

INFO Deltag i Landsmøde 2016  Det endelige program er ved at blive pudset af. Når det er klart, bliver der sendt indbydelser ud til alle DOF's medlemsskoler ligesom tilmeldingen bliver åbnet på hjemmesiden. Så hold øje med postkasse og/eller mailboks.

Rammer. Lørdag den 21. maj er bordene igen dækket til landsmøde i DOF. (Foto: Martin Thirstrup Hansen) DOF SPEKTRUM l MARTS 2016 5

TEMA  Folkeoplysning for Flygtninge

Folkeoplysning kan integrere flygtninge Oplysningsforbund, højskoler, kulturhuse og mange andre har givet hinanden håndslag på at gøre en folkeoplysende indsats for, med og om flygtninge. Med samarbejdet i ”Folkeoplysning for Flygtninge” støtter organisationerne hinanden i arbejdet med at inspirere til flere og bedre aktiviteter.

Af Michael Voss, Dansk Folkeoplysnings Samråd

F

olkeoplysningen er noget af det mest danske, vi har, og folkeoplysningen repræsenterer værdier i vores samfund, som vi gerne vil kalde danske: demokrati, ytringsfrihed, åbenhed, tolerance og ligeværd. Med det ståsted er vi bekymrede for den måde, flygtninge modtages på i Danmark.”

Sådan sagde formanden, Per Paludan Hansen, på Dansk Folkeoplysnings Samråds repræsentantskabsmøde i april sidste år. Her præsenterede han det nystartede initiativ ”Folkeoplysning for Flygtninge”.

Siden er det gået stærkt. Stadig flere medlemsorganisationer i DFS har tilsluttet sig initiativet. Samarbejdet har arrangeret fem regionale inspirationsmøder og planlægger allerede de næste. På en hjemmeside og en Facebookside udveksles erfaringer og ideer, og en arbejdsgruppe er ved at indsamle og redigere et inspirationskatalog.

Men først og fremmest har lokale aftenskoler, efterskoler, højskoler og mange flere iværksat aktiviteter i lokalsamfundene.

Folkeoplysningens DNA Det var ikke uden betænkeligheder, at DFS sammen med Efterskoleforeningen og Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark lagde 6 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

ideen ud til resten af DFS-kredsen. Flygtningepolitikken er et kontroversielt tema. Vil det skade bredden og sammenholdet i DFS? Vil vi lægge os ud med vores kursister og foreningsmedlemmer? Vil vi skabe os fjender blandt dem, der træffer beslutninger om vores rammer og den økonomiske støtte?

Det var nogle af de spørgsmål, der blev vendt.

Ikke desto mindre var der enighed om, at folkeoplysningen bygger på værdier, og folkeoplysningens eksistensberettigelse er, at den forsvarer disse værdier og bruger dem til at løse samfundets problemer. Eller med den formulering, der står i grundlaget for ”Folkeoplysning for Flygtninge”: ”At inklude-

re nye samfundsgrupper i det demokratiske samfundsliv og give dem de bedst mulige kompetencer har altid været folkeoplysningens DNA.”

Så længe de er her Grundlaget slår fast, at ”de folkeoplysende skoler og foreninger vil tage godt imod de flygtninge, der er i Danmark. Vi vil være med til at give dem en god tilværelse. Så længe de er her. Uanset hvor mange der er, og hvor længe de skal være her”.

Til gengæld var vi enige om, at vi ikke – som folkeoplysende fællesskab – ville gå ind i debatten, om hvor mange flygtninge Danmark skal tage imod, og hvilke barrierer som skal stilles op.

Den brede opbakning fra DFS’ medlemsorganisationer tyder på, at vi måske nok vovede et øje med initiativet, men at vi samtidig formulerede en grundholdning, der tegner de folkeoplysende organisationer.

For – om – med Selv om navnet lægger vægt på aktiviteter for flygtninge er ideen i lige så høj grad at skabe aktiviteter om flygtninge og med flygtninge. I grundlaget er det beskrevet således:

• Vi vil give flygtninge mulighed for at lære og udvikle sig – og invitere dem til at dele deres viden og livserfaringer med os andre.

• Vi vil give danskere mulighed for at blive klogere på, hvem flygtningene er, og hvorfor de flygter.

• Vi vil inddrage flygtningene og give dem mulighed for at blive en del af civilsamfundet – til glæde for såvel flygtningene som det danske samfund.

Funderet i landsorganisationerne Kernen i ”Folkeoplysning for Flygtninge” er konsulentgruppen, der består af de medarbejdere i de tilsluttede landsorganisationer, der er med i initiativet. Den mødes med en til to måneders mellemrum og udveksler erfaringer og diskuterer fælles initiativer. Det er for eksempel her, at ideerne om regionale inspirationsmøder og et inspirationskatalog er fostrede.

I hverdagen arbejder konsulenterne med at inspirere deres egne lokale skoler og foreninger til at tage opgaven på sig og sætte aktiviteter i gang. De samler også erfaringer ind, så de kan bruges i den enkelte landsorganisation og på tværs af landsorganisationerne.

Med åbne arme At der er brug for folkeoplysningens indsats, fik vi et lille indtryk af på DFS’ medlemskonference i november 2015. ”Jeg er sikker på, at fritidskoordinatoren på ethvert Røde Kors Asylcenter vil tage mod jer med åbne arme, hvis I henvender jer for at hjælpe,” sagde Catherine Schmidt Walker fra asylcenteret i Jelling.

Khalil Ahmad, der er integrationskonsulent i Roskilde Kommune, fortalte, at der indgår et obligatorisk 26 ugers højskoleophold i kommunens tre-årige program for unge flygtninge.

Borgmester Ole Bondo Christensen, Furesø kommune, fortalte, at kommunen allerede på det tidspunkt samarbejdede med et af oplysningsforbundene, og lovede, at han snarest ville invitere alle oplysningsforbundene til et møde på rådhuset ”…for at diskutere, hvad vi kan gøre sammen for og med flygtninge.”

Han gav også et lille hip til folkeoplyserne: ”Jeg gik engang på aftenskole til ”finere fransk madlavning”. Det kunne lige så godt have været ”finere iransk madlavning”. Hvorfor inviterer I ikke nogle flygtninge ind som lærere på jeres kurser?”

Bryd rammerne De folkeoplysende skoler og foreninger er meget forskellige. Det afspejler sig allerede i variationen af aktiviteter. Samarbejdet i ”Folkeoplysning for flygtninge” handler ikke om, at deltagerne skal lave det samme, men at de skal få inspiration til at tænke nyt og anderledes.

Det kan også handle om at bryde lidt ud af formelle og vanemæssige rammer. Som Per Paludan Hansen sagde til Aftenskolernes Pris arrangementet sidste år: ”Vi er skabt i et system af regler og tilskudsordninger. Overvej, om ikke I kan slippe dem lidt. Tag et par ekstra mennesker ind på et hold uden deltagerbetaling. Lav lidt civil ulydighed og vær på den måde med til at tage vel imod flygtninge.” 

FAKTA Baggrund  Folkeoplysning for Flygtninge består i øjeblikket (februar 2016) af DFS og 18 medlemsorganisationer, mens mindst to andre er på vej.  På www.folkeoplysningforflygtninge.dk kan man finde: • Initiativets grundlag • Kontaktoplysninger til konsulenterne i de deltagende organisationer • Eksempler på aktiviteter • Logoer til brug på lokale aktiviteter • Links til information om flygtninge  Se også Facebooksiden – søg Folkeoplysning for Flygtninge DOF SPEKTRUM l MARTS 2016 7

TEMA  Folkeoplysning Farven på 'tema'for kanFlygtninge skiftes.

Vær med i et netværk af skoler

Gode

D

er findes efterhånden mange små og store initiativer rundt omkring i DOF-skoler, hvor flygtninge er hele eller dele af målgruppen for kurser og aktiviteter. Som en del af civilsamfundet og som folkeoplysere er det nemlig oplagt, at også aftenskolerne tager del i integrationen af nye borgere i vores samfund. Det kan være kurser for flygtninge, samarbejder med flygtninge eller information om flygtninge.

DOF har taget initiativ til at danne et netværk for medlemsskoler, der interesserer sig for eller arbejder med Folkeoplysning for Flygtninge. Formålet med netværket er at mødes med kolleger i andre aftenskoler til dialog, inspiration og erfaringsudveksling. Indholdet på netværksmøderne bestemmes af netværksdeltagerne. Alle er velkomne. Næste møde i netværket er fredag den 3. juni kl.

10.00 – 13.00 hos DOF i Roskilde. Man kan tilmelde sig via hjemmesiden eller ved at kontakte foreningskonsulent Anne Refsgaard på telefon 27 12 09 39 eller ar@danskoplysning.dk.

BEGREBSAFKLARING  Har man forladt sit hjem på flugt fra forfølgelse på grund af race, religion, politiske aktiviteter eller lignende er man flygtning. Når man søger asyl er man asylansøger. Hvis man får godkendt sin asylansøgning er man anerkendt som flygtning og får midlertidig opholdstilladelse. Efter fem år kan man opnå permanent ophold i Danmark, hvis visse betingelser er opfyldt.  En asylansøger er således en udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning. En asylansøger i Danmark bor normalt på et asylcenter, mens ansøgningen om asyl behandles.  En asylansøger over 18 år skal lave en kontrakt med det asylcenter, som han eller hun er tilknyttet. I kontrakten står der hvilken aktivering og undervisning ansøgeren skal deltage i, og hvilke arbejdsopgaver den enkelte ansøger skal udføre på asylcentret. Asylansøgeren kan som hovedregel også komme i ulønnet praktik på en virksomhed uden for asylcentret og deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.  Hvis ansøgning om asyl imødekommes, får personen opholdstilladelse som flygtning. Det er Udlændingestyrelsen, som beslutter, hvilken kommune man skal bo i. De første tre år er man omfattet af et integrationsprogram, der skal sikre, at man bliver godt integreret i landet. Kommunen er blandt andet forpligtet til at anvise bolig og kan hjælpe med etablering, og de tilbyder danskundervisning.  Udlændingestyrelsen, Kommunernes Landsforening, Røde Kors og Integrationsministeriet står bag hjemmesiden ’dengodemodtagelse.dk’, hvor de blandt andet skriver: Aktivt medborgerskab er afgørende for at fremme, at integrationen lykkes, og for at civilsamfundet kan fungere som supplement til den kommunale indsats i modtagelsen af nyankomne flygtninge og indvandrere. Det er derfor vigtigt, at kommunerne medtænker civilsamfundet strategisk i deres modtagelsesindsats over for nye borgere med anden etnisk baggrund end dansk.  Kilder: nyidanmark.dk, flygtning.dk og dengodemodtagelse.dk 8 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole

Introduktionskurser for syriske krigsflygtninge Aftenskolen har i samarbejde med Rødovre Kommune planer om en kursusrække for de 31 nye flygtninge, der ankommer til Rødovre kommune i 2016. Forløbet er sat sammen af 7 moduler og strækker sig over tre måneder med en kursusdag om ugen. Formålet er at støtte og motivere flygtninge til at blive selvkørende borgere, både i forhold til det danske demokrati, men også på det danske arbejdsmarked, samt grundlæggende egenskaber i forhold til det at leve og bo i Danmark.

Modulerne er: 1. Daglig økonomi, som er alt fra hvilke funktioner man kan få i banken, hævekort, netbank, NEMID, E-boks mv. samt betalingsservice og budgetplanlægning generelt.

2. Grundlæggende samfundsfag, om demokrati, partipolitik, arbejdsmarkedsforhold (fagforening og A-kasse) rollefordeling mellem stat, region og kommune samt foreningsarbejde.

3. At bo i Danmark, en introduktion til faciliteter i boligen, vaskeri, vicevært, affaldssortering, husordener etc.

4. Lokalsamfund og offentlig transport, om brug af rejsekort, indkøbsmuligheder og om skrevne og uskrevne regler i lokalsamfundet.

5. PC-kursus med introduktion til basale programmer og brug af borger.dk, jobnet, netbank, digital post mv.

6. Jobsøgning og CV, om hvor og hvordan man finder jobs, udarbejdelse af ansøgning og CV samt træning i jobsamtale.

7. Kulturforståelse og danske værdier, om demokrati, den tredelte magt, andelstanken, janteloven, kongehuset, solidaritet, hygge og religionsfrihed.

Dansk sprog og dansk ånd.

Projektet er støttet af en bevilling fra Kulturstyrelsen til introduktionskurser for syriske krigsflygtninge, som DOF har søgt på vegne af DOF Helsingør Aftenskole og DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole.

idéer i støbeskeen

d

lysnings Forbun

DOF Biecentrets Op i Hobro

Kulturmøde

g den kulturmøde freda Der er planlagt et ninge i gt fly or de syriske 29. april 2016, hv duceret til tro in r ve mmune bli Mariagerfjord Ko r står bag. de mennesker, de foreningslivet og dag, hvor hyggelig eftermid Der inviteres til en kket try , en nd t på hina der bliver sat ansig spist mad og ik us m rt hø rier, hånd, fortalt histo sammen. ivpulje t af DOF’s initiat Projektet er støtte

D

OF Allerød Fr it Genbrug som idsskole genvej til inte g

ration

Idéen går ud på at skabe et ku lturmøde på en fælles platform , som er kreati v genbrug af håndarbejder, der kan blive ti l anvendelige smukke hverda og gsting. Flygt ninge i Allerø Kommune og d borgere genere lt er målgruppe Projektet skal n. give deltagerne indblik i, hvad aftenskole er og en kan. Det er og så mulighed fo at flygtninge r, kan vise, hvad de kan kreativt kulturelt, og de og rmed bidrage til et spænden kulturmøde fo de r begge parter.

Alt sammen fo bidrage til god r at integration.

Projektet er støt

SundhedsTeamet Kurser og Pro jekter i Horsens

Workshop for indvandrere om det nære sundhedsvæsen Aftenskolen afholder to worksh ops for flygtninge og indvandrere med formålet at skabe viden og tryghed i forhold til læring og sundhed.

Første del afholdes lokalt i det boligområde eller den sprogskole, hvor deltagerne bor og færdes. Personer med en sundhedsfa glig viden og baggrund underviser i håndter ing af almindelige sygedage, skader, uheld, helb redsmæssige problemer, behov for afklaring/ undersøgelser, graviditet med mere.

Anden del afholdes i Horsens Sun dhedshus med de samme deltagere og undervi sere. Der vil være besøg i klinikker og hos behandl ere. Deltagerne skal blandt andet via cases løse en opgave af sundheds-/sygdomsmæssig kar akter, så de får færdigheder til selv at vare tage lignende situationer.

Projektet er støttet af Horsens Kom

mune

tet af DOF’s in

itiativpulje

DOF SPEKTRUM l MARTS 2016 9

TEMA  Folkeoplysning for Flygtninge

Den skæve vinkel For Børge Jensen har arbejdet med at lave tilbud for flygtninge budt på udfordringer. Men han finder opgaven så vigtig, at han fortsætter med at prøve – og han har nogle konkrete ideer.

Af Børge Jensen, Skoleleder aftenskolerne.dk

G

ennem et halvt år har jeg nu arbejdet med Folkeoplysning for Flygtninge. Jeg har følt mig stolt, jeg har følt mig ked af det, og hvor er jeg frustreret.

Regeringen, Kommunerne, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Røde Kors og mange andre gode organisationer mener, at aftenskolerne kan være det naturlige bindeled til at aktivere de mange nyankomne flygtninge i civilsamfundet. Det vil jeg rigtig gerne være med til, og i aftenskolerne.dk har vi alle muligheder, da vi i forvejen har aftenskoler placeret i 11 forskellige kommuner.

Jeg har holdt møder med Røde Kors, hvor en lille aftale gik ud på, at vi skulle hjælpe dem med kursusudvikling og senere udbyde kurserne for dem. Jeg har holdt møder med vores aftenskolebestyrelser for at aktivere dem i arbejdet på det frivillige plan. Jeg har forsøgt at lave aftaler med flere kommuner om at være leverandør af kurser under overskriften ”Bliv en god borger i Danmark”. Jeg har sågar brugt et helt døgn sammen med Integrationsminister Inger Støjberg og Social- og indenrigsminister Karen Ellemann i Vejle, hvor vi skulle komme med ideer og forslag til samarbejde med Foreningsdanmark, jobcentre, kommunerne og i øvrigt alle tænkelige aktører i et lokalområde.

Ingen nemme løsninger Hvad kom der så ud af det hele? Jo, ministrene kom uden lommer i bukserne, som de selv sagde, for at være helt sikre på, at 150 deltagere i det omtalte integrationsdøgn kunne forstå, at der ikke er nogen penge fra politikerne, hverken til aftenskoler eller andre aktører i lokalområderne.

I øvrigt var jeg den eneste repræsentant for aftenskoler, ud af de 150 inviterede. Det siger vel lidt om, hvor stor bevågenhed vi aftenskoler har blandt politikere.

Jamen, så kommunerne da? Nej, de melder hus forbi. De er så overbebyrdet med arbejdet 10 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

omkring flygtninge, at de slet ikke kan få øje på, hvilke kvaliteter og aktiviteter, aftenskolerne kan tilbyde flygtninge, hvis der fulgte lidt penge med til lønninger (deltagerbetaling).

Ja, men hvad så med bestyrelserne? Jo, se her er der helt anderledes lydhørhed, lige indtil vilkårene bliver synlige; nemlig at vi, som aftenskoler, skal yde en hel masse frivilligt arbejde, uden at vide noget som helst om målet og mulighederne for resultat.

Kort sagt: Bestyrelserne ser sig ikke i stand til at lægge mere frivilligt arbejde, end de gør i forvejen. Det er opgavens omfang og uigennemsigtighed, der bliver årsagen til dette. Når det kommer til at involvere sig på linje med alle andre frivillige, der gør et stykke arbejde for nogle konkrete flygtninge, er viljen endog meget stor.

Hvad så med Røde Kors? Jo, se alle gode ideer og aftaler til trods, har de brugt vores ideer og indspark til selv at ansætte undervisere og tilbyde kurser og aktiviteter for flygtninge. Arbejder de så gratis? Nej ikke helt.

De er jo på finansloven med store bevillinger, og ja, i nogen sammenhænge gør de. De har bare den fordel, at de driver flere centre og har en administration, hvor lønnet personale betales for at lave alt det arbejde, som regering og kommuner mener, aftenskolerne skal gøre gratis, hvis de gerne vil være en del af arbejdet med at byde vores nye borgere velkomne og vise dem godt til rette.

Kæmper videre Har jeg så opgivet? Nej slet ikke! Jeg har bare, som med så meget andet i min verden, måttet erkende, at aftenskoler lever konstant op af bakke, og vi overlever af trods, og ikke fordi politikerne vil os eller reelt synes, vi har nogen berettigelse.

Her må jeg sige, at aftenskolerne altid har haft sin berettigelse og fortsat vedbliver med dette. Ikke fordi vi får bevillinger, men fordi det, at drive en aftenskole, er en livsstil, og deltagerne kommer ikke for at bruge offentlige tilskud men alene af interesse. Sådan har det

altid været, og sådan skal det fortsætte.

Det er nok den ånd, der ikke passer ind i håndteringen af flygtninge og deres integration, men pyt de skal nok komme til os, når de engang bliver integreret, også selv om det ikke sker ved hjælp af en aftenskole i nogle af lokalområderne.

Hvad er så anbefalingen? Jo, hvis en aftenskole mener det alvorligt, vil jeg anbefale at lave et grundigt forarbejde. Få beskrevet hvilke ydelser I har at tilbyde, og hvordan disse ydelser kan spille sammen med lokalområdets øvrige aktiviteter på området. Kort sagt: Hvis en kommune skal bruge en aftenskole som aktør, forventer de, at skolen kommer med en fuldstændig færdig plan for, hvilken opgave den gerne vil løse med hvilke aktiviteter, hvad det koster, hvor meget arbejde der er frivilligt, og hvilket arbejde der koster penge.

På den måde fremstår skolen som en problemknuser, og ikke som en enhed der bare vil have mere tilskud eller opgaver stukket ud af en kommune, der ikke selv kender opgaven eller løsningen.

Jeg er derfor gået i gang på en helt ny måde.

Jeg vil finde partnere, der kan løfte store dele af den samlede opgave. Jeg vil kontakte nogle store virksomheder i mit lokalområde. Jeg vil kontakte Lions Club, Y´s Mens Club, Brugsen, det lokale forsamlingshus, fodboldklubben, jobcentret, frivilligcentret, og så videre. Jeg vil invitere disse mennesker til en stor brainstorm, under overskriften ”Gør noget for dine lokale flygtninge”. Håbet er, at vi sammen kan identificere opgaven.

Udgangspunktet er, at det er alle disse aktører, der kan komme med ideer, men også, at de selv kan være en del af løsningen. Når vi så har brugt en hel dag på problemformuleringen, vil jeg efterfølgende skrive et oplæg til kommunen, som de simpelthen ikke kan sige nej til.

Det er i hvert fald mine tanker. Nu må vi se, om energien rækker til at gøre det i 11 kommuner.

God arbejdslyst. 

TEMA  Folkeoplysning for Flygtninge

Kulturel mangfoldighed Kofoeds skole har mange års erfaring med deltagere med forskellige nationaliteter – og flygtninge deltager både i specielle forløb og på skolens traditionelle kurser.

Af Ole Meldgaard, Formand for Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

S

iden begyndelsen af 1990’erne er andelen af elever på Kofoeds Skole med anden national oprindelse end dansk gået frem fra næsten ingen til halvdelen. Det afspejler sig i elevgruppens sammensætning. I dag har skolen elever fra 100 forskellige nationaliteter fra hele jordkloden: alle europæiske lande, Mellemøsten, Nordafrika/Afrika, Asien, Sydamerika, Canada, Kina med flere.

De fleste elever kommer af egen drift, typisk fordi de kender nogen, som allerede går på skolen. Andre bliver sendt ud på skolen af jobcentrene for at blive aktiveret eller afklaret.

Tilbuddene til de udenlandske elever er skolens hele udbud af aktiviteter, eventuelt tilpasset jobcentrenes krav og ønsker. Det kan således være såvel værkstedsophold, undervisning, rådgivning, mentorordninger eller ydelser i cafeteria og tøjdepot.

Eleverne har mulighed for at lære dansk sprog og dansk kultur ligesom de har muligheder for at lære om rettigheder og pligter i Danmark. Skolen forbereder også elever til statsborgerskabsprøven inklusive undervisning i det danske samfund og demokrati. FVU-undervisning i læsning kan være et skridt på vejen til at opnå dansk statsborgerskab. Skolen har også et alfabetiseringskursus for udenlandske analfabeter.

Asylsøgere Derudover samarbejder skolen ad hoc med asylcentret i Kongelunden på Amager. Det er ikke et egentligt program/projekt, skolen har med asylcentrene. Skolen er en mulighed, som asylcentrene og asylsøgerne kan gøre brug af i forståelse med Kofoeds Skole.

Formålet er først og fremmest at hjælpe asylsøgerne til at få indhold og variation i hverdagen og at møde andre mennesker og være aktive. Adskillige og vel de fleste asylsøgere vælger at være på værksteder, hvor de kan bruge deres hænder, for eksempel er

Mangfoldighed. Elever fra hele jordkloden mødes på Kofoeds Skole, her til undervisning i engelsk. Årligt er der elever fra cirka 100 nationaliteter. (Foto: Kofoeds Skole)

autoværkstedet populært, men også sy-værksteder og kreative værksteder er populære.

For kvinder er det ikke mindst skolens frisørsalon, som trækker. Frisørsalonen blev i øvrigt oprettet for cirka 25 år siden efter en rundvisning på skolen af kvindelige flygtninge fra Iran. De iranske kvinder forestillede sig at de skulle have deres egen butik eller forretning i Danmark (og ikke at de skulle på kontanthjælp) og spurgte til muligheden for at lære frisørfaget på skolen.

Asylsøgerne kan også arbejde i skolens produktionsværksted, hvor eleverne udfører basale arbejdsopgaver og honoreres med adgang til skolens cafeteria, hvor de kan spise varm og kold mad.

Skolen holder sig udelukkende til det, vi magter. For eksempel kan skolen ikke behandle traumatiske oplevelser, som flygtningene måtte have, men aktiviteterne og flygtningenes involvering i skolens aktiviteter fungerer alligevel ofte som en form for terapi.

Det sproglige

tilfælde med kropssprog. Skolen tilbyder ikke engelsk som arbejdssprog for undervisning eller instruktion, men ofte tales der engelsk på aktiviteterne.

Skolen lægger stor vægt på en god atmosfære og et aktivt, engageret og kreativt klima blandt eleverne for at muntre dem op. Da de udenlandske elever begyndte at møde frem i stor stil, valgte skolen at se det som en positiv udfordring, ikke som et problem.

De ressourcer, som de nye elever bragte til skolen, skulle omsættes i aktiviteter og udfoldelse. Der blev/bliver blandt andet arrangeret kulturelle dage, hvor de udenlandske elever laver mad, synger, danser, spiller etnisk musik og så videre. Skolen har et såkaldt Mellemøst-Orkester, som spiller tyrkisk og kurdisk musik og musik fra Balkan. Skolen har udgivet en kogebog med retter fra store dele af verden. De etniske indslag går i reglen op i en højere enhed af noget fællesmenneskeligt.

Vi dyrker ikke kulturelle egenarter, men værdsætter mangfoldighed. 

Det sproglige klares for det meste med dansk, engelsk eller et andet hovedsprog og i nogle DOF SPEKTRUM l MARTS 2016 11

 Folkeoplysningens Grundkursus - FGK

Mangfoldighed. Elever fra hele jordkloden mødes på Kofoeds Skole, her til undervisning i engelsk. Årligt er der elever fra cirka 100 nationaliteter. (Foto: Kofoeds Skole)

På kursus i folkeoplysning Send dine undervisere på et inspirerende kursus om folkoplysningens sjæl, historie, værdier og mange forskellige metoder.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

D

OF har søsat et helt nyt og spændende kursus, hvor vi graver os ned i folkeoplysningens sjæl. Kurset er dialogbaseret og giver viden om, i teori og praksis, hvad vi er en del af.

Det er Dansk Folkeoplysnings Samråd, der i samarbejde med de fem landsforbund, har udviklet dette kursusforløb i to moduler. Omdrejningspunktet er både folkeoplysning og undervisning. Det går ud på, at man som underviser får viden om og lejlighed til at forholde sig til den historie og værdigrundlag, vi har i folkeoplysningen. Hvad er vi en del af, og hvad er det der ’folkeoplysning’ egentlig for noget? I andet modul forholder vi os til, hvad dette betyder for undervisningen og den pædagogiske tilgang i en aftenskole. Som underviser vil man få fif til den ikke-formelle undervisning, og hvad man gør, hvis der opstår problemer.

Kurset har fra starten været målrettet nye undervisere i

12 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

aftenskolen, men allerede nu har det vist sig, at også erfarne undervisere og skoleledere har taget godt imod og fundet nytte i kurset.

Deltag Kunne du tænke dig at deltage i et kursus, eller kunne du tænke dig at udbyde kurset i din aftenskole, så kontakt foreningskonsulent Anne Refsgaard på ar@danskoplysning. dk eller på 27 12 09 39.

DOF opretter gerne flere kurser i Folkeoplysningens Grundkursus. Enten som et bestillingskursus i din egen aftenskole eller som et åbent tilbud, hvor alle undervisere kan tilmelde sig. Fælles for alle kurser er, at de er gratis at deltage i. DOF betaler alle omkostninger til underviser, undervisningsmaterialer, lokaler og forplejning. Til kurset hører to kompendier, med uddybende forklaringer og baggrundsstof. 

Varme anbefalinger Både undervisere og deltagere i FGK-kurser er begejstrede!

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

L

ørdag den 27. februar var DOF Paarup Aftenskole i Odense vært for det første pilotkursus, og 11 engagerede deltagere brugte således lørdagen på at snakke om folkeoplysning lige fra Grundtvigs principper til Folkeoplysningslovens muligheder, og til at snakke om pædagogisk undervisning fra lærerkompetencer til håndtering af deltagernes forskelligheder. Vi har spurgt underviseren og en deltager, hvad de fik ud af kurset.

Ingrid Simonsen

snak, og var generelt meget opmærksom.

Vi var alle godt klar over, at dette kursus var et pilotkursus, og at der skulle ske tilpasninger og justeringer i kurset. Det havde DOF Paarup Aftenskole oplyst i deres indbydelse, men det var også spændende, at være med på et kursus, der afholdes første gang. Jeg synes bestemt, at kurset skal udbydes igen. Alle undervisere, både nye og dem, der har undervist i flere år, kan få gavn af dette kursus.

 Har i mange år undervist i bevægelsesfag og underviser nu i første-

Elia Villa

hjælp på DOF Paarup Aftenskole.

 FGK-underviser og blandt andet yogaunderviser i DOF Yogaskolen i Nyborg

Hvorfor meldte du dig til kurset?

Fordi man altid kan blive klogere. Undervisningsmetoder ændrer sig, og derfor mener jeg, at det er relevant at deltage i forskellige kurser.

Desuden synes jeg, at indholdet lød interessant, og det var spændende at se, hvem de andre kursister var – altså hvilke kolleger, der også havde meldt sig til kurset. Det var meget givende, at der også var kursister fra andre skoler.

Hvad synes du om kurset?

Generelt godt. Der var meget i modul 1, som jeg havde kendskab til i forvejen. Derfor føltes dette modul lidt langt. Modul 2, om de pædagogiske principper, var til gengæld rigtig godt. Der var mange gode oplysninger, og ikke mindst de mange cases gjorde, at der kom en god snak i gang. Det, at man drøfter emnerne med kolleger, giver et godt indblik i de problemstillinger, man kan stå overfor som underviser, da man jo lige nu og her står ret alene. Så det gav anledning til en god snak ved bordene. Og temaerne var realistiske i forhold til den verden, vi bevæger os i som undervisere. Den gruppe, som jeg var i på kurset, var en meget blandet flok, som arbejder med helt forskellige ting, og det betød, at vi fik forskellige vinkler på emnet, og det er interessant og lærerigt at høre fra flere sider, hvordan man løser ’problemerne’.

Er kurset et godt tilbud, som du vil anbefale til andre?

Ja, det må I gerne fortsætte med at udbyde. Det er vigtigt, at vi som undervisere følger med, og at vi fornyr os. At jeg følte modul 1 lidt langt, tror jeg skyldes, at jeg har interesse for folkeoplysningsområdet og kender til både friskoler og hele historien om Grundtvig og hans tanke.

Jeg kender jo til det meste i forvejen og tænker nok, at så gør alle andre undervisere i aftenskolerne det også, men det er selvfølgelig ikke sikkert, at det er tilfældet. Til gengæld var modul 2 rigtig godt, og gør man modul 1 kortere, må der meget gerne indlægges flere cases i kurset. Selv når man er erfaren underviser, får man meget ud af den snak, der opstår. Generelt er det en meget lang dag, men jeg nød dagen og fik meget med mig hjem. Underviseren sprudlede og var en god formidler. Hun forstod at tage bolden op, der hvor der var en god

Hvorfor blev du underviser på Folkeoplysningens Grundkursus?

Jeg har været lærer på en friskole og er mor til børn i friskolen, og derigennem blev jeg forelsket i den ånd og de værdier, der er i det folkeoplysende. Det er derfor en gammel kærlighedshistorie, som fik nyt liv, og de mange gode minder, der kom frem igen, da jeg så dette kursus. Jeg blev nysgerrig efter at finde disse værdier frem igen. Selv er jeg fra Spanien, og ser derfor den danske kultur fra en anden vinkel.

Med min udenlandske baggrund tog det lidt tid for mig at forstå begrebet folkeoplysning, men da det skete, blev jeg så begejstret, at det var disse værdier, der var afgørende for, at jeg blev i Danmark efter min skilsmisse.

Kurset er jo stadig i pilotfasen, og man underviser efter et undervisningskoncept. Hvordan var det at undervise på kurset?

Det gik generelt ok. Da det er et pilotkursus i et større projekt, valgte jeg at anvende materialerne næsten, som vi fik dem udleveret, men næste gang vil jeg bruge materialet lidt anderledes. Jeg vil gerne selv tilrettelægge præsentationerne og det, jeg siger, så det bliver mere mine ord, og så jeg kan tale frit ud fra emnet. Det er vigtigt, at jeg som underviser har fast grund under fødderne i forhold til stoffet, så det er godt, at jeg får mulighed for at ændre i det faste koncept. Jeg vil gerne dele min begejstring, og det kommer ikke helt frem, før jeg har bearbejdet materialet, så det passer bedre til mig.

Det var tydeligt, at de indlagte cases fungerede fantastisk. Deltagerne ville gerne have flere, og den dialog, der opstod, var perfekt.

Kan du anbefale kurset til andre?

Ja, det kan jeg bestemt. Man møder andre undervisere, så man ikke er helt ensom, og man finder en sammenhæng i det, vi laver, på et filosofisk plan. Og endelig får man nogle praktiske undervisningsredskaber. Ud over dette kursus synes jeg, at der er behov for også at undervise udlændinge i folkeoplysning og dansk kultur, og det kunne også være relevant at tilbyde deltagerne i aftenskolen mere viden om emnet.  DOF SPEKTRUM l MARTS 2016 13

 Portræt af SundhedsTeamet Kurser & Projekter

Et helt hus fuld af sundhed Marianne Christensen er ikke blot skoleleder for en aftenskole. Hun sidder også i midten af et netværk af mange forskellige behandlere, og hendes aftenskole er et unikt eksempel på, hvad gode samarbejder kan føre med sig.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

J

eg syntes nok, at ’SundhedsTeamet Kurser & Projekter’ ved første øjekast var et langt og lidt sært navn på en aftenskole. Men ved nærmere eftersyn opdagede jeg, at navnet gav rigtig god mening. For denne aftenskole sidder som en edderkop i midten af et stort netværk af udbydere af sundhedsydelser. Herfra er der god forbindelse både udadtil og retur. Det betyder, at skolen kan tilbyde en lang række kurser med fokus på sundhed og bevægelse.

Sundhed i fire etager Horsens er en by, der har formået at markere sig de sidste mange år – ikke blot på Danmarkskortet, men også internationalt. Jeg har da også selv for år tilbage besøgt byen i forbindelse med en koncert med en international superstjerne. Men alligevel kan jeg ikke prale af at kende byen særligt godt. Så jeg var lidt usikker, da jeg skulle prøve at finde frem til SundhedsTeamet Kurser & Projekter. Skoleleder Marianne Christensen formanede mig dog: ”Det finder du nemt. Vi bor lige ved indgangen i Sundhedshuset.”

Nu har jeg set flere forskellige sundhedshuse rundt i landet, så jeg tænkte, at det vel sagtens kunne putte sig lidt i bybilledet – men jeg tog fejl. Horsens Sundhedshus er med sine fire etagers nybyggeri en markant størrelse i Horsens. Tæt på alskens indkøbsmuligheder ligger det med masser af parkeringspladser – ja endog sit eget parkeringshus. Huset er fyldt med stort set alle slags tilbud inden for sundhed og behandling. Adskillige læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, neurolog, psykolog, apotek, kosmetolog og meget andet har til huse her. Og helt centralt placeret ved indgangen har aftenskolen SundhedsTeamet Kurser & Projekter sit kontor. Herfra koordinerer Marianne Christensen skolens aktiviteter – oftest i samarbejde med en eller 14 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

flere af husets behandlere.

Aftenskolen henter sit navn fra et fagligt netværk mellem 10 virksomheder i huset. Disse 10 virksomheder har et godt samarbejde, hvor de udveksler erfaringer og bruger hinandens faglighed. Men mere interessant er det, at netværket er helt centralt for aftenskolen, der henter sine undervisere blandt behandlerne og mange af deltagerne blandt deres patienter og kunder. Skolens bestyrelse er også hentet blandt netværkets medlemmer, og den består af to læger, en psykolog, en apoteker, en fysioterapeut samt direktøren for Horsens Golfklub. ”Det er et stærkt team, der er gode til at få ideer,” fortæller Marianne Christensen og tilføjer med et smil: ”Nogle gange kan de være svære at styre.”

Samarbejdet med alle disse behandlere er med til at blåstemple skolen og dens aktiviteter. En af aftenskolens specialiteter er de såkaldte sundhedstjek, der laves ude på forskellige virksomheder. Her rykker skolen ud med en stribe behandlere, der tester medarbejdernes sundhedstilstand og fortæller om sund levevis. Alt efter virksomhedens ønsker kommer læger, tandlæger, fysioterapeuter eller andre med ud. Det hele afvikles rent tilskudsmæssigt som et foredrag. Ud over at det er en rigtig god aktivitet i sig selv, så fungerer sundhedstjekket også som effektiv markedsføring, da alle deltagerne naturligvis bliver gjort opmærksom på alle skolens forskellige tilbud.

Fra ide til sundhedshus – til ny aftenskole Sundhedshuset startede egentlig som en ide, blandt Marianne Christensen og en række behandlere. Dengang var Marianne skoleleder i FOF Horsens, og allerede da brugte hun flere af behandlerne som undervisere. De kom til at tale om, at det kunne være godt at være samlet fysisk, så de kunne drage bedre nytte af hinanden – til glæde for deres kunder.

Igangsætter. Marianne Christensen foran det hus, hun sammen m

Snakken blev mere seriøs, da en lokal entreprenør bakkede op og gerne vil være med til at finansiere projektet. Det begyndte med planer om et hus til omkring 10 forskellige behandlere, men da der opstod mulighed for at udvide byggegrunden, kunne planerne komme til at omfatte 30 behandlere. ”Det kunne nok ikke lade sig gøre i dag, for det var lige før finanskrisen,” fortæller Marianne Christensen, ”Men det betød selvfølgelig

med andre ingangsættere har været med at skabe. (Foto: Martin Thistrup Hansen)

en del, at så mange fra starten var interesserede i at leje sig ind.”

De fremtidige lejere fik lov til at være med til at udforme huset, og det betyder, at huset i dag er fuldstændigt indrettet til dets brugere. Ud over lokaler til behandling er der et lille laboratorium til blodprøver og lignende, et varmtvandsbassin til træning, lokaler til forskellige former for træning og tilmed en lille cafe, der drives som en socialøkonomisk

virksomhed.

Undervejs i processen bakkede FOF ud af projektet, og Marianne Christensen blev i stedet ansat hos en fysioterapeut til at køre forskellige kurser. Hurtigt fandt hun dog ud af, at det gav bedre mening at lave sin egen aftenskole, og med det fine netværk i ryggen var det heldigvis ikke svært. Hos fysioterapeuten havde Marianne allerede fået en del kurser i gang, og på baggrund af dem søgte – og fik

– den nye aftenskole en meget pæn bevilling på 150.000 kroner det første år.

Marianne Christensen havde behov for et administrationssystem og for almindelig rådgivning og sparring, så det var helt naturligt, at hun så sig om efter et oplysningsforbund at blive en del af. DOF var det oplagte valg: ”Jeg har været rigtig glad for hjælpen fra DOF. Og jeg benytter mig flittigt af kursustilbud og så videre!”  DOF SPEKTRUM l MARTS 2016 15

 Portræt af SundhedsTeamet Kurser & Projekter

 Aftenskolen benytter ikke et husstandsomdelt kursuskatalog, men kan via det store netværk placere foldere hos behandlere og andre relevante steder. De sender endvidere en meget effektiv nyhedsmail ud til 2.500 modtagere. Hjemmesiden er også central, og så benytter de Facebook, der er begyndt at hente tilmeldinger hjem.

En af skolens helt store aktiviteter er fødselsrelaterede hold. Flere af disse kører året rundt, forstået på den måde, at de er forholdsvis korte, men at der straks starter et nyt, når et andet stopper. Deltagerne kan købe enkelte mødegange i foregående eller efterfølgende hold, hvis det passer bedst med fødselsterminen. Det kræver dog, at de køber mindst et helt kursusforløb.

Flere af de andre hold fungerer i forlængelse af deciderede behandlingsforløb. Når det offentlige ikke længere støtter træning, kan Marianne tilbyde, at patienterne kan fortsætte på bevægelseshold.

Patientforeninger er også en fast og værdifuld samarbejdspartner. Disse foreninger har en medlemsskare med særlige behov. Behov, som Marianne Christensen kan hjælpe med at opfylde. Foreningen af Krigsveteraner har eksempelvis stor glæde af aftenskolen. Både de tidligere soldater og deres pårørende har stor glæde af skolens forskellige kursusforløb, hvoraf flere bliver tilrettelagt specielt til denne målgruppe. Hertil kommer samarbejde med over 10 andre patientforeninger.

meget i 2016, er Marianne Christensen sikker på, det igen bliver en succes.

Sådan fortsætter Marianne og hendes fantastiske netværk med at finde på nyt og udvikle skolens tilbud. Noget af det nyeste er planer om kurser for flygtninge, der skal lære det danske sundhedssystem at kende. Hvis det lykkedes – og det skulle undre, om det ikke gør – så spreder skolen sin aktivitet fra sundhed over til decideret integration. Det bliver spændende at følge, i hvor mange retninger ’SundhedsTeamet Kurser & Projekter’ egentlig kan sprede sig. Navnet synes at antyde, at der er uendelige muligheder. 

INFO SundhedsTeamet Kurser & Projekter  Grønlandsvej 1, 1. sal 06, 8700 Horsens  www.suof.dk  Startet i 2010 Nøgletal for 2014:  1557 undervisningstimer  156 hold  3 debatarrangementer  1540 deltagere

I rivende udvikling Det går fremad for aftenskolen. År for år er der kommet flere hold og flere deltagere til. Faktisk går det så godt, at Marianne Christensen er begyndt at se sig om efter supplerende lokaler for at få plads til det hele. Hun går dog hellere efter beboerhuse end eksempelvis folkeskoler: ”Der er ofte en række spændende organisationer eller lignende i beboerhuse, og dem kan man samarbejde med,” forklarer Marianne.

Det med at rykke ud af huset har allerede givet pote. I sommeren 2015 var SundhedsTeamet Kurser & Projekter arrangør af ’Bygholm Park i Bevægelse’. Parken er kendt af en del DOF’ere, da vi i mange år har afholdt landsmøde på Bygholm Parkhotel. Med støtte fra kommunen og DOF’s Initiativpulje var parken gennem sommeren fyldt med sundhedsfremmende aktiviteter for voksne og børn.

Selv regnvejr forhindrede ikke deltagerne i at dukke op. Projektet fandt stor opbakning, og selv om kommunen ikke støtter med helt så 16 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

Udsigt. Huset er bygget efter brugernes ønsker og behov – og det betyder blandt andet et varmtvandsbassin med udsigt over byens tage.

Synlig. SundhedsTeamet er et brand, der binder 10 forskellige behandlere sammen med aftenskolen.

 Fokus på ledelse og på undervisning i musik og bevægelsesfag

Tag med på DOF Kursusdage 2016!

DOF lancerer et nyt tilbud for skoleledere og undervisere. En weekend er sat af til undervisning, inspiration og tværfaglig udveksling.

Af Pernille Marstrand, Musikkonsulent

E

r du skoleleder, bestyrelsesmedlem – eller underviser du i bevægelsesfag eller musik? Så har du nu mulighed for at få en god optakt til efterårssæsonen ved at tage med på DOF Kursusdage en weekend i august, hvor du i skønne omgivelser bliver inspireret af kloge og kreative folk, der er klar til at give dig og din undervisning en saltvandsindsprøjtning.

Én weeekend.

Tre forskellige målgrupper.

Tre forskellige programmer.

Samme tid hvert år!

DOF Kursusdage er vores nye tilbud til landsorganisationens medlemsskoler til skoleledere, bestyrelsesmedlemmer og undervisere, og tanken er, at kursusdagene skal blive en fast tilbagevendende begivenhed hvert år, så du véd, at der er DOF Kursusdage hvert år i midten af august.

DOF Kursusdage 2016 starter fredag eftermiddag den 19. august, og når du rejser dig fra frokostbordet søndag kl 13, har du hoved og sjæl fuld af gode og spændende indtryk!

Fællesskab og faglighed Til en start fokuserer vi her i 2016 på inspiration til ledelse og på fagområderne musik og bevægelse. For undervisere i bevægelsesfag er lørdagen i DOF Kursusdage svarende til vores normale Temadage.

Med en blanding af fællesoplæg og -aktiviteter og helt fagspecifikke emner er DOF Kursusdage et miniature højskoleophold i skønne omgivelser ved historiske Jelling, hvor der bliver plads til både egen faglighed og inspiration fra mennesker med en anden tilgang til aftenskolelivet.

Det er derfor også vores håb, at DOF Kursusdage fremover vil blive så efterspurgt, at

vi i de kommende år kan brede tilbuddet om denne årlige inspirationsweekend ud til flere faggrupper.

De Kendte I år vil du blandt andet komme til at møde to ’hjernemænd’, nemlig professor i psykologi Svend Brinkmann og hjerneforsker Peter Vuust; der vil være emner som konflikthåndtering og brug af krop og stemme i undervisningen på programmet.

Musikunderviserne skal arbejde med en af landets fineste jazzsangere, Katrine Madsen, og med nem brug af IT i musikundervisningen.

Undervisere i sundhed og bevægelse skal arbejde med blandt andet Yin-Yoga og Z-health, og lederne vil blive udfordret på kommunikationen af aftenskolen udadtil i forhold til for eksempel kommunen.

– og De Ukendte Tager du med på DOF Kursusdage, vil du blive overrasket og udfordret af mere eller min-

dre hemmelige gæster; måske har du hilst på din indre ur-sjæl, og du vil helt sikkert møde nye og gamle kolleger … og så har du forhåbentlig hygget dig og spist dejlig mad! 

INFO DOF Kursusdage 2016 er  For skoleledere, bestyrelsesmedlemmer samt undervisere i be-vægelsesfag og i musikfag (herunder også kor og orkestre) i DOF’s medlemsskoler  To overnatninger i eget værelse med bad på Brandbjerg Højskole ved Jelling, Vejle  Fuld forplejning (drikkevarer lørdag for egen regning/højskolepriser)  Undervisere i bevægelsesfag kan tilmelde sig lørdagen separat (Temadag for undervisere i sundhed og bevægelse)  Tilmelding på www.danskoplysning.dk – eller eventuelt ved at ringe på telefon 70 20 60 20 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016 17

 Borgmesterbesøg

En stolt borgmester Det var en begejstret kulturborgmester, der sidste år besøgte syv forskellige aftenskoler i København. Her fik han lejlighed til at se nærmere på, hvad kommunens tilskud bruges til.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

Indblik. Borgmester Carl Christian Ebbesen (forrest) oplevede ved selvsyn, hvordan en række aftenskoler fungerer. Her på apa, hvor Karin Lukowski viste rundt. (Foto: Oskar Rumle)

H

vor er jeg stolt af at være borgmester for dette!”

Sådan lød de begejstrede ord fra kultur-og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen, da han besøgte en række københavnske aftenskoler i 2015.

I København fik de efter seneste kommunalvalg en ny ansvarlig for aftenskolerne.

Carl Christian Ebbesen blev borgmester og øverste ansvarlige for kultur- og folkeoplys18 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

ningsområdet. Men kulturen er et vidt begreb, og det er svært at have overblik over samtlige hjørner af alle de områder, der hører under kommunens kultur- og fritidsforvaltning. Derfor valgte Aftenskolernes Samråd i København at gøre sig selv lidt mere synlige.

De inviterede simpelthen borgmesteren på en rundtur til en række af byens aftenskoler.

I februar besøgte Carl Christian Ebbesen samme aften DOF-skolerne Rytmisk Center,

Københavns Kunstskole og AH-Sport samt FOF København. Det gav ham et godt indblik i de ret forskellige typer af tilbud.

Den politiske diskussion omkring brugen af byens lokaler gjorde dog, at det også gav god mening, at borgmesteren så, hvad der foregår i dagtimerne i byens aftenskoler. Derfor fik han hurtigt en ny invitation til at besøge en række andre skoler, og i november gik turen til DOF-skolerne apa, IOF og Studieskolen.

Spektrum fik efterfølgende en snak med Carl Christian Ebbesen, og han uddybede sin begejstring: ”Det er virkelig spændende at komme ud og se de mange forskellige tilbud og den kæmpe bredde, der er på aftenskoleområdet.

Men mærker engagementet derude. Og det, der er rigtig fedt, det er at se det engagement, deltagerne også har. De er der frivilligt og ud fra egen interesse, og det skaber en helt speciel stemning.”

Borgmesteren fik også tilføjet, at det i Københavns Kommune er et anseeligt beløb, der gives til aftenskolerne, så det var godt at se, hvad pengene går til.

Det var som skrevet Aftenskolernes Samråd, der arrangerede besøgene. Skoleleder Karin Lukowski fra apa (aftenskolen for psykomotorik og afspændingspædagogik), der er medlem af Samrådet, fortæller: ”Det er utroligt vigtigt, at dem der træffer beslutningerne også kender det område, de beslutter omkring. Vi er selvfølgelig hele tiden i en løbende dialog med kommunen, men det giver noget andet og mere, når politikerne kommer ud i vores hverdag, og ser hvordan det hele foregår. Det giver mulighed for en snak med deltagerne på holdene. Det kan jeg kun anbefale, at alle aftenskoler gør.”

Anbefalingen er hermed givet videre! 

 Kommentar

Samtale på lige kår Det er en rigtig god idé at få politikere og embedsmænd på besøg i aftenskolen … Men husk at give dine undervisere og deltagere samme baggrundsviden, som de besøgende kommer med.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

J

eg opdagede et pudsigt paradoks, da jeg interviewede Carl Christian Ebbesen. Borgmesteren mente – på baggrund af sin snak med nogle af deltagerne på apa – at deltagerne ikke så nogen problemer i, at kursusprisen blev hævet. Dette undrede efterfølgende apa`s Karin Lukowski, der overhørte snakken med deltagerne og tydeligt husker, at adskillige af dem netop gav udtryk for, at en prisstigning formodentlig ville afholde dem fra at tilmelde sig.

Resultatet var, at borgmesteren blev bekræftet i, at der ikke er grund til at bekymre sig om en varslet halvering af lokaletilskuddet på aftenskoleområdet i Københavns Kommune. Karin Lukowski, at der er al mulig grund til bekymring. Lavere lokaletilskud er lig med højere deltagerpriser, som igen betyder færre deltagere – og i øvrigt også mindre mellemkommunal refusion til kommunen.

Jeg overvejede efterfølgende, om enten Carl Christian eller Karin huskede forkert.

Det var dog alligevel en meget forskellig opfattelse af samme samtaler. Sandheden er nok, at de begge huskede samtalerne korrekt, som de selv oplevede dem. Sandheden er en flygtig størrelse, som i høj grad defineres af de øjne – eller ører, der oplever den.

De færreste mennesker kommer helt op på de retoriske barrikader, når de har en uformel samtale med en borgmester. Så et svar i retning af: ”Nja, det ville nok ikke være så godt” er oftere forekommende end ”Nej! Det ville ødelægge alt!”

Det første svar kunne tolkes som tøvende – og alt efter holdning kunne modtageren ubevidst vælge at tillægge den tøven større betydning end selve det implicitte nej. Det andet svar vil kræve overordentlig god fortolkningsevne, hvis det skal drejes til at være et lille ja.

Indtryk. Carl Christian Ebbesen og andre politikere skal helst have det korrekte indtryk af forholdene efter et møde med deltagerne. Her fra Studieskolen. (Foto: Oskar Rumle)

Carl Christian Ebbesen havde på forhånd en opfattelse af, at en mindre prisstigning ikke kunne gøre den store forskel – og derfor tolkede han svarene sådan.

Karin, som kender aftenskolernes hverdag indgående, var ikke i tvivl om, at deltagerne mente, at en prisstigning ville have negative konsekvenser for deres deltagelse – og dermed også for deres sundhed og for deres livskvalitet.

Men det betyder ikke, at besøget ikke var en god idé. Al opmærksomhed og synlighed er vigtig – især i forhold til dem, der bestemmer over tilskud og andre væsentlige rammer. Og der var ingen tvivl om, at borgmesteren oplevede en masse gode og værdifulde aktiviteter.

Kan man så undgå, at der opstår efterfølgende misforståelser eller deciderede fejltolkninger, når politikerne møder deltagerne?

Der kan ikke udstikkes garantier, og man hverken kan eller skal på forhånd lægge sine deltagere ord og holdninger i munden; det vil hurtigt blive gennemskuet og virke utroværdigt.

Men måske kan man sørge for, at alle parter fra starten er på samme niveau – rent vidensmæssigt. Jeg tænker, at det helt forsvarligt, at man fortæller deltagerne om de dagsordener, der er oppe i kommunen på det pågældende tidspunkt. Ved deltagerne på forhånd, at der overvejes besparelser, kan det være, at de er mere markante i deres udtalelser. At de tydeligere får fortalt, hvilke konsekvenser politikernes eventuelle beslutninger kan medføre. Det er ikke sikkert, det kan flytte en stålsat politikers holdninger, men det er da et forsøg værd.

Det handler om at sikre, at alle deltager i samtalerne på lige kår. Og det er sundt for al kommunikation.  DOF SPEKTRUM l MARTS 2016 19

 Ny rapport

Aftenskolerne kan noget særligt for psykisk sårbare Ny rapport bekræfter, hvad vi egentlig godt vidste: Det er godt for psykisk sårbare at gå i aftenskole. Rapportens konklusioner er endda bedre, end vi turde håbe på.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

I

januar 2016 udgav Videncenter for Folkeoplysning (ViFo) en rapport om kursisternes udbytte af kurser for psykisk sårbare på 12 DOF-skoler.

Denne rapport er særdeles interessant og glædelig læsning, da den dokumentere en række forhold, som vi er mange, der har ’vidst’ i forvejen. Det folkeoplysende miljø kendetegnet af ligeværdighed, empatiske og fagligt dygtige undervisere og skoler med de rette fag og aktiviteter gør, at kursisterne er enormt glade for deres aftenskole, ligesom de får både et fagligt og et personligt udbytte af undervisningen.

Grund til stolthed Lad os dykke lidt nærmere ned i undersøgelsens konklusioner omkring kursisternes tilfredshed med skolerne. I aftenskolerne ved vi godt, at undervisernes personlige og faglige kompetencer spiller en stor rolle. Det gælder også på skolerne, hvor målgruppen er psykisk sårbare. Af ViFo-rapporten fremgår det, at hele 92 procent af kursisternes svarer, at de er enten ”fuldstændig enig” eller ”delvist enig” i følgende tre udsagn: • Underviseren er god til at skabe en tryg og fortrolig ramme for kurset • Min underviser er fagligt dygtig • Undervisere møder mig i ligeværdighed Og hold nu fast, for faktisk er det hele 80 procent af kursisterne, der er ”fuldstændig enige” i udsagnene. Man kan rolig være stolt, hvis man er underviser på én af de 12 DOF-skoler!

20 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

Stort udbytte Én ting er, at man som kursist er glad og tilfreds med sin aftenskole, noget andet er at forholde sig til, om man får noget ud af at deltage i aftenskolens undervisning. Også her bidrager ViFo-rapporten med brugbare konklusioner, idet mellem 63 procent og 72 procent af kursisterne tilkendegiver, at de er enten ”fuldstændig enig” eller ”delvist enig” i følgende tre udsagn: • Kurset har givet mig inspiration til at arbejde videre med min personlige udvikling • Kurset har givet mig en bedre forståelse af mig selv • Kurset har styrket mig i at indgå i fællesskaber/danne netværk Udsagnene er naturligvis særligt vigtige, når vi holder os for øje, at der er tale om folkeoply-

sende voksenundervisning for psykisk sårbare. Med til billedet hører også, at 88 procent af kursisterne er fuldstændig eller delvist enige i, at de i fremtiden kan bruge det, de har lært på skolen!

Vigtigt supplement Det er vigtigt at være opmærksom på, at kursisternes deltagelse i aftenskolen er noget andet end behandling i det psykiatriske system.

Af kursisterne har mere end 2/3 en psykiatrisk diagnose, ligesom lidt over halvdelen har været indlagt på psykiatrisk hospital. Men aftenskolen kan noget særligt og for kursisterne værdifuldt! Mellem 60 og 74 procent af kursisterne er således fuldstændig eller delvist enig i: • At skolen har hjulpet dem til opbygning af selvværd på en måde, som behandling

Entydigt. Langt de fleste kursister får personligt udbytte af kurserne. (Fra rapporten 'Aftenskolerne og psykiak sårbare')

 Hvervning ikke har formået • At skolen bedre end behandling formår at give dem styrke til at være den, de er • At skolen er et godt supplement til behandling Med til billedet hører også, at DOF-skolerne har med en gruppe af borgere at gøre, som er udfordret kraftigt i deres tilværelse. 3 procent af kursisterne har et arbejde, mens 88 procent er førtidspensionister (54 procent), folkepensionister (10 procent), kontanthjælpsmodtagere (22 procent) eller på sygedagpenge (2 procent). 60 procent bor alene, hvor det i befolkningen generelt drejer sig om 19 procent.

Skaber sundhed Og så har deltagerne i undersøgelsen, selvom mange synes, de har et godt helbred, generelt et ringere selvvurderet helbred end den almene befolkning. Men også her gemmer rapporten på en god historie. For når rapporten kigger på det selvvurderede helbred, så har blandt andet førtidspensionister, som deltager i undervisning på én af de 12 DOF-skoler, et væsentligt bedre selvvurderet helbred, end førtidspensionister i den almene befolkning. 70 procent af kursisterne på førtidspension i undersøgelsen svarer således, at de har et ”fremragende”, ”vældig godt” eller ”godt” selvvurderet helbred, mens det for førtidspensionister i den almene befolkning kun drejer sig om 42 procent.

Måske en hver kommune eller større by burde have en sådan DOF-skole? 

DE DELTAGENDE SKOLER  DOF Næstved Aftenskole  Dalgas Skolen, Aarhus  Minihøjskolen, Herning  SIND Daghøjskole, Aalborg  Gallo Skolen, Aarhus  Fountain House, KBH  Lille Skole for Voksne Randers  Lille Skole for Voksne Aalborg  Lille Skole for Voksne Odense  Lille Skole for Voksne Vanløse  Lille Skole for Voksne Frederikshavn  Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, København

LÆS MERE Hele rapporten  Du kan bestille rapporten på ViFos hjemmeside www.vifo.dk, hvor du også kan downloade et elektronisk eksemplar.

Et stort DOF er et stærkt DOF DOF’s virksomhedsstrategi har vækst som et af målene. Helt konkret skal der være DOF-skoler i flere af landets kommuner.

Af Robin Kristiansen, Konsulent

I

sin tid, da introduktionen af den nye folkeoplysningslov medførte flere penge til landsorganisationernes arbejde, faldt det mange DOF-skoler for brystet, at man nu i landsorganisationen gjorde en indsats for at få flere medlemmer. ”Volumensyge” lød det fra nogle af de gamle medlemmer, når DOF’s landsorganisation omtalte muligheden for vækst, og dermed også for flere kroner fra Tips og Lotto (nu: Udlodningsmidler).

Det er mange år siden, og der hersker ikke længere tvivl om fordelen ved at have mange medlemmer. Naturligvis er der stadig det økonomiske incitament, men det er lige så meget ønsket om, at organisationen kan kalde sig (næsten) landsdækkende, for der er flere og bedre muligheder for DOF i forhold til eksempelvis samarbejde med andre organisationer, hvis man er landsdækkende. Det er typisk i relation til for eksempel patientorganisationer og andre større organisationer, hvor man står godt rustet, hvis man kan oplyse, at man er landsdækkende.

Nu kan begrebet landsdækkende jo betragtes på flere måder. Umiddelbart handler det om, at der er etableret DOF-aftenskoler i så mange kommuner som muligt, og det kan nemt dokumenteres, hvordan det står til. DOF mangler skoler i cirka 17 kommuner.

Det veksler lidt løbende, alt efter om nogen lukker og andre kommer til.

Når man taler om at være landsdækkende i forhold til eksterne samarbejdspartnere, så er det måske ikke så overbevisende, hvis der

kun er én lokal DOF-skole i en given kommune, og det er en skole med kun et hold – et kor! Men alligevel. Hvis der efterhånden findes DOF-skoler i alle kommuner, så har skoleledere også kolleger inden for rækkevidde, og det kan være rigtig godt, når man har brug for at trække på et lokalt netværk i forhold til samarbejdspartnere, kommuner og konkurrenter.

Afdækning og støtte DOF har gennem årene ’holdt øje’ med udviklingen i kommunerne landet over. Især i de kommuner, hvor DOF ikke er repræsenteret, for ved at oprette en ny skole i disse kommuner, får man et væsentligt større beløb gennem udlodningsmidlerne.

For at understøtte indsatsen for at oprette eller hverve skoler i de ’DOF-tomme’ kommuner, er der skabt en mulighed for at få støtte til oprettelsen gennem DOF’s Initiativpulje, og det er der nye skoler, der har benyttet sig af. Desuden har sekretariatet løbende udarbejdet lister over potentielle medlemsskoler i disse kommuner, og disse bliver lejlighedsvis kontaktet.

I region Sjælland har bestyrelsen ønsket at få overblik over de potentielle medlemsskoler, fordi de lokale skoler vil være oplagte som ’ambassadører’ for DOF lokalt. Dette kunne være oplagt i de øvrige regioner også, så medlemsskoler, der ønsker at hjælpe DOF med at blive større og stærkere i deres region, kan kontakte Robin Kristiansen for at høre nærmere. 

DOF SPEKTRUM l MARTS 2016 21

 Planlægning

Så skal der planlægges kurser!

Robin Kristiansen giver en masse tips og tricks til skoleledere, der skal til at planlægge næste sæsons kursusprogram.

Af Robin Kristiansen, Konsulent

F

oråret er planlægningstid for aftenskoleledere, der drømmer om at få rigtig godt gang i virksomheden til efteråret. Planlægningen kan være en kunst, der indbefatter mange overvejelser og tiltag – herunder gode erfaringer fra lederen.

Der gemmer sig mange myter om, hvilke målgrupper der er de helt rigtige at satse på. For eksempel ligger mange under for tanken om, at vi som skoler skal tænke på at få de yngre voksne i tale, for så kan vi også regne med dem, når de bliver ældre! Så kan vi prøve at planlægge nogle kurser, der taler til de yngre, og selvfølgelig kan det lade sig gøre at indfange nogle stykker, men generelt har de alt for travlt med job og børn.

Jeg havde selv den erfaring som skoleleder, at de yngre og især de yngre mænd var sjældne gæster på holdene. Men hvis vi i RKA eller i Helsingør Aftenskole i min tid tilbød kurser i ”Køb og salg af fast ejendom”, så kom de unge.

Som regel parvis – naturligvis.

Nogle skoler appellerer direkte til de unge.

Jeg husker nogle skoler med rytmisk musik, hvor man ikke kunne åbne døren til et kosteskab på gangen, uden at der sad et mindre band og øvede.

Men ellers vil det være oplagt at koncentrere sig om den ældre målgruppe. De er mange. De har tid. De har penge. Desværre er der andre, der også har opdaget det, men alligevel.

Det evige ønske om noget nyt Nogle år tilbage, når snakken på skolemøder i Jylland kom ind på, hvad man kunne 22 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

finde på af nye ting i programmerne for efteråret, var det en stående vits, at man bare kunne kigge i Københavnerprogrammerne fra for fem år siden! Det var nok ret uhøfligt.

Men lysten til at præsentere noget nyt er latent, og mange skoleledere bliver skuffede, når deres gode ideer ikke straks kan omsættes til hold. For mange år siden var skoleledere enige om, at et nyt fag/hold skulle i brochuren tre år i træk, før der var nok, der bed på. Men nu er det meget anderledes, og markedsføring er efterhånden langt fra de gængse brochurer alene. Hjemmesider, Facebook med videre går anderledes direkte til værks.

Så længe det er skolelederen, der går i tænkeboks alene, kan det være svært. Min erfaring er, at en skoles lærere er nogle af de bedste til at opfange nye behov. Jeg har oplevet mange gange, at lærere kom med ideer, som straks kunne omsættes til hold, der kunne oprettes.

Men ellers er et kollegialt skoleledernetværk også fint. Her kan man få rigtige gode erfaringer på bordet, hvilket selvfølgelig er af ekstra vigtig betydning for skoler, der løbende skifter meget ud i fag og hold.

Anderledes er det jo med skoler, der kører en klar faglig linje som for eksempel musik eller bevægelse. Her er skolelederen ofte selv fagligt uddannet inden for skolens faglige linje, og har hermed også muligheden for at følge med i,

hvem der er på banen som mulige lærere, og hvad der rører sig i efterspørgslen.

Tidligt ude Det er ret forskelligt, hvornår skolerne planlægger den nye sæson, men et godt råd er at være tidligt ude, hvis man jagter de gode lærere. De er nemlig hurtigt ’snuppet’ af andre, og så sidder man tilbage med nogle, der er knap så efterspurgte.

Rigtig fint er det jo også, at man har planlægningen i gang over for de lærere, man allerede har i gang, for så får man tidligt at vide, om de ’springer fra’ til næste sæson, fordi de har fået en kæreste i Australien eller lignende. Hvis man ved i god tid, at en lærer holder op, så har man muligheden for at finde en afløser, og eventuelt lade denne besøge holdet i slutningen af forløbet med den gamle lærer, så man mildner overgangen ved lærerskiftet.

Mange kursister falder fra, når der er lærerskift, men det kan hjælpe, at de allerede har lært den nye lærer at kende.

Hvad skal man finde på af nye tiltag?

Man skal naturligvis lytte til sine lærere, til sine kursister, til sine kolleger og andre ’kloge’ folk. Men hvis man så skal vælge mellem flere ideer, så kunne man godt overveje følgende: Kan holdet/deltagerne genbruges?

Kører man et hold i førstehjælp, kommer deltagerne nok ikke igen til næste år. Men det vil de måske, hvis det er et bevægelseshold eller et hold i et eftertragtet kreativt fag, som for eksempel maleri.

Er lokalet godt og brugbart?

Hvis skolen ikke har egne lokaler til et nyt fag, er man henvist til for eksempel folkeskoler, og det kan være ok. Men der kan også gemme sig et hav af mærkelige forhindringer. Kan man få et (køle)skab i et skolekøkken? Kan man få låst op for alle symaskinerne i sylokalet? Skal man selv vaske borde af i keramiklokalet? Bliver klaveret stemt regelmæssigt? Er der god adgang for handicappede i kørestol? Ligger lokalet godt for offentlige transportmidler?

Det vil være en rigtig god ide at lade lokaleforholdene spille ind fra starten.

Lærerens beskæftigelsesgrad?

Kan man forestille sig, at læreren vil kunne påtage sig flere hold?

Måske går det fint med et madhold. Så fint, at der kan laves et ekstra hold på en anden ugedag.

Godt, hvis læreren kan tage det også.

Priser og tilrettelæggelse Priser betyder noget, men der knytter sig meget psykologi til prisen også.

Mange skoler prøver at fastholde lave priser fra sæson til sæson, men når så endelig det bliver meget nødvendigt at hæve prisen, så lyder der er ramaskrig. Det er bedre at lade prisen stige lidt hvert år.

Når man skal starte noget helt nyt, der ikke har været i programmet tidligere, er det en god ide at sætte prisen lavt. Der er ingen krav om, at en skole skal holde samme timepris for alle hold. De nye hold bør være billige, og sællerterne bør være dyre.

Prisen på nye hold kan jo også blive lav, hvis man laver et kort forløb første gang.

Man kan jo også lade læreren stille op til en slags introduktion: Mød din guitarlærer, inden du melder dig – og tag din egen guitar med, så du kan få at vide, om den dur? Du kan aflønne læreren med en eller anden sum eller gave, for det er ikke tilskudsberettiget, men det er en god ide, at lade deltagerne møde læreren. Det er en rigtig stærk form for markedsføring, der langt overgår alverdens foldere og flyers, og lærerne vil gerne være med.

Man kan også lege lidt med ’prisledere’. For eksempel kan man avertere et hold i ”Luksusmadlavning med slotsaftapninger” til en pris inklusive mad og vin til 3.500 kr.

Det er ingen, der vil melde sig til, men man vil givetvis forarges over prisen, og det er jo også markedsføring, og så melder folk sig i øvrigt

til ”Finere madlavning” til 1.400 kr. for det er da ikke nær så dyrt!

Tidsfaktor Det kan være en god ide at tænke over, hvordan kortere kurser planlægges tidsmæssigt henover sæsonen. Ligeledes med foredrag om for eksempel rejser. Nogle foredragsholdere har kataloger over deres emner, og så er det bare om at få tilrettelagt en god bunke foredrag i løbet af sæsonen. Nogle foredragsholdere kan holde adskillige sæsoner på den måde.

Også kortere kurser i bevægelsesfag kan samtænkes tidsmæssigt.

Det skulle gerne være sådan, at nogle deltagere kan ’genbruges’ fra det ene hold til det andet, for det er ikke nemt at få helt nye ind på skæve tidspunkter i sæsonen, hvor folk ikke tænker så meget på tilmelding til aftenskole.

Nye lærere - nye fag?

Man skal måske i planlægningsfasen se sig lidt om andre steder, end man plejer,

ANNONCETEKST

herunder i DOF’s Jobbørs under ’Medlemsnet’ på DOF’s hjemmeside. Her kan lærere med gode ideer indtaste sig selv, og så kan lederen selv kigge efter, hvad der er. Desuden kan skolelederen oplyse, hvilke fag der ønskes besat, så lærerne udefra kan se det.

En anden god mulighed er den lokale annonce efter nye lærere. Det koster måske lidt, men samtidig er det jo en annonce for skolens profil generelt. DOF har et eksempel på sådan en annonce, der har været brugt i forskellige skoler, der på den måde har fået en række henvendelser fra lokale lærerkræfter, som de ikke anede eksisterede. Annoncen kan naturligvis også lægges på digitale jobportaler. Det gør en hel del af vores konkurrenter i de andre oplysningsforbund. 

Undervisere og foredragsholdere søges  X-købing aftenskole søger voksenundervisere til den kommende sæson fra efteråret. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning i dag- eller aftentimer, fortrinsvis en gang om ugen på hverdage eller i evt. i weekender.  Der søges især undervisere inden for sprog, bevægelse, musik, EDB, kreative fag og madlavning, men har du en ny spændende ide til et kursus eller foredrag, hører vi også meget gerne fra dig.  Vi lægger vægt på at vore undervisere har stor faglig kompetence, solid undervisningserfaring, evne til god kommunikation med mange mennesker og glæde ved at undervise voksne, der har valgt at bruge deres fritid på at være sammen med andre om at lære noget mere.  Nærmere oplysning ved henvendelse til skoleleder Hanne Hansen.

X-købing Aftenskole Skolegade 12 1212 X-købing Telefon: 12 12 12 12 e-mail: skole@x-kobing.dk www.xkobingaftenskole.dk  X-købing Aftenskole tilbyder undervisning for voksne i henhold til folkeoplysningsloven. Undervisningen omfatter sprog, bevægelsesfag, kreative fag og musik samt foredrag og debat. I sidste sæson deltog mere end 800 kursister på aftenskolens hold. X-købing Aftenskole er tilknyttet Dansk Oplysnings Forbund (DOF), der er landsorganisation for frie, upolitiske aftenskoler.

DOF SPEKTRUM l MARTS 2016 23

 DOF's kursusvirksomhed

Hvad kan DOF gøre for dig?

DOF´s kursusvirksomhed har udviklet sig meget de senere år, og vi er glade for at så mange har kunnet nyde godt af diverse kurser.

Af Lis Schlotfeldt, Kursusansvarlig

F

lere og flere medlemsskoler og undervisere har fået øjnene op for de muligheder, der er, for at DOF tilrettelægger eller yder tilskud til kurser, der kan have såvel skoleledere, bestyrelsesmedlemmer, administrative medarbejdere og ikke mindst undervisere som målgruppe.

Vi oplever dog fortsat, at der er nogle, der ikke helt er klar over mulighederne, men til gengæld bliver positivt overraskede når de finder ud af det – heldigvis. Derfor vil jeg kort ridse mulighederne op her:

Interne kurser På baggrund af kursusønsker og indstillinger fra Regionskredse og/eller fagudvalg (Sundheds- og Bevægelsesudvalg, Musik- og Kulturudvalg, Teknik- og Kommunikationsudvalg, Handicap- og Specialundervisningsudvalg) koordinerer, tilrettelægger og afvikler DOF’s sekretariat kurser.

Bestillingskurser Én eller flere medlemsskoler i forening kan ansøge om tilskud til et specielt tilrettelagt kursus for en eventuelt særlig afgrænset deltagerkreds (for eksempel skolens undervisere, ledelse, bestyrelse med flere). DOF’s sekretariat bistår gerne ved planlægningen af kurset, og DOF yder tilskud på 75 procent af de samlede kursusomkostninger.

Eksterne kurser Med ’eksternt kursus’ er der mulighed for, at ledere, formænd, bestyrelsesmedlemmer, lærere og administrativt personale kan få tilskud til kurser, der afholdes uden for landsorganisationens regi.

Undervisere, formænd, bestyrelsesmedlemmer samt 24 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

administrativt personale kan årligt bevilliges højst 4.000 kroner og aftenskoleledere højst 5.000 kroner årligt.

Der kan maksimalt ydes tilskud på op til 75 procent af det samlede kursusgebyr. 

FIND KURSER Hvordan holder jeg mig løbende orienteret som leder, bestyrelsesmedlem eller administrativ medarbejder?  Nyhedsbrevet Medlemsnyt, hvor de mest aktuelle kurser bliver nævnt  Hjemmesiden under danskoplysning.dk>Medlemsservice>Kurser i DOF  Kursusoversigten i dette blad

Hvordan holder jeg mig løbende orienteret som underviser?  Nyhedsbrevet UnderviserNyt  Hjemmesiden under danskoplysning.dk>DOF Underviser>Kurser og efteruddannelse>Kurser i DOF  DeltagerNet, hvor de aktuelle kursustilbud står på startsiden

VIL DU VIDE MERE? Ved spørgsmål er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte:  interne- eller bestillingskurser: Lis Schlotfeldt på 65 48 32 33 eller lis@danskoplysning.dk  Eksterne kurser: Lars Refsing på 70 20 60 20 eller lr@ danskoplysning.dk.

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

DELTAGERE I GENERALFORSAMLING Hvem må være tilstede ved en generalforsamling?

 Det bestemmer den enkelte forening selv, men hvis man ikke har vedtaget noget om det, så er en generalforsamling for medlemmerne. Det er jo foreningens højeste myndighed, og dér kan man ikke bare ’slippe’ alle og enhver ind. Nogle skoleledere siger: ”Vi indbyder alle lærere og elever, og det er så hyggeligt.”

Meget vel. Men det dur ikke, at en eller anden i forsamlingen holder tale med synspunkter eller stiller spørgsmål til beretningen, hvis de ikke er medlemmer. Lærerne har heller ikke noget at gøre på en generalforsamling, medmindre de er medlemmer af foreningen.

Dog kan man naturligvis selv bestemme, om man inviterer gæster, men disse bør ikke deltage aktivt i mødet, medmindre de bliver opfordret til det.

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

normalt (jf. ovenstående spørgsmål om deltagelse i generalforsamlingen) er deltagere, der ikke tillige er medlem af foreningen, så er disse deltagere jo afskåret fra at stille op eller vælge/stemme på en kandidat, hvis det foregår på generalforsamlingen. Derfor anbefaler DOF også, at der afholdes et særskilt møde for alle deltagere – medlemskab eller ej – med henblik på valg af deltagerrepræsentant.

Dette møde kan med fordel være tidsmæssigt henlagt til samme dag som generalforsamlingen, gerne kort tid inden denne. Der kan være en praktisk sammenhæng mellem den, der bliver valgt som deltagerrepræsentant, og dem, der stiller op som kandidater til valg til bestyrelsen på generalforsamlingen. Mødet vedrørende valg af deltagerrepræsentant bør være beskrevet i vedtægterne.

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

VALG AF DIRIGENT

måned, hvilket naturligvis også bør fremgå af et ansættelsesbevis/kontrakt.

Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)

KONTRAKT TIL ALLE Skal alle lærere/ledere have et ansættelsesbevis/kontrakt?

 Ifølge ansættelsesbevisloven er der kun pligt til at give et ansættelsesbevis/kontrakt til ansatte, der har mere end 8 timers arbejde om ugen (svarer til 5 lektioner på grund af omregningsfaktor 1,6 på grund af forberedelsestid) og mere end fire ugers ansættelse. Ansættelsesbeviset skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.

Men: DOF anbefaler, at skolen udfærdiger et ansættelsesbevis til alle ansatte uanset beskæftigelsesgrad og varighed. Det er god stil og forhindrer misforståelser.

Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)

Må dirigenten være et af bestyrelsesmedlemmerne?

KONTRAKT PR MAIL

 På generalforsamlingen lægger bestyrel-

Må ansættelsesbeviset sendes som mail?

sen oplysninger om sit arbejde frem til generalforsamlingens bedømmelse, og derfor kan dirigenten ikke have part i sagen som bestyrelsesmedlem. Dirigenten skal varetage generalforsamlingens interesser over for bestyrelsen, og derfor vil et bestyrelsesmedlem være inhabilt i forhold til dirigenthvervet.

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

 Ansættelsesbeviset kan sendes som mail til en ansat, såfremt man beder om og får en bekræftelse på modtagelsen fra den ansatte.

Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)

LØN TIL FIRMA Må man udbetale lærerløn til et firma efter faktura?

 Hvis der er tale om tilskudsberettiget lærer-

DELTAGERREPRÆSENTANT Kan man vælge deltagerrepræsentanten på generalforsamlingen?

OPSAMLING AF LØN Må man samle lønnen for flere måneder til lærere eller ledere?

 Nogle lærere med en beskeden ansættel ”Vi har valgt deltagerrepræsentanten på generalforsamlingen, for han er både medlem og deltager, så det er vel i orden?”

Sådan siger mange skoleledere, men den holder ikke. For i henhold til loven skal deltagerne i en skole have mulighed for at opstille og vælge deltagerrepræsentanten, og da der

sesgrad vil gerne have samlet lønnen så hele lønnen for efteråret for eksempel udbetales op til jul, hvor der er god brug for en lille økonomisk endefuld. Men den går altså ikke, for Lønbekendtgørelsen klargør, at ”lønnen udbetales månedsvis bagud”. Der skal altså udbetales løn og trækkes skat med videre hver

løn, så kan man ikke udbetale det som løn til et firma. Lønnen er personlig A-indkomst. Ved eksempelvis debatarrangementer må man gerne udbetale honorar til firma efter faktura, og ligeledes ved fleksible tilrettelæggelsesformer, men man kan ikke konvertere almindelig undervisning til fleksible tilrettelæggelsesformer, blot fordi man ønsker at udbetale løn anderledes. Fleksible tilrettelæggelsesformer skal være betinget af andre forhold end alene lønforhold til den enkelte.

Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk) DOF SPEKTRUM l MARTS 2016 25

KORTNYT

SKOLENYT

SKRIVEKURSER OG LITTERATUR I AFTENSKOLEN: SKOLELEDERE SØGES!

NYE SKOLER I DOF TAP-koret  TAP-koret hører til i Københavns Kommune og vil blive administreret af Jan Howy Rasmussen.

 Til sparring i forbindelse med udvikling af

et nyt koncept for litteratur og skrivekurser ønsker vi her i DOF at få dig som skoleleder med i idéudviklingen og afprøvningen af konceptet, hvis du har interesse for emnet og vil bidrage.

Sparringen og idéudviklingen vil komme til at indbefatte mindst ét møde i Roskilde. Er du interesseret i at medvirke i denne proces for et nyt spændende medlemstilbud, så ring eller send en mail snarest muligt til konsulent Pernille Marstrand på tlf. 65 48 32 48, mail pm@danskoplysning.dk

DOF’S KUNSTPULJE

 Som et forsøg åbner DOF i 2016 for en ny pulje, der er målrettet ’kunstområdet’, også kaldet ’de manuelle fag’: DOF’s Kunstpulje.

DOF’s Kunstpulje skal understøtte medlemsskolernes initiativer for at synliggøre og formidle skolens aktiviteter inden for de manuelle fag og samtidig bidrage til at synliggøre DOF og skolens tilhørsforhold til landsorganisationen.

DOF’s Kunstpulje yder støtte i portioner af op til 5000,- og støtten gives til honorar til en eller flere medvirkende ved et offentligt arrangement, hvor kursister på skolens hold inden for de manuelle fag udstiller eller på anden vis præsenterer, hvad der arbejdes med.

Et eksempel kunne være en fernisering på en ’elev-udstilling’, som åbnes med et foredrag eller en debat med en kendt kunstner eller artist, men der kunne være mange andre muligheder. Læs vilkårene for DOF’s Kunstpulje på danskoplysning.dk.

NY BOG: PATIENTARBEJDER

Nogle gange støder man på bøger, som bare er så anderledes, at man ikke havde tænkt over, de kunne skrives. En sådan bog har tidligere leder af Gallo Skolen i Aarhus, Gyde Nielsen, skrevet. Gyda viser over cirka 125 sider håndarbejder udført af patienter på Psykiatrisk Hospital i Aarhus. Håndarbejderne står imidlertid ikke alene, da læseren også får oplysninger om personen, som har lavet værket. For ikke at forstyrre oplevelsen af håndarbejderne, er den enkeltes diagnose udeladt, hvilket som alminde26 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

Pensionisternes Sprogundervisning  Har hjemme i Fredericia og Flemming Larsen er skoleleder.

GOK Horsens  Har Peter Juhler som skoleleder lig læser giver fin mening, selvom nysgerrigheden ligger lige under overfladen.

Der er mange interessante håndarbejder, hvor det også er åbenlyst, at der har været brugt ganske mange timer på arbejdet. Det er samtidig beundringsværdigt, at en lang række af arbejderne er udført af patienter i en periode, hvor psykofarmaka ikke var til rådighed. En interessant pointe er vel også, at patienternes håndarbejde bidrager til et håb om liv og helbredelse for den enkelte, idet terapi og medicinering ofte kun rækker et stykke af vejen.

Fotografen Helle Lorenzen har fornemt afbilledet håndarbejderne på mere end passende baggrunde, således at arbejderne på meningsfuld vis træder frem og fortæller en særlig historie. For de særligt håndarbejdsinteresserede suppleres billederne af gode beskrivelser af og refleksioner over, hvad der er blevet lavet.

Bogen er opdelt i kapitler efter håndarbejdernes karakter. Der er tekstile fabuleringer med blandt andet brodderier og strik, og der er dukker og dukketøj. Der er også et kapitel med legetøj og et kapitel med overskriften ”De fingersnilde”, som blandt andet dækker over arbejder i træ og ben.

Hvis man er interesseret i psykisk sygdom eller håndarbejde – eller måske endda begge dele, så kan jeg varmt anbefale bogen, som med den særlige historiske dimension, lægger noget ekstra til læseoplevelsen.

Bogen er et fint stykke folkeoplysning, som med sine samtidsbilleder viser en del af vores kulturhistorie.

Henrik Christensen, Sekretariatsleder

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

Musikaftenskolen Frederiksberg  Med Minna Riis som skoleleder Gudmekoret  Har hjemme i Svendborg Kommune med Valborg Møller Andersen som skoleleder.

DOF Assens Aftenskole  Lisbeth Lunding er skoleleder, og administrationen foregår fra DOF Paarup Aftenskole. Økologisk Aftenskole  Har hjemme i København, og Ole Sørensen er skoleleder.

Vokalgruppen Harperne  Har Hanne Hebbelstrup som skoleleder og bor i Aarhus Kommune.

NY LEDER/FORMAND/NAVN  Pr. 1. januar 2016 overtog John Kalo

officielt lederposten i alle Gigtskolens afdelinger (i Storkøbenhavn).

 Susanne Baumgartner er både ny formand og skoleleder i GOK Sønderborg  Morten Colbert Jensen er ansat til at overtage skolelederposten i DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole med fuld virkning pr. 1. januar 2017.  Oplysningsforbundet 2002 skifter navn til DOF Aalborg Aftenskole og Erik Slot bliver skoleleder  Fountain Houses Oplysningsforbund hedder nu Aftenskolen i Fountain House

KALENDER M

SKOLEDERNETVÆRK - REGION MIDTJYLLAND

4. april 2016  kl. 17.00  Aarhus P

SKOLEBESTYRELSESNETVÆRK - REGION MIDTJYLLAND

6. april 2016  kl. 15.00  Lihme L

LOV OG LEDELSE AJOUR

8. til 10. april 2016  Fredericia

 Opfølgning af kurset Lov og ledelse, men

henvender sig også til alle andre virkelystne DOF-ledere ledere og bestyrelsesmedlemmer.

U

'NATURLIG TRÆNING' - STYRKE OG MOBILITET VIA BEVÆGELSE

9. april 2016  kl. 10.00  Horsens

 Workshoppen er en introduktion til Natur-

lig Træning, der vil ruste dig med ideer til individuel-, partner-, og gruppetræning.

P

ÅRSMØDE - REGIONSKREDS SYDDANMARK

12. april 2016  kl. 17.00  Kolding P

BESTYRELSESMØDE - REGIONSKREDS HOVEDSTADEN

14. april 2016  kl. 15.30  Roskilde P

BESTYRELSESMØDE - REGIONSKREDS SJÆLLAND

14. april 2016  kl. 14.30  Roskilde M

MEDLEMSMØDE - REGION HOVEDSTADEN & REGION SJÆLLAND

U Underviserkurser

P

L Lederkurser

U DEN DIGITALE UNDERVISER - VIDEO I UNDERVISNINGEN

ÅRSMØDE - REGIONSKREDS MIDTJYLLAND

 På dette kursus vil du få indblik i hvor og hvordan du kan finde videoer til din undervisning.

ÅRSMØDE - REGIONSKREDS HOVEDSTADEN

14. april 2016  kl. 19.30  Roskilde

20. maj 2016  kl. 15.00  Aarhus

16. april 2016  kl. 10.00  Herning

U MENTAL SUNDHED - ET UNDERVISNINGSKONCEPT 16. til 17. april 2016  Odense

 Mental Sundhed er et kursuskoncept

udviklet af DOF - med det formål, at give psykisk sårbare kursister redskaber til at mestre livet i en mere positiv retning.

U DEN DIGITALE UNDERVISER - VIDEOREDIGERING 20. maj 2016  kl. 17.30  Aarhus

 Få indblik i hvordan du redigerer og producerer videofiler til din undervisning i programmet Windows Live Movie Maker.

U DEN DIGITALE UNDERVISER

P ÅRSMØDE - REGIONSKREDS NORDJYLLAND

- BILLEDER OG POWERPOINT

21. maj 2016  kl. 10.00  Aarhus

27. april 2016  kl. 18.00  Aalborg

 Lær om den pædagogiske brug af billeder og PowerPoint i din undervisning.

U DEN DIGITALE UNDERVISER - DELTAGERNET

M DOF LANDSMØDE 2016

29. april 2016  kl. 16.00  Aarhus

 På dette kursus vil du få indblik i Deltagernet, som er et LMS - system (Learning Management System) og hvordan du kan bruge Deltagernet i din undervisning. Platformens muligheder og konkrete eksempler på den praktiske anvendelse vil blive gennemgået.

21. til 22. maj 2016  Vejle

M DOF STUDIETUR 2016 - SEKS HERLIGE DAGE I ITALIEN 27. maj til 1. juni 2016  Assisi, Siena

L DOF KURSUSDAGE U DEN DIGITALE UNDERVISER - LYDFILER 30. april 2016  kl. 10.00  Aarhus

 På dette kursus vil du kunne lære at lave dine egne lydfiler, redigere og klippe i dem, samt lære hvordan du lagrer dem og stiller dem til rådighed for deltagere.

14. april 2016  kl. 16.00  Roskilde P

P Politiske møder

ÅRSMØDE - REGIONSKREDS SJÆLLAND

14. april 2016  kl. 19.30  Roskilde P

M Medlemsmøder

U DEN DIGITALE UNDERVISER - CLOUDS: LAGRING AF FILER

19. til 21. august 2016  Jelling  For skoleledere, musikundervisere og undervisere i sundhed og bevægelse. Giv dig selv en god optakt til sæsonen ved at tage med på DOF Kursusdage, hvor du i skønne omgivelser og sammen med andre skoleledere og undervisere får fyldt tanken op med inspiration fra kloge og kreative folk, der er klar til at give dig og din undervisning en saltvandsindsprøjtning. 

30. april 2016  kl. 12.30  Aarhus

 Introduktion til Dropbox og Google Drive og hvordan du kan bruge disse redskaber til at lagre og dele filer.

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk DOF SPEKTRUM l MARTS 2016 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Signe Wenneberg, Foredragsholder, forfatter til talrige havebøger og klimaaktivist

Hvis jeg var aftenskoleleder ...

Signe Wenneberg Foto: Kamilla Bryndum

HVIS JEG VAR Aftenskoleleder, så tænker jeg, at min skole ville høre hjemme i en bygning med udsigt over havet eller markerne i en lille by. Der ville være gamle træer som svajede i vinden foran huset. Der ville være glade mennesker, der ankom til fods, på cykel eller med det lille tog, som standsede nær ved skolen. Skolen kunne også ligge inde midt i en stor by.

Inde i skolen ville der være rart og stemningsfuldt.

Der ville dufte godt. Man ville ankomme til en sal, hvor alle spiste sammen inden aftenens kurser.

Lange borde og ild i pejsen. Levende lys om vinteren.

Ikke kold institutionsbelysning. Møblerne ville være alle mulige genbrugsmøbler af træ. De lange borde kunne vi have lavet ud af planker og genbrug. Der ville ikke være metalliske lyde. Og der ville være en virkelig god akustik.

Inden maden ville vi synge sange fra Højskolesangbogen, som passede til årstiden.

Sådan, at sangene ikke bliver glemt og sådan, at vi ikke glemmer at synge og sådan, at vi kunne lære vores nye venner – fra for eksempel Syrien – at synge vores sange.

Derefter ville en eller anden sige et par ord om noget, de brændte for. Jeg ville måske tale om nærhed og fællesskab, om arbejdsmiljø og stress. Og om hvorfor det er vigtigt, at vi husker, hvor vi kommer fra, husker vores gener, husker at vi er vikinger, jægere, samlere, fiskere, bønder og fra landet. Vi er naturmennesker. Vi skal huske, at være i naturen og være ude blandt træer og få et forhold til dyrene, hvis vi vil bevare roen inde i den krop, der ikke altid er fulgt med frem til den industrialiserede og digitale tidsalder.

Vi ville spise nærende, varm, lokal mad sammen.

Gode gryderetter, som nogen havde gjort sig umage med at lave til andre. Sommetider vegetariske, sommetider indiske, sommetider mellemøstlige gryderetter. Vi ville tale sammen uden telefoner og tv. På min Aftenskole ville vi hylde fællesskab og fællesspisning.

Og jeg ville altid selv have pyntet bordene med blomster fra haven og grøftekanterne. Blomster er vigtige på en skole. Det har jeg engang fået at vide på en Farmer Field School for forældreløse børn i Afrika.

... hvis vi  omgiver os

med umage og gør os umage for hinanden, så gør vi os også selv mere umage.

28 DOF SPEKTRUM l MARTS 2016

Foto: Kasper Kristoffersen

Blomster er æstetik. Blomster er kultur. Blomsterne er der, hvor naturen gør sig allermest umage, og hvis vi omgiver os med umage og gør os umage for hinanden, så gør vi os også selv mere umage.

Når vi alle sammen havde spist aftensmad, ville vi være klar til kurserne på min Aftenskole. Der ville være et dejligt program. Jeg ville selv undervise i retorik, som er læren om hensigtsmæssig kommunikation. Jeg ville forklare, hvorfor Aristoteles ville have elsket sociale medier. Og jeg ville undervise i, hvordan man bruger Pinterest, Instagram, Facebook, Twitter. Jeg ville også gerne holde nogle skrivekurser.

Og så vil jeg selvfølgelig gerne undervise i grøn aktivisme, forbrugerbevægelser, bæredygtighed, klima, haveterapi og urban farming.

HVIS JEG VAR Aftenskoleleder, så ville jeg være stolt af, at være med til at give viden videre. Jeg ville skrive mig ind i en stolt tradition, for min far var ungdomsskoleleder og lærer, og min mor var lærer.

Og det fineste man kan være, er sådan en, der giver viden videre. 