DOF Spektrum 6 2015

SEP 2015 ÅRGANG 02

N-º06

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Marie Frank sang og spillede til Aftenskolernes Pris

En fest for aftenskolerne Portræt af Shahrazad: Hader ferierne

Ny brevkasse: Spørg DOF

Jelved: Gør det, der betyder noget

AFTENSKOLERNES PRIS 2015:  Prisregn i Aarhus  And the winner is ...  Hvorfor sætte pris på aftenskoler

side 14

side 24

bagsiden

Læs tema side 6-11

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

HUSK AT KLAPPE JER SELV PÅ SKULDEREN

Med vinden i ryggen …

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk

’AFTENSKOLERNES PRIS’ er efter to år allerede blevet en tradition, hvor hele aftenskoleområdet; AOF, FOF, LOF, Fora, DOF samt Fritid&Samfund, samles til en fælles fejring af en række aktører inden for fritidsundervisningen. Både enkeltpersoner og skoler kommer på scenen og modtager en fortjent og fantastisk hyldest for deres indsats.

DOF´s skoler var rigtig flot repræsenteret både som vindere og gennem en række nomineringer, der lagde op til knivskarpe afgørelser, så det var dejligt at være DOF’er ved arrangementet.

Men det fortæller jo kun en lillebitte flig af historien om vore skoler og det kæmpearbejde, der bliver gjort lokalt. Det kunne jo lige så godt være din skole eller naboskolen, der blev hædret, og som sad og bed negle, inden vinderen blev afsløret.

Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Martin Thirstrup Hansen Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.500 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse.

Næste deadline 26. oktober 2015 Forsidefoto: Marie Frank optrådte til uddelingen af Aftenskolernes Pris i Aarhus den 14. august 2015.

Foto: Martin Thirstrup Hansen

Er du stolt af det arbejde og de kurser, som I står for?



ER DU STOLT af din skole? Er du stolt af det arbejde og de kurser, som I står for? Jeg er sikker på, at langt de fleste hurtigt og klart vil svare: ”Ja, vi laver i høj grad et arbejde, som vi kan være tilfredse med.

Og vi tilbyder en lang række kurser, som vi er stolte af at stå som udbyder af”. (Hvis svaret var mere uldent, var der vel også kun én ting at sige til det: ”Så skynd jer at gøre noget ved det!”)

Det er vigtigt at tage fat i årets program og gå det igennem med de kritiske briller på. Hvordan markedsfører vi os? Opslag hos købmanden? Husstandsomdelt program? Annonce i den lokale avis? En aktiv ajourført hjemmeside? De sociale medier?

Tidligere kursister? Og hvad virker? Ved vi det? Tror vi det?

Undersøger vi det?

DOF ER FYLDT med massevis af gåpåmod, idéudvikling, nytænkning og en fantastisk evne til at kunne mærke tidens puls.

Alt dette ligger i velfungerende og veldrevne skoler, der er så forskellige, at man både bliver helt stille, og på samme tid også helt stolt. Hvor er det herligt at være en del af en organisation, der er i stand til at rumme og inspirere og udvikle så vidt forskellige aktører inden for folkeoplysning.

Men husk nu at give jer selv og hinanden det velfortjente klap på skulderen, som også er med til at give ny god og konstruktiv energi til at arbejde videre. Jeres arbejde er hele fundamentet for Dansk Oplysnings Forbund, og det kan simpelt hen ikke anerkendes nok, så hvis det er jer – eller naboskolen – eller en af jeres undervisere, der skal indstilles til en pris næste år, så er det måske en god idé, at I allerede nu lufter det, når I mødes næste gang.

På tærsklen til en ny sæson er det rart at have vinden i ryggen.

Ingolf Christensen Formand

2 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

SEPTEMBER 2015 ÅRGANG 02

INDHOLD

04 Så skal der sælges kurser



Kursisterne ved ofte mere om læreren og undervisningsstedet, end man tror …

Robin Kristiansen giver råd om markedsføring.

06 Aftenskolernes Pris 2015

04

14

20

 Prisregn i Aarhus  And the winner is ...  Hvorfpr sætte pris på aftenskoler?

12 En aftenskole er en aftenskole ...

Sådan så DOF's skoler ud i 2014.

14 Deltagerne hader ferierne Portræt af Shahrazad.

16 Folk, folkeligt – Folkemøde DOF.

18 Aftenskoledag i Fredericia

20 06

28

18

17

8

72

22 Fredericia-modellen

Under 290

Projekt, der gav overraskende resultat.

Fra 2.317 til 3.896

23 Fagkursus.dk

Fra 3.897 til 10.710 Fra 10.711 og op

12

Hvad betyder den nye regering for DOF?

Tre deltagere om DOF's Sommerkursus.

Fra 291 til 2.316 112

19 Nye politiske vinde?

20 Ledelse og fælleskab

Spørg DOF. 17

Aftenskolerne gik på gaden.

24

16

Et nyt samarbejde om håndværkskurser til DOF's undervisere.

24 Nyhed: Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

28 Gør det, der betyder noget Klumme af Marianne Jelved.

22 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015 3

 Markedsføring

Så skal der sælges kurser!

Så er det efterår og der skal sælges kurser, men der er rigtig mange forskellige opfattelser af, hvordan det gøres bedst.

Af Robin Kristiansen, Konsulent

D

a jeg for mange år siden som aftenskoleleder selv redigerede en fyldig efterårsbrochure hvert år, plejede jeg også at give den til en af mine gode venner. Han var musikskoleleder, men havde også rigtig god tæft for markedsføring og layout. ”Der er alt for meget tekst og alt for få billeder”, var hans faste kommentar. Når jeg så gav den samme brochure til DOF’s daværende formand, Niels Aundal, kiggede han lidt på den og sagde: ”Tja, måske er det sådan vi alle burde gøre.

Det ligner jo en telefonbog!”

Jeg er nok præget af begge to i min opfattelse af, hvad der er det rigtige, men det kommer rigtig meget an på skolens struktur, kursistgrundlag og ’brand’. Og ikke mindst økonomien spiller efterhånden en så afgørende rolle, at mange dropper husstandsomdeling af brochurer, der var meget almindelig før Internettet for alvor slog i gennem.

Skolen med de trofaste kursister Aftenskolekursister er ofte ret trofaste og konservative i deres kursusvalg. Når de har fundet den lærer, de godt kan lide, vil de gerne blive ved med at følge det samme kursus – 4 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

ofte i en årrække. Det gælder naturligvis hold som yoga, afspænding, Pilates og kreative fag som knipling, tegning og maling med videre.

Hvis skolen har en lang række trofaste kursister, kan man overveje at spare på papiret, når programmet udarbejdes. Især på de skoler, hvor man tilbyder kursisterne at foretage en forudtilmelding til den nye sæson, når den gamle slutter. Nogle skoler tager endda et par hundrede kroner i forskud for at reservere pladsen til næste år. Der er givetvis den fordel, at mange kursister, der ellers kunne fristes af nye tilbud, bliver hvor de er, fordi de allerede har betalt lidt af kurset, og desuden tager forudbetalingen toppen af en eventuel vrede over, hvor dyrt kurset er.

Netop ved en skole af denne karakter kan man overveje en meget sparsom beskrivelse i brochuren. En linje med holdnummer, fag, tid, sted, lærernavn og pris kan gøre det, hvis man samtidig henviser til en hjemmeside, hvor der er bedre plads til indgående kursusbeskrivelser, der jo ikke koster ekstra hér.

Internettet – er kommet for at blive Der er sket en kæmpe udvikling i mulighederne for at oplyse om kursustilbud. Dels naturligvis på skolens egen hjemmeside men

også på lokale portaler, som for eksempel Aftenskole.nu, som mange kommuner betaler pæne beløb for. Også andre portaler, blandt andet Kultunaut, kan medvirke til at udbrede det glade budskab.

Sådan er vores verden kommet til at se ud, og fint nok. Men min erfaring siger mig, at det ikke altid er nok bare at finde en kursusbeskrivelse. Kursisterne ved ofte mere om læreren og undervisningsstedet, end man tror. Jeg husker en situation, hvor jeg som aftenskoleleder skulle få styr på de sidste hold, hvor der ikke var deltagere nok ved sæsonstart. Det var blandt andet to syhold med seks på hver.

Og holdene lå på samme tid, nemlig mandag aften kl. 19.00. Der var knap en kilometer mellem de to skoler, så det burde kunne lade sig gøre. Jeg besluttede at ringe til alle deltagerne på det ene hold og foreslå dem at rykke over på det andet hold. Det ville ingen af dem! De havde nemlig kendskab til læreren. Så ringede jeg til det andet holds kursister. De ville heller ikke flytte, og af samme årsag men med modsat fortegn!

Det er simpelt ikke det samme med aften-

skoletilbud som støvsugere eller fotografiapparater og de mange andre ting, man kan finde på nettet.

Gode kursustekster og billeder Men selv om en aftenskole har mange trofaste kursister, skal der jo gerne ske en tilvækst, så noget må der gøres. Jeg taler med mange DOF-skoleledere om deres tekster, og engang imellem er de altså ikke i top. Når jeg siger det til skolelederen, siger pågældende: ”Jamen, det er jo læreren selv, der har skrevet det, og han/hun vil havde det på den måde.”

Så er det på tide, at skolelederen får forståelsen af, hvem der er redaktør af brochuren!

Det kan godt være, at en lærer kan skrive dækkende om sit kursus, men det er ikke sikkert, at læreren kan skrive tekster, der sælger.

Det er faktisk en kunst, og den kunst kan man lære mere om, når DOF tilbyder kurser i skrivning af kursustekster. Ved samme lejlighed bør skolelederen overveje brug af billeder.

Det er vigtigt at bruge en fornuftig størrelse, og hellere få, store billeder på en side, end en række små billeder i frimærkestørrelse. Det dur simpelthen ikke. DOF kan hjælpe med billeder og endda rykke ud til medlemsskolerne på en lille fotoekspedition, hvor der tages mange billeder, så der er noget til kommende brochurer og hjemmesider. Se fotoservice på DOF’s hjemmeside eller kontakt konsulent Robin Kristiansen.

Og så et lille eksempel på en lærer, der fik lov at bestemme. Jeg havde som skoleleder fået kontakt med et kor, der gerne ville med i aftenskolen. ”Skal det så hedde Firstemmig korsang som titel”, foreslog jeg. ”Nej, det skal da hedde Gåsehud, for det får vi, når vi synger så dejligt.”

Det kom i programmet som Gåsehud, og der var faktisk mange deltagere, der bed på krogen, fordi de syntes, det lød sjov.

Branding er vejen Branding tales der meget om i reklameindustrien, og mange virksomheder investerer

store summer, for at ’brande’ sig rigtigt. Det er også en god ide, hvis en aftenskole tænker i branding-strategier. Men! Hvis man tror, at branding er noget med smart logo, farver og specielle annoncer, så har man kun forstået halvdelen, for branding kan kun ske, hvis aftenskolen har gjort sig overvejelser og truffet beslutninger, som gør, at der er noget at ’brande’. En kæmpe annonce gør det ikke. Gennem branding skal man kunne se forskel på aftenskolerne, men hvis der ikke er truffet nogle overordnede beslutninger om virksomheden, er branding et slag i luften.

En overordnet beslutning kunne for eksempel være, at alle kursister uanset årsag kunne få deres penge tilbage, hvis de er utilfredse med deres kursus. (Man kunne naturligvis sætte en frist som eksempelvis senest tredje mødegang). Man kunne tilbyde alle lærere et kursus i undervisningsplanlægning eller lignende og bede dem om at deltage i dette senest inden for det tredje ansættelsesår. Så kunne man brande skolen som et undervisningssted, hvor lærerne var up-to-date med pædagogikken. Man kunne vælge, at der skulle ske en evaluering ved afslutning af alle hold, og man kunne vælge kun at etablere kurser i ordentlige lokaler. Så må man sige nej, hvis lokalerne ikke er ok. Der er mange andre muligheder for de enkelte skoler, men det kræver en god snak i bestyrelsen, når disse ting skal drøftes. Hvis skolen ønsker hjælp til en sådan proces, vil DOF gerne være med og hjælpe bestyrelsen frem til nogle gode beslutninger. Kontakt konsulent Anne Refsgaard, som gerne rykker ud.

En del af brandingen handler også om skolens kursusudbud. Det er et oplagt brand, når en skole har specialiseret sig. Alle GOK-skolerne (Gigtens Oplysnings Kreds) i DOF har jo et utroligt stærkt brand, og generelt er mange DOF-skoler stærke på deres faglige struktur. Musikskoler, kunstskoler, skoler for særlige handicapgrupper og så videre, og her er DOF meget anderledes end de andre landsorganisationer. Kun knap halvdelen af DOF’s medlemsskoler er såkaldt almindelige aften-

skoler med lidt af hvert lige som AOF, FOF og så videre, og disse skoler har sværere ved at brande sig på det faglige. Så kan det måske til gengæld gøres på det geografiske eller lokale islæt. (Læs eventuelt også sidste nummer af Spektrums tema ’Kvalitet og Service’, Red.)

Priserne – her skal der tænkes utraditionelt Mange skoler laver en prisfastsættelse pr. undervisningstime som udgangspunkt for holdpriserne på alle skolens hold, men her skal man overveje prisdifferentiering. De helt nye kurser, som er med for første gang skal være meget billige – ellers er det svært at få dem i gang.

De meget korte kurser, for eksempel weekendkurser, kan bære en højere timepris, fordi det ikke løber op i så mange penge i alt, når kurset er kort. De stensikre og overtegnede kurser kan godt klare en pænt høj pris også.

Og så er der naturligvis alle de forskellige muligheder for at gøre det mere spiseligt at skulle betale. Man kan måske lave en ordning, så kursusprisen kan deles i to, men pas på! Hvis det er et langt sæsonhold, er det ikke en god ide at opkræve anden rate lige i starten af januar, for på det tidspunkt er der ingen, der har flere penge efter julen, og alle er trætte og uoplagte. Læg enten betaling af anden rate i november – eller i februar, hvor lyset er ved at komme igen.

En gratis prøvetime kan være en god ide, for det er god vejledning. Men det må stærkt frarådes at lade nysgerrige deltagere komme på holdene gratis første mødegang. Så ødelægger man lærerens vigtigste time i hele sæsonen. Første mødegang kan vinde et helt hold for læreren, og læreren har nok gjort sig umage for at lære deltagernes navne og brugt tid på at sætte en god proces mellem deltagerne i gang, for de skal jo være sammen et helt kursusforløb.

Så dur det ikke, at der dukker nogen op for at kigge, som sandsynligvis er forsvundet næste mødegang.

Og så er der Facebook og andre sociale medier. Men det er en helt anden historie, og den kan du glæde dig til i næste nummer af Spektrum.  DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015 5

TEMA  Aftenskolernes Pris 2015

Prisregn i Aarhus Fest, netværkssnak, hyldest og inspiration gik smukt hånd i hånd en skøn augustdag i Aarhus. Den 2. uddeling af Aftenskolernes Pris var en stor succes.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

S

olen skinnede ned gennem Tivoli Frihedens bøgeblade, temperaturen var sommerlig og foran Kulturhuset Hermans i Aarhus var der ikke tegn på selv den mest undseelige dråbe regn. Men regnen skulle nok komme. En skøn livgivende og forfriskende regn.

En prisregn. Og en regn af kloge, inspirerende ord.

Det var nemlig fredag den 14. august, og i de tidlige formiddagstimer fyldtes Hermans langsomt af glade og forventningsfulde aftenskolefolk fra hele landet. I den flotte, lyse forhal var der stillet kaffe og morgenbrød frem, og inde i salen var der dækket op til en fest i aftenskolernes tegn.

I gang sang og musik Fra scenen lød glade toner fra et klaver og glade stemmer fra deltagerne, mens de fandt en plads.

Snart efter fandt klaver og stemmer sammen i fællessang, og så var dagen rigtig skudt i gang. De to værter Sanne Bjørn og Marc Perera Christensen tog over og ledte os igennem dagens mange indslag med humør og overskud. De prøvede for første gang at agere værter året før ved den første uddeling – hvilket de gjorde så godt, at de var et klart førstevalg igen i år.

6 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

Egentlig skulle Kulturministeren have åbnet dagen fra scenen, men da ministertaburetten skiftede ejermand lige før sommerferien, glippede den plan desværre. Bertel Haarder ville gerne have deltaget, men som ny minister, var der desværre ikke hul i kalenderen. Han gav dog en flot velkomst via en video, hvor han hyldede alle aftenskolefolk som ildsjæle, der er med til at gøre danskerne til et af verdens mest oplyste folk.

Herefter gik sangerinden Marie Frank på scenen og spillede et par sange fra hendes nyeste, dansksprogede album Kontinua. Marie Frank fortalte, hun selv har en fortid i folkeoplysningen, da hun oprindeligt begyndte sin musikkarriere via den Frie Ungdomsuddannelse, som hun beklagede ikke længere var en mulighed. Afslutningsvis fik vi storhittet Symptom Of My Time som hun brød igennem med i 1999.

Det vigtige - priserne Så skulle prisstatuetterne præsenteres. Det blev gjort af Marianne Gasbjerg, der er rektor for DOF-skolen Århus Kunstakademi, vis elev, Hilde Vassgård, var kunstneren bag den flotte glasfiber-klode.

Nu var vi klar til at uddele priser. Forskellige gode mennesker gik på scenen og holdt en lille tale, og overrakte herefter prisen til vinderen. Blandt talerne var kulturordfører for Socialdemokraterne, Mogens Jensen; Landsformand for LEV, Sytter Kristensen, der deltog via video;

Statuetterme. Verdenshjørner, der skærer hinanden, og symboliserer verdener og mennesker, der mødes i aftenskolerne.

Marianne Jelved, folkeoplysningsordfører for Radikale (og som jo tidligere havde meldt sin ankomst som minister); Jan Schouby, Chefredaktør på Århus Stiftstidende samt Rabih Azad-Ahmad, Kulturrådmand i Aarhus. Specielt Rabih gav en meget personlig og flot tale om vigtigheden af at kunne uddanne sig.

Undervejs var der en overdådig og meget lækker frokostbuffet, hvor deltagerne havde mulighed for at gå rundt og netværke og tale med andre folkeoplysere. Og efter frokosten gav teatertruppen Rejsescenen en smagsprøve på deres forestilling i forbindelse med Grundlovsjubilæet.

Kræver forberedelse Vi sluttede af, som vi begyndte, med fællessang, og herefter kunne alle drage ud i sommervejret igen i løftet stemning. Og vi, der havde stået for planlægningen kunne ånde lettet op. Prisfesten var en kulmination på mange måneders forarbejde.

Allerede i december 2014 begyndte en arbejdsgruppe at samles. Den bestod af medarbejdere fra alle de arrangerende organisationer.

Det har været en fornøjelse, at arbejde med kolleger i de andre oplysningsforbund. Selv om der er forskelle, er der trods alt mere, der forener os, når et sådan arrangement skal stables på benene. Og det gik igen fra de første spæde skridt blev taget, til prisfesten var gennemført. Alt i alt en rigtig god oplevelse! 

Jubel. Priserne vakte stor glæde hos modtagerne.

ALLE VINDERNE  Handicapprisen: Bifrost FOF Randers  Den debatskabende pris: FO-Aarhus  Partnerskabsprisen: DOF Helsingør Aftenskole  Den innovative pris: Aftenskolen Salto  Integrationsprisen: FOF København  Underviserprisen: Ada Samsø, FOF Djursland  Aftenskolens ildsjæl: Programudvalget for senioruniversitet AOF- Horsens Hedensted  Årets aftenskole: Rytmisk Center, DOF  Årets aftenskolekommune: Kolding Kommune

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015 7

TEMA  Aftenskolernes Farven på 'tema'Pris kan2015 skiftes.

And the winner is …

Med hele tre prisvindere blev DOF sammen med FOF det mest vindende oplysningsforbund ved årets prisfest. Partnerskabsprisen, Den innovative pris og selveste Årets Aftenskole gik alle til DOF-skoler.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

M

ed hele otte nomineringer til medlemsskoler, var der grund til at håbe på priser til DOF. Men at det skulle blive til hele tre var alligevel mere, end vi turde håbe på. Specielt når vi husker på, at flere af DOF-skolerne var nomineret til samme pris.

Partnerskab i Helsingør DOF Helsingør Aftenskole vandt Partnerskabsprisen for fem mini-festivaler, der er gennemført i brede partnerskaber med Helsingør Folkeuniversitet, Helsingør Domkirke, Sct. Mariæ kirke, Bibliotek Kulturværftet og Helsingør Kommunes kulturforvaltning.

Festivalerne var bygget op omkring et overordnet tema, der spændte over alt fra ”Russisk kultur” til ”Danmark og Norge i 1814 og i dag”. Kirkerne bidrog med kor og musik, rum og teologiske foredrag. Biblioteket kom med litteratur. Aftenskolen og Folkeuniversitetet stod for foredrag om historie og kultur, sangaftener og udstillinger. Hvert forløb bestod af 10 til 20 enkelte arrangementer. De lokale dagblade, ugeavisen og kirkeblade bidrog til informationen om arrangementerne, og de bedst besøgte festivaler har haft cirka 1.000 deltagere.

Innovation i Hillerød Aftenskolen SALTO fik Den innovative pris for modet til at skabe en helt ny aftenskole med nye og anderledes aktiviteter – og målgruppe.

SALTO begyndte i januar 2014, hvor jordmoder Ditte Aagaard fik ideen om at skabe et samlingssted for børn og deres familier i Hillerød. På SALTO kan man møde andre forældre og børn, deltage i forskellige aktiviteter som eksempelvis babyrytmik. Derudover har Ditte også iværksat mere utraditionelle aktiviteter, 8 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

som ’Skub den vogn’, hvor byrummet og barnevognen bruges til motion. ”Det er en super anerkendelse at få, og den giver mig mod til at fortsætte. Det er rart, at der er nogen udefra, som kan se, at Salto er noget,” fortæller Ditte Aagard, der er skoleleder for SALTO, og hun fortsætter: ”Det kom som en stor overraskelse for mig, da jeg så dem, vi var nomineret sammen med – det er altså nogle fantastiske projekter og indstillinger.”

Den fineste pris Som rosinen i pølseenden blev Rytmisk Center kåret som Årets Aftenskole. I begrundelsen hedder det, at Rytmisk Center i over 30 år har arbejdet på at give alle københavnere en masse muligheder for at dyrke deres interesse for musik i et professionelt miljø. Der har været fokus på kvalitet i forhold til både undervisere, lokaler og udstyr. Desuden blev det høje serviceniveau og det konstante blik for udvikling fremhævet.

Det var en synligt stolt leder af Rytmisk Center, Kåre Emtoft, der sammen med en håndfuld kolleger modtog prisen på scenen. Kåre Emtoft siger efterfølgende: ”Vi er rigtig glade for prisen, der er en stor ære, for os i administrationen, men ikke mindst for vores dygtige og engagerede undervisere. De er alle både musikere og undervisere og forstår virkelig at formidle musikglæden til vores kursister. Vi vil selvfølgelig fortsætte arbejdet for at opretholde Rytmisk Center, som den aftenskole, der tilbyder den bedste musikundervisning for voksne i København.

Der skal også lyde en stor tak til DOF for den store hjælp og støtte organisationen yder til at realisere Rytmisk Centers mange projekter og tiltag året rundt. Det er derudover glædeligt,

at vi modtager prisen netop nu, hvor vi skal ud og overbevise politikerne i København om vigtigheden af at fastholde Rytmisk Center som et højt profileret kulturelt og læringsrigt tilbud til byens borgere.”

Der er ingen tvivl om, at alle tre priser har givet en vitaminindsprøjtning til skolerne. Ikke at de egentlig behøvede det, men omvendt er det sjældent ubelejligt med et ekstra skub i ryggen. Det gælder i øvrigt også som landsorganisation. For selv om H.C. Andersen i Den grimme Ælling lod antyde, at et rent hjerte aldrig er stolt – så kan vi i landsforbundet ikke lade være med at føle stolthed over at have sådanne skoler i medlemskredsen. Den slags smitter heldigvis lidt af på omgivelserne. 

NOMINERINGER  Følgende DOF-skoler var nomineret til Aftenskolernes Pris 2015: Partnerskabsprisen  DOF Helsingør Aftenskole (vinder)  Skolen for Kunst og Design, Aarhus Den innovative pris  SALTO i Hillerød (vinder) Handicapprisen  Gallo Skolen, Aarhus  Sind Skolerne, Aalborg Den debatskabende pris  Gladsaxe Oplysnings Forbund Årets Aftenskole  Skolen for Kunst og Design, Aarhus  Rytmisk Center, København (vinder)

TEMA  Aftenskolernes Pris 2015

Kolding er Årets Aftenskolekommune

U

den gode rammer, er det stort set ikke muligt at drive en ordentlig aftenskole.

Så priserne til de forskellige aftenskoler er i mange tilfælde også et klap på skulderen til den kommune, hvori pågældende aftenskole har sit virke. Men organisationerne bag Aftenskolernes Pris har også valgt at benytte lejligheden til at hylde en kommune, der i særlig grad gør noget for folkeoplysningen og aftenskolerne.

I år gik prisen som Årets Aftenskolekommune til Kolding Kommune. I begrundelsen hedder det, at Kolding Kommune tilbyder aftenskolerne optimale rammer for folkeoplysningen. På Kolding Uddannelsescenter har de store aftenskoler gratis administrationslokaler med alt nødvendigt udstyr i form af moderne kontormøbler, it, fotokopiering, personalerum, mødelokaler og arkiv. Desuden har alle aftenskoler gratis adgang til alle undervisnings- og konferencefaciliteter på KUC og bemanding med pedeller. Kommunen har et velfungerende folkeoplysningsudvalg og giver tilskud til nedsat deltagerbetaling.

Kolding Kommune har en kompetent forvaltning med effektiv administration i forhold til aftenskolerne, så det er nemt at aflægge regnskab og formidle data til kommunen. ”Vi er rigtig glade og stolte over, at Kolding Kommune blev valgt som Årets Aftenskolekommune 2015,” udtaler formand for Fritidsog Idrætsudvalget, Tanya Buchreitz Jensen, der på vegne af Kolding Kommune modtog prisen. 

Glæde. Tre gange prismodtagere fra DOF. Øverst Kåre Emtoft fra Rytmisk Center, nederst venstre får Ingolf Christensen på vegne af DOF Helsingør Aftenskole overrakt prisen af Mogens Jensen og på sidste billede takker en rørt Ditte Aagaard ffra SALTO. DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015 9

TEMA  Aftenskolernes Pris 2015

Tilfreds. "Der er ingen tvivl om, at vi har fat i noget ...," siger Henrik Christensen, der var projektleder for Aftenskolernes Pris.

Hvorfor sætte pris på aftenskoler?

Anerkendelse, synlighed og erfaringsudveksling er nogle af de vigtigste årsager til, at vi fejrer os selv med en prisfest. Men dertil kommer der en lang række fordele og effekter oveni.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

A

ftenskolefolk er et nøjsomt folkefærd, der ikke har de store krav. Det er ikke en branche, man går ind i for hæderens eller pengenes skyld.

Men dermed ikke sagt, at det ikke fortjener hæder – eller penge for den sags skyld. Anerkendelse er en vigtig del af en hver form for motivering af medmennesker.

Henrik Christensen, er både sekretariatsleder for DOF og formand for Oplysningsforbundenes Fællesråd og han har fungeret som projektleder for Aftenskolernes Pris 2015:

10 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

”I vores branche kunne skolernes indsats godt anerkendes i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Derfor har det været meget tilfredsstillende – og sjovt – at arrangere Aftenskolernes Pris. Her har vi fået mulighed for at fejre vores skolers mange succeser, og det har de i høj grad fortjent!”

Skaber selv nyheden Det er et gammelkendt trick inden for pr-branchen, at hvis man ikke har nyheder, aviserne vil bringe, så kan man selv lave dem. Aftenskoler og folkeoplysning er sjældent

TEMA  Aftenskolernes Pris 2015 emner, der rydder forsider eller skaber breaking news. Så der skal nogle gange tænkes kreativt, hvis vi skal få medierne til at interessere sig for aftenskolerne. Dette var også en god grund til at uddele Aftenskolernes Pris. En prisfest er en god og positiv historie, som de fleste medier gerne vil bringe. Og der er gode billeder i det, som også er gode at vise.

Specielt i de lokalområder, hvor der var nominerede og vindende skoler, har det medført rigtig meget omtale i diverse medier. Men det har krævet en målrettet indsats.

Første år fik vi ikke så meget omtale, men her var presseindsatsen også lidt mere tilfældig og sporadisk. I år gik vi mere systematisk til værks og lavede dels selv en række pressemeddelelser undervejs i forløbet, som vi sendte til landsdækkende og lokale medier. Men i erkendelse af, at der er størst sandsynlighed for at få noget i de lokale medier – især med en lokal vinkel – så tilbød vi at hjælpe medlemsskolerne med at få historier i pressen. Det drejede sig naturligvis primært om nominerede skoler. Dette var en stor succes, og vi fik en hel del mere omtale end i 2014. Indtil videre har vi set over 60 omtaler af Aftenskolernes Pris, og det er med stor sandsynlighed ikke det fulde antal. Dog hviler vi ikke på laurbærerne, og der er allerede ideer til, hvordan vi kan forbedre indsatsen næste år.

Spreder gode ideer Ved siden af synligheden i medierne, er der også den synlighed, som de nominerede skoler og deres forskellige aktiviteter har opnået. Ikke kun i medierne, men også i forhold til politikere og andre aftenskolefolk. Det var tydeligt, at mange af deltagerne i prisfesten fik meget inspiration med hjem. Og det gjorde politikerne også. Marianne Jelved sagde ved den første prisuddeling i 2014, da hun stadig var Kulturminister, at hun her havde fået kendskab til mange flere, spændende ting, end hun anede eksisterede. Derfor er det vigtigt, at vi får politikere med til prisfesten. Her hører de og ser på første hånd en masse gode eksempler på mange af de gode aktiviteter, som aftenskolerne laver. Heldigvis har det ved de første to uddelinger ikke været svært at tiltrække politikere. Og Bertel Haarder har da også allerede sagt, at han meget gerne deltager til næste år.

De mange glade deltagere fra aftenskoler fik også mere med hjem end blot en festlig dag med god underholdning.

De fik samtidig en masse inspiration til nye aktiviteter, som de kan tage hjem og kopiere eller videreudvikle. Det er også en af grundende til, at det giver mening at lægge ressourcer i så stor en begivenhed.

Succesens mange fædre Man siger, at nederlaget er forældreløst, mens succesen har mange fædre. Og det er da også sandt, at der er en lang række mennesker bag Aftenskolernes Pris. Oprindeligt fik Torben Dreier fra FO-Aarhus ideen, og han trak også det største læs det første år. I år gik Oplysningsforbundenes Fællesråd, og dermed DOF mere aktivt ind i projektet. Der blev arrangeret en projektgruppe med medarbejdere fra alle fem landsdækkende oplysningsforbund og fra FO-Aarhus og Fritid&Samfund. Det har krævet et

stort arbejde, men i fællesskab er det lykkedes at skabe et arrangement på benene, som møder ros både ude- og indefra. ”Der er ingen tvivl om, at vi har fat i noget, som giver en masse retur i form af opmærksomhed og energi,” siger Henrik Christensen og afslutter: ”Det skal vi fortsætte med, så det er også besluttet, at vi igen i 2016 uddeler Aftenskolernes Pris. Det er ikke sikkert, det bliver en kopi af dette års fest, for det kan jo være, vi kan forbedre det hist og her …” 

 Inspiration. Deltagerne fik en masse gode ideer med hjem.

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015 11

 DOF statistik

En aftenskole er en aftenskole – eller er den?

DOF's medlemmer er alle aftenskoler – men det er en betegnelse, der dækker meget bredt. Der er nemlig stor forskel på skolernes størrelse, aktiviteter og målgrupper.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

I

foråret indsendte (næsten) alle DOF’s medlemsskoler deres indberetninger med afviklede timer og en masse andet. Nogle har nok tænkt, at det er lidt meget at svare på, bare for at landsorganisationen kan sende en kontingentopkrævning. Det er der måske også en sandhed i, men medlemsskolernes indberetninger er samtidig en uvurderlig kilde til viden om, hvad der karakteriserer DOF, og en vigtig pegepind i forhold til, hvad vi som landsorganisation skal være opmærksomme på, når vi ønsker at levere den bedst mulige service. I det følgende kan du blive klogere på, hvad DOF er for en størrelse.

For det første står det klart, at DOF’s medlemsskoler så langt fra er en ensartet størrelse, hvilket også gør, at landsorganisationens services skal tilpasses forskellige målgrupper, om man vil, ligesom det også er klart, at ikke alle tiltag eller muligheder er lige relevante for alle skoler.

Medlemsskolernes størrelse DOF kan siges at have en klar overvægt af mindre skoler. 184 ud af 226 medlemmer havde således i 2014 færre end 2.317 undervisningslektioner. Det betyder – hvis

17

17

8

72

Under 290 Fra 291 til 2.316 Fra 2.317 til 3.896

112

Fra 3.897 til 10.710 Fra 10.711 og op

Størrelser. De fleste DOF-skoler har færre end 2.317 undervisningslektioner.

12 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

vi lægger til grund, at al undervisning er almen undervisning – at lederne i 81,5 procent af medlemsskolerne havde en lønandel, der maksimalt kan dække otte timer til ledelse om ugen. Går vi lidt videre og kigger nærmere på de mindre skoler, så havde 72 medlemsskoler under 290 undervisningslektioner i 2014, hvilket betyder, at de er så små, at deres lønandel maksimalt kan dække én time til ledelse om ugen. Procentvist betyder det, at knap 32 procent af DOF’s medlemsskoler har en leder, som maksimalt har én time om ugen til at løse sine opgaver som aftenskoleleder. Det er godt, at aftenskoleledere mange steder også arbejder frivilligt, for lønnen dækker næppe den nødvendige indsats. Det skal dog lige nævnes, at hvis skolen har handicapundervisning, vil det give en højere lønandel til ledelse, da det kommunale tilskud er højere til denne tilrettelæggelsesform.

Medlemsskolernes type Når man falder i snak med nogen uden for aftenskolebranchen, så beskriver de som regel aftenskolen, som værende et tilbud til mange forskellige mennesker i mange forskellige fag. Det er også en rammende beskrivelse for en del af DOF’s medlemsskoler, men bestemt ikke for alle. Den ’traditionelle’ aftenskole karakteriserer således kun cirka 1/3 af medlemsskolerne. En anden gruppe af medlemsskoler er kendetegnet ved at have en smal målgruppe, men mange forskellige fag og aktiviteter. Det drejer sig eksempelvis om en række medlemsskoler, der tilbyder aftenskoleaktiviteter til psykisk sårbare og til forskellige handicapgrupper. Disse skoler udgør cirka 13 procent af DOF’s medlemsskoler. En gruppe medlemsskoler fokuserer meget på et eller ganske få fag og har således en smal faglig profil, men deres målgruppe er bred. Her kan der være tale om yogaskoler, malerskoler og sprogskoler med videre. Denne gruppe af skoler udgør næsten 1/4 af DOF’s medlemsskoler. En fjerde grup-

pe af skoler karakteriseres ved at have både en smal faglig profil og en smal målgruppe, hvilket eksempelvis gælder for skoler, som tilbyder bevægeundervisning i varmt vand for personer med gigt. Disse skoler udgør cirka 17 procent af DOF’s medlemsskoler. Endeligt er cirka 12 procent af skolerne det, man kan kalde ’miniskoler’, hvilket dækker over, at medlemsskolen kun har ét eller ganske få hold, det kan eksempelvis være et kor.

Som det nok skinner igennem, er begrebet aftenskole i DOF sammenhæng ikke nogen entydig størrelse, og de services og muligheder, landsorganisationen stiller til rådighed, skal dække en bred pallette, ligesom det er tydeligt, at ikke alt vil være lige relevant for de forskellige skoletyper.

Bred faglig profil - bred målgruppe

26

70

35

Bred faglig profil - smal målgruppe Smal faglig profil - bred målgruppe

27

50

Smal faglig profil - smal målgruppe Miniskole

Skoletyper. DOF's skoler meget forskellige.

Medlemsskolernes faglige udbud Med de forskellige skoletyper in mente og aftenskoletilbuddenes generelt brede karakter er det forventeligt, at DOF’s medlemsskoler afvikler kurser inden for alle ni faggrupper, men når vi kigger på alle medlemsskolernes aktiviteter fordelt på faggrupper, er det imidlertid tydeligt, at én faggruppe stikker særligt ud – nemlig sundhedsfagene. Sundhedsfagene er med sine næsten 134.000 undervisningslektioner mere end dobbelt så stor som den næststørste faggruppe, der er de manuelle fag med knap 57.500 undervisningslektioner. Over de seneste fire år er udviklingen inden for de ni faggrupper rimeligt konstant, dog således, at der er en stigende tendens for sundhedsfagene og en faldende tendens for de grundlæggende og musiske fag.

160000

Sundhedsfag Manuelle fag

120000

Kulturfag

100000

Musiske fag Instrumentalundervisning

80000

Personlighedsudviklende fag

60000

Kommunikationsfag Andet

40000 20000 0

Medlemsskolernes geografiske spredning DOF er et landsdækkende oplysningsforbund, men det betyder ikke, at der skal være medlemsskoler i samtlige landets kommuner. DOF havde ved udgangen af 2014 243 medlemsskoler (foreninger) fordelt på 226 medlemsskaber i 76 kommuner, men den geografiske spredning er ikke fuldstændig jævn. Region Hovedstaden og København i særdeleshed fylder godt i DOF landskabet.

Det er ikke helt ubetydeligt i forhold til eksempelvis, hvor kursusvirksomhed og temadage arrangeres. Medlemsskolerne (fordelt på medlemsskaber) i DOF er geografisk fordelt således: 83 i Region Hovedstaden, hvoraf de 37 er i Københavns kommune 28 i Region Sjælland 16 i Region Nordjylland 47 i Region Midtjylland 52 i Region Syddanmark 

Grundlæggende fag

140000

2011

2012

2013

2014

Udvikling. Sundhedsfagene er størst - og stiger.

70.000 Grundlæggende fag

60.000

Manuelle fag Kulturfag

50.000

Musiske fag Instrumentalundervisning

40.000

Personlighedsudviklende fag Kommunikationsfag

30.000

Andet

20.000

FAKTA Tallene Medlemsskolernes indberetninger er baseret på tal for 2014, og DOF havde pr. 31. december 2014 i alt 243 medlemsskoler/foreninger fordelt på 226 medlemsskaber.

10.000 -

2011

2012

2013

2014

Uden sundhed. De andre faggrupper er ganske stabile.

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015 13

 Portræt af Shahrazad

Deltagerne hader ferierne I aftenskolen Shahrazad er deltagerne meget kede af ferierne – og det er deltagernes mænd også. For de kvindelige kursister får overskud, livsglæde og fysisk velbehag af at gå på kursus.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

G

ymnastik, Suzzane!”

Sådan råbte nogle somaliske nomadekvinder foran kommunens sagsbehandlere tilbage i 2001. De havde været elever på en helt speciel aftenskole, der så småt var begyndt fire år tidligere. En aftenskole, der tager integration alvorligt og ikke går efter de nemmeste løsninger.

Kvinderne tilhørte den tunge gruppe af indvandrere, der har det meget svært ved at blive integreret. En gruppe som ofte oplever at blive parkeret i systemet, fordi de af forskellige årsager har svært ved at tilpasse vilkårene i et land, der på alle måder lægger langt fra deres oprindelige. Men så mødte de Suzzane Potempa, der tidligere var ansat i København Kommunes indvandrerrådgivning som bevægelseslærer. Suzzane mødte dem på deres egne betingelser, men fik samtidig smittet dem med sin egen begejstring for motion, dans og bevægelse. ”De var overhovedet ikke vant til at bevæge sig, men jeg fik dem til at hoppe og springe som kakerlakker!” griner Suzzane.

De somaliske kvinder havde tidligere gået på et motions- og sundhedshold, som Shahrazad lavede i samarbejde med Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro. Men kvinderne var siden blevet repatrieret. Dette havde de fortrudt, og nu stod de altså tilbage i København, og savnede Suzzane og hendes bevægelsesundervisning.

Ideen til aftenskolen Shahrazad udsprang oprindeligt af samarbejdet med Indvandrer Kvindecentret. Her opdagede Suzzane Potempa værdien af bevægelse, undervisning og trygt samvær, når de mest udfordrede indvandrere skulle integreres.

Det er i høj grad lykkedes at skabe et godt og trygt læringsrum for de deltagende, der alle er kvinder. Tryghed er i det hele taget et gennemgående tema for Suzzane Potempa.

For det er udgangspunktet for, at de bliver ved 14 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

med at komme. ”Jeg skal have fat i dem med det samme,” fortæller Suzzane. ”De skal føle sig trygge og tilpas – og få det bedre fysisk.”

Læring gennem bevægelse Det sidste – fysikken – er meget centralt.

Mange af deltagerne har skavanker af forskellig art og får medicin – ikke mindst smertestillende. Flere af dem har også sukkersyge, hjertekarsygdomme, gigt og andre livstilssygdomme, så der ligger en stor opgave i at give dem bedre vaner.

Skolen samarbejder også med sundhedscentre, hospitaler og deltagernes praktiserende læger – og Suzzane er med til at huske deltagerne på deres lægeaftaler. Suzzanes baggrund som uddannet sygeplejerske er også meget brugbar.

Når de kan mærke, at de får det bedre hos Suzzane, bliver de ved med at komme. Og så er det, at alt det andet også følger med. Suzzane Potempa forklarer: ”Kroppens velvære er udgangspunkt for indlæring. Motivation til læring kommer først, når kroppen har et minimum af overskud, og der er skabt sammenhæng mellem krop, følelser og tanker.”

Alt foregår på dansk, så sproget bliver trænet. De læser sammen, taler om samfundet, sundhed og madvaner og meget andet. I princippet kan alt være et emne for undervisningen, og ofte sætter deltagerne selv dagsordenen med spørgsmål om relevante emner.

Fra projekt til aftenskole I starten kørte Shahrazad som et projekt med støtte fra Idrætspolitisk Idéprogram, men siden 2008 har det været afviklet som aftenskole med kommunal folkeoplysningsbevilling.

Skolen har tre hold ad gangen, der kører året rundt med rullende optag. Der er dog ikke den store udskiftning, for deltagerne holder meget

af at være med. Da deltagerne i sagens natur har mange udfordringer herunder indlæringsproblemer, skal holdene være på maksimalt otte deltagere, og dermed køres de som handicapundervisning.

Det kan dog ikke løbe rundt, og derfor søges der løbende en lang række fonde og puljer – ligesom skolen laver forskellige arrangementer, som de tjener lidt ekstra på.

Heldigvis kan Suzzane Potempa trække på en god og aktiv bestyrelse, for ellers kunne det være let at løbe sur i tingene. Suzzane er nemlig ved siden af lederjobbet skolens eneste underviser.

Men hun er tydeligvis – og meget forståeligt – stolt af skolens resultater. Målgruppen hører til i en kategori, hvor mange andre tilbud giver op. Men hos Shahrazad bliver de hængende og liver op. De får det fysisk bedre – og sparer sundhedsvæsenet for en masse penge. De får nye netværk uden for den snævre familie – flere mødes også ved siden af undervisningen. Det er et fornemt eksempel på, at man med dedikation og vilje samt en oprigtig interesse for sine mere udsatte medmennesker kan gøre en meget positiv forskel. 

INFO Shahrazad  Nørre Allé 7, 2. sal; 2200 København N  www.shahrazad.dk  Startet i 1997 (folkeoplysningsbevilling fra 2008)  Deler lokale med DOF Skole for Orientalsk Dans (der også ledes af Suzzane Potempa) i VerdensKulturCentret Nøgletal for 2014:  575 undervisningstimer  3 hold  1 underviser  24 deltagere

Farverig. Suzzane Potempa foran VerdensKulturCentret på Nørrebro, hvor Shahrazad naturligt hører til.

STÆRK KVINDE: Shahrazad  Shahrazad stammer fra ’1.001 nats eventyr’ og er navnet på den unge kvinde, der frivilligt indlod sig på en nat med den persiske konge – på trods af, at han havde en vane med at halshugge sine elskerinder den følgende morgen. Shahrazad var dog både belæst og udspekuleret og indledte aftenen med at fortælle en spændende historie, som hun ikke fortalte slutningen på. Derfor sparede kongen hendes liv, så hun kunne fortælle historien færdig den følgende aften. Dette gjorde hun, men begyndte herefter straks på en ny, som hun så undlod at fuldføre, hvorefter kongen igen ventede til næste aften for at få slutningen.  Dette gentog sig – i 1.001 nætter – indtil Shahrazad var løbet tør for historier.

Imidlertid havde kongen forelsket sig i hende og gjorde hende til dronning.  Således opnåede hun med kløgt og snilde at fastholde kongens opmærksomhed og ikke blot redde sit liv, men også at blive gift med ham.

Fleksibel. Undervisningen tager udganspunkt i deltagernes behov. (Foto: Suzzane Potempa)

Motion. Sundhed og bevægelse er hele udgangspunktet for undervisningen. (Foto: Suzzane Potempa)

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015 15

 Folkemøde på Bornholm

Folk, folkeligt – Folkemøde Varme stemmer, koldt vand og fornuftigt fodtøj er bare nogle få af de mange ingredienser, der skal til for at gøre en god figur på Folkemødet på Bornholm – DOF var med …

Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

A

lt var klar, inklusive solen, der bagte fra en skyfri junihimmel, da DOF for tredje gang deltog i årets Folkemøde i midten af juni. Omtrent halvdelen af DOF-sekretariatet var linet op, alle med hver sine præcise arbejdsopgaver i forhold til landsorganisationens Folkemøde-arrangement om lørdagen.

Målet med ’udflugten’ til Bornholm var således hverken VuptiWeb-assistance til et DOFmedlem, konsulenthjælp til en skoles udviklingsarbejde eller medvirken til at etablere en ny aftenskole på klippeøen. Det gør vi ellers gerne! Men målet denne gang var, i al beskedenhed – at skabe opmærksomhed og positive kontakter med ’folket’ i det mylder af politikere, øvrige kendisser, almindelige mennesker, bannere, telte, oplægsholdere, debatter og alverdens pjecer, armbånd, ’gratis dit’ og ’kom og hør dat’, som udgør Folkemødets farverige kludetæppe i de fire junidage i Allinge.

på endagstur til Folkemøde. Det var Hanne og Alex Lind fra AH-Sport, Ellen Enegaard fra GOF, Tine Sass fra Kreativ Oplysningskreds samt Leyla Gransell og Sara Willemoes fra Skandinavisk Yoga.

Tilløbsstykke eller usynlig

Positiv kontakt og milde protester

Men … der er jo netop så mange, der vil noget på Folkemødet: Flere end 3.000 ’events’ var programsat her i 2015, og man kan gå og gå, til man har vabler op til knæhaserne for at nå rundt til ikke nær nok af alle de spændende emner, der bliver diskuteret i teltene på ’festivalpladsen’. Mange organisationer og event-arrangører oplever, at det er overordentligt svært at få trukket publikum ind i sit telt, hvis man ikke har mindst et par hotshot-kendisser og en minister med i sit arrangement.

Så med tanke på Muhammed og bjerget tog vi derfor som sidste år til Folkemødet med et kor, for med en blanding af fællessang og korets egne arrangementer at vise noget af folkeoplysningen og invitere ’folket’ med til at synge sammen med os. Vil publikum ikke komme til os, så kommer vi til publikum!

Vi havde organiseret en bus til at fragte vores sangere til Bornholm fra København lørdag morgen; med i bussen var også seks skolefolk fra DOF’s medlemsskoler, der benyttede sig af tilbuddet om at komme

Det var slet og ret en fornøjelse at være med til. Mange tilfældigt forbipasserende gav os smil, håndtryk og muntre og positive bemærkninger; mange stoppede helt op og tog imod vores kombinerede DOF-infoflyer med sangtekster, de sang med og sagde, at vi var et rigtig fint indslag.

Et af højdepunkterne var ved den spektakulære ’Dome’-træpavillon, som ligger med en stor, lidt amfiteater-lignende træterrasse helt ud på klipperne til vandkanten. Med havet lige i baggrunden, den dybblå sommerhimmel og solen, der bagte ned, var kulissen intet mindre end perfekt, og der sad masser af mennesker oppe på terrassens trin og spiste deres frokost eller bare hang ud og nød en pause fra mylderet i solen.

Iført vores nye, hvide DOF-bluser med logo og teksten: ”DOF Aftenskoler – så kan du lære det!” delte vi flyers ud, og da koret begyndte at synge op i mod den lettere overraskede publik, bredte smilene sig,

16 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

Høje stemmer og varme tæer … ’DOF-Koret Så kan du lære det!’ bestod i år af 30 sangere i alderen 30-70 år, samlet fra fire forskellige kor fra Rytmisk Center i København.

Til at holde sammen på dem og dirigere et blandet repertoire af kendte danske højskolesange og deciderede korarrangementer stod korleder Merete Sørensen, der også stod i spidsen for DOF’s kor-event på Folkemødet sidste år.

Humøret var højt, stemmerne varme og fodtøjet fornuftigt – og alle mødte op på de aftalte steder til tiden – sådan! Og fra lørdag middag og til aftenstid sang korets sig således planmæssigt gennem festivalpladsen på forskellige gode ’spots’, som DOF’s folkemøde-logistik-junta havde fundet frem til i de første dage på øen.

Blandt folket. DOF blev både set og hørt på årets folkemøde.

folk sang med – og der indløb ligefrem milde protester, da vi pakkede sammen for at gå til vores næste ’syngespot’.

Folkemøde-stalking Der opstod mange fine og sjove situationer, som for eksempel da en far og hans voksne datter tilfældigt kom til at sidde meget tæt på koret ude på klipperne: ”Ej, hvor er det skønt at høre – bliv endelig ved! Hvor skal I synge næste gang – bare vi ikke bliver anklaget for ’stalking’, hvis vi følger efter jer??”

Og en anden, som i rask trav forbi os meget glad vinkede og råbte: ”I gør dagen dejligere for os!!”

En varm dag i solen endte i mild skumring, og det støvregnede stille, da vi vinkede farvel til 30 glade, lidt trætte korsangere og deres dirigent samt vores gæster af skolefolk, der på egen hånd også havde haft en god dag i Folkemøde-mylderet. Man sover solidt efter sådan en lørdag, og det forlød, at også i bussen på vej retur til ’Djævleøen’ var der ro på bagsmækken!

Vi kom, vi sang, vi sejrede!

Vi tog til Allinge for at vise en lille flig af folkeoplysningen-live – og vores intention var desuden at komme i spontan kontakt og dialog, hvor det kunne lade sig gøre og efterlade et positivt indtryk og lidt viden om DOF og folkeoplysning. Det lykkedes.

Og også de mere formelle, organisationsmæssige cirkler udvides og nye relationer opstår ved sådanne begivenheder: Som resultat af en henvendelse fra Dansk Kvindesamfund og Selskab for Ligestilling optrådte koret på ’Speakers Corner’ på den centrale plads på Folkemø-

det, Cirkuspladsen, som forskræp til en debat om seksualundervisning for voksne. Vi var også blevet inviteret af Danmarks Naturfredningsforening til at komme og synge ved deres debat med miljøministeren, men det kunne desværre ikke lade sig arrangere i vores program i år.

Det skal nok lykkes, for meget skal gå galt, hvis ikke DOF kan ses – og måske høres – igen på Folkemødet næste år. Kommer du også? 

REKORDER: Største Folkemøde – igen  Folkemødet 2015 trak igen flere gæster end nogensinde før til Allinge. I gennemsnit besøgte 25.000 mennesker om dagen Folkemødebyen. Valgkampen bevirkede at en del folketingspolitikere blev væk - til gengæld mødte kommunalpolitikere fra hele landet talstærkt op.

767 arrangører stod bag de 2724 events i det officielle program for Folkemødet 2015. (Kilde: Folkemødets officielle hjemmeside www. brk.dk/folkemoedet) Hertil komme alle de uofficielle events såsom DOF's kor.

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015 17

 En lørdag i Fredericia

Aftenskoledag i Fredericia Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent – Fotos: Robin Kristiansen

E

n lørdag i august gik aftenskolerne i Fredericia på gaden for at vise, hvad folkeoplysning er.

Garden spillede hele vejen til biblioteket, som lagde lokaler til, og formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia kommune, Lars Ejby Pedersen holdt velkomsttale, omgivet af grønne balloner. Formålet var at skabe synlighed om aftenskolerne og sætte fokus på folkeoplysningens betydning for borgernes demokratiske og almene dannelse.

Der var tid til samtale om folkeoplysningens betydning generelt, om konkrete kursustilbud hos de forskellige aftenskoler, og om forholdene for aftenskolerne i Fredericia, hvor man blandt andet kunne mærke forskellen på vandtemperatur i et varmtvandsbassin og i en almindelig svømmehal. Temperaturen har stor betydning for mennesker med gigt, når de bliver undervist i bevægelse i varmt vand.

Sang og musik, sundhed og bevægelse. Alt sammen er det på programmet hos aftenskolerne i Fredericia og der var både smagsprøver på kursisternes kunnen og mulighed for selv at være med. 

18 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

 Christiansborg

Nye politiske vinde?

Aftenskolerne har fået en ny minister, der har solide rødder i folkeoplysningen. Spørgsmålet er, om det kommer til at betyde noget for den førte politik.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

D

er blæser utvivlsomt nye politiske vinde over Danmark efter valget den 18. juni. Nogle politiske områder mærker det imidlertid klart mere end andre, og spørgsmålet for aftenskolerne og DOF er, om vi fornemmer en let brise, en stærk storm eller noget midt imellem.

Med regeringsskiftet fulgte også en ny minister for aftenskoleområdet i Kulturministeriet, hvor Bertel Haarder afløste Marianne Jelved.

Inden Bertel Haarder blev udpeget som Kulturminister var der en del gætterier om, hvem det ville blive – ingen nævnt, ingen glemt. Det er min vurdering, at vi har fået en Kulturminister, som vi kan være tilfredse med. Bertel Haarder har en lang ministererfaring, blandt andet fra Undervisningsministeriet, mens aftenskoleområdet lå der. Så vi er ikke nyt stof for ministeren. Med Bertel Haarder har vi også fået en minister, som ved, hvad folkeoplysning er, og har varme følelser for den. Kulturministeren er barn af folkehøjskolen og nok mindre af aftenskolen, men det er en fordel, at ’vores’ minister er velbevandret i tankegodset og vores eksistensberettigelse samt kender til og forstår alt det gode, aftenskolerne bibringer deres kursister og samfundet generelt.

Det har vi ikke altid være forvendt med.

I forbindelse med Aftenskolernes Pris, som blev afholdt i Aarhus den 14. august, blev der lavet en videohilsen med Bertel Haarder.

Udover rosende ord til aftenskolerne og de mange ildsjæle blandt ledere, undervisere og i bestyrelserne, så gav han også udtryk for, at han meget gerne havde deltaget i prisfesten i år, og meget gerne vil deltage næste år. Aftenskolerne er på ministerens nethinde!

På det konkrete politiske plan, er der ikke tegn på større initiativer i forhold til aftenskolerne – desværre. Det lykkedes jo som bekendt ikke under den tidligere regering at få forbedret tilskuddene til den folkeoplysende

voksenundervisning i kommunerne, selvom Marianne Jelved erkendte behovet for det. I det nye regeringsgrundlag nævnes aftenskolerne ikke særskilt, men der er nogle lidt mere overordnede formuleringer, som, jeg vil vurdere, bedst kan læses som en intention om at fastholde status quo. Det fremgår således af regeringsgrundaget, at: ”Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af lokale fællesskaber og af et trygt liv for den enkelte.” Og ”Det danske kulturliv skal have gode rammer, der fremmer kreativitet og mangfoldighed. Vi skal bevare og udvikle dansk kultur og kunst med udgangspunkt i vores nationale identitet og i åben dialog med resten af verden.” Nogle vil nok læse, at det kunne betyde flere penge, men mon ikke Finansministeren holder låget på kisten lukket, så der skal arbejdes inden for de rammer, vi kender?

Samlet set blæser de nye politiske vinde ikke særligt kraftigt ind over aftenskolerne, hvilket kan bidrage til en fornemmelse af tryghed, men vi skal være klart til at skabe eller udnytte mulighedernes varme vinde, når barometeret står på ’foranderligt’. At forbedre rammer og vilkår for den folkeoplysende voksenundervisning er fortsat vores første prioritet. 

Ny minister. Bertel Haarder er blevet ny Kulturminister – og dermed også folkeoplysningens minister. (Foto: Steen Brogaard)

INFO Bertel Haarder  Bertel Geismar Haarder er født 7. sep. 1944 på Rønshoved Højskole  Kandidat i statskundskab med speciale i Grundtvigs frihedssyn, Aarhus Universitet, 1970.  Du kan læse mere om Aftenskolernes Pris på siderne xx-yy  Du kan se videoen med Bertel Haarder ved at…

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015 19

 Sommerkursus 2015

Ledelse og fællesskab DOF’s sommerkursus er en mulighed for fordybelse, refleksion og gode samtaler. Vi har spurgt tre deltagere om deres oplevelser.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

F

ire dage i juni deltog 20 skoleledere og bestyrelsesmedlemmer og tre medarbejdere fra sekretariatet på DOF’s sommerkursus. I år foregik det i Holbæk, og temaet var ledelse og fællesskab. Programmet var sammensat, med en blanding af formelle oplæg og tid til uformel snak, så fællesskabet var ikke kun i teorien, det var i høj grad også i praksis. Privilegiet ved sommerkurset er, at der er tid! Tid til længere oplæg og refleksion, tid til at tage på tur og se folkeoplysningen i praksis, tid til at tale sammen. Vi har spurgt nogle af deltagerne om deres oplevelse af sommerkurset.

møde kolleger og høre om deres aftenskolers virke.

Hvad kan du bruge sommerkurset til?

Sommerkurset gav inspiration til hverdagen, et kig indad som menneske og så ikke mindst gode samtaler med andre folkeoplysere.

Hvad står i stærkest erindring fra årets sommerkursus og hvorfor?

Den stærkeste erindring fra sommerkurset er uden tvivl foredraget med Jesper Troels Jensen. Sjældent har jeg været så godt underholdt og så alligevel lært så meget!

Hanne Møller Stenner

Helle Stauersbøll

 Administrationsmedarbejder i DOF Paarup

 Skoleleder på Lille skole for voksne i Køben-

Aftenskole, Odense

havn

 Deltager for første gang

 Har deltaget fem gange før

Hvorfor valgte du at tage på DOF’s sommerkursus?

Skoleleder Lisbeth Lunding opfordrede mig til at deltage, så vi hver især og sammen fik nye input og inspiration til den sparring, vi har i hverdagen på aftenskolen. Lidt betænkelig var jeg, da kurset jo primært henvendte sig til skoleledere og bestyrelsesmedlemmer, en lidt anden vinkel end det at være medarbejder i skolens administration.

Nysgerrigheden vandt, jeg tog med og heldigvis for det.

Hvad er din generelle oplevelse af sommerkurset?

Hele sommerkurset var på alle måder en rigtig god oplevelse. Foredragene, gruppearbejde og de praktiske øvelser var meget lærerige.

Desuden giver flere sammenhængende dage god tid til fordybelse i det program der er fastlagt. Samtidig er det en god mulighed for at 20 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

Hvorfor valgte du at tage på DOF’s sommerkursus?

Primært for at netværke og få lidt fagligt input med hjem. Hygge og sludre med de andre skoleledere. Jeg kommer altid hjem med ny viden ved at tale med andre om deres skoler.

Hvad er din generelle oplevelse af sommerkurset?

Jeg synes, det var nogle gode dage, dog manglede der lidt kvalitet i foredragende. Emilia Von Hauen er dygtig formidler, men sagde ikke noget nyt. De to mænd med relationsledelse synes jeg heller ikke rigtig havde noget nyt at byde ind med, men spændende alligevel i den kontekst. MEN lørdag formiddag var en fornøjelse. Fantastisk formidler og tilpas provokerende foredrag.

Hvad kan du bruge sommerkurset til?

Sommerkursus. På trods af at vejret ikke viste sig fra sin mest sommerlige side, var sommerkurset en succes. Her fra sejlturen i Holbæk Fjord.

At opfylde de punkter, jeg har nævnt som begrundelse for at deltage.

Hvad står i stærkest erindring fra årets sommerkursus og hvorfor? Åh, flere ting. En dejlig guidet gåtur i skoven. Mødet med Verdenskoret og synge med dem, var en stor oplevelse. Og ja så foredrag om kommunikation lørdag formiddag. Dejlig udflugt med sønderjysk kaffebord.

Hanne Lind-Hansen  Skoleleder for AH-Sport  Har deltaget en gang før

PROGRAM Sommerkursus 2015 Onsdag d. 17. juni  I dag er en god dag. Fra succestyrani til fællesskab. Foredrag v/Emilia van Hauen  Aftentur: sejltur på fjorden Torsdag d. 18. juni  Det relationelle lederskab. Fra det individuelle til det relationelle.

Workshop v/Per Larsen og Sven Ole Schmidt  Verdenskoret. Historien om koret samt sang og fællessang

Hvorfor valgte du at tage på DOF’s sommerkursus?

Programmet så rigtig spændende ud, og en forventning om, at jeg blev klogere.

Fredag d. 19. juni  Udflugtsdag: Bl.a. besøg hos Odsherreds Dag- og Aftenskole og DOF Bramsnæs Aftenskole med sønderjysk kaffebord hos Karen Jensen  Festmiddag

Hvad er din generelle oplevelse af sommerkurset?

Jamen mine forventninger blev indfriet, dels på det intellektuelle plan, men – og ikke mindst – på det kollegiale plan.

Lørdag d. 20. juni  Om god kommunikation og humor i kommunikation. Foredrag v/Jesper Troels Jensen

Hvad kan du bruge sommerkurset til?

Kort – at blive en bedre, mere nuanceret og reflekterende leder.

Hvad står i stærkest erindring fra årets sommerkursus og hvorfor?

Helheden. Fordi jeg blev så meget klogere på flere plan, så der var faktisk ikke noget som ’stak’ mere ud end andet. 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015 21

 Projektsucces

Fredericia-modellen I Fredericia ville de undersøge, hvordan de kunne gøre det lettere for aftenskoler at afregne deres tilskud til kommunen. Det lykkedes – men de fik meget mere med end blot det.

Af Rune Riismøller, Projektleder DOF Lillebælt

T

itlen på projektet, Fredericia-modellen for afregning af aftenskolernes tilskud, fortæller om et projekt med et begrænset og ret tørt formål, nemlig optimering og standardisering af redskaberne til indberetninger. Ud over at den stillede opgave blev løst, så kom projektet også til at omfatte en blød dimension, der gør det interessant for andre end talnørder og regnskabsansvarlige.

Havde siddet og ventet En væsentlig del af projektet bestod i interviews – skriftlige, telefoniske og personlige.

Det var en uventet oplevelse, at langt de fleste af dem, vi henvendte os til, virkede som

om de bare havde siddet og ventet på en lejlighed til at fortælle om deres ideer og forslag til, hvordan kommunikationen mellem aftenskoler og kommune og på kryds og tværs mellem aftenskoler og det øvrige foreningsog kulturliv kan forbedres. På denne måde løftede projektet sig fra at handle blot og bart om forbedring af de formelle procedurer og værktøjer i forbindelse med afrapportering til også at handle om, hvordan aftenskolerne indtager sin naturlige position i det brogede billede af tilbud og aktiviteter, der kendetegner en kommune som Fredericia. Fra alle sider – politikere, idrætsforeninger, forvaltningen og selvfølgelig fra aftenskolerne selv, lød der et klart ønske om, at aftenskolerne må

og skal være en central del af dette billede.

Projektet efterlader et indtryk af, at jordbunden er mere frugtbar for fælles initiativer, end vi selv sommetider tror, og at vi måske bare skal være lidt mere dristige med at sætte ploven i den jord.

Opfordringer fra omverdenen Fra politisk side lød der et ønske om, at aftenskolerne gik aktivt ind i processen med formulering af kommunens 2020-vision, og det blev tilmed antydet, at der også er budgetmidler til realisering af denne vision.

Fra de samvirkende idrætsforeninger kom en opfordring til at holde dialogmøder, hvor aftenskolerne kunne synliggøre de kompetencer, der sætter os i stand til at løse opgaver, som idrætsforeningerne ikke har ressourcerne til.

Og fra kommunal side lød et forslag om, at potentialet for at inddrage aftenskolerne i løsning af opgaver på sundhedsområdet blev aktiveret i langt højere grad.

Projektet har på denne måde åbnet døren for en proces, der meget gerne skulle udmønte sig i konkrete aktiviteter i den kommende tid. 

LÆS MERE Rapporten

Nye døre åbnes. Projektet viste sig at forbedre meget mere end blot tilskudsafregningen.

22 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

 Projektets resultater bør kunne give stof til eftertanke også uden for Fredericia kommune, og der skal her lyde en stor opfordring til at læse projektrapporten, der kan findes online på www.stepup-danmark.dk/ flipbooks/fredericiamodellen

 Kursustilbud

Fagkursus.dk DOF har indledt et kursussamarbejde med Fagkursus, der drives af oplysningsforbundet Fora.

Med Fagkursus kan vi nu tilbyde underviserkurser inden for en lang række håndværksfag.

Af Louise Albers, Fora (Fagkursus.dk)

F

agkursus er Foras tilbud om efteruddannelse af underviserne i aftenskolen, som DOF’s undervisere nu får adgang til. Kurserne opfattes som efter- og videreuddannelse, og kan være for undervisere, der gerne vil i gang med at undervise eller tage hul på et nyt fagområde.

Det kan også være undervisere, der gerne vil dygtiggøre sig indenfor deres fag eller følge op med nye teknikker og materialer.

Fagkursus har en høj standard af kvalitet, og der kræves ekstra af instruktørerne på disse kurser. De skal kunne formidle faget og kunne undervise deltagere fra mange forskellige undervisningsformer (aftenskole, folkeskole, museer med mere) og hjælpe med at transformere stoffet til eksempelvis en anden aldersgruppe.

Kurserne er weekend- eller en-dagskurser i weekenden. Kurserne udbydes landsdækkende, så det kan ikke lade sig gøre at have et kursus løbende på hverdage.

De kreative håndværk Det store fagområde inden for Fagkursus er de kreative håndværk. Inden for de kreative håndværk kan det være alle mulige fag, der spænder fra de helt bløde materialer til de hårde. Det er meget udbud og efterspørgsel, der bestemmer samt hvilke instruktører, der er på markedet. Fagkursus favner både danske og udenlandske instruktører.

Den primære kundegruppe/målgruppe er undervisere i aftenskolen, men kurserne henvender sig til alle med interesse for et særligt fag. Vi retter henvendelse til efterskoler og højskoler, og håber de kan finde brug af fagkurserne. Foruden undervisere bydes alle mulige formidlere ind. Det kan være ALLE med interesse i at udføre et særligt fag. På den måde er kurserne også med til at holde fagene, som Fagkursus tilbyder, på markedet. Mange del-

Hjemmeside. Fagkurserne har deres egen hjemmeside, hvor man kan læse mere og tilmelde sig.

tagere har andet arbejde ved siden af, så derfor er kurser placeret i weekends.

Hårdt arbejde Som deltager må man forvente, at det er hårdt arbejde. Det er koncentreret undervisning, og da standarden er meget høj, kommer deltagerne hjem med posen fuld. Deltagerne må også forvente, at der stilles krav til medvirken i undervisningen. Der undervises ofte i teknikker, som deltagerne selv skal omsætte til en helhed eller et færdigt produkt. Det vil så sige, at man sjældent kommer hjem med en gave til moster Anna, men der vil helt sikkert være prøver og forskellige ufærdige produkter i rygsækken. Til gengæld vil deltagerne kunne arbejde videre med det, kurset har handlet om, og det kan sagtens været et meget snævert område af et fag – det kan godt grænse til nørderi, men der skal man engang imellem ud. 

FAKTA Nyt samarbejde  Samarbejdet med Fora og Fagkursus er netop begyndt. I første omgang er det besluttet, at DOF markedsfører Fagkursus til sine undervisere – samtidig med, at Fora markedsfører DOF’s kurser over for sine medlemsskoler.  DOF’s undervisere kan deltage i Fagkurserne under de normale DOF-vilkår. Det vil sige at deltagerne kan få dækkes op til 75 procent af kursusgebyret af DOF.  Når vi får lidt erfaringer, vil vi se nærmere på, om vi kan udvikle samarbejdet yderligere.  Kontakt Lis Schlotfeldt for yderligere oplysninger (lis@danskoplysning.dk) DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015 23

SPØRGDOF

DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

BARSELSDAGPENGE Er vores lærer berettiget til barselsdagpenge, når vedkommende skal på barsel?

 Timelønnede lærere kan ikke få barselsdagpenge fra skolen. De skal gå til deres kommune og søge om barselsdagpenge.

Hvis læreren er sygemeldt inden barselsorloven, er vedkommende til gengæld berettiget til sygedagpenge, også selvom det skyldes graviditeten. Det er dog en forudsætning, at vedkommende opfylder beskæftigelseskravet, for at der kan udbetales sygedagpenge.

Læs mere om sygedagpenge i Lederhåndbogen på www.danskoplysning.dk Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)

INDBERETNING AF SYGDOM Er skolen forpligtet til at indberette lærernes sygdom til NemRefuion?

 Alle skoler (arbejdsgivere) skal indberette sygefravær til kommunen via NemRefusion uanset, om skolen betaler sygedagpenge eller ej. Der er forskel på, hvornår sygefraværet skal indberettes til NemRefusion.

Hvis skolen betaler sygedagpenge (i 30 kalenderdage), skal sygefraværet indberettes senest en uge efter, at skolen stopper med at udbetale sygedagpenge. Det gælder kun i de tilfælde, hvor fraværet strækker sig ud over de 30 kalenderdage.

Hvis skolen ikke betaler sygedagpenge,

24 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

skal fraværet indberettes, uanset hvor lang tid læreren er syg. Fraværet skal indberettes senest 14 dage efter første fraværsdag.

Læs mere om NemRefusion i Lederhåndbogen www.danskoplysning.dk Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)

AFREGNING VED AFLYSNING Må man medtage udgifter til PR og administration ved et debatarrangement, som er blevet aflyst?

 Når en skole planlægger et debatarrangement bruges en del arbejdstid på planlægning og aftaler, ligesom der er udgifter til annoncering og andre PR-udgifter.

Hvis det ikke lykkedes at gennemføre arrangementet for eksempel på grund af for få tilmeldte, sparer skolen måske udgiften til oplægsholdere og debattører, men har fortsat afholdt ofte ikke ubetydelige udgifter.

Disse udgifter kan indgå i afregningen til kommunen, når det dokumenteres, at udgifterne har været afholdt i forbindelse med et planlagt debatskabende arrangement.

Jf. loven kan kommunalbestyrelsen fastsætte nærmere retningslinjer for anvendelse af puljen.

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

OPLYSNINGER VED FOREDRAG Er det nødvendigt at opkræve alle oplysninger fra foredragsdeltagere, som jo ofte kommer og bliver registreret ved indgangen?

 Desværre lykkedes det ikke ved sidste lovrevision at få undtaget foredragsdeltagere fra den almindelige regel om, at aftenskolerne skal oplyse navn og adresse samt fødselsdato og år til kommunalbestyrelsen om de deltagere, der indgår i tilskudsberegningen.

For deltagere som har hjemsted i en anden kommune skal der endvidere oplyses fuldt cpr-nummer, når de deltager i undervisning og studiekredse – men ikke i foredrag!

Deltagere i 10 procent-debatarrangementer skal ikke oplyse navn, adresse og fødselsdato.

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

DET SIGER LOVEN Nyt samarbejde  §43. Stk.5. En forening, som modtager tilskud efter kapitel 4, bortset fra §8, stk.2, skal oplyse navn og adresse samt fødselsdato og år til kommunalbestyrelsen på de deltagere, der indgår i tilskudsberegningen.

En forening skal desuden for deltagere, der har hjemsted i en anden kommune, og som deltager i undervisning og studiekredse, oplyse personnummer, når deltagerne indgår i tilskudsberegningen. Foreningen skal gøre deltagerne opmærksom på, at personnummeret vil blive videregivet til kommunalbestyrelsen, herunder folkeoplysningsudvalget.  Stk.6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der ikke har et dansk personnummer, kan indgå i tilskudsberegningen, jf. stk.5, 2. pkt.

KORTNYT PENGE TIL NORDISK NETVÆRK

 Som tidligere omtalt i Spektrum tog DOF

initiativ til at etablere et nordisk netværk med henblik på at udvikle undervisningstilbud til personer med handicap. Netværket, der omfatter alle de nordiske land samt de 3 baltiske lande blev etableret på et møde i København i januar i år.

Det lykkedes at nå til enighed om netværkets første egentlige projekt samt at få udfærdiget en ansøgning til Nordplus med deadline den 2. marts. Dog ønskede Finland ikke at deltage i dette projekt.

Projektet har fået titlen ”B-inclusive – adult education for all”. Der vil blive udviklet værktøjer mv. der skal skabe mulighed for en mere inkluderende voksenundervisning.

Projektet løber til udgangen af 2016 og har modtaget en bevilling på 85.000 € svarende til ca. 630.000 kr.

Det vil være muligt, når projektet er kommet i gang, at følge forløbet på projektets hjemmeside www.b-inclusive.net.

nas@danskoplysning.dk senest den 20. september.

Yderligere oplysninger: Ring til Niels-Anton på 31 67 38 77 – eller send en mail.

NY ATP-SATS PR 1. JANUAR

ATP-bidraget stiger pr. 1. januar 2016 til 3.408,00 kr. om året pr. fuldtidsansat (2015: 3.240,00 kr.). Reglerne med de nye satser bliver udstedt i løbet af efteråret 2015.

EFTERLYSNING!

 Har du et godt eksempel på inklusion af voksne med handicap? I så fald vil vi meget gerne høre nærmere.

Som beskrevet herover er DOF med i et større nordisk projekt, hvor vi skal komme med forslag til, hvordan inklusionen kunne øges i undervisningstilbud til voksne med handicap. I første omgang vil vi indsamle tre til fem gode eksempler fra de implicerede lande, og vi har fået til opgave at fremsende beskrivelse i Word og gerne vedlagt et par billeder.

Beskrivelsen kan for eksempel indeholde følgende: • Fag/emne • Holdstørrelse – heraf antal personer med handicap • Hvilke handicap er der tale om • Har læreren særligt kendskab til det/de pågældende handicaps • Hvordan er den pædagogiske udfordring håndteret • Har skolen været inddraget med henblik på særlige initiativer • Har holdet været annonceret som alment hold – handicaphold – eller blandet hold • Alle andre relevante informationer Beskrivelse bedes sendt til Niels-Anton på

SUCCES – IGEN

Den 13. august klokken 9.00 åbnede Gladsaxe Oplysnings Forbund for salget af billetter til foredrags- og koncertrækken ’Jazzens Saga’. Første køber sad klar uden for kontoret 7.15! For andet år i træk har skoleleder Jens Thomsen skabt en succes.  DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015 25

SKOLENYT NYE SKOLER I DOF GOK Grindsted  Skolen er nyeste skud på stammen af aftenskoler, der tilbyder undervisning og bevægelse i varmt vand målrettet mennesker med gigt og lignende lidelser. Inger Sørensen er skoleleder og skolen hører hjemme i Billund Kommune.

KulturMix  KulturMix er en nystartet aftenskole i København. Aftenskolen har som mål at være katalysator for, at forskellige kulturer kan berige hinanden gensidigt og at aktivere potentialet hos både indfødte danskere og folk der er kommet til landet med forskellige specielle kompetencer i bagagen. Bag skolen står foreningerne Verdens Kvinder i Danmark, Irakisk Kulturambassadør Forening, Det Russiske Samfund i Danmark, Kreativt Studie Fusion og Teaterstudiet Kaleidoskop. Skolen administreres af fælleskabet Aftenskolerne.dk og har dermed Børge Jensen som skoleleder.

DOF Kronborg Motion  Aftenskolen er nystartet og udspringer af en idrætsforening. Administrationen deler adresse med DOF Helsingør Aftenskole og har Torben Vinther som skoleleder.

Lille-Skole for Voksne Nordøstvendsyssel  Skolen holder til i Frederikshavn og tilbyder undervisning i traditionelle aftenskolefag til voksne sindslidende. Skoleleder er Sven-Erik Nielsen.

Rudersdal Musikakademi  En nystartet aftenskole, der tager udgangspunkt i et stort kor med opera og operette, men som har planer om at favne bredere med undervisning inden for musik, sang, drama og beslægtede emner. Skoleleder er Paul Frederiksen.

 Kim Høyer Christensen er udpeget som konstitueret leder på Voksenskolen i Albertslund.  Børge Jensen er nu leder af DOF Kolfo i Kolding.

30 ÅRS JUBILÆUM

 DOF Center for krop og bevægelse indbyder til 30 års jubilæum lørdag den 19. september 2015 kl. 13 -16 på Fasanvej 14, 3600 Frederikssund.

NY LEDER

 Midtfyns Musikaftenskole har fået Karen Nielsen som ny skoleleder.  Kjeld Vinkler Pallesen har overtaget sko-

KULTURMIX. Den nystartede forening har blandt andet kulturudveksling som mål.

26 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

lelederposten i Aftenskolen DB2 i Aarhus.

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

KALENDER REGIONSKREDSBESTYRELSESMØDE - REGION NORDJYLLAND 16. september 2015  Aalborg

VUPTIWEB WORKSHOP

17. september 2015  kl. 10  Roskilde  Kom godt i gang med at lave skolens hjemmeside i det nye VuptiWeb version 7.

LANDSTYRELSENS TODAGESMØDE 19. og 20. september  Middelfart

DEN DIGITALE UNDERVISER SKOLELEDERNETVÆRKSMØDE - REGION MIDTJYLLAND 21. september 2015  kl.17  Aarhus

Kursusrække for undervisere, der vil lære at bruge digitale værktøjer i deres undervisning.

Både i klasselokalet og som fjernundervisning. Kurserne kommer godt rundt i de mest gængse programtyper, såsom video. billeder, lyd, fildeling og e-læriongsplatforme. Netop nu, er der mange aktuelle kurser, så husk at give dine undervisere besked.

DEN DIGITALE UNDERVISER - BRUG AF VIDEO I UNDERVISNINGEN

DEN DIGITALE UNDERVISER CLOUDS: LAGRING AF FILER

HVORDAN FINDER JEG DELTAGERE TIL MINE (NYE) KURSER

hvordan du kan finde videoer til din undervisning.

 På dette modul vil du få en introduktion til Dropbox og Google Drive og hvordan du kan bruge disse redskaber til at lagre og dele filer.

DEN DIGITALE UNDERVISER - VIDEOREDIGERING

 Kom og bliv inspireret til markedsføring af kurser på din aftenskole. Underviser Pernille Kjellstrøm fra DOF Herning fortæller om, hvordan hun har kunnet skabe nye hold ved hjælp af netværk, opsøgende arbejde, sociale medier.

VUPTIWEB WORKSHOP

25. september 2015  kl. 15  København

 På dette kursus vil du få indblik i hvor og

25. september 2015  kl. 17.30  København  På dette kursus vil du få indblik i hvordan du redigerer og producerer videofiler til din undervisning i programmet Windows Live Movie Maker.

DEN DIGITALE UNDERVISER - LYDFILER

26. september 2015  kl. 10  København  På dette kursus vil du kunne lære at lave dine egne lydfiler, redigere og klippe i dem, samt lære hvordan du lagrer dem og stiller dem til rådighed for deltagere.

Det vil ligeledes blive gennemgået i hvilke sammenhænge man kan og/eller bør bruge lydfiler, og hvilke pædagogiske overvejelser man skal gøre sig forinden.

26. september 2015  kl. 12.30  København

30. september 2015  kl. 10  Aarhus  Kom godt i gang med at lave skolens

hjemmeside i det nye VuptiWeb version 7.

Dagen igennem vil det være muligt at sidde og arbejde med egen hjemmeside. Martin vil være til rådighed hele dagen for at hjælpe og løbende svare på spørgsmål.

DEN DIGITALE UNDERVISER - DELTAGERNET

2. oktober 2015  kl. 16  København  På dette kursus vil du få indblik i Deltagernet, som er et LMS - system (Learning Management System) og hvordan du kan bruge Deltagernet i din undervisning. Platformens muligheder og konkrete eksempler på den praktiske anvendelse vil blive gennemgået.

23. oktober 2015  kl. 15  Snedsted

MEDLEMSMØDE - REGION SYDDANMARK OG REGION MIDTJYLLAND

23. til 24. oktober 2015  Skarrildhus/Kibæk

MOTIVATIONS- OG RELATIONSARBEJDE I MØDET MED PSYKISK SÅRBARE 24. til 25. oktober 2015  Vejle

 Kurset er målrettet undervisere, der møder psykisk sårbare i deres daglige undervisning Hensigten med dette kursus er at introducere, undervise og træne deltagerne i en metodik, der kan gøre det muligt, at møde den umotiverede kursist i et nyt konstruktivt perspektiv. 

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Marianne Jelved MF og blandt andet tidligere kulturminister

Gør det, der betyder noget

Marianne Jelved Foto: Radikale

Og der er  endda tegn

på, at civilsamfundet går længere i at være aktive i forandringer lokalt end set længe ...

VORES HISTORIE har mange eksempler på, at vi har tradition for et stærkt civilsamfund. Det er borgernetværk, der har taget initiativer til at løfte tidernes udfordringer. Det var bønderne, der ikke længere kunne klare sig ved at sælge deres korn.

De satte sig sammen i 1870´erne og blev enige om problemerne og om løsningerne, og så gennemførte de organiseringen af andelsbevægelsen. Og landbruget blev igen en sikker indtægtskilde til landet. Det var bønderne, der selv satte sig sammen.

Ingen regering eller politikere i øvrigt tog initiativ. I 1899 satte arbejdsmarkedets parter sig sammen og blev enige om Hovedaftalen om spillereglerne for arbejdsmarkedets forhandlinger om vilkårene for arbejdstagere og arbejdsgivere. Ingen politikere blandede sig. Begge eksempler bygger på personlig frihed, ligeværd og forpligtende fællesskaber.

Begge forudsatte stærke civilsamfund, det vil sige, at borgerne selv tog aktion og løste de største udfordringer i deres tid. De gjorde det, der betød noget afgørende for dem.

Politikerne så, at det var en måde, der gav gode redskaber for samfundets udvikling. Det byggede på lokalt engagement og vilje til gennemførelse.

Således fandt man også på sygekasserne, hvor borgerne betalte et lille bidrag til finansiering, og her valgte rigsdagen at give et bidrag også. Vi ser den samme model i dagpengene. Vi kalder det ”hjælp til selvhjælp.” Grundlaget for den udvikling lå i udviklingen af almuen til oplyste borgere gennem anden halvdel af 1800-tallet ved folkeoplysning og dannelse af folkehøjskoler, idrætsforeninger og skytteforeninger og andet.

I DAG STÅR VI OGSÅ over for store udfordringer.

Der har været en tendens til stærk topstyringer af reformer i vores samfund siden 2001, hvor der kom en de facto flertalsregering: VK-regeringen arbejdede fast sammen med sit støtteparti, DF. Få gange var DF suppleret eller erstattet af S (universitetsreformen) eller S og RV (velfærdsforliget i 2006 med pensionsreformen). Top down-metoden giver hurtige og præcise beslutninger, men den har sværere ved at blive gennemført på en involverende måde af medarbejderne, da de ikke har medejerskab, og

28 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2015

da der typisk ikke er en forståelse fra toppen af de aktuelle vilkår og problemstillinger på gulvet. Folkeskolereformen har sine brydninger i sin gennemførelse, men selvfølgelig kan de problemer løses.

Det forudsætter naturligvis, at medarbejderne accepterer de politiske ønsker i forandringerne, og at der derpå er en dialog og inddragelse af relevante parter for, hvordan man så kan indrette hverdagen og nå i mål.

MÅSKE HAR VELFÆRDSSAMFUNDET med alle dets servicer været med til at skabe en opfattelse af, at borgerne er modtagere og derfor afventer løsninger på nye problemstillinger. Men opdukning af mange patientforeninger og alle mulige andre foreninger viser, at civilsamfundet stadig er aktivt.

Og der er endda tegn på, at civilsamfundet går længere i at være aktive i forandringer lokalt end set længe. Vi ser det på mange lokale kulturinitiativer og på borgernes krav om inddragelse ved ændringer af bymiljøer på mange planer og på protesterne mod stadig centralisering. Vi ser det også hos den unge generation, der med meget få midler til håndsrækning af udvikling af deres ideer tager ansvar og udvikler nye måder at have fællesskaber på. Se eksempelvis Kulturministeriets ungekulturår, URKRAFT2015. Det er meget opmuntrende, hvis man som jeg anser et stærkt civilsamfund som kernen i et demokratisk fællesskab og som grundlag for et egentligt folkestyre, hvor borgere er i dialog med de folkevalgte også i selve valgperioden.

ENDELIG ER DER en meget stor udfordring i at vænne os til behovet for et grænseoverskridende samarbejde. Intet land kan klare sig isoleret fra andre lande. Det har vi sådan set aldrig kunnet. Der har altid været relationer, handel og udvekslinger af opdagelser med meget mere. Men vi er i en fase nu, hvor der er teknologi, der bringer mennesker tættere på hinanden og dermed gives der også viden om hinandens vilkår. Samarbejdet i Europa i EU er et eksempel på det. Der er virkelig grundlag for, at folkeoplysningen sætter fokus på tidens største udfordringer, som betyder afgørende meget for vores fremtid. Der er fortsat brug for et oplyst folk. 